Retsudvalget 2023-24
L 115 Bilag 1
Offentligt
2830767_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2024
Proces- og
Insolvensretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2024-01336
3121854
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene
2024-27 m.v.) (L 115)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ...................................................................................................2
1.1. Høringsperiode ..................................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.........................................2
2. Høringssvarene .........................................................................................4
2.1. Generelle bemærkninger til lovudkastet ...........................................4
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovudkastet...........................6
2.2.1. Lægdommeres medvirken i straffesager ....................................6
2.2.2. Appelbegrænsninger ................................................................15
2.2.3. Fremme af sagen i tiltaltes fravær ............................................25
2.2.4. Den forenklede proces..............................................................28
2.2.5. Retsmægling .............................................................................34
2.2.6. Fogedsager ...............................................................................34
2.2.7. Mortifikation og ejendomsdom ................................................36
2.2.8. Flykompensationssager ............................................................37
2.2.9. Landsretternes bitingsteder ......................................................38
2.2.10. Affattelsen af domme .............................................................39
2.2.11. Forberedelsen af civile retssager ............................................40
Side 1/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.2.12. Henvisning til en anden byret af hensyn til
sagsbehandlingstiden..........................................................................41
2.2.13. Andre bemærkninger ..............................................................41
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................43
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov
om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og flere andre love
(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) har i perioden
fra den 14. december 2023 til den 19. januar 2024 (36 dage) været sendt i
høring hos en række myndigheder, organisationer mv.
Udkastet til lovforslag blev den 14. december 2023 endvidere sendt til
Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
14. december 2023.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men som på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Side 2/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2830767_0003.png
Høringspart
Advokatrådet
Amnesty International
Byretterne
DA
Dansk Erhverv
Danske Advokater
Danske Regioner
Den Danske Dommerforening
Den Særlige Klageret
DI
DJØF Advokater
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes
Tjenestemandsforening
Domstolsstyrelsen
Familieretshuset
FH
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Offentlige
Anklagere
Forsikring & Pension
*HK Danmark
HK Danmarks Domstole
Højesteret
Institut for
Menneskerettigheder
Justitia
KL
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Politiforbundet
Procesbevillingsnævnet
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Høringssvar Bemærkninger Ingen
Ønsker
modtaget
bemærkninger ikke at
afgive
høringssvar
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2830767_0004.png
Høringspart
SMVdanmark
Sø- og Handelsretten
*Telefonretshjælpen
Tinglysningsretten
Vestre Landsret
Østre Landsret
2. Høringssvarene
Høringssvar Bemærkninger Ingen
Ønsker
modtaget
bemærkninger ikke at
afgive
høringssvar
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene,
herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på
Justitsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Sø- og Handelsretten
har ikke bemærkninger til lovudkastet.
Advokatrådet
støtter og anerkender det skabte fokus på problemerne med
de lange sagsbehandlingstider ved de danske domstole og det politiske
ønske om at skabe en mere effektiv struktur, men har en række væsentlige
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved lovudkastet. Hovedparten af
ændringerne er efter Advokatrådets opfattelse hverken nødvendige eller til
gavn for effektiviteten og sagsbehandlingen ved gennemførelsen af sager
ved domstolene i Danmark. Generelt set synes lovforslaget at gennemføre
en lang række væsentlige begrænsninger og stramninger i forhold til
gennemførelsen af sager ved de danske domstole. I sin helhed er
lovforslaget efter Advokatrådets opfattelse en væsentlig forringelse af
retsgrundlaget og adgangen til de danske domstole.
Side 4/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danske Advokater
anser det for særdeles positivt, at der kommer flere
ressourcer til domstolene med henblik på at nedbringe de lange ventetider.
Danske Advokater er imødekommende over for at forenkle retsplejen, men
anser det for afgørende, at forenkling og effektivisering ikke sker på
bekostning af retssikkerheden. Det er derfor magtpålæggende at
understrege, at en række besparelser vil gå ud over retssikkerheden, og at
dele af lovudkastet vil udgøre en forringelse af retsgrundlaget og adgangen
til de danske domstole på det civilretlige område.
DI
støtter overordnet økonomiske og lovgivningsmæssige tiltag, som kan
medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene i
Danmark. Sagsbehandlingstiderne for de civile sager har nået et niveau, som
udgør et retssikkerhedsmæssigt problem for danske virksomheder og
borgere, hvorfor politiske og økonomiske tiltag er nødvendige.
Foreningen af Offentlige Anklagere
kan overordnet set tilslutte sig
lovudkastet, da der ses procesoptimerende og procesbesparende tiltag, som
er blevet efterspurgt i den nuværende straffesagsbehandling.
HK Danmarks Domstole
anfører, at det bør fremgå af lovforslagets
bemærkninger, at det er aftalt at afsætte midler til at ansætte et stort antal
yderligere domstolsjurister og kontorfunktionærer, der ligeledes skal
bidrage til at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider, selv om
gennemførelsen heraf ikke kræver lovændringer.
Institut for Menneskerettigheder
anser det for positivt, at der med den
politiske aftale afsættes betragtelige midler til at nedbringe
sagsbehandlingstiderne ved de danske domstole. Instituttet finder samtidig,
at
effektiviseringer
i
domstolssystemet
kan
indebære
retssikkerhedsmæssige tilbageskridt, som er af væsentlig betydning i
betragtning af den centrale rolle, som domstolene spiller i vores retsstat. Det
er instituttets vurdering, at enkelte af de forslag, der lægges op til med
lovudkastet, er retssikkerhedsmæssigt betænkelige.
Retspolitisk Forening
er enig i, at de lange sagsbehandlingstider ved
domstolene udfordrer retssikkerheden. Det er en del af retten til retfærdig
rettergang at få sin sag afgjort inden for rimelig tid. Omsider er der indgået
et bredt flerårigt forlig om merbevillinger til domstolene, og man vil til
fremme af sagsgangen foretage en række forenklinger i retsplejen. Dette
hilser foreningen velkomment. Bureaukrati og unødig formalisme bør
Side 5/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
begrænses eller fjernes, ikke mindst af hensyn til brugerne og borgerne. I
denne omfattende aktion bør man dog hele tiden have for øje, at der skal
iagttages en ikke altid lige let balance mellem modstående hensyn, der
tilsiger rettidig omhu og stor ordentlighed ved afgørelse af tvister både
mellem private parter indbyrdes og mellem det offentlige og borgerne.
Procesbevillingsnævnet
anfører, at det er meget positivt, at der er indgået
en bred og ambitiøs flerårsaftale for domstolene, og at der som et led i denne
aftale og med baggrund i en række initiativer fra Rørdam-udvalget og
Retsplejerådet, der har til formål at smidiggøre centrale dele af retsplejen,
er udarbejdet dette lovudkast vedrørende de initiativer, der kræver
lovændring.
Formålet med lovforslaget er navnlig at gennemføre de initiativer fra
aftalen om domstolenes økonomi, som kræver lovændringer.
Gennemførelsen af andre initiativer fra aftalen, herunder ansættelse af et
stort antal yderligere domstolsjurister og kontorfunktionærer, der skal
bidrage til at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider, vil ske
administrativt.
Med hensyn til det, der er anført af Advokatrådet og Danske Advokater,
bemærkes, at de foreslåede forenklinger af retsplejen i vekslende grad gør
sagsbehandlingen billigere og/eller hurtigere. Forenklingerne skal dermed
sammen med den aftalte tilførsel af yderligere dommere og øvrigt personale
til domstole bidrage til en kortere sagsbehandlingstid ved domstolene til
gavn for parterne og andre involverede, herunder ofre i straffesager. Der
er i sagens natur tale om en samlet afvejning af modstående hensyn, hvor
nogle sager fremover vil blive behandlet efter en mere enkel
fremgangsmåde, eksempelvis i den forenklede proces, med domsmænd i
stedet for nævninger, med en dommer alene i stedet for med domsmænd,
uden tiltaltes tilstedeværelse eller kun i én instans, medmindre
Procesbevillingsnævnet giver appeltilladelse, fordi der er grundlag for
behandling i to instanser. Der er imidlertid ikke tale om, at
adgangen
til
domstolene forringes, tværtimod bliver domstolene i praksis mere
tilgængelige, når sagerne kan afgøres hurtigere og billigere.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovudkastet
2.2.1. Lægdommeres medvirken i straffesager
Side 6/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Advokatrådet
har forståelse for forslaget om, at alene sager, hvor der er
spørgsmål om fængsel i mere end 30 dage, skal behandles under medvirken
af domsmænd, men henleder dog opmærksomheden på, at
lægdommerinstituttet har hjemmel i grundloven, og at det må anses for en
selvstændig retssikkerhedsgaranti, at en sag behandles af flere personer.
Hertil kommer, at medvirken af lægdommere sikrer, at retsudviklingen også
for mere banale kriminalitetstyper flugter med den almindelige retsfølelse.
Advokatrådet anfører, at en konsekvens af forslaget er, at der i disse sager
ikke længere vil være obligatorisk beskikkelse af en forsvarer, hvilket må
anses for betænkeligt. Straf i form af frihedsberøvelse må ikke
bagatelliseres, da der er tale om et af de mest alvorlige indgreb i borgernes
frihedsrettigheder. Forsvareren er med til at sikre retssikkerheden, da
forsvareren – som i sagens natur går lidt ensidigt til sagen for at varetage
klientens interesser – kan finde usikkerheder, manglende præcision og fejl i
det materiale, der danner grundlag for en tiltale, som andre ikke ser. Denne
funktion hviler ofte på, at tiltalte i et fortroligt rum kan dele information,
som kan tale til dennes forsvar, samt få rådgivning. En del sager føres mod
socialt udsatte personer, herunder udlændinge, som typisk har dårlige
forudsætninger for på egen hånd at forholde sig kritisk til politiets materiale.
Endvidere følger en mere indirekte virkning af, at en forsvarer får adgang
til sagens materiale og i øvrigt har de beføjelser, som loven giver, at det
højner kvaliteten af det materiale, som præsenteres for domstolene. Det kan
virke simpelt, men det har efter Advokatrådets opfattelse en selvstændig
værdi, at der hos politi og anklagemyndighed er en bevidsthed om, at
eksterne og kritiske øjne på et tidspunkt vurderer det materiale, der skal
danne grundlag for en eventuel retssag. I tilknytning hertil forudser
Advokatrådet, at det formentlig vil blive mere – og ikke mindre – byrdefuldt
for domstolene at behandle sager med tiltalte, der repræsenterer sig selv,
idet den enkelte dommer vil stå uden det bidrag, der ligger i, at en forsvarer
kan medvirke til, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og i øvrigt håndtere og
rådgive vanskelige og sårbare klienter, så retsmøder kan afvikles smidigt og
værdigt.
Dommerfuldmægtigforeningen
anfører, at efter den foreslåede affattelse
af færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2, skal domsmænd ikke medvirke i sager,
som vedrører overtrædelse af §§ 42 og 43 og kan medføre ubetinget
frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11. Efter §
126, stk. 1, nr. 11, skal ubetinget frakendelse af førerretten ske, hvis føreren
ved kørsel med en hastighed på mere end 100 km i timen har overskredet de
Side 7/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 eller anden hastighedsgrænse fastsat
ved færdselstavler eller anden afmærkning. Sidstnævnte indebærer en
overtrædelse af færdselslovens § 4. Færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11,
henviser til såvel generelle og lokale hastighedsbegrænsninger, mens § 119,
stk. 3, nr. 2, alene henviser til §§ 42 og 43. Færdselslovens § 119, stk. 3, nr.
2, bør tillige omfatte tiltale vedrørende hastighedsovertrædelser rejst efter §
4, så det er uden betydning for spørgsmålet om medvirken af domsmænd,
om tiltale er rejst efter §§ 4, 42 eller 43.
Foreningen af Offentlige Anklagere
finder det betænkeligt, at det
pålægges anklageren at foretage den reelle og endelige vurdering af, om en
psykisk afvigende sigtet har forstået sigtelsen og betydningen af et samtykke
til, at sagen behandles som tilståelsessag. En sådan vurdering er af
lægefaglig karakter, som efter foreningens opfattelse hverken tilkommer
anklageren, retten eller den forsvarer, som sigtede bør have talt med forud
for et samtykke, da disse aktører ikke har de fornødne kompetencer hertil.
Da det dog fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der i praksis vil
være behov for, at tiltaltes psykiske tilstand er tilstrækkeligt klarlagt til, at
retten kan afsige dom om den rette foranstaltning, foreslår foreningen som
en mulig løsning på denne problemstilling, at psykiatere, der foretager
mentalundersøgelse af en sigtet, fremover samtidig foretager en lægefaglig
vurdering af, om sigtede kan forstå sigtelsen samt følgerne af, at sagen
eventuelt behandles som en tilståelsessag. Hvis dette spørgsmål ikke er
tilstrækkeligt belyst, bør anklageren og sagens øvrige parter efter
foreningens opfattelse af hensyn til den sigtedes retssikkerhed udvise stor
tilbageholdenhed med at søge sagen fremmet som tilståelsessag.
