Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder og forholdet til beskyttelseszonen på 25 m omkring vandboringer).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 29.02.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslag L 123, som vi behandler dag, er et virkelig vigtigt et af slagsen, for det handler om beskyttelse af noget af det dyrebareste, som vi har i Danmark. Det er nemlig vores drikkevand. Med lovforslaget bliver det forbudt at bruge pesticider omkring sårbare drikkevandsboringer ved de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, hvor det er vurderet, at det udgør en risiko for drikkevandet, at der sprøjtes tæt på boringen.

Forud for det her lovforslag har der været en lidt langvarig proces, hvor man har forsøgt at løse udfordringen omkring de her boringsnære beskyttelsesområder med frivillige aftaler. Man kan bare konstatere, at det ikke er gået så hurtigt, og for at sige det ærligt er det lidt skuffende, at der ikke har været mere fremdrift i at få aftalerne på plads. Og derfor er vi også i Socialdemokratiet meget glade for, at lovforslaget nu kommer, som vil sikre, at vi får beskyttet de boringer, hvor der er vurderet et beskyttelsesbehov, men endnu ikke er indgået aftaler. I fremtiden skal det ikke være muligt at bruge pesticider ved de her boringer. Lodsejeren skal naturligvis have fuld erstatning, og herefter må arealer omkring boringen i stedet benyttes til f.eks. økologi, skovdrift eller genetablering af natur.

Det her lovforslag er virkelig vigtigt, for det sætter ind med en konkret beskyttelse de steder, hvor vi ved, at det er risikofyldt for vores drikkevand, at der anvendes pesticider. For desværre finder vi rester af pesticider i halvdelen af de danske drikkevandsboringer. Og på mange steder er man nødt til at blande vand sammen fra forskellige boringer for at komme ned under kravværdierne. Det er dybt bekymrende. Meget er selvfølgelig fortidens synder fra pesticider, der ikke længere er lovlige, men der er desværre også pesticidrester, som vi indtil for nylig troede var sikre for drikkevandet, som f.eks. pesticider brugt i dyrkning af kartofler eller løg.

Med lovforslaget løser vi en vigtig opgave i drikkevandsbeskyttelsen, men vi ved også, at det her lovforslag i sig selv heller ikke er nok til at fremtidssikre det danske drikkevand. Derfor er Miljøstyrelsen i gang med en kortlægning af det danske grundvand, hvor det bliver skabt, som skal bruges som fagligt grundlag til at sætte ind med yderligere drikkevandsbeskyttelse.

Med det her lovforslag får vi løst en vigtig opgave omkring nogle af de allermest sårbare drikkevandsboringer, og Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Der ligger jo en del høringssvar, og der ligger bl.a. et fra Kommunernes Landsforening, som mener, at »den hurtigste og bedste vej til at beskytte drikkevandet er et statsligt forbud mod brug af pesticider og henviser til den oprindelige fase 2 i tillægsaftalen til aftale om pesticidstrategi 2017-2021.«

Det høringssvar er jo blevet modtaget, og hvad skriver regeringen så?

»Miljøministeriet noterer sig synspunkterne om, at et generelt forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO havde været en bedre løsning, men fastholder, at den foreslåede model, hvorefter vandforsyninger og kommuner deltager i arbejdet med at beskytte drikkevandet inden for BNBO, er den valgte løsning.«

Det er uden et eneste argument. Det er virkelig en magtfuldkommen regering med et flertal, som bare ignorerer et godt høringssvar fra KL, som gør opmærksom på, at det her lovforslag ikke lever op til den aftale, der politisk er indgået. Jeg synes, det er så langt ude, at man er så arrogant, at man ikke engang kan komme med et godt argument for, hvorfor man laver den næstbedste løsning, når det egentlig er den bedste løsning, der er aftalt. Kan ordføreren se, at KL har en pointe?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at man måske kunne have formuleret det lidt bedre i kommentarerne i høringsnotatet fra ministeriet. Det er jeg sådan set enig i. Men der er forskellige veje, man kan gå i forhold til at sikre den her beskyttelse, og der er jo nogle muligheder her. Det vigtigste er, at vi kommer derhen, hvor vi får beskyttet de her drikkevandsboringer. Og der synes jeg, at det er en fin vej, som vi har valgt med de her kommunale påbud, fordi det jo også er kommunerne, der er lokale myndigheder og kender de forskellige områder. Så synes jeg måske også, at kommunerne egentlig har et medansvar for, hvorfor det ikke er gået hurtigere, end det er. Og de sidder med viden. De ved, hvor boringerne er. Så jeg synes måske også, at det er lidt en dårlig undskyldning for, at man ikke er kommet videre med de processer, der har været i forhold til at indgå de her aftaler.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu nævnte ordføreren selv, at det var skuffende, at det var gået så langsomt indtil nu. Det var da gået meget hurtigere, hvis det var sådan, at vi vedtog et lovforslag i dag, som sagde, at der ikke må sprøjtes inden for BNBO-områderne – punktum! Altså, det havde da været det hurtigste. Hvorfor er der alt det her nøl? Og så vil man endda give et halvt år mere. Man kunne sådan set være kommet med det her lovforslag sidste år. Hvorfor er det så, at man skal køre videre med frivillige aftaler et halvt år mere, som der er i indstillingen her? Jeg synes, det er så langt ude, når nu ordføreren siger, at det er skuffende, at det er gået så langsomt. Kan ordføreren ikke se, at det her lovforslag cementerer, at det fortsat skal gå langsomt?

Fru Anne Paulin.

Nej, det kan jeg sådan set ikke, for nu kommer det jo; nu bliver lovforslaget vedtaget – forhåbentlig. Og det, der er afgørende, er, at vi kommer derhen, hvor vi får den her beskyttelse af de her BNBO'er. Jeg noterer mig, at Enhedslisten hellere ville have haft den anden model, som KL også peger på. Jeg synes også, der er ting, der taler for, at det her er en god model, for kommunerne sidder derude med viden omkring de her BNBO'er og har jo siddet og behandlet på dem og skullet vurdere, hvilke der har et beskyttelsesbehov, og hvilke der ikke har. Så der er meget viden ude i kommunerne, og derfor synes jeg også, det er fint, at opgaven med at udstede påbuddene ligger ude hos dem.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne lægge mig i forlængelse af hr. Søren Egge Rasmussen. Vi er også skuffede over, at der ikke er tale om et nationalt forbud, men om kommunale påbud. Men det, jeg så gerne vil spørge om, er, hvornår tidsfristen så er for de her kommunale påbud. Hvornår er det, at man som kommune så må sige: Nå, der kan ikke indgås en aftale mellem parterne, så derfor laver vi nu et påbud? Jeg har ledt lidt forgæves efter den dato, men det kan være mig, der har overset den, så hvornår er den endelige frist?

Ordføreren.

Jamen som jeg forstår det, er det jo ved udgangen af dette år, at påbuddet skal være givet.

Fru Zenia Stampe.

Okay, det vil sige, at den 1. januar 2025 må der ikke blive sprøjtet mere i BNBO'er, altså boringsnære beskyttelsesområder. Nu bryder jeg mig ikke om at bede om garantier, men kan vi regne med, at det, regeringen lover os med det her lovforslag, er, at fra den 1. januar 2025 er det slut med at bruge sprøjtemidler oven på de her boringsnære beskyttelsesområder?

Ordføreren.

Ja, jeg forstår det sådan, at påbuddene skal være givet dér. Og så har jeg også selv læst ned i nogle af detaljerne omkring, at der kan være nogle steder, hvor der er noget med nogle flerårige afgrøder osv., hvor der så vil gå lidt yderligere tid, før et påbud vil kunne træde i kraft. Men det er nogle detaljer, som jeg tænker at ordføreren må spørge ind til under lovbehandlingen.

Tak for det, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Rent drikkevand i hanerne er en vigtig prioritet for os alle sammen. Det tror jeg ikke at der kan være andet en fuld opbakning til. Det er der også flere forskellige initiativer, der bakker op om, og et af dem er det, som vi så behandler her i dag, nemlig det omkring gennemførelsen af BNBO-områderne. Det er også noget, som der har været arbejdet med i en årrække, og der er det jo en god dansk tradition, at man prøver at finde fornuftige løsninger på det i den praktiske virkelighed. Det har også kørt i et stykke tid og kører stadig væk, og så når vi også et punkt, og det er det, vi er nået til nu, nemlig at nu skal vi så endeligt i mål med det sidste, og det er også derfor, at lovforslaget ligger her, og jeg ser frem til at få det vedtaget, så vi kan komme helt i mål med de her BNBO-områder, som jo er velkendt stof for rigtig mange. Så Venstre støtter selvfølgelig det her lovforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jamen problemet er jo, at der ikke er rent vand i hanerne. Det er jo der, hvor vi er. Der er jo sådan set mere end 10 pct. af det drikkevand, der pumpes op, som ikke er rent nok, og så ender man i det her med, at man blander noget forurenet vand med noget vand, der er mere rent, og at man så kommer under grænseværdierne. Hvis man ser på, hvad der er af pesticider i de øvre lag af vores grundvanddannelse, så ser det virkelig skidt ud. Så jeg kan ikke se, at der er nogen grund til at glæde sig over, at det her lovforslag ligesom skulle redde det hele.

Altså, det problem, vi egentlig har, er jo, at der er 200.000 ha, som vi burde beskytte endnu bedre end de her BNBO-områder. Så det er jo et lillebitte skridt, man tager med den her førstebehandling af lovforslaget i dag. Den store opgave med at sikre vores drikkevand er man jo ikke kommet i gang med. Er ordføreren enig i, at det er i forhold til de 200.000 hektarer, hvor grundvandet dannes, vi skal have gjort en yderligere indsats ud over det her lovforslag?

Ordføreren.

Nu tillader tiden ikke, at jeg gentager hele min ordførertale, men jeg kan jo i mit svar henvise til, at jeg netop også sagde, at gennemførelsen af BNBO'en er et af skridtene i forhold til det, og der er i øjeblikket også igangsat den undersøgelse omkring grundvandspakker osv., som jeg også tror at spørgeren er fuldt bekendt med. Så er der stadig væk også en lang række udfordringer, som man håndterer, og jeg tror også, at spørgeren er fuldstændig bekendt med, at der også ligger meget omkring fortidens synder i det.

Jeg er glad for, at vi her i Danmark har et af verdens allerskrappeste godkendelsessystemer, tror jeg faktisk næsten det er, i forhold til hvad for nogle pesticider man må anvende derude. Og hvis ikke man overholder det, bliver det jo forbudt, og Danmark er faktisk et af de lande, der har forbudt en række forskellige ting. Men fortidens synder er fortidens synder.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Med den historik, der er, og det, der findes af sprøjtegiftrester i vores drikkevand, kan jeg ikke se, at det er nogen succes. Man finder mere og mere i vores drikkevand, som vi fortsat drikker. Jeg synes, det er dybt problematisk. Og jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren ikke kan se, at vi har et så stort problem. Det er, som om alt, som kunne genere landbruget bare en anelse, er man glad for udskydes, og her har vi så endnu et lovforslag, hvor man kører videre med frivillige aftaler et halvt år mere. Er ordføreren glad for det, eller havde ordføreren hellere set et lovforslag, der ligesom sagde, at der ikke må sprøjtes i BNBO-områder?

Ordføreren.

Altså, spørgeren står og nævner sin egen fortolkning af, hvad jeg svarede. Hvad spørgeren tror jeg mener, må stå for spørgerens egen regning. Jeg har markeret, og det sagde jeg også i min ordførertale, at der er en række udfordringer på det her område, som vi selvfølgelig tager alvorligt. Så er der fortidens synder, og der har vi også taget en række initiativer, i forhold til at mange af de gamle skrappe midler er blevet forbudt, og heldigvis bliver der også opfundet nye, bedre midler, som alle sammen skal overholde det meget skrappe godkendelsessystem, vi har. Er alle problemer så løst? Nej, det er de ikke, og det er selvfølgelig også derfor, vi har de her pesticidstrategiforhandlinger og -aftaler, som vi jo laver med års mellemrum, og dem følger vi også meget skarpt op på.

