Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 115:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 28.02.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Forslaget, som vi nu skal behandle, indeholder regler, som skal gennemføre den meget vigtige flerårsaftale for domstolene, som regeringen indgik med samtlige partier i efteråret.

Rimelige sagsbehandlingstider er afgørende for, at de danske borgere kan opretholde den høje tillid, som de heldigvis har til vores retssystem. Desværre har domstolene over en længere periode oplevet en markant stigning i sagsbehandlingstider og pres på ressourcer. Det er der heldigvis bred enighed her i salen om at vi skal gøre noget ved. Det gør vi ved at sikre de nødvendige ressourcer og ved at foretage en lang række ændringer og justeringer, som bl.a. Rørdamudvalget har foreslået, så vi skal kunne sikre en effektiv og robust retspleje.

Jeg vil ikke gennemgå alle de mange ændringer og justeringer i forslaget, for der er rigtig mange, men der er tale om ændringer inden for mange forskellige områder af vores retspleje. Det er alt sammen forenklinger, som skal frigøre ressourcer i domstolene og hjælp til, at vi kan få nedbragt de lange sagsbehandlingstider. Det støtter vi selvfølgelig. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som min kollega lige har sagt, drejer det her sig jo om gennemførelse af aftalen, der gerne skulle få domstolene til at virke lidt hurtigere. Delayed justice er denied justice, som man siger; forsinket ret er det samme som ikke at have mulighed for at få ret. Når man har en ventetid ved retten i Aarhus på 28 måneder i en almindelig civilsag, som måske så bliver anket af taberen til landsretten, hvor man så kan lægge 2 år oveni, er vi altså oppe på 4 år. Der er jo al mulig grund til at tro, at den sagsøgte så er gået fallit i mellemtiden, og derfor var der jo ikke meget justice i det. Det har regeringen for længst indset, og de har nedsat et udvalg – det såkaldte Rørdamudvalg – der sammen med Retsplejerådet er kommet med nogle forslag.

Det, vi gennemfører i dag, er de vigtigste ting, og det drejer sig om grænsen for nævningesager, der tidligere har været fængsel i 4 år, og som nu bliver fængsel i 6 år, så der er færre af de omfattende nævningesager fremover. Så er der grænserne for anke og kære i retsplejeloven, der ændres, så sagerne skal være større for at kunne gøres til genstand for anke og kære. Så er der en vigtig bestemmelse, der siger noget om udeblivelse. Der er det jo sådan i dag, at man kan blive dømt som udeblevet i en straffesag, hvis der ikke nedlægges påstand på over 6 måneders fængsel. Den 6-månedersgrænse ændres nu til 1 år. Så man kan som udeblevet blive dømt til 1 års fængsel.

Lad mig dog lige sige, at der såmænd ikke er nogen, der behøver at være bange her. Der vil være mulighed for at få sagerne genoptaget og måske anket, og endelig er det jo sådan, at der ikke er nogen dommere, der dømmer en person som udeblevet, hvis dommeren har på fornemmelsen, at det ikke er overvejende sandsynligt, at vedkommende er skyldig.

Men der er flere sager, der kommer under småsagsprocessen. Og så har vi endelig en solvenserklæring i fogedretten. Bliver man kaldt i fogedretten og erklæret intet at eje, har man en fredning på 6 måneder, hvor man altså ikke kan få nye invitationer til fogedretten. Den fredningsperiode bliver 12 måneder. Det er sådan set i praksis akkurat ligegyldigt. Der kommer ingen penge ud af det i praksis.

Flykompensationssager vil jeg godt knytte et par ord til. Der lægger forslaget op til, at man i højere grad skal standardisere processkrifterne. Det er også alt sammen helt fint, så vi kan få en lidt hurtigere behandling. Men undskyld, det er faktisk det forkerte sted, vi begynder. Flykompensationssager har noget at gøre med flyselskaber, der ikke overholder EU's passagerforordning, og der er jo hjemmel til at melde dem til politiet for Trafikstyrelsen og få dem idømt nogle bøder. Problemet er, at de bøder ikke er mærkbare, og at de ikke bliver inddrevet. Hvis man nu tog fat der og gav flyselskaberne nogle bøder, de kunne forstå, når de ikke overholder passagerforordningen – eksempelvis ikke informerer passagererne om deres rettigheder ved forsinkelser og aflysninger – tror jeg slet ikke at vi havde alle de her flysager. Det er jo tusindvis af flysager. Det er jo helt vanvittigt, at man kan have så mange sager. Det burde jo ordnes på en helt, helt anden måde.

Det er et emne, som jeg tager op med transportministeren, for det hører jo ingen steder hjemme. Og så bliver det jo ikke bedre af, at den menige mand ikke går i retten med de her flyselskaber. Man går selvfølgelig til et retshjælpsforsikringsselskab og afleverer dér 25 pct. af provenuet, i tilfælde af at man får et provenu ud af sådan en sag. Og det kan jeg godt forstå at man gør. Men er det rimeligt, når EU har fastsat 100 pct., at praksis er, at folk faktisk kun får 75 pct. Der er noget, der skal ryddes op i, og det prøver jeg at tage fat i over for transportministeren.

