Transportudvalget 2023-24
L 112
Offentligt
2866322_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
13. maj 2024
2024-2116
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 307:
Hvad er ministerens overvejelser i forbindelse med beregning af
den samfundsmæssige værdi af transporttid på baggrund af CON-
CITOs indlæg ”Er
tiden løbet fra de tidsværdier, vi bygger veje ud
fra?” bragt i ingeniøren den 12. april 2024?
Svar:
Jeg er enig i, at sparet rejsetid udgør det største bidrag til sam-
fundsøkonomiske gevinster ved mange infrastrukturprojekter, og
at det derfor er vigtigt med retvisende tidsværdier. I visse tilfælde
gennemføres der derfor også følsomhedsberegninger med hen-
holdsvis lavere og højere gevinster fra tidsbesparelser.
Jeg er også enig i, at det er tid til at opdatere de danske tidsvær-
dier, og derfor er Transportministeriet allerede i dialog med DTU
om et forstudie til udarbejdelse af nye tidsværdier. I et forstudie
fastlægges den metodiske tilgang til opgørelsen, og her vil det være
naturligt at se på det hollandske studie fra 2022, der henvises til i
CONCITOs indlæg.
Det er imidlertid et omfattende arbejde at opdatere tidsværdier.
Sidste gang tog det samlet set fire år. Derfor vil arbejdet med nye
tidsværdier ske parallelt med den igangværende udvikling af den
danske infrastruktur.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen