Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. (Udmøntning af klimasyn fra grøn skattereform 2022 og implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 28.02.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Det her lovforslag handler jo i virkeligheden om to forskellige ting, men overordnet handler det sådan set om, at vi skal bruge så lidt energi som muligt, og at vi alle sammen skal forsøge at lave CO2-reduktioner. Det vil sige, at det jo også gælder de danske virksomheder, særlig dem, som har et meget intensivt og højt energiforbrug.

Derfor kommer vi med det her forslag bl.a. til at modernisere det krav, der allerede ligger i dag i forhold til et energisyn. De har i de europæiske lande forpligtet hinanden på, at de største og mest energiforbrugende virksomheder skal kigge på, hvordan deres energiforbrug ser ud. Men det mest interessante er jo i virkeligheden også, hvordan man kan lave nogle energibesparelser. Det, vi jo så tilføjer her, er en udløber af den grønne skattereform, hvor vi i den grad også laver en omlægning af vores industri, sådan at de også er med til at levere på vores klimamål, og der beder vi jo så også dem om at lave det her klimasyn. Det vil sige, at de både skal kigge på deres CO2-aftryk, og også, hvordan de kan lave deres egne CO2-reduktioner i virksomheden.

Den aftale om grøn skattereform, vi lavede, er vel den enkeltstående klimaaftale, som bidrager allermest til at nå klimamålet med en hel del millioner tons reduktioner i sig. Det er også en udløber af det store arbejde, vi har lavet sammen med dansk erhvervsliv, om klimapartnerskaber, hvor vi også har bedt dem om at kigge på, hvor de egentlig selv kan bidrage. Derfor synes jeg, at det her er en meget naturlig udløber af det, altså at vi fortsætter det arbejde og hele tiden kigger på dem, der udleder mest. Hvor kan vi egentlig i fællesskab stramme skruen? Så alt i alt er det et godt lovforslag, som Socialdemokratiet støtter.

Tak for talen. Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Nu ligger der et par høringssvar fra Rådet for Grøn Omstilling og også fra SYNERGI, der gør opmærksom på, at hvis det her lovforslag vedtages, vil der så være 300 færre virksomheder, som bliver stillet over for nogle krav om at lave energisyn og energiledelse. Når jeg læser det, tænker jeg jo, om ikke vi kunne gøre det her lidt bedre. Indimellem har vi nogle EU-direktiver, der bliver implementeret på sådan en minimumsmåde, og jeg ser jo gerne, at det er flest mulige virksomheder, som arbejder med energibesparelser og energieffektiviseringer.

Det er også derfor, at vi fra Enhedslistens side for et år siden fremsatte et forslag om, at der skulle laves en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser frem mod 2030. Det beslutningsforslag opnåede ikke opbakning i Folketinget. Nu står vi så med noget, som er en udmøntning af både et EU-direktiv og en politisk aftale. Men jeg vil godt høre, om ordføreren ikke kan se, at det ville være fair, at man forsøgte at lande noget, som vedrørte flere virksomheder.

Ordføreren.

Jeg kan sådan set sagtens forstå spørgsmålet, og det er jo også relevant, at der er nogle, der peger på det i høringsprocessen. Man kan sige, at de virksomheder, der er omfattet, jo også følger den revidering, der har været. Det er EU-direktivet, som vi jo bl.a. implementerer her. Jeg har i hvert fald selv hæftet mig ved noget i den forbindelse. Det er jo ikke, fordi danske virksomheder, som ikke er omfattet af det her, ikke også selv kigger på, hvordan de kan forbedre deres energiforbrug, og hvordan de kan lave CO2-reduktioner, som kommer af deres egen produktion. Men det, vi beder de her virksomheder om, er jo sådan set, at de skal indrapportere, altså at vi beder dem om at følge nogle krav, som ikke er der til de andre virksomheder,og der må det afgørende være, at langt størstedelen af de store udledere er omfattet, og det er de jo også med det forslag, der ligger her.

Spørgeren.

Nå, det lyder ikke som en imødekommelse. Grunden til, at vi fra Enhedslistens side fremsatte det beslutningsforslag for godt et år siden, var, at jeg var til et møde, hvor CONCITO holdt et oplæg og ligesom gjorde opmærksom på, at I har lavet alle mulige aftaler på energiområdet, men at I ikke har lavet noget, der har fokuseret på energieffektiviseringer og energibesparelser.

Nu har vi så et lovforslag, som vi behandler her. Så er det jo nok lige der, at man kan tage det op, og det er sådan set det, jeg gør. Så jeg ønsker virkelig, at man i den her udvalgsbehandling ser lidt mere åbent på muligheden for, at vi kan lave et lovforslag, som omfatter flere virksomheder. Altså, i den her situation, hvor vi skal gøre os fri af Putins gas, skal vi da gøre vores yderste for at forfølge energibesparelser.

Ordføreren.

Jeg synes lidt, at ordføreren blander et par forskellige ting sammen, for det lyder, som om der ligger en færdig pakke fra Enhedslisten i forhold til nogle energieffektiviseringer, som regeringen eller øvrige afFolketingets partier ikke ønsker at være en del af, men det er jo bare ikke tilfældet. For det er jo at sparke en åben dør ind, at vi gerne vil lave energieffektivisering. Det er noget, vi har gjort i Danmark i rigtig lang tid. Det er noget, vi gerne vil fortsætte med. Den energi, som vi kan spare der, giver jo sindssygt god mening, så stil endelig spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Men lige præcis grunden til, at det er de her virksomheder, er jo, at det er en del af det direktiv, vi har vedtaget i fællesskab med de andre europæiske lande.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Der nævnes et klimasyn, som så staten nu kræver af virksomhederne. Hvad er det, der gør, at ordføreren tror, at hvis man er virksomhedsejer, har man ikke selv har styr på sin virksomhed og ser ikke selv, om der kommer pumper, som er mere energirentable. Hvad er det, der gør, at ordføreren og regeringen mener, at det nu er en statslig opgave at pålæggedem det. Er det sådan en mistillid til, at virksomheder gerne skulle ville betale mere i energiregning, end de nødvendigvis skal? Jeg forstår slet ikke den her idé om, at staten er bedre til at drive folks virksomhed, end de selv er.

Så kunne fru Lea Wermelin prøve at give et eksempel fra den virkelige verden? Ellers kan jeg invitere hende ud at se nogle af de virksomheder, vi driver. Så kunne det være, at hun kunne komme med nogle råd der. Kunne hun give et eksempel fra den virkelige verden, hvor vi på Christiansborg har været bedre til at anvise virksomhedsejere, hvordan de skal drive deres virksomheder, end de selv er?

Ordføreren.

Det er vist det, man kalder en klassisk stråmand, tror jeg. For det, vi i fællesskab har besluttet her, er jo at lave en bred aftale om en grøn skattereform, som skal være med til at omstille vores industri, og som kommer til at give millioner af reduktioner på CO2-området. Det er jo helt fair, hvis man fra Dansk Folkepartis side ikke synes, at det er en god aftale, men det kommer faktisk til at gøre en reel forskel i forhold til vores klima.