Der er en hel masse forslag og en hel masse ændringer gemt i det her, der alle sammen gerne skulle have den virkning, at domstolene kommer til at fungere smidigere og hurtigere. Det kan vi jo så kun håbe på. Samtidig fik domstolene så tilført 2,3 mio. kr. og kan nu ansætte nogle flere dommere. Det må da hjælpe. Men ingen garanti herfra for, hvordan situationen ser ud om 2 år.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige minde ordføreren om, at vi ikke anvender engelske ord. Så er der et spørgsmål til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg har egentlig bare et enkelt spørgsmål, og tak for en god politisk forhandling. Der er blevet hældt rigtig mange penge i domstolene, og det er også nødvendigt med de lange ventetider, som vi ser. Der har også været Rørdamudvalget, som er kommet med en række forslag, som jo er medtaget, og jeg har det sådan, at en række af de forslag, som bliver kaldt forenklinger og besparelser, i et eller andet omfang også indebærer et tab af retssikkerhed. Det er et tab af retssikkerhed, når man eksempelvis ændrer på domsmands- og nævningegrænser.

Jeg vil bare høre, om Venstre er enig i, at det til syvende og sidst er et tab af retssikkerhed for borgeren, og om man er ærlig omkring det.

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig i. For hver evig eneste ændring her kan man sige og forsvare synspunktet om, at det er et tab af retssikkerhed. Jeg kan bare sige, at retssikkerheden tabes i langt, langt højere grad, hvis vi ikke gør noget. For så er vi derhenne, hvor det, at man ikke får behandlet sin sag, er det samme, som at man får nægtet sin sag. Men teoretisk set har fru Mai Mercado ret.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg vil bare sige noget ganske kort. I de forhandlinger synes jeg også at det stod ret tydeligt, at man jo ikke behøvede at have Rørdamanbefalingerne med. Man kunne godt have sat ind og have fået slebet noget af den her pukkel af de lange sagsbehandlingstider uden nødvendigvis at have knæsat nye principper ved at ændre på nævninge- og domsmandsgrænser.

Der tænker jeg bare, at som borgerligt parti er det jo ikke noget, man gør med en stor begejstring. Jeg hører heller ikke, at Venstre gik ind i det med stor begejstring, og det sætter jeg egentlig bare pris på. Det er bare for at kvittere for det.

Ordføreren.

Jeg tror, at det ville have været svært at komme så langt i relation til en hurtigere sagsbehandling i retterne, hvis ikke vi havde taget fat på alle de her emner, bl.a. efter inspiration af forhenværende højesteretspræsident Rørdam.

Men jeg skal da så lige tilføje, at der jo så også kommer en skilling yderligere til at ansætte flere, ikke mindst ansætte pensionerede dommere. For jeg må sige, at det tror jeg kunne være en måde at få bunkerne, i hvert fald dem, der umiddelbart ligger der, nedbragt på. Der er meget af det andet, der desværre først får virkning senere.

Tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg har fået æren af at være vikar for vores retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, i dag. For første gang i mange år har Danmark en politisk aftale på domstolsområdet. Det har vi i SF længe ment var tiltrængt. Aftalen sikrer penge til flere dommere og øvrigt personale, så vi kan få nedbragt de katastrofalt lange sagsbehandlingstider, der lige nu mest ligner en retspolitisk nedsmeltning. Vi må selvfølgelig være ærlige om, at der er en øvre grænse for, hvor mange dommere det er muligt at uddanne. Så selv om der nu kommer flere ressourcer til, vil det tage et godt stykke tid, før de lange sagsbehandlingstider for alvor falder.

Fra et SF-synspunkt er den største tidsel i den her aftale de mange forringelser af retssikkerheden for almindelige borgere, som Rørdamudvalget har foreslået. Det mangeårige ressourcemæssige svigt, der har været af domstolene, risikerer nu at blive betalt med retssikkerhedsmæssige forringelser i form af færre domsmænd og nævninge, og at det bliver sværere at anke. Det synes vi er en forkert vej at gå. Heller ikke idéen om strafrabat ved tilståelse er en blomst, der er groet i vores have. I lovforslaget gøres der ikke meget ud af at begrunde den foreslåede ændring, og det kunne vi godt savne at der blev.

Justitsministeriet har for år tilbage nedsat et lovforberedende udvalg, der skal se på reglerne for fri proces og retshjælp. Udvalgets arbejde er som bekendt blevet udsat ad flere omgange. Vi vil fra SF's side stærkt appellere til, at Justitsministeriet hurtigst muligt genoptager udvalgsarbejdet om retshjælp og fri proces for at imødekomme de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som de her tiltag, f.eks. forhøjelsen af ankebegrænsningen, kan give anledning til. Rørdamudvalget lagde også op til at lukke Østre Landsrets bitingssted i Nykøbing Falster, samt at lukning af resten af bitingsstederne og retskontorerne skulle indgå i et udvalg om strukturreform.

