Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 3
Offentligt
2838524_0001.png
Dato
Dokument
Side
Marts 2024
24/03154-1
1/38
Høringsnotat - Supplerende miljøkonsekvensvurdering
af den 3. Limfjordsforbindelse
Marts 2024
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0002.png
Indhold
Indledning.........................................................................................................................................................3
Generelt om projektet......................................................................................................................................3
Høringsforløbet ..................................................................................................................................................3
Alternativer og ændringsforslag ....................................................................................................................5
Ejendomsforhold .............................................................................................................................................6
Støjforhold........................................................................................................................................................7
Støjberegninger .................................................................................................................................................8
Støjafskærmning................................................................................................................................................9
Hastighedsregulering .......................................................................................................................................10
Støj i anlægsfasen ...........................................................................................................................................10
Trafikforhold...................................................................................................................................................12
Samfundsøkonomi ........................................................................................................................................14
Klimapåvirkning .............................................................................................................................................15
Flora og fauna ................................................................................................................................................16
Flagermus ........................................................................................................................................................16
Lysbuget knortegås .........................................................................................................................................17
Strandtudse .....................................................................................................................................................18
Odder ...............................................................................................................................................................19
Påvirkning af andre truede dyrearter ...............................................................................................................20
Erstatningsnatur og kvalitet af data for § 3-beskyttede områder .....................................................................21
Faunapassager ................................................................................................................................................22
Rekreative og landskabelige forhold ...........................................................................................................24
Råstoffer .........................................................................................................................................................25
Jordforurening og asbest .............................................................................................................................26
Asbest ..............................................................................................................................................................26
Manglende undersøgelser og vurderinger .......................................................................................................27
PFAS ...............................................................................................................................................................28
Overfladevand ................................................................................................................................................29
Påvirkning af målsatte søer og vandløb ..........................................................................................................29
Påvirkning af Limfjorden ..................................................................................................................................30
Grundvand og drikkevand ............................................................................................................................34
Beskyttelse af grundvand ................................................................................................................................34
Komprimering af jordlag...................................................................................................................................35
Grundvandssænkninger ..................................................................................................................................35
Håndtering af vejvand ......................................................................................................................................36
Brug af genbrugsmaterialer .............................................................................................................................37
Bilag
1. Besvarelse af høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse
2. Besvarelse af høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Hav og Vandmiljø
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0003.png
Indledning
Vejdirektoratet har i perioden 7. december 2023 til 11. januar 2024 gennemført en offentlig høring af den
supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse. Parallelt hermed har
Transportministeriet gennemført en offentlig høring af anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse.
Vejdirektoratet har modtaget i alt 1.370 høringssvar, herunder er flere i et vist omfang enslydende. En række
svar er indsendt på vegne af flere, fx grundejerforeninger, lokalforeninger, organisationer mv. I nogle tilfælde
vedrører bemærkningerne både lovforslaget og miljøkonsekvensvurderingen, herunder ændringsforslag til
lovforslaget. Vejdirektoratet har videresendt bemærkninger til lovforslag til Transportministeriet, og disse vil
ikke blive behandlet i nærværende høringsnotatet.
Høringsnotatet behandler primært de miljøtemaer, der har indgået i den supplerende
miljøkonsekvensvurdering. Høringssvar om andre miljøtemaer, trafik, støj, samfundsøkonomi m.v. er
resumeret og kommenteret på overordnet plan. For en nærmere vurdering af de generelle høringssvar, så
henvises der til høringsnotatet om VVM-undersøgelsen fra august 2021 og høringsnotatet om anlægsloven
fra februar 2024.
Generelt om projektet
Den altovervejende del af de indkomne høringssvar ønsker ikke projektet gennemført, og udtrykker skepsis
og modvilje overfor planerne om en 3. Limfjordsforbindelse med linjeføring via Egholm.
Mange mener, at projektet er unødvendigt og skadeligt, og at det er udtryk for en forældet tankegang og/eller
i modstrid med nationale, regionale og internationale love, aftaler og konventioner, herunder EU-direktiver,
aftaler om beskyttelse af natur og klima, mv. Det anføres, at projektet vil være for omkostningstungt, og at
anlægsudgifterne ikke står mål med trafikale fordele. Flere er positivt stillet overfor en 3. Limfjordsforbindelse
for bl.a. at afhjælpe trafikale problemer, men kun de færreste peger på en linjeføring vest om Aalborg.
I mange høringssvar støttes der op om ”Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen” i at mene, at
planerne om en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm bør opgives. Mange tilføjer, at projektet savner folkelig
opbakning og processen om projektet betegnes som udemokratisk.
Mange mener, at miljøkonsekvensvurderingen er ufuldstændig og ikke i tilstrækkelig grad inddrager
eksempelvis omfanget af asbestforurening, vejstøj, klimapåvirkning eller konsekvenser for naturen.
Flere mener, at høringen bør gå om, herunder for manges vedkommende med henvisning til, at den seneste
VVM-redegørelse, som omhandler andet end en linjeføring via Egholm, er fra 2011 og dermed forældet.
Flere fremhæver i denne forbindelse, at der eksempelvis omkring Sofiendal Enge er blevet markant
udbygget med beboelse siden den oprindelige VVM-redegørelse.
Region Nordjylland finder, at projektet er vigtigt for Nordjyllands udvikling, vækst og mobilitet. Det anføres, at
projektet vil spille en stor rolle for Nordjyllands fremtidige udvikling, og at det effektivt vil mindske den
trafikale sårbarhed ved Limfjordskrydsningen. Projektet vil skabe nye muligheder for vækst og bosætning i
den vestlige del af regionen. Andre glæder sig til projektet er gennemført, og der bliver bedre muligheder for
at passere Limfjorden.
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0004.png
Høringsforløbet
Mange udtrykker kritik af høringsfasens forløb, herunder at høringsperioden har været for kort. Det anføres i
svarene, at det er problematisk, at høringsperioden er forløbet hen over jul og nytår. Det anføres endvidere,
at 19 arbejdsdage er urimelig kort tid til at gennemgå over 1.800 siders materiale.
Mange er kritiske over for det forhold, at høringerne af anlægslov og den supplerende
miljøkonsekvensrapport er foregået samtidigt. Det betegnes som udemokratisk, at den supplerende
miljøkonsekvensrapport ikke når at blive opdateret i forlængelse af høringen forud for den politiske
beslutningsproces, fordi beslutningerne derfor ifølge høringssvarene tages på et utilstrækkeligt grundlag. I
tilgift hertil opfatter flere det som udemokratisk, at infrastrukturforliget om Egholmløsningen er indgået, før
alle høringssvar er behandlet, og at der ikke eksisterer en uvildig ankeinstans, der kan behandle klager over
VVM-redegørelser i statslige anliggender.
Vejdirektoratets bemærkninger
Den supplerende miljøkonsekvensvurdering og lovforslaget blev begge sendt i høring den 7. december 2023
med frist for bemærkninger den 11. januar 2024. Tæller man ikke den 7. december med, giver det i alt 35
dage til at læse den supplerende miljøkonsekvensrapport og udarbejde et høringsnotat. Det vurderer
Vejdirektoratet samlet set er tilstrækkelig tid.
Det kritiseres fra medlem af Egholm Dige- og Pumpelag, at laget ikke er hørt direkte i forbindelse med
projektet.
Vejdirektoratets bemærkninger
Egholm Digelaug, Egholm Pumpeværk og flere berørte borgere på Egholm har 11. december 2023 fået
tilsendt breve fra Vejdirektoratet om høringen af den supplerende miljøkonsekvensvurdering.
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0005.png
Alternativer og ændringsforslag
Mange af de indkomne høringssvar fremhæver, at miljøkonsekvensvurderingen ikke i tilstrækkelig grad
omhandler eller belyser alternativer til en linjeføring via Egholm. Det kritiseres, at projektet betegnes som
samfundsmæssigt nødvendigt, og anføres – da der vurderes at være gennemførbare alternativer – at der
ikke er tilstrækkeligt grundlag for at søge om fravigelse af Habitatdirektivet.
Det anføres, at høringen bør gå om, og at en ny høring bør inkludere flere relevante alternativer, herunder
en 0-løsning, en citytunnel, et ekstra vendbart tunnelrør ved den nuværende tunnel og/eller en udvidelse af
E45. Der henvises til de forskellige forslag, som er udviklet gennem årene fra anden side. Nogle ønsker
desuden, at mulighederne for roadpricing undersøges yderligere. Enkelte ønsker i stedet en bro fra
Musikkens Hus til Stigsborg Brygge, og der peges på muligheder for at fremme cykeltrafik over fjorden.
Enkelte spørger, hvilke juridiske retningslinjer der retfærdiggør en begrænset vurdering i et projekt af denne
størrelse. I forlængelse heraf mener nogle, at det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver ikke at
belyse alternativer til en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm.
Mange ønsker, at man i stedet for at investere i mere vej, bruger flere midler på at forbedre forholdene for
bløde trafikanter samt den kollektive trafik, herunder lokalt og regionalt. Hertil foreslår enkelte, at Region
Nordjylland, Aalborg Kommune og store virksomheder tilbyder fleksible arbejdstider og bedre muligheder for
hjemmearbejde, samt opfordrer deres medarbejdere til samkørsel og brug af delebiler for at sprede
myldretidstrafikken.
Mange mener, at en 3. Limfjordsforbindelse bør placeres ved Limfjordstunnelen eller længere mod øst,
herunder med henvisning til, at de fleste større virksomheder og uddannelsesinstitutioner er placeret her.
Der henvises også til, at både havnen og det kommende supersygehus ligger øst for E45. Flere mener
endvidere, at en østlig løsning vil være både billigere og bedre for så vidt angår trafikale udfordringer,
støjproblematikker og miljø- og drikkevandsinteresser. Der ønskes en ny miljøkonsekvensvurdering, og der
peges på både økonomiske og miljømæssige besparelser ved en østlig løsning.
En borger ønsker, at man fra start indtænker fodgængeres og cyklisters mulighed for at benytte en eventuel
ny tunnel og lavbro, og at dette bør kunne indtænkes i konstruktionen.
En borger foreslår, at man erstatter frakørslen ved Nørholmsvej med en frakørsel med forbindelse til
Skelagervej, idet der i området mod øst op til Hobrovej er store mængder af trafikskabende arbejdspladser,
hvilket der ikke er i Vestbyen og Hasseris. Samme borger foreslår, at tunnelen forlænges til et par hundrede
meter syd for Nørholmsvej og forbliver under terræn, sådan at arealet mellem Nørholmsvej og kystlinjen efter
retablering fortsat kan være et naturområde.
Vejdirektoratets bemærkninger:
Det aktuelle anlægsprojekt for den 3. Limfjordsforbindelse beror på de bagvedliggende
miljøkonsekvensvurderinger, som Vejdirektoratet har gennemført. Størsteparten af de fremførte alternativer
og ændringsforslag er blevet vurderet og kommenteret i Vejdirektoratets høringsnotat om den opdaterede
VVM-undersøgelse for Egholmlinjen (den 3. Limfjordsforbindelse) fra august 2021.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at projektet, herunder vurderingen af alternativer og ændringsforslag, er i
overensstemmelse med både national og international lovgivning.
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0006.png
Ejendomsforhold
Mange frygter for, hvordan værdien af deres ejendom påvirkes af projektet. Flere fremhæver konkret
boligområder i Aalborg centrum, ved Stigsborg Brygge og Østre Havn som områder, hvor det må forventes,
at projektet vil medføre væsentlige fald i ejendomsværdier.
Enkelte spørger, hvordan boligejere ventes at blive kompenseret for fald i deres ejendomsværdi som følge af
øget støj fra den 3. Limfjordsforbindelse.
Vejdirektoratets bemærkninger
Ved projektets realisering vil der blive nedsat en statslig ekspropriationskommission. Kommissionen vil være
den myndighed, der træffer endelig beslutning om areal- og rettighedserhvervelse for projektet samt
fastsætter erstatning for de ejendomsmæssige indgreb. Selvom en ejendom ikke bliver arealmæssigt berørt,
så kan Ekspropriationskommissionen vurdere om en ejendom skal tilkendes erstatning ud fra et naboretligt
grundlag.
Hvad angår påvirkningen af boligmarkedet, så er det Vejdirektoratets overordnede vurdering, at
støjpåvirkningen fra motorvejen kan reducere ejendomsværdien, mens lettere adgang til motorvejsnettet kan
forøge ejendomsværdien.
Det oplyses fra medlem af Egholm Dige- og Pumpelaug, at der ikke er interesse i at afgive råderetten over
private diger. Det anføres, at det forventes, at staten overtager drift og vedligehold af alle dige- og
pumpeanlæg på Egholm og holder øens beboere skadesfri forbindelse med oversvømmelses- og
stormflodsskader.
Vejdirektoratets bemærkninger
Anlæg af ny infrastruktur kan betyde indgreb i tekniske anlæg og konstruktioner henliggende over private
ejendomme. I sådanne tilfælde vil der blive vurderet på muligheden for afværgeforanstaltning i den senere
detailprojektering. Ekspropriationskommissionen kan også fastsætte erstatning for de gener, som indgrebet
måtte medføre.
Vejdirektoratet vil kontakte Egholm Dige- og Pumpelaug i forbindelse med detailprojekteringen.
Nogle spørger, hvordan husejere på Nibevej skal kunne komme ud fra deres ejendomme, da Nibevej
hæves.
Der anføres i et høringssvar konkrete ønsker og krav vedr. ekspropriation og der anføres generelt ønske om
forbedrede regler vedr. ekspropriation.
Vejdirektoratets bemærkninger
Detailprojekteringen forventes igangsat i 2025 og Vejdirektoratet vil tidligt i forløbet indkalde berørte lodsejere
til et informationsmøde. Her vil vi fortælle nærmere om den konkrete udformning af projektet, samt forhold
vedrørende ekspropriation, adgangsforhold og jordfordeling.
Det er en ekspropriationskommission, der gennemfører ekspropriationer af de arealer og ejendomme, der er
nødvendige for at anlægge vejen. Det er også ekspropriationskommissionen, der beslutter hvilke
ejendomme, der bliver så berørt af vejanlægget, at de vil skulle eksproprieres i sin helhed.
Ekspropriationskommissionen træffer ofte deres beslutning om totalekspropriationer af hele ejendomme i
6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0007.png
forbindelse med eller lige efter en detailbesigtigelse – hvor det endelige projekt besluttes og fastlægges ned i
detaljen.
7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0008.png
Støjforhold
Mange er bekymrede for projektets støjpåvirkning, og flere påpeger, at Aalborg allerede i dag er præget af
megen støj, herunder med henvisning til det europæiske miljøagentur EEA’s deklaration af Aalborg som
Danmarks mest trafikstøjplagede by.
Mange anfører, at Aalborg vil blive klemt inde mellem to motorveje, med øget støj til følge. Navnlig
fremhæves boligområder som Dall Villaby, Drastrup og andre områder i det vestlige Aalborg og vestlige
Nørresundby som særligt støjudsatte ved anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse. Andre udpeger Hvorup, hvor
motorvejen føres over jernbanen som et problemområde. Det anføres, at der mellem Hvorupgård, Hvorup og
E39 ligger et naturområde, som i dag er påvirket af støj fra E39, og som fremover også vil blive påvirket af
støj fra den 3. Limfjordsforbindelse.
Flere undrer sig over, at Aalborg Kommune har fået opført helt nye bygninger tæt på den planlagte
linjeføring og mener, at beboerne i disse nye boliger vil blive særdeles støjudsatte.
Mange påpeger, at støj kan medføre sundhedsudfordringer i form af bl.a. søvnforstyrrelser, stress, forhøjet
blodtryk samt øget risiko for hjertekarsygdomme.
Aalborg Vandski Klub (AAVK) frygter, at etableringen af en motorvej lige op ad AAVK’s klubhus kan få
katastrofale konsekvenser for foreningen, herunder at klubhuset og en nyanlagt terrasse vil blive praktisk talt
ubrugelig på grund af støjgener fra motorvejen.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet er opmærksom på, at støj har negative helbredsmæssige konsekvenser, og at støj også kan
være generende når niveauet er lavere end L
den
58 dB.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje er grundlaget for danske myndigheders vurdering
af vejstøj. De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning som Miljøstyrelsen vurderer, er
miljømæssigt acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker, og
samfundsøkonomiske hensyn. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau hvor omkring
10-15 % (de mest støjfølsomme) angiver at være stærkt generet af støjen. Hvis støjen er lavere end de
vejledende grænseværdier, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den
forventes ikke at have helbredseffekter. Vejdirektoratet henviser til Miljøstyrelsens vejledning: mst.dk/luft-
stoej/stoej/stoejgraenser/hvad-betyder-de-vejledende-graensevaerdier/
Det er Miljøstyrelsen, der i Danmark fastlægger retningslinjer til støjbeskyttelsesniveauet, og derfor
henholder Vejdirektoratet sig til Miljøstyrelsens anbefalinger. Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke
fundet det nødvendigt at revidere de danske vejledende støjgrænseværdier på baggrund af WHO-rapporten.
Endvidere er det Vejdirektoratets erfaring, at det i praksis dog er langt fra alle boliger, hvor det er teknisk
eller økonomisk muligt at reducere støjen til den vejledende grænseværdi på 58 dB.
Vejdirektoratet er opmærksomme på, at trafik kan give gener for beboerne langs vejene, og at støjgenerne i
sig selv betyder, at livskvaliteten kan påvirkes negativt, hvilket også kan medføre negative helbredseffekter.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som
kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme
og hormonelle påvirkninger, og som en konsekvens heraf, for tidlig død eller øget dødsfrekvens. WHO har i
sin rapport ‘Environmental Noise Guidelines for the European Region’ (2018) en anbefaling om, at støj fra
vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB, fordi højere støjniveauer kan være forbundet med negativ gene og
helbredsmæssige konsekvenser.
8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0009.png
Støjberegninger
Flere mener, at de fremlagte støjberegninger og -metoder ikke i tilstrækkelig grad belyser konsekvenserne af
den lokale trafik på til-/frakørselsveje. En borger spørger i forlængelse heraf, hvad projektet vil betyde
støjmæssigt for de omkringliggende boligområder langs til- og frakørselsvejene og mener, at der mangler en
vurdering af støjbelastningen og hvor mange boliger, der bliver påvirket af trafikstøj langs de lokale veje som
følge af øget trafik på til- og frakørselsveje.
Hasseris Grundejerforening (HG) spørger, hvorfor der i støjberegningerne ikke er taget hensyn til, at
støjbelastningen er meget uens over døgnet, samt hvorfor disse er foretaget ud fra trafikmængden ved
etablering af motorvejen, og ikke efter nogle år, hvor trafikmængden ifølge Vejdirektoratets egen trafikmodel
forventes at stige. Tilsvarende efterlyser et høringssvar, at støjberegningerne baseres på vejens maksimale
kapacitet, da der er usikkerhed om støjberegningerne og trafikken forventes at stige også efter de af
Vejdirektoratet anvendte beregningsår. Flere henviser til erfaringerne fra anlæg af motorvej ved Silkeborg,
hvor støjpåvirkningen er større, end beregningsmodellerne i forbindelse med planlægning af motorvejen,
viste.
Endvidere spørger flere, hvorfor der i støjberegningerne ikke er taget højde for, at vestenvinden er
fremherskende i Danmark og specielt i Nordjylland. Det anføres, at støjbilledet i perioder med vestenvind vil
blive skævvredet af dette forhold. HG spørger ydermere, hvorfor der ikke er taget højde for, at motorvejen
over lange strækninger i Sofiendals- og Hasseris Enge vil blive placeret på en 5-6 m høj dæmning, hvilket vil
øge støjbelastningen og visuelt påvirke et område, der i dag opfattes som landligt.
En borger anfører, at man af det udgivne materiale ikke kan se, at motorvejen vil forløbe højt i landskabet
gennem Sofiendal Enge, Hasseris Enge, over Egholm, gennem Lindholm, hen over Lufthavnsvej, Thistedvej,
over jernbanen til lufthavnen, Høvejen og videre til Voerbjerg og E39.
En borger nævner konkret, at placeringen af tilkørselsrampen på Nørholmsvej og tilkørselsvejen mellem
søerne til Mølholmsvej vil medføre store støjgener, idet disse er placeret tæt på eksisterende boligområder.
En borger spørger, hvordan man vil sikre, at støj fra motorvejen ikke forhøjer det stadig stigende støjniveau
fra skydebanen, lufthavnen, hovedvejen og jernbanen.
Det ønskes, at støjen holdes under WHO’s anbefalede støjgrænse fra vejtrafik på 53 dB, og mange undrer
sig i denne forbindelse over, at Vejdirektoratet opererer med en støjgrænse på 58 dB. Endvidere undrer flere
sig over, at direktoratet ikke anvender den opdaterede viden om motorvejsstøj, som man selv har tilvejebragt
og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje” (rapport 551-2016) –
hvoraf det blandt andet fremgår, at mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af
vejstøj end mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på
boligfacaden.
Flere citerer DTU-professor Otto Anker Nielsen for, at støj rejser over vand, og frygter i forlængelse heraf
navnlig for, at den vestlige del af Aalborg vil blive negativt påvirket af støj, herunder blandt andet friluftsbadet
og lystbådehavnen. På bl.a. denne baggrund savner nogle en tydelig model for støjudbredelsesforhold over
Limfjorden, herunder at vestenvind er den dominerende vindretning. Enkelte påpeger hertil, at
støjudfordringerne kan blive forværret af, at motorvejen vil ligge højt i områder med relativt høj vandstand.
Det kritiseres af flere, at støjberegningerne inddrager effekten af støjafskærmningen langs E45 i Aalborg,
idet denne ikke har betydning for beboerne langs den 3. Limfjordsforbindelse. Dette findes ikke retvisende.
9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0010.png
I flere høringssvar betegnes støjberegningerne som ufuldstændige og ikke af tilstrækkelig kvalitet.
Vejdirektoratets bemærkninger
I Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007, ‘Støj fra veje’ er det beskrevet, at der for vejstøj benyttes
parameteren L
den
, der er en årsmiddelværdi baseret på et vægtet gennemsnit over et døgn beregnet for et
helt år. L
den
er årsmiddelværdien for en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat. Der
bruges et genetillæg på 5 dB til støjen i aftenperioden (kl. 19-22) og 10 dB til støjen i natperioden (kl. 22-07).
Formålet er at tage højde for menneskers særlige følsomhed for påvirkning af støj om aftenen og natten.
Når støjen bestemmes som L
den
, kan det beregnede støjniveau sammenlignes med Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier, som netop er fastlagt som L
den
.
Selv om vejstøj ikke er konstant over tid, er der en god sammenhæng mellem menneskers opfattelse af
støjen og støjen angivet som en års-middelværdi. Derfor bliver der ikke lavet støjberegninger for
maksimalniveauet af støjen.
Det er Miljøstyrelsen, der i Danmark fastlægger retningslinjer til støjbeskyttelsesniveauet, og derfor
henholder Vejdirektoratet sig til Miljøstyrelsens vejledninger.
Beregningerne i projektet er udført i en kvalitet svarende til ”Miljømåling – trafikstøj”, og der henvises til
Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger: https://referencelaboratoriet.dk/godkendte-
laboratorier/ramboell-danmark/
Som grundlag for anlægsloven har Vejdirektoratet opdateret støjberegningerne for den 3.
Limfjordsforbindelse. På projektets hjemmeside findes et notat om de nye beregninger. Det fremgår her, at
anlægsprojektet vil have støjmæssige påvirkninger.
Antallet af støjbelastede boliger i beregningsområdet i store træk vil være uændret. Derudover viser
støjberegningerne at støjafskærmningen langs den 3. Limfjordsforbindelse vil medføre et fald i den samlede
støjbelastning inden for beregningsområdet (udtrykt ved støjbelastningstallet, SBT). Dette hænger primært
sammen med, at støjpåvirkningen af et stort antal boliger i Dall Villaby reduceres ved etablering af
støjskærme. Modsat vil boliger langs den 3. Limfjordsforbindelse opleve en forøgelse af vejstøjen efter
anlæg af motorvejen. Det gælder blandt boliger i Sofiendal Enge og Hasseris Enge, der vil blive udsat for en
forøget støjpåvirkning, men stadig ligge under den vejledende grænseværdi på 58 dB. Det vurderes, at knap
1.100 boliger, blandt andet beliggende i Sofiendal Enge og Hasseris Enge, vil få en større forøgelse af
støjen (over 6 dB), dog uden at alle boligerne vil blive udsat for en støjpåvirkning på 58 dB eller højere.
Støjberegningerne i miljøkonsekvensrapporten er gennemført med den nationale støjberegningsmodel
Nord2000, og med de støjindikatorer, som er fastlagt i EU.
Specifikt vedrørende motorvejens placering i terrænet og støjens udbredelse over forskellige typer terræn
(reflekterende) indgår dette også i støjberegningerne. Det er medregnet, at motorvejen kommer til at ligge
højt ved Lufthavnen og Hvorup, og at støjen udbredes over akustisk hårdt terræn, når Limfjorden passeres
på lavbroer.
Støjafskærmning
Mange mener, at den påtænkte støjafskærmning ikke vil slå til, og at bl.a. store dele af Aalborg Vestby og
centrum samt Hasseris og Lindholm vil blive kraftigt generet af vedvarende trafikstøj. Konkret fremhæver
nogle, at Nørresundby vil være udsat for støj, som ikke kan løses med støjskærme, idet vejen kommer til at
10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0011.png
ligge højt ved lufthavnen. Der efterlyses bedre støjværn ved Hvorup, og der ønskes mest mulig beplantning
op ad motorvejen.
Miljøstyrelsen bemærker, at der sker en stigning i antallet af kolonihavehuse med støjniveauer over 63 dB
(11 boliger mere). Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at der i detailplanlægningen er fokus på at nedbringe
støjniveauerne ved kolonihaverne.
Mange ønsker en egentlig overdækning af motorvejene, enten helt eller delvist igennem boligområder.
Flere er bekymrede for, at den lovede støjafskærmning fra Ny Nibevej til Nørholmsvej ikke bliver opført.
Vejdirektoratets bemærkninger
I forbindelse med anlægsprojektet etableres støjafskærmning ved flere sammenhængende boligområder.
Højderne og udstrækningerne af støjskærmene er fastlagt ud fra en samlet vurdering af den støjreducerende
effekt sammenholdt med omkostningerne.
Konkret omfatter anlægsprojektet ca. 5,3 kilometer nye støjskærme, som placeres langs E45. Ved Dall
foreslås en støjskærm øst for E45 på ca. 1 km. Ved Dall Villaby foreslås en støjskærm vest for E45 på ca.
1,4 km. Ved Drastrup foreslås en støjskærm både øst og vest for motorvejen på ca. 1,4 km. Endelig foreslås
ved Nørholmsvej en støjskærm øst for motorvejen på ca. 1,5 km. Den helt præcise placering og udformning
af de enkelte støjskærme vil først blive endeligt fastlagt i detailprojekteringen.
Støjafskærmning fra Ny Nibevej til Nørholmsvej har ikke været en del af anlægsprojektet.
En borger ønsker konkret, at der afses midler til opsætning af støjværn både for nuværende E45 ved Dall
Villaby og for den nye forbindelse, hvor der etableres en dalbro tæt på Dall Villaby.
Vejdirektoratets bemærkninger
I projektet er indarbejdet støjafskærmning langs den 3. Limfjordsforbindelse og langs E45. Dall Villaby bliver
med projektet påvirket af støj fra både E45 og den 3. Limfjordsforbindelse, men den primære støjbelastning
vil komme fra E45. Derfor giver det god mening af afskærme Dall Villaby, hvilket i øvrigt også stemmer
overens med, at Folketinget har vedtaget et støjtillægsprincip i Infrastrukturplan 2035. Formålet med
støjtillægsprincippet er at fokusere på de afledte effekter i nærområderne.
Hastighedsregulering
Flere foreslår hastighedsnedsættelser, både af hensyn til støj og dyreliv. En borger spørger hertil, om
Transportministeriet og Vejdirektoratet vil lave supplerende støjberegninger for at undersøge effekten af en
sænkning af hastighedsgrænsen fra de påtænkte 110 km/t. Andre mener, at man bør hente erfaringer fra
udlandet.
Vejdirektoratets bemærkninger
Teoretisk set vil en reduktion i hastighedsbegrænsningen fra 110 til 90 km/t betyde en reduktion i støjen på
1,5-2 dB, hvilket dog ikke vil være en hørbar ændring. I forhold til det konkrete anlægsprojekt, så er
hastighedsbegrænsningen fastsat til 110 km/t på baggrund af motorvejens udformning med to
motorvejskryds, flere tætliggende tilslutningsanlæg og ikke mindst passagen af Limfjorden i Egholmtunnelen.
Ved en lavere hastighedsbegrænsning vil motorvejen desuden give en mindre aflastning af øvrige veje og
mindre tidsgevinster.
11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0012.png
Støj i anlægsfasen
Flere er bekymrede for støj samt forurening fra entreprenørmaskinerne i forbindelse med gennemførelse af
anlægsprojektet.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vurderingerne af anlægsstøj er foretaget i henhold til gældende vejledninger for anlægsstøj. Støj fra
anlægsarbejdet er angivet som en afstand fra anlægsarbejdet til man vurderer at nå den støjbelastning der
svarer til kriterieværdien for anlægsstøj – i dette tilfælde 70 dB i dagtimer og hverdage.
Samlet set er det vurderet, at der det vil være et begrænset antal boliger (under 10), der vil ligge tættere på
anlægsområdet end henholdsvis 25 meter og 45 meter, og derved kan blive udsat for støj højere end
kriterieværdien for væsentlig støj på 70 dB. Det kan dog ikke undgås at man vil kunne høre anlægsarbejdet,
selvom boligen er beliggende i større afstand.
12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0013.png
Trafikforhold
Flere ønsker en 3. Limfjordsforbindelse, navnlig for at gavne trafikflowet i og omkring Aalborg, men
hovedparten af de indkomne høringssvar indeholder et ønske om, at denne ikke skal gå via Egholm.
Flere finder, at den 3. Limfjordsforbindelse vil betyde, at Aalborg indkapsles af motorveje på begge sider
med øget trafik og dertil hørende gener.
Mange mener, at en motorvejsløsning – enten via Egholm eller placeret andetsteds – er udtryk for en forkert
og forældet tilgang til at løse trængselsproblemer. Mange mener endvidere, at mere vej blot vil skabe mere
trafik, og at man kun udskyder trængselsproblemerne med henvisning til såkaldt
induced demand.
Mange
opfordrer til, at Vejdirektoratet finder inspiration i den hollandske by Utrecht og snarere prioriterer lette
trafikanter og kollektiv trafik samt øget samkørsel, delebiler og roadpricing.
Enkelte mener, at man i højere grad bør udnytte, at der i dag findes teknologi, som gør det let at udveksle
gods mellem lastbiler og togvogne, og at mere godstransport burde ske med jernbane. En borger mener, at
man bør forbedre den kollektive trafik på tværs af Limfjorden, for eksempel ved et forbedre
jernbanekapaciteten på tværs af Limfjorden, og/eller ved at bygge infrastruktur til busser, cyklister og
fodgængere.
Flere forudser, at man grundet byens udvikling i øst alligevel om nogle år skal lave et ekstra tunnelrør ved
Limfjordstunnelen. Nogle peger på, at en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm ikke er hensigtsmæssig i
forhold til at sikre god trafikafvikling i forbindelse med større kommende renoveringsarbejder i
Limfjordstunnelen.
Nogle mener, at tilkomsten af et supersygehus samt væksten hos store kontorarbejdspladser som Region
Nordjylland og Danmarks Radio er vokset så meget de senere år, at det er nødvendigt at opdatere
trafikanalyserne.
Mange mener, at en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm kun i begrænset omfang vil aflaste de eksisterende
limfjordsforbindelser ved Aalborg, og at der derfor ikke er tale om en hverken langtidsholdbar eller
økonomisk tiltalende løsning. Enkelte frygter, at projektet vil medføre trafikalt kaos for trafikken i det centrale
Aalborg, da en stor del af trafikken til/fra den 3. Limfjordsforbindelse vil skulle føres gennem byen fra vest
mod centrum via små parcelhusveje og forbi både skoler og børnehaver, hvilket kan give kø på de små veje
og gøre skoleveje usikre.
Nogle mener, at de nuværende trængselsproblemer i og ved Aalborg er overskuelige, og at en 3.
Limfjordsforbindelse på den baggrund er unødvendig. En borger påpeger eksempelvis, at trafikpropper kun
opstår i myldretiderne. En anden påpeger, at der alene er tale om flaskehalsproblemer, og at kapaciteten
som sådan er tilstrækkelig på de nuværende veje.
En borger mener, at en linjeføring via Egholm alene vil blive koblet på motorvejen imod Hjørring og Hirtshals
og ikke være til gavn for trafikanter fra Frederikshavnmotorvejen, hvorfra en ikke uvæsentlig del af trafikken
ind imod Aalborg Midtby, og videre mod City Syd kommer fra. Af den årsag mener samme borger, at den 3.
Limfjordsforbindelse kun i begrænset omfang vil aflaste trafikken igennem Aalborg.
Flere argumenterer for, at projektet vil have en positiv indvirken på aktuelle trafikproblematikker.
Eksempelvis finder en borger det frustrerende, at man i dag skal køre sydøst om Aalborg for dernæst at
holde i kø for at komme nordenfjords.
13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0014.png
Region Nordjylland anfører, at den 3. Limfjordsforbindelse vil give trafikal robusthed i trafikafviklingen ved
Limfjorden, og at dette er forbundet med mange gevinster for regionen.
Vejdirektoratets bemærkninger
En 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste Limfjordstunnelen og Limfjordsbroen for trafik. Forbindelsen vil
derudover aflaste tilslutningsanlæggene på E45 syd og nord for Limfjorden, hvor der i dag opstår flaskehalse
i rampekrydsene og tilbagestuvning på motorvejen som følge af manglende kapacitet til at rumme
trafikmængderne. En 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste disse tilslutningsanlæg og medføre en bedre
trafikafvikling på E45, herunder for trafikanter der kommer fra Frederikshavnmotorvejen, også selvom de ikke
selv vil benytte selve den 3. Limfjordsforbindelse.
Hvad angår spørgsmålet om udviklingen i Aalborg Øst, så kan det bekræftes at der i trafikberegningerne
indgår opdaterede forudsætninger vedrørende befolkning og arbejdspladser, herunder det nye
universitetshospital.