Så jeg er også som Venstremand glad for, at vi er med i regeringen og kan lægge en ansvarlig kurs på det her område og også tage de konkrete skridt, som der skal til, og som man kan tage. Og så følger vi også området tæt, som jeg har redegjort for.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Erling Bonnesen for Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Rent drikkevand har altid været en SF-mærkesag. I dag er mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer, og i mere end hver tiende drikkevandsboring er forureningen over grænseværdien. Vi har efterhånden lukket så mange drikkevandsboringer på grund af forurening, at vi ikke længere bare kan lave nye boringer, og nogle steder fortynder flere vandværker nu giften med det rene vand, som det også blev sagt lige før.

Det er med andre ord nu, at vi skal gøre noget ved det her – eller det burde have været for længst, at vi havde gjort noget ved det – hvis vi fremover skal kunne sikre, at der kommer rent drikkevand ud af vores vandhane. Så selv om det er godt, at der endelig sker noget med det her lovforslag – og vi er også rigtig glade for, at vi tog initiativet i 2019 omkring den her brede aftale – er vi skuffede over, hvor uhyggelig langsomt det er gået med at få beskyttet drikkevandet. For i 2019 indgik en bred kreds af partier en aftale om, at brugen af pesticider i de her BNBO'er skulle stoppes. Der var i den forbindelse enighed om, at der i 2022 skulle indføres et forbud mod brug af sprøjtegifte i BNBO'erne, hvis ikke det var lykkedes at opnå dette via frivillige aftaler. Og ja, vi skriver nu 2024, og vi har endnu ikke sikret en basal beskyttelse af drikkevandsindvindingen. Det er ikke for godt.

Som på alle andre områder, hvor vi har forsøgt at håndtere landbrugets forurening via frivillige aftaler, har vi også fejlet fælt i forhold til BNBO'erne. Således er det kun lykkedes at få beskyttet ganske få procent af de her områder, mere præcist 6,6 pct. i februar 2023. De her aftaler virker simpelt hen ikke, og det er rigtig godt, at kommuner nu får mulighed for at nedlægge forbud mod brug af pesticider i BNBO'erne, altså de her områder for drikkevandsbeskyttelse. Men det er skuffende, at kommunerne først skal udarbejde en risikovurdering, og at lovforslaget ikke rummer klare regler for vilkår og frister i forbindelse med forbud. Vi taler altså om områder lige omkring drikkevandsboringer, hvor man får lov til at sprøjte med sprøjtegifte. Det burde ikke kræve så mange knæbøjninger at stoppe brug af sprøjtegifte i disse områder.

Set med SF's øjne er det oplagt, at der øjeblikkelig indføres et forbud mod brug af sprøjtegifte i de her områder. Det samme gælder i forhold til beskyttelsen af de noget større arealer, hvor meget af drikkevandet stammer fra, de såkaldte indvindingsområder. Også her forsinker regeringen fremdriften med undersøgelser og pilotprojekter. Men problemerne med forurening af drikkevand er ikke nye, og vandselskaberne ved godt, hvad det er nogle områder, der er behov for at beskytte. Så vi synes egentlig bare, at vi skulle komme i gang og gøre det hurtigere.

Lovforslaget her mener SF er for lidt, for langsomt og for dyrt for skatteyderne, men vi er glade for, at vi trods alt går i gang. Det er langtfra nok til at redde vores drikkevand med det her lovforslag, men det er trods alt et fremskridt, og vi ser i SF frem til at arbejde videre med at lykkes med den her opgave. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, værsgo.

Jamen når der nu er sådan en aftale om pesticidbruget og der i den aftale er lagt op til, at der skal laves et statsligt forbud, og når der nu er et lovforslag, som ikke udmønter det, kan jeg godt undre mig over, hvorfor det er endt dér. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om SF har været inddraget i, at man ikke fulgte den aftale, som SF er med i. Det mest naturlige var jo, at man udmønter den aftale, som den er, og som den er indgået. Jeg er sådan set enig i det, når ordføreren siger, at det her er for lidt og for langsomt og for dyrt, for det er korrekt, men hvorfor så ikke gennemføre det, som der er aftalt? Er det noget, som SF har accepteret ikke bliver gennemført?

Ordføreren.

Så vidt jeg er orienteret, har vi ikke været inddraget i den her beslutning, så jeg vil egentlig give ordet videre til dem, der har fremsat det her lovforslag, så de kan forklare, hvordan det hænger sammen. Jeg er ikke blevet orienteret om, at vi har sagt ja til det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er da interessant. Jeg troede egentlig, at mange af de ting, der foregik i Folketingssalen, var lovforslag, der var klare, entydige udmøntninger af det, som er aftalt i de politiske aftaler. Det er den måde, man normalt arbejder på i Folketinget. Det er i hvert fald det, jeg oplever meget tit. Det kan godt være, vi er i en anden tidsalder nu med en flertalsregering, som gør, hvad den har lyst til, fordi den har flertallet, næsten da, indtil en barselsorlov er forbi. Jeg kunne da egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren synes, det er tilfredsstillende, hvis det er sådan, at en aftale ikke er en aftale.

Ordføreren.

Jeg synes, at en aftale er en aftale, og det er helt grundlæggende god forhandlingsstil, og det er selvfølgelig det, vores demokrati skal være bygget på. Så nej, det undrer også mig lidt, men det kommer vi da til at følge op på. Det er jo kun en første behandling.

Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren siger, at regeringen forsinker det her arbejde med den her kortlægning, som er sat i gang i forhold til indvindingsområderne. Ordføreren siger, at der bare tale om en forsinkelse af det her kortlægningsarbejde. Men har ordføreren det her store kort, som de i Miljøministeriet siger at man ikke har, over, hvor det er, at vi skal sætte ind, hvis vi skal sikre en bedre drikkevandsbeskyttelse, grundvandsparker eller lignende? Ligger ordføreren inde med det, og vil hun i så fald dele?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg har det ikke på mig. Det er korrekt. Som jeg henviste til, mener jeg at vandværkerne sidder inde med den her viden. Så det vil jeg henvise til.

Fru Anne Paulin.

Det er rigtigt nok, at de har sagt 200.000 ha, og det er også det, der skrives i regeringsgrundlaget. Men jeg tror, at hvis du ringede til DANVA nu og spurgte, om de har det her store kort, og hvor det i detaljer er, at vi skal sætte ind, så ville du få det svar, at de detaljer har de ikke, og at det er derfor, at der er sat gang i en kortlægning.

Så spørgsmålet er, om det ikke også nogle gange er lidt for let som oppositionsparti bare at stå og sige, at det her bare er en forsinkelse, når vi får at vide af det ministerium, der skal lave det faglige grundlag, som vi skal arbejde videre på, at det ikke findes. Der er vel også nødt til at være respekt for, at vi er nødt til at have et beslutningsgrundlag at kunne gå videre på baggrund af.

Ordføreren.

Som oppositionsparti har vi jo selvfølgelig ikke departement med en masse fagfolk, som kan hjælpe os med de her sager, og det kan også være rigtig svært som oppositionsparti at se, hvad der sker inde bag de mure, særlig med en flertalsregering, som holder det relativt lukket. Men jeg vil sige, at vi kigger på en aftale, vi har lavet i 2019, og at vi kigger på noget så akut som vores drikkevand, som er forurenet, og det mener vi at vi burde have grebet meget hårdere og hurtigere ind over for.

Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. SF er jo, ligesom Venstre og en lang række partier også er det, med i pesticidstrategiaftalen. Sidst vi lavede en aftale, var Venstre i opposition. Vi gik ind og tog ansvar. Nu lyder det lidt, som om SF i opposition simpelt hen er ved at vende ryggen til ansvaret og bare spæne, så hurtigt og så langt væk som man overhovedet kan.

Normalt når man har siddet i de forskellige forhandlinger og drøftelser, har man netop gået ind og kigget på det og sagt, at der skal være et godt og solidt grundlag; jeg havde det selv lidt med i nogle af mine svar, da jeg var på talerstolen før. Så jeg vil bare gerne lige vide, om SF sådan set har forladt ansvarlighedens kurs og slet ikke vil lytte til, hvad der foregår rundtomkring i organisationer osv. For det er jo det, der er tale om i det andet her, altså at man også har lyttet til de forskellige organisationer og sagt, om ikke man selv kunne prøve at lave nogle aftaler frivilligt. Det er i øvrigt et princip, som jeg også har hørt SF tale for mange gange.

Har SF fuldstændig vendt ryggen til sin egen politiske linje, og siger SF, at nu er man bare imod for at lave noget oppositionspolitik?

Det er vi bestemt heller ikke. Nej, vi har ikke forladt ansvarlighedens politik, og jeg har heller ikke sagt, vi er imod lovforslaget. Det, jeg har sagt, er, at vi har en aftale, og vi vil jo selvfølgelig gerne bruge den her behandling – nu er det jo kun en førstebehandling – til at sikre, at den også bliver overholdt. Så i SF går vi altid ind og tager ansvar og vil gerne være med til at sikre, at vi får rent drikkevand.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Så burde det heller ikke være så svært for SF at sige: Okay, vi kunne måske godt have tænkt os, at det havde gået endnu hurtigere, men vi kan godt se, at der er en klar linje i det lovforslag, som ligger der nu. For når der har været de her perioder til at lave noget frivilligt, som vi så har forlænget, så har man nået det punkt, hvor man ligesom også skal over målstregen. Det burde da være noget, SF kan bakke op om.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg har været uklar. Jeg siger netop, at vi er rigtig glade for, at vi er kommet et skridt i den rigtige retning med det her lovforslag, men at det selvfølgelig ikke løser hele opgaven. Så jeg ser ikke, at vi er så uenige på den måde. Men selvfølgelig vil vi gerne have, at der sker mere, og at det sker hurtigere, så vi rent faktisk får løst opgaven. Men altså, SF ser positivt på, at vi trods alt er kommet i gang med det her lovforslag, og derfor er det også vores udgangspunkt, at vi støtter det.

Fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Nu sagde ordføreren, at regeringen holder det meget tæt ind til kroppen. Så vil jeg høre, om ordføreren var med til det møde, der fandt sted lige umiddelbart før påske ovre i Miljøministeriet, hvor både Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen stillede sig op og fortalte om, hvor vi er henne på det her område nu, og hvor der var noget sparring i lokalet om, hvordan vi kommer videre, og hvordan vi får lavet de rette indsatser.

Spørgsmålet er meget enkelt: Var ordføreren med til det møde?

Ordføreren.

Svaret er også fuldstændig enkelt: Nej, det var jeg ikke, for jeg står ikke på som ordfører i det her lovforslag. Det er min kollega, Carl Valentin, men han har ikke kunnet være her i dag, så derfor blev jeg bedt om at tage sagen. Og jeg ved ikke, om Carl Valentin var til mødet.

Fru Charlotte Bagge Hansen.

Okay, så præmissen for at sige, at vi er meget lukkede på det her område, er måske lidt forkert i den her henseende, i og med at vi jo lige nøjagtigt har lagt op til et bredere samarbejde. Vi har haft Miljøstyrelsen, og vi har haft Fødevarestyrelsen til at lave redegørelser om, hvor vi er henne nu, og vi har snakket om, hvordan vi sætter nogle skibe i søen.

Så jeg vil høre, om ordføreren vil trække det tilbage om, at vi har været meget lukkede omkring det her punkt.

Ordføreren.

Jeg mener ikke at kunne huske, at jeg sagde, at I var meget lukkede omkring det her. Jeg sagde, at som oppositionsparti kan det være svært at få det indblik, når man ikke har samme adgang til nogle kloge folk, som sidder i ministerierne.

Fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg tror bare lige, jeg føler behov for at nævne, at jeg var til det møde før påske, som handlede om en akutplan for havmiljøet, og som ikke handlede om drikkevand. De to møder havde lige præcis nul og niks med hinanden at gøre. Så før Moderaternes ordfører giver sig til at skælde ud på en kollega for ikke at have været til et møde, skulle Moderaternes ordfører måske vide, at de to ting absolut intet har med hinanden at gøre. Man blander æbler og pærer. Der har ikke været holdt en lang række møder omkring akutplanen for drikkevand, som er det, vi drøfter her i dag – ikke en lang række. Jeg skal ikke kunne sige, om der har været et enkelt møde eller to et halvt år tilbage, men det omtalte møde handlede altså om noget helt andet.

Ønsker ordføreren at kommentere det?

Ja, det vil jeg gerne. Tak for opklaringen, for jeg var til mødet omkring akutplanen for havmiljøet, men jeg troede, der havde været et møde omkring drikkevand, og det kunne jeg altså ikke redegøre for jeg havde været til, men det giver jo så god mening nu.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. For Liberal Alliance er det vigtigt, at vi beskytter vores grundvand og sikrer, at vi også i fremtiden har noget af verdens bedste drikkevand i Danmark. Desværre er der i områderne nær de boringer, hvor drikkevandet hentes, en øget risiko for forurening med pesticider bl.a. fra landbrugsjord, og derfor er vi enige i, at der er behov for, at der enten indgås aftaler om dyrkningsrestriktioner, om køb og salg af hele eller dele af ejendomme eller om stop for erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler i de boringsnære beskyttelsesområder, hvor kommunalbestyrelserne har vurderet at en beskæftigelsesindsats er nødvendig.

I Liberal Alliance mener vi, at de bedste løsninger som regel findes lokalt, og derfor er vi store tilhængere af, at ophør af erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder så vidt muligt sker gennem frivillige aftaler og alternativt ved påbud. Ifølge Miljøstyrelsen er der allerede indgået i omegnen af 400 aftaler og tilbudt andre 800 aftaler i boringsnære beskyttelsesområder, men der mangler således stadig væk at blive indgået aftaler i ca. 1.800 boringsnære beskyttelsesområder, hvor kommunerne har identificeret et indsatsbehov.

Med dette lovforslag bliver kommuner og vandforsyninger forpligtet til at udstede et påbud eller sprøjteforbud til landmændene i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed. Det bliver dog modsvaret af fuld erstatning på ekspropriationslignende vilkår og med mulighed for at indbringe kommunens afgørelse om erstatningsfastsættelse til taksationsmyndighederne. Det mener vi i Liberal Alliance er et godt og nødvendigt redskab og et skridt i den rigtige retning for at beskytte vores drikkevand.

På den baggrund kan Liberal Alliance støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg hører nogle gange, at Liberal Alliance italesætter, at det er vigtigt, at ting ikke er for dyre. I høringsnotatet har vi så en bemærkning fra HOFOR – Hovedstadsområdet Forsyningsselskab – som har nogle erfaringer med at forsøge at sikre rent drikkevand fra nogle boringer oppe ved Egedal, og det er så endt i nogle retssager og med en løsning, som nok blev dyrere for vandforbrugerne. Det er jo ikke godt, hvis alle i Københavnsområdet skal betale mere for deres vand, end de egentlig burde, fordi man er endt i nogle konflikter, som er blevet håndteret på en måde, så det bliver dyrt for forbrugerne. Ordføreren italesætter, at det er vigtigt med frivillige aftaler, men kommer vi ikke nemt ud i noget, som gør det dyrere for vandforbrugerne, altså for samtlige forbrugere, både erhvervsliv og private husstande, når man ikke laver en lovgivning, som indebærer et statsligt forbud?

Ordføreren.

Som jeg også var inde på i min ordførertale, er grunden til, at vi som udgangspunkt mener man skal gå efter at lave frivillige aftaler, at man kan finde de bedste løsninger lokalt, men der vil jo være nogle tilfælde, hvor der ikke kan indgås frivillige aftaler. Derfor er vi glade for, at der med det her lovforslag lægges op til, at kommunerne så har en pligt til enten at forbyde, at der sprøjtes i området omkring de boringsnære beskyttelsesområder, eller at der gives et påbud. Så vil der nok være nogle løsninger, som kan ende med at blive dyrere for forbrugerne, men det tror jeg man er nødt til at tage med, hvis man gerne vil gøre noget godt for miljøet, altså at det nogle gange også kan blive dyrere at beskytte det drikkevand, som vi alle sammen sætter stor pris på.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så nu står kommunerne og vandværkerne over for at skulle finde 1.800 af de bedste løsninger, og det bliver jo så dyrere for forbrugerne. Så har vi en lovgivning, som mere tager hensyn til 6.000 landmænd end til 5,8 millioner danskere, som kan få dyrere drikkevand. Synes ordføreren, at det er den rette prioritet, at man vægter landbrugsinteresser så højt i forhold til den almindelige forbruger og i forhold til det erhvervsliv, som bruger vand?

Ordføreren.

Det er jo lidt svært at svare helt konkret på, for vi ved jo ikke, hvad den aftale, man vil lave på landsplan, indebærer. Det er bare min grundholdning, at det ikke altid er bedst at lave nationale løsninger i form af et forbud, som bliver implementeret ens over hele landet, for man vil ude lokalt være i stand til at kunne gøre noget, der er bedre. Det er derfor vi mener, hvad vi mener.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Nu taler vi om BNBO her i Folketingssalen, og vi er måske sådan en 12-14 stykker til stede, og hvis der er nogle, der følger med i fjernsynet eller andre steder, så vil de måske også tænke over, hvad BNBO egentlig står for. Det kunne være et revisionskontor i Brøndby, eller nogle, der laver bogføring, eller alt muligt andet. Men det er jo en forkortelse for noget, som egentlig er rimelig vigtigt, nemlig de boringsnære beskyttelsesområder rundt omkring de kildeanlæg, der er, for at facilitetere rent drikkevand og drikkevandsressourcer til danske virksomheder og også til danske forbrugere.

Hvis man kigger ud i kommunerne, vil man jo også kunne se, at det har været meget forskelligt, hvor god man har været til at sætte initiativer i gang og løbe det i gang i forhold til at få lavet alle de her frivillige aftaler eller delaftaler, sådan som flere ordførere også har været inde på i deres ordførertaler. I nogle kommuner er der tale om private vandselskaber, andre steder offentligt ejede selskaber, og derfor kan det godt nogle gange være vanskeligt at lave en aftale og få det til at falde hurtigt i hak. Det er også derfor, vi har kunnet se, at indsatsen har været stor, men at effekten ikke har været prangende, i forhold til hvor mange steder kommunerne har været i stand til at facilitetere en lokal overenskomst med de enkelte vandselskaber.

Ikke desto mindre er de selvfølgelig også godt i gang nogle steder. Som ordføreren fra Liberal Alliance var inde på, har man en del steder fået det på plads, og andre steder har man ikke. Men det ændrer jo ikke på, at vi i hvert fald fra Danmarksdemokraternes side har det klare sigte og faktisk gerne vil have, at de her kommuner bliver bedre til at yde en indsats og også håndhæve reglerne for at sikre en vedvarende kontinuerlig vandforsyning til danske virksomheder og danske borgere.

Noget af det, der i hvert fald har været problemet i min egen hjemkommune – den kender jeg selvfølgelig bedst til – har været at lave de her lokale aftaler. Nogle steder kommer man godt på vej, ved at man køber en del af jorden rundt om beskyttelsesområderne, og andre steder laver man mangeårige lejekontrakter på jorden, og det kan sådan set være fornuftigt nok, for vi ved jo også, at kilderne nogle gange bliver flyttet. Når man er færdig med at have en boring det ene sted, skal man måske bagefter hen til et andet sted med det lokale vandværk. Så der vil også fremadrettet være andre steder, hvor man skal etablere nye brøndboringer.

Men det er vigtigt, at man gør det i et godt samarbejde med interessenterne, og en af de store interessenter er altså dem, der ejer jorden. Sådan må det nu engang være. Derfor var det jo heller ikke uden glæde, at vi i Danmarksdemokraterne så på bl.a. det procesforslag, der kom om sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder, fra de interessenter, der blev enige om det tilbage i december 2022. Det var ikke mindst DANVA, men det var jo også Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer. Det er jo faktisk et godt eksempel på, at man godt kan facilitere de her ting på en god måde. Men det er selvfølgelig også vigtigt, at man, når man er blevet enige om de her delelementer, så også kommer i gang. En ting er at lave en procesplan, noget andet er at få det i proces, og det er jo der, det desværre har haltet nogle steder.

Derfor er vi i Danmarksdemokraterne egentlig også glade for, at der nu kommer de præciseringer, der kommer fra miljøministeren med det her lovinitiativ, hvor man bl.a. går ind og giver bedre muligheder for at udstede påbud og ikke mindst forbud i forbindelse med erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i de her boringsnære områder.

Så vi er egentlig ret betrygget i, at det her lovforslag er fornuftigt. Det er ikke hver dag, vi kan sige det til miljøministeren, men det gør vi så i dag. Vi synes faktisk, at det er meget fornuftigt, og vi synes også, at det er et godt eksempel på, at man er kommet i mål på en måde, som der er bred enighed om. Så Danmarksdemokraterne kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu refererede ordføreren jo tilbage til sin hjemkommune, og jeg går ud fra, at det stadig væk er Hedensted, hvor der så i 23 ud af de analyserede 78 vandværksboringer er fundet pesticidrester. Og sådan kan vi jo kigge ned i hver enkelt kommune og se, hvor galt det står til, og finde ud af, hvor mange steder man er over grænseværdierne, og så har man nogle lokale vandværker, som blander vand op, så man holder sig under grænseværdierne. Jeg synes jo ikke, det er særlig betryggende.

Nu står vi så med det her lovforslag, og der skal laves 1.800 frivillige aftaler, og jeg kan godt forstå, at det med at lave frivillige aftaler sådan umiddelbart lyder bedre, end at man laver lovgivning, som virker. Men havde det ikke været meget enklere, hvis vi bare havde taget et lovforslag, som levede op til den aftale om at udfase pesticider, og så ligesom lavede et statsligt forbud? Så vidste man da, hvad man skulle leve op til ude i kommunerne. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jo, jeg kan sådan set godt se en del af argumentet for det. Men der er altså også en grund til, at det ikke er alle danskere, der stemmer på Enhedslisten, og det er altså, fordi vi godt kan lidt de frie initiativer. Vi kan faktisk godt lide den private ejendomsret, og vi kan også godt lide, at tingene bliver indgået i nogle gode kollegiale aftaler, og det er det sådan set også blevet i forhold til BNBO-erne. Det, der bare har været akilleshælen, og det synes jeg jo egentlig også vi i den debat, vi har i dag, påtager os ansvaret for, har været indsatsen i forhold til, hvor hurtigt man har kunnet løbe det i gang. Det er jo det, man ikke rigtig har været i stand til, og der prøver man med det her lovforslag at blive bedre til at kunne løbe det i gang. Og det betyder selvfølgelig også, at kommunerne får nogle flere værktøjer, og det synes jeg egentlig også er den rigtige rækkefølge at gøre tingene i. Den der bombastiske tilgang, som Enhedslisten har, med bare at sige forbud og forbud, er ikke fra den samme bog, som vi læser i Danmarksdemokraterne.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nej, men nu har man jo også en øvre grænse for, hvor hurtigt man må køre på motorvejene. Altså, vi har jo sådan set regler for en lang række ting, så det er jo ikke unaturligt. Men vi har jo her at gøre med noget drikkevand, som vedrører alle danskere, som vedrører 5,8 millioner danskere, og så har vi 6.000 landmænd i Danmark, og nogle af dem har så nogle områder, som man med det her lovforslag skal lave særlige restriktioner omkring.

Så det er jo egentlig ganske få landmænd, man skal lave en restriktion over for, og det ville da sådan set være godt at gøre det på en ensartet måde. Vi ender jo med, at det her er dyrere. Kan ordføreren ikke se, at det her bliver en dyr løsning, og at det er en bedre løsning med det statslige forbud?

Ordføreren.