Institut for Menneskerettigheder
vurderer samlet set, at forslaget om, at
der ikke skal medvirke domsmænd i sager, hvor der er spørgsmål om højst
30 dages fængsel, er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Det skyldes de
grundlæggende hensyn til den tiltaltes retssikkerhed, som Rørdam-udvalget
har fremhævet, og at domsmandsordningen er en vigtig forudsætning for, at
den tiltalte og befolkningen har tillid til domstolene. Domsmændene er som
repræsentanter for befolkningen med til at sikre, at de afgørelser, der træffes
– navnlig når det angår skyld og straf – i videst muligt omfang stemmer
overens med retsfølelsen i befolkningen. Forslaget er et fundamentalt opgør
med den langvarige danske retstradition om at bruge lægdommere i
strafferetsplejen, og det vil omfatte et ganske stort antal straffesager.
Ændringen vil desuden betyde, at visse typer straffesager som udgangspunkt
alene vil blive vurderet af én (juridisk) dommer. Det drejer sig f.eks. om
Side 8/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
sager om simpel vold, blufærdighedskrænkelse, brugstyveri af
motorkøretøj, indbrudstyveri og groft hærværk. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler, at forslaget om at undtage domsmænds
medvirken i straffesager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end
30 dages fængsel, udgår.
Retspolitisk Forening
anfører, at grænsen for nævningesager bør overvejes
meget nøje, da de foreslåede forenklinger risikerer at sætte fornøden
omhyggelighed over styr, således at retfærdigheden kan tage skade.
Nævningesager indebærer en ekstra omhyggelig sagsbehandling, bl.a.
derved at der deltager tre juridiske dommere og seks lægdommere. Forslaget
begrundes med, at der de seneste år er blevet flere nævningesager, men det
skyldes, at Folketinget gang på gang har sat strafferammerne for den ene
forbrydelse efter den anden op. 4 eller 5 års fængsel er imidlertid stadig 4
eller 5 år, så der er intet ændret i, at den omhandlede straf er af betragtelig
størrelse.
Vestre Landsret
anfører, at hvis der efter Højesterets afgørelse af 18.
december 2023 om fortolkningen af færdselslovens regler om medvirken af
domsmænd fortsat findes at være behov for en lovregulering af spørgsmålet
om domsmænds medvirken i færdselssager, hvor der er spørgsmål om
udvisning, foreslår landsretten af hensyn til den praktiske behandling af
disse sager, at der i disse sager enten altid eller aldrig medvirker domsmænd.
Det vil sikre, at spørgsmålet om domsmænds medvirken ikke bliver et
ressourcekrævende særskilt tema under sagerne, herunder således at der
f.eks. under ankebehandlingen kan komme nye oplysninger frem, som gør,
at sagen burde have været behandlet med domsmænd, og medfører
ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen.
Østre Landsret, byretterne
og
Dommerforeningen
tilslutter sig Vestre
Landsrets høringssvar.
De i flerårsaftalen aftalte ændringer af reglerne om medvirken af
lægdommere i straffesager bygger på Rørdam-udvalgets overvejelser. Af
udvalgets rapport fremgår bl.a. følgende (side 14 og 24-25):
”Udvalget anerkender den langvarige tradition for brug af
lægdommere ved de danske domstole og har noteret sig, at der
ved indførelsen af domsmænd i 1936 blev lagt vægt på deres
bidrag til at skabe øget tillid til domstolenes virksomhed som
Side 9/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
repræsentanter
for
befolkningen
og
på,
at
lægdommermedvirken ydede den bedste garanti for den
virkelige gennemførelse af moderne retsplejeprincipper, særlig
bevisumiddelbarhedsprincippet og anklagegrundsætningen.
Udvalget lægger særlig vægt på, at lægdommerne tilfører
relevante perspektiver i forhold til navnlig bevisbedømmelsen
ved voteringen med de juridiske dommere.
Samlet set finder udvalget, at lægdommere udgør en væsentlig
retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte og som det helt
klare udgangspunkt bør medvirke i straffesager af en vis alvor.
Udvalget bemærker, at retten konkret vil kunne træffe
beslutning om medvirken af domsmænd, hvis sagen skønnes at
være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse.
Udvalget finder, at det må være en politisk afvejning, om
domsmandsordningen skal ændres, så domsmænds medvirken
undtages ved sager med påstand om fængselsstraf på op til f.eks.
30, 40 eller 60 dage. Udvalget bemærker dog, at sådanne sager
– uanset de omhandler mindre alvorlig kriminalitet – ikke
nødvendigvis vil have en mindre skønspræget bevisbedømmelse
end alvorlige straffesager.
(…)
Udvalget finder, at det i lyset af den kraftige stigning i antallet
af nævningesager de seneste 10 år er relevant at genoverveje
grænsen, da denne type sager lægger beslag på mange
ressourcer hos domstolene. En væsentlig årsag til stigningen i
antallet af nævningesager er strafskærpelser, som har bevirket,
at der i en række sager, hvor der tidligere ville være blevet idømt
mindre end 4 års fængsel, nu idømmes 4 års fængsel eller
derover.
Udvalget finder, at den nærmere afgrænsning af
anvendelsesområdet for nævninger overvejende er et politisk
spørgsmål. Udvalget finder det samtidig naturligt, at
nævningebehandling forbeholdes de alvorligere straffesager.
Side 10/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Udvalget bemærker, at det alt andet lige i sig selv er en
retssikkerhedsmæssig garanti, at der i de alvorligere sager i
byretten medvirker tre juridiske dommere frem for en eller to –
også selv om stigningen i antallet af nævningesager i væsentligt
omfang skyldes strafskærpelser. Heroverfor står imidlertid et
betydeligt behov for at aflaste domstolene og frigøre dommertid
til behandling af andre sager.
Det må i den forbindelse indgå i overvejelserne, at den alvorlige
kriminalitet, der tidligere blev behandlet som nævningesager, i
vidt omfang også efter en forhøjelse af nævningegrænsen vil
blive behandlet som nævningesager. Desuden vil en stor del af
de sager, der flyttes fra nævningebehandling til
domsmandsbehandling, være sager, der også tidligere blev
behandlet som domsmandssager, men som følge af
strafskærpelser nu er blevet nævningesager.
Syv medlemmer (Thomas Rørdam, Anne-Mette Lyhne Jensen,
Lene Steen, Jan Reckendorff, Kristoffer Krohn Nordmark
Schaldemose, Anette Høyrup og Kim Haggren) anbefaler at
hæve grænsen for nævningesager fra 4 til og med 6 år. Disse
medlemmer bemærker i forlængelse heraf, at da den nærmere
afgrænsning af anvendelsesområdet for nævninger overvejende
er et politisk spørgsmål, vil det i sidste ende bero på en politisk
afvejning, om grænsen for nævningesager skal forhøjes
yderligere.
Uanset at der i spændet fra 6-8 års fængsel også ligger anden
særdeles alvorlig kriminalitet, vil dette efter disse medlemmers
opfattelse ved en politisk afvejning skulle balanceres op mod, at
der er sket en generel skærpelse af straffene, siden den
nuværende nævningegrænse blev fastsat i 1984, herunder for
bandekriminalitet, brug af skydevåben og anvendelse af
strafzoner. Visse typer af kriminalitet er i øvrigt allerede
undtaget fra nævningebehandling, og det kan være vanskeligt at
fastholde, at der skulle være afgørende retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder forbundet med at behandle en sag om
drabsforsøg med en strafpåstand på 6 år som en
domsmandssag, når en sag om alvorlig narkotikakriminalitet,
Side 11/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
hvor der kan blive tale om en straf på 16 års fængsel, behandles
som en domsmandssag.
Endelig har disse medlemmer lagt vægt på, at nogle sager for
så vidt angår anklagemyndighedens vurdering af strafpåstand-
en vil befinde sig i en gråzone omkring de 6 års fængsel, og det
kan medføre, at anklagemyndigheden i sådanne sager vil føle
sig bundet til at rejse sagen som en nævningesag for at stille
domstolene frit med hensyn til, om der skal idømmes
eksempelvis 5 eller 6 års fængsel. Ved at fastsætte
nævningegrænsen til og med fængsel i 6 år udvides rammerne
for anklagemyndighedens skøn, og dette vil gøre det mere
sandsynligt, at der opnås den tilsigtede frigørelse af ressourcer.
Syv medlemmer (Birgitte Grønborg Juul, Mette Søgaard
Vammen, Christian Lundblad, Mikael Sjöberg, Nina Palesa
Bonde, Nikolaj Linneballe og Kate Kengen) skal ikke udtale sig
mod at hæve grænsen for nævningesager fra 4 til 6 år, sådan at
sager med en strafpåstand på 6 år og derover behandles som
nævningesager. Herved vil sager om meget alvorlig kriminalitet
såsom forsøg på manddrab fortsat skulle behandles som
nævningesager med de retssikkerhedsgarantier, der følger
heraf. En yderligere forhøjelse af nævningegrænsen vil give
anledning til en række overvejelser af retspolitisk karakter.
Disse medlemmer bemærker desuden, at en forhøjelse af
nævningegrænsen – uanset om man vælger den ene eller den
anden model – skal ses i sammenhæng med den udvidelse af
byrettens mulighed for at behandle domsmandssager med flere
dommere, som foreslås umiddelbart nedenfor.
Ét medlem (Kristian Hertz) vil ikke udtale sig om valg af
model.”
De aftalte ændringer er udtryk for en politisk afvejning af de hensyn, som
Rørdam-udvalget såvel som flere høringsparter har peget på.
Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at foreslå ændringer i
reglerne om beskikkelse af offentlig forsvarer som følge af den ændrede
grænse for medvirken af domsmænd, jf. nærmere pkt. 2.1 i lovforslagets
Side 12/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
almindelige bemærkninger. I de sager, hvor der fremover ikke skal medvirke
domsmænd, vil tiltalte altid have krav på beskikkelse af offentlig forsvarer,
hvis tiltalte ønsker det, og tiltalte skal endvidere vejledes herom. Tiltalte vil
således have valgfrihed på samme måde som i de straffesager, hvor der i
dag er spørgsmål om fængsel, uden at der medvirker domsmænd. Hvis retten
finder, at sagen ikke kan behandles forsvarligt, uden at tiltalte er bistået af
en forsvarer, vil retten endvidere af egen drift kunne beskikke tiltalte en
offentlig forsvarer.
Med hensyn til tilståelsessager med psykisk afvigende personer pålægger
forslaget ikke anklageren at foretage ”den reelle og endelige vurdering” af,
om en psykisk afvigende sigtet har forstået sigtelsen og betydningen af et
samtykke til, at sagen behandles som tilståelsessag. Anklageren skal
uændret samtykke i, at sagen gennemføres som en tilståelsessag, og skal
herunder ud fra sit samlede kendskab til sagen vurdere, om tilståelsen bør
kunne lægges til grund for en domfældelse (eller om tilståelsen helt eller
delvis kan være falsk), og om det i tilfælde, hvor sigtede ikke tilstår den fulde
sigtelse, fra et anklagerfagligt synspunkt er forsvarligt at gennemføre sagen
som en tilståelsessag med den virkning, at de ikketilståede dele af sigtelsen
frafaldes. Efter forslaget skal sigtede i sådanne tilfælde obligatorisk være
bistået af en forsvarer, og forsvareren vil på grundlag af sin forudgående
samtale med sigtede i retsmødet kunne redegøre for sin opfattelse af tiltaltes
forståelse af sigtelsen og betydningen af et samtykke til, at sagen behandles
som tilståelsessag. Endvidere vil sigtedes fremtræden i retten og måde at
afgive forklaring på kunne give indikationer på sigtedes forståelse af
sigtelsen og betydningen af et samtykke til, at sagen behandles som
tilståelsessag. De lægelige oplysninger i sagen om sigtedes psykiske tilstand
vil også kunne indgå i den samlede vurdering, men der er med forslaget ikke
lagt op til ændringer i, hvilke lægelige vurderinger der foretages i
straffesager med psykisk afvigende sigtede. Den endelige afgørelse af, om
sagen kan gennemføres som en tilståelsessag, vil skulle træffes af retten.
Med hensyn til domsmænds medvirken i sager om spirituskørsel,
narkokørsel, kørsel uden at have erhvervet kørekort, kørsel i
frakendelsestiden samt hastighedsovertrædelser, der kan medføre ubetinget
frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 10 og
11, indeholdt lovudkastet, som blev sendt i høring, et forslag til præcisering
af retstilstanden for så vidt sager, hvor der er spørgsmål om udvisning. Efter
at lovforslaget blev sendt i høring, har Højesteret i en kendelse af 18.
december 2023 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2024 side 1539 fastslået,
Side 13/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
at de gældende regler skal fortolkes på den måde, at der i sådanne tilfælde
ikke skal medvirke domsmænd. I lyset heraf og i lyset af landsretternes,
byretternes og Dommerforeningens høringssvar er det fremsatte lovforslag
ændret, sådan at forslaget til præcisering er udgået. Med det fremsatte
lovforslag foreslås der således ingen ændringer i den retstilstand, som blev
fastslået af Højesteret i kendelsen af 18. december 2023.
