Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24
L 119 Bilag 2, L 119 A Bilag 2, L 119 B Bilag 2, L 119 C Bilag 2
Offentligt
2832545_0001.png
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1092
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 281 af 31. januar 2024 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Matilde Roi Fischer
L 119a - 2023-24 - Bilag 2: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 274 og 281 om kommentar til henvendelsen af 26/1-24 fra House of Oliver Twist A/S vedrørende foretræde om afgiftsforhøjelser på tyggetobak
2832545_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere Powerpoint fra House of Oliver Twist A/S anvendt under
foretræde den 31/1-24 om afgiftsforhøjelser på tyggetobak, jf. SAU alm. del - bilag 128.
Svar
I materialet fra foretræde for Skatteudvalget den 31. januar 2024 om afgiftsforhøjelser på
røgfri tobak anfører House of Oliver Twist A/S, at den foreslåede afgiftsforhøjelse på
røgfri tobak er fastsat uforholdsmæssigt i forhold til den aftalte afgiftsforhøjelse på niko-
tinprodukter. Det anføres endvidere, at der er en risiko for, at den foreslåede afgiftsforhø-
jelse på nikotinprodukter kombineret med et forbud mod de fleste smagsstoffer vil
fremme udviklingen af et ulovligt og ureguleret marked. Det anføres også, at afgiften på
nikotinposer bør beskattes i forhold til vægt af produktet på samme måde som afgiften på
tyggetobak, og begge produkter bør beskattes på et væsentligt lavere niveau end foreslået.
Det anføres endeligt, at ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede afgiftsforhøjelser på
nikotinprodukter og røgfri tobak er med for kort varsel, da afgiftsforhøjelserne indebærer
et behov for tilpasning af virksomhedens distributions- og tilbagetagelsesprocedurer.
House of Oliver Twist A/S sendte den 26. januar en anmodning vedrørende foretræde
om afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, som er kommenteret i svar på SAU- alm. del
spørgsmål 274.
Kommentar
For så vidt angår den del af præsentationen der vedrør den foreslåede afgiftsforhøjelse på
røgfri tobak i forhold til den aftalte afgiftsforhøjelse på nikotinprodukter, kan jeg henvise
til min besvarelse af SAU alm. del - spørgsmål 274.
For så vid angår risikoen for et ulovligt og ureguleret marked, bemærkes det, at
Aftale om
en forebyggelsesplan målrettet børn og unge
tobak, nikotin og alkohol
foruden afgiftsforhøjelser på
nikotinprodukter og røgfri tobak samt forbud mod en række smagsstoffer mv. også inde-
holder initiativer om styrket kontrol og hårdere straffe ved ulovligt salg og salg af ulovlige
produkter, herunder blandt andet et forbud mod indførsel, køb, besiddelse mv. af niko-
tinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark.
I tilknytning til ønsket om at afgiften på nikotinposer beskattes i forhold til vægt, bemær-
kes det, at formålet med den danske afgiftsstruktur på nikotinprodukter er at tilskynde
forbrugeren til at anvende nikotinprodukter med et lavere indhold af nikotin, idet afgiften
på produktet er proportional med indholdet af nikotin.
Endelig bemærkes i forhold til implementeringstiden, at i det i forbindelse med de fore-
slåede afgiftsforhøjelser samtidig foreslås, at Skatteforvaltningen fra og med den 15. april
2024 til og med den 31. maj 2024 mod fuld sikkerhedsstillelse kan udlevere stempelmær-
ker til nikotinprodukter og røgfri tobak med de nye afgiftssatser til registrerede oplagsha-
vere, før de foreslåede afgiftsforhøjelser træder i kraft den 1. juni 2024. Det skal give op-
lagshavere mulighed for at kunne tilrettelægge deres produktion af nikotinprodukter og
røgfri tobak med stempelmærker til de nye afgiftssatser. Nikotinprodukter og røgfri
Side 2 af 3
L 119a - 2023-24 - Bilag 2: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 274 og 281 om kommentar til henvendelsen af 26/1-24 fra House of Oliver Twist A/S vedrørende foretræde om afgiftsforhøjelser på tyggetobak
2832545_0003.png
tobak, som er påført de nye stempelmærker, må ikke overgå til forbrug før den 1. juni
2024, ligesom varerne påført de nye stempelmærker først må udleveres fra registrerede
oplagshavere til fx detailbutikker den 1. juni 2024. Herudover indebærer de foreslåede
clean market-regler, at nikotinprodukter og røgfri tobak påført stempelmærker, der var
gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden (såkaldte gamle stempelmærker), kan sælges
til og med 31. august 2024 og opbevares til og med den 30. september 2024.
Side 3 af 3