L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
L 114 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSOVERSIGT

Indhold

Advokatrådet ........................................................................................... 1

Bedre Psykiatri ........................................................................................ 3

Center for Voldtægtsofre Aalborg........................................................... 5

DIF (Dansk Militært Idrætsforbund, Parasport Danmark og Dansk Skytte

Union (Skydesport Danmark) ................................................................. 6

Danmarks Jægerforbund ......................................................................... 9

Danske Advokater ................................................................................. 13

Danske Våbenhandlere .......................................................................... 15

Dansk Industri ....................................................................................... 18

Datatilssynet .......................................................................................... 20

Dommerforeningen ............................................................................... 23

DGI ........................................................................................................ 24

Hjælp Voldsofre .................................................................................... 15

Joan-Søstrene ........................................................................................ 17

Retspsykiatrisk Interessegruppe, Dansk Psykiatrisk Selskab ............... 18

Vaabenhistorisk selskab ........................................................................ 30

Vestre Landsret ..................................................................................... 31

Østre Landsret ....................................................................................... 33

dvokatrådet

Bedre Psykiatri

Center for Vold tæg tsofre Aalbo rg

DIF (Dansk Militært Idrætsfo rbund, P arasp ort Da nmark og Da nsk Skytte Union (Skydesport Danma rk)

Danmarks Jægerforbun d

Danske Advokater

Danske Våbenhandlere

Dansk Industr i

Datatilssynet

Dommerforeningen

DGI

Hjælp Volds ofre

Joan-Søstrene

Retspsykiatrisk I nteressegr uppe, Da nsk Psykia trisk Sels kab

SELSKAB

Vestre Landsret

Østre Landsret

VAABENHIS TORISK

Side 1/1

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Justitsministeriet

Politikontoret

Sendt via e-mail: [email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 19. januar 2024

SAGSNR.: 2024 - 98

ID NR.: 971721

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven (strammere

kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og

opbevaring af ammunition mv.)

Ved brev af 22. december 2023 har

Justitsministeriet fremsendt ovenstående

høring med anmodning om Advokatrådets udtalelse hertil.

Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:

Lovforslagets punkt 2.1.

Advokatrådet anerkender behovet for at fastsætte et samlet regelsæt for afslag på

ansøgning og bortfald af våbentilladelser

mv., og skal i den forbindelse opfordre

til, at der udarbejdes en offentlig tilgængelig vejledning. En sådan vejledning

vil

efter Advokatrådets opfattelse

give borgeren en klarhed over reglerne

og imødegå

unødvendige klagesager.

Lovforslagets punkt 2.3.

Advokatrådet anerkender, at der kan være situationer, hvor

en persons psykiske

helbred

indebærer, at personen ikke er i stand til at besidde et våben på

betryggende vis og dermed vil kunne udgøre en fare

for andre.

Det er imidlertid

Advokatrådets

opfattelse, at forslaget om

fastsættelse af regler

om dokumentation af

ansøgerens helbredstilstand forekommer upræcist, idet

forslaget alene

fremstår som

en general bemyndigelse til ministeren.

Advokatrådet

skal

på den baggrund

opfodre til, at forslaget

præciseres, så det klart

fremgår, i hvilke situationer forslaget tænkes anvendt.

Advokatrådet finder tillige anledning til at bemærke, at

der er sket en

væsentlig

forhøjelse af afgiften

for

våbentilladelse,

og det - hvis forslaget fremover

medfører, at der i hvert enkelt tilfælde skal udarbejdes en lægeerklæring

- vil

medføre

en yderligere udgift.

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

Side 1 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Endelig skal Advokatrådet bemærke, at

Politiets Administrative Centers (PAC)

sagsbehandlingstider i relation til

våbentilladelser har været

og fortsat er meget

lange. Advokatrådet

kan frygte, at lovforslaget

vil medføre en yderligere

forlængelse af sagsbehandlingstiderne ved udstedelse af våbentilladelser, SKV-

tilladelser, fornyelse våbentilladelser og våbenpas m.m.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

Side 2 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til

Justitsministeriet

att.

[email protected]

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven (»Strammere kontrol med

våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.«)

Bedre Psykiatri takker for muligheden for at bidrage til høringen og har følgende bemærkninger.

Med lovforslaget er der tale om adgang for politiet til systematisk at indhente

helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om våbentilladelser mv. og meddele afslag

på baggrund heraf. Foruden oplysninger om eventuelle aktuelle eller tidligere psykiske lidelser,

indbefatter det endvidere relevante og nødvendige oplysninger om tidligere psykiatriske

indlæggelser og udredninger, medicinsk historik, lægelige udtalelser mv. Det er udtrykkeligt

medgivet, at lovforslaget skal sikre, at personer, der lider af alvorlige psykiske lidelser, ikke kan

få våbentilladelse. Kun rent undtagelsesvist kan der meddeles våbentilladelse til personer med

visse alvorlige psykiske lidelser fremgår det af lovforslaget. Det foreslås yderligere at indføre en

ny bestemmelse i våbenlovens § 2 i, der giver offentlige myndigheder, der har regelmæssig

kontakt til den pågældende borger fx på et kommunalt bosted eller psykiatrisk tilbud, mulighed

for at indgive en bekymringsindberetning til politiet. Ordningen vil indebære, at politiet på

baggrund af en bekymringsindberetning skal foretage en fornyet vandelsvurdering af personen

og på baggrund heraf træffe en afgørelse om, hvorvidt våbentilladelsen mv. skal tilbagekaldes.

Begge forhold i lovforslaget er særskilt møntet på bedre kontrol med våbentilladelser til borgere

med psykiske lidelser jf. regeringens udspil juni 2023

”Strammere greb om våben”

og det er

tydeligt, at lovforslaget er lavet med Fields-tragedien i mente. Det er Bedre Psykiatris vurdering,

at lovforslaget primært har karakter af symbolpolitik, i det de skitserede ændringer hverken ville

have forhindret tragedien, eftersom gerningsmanden ikke havde våbentilladelse, eller

fremadrettet vil forhindre hovedparten af de ulykkelige episoder, hvor en person med psykisk

sygdom begår drab, da de fleste drab begået af mennesker med psykisk sygdom (ikke familie)

har skarp vold som drabsmetode fx køkkenknive jf. opgørelse fra Justitsministeriets

Forskningskontor

Overordnet set vil Bedre Psykiatri gerne pointere, at vi ikke kan forhindre en ny Fields-tragedie

ved at justere på våbenlovgivningen. Vil man drab og tragedier til livs skal man styrke psykiatrien

og sikre sociale tiltag i kommunerne. Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet undersøgte i

2019 sammenhængen mellem psykiatrisk behandling og kriminalitet som drab, drabsforsøg,

grov vold, vold, trusler om vold, voldtægt og ikke personfarlig kriminalitet og konkluderede, at

hvis de pågældende patienter havde fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling, så kunne man

formentlig have undgået seks drab og fem drabsforsøg. Samlet er det vurderingen i tre ud af

fire sager, at kriminaliteten muligvis kunne være forebygget med en bedre behandling

Det er veldokumenteret af Sundhedsstyrelsen, 2022, at psykiatrien er karakteriseret ved særligt

fem hovedudfordringer, der vidner om en insufficient behandlingsindsats. Dette drejer sig om

en utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng, en utilstrækkelig kvalitet og

tværfaglighed i de eksisterende tilbud, utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser,

stigmatisering og manglende prioritering og ligestilling på området samt tilstrækkelig forskning,

Justitsministeriets FORSKNINGSKONTOR 2020 Typer af drab i Danmark

Danske Regioner 2019: Er der en sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet?

–

En analyse med henblik på forebyggende tiltag

Side 3 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

faglig udvikling og manglende prestige

. Sådanne faktuelle oplysninger er væsentlig viden til at

forstå situationens alvor for mange mennesker med alvorlige psykiske lidelser, personalet og

deres familier og hvorfor der i høj grad sker en underbehandling af mennesker med psykisk

sygdom, der kan få fatale konsekvenser.

Med den skærpelse, som lovforslaget lægger op til, er Bedre Psykiatri alvorligt bekymret for, at

vi ender med, at diskussionen om våben puster til en generel og ubegrundet frygt for og

mistænkeliggørelse af alle mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende i stedet for at

forebygge tragedier. Det er Bedre Psykiatris vurdering, at lovforslaget mod hensigten vil være

med til at øge en de facto stigmatisering, skabe miskreditering, fordomme og yderligere

strukturel forskelsbehandling

blandt mennesker med psykisk sygdom. Det er stigmatiserende,

hvis der laves lovgivning, der klassificerer mennesker som potentielt farlige alene ud fra en

diagnose, og hvis der skabes præcedens for, at en diagnose, uden en individuel vurdering, kan

berøve borgere de samme rettigheder og muligheder, som andre mennesker har.

82% af den danske befolkning får i løbet af livet brug for behandling i psykiatrien

. Langt de fleste

mennesker med en psykisk sygdom er velbehandlet og lever et normalt liv som alle andre uden

at mærke til sygdommen, og mange bliver også raske igen

. Men hvis de bliver svigtet og forrådt

behandlingsmæssigt, ligesom gerningsmanden fra Fields blev det, kan der opstå farlige og

tragiske begivenheder. Og derfor er er kun én ting at gøre, hvis vi vil forhindre, at mennesker

med psykisk sygdom begår kriminalitet: Giv dem bedre psykiatrisk behandling.

