L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 118 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departemen-

tet

Klimafremskrivning og

sektoromstilling

Center i Energisty-

relsen

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion

Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasre-

duktion blev sendt i ekstern høring den 13. december 2023 med frist for afgivelse af

høringssvar den 12. januar 2024.

Der er modtaget i alt 23 høringssvar i høringsperioden.

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Nordisk Energirådgivning

Danish Shipping

Dansk Standard

Danske advokater

Danske Bygningskonsulenter

Energinet

Landbrug og Fødevarer

Erhvervsstyrelsen

Crossbridge Energy A/S

Dansk Industri

Rådet for Grøn Omstilling

Dataetisk råd

Synergi

Miljøstyrelsen

Kommunernes Landsforening

Grøn Industri, Erhverv

og Tværgående EU

Dato

26. januar 2024

J nr.

2022 - 21534

/MDSK

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening

Ankestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Forsvarsministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet

Miljøministeriet

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennem-

gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er

Side 1/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der

til den fremsendte høringsversion af lovforslaget, som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Ikrafttrædelse og tidsfrister

Nr. 2: Omfattede virksomheder

Nr. 3: Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Nr. 4: Klimasyn

Nr. 5: Sammentænkning med andre rapporteringskrav

Nr. 6: Handlingsplan

Nr. 7: Undtagelser og dispensation

Nr. 8: Teknologi og digitaliserings bidrag til energi- og klimasynsforpligtelsen

Nr. 9: Vejledning

Ad nr. 1: Ikrafttrædelse og tidsfrister

Danske advokater påskynder, at udstedelse af en bekendtgørelse sker i god tid af

hensyn til virksomheder samt at frister for energi- og klimasyn følger direktivets fri-

ster.

Danske advokater påpeger derudover, at det bør sikres, at alle virksomheder har

rimelig tid til at kunne overholde de nye krav. Særligt de virksomheder der skal gen-

nemføre energisyn umiddelbart efter de nye regler er trådt i kraft

Landbrug & Fødevarer (LF) anmoder om, at der sikres tilstrækkelig tid i implemen-

teringsfasen til at alle virksomheder, der er eller bliver omfattet af de nye krav til

energisyn og klimasyn, både er orienteret om og får en realistisk tidshorisont til at

leve op til de nye krav, der vil gøre sig gældende.

LF finder det uklart, om virksomheder der har gennemført energisyn inden for de

seneste tre år, dermed skal gennemføre et nyt energisyn, selvom der ikke er gået

fire år, siden sidste syn er gennemført. Her ønsker LF en tydeligere kommunikation

overfor berørte virksomheder.

Danske advokater og Crossbridge Energy undrer sig over, at energieffektivitetsdi-

rektivets artikel 11 implementeres i dansk ret tidligere end det kræves af direktivet,

og at Danmark afviger fra princip fem for implementering af erhvervsrettet EU-regu-

lering, hvorefter byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt.

Side 2/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at udstedelse af en bekendtgø-

relse vil ske snarest muligt af hensyn til de berørte virksomheder. Inden da vil ud-

kast til bekendtgørelse blive sendt i høring, hvorved virksomhederne får mulighed

for i god tid at orientere sig i de kommende krav til energi- og klimasyn samt til at

afgive eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at virksomheder der er underlagt

den gældende energisynsforpligtelse og som med de foreslåede nye regler fortsat

vil være underlagt en forpligtelse om at gennemføre energisyn, vil skulle fortsætte

den fireårige kadence, der følger af gældende ret. Disse virksomheder vil dermed

fortsat senest fire år efter virksomhedens seneste godkendte indberetning af ener-

gisyn, skulle gennemføre et nyt energisyn. Omfattede virksomheder vil uagtet eksi-

sterende kadencer for energisynsforpligtelsen senest 1. august 2026 skulle gen-

nemføre et klimasyn. Energistyrelsen forventer at afholde informationsmøder om

energi- og klimasyn samt energiledelsessystemer inden ikrafttrædelse, og kan her-

under sikre kommunikation til de omfattede virksomheder.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den tidlige implemen-

tering af artikel 11 om energiledelsessystemer og energisyn vil medføre omtrent

samme samlede erhvervsøkonomiske omkostninger, som hvis artiklen blev imple-

menteret sammen med resten af direktivet. Visse virksomheder vil opleve omkost-

ninger på et tidligere tidspunkt, mens andre virksomheder vil opleve besparelser på

et tidligere tidspunkt, som følge af at færre virksomheder forventes omfattet af de

nye krav i artikel 11. Derudover vurderes det hensigtsmæssigt at implementere den

omarbejdede artikel 11 og udvidelsen af energisynet til et klimasyn samtidigt for at

sikre, at virksomheder kan få foretaget ét samlet syn frem for separate syn i 2024-

