Retsudvalget 2023-24
L 116 Bilag 1
Offentligt
2830784_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. februar 2024
Forvaltningsretskontoret
Christina
Seeneha
Henriksen
2021-00825
3126771
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt) har i perioden 12. december 2023 til den 16. januar 2024 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
Akademikernes Centralorganisation (AC), Amnesty International,
Ankenævnet for Patienterstatningen, Ankestyrelsen, Berlingske Media,
BUPL, Civilstyrelsen, Dagbladet Information, Danmarks Jurist- og
Økonomforbundet (DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT,
Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner,
Danske Patienter, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Den Danske
Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Juridiske
Fakultet – Københavns Universitet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fag og
Arbejde (FOA), Forsvarsministeriets Auditørkorps, Fængselsforbundet,
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Handelshøjskolen – Aarhus
Universitet, HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen,
Side 1/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Juridisk Institut – Copenhagen Business School, Juridisk Institut –
Syddansk Universitet, Juridisk Institut – Aalborg Universitet, Juridisk
Institut – Aarhus Universitet, Justitia, Jyllands-Posten, Kommunernes
Landsforening
(KL),
Kristeligt
Dagblad,
Lægeforeningen,
Patienterstatningen,
Patientforeningen,
Politiforbundet,
Politiken,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital
Sikkerhed, Socialpædagogernes Landsforbund, Sø- og Handelsretten og
TV2 DANMARK A/S.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole,
Dansk
Journalistforbund,
Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske
Medier, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det
Uafhængige Tilsyn med Bevismidler, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Domstolsstyrelsen, Danmarks Radio og TV2 DANMARK A/S, FH, FOA,
Fængselsforbundet, Information, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Lægeforeningen, Patienterstatningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet,
Styrelsen for Patientklager og Trafikselskaberne i Danmark (TID).
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Uafhængige Tilsyn med
Bevismidler, Domstolsstyrelsen, Patienterstatningen
og
Rigsadvokaten
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Dataetisk Råd
har ikke udarbejdet et egentligt høringssvar, men anbefaler
generelt, at ministerier redegør for de dataetiske konsekvenser af lovforslag.
Side 2/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Akademikerne, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk
Sygeplejeråd,
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA, Fængselsforbundet,
Kommunernes Landsforening, Lægeforeningen, Politiforbundet,
Rigsombudsmanden i Grønland
og
Rigspolitiet
har generelt tilsluttet sig
intentionen bag lovforslaget om at sikre en bedre beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt.
Dagbladet Information
er kritisk over for de foreslåede ændringer af
offentlighedsloven og forvaltningsloven og anfører overordnet set, at de
med lovforslaget foreslåede ændringer er alt for vidtgående.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
er kritisk over for lovforslaget
og anfører, at ændringerne utilsigtet vil ramme journalistisk arbejde, og at
det i praksis ikke vil få den ønskede effekt, men i stedet vil kunne øge
konfliktniveauet samt give grundlag for chikane.
Danske Medier
anerkender, at det er et problem, hvis offentligt ansatte
mødes med chikane, vold og trusler m.v. på grund af deres arbejde, men
finder, at lovforslaget indebærer en række unødvendige indskrænkninger i
borgernes adgang til aktindsigt og går imod hensynet til informationsfrihed
og gennemsigtighed.
Dansk Journalistforbund
har forståelse for hensynet til at beskytte udsatte
offentligt ansatte mod chikane, men fremhæver samtidig, at dette hensyn
bør indgå sammen med en række andre væsentlige hensyn i en samlet og
gennemgribende forbedring af offentlighedsloven i stedet for at være
genstand for endnu et skridt imod større lukkethed. Forbundet foreslår i den
forbindelse, at lovforslaget i stedet indgår i arbejdet i udvalget om ændring
af offentlighedsloven.
Institut for Menneskerettigheder
anerkender, at det er et
beskyttelsesværdigt hensyn at sikre, at offentligt ansatte ikke skal tåle at
blive udsat for vold, trusler, intimidering eller egentlig chikane, blot fordi
de passer deres arbejde. Instituttet finder dog overordnet set, at de foreslåede
ændringer af offentlighedsloven ikke i tilstrækkelig grad balancerer
hensynet til åbenhed i forvaltningen og hensynet til at beskytte visse særligt
udsatte offentligt ansatte mod chikane m.v.
Side 3/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Retspolitisk Forening
er enig i, at offentligt ansatte skal beskyttes mod
personlig forfølgelse og andre utilbørligheder som følge af deres arbejde, og
at retten til aktindsigt ikke må misbruges dertil, men er betænkelig ved, at
grænserne for afslag på aktindsigt vil være skønsmæssige og flydende til
ugunst for borgerne.
TV 2 DANMARK A/S
og
Danmarks Radio
har forståelse for behovet for
at beskytte offentligt ansatte med borgernære funktioner mod at blive
chikaneret af borgere, som igennem aktindsigt får kendskab til de ansattes
identitet, men er principielt imod de foreslåede begrænsninger i
offentlighedens adgang til aktindsigt i den offentlige forvaltning. TV 2
DANMARK A/S og Danmarks Radio finder, at der i stedet bør ses på den
strafferetlige regulering af chikane mod offentligt ansatte og håndhævelsen
heraf.