Der kommer ganske vist et strukturudvalg, men målet er ikke længere at lukke bitingssteder, bl.a. på grund af pres fra SF, og det er vi selvfølgelig godt tilfredse med. Vi mener ikke, at der skal fjernes flere funktioner fra landdistrikterne og de mindre byer, og borgerne skal ikke have endnu længere til retten. I politiaftalen åbner vi nærpolitistationer lokalt for at få politiet tættere på borgeren, og det er den vej, vi skal gå. Vi er glade for, at der med aftalen sættes penge af til, at også domsmænd kan få adgang til psykologisk bistand, for det er ikke ualmindeligt, at domsmænd oplever ubehagelige retssager og episoder i tilknytning hertil, og det er godt, at vi nu kommer til at kunne hjælpe dem.

Vi støtter altså lovforslaget her, men har en række bemærkninger og spørgsmål, som vi ser frem til at få afklaret under den videre udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, fru formand. Det er jo glædeligt, at vi kan komme i gang med at stemme lovforslagene, der skal understøtte det arbejde, vi lagde i domstolsforhandlingerne, igennem, så vi kan få startet med at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Jeg har selv prøvet at stå i den situation, at retten blev udsat, således at sager kom op på 2 års behandlingstid, og det er et retstab og et retssikkerhedsmæssigt problem. Det er jo både borgere, der er udsat for kriminalitet, men også små håndværksmestre og andre, som har problemer med at komme igennem med deres civilsager, inden de reelt set ender med at risikere konkurs eller store tab.

Det er derfor blot glædeligt, at vi endelig kommer i gang, og vi er i Liberal Alliance glade for at kunne understøtte dette arbejde, som vi også har været med i forhandlingerne om. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. I efteråret 2023 indgik alle Folketingets partier en aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027. Formålet med det her lovforslag er derfor at gennemføre initiativer fra aftalen. Der er bl.a. forenkling af retsplejen, mulighed for at ansætte flere dommere samt en hævning af aldersgrænsen, for at pensionerede dommere nu kan arbejde længere som tilkaldedommere. Alle disse initiativer skal gerne afhjælpe de lange sagsbehandlingstider ved både straffesager og civile sager.

I Danmarksdemokraterne har vi haft et fokus på de lange sagsbehandlingstider, og vi er derfor glade for, at vi nu igangsætter initiativerne, og støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm. Værsgo.

Tak for ordet. Lad mig starte med det negative. Generelt står det skidt til ved domstolene. Sagsbunkerne hober sig op, og ventetiderne er urimelig lange. De urimelig lange ventetider ved domstolene gør, at kriminalitetsraten stiger. De lange sagsbehandlingstider udfordrer også retssikkerheden; det er noget, jeg som bistandsadvokat selv oplever sker for mange af mine klienter, og det er ikke holdbart. Derfor vedtog regeringen og alle Folketingets partier også en aftale om domstolenes økonomi tilbage i november.

Så til det positive, for i dag er en rigtig god dag. Lovforslag L 115 gennemfører nemlig flere af de gode elementer fra den ambitiøse flerårsaftale for domstolene, og det er rigtig, rigtig godt. Jeg vil ikke gå nærmere i detaljer omkring indholdet i forslaget, som vi alle er bekendt med, men jeg vil dog sige, at jeg både som advokat og som politiker er stolt af aftalen, hvor vi så at sige ruster domstolene langt bedre, end vi gør i dag. Med ansættelse af flere dommere kan vi komme til bunds i sagsbunkerne, og med mere retssalskapacitet kan vi komme til bunds i sagsbunkerne, og med bedre it-understøttelse kan vi komme til bunds i sagsbunkerne, og det vil virkelig gøre en forskel for danskernes retssikkerhed.

Jeg vil ikke tage så meget mere tid her fra talerstolen, men blot sige, at vi selvfølgelig støtter forslaget, og vi glæder os over, at vi nu tager et stort skridt mod at få løst domstolenes udfordringer med lange sagsbehandlingstider. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at ordføreren sagde, at han både var stolt af det som politiker og som advokat. I den henseende må jeg bare henvise til nogle ret hårde høringssvar, som der ligger fra Advokatsamfundet, og om det gør indtryk på ordføreren, at Advokatsamfundet ret tydeligt siger, at det her er at gå på kompromis med retssikkerheden, når det er, at man laver de her besparelser og forenklinger. Så jeg vil bare lige høre som politiker og måske også som advokat: Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Det er rigtigt. Det er den balance, man skal finde i forhold til retssikkerheden, og det er klart, at jeg tager de høringssvar, der er kommet, seriøst, og det har vi også gjort i regeringen. Jeg har dog tiltro til, at Rørdamudvalget og Retsplejerådet har overvejet de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af de forslag, som nu bliver implementeret. Jeg mener også, at der, når vi taler om lange sagsbehandlingstider, også er tale om retssikkerhed.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det er i virkeligheden bare en lille præcisering. Det er jo ikke sådan, at Rørdamudvalget i alle henseender gav en anbefaling. Som jeg lige husker det i hovedet, lagde man på en række af de forslag, som genererede de største besparelser, lige præcis ikke en anbefaling ind, fordi man ret tydeligt skrev, at det var op til en politisk diskussion. Så jeg vil egentlig bare sige, at der altså også er tilfælde, hvor Rørdamudvalget ikke kom med en egentlig anbefaling af de enkelte initiativer.

