Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Det lovforslag, vi nu skal behandle, handler i bund og grund om, hvad vi synes er en rimelig straf for at begå en voldtægt. Jeg tror, at vi alle ganske hurtigt kan blive enige om, at voldtægt er en meget grov forbrydelse, og at det er en forbrydelse, som har store konsekvenser for offeret. Derfor vil de fleste nok have en klar forventning om, at en person, der har begået en voldtægt, vil skulle bruge en rum tid i en af kriminalforsorgens celler. I så fald er der nok en del, der vil blive overrasket over at høre, at det i dag er muligt for en voldtægtsdømt at få lov til at afsone hele eller dele af en voldtægtsdom med fodlænke derhjemme. Og efter at overraskelsen har lagt sig, vil de nok også blive en smule fortørnede og ramt på deres retsfølelse, for det bør ikke være muligt at begå så alvorlig og så krænkende en forbrydelse og derefter sidde straffen af derhjemme i sofaen.

Derfor fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil sørge for, at det ikke skal være muligt at afsone en dom for voldtægt med fodlænke, og det er derfor, at vi nu med det her lovforslag ændrer straffuldbyrdelseslovens regler om fodlænkeafsoning og dermed fjerner muligheden for afsoning med fodlænke. Det gælder både for de voldtægtsdømte, der ellers ville have haft mulighed for at afsone hele deres dom med fodlænke, og for de voldtægtsdømte, der ville have haft mulighed for at afsone den sidste del af deres straf med fodlænke.

Med andre ord er det slut med at afsone voldtægtsdomme med fodlænke. I stedet skal de voldtægtsdømte afsone deres straf i et fængsel. Det synes vi er mere end rimeligt, både af hensyn til den generelle retsfølelse, men især over for de ofre, som har været udsat for en meget alvorlig forbrydelse, og som nu kan vide, at gerningspersonen skal i fængsel.

Vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste ordfører hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg kan selvfølgelig tilslutte mig de bemærkninger, der er kommet omkring forbrydelsens grovhed i relation til voldtægt. Jeg skal ikke trætte Folketinget mere med at understrege dette – det kommer der sikkert også mange andre ordførere der gør. Der kan ikke være tvivl om, at det er en af de alvorligste forbrydelser i straffeloven, og derfor er det også proportionalt, at vedkommende, der gør sig skyldig i det, skal i fængsel. Og nu er det altså slut med at afsone derhjemme. Mere er der jo sådan set ikke at sige om det her.

Jeg synes, det er et glimrende lovforslag, og det er i øvrigt også en del af regeringsgrundlaget, som hermed føres ud i livet. Jeg glæder mig til den anden del af regeringsgrundlaget, der hedder, at vi skal have en strafreform i forhold til at straffe personfarlig kriminalitet langt hårdere, end tilfældet er i dag. Det er proportionalt fuldstændig latterlige domme, der gives i relation til grov vold og mishandling, og det glæder jeg mig til at vi får rettet op på her i Folketinget. Det fremgår jo som sagt også af regeringsgrundlaget.

Nu starter vi her med straffen for voldtægt. Jeg synes, det er fint. Man kunne overveje en anden ting, og det var, om det bør være kriminalforsorgen som administrativ myndighed, der beslutter disse fodlænkeafsoninger, eller om ikke det burde blive besluttet i retten af dommeren. Ganske ligesom dommeren idømmer en betinget dom eller ikke, er det jo for den domfældte nok så relevant at få at vide, om han skal i spjældet eller han skal afsone derhjemme. Det er så noget, der er lagt ud til en administrativ afgørelse. Vi har forsøgt at få igennem her i Folketinget, at det var noget, som dommeren skulle tage stilling til i retssalen. Det var der ikke stemning for, og det er der åbenbart fortsat ikke. Så jeg kan sige til tilhørerne, at det kommer man nok heller ikke til at høre om lige foreløbig. Men foreløbig er det sådan, at for voldtægt skal man i fængsel. Det er kun ret og rimeligt, og Venstre støtter selvfølgelig lovforslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det fru, nej, hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Velkommen til.

Tak for ordet, og tak for at kalde mig fru. Lovforslaget i dag har til formål at ændre på den nuværende lovgivning omkring, at det er muligt at afsone en dom for voldtægt med fodlænke. Det handler helt grundlæggende om, at vi som samfund trækker en tyk streg i sandet over for de forbrydelser, som er helt utilgivelige, og det er voldtægt. Ofre for voldtægt skal leve med de fysiske og de psykiske ar på krop og sjæl resten af livet. Jeg arbejder stadig væk som bistandsadvokat og har repræsenteret mange ofre gennem tiden. Der er ingen tvivl om, at den kriminalitet, de er udsat for, ødelægger deres liv. Det er utrolig svært for dem at komme videre med deres liv, særlig når de oplever, at retssystemet ikke tager forbrydelsen alvorligt, for hvordan skal man som offer føle retfærdighed, hvis det er, at gerningsmanden får lov til at afsone hele sin voldtægtsdom derhjemme med fodlænke? Er det rimeligt, at man som offer kan møde sin gerningsmand nede i supermarkedet? Det mener jeg bestemt ikke kan være rimeligt. Jeg mener, at vi som samfund har et kæmpe ansvar for at beskytte ofre for grov kriminalitet. Det er for mig at se slet ikke retfærdigt, at en voldtægtsforbryder kan afsone sin straf derhjemme og fortsætte sit liv i normale og vante omgivelser, mens offeret skal kæmpe.

I Moderaterne mener vi, at hvis man begår voldtægt, skal man afsone sin straf i en fængselscelle og ikke med fodlænke. Straffelovgivning skal ikke være på forbryderens præmisser, den skal være på samfundets og offerets præmisser. I størstedelen af de seksuelle overgreb kender offer og gerningsmand faktisk hinanden som enten nuværende eller tidligere partnere, familiemedlemmer eller bekendte. Der er også en ret tydelig sammenhæng mellem, om offeret og gerningsmand kender hinanden, og om overgrebet anmeldes til politiet. Flere anmelder overgreb, hvis man ikke kender gerningsmanden. Når nu vi har den her sammenhæng, er det jo helt grundlæggende vigtigt at sikre, at gerningsmanden kommer i fængsel og dermed så langt væk fra offeret som overhovedet muligt.

