Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 117 Bilag 6
Offentligt
2845590_0001.png
Direct Air Capture Fuel Cell-teknologi:
En revolutionerende løsning til bæredygtig
energiproduktion
Potentialer og fordele ved ny dansk teknologi, der kombinerer
energiproduktion og CO
2
-fangst.
Notat udarbejdet af ShipTown
1
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Executive summary
.................................................................................................................... 3
Situationsbeskrivelse
.................................................................................................................. 4
2.1
2.2
2.3
2.4
3.
Behov for en markant udbygning af elnettet
.................................................................... 4
Manglende mulighed for lagring af den grønne energi
................................................... 5
Udskydelse af udbud om Energiø Nordsøen
..................................................................... 6
Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark
..................................................... 7
Effektiv og klimavenlig energiproduktion
................................................................................ 9
3.1
3.2
Direct Air Capture Fuel Cell-teknologien (DAC-FC)
...................................................... 9
Potentiale i forbindelse med den grønne omstilling af tredjeverdenslande
................. 12
4. Anbefalinger
................................................................................................................................. 13
5. Om ShipTown
............................................................................................................................... 14
Appendix: Vedvarende energikilder – en introduktion
................................................................ 16
2
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
1. Executive summary
•
Danmark har vedtaget et reduktionsmål på 70 procent frem mod 2030 sammenholdt med 1990.
Dette
kræver en betydelig udbygning af produktionen af vedvarende energi
for at imødekomme frem-
tidens energiforbrug.
•
•
•
For at kunne rumme og udnytte den øgede mængde vedvarende energi er det nødvendigt at
investere et trecifret milliardbeløb i elnettet
– ellers er det ikke muligt at tilkoble den grønne strøm.
Vedvarende energi fra vindmøller og solceller er ustabil, og der er store udfordringer med lagring af
den grønne strøm,
hvilket betyder, at den ofte går til spilde eller ikke udnyttes til fulde.
Det er både billigere og mere energieffektivt at transportere energi i form af brint via rørlednin-
ger
til steder, hvor det skal anvendes, og der konvertere det til elektricitet, varme og vand. Dette vil
yderligere muliggøre lagring af brinten til brug når der ikke produceres ny vedvarende energi.
•
En nylig analyse udarbejdet af COWI og Brinckmann peger på, at
det vil være muligt at skære 20-
30 mia. kr. af omkostningerne forbundet med Energiø Nordsøen, hvis den vedvarende energi
omdannes til brint på energiøen, for derefter at blive transporteret til land via rørledninger.
•
•
DAC-FC er en mulig løsning på at udnytte dette store brint-potentiale til at levere stabil, grøn
og billig energi, samtidig med at der indfanges CO
2
fra luften.
Det anbefales at produktionen af vedvarende energi bør genbesøges fra et holistisk, evidensba-
seret perspektiv,
der indarbejder de økonomiske, energimæssige og klimarelaterede effekter af at be-
nytte nye, pålidelige teknologier.
•
Endvidere bør kommende udbud relateret til den grønne omstilling,
herunder produktion af ved-
varende energi (havvind, landvind, solenergi og andet), opførelsen af energiøer, fangst, lagring og
udnyttelse af CO
2
samt Power-to-X,
tage højde for hvordan eksisterende og fremtidige teknologier
bedst sammentænkes for at optimere økonomien i og mængden af brugbar grøn energi fra pro-
jekterne.
•
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bør hurtigst muligt igangsætte en analyse der belyser
perspektiverne i at supplere den nuværende el-baserede strategi for den grønne omstilling med
andre løsninger, herunder brint,
som bl.a. ses i Tyskland. Analysen bør undersøge hvordan DAC-
FC-teknologien vil kunne implementeres ved nuværende og fremtidig produktion af vedvarende
energi, samt udlægge rammerne for en udbygning af rørsystemer til transport af brint.
•
Afslutningsvis bør der fra politisk side målrettes økonomiske midler til at investere i udviklingen
af DAC-FC-teknologien samt implementeringen af den i den danske produktion af vedvarende
energi.