Ordføreren.

Mig bekendt er det ikke sådan, at Rørdamudvalget eller Retsplejerådet har været decideret imod nogen af de tiltag, som domstolenes flerårsaftale omhandler. Men det, jeg igen vil påpege, er, at for mig at se er de lange sagsbehandlingstider et retssikkerhedsmæssigt problem, og det gør vi noget ved.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Med dette lovforslag udmønter vi den politiske aftale for domstolenes økonomi, den første politiske aftale af sin art. Konservative er et yderst ansvarligt parti, og vi er med i de store politiske aftaler på retsområdet, også selv om de ikke bliver lige præcis, som vi gerne ville have dem. Domstolene har været ekstremt presset i mange år, og det har flere årsager. En af årsagerne er, at straffesagskæden er forbundne led. I Konservative er vi bannerførere for, at straffesagskæden behandles som én sammenhængende kæde, hvor de politiske aftaler sammentænkes. I dag består området af tre forskellige politiske aftaler med politiforlig, en kriminalforsorgsaftale og så nu en domstolsøkonomiaftale. Det er tre forskellige aftaler og hver med deres tidsmæssige perioder, som griber ind i hinanden med hver sin forligskreds, og de påvirker hinanden gensidigt. Det er et paradoks, og det er nødvendigt at fremtidssikre straffesagskæden, for den er ikke fremtidssikret i sit hele i dag. Det oplevede vi med politiforliget, hvor der blev tilført flere midler, og det førte til en ophobning af sager i domstolene med lange sagsbehandlingstider til følge, og de lange sagsbehandlingstider er uværdige for et stærkt retssamfund.

I april sidste år overværede jeg en retssag med et offer, som efter 3 års ventetid nu skulle have en endelig afslutning. Det var en sag om vold mod embedsmænd i funktion. Der var 3 års ventetid på at få en endelig afklaring, og nu oprandt dagen. Det endte med, at der blev taget stilling til skyldsspørgsmålet, men ikke til strafudmålingen. Gerningsmanden blev kendt skyldig, men undervejs indskød anklageren, at det ville være mest hensigtsmæssigt med en mentalundersøgelse, og således blev retssagen i første omgang udskudt i 6 måneder, og sagen er stadig væk ikke afgjort. Det var i april sidste år, jeg var inde at følge den. Det er uværdigt for et offer ikke at kunne få en afklaring på en voldssag efter 4 år. Der er nogle demokratiske retsgarantier, der bliver trådt under fode, når der er så lang ventetid ved domstolene, og der går mange år, før den pukkel bliver afviklet. Med straffesagskædens indbyrdes forbundne led betyder det også, at den her meget store økonomiaftale, som vi altså lovbehandler i dag, vil skabe flaskehalse andre steder. For når der ansættes flere dommere og sagerne afvikles i en hurtigere takt end hidtil, kommer flere også i fængsel tidligere. Og med et fængselsvæsen, som er fuldstændig presset i bund, kan man allerede nu forudse, at der kommer til at være meget voldsomme konsekvenser for fængslerne i fremtiden, og det gavner ikke straffesagskædens hele, at der over de næste 4 år bliver ansat flere dommere, når der allerede i dag er voldsomt stor mangel på fængselspladser til de kriminelle i fængslerne og der samtidig mangler fængselsbetjente i meget stort omfang. Alligevel ligger det i konservatismen at sikre et stærkt retssamfund. Den opgave tager vi på os, vi tager ansvar, og derfor er vi også med i denne politiske aftale.

Men vores kritik af aftalen er også velkendt, også selv om vi nu er en del af aftalekredsen, for det bliver en brat opvågning om 4 år, for selv om sagsbehandlingstiderne forhåbentlig går ned og en del af sagsbehandlingsprocessen reduceres, er der en meget hård økonomisk skrænt forude. For mit eget partis vedkommende havde vi egentlig håbet, at regeringen havde medtaget færre af forslagene fra Rørdamudvalget, og man kan også se, at flere af elementerne får en hård medfart i høringssvarene, og det forstås. For der var mange forslag, som nok gav en besparelse i kroner og øre, men som også sker på bekostning af retssikkerheden. Man kan godt kalde det forenklinger og effektiviseringer, men reelt er det forringelse af retssikkerheden. Eksempelvis knæsættes der et nyt princip fremover. I dag kommer alle straffesager for en domsmandsret, når anklageren kræver fængselsstraf, og det er alle borgeres garanti for en retfærdig retssag, hvor der både deltager en dommer og to domsmænd. Fremover vil domsmands- og nævningegrænserne forrykkes, og det betyder, at grænsen for domsmands medvirken hæves til sager med fængselsstraf på mere end 30 dage. Således knæsættes et nyt princip. Det har vi været nødt til at acceptere.