Jeg kunne også godt tænke mig lige at få sat nogle tal på. I 2022 var der 228 personer, der afsonede en dom for voldtægt eller forsøg på voldtægt. I henhold til kriminalforsorgens register fik 29 personer fodlænke på, hvor voldtægt var hovedkriminalitetsformen. Når vi i dag med lovforslaget gør en ende på det, altså at voldtægtsforbrydere kan afsone med fodlænke, vil vi heller ikke risikere, at vores fængsler bliver overfyldt, for der er ingen tvivl om for mig som retsordfører, at det er vigtigt, at hele straffesagskæden fungerer. Kriminalforsorgens belægning vil svare til, at cirka to fængsels- og arrestpladser bliver besat, og cirka ti pladser vil blive besat i et udslusningsfængsel. Men selv hvis virkeligheden havde været en anden, må det aldrig være sådan, at det er kapaciteten i vores fængsler, der skal afgøre, hvilken retspolitik der føres i Danmark. Derimod skal kriminelle idømmes straffe, der i langt højere grad afspejler forbrydelsens grovhed, og det er faktisk sådan, at Danmark er et af de lande i verden, der straffer absolut mildest. Som udgangspunkt går jeg ikke ind for strengere straffe, jeg har meget fokus på de her kriminalpræventive tiltag i forhold til resocialisering og i forhold til andre alternativer til fængselsstraf, men når der er tale om voldtægt, skal det ikke være muligt at afsone med fodlænke. For jeg mener, at det i forbindelse med voldtægt er utrolig naivt at tro, at grove forbrydelser som det udelukkende kan bekæmpes med bløde tiltag, og derfor er lovforslaget her meget, meget vigtigt. Det skylder vi ofrene, og det skylder vi samfundet, og derfor støtter Moderaterne op omkring forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Velkommen.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg grundlæggende synes, at voldtægt er en af de mest alvorlige forbrydelser, der findes. Det er en grov krænkelse af det andet menneskes integritet og seksuelle selvbestemmelsesret, og med en voldtægt følger der tit langvarige negative konsekvenser med for både offeret, men faktisk også ofte for de pårørende. Det er derfor vigtigt, at både straf og afsoningsform for voldtægtsdømte til enhver tid afspejler den meget alvorlige forbrydelse, som det nu engang er. Vi kan heldigvis se, at samtykkeloven betyder, at langt flere i dag anmelder en voldtægt, langt flere bliver sigtet, og voldtægtssager bliver i det hele taget – heldigvis – taget mere seriøst af det juridiske system. Der er stadig plads til forbedringer, men jeg synes, vi bevæger os i den rigtige retning hele tiden.

Det, regeringen ønsker med forslaget her, er at afskære personer, som dømmes for voldtægt, fra at afsone straffen med fodlænke i eget hjem under intensiv overvågning og kontrol, også i de tilfælde, hvor nogle betingelser, bl.a. bolig- og beskæftigelsesforhold, i øvrigt er opfyldt. Det er vi sådan set enige med regeringen i. Så vi bakker forslaget op.

Når det så er sagt, vil vi også gerne sige, at vi synes, at fodlænkeordningen er et godt alternativ til fængselsstraf, fordi den sikrer en tilknytning til arbejdsmarkedet og til uddannelse under afsoning for dermed at kunne bidrage til, at den dømte forbedrer sine muligheder på sigt og mindsker risikoen for at havne i ny kriminalitet. Det fremgår ikke helt af forslaget, hvad de nuværende erfaringer med voldtægtsdømtes anvendelse af fodlænke har været, og det kunne måske også have været et relevant bidrag til at kunne diskutere det her under behandlingen af det her forslag.

Det fremgår til gengæld, at forslaget forventes at øge belægget i kriminalforsorgen med cirka to fængsels- og arrestpladser og cirka ti pladser i udslusningen.

Jeg vil sige, at vi i SF synes, at vi skal bruge fodlænke mere. Vi har derfor også foreslået, at man kunne lave en forsøgsordning med det, som vi kalder straf straks-fodlængde, for i dag er det sådan, at man går og venter på at blive indkaldt til afsoning, og i den tid kan man jo potentielt møde sit offer, og det synes vi er krænkende. Så vi synes faktisk, det kunne give god mening at putte en fodlænke på den dømte, indtil der bliver plads i vores fængsler, så afsoningen starter med det samme og konsekvensen kan mærkes med det samme. Vi er godt klar over, at man så ville være nødt til at trække den tid fra den samlede tid, hvor man afsoner i et fængsel, men det ville bidrage til, at der sker noget meget, meget hurtigt, at konsekvensen starter med det samme. Det har vi sådan set også foreslået, og vi håber stadig væk på, at justitsministeren er åben over for at se på, om det kunne være relevant.

Vi har også foreslået, at man skal bruge fodlænke under varetægt i visse sager. Man kan givetvis ikke bruge det i alle sager i varetægt. Men vi er jo et af de lande, som varetægtsfængsler utrolig meget, og kunne man lave indgrebet mildere i den tid, hvor vi rent faktisk ikke ved, om folk dømmes, eller om de frifindes, tænker vi at meget kunne være nået både i forhold til at frigøre pladser, som vi jo virkelig har meget brug for, men også for at kunne forbedre muligheden for at leve et kriminalitetsfrit liv efterfølgende. For vi ved bare, at dem, der afsoner med fodlænke, i mindre grad falder tilbage til kriminalitet efter at have afsonet med en fodlænke.

Det var en lang salgstale for fodlænken, som vi synes er et rigtig godt alternativ. Men lige når det kommer til de her sager, bakker vi regeringen op i, at her skal man ikke kunne afsone med en fodlænke. Vi kan være lidt i tvivl om, om der i princippet havde været så meget brug for det her lovforslag, fordi en fodlænke jo kun bruges efter en egnethedsvurdering, og her har man faktisk en mulighed for allerede at tage hensyn til retsfølelsen. Nuvel, nu sikrer vi i hvert fald, at der ikke sker det, at man kommer i en fodlænke, og det er sådan set også fint nok. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, at voldtægt er en frygtelig forbrydelse, der ofte påvirker ofrene både fysisk og psykisk. Ofrene for voldtægt oplever ofte traumer, der forfølger dem resten af livet, og det er derfor afgørende, at både gerningsmændene og ofrene forstår, at vi som samfund tager denne forbrydelse meget alvorligt.

Indtil nu har det været sådan, at voldtægtsdømte har haft mulighed for at afsone deres domme eller dele af dem med fodlænke i eget hjem. Dette skaber ikke blot utryghed for ofrene, det kan også virke som en krænkelse af deres retsfølelse. Vi er nødt til at sikre os, at vores retssystem afspejler alvoren af voldtægt, og at det giver ofrene den beskyttelse og retfærdighed, de fortjener.

Det er simpelt hen ikke acceptabelt, at der er nogen, der har begået en så frygtelig forbrydelse, som skal have mulighed for at afsone straffen derhjemme. I Danmarksdemokraterne går vi ind for en hårdere kurs over for kriminelle og en retspolitik, der i højere grad tager hensyn til offeret end til gerningsmanden. Så vi er naturligvis meget positive over for dette forslag, og vi stemmer selvfølgelig for.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Hvorfor straffer vi? Hvad skal det gøre godt for? De spørgsmål hører man fra tid til anden fra naive mennesker, der glemmer ofrene. De siger: Jamen straf fører ikke til rehabilitering for gerningsmanden. Og det kan også godt være, at det ikke altid gør sig gældende, at forhærdede forbrydere bliver rehabiliteret af straf. Det kan være svært. Men vi straffer og fængsler ikke kun for at rehabilitere. Vi straffer og fængsler også for retsfølelsen. Vi straffer og fængsler også for, at ofret for forbrydelsen skal føle, at de har fået retfærdighed. Vi straffer og fængsler for, at samfundet som hele skal føle, at de har fået retfærdighed. Vi straffer og fængsler ikke, fordi det er godt for gerningsmanden, men for at det faktisk er noget, der skal medføre eftertanke og som minimum skal få den kriminelle væk fra gaden, væk fra sine ofre og væk fra deres pårørende.