Jo, det er jo altid billigere for staten, hvis man bare laver et forbud, som Enhedslisten foreslår, og så lægger regningen ovre hos dem, der ejer jorden, som jo så får flere servitutter og dårligere tinglysning og alt muligt andet på deres ejendomme. Der synes vi jo bare, det er rimeligt og anstændigt at vise et skyldigt hensyn til dem, der ejer jorden. Sådan er det, når man godt kan lide den private, frie ejendomsret.

Jeg er helt med på, at der ligger nogle solidariske ting i det, men det synes jeg også man har taget hånd om i forhold aftalerne omkring en BNBO-indsats. Det, der bare har været akilleshælen, som jeg også sagde i det tidligere svar, er jo, at man ikke rigtig har kunnet komme i gang så hurtigt, som man gerne ville. Men det kommer man til med de her lovforslagsinitiativer.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

I forlængelse af det vil jeg spørge, om det så slet ikke gør indtryk på ordføreren at læse KL's høringssvar, når man faktisk stiller de samme spørgsmål, som har været drøftet de sidste mange år, og som har været grunden til, at det er gået så langsomt, nemlig hvem der skal gøre hvad, og hvad der ligger i, at det er en frivillig aftale, osv. osv. Altså, med andre ord er det, man står med nu, mindst lige så uklart som det, man har stået med de sidste 5 år. Derfor kom der en ret klar tilkendegivelse fra KL, nemlig at man ville have foretrukket et nationalt forbud.

Ordføreren.

Det skal man jo have lov til at mene i KL, og det er jo en høringspart ligesom alle mulige andre. Vi lytter meget til KL i vores parti, og det tror jeg egentlig at de fleste partier på Christiansborg gør, men det gør jo ikke, at vi ser alle de ting som en lang, stringent facitliste, og det håber jeg heller ikke at Radikale Venstre gør. Hvis vi kigger på den måde, det er praktiseret på, er det jo faktisk i forhold til det her langt hen ad vejen baseret på, at man laver lokale, individuelle aftaler, og det er jo faktisk en ret god måde at gøre tingene på.

Fru Zenia Stampe.

Det er bare, fordi jeg bider mærke i, at ordføreren siger, at nu får kommunerne en masse nye redskaber, og så skriver kommunerne i deres høringssvar, at de føler sig lige så meget i vildrede, som de gjorde tidligere, fordi der er en masse spørgsmål, som ikke er afgjort endnu, og det er, som om staten bare skyder dem til hjørne ude i kommunerne. Det undrer mig bare, at det slet ikke gør indtryk – eller i hvert fald synes jeg, at jeg hører noget andet fra ordføreren end det, jeg kan læse i KL's høringssvar. Altså, ordføreren siger noget om en masse nye instrumenter; kommunerne siger, at det her virker lige så forvirrende som det, de står med lige nu.

Ordføreren.

Jamen det er et partsindlæg. Jeg tror ikke på, at det står så skidt til, som ordføreren siger. Altså, vi kommer jo med det her lovforslag til både at have nogle bedre muligheder for at lave sanktionering i forhold til påbud og i forhold til et decideret forbud, og det er da absolut et skridt i den rigtige retning.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Dette lovforslag handler om at sikre, at vores fremtidige generationer kan nyde det danske drikkevand, uden at det er forurenet med sprøjtemidler. Danmark er velsignet med unikt grundvand, der kræver minimal behandling. Den luksus, det er at kunne drikke direkte fra hanen, er noget, vi må beskytte for enhver pris. Derfor er det stillede lovforslag kærkomment, da vi nu sikrer, at det er kommunernes pligt at beskytte vores boringsnære beskyttelsesområder, når den faglige vurdering tilskriver det. Dette gør, at kommunerne nu kan udstede påbud eller forbud mod brug af erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder.

Lovforslaget pålægger kommunerne hurtigt at få handlet og få beskyttet vandboringerne. Som de fleste her i salen ved, har den tidligere aftalepraksis været baseret på frivillighed mellem kommunerne, lodsejere og vandværker – en praksis, der, som det for nylig også har været beskrevet i medierne, ikke er gået hurtigt nok, da det i dag kun er 15 pct. af BNBO-områderne, altså de boringsnære beskyttelsesområder, der er tilstrækkelig beskyttet. Dette mener vi i Moderaterne selvsagt ikke er godt nok, hvorfor vi anser denne lovgivning for nødvendig.

I Moderaterne går vi op i, at der er balance i lovgivningen. Med dette lovforslag sikrer vi, at vi får beskyttet vores grundvand, samtidig med at de berørte erhverv også får den korrekte erstatning. Lodsejere, der påvirkes af disse påbud, vil modtage fuld erstatning – et tiltag, der sikrer retfærdighed, og som kan støtte i overgangen til mere bæredygtige praksisser, f.eks. ved rejsning af skov eller i forbindelse med økologisk landbrug eller gartneri.

Yderligere er det vigtigt, at vi fastholder, at det primære ansvar for beskyttelsen af vores drikkevand er lokalt forankret, altså netop hos kommunerne. Det er kommunerne, som har den nødvendige lokale viden og de nødvendige ressourcer til at vurdere og håndtere de relevante risici ved boringerne. Derfor er det vigtigt at klæde dem bedst muligt på til at kunne leve op til dette ansvar. Det er vigtigt, at vi stoler på og støtter vores lokale myndigheder i deres bestræbelser på at beskytte vores grundvand.

Dette lovforslag er ikke blot et skridt, men et spring mod at sikre, at det vand, der kommer ud af vores vandhaner, fortsætter med at være rent både i morgen og i fremtiden. Det er regeringens mål, og det leveres der på nu, og med dette forslag tager vi et skridt mod at sikre, at vores drikkevand bliver beskyttet for de kommende generationer.

Tak for jeres opmærksomhed.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu siger og ligesom priser ordføreren, at man skal fortsætte med at have rent drikkevand i hanen. Men det er jo ikke det, der er tilfældet ude i virkeligheden. Vi er jo i en situation, hvor det er over halvdelen af de aktive vandboringer, som sådan set har pesticidrester. At man så har fastlagt nogle grænseværdier, som sådan er et eller andet mål mellem, hvad der kan måles, og hvad nogle har vurderet er sundhedsmæssigt acceptabelt, er en anden ting. Men vi er sådan set i en situation, hvor vi ikke har rent drikkevand.

Kan vi så komme frem til, at vi kunne sikre, at det drikkevand, vi har i fremtiden, er mere rent? Der er det her lovforslag en lille del af det, men hvis vi virkelig skal rykke, skal vi jo frem til at være mere restriktive i forhold til de 200.000 ha, hvor det drikkevand, man pumper op, bliver dannet. Kan ordføreren se, at vi er nødt til at tage nogle skridt videre for at lave endnu flere restriktioner der, hvor grundvandet dannes?

Ordføreren.

Det, der er vigtigt at sige her, er, at det her jo er et af de skridt, der bliver taget, og et rigtig godt et af slagsen, som jeg ser det. Det er jo ikke ensbetydende med, at vi er i mål endnu, og derfor skal vi fortsat arbejde målrettet for at sikre, at grundvandet fremadrettet kan blive ved med at være rent og endnu renere. Så det korte svar er: Nej, selvfølgelig skal vi også kigge på mange andre forskellige muligheder.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det, der pumpes op, er ikke rent. Så ordføreren står jo og siger noget, der overhovedet ikke er rigtigt.

Ordføreren sagde, at det ikke var gået hurtigt nok indtil nu med at sikre vores drikkevand. Det er jo korrekt, og så står vi så med et lovforslag, som egentlig kunne gennemføres hurtigere end det, der er foreslået. Vil ordføreren være med til at lave en opstramning, så man gennemfører det her lovforslag hurtigere?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, jeg kan redegøre bedre for det her, end min kollega fra Socialdemokratiet gjorde tidligere ved det samme spørgsmål. Jeg er fuldstændig enig med min kollega fra Socialdemokratiet i, at det er utrolig vigtigt, at det her er forankret i kommunerne. Det er der, specialviden er; det er der, miljøkonsulenterne sidder, og de ved lige nøjagtig, hvor de skal være opmærksomme, og hvor der skal sættes ind, og det arbejde skal vi selvfølgelig støtte dem i at de bliver ved med at være gode til. Så det er svaret.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er da bare bemærkelsesværdigt, at kommunerne, der er så gode til det og de rigtige til at gøre det, siger: Hus forbi, den opgave vil vi helst stå over på.

Det er det, de siger i deres høringssvar. Gør det slet ikke indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Jeg mener, at det her lovforslag jo giver dem hjemmel til f.eks. at udstede påbud. Et påbud kan jo egentlig ikke diskuteres. Det handler om, at man skal reagere på det.

Selvfølgelig lytter jeg til, hvad de siger, men jeg tænker, at det her burde være rimelig klart. Ellers er jeg sikker på, at der sidder en hel styrelse klar til at besvare spørgsmål, hvis man stadig væk er i tvivl ude i kommunerne om, hvad ens hjemmel egentlig er.

Fru Zenia Stampe.

Det, de er i tvivl om, er, at man jo skal gøre forsøget på at lande en frivillig aftale først. Men hvad ligger der i at gøre et forsøg? Det spørger de om i deres høringssvar. Hvad ligger der egentlig i det? Der er jo alt muligt, inden man kommer til påbuddet, som er meget, meget uklart for kommunerne og den helt samme proces, som de har stået i nu i 5 år, hvor der ikke er kommet særlig meget ud af det. Jeg tror ikke, det var et spørgsmål. Det var måske mere en kommentar.

Ønsker ordføreren at svare? (Charlotte Bagge Hansen (M): Nej, det er fint). Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes i virkeligheden, at den ordveksling, der var lige før, var meget interessant i forhold til det her med, at vi jo alle sammen betoner vigtigheden af at blive ved med at sikre, at vi har godt drikkevand i Danmark. For det er jo fuldstændig rigtigt, som hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten påpeger: Det er ikke så godt i dag. Når vi kan konstatere, hvor svært det er at lave nye boringer rundtomkring, hvor stort behovet er for at lave nye boringer, og hvor stort behovet er for at opblande vandet, fordi det overskrider grænseværdierne rundtomkring, så har vi et kæmpestort problem i det her land. Vi har taget det for givet i alt for mange generationer, og jeg må nok også sande, at jeg selv har været med til at bære et politisk ansvar for, at vi følte os sikre på, at vi fremadrettet ville kunne give det samme gode videre til kommende generationer, som vi selv har nydt godt af i forhold til vores drikkevand.

Jeg synes, at det, man lægger op til at gøre i forhold til de boringsnære beskyttelsesområder i det her lovforslag, er godt, og det kommer vi også til at bakke op om fra Det Konservative Folkepartis side. Men det er jo, for at blive i terminologien, en dråbe i havet. Der er stadig væk behov for at beskytte de her 200.000 ha, som er indvindingsområder, og som er der, hvor vi sikrer, at det drikkevand, der skal bores op gennem BNBO'erne fremadrettet, har en tilstrækkelig kvalitet. Der udestår stadig væk en kæmpestor opgave.

Så er jeg helt med på, at der er en faglig diskussion om, om vi har det kortgrundlag, der skal til, og om vi har den viden, der skal til, som også fru Anne Paulin var inde på tidligere. Når jeg taler med vandselskaberne, siger de, at de har den viden, i hvert fald til at gå i gang. Det kan godt være, at de ikke har det ud i den yderste 199.999. ha, men de har en meget god viden at starte ud fra. Så måske det giver mening at komme i gang med de steder, hvor vi ved at det helt åbenlyst er nødvendigt med en indsats, og så kan det være, at der er nogle af de sidste af de 200.000 ha, der mangler at blive kortlagt yderligere.

