Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning. (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 28.02.2024).

Forhandlingen er åben, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det forslag, vi nu skal behandle, handler om vores våbenlovgivning. Vi skal have en våbenlovgivning i Danmark, som er stram, og som giver vores myndigheder overblik over og kontrol med, hvem der ligger inde med våben og ammunition, for der er ikke nogen, der ønsker, at vi skal have massevis af våben i omløb i vores trygge danske samfund. Det forøger risikoen for våbenrelateret vold og kriminalitet, og det gør borgerne utrygge. Så vi skal holde styr på de våben, der er derude.

Den opgave løser politiet allerede, men det har vist sig, at der er områder i vores lovgivning, som, efter at man har kigget dem efter i sømmene, har haft behov for ændringer. Sidste sommer kom regeringen derfor med et udspil med ti initiativer med det formål at sikre trygge rammer for våbenbesiddelse. Det er initiativer, som det her lovforslag bl.a. skal gennemføre.

Det handler bl.a. om at få strammet reglerne, så der ikke skal kunne gives våbentilladelser til personer, der dømmes for eksempelvis personfarlig kriminalitet, og at man kan miste sin våbentilladelse for det samme. Og så handler det om at give politiet mulighed for mere systematisk at kunne indhente helbredsoplysninger ved ansøgning om våbentilladelse. Desuden indeholder lovforslaget et initiativ, hvor visse offentlige myndigheder får en særlig adgang til at indgive bekymringsindberetninger til politiet vedrørende personer med våbentilladelse, og så er der markante skærpelser af bødestraffen for bl.a. uforsvarlig opbevaring af våben og ulovlig besiddelse af ammunition.

Vi skal give politiet de bedst mulige forudsætninger for at kunne være i kontrol med de våben, som borgerne ligger inde med. Initiativerne i det forslag, som er på dagsordenen i dag, kan forhåbentlig være med til at holde våben væk fra potentielt farlige personer og forebygge kriminalitet, som i sidste ende kan ende i tragiske episoder. Det støtter vi. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg tror ikke, man kan undgå at notere sig, at der er en vis bekymring at spore i høringssvarene, hvor det bl.a. bliver fremhævet, at lovændringen i forhold til mennesker med psykisk sygdom med en hård fortolkning risikerer at føre til, at man stigmatiserer alle mennesker med psykisk sygdom, og samtidig risikerer en urimelig udelukkelse fra eksempelvis sportsskydning. Så jeg vil bare spørge ind til, hvad kriterierne er for at afvise mennesker med psykisk sygdom. Man kan ikke læse det ud af lovforslaget. Er det, at man skal have været i et svært behandlingskrævende forløb, eller er det også at afvise mennesker med helt milde diagnoser? Det fremgår ikke af lovforslaget, og det synes jeg man skylder at fortælle befolkningen, inden man bare kører et lovforslag igennem første, anden og tredje behandling.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for spørgsmålet. Det er jeg sådan set helt enig i, underforstået, at det her lovforslag jo ikke handler om systematisk at diskriminere folk, der har en psykisk lidelse, eller som har ernæret sig ved et våbenbevis og så senere bliver psykisk sårbare. Derfor er det, der bliver lagt op til, at det skal udbores i den videre behandling af lovforslaget og i bekendtgørelsen i samarbejde med Justitsministeriet og de foreninger, der arbejder med det, bl.a. skytteforeninger og pårørendeforeninger til psykisk sårbare, og at der skal udarbejdes mere klare retningslinjer for det.

Fru Mai Mercado.

Jeg må bare sige, at det altså er noget, jeg har fået en del henvendelser om fra mennesker, som har varierende grader af psykisk sygdom, også milde former for psykisk sygdom, og som er rigtig bekymrede for, om de nu får taget deres våbentilladelse eller ikke kan få en våbentilladelse, fordi de vil være i den målgruppe, som så bliver afvist. De er simpelt hen bange for det stigma, som det risikerer at medføre. Så jeg vil egentlig bare spørge ind til, hvordan regeringen vil sikre sig, at man rammer den rette balance i bekendtgørelsen, således at det ikke går ud over dem, som har de milde former for psykisk sygdom.

Ordføreren.

Jamen det mener jeg jo lige jeg har svaret på: ved at indgå i dialog med dem, der handler om. Det var derfor, jeg sagde, at vi på ingen måde er ude på, at det her lovforslag skal diskriminere psykisk sårbare borgere. Jeg har også talt med dem, både da vi præsenterede de initiativer i sommer, og løbende i den høringsfase, der har været. Derfor handler det jo kort sagt om at indgå i en dialog, så vi rammer det på den rigtige måde.

Jeg tror også, man må sige, at der jo ikke er nogen, der har interesse i, at folk, der er for syge til at have en våbentilladelse, har det, eller er interesserede i, at folk, der har begået grov kriminalitet, har et våbenbevis. Derfor handler det om, når det kommer til de psykisk sårbare, at finde den rigtige balance. Derfor indgår vi jo i dialog.

Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg har jo ligesom fru Mai Mercado modtaget rigtig mange henvendelser fra organisationer, som er bekymrede for det her lovforslag. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren kan komme med et enkelt eksempel på en psykisk syg, som har været skyld i en eller anden tragedie.

Ordføreren.

Nu tænker jeg ikke, at jeg skal stå og opliste en masse eksempler, men det er jo ingen hemmelighed, at en af grundene til, at vi står her og overhovedet har haft et tilbageblik på vores våbenlov og har haft en gennemgang af den igen, var de forfærdelige hændelser, som vi desværre så der var med skyderiet i Field's. Det er jo et af de allermest ulykkelige eksempler på, at en person, som har nogle psykiske udfordringer, bruger et våben til at begå en forbrydelse med den værst tænkelige udgang.

Derfor er nogle af de initiativer, som vi kigger på her, jo både at sætte ind over for dem, der har begået kriminalitet, men det er også at give f.eks. omsorgspersoner, som arbejder i hjemmeplejen eller arbejder tæt på folk, der er psykisk sårbare, mulighed for at kunne indgive bekymringshenvendelser, hvis de oplever noget, hvor de tænker, at der måske er brug for, at vores myndigheder skal være lidt opmærksomme.

Fru Betina Kastbjerg.

Nu var gerningsmanden fra Field's jo hverken medlem af en skytteforening eller havde våbentilladelse, så det er jo ikke godt eksempel, som ordføreren kommer med. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren kom med et eksempel på en psykisk ustabil person, der har haft våbentilladelse eller har været medlem af en skytteforening, som har været skyld i en tragedie.

Ordføreren.