Sidste år foreslog vi også sammen med andre partier i oppositionen, at justitsministeren og ministeriet i højere grad inddrog interessenterne, som har en viden på området. Det blev til lige præcis et enkelt møde af en times varighed, hvor det altså ikke lod sig gøre at drøfte de forventede implikationer og konsekvenser, som den her politiske aftale vil have, men var en meget mere overfladisk og overordnet drøftelse.

Til slut vil jeg bare understrege, at selv om vi nu lovbehandler og stemmer for den politiske aftale, vil vi holde ministeren og regeringen op på, at den i højere grad forpligter sig til at arbejde hen imod én samlet aftale inden for straffesagskæden, for det fortjener retssamfundet. Vi kan stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Advarslerne har været mange, og problemet er kun blevet værre og værre. Sagsbehandlingstiderne ved domstolene er eksploderet, og med den nuværende situation vil det om et år være så kritisk, at en almindelig voldssag vil skulle vente 4 år på at komme til byretten. Årsagerne til de utrolig lange sagsbehandlingstider ved domstolene er også mange. Men en generel underfinansiering og besparelser på domstolene gennem flere år er selvfølgelig en af de helt store årsager. Det er det, som det her lovforslag skal forsøge at rette op på.

En anden stor årsag, som vi ikke kommer udenom, er de konstante strafskærpelser, som bliver besluttet herinde. Strafskærpelserne medfører et øget pres på domstolene, fordi det heldigvis, fristes jeg til at sige, er sådan i Danmark, at sager med udsigt til lange straffe skal bedømmes af både dommere og lægdommere. Vi ser flere og flere komplekse sager, og vi må nok indse, at vi går en fremtid i møde, hvor økonomisk kriminalitet ikke er så simpel at bevise, fordi det foregår digitalt og er blevet mere og mere avanceret, end dengang man så at sige kunne røve en bank med en vandpistol og køre derfra på cykel. Når vi samtidig har tilført politi og anklagemyndigheden væsentlig flere ressourcer, må vi også forvente, at det fører til et endnu større sagspres på domstolene.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får bugt med sagsbehandlingstiderne, for det er ikke rimeligt, at det skal tage årevis for selv de mest simple sager overhovedet at komme for en dommer. Og det er alligevel ret vildt, at vi i Danmark arbejder med et demokrati med magtens tredeling, og mens regeringen og Folketinget altid er fuldt finansieret til lige det, som vi har brug for, ja, så er den tredje magtinstans, nemlig domstolene, det ikke. De er faktisk konsekvent underfinansierede. Det er et demokratisk problem, for det rykker ved den reelle tredeling af magten, hvis man amputerer den ene magtinstans' muligheder. En lang sagsbehandlingstid er utvivlsomt til stor skade for domstolene og for demokratiet. Derfor er vi i Enhedslisten også gået med i aftalen om domstolenes økonomi for netop at tage ansvar for at få det her løst.

Jeg tror ikke, det kommer bag på nogen, når jeg siger at vi så ikke er imponerede over det udspil, som i sin tid kom fra regeringen, og vi er heller ikke helt fuldt ud tilfredse med det resultat og det lovforslag, som vi står med i dag, fordi der sker flere forringelser af retssikkerheden, som en tidligere kollega også har været inde på, bl.a. med ændringerne af, hvornår en sag kan føres som en nævningesag, eller de begrænsninger i appelmulighederne, som foreslås indført. Ud over det er det meget usandsynligt, at vi rent faktisk får bugt med sagsbehandlingstiderne, fordi der simpelt hen ikke er sat nok penge af til det. Og det er ikke muligt at effektivisere domstolene ud af det her problem.

Der er behov for yderligere, og derfor håber jeg, at alle, der er med i forliget, vil være med til at tilføre flere midler til domstolene, når vi får evalueret det her om et par år, hvis altså ikke det er sket, at ventetiderne, sagsbehandlingstiderne er nedbragt. Derfor er det godt, at vi har aftalt, at den her aftale skal evalueres i 2027. Det tror jeg bliver nødvendigt, og jeg tror også, at vi skal love hinanden så at kigge på de ting, som ikke har fungeret. Vi gør nogle ret store indhug i retssikkerheden for at komme sagsbehandlingstiderne til livs. De store indhug skal så også være det værd. Hvis det viser sig om 3 år, at sagsbehandlingstiderne ikke er blevet bragt ned af det, jamen så må vi også være voksne nok til at kigge hinanden i øjnene og sige: Så må vi genoprette retssikkerheden der, hvor det er nødvendigt.

Vi synes også, der er mange gode initiativer i forliget og i aftalen, som vi jo selv har været med til at lave. Det er positivt, at vi sørger for, at der ikke er lokalemangel, der forsinker sagsbehandlingen. Det er godt, at vederlaget til børnesagkyndige forhøjes, og det er også i vidt omfang rigtig positivt, at vi sætter grænsen for de forenklede retssager til 100.000 kr., da det i udgangspunktet giver flere borgere bedre mulighed for at få ret i sager, uden at det koster dem mere, end det behøver.

