Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 117:

Forslag til lov om rørført transport af CO2.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 28.02.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg står her topklar til at tage debatten om et lovforslag, som i virkeligheden er med til at udfolde noget af den lovgivning, der skal til, for at vi kan nå vores klimamål. Det er jo sådan, at ud over, at vi skal reducere alt, hvad vi kan, er der også enighed, både fra klimaeksperternes side og fra FN, som jo også rådgiver alle lande på det her område, om, at der er behov for CO2-fangst, -anvendelse og -lagring, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål og overholde Parisaftalen. Hvad gør vi så fra dansk side dér? Ja, vi har jo så også arbejdet meget målrettet på at sikre de danske rammer for netop CO2-fangst, -anvendelse og -lagring. Det har vi gjort med en række brede aftaler med Folketingets partier. Vi har også allerede set den første lagring i Danmark, og vi arbejder hele tiden på, også med massiv støtte på et tocifret milliardbeløb, i virkeligheden at styrke, at det her bliver en teknologi, hvor Danmark er med. Vi har et kæmpe potentiale og kan jo dermed også løfte vores del af ansvaret.

Det, vi så skal behandle i salen i dag, handler om en modernisering af vores lovgivning. Det vil sige, at vi både får nogle reelle rammer for etablering af CO2-rørledninger, at vi også sikrer, at der er den her tredjepartsadgang til de samme ledninger, og også, at der vil være hjemmel til ekspropriation, når de skal bygges. Så selv om lovforslaget kan virke en anelse teknisk – sådan kan det jo godt være her i salen – handler det sådan set om et spor i klimadebatten, som er helt afgørende for, at vi kan nå vores klimamål. Derfor bakker Socialdemokratiet også op om det lovforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. I dag behandler vi et forslag om langsigtede rammer for rørført transport af CO2. Fangst, lagring og udnyttelse af CO2 er ikke til at komme udenom, når vi i Danmark, i Europa og i resten af verden skal nå vores klimamål. Mens førsteprioriteten jo er at fortrænge udledningerne, er ccs en teknologi, som både på kort og lang sigt skal spille en rolle. Det er også en teknologi, som skal op i skala, og den skal ned i pris for virkelig at kunne spille en rolle globalt.

Vi har i Danmark et politisk ønske om at udvikle industrien og værdikæden omkring fangst, lagring og udnyttelse af CO2, og at den udvikling sker på markedsvilkår. Det blev et flertal af Folketingets partier enige om i ccs-aftalen fra september sidste år, og det er den sammen med tre andre politiske aftaler, som lovforslaget her følger op på. Formålet er at skabe tydelige og langsigtede rammevilkår for rørført transport af CO2. Det handler særlig om rammerne for etablering af rørledninger til CO2 og også adgangen til de rør. Det er alt sammen for at skabe en klarhed, så private aktører har en langsigtet ramme at investere inden for.

Venstre støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen vej udenom, at CO2-fangst og -lagring er en del af den redskabskasse, som vi skal bruge til at nå de danske såvel som de europæiske såvel som de internationale klimamål. SF er et af de partier, der har udformet efterhånden flere aftaler om CO2-fangst og -lagring i Danmark, så vi får fjernet de barrierer, der i dag er i lovgivningen, og så vi også sikrer, at der faktisk bliver lavet investeringer i både fangst, transport og lagring af CO2. Vi har kort og godt brug for at skabe den her klarhed, for at tempoet kommer op i forhold til både at fange CO2, men også at få den lagret.

Det her lovforslag implementerer den del af alle de aftaler, som omhandler, hvordan rør skal etableres og kan etableres, og hvilke adgangsmuligheder der skal være til dem i forhold til at få transporteret CO2'en fra et sted til et andet. For SF har det været vigtigt i forhold til infrastrukturen af de her rør for CO2, at der for det første er sikret en rimelig adgang for tredjeparter, at ejerstrukturen på den måde ikke på urimelig vis kan bruges i forhold til en monopollignende position, og at der også er klare regler for, hvordan man skal lave ekspropriation i forbindelse med etablering af rørledningerne.