Nu handler rigtig meget af vores lovgivning på retsområdet også om at forebygge, at der sker kriminalitet i vores samfund, eller at vi undgår, at der er nogle mennesker, som f.eks. ikke skal have et våben, som får et våben. Og når vi med det her lovforslag lægger op til bl.a. at kigge på folk, som har psykiske diagnoser, så er det, fordi det også er en af de risikoer, der er, altså at man kan have en våbentilladelse og samtidig være psykisk sårbar. Men det, vi jo lægger op til, er at gøre det på den rigtige måde, fordi vi, som jeg tror jeg nu har sagt fire gange, på ingen måde har nogen intention om at diskriminere folk, der er psykisk sårbare. Derfor handler det her om at indrette det på den rigtige måde, sådan at man selvfølgelig sagtens stadig væk kan gå til skydning, selv om man har, hvad skal man sige, nogen former for psykisk lidelse, mens der andre, der gør, at man ikke skal gå i en skytteklub eller have en våbentilladelse.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg, og jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Ja, jeg skal ikke repetere forslaget ud over at nævne, hvad hovedpunkterne er. Min kollega fra Socialdemokratiet har jo allerede været godt i gang. Regeringen ønsker en stramning af bestemmelsen inden for våbenloven, og det indebærer, at grovere lovovertrædelser kan medføre, at man ikke får en våbentilladelse, eller at man ikke får den i et bestemt tidsrum. Det kan selvfølgelig også medføre, at man bliver frataget sin våbentilladelse. I den forbindelse kan politiet indhente helbredsoplysninger, ligesom offentlige myndigheder kan indgive det, der hedder bekymringsindberetninger. Jeg tror da ikke, og det håber jeg da heller ikke, at nogen af os kan have noget imod, at de sikkerhedsforanstaltninger findes.

Herudover indebærer forslaget en strafskærpelse for ulovlig besiddelse af ammunition, og det indebærer også en strafskærpelse for ulovlig opbevaring af våben. Så i det store og hele kan Venstre tilslutte sig forslaget med en enkelt henstilling til ministeren, for jeg kan forstå på mange af de henvendelser, jeg får, at det tager utrolig lang tid at få behandlet de her sager, om at Justitsministeriet vil være opmærksom på det, og at der, hvis der ikke allerede er sket noget, kommer til at ske noget. Men Venstre kan som nævnt støtte forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren var faktisk lige her til sidst inde på det, som jeg vil spørge om. Nu lægger man jo op til, at der skal indhentes helbredsoplysninger både i forhold til det psykiske, men også i forhold til det fysiske, og man må bare sige, at PAC jo i forvejen er lagt ned. Så jeg så egentlig bare gerne, at Venstre tog ansvaret på sig og sagde: Ja, hvis man er jæger og har brug for en våbentilladelse, bliver det meget sværere fra nu af. For jeg synes lidt, at man undlader at erkende det i lovforslaget, fordi man til slut i lovforslaget skriver, at det ikke har nogen administrative eller økonomiske konsekvenser, hverken for erhverv eller for borgere, og det her har jo konsekvenser for borgerne. Det synes jeg bare lige at man skal være ærlig omkring, også fra Venstres side.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jamen jeg prøver også at være ærlig – og det kan være svært en gang imellem; det skal jeg medgive – og det var også derfor, jeg i min tale adresserede det og sagde, at jeg håber, justitsministeren er opmærksom på de ventetider, der er. Så jeg tror faktisk, jeg er hundrede procent enig med fru Mai Mercado.

Fru Mai Mercado.

Et andet af elementerne i lovforslaget er, at offentlige myndigheder kan indsende sådan en bekymringsindberetning, og det tror jeg i virkeligheden vil være meget mere virksomt, for hele det her lovforslag er skrevet med baggrund i Field's-sagen, en meget ulykkelig sag. Er ordføreren ikke enig i, at hvis der rent faktisk var nogle myndigheder, som kunne have råbt vagt i gevær og kunne have sikret, at man kunne have haft en ordentlig håndtering af den her borger, og hvis det forslag om en bekymringsindberetning havde virket, hvis pågældende havde haft en våbentilladelse, så ville man ikke behøve det omfattende forslag om, at man skal indhente oplysninger på alle, som i større eller mindre grad har en psykisk sygdom?

Ordføreren.

Det blev lidt svært at holde styr på det spørgsmål, må jeg sige, men hvis det drejer sig om bekymringsindberetninger, kan jeg kun sige, at det er en ualmindelig god idé, man har her. Og i relation til den triste sag i Field's havde det da forhåbentlig været sådan, at en bekymringsindberetning kunne have hjulpet noget, om end det, så vidt jeg erindrer, var farens våbentilladelse og farens våben, der blev anvendt – sådan husker jeg det. Så det er jo ikke sikkert, at alarmklokkerne lige havde ringet der.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Tak for ordet. Jeg er her på vegne af fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som er SF's retsordfører. Hun er meget ked af, hun ikke kan være her, men jeg har fået lov at læse den tale op, hun ville have holdt.

Det er heldigvis ikke sådan, at det er en rettighed at have våben i Danmark, særlig ikke hvis man har bevist over for samfundet, at man ikke kan håndtere det ansvar, det er at have adgang til våben. Hvis du bliver dømt for brud på våben- eller knivloven, bør du ikke kunne få adgang til våben igen, og derfor er vi i SF positive over for de dele af lovforslaget, der begrænser adgangen til våben for dem, der ikke bør få fingrene i dem, men der er også enkelte knaster i lovforslaget.

Vi er generelt skeptiske over for strafskærpelser, for hver gang vi hæver straffen, skubber vi flere fængselsbetjente ud i overarbejde og stress, og til sidst skubber vi dem helt ud af jobbet, og jo flere folk, vi mister i kriminalforsorgen, jo flere fængselsbetjente sender vi igen ud i overarbejde og stress. Strafskærpelser på områder med relation til bandekriminalitet er som bekendt en del af aftalen om bandepakke IV. SF indgik i den aftale, da regeringen gik med til at nedsætte en kriminalitetsforebyggelsekommission. Det er et arbejde, som vi håber vil gå i gang hurtigst muligt. Målet må jo være, at vi forebygger forbrydelserne frem for bare at straffe forbrydelserne, og det tænker jeg regeringen er enig i.

Jeg synes dog, det er tankevækkende, at regeringen har været meget hurtig til her i salen at fremsætte deres egne input til bandepakken. Vi har dog i SF stadig tillid til, at justitsministeren snart vil præsentere os for en kriminalitetsforebyggelseskommission. Derfor er jeg også lidt bekymret for regeringens efterhånden lidt ensidige fokus på straf. Strafskærpelser er blevet en automatisk reaktion, hver gang regeringen lover handling over for banderne, men vi ved fra forskningen, at strafskærpelser ikke hjælper meget imod banderne. Det gør i stedet forebyggelse og ikke mindst effektiv efterforskning, og jeg er bekymret for, at vi kun gøre problemerne i kriminalforsorgen større med den her lov.

