L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 118 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 118

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. maj 2024

1. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion

(Udmøntning af klimasyn fra grøn skattereform 2022 og implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn)

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag af Liberal Alliances med-

lemmer af udvalget og Dansk Folkepartis medlem af udval-

get, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(LA og DF), tiltrådt af

<>:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

A. »Forslag

til lov om ændring af lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion (Implementering

af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn)« omfat-

tende § 1 og § 2.

B. »Forslag

til lov om ændring af lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion (Udmøntning af

klimasyn fra grøn skattereform 2022)« omfattende § 1 og §

2, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

Nr. 1

affattes således:

»1.

Kapitel 5

affattes således:

»Kapitel 5

Obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn i visse

virksomheder Energiledelsessystemer og energisyn

§ 15.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, at visse virksomheder er forpligtede til at ind-

føre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energi-

syn. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:

1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at

indføre et energiledelsessystem eller gennemføre ener-

gisyn.

2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder,

omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede

DokumentId

Journalnummer

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certifi-

ceringsordninger.

3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og

frister.

4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et

energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet

med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre

energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør

af stk. 1.

Godkendelsesordning for eksperter der udfører energisyn

§ 16.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, her-

under juridiske personer, der udfører energisyn omfattet af

regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1. Ministeren kan

herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse,

om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i

forbindelse med godkendelsesordningen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om bemyndigelse af en institution under mini-

steriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden

sagkyndig institution eller organisation til at godkende og

føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn omfattet af

regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og til at opkræve

gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet

af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller

organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i

regler fastsat i medfør af stk. 2.

Tilsyn og påbud

§ 17.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i

medfør af § 15, stk. 1.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse

af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

myndige en institution under ministeriet eller en anden of-

fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-

stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til

regler udstedt i medfør af stk. 2.

Gebyr

§ 17 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør

af § 17.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler

udstedt i medfør af § 16.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

I den under

nr. 2

foreslåede ændring af

§ 20, stk. 4, nr.

ændres »§ 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og« til: »§ 16, stk. 2, §

17, stk. 3, og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

Nr. 1

affattes således:

»1.

Kapitel 5

affattes således:

»Kapitel 5

Obligatoriske klimasyn i visse virksomheder

Klimasyn

§ 15.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, at visse virksomheder er forpligtede til at gen-

nemføre klimasyn med fokus på at identificere CO

-reduce-

rende tiltag. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

følgende:

1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at

gennemføre klimasyn.

2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder,

omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede

eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certifi-

ceringsordninger.

3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og

frister.

4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at gennemføre

klimasyn.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet

med at gennemføre klimasyn i overensstemmelse med regler

udstedt i medfør af stk. 1.

Godkendelsesordning for eksperter der udfører klimasyn

§ 16.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, her-

under juridiske personer, der udfører klimasyn omfattet af

regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1. Ministeren kan

herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse,

om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i

forbindelse med godkendelsesordningen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om bemyndigelse af en institution under mini-

steriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden

sagkyndig institution eller organisation til at godkende og

føre tilsyn med eksperter, der udfører klimasyn omfattet af

regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1 og til at opkræve

gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet

af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller

organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i

regler fastsat i medfør af stk. 2.

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Tilsyn og påbud

§ 17.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i

medfør af § 15, stk. 1.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse

af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

myndige en institution under ministeriet eller en anden of-

fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-

stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til

regler udstedt i medfør af stk. 2.

Gebyr

§ 17 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør

af § 17.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler

udstedt i medfør af § 16.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

I den under

nr. 2

foreslåede ændring af

§ 20, stk. 4, nr.

ændres »§ 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og« til: »§ 16, stk. 2, §

17, stk. 3, og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene

lovforslag (A) vedrører implementering af nye EU-krav til

energiledelsessystemer og energisyn, der følger af f Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.

september 2023 om energieffektivitet og om ændring af for-

ordning (EU) 2023/995 (omarbejdning) (energieffektivitets-

direktivet). Lovforslag A indeholder de ændringer, som det

fremsatte lovforslag indeholder.

Lovforslag B vedrører udmøntning af klimasyn fra af-

talen om grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni

2022, herefter benævnt grøn skattereform 2022. Lovforslag

B indeholder de ændringer, som det fremsatte lovforslag

indeholder, dog indeholder det ikke det fremsatte lovforslags

§ 2, stk. 2.

Til nr. 2

Med det fremsatte lovforslag foreslås det at nyaffatte

kapitel 5 i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion, således at kapitlet både indeholder

regler vedrørende energiledelsessystemer og energisyn og

klimasyn.

Det foreslås med den under nr. 2 foreslåede nyaffattelse

af kapitel 5, i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17.

marts 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 1555 af 12. de-

cember 2023 (energispareloven), at kapitel 5 nyaffattes i et

ændringsforslag.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til »Ob-

ligatoriske energiledelsessystemer og energisyn i visse virk-

somheder«.

Med den foreslåede ændring udvides overskriften til ka-

pitel 5 til også at omfatte energiledelsessystemer. Ændrin-

gen skal ses i sammenhæng med forslaget til §§ 15-17 a i

energispareloven, jf. nedenfor, hvor det foreslås, at klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om energiledelsessystemer og energisyn.

Det foreslås, at der indsættes følgende overskrift, før §

15: »Energiledelsessystemer og energisyn«. Det foreslås i §

15, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om, at visse virksomheder er forpligtede

til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre

energisyn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med

krav om, at visse virksomheder skal indføre et energiledel-

sessystem, samt krav om, at visse virksomheder skal gen-

nemføre energisyn. Med »virksomhed« forventes at forstås

enhver enhed, uanset dens retlige form, som sælger et pro-

dukt eller en tjenesteydelse på et marked i konkurrence med

andre.

Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets art. 2, nr. 32,

at et energisyn er defineret som en systematisk fremgangs-

måde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om ener-

giforbrugsprofilen for en bygning eller gruppe af bygninger,

en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller

en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantifi-

cere mulighederne for omkostningseffektive energibesparel-

ser ved at udpege potentialet for omkostningseffektiv anven-

delse eller produktion af vedvarende energi og at aflægge

rapport om resultaterne.

I energieffektivitetsdirektivets art 2, nr. 16, defineres et

energiledelsessystem som en samling af elementer i en stra-

tegi, der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden, og

som indgår i en plan med et fastsat mål, herunder overvåg-

ning af det faktiske energiforbrug, foranstaltninger, der træf-

fes for at øge energieffektiviteten, og måling af fremskridt.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk.

1, vil kunne ske ved fastsættelse af regler på en række områ-

der, der er fremhævet i den ikke udtømmende opregning i

stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virk-

somheder der er omfattet af krav om at indføre et energile-

delsessystem eller gennemføre energisyn.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

med bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at virksomheder

med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ i de

foregående tre år, alle energibærere iberegnet, indfører og

vedligeholder et energiledelsessystem, certificeret af et uaf-

hængigt organ akkrediteret til at certificere energiledelse, i

overensstemmelse med de relevante europæiske eller inter-

nationale standarder.

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Det forventes endvidere, at ministeren med bemyndigel-

sen vil fastsætte regler om, at virksomheder med et gennem-

snitligt årligt energiforbrug over 10 TJ i de foregående tre

år, alle energibærere iberegnet, og som ikke indfører et ener-

giledelsessystem, gennemfører et energisyn minimum hvert

fjerde år på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter.

Grænseværdierne for omfattede virksomheder følger af

artikel 11, stk. 1 og stk. 2, i energieffektivitetsdirektivet. Det

foreslås med § 15, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om krav til indhold,

anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørel-

se, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af

akkrediterings- og certificeringsordninger.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anven-

de den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om

krav til indholdet i henholdsvis energiledelsessystemer og

energisyn, som de forpligtede virksomheder vil skulle opfyl-

de.

Med den foreslåede bemyndigelse forventes der fastsat

regler om, at et energisyn (herunder de energigennemgange,

der gennemføres som en del af energi- og miljøledelsessy-

stemer) skal bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata

om energiforbrug og (for elektricitet) belastningsprofiler, og

omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen

for bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktivi-

teter eller anlæg, herunder transport.

Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler

om, at det vil være et krav, at der i et energisyn skal

udpeges energieffektiviseringsforanstaltninger med henblik

på at nedbringe energiforbruget, og at potentialet for om-

kostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende

energi afdækkes. Herudover forventes det, at der vil blive

fastsat regler om, at et energisyn, når det er muligt, vil skulle

bygge på en livscyklusomkostningsanalyse i stedet for simp-

le tilbagebetalingsperioder for at tage hensyn til langsigtede

besparelser, langsigtede investeringers restværdier og kalku-

lationsrenter. Herudover forventes det, at det vil blive et

krav, at et energisyn er forholdsmæssig og tilstrækkelig re-

præsentativt til at gøre det muligt at tegne et troværdigt

billede af den samlede energimæssige ydeevne og pålideligt

identificerer de mest betydelige muligheder for forbedringer.

Endelig forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at

energisynet skal give mulighed for detaljerede og validerede

beregninger af foreslåede foranstaltninger, således at der til-

vejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser,

og krav om, at de data der anvendes i energisynet, skal kun-

ne opbevares med henblik på historisk analyse og udvikling

i ydeevne.

De ovenfor nævnte krav er minimumskriterier, der følger

af energieffektivitetsdirektivets bilag VI. Klima-, energi- og

forsyningsministeren vil være forpligtet til at fastsætte reg-

ler, der sikrer implementering af bilag VI. Klima-, energi

og forsyningsministeren vil endvidere kunne anvende den

foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om yderlige-

re krav til indholdet i energiledelsessystemer og energisyn,

hvis det på et senere tidspunkt vurderes hensigtsmæssigt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør

af bemyndigelsen endvidere fastsætte regler om indholdet

i energiledelsessystemer. Der forventes ved første udmønt-

ning af regler fastsat krav om, at energiledelsessystemer

der indføres til at opfylde kravet i § 15, stk. 1, skal følge

»DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer – Krav

med vejledning til brug« eller tilsvarende relevant europæ-

isk eller international standard.

I forhold til standarder forventes det, at der vil blive

fastsat regler om, at virksomheder som omfattes af forplig-

telsen til at indføre et energiledelsessystem, skal indføre et

energiledelsessystem certificeret efter gældende version af

”DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer - Krav

med vejledning til brug” eller tilsvarende relevant europæisk

eller international standard. Endvidere forventes det, at der

vil blive fastsat regler om, at hvor miljøledelsessystemer

anvendes til opfyldelse af forpligtelsen til enten at indføre

et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, jf.

nedenfor til § 15, stk. 1, nr. 4, vil dette skulle certificeres ef-

ter EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) i henhold

til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1221/2009

af 25. november 2009, gældende version af ”DS/EN ISO

14001:2015 – Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning”

eller tilsvarende relevant europæisk eller international stan-

dard.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens §

18 a vil blive fastsat regler om, at standarderne, af hensyn

til ophavsretlig beskyttelse, ikke kundgøres i Lovtidende,

men kundgøres ved, at de pågældende tekniske specifikatio-

ner ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Disse standarder

forventes som udgangspunkt at fremgå på dansk, men kan

fremgå på andre sprog, såfremt standarderne ikke er blevet

oversat til dansk, jf. § 18 a, stk. 2.

I forhold til fastsættelse af krav til omfang og offentlig-

gørelse i forbindelse med energisyn forventes det, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren med bemyndigelsen

vil fastsætte regler om, at virksomheder, der er forpligtede

til at gennemføre energisyn, vil skulle udarbejde en konkret

og gennemførlig handlingsplan på grundlag af anbefalinger-

ne fra energisynet. I handlingsplanen skal foranstaltninger til

gennemførelse af hver enkelt revisionsanbefaling fra ener-

gisynet identificeres, hvor det er teknisk eller økonomisk

gennemførligt, og handlingsplanen vil skulle forelægges

virksomhedens ledelse. Det forventes derudover, at der vil

blive fastsat regler om, at handlingsplanen skal offentliggø-

res sammen med den forventede gennemførelsesgrad for

anbefalingerne i energisynet. Disse krav følger af energief-

fektivitetsdirektivet artikel 11, stk. 2, 4. og 5. afsnit.

Det forventes, at offentliggørelse vil kunne ske på virk-

somhedens hjemmeside. Der kan endvidere fastsættes regler

om alternativ offentliggørelse, såfremt virksomheder allere-

de offentliggør lignende data, f.eks. i medfør af anden lov-

givning.

Det forventes ikke, at der ved første udmøntning af regler

i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat krav

vedrørende omfang og offentliggørelse i forbindelse med

krav om at indføre energiledelsessystemer eller yderligere

regler om udarbejdelse af energiledelsessystemer, end de der

vil fremgå af relevante standarder.

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Herudover forventes det, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil anvende den foreslåede bemyndigelse

til at fastsætte regler om krav til at energisyn udføres af

kvalificerede eksperter. Det forventes, at der i medfør af den

foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at ener-

gisyn skal udføres af en ekspert i udførelse af energisyn, der

er godkendt i medfør af den foreslåede godkendelsesordning

i energisparelovens § 16. Kriterierne for at blive godkendt

vil blive fastsat i overensstemmelse med energieffektivitets-

direktivets krav om eksperter, der udfører energisyn, jf. arti-

kel 11 og artikel 28.

Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.

1, at det er et krav, at et indført energiledelsessystem certifi-

ceres af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de re-

levante europæiske eller internationale standarder, mens det

følger af artikel 11, stk. 11, at hvor der anvendes et miljøle-

delsessystem, skal dette være certificeret af et uafhængigt

organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller

internationale standarder.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rappor-

tering, dokumentation, indberetning og frister.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse

til klima-, energi- og forsyningsministeren, vil blive fastsat

regler om krav til rapportering, dokumentation, indberetning

og frister for efterlevelse af forpligtelserne om energiledel-

sessystemer og energisyn. Det forventes, at der vil blive

fastsat regler om krav til rapporteringens indhold, format og

sprog, samt pligt til at udfylde et skema med nøgletal og

anden relevant data fra energisynet.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler

om, at virksomheder skal kunne dokumentere indholdet af

energisyn, herunder rigtigheden af afgivne oplysninger ved

udarbejdelse og indberetning. Det forventes endvidere, at

der vil blive fastsat regler om, at virksomheder skal kunne

dokumentere certificering og efterlevelse af relevante stan-

darder.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler

om, at dokumentation for indførte energiledelsessystemer

og gennemførte energisyn, herunder også handlingsplaner

og dokumentation for opfyldelse af kriterier for eventuel

hel eller delvis undtagelse, jf. nedenfor til § 15, stk. 1, nr.

4, skal indberettes til Energistyrelsen via virk.dk. Der vil

kunne fastsættes regler om alternativ indberetning, såfremt

indberetning via virk.dk ikke er muligt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at de

virksomheder der ved lovens ikrafttrædelse vil blive forplig-

tet til at indføre et energiledelsessystem, skal indberette cer-

tifikat for indført energiledelsessystem senest den 1. august

2026, og at de virksomheder, der bliver forpligtet til at gen-

nemføre energisyn senest skal indberette dette den 1. august

2025.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virk-

somheder der allerede er underlagt den gældende energi-

synsforpligtelse, jf. energisynsbekendtgørelsen, og med de

foreslåede nye regler vil være underlagt en forpligtelse om

enten at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre

energisyn, vil skulle fortsætte den fireårige kadence, der føl-

ger af gældende ret. Disse virksomheder vil dermed senest

fire år efter virksomhedens seneste godkendte indberetning

efter gældende ret skulle indføre et energiledelsessystem el-

ler gennemføre et energisyn, i medfør af de med lovforslaget

foreslåede bestemmelser. Denne frist fremgår af energieffek-

tivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 3. afsnit.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,

at virksomheder der i et givet år opfylder regler fastsat i

medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 ved at gennemføre et

energisyn, men hvis gennemsnitlige årlige energiforbrug i

et efterfølgende år overstiger 85 TJ, tidligst vil blive pålagt

at indføre et energiledelsessystem fire år efter deres seneste

godkendte indberetning af energisyn. Herudover forventes

der fastsat tilsvarende regler om den omvendte situation,

hvor virksomheder der har indført et energiledelsessystem

falder under forbrugsgrænsen for krav om at indføre et ener-

giledelsessystem, men fortsat er over forbrugsgrænsen for

krav om at gennemføre energisyn. Her vil virksomheden

først fire år efter indførelsen af et energiledelsessystem blive

pålagt at gennemføre energisyn. Der forventes dog fastsat

regler om, at en virksomhed der har indført et energiledel-

sessystem efter regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1, for-

pligtes til at vedligeholde energiledelsessystemet, indtil virk-

somheden næste gang vil skulle gennemføre og indberette

energisyn.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om,

at virksomheder, der først efter den 1. august 2025 vil blive

underlagt kravene i regler udstedt i medfør af den foreslåede

§ 15, stk. 1, senest 12 måneder efter de underlægges kravene

skal have indført et energiledelsessystem eller gennemført

energisyn alt efter deres forpligtelser i regler udstedt i med-

før af § 15.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om,

at en virksomhed som omhandlet i stk. 1, der i et givet år

har et årligt forbrug på over 85 TJ, og at en virksomhed

som omhandlet i stk. 2, der i et givet år har et årligt for-

brug på mellem 10 og 85 TJ, skal indberette oplysninger

om virksomhedens energiforbrug til Energistyrelsen. Dette

krav fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.