Med hensyn til undtagelse fra domsmænds medvirken i sager om
hastighedsovertrædelser indeholdt lovudkastet, som blev sendt i offentlig
høring,
en
uændret
videreførelse
af,
hvilke
sager
om
hastighedsovertrædelser der undtages fra domsmænds medvirken. I lyset af
Dommerfuldmægtigforeningens høringssvar er det fremsatte lovforslag
ændret
som
foreslået
af
Dommerfuldmægtigforeningen,
da
Justitsministeriet er enig i, at der ikke i forhold til undtagelsen fra
domsmænds medvirken er grund til at gøre forskel på overtrædelse af
generelle hastighedsgrænser, der følger direkte af loven, og overtrædelse af
lokale hastighedsgrænser, der er fastsat ved færdselstavler eller anden
afmærkning. Herudover er det tilføjet i det fremsatte lovforslag, at en
straffesag i relation til retsplejelovens regler om medvirken af domsmænd
ikke anses at være af særlig indgribende betydning for tiltalte af den grund,
at der er spørgsmål om udvisning, jf. pkt. 3 nedenfor.
Byretterne
forudsætter, at Justitsministeriet har vurderet, at det forhold, at
retspræsidenten efter indstilling fra retsformanden bestemmer, at en konkret
domsmandssag skal behandles med 2 dommere og 3 domsmænd, ikke i
almindelighed vil kunne føre til, at retsformanden kan anses for inhabil.
Byretterne indstiller, at dette udtrykkeligt anføres i bemærkningerne til
bestemmelsen. Det ville være meget uheldigt, hvis retten under sagen skulle
bruge tid på tvister om rettens habilitet, og endnu mere uheldigt, hvis sagen
måtte omberammes til en anden eller to andre dommere.
Dommerforeningen
finder det principielt meget uheldigt, hvis det er retten,
der forud for hovedforhandlingen skal tage initiativ til at vurdere det
forventede strafniveau i en sag. Selv om skønnet ikke omfatter en
stillingtagen til beviserne for tiltaltes skyld, kan retsformandens vurdering
af, at der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover – ikke
mindst set fra tiltaltes side – give anledning til habilitetsmæssige
overvejelser. Dertil kommer, at det er anklagemyndigheden, som efter
anklagerprincippet er nærmest til at vurdere og kende det forventede
strafniveau, hvis tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Det
Side 14/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af strafniveauet må anses for en
naturlig del af tiltalerejsningsprocessen, og at den under alle
omstændigheder skal foretages i forhold til, om der under sagen skal
medvirke domsmænd eller nævninger. Det er på den baggrund
Dommerforeningens opfattelse, at den foreslåede ordning bør tilrettelægges
således,
at
anklagemyndigheden
i
domsmandssager,
hvor
anklagemyndigheden vurderer, at der bliver spørgsmål om straf af fængsel
i 4 år eller derover, i forbindelse med tiltalerejsningen skal tilkendegive over
for retten og sagens parter, at dette er tilfældet. Dette kan ske i
anklageskriftet eller på anden vis. Retten vil herefter uden videre kunne
lægge denne tilkendegivelse til grund i forbindelse med sin vurdering af, om
de øvrige betingelser for todommerbehandling er opfyldt.
Med hensyn til fremgangsmåden ved anvendelsen af den foreslåede
mulighed for, at der i sager, der i dag behandles med nævninger, men som
efter forslaget fremover skal behandles med domsmænd, i visse tilfælde kan
deltage 2 dommere og 3 domsmænd, henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 6 (retsplejelovens § 12, stk. 9). I lyset af byretternes
høringssvar er det tilføjet i bemærkningerne, at anvendelsen af det
foreslåede § 12, stk. 9, med den beskrevne fremgangsmåde ikke vil kunne
medføre, at retsformanden ikke fremstår upartisk, og at den retsformand,
der har indstillet, at sagen behandles med 2 dommere og 3 domsmænd,
således også vil kunne fungere som retsformand under hovedforhandlingen.
2.2.2. Appelbegrænsninger
Advokatrådet
anfører, at toinstansprincippet er en fundamental
retssikkerhedsgaranti i dansk ret. Den foreslåede forhøjelse af
beløbsgrænsen for anke i civile sager uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse vil efter Advokatrådets opfattelse i væsentligt grad afskære
erhvervsdrivende og borgere fra at få prøvet helt åbenbart berettigede krav
ved landsretten, som kan have stor vigtighed for den enkelte borger eller
virksomhed, f.eks. ansættelsesretlige tvister. Forslaget vil efter
Advokatrådets opfattelse udsætte disse grupper for et retssikkerhedsmæssigt
tab, der på ingen måde står i forhold til den mulige effektiviseringseffekt,
dette har for domstolene.
Advokatrådet anfører endvidere, at det er retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt
atter
at
udvide
anvendelsesområdet
for
kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a, hvilket yderligere vil
Side 15/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
udhule den helt nødvendige retssikkerhedsgaranti om toinstansprøvelse af
afgørelser ved de danske domstole.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til, at beløbsgrænsen for anke af
domme i bødesager hæves, men bemærker dog, at toinstansprincippet er en
fundamental retssikkerhedsgaranti, og at der bør være fokus på, at toinstans-
princippet ikke udhules, uanset at Procesbevillingsnævnet fungerer som en
sikkerhedsventil.
Advokatrådet anfører, at den foreslåede kærebegrænsning med hensyn til
afgørelser om størrelsen af salær til forsvarere findes uhensigtsmæssigt, da
adgangen til at kære er en retssikkerhedsgaranti ikke kun for forsvareren,
men også for klienten, hvilket forslaget ikke synes at tage højde for. I
tilfælde af domfældelse pålægges klienten typisk at afholde udgiften, og det
er anerkendt, at klienten har sin egen retlige interesse i salærspørgsmål. I
den forbindelse savnes en præcisering af, om beløbsgrænsen er med eller
uden moms, ligesom Advokatrådet kan savne bemærkninger om
håndteringen af den situation, hvor det ikke er salærets størrelse, men
fordelingen, der ønskes omgjort. Herved tænkes på, at statskassen i visse
situationer skal bære dele af en sags omkostninger, og hvor der kan opstå
uenighed herom. Derudover er det den enkelte dommer, der fastsætter
vederlaget til den beskikkede forsvarer, hvorimod anklagemyndighedens
repræsentanter aflønnes på anden vis. Retssager kan være konfliktfyldte,
hvor man som forsvarer inden for lovens rammer og på baggrund af
klientdrøftelser, som er omfattet af tavshedspligt, skal varetage klientens
interesser og fremføre dennes synspunkter – også i tilfælde af, at disse
synspunkter er besværlige eller frugtesløse og modvirker en effektiv
behandling. Det kan således give en mærkelig dynamik, at den dommer, der
behandler en sag, hvor en forsvarer eller dennes klient fremstår besværlig,
også fastsætter vederlaget.
Danske Advokater
anser toinstansprincippet for er en fundamental
retssikkerhedsgaranti i dansk ret. Enhver begrænsning af dette princip skal
kunne begrundes i vægtige hensyn, og Danske Advokater anser ikke
effektivisering som et tilstrækkeligt hensyn. Danske Advokater anser det
derfor for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at beløbsgrænsen for at anke
en civil sag til landsretten sættes markant op. Den foreslåede beløbsgrænse
vil afskære erhvervsdrivende og borgere fra at få prøvet helt åbenbare
berettigede sager ved landsretten. Danske Advokater ser også med
bekymring på den foreslåede ankebegrænsning i samværssager. Henset til,
Side 16/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
at der er meget på spil for familierne i netop disse sager, finder Danske
Advokater, at et brud med toinstanssystemet er særligt kritisk.
DI
støtter ikke de foreslåede appelbegrænsninger. Som anført i Rørdam-
udvalgets rapport om spørgsmålet, mener DI ikke, at de foreslåede
begrænsninger i borgeres og virksomheders muligheder for at appellere
afgørelser står mål med den forholdsvis lille økonomiske gevinst, som
forslagene udgør for domstolene. Der er efter DI’s opfattelse ikke
proportionalitet mellem besparelsen i et mindre antal ankesager og det
retssikkerhedsmæssige skred, som denne begrænsning udgør i forhold til
toinstansprincippet i dansk retspleje.
Dommerfuldmægtigforeningen
anfører, at med den hævede ankegrænse
får fastsættelsen af sagsværdien i højere grad betydning for, om anke kræver
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Foreningen opfordrer til, at det på et
senere tidspunkt overvejes at fastsætte vejledende udgangspunkter for
fastsættelsen af sagsværdi i bestemte typetilfælde, hvor fastsættelsen i dag
giver anledning til tvivl.
HK Danmark
anfører, at forhøjelsen af grænsen for, hvornår en civil sag
frit kan ankes fra byret til landsret, er retssikkerhedsmæssig betænkelig i
forhold til lønmodtagersager om f.eks. bortvisning og opsigelse.
Gennemføres lovudkastet, betyder det i princippet for en række af disse
sager, der er af stor betydning for den enkelte lønmodtager, at
toinstansprincippet fjernes, medmindre det lykkes at få en tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet til anke. En sådan tilladelse er efter HK Danmarks
erfaring generelt svær at få og gives kun, hvis sagen er principiel eller
særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at der ikke er en selvstændig
menneskeretlig beskyttelse af retten til ankebehandling i civile sager.
Toinstansprincippet er dog en grundpille i den danske retspleje, og
ankeadgangen har væsentlig betydning for retssikkerheden, da den er med
til at sikre, at der træffes materielt rigtige afgørelser. En ankebegrænsning
kan derfor have stor betydning for spørgsmålet om adgang til domstolene,
herunder retten til en retfærdig rettergang som beskyttet i EMRK artikel 6.
Instituttet vurderer, at udvidelsen af den forenklede proces og forhøjelsen af
ankebegrænsningen tilsammen kan medføre en svækkelse af borgernes
retssikkerhed. Det skyldes, at eninstansbehandlingen kombineret med den
reducerede adgang til at få dækket udgifter til advokatbistand og den
Side 17/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
manglende reelle adgang til retshjælp samlet set indebærer en risiko for, at
borgere, herunder navnlig de borgere der ikke har råd til selv at betale en
advokat, ikke har reel og tilstrækkelig adgang til juridisk rådgivning. De
retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er forbundet hermed, risikerer at
blive forstærket af, at småsagerne grundet ankebegrænsningen i udgangs-
punktet ikke længere vil kunne blive undergivet den mere grundige og
kvalificerede behandling, som toinstansprincippet indebærer.
Samlet kan forslagene gå ud over borgernes retssikkerhed og i sidste ende
deres muligheder for en effektiv adgang til domstolsprøvelse. Denne risiko
er særlig udtalt på de retsområder, hvor parterne har afgørende forskellige
forudsætninger for at forberede og gennemføre civile retssager. Det gælder
ikke mindst borgeres sager mod offentlige myndigheder. Det skal dels ses i
lyset af, at offentlige myndigheder typisk har adgang til en relativ stor, intern
juridisk specialviden, ligesom offentlige myndigheder typisk har flere
økonomiske ressourcer til rådighed til at søge uafhængig juridisk
rådgivning.
I forlængelse af kritik fra bl.a. Danske Advokater og Advokatsamfundet af
den gældende retshjælpsordning nedsatte Justitsministeriet i 2020 et
lovforberedende udvalg, der skal se på reglerne om fri proces og retshjælp.
Udvalgets arbejde er imidlertid blevet udsat ad flere omgange. For at
imødekomme de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som udvidelsen af
den forenklede proces og forhøjelsen af ankebegrænsningen kan give
anledning til, anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at
Justitsministeriet hurtigst muligt genoptager udvalgsarbejdet om retshjælp
og fri proces.
Procesbevillingsnævnet
anfører, at de foreslåede ændringer af reglerne om
appelbegrænsninger må forventes at medføre et markant større antal sager i
Procesbevillingsnævnet, og at det er helt afgørende, at Procesbevillings-
nævnet får tilført de nødvendige ekstra ressourcer til på en forsvarlig måde
og med rimelige sagsbehandlingstider at kunne løfte denne opgave.
Flerårsaftalesekretariatet har i samarbejde med Domstolsstyrelsen i
forbindelse med arbejdet i Rørdam-udvalget foretaget beregninger af
estimerede antal sager og meromkostninger forbundet hermed. Det er
desuden vigtigt, at man efter ikrafttrædelse af de nye regler løbende følger
udviklingen tæt i forhold til niveauet for den forøgede sagstilgang og i
nødvendigt omfang justerer ressourcevurderingen.
Side 18/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Retspolitisk Forening
anfører, at forslaget om at forhøje grænsen for anke
af en civil sag uden Procesbevillingsnævnets tilladelse går langt ud over,
hvad en inflationsbetinget forhøjelse ville tilsige, og foreningen advarer
mod at gennemføre forslaget. Det vil afskære en større del af sagsøgere og
sagsøgte fra den grundlæggende regel om, at man skal kunne få prøvet en
retsafgørelse i mindst to instanser. Hertil kommer, at forslaget socialt set
vender den tunge ende nedad.
SMVdanmark
anfører, at forhøjelsen af grænsen for, hvornår en civil sag
frit kan ankes fra byret til landsret, grundlæggende set udgør en begrænsning
af virksomhedernes retssikkerhed, idet det bliver sværere at kunne anke en
sag fra byret til landsret, men at SMVdanmark til trods herfor kan støtte
forslaget. Hvis det er et spørgsmål om prioritering og at anvende
domstolenes ressourcer mest hensigtsmæssigt, er det af større
retssikkerhedsmæssig betydning at nedbringe sagsbehandlingstiderne, som
er forslagets overordnede målsætning, så virksomhederne ikke på forhånd
fravælger overhovedet at få prøvet sagerne. Beløbet for at anke en sag uden
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet vil stadig være relativt lav set med en
virksomheds øjne. Medmindre sagen er meget principiel enten generelt set
eller for den enkelte virksomhed, vil en virksomhed sjældent anke en sag
om beløb mellem 20.000 kr. og 50.000 kr., da omkostningerne ved at føre
sagen ofte vil overstige det, som eventuelt vil kunne opnås, hvis sagen
vindes. Det vil ofte være tilstrækkeligt for en virksomhed at kunne føre
sagen i en enkelt instans og få en uvildig vurdering af sagen. Hvis sagen
måtte være principiel, er anke heller ikke udelukket med forslaget, men kan
tillades af Procesbevillingsnævnet.
Telefonretshjælpen
anfører, at meget kan gå galt ved behandling af en sag
ved domstolene, og at der derfor er en betydelig retssikkerhed forbundet
med toinstansprincippet. Skiftende regeringer har hyldet idealet om
retssikkerhed, men har accepteret, at retssikkerheden blev underlagt en
overordnet økonomisk styring som det afgørende hensyn og har af
økonomiske grunde indført en række forskellige spare- og
forenklingsforslag, der har forringet muligheden for ”access to justice”
navnlig på det civilretlige område. Det startede med knægtelsen af det
internationalt
knæsatte
toinstansprincip
med
indførelse
af
appelbegrænsning på 10.000 kr. tilbage i 1990. Denne begrænsning er siden
forhøjet til 20.000 kr. og foreslås nu forhøjet til 50.000 kr. Det vil betyde, at
en stor del af de nuværende småsager kun vil kunne prøves i en enkelt
instans med alt, hvad det indebærer. En konsekvens af forslaget kunne blive,
Side 19/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
at det i hvert fald for den ressourcestærke part ville blive nødvendigt for en
sikkerheds skyld at bruge flere ressourcer og overbehandle alle sager ved
den ene mulige behandling, både til belastning for parten og retterne, fordi
det ikke kan forsvares at undlade noget, da der ikke bliver en ekstra chance.
Det forekommer som et misforhold, at retssikkerheden på dette punkt skal
yderligere forringes, når den økonomiske gevinst er så beskeden og måske
tvivlsom.
Telefonretshjælpen anfører, at sager om samvær er meget følsomme, da det
drejer sig om parternes børn, og at det blandt praktikere er almindelig kendt,
at den tabende part kan have meget betydelig følelse af, at dommeren havde
mere sympati og øre for den anden part og dennes argumenter. Netop af
denne grund er det for befolkningens opfattelse af retfærdig rettergang
meget uheldigt at begrænse retssikkerheden ved at fjerne appelmuligheden
i disse sager.
Den i flerårsaftalen aftalte forhøjelse af appelgrænsen i civile sager bygger
på Rørdam-udvalgets overvejelser. Af udvalgets rapport fremgår bl.a.
følgende (side 97-98):
”Toinstansprincippet er et grundlæggende princip i dansk
retspleje, men hensynet til toinstansprincippet må efter
udvalgets opfattelse også afvejes over for hensynet til, at tvister
for domstolene skal kunne løses inden for rimelig tid og på en
måde, der sikrer, at omkostningerne skal være acceptable både
for parterne og samfundet. Der bør således være sammenhæng
mellem de ressourcer, som anvendes på en sag, sagens
betydning og udsigterne til at opnå et andet resultat ved appel.
På denne baggrund finder udvalget, at ressourcemæssige
hensyn og hensyn til en hensigtsmæssig sagsafvikling ved både
by- og landsretter taler for at forhøje beløbsgrænsen på 20.000
kr. for anke uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Udvalget understreger, at der ikke er tale om, at sager om beløb
under en forhøjet beløbsgrænse ikke kan ankes. Ordningen går
ud på, at domme i sager under beløbsgrænsen kan ankes med
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Side 20/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
I vurderingen indgår, om sagens problem har en sådan karakter
og kvalitet, at der bør gives appeltilladelse, og det fremgår af
forarbejderne, at der bl.a. kan ske en afvejning af både sociale,
økonomiske, principielle og andre grunde. Uanset de sociale
hensyn ikke ses at blive tillagt synderlig selvstændig vægt i
Procesbevillingsnævnets praksis, forekommer det efter nævnets
opfattelse naturligt, at sagens betydning alt andet lige vil være
større, jo højere et beløb sagen vedrører.
Udvalget kan på den baggrund anbefale, at beløbsgrænsen for
anke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse forhøjes.
Et flertal (Thomas Rørdam, Birgitte Grønborg Juul, Christian
Lundblad, Mette Søgaard Vammen, Mikael Sjöberg, Kristian
Hertz, Anne-Mette Lyhne Jensen, Lene Steen, Jan Reckendorff,
Kristoffer Krohn Nordmark Schaldemose og Kate Kengen)
anbefaler, at beløbsgrænsen forhøjes til 50.000 kr. Flertallet
lægger vægt på, at en beløbsgrænse på 50.000 kr. – som også
anført af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af
civile sager ved domstolene i 2013 – giver en passende balance
mellem hensynet til at fastholde et toinstansprincip som en
grundpille i dansk retspleje og hensynet til, at der også sikres
mulighed for en retssikkerhedsmæssig forsvarlig behandling af
den enkelte sag og herunder en hurtig og effektiv
sagsbehandling af de sager, der indbringes for landsretten.
Efter flertallets opfattelse sikrer muligheden for at få
Procesbevillingsnævnets tilladelse retssikkerheden for de
borgere og virksomheder, for hvem et berettiget krav på højst
50.000 kr. har afgørende betydning.
Et mindretal (Nina Palesa Bonde, Nikolaj Linneballe, Anette
Høyrup og Kim Haggren) anbefaler, at beløbsgrænsen
fastholdes på 20.000 kr. eller subsidiært, at beløbsgrænsen
forhøjes til maksimalt 30.000 kr. Mindretallet understreger, at
toinstansprincippet er en fundamental retssikkerhedsgaranti i
dansk ret, og at begrænsninger i denne adgang til at få sin sag
prøvet i to instanser skal ses i dette lys. Herunder lægger
mindretallet vægt på, at en beløbsgrænse på mere end 30.000
kr. vil afskære erhvervsdrivende og borgere fra at få prøvet helt
åbenbare berettigede sager ved landsretten. Det skal specifikt
Side 21/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
bemærkes, at det for disse grupper ofte vil dreje sig om sager af
stor vigtighed, der afskæres ved en forhøjelse. Det kan være
berettigede krav, som har afgørende betydning for disse,
eksempelvis i forbindelse med ansættelsesretlige tvister. En
afskæring af den generelle ankemulighed vil hermed udsætte
disse grupper for et retssikkerhedsmæssigt tab, der på ingen
måde står i forhold til den mulige effektiviseringseffekt, dette
kan have på domstolene.
Udvalget mener i øvrigt, at det må bero på en politisk afvejning,
om beløbsgrænsen for anke uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse skal forhøjes yderligere til f.eks. 100.000 kr. eventuelt
i kombination med en samtidig forhøjelse af beløbsgrænsen for
småsagsprocessen til 100.000 kr.”
Den aftalte forhøjelse af appelgrænsen i civile sager er udtryk for en politisk
afvejning af de hensyn, som Rørdam-udvalgets flertal og mindretal såvel
som flere høringsparter har peget på.
Den aftalte appelbegrænsning i samværssager bygger ligeledes på Rørdam-
udvalgets overvejelser. Af udvalgets rapport fremgår bl.a. følgende (side
112):
”Forslaget angår de samværssager, som Familieretshuset
sender til familieretten uden at træffe afgørelse i sagen, sådan
at den første afgørelse om samvær træffes af familieretten. Hvis
Familieretshuset har truffet afgørelse om samvær, og sagen
indbringes for familieretten, gælder allerede et krav om
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at kunne anke
familierettens afgørelse til landsretten.
Udvalget bemærker, at forslaget fraviger toinstansprincippet,
idet familieretten i disse sager i givet fald vil træffe den første
og
eneste
afgørelse
om
samvær,
medmindre
Procesbevillingsnævnet tillader anke til landsretten.
Udvalget konstaterer dog samtidig, at sagerne er mindre egnede
til domstolsbehandling på grund af behovet for løbende
justeringer. Sagerne er også præget af, at der i nogle sager
nedlægges meget detaljerede påstande, hvilket kan gøre dem
Side 22/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
endnu mindre egnede til behandling i landsretten. En hurtig
endelig afgørelse af sagen er også vigtig, fordi jo længere tid
der er usikkerhed om samværet, fordi der ikke foreligger en
endelig afgørelse, jo mere belaster det barnet.
På denne baggrund kan udvalget efter en samlet vurdering
anbefale, at afgørelser i familieretten, der udelukkende vedrører
samvær, kun skal kunne ankes til landsretten med
Procesbevillingsnævnets tilladelse.”
Den aftalte appelbegrænsning i samværssager er udtryk for en politisk
afvejning af de relevante hensyn, herunder hensynet til barnet, som kan
tilsige en hurtig afklaring.
Justitsministeriet kan henholde sig hertil og bemærker i øvrigt, at det også
er udtryk for ”access to justice”, at en borger, der har behov for at
gennemføre en retssag for at få håndhævet sin ret, kan få en endelig
afgørelse inden for en rimelig tid og med rimelige sagsomkostninger. Da
man kan få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at appellere, hvis er er
grundlag for det, vil forslaget endvidere ikke kunne føre til, at ”helt
åbenbart berettigede krav” ikke kan prøves i landsretten.
Internationalt gælder der ikke et bindende krav om, at civile retssager skal
kunne behandles i flere instanser, men der foreligger bl.a. en
rekommandation fra Europarådet fra 1995 om appelsystemer på det civil-
og handelsretlige område (Recommendation No. R (95) 5).
Rekommandationen indledes med en generel programerklæring om, at det i
princippet bør være muligt for en afgørelse i 1. instans at være genstand for
en kontrol i 2. instans. Rekommandationen anfører imidlertid også, at for at
sikre, at 2. instansen kun overvejer passende forhold, bør stater overveje at
træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:
-
udelukke appel i visse kategorier af sager, f.eks. små krav
-
kræve tilladelse fra en domstol til appel
-
fastsætte appelfrister
-
udskyde retten til appel med hensyn til visse foreløbige afgørelser
indtil hovedappellen vedrørende sagens realitet.
Side 23/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2830767_0024.png
Endvidere foreligger ELIs
1
og Unidroits
2
europæiske modellov for
civilproces fra 2020, som har til formål at vise bedste praksis til brug for
fremtidig udvikling af europæisk civilproces (Model European Rules of
Civil Procedure). Efter modelloven kræver anke til 2. instans anketilladelse,
hvis anken ligger over en bestemt værdi. Modelloven angiver, at
beløbsgrænsen f.eks. kan sættes til det dobbelte af den gennemsnitlige
månedsløn i landet. I Danmark var den gennemsnitlige løn blandt personer,
der har lønindtægt, i 2022 ifølge Danmarks Statistiks Statistikbanken ca.
30.500 kr. Modellovens ordning ville således føre til en appelgrænse i
Danmark på f.eks. 60.000 kr. (med afrunding til et rundt beløb).
Endelig bemærkes, at i Norge er beløbsgrænsen for anke til 2. instans uden
anketilladelse NOK 250.000 svarende til 160-165.000 kr. ved en kurs
mellem 64 og 66, mens anke til 2. instans i Sverige altid kræver
anketilladelse uanset ankens økonomiske værdi.
I lyset af Advokatrådets høringssvar har Justitsministeriet præciseret i
lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede kærebegrænsning med
hensyn til salær til beskikkede forsvarere angår afgørelser om salærets
størrelse. Kærebegrænsningen angår således ikke f.eks. afgørelser om
fordelingen af sagens omkostninger mellem domfældte og statskassen.
Justitsministeriet har endvidere præciseret i lovforslagets bemærkninger, at
den foreslåede beløbsgrænse på 50.000 kr. angår det samlede salær,
forsvareren er tilkendt, iberegnet moms.