Det gør vi, fordi vi ved, at den fysiske skade blot er et symptom på den reelle underliggende skade, som ofrene for forbrydelser faktisk får. Det blå øje ved et overfald fortæller noget om, at du er blevet slået, men det fortæller jo intet om den skam, den ydmygelse og den frygt, man nu føler, når man går ud af sit hjem, eller den frygt, det kan være gå ned i sit lokale supermarked, for hvad nu, hvis man møder sin gerningsmand? Hvad nu, hvis der sker noget?

Det er derfor vigtigt, at vi sikrer, at straf og afsoning for alvorlige personfarlige forbrydelser bliver håndhævet og håndhævet hårdt, særlig i det tilfælde, hvor gerningsmanden f.eks. har begået så forfærdelig en forbrydelse som voldtægt. Der er det ganske enkelt en skade på retsfølelsen i befolkningen og hos ofrene, hvis man ikke fængsler voldtægtsforbrydere, der er fundet skyldige i retten. Vi støtter derfor naturligvis i Liberal Alliance dette forslag, for det virker urimeligt og uretfærdigt, hvis voldtægtsforbryderen kan sidde hjemme i sin stue i stedet for i fængslet, hvor forbryderen rettelig hører hjemme. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

I Konservative synes vi, det er fuldstændig uacceptabelt, at en gerningsmand kan møde sit voldtægtsoffer, fordi gerningsmanden bærer en fodlænke og dermed eksempelvis har mulighed for at handle ind. Det må bare ikke ske i et retssamfund. Det må bare ikke finde sted, og det er godt, at der tages konsekvent fat, når sådan en urimelighed bliver oplevet og opdaget. For det skal ikke være muligt at kunne afsone en voldtægtsdom med fodlænke.

I Det Konservative Folkeparti vil vi altid være på offerets side, og vi ønsker også et større fokus på ofrene. For når man åbner en avis, er det typisk gerningsmanden, man hører om. Hvorfor begik han eller hun gerningen. Hvad skal der ske nu? Hvad var motivet for det? Hvor lang tid skal afsoningen foregå?

Men der er meget lidt fokus på ofrene, og en eftermiddag satte jeg mig ned sammen med et offer for en meget alvorlig forbrydelse, som fortalte mig om, at fra det øjeblik, hvor forbrydelsen blev anmeldt, og til sagen kom for retten, var der faktisk ikke nogen kommunikation fra politiet overhovedet. Det var som en black box, og jeg tror, vi kan lære af sådan nogle historier, at vi skal blive langt bedre til at tage hånd om de ofre, der er, og guide dem, hjælpe dem, vise, at samfundet er der for dem, så det ikke først er et år senere, når de står i retssalen, at de rent faktisk føler, at nu skal retfærdigheden skal fyldest, og at der nu er nogen, der taler deres sag. Så på vegne af det offer, jeg talte med, og alle andre ofre vil jeg sige, at vi skal gøre langt mere for ofrene, end vi gør i dag. Men det her lovforslag bakker vi op om det i Det Konservative Folkeparti, og det gør Nye Borgerlige også.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

I den skriftlige fremsættelse af det her lovforslag understreger ministeren, hvor grov en krænkelse voldtægt er. Det er jeg helt enig med ministeren i. Derfor synes jeg også, det er rigtig trist, at der for tiden er partier, som nu mener, at samtykkeloven er gået såkaldt for vidt, at man ikke længere skal beskytte ofre mod overgreb, og at ofre for voldtægt ikke længere skal have den retssikkerhed, som samtykkeloven giver dem. Det er ikke det, det her lovforslag handler om, men jeg synes, det er værd at nævne i den her sammenhæng, hvor vi har et lovforslag, som delvis er fremsat for netop at hjælpe ofre for voldtægt.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg har svært ved at se, hvordan det her lovforslag hjælper ofrene. Faktisk kan det her lovforslag desværre være med til at øge risikoen for flere overgreb i fremtiden. Jeg forstår godt, at man instinktivt tænker, at selvfølgelig er det en hjælp for ofrene, at gerningspersonen, som oftest vil være en mand, ikke afsoner derhjemme, men afsoner i et fængsel. Lovforslaget har som intention at understrege, at vi som samfund tager det alvorligt, når man udsættes for en voldtægt. Det er jeg enig i, altså at vi som samfund skal tage det meget alvorligt, og at vi som samfund både skal arbejde med forebyggelse, med resocialisering og særlig med hjælp til ofrene for voldtægt, for det ville være at tage det seriøst.

Ethvert initiativ, som vil sikre netop de ting, vil vi altid bakke op om i Enhedslisten. Men konsekvensen af det her lovforslag er ikke bedre forebyggelse og resocialisering, og det er slet ikke nogen hjælp til ofrene. For hele idéen om, at et offer for en forbrydelse møder sin overgrebsperson nede i supermarkedet, som ordføreren for Moderaterne fik sagt, er ikke noget, som man kan undgå ved at indføre den her lov. Det kan både ske, før dommen er afsagt, og det kan ske, efter dommen er afsagt. Og med de sagsbehandlingstider, der er ved domstolene for tiden, kan det jo være ganske længe, man kan gå rundt på gaden, før en eventuel straf skal afsones.

Lovforslaget her vil afskære voldtægtsdømte fra at afsone deres straf med fodlænke. Et af kriterierne for at afsone en frihedsstraf med fodlænke er, at man ikke har fået en dom på over 6 måneder. Jeg har været en tur forbi Danmarks Statistiks databaser, og fra 2015-2022 har der været 600 domme for voldtægt, der har ført til en ubetinget frihedsstraf. Af dem er der 27 sager, hvor den dømte har fået en straf på maksimalt 6 måneder. Det er under 5 pct. af sagerne, og der er tale om så korte straffe, at man må formode, at de, der har været varetægtsfængslet, bliver løsladt ved domsafsigelsen, fordi straffen må anses for at have været udstået, når sagen er endeligt afgjort.

Så at det her reelt skulle afskære nogen fra at afsone i fodlænke, er jo nærmest utænkeligt, hvis man kigger på tallene, i hvert fald sådan som man har straffet for voldtægt indtil nu. Derfor synes jeg, det er meget interessant at finde ud af, hvor mange Justitsministeriet forestiller sig at det her lovforslag kommer til at berøre. Det er bare lige, inden vi taler os op i et hjørne, hvor man siger: Hvis man bliver dømt for voldtægt, kan man bare afsone med fodlænke. Ja ja, men fodlænkeordningen hænger jo sammen med, at straffen maksimalt må have været 6 måneder. Så det synes vi der mangler lidt tal på, før vi kan tage endelig stilling til det her lovforslag.

