Retsudvalget 2023-24
L 114 Bilag 8
Offentligt
2855476_0001.png
Dato: 21. april 2024
J.nr.: 24500-01-1
Sekr.: Dorte Andersen/CHO
[email protected]
Justitsministeriet
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 Købehavn K
CARSTEN HOVE,
ADVOKAT(H)
NILS-ERIK KALLMAYER,
ADVOKAT(H)
METTE GROTH,
ADVOKAT
CLAUS HAGEDORN SCHULTZ,
ADVOKAT(L)
SØREN VANGSGAARD,
ADVOKAT(H)
-------------
MAJKEN DYBBRO HANSEN,
ADVOKAT
RENDEBANEN 13
6000 KOLDING
TELEFON 75 52 08 22
TELEFAX 75 52 03 50
Bank: Jyske Bank 5098 0001061984
SKJØDE KNUDSEN & PARTNERE
ADVOKATPARTNERSELSKAB
CVR. 36 07 35 27
Bemærkninger ti. 114 - 2023-24 (oversigt): Forslag til lov om ændring af lov om våben og ek-
splosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning. (Strammere
kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammu-
nition m.v.). / Folketinget (ft.dk)
Jeg tillader mig at rette henvendelse til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med den igangværende be-
handling af ovennævnte lovforslag.
Jeg - der ikke selv er jæger - har gennem ganske mange år haft sager for jægere og skytter, der har rettet
henvendelse til mig i forbindelse med, at de pågældende har fået et varsel fra Politiets Våbensektion om, at
politiet påtænker enten at nægte udstedelse af jagttegn/våbentilladelse eller om at inddrage eksisterende
tilladelser.
Ved en gennemgang af lovforslaget og dets bemærkninger kan jeg konstatere, at en et af hovedformålene
med lovforslaget er at øge politiets beføjelser til at nægte at henholdsvis udstede og inddrage jagttegn og
våbentilladelse eller om at inddrage eksisterende tilladelser.
Jeg forstår at, lovforslaget fremsættes på grund at det tragiske skyderi ved Fields.
Det er naturligvis fuldstændig uproblematisk, at personer, der bliver dømt for alvorlig personfarlig kriminali-
tet, ikke kan have våbentilladelse og dermed våben med skarp ammunition i deres hjem. Dette er også
forudsat i de gamle forarbejder.
Politiet har imidlertid sideløbende udviklet en ekstrem restriktiv praksis, hvorefter næsten selv den mindste
bagatelagtige
lovovertrædelse medfører frakendelse af jagttegn og våbentilladelse.
Jeg har i den periode, hvor jeg har beskæftiget mig med dette område, fået mange afgørelser fra Rigspoli-
tiet, hvor afslagene falder mig voldsomt for brystet, og hvor jeg ikke kan se, hvorfor den person, der har
begået den pågældende forsyndelse, ikke skulle kunne have jagttegn og våbentilladelse. Risikoen for at en
af disse personer skulle forløbe sig og misbruge sine våben, er efter min opfattelse klart ikke større end for
alle mulige andre, der har jagttegn/våbentilladelse.
L 114 - 2023-24 - Bilag 8: Henvendelse af 21. april 2024 fra Carsten Hove
2855476_0002.png
I et bilag til en gammel betænkning: Delberetning vedrørende en kontrolordning for
glatløbede haglgeværer” (betænkning nr. 966) fra 1982 blev den daværende praksis
gennemgået. vandelskravet jf. bilag til Delberetning vedrørende en kontrolordning for
glatløbede haglgeværer mv. (betænkning nr. 966 fra 1982), der har et udgangspunkt om, at
alene alvorlig personfarlig kriminalitet bør medføre inddragelse af jagttegn og våben-
tilladelser.
Herudover har politiet så selv udviklet en langt strengere praksis.
I det lovforslag, der nu er til behandling beskrives den hidtidige praksis - i lovforslagets fra side 7 - 11 samt
side 13 15.
Først beskrives en praksis, der er i overensstemmelse med ovennævnte og hver der henvises til den nævn-
te betænkning. Herefter anføres:
”Endvidere lægger politiet også vægt på blandt overtrædelse af knivloven,
lov om euforiserende stoffer
og lov om forbud mod visse dopingmidler og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen….”
Jeg vil ved at gennemgå en række nyligt afsagte afgørelse
jeg har været involveret i
redegøre for
denne ekstremt restriktive praksis.
Den første sag drejer sig om afgørelse, truffet af Rigspolitiet den 22. januar 2024, hvor en yngre mand
X
- mistede jagttegn og våbentilladelse, da han ved dom af 11. november 2023 blev dømt for overtrædelse af
færdselsloven ved at have ført en personbil efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof 3-MMC,
der er kvalificeret som farlig for færdselssikkerheden.
I henhold til den forudgående straffesag mod min klient blev denne alene fundet skyldig i uagtsomt at have
indtaget det pågældende stof, da man ikke kunne tilsidesætte hans forklaring om, at han ved en fejl havde
indtaget en drink, hvor stoffet var i, og han blev alene idømt en bøde på kr. 2.500 og en ubetinget fører-
retsfrakendelse i 3 �½ år.
