L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
L 115 Bilag 1
Offentligt

JUSTITSMINISTERIET

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsur.:

Dok.:

27. februar 2024

Proces- og

Insolvensretskontoret

Ketilbjøm Hertz

2023-10017

3144226

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene

2024-27 m.v.)

Indhoidsfortegnelse

Advokatrådet

B yretterne

Danske Advokater

Den Danske Dommerforening

Dommerfuidmægtigforeningen

Familieretshuset

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af Offentlige Anklagere

HK Danmark

HK Danmarks Domstole

Højesteret

Institut for Menneskerettigheder

Procesbevillingsnævnet

Retspolitisk Forening

SMVdanmark

Sø- og Handelsretten

Telefonretshjælpen

Vestre Landsret

Østre Landsret

Side I/I

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatradet

ADVOKAT

SAM FU N DET

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

Justitsministeriet

Proces- og Insolvensretskontoret

Sendt pr. e -mai!: [email protected].

DATO: 22.

januar

2024

SAGSNR.: 2023

IDNR.: 973867

3972

Høring over udkast til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov

om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love

(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.)

10017

J.nr.

2023-

Ved brev 14. december 2023 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en

udtalelse i anledning af ovenstående udkast til lovforslag.

Advokatrådet skal i den anledning udtale følgende:

Advokatrådet støtter og anerkender det skabte fokus på problemerne med de lange

sagsbehandlingstider ved de danske domstole og det politiske ønske om at skabe en

mere effektiv struktur, men har en række væsentlige retssikkerhedsmæssige

betænkeligheder ved det fremsendte udkast til lovforslag.

Advokatrådet bemærker, at hovedparten af ændringerne hverken er nødvendige eller

til gavn for effektiviteten og sagsbehandlingen ved gennemførslen af sager ved

domstolene i Danmark.

Generelt set synes lovforslaget at gennemføre en lang række væsentlige

begrænsninger og stramninger i forhold til gennemførslen af sager ved de danske

domstole. I sin helhed er lovforslaget efter Advokatrådets opfattelse en væsentlig

forringelse af retsgrundlaget og adgangen til de danske domstole.

1. De civilretlige tiltag

Af udkastet fremgår flere initiativer på det civilretlige område, men Advokatrådet har

især hæftet sig ved udkastets fremsatte ændringer om:

•

Forhøjelsen af beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. for sager som

behandles efter retsplejelovens kapitel 39 (småsagsprocessen/den forenklede

proces),

www.advokatsamfundet.dk [email protected]

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatradet

ADVOKAT

SAM FU N DET

•

Forhøjelse afbeløbsgrænsen for anke i civile sager uden

procesbevillingsnævnets tilladelse fra 20.000 kr. til 50.000 kr. og

generelle indskrænkninger i sagens førelse.

•

Ad småsagsprocessen

Forslaget om udvidelsen af området for småsagsprocessen har efter Advokatrådets

opfattelse en lang række utilsigtede og potentielt skadelige konsekvenser for den

enkeltes retssikkerhed.

Forslaget vil have som utilsigtet konsekvens, at borgerne ikke kan få bistand fra en

advokat i et væsentligt større antal sager end i dag, og som altovervejende hovedregel

heller ikke vil kunne få dækning via retshjælpsforsikring, da det i småsager er

forudsat, at parterne ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse.

Forslagets bemærkninger lægger op til en frivillig løsning foranstaltet af de private

forsikringsselskaber, hvilket er utilfredsstillende.

Forslaget vil i sin essens have negativ betydning for borgernes retssikkerhed i langt

størstedelen af sagerne, der anlægges ved retterne, når disse sager nu som hovedregel

skal behandles uden brug af advokater i retten og efter den forenklede proces, hvor

den enkelte dommer skal drive sagen med “uprofessionelle” parter. Konsekvensen vil

være, at den enkelte dommer kommer til at anvende mere tid på hver sag og tiltaget

vil derfor belaste de allerede hårdt ramte byretter, hvilket er i modstrid med

flerårsaftalens formål.

Retssikkerhedsmæssigt vil det særligt ramme de borgere, som ikke selv har råd til en

advokat, og som derfor potentielt vil fravælge at føre deres egen sag ved domstolene.

Udover ovennævnte betyder de foreslåede ændringer tillige, at der sker en væsentlig

reduktion af det antal af sager, der i dag anvendes til at uddanne advokatfuldmægtige

og sager til brug for opnåelse af deres autorisation. Derved vil

uddannelsesmulighederne for de jurister, der ønsker at opnå autorisation som

advokat, tillige blive forringet.

Ad appelbegrænsning

To-instansprincippet er en fundamental retssikkerhedsgaranti i dansk ret, og

begrænsninger i adgangen til at få sin sag prøvet ved to instanser skal ses i dette lys.

Den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for anke uden Procesbevillingsnævnets

tilladelse vil efter Advokatrådets opfattelse i væsentligt grad afskære

www.advokatsamfundet.dk [email protected]

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatradet

ADVOKAT

SAM FUN DET

erhvervsdrivende og borgere fra at få prøvet helt åbenbart berettigede krav ved

landsretten.

Det bemærkes, at det potentielt kan dreje sig om sager af stor vigtighed for den

enkelte borger eller virksomhed, som f.eks. ansættelsesretlige tvister.

En afskæring af den generelle ankemulighed vil hermed efter Advokatrådets

opfattelse udsætte disse grupper for et retssikkerhedsmæssigt tab, der på ingen måde

står i forhold til den mulige effektiviseringseffekt, dette har for domstolene.

Ad generelle indskrænkninger

Derudover indeholder lovforslaget en lang række betydelige problemer og

indskrænkninger for den civile retspleje, der i effektiviseringens ånd gør op med en

pragmatisk og fleksibel tilgang til sagens førelse for den enkelte dommer og lægger

rammer nedover sagens behandling, der vil skade retssikkerheden for den enkelte.

Et par nedslagspunkter er blandt andet:

I forhold til forslaget til ændring af retsplejelovens § 8, stk. 4, er det værd at bemærke,

at det synes betænkeligt, at der gås væk fra begrebet ‘sagens behandling inden for

rimelig tid’ til den mere generiske betegnelse ‘sagsbehandlingstiden’, der ikke sætter

samme fokus på gennemløbstiden af en sags behandling ved domstolene.

I forhold til forslaget til ændring af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, synes

formuleringen af det foreslåede 4. pkt. at give anledning til en række

retssikkerhedsmæssige overvejelser, da der hermed åbnes en vid ramme for at afvise

personer fra at bruge sagsportalen blot for den bemærkning, at der er fremsat

lignende anmodninger i en række sager.

Det er Advokatrådets opfattelse, at formuleringen skaber for vidt et råderum for at

sanktionere helt legitime anmodninger, blot fordi en aktør har et større antal sager.

Begrænsningen synes ikke at stå mål med den retssikkerhedsmæssige konsekvens af

forslaget, også henset til, at der i lovforslaget lægges op til, at dette spørgsmål ikke

kan indbringes for højere ret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

I forhold til forslaget til ændring af retsplejelovens § 218 a og § 218 b synes det

betænkeligt, at der i lovforslaget lægges op til, at de afgivne forklaringer ikke længere

skal gengives, hvilket er et retssikkerhedsmæssigt problem, da det ofte er

forklaringerne og gengivelsen heraf, der i civile sager er afgørende for, om en sag skal

ankes/kæres eller ej. Det er væsentligt, at parterne skal kunne orientere sig om de

beviser, som domstolen i givet fald har noteret til brug for sagens afgørelse.

www.advokatsamfundet.dk postkasseadvokatsamfundet.dk

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatradet

-c

G Ri

;-c_+

\ ADVOKT

) SAN’! FUN DET

I forhold til den forslåede udvidelse af kapitel 39 om anvendelsesområdet for

småsagsprocessen fremgår det ikke klart af lovforslaget, hvorfor dette kapitel

undtages muligheden for at begære henvisning af sagen til behandling ved en anden

byret, jf. forslaget til ændring af retsplejelovens § 245 b, og det er

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at disse sager undtages fra muligheden for at

begære dem henvist til en anden ret mod modpartens protest.

Der er i lovforslaget lagt op til en generel ændring i retsplejelovens § 351, stk. 1,

således at den almindelige mindstefrist for svarskrifter ændres fra 2 til 4 uger. I lyset

af de meget lange sagsbehandlingstider, synes forslaget at have en modsatrettet

effekt, henset til at der i lovforslaget lægges op til, at det ikke skal være muligt at få

en udsættelse på afgivelsen heraf.

I sagen natur vil det kunne medføre store retstab for den enkelte, da der er en lang

række sager, som vil kræve yderligere undersøgelser, inden der kan afgives et

relevant svarskrift.

Lovforslaget lægger yderligere op til, at tidspunktet for forberedelsens afslutning i

retsplejelovens § 356 ændres fra 4 til 8 uger, hvilket efter Advokatrådets opfattelse

ikke bidrager til en retssikkerhedsmæssig forbedring af sagens forberedelse eller en

hurtigere gennemførsel af sagen ved retten. Tværtimod vil reglen formodentlig

betyde yderligere sagsforberedende skridt og begæringer, som vil modvirke

intentionen.

Advokatrådet finder endvidere, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, atter at

udvide anvendelsesområdet for kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a, og

den foreslåede ændring vil yderligere udhule den helt nødvendige

retssikkerhedsgaranti om to-instans prøvelse af afgørelser ved de danske domstole.

Den foreslåede ændring af fredningsperioden i retsplejelovens § 490 vil efter

Advokatrådets opfattelse give kreditorer en væsentlig udfordring i forhold til

inddrivelse af deres fordring, og vil dermed forringe kreditorernes retsstilling.

2. De straffeprocessuelle tiltag

Lovforslaget indeholder udover de civilretlige problemstillinger som nævnt ovenfor

også en række tiltag af betydning for behandlingen af straffesager.

Advokatrådet forholder sig i det følgende til hovedpunkterne på det strafferetlige

område:

www.advokatsamfundet.dk [email protected]

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatradet

°F% ADVOKAT

SAMFUNDET

Ad lægdommeres medvirken i straffesager

Forslaget indebærer, at alene sager, hvor der kan blive spørgsmål om fængsel i mere

end 30 dage, skal behandles under medvirken af domsmænd.

Advokatrådet har forståelse for forslaget henset til den generelle forøgelse af

strafniveauet fra politisk side. Advokatrådet skal dog henlede opmærksomheden på,

at lægdommerinstituttet har hjemmel i grundloven, og at det må anses for en

selvstændig retssikkerhedsgaranti, at en sag behandles af flere personer. Hertil

kommer, at medvirken af lægdommere sikrer, at retsudviklingen også for mere

banale kriminalitetstyper flugter med den almindelige retsfølelse.

Advokatrådet skal i den forbindelse også pege på, at en konsekvens af forslaget er, at

der i disse sager ikke længere vil være obligatorisk beskikkelse af en forsvarer, hvilket

må anses for betænkeligt. Straf i form af frihedsberøvelse må ikke bagatelliseres, da

der er tale om et af de mest alvorlige indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Det

bemærkes i den sammenhæng, at der ikke sjældent er uenighed (dissens) blandt

dommer og lægdommer også i sager om kortere frihedsstraf.

Fremover kan sager om fængsel i op til 30 dage behandles af én dommer uden

domsmænd og uden en forsvarer. Dette er efter Advokatrådets opfattelse ligeledes

betænkeligt, da risikoen for urigtige domfældelser forøges. Advokatrådet har meget

stor respekt for såvel anklagemyndighedens som dommerstandens faglige

kompetencer, herunder disse myndigheders respekt for objektivitet og saglighed,

men forsvarerens aktive rolle i processen kan overses, idet forsvareren både direkte

og indirekte er med til at sikre retssikkerheden. For det første kan forsvareren som

i sagens natur går lidt ensidigt til sagen for at varetage klientens interesser finde

usikkerheder, manglende præcision og fejl i det materiale, der danner grundlag for

en tiltale, som andre ikke ser. Denne funktion hviler ofte på, at tiltalte med viden

om forsvarerens tavshedspligt i et fortroligt rum kan dele information, som kan tale

til dennes forsvar samt få rådgivning. I den forbindelse bemærkes, at en del sager

føres mod socialt udsatte personer, herunder udlændinge, som typisk har dårlige

forudsætninger for på egen hånd at forholde sig kritisk til politiets materiale. For det

andet følger en mere indirekte virkning af, at en forsvarer får adgang til sagens

materiale og i øvrigt har de beføjelser, som loven giver, at det højner kvaliteten af det

materiale, som præsenteres for domstolene. Det kan virke simpelt, men det har efter

Advokatrådets opfattelse en selvstændig værdi, at der hos politi- og

anklagemyndighed er en bevidsthed om, at eksterne og kritiske øjne på et tidspunkt

vurderer det materiale, der skal danne grundlag for en eventuel retssag.

—

I tilknytning hertil forudser Advokatrådet, at det formentlig vil blive mere og ikke

mindre byrdefuldt for domstolene at behandle sager med tiltalte, der repræsenterer

sig selv, idet den enkelte dommer vil stå uden det bidrag, der ligger i, at en forsvarer

—

www.advokatsamfundet.dk [email protected]

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatradet

ADVOKAT

SAM FUN DET

kan medvirke til, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og i øvrigt håndtere og rådgive

vanskelige og sårbare klienter, så retsmøder kan afvikles mest smidigt og værdigt.

Det fremgår endelig af forslaget, at grænsen for behandling af nævningesager

forhøjes fra 4 til 6 år. Advokatrådet har ikke særskilte bemærkninger hertil, jf. det

ovenfor nævnte om betydningen af lægdommeres medvirken i straffesager, idet rådet

i øvrigt bemærker, at drabsforsøg, som sædvanligvis straffes med fængsel i 6 år,

fortsat kan behandles under medvirken af nævninge.

Ad appelbegrænsninger

Advokatrådet har ikke direkte bemærkninger til, at beløbsgrænsen for anke af domme

i bødesager hæves. Dog bemærkes mere generelt, at to-instans princippet er en

fundamental retssikkerhedsgaranti, og uanset at Procesbevillingsnævnet fungerer

som en sikkerhedsventil, bør der være fokus på, at to-instans princippet ikke udhules.

Der foreslås endvidere en begrænsning af adgangen til at kære vederlag til den

beskikkede forsvarer. I praksis vil det betyde, at en meget stor del af forsvareres

honorering herefter undtages for fri adgang til den almindelige to-instans prøvelse.

Dette findes uhensigtsmæssigt, da adgangen til at kære er en retssikkerhedsgaranti

ikke kun for forsvareren men også for klienten, hvilket forslaget ikke synes at tage

højde for. I tilfælde af domfældelse pålægges klienten typisk at afholde udgiften, og

det er anerkendt, at klienten har sin egen retlige interesse i salærspørgsmål. I den

forbindelse savnes en præcisering af, om beløbsgrænsen er med eller uden moms,

ligesom Advokatrådet kan savne bemærkninger om håndteringen af den situation,

hvor det ikke er salærets størrelse, men fordeling, der ønskes omgjort. Herved tænkes

på, at statskassen i visse situationer skal bære dele af en sags omkostninger, og hvor

der kan opstå uenighed herom.

Derudover bemærkes, at det er den enkelte dommer, der fastsætter vederlaget til den

beskikkede forsvarer, hvorimod anklagemyndighedens repræsentanter aflønnes på

anden vis. Retssager kan være konfliktfyldte, hvor man som forsvarer inden for

lovens rammer og på baggrund af klientdrøftelser, som er omfattet af tavshedspligt,

skal varetage klientens interesser og fremføre dennes synspunkter også i tilfælde

af at disse synspunkter er besværlige eller frugtesløse og modvirker en effektiv

behandling. Det kan således give en mærkelig dynamik, at den dommer, der

behandler en sag, hvor en forsvarer eller dennes klient fremstår besværlig, også

fastsætter vederlaget.

—

Ad fremme af sagen i tiltaltes fravær

Forslaget indebærer bl.a., at der er mulighed for at idømme op til i års fængsel i

udeblivelsessager, der fremmes uden tiltaltes tilstedeværelse.

www.advokatsamfundet.dk [email protected]

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatradet

ADVOKAT

SAN’! FU N DET

Advokatrådet finder anledning til at bemærke, at der med forslaget er tale om en

væsentlig retssikkerhedsmæssig forringelse for den tiltalte i forhold til den mindre

økonomiske besparelse, der opnås herved.

