L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 113 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

28. februar 2024

2023-4558

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til

lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen

Transportministeriet hørte den 15. december 2023 en række myn-

digheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over

forslag til lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen. Hørings-

fristen udløb den 15. januar 2024.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærk-

ninger til lovforslaget: Borgergruppen Stop Støjforureningen i

Hvidovre Syd, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk

Forening, Danske MotorCyklister, DTL, DSB, Energinet, Hvidovre

Kommune, Københavns Kommune, Langhøjskolen (Skolebestyrel-

sen), Region Hovedstaden og SF Hvidovre.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-

ninger til lovforslaget: Forbrugerrådet Tænk og Rigsrevisionen

Herudover har Transportministeriet modtaget et betydeligt antal

høringssvar fra borgere.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/17

Indhold

1. Støj ............................................................................................... 2

1.1. Generelt ................................................................................. 2

1.2. Støjafskærmning ................................................................... 3

1.3. Overdækning af motorvejen .................................................. 4

1.4. Støjdæmpende asfalt ............................................................. 5

1.5. Lavere hastighedsgrænser ..................................................... 5

1.6. Støjisoleringsordning ............................................................ 6

2. Trafik ........................................................................................... 6

3. Cykler........................................................................................... 7

4. Nødsporet .................................................................................... 8

5. Tilslutningsanlæg ........................................................................ 9

6. Ledninger .................................................................................. 10

7. Klima........................................................................................... 11

8. Natur og rekreativ benyttelse ..................................................... 12

9. Forurening ..................................................................................14

10. Stormflodssikring ..................................................................... 15

11. Proces ........................................................................................ 15

12. Projekt Holmene .......................................................................16

13. Ændringer i lovforslaget ...........................................................16

1. Støj

1.1. Generelt

Det er et gennemgående tema for mange høringssvar fra borgere i

Hvidovre Kommune, at der allerede i dag er et stort problem med

støj fra Amagermotorvejen, hvorfor det er problematisk, hvis man

udbygger motorvejen. Der peges på, at der stadig vil være 8.000

boliger i områder, som ikke vil få reduceret støjen. Der peges desu-

den på, at støjen påvirker folks nattesøvn og kan medføre syg-

domme, ligesom den kan få negative påvirkninger for de børn, som

går i institution eller skole i nærheden af motorvejen. Derfor un-

derstreger mange, at man i stedet bør overdække motorvejen,

grave motorvejen ned eller lignende. Der er behov for at gøre noget

drastisk for at få gjort noget ved støjen fra den eksisterende motor-

vej.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/17

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget om at ud-

bygge Amagermotorvejen beror på den politiske aftale af 28. juni

2021 om Infrastrukturplan 2035.

Transportministeriet er opmærksom på, at det allerede i dag er et

problem, at der er mange støjgener i Hvidovre Kommune på

grund af Amagermotorvejen. Derfor indgår det også i den førom-

talte politiske aftale, at der skal opsættes ca. 12,5 km støjskærme.

Det skal være med til at reducere antallet af støjbelastede boliger

væsentligt. Støjberegningerne viser, at store områder langs mo-

torvejen vil opleve en betydelig støjreduktion ved opsætning af de

ca. 12,5 km støjskærme, og at antallet af støjbelastede boliger

(over 58 dB) reduceres med ca. 3.600 boliger og antallet af stærkt

støjbelastede boliger (over 68 dB) reduceres med ca. 1.200 boli-

ger. Transportministeriet er dog opmærksom på, at etableringen

af de ca. 8 km støjskærme ikke vil fjerne samtlige støjgener fra

Amagermotorvejen.

Foruden etableringen af støjskærme indeholder lovforslaget også

en såkaldt støjisoleringsordning, som vil forpligte Vejdirektoratet

til at etablere en ordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeiso-

lering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter udbygning

af vejanlægget.

Ministeriet har noteret sig, at mange høringssvar indeholder et

forslag om, at man overdækker Amagermotorvejen, graver mo-

torvejen ned eller lignende. Ministeriet skal dog hertil bemærke,

at det ligger uden for den politiske aftale, hvorfor det ikke indgår i

det konkrete udbygningsprojekt.

1.2. Støjafskærmning

Dansk Metal hilser det velkommen, at der etableres støjafskærm-

ning på dele af Amagermotorvejen og opfordrer myndighederne til

i høj grad at indtænke støjreducerende tiltag i udbygningsprojek-

ter.

Linda Hallander

bemærker, at der må være et krav om ”state of the

art” støjskærme, og peger selv på Hamborgskærme og intelligent

afskærmning.