Danske Advokater
er umiddelbart positivt indstillet over for dele af
forslaget. Danske Advokater noterer sig i den forbindelse, at myndighederne
fortsat vil skulle lave en konkret vurdering af, om en anmodning om
aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål
eller lignende. Danske Advokater noterer sig også, at udkastet til
lovforslaget ikke har til formål at afskære anmodninger om aktindsigt, der
søger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder, eller som ledsages
af kritik af myndigheden eller dens ansatte.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 og 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget har Justitsministeriet til brug for arbejdet med lovforslaget
gennemført en høring af samtlige ministerier med underliggende
myndigheder samt af Kommunernes Landsforening og Danske Regioner
med henblik på at undersøge, hvilke personalegrupper inden for den
offentlige forvaltning der er i særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler
eller chikane m.v., og hvorvidt der er konkrete eksempler på, at der i
sådanne sager har været en forbindelse til udlevering af medarbejderens
navn som led i aktindsigt.
Høringen viste, at visse grupper af offentligt ansatte jævnligt oplever at
blive udsat for vold, trusler, chikane eller anden intimiderende adfærd,
herunder digitalt, fra borgere. Problemstillingen berører offentligt ansatte
på tværs af de statslige myndigheder, kommunerne og regionerne, men gør
sig særligt gældende for ansatte med borgernære funktioner, som udfører
arbejdsopgaver, der indebærer risiko for konflikt med borgere, herunder
Side 4/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ansatte i politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien samt på det sociale
område.
Den gennemførte høring viste også, at aktindsigtsreglerne undertiden
udnyttes til at få udleveret oplysninger om en offentligt ansats identitet,
f.eks. den pågældendes navn, som efterfølgende benyttes til at chikanere den
ansatte.
Offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge både på arbejdet og i fritiden.
Det vurderes samtidig at være af stor betydning for offentlige myndigheders
mulighed for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, at
medarbejderne oplever, at der tages hånd om deres tryghed. De foreslåede
ændringer af offentlighedsloven og forvaltningsloven har på den baggrund
til formål at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt.
Justitsministeriet noterer sig, at høringsparterne generelt tilsluttet sig
intentionen bag lovforslaget, idet flere høringsparter dog har udtrykt
bekymring for navnlig, at lovforslaget efter deres opfattelse går længere,
end hvad der er nødvendigt for at opnå sit formål.
Der er bl.a. i lyset af de modtagne høringssvar foretaget enkelte mindre
ændringer i det fremsatte lovforslag.
Med ændringerne tydeliggøres det bl.a., at det forhold, at en anmodning om
aktindsigt tilkendegiver at ville afdække ulovligheder eller
uregelmæssigheder eller ledsages af kritik, ikke i sig selv kan begrunde, at
den antages at tjene et chikanøst formål. Endvidere tydeliggøres det, at
lovforslaget ikke tilsigter at ændre på mediernes adgang til aktindsigt. Der
henvises til pkt. 2 og 3 nedenfor.
2. Adgangen til at afslå en anmodning om aktindsigt efter
offentlighedsloven og forvaltningsloven, der må antages at tjene
retsstridige eller chikanøse formål eller lignende (lovforslagets § 1, nr.
1, og § 2, nr. 1)
Dansk Socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening,
Lægeforeningen
og
Politiforbundet
bakker op om forslaget om at ændre
offentlighedsloven, så tærsklen for, hvornår myndigheder kan afvise at
behandle en anmodning om aktindsigt, der må antages at skulle tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, sænkes betydeligt.
Side 5/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Akademikerne
støtter også forslaget, men anfører, at der med forslaget
overlades myndighederne et betydeligt skøn, som med tiden kan risikere at
føre til, at balancen tipper, hvilket kan føre til en mere lukket forvaltning,
end hvad der er hensigtsmæssigt.
Dagbladet Information
og
Institut for Menneskerettigheder
finder, at de
foreslåede ændringer ikke i tilstrækkelig grad balancerer på den ene side
hensynet til åbenhed i forvaltningen og på den anden side hensynet til at
beskytte offentligt ansatte mod chikane, vold og trusler m.v., og at hensynet
til at beskytte offentligt ansatte i disse situationer vil kunne opnås ved i
stedet at undtage offentligt ansattes navne. Institut for Menneskerettigheder
anbefaler på den baggrund, at forslaget udgår.
Advokatrådet
og
Danske Medier
har anført, at der er en risiko for, at en
ellers legitim anmodning om aktindsigt vil blive afslået, hvis den på grund
af eksempelvis ordlyd eller omfang vurderes at tjene et chikanøst formål.
Styrelsen for Patientklager
har foreslået, at det i lovforslaget nærmere
beskrives, hvordan det sikres, at en borger kan forfølge spørgsmål om
inhabilitet eller evt. klage over en offentligt ansat, hvis de ikke kan få
aktindsigt i navnet på pågældende.
Justitsministeriet noterer sig, at høringsparterne bredt anerkender hensynet
til at beskytte offentligt ansatte mod retsstridige og chikanøse
aktindsigtsanmodninger.
Ministeriet noterer sig endvidere, at flere høringsparter finder, at der er
behov for at sænke tærsklen betydeligt for, hvornår en myndighed kan afvise
en sådan aktindsigtsanmodning. Omvendt finder flere høringsparter, at de
foreslåede ændringer er for vidtgående.
Om baggrunden for forslaget om at sænke tærsklen for, hvornår
myndigheder kan afvise at behandle anmodninger om aktindsigt efter
offentlighedsloven, der må antages at skulle tjene et chikanøst formål, kan
der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte
lovforslag.
Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om
aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål
Side 6/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
eller lignende, vil myndigheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de
konkrete omstændigheder ved anmodningen. Det ligger heri bl.a., at hvis
formålet med en anmodning om aktindsigt er at varetage en borgers retlige
interesser i en given sag, og der således ikke er grund til at antage, at
formålet er chikanøst m.v., vil der ikke kunne gives afslag på aktindsigt.
Justitsministeriet har i lyset af bemærkningerne fra høringsparterne fundet
anledning til at foretage enkelte justeringer i bemærkningerne til det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 1 (den foreslåede ændring af
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2). Det er således præciseret, at det
forhold, at en anmodning om aktindsigt tilkendegiver at ville afdække
ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller
ledsages af kritik af myndigheden af myndigheden eller dens ansatte, ikke i
sig selv kan begrunde et afslag med henvisning til den foreslåede ændring.
En sådan anmodning vil dog kunne afslås efter den foreslåede bestemmelse,
såfremt de konkrete omstændigheder ved anmodningen giver myndigheden
grundlag for at antage, at anmodningen skal tjene et retsstridigt eller
chikanøst formål eller lignende.
Akademikerne
og
Retspolitisk Forening
har anført, at det i lovforslaget
bør præciseres, at myndighederne har pligt til at begrunde afslag på
aktindsigt, ligesom der skal vejledes om klagemuligheder. Retspolitisk
Forening har endvidere anført, at det bør præciseres, at myndigheden skal
vejlede om eventuelle alternative muligheder, som den aktindsigtssøgende
kan anvende for at få relevante oplysninger i sagen.
Det følger af reglerne i forvaltningslovens kapitel 6, at
forvaltningsmyndigheder skal begrunde skriftlige afgørelser, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold, og at begrundelsen
skal indeholde en henvisning til relevante retsregler, de hovedhensyn, der
har været bestemmende for eventuel skønsudøvelse, og om fornødent en
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Ligeledes indeholder
forvaltningslovens kapitel 3 og 7 regler om vejledningspligten og
klagevejledning.
Justitsministeriet finder, at reglerne om begrundelse, vejledning og
klagevejledning,
der
generelt
finder
anvendelse
for
forvaltningsmyndigheder i afgørelsessager, er tilstrækkelige og finder ikke
anledning til yderligere at præcisere lovforslaget på dette punkt.
Side 7/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danske Medier
og
Dansk Journalistforbund
har anført, at forslaget til
ændring af offentlighedsloven, så det i videre omfang bliver muligt at afslå
at behandle en anmodning om aktindsigt, der må antages at tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, vil medføre en
begrænsning af massemediers adgang til aktindsigt, fordi journalister ofte
tager udgangspunkt i borgernes sager om aktindsigt i konkrete sager.
TV 2 DANMARK A/S
og
Danmarks Radio
har anført, at forslaget vil
indebære en forringelse af mediernes retsstilling i sager om aktindsigt, og
de er bekymrede for, om de foreslåede ændringer vil kunne indebære, at
myndighederne fremover vil kunne kræve en begrundelse for pressens
anmodninger om aktindsigt. TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio
finder derfor, at de foreslåede ændringer ikke bør finde anvendelse på
massemedierne.
Justitsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter fra høringsparterne
og bemærker i den forbindelse, at det ikke er formålet med lovforslaget at
begrænse massemediers adgang til aktindsigt i den offentlige forvaltning.
Dette fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget.
På baggrund af bemærkningerne fra høringsparterne har Justitsministeriet
imidlertid fundet anledning til at tilpasse bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1 (den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2), så dette
understreges yderligere. Det fremgår således udtrykkeligt af
bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget ikke indebærer en
begrænsning af mediernes adgang til aktindsigt i forvaltningen.
FOA
har foreslået, at den foreslåede ændring i offentlighedslovens § 9, stk.
2, nr. 2, også bør omfatte aktindsigtsanmodninger efter egenacces-reglen i
offentlighedslovens § 8.
Bestemmelsen om egenacces i offentlighedslovens § 8 har til formål at sikre,
at enkeltpersoner kan få indsigt i oplysninger vedrørende den pågældende
selv, der indgår i sager, hvor pågældende ikke har mulighed for at bruge
forvaltningslovens videregående regler om aktindsigt. Det følger af
bestemmelsen, at den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan
forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom med de
undtagelser, der er nævnt i §§ 19-29 og § 35. Det gælder dog ikke, i det
Side 8/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
omfang de hensyn, der er nævnt i §§ 31-33, eller hensynet til den
pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.
Den gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller den
foreslåede ændring heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse
på anmodninger om egenacces. Tilsvarende hensyn som efter den
foreslåede § 9, stk. 2, nr. 2, vil dog kunne inddrages ved behandlingen af en
anmodning om egenacces, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage den
anbefalede ændring.
3. Adgangen til at afslå en anmodning om aktindsigt efter
forvaltningsloven, der må antages at tjene retsstridige formål eller
lignende (lovforslagets § 2, nr. 1)
Akademikerne
og
Dansk Socialrådgiverforening
støtter forslaget, og er
positive over for, at forslaget ikke indebærer en ændring af retstilstanden og
en begrænsning af adgangen til partsaktindsigt.
Danske Medier
ser positivt på, at den foreslåede ordning ikke har til formål
at ændre på retstilstanden og dermed sænke barren i forhold til gældende
retspraksis, men finder det uklart, hvornår det ifølge forslaget kan antages,
at aktindsigten tjener et retsstridigt formål eller lignende.