Vejdirektoratet er ikke enig i, at kapaciteten for Limfjordstunnelen er opbrugt indenfor nær fremtid, og
dermed forventes det heller ikke, at en paralleltunnel ved Limfjorden bliver nødvendig i nogen nær fremtid
efter anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse. Samtidig mener Vejdirektoratet ikke, at man kan antage, at en
gældende vækst i Limfjordstunnelen vil fortsætte efter åbningen af den 3. Limfjordsforbindelse. Blandt andet
fordi den 3. Limfjordsforbindelse vil have en betydelig kapacitetsreserve, hvorfor denne vil være i stand til at
optage en stor del af den fremtidige vækst i vejtrafikken over Limfjorden.
Generelt viser de trafikale beregninger et meget begrænset potentiale for overflytning af fjordkrydsende trafik
til kollektive løsninger. Herunder også for godstrafikken, da særligt jernbaner kræver udbygning af
infrastrukturen i andre områder end lige ved Limfjorden, hvis der skulle ske en markant overflytning af
godstransport fra veje til jernbaner.
Ændringer infrastrukturen for cyklister og fodgængere vil formentlig kun påvirke de
trafikale/samfundsøkonomiske resultater for en 3. Limfjordsforbindelse meget marginalt.
Motorvejsforbindelser som Limfjordstunnelen og en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm vil have et begrænset
overlap i ture, som ville skifte til en cykel-/gangbro. En sådan bro vil formentlig primært aflaste
Limfjordsbroen i centrum af Aalborg, og der vil formentlig kun være tale om en meget begrænset aflastning.
Trafikberegningerne viser en markant stigning i trafikken omkring Mølholmsvej, som følge af det nye
tilslutningsanlæg. Omvendt vil lokalvejene omkring Hasseris generelt opleve et fald i trafikken, da mange
trafikanter vil køre mod den 3. Limfjordsforbindelse i vest frem for gennem Aalborg by. Dermed er det
generelle billede at Aalborg Vest og centrum får en vis aflastning som følge af den nye limfjordsforbindelse.
14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0015.png
Samfundsøkonomi
Flere stiller spørgsmålstegn ved den samfundsøkonomiske forrentning og samfundsværdien af projektet som
sådan.
Nogle frygter, at rentabiliteten bliver dårligere end anslået, samt at de beregnede rejsetidsbesparelser er
utidssvarende. Enkelte borgerne anfører, at den 3. Limfjordsforbindelse har den ringeste samfundsøkonomi
blandt alle projekter i Infrastrukturplanen. Andre mener, at der er manglende klarhed i det fremlagte
materiale om bl.a. ændringer i modelgrundlaget samt utilstrækkelig dokumentation for projektets fortsatte
værdi.
Nogle mener, at man bør inddrage den nye grønne regnemodel, som er udarbejdet af forskere ved Aarhus
Universitet, DREAM og Danmarks Statistik, som medregner samfundsøkonomisk tab knyttet til skader på
miljøet. I forlængelse heraf påpeger flere, at klima- og miljøpåvirkninger i højere grad burde indgå i de
samfundsøkonomiske beregninger. Beregningerne vurderes ikke i tilstrækkelig grad at afspejle projektets
klimaeffekt.
Enkelte beklager, at det ikke fremgår tydeligt af projektmaterialet, hvordan de rekreative arealer langs
linjeføringen er prissat, og flere påpeger i denne forbindelse, at der siden den seneste VVM-undersøgelse er
gennemført store boligudbygninger i bl.a. Hasseris og Sofiendal Enge, hvorved mange af de arealer, der
tidligere var landbrugsjord, i dag har en rekreativ funktion for mange borgere, og at denne ændrede funktion
bør afspejles i værdisættelsen af jord og dermed også i de samfundsmæssige omkostninger ved en
linjeføring over Egholm.
Andre undrer sig over, at de sundhedsmæssige konsekvenser af støj samt tab af rekreative områder ikke er
medregnet i projektets samfundsøkonomiske vurderinger. Hertil mener nogle, at den forventede
samfundsøkonomiske interne rente på 3.3 – 3,5 pct. ikke afspejler de fulde samfundsøkonomiske
omkostninger.
Enkelte mener, at Aalborg Kommunes følgeudgifter til ændringer af den øvrige infrastruktur bør indgå i de
samfundsøkonomiske beregninger, herunder etablering af enkeltrettede cykelstier på udvalgte veje.
Erhverv Norddanmark mener, at den 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg vil gavne både lokalt og
regionalt, og at den vil sikre erhvervsmæssig udvikling, herunder gavne pendlermulighederne og gavne
beskæftigelsen. Enkelte tilføjer, at en 3. Limfjordsforbindelse vi give et tiltrængt løft til hele den vestlige del af
Vendsyssel og Han Herred.
Vejdirektoratets bemærkninger
På projektets hjemmeside findes et baggrundsnotat om de samfundsøkonomiske beregninger for den 3.
Limfjordsforbindelse. Det fremgår her, at de forventede trafikale effekter af den nye motorvej beregnet med
Den Grønne Mobilitetsmodel og Transportministeriets samfundsøkonomiske værktøj Teresa, som følger den
samfundsøkonomiske manual for transportområdet. Der er derfor benyttet den metode for udregning af
samfundsøkonomien i infrastrukturprojekter, som Vejdirektoratet benytter ved alle større projekter. Disse
værktøjer udvikles løbende.
15
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0016.png
Klimapåvirkning
Mange mener, at projektet vil medføre en uacceptabel øget klimabelastning, navnlig i form af øgede CO
2
-
udslip i både anlægs- og driftsfasen. I forlængelse heraf mener mange, at mere motorvej er en forældet
tilgang til at løse trafikmæssige udfordringer i en tid, hvor især klima og nedbringelse af CO
2
-udledning er i
fokus.
Flere høringssvar slår til lyd for, at det i forvejen er vanskeligt for Danmark at nå de opstillede klimamål, og at
det derfor kan undre, at man søger at anlægge flere motorveje, som direkte modarbejder klimamålene.
Flere påpeger, at store mængder råstoffer skal anvendes til anlægget af den 3. Limfjordsforbindelse, og at
disse materialer skal opgraves, transporteres, og udlægges, hvilket vil resultere i en stor CO
2
-udledning i
anlægsfasen.
Flere mener, at den forventede klimabelastning ikke i tilstrækkelig grad fremgår af den supplerende
miljøkonsekvensvurdering.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der er i vurderingen af omfanget af projektets påvirkning på klimaet, tager udgangspunkt i Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur. I anlægsfasen vil
udledning af CO2 være midlertidig, og det vurderes derfor, at selve etableringen vil udgøre et lille bidrag til
påvirkning af det globale klima, og at konsekvensen derfor vil være ubetydelig.
Hvad angår CO2-udledningen efter åbningen af den nye motorvej, så forventes udledningen af CO2 fra
vejtrafik at blive reduceret væsentligt de kommende årtier. Dels fordi en stor del af bilparken vil blive udskiftet
med elbiler og opladningshybrider, dels fordi udledningen fra benzin og dieselbiler vil blive reduceret som
følge af nye krav til motorer.
16
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0017.png
Flora og fauna
Mange er bekymrede for projektets betydning for biodiversiteten, herunder lokal flora og fauna.
Det anføres, at anlægsloven ikke kan vedtages, idet projektet ikke er tilstrækkelig detaljeret beskrevet og
derfor er direktivstridigt. Der henvises til en række naturværdier, herunder beskyttede områder og arter, som
ikke vurderes tilstrækkeligt belyst.
Det anføres, at det ikke er tilstrækkeligt underbygget, at projektet ikke vil have en negativ indvirkning på bilag
IV-arters yngle- og rasteområder under driftsfasen, særligt som følge af undervandsstøj- og vibrationer i
forbindelse med brug af selve broen, hvilket kan have en negativ indvirkning på havpattedyrs
bevægelsesmønstre.
I det følgende fremgår de centrale kritikpunkter i høringssvarene og Vejdirektoratets bemærkninger dertil:
Flagermus
Det anføres i mange høringssvar, at de gennemførte kortlægninger og vurderinger i relation til bilag IV-arten
flagermus, hverken er tilstrækkelige eller korrekte. På denne baggrund efterlyses yderligere dataindsamling,
og der efterlyses indarbejdning af afværgeforanstaltninger.
Der er bl.a. fokus på støjpåvirkning af flagermusene samt på risikoen for trafikdrab. De gennemførte
vurderinger af, at projektets påvirkning af flagermus ikke er væsentlig, fordi projektområdet ikke rummer
væsentlige yngleområder, kritiseres med henvisning til registrering af aktivitet og et større antal arter. Det
vurderes bl.a. fra Dansk Ornitologisk Forening, Nordjylland, at der kan være ynglekolonier i traceet.
Fra Egholms Venner fremsendes en lang række registreringer som dokumentation for tilstedeværelsen af et
større antal arter af flagermus, og der argumenteres for, at Egholm er et væsentligt habitat for flagermus.
Kritikken af den supplerende miljøkonsekvensvurdering understøttes af en række kommentarer fra Laura
Stidsholt, adjunkt fra Aarhus Universitet. Fra Borgerbevægelsen kritiseres det, at der kan blive foretaget
supplerende feltundersøgelse i detailfasen, dvs. efter vedtagelse af anlægsloven, idet bevægelsen anfører,
at der som grundlag for anlægsloven skal foreligge konklusioner med videnskabelig vished. Tilsvarende
argumenterer Borgerbevægelsen for, at de gennemførte undersøgelser ikke er tilstrækkelige, og man ikke er
enig i forståelsen af Habitatdirektivets bestemmelser om beskyttelse af flagermus.
Aalborg Kommune anbefaler, at der gennemføres supplerende analyser i forbindelse med
detailprojekteringen, så eventuelle kompenserende levesteder kan etableres. Endvidere anbefaler
kommunen, at Vejdirektoratet tager stilling til, om de konstaterede fourageringsområder også kan være
yngle- og rasteområder.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der foretaget lytninger efter flagermus i udvalgte områder, hvilket fremgår af kapitel 4 Natur på land i den
supplerende miljøkonsekvensrapport fra 2023 samt Naturkortlægningsrapporten fra VVM-undersøgelse
2021. Dette er i overensstemmelse med sædvanlig praksis i miljøvurderinger. Der lyttes ikke intensivt i hele
undersøgelsesområdet, idet der til intensiv lytning er udvalgt områder, hvor motorvejstracéet krydser vigtige
ledelinjer, som fx Lindholm Å og Østerå og ved søerne på Klosterengen syd for Limfjorden samt udvalgte
nøglehabitater.
Flagermus er vurderet på artsniveau i forhold til områdernes økologiske funktionalitet: Påvirkning af
yngleområder, rasteområder, spredningsområder samt fourageringsområder.
17
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0018.png
Vejdirektoratet er enig i, at der skal forelægge konkret vurdering af flagermus i bygninger og afværgetiltag,
hvis disse skal fjernes. Der er derfor udarbejdet en præcisering i forhold til projektets konsekvenser for de
arter af flagermus, der forekommer i bygninger, se besvarelsen af høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed
Arter og Naturbeskyttelse, som er vedhæftet som bilag 1 til nærværende høringsnotat.
I forbindelse med projektet er der opstillet en række afværgeforanstaltninger, der forudsættes gennemført.
For flagermus er afværgetiltag beskrevet i kapitel 4.5 i den supplerende miljøkonsekvensrapport. Disse
afværgetiltag er præciseret i besvarelsen af høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed Arter og
Naturbeskyttelse, som er vedhæftet som bilag 1. Der iværksættes desuden en række overvågningstiltag i
både anlægsfasen og i driftsfasen, jf. kapitel 4.6 i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Lysbuget knortegås
Det anføres, at området ved Egholm er et vigtigt fourageringsområde for lysbuget knortegås, som er
beskyttet af Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Knortegåsen lever af ålegræs i Limfjorden og
begrænser ikke fødesøgningen til Natura 2000-området vest for Egholm, og fouragering i Limfjorden har
afgørende betydning for lysbuget knortegås. Arten lever i det område ved Egholm, som vil blive direkte
påvirket af anlægsarbejdet. Det anføres i flere høringssvar, at Danmark har en særlig forpligtelse til at
beskytte den lysbugede knortegås, at gravearbejde og etablering af tunnel vil ødelægge
fourageringsområder og fortrænge arten fra et vigtigt område, og at knortegåsen vil blive påvirket både i
anlægs- og driftsfasen.
Der henvises til, at der i henhold til den supplerende miljøkonsekvensvurdering kan ske et varigt tab af
områder med ålegræs på ca. 30 ha. Det anføres fra bl.a. Dansk Ornitologisk Forening, at det snarere kan
dreje sig om 150 ha, og at en modforanstaltning med udplantning af 60 ha ålegræs derfor vil være for lille.
Der rejses en række kritikpunkter af forudsætningerne vedrørende strømforhold, og konklusionerne
vedrørende påvirkning af knortegåsens fourageringsmuligheder betegnes som forkerte, da den økologiske
tilstand for ålegræs i denne del af Limfjorden er ringe, og projektet vil medføre yderligere forringelse. Flere
gør opmærksom på, at også andre fugle, herunder beskyttede fugle, er afhængige af bestanden af ålegræs i
Limfjorden.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vurderingen af påvirkninger på ålegræs fremgår af kapitlerne: 6 Marin vandkvalitet, 7 Marin bundflora, 12
Natura 2000-konsekvensvurdering og 15 Havstrategien i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Påvirkningen af projektet på lysbuget knortegås er både vurderet i henhold til arten som udpegningsart for
N15/F1 samt som lokalt forekommende art i det område, der påvirkes af projektet lokalt omkring
linjeføringen. Se kapitel 11 Fugle og kapitel 12 Natura 2000 konsekvensvurdering i den supplerende
miljøkonsekvensrapport.
Vejdirektoratet er enig i, at Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte lysbuget knortegås. Det er i
kapitel 11 vurderet, at projektets påvirkning af fødegrundlaget for bl.a. lysbuget knortegås, men også andre
fugle, vil være begrænset, idet der er nærliggende fourageringsmuligheder i anlægsfasen. Da udbredelsen
af ålegræs er stor i Nibe og Gjøl Bredning vurderes påvirkninger af fødegrundlag og påvirkninger fra tab eller
forringelse af fødesøgningsområder at være af begrænset karakter. Vejdirektoratet finder således ikke, at
gravearbejde og etablering af tunnel vil påvirke lysbuget knortegås væsentligt, men er enig i, at der vil være
påvirkninger både i anlægs- og driftsfasen, som beskrevet i kapitel 11 Fugle.
18
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0019.png
Vurderinger af projektets påvirkninger på ålegræs er foretaget på baggrund af nye beregninger, udført i
forbindelse med den supplerende miljøkonsekvensrapport. I kapitel 7 er påvirkninger af projektet på marin
bundflora beskrevet og vurderet. Der er tale om komplekse påvirkningsmekanismer som bl.a. omfatter
påvirkninger med næringsstoffer, sedimentspredning og sedimentation, iltforhold og sigtdybde samt de
direkte påvirkninger ved inddæmning og udgravning af renden til sænketunnelen. Derfor er påvirkningerne
beskrevet og kvantificeret vha. modelberegninger, jf. kapitel 7, sådan at de samvirkende påvirkninger i både
basisscenariet og projektscenariet indgår i beregningerne. Der er i den supplerende miljøkonsekvensrapport
afsnit 12.3.10 beskrevet projekter eller indsatser, der kan have en betydning for projektets kumulative
påvirkninger.
Det er planlagt at udplante ålegræs i et område på ca. 60 ha, til erstatning for det areal med ålegræs på ca.
30 ha, der tabes som følge af inddæmning og gravearbejde. For at afværge tabet af fourageringsområder i
anlægsfasen udplantes der ca. 30 ha ålegræs minimum 2 år før gravearbejdet opstartes. Ålegræsset
udplantes i områder omkring Egholm, som ikke bliver berørt af sedimentationen fra gravearbejdet.
De resterende 30 ha ålegræs udplantes i de områder med ålegræs, der bliver berørt af sediment fra
gravearbejdet. Her sker udplantningen et til to år efter afslutning af anlægsarbejdet med sænketunnelen.
Vejdirektoratet bemærker, at beregningerne af tab af ålegræs i forbindelse med projektet bygger på et faglig
solidt grundlag, som er udført af fagfolk med lang erfaring inden for dette område. Derfor finder
Vejdirektoratet ikke, at der fagligt belæg for at der påvirkes 150 ha områder med ålegræs og finder derfor
helle ikke at der er behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
Strandtudse
Det anføres, at strandtudsen er en bilag IV-art, som skal beskyttes. Strandtudsen beskrives som en vigtig del
af naturområder. Den er med hannens sang letgenkendelig, men svær at kortlægge, da den er meget
påvirkelig over for bl.a. støj og bevægelser. Strandtudsen kan især i tørre perioder være svær at finde. Der
udtrykkes kritik af, at der ikke har været ønske om at inddrage den meget betydelige lokale viden, som er
indsamlet gennem mange år.
Kortlægning af strandtudsen vurderes som mangelfuld, og det kritiseres, at den betegnes som en pionerart.
Bl.a. anføres, at denne betegnelse savner videnskabeligt grundlag, og det anføres således i flere
høringssvar, at strandtudsen er trofast overfor habitat, og at den er yderst sårbar overfor enhver forstyrrelse
eller ødelæggelse heraf. Der stilles spørgsmål ved, om det er realistisk at forestille sig, at man kan bortgrave
eksisterende levesteder og forvente, at strandtudsen etablerer sig i nye områder. Der er indhentet erfaringer
fra en række danske projekter, hvor det har vist sig overordentlig vanskeligt at sikre levedygtige populationer
af strandtudser i nye områder.
Aalborg Kommune gør opmærksom på tidligere fund af strandtudse i Østhavnen, senest i 2023. Der
opfordres til, at konsekvenser for denne og andre bilag IV-arter undersøges i forbindelse med eventuel
produktion af tunnelelementer i ”Tørdokken”.
Vejdirektoratets bemærkninger
Kortlægningen af strandtudse fremgår af kapitel 4 Natur på land i den supplerende miljøkonsekvensrapport
fra 2023 samt Naturkortlægningsrapporten fra VVM-undersøgelsen i 2021 og Naturkortlægningsrapporten
fra den supplerende miljøkonsekvensvurdering i 2023. I kapitel 4 Natur på land er projektets påvirkninger af
strandtudse beskrevet og vurderet, herunder påvirkninger i både anlægs- og driftsfase, og der er
beskrivelser af afværgetiltag samt overvågning af tiltag.
19
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0020.png
Der sættes spørgsmålstegn ved beskrivelsen af strandtudse som en ”pionérart”. Strandtudse er tilpasset
områder med stor omskiftelighed i miljøet. Arten opsøger vandhuller o.l. der er fri for bevoksning – gerne
temporære vandhuller. Vandhullerne ligger f.eks. i klitlavninger, på strandenge og i råstofgrave. Dermed er
arten både tilknyttet ”etableret natur” – men af den type som har ustabilt miljø, samt nyetableret natur, som
råstofgrave og nyetablerede vandhuller. Arter med denne strategi og økologi kaldes ofte for pionérarter.
Der sættes spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at forvente, at strandtudsen etablerer sig i de nye
områder, der etableres til arten. Det er vurderet i kapitel 4 Natur på land, at afværgetiltag vil kunne etableres
således den økologiske funktionalitet i områderne kan opretholdes for strandtudse. Dette skyldes dels at der
etableres flere levesteder, end der nedlægges, dels at spredningsmulighederne for arten opretholdes. De
nye vandhuller etableres med optimale forhold for strandtudse efter ”best practice”.
I forbindelse med projektet er opstillet en række afværgetiltag, der forudsættes gennemført for at
miljøvurderingen og konsekvenserne for arterne er korrekte. For strandtudse er afværgetiltag beskrevet i
kapitel 4.5. Disse afværgetiltag er præciseret i besvarelsen af høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed Arter
og Naturbeskyttelse, som er vedhæftet som bilag 1. Der iværksættes desuden en række overvågningstiltag i
både anlægsfasen og i driftsfasen, jf. kapitel 4.6 i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Hvad angår fund af strandtudse i Aalborg Østhavn ved det område, hvor der potentielt skal anlægges en
tørdok, så drejer det sig om et tilstødende område til arealet, hvor der potentielt skal være tørdok. Det
betyder, at området til tørdok skal opfattes som rasteområde for arten, og at der skal etableres
afværgeforanstaltninger som præciseret i besvarelsen af høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed Arter og
Naturbeskyttelse, som er vedhæftet som bilag 1.
Odder
Mange høringssvar indeholder en omfattende kritik af projektet i forhold til odder. Der gøres opmærksom på,
at odder er en bilag IV-art, som skal beskyttes jf. Habitatdirektivets artikel 12. Det anføres i mange
høringssvar, at man er uenig i vurderingen af projektets samfundsmæssige nødvendighed, som danner
grundlag for ansøgning om fravigelse jf. Habitatdirektivets artikel 16.
Aalborg Kommune forventer, at der igangsættes fornødne tiltag til at holde oddere væk fra anlægsområdet,
og at der etableres nye naturområder og levesteder, som kan sikre odderen bedre levevilkår efter
anlægsprojektet er gennemført.
Kortlægningen af odderbestanden findes ikke tilstrækkelig grundig og korrekt, herunder kritiseres det, at der
kan blive gennemført supplerende eftersøgning efter bl.a. odderhuller i detailprojekteringsfasen. Det
vurderes, at sådanne undersøgelser skal foreligge før vedtagelse af anlægsloven, der skal være baseret på
et tilstrækkeligt og korrekt grundlag, og offentligheden skal sikres kendskab hertil.
I mange høringssvar er der stort fokus på de tiltag, som er beskrevet i anlægsloven med henblik på at
skræmme oddere væk fra anlægsområdet for at undgå at skade disse. Det anføres, at de beskrevne
afværgetiltag er utilstrækkelige og at effekten heraf ikke er dokumenteret. I flere høringssvar citeres et notat
fra DCE, Nationalt Center for miljø og Energi, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke er videnskabelige
undersøgelser af effekten af trafikstøj på den økologiske kvalitet af leveområder for odder, eller af
effektiviteten af afværgetiltag mv.
Vejdirektoratets bemærkninger
Kortlægningen af odder fremgår af kapitel 4 Natur på land samt Naturkortlægningsrapporten fra VVM-
undersøgelsen i 2021 og især Naturkortlægningsrapporten fra den supplerende miljøkonsekvensvurdering i
2023. I kapitel 4 Natur på land i den supplerende miljøkonsekvensrapport er projektets påvirkninger af odder
20
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0021.png
beskrevet og vurderet, herunder de nødvendige tiltag for at skræmme oddere væk fra anlægsområdet, og at
der etableres nye naturområder og levesteder, som kan sikre odderen bedre levevilkår efter anlægsprojektet
er gennemført. Kortlægningen af odder har til formål at opdatere viden om odder i og omkring
projektområdet, så områdets økologiske funktionalitet for arten kan vurderes i forhold til projektets
påvirkninger.
Påvirkningen af artens yngle- og levested på den sydlige del af Egholm er årsag til, at der er søgt fravigelse
jf. habitatdirektivets artikel 16. Da odder er en fredet og strengt beskyttet art, og da odder er en meget mobil
art, der kan have etableret sig i de kommende anlægsområder i det tidsrum, der altid vil gå mellem
feltundersøgelserne og anlægsfasen, skal det undersøges om der i mellemtiden er etableret nye huler. Dette
gælder både på Egholm og langs vandløb. Områder med potentielle odderhuler er undersøgt i forbindelse
med feltundersøgelserne, hvilket også fremgår af kapitel 4 i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Med hensyn til tiltagene for at skræmme odder væk fra anlægsområdet bemærkes det, at Vejdirektoratet har
været i dialog med flere forskere for at undersøge, hvordan man kan sikre, at odder forlader det område,
hvor der skal udføres anlægsarbejde. Ud fra denne dialog, samt viden om artens økologi, er der således
foreslået en lang række af tiltag der - ikke hver især, men tilsammen - vurderes at kunne holde odder væk fra
området i den periode, hvor anlægsmaskinerne skal køre i området. Et af tiltagende er luftning af hunde,
som er en praksis der i øvrigt forekommer i området i forvejen, dog i mindre intensivt omfang i forhold det
foreslåede tiltag.
Påvirkning af andre truede dyrearter
Der nævnes i flere høringssvar en række andre truede dyr, som efter afsenderes opfattelse burde have
været kortlagt. Det drejer sig bl.a. om skovhornugle, slørugle, mosehornugle, musvåge, tårnfalk, isfugl,
landsvale, bysvale, fiskehejre, hare, spidssnudet frø og pindsvin. Det anføres, at disse dyr udgør vigtige
elementer i det lokale økosystem, og der nævnes bl.a. observationer af ynglende hornugle ved Nørholmsvej.
Det kritiseres fra Borgerbevægelsen, at der ikke er gennemført eftersøgning efter birkemus nord for
Limfjorden. Det er bevægelsens opfattelse, at de gennemførte naturvurderinger generelt er for gamle og
forkerte.
Borgerbevægelsen kritiserer de anførte vurderinger vedrørende spættet sæl, som ikke findes at være i
overensstemmelse med kravene til en konsekvensvurdering. Tilsvarende findes, at vurderingen af påvirkning
af flod- og havlampretter er udokumenteret. Borgerbevægelsen finder også, at kortlægning af fisk er
utilstrækkelig, og der henvises bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnets Holstebroafgørelse.
En borger påpeger, at det fremgår af den supplerende miljøkonsekvensrapport, at sæler ikke bliver
begrænset i deres passage af Egholm, fordi der ikke bygges samtidig på nord- og sydsiden af øen. Den
pågældende borger mener, at dette er en fejl, idet vandet på nordsiden ikke er dybt nok til, at sæler kan
svømme den vej.
Vejdirektoratets bemærkninger
Arterne i området er undersøgt dels på grundlag af eksisterende data fra databaser, dels ved indhentning af
nye data ved en række feltundersøgelser. Undersøgelserne af natur fremgår af kapitel 4 Natur på land,
kapitel 11 Fugle i den supplerende miljøkonsekvensrapport fra 2023 samt Naturkortlægningsrapporten fra
VVM-undersøgelsen i 2021 og især Naturkortlægningsrapporten fra den supplerende
miljøkonsekvensvurdering i 2023. Vejdirektoratet vurderer, at projektets påvirkning af de nævnte arter og
andre arter kan vurderes ud fra dels det datagrundlag der foreligger fra databaser, dels fra datagrundlaget
fra de to kortlægningsrapporter, og at dette datagrundlag tilsammen er dækkende.
21
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0022.png
Påvirkningen af små og mellemstore dyr udgøres især af barriereeffekten af motorvejen. Barriereeffekten
reduceres ved etablering af faunapassagerne, og Vejdirektoratet vurderer, at påvirkningen af arterne er
begrænset med de beskrevne faunapassager.
Birkemus er eftersøgt af landets mest erfarne birkemusekspert i de områder, hvor arten er vurderet potentielt
at kunne have en bestand. Da der er historiske fund fra Østerådalen, er der foretaget undersøgelser i dette
område. Arten er ikke kendt fra motorvejstraceet nord for Limfjorden, men kendes fra Thy. Vejdirektoratet
finder ikke, der er grundlag for yderligere undersøgelser af birkemus, idet datagrundlaget med de foretagne
feltundersøgelser vurderes at være dækkende.
Spættet sæl er en opportunistisk art, som kan færdes både terrestrisk, i lavt og dybt vand og kan bevæge sig
flere hundrede kilometer væk fra deres hvilepladser for at finde føde. Nogle individer fra bestanden i
Limfjorden er påvist at svømme op i åer og vandløb i deres søgen efter føde (DCE-rapport nr. 192, 2021). I
NOVANA overvågningen angives det lavvandede område nord for Egholm som værende sællokalitet. Den
spættede sæls færden nord for Egholm bekræftes desuden af fund på bl.a. arter.dk og Limfjordsrådets
sælobservationer. Det vurderes derfor, at arten også bruger det lavvandede nordlige område og således kan
passere nord om Egholm og undgå en barriereeffekt i Limfjorden (se kapitel 10 i den supplerende
miljøkonsekvensrapport). Det vurderes, at der kan være fouragerende sæler i projektområdet som udsættes
for støj, der kan medføre midlertidig hørenedsættelse. Det vurderes dog, at risikoen for at sælerne får
permanent høreskade er lav, da det vil kræve at sælen opholder sig tæt på arbejdsområdet i mindst 4 timer
(aktivitet uden afværgeforanstaltninger). De høje støjniveauer må forventes at bortskræmme dyret fra
området længe før permanent skade. Med anvendelse af afværgeforanstaltninger i form af boblegardiner vil
det støjpåvirkede område reduceres betydeligt. Se i øvrigt yderligere kommentarer vedrørende sæler i
besvarelsen af høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse, som er vedhæftet som
bilag 1.
Vejdirektoratet vurderer, at kortlægningen af fisk er tilstrækkelig ud fra den tilgængelige viden (jf. kapitel 9 i
den supplerende miljøkonsekvensrapport). I Limfjorden forekommer fiskearter, der er tilknyttet både salt- og
brakvand, hvis forekomst er kortlagt i flere undersøgelser af fiskefaunaen i Limfjorden, bl.a. med DNA-
metoder, hvor vandprøver indsamles og analyseres for spor af fiskenes DNA, samt en omfattende
nøglefiskerrapport fra DTU Aqua 2023.
Flod- og havlampretter er primært observeret i de større vestjyske åer syd for Limfjorden, hvor de menes at
gyde, hvorefter de juvenile larver trækker ud i havet. Der er kun enkelte registreringer af disse arter i vandløb
med udløb i Natura 2000 område N15 ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal”. Registreringer af
flod- og havlampretter fra den østlige del af Danmark menes at gyde i de større svenske vandløb. Det
vurderes usandsynligt, at de planlagte omlægninger af vandløb påvirker larver fra flod- og havlampretter, da
Limfjorden ikke vurderes som gydeområde (se kapitel 9.2.1 i den supplerende miljøkonsekvensrapport).
Erstatningsnatur og kvalitet af data for § 3-beskyttede områder
Det kritiseres fra bl.a. Borgerbevægelsen, at placering og præcist omfang af erstatningsnatur endnu ikke er
fastlagt, hvilket Borgerbevægelsen finder direktivstridigt. Borgerbevægelsen anfører, at data for § 3-beskyttet
natur er forældet - op til 8 år gammelt. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at projektet vil bidrage til
fragmentering af beskyttet natur i området ved Østerå, og kommunen finder, at det ikke er tilstrækkeligt at
udlægge erstatningsnatur i forholdet 1:2, idet dette ikke vurderes at være tilstrækkelig kompensation, henset
til både tab af arealer og fragmentering.
Aalborg Kommune finder, at ved naturområder med rigkær og andre naturtyper, som er særligt svære at
erstatte, bør erstatningsnaturen etableres væsentligt tidligere end to år før de nedlægges.
22
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0023.png
Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening henviser til rapport fra DCE, hvoraf det
fremgår, at genopretning af rigkær er meget vanskeligt, og at er ikke findes vellykkede erfaringer hermed.
Der efterspørges dokumentation for, at det er muligt at etablere erstatningsnatur for rigkær inden for en
kortere periode samt redegørelse for placering af arealerne. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en
fordobling af erstatningsnaturarealet og finder, at der ikke kan træffes beslutning om anlæg af motorvejen,
før placering af erstatningsnatur er fastlagt.
Vejdirektoratets bemærkninger
Placeringen og omfanget af erstatningsnatur er beskrevet i i kapitel 4 i den supplerende
miljøkonsekvensrapport. Der er udarbejdet en præcisering af placering og omfang af erstatningsnatur, se
besvarelsen af høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse, som er vedhæftet som
bilag 1
Af denne præcisering fremgår det blandt andet, at der for hvert enkelt naturområde udlægges et
erstatningsareal, der svarer til kvaliteten af det område, der nedlægges. Vejdirektoratet finder, at der på
denne måde afsættes erstatningsarealer, der kan kompensere for det inddragede areal, svarende til mere
end 2,5 gange det areal, der nedlægges. I beregningen af erstatningsnatur indgår den barriereeffekt, der vil
komme i Østerådalen som følge af projektet. Der er udpeget konkrete områder til erstatningsnatur, og
udpegningen er kvalificeret i dialog med Aalborg Kommune, således at de lokale naturhensyn er taget i
betragtning.
Det fremgår af kapitel 4 i den supplerende miljøkonsekvensrapport, at arealerne, hvor der skal etableres
erstatningsnatur, skal fremstå egnede 2 år inden de eksisterende naturområder nedlægges. Det betyder, at
eventuel udpining, rydning, retablering af hydrologi, fjernelse af muldjord mv, skal foregå mindst 2 år før de
eksisterende naturområder nedlægges.
Naturtypen rigkær er særligt udfordrende at retablere. Naturtypen kræver tilstrømning af terrænært,
næringsfattigt, kalkrigt grundvand, hvilket kræver forbedring af de hydrologiske forhold. Der skal samtidig
være næringsfattig jordbund, hvilket kræver udpining. Rigkærsarterne flyttes fra de eksisterende områder til
de nye områder ved at transplantere tørv. Denne metode er meget effektiv, da både planter samt de dyr og
mikroorganismer, der findes i tørven flyttes til det nye område, hvormed der er større sandsynlighed for at
naturtypen retableres succesfuldt. Samlet finder Vejdirektoratet, at det er sandsynligt, at de nye
rigkærsområder kan etableres med succes. Jf. kapitel 4 bliver områderne med ny natur løbene overvåget og
”..der etableres indsatser for erstatningsområderne, hvis naturkvaliteten af områderne bliver dårligere end
naturkvaliteten af de områder der bliver fjernet som følge af projektet”. Vejdirektoratet og Aalborg Kommune
står for denne overvågning.