Vi er også lidt bekymrede for følgerne af. at politiet kan indhente helbredsoplysninger i forbindelse med våbentilladelser, som det også tidligere er blevet påtalt i debatten, for det bliver ikke nærmere beskrevet, hvilke helbredsoplysninger der kunne stå i vejen for en våbentilladelse, og vi kunne godt tænke os at få en afklaring på, hvilke psykiske lidelser der præcis er tale om. Jeg kan sagtens forestille mig, at der er tilfælde, hvor det er fuldkommen uforsvarligt at udstede en våbentilladelse, men det er bekymrende, Justitsministeriet ikke allerede nu har gjort sig overvejelser om, hvilke lidelser der kan medføre et afslag på våbentilladelse.

Som et eksempel kan man spørge, om loven vil ramme personer med ptsd. Vi ved jo, at der er mange veteraner, der f.eks. finder ro ved at gå på jagt, og derfor ser vi i SF frem til at få en afklaring på, hvem forslaget konkret vil påvirke for den dels vedkommende. Med de forbehold støtter vi regeringens lovforslag.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak, formand, og tak til ordføreren, også for de, synes jeg, meget betænksomme ord i forhold til fængselspersonalet, der lider under den sagspukkel og den byrde, der generelt er i fængselsvæsen. En måde man kunne løse det på, i hvert fald delvis, var jo konsekvent at udvise folk, der forbryder sig mod våbenloven. Og der vil jeg bare høre, om SF kunne være indforstået med, at hvis vi skulle gøre noget godt for fængselspersonalet ved at lette arbejdsbyrden, kunne vi jo sørge for, at de udlændinge, der bliver dømt for overtrædelser af våbenloven, så umiddelbart bare bliver udvist. Det ville gøre, kan jeg sige til ordføreren, at en betragtelig del af dem, der sidder i de danske fængsler i dag, ikke længere ville være her, og på den måde ville det løse en del af daglige udfordringer for fængselspersonalet. Kunne SF være med på det?

Ordføreren.

Med forbehold for, at jeg er ordførervikar, vil jeg sige, at det er jeg i tvivl om, om man kan. SF har det generelt sådan, at hvis man viser, at man ikke vil Danmark, så vil vi gerne se på mulighederne for at udvise. Det har vi også tidligere talt med Dansk Folkeparti om, men der er jo nogle forskellige juridiske teknikaliteter, også på EU-plan, som hr. Morten Messerschmidt sikkert kender mere til, end jeg gør, og som kan stå i vejen for de her ting. Samtidig vil jeg så spørge hr. Morten Messerschmidt, igen med forbehold for, at jeg ikke er den faglige ordfører på det her område, præcis hvilke overtrædelser han forestiller sig, og kunne man forestille sig, at det måske var behov for en variation i, hvordan man behandler forskellige typer af overtrædelser? Det er bare sådan, hvad jeg lige kunne forestille mig, og jeg stiller spørgsmålet, uden at jeg kender området særlig godt som vikar.

Hr. Morten Messerschmidt.

Vi er villige til at lave enhver aftale, som kan få voldelige kriminelle udlændinge ud af Danmark, også selv om SF så ikke måtte have helt samme sigte som os. Jeg synes, det er interessant at høre det, som fru Anne Valentina Berthelsen sagde i sin indledning om dem, der ikke vil Danmark. Er det egentlig ikke et meget klart indicium for, at man ikke vil Danmark, hvis man forbryder sig imod vores våbenlovgivning?

Ordføreren.

Det synes jeg er en interessant måde at se det på. Jeg tror, der er mange mennesker, der begår lovovertrædelser, og som ikke nødvendigvis gør det bevidst og af den årsag, at de ikke vil Danmark. Jeg er dog enig med hr. Morten Messerschmidt i, at der er mange tilfælde, hvor kriminelle udlændinge gør det i særlig grove tilfælde, hvilket klart set fra mit synspunkt synes at været et udtryk for, at de ikke vil Danmark. Men vi må jo have en mere konkret dialog om, hvad det er, hr. Morten Messerschmidt præcis forestiller sig.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Her kan jeg se, at ordføreren for Danmarksdemokraterne undrer sig. Jeg skal henlede opmærksomheden på, at hr. Mads Fuglede er på orlov, og i og med at han er på orlov, er hans suppleant indkaldt, og hans suppleant er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Nu får hr. Steffen Larsen ordet. Værsgo.

Mange tak, formand. Forslaget her er en stramning af lov om våben og eksplosivstoffer og lov om krigsmateriel og lov om jagt og vildtforvaltning. Der er ting i lovforslaget, som vi sagtens kan støtte i Liberal Alliance. Bl.a. at der automatisk gives afslag på våbentilladelser, hvis man er dømt for grovere forbrydelser, bl.a. terror og overtrædelse af våbenloven, og hvis man har fået et tilhold, opholdsforbud eller er blevet bortvist, samt at ens våbentilladelse automatisk bliver tilbagekaldt, hvis man bliver dømt for de førnævnte forhold. Vi er også positive i forhold til indførelsen af en indberetningsordning, hvor offentlige myndigheder skal indberette til politiet, hvis de er bekymret over, at en borger har våbentilladelse.

Vi er dog i Liberal Alliance meget kritiske over for den del af forslaget, der går ud på, at politiet skal indhente en lægeerklæring fra den, der ansøger om våbentilladelse. Det virker meget bureaukratis og som at skyde på gråspurve med kanoner. Endelig vil forslaget også give politiet adgang til virksomheder og personers ejendom, der har tilladelse til at fremstille våben, vel at mærke uden en dommerkendelse. Der tror vi i Liberal Alliance så meget på magtens tredeling, at vi gerne ser, at der fortsat er krav om, at den dømmende magt skal indover. Liberal Alliance er derfor imod forslaget, som det er fremsat.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg vil starte med at påpege, at vi i Danmarksdemokraterne selvfølgelig bakker op om, at politiet skal kunne afslå en ansøgning om våbentilladelse, og at en allerede gyldig våbentilladelse bortfalder, hvis man har begået grov kriminalitet eller er blevet udvist af Danmark. Men det er vigtigt at understrege, at Fields-sagen, som bliver nævnt i fremsættelsestalen som en påmindelse om, at vi som samfund skal sikre, at våbenlovgivningen er tidssvarende og hensigtsmæssigt, er en meget uheldig sammenligning.