Dansk Fjernvarme er bl.a. kommet med høringssvar til forslaget, og jeg synes, der er to væsentlige nedslagspunkter i det høringssvar, de er kommet med, som jeg håber ministeren vil hjælpe til at få svaret på. Det ene handler om efterspørgslen på den del af vores CO2-fangst-aftaler og CO2-lagrings-aftaler, som vedrører det grænseoverskridende arbejde med infrastruktur. Der står i den politiske aftale, at der skal leveres et udspil til, hvordan der sikres sammenhæng i forhold til den rørinfrastruktur, der er i Danmark, og til vores nabolande. Jeg synes, det er væsentligt at få givet et klart svar på, hvornår man kan forvente at regeringen kommer med et oplæg om det. Det andet handler om prisfastsættelsen for tredjepartsadgangen. Der står i lovforslaget, at det vil blive udmøntet i form af en bekendtgørelse, men man må jo sige, at det alt andet lige er ret væsentligt, hvad det er for en prisfastsættelsesprocedure, der er for tredjepartsadgang. For selvfølgelig betyder det noget, for at andre kan bruge røret reelt, at prisen er sat rimeligt. Derfor håber jeg, at ministeren vil bidrage til, at vi kan få trukket helt frem i lovforslaget, hvordan en prisfastsættelse sker. Det vil vi selvfølgelig også arbejde videre med i udvalgsarbejdet, men ellers støtter SF lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Formålet med lovforslaget her er at implementere dele af aftalen om styrkede rammevilkår for ccs i Danmark fra september 2023. Her blev det bl.a. aftalt, at der skulle udarbejdes en ny lov om rørført transport af CO2. Lovforslaget her skal skabe klare og ensrettede rammer for etablering og drift af en samlet CO2-infrastruktur, der skal understøtte realiseringen af Danmarks CO2-reduktionsmål. Lovforslaget skal derudover være med til at sikre rammerne for en samlet værdikæde for fangst, anvendelse og lagring af CO2 i Danmark.

Ccs er en helt central del af Danmarks langsigtede mål om nettoudledninger på nul. Liberal Alliance støtter derfor lovforslaget.

Tak. Der er lige en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det overrasker selvfølgelig ikke, at Liberal Alliance ligesom i øvrigt mit parti kommer til at bakke op om det her. Der er dog alligevel et element, som jeg synes det kunne være interessant at høre ordførerens mere nuancerede tanker om, nemlig den prisregulering, der lægges op til. Altså, der er jo en meget stram regulering af den pris, der må tages, hvis man får etableret private rør, hvor så CO2 skal fragtes igennem. Min bekymring er, at ved at have så stram en regulering, får man reelt forhindret, at der kommer et privat marked, og alting vil så være ovre i offentligt ejede rør, hvilket vil gøre, at prisen på sigt måske bliver højere, også for forbrugerne.

Så hvilke overvejelser gør Liberal Alliance sig i forhold til den meget stramme styring af prisdannelsen, der er lagt op til her?

Ordføreren.

Tak. Jeg deler sådan set ordførerens bekymringer. Ordføreren har jo fuldstændig ret i beskrivelsen af den mekanisme. Det er jo klart, at når man sætter en reguleret pris eller måske endda et prisloft, som man ser det på overskudsvarme i øjeblikket, ender det med nogle skævheder i markedet, og det er vi selvfølgelig ikke så interesseret i. Men på den anden side er Liberal Alliance også loyale over for den aftale, vi har indgået. Så spørgsmålet om, hvorvidt der er noget af det, der kan rettes til på det område, vil vi da være åbne for at diskutere.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at høre. Jeg mindes ikke, at der i aftaleteksten har været noget, der berettiger den formulering, som ligger i lovteksten nu, så det håber jeg da at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sådan i en fælles markedsbaseret tilgang kan finde fodslag om.

Ordføreren.

Ja, det kan vi trygt prøve at arbejde på.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, som vi behandler i dag, implementerer dele af aftalen om styrkelse af rammevilkår for ccs i Danmark. Det var en aftale, der blev lavet i september sidste år. Det var på mange måder en historisk aftale, vi lavede dengang. Det er en aftale, der har til formål at omsætte visionerne om at udvikle infrastruktur til fangst, transport og lagring af CO2 til virkelighed, og som derfor er et vigtigt skridt i det overordnede mål, som er at reducere udledningen af CO2 og i sidste ende at nå vores klimamål. Formålet med dette lovforslag er klart: at skabe klare og ensartede rammer for etablering og drift af en samlet CO2-infrastruktur. Vi ønsker at understøtte realiseringen af vores ambitiøse CO2-reduktionsmål og sikre, at vi har de nødvendige rammer på plads for en sammenhængende værdikæde for fangst, anvendelse og lagring af CO2 i Danmark.