Bedre Psykiatri vil gerne slå fast, at vi bakker op om en stram våbenlovgivning og alle i

befolkningen skal kunne leve og færdes i samfundet i tryghed. Bedre Psykiatri vurderer dog

overordnet set, at lovforslaget, jævnfør ovenfor, trækker i denne forkerte retning for mennesker

med psykisk sygdom, der har brug for bedst mulig hjælp, behandling og støtte i det danske

social- og sundhedsvæsen. Bedre Psykiatri vurderer, at lovforslaget vil have begrænset effekt

på det, som er intentionen med lovforslaget, nemlig øget sikkerhed og tryghed for borgere. I

stedet vil lovforslaget medvirke til at skubbe til yderligere ødelæggende tendenser for

psykiatrisk behandling og skabe en øget stigmatisering og frygt. Det er uhensigtsmæssigt, da

tillidsbaserede relationer er afgørende for succes med psykiatrisk behandling.

Bedre Psykiatri ønsker at fremhæve, at ingen mennesker, der ikke er i stand til at overskue

konsekvenserne af at have et våben og en tilladelse, skal have et våben. Det gælder alle

–

uanset om man har en psykisk sygdom eller ej.

Med venlig hilsen

Bedre Psykiatri

Sundhedsstyrelsen, 2022 Fagligt oplæg til en 10-årsplan. Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser

Annika Frida Petersen (2021) Stigmatisering af psykisk sygdom. Sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi.

Stigmatisering af mennesker med psykisk lidelse 2011 Ugeskrif for læger. https://ugeskriftet.dk/videnskab/stigmatisering-af-mennesker-med-psykisk-lidelse

Den vedvarende stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom 2018 Ugeskrift for læger.

https://ugeskriftet.dk/debat/den-vedvarende-stigmatisering-af-mennesker-

med-psykisk-sygdom

Kessing LV, Ziersen SC, Caspi A, Moffitt TE, Andersen PK. Lifetime Incidence of Treated Mental Health Disorders and Psychotropic Drug Prescriptions and Associated

Socioeconomic Functioning. JAMA Psychiatry. 2023 Oct 1;80(10):1000-1008..

Bedre Psykiatri Videnscenter

–

Om at blive rask

–

recovery -

https://bedrepsykiatri.dk/viden/at-blive-rask-recovery/

Side 4 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Center for

Voldtægtsofre

Sexologisk Center

Stengade 10, stuen

9000 Aalborg

97 66 04 43

Aalborg Universitetshospital, Stengade 10, stuen, 9000 Aalborg

[email protected]

12. januar 2024

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven (Strammere

kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbeva-

ring af ammunition m.v.) - j.nr. 2023-04751

Center for Voldtægtsofre Aalborg tilbyder tværfaglig udredning og behandling inden for det medicinske, psy-

kologiske og sociale område i forhold til ofre fra 15 år, som har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.

Center for Voldtægtsofre Aalborg støtter op omkring ændringsforslagene til våbenloven, da en strammere

kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed vedr. besiddelse af våben samt lov og opbevaring af ammunition

mm. formentlig vil bidrage til en øget sikkerhed for den enkelte borger i Danmark, og dermed også øge sik-

kerheden for vores målgruppe bestående af voldtægtsofre over 15 år.

Med venlig hilsen

Center for Voldtægtsofre

Side 5 af 33

Side 1 af 1

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til:

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

19. januar 2024

Høringssvar vedr. påtænkte ændringer af våbenloven

Vi takker for modtagelsen af høringsbrevet vedrørende regeringens forslag til ændring af våbenloven. Ændring

af loven har til formål at gennemføre initiativerne fra regeringsudspillet ”Strammere greb om våben” fra juni

2023 samt yderligere ændringer med det formål at sikre en moderne og opdateret våbenlov.

Dansk Militært Idrætsforbund, Parasport Danmark og Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er alle med-

lemsforbund i Danmarks Idrætsforbund (DIF), og afgiver hermed et fælles høringssvar.

Vi har primært bemærkninger til forslaget om systematisk indhentelse af helbredsoplysninger om psykiske li-

delser hos ansøgere om våbentilladelser samt til forslaget om offentlige myndigheders bekymringsindberet-

ning vedrørende personer med psykiske lidelser og udfordringer.

Derudover har vi nogle bemærkninger til forslagene om obligatorisk afslag på ansøgning om og/eller obligato-

risk bortfald af våbentilladelser og jagttegn mv.

Helbredsoplysninger og §1 - punkt 3

Fra skydesporten støtter vi naturligvis intentionen om at forhindre adgang til våben for personer, som af psy-

kiske grunde vurderes at kunne have intention om at gøre alvorlig skade på andre personer med skydevåben.

Vi forstår naturligvis, at de meget tragiske hændelser i Fields i sommeren 2022 er ophav til lovforslaget om

systematisk indhentning af helbredsoplysninger om psykiske lidelser. Det er imidlertid vigtigt for os at under-

strege, at gerningsmanden i Fields ikke var skytte i en skytteforening og ikke havde nogen personlig våbentilla-

delse eller påtegning til at kunne anvende medlemsvåben i en skytteforening. I forhold til skydevåben handler

den ulykkelige Fields-sag om ulovlig våbenopbevaring og -håndtering hos en anden person end gerningsman-

den.

Vi er opmærksomme på, at enkelte personer med svære psykiske lidelser har vist, at de kan gøre stor og ulyk-

kelig skade på andre. Vi finder imidlertid ikke, at der er data og evidens for, at det sker med våben, som perso-

nerne har våbentilladelse til, men

–

og det er lige så tragisk

–

ved brug af knive, andre stikvåben eller fysisk

vold.

Vi er stærkt bekymrede for at resultatet af lovforslaget bliver et regelsæt, der både stigmatiserer mange per-

soner med psykiske lidelser og dertil uretmæssigt udelukker personer fra skydesporten, som vitterligt får noget

godt ud at gå til skydning. Derudover vil forslaget skabe en stor administrativ byrde og påvirke såvel den gene-

relle sagsbehandlingstid for våbentilladelser hos Politiet samt Styrelsen for Patientsikkerhed.

Side 6 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Udover ekstra sagsbehandling, der vil påføre myndighederne ekstra opgaver og udgifter, vil den længere sags-

behandlingstid også ramme skydeporten samt alle borgere, der ønsker våbentilladelser. Vel at mærke, uden at

samfundet opnår anden effekt end at påføre sig selv yderligere opgaver.

Vi forstår, at lovforslaget i første omgang er en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere

regler, hvorved Politiet i forbindelse med en ansøgning om våbentilladelse får adgang til at kunne anmode en

ansøger til en våbentilladelse mv. om dokumentation for alle relevante oplysninger om ansøgerens helbred,

inklusive oplysninger om ansøgerens psykiske forhold.

Når vi læser kommentarerne til lovforslaget, nærer vi imidlertid en bekymring for et alt for fast system med

”retningslinjer” og ”standardiserede kriterier”, som risikerer at udelukke en person alene pga. af en given di-

agnose. Vi er bekymrede for, at Justitsministeriet,

når arbejdet går i gang, vil åbne en ”Pandoras æske”, hvor

alt for mange psykiske lidelser vil ende på en ”positivliste”, der mere eller mindre automatisk udelukker bor-

gere.

Vores sport er ifølge videnskabelig forskning og egen mangeårig erfaring fra praksis kendetegnet ved, at per-

soner med forskellige sygdomme og diagnoser kan have gavn af at gå til skydning. Det hjælper dem med at

koncentrere sig og fokusere. Det gælder fx personer med diagnoser som ADHD, ADD, autisme, Aspergers syn-

drom mv. Vi arbejder også med resocialisering af soldaterveteraner i samarbejde med Danmarks Idrætsfor-

bund (DIF). Her giver projekter i vores foreningerne nogle naturlige, trygge og faste rammer. Det giver ro til de

veteraner, der deltager.

Skytteforeninger bidrager også ofte med et andet miljø end andre idrætsforeninger. I skytteforeningerne tager

vi det stille og roligt med faste rutiner og procedurer, netop fordi det handler om skydevåben. Derfor kan vi

give indhold i dagligdagen, samt udvikle og gavne velværet for personer med psykiske lidelser.

Vi er bekymrede for, at samfundet med dette forslag kommer til at udelukke for mange personer fra skydepor-

ten. Personer, som netop på grund af deres psykiske lidelser, kan have noget godt ud af at gå til skydesport. Vi

frygter også, at myndighederne i et vist omfang ender med at sætte skøn under regel.

Vi vil desuden henlede opmærksomheden på de problematikker, der er med helbredsundersøgelser og som

tidligere er blevet afdækket i forbindelse med ændringer af EU’s våbendirektiv (91/477/EØF).