Gerningsmanden fra Fields var ikke skytte i en skytteforening, og han havde ikke våbentilladelse. Her handlede det om ulovlig våbenopbevaring hos en anden person end gerningsmanden og dertil naturligvis også om et svigt i psykiatrien. Der er også rigtig mange gode argumenter for, at der kan være psykiske lidelser, der retfærdiggør, at det ikke kan være forsvarligt at udstede en våbentilladelse. Men i lovforslag står der også, at der kan være situationer, hvor den fysiske tilstand hos en person bevirker, at personen ikke er i stand til at besidde et våben, og her har jeg måske lidt svært ved at se, hvad der kan være forhindringen. Forhåbentlig bliver man ikke nægtet en våbentilladelse, hvis man f.eks. sidder i kørestol.

I forhold til psykiske lidelser er der i høringssvarene også del bekymringer. Nogle personer med forskellige diagnoser kan ligefrem have gavn af at gå til skydning, og det hjælper dem med at koncentrere sig og fokusere. Dem skal vi selvfølgelig ikke fratage den mulighed. At have en spiseforstyrrelse er også en psykisk lidelse, men her tænker jeg, man stadig væk godt kan gå på jagt eller til skydning. Derudover så har vi en stor gruppe af veteraner fra både forsvaret og politiet, som har god gavn af at gå til skydning og holde denne reaktion ved lige. Der er også et fællesskab, som gavner dem, og som de vil gå glip af, hvis de får frataget deres våbentilladelse eller ikke kan opnå en tilladelse.

Jeg har derfor brug for, at ministeren betrygger mig i, at det ikke vil gå ud over helt almindelige borgere, som blot ønsker at dyrke deres interesse, og her kunne jeg godt tænke mig, hvis jeg kunne få nogle eksempler fra ministeren på, hvor der har været tilfælde af psykisk syge, som har misbrugt deres våbentilladelse. Der er også i høringssvarene nævnt et eksempel på, at en borger med jagttegn får tilbagekaldt sit jagttegn, fordi han har kørt for stærkt og uden at politiet har fulgt rigsadvokatens instruks. Sådan nogle tilfælde ønsker vi ikke at bakke op om. På den baggrund ønsker vi i Danmarksdemokraterne at få belyst nogle ting i udvalgsbehandling, inden vi ligesom giver vores endelige melding.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne. Værsgo.

Lovforslaget, som vi i dag skal behandle, implementerer lovændringer fra regeringsudspillet »Strammere greb om våben« fra 2023. I Moderaterne går vi meget op i den personlige frihed. Vi har tillid til den enkelte, og vi tror generelt på frisættelse og valgfrihed som vejen frem. Derfor er det også er vigtigt for os at finde den rette balance mellem netop frihed, kontrol og tillid, når vi strammer kontrollen med våbentilladelser.

Reglerne må ikke stå i vejen for jagt- og skytteforeninger rundt omkring landet, som skaber stærke fællesskaber for unge og for gamle. Reglerne og en strammere kontrol skal derimod sikre, at våben ikke havner i de forkerte hænder. Vi skal eksempelvis sikre os, at den tragiske hændelse i Field’s i juli 2022 aldrig gentager sig. Derfor øger vi nu sikkerheden for besiddelse af våben, og vi giver politiet endnu bedre forudsætninger for at træffe afgørelser om våbentilladelser. Det mener vi i Moderaterne er ansvarligt og fornuftigt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Et af elementerne i lovforslaget er, at man ikke skal kunne få en våbentilladelse, hvis man dømmes for grovere lovovertrædelser, og der bliver jo oplistet en række eksempler. Det kan være alt lige fra tilhold til grove voldstilfælde og bandekriminalitet, og jeg vil bare spørge, om Moderaterne er enige i, at det skal være de grove tilfælde. Er Moderaterne enige i det?

Ordføreren.

Som du selv siger, er det jo oplistet, altså at det eksempelvis skal gælde drab, det skal gælde røveri, det skal gælde terror, det skal gælde bandekriminalitet eller andre alvorlige forbrydelser. Så det er det leje, vi i Moderaterne mener det skal ligge på.

Vi anvender ikke direkte tiltale. Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ja, det er jeg med på. Men der står også i lovforslaget på side 9, at det også gælder straffelovens kapitel 12 og 13, og i straffelovens kapitel 12 har vi jo koranloven. Så jeg stiller egentlig bare spørgsmålet, om det her så betyder, at hvis man dømmes for at brænde en koran af, kan man så heller ikke få våbentilladelse.

Så jeg vil bare spørge, om Moderaterne mener, at det at brænde en koran af hører under de her sådan grove tilfælde af kriminalitet, som det altså var formålet med lovforslaget at omfatte.

Ordføreren.

Som ordføreren også selv starter med at sige, er de forbrydelser, der fremgår af straffelovens kapitel 12 og 13, også omfattet. Og det vil også være en situation som den, du nævner her

Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm nævner sagen i Field's som årsagen til, at vi skal indføre disse ændringer af våbenloven. En ting, man jo kan undre sig over, er, at man også ændrer muligheden for at få retsprøvet det, altså få en dommerkendelse, inden man går ud fra politiets side og enten foretager en ransagning eller et besøg på en virksomhed for at kontrollere, hvad de har liggende. Der kan jeg ikke lige helt se sammenhængen. Kan ordføreren ikke lige uddybe, hvorfor det at fjerne den retsprøvning, som ligger der, på nogen måde kan forhindre en sag som den i Field's? For jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Som ordføreren også selv siger, kan jeg jo ikke stå i dag og fortælle, hvordan vi kan undgå en Field's-sag igen. Årsagen til, at vi strammer grebet omkring våbentilladelser og det at opbevare våben og det at få våbentilladelse, er jo særlig forebyggelse – det er i forebyggelsesøjemed, for vi skal ikke have, at våben kommer i personers varetægt, som ikke kan håndtere våben, og det er bl.a. psykisk syge. Hvor niveauet nu skal ligge henne, er vi ikke kommet frem til. Det er det, som lovforslaget omhandler, og det mener jeg er korrekt.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Men det forklarer stadig væk ikke, hvorfor man nu fjerner det med dommerkendelsen. Hvorfor har Østjysk Våbenhandel lige om lidt ikke længere ret til reelt set at få en retsprøvelse, inden man kommer og ransager deres lokaler? Hvorfor fjerner man det element? Det synes jeg er mærkværdigt. Hvorfor skal de reelt set miste noget af den beskyttelse, som ligger i den private ejendomsret bare på grund af Field's-sagen? Jeg ser ikke koblingen, og jeg synes, det er mærkværdigt, at man laver en sådan kobling, og det synes jeg da godt vi kunne bede om en forklaring på: Hvorfor skal den retssikkerhed forsvinde?

Ordføreren.