3. Denne indberetning forventes også at skulle foregå via

virk.dk. Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes yder-

ligere regler om indberetning af data såfremt det vurderes

relevant.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis

undtagelse fra krav om at indføre et energiledelsessystem

eller gennemføre energisyn.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse

vil blive fastsat regler om, at virksomheder ved indførelse

af et energiledelsessystem eller ved gennemførelse af ener-

gisyn, kan undtage ét eller flere elementer fra energiledel-

ses- og energisynsforpligtelsen, der ikke udgør mere end 10

pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Undtagelsen

tager udgangspunkt i minimumskriterierne til udførelsen af

energisyn, jf. energieffektivitetsdirektivet bilag VI, hvori det

bl.a. fremgår, at energisynet skal være tilstrækkeligt repræ-

sentativt til at tegne et troværdigt billede af den samlede

energimæssige ydeevne. Således indføres indirekte et krav

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

om, at energisynet som udgangspunkt dækker minimum 90

pct. af virksomhedens energiforbrug.

Det forventes endvidere, at der med den foreslåede be-

myndigelse vil blive fastsat regler om, at midlertidige pro-

jekter, hvor gennemførelsen af et energisyn ikke vil væ-

re omkostningseffektivt, skal kunne undtages energisynsfor-

pligtelsen, og at vurderingen om midlertidighed vil skulle

bygge på et skøn, som foretages af virksomheden og frem-

sendes til Energistyrelsen til godkendelse. Der vil ligeledes

kunne fastsættes nærmere regler om dokumentation for le-

vetid m.v., af et projekt til brug for Energistyrelsens behand-

ling af anmodningen om undtagelse af hensyn til midlerti-

dighed.

Herudover forventes der fastsat regler om, at skibe under

5.000 bruttotons skal kunne undtages energisynsforpligtel-

sen, af hensyn til overlap mellem den energikortlægning,

der kræves i energisynet henholdsvis kræves af den Inter-

nationale Maritime Organisation (IMO) og SEEMP (Ship

Energy Efficiency Management Plan) part 1 om kortlægning

af energieffektiviseringstiltag.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virk-

somheder, der gennemfører en kontrakt om energimæssig

ydeevne, fritages for at indføre et energiledelsessystem el-

ler gennemføre energisyn, forudsat at kontrakten om ener-

gimæssig ydeevne indeholder energiledelsessystemets nød-

vendige elementer, og at kontrakten opfylder kravene i ener-

gieffektivitetsdirektivets bilag XV. Undtagelsen følger af

energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 10, og vil gælde

for hele virksomhedens energiforbrug. Nærmere regler om

disse kontrakter, herunder krav om indhold, omfang, rappor-

tering, samt ekstern verifikation af kontrakter, for at sikre

forenelighed mellem regler udstedt i medfør af §§ 15 - 17 a,

vil kunne fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelser i

lovforslaget.

Endelig forventes det, at bemyndigelsen vil blive anvendt

til at fastsætte regler om, at virksomheder, som indfører

et miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt

organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller

internationale standarder, fritages for forpligtelserne fastsat

i medfør af lovforslagets forslag til energisparelovens §

15, stk. 1, forudsat at det pågældende miljøledelsessystem

omfatter en energigennemgang, der opfylder minimumskri-

terierne i energieffektivitetsdirektivets bilag VI, som anvist

ovenfor. Undtagelsen følger af energieffektivitetsdirektivets

artikel 11, stk. 11. De nærmere krav, herunder dokumentati-

onskrav, regler om akkreditering- og certificeringsordninger,

samt yderligere krav til miljøledelsessystemer, vil endvidere

kunne fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelser i

lovforslaget.

Det vil gælde for samtlige af de ovenfor nævnte undta-

gelsesmuligheder, at virksomheden vil skulle indsende do-

kumentation til Energistyrelsen, som vil skulle godkende

undtagelsen. Det følger af energisparelovens § 20, stk. 1, at

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet

af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og

efter regler udstedt i medfør af loven. Dette forventes også

at komme til at gælde for afgørelser vedrørende undtagelses-

muligheder, som der forventes fastsat regler om i medfør af

den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 4, i energispareloven.

De foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 1, nr. 1-4, vil bl.a.

give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse

til at fastsætte regler, der er nødvendige for at implemente-

re de obligatoriske bestemmelser i energieffektivitetsdirekti-

vets artikel 11 vedrørende energiledelse og energisyn, og

bilag VI vedrørende minimumskriterierne til udførelsen af

energisyn, samt eventuelle vejledninger i form af guidance

notes, fra Europa-Kommissionen på dette område.

De foreslåede bemyndigelser vil endvidere indebære, at

ministeren på et senere tidspunkt vil kunne ændre eller sup-

plere ovennævnte krav om energiledelsessystemer og ener-

gisyn, herunder ændre kredsen af virksomheder, der er om-

fattet af lovgivningen. Dette vil eksempelvis kunne ske på

baggrund af nærmere retningslinjer fra Europa-Kommissio-

nen om fortolkningen af energieffektivitetsdirektivets krav

til energiledelsessystemer og energisyn, ændring af energief-

fektivitetsdirektivet eller såfremt den teknologiske udvikling

måtte gøre det nødvendigt.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22,

stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den der overtræder

de regler, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede §

15, stk. 1, straffes med bøde. Det forudsættes, at sanktions-

niveauet bør overstige den udgift, som vil være forbundet

med at leve op til den forpligtelse, som er blevet overtrådt.

De aktører, der vil kunne blive straffet for overtrædelse,

vil være de virksomheder, som med regler udstedt i medfør

af de foreslåede bemyndigelser i § 15, stk. 1, vil blive for-

pligtede til at indføre et energiledelsessystem eller gennem-

føre energisyn.

De forhold, der vil kunne blive straffet, vil bl.a. være

tilfælde hvor virksomheden ikke inden for de fastsatte frister

har indført et energiledelsessystem eller gennemført et ener-

gisyn, hvis rapportering eller indberetning er mangelfuld

eller hvis virksomheden ikke har offentliggjort en handlings-

plan, eller andet i henhold til forpligtelser fastsat i medfør af

§ 15, stk. 1.

Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et

påbud i medfør af regler, der er udstedt med hjemmel i den

foreslåede § 17, stk. 2.

For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktio-

nen (ordensbøden) har en reel effekt i både store og små

virksomheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil afspej-

le forholdene i den virksomhed, som bøden udstedes til. Det

forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages

højde for virksomhedens størrelse, omsætning og overtræ-

delsens grovhed m.v.

Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med po-

litianmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i

det konkrete tilfælde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det af Energistyrelsen angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Det foreslås med § 15, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkost-

ninger, der er forbundet med at indføre et energiledelsessy-

stem eller gennemføre energisyn i overensstemmelse med

regler udstedt i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om, at virksomheden skal afholde omkostningerne ved at få

foretaget et energisyn eller ved at benytte og vedligeholde

et certificeret energiledelsessystem, der opfylder kravene i

regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1. Der vil ligeledes kunne

fastsættes regler om, at virksomheder afholder eventuelle

omkostninger forbundet med de undtagelsesmuligheder, der

kan fastsættes regler om i medfør af § 15, stk. 1, nr. 4, f.eks.

ved indførelse og vedligeholdelse af et miljøledelsessystem.

