Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 123 Bilag 1
Offentligt
2831971_0001.png
HØRINGSNOTAT
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2023-6065
Ref. SIMAJ
Den 13. december 2023
Høringsnotat vedrørende lovforslag om målrettet indsats for
beskyttelses af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Udkastet til lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 20. november 2023 med
frist for afgivelse af høringssvar den 18. december 2023.
Udkastet var i fornyet høring hos en mindre kreds af høringsparter fra den 26.
januar 2024 til den 2. februar 2024.
Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra 24 organisationer og virksomheder.
Høringssvarene kommer fra Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune,
Banedanmark, Bæredygtigt Landbrug, Dansk Miljøteknologi, Dansk Planteværn,
Dansk Skovforening, Danske Vandværker, DANVA, Frederikssund Kommune,
Gribskov Kommune, HOFOR, KL, Landbrug & Fødevarer,
Landinspektørforeningen, Lolland Kommune, Lægemiddelindustriforeningen,
NIRAS, Odense Kommune, Skanderborg Kommune, Struer Kommune, Sydfalster
Vandværk, Vandfællesskabet i Odsherred og Økologisk Landsforening
Miljøministeriet takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Miljøministeriets kommentarer hertil er
anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede
oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på Høringsportalen.
Sammenhængen til godkendelsesordningen for pesticider
Vandfællesskabet i Odsherred spørger ind til, hvad der konkret skal forstås ved en
lovlig anvendelse af pesticider.
Bæredygtigt Landbrug mener, at pesticidforordningen bør danne rammerne for
godkendelse og brug af pesticider i Danmark, og at indgreb i BNBO betragtes som
ineffektive for folkesundheden og en unødig økonomisk byrde. Herudover
bemærker Bæredygtigt Landbrug, at VAP-overvågningen (varslingssystemet til
udvaskning af pesticider) spiller en afgørende rolle i at sikre, at landbrugets brug
af sprøjtemidler ikke skader miljøet.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0002.png
Miljøministeriets svar
Ved lovlig anvendelse af pesticider skal forstås pesticider, som er godkendt til
anvendelse.
Lovforslaget er en supplerende implementering af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider og er et
supplement til godkendelser under Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og
91/414/EØF. Lovforslaget har til formål at beskytte BNBO mod erhvervsmæssig
anvendelse af pesticider. Hverken godkendelsesordning eller VAP-overvågningen
kan tage højde for de særlige forhold i en BNBO, hvor der kan ske en større
udvaskning af pesticider.
Generelt forbud mod pesticider inden for BNBO
KL mener, at den hurtigste og bedste vej til at beskytte drikkevandet er et statsligt
forbud mod brug af pesticider og henviser til den oprindelige fase 2 i tillægsaftalen
til aftale om pesticidstrategi 2017-2021.
Frederikssund Kommune, Struer Kommune og Gribskov Kommune vurderer, at
det fremsatte lovforslag ikke vil have den ønskede effekt, og at et generelt forbud
mod sprøjtning vil sikre den bedste beskyttelse af BNBO. Struer Kommune
opfordrer i øvrigt til, at der i miljøbeskyttelsesloven indføres krav om, at
ejendomme ejet af staten, regioner, kommuner eller andre statslige organisationer
ikke må anvende pesticider inden for BNBO.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet noterer sig synspunkterne om, at et generelt forbud mod
anvendelse af pesticider i BNBO havde været en bedre løsning, men fastholder, at
den foreslåede model, hvorefter vandforsyninger og kommuner deltager i
arbejdet med at beskytte drikkevandet inden for BNBO, er den valgte løsning.
Anvendelse af pesticider på offentlige arealer er i forvejen omfattet af den
frivillige aftale om udfasning af pesticider. Ingen regioner anvender pesticider i
dag. Enkelte statslige områder kan have anvendelse af pesticider. Der kan på
linje med andre lodsejere indgås aftaler om ikke at sprøjte i BNBO.
Omfattede BNBO, boringer og vandforsyninger
Lolland Kommune spørger ind til, hvordan det forholder sig med lovlig
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på andre steder end landbrugsjord,
eksempelvis hoteller eller planteskoler. Lolland Kommune spørger videre ind til,
hvordan det forholder sig med andre boringer, herunder markvandingsboringer
eller andre erhvervsboringer, som er placeret i det samme grundvandsmagasin,
hvor der også indvindes drikkevand til almene vandforsyninger. Endeligt spørger
Lolland Kommune ind til, om den nye § 24 a kun begrænser sig til at finde
anvendelse inden for BNBO.
2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0003.png
Aalborg Kommune mener, at de små vandforsyninger bør undtages for reglerne og
henviser til, at udgiften for grundvandsbeskyttelse pr. forbruger for disse bliver
forholdsvis stor.
Miljøministeriets svar
Den nye § 24 a finder kun anvendelse inden for BNBO, som er udpeget efter
regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven, og som
kommunen har vurderet skal beskyttes efter regler udstedt i medfør af § 13 e i
vandforsyningsloven. Markvandingsboringer eller andre erhvervsboringer er
ikke omfattet.