Vejdirektoratet anerkender, at formuleringen i den supplerende miljøkonsekvensrapport vedrørende data fra
2016 er misvisende, da der netop i miljøkonsekvensvurderingen 2023 er foretaget en vurdering og
opdatering af de eksisterende data fra VVM-undersøgelsen i 2021. Data fra VVM-undersøgelsen i 2021 er i
forbindelse med den supplerende miljøkonsekvensrapport gennemgået og vurderet i forhold til, om data
stadig repræsenterer de faktiske forhold. I den sammenhæng er Aalborg Kommune kontaktet for oplysninger
om, hvorvidt der foreligger nyere data for § 3-beskyttede arealer, og om der var områder, kommunen
vurderede skulle vurderes yderligere. Vejdirektoratets egen gennemgang betød, at der blev genbesøgt en
række § 3-beskyttede vandhuller for at undersøge, om der var indvandret padder siden VVM-undersøgelsen
i 2021. Heriblandt vandhul 70, hvor tilstanden af vandhullet blev genvurderet. Herudover fandt Aalborg
Kommune flere arealer, der skulle besigtiges med henblik på § 3-vurdering, og Vejdirektoratet udpegede
selv en række potentielle naturområder til besigtigelse. I 2023 blev der således bl.a. besigtiget en række
lokaliteter i Østerådalen, potentielle engområder, potentielle overdrev og potentielle moser. Vejdirektoratet
23
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0024.png
finder, at §3-registreringen, der foreligger som grundlag for den supplerende miljøkonsekvensrapport er
dækkende for miljøkonsekvensvurderingen.
Faunapassager
Der udtrykkes i flere høringssvar ønske om flere større faunapassager. Dansk Ornitologisk Forening finder,
at kortlægningen af trafikdræbte krondyr og rådyr er for gammel, og at der henset til den stadig voksende
bestande, bør etableres flere passager til dåvildt og kronvildt.
Vejdirektoratets bemærkninger
Placeringen, antallet og typerne af faunapassager er beskrevet i kapitel 4 i den supplerende
miljøkonsekvensrapport. I alt etableres 37 faunapassager, der tilpasses, så de tilgodeser flere arters krav.
Lavbroen over Østerådalen samt faunapassager langs Limfjordens sydkyst, på Egholms syd- og nordkyst,
på Limfjordens nordkyst, langs Lindholm Å og på strækningen mellem Høvejen og Hvorup Mose er
dimensioneret til passager af mellemstore pattedyr herunder rådyr. Faunapassager langs kysterne er
egnede for alle typer af dyr.
Større hjortevildt som krondyr og dådyr optræder meget uregelmæssigt i motorvejstraceet. Vejdirektoratet
finder derfor, at de passager, der er foreslået, er korrekt dimensioneret i størrelse og antal, også i forhold til
hjortevildt.
24
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0025.png
Rekreative og landskabelige forhold
Mange er overordentligt bekymrede for projektets betydning for lokale rekreative interesser, herunder
Egholm som særligt attraktivt bynært naturområde, som har stor værdi for bl.a. lokalturisme. Det anføres, at
Egholms unikke værdi som et naturområde vil blive ødelagt at en 3. Limfjordsforbindelse, og der
argumenteres for, at Egholm skal bevares som en ø, hvor der værnes om øens status som et roligt og
støjsvagt sted.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det kan ikke undgås, at den 3. Limfjordsforbindelse vil have betydning for Egholms værdi som rekreativt
bynært område og turistdestination, da motorvejen vil medføre et betydeligt teknisk præg i det ellers
uforstyrrede område. Støjen fra motorvejen vil have en betydning for oplevelsen af øen, som i dag ligger
uden for storbyens larm. Fremover vil øen ikke have den samme værdi for turismen, da mange af de
oplevelsesmæssige værdier er knyttet til at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø. Konsekvensen for Egholm
som turistdestination vurderes i miljøkonsekvensrapporten at være væsentlig.
En række andre rekreative områder fremhæves, herunder nævnes blandt andet Vestre Fjordpark, Aalborg
Marina, Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for
Hasseris, Hasseris Skov, kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Å, områderne ved Hvorup Mose
og lergravene, kolonihaverne nordenfjords samt områder til bl.a. løb, cykling, kajaksejlads, roning,
windsurfing, sejlsport, SUP, vinterbadning og andre motionsformer som områder, det er værd at værne om.
Andre nævner, at grundlaget for naturskole samt udflugter for både børn og unge samt ældre vil blive
reduceret eller forsvinde.
Mange frygter, at projektet vil få betydelig negativ indflydelse på de landskabelige og visuelle forhold. Flere
nævner specifikt den mureffekt, som en bro over Limfjorden kan ventes at udgøre, og flere mener, at den
visuelle forringelse, der vil følge af projektet, markant vil nedsætte områdets rekreative værdi, herunder i
Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, Lindholm Fjordpark, Lindholm Å samt i kolonihaver og i kystområderne
langs fjorden.
Flere påpeger, at opsætning af støjafskærmning kan få betydelig negativ effekt på den visuelle oplevelse af
landskabet. Nogle påpeger hertil, at støjafskærmning er dyrt, og at den foreslåede støjafskærmning vil lukke
mange beboere inde bag en visuel mur, samt at man bør undersøge om den planlagte støjafskærmning har
den ønskede effekt i forhold til alle støjplagede borgere.
Enkelte påpeger, at motorvejen ved Dall vil komme i konflikt med et historisk sted, Leere Sig, hvor Skipper
Clements tropper sloges mod adelshæren i 1534 under Grevens Fejde, og at dette ikke fremgår af det
præsenterede materiale.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet vurderer, at det vil være muligt at opretholde de rekreative aktiviteter såvel på land som til
vands på trods af støj og landskabelig påvirkning fra den 3. Limfjordsforbindelse.
Den 3. Limfjordsforbindelse vil få en betydning for den visuelle oplevelse, da det er et markant anlæg, som
flere steder forløber gennem forholdsvist uforstyrrede områder. Miljøkonsekvensrapporten indeholder en
landskabsbeskrivelse af forskellige karakterområder langs motorvejen, hvor også Egholm indgår. I
beskrivelsen er der bl.a. lagt vægt på Egholms samspil med fjorden og kystforlandet syd og nord for fjorden
og på at Egholm udgør et karakteristisk fladt og åbent landskab. Egholm adskiller sig bl.a. landskabeligt fra
de øvrige landskaber ved at være en afgrænset ø med en åben karakter med tæt forbindelse til fjorden.
25
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0026.png
Råstoffer
Enkelte borgere påpeger, at der mangler specificerede oplysninger om belastning ved råstofgravning og
transport, herunder til jordopfyld og bundsikring. I forlængelse heraf påpeger nogle, at anlæggelse af et nyt
stort graveområde ved eksempelvis Vadum vil kræve en miljøkonsekvensvurdering, som bør indgå i den
aktuelle miljøkonsekvensrapport, samt at transport af råstoffer, beton og asfalt på nordjyske veje i
anlægsfasen må ventes at blive omfattende og medføre en væsentlig miljøbelastning.
Region Nordjylland opfordrer til, at der arbejdes på at øge anvendelsen af sekundære råstoffer for at
begrænse brugen af de jomfruelige råstoffer. Der peges på, at etablering af 3. Limfjordsforbindelse uden
brug af sekundære råstoffer vil betyde, at en væsentlig andel af den råstofressource, der i dag er tilgængelig
i aktive råstofgrave, især i Aalborg Kommune, forbruges. Det oplyses, at regionen gennem længere tid har
indarbejdet projektet i sin planlægning og udlagt arealer i henhold hertil.
Endvidere påpeger en enkelt borger, at sand ofte nævnes som en ressource, der vil blive mangel på
fremover.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det opgjorte forbrug af råstoffer i anlægsperioden vurderes isoleret set ikke at være problematisk ud fra et
regionalt og nationalt synspunkt.
26
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0027.png
Jordforurening og asbest
Asbest
Flere frygter, at anlæg af 3. Limfjordsforbindelse potentielt kan sprede asbest med vinden eller i vandsøjlen,
herunder fra en tidligere grusgrav ved Svenstrup samt fra Mølholm Asbestdeponi og Klosterengen samt ved
Verdens Ende og i Limfjordens søndre dyb. En borger nævner specifikt sin bekymring for gravearbejde ved
Nørholmsvej, hvor der ifølge den pågældende findes et asbestdepot. Enkelte nævner, at asbesten har bredt
sig fra nogle til andre områder, bl.a. i forbindelse med etablering af Renseanlæg Vest. Nogle frygter
desuden, at opgravet, asbestholdigt materiale bliver tabt i fjorden, når det sejles til sedimentdepotet i Rærup,
hvorved asbestrester kan sprede sig over hele Limfjorden. Andre frygter asbestholdig sedimentforurening i
anlægsperioden, og at vandmiljøet vil blive truet på den baggrund.
Eksempelvis Hasseris Grundejerforening opfordrer kraftigt til, at der hos de statslige myndigheder tages
initiativ til at få afdækket asbestforureningen langs sydsiden af Limfjorden fra Egholmfærgen og forbi
Rensningsanlæg Vest.
Nogle lægger til, at Aalborg allerede har tilstrækkeligt med asbestproblemer, og mange frygter, at
anlægsarbejderne vil medføre, at gammel asbest frigives og transporteres gennem luften eller med vandløb,
eksempelvis fra depotet mellem Svenstrup og Dall, og derpå spreder sig udover Aalborg-området. Flere
påpeger, at asbest er dokumenteret som årsag til flere kræftformer og andre sygdomme. Enkelte lægger til,
at linjeføringen gennemskærer asbestdeponier, der ikke har en bundmembran, hvorfor asbestfibre lettere
kan trænge ud i fjorden.
Det fremgår, at der er tilkørt store mængder asbestholdigt affald til områder i Limfjorden, og at disse områder
nu står til at blive bebygget. Geohav har estimeret, at der både på lokaliteten ved Dall og ved Mølholm findes
store mængder asbestholdigt affald, hvoraf de mener, at minimum 95.000 ton ligger inden for
undersøgelseskorridoren.
Derudover har Geohav fundet asbestholdigt eternit i fjordbunden under en dykkerundersøgelse i tracéet for
den planlagte sænketunnel.
Der er udtrykt bekymring for, at asbestfibre kan sive ind i det marine miljø og dermed udgøre en
sundhedsmæssig risiko, bl.a. for badende i Friluftsbadet i Aalborg Fjordpark.
Vejdirektoratets bemærkninger
Før iværksættelse af anlægsarbejdet gennemføres der forureningsundersøgelser, som skal afdække omfang
og art af jordforureninger inden for forureningskortlagte arealer. Det gælder også øvrige identificerede
områder, bl.a. tidligere anlægs- og oplagsområder med potentiel risiko for jordforurening, herunder
eternit/asbest.
Derudover vil der blive stillet krav om, at der under selve anlægsarbejdet skal være opmærksomhed på
synlig forurening, herunder forurening inkl. evt. forekomster at eternitfragmenter, der ikke måtte være
lokaliseret i forbindelse med forureningsundersøgelserne.
I forbindelse med den supplerende miljøkonsekvensvurdering er der dels foretaget en visuel
dykkerundersøgelse for asbeststykker på havbunden i hele traceet i Limfjorden, dels foretaget analyser af
havbundssedimentet for asbestfibre. Vejdirektoratet har ikke fundet rester af eternit i tracéet for den 3.
Limfjordsfjordsforbindelse. Det kan dog ikke udelukkes, at der senere bliver ført enkelte eternitfragmenter ind
i tracéet. Forud for gravearbejdet i tunneltraceet gennemføres derfor en visuel inspektion af kystområde og
havbunden, hvor evt. eternitfragmenter lokaliseres og indsamles.
27
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0028.png
Forud for anlægsarbejdet vil der ligeledes blive udarbejdet planer for sikkerhed og sundhed, som fastlægger
de miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, der skal forhindre en spredning af asbestfibre ved afgravning og
bortskaffelse. Risikoen for spredning af asbestfibre i luften og det terrestriske miljø som følge af
anlægsarbejdet vurderes derfor at være håndteret.
Manglende undersøgelser og vurderinger
Flere påpeger, at den 3. Limfjordsforbindelse krydser et eksisterende asbestdeponi, og at dette forhold, inkl.
de sundhedsmæssige konsekvenser af asbest, ikke i tilstrækkelig grad er afdækket i
miljøkonsekvensvurderingen. Der stilles fra bl.a. Geohav spørgsmålstegn ved myndighedernes ønske om at
sikre en retvisende kortlægning.
Geohav påpeger, at der er vital viden om opfyldninger i Limfjorden med asbestholdige materialer inden for
undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse, som bevidst er udeladt af Vejdirektoratets VVM-
processer for den 3. Limfjordsforbindelse. Der udtrykkes frustration over, at denne viden tilsyneladende ikke
er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt eller inkluderet i de relevante vurderinger og beslutningsprocesser.
Det påpeges, at der er dumpet store mængder asbestholdigt materiale i området, og at dette ikke er kortlagt
eller vurderet ordentligt. Det påpeges også, at asbestdeponiet ikke har en bundmembran, ligesom
asbestholdige eternitplader ofte skyller op på Limfjordens bredder.
En borger kritiserer, at de øverste 30 cm af sedimentet ikke er undersøgt. Desuden kritiseres den anvendte
detektionsmetode for asbest for at have en urealistisk høj grænseværdi og der gives udtryk for at en
detektionsgrænse baseret på vægt er videnskabelig uredelig, ligesom det er uredeligt at detektionsgrænse
er fastsat af laboratorium og ikke af myndighed. Derudover kritiseres beregningerne for gravespild for at
være urealistiske.
Vejdirektoratets bemærkninger
Hvad angår kritikken af manglende undersøgelser af asbestdeponier, både kendte og ukendte, så bliver
potentielt forurenede områder undersøgt forud for anlægsarbejdet.
Alle de lokaliteter som fremgår af materialet fra Geohav er behandlet kapitel 14 (side 548-549) i den
supplerende miljøkonsekvensvurdering, og de er endvidere omfattet af Region Nordjyllands kortlægning.
Der vil blive udarbejdet planer for sikkerhed og sundhed forud for igangsætning af anlægsarbejdet, både for
arbejdet på land, hvor der er en risiko for eksponering med støv fra opgravede materialer, som muligvis kan
indeholde asbestfibre, og i vand, hvor risikoen for eksponering med asbestfibre ikke er påvist, men vil være
relateret til evt. håndtering af eternitfragmenter.
Hvad angår sedimentanalyserne i Limfjorden, så er det ikke korrekt, at de øverste 30 cm af sedimentet ikke
er undersøgt. Som det fremgår af Bilag 6 til den supplerende miljøkonsekvensvurdering, er der udført
asbestanalyser på samtlige prøver fra det kulturpåvirkede sedimentlag (A-prøver), svarende til de øverste 3-
30 cm af bunden, afhængig af prøvetagningsstedet. Prøverne er udtaget med Kajak-rør, og er udtaget fra
toppen af sedimentlaget. Prøverne er udtaget i hht. Miljøstyrelsens vejledning om prøvetagning. Det er
derfor ikke korrekt, at der ikke skulle være udtaget prøver fra de øverste 30 cm af sedimentet.
Vedr. grænseværdier, så har Miljøstyrelsen ikke fastsat grænseværdier for mængden af asbest-fibre i jord,
sediment eller vand. Der er således heller ikke et afledt krav til detektionsgrænser i forbindelse med analyser
for asbest. Den anvendte detektionsgrænse er laboratoriets bedst mulige detektionsgrænse.
28
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0029.png
Den anvendte analysemetode (Determination of asbestos in technical products - Scanning electron
microscopy method) er den mest følsomme, som finder anvendelse til bestemmelse af asbest i sediment,
der tilbydes af det anvendte akkrediterede laboratorium (ALS Denmark A/S). Grundlæggende foretages der
ved den anvendte analysemetode (tilsvarende normalt udførte kvalitative asbestbestemmelser ved
anvendelse af mikroskopi med polariseret lys) en visuel gennemgang af prøvematerialet, hvormed forekomst
af de forskellige asbesttyper kan bestemmes. Ved den anvendte analysemetode anvendes der et
elektronmikroskop med forstørrelser på op til 1.000 gange og carbon/guld præparering af prøvespecierne.
Under antagelse af de i metoden beskrevne forudsætninger er det ved optælling af fibre på et givet areal af
prøven muligt at opnå et kvantitativt resultat for forekomsten af asbest i prøven. Angivelsen af værdien <100
mg/kg TS afspejler, at der ikke er konstateret forekomst af asbest ved analysen.
Mht. beregningerne for gravespild, så følger disse gængse procedurer, og ligger til grund for beregningerne
af de øvrige miljøpåvirkninger. Ved arbejderne forudsættes der anvendt Best Available Technology (BAT) for
minimering af sedimentspild. VD vurderer at beregningerne er realistiske.
PFAS
Nogle borgere udtrykker bekymring for, at miljøvurderingen og rapporteringen relateret til projektet ikke i
tilstrækkelig grad har omfattet testning for PFAS/PFOS i og langs Limfjorden.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet har udført analyser for PFAS (22 PFAS-komponenter) på alle 62 prøver udtaget fra
bundsedimentet i de forventede arbejdsområder samt i referenceområderne i Limfjorden.
Der er i ingen af de undersøgte prøver fra sedimenterne fundet indhold af de undersøgte PFAS-
komponenter over analysernes detektionsgrænser på 2,5 µg/kg TS (for Perfluor-butansyre (PFBA) og
Perfluor-butansulfonsyre (PFBS) er detektionsgrænsen dog 10 µg/kg TS).
Der er således foretaget undersøgelser på alt foreliggende prøvemateriale og der er ikke fundet
tilstedeværelse af PFAS i nogle af prøverne.
29
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0030.png
Overfladevand
Påvirkning af målsatte søer og vandløb
Aalborg Kommune ønsker en række forhold nærmere belyst, herunder risiko for påvirkning i anlægsfasen af
vandløbsbrinker, nærmere udformning af forlægninger og underføringer mv. Der ønskes også en
præcisering af det nævnte overvågningsprogram, og der ønskes en redegørelse for, hvordan lyspåvirkning
fra motorvejen kan påvirke fiskenes vandring i vandløb mv. Det anbefales endvidere, at de kumulative
effekter i forhold til kommunens projekt om regulering af Svanholmgrøften analyseres nærmere.
Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning anbefaler, at Vejdirektoratet i detailprojekteringen af
regnvandsbassinerne opdaterer klimafaktorerne.
Flere nævner specifikt en frygt for, at vandkvaliteten i åer, herunder Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å vil
blive påvirket negativt af forurenet vand fra motorvejen. Herunder nævnes mikroplast, der kan føres fra åer
og vandløb til Limfjorden og videre ud i havet. Det anføres, at mikroplast’ påvirkning af konsumfisk ikke er
fuldt belyst.
Vejdirektoratets bemærkninger:
Omlægning af vandløb
Vejdirektoratet bemærker, at projektet fortsat kræver tilladelse efter vandløbsloven, og at Aalborg Kommune
er vandløbsmyndighed. Vejdirektoratet vil i forbindelse med ansøgninger efter vandløbsloven gå i dialog med
Aalborg Kommune, så der kan tages højde for den fremtidige vandløbsvedligeholdelse, indsatserne i
henhold til vandområdeplanen og Aalborg Kommunes vandløbsprojekter i projektområdet, herunder
restaurering af Østerå og regulering af Svanholmgrøften.
Omlægningen af Svanholmgrøften vil blive dimensioneret i overensstemmelse med Aalborg Kommunes
projekt for regulering af vandløbet, for så vidt angår tværsnitprofil mm. Vejdirektoratet vil, i forbindelse med
udarbejdelse af vandsynsprotokol, fastlægge skikkelsen i dialog med Aalborg Kommune.
Omlægninger og underføringer af vandløbene udføres således, at det nye forløb af vandløbet/underføringen
etableres først, og derefter ledes vandløbet over i det nye forløb. Der vil således ikke være en
spærringspåvirkning under anlægsfasen. Ved omlægning til nyt forløb vil der være en lokal påvirkning af
kvalitetselementerne smådyr, planter og alger, som vil blive påvirket af, at det hidtidige forløb tørlægges. Det
gamle forløb spærres opstrøms, således at smådyr, fisk mv. kan udvandre fra det gamle forløb nedstrøms.
Yderligere vil smådyr, planter og alger hurtigt kunne genindvandre fra den opstrøms del af vandløbet til den
nye del af vandløbstracé.
I forbindelse med etableringen af vandløbsomlægninger og underføringer, kan der ske sediment vandring,
når der lukkes vand ind i det nye tracé. For at minimere dette mest muligt opbygges bunden i de nye tracéer
i gydegrus, hvilket modvirker udvaskning af sediment fra bunden. Sedimentvandring i vandløbet kan
yderligere begrænses ved etablering af et midlertidig sandfang ca. 20 meter nedstrøms nye tracéer.
Sandfanget skal laves i form af en midlertidig opstemning med sten i fuld vandløbsbredde, med en højde på
50 cm fra vandløbsbunden. De anvendte sten skal være af størrelsen 10 til 25 cm. Sandfanget skal tilses
regelmæssigt og oprenses efter behov. Den endelige udformning af sandfanget skal aftales med
vandløbsmyndigheden.
Etablering af vandløbsunderføringerne vurderes kun at have en lokal påvirkning inde i den del af
underføringen, hvor der ikke vil kunne vokse alger og planter pga. manglende lys. Der vil være tale om få
30
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0031.png
meter ud af hele vandløbsstrækningen. Påvirkningen svarer til de forhold der naturligt forekommer på
vandløbsstrækninger, hvor fx manglende substrat eller skygge fra træer medfører, at der ikke er egnede
levesteder for planter og alger.
Der er i den supplerende miljøkonsekvensrapport redegjort for, at underføringerne ikke medfører en
påvirkning af de biologiske kvalitetselementer i de direkte berørte vandløb i anlægs- og driftsfasen. På den
baggrund vurderes det også, at der ikke sker en påvirkning af de opstrøms liggende målsatte
vandløbsstrækninger. Der er ingen opstrøms liggende målsatte søer.
I den supplerende miljøkonsekvensrapport afsnit 5.3.3 fremgår, at påvirkningen på de enkelte
vandløbskvalitetselementer som følge af underføringerne er fra ubetydelig til begrænset, når de beskrevne
tiltag gennemføres. Tiltagene er gengivet i behandlingen af Miljøstyrelsens høringssvar vedrørende Hav og
vandmiljø, som er bilag 2 til nærværende høringsnotat. Det er i afsnit 5.3.5 vurderet, at de begrænsede
påvirkninger hverken fører til forringelse af den nuværende tilstand, hindrer gennemførelse af de fastlagte
indsatser eller forhindrer senere målopfyldelse. Den foreslåede overvågning er således ikke relevant.
Vandløb og søer bliver beskyttet under anlægsarbejdet
For at beskytte vandløb og søer i forbindelse med gravearbejdet i anlægsfasen, vil anlægsområdet,
arbejdspladserne og de midlertidige oplag af jord blive indrettet, så regnvand ikke ledes direkte til
naturområder, vandløb, søer og kystvande. Dette gælder også ved ekstremt vejr. Anlægsarbejdet vil blive
tilrettelagt så der ikke sker skader på vandløbs- og søbrinker f.eks. ved brug af køreplader.
Påvirkning af fisk fra kunstigt lys
Der er i driftsfasen ikke belysning på motorvejen eller tilkørselsramperne. Det fremgår af afsnit 4.4 i
miljøkonsekvensrapporten, at faunapassager etableret i forbindelse med vandløb og søer ikke belyses. Det
vurderes derfor, at påvirkningen fra kunstigt lys er begrænset, og ikke vil kunne påvirke fiskenes vandring.
Dimensionering af regnvandsbassiner.
Vejdirektoratet er indstillet på at opdatere klimafaktor og udløbstal i forbindelse med detailprojektering af
regnvandsbassiner og ansøgning om udledningstilladelse.
Påvirkning ved udledning af vejvand
I den supplerende miljøkonsekvensrapport afsnit 5.4.2 er påvirkningen fra udledning af vejvand vurderet.
Denne vurdering er uddybet i behandlingen af Miljøstyrelsens høringssvar vedrørende Hav og vandmiljø,
som er bilag 2 til nærværende høringsnotat. Heraf fremgår, at projektet ikke vil medføre en forringelse af
tilstanden i de målsatte vandløb eller hindre senere målopfyldelse. De målsatte søer bliver ikke påvirket, da
der ikke sker udledning af vejvand til søerne.
Mikroplast fra dækrester o.lign. fra hele motorvejsstrækningen vil blive opsamlet og ført med vejvandet til
regnvandsbassinerne, hvor det bundfældes sammen med det øvrige sediment og faste partikler fra vejen.
Bundsedimentet i bassinerne oprenses efter behov, hvor sedimentet inkl. tilbageholdt mikroplast bortskaffes
til godkendt modtager efter kommunens anvisningerne.
Påvirkning af Limfjorden
Der udtrykkes i mange høringssvar bekymring for, hvilken påvirkning projektet kan have for Limfjorden,
herunder bekymring for sedimentspild i anlægsfasen, og den påvirkning dette vil have for ålegræs og de
mange fugle, som fouragerer i området, herunder beskyttede arter.
Danmarks Naturfredningsforening finder det uklart, om projektet sikrer en 0-løsning for Limfjordens
vandskifte mellem Nordsøen og Kattegat, eller om der blot tilstræbes en minimal påvirkning. Det påpeges, at
31
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0032.png
sedimentspildet også vil give anledning til spredning af miljøfarlige stoffer. Det anføres, at dette vil få
vidtrækkende konsekvenser for fjordens flora og fauna, herunder for Natura 2000 området og Nørredyb.
Sedimentspild kan særligt skade ålegræsskovene, idet sedimentspredning hæmmer fotosynese og frigiver
næringssalte (kvælstof og fosfor), som potentielt øger algeopblomstringen med risiko for iltsvind. Det
anføres, at spredning af miljøfarlige stoffer og tungmetaller kan hindre Vandrammedirektivets krav om god
kemisk tilstand.
Der savnes en vurdering af de kumulative effekter, især i relation til Renseanlæg Vest i Aalborg. Det
understreges, at det er afgørende, at projektet ikke fører til yderligere forringelse af den økologiske og
kemiske tilstand i fjorden.
Nogle mener, at beregningerne vedrørende eksempelvis baggrundskoncentrationer af miljøfarlige stoffer,
herunder tungmetaller er forældede, og at datasættet bag miljøvurderingen er mangelfuldt. Tænketanken
GeoHav vurderer, grundet den markante vandudskiftning i Limfjorden, at de inddragne data ikke kan anses
som repræsentative nu og under anlæg af 3. Limfjordsforbindelse. Endvidere undrer det Geohav, at
Miljøstyrelsens stikprøvekontroller fra 3. kvartal for metaller i vandsøjlen ikke indgår, ligesom GeoHav mener,
at den supplerende miljøkonsekvensvurdering ikke udtrykker et retvisende kendskab til påvirkninger af
vandsøjlen for miljøfarlige stoffer eller iltforbrug.
Fra Dansk Ornitologisk Forening gøres der opmærksom på, at Danmark er forpligtet til at opnå gunstig
bevaringsstatus for Natura 2000 område nr. 15, hvilket projektet ikke ses at bidrage til.
Aalborg Kommune har fokus på eventuelle erosionspåvirkninger som følge af landindvinding på Egholm og
ønsker oplysninger om ændringer i strømningsforhold i Limfjorden som følge af projektet.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet har redegjort for, hvordan der sikres en 0-løsning for vandskiftet i Limfjorden. Redegørelsen
kan læses i behandlingen af Miljøstyrelsens høringssvar vedrørende Hav og vandmiljø, som er bilag 2 til
nærværende høringsnotat.
Påvirkning fra miljøfarlige stoffer
Spredningen af miljøfarlige stoffer i forbindelse gravearbejdet og de kumulative effekter i relation til
Renseanlæg Vest er ligeledes vurderet i behandlingen af Miljøstyrelsens høringssvar vedrørende Hav og
vandmiljø, som er bilag 2 til nærværende høringsnotat. Heri er inddraget de nyeste tilgængelige
baggrundskoncentrationer for miljøfarlige stoffer i vandet i Limfjorden. Det fremgår af bemærkningerne til
høringssvaret, at der vil kunne forekomme forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer som følge af
sedimentspildet, inden for graveområdet og i en afstand på op til ca. 250 meter fra tunneltracéet.
Påvirkningen med miljøfarlige stoffer, som frigives til vandmiljøet som følge af gravearbejdet til tunnelen, vil
være lokalt afgrænset og midlertidigt i en periode på to vintre, og vil blive kraftigt fortyndet som følge af
strømhastighederne i Limfjorden syd for Egholm. Der indhentes tilladelse hos Aalborg Kommune til frigivelse
fra miljøfarlige stoffer fra sedimentet ved gravearbejdet samt til at udlægge en midlertidig blandingszone. Det
er Vejdirektoratets vurdering, at betingelserne for at meddele tilladelse og udpege en blandingszone er
opfyldt, og at gravearbejdet derfor kan gennemføres i overensstemmelse med vandrammedirektivet.
Det vurderes derfor, at den kemiske tilstand i vandområde Nibe Bredning og Langerak i sin helhed ikke vil
blive påvirket som følge af projektet. Ligeledes vil der ikke ske en tilførsel af sediment og miljøfarlige stoffer
som følge af gravearbejderne til de vestlige vandområder i Limfjorden (238 Halkjær Bredning og 234 Løgstør
Bredning) eller af slutrecipienten Kattegat (Vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt).
Limfjordens flora og fauna
Inddæmningen ved Egholm og spildet af sediment som følge af gravearbejdet vil som nævnt i den
32
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0033.png
supplerende miljøkonsekvensrapport kapitel 7.5.1 medføre et samlet være varigt tab af områder med
ålegræs svarende til ca. 30 ha. Kompensation for dette tab imødekommes ved udplantning af ålegræs i
mosaik med 50 % ålegræs på det dobbelte areal, dvs. ca. 60 ha. For i nogen grad at afværge tabet af
fourageringsområder for fugle i anlægsfasen, udplantes der ålegræs på ca. 30 ha minimum 2 år før
gravearbejdet opstartes. Ålegræsset udplantes i områder omkring Egholm, som ikke bliver berørt af
sedimentationen fra gravearbejdet. De resterende 30 ha ålegræs udplantes i de områder med ålegræs, der
bliver berørt af sediment fra gravearbejdet. Her sker udplantningen derfor et til to år efter afslutning af
anlægsarbejdet med sænketunnelen.
For at reducere effekten af sedimentspild på vandkvalitet og bundflora er projektet planlagt, så gravearbejdet
til sænketunnelen udføres i vinterhalvåret.
Natura 2000-området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal
Kap. 12 i den supplerende miljøkonsekvensrapport indeholder Natura 2000-konsekvensvurdering for Natura
2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Her er påvirkningerne fra anlægsprojektet
samt driftsfasen for 3. Limfjordsforbindelse vurderet i forhold til arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget
for N15. Samlet set vurderes påvirkningerne fra anlægs- og driftsfasen med de angivne afhjælpende
foranstaltninger ikke at medføre skadevirkning for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, og det
vurderes at Natura 2000-områdets integritet er intakt. Projektet vil ikke forhindre opnåelse af gunstig
bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for naturtyper og arter for N15 og områdets integritet forbliver
intakt.
Kysterosion
Kyststrækningen fra Nørholm til Mølholm og videre op mod Skydebanevej har både strækninger med
kystfremrykning og tilbagerykning, som vist på figur 1.
Den eksisterende kystudvikling kan generelt forventes at have samme karakteristika som i dag; dvs.
fremrykning og tilbagerykning i det samme mønster. Kystudviklingen er overordnet styret af Limfjordens
mere generelle forløb samt det omfang, at der er anlagt hårde konstruktioner som stenkastninger og
kajanlæg fra Mølholm og nedstrøms mod Aalborg.
Som grundlag for vurderingen af kysterosion, er der udført hydrauliske simuleringer af forholdene efter at
inddæmningen ved Egholm er blevet etableret. I forbindelse med stærk østgående strøm viser
simuleringerne marginalt højere strømhastigheder i området (maksimalt 2-3 %). Dette kan føre til en
marginalt hurtigere kystudvikling. Kystudviklingen er i dag mindre end 0,5 m/år i de områder med størst
udvikling. Påvirkningen fra bølger indgår også i vurderingen, der ikke ændres som følge af projektet.
Selve tunnelanlægget på Aalborgsiden må fremadrettet betragtes som et fast punkt for kysten, da erosion i
større omfang ikke kan accepteres her. Strækningen øst for tunnelen er i forvejen i vidt omfang sikret med
stenkastninger. Her forventes således ingen udvikling. På strækningen vest for tunnelen kan der på lang sigt
være en tendens til, at kystudviklingen bevæger sig en smule mod vest, forstået således at punktet hvor det
skifter mellem fremrykning og tilbagerykning (vist på figur 1 med grøn pil), bevæger sig mod vest.
Effekterne vurderes generelt som meget små, i forhold til de faktorer der i øvrigt har indflydelse på
kystudviklingen, herunder strøm, bølger, tilløb, oprensning af sejlrenden og eksisterende anlæg.
33
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0034.png
Figur 1 Strækninger med kystfremrykning og tilbagerykning jf. Kystdirektoratets Kystatlas Tunnelen er markeret med rød pil.
Punktet hvor det skifter mellem fremrykning og tilbagerykninger vist med grøn pil.
34
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0035.png
Grundvand og drikkevand
Beskyttelse af grundvand
Der anføres fra mange sider bekymring for projektets påvirkning af grundvand og drikkevand. Mange peger
på, at kildepladserne ved Drastrup og Lindholm / Hvorup er afgørende for drikkevandsforsyningen i Aalborg.
Der peges på, at området ved Drastrup Enge rummer en tredjedel af Aalborg Kommunes
drikkevandsforsyning.
Danmarks Naturfredningsforening og andre mener sammenfattende, at der skal gennemføres yderligere
undersøgelser, af påvirkningen af grundvand og drikkevand, før der kan vedtages en anlægslov.
Aalborg Kommune tilkendegiver, at man gerne går i dialog med Vejdirektoratet om udformning af projektet,
så påvirkningen af grundvandet bliver så begrænset som mulig, herunder i forbindelse med udformning af
tilslutningsanlægget ved Ny Nibevej.
Andre peger på, at vejanlægget vil gå gennem udpegede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til
Drastrup og Lindholm/Hvorup vandværker. Dette medfører en trussel mod drikkevandet for disse
vandværker. Motorvejsprojektet risikerer at forringe kvaliteten af det nydannede grundvand, som er særligt
sårbart over for forurening. Det er vigtigt i anlægsfasen, at der på arealer med tinglyste
dyrkningsdeklarationer ikke anvendes, håndteres eller tilføjes miljøfremmede stoffer, som pesticider.
Det påpeges af flere, at fjernelsen af skovarealer, herunder fredskov, som er opført som
grundvandsbeskyttende tiltag, vil få betydelige konsekvenser. Der bør findes arealer til erstatningsskov i
grundvandsdannende oplande, der vil være til gavn for grundvandsbeskyttelsen. Grundvandssamarbejde
Aalborg opfordrer til, at vandværkerne inddrages i udpegningen af mulige erstatningsarealer.
Det anføres, at vejanlægget krydser tidligere asbestdeponier fra Dansk Eternit fabrik. Der er derfor
bekymringer om risikoen for at asbestfibre kan blive frigivet til vandmiljøet og true grundvandsressourcen, og
derved kan udgøre en sundhedsrisiko.
Vejdirektoratets bemærkninger
Ved planlægning, udførelse og drift af anlægsprojektet er der taget særlige forholdsregler for at beskytte
grundvandet og undgå forurening. Vejdirektoratet har været i tæt dialog med Aalborg Kommune og vil ved
detailprojektering og i anlægsfasen fortsat være i tæt dialog med Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning,
så grundvandsressourcen og vandindvindingsboringerne beskyttes bedst muligt.
Vejdirektoratet vil inddrage Aalborg Kommune i udpegningen af mulige erstatningsarealer.
I forbindelse med vejprojektet vil der blive udtaget ca. 122 ha landbrugsjord i omdrift. Ligeledes opkøbes der
yderligere ca. 62 ha landbrugsjord for at kompensere for tilførslen af kobber til områdets vandløb fra
udledningen af vejvand. Udtagningen af de i alt 184 ha landbrugsjord vil også reducere belastningen med
kvælstof og pesticider. Der vil hverken i anlægs- eller driftsfasen blive anvendt pesticider på arealer omfattet
af anlægsprojektet.
Der er rejst bekymring omkring frigivelse af asbestfibre til grundvandet. Asbestfibre kan ikke transporteres til
grundvandet. Der vil således ikke være risiko for forurening af grundvandsressourcen med asbest fra
tidligere asbestdeponier. I afsnittet Jordforurening og asbest er håndteringen af asbest yderligere uddybet.
35
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0036.png
Komprimering af jordlag
Der er bekymring for komprimering af jordlag under det planlagte vejtracé, som kan ændre
afledningsforholdene og skabe en barriere for grundvandet, hvilket kan føre til opstuvning og
oversvømmelse ved Drastrup kildepladserne.
Vejdirektoratets bemærkninger
Komprimeringen af jordlag under det planlagte vejtracé, vil primært være knyttet til terrænnære
blødbundslag, som i forvejen har en begrænset hydraulisk ledningsevne.
De primære grundvandsmagasiner for områdets indvinding, findes i lag der består af sand eller kalk, som er
blevet komprimeret under den sidste istid. Komprimeringen under det planlagte vejtracé vil således ikke
begrænse strømningsforholdene i de primære grundvandsmagasiner.
Grundvandssænkninger
Det påpeges, at der er stor risiko for at mobilisere forurening og øge saltvandsindtrængning ved sænkning af
grundvandsspejlet, hvilket øger risikoen for forurening af kildepladserne og kan forårsage varige ændringer i
grundvandets kemiske sammensætning og kvalitet og dermed have alvorlige konsekvenser for
drikkevandsforsyningen. Der mangler detaljerede beskrivelser af, hvor stort omfanget af
grundvandssænkningerne må være.
Det anføres, at der er en risiko for, at grundvandssænkning uden reinfiltration kan tvinge Aalborg Forsyning
til at reducere indvindingen fra Drastrup kildepladserne. Det anføres desuden, at ingen opsamlingsbassiner
kan garantere, at der ikke sker udslip, og der er derfor bekymring for, at de planlagte
beskyttelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige.
Aalborg Forsyning udtrykker bekymring for overvågningen af grundvandet og ønsker at blive inddraget i
dialogen om dette, især i forhold til sænkningen af grundvandet og kvaliteten heraf i både anlægs- og
driftsfasen. Aalborg Forsyning ønsker at blive inddraget tidligt i anlægsfasen for at minimere barriereeffekten
og sikre forsyningssikkerheden.
Der ligger en afskærende spildevandsledning mellem kildepladserne, hvor en sænkning af grundvandet til
under ledningens niveau vil kunne medføre en forureningsrisiko.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er en forudsætning for projektet, at der opnås tilladelser til grundvandssænkning, samt tilladelser til
nedsivning, reinfiltration og evt. udledning af oppumpet grundvand til recipient. Tilladelserne skal ansøges
hos Aalborg Kommune, som er myndighed for denne del. Planlægningen af grundvandssænkningerne vil
derfor ske i tæt dialog med Aalborg Kommune.
Vejdirektoratet vil derudover inddrage Aalborg Forsyning, for at sikre, at alle aktive indvindingsboringer er
identificeret og inddraget i planlægningen, udførelsen og overvågningen af grundvandssænkningerne.
Der er udarbejdet en detaljeret procedure for håndtering af grundvandssænkninger. Denne indgår i
besvarelsen af høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed Hav- og Vandmiljø, som er bilag 2 til nærværende
høringsnotat.
Inden opstart af grundvandssænkningen vil der blive udført en række forundersøgelser i form af boringer,
pejlinger og pumpeforsøg. På den baggrund planlægges og projekteres de enkelte grundvandssænkninger.
Ved projekteringen fastlægges metode for grundvandssænkning (sugespidser / filterboringer), antallet af
filterboringer og overvågningsboringer, pumpeydelser samt de forventede vandmængder til nedsivning,
36
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0037.png
reinfiltration eller eventuelt udledning til recipient. Samtidigt fastsættes det nødvendige
overvågningsprogram.
Overvågningsprogrammet består af overvågning af vandstanden og vandkvaliteten.
Vandstanden overvåges gennem et pejleprogram, der løbende måler vandstanden i og uden for
byggegruberne. Pejleprogrammet opstilles i 3 niveauer; styringsniveau, observationsniveau og alarmniveau.
Niveauerne angives i koter for sænkningen uden for byggegruben for at kunne dokumentere at:
• der ikke opstår sætningsskader på de omkringliggende bygninger og anlæg
• der ikke sker udsivning fra utætte spildevandsledninger
• eventuelle grundvandsforureninger ikke mobiliseres
• våd natur ikke påvirkes
• grundvandsressourcen eller nærliggende indvindingsboringer ikke bliver påvirket.
Der udarbejdes en beredskabsplan for grundvandssænkningen, der beskriver fremgangsmåden, hvis
vandspejlet under anlægsfasen når observations- og alarmniveauerne i pejleprogrammet.
I områder hvor en sænkning af grundvandvandspejlet kan være kritisk, vil en del af det oppumpede
grundvand blive reinfiltreret for at opretholde niveauet for grundvandsspejlet omkring byggegruben eller ved
det sårbare område. Reinfiltration vil bl.a. blive benyttet, for at undgå påvirkning af grundvandsressourcen,
drikkevandsindvinding, sårbar natur, forureninger, spildevandsledninger, sætningsfølsomme bygninger og
anlæg samt for at undgå, at grundvandskvaliteten bliver påvirket af f.eks. indtrængende saltvand.
Vejdirektoratet har udarbejdet en detaljeret procedure for håndtering af grundvandssænkninger. Denne
indgår i besvarelsen af høringssvaret fra Miljøstyrelsens enhed Hav- og Vandmiljø, som er bilag 2 til
nærværende høringsnotat. Det fremgår heraf, at det vand der nedsives, reinfiltreres eller eventuelt udledes
til recipient vil overholde krav stillet i de forventede kommende tilladelser fra Aalborg Kommune. Kommunen
fastsætter i deres afgørelser de nødvendige krav og skal som minimum følge miljømål fastsat i
”Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand”
(BEK. Nr. 796 af 13/06/2023).
Idet der er tale om midlertidige grundvandssænkninger i en begrænset tidsperiode, vurderes ændringer i den
naturlige vandkemi ikke at have betydelige påvirkninger på vandkvaliteten. Ved brug af reinfiltration og
spunsvægge vil irreversible lokale ændringer af grundvandets kemi, som følge af iltning, øget nedsivning og
saltvandsindtrængning, minimeres og begrænses til lokale områder i magasinet. Herved undgås større
vandkemiske ændringer, som ellers kunne have betydning for indvindingen af drikkevand.
Der er rejst en bekymring omkring den afskærende spildevandsledning mellem kildepladserne og risikoen
for, at spildevandet lækker ud i grundvandet. Der vil blive taget højde for dette i planlægningen og udførelsen
af grundvandssænkningerne.
Håndtering af vejvand
Flere mener, at den foreslåede løsning med opsamling af vejvandet i et lukket afløb fra kantopsamlingerne
og anvendelse af membraner til beskyttelse af grundvandet, ikke er tilstrækkeligt dokumenteret til at sikre en
langvarig beskyttelse. Der efterlyses videnskabelig dokumentation for effekten af de anførte tiltag til
beskyttelse af grundvandet.
Det anføres, at driftsfasen medfører risiko for forurening fra vejvand, herunder olie, kemiske og
miljøfremmede stoffer fra trafikken eller fra uheld med kemikalietransporter eller lign. Der udtrykkes specielt
bekymring for områderne omkring Drastrup og Hvorup, som er ekstra sårbare overfor overfladeforurening.
37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0038.png
Ligeledes er der frygt for, at ulykker på motorvejen kan medføre udslip af benzin, diesel og olie, hvilket kan
have fatale konsekvenser for drikkevandsressourcen.
Vejdirektoratets bemærkninger
Alt vejvand vil blive opsamlet ved kantopsamling, og vil, via et tæt og lukket afvandingssystem, blive ledt til
regnvandsbassiner, der er sikret med underliggende membran.
Regnvandsbassiner, der skal placeres i de sårbare drikkevandsområder og boringsnære
beskyttelsesområder ved Drastrup og Lindholm kildepladser, vil blive etableret med dobbeltmembraner i
form af bentonit. Vejens afvandingssystem bliver dimensioneret og udført i henhold til Vejdirektoratets
håndbøger for afvandingskonstruktioner og med hensyntagen til fremtidige klimaændringer.
Endvidere udarbejdes en beredskabsplan, som skal beskrive de nødvendige tiltag ved spild og andre uheld i
driftsfasen.
Brug af genbrugsmaterialer
Det anføres, at der inden for indvindingsoplandene ikke bør anvendes genbrugsmaterialer til indbygning i
vejanlægget.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der vil ikke blive anvendt genbrugsmaterialer i de dele af indvindingsoplandene, der er udpeget som sårbare
dvs. boringsnære beskyttelses områder, kildepladszoner og nitrat følsomme indvindingsområder.
38
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
Besvarelse af høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Arter og
Naturbeskyttelse
Miljøstyrelsens høringssvar omfatter både generelle bemærkninger og en række konkrete spørgsmål til
dele af de enkelte kapitler og afsnit i den supplerende miljøkonsekvensrapport. Vejdirektoratets
bemærkninger er indskrevet med blå skrift.
Indhold
Høringssvar fra Miljøstyrelsen om arter og naturbeskyttelse
....................................................................1
Generelle bemærkninger fra Miljøstyrelsen ................................................................................................3
Generelt om rapportens opbygning .........................................................................................................3
Generelt om odder: ..................................................................................................................................3
Generelt om padder: ................................................................................................................................4
Paddehegn: ...............................................................................................................................................5
Generelt om flagermus: ............................................................................................................................5
Generelt om havpattedyr: ........................................................................................................................5
Generelt om fugle: ....................................................................................................................................6
Generelt om arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3: ...............................................................6
Generelt om overvågning: ........................................................................................................................7
Generelt om dispensationer efter artsfredningsbekendtgørelsen fsva bilag IV-arter:.............................7
Vejdirektoratets opsamling og uddybning af afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter ............................9
Padder ......................................................................................................................................................9
Strandtudse ..............................................................................................................................................9
Fund syd for fjorden ved lokalitet 126:.....................................................................................................9
Fund på Egholm ......................................................................................................................................11
Fund Aalborg Østhavn. ...........................................................................................................................14
Spidssnudet frø: ......................................................................................................................................15
Flagermus ...................................................................................................................................................18
Odder ..........................................................................................................................................................18
Konkrete spørgsmål fra Miljøstyrelsen .......................................................................................................20
Ikke teknisk resume ....................................................................................................................................20
Overvågning af, om afværgeforanstaltningerne er tilstrækkelige for naturtypernes funktionalitet (s.
15) ...........................................................................................................................................................20
Afværgetiltag for havpattedyr (s. 26)
......................................................................................................20
S i d e
1 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
Påvirkning på ålegræs og fouragerende fugle arter (s. 28)
.....................................................................20
Natur på land – Eksisterende forhold .........................................................................................................21
Antal flagermusearter (s. 48) ..................................................................................................................21
Natur på land – Konsekvenser i anlægsfasen .............................................................................................21
Udlægning af erstatningsnatur (s. 71) ....................................................................................................21
Vurdering af nødvendighed af reinfiltrering til omkringliggende våde naturtyper (s. 71) .....................22
Østerådalens betydning for birkemus (s. 76) .........................................................................................22
Yngle- og rastetræer for flagermus (s. 76) ..............................................................................................22
Yngle- og rastetræer for flagermus (fortsat) (s. 77)................................................................................23
Metode for undersøgelse for markfirben (s. 77) ....................................................................................23
Etablering af nye vandhuller for spidssnudede frøer (s. 78)...................................................................24
Nationalt fredede arters levesteder (s. 79) ............................................................................................24
Purpur-gøgeurt i/omkring projektområdet (s. 79) .................................................................................24
Vurdering om hvorvidt der skal reinfiltreres til omkringliggende våde naturtyper (s. 81) .....................25
Nedrivning af bygninger og om bygningerne benyttes af flagermus (s. 84) ...........................................25
Natur på Land - Afværgetiltag ....................................................................................................................31
Størrelse og kompleksitet på erstatningsnatur (s. 109)..........................................................................31
Redegørelse for inddragelse af beskyttede naturområder (s. 109) ........................................................31
Ordlyd på erstatningsnatur (s. 109) ........................................................................................................32
Udlægning af erstatningsnatur – størrelse (s. 109) ................................................................................32
Opfølgende overvågning af erstatningsareal (s. 110) .............................................................................33
Natur på land - Afværgetiltag - Padder.......................................................................................................33
Efterfølgende sikring af yngle- og rasteområde (s. 119).........................................................................33
Opsætning af paddehegn (s. 122)...........................................................................................................34
Dispensation efter artsfredningsbekendtgørelsen (s. 122) ....................................................................34
Lavninger (s. 122) ...................................................................................................................................34
Natur på land - Overvågning.......................................................................................................................34
Efterfølgende indsats af de nyetablerede § 3-områder (s. 125).............................................................34
Overvågning af erstatningsvandhuller (s. 126) .......................................................................................35
Marine pattedyr .........................................................................................................................................35
Støjgrænse for adfærdsændringer for marsvin (s. 357) .........................................................................35
Afklaring på afværgeforanstaltninger for støjpåvirkning af marine pattedyr (s. 359) ............................36
Fugle ...........................................................................................................................................................37
S i d e
2 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0041.png
Fortrængning af fugle som følge af forstyrrelser og støj (s. 400) ...........................................................37
Generelle bemærkninger fra Miljøstyrelsen
Generelt om rapportens opbygning
Miljøstyrelsen bemærker, at der flere steder i den supplerende miljøkonsekvensrapport fremgår
informationer om det samme emne. Mængden af informationer varierer de forskellige steder og
informationerne, herunder vurderinger af påvirkningernes væsentlighed, er ikke entydige.
Miljøstyrelsen har derfor svært ved at danne sig et overblik over projektets påvirkninger på
naturarealer, fredede og beskyttede arter samt disses levesteder.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er korrekt, at den samme art eller naturtype fremgår flere gange i den supplerende
miljøkonsekvensrapport, alt efter om det er vurdering af Natura 2000-områder, bilag IV-arter, samt
anlægs- eller driftsfase. Mængden af information afhænger af typen af vurdering og om
baggrundsinformationer er præsenteret i f.eks. kortlægningsrapport eller andet dokument. Det er
Vejdirektoratets opfattelse, at vurderingerne er entydige på tværs af miljøkonsekvensrapporten. Der er
dog konstateret en fejl i beskrivelsen af havpattedyr, hvor der i forskellige afsnit ikke er
overensstemmelse i forhold til behov for afværgeforanstaltninger. Vurderingen er, at der er behov for
afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningen på havpattedyr, Hvilket uddybes i det
nedenstående.
Generelt om odder:
Der angives i den supplerende miljøkonsekvensrapport, at den økologiske funktionalitet for odder ikke
kan opretholdes på Egholm. Miljøstyrelsen bemærker, at det ikke entydigt fremgår af den supplerende
miljøkonsekvensrapport, om der er behov for en fravigelse for odder som bilag IV art og/eller bilag II art.
Det fremgår f.eks. af tabel 12.7, at der vil være en påvirkning af odder. Ligeledes fremgår det også, at
påvirkningen af odder på Egholm, forudsat at der udføres afværgende tiltag, vil være ubetydelig, hvilket
ikke flugter med behovet for en fravigelse. Herunder er det heller ikke klart, om det vurderes, at der
alene er behov for en fravigelse i forhold til yngle- og rasteområdet, eller om der også søges om
fravigelse fra forbuddet mod forstyrrelse af odder i de områder, hvor man har behov for at
bortskræmme odder. Det fremgår endvidere ikke, om der udføres kompenserende foranstaltninger i
forbindelse med fravigelsen. Såfremt der udelukkende udføres afværgende foranstaltninger, så
forudsættes det, at den økologiske funktionalitet er opretholdt, og at der derfor ikke er behov for en
fravigelse. Det bør derfor tydeligt fremgå, hvad der er behov for en fravigelse fra, og hvordan tabet af
den økologiske funktionalitet kompenseres.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der henvises til tabel 12-7, som er fra den indledende del af Natura 2000-konsekvensvurderingen.
Denne tabel har som formål at gennemgå alle arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område
N15 for at afklare, om projektet kan have potentielle påvirkninger og derfor skal vurderes nærmere i
Natura 2000-konsekvensvurderingen. Da tabellen omhandler udpegningsgrundlaget, er det
S i d e
3 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0042.png
Vejdirektoratets opfattelse, at det er entydigt, at der er tale om bilag II-arter. Der angives i tabellen, om
der kan være en potentiel påvirkning af arten, eller om påvirkning indledningsvist kan udelukkes. Dette
er ikke sammenfaldende med den påvirkningsgrad, som fremgår af den efterfølgende
konsekvensvurdering. De arter, hvor påvirkning ikke indledningsvist kan udelukkes, vurderes nærmere i
den efterfølgende Natura 2000-konsekvensvurdering. Vejdirektoratet finder derfor ikke, tabel 12-7 er i
uoverensstemmelse med den efterfølgende Natura 2000-konsekvensvurdering.
S. 81-84 og s. 103-104 i den supplerende miljøkonsekvensrapport omhandler projektets påvirkning af
odder som bilag IV-art i hhv. anlægs- og driftsfasen. Det konkluderes her, at det vurderes nødvendigt at
gennemføre en fravigelsesprocedure for odder som bilag IV-art, idet der ikke er sikkerhed for funktionen
af afværgeforanstaltningerne for odderen. Vejdirektoratet mener således, at det fremgår klart, at
fravigelsen omhandler bilag IV-arten odder. Det fremgår af de nævnte afsnit i den supplerende
miljøkonsekvensrapport, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for effekten af de foreslåede
afværgeforanstaltninger, og at fravigelsesprocedure derfor vurderes nødvendig, idet den økologiske
funktionalitet ikke med sikkerhed kan opretholdes. De afværgeforanstaltninger, der omfatter etablering
af nye levesteder for odderen, udgør i forbindelse med fravigelsen de kompenserende foranstaltninger.
De kompenserende foranstaltninger fremgår af fravigelsesdokumentet, der er vedlagt
den supplerende
miljøkonsekvensrapport.
Vejdirektoratet finder, at behovet for fravigelsen er tilstrækkelig beskrevet i den supplerende
miljøkonsekvensrapport. Der henvises til kap 4.3.3 s. 81-84 i den supplerende miljøkonsekvensrapport
samt 4.4.3 s. 103-104 og til fravigelsesdokumentet.
Generelt om padder:
Miljøstyrelsen bemærker, at den supplerende miljøkonsekvensrapport ikke forholder sig til påvirkningen
af rasteområder for padder (f.eks om de skovområder, hvor der fældes træer, er egnede rasteområder).
Ligeledes vurderes det heller ikke, om projektet afskærer vandringsruter imellem de udpegede områder
og mulige rasteområder. Spidssnudet frø vil ofte raste i nærheden af deres yngleområde, men det er
uklart om nedlæggelsen af ynglevandhullerne også vil inkludere nedlæggelse af rasteområder, og
hvordan disse evt. erstattes i forbindelse med oprettelsen af erstatningsvandhuller.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet finder, at de to arter spidssnudet frø og strandtudse, som er fundet i og nær
projektområdet, er beskrevet i forhold til både beliggenhed af arternes rasteområder og påvirkninger af
disse områder. Der henvises til kap. 4.5 s. 119-123 i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Vejdirektoratet præciserer med hensyn til skove, der fældes som led i projektet: Skovene i
projektområdet har karakter af plantager – der er ikke skove med naturpræg og fugtig bund, der kan
vurderes at kunne være rasteområder for padder. Derfor er de ikke nærmere beskrevet i den
supplerende miljøkonsekvensrapport. Vejdirektoratet præciserer med hensyn til vandringsruter for
padder: Der er i den supplerende miljøkonsekvensrapport beskrevet, hvordan der etableres 37
faunapassager for store og små dyr, herunder padder og andre smådyr. I områderne, hvor der er fundet
strandtudse, bliver der således etableret faunapassager under motorvejen med tilhørende paddehegn,
der leder padderne til passagerne, hvormed barriereeffekten er lav og påvirkningen begrænset. På
landudvidelsen er der fri passage syd om tunnelportalen og på alle kyststrækninger bliver der ligeledes
fri passage. Mht. rasteområder er det beskrevet, at der anlægges nye områder med vandhullers
omgivelser som yngle-rasteområder som erstatning for de nedlagte arealer – dette gøres alle de steder,
hvor der nedlægges levesteder som yngle- eller rasteområder. Rasteområder vil f.eks. være nye
strandengsarealer eller andre naturområder omkring de nye vandhuller. For spidssnudet frø er det i den
S i d e
4 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0043.png
supplerende miljøkonsekvensrapport beskrevet, at vandhul 70 og omgivelser er potentielt yngle- og
rasteområde. Der etableres erstatningsarealer for både vandhul og omgivelser i Østerådalen. Der
etableres f.eks. nye eng- og mosearealer, som kan anvendes til både rast og fouragering. Her etableres
også nye faunapassager, som særligt langs vandløb giver mulighed for spredning af padder. Herudover
er der fri passage under landskabsbroen i selve Østerådalen. Det er således vurderet, at barriereeffekten
er lav og påvirkningen begrænset.
Paddehegn:
Der angives i den supplerende miljøkonsekvensrapport, at der opstilles midlertidige paddehegn ved
ynglevandhuller, dog fremgår den endelige placering og udformning af paddehegnene ikke, herunder
om deres eventuelle påvirkning på arten. Det skal fremgå, hvor der opstilles midlertidige paddehegn,
således det kan vurderes om disse afskærer evt. vandringsruter til og fra vandhullet. Hvis paddehegnene
opstilles mhp. at indsamle padder, så bør dette fremgå.
Vejdirektoratets bemærkninger
I den supplerende miljøkonsekvensrapport er det beskrevet hvor og hvordan paddehegn skal anvendes,
og hvilken påvirkning paddehegn har. Vejdirektoratet uddyber. Se den supplerende
miljøkonsekvensrapport kap. 4.5 s. 119-123.
Vejdirektoratet bemærker, at der ikke vil ske afskæring af evt. vandringsruter til og fra vandhullerne, da
paddehegnene opstilles for at indsamle padder (se supplerende miljøkonsekvensrapport s. 122) for at
tømme områderne for padder inden anlægsarbejdet igangsættes.
Generelt om flagermus:
Der konkluderes flere steder, at områderne anvendes som ledelinjer og fourageringsområder, men at
påvirkningen er ubetydelig. Det bør fremgå af vurderingerne, hvad der ligger til grund for denne
konklusion, om det kan påvirke kvaliteten af nærliggende yngle- og rasteområder. Det fremgår af MFKN
afgørelse i sag 18/05692, at yngle- og rasteområder kan blive negativt påvirket, hvis der sker en
forstyrrelse af de tilknyttede ledelinjer.
Vejdirektoratets bemærkninger
Konklusionerne for flagermus bygger på data fra naturkortlægningen, som er særskilt afrapporteret.
Funktionen af en ledelinje er undersøgt ved at måle aktiviteten af flagermus langs ledelinjen, og hvilke
arter af flagermus, der anvender ledelinjen. Der er på baggrund af data og på baggrund af en vurdering
af ledelinjernes vigtighed (fx ådal eller læhegn) vurderet, om ledelinjerne er betydelige.
De betydelige ledelinjer er beskrevet for hver enkelt art, der er fundet i området, og der er ligeledes
vurderet for hver enkelt art, hvilken påvirkning, der vil være som følge af projektet i anlægs- og
driftsfase. Vejdirektoratet finder, at vurderingerne er tilstrækkelige. De steder, hvor betydelige
ledelinjer påvirkes, bliver dette også vurderet i forhold til, om der er andre ledelinjer i området, og hvor
der skal gennemføres afværgeforanstaltninger i forhold til de påvirkede ledelinjer. Der henvises til den
supplerende miljøkonsekvensrapport s. 101-102, s. 104-105, s. 106-107 og s. 124.
S i d e
5 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0044.png
Generelt om havpattedyr:
Som bemærket i afsnittet ”Generelt om rapportens opbygning”, er bl.a. projektets potentielle
påvirkninger på havpattedyr beskrevet flere steder i rapporten. Disse er ikke entydige. Det er i kapitel
10.5 vurderet, at der er behovet for afværgeforanstaltninger, mens der i kapitel 2.8 vurderes ikke at
være behov for afværgetiltag. Det bør entydigt fremgå, hvorvidt der er behov for at anvende
afværgeforanstaltninger for at undgå en væsentlig påvirkning på havpattedyr.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er en fejl, at der i det ikke-tekniske resumé kap. 2.8 i den supplerende miljøkonsekvensrapport
fremgår, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger for havpattedyr. Som beskrevet i den
supplerende miljøkonsekvensrapport kap. 10.5 er der behov for de afværgeforanstaltninger, som
fremgår af kapitlet.
Generelt om fugle:
Det fremgår af den supplerende MKR , at særligt engarealerne syd for Limfjorden, som bliver inddraget i
anlægsfasen og påvirket i driftsfasen, er vurderet at være vigtige fourageringsområder. Det fremgår også
af rapporten, at påvirkningen vil være væsentlig. Arter og Naturbeskyttelse bemærker, at der ikke er
redegjort for, hvad denne fortrængning har af konsekvenser for bestanden af de arter, der er på
udpegningsgrundlaget i det nærliggende fuglebeskyttelsesområde. Det fremgår heller ikke, hvilke
lokaliteter de fortrængte fugle eventuelt kan foretrække til, samt om disse arealer findes inden for
nærområdet og er tilgængelige.
Såfremt projektet medfører en væsentlig påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget, bør det overvejes
om projektet forudsætter en fravigelse fra fuglebeskyttelsen.
Vejdirektoratets bemærkninger
I Natura 2000-konsekvensvurderingen er alle fugle på udpegningsgrundlaget behandlet. Ifølge disse
vurderinger vil der ikke være påvirkning af fugle i forhold til deres bevaringsstatus og målsætningen for
arterne i Natura 2000-område N15/F1. Dette beror på en vurdering af arternes kortlagte levesteder,
som i N15/F1 ikke vurderes at blive påvirket. En lokal påvirkning af ynglepladser udenfor N15/F1 vil ikke
ændre denne vurdering, da arterne har mulighed for at yngle i et stort område i og omkring N15/F1. Ved
fugleundersøgelserne i forbindelse med den supplerende miljøkonsekvensvurdering, så er der f.eks.
udpeget mindst 3 sandsynlige yngleområder for rørhøg omkring den kommende motorvej, mens der på
den af vejen upåvirkede del af Egholm, Nørholm Enge samt strandenge nord for Limfjorden er store
områder med egnede yngleområder. For klyde er det potentielle yngleområder uden for N15/F1 der
påvirkes. Der er store områder med egnede ynglelokaliteter i og udenfor N15/F1 for klyde, på
strandengsområder med lav forstyrrelse. De påvirkede områder vurderes således at være lokalt vigtige
yngleområder for en række fugle, uden at dette påvirker arterne som udpegningsarter i N15/F1.
Generelt om arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3:
Arter og Naturbeskyttelse bemærker, at der bør redegøres for, at de data, der danner grundlaget for
vurdering af projektets påvirkning på miljøet, er repræsentative for de faktiske forhold på arealet. Der
kan ikke fastsættes præcise kriterier for, hvornår data er for gamle, da arterne er meget forskellige,
ligesom den naturlige udvikling (f.eks. tilgroning) af et område kan have betydning for, om en art er til
stede. Jo ældre data er, des større er sandsynligheden for, at artssammensætningen på arealet har
S i d e
6 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0045.png
ændret sig, herunder at bilag IV-arter eller andre beskyttede eller fredede arter har indfundet sig på
arealet.
Redegørelsen bør indeholde en vurdering af, om der er sket ændringer i området, som har betydning for
påvirkning af arter, og om der er ny viden om arterne i området. Miljøstyrelsen vurderer, at § 3-
besigtigelsesdata nyere end 5 år som hovedregel vil være repræsentative.
Arter og Naturbeskyttelse bemærker herudover, at der ikke er redegjort for, hvilke arealer der bliver
inddraget midlertidigt, samt den forventede påvirkning af den midlertidige inddragelse af de konkrete
arealer.
Det fremgår af rapporten, at der etableres erstatningsnatur for permanent inddragede arealer. Det
fremgår dog ikke af rapporten hvor erstatningsarealerne er beliggende, hvem der udvælger dem og
hvordan det sikres, at de udvalgte arealer er egnede til den naturtype, som de skal erstatte.
Vejdirektoratets bemærkninger
Alle data fra miljøkonsekvensrapport 2020 er i forbindelse med den supplerende
miljøkonsekvensrapport gennemgået og vurderet i forhold til, om data stadig repræsenterer de faktiske
forhold. I den sammenhæng er Aalborg Kommune kontaktet for oplysninger om, hvorvidt der foreligger
nyere data for §3-beskyttede arealer, og om der var områder, kommunen vurderede skulle vurderes
yderligere. Vejdirektoratets egen gennemgang betød, at der blev genbesøgt en række 3-beskyttede
vandhuller for at undersøge, om der var indvandret padder siden miljøkonsekvensvurderingen i 2020.
Heriblandt vandhul 70, hvor tilstanden af vandhullet blev genvurderet. Herudover fandt Aalborg
Kommune flere arealer, der skulle besigtiges med henblik på § 3-vurdering, og Vejdirektoratet udpegede
selv en række potentielle naturområder til besigtigelse. I 2023 blev der bl.a. besigtiget en række
lokaliteter i Østerådalen, potentielle engområder, potentielle overdrev og potentielle moser.
Vejdirektoratet finder, at §3-registreringen, der foreligger som grundlag for den supplerende
miljøkonsekvensrapport er dækkende for miljøkonsekvensvurderingen.
Mht. erstatning for midlertidig og permanent påvirket natur har Vejdirektoratet som følge af
Miljøstyrelsens bemærkninger præciseret metoden for beregning af erstatningsforhold, der med
præciseringen baseres på en konkret vurdering af de enkelte områder der påvirkes. Herudover beregnes
også erstatningsforhold for midlertidigt påvirket natur efter samme metode: Områder i dårlig
naturtilstand erstattes i størrelsesforholdet 1:1,5; områder i ringe og moderat tilstand erstattes 1:2; og
områder i god og høj tilstand erstattes i forholdet 1:4. Herudover erstattes områder i det store
sammenhængende naturområde i Østerådalen med 50% mere, da der her tages højde for, at
motorvejen kan virke som en barriere. Vejdirektoratet er i dialog med Aalborg Kommune for at få
fastlagt de områder, hvor erstatningsnaturen skal etableres. Det drejer sig især om Østerådalen, hvor
fragmentering grundet motorvejen gør det ekstra vigtigt at udlægge ny natur, som binder eksisterende
natur sammen. Herudover peger Aalborg Kommune på områder vest for Lindholm Bakker, arealer i
Hasseris enge samt langs Limfjordskysten og på Egholm.
Generelt om overvågning:
Arter og Naturbeskyttelse hæfter sig ved, at der flere steder i rapporten er beskrevet, at
erstatningsarealer og –biotoper kan overvåges. Det fremgår ikke hvem der forestår denne. Det fremgår
heller ikke hvordan der skal ageres (eller hvem, der skal agere) såfremt det viser sig, at
erstatningsarealer og –biotoper ikke fungerer efter hensigten.
Vejdirektoratets bemærkninger
S i d e
7 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0046.png
Kapitel 4.6 omhandler overvågning. Vejdirektoratet forestår overvågning i samarbejde med Aalborg
Kommune. Det er ligeledes Vejdirektoratet der skal agere, i tilfælde af, at erstatningsarealer og –
biotoper ikke fungerer efter hensigten. Der vil således være en iterativ proces, hvor kravet og dermed
målet er, at levesteder for arter og naturtyper er funktionelle og udvikles positivt.
Generelt om dispensationer efter artsfredningsbekendtgørelsen fsva bilag IV-arter:
Arter og Naturbeskyttelse bemærker, at en dispensation efter artsfredningsbekendtgørelsen til
indsamling og flytning af bilag IV-arter er sammenlignelig med en fravigelse i habitatdirektivets forstand.
Derfor skal alle informationer, der skal ligge til grund for en dispensation foreligge forud for
anlægsloven. Informationerne skal have en sådan detaljeringsgrad, at det på baggrund heraf er muligt
for offentligheden at udtrykke sig hensigtsmæssigt og fuldstændigt om projektets samtlige indvirkninger
på miljøet. I forhold til bilag IV-arter skal redegørelsen som minimum indeholde: En beskrivelse af, hvad
der påvirkes (herunder hvilken art/arter, der påvirkes, artens/arternes udbredelse i det berørte område,
estimeret antal individer, der påvirkes, samt oplysning om, hvilket område individerne flyttes fra/til) og
en vurdering af selve påvirkningen på arten/arterne (herunder en vurdering af, hvilken indvirkning
dispensationen vil have på den lokale bestand og på den overordnede bevaringsstatus for bestandene i
artens/arternes naturlige udbredelsesområde). MST konstaterer, at disse informationer mangler i den
supplerende miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojekt for den 3. Limfjordsforbindelse.
