Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
7. maj 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 117
Forslag til lov om rørført transport af CO2.
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Spørgsmål 9
Med det nuværende lovforslag kan der være risiko for, at man politisk låser sig fast på
lovgivning, som ikke gør det muligt for private aktører at konvertere eksisterende olie-
eller gasrør til CO2-rør. Det skyldes bl.a., at der mangler klare og tydelige rammevilkår,
som private aktører kan investere ud fra. Lovforslaget virker til i højere grad at være
målrettet ikke-private aktører, som ikke behøver samme vished om rammevilkårene. Vil
ministeren kommentere på denne problemstilling og yde teknisk bistand til at udforme
det/de nødvendige ændringsforslag, som sikrer klare rammevilkår for konvertering af
eksisterende olie- og gasrør til CO2-rør? Det kunne f.eks. ske ved at indsætte følgende
til sidst i § 18, stk. 2: »(…) såsom mulighed for forhåndsgodkendte tariffer for transport
af CO2, og at der kan tages højde for særlige forhold ved fastsættelse af tariffer for
konverterede rør.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Dennis Flydtkjær
(DD).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 14. maj 2024 kl. 09:00.
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1