Så kan man sige, at vi jo i forvejen beder de her virksomheder om at indberette i forhold til energieffektivisering. Det er noget af det, som vi lige har talt om her i salen. Nu ligger vi så klimaet til. Det er det, alle forholder sig til. Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi skal ind og bestemme, hvordan de virksomheder skal gøre det, men det er et spørgsmål om at lægge frem, hvad det er for nogle CO2-reduktioner, der er mulige, og skabe gennemsigtighed om det og i virkeligheden nå de mål, vi har i fællesskab.

Jeg tager meget gerne på tur med hr. Morten Messerschmidt, men jeg tror sådan set ikke, at det handler om, at vi skal rådgive om, præcis hvad de skal gøre. Men vi skal sikre, at vi når målene.

Spørgeren.

Hvor har ordføreren fået den idé fra, at det her har nogen positiv effekt på CO2-udslippet? Nu læser jeg lovforslagets kapitel 11 – det er den her velkendte oversigt, hvor man kan se økonomiske konsekvenser, klimakonsekvenser osv. – og når man kommer ned i boks nr. 6, »Klimamæssige konsekvenser«, står der: »Ingen direkte CO2 reduktioner.« Så hvor har ordføreren fået den idé fra, at der skulle være CO2-reduktioner forbundet med det her?

Ordføreren.

Det er jo, fordi der fra virksomhedernes side ikke er lavet den opgørelse endnu, og vi kan jo fra lovgivernes side heller ikke sige, præcis hvad det er for nogle CO2-reduktioner, der følger af det. Men vi har jo lavet en grøn skattereform, hvor vi rent faktisk har regnet på de CO2-reduktioner, der kommer ud af det, og et af de initiativer, der ligger i den aftale, er alt det her omkring klimasyn. Vi kommer jo vel så til at spare cirka 3,7 mio. kr., tror jeg, på den aftale alene, og der er det her jo så et delelement i det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet. Vi behandler her et forslag, som både implementerer dele af EU-lovgivning og også dele af den politiske aftale om grøn skattereform for industrien. Det handler om energieffektivitet, som jo er et vigtigt fokus i den grønne omstilling, og mere specifikt handler det om, at vi implementerer det energisyn, som er aftalt med ee-direktivet.

Tidligere har det været antallet af medarbejdere i store virksomheder, som definerende, hvem der skulle foretage et energisyn. Nu bliver det ud fra virksomhedernes energiforbrug, altså de virksomheder, som bruger mest energi, frem for dem, som har flest ansat, og det giver rigtig god mening.

En anden ting, der giver god mening, er, at vi slår energisynet sammen med det klimasyn, som blev aftalt med den grønne skattereform for industrien, så synet ikke kun omhandler energiforbrug, og hvor virksomhederne har potentiale til at spare på energien, men også omhandler CO2-udledninger. Når virksomhederne er i gang med at indberette det, giver det mening, at de gør det samlet.

Den sidste ting handler om energiledelse og er også en implementering af EU-lov. Hvor det tidligere har været frivilligt for de særlig energitunge virksomheder at bruge energiledelsessystemer, bliver det nu et krav. De her skridt handler jo ikke kun om at stå ved de aftaler, vi har indgået, og også stå ved implementeringen af EU-lov, men handler også om at tage den grønne omstilling af vores industri seriøst.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak for talen. Der er et par korte bemærkninger. Det første spørgsmål er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Hvis man driver en virksomhed – stor som lille – hvad skulle så afholde en fra at udskifte anlæg, der måtte være mere energiintensive end et alternativ? Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man har hele tanken om – jo, måske hvis man er rød, men ikke, hvis man er liberalt indstillet – at nu skal staten pålægge en virksomhed at lave et bestemt tilsyn. Altså, det eneste sted, jeg kan se at det her virkelig giver en økonomisk forskel, er sådan ude i konsulentbranchen, hvor man virkelig kan begynde at skrive regninger ud og gøre det endnu dyrere at drive virksomhed i Danmark.

Men hvad er det for måder at drive virksomhederne på, som Venstre mener at man ikke ville være kommet på som virksomhedsejer nu, hvor man får det her pålæg?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set også, at det kan give rigtig god mening for en virksomheds forretning at fokusere på, hvor de kan spare deres energi og også bruge den energi mere effektivt, og det oplever jeg også at mange virksomheder har en stor interesse for. Det her er et krav fra et EU-direktiv, og det er selvfølgelig noget, som vi er interesserede i at få implementeret i dansk lov.

Spørgeren.

Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at den første del af lovforslaget er et EU-direktiv, og at den anden del er en del af »Grøn skattereform«. Det er nogle tosserier, flertallet herinde har fundet på. Men er der så også andre områder? Kunne I f.eks. komme ud og rådgive os, i forhold til hvordan vi skal afvikle en kø hurtigere eller hvordan vi nemmere skal få afregnet momsregnskaber og den slags ting? Altså, er der overhovedet dele af driften i en privat virksomhed, som man ifølge Venstre ikke ligesom bør få staten til at gå forrest og rådgive om?

Ordføreren.

Nu er det her jo ikke en rådgivning af, hvordan folk skal drive virksomheder eller hvordan de skal finde en energibesparelse eller bruge deres energi mere effektivt, men det er et krav om, at der er fokus på det i de energitunge virksomheder.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det lyder lidt, som om ordføreren mest mener, at vi skal gøre det her, fordi der ligger en politisk aftale i Danmark om, at man skal lave sådan et klimasyn, og så er der kommet et direktiv fra EU. Og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis det ligesom er det bundniveau, man lægger ind i et lovforslag, når det her energisparepotentiale er så kæmpestort, og man så ikke tænker, at det her kan vi da gøre bedre; vi kan da lave et lovforslag, som i langt højere grad satser på energieffektiviseringer. Her i debatten bliver det ligesom rullet ud: Hvorfor skulle virksomhederne ikke gøre det af sig selv? Jeg har et kendskab via mit tidligere virke, inden jeg kom i Folketinget, til, at når man laver sådan noget energirådgivning, kan virksomhederne godt finde ud af at gennemføre det, når det er noget, der kan tjenes hjem på et år – men hvis det var noget, der kunne tjenes hjem på sådan 3-5 år, så var der ikke den samme investeringsvilje. Altså, der er sådan set et behov for, at vi politisk pleaser det her, sådan at vi satser langt mere på energieffektiviseringer. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at for os handler det her om, at ja, implementere et EU-direktiv, og det er jo et rigtig godt EU-direktiv og et EU-direktiv, som vi også bakkede op om, da det blev forhandlet, og det var vi engagerede i. Så den hentydning til, at Venstre er ikke reelt går op i energieffektivitet, synes jeg sådan set ikke var helt fair. Og jeg synes også, det er vigtigt, at vi få det implementeret, og vi vælger så også at implementere det lidt tidligere, end vi havde behøvet, fordi det netop giver god mening.

Spørgeren.

Jamen så har vi to høringssvar fra SYNERGI og Rådet for Grøn Omstilling, hvor de ligesom påpeger, at der altså er 300 færre danske virksomheder, som kommer til at have fokus på det her. Kan ordføreren ikke se, at man nemt kunne lave noget, som vedrørte langt flere virksomheder, der også ville kunne opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i deres produktion?