Dette vil muliggøre en bæredygtig energiproduktion, samtidig med at CO
2
udslippet bliver
reduceret og udnyttet effektivt.
Dette vil endvidere bidrage til at opfylde Klimalovens målsæt-
ning om Danmarks som grønt foregangsland.
3
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
2845590_0004.png
2. Situationsbeskrivelse
Siden vedtagelsen af Klimaloven d. 18. juni 2020 har den til enhver tid siddende regering været for-
pligtet til at arbejde for virkeliggørelsen af Danmarks reduktionsmål på 70 procent i 2030 i forhold
til 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens mål-
sætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje
1
. Blandt flere
initiativer har Klimalovens krav til CO
2
-reduktioner udmøntet sig i opprioritering af vedvarende ener-
giproduktion i Danmark, bl.a. på vindenergiområdet, så der kan produceres mere grøn strøm. Dette
har ledt til beslutninger om at etablere verdens første energiøer i henholdsvis Nordsøen og Østersøen,
der samlet vil udvide Danmarks havvindkapacitet til at være næsten fire gange så stor som i dag, og
syv gange så stor, når energiøerne er fuldt udbygget
2
. Etableringen af de to energiøer medfører en
betragtelig økonomisk udgift, og alene energiøen i Nordsøen bliver danmarkshistories største anlægs-
projekt med en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kr
3
.
På de to energiøer er det i tillæg planlagt, at der skal kunne installeres teknologi, der kan omdanne
den grønne strøm til brændstoffer til skibe, fly og lastbiler via en proces kaldet Power-to-X
4
. Derud-
over skal der investeres i teknologier, der gør det muligt at lagre og indfange CO
25
. Fangst, lagring
og anvendelse af CO
2
kan bidrage til at reducere fossile udledninger og til at skabe negative udled-
ninger, når teknologien anvendes på biogent materiale.
Energiøerne vil fungere ved at samle og fordele den grønne strøm fra de omkringliggende havvind-
mølleparker, der siden skal ind til land og kobles på elnettet. Dette medfører en række udfordringer,
der beskrives nedenfor.
2.1 Behov for en markant udbygning af elnettet
For at det er muligt at rumme og udnytte den store mængde vedvarende energi, der vil blive produ-
ceret gennem de kommende energiøer, er det nødvendigt med en markant udbygning af elnettet. Om
udfordringerne forbundet med elnettets kapacitet skriver Klimarådet følgende i rådets statusrapport
for 2022:
Folketinget, ”Lov
om klima”,
juni 2020
Regeringen, ”Verdens
første energiø etableres 80 km ude i Nordsøen”,
februar 2021
3
Regeringen, ”Verdens
første energiø etableres 80 km ude i Nordsøen”,
februar 2021
4
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, ”Klimaaftale
for energi og industri mv. 2020”,
juni 2020
5
Ibid.
1
2
4
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
2845590_0005.png
”Stigende elektrificering og udbygning af vedvarende energi kræver udbygning af elnettets kapacitet.
Samtidig er store dele af elnettet ved at have udlevet sin tekniske levetid og står derfor over for rein-
vesteringer og fornyelse. Manglende kapacitet i elnettet betyder, at nye sol- og vindprojekter ikke kan
blive tilkoblet elnettet. Flere eksempler viser, at dette enten forsinker udbygningen af vedvarende
energi eller medfører, at opstillere af vedvarende energi dropper deres projekter. Ifølge Energinet kan
det tage 2-5 år at tilslutte sol- og vindenergi til transmissionsnettet. Hvis der derudover også er brug
for forstærkninger på transmissionsnettet, kan det i værste fald tage op til 10 år, før den vedvarende
energi er endeligt indpasset
6
”
Udbygningen af elnettet vil ifølge rådgivningsvirksomheden Rambøll kræve investeringer på 110
milliarder kroner – 30 milliarder kroner mere end det blev vurderet at koste i 2020
7,8
. I denne bereg-
ning er reinvesteringer, fordi nettet bliver ældre, ikke inkluderet. Disse reinvesteringer vurderes at
kunne løbe op i et samlet beløb på 50-60 mia. kroner
9
. Til sammenligning var den økonomiske ramme
for opførelsen af supersygehuset ”Nyt Hospital Nordsjælland” på 3,8 milliarder kroner
10
. En så mar-
kant udbygning af elnettet tager også lang tid, og det er tvivlsomt, om det kan nås i tide.