Tillige har vi belæg for, at den danske befolkning i meget stort omfang anerkender, at skydesport leverer mange

positive bidrag både til individet og til samfundet. Fx mener 38 % at skydesport øger evnen til at koncentrere

sig, 34 % peger på at skydesporten etablerer fællesskaber mellem medlemmer, mens 25% peger på foreningers

bidrag til det lokale sociale fællesskab. Kun 14 % af danskerne vurderer ikke, at skydesportens bidrager positive

til individet og samfundet. (YouGov, n 1029, feltperiode 6.-9. oktober 2023)

Vi kan således, af ovenstående grunde, ikke støtte lovforslagets § 1 punkt 3.

Bekymringsindberetning og §1

–

punkt 4

Vedrørende etablering af lovfæstet indberetningspligt for berørte offentlige myndigheder skal vi bemærke, at

vi fra skydesporten arbejder med og for, at der skal ske en umiddelbar handling og kontakt til Politiet

–

af fx

en skytteforeningsformand. Handling og kontakt skal ske, hvis man er I tvivl om, hvorvidt det er sikkert, at en

person kommer i foreningen og har omgang med /adgang til skydevåben.

Landets skytteforeninger samt idrætsforeninger med skydesport, er i dag meget grundige i forhold til at se nye

medlemmer an, inden der søges om våbentilladelse/påtegning. Af samme grund argumenterede vi i forbin-

delse med den seneste bandepakke for ikke at reducere de tilladte antal prøvegange for nye medlemmer fra

de nuværende fem gange. Som det ser ud nu, ændres der til kun tre prøvegange, og vilkårene for den screening

af nye medlemmer, som foreningen foretager forringes. Det er beklageligt.

Idrættens Hus | Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby | Tlf. 70 26 70 29 |[email protected] |www.skytteunion.dk

Side 7 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

I forhold til forslaget om systematisk indhentelse af helbredsoplysninger ved alle våbentilladelser, ser vi indbe-

retning ved konkrete bekymringer som langt mere målrettet og effektivt i forhold til regeringens mål. Indbe-

retning ved konkret bekymring vil heller ikke vil påføre samfundet og borgerne nye administrative og økono-

miske byrder på området for våbentilladelser.

Vi mener af samme grunde, at et effektivt system med bekymringsindberetninger gør forslaget om systematisk

indhentning af helbredsoplysninger unødvendigt. Udover at spare nye administrative byrder, regler, bureau-

krati og længere sagsbehandlingstider, undgår samfundet også at stigmatisere og udelukke personer fra sky-

desporten, udelukkende fordi de har en psykisk lidelse.

Isoleret set er vi enige i, at det giver god mening at berørte offentlige myndigheder har en lovfæstet indberet-

ningspligt. I lyset af Fields-sagen var det netop myndighedernes manglende opmærksomhed, tid og beredskab,

som var en medvirkende årsag til de tragiske hændelser.

Indenfor skydesporten er vi vant til

–

og anbefaler vores foreninger, formænd og bestyrelser

–

at handle umid-

delbart når man er i tvivl om, hvorvidt det er usikkert at et medlem eller anden person har adgang til skydevå-

ben. Derfor er vi ikke enige i, at det kun er myndigheder med en ”regelmæssig kontakt” til borgeren, der bør

indberette.

Hensynet til borgeren bør være, at kun berettigede bekymringer skal indgives. De bekymringer kan dog ud-

mærket vise sig ved den allerførste kontakt en myndighed, forening eller organisation har med borger. Det

forhold bør medtages i overvejelserne.

Med disse bemærkninger kan vi anbefale lovforslagets § 1 punkt 4.

Obligatorisk afslag på ansøgning om og/eller obligatorisk bortfald af våbentilladelser

Vi kan umiddelbart støtte lovforslagets § 1 punkt 1 og 2 om obligatorisk afslag på ansøgning om og/eller obli-

gatorisk bortfald af våbentilladelser.

Der er i første omgang tale om en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

For nuværende anbefaler vi, at den endelige fastlæggelse af, hvilke grove lovovertrædelser der skal omfattes

af ordningen, gøres udtømmende, for at sikre den størst mulige transparens for borgeren.

Dernæst anbefaler vi, at de karensperioder der indføres, ligeledes gøres udtømmende og transparente samt at

de fastsættes under hensyntagen til længden af den idømte frihedsstraf. Det samme gælder fastsættelse af

karens ved afgørelser om tilhold.

Vi er imidlertid ikke enige i at friholde erhvervsdrivende samt ansatte på våbenområdet fra reglerne om obli-

gatorisk afslag på og bortfald af våbentilladelser. Som repræsentanter for skydesporten vil vi gerne værne om

en lighed for loven.

Hvis regeringen ønsker at hindre adgang til våben for personer dømt for grovere kriminalitet samt personer

med tilhold, kan vi ikke se hvorfor en mindre gruppe af personer skal fritages herfor, blot fordi deres adgang til

våben følger af, at det er erhvervsdrivende eller ansatte i en virksomhed med køb, salg eller reparation af

våben. Ved andre lovovertrædelser i det private liv, kan der være en umiddelbar erhvervsmæssig konsekvens.

Med venlig hilsen

John Petersson

Formand

Parasport Danmark

Susanne Kiholm Lund

Formand

Dansk Militært Idrætsforbund

John Hansen

Formand

Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)

Idrættens Hus | Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby | Tlf. 70 26 70 29 |[email protected] |www.skytteunion.dk

Side 8 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

CVR-nr. 15 79 61 46

Vedr.: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om

våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel og lov om

jagt og vildtforvaltning.

Politikontoret har den 22. december 2023 udsendt udkast til ovennævnte love i

høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at give følgende

bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Danmarks Jægerforbund vil indledningsvis gerne takke for muligheden for at

komme med input til denne høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov

om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel og lov om jagt og

vildtforvaltning.

Danmarks Jægerforbund savner helt generelt dokumentation for, at der er behov

for at stramme reglerne for udstedelse af våbentilladelse, men anerkender

samtidigt, at der er behov for et kontinuerligt fokus på at kommunikere om sikker

opbevaring af våben og ammunition.

I og med at jægerforbundet sammen med de øvrige våbenbrugende organisationer

var inviteret til at komme med input til ændringer af våbenlovgivningen, forventer

vi, at de efterfølgende ændringer af lovgivningen vil afspejle flere af vores

fremsendte forslag i forbindelse med den endelige revidering af våbenlovgivningen.

Straf eller forandring

Efter nærlæsning af det tilsendte materiale, og Justitsministeriets eget

litteraturstudie af maj 2020 ”Virkninger af straf over for gerningsmænd, befolkning

og ofre”, undrer det jægerforbundet, at myndigheder og politikere fortsat, som et

af flere virkemidler griber til den nemme løsning, blot at hæve strafferammerne,

uden at der er dokumentation for virkningen.

Justitsministeriet udtaler således i førnævnte litteraturstudie, at: ”Straffens

generalpræventive, afskrækkende effekter er særdeles svære at undersøge, og der

er derfor ikke nogen endelige konklusioner på området”.

I forbindelse med en skærpelse af straffen for uforsvarlig opbevaring af våben og

ulovlig besiddelse af ammunition anser Danmarks Jægerforbund en kulturændring

igennem kontinuerlige informationskampagner som den primære vej til, at loven

efterleves. Jægerforbundet deltager således gerne, som der lægges op til i

regeringens initiativpakke ”Strammere greb om våben”, i en informationskampagne

målrettet opbevaring af legale skydevåben i Danmark.

Våbentilladelse til psykisk syge

Danmarks Jægerforbund arbejder ud fra mottoet om trygt og enkelt og anerkender

derfor regeringens præmis om, at alvorligt psykisk syge ikke bør have adgang til

xx dato 2016

19. januar 2024

Side 9 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

våben. Vi har som organisation dog stor tillid til, at politiet allerede i dag på

baggrund af våbenlovens § 48 (vandelsparagraffen) ikke udsteder våbentilladelse til

alvorligt psykisk syge personer. I Jagtloven fremgår det tilsvarende, at jagttegn kun

kan udstedes til personer, som er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i

øvrigt er af den fornødne åndelige og legemlige førlighed.

Det nuværende system, hvor våbentilladelser kan tilbagetrækkes, hvis der er

konkrete indikationer på, at det er uhensigtsmæssigt, at en person ejer et

skydevåben, er ifølge jægerforbundets opfattelse både effektivt og tilstrækkeligt.

Regeringens tiltag i forhold til psykisk syge kan Danmarks Jægerforbund ikke bakke

op om i sin nuværende form, da helbredsundersøgelser uden yderligere præcisering

er subjektive, bureaukratiske, dyre og tidskrævende, og det er yderst tvivlsomt,

om de vil øge sikkerheden i Danmark, som jo er regeringens formål med forslaget.

Danmarks Jægerforbund ser derimod positivt på en handlepligt i forbindelse med

regeringens forslag om, at alvorligt psykisk syge ikke skal have adgang til våben,

samt offentlige myndigheders mulighed for at lave bekymringsindberetninger til

politiet om borgere med våbentilladelser. Dog mener jægerforbundet ikke, at det

nødvendigvis er myndighederne, der har den bedste indsigt i de danske

våbenejeres åndelige tilstand, men snarere de våbenbrugende organisationer, som

f.eks. skytte- og jagtforeninger, der har den daglige kontakt til de relevante

borgere.