Anne Markworth bemærker, at der er lagt op til etablering af støj-

vægge i op til 9 meters højde. I Danmark er der ikke erfaringer med

etableringen af disse støjvægge, og det er vurderingen, at det især

har effekt i umiddelbar nærhed til motorvejen, men at det ikke vil

have effekt for naboer 0,5-1 kilometer fra motorvejen.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/17

Danske MotorCyklister, DMC bemærker, at ved design af støj-

skærme langs motorvejen bør der tages hensyn til lydabsorption

langs forbindelsesvejene, samt at højden af støjskærmene vil stille

krav til afstanden til kørebanerne for ikke at give anledning til

uhensigtsmæssig dannelse af snedriver.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der i miljøkonse-

kvensvurderingen er undersøgt en lang række skærmscenarier.

Scenarierne omfattede skærme i forskellige højder og udformnin-

ger, samt forskellige placeringer af skærme; i yderkant, mellem

fordelingsveje og motorvej samt skærme i midterrabatten. Den

samlede støjskærmspakke i udbygningsprojektet repræsenterer

den kombination, der vurderes at give den mest optimale dæmp-

ning set i forhold til omkostningerne.

Støjskærmene udarbejdes efter gældende standarder med lydab-

sorberende overflade. Yderligere stilles krav til graffitihæm-

mende foranstaltninger i form af trælameller på de nederste 2,5

meter, hvor der vil være adgang til skærmen. Skærme på Kalve-

bodbroerne udføres som udgangspunkt transparente for at be-

vare udsigten mod København.

Støjskærme kan ikke fjerne støjen helt. Støjskærmene reducerer

støjen ved at afbryde den direkte udbredelse af lyden, hvorfor det

kun er de lydbaner, som skærmen har mulighed for at afbryde. Jo

større afstand fra skærmen jo mindre effekt.

1.3. Overdækning af motorvejen

Hvidovre Kommune kvitterer for de indledende møder, de har af-

holdt med Vejdirektoratet om overdækningsmuligheder og ønsker

at fortsætte dialogen. Det er en væsentlig pointe for kommunen, at

de skitserede støjdæmpende initiativer, der er beskrevet i lovforsla-

get, ikke samtidig kommer til at udelukke muligheden for en even-

tuel fremtidig overdækning.

Borgergruppen ”Stop Støjforureningen I Hvidovre Syd”

ønsker, at

staten forpligter sig til fortsat at arbejde med yderligere støjreduk-

tion i området. Dette med henblik på, at den planlagte støjaf-

skærmning etableres, så der senere kan etableres fuld overdækning

på hele strækningen.

Transportministeriet skal hertil først og fremmest bemærke, at

det at overdække en motorvej er yderst omkostningstungt, og det

ville kræve et betydeligt større beløb end der er afsat i Infrastruk-

turplan 2035.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/17

Herudover bemærkes det, at Vejdirektoratet har analyseret mu-

lighederne for at indarbejde den planlagte, lodrette støjafskærm-

ning i en eventuel senere overdækning af Amagermotorvejen. Her

undersøges den støjdæmpende effekt af ‘lette overdækningsløsnin-

ger’. Det vil sige en overdækning, der alene skal bære sin egen

vægt.

De gennemførte støjberegninger tyder på, at der kun opnås en be-

grænset mereffekt ved overdækning sammenholdt med den støj-

dæmpende effekt som opnås ved den planlagte støjafskærmning i

udbygningsprojektet. En umiddelbar forklaring er, at de 9 meter

høje skærme giver en god effekt, og at andre veje fortsat giver et

bidrag til støjbelastningen af boligområderne. Det gælder eksem-

pelvis motorvejskryds Avedøre og store kommunale veje som Gl.

Køge Landevej og Avedøre Havnevej. Transportministeriet vur-

derer på den baggrund også, at en gennemførelse af projektet er

et godt bidrag til at foretage en støjreduktion for beboere i nærhe-

den af Amagermotorvejen.

Analysen viser, at det er muligt at bygge videre på de 9 meter

høje støjskærme, som er en del af udbygningsprojektet for Ama-

germotorvejen. Analysen viser endvidere, at det i forhold til tra-

fikafviklingen på motorvejen vil være en stor fordel, hvis udbyg-

ningsprojektet er udført, før en eventuel overdækning iværksæt-

tes.

På Vejdirektoratets hjemmeside er det muligt at læse resultatet af

analysen.

1.4. Støjdæmpende asfalt

Flere høringssvar foreslår, at man benytter støjdæmpende asfalt.

Transportministeriet skal hertil bemærk, at Vejdirektoratet an-

vender vejbelægningstypen KVS (KlimaVenligSlidlag) på motor-

veje. Slidlaget har bl.a. brændstofbesparelser samt indikeret god

akustisk holdbarhed set over hele slidlagets levetid i forhold til tid-

ligere anvendte slidlagstyper.

