Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 118
Offentligt
2854314_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. april 2024
J nr.
2023 - 2002
Svar på KEF L 118 – spm. 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 14. marts 2024 stillet mig
følgende KEF L 118 – spm. 2, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 2
Det fremgår af lovforslagets § 17, at ministeren kan fastsætte regler om en god-
kendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører ener-
gisyn eller klimasyn. Vil ministeren redegøre mere præcist for, hvordan bemyn-
digelsen forventes udmøntet, og hvorfor ministeren skulle være mere egnet til at
udpege eksperter end virksomhederne selv?
Svar
Det fremgår af forarbejderne til § 17, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne uddelegere hele eller dele af opgaven med at varetage den godken-
delsesordning, der kan fastsættes regler om i medfør af den foreslåede § 17,
stk. 1, i energispareloven. Herunder kan ministeren også uddelegere tilsynet
med godkendte eksperter.
Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at det forventes, at admini-
stration af godkendelsesordningen for eksperter vil blive varetaget enten af
Energistyrelsen, som det er tilfældet i dag, eller at den vil blive helt eller delvist
delegeret til en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisa-
tion.
Jeg vil gerne betrygge i, at jeg som minister ikke har nogen intention om at del-
tage i den konkrete udpegning af energi- og klimasynskonsulenter. Det er hen-
sigten, at det vil være Energistyrelsen, der varetager godkendelsesordningen el-
ler uddelegerer opgaven til en anden sagkyndig institution eller organisation.
Dette følger også procedurer på andre områder, eksempelvis Energieffektivise-
ringsordningen for Overskudsvarme (EFO), hvor Energistyrelsen varetager god-
kendelsen af uvildige eksperter på vegne af ministeren.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 118 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan bemyndigelsen forventes udmøntet, og hvorfor ministeren skulle være mere egnet til at udpege eksperter end virksomhederne selv
2854314_0002.png
Såfremt opgaven delegeres til en virksomhed eller en anden sagkyndig institu-
tion eller organisation, vil der kunne fastsættes nærmere regler og vilkår for va-
retagelse af myndighedsopgaven, samt krav til den pågældende virksomhed el-
ler institution og tilsyn hermed.
Det forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at såfremt godkendel-
sesordningen varetages af en ikke-offentlig institution, vil denne skulle varetage
de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige for-
valtningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det forventes endvidere, at der vil
blive fastsat regler om, at forvaltningslovens regler om vejledning, repræsenta-
tion, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt lov om offent-
lighed i forvaltningen, vil skulle anvendes, når den, der har fået delegeret myn-
dighedsopgaven, træffer afgørelse inden for det delegerede område. Kravene
vil følge nuværende praksis på området, da kravene er implementeret i energi-
spareloven som følge af bestemmelser i energieffektiviseringsdirektivet fra
2012.
Af bemærkningerne til loven fremgår det desuden, at der vil kunne fastsættes
krav om, at de enheder, der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen, vil
skulle registreres i et register. Registeret vil blive gjort offentlig tilgængeligt på
Energistyrelsens hjemmeside eller en anden passende platform. Her vil der
fremgå information om godkendte eksperter, der udarbejder energisyn eller kli-
masyn. Informationerne vil således være tilgængelig for de virksomheder, der vil
skulle gennemføre energisyn og klimasyn.
Hensigten med registeret er at gøre det så enkelt som muligt for de omfattede
virksomheder at identificere eksperter, der opfylder de krav og kvalifikationer,
der fremgår af energieffektiviseringsdirektivet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2