I forlængelse af dette forslag ønsker jægerforbundet igen at påpege, at der

mangler en effektiv ordning, hvor jagt- og skytteforeninger kan foretage en direkte

bekymringsindberetning eller lignende, når utryghedsskabende grupperinger eller

individer forsøger at få adgang til skydevåben eller skydetræning i foreningerne.

I Justitsministeriets udkast til ændring af våbenloven, fremgår det, at: ”Der vil

endvidere kunne fastsættes regler om, at relevante sundhedsmyndigheder bidrager

til vurderingen af, om ansøgningen skal afslås. Endelig vil der kunne fastsættes

mere standardiserede kriterier for afslag på våbentilladelse, herunder regler om,

at visse alvorlige psykiske lidelser ikke kan eller rent undtagelsesvist bør kunne

meddeles våbentilladelse”.

Jægerforbundet er bekymret for, at retningslinjer om psykiske helbredskrav, der

skal understøtte politiets behandling af våbentilladelser, jagttegn mv. kan udvikle

sig til en rigid glidebane, idet svaret for nuværende udestår på spørgsmålet, om

man efter at have fået stillet en diagnose på en psykisk lidelse, kan blive erklæret

rask eller være medicineret og dermed være velfungerende, og samtidig have

mulighed for at få eller opretholde vandelsgodkendelse.

Derfor vil Danmarks Jægerforbund opfodre til, at forslaget præciseres, så det klart

fremgår, at der ikke er tale om en generel vurdering ved hver enkelt ansøgning,

men specifikt i hvilke situationer forslaget tænkes anvendt.

Danmarks Jægerforbund har drøftet forslag til lov om ændring af våbenloven med

Landsforeningen Danmarks Veteraner, som repræsenterer skytter og jægere i

veteranmiljøet. Danmarks Veteraner deler Danmarks Jægerforbund bekymringer,

stramningen af våbenloven kan få utilsigtede negative konsekvenser for nogle af de

skadede veteraner, som dyrker jagt eller skydning.

Strammere kontrol

I lovforslaget lægges der op til en strammere kontrol med våbentilladelser til

personer, der har begået grove lovovertrædelser eller er meddelt tilhold,

opholdsforbud eller bortvisning efter tilholdsloven.

Danmarks Jægerforbund

Side 10 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Danmarks Jægerforbund har naturligvis ingen indsigelser mod at kriminelle, der har

begået grove lovovertrædelser eller er dømt i forhold til tilholdsloven, nægtes

samtykke til jagttegn og/eller våbentilladelse.

Det undrer dog jægerforbundet, at Justitsministeriet i udkastet forudsætter, at de

førnævnte kriminelle i dag kan få våbentilladelse, hvilket på ingen måde stemmer

overens med jægerforbundets kendskab til hverken de nugældende regler eller

Politiets Administrative Centers håndtering af vandelsvurderinger mv.

Justitsministeriet lægger i forslaget op til, at der i bekendtgørelsen fastlægges,

hvilke grove lovovertrædelser der skal omfattes i ordningen, samt længden af

eventuelle karensperioder. Danmarks Jægerforbund anerkender behovet for, at der

fastsættes et samlet regelsæt for afslag på ansøgning og bortfald af tilladelser og

skal i den anledning opfordre til, at der ved samme lejlighed udarbejdes en

vejledning, som kan offentliggøres. Dette vil give borgeren klarhed over reglerne,

så unødvendige klagesager undgås.

Jægerforbundet forventer at være høringsberettiget i forhold til denne liste, da vi

naturligvis er interesseret i, hvad Justitsministeriet specifikt mener med grove

lovovertrædelser og konsekvenserne af disse fsva. vandelsgodkendelse af jægere.

Bekymringsindberetninger

I lovforslaget foreslås det at etablere en lovfæstet indberetningsordning for

offentlige myndigheder. Når disse myndigheder indgiver en

bekymringsindberetning, er det jægerforbundets anbefaling, at der samtidig, eller

senest når politiet har foretaget en fornyet vandelsvurdering, sker en orientering

til den pågældende borger, uanset om bekymringsindberetningen har medført

ændringer i borgerens muligheder for jagttegn/våbentilladelse eller ej.

Erfaringen viser, at personlig bitterhed eller uvilje i enkelte situationer tidligere

har haft indflydelse på lignende bekymringsindberetninger. Dette vil formentlig

kunne minimeres, hvis den indberettende myndighed skal stå til ansvar for

indberetningen.

Præcisering af våbenlovens afgiftsbestemmelser

Justitsministeriet har vurderet, at der er behov for at modernisere og præcisere

flere bestemmelser i våbenlovens § 6 b om afgifter for våbentilladelser mv. Blandt

de forslåede ændringer fremgår det, at der fremover skal betales afgift ved

indgivelse af ansøgning om tilladelse til låsestole og baskyler, hvilket ikke er

tilfældet i dag.

Siden daværende justitsminister Hans Engel (C) den 7. februar 1990 indførte

brugerbetaling for visse forvaltningsafgørelser inden for Justitsministeriets område,

herunder implementeringen af våbenlovens § 6 b, har danske våbenejere ikke

skulle betale for tilladelse til låsestole og baskyler.

Justitsministeriet fremlægger i forslaget ikke argumenter for, hvorfor der nu skal

betales afgift for disse våbendele, hvilket bekymrer jægerforbundet, da det får

udseende af udelukkende at være et indtægtsskabende forslag uden reelle

sikkerhedsmæssige begrundelser.

Jægerforbundet savner faglig begrundelse for udvidelsen af afgiftsbestemmelsen,

og kan derfor ikke støtte denne del af regeringens ændringsforslag.

Periode for afhændelse af våben

Justitsministeriet vil i udkastet forkorte fristen i våbenbekendtgørelsens § 50, stk.

1 og stk. 3, så en person, hvis våbentilladelse er blevet tilbagekaldt, som

udgangspunkt skal afhænde våben og ammunition senest 10 hverdage efter

tilbagekaldelsen, og ikke som i dag, hvor fristen er fire uger. Vi ser gerne, at

Danmarks Jægerforbund

Side 11 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

perioden er længere end 10 dage, da det af praktiske årsager kan være umuligt for

borgeren at efterleve.

Jægerforbundet ønsker at sikre, at våben og ammunition mv., som indgår i et

dødsbo eller et konkursbo, fortsat uden særskilt tilladelse kan besiddes af

arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil fire

uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse, jf. våbenbekendtgørelsens §

46.

Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer,

bedes rettet til specialkonsulent, våben og skydning, Nicholai Vigger Knudsen.

Telefon: 20 46 15 52, mail: [email protected]

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Marie-Louise Achton-Lyng

Hovedbestyrelsesmedlem

Direkte tlf. + 45 12 34 56 78

E-Mail

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

Side 12 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt til: [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Dato 12. januar 2023

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Høringssvar over lovforslag om Strammere kontrol med

våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af

ammunition m.v.

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og

straffeproces.

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater er overordnet enig i, at folk dømt for grov vold eller trusler med

våben ikke skal have våbentilladelse. Et princip som os bekendt også håndhæves i

dag, således at voldsdømte konsekvent får frataget deres våbentilladelse.

Der er med dette lovforslag blandt andet lagt op til, at justitsministeren får

bemyndigelse til at fastsætte regler om obligatorisk afslag og bortfald af

våbentilladelser for personer, der er dømt for visse grovere lovovertrædelser eller er

meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter tilholdsloven.

Frakendelse af frikendtes våbentillade

Danske Advokater bemærker, at med lovforslaget vil en våbentilladelse bortfalde, når

en person dømmes i første instans. Det vil med lovforslaget gælde uanset, om

personen senere bliver frikendt ved en højere instans. Det betyder i praksis, at

uskyldige kan miste deres våbentilladelse og vil blive tvunget til at søge om

våbentilladelse på ny.

Det må anses for stridende mod helt grundlæggende regler, at man kan miste sin

våbentilladelse på trods af, at den bagvedliggende dom eller afgørelse er omgjort i en

højere instans. Det gælder særligt ved domme eller afgørelser for forhold, som intet

har med selve våbnet eller dets anvendelse at gøre, hvorfor det må betragtes som

uforholdsmæssigt indgribende at indføre en generel regel om, at en fældende

byretsdom automatisk medfører tab af en våbentilladelse.

Danske Advokater opfordrer til,

at lovforslaget ændres, således at senere frifundne

personer ikke automatisk mister deres våbentilladelse på baggrund af en dom eller

afgørelse i tidligere instans.

Side 13 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Grove/grovere overtrædelser og proportionalitet

Det fremgår flere steder i lovforslaget, at Justitsministeriet i bekendtgørelsesform vil

fastsætte, hvilke grove/grovere lovovertrædelser, der skal omfattes af ordningen. I

bemærkningerne til lovforslaget står, at det forudsættes, at ordningen kun vil omfatte

personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf på mindst 60 dage. Det fremgår dog

ikke hvilken type lovovertrædelser, der kan være tale om.

Af retssikkerhedsmæssige hensyn bør det være klart allerede ved lovens vedtagelse,

hvilke lovovertrædelser, der er omfattet af ordningen, og som kan udløse en

frakendelse af våbentilladelse.