Det bemærkes i øvrigt, at der i forbindelse med en igangværende

undersøgelse af Motorring 3 er igangsat en undersøgelse af mu-

ligheder for støjdæmpende asfalt (drænasfalt).

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/17

1.5. Lavere hastighedsgrænser

Mange høringssvar foreslår, at man nedsætter hastigheden på

Amagermotorvejen, da det vil være med til at nedsætte støjen.

Nogle bemærker i den forbindelse, at en nedsættelse af hastighe-

den eventuelt kan være i udvalgte tidsrum på dagen.

NOAH og Rådet for Bæredygtig Trafik opfordrer til, at der gen-

nemføres støjreduktioner med hastighedsnedsættelser.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at en reduktion i ha-

stighedsbegrænsningen fra 110 til 90 km/t teoretisk set vil kunne

reducere støjen med 1,5-2 dB, hvilket dog ikke vil være en hørbar

ændring.

I projektet er det forudsat, at de nuværende hastighedsgrænser

fastholdes. Ved en reduktion i hastighedsbegrænsning vil motor-

vejen give en mindre aflastning af øvrige veje og mindre tidsge-

vinster.

1.6. Støjisoleringsordning

Hvidovre Kommune bemærker, at det bør præciseres i lovforslaget,

hvor stor en andel af udgifterne til facadeisolering der ydes tilskud

til.

Katja Nyholm Olsen bemærker, at Vejdirektoratet, Banedanmark

og en række kommuner har gennemført puljeordninger med til-

skud til støjisolering af støjbelastede boliger. Der er normalt tale

om ordninger, hvor boligejeren selv betaler en del af omkostnin-

gerne, fordi støjisoleringen medfører en værdiforøgelse af boligen.

Denne mulighed er ikke nævnt, hvilket undrer.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af forsla-

get til § 10, stk. 1, at Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvoref-

ter der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er

særligt støjramte efter udbygning af vejanlægget. Støjisolering af

boliger omfatter typisk forbedring eller udskiftning af vinduer

med henblik på at dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlæg-

get. Udpegningen forventes at ske ud fra facadestøjberegninger

på baggrund af forholdene 12 måneder efter, at det pågældende

vejanlæg er taget i brug.

Af stk. 4 følger det, at ordningen om tilskud til facadeisolering op-

hører 60 måneder efter det pågældende vejanlæg er taget i brug.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/17

2. Trafik

NOAH og Rådet for Bæredygtig Trafik bemærker, at det ikke er

sandsynliggjort, at der er behov for at øge kapaciteten af Amager-

motorvejen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Amagermotorvejen

er en af Danmarks mest belastede motorvejsstrækninger med

115.000-125.000 biler pr. hverdagsdøgn. Dette medfører fortsat

stigende rejsetider, og at motorvejen er meget følsom over for

uheld og andre trafikale hændelser. Tilsvarende oplever trafikan-

terne til og fra industriområdet Avedøre Holme omfattende frem-

kommelighedsproblemer i tilslutningsanlæggene og på det tilstø-

dende vejnet. Desuden viser de samfundsøkonomiske beregnin-

ger, at projektet har en intern rente på 9,5 procent, hvilket pri-

mært er båret af tidsgevinster, men også støjdæmpningen fra

projektets støjskærme.

Dansk Metal bemærker, at trængsel ikke må være et problem på de

danske veje og det er det, når man kan se, at manglende fremkom-

melighed kan forhindre godstransport og pendlere til og fra ar-

bejde. Det gælder også for Amagermotorvejen.

Dansk Erhverv bemærker, at der er tale om en af Danmarks mest

belastede motorvejsstrækninger, og at udbygningen er afgørende

for at håndtere de nuværende fremkommelighedsudfordringer så-

vel som de fremtidige.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har note-

ret sig synspunkterne fra Dansk Metal og Dansk Erhverv. Mini-

steriet er i øvrigt enig i, at det er vigtigt at sikre fremkommelighe-

den, hvilket netop er et af formålene med lovforslaget.

Region Hovedstaden bemærker, at regionens administration un-

drer sig over, at den kollektive trafik ikke er behandlet i miljøkon-

sekvensvurderingen eller i forslaget til anlægsloven. Region Hoved-

staden og ejerkommunerne bag anlæg af letbane i Ring 3 investerer

med støtte fra staten i en opgradering af 500S strækningen fra

Avedøre Holme ved Amagermotorvejen til kommunegrænsen til

Glostrup, hvor der skabes forbindelse til letbanen i Ring 3 på Glos-

trup Station, hvilket svarer til strækningen på den overvejede 2.

etape af letbanen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at projektet giver gode

muligheder for øget kollektiv trafik til og fra Avedøre Holme. Det

gælder ikke mindst de to nye tilslutningsanlæg ved Helseholmen

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 8/17

og Hammerholmen, som forventes at give en betydelig aflastning

af Avedøre Havnevej, som betjener flere busruter til og fra Aved-

øre Holme. Vejdirektoratet har endvidere oplyst, at der har været

afholdt møder om busprojekter med Movia og Hvidovre Kom-

mune.