Med lovforslaget bliver reguleringen af alle CO2-rørledninger samlet, og der bliver etableret klare retningslinjer for ekspropriation der, hvor det skulle være nødvendigt. Samtidig bliver der sikret tredjepartsadgang til disse rørledninger, sådan at vi skaber grobund for innovation, da virksomheder derfor vil have et incitament til at lave udvikling på området. Jeg har en tro på, at vi med denne etablering og drift af CO2-infrastruktur vil skabe flere arbejdspladser og mere økonomisk aktivitet i Danmark, og hvem ved? Måske kan CO2-fangst og CO2-lagring endda åbne op for nye forretningsmuligheder og eksportmarkeder, som på lang sigt vil styrke vores økonomi. Derudover sikrer lovforslaget, at ingen aktører kan udnytte en monopollignende situation, og at alle, der ønsker at anvende rør til transport af CO2, så vidt muligt får adgang til det.

Det stopper ikke her, for en anden central del af lovforslaget er at sikre, at der bliver ført tilsyn med denne lov, og at de regler, der følger med den, bliver overholdt. Det bliver ministerens ansvar at overvåge implementeringen af loven, mens Forsyningstilsynet vil føre tilsyn med tredjepartsadgangen. Det er afgørende, at vi handler hurtigt for at sikre, at vores CO2-infrastruktur er på plads så hurtigt som overhovedet muligt. Derfor glæder jeg mig også over, at lovforslaget allerede træder i kraft den 1. juli.

Moderaterne støtter naturligvis lovforslaget, som er endnu et skridt på vejen imod kampen mod klimaforandringerne. Tak for ordet.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål, og det er fra hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Ligesom Liberal Alliance og jeg lige havde lejlighed til at udveksle synspunkter om, hvordan vi får de private markedsaktører på banen, kunne jeg også godt tænke mig at høre hr. Henrik Frandsens tanker om den regulering, der lægges op til i forhold til prisdannelse. Altså, min bekymring er, at når man har så stram en regulering, vil de private aktørers mulighed for at komme ind på markedet være mere af en teoretisk eller i hvert fald tvivlsom karakter, som vil give en de facto-fordel for offentligt ejede rør. Derfor vil jeg høre, om hr. Henrik Frandsen kunne forestille sig sammen med måske Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, at vi i udvalgsbehandlingen får formuleret et fælles betænkningsbidrag, som sikrer, at de private aktører netop ikke skal være underlagt en sådan regulering, der forhindrer, at de rent faktisk kan komme ind på markedet.

Ordføreren.

Jeg tænker, at det, der er væsentligt, er, at vi får skabt en regulering af prisdannelsen og en måde, prisdannelsen kommer til at foregå på, der kommer til at sikre, at vi kommer i mål med vores ønske om at få etableret både offentligt ejet, men også privat ejet rørinfrastruktur. Det er klart, i hvert fald i min verden, at det skal gøres på en måde, så det er attraktivt for begge parter. Men det er også vigtigt for mig og vigtigt for Moderaterne, at vi har en gennemsigtighed, men også, at vi har en forudsigelighed i og en sikkerhed for, at den prisdannelse bliver på en måde, så man ikke f.eks. kan udnytte en monopollignende situation til at skrue priserne op.

Spørgeren.

Men det er vel altid den balance, der skal være. Der skal være en balance mellem, at man ikke får et monopol, og at man på den anden side har tilstrækkelig med udbydere, sådan at der rent faktisk opstår en naturlig prisdannelse. Men når man lægger op til, at der må være så minimal en gevinst, som det er formuleret i det lovforslag her, deler hr. Henrik Frandsen så overhovedet ikke den bekymring, at det vil være utrolig uattraktivt for mange private aktører overhovedet at komme ind på markedet, og at det, vi så reelt ender med, netop er et monopol på de allerede etablerede rør?