2025. Ikrafttrædelse af klimasynet den 1. juli 2024 er nødvendigt for, at virksomhe-

der kan få foretaget klimasyn, inden de kan modtage omstillingsstøtte, hvilket stilles

som krav i aftalen om Grøn skattereform for industri mv., hvor der blev afsat midler

til omstillingsstøtte fra 2025.

Ad nr. 2: Omfattede virksomheder

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) mener, at Danmark bør være et foregangsland,

når det kommer til energieffektivisering og derfor skærpe kravene, så flere virksom-

heder omfattes af energiledelse og energisyn. RGO mener, at lovforslaget bør

skærpe kravene, så virksomheder med et energiforbrug over 50TJ skal indføre

energiledelse, og virksomheder med energiforbrug over 5TJ skal gennemføre et

energisyn hvert 4. år. RGO mener, at det er kritisabelt, hvis lovændringen udmøn-

tes, så 300 færre danske virksomheder bliver underlagt krav om at indføre ener-

gisyn eller energiledelsessystemer sammenlignet med det antal virksomheder, som

er underlagt kravet pt. RGO vurderer, at det hverken er hensigtsmæssigt over for

implementeringen af energieffektivitetsdirektivet

–

herunder direktivets energispare-

forpligtelse

–

at vi bliver mindre ambitiøse, ej heller over for danske virksomheder

og energieffektiviseringspotentialet. Kravene bør skærpes i stedet.

Side 3/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SYNERGI stiller sig undrende overfor, at ca. 300 færre virksomheder forventes om-

fattet af krav om energisyn og energiledelse, og mener det går mod den politiske

intention om grøn omstilling. SYNERGI opfordrer derfor til, at lovændringens for-

pligtelse til at gennemføre energisyn som minimum omfatter samme antal virksom-

heder, som på nuværende tidspunkt er omfattet af energisynsforpligtelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget implementerer

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv

. Heri er kriterierne for, hvornår virksom-

heder er omfattet af kravet om energisyn ændret fra store virksomheder til virksom-

heder med et højt energiforbrug. Således er det fremover de virksomheder med

størst energiforbrug, som bliver underlagt forpligtelsen. Det forventes således, at

virksomhederne der udgår fra forpligtelsen f.eks. er mindre filialer i koncerner, hvor

et energisyn eller energiledelsessystem vil blive udarbejdet eller indført på koncern-

niveau. Mens nogle virksomheder udgår fra forpligtelsen, vil andre virksomheder,

som ikke aktuelt er omfattet af forpligtelsen, blive omfattet. Størstedelen af erhver-

vets energiforbrug vil således fortsat blive omfattet af forpligtelsen. Derudover be-

mærkes det, at lovforslaget udvider den eksisterende energisynsforpligtelse til et

klimasyn, så de omfattede virksomheder fremover skal have identificeret både de-

res energispare- og CO

-reduktionspotentialer i synet.

Derudover påpeger SYNERGI, at energieffektivitetsdirektivets art. 11 stk. 6 forplig-

ter medlemsstater til at tilrettelægge programmer med det formål at tilskynde og

yde teknisk støtte til SMV’er til at få foretaget energisyn og gennemføre anbefalin-

gerne fra disse energisyn. SYNERGI ønsker på den baggrund, at det bliver belyst,

hvordan Danmark påtænker at tilrettelægge denne understøttelse til de danske

SMV’er.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomt på forpligtelsen. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vil igangsætte en indsats med henblik på at til-

skynde virksomheder, der ikke er pålagt krav om energisyn, til frivilligt at få gen-

nemført et. Ministeriet vil drøfte muligheden for at

tilskynde SMV’er til frivilligt at fo-

retage energi- og klimasyn med blandt andre Erhvervsministeriet.