Omkostningerne vil blandt andet afhænge af specifikke

forhold som produktionsenhedens størrelse, kompleksitet

m.v. og om der f.eks. er tale om at få foretaget et energisyn

eller om at benytte og vedligeholde et certificeret energi- el-

ler miljøledelsessystem. Eksempelvis anslås omkostninger-

ne til at få udført et struktureret energisyn, efter de fore-

slåede regler til ca. kr. 135.000 for service- og handelsvirk-

somheder og ca. kr. 200.000 for fremstillingserhverv. For

nærmere herom henvises til de almindelige bemærkninger

pkt. 5 om de økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til i medfør af den foreslåede § 15 at fastsætte regler,

forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af

§ 3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366

af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og be-

føjelser (delegationsbekendtgørelsen), jf. energisparelovens

§ 19. Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 16

med titlen »Godkendelsesordning for eksperter der udfører

energisyn«.

Det foreslås med § 16, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godken-

delsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der

udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15,

stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

en godkendelsesordning, hvor eksperter efter ansøgning kan

godkendes til at udføre energisyn, der er omfattet af regler

udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Godkendelsesordningen skal sikre, at de eksperter der

udfører energisyn besidder de nødvendige kvalifikationer til

at udføre energisyn.

Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte regler

om at såvel fysiske som juridiske personer vil kunne god-

kendes som eksperter i udarbejdelse af energisyn.

Det foreslås med § 16, stk. 1, 2. pkt., at ministeren her-

under kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse,

om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i

forbindelse med godkendelsesordningen.

Det forventes, at godkendelsesordningen for eksperter

vil gælde for virksomheder (energisynsudførende enhe-

der). Godkendelsen vil kunne tildeles enkeltmandsvirksom-

heder såvel som større virksomheder. Kravene til disse

virksomheder forventes fastsat i medfør af den foreslåede

bemyndigelse.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ener-

gisynsudførende enheder periodisk skal have fornyet deres

godkendelse. Dette har til formål at sikre, at de fastsatte

godkendelseskriterier sikrer det nødvendige kompetenceni-

veau og lige adgang for alle i overensstemmelse med ener-

gieffektivitetsdirektivets princip om ikkeforskelsbehandling,

samt for at sikre den fornødne mængde eksperter i udførelse

af energisyn til at dække markedsbehovet. Det forventes, at

fornyelsen af godkendelser vil skulle ske minimum hvert

fjerde år, hvilket stemmer overens med krav af energieffek-

tivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, jf. artikel 28, stk. 6,

fsva. energisyn.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og

forsyningsministeren bl.a. kunne fastsætte regler om de kri-

terier, som eksperter i udførelse af energisyn vil skulle op-

fylde for at kunne blive godkendt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om specifikke

godkendelseskriterier for enheder, der ønsker at opnå god-

kendelse som eksperter i udførelse af energisyn. Godkendel-

seskriterierne forventes som minimum at indeholde uddan-

nelseskrav og krav om relevant erhvervserfaring, samt krav

til dokumentation herfor. Det forventes endvidere, at virk-

somheder der er certificeret til at energimærke flerfamiliehu-

se, jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om

energimærkning i bygninger, vil kunne benytte certificerin-

gen som dokumentationskrav for godkendelse som ekspert,

der udfører energisyn for visse erhverv, nærmere specificeret

i bekendtgørelse.

Det forventes, at virksomheder, der har minimum én

person ansat, som opfylder disse specifikke godkendelses-

krav, kan opnå godkendelse som energisynsudførende enhe-

der. Som følge heraf vil virksomhedens øvrige ansatte også

godkendes som eksperter, der udfører energisyn, selv om de

ikke nødvendigvis opfylder alle specifikke krav til at være

eksperter i udførelsen af energisyn. En forudsætning for

godkendelse af virksomheden som energisynsudførende en-

hed, vil være, at virksomheden indfører et kvalitetssikrings-

system, således at alle energisyn udført af virksomheden,

udarbejdes med den fornødne kvalitet. Kvalitetssikringssy-

stemet kan eksempelvis være et DS/EN ISO 9001:2008 –

Kvalitetsledelsessystem, og skal påvises indført ved ansøg-

ningen om at blive energisynsudførende enhed, samt doku-

menteres efterlevet ved eventuelt tilsyn. Der vil med den

foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsynings-

ministeren kunne fastsættes regler om krav til kvalitetssik-

ringssystemet, herunder benyttelse eller udelukkelse af visse

standarder, for at sikre den fornødne kvalitet og kompetence

ved udarbejdelsen af energisyn.

For enkeltpersoner, der driver selvstændig virksomhed,

eller er ansat i en virksomhed, hvor ingen andre medarbejde-

re skal kunne udføre energisyn, vil kravet til implementering

af et kvalitetssikringssystem være irrelevant, og godkendel-

sen som energisynsudførende enhed vil alene bygge på en-

keltpersonens kompetencer set i forhold til de specifikke

godkendelseskriterier omtalt ovenfor.

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om specifikke

krav til de enheder, der udarbejder energisyn. Der kan her-

under fastsættes krav om kursusdeltagelse eller lign., for

kompetencesikring og vedligeholdelse hos disse energisyns-

udførende enheder.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kun-

ne fastsættes krav om, at de enheder, der er godkendt i

medfør af godkendelsesordningen, vil skulle registreres i

et register, som vil blive gjort offentlig tilgængeligt på

Energistyrelsens hjemmeside, eller en anden passende plat-

form. Her vil fremgå information om godkendte eksperter,

der udarbejder energisyn, og informationerne vil således væ-

re tilgængelig for de virksomheder, der vil skulle gennemfø-

re energisyn i medfør af regler fastsat i medfør af forslaget

til energisparelovens § 15, stk. 1.

Der vil herudover kunne fastsættes regler til administra-

tion af godkendelsesordningen, herunder hvordan der kan

ansøges om godkendelse. Det forventes endvidere, at der

med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, hvordan an-

søgere vil kunne klage over afgørelser, der er truffet af den

ansvarlige for godkendelsesordningen.

Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren eller den som ministeren

bemyndiger hertil, vil kunne føre tilsyn med de eksperter,

der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen. Det vil

eksempelvis kunne være relevant i situationer, hvor der er

rejst tvivl om den godkendte enheds kvalifikationer eller

kvaliteten af de udførte energisyn. Der forventes også fastsat

regler om årlige tilsyn med en andel af de godkendte enhe-

der.

Det foreslås med § 16, stk. 2, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af

en institution under ministeriet, en anden myndighed, en

virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller orga-

nisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der

udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15,

stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør

af § 17 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele

eller dele af opgaven med at varetage den godkendelsesord-

ning, der kan fastsættes regler om i medfør af den foreslåede

§ 16, stk. 1, i energispareloven, herunder også tilsynet med

godkendte eksperter. Den foreslåede bestemmelse vil endvi-

dere medføre, at en under ministeriet oprettet institution, en

anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig

institution eller organisation vil kunne opkræve gebyr for

godkendelser i medfør af ordningen, i overensstemmelse

med reglerne vedrørende gebyr udstedt med hjemmel i den

foreslåede § 17 a, stk. 2.

Det forventes, at administration af godkendelsesordnin-

gen for eksperter vil blive varetaget enten af Energistyrel-

sen, som det er tilfældet i dag, eller at den vil blive helt eller

delvist delegeret til en virksomhed eller en anden sagkyndig

institution eller organisation, f.eks. tildelt efter markedsaf-

dækning. Såfremt opgaven delegeres til en virksomhed eller

en anden sagkyndig institution eller organisation, vil der

kunne fastsættes nærmere regler og vilkår for varetagelse

af myndighedsopgaven, samt krav til den pågældende virk-

somhed eller institution og tilsyn hermed.

Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om,

at såfremt godkendelsesordningen varetages af en ikke-of-

fentlig institution vil denne skulle varetage de delegerede

myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige

forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det for-

ventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at for-

valtningslovens regler om vejledning, repræsentation, akt-

indsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt

lov om offentlighed i forvaltningen, vil skulle anvendes,

når den, der har fået delegeret myndighedsopgaven, træffer

afgørelse inden for det delegerede område.