Der er enkelte BNBO beliggende på bl.a. hotellers ejendomme og golfbaner, og
disse vil være omfattet, hvis kommunen har vurderet, at det er nødvendigt at
beskytte området mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Der er i lovforslaget ikke indsat undtagelser for så vidt angår små
vandforsyninger, og disse vil derfor fortsat være omfattet af de nye regler i
vandforsyningsloven i det omfang, en beskyttelsesindsats er nødvendig.
Strategier for drikkevandsbeskyttelse
Struer Kommune oplyser, at det er deres vurdering, at vedtagne strategier ikke
sikrer beskyttelsen af BNBO tilstrækkeligt, da der ikke er nogle
sanktionsmuligheder, håndhævelsesmuligheder eller påtalemuligheder ved
overtrædelse af en strategi. Struer Kommune mener derfor ikke, at en strategi kan
sidestilles med en tinglyst aftale, og at det derfor ikke opfylder kravet om en
beskyttelsesindsats i BNBO.
Aalborg Kommune henviser til indsatsplanerne efter vandforsyningslovens §§ 13
og 13 a og mener, at det vil være mest fordelagtigt at gennemføre indsatserne
samlet, dels i forhold til administrative omkostninger, dels i forhold til erstatning
for defigurering. Aalborg Kommune mener endvidere ikke, at det er fair over for
grundejer, at der gennemføres et indgreb mod pesticider i BNBO for kort tid efter
at gennemføre et indgreb, som også omfatter nitrat, og i øvrigt også et større
område.
Herudover bemærker Aalborg Kommune, at der ikke bør bruges penge på
grundvandsbeskyttelse inden for BNBO ved vandforsyninger, som ikke indgår i
den langsigtede plan for forsyning.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er enig i, at en strategi for drikkevandsbeskyttelse i sig selv ikke
er tilstrækkelig til at opfylde kravet om en beskyttelsesindsats i BNBO,
medmindre denne strategi reelt medfører, at der indføres et forbud mod
anvendelse af pesticider i BNBO.
Reglerne om indsatsplaner berøres ikke af nærværende lovforslag. Det er
kommunen der vurderer om en indsats er nødvendig, heri indgår hensynet til
boringer, der lukkes indenfor en kort periode.
3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0004.png
Snitflader til vandrammedirektivet og drikkevandsdirektivet
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at reglerne i BNBO kun er et
begrænset bidrag til at opfylde forpligtelserne i EU’s vandrammedirektivs artikel 4,
stk. 4, og artikel 7, stk. 3.
Aalborg Forsyning fremhæver behovet for en helhedsplan for den fremtidige
drikkevandsforsyning og henviser til, at det følger af EU’s vandrammedirektiv og
nitratdirektiv, at medlemsstaterne skal forebygge eller begrænse udledningen af
forurenende stoffer til grundvand og forebygge forringelse af tilstanden af alle
grundvandsforekomster.
Miljøministeriets svar
De nye regler i vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven er ikke en
implementering af vandrammedirektivet.
Taksation og overtaksation
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at erstatningen behandles efter reglerne om
taksation med de professionelle sagkyndige, så der ifølge Landbrug & Fødevarer
ikke opstår generiske ”tommelfingerregler” om takstniveauer.
HOFOR oplyser med henvisning til overtaksationssager i Egedal, Aarhus og
Sønderborg, at der er en risiko for, at vandforbrugerne kommer til at betale for
meget, når kommunerne nedlægger forbud og sender regningen videre til
vandforsyningen, hvilket ifølge HOFOR
kan være ulovligt i henhold til EU’s
statsstøtteregler.
Aalborg Kommune udtrykker bekymring over, at der skal udbetales erstatning, før
erstatningsfastsættelsen er endeligt afgjort i taksation.
Lolland Kommune spørger ind til, hvorfor afgørelser fra
taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne ikke lægges til
grund for beregning af erstatningerne og tilføjer, at det på Lolland vil have
væsentlig større indflydelse på vandprisen end de 3 øre/m
3
, der er beskrevet i
udkastet.
Gribskov Kommune bemærker, at taksationssager erfaringsmæssigt trækker ud i
årevis og koster mange ressourcer for såvel lodsejere som det offentlige.
Miljøministeriets svar
Erstatningens størrelse kan prøves af taksationskommissionerne, som vil
vurdere erstatningens størrelse individuelt og konkret med afsæt i de enkelte
økonomiske tab, som påbuddene kan medføre.
Miljøministeriet bemærker, at både grundejere og vandforsyninger kan påklage
erstatningens størrelse, hvormed en eventuel risiko for erstatninger, som er i
strid
med EU’s statsstøtteregler mindskes.
Miljøministeriet bemærker, at det er en vigtig del af ordningen, at både
grundejere og vandforsyninger skal få mulighed for at prøve erstatningernes
størrelser.