Crossbridge Energy A/S finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis grænse-

værdierne (10 hhv. 85 TJ) fastsættes direkte i § 15 i energispareloven, på samme

måde som definitionen på store virksomheder er omfattet af den nugældende lov-

tekst

–

og ikke blot via en bekendtgørelse, som det foreslås. På den måde sikres

det, at de omfattede virksomheder er klart defineret i selve loven.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023

om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning)

(energieffektivitetsdirektivet)

Side 4/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På samme måde, som det er tilfældet ift. grænseværdi for krav til implementering af

energiledelsessystem, finder Crossbridge Energy A/S, at det vil være mest hen-

sigtsmæssigt, hvis det fastsættes direkte i § 16 i energispareloven, hvilke virksom-

heder der forpligtes til at udføre et klimasyn - og ikke blot via en bekendtgørelse,

som det foreslås. På den måde sikres det, at de omfattede virksomheder er klart

defineret i selve loven.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det af hensyn til et ønske

om en rammelovgivning, herunder fleksibilitet ift. fremtidig implementering af revisi-

oner til energieffektivitetsdirektivet, samt gennemførelse af politiske aftaler, vurde-

res hensigtsmæssigt at fastsætte regler om hvilke virksomheder konkret er omfattet

i bekendtgørelse fremfor i loven.

Ad nr. 3: Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Danske advokater (DA) påpeger, at det følger af energieffektivitetsdirektivet, at

energisyn skal gennemføres på en omkostningseffektiv måde, hvilket ikke ses af-

spejlet i lovudkastet. Virksomheder med et højt energiforbrug omfattes automatisk

af de foreslåede regler, herunder kravene om at benytte uafhængige eksperter, og

de risikerer bødestraf, hvis disse krav ikke overholdes.

DA anbefaler, at det sikres, at omfattede virksomheder ikke kan blive opkrævet

mere, end hvad der er nødvendigt for at få gennemført klima- eller energisyn eller

få certificeret energiledelsessystemer.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på, at indsatsen er om-

kostningseffektiv og at gennemførelse af energi- og klimasyn samlet set sker med

færrest mulige administrative byrder for virksomhederne. Dette hensyn og de an-

tagne omkostninger for udarbejdelse af energi- og klimasyn mv., fremgår flere ste-

der af bemærkningerne til lovforslaget, og følger tilsvarende energieffektivitetsdirek-

tivets bestemmelser herom.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker desuden, at muligheden for bø-

destraf er en videreførelse af eksisterende regler.

Dansk Industri (DI)

kommenterer: ”De gennemsnitlige omkostninger vurderes at

være ca. 200.000 kr. for virksomheder i fremstillingserhverv og ca. 135.000 kr. for

virksomheder i handel og service. Er disse omkostninger i 2023-priser eller i 2016-

/2017-priser? I lyset af sidste års prisudvikling vil gennemsnitlige omkostninger

være steget med 7,7 pct. alene i 2022 (jf. netto-prisindekset). Det vil derfor være

mere retvisende at regne de erhvervsøkonomiske konsekvenser i 2023-priser.”

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har baseret omkostningsskønnet ud fra

oplysninger i

’Evaluering af Energisyn i store danske virksomheder’, fra januar 2017

udarbejdet af Wilke for Energistyrelsen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Side 5/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vurderer, at tallene fra denne rapport stadig er aktuelle og dermed fortsat kan be-

nyttes som grundlag for et skøn for omkostningsniveauet til brug for lovforslaget,

dvs. at det ikke er nødvendigt at priskorrigere. Rapporten er tilgængelig på Energi-

styrelsens hjemmeside.

Energinet gør opmærksom på, at Energinet har mange bygninger (stationer) og

kompleksiteten ved at lave energisyn og klimasyn ved denne store mængde byg-

ninger kan være ressourcemæssigt og økonomisk omkostningsfuld.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på at mindske byrden for

virksomhederne. Det forventes, at virksomheder med mange ensartede enheder vil

kunne nøjes med at udarbejde energi- og klimasyn for et tilstrækkeligt repræsenta-

tivt udsnit enheder, jf. bilag VI af energieffektivitetsdirektivet. Dog skal udsnittet re-

præsentere variationen imellem de enkelte enheder. Denne fremgangsmåde følger

de nuværende regler for energisyn.