Danske Advokater opfordrer til,

at lovgiver i bemærkningerne præciserer, hvad der

menes med grovere/grove lovovertrædelser. Altså en klar og fyldestgørende

beskrivelse af, hvad der ligger i bemyndigelsen til Justitsministeriet. Lovgiver bør

desuden være konsekvens i forhold til ordvalget, om der er tale om ”grove” eller

”grovere” lovovertrædelser, så der ikke

opstår forvirring omkring begreberne.

Vi henviser i den forbindelse til

Lovkvalitetsvejledningen

s. 135 citat:

”De

specielle bemærkninger til bestemmelser, der vil have negative

konsekvenser for borgernes retssikkerhed, bør indeholde en fyldestgørende

beskrivelse af forslagets begrundelse. Derudover bør der i de specielle

bemærkninger til bemyndigelsesbestemmelser så udførligt som muligt

redegøres for den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen, herunder for de

hensyn, der i den forbindelse skal lægges vægt på. Der henvises herom til

pkt. 7.2.”

Og fortsat side 170 citat:

”I

det omfang, der gives bemyndigelser til administrationen, bør selve

bemyndigelsesbestemmelsen være formuleret så præcist som muligt, ligesom

lovforslaget bør indeholde fyldestgørende bemærkninger herom.

Bemyndigelsesbestemmelsen bør desuden afgrænses mest muligt.”

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard

Specialkonsulent

[email protected]

2/2

Side 14 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Danske Våbenhandlere

Brancheorganisationen for sports-& jagtvåbenhandlere

Medlem af A.E.C.A.C The European Association of

Civil Commerce & Weapons.

H.C. Ørsteds Vej 7, 1879 Frederiksberg C Denmark.

Arbejdernes Landsbank 53380249630

Sekretariat:

H.C. Ørstedsvej 7 B

1879 Frederiksberg C

Tlf: +45 33 222 333

Mail to:

[email protected]

Justitsministeriet

Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget, som jeg i det store

og hele finder meget fornuftigt.

Det store spørgemål er så, hvem Justitsministeren vil få til at administrere

loven, når tilføjelserne er vedtaget.

I de første 45 år af mit arbejdsliv, kom der kunder der havde en vandelssag

og bad om hjælp. Jeg udbad mig skrivelserne.

I alle de tilfælde, jeg læste, måtte jeg fortælle kunderne, at de havde dummet

sig rigtig meget, og at det var en rimelig afgørelse, der var truffet.

I samtlige sager, jeg har set siden 2015, har jeg været uenig i afgørelserne.

De har alle og én været forkerte efter min mening.

Der har været snesevis af sager.

Det ser ikke ud til, at PAC har personale, der er i stand til at læse og

forstå Rigspolitiets eksempler fra Rigspolitiets vidensamling:

Rplt. Vandelsnotat J.nr. 2015-080-41

Nedenfor er kortfattet nævnt nogle få aktuelle sager. Det er vanskeligt for

almindelige mennesker med sund dømmekraft at få øje på, at det skulle

være betænkeligt, at disse borgere har jagttegn/våbentilladelse.

Forseelserne har intet med fornuftig og sikker omgang med våben at gøre.

Nedenfor blot tre aktuelle eksempler, af mange, med rigtig dårlige

afgørelser fra PAC.

En borger med jagttegn overtrådte hastighedsgrænsen på Tårnvej i Rødovre.

Borgeren kørte med 70 km. i timen. Der var vejarbejde, og skiltet med 40

km/time.

Der foregik ikke noget vejarbejde - det var om natten.

Jægeren fik tilbagekaldt sit jagttegn, uden at politiet havde fulgt Rigsadvokatens

instruks:

Rigsadvokaten fastslår nemlig, at hvis der i forbindelse med enten en straffesag

eller udsendelse af et bødeforlæg, ikke nedlægges påstand om frakendelse af

jagttegn eller nægtelse af samtykke, må der efterfølgende ikke ske administrativ

tilbagekaldelse af samtykke til jagttegn.

En borger i Ålborg fik en bøde for nattesæde under Coronakrisen. Han var blevet

antruffet på et værtshus efter kl.22. Borgeren betalte bøden. Borgeren kunne ikke

efterfølgende få udstedt en våbentilladelse til skytteforeningsbrug.

Side 15 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

En major i den danske hær bruger sin fritid til frivilligt socialt arbejde dels i

bokserforeningen dels i den skytteforening, han var formand for.

Høje Taastrup Kommune finder arbejdet prisværdigt og giver økonomisk

tilskud til skytteforeningen.

Udgangspunktet for det sociale arbejde er, at få de dårligt stillede borgere

til at opleve, at de godt kan.

Erfaringsmæssigt smitter det af på alle andre livsområder at se, at man ved

træning, kan opnå gode resultater.

I skytteforeningen er der skadede krigsveteraner. DIF soldaterprojekt.

Majorens arbejde består i, at få disse veteraner til at se, at de godt kan,

på et område, hvor de tidlige har haft færdighederne.

F.eks. en veteran rystede så meget på hænderne, at han ikke kunne ramme

skiven. Ved håndholdt hjælp og stor tålmodighed, blev der efter et længere

træningsforløb opnået gode resultater.

Nu skyder veteranen uden hjælp med en .45 automatpistol og gør gode resultater.

Majoren tog også hånd om en dårlig stillet borger i skytteforeningen.

Han er 20 år i dag. Han har ADHD og har det ikke så nemt kognitivt. Men han er

en erfaren skytte, har SKV 6, og er derved godkendt af politiet til at skyde med

både

riffel og pistol. Han har ingen problemer med at skyde korrekt.

Borgeren ville gerne prøve at skyde med en halvautomatisk riffel.

Under iagttagelse af alle sikkerhedsforanstaltninger på skydebanen blev

skydningen gennemført med succes.

Desværre blev majoren anmeldt til politiet for sit sociale arbejde.

Her til lands er der tre instruktøruddannelser.

Den helt store grundige og tidskrævende er den militære uddannelse,

som majoren har gennemgået.

Danmarks Jægerforbund har en instruktøruddannelse, der strækker sig over

fire dage. Her er det lærere med militær baggrund, der underviser.

I skytteforeningsregi er skydelederuddannelsen et digitalt kursus.

Majoren har gennemført såvel DGI og SASS Singel Action Shooting Society

Range officer I & II uddannelserne.

Da majoren "kun" har den militære uddannelse og uddannelsen som instruktør

i skytteforeningsregi, har majoren fået tilbagekaldt sit jagttegn og sine

våbentilladelser.

Han kan ej heller være skytteforeningsformand.

Begrundelsen er, at det anvendte våben er et registreret jagtvåben.

Han har ikke Jægerforbundets instruktøruddannelse.

Selvom majoren har de to øvrige instruktøruddannelser, er det ikke tilstrækkeligt.

Side 16 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er ikke rimeligt med så mange instruktøruddannelser. En uddannelse,

der dækker alle de våben vi civile benytter, må være nok.

Det drejer sig i første række om sikkerhed. Den faglige del med at få folk til

at skyde lige, kommer i anden række.

Jeg har set hvordan disse forkerte afgørelser stresser folk og gør dem fortvivlede.

Det er værre end man skulle tro - afgørelserne er direkte sundhedsskadelige.

I flere tilfælde har lægehjælp været nødvendigt.

Det vil være utænkeligt at en fartbøde skulle udelukke borgere fra deres

fritidsinteresser som f.eks. at spille golf eller at dyrke sejlsport.

Vedr. § 4 b. Det vil være en mere hensigtsmæssig formulering at anføre

Justitsministeriets hidtidige tolkning, og nu gøre den skriftlig:

at en erhvervsdrivende med våbenhandlertilladelse kan udføre det

arbejde, der var fornuftigt og anerkendelsesværdigt i forbindelse med faget.

Hermed udelukkes ikke andre anerkendelsværdige gøremål.

Med venlig hilsen, Ole Høiberg Frederiksberg 22.01.24

Side 17 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

17. januar 2024

KIH

DI-2024-00427

Deres sagsnr.: 2023-04751

Justitsministeriet

Politikontoret

Att.: Emil Lykke Gregersen

Høring over udkast til ændring af våbenloven

Dansk Industri har den 22. december 2023 modtaget høring over udkast til lov om ændring af vå-

benloven.

DI har ikke bemærkninger til de forslåede ændringer i våbenloven.

DI vil dog tillade sig, at foreslå en anden ændring af våbenloven.

I en længere årrække har der hersket tvivl om placeringen af hardballvåben samt luft- og fjeder-

bøsser under kaliber 4,5mm (herefter hhv. Airsoft guns og Airguns, der er de nutidige betegnelser)

i forhold til våbenloven og våbenbekendtgørelsen. Dette blev der gjort op med i 2013, hvor hard-

ball- og paintballvåben og ammunition hertil samt luft- og fjederbøsser under kaliber 4,5mm og

ammunition hertil ved en lovændring eksplicit blev undtaget fra våbenlovens forbud, jf. den nuvæ-

rende våbenlovs § 1 stk. 2 litra a og b), jf. tillige våbenbekendtgørelsens § 2 stk. 1 og 3.