Med hensyn til Procesbevillingsnævnet er der i den aftalte økonomiske
ramme for domstolene for 2024-2027 indregnet, at de aftalte ændringer af
appelbegrænsningerne nødvendiggør, at Procesbevillingsnævnet tilføres
ressourcer til behandling af et forventet øget antal sager om appeltilladelse.
Udvalget om revision af reglerne om retshjælp og fri proces blev nedsat i
2020, men kort efter opstarten blev udvalgsarbejdet sat i bero grundet
udfordringerne med håndteringen af covid-19-epidemien og
Justitsministeriets opgaver i den forbindelse, og det var efterfølgende
European Law Institute er en uafhængig ikkestatslig organisation stiftet i 2011, som har
til formål at forbedre kvaliteten af europæisk lov.
2
Unidroit er en international organisation, der oprindelig blev oprettet i 1926 som et organ
under Folkeforbundet, men i 1940 blev etableret som en selvstændig organisation.
Organisationens formål er at undersøge måder at harmonisere og koordinere privatretten
blandt stater eller grupper af stater. Unidroit har 65 medlemsstater, og Danmark har været
medlem siden 1940.
1
Side 24/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
vanskeligt for Justitsministeriet at sikre den fornødne fremdrift i arbejdet
bl.a. som følge af de ressourcer, som det i ministeriet var nødvendigt at
afsætte som led i forberedelserne af flerårsaftalen om domstolenes økonomi.
Efter at der nu er indgået en flerårsaftale for domstolene og fremsat
lovforslag til gennemførelse af de lovændringer, der er nødvendige for at
gennemføre flerårsaftalen, vil Justitsministeriet snarest tage stilling til det
videre forløb for udvalgets arbejde, herunder om der bør udarbejdes en ny
anmodning til udvalget.
2.2.3. Fremme af sagen i tiltaltes fravær
Advokatrådet
anfører, at forslaget om at hæve grænsen for, hvilken straf
en udebleven tiltalt kan idømmes, fra 6 måneder til 1 år, er en væsentlig
retssikkerhedsmæssig forringelse for tiltalte.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at det
følger af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis om EMRK artikel 6, at tiltalte i
en straffesag har ret til at være til stede under hovedforhandlingen. Beskyttelsen
er ikke til hinder for, at en straffesag i visse tilfælde kan gennemføres uden
tiltaltes tilstedeværelse. EMD har imidlertid fastslået, at det er en betingelse for,
at en straffesag kan gennemføres i tiltaltes fravær, at myndighederne har gjort
sig rimelige anstrengelser for at gøre tiltalte bekendt med, at der er indledt en
straffesag mod vedkommende. Er der tvivl om, hvorvidt tiltalte er behørigt
indkaldt til hovedforhandlingen, påhviler det de nationale myndigheder at
afklare denne tvivl.
Selv om forslaget om at hæve grænsen for, hvilken straf en udebleven tiltalt
kan idømmes, fra 6 måneder til 1 år, næppe er i strid med konventionen,
vurderer Institut for Menneskerettigheder, at den omfattende brug af
udeblivelsesdomme forringer den tiltaltes retsstilling betragteligt. Det
skyldes navnlig, at tiltaltes tilstedeværelse er en afgørende forudsætning for,
at tiltalte kan tilrettelægge sit forsvar på en effektiv måde, herunder ved at
imødegå eksempelvis vidneudsagn og andre beviser. Tiltaltes
tilstedeværelse er desuden afgørende for, at retten kan vurdere
pålideligheden af tiltaltes eventuelle forklaring over for andre beviser i
sagen, samt vurdere om der f.eks. foreligger formildende omstændigheder i
sagen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at forslaget om en øget
brug af udeblivelsesdomme udgår.
Side 25/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Vestre Landsret
anfører, at det anføres i bemærkningerne til forslaget til
retsplejelovens § 853, at muligheden for at fritage en tiltalt fra at være til
stede i retten ikke kan anvendes, når det er den tiltalte, der har anket,
medmindre vedkommende har lovligt forfald eller ikke er behørigt indkaldt.
§ 920, stk. 2, angår den tiltaltes udeblivelse under ankesagen, mens § 853
også angår situationer, hvor den tiltalte ikke er udeblevet, men under
hovedforhandlingen fremsætter anmodning om at blive fritaget for at være
til stede, eventuelt blot i en kortere periode. Der er praksis for, at landsretten
i sådanne tilfælde i dag anvender § 853 og tager stilling til, om anmodningen
skal tages til følge. Bestemmelsen kan således anvendes, når det konkret
vurderes hensigtsmæssigt at fritage den tiltalte for at være til stede fremfor
at afvise eller udsætte sagen. Bestemmelsen er bl.a. også anvendt i forhold
til tiltalte med psykiske lidelser, der er mødt op og om nødvendigt vil blive
i retten, men hvor det konkret vurderes at være uhensigtsmæssigt belastende
for den tiltalte at være til stede eller af andre årsager vurderes at være
fremmende for sagens afvikling, at den tiltalte fritages for at være til stede.
Landsretten finder i overensstemmelse hermed, at § 853 som i dag bør kunne
anvendes i landsretten i videre omfang, end bemærkningerne til
bestemmelsen synes at lægge op til.
Vestre Landsret forstår forslaget til § 855, stk. 1, således, at hvis
retsformanden i en sag vedrørende anklagemyndighedens bevisanke i
medfør af § 853 har tilladt, at tiltalte ikke er til stede, skal sagen behandles,
uanset om betingelserne efter § 855, stk. 3, er opfyldt. En række afgørelser
af procesledende karakter, som bør kunne afgøres hurtigt, træffes af
retsformanden alene, mens de væsentligste processuelle afgørelser træffes
af den samlede ret (fremover uden domsmænd). Landsretten finder, at
afgørelsen om, hvorvidt en ankesag kan fremmes uden den tiltaltes
tilstedeværelse, er så væsentlig en afgørelse, at den bør træffes af retten.
Vestre Landsret anfører, at når en sag i byretten behandles uden tiltaltes
tilstedeværelse efter § 855, stk. 3, nr. 4 – fremover § 855, stk. 3, nr. 2, litra
b, eller nr. 3 – har den tiltalte en ubetinget ret til at få sagen genoptaget, hvis
dommen ikke kan ankes efter § 902, stk. 2. Denne bestemmelse angår anke
af byrettens domme til landsretten. Landsrettens domme kan ikke ankes
efter § 902, stk. 2, og landsrettens afgørelse af bevisspørgsmålet kan ikke
ankes til Højesteret. Det kan derfor overvejes at præcisere, f.eks. i
bemærkningerne til § 987, stk. 3, at der også kan ske genoptagelse (af
ankesagen) i den situation, hvor anklagemyndighedens bevisanke er
Side 26/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
behandlet i landsretten uden tiltaltes tilstedeværelse i medfør af de
foreslåede § 855, stk. 3, nr. 2, litra b, eller nr. 3.
Østre Landsret
tilslutter sig Vestre Landsrets høringssvar.
Den i flerårsaftalen aftalte forhøjelse af grænsen for, hvilken straf en
udebleven tiltalt kan idømmes, bygger på Rørdam-udvalgets overvejelser.
Af udvalgets rapport fremgår bl.a. følgende (side 34):
”Udvalget bemærker, at spørgsmålet om grænsen for fremme af
sagen ved udeblivelse i høj grad er et politisk spørgsmål.
Således blev den seneste forhøjelse af grænsen fastsat på
baggrund af en politisk aftale. Udvalget er opmærksom på, at
det er relativt kort tid, siden grænsen blev forhøjet til 6 måneder,
og at en yderligere forhøjelse til 1 år vil udvide
anvendelsesområdet til at omfatte betydeligt alvorligere
kriminalitet.
Udvalget finder dog, at ordningen med at fremme sager i
tiltaltes fravær ikke vil ændre grundlæggende karakter ved at
hæve grænsen for den straf, der kan idømmes, fra fængsel i 6
måneder til fængsel i 1 år. Udvalget lægger navnlig vægt på, at
det fortsat vil være op til retten konkret at afgøre, om tiltaltes
tilstedeværelse findes nødvendig. Uanset at potentialet for
frigørelse er begrænset, finder udvalget samlet set ikke, at
retssikkerhedsmæssige overvejelser taler afgørende imod en
forhøjelse.
Udvalget har på den baggrund ingen indvendinger mod
forslaget om at give mulighed for at idømme op til 1 års fængsel
i udeblivelsessager, der fremmes uden tiltaltes tilstedeværelse.”
Den aftalte ændring er udtryk for en politisk afvejning af de hensyn, som
Rørdam-udvalget såvel som flere høringsparter har peget på.
Justitsministeriet kan henholde sig hertil og bemærker i øvrigt, at sagen kun
kan fremmes i tiltaltes fravær efter den foreslåede bestemmelse, når tiltalte
er udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald og har været lovligt indkaldt
og det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt
forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
Side 27/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Endvidere kan en tiltalt, der er dømt som udebleven, forlange sagen
genoptaget, hvis tiltalte efterfølgende dokumenterer at have haft lovligt
forfald og ved omstændigheder, som ikke kan tilregnes tiltalte, har været
forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at indkaldelsen ikke rettidigt er
kommet til tiltaltes kundskab.
I lyset af landsretternes høringssvar har Justitsministeriet ændret
lovforslagets bemærkninger, således at det angives, at retsplejelovens § 853
i den foreslåede affattelse endvidere vil kunne anvendes, når tiltalte er mødt
til hovedforhandlingen i ankesagen og anmoder om retsformandens
tilladelse til at forlade retten, sådan at tiltaltes anke kan behandles i tiltaltes
delvise fravær.
Justitsministeriet kan bekræfte, at
forslaget til ændring af retsplejelovens
§ 855, stk. 1, skal forstås således, at hvis retsformanden i en sag vedrørende
anklagemyndighedens bevisanke i medfør af § 853 har tilladt, at tiltalte ikke
er til stede, skal sagen behandles, uanset om betingelserne efter § 855, stk.
3, er opfyldt. Justitsministeriet finder ikke grundlag for at henlægge
kompetencen efter § 853 til at tillade, at tiltalte ikke er til stede, til retten i
stedet for retsformanden. Justitsministeriet lægger herved vægt på, at § 853
alene kan anvendes med tiltaltes samtykke. Hvis tiltalte ikke giver samtykke
til, at sagen behandles i tiltaltes fravær, vil anklagemyndighedens bevisanke
kun kunne fremmes til dom, hvis retten bestemmer det i medfør af § 855, stk.
3.
Med hensyn til adgangen til genoptagelse efter retsplejelovens § 987,
bemærkes, at adgangen til genoptagelse videreføres uændret.
2.2.4. Den forenklede proces
Advokatrådet
anfører, at forhøjelsen af beløbsgrænsen for den forenklede
proces efter Advokatrådets opfattelse har en lang række utilsigtede og
potentielt skadelige konsekvenser for den enkeltes retssikkerhed. Forslaget
vil have som utilsigtet konsekvens, at borgerne i et væsentligt større antal
sager end i dag ikke kan få bistand fra en advokat eller dækning via
retshjælpsforsikring, da det i den forenklede proces er forudsat, at parterne
ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse. Forslagets
bemærkninger lægger op til en frivillig løsning foranstaltet af de private
forsikringsselskaber, hvilket er utilfredsstillende. Forslaget vil i sin essens
have negativ betydning for borgernes retssikkerhed i langt størstedelen af
Side 28/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
sagerne, der anlægges ved retterne, når disse sager nu som hovedregel skal
behandles uden brug af advokater i retten og efter den forenklede proces,
hvor den enkelte dommer skal drive sagen med ikkeprofessionelle parter.
Konsekvensen vil være, at den enkelte dommer kommer til at anvende mere
tid på hver sag, og tiltaget vil derfor belaste de allerede hårdt ramte byretter,
hvilket er i modstrid med flerårsaftalens formål. Retssikkerhedsmæssigt vil
det særligt ramme de borgere, som ikke selv har råd til en advokat, og som
derfor potentielt vil fravælge at føre deres sag ved domstolene. Endvidere
sker der en væsentlig reduktion af det antal af sager, der i dag anvendes til
at uddanne advokatfuldmægtige og sager til brug for opnåelse af deres
autorisation, sådan at uddannelsesmulighederne for de jurister, der ønsker at
opnå autorisation som advokat, vil blive forringet.
Danske Advokater
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at
beløbsgrænsen for den forenklede proces hæves. Der er en stor risiko for, at
ændringen vil have utilsigtede og potentielt direkte skadelige konsekvenser
for den enkeltes retssikkerhed. Ændringen vil blandt andet medføre, at
borgerne ikke kan få bistand fra en advokat og som altovervejende
hovedregel heller ikke vil kunne få dækning via retshjælpsforsikring til disse
sager. Særligt borgere, som ikke selv har råd til en advokat, og som ikke kan
overskue at føre sin egen sag ved domstolene, vil lide et
retssikkerhedsmæssigt tab. Domstolene og den enkelte dommer vil skulle
anvende langt mere tid på hver sag, idet dommeren skal drive sagen med
ikkeprofessionelle parter, hvilket vil belaste de allerede hårdt ramte byretter.