Men det her er en sindssyg vigtig dagsorden. Det er noget, danskerne forventer af os at der kommer styr på. Jeg synes, der er mange dilemmaer forbundet med det lovforslag, som vi drøfter her i dag. Ja, jeg synes også, det her er gået alt for langsomt. Det var en aftale, der blev indgået tilbage i 2019. Det kom aldrig rigtig til at fungere. Regeringen skrev ind i sit regeringsgrundlag den 22. december 2022, at der skulle laves en akutplan for de her BNBO'er. Den her akutplan er jo så det, vi i virkeligheden drøfter i Folketingssalen i dag. Der er gået 467 dage, fra man skrev i regeringsgrundlaget, at der skulle laves en akut indsats på det her område, fordi det gik så dårligt med at udmønte den aftale, man lavede i 2019 – 467 dage, til vi her i Folketingssalen drøfter, hvad der så konkret skal gøres. Det er for lang tid. Jeg ville ønske, vi kunne være kommet videre hurtigere.

Hvem bærer ansvaret for hvad i den her sag? Jeg synes, det er komplekst. Jeg er ikke klar til bare at pålægge landmændene et påbud nu og her, og det har jeg heller ikke været tidligere, og det er jeg ikke, fordi der er så mange af dem, der slet ikke er blevet tilbudt at lave en aftale. De seneste tal, jeg har kunnet finde, er tilbage fra marts 2023. Der var det cirka en fjerdedel af landmændene, der overhovedet var blevet kontaktet af kommunen om at lave en frivillig aftale. Så er det jo svært at bebrejde dem, at man ikke har indgået en aftale, når man ikke engang har fået en henvendelse og et tilbud om det. Det er jo det, der er sagens kerne her. Kan vi tillade os at komme med den store hammer, som vi truede med i den aftale, vi lavede i 2019? Kan vi tillade os at komme med den store hammer, når vi ikke har evnet at stille det til rådighed, som vi var forpligtet til, som kommunerne var forpligtet til?

Derfor er det jo selvfølgelig også bekymrende, som både fru Zenia Stampe, men også andre har været inde på i dag, at kommunerne stadig væk står og synes, at den her opgave er svær at håndtere for dem. Jeg håber, man tager det meget alvorligt i ministeriet. Det er også mit indtryk, at man gør det, og at man går i meget, meget tæt dialog med kommunerne for at sikre, at der ikke kommer yderligere forsinkelse som resultat af, at kommunerne ikke føler sig sikre på, hvordan de skal håndtere den her opgave. For vi har ikke tid til mere forsinkelse. Som også, tror jeg, fru Anne Paulin var inde på, er der også nogle tidsgrænser indbygget i det her, som gør, at hvis ikke de her aftaler bliver indgået, ja, så kommer der til at komme et påbud.

Så alt i alt synes jeg at det her lovforslag er godt. Jeg synes, det går i den rigtige retning. Det har taget for lang tid; der er ikke meget akut over noget, der tager 467 dage om at blive fremsat i Folketingssalen. Det her dækker en del af problemet, men langtfra det store problem, som i virkeligheden nok er det, der mangler en akutplan for, og som jeg håber vi også kunne drøfte i Folketingsregi. Men vi kommer til i Det Konservative Folkeparti at bakke op om lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu er der jo nogle steder rundt i landet, man har arbejdet ihærdigt for at sikre det rene drikkevand til næste generation, og det har man bl.a. gjort i HOFOR, altså hovedstadens vandforsyning, og man har også gjort det i Aarhus Vand, og man har sådan set opgivet at få lavet frivillige aftaler og er kommet ud i retssager, og der er nogle retssager, der er blevet vundet, og vi er nok endt i noget, der er dyrere, end hvis det var sådan, at Folketinget havde vedtaget et forbud.

Nu fremhæver ordføreren, at der er gået 467 dage, siden akutplanen blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, og jeg har hørt, at regeringen her gerne vil løse store kriser, og man må sige, at det at sikre rent drikkevand til hele befolkningen jo burde være noget, man kunne prioritere. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren har været indkaldt til møder om at få fundet løsninger på, at et lovforslag måske kunne blive bragt hurtigere i Folketingssalen end det, vi ser her. Har der været en proces i den aftalekreds omkring pesticidstrategien?

Ordføreren.

Jeg har selv været ude offentligt og efterlyse, at den her akutplan skulle gå en lille smule hurtigere. Om der var gået 200 dage der, eller om der var gået 250, skal jeg ikke kunne sige. Der har ikke været noget langt forhandlingsforløb i ministeriet, hvor vi har siddet og forhandlet det, som vi drøfter i Folketingssalen i dag. Der har været en teknisk gennemgang i ministeriet, hvor man var kaldt over og havde en mulighed for at få en briefing, men der har ikke været forhandlinger om det, vi drøfter her i dag. Når det er sagt, bakker vi stadig op om det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det kan jeg da godt undre mig over, for det, der egentlig lå i aftalen, var jo, at der skulle laves et statsligt forbud. Det er sådan set det, der er bestilt. Jeg kan også godt forstå, at KL sådan set fremhæver, at den hurtigste og bedste vej til beskyttelse af drikkevandet er et statsligt forbud mod brug af pesticider og så henvise til den aftale, der sådan set er indgået. Hvorfor har man ikke fulgt den aftale, der er indgået? Er det en ny praksis i Folketinget, at aftaler er noget, man bryder?

Ordføreren.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at praksis i den her sag har været en lille smule usædvanlig. Når vi i Det Konservative Folkeparti ikke har insisteret på det, er det jo, fordi vi ikke har ønsket af håndhæve det, der stod i aftalen fra 2019, fordi vi ikke mente, at forpligtelserne fra det offentliges side var opfyldt. Man havde ikke tilbudt de her frivillige aftaler, og derfor mente vi ikke, at man skulle tage den store hammer i brug. Men principielt kan ordføreren have fuldstændig ret i, at kredsen burde have været bedre involveret i det her.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg håber, det er rent vand, der er her på talerstolen!

Enhedslisten hilser det her lovforslag velkommen. Vi er glade for, at der endelig sker noget med beskyttelsen af vores drikkevand, men vi synes, at regeringen kommer alt, alt for sent i gang. Vores drikkevand er sådan set alvorligt truet. I 2023 er der fundet pesticider i 51,8 pct. af de aktive vandværksboringer. Det er en meget trist og foruroligende rekord. Grænseværdierne for, hvad der er sikkert for mennesker, er overskredet i 12,7 pct. af boringerne. Kigger vi på det øvrige grundvand, som er fremtidens drikkevand, ser det endnu værre ud. Der er i 2022 og 2023 fundet pesticider i ca. 80 pct. af prøverne og i 40 pct. af prøverne over grænseværdien. Det er altså det udgangspunkt, vi har for at lovgive i Danmark.

Rent drikkevand er en livsnødvendig ressource og en grundlæggende menneskerettighed at have adgang til, og som folkevalgte politikere har vi et stort ansvar for og en pligt til at beskytte danskerne og fremtidige generationer. I Enhedslisten er vi derfor alvorligt skuffede over regeringens meget lave ambitionsniveau med lovforslaget. Lovforslaget er et lille skridt, men løser på ingen måde det gigantiske problem, vi står over for som samfund.

De mange fund af pesticider i det øvrige grundvand viser tydeligt, at der er brug for beskyttelse i alle de områder, hvor vores drikkevand dannes. Derfor foreslog vi sammen med bl.a. Socialdemokratiet under folketingsvalgkampen grundvandspakker, der skulle dække hele indvindingsoplandet på ca. 200.000 ha. Det var noget, som blev prioriteret i valgkampen, og hvor Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Alternativet stod skulder ved skulder og pegede på en løsning. Og det er så ti gange så stort et område som det, som regeringen nu lægger op til i det her forslag. Altså, så kommer regeringen med en 10-procentsløsning stedet for 100-procentsløsningen. Det er jo der, vi er skuffede over Socialdemokratiet.

I 2019 blev det politisk aftalt, at hvis man ikke inden udgangen af 2022 var lykkedes med at beskytte de boringsnære områder med frivillige aftaler med landmændene, ville der komme et generelt forbud. Siden har regeringen valgt at give endnu mere tid til frivillige aftaler, og nu vil den så give et halvt år mere. Forstår regeringen slet ikke, hvad der er på spil, og at det haster?

Nu vil regeringen ikke længere lave det generelle forbud, der er aftalt politisk, men i stedet pålægge kommunerne at udstede et påbud. Hvor meget kommer det mon til at forsinke beskyttelsen af vores drikkevand? Det er der ingen der ved. Der skal ud og laves 1.800 aftaler, og hvor meget dyrere bliver det for almindelige danskere, som regeringen mener er dem, der skal betale, i stedet for at det er landbruget, der kommer til at stoppe med at forurene vores alle sammens drikkevand? Der er nogen, der indimellem italesætter, at vi i Danmark skulle have et princip om, at forureneren betaler, men det gælder så ikke landbruget. Den her regering slog sig op på handlekraft, da den lavede sit regeringsgrundlag, og sagde, at den ville løse samfundets kriser. Den katastrofale forurening af danskernes drikkevand med giftstoffer fra landbruget er jo sådan set en af de alvorlige kriser, der risikerer at ramme vores samfund hårdt.

Vi vil stille nogle ændringsforslag til det her lovforslag, som forhåbentlig kan forbedre lovforslaget, og vi vil stille en lang række spørgsmål, for vi synes faktisk, der er kommet gode høringssvar. Vi er ikke helt sikre på det, der er skitseret om, at man løser problemerne for økologisk landbrug; det er vi ikke helt trygge ved. Det skulle nødig være sådan, at de økologer, der dyrker jorden økologisk nu, kommer frem til at få en mindre erstatning. For der er jo ikke nogen garanti for, at en økologisk landmand i forbindelse med salg af sin ejendom kan finde en køber, der vil drive den videre økologisk. Der er jo sådan set også økologiske landmænd, der bliver presset, når f.eks. Arla ikke vil modtage så meget økologisk mælk som hidtil. Så vi skal ikke ende der, hvor de landmænd, som har passet på grundvandet for os, bliver ramt med det her lovforslag. Jeg kan ikke helt se, at Landbrug & Fødevarers kommentarer i høringsperioden er blevet fuldt imødekommet, og vi vil gerne have et helt klart og præcist svar på, om økologerne risikerer at blive ramt med det her lovforslag.

Vi kommer til at stemme ja til det her forslag, for det er jo et skridt fremad, men den store opgave bliver at sikre de 200.000 ha – der, hvor vores drikkevand bliver dannet – og det er det, vi vil have fokus på i det videre arbejde. Tak.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Vi starter med hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Kan ordføreren for Enhedslisten bekræfte, at når man fra tid til anden finder nogle midler, pesticider, i drikkevandsboringer, så er det i vidt omfang midler, som allerede er forbudt i dag?

Ordføreren.

Jamen det er jo korrekt, at de rester, man finder, enten er fra nedbrydningsstoffer fra pesticider, eller – hvad kan man sige – stoffet i sin rene form, som bliver fundet, og det er jo så stoffer, der har været lovlige, på det tidspunkt de blev anvendt. Der må man så sige, at man ikke har haft en restriktiv nok praksis over for pesticider, siden man kunne tillade, at man brugte noget, som så endte nede i vores drikkevand – nu kan jeg se på min skærm, at jeg har uendelig tid, og det kommer lidt bag på mig.

Jeg er sådan set helt med på, at der er landmænd derude, som bruger lovlige sprøjtemidler, men samtidig kan man så konstaterer, at de sprøjtemidler jo findes i vores grundvand. Der, hvor jeg synes det er ekstra alarmerende – nu fik jeg 9 sekunder ekstra til min taletid – er sådan set, at når man tester i de øvrige vandlag, er der 80 pct. af prøverne, som indeholder nogle sprøjtegiftrester.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jamen det var jo helt befriende at få fakta på bordet for en gangs skyld i den her debat – det var meget befriende. Og det var godt, at ordføreren fik ekstra taletid, så man virkelig kunne få foldet ud, at det rent faktisk er sådan, når man fra tid til anden, og det sker jo, finder nogle stoffer i nogle vandboringer, så er det som oftest nogle stoffer, som allerede er blevet forbudt. Det er godt også at få det slået fast, sådan at man kan få lagt et, om jeg så må sige, lidt mere realistisk debatniveau i forhold til det her. Så var det ikke godt at få det konstateret?

