Transportudvalget 2023-24
L 112
Offentligt
2866144_0001.png
Afsnit
Side
15
2.8 Marine pattedyr
26
2.9 Fugle
4.2.1 Generelle beskrivelser af
bilag IV-arter i
undersøgelseskorridoren
4.3.2 Strækningen fra
Østerådalen til Limfjorden
28
48
71
71
76
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0002.png
76
77
77
78
79
79
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0003.png
81
84
4.5 Afværgetiltag i anlægsfasen
109
109
109
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0004.png
109
110
Padder
119
122
122
122
4.6 Overvågning 4.6.1
Anlægsfasen
125
126
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0005.png
10.3 Konsekvenser i anlægsfasen
357
359
11.4 Konsekvenser i driftsfasen
400
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0006.png
Tekst i rapporten
Når motorvejen er etableret, skal der desuden gennemføres overvågning
af forekomsterne af strandtudse på Egholm og syd for Limfjorden, så det
kan undersøges om de gennemførte tiltag er tilstrækkelige.
I praksis vil marsvin og sæler hurtigt bevæge sig væk fra støjkilder, og
sandsynligheden for at dyrene vil opholde sig tæt på støjende
anlægsarbejde og få midlertidigt eller permanent høretab er derfor
meget lille, hvorfor der heller ikke vurderes at være behov for
afværgetiltag.
Der vil ske påvirkning af fuglenes fødegrundlag fra sedimentation med
direkte tab af fourageringsområder, idet der sker en reduktion af
ålegræsområder og anden vegetation. De fugle, der udnytter ålegræs og
andre vandplanter samt smådyr såsom snegle og krebsdyr, der lever i
vegetationen, vil ikke kunne fouragere i et påvirket område lokalt
omkring tunnelen og vurderes derfor at blive fortrængt til andre
lokaliteter i Limfjorden.
I Danmark findes der 13 forskellige arter af flagermus.
Tabel 4-5 Lokaliteter, som påvirkes i forbindelse med anlæg af
strækningen st. 101-104
Tabel 4-5_vandløb: Oppumpet grundvand nedsives på nærved beliggende
marker og udledes kun til recipienter, hvis der ikke kan nedsives. Der vil
ske reinfiltrering til omkring beliggende våde naturtyper, hvis det skønnes
nødvendigt.
Strækningen st 108 - 109:
Birkemus Der gennemføres anlægsarbejder i områder i Østerådalen, der
potentielt er raste- og ynglesteder for birkemus. Der er dog gennemført
en grundig feltundersøgelse af forekomst af birkemus i Østerådalen i
2020 uden at arten blev registreret og arten er ikke kendt fra denne del
af landet i nyere tid.
Samtidig findes de potentielle yngle- og
rasteområder, hvor der etableres en dalbro.
Der vil derfor ikke være
behov for afværge for arten i området.
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0007.png
Flagermus På strækningen er der ikke registreret egnede yngle- eller
rastetræer for flagermus i forbindelse med feltundersøgelserne. Ved
detailprojektering af projektet skal alle træer, der planlægges fældet,
besigtiges for at undersøge, om der er mulige raste- eller ynglekolonier af
flagermus
Flagermus_Der er ikke fundet yngle- og rasteområder inden for områder,
der påvirkes af projektet. Afværgetiltag sikrer fortsat tilstedeværelse af
yngle-rasteområder
hvis der i forbindelse med anlægsfasen mod
forventning opdages og fjernes sådanne
Markfirben_ Der er dog udført feltundersøgelser, hvor arten ikke er
fundet. I forbindelse med anlæg af motorvejen vil der opstå nye
potentielle yngle- og rastepladser for markfirben, der kan erstatte de
lokaliteter, der evt. bliver påvirket
Spidssnudede frøer færdes mest inden for 200 m fra vandhullet, og de vil
derfor ofte være relativt længe om at finde nye vandhuller, der ligger
længere væk. Derfor skal etablering af erstatningsvandhuller for
spidssnudet frø ske mindst to år før anlægsfasen for at give padderne tid
til at finde de nye vandhuller [...] Ved placering af erstatningsvandhuller
skal der være opmærksomhed på,...
Fredede og rødlistede arter__Anlægsfasen berører direkte lokalitet 82,
hvor butsnudet frø er registreret. Da der fortsat vil
være eng- og mosearealer i Østerådalen, som ikke påvirkes af
anlægsarbejdet vurderes
konsekvensen af anlægsfasen at være begrænset for rasteområder for
butsnudet frø , og det
samme vurderes at være gældende for rasteområder for skrubtudse
Purpur-gøgeurt er registreret som ikke truet (LC) på den danske rødliste.