4
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0005.png
Grundvandsparker og andre beskyttelsestiltag
DN påpeger i deres høringssvar, at beskyttelsesindsatserne i BNBO skal suppleres
med udpegning af grundvandsparker på landsplan. DN anfører videre, at
udpegningen vil gavne andre vigtige samfundsmål gennem en multifunktionel
fremtidig anvendelse af de udpegede arealer
–
til gavn for natur, økologiske
landbrug, friluftsliv og klima
–
og at dette bør fremstå tydeligere i lovteksten.
Dansk Planteværn oplyser, at forudsat at forslaget udtager det forventede areal
landbrugsjord er det deres antagelse, at det til fulde vil være tilstrækkeligt til
beskyttelse af grundvandet, og at Miljøministeriet vil afvente og vurdere resultatet
af disse beskyttelsestiltag, førend nye beskyttelsestiltag introduceres.
Aalborg Forsyning fremhæver også behovet for grundvandsparker og mener, at der
skal mere til end beskyttelse af BNBO, idet der skal en beskyttelse af
vandforsyningernes indvindingsoplande til.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet noterer sig høringsparternes forslag til vores videre arbejde.
Andre forureningskilder end pesticider og oprensning
DN oplyser, at de gerne havde set, at alle kilder mod forurening på BNBO havde
været en del af reguleringen, herunder eksempelvis private borgeres og det
offentliges brug af pesticider, oplag af kemikalier, udlægning af spildevandsslam,
utætte kloakker, brug af biocider, m.v.
Danske Vandværker bemærker, at påvirkning fra andre erhverv som f.eks.
autoforhandlere, stationsbygninger bør indgå i risikovurderingen.
Vandfællesskabet i Odsherred spørger ind til, hvorfor lovforslaget kun omtaler
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og bemærker, at formuleringen i den
foreslåede § 13 f også bør omfatte andre kemikalier, natur- og kunstgødning og
nitrat. Hertil bemærker de, at nitrat i grundvand udgør en lige så stor trussel for
drikkevandskvaliteten som udbredelsen af pesticider.
KL bemærker også, at der for hele BNBO også bør ses på transport og oplag mm
for pesticider, slam og andre risici og betragter det som en tillægsopgave, som ikke
ligger i anvendelsen af pesticider.
HOFOR bemærker, at biocider ikke vil være omfattet af den foreslåede ordning og
mener, at det bør sikres, at der ikke spredes spildevandsslam inden for BNBO, som
også udgør en kilde til forurening.
Dansk Miljøteknologi oplyser, at der i disse år allerede findes pesticider,
medicinrester og mange andre miljøfremmede stoffer i vores drikkevand og
fremhæver behovet for at anvende avanceret rensning af drikkevand. Dansk
Miljøteknologi oplyser, at der ikke er noget teknisk til hinder for at regulere
rensning af drikkevand i en bekendtgørelse.
5
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0006.png
Miljøministeriets svar
En aftale om pesticidfri drift efter § 13 f udelukker ikke, at aftalen ikke godt kan
omfatte andre kilder til forurening end pesticider. Øvrige regler i
miljøbeskyttelsesloven, herunder §§ 24 og 26 a muliggør i øvrigt forbud mod
anvendelse af eksempelvis nitrat og udbringning af spildevandsslam. Eventuelle
tiltag skal besluttes af kommunerne.
De foreslåede regler i lovforslaget vedrører ikke rensning af drikkevand.
Overtrædelse af reglerne og tilsyn
KL bemærker, at det ikke fremgår, hvorvidt det er kommunerne eller
vandforsyningen, der skal føre tilsyn med overholdelse af vilkår i påbud og mener,
at det kræver et ekstra ressourcebehov i kommunerne, hvis opgaven kommer til at
være kommunens. KL mener, at der vil blive behov for vejledning om opgaven,
herunder beskrivelse af frekvens, metode, mm.
Vandfællesskabet i Odsherred mener, at der mangler bestemmelser om sanktion
mod de erhvervsdrivende lodsejere, som ikke overholder de givne aftaler,
restriktioner, påbud og forbud og tilføjer, at kommunalbestyrelsen som
tilsynsmyndighed skal sikre, at de aftalte reguleringer.
Miljøministeriets svar
De nye regler vil være omfattet af § 65 i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter
kommunalbestyrelsen generelt fører tilsyn med, at loven og de regler, der er
fastsat med hjemmel i loven overholdes, herunder om påbud og forbud
efterkommes, jf. § 65, stk. 2.
Manglende efterlevelse af et påbud eller forbud vil kunne straffes med bøde efter
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 2.
Beskyttelsesindsatsernes varighed
KL mener ikke, at det fremgår klart af lovforslaget, at de oprindelige
beskyttelsesaftaler opretholdes for evig tid og oplyser, at hvis beskyttelsen
bortfalder bør både vandforsyninger og kommuner have indflydelse på fremtidig
anvendelse af arealer, hvor der er indgået aftaler eller udstedt påbud til beskyttelse
af BNBO.