Ordføreren.

Jamen alt, hvad Enhedslisten siger, er jo rigtigt, og det har det jo også været indtil nu – også når jeg så fremhæver, at det er et stort problem, at der i over 50 pct. af de aktive vandboringer findes sprøjtegifte. Nu siger ordføreren jo selv, at der som oftest findes noget, som har været lovligt, og jeg er da glad for, at der kun bliver sagt »som oftest«. Der har været sager på Fyn, hvor man fandt sprøjtegifte, der ikke var tilladt – og så har jeg igen en sort skærm, tak, nu fik jeg alligevel tiden. Der er indimellem nogle sager, hvor man finder sprøjtegifte, som ikke er godkendt, og det er også en del af billedet, og det er jo meget alvorligt.

Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Kan ordføreren bekræfte, at der jo står i regeringsgrundlaget, at der skal sættes gang i den her kortlægning, der skal sikre yderligere drikkevandsbeskyttelse, og at det også konkret nævnes der, at DANVA peger på, at deres vurdering er, at det 200.000 ha?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at DANVA og de 200.000 ha er fuldstændig i overensstemmelse med det, som den nuværende statsminister sagde under valgkampen, altså at det var 200.000 ha, vi skulle lave en særlig beskyttelse under, så vi kom frem til at sikre rent drikkevand for fremtidige generationer. Så det er jo et punkt, hvor Enhedslisten og en række andre partier i valgkampen var enige med Socialdemokratiet. Vi har bare undret os over, at man så har spildt mere end 1 år, hvor man ikke er kommet videre, på trods af at man skriver nogle pæne ord ind i et regeringsgrundlag. Der var det jo meget bedre under den tidligere regering, hvor man havde en regeringsforståelse og man havde en mindretalsregering, som man virkelig kunne true, hvis det var sådan, at den ikke ville leve op til det, der stod i regeringsforståelsen. Så vi er i en ny situation, hvor en flertalsregering kan nøle åbenbart meget længe, og så sker der ikke nok. Så jeg kan bekræfte, at det er 200.000 ha, vi skal ud og lave en god plan for.

Fru Anne Paulin.

Men grunden til, jeg spørger ind til det, er jo også, at det lyder, som om hr. Søren Egge Rasmussen slet ikke følger med i, hvad der er sat i gang. Der er sat gang i en kortlægning, som netop skal danne det her faglige grundlag for, at vi kan sikre en bedre drikkevandsbeskyttelse. Vi har brug for det faglige grundlag at stå på, det er den kortlægning, som er sat i gang, og som der jo også er opbakning til fra DANVA og fra vandselskaberne. Så anerkender hr. Søren Egge Rasmussen ikke, at vi har brug for det grundlag for også at kunne sætte ind med den her drikkevandsbeskyttelse, som der netop står i regeringsgrundlaget at vi ønsker?

Ordføreren.

Jo, men hvis det kommer til at ske i det samme langsomme tempo, som det er sket på drikkevandsområdet indtil nu, hvor man ikke er kommet før med det lovforslag, vi behandler i dag, som ligesom beskytter 10 pct. af det areal, vi skal håndtere på bedre vis, er jeg meget bekymret. For hvad er det så, vi kigger ind i? Så er det jo ikke noget, den her regering når at få gennemført i sin regeringstid. Altså, de 200.000 ha er en kæmpe opgave. Man kan godt identificere, hvor de arealer er, men hvad er det så, vi skal? Er det en plan, der koster 10 milliarder? Det synes vi ville være spændende at prioritere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak. Jeg skal starte med at sige, at jeg er her som vikar for vores miljøordfører, Katrine Robsøe. Men jeg har selv siddet med den her sag tidligere; det er vi jo mange der har. Jeg arvede den fra Ida Auken, som sikkert også har arvet den fra andre gode politikere. For desværre er det her jo en sag, som er gået i arv og har taget alt, alt for lang tid.

Selve tankegangen om at gøre de her boringsnære beskyttelsesområder sprøjtefri er jo god, ud over at den er for lille så at sige. Tanken om, at man ikke sprøjter oven på vores grundvand, er rigtig god, men at det kun skal gælde i de boringsnære beskyttelsesområder, er for uambitiøst. Men der tror jeg nok, at virkeligheden på en eller anden måde har overhalet de forhandlinger, som vi for 6-7 år siden havde om den første pesticidstrategi, der faktisk varslede et nationalt forbud mod pesticider i boringsnære beskyttelsesområder. Grunden til, at mange af os i dag er lidt utilfredse, er, at det for 6 år siden blev aftalt, at hvis man ikke kunne indgå frivillige aftaler inden, jeg tror, at det var 2022 eller 2023, skulle der komme et nationalt forbud. Nu står vi her i 2024, og hvis alt går vel, har vi udsigt til, at de så bliver sprøjtefri i 2025.

Derfor vil jeg så lige starte med at gøre konklusionen kort: Vi stemmer for det her. Hvis forudsætningen er, at de boringsnære beskyttelsesområder er sprøjtefri den 1. januar 2025, er det jo godt.

Men vi har to indvendinger. Den ene er, at det er for uambitiøst. Vi ville gerne have den samme politik, den samme stramme dagsorden på de grundvandsdannende områder, altså alle de områder, hvor der bliver dannet grundvand, og ikke kun de områder, hvor man borer ned til grundvandet og trækker det op.

Det andet forbehold, vi har, selv om vi stemmer for, er, at vi synes, at det her virker som en måde, hvorpå man bare sparker en rigtig vanskelig opgave videre til kommunerne uden at give dem de rigtige værktøjer. Det er jo nok en af hovedårsagerne til, at vi står her i dag, og at der ikke allerede er sprøjtefrit ude i BNBO'erne. I den strategi, som nu er mange år gammel, den forrige pesticidstrategi, pålagde man kommunerne en opgave uden egentlig at beskrive den særlig nøjagtigt, så både kommuner, landmænd skråstreg lodsejere og vandforsyninger var temmelig meget i tvivl om, hvad der var op og ned her. Hvad er en frivillig aftale? Hvad kan den udgøres af? Og hvis man ikke vælger en frivillig aftale, hvad kan man så forvente af erstatning osv. osv.? Der var meget, meget stor uklarhed, hvilket var hovedårsagen til, at der ikke skete særlig meget.

Nu kommer det her forslag så. Og vi er jo glade for, at vi i dag har fået en garanti for, at det betyder, at BNBO'erne er sprøjtefri fra 2025, men vi kan også se på ikke mindst KL's høringssvar, at det for dem er meget uklart, hvordan de skal løse den her opgave. Det kan man så håbe bliver mere klart i bekendtgørelsen fra Miljøministeriet. Men det, de siger, er jo: Hvad ligger der i, at lodsejere skal have fået tilbudt en frivillig aftale? Altså, ligger der dér en pligt for vandforsyningsselskaberne til at indgå i en dialog med lodsejerne? Eller hvis de nægter det, skal vi så som kommune gå ud og prøve at foreslå en frivillig aftale, før vi endelig kommer med et påbud osv. osv.? Det er totalt uklart.

Dertil kommer også, at der ikke er sket en finansiering af det her ekstremt store, tunge arbejde, der venter ude i kommunerne. Det vil jeg også stille spørgsmål om til ministeren. For det bliver jo et meget stort og tungt arbejde i 98 kommuner at skulle gå ud og lave de her aftaler med x antal lodsejere. Derfor kan vi jo ikke lade være med at tænke: Ja, grundvandet er jo ligeglad med, om det er kommuner eller stat, der har truffet beslutningen og udstedt et påbud skråstreg et forbud, så hvis de boringsnære beskyttelsesområder af sprøjtefri fra 2025, er det jo godt, og det har førsteprioritet for os. Men vi synes, at det virker som en temmelig urimelig opgave at lægge oven på kommunerne, og det virker lidt, som om man har siddet med en masse ubesvarede spørgsmål i ministeriet, hvor man så har tænkt: Det må de ligesom finde ud af ude i kommunerne. Det er så årsagen til, at det ikke er lykkedes endnu.

Vi håber, at kommunerne vil søge hjælp fra ministeriet, og at ministeriet vil komme med den rette hjælp, og at vi derfor når i mål i 2025. Det er jo selvfølgelig det vigtigste, at vi når i mål. Men vi synes ikke, at det er en specielt ordentlig måde at gøre det på over for kommunerne. For der er så store uklarheder i den kæmpestore opgave, der påhviler dem.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg bare kvittere for, at Radikale Venstre støtter lovforslaget, og så vil jeg spørge, om den radikale ordfører også kan bekræfte, at når man fra tid til anden finder nogle stoffer – midler, pesticider – i nogle konkrete vandboringer, så er det som oftest nogle midler, pesticider, som allerede er blevet forbudt.

Ordføreren.

Det kan jeg godt bekræfte. Det, der er ved grundvandsforurening, er jo, at grundvand nogle gange er 50 år om at dannes, altså om at sive ned som overfladevand og blive til grundvand, og derfor er der jo nogle gange tale om forureninger, som ligger flere årtier tilbage. Omvendt må vi jo bare sige, at selv om vi har skærpet lovgivningen igen og igen, finder vi også hele tiden ud af, at der er ting, vi ikke har taget højde for.

Det er derfor, at vores tilgang er, at i fremtiden skal der overhovedet ikke sprøjtes på vores grundvand. Der skal ikke sprøjtes i de boringsnære beskyttelsesområder, og der skal heller ikke sprøjtes der, hvor grundvandet bliver dannet. For der er ting, vi ikke ved i dag, men som kan vise sig at være problematiske om 5-10 år, når vi måske er blevet bedre til at finde nogle af de her stoffer osv. Det er i hvert fald den erfaring, vi har lige nu, og derfor er vi tilhængere af et totalt paradigmeskifte, der betyder ingen pesticider oven på grundvand – slut!

Hr. Erling Bonnesen.

Er den radikale ordfører enig i, at vi faktisk her i Danmark formentlig har verdens skrappeste godkendelsessystem i forhold til pesticider? Nu kan jeg jo ikke stå og folde det helt ud her, men jeg er helt sikker på, at ordføreren kender det.

Ordføreren.

Vi har et af de skrappeste, og jeg er ret sikker på, at vi også har et af de dyreste systemer. Vi har hele godkendelsesproceduren, som er ekstremt tung og særlig tung i Danmark, netop fordi vi bruger vores grundvand ufortyndet. Så har vi VAP-marker, altså det her varslingssystem, hvor vi tester forskellige pesticider for, om de overhovedet kan trænge ned. Og så har vi hele grundvandsovervågningen.

Det er et kæmpestort dyrt system, hvilket i sig selv også er en grund til, at vi skal stoppe med at sprøjte oven på vores grundvand. Så kan vi også fuldstændig slippe for det kæmpestore bureaukrati, vi har omkring vores grundvand, udelukkende fordi vi tillader, at der bliver sprøjtet oven på grundvand.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Rent drikkevand er en populær mærkesag. Det kan man høre. Indtil videre er det alle ordførere, inklusive mig, som har villet nævne det, at det jo er enormt positivt at have rent drikkevand. Vi bruger det mange gange om dagen, vi er dybt afhængige af det, så det er svært at være uenige om.

Det, det her vel i virkeligheden handler om, er dem, der skal betale. For der er nogle, der har en økonomisk interesse i at drive det, der er på overfladen af jorden, hvor vand samler sig, og så er vi nogle andre, der har brug for at bruge det, der siver ned i jorden og er mange år om det, og som vi skal hive op igennem vores vandhaner.

Så kan man jo godt, hvilket Enhedslisten åbenbart mener, sige, at det skal nogle tusind landmænd ikke sidde på, så det tager vi bare, og det skal vi ikke betale for. Jo, selvfølgelig skal vi det, for der er nogle folk, der har belånt deres ejendom og har en eller anden forventning om, at man i x antal år kan gøre nogle ting på det her stykke land, som man på fuldstændig lovlig vis har erhvervet sig. Det kan vi selvfølgelig ikke komme at tage fra folk.