HK Danmark
finder forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for den
forenklede proces meget betænkelig særligt i forhold til retssikkerheden.
Med forslaget vil endnu flere af de retssager, som foreningen fører for
lønmodtagere om f.eks. bortvisning og opsigelse, overgå til reglerne under
den forenklede proces. Der er tale om sager, som betyder meget for den
enkelte lønmodtager, og som bør have en ordentlig og grundig behandling,
selv om den sagens værdi er under 100.000 kr. Udgangspunktet er, at sager
i den forenklede proces gennemføres uden bistand fra advokat.
Fagforeningerne vil fortsat kunne møde i sagerne som mandatar for
medlemmerne, mens arbejdsgiversiden sandsynligvis ofte vil møde selv,
fordi de som hovedregel ikke kan få dækning via deres retshjælpsforsikring
til sager under den forenklede proces. Det giver en skævvridning i
processen, hvor dommeren også spiller en anden og mere aktiv rolle end i
sagerne efter de almindelige procesregler. Med forslaget vil man fortsat
kunne få løftet en sag ud af den forenklede proces med henvisning til, at
Side 29/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
sagen angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller har særlig
betydning for en part ud over påstanden. Det kræver, at en dommer skal
overbevises om, at den konkrete sag skal løftes ud. Og det må alt andet lige
lægges til grund, at forhøjelsen af beløbsgrænsen er et signal til
byretsdommerne om, at man politisk har valgt, at der er flere sager, der skal
køre under den forenklede proces, hvilket kan frygtes at føre til en
tilbageholdenhed med at løfte sager ud.
Retspolitisk Forening
anfører angående forslaget om at forhøje
beløbsgrænsen for den forenklede proces, at foreningen i forhold til
retssikkerheden omkring de enkelte afgørelser og tilliden i befolkningen til
retssystemet finder det betænkeligt at udvide brugen af discountretssager.
SMVdanmark
kan støtte, at grænsen for småsagsprocessen forhøjes til
100.000 kr. De tilkendte omkostninger i en normal retssag står som oftest
ikke mål med de faktisk afholdte udgifter til egen advokat, og udgifter til
advokat kan derfor i mange tilfælde afholde virksomheder fra at anlægge
retssager og dermed opnå, hvad der rettelig er deres. SMVdanmark har
derfor i flere år talt for, at grænsen for småsagsprocessen blev hævet, da
procesformen er egnet til, at mindre og juridisk set mindre komplicerede
sager kan afgøres uden parternes brug af advokater og med dommerne i en
mere vejledende funktion. På den måde kan udgifterne og formentligt også
sagsbehandlingstiderne til gennemførelse af denne type sager nedbringes til
gavn for alle parter.
Telefonretshjælpen
anfører, at indførelsen af småsagsprocessen i 2008 var
et overgreb mod anstændig retssikkerhed for almindelige borgere.
Betegnelsen småsagsproces vidnede om afstand til befolkningens generelle
opfattelse af, hvad der er småt. Småsagsprocessen skabte et A- og B-hold
med hensyn til retssikkerhed. Småsagsprocessen skulle af
omkostningsmæssige grunde være en advokatløs ”gør det selv”-proces,
hvor der ikke længere kunne opnås retshjælpsdækning eller fri proces. Det
viste sig i stor stil, at folk flest ikke kunne eller ikke var komfortable ved at
skulle overtage advokatrollen i egen sag, hvorfor mange led retstab, enten
fordi de ikke magtede at får startet en tvistløsning som småsag, eller fordi
de blev ”kvæstet” under forsøget. De velbjærgede har dog fortsat mulighed
for, for egen regning, at benytte sig af advokatbistand.
Telefonretshjælpen anfører, at uanset den foreslåede nye betegnelse ”den
forenklede proces” formodes disse sager fortsat at blive kendt og omtalt som
Side 30/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
småsager. Dette ord er også bedre til at tydeliggøre, at der er tale om en slags
andenrangssag. Det kunne give god mening at undlade forsøg på sproglige
fiksfakserier og newspeak for at sløre denne realitet og anvende
kapiteloverskriften ”Småsager”.
Telefonretshjælpen anfører, at efter en forhøjelse af beløbsgrænsen for den
forenklede proces vil det for privatpersoner i det væsentlige stort set alene
være personskadesager og i nogen grad de allerstørste lejeretssager og
måske enkelte entrepriseretlige sager, der ikke løses i andet regi, der fortsat
vil høre under den almindelige proces. Almindelige folks retssager i øvrigt
vil være småsager. Sager mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. bliver i realiteten
advokatløse, hvilket er retssikkerhedsmæssigt yderst alvorligt. Der foreslås
ikke ændringer med hensyn til fri proces, og der er ikke noget, der tyder på,
at forsikringsselskaber vil foretage ændringer i begrænsningerne i
retshjælpsforsikringsdækning.
Telefonretshjælpen anfører, at det bør anføres i den foreslåede bestemmelse
om mulighed for at give advokatpålæg i den forenklede proces, at retten i så
fald tillige skal beskikke en advokat.
Vestre Landsret
anfører, at efter retspraksis kan anke af domme i
småsagsprocessen – som en fravigelse fra den almindelige regel, jf.
Højesterets kendelse af 31. oktober 2018 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2019 side 510 – iværksættes også af advokater, som ikke har møderet for
landsret. Det kan overvejes i lovudkastets bemærkninger at tydeliggøre, om
der er tilsigtet ændringer i denne retstilstand.
Østre Landsret
tilslutter sig Vestre Landsrets høringssvar.
Den i flerårsaftalen aftalte forhøjelse af beløbsgrænsen for den forenklede
proces bygger på en anbefaling fra Retsplejerådet. Af Retsplejerådets
forslagskatalog fremgår bl.a. følgende (side 15-16):
”Småsagsprocessen indebærer en forenklet og dermed
hurtigere og billigere behandling ved retten, idet retten hjælper
med sagens forberedelse, og der gælder strengere krav om, at
bevisførelsen skal være relevant for sagens afgørelse,
forenklede regler om sagkyndig oplysning af sagen og en
enklere proces for hovedforhandlingen og også for
appelbehandlingen. Samtidig foreligger der nu så gode
Side 31/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
erfaringer med småsagsprocessen, at rådet anbefaler at forhøje
beløbsgrænsen for småsagsprocessen med henblik på at udvide
ordningens anvendelsesområde.
Et væsentligt argument herfor er, at Justitsministeriets
Forskningskontors
rapport
fra
september
2022,
”Virksomheders og borgeres håndtering af retlige konflikter”,
som nævnt i indledningen har bekræftet den udbredte opfattelse,
at domstolssystemets brugere ser det som hovedproblemer ved
retternes behandling af civile retssager, at det går for langsomt
og er for dyrt (selv om man vinder sagen). En øget anvendelse
af småsagsprocessen kan – kombineret med bestræbelser for
yderligere at forbedre domstolenes vejledning af parterne –
bidrage til at adressere begge disse hovedproblemer, som det
efter Retsplejerådets opfattelse er uomgængeligt nødvendigt at
gøre noget ved, hvis domstolene skal vedblive at være det
centrale tvistløsningsorgan.
Retsplejerådet anbefaler, at beløbsgrænsen for småsager
forhøjes til 100.000 kr. Rådet anbefaler også, at den gængse
betegnelse ”småsagsprocessen” samtidig ændres til ”den
forenklede proces”, herunder i overskriften til retsplejelovens
kapitel om småsagsprocessen, i bekendtgørelser mv., eftersom
det med en sådan forhøjelse af beløbsgrænsen er misvisende at
tale om ”små”/”mindre” krav.
En forhøjelse af beløbsgrænsen kan forventes at medføre et
mindre tids- og ressourceforbrug for retterne sammenholdt
med, hvis sagerne skulle behandles i den almindelige proces,
fordi sagerne vil blive behandlet efter en mere forenklet
procesform. En forhøjelse af beløbsgrænsen vil dog samtidig
medføre et øget tids- og ressourceforbrug for retterne til i højere
grad at bistå med sagsforberedelsen, idet det som ovenfor nævnt
er forudsat, at parterne ikke har behov for advokatbistand under
sagens forberedelse. Det er trods dette forventningen, at en
forhøjelse af beløbsgrænsen samlet set vil være en tids- og
ressourcemæssig gevinst for domstolene.”
Side 32/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Den aftalte forhøjelse af beløbsgrænsen for den forenklede proces er udtryk
for en politisk afvejning af de hensyn, som Retsplejerådet og flere
høringsparter henviser til.
Justitsministeriet kan henholde sig hertil og bemærker i øvrigt, at den
forenklede proces ikke er en ”discountproces”, der opdeler borgerne i et
”A-hold” og et ”B-hold”. Den forenklede proces er grundlæggende udtryk
for, at der bør være et rimeligt forhold – proportionalitet – mellem det, en
retstvist angår, og de ressourcer, parterne og samfundet anvender på at løse
tvisten. På det samfundsmæssige plan er den forenklede proces derfor også
især en fordel for personer med begrænsede økonomiske ressourcer.
Som det fremgår af Retsplejerådets overvejelser, er baggrunden for
ændringen af betegnelsen ”småsagsproces” til ”den forenklede proces”, at
det med en beløbsgrænse på 100.000 kr. ville være misvisende at tale om
”små” krav. Formålet med navneændringen er således at anvende en mere
præcis betegnelse.
Med hensyn til omkostningerne i den forenklede proces bemærkes, at der
uændret
med
sagsomkostningsdækning,
fri
proces
og
retshjælpsforsikringsdækning vil kunne medvirke advokat under
hovedforhandlingen af en sag i den forenklede proces. Derimod vil der
ligeledes uændret ikke med sagsomkostningsdækning, fri proces eller
retshjælpsforsikringsdækning kunne medvirke advokat under sagens
forberedelse, hvilket er tilsigtet med henblik at billiggøre processen. Det er
alene for så vidt angår det nye forslag om at indføre en snæver adgang til
at give advokatpålæg i den forenklede proces, at der i lovforslagets
bemærkninger inviteres til, at forsikringsselskaberne overvejer at justere
forsikringsbetingelserne. Forslaget om mulighed for advokatpålæg er så
snævert, at Justitsministeriet har fundet det forsvarligt at invitere til en
frivillig ordning. Der vil på samme måde som i andre sager være mulighed
for, at retten kan beskikke en advokat for parten i forbindelse med et
advokatpålæg, hvis særlige hensyn taler derfor.
Med hensyn til konsekvenserne for domstolene har Domstolsstyrelsen
vurderet, at forslaget samlet set vil medføre en besparelse for domstolene,
idet et større arbejde under forberedelsen mere end opvejes af et mindre
arbejde for domstolene med hovedforhandlinger.
Side 33/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
I lyset af landsretternes høringssvar er det præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at der ikke er tilsigtet ændringer i, at en
rettergangsfuldmægtig efter retsplejelovens § 260, stk. 5, på partens vegne
kan indgive ankestævning i en sag, der har været behandlet i den forenklede
proces.
2.2.5. Retsmægling
SMVdanmark
kan tilslutte sig målsætningen om at fremme brugen af
retsmægling. I mange tilfælde har virksomhederne ikke brug for en
millimeter-retfærdig afgørelse af deres mellemværender, men mere
udenforståendes assistance til en løsning af et mellemværende, der er gået i
hårdknude. Retsmægling vil ofte gå hurtigere og være billigere end en
traditionel retssag. Derfor kan retsmægling være et attraktivt og fuldgodt
alternativ til en lang og dyr retssag. Samtidig kan man under en retsmægling
inddrage andre aspekter og hensyn end dem, der vedrører sagsgenstanden,
hvilket kan være med til at give en mere tilfredsstillende løsning på tvisten,
som alle parter kan se sig selv i. Hvis man kan løfte nogle sager ud af de
traditionelle retssager og over i retsmægling, vil virksomhederne opleve en
mere tilfredsstillende løsning, og det kan frigøre ressourcer og nedbringe
sagsbehandlingstiden for de sager, der må gennemføres ved en traditionel
retssag.
2.2.6. Fogedsager
Advokatrådet
anfører, at den foreslåede forlængelse af skyldnerens
fredningsperiode fra 6 måneder til 1 år efter Advokatrådets opfattelse vil
give fordringshavere en væsentlig udfordring i forhold til inddrivelse af
deres fordring og dermed forringe fordringshavernes retsstilling.