3. Cykler

Københavns Kommune kvitterer for, at det foreslås, at der opsæt-

tes en skærm mellem motorvejen og cykelstien på Kalvebodbro-

erne med henblik på at beskytte cykeltrafikken mod opsprøjt og

vindtryk fra vejtrafikken.

Brian Fatum bemærker, at det vil være et stort ønske at få opsat en

”væg” på broerne mellem

motorvejen og cykel- og gangstien.

Christina Holmquist bemærker, at det er vigtigt at bevare cykel-

stien langs vejen, da den er en vigtig transportmulighed for cykli-

ster i området.

Jens Toudal bemærker, at det er med forundring, at han konstate-

rer, at lovforslaget ikke inddrager cykel- og gangtrafik over Kalve-

bodbroerne. Det er bekymrende, at der ikke er konkrete tal for de

mange fodgængere og cyklister, der dagligt benytter broen som en

vigtig forbindelse mellem Sjælland og Amager.

Jørgen Toudal bemærker endvidere, at projektets beslutning om at

inddrage nødsporet til almindelig kørsel rejser yderligere bekym-

ringer. Det flytter trafikken tættere på den fælles cykel- og gangsti,

som allerede er placeret (for) tæt ved motorvejens autoværn. Det er

afgørende at forstå, at denne ændring kan føre til farlige situatio-

ner.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der har været fokus

på cykeltrafikken i Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering, og

der vil ikke ske forringelser på stisystemet omkring motorvejen.

Herudover har Vejdirektoratet på baggrund af den offentlige hø-

ring over sin miljøkonsekvensvurdering indarbejdet afskærmning

af cykeltrafikken på Kalvebodbroerne.

Vejdirektoratet vil i forbindelse med anlægsarbejdet fortsat have

fokus på cyklisterne, og det tilstræbes at opretholde cykelstifor-

bindelsen mellem Sjælland og Amager i hele anlægsperioden.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 9/17

4. Nødsporet

Jan og Annette Hansen

bemærker, at det der kaldes ”nødsporet”

ikke er en hel kørebane og ikke kan bruges som en sådan. Hvis

”nødsporet” fjernes og vognbanerne bliver en del smallere, kan po-

liti og udrykningskøretøjer ikke komme frem ved ulykker.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det alene er omkring

Kalvebodbroerne, at nødsporet ombygges til kørespor.

Det er ikke ideelt at undvære nødsporet hen over Kalvebodbro-

erne, men udbygning af broerne har vist sig at være meget kom-

pliceret. Ikke mindst fordi anlægsarbejdet skal gennemføres uden

reduktion i motorvejens kapacitet. Øst og vest for broerne vil tra-

fikanterne blive advaret om de smalle kørespor på brostræknin-

gen.

Som en integreret del af projektet etableres et trafikledelsessystem

med henblik på at forbedre trafikafviklingen, trafiksikkerheden

og informationsniveauet i både normalsituationen og i særlige si-

tuationer med hændelser. Det er Vejdirektoratets vurdering, at

der med de nævnte tiltag kan sikres god trafikafvikling over bro-

erne.

5. Tilslutningsanlæg

DTL henleder opmærksomheden på, at tilslutningsanlæggene bli-

ver dimensioneret således, at der tages højde for, at de kan benyt-

tes af modulvogntog og de nye dobbelttrailervogntog.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at erhvervsområdet

Avedøre Holme ikke indgår i forsøgsordningen for de nye dob-

belttrailervogntog, der løber frem til 2029. Hvis det politisk be-

sluttes at udvide forsøget hertil, vil de berørte veje og tilslutnings-

anlæg blive screenet med henblik på at afdække om de skal om-

bygges inden der tillades kørsel med dobbelttrailere.

Peer og Anne Kuhlmann bemærker, at for så vidt angår tilkørsels-

rampe 21a Jernholmen bør der foretages en total indkapsling, da

21a kommer op i højde, og derfor vil afgive ekstra meget støj. Ind-

kapsling vil lettes ved at bygge en tunnel i stedet for bro hen over

motorvejen. Den tunge trafik skal gasse meget op for at overvinde

en stigning hen over overkørselsbroen, hvilket vil give yderligere og

ekstraordinært meget støj.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 10/17

Jørgen Leth og Rasmus Avnskjold samt bestyrelsen for Børnehuset

OCEANET bemærker, at motorvejsrampen ved Hammerholmen

bør placeres i forbindelse med den anden rampe, der projekteres

således, at begge ramper placeres ved Helseholmen. Hvis rampen

skal placeres på Strandengen foreslår de, at den som minimum fø-

res under motorvejen. Der synes ikke være noget fornuftigt i at

flytte en støjkilde så højt op i luften med tilsvarende spredning af

støj over et større område.