Det foreslås med § 16, stk. 3, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden

sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget

til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt det

besluttes at delegere varetagelsen af den godkendelsesord-

ning, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om i medfør af § 16, stk. 1, til en ikke-offentlig

institution, forventes det, at der med den foreslåede bemyn-

digelse i § 16, stk. 3, vil blive fastsat regler om, at afgørelser

truffet af den ikke-offentlige institution vil kunne påklages

til Energistyrelsen eller Energiklagenævnet. Det kan eksem-

pelvis dreje sig om klage over afslag på godkendelse eller

for opkrævet gebyr. Den foreslåede bemyndigelse vil endvi-

dere kunne anvendes til at fastsætte regler om den ikke-of-

fentlige institutions adgang til at genoptage sager, som er

blevet påklaget til Energistyrelsen.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,

at Energistyrelsens afgørelser i klagesager ikke vil kunne

påklages til andre instanser, herunder klima-, energi- og for-

syningsministeren.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 17 med

titlen »Tilsyn og påbud«.

Det foreslås med § 17, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overhol-

delse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse

vil blive fastsat regler om tilsyn med de oplysninger, som

de forpligtede virksomheder indberetter i forbindelse med

indført energiledelsessystem eller energisyn.

Det foreslås med § 17, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan medde-

les påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af §

15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

påbud om opfyldelse af de krav til indførelse af et ener-

giledelsessystem eller gennemførsel af energisyn, som der

forventes fastsat regler om i medfør af den foreslåede be-

myndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at

der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører vil

skulle indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

energisyn som er i overensstemmelse med krav fastsat i

medfør af den foreslåede § 15, stk. 1. De aktører, der vil

kunne blive mødt med et påbud forventes at være de aktører,

der i henhold til regler udstedt i medfør af forslaget til §

15, stk. 1, nr. 1 er forpligtede til at indføre et energiledelses-

system eller gennemføre et energisyn.

Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er

indberettet oplysninger om energiledelsessystem eller ener-

gisyn i medfør af reglerne, selvom ministeren eller den in-

stitution, som ministeren har bemyndiget hertil, har truffet

afgørelse om, at den pågældende virksomhed er omfattet

af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil ministeren eller den in-

stitution, som ministeren har bemyndiget hertil, kontakte

ejeren og operatøren af en potentielt forpligtet virksomhed

med henblik på at afklare, om virksomheden er omfattet af

forpligtelsen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om,

at ministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt en virksom-

hed er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre et energisyn.

Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et

påbud kan omfatte en forpligtelse til at efterleve påbuddet

inden for en af ministeren, eller den institution som mini-

steren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil blive

fastsat efter partshøring.

Der er i medfør af energisparelovens § 20, stk. 1, klage-

adgang til Energiklagenævnet over afgørelser, som er truffet

af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og

efter regler udstedt i medfør af loven.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22,

stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der undlader at

efterkomme et påbud, straffes med bøde. For nærmere om

straf for overtrædelse af de forpligtelser, som der vil blive

fastsat regler om i medfør af den forslåede § 15, stk. 1,

henvises til bemærkningerne til § 15.

Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til i medfør af det foreslåede § 17, stk. 1 og stk. 2,

at fastsætte regler, forventes delegeret til Energistyrelsen i

medfør af § 3, stk. 1, nr. 14 og § 4, stk. 1, i delegationsbe-

kendtgørelsen.

Det foreslås med stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet

eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i hen-

hold til regler udstedt i medfør af stk. 1, og til at meddele

påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller

dele af den forventede myndighedskontrol til en institution

under ministeriet eller en anden offentlig myndighed.

Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven

med at føre tilsyn med reglerne om energiledelsessystemer

og energisyn, der forventes udstedt i medfør af den foreslå-

ede § 15, stk. 1, herunder meddelelse af påbud, jf. delegati-

onsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 14.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 17 a

med titlen »Gebyr«.

Det følger af forslaget til § 17 a, stk. 1, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer

til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og

påbud efter regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om, at de virksomheder, der i medfør af regler udstedt med

hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1, vil blive forpligtede

til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre ener-

gisyn, vil skulle betale for myndighedsbehandlingen ved

tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 17, i forbindelse med

rapportering af gennemført energisyn og indført energiledel-

sessystem, herunder også f.eks. fysiske tilsyn.

De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt

i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver,

som Energistyrelsen forventes at få i forbindelse med tilsyn

i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk.

1. Det er blandt andet tilsyn med om de forpligtede virksom-

heder overholder de ved bekendtgørelse fastsatte regler om

energisyn og energiledelsessystemer, herunder om rapporte-

ringen er fyldestgørende og om oplysningerne indberettes

korrekt.

Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette

tilsyn kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de

virksomheder, der forpligtes til at indføre et energiledelses-

system eller til at gennemføre energisyn, som vil skulle

betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger

omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret

vil blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning, for

at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de realiserede

omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres

det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er

forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der

er således ikke tale om et fiskalt gebyr.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at

gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-

overførsel.

Det foreslås med § 17 a, stk. 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel

eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesord-

ningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 16.

Det følger af den foreslåede § 16, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendel-

sesordning for eksperter, der udfører energisyn omfattet af

regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og at ministeren her-

under kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse,

om registrering, administration og tilsyn i forbindelse med

godkendelsesordningen.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 17 a,

stk. 2, vil blive fastsat regler om, at de enheder, der ansøger

om godkendelse som energisynsudførende enheder, vil skul-

le betale et gebyr for de omkostninger, som er forbundet

med Energistyrelsens, eller den der bemyndiges hertil, opga-

ver i relation til eksperternes godkendelse, herunder fornyet

godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering

og kontrol med de energisynsudførende enheder, kvalitets-

sikring, drift af eventuelle registre og andre IT-systemer

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

samt anden administration vedrørende godkendelsesordnin-

gen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enhe-

der, der ønsker at blive godkendt som energisynsudførende

enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for behandlin-

gen af ansøgningen. Det forventes, at gebyret vil blive fast-

sat på en måde, så det helt eller delvist dækker omkostnin-

ger forbundet med administration af ordningen, samt sikrer

at den fornødne mængde aktører på markedet for eksperter,

der udfører energisyn ikke begrænses grundet høje økono-

miske markedsbarrierer.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyret

vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil bli-

ve opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil blive

opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at energisynsud-

førende enheder vil skulle have fornyet deres godkendelse

hvert fjerde år, og at virksomheder også vil skulle betale et

gebyr for denne godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at

gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-

overførsel.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2,

at fastsætte regler om gebyrer, vil ikke blive delegeret til

Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgø-

relsen.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Ener-

giklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed

for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne

indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 4, nr. 1. Det

vil i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen blive

vurderet, om f.eks. afgørelser om opkrævning af gebyr skal

kunne påklages til Energiklagenævnet. Der vil endvidere

kunne fastsættes regler om at klager ikke skal kunne ind-

bringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20

stk. 4, nr. 2.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-

slaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændrings-

forslag nr. 1.

Til nr. 4

Med det fremsatte lovforslag foreslås det at nyaffatte

energisparelovens kapitel 5, således at kapitlet både indehol-

der regler vedrørende energiledelsessystemer og energisyn

samt klimasyn.

Det foreslås med den under nr. 4 foreslåede nyaffattelse

af kapitel 5 i energispareloven, at kapitel 5 nyaffattes i et

ændringsforslag.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til »Obli-

gatoriske klimasyn i visse virksomheder«.

Med den foreslåede ændring af overskriften ændres kapi-

tel 5 til at omfatte klimasyn. Ændringen skal ses i sammen-

hæng med forslaget til §§ 15-17 a i energispareloven, jf.

nedenfor, hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om klimasyn.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 15 med

titlen »Klimasyn«. Det foreslås med § 15, stk. 1, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

visse virksomheder skal gennemføre klimasyn med fokus på

at identificere CO

-reducerende tiltag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med

krav om, at visse virksomheder skal gennemføre klimasyn.

Med »virksomhed« forventes at forstås enhver enhed,

uanset dens retlige form, som sælger et produkt eller en

tjenesteydelse på et marked i konkurrence med andre.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle anvendes til at

fastsætte regler ved bekendtgørelse, der sikrer udmøntning

af grøn skattereform 2022 vedrørende klimasyn. Det frem-

går af aftalen, at et klimasyn er en udvidelse af energisynet

således, at der vil være et supplerende fokus på at identifice-

re CO

-reducerende tiltag hos de omfattede virksomheder.