Lokaliteterne påvirkes i forbindelse med fundering af bropiller. For at
undgå at ødelægge jordstrukturen i rigkærene forudsættes det, at
vokseområderne for orkideerne skånes i videst mulige omfang,
eksempelvis ved etablering af midlertidige arbejdsbroer, så det våde
miljø bibeholdes under anlæg
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0008.png
Tabel 4-8
Der vil ske reinfiltrering til omkring beliggende våde naturtyper, hvis det
skønnes nødvendigt
Ved detailprojektering af projektet skal alle træer, der planlægges fældet,
besigtiges for at undersøge, om der er mulige raste- eller ynglekolonier af
flagermus. I forbindelse med detailprojekteringen skal det samtidig
sikres, at bygninger, der skal nedrives, ikke indeholder yngle- eller
rastekolonier af flagermus. [...] Der er ikke fundet yngle- og rasteområder
inden for områder, der påvirkes af projektet. Afværgetiltag sikrer fortsat
tilstedeværelse af yngle-rasteområder hvis der i anlægsfasen mod
forventning opdages og fjernes sådanne.
Tabel 4-16: Det samlede areal af erstatningsnatur for permanent
inddragede arealer er beregnet ud fra forudsætningen om, at permanent
påvirket natur som udgangspunkt erstattes i forholdet 1:2.
Ved midlertidig inddragelse af beskyttede naturområder iværksættes der
afværgetiltag i form af udlægning af køreplader og anvendelse af
maskiner med et lavt marktryk eller afrømning af muld med frøpulje i
miler til genudlægning efter anlæg, hvor det er muligt. Formålet er at
mindske risikoen for traktose, som udgør en særlig risiko i områder med
våde naturtyper. Efterfølgende retableres jorden så vidt muligt, bl.a. ved
at løsne jorden, hvis den er blevet komprimeret. Midlertidigt påvirkede
områder retableres så vidt muligt, men hvis naturtypen er af en sådan
beskaffenhed, at retablering ikke er mulig, erstattes naturområdet som
udgangspunkt i forholdet 1:2. Ved etablering af landskabsbro over dalen
ved Østerå etableres en midlertidig arbejdsbro til krydsning af rigkær og
moser.
Ved permanent inddragelse af beskyttet natur, anlægges
erstatningsnatur
så vidt muligt,
så de nye naturområder bliver af samme
type, som de områder der ødelægges.
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0009.png
Hvordan erstatningsnatur anlægges, afhænger af hvilken naturtype, der
skal erstattes, som det beskrives i det følgende med udgangspunkt i
videnskabelig rapport nr. 266 fra DCE
Vegetation fra strandenge tæt på det opfyldte område kan potentielt
sprede sig til erstatningsarealet, hvis de rigtige forhold skabes på
arealerne. Alternativt kan der spredes hø fra strandenge på vest- eller
nordkysten af Egholm, eller flyttes materiale og tørv, der fjernes ved
etablering af motorvejen på Egholms strandenge.
Erstatningsarealerne skal følge ’best practice’ for nye ynglesteder for
strandtudser og spidssnudet frø ved anlæg af veje /21/, og skal driftes, så
arealerne opretholder deres funktionalitet som yngle- og rasteområde
for arterne.
hvor der er potentielt levested for spidssnudet frø, skal der opsættes
paddehegn omkring hele anlægsfeltet, herunder også midlertidige
jorddepoter, for at undgå forsætligt drab, jævnfør Habitatdirektivets
Artikel 6 /23/.
De indfangede dyr, også eventuelle øvrige padder og dyr end strandtudse
og spidssnudet frø, sættes ud på strandengene eller
erstatningsvandhullerne uden for arbejdsområdet. Indfangning og
håndtering af bilag IV-padder kræver en dispensation fra Miljøstyrelsen
efter artsfredningsbekendtgørelsens § 12.
Ved omlægning af Svanholmgrøften skal det sikres, at der ikke placeres
opgravet materiale fra vandløbet i lavninger langs vandløbet, da de kan
udgøre temporære vandsamlinger, hvor strandtudse kan yngle
De ny-etablerede §3-områder skal besigtiges og vurderes i fht. om de har
en tilsvarende naturkvalitet af de arealer der skal fjernes. Hvis ikke, skal
der gøres en indsats – pleje, hydrologi, næringsstoffjernelse mv – for at
sikre at områderne kan opnå en tilsvarende eller bedre naturkvalitet end
de områder der fjernes.