Ad landsretternes bitingsteder

Advokatrådet bemærker, at det i sidste ende er et politisk spørgsmål, om der inden

for retsplejen skal ske en yderligere centralisering, så borgere fra eksempelvis Lolland

og Bornholm skal bevæge sig til København for at få behandlet en ankesag. Det

bemærkes dog i den forbindelse, at der også fra borgerens synsvinkel er et økonomisk

aspekt, idet udgifterne for den enkelte ved, at sagen ikke behandles lokalt eller

regionalt ofte vil blive højere, f.eks. i form af rejsetid og rejsegodtgørelse til den

beskikkede forsvarer. Dermed kan det blive dyrere for en person med bopæl i

provinsen end for en københavner at få behandlet en ankesag, hvilket medfører en

risiko for, at berettigede anker frafaldes af sociale og økonomiske grunde.

Ad henvisning til en anden byret

Advokatrådet bemærker alene, at det bør tydeliggøres, at flytning af straffesager

mellem retskredsene er udgiftsneutrale for klienter og advokater.

3. Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvist kan der mere generelt henvises til de dissenser og begrundelsen

herfor, som Advokatrådets repræsentant i Rørdam-udvalget har afgivet i forbindelse

med arbejdet.

Med ve13tiWl}lisen

,////

//,.,

/‘Ç

(Andrèw Hjuler Crichton

generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk [email protected]

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fami(ieretshuset

familieretshusetdk

Justitsministeriet

Proces- og lnsolvensretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Skriv til os via borger.dk

Telefon: 72 56 70 00

19-01-2024

Sagsnummer:

2023-111149

Høring over udkast til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov

om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemfø-

relse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.)

Sagsbehandler:

Kirsten Rosenkilde Olsen

Familieretshuset har ingen bemærkninger til udkastet.

Vi finder dog anledning til at gøre opmærksom på, at der også udover sager efter

forældreansvarslovens

20 a kan være behov for, at domstolene kan behandle

sager med “anonyme” parter.

Familieretshuset behandler undertiden sager efter forældreansvarsloven, hvor

den ene forælder har fået nyt navn for at kunne beskytte sig mod den anden for

ælder, og hvor vi kan opleve vanskeligheder i forhold til at fastholde denne be

skyttelse ved sagens indbringelse for familieretten. Det er f.eks. tilfældet

nogle

sager med æresrelaterede konflikter.

Vi har oplevet at få sager sendt retur fra familieretten med besked om, at familie-

retten ikke kan behandle en sag med anonym part.

Med venlig hilsen

Kirsten Rosenkilde Olsen

kontorchef

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til insolvensretskontoret(jm.dk

Præsidenten

Domhuset, Nytorv

1450 København K.

Tlf. 99687015

adntkbh(dornsto1.dk

J.nr. 23/50535

Den 23. januar 2024

Ved mail af 14. december 2023 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger

over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af

straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene

2024-27 m.v.).

Lovudkastet har været drøftet på et virtuelt byretspræsidentmøde den 15. januar 2024.

Jeg skal på den baggrund på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne har følgende

bemærkninger til udkastet:

1, nr. 6 (forslaget til ny

12, stk. 9, i retsplejeloven)

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at domsmandsretten kan sættes med udvidet

besætning i form af 2 dommere og 3 domsmænd, når der “bliver spørgsmål om fængsel 14 år

eller derover”. Det er i dag er ikke et problem at anvende det tilsvarende kriterium til afgræns

ning af nævningesager, da anklagemyndigheden i hver enkelt sag oplyser, at den mener, at

der skal være tale om en nævningesag. Da forslaget som bekendt tillige hæver nævninge

grænsen, vil anklagemyndigheden imidlertid ikke fremover have den samme umiddelbare an

ledning til at tage stilling hertil i forbindelse med sagens fremsendelse til retten. I bemærknin

gerne anføres det, at det fremover vil komme til at bero på retsformandens og retspræsiden

tens skøn, om der bliver spørgsmål om fængsel i 4 år eller derover, og der lægges op til, at

retterne kun i helt særlige tilfælde vil kunne rette spørgsmål til anklagemyndigheden om for

hold i sagen, som retten vurderer, kan have betydning ved vurderingen.

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Henset til, at den foreslåede ordning indgår som et væsentligt element i Rørdam-udvalgets

anbefaling om forhøjelse af nævningegrænsen, forudsætter byretterne, at Justitsministeriet

har vurderet, at det forhold, at retspræsidenten efter indstilling fra retsformanden bestemmer,

at en konkret domsmandsret skal sættes med en sådan udvidet besætning, ikke i almindelig

hed vil kunne føre til, at retsformanden på sagen kan anses for inhabil. Byretterne skal indstille

til, at dette udtrykkeligt anføres i bemærkningerne til bestemmelsen. Forslaget skal tillige ses i

lyset af, at det ville være meget uheldigt, hvis retten under sagen skulle bruge tid på tvister om

rettens habilitet

—

og endnu mere uheldigt, hvis sagen måtte ende med at skulle omberammes

til en anden eller to andre dommere.

1, nr. 31-37 (Bestemmelserne om flykompensationssager)

De tre byretter (Aalborg, Kolding og København), der i særlig grad behandler sådanne sager,

skal i anledning af Justitsministeriets let reviderede høring af 19. december 2023 vedrørende

bestemmelserne om flykompensationssager indledningsvis bemærke, det må antages, at par

terne(s repræsentanter) i disse sager navnlig i begyndelsen vil forsøge at udfordre omfanget

af de enkelte krav i lovteksten. For at undgå et fremtidigt behov for præciseringer kunne det

overvejes at indføre en hjemmel til at indføre supplerende eller præciserende krav i en be

kendtgørelse.

Der skal herudover foreslås følgende tilføjelser:

1. Det foreslås, at der stilles krav om, at sagsøgeren skal oplyse det relevante

flynummer. Dette nummer er væsentligt for byrettens behandling af sagerne.

Flynummeret bruges således bl.a. til at identificere, om der er flere sager vedrø

rende samme afgang, og til konstatering af om fremlagte bilag i sagen vedrører

den relevante afgang. Det foreslås derfor, at der i forslaget til

f.eks. indsættes: “6) flynummer”.

2. Det foreslås, at det i forslaget til

348 a, stk. 1,

348 a,

stk. 1, gøres klart, at hvis en flyrejse

ifølge en bekræftet samlet reservation for hele rejsen er opdelt i flere delflyvnin

ger, skal stævningen indeholde oplysning om planlagte afgange og ankomster for

alle de delflyvninger, som er relevante for sagen. Det foreslås derfor, at forslaget

til

348 a,

stk. 1, nr. 4 og 5, ændres f.eks. således:

planlagt(-e) afgangstid(-er) og afgangslufthavn(-e),

planlagt(-e) ankomsttid(-er) og ankomstlufthavn(-e),

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det foreslås, at det i forslaget til

351 a, stk. 2, tilføjes, at sagsøgte flyselska

ber, der påberåber sig usædvanlige omstændigheder, som led heri skal oplyse

om de forholdsregler, som faktisk blev truffet for at undgå følgerne af usædvanlige

omstændigheder,

at forslaget til

jf.

forordningens artikel

5, stk. 3, andet led. Det foreslås derfor,

351 a, stk. 2, f.eks. formuleres således:

“Stk.

2. Påberåber sagsøgte sig usædvanlige omstændigheder,

jf.

forordningens artikel 5, stk. 3, skal svarskriftet indeholde udførlige op

lysninger herom, herunder om hvilke forholdsregler sagsøgte måtte

have truffet for at leve op til pligten om at træffe alle de forholdsregler,

der med rimelighed kunne træffes for at undgå eller minimere følger

ne af usædvanlige omstændigheder.”

4. Det foreslås, at der i forslaget til

348 a, stk. 1, nr. 7, om opgørelsen af kravet

tilføjes “gebyr”, idet kravet kan indeholde gebyr, hvis billetten er købt gennem en

tredjemand (en billetformidler). Det foreslås derfor, at der i forslaget til

stk. 1, nr. 7, om opgørelsen af kravet f.eks. tilføjes: “i) udgift til gebyr”.”

Domsmænd i sager om spirituskørsel mv. med påstand om udvisning

I bemærkningerne til forslagets

348 a,

nr. 3, anføres det bl.a., at retspraksis er delt mht., om der

efter gældende ret skal medvirke domsmænd i sager, der er omfattet af færdselslovens

119,

stk. 3, men som er af særlig indgribende betydning for tiltalte. Der lægges i bemærkningerne

herefter op til en afklaring af retstilstanden, idet det anføres, at

“En sag navnlig vil have særlig indgribende betydning for tiltalte, hvis der under

sagen er nedlagt påstand om andre retsfølger af særlig indgribende betydning for

tiltalte, herunder navnlig påstand om udvisning af en person, der i flere år forud for

gerningstidspunktet har haft fast bopæl eller fast arbejde i Danmark.”

Byretterne skal i den forbindelse henlede Justitsministeriets opmærksomhed på, at Højesteret

—

efter ministeriets udsendelse af lovudkastet i høring

—

ved kendelse af 18. december 2023

har fastslået, at retstilstanden efter gældende ret er, at der ikke skal medvirke domsmænd i en

straffesag om bl.a. spirituskørsel, hvor der er nedlagt påstand om udvisning.

Det bør på den baggrund overvejes, hvilke ændringer i lovudkastet denne kendelse giver an

ledning til. Byretterne kan i den forbindelse tilslutte sig forslaget i høringssvaret af d.d. fra Ve

stre Landsret, hvori der foreslås en enkel model, således at de nævnte sager med påstand om

udvisning behandles enten med eller uden domsmænd. Byretterne skal i den forbindelse tillige

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

pege på, at der i lovudkastet

handling af sådanne sager

—

såfremt det fastholdes at indføre et krav om domsmandsbe

bør indsættes en overgangsregel, således at sager, der er mod

taget inden lovens ikrafttræden, og som dermed ofte vil være berammede, kan færdigbehand

les efter de gældende regler, dvs, uden domsmænd.

Der henvises til Justitsministeriets j.nr. 2023-1 0017.

Kopi af dette høringssvar er sendt til Domstolsstyrelsen.

Me venlig hilsen

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DANSKE

ADVOKATER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K.

Sendt til: [email protected]

‘

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2024-002509

19.

januar

2024

Høringssvar over udkast

til

forslag til lov om ændring afretsplejeloven,

straffeloven, lov om fuldbyrdelse af

straf

mv., færdselsloven og flere andre

love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene

2024-27

m.v.)

Danske Advokater

takker

for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi anser det for særdeles positivt, at der kommer flere ressourcer til domstolene med

henblik på at nedbringe de lange ventetider.

En kontinuerlig og vedvarende fokus på domstolene er imidlertid en forudsætning for

at lykkedes.

Hvis

sagsbehandlingstiderne ikke reduceres væsentligt, bør der

iværksættes yderligere initiativer og tilføres flere midler.

Tilsvarende glæder vi os over, at der vil blive afholdt halvårlige evalueringsmøder

mellem justitsministeren og aftalepartnerne med orientering om status, og at der i

slutningen af aftaleperioden vil ske opfølgning på den samlede implementering og

udvikling i sagsbehandlingstiderne.

Vi er imødekommende over for at forenkle retsplejen. Vi anser det imidlertid for

afgørende, at forenkling og

effektivisering

ikke sker på bekostning af retssikkerheden.

Det er derfor magtpålæggende for os at understrege, at en række besparelser vil gå ud

over retssikkerheden.

Dele af forslag til lov om ændring af retsplejeloven vil udgøre en forringelse af

retsgrundlaget og adgangen til de danske domstole på det civilretlige område. Det

gælder fx for forhøjelse af ankebeløbsgrænsen i civile sager samt udvidelsen af

rammen for, hvornår en sag er omfattet af småsagsprocessen, hvilket uddybes

herunder.

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Appelbegrænsninger

Aftalepartierne er enige om at forhøje beløbsgrænsen for anke i civile sager uden

Procesbevilhingsnævnets tilladelse til

50.000

kr., hvilket fremgår af lovforslagets §

nr.

40.

Angår anken krav, der efter påstanden har en værdi på

50.000

kr. eller

derunder, så kan dommen med forslaget kun ankes med Procesbevillingsnævnets

tilladelse.

Vi anser to-instansprincippet for er en fundamental retssikkerhedsgaranti i dansk ret.

Enhver begrænsning af dette princip skal kunne begrundes i vægtige hensyn. Vi anser

ikke effektivisering som et tilstrækkeligt hensyn.

Vi anser det derfor for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at beløbsgrænsen for at

anke en civil sag til landsretten sættes markant op. En sådan forringelse af

ankemulighederne er et retssikkerhedsmæssigt tilbageskridt.

Den foreslåede beløbsgrænse vil afskære erhvervsdrivende og borgere fra at få prøvet

helt åbenbare berettigede sager ved landsretten. En afskæring af den generelle

ankemulighed vil medføre et retssikkerhedsmæssigt tab for både borgere og

virksomheder.

Vi anbefaler, at grænsen fastholdes ved

20.000

kr. Vedtages det fremlagte forslag

desuagtet den retssikkerhedsmæssige forringelse, er det vores anbefaling, at

konsekvenserne af ændringen monitoreres tæt.

Endeligt ser vi med bekymring på ankebegrænsningen, der følger af lovforslagets §

nr.

50,

hvoraf det følger, at retsplejelovens § 453, stk.

fremadrettet også vil gælde for

en dom, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmålet om samvær. Ændringen

indebærer, at afgørelser i familieretten, der udelukkende vedrører samvær, alene kan

ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Henset til at der er meget

på spil for familierne i netop disse sager, finder vi, at et brud med to-instanssystemet

er særligt kritisk.

Den forenklede proces/”småsagsprocessen”

Viser særligt med bekymring på lovforslagets §

nr.

28, 29

og 43-45, hvori ændringer

vedrørende småsagsprocessen, herunder at øge beløbsgrænsen fra

50.000

kr. til

100.000

kr., fremgår.

Vi finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at beløbsgrænsen for hvornår en sag

er omfattet af småsagsprocessen hæves fra

50.000

kr. til

100.000

kr. Baggrunden for

vores bekymring er, at der er en stor risiko for, at ændringen har en lang række

utilsigtede og potentielt direkte skadelige konsekvenser for den enkeltes

retssikkerhed.

Ændringen vil blandt andet medføre, at borgerne ikke kan få bistand fra en advokat,

og som altovervejende hovedregel heller ikke vil kunne få dækning via

retshjælpsforsikring til disse sager. Særligt borgere, som ikke selv har råd til en

advokat, og som ikke kan overskue at føre sin egen sag ved domstolene, vil lide et

retssikkerhedsmæssigt tab.

2/3

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Indføres ændringen

vil

domstolene og den enkelte dommer anvende langt mere tid på

hver sag, idet dommeren skal drive sagen med “ikke-professionelle” parter. Denne

fremgangsmåde

vil

utvivlsomt belaste de allerede hårdt ramte byretter, hvilket taler

direkte imod hele formålet med ændringerne.

Vi anbefaler, at grænsen fastholdes ved

50.000

kr., alternativt et beløb lavere end

100.000

kr. Vedtages det fremlagte forslag desuagtet den retssikkerhedsmæssige

forringelse, er det vores anbefaling, at konsekvenserne af ændringen monitoreres tæt,

samt at samspillet med retshjælpsforsikringer sikres.

Afsluttende bemærkninger

Vi henviser i tillæg til ovenstående til høringssvar fra Advokatsamfundet af dags dato

samt vores nyhedsbrev af den

22.

november

2023.