Ordføreren.

Nu ændrer vi det jo, sådan at man ikke vurderer de virksomheder, som er omfattet af det her, efter, hvem der har mange ansatte, men efter, hvem der bruger meget energi. Og det synes jeg sådan set giver virkelig god mening, når vi netop taler om energisparepotentialer. Der er jo også nogle virksomheder, som ved tidligere energisyn ikke var omfattet af det, men som nu bliver omfattet af det, fordi man nu vurderer dets scope på en anden måde, og det synes jeg sådan set er ret positivt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Den grønne skattereform for industrien var et godt og vigtigt skridt fremad. Et hjørne af den aftale vedrører kravet om, at en virksomhed skal gennemgå et klimasystem som adgangsbillet til de støttepuljer, vi har lagt op til med grøn skattereform. En gennemgang af potentialerne for CO2-reduktioner i virksomheden skal være hjælpsom i forhold til at opdage, hvad man kan gøre for at reducere sin CO2-belastning, men jeg synes sådan set også, at det er rimeligt, at man, hvis man skal have adgang til en statslig støttepulje, har kigget sin CO2-udledning igennem.

SF har længe været optaget af, at vi også er skarpe på at spare på energien, altså energieffektivitet. Man kan kort og godt sige, at vi både skal være grønne, men faktisk også skal bruge mindre energi. Derfor støtter vi varmt op om, at man i EU-lovgivningen nu indfører energiledelsessystemer og energisyn. Det er så absolut også meget klogt, at de her to syn bliver tænkt sammen, så det bliver mindst bureaukratisk for virksomhederne derude at gennemføre det – så absolut. Lovforslaget lægger op til et snit, som forholder sig til, hvor hoveddelen af energien blev brugt i industrien, og hvor energitunge de processer er for virksomhederne. Og i SF støtter vi sådan set op om, at vi finder det rigtige snit for det her.

Jeg er også opmærksom på, som i hvert fald også Enhedslistens ordfører har sagt her i salen, at der har været et høringssvar fra SYNERGI og Rådet for Grøn Omstilling, som påpeger, at man burde sætte grænsen længere ned. Det vil vi gerne undersøge i udvalgsbehandlingen. Men som sagt synes jeg også, at der i al rimelighed må være et snit mellem, hvor stort et energiforbrug man har, og de erhvervsmæssige omkostninger, vi påfører ved sådan et syn.

Tak for ordførertalen. Så er der en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Man åbner jo virkelig for big business her. I § 17 står der, at ministeren kan fastsætte regler om godkendelsesordning for eksperter, der skal udføre de her energisyn. Og jeg tror, det bliver en guldrandet forretning, altså endnu flere eksperter, konsulenter og folk, der virkelig kan komme ud og suge penge ud af lommerne på dem, der skaber værdierne for hele samfundet. Der vil jeg bare høre: Hvad for nogle eksperter kunne fru Signe Munk og SF forestille sig det er, der skal komme og rådgive virksomhederne i, hvordan de skal drive deres energiindretning fremadrettet, og har hun tillid til, at den til enhver tid siddende minister, som altså skal sidde og uddele de her koncessioner til konsulentvirksomheder, ikke bare sidder og hypper sine egne kartofler, men rent faktisk gør det på en måde, så det er de rigtige, der får de her guldrandede kontrakter?

Værsgo for en besvarelse.

Jeg må nok bare sige, at jeg ikke synes, det er en opgave for os her i Folketingssalen, at vi skal stå og pege ud, hvem der skal have den faglige ekspertise, og specifikt hvilken organisation der skal sidde i sådan en gruppe. Det har jeg sådan set i udgangspunktet fuld tillid til kan sikres fra en ministers side, og at der selvfølgelig også er et fagligt udgangspunkt for det. Og omvendt kunne man jo sige: Hvorfor skulle der være en mistillid, i forhold til om en minister kunne løfte det, og hvilken tilskyndelse skulle han have til, at det var dårlig eller særlig omkostningsfuld rådgivning, der skulle gives til virksomhederne?

Tak. Værsgo til spørgeren.

Mener ordføreren det i ramme alvor? Altså, vi taler om et parti, hvor tidligere minister hr. Lars Barfoed meldte sig ind, og 14 dage efter var han bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. Mener ordføreren seriøst, at man med det parti, som energiministeren repræsenterer, kan have tillid til, at de nu kan udpege eksperter, som er de eneste, der kan tjene penge på det her klimasyn rundtomkring i virksomhederne, altså at man kan have tillid til sådan et parti? Det er et parti, som er under mistanke for at være dybt i lommen på CIP, et parti, som gennem hele sin ledelse klæber til egne interesser. Det er meget, meget chokerende, synes jeg, hvis det er der, hvor SF er endt.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke deler de beskyldninger eller de bekymringer, som ordføreren anfører, og jeg vil opfordre til, at ordføreren tager den direkte diskussion med ministeren. I udgangspunktet er det ikke SF's opfattelse, at vi her i Folketingssalen skal stå og udpege navngivne eksperter, der skal sidde i det udvalg. Jeg synes helt ærligt, at vi burde bruge tiden på noget, der er lidt mere fornuftigt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Signe Munk fra SF. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Regeringen tager med det her lovforslag initiativ til implementeringen af EU-lovgivningen om energieffektivitetssystemet, og derudover foreslår regeringen at fastsætte regler om de krav til klimasyn, som var en del af en grøn skattereform for industrien.

Lovforslaget har til formål at hjælpe virksomheder til at kende deres muligheder for at spare på energien og opnå mere oplysning om energiforbrug, herunder omkostninger og bæredygtighed i eksisterende og alternative energiløsninger. Det tror vi jo egentlig sådan set grundlæggende at selskaberne allerede i dag har incitamenter til. Det kan jo godt være, at CO2-udledningen eller alt det sorte omkring deres energiforbrug ikke rigtig er prissat, men der tror vi mere på CO2-afgifter og prissignalet som den rigtige mekanisme end alt det andet.

Grundlæggende tror vi heller ikke på et mindsket energiforbrug som et mål i sig selv. Energi skal vi have masser af, for det er nemlig koordineret med vækst og velstand og fremdrift og alt det gode, vi gerne vil have, og deraf i sidste ende jo også velfærd. Det er klart, at vi gerne vil have, at der skal være færre udledninger. Men da det her primært er en EU-implementering, er det jo selvfølgelig også noget, som Liberal Alliance støtter op om. Vi synes ikke, at det bryder med noget nærhedsprincip, så vi har jo ikke nogen gode argumenter for ikke at synes om det. Men vi vil da i forbindelse med den videre lovbehandling i udvalget se lidt mere ind i, hvordan vi kan sikre, at det her rent faktisk fører til optimeringer og ikke til byrder for virksomhederne.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo rigtigt, som ordføreren anfører, at der er en del af det her lovforslag, der følger af EU-reguleringen, og hvor man kan sige at Danmark så er forpligtet til at gennemføre det – vi bliver i hvert fald pålagt et erstatningsansvar, hvis vi ikke gør det, osv. – men det gør sig jo ikke gældende for hele lovforslaget. Det her med et klimasyn er jo noget, et flertal herinde i den her såkaldt grønne skattereform – jeg tror nu, den er mere sort end grøn – har besluttet sig for, og derfor undrer det mig, hvis Liberal Alliance sådan bare stemmer for det hele.