Rasmus Avnskjold bemærker, at det er uforståeligt, at de nye til- og

frakørselsramper, der planlægges, skal føres over motorvejen ved

henholdsvis Helseholmen og Hammerholmen. Det virker absurd at

flytte tunglastbilstrafik op i formentlig 10-15 meters højde med den

konsekvens, at støjen spredes over et langt større område end nød-

vendigt.

Langhøjskolens skolebestyrelse bemærker, at den nye rampe ved

Hammerholmen bør rykkes væk fra beboelsesområdet til et sted,

hvor der ikke er bebyggelse. Endvidere bør ramperne have langt

højere støjskærme end der på nuværende tidspunkt lægges op til.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at der i miljø-

konsekvensvurderingen er redegjort for en række forslag til ud-

formning af ramper, og hvorfor disse i sidste ende er blevet fra-

valgt. De to nye tilslutningsanlæg er bevidst placeret meget tæt

på motorvejen, så berøring af Strandengen og Mågeparken und-

gås, og så det ikke er nødvendigt at omlægge Planetstien og Østre

Landkanal.

Hvad angår forslagene om at føre ramper under motorvejen, så

vurderes dette er være teknisk vanskeligt og meget dyrt. Derud-

over vil det også kræve omfattende trafikomlægninger at etablere

en tunnelkonstruktion under motorvejen.

Casper (efternavn er ukendt) bemærker, at hvis man laver de nye

tilkørsler fra Avedøre Holme, vil man fjerne det meste af trafikken

gennem Bøje Nielsens Hus fra Avedøre Holme. Man vil på den

måde kunne ”stjæle” et spor fra den ene side

og lave en ekstra dedi-

keret lastbilsbane i den anden side.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at med de nye rampe-

anlæg til/fra Avedøre Holme fordeles trafikken af flere kanaler.

Desuden skal det bemærkes at der fortsat vil være meget trafik på

Avedøre Havnevej, herunder busruter til og fra Avedøre Holme,

så forslaget om at reservere en del af vejarealet til en lastbilbane

vurderes derfor ikke at være aktuelt.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 11/17

6. Ledninger

Energinet bemærker, at de ikke har hjemmel til at ekspropriere til

omlægning af eltransmissionsanlæg grundet et vejprojekt. Hvis

vejloven ikke giver Vejdirektoratet hjemmel til at ekspropriere til

omlægning af ledningsanlæg, bør anlægsloven derfor indeholde

hjemmel til de afledte ledningsomlægninger.

Endvidere bemærker Energinet, at det bør tilføjes, at anlægsmyn-

digheden forestår udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering ved-

rørende det samlede projekt inklusiv afledte ombygninger, herun-

der ledningsomlægninger og kumulative effekter.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at til anlæg af motorvej

vedtager Folketinget en anlægslov, der bemyndiger transportmi-

nisteren til at gennemføre projektet som beskrevet i loven. Der er

hjemmel til ekspropriation til anlæg af offentlig vej i vejlovens §§

96-97. Servitutrettigheder over arealet ophæves og eksisterende

rettigheder over arealet bortfalder, jf. vejlovens § 98, stk. 1-2.

Anlægsprojektet vil typisk nødvendiggøre flytning af en række

forskellige typer af forsyningsledninger. Til opretholdelse af de

respektive formål med ledningerne skal de placeres på andre

ejendomme, hvilke som udgangspunkt sker ved frivillig aftale

med lodsejere eller ved ekspropriation med hjemmel i den rele-

vante særlovgivning for de pågældende ledninger. Anlægsloven

indeholder ikke særskilt hjemmel til ekspropriation til placering

af de ledninger, det er nødvendigt at flytte, som følge af ekspro-

priation af et areal til anlæg af motorvej. Dette er i overensstem-

melse med almindelig praksis ved udarbejdelse af Transportmini-

steriets anlægslove.

Det er Transportministeriets opfattelse, at der foreligger ekspro-

priationshjemmel til fordel for Energinet i bekendtgørelse af lov

om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og

elektrisk materiel (el-sikkerhedsloven). På den baggrund vurderer

Transportministeriet ikke, at anlægsloven bør indeholde en ek-

spropriationshjemmel til fordel for Energinet.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet vil der være

drøftelser mellem de enkelte ledningsejere og Vejdirektoratet,

hvor rettigheder for alle relevante ledningsanlæg og den konkrete

håndtering af de berørte ledningsanlæg vil blive klarlagt.