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle

Løw

Juridisk konsulent

[email protected]

3/3

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Anders Raagaard <[email protected]>

24-01-2024 07:45:13 (UTC +01)

fProces- og I nsolvensretskontoret (951s16) <[email protected]>

Mikael Sjöberg <[email protected]>

Høringssvar sagsnr. 2023-10017

Til Justitsministeriet

—

lnsolvensretskontoret

Ved mail af 14. december 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov

om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre

love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse. Dommerforeningen har gennem deltagelse i

Rørdam-udvalget og Retsplejerådet været involveret i udarbejdelsen af størstedelen af de fremlagte forslag,

og udkastet giver på den baggrund ikke foreningen anledning til bemærkninger ud over det, der allerede

fremgår af Rørdam-udvalgets rapport fra juni 2023 og af Retsplejerådets katalog af 17. april 2023.

Dommerforeningen har endvidere afgivet høringssvar i forbindelse med præhøringen over udkastet.

Dommerforeningen finder dog anledning til at komme med følgende bemærkninger vedrørende udkastets

1, nr. 6 (nyt stk. 9 i retsplejelovens

12):

Efter den foreslåede bestemmelse vil det blive muligt for en byret i visse særligt omfangsrige

domsmandssager at sætte retten med to dommere og tre domsmænd. En betingelse for dette er, at der

under sagen bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, at det vil bero på retsformandens og retspræsidentens skøn, om der bliver spørgsmål om

straf af fængsel i 4 år eller derover, såfremt den tiltalte findes skyldig efter anklageskriftet. Det fremgår

endvidere, at retten undtagelsesvist kan spørge anklagemyndigheden om forhold i sagen, som retten

vurderer kan have væsentlig betydning for dette skøn, men der lægges ikke op til, at anklagemyndigheden

skal overveje, om anklagemyndigheden under hovedforhandlingen vil påstå straf af fængsel i 4 år eller

derover.

Dommerforeningen finder det principielt meget uheldigt, hvis det er retten, der forud for hovedforhandlingen

skal tage initiativ til at vurdere det forventede strafniveau i en sag. Selv om skønnet ikke omfatter en

stillingtagen til beviserne for tiltaltes skyld, kan retsformandens vurdering af, at der bliver spørgsmål om straf

af fængsel i 4 år eller derover ikke mindst set fra tiltaltes side give anledning til habilitetsmæssige

overvejelser. Dertil kommer, at det er anklagemyndigheden, som efter anklagerprincippet er nærmest til at

vurdere og kende det forventede strafniveau, hvis tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Det

bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af strafniveauet må anses for en naturlig del af

tiltalerejsningsprocessen, og at den under alle omstændigheder skal foretages i forhold til, om der under

sagen skal medvirke domsmænd eller nævninger.

—

Det er på den baggrund Dommerforeningens opfattelse, at den foreslåede ordning bør tilrettelægges

således, at anklagemyndigheden i domsmandssager, hvor anklagemyndigheden vurderer, at der bliver

spørgsmål om straf af fængsel

4 år eller derover, i forbindelse med tiltalerejsningen skal tilkendegive over

for retten og sagens parter, at dette er tilfældet. Dette kan ske i anklageskriftet eller på anden vis. Retten vil

herefter uden videre kunne lægge denne tilkendegivelse til grund i forbindelse med sin vurdering af, om de

øvrige betingelser for 2-dommerbehandling er opfyldt.

Dommerforeningen kan i øvrigt tilslutte sig høringssvaret fra Københavns Byret (byretspræsidenterne) om

brug af domsmænd i færdselssager med spørgsmål om udvisning.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-10017.

På vegne af

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.:

45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

18.

januar

2024

Dansk Industri

DI-2024-00448

Justitsministeriet

Proces- og I nsolvensretskontoret

Att.: Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til: [email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov

om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af

flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.)

Dl har ved mail af 14. december 2023 modtaget ovennævnte høring.

Det skal indledningsvis bemærkes, at Dl overordnet støtter økonomiske og lovgivningsmæssige

tiltag, som kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene i Danmark.

Sagsbehandlingstiderne, for særlig de civile sager, har nået et niveau, som udgør et

retssikkerhedsmæssigt problem for danske virksomheder og borgere, hvorfor politiske og

Økonomiske tiltag er nødvendige.

Dl har med den klare målsætning om at finde effektiviseringer i retsplejen, der kan bidrage til at

nedbringe sagsbehandlingstiderne, deltaget aktivt i det såkaldte Rørdam-udvalg i Justitsministeriet

i 2023. Lovforslaget henviser

store træk til anbefalingerne fra Rørdam-udvalget, og DI kan henholde

sig til dette arbejde.

Dl skal dog påpege, at Dl ikke støtter de foreslåede appelbegrænsninger

lovforslaget. Som anført i

Rørdam-udvalgets rapport om spørgsmålet, mener Dl sammen med en række andre bærende

samfundsorganisationer ikke, at de foreslåede begrænsninger

borgere og virksomheders

muligheder for at appellere afgørelser står mål med den forholdsvis lille økonomiske gevinst som

forslagene udgør for domstolene. Der er efter vores opfattelse ikke proportionalitet mellem

besparelsen i et mindre antal ankesager og det retssikkerhedsmæssige skred som denne

begrænsning udgør

forhold til to-instans princippet i dansk retspleje.

For så vidt angår spørgsmålet om domstolenes rolle i behandlingen af klagesager vedrørende

Forordning 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, er det for luftfartserhvervet (Dansk

Luftfart) og Dl utilfredsstillende, at lovforslaget ikke indeholder en grundforudsætning om, at

Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

cvR-nr.:

16077593

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

domstoissager kun kan følge på baggrund af en forudgående afgørelse ved den nationale

klageinstans, altså pt. Trafikstyrelsen. Efter vores opfattelse vil det dels aflaste domstolene markant

og vil tilsvarende give klager og luftfartsselskaber den nødvendige sagkyndighed i behandlingen.

—

DI og erhvervet opfordrer derfor til, at dette spørgsmål sammen med appelbegrænsningerne tages

op til fornyet vurdering.

Med venlig hilsen

Kim Haggren

Vicedirektør

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dommerfuLdmægtigforeningen

Justitsministeriet

København, den 17. januar 2024

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse

af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27

m.v.), Deres sagsnr. 2023-10017

Justitsministeriet har ved mail af 14. december 2023 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens eventu

elle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyr

delse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-

27 m.v.).

Foreningen har deltaget i Retsplejerådets og Rørdam-udvalgets arbejde, og har i den forbindelse redegjort

for foreningens synspunkter mv. Foreningen finder derfor alene anledning til at fremkomme med følgende

bemærkninger.

Udlæg uden skyldners tilstedeværelse

Vedr. forslaget til ændring af retsplejelovens § 405 er det foreningens opfattelse, at muligheden for foreta

gelse af udlæg uden skyldnerens tilstedeværelse ikke bør begrænses til aktiver, der er omfattet af et regi

ster, men derimod bør omfatte alle aktiver, som rekvirenten kan sandsynliggøre, at skyldneren ejer. Udlæg

bliver altid foretaget med respekt af 3. mands bedre ret, og skyldneren eller 3. mand kan efterfølgende pro

testere mod udlægget og begære sagen genoptaget, jf. retsplejelovens § 504, nr. 1, hvis aktivet ikke tilhører

skyldneren.

Når fogedretterne er på udkørende fogedforretning, er praksis på linje hermed. Praksis ved udkørende fo

gedforretninger hviler på U 2005.1115, hvoraf fremgår bl.a.:

“Der vil derfor også under en udkørendefogedforretning. hvor ingen antræffes, kunne foretages udlæg i et

hvert af skyldnerens aktiver, uanset hvor dette befinder sig, såfremt de almindelige betingelserforforeta

gelse af udlæg er opfyldt, herunder at aktivets identitet i tilstrækkelig grad kan fastslås,

If.

retsplejelovens §

508, 1. pkt., og at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort af kreditor eventuelt gennem oplysninger, der frem

kommer på stedet ved den i retsplejelovens § 498, stk. 1, nævnte undersøgelse at aktivet tilhører skyldne

ren.”

I den konkrete sag blev der foretaget udlæg i falden arv. Netop arv er et godt eksempel på et aktiv, der rela

tivt sikkert kan identificeres, men som ikke fremgår af noget register.

Der er principielt ikke nogen afgørende forskel på at foretage en fogedforretning udkørende, hvor man

genre må foretage udlæg, selvom skyldner ikke træffes, og sidde i et tomt mødelokale på rettens kontor,

hvor man ikke må. Det vigtige må være, at kreditor kan overbevise fogeden om, at skyldner ejer et givent

aktiv. Det kan selvfølgelig være nemmere på en udkørende fogedforretning, hvor man kan se en trailer i

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dommerfu[dmægLigforeni

ngen

garagen eller en Panton-lampe gennem vinduet. Men hvis kreditor kan fremlægge den fornødne dokumen

tation for eksistensen af et aktiv og ejerskabet til det på kontoret, bør der være mulighed for at foretage

udlæg heri.

I tråd med formålet med Rørdam-udvalget vil det være effektiviserende og dermed spare ressourcer for

både politi og domstole, hvis fogedretterne kunne foretage udlæg allerede på første møde, og kun have

politifremstillinger, hvis kreditor har en særlig interesse i den personlige kontakt til skyldner.

Subsidiært skal foreningen bemærke, at det fremgår af udkastets side 176, at bestemmelsen udvides til at

omfatte aktiver, der er registreret i ethvert offentligt register, og der nævnes bl.a. fast ejendom samt biler

og skibe, som er registreret i motorregistret og skibsregistret. Det er imidlertid uklart, hvad det betyder, at

et aktiv skal være registreret i et “offentligt register”. Er et “offentligt register” et register (privat eller of

fentligt), som offentligheden kan se, eller er det et register, hvor det er det offentlige, der “foretager” regi

streringen, og er det blot aktivet, der skal være registreret i registeret, eller er det tillige adkomsten? An

delsboligbogen er eksempelvis ikke et register over adkomster, og det er motorregisteret ret beset heller

ikke. Samme overvejelser gør sig gældende i forhold til f.eks. værdipapirer i værdipapircentralen, heste i

Seges og bankkonti, der er registreret hos Skat som tilhørende skyldner. Kan der foretages udlæg i aktiver,

der er registreret i disse registre?

Under henvisning til ovennævnte overvejelser mener foreningen, at der som et minimum skal knyttes nogle

flere bemærkninger til lovforslaget, så det bliver klart, hvad der menes med et “offentligt register”.

Endelig bør fogedretterne hurtigst muligt gives adgang til at se registreringerne om skyldnerens formuefor

hold hos Skatteforvaltningen i form af R75 eller R 75S.

Domsmænds medvirken i sager om hastighedsovertrædelser

Efter den foreslåede affattelse af færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, skal domsmænd ikke medvirke i sager,

som vedrører overtrædelse af § 42 og 43 og kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af

§ 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.

Efter § 126, stk. 1, nr. 11, skal ubetinget frakendelse af førerretten ske, hvis føreren ved kørsel med en ha

stighed på mere end 100 km i timen har overskredet de tilladte hastigheder efter § 42 og 43 eller anden

hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 100

Færdselslovens § 42 og 43 vedrører generelle hastighedsbegrænsninger. Ved overtrædelse af lokale ha

stighedsbegrænsninger rejses tiltalen efter færdselslovens § 4.

§ 126, stk. 1, nr. 11, henviser til såvel generelle og lokale hastighedsbegrænsninger, mens § 119, stk. 3, nr.

2, alene henviser til § 42 og 43.

Det fremstår hensigtsmæssigt, at færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, tillige omfatter tiltaler vedr. ha

stighedsovertrædelser rejst efter § 4, således at det er uden betydning for spørgsmålet om medvirken af

domsmænd, om tiltale er rejst efter § 4, 42 eller 43.

Sagsværdi

Med lovforslaget hæves bl.a. grænsen for anke af civile sager til 50.000 kr.

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dommerfu[dmægtigforeningen

Ankesagens værdi fastsættes som i dag efter påstanden for landsretten eller Højesteret sammenholdt med

det opnåede resultat i den forrige instans, og i øvrigt på samme måde som efter retsafgiftsiovens § 3.

Sagsværdien i en række sager fastsættes i dag i vidt omfang skønsmæssigt, da det er vanskeligt at fastsætte

en nøjagtig værdi. Det drejer sig f.eks. om sager om hævd, enkelte rettigheder over fast ejendom (f.eks.

færdselsrettigheder), tvister om skel mv.

Med den hævede ankegrænse får fastsættelsen af sagsværdien i højere grad betydning for, om anke kræ

ver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Foreningen opfordrer derfor til, at det på et senere tidspunkt

overvejes eventuelt i forbindelse med en revision af retsafgiftsloven at fastsætte nogle vejledende ud

gangspunkter for fastsættelsen af sagsværdi i bestemte typetilfælde, hvor fastsættelsen i dag giver anled

ning til tvivl.

—

Dette høringssvar sendes alene elektronisk til: [email protected].

På foreningens vegne,

René Bergfort

Høringsansvarlig

Dommerfuldmægtigforeningen

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

<[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om

fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene

2024-27 mv.) J.nr. 2023-10017

Martin Bruun-Houmølle <[email protected]>

17-01-2024 09:27:47 (UTC +01)

EProces- og lnsolvensretskontoret (951s16) <[email protected]>

Forbrugerrådet <[email protected]>; Vagn Jelsøe <[email protected]>; Uffe Rabe Krag

Kære Lisbeth

Forbrugerrådet Tænk har kun en enkelt bemærkning til den fremsendte høring:

Vi ser en stor udfordring ved reglerne om flykompensation, da forbrugerne ikke kan få behandlet krav vedr.

flyvninger fra et EU/EØS-land til Danmark ved et dansk organ. Vi ser derfor gerne, at reglerne ændres, og

danske forbrugere får mulighed for at få behandlet denne type sager i Danmark.

Med venlig hilsen

Martin Bruun-Hou mølle

SENIORJURIST/SENIOR LEGAL ADVISER

M +45 4132 5324

W taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th.

2200

Kbh. N

FORBRUGERRÅDET

Å•V

tænk

Fra: Forbrugerrådet Tænk Hoeringer

Sendt: 14. december 2023 16:32

Til: Pia Saxild <[email protected]>

Emne: VS: Høring over udkast til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf

mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 mv.) J.nr.

2023-10017

Fra: Justitsministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt: 14. december 2023 10:31

Emne: Høring over udkast til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) J.nr.

2023-10017

Du får ikke ofte mails fra [email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Se venligst ved hæftede filer

Med venlig hilsen

JU.TIT!.

Proces- og lnsolvensretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Ereri

OffentIgeAnkIagere

Justitsministeriet

Insolvensretskontoret

Sendt via e-mail til inso1vensretskontoretJm.dk

18. januar 2024

Casper Nørgaard Petersen

Formand

Foreningen af Offentlige Anklagere

c/o østjyl lands Politi

Ridderstræde i

8000 Aarhus C

Telefon:

E-mail:

30612312

foantfoan.dk

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af

straf m.v., færdselsloven og flere andre love

(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-

27 mv.)

lndledningsvist kan FOAN overordnet set tilslutte sig udkastet, da der ses

procesoptimerende og procesbesparende tiltag, som er blevet efterspurgt i den

nuværende straffesagsbehandling.

Udkastet til lovforslaget har retspolitisk karakter, og derfor vil FOAN ikke

forholde sig nærmere til denne del. Dog vil udkastet indebære en afgørende

udfordring for anklagerne, som vi derfor ønsker at kommentere nærmere i det

følgende:

nr. 69-71

(

831)

Detforeslås at ændre

831, stk. 1, nr. 4, således at henvisningen til straffelovens §.Ç

Til

68, 69, 70 eller 73 ændres til en henvisning til straffelovens Ç 70,

forslagets side

193.

Det fremgår af forslaget, at for at en straffesag skal kunne afgøres som en

tilståelsessag, vil det være en forudsætning, at sigtede

psykiske tilstand

—

trods sin afvigende

forstår sigtelsen og betydningen af samtykket til, at sagen

behandles som en tilståelsessag. Hertil kommer, at tiltalte bør have talt med en

forsvarer, før tiltalte i givet fald samtykker i, at sagen behandles som en

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tilståelsessag, og dermed giver afkald på medvirken af domsmænd, jf. forslagets

side 28.

Side 2

FOAN bemærker hertil, at det fremgår af den nugældende retsplejelovs

831,

stk. 1, nr. 2, at sigtede og anklageren skal give samtykke til, at en sag fremmes

som tilståelsessag, når sigtede har afgivet en uforbeholden tilståelse. I praksis er

det således i sidste ende op til den mødende anklager at vurdere, om den

foreliggende straffesag kan fremmes til dom.

FOAN finder det betænkeligt, at det på baggrund af forslaget pålægges

anklageren at foretage den reelle og endelige vurdering af, om den sigtede faktisk

har

forstået sigtelsen og betydningen af sit samtykke til, at sagen behandles som

tilståelsessag. En sådan vurdering er af lægefaglig karakter, som efter FOANs

opfattelse hverken tilkommer anklageren, retten eller den forsvarer, som sigtede

bør have talt med forud for et samtykke, da disse aktører ikke har de fornødne

kompetencer hertil.

Da det dog fremgår af forslagets side 194, at der i praksis vil være behov for, at

tiltaltes psykiske tilstand er tilstrækkeligt klarlagt til, at retten kan afsige dom om

den rette foranstaltning, skal FOAN på den baggrund foreslå, som en mulig

løsning på ovenstående problemstilling, at psykiatere, der fremadrettet i medfør

af retsplejelovens

809, foretager mentalundersøgelse af en sigtede, samtidig

foretager en lægefaglig vurdering af, om sigtede kan forstå sigtelsen samt

følgerne af, at sagen eventuelt behandles som en tilståelsessag. Hvis dette

spørgsmål ikke er tilstrækkeligt belyst i den foreliggende sag, bør anklageren

og sagens øvrige parter

—

efter FOANs opfattelse udvise stor tilbageholdenhed

med at søge sagen fremmet efter reglerne i

retssikkerhed.

831, af hensyn til den sigtedes

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Foreningen af Offentlige Anklagere

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DANMARK

Justitsministeriet

Proces og lnsolvensretskontoret

Via [email protected]

Sekretær:

Dir,

tlf.:

E-mail:

Advokat:

Dir,

tlf.:

Mobil:

E-mail:

FI(

Helle Hebsgaard

3330 4563

[email protected]

Mette Østergård

3330 4547

2248 0007

[email protected]

Vores ref. :GEN-2024-00067

København, 19. januar 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre

love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.)

Justitsministeriet har ved brev af 14. december 2023 udsendt udkast til forslag til lov om

ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven

og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.), HK

Danmark har modtaget udkastet via FH. Vi vil gerne knytte nogle bemærkninger til for

slaget i relation til ændringerne af småsagsreglerne og ankeadgangen.

Vi finder det meget betænkeligt, at forhøjelsen af beløbsgrænsen til 100.000 kr. i reg

lerne om “Behandling af sager om mindre krav” (småsagsprocessen, foreslået ændret

til “Den forenklede proces”) og af ankeadgangen til 50.000 kr. er betænkelig, særligt

forhold til retssikkerheden.

Med lovforslaget vil endnu flere af de retssager, som vi fører for lønmodtagere om f.eks.

bortvisning og opsigelse, overgå til reglerne under den forenklede proces, hvis beløbs

grænsen hæves. Der er tale om sager, som betyder meget for den enkelte lønmodtager,

og som bør have en ordentlig og grundig behandling, selv om den økonomiske sags-

genstand er under 100.000 kr.

Retssager under de omhandlede regler behandles på en anden måde end efter de al

mindelige procesregler. Udgangspunktet er, at de gennemføres uden bistand fra advo

kat. Fagforeningerne vil fortsat kunne møde i sagerne som mandatar for medlem

merne, mens arbejdsgiversiden sandsynligvis ofte vil møde selv, fordi de som hovedre

gel ikke kan få dækning via deres retshjælpsforsikring til sager under den forenklede

proces. Det giver en skævvridning i processen, hvor dommeren også spiller en anden

og mere aktiv rolle end i sagerne efter de almindelige procesregler.

Med lovændringen vil man fortsat kunne få løftet en sag ud af den forenklede proces

med henvisning til, at sagen angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller

har særlig betydning for en part ud over påstanden, jf. retsplejelovens

402. Der er

HKDANMARK

Juridisk Kompetencecenter

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

København

Weidekampsgade 8

2300 København S

Aarhus

Sødalsparken 22

8220 Brabrand

HK.DK

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

FI(

foreslået en sproglig ændring af

402, “særlig” i forhold til pkt. I udgår. Ifølge de specielle bemærkninger

i lovforslaget er der ikke dermed tilsigtet ændringer i brugen af bestemmelsen. Men det er under alle om

stændigheder op til den enkelte dommer at vurdere, om der er grundlag for at løfte sagen ud. Det er særligt

den første betingelse om, at sagerne angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, som er mest

relevant at henvise til i lønmodtagersager. Det fremgår af de specielle bemærkninger til

402, at det må

forventes med den foreslåede ændring, at relativt flere sager vil kunne angå faktiske eller retlige forhold af

en så kompliceret beskaffenhed, at sagen ikke egner sig til den forenklede procesform, men i stedet må

behandles efter de almindelige procesregler. Der synes dermed ikke nødvendigvis at være lagt op til en

stramning af reglerne for at kunne løfte sager ud af den forenklede proces. Men under alle omstændighe

der vil flere lønmodtagersager med en fordobling af beløbsgrænsen som udgangspunkt høre under den

forenklede proces. Det kræver dermed, at en dommer skal overbevises om, at den konkrete sag skal løftes

ud. Og det må alt andet lige lægges til grund, at forhøjelsen af beløbsgrænsen er et signal til byretsdom

merne om, at man politisk har valgt, at der er flere sager, der skal køre under den forenklede proces,

hvilket kan frygtes at føre til en tilbageholdenhed med at løfte sager ud.

Der er allerede nu flere ulemper og retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at lønmod

tagersagerne kører under småsagsprocessen, som i givet fald kommer til at omfatte flere sager med den

foreslåede beløbsforhøjelse. For at illustrere det kan nævnes retsplejelovens

403 og

410 (de ændres

ikke med lovforslaget).

Efter retsplejelovens

403 kræver bevisførelse rettens tilladelse. Den gives iflg. bestemmelsen, når det

må anses som sandsynligt, at bevisførelsen har betydning for sagen. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen

skal bevisførelsens betydning for sagen være sandsynliggjort i højere grad, end det kræves efter de

almindelige procesregler. Efter de almindelige procesregler,

jf. §

341, er udgangspunktet, at kun bevisfø

relse, der skønnes at være uden betydning for sagen, afskæres. Det er et noget andet udgangspunkt.

Anke af sager under småsagsprocessen (den forenklede proces) afgøres på skriftligt grundlag efter

retsplejelovens

410, medmindre landsretten efter sagens karakter mener, at der er grund til mundtlig

forhandling. Hvis begge parter anmoder om mundtlig forhandling, skal anmodningen i almindelighed

imødekommes, men det kræver altså enighed. Denne bestemmelse er også en betænkelig retssikker

hedsmæssig begrænsning i forhold til sager, der kører efter de almindelige procesregler, og den kommer

til at omfatte endnu flere sager med den foreslåede ændring.

Den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen ved anke til 50.000 kr. (retsplejelovens

368, stk. 1), som

er mere end en fordobling af den nugældende grænse på 20.000 kr., er også retssikkerhedsmæssig

betænkelig i forhold til lønmodtagersagerne under 100.000 kr. Gennemføres lovforslaget, betyder det i

princippet for en række af disse sager, der som nævnt ovenfor er af stor betydning for den enkelte

lønmodtager, at to-instans-princippet fjernes, medmindre det lykkes at få en tilladelse fra Procesbevil

lingsnævnet til anke. En sådan tilladelse er efter vores erfaring generel svær at få, og gives efter rets

plejelovens

368, stk. 2 kun, hvis sagen er principiel, eller særlige grunde i øvrigt taler herfor.

Venlig hilsen

Mette Østergård

Advokat (H)

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

STAT

Justitsministeriet

Att.: Proces- og lnsolvenskontoret

([email protected])

18. januar 2024

SAMMEN

STÆRKERE

HK Danmarks Domstoles udtalelse om udkast til lov om ændring af

retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og

flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.).

HK Danmarks Domstole takker for muligheden for at afgive en udtalelse om udkast til

lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv.,

færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-

27 m.v.). Udtalelsen afgives også på vegne af HK Stat.

Det skal indledningsvis bemærkes, at HK Danmarks Domstole har deltaget som

medlem af udvalg for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (“Rørdam

udvalget’). HK Danmarks Domstoles formand Kate Kengen har således deltaget i

udvalgsarbejdet omkring at identificere og kvalificere realistiske tiltag, som adresserer

domstolenes udfordringer. De nedenstående bemærkninger tager således

udgangspunkt heri og fokuserer særligt på forhold, hvor der måtte være forskelle på

Rørdamudvalgets forslag og det efterfølgende udkast til lovforslag samt i forhold til

eventuelle forskelle mellem udkastet til lovforslag og flerårsaftalen.

Forhold vedrørende ansættelse af domstolsjurister og kontorpersonale i

lovforslagets indledning

I udkast til lovforslaget fremgår følgende på side 19 i sjette afsnit:

“Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed for at ansætte flest mulige

kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på at nedbringe

sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager”.

Det bemærkes i den forbindelse, at Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 udover

sætningen om ansættelse af kvalificerede dommere også indeholder følgende sætning,

(jf. aftalens side 2, andet afsnit):

“Derudover afsættes der midler til at ansætte et

stort

antal yderligere domstolsjurister

og kontorfunktionærer, der ligeledes skal bidrage til at nedbringe domstolenes

sagsbehandlingstider”

Denne sætning bør formelt set også fremgå af lovforslaget, om end disse

personalegrupper ikke kræver egentlige lovændringer at implementere. Sætningen bør

dog nævnes alligevel, da den afspejler aftalepartenes enighed herom samt

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

FI(

aftalepartiernes prioritering af netop ansættelse af egentlige domstolsjurister og

kontorfunktionærer udover dommere, hvilket også er relevant i forhold til nedenstående

kommentar:

SAMMEN

STÆRKERE

STAT

Forhold vedrørende lovforslagets 2.9. Mortifikation og ejendomsdom og juridiske

specialkonsulenter, akademisk personale og kontorpersonale

lovforslagets punkt

2.9.2.2. på side

61 fremgår følgende (egen understregning):

‘Der er tale om judicielle afgørelser, og afgørelserne vil derfor skulle træffes af en

dommer eller en fuldmægtig ved domstolene, men der er ikke noget til hinder for, at

afgørelsen forberedes af kontorpersonale eller andet akademisk personale, herunder

juridiske specialkonsulenter. Juridiske specialkonsulenter, som ikke er ansat med det

ansættelsesværn, der gælder for fuldmægtige ved domstolene, vil derimod ikke på egen

hånd kunne træffe afgørelse i sagerne”.

Det er HK Danmarks Domstoles opfattelse, at Rørdam-udvalgets rapport (side 128-130)

forudsætter, at afgørelsen om mortifikation eller ejendomsdom også ved

Tinglysningsretten vil blive truffet af en jurist, efter at sagen er blevet forberedt til juristen

af rettens kontorpersonale.

Af Rørdam-udvalgets rapport fremgår således på side 129 (egen understregning):

“Udvalget forudsætter, at afgørelsen om mortifikation eller ejendomsdom også ved

Tinglysningsretten vil blive truffet af en

JyrL

efter at sagen er blevet forberedt til jun sten

af rettens kontorpersonale”.

Rørdam-udvalget omtaler således ikke ikke-juridiske akademikere eller juridiske

specialkonsulenter. Det fremgår da også af lovforslagets beskrivelse af Rørdam

udvalgets arbejde, at udvalget omhandler jurister med ansættelsesværn og

kontorpersonale. Rørdamudvalgets overvejelser handlede i den forbindelse om

hensyntagen til den pågældende jurists ansættelsesværn. Derudover henvises til den

særdeles velfungerende arbejdsdeling i øjeblikket, hvor det erfarne og veluddannede

kontorpersonale forbereder sagen, om nødvendigt i dialog med juristen.

HK Danmarks Domstole skal således anmode om at ordene “eller andet akademisk

personale, herunder luridiske specialkonsulenter” udgår af lovforslagets føromtalte

afsnit.

Som konsekvens heraf bør følgende sætning også udgå af føromtalte afsnit: “Juridiske

specialkonsulenter, som ikke er ansat med det ansættelsesværn, der gælder for

fuldmægtige ved domstolene, vil derimod ikke på egen hånd kunne træffe afgørelse i

sagerne”.

Her gælder det øvrigt, at særligt ordvalget “andet akademisk personale” er meget

problematisk og bør udgå. Ikke-juridiske akademikere har ikke været en del af

Rørdamudvalgets arbejde men derimod jurister med ansættelsesværn i kombination

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

med erfarent, veluddannet kontorpersonale, som i dag udgør fundamentet i de særdeles

effektive og omkostningseffektive domstole.

Tilsvarende problematik fremgår af lovforslagets side 109, sidste afsnit (egen

understregning):

“Der er ikke noget til hinder

for,

at sagerne forberedes til dommeren eller fuidmægtigen

ved domstolene af Tinglysningsrettens kontorpersonale og/eller andet akademiske

personale, herunder Tingslysningsrettens juridiske specialkonsulenter. Juridiske

specialkonsulenter, der ikke er ansat som fuldmægtige ved domstolene,

jf.

retsplejelovens

52, vil derimod ikke på egen hånd kunne afgøre sager om mortifikation

eller ejendomsdom”.

SAMMEN

STÆ

RKERE

Som nævnt er det HK Danmarks Domstoles opfattelse, at Rørdam-udvalgets rapport

(jf.

side 12)) forudsætter, at afgørelsen om mortifikation eller ejendomsdom også ved

Tinglysningsretten vil blive truffet af en iurist, efter at sagen er blevet forberedt til iuristen

af rettens kontorpersonale.

Dermed bør de understregede ord nedenfor udgå af afsnittet på side 109:

“Der er ikke noget til hinder

for,

at sagerne forberedes til dommeren eller fuldmægtigen

ved domstolene af Tinglysningsrettens kontorpersonale og/eller andet akademiske

personale, herunder Tingslysningsrettens juridiske specialkonsulenter.

Juridiske

specialkonsulenter, der ikke er ansat som fuldmægtige ved domstolene, jf.

retsplejelovens

52, vil derimod ikke på egen hånd kunne afgøre sager om mortifikation

eller ejendomsdom”.

Også her gælder således, at særligt ordvalget

“andet akademisk personale”

er meget

problematisk og bør udgå. Ikke-juridiske akademikere har, som det også er nævnt

ovenfor, ikke været en del af Rørdamudvalgets arbejde men derimod jurister og

erfarent, veluddannet kontorpersonale, som i dag udgør fundamentet i de særdeles

effektive og omkostningseffektive domstole.

Venlig h

sanne

Juridisk konsulent

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

PRÆSIDENTEN

FOR

HØJESTERET

Den 18. januar 2024

J.nr. 23/50565

Justitsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

Horing over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om

fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af

flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.)

Der henvises

til Justitsministeriets høringsbrev af

14. december 2023 (J.nr. 2023-10017).

Højesteret og Den Særlige Klageret har ved brev af 21.

august

2022

rettet henvendelse til

Retsplejerådet med ønske om effektivisering og forenkling af sagsbehandlingen i civile

sager og visse sager i Den Særlige Klageret.

Højesteret fremsatte bl.a. ønske om hjemmel til at kunne udelukke en bruger fra at benytte

domstolenes sagsportal ved chikanøs anvendelse. Højesteret kan på den baggrund tilslutte

sig forslaget vedrørende ændring af retsplejelovens

148 a (lovforslagets

1, nr.

17-19).

Højesteret fastholder de øvrige fremsatte ønsker om ændring af retsplejeloven, som

fremgår af brevet til Retsplejerådet,

jf.

brevets pkt. 2 (hjemmel til at afslutte forberedelsen

af civile

ankesager i Højesteret). Efter Højesterets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt

HØJESTERET PRINS JØRGENS GÅRD 13

1218 KØBENHAVN 1< TELEFON 33 63 27 50

WWW.HOEJESTERET.DK

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

—2—

at medtage dette ønske i forbindelse med ændringen i lovforslagets

ændring af retsplejelovens

nr. 39 (om

356, stk.

1, 2. pkt.).

Der er fortsat et stort behov for effektivisering af sagsbehandlingen i Den Særlige Klageret,

hvorfor ønsket om hjemmel til en blanketløsning bør indgå i lovforslaget. Der henvises til

pkt. 3 i brevet til Retsplejerådet.

Den øvrige del af lovforslaget giver ikke anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

f/Jens Peter Christensen

Tina Halberg

kontorfuidmægtig

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325771

[email protected]

MENNESKERET.DK

00K. NR. 23/02918-2

22. JANUAR 2D24

HØRINGSSVAR OM GENNEMFØRELSE AF

FLERÅRSAFTALE FOR DOMSTOLENE 2024-27 M.V.

Justitsministeriet har ved e-mail af 14. december 2023 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

lovforslag om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og flere andre love

(Gennemførelse af flerårsaftafe for domstolene 2024-27 m.v.).

Instituttet indleder med at sammenfatte de væsentligste

bemærkninger.

SAMMENFATNING

Med lovudkastet foreslår Justitsministeriet en lang række ændringer af

navnlig retsplejeloven, der skal implementere den politiske flerårsaftale

fra november 2023 om domstolenes Økonomi for 2024-2027. Aftalen er

indgået af regeringen og Folketingets øvrige partier.

Med aftalen tilfØrer regeringen og aftalepartierne i alt Ca. 2,3 mia. kr. til

domstolene over aftaleperioden. Derudover skal der gennemføres en

række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra

henholdsvis det såkaldte Rørdam-udvalg og Retsplejerådet.’

Hovedparten af de forslag, som er indeholdt i lovforslaget, har været

behandlet af Rørdam-udvalget, der i juni 2023 afgav en række

anbefalinger, som skulle medvirke til at smidiggøre og effektivisere

sagsbehandlingen ved domstolene.2

Lovforslaget har til formål at vende den udvikling, der har været

https://www.Iustitsministeriet.dk/wp-content/u ploads/2023/11/Aftaletekst-

om-ny-fleraarsaftale-for-domstolene-2024-2027-1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/a lmdel/reu/bilag/222/2728590. pdf

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

igennem flere år, hvor sagsbehandlingstiderne både civile sager og

straffesager er steget betragtelig ved de danske domstole.

Institut for Menneskerettigheder anser det for positivt, at der med den

politiske aftale afsættes betragtelige midler til at nedbringe

sagsbehandlingstiderne ved de danske domstole.

Institut for Menneskerettigheder finder samtidig, at effektiviseringer i

domstoissystemet kan indebære retssikkerhedsmæssige tilbageskridt,

som er af væsentlig betydning i betragtning af den centrale rolle, som

domstolene spiller

vores retsstat.

Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at enkelte af de

forslag, der lægges op til med lovændringen, er retssikkerhedsmæssigt

betænkelige. Det drejer sig om forslaget om at udvide brugen af

udeblivelsesdomme og forslaget om, at visse straffesager skal

gennemføres uden brug af lægdommere.

Instituttet vurderer desuden, at forslaget om at udvide

småsagsprocessen (fremover benævnt “den forenklede proces”) og

forslaget om at forhøje ankebegrænsningen i civile sager kan medføre

en svækkelse af borgernes retssikkerhed.

Det skal bI.a. ses i lyset af, at den forenklede proces indebærer en

reduceret adgang til at blive tilkendt sagsomkostninger, da det

forudsættes, at parterne ikke har behov for advokatbistand under

sagens forberedelse. Borgere, der har brug for kvalificeret juridisk

rådgivning og sparring, er derfor i vidt omfang henvist til enten selv at

betale en advokat eller at søge om offentlig retshjælp.

Adgangen til offentlig retshjælp har imidlertid været stærkt kritiseret de

seneste år, da visse borgerne ikke har reel og tilstrækkelig adgang til

kvalificeret juridisk rådgivning.

De retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er forbundet hermed,

risikerer at blive forstærket af, at forslaget vil udvide den forenklede

proces samt hæve ankebegrænsningen for civile sager. Det skal bI.a. ses

i lyset af, ankebegrænsningen som udgangspunkt vil omfatte alle de

sager, der i dag behandles som småsager.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at

lovforslaget ændres, således at:

•

den del af forslaget, der indebærer en øget brug af

udeblivelsesdomme, udgår.

2/9

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

•

den del af forslaget, der indebærer, at domsmænds medvirken

undtages

alle straffesager, hvor der ikke bliver spørgsmål om

højere straf end 30 dages fængsel, udgår.

Justitsministeriet hurtigst muligt genoptager udvalgsarbejdet

om retshjælp og fri proces, og at udvalgets anbefalinger

gennemføres snarest muligt.

•

ØGET BRUG AF UDEBLIVELSESDOMME

Med lovudkastet foreslås det, at grænsen for brugen af

udeblivelsesdomme hæves fra fængselsstraf i op til 6 måneder til

fængselsstraf i op til i år.

Udeblivelsesdomme er domme i straffesager, der fremmes, selvom den

tiltalte ikke er mødt i retten.

Forslaget indebærer, at hvis tiltalte er udeblevet på trods af lovlig

forkyndelse, kan tiltalte fremadrettet idømmes en ubetinget

fængselsstraf på op til i år. Forkyndelse sker i praksis som

udgangspunkt ved, at meddelelsen sendes til tiltalte med Digital Post,

og forkyndelse anses for sket, når tiltalte har behandlet meddelelsen

(åbnet, flyttet eller slettet den), jf. retsplejelovens § 156 c.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD)

praksis om EMRK artikel 6, at tiltalte i en straffesag har ret til at være til

stede under hovedforhandlingen.3 Beskyttelsen er ikke til hinder for, at

en straffesag i visse tilfælde kan gennemføres uden tiltaltes

tilstedeværelse. EMD har imidlertid fastslået, at det er en betingelse

for, at en straffesag kan gennemføres

tiltaltes fravær, at

myndighederne har gjort sig rimelige anstrengelser for at gøre tiltalte

bekendt med, at der er indledt en straffesag mod vedkommende.4 Er

der tvivl om, hvorvidt tiltalte er behørigt indkaldt til hoved-

forhandlingen, påhviler det de nationale myndigheder at afklare denne

tvivl.5

RØrdam-udvalget fandt i forbindelse med sin behandling af forslaget, at

en hævelse af grænsen for udeblivelsesdomme ikke vil ændre

grundlæggende ved den danske ordning. Udvalget bemærkede, at

spørgsmålet, om hvor grænsen skal ligge, i høj grad er et politisk

Se bla. EMD’s dom i Colozza mod Italien, dom af 12; februar 1985, pr. 27

Se bla. EMD’s domme i Colozza mod Italien, dom af 12. februar 1985, pr. 28

og F.C.B mod Italien, dom af 28. august 1991 pr. 33, samt T mod Italien, dom

af 12. oktober 1992, pr. 27-29.

Se EMD’s dom i Somogyi mod Italien, dom af 18; maj 2005, pr. 73-74.

3/9

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

spørgsmål. Udvalget fremhævede dog samtidig, at det er relativt kort

tid siden, at grænsen blev forhøjet til 6 måneder.

Selvom forslaget næppe er i strid med konventionen, vurderer Institut

for Menneskerettigheder, at den omfattende brug af

udeblivelsesdomme forringer den tiltaltes retsstilling betragteligt.

Det skyldes navnlig, at tiltaltes tilstedeværelse er en afgørende

forudsætning for, at tiltalte kan tilrettelægge sit forsvar på en effektiv

måde, herunder ved at imødegå eksempelvis vidneudsagn og andre

beviser. Tiltaltes tilstedeværelse er desuden afgørende for, at retten

kan vurdere pålideligheden af tiltaltes eventuelle forklaring over for

andre beviser i sagen, samt vurdere om der f.eks. foreligger

formildende omstændigheder

sagen.

Disse vigtige hensyn til den tiltaltes retssikkerhed skal holdes op mod,

at ændringen ifølge Rørdam-udvalget alene vil frigøre ca. 0,2 mio. kr.

årligt fuldt indfaset.6

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at den del af

forslaget, der indebærer en øget brug af udeblivelsesdomme,

udgår.

BEGRÆNSNING I BRUGEN AF DOMSMÆND

Efter grundlovens

65, stk. 2, skal der medvirke lægmænd i

domstolenes afgørelse i straffesager. Grundloven overlader det dog til

lovgivningsmagten at bestemme,

i hvilke straffesager der skal medvirke

lægmænd, og i hvilken form de skal medvirke.

Det fremgår af forarbejderne til grundloven, at baggrunden herfor bl.a.

er, at afgørelsen af, om det er bevist, at en tiltalt er skyldig i en

forbrydelse,

i mindre grad forudsætter juridiske studier end en rigtig

dømmekraft, og at “den sunde men dog dannede Forstand som med et

uhildet og redeligt Blik betragter Forholdene vil komme til det rigtige

Resultat”. I forhold til domstolenes (juridiske) dommere anføres det

desuden, at “den som udelukkende helliger sig til eet Fag let forledes til

Ee ns i d igh e d”

Der medvirker i dag som udgangspunkt domsmænd i alle straffesager,

som kan medføre fængselsstraf. Der medvirker dog ikke domsmænd i

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/bilag/222/2728590.pdf, side

34.

Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-49, spalte 2488 og 2492

(se https://tekster. kb.d k/iu ra-docs/g02 fuld grund lov2. pdf)

4/9

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tilståelsessager, søstraffesager med sagkyndige retsmedlemmer og

visse sager om grovere overtrædelse af færdselsloven.

Sidstnævnte drejer sig navnlig om sager om spirituskørsel, kørsel under

påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, kørsel uden kørekort eller i

frakendelsestiden samt visse grove hastighedsovertrædelser.

Baggrunden herfor er ifølge bemærkningerne, at disse færdselssager

typisk har en bevismæssigt ukompliceret karakter, og at sanktionen

udmåles efter faste retningslinjer (se forslagets almindelige

bemærkninger, pkt. 2.1.1.3.).

Den foreslåede ændring lægger op til at indføre en generel grænse for,

hvornår der skal medvirke domsmænd i straffesager. Ændringen vil

betyde, at der ikke vil skulle medvirke lægdommere (domsmænd) i

straffesager, hvor anklagemyndigheden nedlægger påstand om

frihedsstraf i til og med 30 dage. (se forslagets almindelige

bemærkninger, pkt. 2.1.2.).

Forslaget vil ifølge Rørdam-udvalget betyde, at godt hver femte

domsmandssag (svarende til ca. 22 pct.), der i dag behandles i byretten,

og godt hver ottende domsmandssag (svarende til ca. 13 pct.), der i dag

behandles ved landsretterne, fremover alene vil skulle behandles af én

(juridisk) dommer.8

Rørdam-udvalget fandt i forbindelse med sin behandling af forslaget, at

det er en politisk afvejning, om domsmandsordningen skal ændres.

Rørdam-udvalget fremhævede dog bl.a., at lægdommere udgør en

væsentlig retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte, og at

lægdommerne ved voteringen med de juridiske dommere tilfører

relevante perspektiver i forhold til både bevisbedømmelsen og

balancen

strafudmålingen. Udvalget fremhævede desuden, at selvom

de omfattede sager omhandler mindre alvorlig kriminalitet, betyder det

ikke nødvendigvis, at der sker en mindre skønspræget

bevisbedømmelse, end ved alvorlige straffesager.

Institut for Menneskerettigheder vurderer samlet set, at det vil være

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis denne del af forslaget

gennemføres.

Det skyldes dels de grundlæggende hensyn til den tiltaltes

retssikkerhed, som Rørdam-udvalget har fremhævet. Dels at

domsmandsordningen er en vigtig forudsætning for, at den tiltalte og

https://www.ft.dk/sa mling/20222/almdel/reu/bilag/222/2728590.pdf, side

12, tabel 3.

5/9

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

befolkningen har tillid til domstolene. Domsmændene er som

repræsentanter for befolkningen med til at sikre, at de afgørelser, der

træffes navnlig når det angår skyld og straf i videst muligt omfang

stemmer overens med retsfølelsen i befolkningen.

—

Forslaget er et fundamentalt opgør med den langvarige danske

retstradition om at bruge lægdommere i strafferetsplejen, og det vil

omfatte et ganske stort antal straffesager (op mod Ca. 3.800 byretsager

og op mod Ca. 300 ankesager om året). Ændringen vil desuden betyde,

at visse typer straffesager som udgangspunkt alene vil blive vurderet af

én (juridisk) dommer. Det drejer sig f.eks. om sager om simpel vold,

sager om blufærdighedskrænkelse, sager om brugstyveri af

motorkøretøj, sager om indbrudstyveri og sager om groft hærværk.9

De straffesager, der i dag behandles uden domsmænd, er som nævnt

ovenfor kendetegnende ved en betydelig enklere bevisvurdering, der

typisk begrænser sig til identifikation af den tiltalte og bevisvurdering af

tekniske (navnlig retskemiske) erklæringer.

De straffesager, der er omfattet af forslaget, er derimod kendetegnet

ved en friere og ofte mere kompliceret bevisbedømmelse, og det er

netop i sådanne sager, at lægdommerperspektiver er centrale, hvilket

som nævnt ovenfor både er forudsat forarbejderne til grundloven og

fremhævet at Rørdam-udvalget.

—

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at den del af

forslaget, der indebærer, at domsmænds medvirken undtages i

alle straffesager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf

end 30 dages fængsel, udgår.

DEN UDVIDEDE FORENKLEDE PROCES OG EN HÆVET

ANKEBEGRÆNSNING KAN UDFORDRE RETSIKKERHEDEN

Med lovudkastet foreslås det bl.a., at den nuværende småsagsproces

ændres og udvides, herunder ved at beløbsgrænsen for, hvilke sager

der

udgangspunktet skal behandles efter “den forenklede model”,

forhøjes til 100000 kr. Derudover foreslås det at hæve den nuværende

beløbsgrænse for, hvornår en civil sag kan ankes til landsretten uden

tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

Den forenklede proces forudsætter, at parterne ikke har behov for

advokatbistand under sagens forberedelse. I stedet skal retten varetage

sagens forberedelse. Hvis en part alligevel vælger at være

https://www.ft.dk/samling/20222/a Imdel/reu/bilag/222/2728590.pdf, side

12, tabel 3 og side 13, tabel 4.

6/9

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

repræsenteret af advokat under sagens forberedelse, kan den

pågældende ikke få dækket sine advokatudgifter i den forbindelse,

selvom parten vinder sagen. Det gælder uanset om parten har fået

bevilliget fri proces eller har en retshjælpsforsikring (se forslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.).

Retten har dog efter retsplejelovens

402 mulighed for at beslutte, at

en sag, der er omfattet af den forenklede model, skal behandles som en

almindelig civil sag, hvis sagen efter sin karakter ikke egner sig til

behandling under den forenklede procesform. Sker det, vil der på

almindelig vis være mulighed for at få dækket sine

advokatomkostninger, herunder omkostninger til sagens forberedelse.

Selvom forslaget lægger op til en sproglig justering af kriteriet i

retsplejelovens § 402, for hvornår retten kan løfte en sag ud af den

forenklede proces, er der ifølge bemærkningerne til forslaget ikke

tilsigtet en ændring i den eksisterende brug af muligheden herfor (se de

specielle bemærkninger til forslaget § 1, nr. 45).

Det betyder, at borgere, der har brug for kvalificeret juridisk rådgivning

og sparring forud for en hovedforhandling eller før et eventuelt

sagsanlæg, i vidt omfang er henvist til enten selv at betale en advokat

eller at søge om offentlig retshjælp.

De gældende ordninger for offentlig retshjælp har imidlertid været

kritiseret ganske kraftigt. Danske Advokaters og Advokatsamfundets

fælles arbejdsgruppe om retshjælp udtalte feks. i

201610,

at der er så

betydelige barrierer i adgangen til retshjælpsordningen, at den slet ikke

bliver udnyttet eller ikke bliver udnyttet på en hensigtsmæssig måde.

Kritikken gik blandt andet på, at der ikke er en tilstrækkelig geografisk

udbredelse af tilbud om retshjælp, og at ordningerne gør det vanskeligt

at rekruttere advokater til at yde retshjælp.

