Transportudvalget 2023-24
L 112 Samrådsspørgsmål C
Offentligt
2857660_0001.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
Referencer er for så vidt muligt angivet med
hyperlinks.
For at sikre tilgængeligheden er ekstern
dokumentation hosted på GeoHav’s server. Citater er fremhævet som
således.
Dette dokument forefindes i digital udgave (
https://www.geohav.dk/pdfarchive/698662556993664.pdf
) og
er udarbejdet opfølgende på åbent Samråd i Folketingets Transportudvalg 10. juni 2021 samt følgende;
Asbest-notatet,
GeoHav 8. juni 2021 (
https://www.geohav.dk/pdfarchive/359493794341518.pdf
)
Efterforskningsnotat,
Geohav 12. maj 2021 (
https://www.geohav.dk/pdfarchive/672344533276935.pdf
)
ASBEST-NOTATET OPFØLGENDE
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
ABSTRAKT
I det følgende påvises hvorledes Vejdirektoratet og Transportministeren vildleder det Danske
Folketing gennem en ikke fyldestgørende opdateret VVM med ringe dokumentationsniveau samt
faktuelt forkerte og udokumenterede besvarelser af spørgsmål stillet opfølgende samrådet i
Transportudvalget 10. juni 2021.
Groft skitseret er sagsakter påvisende et omfattende deponi
1
(markeret med brunt i FIGUR 1,
herefter benævnt deponiet) indeholdende dokumenteret best case scenarie 95.000 ton
asbestholdigt materiale blevet udeladt af to årtiers VVM-processer grundlæggende for den 3.
Limfjordsforbindelse. Deponiet henlå i over et årti (1977-1988) uden inddæmning og
kystsikring
2
, hvorfor det derfor ikke kan konkluderes med videnskabelig vished at der ikke
forekommer asbestholdigt materiale i det submarine tracé for Egholmlinjen.
Rigsarkivet har bistået GeoHav med at fastslå at Transportministeriets egne sagsakter
omkring deponiets omfang, beskaffenhed og tilblivelse ikke er inddraget i VVM-processerne.
Disse udeladte sagsakter (herefter benævnt S 1200-12) påviser endvidere at deponiets omfang
er væsentlig større end skitseret minimalt i VVM-processen. Derfor er inddragelse af
S 1200-12 vital, da tilkørselsveje fra Mølholmsvej og Nørholmsvej er linjeført direkte
gennem deponiets fulde udbredelse (markeret med gult i FIGUR 1).
Toneangivende for seneste VVM-proces er særegne interesser hos ekstern rådgiver Rambøll, som
forud for udfærdigelse af den opdaterede VVM for Vejdirektoratet havde indgående kendskab
til deponiet, hvilket er udeladt af direkte mangelfuld Miljøkonsekvensrapport (MKR 2021).
Anno 2021 opskyller eternit kontinuerligt på kysterne omkring Egholm, hvorfor det plausibelt
kan formodes at vind-, strøm- og øvrige vejrforhold siden 1977 har mobiliseret materialet i
Limfjorden.
Den opskyllende eternit repræsenterer i følgende kontekst en kendt viden ligesom S 1200-12
repræsenterer flere registrerede deponier beliggende enten i tracéet eller inden for
undersøgelseskorridoren for den 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen.
Endvidere forekommer der uoverensstemmelser mellem VVM-processernes havbundsundersøgelser
foretaget i Egholmlinjens trace for sænketunnelen, hvor fejlagtige datasæt er benyttet til
at nedtone høje koncentrationer af tungmetaller, hvorfor sedimentundersøgelserne bag VVM
2011 samt VVM 2021 bør anses som forfalskninger, da de ifølge Vejdirektoratet ikke oppebæres
af saglig videnskabelig dokumentation.
International forskning påviser at de tidligere påviste, dog nedtonede koncentrationer af
tungmetaller kan skyldes fra udvaskning af mineralske urenheder fra asbestfibre til
havmiljøet.
GeoHav anslår et forsigtigt
worst case
scenarie for deponiet på Klosterengen til at være
omkring 550.000 ton asbestholdigt materiale deponeret i perioden 1960 til 1980.
41
FIGUR 1
1
Stationering 108,8-109,0 / p. 457
3. Limfjordsforbindelse opdatering af VVM for Egholmlinjen
Miljøkonsekvensrapport
(MKR 2021), Rambøll 2021
2
linie 94-106
Asbest-Notatet,
GeoHav 8. juni 2021
DOC ID 698662556993664
Side
!
1 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0002.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
SAGSAKTERNE
Ministeriet for offentlige arbejder (idag kendt som Transportministeriet) forvaltede i årene
fra 1958 og frem tilladelser til opfyld på søterritoriet ved Aalborg i Mølholm-området under
journalnummer S 1200-12. Denne forvaltning skete i samarbejde med øvrige aktører
3
. Disse
benyttede i de stedfundne brevvekslinger egne interne journalnumre, hvilket besværliggører
den fyldestgørende kortlægning.