Dommerfuldmægtigforeningen
anfører, at muligheden for at foretage
udlæg uden skyldnerens tilstedeværelse ikke bør begrænses til aktiver, der
er omfattet af et register, men derimod bør omfatte alle aktiver, som
rekvirenten kan sandsynliggøre, at skyldneren ejer. Når fogedretterne er på
udkørende fogedforretning, er praksis på linje hermed, jf. Østre Landsrets
kendelse af 10. december 2004 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2005 side
1115. Der er principielt ikke nogen afgørende forskel på at foretage en
fogedforretning udkørende, hvor man gerne må foretage udlæg, selv om
skyldner ikke træffes, og sidde i et tomt mødelokale på rettens kontor, hvor
man ikke må. Det vigtige må være, at fordringshaveren kan overbevise
Side 34/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
fogedretten om, at skyldner ejer et givent aktiv. Det kan være nemmere på
en udkørende fogedforretning, hvor man kan se en trailer i garagen eller en
Panton-lampe gennem vinduet, men hvis fordringshaveren kan fremlægge
den fornødne dokumentation for eksistensen af et aktiv og ejerskabet til det
på kontoret, bør der være mulighed for at foretage udlæg heri. I tråd med
formålet med Rørdam-udvalget vil det være effektiviserende og dermed
spare ressourcer for både politi og domstole, hvis fogedretterne kunne
foretage udlæg allerede på første møde og kun have politifremstillinger, hvis
fordringshaveren har en særlig interesse i den personlige kontakt til
skyldneren.
Subsidiært bemærker foreningen, at det er uklart, hvad det betyder, at et
aktiv skal være registreret i et offentligt register. Er et offentligt register et
register (privat eller offentligt), som offentligheden kan se, eller er det et
register, hvor det er det offentlige, der foretager registreringen, og er det blot
aktivet, der skal være registreret i registeret, eller er det tillige adkomsten?
Andelsboligbogen er eksempelvis ikke et register over adkomster, og det er
motorregisteret ret beset heller ikke. Samme overvejelser gør sig gældende
i forhold til f.eks. værdipapirer i værdipapircentralen, heste i Seges og
bankkonti, der er registreret hos Skat som tilhørende skyldneren. Kan der
foretages udlæg i aktiver, der er registreret i disse registre?
Endelig bør fogedretterne hurtigst muligt gives adgang til at se
registreringerne om skyldnerens formueforhold hos skatteforvaltningen i
form af R 75 eller R 75S.
Den i flerårsaftalen aftalte forlængelse af skyldnerens fredningsperiode fra
6 måneder til 1 år bygger på en anbefaling fra Rørdam-udvalget. Af
udvalgets rapport fremgår bl.a. følgende (side 121):
”Domstolsstyrelsen kan på baggrund af en høring af udvalgte
forretningsspecialister inden for fogedområdet oplyse, at der
umiddelbart har været en stigning i antallet af
udlægsbegæringer efter ikrafttræden af den nye retsafgiftslov,
der har udvidet retsafgiften i en sag til at gælde nye
anmodninger vedrørende kravet i indtil et år efter sagens første
modtagelse i fogedretten.
Domstolsstyrelsen kan endvidere oplyse, at der sjældent er
kommet nye aktiver i perioden. Udvalget finder, at
Side 35/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
tvangsfuldbyrdelse af forpligtelser er en af domstolenes
kerneopgaver, og at der bør være en vid adgang til at benytte
domstolene hertil. Udvalget bemærker dog, at skyldneren
erfaringsmæssigt sjældent får nye aktiver i perioden 6-12
måneder siden sidste insolvenserklæring.
Samlet set kan udvalget anbefale, at skyldners fredningsperiode
forlænges fra 6 måneder til 1 år med henblik på at afskære
udlægsforretninger, som ikke tjener noget rimeligt formål, og
som medfører øgede sagsomkostninger for skyldner.
Udvalget bemærker, at kreditor fortsat bør have mulighed for at
begære afholdt forretning til foretagelse af udlæg, hvis der er
rimelig grund til at antage, at skyldneren ejer aktiver, der kan
foretages udlæg i, eller der i øvrigt foreligger særlige
omstændigheder, som gør det rimeligt at afholde
udlægsforretning.”
Den aftalte ændring af fogedreglerne, hvorefter fogedretten fremover skal
kunne foretage udlæg på fogedrettens kontor uden skyldnerens
tilstedeværelse i alle aktiver, der er registreret i et offentligt register, bygger
på en anbefaling fra Rørdam-udvalget. Dommerfuldmægtigforeningens nye
forslag, som er betydeligt mere vidtgående, har ikke været overvejet i
Rørdam-udvalget. Justitsministeriet finder ikke grundlag for med dette
lovforslag, der skal gennemføre flerårsaftalen om domstolenes økonomi, at
gå så langt ud over det, der er aftalt vedrørende fogedrettens mulighed for
at foretage udlæg på fogedrettens kontor uden skyldnerens tilstedeværelse.
I lyset af Dommerfuldmægtigforeningens høringssvar har Justitsministeriet
imidlertid beskrevet nærmere i lovforslagets bemærkninger, hvad det
betyder, at et aktiv er registreret i et offentligt register.
Dommerfuldmægtigforeningens forslag om adgang for fogedretten til
registreringer om skyldnerens formueforhold hos skatteforvaltningen vil
indgå i Justitsministeriets løbende overvejelser på området.
2.2.7. Mortifikation og ejendomsdom
HK Danmarks Domstole
anfører, at der i omtalen i lovforslagets
bemærkninger af tilrettelæggelsen af Tinglysningsrettens behandling af
sager om mortifikation og ejendomsdom alene bør nævnes jurister med
ansættelsesværn og kontorpersonale. Der bør således ikke nævnes andet
Side 36/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
akademisk personale
ansættelsesværn.
eller
juridiske
specialkonsulenter
uden
Tinglysningsretten består af en præsident og 1 anden dommer, jf.
retsplejelovens § 18, stk. 1. Præsidenten træffer bestemmelse om sagernes
administrative behandling. Ud over dommerne er der ved
Tinglysningsretten bl.a. ansat fuldmægtige, jf. retsplejelovens § 19, stk. 1,
dvs. domstolsjurister med ansættelsesværn, og andet akademisk personale,
herunder juridiske specialkonsulenter uden ansættelsesværn, og
kontorpersonale, jf. retsplejelovens § 19, stk. 4. Det vil være
Tinglysningsrettens præsident, der inden for de rammer, der følger af
lovgivningen,
fordeler
arbejdsopgaverne
forbundet
med
Tinglysningsrettens behandling af sager om mortifikation og ejendomsdom
blandt Tinglysningsrettens medarbejdere.
2.2.8. Flykompensationssager
Retten i Aalborg, Retten i Kolding og Københavns Byret
anfører, at det
må antages, at parterne i disse sager navnlig i begyndelsen vil forsøge at
udfordre omfanget af de enkelte krav i lovteksten. For at undgå et fremtidigt
behov for præciseringer kunne det overvejes at indføre en hjemmel til at
indføre supplerende eller præciserende krav i en bekendtgørelse. Herudover
foreslås følgende tilføjelser til de foreslåede krav til stævning og svarskrift:
1. Det foreslås, at stævningen skal indeholde oplysning om flynummer.
Flynummeret bruges bl.a. til at identificere, om der er flere sager vedrørende
samme afgang, og til konstatering af, om fremlagte bilag i sagen vedrører
den relevante afgang.
2. Det foreslås, at det gøres klart, at hvis en flyrejse ifølge en bekræftet
samlet reservation for hele rejsen er opdelt i flere delflyvninger, skal
stævningen indeholde oplysning om planlagte afgange og ankomster for alle
de delflyvninger, som er relevante for sagen.
3. Det foreslås, at sagsøgte flyselskaber, der påberåber sig usædvanlige
omstændigheder, skal oplyse om de forholdsregler, som blev truffet for at
undgå følgerne af usædvanlige omstændigheder, jf. forordningens artikel 5,
stk. 3, andet led.
4. Det foreslås, at der i forslaget til § 348 a, stk. 1, nr. 7, om opgørelsen af
kravet tilføjes gebyr, idet kravet kan indeholde gebyr, hvis billetten er købt
gennem en tredjemand (en billetformidler).
Side 37/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
DI
anfører, at det for luftfartserhvervet (Dansk Luftfart) og DI er
utilfredsstillende, at lovudkastet ikke indeholder en grundforudsætning om,
at domstolssager kun kan følge på baggrund af en forudgående afgørelse
ved den nationale klageinstans, altså pt. Trafikstyrelsen. Efter DI’s
opfattelse vil det aflaste domstolene markant og tilsvarende give klagere og
luftfartsselskaber den nødvendige sagkyndighed i behandlingen.
Forbrugerrådet Tænk
anfører, at rådet gerne ser, at danske forbrugere får
mulighed for at behandlet krav vedrørende flyvninger fra et EU/EØS-land
til Danmark i Danmark.
I lyset af byretternes høringssvar er de foreslåede regler om krav til
stævning og svarskrift i flykompensationssager justeret på de punkter,
byretterne har angivet. Justitsministeriet finder ikke grundlag for at foreslå
en bemyndigelse til administrativt at fastsætte regler om supplerende krav
til stævninger og svarskrift i flykompensationssager. Justitsministeriet
lægger herved vægt på, at der er tale om krav til processkrifternes materielle
indhold, som bør fastsættes ved lov.
Rørdam-udvalget har grundigt overvejet et forslag om ved lov at afskære
passagerens mulighed for at anlægge retssag om flykompensation, før
passageren har fået behandlet kravet hos et alternativt tvistløsningsorgan,
som får generel kompetence til at behandle disse sager, jf. udvalgets rapport
side 164-173. Udvalget kom frem til, at der var behov for nærmere analyse
af de økonomiske konsekvenser, hvis der var et politisk ønske om det.
Flerårsaftalen gik ikke videre med en sådan analyse, idet det om
flykompensationssager i stedet blev aftalt at gennemføre Rørdam-udvalgets
alternative forslag om obligatoriske krav til stævningen og svarskriftet i
flykompensationssager.
Det følger EU-Domstolens fortolkning af Bruxelles I-forordningen, som
Danmark har tilsluttet sig ved en parallelaftale, at retssag om
flykompensation mod et luftfartsselskab med hjemsted i et andet EU-land
kan anlægges i Danmark, hvis enten afgangsstedet eller ankomststedet for
den samlede flyrejse ligger i Danmark.
2.2.9. Landsretternes bitingsteder
Advokatrådet
anfører, at det synes betænkeligt, at der i forlaget til ændring
af retsplejelovens § 8, stk. 4, gås væk fra begrebet ”sagens behandling inden
Side 38/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
for rimelig tid” til den mere generiske betegnelse ”sagsbehandlingstiden”,
der ikke sætter samme fokus på gennemløbstiden af en sags behandling ved
domstolene.
Forslaget til ændring af retsplejelovens § 8, stk. 4, indebærer en lempelse i
adgangen til af hensyn til sagsbehandlingstiden at behandle en landsretssag
uden for det sædvanlige tingsted. Som det fremgår af bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse, vil det ikke være et krav, at
sagsbehandlingstiden risikerer at blive urimeligt lang, hvis sagen blev
behandlet på det sædvanlige tingsted. Det vil være tilstrækkeligt, at
sagsbehandlingstiden kan forventes at blive væsentligt kortere, hvis sagen
ikke behandles på det sædvanlige tingsted. Forslaget giver således mulighed
for at sætte
større
fokus på gennemløbstiden af en sags behandling ved
domstolene.
2.2.10. Affattelsen af domme
Advokatrådet
anfører, at det synes betænkeligt, at der lægges op til, at de
afgivne forklaringer ikke længere skal gengives i dommen, hvilket er et
retssikkerhedsmæssigt problem, da det ofte er forklaringerne og gengivelsen
heraf, der i civile sager er afgørende for, om en sag skal appelleres eller ej.
Det er væsentligt, at parterne kan orientere sig om de beviser, som retten har
noteret til brug for sagens afgørelse.
Procesbevillingsnævnet
anfører, at den foreslåede regel om gengivelse i
retsbogen af afgivne forklaringer i civile sager bør medtage den situation, at
der er indgivet ansøgning til Procesbevillingsnævnet om appeltilladelse,
sådan som det er tilfældet i straffesager.
Forslaget om ændring af reglerne om affattelsen af domme bygger på en
anbefaling fra Rørdam-udvalget, jf. udvalgets rapport side 200-202. Som
det fremgår af rapporten, indebærer forslaget i vidt omfang en kodificering
af den praksis for udformningen af domme, som har udviklet sig i det store
flertal af sager, der afgøres med én juridisk dommer. Det gælder således
allerede i dag, at byretsdomme i civile sager ikke behøver at gengive de
afgivne forklaringer.
Justitsministeriet har endvidere ikke fundet grundlag for at foreslå en
bestemmelse om, at forklaringer i civile sager, som ikke er gengivet i
dommen, skal gengives i retsbogen, hvis der indgives ansøgning om
Side 39/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
appeltilladelse til Procesbevillingsnævnet, da det ville være et nyt krav i
forhold til, hvad der gælder i dag.
2.2.11. Forberedelsen af civile retssager
Advokatrådet
anfører, at i lyset af de meget lange sagsbehandlingstider
synes forslaget om at forlænge den almindelige mindstefrist for afgivelse af
svarskrift fra 2 til 4 uger at have en modsatrettet effekt henset til, at der
lægges op til, at det ikke skal være muligt at få udsat fristen. I sagen natur
vil det kunne medføre store retstab for den enkelte, da der er en lang række
sager, som vil kræve yderligere undersøgelser, inden der kan afgives et
relevant svarskrift.
