Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 118
Offentligt
2860685_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. maj 2024
J nr.
2023 - 2002
Svar på KEF L 118 – spm. 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 22. april 2024 stillet mig
følgende KEF L 118 – spm. 4, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 4
Ministeren anfører i svar på L 118 – spørgsmål 1, at ministeren ikke kan støtte
et ændringsforslag om deling af lovforslaget. Ministeren svarer dog ikke på, om
ministeren vil være behjælpelig med at yde teknisk bistand til udformningen af et
ændringsforslag, så spørger og evt. andre udvalgsmedlemmer har mulighed for
at fremsætte et ændringsforslag om deling af lovforslaget, som Folketinget kan
tage stilling til. Vil ministeren på den baggrund yde teknisk bistand til at udforme
det/de nødvendige ændringsforslag, som sikrer, at lovforslaget deles i to, hvor-
med den del af lovforslaget der vedrører implementering af EU-direktiver udskil-
les i et selvstændigt lovforslag?
Svar
Jævnfør svar på L 118 – spørgsmål 1 kan jeg ikke støtte et ændringsforslag,
hvor den del af lovforslaget, der vedrører implementering af EU-krav til ener-
gisyn og energiledelsessystemer, udskilles i et selvstændigt lovforslag.
De nye EU-krav til energisyn og implementering af energiledelsessystemer im-
plementeres sammen med udvidelsen af energisynet til et klimasyn for at
undgå, at reglerne om virksomhedernes energi- og klimasyn ændres flere gange
inden for kort tid. Det implementeres desuden sammen for at virksomheder får
mulighed for at undgå, at der skal foretages syn flere gange inden for en kort år-
række, hvis de kan og ønsker at søge omstillingsstøtten. Det forventes også ty-
pisk at være billigere for virksomhederne at lave energi- og klimasynet samtidig.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 118 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om teknisk bistand til udformningen af et ændringsforslag
2860685_0002.png
Jeg vil dog ikke stille mig i vejen for, at ministeriet yder den nødvendige tekniske
bistand til udformningen af et ændringsforslag, hvilket også er i overensstem-
melse med vanlig praksis at efterkomme en sådan anmodning fra folketingsud-
valget. Ændringsforslaget fremsendes sammen med dette svar.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2