Perspektiverende forvaltede Ministeriet for offentlige arbejder ligeledes i samarbejde med
øvrige aktører tilladelser til opfyld på søterritoriet ved Lindholm Fyldplads
4
under
journalnummer S 1200-21. Sagsakter vedrørende Lindholm Fyldplads er relevante for 3.
Limfjordsforbindelse Egholmlinjen, da tracéet skærer igennem “Verdens Ende”. Opfyld ved
Lindholm Fyldplads behandles ikke i dette notat, da opfyldning skete efter forudgående
inddæmning. GeoHav estimerer dog at anseelige mængder asbestholdigt materiale vil
besværliggøre anlæg af Egholmlinjen i dette område.
Forud for samrådet i Transportudvalget 10. juni 2021 havde anden impliceret statslig
myndighed stillet samtlige sagsakter vedrørende opfyld på søterritoriet ved Aalborg til
rådighed for GeoHav’s researchere i original form, hvorefter materialet blev digitaliseret.
MANGLENDE INDDÆMNING/KYSTSIKRING
Som det tidligere er gennemgået i Asbest-notatet blev deponiet (markeret med brunt i
FIGUR 1) ikke inddæmmet tilstrækkeligt forud for opfyld af fyldmateriale og blev først
kystsikret af Rambøll og Hannemann i 1988. Opfyldet umiddelbart øst for dette deponi
afgrænset mod øst af Norden’s Bro
5
blev kystsikret i samme tidsrum men var ligeledes ikke
inddæmmet ved opfyldets påbegyndelse i 1960. En reel inddæmning heraf ses først på flyfotos
6
i 1974. Fællesnævneren for hele området (markeret med gult i FIGUR 1) er at de er anlagt
jvf tilladelser givet under Ministeriet for offentlige arbejder Journalnummer S 1200-12.
På et lodfoto (FIGUR
2)
fra 1987 ses det ikke kystsikrede med synligt deponeret materiale.
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
3
FIGUR 2
AKTINDSIGTER
Transportministeriet oplyste
7
7. juni 2021 til GeoHav at ministeriets sagsakter for S 1200-12
samt S 1200-21 var oversendt til Rigsarkivet under titlen
Søterritorie 1952-1988
og
at
ministeriet ikke har indhentet akterne fra Rigsarkivet i forbindelse med sagen om 3.
Limfjordsforbindelse. Ministeriet er således ikke i besiddelse af de pågældende akter.
GeoHav anmodede 16. juni 2021 om aktindsigt hos Rigsarkivet i oplysninger om
hvilke
offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere, som måtte have rekvireret adgang
hvornår
for særligt sagsnumrene S 1200-12 og S 1200-21.
Rigsarkivet imødekom
8
af denne anmodning 25. juni 2021 med følgende;
Rigsarkivet er i besiddelse af strukturerede registreringer om bestillinger af
Nordjyllands Amt, Kystinspektoratet, Aalborg Kommune, Det Danske Hedeselskab med flere
linie 110-124
Asbest-Notatet,
GeoHav 8. juni 2021
linie 128-136 samt figur 8-10
Asbest-Notatet,
GeoHav 8. juni 2021
Flyfotos
1960-1964, 1973, 1974, 1975, 1976, 1977, 1979, 1980, 1981, 1985, 1986
samt
1987
linie 157-180
Asbest-Notatet,
GeoHav 8. juni 2021
Vedlagt som BILAG A
4
5
6
7
8
DOC ID 698662556993664
Side
!
2 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0003.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
arkivmateriale fra 2011 og frem. Der er i perioden fra 2011 og frem ikke registreret nogen
bestillinger af de pågældende pakker.
For perioden frem til 2011 har Rigsarkivet ikke strukturerede oplysninger om benyttelsen af
de enkelte arkivpakker. Der kan derfor ikke foretages en tilbundsgående afklaring af
hvorvidt de pågældende sager har været fremfundet til brug af myndigheder eller andre.
Der er foretaget en række stikprøver i de foreliggende registreringer, men der er i
forbindelse med disse ikke fundet nogen ekspeditioner i de pågældende sager.
Transportministeriet, Vejdirektoratet, Cowi og Rambøll har således gennem to årtiers VVM-
proces
9
ikke inddraget den kendte viden om opfyld på søterritorier inden for Egholmlinjens
trace og undersøgelseskorridor, hvor der forefindes adskillige deponier plausibelt
indeholdende asbestholdigt materiale.
Transportministeriet var vel vidende om eksistensen af sagsakter benævnt
Søterritorie
1952-1988
med sagsnumrene S 1200-12 og S 1200-21, hvorfor det vækker undren at ministeriets
kendskab hertil ikke er blevet formidlet til de øvrige aktører i VVM-processerne.
1952-1988
med sagsnumrene S 1200-12 og S 1200-21, hvorfor det vækker undren at ministeriets
kendskab hertil ikke er blevet formidlet til de øvrige aktører i VVM-processerne.
VURDERING AF MINISTERSVAR TRU SPØRGSMÅL 619
Transportministeren udtalte på samrådet i Transportudvalget 10. juni 2021 at Vejdirektoratet
forud havde oplyst ham,
at der ikke er registrerede eller kendte forekomster af
asbestholdige materialer inden for det planlagt tracé for Egholmlinjen.
Denne udtalelse blev
Transportministeren 17. juni 2021 bedt om at redegøre for i TRU Spm 619
under dokumenteret
inddragelse af relevant materiale.
I svaret
10
til TRU spm 619 benævner Ministeren deponiet beliggende ca. 300 m øst for
motorvejstracéet for Egholmlinjen som
den eneste kendte lokalitet forurenet med asbest i og
omkring Limfjorden,
og at Vejdirektoratet
som følge af afstanden
vurderer
at deponiet ikke
vil blive berørt ved etableringen af motorvejen.
I svaret på TRU spm 619 gives deponiets baggrund;
at det daværende Nordjyllands Amt i 1977 i
henhold til miljøbeskyttelsesloven gav tilladelse til opfyldning af et inddæmmet areal af
Limfjorden vest for Aalborg med affald fra Dansk Eternit Fabrik. Området er beskrevet i
Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapport.
Det eneste faktuelt korrekte i svaret er, at
opfyldet stammede fra Dansk Eternit Fabrik. Opfyldningen af eternit, siporex og blandet
affald påbegyndtes
11
i februar 1977 under given tilladelse
12
fra Ministeriet for offentlige
arbejder (idag Transportministeriet) men uden inddæmning og kystsikring. Endvidere er den
eneste reelle beskrivelse af deponiet i Rambøll’s Miljøkonsekvensrapport, at det er
Potentielt opfyldt med affald/asbest
13
. Ekstern rådgiver Rambøll forestod afsluttende
kystsikring af området i 1988 og konstaterede ved analyse asbestholdigt affald i
området 22. september 2015, hvorfor den ringe inddragelse af viden om asbest i
Miljøkonsekvensrapporten vækker bekymring og kan betragtes som værende under forventeligt
vidensniveau.
Således er Transportministerens svar på TRU Spm 619 faktuelt forkert og inddrager ikke
relevant dokumentation som forefindes i
Ministeriet for offentlige arbejders
sagsakter for
Søterritoriesager (1952 - 1988) S 1200-12,
da Rigsarkivet fyldestgørende har dokumenteret at
materialet ikke er blevet tilgået siden 2011 og formodentlig ej heller siden overdragelsen
til Rigsarkivet.
VURDERING AF MINISTERSVAR TRU SPM 621
På baggrund af markante uoverensstemmelser i sedimentundersøgelserne bag VVM 2011 samt
opdateret VVM 2021 blev Transportministeren 17. juni 2021 i TRU Spm 621 forespurgt
14
om
ministeren ville
begrunde sedimentundersøgelsernes ægthed, så der præsenteres fyldestgørende
DANAK-akkrediterede analyserapporter for samtlige benævnte værdier i tabel 2 samt tabel 3 i
reference 405 til Rambølls miljøkonsekvensrapport 2021?
Ministeren begrundede ikke
sedimentundersøgelsernes ægthed og præsenterede ikke fyldestgørende analysedokumentation for
det ønskede. Afslutningsvis angav ministeren at Vejdirektoratet ikke har
grund til at
9
VMM 2003, VVM 2006, VVM 2011 samt opdateret VVM 2021
Transportministerens besvarelse af Spørgsmål 619,
Transportudvalget 20. juli 2021
Skrivelse til Ministeriet for offentlige arbejder,
Aalborg Kommune Teknisk forvaltning 5. november 1980
Skrivelse til Aalborg Kommune Magistratens 2. afdeling,
Ministeriet for offentlige arbejder 15. oktober 1976
10
11
12
13
Stationering 108,8-109,0 / p. 457
3. Limfjordsforbindelse opdatering af VVM for Egholmlinjen
Miljøkonsekvensrapport,
Rambøll 2021
14
Transportministerens besvarelse af Spørgsmål 621,
Transportudvalget 20. juli 2021
DOC ID 698662556993664
Side
!
3 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0004.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
betvivle sedimentundersøgelsernes ægthed.
Vejdirektoratet blev 16. maj 2021 anmodet om i en omfattende aktindsigt
15
fra GeoHav om at
præsentere
fyldestgørende DANAK-akkrediterede analyserapporter for data jvf tabel 4.2 i 3.