Ordføreren.

Det er et vanskeligt spørgsmål at svare på, for det er jo sådan lidt at kigge ind i en krystalkugle, et hypotetisk spørgsmål. Jeg tror – igen – at det, der er vigtigt, er, at der er fuld gennemsigtighed, og at der er sikkerhed for, at de priser, der bliver dannet her, gør, at andre aktører, altså tredjepartsaktører, også har mulighed for at gennemskue, hvordan prisdannelsen er lavet, og at de også har en sikkerhed for, at man f.eks. ikke udnytter en monopollignende situation.

Så kan jeg ikke sige mere.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag omhandler jo en ny hovedlov om rørført transport af CO2, som blev aftalt i aftalen om styrkede rammevilkår for ccs i Danmark, og det er en aftale, som stort set alle partier er med i. Fangst og lagring af CO2 er jo ganske spændende, men det er også et vigtigt og afgørende værktøj for at opfylde klimamålene.

Den her del om rørført transport af CO2 er et vigtigt element. Der findes i dag regulering af transport af CO2 via rør direkte fra fangst til permanent lagring, men ingen klare rammer for transport af CO2 via rør i forhold til f.eks. ccu og havnenes rolle med henblik på lagring i Nordsøen. Både private og statslige selskaber skal kunne eje, etablere og drive infrastruktur til transport af CO2 for at understøtte den markedsbaserede udvikling af ccs og ikke bremse eksisterende og kommende ccs-projekter. Loven skal sikre tredjepartsadgang til alle CO2-rørledninger, så infrastrukturejeren ikke på urimelig vis kan udnytte en monopollignende opposition, og man skal sikre klare regler for ekspropriation ved etablering af CO2-rørledninger.

Det er sådan set glædeligt at læse mange af de bemærkninger, der er i de modtagne høringssvar. De er blevet modtaget positivt i ministeriet og har givet anledning til flere ændringer af lovforslaget. Det gør jo, ud over at vi også skal have en udvalgsbehandling, at man bliver lidt mere tryg ved det her lovforslag. Så Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste i ordførerrækken, og det er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslag L 117 udmønter aftalen om styrkede rammevilkår for ccs i Danmark fra september 2023. Konservative er en del af den aftale, og vi kommer til at støtte det her forslag om en rørført transport af CO2. Den forrige taler var inde på nogle af de høringssvar, der har været. Her vil vi også gerne henlede opmærksomheden på, at der også har været lidt kritik. Bl.a. fremgår det, at etablering og drift af rørledningsanlæg omhandlet i lovforslaget skal finde sted med ministerens tilladelse, og man jo ikke lade være med at tænke lidt på, at det giver carte blanche. Derudover er der også en række organisationer, som påpeger deres betænkelighed i den forbindelse. Der er også kritik af det potentielt manglende samspil mellem på den ene side ministerens mulighed for at fastsætte vilkår, herunder om dimensionering, og på den anden side, at det skal være økonomisk attraktivt at drive rørinfrastruktur.

Så det er afgørende vigtigt, at vi sikrer, at der også er en god businesscase for de aktører, som ønsker at indgå i arbejdet. Med de små advarselslamper, som vi håber ministeren vil tage med i arbejdet fremover, kan jeg meddele, at Konservative støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Alt det her med CO2-fangst og -lagring har vi i Enhedslisten været ret skeptiske over for, indtil IPCC i sin rapport fremlagde, at vi faktisk har brug for alle virkemidler, fordi vi er bagud i klimakampen. Vi skal tage alle virkemidler i brug. Så vi har fået en mere positiv tilgang til det, men jeg synes, at det er lidt vildt, hvis man sådan samlet set ser på, hvad det er for nogle processer, vi er i gang med, med brintudbud, pyrolyseudbud og CO2-fangstudbud, og så skal vi også have noget på plads omkring CO2-rør og brintrør. Det er nogle meget store investeringer, der lægges i det her udviklingsspor.