Miljøministeriets svar
Aftaler og påbud efter de kommende regler vil skulle tinglyses, og herved sikres
det, at beskyttelsen også opretholdes i tilfælde af eksempelvis videresalg af
området eller bortforpagtning. Udgangspunktet for reglerne er videre, at
beskyttelsesindsatserne er varige, når først de er gældende, uanset om påbuddet
eksempelvis påklages, eller boringen sløjfes.
Proces for frivillige aftaler og forsøg herpå
Skanderborg Kommune mener, at en frivillig aftale bør tage udgangspunkt i,
hvorvidt en lovlig erhvervsmæssig anvendelse af pesticider er mulig på den
konkrete ejendom.
6
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0007.png
Dansk Skovforening finder det vigtigt, at der sikres tilstrækkelig tid og økonomisk
råderum til at nå i mål med de frivillige aftaler og henviser til bemyndigelsen for
ministeren til at kunne fastsætte regler om bl.a. frister for aftaler i § 13 f, stk. 3.
NIRAS oplyser, at det bør beskrives tydeligere, hvad der forventes af
vandforsyningerne og kommunerne i forhold til dokumentation og graden af
forsøg på indgåelse af en aftale forud for et påbud efter § 24 a.
KL anser dialogen med grundejer som en nødvendighed før et påbud, da
kommunen ifølge KL ellers ikke kan forholde sig til den indgribende, som den
påbudte rådighedsindskrænkning vil få for en grundejer. KL bemærker i øvrigt, at
det er uklart, hvor meget indsats, der skal lægges i at forsøge at indgå frivillige
aftaler.
Bæredygtigt Landbrug mener, at den tidsramme, der er fastsat for kommunerne til
at evaluere lokale forureningsrisici, herunder gamle kemikalier, forladte
lossepladser, eller inaktive industrianlæg, er urealistisk kort.
Dansk Miljøteknologi og DN opfordrer til, at der fastsættes en kort tidsfrist for,
hvornår kommunerne senest skal have udstedt et forbud eller påbud i BNBO de
steder, hvor der ikke er indgået en aftale.
DANVA bemærker, at det anføres, at implicerede vandforsyninger skal høres, hvis
kommunen indgår en aftale med lodsejer, men mener, at det er uklart, hvordan
dette skal ske.
Miljøministeriets svar
Processen for indgåelse af aftaler om pesticidfri drift efter § 13 f vil blive uddybet
i den kommende vejledning, ligesom regler for frister og vilkår for aftaler vil
blive reguleret i den kommende bekendtgørelse.
Miljøministeriet bemærker, at det både nu og efter lovforslagets ikrafttræden
fortsat vil være muligt i en periode at indgå aftaler mellem vandforsyninger og
grundejerne med bistand fra kommunerne for at beskytte BNBO.
Arrondering
NIRAS spørger i høringssvaret ind til, om det vil være muligt at tilpasse en frivillig
aftale efter den foreslåede § 13 f til brugsgrænser efter en konkret vurdering af, at
der er et beskyttelsesbehov for så vidt angår erhvervsmæssig anvendelse af
pesticider på arealer i umiddelbar nærhed af BNBO. NIRAS spørger ligeledes ind
til, om det samme kan lade sig gøre ved påbud eller forbud efter den foreslåede §
24 a.
Danske Vandværker påpeger, at arronderede arealer bør kunne medtages i et
påbud, selv om de ikke er en del af risikovurderingen, idet der kan opstå risiko for,
at de ikke kan dyrkes efterfølgende. Ifølge Danske Vandværker er der eksempler
på, at kendelser fra overtaksationskommissionen har resulteret i, at en
vandforsyning i Sønderborg Kommune har måttet betale en samlet erstatning, der
oversteg jordprisen på et risikovurderede areal.
7
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0008.png
Miljøministeriets svar
Ved aftaler om pesticidfri drift efter § 13 f i vandforsyningsloven bliver det en
mulighed at medtage områder uden for BNBO i aftalen også.
Hvad angår arrondering kan taksationsmyndighederne afsige kendelser, der
også giver erstatning for områder beliggende uden for BNBO. I disse tilfælde
lægges det til grund, at der herefter ikke anvendes pesticider i disse områder for
at sikre, at der ikke overkompenseres. Kommunen kan tinglyse, at der ikke
anvendes pesticider i dette område og i øvrigt indgå aftale med grundejeren om
ikke at anvende pesticider i områderne.
Det afgørende for et højt beskyttelsesniveau og at der i øvrigt ikke opstår risiko
for overkompensering er, at der ikke anvendes pesticider i områderne uden for
BNBO, hvis taksationsmyndighederne afsiger kendelser om erstatningsbeløb, der
også vedrører disse områder uden for BNBO.
I det omfang arrondering kan føre til et mere intensivt indgreb i grundejerens
ejendom, vil grundejeren kunne påberåbe sig ekstinktionsretten.
Tinglysning
Skanderborg Kommune og Vandfællesskabet i Odsherred, påpeger, at tinglysning
for aftaler efter § 13 f og påbud eller forbud efter § 24 a ikke bør afholdes af
grundejerne.