Limfjordsforbindelse - Hydraulisk modellering for Nordjyllands Amt, COWI september 2006 (Ref
364 Doc ID 1100039191-516059084-263).

Eneste valide datasæt for sedimentundersøgelserne bag Rapport 380 (VVM 2011) for tracéet for
Egholmlinjens sænketunnel er en fil
16
sendt
17
fra miljølaboratoriet Eurofins til Nordjyllands
Amt og Cowi med foreløbige analyseresultater, som afviger markant fra de værdier som er
præsenteret i baggrundsrapporterne til Rapport 380 (VVM 2011).
Det tekniske notat
Hydraulisk modellering
18
indeholdte i tabel 4.4 frigivelsesraten for
tungmetaller, som benyttes til vurdering af tungmetallers sorptionsprocesser under klapning,
mens det tekniske notat
Konsekvensvurdering for marine Natura 2000 habitater og arter
19
indeholdte målte værdier for koncentrationen af tungmetaller i sedimentet i afsnit 5.1.2
tabel 4.
Sammenholdt med sedimentundersøgelserne bag den opdaterede VVM 2021 udtaget i december 2019
af NaturFocus, som er beskrevet i teknisk baggrundsnotat
Teknisk baggrundsnotat – Kemiske og
fysiske sedimentforhold
20
, var
der ikke signifikante forskelle af analyseværdier mellem
undersøgelserne i 2006 og 2019.
Dog afslørede notatets tabel 3 at de ikke signifikante
forskelle var konkluderet på baggrund af data fra tabel 4.4 i tekniske notat
Hydraulisk
modellering.
157
FIGUR 3
15
Anmodning om aktindsigt,
GeoHav 16. maj 2021
Resultater28072006.xls,
Eurofins 28. juli 2006
Vedlagt som BILAG B
16
17
18
Teknisk notat - 3. Limfjordsforbindelse - Hydraulisk modellering,
COWI september 2006 (optræder som reference
364 til MKR 2021)
19
Teknisk notat - Konsekvensvurdering for marine Natura 2000 habitater og arter,
COWI september 2006 (optræder som
reference 363 til MKR 2021)
20
Teknisk baggrundsnotat – Kemiske og fysiske sedimentforhold,
Naturfocus 20-04-2020
DOC ID 698662556993664
Side
!
4 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0005.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
Således blev frigivelsesraten for tungmetaller målt i 2006 sammenholdt (FIGUR 3) med de
faktiske koncentrationer målt i 2019 uden hensyntagen til at det tekniske notat
Konsekvensvurdering for marine Natura 2000 habitater og arter
præsenterede langt højere
faktiske koncentrationer i sedimentet målt i 2006.
GeoHav formoder at Vejdirektoratet alene har tilvejebragt det tekniske notat
Hydraulisk
modellering
som baggrundsmateriale forud for sedimentundersøgelserne i 2019, hvorfor
NaturFocus har draget forkerte konklusioner.
FIGUR 4 sammenholder sedimentundersøgelserne af 2019 med de faktiske koncentrationer målt i
2006, hvor der optræder signifikante forskelle.
Sedimentet indeholdte i 2006 markante koncentrationer af tungmetaller i forhold til
analyseresultaterne af 2019. Særligt af Bly, Cadmium og Kviksølv lå over Miljøstyrelsens
nedre aktionsniveau, som er en indikator for den naturligt forekommende koncentration af et
stof i jordskorpen. Værdier målt i 2006 er alle under Miljøstyrelsens øvre aktionsniveau,
hvorfor det ikke giver mening at forsøge at skjule de høje koncentrationer.
Vejdirektoratet har fortsat ikke kunne præsenteret analyseresultaterne i henhold til
aktindsigt af 16. maj 2021 men dog meddelt
21
GeoHav 15. juni 2021 at
Vejdirektoratet, Cowi og
Eurofins har eftersøgt analysedokumentationen fra 2006, men uden held.
GeoHav vurderer derfor at både sedimentundersøgelserne af 2006 samt 2019 mister enhver
integritet, da de ikke bygger på sagligt dokumentation. Således er ministerens besvarelse af
TRU spørgsmål 621 et falsum.
180
181
182
183
184
185
21
FIGUR 4
NEDBRYDNING AF ASBEST I AKVATISKE MILJØER?
Tilgængelig dokumentation kan efterlade formodningen om at asbest opløses og nedbrydes i
vand, særligt i miljøer med lav pH under 10. WHO’s Environmental Health Criteria
22
beretter
at Chrysotil-asbest
23
er kemisk stabil under basiske forhold, men magnesium frigivelse fra
Vedlagt som BILAG C
afsnit 8.1.1
EHC203 CHRYSOTILE ASBESTOS,
WORLD HEALTH ORGANIZATION 1998
22
23
Chrysotil-asbest er også kendt som hvid asbest; den mest udbredte asbestmineral benyttet i industrielle
processer på verdensplan. Kilde:
asbestos.com
DOC ID 698662556993664
Side
!