Jeg synes jo, det er godt, hvis man vedtager lovgivning, der har en effekt, og jeg synes sådan set, det er fornuftigt at tage og lave en separat lov omkring CO2. Jeg studser lidt over det, når man så ikke rigtig ridser de klimamæssige konsekvenser af det her lovforslag op. Det er jo nok korrekt, at det at fastlægge et bureaukrati og regler for CO2-transport ikke i sig selv giver en klimagevinst. Men det kan jo være meget godt at minde sig selv om, at det, vi er i gang med, sådan set er en del af noget større, som kan have en betydning i den omstilling, som vi er i gang med i Danmark, og den kunne måske endda også have en afsmittende effekt på, hvad man foretager sig i andre lande, og hvad det ender med, at vi kan lagre ude i Nordsøen for andre lande.

Jeg synes jo, det vil være allerbedst, hvis vi får mere gang i at få udnyttet den CO2, der bliver fanget, og ikke kun pumper den ned i undergrunden. Det er da også derfor, at det er lidt svært at spå om, hvad det er, det her ender med. Altså, det er en udviklingsmulighed, og det er jo ikke vores toptopprioritet, at der skal pumpes mest mulig CO2 ned i undergrunden. Kan vi komme frem til en anvendelse, så det bliver udnyttet i et eller andet flydende brændstof, som kan erstatte noget fossilt brændstof, så er det prioritet nummer et. Og det er jo lidt svært at styre, når man ikke kender prisdannelsen for det her.

Så med de bemærkninger for at sætte det her lovforslag lidt i perspektiv er vi altså for lovforslaget. Jeg synes også, det er tankevækkende, at hver gang vi skal udvikle noget nyt, er det sådan set den statslige styring, der styrer det. Vi har jo ikke et gasmarked i Danmark, som er startet med, at det bare var sådan et liberalt marked. Ja, der er kommet nogle gashandlere med tiden, men det er jo en statsejet infrastruktur, som er startet op, og med fjernvarmen har det så været kommunalt ejet, og så kigger vi ind i noget, hvor vi skal forholde os til CO2-rør og brintrør. Og det er jo ikke markedet, der løser de her problemer. Det er sådan set et Folketing, som træffer nogle beslutninger og laver nogle aftaler og siger: Her er noget, vi vil investere i og sætte en retning for. Så vi er for lovforslaget.

Tak for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. CO2-fangst og -lagring er en del af at nå vores klimamål. Formålet med det her lovforslag er at skabe klare og ensartede rammer for etablering og drift af en samlet CO2-infrastruktur. Og der er tale om, at det udspringer af aftaler, som også Radikale Venstre har været en del af. Derfor støtter vi som udgangspunkt lovforslaget.

En af de bekymringer, der dog har været rejst både her i debatten i salen, men også op til førstebehandlingen, handler om, at der med lovforslagets udformning er lagt op til en stram prisregulering af transporten af CO2 i rørene. Det vil sige, at den pris, som rørejere så må tage for transport, ligger mere eller mindre fast. Jeg håber, at ministeren vil adressere det i sin tale, når han får ordet her fra talerstolen om lidt. Det er i hvert fald noget, som vi i Radikale Venstre vil lægge lidt vægt på i udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Der er noget livsbekræftende over det her lovforslag for mig i dag. Det bringer nemlig mig og sikkert også flere andre, måske ikke i salen, men ovre blandt embedsmændene, tilbage til nogle af de diskussioner, vi havde, da fru Connie Hedegaard var energi- og klimaminister. Dengang var ccs og ccu fortsat fugle på taget. Det var teknologier, hvis indhold og udbredelse og potentiale vi ikke rigtig kendte. Jeg var den eneste i ordførerkredsen, som varmt var tilhænger af, at vi i Danmark skulle investere i både ccs og ccu. En samlet venstrefløj betragtede mig også på det område som det mørkeste mørke og det ondeste onde, fordi der var en teknologi, der er jo ikke gik i takt med tanken om, at man skulle nedbringe vækst og produktion osv.

Så er det jo vidunderligt at opleve, hvordan tanker modnes. Så står vi her 15 år senere – og jeg er stadig energiordfører, og på den måde kan man sikkert sætte et spørgsmålstegn ved min karriereudvikling – men dog alligevel med en væsentlig sejr, for nu er alle for. Ikke mange havde forestillet sig, at også på det område var Dansk Folkeparti rorgængeren, der gik først – partiet, der først så lyset – som vi har oplevet det på så mange områder. Så ja, det er vitterlig en glædens dag, selv om man kan sige, at det har været begrænsede superlativer de tidligere ordførere har valgt at pakke deres begejstring ind i.