Dansk Sygeplejeråd
anerkender, at der skal foreligge afgørende hensyn for
at undtage aktindsigt i sager efter forvaltningsloven.
Lægeforeningen
savner en nærmere begrundelse for, hvorfor det tidligere
forslag, der gav mulighed for at afslå en anmodning om partsaktindsigt med
henvisning til chikane, er udgået af det foreliggende lovforslag, idet
foreningen finder, at en lovfæstelse af den eksisterende retstilstand ikke
udgør en tilstrækkelig beskyttelse af de ansatte i denne type sager.
FOA
har foreslået, at der lovforslagets § 2, nr. 1, indsættes ”eller chikanøst”
efter ordet ”retsstridigt”.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og kan generelt
henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 (den foreslåede
ændring af forvaltningslovens § 9 a), hvoraf det bl.a. fremgår, at den
Side 9/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
foreslåede bestemmelse lovfæster den i bemærkningerne til
forvaltningslovens § 9 a forudsatte adgang til at afslå at behandle
anmodninger om partsaktindsigt, hvis de må antages at skulle tjene et
retsstridigt formål eller lignende.
Det forudsættes i den forbindelse, at behandlingen af en anmodning om
partsaktindsigt som hidtil kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med
henvisning til bestemmelsen. I modsætning til, hvad der lægges op til med
lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9,
stk. 2, nr. 2), vil den foreslåede lovfæstelse af de gældende forudsætninger i
bemærkningerne til forvaltningslovens § 9 a ikke indebære en ændring i
retstilstanden. Der lægges således ikke op til at sænke tærsklen for, hvornår
en anmodning om partsaktindsigt kan afslås.
Justitsministeriet finder, at der er tale om en hensigtsmæssig balance
mellem på den ene side hensynet til partens ret til aktindsigt i egne sager og
på den anden side hensynet til at kunne afslå behandlingen af anmodninger,
der er motiveret af retsstridige hensigter eller lignende.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at lovforslaget fortsat indebærer, at
myndigheder i sager om partsaktindsigt vil skulle overveje, herunder på
baggrund af en høring af den ansatte, om der er grundlag for at undtage
oplysninger om den ansattes navn. Ministeriet finder på den baggrund ikke
anledning til at ændre den foreslåede bestemmelse eller bemærkningerne
hertil.
4. Mulighed for at undtage navne på offentligt ansatte i borgernære
funktioner, hvis væsentlige hensyn til den ansatte taler herfor
(lovforslagets § 1, nr. 2)
Fagbevægelsens Hovedorganisation
og
Kommunernes Landsforening
har foreslået, at der også bør kunne ske undtagelse af navnet på offentligt
ansatte, der kun har begrænset eller ingen borgerkontakt, når det er
nødvendigt af hensyn til den ansattes tryghed.
Lægeforeningen
har anført, at lovforslaget også bør tage højde for, at der
findes chefstillinger med nær borgerkontakt, hvor hensynet til chefens
tryghed indebærer, at det bør være muligt at undtage dennes navn fra
aktindsigt efter en konkret vurdering. Lægeforeningen har i den forbindelse
peget på f.eks. overlæger, der udgør frontpersonale i bl.a. lægevagten,
Side 10/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
akutmodtagelser og psykiatrien, eller ledende overlæger og cheflæger, der
undertiden har borgerkontakt i ambulatorier.
Trafikselskaberne i Danmark
opfordrer til, at Justitsministeriet i
forbindelse med fastlæggelsen af den personkreds, der opnår bedre
beskyttelse af deres privatliv med lovforslaget, inddrager trafikselskabernes
frontpersonale, f.eks. billetkontrollører.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og kan generelt
henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, (den foreslåede
ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3), hvoraf det bl.a. fremgår, at den
foreslåede bestemmelse som det klare udgangspunkt ikke omfatter offentligt
ansatte i departementer, styrelser, regioner, kommuner m.v., der i deres
daglige arbejde har meget begrænset eller ingen borgerkontakt, ligesom
den foreslåede bestemmelse kun helt undtagelsesvist finder anvendelse med
hensyn til ansatte i chefstillinger. Bemærkningerne tager udgangspunkt i, at
disse personalegrupper i almindelighed har ingen eller meget begrænset
borgerkontakt. Bemærkningerne er dog ikke til hinder for, at navne på
offentligt ansatte med begrænset borgerkontakt i konkrete situationer efter
omstændighederne vil kunne undtages med henvisning til den foreslåede
bestemmelse. Tilsvarende vil den foreslåede bestemmelse efter
omstændighederne vil kunne finde anvendelse i relation til f.eks. overlæger,
ledende overlæger og cheflæger.
For så vidt angår det af Trafikselskaberne i Danmark anførte, bemærkes
det, at offentlighedslovens regler finder direkte anvendelse på
trafikselskaberne, som er en del af den offentlige forvaltning. Den
foreslåede bestemmelse vil således også kunne finde anvendelse i relation
til trafikselskabernes personale, der arbejder i borgernære funktioner. Der
henvises til lovforslagets bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2
(offentlighedslovens § 21, stk. 3).
Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre den
foreslåede bestemmelse eller bemærkningerne hertil.