5 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0006.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
fibrenes overfladiske brucit-lag
24
under sure forhold afhængig af miljøets elektrokemiske
parametre. Herved kan fibrene adsorbere øvrige organiske bindinger på overfladen.
Et studie fra University of Cambridge
25
konkluderer at disse frigivelsesprocesser er så
langsomme, at sandsyndligheden for reduktion af faren ved asbest gennem fuldstændig
opløsning i vand er lille.
UDVASKNING AF TUNGMETALLER FRA ASBEST
Et studie fra University of British Columbia
26
beretter om hvordan særligt tungmetallerne
Nikkel, Chrom, Mangan og Cobolt er bestanddele i stort set al Chrysotil asbest, at Chrysotil
asbest er kemisk ustabil i miljøer med pH under 7 og afhængig af miljøets elektrokemiske
parametre, hvorved magnesium og tungmetallerne Nikkel, Chrom, Mangan samt Cobolt frigives
fra brucit-laget.
Et ældre studie
27
understøtter at visse tungmetaller kan erstatte magnesium i brucit-laget i
Chrysotil asbest, hvor særligt den galvaniske spændingsrække har stor betydning for
frigivelse. Særligt konkluderes at tungmetaller i asbest er forbundet med mineralske
urenheder i brucit-laget, hvorfor frigivelse af tungmetallerne afhænger af den mineralske
sammensætning i asbesten, hvor geologien i det geografiske oprindelsessted er et parameter.
Grundet de varierende mineralske sammensætninger er det ikke muligt at angive en tendens
for koncentrationerne af tungmetaller i asbest.
Der er i det foregående taget udgangspunkt i det oftest benyttede Chrysotil asbest. Dog
præsenterer et studie
28
værdier for tungmetaller i Crocidolit
29
asbest. Studiets målte værdier
præsenteres i TABEL 1 og er for de følgende tungmetaller repræsenteret i FIGUR 4;
Minimum
Bly
9.7
Chrom
20.47
Kobber
6.64
Nikkel
23.11
Zink
45.53
TABEL 1
Ovenstående værdier skal proportioneres efter mængden af asbest benyttet i de
kildematerialer, som der skal vurderes udvaskning fra. GeoHav har ikke kunne tilvejebringe
lignende data for Chrysotil asbest, men værdierne formodes ud fra konklusionerne i studiet
fra University of British Columbia at kunne benyttes som generel tendens for
tungmetalindhold i gængs asbest.
Et ældre amerikansk studie
30
påviser frigivelse af cadmium fra bindinger i zink gennem
deponering, hvorfor de forholdvis høje koncentrationer for zink i TABEL 1 bør sammenlignes
med værdierne i FIGUR 4.
BEREGNINGER
Jvf S 1200-12 skrivelse
31
til Nordjyllands amtsråd angives opfyldets beskaffenhed i estimater
som 35% eternit, 55% siporex samt 10% diverse. En eventuel usikkerhed på tallene elimineres
af diverse-fraktionen, da denne ifølge dokumentationen bestod af blandt andet støv
32
fra
Dansk Eternit fabrik. Fabrikken fik i løbet af 1970’erne
etableret meget kraftige støvsuger-
Middel
32.19
34.69
20.46
58.06
196.65
mg/KG
mg/KG
mg/KG
mg/KG
mg/KG
asbest
asbest
asbest
asbest
asbest
24
Den minerale form af magnesiumhydroxid
The dissolution of asbestos fibres in water,
University of Cambridge 1985
25
26
Asbestos fibres introduce trace metals into streamwater and sediments,
H. Schreier University of British
Columbia 1987
27
Some observations on the distribution of trace metals in chrysotile asbestos,
Atomic Energy Research
Establishment 1973
28
Concentrations of asbestos fibers and metals in drinking water caused by natural crocidolite asbestos in the
soil from a rural area,
Environmental Monitoring and Assessment August 2012
29
Crocidolit asbest er også kendt som blå asbest og er benyttet industrielt til isolering og bestanddel i plastik,
cement samt maling. Kilde:
asbestos.com
30
A risk-benefit framework applied to cadmium and asbestos,
U.S. Environmental Protection Agency 1977
31
Vedr.: Opfyldning af søteritoriet vest for Aalborg ved "Norden",
Stadsgartneren Aalborg Kommune Teknisk
Forvaltning 22. november 1976
32
Håndskrevet notat,
4. januar 1976
DOC ID 698662556993664
Side
!
