Retsudvalget 2023-24
L 114
Offentligt
2854928_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2024
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2024-03208
3240626
Besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov
om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition
m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v.
og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8.
april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 114 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved den del, der omhandler muligheden for uden retskendelse at give adgang til en række lokationer m.v., udskilles i et selvstændigt forslag
Spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben
og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og
vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget
sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren stille ændringsforslag om deling af lovforslaget,
hvorved den del af lovforslaget, som omhandler muligheden for
uden retskendelse at give ministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil adgang til en række lokationer mv., udskilles
i et selvstændigt lovforslag? I benægtende fald bedes ministeren
yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom.”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om
krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol
med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring
af ammunition m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg.
Det fremgår bl.a. heraf, at det er Justitsministeriets vurdering, at det vil øge
sikkerheden på våbenområdet, hvis politiet også får adgang til at foretage
kontrol i lokaler, hvor våbnene mv. fremstilles og opbevares med henblik
på at sikre, at vilkårene for tilladelsen efterleves. Hensigten med den
foreslåede ændring er dermed at sikre, at politiet i kontroløjemed kan få
adgang til at besigtige de lokaler, hvor der sker fremstilling og opbevaring
af våben, genstande og ammunition, på samme måde, som politiet allerede
i dag kan kontrollere opbevaringsforholdene samt indretning af
arbejdspladsen hos personer, der har tilladelse til genopladning af
ammunition.
Jeg ønsker derfor ikke at opdele lovforslaget som foreslået. Et
ændringsforslag om opdeling af lovforslaget som foreslået af spørgeren vil
imidlertid kunne udformes på følgende måde:
Side 2/4
L 114 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved den del, der omhandler muligheden for uden retskendelse at give adgang til en række lokationer m.v., udskilles i et selvstændigt forslag
Ændringsforslag
til
Forslag om lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v.,
lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning
(Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af
våben og opbevaring af ammunition, m.v.) (L 114)
Ændringsforslag
Af (…) tiltrådt af (…)
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A.
»Forslag om lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v.,
lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere
kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og
opbevaring af ammunition, m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-5 og nr. 7-20 og
§§ 2-4.
B.
»Forslag om lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v.
(Indførelse af adgang for politiet til at besigtige lokaler hos personer, der
har tilladelse til fremstilling af våben.)« omfattende § 1, nr. 6 og § 4.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovforslag, således at der
kan stemmes om delen vedrørende strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.
Side 3/4
L 114 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved den del, der omhandler muligheden for uden retskendelse at give adgang til en række lokationer m.v., udskilles i et selvstændigt forslag
for sig og delen vedrørende indførelse af adgang for politiet til at besigtige
lokaler hos personer, der har tilladelse til fremstilling af våben, for sig.
Side 4/4