For EU-delen er der, men ville det ikke være logisk, at man bad om en deling af lovforslaget, sådan at man kan stemme for det, som EU beder om – jeg forstår jo, at Liberal Alliance har lagt sin EU-skepsis til side, fred være med det – men at man i hvert fald stemmer nej til den socialisme, som regeringen og det røde flertal vil gennemføre på skatteområdet? Skulle man ikke dele lovforslaget?

Værsgo til ordføreren for en besvarelse.

Tak. Jeg ved ikke, om vi har ændret så meget på vores EU-politik, som det bliver fremført her. Men det, jeg i hvert fald kan sige, er, at jeg egentlig synes, det er en fair nok bekymring at kunne spørge om, om vi kunne dele lovforslaget. Så det kunne jeg da godt være med på, så vi kan få de mere skadelige elementer sorteret fra. Ja, så det er vi egentlig åbne for.

Værsgo til spørgeren.

Det glæder mig, og nu er det her jo bare en lille sag, altså i forhold til den voldsomme mængde af fortrædeligheder, den her regering skubber foran sig. Men hvis Liberal Alliance lagde op til, at man kunne få Liberal Alliance til at stemme for hvad som helst af skidt fra regeringen, bare der var en enkelt EU-implementering, så ville jeg sige, at man var ude på en gal vej. Så det glæder mig, og jeg synes, vi skal stille det ændringsforslag i fællesskab.

Tak. Værsgo for en besvarelse.

Tak til ordføreren for det.

Tak. Der var ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance og går videre til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Ja, man skal lige passe på med at komme i alt for god tid, for så får man jo bare stukket en tale i hånden her. Men jeg står her som vikar for hr. Henrik Frandsen, og tak for ordet, formand.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, sigter mod at implementere nye krav til energiledelsessystemer og energisyn i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet og en grøn skattereform for industrien m.v. Lovforslaget kan synes at være meget teknisk, og nu har jeg fulgt lidt af debatten her, og det er det måske også, men bag ved alle teknikaliteterne gemmer der sig i min optik også rigtig gode grønne initiativer, som i mine øjne er nødvendige for vores store virksomheder, og som vi iværksætter med det for øje at reducere CO2-udledningen og spare på energien, hvad der er et klart mål for regeringen.

Energieffektivitetsdirektivet kræver, at virksomheder med et stort energiforbrug implementerer et energiledelsessystem eller gennemfører energisyn. På den måde får virksomhederne et klart overblik over, hvor de kan spare på energien, som de kan konvertere til andre energiformer og i det hele taget reducere CO2-udledningen. Ikke alene vil det bidrage til at mindske vores samlede omkostninger til energi og udledningen af CO2, men det vil samtidig også øge vores konkurrenceevne på det globale marked. Med det lovforslag vil vi altså sikre, at disse krav bliver opfyldt. Samtidig vil vi udvide energisynet til også at omfatte et klimasyn med det formål at give virksomhederne en mulighed for at identificere og implementere CO2-reducerende tiltag, som er afgørende i forhold til at nå i mål med vores klimamål og ikke mindst vores ansvar for de kommende generationer.

Når alt dette er sagt, handler dette lovforslag ikke kun om en regulering og overholdelse af vores EU-forpligtelser, men det handler lige så meget om at skabe nye muligheder for, hvordan vi i højere grad får inddraget og forpligtet dem, der udleder allermest CO2, og som bruger allermest energi, nemlig vores virksomheder, som i øvrigt kun forventes at få minimale ekstraudgifter i forbindelse med nye forpligtelser. Moderaterne støtter lovforslaget

Tak for den ordførertale. Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil bare høre, hvilke garantier ordføreren kan give Folketinget i forhold til den bemyndigelse, der ligger i § 17, hvor ministeren fremover kan udnævne de eksperter, der skal gennemføre klimasynet. Hvilken garanti kan han give for, at den nepotisme, som vi har set udspille sig i Moderaterne i forbindelse med hr. Lars Barfoeds medlemskab og så aflønningen ganske kort tid efter ved udnævnelsen til den lukrative post som bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, ikke vinder frem, altså at den form for embedsnepotisme ikke vinder yderligere frem med moderate ministre, som altså får den her meget, meget klare beføjelse til at udnævne de eksperter, der skal lave klimasynene?

Tak. Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jeg har sådan set fuldstændig tiltro til, at de eksperter og de embedsmænd, der bliver udvalgt, er de rigtige, der bliver udvalgt. Jeg kan ikke stå her og argumentere i forhold til, hvad kan man sige, nogle af de her beskyldninger omkring hr. Lars Barfoed og alt det. Det vil jeg sådan set ikke gå ind i, og det er jo heller ikke det, lovforslaget handler om i dag. Lovforslaget handler sådan set om, hvordan vi reducerer drivhuseffekten, og om, hvordan vi hjælper vores virksomheder i forhold til EU.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nej, det er præcis det, lovforslaget handler om. Det her er ganske særegent. Altså, det er jo ikke sådan, hvis man skal have lavet et bilsyn, at transportministeren så udnævner de eksperter, der må gennemføre det, eller hvis man skal have ordnet sine tænder, at det så er sundhedsministeren, der afgør, hvilke tandlæger der måtte være omfattet af den offentlige sygesikring. Det, at det er ministeren, der med navns nævnelse skal udnævne personerne, hvad end det er personer eller juridiske personer, er fuldstændig ekstraordinært. Og når vi ved, at vi har at gøre med et parti, der er nepotistisk indstillet, og som er lurvet i kanten, altså som har en formand, der trækker, jeg ved ikke hvor mange eksempler på den slags bag sig, så er det da kun et fuldstændig legitimt spørgsmål: Hvilke garantier kan den moderate ordfører give Folketinget?

Tak. Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Altså, jeg kan ikke stå heroppe og give alle mulige garantier. Noget af det første, jeg i hvert fald lærte i politik, var, at man skulle passe på med at give garantier. Det, jeg bare kan sige, er, at jeg sådan set har fuld tiltro til, at man vælger de eksperter, man nu vælger, til at få løst den her opgave.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Vi siger tak og går videre i ordførerrækken til fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag skal muliggøre implementeringen af de krav om energiledelsessystemer og energisyn, der fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2023 om energieffektivitet. Energieffektivitetsdirektivet forpligter bl.a. medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder med et stort energiforbrug indfører et energiledelsessystem eller gennemfører et energisyn. Virksomhedens forpligtelse afhænger af dets energiforbrug. Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 85 terajoule skal i henhold til energieffektivitetsdirektivet indføre et energiledelsessystem, og virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 10 terajoule vil skulle gennemføre et energisyn.

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke virksomheder der skal indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, samt de nærmere regler for det. Det er da positivt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomt på mange af de bemærkninger, der er kommet fra høringsparter, og vil inddrage flere af de nævnte bekymringer i lovforslaget.