Forslaget om at hæve ankebegrænsningen vil i udgangspunktet omfatte

alle krav, der efter påstanden har en værdi af højst 50.000 kr.

Procesbevillingsnævnet vil dog kunne give tilladelse til, at sager under

beløbsgrænsen kan ankes.

Forslaget vil betyde, at alle de sager, der i dag behandles som småsager

(svarende til ca. 20.000 sager i

202211)

samt et ikke ubetydeligt antal

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/reu/bilag/124/1712324. pdf

https://domstol.dk/media/egwb2vrv/modtagne-og-afsluttede-civile-sager-

2022-opdelt-paa-udvalgte-sagstyper. pdf

7/9

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

almindelige civile sager12, som udgangspunkt alene vil have adgang til

én en-instansbehandling.

Der er ikke en selvstændig menneskeretlig beskyttelse af retten til

ankebehandling i civile sager. To-instansprincippet er dog en grundpille

i den danske retspleje, og ankeadgangen har væsentlig betydning for

retssikkerheden, da den er med til at sikre, at der træffes materielt

rigtige afgørelser. En ankebegrænsning kan derfor have stor betydning

for spørgsmålet om adgang til domstolene, herunder retten til en

retfærdig rettergang, som beskyttet i EMRK artikel 6.

Instituttet vurderer, at udvidelsen af den forenklede proces og

forhøjelsen af ankebegrænsningen tilsammen kan medføre en

svækkelse af borgernes retssikkerhed.

Det skyldes, at en-instansbehandlingen kombineret med den

reducerede adgang til at få dækket udgifter til advokatbistand og den

manglende reelle adgang til retshjælp samlet set indebærer en risiko

for, at borgere, herunder navnlig de borgere der ikke har råd til selv at

betale en advokat, ikke har reel og tilstrækkelig adgang til juridisk

rådgivning.

De retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er forbundet hermed,

risikerer at blive forstærket af, at småsagerne, grundet

ankebegrænsningen, i udgangspunktet ikke længere vil kunne blive

undergivet den mere grundige og kvalificerede behandling, som to

instansprincippet indebærer. Det skal bl.a. ses i lyset af, at den

forenklede proces alene finder anvendelse på civile sager ved

byretterne, hvorfor borgerne har sædvanlig adgang til at få dækket sine

advokatudgifter, herunder til sagens forberedelse, når deres sager

behandles ved landsretterne.

Samlet kan forslagene gå ud over borgernes retssikkerhed og i sidste

ende deres muligheder for en effektiv adgang til domstolsprøvelse.

Denne risiko er særlig udtalt på de retsområder, hvor parterne har

afgørende forskellige forudsætninger for at forberede og gennemføre

civile retssager. Det gælder ikke mindst borgeres sager mod offentlige

myndigheder. Det skal dels ses i lyset af, at offentlige myndigheder

typisk har adgang til en relativ stor, intern juridisk specialviden, ligesom

offentlige myndigheder typisk har flere økonomiske ressourcer til

rådighed til at søge uaf hængig juridisk rådgivning.

https://domstol.dk/media/mx5irm4p/sagsvaerdier-modtagne-almindelige-

civile-sager-2022. pdf

8/9

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at en central del af Danske Advokaters

og Advokatsamfundets kritik af den gældende retshjælpsordning gik på,

at der efter de gældende regler ikke kan gives rådgivning ud over helt

grundlæggende mundtlig rådgivning i sager, der angår eller er under

behandling ved en forvaltningsmyndighed.13 Danske Advokater og

Advokatsamfundet fremhævede i den forbindelse, at der er et stort

udækket retshjælpsbehov i forbindelse med behandling af sager ved

forvaitningsmyndigheder, som bla. skyldes, at forvaitningsområdet

bliver mere og mere komplekst, samtidig med at forvaitningens

afgørelser kan være særdeles indgribende for borgeren.14

—

I forlængelse af bI.a. Danske Advokaters og Advokatsamfundets kritik af

den gældende retshjælpsordning, nedsatte Justitsministeriet i 2020 et

lovforberedende udvalg15, der skal se på reglerne om fri proces og

retshjælp. Udvalgets arbejde er imidlertid blevet udsat ad flere

omgange, og det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår udvalget vil

kunne færdiggøre sit arbejde.

For at imødekomme de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som

udvidelsen af den forenklede proces og forhøjelsen at

ankebegrænsningen kan give anledning til, anbefaler Institut for

Menneskerettigheder, at Justitsministeriet hurtigst muligt genoptager

udvalgsarbejdet om retshjælp og fri proces, og at udvalgets

anbefalinger gennemføres snarest muligt. På den måde sikres det, at

alle i praksis har adgang til at få relevant og tilstrækkelig juridisk bistand

og i sidste ende til at få prøvet deres sag ved domstolene.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet

hurtigst muligt genoptager udvalgsarbejdet om retshjælp og fri

proces, og at udvalgets anbefalinger gennemføres snarest

muligt.

Med venlig hilsen

Morten Chjeffer Rasmussen

CHEFKONSULENT

13 Se retsplejelovens § 323, stk. 4, nr. 4.

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/reu/bilag/124/1712324. pdf

https://www. iustitsmin isteriet.dk/wp

content/u ploads/2020/09/Kommissorium-for-Udvalg-om-revison-af-reglerne-

om-retshaeIp-og-fri-proces.pdf

9/9

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>

Sent:

14-12-2023 15:11:17 (UTC +01)

To:

fProces- og lnsolvensretskontoret (951s16) <[email protected]>

Cc:

Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov

om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for

domstolene 2024-27 m.v.)

Til Justitsministeriet

KL har ingen bemærkninger til “HØring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af

flerårsaftale for domstolene 2024-27 mv.)”.

Med venlig hilsen

Hanne Aaskov Paroli

Chefsekretær

Jura & EU

I([,

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

D +45 3370 3495

E [email protected]

T +45 3370 3370

W kLdk

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

PROCES

BEVILLINGSNÆVNET

J.nr.

23148869

Den

19.

januar 2024

Justitsministeriet

Dit j.nr. 2023-10017

Høringssvar om udkast til lovforslag til gennemførelse af flerårsaftalen

Justitsministeriet har den 14. december 2023 bedt om Procesbevillingsnævnets bemærkninger til

udkast til lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere

andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 mv.). I den anledning skal

Procesbevillingsnævnet udtale følgende:

1. Indledning og konklusion

Indledningsvis er der grund

til

at sige, at det er meget positivt, at der er indgået en så bred og

ambitiøs flerårsaftale for 2024-2027 for organisationen Danmarks Domstole, herunder at der som

et led i denne aftale og med baggrund i en række initiativer fra Rørdamudvalget og Retsplejerådet,

der har til formål at smidiggøre centrale dele af retsplejen, er realiseret dette udkast til lovforslag

vedrørende de initiativer, der kræver lovændring.

Lovforslaget indeholder

række

nye

udover en række civilprocessuelle og straffeprocessuelle regler

ændrede

appelbegrænsningsregler,

der

har

tillige

for

—

eller

betydning

Procesbevillingsnævnets kompetence vedrørende både civile sager og straffesager.

De nævnte ændringer af reglerne om appelbegrænsninger må forventeligt medføre et markant

større antal sager og opgaver i Procesbevillingsnævnet. Det er derfor også helt afgørende, at

Procesbevillingsnævnet får tilført de nødvendige ekstra ressourcer til på en forsvarlig måde

med rimelige sagsbehandlingstider

—

at kunne løfte denne opgave, og det omfatter alle merudgifter

forbundet med yderligere personaleressourcer i Procesbevillingsnævnets sekretariat, merudgifter

forbundet med selve nævnsbehandlingen og honorarer til alle nævnsmedlemmer og suppleanter,

ligesom der i det hele vil være merudgifter forbundet med drift mv.

Det fremgår ikke af udkastet til lovforslaget, hvor mange ekstra sager, de foreslåede

appelbegrænsningsregler vil forventes at medføre, og et skøn over sagstilgangen vil under alle

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

PROCES

BEVILLING SNÆVNET

omstændigheder være forbundet med ret stor usikkerhed. Flerårsaftalesekretariatet har i

samarbejde med Domstolsstyrelsen i forbindelse med arbejdet i Rørdam-udvalget foretaget

beregninger af estimerede antal sager og meromkostninger forbundet hermed. Det er desuden

vigtigt, at vi efter ikrafttrædelse af de nye regler løbende følger udviklingen tæt i forhold til niveauet

for den forøgede sagstilgang og i nødvendigt omfang justerer den nuværende ressourcevurdering.

2. De foreslåede appelbegrænsningsregler mv.

Procesbevillingsnævnets

afdeling

for

appeltilladelser

består

medlemmer,

højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for

Højesteret og en professor eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Der bliver

desuden beskikket en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer.

Efter retsplejelovens

25, stk. 2, 2. pkt., 2. led,

jf. §

12 i nævnets forretningsorden, kan sager om

meddelelse af appeltilladelse til landsretten afgøres af tre af nævnets medlemmer, nemlig en

landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens

afgørelser består af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.

På nuværende tidspunkt er der i afdelingen for appeltilladelser på årsbasis Ca. 60 nævnsmøder,

hvoraf nogle af nævnsmøderne er med deltagelse af tre medlemmer, og i afdelingen for

appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser er der Ca. 10 nævnsmøder.

2.2.

Lovudkastet indebærer som nævnt en række nye appelbegrænsningsregler, som kommer til at

berøre primært Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser men også nævnets afdeling

for appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser.

I forhold til Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser angår de foreslåede regler

følgende:

Civile sager

•

Forhøjelse af beløbsgrænsen fra 20.000 kr. til 50.000 kr. for anke og kære til landsretten

vedrørende anke af byrettens domme,

jf.

retsplejelovens

368, stk. i og 2, kære af

byrettens fastsættelse af sagsomkostninger/salær

almindelige civile sager,

jf. §

389, stk. 2

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

PROCES

BEVILEINGSNÆVNETI

og 3, og

391, stk. 1, fogedrettens afgørelser om udlæg,

jf.

584, stk. 2, fogedrettens

fastsættelse af sagsomkostninger/salær

(

1, nr. 40 og 41).

•

Kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens

beslutninger under behandling af en sag

sager om isoleret bevisoptagelse

•

Lov om fuldbyrdelse af straf

—

389 a

—

om kære af byrettens kendelser og

bliver udvidet til også at omfatte afgørelser i

(

1, nr. 42).

120, stk. 1, om kære af byrettens kendelser

(

nr. 1).

Straffesager

•

Forhøjelse af beløbsgrænsen for bøde i retsplejelovens

902,

stk. 2, fra 6.000 kr. til 20.000

kr., afskaffelse af den særlige ankegrænse for dagbøder, ændring i

902, stk.

og 2, til

også at omfatte frakendelse efter færdselsloven, samt enkelte øvrige mindre ændringer af

902 og

•

(

1, nr. 79-84).

Retsplejelovens

968, stk. 3, om

903

Færdselslovens

fastsættelse af salær på højst 50.000 kr.

(

1, nr. 91) og

forskellige konsekvensrettelser mv.

•

(

1, nr. 92-94 og 96).

132 d om generhvervelse afførerretten

(

nr. 5).

I forhold til Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser til landsretten vedrørende

familierettens afgørelser angår de foreslåede regler følgende:

453 bliver i stk. 1, 2. pkt., udvidet til desuden at omfatte en dom,

•

Nævnets kompetence i

hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær (lovforslagets

Vi har desuden noteret os, at de nye regler efter

1, nr. 50).

10 i udkastet til lovforslaget træder i kraft den

15. juni 2024, og at de nævnte appelbegrænsningsregler efter overgangsreglen i stk. 6 ikke finder

anvendelse på afgørelser, der er truffet før lovens ikrafttræden.

2.3.

Procesbevillingsnævnet har

ikke

øvrigt

bemærkninger til

indholdet

af de

foreslåede

appelbegrænsningsregler eller de øvrige foreslåede civilprocessuelle og straffeprocessuelle regler.

Vi har enkelte rene lovtekniske bemærkninger som følger:

Ad den nye affattelse af retsplejelovens

anke/kære

således,

218 a, stk. 2-3 om gengivelse af forklaringer i tilfælde af

hvor

indgivet

ansøgning

(

1, nr. 23) og de specielle bemærkninger side 127 f.: Bestemmelsen bør reguleres

den

også

medtager

den

situation,

der

til

Procesbevillingsnævnet om anketilladelse (stk. 2) og kæretilladelse (stk. 3), og hvor der til brug for

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

PROCES

BEVILLING SNÆVNET

behandling af sagen om appeltilladelse vil være behov for at have en gengivelse af de afgivne

forklaringer i retten. Vi kan i øvrigt henvise til, at dette tilsvarende er reguleret i den gældende

straffeprocessuelle regel om lydoptagelse,

jf. §

712, stk. 1, nr. 3.

Ad ændring af

389, stk. 3

(

1, nr. 41), de specielle bemærkninger side 160 f., og

968

a, stk. i og 4, smh. ophævelse af

1013, stk. 3

(

i, punkt 89, 90-92 og 94)), de specielle

bemærkninger side 221 f.: Vi er helt enige i, at kæreadgangen i de omhandlede situationer som

foreslået skal reguleres i retsplejelovens fjerde bog (Strafferetsplejen), kapitel 85, og ikke i

retsplejelovens tredje bog (Den borgerlige retspleje). Ad side 222, 2. afsnit og side 223, 2. afsnit

kan det blot for god ordens skyld nævnes, at begge landsretter i to trykte afgørelser i 2023 har

fastslået, at kæreadgangen for byrettens afgørelse om salær til bistandsadvokat under behandling

af en straffesag om seksualforbrydelser skulle reguleres efter de civilprocessuelle regler,

herunder appelbegrænsningsreglen på 20.000 kr. i

jf. §

389,

389, stk. 3. Landsretterne har i praksis

derimod behandlet alle kæremål vedrørende forsvareres salær og uanset beløbets størrelse.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er man meget velkommen til at kontakte sekretariatschef

Hanne Kjærulff.

Med venlig hilsen

Jørgen Steen Sørensen

Formand

Hanne Kjærulff

Sekretariatschef

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til Justitsministeriet, Proces- og Insolvensretskontoret

Høring over udkast

til

forslag

til lov

om ændring af retsplejeloven, straffeloven,

lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love

(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.)

Modtaget ved høringsbrev den 14. december 2023 med

svarfrist

19. januar 2024.

Svar fremsendt pr. mail til [email protected]

Sagsnr.: 2023-10017

RPF

er enig i, at ventetiderne og de lange sagsbehandlingsvarighed ved domstolene udfordrer

retssikkerheden. Det er en del af retten til retfærdig rettergang at få sin sag afgjort inden for

rimelig tid.

Domstolene har i årevis lidt af mangel på ressourcer. Igen og igen har der fra mange

forskellige sider været krav om at få efterslæbet dækket ind, så retssikkerheden i samfundet

kunne blive genoprettet. Omsider er der i forbindelse med årets finanslov for nylig indgået et

bredt, flerårigt forlig om merbevillinger til domstolene.

Samtidig erklæredes det, at man til fremme af sagsgangen ville foretage en række

forenklinger mv. i bl.a. retsplejeloven.

Dette hilser Foreningen velkomment. Bureaukrati og unødig formalisme bør begrænses eller

fjernes, ikke mindst af hensyn til brugerne og borgerne som helhed.

I denne omfattende aktion bør man dog hele tiden have for øje, at der skal iagttages en ikke

altid lige let balance med modstående hensyn, der tilsiger rettidig omhu og stor ordentlighed

ved afgørelse af tvister både mellem private parter indbyrdes og mellem det offentlige og

borgerne.

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Blandt lovforslagets mange enkeltpunkter skal vi her fremdrage tre af ændringsforslagene,

som efter vor opfattelse bør overvejes meget nøje, idet de foreslåede forenklinger risikerer at

sætte fornøden omhyggelighed over styr, således at retfærdigheden kan tage skade.

Grænsen for nævningesager:

I straffesager foreslås reglerne ændret, så de kun skal føres som nævningesager, hvis

der kan blive tale om en straf på 6 års fængsel eller mere mod i dag 4 år.