Jamen jeg er egentlig ikke enig med ordføreren i, at retssikkerheden forsvinder af den grund. Som jeg også igen nævnte før, er det for at forebygge, at de forkerte mennesker får våben i hænderne, og det synes jeg vi gør med lovforslaget her.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg tror en effektiv måde at begrænse de forkerte menneskers brug af våben i Danmark på er at gøre det sværere at få illegale våben ind i Danmark. Jeg har jo til min forundring set, at Moderaterne er et parti, der i den forbindelse mener, at vi skal have mindre grænsekontrol, altså at man skal bevogte den dansk-tyske og dansk-svenske grænse mindre. Der vil jeg bare høre, om hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm har gjort sig nogen overvejelser om, hvad det vil betyde for mængden af illegale våben i Danmark, hvis hans og hans partis grænseløse idé blev ført ud i virkeligheden?

Ordføreren.

Det er jo ikke sådan, som ordføreren siger, nemlig at vi bare vil have helt åbne eller lukkede grænser i Danmark. I dag har vi jo en ikke permanent grænsekontrol, men vi har en grænsekontrol på et højt teknologisk niveau, hvor der er droner og der sker stikprøvekontroller af de biler, der kører ind i Danmark. Vi tror ikke, at det, hvis vi lukker grænserne helt, vil ændre på, hvor mange illegale våben der kommer ind i Danmark.

Spørgeren for anden kort bemærkning. Værsgo.

Nej, men når jeg spørger, er det, fordi man kan se sådan flere steder i pressen, at Moderaterne internt i regeringen kæmper for mindre grænsekontrol end det, vi har i dag. Jeg tror, det er noget med, at man tænker, at så vil der være en mere gnidningsfri overgang for folk, der arbejder på begge sider af grænsen osv. Og hvis det er tilfældet, vil det jo også føre til, at man vil få flere våben ind i Danmark, og så er det jo logisk at spørge: Hvis Moderaterne nu fik deres vilje igennem, hvad ville forventningen så være i forhold til flere illegale våben i Danmark?

Ordføreren.

Hertil kan jeg svare, at på nuværende tidspunkt er Moderaterne tilhængere af den nuværende grænsekontrol, som vi har i Danmark. Og hvad der så skal ske i fremtiden med grænsekontrollen, kan jeg ikke spå om. Det er klart, at hvis man åbner helt op, kan det være, der kommer flere illegale våben ind i Danmark, og det er heller ikke løsningen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Undskyld, vi mangler lige fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Beklager! Værsgo.

Det her lovforslag, vi behandler i dag, er lavet på baggrund af den daværende socialdemokratiske regerings udspil, som blev skabt for at vise handlekraft efter den ulykkelige hændelse i Field's, hvor en ung mand med en historik i psykiatrien skød og dræbte 3 personer. Siden hen blev gerningsmanden dømt for drabet på de 3 og for drabsforsøg på 11. Det viste sig også efterfølgende, at gerningsmanden havde forsøgt at ringe til Psykiatrifondens kriselinje en uge inden angrebet, men ikke kom igennem. Mine tanker i dag går først og fremmest til de sårede og de pårørende for skyderiet i Field's, for det er en ulykkelig og frygtelig hændelse. Et år efter fremsatte regeringen altså udspillet »Strammere greb om våben«, som ikke har været til politisk forhandling, og det ville vi gerne have haft at det kom. Det betyder også, at det ikke har været muligt at få politisk indflydelse på det lovforslag, vi behandler i dag.

Der er en række elementer i lovforslaget, som vi godt kan bakke op om, og noget, vi har sværere ved at bakke op om. Det sidste først: For regeringen lægger op til, at alle, som ansøger om våbentilladelse, skal kunne anmodes om dokumentation for alle helbredsoplysninger, herunder ansøgerens psykiske og fysiske forhold. Og bekymringen i høringssvarene er følgende: Risikerer lovændringen at føre til en hård fortolkning, således at man både stigmatiserer alle mennesker med psykisk sygdom og samtidig risikerer en urimelig udelukkelse fra eksempelvis sportsskydning?

Jeg kan ikke sige mig fri for den fornemmelse, at regeringen bruger sit udspil »Strammere greb om våben« til først og fremmest at udnytte den meget ulykkelige sag i Field's, for hele udspillet er skrevet med hændelsen i Field's som ramme – det kan man se, når man læser det – og det er endda, selv om gerningsmanden i Field's ikke havde våbentilladelse. Man ønsker at signalere handlekraft, men man risikerer at slå plat på en ulykkelig hændelse, så i stedet for at lovgive efter handlekraft ville jeg have foretrukket, at man altså lovgiver efter rettidig omhu, og at man lovgiver på en måde, som er gennemtænkt og balanceret, og som altså ikke stigmatiserer og udstiller en hel gruppe, nemlig dem, som er i kontakt med psykiatrien, og det kan man være på mange niveauer.

Vi kan ikke vide, om en bedre behandling i psykiatrien kunne have afværget angrebet, men det kan faktuelt konstateres, at gerningsmanden ikke var velbehandlet og endda forsøgte at række ud til en kriselinje kort tid forinden. Så Konservative er tilbageholdende med at bakke den del af lovforslaget op, fordi flere ubesvarede spørgsmål melder sig.

Fysiske lidelser skal også vurderes. Her er man så præcis, at man siger, at det er kognitive lidelser og mental svækkelse, som vil kunne give afslag, men også her er der en bekymring for, at man i fremtiden risikerer at stigmatisere mennesker med handicap. Og det er endnu mindre beskrevet, hvor mild eller svær grad af psykisk sygdom, som vil føre til en afvisning af våbentilladelse. Man skal ligesom bare tage Socialdemokratiets ord for gode varer og bare stole på, at den balance nok skal findes i bekendtgørelsen, men potentielt kan det her jo vise sig at blive meget vidtgående.

Så er sagsbehandlingstiden for våbentilladelser i forvejen meget høj. Hvor meget forventer man at sagsbehandlingstiden vil stige med? Forhåbentlig har man gjort sig overvejelser, om det vil påvirke et i forvejen hårdt belastet systemet, og alligevel vurderes forslaget ikke at have administrative konsekvenser for borgerne, men det må det jo alt andet lige få.

En række af elementerne kan vi til gengæld godt bakke op. Det er fornuftigt, at man trækker våbentilladelse fra dem, som har gået grove forbrydelser. Det gør man allerede i forvejen, men nu kommer der en mere konsekvent udelukkelse, og der kommer obligatorisk afslag for de grove kriminalitetsformer. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, hvordan det vil blive tolket, at straffelovens § 12 nu også er indføjet. Det vil vi stille spørgsmål til i udvalgsbehandlingen. Det er også fornuftigt at indføre en ny bestemmelse om at give offentlige myndigheder adgang til at indgive en bekymringsindberetning.