Jeg er glad, fordi billedet nemlig er intakt: Fremskridtstroen, innovationen, den menneskelige kreativitet er det, som kommer til at løse problemet med den klimaudvikling, som vi har kunnet konstatere de seneste årtier. Det er ikke afvikling. Derfor må jeg bare mane til, at ministeren og hans ministerkollegaer måske også lader sig inspirere af det på andre områder. I stedet for have en drøm om at lukke landbrugsproduktion ned ved skatter kunne man jo have den samme tiltro til landbruget, som man altså inden for anvendelsen af CO2 har kunnet se at industrien har kunnet frembringe. Det kunne jo rent faktisk være ved ikke at banke folk oven i hovedet, men ved at investere i dem, som vi gør her i forhold til ccs og ccu, at landbrugets vil udvikle teknologier, sådan at man – også på det område – kunne blive rorgænger i Danmark. Der er ingen grund til at være pessimistisk på fremtidens vegne, og det er præcis det, som teknologien her har vist, og det håber jeg derfor at andre ministre, der arbejder med klimateknologier, vil lade sig inspirere af.

Når det er sagt, er der nogle bekymringer i forhold til den regulering, der lægges op til på prisdannelsessiden, som jeg også har nævnt over for både LA's og Moderaternes ordfører. Man kan sådan set sige, at Enhedslistens ordfører jo var inde på det samme problem med omvendt fortegn, nemlig med en lovprisning af, at det ikke skulle være private aktører, der driver bevægelsen. Jeg tror, det er helt afgørende, at vi får private aktører ind på markedet. For skal vi have priserne ned, kræver det konkurrence, og skal vi have konkurrence, skal vi også have flere aktører. Og det er bare erfaringsmæssigt enormt svært for staten og monopoler at konkurrere med sig selv.

Så når man lægger op til, at de private aktører må tjene så minimalt, som man har foreslået i udkastet her, er det derfor min bekymring, at der vil være nogle af de store private aktører derude – det kunne være Ørsted, det kunne være Vattenfall, det kunne være andre – som egentlig gerne vil ind på markedet, godt kan se, at der er et potentielt marked, hvor man kan tjene nogle penge til primært jo pensionsopsparerne, også et meget anerkendelsesværdigt formål, synes jeg, men holder sig tilbage, hvis man ikke har en eller anden garanti for, at der så også kan komme sorte tal på bundlinjen. Det er vores bekymring. Derfor vil vi nok i udvalgsbehandlingen stille nogle spørgsmål om, om man ikke kunne smidiggøre den meget stramme regulering, der lægges op til her.

Men grundlæggende er det en god dag, hvor vi endnu en gang ser, at Dansk Folkeparti var langt forud for sin tid – og at få tak for det vil nok være for meget at bede om i et Folketing om dette. Tak formand.

Så siger jeg tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Det var dejligt at høre en festtale for klimaet fra Dansk Folkeparti. I Alternativet går vi også ind for det her lovforslag. Vi mener, at det er utrolig vigtigt at reducere CO2-udslippet med nogle kraftfulde CO2-afgifter på landbruget. Men vi støtter selvfølgelig også lagring og anvendelse af CO2. Vi står nærmest og taler sig om det, som om det er noget, man bare gør, men jeg synes stadig væk, at det er fantastisk. Tænk sig, at man kan fange CO2 i luften. Tænk sig, at man kan lagre det. Tænk sig, at man kan udnytte det. Det er da en gave til alle os, som gerne vil hjælpe klimaet.