Nævningesager indebærer en ekstra omhyggelig sagsbehandling, bl.a. derved, at der

deltager tre juridiske dommere, mod én ved almindelige straffesager, og 6

lægdommere mod 2 i de andre straffesager.

Det begrundes med, at der de seneste år er blevet flere nævningesager. Men det

skyldes ganske enkelt, at folketinget gang på gang har sat strafferammerne for den ene

forbrydelse efter den anden op. 4 eller

års fængsel er imidlertid stadig 4 eller

år,

og der er stadig 12 måneder på et år! Så der er intet ændret i, at den omhandlede straf

er af betragtelig størrelse.

Appelgrænsen:

Det foreslåes at forhøje grænsen for, hvornår en dom i civile sager kan appelleres, fra

20.000 kr. til 50.000 kr.

Det forslag, der jo går langt ud over, hvad en inflationsbetinget forhøjelse ville tilsige,

vil vi advare mod at gennemføre. Det vil afskære en større del af sagsøgere og

sagsøgte fra den grundlæggende regel om, at man skal kunne få prøvet en

retsafgørelse i mindst to instanser. Hvortil kommer, at forslaget socialt set “vender

den tunge ende nedad”.

Småsagsproceduren:

I civile sager foreslås det at forhøje grænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. for, hvilke

sager der skal behandles efter reglerne for småsager, dvs, uden advokater og med kun

én dommer, der så ene person selv skal sørge for, at sagen fremmes, at parterne får

deres synspunkter frem, og at sagen får sin rette afgørelse.

Vi finder det i forhold til retssikkerheden omkring de enkelte afgørelser og tilliden i

befolkningen til retssystemet som sådant betænkeligt som foreslået at udvide brugen

af “discount” retssager.

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det skal afslutningsvist bemærkes, at nok er det korrekt som oven for anført, at retssikkerhed

afhænger af, om man kan få sin sag afgjort inden for rimelig tid. Men det hjælper jo alt

sammen ingenting, hvis afgørelsen så bliver forkert.

København, den 15. januar 2024

Bjørn Elmquist

Noe Munck

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

SMVdanmaFk

Justitsministeriet

Sendt til [email protected]

[email protected]

stands Brygge 26

Postboks 1990

2300 KøbenhavnS

J+4533932000

F÷45 33320176

[email protected]

SMVdanmark.dk

19. december 2023

Vedr. Høring over gennemførelse af flerårsaftale

for domstolene 2024-2027

SMVdanmark takker for det tilsendte høringsmateriale og muligheden for at afgive bemærk

ninger hertil.

SMVdanmark afgiver kun bemærkninger til udvalgte dele af aftalen, da ikke hele aftalen vedrø

rer de små og mellemstore virksomheders vilkår.

Ad pkt. 2.2. Appelbegrænsninger

Lovforslaget lægger op til, at grænsen for hvornår en sag frit kan ankes fra byret til landsret

hæves fra kr. 20.000 til kr. 50.000.

Dette udgør grundlæggende set en begrænsning af virksomhedernes retssikkerhed, idet det

bliver sværere at kunne anke en sag fra byret til landsret.

På trods af denne begrænsning kan SMVdanmark støtte om forslaget om at hæve grænsen for

at anke.

Hvis det er et spørgsmål om prioritering og at anvende domstolenes ressourcer mest hensigts

mæssigt, er det af større retssikkerhedsmæssig betydning at nedbringe sagsbehandlingsti

derne, som er forslagets overordnede målsætning, så virksomhederne ikke på forhånd fravæl

ger overhovedet at få prøvet sagerne.

Beløbet for at anke en sag uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet er selv efter forslagets

gennemførelse stadig relativt lav set med en virksomheds øjne. Medmindre sagen er meget

principiel enten generelt set eller for den enkelte virksomhed, vil en virksomhed sjældent anke

en sag med beløb mellem 20-50.000 kr., idet det procesøkonomisk ikke er hensigtsmæssigt, da

omkostningerne ved at føre sagerne ofte vil overstige det, som eventuelt vil kunne opnås, hvis

sagen vindes. Det vil ofte være tilstrækkeligt for en virksomhed at kunne føre sagen i en enkelt

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

instans og få en uvildig vurdering af sagen. Hvis sagen måtte være principiel, er anke heller ikke

udelukket med forslaget, men kan godkendes af Procesbevillingsnævnet.

Ad pkt.

2.5

Den forenklede proces

SMVdanmark kan endvidere støtte op om forslaget om at hæve grænserne for småsagsproces

sen, så sager op til kr. 100.000 fremover kan føres som en småsag.

De tilkendte omkostninger i en normal retssag står som oftest ikke mål med de faktisk afholdte

udgifter til egen advokat. Vinderen af en retssag står derfor typisk tilbage med en regning til

sine egen advokat, der ikke bliver dækket af de tilkendte omkostninger. Udgifter til advokater

kan derfor i mange tilfælde afholde virksomheder fra at anlægge retssager og dermed opnå,

hvad der rettelig er deres.

SMVdanmark har derfor i flere år talt for at grænsen i småsagsprocessen blev hævet, da pro

cesformen er egnet til at mindre og juridisk set mindre komplicerede sager kan afgøres uden

parternes brug af advokater og med dommerne i en mere vejledende funktion. På den måde

kan udgifterne og formentligt også sagsbehandlingstiderne til gennemførelse af denne type sa

ger nedbringes til gavn for alle parter.

Ad pkt. 2.6 Retsmægling

I samme ånd som for den forenklede proces kan SMVdanmark tilslutte sig lovforslagets mål

sætning om at fremme brugen af retsmægling.

I mange tilfælde har virksomhederne ikke brug for en millimeter-retfærdig afgørelse af deres

mellemværender, men mere udenforståendes assistance til en løsning af et mellemværende,

der er gået i hårdknude. Retsmægling vil ofte gå hurtigere og være billigere end en traditionel

retssag. Derfor kan retsmægling være et attraktivt og fuldgodt alternativ til en lang og dyr rets

sag. Samtidig kan man under en retsmægling inddrage andre aspekter og hensyn end dem, der

vedrører sagsgenstanden, hvilket kan være med til at give en mere tilfredsstillende løsning på

tvisten, som alle parter kan se sig selv i.

Hvis man kan løfte nogle sager ud af de traditionelle retssager og over i retsmægling vil virk

somhederne opleve en mere tilfredsstillende løsning, ligesom det kan frigøre ressourcer og

nedbringe sagsbehandlingstiden for de sager, der må gennemføres ved en traditionel retssag.

Med venlig hilsen

Jeppe Rosenmejer

Chefjurist

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Sø- og Handelsretten

Præsidenten

Til Justitsministeriet

Proces- og Insolvensretskontoret

Den 17. januar 2024

Horing over udkast til lovforslag om gennemførelse af flerårsaftalen

Under henvisning til Justitsministeriets horingsbrev af 14. december 2023 (sagsnr.: 2023-10017) skal

Sø- og Handelsretten herved meddele, at lovudkastet ikke giver retten anledning til bemærknin

ger.

Med venlig b

Ma4seE

Amaliegade 35, 1256 København K.

Tlf. 99684600

www.soeoghandelsretten.dk

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

TELEF0NRETsHJÆLPEN

Høringssvar fra Telefonretshjælpens daglige leder til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven

mfl. (gennemførelse afflerårsaftale for domstolene 2024-27 mv.)

Der var engang

Indledning

Der var engang hvor politikerne anerkendte, at anstændig retssikkerhed i overensstemmelse med de civili

serede principper vi hylder koster penge. Det var dengang hvor alle havde rimelig mulighed for at få afgjort

en juridisk tvist ved domstolene (“Access to Justice”) de velhavende har altid kunnet klare sig i retssyste

met, almindelige borgere i kraft af deres retshjælpsforsikring og de mindrebemidlede efter ansøgning i

kraft af et nogenlunde fungerende fri-processystem administreret

første instans af Statsamterne. Og det

var dengang, hvor der var mere end “et skud i bøssen” i form af mulighed for prøvelse i to instanser, hvis

forløbet i første instans af en eller anden grund ikke blev tilfredsstillende. Og endeligt var det dengang, hvor

advokater kunne have et forretningsmæssigt rimeligt udkomme ved at hjælpe klienter til at prøve at få de

res ret i de forhold, som borgerne fandt væsentlige og værd at kæmpe for.

—

Dengang, som nu, fandt retshjælpsinstitutionerne det væsentligt at hjælpe deres rådsøgende til ikke at lide

retstab. Og de kunne passe ind i retssikkerhedssystemet ved i givet fald at hjælpe deres rådsøgende med at

ansøge om retshjælpsforsikring eller fri proces, hvorefter sagen kunne videresendes til kvalificeret bistand

ved en advokat til fortsættelse i retten.

Skiftende regeringer har siden fortsat hyldet idealet om retssikkerhed, men har accepteret, at retssikkerhe

den blev underlagt en overordnet økonomisk styring som det afgørende hensyn og har af økonomiske

grunde indført en række forskellige spare-/og forenklingsforslag, der har forringet bl.a. vores rådsøgendes

mulighed for “Access to Justice”, navnlig på det civilretlige område.

Det startede med knægtelse af det internationalt knæsatte 2-instansprincip med indførelse af appelbe

Det kan på den

grænsning på 10.000 tilbage i 1990. I lovforslaget blev begrænsningen begrundet med:

baggrund forekomme mindre rimeligt at der indenfor civilretten er adgang til at indbringe selv mere banale

småsager for landsretten. Disse sager medfører en ikke ubetydelig belastning af domstolenes ressourcer.

Denne begrænsning er siden forhøjet til 20.000 kr. Meget kan gå galt ved behandling af en sag ved dom

stolene, og derfor er der en betydelig retssikkerhed forbundet med 2-instansprincippet, at der er en mulig

hed for en yderligere prøvelse af andre øjne.

“...

Et endnu værre overgreb mod anstændig retssikkerhed for almindelige borgere skete ved indførelse af

Småsagsprocessen pr. 1. januar 2008 med en grænse på 50.000 kr. Her demonstrerede lovgiver at være

uden reel forståelse for det omgivende samfund.

Bare betegnelsen “småsagsproces” vidnede om afstand til befolkningens generelle opfattelse hvad der er

småt jf. et politikercitat fra 2013: 2.000 kr. ? Man kan jo knap nok få et par sko for det beløb”. Politikerne

var endda oplyst om at den valgte grænse ville omfatte et flertal af de civile retssager.

“

Telefonretshjælpen Kirkemindevej 8, 8653 Them CVR.nr. 42 38 54 09

[email protected] www.Telefonretshj ælpen.dk

—

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

TELEF0NRETsHJÆLPEN

Men værre end den nedsættende betegnelse var, at småsagsprocessen for alvor skabte en A- og et B-hold

med hensyn til retssikkerhed. Småsagsprocessen skulle af omkostningsmæssige grunde være en advokatløs

“gør det selv”-proces, idet man forudsatte en illusion om at borgerne på behørig vis selv kunne overtage og

varetage advokaters rolle i retssagsprocessen. Og fordi sagen skulle være advokatløs kunne der ikke læn

gere opnås hverken retshjælpsdækning eller bevilges fri proces til småsagerne. Det viste sig i stor stil at folk

flest ikke kunne eller ikke var komfortable ved at skulle overtage advokatrollen i egen sag, hvorfor mange

led retstab enten fordi de ikke magtede at får startet en tvistløsning som småsag eller fordi de blev “kvæ

stet” under forsøget. I 2022 var 2/3 af alle civile sager reelt advokatløse småsager.

Med småsagsprocessen blev retshjælpsinstitutionernes rolle i bistand til de rådsøgendes “Access to Justice”

stort set udspillet i praksis. Retshjælpsinstitutionerne bidrager nu kun

meget beskedent omfang til at

hjælpe deres rådsøgende med processkrifter i småsager, og i endnu mindre omfang som partsrepræsentan

ter i Øvrigt, derunder ved telefonretsmøder og hovedforhandlinger.

Dermed er 2/3 af befolkningens retlige tvister overladt til borgerne selv uden at de har reel mulighed for

sagkyndig bistand. De velbjærgede har dog fortsat mulighed for, for egen regning, at benytte sig af advokat-

bistand. For andre er det for alvor en betydelig retssikkerhedsmæssig forringelse.

Og efterlader en stor del af befolkningen med den opfattelse, at retssystemet ikke er til for dem. Og den

opfattelse er samfundsmæssigt set højst problematisk, da den kunne føre til at dele af befolkningen iværk

satte deres eget udenretligt tvistløsningssystem.

Nu har alle partier i Folketinget indgået en Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 med bl.a. forenklin

ger i retsplejen op baggrund af forslag fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Det anføres: “Aftalepapi

rerne er enige om, at retssikkerhed også handler om atfå sin sag behandlet inden for rimelig tid. Aftalepar

tierne lægger samtidig stor vægt på, at forenklinger af retsplejen ikke må kompromittere den meget høje

grad af retssikkerhed ved de danske domstole.” Og så gør man lige netop det foreslår at forringe den i for

vejen kompromitterede retssikkerhed jf. ovenfor af økonomiske grunde, og med meget lille eller tvivlsom

betydning for sagsbehandlingstiden.

—

Den politiske aftale er nu udmøntet i et udkast til forslag om ændring af retsplejeloven m.fl. (gennemfø

relse af flerårsaftale for domstolene 2024-2027), der er sendt

høring. Retshjælpsinstitutionerne er godt

nok ikke indbudt til at afgive høringssvar, men ved nærværende har Telefonretshjælpen alligevel afgivet

høringssvar ud fra et håb om, at vores erfaringer kan være til nytte og bidrage til den videre lovgivningspro

ces. Vores høringssvar koncentrerer sig alene om de forhold, der har størst betydning for vores rådsøgende,

småsagsprocessen og appelbegrænsninger.

Småsagsprocessen

Lovforslagets

§ 1,

pkt. 43

Uanset den tidligere betegnelse “mindre krav” og den foreslåede nye “denforenkledeproces”formodes

disse sager fortsat at blive kendt og omtalt som småsager. Dette ord er også bedre til at tydeliggøre, at der

er tale om en slags andenrangssag. Det kunne give god mening at undlade forsøg på sproglige fiksfakserier

og newspeak for at sløre denne realitet og kalde kapiteloverskriften “Småsager”.

Telefonretshjælpen Kirkemindevej 8, 8653 Them CVR.nr. 42 38 54 09

[email protected] www.Telefonretshj ælpen.dk

—

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

TELEF0NRETsHJÆLPEN

Lovforslagets

§ 1, pkt. 44

og 45

Grænsen for småsager hæves efter enighed mellem aftalepartierne fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

Lidt tal ud fra Domsstolsstyrelsens statistik for 2022:

Småsager udgør allerede efter de nugældende regler 67 % af samtlige modtagne civile sager svarende til

20.102 i antal. Ifølge samme kilde var der i 2022 3 % af sagerne i intervallet fra 0 kr. til 50.000 kr. blev be

handlet efter de almindelige procesregler. Det kunne give en forventning om at lovændringen vil få virkning

for 97 % af de 2.045 modtagne sager i intervallet mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. eller 1.986 nye småsa

ger. Det kan således forventes at der efter lovændringen vil blive i størrelsesordenen 22.088 småsager. Der

var i 2022 7.169 modtagne sager med en sagsgenstand større end 100.000 kr. Småsagernes andel kan såle

des forventes at udgøre 74 % af samtlige civile sager.

Eller muligvis bliver småsagernes andel lidt mindre, da der i lovforslaget henstilles til en øget brug af henvis

ning af mere komplekse sager til den almindelige proces, jf. også pkt. 45. Det er dog noget usikkert i hvilket

omfang det vil få nogen virkning, da det i bemærkningerne præciseres, at der med lempelsesforslaget

ikke [er] ti/sigtet ændringer i den eksisterende brug af muligheden for at løfte sager, der i dag er omfattet af

småsagsprocessen, ud af den forenklede proces.”

“...

Af det relativt beskedne antal sager med en sagsgenstand over 100.000 kr. må en del antages at være rene

erhvervssager. For privatpersoner vil det i det væsentlige stort set alene være personskadesager, og i nogen

grad de allerstørste lejeretssager og måske enkelte entrepriseretlige sager, der ikke løses i andet regi, der

fortsat vil høre under den almindelige proces. Almindelige folk retssager i øvrigt vil være småsager.