Når vi så kigger på den anden del af ordningen, der handler om, at man vil forhindre udslusning med fodlænke, altså at man i den sidste del af ens dom kan afsone derhjemme, så man kan passe sit arbejde eller sin skole, mens kriminalforsorgen holder øje med en, så er det jo noget af det, vi ved virker allerbedst i forhold til en fremtidig kriminalitetsfri tilværelse. Og det må vel være det, der er målet – en kriminalitetsfri tilværelse. Derfor synes vi, at det her lovforslag også er lidt ærgerligt i den retning.

Så inden vi kan tage endelig stilling til det her lovforslag, vil vi gerne vide, præcis hvor mange Justitsministeriet forestiller sig at det her vil få en effekt for, for hvis man bare kigger på tallene, ligner det lidt symbolpolitik, men det må vi tage i udvalgsbehandlingen.

Vi siger tak til ordføreren – nå, der kom en kort bemærkning. Det beklager jeg; det så jeg ikke. Det er en kort bemærkning til hr. Bjørn Brandenborg. Værsgo.

Tak for det. Jeg var vist også lidt langsom til at trykke mig ind. Jeg vil bare lige kommentere på den kommentar, der kom fra fru Rosa Lund, hvor ordføreren siger, at man kan møde sin gerningsmand, før denne bliver idømt straf og efter. Det er jo rigtigt nok, og det kan man ikke forhindre, og det er jo ikke sådan, at man bliver idømt straf og nøglen smides væk.

Men det, vi så som samfund kan sørge for, og det, vi herinde kan sørge for, er, at imens gerningsmanden er idømt en straf for at have begået noget, jeg selv synes er en af de klammeste forbrydelser, der findes i det her land, er der ikke den mulighed for, at offeret kan møde sin gerningsmand nede i brugsen, fordi den person skal være bag tremmer.

Jeg kan så også høre på fru Rosa Lund, at det ikke er noget, hun mener vil have en effekt for den person, der er idømt en straf. Det er jeg sådan set ligeglad med. For de ofre, jeg har talt med, betyder det noget, at den gerningsmand, der har begået en voldtægt og et voldsomt overgreb mod dem, sidder inde bag tremmer og ikke er en, de kan møde nede i supermarkedet eller alle mulige andre steder, og det er jo derfor, vi vedtager den her lovgivning.

Ordføreren.

Jeg synes, det ville være rigtig ærgerligt, hvis vi herinde i Folketingssalen gjorde det til en kamp om, hvem der taler med flest ofre om hvad, for voldtægt er en virkelig, virkelig alvorlig forbrydelse. Og jeg siger sådan set bare helt stille og roligt, at jeg er i tvivl om, hvad effekten af det her lovforslag vil være, hr. Bjørn Brandenborg. Det er sådan set bare det, jeg siger.

Vi er i Enhedslisten store tilhængere af fodlænkeordningen, og derfor har jeg netop sat mig ind i tallene og sat mig ind i kriterierne for fodlænkeordningen, og det er derfor, vi gerne vil have svar på: Hvad er effekten af det her? Jeg ved så ikke, om Socialdemokratiet har ændret holdning til fodlænkeordningen sådan generelt set, for jeg var egentlig ellers af den opfattelse, som det også ligger i den kriminalforsorgsaftale, som Enhedslisten desværre ikke er en del af, at Socialdemokratiet faktisk var enige i den udvidelse af brugen af fodlænke, som man selv har stået i spidsen for.

Men sådan skal tingene jo også hænge sammen, hr. Bjørn Brandenborg. Men jeg synes, det er mærkeligt at gøre det her til et spørgsmål om, hvilke ofre der ønsker hvad.

Er der en opfølgende kort bemærkning? Ja. Værsgo.

Tak. Men det, der er forskellen, er, at jeg har den holdning, at uanset hvor mange ofre det her handler om, er det vigtigt, at de folk, der er idømt en straf for en voldtægt, ikke kan rende rundt med fodlænke.

Om det er 1, om det er 20, om det er 100 personer, er for mig fuldstændig underordnet. Det handler om, at de folk, der idømmes straf for en voldtægt, skal afsone den i et fængsel og ikke rende rundt ude på gaden med en fodlænke.

Ordføreren.

Hr. Bjørn Brandenborg, det her er jo ikke en debat om, om vi synes, voldtægt er en klam forbrydelse. Det synes alle inde i den her Folketingssal. Alle – alle – synes, at det er en ekstremt ulækker forbrydelse.

Som jeg sagde i min ordførertale, vil det her lovforslag, hvis man kigger på tallene fra 2015 og frem til 2022, dreje sig om 27 mennesker, og det er sådan set bare det, vi gerne vil have svar på, inden vi tager endeligt stilling til lovforslaget. Det synes jeg faktisk egentlig er at tage det meget alvorligt.

Der er ikke flere spørgere, så jeg siger tak til ordføreren. Og så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. Jeg vil også gerne starte med at understrege, at voldtægt er en alvorlig forbrydelse; det er vi alle sammen enige om. Derimod synes der at være lidt uenighed om, om afsoning med fodlænke er en alvorlig straf. Det mener jeg at det er, og det er i virkeligheden der, jeg synes der er rigtig meget der går galt, også i debatten i dag – at Socialdemokratiets ordfører kan stå og sige, at afsoning med fodlænke er at få lov til at afsone på sofaen. Ordføreren ved jo godt, at en betingelse for at få lov til at afsone med fodlænke er, at man har et arbejde eller en uddannelse, man skal passe. Det er en frihedsstraf. Man kan også sige, at det er en måde, hvorpå staten sætter dit liv under administration, for alt, hvad du gør, ned i den mindste detalje, skal godkendes af kriminalforsorgen. Og det vil sige, at ja, du skal have godkendt, at du skal på din uddannelse eller dit arbejde, og hvis du skal købe ind, skal der også godkendes regler for det. Du må ikke indtage alkohol eller euforiserende stoffer. Der er alle mulige betingelser, ikke mindst også en egnethedsvurdering, i forhold til om man skal kunne afsone med fodlænke, og deri indgår der jo også – måske allervæsentligst – risikoen for, at man vil begå ny kriminalitet i den periode, hvor man afsoner med fodlænke.

Der er jo andre, der har været oppe at sige, at det i virkeligheden er ganske få mennesker, det handler om, og derfor kunne man også lade være med at lade der komme så meget røg ud af det. Men jeg synes, den her debat afspejler det skråplan, som jeg synes dansk retspolitik har været ude på i lang tid – at det bliver sådan en selvstændig måde at føre retspolitik på, at man tager en bestemt forbrydelse op og siger: Den her er særlig alvorlig, så der skal gælde særlige vilkår for den. Altså, hvad vi ikke efterhånden også har af særparagraffer, fordi vi ikke kan nøjes med de paragraffer, vi har i straffeloven, men skal have en særlig paragraf for den ene og den anden og den tredje type kriminalitet, og nu skal vi også have særlige regler for, om man må afsone med fodlænke for den ene eller den anden eller den tredje type kriminalitet. Mon ikke, vi står her om 2 år og diskuterer nogle andre typer straffe, hvor vi heller ikke synes, at det skal være tilladt at afsone med fodlænke, fordi det er en meget alvorlig forbrydelse.