KL spørger ind til, om det vil være muligt at lægge udgiften til tinglysning oveni
erstatningsbeløbet og henviser til § 52 a i vandforsyningsloven, som omhandler
hvilket udgifter, som vandforsyningerne kan indtægtsføre under vandsektorens
økonomiske rammer.
Miljøministeriets svar
Der er foretaget ændringer i lovteksten og i bemærkningerne på baggrund af
høringssvarene. Udgifter til tinglysning kan indregnes i både beløbet, som
grundejer og vandforsyning kan indgå aftale om efter § 13 f og
erstatningsbeløbet efter § 64 e.
For så vidt angår vandforsyningernes udgifter til tinglysning og
overensstemmelsen med § 52 a i vandforsyningsloven, er det udgangspunktet, at
udgifterne til vandselskabernes forsyningsopgaver betragtes som nødvendige,
når de er fastsat ved lov, hvilket er tilfældet her.
Forureningsfare uden for de boringsnære beskyttelsesområder
Skanderborg Kommune mener, at det er uklart af lovforslaget, om § 24 a alene
begrænser sig til BNBO og dermed, at hverken grundejer eller
vandforsyning/kommune kan påberåbe sig ekstinktionsret i forhold til eventuelle
brugsgrænser og/eller skel. Skanderborg Kommune bemærker videre, at der
tilsvarende kan være tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er fare for
forurening på arealer umiddelbart uden for BNBO, netop i forbindelse med
fremtidig anvendelse af disse arealer.
Miljøministeriets svar
8
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0009.png
Afgørelser efter § 24 a begrænser sig som udgangspunkt til BNBO.
Kommunernes vurdering af forureningsfare uden for BNBO og eventuelle
reaktioner herpå vil være omfattet af miljøbeskyttelseslovens øvrige
bestemmelser, bl.a. §§ 24 og 26 a. I det omfang afgørelser efter §§ 24 og 26 a i
miljøbeskyttelsesloven vil udløse ret til erstatning til grundejeren, vil den
pågældende grundejer kunne påberåbe sig ekstinktionsretten efter
miljøbeskyttelseslovens erstatningsregler. Det samme gælder afgørelser efter §
24 a.
Erstatningsfastsættelsen og stigningen i vandtakster
Skanderborg Kommune oplyser, at der kan være stor risiko ved at lade
kommunerne fastsætte erstatningerne, inden en sag eventuelt oversendes til
taksationsmyndighederne set i lyset af de meget få taksations- og
overtaksationssager, der har været. De bemærker herudover, at det kan være svært
for en vandværksbestyrelse, som er frivilligt drevet, at skulle inddrive en delvis
erstatning i de tilfælde, hvor taksationsmyndighederne har vurderet, at en
erstatning har været for høj.
HOFOR foreslår, at erstatningstakster for aftaler og påbud eller forbud og
vurderingen heraf bliver uddybet i bemærkningerne til lovforslaget eller i
vejledningen.
Landbrug & Fødevarer mener, at erstatningerne skal være på et realistisk niveau,
og at der ofte er set alt for lave tilbud på erstatninger, hvilket betyder, at processen
med frivillige aftaler stopper. Herudover bemærker Landbrug & Fødevarer, at
landbruget er storforbruger af vand til produktion, besætning og proces i
selskaberne, hvorfor en takststigning i realiteten indebærer, at lodsejeren betaler
sin egen erstatning, hvilket ifølge Landbrug & Fødevarer ikke er tilfredsstillende.
Lolland Kommune spørger, om hvordan vandværket skal kunne betale en
erstatning, som de ikke har penge til.
Bæredygtigt Landbrug oplyser, at konsekvensen af lovforslaget kan betyde, at op
til 20.000 hektar land tages ud af drift, hvilket kan føre til betydelige
erstatningskrav. Herudover bemærker de, at det bør vurderes, hvem der har fordel
af beskyttelsen i BNBO og henviser til ordlyden i den foreslåede § 64 e. Derfor
anmoder Bæredygtigt Landbrug om, at Miljøministeriet bekræfter, at vurderingen
af fordel henhører under domstolene, idet det ifølge Bæredygtigt Landbrug næppe
må antages, at taksationskommissionen inddrager denne del.
Vandfællesskabet i Odsherred oplyser, at da det ikke er alle
drikkevandsboringerne, der bliver omfattet af de nye regler, vil udgiftsbyrden
ramme meget tilfældigt og bemærker, at de udgifter der måtte være nødvendige i
de særligt sårbare områder fordeles på alle vandforbrugere, ikke på et enkelt
vandværk.
Sydfalster Vandværk argumenterer for en statslig sats eller årlig løbende
erstatning på niveau, som grundejerne indbyrdes forpagter. Sydfalster Vandværk
oplyser, at et argument for ikke at betale engangserstatningen også er, at de ikke
kender vandværkets fremtid og muligheder for fortsat drift, og om der helt eller
9
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0010.png
delvist skal ske sammenlægning med andre vandforsyninger. Derfor mener
Sydfalster Vandværk ikke, at det kan forsvares at søge om en evt. lånoptagelse.
