Retsudvalget 2023-24
L 114
Offentligt
2854942_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2024
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2024-03208
3240597
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov
om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition
m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v.
og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8.
april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 114 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, at udvalget ikke kan få klarhed over, hvordan ordningen med våbentilladelse til mennesker med (psykiatriske) diagnoser skal indrettes
Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben
og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og
vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget
sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der mere præcist definerer en
psykisk helbredstilstand, der efter lovforslaget kan begrunde
afslag på ansøgning om våbentilladelse?”
Svar:
1.
Der skal i dag ved samtlige ansøgninger om våbentilladelse mv. foretages
en konkret vurdering af, om der er betænkeligheder ved at imødekomme
ansøgningen, jf. våbenbekendtgørelsens § 48, stk. 1. Tidligere afgørelser om
strafbare forhold indgår som et centralt element i politiets
vandelsvurderinger efter våbenbekendtgørelsens § 48, stk. 1, ligesom der
kan lægges vægt på oplysninger om ansøgernes personlige forhold,
herunder psykiske forhold.
Psykiske forhold indgår således allerede i dag i politiets afgørelser om at
give afkald på eller tilbagekalde en våbentilladelse mv., når politiet er i
besiddelse af de relevante oplysninger. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministeriets besvarelse af 16. april 2024 af spørgsmål nr. 2 og
besvarelsen af 17. april 2024 af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel
m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med
våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af
ammunition m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg.
Politiet har imidlertid begrænsede muligheder for mere systematisk at
inddrage oplysninger om en ansøgers helbredstilstand, herunder ansøgerens
psykiske helbred, ved behandlingen af ansøgninger om våbentilladelse. På
denne baggrund finder Justitsministeriet, at politiet i forbindelse med en
ansøgning om våbentilladelse bør have adgang til at kunne anmode en
ansøger om dokumentation for relevante og nødvendige oplysninger om
ansøgerens eventuelle psykiske eller fysiske lidelser. Oplysningerne vil
herefter kunne indgå i politiets samlede vurdering af, om det vurderes
ubetænkeligt at meddele våbentilladelse, eventuelt med bidrag fra relevante
sundhedsmyndigheder.
Side 2/4
L 114 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, at udvalget ikke kan få klarhed over, hvordan ordningen med våbentilladelse til mennesker med (psykiatriske) diagnoser skal indrettes
2.
Det forudsættes med lovforslaget, at justitsministeren vil fastsætte regler
i våbenbekendtgørelsen, der indebærer, at politiets meddelelse af tilladelser
m.v., vil kunne betinges af, at ansøgeren dokumenterer sin helbredstilstand,
herunder at ansøgeren sender dokumentation for sine psykiske og relevante
fysiske forhold. Politiet vil herefter i forbindelse med en ansøgning om
våbentilladelse kunne anmode en ansøger om at dokumentere sin
helbredstilstand, herunder ansøgerens psykiske og fysiske forhold.
Foruden oplysninger om eventuelle aktuelle fysiske eller aktuelle og
tidligere psykiske lidelser, indbefatter det endvidere relevante og
nødvendige oplysninger om tidligere psykiatriske indlæggelser og
udredninger, medicinsk historik, lægelige udtalelser, oplysninger om
eventuel eksisterende mental svækkelse eller kognitive problemer m.v.
Oplysninger af sundhedsfaglig karakter, som ikke vurderes relevante for
ansøgningen om våbentilladelse, er ikke omfattet. For så vidt angår fysiske
helbredsoplysninger sigtes der således alene til oplysninger om kognitive
lidelser eller mental svækkelse, der er af interesse i vurderingen af en
ansøgers egnethed til at besidde et våben som f.eks. en hjerneskade eller
lignende.
Med bemyndigelsesbestemmelsen er der således først og fremmest lagt op
til at indføre en ordning, der skal sikre, at politiet er i besiddelse af alle
relevante oplysninger om personer, der besidder eller ansøger om
våbentilladelse. Der lægges op til, at der vil kunne fastsættes regler om
afslag på våbentilladelse på baggrund af de indkomne oplysninger om
helbredstilstand.
Sådanne regler vil f.eks. kunne omfatte regler om, hvordan oplysningerne
vil skulle indgå i politiets samlede vurdering af ansøgerens vandel. Der vil
endvidere kunne fastsættes regler om, at relevante sundhedsmyndigheder
bidrager til vurderingen af, om ansøgningen skal afslås. Endelig vil der
kunne fastsættes mere standardiserede kriterier for afslag på våbentilladelse,
herunder regler om, at personer med visse alvorlige psykiske lidelser ikke
kan eller rent undtagelsesvist bør kunne meddeles våbentilladelse.
3.
Der henvises til i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 17. april 2024
af spørgsmål nr. 3 og ministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer
m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning
(Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af
Side 3/4
L 114 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, at udvalget ikke kan få klarhed over, hvordan ordningen med våbentilladelse til mennesker med (psykiatriske) diagnoser skal indrettes
våben og opbevaring af ammunition m.v.) (L 114) fra Folketingets
Retsudvalg.
Det fremgår bl.a. af besvarelserne, at den konkrete udmøntning af ordningen
vil ske i en bekendtgørelse og under sædvanlig inddragelse af relevante
interessenter. Justitsministeriet er på denne baggrund i samarbejde med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved at undersøge, hvordan
sundhedsmyndighederne kan bidrage til, at politiet mere systematisk
modtager relevante oplysninger om psykiske forhold hos personer, der
ansøger om eller allerede er i besiddelse af en våbentilladelse.
Undersøgelsen vil inddrage erfaringer fra eksisterende ordninger på
kørekortområdet, hvor sundhedsmyndighederne bistår Færdselsstyrelsen
med at håndhæve helbredskrav til kørekort, herunder krav vedrørende
psykiske lidelser.
Det fremgår endvidere af besvarelsen af spørgsmål nr. 8, at bl.a.
interessenterne på våbenområdet, herunder Danmarks Jægerforbund, DGI,
DIF (Dansk Militært Idrætsforbund, Parasport Danmark og Dansk Skytte
Union (Skydesport Danmark)), Danske Våbenhandlere og Danmarks
Veteraner, samt de organisationer på psykiatriområdet, der har udvist
interesse for lovforslaget, vil blive inddraget i arbejdet.
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, hvordan undersøgelsen
falder ud, herunder hvilke psykiske lidelser der vil kunne føre til, at en
person ikke kan få våbentilladelse.
Side 4/4