Vejdirektoratets bemærkninger
Informationerne om disse forhold kan findes i de afsnit, der tidligere er henvist til (se kap 4.5 s. 119-123 i
supplerende miljøkonsekvensrapport) samt i naturkortlægningsrapporterne, der foreligger som bilag til
miljøkonsekvensrapport.
Der er som svar på Miljøstyrelsens bemærkninger i nedenstående lavet en opsamling og uddybning af
afværgeforanstaltninger for bilag IV arter. Med disse tilføjelser finder Vejdirektoratet, at de nødvendige
oplysninger, der skal foreligge som grundlag for flytning af bilag IV-arter i henhold til
Artsfredningsbekendtgørelsen, foreligger.
S i d e
8 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
Vejdirektoratets opsamling og uddybning af afværgeforanstaltninger for
bilag IV-arter
I det følgende er detaljeringsniveauet for beskrivelser af afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter
uddybet, således beskrivelserne er på et niveau, hvor alle oplysninger, der kræves for at der kan søges
dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen, foreligger.
Padder
For paddehegn gælder
Paddehegnet skal stå stramt og uden huller, så padderne ikke kan trænge igennem hegnet.
Vegetationen skal holdes i en maksimumhøjde på 20 cm på begge sider af hegnet, så padderne ikke
benytter vegetationen til at kravle ind i området.
Der skal nedgraves faldfælder langs hegnet med maksimalt 30 meters mellemrum samt i begge ender af
hegnet, hvis hegnets langside er over 60 meter. Faldfælderne (fx en spand) skal graves ned, så kanten
flugter med underlaget. I spanden skal lægges en håndstor sten som padderne kan kravle op på. Der skal
ligeledes stilles en pind i spanden som andre dyr (ikke padderne) kan benytte til at kravle op af. For at
undgå prædation på padder i fælderne, skal der lægges et gitter over fælderne, der forhindrer rovdyrs
adgang. Fælderne skal tilses to gange dagligt; inden arbejdet påbegyndes om morgenen samt ved
arbejdets ophør om eftermiddagen/aften.
Strandtudse
Da strandtudsen kan tåle en vis koncentration af salt i vandet, er strandengene langs Limfjorden (både
på Egholm og på sydsiden af Limfjorden) potentielle yngle- og rasteområder for strandtudse. Herudover
er arealerne omkring lokalitet 126 både nord og syd for Nørholmsvej potentielle yngle- og rasteområder
for arten. Aalborg Kommune har i høringssvar fra 2024 redegjort for et nyt fund i Aalborg Østhavn.
Fund syd for fjorden ved lokalitet 126:
Bestandsstørrelse:
Arten er kendt fra lokalitet 126 vist på figur 1, hvor Aalborg Kommune har registreret den i en årrække.
Herudover er der private fund af arten. Seneste fund er fra 2020 (arter.dk). Arten blev ikke fundet som
haletudse i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen i 2020. Bestanden ved vandhul 126 vil være i
kontakt til bestanden langs Limfjorden og Nørholm Enge, både nord og syd for Nørholmvej, og indgår
dermed i en metapopulation i og omkring denne del af Limfjorden.
Flyttes fra:
Vandhul 126. Der etableres paddehegn omkring anlægsfeltet. Hegnets placering er vist på figur 1. Når
hegnet er etableret, skal eventuelle padder på arealet inden for hegnet indfanges i vandhullerne (både
adulte, æg og larver) og overføres til erstatningsvandhuller, og der skal etableres fælder i form af
nedsænkede plastikspande på indersiden af hegnet med ca. 30 meters mellemrum. I perioden fra april
til midten af oktober skal fælderne tømmes, hvilket skal ske dagligt i to måneder, og herefter på ugentlig
S i d e
9 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0048.png
basis. Fældetømningen vil blive varetaget af entreprenørens personale, hvis de har erfaring fra lignende
opgaver, og ellers af kvalificerede personer. De indfangede dyr, også eventuelle øvrige padder og dyr
end strandtudse og spidssnudet frø, sættes ud på strandengene eller erstatningsvandhullerne uden for
arbejdsområdet.
Figur 1 Anlægsfeltet indhegnes med paddehegn (GUL) i de områder, hvor der er risiko for, at der er
padder, herunder strandtudse. Figuren viser området omkring vandhul 126. Hegningerne inddeles i
praktiske enheder i forhold til veje og vandløb. Hegn tilpasses de erstatningsvandhuller, der graves
forinden.
Flyttes til:
Syd for Limfjorden skal der på hver side af motorvejen etableres i alt 14 nye vandhuller (nord og syd for
Nørholmsvej). Der skal etableres tre egnede ynglevandhuller på hver side af motorvejen nord for
Nørholmsvej og fire ynglevandhuller på hver side af motorvejen syd for Nørholmsvej. Syd for
Nørholmsvej etableres to af ynglevandhullerne i nærhed til det omlagte forløb af Svanholmgrøften, som
også udgør et potentielt yngle- og rastested for strandtudse.
Nye vandhuller til bilag IV arter skal generelt have et areal (vandflade) på omkring 600 m
2
. Vandhuller til
strandtudse kan variere i størrelse fra ganske få m
2
til større vandsamlinger.
S i d e
10 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
Nye ynglevandhuller for strandtudse anlægges i perioden august til oktober og senest 2 år inden
eksisterende levesteder nedlægges. Vandhullerne etableres som paddeskrab med meget flade bredder
med en maksimal hældning på 1:10 og varierende dybde på 10-30 cm, så de så vidt muligt udtørrer hen
over sommeren. Det sikrer, at øvrige vandlevende dyr ikke kan etablere bestande i vandhullerne, hvor
de kan udgøre en trussel for strandtudsens æg og haletudser. Vegetation skal enten mangle helt eller
være sparsom i erstatningsvandhullerne.
For hvert nyetableret eller forbedret vandhul etableres overvintringssteder i form af 2 stenbunker.
Stenbunkerne anlægges ud for de nyanlagte vandhuller længst væk fra vejanlægget. Bunkerne behøver
kun at hæve sig lidt (0,25-0,50 m) over jorden, men de skal have en dybde så der er frostfrit i
vinterperioden (dybde under terræn på ca. på 1,2 m).
Udover etableringen af ynglevandhuller og stenbunker til rastesteder er det afgørende, at vandhullerne
og de omliggende arealer forvaltes, så de er egnede som yngle- og rasteområder og til fødesøgning for
strandtudse. Ifølge forvaltningsplanen for strandtudse vil afgræsning af de omliggende arealer sikre, at
kanterne af de fugtige områder holdes med meget lav vegetation, og dermed er velegnet for
strandtudsens yngleaktivitet.
Påvirkning af den lokale bestand:
Den lokale bestand er undersøgt i 2020, hvor der ikke blev fundet haletudser fra strandtudse på lokalitet
126. Der er private fund af adulte individer fra lokaliteten samme år. Det er sandsynligt, at den lokale
bestand er i et ”sink” område i metapopulationen i området, da vandhullet har fisk. Nedlæggelse af
vandhullet og samtidig oprettelse af 14 nye vandhuller vil give bestanden lokalt og metapopulationen
gode vilkår for at trives bedre.
Fund på Egholm
Bestandsstørrelse:
Strandtudse er kendt fra store dele af Egholm, i de vestlige samt centrale dele. Arten er fundet mange
steder over længere årrække og vurderes at have en sund bestand på øen, hvor der er mange gode
levesteder. Bestanden på Egholm vil være i kontakt til andre bestande langs Limfjorden og indgår
dermed i en metapopulation i og omkring denne del af Limfjorden.
Flyttes fra:
Strandengsområder på nord- og sydkysten samt påvirkede egnede arealer på øen. Der etableres
paddehegn omkring anlægsfeltet. Når hegnet er etableret, skal eventuelle padder indfanges i
vandhullerne (både adulte, æg og larver) som overføres til erstatningsvandhuller og der skal etableres
fælder i form af nedsænkede plastikspande på indersiden af hegnet med ca. 30 meters mellemrum. I
perioden fra april til midten af oktober skal fælderne tømmes, hvilket skal ske dagligt i to måneder, og
herefter på ugentlig basis. Fældetømningen vil blive varetaget af entreprenørens personale, hvis de har
erfaring fra lignende opgaver, og ellers af kvalificerede personer. De indfangede dyr, også eventuelle
øvrige padder og dyr end strandtudse og spidssnudet frø, sættes ud på strandengene eller
erstatningsvandhullerne uden for arbejdsområdet.
S i d e
11 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0050.png
Figur 2 Anlægsfeltet indhegnes med paddehegn (GUL) i de områder, hvor der er risiko for at der er
padder, herunder strandtudse. Figuren viser områderne på Egholm. Hegningerne inddeles i praktiske
enheder i fht veje og vandløb. Hegn tilpasses de erstatningsvandhuller, der graves forinden.
Flyttes til:
På Egholm skal nye vandhuller etableres på hver side af linjeføringen på Egholm. Det skyldes, at
projektet påvirker potentielle yngle- og rasteområder for strandtudse på strandengene på begge sider af
linjeføringen. Landindvindingen på sydkysten af Egholm etableres, så der genskabes yngle- og
rasteområder for strandtudse, da arten tåler en vis saltholdighed i vandet. Disse udformes dels som loer
og saltpander og dels som aflange, lavvandede søer.
S i d e
12 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0051.png
Figur 3 Skitse for udformningen af landindvindingen syd for Egholm. Området etableres som et netværk
af større og mindre kanaler, diger, miler og lavvandede vandhuller.
Der skal desuden etableres åbninger i det ydre dige mod fjorden, så saltvand periodevist kan trænge ind
på det opfyldte areal, jf. afværgetiltag for strandeng.
Der skal herudover enten ske forbedring af eksisterende ynglemuligheder eller etableres
erstatningsvandhuller til strandtudse på fire lokaliteter på den østlige side af Egholm samt på en lokalitet
på den vestlige del af vejanlægget i forbindelse med landindvindingen mod syd.
S i d e
13 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
Figur 4 Mulige områder til udlægning af nye vandhuller og forbedring af eksisterende vandhuller til
strandtudse på Egholm.
Påvirkning af den lokale bestand:
De frahegnede områder udgør primært rasteområder – arten er ikke fundet ynglende i selve
anlægsområdet. Det påvirkede område udgør en lille del af det samlede rasteområde på øen. Der
anlægges nye yngle- og rasteområder til strandtudse på øen og eksisterende yngleområder forbedres.
Nedlæggelse af rasteområder og samtidig oprettelse af nye rasteområder og vandhuller vil give
bestanden lokalt og metapopulationen gode vilkår for at trives bedre.
Fund Aalborg Østhavn.
Bestandsstørrelse:
Arten er tidligere fundet i området, der i dag indgår i Aalborg Østhavn. Fundet fra 2023 er i området ved
Romdrup Å’s udløb. Området er præget af kraftig menneskelig forstyrrelse, idet der er stor
byggeaktivitet og opfyldning af nye landområder til havneudvidelse samt vindmøller. Det er i disse
landopfyldninger, der potentielt skal etableres et område, hvor der kan støbes tunnelelementer i form
af en tørdok. Det forventes, at den lokale bestand af strandtudse indgår i en metapopulation i denne del
af Limfjordsområdet, da de egnede områder i og omkring østhavnen er under konstant forandring og
levesteder hele tiden forsvinder.
Flyttes fra:
Det opfyldte areal. Området hegnes og tømmes for padder inden anlægsarbejdet går i gang.
Flyttes til:
Området, der potentielt skal anvendes til tørdok, er ikke yngleområde, da der ikke er vandhuller.
Grøfter, lavninger mv nær området friholdes for anlægsaktivitet. Der etableres som
afværgeforanstaltning et rasteområde i nærområdet ved, at der på arealet nær kysten udlægges
skjulesten og laves skrab. Dette område står klart inden anlægsstart. Indfangne individer flyttes til dette
nye rasteområde.
S i d e
14 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0053.png
Figur 5 Anlægsfeltet indhegnes med paddehegn (GUL) i de områder, hvor der er risiko for at der er
padder, herunder strandtudse. Figuren viser områderne på ved Østhavnen. Markering af potentielt nyt
rasteområde (BLÅ STRIBE).
Påvirkning af den lokale bestand:
Områdets bestand er en del af den strandtudsebestand, der anvender det ruderatprægede område med
mange anlægsaktiviteter ved Aalborg Østhavn. Romdrup Å og Limfjorden udgør egnede
spredningskorridorer til og fra området. Det påvirkede område udgøres af et ruderatpræget
rasteområde, hvilket der er meget af i nærområdet, hvorfor påvirkningen af den økologiske
funktionalitet af området ikke vil være væsentlig. Der anlægges nye yngle- og rasteområder til
strandtudse i nærområdet. Nedlæggelse af rasteområder og samtidig oprettelse af nye rasteområder vil
give bestanden gode vilkår for at trives fremadrettet i et område, hvor der i forvejen er meget
forstyrrelse.
Spidssnudet frø:
Bestandsstørrelse:
Arten er tidligere kendt fra en lokalitet, hvor den ikke er genfundet. Den er kendt fra andre lokaliteter i
Østerådalen.
S i d e
15 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0054.png
Flyttes fra:
Vandhul 70. Der etableres paddehegn omkring anlægsfeltet. Når hegnet er etableret, skal eventuelle
padder indfanges i vandhullerne (både adulte, æg og larver) og overføres til erstatningsvandhuller, og
der skal etableres fælder i form af nedsænkede plastikspande på indersiden af hegnet med ca. 30
meters mellemrum. I perioden fra april til midten af oktober skal fælderne tømmes, hvilket skal ske
dagligt i to måneder, og herefter på ugentlig basis. Fældetømningen vil blive varetaget af
entreprenørens personale, hvis de har erfaring fra lignende opgaver, og ellers af kvalificerede personer.
De indfangede dyr, også eventuelle øvrige padder og dyr end strandtudse og spidssnudet frø, sættes ud
på strandengene eller erstatningsvandhullerne uden for arbejdsområdet.
Figur 6 Anlægsfeltet indhegnes med paddehegn (GUL) i de områder, hvor der er risiko for at der er
padder, herunder strandtudse. Figuren viser området omkring vandhul 70. Hegningerne inddeles i
praktiske enheder i fht. veje og vandløb. Hegn tilpasses de erstatningsvandhuller, der graves forinden.
Der skal i hele anlægsområdet i Østerådalen etableres paddehegn i anlægsfasen af hensyn til
rasteområder for spidssnudet frø og andre padder. Hegnet etableres langs alle arbejdsarealer i ådalen.
Hegnet opsættes forår-forsommer, når padderne er mest tilknyttet vandhullerne og inden de juvenile
frøer går på land, dvs. i perioden 1. april - 20. juni. Derved minimeres antallet af padder, der opholder
sig i de områder der indhegnes. Der skal etableres fælder i form af nedsænkede plastikspande på
S i d e
16 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0055.png
indersiden af hegnet med 30 meters mellemrum. I perioden fra april til midten af oktober skal fælderne
tømmes, hvilket skal ske dagligt i to måneder, og herefter på ugentlig basis.
Flyttes til:
Nyt vandhul, der etableres uden for paddehegnet i ådalen. Spidssnudede frøer færdes mest inden for
200 m fra vandhullet, og de vil derfor ofte være relativt længe om at finde nye vandhuller, der ligger
længere væk. Derfor skal etablering af erstatningsvandhuller for spidssnudet frø ske mindst to år før
anlægsfasen for at give padderne tid til at finde de nye vandhuller. For spidssnudet frø har det særlig
betydning, at vandhullet har flade bredder med områder med en maksimal hældning på 1:5 og stedvist
fladere.
Dybden af vandhullerne skal være tilstrækkelig til, at udtørring undgås, eller at udtørring tidligst sker
midt i juli, når den ny-forvandlede yngel går på land. Randzonen af vandhullet skal være friholdt for
dyrkning, sprøjtning og gødskning, men må gerne afgræsses. Vandhullerne skal desuden placeres
lysåbent og være solbeskinnede. Yderligere skal de ligge i et område, hvor der maksimalt er 200 m til
udyrkede arealer, som er egnede til fødesøgning. Egnede fourageringsarealer kan fx være eng, mose og
hede, græsningsfolde, lysåben løvskov, uplejede haver med græsplæner og andre ubefæstede arealer.
Figur 7 Mulige områder til udlægning af nye vandhuller til spidssnudet frø i Østerådalen (BLÅ STRIBE).
Påvirkning på lokale bestand:
S i d e
17 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
Arten er tidligere kendt fra vandhul 70, hvor den ikke er genfundet. Den er kendt fra andre lokaliteter i
Østerådalen, især et tidligere udgravet område syd for Dall Møllevej – disse områder påvirkes ikke af
anlægsaktiviteter. Da der etableres nye vandhuller og potentielle rasteområder frahegnes i anlægsfasen,
og da der udlægges nye naturområder i Østerådalen, som fremadrettet kan anvendes til rasteområder,
vil påvirkningen på den lokale bestand være ubetydelig til positiv.
Flagermus
På baggrund af kortlægningen af flagermus, vurderes det, at området, hvor den 3. Limfjordsforbindelse
anlægges, ikke rummer væsentlige ynglebestande af flagermus, men at flagermus forekommer i
almindeligt i hele området.
Vejdirektoratet bemærker, at der kan gå en længere årrække inden anlægsprojektet går i gang. Den
potentielle flagermuskoloni ved Teglværksvej skal derfor vurderes nærmere igen, inden anlægsprojektet
iværksættes.
Herudover skal det vurderes, om der er tilkommet nye kolonier i andre bygninger eller træer, hvorfor
det er beskrevet, at egnede områder skal undersøges igen, inden anlægsfasen går i gang.
Vejdirektoratet er klar over, at det kan betyde, at der skal udføres nye og flere afværgeforanstaltninger,
end der er beskrevet i supplerende miljøkonsekvensrapport. Dette mener Vejdirektoratet dog er muligt,
da f.eks. afværgeforanstaltninger ved veteranisering af træer er funktionel efter �½ år. Vejdirektoratet
har dialog med en forsker, som har veteraniseret mange træer og følger udviklingen tæt. Metodikken er
bl.a. også anvendt i Nationalpark Skjoldungernes land, hvor flagermus hurtigt er flyttet ind i
veteraniserede træer.
Undersøgelse af bygninger og træer foretages tidligst muligt i forhold til muligheden for at tilgå
ejendommene i projektområdet.
Vejdirektoratet bemærker, at området omkring den kommende motorvej rummer mange ejendomme
med potentielle levesteder for flagermus, hvorved påvirkningen på den økologiske funktionalitet af
området for de arter, der vil anvende bygninger til rast og evt. yngleaktivitet, vil være begrænset.
De primære spredningsruter og ledelinjer for flagermus, vandløb og kystlinjer, samt
fourageringsområder som søerne i Klosterengen opretholdes som ledelinjer mv., jf. den supplerende
miljøkonsekvensrapport. Der vil være en række mindre ledelinjer, som afbrydes, og hvor der etableres
alternative ledelinjer væk fra vejen for at undgå kollisioner.
Odder
Vejdirektoratet finder, at artens udbredelse, bestandsstørrelse og påvirkning er beskrevet så grundigt
som muligt i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Odder kan bevæge sig meget langt – især i områder som Limfjorden, som er en naturlig
spredningskorridor. Arten er i fremgang både lokalt, regionalt og i hele landet, og projektet påvirker ikke
odderens bestand lokalt, regionalt eller som udpegningsart i N15. Konsekvensen for arten af projektet
omhandler således de påvirkninger, der er af et lokalt område på den sydlige del af Egholm, hvor
odderen yngler. Det er ikke muligt med sikkerhed at afværge sig ud af påvirkningen på et yngleområde
S i d e
18 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
for odder i anlægsfasen, da det videnskabelige grundlag for etablering af afværgeforanstaltninger er
mangelfuldt. Ligeledes kendes påvirkningen i driftsfasen ikke fuldstændigt, da effekten af støjpåvirkning
på et yngleområde ikke er kendt.
Der er etableres en række kompenserende foranstaltninger, hvis effekt dog ikke på videnskabeligt
grundlag kan forudsiges, men er det bedste bud på tiltag, der kan gøre området egnet for odder
fremadrettet.
Foruden området på Egholm fouragerer odder i vandløbene, som krydses af anlægsprojektet. De
påvirkede dele af vandløbene undersøges for odderhuler inden anlægsfasen påbegyndes. Der er
opstillet en række afværgetiltag i miljøkonsekvensrapport som kan skræmme eventuelle oddere væk fra
anlægsområdet. I øvrigt er der fokus på, at odder skal have mulighed for at anvende vandløb og
kyststrækninger til spredning under anlægsfasen og i driftsfasen, hvorfor der er en række vilkår hertil i
form af friholdelse af vandløbsbredder og kyststrækninger i anlægsfase og krav til nye faunapassager til
odder i driftsfasen.
S i d e
19 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0058.png
Konkrete spørgsmål fra Miljøstyrelsen
Ikke teknisk resume
Overvågning af, om afværgeforanstaltningerne er tilstrækkelige for naturtypernes
funktionalitet (s. 15)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Når
motorvejen er etableret, skal der desuden gennemføres
overvågning af forekomsterne af strandtudse på Egholm og syd for Limfjorden, så det kan undersøges
om de gennemførte tiltag er tilstrækkelige.”
Miljøstyrelsen bemærker at det af Kommissionens vejledning fremgår, at der for at artikel 12, stk. 1, litra
d), er overholdt, skal være en høj grad af sikkerhed for, at afværgeforanstaltningerne er tilstrækkelige til
at undgå enhver beskadigelse eller ødelæggelse, samt at foranstaltningerne bør være indført i rette tid
og i passende form for at undgå enhver beskadigelse eller ødelæggelse. Det bør derfor ikke være en
overvågning af om afværgetiltagende er tilstrækkelige, men f.eks. om søerne fortsat er lysåbne.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet er enig. Overvågningen sker efterfølgende med det formål at sikre, at vandhuller mv. er
funktionelle, og at den økologiske funktionalitet er opretholdt.
Afværgetiltag for havpattedyr (s. 26)
I den supplerende MKR fremgår det af detikke-tekniske resume afsnit 2.8: ”I
praksis vil marsvin og sæler
hurtigt bevæge sig væk fra støjkilder, og sandsynligheden for at dyrene vil opholde sig tæt på støjende
anlægsarbejde og få midlertidigt eller permanent høretab er derfor meget lille, hvorfor der heller ikke
vurderes at være behov for afværgetiltag.”
Afværgetiltag for havpattedyr er beskrevet i kap. 10.5. Miljøstyrelsen anser disse afværgetiltag for at
være nødvendige og tilstrækkelige til at undgå forstyrrelse af marsvin og undgå skade på bestanden af
sæler.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er en fejl, at det i det ikke-tekniske resumé fremgår, at der ikke er behov for
afværgeforanstaltninger. Der skal anvendes afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 10.5 for at
minimere negativ påvirkning på de marine pattedyr.
Da nye studier viser, at støjen fra forberedelserne (bl.a. skibstransport og installation) til
pæleramningerne kan fungere til at bortskræmme marsvin fra området (Benhemma-Le Gall et al. 2023),
hvorimod anvendelse af akustisk bortskræmningsudstyr kan have vidtrækkende effekter (f.eks. Findlay
et al. 2021; Brennecke et al. 2022), vil de anvendte afværgeforanstaltninger være soft-start af
ramningerne, samt et dobbelt boblegardin omkring arbejdet, som forventes at dæmpe støjen med 12.5
dB (Dähne et al. 2017).
Påvirkning på ålegræs og fouragerende fugle arter (s. 28)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Der
vil ske påvirkning af fuglenes fødegrundlag fra
sedimentation med direkte tab af fourageringsområder, idet der sker en reduktion af ålegræsområder og
anden vegetation. De fugle, der udnytter ålegræs og andre vandplanter samt smådyr såsom snegle og
S i d e
20 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0059.png
krebsdyr, der lever i vegetationen, vil ikke kunne fouragere i et påvirket område lokalt omkring tunnelen
og vurderes derfor at blive fortrængt til andre lokaliteter i Limfjorden.”
Miljøstyrelsen spørger i bemærkningerne: Kan der i nogen grad afværges ved at plante ålegræs inden
anlægsarbejdet påbegyndes?
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er planlagt at udplante ålegræs i et område på ca. 60 ha, til erstatning for det areal med ålegræs på
ca. 30 ha, der tabes som følge af inddæmning og gravearbejde.
For I nogen grad at afværge tabet af fourageringsområder i anlægsfasen udplantes der ca. 30 ha ålegræs
minimum 2 år før gravearbejdet opstartes. Ålegræsset udplantes i områder omkring Egholm, som ikke
bliver berørt af sedimentationen fra gravearbejdet.
De resterende 30 ha ålegræs udplantes i de områder med ålegræs, der bliver berørt af sediment fra
gravearbejdet. Her sker udplantningen derfor et til to år efter afslutning af anlægsarbejdet med
sænketunnelen.
Natur på land – Eksisterende forhold
Antal flagermusearter (s. 48)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”I
Danmark findes der 13 forskellige arter af flagermus.”
Miljøstyrelsen bemærker, at der er 17 arter af flagermus i DK.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet er enig, der er tale om en slåfejl. Fejlen har ikke betydning for vurderingerne, da alle
flagermusarter, der er fundet i området, er vurderet i forhold til det konkrete projekt.
Natur på land – Konsekvenser i anlægsfasen
Udlægning af erstatningsnatur (s. 71)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Tabel
4-5 Lokaliteter, som påvirkes i forbindelse med anlæg af
strækningen st. 101-104.”
Miljøstyrelsen bemærker, at det bør overvejes, hvorvidt der skal udlægges erstatningsnatur for den
relativt lange midlertidige inddragelse af natur i forbindelse med arbejdsarealer.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der udlægges erstatningsnatur for alle midlertidigt påvirkede arealer, hvis disse områder påvirkes
således, at de ikke kan retableres. Det bemærkes, at selvom anlægsperioden for hele projektet er lang,
vil der i et givent område være anlægsperiode i kortere tid, idet alle arbejdsarealer ikke inddrages
samtidig. Herved påvirkes de midlertidigt påvirkede arealer ikke i hele den samlede anlægsperiode.
Erstatningsnaturarealets størrelse afhænger af kvaliteten af det påvirkede område. Områder i dårlig
naturtilstand erstattes i størrelsesforholdet 1:1,5; områder i ringe og moderat tilstand erstattes 1:2; og
områder i god og høj tilstand erstattes i forholdet 1:4. Herudover erstattes områder i det store
sammenhængende naturområde i Østerådalen med 50% mere, da der her tages højde for, at
motorvejen kan virke som en barriere.
S i d e
21 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0060.png
Vurdering af nødvendighed af reinfiltrering til omkringliggende våde naturtyper (s. 71)
I den supplerende MKR fremgår det at:
Tabel 4-5_vandløb: Oppumpet grundvand nedsives på nærved
beliggende marker og udledes kun til recipienter, hvis der ikke kan nedsives. Der vil ske reinfiltrering til
omkring beliggende våde naturtyper, hvis det skønnes nødvendigt.
Miljøstyrelsen bemærker: Det fremgår ikke, hvornår dette skøn foretages - og af hvem?
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet præciserer: Der foretages reinfiltration ved grundvandssænkninger, f.eks. I Østerådalen
ved etablering af dalbro. Det bemærkes her, at vandet ikke reinfiltreres direkte i naturområderne, men
på arealer ovenfor disse, for at sikre en naturlig tilstrømning til naturområderne.
Østerådalens betydning for birkemus (s. 76)
I rapporten: ”Strækningen
st. 108 - 109:
Birkemus Der gennemføres anlægsarbejder i områder i Østerådalen, der potentielt er raste- og
ynglesteder for birkemus. Der er dog gennemført en grundig feltundersøgelse af forekomst af birkemus i
Østerådalen i 2020 uden at arten blev registreret og arten er ikke kendt fra denne del af landet i nyere
tid. Samtidig findes de potentielle yngle- og rasteområder, hvor der etableres en dalbro. Der vil derfor
ikke være behov for afværge for arten i området.”
Miljøstyrelsen bemærker: Det er uklart, om området betragtes som yngle- og rasteområde for birkemus
ud fra et forsigtighedsprincip eller om undersøgelserne har udelukket forekomsten af birkemus i dalen?
Såfremt det betragtes som et yngle- og rasteområde, så skal det vurderes, hvorvidt anlægget af
dalbroen kan påvirke birkemus.
Vejdirektoratets bemærkninger
Ådale er potentielle yngle-rasteområder for arten, men birkemus er ikke kendt fra området ved
Østerådalen historisk og er heller ikke fundet ved de omfattende undersøgelser i forbindelse med
miljøkonsekvensrapport fra 2020. Da arten ikke er fundet og ikke tidligere er kendt fra området, er der
ikke behov for afværgetiltag, og arten vil ikke blive påvirket af projektet.
Yngle- og rastetræer for flagermus (s. 76)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Flagermus
På strækningen er der ikke registreret egnede yngle-
eller rastetræer for flagermus i forbindelse med feltundersøgelserne. Ved detailprojektering af projektet
skal alle træer, der planlægges fældet, besigtiges for at undersøge, om der er mulige raste- eller
ynglekolonier af flagermus”
Miljøstyrelsen bemærker, at vurderingen af projektets påvirkning på bilag IV-arter ikke kan udsættes,
men skal foreligge på tidspunktet for lovens vedtagelse. Hvis træerne allerede er undersøgt for yngle- og
rasteområder for flagermus, er Miljøstyrelsen uforstående overfor nødvendigheden af at foretage
yderligere undersøgelser.
Vejdirektoratets bemærkninger
De grundige undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med miljøkonsekvensrapport viser, at der for
nuværende ikke er egnede lokaliteter for flagermus i form af træer, der er egnede som yngle- og
S i d e
22 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0061.png
rastetræer i projektområdet. Da udførelsen af projektet vil foregå om flere år, vil områdets træer atter
skulle undersøges for hulheder mv. inden de fældes, da der i mellemtiden kan være opstået egnede
levesteder i træerne. Påvirkningen som følge af, at eventuelle flagermusegnede træer til den tid fjernes,
skal i så fald afværges som beskrevet i miljøkonsekvensrapport ved veteranisering af 2 træer og
udpegning af 1 træ til naturligt henfald i umiddelbar nærhed af de træer, der skal fjernes.
Yngle- og rastetræer for flagermus (fortsat) (s. 77)
I den supplerende MKR fremgår det atn:
Flagermus er der ikke fundet yngle- og rasteområder inden for
områder, der påvirkes af projektet. Afværgetiltag sikrer fortsat tilstedeværelse af yngle-rasteområder
hvis der i forbindelse med anlægsfasen mod forventning opdages og fjernes sådanne.
Miljøstyrelsen bemærker, at vurderingen af projektets påvirkning af bilag IV-arter ikke kan udsættes,
men skal foreligge på tidspunktet for lovens vedtagelse. Hvis træerne allerede er undersøgt for yngle- og
rasteområder for flagermus, er Miljøstyrelsen uforstående overfor nødvendigheden af at foretage
yderligere undersøgelser.
Vejdirektoratets bemærkninger
De grundige undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med miljøkonsekvensrapport viser, at der for
nuværende ikke er egnede lokaliteter for flagermus i form af træer, der er egnede som yngle- og
rastetræer i projektområdet. Da udførelsen af projektet vil foregå om flere år, vil områdets træer atter
skulle undersøges for hulheder mv. inden de fældes, da der i mellemtiden kan være opstået egnede
levesteder i træerne. Påvirkningen som følge af, at eventuelle flagermusegnede træer til den tid fjernes,
skal i så fald afværges som beskrevet i miljøkonsekvensrapport ved veteranisering af 2 træer og
udpegning af 1 træ til naturligt henfald i umiddelbar nærhed af de træer, der skal fjernes.
Metode for undersøgelse for markfirben (s. 77)
I den supplerende MKR fremgår det at:
Markfirben er der udført feltundersøgelser, hvor arten ikke er
fundet. I forbindelse med anlæg af motorvejen vil der opstå nye potentielle yngle- og rastepladser for
markfirben, der kan erstatte de lokaliteter, der evt. bliver påvirket
Miljøstyrelsen bemærker: Det fremgår ikke hvorvidt undersøgelserne efter markfirben er foretaget efter
de tekniske anvisninger. Som Miljøstyrelsen læser afsnittet, så har undersøgelserne ikke udelukket
forekomsten af markfirben på arealerne. Hvis arealerne betragtes som levested for markfirben ud fra et
forsigtighedsprincip, skal afværgetiltagende være gældende ved tidspunktet for indgrebet. Ligeledes skal
der afværges for evt. individdrab, og hvis der er behov for at flytte individer af markfirben fra arealet,
skal der søges om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen til dette. Alle informationer, som skal
ligge til grund for dispensationen skal foreligge forud for loven.
Vejdirektoratets bemærkninger
Jf. Naturkortlægningsrapport s. 5 kap 2.5.2 Krybdyr, er eftersøgning af markfirben gennemført med
udgangspunkt i TA for overvågning af markfirben. Det fremgår af Naturkortlægningsrapporten, at arten
er eftersøgt hhv. sensommer 2019 samt sommer 2020 på egnede lokaliteter. Aller relevante lokaliteter
er således levestedsvurderet, hvorefter arten er eftersøgt, hvis området er vurderet at være egnet. På
baggrund af de udførte undersøgelser for markfirben er det Vejdirektoratets opfattelse, at der ikke skal
dispenseres fra påvirkninger af arten, da den ikke er kendt fra området og heller ikke er fundet ved
feltbesigtigelserne. Vejdirektoratet er enige i at formuleringen vedr. ”de lokaliteter, der evt. bliver
påvirket” i anlægsfasen kan skabe forvirring, da arten jo netop ikke er fundet og ikke vurderes at være i
S i d e
23 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0062.png
området. Formuleringen henviser til, at der på de nye motorvejsskråninger vil blive etableret egnede
levesteder fremadrettet, selvom der ikke er fundet markfirben i området.