I Danmarksdemokraterne er vi dog bekymret for alle de bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren, bl.a. at ministeren kan fastsætte, hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at indføre energiledelsessystemer eller gennemføre energisyn eller klimasyn, ligesom ministeren kan fastsætte regler om gebyrer. Sådanne bemyndigelser har det med at blive til skruer, der kan bruges til at øge omkostningerne for virksomhederne, ligesom frygten også kan være, at virksomhedernes gennemsnitlige årlige energiforbrug kan blive en faktor, der kan ændres på, uden at det er energieffektivitetsdirektivet eller Folketinget, der er styrende. Vil Danmark eventuelt på et tidspunkt overimplementere?

Altså, vi er overvejende positive over for det her, men vi ser frem til udvalgsbehandlingen og besvarelsen af vores spørgsmål, fordi der altså er nogle ting, vi skal tage hånd om. Tak.

Tak for den ordførertale til fru Lise Bech. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion er en udmøntning af den skattereform fra 2022, som andre også har nævnt. Den reform er Konservative en del af, og jeg kan derfor også starte med at bekræfte, at vi støtter forslaget, som det ligger. Det bliver dog ikke uden et par kommentarer med på vejen.

For det første får klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse i en række opgaver. Vi ser naturligvis gerne, at det her område flytter sig med en vis hast, men omvendt er det også noget, som vi skal holde øje med, når det praktiseres, for det bliver en vigtig opgave, som vel at mærke alene lægges hos ministeren.

For det andet vil lovforslaget betyde en reduceret mulighed for prøvelse i klagenævnene i spørgsmål om natur og miljø i sager, som har betydning for etablering af solceller og vindmøller. Hidtil har nævnene kunnet behandle disse, men fremover må de kun vurdere i forhold til de såkaldte retslige forhold.

For det tredje virker det uklart, hvilke formål lovforslaget omfatter, da det også drejer sig om afgørelser, som ikke vedrører omstilling af et konkret solcelleanlæg eller vindmøller, men blot har betydning for etableringen af sådanne anlæg.

Så med de fokusområder, som vi vil følge, når man skal vurdere forslaget, når det kommer til at leve, kan jeg fortælle, at vi støtter forslaget.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg ved jo godt, at Det Konservative Folkeparti er en del af den her grønne skatteaftale, så på den måde er det jo ikke overraskende, at man støtter forslaget. Men det er overraskende, når man ser på indholdet af det her med klimasynet, synes jeg, og det er det, jeg gerne vil blive klogere på. For hvad er det egentlig, der gør, at et parti, der normalt ligger sådan en til en op ad dansk erhvervsliv, har den mistro til, at virksomhedsejere selv skulle kunne finde ud af, hvordan de skal drive deres virksomhed mest energieffektivt? Altså, hvor er det, staten ligesom har en berettigelse, der går ud over det, som en virksomhedsejer, der selv har fingeren på pulsen med sine medarbejdere og hele sin virksomhed, og hvor det skulle blive bedre?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det synes jeg også jeg faktisk til dels kom ind på i min ordførertale, hvor jeg sagde, at vi netop står i en situation, hvor man bemyndiger ministeren til en række opgaver, som dermed bliver sådan en måske'er. Det er en meget stor magt eller i hvert fald en meget stor opgave, der ligger dér, og som vi ikke umiddelbart er den store tilhænger af, men som vi ikke synes er årsag nok til, at vi ikke vil stemme for forslaget.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Udmærket. Så bare for at forstå det rigtigt, for jeg forstår godt anatomien i et kompromis, handler det simpelt hen om, at man har fået og man har givet, og at man egentlig helst havde været det her klimasyn foruden, men at det måtte man acceptere, fordi man fik noget andet, man gerne ville have.

Nej, jeg tror måske nærmere, det skal siges sådan, at vi står i en balance, hvor man gerne vil have et vist tempo på området, men samtidig vil man også gerne vil have en nuanceret behandling af sagerne, og det er der, hvor vi synes der ligger ret stor vægt hos ministeren, og det er det, som jeg påpeger.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg sad lige og blev helt i tvivl om, om ordføreren snakkede om det lovforslag, som er til forhandling. Men det er et lovforslag, der hedder L 118, og vi er jo i Enhedslisten meget for energibesparelser og energieffektiviseringer, og vi synes ikke, at man politisk har prioriteret det højt nok. Og når vi så ser sådan et lovforslag her, hvor der lægges op til, at det sådan set bliver færre virksomheder, der bliver omfattet af krav, og når man ser høringssvarene fra Rådet for Grøn Omstilling og SYNERGI, som gør opmærksom på det, så synes jeg, det er værd at kigge på det her på ny og sige: Kan vi ikke gøre det bedre? Er det her noget minimumsimplementering af et EU-direktiv, som vi egentlig godt kunne lave maksimumsimplementering på og få flere energibesparelser ud af det? Og når vi så ser i lovforslaget, at man ikke sådan ridser op, at noget, som vedrører energibesparelser og energieffektiviseringer, skulle have en særlig klimagevinst, er det jo med til at bevise, at man ikke har lagt sig på det rette niveau.

Nu kan jeg forstå på debatten her, at der er en enkelt ordfører, der slet ikke kan forstå, at virksomheder ikke bare laver alle de energieffektiviseringer, som det sådan set er fornuftigt at gennemføre, og der er der altså bare adskillige rapporter, som siger, at virksomheder ikke i tilstrækkeligt omfang laver energieffektiviseringer og energibesparelser. Og lad os da bare få boret ud i udvalgsbehandlingen, om ikke det er korrekt.

Inden jeg kom i Folketinget, sad jeg 15 år i en bestyrelse for et større andelsejet energiselskab, hvor man også lavede rådgivning omkring energibesparelser, og det, som jeg har erfaret, er, at man hele tiden fandt steder, hvor man kunne lave rigtige, effektfulde energibesparelser, men at virksomhederne fravalgte det, hvis tilbagebetalingstiden var sådan 3-5 år. Men er det ikke en udmærket forrentning, hvis man kan lave en investering, der tjener sig hjem på 3-5 år? Det synes jeg, og det synes jeg også, at man, hvis man vil tage hensyn til klimaet, bør se på.

Med hensyn til hvad man kan gøre ekstra, var Enhedslisten jo fremme med et godt beslutningsforslag for et år siden om at lave en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser. Der valgte Folketinget så ikke at sige, at det var et godt forslag, så det gennemfører vi. Og vi havde jo også selv svigtet, fordi vi havde lavet så mange energi- og klimaaftaler, og så hørte jeg et oplæg, hvor CONCITO gjorde opmærksom på, at vi altså manglede noget på det her felt, og så lavede vi det beslutningsforslag, og det blev så ikke vedtaget. Nu står vi så her i dag med et lovforslag, som implementerer en del af den grønne skattereform omkring at lave sådan et klimasyn. Det har vi sådan set ikke noget imod at man gennemfører. Og så er der et EU-direktiv, hvor vi er meget opmærksomme på, om ikke vi kan implementere det på en anden måde, så vi får en større effekt ud af det til gavn for dansk erhvervsliv. Det er sådan set vores tilgang til det. Og så skal vi jo frem til i Europa at gøre os uafhængige af importeret gas fra Putin. Det synes vi også der skal turbo på. Vi tager klimakampen alvorligt.