Jeg kan godt lide det princip, vi har i dag, nemlig at i forhold til alle de straffe, som er på under 6 måneder, kan det indgå som en mulighed at afsone med fodlænke, men jo under den betingelse, at kriminalforsorgen vurderer, at man er egnet til at afsone med fodlænke – at man har job, er i uddannelse osv. osv. Det synes jeg er et godt, sagligt princip.

Så vil jeg gerne komme med en opfordring til dem, der går rundt og snakker om, at det at afsone med fodlænke er at få lov til at afsone på sofaen: Jeg synes, I skal overveje jeres ordvalg, for I er med til at skade retsfølelsen i Danmark, for I får det nemlig til at lyde, som om det er x antal ugers eller måneders ferie hjemme på sofaen, hvor man kan sidde og se Netflix. Det er det ikke. Det er et liv under statslig administration, hvor man får lov til passe sit arbejde, gå på uddannelse og så ellers gå hjem og sidde og kigge ind i en væg.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Det er jo nok en lidt anden ordførertale, jeg kommer til at holde, end den foregående – det kan jeg godt løfte sløret for. Voldtægt er en af de mest alvorlige forbrydelser, og ofrene for den her type af forbrydelser lider ofte både fysisk og psykisk måske gennem hele deres liv. Derfor er det selvfølgelig uacceptabelt, hvis voldtægtsforbrydere i nogle tilfælde får mulighed for at afsone straffen ved at bære en fodlænke og potentielt kan bevæge sig rundt i samfundet. Det sender et forkert signal, og det risikerer at minimere alvoren af selve forbrydelsen. Fodlænkeafsoning giver voldtægtsdømte mulighed for at bevæge sig relativt frit rundt i samfundet, og det kan være dybt traumatisk for ofrene, og det kan skabe en følelse af utryghed. Vi mener, at ofrenes sikkerhed og ja, velvære, selv om det er et skævt ord, bør have førsteprioriteten i vores retssystem, og det indebærer at sikre, at voldtægtsdømte afsoner deres straf i fængsel – punktum!

I Dansk Folkeparti vil vi fortsat arbejde for at skabe et samfund, hvor ofre for voldtægt føler sig støttet og beskyttet, og hvor retfærdigheden er i højsædet. Derfor er det også på tide, at vi reviderer praksissen omkring fodlænkeafsoning for voldtægtsdømte og i stedet sørger for, at de afsoner deres straf i fængsel. Fodlænkeordningen burde aldrig, som i aldrig, være en ordning, som man kan lade voldtægtsforbrydelser omfatte af. Det skriger simpelt hen til himlen. Lad os i stedet arbejde for et retfærdigt og trygt samfund, hvor ofre for voldtægt får den beskyttelse, de fortjener, og hvor retssystemet sender et meget klart signal om, at voldtægt aldrig skal tolereres.

Hvis man spørger os, har vi jo et helt katalog af gode forslag til, hvordan vi kan håndtere de her spørgsmål, og jeg kan godt sige, at minimumsstraf indgår som en del af det. Jeg må sige, at jeg er rystet over at høre ordførere på den her talerstol før mig argumentere for det, der i mine ører lyder som et fuldstændig konsekvensfrit samfund – fuldstændig konsekvensfrit – hvor folk kan opføre sig, som de vil, begå nogle af de værste forbrydelser, og som en straf får de lov til at ligge hjemme på sofaen. Og hvis bølgerne går rigtig højt, skal de søreme også passe deres arbejde. Sig mig, hvad er det dog for noget! Med den tilgang må man bare sige, at der er det godt, at der er et andet flertal i det her hus. Og når fru Zenia Stampe betragter det som et skråplan, vil jeg sige, at det måske er meget sigende for Radikale Venstre, at hver gang Radikale Venstres idéer afvises, er dansk politik ude på et skråplan – jamen altså!

Jeg kan bare meddele, at vi støtter det her forslag. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Synes hr. Peter Kofod, at det var i orden, at fru Inger Støjberg afsonede sin frihedsstraf med en fodlænke?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi ser meget forskelligt på den sag. Der var jo en lang diskussion, må man sige, i Folketinget, fordi det var Folketinget, der agerede som anklagemyndighed, eller som besluttede, at den her sag skulle anlægges. Så jeg har ikke yderligere at tilføje til det.

Spørgeren.

Jeg vil gerne gentage spørgsmålet: Synes hr. Peter Kofod, at det var i orden, at fru Inger Støjberg afsonede med fodlænke?

Ordføreren.

Jeg har nok bare den generelle holdning til rigsretssager, at man skal indlede rigsretssager, hvis man synes, at sagen har en størrelsesorden, der tilsiger det, og vores indtryk i Dansk Folkeparti var, at den sag ikke havde den størrelse, der ligesom levede op til kriterierne for, at man overhovedet havde en Rigsret.

Så er der en kort bemærkning til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for den meget engagerede tale om ofre for voldtægt. Jeg skal bare høre hr. Peter Kofod om noget. Når nu Dansk Folkeparti går så meget op i at beskytte ofrene, hvorfor arbejder Dansk Folkeparti så samtidig på at få ændret samtykkeloven, som er den lovgivning i Danmark, der beskytter voldtægtsofre bedst?

Ordføreren.

Ja, gældende lov er nu engang den lovgivning, der beskytter ofre for kriminalitet bedst. Der er ikke rigtig noget, der konkurrerer med den nuværende lovgivning. Det, vi har en diskussion af, er, hvordan voldtægtslovgivningen skal skrues sammen. Og det har vi jo haft i mange år. Enhedslisten har også været aktiv i den debat. Da jeg var retsordfører, da jeg sidst sad i Folketinget, var det også en debat, vi havde. Jeg synes sådan set, at det er meget klogt, at man løbende diskuterer, hvor vi lægger snittet, og hvor vi lægger begrænsningerne. Og en gang imellem har vi bare nogle forskellige holdninger i Dansk Folkeparti og Enhedslisten, og det er jeg sådan set glad for.

Fru Rosa Lund for sin anden korte bemærkning.

Jeg er også meget glad for, at vi har forskellige holdninger. Men det, jeg bare ikke forstår, hr. Peter Kofod, er, at man på den ene side går meget op i, at der skal være meget, meget hårde straffe, og på den anden side gerne vil ændre den lovgivning, som faktisk betyder, at der falder dom – at der overhovedet falder dom – i voldtægtssager. Det er for mig bare ret modsatrettet.