En del af lovforslaget, som faktisk ikke har fået så meget opmærksomhed, kan man kun se, hvis man læser sig helt ned i teksten. Det er, at politiet nu uden retskendelse får adgang til at kontrollere lokaler, som har tilladelse til fremstilling af våben og ammunition. Der står direkte i lovforslaget, at der er tale om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og det forhold har ikke engang været til politisk debat, til trods for at det er ekstremt vidtgående. Det ser Konservative også med skepsis på. Det sidste element er, at det skal være muligt at prøveskyde og indskyde våben, og det giver god mening, at det medtages.

Så opsummerende vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget. Vi ønsker, at det bliver splittet op, således at vi kan stemme imod de elementer, vi er modstandere af. Vi ønsker også en politisk forhandling om våbenloven, da vi har en række yderligere forslag, som altså ikke er med for nuværende.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det så fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg skal sige, at vores ordfører på området, fru Rosa Lund, ikke kan være til stede, og derfor har jeg lovet at fremføre hendes synspunkter.

Der er mange grunde til, at vi ser alle de skudepisoder rundtom i landet. Om det er skiftende regeringers fejlslagne retspolitik, hvor konstant fokus på strafskærpelser frem for forebyggelse er den altdominerende løsningsmodel, er jo ikke til at sige. Men vi kan vist godt blive enige om, at den førte politik ikke har haft den ønskede effekt. For uanset at der har været bandepakker og andre initiativer, der skal vise, hvor hårdt man slår ned på kriminalitet, så må vi desværre konstatere, at der fortsat bliver skudt i gaderne.

En ting, der nok er relativt sikkert at fastslå, er, at tilgængeligheden af våben hænger sammen med, hvor ofte de bliver brugt. Vi har i andre lande set, hvordan skoleskyderier sker ofte og næsten altid foregår med våben, der er købt lovligt. Da vi var vidner til det forfærdelige skyderi i Field's for 2 år siden, blev der også anvendt et lovligt erhvervet våben. De fleste af de bandeskyderier, der foregår, foregår dog sjældent med lovlige pistoler, men det ændrer ikke på, at vi skal have godt styr på, hvem man rent faktisk giver våbentilladelse til. Derfor er det godt, at regeringen fremsætter et lovforslag, der skal styrke kontrollen med våben og de våbentilladelser, der udstedes.

Lovforslaget indeholder flere gode elementer. Bl.a. giver det rigtig god mening, at visse lovovertrædelser kan medføre, at man ikke kan få våbentilladelse i en periode. Men der er en del af lovforslaget, som ikke er godt, og det drejer sig om den systematiske indhentelse af helbredsoplysninger. Det er fornuftigt, at vi har regler, der gør, at der foretages en helhedsvurdering af diverse relevante oplysninger, inden der udstedes en våbentilladelse, men det er simpelt hen ikke en politifaglig vurdering, hvorvidt en psykiatrisk diagnose er grund til at afvise en våbentilladelse; det er en lægefaglig vurdering.

Mange usandheder om psykiske sygdomme florerer i vores samfund, og mange tror stadig, at skizofreni f.eks. betyder, at man har to personligheder, der bekriger hinanden. Det er derfor rigtig vigtigt, at vi sikrer, at mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom, ikke stigmatiseres eller diskrimineres. Lovforslaget er meget uklart, i forhold til hvordan det vil foregå i praksis. At politiet bare kan få tilsendt journaler og så bestemme sig til, hvordan sygdommen påvirker ansøgeren, er helt på månen. Det er selvfølgelig en lægefaglig vurdering, og derfor bør politiet ikke få adgang til oplysningerne, uden at de ledsages af en lægefaglig vurdering.

Når man skal have et kørekort, skal man op til egen læge, og så bliver man testet og får en erklæring på, at man er egnet til at have kørekort. Så er det den information, som politiet får at vide. De behøver ikke at vide noget om, om man kan dreje hovedet 90 grader eller 95 grader; de skal bare have oplyst, at man kan føre en bil forsvarligt. Det burde også kunne gøres på det her område i forhold til våben. Der er trods alt stadig flere, der årligt dør af dårlig bilkørsel end af våbeni Danmark. Enhedslisten kan derfor ikke støtte den del af lovforslaget, der handler om helbredsoplysninger, i sin nuværende form, og vi vil derfor opfordre ministeren til at uddybe, hvordan vi får sikret, at der sker en ensartet behandling af alle uanset sygdomshistorik, der joikke er relevant for ansøgningen. Resten af lovforslaget støtter Enhedslisten op om.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi plejer ikke at være særlig stærke tilhængere af lovgivning på baggrund af enkeltsager, og vi plejer heller ikke at være stærke tilhængere af højere straffe, men det her forslag er fornuftigt – i store træk i hvert fald.

Det er jo rigtigt, at det har været Field's-sagen, der har været anledningen til det her lovforslag, men det var nu ikke det, jeg sad og tænkte på, da jeg gennemgik det. Da jeg gennemgik det, syntes jeg egentlig bare, at det virkede som en fornuftig balance i forhold til det at have våben i et samfund, hvor det dog er politiet, der har et voldsmonopol. Vi synes, at det er en fin balance.

Det eneste men, vi har, er det, som andre også har været oppe at nævne, nemlig risikoen for stigmatisering af mennesker med fysiske eller psykiske lidelser. Så hvis vi i forbindelse med andenbehandlingen måske kan blive en lillebitte smule mere præcise, i forhold til hvad det er for en type diagnoser eller helbredstilstande, der kunne føre til et nej til en våbentilladelse, kunne det måske få os til at omfavne også den del.

Men ellers er vi meget trygge og glade for den afvejning, der ligger i forslaget. Og vi kan bakke det op.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det er på en kedelig baggrund, men det er åbenlyst nødvendigt med et strammere greb om kontrollen med de våben, der lovligt befinder sig i Danmark. Der har været gode betragtninger, synes jeg, i forhold til den balance, der skal være, også i forhold til hvad det er for nogle psykiske lidelser, der bliver kategoriseret på hvilken måde. Der er vi sådan set helt åbne for i fællesskab under udvalgsbehandlingen at se på, om balancen i udmøntningen her nu ligger rigtigt. Og det må ikke sløre blikket for, at der er et alvorligt problem i Danmark med våben, som kommer i de forkerte hænder. Der synes jeg, at der er grund til at kvittere for, at regeringen her i hvert fald tager et skridt i den rigtige retning.

Man kan så sige, at det er et skridt på en forventeligt meget lang vej, hvor det, som jo venter, og som jeg tror mange af os deler et ønske om at få gjort noget mere ved, ikke så meget er dem, der ansøger om og efter en nøje undersøgelse bliver godkendt til at kunne have våben i eget hjem eller til at gå på jagt med, eller hvad det nu måtte være – nej, det er jo de rigtig, rigtig mange illegale våben, som er i Danmark.