Så er der den mere mindelige løsning, og det er, at man prøver at lave nogle frivillige aftaler, at man prøver at nå til enighed der, hvor det er muligt, at man som myndighed tager ud og snakker med sine folk, at man tager ud og taler med landmændene om, om man kan lave en eller anden frivillig aftale, der mindeligt er i alles interesse – forbrugere, landbrug, os, der skal bruge vandet. Det må være det fornuftige, og derfor synes jeg egentlig også, at det, der ligger i det her forslag, meget langt hen ad vejen er okay.

Så der er ikke nogen hård kritik fra os af regeringen i forhold til det her spørgsmål, men en opfordring til, at vi måske kan finde nogle mere mindelige løsninger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu har Enhedslisten ikke sagt, at det var uden erstatning, hvis det var sådan, at man lavede et statsligt forbud mod at anvende pesticider på de her arealer. Vi har sådan set talt for, at det var den aftale, der er indgået, om, at det var den løsning, der skulle laves, som skulle vedtages ved lov.

Så måtte man jo i det lovforslag, hvis man var kommet med det, skitsere, hvad det var for en erstatningsmodel, og hvad det var for nogle aftaler, som staten kunne forestille sig at gå ud at opkøbe jord med – det ville sådan set være en rigtig god løsning – sådan at vi kunne få etableret statsskov på en lang række af de her BNBO-områder, hvis de ligger de rigtige steder til skov. Det kunne også være, at staten forpagtede det ud på økologiske vilkår, eller at man planlagde, at der skulle være forskellige naturtyper.

Så vi har sådan set ønsket, at staten skulle have en aktiv rolle at spille, i stedet for at vi nu overlader det til kommunerne at skulle lave 1800 frivillige aftaler, fordi vi har set, at frivillige aftaler går for langsomt. Så vi har ikke sagt, at det er uden hensyn til landmænd, men vi synes, at med det her lovforslag tager man mere hensyn til 6.000 landmænd end til 5,8 mio. danskere, og det ved jeg ikke rigtig om er Dansk Folkepartis prioritet.

Ordføreren.

Det er jo helt fair, at Enhedslisten har den holdning. Så er det bare en anden prisseddel, der sidder på den pakke, man så vælger, og det er jo fair, hvis man synes, at man skal bruge formentlig mange, mange milliarder af danskernes skattepenge på den slags. Det synes jeg nu ikke nødvendigvis man skal. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at man altså ikke bare kan gå ud at tage folks jord. Man kan ikke bare på den her måde gå ud at sige til folk: Nu tager vi din jord. Det synes jeg ikke ville klæde nogen, og derfor mener jeg også, at frivillige løsninger er bedst. Det er, at man tager ud og snakker med folk og siger: Det er i alles interesse, at vi kan bruge det her vand, og det er i alles interesse, at man sprøjter noget mindre, eller at man friholder det her.

Kan vi finde en eller anden løsning, hvor vi alle er glade og alle er venner, i stedet for at man går ud og gør noget meget drastisk, som jo er det, kan jeg forstå, Enhedslisten vil? Men jeg skal da beklage, at jeg kom til at sige, at man ikke vil betale for det, for det vil man jo så åbenbart gerne.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Her i anden omgang fik ordføreren så sagt, at Enhedslisten vil gå ud at tage jord, og det, jeg sagde, var, at vi sådan set var parate til, at staten kunne komme ud at købe. Der er forskel på at tage jord og at købe jord. Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, der sker med hørelsen fra talerstolen og ned hertil.

Vi har jo i 5 år med frivillige aftaler set, at det er gået for langsomt, og det er jo derfor, vi siger, at det altså ikke duer. Nu skal kommunerne så lave 1800 frivillige aftaler. Det kommer simpelt hen til at gå for langsomt. Der er det altså nødvendigt med noget lovgivning, der virker, og jeg har stadig væk en tiltro til, at man indimellem kan lave lovgivning, der virker – jeg ved ikke, hvordan ordføreren har det med det.

Ordføreren.

En gang imellem kunne man jo tvivle, ikke? Men håbet er jo lysegrønt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Jeg synes grundlæggende, Folketinget lægger alt for mange love og tilbud og forbud ned over danskerne, men lad nu det ligge. Jeg synes også, at vi faktisk taler de tiltag, der er lavet, lidt ned. Vi skal huske at sige, at der er masser af grundvand derude. Nedbøren er stigende. Så er det korrekt, at i takt med at man tester flere boringer nu, finder man også flere rester. Jeg har selv siddet i bestyrelsen for Aarhus Vand i 4 år, hvor vi har siddet og arbejdet med det her, og man bliver bedre til at teste, og man tester flere områder. Så jeg synes lige, vi skal klappe hesten omkring de her ting. Det gør jo ikke, at vi ikke skal sikre, at der er rent drikkevand, det vil vi alle sammen have, og det vil landmænd også. Det er en skrøne, at landmænd ikke vil drikke rent drikkevand, for selvfølgelig vil de det. Jeg kan huske, at vi havde nogle tal for de boringer, og det var 3 eller 4 pct. af boringerne, som handlede om ikke allerede udfasede pesticider. Så man skal lige huske at få proportionerne i spil, og langt størstedelen, ja, over 90 pct., ud fra de tal, vi havde, var pesticider, som allerede var udfaset. Så er der noget, der trækker ud i vores grundvandsboringer, som faktisk kommer inde fra byerne, og som man måske kan tage en debat om. Men det er så en EU-sag omkring Roundup og noget andet, som kommer inde fra storbyerne, og de kommer også ud i de her drikkevandsboringer. Så det er mere kompliceret.

Nu vil man så lave de her frivillige aftaler, og jeg elsker jo frivillige aftaler, hvis man kan lave dem, og jeg synes sådan set, at det er fint. Jeg ved godt, at kommunerne vil brokke sig over, de skal til at stå for det her, for det er så en udgift, som de skal til at have. Men dem må de så tage til budgetforhandlingerne, som de har med regeringen hvert år, og så må de se, om de kan blive enige om det. Der er de og de udgifter, og så må vi se, hvad man så kan blive enige om i forbindelse med det. Jeg synes, det er rimeligt, at det er kommunerne, der skal stå for det, for det giver mening, at det er dem ude lokalt, der skal stå for det. Det har vi også gjort tidligere i Aarhus, og vi kunne finde ud af det, så der er ikke noget problem, hvad det angår.

Så synes jeg, man skal være lidt varsom med at tale det her med, at man nu laver begrænsninger på de 25 m, op. For man skal huske på, at det er jo ikke grundlæggende ændrer noget på forureningsniveauet i de her boringer, for det siver ned. Man kunne tro, at den her pesticidforurening har den grænse på 25 m, og at den er lige præcis der, og at der så ikke er nogen forurening der. Sådan fungerer det ganske enkelt ikke i de grundvandsboringer, som er rundtomkring. Det gør også, at de forskellige vandværker, hvis de får noget op, som der er for meget af, så renser det så op, og nogle gange supplerer de det også med noget andet vand. Så jeg synes faktisk, at vi i Danmark gør en lang række tiltag, som gør, at jeg faktisk er tryg ved vores grundvand. Det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene, det betyder ikke, at vi ikke fortsat skal gøre noget. Jeg ser faktisk frem til de trepartsforhandlinger om, hvad man kan gøre, om man kan finde en måde, hvorpå vi kan plante langt mere skov på de her områder, så vi sikrer det endnu mere. Det synes jeg også er et godt tiltag. Jeg synes, vi skal være varsomme med at sige, at alt er dårligt på det her område, for der bliver truffet nogle rigtige beslutninger om at forbyde nogle ting, og det kan være, der skal være flere. Jeg synes, at VAP laver et fremragende arbejde med at teste de pesticider, vi har, for, hvor farligt det er. Jeg tror ikke, der findes nogen steder i Europa, hvor man tester lige så godt, som vi gør med det VAP-arbejde, der foregår i Danmark. Det skal være ordene herfra.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Det afslutter ordførerrækken, så derfor byder jeg nu velkommen til miljøministeren.

Jeg vil sige, at jeg, da jeg sad og forberedte mig til i dag, huskede tilbage til, da vi i partierne mødtes med vandselskaberne, og at jeg efter at have hørt i debatten i dag så tydeligt kan huske, hvad der skete på det møde, hvor vi drøftede præcis de her indsatser. Vi fik en status på, hvordan det var gået, og man må jo bare sige, at de løfter, der blev givet, og de ordninger, der var sat i værk, slet ikke har været tilstrækkelige.

Vi er, når det drejer sig om de her frivillige ordninger, nu på ca. 15 pct., og tallet var dengang for et år siden ca. 9 pct., som jeg lige på stående fod her husker det. Så man var slet ikke nået i mål med at beskytte vores drikkevand, og da vi så drøftede den situation og vi læste den politiske aftale, der var tilbage fra 2019, som flere ordførere også har citeret fra i dag, måtte vi altså konstatere, at der skal ske noget andet. Miljøministeriet har så præsenteret det lovforslag, som vi nu behandler, og som jo siden da har været i høring, som det nu også skal, og en af de garvede deltagere fra vandsektoren har også sagt, at den her beskyttelse af vores drikkevand har de kæmpet for i årtier, og DANVA og Danske Vandværker, som er de to organisationer, som arbejder med at beskytte og tage vare på danskernes drikkevand, kalder den her lov for en fornuftig lov om BNBO'er, altså om boringsnære beskyttelsesområder, fra regeringens side, og de siger, at det, der nu lægges for dagen, er fornuftigt.

Løser det alt med hensyn til vores drikkevand? Slet ikke. Men det løser det problem, som vi i årtier har kæmpet for at få løst, nemlig at vi lige der, hvor vi borer efter drikkevand, lige der, hvor vi skal bruge vandet til at drikke af, siger til dem, der har jorden ovenover, at de skal stoppe med at sprøjte, hvis jorden er sådan, at sprøjtemidlerne siver direkte ned i boringerne. Hvornår det så sker, er der mange ordførere, der har været inde på, og også om det sker, og det er jo noget, som skulle være sket for længe, længe siden. Der har siden 2019 været en lovgivning, hvor man skulle lave de her frivillige aftaler, og desværre er man jo slet ikke kommet i mål med de frivillige aftaler, sådan som jeg også startede med at sige. Så fra lovforslagets vedtagelse her i Folketingssalen og til lovens ikrafttrædelse her til sommer skal vores kommuner – det bliver dem pålagt – løfte den opgave, som de har, nemlig at varetage det her, og det vil så enten sige ved at gennemføre en frivillig aftale eller ved decideret at lave et påbud, der forbyder sprøjtning, og det vil så være sprøjtning i al fremtid. Det vil også betyde, at det, hvis man af forskellige årsager flytter en boring, så stadig væk vil være sådan, at man på det sted – og det kan være på et område på op til 100 m², men det kan også være mindre, det er afhængigt af, hvordan jordforholdene på sådan et boringsområde ser ud – fremover ikke må sprøjte. Der er så præcis også, som der stod i den politiske aftale, en kompensation. Så selvfølgelig skal man kompenseres, og det synes jeg også kun er rimeligt, og det kan jeg jo også høre at ordførerne siger, hvis man skal dyrke på en anden måde, og der blev fra Enhedslistens side også nævnt de økologiske landmænd, som jo ikke bruger sprøjtemidler. De vil også få en mulighed for at få en kompensation, fordi deres jorder får en anden værdi, når der er sådan en klausul på det, sådan et påbud, hvor man heller ikke fremover må sprøjte på det område. Og kommunerne får så, fra at det til sommer er trådt i kraft, et halvt år til at indføre det.