Ligeledes er den grønne energi ustabil, idet de store mængder overskudsstrøm fra energiøerne, i pe-
rioder med meget vind, enten vil gå til spilde eller blive solgt meget billigt. Tyskland, som det for-
ventes at Danmark vil eksportere en stor mængde strøm til, er som Danmark også i gang med en
markant udbygning af landets grønne energiproduktion, og derfor kan vi i Danmark ikke uden videre
regne med at kunne afsætte den grønne overskudsstrøm hertil.
2.2 Manglende mulighed for lagring af den grønne energi
Selvom vi i Danmark ofte tager det for givet, at der er strøm i stikkontakten, er der flere udfordringer
forbundet med planerne om at udbygge mængden af vedvarende energi. En af disse er relateret til
optimal udnyttelse af den grønne strøm, der produceres. Er der eksempelvis vindstille eller overskyet,
producerer vindmøller og solceller ikke strøm, og det kan blive nødvendigt at benytte strøm fra fossile
energikilder for at dække energibehovet. Ligeledes indstilles driften af vindmøllerne ved tilfælde af
kraftig blæst for at undgå en overbelastning af elnettet. Den manglende mulighed for at lagre og
dermed gemme den strøm, der bliver produceret, understreger udfordringen i at sikre en pålidelig
forsyning af energi hele døgnet rundt, også under forhold uden sol eller vind.
Klimarådet, ”Statusrapport
2022”,
februar 2022, s. 179
EnergiWatch, ”Rambøll:
Udbygning af elnettet vil koste trecifret milliardbeløb”,
marts 2023
8
Ingeniøren, ”Pres ikke danmarkshistoriens største investering igennem”, april 2023, sektion 1, side 12
9
EnergiWatch, ”Rambøll:
Udbygning af elnettet vil koste trecifret milliardbeløb”,
marts 2023
10
TV2 Kosmopol, ”Supersygehuse:
Her ligger de og det koster de”,
december 2015
6
7
5
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
2845590_0006.png
2.3 Udskydelse af udbud om Energiø Nordsøen
Et konkret eksempel på de store udgifter forbundet med den måde, der i dag tænkes vedvarende ener-
giproduktion i Danmark, ses ved regeringens nylige udskydelse af udbuddet om Energiø Nordsøen
11
.
Udbudsmaterialet var planlagt til offentliggørelse inden sommeren 2023, men Energistyrelsen skøn-
ner at statens udgifter forbundet med det nuværende projekt overstiger 50 mia. kr., hvilket gør ener-
giøen urentabel for den danske stat at investere i. Her fremgår det blandt andet af den politiske aftale
bag projektet, at energiøen skal være rentabel, både hvad angår samfundsøkonomien og projektøko-
nomien.
En nylig analyse udarbejdet af COWI og Brinckmann peger på, at det vil være muligt at skære 20-30
mia. kr. af projektets omkostninger, hvis den vedvarende energi omdannes til brint på energiøen
12
.
Dette skyldes at den nuværende model for energiøen baserer sig på ren el-distribution, hvor udbyg-
ningen af el-systemer og -forbindelser til lande som Tyskland, Holland og Belgien fordyrer projektet
betragteligt. Som tidligere beskrevet i dette notat, vil en lokal konvertering af den vedvarende energi
til brint, og transport af denne til land via brintrør, medføre markante besparelser. Jan Behrendt Ibsø,
medforfatter af den omtalte analyse og direktør for Cowi’s aktiviteter inden for vedvarende energi og
PTX, udtaler følgende:
”Det er samlet set langt billigere at producere grøn brint på energiøen, 100 km ude i Nordsøen, og
transportere brinten i rørledninger end at transportere strøm via el-transmissionskabler. Konverte-
ringen til brint direkte på energiøen og meget tæt på, hvor den grønne strøm produceres fra, minime-
rer tab og vil give en mere optimal udnyttelse af energisystemet”.