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Vi er nødt til at diskutere, hvad kriterierne er. Altså, hvad er det konkret, man skal gøre, for at man får en bestemt straf? Det synes jeg og det synes Dansk Folkeparti at man skal interessere sig for. Derfor har de to diskussioner ikke noget med hinanden at gøre. Jeg er godt klar over, at Enhedslisten forsøger at mikse det hele sammen, men strafspørgsmålet har sådan set ikke noget med det andet spørgsmål at gøre. For det andet spørgsmål handler om, hvordan vi indkredser hele det her område. Der er vi så enige om, at når man er dømt efter det, skal man have en straf. Der er Enhedslisten og Dansk Folkeparti så til gengæld meget uenige, for der mener Enhedslisten, at man skal have fodlænke på, og Dansk Folkeparti mener, at man skal i fængsel.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil også godt lige have lov til at understrege, at jeg mener, at voldtægt er en voldsom forbrydelse, som vi for alt i verden bør kæmpe for bliver undgået. Derfor sympatiserer jeg egentlig også med formålet med forslaget om at sikre større tryghed for ofrene, men jeg er i tvivl om, om det forslag, som ligger på bordet lige nu, faktisk sikrer en større tryghed for ofrene. Jeg tror heller ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at vi generelt i salen er enige om, at ofrene skal beskyttes og skal have den bedste hjælp igennem hele vores retssystem, og det må vi kæmpe for at få sikret på anden vis. Men som lovforslaget ligger her, ser jeg det ikke som et led i den tryghed for ofrene.

Jeg kan også godt se formålet med, at vi skal sikre en retsfølelse, men jeg er bekymret for, at vi skubber til, at flere ender i kriminalitet, såfremt det overhovedet rykker specielt meget i vores samfund, at flere ender i fængsel i stedet for fodlænke. Jeg er lidt i tvivl om, om det reelt har en betydning i virkeligheden, som flere også har været inde på. Men mange af dem, der bliver dømt for voldtægt, er unge under 25 år, og det er oftest en førstegangsforbrydelse, når det er den gruppe. Jeg er i tvivl om, om ikke de, hvis de i højere grad end i dag ender i fængslerne, ender i kriminelle miljøer, hvor de ikke kommer ud af kriminaliteten, men i stedet bliver i de miljøer, som fordrer, at de begår mere kriminalitet, i stedet for at de kommer ud i samfundet og bidrager til det i fremtiden. Derfor mener jeg faktisk, det er vigtigt, at vi har muligheden for at kunne resocialisere i vores samfund, som vi kan i dag, og det skal vi beholde.

Men jeg forstår også godt sympatien, så derfor forholder jeg mig lidt neutralt indtil videre og forventer, at der kommer noget mere viden om, hvad der sker i dag, og kommer noget mere viden om hele idéen med lovforslaget. Er det at sikre tryghed for ofrene, eller er det at gøre straffen hårdere bare for at gøre den hårdere? Det glæder jeg mig til svar på, så vi endelig i Alternativet også kan tage stilling til, om vi støtter eller ikke støtter det her lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Ordføreren nævner, at mange voldtægtsdømte er relativt unge, under 25 år, og jeg vil gerne vide, om voldtægt er mindre slemt at blive udsat for, hvis voldtægtsmanden er under 25 år.

Ordføreren.

Det er ikke mindre slemt, men jeg tror på, at unge mennesker er nogle af dem, der er nemmest at resocialisere i vores samfund. Når man begår en forbrydelse, skal man selvfølgelig have en retfærdig straf, men det er også vigtigt, at vi sikrer, at de kommer ud på den anden side i samfundet og bidrager til samfundet og bliver en del af samfundet og ikke begår mere kriminalitet. Jeg tror på, at det må være vigtigt, når vi også straffer i Danmark.

Hr. Peter Kofod for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Så hvis man er under 25 år, skal man have strafrabat. Så hvis man er under 25 år, skal det være billigere strafmæssigt at begå en voldtægt, end hvis man lige er fyldt 26 år. Er det sådan, jeg skal forstå Alternativets politik? For jeg synes ærlig talt, at det lyder fuldstændig rablende.

Ordføreren.

Du skal forstå, at lige præcis ved voldtægt er der snak om, at der er rigtig mange i den unge gruppe. Det vil sige, at jeg også tror, der er rigtig mange, der har potentiale til at kunne komme ud og undgå at begå mere kriminalitet i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi også tager det hensyn, når vi tager stilling til det her lovforslag. Det er ikke, fordi jeg mener, at der skal være strafrabat til særlige grupper, det er, fordi jeg mener, at vi skal sikre den lov, som er bedst for Danmark.

Tak. Vi anvender ikke direkte tiltale.

Den næste er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren siger, at hun tvivler på, om det overhovedet betyder noget, og derfor vil jeg bare spørge, om ordføreren tror, at det betyder noget for trygheden, at man sætter folk i fængsel. Derfor vil jeg bare spørge ordføreren, om hun tror, at et offer, der har været udsat for en voldtægt, er mere tryg, hvis gerningsmanden sidder i fængsel, eller er lige så tryg, hvis der er en risiko for, at man kan møde den selv samme gerningsmand med en fodlænke nede i supermarkedet.

Ordføreren.

Jeg tror på, at offeret er mest tryg ved at blive grebet igennem hele processen. Jeg tror på, at offeret er mest tryg ved, at der kommer en retfærdig straf. Og jeg tror på, at offeret er mest tryg ved, at man sikrer, at den dømte ikke begår mere kriminalitet i fremtiden.

Hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet for sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Jamen ordføreren siger jo mange af de ting, som det her handler om, altså hvad det er for en proces, der er. Og der er vi jo så nogle, der mener, at hvis man begår en voldtægt, som er en enormt krænkende, en enormt voldsom forbrydelse, så skal man i fængsel. Ordføreren siger, at det skal være den mest retfærdige straf.

Det skal vi jo bestemme, altså hvad der er den mest retfærdige straf for et offer. Og der er det vores holdning, at har man begået en voldtægt, skal man selvfølgelig ikke have mulighed for at afsone det på en måde, hvor man har mulighed for at møde den person, man har begået et overgreb mod. Jeg håber meget, at ordføreren og Alternativet i den her neutrale proces, de befinder sig i lige i øjeblikket, finder frem til, at de selvfølgelig også synes det samme.

Ordføreren.

Som jeg også var inde på, og som du også selv nævner, mener jeg, at der skal være en retfærdig straf. Og det er også derfor, vi ikke bare siger nej fra starten, for vi bliver nødt til at blive klogere på, hvad det her lovforslag reelt gør. Men jeg mener også, at man skal have retten til at kunne afsone en dom i en udslusningsperiode med fodlænke, fordi vi skal kunne resocialisere folk i vores samfund og sikre, at man ikke begår ny kriminalitet. Og det er også et vigtigt spørgsmål, når vi tager den her debat.