Dagbladet Information, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
Danmarks Radio, Danske Advokater, Danske Medier
og
TV 2
DANMARK A/S
finder det betænkeligt, at der ved den foreslåede adgang
til at undtage navne på offentligt ansatte vil skulle lægges betydeligt vægt
på den ansattes tryghed. Danske Advokater anfører, at
aktindsigtsanmodninger, der er fremsat under objektivt sammenlignelige
Side 11/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
omstændigheder, i udgangspunktet bør behandles ens, uanset at de ansatte
subjektivt ikke er lige trygge ved en eventuel udlevering af oplysningerne,
og at medarbejderens egen opfattelse alene bør tillægges vægt, men ikke
betydelig vægt. Danske Advokater har endvidere anført, at den
væsentlighedsbetragtning, der er beskrevet i de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 2, bør fremhæves mere tydeligt under de almindelige
bemærkninger.
Advokatrådet
har tilsvarende anført, at vurderingen af, om der foreligger
væsentlige hensyn til den ansattes tryghed, ikke bør ske på baggrund af den
ansattes bemærkninger, men at vurderingen i stedet bør foretages med
udgangspunkt i eller under inddragelse af den ansattes bemærkninger.
Advokatrådet bemærker endvidere, at afslag på aktindsigt i den offentligt
ansattes navn bør forudsætte, at den ansattes udtalelse imod aktindsigt er
velbegrundet.
Institut for Menneskerettigheder
vurderer, at den relativt lave tærskel, der
tager udgangspunkt i den ansattes egne bemærkninger til
udleveringsspørgsmålet, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at det
forhold, at en borger eksempelvis udviser tydelig frustration eller lignende,
ikke i sig selv indebærer en begrundet risiko for, at den pågældende borger
efterfølgende vil udsætte offentligt ansatte for chikane. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at det tydeliggøres i
bemærkningerne, at undtagelse af navne på offentligt ansatte alene skulle
ske undtagelsesvist.
Fagbevægelsens Hovedorganisation
har foreslået, at det præciseres i
bemærkningerne, at såfremt den aktindsigtssøgende tidligere har optrådt
chikanøst over for en anden sagsbehandler, vil der som det klare
udgangspunkt foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed.
Fængselsforbundet
har anført, at retten til aktindsigt bør begrænses i
forhold til fængselsbetjentes fulde navne, således at en lignende beskyttelse
som i vidnebeskyttelsespakken fra 2017, hvorefter der alene udleveres
fornavn og medarbejder id-nummer på fængselsbetjente, hvis
vedkommende skal vidne i en straffesag, bliver gældende i forbindelse med
aktindsigtssager.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og kan generelt
henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, (den foreslåede
Side 12/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3), hvoraf det fremgår bl.a., at
myndigheden skal foretage en vurdering af, om »væsentlige hensyn« til den
ansattes tryghed taler imod udlevering af oplysninger om den ansattes navn,
og at denne vurdering forudsættes at skulle foretages på baggrund af den
ansattes eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet i forbindelse
med en underretning af den ansatte i medfør af offentlighedslovens § 41.
Ministeriet har i lyset af høringsparternes bemærkninger fundet anledning
til at tydeliggøre væsentlighedsvurderingen i de almindelige bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede ændring af offentlighedslovens §
21, stk. 3).
Det bemærkes, at formålet med underretningen bl.a. er at give den ansatte
lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til brug for
myndighedens afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet. Hvis den ansatte udtaler
sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere
begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere
oplysninger om den ansattes navn. Det bemærkes i den forbindelse, at kravet
om »væsentlige hensyn« indebærer, at ikke ethvert hensyn til den ansattes
tryghed kan medføre, at udlevering nægtes. En helt generel og ubegrundet
tilkendegivelse fra den ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn
vil udløse en følelse af utryghed, vil således ikke vil være tilstrækkelig.
Justitsministeriet bemærker, at det forhold, at en aktindsigtssøgende
tidligere har optrådt chikanøst over myndighedens personale, vil kunne
indgå i en samlet vurdering af, om der er foreligger væsentlige hensyn til
den offentligt ansattes tryghed, der kan begrunde et afslag på aktindsigt i
pågældendes navn. Tilsvarende vil de konkrete omstændigheder i
forbindelse med en verserende straffesag, hvor den offentligt ansatte
eksempelvis skal afgive forklaring i retten, kunne indgå i vurderingen af, om
der foreligger væsentlige hensyn til den offentligt ansattes tryghed.
Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre den
foreslåede bestemmelse eller bemærkningerne hertil yderligere.
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA
og
Politiforbundet
har
foreslået, at navne på ansatte i borgernære funktioner som udgangspunkt
slettes, før en aktindsigt udleveres, idet hensynet til offentlighedens kontrol
af forvaltningsmyndigheder fortsat kan varetages, uden at navne på ansatte
med borgernære funktioner udleveres.
Side 13/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
har foreslået, at der i stedet for
den foreslåede bestemmelse vedtages en målrettet undtagelse for navne og
andre oplysninger, der identificerer menige ansatte med borgernære
funktioner på områder, hvor der er særlige risici for trusler og alvorlig
chikane.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og bemærker, at
reglerne om aktindsigt i navne på offentligt ansatte bør sikre en balance
mellem på den ene side hensynet til, at offentligt ansatte kan gå på arbejde
på en tryg og sikker måde, og på den anden side hensynet til åbenhed, idet
reglerne om aktindsigt hviler på et princip om, at man som borger som
udgangspunkt kan få indsigt i, hvem der har behandlet ens sag. Adgangen
til disse oplysninger kan således have betydning for muligheden for at
varetage sine interesser, f.eks. i forhold til at udrede eventuelle
misforståelser eller afdække inhabilitet hos sagsbehandleren. Samtidig ville
en generel undtagelse af identitetsoplysninger vedrørende visse
medarbejdergrupper afskære mediernes adgang til aktindsigt i navnet på
sådanne offentligt ansatte.
