Retsudvalget 2023-24
L 12 Bilag 4
Offentligt
2784208_0001.png
Til lovforslag nr.
L 12
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. november 2023
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,
at voldtægt er en grov krænkelse af den enkelte persons
integritet og seksuelle selvbestemmelsesret, og med en vold-
tægt følger ofte langvarige, negative konsekvenser for både
voldtægtsoffer og pårørende. Derfor bør både straf og afso-
ningsform for voldtægtsdømte til enhver tid afspejle den
meget alvorlige forbrydelse, som voldtægt er.
Samtykkeloven betyder, at langt flere i dag anmelder
voldtægt, langt flere bliver sigtet, og voldtægtssager bliver
i det hele taget taget langt mere seriøst af det juridiske
system.
Lovforslaget skal afskære personer, der dømmes for
voldtægt, fra at afsone straffen med fodlænke. I SF anerken-
der vi lovforslagets helt centrale formål om at skabe øget
tryghed for ofre for voldtægtsforbrydelser, men SF bemær-
ker også, at lovforslaget går imod de senere års tendens
henimod øget brug af alternativer til fængselsstraf.
SF bemærker, at fodlænkeordningen er kendt som et godt
alternativ til fængselsstraf, og at den sikrer den dømte bedre
tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet un-
der afsoning, og således mindsker risikoen for at den dømte
havner i ny kriminalitet. Brugen af fodlænke bør derfor
generelt øges.
Det bemærkes i øvrigt af Danske Advokater i deres hø-
ringssvar til lovforslaget, at mange voldtægtsdømte første-
gangsovertrædere er helt unge mennesker, hvorfor der er en
resocialiseringsudfordring, som man bør forholde sig til i
det videre politiske arbejde. Dette synes dog ikke reflekteret
i lovforslaget, hvilket er ærgerligt.
Muligheden for at afskære brugen af fodlænke findes
imidlertid allerede med de eksisterende regler på områ-
det. Lovforslagets nødvendighed kan derfor betvivles, idet
hvis hensynet til retshåndhævelsen kræver det, eller hvis
den dømtes forhold i øvrigt ikke er hensigtsmæssige, kan
fodlænke allerede i dag undlades, herunder f.eks. også ved
mistanke om at den dømte ikke vil overholde de vilkår, der
knytter sig til afsoning med fodlænke i hjemmet.
SF beklager, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad de
hidtidige erfaringer har været med anvendelse af fodlænke
overfor voldtægtsdømte. Det havde været relevant at kende
problemerne og baggrunden for lovforslaget.
Det fremgår til gengæld, at lovforslaget forventes at øge
belægget i Kriminalforsorgen med ca. to fængsels- og arrest-
pladser og ca. 10 udslusningspladser. Det er i sig selv ikke
så meget, men i en tid hvor Kriminalforsorgen er under pres,
udgør ethvert ekstrapres et problem.
SF har foreslået en forsøgsordning med ’straks-fodlæn-
ke’, der muliggør, at dømte i visse sagstyper starter afsoning
DokumentId
Journalnummer
L 12 - 2023-24 - Bilag 4: Udkast til betænkning
2784208_0002.png
2
i fodlænke umiddelbart efter dom, og fodlænkestraffen ind-
regnes i den samlede afsoning.
Samtidig har SF noteret sig, at justitsministeren er åben
over for at se på, om fodlænke kan være relevant som
surrogat for varetægtsfængsling i specifikke tilfælde, hvis
formålet med varetægtsfængslingen ikke forspildes.
SF mener, at disse initiativer bør gennemføres for at lette
presset på Kriminalforsorgen, når der tages initiativer, som
går den anden vej og mindsker brugen af fodlænke. Begge
forslag kan frigøre et meget stort antal pladser i Kriminal-
forsorgen, jf. bl.a. justitsministerens tidligere svar til udval-
get, jf. REU alm. del – svar på spørgsmål 692 og 693 (folke-
tingsåret 2022-23, 2. samling).
SF noterer sig, at det fremgår af aftalen om bandepakken,
at regeringen vil se nærmere på brug af straks-fodlænke
(Aftale om bandepakke IV af 8. november 2023). På den
baggrund kan SF støtte forslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af <>:
Til § 1
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 48, stk. 4,
ændres »straffe-
lovens § 216 eller § 225, jf. § 216« til: »straffelovens kapitel
12 eller 13, straffelovens § 123, § 136, stk. 2 og 3, § 216,
§ 225, jf. § 216, § 226, § 227, § 232, § 235, § 237, § 244,
stk. 2, § 244, jf. § 247, § 245, § 246, § 260 eller § 288, eller
indsatte, der er ifaldet straf efter straffelovens §§ 81 a – 81
c«.
[Udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde]
2)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 50 a, stk. 5,
ændres
»straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216« til: »straffelovens
kapitel 12 eller 13, straffelovens § 123, § 136, stk. 2 og 3, §
216, § 225, jf. § 216, § 226, § 227, § 232, § 235, § 237, §
244, stk. 2, § 244, jf. § 247, § 245, § 246, § 260 eller § 288,
eller indsatte, der er ifaldet straf efter straffelovens §§ 81 a –
81 c«.
[Udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde]
3)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 78 a, stk. 3,
ændres
»straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216« til: »straffelovens
kapitel 12 eller 13, straffelovens § 123, § 136, stk. 2 og 3, §
216, § 225, jf. § 216, § 226, § 227, § 232, § 235, § 237, §
244, stk. 2, § 244, jf. § 247, § 245, § 246, § 260 eller § 288,
eller personer, der er ifaldet straf efter straffelovens §§ 81 a
– 81 c«.
[Udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Hensigten med ændringsforslagene er at udvide person-
kredsen, således at personer dømt for røveri, ulovlig tvang,
simpel vold i gentagelsestilfælde, grov vold, knivstik, vidne-
trusler, terrorbilligelse, blufærdighedskrænkelse, børnepor-
no, overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, strafskær-
pelse efter straffelovens §§ 81 a-c, herunder ved forsøg og
medvirken efter straffelovens §§ 21 og 23, tillige udelukkes
fra at afsone med fodlænke eller være udstationeret til afso-
ning i eget hjem.
Det foreslås dermed, at det foreslåede anvendelsesområ-
de for afskæring af fodlænkeafsoning, udvides til at omfat-
te en række nærmere angivne straffelovsovertrædelser. Den
foreslåede ændring vil indebære, at personer, der er dømt
for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, straffe-
lovens § 123, § 136, stk. 2 og 3, § 216, § 225, jf. § 216, §
226, § 227, § 232, § 235, § 237, § 244, stk. 2, § 244, jf. §
247, § 245, § 246, § 260 eller § 288, eller personer, der er
ifaldet straf efter straffelovens § 81 a-§ 81 c, ikke længere
vil kunne afsone med fodlænke på bopælen. Dette gælder
ligeledes for personer, der er dømt for forsøg og medvirken
til de nævnte straffelovsovertrædelser.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til
1. behandling den 26. oktober 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 28. juni 2023
dette udkast til udvalget, jf. REU alm del. - bilag 231, folke-
tingsåret 2022-23, 2. samling. Den 4. oktober 2023 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
L 12 - 2023-24 - Bilag 4: Udkast til betænkning
2784208_0003.png
3
Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S)
Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær Elmstrøm (M)
Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)
Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)
fmd.
Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)
nfmd.
Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
15
14
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
5
3
1
1
1
1
4