Dansk Industri (DI) foreslår, for at nedbringe omfanget af indberetningskanaler for

virksomhederne, at indberetningen samles ét sted, så de omfattede virksomheder

påvirkes mindst muligt fsva. klimasyn, energisyn og energiledelsessystemer.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på at mindske byrden for

virksomhederne. Dokumentation for udførte energi- og klimasyn og indførte energi-

ledelsessystemer, samt andre rapporteringskrav, som fastsættes senere i bekendt-

gørelsesform vil skulle indberettes ét sted (virk.dk).

Ad nr. 4: Klimasyn

Nordisk Energirådgivning anbefaler, at der i forbindelse med CO

rapporteringen

indføres et ensartet regelsæt for hvorledes virksomhedernes CO

udledning opgø-

res, samt at CO

rapporteringen skal udføres eller verificeres af godkendte verifika-

torer, eller godkendte energisynskonsulenter.

Energinet opfordrer til en tydelig definition af klimasynsforpligtelsen, da der ikke ud-

springer internationale definitioner/standarder for dette.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil udarbejde en nærmere beskrivelse af,

hvordan virksomhedernes CO

-udledning opgøres i forbindelse med udarbejdelse

af et klimasyn. Som det fremgår af lovforslaget, vil energi- og klimasyn kunne blive

udført af energi- og klimasynsudførende enheder, der godkendes på baggrund af

fastsatte kriterier.

Klimasynsforpligtelsen er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget og vil blive

yderligere beskrevet i bekendtgørelsen

Side 6/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Standard fremhæver det igangværende arbejde med en udbygning af ISO

50001, ”ISO/CD 24492 Energy management systems and energy savings

--Decar-

bonization

— Requirements with guidance for use”, til at arbejde med energiledelse

på et mere holistisk niveau. Dette omfatter ikke kun at spare på energien, men at

reducere udledning af drivhusgasser, diversificere energikilder og tage mere miljø-

venlige beslutninger. Arbejdet med denne standard blev påbegyndt ultimo 2023 og

forventes færdigt i løbet af sommeren 2025.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig det igangværende arbejde med

ny standard. I lyset af at de kommende regler for energi- og klimasyn samt energi-

ledelsesstandarder træder i kraft 1. juli 2024, kan ministeriet ikke udstede regule-

ring efter en standard, der på det tidspunkt ikke er færdiggjort. Der er i lovudkastet

indsat hjemmel til, at en ny standard kan benyttes eller påkræves til opfyldelse af

klimasynsforpligtelsen i fremtiden ved en ændring af bekendtgørelsen.

SYNERGI foreslår, at det også bliver et krav for at kunne modtage omstillingsstøtte,

at virksomheder gennemfører alle energibesparelser med en kort tilbagebetalingstid

blotlagt i klimasynet

–

eller redegør for, hvordan og hvorfor det ikke kan lade sig gøre.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ifbm. lovforslaget vedr.

energi- og klimasyn ikke vil blive stillet krav til at gennemføre konkrete, identifice-

rede projekter. Implementering i dansk ret følger således forpligtelserne i direktivet.

Bestemmelser vedrørende samt krav til modtagelse af omstillingsstøtte fra aftale

om Grøn skattereform for industri mv. fastsættes ikke med indeværende lovforslag.

Ministeriet noterer sig SYNERGIs forslag om at stille krav om enten gennemførsel

af identificerede energibesparelser og CO

-reducerende tiltag med en kort tilbage-

betalingstid, eller redegørelse for hvorfor tiltagene ikke kan gennemføres, for at

kunne modtage omstillingsstøtte. Fastlæggelse af model for omstillingsstøtten og

krav for at modtage den følger i særskilt proces fra lovforslaget om energi- og kli-

masyn.

Ad nr. 5: Sammentænkning med andre rapporteringskrav

Nordisk Energirådgivning (NE) konstaterer, at der vil kunne forekomme overlap i

rapportering mellem datagrundlaget for energi- og klimasyn og anden rapportering

(fx CSRD) ift. CO

udledninger. Der vil desuden kunne forekomme dobbeltarbejde

ifm. opgørelse af energiforbrug. NE anbefaler, at lovudkastet korrigeres, således at

et gennemført energi- og klimasyn kan/skal anvendes som grundlag for de dele af

ESG- rapporteringen der omhandler energiforbrug og CO

udledning.

Energinet mener, at det bør sikres, at krav til klimasynsforpligtelsen er i overens-

stemmelse med krav, der stilles i anden EU-lovgivning så som Corporate Social

Responsibility Directive, hvori krav til rapportering på klimaområdet er fastlagt.

Landbrug og Fødevarer (LF) mener, at lovforslaget ikke forholder sig til det kom-

mende krav om bæredygtighedsrapportering, som følger af Europa Kommissionens

Side 7/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). LF ser en stor risiko for, at kli-

masynet dermed indføres uden tanke om formål og synergier til øvrige rapporte-

ringskrav virksomhederne er underlagt. LF ønsker derfor en uddybende forklaring

af, hvorfor klimasynet implementeres uafhængigt af de rapporteringskrav, der føl-

ger af CSRD.

Dansk Industri (DI) mener, at det er vigtigt, at klimasynet kan opfyldes ved brug af

data fra andre afrapporteringskrav, eksempelvis CO

-kvotevirksomheders årlige af-

rapporteringer. Der bør også sikres en ”bro” til en efterfølgende ansøgning til den

grønne omstillingspulje, hvor en virksomhed netop vil skulle begrunde sin ansøgning

gennem en beskrivelse af omstillingsinitiativ, forventet CO2-effekt mv. Det er vigtigt

for virksomhederne, at data og planer kan genbruges samt, at de enkelte afrappor-

teringskrav gør en positiv forskel for virksomhedernes omstillingsindsats.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på, at der eksisterer en

række andre rapporteringskrav og vil arbejde for i størst muligt omfang at sammen-

tænke lovforslagets forpligtelser med de øvrige rapporteringsforpligtelser virksom-

hederne er underlagt. Det er således en forhåbning, at energi- og klimasyn vil

kunne levere input til virksomhedens/koncernens CSRD-rapportering, og at virk-

somheder kan benytte eksisterende data fra afrapporteringerne til at udarbejde et

energi- og klimasyn.

Landbrug og Fødevarer foreslår desuden, at indrapporteringskravene ifm. ener-

gisyn i højere grad kobles direkte på ansøgningsprocessen til Erhvervspuljen, så

den administrative byrde mindskes for de mange virksomheder, som arbejder for at

indfri Danmarks energispareforpligtelser overfor EU.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på at sikre anvendelig-

heden af energi- og klimasyn ift. støtteordninger. Det er således under overvejelse,

hvorvidt energi- og klimasynsrapporter skal omfatte en beskrivelse af, hvilke støtte-

muligheder der er for det enkelte identificerede projekt.

Ad 6: Handlingsplan

Landbrug og Fødevarer (LF) appellerer til, at det nye krav om handlingsplan imple-

menteres, så man undgår unødvendigt bureaukrati og rapporteringspligt for virk-

somhederne. F.eks. skal rapporteringskravet kunne håndtere, at virksomheder med

manglende likviditet, ikke skal lave en lang afrapportering om, hvorfor de ikke gen-

nemfører de investeringer, der følger af energisynsrapporten.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på ikke at pålægge virk-

somhederne byrder i form af unødig rapportering. Af energieffektivitetsdirektivet (ar-

tikel 11, stk. 2, 4. og 5. afsnit) fremgår det, at handlingsplanen skal identificere for-

anstaltninger til gennemførelse af hver enkelt revisionsanbefaling, hvor det er tek-

nisk eller økonomisk gennemførligt. Handlingsplanen skal udarbejdes hvert 4. år og

Side 8/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det er ministeriets vurdering, at der i gennemsnit er en begrænset administrativ

byrde forbundet med udarbejdelse af handlingsplanen. Kravene til en handlings-

plan er endnu ikke fastlagt, men forventes direkte implementeret og efter hensyn til

hvilken byrde virksomhederne pålægges. Rapporteringskravene fastsat i medfør af

dette lovforslag vil i videst muligt omfang blive forsøgt tænkt sammen med virksom-

hedernes øvrige krav til rapportering, f.eks. i forbindelse med CSRD.

Dansk Industri (DI) peger på, at der er en problematik i forhold til offentliggørelse i

overensstemmelse med ordlyden i direktivets artikel 11 pkt. 2. Artiklen skitserer, at

handlingsplanerne og gennemførelsesgraden for anbefalingerne offentliggøres i

virksomhedens årsberetning, og at de gøres offentligt tilgængelige med forbehold

af EU-retten og national lovgivning om beskyttelse af handels- og forretningshem-

meligheder og fortrolighed. DI finder det afgørende, at det i implementeringen vur-

deres, hvordan det sikres, at konkurrenter ikke kan få indsigt i virksomheders ener-

giforbrug gennem virksomhedens pligt til at offentliggøre handlingsplaner for hhv.

energieffektivisering og reduktion af udledning af klimagasser, idet det kan give in-

formation om produktionsstørrelse, omkostninger, nye produktionsprocesser og ny

teknologi.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at en handlingsplan forventeligt

ikke vil udgøre et samlet billede af virksomhedens produktionsforhold. Ministeriet vil

i forhold til det videre arbejde med implementering af krav vedrørende handlings-

planer inddrage de nævnte bekymringer.

Ad 7: Undtagelser

Danske advokater påpeger, at ministeren ifølge lovudkastets § 15, stk. 1, nr. 4 kan

fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra kravet om at indføre et energile-

delsessystem eller gennemføre energisyn. Danske Advokater finder det væsentligt,

at betingelserne for at opnå dispensation konkretiseres. I den forbindelse bør det

fremgå tydeligt, om en dispensation skal meddeles af Energistyrelsen, og om et af-

slag kan påklages til Energiklagenævnet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at alle forhold vedrørende und-

tagelser vil blive yderligere konkretiseret i forbindelse med bekendtgørelsen. Det er

intentionen, at alle undtagelser skal godkendes af Energistyrelsen, som det er til-

fældet i gældende ret. Godkendelser vil blive anset for afgørelser, der vil kunne på-

klages Energiklagenævnet på samme vis som andre lign. afgørelser, jf. energispa-

relovens § 20. Dette er tilføjet til lovforslaget.

Miljøstyrelsen foreslår, at tekst på side 20 i udkastet:

"Endvidere forventes det, at

skibe under 5.000 bruttotons og elementer af virksomheder, der er omfattet af BAT-

konklusionen relateret til energieffektivitet, vil kunne undtages forpligtelsen.”

juste-

res. Det bemærkes, at der formentlig ikke henvises til én konkret BAT-konklusion,

men flere BAT-konklusioner relateret til energieffektivitet for forskellige brancher.

Side 9/10

L 118 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Miljøstyrelsen forslår, at der i stedet skrives "...BAT-konklusioner relateret til energi-

effektivitet..."

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for ændringsforslaget og vil indar-

bejde det i lovforslaget hvor relevant.

Ad 8: Vejledning

Danske advokater opfordrer til, at Energistyrelsen hurtigst muligt opdaterer vejled-

ningen om energisyn, så den afspejler de nye forpligtelser for energiledelsessyste-

mer, energisyn og klimasyn, herunder ved nærmere redegørelse for indholdet i for-

pligtelserne.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i behovet for opdatering af vejled-

ning. I forbindelse med offentliggørelse af bekendtgørelsen vil der blive offentlig-

gjort en revideret vejledning som fortolkningsbidrag til bekendtgørelsen. Vejlednin-

gen vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside

www.ens.dk.

Ad 9: Teknologi og digitalisering

Dataetisk Råd påpeger, at digitale teknologier både kan spille en rolle i at effektivi-

sere energiforbrug

i sig selv forbruger energi. Dataetisk Råd gør derfor opmærk-

som på relevansen af, at energiforbrug ved anvendelse af digitale teknologier tæl-

les med i opgørelsen af energiforbrug. Rådet opfordrer derfor til, at energiforbruget

ved ny teknologi og digitalisering systematisk indtænkes ved de foreslåede ener-

gisyn.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et energi- og klimasyn hen-

holdsvis skal

dække mindst 90 % af virksomhedens energiforbrug og mindst 90 % af

virksomhedens CO

-udledning. Det er derfor ministeriets vurdering, at

energiforbrug og

-udledning ved anvendelse af digitale teknologier vil indgå i et energi- og kli-

masyn.

Side 10/10