Forsyndelsen skete den 6. februar 2021; men medførte ved en afgørelse truffet af Rigspolitiet
næsten 3
år senere
frakendelse, da Politiets Våbensektion og Rigspolitiet fandt, at min klient ved denne adfærd
ikke opfyldte vandelskravene.
Sag nummer to vedrører en afgørelse, truffet af Rigspolitiet den 27. januar 2024.
Sagen vedrørte atter en ung mand Y, der den 8. juni 2022 vedtog et bødeforlæg på kr. 1.500 for overtræ-
delse af ordensbekendtgørelsen ved den 13. marts 2022 ved Herning Messecenter at have optrådt aggres-
sivt og mast og skubbet to vagter og derefter slået ud efter en af vagterne, som bad min klient om at forla-
de stedet.
Videre fik min klient et bødeforlæg den 5. juli 2022 i forbindelse med et traktortræf den 6. maj 2022 at
have udvist højrøstet optræden, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden, idet han råbende indlod
sig i et højlydt skænderi med en anden person.
Der er jo ikke uenighed om, at min klient har optrådt ”torskedumt”, men derfra og så til at konkludere, at
hans vandel generelt er således, at det er betænkeligt, at han har våbentilladelse og jagttegn, er for mig
vanskeligt at forstå.
Side 2 af 4
L 114 - 2023-24 - Bilag 8: Henvendelse af 21. april 2024 fra Carsten Hove
2855476_0003.png
Den tredje sag vedrører en afgørelse af 30. juni 2023, hvor min klient
Hr. M.- mistede jagttegn og våben-
tilladelse ved den 18. januar 2022 at blive idømt 120 dagbøder á 100 € for overtrædelse af tysk lov vedrø-
rende salg af euforiserende stoffer.
Sagen drejede sig om, at min klient havde købt 15 liter CBD-olie, som han ville bearbejde, således olien
kunne sælges som smertestillende produkt, hvilket er fuldt ud lovligt. Ved en fejl fik min klient ikke indfor-
toldet det nævnte kvantum, og man vil ud af de 15 liter olie kunne raffinere dette, så man kommer i besid-
delse af 19,31 gram THC.
Der er ikke sat spørgsmålstegn ved, at min klient har købt olien med henblik på erhvervsmæssig brug, og
det forekommer mig ubegribeligt, at min klient ved at have lavet den nævnte - helt bagatelagtige
forsyn-
delse ikke på forsvarlig måde skulle kunne have jagttegn og våbentilladelse.
I denne sag er der netop indleveret stævning til Retten i Randers.
Videre har jeg haft et par sager, hvor en person på nettet er ”kommet til ”at købe en pung til kreditkort,
hvori der også er en knivlignende brevopsprætter. En sådan kreditkortholder er en overtrædelse
af knivloven og medfører som udgangspunkt inddragelse af jagttegn og våbentilladelse.
Det er for mig meget - og nok også for de fleste andre
meget vanskeligt at forstå, at risikoen for at en
sådan køber misbruger sin våbentilladelse til eksempelvis at starte et skyderi som i Fiedls skulle være større
end en anden person, der ikke har foretaget et sådant indkøb og derfor stadigt har våbentilladelse.
Jeg gør videre opmærksom på, at den hidtil fulgte praksis, - der er udviklet af politimyndighederne selv og
ikke har støtte i forarbejderne
ikke er i overensstemmelse med den sparsomme retspalksis det er på om-
rådet. I Vestre Landsretsdom af 4. december 2018 gengivet i TFK2019.317V, hvor en ældre jæger blev
idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 252 stk. 1 og jagtloven ved under en
jagt at have ramt en anden jæger med 10 hagl. Her fandt landsretten efter en samlet og konkret bedøm-
melse, at der ikke var grundlag for at frakende den pågældende dennes jagttegn.
Mit formal med denne henvendelse er derfor, at man, - da man nu er ved at revidere loven , - gør indragel-
ses/nægtelesmuligheden mindre ved mindre forsyndelser.
Jeg kan videre oplyse, at såvel Våbensektionen i Holstebro som Rigspolitiet har en maget, meget lang
sagsbehandlingstid, så folk kan vente i årevis før en sådan klagesag er afsluttet.
De jægere jeg har talt er ulykkelige over dels at være i risiko for at få tilladelserne inddraget og dels at
skulle vente så
urimeligt - længe.
Jeg må tilstå, at min viden om, hvordan lovgivningsprocessen er på dette tidspunkt i lovgivningsforløbet, er
meget, meget besked; men er der en
eller flere - af Retsudvalgets medlemmer, der er interesserede i en
uddybning af ovennævnte, står jeg gerne til rådighed.
Side 3 af 4
L 114 - 2023-24 - Bilag 8: Henvendelse af 21. april 2024 fra Carsten Hove
2855476_0004.png
Jeg har tilladt mig også at sende denne henvendelse til 2 af retsudvalgets medlemmer:
Preben Bang Henriksen og
Karina Lorentzen Dehnhardt.
Med venlig hilsen
Carsten Hove
Advokat, møderet for Højesteret
[email protected]
Side 4 af 4