Transportministeriet skal i øvrigt bemærke, at det som udgangs-

punkt er op til ledningsejer at forestå de nødvendige

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 12/17

myndighedsgodkendelser til et evt. ledningsarbejde, herunder

også gennemføre miljøkonsekvensvurderinger i det omfang, at det

er påkrævet.

7. Klima

NOAH og Rådet for Bæredygtig Trafik bemærker, det er i strid med

klimaloven, at udbygning af motorveje skal belaste klimaet yderli-

gere både under konstruktion og under driften.

Hvidovre Kommune bemærker, at udbygningsprojektet for Ama-

germotorvejen modarbejder nedbringelsen af CO2-udledningen

nationalt, men også kommunalt. Endvidere fremstår det uklart, om

der i den anslåede trafikstigning på Amagermotorvejen mod 2040

på 6-8.000 biler er taget højde for den forventede stigning af tran-

sitgodstrafik, som forventes når Femern Bælt-forbindelsen åbnes.

Silja Tobin bemærker, at udbygningsprojektet for Amagermotorve-

jen vil få flere til at bruge bil eller motorcykel, hvilket er skadeligt

for klimaet. Yderligere er selve bebyggelsen af motorvejen også ne-

gativt for CO2 udledningen, da det kræver mange ressourcer, hvor

hele forsyningskæden udleder mængder af CO2. En udbygning af

Amagermotorvejen vil kun bidrage negativt til danskernes for-

brugsvaner, og det vil ikke bidrage til en sundere CO2 udledning

fra Danmark.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at det i miljø-

konsekvensvurderingen er forsøgt at finde bæredygtige løsninger,

der kan reducere påvirkningen af klima, natur og miljø. I forbin-

delse med detailprojekteringen tilstræbes det at udfolde bæredyg-

tighedspotentialet yderligere inden for flere fokusområder bl.a.

støj/støjskærme/materialer.

Transportministeriet er i øvrigt ikke enig i, at det skulle være i

strid med klimaloven at gennemføre anlægsprojekter, som vil

have en CO2-udledning. Hvis det var tilfældet, ville det ikke være

muligt at gennemføre nogen projekter, da Transportministeriet

ikke er bekendt med, at det i dag er muligt at gennemføre et pro-

jekt uden, at det vil have en udledning.

Endelig skal Transportministeriet også bemærke, at udbredelsen

af elbiler også medfører, at bilparkens udledning af CO2 falder.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 13/17

8. Natur og rekreativ benyttelse

Københavns Kommune bemærker, at der er kortlagt § 3-områder i

henhold til naturbeskyttelseslovens på Kalvebod Fælled lige op til

motorvejstraceet. § 3-områder er omfattet af et forbud mod at fore-

tage tilstandsændringer. Anlægslovens § 5 bør, hvis projektet berø-

rer § 3-områder, også medtage naturbeskyttelseslovens § 62, stk. 2.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet i for-

bindelse med lovforslagets udarbejdelse konkret har vurderet, at

det ikke er nødvendigt at fravige naturbeskyttelseslovens § 65,

stk. 2, for at sikre gennemførelsen af det konkrete projekt. Det in-

debærer, at Vejdirektoratet vil søge dispensation for tilstandsæn-

dringer i § 3 natur.

Bestyrelsen for Børnehuset OCEANET bemærker, at de er bekym-

rede for, at støjgenerne i stigende grav vil betyde, at deres børn

ikke vil kunne opholde sig på udearealerne. Tilsvarende er de be-

kymrede for, at der vil ske en begrænsning i den leg og læring, der

pt. sker i den omkringliggende natur, herunder Strandengen og

Hvidovre Strandpark.

Langhøjskolens skolebestyrelse bemærker, at de frygter, at den

øgede trafikstøj vil betyde, at strandengen og nærområdet generelt

vil komme til at blive så plaget af støj, at det ikke længere vil kunne

bruges i undervisningssammenhæng. Den kan ende med at være

decideret dårligt for børnene at have undervisning i naturen, hvis

ikke der foretages ordentlige støjdæmpende foranstaltninger.

Rasmus Larsen bemærker, at udbygningsprojektet for Amagermo-

torvejen vil have en negativ indvirkning på miljøet. Udbygning af

motorvejen vil kræve, at der fældes træer og ødelægges naturområ-

der, hvilket vil have en negativ indvirkning på biodiversiteten og

økosystemerne i området.