På trods af at vi har en grænsekontrol, som mange andre må misunde os, og på trods af at vi hele tiden hører fra politikere, at nu har man strammet reglerne til det yderste, så er det jo et vilkår, at mange af de forbrydelser, der bliver begået i Danmark, hvad enten det er voldsforbrydelser eller røverier eller andre ting i straffelovens alvorlige kategorier, bliver begået med anvendelse af vold, som gerningsmanden jo ikke har en legitim adkomst til. Og det, at vi her regulerer strammere i forhold til dem, der kører efter bogen, hjælper jo desværre ikke i forhold til det store problem med især mange udlændinge, der ikke kører efter bogen.

Så vi er glade for, at regeringen tager det her skridt og går positivt ind i det. Det er en del af bandepakken osv. Men vi efterlyser også, at man går hårdere til de kriminelle. Der er et dogme, som jo går igennem dansk retspolitik og handler om, at hvis en dybt kriminel person kan gøre det gældende ved retten, at man har et familiemedlem i Danmark, og at man tilfældigvis ikke har så mange i det land, hvor man er hjemmehørende statsborger, så kan man ikke udvises, for som det hedder: Så krænker man Danmarks internationale forpligtelser.

Men vi synes ærlig talt, at vi skulle tale noget mere om Danmarks nationale rettigheder end om Danmarks forblommede internationale forpligtelser. Vi bør fokusere på, hvad det egentlig er, der skal gøres for at sikre, at danske borgere kan gå fredeligt i deres eget land, hvad end det så er om dagen eller om natten, hvor de lyssky elementer med deres ulovlige våben jo desværre spiller en alt for stor rolle i dag.

Så når vi siger ja til det her, idet vi selvfølgelig lytter til mange af de ting, jeg tror vil komme frem under udvalgsbehandlingen, så er det også samtidig en opfordring til ikke nødvendigvis kun at fokusere på dem, der spiller efter reglerne, men på de alt, alt for mange i Danmark, især blandt udlændingene, der ikke kan finde ud af at spille efter reglerne. For det duer jo ikke, at vi sætter kikkerten for det blinde øje og kun ser på, om der blandt dem, der forsøger på at spille efter reglerne, skulle være nogle brodne kar, samtidig med at det helt store problem i forhold til kriminelle udlændinge i Danmark, der ikke bliver udvist, bare vokser og vokser.

Så med den bekymring, i forhold til hvor det store problem egentlig er, så vil vi gerne gå positivt ind i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til justitsministeren. Værsgo.

Mange tak for det, og også mange tak for de mange, synes jeg, konstruktive indlæg, som vi har hørt her i salen i dag. Danmark er jo et trygt samfund, og det er også et af de tryggeste i Europa, og den tryghed skal vi bevare. Det er vigtigt, at vi i Danmark har en våbenlovgivning, hvor myndighederne har kontrol med og også indsigt i, hvem der ejer våben. Det bidrager til at gøre Danmark til et trygt og sikkert land. Politiets kontrol med våbentilladelser er allerede grundig, men der er altså fortsat steder, hvor vi kan give politiet endnu bedre forudsætninger for at træffe afgørelse om våbentilladelser. På samme måde er det vigtigt, at våben og ammunition opbevares forsvarligt og også i overensstemmelse med reglerne. En lempelig omgang med våben kan medføre, at våben ender i de forkerte hænder, og det kan have tragiske følger.

Regeringen fremlagde derfor i juni 2023 udspillet »Strammere greb om våben«. Udspillet rummer i alt 10 initiativer, som har til formål at sikre tryggere rammer for våbentilladelser. Det her lovforslag har bl.a. til formål at implementere de initiativer fra udspillet, der kræver lovændring. For det første foreslås en ordning, hvor der ikke skal kunne gives våbentilladelse til personer, der dømmes for grovere lovovertrædelser, eller som f.eks. bliver tildelt et tilhold. Tilsvarende vil eksisterende våbentilladelser skulle bortfalde for de her personer. Grovere lovovertrædelser vil f.eks. kunne være personfarlig kriminalitet. Formålet med en sådan ordning er at sikre en mere konsekvent udelukkelse af visse personers adgang til våben. Det vil også bidrage til smidigere sagsgange hos politiet.

For det andet foreslås det at gøre det muligt for politiet mere systematisk at indhente helbredsoplysninger ved ansøgninger om våbentilladelser. Det skal sikre, at politiet får bedre mulighed for i visse tilfælde at kunne give afslag som følge af ansøgerens helbredstilstand, herunder personer med visse psykiske lidelser. Det er regeringens opfattelse, at der kan være situationer, hvor den psykiske tilstand hos en person bevirker, at personen ikke er i stand til at besidde et våben på betryggende vis og dermed vil kunne udgøre en fare for andre. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi med det her lovforslag ikke ønsker at stigmatisere personer med psykiske lidelser. Når vi strammer reglerne for besiddelse af våben, herunder for personer med visse psykiske lidelser, gør vi det for at sikre den bredest mulige beskyttelse af sikkerhedeni samfundet, ikke for at klassificere nogen grupper som potentielt farlige.

For det tredje foreslås det at etablere en ordning, hvor visse offentlige myndigheder får en særlig adgang til at indgive bekymringsindberetninger til politiet vedrørende personer med våbentilladelser. Det gælder for myndigheder med regelmæssig kontakt til borgere, f.eks. den kommunale hjemmehjælp eller visse psykiatriske tilbud. De myndigheder kan have en væsentlig indsigt i borgernes tilstand og adfærd og dermed også gode forudsætninger for f.eks. at opspore bekymrende adfærd hos borgere, som har våbentilladelse. Politiet skal på baggrund af bekymringsindberetningen foretage en fornyet vandelsvurdering af personen og eventuelt træffe afgørelse om at tilbagekalde personens våbentilladelse.

For det fjerde foreslås det at skærpe bødestraffen for bl.a. uforsvarlig opbevaring af våben, så udgangspunktet fremover skal være på 10.000 kr. i stedet for 6.000 kr. I gentagelsestilfælde skærpes straffen til en betinget fængselsstraf på 7 dages fængsel.

For det femte foreslås en skærpelse af bødestraffen for ulovlig besiddelse af ammunition. Som udgangspunkt straffes ulovlig ammunitionsbesiddelse herefter med en bøde på 1.400 kr., hvis den pågældende samtidig har tilladelse til at besidde det våben, hvortil ammunitionen kan anvendes. Hvis ammunitionen ulovligt besiddes af en person, der ikke har våbentilladelse til det relevante våben, vil straffen som udgangspunkt være en bøde på 3.000 kr.

