Retsudvalget 2023-24
L 115
Offentligt
2854790_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2024-03927
3237418
Besvarelse af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for
domstolene 2024-27 m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 8. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 115 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om immaterialretlige sager kan føres under den forenklede proces, hvis en part antager en advokat og selv skal betale for den, også selv om parten vinder sagen
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af
flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115):
”Vil ministeren oplyse om immaterielle-retlige sager kan føres
under den forenklede proces, hvis en part antager en advokat og
selv skal betale for den, også selvom parten vinder sagen, idet
der her henvises til dommen C-57/15, United Video Properties
Inc., og såfremt ministeren måtte komme frem til, at
immaterialretlige sager altid vil skulle føres under den
almindelige proces uanset sagsgenstanden, såfremt en part
antager en advokat, bedes ministeren redegøre for, hvordan det
ændrer på partens mulighed for at søge fri proces eller få
dækning fra retshjælpsforsikring?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Som udgangspunkt kan alle civile sager, herunder
immaterialretlige sager, behandles efter den forenklede proces,
såfremt de opfylder betingelserne herfor i retsplejelovens kap.
39. Det følger imidlertid af retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1,
at retten efter anmodning fra en part eller af egen drift kan
bestemme, at sagens videre behandling ved retten skal ske
uden anvendelse af reglerne i dette kapitel, hvis sagen angår
særligt komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål.
Såfremt der under behandlingen af en konkret sag i den
forenklede proces opstår komplicerede retlige spørgsmål,
herunder spørgsmål om eventuelt EU-retlige problematikker,
har retten således hjemmel til at lade sagen behandle efter den
almindelige proces for civile sager i retsplejeloven.”
Der henvises endvidere til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for
domstolene 2024-27 m.v.) (L 115).
Side 2/2