Camilla Lind bemærker, at området er rekreativt og benyttes der-

udover dagligt som transport til og fra arbejdspladser, som et alter-

nativ til at cykle ad Gammel Køge Landevej. Derudover benyttes

området af plejehjemsmedarbejdere og beboere, motionister og

sportsudøvere. Skolerne benytter også området til idrætsfag, puls-

træning og projektarbejde.

Derudover bemærker Camilla Lind, at der er et rigt dyreliv, herun-

der dådyr, snoge, fiskehejre, svaner, tudser, frøer, ræve, gæs, viber

med mere.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 14/17

Taina Kramhøft bemærker, at der er dyrebare naturområder tæt på

motorvejen med fugle, sommerfugle og andet vildt natur, som

Danmark ønsker at bevare. Projektet vurderes at gøre det sværere

for naturen.

Katja Nyholm Olsen bemærker, at i projektbeskrivelserne står der

bl.a., at udbygningsprojektet samlet vurderes at medføre en be-

grænset miljøpåvirkning. I hendes øjne er det besynderligt, at man

i samme afsnit kan skrive, at der sker begrænsede miljømæssige

påvirkninger, og samtidig skrive, at der sker påvirkninger på fre-

dede arealer. Dette forsvares med, at der vil blive etableret erstat-

ningsnatur, men de områder, hvor beboere færdes til dagligt vil

blive ødelagt eller skæmmet alvorligt.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at påvirkningen

af beskyttet natur, beplantning, rekreative arealer m.v. langs mo-

torvejen er grundig behandlet i Vejdirektoratets miljøkonsekvens-

vurdering.

Konkret vurderer Vejdirektoratet, at støjafskærmningen langs

motorvejen vil reducere påvirkningen af de grønne arealer langs

motorvejen, idet både støjudbredelsen fra og udsynet til motorve-

jen reduceres.

Dansk Ornitologisk Forening bemærker generelt, at der tidligere er

sendt høringssvar til Vejdirektoratet i forbindelse med offentlig hø-

ring over de bagvedliggende miljøkonsekvensvurderinger. Her er

det bemærket, at miljøkonsekvensrapporten er misvisende og util-

strækkelig på flere væsentlige punkter. Flere steder undervurderes

konsekvenserne af projektet i forhold til sårbar og beskyttet natur.

Hvis man stoler blindt på konklusionerne i miljøkonsekvensrap-

porten vil man gennemføre et projekt med væsentlige naturmæs-

sige konsekvenser. Disse omfatter:

1. Permanent reduktion af arealet af strandeng, en naturtype der er

beskyttet mod tilstandsændringer ifølge Naturbeskyttelseslovens

§3.

2. Permanent reduktion af areal af kortlagte levesteder for Rørhøg,

en art på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området N143

Vestamager og havet syd for.

3. Risiko for skade på individer og levesteder for grønbroget tudse,

en dyreart omfattet af EF-Habitatdirektivets strenge artsbeskyt-

telse.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 15/17

4. Risiko for forstyrrelse af flagermus og skade på deres rastesteder

–

begge dele forbudt ifølge EF-Habitatdirektivet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet har

udarbejdet en grundig miljøkonsekvensvurdering, herunder en

Natura 2000-konsekvensvurdering vedrørende rørhøgens leve-

sted, samt vurderet risikoen for skade på bilag IV-arter og deres

leve- og rastesteder og fourageringsmuligheder. I Vejdirektora-

tets høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen findes en ud-

førlig besvarelse af DOF’s

bemærkninger.

9. Forurening

Vladimir Bakalov bemærker, at der vil komme mere PM2.5 og

PM10 forurening til husene og haverne. Uanset hvor høj en støj-

mur man bygger, vil forureningen fra dæk stadig påvirke.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at DCE har foretaget

en kortlægning af luftkvaliteten langs statsvejnettet i hele Dan-

mark. Kortlægningen viser, at de maksimalt beregnede koncen-

trationer af henholdsvis NO2, PM2.5 og PM10 alle er under de nu-

værende EU-grænseværdier. Da den eksisterende baggrundsforu-

rening i området omkring Amagermotorvejen ligger på et lavt til

middel niveau, og forskellen mellem 0-alternativet og udbyg-

ningsprojektet er 2 pct. for partikelemissionerne sammenholdt

med eksisterende forhold (Basis 2022) vurderes det, at luftkvali-

tetskravene i praksis vil være overholdt med fin margen.

10. Stormflodssikring

Hvidovre Kommune bemærker, at anlægsloven ikke sikrer den

nødvendige koordinering med den kommende stormflodssikring af

København, jf. den politiske aftale af 31. maj 2022 om Tilpasning

af Lynetteholm og forundersøgelse af stormflodssikring.