En af udfordringerne er, at de nuværende udbud for vedvarende energiproduktion, herunder opførel-
sen af energiøer og PtX, er placeret i forskellige udbudssegmenter. Der mangler altså en sammen-
tænkning af de teknologier og værktøjer, der påtænkes at blive brugt i den grønne omstilling, hvilket
vil mindske de økonomiske omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og sikre maksimal
udnyttelse af den grønne energi.
COWI og Brinckmanns anbefaling til en ny model for Energiø Nordsøen lægger sig dermed på linje
med den løsning, der er under udvikling af ShipTown A/S, og som udfoldes længere nede i dette
notat. Implementeringen af DAC-FC-teknologien har potentiale til at opfylde Klima-, Energi- og For-
syningsministeriets ønske om at finde frem til et bedre og billigere koncept for Energiø Nordsøen, og
11
12
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, ”Nye
modeller for Energiø Nordsøen skal analyseres”,
juni 2023
Energiwatch.dk, ”Kan
skære milliarder af budgettet: Rådgivere peger på energiø med brint”,
juli 2023
6
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
2845590_0007.png
samtidig tilbyde en stabil forsyning af brint og biogen CO
2
til andre projekter såsom produktionen af
bæredygtige brændstoffer mv.
Flere rapporter konkluderer at manglen på eksempelvis biogen CO
2
forventes at blive en særlig ud-
fordring fra 2030, hvilket endnu engang understreger behovet for at udvikle metoder til fangst af den
biogene CO
213,14
. Manglen vil især gælde sektorer såsom tung transport samt i dele af landbruget,
hvor der i dag er få grønne alternativer, og hvor der fortsat er en efterspørgsel efter de ydelser, der
tilbydes. Derfor er det altafgørende at prioritere de løsninger, der kombinerer flere teknologier. Her
gør DAC-FC-teknologien det muligt at indfange biogen CO
2
, som efterfølgende kan benyttes til at
skabe syntetiske brændstoffer eller proteiner til mennesker og dyr.
Et lignende eksempel på kassetænkning præsenteres i det følgende afsnit, der tager udgangspunkt i
regeringens aftale om rammevilkår for CCS i Danmark.
2.4 Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark
Den 20. september indgik regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet en aftalte om at styrke
vilkårene for CO
2
-fangst og lagring i Danmark
15
. Formålet med aftalen er at de barrierer, der lige nu
forhindrer de nødvendige investeringer i både fangst, transport og lagring af CO
2
, fjernes, så tempoet
på og omfanget af CO
2
-fangst og lagring kan sættes op. Et af de centrale mål i aftalen er at mindst 34
millioner tons CO
2
skal lagres i Danmarks undergrund.
Blandt initiativerne i aftalen indgår en sammenlægning af CCUS-puljen og GSR-puljen til én stor
CCS-pulje
16
. Samlingen af midlerne fra CCUS-puljen og Grøn skattereform-puljen forventes i alt at
give en reduktion på mindst 34 millioner tons CO
2
over en 15-årig periode. I alt vil udbuddenes
økonomiske størrelse være cirka 26,8 milliarder kroner fordelt på to udbudsrunder, der løber i 15 år
frem for 20. Af aftaleteksten fremgår det at første udbud offentliggøres i juni 2024 og andet udbud i
juni 2025 samt at der gives støtte pr. ton CO
2
fanget og lagret.
Ovenstående er endnu et eksempel på den kassetænkning, som ShipTown ønsker at ændre. Frem for
at fokusere på ét område, her fangst af CO
2
, bør der kigges mod løsninger, der kombinerer flere ele-
menter, med den største samfundsøkonomiske gevinst til følge. Aftaleteksten kunne med fordel af-
spejle at teknologier, der – som DAC-FC – kan kombinere både produktion af vedvarende energi og
Dansk Energi, “Potentialet
for CO2-fangst i Danmark til den grønne omstilling”,
april 2021
Energinet, “Systemperspektivanalyse
2022”,
november 2022
15
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, ”Aftale
om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark”,
september 2023
16
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, ”Aftale
om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark”,
september 2023, s. 3
13
14
7
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
CO
2
-fangst, bør prioriteres over teknologier, der har et snævert fokus på ét område. Dette vil også
medføre et øget potentiale for samspil mellem teknologier, så positive effekter fra én teknologi kan
udnyttes i samspil med andre fremtidige teknologier.
8
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
3. Effektiv og klimavenlig energiproduktion
Den traditionelle løsning med at udbygge elnettet vil som beskrevet kræve enorme investeringer,
uden sikkerhed for at det vil være muligt at overholde tidsplanen, så den vedvarende energi kan til-
kobles.
Det er dog muligt at løse udfordringerne forbundet med udnyttelsen af den vedvarende energi mere
effektivt og billigt ved at transportere energien i form af brint via rørledninger til steder, hvor det skal
anvendes, og der konvertere det til elektricitet, varme og vand. Sammenlignet med den nuværende
løsning, hvor strømmen flyttes via elnettet, har brinttransport et mindre energitab og større lagerka-
pacitet.
3.1 Direct Air Capture Fuel Cell-teknologien (DAC-FC)
I dag eksisterer allerede en teknologi, der kan imødekomme denne udfordring: brændselscellen. Den
er dog belastet med en række ulemper: den kræver sjældne metaller, har en relativt kort levetid, og
dens udnyttelsesgrad er ikke optimal, hvilket gør den til en dyr løsning, som er årsag til at brændsels-
celle-teknologien indtil nu har været betragtet som værende urentabel.
En Direct Air Capture Fuel Cell (DAC-FC) er dog en anderledes type brændselscelle: den er billigere
at fremstille, har en højere effektivitet, en længere levetid, og den fanger endda CO
2
, når den produ-
cerer strøm fra brint.
DAC-FC er baseret på teknologien bag den brændselscelle, der blandt andet blev benyttet på Apol-
loraketten. En alkalisk brændselscelle (AFC) benytter en alkalisk elektrolyt, og kan bygges med al-
mindelige materialer, har en høj virkningsgrad og lang levetid. Det eneste problem med AFC-brænd-
selscellen er, at den er følsom over for CO
2
, hvilket begrænser dens primære anvendelse til rumfart,
hvor ren ilt bruges i stedet for luft.
DAC-FC-teknologien løser dette problem ved at kombinere AFC med Direct Air Capture (DAC),
hvilket transformerer ulempen til en fordel. DAC-FC-systemet får leveret brint og luft, og producerer
strøm med omkring 70% effektivitet, varme med omkring 25% effektivitet, og rent vand samt biogen
CO
2
. Denne biogene CO
2
kan opbevares med kendt Carbon Capture Storage (CCS)-teknologi, bruges
til syntetiske brændstoffer som metanol, eller konverteres til protein, som kan bruges som foder til
fisk, dyr og mennesker.
Ved at konvertere energien til brint frem for elektricitet, vil det være muligt at transportere energien
via rør, som vi kender det fra naturgas. Selvom det også vil kræve investeringer at udbygge de
9
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
2845590_0010.png
nuværende rørsystemer, vurderes udgifterne forbundet hertil blot at være en ottendedel af det der
kræves sammenlignet med en udbygning af elnettet – og samtidig vil denne løsning have et markant
mindre energitab sammenlignet med når den vedvarende energi konverteres til elektricitet og trans-
porteres i elnettet. Når brinten er transporteret til land, vil det så være muligt at konvertere brinten til
elektricitet, varme og vand.
Transporten af brint i rør medfører yderligere den fordel at det vil være muligt at lagre brinten i rørene,
og dermed stadig have adgang til energi i perioder, hvor der ikke produceres ny vedvarende energi.
Et rør fra nord til syd og fra Østersøen til Nordsøen vil have en bufferkapacitet på et par dage, som
kan udbygges med underjordiske lagre til uger, hvorved vil det være muligt at få en flad stabil elpris.