Etablering af nye vandhuller for spidssnudede frøer (s. 78)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Spidssnudede
frøer færdes mest inden for 200 m fra vandhullet,
og de vil derfor ofte være relativt længe om at finde nye vandhuller, der ligger længere væk. Derfor skal
etablering af erstatningsvandhuller for spidssnudet frø ske mindst to år før anlægsfasen for at give
padderne tid til at finde de nye vandhuller [...] Ved placering af erstatningsvandhuller skal der være
opmærksomhed på,...”
Miljøstyrelsen bemærker, at det skal sikres, at der ikke er individer tilbage i vandhullet på tidspunktet
for at det nedlægges. Miljøstyrelsen antager, at individerne skal indsamles og flyttes og bemærker hertil,
at dette forudsætter en dispensation efter artsfredningsbekendtgørelsen. Alle informationer, der skal
ligge til grund for en dispensation skal foreligge forud for anlægsloven.
Vejdirektoratets bemærkninger
S. 113 og 122 i den supplerende miljøkonsekvensrapport beskriver metodikken for flytning af arter
inden anlægsfasen. Beskrivelse af anlæg af erstatningsvandhuller fremgår af kap 4.5 ”afværgetiltag”
under de enkelte strækninger og under de enkelte arter. Vejdirektoratet har præciseret forholdet, se
afsnittet: ” Vejdirektoratets opsamling og uddybning af afværgeforanstaltninger for bilag IV arter”
Nationalt fredede arters levesteder (s. 79)
I den supplerende MKR fremgår det at:
"Fredede og rødlistede arter berører_Anlægsfasen direkte
lokalitet 82, hvor butsnudet frø er registreret. Da der fortsat vil være eng- og mosearealer i Østerådalen,
som ikke påvirkes af anlægsarbejdet vurderes konsekvensen af anlægsfasen at være begrænset for
rasteområder for butsnudet frø, og det samme vurderes at være gældende for rasteområder for
skrubtudse"
Miljøstyrelsen bemærker: Nationalt fredede arters levesteder er ikke omfattet af beskyttelsen. De
fredede arter er beskyttet på individniveau, og indsamling og håndtering forudsætter en dispensation
efter artsfredningsbekendtgørelsen.
Vejdirektoratets bemærkninger
Enig. Der vil blive ansøgt om dispensation fra Artsfredningsbekendtgørelsen.
Purpur-gøgeurt i/omkring projektområdet (s. 79)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Purpur-gøgeurt
er registreret som ikke truet (LC) på den danske
rødliste. Lokaliteterne påvirkes i forbindelse med fundering af bropiller. For at undgå at ødelægge
jordstrukturen i rigkærene forudsættes det, at vokseområderne for orkideerne skånes i videst mulige
omfang, eksempelvis ved etablering af midlertidige arbejdsbroer, så det våde miljø bibeholdes under
anlæg”.
Miljøstyrelsen bemærker: Det fremgår ikke tydeligt, hvorvidt voksestedet for Purpur-Gøgeurt påvirkes i
forbindelse med gennemførelse af projektet. Det fremgår af artsfredningsbekendtgørelsen, at der er
forbud mod at beskadige eller fjerne fredede planter fra deres voksested. Såfremt orkideerne skal flyttes
eller de bliver beskadiget, skal der søges dispensation efter artsfredningsbekendtgørelsen.
S i d e
24 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0063.png
Vejdirektoratets bemærkninger
Purpur-gøgeurt er fundet på en lokalitet i Østerådalen. Der etableres en pælefunderet, midlertidig
arbejdsbro nær purpur-gøgeurts voksesteder i anlægsfasen. Arten trives i områder med forstyrrelse som
fx afgræsning, hvor der skabes spirebede i blottet jord. Bestanden vil derfor typisk ikke være nøjagtigt
samme sted år efter år, men tilpasser sig de aktuelle lokale forhold. I anlægsfasen vil der kunne være
enkelte individer, der skal flyttes forud for dette arbejde. Dette kan ikke beskrives nærmere grundet det
forhold, at voksestedet for arten kan ændre sig, inden anlægsarbejdet går i gang. Vejdirektoratet
bemærker, at det inden anlægsarbejdet påbegyndes, vil blive undersøgt, om purpur-gøgeurt eller andre
orkidéer kan blive påvirket, og at der i den forbindelse søges om dispensation fra
Artsfredningsbekendtgørelsen til at flytte individer til egnede, upåvirkede dele af mosen, såfremt der til
den tid forekommer individer i det berørte område.
Vurdering om hvorvidt der skal reinfiltreres til omkringliggende våde naturtyper (s. 81)
I den supplerende MKR fremgår det at: "Tabel 4-8 Der vil ske reinfiltrering til omkring beliggende våde
naturtyper, hvis det skønnes nødvendigt"
Miljøstyrelsen bemærker: Det fremgår ikke hvem der skønner det - og hvornår skønnet foretages?
Vejdirektoratets bemærkninger
Præcisering: Der foretages re-infiltration ved grundvandssænkninger. F.eks. I Østerådalen ved etablering
af dalbro. Det præciseres, at vandet ikke re-infiltreres direkte i naturområderne men på arealer ovenfor
disse, for at sikre en naturlig tilstrømning til naturområderne.
Nedrivning af bygninger og om bygningerne benyttes af flagermus (s. 84)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Ved
detailprojektering af projektet skal alle træer, der
planlægges fældet, besigtiges for at undersøge, om der er mulige raste- eller ynglekolonier af flagermus.
I forbindelse med detailprojekteringen skal det samtidig sikres, at bygninger, der skal nedrives, ikke
indeholder yngle- eller rastekolonier af flagermus. [...] Der er ikke fundet yngle- og rasteområder inden
for områder, der påvirkes af projektet. Afværgetiltag sikrer fortsat tilstedeværelse af yngle-rasteområder
hvis der i anlægsfasen mod forventning opdages og fjernes sådanne.”
Miljøstyrelsen bemærker, at det ikke tydeligt fremgår, hvilke andre bygninger end den ved Teglværksvej,
som potentielt skal nedrives, og om disse er undersøgt for flagermus. Såfremt det ikke kan udelukkes at
bygninger der benyttes af flagermus, f.eks. bygningen ved Teglværksvej, skal nedrives, skal det være
klart hvilke afværgeforanstaltninger, der iværksættes i forbindelse med nedlæggelsen af yngle- og
rasteområdet. Miljøstyrelsen bemærker, at afværgeforanstaltningerne skal være funktionelle ved
indgrebets start.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet er enig i, at det skal det være klart hvilke afværgeforanstaltninger, der skal iværksættes i
forbindelse med nedrivning af bygninger, der kan være yngle- og rasteområder for flagermus.
For at den økologiske funktionalitet af området kan opretholdes, anlægges et forsigtighedsprincip om at
alle arter af flagermus der anvender bygninger som levesteder, og som er registreret i områderne, også
har levesteder i områdets bygninger. Der er på den baggrund udarbejdet en supplerende vurdering af
bygningernes betydning for den økologiske funktionalitet ved projektområdet.
S i d e
25 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
Det landskab, som den 3. Limfjordsforbindelse planlægges anlagt igennem, vurderes ikke at udgøre et
væsentligt habitat for flagermus, da der ikke forekommer større løvskovsområder omkring det planlagte
vejforløb. Foruden fjordens kyster krydser det udlagte trace flere større vandløb, som vurderes at
udgøre ledelinjer for flere arter af flagermus.
Der er generelt relativt få optagelser af flagermus, hvilket indikerer, at etablering af den 3.
Limfjordsforbindelse ikke fjerner vigtige områder for flagermus.
De udførte undersøgelser omfatter dels anvendelse af lytte-bokse på en række lokaliteter samt
manuelle lytninger. Der er undersøgt flere af områdets ejendomme ved denne metode.
Vejdirektoratet finder dog, at der for vurderingen af bygningers betydning for flagermus i området skal
anvendes et forsigtighedsprincip ved at antage, at de 9 arter af flagermus, der er fundet i området, vil
kunne anvende samtlige de bygninger, der skal fjernes som led i projektet.
3. Limfjordsforbindelses tracé passerer omkring 29 ejendomme med bygninger, som ligger i eller lige op
ad den kommende 3. Limfjordforbindelse. Disse ejendommes bygninger skal nedrives for at projektet
kan gennemføres. Langs denne strækning findes der i dag flere hundrede tilsvarende ejendomme med
bygninger, som ikke påvirkes af projektet.
Bestande af flagermus, som anvender bygninger som levested (yngle- eller raste), er sandsynligvis ikke
begrænset af antallet af bygninger i området, da der er mange bygninger i området, men vil
sandsynligvis være begrænset af fødeudbud eller andre faktorer. Dette står i kontrast til flagermus med
levesteder i hule træer, der ofte vil være begrænset i antallet af egnede levesteder i form af hule træer.
For arter, der både anvender bygninger og hule træer, vil en effektiv afværgeforanstaltning for fjernelse
af en bygning derfor være, at veteranisere træer. Dette kan gøres efter samme metode, som når et
flagermustræ fjernes.
I det følgende er de 9 fundne arters levestedspræferencer gennemgået. Herefter gennemgås de tre
delstrækninger i forhold til, om områdernes økologiske funktionalitet bliver påvirket ved fjernelse af de
omkring 29 bygninger.
S i d e
26 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0065.png
Oversigt over ejendomme i eller op ad den kommende vej (Grøn) og ejendomme inden for få hundrede meter (Violet)
S i d e
27 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0066.png
Oversigt over de 9 arter af flagermus og deres foretrukne opholdssted om sommeren. Stort X betyder, at arten foretrækker
denne type. Afværgetype-kolonnen viser, hvilken type afværgeforanstaltning, man bør anvende.
Art
Trold
Dværg
Dam
Brun
Syd
Vand
Skimmel
Langøret
Frynse
Hus
x
x
X
Træ
X
x
x
X
Vinterrast
Træ/hus
Træ/hus
Kalkgruber
Træ
Hus
Afværgetype
træ
træ
hus/træ
træ
hus
træ
hus
træ
træ
Note
Få registreringer
X
X
X
x
x
x
x
Kalkgruber
+4 etagers huse
Træ/hus
Kældre/gruber o.l.
Registreret 1 gang
Registreret 1 gang
Af de 9 arter af flagermus, der er fundet på strækningen, er det kun 3 arter, der udelukkende eller
primært anvender huse til sommerophold. Det er arterne damflagermus, sydflagermus samt
skimmelflagermus. Skimmelflagermus anvender dog primært lader og lignende bygninger.
For de arter af flagermus, der kun anvender bygninger til vinterrast, er det kun sydflagermus, der
primært anvender almindelige bygninger som villaer og landejendomme. Skimmelflagermus anvender
høje huse med mere end 4 etager.
Strækningen fra Østerådalen til Limfjorden
Her er registreret vand-, syd-, skimmel-, dværg-, brun-, trold- og damflagermus.
Strækningen passerer 17 ejendomme med bygninger, som ligger i eller op ad den kommende 3.
Limfjordsforbindelse. De 17 ejendomme er dels landejendomme med tilbygninger, villaer og en række
mindre bygninger med ukendt funktion.
Langs denne strækning er der mere end 100 tilsvarende ejendomme med bygninger inden for få 100
meter fra den kommende vej, og som vil kunne anvendes som erstatning for de bygninger, der nedrives.
Det er dam-, skimmel-, dværg-, trold- og sydflagermus, der vil kunne anvende bygninger til
sommer/vinterlokalitet, herunder som ynglelokalitet.
Der er hundreder af tilsvarende bygninger i meget kort afstand til motorvejen, og da flagermus gerne
tilbagelægge flere kilometer hver nat, er der et stort antal tilgængelige bygninger for områdets
flagermus.
På denne baggrund, vurderes det at de lokale bestande af flagermus, som anvender bygninger, ikke er
begrænset af antallet af bygninger i området. Dermed vil den økologiske funktionalitet af området ikke
påvirkes væsentligt ved fjernelse af 17 ejendomme.
S i d e
28 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
For at sikre levesteder til områdets flagermus under og efter projektets realisering, skal der
veteraniseres 2 træer og efterlades 1 træ til naturligt henfald for hver bygning, der fjernes. Da
damflagermus, der er rødlistet som sårbar, er fundet i området, skal der herudover efterlades en
ejendom til flagermus for hver ejendom med damflagermus, der fjernes. Ejendomme til flagermus skal
rumme mindst én egnet bygning og skal ligge ved et fourageringsområde som sø eller vandløb.
Strækningen over Egholm
Her er registreret syd-, dværg-, vand-, skimmel-, fryns-, dam-, brun- og langøret flagermus.
Strækningen passerer ingen ejendomme/bygninger, som ligger i eller op ad den kommende 3.
Limfjordsforbindelse. Der er 2 ejendomme, der ligger under 100 meter fra den kommende vej. De to
ejendomme er små landejendomme med tilbygninger. Langs denne strækning er der mere end 15
tilsvarende ejendomme/bygninger inden for få hundrede meter fra den kommende vej. Det er dam-,
skimmel-, dværg-, langøret-, fryns- og sydflagermus, der vil kunne anvende bygninger til
sommer/vinterlokalitet, herunder som ynglelokalitet.
På Egholm er der omkring 30 ejendomme, der ikke påvirkes af vejen, og inden for den afstand,
flagermus kan tilbagelægge, er der langt flere tilgængelige bygninger for områdets flagermus, da
flagermus gerne tilbagelægger mange kilometer hver nat.
På denne baggrund, vurderes det at de lokale bestande af flagermus, som anvender bygninger, ikke er
begrænset af antallet af bygninger i området. Dermed vil den økologiske funktionalitet af området ikke
påvirkes væsentligt ved fjernelse af 2 ejendomme.
For at sikre levesteder til områdets flagermus fremadrettet, skal der veteraniseres 2 træer og efterlades
1 træ til naturligt henfald for hver bygning der fjernes. Da damflagermus, der er rødlistet som sårbar, er
fundet i området, skal der herudover efterlades en ejendom til flagermus for hver ejendom med
damflagermus, der fjernes. Ejendomme til flagermus skal rumme mindst én egnet bygning og skal ligge
ved et fourageringsområde som sø eller vandløb. Frynseflagermus er rødlistet ”næsten truet”, men
anvender gerne hule træer i stedet for bygninger. Arten vil derfor kunne anvende veteraniserede træer i
stedet for de bygninger, der fjernes.
Strækningen fra Limfjorden til Vestbjerg
Her er registreret vand-, skimmel-, trold-, syd-, dværg-, dam- og brunflagermus.
Strækningen passerer 10 ejendomme/bygninger, som ligger i eller op ad den kommende 3.
Limfjordsforbindelse. De 10 ejendomme er primært landejendomme med tilbygninger i den nordligste
del af delområdet samt mindre bygninger med ukendt funktion. Langs denne strækning er der mere end
50 tilsvarende ejendomme/bygninger inden for få 100 meter fra den kommende vej.
Det er dam,- dværg-, skimmel-, trold- og sydflagermus, der vil kunne anvende bygninger til
sommer/vinterlokalitet, herunder som ynglelokalitet.
I kort afstand fra den kommende motorvej er der mere end 50 tilsvarende bygninger og da flagermus
gerne tilbagelægge flere kilometer hver nat, er der et stort antal tilgængelige bygninger for områdets
flagermus.
S i d e
29 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
På denne baggrund, vurderes det at de lokale bestande af flagermus, som anvender bygninger, ikke er
begrænset af antallet af bygninger i området. Dermed vil den økologiske funktionalitet af området ikke
påvirkes væsentligt ved fjernelse af 10 ejendomme.
Jf. den supplerende miljøkonsekvensrapport er der ved feltundersøgelserne for flagermus registreret høj
aktivitet af troldflagermus ved solnedgang og morgengry, hvilket tyder på at der har været en koloni i
eller nær den ejendom hvor lydoptagelserne af flagermusene er foretaget. Troldflagermus kan både
holde til i bygninger og hule træer, hvorfor der ved fjernelse af bygningen skal veteraniseres træer som
afværgeforanstaltning.
For at sikre levesteder til områdets flagermus under og efter projektets realisering skal der veteraniseres
2 træer og efterlades 1 træ til naturligt henfald for hver bygning der fjernes. Da damflagermus, der er
rødlistet som sårbar, er fundet i området, skal der herudover efterlades en ejendom til flagermus for
hver ejendom med damflagermus der fjernes. Ejendomme til flagermus skal rumme mindst én egnet
bygning og skal ligge ved et fourageringsområde som sø eller vandløb.
Samlet vurderes den økologiske funktionalitet af området for flagermus at kunne opretholdes ved
fjernelse af omkring 29 bygninger, da der dels er mange andre tilsvarende levesteder/bygninger i
nærheden, hvormed de flagermus der anvender bygninger til yngle– og rasteaktiviteter ikke er
begrænset af antallet af levesteder i området.
For at sikre levesteder for områdets flagermus under og efter projektets realisering skal der
veteraniseres træer og evt. efterlades bygninger i nærheden af den kommende vej efter samme
fremgangsmåde som beskrevet i den supplerende miljøkonsekvensrapport for fjernelse af
flagermustræer.
I detailprojekteringen vil områdets bygninger og træer skulle undersøges for forekomst af flagermus.
Dette gøres for at undersøge om, og hvilke flagermus der findes i de pågældende bygninger og træer, så
der kan etableres korrekte afværgeforanstaltninger for fjernelse af levesteder.
Alle bygninger og træer, der skal fjernes, undersøges for flagermus ved mindst to besøg:
I maj-juni og i juni-august undersøges træer og bygninger for om de er egnede til flagermus og om der er
spor efter flagermus. Registrering og artsbestemmelse af flagermus på deres dagopholdssteder (yngle–
og rastepladser) i bygninger foretages med detektor ved ud- og indflyvning minimum én aften og/eller
morgen. Egnede lokaliteter undersøges desuden i spredningsperioden august-september.
Efter undersøgelser af bygninger og træer kan der etableres afværge i form af veteranisering samt evt.
udpegning af flagermus-huse. Det er vigtigt at der her udføres afværge, der passer til de arter, der evt.
mister levesteder i bygninger og/eller træer. Der er f.eks. forskel på hvilke arter som anvender
spættehuller og sprækker i træer. Veteranisering af træer udføres så tidligt som muligt, inden træer og
bygninger fjernes, men er funktionelle efter et halvt år.
Procedure for fjernelse af træer er beskrevet i supplerende miljøkonsekvensrapport.
Procedure for fjernelse af bygninger;
Bygninger, hvor der er registreret flagermus, kan fjernes i perioden 1. september- 31. oktober, hvor
flagermus normalt vil være i spredning og ikke være gået i dvale. Forinden fjernelse af bygningen
S i d e
30 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0069.png
afmonteres tagplader el. lignende et par dage før indgrebet, således man er sikker på der ikke er
flagermus i bygningen.
Natur på Land - Afværgetiltag
Størrelse og kompleksitet på erstatningsnatur (s. 109)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Tabel
4-16: Det samlede areal af erstatningsnatur for
permanent inddragede arealer er beregnet ud fra forudsætningen om, at permanent påvirket natur som
udgangspunkt erstattes i forholdet 1:2.”
MST bemærker, at Vejdirektoratet i forbindelse med fastlæggelsen af størrelsen på
erstatningsarealerne, bør tage kvaliteten og kompleksiteten af de arealer, der nedlægges i betragtning. I
nogle tilfælde vil et erstatningsareal i størrelsesforholdet 1:2 være utilstrækkeligt til at kunne opveje det
tabte. MST henviser til DCE's rapport om erstatningsnatur:
https://dce2.au.dk/pub/SR266.pdf
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet er enig. Der er i overensstemmelse med nævnte DCE-rapport udført beregninger af,
hvor meget erstatningsnatur, der skal udlægges som erstatning for hhv. permanent og midlertidigt
påvirkede arealer. Erstatningsnaturarealets størrelse afhænger af kvaliteten af det påvirkede område.
Områder i dårlig naturtilstand erstattes 1:1,5, områder i ringe og moderat tilstand erstattes 1:2,
områder i god og høj tilstand erstattes i forholdet 1:4. Herudover erstattes områder i det store
sammenhængende naturområde i Østerådalen med 50% mere, da der her tages højde for at motorvejen
kan virke som en barriere, hvilket øger den negative påvirkning.
Redegørelse for inddragelse af beskyttede naturområder (s. 109)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Ved
midlertidig inddragelse af beskyttede naturområder
iværksættes der afværgetiltag i form af udlægning af køreplader og anvendelse af maskiner med et lavt
marktryk eller afrømning af muld med frøpulje i miler til genudlægning efter anlæg, hvor det er muligt.
Formålet er at mindske risikoen for traktose, som udgør en særlig risiko i områder med våde naturtyper.
Efterfølgende retableres jorden så vidt muligt, bl.a. ved at løsne jorden, hvis den er blevet komprimeret.
Midlertidigt påvirkede områder retableres så vidt muligt, men hvis naturtypen er af en sådan
beskaffenhed, at retablering ikke er mulig, erstattes naturområdet som udgangspunkt i forholdet 1:2.
Ved etablering af landskabsbro over dalen ved Østerå etableres en midlertidig arbejdsbro til krydsning af
rigkær og moser.”
Miljøstyrelsen bemærker, at det er ikke beskrevet hvilke arealer, der inddrages midlertidigt samt
kvaliteten af disse. Der bør desuden redegøres for, om køreplader vurderes at være tilstrækkelig
afværge på de enkelte konkrete arealer.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der er udført beregninger af, hvor meget erstatningsnatur, der vil skulle udlægges for permanent- og
midlertidigt påvirkede arealer. Erstatningsnaturarealets størrelse afhænger af kvaliteten af det
påvirkede område. Områder i dårlig naturtilstand erstattes 1:1,5, områder i ringe og moderat tilstand
erstattes 1:2, områder i god og høj tilstand erstattes i forholdet 1:4. Herudover erstattes områder i det
store sammenhængende naturområde i østerådalen med 50% mere, da der her tages højde for at
motorvejen kan virke som en barriere, hvilket øger den negative effekt af påvirkningen.
S i d e
31 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0070.png
Vejdirektoratet finder, der er redegjort for, at der anvendes køreplader, maskiner med lavt dæktryk og
afrømning af tørv for at afværge skader på de konkrete midlertidigt påvirkede naturarealer (supplerende
miljøkonsekvensrapport s. 109). Disse afværgetiltag vurderes i høj grad at kunne afværge skader på
naturområderne. Områder, der alligevel tager skade, således området ikke kan retableres, skal erstattes
efter ovenfor beskrevne størrelsesforhold. Vurderingen af, hvorvidt et område påvirkes i en grad, så det
ikke kan retableres, foretages af fagpersonale fra Vejdirektoratet og kommunen efter anlægsperioden.
Vejdirektoratet finder, der er redegjort for hvilke arealer der kan blive midlertidigt inddraget, da disse
områder dels fremgår af tabel 4.16, s. 109 i den supplerende miljøkonsekvensrapport, dels fremgår af
kortmaterialet over påvirket natur med tilhørende tabeller i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Ordlyd på erstatningsnatur (s. 109)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Ved
permanent inddragelse af beskyttet natur, anlægges
erstatningsnatur så vidt muligt, så de nye naturområder bliver af samme type, som de områder der
ødelægges.”
Miljøstyrelsen henviser til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 19/04667 hvori nævnet finder, at
erstatningsnatur som udgangspunkt bør etableres med samme naturtype, som den natur der erstattes.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet er enige i præciseringen. Sætningen skal forstås således, at erstatningsnatur som
udgangspunkt etableres med samme naturtype som den natur, der erstattes.
Udlægning af erstatningsnatur – størrelse (s. 109)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Hvordan
erstatningsnatur anlægges, afhænger af hvilken
naturtype, der skal erstattes, som det beskrives i det følgende med udgangspunkt i videnskabelig rapport
nr. 266 fra DCE”
Miljøstyrelsen bemærker hertil, at størrelsen på erstatningsarealerne i forholdet 1:2 ikke i alle tilfælde
vil være tilstrækkeligt til at kompensere for tabet af naturværdier på det areal, der nedlægges.
Størrelsen på erstatningsarealerne bør vurderes i de enkelte tilfælde ud fra naturværdierne på de
konkrete arealer, der skal nedlægges. Der er en vis usikkerhed forbundet med realiseringen af
naturværdien i et erstatningsareal både i form af hvor lang tid der går og om det nye areal opnår den
forventede kvalitet og funktionalitet.
Udlæg af erstatningsnatur skal sikre, at der sker tilstrækkelig kompensation, når tab af natur ikke kan
undgås.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der er udført beregninger af, hvor meget erstatningsnatur, der vil skulle udlægges for permanent- og
midlertidigt påvirkede arealer. For at sikre, at der sker tilstrækkelig kompensation, vil størrelsen på
erstatningsnaturen afhænge af kvaliteten af det påvirkede område. Områder i dårlig naturtilstand
erstattes i forholdet 1:1,5, områder i ringe og moderat tilstand erstattes 1:2, områder i god og høj
tilstand erstattes i forholdet 1:4. Herudover erstattes områder i det store sammenhængende
naturområde i Østerådalen med 50% mere, da der her tages højde for, at motorvejen kan virke som en
barriere, hvilket øger den negative påvirkning.
S i d e
32 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0071.png
Opfølgende overvågning af erstatningsareal (s. 110)
I den supplerende MKR fremgår det, at ”Vegetation
fra strandenge tæt på det opfyldte område kan
potentielt sprede sig til erstatningsarealet, hvis de rigtige forhold skabes på arealerne. Alternativt kan
der spredes hø fra strandenge på vest- eller nordkysten af Egholm, eller flyttes materiale og tørv, der
fjernes ved etablering af motorvejen på Egholms strandenge.”
Miljøstyrelsen bemærker: Det fremgår ikke tydeligt af den supplerende miljøkonsekvensrapport, om der
foretages opfølgende overvågning af det opfyldte areal på den sydlige del af Egholm, hvem der
foretager vurderingen af, om spredning af hø fra nærliggende arealer eller flytning af materiale og tørv
er nødvendigt samt hvornår denne vurdering foretages.
Vejdirektoratets bemærkninger
På S. 110 i den supplerende miljøkonsekvensrapport omhandler afsnittet afværgeforanstaltninger,
herunder konkret erstatning af strandeng. På s. 126 under overvågning, driftsfase, fremgår det, at
”Naturkvaliteten af erstatnings §3-områder skal overvåges som en del af den normale overvågning af
§3-natur. Dog skal der etableres indsatser for erstatningsområderne, hvis naturkvaliteten af områderne
bliver dårligere end naturkvaliteten af de områder, der bliver fjernet som følge af projektet.”
Vejdirektoratet forestår overvågning i samarbejde med Aalborg Kommune. Det er ligeledes
Vejdirektoratet der skal agere, i tilfælde af, at erstatningsarealer og –biotoper ikke fungerer efter
hensigten. Der vil således være en iterativ proces, hvor kravet og dermed målet er, at levesteder for
arter og naturtyper er funktionelle og udvikles positivt.
Ordlyden på s. 110 omhandler etablering af strandengsnatur, hvor en fagperson fra Vejdirektoratet vil
sikre, at etablering af strandeng sker på det opfyldte område. Strandengsvegetationen forventes at
indvandre naturligt fra nærliggende områder. Her vil mulige virkemidler f.eks. være at flytte tørv eller
sprede hø fra områder der fjernes, at sprede hø fra strandenge, såfremt fagpersonen vurderer, disse
tiltag er nødvendige for at sikre etableringen af strandeng. Eventuel flytning af tørv skal udføres, så
variationen med loer, saltpander, kanaler og diger på landindvindingen bibeholdes.
Natur på land - Afværgetiltag - Padder
Efterfølgende sikring af yngle- og rasteområde (s. 119)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Erstatningsarealerne
skal følge ’best practice’ for nye
ynglesteder for strandtudser og spidssnudet frø ved anlæg af veje /21/, og skal driftes, så arealerne
opretholder deres funktionalitet som yngle- og rasteområde for arterne.”
Miljøstyrelsen bemærker: Det er uklart, hvem der står for den efterfølgende drift af arealerne, som skal
sikre arealernes funktion som yngle- og rasteområde.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vandhullerne anlægges efter best practice, og Vejdirektoratet sikrer, at vandhullerne bliver anlagt
korrekt og derefter udgør funktionelle levesteder. Der er i den supplerende miljøkonsekvensrapport
beskrevet en række tiltag, som skal bidrage til at sikre, at vandhullerne bliver gode, funktionelle
levesteder for padder. Vejdirektoratet vil stå for driften og sikrer, at arealerne fremadrettet plejes, og at
områdernes funktionalitet som yngle- og rasteområde for padder kan opretholdes.
S i d e
33 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0072.png
Opsætning af paddehegn (s. 122)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”hvor
der er potentielt levested for spidssnudet frø, skal der
opsættes paddehegn omkring hele anlægsfeltet, herunder også midlertidige jorddepoter, for at undgå
forsætligt drab, jævnfør Habitatdirektivets Artikel 6 /23/.”
Miljøstyrelsen bemærker, at individbeskyttelsen af bilag IV-arter fremgår af habitatdirektivets artikel 12.
Det er desuden uklart hvor paddehegnet opsættes og dets potentielle påvirkning.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet er enig mht. artikel 12, det er en fejl, at der står Artikel 6. Paddehegnes placering og
betydning er beskrevet i kapitel 4.5 og er præciseret under ”Generelle bemærkninger til den
supplerende miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojekt for den 3. Limfjordsforbindelse”.
Dispensation efter artsfredningsbekendtgørelsen (s. 122)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”De
indfangede dyr, også eventuelle øvrige padder og dyr end
strandtudse og spidssnudet frø, sættes ud på strandengene eller erstatningsvandhullerne uden for
arbejdsområdet. Indfangning og håndtering af bilag IV-padder kræver en dispensation fra Miljøstyrelsen
efter artsfredningsbekendtgørelsens § 12.”
Miljøstyrelsen bemærker: Alle informationer, der skal ligge til grund for en dispensation efter
artsfredningsbekendtgørelsen til håndtering og flytning af bilag IV-arter, skal foreligge forud for
anlægsloven.
Vejdirektoratets bemærkninger
Informationerne fremgår af kapitel 4.5 og er præciseret under ”Generelle bemærkninger til den
supplerende miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojekt for den 3. Limfjordsforbindelse”.
Lavninger (s. 122)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Ved
omlægning af Svanholmgrøften skal det sikres, at der ikke
placeres opgravet materiale fra vandløbet i lavninger langs vandløbet, da de kan udgøre temporære
vandsamlinger, hvor strandtudse kan yngle”
Miljøstyrelsen bemærker: Det fremgår ikke af den supplerende miljøkonsekvensrapport, hvor disse
lavninger er beliggende.
Vejdirektoratets bemærkninger
Ud fra ortofotos og ved arbejder i felten er de omtalte lavninger tydelige. Det er almindelig praksis at
beskrive, at lavninger skal bevares ved konkrete anlægsarbejder.
Natur på land - Overvågning
Efterfølgende indsats af de nyetablerede § 3-områder (s. 125)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”De
ny-etablerede §3-områder skal besigtiges og vurderes i fht.
om de har en tilsvarende naturkvalitet af de arealer der skal fjernes. Hvis ikke, skal der gøres en indsats –
pleje, hydrologi, næringsstoffjernelse mv – for at sikre at områderne kan opnå en tilsvarende eller bedre
naturkvalitet end de områder der fjernes.”
S i d e
34 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0073.png
Miljøstyrelsen bemærker: Det er uklart hvem, der står for besigtigelsen og vurderingerne, samt om der
er afsat midler i projektet til den efterfølgende indsats.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet varetager overvågningen af, at de nyetablerede §3-beskyttede områder og andre
erstatningsarealer i kvalitet svarer til de områder, der fjernes. Naturkvaliteten af erstatnings §3-
beskyttede områder overvåges fremadrettet af kommunen - i Aalborg Kommune er
naturkvalitetsvurdering en del af gennemgangen og tilstandsvurderingen af §3-beskyttet natur jf. de
gældende tekniske anvisninger fra DCE.
Overvågning af erstatningsvandhuller (s. 126)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Den
første undersøgelse foretages inden anlægsstart, hvor
vandhullerne bør have været etableret i et år”
Miljøstyrelsen bemærker: Dette er ikke i overensstemmelse med tidligere beskrivelse af, at
erstatningsvandhuller etableres minimum 2 år forud for, at eksisterende vandhuller nedlægges.
Vejdirektoratets bemærkninger
Beskrivelsen handler om overvågning af vandhuller, og ikke anlægstidspunktet. Det er korrekt at
vandhuller skal etableres minimum 2 år inden eksisterende vandhuller nedlægges.
Marine pattedyr
Støjgrænse for adfærdsændringer for marsvin (s. 357)
Tabel 10-2 i rapporten.
Miljøstyrelsen bemærker, at der er nyere litteratur tilgængeligt i forhold til støjgrænsen for
adfærdsændringer for marsvin i rapport nr. 225 "Thresholds for behavioural responses to noise
in marine mammals" fra DCE fra 2021. Det er i denne rapport fundet, at støjgrænsen for
adfærdsændringer er 103 dB re. 1
μPa
VHF-weighted for marsvin.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er korrekt, at Tougaard 2021 angiver en vægtet tærskelværdi for marsvin på Lp,125ms,VHF = 103 dB
re 1µPa. Denne tærskelværdi er baseret på akustiske studier af marsvin i forbindelse med umitigerede
pæleramninger i Brandt et al. 2018, hvor man så et fald i click detektioner ved støjniveauer på 143 dB re
1µPa
2
s. Den uvægtede værdi omregnes af Tougaard (2021) til en vægtet tærskelværdi med nogle
generaliserede antagelser; 1) en vægtningsfaktor på 49 dB (ligning 10: 8.85 x log10(km) + 36.5 dB), og 2)
en omregning til et 125 ms tidsvindue som i ligning 5 via Lp,125ms = SEL + 9 dB.
I beregningerne for 3. Limfjordsforbindelse benyttes den uvægtede tærskelværdi fra Brandt et al. (2018)
på 143 dB re 1µPa
2
s i sammenhæng med en støjudbredelsesmodel til at estimere adfærdsændringer hos
marsvin i afstande på 899-955 m fra arbejdet for de umitigerede pæleramninger, afhængig af om der
rammes spunsvægge eller pæle (Tabel 10-3; Rambøll 2021).
Hvis vi benytter vægtningsfaktoren fra Tougaard 2021 her i en afstand på 1 km (den estimerede
påvirkningsafstand ovenfor), kan vi med samme metode som Tougaard 2021 estimere det
audiogramvægtede niveau for en (umitigeret) pæleramning:
S i d e
35 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0074.png
Lp,125ms,VHF = 143 dB re 1µPa
2
s + 9 dB – (8.85 x log10(1) + 36.5 dB) = 115.5 dB re 1µPa.