Miljøministeriets svar
Erstatningerne skal fastsættes af kommunen og udbetales samtidigt med, at
lodsejerne skal efterleve påbuddet. Erstatningen udregnes som det økonomiske
tab, som forbuddet mod pesticidanvendelse anslås til at udgøre.
Miljøministeriet er opmærksom på, at der kan opstå situationer, hvor en
grundejer vil opleve en stigning i vandtaksten for at kunne betale en erstatning,
der går til vedkommende selv.
Bemærkningerne om, at udgifterne til erstatninger bør fordeles bredere ud over
alle forbrugerne end blot det enkelte vandværk skal ske inden for reglerne om
vandsektorens økonomiske rammer. Det indebærer bl.a., at vandforsyningerne
kun kan afholde udgifter, der betragtes som nødvendige for vandforsyningens
opgave.
For så vidt angår argumentet om, at der ikke er kendskab til vandværkets
fremtid og muligheder for fortsat drift, og at dette kan vanskeliggøre optag af
lån, bør kommunen have taget højde for, om indvindingen planlægges at blive
lukket som en del af risikovurderingen.
Forurener betaler-princippet
Vandfælleskabet i Odsherred mener ikke, at reglen om at den enkelte
vandforsyning skal betale erstatning til grundejere, som omfattes af påbud eller
forbud, er i overensstemmelse med miljølovgivningens forurener betaler-princip.
De påpeger ydermere, at reglen strider imod miljøbeskyttelseslovens § 19 efter
hvilken stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og
undergrund, ikke må udledes eller oplægges på jorden.
Sydfalster Vandværk mener ligeledes, at det er sjældent set, at en eventuel
forurener kan få andre til at betale for en forurening, vedkommende selv har
påført.
Miljøministeriets svar
Reglerne om at erstatning for drikkevandsbeskyttende tiltag skal betales af de
brugere, der har fordel af beskyttelsen følger af gældende regler i
miljøbeskyttelseslovens § 63.
Miljøministeriet bemærker, at der er tale om pesticider, som er godkendt til brug
de pågældende steder, og at der derfor er tale om lovlig anvendelse, som falder
uden for miljøbeskyttelseslovens § 19.
Økologi
Skanderborg Kommune spørger ind til, om et tilbud om omlægning til økologi
betragtes som en frivillig proces.
10
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0011.png
NIRAS spørger ind til, om Miljøministeriet ikke vurderer, at en økologisk drevet
ejendom vil lide et værditab, hvis der indgås en varig aftale om ingen
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på ejendommen.
Dansk Skovforening oplyser, at man finder det besynderligt, at en binding til
pesticidfri drift ikke udløser en erstatning. Dansk Skovforening oplyser, at uanset
at arealet ikke drives med pesticider, når man har økologisk drift, repræsenterer
påbuddet dog fortsat en begrænsning, idet man ikke længere kan lægge om fra
økologisk drift til konventionel drift.
Miljøministeriets svar
Grundejere der dyrker økologisk vil blive ligestillet med grundejere der dyrker
konventionelt, og omfattes således også af regler om aftaler om påbud eller
forbud, hvis risikovurderingen i øvrigt tilsiger, at en beskyttelsesindsats er
nødvendig.
Ekspropriation
Aalborg Kommune bemærker, at det er uklart, hvornår påbuddet udgør
ekspropriation og spørger ind til, hvem der afgør om indgrebet er så omfattende,
at der er tale om ekspropriation og dermed mulighed for skattefritagelse efter
ejendomsavancebeskatningsloven.
Miljøministeriets svar
Påbud efter den foreslåede ordning gives på ekspropriationslignende vilkår og
forventes således at være inden for ejendomsavancebeskatningslovens regler om
skattefritagelse. Det understreges dog, at det i sidste ende vil være
skattemyndighederne, der vurderer om betingelserne herfor er opfyldt. Der
henvises til lovforslagets bemærkninger for en fremstilling af Miljøministeriets
overvejelser om ekspropriation.
Genberegning af BNBO
NIRAS oplyser, at det ikke er hensigtsmæssigt at indgå aftaler eller meddele påbud
inden for BNBO, som er under genberegning og mener, at der i stedet bør
fastsættes en frist for, hvornår genberegningen skal være foretaget efter en
indmelding. NIRAS bemærker videre, at BNBO kan ændre sig på baggrund af
ændret indvindingstilladelse, ændret indvindingsmønster mellem boringer,
nedlæggelse af boringer, ny etablering af boring og ved forbedret geologisk og
hydrologisk vidensgrundlag. NIRAS oplyser, at disse tilfælde er ofte
forekommende, og at det betyder, at udstrækningen af BNBO i høj grad er
dynamisk.
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der gives lodsejere mulighed for at udtræde af
aftalen for de arealer, der efter genberegning ikke er omfattet af BNBO
Lolland Kommune
mener, at det er uhensigtsmæssigt at anvende de ”gamle”
optegnede BNBO’er og oplyser, at der er sket store geografiske ændringer i de
BNBO, som er beregnet af Miljøstyrelsen i 2023 og først er gældende fra 2025.
