Til
Folketingets Retsudvalg
Justitsministeren
Info
Justitsministeriet (Politikontoret, sagsnr. 2023-04751).
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
CRV-nr. 15 79 61 46
Vedr.: L 114 1. behandlet af Folketinget den 19. marts 2024.
Indledning
I anledning af det af Justitsministeren den 28. februar
2024 fremsatte “L 114
Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om
krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med
våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af
ammunition, m.v.)” iler Danmarks
Jægerforbund med en supplerende udtalelse om
lovforslaget til brug ved de politiske ordføreres håndtering af emnet i forlængelse
af Folketingets 1. behandling af lovforslaget den 19. marts 2024.
På baggrund af den iværksatte hørings indkomne reaktioner har Justitsministeriet
udarbejdet et høringsnotat af 28. februar 2024, som er fremsendt til Retsudvalget
samme dag.
Som det fremgår af notatet, har de mange reaktioner fra de hørte imidlertid kun
afstedkommet mindre justeringer i forhold til det oprindelige udkast til lovforslag,
som efter Danmarks Jægerforbunds opfattelse derfor nødvendiggør en henvendelse
direkte til Retsudvalget og dets medlemmer.
Danmarks Jægerforbund vil således gerne henlede opmærksomheden på
nedenstående bemærkninger fra andre interessenter:
xx dato 2016
17. april 2024
Unødvendigt lovforslag
Danmarks Jægerforbund ser sammen med andre organisationer m.v. en
grundlæggende mangel på behov for overhovedet at fremsætte lovforslaget.
Psykisk syge udgør ikke en dokumenteret særskilt risiko, og det bestående system
for politiets vandelsgodkendelser er efter vores opfattelse fuldt tilstrækkelig til at
nægtet tilladelse til de personer, der bør nægtes tilladelse.
Danmarks Jægerforbund vil gerne igen fremhæve, at der grundlæggende savnes
dokumentation for behovet for en stramning reglerne for udstedelse af
våbentilladelse.
Landsforeningen Bedre Psykiatri skriver i dens
høringssvar, at “… det er tydeligt, at
lovforslaget er lavet med Fields-tragedien in mente. Det er Bedre Psykiatris
vurdering, at lovforslaget primært har karakter af symbolpolitik, idet de skitserede
ændringer hverken ville have forhindret tragedien, eftersom gerningsmanden ikke
havde våbentilladelse, eller fremadrettet vil forhindre hovedparten af de
ulykkelige episoder, hvor en person med psykisk sygdom begår drab, da de fleste
drab begået af mennesker med psykisk sygdom (ikke familie) har skarp vold som
drabsmetode, fx. køkkenknive jf. opgørelse fra Justitsministeriets
Forskningskontor.”
1