Så vi vil gerne stemme for et lovforslag, som er bedre end det her.

Tak for den ordførertale. Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare gratulere ordføreren, for det er jo en enorm sejr, og det er jo endda underbygget med empiri, altså fra et andelsejet selskab, hvor jeg kan forstå at man har en demokratisk repræsentativ forsamling, der vælger noget andet end det, som ordføreren og Enhedslisten ønsker. Og nu får man så lavet et lovforslag, der tvinger mindretallets vilje igennem over for flertallet, og det er jo billedet på socialisme, altså revolutionen, der æder sine egne børn; kapitalismens ophør; det moderne samfunds stilstand; mørket sænker sig over Europa. Det har vi prøvet før, hr. Søren Egge Rasmussen, og jeg vil bare sige, at det må være en strålende dag for ham og hans parti.

Værsgo for besvarelse.

Jamen altså, jeg kan blive endnu mere i tvivl om, om det er det samme lovforslag, vi diskuterer. Det er altså L 118, som ikke indfører socialisme i Danmark eller indfører det i hele EU, fordi der er et EU-direktiv, der forholder sig til et lille hjørne af det med energieffektivitet. Dér er vi altså ikke – så meget skinner solen ikke i dag, beklager. Men jeg håber også, at ordføreren tager udgangspunkt i L 118.

Værsgo til spørgeren.

Jeg vil blot sige, at tvivlen er kun den svages følgesvend. Fat mod, hr. Søren Egge Rasmussen! Det er det samme forslag, vi taler om.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er glad for, at det er det samme forslag, som Dansk Folkepartis ordfører og Enhedslistens ordfører diskuterer her i salen. Så det betrygger mig da. Jeg ved ikke, om det ender med, at vi stemmer for det samme lovforslag; det vil vi måske få afklaret på et senere tidspunkt i løbet af i dag eller via en udvalgsbehandling, og det ser vi frem til.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Jeg skal starte med at sige, at det også er L 118, jeg kommer til at tale om. Med energieffektivitetsdirektivet forpligtes virksomheder med et stort energiforbrug til at gennemføre energisyn. Det skal give virksomhederne et overblik over potentialerne for energieffektivisering og besparelser, og det synes vi i Radikale Venstre er en god idé, og det er et direktiv, som vi gerne vil være med til at implementere.

En anden ting, som også ligger i L 118, og som er lige så godt som det her energisyn, der følger med energieffektivitetsdirektivet, er, at det også udvides til at omhandle et klimasyn. Det betyder, at virksomhederne også skal have fokus på at identificere de CO2-reducerende tiltag, der kunne foretages på virksomhederne, og det klimasyn skal så i øvrigt også være et krav for at kunne modtage omstillingsstøtten, som vi har lavet en aftale om med grøn skattereform. Derfor støtter Radikale Venstre lovforslaget. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa som ordfører og går videre i ordførerrækken til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det her forslag rejser et helt fundamentalt spørgsmål om, hvem der er bedst til at drive de private virksomheder rundt i Danmark, altså om det er virksomhedsejerne og deres medarbejdere, dem, der har deres daglige gang der, eller om det er klima-, energi- og forsyningsministerens udnævnte eksperter, som skal gå rundt og sirligt anvise, hvordan man kunne få en lidt mere klimavenlig drift.

Hvis det var sådan, at de af ministeren udnævnte eksperter var bedre til at anvise besparelsesmuligheder på energien, må man jo stille det spørgsmål, hvorfor det kun gælder dér. Der er jo på de fleste virksomheder andet end energiforbrugende mekanismer, og hvorfor ikke få eksperter udpeget af ministeren til at lave vagtplanerne? Hvorfor ikke få eksperter udnævnt af ministeren til at sikre olieforsyningen? Hvorfor ikke få hele spørgsmålet om adgangen til kundekartoteket styret af eksperter udpeget af ministeren? Jo, for der vil man nok sige: Nej, det har virksomhedsejerne nok bedst styr på.

Hvorfor har virksomhedsejerne det så egentlig ikke i forhold til det for de her virksomheder ganske omkostningstunge område, nemlig energien? Det er simpelt hen et spørgsmål, som ingen ordfører – og jeg har jo det privilegium qua mit partis størrelse for tiden at komme til sidst – rigtig har kunnet give noget svar på. For der er ikke noget svar, for det her er ideologi. Og hvis man er i tvivl om, at det er en dårlig ideologi, kan man jo bare slå op i lovforslagets kapitel 11. For dem, der har det lidt tungt med læsning, kan jeg sige, at man der har den fuldstændig skematiske gennemgang af både de positive og de negative konsekvenser, som man har i ethvert lovforslag. Der kan man konstatere, at de positive økonomiske konsekvenser ligger mellem 9 og 15 mio. kr. årligt, og at de negative økonomiske konsekvenser ligger mellem 10,5 og 13,2 mio. kr. Det vil sige, at vi i nettoeffekt er nede i spændet mellem minus 1,8 mio. kr. og plus 2,5 mio. kr.

Jeg vil sige, at det er uhyre sjældent, at vi i Folketinget behandler et lovforslag med en effekt, der ligger lige i omegnen af 1 mio. kr. Jeg tror ikke engang, at man gør det i byråd – jeg tror simpelt hen ikke engang man ville gøre det ved et vandværk. Det her er kun ideologi, for det er noget, der skal føles godt i klimaets navn. For der er heller ikke nogen effekt på klimaet. Ministeriet skriver det selv: Der er ingen negative og ingen positive klimamæssige konsekvenser. To gange »ingen« - det tror jeg bliver nul.

Det vil sige, at man laver et lovforslag, som så godt nok er dækket ind af, at det jo også er en EU-implementering, for så kan man camouflere den værste idioti, og så skal man jo stemme ja, selv om man ikke bryder sig om det, men som i den bedste af alle verdener er et overgreb på den private ejendomsret og i den værste af alle verdener overhovedet ingen effekt har. Det er derfor, Dansk Folkeparti ikke er med i den grønne skattereform. Det er nemlig en skattereform, der ikke er grøn, men som er sovset ind i socialisme. Det er én stor mistillidserklæring til virksomhedsejere, store som små, hvor man siger, at det ikke er dem, der skal drive deres forretning efter de lige markedsbetingelser, der nu engang gælder inden for deres forretningsområde, men at regeringen ved bedst.

Vi har her ovenikøbet at gøre med en bemyndigelse, som går langt ud over det, vi almindeligvis kender. Vi siger ikke bare, at der er nogle særlige erhvervsgrupper, nogle særlige konsulenttyper osv., som fremover må lave de klimasyn, som det socialistiske flertal her er blevet enige om, nej, vi har at gøre med eksperter – juridiske som personlige – der skal udpeges direkte af ministeren. Og det er en minister, som tilhører et parti, som i et omfang, vi ikke har set i moderne danmarkshistorie, får begrebet nepotisme til at ligne en kompliment.