Den første undersøgelse foretages inden anlægsstart, hvor vandhullerne
bør have været etableret i et år
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0010.png
Tabel 10-2
ingen afværge for marine pattedyr i fht støj
Tabel 11-6: Det vurderes, at antallet af fugle generelt er blevet reduceret
som følge af anlægsfasen, og at der i driftsfasen formodentlig ikke vil
være levesteder for fuglene her; dermed vurderes det, at ynglepladser
for sårbare vadefugle og mulig yngleplads for rørhøg er forsvunde
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0011.png
MST bemærkninger til 3. Limfjordsforbindelse
Supplerende miljøkonsekvensrapport
November 2023
Miljøstyrelsen bemærker at det af Kommissionens vejledning
fremgår, at der for at artikel 12, stk. 1, litra d), er overholdt, skal
være en høj grad af sikkerhed for, at afværgeforanstaltningerne er
tilstrækkelige til at undgå enhver beskadigelse eller ødelæggelse,
samt at foranstaltningerne bør være indført i rette tid og i
passende form for at undgå enhver beskadigelse eller
ødelæggelse. Det bør derfor ikke være en overvågning af om
afværgetiltagende er tilstrækkelig, men f.eks. om søerne fortsat er
lysåbne.
Afværgetiltag for havpattedyr er beskrevet i kap. 10.5.
Miljøstyrelsen anser disse afværgetiltag for at være nødvendige og
tilstrækkelige til at undgå forstyrrelse af marsvin og undgå skade
på bestanden af sæler.
Kan der i nogen grad afværges ved at plante ålegræs inden
anlægsarbejdet påbegyndes?
Miljøstyrelsen bemærker, at der er 17 arter af flagermus i DK
Det bør overvejes hvorvidt der skal udlægges erstatningsnatur for
den relativt lange midlertidige inddragelse af natur ifm.
arbejdsarealer.
Det fremgår ikke hvornår dette skøn foretages - og af hvem?
Det er uklart om området betragtes som yngle- og rasteområde for
birkemus ud fra et forsigtighedsprincip eller om undersøgelserne
har udelukket forekomsten af birkemus i dalen? Såfremt det
betragtes som et yngle- og rasteområde så skal det vurderes
hvorvidt anlægget af dalbroen kan påvirke birkemus.
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0012.png
Miljøstyrelsen bemærker at vurderingen af projektets påvirkning
på bilag IV-arter ikke kan udsættes, men skal foreligge på
tidspunktet for lovens vedtagelse. Hvis træerne allerede er
undersøgt for yngle- og rasteområder for flagermus, er
Miljøstyrelsen uforstående overfor nødvendigheden af at foretage
yderligere undersøgelser.
Miljøstyrelsen bemærker, at vurderingen af projektets påvirkning
på bilag IV-arter ikke kan udsættes, men skal foreligge på
tidspunktet for lovens vedtagelse. Hvis træerne allerede er
undersøgt for yngle- og rasteområder for flagermus, er
Miljøstyrelsen uforstående overfor nødvendigheden af at foretage
yderligere undersøgelser.
Det fremgår ikke hvorvidt undersøgelserne efter markfirben er
foretaget efter de tekniske anvisninger. Som Miljøstyrelsen læser
afsnittet, så har undersøgelserne ikke udelukket forekomsten af
markfirben på arealerne. Hvis arealerne betragtes som levested
for markfirben ud fra et forsigtighedsprincip, skal
afværgetiltagende være gældende ved tidspunktet for indgrebet.
Ligeledes skal der afværges for evt. individdrab, og hvis der er
behov for at flytte individer af markfirben fra arealet, skal der
søges om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen til dette.
Alle informationer, som skal ligge til grund for dispensationen skal
foreligge forud for loven.
Miljøstyrelsen bemærker, at det skal sikres, at der ikke er individer
tilbage i vandhullet på tidspunktet for at det nedlægges.
Miljøstyrelsen antager, at individerne skal indsamles og flyttes og
bemærker hertil, at dette forudsætter en dispensation efter
artfredningsbekendtgørelsen. Alle informationer, der skal ligge til
grund for en dispensation skal foreligge forud for anlægsloven.
Nationalt fredede arters levesteder er ikke omfattet af
beskyttelsen. De fredede er beskyttet på individniveau og
indsamling og håndtering forudsætter en dispensation efter
artfredningsbekendtgørelsen.
Det fremgår ikke tydeligt, hvorvidt voksestedet for Purpur-Gøgeurt
påvirkes i forbindelse med gennemførelse af projektet. Det
fremgår af artfredningsbekendtgørelsen, at der er forbud mod at
beskadige eller fjerne fredede planter fra deres voksested. Såfremt
orkideerne skal flyttes eller de bliver beskadiget, skal der søges
dispensation efter artsfredningsbekendtgørelsen.
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0013.png
Det fremgår ikke hvem der skønner det - og hvornår skønnet
foretages?