Konkret betyder dette, at Airsoft guns og Airguns frit kan fremstilles og indføres uden tilladelse, og

at alle personer over 18 år kan erhverve, besidde, bære og anvende Airsoft guns og Airguns uden

tilladelse hertil. Baggrunden for lempelsen er, at Airsoft guns og Airguns ikke er våben i traditionel

forstand, men anvendes ligesom paintballvåben til leg og sport.

Det fremgår imidlertid indirekte af våbenbekendtgørelsens § 31 stk. 2, at eksport af Airsoft guns

og Airguns kræver en tilladelse. Konkret fremgår det af § 31 stk. 2, at

”politiet meddeler tilladelse

til udførsel til Færøerne og Grønland og EU og EØS-medlemslandene af paint- og hardballvåben,

signalvåben, luft-

og fjedervåben (…) og dele og ammunition hertil samt de i § 1 nævnte våben”.

Det er denne regel, der skaber både usikkerhed og forundring blandt vores virksomheder i Dan-

mark, og skaber unødvendige forhindringer for dansk eksport heraf til udenlandske markeder.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

Side 18 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DI skal på denne baggrund opfordre Justitsministeriet til at ændre lovgivningen på dette område,

hvilket efter vores opfattelse kan ske ved en undtagelse af denne type produkter i våbenlovens § 6

stk. 2. Våbenlovgivningen vil herefter være kongruent i forhold til undtagelsen i lovens § 1 stk. 2.

En sådan lovændring bør efter DI’s opfattelse efterfølgende føre til en ændring af våbenbekendt-

gørelsens § 31, stk. 2, således at denne ændres fra:

”Politiet meddeler tilladelse til udførsel til Færøerne og Grønland og EU-

og EØS-medlemslandene

af paint- og hardballvåben, signalvåben, luft- og fjedervåben, våben konstrueret til jagt, fiskeri og

konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil samt de i § 1 nævnte våben”.

Til f.eks. nedenstående formulering eller lignende.

”Politiet meddeler tilladelse til udførsel til Færøerne og Grønland og EU-

og EØS-medlemslandene

af signalvåben, våben konstrueret til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition

hertil samt de i § 1 nævnte våben”.

DI stiller sig naturligvis gerne til rådighed for en uddybning af disse synspunkter.

Med venlig hilsen

Kim Haggren

Vicedirektør

Side 19 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

17. januar 2024

J.nr. 2023-11-0057

Dok.nr. 544138

Sagsbehandler

Rikke Madsen

Høring over udkast til lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om

krigsmateriel og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol

med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og

opbevaring af ammunition m.v.)

Ved brev af 22. december 2023 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle

bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Det fremgår af lovforslaget, at dettes formål er at sikre, at befolkningen kan leve og færdes i

samfundet i tryghed med en våbenlovgivning, der sikrer trygge rammer for besiddelse af vå-

ben.

Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:

Med lovforslaget foreslås indført en række bemyndigelsesbestemmelser, som nærmere vil

regulere bl.a. politiets indhentelse af helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om

våbentilladelser mv.

Det fremgår således af lovforslagets § 1, nr. 3, at der foreslås indført en bemyndigelsesbe-

stemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation af an-

søgerens helbredstilstand i forbindelse med ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtyk-

ker eller dispensationer.

Formålet hermed er at sikre, at personer, der lider af alvorlige psykiske lidelser, ikke kan få

våbentilladelse.

Datatilsynet bemærker foreløbigt hertil, at tilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med

udarbejdelse af bekendtgørelser og lignende generelle retsforskrifter i medfør af lovforslaget,

hvis disse vil have betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af

personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.

Udkastet indeholder navnlig en bestemmelse, der har betydning for beskyttelsen af privatli-

vet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det gælder lovforslagets § 1, nr. 4,

hvorefter:

”

§ 2 i.

Offentlige myndigheder, der har regelmæssig kontakt til en person med tilladelse, god-

kendelse, samtykke eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udført i

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Side 20 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

medfør af love, kan indgive en indberetning til politiet, hvis myndigheden bliver opmærksom på

forhold, der gør det betænkeligt, at en person opretholder en tilladelse, godkendelse, samtykke

eller dispensation meddelt af politiet efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget

i medfør af loven

Stk. 2.

Hvis politiet modtager en indberetning efter stk. 1, skal politiet træffe afgørelse om, hvor-

vidt personen kan beholde tilladelsen, godkendelsen, samtykke eller dispensation efter denne

lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven.

Stk. 3.

Afgørelser efter stk. 2 kan påklages af afgørelsens adressat eller den myndighed, der

har indgivet indberetningen efter stk. 1

.”

Side 2 af 3

Der foreslås således hermed indført en ny bestemmelse i våbenlovens § 2 i, der giver offentlige

myndigheder en lovfæstet adgang for at indgive en bekymringsindberetning til politiet om bor-

gere med våbentilladelse.

Justitsministeriet har i afsnittet om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven redegjort for sine overvejelser herom.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at bestemmelsen udgør supplerende hjemmels-

grundlag i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttel-

sesforordningens artikel 10 i forhold til hhv. politiets og de offentlige myndigheders behandling

af oplysninger om strafbare forhold.

Endvidere fremgår det af afsnit 2.4.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der

ikke er lagt op til at indføre særlige regler om videregivelse af oplysninger om personlige for-

hold, herunder følsomme oplysninger. Der er endvidere angivet, at f.eks. oplysninger om psy-

kiske forhold vil skulle ske efter de almindelige regler herom, herunder reglerne i sundhedslo-

ven og psykiatriloven.

I overensstemmelse hermed fremgår det af afsnittet om forholdet til databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven, at der som udgangspunkt ikke vil blive indsamlet eller vide-

regivet følsomme personoplysninger i forbindelse med berørte myndigheders videregivelse af

oplysninger i forbindelse med en eventuel bekymringsindberetning. Justitsministeriet har i den

forbindelse vurderet, at hvis der undtagelsesvist behandles følsomme oplysninger, f.eks. i form

af helbredsoplysninger, vil behandlingen kunne ske inden for rammerne af databeskyttelses-

forordningens artikel 9, stk. 2, litra f (retskrav).

Datatilsynet skal for en god ordens skyld henstille, at Justitsministeriet præciserer det pågæl-

dende retskrav – som antages at relatere sig til den lovfæstede indberetningsordning - nær-

mere i afsnittet om forholdet til databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet skal herudover henlede opmærksomheden på de grundlæggende behandlings-

principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder særligt bestemmelsens stk. 1,

litra a og litra c, hvoraf det følger, at personoplysninger skal:

behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede;

være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de

formål, hvortil de behandles;

Henset til karakteren af de personoplysninger, der forudses behandlet, er det væsentligt, at

videregivelse kun sker, når der er klart grundlag herfor, og at oplysningerne, som videregives,

er begrænset til det nødvendige.

Side 21 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Datatilsynet har hertil noteret sig bemærkningerne i lovforslaget om, at det fremgår, at det kan

være oplysninger om den pågældendes adfærd, den pågældendes opbevaring af våben eller

udviklingen i den pågældendes psykiske tilstand.

Datatilsynet forudsætter generelt, at behandling af personoplysninger sker i overensstem-

melse med alle relevante regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og

henviser herved bl.a. til iagttagelse af oplysningspligten efter forordningens artikel 13 og 14.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Rikke Madsen

Side 3 af 3

Side 22 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

–

Politikontoret

Ved mail af 22. december 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov

om ændring af våbenloven (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af

våben og opbevaring af ammunition m.v.).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Der lægges med udkastets § 1, nr. 2, op til, at allerede meddelte våbentilladelser mv. skal kunne bortfalde

blandt andet i tilfælde, hvor indehaveren er blevet dømt for grove lovovertrædelser. Det fremgår, at bortfaldet

skal ske fra domsafsigelsen i 1. instans, og at en ændring af dommen i ankeinstansen ikke vil indebære, at

tilladelsen bliver gyldig igen. Den pågældende vil således på ny skulle søge om våbentilladelse mv., også

selv om sagen eventuelt måtte ende med en frifindelse.

Selv om Dommerforeningen har forståelse for, at der af sikkerhedsmæssige årsager kan være behov for at

kunne inddrage en våbentilladelse mv. allerede efter en straffedom i 1. instans, finder foreningen det dog

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man som foreslået ønsker at lade våbentilladelser bortfalde endeligt

på baggrund af domstolsafgørelser, som ikke i sig selv er endelige. Det kan derfor overvejes, om en ordning

med midlertidig inddragelse eller suspension af våbentilladelser mv. vil kunne varetage formålet i

tilstrækkeligt omfang.

Udkastet giver derudover ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-04751.

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

Side 23 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

DGI takker for muligheden for at afgive en udtalelse i forbindelse med høring om ændring af våbenloven

mv., sagsnr. 2023-04751.

DGI kan støtte, at der skabes hjemmel til indførelse af regler, der giver grundlag for, at politiet ved grove

forbrydelser skal give afslag på ansøgninger om tilladelse eller samtykke, samt at dette kan danne grundlag

for bortfald af bestående tilladelse/samtykke.