Jeg nævnte det før, og jeg nævner det gerne igen: Jeg har aldrig nogen sinde før oplevet, at man ved at lave et partiskifte – i det her tilfælde fra Det Konservative Folkeparti til Moderaterne – på blot 3 måneder kan nå et sådant karriereavancement, som det er at blive udnævnt til bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. Jeg har aldrig i mit liv hørt hr. Lars Barfoed mene noget som helst om kunst og kultur – i hvert fald ikke noget kvalificeret. Alligevel bliver han udnævnt. Hvorfor? Fordi hans eneste kvalifikation var, at han delte partibogstav med energiministeren. Og det er ham, I nu vil sætte til at udnævne navngivne eksperter til den her guldrandede forretning.

Det her er ikke klimapolitik. Det her er ikke fornuft. Det her er socialisme og magtpolitik, når det er værst. Tak, formand.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare igen gøre opmærksom på, at socialismen ikke gennemføres med det her lovforslag. Hvis man ser i § 17, står der:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, eller § 16, stk. 1.«

Det vil sige, at han kan stille krav om, at de skal have en vis uddannelsesmæssig baggrund. Hvis man ser på det, der er foregået indtil nu, har man sådan set nogle energisynskonsulenter, til hvem der er nogle specifikke uddannelsesmæssige krav og krav om erhvervserfaring, og jeg synes egentlig, det er helt fair, at hvis man i et lovforslag skal stille nogle krav om, at der skal gennemføres noget arbejde med energibesparelser ude i nogle virksomheder, så skal de personer, der kommer ud og udfører det, ikke bare være nyuddannede elektrikere, men nogle, der er lidt mere gods i uddannelsesmæssigt. Kan ordføreren ikke se, at det, som ordføreren har påstået et par gange her i Folketingssalen, ikke er helt korrekt?

Værsgo til ordføreren.

Tak, formand. Først skal jeg af hele mit hjerte indrømme, at hr. Søren Egge Rasmussen ved meget mere om socialisme, end jeg gør. Det er der slet ikke nogen tvivl om, og hvis der er nogle nuancer i forhold til proletariatets overtagelse af produktionsmidlerne, jeg har ikke fået med, så vil jeg meget gerne belæres om det på et senere tidspunkt. Men som jeg har forstået det, handler det om, at virksomhedsejerne ikke er de rigtige til at drive virksomhederne. Det er jo det, der lægges op til her, når man siger til en virksomhedsejer: Det kan godt være, at De mener, at den og den pumpe ikke rentabelt bør skiftes nu, men det mener vi, så det skal den. Det er i min optik socialisme, for det kompromitterer retten for den, der ejer og har skabt virksomheden, til også at sikre, at den drives bedst.

I forhold til hvordan man læser § 17, må jeg jo så bare sige, at der tror jeg altså, at ordføreren har noget større tillid eller måske mindre fantasi, i forhold til hvordan en minister fra partiet Moderaterne vil forstå den bestemmelse.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes da bare, at man skal læse det, der står i § 17:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, ...«

Det vil sige, at vi kigger ind i noget her, som betyder, at hvis vi vedtager lovforslaget, er der nogle uddannelseskrav til nogle mennesker, der skal ud at udføre et energitilsyn. De er sandsynligvis så på et lidt højere niveau end en nyuddannet elektriker. Jeg har det egentlig helt fint med, at der stilles nogle kvalifikationskrav til det. Vil ordføreren ikke anerkende, at det drejer sig om det, og ikke om, at ministeren kan udpege nogle bestemte personer?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Men de ord, som hr. Søren Egge Rasmussen nævner, står der jo ikke. Der står ikke noget om uddannelse og den slags ting. Det her er jo en fuldstændig åben bemyndigelse til ministeren til selv at opfinde, hvad det er for nogle krav, man nogle ønsker at lægge ned over de eksperter, som man så indstiller til skal udnævnes. Der er det bare, jeg siger, at med den erfaring, vi har med partiet Moderaterne, har jeg ikke tillid til, at man vil være i stand til at forvalte det inden for almindelig gængs forvaltningsskik.

Tak. Vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt. Der er ikke flere korte bemærkninger til Dansk Folkeparti. Så er det hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Alternativet støtter lovforslaget, selv om vi ikke var med i den grønne skatteaftale, fordi vi ikke gik ind for, at Aalborg Portland skulle have så stor en rabat. Vi synes, det er fint både med energisyn og klimasyn. Vi synes nogle gange, at EU er lidt mere ambitiøse, end vi er, på klimaområdet, og vi synes, det er et udmærket forslag at forsøge at hjælpe virksomhederne til at spare på energien.

Vi kan godt være lidt bekymret for, at det her klimasyn altså ikke giver direkte reduktioner. Altså, vi vil opfordre ministeren til at undgå, at det bliver udmøntet på en sådan måde, at virksomhederne blot betaler for at få det lavet og så derefter smider det i skuffen uden at implementere klimavenlige tiltag, så det ikke bare bliver sådan noget administrativt. Men Alternativet støtter forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, jo, der nåede lige at komme en. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Jeg bliver altid overrasket, når en ordfører ikke bruger hele taletiden, så derfor var jeg lidt forsinket – det beklager jeg. Jeg vil bare høre, hvilken klimaeffekt hr. Torsten Gejl forventer det her får.

Værsgo til ordføreren.

Jeg forventer, at når man hjælper virksomhederne med at spare på energien, har det en klimaeffekt. Jeg kan ikke nævne et præcist antal millioner ton, men vi tror, det her kommer til at gå den rigtige vej.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så vil jeg gerne bede ordføreren om at kommentere, at der står i lovforslaget, at det ikke får nogen klimaeffekt under den samlede opgørelse. Er der andre områder, hvor hr. Torsten Gejl kunne hjælpe virksomheder? Vi synes f.eks., at vi i vores virksomhed nogle gange godt kan være lidt løntunge. Kunne hr. Torsten Gejl komme ud og sørge for, at vi måske kunne være lidt mere effektive på det her område, så vi ligesom kan effektivisere produktionen?

Værsgo til ordføreren.

Det her handler jo om at hjælpe. Vi ved jo ikke endnu, hvor meget CO2 eller energi de kommer til at spare på det. Det er en hjælpeordning, og der er det jo svært at regne det ud på forhånd. Vi er klar til at hjælpe virksomhederne på alle områder, hvor der kan spares CO2, hvor der kan spares energi, og hvor vi kan bringe dem videre i den bæredygtige omstilling.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Vi siger tak og går videre til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne for deres engagerede bemærkninger til lovforslaget. Med lovforslaget, vi førstebehandler i dag, foreslår regeringen at implementere rammerne for, at de mest energiforbrugende virksomheder i Danmark løbende arbejder med at reducere både deres energiforbrug og CO2-udledninger. Lovforslaget indeholder overordnet set tre elementer:

For det første er der nye krav til energisyn. Med lovforslaget sikrer vi implementering af nye EU-krav til det eksisterende energisyn. Energitilsynet indebærer, at de omfattede virksomheder skal kortlægge deres energiforbrug og identificere konkrete energisparetiltag. Med de nye EU-regler vil det fremover være størrelsen på virksomhedens energiforbrug, der er afgørende for, om de skal foretage et energisyn. I dag er det størrelsen på virksomheden målt på antal medarbejdere på koncernniveau, der er afgørende. Energisynet skal laves hvert fjerde år.

