Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. maj 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. maj 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
–
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 71:
Ifølge de samfundsøkonomiske beregninger af effekterne ved den
tredje Limfjordsforbindelse fra oktober 2023 vil projektet give an-
ledning til tidsgevinster for personbiler, varebiler og lastbiler på
godt 6,1 mia. kr. Vil ministeren redegøre for, hvorledes forudsæt-
ningerne bag beregningen af de 6,1 mia. kr. afviger fra de forudsæt-
ninger, der blev anvendt ved estimeringen af trængselsomkostnin-
gerne ved bilkørsel i henholdsvis ”Delrapport 1
Veje til grøn bilbe-
skatning” fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler,
”Skatteøkonomisk Redegørelse 2021” fra Skatteministeriet samt
”Økonomi og miljø 2021” fra De
Økonomiske Råd?
Svar:
De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget med Teresa 6.0,
og til at opgøre de trafikale effekter er anvendt resultater fra de tra-
fikale beregninger foretaget med Landstrafikmodellen/Grøn Mobi-
litetsmodel.
De eksterne omkostninger er beregnet med Envi modellen, der
med udgangspunkt i resultater fra Landstrafikmodellen, beregner
de eksterne effekter for projektet. Ændring i antal uheld er opgjort
på henholdsvis stræknings- og krydsuheld på baggrund af Vejdi-
rektoratets uheldsmodel, hvor beregnet trafik fra Grøn Mobilitets-
model er kombineret med oplysninger om kryds- og strækningsty-
per.
Der er benyttet den samme metode for beregningen af samfunds-
økonomien i dette projekt som i alle andre projekter inden for
Transportministeriets område. Dermed er resultaterne sammenlig-
nelige med andre anlægsprojekter på Transportministeriets om-
råde.