Det kræver selvfølgelig rørlægning. Det er det, det handler om her, og det støtter vi gerne i Alternativet, både sådan at vi kan lagre den CO2, der giver så mange problemer og skaber mange af klimaproblemerne, men også,sådan at vi kan udnytte den. Og det er jo alt sammen noget, vi er i gang med at finde ud af hvordan man gør. Jo mere man kan bruge det til at skabe brændsler, jo bedre. Nu bliver det ikke sådan, at CO2, der kommer af fossile brændstoffer, bliver til grønt brændsel. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal bruge det, der nu engang er, til at skabe brændsel, som kan erstatte fossil brændstof. Så Alternativet stemmer selvfølgelig for det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi kommet igennem ordførerrækken, og nu går vi videre til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Lad mig indlede med at takke for bemærkningerne til lovforslaget fra ordførerne og også den energiske lovprisning, som flere af jer har lagt i det. Det her er i sandhed en meget, meget vigtig sag, og der er heldigvis også bred enighed i Folketinget om, at vi skal sætte fart på både fangst, anvendelse og lagring af CO2. Vi har indgået en meget bred aftale om styrkede rammevilkår for ccs i Danmark i september sidste år, og senest var det »Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren«. Så det her er endnu et eksempel på, at klimakamp er en holdsport, hvor rigtig mange partier bidrager.

I dag skal vi førstebehandle et lovforslag, der implementerer en vigtig del af aftalen fra september. Vi kommer dermed tættere på det, det hele handler om, nemlig CO2-reduktioner. Vi skal have udviklet en fuld værdikæde på markedsvilkår, og det kræver, at branchens aktører tør investere. Det gør de for alvor, når vi politikere giver dem klare, langsigtede rammevilkår, og det er netop intentionen bag dette lovforslag. Med lov om rørført transport af CO2 fjerner vi en række barrierer og kommer et skridt tættere på en transportinfrastruktur for CO2 i Danmark, og det er naturligvis for at understøtte udviklingen af både fangst, anvendelse og lagring af CO2.

Der er tre centrale elementer i lovforslaget: rammer for etablering af CO2-rørledninger, rammer for tredjepartsadgang og hjemmel til ekspropriation. Hvad angår det første, rammer for etablering af CO2-rørledninger, er det vigtigt, at vi får skabt klare og ensartede rammer, uanset hvorhen og hvorfor CO2'en transporteres rundt i Danmark. Det sikrer vi med lovforslaget. Det følger bl.a. af ccs-strategien, som et bredt flertal af Folketingets partier står bag, at ccs skal udvikles på markedsvilkår, og hvis markedsaktørerne skal investere i ccs, er det afgørende, at de har klarhed om rammerne. Denne klarhed etablerer vi nu. I forhold til lovforslagets andet hovedelement om tredjepartsadgang er formålet at sikre klarhed om adgang til og priser for rørført CO2. Med lovforslaget sikres det, at aktørerne får mulighed for at få adgang til CO2-rørledning, så vi undgår en monopollignende situation. Alle aktører, der ønsker at anvende et rør til transport af CO2, skal så vidt muligt have adgang til det. Endelig indeholder lovforslaget et kapitel om ekspropriation, og med lovforslaget sikrer vi en klar og entydig hjemmel til, at det kan tillades, hvor det er nødvendigt, når rørene skal etableres.

Så vil jeg måske lige tage mig friheden til at komme med to kommentarer til nogle af de bemærkninger, ordførerne har haft, og de spørgsmål, de har stillet. Der har været et par spørgsmål, der knytter sig til den økonomiske regulering, og det jeg er helt med på; den skal vi i udvalgsbehandlingen nok understøtte bliver tydeliggjort. For vi har jo en politisk aftale om, at det er en markedsbaseret udrulning. Det vil sige, at dem, der investerer, også har nogle rettigheder, der skal beskyttes, og det kender vi godt fra den måde, Forsyningstilsynet regulerer infrastruktur på. De skal have det, som man lidt teknisk kalder et risikojusteret, markedsbaseret afkast af den investering, de skal lave, men de skal jo så heller ikke mere end det. Det skal de jo selvfølgelig sikres, for ellers er der jo ikke nogen, der tør investere.