For det andet vil regeringen sikre implementering af nye EU-krav til energiledelsessystemer. Med de nye EU-regler vil virksomheder med et særligt højt energiforbrug skulle implementere og vedligeholde et energiledelsessystem. Det betyder, at der stilles krav til, at virksomheder med særligt stort energiforbrug fremover skal arbejde systematisk med energiledelse. Det er i dag på frivillig basis.

For det tredje vil regeringen udvide energisynet til et klimasystem. Det blev aftalt med aftale om grøn skattereform for industri. Det betyder, at de omfattede virksomheder fremover både skal kortlægge deres energiforbrug og energisparepotentiale, men også deres CO2-udledninger og deres CO2-reduktionspotentiale. Det kan hjælpe virksomhederne i deres omstilling og sætte større fokus på konkrete CO2-reduktionsmuligheder.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er lige en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal bare bede ministeren bekræfte det, der står i lovforslaget, nemlig at det ikke har nogen forventet CO2-effekt. Og så vil jeg høre, hvad ministerens indstilling er til det af Liberal Alliance og undertegnede fremsatte forslag om at dele det op, sådan at man får EU-implementering i én afstemning og det fra grøn skattereform i en anden afstemning.

Værsgo til ministeren.

Det sidste synes jeg er en mindre klog idé, al den stund at en af grundene til, at vi fremsætter det her lovforslag nu, er, at det set i et virksomhedsperspektiv, der bliver omfattet af reguleringen, har været et ønske, at man skulle se EU-kravene og det nationale krav om klimasyn i en sammenhæng, og derfor har regeringen valgt at fremsætte det som et samlet lovforslag for at give virksomhederne den samlede klarhed. Så det var svaret på den ene del.

Så er det sådan, at det her lovforslag jo hænger sammen med aftale om grøn skattereform. Grøn skattereform indeholder dels det her krav om klimasyn, dels indeholder det selvsagt CO2-beskatning indfaset for industrien, dels indeholder det cirka 2 mia. kr. afsat til omstillingsstøtte. Vi er netop i gang med at forhandle med aftalepartierne om udmøntning af omstillingsstøttemidlerne, og CO2-effekten vil i høj grad knytte sig til måden, de tilskudsmidler udmøntes på, og derfor har det ikke været muligt at vurdere de fulde CO2-effekter her, for det har sammenhæng med den konkrete model for udmøntning af tilskudsmidlerne, hvor forhandlingerne ikke er afsluttet endnu.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det var jo en fin indirekte bekræftelse, den tager vi med. Men er ministeren ikke enig i, at det da er tordnende dårligt parlamentarisk stil, at man tager et lovforslag, som indeholder EU-implementering, hvor nogle altså, selv om de er uenige i indholdet, vil, når det kommer fra EU, føle sig tvunget til at stemme ja? Men ydermere tager man noget, som er ekstremt betændt, nemlig sådan en socialistisk pakke her, som vil begå overgreb på virksomhederne i deres frie ret til at regulere, hvordan de ønsker at drive dem, og så skal vi også stemme for det, bare fordi man er lidt EU-konform og også vil stemme for EU-implementering.

Det ordentlige ville være, at man tog skæg for sig og snot for sig. Så kan man selv afgøre, hvad der er hvad. Men i hvert fald EU-implementering i én afstemning og så alt det, som regeringen selv må stå på mål for med sit flertal herinde, i en anden afstemning.

Tak. Værsgo til ministeren for besvarelse.

Det er jo en fristende tanke, al den stund at det så måske ville gøre, at Dansk Folkeparti vil stemme for EU-regulering, så man kunne få den opbakning gjort tydelig. Men nej, jeg synes ikke, det er en smart idé, for vi har faktisk været i dialog med de organisationer, der repræsenterer de virksomheder, som er omfattet af de nye krav, og her har det været et ønske, at man skulle se på både klimahensyn og energiledelsessyn osv. og se det i en sammenhæng. Derfor lægger regeringen vægt på, at det bliver behandlet i en sammenhæng.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Man kunne jo vælge, at det her lovforslag vedrører flere virksomheder, og der ligger jo to høringssvar fra SYNERGI og Rådet for Grøn Omstilling, der ligesom påpeger, at lovforslaget medfører, at der er flere virksomheder, der vil blive omfattet af det fremadrettet. Er ministeren ikke enig i, at vi ville kunne få en stærkere klimaeffekt, hvis nu vi lod det her omfatte flere virksomheder? Altså, hvorfor man er lige endt på det snit? Er det bare, fordi EU ligesom pålægger os, at vi skal lægge snittet på et bestemt energiforbrug? Er der lavet en konkret vurdering af, om man ikke kunne få en større klimaeffekt og en større, hvad skal man sige, økonomisk gevinst ude i virksomhederne, hvis man lagde snittet mere restriktivt? Altså, det savner jeg bliver begrundet ordentligt i den udvalgsbehandling, vi skal have, eller af ministeren allerede nu.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg tror, at det var SF's ordfører, der var inde på, at der jo er et proportionalitetshensyn her. På den ene side er der det med, at de virksomheder, der skal omfattes, også skal have et væsentligt energiforbrug, og det er jo det skift, der er nu, fra antallet af ansatte til størrelsen af energiforbrug. Det betyder så, som spørgeren rigtigt siger, at det samlede antal går ned, men man skal være opmærksom på, at det altså også kommer til at omfatte nogle nye typer, som i dag ikke er reguleret, og som har et stort energiforbrug, og der synes jeg, det er uhyre fornuftigt, at vi går mere målrettet efter det, det handler om. Og så er det regeringens generelle politik, at vi vil implementere direktivnært, og det vil vi også gøre i den her sammenhæng.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jo, men nogle gange kan det være godt at vedtage lovgivning, der har en vis holdbarhed, og vi skal jo frem til at være et nulemissionssamfund. Så hvorfor ikke have noget lovgivning, som er ambitiøs? Og skal jeg forstå ministerens første svar sådan, at det, vi udmønter her, er en minimumsimplementering, og at der faktisk ville være en mulighed for at implementere det på en anden måde, på en dansk måde, hvor vi tager et højere klimahensyn?

Værsgo til ministeren.

Jamen det er korrekt. For så vidt angår energidelen, implementerer vi det ud fra det direktiv, der er vedtaget. Det holder fokus på dem, der har det store energiforbrug. Og nu er det jo ikke sådan, at virksomheder, der har et mindre energiforbrug, ikke også f.eks. bliver mødt af afgifter og energiomkostninger. Så det ville være forkert at fremstille det på den måde, at virksomheder, der ikke er omfattet som målgruppe her, ikke også bliver mødt af politisk fastsatte incitamenter til at have et stift blik rettet mod deres energiomkostninger.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.