6 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0007.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
og støvudsugningsanlæg, der skulle fjerne asbeststøv fra produktionsapparatet
33
, hvorfor
støvet benævnt i diverse-fraktionen plausibelt kan stamme derfra og dermed indeholde asbest.
Eventuel usikkerhed på deponiets volumen opvejes af måltagning uden medregning af
kystsikringen. Således beregnes der med følgende konstanter;
Deponiets areal
68.000
Opfyldskote
2
Deponiets volumen
136.000
Densitet eternit
2
Densitet siporex
0,55
Densitet asbest
34
2,55
35
Eternit asbestindhold
10
Deponiets dokumenterede indhold;
136.000 m³ x 0,55
74.800 m³ x 0,550 t
136.000 m³ x 0,10
136.000 m³ x 0,35
47.600 m³ x 2 t
95.200 t x 0,1
=
=
=
=
=
=
74.800
41.140
13.600
47.600
95.200
9.520
m³
t
m³
m³
t
t
siporex
siporex
diverse (bla støv fra asbestindustrien)
eternit
asbestholdigt materiale
ren asbest
m²
m
m³ (68.000 m² x 2 m)
t/m³
t/m³
t/m³
%
En fortsat ubekendt er diverse-fraktionen af fyldmaterialet, som dokumenteret indeholdte en
ukendt og antageligvis variabel mængde støv. I det følgende beregnes på den samlede mængde
asbest i diverse-fraktion ud fra hypotetiske procent-angivelser af asbestholdigt støv;
1%
5%
10%
25%
50%
støv
støv
støv
støv
støv
x
x
x
x
x
13.600
13.600
13.600
13.600
13.600
m³
m³
m³
m³
m³
x
x
x
x
x
2,55
2,55
2,55
2,55
2,55
t/m³
t/m³
t/m³
t/m³
t/m³
=
348
= 1.734
= 3.468
= 8.670
= 17.340
t
t
t
t
t
asbest
asbest
asbest
asbest
asbest
S 1200-12 berammer ikke støvets andel af diverse-fraktionen, hvorfor hypotetiske beregninger
på mængden af asbestholdigt støv heri alene er medtaget for at illustrere at deponiets
indhold af asbest kan være mere omfattende end 95.000 ton asbestholdigt materiale.
I februar 1979 var øjebliksbilledet
36
for affaldsmængden ca. 800 m³/uge. Opfyld af deponiet
begyndte Deponiet blev påbegyndt februar 1977 og afsluttet i november 1980, hvilket giver
estimeret 190 ugers aktivitet. Hypotetisk foretages en referenceberegning med 800 m³/uge som
plausibelt gennemsnit for affaldsmængden medtagende de øvrige konstanter;
190 uger x 800 m³ = 152.000 m³ fyldmateriale
152.000 m³ x 0,35 = 53.200 m³ eternit
53.200 m³ x 2 t = 106.400 t asbestholdigt materiale
106.400 m³ x 0,1 = 10.640 t ren asbest
Referenceberegningen ligger 11,7% over deponiets indhold jvf dokumentationen i S 1200-12
Såfremt affaldets beskaffenhed fortsat antages at være som beskrevet i S 1200-12 giver
konstanterne følgende på ugentlig basis;
800 m³ x 0,55
440 m³ x 0,550 t
800 m³ x 0,10
800 m³ x 0,35
280 m³ x 2 t
560 t x 0,1
=
=
=
=
=
=
440
242
80
280
560
56
m³/uge
t/uge
m³/uge
m³/uge
t/uge
t/uge
siporex
siporex
diverse (bla støv fra asbestindustrien)
eternit
asbestholdigt materiale
ren asbest
I det følgende beregnes på den samlede mængde asbest i den ugentlige diverse-fraktion ud fra
33
Dansk Eternit Fabrik A/S - aspekter af virksomheden og dens historie, Morten Pedersen 2004
34
Asbest i Jord,
Miljøstyrelsen 2011
Afhængigt af mineralsammensætningen svinger asbest’s densitet mellem 2,55 - 3,5 g/cm³. Chrysotil asbest har den
laveste densitet af asbest-mineraler på 2,55 g/cm³ ~ 2,55 t/m³
35
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/kemi/om-asbest/asbestguide/byggematerialer-med-asbest/
36
Skrivelse til Nordjylands Amtskommune,
Dansk Eternik Fabrik A/S 23. februar 1979
samt linie 14-16
Asbest-Notatet,
GeoHav 8. juni 2021
DOC ID 698662556993664
Side
!