Der er dog nogle udfordringer med den forenklede proces, når det drejer sig om boligretssager. Ministeren har glemt at sende lovforslaget i høring til lejerorganisationerne, hvilket er dybt kritisabelt. Men jeg har talt med flere af dem og kan konstatere, at der er en særlig bekymring omkring den her del af lovforslaget på netop boligsager, og derfor vil jeg gerne bede ministeren redegøre særskilt for problematikken vedrørende boligsager og måske foreslå en ændring af lovforslaget, hvor boligsager undtages fra den nye grænse på 100.000 kr. Med det sagt kan Enhedslisten dog støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo egentlig lidt sjovt, at der er så meget debat om et forslag, som langt hen ad vejen er en udmøntning af en indgået aftale. Men jeg kommer også til at holde en lidt længere ordførertale, for vi er med i den her aftale, men mener også, at aftalen rejser en række diskussioner, ikke mindst om retssikkerhed. Og vi har også indgået et kompromis mellem nogle værdier, fordi vi jo i lighed med, jeg tror alle Folketingets partier har syntes, at de meget, meget lange sagsbehandlingstider ved domstolene har været dybt problematiske, både i forhold til retsfølelsen, men også i forhold til retssikkerheden.

Man skal jo ikke glemme, at nogle af dem, der venter lang tid, er civile sager, og de kan umiddelbart virke som ikke så vigtige, som hvis det f.eks. er voldssager. Men hvis det handler om en forsikringssag eller handler om noget, der vedrører en familie og børn, skulle jeg hilse at sige, at det også er noget, der er meget, meget alvorligt for den enkelte. Så det har været en fuldstændig uholdbar tilstand, at der har siddet mennesker rundtomkring i Danmark og har skullet vente flere år på at få deres sag for en dommer.

Så for os er der slet ikke nogen tvivl om, at der skulle gøres noget. Men der skal heller ikke være nogen tvivl om, at hvis vi helt selv havde kunnet bestemme, hvad der skulle gøres ved det her problem, var vi jo nok startet med at spørge os selv og hinanden: Hvad har ført os herhen? Hvordan kan det være, at vi er havnet i en situation med så lange sagsbehandlingstider?

Det er der givet rigtig mange gode svar på rundt i hele miljøet, og noget af det, vi har hørt fra flere dommere, er jo, at de længere straffe, som har været den retspolitiske tendens de sidste 20 år, har gjort, at mange af sagerne er blevet meget mere komplicerede og tager flere dage, og jo også helt enkelt, at når ens sag går fra at være en domsmandssag til at være en sag for en jury i stedet, skal der pludselig sidde tre dommere. Så strafskærpelser er også en del af forklaringen på, at vi pludselig har oplevet de her meget lange sagsbehandlingstider ved domstolene.

Det samme gør sig også gældende for nogle andre ting, f.eks. kravet om, at man altid skal nedlægge påstand om udvisning, når det handler om udlændinge, eller muligheden for at give opholdsforbud eller muligheden for at konfiskere biler. Det er ikke for at rejse en diskussion om hverken udvisning, opholdsforbud eller konfiskation af biler i forbindelse med vanvidsbilisme, men det er jo et tiltag, hvor man, og det håber jeg at man vil huske i fremtiden, netop bliver nødt til at se ikke kun på det enkelte forslags retfærdighed i sig selv, men også på, hvilken virkning det vil have på resten af retskæden så at sige, altså også for domstolene og kriminalforsorgen.

Der vil jeg da ikke lægge skjul på, at vi jo synes, at det havde været bedre at rejse en diskussion om nogle af de her ting – om det er gået for vidt – i stedet for at gå den vej, som vi så også til sidst endte med at gå med på, fordi det åbenbart var den eneste vej, der kunne skabes flertal omkring. Det er en vej, hvor vi giver flere penge, og det bakker vi op om, men hvor vi altså også slækker på retssikkerheden for at kunne få de her sager lidt hurtigere igennem systemet.

Det er for os et kompromis. Vi er kede af, at det var nødvendigt at gå den vej, så at sige at hæve straffene og bagefter også minimere eller reducere retssikkerheden for den enkelte. Så det er to skridt i den forkerte retning. Men omvendt var vi også af den overbevisning, at vi og retssamfundet ikke kan leve med de lange ventetider og sagsbehandlingstider, og derfor var vi også villige til at stemme for eller indgå en aftale om nogle effektiviseringer, som vi sådan set principielt har det ret svært med.

Men politik er kompromisets kunst. Politik er også nogle gange ikke de bedste løsninger, men de løsninger, som er mulige, og det her er i den grad en aftale og nogle tiltag, som er udtryk for det muliges kunst, og det er bedre end intet at gøre, og derfor bakker vi op om aftalen og står ved den, selv om vi i den bedste af alle verdener, hvor vi havde 90 mandater, nok havde valgt en lidt anden tilgang.

