Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 6
Offentligt
2844568_0001.png
3. Limfjordsforbindelse
Samfundsøkonomiske beregninger
Oktober 2023
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
 L 112 - 2023-24 - Bilag 6: Kopi af svar på tidligere stillet spørgsmål i indeværende samling, stillet i Transportudvalget vedrørende lovforslaget om 3. Limfjordsforbindelse
2844568_0002.png
Dato
Dokument
Side
Oktober 2023
19/12765
1/5
Samfundsøkonomiske beregninger for
den 3. Limfjordsforbindelse
Forudsætninger
Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse af den 3. Limfjordsforbindelse baseret på den forventede
trafik i 2035, hvor alle projekter i Infrastrukturplan 2035 forventes gennemført. De forventede trafikale
effekter af den nye motorvej er beregnet med Den Grønne Mobilitetsmodel, tidligere kaldet
Landstrafikmodellen og Transportministeriets samfundsøkonomiske værktøj Teresa, og følger den
samfundsøkonomiske manual for transportområdet. Den benyttede version for TERESA er v. 6.0.
Ifølge Infrastrukturplan 2035 forventes den 3. Limfjordsforbindelse færdiganlagt i 2032, men af
beregningstekniske årsager er 2035 valgt som åbningsår i den samfundsøkonomiske beregning.
I den samfundsøkonomiske analyse opgøres så mange omkostninger og effekter knyttet til projektet som
muligt – i kroner og øre. Dette sker via Transportøkonomiske Enhedspriser, hvor der f.eks. er
priser/omkostninger for rejsetidsgevinster og for klimapåvirkning.
Omkostninger og effekter opgøres over 50 år efter åbning. Der beregnes tre resultatparametre:
Nettonutidsværdien
beregnes ved at diskontere effekterne med diskonteringsrenten, som er 3,5 % de første
35 år, og derefter 2,5 %. Et projekt er rentabelt, hvis nutidsværdien er positiv.
Intern rente
er den diskonteringsrente, som giver en nettonutidsværdi på nul. Med en skiftende ”normal”
diskonteringsrente (se ovenfor), er der ingen fast grænse for hvilken intern rente der skal til, for at et projekt
er rentabelt. I praksis er grænsen lidt under 3,5%.
Nettogevinst pr. offentlig krone
er kort fortalt nettonutidsværdien divideret med nutidsværdien af offentlige
nettoomkostninger (typisk omkostninger til anlæg og drift, samt afgiftsændringer). Den beregnes kun, hvis
projektet har positiv nettonutidsværdi.
Hovedresultater
Tabel 1 viser hovedresultaterne af den samfundsøkonomiske analyse. Som det fremgår nederst i tabellen,
viser resultatparametrene at projektet fortsat er samfundsøkonomisk rentabelt, da nettonutidsværdien er
positiv (624 millioner kroner) og den interne rente er på niveau med diskonteringsrenten (3,5 pct.).
Det er primært brugereffekterne i form af tidsgevinster, dvs. trafikanterne nu kan komme hurtigere frem, der
bidrager til de positive effekter. Samlet er effekten på 6.131 millioner kroner, hvilket er på højde med andre
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V.
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
 L 112 - 2023-24 - Bilag 6: Kopi af svar på tidligere stillet spørgsmål i indeværende samling, stillet i Transportudvalget vedrørende lovforslaget om 3. Limfjordsforbindelse
2844568_0003.png
motorvejsprojekter. Tidligere var gevinsten på omkring 5.000 millioner kroner, her er det særligt det ændrede
åbningsår, som har en effekt, da stigende trafik over årene leder til mere trængsel, og dermed har den 3.
Limfjordsforbindelse et større potentiale for at mindske trængslen.
Der er et positivt bidrag i form af færre støjgener set samlet for hele af Aalborg. Reduktionen i støjgenerne
skyldes, at der som en del af projektet opsættes støjskærme langs motorvejen, og at trafikken trækkes væk
fra andre dele af Aalborg. Reduktionen i uheld skyldes, at man flytter trafik fra mindre veje ud på motorvejen,
hvor der forventes færre uheld. Der vil være en mindre positiv effekt for luftforurening, da bilture trækkes ud
af Aalborg by, samt en lille negativ klimaeffekt, da den nye motorvej vil føre til flere kørte ture, og dermed
overstige effekten af en kortere tur via den 3. Limfjordsforbindelse.