Der lægges op til indførelse af en bemyndigelse til, at justitsministeren kan indføre regler om, at

ansøgninger om tilladelser eller samtykker skal ledsages af en lægeerklæring, herunder om de psykiske

forhold. DGI anerkender ønsket om, at der kan være en øget mulighed for at forhindre, at psykisk syge har

adgang til våben. Et krav om systematisk indsendelse af lægeerklæring vil kun løse noget af denne

problemstilling, og vi ser helst, at hjemlen kun benyttes, hvis politiet har modtaget

bekymringshenvendelser eller af andre grunde har konkret mistanke om psykisk sygdom, men hvis der

indføres en generel ordning, er det vigtigt, at denne bliver afbalanceret, så lægen kun skal udtale sig om

psykisk sygdom, og ikke om fysiske helbredsforhold, der er uvedkommende for adgang til våben, og at

psykisk sygdom kan indrammes rimelig præcist. Vi ser i givet fald frem til at blive inddraget ved den

nærmere implementering af hjemlen. DGI bemærker i øvrigt, at et krav om systematisk indsendelse af

lægeerklæring sammen med ansøgning, vil medføre en forøget udgift for sportsskytter og jægere, hvilket

giver anledning til bekymring, og at det er væsentligt, at gennemgang af lægeerklæringer ikke medfører

øget sagsbehandlingstid hos politiet i de mange sager med lægeerklæringer uden bemærkninger.

DGI kan støtte, at offentlige myndigheder sikres en lovfæstet adgang til at indgive

bekymringsindberetninger til politiet.

I forhold til skærpet straf for uforsvarlig opbevaring af våben eller ulovlig opbevaring af ammunition samt

for overskridelse af fristen for afhændelse af våben bemærker DGI, at politiet og anklagemyndigheden

forventes fortsat at vurdere på konkrete undskyldende omstændigheder, der taler for ikke at kræve straf

pålagt eller en lempet straf.

Venlig hilsen

Steen From Andersen

Advokat, juridisk chef

DGI Jura

│

Vingstedvej 27

│

7182 Bredsten

Direkte 79 40 41 11

│

Mobil 21 45 03 55

[email protected]

│

www.dgi.dk

Privatlivspolitik i DGI

Side 24 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

18. januar 2024

Sagsnr. 2023-04751

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af Våbenloven (”Strammere kontrol med

våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og

opbevaring af ammunition m.v.”)

Hos Hjælp Voldsofre finder vi det overordentlig vigtigt, at alle borgere i Danmark uden bekymring

kan færdes frit omkring i det offentlige rum uden at skulle bekymre sig om risikoen for at blive

udsat for trusler med våben eller ligefrem at blive ramt af skud, der måske tilmed var tiltænkt en

anden.

Vi arbejder som udgangspunkt ikke med forebyggelse, men finder det selvsagt helt oplagt, at der

lovgives om forholdsregler, der kan iværksættes med henblik på at undgå uhensigtsmæssig brug af

våben. Det forekommer derfor helt oplagt, at vi i Danmark har en våbenlovgivning, der på behørig

og effektiv vis sikrer trygge rammer for besiddelse af våben.

Vi støtter således fuldt ud op om det fremsatte forslag til blandt andet ændring af lov om våben og

eksplosivstoffer mv. Vi har følgende konkrete bemærkninger til den foreslåede konkrete

udformning.

Strammere kontrol og bortfald af tilladelser:

Man bør udvise en vis forsigtighed med at fastsætte særlige restriktioner for personer, der er

dømte. Man må formode, at der er idømt en passende straf, som måske tilmed er udstået. I det

lys kan det forekomme som en ekstra straf, hvis den dømte tillige afskæres fra eller fratages en ret

til at besidde i øvrigt lovlige våben. Vi mener imidlertid, at hensyn til potentielle ofre er så

væsentligt, at der ikke er betænkeligheder ved de foreslåede bestemmelser.

I den forbindelse hæfter vi os ved, at de skærpede regler kun skal gælde for personer, der er dømt

for grovere lovovertrædelser. Det må formodes, at det særligt har sigte på grov

personkriminalitet. Hvis man er dømt for en grovere personforbrydelse, har man udvist en adfærd,

der tilsiger særlige forholdsregler for at undgå recidiv og i værste fald eskalering.

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15, 1.th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

Side 25 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

I lyset af problematikken om vold i partnerforhold, findes det særligt oplagt at indføre restriktioner

for personer, der er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning, da disse 3 administrative

foranstaltninger jo oftest ses i sammenhæng med ophørte parforhold.

Vi anser det ikke for problematisk, at et eventuelt jagttegn også kan afslås eller fratages.

Dokumentation af helbredsforhold og indberetningsordning:

Tragedien i shoppingscenteret Fields i sommeren 2022 viser med al tydelighed et behov for at

psykisk uligevægtige mennesker ikke skal have adgang til våben. Det er derfor helt oplagt og

ubetænkeligt, at politiet kan kræve helbredsmæssige oplysninger ved behandling af ansøgninger.

Man kan undre sig over, at en sådan regel ikke allerede eksisterer.

Vi er af den opfattelse, at man nærmest kan indføre regler om, at politiet kan rekvirere

oplysninger om det psykiske helbred for hele ansøgers husstand. Det handler om at forebygge, at

der gøres uoprettelige skader på 3. mand, for medlemmer af husstanden og for den potentielt

skadevoldende selv.

Da et psykisk ”farligt” helbred kan opstå akut eller blot forværres, findes det både fornuftigt og

nødvendigt med den foreslåede indberetningsordning.

Strafskærpelse og afgiftsændringer:

I foreningen er vi som udgangspunkt hverken for eller imod strengere straffe. Vores fokus er at

opnå bedre retsstilling for ofre for personforbrydelser. Vi har ikke bemærkninger til de foreslåede

ændringer.

Øvrige punkter:

De som ”for

det sjette”

til som ”for

det tiende”

anførte lovændringer giver ikke anledning til

bemærkninger fra foreningens side.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

v/talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i Siriusadvokater

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15, 1.th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

Side 26 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Fremsendt per mail til [email protected]

København, 16. januar 2024

Vedrørende høring over udkast til fo

rslag til lov om ændring af våbenloven (»Strammere kontrol

med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition

m.v.«)

- Deres sagsnummer 2023-04751.

Foreningen Joan-Søstrene har den 22. december 2023 modtaget ovennævnte udkast til ændring af

våbenloven til høring.

Joan-Søstrene, som gennem snart 50 år har rådgivet kvinder udsat for vold, voldtægt, incest og seksuel

chikane har med interesse læst ovennævnte lovforslag. Joan-Søstrene lægger særlig vægt på, at man med

lovforslaget bl.a. ønsker at sikre strammere kontrol med våbentilladelser til personer, der er blevet

meddelt tilhold.

En strammere kontrol for personer meddelt tilhold kan medføre øget beskyttelse af ofre, som har været

udsat for stalking, chikane og/eller grovere personfarlig kriminalitet. Ud fra erfaringerne fra brugerne af

vores rådgivning, kan Joan-Søstrene derfor hilse forslaget om ændringen af våbenloven velkomment.

Forslaget vil forhåbentlig bidrage til en større tryghed for de personer, der udsættes for stalking, chikane

og/eller grovere personfarlig kriminalitet, og kan beskytte offeret og dets personlige sikkerhed. Yderligere

kan en strammere kontrol af våbentilladelsen potentielt være med til at forhindre antallet af partnerdrab

i Danmark på sigt.

Såfremt vi kan bestå med yderligere oplysninger eller bemærkninger, står vi naturligvis til rådighed.

Vedhæftet følger en folder om os og vores arbejde.

Med venlig hilsen

Joan-Søstrene

Side 27 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvar fra Retspsykiatrisk Interessegruppe, Dansk Psykiatrisk Selskab, til

Justitsministeriet vedr. sagsnr.: 2023-04751.

Udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven ("Strammere kontrol med våbentilladelser, øget

sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.").

Retspsykiatrisk Interessegruppes bestyrelse har ingen indvendinger mod forslag om ændring af våbenloven,

og til hensigten om at sikre tryggere rammer for besiddelse af våben, så befolkningen kan leve og færdes

trygt i samfundet.

Lovforslaget adresserer forhold, der tidligere i konkrete sager har vist sig problematiske, nemlig, at

- psykisk syge har adgang til våben

- at våben ikke opbevares korrekt og dermed giver adgang for andre

- samt muligheden for at indberette en bekymring til politiet.

Det kan foreslås specifikt at adressere situationen, hvor en indehaver eller ansøger til våbentilladelse bor i

samme husstand som en psykisk syg person, herunder om dette forhold alene bør give adgang til

overvejelser om afslag eller særligt skærpede regler for tilladelsen.

Vedrørende

videregivelse af oplysninger:

Det fremgår af:

§ 2 i. Offentlige myndigheder, der har regelmæssig kontakt til en person med tilladelse, godkendelse,

samtykke eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven,

kan indgive en indberetning til politiet, hvis myndigheden bliver opmærksom på forhold, der gør det

betænkeligt, at en person opretholder en tilladelse, godkendelse, samtykke eller dispensation meddelt af

politiet efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven.

Det fremgår videre af pkt. 2.4.3, at "Der

er ikke med lovforslaget lagt op til at indføre særlige regler om

videregivelse af oplysninger om personlige forhold, herunder personfølsomme oplysninger. Videregivelse af

f.eks. oplysninger om psykiske forhold vil derfor ske efter de almindelige regler herom, herunder reglerne i

sundhedsloven og psykiatriloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil.