7 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0008.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
37
hypotetiske procent-angivelser af asbestholdigt støv;
1
5
10
25
50
75
%
%
%
%
%
%
støv
støv
støv
støv
støv
støv
x
x
x
x
x
x
80
80
80
80
80
80
m³
m³
m³
m³
m³
m³
x
x
x
x
x
x
2,55
2,55
2,55
2,55
2,55
2,55
t/m³
t/m³
t/m³
t/m³
t/m³
t/m³
=
2 t/uge
= 10 t/uge
= 20 t/uge
= 51 t/uge
= 102 t/uge
= 153 t/uge
asbest
asbest
asbest
asbest
asbest
asbest
De ugentlige data kan benyttes til at estimere Klosterengens belastningsgrad (markeret med
gul i FIGUR 1) og angive et worst case scenarie for hele perioden, hvor lossepladsen
37
på
matrikel 1n, klosterengen samt området omkring Norden’s bro
38
ved det nuværende Renseanlæg
Vest blev benyttet til bortskaffelse af affaldsmateriale fra cement- og eternitproduktionen
i perioden 1960 til 1980 (1040 uger);
1040 uger x 800 m³
832.000 m³ x 0,55
457.600 m³ x 0,550 t
832.000 m³ x 0,10
832.000 m³ x 0,35
291.200 m³ x 2 t
582.400 t x 0,1
1
5
10
25
50
%
%
%
%
%
støv
støv
støv
støv
støv
83.200
83.200
83.200
83.200
83.200
m³
m³
m³
m³
m³
x
x
x
x
x
2,55
2,55
2,55
2,55
2,55
t/m³
t/m³
t/m³
t/m³
t/m³
=
=
=
=
=
=
=
832.000
457.600
251.680
83.200
291.200
582.400
58.240
m³
m³ siporex
t siporex
m³ diverse
m³ eternit
t asbestholdigt materiale
t ren asbest
t
t
t
t
t
asbest
asbest
asbest
asbest
asbest
=
2.121
= 10.608
= 21.216
= 53.040
= 106.080
Således estimeres et konservativt worst case scenario for deponi på Klosterengen siden 1960
til omkring 550.000 ton asbestholdigt materiale.
VURDERING AF ANFØRT GRAVESPILD
I Hydraulisk Modellering
39
(referencenotat til MKR 2021) opsummeres
spildprocenter fra
tidligere VVM-redegørelser
40
(FIGUR 5) til i Miljøkonsekvensrapportens afsnit 3.4.5 at
vurdere at der
Ved gravearbejder ifm. udgravning til tunnelen forudsættes en spildprocent på
10% for ler og 20% for gytje
for gravemængder, som er opgjort
på to typer sediment; hhv.
”fed og meget fed ler” samt ”blødbund (gytje)”. Udgravningsmængderne for de to sedimenttyper
er oplyst til ca. 300.000 m³ og ca. 700.000 m³, dvs. den totale udgravningsmængde er ca.
1.000.000 m³.
GeoHav vurderer at forudsætningerne for vurdering af spild ved gravearbejdet i forbindelse
med anlæg af Egholmlinjens sænketunnel ikke er funderet i reelle erfaringer men blot på
skødeløs research, da der ved gennemgang af de benyttede referencer er ikke fundet fagligt
soliditerede erfaringer. Gennemgangen viser at gravespildprocenten forventes, antages eller
vurderes spildprocenten uden yderligere reference og saglig dokumentation.
Cowi’s vurdering (fodnote 40 C) bag VVM 2011 er et Skære-/sugefartøj
tømmer i en pram med
overløb. Overløbet fra prammene vil indebære normalt et sedimentspild på 20-30 % (Sund &
Bælt, 1999) for blødt sediment. Der vælges en spildprocent for siltfraktionen på 25 % i
denne modellering. Spildprocenten for gytjen regnes at være 100 % på grund af gytjens lave
densitet. Materialet antages at blive bort-sejlet og klappet på klapplads udenfor
Limfjorden.
GeoHav finder denne vurdering valid, da anerkendte værdier
41
for gytjes
gennemsnitlige densitet på 1.28 g/ml kun er en brøkdel højere end havvand - med forbehold
for variationer i salinitet og temperatur. Gytje vil således blive suspenderet i enhver
linie 70-91 samt figur 4
Asbest-Notatet,
GeoHav 8. juni 2021
linie 125-136 samt figur 8-10
Asbest-Notatet,
GeoHav 8. juni 2021
38
39
tabel 6
3. Limfjordsforbindelse - Opdatering af VVM for Egholmslinjen - Hydraulisk modellering,
Rambøll 2021 /
Ref 11 til MKR 2021
40
B:
C:
D:
E:
F:
41
A:
VVM-redegørelse for Kalundborg Ny Vesthavn,
Kalundborg Kommune, Kystdirektoratet og NIRAS A/S 2008
VVM for Skærbæk Havn, Bilag 10 Spredningsscenarier,
Niras 2010
Teknisk notat - 3. Limfjordsforbindelse - Hydraulisk modellering,
COWI september 2006
afsnit 11.3.1.1
Udvidelse af Greenå Havn - Samlet miljøredegørelse (VVM og MV),
Niras 2017
afsnit 3.3
VVM-redegørelse og miljøvurdering for etape 3 udvidelse af Skagen Havn,
COWI 2018
Miljøkonsekvensvurdering Lillebælt Syd Vindmøllepark Bilag F HYDROGRAFI OG VANDKVALITET,
COWI 2019
figur 13
Søulykkesrapport om kæntring,
Den Maritime Havarikommission 10. marts 2018
DOC ID 698662556993664
Side
!