De negative effekter for projektet er i høj grad anlægsomkostningerne i en diskonteret værdi på 7.773
millioner kroner, selve anlægsoverslaget er i 2023-prisniveau lagt ind som 7.807 millioner kroner.
Vedligeholdelses og driftsomkostningerne er udregnet til -448 millioner kroner, og er udregnet ud fra et
stigende vedligeholdelsesbehov for Egholmtunnelen efter 10-20 år i drift.
Afgiftskonsekvenserne viser en gevinst på 582 millioner kroner, hvilket skyldes de øgede antal kørte km, der
betyder et stigende afgiftsprovenu til staten, eksempelvis benzin- og dieselafgifter.
Arbejdsudbudsforvridningen er på -758 millioner kroner. Værdierne kommer af en mindre arbejdsudbud, som
følge af at staten skal finansiere projektet, og dermed har en ekstra skatteomkostning. Den hurtigere
rejsetid, som følge af projektet, betyder dog også et positivt bidrag til arbejdsudbuddet, og dermed kommer
der en gevinst på 437 millioner kroner, da pendlere og erhvervsrejser får en reduktion i deres samlede
rejseomkostninger.
Tabel 1 – Samfundsøkonomiske beregninger for den 3. Limfjordsforbindelse
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 6: Kopi af svar på tidligere stillet spørgsmål i indeværende samling, stillet i Transportudvalget vedrørende lovforslaget om 3. Limfjordsforbindelse
2844568_0004.png
Følsomhedsberegninger
Der er gennemført en række følsomhedsberegninger for at teste robustheden af samfundsøkonomien. De
forskellige resultater af følsomhedsberegningerne fremgår af Tabel 2. Tallene viser, at projektet svinger
mellem at være rentabelt med stigninger og fald i anlægsomkostninger og tidsgevinster. Tidsgevinsterne har
størst indflydelse på den interne rente, hvor en stigning i tidsgevinsterne på 25% medfører en intern rente på
op til 4,1%, mens et fald i tidsgevinsterne på 25% medfører en intern rente på 2,8%.
En stigende CO
2
pris påvirker projektet i en svag negativ retning, da vejtrafikkens CO
2
udledning stiger som
følge af den 3. Limfjordsforbindelse.
Tabel 2 - Følsomhedsberegninger for den 3. Limfjordsforbindelse
Følsomhed
Hovedresultat
+ 10 pct. anlægsoverslag
- 10 pct. anlægsoverslag
25 pct. lavere tidsgevinster
25 pct. højere tidsgevinster
CO
2
pris på 5.000 kr. pr Ton
Beregnet intern rente
3,5%
3,2%
3,8%
2,8%
4,1%
3,3%
NNV (Mio kr.)
624
-77
945
-1.007
2.256
293
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 6: Kopi af svar på tidligere stillet spørgsmål i indeværende samling, stillet i Transportudvalget vedrørende lovforslaget om 3. Limfjordsforbindelse
2844568_0005.png
Metode
De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget med Teresa 6.0 og beregnet i prisniveau 2023. Til at
opgøre de trafikale effekter, er anvendt resultater fra de trafikale beregninger foretaget med
Landstrafikmodellen. Der er regnet med åbningsår i 2035, og beregnet en vækst i effekterne på baggrund af
modelberegninger for 2040.
Drifts og vedligeholdelsesomkostninger er beregnet ud fra kilometer ny vej, sparede omkostninger i
forbindelse med udskiftning af eksisterende belægning samt antal over- og underføringer.
Der er ikke udregnet gener under anlæg, da berøringsfladen med eksisterende veje er begrænset, og
forventes at kunne håndteres med mindre trafikomlægninger.
De eksterne omkostninger er beregnet med Envi modellen, der med udgangspunkt i resultater fra
Landstrafikmodellen, beregner de eksterne effekter for projektet. Ændring i antal uheld er opgjort på hhv.
stræknings og krydsuheld på baggrund af Vejdirektoratets uheldsmodel, hvor beregnet trafik fra GMM er
kombineret med oplysninger om kryds- og strækningstyper.
Emissioner og CO2 er beregnet ud fra køretøjskilometer, hastigheder og emissionsfaktorer, baseret på
COPERT IV (2016), og den forventede udvikling i vognpakkefordelingen, baseret på prognoser fra DTU.
4