Hertil kommer, at det efter ministeriets opfattelse ville være yderst
vanskeligt at udarbejde en udtømmende oplistning af de konkrete grupper
af offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver
indebærer en høj risiko for konflikt med borgere.
Justitsministeriet finder, at den i lovforslaget foreslåede ordning er udtryk
for en passende balance mellem hensynet til retten til aktindsigt i navne på
offentligt ansatte og hensynet til offentligt ansattes tryghed. På den
baggrund har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foretage
ændringer i ordlyden af lovforslagets § 2, stk. 1 (den foreslåede ændring af
offentlighedslovens § 21, stk. 3), eller i bemærkningerne hertil.
Dagbladet Information, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
og
Dansk Journalistforbund
er kritiske over for, at det i bemærkningerne til
forslaget forudsættes, at oplysninger om offentligt ansattes navne vil skulle
meddeles efter princippet om meroffentlighed ved aktindsigtsanmodninger
fra pressen eller forskere. De har i den forbindelse bl.a. anført, at princippet
om meroffentlighed giver myndighederne et bredt skøn, og at den foreslåede
ændring derfor vil forringe mulighederne for undersøgende journalistik,
Side 14/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
hvis myndighederne skønner, at medieomtale kan give væsentligt utryghed
for en ansat.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet ændrer
lovudkastet, så mediers og anerkendte forskningsinstitutioners adgang til
aktindsigt ikke begrænses af lovændringen. Instituttet anfører, at
myndigheder ikke er forpligtet til at give aktindsigt efter princippet om
meroffentlighed, og at de ikke i udgangspunktet er forpligtet til at gennemgå
samtlige sagens dokumenter og oplysninger med henblik på at tage stilling
til, om der skal meddeles meraktindsigt i de pågældende oplysninger.
TV 2 DANMARK A/S
og
Danmarks Radio
finder det betænkeligt, at det
i bemærkningerne til forslaget forudsættes, at muligheden for at undtage
navne på offentligt ansatte også vil kunne anvendes i andre sager om
aktindsigt end i personalesager. TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio
anfører, at dette i betydelig grad vil begrænse pressens muligheder for at
føre kontrol med og efterprøve oplysninger om f.eks. den pågældende
ansattes habilitet. TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio anfører også,
at det reelt vil tilsidesætte den medieretlige vurdering ved offentliggørelse
af navne.
Justitsministeriet har i lyset af bemærkningerne fra høringsparterne fundet
anledning til at tydeliggøre i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (den
foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3), at såfremt
aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie omfattet af
medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut,
vil myndigheden skulle meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes
navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14,
medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den ansattes
tryghed.
De angivne forudsætninger i lovforslagets bemærkninger indebærer, at
myndigheder skal give aktindsigt i sådanne oplysninger til medier og
forskere, medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den
ansattes tryghed, f.eks. hvis der er konkrete grunde til at antage, at
offentliggørelse af den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at
den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v. fra personer,
der via medierne får kendskab til den pågældendes identitet. Det må antages
at svare til den gældende retstilstand, hvorefter oplysninger om identiteten
på enkeltpersoner under de nævnte omstændigheder kan undtages i medfør
Side 15/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
af offentlighedslovens § 33, nr. 5. Der henvises til Folketingets
Ombudsmands sag j.nr. 14/01309 og FOB 2021-35, der begge er gengivet i
pkt. 2.1.1i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der er således ikke med den foreslåede ændring tilsigtet nogen ændring i
bl.a. pressens adgang til aktindsigt.
Dansk Socialrådgiverforening
og
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at den
offentligt ansatte i alle tilfælde bør informeres om en aktindsigtsanmodning
i pågældendes navn på et tidligt tidspunkt, og ikke kun hvis myndigheden
overvejer at anonymisere den ansattes navn, idet det først og fremmest er
den ansatte selv, der kan vurdere, om der er risiko for f.eks. chikane eller
utryghed.
Dansk Sygeplejeråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation
og
Politiforbundet
har anført, at offentligt ansatte bør gives partsstatus i sager
om aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 3 og 4, således at det
sikres, at den ansatte partshøres, inden oplysninger om vedkommendes navn
udleveres.
Dagbladet Information
og
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
har
anført, at det vil øge myndighedernes sagsbehandlingstid betydeligt, hvis
myndighederne skal indhente en udtalelse fra offentligt ansatte, inden der
træffes afgørelse vedrørende udlevering af deres navn.
Myndighederne skal i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i en
konkret personalesag underrette den ansatte om anmodningen med
angivelse af, hvem der har fremsat denne, jf. offentlighedslovens § 41. Det
antages, at myndighederne i disse sager kan stille krav om, at den
aktindsigtssøgende oplyser sin identitet med henblik på at kunne videregive
oplysningen til den ansatte i forbindelse med underretningen efter
offentlighedslovens § 41. Formålet med underretningen er bl.a. at give den
ansatte lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til brug for
myndighedens afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet.
Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, (den
foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3), at myndigheder i
forbindelse med underretningen efter offentlighedslovens § 41 også bør
gøre den ansatte opmærksom på den foreslåede adgang til at undtage den
Side 16/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ansattes navn fra aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til dennes tryghed taler
imod meddelelse af indsigt. Dette forudsættes dog kun at være tilfældet, hvor
der er særlig anledning hertil.
Det forudsættes endvidere, at myndigheden også underretter den ansatte i
tilfælde, hvor myndigheden overvejer at undtage oplysninger om den
ansattes navne fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5,
eller forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Dette ud fra princippet i
offentlighedslovens § 41. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke vil
være anledning til at underrette den ansatte om aktindsigtsanmodningen i
alle sager, hvor der anmodes om aktindsigt i oplysninger om en offentligt
ansats navn eller i sager eller dokumenter, hvori sådanne oplysninger
indgår. Underretning vil således alene være relevant i sager, hvor der er
tale om en ansat med borgernære funktioner, der indebærer en høj risiko
for konflikt med borgerne, og hvor myndigheden overvejer at undtage
oplysningerne om den ansattes navn i medfør af de foreslåede lovændringer.
Justitsministeriet finder, at der er tale om en hensigtsmæssig ordning, som
indebærer en passende balance mellem hensynet til at inddrage den ansatte
på den ene side og hensynet til en hurtig sagsbehandling på den anden side.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre den
foreslåede bestemmelse eller offentlighedslovens § 41.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at det ikke er beskrevet i lovforslaget, om
den aktindsigtssøgende skal partshøres over den offentligt ansattes udtalelse
imod udlevering af navneoplysninger efter forvaltningslovens § 19, stk. 1.
Lægeforeningen
finder det væsentligt, at det præciseres i lovforslaget, at
der ikke kan meddeles aktindsigt i de bemærkninger, som den offentligt
ansatte
fremsætter
i
forbindelse
med
behandlingen
af
aktindsigtsanmodningen.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at den aktindsigtssøgende vil
være part i aktindsigtssagen. Det indebærer, at såfremt en myndighed
indhenter bemærkninger fra en offentligt ansat i forbindelse med
behandlingen af en anmodning om aktindsigt, vil myndigheden skulle
vurdere, om bemærkningerne giver anledning til, at den aktindsigtssøgende
partshøres efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 5, herunder de
undtagelsesbestemmelser, der gør sig gældende.
Side 17/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Såfremt den aktindsigtssøgende anmoder om aktindsigt i den offentligt
ansattes bemærkninger, vil anmodningen ligeledes skulle afgøres efter
forvaltningslovens regler om partsaktindsigt.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter, som vil kunne
indgå i eventuelle yderligere overvejelser, men som på nuværende tidspunkt
ikke giver anledning til at justere den foreslåede bestemmelse eller
bemærkningerne hertil.
Danmarks
Medie-
og
Journalisthøjskole,
Institut
for
Menneskerettigheder
og
Lægeforeningen
har anbefalet, at adgangen til at
undtage navne på udvalgte offentligt ansatte i andre sager end aktindsigt i
personalesager bør fremgå af direkte af bestemmelser i offentlighedsloven
og forvaltningsloven.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført, at der mangler en mulighed for
at gøre brug af navnebeskyttelse i forbindelse med en parts ansøgning om
aktindsigt med chikane som formål.
Dansk Sygeplejeråd
og
Fagbevægelsens Hovedorganisation
foreslår, at
der indsættes en hjemmel i forvaltningsloven til at undtage navnet på den
offentligt ansatte efter de samme hensyn som i offentlighedslovens § 9, stk.
2, nr. 2, og § 21, stk. 3.
Justitsministeriet henviser til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede
ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3). Det fremgår bl.a. heraf, at hvis
oplysninger om en offentligt ansats navn indgår i en anden sag omfattet af
offentlighedsloven, forudsættes oplysningerne at kunne undtages fra
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. hensynet i den
foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3. Det fremgår videre,
at hvis der er tale om en anmodning om partsaktindsigt efter
forvaltningsloven, forudsættes oplysningerne om den ansattes navn at kunne
undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i
den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3. Det bemærkes i
den forbindelse, at undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15
b, nr. 5, forudsætter, at afgørende – og ikke blot væsentlige – hensyn til den
ansattes tryghed taler herfor, idet der i videre omfang skal tages hensyn til
partens behov for at kunne varetage sine interesser i sagen.
Side 18/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker hertil, at ministeriet har forståelse for de
anførte synspunkter om at fremhæve den foreslåede adgang til under visse
betingelser at undtage oplysninger om navnet på offentligt ansatte fra andre
sager end personalesager i selvstændige bestemmelser i offentlighedsloven
og forvaltningsloven. Ministeriet bemærker imidlertid også, at den
foreslåede ordning svarer til den eksisterende ordning i offentlighedsloven.
Det fremgår således af bemærkningerne til § 21, stk. 2, i den gældende
offentlighedslov (jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 144 som
fremsat, side 86), at ”[i] de tilfælde, hvor dokumenter fra konkrete
personalesager (tillige) indgår i generelle personalesager eller i andre
sager, vil der normalt – på baggrund af den hensyn, der ligger bag
bestemmelsen i stk. 2 – kunne gives afslag på aktindsigt i de nævnte
dokumenter fra den konkrete sag efter § 33, nr. 5.” Der lægges på den
baggrund ikke op til at foretage de foreslåede ændringer.