Jeg må minde ordføreren om, at vi ikke anvender direkte tiltale. Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg skal lige forstå ordføreren ret, for jeg deler ligesom ordføreren også en interesse for de unge under 25 år i forhold til kriminalitet. Men jeg kunne aldrig finde på at foreslå f.eks. en strafrabat, eller at man skal mindske straffen for de unge under 25 år. Til gengæld er jeg, fordi jeg har læst Rockwoolfondens rapporter om recidiv i kriminalitet, kommet frem til, at det måske var en idé at få rykket de unge under 25 år frem i bussen, når det kommer til at komme igennem retsvæsenet, hvor vi har lange sagsbehandlingstider lige nu. For det viser sig jo, at de kriminelle under 25 år har større risiko for tilbagefald i kriminalitet, hvis ikke vi får en hurtig og dermed også kontant sagsbehandling af dem. Det er jo nemlig, når man står foran dommeren, at ansvaret føles tungt. Tak.

Ordføreren.

Jeg er enig med ordføreren i, at vi jo selvfølgelig skal sikre, at vi gør alt, hvad vi kan, for at man undgår ny kriminalitet. Det er vigtigt at gøre. Så hvis det er at rykke nogen frem i bussen i forhold til sagsbehandlingstiden, er det også et initiativ, vi godt kan støtte op om. Men jeg vil også gerne lige have lov at understrege, at jeg ikke har sagt, at vi skal have strafrabat til folk under 25 år. Jeg mener bare, at det er en vigtig gruppe at have fokus på, fordi den procentvis udgør en rigtig stor del af dem, der bliver dømt for voldtægt, når det er en førstegangsforbrydelse. Derfor er det vigtigt, at vi også har fokus på, hvordan vi får dem resocialiseret i vores samfund, og hvordan vi sikrer, at de ikke begår ny kriminalitet, og det er derfor, at jeg nævner lige netop den her gruppe i den her debat.

Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg er jo ikke retsordfører, men ordføreren begyndte at snakke om 25-årige, som lige – ups – laver en voldtægt. For det er åbenbart ups, kan jeg forstå, og derfor skal man behandles anderledes, for så er det ikke så alvorligt. Det kommer fra et parti, som samtidig mener, at 15-årige ikke skal spørge i forhold til abort, fordi man er fuldt udviklet og virkelig kan tage ansvar for sig selv. Men sådan er det åbenbart ikke, når man så skal ind og sidde.

Men mit spørgsmål er egentlig lidt anderledes, for jeg bliver bare nødt til at sige, at det, hvis min datter eller min kone blev voldtaget og straffen så kun er, at du fra kl. 7.00 næste morgen må sidde og spille computerspil hjemme ved dig selv, så godt kunne være, at jeg mistede noget af det i forhold til det, som vi skal huske vores straffesystem også er der for, og det er, at man skal få mennesker til ikke at ønske selvtægt. Og det lyder grimt at sige det, men én ting er jo altså også helt sikkert det her med, at vi har brug for retfærdighed, og at vi har brug for en hævn, når der er sket noget alvorligt mod os. Og der bliver jeg bare nødt til at spørge: Har Alternativet overhovedet tænkt igennem, hvordan ofrene vil have det, hvis det vildeste, der sker, er, at man skal sidde indespærret og spille World of Warcraft i 12 timer om dagen, fordi man lige – ups – har lavet en voldtægt?

Ordføreren.

Som fru Zenia Stampe også var inde på, er det ikke det, der foregår, når du har fodlænke på. Det, der foregår, når du har fodlænke på, er, at du skal kunne passe enten et arbejde eller en uddannelse, og det er netop derfor, du får lov til at afsone straffen på den måde. Jeg mener, det er vigtigt, at vi lige adskiller debatterne, og jeg understreger stadig, at jeg ikke snakker om, at der skal være rabat til dem under 25 år. Jeg mener bare lige, det er en særlig gruppe, der kan nævnes i den her sammenhæng, fordi der måske også er en større chance for, at vi kan få dem ud i samfundet og undgå, at de begår kriminalitet i fremtiden. Det mener jeg er supervigtigt, og jeg håber også, at alle andre her i salen mener, det er vigtigt, at vi sikrer, at der ikke bliver begået mere kriminalitet end højst nødvendigt i vores samfund.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jamen det er en vild argumentationsrække. Altså, ordføreren står og siger, at man, når man er under 25 år, så endelig ikke skal risikere at begå kriminalitet, men hvis det er voldtægt, er det altså de facto kriminalitet, noget af det grimmeste, vi overhovedet kan udsættes for. Derfor bliver jeg bare lige nødt til at spørge en gang til: Er der andre former for alvorlig kriminalitet – det kan være vold, eller hvad med et lille hyggemord for første gang? – hvor man lige skal have en fodlænke på, sådan at man samtidig kan passe sin uddannelse? Eller er der også for Alternativet nogle ting, der er så alvorlige, at selv folk under 25 år bliver nødt til at se i øjnene, at de med den her form for kriminalitet kommer i fængsel?

Ordføreren.

Det er jo heller ikke en særlig stor del, som i dag afsoner med fodlænke, som der også er tidligere ordførere der har været inde på. Så når ordføreren hævder, at det bare er, fordi jeg mener, at man skal kunne have lov til at passe en hverdag og have det megafedt, når man straffes, så tror jeg, du har misforstået mig. Jeg mener derimod, at man skal sikre en retfærdig straf, men at vi også skal sikre, at der bliver begået mindst mulig kriminalitet i fremtiden, og det kræver, at vi har fokus på resocialisering. Derfor skal vi ikke fjerne muligheden for at kunne bruge fodlænke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for de mange indlæg, vi har hørt i salen her i dag. Som flere har været inde på, uanset hvor man så stiller sig i debatten om det konkrete lovforslag, så er det i hvert fald uomgængeligt, at voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse og også en grov krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret. Det er en forbrydelse, der kan mærke offeret for livet. Derfor er det altså også afgørende, at offeret kan vide sig sikker på, at der sættes hårdt og konsekvent ind over for gerningspersonen. Den grove krænkelse, som en voldtægt er, skal afspejles i afsoningsformen. Både offeret, gerningspersonen og samfundet skal kunne mærke, at vi ser med stor alvor på sådan en forbrydelse.

I dag er der eksempler på, at voldtægtsdømte afsoner enten hele eller dele af deres dom for voldtægt med fodlænke derhjemme. Det er krænkende for retsfølelsen. Det fremgår derfor også af regeringens politiske grundlag »Ansvar for Danmark«, at det ikke skal være muligt at afsone en dom for voldtægt med fodlænke. Det lovforslag, vi behandler i dag, har til formål at gennemføre det initiativ. På den baggrund foreslår vi at ændre straffuldbyrdelseslovens regler om fodlænkeafsoning.