Det forventes, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1.

juli 2024.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk.

1, vil endvidere kunne ske ved fastsættelse af regler på en

række områder, der er fremhævet i den ikke udtømmende

opregning i stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virk-

somheder der er omfattet af krav om at gennemføre klima-

syn.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om,

at virksomheder, der i henhold til de krav, der følger af ener-

gieffektivitetsdirektivet er underlagt en forpligtelse om at

indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn,

forpligtes til at gennemføre et klimasyn.

Det følger af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 2, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav

til indhold, anvendelse af relevante standarder, omfang, of-

fentliggørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og an-

vendelse af akkreditering- og certificeringsordninger.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil

blive anvendt til at fastsætte regler om krav til indholdet i et

klimasyn.

Indfaset fra 2025 pålægges virksomheder, jf. grøn skatte-

reform 2022, en højere og mere ensartet CO

-beskatning på

direkte energirelaterede udledninger og procesrelaterede ud-

ledninger. Der lægges således op til, at klimasynet skal have

fokus på disse typer udledninger, og det forventes, at der

vil blive fastsat regler om, at klimasynet som minimum skal

omfatte disse typer udledninger. Det forventes således at

klimasynet skal indeholde en kortlægning af virksomhedens

fossile energiforbrug og CO

-udledende og energiforbrugen-

de anlæg og processer.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse

vil blive anvendt til at fastsætte regler om anvendelse af re-

levante standarder, samt akkreditering- og certificeringsord-

ninger.

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om,

at energi- og miljøledelsessystemer indført til at opfylde

forpligtelser i medfør af EU-retlige krav, skal indeholde et

supplerende fokus på at identificere CO

-reducerende tiltag

hos virksomhederne, for således også at kunne opfylde for-

pligtelsen om gennemførelse af klimasyn. Regler herom vil

enten blive fastsat i en separat standard eller som tillæg til

ledelsessystemet, således at de kan akkrediteres efter eller

som separat standard. Det forventes, at det vil blive et krav,

at akkrediteringen er foretaget af DANAK - Den Danske

Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan,

som er medunderskriver af EA�½s (European co-operation

for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerken-

delse med hensyn til certificering af ledelsessystemer eller

for certificeringsorganer udenfor EA’s område af et akkredit-

eringsorgan, der er medunderskriver af den relevante multi-

laterale aftale om gensidig anerkendelse under IAF�½s (Inter-

national Accreditation Forum), og efterfølgende certificeres

af et af ovenstående akkrediteringsorganer godkendt certifi-

ceringsorgan.

Det forventes, at der med hjemmel i energisparelovens §

18 a vil blive fastsat regler om, at standarderne, af hensyn

til ophavsretlig beskyttelse, ikke kundgøres i Lovtidende,

men kundgøres ved, at de pågældende tekniske specifikatio-

ner ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Disse standarder

forventes som udgangspunkt at fremgå på dansk, men kan

fremgå på andre sprog, såfremt standarderne ikke er blevet

oversat til dansk.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse

vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til omfanget

af klimasynet. Det forventes ved første udmøntning af reg-

lerne, at der vil bliver fastsat regler om, at klimasyn som

minimum skal udarbejdes på baggrund af hele virksomhe-

dens direkte energirelaterede udledninger og procesrelatere-

de udledninger, at klimasynet skal identificere og kvantifi-

cere omkostningseffektive CO

-reduktionsmuligheder, og at

klimasynet skal være tilstrækkeligt detaljeret til at give et

retvisende billede af virksomhedens reduktionsmuligheder,

baseret på ajourførte, målte, sporbare driftsdata over en fast-

stat tilstrækkelig repræsentativ periode.

Ministeren vil med bemyndigelsen på et senere tidspunkt

kunne ændre eller supplere krav om klimasyn, eller ændre

kredsen af de virksomheder, der er omfattet af lovgivnin-

gen. Dette vil eksempelvis kunne ske på baggrund af videre

udmøntning af grøn skattereform 2022, ændring af målgrup-

pen for energiledelse og energisyn i de krav, der følger

af energieffektivitetsdirektivet, den teknologiske udvikling

eller erfaringerne med reglerne om klimasyn. Det forventes

endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at klimasyn, der

udarbejdes i forbindelsen med indførelsen af de EU-retlige

krav vedrørende energiledelsessystemer eller gennemførel-

sen af energisyn, kan bygge på det samme datagrundlag m.v.

som dette energisyn eller energiledelsessystem.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om,

at virksomheder der gennemfører et klimasyn skal udarbej-

de en klimahandlingsplan, med udgangspunkt i de fundne

-reducerende tiltag. Klimahandlingsplanen kan udarbej-

des som selvstændig handlingsplan eller som supplement til

handlingsplaner for de krav vedrørende energiledelsessyste-

mer og energisyn, som følger af energieffektivitetsdirektivet.

Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse

vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til at klima-

syn udføres af kvalificerede eksperter. Det forventes, at der

vil blive fastsat regler om, at klimasynet skal udføres af en

virksomhed, der er godkendt som eksperter i udførelsen af

klimasyn i medfør af den foreslåede godkendelsesordning i

energisparelovens § 16, eller en akkrediteret ekspert efter en

relevant standard.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rappor-

tering, dokumentation, indberetning og frister.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil

blive anvendt til at fastsætte regler om krav til rapportering

af klimasynet. Det forventes, at der vil blive fastsat krav til

rapporteringens indhold, sprog og format, herunder pligt til

at udfylde et skema med nøgletal og anden relevant data

fra klimasynet. Det forventes herudover, at den foreslåede

bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om

krav til dokumentation af klimasynet.

Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse

vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til indberet-

ning af dokumentation for gennemførte klimasyn. Der for-

ventes fastsat regler om, at gennemførte klimasyn indberet-

tes til Energistyrelsen via virk.dk. Der vil kunne fastsættes

regler om alternativ indberetning, såfremt indberetning via

virk.dk ikke er muligt.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere an-

vendt til at fastsætte regler om krav til frister for indberet-

ning af gennemførte klimasyn.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virk-

somheder omfattet af forpligtelsen til at gennemføre klima-

syn, senest fire år efter deres seneste indberetning af energi-

syn efter gældende ret, skal indberette dokumentation for

gennemført klimasyn. Virksomheder der ikke tidligere har

været omfattet af forpligtelsen om at gennemføre energisyn,

men som vil blive forpligtet i medfør af nye krav efter ener-

gieffektivitetsdirektivet, forventes at skulle have gennemført

klimasyn senest den 1. august 2026 og herefter senest hvert

fjerde år fra virksomhedens seneste godkendte indberetning.

Det forventes endvidere, at virksomheder, der opfylder

krav om energiledelsessystemer eller energisyn efter ener-

gieffektivitetsdirektivet, ved at indgå en kontrakt om energi-

mæssig ydeevne jf. energieffektivitetsdirektivets artikel 11,

stk. 10, jf. direktivets bilag XV, ligeledes vil blive omfat-

tet af krav om at udarbejde et klimasyn. Det forventes, at

klimasynet kan indgå som del af eller som tillæg til kon-

trakten om energimæssig ydeevne, og således opfylde den

klimasynsforpligtelse. Det forventes, at der i medfør af ener-

gisparelovens § 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den

der overtræder de regler, der fastsættes med hjemmel i den

foreslåede § 15, stk. 1, straffes med bøde. Det forudsættes,

at sanktionsniveauet bør overstige den udgift, som vil være

forbundet med at leve op til den forpligtelse, som er blevet

overtrådt.

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

De aktører der vil kunne blive straffet for overtrædelse

vil være de virksomheder, som med regler udstedt i medfør

af de foreslåede bemyndigelser i § 15, stk. 1, vil blive

forpligtede til at gennemføre klimasyn. De forhold der vil

kunne blive straffet er bl.a. tilfælde hvor virksomheden ikke

inden for de fastsatte frister har gennemført et klimasyn,

hvis rapportering eller indberetning er mangelfuld eller hvis

virksomheden ikke har offentliggjort en handlingsplan, eller

andet i henhold til forpligtelser fastsat i medfør af § 15, stk.

Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et

påbud i medfør af regler, der er udstedt med hjemmel i den

foreslåede § 17, stk. 2.

For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktio-

nen (ordensbøden) har en reel effekt i både store og små

virksomheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil af-

spejle forholdende i den virksomhed, som bøden udstedes

til. Det forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættel-

se tages højde for virksomhedens størrelse, omsætning og

overtrædelsens grovhed m.v.

Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med po-

litianmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i

det konkrete tilfælde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det af Energistyrelsen angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpede eller formil-

dende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis

undtagelse fra krav om at gennemføre klimasyn.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse

vil blive fastsat regler om, at virksomheder ved gennem-

førelse af klimasyn, kan undtage ét eller flere elementer

klimasynsforpligtelsen, der ikke udgør mere end 10 pct. af

virksomhedens samlede energiforbrug.

Det foreslås med § 15, stk. 2, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om betaling af om-

kostninger, der er forbundet med at gennemføre klimasyn i

overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestem-

melse vil blive fastsat regler om, at de forpligtede virksom-

heder vil skulle afholde omkostningerne ved at få foretaget

et klimasyn.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 og 2, at

fastsætte regler, forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14 og 4, stk. 1, i delegations-

bekendtgørelsen, jf. energisparelovens § 19.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 16

med titlen »Godkendelsesordning for eksperter der udfører

klimasyn«.

Det foreslås med § 16, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godken-

delsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der

udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15,

stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

en godkendelsesordning, hvor eksperter efter ansøgning kan

godkendes til at udføre klimasyn, der er omfattet af regler

udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Godkendelsesordningen skal sikre, at de eksperter der

udfører klimasyn besidder de nødvendige kvalifikationer til

at udføre klimasyn.

Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte regler

om at såvel fysiske som juridiske personer vil kunne god-

kendes som eksperter i udarbejdelse af klimasyn.

Det foreslås med § 16, stk. 1, 2. pkt., at ministeren her-

under kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse,

om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i

forbindelse med godkendelsesordningen.

Det forventes, at godkendelsesordningen for eksper-

ter vil gælde for virksomheder (klimasynsudførende enhe-

der). Godkendelsen vil kunne tildeles enkeltmandsvirksom-

heder såvel som større virksomheder. Kravene til disse

virksomheder forventes fastsat i medfør af den foreslåede

bemyndigelse.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kli-

masynsudførende enheder periodisk skal have fornyet deres

godkendelse. Dette har til formål at sikre, at de fastsatte

godkendelseskriterier sikrer det nødvendige kompetenceni-

veau og lige adgang for alle samt for at sikre den fornødne

mængde eksperter i udførelse af klimasyn til at dække mar-

kedsbehovet. Det forventes, at fornyelsen af godkendelser

vil skulle ske minimum hvert fjerde år.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og

forsyningsministeren bl.a. kunne fastsætte regler om de kri-

terier, som eksperter i udførelse af klimasyn vil skulle opfyl-

de for at kunne blive godkendt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om specifikke

godkendelseskriterier for enheder, der ønsker at opnå god-

kendelse som eksperter i udførelse af klimasyn. Godkendel-

seskriterierne forventes som minimum at indeholde uddan-

nelseskrav og krav om relevant erhvervserfaring, samt krav

til dokumentation herfor. Det forventes endvidere, at virk-

somheder der er certificeret til at energimærke flerfamiliehu-

se, jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om

energimærkning i bygninger, vil kunne benytte certificerin-

gen som dokumentationskrav for godkendelse som ekspert,

der udfører klimasyn for visse erhverv, nærmere specificeret

i bekendtgørelse.

Det forventes, at virksomheder, der har minimum én

person ansat, som opfylder disse specifikke godkendelses-

krav, kan opnå godkendelse som klimasynsudførende enhe-

der. Som følge heraf vil virksomhedens øvrige ansatte også

godkendes som eksperter, der udfører klimasyn, selv om

de ikke nødvendigvis opfylder alle specifikke krav til at

være eksperter i udførelsen af klimasyn. En forudsætning

for godkendelse af virksomheden som klimasynsudførende

enhed, vil være, at virksomheden indfører et kvalitetssik-

ringssystem, således at der er den fornødne kvalitet i udfø-

relsen. Kvalitetssikringssystemet kan eksempelvis være et

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

DS/EN ISO 9001:2008 – Kvalitetsledelsessystem, og skal

påvises indført ved ansøgningen om at blive klimasynsud-

førende enhed, samt dokumenteres efterlevet ved eventuelt

tilsyn. Der vil med den foreslåede bemyndigelse til klima-,

energi- og forsyningsministeren kunne fastsættes regler om

krav til kvalitetssikringssystemet, herunder benyttelse eller

udelukkelse af visse standarder, for at sikre den fornødne

kvalitet og kompetence ved udarbejdelsen af klimasyn.

For enkeltpersoner, der driver selvstændig virksomhed,

eller er ansat i en virksomhed, hvor ingen andre medarbej-

dere skal kunne udføre synet, vil kravet til implementering

af et kvalitetssikringssystem være irrelevant, og godkendel-

sen som klimasynsudførende enhed vil alene bygge på en-

keltpersonens kompetencer set i forhold til de specifikke

godkendelseskriterier omtalt ovenfor

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om specifikke

krav til de enheder, der udarbejder klimasyn. Der kan her-

under fastsættes krav om kursusdeltagelse eller lign., for

kompetencesikring og vedligeholdelse hos disse klimasyns-

udførende enheder.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kun-

ne fastsættes krav om, at de enheder, der er godkendt i

medfør af godkendelsesordningen, vil skulle registreres i

et register, som vil blive gjort offentlig tilgængeligt på

Energistyrelsens hjemmeside, eller en anden passende plat-

form. Her vil fremgå information om godkendte eksperter,

der udarbejder klimasyn, og informationerne vil således væ-

re tilgængelig for de virksomheder, der vil skulle gennemfø-

re klimasyn i medfør af regler fastsat i medfør af forslaget til

energisparelovens § 15, stk. 1.

Der vil herudover kunne fastsættes regler til administra-

tion af godkendelsesordningen, herunder hvordan der kan

ansøges om godkendelse. Det forventes endvidere, at der

med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, hvordan an-

søgere vil kunne klage over afgørelser, der er truffet af den

ansvarlige for godkendelsesordningen.

Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren eller den som ministeren

bemyndiger hertil, vil kunne føre tilsyn med de eksperter,

der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen. Det vil

eksempelvis kunne være relevant i situationer, hvor der er

rejst tvivl om den godkendte enheds kvalifikationer eller

kvaliteten af de udførte klimasyn. Der forventes også fastsat

regler om årlige tilsyn med en andel af de godkendte enhe-

der.

Det foreslås med § 16, stk. 2, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af

en institution under ministeriet, en anden myndighed, en

virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller orga-

nisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der

udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15,

stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør

af § 17 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele

eller dele af opgaven med at varetage den godkendelsesord-

ning, der kan fastsættes regler om i medfør af den foreslåede

§ 16, stk. 1, i energispareloven, herunder også tilsynet med

godkendte eksperter. Den foreslåede bestemmelse vil endvi-

dere medføre, at en under ministeriet oprettet institution, en

anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig

institution eller organisation vil kunne opkræve gebyr for

godkendelser i medfør af ordningen, i overensstemmelse

med reglerne vedrørende gebyr udstedt med hjemmel i den

foreslåede § 17 a, stk. 2.

Det forventes, at administration af godkendelsesordnin-

gen for eksperter vil blive varetaget enten af Energistyrelsen

eller at den vil blive helt eller delvist delegeret til en virk-

somhed eller en anden sagkyndig institution eller organisa-

tion, f.eks. tildelt efter markedsafdækning. Såfremt opgaven

delegeres til en virksomhed eller en anden sagkyndig insti-

tution eller organisation, vil der kunne fastsættes nærmere

regler og vilkår for varetagelse af myndighedsopgaven, samt

krav til den pågældende virksomhed eller institution og til-

syn hermed.

Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om,

at såfremt godkendelsesordningen varetages af en ikke-of-

fentlig institution vil denne skulle varetage de delegerede

myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige

forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det for-

ventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at for-

valtningslovens regler om vejledning, repræsentation, akt-

indsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt

lov om offentlighed i forvaltningen, vil skulle anvendes,

når den, der har fået delegeret myndighedsopgaven, træffer

afgørelse inden for det delegerede område.