Trods en forventet samtidighed i anlægsarbejderne, er der således

hverken i forhold til etablering af stormflodsport ved Kalvebodbro-

erne eller sikring mod oversvømmelse af Amagermotorvejen ved

denne krydsning af Gl. Køge Landevej taget stilling til, hvordan de

to anlægsprojekter skal fungere sammen. Alene af den grund bør

igangsætningen af udbygningen af Amagermotorvejen afvente

etableringen af et sammenhængende grundlag for projekteringen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af

de almindelige bemærkninger under punkt 5.2.1, så kan selve an-

lægsarbejdet efter planen igangsættes i 2026 og projektet være

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 16/17

færdiggjort i 2029. Inden selve anlægsarbejdet vil Vejdirektoratet

gennemføre en detailprojektering af projektet, foretage udbud, fo-

retage nødvendige ekspropriation mv. Det arbejder skal efter pla-

nen begynde i år.

Transportministeriet er enig i, at man skal sammentænke projek-

ter, hvor det er muligt, men da der ikke er planlagt fysiske æn-

dringer af Kalvebodbroernes konstruktion, så vurderes det ikke

relevant med koordinering af de to projekter.

Vejdirektoratet drøfter løbende stormflodssikring af landområ-

derne omkring Kalveboderne med andre myndigheder, her-

iblandt Hvidovre Kommune.

11. Proces

Ivan Partov bemærker, at borgerne forventer, at projektet til mo-

torvejsudbygningen vil blive justeret i forhold til de indvendinger,

de har fremsendt omkring projektudkastet. Men fordi processen er

gået for stærkt, kan man se, at ændringerne ikke har nået at blive

indarbejdet i lovforslaget.

Transportministeriet skal hertil bemærke,

miljøkonsekvensvur-

deringen har været i offentlig høring i perioden 15. september til

13. november 2023.

På baggrund af indkomne høringssvar er der udarbejdet et tillæg

til miljøkonsekvensvurderingen. Tillægget har været i supple-

rende offentlig høring i perioden 15. december 2023 til 21. januar

2024.

Transportministeriet gør opmærksom på, at der som led i høring

af miljøkonsekvensvurderinger foreligger en pligt til at forholde

sig til samtlige høringssvar og foretage en vurdering af, om hø-

ringssvarene giver anledning til ændringer. Der foreligger der-

imod ikke en forpligtelse til at indarbejde foreslåede ændringer i

projektet alene som følge af, at disse er foreslået som led i hørin-

gen.

Høringssvarene til miljøkonsekvensvurderingen bliver behandlet

af Vejdirektoratet i et selvstændigt høringsnotat, der bliver offent-

liggjort på Vejdirektoratets hjemmeside, inden lovforslaget be-

handles i Folketinget.

L 113 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 17/17

12. Projekt Holmene

Linda Hallander bemærker, at det er uklart i hvilket omfang etab-

lering af de nye Holme er en faktor for projektet. I Infrastruktur-

plan 2035 kaldes projektet ”Udvidelse af Amagermotorvejen til be-

tjening af Holmene”.

Stefan Bruse thor Straten bemærker, at der pt. ikke er planer om

Projekt Holmene. Videre har Biofos tilkendegivet, at planerne om

at nedlægge og flytte rensningsanlægget ”Lynetten” og opføre et

nyt rensningsanlæg ved Holmene, ikke længere er aktuelle, idet der

undersøges tre alternative muligheder.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af den po-

litiske aftale af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan 2035, at udvi-

delsen af Amagermotorvejen er en nødvendig forudsætning for

etableringen af Holmene syd for Avedøre Holme. Dette betyder

omvendt ikke, at udvidelsen vil være overflødig, såfremt Holmene

ikke anlægges.

Transportministeriet skal i øvrigt for en god ordens skyld be-

mærke, at der ikke er truffet nogen beslutning om, hvorvidt Hol-

mene skal anlægges eller ej.

13. Ændringer i lovforslaget

Transportministeriet har på baggrund af indkomne høringssvar fo-

retaget præciseringer i lovforslagets almindelige bemærkninger,

primært f0r så vidt angår opdatering af beskrivelser af EU-direkti-

verne.

Transportministeriet er i forbindelse med høringen af lovforslaget

blevet opmærksom på, at der foreligger en risiko for forsinkelse el-

ler fordyrelse af projektet i tilfælde af klage over dispensation for

tilstandsændringer jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Transportmini-

steriet foreslår på den baggrund, at regler om klageadgang i natur-

beskyttelsesloven fraviges i lovforslaget. Afgørelserne kan i stedet

påklages til transportministeren, jf. § 6, stk. 2, og indbringes for

domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden for seks

måneder, jf. § 11, stk. 1.