Herudover indeholder lovforslaget en række andre mindre ændringer, der er foranlediget af ønsker fra Rigspolitiet og våbeninteressenter. Jeg kan i den forbindelse fremhæve, at der på baggrund af et høringssvar fra Dansk Industri er tilføjet et forslag om, at luft- og fjedervåben samt hardball- og paintballvåben undtages fra kravet om tilladelse til udførelse efter våbenlovens § 6, stk. 1.

Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis som altid til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er en række spørgsmål, og det første stilles af fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål om, hvilken grad af psykisk sygdom, der skal til, før man ikke kan få en våbentilladelse. Og hvis man lige bed mærke i, hvad den socialdemokratiske ordfører sagde på Folketingets talerstol, så sagde han faktisk »psykisk sårbare», og ved psykisk sårbarhed er man jo ikke en gang nødvendigvis i behandling i psykiatrien. Så jeg vil egentlig bare stille spørgsmålet: Hvor mild eller hvor svær en grad af psykisk sygdom skal der til? Der sidder rigtig mange, som er meget bekymret for, at de nu bliver stigmatiseret, bliver udskammet, bliver vurderet til at være for farlige til, at de kan få lov til at få en våbentilladelse og kan få lov til eksempelvis at gå til sportsskydning.

Der er veteraner, der har henvendt sig, og der er andre, der har henvendt sig. Så for at give dem lidt ro i maven, kunne ministeren så ikke lige fra Folketingets talerstol gøre klart, hvad det er, der skal til, for at man altså bliver afvist og vurderet til, at det ikke er forsvarligt, at man får en våbentilladelse?

Justitsministeren.

Jeg vil sige flere ting. For det første laver vi ikke den her lovgivning for at stigmatisere nogen som helst, uanset hvilke sygdomme man har. For det andet er det at have våben, særligt i et land som Danmark, noget, vi som lovgivere også skal tage meget, meget alvorligt, fordi våben kan slå mennesker ihjel.

Så til det konkrete spørgsmål. Som jeg også tror den socialdemokratiske ordfører sagde, vil den konkrete udmøntning af ordningen ske i en bekendtgørelse og også under sædvanlig inddragelse af relevante interessenter. Justitsministeriet er på den her baggrund i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved at undersøge, hvordan sundhedsmyndighederne kan bidrage til, at politiet mere systematisk modtager relevante oplysninger om f.eks. psykiske forhold hos personer, der ansøger om eller allerede er i besiddelse af en våbentilladelse.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det, man erkender nu, er, at man ikke aner det. Man aner simpelt hen ikke, hvor den grænse skal gå. Det er noget, man skal afklare senere hen i en bekendtgørelse. Det må man da have gjort sig overvejelser om, når man fremsætter et lovforslag; alt andet er da urimeligt over for alle mennesker med psykisk sygdom i det her land. Det er i øvrigt også urimeligt over for alle de mennesker med psykisk sygdom i det her land, at man bruger den ulykkelige hændelse i Field's til at lave et udspil, når man ved, at den gerningsperson ikke havde en våbentilladelse. Så man bruger en ulykkelig hændelse til at lave et større udspil, til trods for at der aldrig var en våbentilladelse. Det er da også at slå politisk plat. Jeg synes ærlig talt, at man skulle tage og trække det her tilbage, få en politisk drøftelse, en forhandling, sikre en større og bredere opbakning og sikre, at man vedtager politik af de rigtige årsager og ikke af de forkerte årsager.

Justitsministeren.

Altså, for det første vil jeg gerne bede mig fri for at blive anklaget for at slå plat på den tragiske hændelse i Field's. Der har ikke været nogen her, der overhovedet har misbrugt den hændelse. Man kan nævne andre eksempler. Nu hørte jeg, at fru Betina Kastbjerg tidligere også efterlyste eksempler på, hvor folk med bestemte sygdomme havde begået drab. Man kan jo nævne det eksempel med den episode foran Albertslund politistation, hvor en politibetjent blev skuddræbt, bl.a. på grund af frustration hos en person, som havde en psykisk lidelse, over, at vedkommende ikke kunne få en bæretilladelse til våben, så vidt jeg husker sagen i hvert fald. Men ikke desto mindre er det selvfølgelig klart, at når vi gør det her, vil vi have en naturlig og også meget, meget tæt inddragelse af sundhedsmyndighederne og inddrage erfaringer fra, hvordan man gør det på kørekortområdet. Så usædvanligt er det her faktisk heller ikke.

Tak. Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Når jeg læser forsiden af lovforslaget, fremgår det ikke på noget tidspunkt af den her opsummering af lovforslaget, at man har tænkt sig at fjerne dommerkendelser i forbindelse med at skulle besigtige lokaler eller komme til at lave kontroller hos folk, der producerer våben eller har noget med våbenproduktionen at gøre. Man kan så læse længere inde i forslaget, at det har man, og det må vi så gå ud fra ligger i formuleringen om, at lovforslaget herudover indeholder en række mindre ændringer. Mener justitsministeren, at det er en mindre ændring, når man fjerner kravet om dommerkendelser i forbindelse med folks private ejendom?

Justitsministeren.

Ja det mener jeg, og i hvert fald set med mine øjne er der mere tale om at lukke et hul i lovgivningen. For politiet kan allerede i dag uden retskendelse gå ind hos f.eks. skytteforeninger eller personer, der har tilladelse til at genoplade ammunition, eller for den sags skyld også erhvervsdrivende, der sælger våben. Nu lægges der så med lovforslaget her op til, at politiet får den samme mulighed, for så vidt angår personer og erhvervsdrivende, der har tilladelse til at fremstille våben, og det er simpelt hen for at kunne kontrollere opbevaringen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg mener ikke, at en sådan ændring er en mindre ændring. Jeg mener, at det er en større ændring. Det er den private ejendomsret, man går ind og piller ved, og man går ind og piller ved tanken om, at den udøvende magt også kan kontrolleres af domstolene. Det synes jeg er en større ændring. Det kan jeg forstå at vi ser forskelligt på, men jeg vil mene, at det er en ting, som burde fremgå tydeligt af lovforslaget.

Justitsministeren.

Det er givet, at vi ser forskelligt på det. Igen vil jeg sige, at set med mine øjne og set med Justitsministeriets øjne er der snarere tale om at lukke et hul i lovgivningen. Det har været muligt på andre områder, at politiet uden retskendelse kunne kontrollere, men af uforklarlige årsager ikke på det her område. Det kan vi selvfølgelig se forskelligt på, og derfor er det jo godt, at vi har tre behandlinger i Folketinget, som så kan besvare den type spørgsmål.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.