Der planlægges at anvendes dobbelte boblegardiner omkring arbejdet som afværgeforanstaltning.
Boblegardinerne vil være effektive til at fjerne de højfrekvente komponenter i støjen, som marsvin
primært kan høre, hvorimod de lavere frekvenser dæmpes i lavere grad (Tougaard 2021 s. 26). Det
estimeres at boblegardinerne kan dæmpe den bredbåndede støj med 12.5 dB (Dähne et al. 2017). Vi får
således et VHF vægtet støjniveau i en afstand på 1 km fra ramningen på:
Lp,125ms,VHF = 115.5 dB re 1µPa – 12.5 dB = 103 dB re µPa.
Baseret på den vægtede tærskelværdi for marsvin, er konklusionen således fortsat, at de få marsvin,
som kan forekomme i området, vil kunne udvise adfærdsændringer i en afstand på ca. 1 km fra de
mitigerede ramninger af spunsvægge og pæle.
Det er muligt at reducere støjen i omgivelserne ved nedvibrering fremfor ramning af spuns. Ved
nedvibrering af spuns genereres mere kontinuert støj med væsentligt lavere peak-niveauer ift. ramning
af spuns. Det bemærkes, at grænseværdierne for adfærdsændringer normalvis er fastsat på baggrund af
impulsholdig støj, som f.eks. ramning, og der kun er begrænset litteratur vedr. nedvibrering af spuns og
virkningen på havpattedyr. Det er således vanskeligt at bestemme en tilsvarende afstand for
adfærdsændringer ved nedvibrering af spuns på baggrund af den vægtede tærskelværdi for marsvin på
Lp,125ms,VHF = 103 dB re 1µPa. Dog må det formodes, at kildeniveauet ved nedvibrering af spuns er
minimum 10 dB lavere end ramning af spuns. På den baggrund skønnes det, at den kritiske afstand for
adfærdsændringer reduceres fra 1 km til ca. 500 m.
Afklaring på afværgeforanstaltninger for støjpåvirkning af marine pattedyr (s. 359)
Ingen afværgeforanstaltninger for marine pattedyr i forhold til støj.
Miljøstyrelsen bemærker: Det fremgår af kapitel 10.5 at der anvendes både pingning, softstart og
boblegardiner for at begrænse udbredelsen af undervandsstøj.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er som tidligere nævnt en fejl, at det af det ikke tekniske resumé fremgår, at der ikke er behov for
afværgeforanstaltninger. Der skal anvendes afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 10.5 for at
minimere negativ påvirkning på de marine pattedyr.
Da nye studier viser, at støjen fra forberedelserne (bl.a. skibstransport og installation) til
pæleramningerne kan fungere til at bortskræmme marsvin fra området (Benhemma-Le Gall et al. 2023),
hvorimod anvendelse af akustisk bortskræmningsudstyr kan have vidtrækkende effekter (f.eks. Findlay
et al. 2021; Brennecke et al. 2022), vil de anvendte afværgeforanstaltninger være soft-start af
ramningerne, samt et dobbelt boblegardin omkring arbejdet, som forventes at dæmpe støjen med 12.5
dB (Dähne et al. 2017).
Som beskrevet i den supplerende miljøkonsekvensrapport kap. 10.3.1 foretages spunsningen i Nørredyb
før tunnelportalerne og der spunses ikke samtidig nord og syd om Egholm. Der er konservativt regnet på
støjniveauer fra ramning af spunsvægge, men som beskrevet i kapitel 3 projektbeskrivelse i
miljøkonsekvensrapporten fra 2021, sker installation af spunsvægge ved nedvibrering. Pælene til
broerne over Nørredyb nedbringes enten ved ramning eller vibrering. Da ramning er den kraftigste kilde
til undervandsstøj vil ramning af pælene kun blive anvendt, hvis jordbundsforholdene ikke muliggør
nedvibrering.
S i d e
36 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0075.png
Fugle
Fortrængning af fugle som følge af forstyrrelser og støj (s. 400)
I den supplerende MKR fremgår det at: ”Tabel
11-6: Det vurderes, at antallet af fugle generelt er blevet
reduceret som følge af anlægsfasen, og at der i driftsfasen formodentlig ikke vil være levesteder for
fuglene her; dermed vurderes det, at ynglepladser for sårbare vadefugle og mulig yngleplads for rørhøg
er forsvundet”
Miljøstyrelsen bemærker, at der ikke i tilstrækkelig grad er redegjort for projektets påvirkning af de
sårbare vadefugle og rørhøg, herunder konsekvenserne af, at deres ynglepladser forsvinder. Såfremt
projektet medfører en væsentlig påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget, bør det overvejes, om
projektet forudsætter en fravigelse fra fuglebeskyttelsen.
Vejdirektoratets bemærkninger
Dette er beskrevet i Natura 2000-konsekvensvurderingen i den supplerende miljøkonsekvensrapport s.
437-448 samt s. 474-480. Ifølge Natura 2000-konsekvensvurderingen vil der ikke ske påvirkning på
sårbare vadefugle og rørhøg i forhold til deres bevaringsstatus og målsætningen for arterne i N15/F1.
Dette beror på en vurdering af arternes kortlagte levesteder, som i N15/F1 ikke vurderes at blive
påvirket. En lokal påvirkning af ynglepladser udenfor N15/F1 vil ændre på denne vurdering, da arterne
har mulighed for at yngle i et stort område i og omkring N15/F1.
Rørhøg anvender primært uforstyrrede rørskovsbevoksninger som yngleområde. Denne type lokalitet er
udbredt i og omkring N15/F1, hvorfor påvirkningen på rørhøg vurderes at være ubetydelig i forhold til
bevaringsstatus og målsætningen i N15/F1.
Af de sårbare vadefugle klyde, engryle og brushane er engryle og brushane ikke længere ynglende i
N15/F1, mens klyde har en større ynglebestand, der dog er i tilbagegang i de mange kortlagte
yngleområder.
Områderne omkring den kommende motorvej fremstår ikke som gode levesteder for klyde, brushane og
engryle, da der er en del forstyrrelse i form af færdsel af mennesker, hunde mv. i disse områder. Selv
strandengene på Egholm er påvirkede af løsgående hunde, ræve og odder (set på kamerafælder i 2023).
Der er ikke fundet ynglende klyde, engryle eller brushane i eller omkring den kommende motorvej i
forbindelse med fugleundersøgelserne, hvorfor påvirkningen af arterne vurderes at være ubetydelig i
forhold til bevaringsstatus og målsætningen i N15/F1. Påvirkning af evt. ynglelokaliteter for vadefugle
vurderes at være ubetydelig i forhold til bevaringsstatus og målsætningen i N15/F1, da områderne ikke
vurderes at være gode ynglelokaliteter, og da der i og omkring N15/F1 er mange egnede lokaliteter for
vadefugle. Vadefuglenes tilbagegang er primært betinget af driftsforhold for yngleområderne samt
vandstandsforhold.
S i d e
37 | 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0076.png
Dato
Dokument
Side
Marts 2024
24/03154-1
1/44
Bilag 2 - Besvarelse af høringssvar fra
Miljøstyrelsens enhed Hav- og Vandmiljø
Indhold
Indledning.........................................................................................................................................................3
Ikke-teknisk resumé ........................................................................................................................................3
Vandløb og søer...............................................................................................................................................4
Målsatte søer – ilt og næringsstoffer (s. 131+153) ............................................................................................4
Målsatte vandløb op- og nedstrøms for projektområdet (s. 137-162)................................................................4
Påvirkning af de målsatte søer og vandløb ved evt. grundvandssænkning (s. 162-165) ..................................6
Målopfyldelse for de vandområder, hvor der etableres underføringer (s. 173)..................................................7
Påvirkning af målsatte søer ved evt. grundvandssænkning (s. 174) .................................................................7
Spredning af sediment fra gravearbejdet i Limfjorden til vandløb (s. 251/258) .................................................7
Opsummeringen af miljøpåvirkning vandløb og sø, samt manglende fytobenthos og fysisk-kemiske
forhold (s. 175)...................................................................................................................................................8
Erosion og opfyldelse af miljømål (s. 178) .......................................................................................................10
Udløb i vandløb og påvirkning på fiske- og invertebratfauna (s. 180-193) ......................................................10
Miljøfarlige stoffer - Relevante stoffer i vejvand (s. 134 + 142) .......................................................................11
Miljøfarlige stoffer - Kobber og zink i overfladevandsforekomster (s. 137 + tabel 5-3) ....................................13
Miljøfarlige stoffer - Analyser og rensningsprocedurer (s. 165 + 273) .............................................................14
Miljøfarlige stoffer - Udledning af sediment (s. 194 + tabel 6-9) ......................................................................14
Miljøfarlige stoffer - Vurdering af påvirkning på vandløb og kystvandområde af resterende relevante
stoffer (s. 194)..................................................................................................................................................16
Miljøfarlige stoffer - Påvirkning på vandløb af vejvand og udtagning af landbrugsjord (s. 194) ......................17
Miljøfarlige stoffer - Udvaskning af finkornet materiale til vandløb og søer ved erosion (s. 164) ....................18
Miljøfarlige stoffer - Miljøkvalitetskrav i ikke-målsatte vandløb (s. 196) ...........................................................18
Marin vandkvalitet .........................................................................................................................................20
Indsatser i vandområdeplan 2021–2027 fra oplandene 235 og 238 (s. 220) ..................................................20
Iltsvind i vandmiljøet omkring Egholm (s. 228) ................................................................................................20
Brug af data fra vandområdeplan 2015-2021 (s. 231) .....................................................................................20
Anlægsfase - Sigtdybde (s. 260) .....................................................................................................................21
Anlægsfase – Tilførsel af næringsstoffer og påvirkning på opstrøms- og nedstrøms beliggende
kystvandområder (Ikke-teknisk resumés. 20) ..................................................................................................21
Anlægsfase - Reduktion af transport af næringsstoffer (s. 265) ......................................................................23
Anlægsfase - Kvælstofudledning og kvælstofreduktion (s. 264)......................................................................23
Anlægsfase - MFS - Redegørelse for analyser af sediment og spild (s. 244 + 274) .......................................24
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0077.png
Anlægsfase - MFS - Sediment spredning ved fjernelse af gravekasser (s. 266).............................................24
Anlægsfase - MFS - Udledning af overfladevand fra tørdokken (s. 266).........................................................24
Anlægsfase - MFS - Jordopfyldning på søterritoriet (s. 266) ...........................................................................25
Anlægsfase - MFS - Miljøfarligt stof i suspenderet sediment i marint overfladevand (s. 267) .........................25
Anlægsfase - MFS - Præcision i forhold til detektionsgrænse af udvalgte stoffer (side 267) ..........................30
Anlægsfase - MFS - Sikring af sedimentkoncentration ved gravearbejdet (side 268) .....................................30
Anlægsfase - MFS - Påvirkninger fra gravearbejde i kumulation med spildevandsudledningen fra
Rensningsanlæg vest (side 272) .....................................................................................................................31
Anlægsfase – Sammenfattende vurdering (side 274) .....................................................................................32
Anlægsfase – Sammenfattende vurdering (side 274) .....................................................................................32
Driftsfase - MFS- Nonylphenoler i vejvand samt vurdering af alle relevante stoffer (side 279) .......................34
Driftsfase – Udledning af næringsstoffer med vejvand (side 40) .....................................................................35
Driftsfase – Udledning af næringsstoffer med vejvand (side 280) ...................................................................35
Driftsfase – Bundforhold og risiko for iltsvind (ikke-teknisk resumés. 20)........................................................35
Marin bundflora og marin bundfauna ..........................................................................................................36
Kumulerede effekter på Marine bunddyr og bundfauna (kap. 7-8) ..................................................................36
Ålegræsbiomasse (side 307) ...........................................................................................................................36
Vurdering af skabelse af nye habitater (side 313) ...........................................................................................36
Grundvand......................................................................................................................................................38
Grundvandssænkning og påvirkning på grundvandsforekomster (side 528) ..................................................38
Grundvandsprøver og plan for hvis der findes forurenet grundvand (side 529 + 540) ....................................39
Vurdering af påvirkningen af nedsivning af vejvand på tilstanden af grundvandsforekomsterne (side
534)..................................................................................................................................................................40
Kantopsamling og nedsivning af vejvand (side 534) .......................................................................................40
Overvågning i forhold til grundvandskemi (side 541).......................................................................................40
Miljømål for målsatte grundvandsforekomster (side 541) ................................................................................41
Forurenet jord ................................................................................................................................................42
Prøvetagningsprogram for havbundsundersøgelserne (side 558) ..................................................................42
Bilag
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Procedure for håndtering af grundvandssænkninger
Nulløsning for vandgennemstrømning i Limfjorden
Transport af kvælstof i Limfjorden
Revideret tabel 6-18 Indhold af miljøfarlige stoffer i vandfase i Limfjorden som følge af gravearbejdet.
I forvejen forekommende koncentrationer i overfladevand
Beregning af sediment koncentrationer i vandløb
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0078.png
Indledning
Vejdirektoratet har i perioden 7. december 2023 til 11. januar 2024 gennemført en offentlig høring af den
supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse. Parallelt hermed har
Transportministeriet gennemført en offentlig høring af anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse.
Vejdirektoratet har modtaget et høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Hav og Vandmiljø, som gør
opmærksom på, at anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse og den miljøkonsekvensvurdering, der ligger
til grund for loven, skal være i overensstemmelse med vandplanlægningen for berørte målsatte
vandforekomster og havstrategien for de berørte havområder.
Miljøstyrelsen påpeger i høringssvaret en række forhold som skal belyses yderligere for, at der er sikkerhed
for at projektet kan gennemføres i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
I det følgende er de forhold som Miljøstyrelsen påpeger besvaret og uddybet. Uddybningen er sket i løbende
dialog med Miljøstyrelsen på en række møder, for at sikre at besvarelsen i videst muligt omfang lever op til
Miljøstyrelsens forventninger.
Ikke-teknisk resumé
Nedenstående 3 høringssvar til det ikke-tekniske resumé er besvaret sammen med høringssvarene til de
tilhørende fagkapitler;
•
•
•
Tilførsel af næringsstoffer og påvirkning på nedstrøms beliggende kystvandområde (s. 20)
Tunnelens potentielle påvirkning på havbunden (s. 22)
Kvælstof i vejvand og opsamling i regnvandsbassiner (s. 40)
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0079.png
Vandløb og søer
Målsatte søer – ilt og næringsstoffer (s. 131+153)
Redegørelse for projektets påvirkning af kvalitetselementerne, og vurdering af hvorvidt der kan ske en
tilstandsforringelse eller hindring af målopfyldelse, skal tage udgangspunkt i den aktuelle tilstand for hvert af
kvalitetselementerne, der konstituerer god økologisk og kemisk tilstand.
Af den supplerende miljøkonsekvensrapport fremgår ikke oplysninger, om påvirkning af de målsatte søer er
vurderet i forhold til kvalitetselementerne ilt- og næringsstofforhold, hvorfor det er uklart om der i den
fremsatte vurdering af påvirkning, er inddraget alle de nødvendige oplysninger, da flere af
kvalitetselementerne ikke har målopfyldelse. Den fremsatte vurdering af overensstemmelse med
vandplanlægningen fsva. målsatte søer er derfor ikke tilstrækkeligt underbygget.
En påvirkning må ikke medføre forringelse af tilstanden for kvalitetselementerne, og en påvirkning må ikke
bringe en vandforekomst længere væk fra målopfyldelse.
Tilstanden for næringsstofindholdet vurderes som en samlet tilstand for fosfor og kvælstof, hvor kravet til
enten N eller P skal være opfyldt for at understøtte målopfyldelse for de biologiske kvalitetselementer.
Tilstanden for iltforholdet vurderes via iltmætningen. For yderligere information henvises der til retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplanerne 2021-2027:
https://edit.mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-
udarbejdelse-af-vp3.pdf
Vejdirektoratets bemærkninger
Projektet vil hverken i anlægsfasen eller driftsfasen påvirke målsatte søer. Det sikres gennem følgende tiltag:
•
•
•
•
•
•
Vandstanden i søer en sikres forbindelse med midlertidige grundvandssænkninger
Der udledes ikke oppumpet grundvand til søerne
Brinkerne beskyttes ved anlægsarbejde tæt på søerne.
Anlægsområde, arbejdspladser og midlertidige oplag af jord indrettes så regnvand ikke ledes direkte
til naturområder, vandløb, søer og kystvande. Dette gælder også ved ekstremt vejr.
Det sikres at der ikke tilføres sand og finkornede materialer fra anlægsarbejdet til direkte til søer,
vandløb og kysten eller indirekte via grøfter og lignende.
Risikoen for forurening med oliekomponenter fra entreprenørmaskiner minimeres mest muligt via en
beredskabsplan samt forbud mod opbevaring og håndtering af brændstof på arealer tæt ved
vandløb, søer og kysten.
Opgravede blødbunds materialer og evt. forurenet jord håndteres således, at udvaskning af
jernforbindelser (okker) minimeres og der ikke sker udvaskning af miljøfarlige stoffer. Det skal
derudover sikres, at overfladevand fra oplag af blødbundsmaterialer eller forurenet jord ikke udledes
urenset til vandløb, søer, kysten og/eller andre beskyttede naturområder.
I driftsfasen vil der ikke ske direkte - eller indirekte tilledning af vejvand til de målsatte søerne.
•
•
Målsatte vandløb op- og nedstrøms for projektområdet (s. 137-162)
Projektet må ikke forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte vandløb og
søer, eller forringe den aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer, jf. § 8 i bekendtgørelse nr.
797 af
13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
I den supplerende miljøkonsekvensrapport mangler oplysninger om de aktuelle tilstande af vandområder
beliggende op- og nedstrøms projektstrækningen, der kan blive berørt af projektet i anlægs- og driftsfasen.
Den aktuelle tilstand, for hvert af kvalitetselementerne, skal være udgangspunktet for vurderingen af, om
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0080.png
projektets påvirkning enten kan medføre tilstandsforringelse eller hindre målopfyldelse. Den fremsatte
vurdering af overensstemmelse med vandplanlægningen hvad angår målsatte vandløb og søer er derfor ikke
tilstrækkeligt underbygget.
Oplysninger om målsatte vandforekomster og deres aktuelle tilstande, herunder for de respektive
kvalitetselementer, kan findes på miljøGIS for vandområdeplaner 2021-2027:
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-2022
Vejdirektoratets bemærkninger
I den supplerende miljøkonsekvensrapport er påvirkningen vurderet for de direkte og indirekte berørte
målsatte vandløb og søer, der ligger nedstrøms for projektstrækningen.
Miljøstyrelsen har på møde afholdt d. 22.1 2024 præciseret, at der mangler en vurdering af om projektet
berører de nedstrøms liggende vandområder o8946, Lerbæk og 414 Østerå Sø, samt om der er opstrøms
liggende målsatte vandløb og søer, der bliver påvirket.
Vandområde o8946, Lerbæk
begynder umiddelbart nord for Smalby Sø. Lerbæk har dårlig tilstand for
planter, moderat tilstand for smådyr og ukendt tilstand for de øvrige tilstandsparametre. Smalby Sø Vest og
Øst har afløb til vandløbet. Lerbæk bliver hverken direkte - eller indirekte berørt af projektet, da vandløbet
med tilløb ligger uden for projektområdet. Samtidigt vil Smalby Sø Vest og Øst ikke blive påvirket af
projektet, som beskrevet i bemærkningerne til Målsatte søer – ilt og næringsstoffer (s. 131+153).
Østerå Sø (414)
er en dyb lergravsø i den sydlige del af Aalborg. Søen er 30-40 år gammel. Søen har et
areal på 7,9 ha samt en største dybde på 22,4 m og en middeldybde på ca. 9,3 m. Tilstandsvurderingen for
søen er god. Der er ikke kendskab til, at der skulle være tilløb fra Østerå til søen. Dette understøttes af
Scalgo. Desuden indikerer den gode (høje for planteplankton) tilstand i søen, at den ikke modtager
vandløbsvand. Projektet indebærer således ingen påvirkning af Østerå Sø (414).
Vurdering af påvirkning på opstrøms liggende vandområder
I opstrøms liggende vandområder er det kun de biologiske kvalitetselementer fisk og smådyr, der potentielt
kan blive påvirket, idet de øvrige kvalitetselementer ikke kan bevæge sig mod strømmen i vandløbene.
Miljøkonsekvensrapportens vurdering af forlægning og underføring af vandløbsstrækninger for anlægsfasen
(kapitel 5.3.3) er også gældende for driftsfasen.
Underføringen for Lindholm Å etableres som en høj og bred faunapassage af typen A2 (våd), hvor vandløbet
frit kan løbe igennem, og hvor lys kan nå ind fra hver side af den ca. 46 meter lange underføring. Derfor
vurderes det at underføringen ikke vil betegnes som en spærring for passage af smådyr og fisk i vandløbet,
selv om den overstiger 20 meter. Påvirkningen på kvalitetselementerne fisk, smådyr, alger og planter
vurderes at være
ubetydelig.
For både Østerå og Hasseris Å skal der udbygges eller etableres underføringer af en betydelig længde og i
alle tilfælde med længder, der overskrider de 20 meter, der som tommelfingerregel anses som en spærring
for smådyr og fisk. Underføringerne etableres som B1 faunapassage med en højde >1 meter og en bredde
på >3 meter udover vandløbsbredden. Hertil etableres banketter til odderpassage. Efter dialog med
Miljøstyrelsen
1
er der fastlagt en række afværgetiltag for at mindske underføringernes potentielle
påvirkninger på smådyr og fisk, hvilket er nærmere beskrevet i den supplerende miljøkonsekvensrapport
kapitel 5.1.1. Tiltagene omfatter bl.a. at vandløbsbunden føres ubrudt igennem underføringen, at faldet i
1
Møde afholdt med MST d. 3.2.2021 samt efterfølgende mailkorrespondance med MST Østjylland.
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0081.png
underføringen svarer til faldet i vandløbet uden for – dog max 10 promille – og at der udlægges 50 meter
gydegrus på hver side af underføringerne samt i selve underføringen. Når disse tiltag er indarbejdet, vil
underføringerne ifølge Miljøstyrelsen ikke betegnes som spærringer. Tilførslen af groft substrat til
vandløbene ved udlægningen af 50 m gydegrus på hver side af underføringerne vurderes at kunne forbedre
de fysiske forhold i vandløbene og skabe levesteder for fisk og smådyr.
På baggrund af de beskrevne tiltag vurderes påvirkningen på kvalitetselementerne fisk og smådyr dermed
som
begrænset
for Østerå og Hasseris Å. I selve underføringen vil der være skyggevirkning som forringer
potentialet som levested for planter og alger lokalt. Påvirkningen vurderes at være
begrænset.
I bemærkningerne til høringssvaret: Udløb i vandløb og påvirkning på fiske- og invertebratfauna (s. 180-193)
fremgår at udledningen af BOD i vejvand ikke medfører en negativ påvirkning af fiske- og invertebratfaunaen
i vandløbet udenfor selve udløbspunktet. Ligeledes bliver regnvandsbassinerne dimensioneret således, at
udledningen ikke medfører transport af sediment i målsatte - eller beskyttede vandløb (se bemærkningerne
til: Erosion og opfyldelse af miljømål (s. 178)). Udledningen af vejvand i driftsfasen vil derfor ikke påvirke de
biologiske kvalitetselementer i de direkte berørte vandløb.
Da det vurderes, at der ikke sker en påvirkning af de biologiske kvalitetselementer i de direkte berørte
vandløb i anlægs- og driftsfasen, vurderes det også, at der ikke sker en påvirkning af de biologiske
kvalitetselementer i de opstrøms liggende målsatte vandløbsstrækninger. Der er ingen opstrøms liggende
målsatte søer.
Påvirkning af de målsatte søer og vandløb ved evt. grundvandssænkning (s. 162-165)
Redegørelse for projektets påvirkning af kvalitetselementerne, og vurdering af hvorvidt der kan ske en
tilstandsforringelse eller hindring af målopfyldelse, skal fremgå for alle kvalitetselementer, som indgår i den
økologiske og kemiske tilstand, både for de direkte og de indirekte berørte målsatte vandløb og søer.
I den supplerende miljøkonsekvensrapport mangler der en beskrivelse og redegørelse for påvirkning af de
målsatte vandløb og søers kvalitetselementer ved evt. grundvandssænkning. Såfremt omfanget af
grundvandssænkning ikke kendes, skal der vurderes for et worst case scenarie. Ligeledes mangler der
beskrivelse af, hvilke parametre der undersøges ved afværgetiltagene for ved drosling af udløbstallene at
sikre, at der ikke sker en negativ tilstandsændring af de målsatte vandforekomster.
Derudover mangler der en begrundet redegørelse for vurderingen af, at grundvandet har lavt indhold af
næringsstoffer, samt at merbidraget ikke påvirker tilstanden af kvalitetselementerne for de målsatte vandløb
og søer.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det grundvand der pumpes op i forbindelse med de midlertidige grundvandssænkninger, vil i videst muligt
omfang blive ledt ud på terræn og nedsivet.
Der vil ikke blive udledt vand fra grundvandssænkninger til hverken målsatte søer eller ikke-målsatte søer.
Det kan evt. blive nødvendigt at udlede oppumpet grundvand til grøfter, vandløb eller Limfjorden.
I bilag 1 er der redegjort for de tiltag, der gennemføres i forbindelse med planlægning og gennemførelse af
grundvandssænkningerne. Tiltagene skal sikre at grundvandssænkning og bortledning af oppumpet
grundvand ikke forringer den nuværende tilstand, hindrer eventuel senere målopfyldelse eller modvirker de
planlagte indsatser i grundvands- og overfladevandsforekomsterne.
6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0082.png
Målopfyldelse for de vandområder, hvor der etableres underføringer (s. 173)
I den supplerende miljøkonsekvensrapport mangler der en redegørelse for og vurdering af, om projektet
hindrer målopfyldelse for de vandområder, hvor der etableres underføringer.
Derudover mangler der en beskrivelse af, hvilke tiltag der kan/skal iværksættes, såfremt den fremtidige
overvågning ved underføringerne viser, at disse udgør en spærring for fisk og smådyr, da projektet ikke må
forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte vandløb, eller forringe den
aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer.
Vejdirektoratets bemærkninger
I den supplerende miljøkonsekvensrapport kapitel 5.3.3 fremgår at påvirkningen på de enkelte
vandløbskvalitetselementer som følge af underføringerne er ubetydelig til begrænset når de beskrevne tiltag
gennemføres. Tiltagene er gengivet i besvarelsen af Målsatte vandløb op- og nedstrøms for projektområdet
(s. 137-162). Det er i kapitel 5.3.5 vurderet at de begrænsede påvirkninger ikke fører til forringelse af den
nuværende tilstand, hindrer gennemførelse af de fastlagt indsatser eller forhindrer senere målopfyldelse.
Den foreslåede overvågning er således ikke relevant.
Påvirkning af målsatte søer ved evt. grundvandssænkning (s. 174)
I kapitel 5.3.4 står der følgende: ”Grundvandssænkningerne vil ikke påvirke de målsatte søer, da vandet
føres til nedsivning på nærliggende terræner”. I kapitel 5.3.2 står der imidlertid at såfremt nedsivning ikke er
muligt, vil der foretages udledning til recipient. Redegørelserne for påvirkning, som følge af
grundvandssænkning, bedes tilpasset efter hvilket scenarie, der vurderes efter.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der vil ikke blive udledt vand fra grundvandssænkninger til hverken målsatte søer eller ikke-målsatte søer.
Spredning af sediment fra gravearbejdet i Limfjorden til vandløb (s. 251/258)
I kapitel 6.4 står der på s. 258 følgende: ”Det fremgår af simuleringerne, at der i vandområde 235 Nibe
Bredning-Langerak generelt forekommer suspenderet sediment i baggrundskoncentrationer på 2 – 8 mg/l,
med højere koncentrationer ved udløbet fra Ryå og i Aggersund med koncentrationer på op til hhv. 25 og 20
mg/l. Det fremgår, at der er mindre forskelle i basisscenariet for de to perioder, men overordnet er der tale
om samme billede.
Ses på forskellen mellem basisscenariet og sedimentspredning fra anlægsarbejderne i de samme perioder,
fremgår det, at effekten generelt i vandområdet er en forøget sedimentkoncentration på 2 – 4 mg/l fra
Aggersund til Hals, men at der i området syd for Egholm, hvor gravearbejdet foregår, og herfra mod øst er
tale om tydeligt forøgede gennemsnitlige sedimentkoncentrationer især langs kysterne, hvor der vil
forekomme gennemsnitlige koncentrationsforøgelser på 20 – 30 mg/l. Det betyder at sedimentfanen omkring
graveområderne og nedstrøms herfra afhængigt af strømforholdene vil være synlige og tydelige i vandet. Det
betyder også at sigtbarheden i vandet nedsættes og at lysnedtrængning til bunden reduceres i
sedimentfanerne”.
I den supplerende miljøkonsekvensrapport mangler der en beskrivelse og vurdering af påvirkning af de
målsatte vandløbs kvalitetselementer ved resuspension af sediment i Nibe Bredning-Langerak. Den
fremsatte vurdering af overensstemmelse med vandplanlægningen hvad angår målsatte vandløb og søer er
derfor ikke tilstrækkeligt underbygget.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det målsatte vandløb Hasseris Å har udløb tæt på det område i hovedløbet i Limfjorden, hvor der
planlægges at uddybe til sænketunnellen. Koncentrationen af det opslæmmede sediment i dette område vil
7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0083.png
være forhøjet under gravearbejdet i perioden november-marts to vintre i træk som angivet i de supplerende
miljøkonsekvensrapport kap. 6.4. Under ekstreme højvandshændelser vil der være risiko for, at sediment
tilbagestuver i Hasseris Å. Fraktionerne der er i risiko for at tilbagestuve, er ler- og siltfraktioner, altså
primært lette partikler og svæv. Sandkorn vil sedimentere i Limfjorden umiddelbart under eller nær skovlen
på gravemaskinen.
I det følgende er det vurderet om tilbagestuvet sediment fra grave arbejdet kan aflejres på bunden af
Hasseris Å eller om det bliver skyllet tilbage i Limfjorden umiddelbart efter den ekstreme højvandshændelse.
Der er foretaget en beregning for at bestemme, hvor stor en del af tiden afstrømningshastigheden fra
Hasseris Å er stor nok til at re-suspendere og flytte det potentielt tilbagestuvede sediment tilbage i
Limfjorden efter højvandshændelsen. Der er anvendt afstrømningsdata for Hasseris Å fra Hydrologisk
Informations- og Prognosesystem (HIP), vandløbsgeometri fra Aalborg Universitet. Informationer om
opslæmmet sediment i Limfjorden er udlæst fra det hydrauliske modelarbejde afrapporteret i Bilag 4 i
bilagsrapporten til den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Beregningen viser, at strømningshastigheden i Hasseris Å er stor nok til at flytte sedimentet tilbage i
Limfjorden i graveperioden (november - marts).
November måned er den måned med lavest afstrømning. Her er der i 95% af tiden en afstrømning ud af
Hasseris Å, der er stor nok til at flytte sedimentet tilbage til Limfjorden. I de resterende 4 måneder er
afstrømningen i åen generelt højere.
Opslæmmet sediment fra en tilbagestuvning af vand fra Limfjorden vil således kun være aflejret i Hasseris Å
i perioder på under 1,5 døgn. Herefter bliver sedimentet re-suspenderet og flyttet tilbage til Limfjorden.
Ekstreme højvandshændelser falder meget ofte sammen med perioder med nedbør, hvor
strømningshastigheden i åen er høj, hvilket reducerer perioden, hvor opslæmmet sediment fra Limfjorden
kan aflejres i åen, inden det flyttes tilbage til Limfjorden. Da perioden er så kort, vil de økologiske- og
kemiske kvalitetselementer i Hasseris Å ikke blive påvirket.
Udløbet fra de øvrige målsatte vandløb og søer til Limfjorden ligger i så stor afstand fra graveområdet, at
sedimentspildet ikke vil medføre tilbagestuvning af opslæmmet sediment.
Sediment fra gravearbejdet vil således ikke påvirke de økologiske- og kemiske kvalitetselementer i de
målsatte vandløb og søer.
Opsummeringen af miljøpåvirkning vandløb og sø, samt manglende fytobenthos og fysisk-kemiske
forhold (s. 175)
Tabel 5-21, der indeholder opsummeringen af miljøpåvirkninger af kvalitetselementerne i vandløb og sø, kan
med fordel deles op, da tilstanden for kvalitetselementerne vurderes forskelligt, alt efter hvilken type af
vandforekomst der undersøges. Derudover mangler kvalitetselementet fytobenthos for begge typer af
vandforekomster samt fysisk-kemiske forhold.
Vejdirektoratets bemærkninger
I nedenstående tabel er der foretaget en opdeling af opsummeringen af miljøpåvirkninger af
kvalitetselementerne i vandløb i anlægsfasen. Som beskrevet i kapitlet
Påvirkning af målsatte søer ved evt.
grundvandssænkning (s. 174)
vil der ikke blive udledt vand fra grundvandssænkninger til hverken målsatte
søer eller ikke-målsatte søer. Der er således ingen påvirkning af kvalitetselementer i søer.
8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0084.png
Påvirkning på fytobenthos og fysisk-kemiske forhold er tilføjet i tabellen nedenfor.
Tabel 5-21a Vandløb:
Påvirkninger i
anlægsfasen
Vandtilførsel fra
anlægsarealer.
Udledning af oppumpet
grundvand.
Omlægning af vandløb
Kvalitets-
elementer
Fytoplankton og
planter
Potentiel effekt
Grundvand nedsives i jorden. Der etableres bassiner til opsamling af overfladevand
fra anlægsarealer. Der sker derfor ingen påvirkning af vandområder.
Hvor der evt. skal ske udledning af oppumpet grundvand, bliver vandet forsinket og
renset inden udledning til vandløb. Det vurderes at udledning af forsinket og renset
grundvand ikke påvirker fytoplankton og planter da indholdet af næringsstoffer er
lavt.
Etablering af B1—underføringer udgør en lokal påvirkning pga. reduceret lysindfald i
underføringerne. Påvirkningen er lokal og vurderes ikke at kunne påvirke
vandområdernes tilstand for eller hindre målopfyldelse for disse kvalitetselementer.
