Retsudvalget 2023-24
L 115
Offentligt
2870088_0001.png
Retsudvalget 2023-24
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2024-03927
3281424
Besvarelse af spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for
domstolene 2024-27 m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 2. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 115 - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 29: Spm. om henvendelsen af 2/5-24 fra Erhvervslejernes Landsorganisation
Spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af
flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2. maj 2024 fra
Erhvervslejernes Landsorganisation, jf. L 115 - bilag 10 og
redegøre for, om det er korrekt, at man ved retten i Horsens ikke
kan få en boligdommer?”
Svar:
1.
Erhvervslejernes Landsorganisation (ELO) har i henvendelsen af 2. maj
2024 bl.a. anført, at det er glædeligt og meget værdsat, at der skabes politisk
fokus på det ringe honorar, som boligdommerne får, og at det er
problematisk at tiltrække boligdommere, der har de nødvendige
kompetencer til at varetage sager i boligretterne. Organisationen gør i den
forbindelse gældende, at honoraret utvivlsomt er en væsentlig parameter.
ELO påpeger endvidere, at boligdommeres sagkundskab mindst er på
niveau med de sagkyndige dommere, der i øvrigt medvirker i retssystemet,
herunder f.eks. i sager ved Sø- og Handelsretten. Disse sagkyndiges honorar
har ikke blot indtil nu været det dobbelte, men de modtager i større sager
typisk også honorar for både forberedelse og efterbehandling af sagen.
På den baggrund anfører ELO, at der bør gælde det samme for
boligdommere i boligretten.
2.
Justitsministeriet bemærker hertil, at boligdommere efter gældende ret er
lægdommere. Endvidere bemærkes det, at der ikke i aftale om domstolenes
økonomi 2024-2027 eller i nærværende lovforslag, der implementerer
aftalen, foretages ændringer i lægdommeres honorar.
Derimod fremgår det af aftalen, at der er behov for at forhøje vederlaget for
børnesagkyndige og øvrige sagkyndige dommere, da den nuværende
vederlæggelse har fået psykologer til at frasige sig hvervet som
børnesagkyndig
dommer,
hvilket
har
bidraget
med
rekrutteringsudfordringer af børnesagkyndige dommere og dermed har
medvirket til forlængede sagsbehandlingstider.
Side 2/3
L 115 - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 29: Spm. om henvendelsen af 2/5-24 fra Erhvervslejernes Landsorganisation
Aftalepartierne ønsker derfor at sikre, at det er muligt at udpege
børnesagkyndige dommere og sagkyndige retsmedlemmer. Aftalepartierne
er derfor enige om at hæve vederlaget for børnesagkyndige dommere og
sagkyndige retsmedlemmer.
Justitsministeriet henviser desuden til ministeriets besvarelse af 28. februar
2024 af spørgsmål nr. 646 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Af
besvarelsen fremgår det bl.a., at det efter Justitsministeriets opfattelse
forudsætter en nærmere vurdering, herunder i samarbejde med
Domstolsstyrelsen og Social-, Bolig og Ældreministeriet, for at kunne tage
stilling til, hvorvidt boligdommere adskiller sig fra øvrige lægdommere.
Som det også fremgår af besvarelsen, vil Justitsministeriet følge op på
spørgsmålet på et kommende møde med aftalepartierne bag aftalen for
domstolenes økonomi 2024-2027.
3.
Justitsministeriet har endvidere anmodet Domstolsstyrelsen om en
udtalelse for så vidt angår den del af ELO’s henvendelse, der vedrører
forholdene ved Retten i Horsens. Justitsministeriet forventer at kunne
eftersende Domstolsstyrelsens udtalelse medio maj 2024.
Side 3/3