Spørgsmålet er, om det kunne gøres hurtigere, og der er også nogle, der her har foreslået, at vi skulle gøre det fra statens side. Men hvis vi skulle gøre det fra statens side, skulle vi også gå ind og finde ud af, hvad det præcis er for nogle jordbundsforhold og nogle BNBO-er, som det vedrører, og det er ca. 2.500 BNBO'er, vi vurderer at det handler om, og hvoraf flere har de her jordbundsforhold, som man så skal gå ind og lave en beslutning om og et påbud om at man ikke må sprøjte på. Vores vurdering fra Miljøministeriets side er, at det vil tage meget længere tid, og at det vil være meget mere besværligt, og at det i øvrigt også er dumt at lave om på det. For den viden om opgaven, de har i vores kommuner, skal de selvfølgelig også varetage.

Så har der været spurgt om, om de får de penge til det. Ja, det gør de. Der ligger i lovforslaget, at vi selvfølgelig skal forhandle med vores kommuner om at levere penge til dem. Det fik de nu også ifølge den tidligere lov fra 2019-2020-stykker og den tidligere aftale, og det er nogenlunde det samme beløb, man lægger til, men det er selvfølgelig op til en forhandling med kommunerne, så vidt jeg forstår det, at vi leverer midler til, at de får betalt for den indsats, som de står for.

Var det så alligevel ikke bedre bare at lave et nationalt forbud og så uden at gå igennem alt muligt bare sige, at det er forbudt? Men så er problemet, at der i den politiske aftale fra 2019 nemlig klogt stod, at der skal være en erstatning, og at der også står, at den erstatning skal være EU-medholdelig, altså i forhold til statsstøttereglerne, og det ved vi alle sammen er vigtigt og klogt at gøre. Og vurderingen fra juristerne i Miljøministeriet er, at det vil være umuligt at indføre sådan et generelt forbud og så give en erstatning uden at kende jordbundsforholdene, uden at kende til, hvad det er for nogle konkrete lokale forhold. Så risikerer man, at nogle får for meget, og at andre får for lidt, og man risikerer enormt mange problemer med præcis den EU-lovgivning, som står i aftaleteksten. Og det er jo derfor, at vurderingen fra min side var – selvfølgelig med rådgivning fra Miljøministeriets dygtige biologer, jurister og kemikere – at det her er det rigtige at gøre, og jeg kan så også konstatere, at det også er det, som Danske Vandværker og DANVA synes er det fornuftige at gøre i den her situation.

Havde det været bedre, at man gjorde det for årtier siden, som jeg startede med at sige? Ja, det havde det jo. Det gjorde man så ikke, men nu gør vi det så, og det er ikke redningen af vores drikkevand, men det er et lille og meget, meget fornuftigt og meget, meget vigtigt skridt, vi tager med den her lov. Tak.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren har jo helt ret i, at det her ikke er nok, for der ligger den store opgave med at sikre de steder, hvor drikkevandet dannes, i de 200.000 ha. Og jeg kunne da egentlig godt tænke mig at høre, hvad det er for en plan, man har der. For hvis man kigger på, hvad man har fundet i de øvre jordlag, så er det jo dybt bekymrende, at man der, hvor fremtidens drikkevand dannes, har fundet pesticider i 80 pct. af prøverne, og i 40 pct. af prøverne var det over grænseværdien. Så kan ministeren ikke se, at vi har en akut opgave ud over at vedtage lovforslaget, som det tager mere end 400 dage at få fremsat i Folketinget? Kan ministeren forestille sig, at man lavede frivillige aftaler på de her 200.000 ha, eller er vi nødt til at vedtage det her i Folketinget for at sikre vores drikkevand i fremtiden?

Ministeren.

Jeg er nødt til lige først anholde en ting, for nu har jeg hørt flere ordførere sige det. Jeg er en minister, som også har prøvet at være igennem hastesager – også meget, meget store hastesager – i den her Folketingssal, men jeg har også lovet hver gang, at det kun sker, når det virkelig, virkelig er nødvendigt. Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre, at vi overholder de frister, vi selv sætter op, altså at lovforslagene kommer i høring. Jeg har også hørt flere ordførere læse op af høringssvarene i den her debat i Folketingssalen, og det er altså afgørende vigtigt, at vi overholder vores egne frister. Derfor synes jeg ikke det er rimeligt, at man kritiserer, ja mig, det kan jeg godt leve med, men embedsværket i ministeriet, som knokler med at overholde alle de frister og høringer osv., som vi har sat op. Det er altså derfor, det lige tager noget tid, fra man laver en politisk beslutning, der skal igennem høringer, før vi mødes her i Folketingssalen og drøfter det. Og det skal også rammesættes i Folketingets tidsplaner.

Det var desværre ikke svar på det stillede spørgsmål, og nu er tiden udløbet. Undskyld, men ordføreren må lige stille spørgsmålet igen.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg har ikke kritiseret embedsmænd, jeg har kritiseret regeringen. Og jeg gentager gerne kritikken af regeringen for dens nøl, og at det skulle tage så lang tid at komme frem til, at det her lovforslag kom.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man skal lave en god plan til at gennemføre restriktioner på 200.000 ha, når det tager så lang tid at komme frem til det her BNBO-forslag, som ovenikøbet har været bestilt i en anden udgave i en aftale fra 2019. Kan ministeren med sine erfaringer med hastelovgivning osv. se en hurtig løsning på 200.000 ha?

Ministeren.

Det, vi har gjort nu for at arbejde videre med at beskytte de formentlig omkring 200.000 ha – det er jo et bud, det er et kvalificeret bud – altså de arealer i Danmark, hvor det grundvand, som bliver til drikkevand, dannes, er, at vi har sat gang i en kortlægning, og den er i fuld gang. Vi starter med et pilotprojekt på Fyn, hvor vi vurderer, hvor det er, de her grundvandsmagasiner er. Det er jo nogle underjordiske floder, strømme, som bliver til drikkevand. Det går vi så videre med og ser på resten af Danmark. Svaret må selvfølgelig afhænge af, præcis hvad det er for nogle områder, hvad det er det for noget jordlag, der er, for at finde ud af den konkrete lokale løsning.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Jeg husker tilbage på en del hastebehandlinger, i hvert fald de sidste folketingssamlinger, som jeg havde sammen med ministeren, som var minister for et andet ressortområde på det tidspunkt.

Mit spørgsmål går på, og måske er det bare mig, der ikke kan finde det, hvilke sanktioner og konsekvenser det har for kommunerne, hvis de ikke når det inden for den periode, som er afsat til det. Jeg syntes ikke lige, jeg kunne se det. Måske er det bare mig, der har misset det.

Ministeren.

Lars Boje Mathiesen har et godt spørgsmål her. Jeg kan faktisk ikke svare på det. Normalt, når vi laver en lovgivning, som kommunerne skal holde, holder de jo lovgivningen, og der findes jo et stort regelsæt, hvis kommunerne ikke overholder lovgivningen. Nu er det sådan lidt uden for mit ressort her, men jeg tror ikke, at man normalt, når man laver en lovgivning, laver en form for strafferamme for, hvis kommunerne ikke overholder lovgivningen. Selvfølgelig går vi ud fra, at kommunerne overholder den lovgivning, som vedtages her i Folketingssalen, og der er jo et fint system for, hvad der så sker, hvis kommunerne ikke overholder lovgivningen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Vi har jo ikke noget problem herindefra med at sætte konsekvenser op og lave straffe og sanktioner over for borgerne, når de ikke overholder reglerne og lovgivningen, så jeg går da ud fra, at der også er det her. Det er jo fair nok, man ikke kan svare mundtligt, men så vil jeg godt have et skriftligt svar på det. For det her er jo et område, hvor der måske er en risiko for, at kommunerne siger, at det kan de ikke nå, og at så sparker de bare det her til hjørne, og så kommer der ikke til at ske noget på det her område. Jeg frygter, at der kommer en lang række sager, hvor kommunerne siger, at lige på det område nåede de det ikke, og at lige der nåede de det heller ikke. Derfor synes jeg, vi skal have gjort det tydeligt og klart, hvad sanktionerne er, hvis kommunerne ikke lever op til det her påbud og de ting, som kommer herinde fra Folketinget af på det område her.

Ministeren.

Det vil jeg godt tilkendegive. Det vil vi selvfølgelig. Vi får leveret et skriftligt svar præcis på det her.

Det er ikke forskelligt fra al anden lovgivning her i Folketinget. Altså, når der er en opgave, der pålægges en myndighed, skal den myndighed selvfølgelig varetage og leve op til den opgave. Her har jeg så også sagt, og det vil jeg også gentage her, at der også er midler med, til at man kan løfte opgaven. Den skal så også løftes; det er klart.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Kommunerne efterlyser i deres høringssvar en afklaring i bekendtgørelsen, i forhold til hvad der ligger i, at der skal være forsøgt indgået en frivillig aftale. Kan ministeren både tilkendegive, at det vil der være en meget præcis beskrivelse af i bekendtgørelsen, og kunne ministeren måske allerede på nuværende tidspunkt løfte sløret for, hvad der ligger i, at lodsejere er blevet tilbudt en frivillig aftale?

Hvad sker der i det scenarie, hvor vandselskabet ikke er interesseret i at indgå i sådan en dialog? Hvor står kommunen så? Skal man så alligevel prøve at tilbyde en frivillig aftale til den lodsejer? Hvordan skal det så fungere, hvis vandselskabet ikke er en del af den dialog? Det er jo nogle af de spørgsmål, som kommunerne stiller, og som fik mig i min ordførertale til at sige, at det lidt virker, som om der er en masse ubesvarede spørgsmål, som det har været meget bekvemt bare at sparke ud til kommunerne.

Ministeren.

Jeg vil tilkendegive, at vi selvfølgelig, også i dialog med KL, vil beskrive den opgave, man har som kommune, så klart som vi overhovedet kan. Jeg må også sige, at jeg ikke synes, at det høringssvar, der er kommet fra KL, er dækkende. For når jeg møder borgmestre, er de stolte over at løfte opgaven med at beskytte danskernes drikkevand; det er en kerneopgave at være vandmyndighed for vores kommuner, og det er en vigtig, vigtig opgave for vælgerne og for kommunalpolitikere fra alle partier at stå for det her.

Derfor undrer det mig lidt, at det på KL virker, som om man egentlig overhovedet ikke har lyst til at have den opgave. Jeg synes, at det er en kerneopgave. Det er dem, der har ekspertisen. De har den lokale viden. Og vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for – i dialog med KL – at beskrive præcis de skridt, de skal tage. Men de får en opgave, og det bliver en anden opgave end den, de havde i 2019, for den her opgave skal løses, og der er en deadline på. De skal jo igennem byrådene, hvis det er det, det her ender med, for at lave en række påbud i de kommuner, hvor man ikke er lykkedes med de frivillige aftaler.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning, værsgo.

Så har jeg et andet spørgsmål vedrørende kommunerne. Det er jo rigtigt, at de får penge til processen. Men i det omfang, at et påbud og de betingelser, der følger med, ikke gør lodsejer eller vandselskabet glad, så kan man jo så klage over det, og så skal der nedsættes en taksationskommission – eller den er vel nedsat. Det er så en udgift, som kommunerne skal afholde, hvilket er noget, de beskriver, og jeg kan næsten ikke forestille mig, at det ikke vil blive tilfældet i alle 98 kommuner, at der vil være nogen, der klager. Derfor bliver det jo også en kæmpe ting at skulle forholde sig til de her taksationskommissioner og også finansiere dem. Hvad mener ministeren om den kommentar fra KL, altså at man mener, at det er uretfærdigt, at man skal stå for den udgift?

Ministeren.

Jeg tror, at det vil være klogt af mig, hvis jeg ikke går ind i den store dut-forhandling med KL her fra Folketingets talerstol. Der er sat midler af i lovforslaget. Der er en betragtelig millionsum til, at man fra kommunernes side kan løfte de forskellige opgaver, der er forbundet med den her indsats. Og så må jeg også bare sige, at vores kommuner jo også i dag, i går eller for 5 år siden kunne have lavet det her forbud mod sprøjtning ved BNBO'er. Det har man altså ikke gjort særlig meget, og derfor er det nu nødvendigt at lovgive om det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.