KL mener, at påbudsproces for de BNBO, som er under genberegning bør kunne
sættes i bero og mener derfor, at der skal arbejdes med de BNBO, som er udpeget
11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0012.png
og risikovurderet. KL spørger videre ind til processen for genberegning af BNBO,
heriblandt om BNBO der skal beskyttes, bliver større eller mindre, og hvis der skal
gives påbud, må det være for de BNBO, som fremgår af bekendtgørelsen.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet er opmærksom på, at det arealmæssige omfang af BNBO kan
være dynamisk. Der tages højde for ændringer i BNBO, når der sker
genberegning af BNBO.
Miljøministeriet planlægger ikke at indsætte en frist for genberegninger i den
kommende bekendtgørelse på nuværende tidspunkt og bemærker, at
beskyttelsesbehovet fortsat godt kan være til stede, selvom omfanget eller
beliggenheden af BNBO ændrer sig som følge af genberegning.
For så vidt angår grundejernes mulighed for at udtræde af aftaler for de arealer,
der efter genberegning ikke er omfattet af BNBO, vil dette ikke være muligt efter
den foreslåede ordning, da det skal sikres, at grundejer ikke genoptager
anvendelsen af pesticider i et areal, som der er udbetalt erstatning for.
Udgangspunktet vil således være, at en aftale eller et påbud fortsat vil være
gældende, selvom forholdene i BNBO efterfølgende ændrer sig.
I tilfælde af genberegning, hvor det oprindelige BNBO bliver mindre, vil det
arealmæssige omfang af den oprindelige beskyttelsesindsats, enten en aftale eller
et påbud eller forbud, ikke blive tilsvarende mindre. Grundejer må derfor ikke
anvende pesticider i området, som ved genberegning ligger uden for den
nyudpegede BNBO, da den oprindelige beskyttelsesindsats fortsat er gældende og
grundejer har fået erstatning herfor.
Ligeledes gælder, at det arealmæssige omfang, hvor en beskyttelsesindsats er
gældende, ikke ændrer sig tilsvarende i tilfælde, hvor et BNBO ved genberegning
bliver større.
Der vil skulle iværksættes beskyttelsesindsatser i de nye BNBO, der kan opstå
som følge af genberegningerne, såfremt risikovurderingen foretaget efter § 13 e
tilsiger det.
Risikovurdering
Sydfalster Vandværk oplyser, at det var deres opfattelse, at det udpegede BNBO
var gældende tilpasset oppumpet vandmængde, men at der skal foretages en
risikovurdering for, at se om der er et beskyttelsesbehov er det samme som at sige,
at man ikke kan stole på det udpegede BNBO.
Danske Vandværker oplyser, at kommunerne ikke arbejder ud fra en fælles praksis
for, hvilke virksomheder, der skal indgå i kommunernes risikovurdering af
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO og tilføjer, at de fleste kommuner
kun inddrager landbruget i deres risikovurdering, selvom påvirkning fra andre
erhverv som f.eks. autoforhandlere, stationsbygninger, mv. også kan udgøre en
uacceptabel risiko.
12
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0013.png
HOFOR bemærker videre, at BNBO der endnu ikke er udpeget, vil skulle
risikovurderes og finder det bekymrende, at kommunerne ikke har været forpligtet
til at vurdere og foretage indberetning om BNBO siden ultimo 2022.
Dansk Planteværn henviser til, at det i lovforslaget fremgår, at den kommunale
vurdering af risikoen for forurening ved erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
kan baseres på et mere overordnet skøn og havde gerne set, at kommunernes
vurdering grundlæggende baseres på en faglig vurdering. Dansk Planteværn
opfordrer derfor til, at der opstilles en vurderingsramme som en del af den
kommende vejledning.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er betydelig variation i kommunernes
dokumentation for nødvendigheden af et indsatsbehov og henstiller til, at der i den
kommende vejledning opstilles en mere systematisk tilgang til vurderingen af et
indsatsbehov.
Lolland Kommune spørger ind til, hvordan vandværkerne skal forholde sig, når en
boring sløjfes, og om en erstatning så skulle betales tilbage til vandværket, såfremt
aftale eller påbud/forbud ophæves.
Aalborg Kommune mener, at det er tvivlsomt, hvilken effekt indgreb over for
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider over for BNBO beliggende i byområder
har for forbedring af kvaliteten af grundvandet.
KL bemærker, at inden et påbud udarbejdes, skal det sikres, at afgørelsen træffes
med baggrund i nyeste viden og tilføjer, at der kan være sket ændringer til den
statslige grundvandskortlægning, som kan have betydning for kommunernes
sårbarhedsvurdering.
DN anfægter risikovurderingerne og påpeger, at det at der endnu ikke er fundet
pesticidrester i en indvindingsboring, eller at boringen indvinder grundvand under
et tykt lerlag ikke er et argument for ikke at gennemføre beskyttelsestiltag.