Miljøstyrelsen bemærker at det ikke tydeligt fremgår hvilke andre
bygninger end den ved Teglværksvej, som potentielt skal nedrives,
og om disse er undersøgt for flagermus. Såfremt det ikke kan
udelukkes at bygninger der benyttes af flagermus, f.eks. bygningen
ved Teglværksvej, skal nedrives, skal det være klart hvilke
afværgeforanstaltninger der iværksættes ifm. nedlæggelsen af
yngle- og rasteområdet. Miljøstyrelsen bemærker at
afværgeforanstaltningerne skal være funktionelle ved indgrebets
start.
MST bemærker, at Vejdirektoratet i forbindelse med fastlæggelsen
af størrelsen på erstatningsarealerne, bør tage kvaliteten og
kompleksiteten af de arealer, der nedlægges i betragtning. I nogle
tilfælde vil et erstatningsareal i størrelsesforholdet 1:2 være
utilstrækkeligt til at kunne opveje det tabte. MST henviser til DCE's
rapport om erstatningsnatur: https://dce2.au.dk/pub/SR266.pdf
Miljøstyrelsen bemærker, at det er ikke beskrevet hvilke arealer,
der inddrages midlertidigt samt kvaliteten af disse. Der bør
desuden redegøres for, om køreplader vurderes at være
tilstrækkelig afværge på de enkelte konkrete arealer.
Miljøstyrelsen henviser til Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse 19/04667 hvori nævnet finder, at erstatningsnatur som
udgangspunkt bør etableres med samme naturtype, som den natur
der erstattes.
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0014.png
Miljøstyrelsen bemærker hertil, at størrelsen på
erstatningsarealerne i forholdet 1:2 ikke i alle tilfælde vil være
tilstrækkeligt til at kompensere for tabet af naturværdier på det
areal, der nedlægges. Størrelsen på erstatningsarealerne bør
vurderes i de enkelte tilfælde ud fra naturværdierne på de
konkrete arealer, der skal nedlægges. Der er en vis usikkerhed
forbundet med realiseringen af naturværdien i et erstatningsareal
både i form af hvor lang tid der går og om det nye areal opnår den
forventede kvalitet og funktionalitet.
Udlæg af erstatningsnatur skal sikre, at der sker tilstrækkelig
kompensation, når tab af natur ikke kan undgås.
Det fremgår ikke tydeligt af MKR om der foretages opfølgende
overvågning af det opfyldte areal på den sydlige del af Egholm,
hvem der foretager vurderingen af, om spredning af hø fra
nærliggende arealer eller flytning af materiale og tørv er
nødvendigt samt hvornår denne vurdering foretages.
Det er uklart hvem der står for den efterfølgende drift af
arealerne, som skal sikre arealernes funktion som yngle- og
rasteområde.
Miljøstyrelsen bemærker at inividbeskyttelsen af bilag IV-arter
fremgår af habitatdirektivets artikel 12. Det er desuden uklart hvor
paddehegnet opsættes og dets potentielle påvirkning.
Alle informationer, der skal ligge til grund for en dispensation efter
artfredningsbekendtgørelsen til håndtering og flytning af bilag IV-
arter, skal foreligge forud for anlægsloven.
Det fremgår ikke af materialet hvor disse lavninger er beliggende.
Det er uklart hvem der står for besigtigelsen og vurderingerne,
samt om der er afsat midler i projektet til den efterfølgende
indsats.
Dette er ikke i overensstemmelse med tidligere beskrivelse af, at
erstatningsvandhuller etableres minimum 2 år forud for, at
eksisterende vandhuller nedlægges.
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil oversende Vejdirektoratets svar på et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2866144_0015.png
Miljøstyrelsen bemærker, at der er nyere litteratur tilgængeligt i
forhold til støjgrænsen for adfærdsændringer for marsvin i rapport
nr. 225 "Thresholds for behavioural responses to noise in marine
mammals" fra DCE fra 2021. Det er i denne rapport fundet, at
støjgrænsen for adfærdsændringer er 103 dB re. 1 μPa VHF-
weighted for marsvin.
Det fremgår af kapitel 10.5 at der anvendes både pingning,
softstart og boblegardiner for at begrænse udbredelsen af
undervandsstøj.
Miljøstyrelsen bemærker, at der ikke i tilstrækkelig grad er
redegjort for projektets påvirkning på de sårbare vadefugle og
rørhøg, herunder konsekvenserne af at deres ynglepladser
forsvinder. Såfremt projektet medførere en væsentlig påvirkning af
arter på udpegningsgrundlaget bør det overvejes om projektet
forudsætter en fravigelses fra fuglebeskyttelsen.