Advokatrådet anfører, at forslaget om, at tidspunktet for forberedelsens
afslutning, når retten ikke har bestemt andet, ændres fra 4 til 8 uger før
hovedforhandlingen, efter Advokatrådets opfattelse ikke bidrager til en
retssikkerhedsmæssig forbedring af sagens forberedelse eller en hurtigere
gennemførelse af sagen ved retten. Tværtimod vil reglen formodentlig
betyde yderligere sagsforberedende skridt og begæringer, som vil modvirke
intentionen.
Det er uklart, i forhold til hvad forslaget om at forlænge den almindelige
mindstefrist for afgivelse af svarskrift efter Advokatrådets opfattelse synes
at have en ”modsatrettet effekt”. Forslaget bygger på en anbefaling fra
Retsplejerådet og har til formål at undgå unødvendigt arbejde med at
forlænge fristen for svarskrift fra 2 til 4 uger, jf. nærmere pkt. 2.16 i
lovforslagets almindelige bemærkninger. Retten vil uændret kunne forlænge
fristen til mere end 4 uger, når der er grundlag for det, og forslaget vil
allerede derfor ikke kunne medføre retstab for nogen.
Forslaget om, at tidspunktet for forberedelsens afslutning, når retten ikke
har bestemt andet, ændres fra 4 til 8 uger før hovedforhandlingen, der
ligeledes bygger på en anbefaling fra Retsplejerådet, er at undgå
udsættelser af hovedforhandlingen, som kunne og burde være undgået, med
den deraf følgende længere sagsbehandlingstid. Retsplejerådet anfører, at
en sådan ændring umiddelbart kan synes at trække i den forkerte retning,
men at den efter rådets opfattelse i højere grad ramme vil ramme det
realistiske i forhold til forberedelsens slutning og dermed medvirke til at
sikre, at flere hovedforhandlinger bliver gennemført på det berammede
tidspunkt.
Side 40/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.2.12. Henvisning til en anden byret af hensyn til sagsbehandlingstiden
Advokatrådet
anfører, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at sager
i den forenklede proces undtages fra den foreslåede mulighed for at begære
sagen henvist til en anden ret mod modpartens protest.
Advokatrådet anfører, at det bør tydeliggøres, at flytning af straffesager
mellem retskredsene er udgiftsneutrale for klienter og advokater.
Justitsministeriet er ikke enig i, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at sager i den forenklede proces ikke mod modpartens protest vil kunne
henvises til en anden byret med henblik på en væsentlig hurtigere
behandling. Sager i den forenklede proces forudsættes ved alle byretter at
kunne behandles tilstrækkeligt hurtigt til, at det ikke vil være nødvendigt at
anvende muligheden for at henvise sagen til at anden byret med henblik på
en væsentlig hurtigere behandling. Hertil kommer, at sager i den forenklede
proces forudsættes at kunne behandles med så få omkostninger som muligt,
og at en part derfor ikke mod sin protest bør kunne pålægges at møde ved
en anden byret. Er parterne enige om, at sagen skal henvises til en anden
byret, vil de ligesom i dag kunne indgå aftale herom.
Det foreslås at justere den gældende regel om henvisning af en straffesag til
en anden byret af hensyn til sagsbehandlingstiden, så det lovfæstes, at
henvisning kan ske efter anmodning fra tiltalte eller anklagemyndigheden,
og sådan at henvisning kan ske uden at involvere landsretspræsidenten, hvis
de involverede byretter er enige om, at sagen kan henvises, jf. nærmere pkt.
2.18 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der foreslås ingen
ændringer af reglerne om sagsomkostninger i straffesager, hvorefter
udgangspunktet er, at statskassen afholder omkostningerne ved sagens
behandling, men at tiltalte kan pålægges at erstatte udgifterne, hvis tiltalte
findes skyldig.
2.2.13. Andre bemærkninger
Advokatrådet
anfører, at den foreslåede ændring af retsplejelovens § 148 a,
stk. 4, synes at give anledning til en række retssikkerhedsmæssige
overvejelser, da der hermed åbnes en vid ramme for at afvise personer fra at
bruge sagsportalen blot for den bemærkning, at der er fremsat lignende
anmodninger i en række sager. Det er Advokatrådets opfattelse, at
Side 41/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
formuleringen skaber for vidt et råderum for at sanktionere helt legitime
anmodninger, blot fordi en aktør har et større antal sager.
Højesteret
kan tilslutte sig forslaget vedrørende ændring af retsplejelovens
§ 148 a.
Forslaget til ændring af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, berører efter
Justitsministeriets opfattelse ikke borgernes retssikkerhed. Forslaget giver
alene mulighed for at udelukke en bruger fra at anvende sagsportalen i en
bestemt sag og begrænser således ikke den pågældendes mulighed for at
sende tilsvarende anmodninger til retten med posten eller med e-mail.
Forslaget skal ses i lyset af det arbejde, sagsportalens tekniske udformning
giver domstolene, når en bruger anvender sagsportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger, jf. nærmere pkt. 2.19 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Højesteret
anfører, at der er et stort behov for effektivisering af
sagsbehandlingen i Den Særlige Klageret, og at der ønskes indført en
hjemmel til blankettvang ved klage over dommere og ved domfældtes
anmodning om genoptagelse af en straffesag.
Højesterets forslag om blankettvang ved klage over dommere og ved
domfældtes anmodning om genoptagelse af en straffesag var ikke medtaget
i lovudkastet, som har været i offentlig høring, fordi Justitsministeriets
drøftelser med Domstolsstyrelsen om de tekniske muligheder for at indføre
en sådan blanketløsning ikke var afsluttet på det tidspunkt, hvor lovudkastet
blev sendt i høring. I det fremsatte lovforslag er Højesterets forslag om
blankettvang ved klage over dommere og ved domfældtes anmodning om
genoptagelse af en straffesag medtaget.
Højesteret
anfører, at Højesteret ønsker en ændring af retsplejeloven, der
etablerer en hjemmel til at afslutte forberedelsen af civile ankesager i
Højesteret.
Højesterets forslag om en ny hjemmel til at afslutte forberedelsen af civile
ankesager i Højesteret vil indgå i Justitsministeriets løbende overvejelser
på området.
Familieretshuset
har anført, at der også ud over sager efter
forældreansvarslovens § 20 a kan være behov for, at domstolene kan
Side 42/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
behandle sager med ”anonyme” parter. Familieretshuset behandler
undertiden sager efter forældreansvarsloven, hvor den ene forælder har fået
nyt navn for at kunne beskytte sig mod den anden forælder, og hvor
Familieretshuset kan opleve vanskeligheder i forhold til at fastholde denne
beskyttelse ved sagens indbringelse for familieretten. Det er f.eks. tilfældet
i nogle sager med æresrelaterede konflikter.
Lovforslaget præciserer retstilstanden i sager med anonyme
adoptivforældre, hvor barnets oprindelige slægtninge ikke ved, hvem
adoptivforældrene er. Familieretshusets høringssvar angår ikke anonyme
parter i denne forstand, men derimod parter med navne- og
adressebeskyttelse, hvor modparten ved, hvem parten er, men ikke kender
partens nye navn og adresse. Justitsministeriet vil drøfte håndteringen af
sådanne tilfælde med Familieretshuset og Domstolsstyrelsen.
Vestre Landsret
anfører, at lovudkastet ikke tager stilling til spørgsmålet
om f.eks. anonyme adoptivforældres mulighed for fri proces eller
beskikkelse af advokat i sager om barnets samvær med de oprindelige
slægtninge. Adoptivforældrene vil kunne afgive forklaring for retten
anonymt, men vil i praksis være udelukket fra at deltage i eller være
repræsenteret under den resterende del af processen, medmindre de selv
finansierer en advokat, som kan møde under resten af hovedforhandlingen
på deres vegne. Dette kan rejse spørgsmål dels om adoptivforældrenes
retsstilling under sagen, dels om den bedst mulige sagsoplysning for retten,
som skal træffe afgørelsen. Det kan på den baggrund overvejes at regulere
adoptivforældrenes adgang til fri proces eller advokatbeskikkelse i disse
sager, f.eks. ved en udtrykkelig mulighed for, at retten kan beskikke en
advokat for adoptivforældrene, hvis det findes fornødent.
Østre Landsret
tilslutter sig Vestre Landsrets høringssvar.
Landsretternes forslag om fri proces eller beskikkelse af advokat for
anonyme adoptivforældre i sager om barnets samvær med de oprindelige
slægtninge vil indgå i Justitsministeriets løbende overvejelser på området.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
Side 43/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
-
-
-
-
-
Der er tilføjet forslag om blankettvang ved klage over dommere og
ved domfældtes anmodning om genoptagelse af en straffesag, jf.
lovforslagets § 1, nr. 12 og 98 (retsplejelovens § 49, stk. 1, og § 979,
stk. 2). Ændringerne af foranlediget af Højesterets høringssvar.
De foreslåede regler om krav til stævning og svarskrift i
flykompensationssager er justeret, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 og 37
(retsplejelovens §§ 348 a og 351 a). Ændringerne er foranlediget af
byretternes høringssvar.
Der er tilføjet forslag om, at en straffesag i relation til reglerne om
medvirken af domsmænd ikke anses at være af særlig indgribende
betydning for tiltalte af den grund, at der er spørgsmål om udvisning,
jf. lovforslagets § 1, nr. 64 og 66 (retsplejelovens § 686, stk. 6, og
§ 689, stk. 5). Ændringerne er sket på Justitsministeriets egen
foranledning. Justitsministeriet har bl.a. lagt vægt på den retstilstand
vedrørende medvirken af domsmænd i færdselsstraffesager, hvor der
er spørgsmål om udvisning, som følger af Højesterets afgørelse af
18. december 2023 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2024 side
1539.
Den foreslåede ændring af færdselslovens § 119, stk. 3, er ændret,
sådan at der ikke foreslås ændringer med hensyn til domsmænds
medvirken i de færdselssager, der er nævnt i § 119, stk. 3, når der er
spørgsmål om udvisning, og sådan at undtagelsen fra domsmænds
medvirken i § 119, stk. 3, nr. 6, ud over sager om overtrædelse af de
generelle hastighedsgrænser i færdselslovens §§ 42 og 43 også vil
omfatte sager om overtrædelse af en anden hastighedsgrænse fastsat
ved færdselstavler eller anden afmærkning, jf. lovforslagets § 4, nr.
3. Den første ændring er foranlediget af Højesterets afgørelse af 18.
december 2023 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2024 side 1539
og
af
høringssvar
fra
landsretterne,
byretterne
og
Dommerforeningen. Den anden ændring af foranlediget af
Dommerfuldmægtigforeningens høringssvar.
Det tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at anvendelsen af den
foreslåede regel om, at der i sager, der i dag behandles med
nævninger, men som efter forslaget fremover skal behandles med
domsmænd, i visse tilfælde kan deltage 2 dommere og 3 domsmænd,
med den beskrevne fremgangsmåde ikke vil kunne medføre, at
retsformanden ikke fremstår upartisk, og at den retsformand, der har
indstillet, at sagen behandles med 2 dommere og 3 domsmænd,
således også vil kunne fungere som retsformand under
hovedforhandlingen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6
Side 44/45
 L 115 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
-
-
-
-
-
(retsplejelovens § 12, stk. 9). Ændringen er foranlediget af
byretternes høringssvar.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der ikke er
tilsigtet ændringer i, at en rettergangsfuldmægtig efter
retsplejelovens § 260, stk. 5, på partens vegne kan indgive
ankestævning i en sag, der har været behandlet i den forenklede
proces, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 47
(retsplejelovens § 410). Ændringen af foranlediget af landsretternes
høringssvar.
Det er i bemærkningerne til den foreslåede regel om, at der uden
skyldnerens tilstedeværelse på fogedrettens kontor kan foretages
udlæg i aktiver registreret i et offentligt register, beskrevet nærmere,
hvad det betyder, at et aktiv er registreret i et offentligt register, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 56 (retsplejelovens § 495,
stk.
1).
Ændringen
er
foranlediget
af
Dommerfuldmægtigforeningens høringssvar.
Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at retsplejelovens § 853
i den foreslåede affattelse endvidere vil kunne anvendes, når tiltalte
er mødt til hovedforhandlingen i en ankesag og anmoder om
retsformandens tilladelse til at forlade retten, sådan at tiltaltes anke
kan behandles i tiltaltes delvise fravær, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 75 (retsplejelovens § 853). Ændringen er
foranlediget af landsretternes høringssvar.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede
kærebegrænsning med hensyn til salær til beskikkede forsvarere
angår afgørelser om salærets størrelse, og at den foreslåede
beløbsgrænse på 50.000 kr. angår det samlede salær, forsvareren er
tilkendt, iberegnet moms, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 94 (retsplejelovens § 968, stk. 4). Ændringen af foranlediget af
Advokatrådets høringssvar.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 6,
hvad den foreslåede overgangsregel i § 10, stk. 6, ikke omfatter.
Ændringen af sket på Justitsministeriets egen foranledning.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 45/45