8 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0009.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
342
343
væske og mobiliseres med denne. Rambøll’s fastsættelse af en spildprocent på 20% for gytje
er derfor alene af teoretisk karakter.
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
374
375
376
377
378
FIGUR 5
Rambøll angiver således saglig dokumentation i Miljøkonsekvensrapporten anslåede
gravspildsprocenter som ved videre beregning (TABEL 2) estimerer et gravespild på 170.000 m³
som bortledes af strømmen i vandsøjlen. GeoHav påpeger at der med et massivt gravespild på
170.000 m³, bør foreligge nyere og konkrete vurdinger på bedst anvendelig teknologi til
anlægsarbejde under de givne strømforhold.
10 % spild af 300.000 m³ ler = 30.000 m³
20 % spild af 700.000 m³ gytje = 140.000 m³
beregnet gravespild i alt = 170.000 m³
TABEL 2
Et asbestdeponi på dokumenteret 95.000 ton asbestholdigt eternit henlå i Limfjorden uden
kystsikring i 11 år under påvirkning af vind- og strømforhold, hvilket med stor troværdighed
er skyld i kontinuerligt opskyllende eternit på samme kystlinie anno 2021. Derfor forventes
det at Limfjordens havbund indeholder markante mængder eternit og asbest, som influerer
direkte på den totale udgravningsmængde på 1.000.000 m³ havbund.
GeoHav vurderer at markante koncentrationer af mikroskopiske asbestfibre kan frigøres til
vandsøjlen som følge af udgravning og derpå følgende spild af 170.000 m³ sediment, hvorfor
der bør gennemføres en reel og saglig undersøgelse af havbundens tilstand med fyldestgørende
prøvetagninger for spormetaller og asbestfibre. Førend en sådan foreligger kan det derfor
ikke konkluderes med videnskabelig vished at de 1.000.000 kubikmeter havbundsmateriale, som
skal bortgraves i forbindelse med etableringen af Egholmlinjens sænketunnel, ikke indeholder
anseelige mængder eternit og/eller udvaskede asbestfibre.
VURDERING
Forekomsterne af synligt eternit på søterritoriet og kystlinjen omkring Egholm er forbundet
med så store uklarheder og forekommer så hyppigt at det uetisk ikke at undersøge fænomenet
fyldestgørende inden vedtagelse af anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen.
Blot fordi ministeriel inkompetence eller øvrige særegne interesser har resulteret i
udeladelse og/eller manglende inddragelse af ministeriets eget materiale S 1200-12 gennem to
årtiers VVM-processer er indholdet af S 1200-12 ikke et udtryk for at nogen
opfinder sin
DOC ID 698662556993664
Side
!
9 af
!
13
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0010.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
egen virkelighed.
Transportministeren bruger faktuelt forkerte oplysninger i sin besvarelse af TRU spørgsmål
619 og afgiver forsætligt i strid med lovbundne pligter et utilstrækkeligt svar i TRU
spørgsmål 621, som medfører at potentielt strafbare forhold ikke klarlægges.
Grundet Tranportministerens manglende forståelse for disse voldsomme problematikker i sagen
om asbest i tracéet og undersøgelseskorridoren for den 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
bør folketinget overveje, hvorvidt der fortsat kan opretholdes tillid til
Transportministeren.
EFTERSKRIFT
Rigsarkivet har 22. september 2021 efter færdiggørelsen af dette notat imødekommet GeoHav’s
forespørgsel på hvilke offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere, som måtte
have rekvireret adgang hvornår for de i dette notat specifikke sagsakter i perioden 16. juni
2021 til medio september 2021;
Der er ingen offentlige myndigheder eller øvrige eksterne
rådgivere, der har bestilt (og dermed ej heller set) de to specifikke magasinenheder i
perioden juni til september d.å.
DOC ID 698662556993664
Side
!
10 af 13
!
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0011.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
BILAG A
DOC ID 698662556993664
Side
!
11 af 13
!
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0012.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
BILAG B
DOC ID 698662556993664
Side
!
12 af 13
!
 L 112 - 2023-24 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne
2857660_0013.png
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH
www.geohav.dk
BILAG C
DOC ID 698662556993664
Side
!
13 af 13
!