Det er jo lige så klart, at hvis de krav, der kan stilles til rørene om f.eks. dimensionering, bliver så vidtgående, at ingen kan investere, så har vi jo heller ikke løst opgaven. Så der er den her balance mellem på den ene side at sikre et rimeligt, men ikke et overnormalt afkast, som man vil kunne få ved at etablere noget, der minder om et monopol, og så selvfølgelig på den anden side en balance, der handler om, at når vi har vedtaget en markedsbaseret udrulning i den politiske aftale, så skal det jo så også håndteres på en måde, der gør, at der er en tryghed for dem, der skal investere, om, at de ikke bliver mødt af nogle krav, der gør, at de lider et økonomisk tab. Det er den balance, der skal etableres, og det skal jeg selvfølgelig nok sørge for at vi hjælper med at få tydeliggjort og uddybet i udvalgsbehandlingen.

Noget af tanken var, at de detaljerede kriterier fastlægges, bekendtgøres og udmøntes af Forsyningstilsynet, fordi der er mange snedige detaljer i, hvordan man regner sådan noget ud, hvilket jeg tænker udmøntes bedre på den måde. Men vi skal nok sørge for, at vi får det belyst, og skabe tryghed omkring det.

Så blev der spurgt til grænseoverskridende infrastruktur fra SF's side, og det er selvfølgelig også et vigtigt tema. Det er endnu ret tidligt at lægge det fast, og det skyldes, at der jo bl.a. ikke er en færdig europæisk diskussion omkring reguleringen af grænseoverskridende infrastruktur, når det drejer sig om CO2. Jeg har i hvert fald ikke noteret mig, at nogen af vores nabolande har udtrykt ønske om det endnu. Den tyske regering har lige præsenteret deres ccs-strategi, altså deres CO2-fangststrategi, og de har endnu rimelig tydeligt fokus på, at det, der fanges i Tyskland, skal lagres i Tyskland. Så det er et emne, som vi skal have kastet os over, men i min optik er det endnu ret tidligt, for vi er endnu ikke blevet mødt af en efterspørgsel efter at etablere grænseoverskridende rørbunden infrastruktur, når det handler om CO2. Det er jo noget andet, når vi snakker om brint. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Først og fremmest tak til ministeren for at ville kigge på den økonomiske regulering. Jeg er med på, at hr. Morten Messerschmidt har ét perspektiv, i forhold til hvad det er for en indtægt, man må have fra det rør, man har. Jeg synes også, at det er nok så væsentligt, at det står helt klart med det her lovforslag, hvordan en omkostningsbaseret pris er i forhold til tredjepartsadgang.

For én ting er jo, om der er nogen, der vil etablere rørene, men vi ender også et dårligt sted, hvis de bliver etableret og så andre bliver holdt ude og ikke har mulighed for at deltage. Det er jo præcis det snit, vi skal have fundet, og det tænker jeg også at der var bred politisk enighed om, da vi lavede aftalen. Det forestiller jeg mig også at der stadig er; nu skal vi bare have en model, der fungerer i virkelighedens verden. Jeg tror, at det er vigtigt med en afklaring i den her lovproces, så jeg vil bare kvittere for, at der bliver arbejdet videre med det.

I forhold til det der med grænseoverskridende rørføring står der jo egentlig i den politiske aftale, at regeringen skal komme med et oplæg i 2024. Skal man forstå det, ministeren siger, som at det nok ikke kommer til at ske? For så er det jo også et svar.

Nej. Da vi indgik aftalen, var det mit indtryk, at bl.a. Tyskland ville være lidt længere fremme i forhold til deres ønske om at lave grænseoverskridende rørført infrastruktur. Det billede har ændret sig lidt med det seneste tyske udspil, så jeg forventer, at vi skal gå tilbage til forligskredsen og diskutere det, men det kan godt betyde, at den diskussion så indeholder en enighed om, at det ikke er lige nu, vi skal regulere det, fordi behovene i vores nabolande ikke er udtrykt på sådan en måde, at der er et ønske om at etablere den infrastruktur.

Danmark har geologisk mulighed for at lagre meget mere CO2, end vi selv fanger. Derfor tænker jeg, at spørgsmålet om grænseoverskridende infrastruktur i en dansk kontekst handler mest om, om vi vil etablere en importmulighed for CO2 til Danmark og ikke en eksportmulighed, og det er derfor, at jeg kredser omkring, hvad det er for nogle behov – og det skal vi alle sammen tage i betragtning – som nabolandene udtrykker at de kunne have for at lagre CO2 i Danmark mod behørig betaling.

Så er der ikke flere spørgsmål til ministeren. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)