En nylig rapport fra The Royal Society peger eksempelvis på, at det vil være nødvendigt at udbygge
lagring af grøn energi markant, såfremt det skal være muligt for U.K. at nå sine klimamål
17
. Rapporten
peger på brint som den bedste løsning i denne forbindelse
18
.
Nedenfor er det i to figurer illustreret hvordan energien fra vindmøller transporteres – først i det nu-
værende system, og efterfølgende i et scenarie, hvor energien transporteres via rør i form af brint:
Figur 1 – Nuværende energisystem
17
18
The Royal Society, “Large-scale
electricity storage”,
September 2023
The Royal Society, “Large-scale
electricity storage”,
September 2023”, s. 5
10
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
2845590_0011.png
Ovenstående figur illustrerer en forenklet standardmodel for levering af vedvarende vindenergi til
slutbrugeren. Denne traditionelle model omfatter flere faser, hvor der forekommer energitab, specifikt
fra generatoren til transmissions- og distributionssystemer. Disse tab skyldes hovedsageligt konver-
tering mellem AC og DC eller omvendt samt spændingsjusteringer via transformere. Hvert over-
gangstrin medfører et effektivitetstab på ca. 1-3%.
Figur 2 – Fordele ved transport af vedvarende energi via rør
Ovenstående figur skitserer en alternativ tilgang, hvor den vedvarende energi hurtigt omdannes til
brint gennem elektrolyse. Denne brint fungerer ikke kun som en direkte energibærer, men fungerer
også som en buffer. Brinten transporteres derefter via rørledninger til DAC-FC-systemet. Herved re-
duceres energitabet betydeligt og de økonomiske omkostninger mindskes markant.
I forbindelse med omdannelsen til brint i ovenstående løsning vil der ske et energitab på ca. 20%,
mens transporten af brinten medfører et energitab på 5%. Ved at konvertere brinten tilbage til EL sker
et energitab på ca. 30%, hvoraf hovedparten af energitabet kan bruges til fjernvarme. Dermed er ener-
gitabet i figur 2 mindre sammenlignet med figur 1, mens transporten af den vedvarende energi i form
11
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
af brint også giver mulighed for anvendelse i forbindelse med fx Power-to-X og produktionen af
bæredygtige brændstoffer. Samtidig fanger DAC-FC-teknologien CO
2
fra luften når brinten konver-
teres tilbage til elektricitet, og bidrager dermed til den grønne omstilling på flere fronter.
3.2 Potentiale i forbindelse med den grønne omstilling af tredjeverdenslande
En betydelig og nutidig udfordring er at modificere vores energivaner for at begrænse CO
2
-udslippet.
Verdens mest velstående nationer tager initiativ og investerer mange ressourcer i udviklingen af me-
toder til at mindske CO
2
-udslippet. Dette gøres ved at investere i fremspirende teknologier og gennem
påvirkning af befolkningens adfærd i en mere klimavenlig retning.
Mindre økonomisk privilegerede lande bør ligeledes bidrage til denne transformation, da deres indu-
strielle sektorer ofte genererer betydelige mængder CO
2
. Det kan dog forekomme som en overvæl-
dende opgave for disse lande, da deres adgang til økonomiske og teknologiske midler er begrænset.
Befolkningens levestandard er i disse lande langt fra på samme niveau som i velstående lande, hvilket
forventes at medføre et øget pres på CO
2
-intensiv teknologi i fremtiden. På den baggrund forventes
det at disse landes motivation for at bidrage til løsningen på klimakrisen ikke vil være på niveau med
vestlige lande, idet det indebærer, at de må afgive deres stræben efter et forbedrede levevilkår for
deres befolkninger.