Det foreslås med § 16, stk. 3, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden

sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget

til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt det

besluttes at delegere varetagelsen af den godkendelsesord-

ning, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om i medfør af § 16, stk. 1, til en ikke-offentlig

institution, forventes det, at der med den foreslåede bemyn-

digelse i § 16, stk. 3, vil blive fastsat regler om, at afgørelser

truffet af den ikke-offentlige institution vil kunne påklages

til Energistyrelsen eller Energiklagenævnet. Det kan eksem-

pelvis dreje sig om klage over afslag på godkendelse eller

for opkrævet gebyr. Den foreslåede bemyndigelse vil endvi-

dere kunne anvendes til at fastsætte regler om den ikke-of-

fentlige institutions adgang til at genoptage sager, som er

blevet påklaget til Energistyrelsen.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,

at Energistyrelsens afgørelser i klagesager ikke vil kunne

påklages til andre instanser, herunder klima-, energi- og for-

syningsministeren.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 17 med

titlen »Tilsyn og påbud«.

Det foreslås med § 17, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overhol-

delse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse

vil blive fastsat regler om tilsyn med de oplysninger, som

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

de forpligtede virksomheder indberetter i forbindelse med

indført klimasyn.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,

at tilsyn med udførte klimasyn som udgangspunkt skal indgå

i en tilsynsstrategi sammen med tilsyn for udførte obligatori-

ske energisyn, herunder rigtigheden af angivne oplysninger

m.v. Der kan alternativt fastsættes specifikke regler herfor,

såfremt det findes hensigtsmæssigt for administrationen, så-

fremt der indgås aftale om dette mellem aftalepartierne bag

grøn skattereform 2022 eller eventuelle andre fremtidige

politiske aftaler for området.

Det foreslås med § 17, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan medde-

les påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af §

15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

påbud om opfyldelse af de krav til gennemførsel af klima-

syn, som der forventes fastsat regler om i medfør af den

foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at

der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører vil

skulle gennemføre et klimasyn som er i overensstemmelse

med krav fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1. De

aktører, der vil kunne blive mødt med et påbud forventes at

være de aktører, der i henhold til regler udstedt i medfør af

forslaget til § 15, stk. 1, nr. 1 er forpligtede til at gennemføre

et klimasyn.

Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke

er indberettet oplysninger om klimasyn i medfør af regler-

ne, selvom ministeren eller den institution, som ministeren

har bemyndiget hertil, har truffet afgørelse om, at den på-

gældende virksomhed er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstil-

fælde vil ministeren eller den institution, som ministeren

har bemyndiget hertil, kontakte ejeren og operatøren af en

potentielt forpligtet virksomhed med henblik på at afklare,

om virksomheden er omfattet af forpligtelsen. Der vil endvi-

dere kunne fastsættes regler om, at ministeren kan træffe

afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er forpligtet til at

gennemføre et klimasyn.

Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et

påbud kan omfatte en forpligtelse til at efterleve påbuddet

inden for en af ministeren, eller den institution som mini-

steren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil blive

fastsat efter partshøring.

Der er i medfør af energisparelovens § 20, stk. 1, klage-

adgang til Energiklagenævnet over afgørelser, som er truffet

af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og

efter regler udstedt i medfør af loven.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22,

stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der undlader at

efterkomme et påbud, straffes med bøde. For nærmere om

straf for overtrædelse af de forpligtelser, som der vil blive

fastsat regler om i medfør af den forslåede § 15, stk. 1,

henvises til bemærkningerne til § 15.

Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til i medfør af det foreslåede § 17, stk. 1 og stk. 2,

at fastsætte regler, forventes delegeret til Energistyrelsen i

medfør af § 3, stk. 1, nr. 14 og § 4, stk. 1, i delegationsbe-

kendtgørelsen.

Det foreslås med stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet

eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i hen-

hold til regler udstedt i medfør af stk. 1, og til at meddele

påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller

dele af den forventede myndighedskontrol til en institution

under ministeriet eller en anden offentlig myndighed.

Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven

med at føre tilsyn med reglerne om klimasyn, der forventes

udstedt i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, herunder

meddelelse af påbud, jf. delegationsbekendtgørelsens § 3,

stk. 1, nr. 14.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 17 a

med titlen ”Gebyr”.

Det følger af forslaget til § 17 a, stk. 1, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer

til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og

påbud efter regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om, at de virksomheder, der i medfør af regler udstedt med

hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1, vil blive forpligtede til

at gennemføre klimasyn, vil skulle betale for myndigheds-

behandlingen ved tilsyn efter regler fastsat i medfør af §

17, i forbindelse med rapportering af gennemført klimasyn,

herunder også f.eks. fysiske tilsyn.

De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt

i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver,

som Energistyrelsen forventes at få i forbindelse med tilsyn

i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk.

1. Det er blandt andet tilsyn med om de forpligtede virksom-

heder overholder de ved bekendtgørelse fastsatte regler om

klimasyn, herunder om rapporteringen er fyldestgørende og

om oplysningerne indberettes korrekt.

Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette

tilsyn kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de

virksomheder, der forpligtes til at gennemføre klimasyn,

som vil skulle betale omkostningerne efter en timesats, som

ikke overstiger omkostningerne ved administrationen og til-

synet. Gebyret vil blive efterreguleret efter regnskabsårets

afslutning, for at sikre balance mellem gebyrindtægterne

og de realiserede omkostninger til myndighedsbehandlin-

gen. Dermed sikres det, at hver virksomhed betaler de om-

kostninger, som er forbundet med behandling af den enkelte

aktørs sag, og der er således ikke tale om et fiskalt gebyr.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at

gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-

overførsel.

Det foreslås med § 17 a, stk. 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesord-

ningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 16.

Det følger af den foreslåede § 16, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendel-

sesordning for eksperter, der udfører klimasyn omfattet af

regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og at ministeren her-

under kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse,

om registrering, administration og tilsyn i forbindelse med

godkendelsesordningen.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 17 a,

stk. 2, vil blive fastsat regler om, at de enheder, der ansøger

om godkendelse som klimasynsudførende enheder, vil skul-

le betale et gebyr for de omkostninger, som er forbundet

med Energistyrelsens, eller den der bemyndiges hertil, opga-

ver i relation til eksperternes godkendelse, herunder fornyet

godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering

og kontrol med de klimasynsudførende enheder, kvalitets-

sikring, drift af eventuelle registre og andre IT-systemer

samt anden administration vedrørende godkendelsesordnin-

gen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enhe-

der, der ønsker at blive godkendt som klimasynsudførende

enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for behandlin-

gen af ansøgningen. Det forventes, at gebyret vil blive fast-

sat på en måde, så det helt eller delvist dækker omkostnin-

ger forbundet med administration af ordningen, samt sikrer

at den fornødne mængde aktører på markedet for eksperter,

der udfører klimasyn, ikke begrænses grundet høje økono-

miske markedsbarrierer.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyret

vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil bli-

ve opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil blive

opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at klimasynsud-

førende enheder vil skulle have fornyet deres godkendelse

hvert fjerde år, og at virksomheder også vil skulle betale et

gebyr for denne godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at

gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-

overførsel.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2,

at fastsætte regler om gebyrer, vil ikke blive delegeret til

Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgø-

relsen.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Ener-

giklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed

for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne

indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 4, nr. 1. Det

vil i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen blive

vurderet, om f.eks. afgørelser om opkrævning af gebyr skal

kunne påklages til Energiklagenævnet. Der vil endvidere

kunne fastsættes regler om at klager ikke skal kunne ind-

bringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20

stk. 4, nr. 2.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-

slaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændrings-

forslag nr. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2024 og var til

1. behandling den 13. marts 2024. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren

sendte den 13. december 2023 dette udkast til udvalget, jf.

KEF alm. del – bilag 126. Den 28. februar 2024 sendte

klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og

et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <> bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <> skriftli-

ge henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <> deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til

klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarel-

se, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S)

Rasmus Horn Langhoff (S)

fmd.

Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V)

Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Lise Bech (DD)

Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Dina Raabjerg (KF)

L 118 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Kim Edberg Andersen (DD) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)

nfmd.

Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)