Tak til ordføreren. En kort bemærkning til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Nu fik vi 5 minutter om alt det, der er galt med lovforslaget og dermed aftalen her, og så vil jeg bare spørge, hvorfor De Radikale egentlig er gået med i aftalen; altså, der var jo rigelig flertal i Folketinget. Man går med i aftalen, og så holder man en lang tale om alt, hvad der er galt i den aftale. Havde det ikke været lidt smartere at blive uden for og eventuelt komme med sit eget forslag til, hvordan domstolene kunne komme til at fungere lidt mere effektivt?

Ordføreren.

Nej, for vi ønsker jo netop at være med i kompromiser. Vi ønsker ikke bare at stille os på sidelinjen. Og vi er jo enige med de øvrige aftalepartier om, at det her problem skulle løses. Det her er ikke vores plan A i forhold til at løse problemet, det er måske plan B – det er måske et lidt dårligt bogstav bruge, hvis det ikke var vores yndlingsplan, eftersom vores partibogstav er B. Det er måske en plan C, men en plan C er bedre end ingen plan, og det her er et akut problem for retssystemet. Men jeg synes godt, at man kan være enige om, hvor man står; man behøver ikke at gør kompromiset til sin egen holdning. Men kompromiset var bedre end ingenting, og for os er det også bedre at være inde i løsningsrummet, også selv om vi i den bedste af alle verdener havde foretrukket en anden løsning. Men den her aftale og det lovforslag, der ligger, er klart bedre, end hvis vi ikke havde gjort noget.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Hvis der er noget, vi politikere ofte beskyldes for, så er det jo den lange sagsbehandlingstid – altså at politik tager så lang tid. Men lige her synes jeg egentlig, at der er grundlag for at rose folkestyret for resolut at have handlet på den rapport, vi fik for et lille år siden – jeg tror, det var i juni sidste år. Det var Rørdam-rapporten, som på en, vil jeg sige, meget begavet måde gav en beskrivelse af nogle af de udfordringer, der er med det nuværende retssystem.

Den løsning, man er kommet frem til, som jo også dækker hovedparten af Folketingets partier, synes jeg er et godt kompromis, som på mange måder også afspejler, hvordan det danske folkestyre kan fungere, når det får et godt fagligt grundlag for det. Der er en række ting, som jeg vil fremhæve, og som jeg og vi i Dansk Folkeparti tror vil forbedre sagsbehandlingstiden og arbejdsgangene ved de danske domstole, og som igennem lang tid måske i virkeligheden også har været savnet både af parter, men selvfølgelig også af især de ansatte i systemet.

Det godt, at vi nu slår ned på folk, der udebliver fra deres retssager. Vi har et velfungerende forkyndelsessystem i Danmark, og man kan ikke være uvidende om, når man er tiltalt eller tilsagt ved en domstol, og at der derfor umiddelbart falde udeblivelsesdom, hvis man ikke møder op, er klart en fordel. Enhver har jo mulighed for at møde med sit forsvar og forklare og forsvare sin uskyld; forsømmer man det, er det kun rimeligt, at der er en konsekvens, så andre ikke skal vente unødigt.

At man ikke længere kan anke i samværssager, er klart en indgriben i forhold til hele den proces, der har været, og det derfor også noget, som vi i Dansk Folkeparti har overvejet nøje. Når vi er kommet frem til, at det er en bedre løsning end det, der er i dag, så er det, fordi det vores håb, at det vil presse parterne til i højere grad at kunne indgå et forlig. Hvis man ved, at der ikke kan træneres, hvis man ved, at man ikke kan anke videre op – og nogle gange endda måske kun for at genere den anden part – så håber vi på, at det vil bringe mere forbrødring på begge parternes side, og det er i vidt omfang det, der er behov for.

At notifikations-og ejendomssager flyttes til Tinglysningsretten, synes jeg på mange måder er mest forunderlig, at det ikke er sket noget før, altså at man har belastet det i gåseøjne almindelige retssystem med den slags sager. Det synes alt for ressourcekrævende, så det er en glimrende løsning.

En ting, som man dog, synes jeg, må overveje med sig selv om rimeligheden i, både for parterne, men også for domstolssystemet, er, at vi nu hæver grænsen for småsager så at sige. Det har jo hidtil været 50.000 kr., og nu bliver det så 100.000 kr., hvilket betyder, at der kommer flere småsager. Det er jo selvfølgelig til fordel for dem, der møder, men jeg kan være lidt i tvivl om, om det også trækker i den retning i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden, som vi alle sammen ønsker, fordi det jo alt andet lige er nogle af de sager, hvor der er rigtig mange selvmødere. For nogle selvmødere er det, som om man har indtryk af, at hvis bare de bruger hele taletiden, så forsvarer de også deres sag bedst muligt. Og det er jo ikke noget, der nedbringer sagsbehandlingstiden ved domstolene.