Miljøministeriets svar
Det faglige grundlag for risikovurderingerne ligger fast og er reguleret i BNBO-
bekendtgørelsen, ligesom en anbefalet tilgang til risikovurderingerne er
beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om BNBO.
Miljøministeriet er opmærksom på, at der kan være variation i
risikovurderingerne, men bemærker, at udgangspunktet er, at det skal være en
kommunal vurdering med afsæt i lokale forhold, og at variationer kommunerne
imellem således ikke helt kan undgås. Herudover er det ikke aktuelt at ændre på
de risikovurderinger, som kommunerne allerede har foretaget i medfør af
reglerne i BNBO-bekendtgørelsen. Det indebærer således også, at kommunerne
har skullet vurdere alle BNBO, hvor der anvendes pesticider. Dette begrænser sig
ikke kun til landbrugsjorde.
Kommunerne har kunnet undtage boringer, der er planlagt sløjfet, som en del af
risikovurderingen.
13
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0014.png
For BNBO som beskyttes efter de nye regler, og hvor boringen efterfølgende
sløjfes gælder, at aftalen eller påbuddet skal blive med at gælde. Dette skyldes, at
erstatningen er givet til grundejer med afsæt i, at beskyttelsen er varig.
Miljøministeriet er enig i, at et påbud skal gives i overensstemmelse med god
forvaltningsskik. Det er Miljøministeriets vurdering, at så længe kommunerne
overholder forvaltningslovens regler og i øvrigt udviser god forvaltningsskik, vil
de gældende risikovurderinger kunne danne grundlag for, at der iværksættes en
beskyttelsesindsats i de BNBO, hvor risikovurderingen tilsiger det.
Statsstøtte
Bæredygtigt Landbrug henviser til, at der har været tilfælde, hvor den danske stat
har indgået aftaler med landmænd, som senere hen er blevet vurderet i strid med
EU’s regler om ulovlig statsstøtte og henviser til, at EU-lovgivningen
tillader
undtagelser for miljøbeskyttelse og folkesundhed. Derfor mener Bæredygtigt
Landbrug, at lovforslaget bør vurderes af EU-Kommissionen for at sikre, at
indgrebene er lovlige og undgå risiko for tilbagebetalingskrav.
Aalborg Kommune påpeger, at en af de store barrierer for indgåelse af frivillige
aftaler er, at grundejer er usikker på, om de kan beholde deres erstatning i henhold
til EU’s regler og henviser til Miljøministeriets beslutning om at kræve
tilbagebetaling af erstatning ved indgåelse af aftaler på lavbundsarealer.
Miljøministeriets svar
Erstatningerne der ydes for indgreb efter den foreslåede ordning vil efter
Miljøministeriets vurdering ikke være i strid med EU’s statsstøtteregler, da
erstatningerne alene har til formål at dække lodsejernes økonomiske tab og
således ikke forventes at give visse lodsejere en fordel frem for andre. Derudover
gives erstatningerne på ekspropriationslignende vilkår.
Lovforslaget har ikke været vurderet af EU-Kommissionen, men Miljøministeriet
har været i dialog med Erhvervsministeriets statsstøttesekretariat med henblik
på sparring
om ordningens forenelighed med EU’s statsstøtteregler.
Udgifter til taksationskommissionernes sagsbehandling
KL oplyser, at de ikke støtter omlægningen af finansieringen fra
vandforsyningerne til kommunerne og tilføjer, at klagesager ved
taksationsmyndighederne vedrører det beløb, som vandforsyningerne vil betale i
erstatning og det grundejerne vil have. Derfor mener KL, at det retmæssigt bør
være de to klageberettigede parter (vandforsyningerne og grundejerne), der
betaler sagsomkostninger.
Miljøministeriets svar
Miljøministeriet fastholder, at kommunerne fortsat vil skulle afholde udgifterne
til taksationsmyndighedernes sagsbehandling for de enkelte sager, bortset fra
udgifter til vederlag til formænd og sekretærer, som afholdes af staten. Dette er i
overensstemmelse med gældende praksis og § 111, stk. 2, 2. pkt., i lov om
offentlige veje.
14
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831971_0015.png
25 meter zonen
Skanderborg Kommune og Danske Vandværker bemærker, at reglerne i 25 meter
zonen er mere omfattende, da forbuddet her gælder al erhvervsmæssig dyrkning
og gødskning.
Miljøministeriets svar
Ændringen af § 21 b er foretaget for at sikre overensstemmelse med, hvilke typer
afgørelser kan føre til, at beskyttelsen i 25 meter zonen ophæves. §§ 24 a og 26 a
tilføjes, således i § 21 b, stk. 2, så alle tre typer afgørelser fører til, at disse gælder
frem for det generelle forbud. Herved undgås det, at der ydes kompensation to
gange.
For så vidt angår dyrkning og gødskning i 25 meter zonen, der vil være tilladt,
hvis der træffes afgørelse efter den foreslåede § 24 a, vil kommunen kunne træffe
afgørelse om at forbyde dette efter de gældende påbudsregler i
miljøbeskyttelsesloven.
15