I konsekvens af lovforslaget bliver altså også sager mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. i realiteten advokat-

løse, hvilket er retssikkerhedsmæssigt yderst alvorligt. Der er ikke forslag til følgelovgivning, der ændrer

reglerne og praksis omkring fri proces begrænsede dækning i småsager, hvorfor det højst kan pålægges en

taber af en småsag at betale bidrag til vinderens advokatomkostninger alene til deltagelse i hovedforhand

lingen. Og der er ikke noget der tyder på, at forsikringsselskaber i deres standardiserede retshjælpsforsik

ringsvilkår vil foretage ændringer i det tilsvarende begrænsninger. Så det må påregnes, at der fortsat ikke

vil være mange advokater, der vil påtage sig småsager.

Det tidligere nedsatte Udvalg om Retshjælp og fri proces er i foråret 2023 af Justitsministeren blevet stillet i

bero til efter at aftale om domstolenes økonomi er færdiggjort. Hvilket netop er problematisk, da mere

fleksible fri procesregler netop i nogen grad muligvis kunne afbøde de mest retssikkerhedsmæssige proble

matiske følger af en udvidelse af en advokatløs proces, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at der ikke sker en

koordination inden de nye regler iværksættes.

Den foreslående ændring af småsagsprocesgrænsen estimeres fuldt indfaset at medføre en årlig besparelse

på 6,8 mio.kr., hvilket i sig selv er et relativt meget beskedent beløb i forhold til domstolenes samlede øko

nomi. Dette estimat baserer sig tilsyneladende på det forhold, at småsager afsluttes med nogle måneders

kortere sagsbehandlingstid med deraf følgende lavere tids- og ressourceforbrug (bl.a. fordi sagerne “kvæ

stes” så den andel af småsagerne der når frem til hovedforhandling kun er godt halvt så mange som for al

mindelige sager) og på den anden side, at retterne skal bruge mere tid til vejledning til selvmøderne.

Telefonretshjælpen Kirkemindevej 8, 8653 Them CVR.nr. 42 38 54 09

[email protected] www.Telefonretshj ælpen.dk

—

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

‘b

TELEF0NRETsHJÆLPEN

Lovforslagets

1, pkt. 28

I forarbejderne anføres: “Det vil have undtagelsens karakter, at en sag i den forenklede proces ikke kan be

handles forsvarligt, uden at en part har advokatbistand. er udsagn der ikke umiddelbart stemmer overens

med vores erfaringer.

“,

Der har hidtil været mulighed for at retten kunne meddele advokatpålæg til en part efter rpl

259. Der er

den finte ved advokatpålæg, at hvis der ikke samtidig beskikkes en advokat, skal den pågældende part selv

betale for sin advokat, og kan parten ikke det, har parten ikke mulighed overhovedet for at få prøvet sit

krav ved retten. Retterne har kun i meget begrænset omfang benyttet muligheden for at ledsage et advo

katpålæg med en advokatbeskikkelse.

Hidtil har advokatpålægjf. praksis i øvrigt ikke kunnet meddeles

småsager. Nu foreslås etableret en snæ

ver adgang til at give en part advokatpålæg.

Det er umiddelbart svært at se hvorledes dette vil skulle adskille sig fra at retten henviser til den alminde

lige proces, dog med den afgørende forskel, at parten vil have mulighed for retshjælpsforsikring eller fri

proces hvis sagen løftes ud af småsagsprocessen.

Det ville derfor være på sin plads, at det blev anført direkte i bestemmelsen, at retten i tilfælde af advokat-

pålæg

en småsag tillige skulle beskikke en advokat.

Appelbegrænsning

I civile sager

Lovforslagets

1, pkt. 40

Det foreslås af aftaleparterne i enighed at grænsen for appel uden procesbevilling i civile sager hæves fra

20.000 kr. til 50.000 kr. Forslaget estimeres fuldt indfaset at medføre en årlig besparelse på 10,5 mio.kr.

Det vil betyde, at en stor del af de nuværende småsager kun vil kunne prøves i en enkelt instans med alt,

hvad det indebærer. Rørdamudvalget forventer, at lovforslagets ændring vil medføre en nettoreduktion på

140 sager årligt.

Ankebegrænsning må i øvrigt ses i sammenhæng med landsretternes muligheder for af egen drift at afvise

ankebehandling af sager, hvor der ikke er udsigt til ændret udfald.

Alle sager, uanset sagsgenstand, kan ved behandling i kun en instans få et forkert resultat af mange grunde.

Der kan bl.a. være på grund af begrænset/manglende forberedelse, som er valgt med kalkuleret overlæg

ved en afvejning af omkostningerne, en forkert vurdering af bevissituationen, en forkert eller uklar forelæg

gelse af beviserne eller procedure eller der kan være mere interpersonelle “kemi”-problemer i forhold til

dommeren. Blandt andet disse forhold er baggrund for at det er anerkendt som en retssikkerhedsgaranti af

sager kan prøves i to instanser.

En konsekvens af forslaget kunne i øvrigt blive, at det, i hvert fald for den ressourcestærke part, ville blive

nødvendigt for en sikkerheds skyld at bruge flere ressourcer og overbehandle alle sager ved den ene mulige

Telefonretshjælpen Kirkemindevej 8, 8653 Them CVR.nr. 42 38 54 09

[email protected] www.Telefonretshj ælpen.dk

—

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

‘

TELEF0NRETsHJÆLPEN

behandling, både til belastning for parten og retterne, fordi det ikke kan forsvares at undlade noget, da der

ikke bliver en ekstra chance.

Det forekommer som et misforhold at retssikkerheden på dette punkt skal yderligere forringes, når den

økonomiske gevinst er så beskeden og måske tvivlsom.

—

I familieretlige samværssager

Lovforslagets

1, pkt. 50

Det foreslås, at anke ikke skal kunne ske af familieretsafgørelser i familieretlige samværssager. Besparelsen

estimeres til fuldt indfaset årligt at udgøre 3,1 mio.kr.

Netop i de familieretlige sager om samvær, der er meget følsomme, da det drejer sig om parternes børn, er

det blandt praktikere almindelig kendt, at den tabende part kan have meget betydelig følelse af, at domme

ren havde mere sympati og øre for den anden part og dennes argumenter.

Netop af denne grund er det for befolkningens opfattelse af retfærdig rettergang meget uheldigt at be

grænse retssikkerheden ved at fjerne appelmuligheden. Og det så meget desto mere, som den meget be

grænsede besparelse.

Afslutning

De gennemgåede dele af forslaget er perspektivløse og forstærker en i forvejen dårlig retssikkerhedsmæs

sig situation, bl.a. for retshjælpens rådsøgende. Og det alene for at opnå en meget begrænset økonomisk

besparelse, der er helt marginal

forhold til domstolenes samlede Økonomi.

Forslaget burde ikke have store udsigter til at blive gennemført hvis politikerne ville have format til at re

spektere, at anstændig retssikkerhed koster penge i dette tilfælde dog kun et meget beskedent beløb.

—

Se, det var, på trods af indledningsordene, ikke et eventyr.

00000

Them, den 19. januar 2024

Ole Dueholm, daglig leder

Telefonretshjælpen Kirkemindevej 8, 8653 Them CVR.nr. 42 38 54 09

[email protected]

www.Telefonretshj

ælpen.dk

—

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til insolvensretskontoret(jm.dk

23. januar 2024

J.nr.: 23/50959-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Justitsministeriet har ved brev af 14. december 2023 (sagsnr. 2023-1 0017) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov

om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for

domstolene 2024-27 m.v.).

1. Efter forslaget til retsplejelovens

855 og

921, stk. 2, og bemærkningerne hertil finder

855 om

bl.a. fremme af sagen i tiltaltes fravær anvendelse under anklagemyndighedens bevisanke.

Når en sag i byretten behandles uden tiltaltes tilstedeværelse efter

855, stk. 3. nr. 4 fremover

855, stk. 3, nr. 2, litra b, eller nr. 3 har den tiltalte en ubetinget ret til at få sagen genoptaget, hvis

dommen ikke kan ankes efter

902, stk. 2. Denne bestemmelse angår anke af byrettens domme til

landsretten. Landsrettens domme kan ikke ankes efter

902, stk. 2, og landsrettens afgørelse af

bevisspørgsmålet kan ikke ankes til Højesteret. Det kan derfor overvejes at præcisere, f.eks. i

bemærkningerne til

987, stk. 3, at der også kan ske genoptagelse (af ankesagen) i den situation,

hvor anklagemyndighedens bevisanke er behandlet i landsretten uden tiltaltes tilstedeværelse i

medfør af

855, stk. 3, nr. 2, litra b, eller nr. 3.

—

2. Det anføres i bemærkningerne til forslaget til

853, at muligheden for at fritage en tiltalt fra at være

til stede i retten ikke kan anvendes, når det er den tiltalte, der har anket, medmindre vedkommende

har lovligt forfald eller ikke er behørigt indkaldt.

920, stk. 2, angår den tiltaltes udeblivelse under ankesagen, mens

853 også angår situationer,

hvor den tiltalte ikke er udeblevet, men under hovedforhandlingen fremsætter anmodning om at blive

fritaget for at være til stede, eventuelt blot i en kortere periode. Der er praksis for, at landsretten i

sådanne tilfælde i dag anvender

853 og tager stilling til, om anmodningen skal tages til følge.

Bestemmelsen kan således anvendes, når det konkret vurderes hensigtsmæssigt at fritage den tiltalte

for at være til stede frem for at afvise eller udsætte sagen. Bestemmelsen er bl.a. også anvendt i

forhold til tiltalte med psykiske lidelser, der er mødt op og om nødvendigt vil blive i retten, men hvor

det konkret vurderes at være uhensigtsmæssigt belastende for den tiltalte at være til stede eller af

andre årsager vurderes at være fremmende for sagens afvikling, at den tiltalte fritages for at være til

stede.

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

•

8800 Viborg

•

Telefon 99 68 80 00

CVR-NR. 21659509

•

EAN. NR. 5798000161221

•

[email protected]

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsretten finder i overensstemmelse hermed, at

853 som i dag bør kunne anvendes i landsretten

i videre omfang, end bemærkningerne til bestemmelsen synes at lægge op til.

3. Landsretten forstår forslaget til

855, stk. 1, således, at hvis retsformanden i en sag vedrørende

anklagemyndighedens bevisanke i medfør af

853 har tilladt, at tiltalte ikke er til stede, skal sagen

behandles, uanset om betingelserne efter

855, stk. 3, er opfyldt. En række afgørelser af

procesledende karakter, som bør kunne afgøres hurtigt, træffes af retsformanden alene, mens de

væsentligste processuelle afgørelser træffes af den samlede ret (fremover uden domsmænd).

Landsretten finder, at afgørelsen om, hvorvidt en ankesag kan fremmes uden den tiltaltes

tilstedeværelse, er så væsentlig en afgørelse, at dette bør afgøres af retten og ikke alene af

retsformanden.

4. Efter færdselslovens

119, stk. 3, medvirker domsmænd ikke i en række sager om overtrædelse

af færdselsloven, f.eks. sager om spirituskørsel, narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Det

anføres i lovudkastets bemærkninger til denne bestemmelse, at domsmænd skal medvirke i disse

sager, hvis sagen er af særlig indgribende betydning for tiltalte, herunder navnlig hvis

anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning af en person, der i flere år forud for

gerningstidspunktet har haft fast bopæl eller fast arbejde i Danmark.

Lovudkastets bemærkninger synes ikke at omtalte Højesterets kendelse af 18. december 2023 i sag

90/2023. Højesteret fandt, at der ikke skulle medvirke domsmænd i en straffesag om bl.a.

spirituskørsel, hvor der var nedlagt påstand om udvisning. Højesteret bemærkede samtidig, at det må

være op til lovgivningsmagten at tage stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang der kan være grund

til at begrænse undtagelserne i færdselslovens

119, stk. 3, hvorefter domsmænd bl.a. ikke skal

medvirke i sager om spirituskørsel.

Som anført i lovudkastets bemærkninger har retspraksis indtil Højesterets afgørelse været delt med

hensyn til, i hvilket omfang der i sådanne tilfælde skal medvirke domsmænd eller ej.

Hvis der også efter Højesterets afgørelse af 18. december 2023 fortsat findes at være behov for

en lovregulering af spørgsmålet, skal landsretten af hensyn til den praktiske behandling af disse sager

foreslå, at der lægges op til en enkel model, således at de nævnte sager med påstand om udvisning

behandles enten med eller uden domsmænd. Det vil sikre, at spørgsmålet om domsmænds medvirken

ikke vil være et ressourcekrævende særskilt tema under sagerne, herunder således at der f.eks. under

ankebehandlingen kan komme nye oplysninger frem, som gør, at sagen burde have været behandlet

med domsmænd. Det bemærkes hertil, at hvis appelinstansen vurderer, at sagen skulle have været

behandlet med domsmænd, vil der som det klare udgangspunkt ske ophævelse af dommen og

hjemvisning af sagen, der således skal starte forfra.

—

5. Forslaget til retsplejelovens

449 c, stk. 3, og

450 a, stk. 2, lægger op til en lovregulering af

spørgsmålet om adoptivforældrenes anonymitet i sager om samvær med barnets biologiske

slægtninge.

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsretten bemærker, at lovudkastet ikke tager stilling til spørgsmålet om f.eks. adoptivforældrenes

mulighed for fri proces/beskikkelse af advokat. Spørgsmålet opstår for så vidt allerede i dag, når der

skal findes forskellige praktiske løsninger for at sikre adoptivforældrenes anonymitet i forhold til

barnets biologiske forældre. Spørgsmålet synes dog at blive yderligere aktuelt, hvis der gennemføres

en lovregulering, som alene tager stilling til en del af de spørgsmål, som knytter sig til

adoptivforældrenes anonymitet.

Som det fremgår af lovudkastets bemærkninger, er adoptivforældrene de samværssøgendes modpart

i samværssager efter adoptionslovens

20 a. I en situation, hvor adoptivforældrene har et

velbegrundet krav på anonymitet, giver de foreslåede regler mulighed for, at retten kan lade

adoptivforældrene afgive forklaring anonymt. Derimod vil de på baggrund af deres velbegrundede

krav på anonymitet i praksis være udelukket fra at deltage i eller være repræsenteret under den

resterende del af processen, medmindre de selv finansierer en advokat, som kan møde under resten

af hovedforhandlingen på deres vegne. Dette kan rejse spørgsmål dels om adoptivforældrenes

retsstilling under sagen, dels om den bedst mulige sagsoplysning for retten, som skal træffe

afgørelsen.

Det kan på den baggrund overvejes at regulere adoptivforældrenes adgang til fri

proces/advokatbeskikkelse i disse sager, f.eks. ved en udtrykkelig mulighed for, at retten kan beskikke

en advokat for adoptivforældrene, hvis det findes fornødent.

6. Det foreslås med lovudkastet at ophæve de særlige regler om iværksættelse af anke af domme i

småsagsprocessen fremover den forenklede proces, jf. forslaget til ændringer af retsplejelovens

som en fravigelse fra den

410. Efter retspraksis kan anke af domme i småsagsprocessen

almindelige regel, jf. herved U 201 9.510 H iværksættes også af advokater, som ikke har møderet

for landsret. Det kan overvejes i lovudkastets bemærkninger at tydeliggøre, hvorvidt der er tilsigtet

ændringer i denne retstilstand.

—

7. Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Proces- og Insolvensretskontoret

23. januar 2024

Sendt på maN til [email protected]

J.nr.: 23/50537-2

Sagsbehandler: Rikke Søndergaard

Larsen

Justitsministeriet har ved brev af 14. december 2023 (sagsnr. 2023-1001 7) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse

af straf m.v., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-

27 m.v.).

Landsretten er bekendt med høringssvaret fra Vestre Landsret og kan i det hele tilslutte sig dette.

Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Cars&Ç&HN-

E lley/,sbo

østre Landsrets Plads 1,2150 Nordhavn

•

Tlf. 99686200

•

Mail: [email protected]. Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516). EAN 5798000161214