Politiforbundet
har opfordret til, at det i offentlighedslovens § 21, stk. 3,
præciseres, at der alene skal meddeles indsigt i uddannelsesoplysninger, der
er relevante for den aktuelle arbejdsfunktion.
Justitsministeriet henviser generelt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at baggrunden for, at de
ekstraheringspligtige oplysninger i offentlighedslovens § 21, stk. 3, er
omfattet af offentlighedsloven, er, at sådanne oplysninger på den ene side
kan være af reel interesse for offentligheden og på den anden side kan
offentliggøres uden væsentlige skadevirkninger.
Det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 3, at de oplysninger, der er nævnt
i bestemmelsen, herunder oplysninger om uddannelse, skal meddeles i
overensstemmelse med lovens almindelige regler. Dette indebærer, at
oplysningerne efter omstændighederne kan undtages fra aktindsigt efter
offentlighedslovens §§ 30-33.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet, som vil kunne indgå i
ministeriets løbende overvejelser, men finder, at det på nuværende tidspunkt
ikke giver anledning til at ændre lovforslaget.
5. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
Politiforbundet
har opfordret til, at der i forbindelse med det videre arbejde
med lovforslaget også overvejes andre aspekter, der ikke direkte relaterer
Side 19/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
sig til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om aktindsigt, men
som vil kunne sikre yderligere beskyttelse af offentligt ansatte mod chikane
m.v.
Justitsministeriet har noteret sig ønsket og bemærker, at det foreslåede
falder uden for rammerne af det foreliggende lovforslag. Det kan endvidere
oplyses, at der er nedsat en intern arbejdsgruppe i Justitsministeriet, der ser
på andre mulige tiltag, der kan begrænse chikane af offentligt ansatte.
Fagbevægelsens Hovedorganisation
og
FOA
foreslår, at der indføres
regler i databeskyttelseslovgivningen, der yder ansatte i private
virksomheder, der løser opgaver for det offentlige, tilsvarende beskyttelse
som efter lovforslaget.
Justitsministeriet noterer sig ønsket og bemærker, at det foreslåede falder
uden for rammerne af det foreliggende lovforslag.
Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd
og
Lægeforeningen
anfører, at
der er behov for, at de beskyttelseshensyn, som ligger bag de med
lovforslaget
foreslåede
ændringer
af
offentlighedsloven
og
forvaltningsloven, også indføres i forhold til behandlingen af anmodninger
om aktindsigt efter sundhedsloven.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslåede vil forudsætte en ændring af
regler på Sundhedsministeriets ressortområde, og at forslaget falder uden
for rammerne af det foreliggende lovforslag.
Dansk Socialrådgiverforening
opfordrer til, at der udarbejdes en
vejledning til, hvordan de foreslåede ændringer af reglerne om aktindsigt i
offentlighedsloven og forvaltningsloven skal håndteres i praksis.
Justitsministeriet har noteret sig ønsket og bemærker, at der forventes at
blive udarbejdet et tillæg til den vejledning til offentlighedsloven, der blev
udarbejdet i 2013, såfremt lovforslaget bliver vedtaget i Folketinget.
Fagbevægelsens Hovedorganisation
har anført, at det bør fremgå af
lovforslagets bemærkninger, at det ikke er hensigten med ændringerne i
offentlighedsloven og forvaltningsloven, at der i forbindelse med fagretlige
sager og tvister skal være ringere adgang til aktindsigt.
Side 20/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet kan bekræfte, at lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede
ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2), ikke tager sigte på adgang
til aktindsigt for interesseorganisationers og fagforeninger m.v.
Fagbevægelsens Hovedorganisation
har endvidere foreslået, at der
løbende følges op på og sker en evaluering af, om lovforslaget har den
ønskede effekt.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet løbende følger udviklingen på
ministeriets område og overvejer behovet for ændringer. Ministeriet finder
ikke at der i relation til de foreslåede ændringer er behov for at indføre en
særskilt evalueringsordning.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der
foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i det fremsatte lovforslag:
-
Der er foretaget en ændring af pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 1 (den foreslåede ændring
af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2), så det fremgår, at det forhold,
at en anmodning om aktindsigt tilkendegiver at have til formål at
afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige
forvaltning eller ledsages af kritik af myndigheden eller dens ansatte,
ikke i sig selv kan begrunde et afslag med henvisning til den foreslåede
ændring i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.
Der er foretaget en justering i pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 1 (den foreslåede ændring
af offentlighedslovens § 9, stk. 2), så det fremgår udtrykkeligt, at
massemediers og forskeres adgang til aktindsigt i forvaltningen ikke
berøres af den foreslåede ændring.
Der er foretaget en ændring af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, så det også her fremgår, at kravet om, at der skal
foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed, indebærer, at ikke
ethvert hensyn til den ansattes tryghed kan medføre, at udlevering af den
ansattes navn nægtes.
Der er foretaget en justering i pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 2 (den foreslåede ændring
af offentlighedslovens § 21, stk. 3), så det tydeliggøres, at såfremt
aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie eller en forsker,
-
-
-
Side 21/22
 L 116 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
-
vil myndigheden skulle meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes
navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14,
medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den ansattes
tryghed.
Der er foretaget en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i
lovforslagets § 3, stk. 1, så det fremgår, at loven træder i kraft den 1. juli
2024 frem for dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Der er samtidig
foretaget en tilpasning af bemærkningerne til § 3, stk. 1.
Der er derudover foretaget enkelte ændringer af ren lovteknisk eller
korrekturmæssig karakter.
Side 22/22