Ved brug af DAC-FC-teknologien vil det dog være muligt inden for en kort horisont på 2-4 år have
en mekanisme, der effektivt og omkostningseffektivt opsamler CO
2
og konverterer brint til elektrici-
tet, varme og vand. Det betyder i praksis, at jo mere el der bruges, jo mere CO
2
opfanges der – en
effekt, der er fuldstændig i modsætning til de energiløsninger, vi ser i dag, og som tilbyder forbedrede
muligheder for en grøn omstilling af mindre velstillede samfund, uden behov for at gå på kompromis
med forbedringer i levestandarder. På denne måde vil det være muligt at møde de nuværende og
fremtidige energibehov og samtidig bekæmpe CO
2
-udledninger på en økonomisk bæredygtig måde,
uden at ofre socioøkonomisk udvikling, hvilket i særdeleshed er relevant for fattigere lande.
12
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
4. Anbefalinger
•
Anbefaling nr. 1:
Produktionen af vedvarende energi bør genbesøges fra et holistisk, evi-
densbaseret perspektiv, der indarbejder de økonomiske, energimæssige og klimarelaterede ef-
fekter af at benytte nye teknologier såsom DAC-FC.
•
Anbefaling nr. 2:
Kommende udbud relateret til den grønne omstilling, herunder produktion
af vedvarende energi (havvind, landvind, solenergi og andet), opførelsen af energiøer, fangst,
lagring og udnyttelse af CO
2
samt Power-to-X, bør tage højde for hvordan eksisterende og
fremtidige teknologier bedst sammentænkes for at optimere økonomien i og mængden af
brugbar grøn energi fra projekterne.
•
Anbefaling nr. 3:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bør hurtigst muligt igangsætte en
analyse der belyser perspektiverne i at supplere den nuværende strategi for den grønne om-
stilling med brint, som bl.a. ses i Tyskland. Analysen bør undersøge hvordan DAC-FC-tekno-
logien kan implementeres ved nuværende og fremtidig produktion af vedvarende energi, samt
udlægge rammerne for en udbygning af rørsystemer til transport af brint.
•
Anbefaling nr. 4:
Der bør fra politisk side målrettes økonomiske midler til at investere i ud-
viklingen af DAC-FC-teknologien samt implementeringen af den i den danske produktion af
vedvarende energi. Dette vil muliggøre en bæredygtig energiproduktion, samtidig med at CO
2
udslippet bliver reduceret, indfanget og udnyttet effektivt.
13
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
5. Om ShipTown
Hvad laver ShipTown A/S?
Som nævnt tidligere i dette notat, har ShipTown A/S udviklet en ny teknologisk løsning til produktion
af vedvarende energi, der kan afhjælpe de udfordringer, vi i som samfund står overfor i forbindelse
med den grønne omstilling.
ShipTown A/S er et innovativt selskab, der stræber efter at forme fremtiden med blikket rettet mod
grøn energi. Med rødder, der stikker dybt ned i viden og teknologisk indsigt om vindindustriens
mangfoldige muligheder og elektrolysens uudnyttede potentiale, positionerer ShipTown A/S sig som
en ny aktør indenfor bæredygtige og fremadskuende teknologier. Vi arbejder på at udvikle og forfine
brændselscelleteknologien, altså den modsatte proces af elektrolyse. Dette fokus sikrer, at Shiptown
A/S i fremtiden vil kunne spille en central rolle i den fortsatte udvikling og implementering af bære-
dygtige energiløsninger. Vi stræber efter at være på forkant med innovation inden for grøn energi,
samtidig med at vi bevarer en praktisk og direkte tilgang til vores arbejde.
Historien om ShipTown A/S
I hjertet af ShipTown A/S ligger realiseringen af en gammel drøm, der blev bragt til live i 2023: At
kombinere teknologisk ekspertise med en dybtfølt passion for bæredygtighed og positiv forandring.
Selvom ShipTown A/S er en ung virksomhed, er dens formål klare. Med en fast tro på, at teknologi
har kraften til at løse verdens mest presserende udfordringer, har virksomhedens grundlægger stillet
sig selv den ambitiøse opgave at bidrage til at løse klimakrisens komplekse problemer gennem virk-
somhedens aktiviteter.