Men måske er det så også netop det der gør, at det her er et meget bredt forlig, en meget bred aftale, at tingene går i lidt forskellige retninger. Vi synes, det er et fornuftigt kompromis – med et enkelt lille gram af malurt i bægeret. Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at undertegnede har prøvet den tvivlsomme oplevelse at blive dømt af en inhabil dommer, og at det alene var på grund af, at den fjerde statsmagt, pressen, fandt ud af, hvordan den pågældende dommer havde begået sig på de sociale medier, at sagen kom frem, og at dommeren blev dømt både i klageretten og selvfølgelig fik underkendt sin forkerte dom i landsretten.

Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har taget lidt mere fat dér. For mig er det krænkende for retsbevidstheden, at en dommer, som på den måde – jo ikke bare i min sag, for jeg skal nok klare det, men i hele vores alle sammens retssamfunds navn – har forvoldt sig mod de mest grundlæggende principper, stadig væk kan fungere som dommer. Så ved næste forhandling vil jeg glæde mig til også at tage fat på dommernes habilitet og inhabilitet. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til justitsministeren. Værsgo.

Mange tak for det. Og også tak for de mange, synes jeg, overvejende positive indlæg. Som alle har været inde på, er formålet med det her lovforslag jo at forkorte sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Vores evne som samfund til at skabe retfærdighed over for ofre for kriminalitet skal ikke dikteres af lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Lange sagsbehandlingstider kan vanskeliggøre og i realiteten hindre adgangen til retfærdighed i konkrete tvister for almindelige borgere og virksomheder. Og domstolenes sagsbehandlingstider er problematiske, og forsinket retfærdighed er lig med nægtet retfærdighed.

Det var også derfor, at regeringen sammen med alle Folketingets partier i november 2023 indgik en ny solid flerårsaftale for domstolene. Med aftalen løfter vi domstolenes økonomi med omkring 2,3 mia. kr., som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med sagsbehandlingstiderne, retssalskapaciteten og it-understøttelsen. Med baggrund i arbejdet i Rørdamudvalget og Retsplejerådet er aftalepartierne enige om en række målrettede tiltag, der har til formål at smidiggøre centrale dele af retsplejen.

Lovforslaget gennemfører de aftalte initiativer, som vil frigøre ressourcer ved domstolene, der skal bruges til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Lovforslaget medtager herudover andre anbefalinger fra Rørdamudvalget og Retsplejerådet, som samlet skønnes at medvirke til en mere effektiv retspleje, selv om det enkelte forslag ikke vurderes at kunne frigøre ressourcer af betydning. Endelig indeholder lovforslaget enkelte andre mindre ændringer – ligeledes med henblik på at effektivisere retsplejen – samt nogle præciseringer.

Lovforslaget er et blandt flere forslag til gennemførelse af flerårsaftalen. Folketinget vedtog allerede i december at forhøje antallet af byretsdommere med 12 dommere, og de er nu ansat eller ved at blive det. Andre dele af flerårsaftalen, herunder bygnings- og it-delen og ansættelse af yderligere jurist- og kontorpersonale, vil blive gennemført administrativt af Domstolsstyrelsen, som aftalt i flerårsaftalen.

Der vil også i løbet af flerårsaftaleperioden som aftalt skulle ansættes yderligere dommere, ud over de 12 nye dommere, jeg nævnte før. Det vil ske, i takt med at Domstolsstyrelsen vurderer det muligt at rekruttere det fornødne antal kvalificerede dommere, og jeg vil senere i flerårsaftaleperioden fremsætte lovforslag om at øge antallet af dommere, som er fastsat ved lov.

Det lovforslag, vi behandler i dag, angår dermed de aftalte forenklinger af retsplejen, som skal frigøre ressourcer ved domstolene og på den måde bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er en kort bemærkning til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for lovforslaget, som jo er en udløber af en fælles aftale. Jeg skal bare spørge ministeren, om han er opmærksom på det her problem med boligsagerne. Nu har jeg talt, og vi har i Enhedslisten talt med flere af lejernes organisationer, som mener, at det vil stille lejere dårligere, f.eks. i sager, hvor man er oppe imod store giganter som f.eks. Blackstone. Så vores forslag er egentlig, at man fritager boligsagerne fra enkeltsagsgrænsen på de 100.000 kr.

Jeg vil bare høre, om det også er et problem, ministeren er stødt på.

Justitsministeren.

Jeg hørte det i hvert fald godt præsenteret i ordførerens ordførertale. Jeg vil gå tilbage i Justitsministeriet og lige bede dem om at kvalificere det forslag, som Enhedslisten er kommet med, og så vil jeg på den baggrund overveje, om det er noget, vi mener der er grundlag for at tage med eller ej – og så kan vi fortsætte drøftelserne derfra. Men jeg tror bare i al retfærdighed, jeg vil sige, at jeg har behov for lige at dykke lidt dybere ned i den problemstilling.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg vil bare helt kort sige tak for det. Det er i hvert fald noget, som vi er meget optaget af i Enhedslisten, så jeg sætter pris på, at det lige kommer under kyndig behandling i Justitsministeriet.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.