Med lovforslaget fjerner vi muligheden for afsoning med fodlænke, både for voldtægtsdømte, der påbegynder deres afsoning med fodlænke, og for voldtægtsdømte, der afsoner den sidste del af deres straf med fodlænke. I dag er det sådan, at personer, der er idømt fængsel i indtil 6 måneder, har mulighed for at afsone hele deres dom med fodlænke, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne i loven. Den mulighed fjerner vi nu for voldtægtsdømte personer. Voldtægtsdømte personer skal således fremadrettet afsone deres dom i fængsel. Derudover har indsatte i dag mulighed for at afsone den sidste del af deres straf med fodlænke, hvor de bl.a. kan udstationeres med fodlænke til egen bopæl. Med lovforslaget fjerner vi også denne mulighed. Voldtægtsdømte personer vil således ikke fremadrettet blive udstationeret til egen bopæl med fodlænke.

Alt i alt vil vi med lovforslaget sikre, at personer, der er dømt for voldtægt, får en straf, der i højere grad afspejler, hvor grov en forbrydelse der er tale om. Det er afgørende for regeringen, at vi står på offerets side, ikke mindst i sager om voldtægt. Offeret skal vide sig sikker på, at gerningspersonen kommer i fængsel og ikke kan afsone i hjemlige omgivelser. Derfor ser jeg også frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for at svare på de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, jo, der kom lige en her. Værsgo til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det problem, jeg har med at tage en bestemt kriminalitetstype ud og sige, at det er en særlig alvorlig forbrydelse, er jo, at man dermed også siger, at de andre forbrydelser ikke er lige så alvorlige. F.eks. kan man jo få omkring 4 måneders straf for at slå en politimand eller for at nikke en politimand en skalle. Jeg tror, der var et eksempel på en, der fik 4 måneders frihedsstraf for det. Så jeg skal bare høre: Er det ikke en alvorlig forbrydelse, eller er den ikke lige så alvorlig?

Ministeren.

Det er bestemt også en alvorlig forbrydelse, men hvis det, fru Zenia Stampe spørger ind til, er, om regeringen har planer om, at der er andre konkrete delikter i straffeloven, hvor man vil sige, at der vil man også fjerne muligheden for fodlænke, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil jeg sige, at det har regeringen ikke nogen aktuelle planer om.

Fru Zenia Stampe for sin anden korte bemærkning.

Det var faktisk ikke det, jeg fiskede efter, men det er jeg meget glad for at høre – oprigtig glad. Min pointe er bare – og det kan man bare tage til efterretning: Problemet ved at fremhæve nogle kriminalitetsformer og sige, at de er særlig alvorlige, er jo, at man derved også siger, at andre ikke er lige så alvorlige. Det skal man bare tænke over i sin iver efter at hive bestemte kriminalitetsformer frem og virke hård over for dem, for det gør jo, at man derved også udvander de andre. Det synes jeg bare man skal reflektere lidt over, men jeg er meget glad for, at man ikke lægger op til yderligere begrænsninger af brugen af fodlænke.

Ministeren.

Jamen jeg er faktisk ikke enig i den slutning, for der er jo ikke nogen, der siger, at eksempelvis § 244-vold ikke er mindst lige så alvorlig, som eksempelvis en voldtægt er. Vi har et generelt princip om, at straf indtil 6 måneders fængsel som udgangspunkt kan afsones med fodlænke, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne, og de betingelser er jo sådan set meget klart beskrevet. Vi har så kunnet se nogle enkeltstående eksempler – det er ikke mange, men nogle – hvor gerningspersoner bag alvorlige forbrydelser såsom voldtægt har kunnet afsone med fodlænke, og det er jo så det, vi med det her forslag sætter en stopper for.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg synes også, debatten i dag har afsløret, at der er meget store principielle forskelle i Folketinget på, hvordan vi ser på, hvordan vi straffer, hvad vi straffer, hvor hårdt, i hvor lang tid. Det har jo egentlig blotlagt nogle meget store forskelle, som vi i virkeligheden nok også har vidst har været her i mange år. Var det ikke en god idé nu, hvor regeringen vil kigge på strafniveauet, at man får givet det en ordentlig overhaling? For hvis der er noget, jeg faktisk er enig med fru Zenia Stampe i, så er det, at der sikkert kan findes eksempler på noget, man kunne gøre bedre, eller noget, man kunne være lidt mere grundig med. Så man kunne indkalde Folketingets partier til nogle forhandlinger netop om det med henblik på at sørge for, at vi bringer lidt mere orden i det, at vi sørger for lidt større retfærdighed i det her system. Er det noget, ministeren vil stille sig i spidsen for?

Ministeren.

Det er noget, ministeren gerne vil stille sig i spidsen for – siger jeg så og omtaler mig selv i tredje person – i den forstand, at vi jo allerede klart har tilkendegivet i regeringsgrundlaget, at vi agter at gennemføre en strafreform, hvor vi gerne vil skærpe straffen for de personfarlige og især de grove personfarlige forbrydelser, men hvor vi samtidig også gerne vil se på, om der er andre typer af forbrydelser, hvor vi kan straffe på andre måder end udelukkende med fængsel, som vil kunne virke mindst lige så genoprettende i forhold til retsfølelsen, men forhåbentlig også vil kunne bidrage til en øget resocialisering. Og den del håber jeg jo altså også at hr. Peter Kofod vil være med til.

Jeg synes, der har været sagt mange begavede ting, på kryds og tværs i virkeligheden, i dag, og vi kommer jo ikke uden om, at straf har mange forskellige formål på en gang. Det har det formål at genoprette retsfølelsen – at samfundet hævner sig, om man vil – men det har jo altså også det formål, at vi forhåbentlig så skal bruge den tid sammen med gerningspersonen for at sikre, at vedkommende lever resten af sit liv i en kriminalitetsfri bane.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at de forhandlinger deltager vi selvfølgelig meget gerne i, og jeg håber, at regeringen vil lave en aftale med partier som Dansk Folkeparti eller andre og kigge den vej i Folketingssalen i stedet for at kigge en anden vej i Folketingssalen. Så det kan jeg bekræfte.

Så vil jeg bare sige en sidste lille ting, før jeg sætter mig ned og lader ministeren komme videre, og det er: Lad nu være med at bruge det der ord gerningsperson; det der kønsneutrale tamtam. Altså, det er wokeisme; det er venstreorienteret identitetspolitik. Jeg synes ikke, at man skal ligge under for det, og jeg håber, at ministeren for fremtiden vil kalde tingene ved deres rette navn.

Ministeren.

Jeg tænkte faktisk ikke over, da jeg brugte det ord, om det var udtryk for wokeisme eller lignende. Jeg synes, det er et helt almindeligt begreb, som vi i øvrigt også bruger mange forskellige steder på retsområdet. Jeg ved ikke, om hr. Peter Kofod insisterer på, at jeg skal kalde det for gerningsmand og så skifte over til gerningskvinde, når det er en kvinde. Altså, det bliver hurtigt meget kompliceret for mig, så det kan være, jeg bare fortsætter med at sige gerningsperson. Jeg har faktisk ikke tænkt så meget over det, men det vil jeg nu gøre.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)