Der er lagt op til en forretningsstruktur, hvor medarbejderne aspirerer til at eje 9% af virksomheden,
mens en fond kaldet "help2sustain" har en vision om at besidde 33%. Grundlæggeren selv håber på
at holde 9%, hvilket efterlader en tilsigtet 49% til fremtidige aktionærer. Denne tænkte fordeling er
ikke bare en forretningsstrategi; det er et vidnesbyrd om virksomhedens engagement i at skabe en
mere retfærdig og bæredygtig verden.
Værdigrundlaget i ShipTown A/S
ShipTown A/S er grundlagt med udgangspunkt i et fasttømret værdigrundlag, der guider virksomhe-
dens beslutninger og retning. Dette værdigrundlag består af fire nøgleværdier:
14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
•
Handcraft –
Hos ShipTown A/S anerkender vi, at hver medarbejders ”handcraft” skaber
værdi. Disse færdigheder fremmer stolthed, velbefindende og selvrespekt.
•
Playfulness
- En værdi, der opfordrer til leg, kreativitet og nysgerrighed, og hvor fejl ses som
springbræt til nye ideer.
•
•
Simplicity
- En påmindelse om, at de mest effektive løsninger ofte er de mest enkle.
No bullshit
- En stærk forpligtelse til ærlighed, transparens og direkte kommunikation.
Disse værdier er hjørnestenene i ShipTown A/S og afspejler en virksomhed, der både ønsker at gøre
en forskel i verden, men også at gøre det på en autentisk, kreativ og meningsfuld måde.
Sammenfattende ønsker ShipTown A/S ikke blot at være endnu et teknologifirma. Med den unikke
tilgang til ejerskab, et solidt produkt og urokkelige værdier, er ShipTown A/S således positioneret til
at bidrage til løse klimakrisen og samtidig skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
15
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
Appendix: Vedvarende energikilder – en introduktion
Solenergi:
•
•
Solcellers effektivitet ligger på omkring 20%, af de ca. 1000 W/m
2
der rammer jordens over-
flade.
Med faktorer som jordens hældning, som skaber årstider, dens rotation, som forårsager
dag/nat, og atmosfæriske forhold som skyer, udnyttes kun ca. 1700 solskinstimer i Danmark.
Desværre er udnyttelsen bedst om sommeren, hvor vores energibehov er mindre.
•
Omkostning: Cirka 20 øre/kWh.
Vindenergi:
•
•
•
Vindenergi er en konsekvens af solopvarmning.
Danmark oplever hovedsagelig vestlige vinde, som er stærkere om efteråret og vinteren. Men
vinden er upålidelig.
Omkostning: Cirka 20 øre/kWh onshore og 40 øre/kWh offshore.
Når det kommer til fordelingen af sol- og vindenergi, er det geografisk bestemt: Ved ækvator er sol-
energi mest fremherskende, mens vindenergi stiger jo længere nord man bevæger sig. I Danmarks
tilfælde ligger forholdet omkring 20% solenergi og 80% vindenergi.
Geotermisk energi:
•
I Danmark er geotermisk energi mindre udnyttet, men i områder som Island er det væsent-
ligt. Det er en billig og effektiv energikilde i vulkanske regioner.
Fusion:
•
Fusion er processen, der driver solen. Selvom det ville være den ultimative energikilde, er
kommerciel anvendelse ikke teknologisk muligt. Trods over 50 års forskning er der stadig
lang vej til kommerciel udnyttelse.
Atomenergi:
•
Selvom atomkraft har potentiale, er der fire primære bekymringer:
1. Omkostning: Cirka 1 kr/kWh.
2. Byggetid: 10-20 år med den rette ekspertise og en levetid på ca. 30 år.
3. Forsikringsproblem: Atomkraft kan ikke forsikres, hvilket understreger den høje risiko.
4. Affaldshåndtering: Sikker og effektiv affaldshåndtering er endnu ikke blevet realiseret.
16
 L 117 - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 2/4-24 fra ShipTown
Saltløsningen:
•
Dette koncept har eksisteret siden 1950'erne. Selvom der i øjeblikket forskes i denne tekno-
logi, har det endnu ikke vist sig at være en kommercielt levedygtig løsning.
17