Det kan anbefales, at der her også, ud over sundhedsloven og psykiatriloven, henvises til retsplejelovens §

115, PSP-samarbejdet, hvor der er hjemmel til, uden patientens samtykke, at underrette politiet, hvis der er

bekymringer, herunder også viden om, at en psykisk syg har eller har adgang til våben.

Erfaringen er, at politiet altid tager sådanne henvendelser alvorligt.

Vedrørende

dokumentation af helbredsforhold:

Det foreslås i § 2 g, at Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation af ansøgers

helbredstilstand i forbindelse med ansøgning om tilladelser, godkendelser, m.v., herunder om afslag som

følge af ansøgerens helbredstilstand.

Som det fremgår af Justitsministeriets overvejelser (bemærkningernes pkt. 2.3.2) vil der

"som led i

bemyndigelsen endvidere kunne fastsættes regler om afslag på våbentilladelse på baggrund af de indkomne

Side 28 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

oplysninger om helbredstilstand, herunder regler om, hvordan oplysningerne vil skulle indgå i politiets

samlede vurdering af ansøgerens vandel samt regler om, at der ikke kan eller rent undtagelsesvist bør

kunne meddeles våbentilladelse til

personer med visse alvorlige psykiske lidelser. Det skal sikre, at

personer, der lider af alvorlige psykiske lidelser, ikke kan få våbentilladelse.

For at understøtte politiets behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med ansøgning om

våbentilladelse, vil Justitsministeriet i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriets udarbejde

retningslinjer, der specificerer de psykiske helbredskrav for besiddelse af våbentilladelse".

Der bør, som det nævnes, skulle foreligge fyldestgørende dokumentation af helbredsforhold, for eksempel

ved en specifik lægeattest, der er udfærdiget til det konkrete formål – og vurderingen bør ikke alene

baseres på ansøgers egne oplysninger. Herunder findes det relevant, at der indgår oplysninger om både

aktuelle som tidligere psykiatriske lidelser, herunder indlæggelser, udredning, behandling, m.v.

Det bør også fremgå, hvorfra en lægeattest skal indhentes. Skal det være ansøgers alment praktiserende

læge eller eventuel lægelig behandler i psykiatrien? Og skal en lægeattest alene dokumentere

helbredsforhold eller også indeholde en vurdering i forhold til det ansøgte?

Det findes hensigtsmæssigt, at politiet anvender en fast skabelon for en lægeattest i sager om

våbentilladelse, hvor ansøgeren formodes at lide af psykisk sygdom, hvor lægen beskriver den

pågældendes helbredsforhold, hvor der indgår oplysninger om både aktuelle som tidligere psykiatriske

lidelser, herunder indlæggelser, udredning, behandling, m.v., men hvor lægen ikke i øvrigt tager stilling til

spørgsmålet, om det findes forsvarligt, at den pågældende tildeles våbentilladelse, idet dette suverænt må

overlades til politiet.

Endelig må det påpeges, at den effekt, loven synes at ønske, nemlig at undgå at psykisk syge begår drab

med skydevåben, ikke sikkert opnås med lovindgrebet.

Med venlig hilsen

Retspsykiatrisk Interessegruppe, bestyrelsen

den 11.01.2024.

Side 29 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

VAABENHISTORISK SELSKAB

THE DANISH ARMS AND ARMOUR SOCIETY

PROTEKTOR: HANS KONGELIGE HØJHED PRINS JOACHIM

Politikontoret

([email protected])

Politi- og Strafferetsafdelingen

Justitsministeriet

cc: Afd.chef Lars Kirkegaard og

Vicepolitiinspektør Sune R. Espersen

Politiets Administrative Center, Holstebro

Odense, den

18. januar,

2024

Høringssvar til Justitsministeriet i forbindelse med forslag om ny våbenlov.

Vaabenhistorisk Selskab takker for muligheden for at kommentere på udkastet til

forslag om revision af våbenloven.

Til de konkrete ændringer har vi kun få kommentarer:

Af side 18 i forslaget fremgår følgende:

”

På denne baggrund finder Justitsministeriet, at politiet i forbindelse med en ansøgning

om våbentilladelse bør have adgang til at kunne anmode en ansøger om

dokumentation for relevante og nødvendige oplysninger om ansøgerens eventuelle

fysiske og psykiske

lidelser”

Vaabenhistorisk Selskab er helt enig i, at det er fornuftigt, at få bedre redskaber til at

begrænse psykisk ustabile personers adgang til personfarlige våben. Imidlertid er det

ikke klart hvorfor fysiske lidelser er nævnt i samme sætning. Vaabenhistorisk Selskab

har flere medlemmer, som fx sidder i rullestol eller har andre fysiske skavanker, men

finder ikke, at dette har relevans for tildeling af våbentilladelse. Vaabenhistorisk

Selskab foreslår derfor at ovenstående sætning ændres til

”

På denne baggrund finder Justitsministeriet, at politiet i forbindelse med en

ansøgning om våbentilladelse bør have adgang til at kunne anmode en ansøger om

dokumentation for relevante og nødvendige oplysninger om ansøgerens eventuelle

psykiske

lidelser"

Præsident Ole Skøtt, Åvangen 8, Skt. Klemens, 5260 Odense S, 60 11 37 52, [email protected]

Side 30 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

På side 19, linje 4 i forslaget, foreslår vi ligeledes at sætningen

”Politiet vil herefter i forbindelse med en ansøgning om våbentilladelse kunne anmode

en ansøger om at dokumentere sin helbredstilstand, herunder ansøgerens

psykiske

og fysiske

forhold.”

ændres til

”Politiet vil herefter i forbindelse med en ansøgning om våbentilladelse kunne anmode

en ansøger om at dokumentere sin helbredstilstand, herunder ansøgerens

psykiske

forhold.”

Udeladelse af de fysiske forhold vil være i overensstemmelse med hele

lovforslagets

argumentation, som kun omhandler psykiske lidelser.

Yderligere finder vi det fornuftigt, som foreslået, at gøre det enklere for

våbenmekanikere at kunne foretage prøveskydninger uden særlig tilladelse til den

enkelte prøveskydning. Ændringen vil gøre hverdagen lettere for våbenmekanikere, og

politiet vil spare administrative ressourcer.

Med venlig hilsen

Ole Skøtt

Præsident, Vaabenhistorisk Selskab

Åvangen 8, Skt. Klemens,

DK-5260 Odense S

6011 3752

[email protected]

Side 31 af 33

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

15. januar 2024

J.nr.: 24/00295-2

Justitsministeriet har ved brev af 22. december 2023 (sagsnr. 2023-04751) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven (Strammere kontrol

med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.).

Landsretten bemærker, at der bl.a. foreslås strafskærpelser, hvorefter visse sager, som i dag kan

afgøres med bøde, fremover som udgangspunkt skal afgøres med fængselsstraf. Sagerne kan dermed

ikke længere afgøres f.eks. med et bødeforelæg, men skal i stedet behandles i et retsmøde og vil

dermed være mere ressourcekrævende for domstolene.

Det anføres i lovudkastets almindelige bemærkninger pkt. 4, at lovforslaget forventes at medføre

merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene svarende til 1,1 mio. kr. årligt, og at

udgifterne afholdes inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.

Landsretten finder det væsentligt, at domstolene løbende tilføres de fornødne midler i forbindelse med

lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den netop indgåede

flerårsaftale med et markant ressourceløft til domstolene løbende kunne blive udhulet i de kommende

år. Det gælder, selv om der i flerårsaftalen er afsat en begrænset reserve til uforudsete udgifter eller

fordyrelser og nye politiske prioriteter.

Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om lovudkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

Side 32 af

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 114 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Politikontoret

12. januar 2024

J.nr.: 23/51471-2

Sendt på mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Rikke Søndergaard

Larsen

Justitsministeriet har ved brev af 22. december 2023 (sagsnr. 2023-04751) anmodet om eventuelle

bemærkninger til lovudkast om ændring af våbenloven (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget

sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.).

Landsretten bemærker, at der med lovudkastet bl.a. foreslås strafskærpelser, hvorefter visse sager,

som i dag kan afgøres med bøde, fremover som udgangspunkt skal afgøres med fængselsstraf.

Sagerne kan dermed ikke længere afgøres f.eks. med et bødeforelæg, men skal i stedet behandles i

et retsmøde og vil dermed være mere ressourcekrævende for domstolene.

Det anføres i lovudkastets almindelige bemærkninger pkt. 4, at lovforslaget forventes at medføre

merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene, svarende til 1,1 mio. kr. årligt, og at

udgifterne afholdes inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.

Landsretten finder det væsentligt, at domstolene løbende tilføres de fornødne midler i forbindelse med

lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den netop indgåede

flerårsaftale med et markant ressourceløft til domstolene løbende kunne blive udhulet i de kommende

år. Det gælder, selv om der i flerårsaftalen er afsat en begrænset reserve til uforudsete udgifter eller

fordyrelser og nye politiske prioriteter.

Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om lovudkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

Side 33 af 33

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214