Bentiske
invertebrater
Grundvand nedsives i jorden. Der etableres bassiner til opsamling af overfladevand
fra anlægsarealer. Der sker derfor ingen påvirkning af smådyrsfaunaen.
Hvor der evt. skal ske udledning af oppumpet grundvand, bliver vandet forsinket og
renset inden udledning til vandløb. Det vurderes at udledning af forsinket og renset
grundvand ikke påvirker smådyrsfaunaen.
Tilførslen af groft substrat til vandløbene i form af 50 m gydegrus på hver side af
B1-underføringerne samt i underføringerne vurderes at kunne forbedre de fysiske
forhold i vandløbene og skabe levesteder for smådyr.
I anlægsfasen er der en påvirkning af vandløbene i forbindelse med omlægninger
og etablering af underføringer. Omlægningerne og underføringer udføres således at
det nye forløb af vandløbet/underføringen etableres først og derefter ledes
vandløbet over i det nye forløb. Der vil således ikke være en spærringspåvirkning
under anlægsfasen. Ved omlægning til nyt forløb vil der være en lokal påvirkning af
kvalitetselementerne smådyr, planter og alger som vil blive påvirket af at det
hidtidige forløb tørlægges. Smådyr, planter og alger vil hurtigt kunne genindvandre
fra vandløbet til det nye vandløbstracé. Der vil ligeledes kunne ske en
sedimentvandring når der lukkes vand på det nye tracé fra de nygravede
vandløbsbrinker. Bunden i de nye tracéer opbygges i gydegrus, hvilket modvirker
udvaskning af sediment fra bunden. Sedimentvandring af vandløbet begrænses ved
etablering af et midlertidig sandfang ca. 20 meter nedstrøms anlægsarbejdet inden
opstart på projektet. Sandfanget skal laves i form af en midlertidig opstemning med
sten i fuld vandløbsbredde, med en højde på 50 cm fra vandløbsbunden. De
anvendte sten skal være af størrelsen 10 til 25 cm. Sandfanget skal tilses
regelmæssigt og oprenses efter behov. Den endelige udformning af sandfanget
aftales med vandløbsmyndigheden. Sedimentudvaskningen vil således ikke påvirke
kvalitetselementerne. Vandløbsarter er tilpasset varierende sedimentindhold i
vandløbet, da dette naturligt varierer som følge af afstrømningen fra oplandet og
vandføringen i vandløbet. Fx ved store nedbørsmængder udvaskes ofte store
sedimentkoncentrationer til vandløbene som fortyndes efterfølgende.
Påvirkningen i anlægsfasen er lokal og vurderes ikke at kunne påvirke
vandområdernes tilstand for eller hindre målopfyldelse for kvalitetselementer.
Da B1-underføringerne ikke vurderes at udgøre en spærring for fisk, vurderes
påvirkningen af dette kvalitetselement at være ubetydelig. Underføringen af
Lindholm Å sker via en større faunapassage, og påvirkningen herfra på
kvalitetselementerne smådyr og fisk vurderes at være ubetydelig. B1-
underføringerne etableres med bund af gydegrus og det vurderes derfor at smådyr
ikke påvirkes. Tilførslen af groft substrat til vandløbene i form af 50 m gydegrus på
hver side af underføringerne samt i underføringerne vurderes at kunne forbedre de
fysiske forhold i vandløbene og skabe levesteder for fisk og smådyr.
Da B1-underføringerne ikke vurderes at udgøre en spærring for fisk, vurderes
påvirkningen af dette kvalitetselement at være ubetydelig.
Underføringen af Lindholm Å sker via en større faunapassage, og påvirkningen
herfra på kvalitetselementerne smådyr og fisk vurderes at være ubetydelig.
Tilførslen af groft substrat til vandløbene i form af 50 m gydegrus på hver side af
underføringerne samt i underføringerne, vurderes at kunne forbedre de fysiske
forhold i vandløbene og skabe levesteder for fisk.
Fisk
9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0085.png
Fytobenthos
Der etableres bassiner til opsamling af overfladevand fra anlægsarealer så der ikke
tilføres finkornet materiale til vandløbene i anlægsfasen. Grundvand fra
grundvandssænkninger nedsives i jorden. Hvis der evt. skal ske udledning af
oppumpet grundvand, bliver vandet forsinket og renset inden udledning til vandløb.
Påvirkningen af kvalitetselementet i anlægsfasen vurderes at være ubetydelig.
Etablering af B1—underføringer udgør en lokal påvirkning pga. reduceret lysindfald i
underføringerne. Påvirkningen er lokal og vurderes ikke at kunne påvirke
vandområdernes tilstand for kvalitetselementet eller hindre senere målopfyldelse.
Grundvand nedsives i jorden. Der etableres bassiner til opsamling af overfladevand
fra anlægsarealer. Hvis der evt. skal ske udledning af oppumpet grundvand, bliver
vandet forsinket og renset inden udledning til vandløb.
Påvirkningen af kvalitetselementet i anlægsfasen vurderes at være ubetydelig.
Grundvand nedsives i jorden. Der etableres bassiner til opsamling af overfladevand
fra anlægsarealer. Hvis der evt. skal ske udledning af oppumpet grundvand, bliver
vandet forsinket og renset inden udledning til vandløb.
Påvirkningen af kvalitetselementet i anlægsfasen vurderes at være ubetydelig.
Grundvand nedsives i jorden. Der etableres bassiner til opsamling af overfladevand
fra anlægsarealer. Hvis der evt. skal ske udledning af oppumpet grundvand, bliver
vandet forsinket og renset inden udledning til vandløb. Påvirkningen af de fysisk-
kemiske forhold i anlægsfasen vurderes at være ubetydelig.
Omlægning af vandløb påvirker vandløbenes fysiske forhold, men idet
omlægningen hovedsageligt består i B1-underføringer med udlægning af groft
substrat forventes påvirkningen at være neutral eller gavnlig for de fysiske forhold.
Stoffer, hvor
miljøkvalitetskrav
alene er fastsat
nationalt
Stoffer, hvor der
er EU fastsat
miljøkvalitetskrav
(Kemisk tilstand)
Fysisk-kemiske
forhold
Erosion og opfyldelse af miljømål (s. 178)
I kapitel 5.4.1 står der følgende: ”Det er dog ikke umiddelbart muligt at afvise, at der kan ske en erosion i de
mindre grøfter som følge af udledninger fra regnvandsbassiner. Erosionen kan betyde, at der tilføres
sediment til de målsatte vandområder, hvilket potentielt kan forringe den eksisterende tilstand”.
Såfremt dette kan ændres ved lavere udløbstal eller på anden vis, skal dette beskrives og vurderes, da
projektet ikke må forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte
vandforekomster, eller forringe den aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer.
Vejdirektoratets bemærkninger
Regnvandsbassinernes bliver dimensioneret således at udledningen fra bassinerne drosles til den naturlig
afstrømning. Ved detailprojekteringen af bassinerne vil udløbstallet blive fastlagt så der er sikkerhed for at
udledningen ikke medfører en erosion i de mindre grøfter, der medfører transport af sediment til målsatte -
eller beskyttede vandløb.
Udløb i vandløb og påvirkning på fiske- og invertebratfauna (s. 180-193)
I kapitel 5.4.1 står der flere steder følgende: ” Det kan derfor ikke afvises, at der kortvarigt og lige ved
udløbet kan være en negativ påvirkning af fiske- og invertebratfaunaen i vandløbet. Koncentrationen vil blive
fortyndet i vandløbet og påvirkningen vurderes ikke at være til hinder for opfyldelsen af god økologisk
tilstand.” Såfremt dette kan ændres ved lavere udløbstal eller på anden vis, skal dette beskrives og vurderes.
Vejdirektoratets bemærkninger
Fra de regnvandsbassiner der har enten direkte- eller indirekte udløb til de målsatte vandløb er den
maksimale udledningsmængde fastsat til 5-9 l/s. Af tabel 5-25 til 5-28 i den supplerende
miljøkonsekvensrapport fremgår at medianminimumsvandføringen i de målsatte vandløb varierer fra 300 l/s
til 1456 l/s. Det betyder, at det udledte vand fra bassinerne fortyndes 35 til 291 gange i udløbspunktet selv
ved medianminimumsvandføring i vandløbene.
10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0086.png
Udledningen af BOD fra bassinerne er på 4,8 mg/l og grænseværdien for opretholdelse af god tilstand for
fisk er 1,5 mg/l og for invertebratfauna (DVFI) 1,4-1,8 mg/l. Der betyder at ved 4 x fortynding kan BOD
overholde grænseværdien i vandløbene.
Da fortyndingen i selve udløbspunktet til vandløbene er betydeligt større, selv ved meget lave vandføringer,
vil udledningen af BOD ikke medføre en negativ påvirkning af fiske- og invertebratfaunaen i vandløbet
udenfor selve udløbspunktet. Påvirkningen vurderes derfor ikke at forrige vandløbenes økologiske tilstand
eller hindre senere målopfyldelse.
Miljøfarlige stoffer - Relevante stoffer i vejvand (s. 134 + 142)
Det fremgår af den supplerende miljøkonsekvensrapport s. 134, at ”De
relevante stoffer er de stoffer, der
vurderes at kunne udledes fra vejarealer da selve vejen og trafikken er kilde til udledningen eller hvis stoffet
er særligt relevant i forhold til kemisk tilstand i vandområder, da der er konstateret overskridelse af
miljøkvalitetskrav for stoffet.”
og s. 142: ”Analyser
for PCB, kviksølv, Dioxiner og furaner samt PFAS blev
prioiteret, mens analyser for pesticider og PAH´ måtte fravælges. Fravælgelsen blev begrundet i, at
belastningen med pesticider ikke vurderes at være forbundet med trafikken på vejene […]”.
Miljøstyrelsen forstår på disse to udtalelser, at vurderingen af, hvilke miljøfarlige forurenende stoffer, der er
fundet relevante for vurderingen af projektets påvirkning fsva. udledning af vejvand (set bort fra stoffer, hvor
der findes overskridelser af miljøkvalitetskravene i de målsatte vandområder), er baseret udelukkende på
vejens komponenter samt stoffer associeret med trafik. Vurderingen af hvilke stoffer, der er relevante at
vurdere for, skal tage højde for det forhold, at projektet ændrer vandets strømningsvej, sådan at også fx
pesticider, der kan forekomme ved sprøjtning af nærliggende landbrugsområder og derfor potentielt er på
vejen, kan være relevant at foretage en vurdering for. Der mangler derfor en mere dybdegående redegørelse
for afgrænsningen af, hvilke stoffer, der er relevante for projektet. Denne mere dybdegående redegørelse
skal forelægge, før det kan bedømmes om projektet er tilstrækkeligt oplyst.
Vejdirektoratets bemærkninger
Prioriteringen der er nævnt på side 142, var nødvendiggjort af, at der ikke forelå en tilstrækkelig mængde
prøvemateriale til at kunne gennemføre alle de umiddelbart forventede analyser. Skulle der have være
gennemført analyser for pesticider, havde dette medført brug af alt tilgængeligt prøvemateriale hvorved alle
øvrige analyser i biota måtte udgå.
Det skal præciseres, at Vejdirektoratet efter drøftelser med Miljøstyrelsen fastholder, at relevante stoffer i
forbindelse med afledning af vejvand som udgangspunkt udgøres at stoffer, der direkte kan henledes til
aktiviteten/driften af vejarealerne. Der er ligeledes medtaget relevante stoffer, der ikke kan undgås at blive
tilført vejarealerne f.eks. som følge af atmosfærisk deposition, upåagtet disse stoffer ad andre kanaler med
tiden vil blive tilført vandområderne. Stoffer for hvilke der ikke kan tilskrives en rimelig, forudsigelig
sandsynlighed for at disse bliver tilført vejarealerne vurderes som værende tilfældige forekomster, der ikke
skal indgå i den generelle påvirkningsredegørelse.
Tabel 5-2 er nedstående suppleret med uddybende begrundelser for valg/fravalg af relevante stofgrupper.
11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0087.png
Tabel 5-1 Stofgrupper omfattet af miljøkvalitetskrav i henhold til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål
for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 796 af 13/06/2023). Oplysninger fra
Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet, MST 2021. https://dce2.au.dk/pub/SR466.pdf
Stofgruppe
Metaller
Kilder
Naturligt forekommende men visse
forekommer i koncentrationer over det
naturlige baggrundsniveau pga. menneskelig
aktivitet
Relevant for vejvand
Ja, følgende metaller:
•
•
•
•
•
•
Pesticider
Landbrug, grønne områder
Bly – Bidraget forventes dog at
mindskes.
Cadmium: frigives ved
nedbrydning af dæk
Kobber: Kilder til kobber i
vejvand er hovedsageligt
bremser, dæk og autoværn
Kviksølv – Atmosfærisk
deposition
Zink: frigives fra bremser, dæk,
stel, karosseri og autoværn
Nikkel: frigives fra bremser, dæk,
stel og karosseri.
Aromatiske kulbrinter
Fenoler
Luft, spildevand, brændstof
Spildevand samt evt. afstrømning fra sprøjtede
marker
Opløsningsmiddel, kemisk industri
Halogenerede alifatiske
kulbrinter
Halogenerede
aromatiske kulbrinter
Klorfenoler
Industriel anvendelse,
bl.a. ved fremstilling af sprøjtemidler eller som
sprøjtemiddel (hexachlorbenzen)
Tidligere anvendt til konserve-
ring af træ, læder udendørstekstiler. I dag kan
en mulig kilde være spildevandet fra vask af
importerede PCP-imprægnerede tekstiler
Forbudt. Anvendt i byggematerialer og
tekniske komponenter. Langsomt nedbrydeligt
Væsentlig bestanddel i mange typer
af råolie og stenkulstjære. Frigives fra asfalt,
dæk, benzin, olie og udstødning.
Imprægneringsmidler til
tekstiler, læder og papir, voks og anden polish,
maling, lak og trykfarver samt
rengøringsmidler. Brandslukningsskum
Nej.
Der anvendes ikke pesticider på eller ved
vejarealerne. Udefra kommende påvirkning vil
være tilfældig og sandsynligvis af meget lokal
karakter.
Delvist.
Naphtalen og methylnaphtalen vurderes at
kunne forekomme vejvand.
Nej.
Fenoler har ingen kendt anvendelse i
forbindelse med trafik. Evt. udefra kommende
påvirkning vil være tilfældig.
Nej.
Chlorerede opløsningsmidler er udfaset og
finder ingen anvendelse i forbindelse med
vejaktiviteter.
Nej.
Kun industriel anvendelse og dermed ikke
relevant for vejarealer. Se også ”Pesticider”
Nej.
Der anvendes/findes ingen materialer
behandlet med chlorfenoler på eller ved
vejarealerne.
Nej.
PCB er som stof udfaset og sandsynlighed for
forekomst i vejvand minimal.
Ja.
Benz(a)pyren, anthracen og fluoranthen er
(generelt) valgt som de væsentligste markører
for PAH´er.
Nej.
PFAS ses i små koncentrationer overalt.
Brugen begrænses aktivt – og der er ingen
kendte anvendelser i forbindelse med vejtrafik.
Evt. anvendelse i forb. med slukning vil være
enkeltstående tilfælde, hvor følgerne af brugen
vil skulle afhjælpes på stedet.
Nej.
Blødgører er anvendt i materialer i biler,
lastbiler mm. Men da formålet med blødgørere
er at materialerne skal opretholde deres
(bløde) egenskaber er det en iboende
forudsætning, at stofferne ikke afgives fra
PCB
PAH
PFAS
Blødgørere
Omfatter stofgruppen phthalater og en enkelt
adipat, der anvendes som blødgørere i plastik,
gummi, maling m.m.
12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0088.png
Stofgruppe
Kilder
Relevant for vejvand
materialerne. Forekomst på vejarealer
vurderes derfor som værende ubetydelig.
Nej.
Afsmitning fra skibes bundmaling på
vejarealerne vurderes ikke relevant.
Nej.
Evt. begrænsede mængder, tilført ved
deposition, vil afsættes i regnvandsbassinerne.
Nej.
Bidraget fra bromerede flammehæmmere til
vejarealer vurderes at være begrænset og vil
sandsynligvis fremover reduceres yderligere.
Nej (udfaset).
Estere, herunder MTBE, vil ikke være en risiko
relateret til afledning af vejvand.
Organotinforbindelser
Dioxiner og furaner
Forbudt. antibegroningsmiddel i bundmaling til
skibe og som biocid i træbeskyttelsesmidler
Kan dannes ved forbrænding af klorholdigt
organisk materiale. Stofferne tilføres
omgivelserne via luften ved atmosfærisk
deposition
Elektronik, plast, skum og tekstiler. Tilførslen
af bromerede flammehæmmere til miljøet
forventes at ske via emission til luften, og
bliver efter afsætning på overflader tilført til
spildevand.
Etheren MTBE har været anvendt som
hjælpestof i benzin, nu stort set udfaset.
Spredes via spildevand, overfladisk
afstrømning samt eventuel udsivning til
grundvand fra forureninger ved benzinstationer
og benzinspild. Der kendes ingen målinger af
indholdet i vejvand.
Overfladeaktive stoffer, blødgørere,
brandhæmmere og udfyldningsmateriale i bl.a.
bygningsmaterialer og elektriske artikler
Overfladeaktive stoffer, der især bruges i
vaske- og rengøringsmidler.
Blødgørere og flammehæmmere i plast- og
maleindustrien og som tilsætningsstoffer i
skærevæsker og smøremidler i
metalforarbejdnings- og skibsindustrien.
Tilførslen til omgivelserne sker via spildevand
fra renseanlæg
Tilførslen til omgivelserne sker via spildevand
fra renseanlæg
Tilføres fra dambrug
Bromerede
flammehæmmere
Ethere
Fosfor-triestere
Detergenter
Kloralkaner
Nej.
Fosfor-triestere har ikke kendte
anvendelsesområder der kan relateres til
vejvand. Se også blødgørere
Nej.
Detergenter anvendes i forbindelse med
rengøring og er primært en udfordring i
forbindelse med afledning af spildevand.
Nej.
Anvendelse af kloralkaner er under afvikling.
Afsmitning til vejarealer vil ikke forekomme.
Nej.
Lægemidler tilføres ikke vejarealer.
Nej.
Østrogener forventes ikke at blive tilført
vejarealerne.
Nej (dog kobber).
Dambrugshjælpestoffer synes ikke relevante i
forbindelse med vejarealer. Kobber er
medtaget som tungmetal.
Nej.
Bidraget med hormonforstyrrende stoffer
vurderes ikke at være relevant i forhold til
vejvand, da direkte påvirkning ikke forventes.
Lægemidler, veterinære
og humane
Østrogener
Dambrugshjælpestoffer
Hormonforstyrrende
stoffer
Tilførslen til omgivelserne sker via spildevand
fra renseanlæg
Miljøfarlige stoffer - Kobber og zink i overfladevandsforekomster (side 137 + tabel 5-3)
Projektet må ikke forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte vandløb og
søer eller forringe den aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer, jf. § 8 i bekendtgørelse nr.
797 af
13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Det fremgår på side 137, at: ”Kobber og zink forekommer ofte i forhøjede koncentrationer i vejvand.
Forventede koncentrationer er anført på baggrund af data i ”Faktablad om dimensionering af våde
regnvandsbassiner”. De forventede koncentrationer i udledningen er lavere end kvalitetskriteriet, hvilket
medfører, at de ikke vurderes at påvirke tilstanden i overfladevandsforekomsterne.”
Baseret på de estimerede koncentrationer, der vil forekomme i det rensede vejvand, som er præsenteret i
tabel 5-3, hvor der findes overskridelser af maksimumskoncentrationerne for miljøkvalitetskrav for både zink
og kobber, samt de senere foreslåede kompensationer for belastningen af disse, antager Miljøstyrelsen, ud
13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0089.png
fra den ovenstående redegørelse og vurdering, at der ikke vil være en påvirkning på tilstanden, er en fejl,
eller en vurdering foretaget i det refererede faktablad. Dette er dog meningsforstyrrende og bør slettes.
Vejdirektoratets bemærkninger
Teksten på side 137 angående kobber og zink er beklageligvis ikke korrekt.
De forventede koncentrationer i vejvandet der udledes, er højere end kvalitetskriteriet. Dette er
udgangspunktet for alle øvrige gennemgange af kobber og zink, og er årsagen til, at der implementeres
specifikke tiltag til overordnet reduktion at tilførslen af kobber og zink.
Miljøfarlige stoffer - Analyser og rensningsprocedurer (side 165 + 273)
Det fremgår på side 165 at ”Ved
udledning af det oppumpede vand skal der indhentes en
udledningstilladelse hos kommunen, og der skal indledningsvist foretages en analyse af grundvandets
kvalitet for at sikre at gældende miljøkvalitetskrav for udledning af grundvand til recipienter kan overholdes
/12/, så vandløbenes mulighed for opnåelse af miljømål ikke påvirkes negativt.”
og på side 273 ”Hvis
der
bliver behov for udledning af oppumpet grundvand, vil det ske efter gældende miljøkvalitetskrav /8/, så
vandkvaliteten ikke påvirkes negativt.”
Der mangler en redegørelse for hvilke analyser og eventuelle rensningsprocedurer, der vil blive foretaget,
samt om vandet vil blive renset til koncentrationer, som garanterer overholdelse af miljøkvalitetskravene i alle
matricer (vand, sediment og biota). Disse oplysninger skal foreligge, før det kan vurderes, om projektet er
tilstrækkeligt oplyst.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det grundvand der pumpes op i forbindelse med de midlertidige grundvandssænkninger, vil i videst muligt
omfang blive ledt ud på terræn og nedsivet.
Der vil ikke blive udledt vand fra grundvandssænkninger til hverken målsatte søer eller ikke-målsatte søer.
Det kan evt. blive nødvendigt at udlede oppumpet grundvand til grøfter, vandløb eller Limfjorden.
I bilag 1 er der redegjort for de tiltag, der gennemføres i forbindelse med planlægning og gennemførelse af
grundvandssænkningerne. Tiltagene skal sikre at grundvandssænkning og bortledning af oppumpet
grundvand ikke forringer den nuværende tilstand, hindrer eventuel senere målopfyldelse eller modvirker de
planlagte indsatser i grundvands- og overfladevandsforekomsterne.
Miljøfarlige stoffer - Udledning af sediment (side 194 + tabel 6-9)
Det fremgår på side 194, at ”I
forhold til evt. påvirkning af sediment så vil der, jf. kapitel 5.2.2 - Tabel 5-3,
forekomme en udledning på ca. 20% af det sediment der tilledes regnvandsbassinerne, svarende til 27,4
mg/l. Alle MFS der udledes, er som udgangspunkt adsorberet til dette sediment. Beregnes
koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i sedimentet, der udledes, kan det ses, at alle fastsatte
miljøkvalitetskrav for sediment er overholdt (se beregning i Tabel 6-9). Udledningen af vejvand vil således
ikke medføre at sedimentet i vandløbet opnår en koncentration, der overstiger de gældende MKK.”
I tabel 6-
9 fremgår det dog, at der i sammenligningen med miljøkvalitetskravene ikke er taget højde for fraktionen af
organisk carbon, f
OC.
Baseret på de oplysninger, der er opgivet i tabel 6-9, antager Miljøstyrelsen, at det
betyder, at miljøkvalitetskrav, for hvilke der skal tages højde for f
OC
, ikke er blevet omregnet til de faktiske
miljøkvalitetskrav for området. Dette betyder, at de koncentrationer, der er angivet i kolonnen ’Beregnet
konc. sediment’, ikke er holdt op imod de korrekte miljøkvalitetskrav, og grundlaget for de fremsatte
vurderinger er derfor, for de stoffer, hvor organisk carbon indgår i miljøkvalitetskravet, ikke korrekt.
Dog skal det påpeges, at selvom ovenstående bliver rettet, så kan vurderingen af, hvilke koncentrationer der
vil forekomme i sedimentet i vandløbene, som følge af udledninger af vejvand, ikke foretages på et så
14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0090.png
generaliseret niveau, som det er foretaget i tabel 6-9, da der skal tages højde for i forvejen forekommende
koncentrationer i de respektive recipienter. Vurderingen er derfor baseret på det forkerte grundlag.
Der mangler også en redegørelse for og vurdering af, om koncentrationerne i det udledte vand vil give
anledning til en yderligere ophobning af de givne stoffer i sedimentet, samt om det suspenderede sediment
vil give anledning til frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer, som potentielt vil kunne lede til en
overskridelse af miljøkvalitetskravene eller en yderligere forringelse af tilstanden i vandløbene og det
nedstrøms beliggende kystvandområde Nibe Bredning og Langerak.
Disse vurderinger skal fremgå, før det kan vurderes, om projektet kan gennemføres i overensstemmelse
med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der er foretaget en nærmere vurdering af om udledningen af miljøfarlige stoffer i det suspenderede stof i
vejvandet kan medføre overskridelser af miljøkvalitetskravet for sediment i vandløbene.
Beregningerne er vist i bilag 6 og på baggrund af beregningerne kan det sammenfattes:
I ingen af de gennemarbejdede eksempler medfører udledningen af vejvand overskridelser af miljø-
kvalitetskravet for sediment i de målsatte vandløb.
I Hasseris Å overstiger koncentrationen af methylnapthalen det pågældende MKK i undersøgelsespunktet.
Det skyldes at den i forvejen forekommende koncentration af methylnapthalen allerede overskrider MKK.
Udledningen af vejvand tilfører renere sediment til vandløbet, hvilket reducerer indholdet af methylnapthalen
i sedimentet, men koncentrationen er beregningsmæssigt stadig over MKK – med en faktor ca. 1,7.
I det at sedimentkvalitetskravene, jf. beregningerne i bilag 6, kan overholdes inden for en zone af op til 50 m
fra udledningspunkterne vil projektet ikke medføre en overskridelse af sedimentkvalitets kravene i nedstrøms
beliggende vandløbsstrækninger og i kystvandområde Nibe Bredning og Langerak.
Udledningen af vejvand vurderes derfor ikke at medføre en forringelse af den nuværende tilstand eller hindre
målopfyldelse i de målsatte vandløb og kystvandområde Nibe Bredning og Langerak.
I det følgende beskrives de i bilag 6 gennemførte beregninger nærmere.
Ved vurdering af udledningen af miljøfarlige stoffer via vejvandet er der taget udgangspunkt i de 4
undersøgte områder – og følgerne af tilledninger fra de umiddelbart nærliggende udledninger.
Områderne/undersøgelserne/bassinerne er de samme som beskrevet i tabel 5-29 i den supplerende
miljøkonsekvensrapport – hvor disse er vurderet i forhold til påvirkningerne af vandforekomsterne.
Der er i det følgende illustreret 4 forskellige scenarier: 3 vandløb, med forskellige strømforhold og
tilledningsmængder. Er tingene OK i disse tilfælde – er sandsynligheden også, at det vil være tilfældet, hvis
der er udledning til ikke-målsatte vandløb forud for afledning til det målsatte vandløb.
Hvert regnvandsbassin er tillagt en udledning, der er bestemt af arealet som bassinet afleder gange den
reducerede årsmiddelnedbør (653 l/m
2
).
Med udgangspunkt i denne mængde gange de fastlagte koncentrationer af suspenderet stof, og de her
adsorberede koncentrationer af MSF, kan en akkumuleret påvirkning (sedimentering) over en periode (5 år)
beregnes og tillægges de i forvejen værende koncentrationer i sedimentet i området (jf. bilag 5).
Området for hvilket der beregnes en forekomst af sediment er givet ved en længde af det pågældende
vandløb (50m), vandløbets aktuelle bredde og en %-sats (vurderet ud fra de observerede fysiske forhold)
hvori der kan forventes at forekomme sedimentation. Der regnes med 5 cm eksisterende sediment i
området.
15
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0091.png
De i forvejen forekommende koncentrationer (lokaliseret i de 5 cm sediment i området) tillægges det udledte
suspenderede stof (antaget 100% aflejres) og den resulterende koncentration i den samlede mængde
sediment – efter 5 år – beregnes. Denne koncentration sammenholdes med MKK for de angivne stoffer.
Det vil således være situationen, at der i et punkt – inden for en afstand af op til 50 m fra udløbene – vil være
de beregnede koncentrationer. I længere afstand fra udløbspunkterne vil koncentrationerne i sedimentet
være lavere.
Dersom der ikke forekommer resuspension efter 5 år, ved f.eks. en 5 år hændelse, vil mængden af
nedbrydelige miljøfarlige stoffer forblive konstant i sedimentet, idet nedbrydningen opvejer tilførslen, som vist
i bilag 5. Da der til stadighed tilføres sediment, vil koncentration af nedbrydelige stoffer i sedimentet derved
reduceres løbende.
På grund af den naturlige sediment transport ved tilbagevendende situationer med høj vandføring (5 års
hændelser) vurderes, at der ikke vil ske en ophobning af de ikke nedbrydelige stoffer herunder metallerne.
Resuspension
I forhold til at vurdere følgerne af resuspension er der taget udgangspunkt i, at der skal foreligge en 5-års
hændelse for at resuspendere det aflejrede suspenderede stof.
Der er for hvert punkt aflæst (via www.HIP.dk) vandføringen for en 5-års hændelse. Denne vandføring er
forudsat opretholdt over 1 døgn, hvori al aflejret suspenderet stof (og dertil adsorberede stoffer) opslæmmes
i vandfasen. De resulterende koncentrationer – udtrykt som µg/l – er sammenholdt med MKK (korttidskrav)
for stofferne.
Specielt vedr. forekommende koncentration af methylnapthalen
(og i princippet alle øvrige organiske forbindelser)
I Hasseris Å overskrider den i forvejen forekommende koncentration af methylnapthalen miljøkvalitetskravet.
Tilførslen af methylnapthalen fra vejvandet medfører beregningsmæssigt en ophobning af stoffet i
sedimentet. Der sker dog en naturlig nedbrydning af methylnapthalen og andre organiske komponenter i
sedimentet.
I koncentrationsbestemmelsen af methylnapthalen er der inddraget effekten af nedbrydningen af stoffet.
Nedbrydningen kunne i princippet inddrages i koncentrationsbestemmelsen for de øvrige organiske
komponenter. Dette er dog udeladt, da koncentrationerne uden inddragelse af nedbrydning er lavere end
miljøkvalitetskravet.
Der er taget udgangspunkt i Miljøstyrelsen faktablad for Methylnapthalen (underbygget af anvendte
nedbrydningskonstanter i Miljøstyrelsen JAGG-beregningsmodel). Heri angives der en halveringstid for
methylnapthalen på 28 dage, svarende til en nedbrydningskonstant på 0,0248 dag
-1
. (JAGG arbejder med
hhv. 0,02 dag
-1
og 0,04 dag
-1
).
Indregnes denne nedbrydningsrate for en udledning med en koncentration på 0,00675 µg/l (f.eks. jf. tabel 5-
3 i miljøkonsekvensrapporten) vil der indledningsvist (de første dage) forekomme en ophobning af puljen af
methylnapthalen. Efter ca. 40 dage vil puljen være stabil, idet den daglige tilførsel vil blive modsvaret af
reduktionen af den samlede pulje. Mængden af methylnapthalen vil ikke stige, ved den konkrete udledning.
Mængden af suspenderet stof, der udledes, vil dog være konstant og vil som udgangspunkt blive
aflejret/ophobet. Den resulterende koncentration i sedimentet vil, da puljen af methylnapthalen er konstant,
dermed falde (og vil i princippet falde uendeligt).
16
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0092.png
Da der således aldrig vil forekomme en konstant koncentration, er det valgt at fastsætte en ”resulterende
koncentration” (efter indregning af nedbrydning) som koncentrationen efter 1000 dage (ca. 2�½ år). Denne
koncentration anvendes efterfølgende ved beregningerne af resulterende koncentrationer i de 4
udledningspunkter vist i bilag 6.
Miljøfarlige stoffer - Vurdering af påvirkning på vandløb og kystvandområde af resterende relevante
stoffer (side 194)
Efterfølgende det ovenstående citat, fremgår det at: ”På
den baggrund er det kun relevant at foretage en
vurdering af de stoffer i vejvandet, der overskrider miljøkvalitetskriterier for vand.”
Dette udsagn er kun sandt
for vand og biota. Overholdelse af miljøkvalitetskravet i vand kan ikke automatisk ekstrapoleres til at betyde
overholdelse af miljøkvalitetskrav i sediment. Derfor mangler der vurderinger af påvirkningen på vandløbene
og det nedstrøms beliggende kystvandområde Nibe Bredning og Langerak for de resterende relevante
stoffer andre end kobber, zink, benz(a)pyren og kviksølv. Disse vurderinger skal fremgå, før det kan
vurderes, om projektet kan gennemføres i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Miljøstyrelsen bemærker, at der for flere af matricerne i vandløbene ikke er målt for de specifikke stoffer,
som er vurderet relevante for dette projekt. For de stoffer og matricer, hvor der ikke er eller ikke kan
fremskaffes relevant data, skal der vurderes ud fra et worst-case scenarie og dermed en antagelse om, at
der kan være overskridelser af miljøkvalitetskravene for disse stoffer i de pågældende matricer.
Vejdirektoratets bemærkninger
I forhold til bemærkningerne ang. sediment henvises til høringssvar Udledning af sediment (side 194 + tabel
6-9) ovenfor. I forhold til evt. manglende data, er disse fremskaffet og der er redegjort for indholdet i notatet
vedr. i forvejen forekommende koncentrationer (Bilag 5).
Miljøfarlige stoffer - Påvirkning på vandløb af vejvand og udtagning af landbrugsjord (side 194)
Det fremgår af den supplerende miljøkonsekvensrapport, at ”Der
vil i kraft af, at indholdet i vejvandet for
kobber, zink og benz(a)pyren, overskrider miljøkvalitetskravet (MKK) i vand for de pågældende stoffer, lokalt
i/ved udledningspunkterne sandsynligvis også forekomme overskridelse af MKK i vandet, der udledes til.
Dette er et iboende faktum ved alle regnvandsbetingede udløb og kan med de nuværende teknologiske
muligheder ikke elimineres fuldstændigt.”
samt at der vil blive udtaget landbrugsjord for at kompensere for
den belastning driftsfasen vil have på vandløbene fsva. miljøfarlige forurenende stoffer.
Miljøkvalitetskravene skal dog overholdes overalt i vandområdet, og dette gælder også ved
udledningspunktet. Hvis vejvandet, som følge af projektet, ikke kan overholde miljøkvalitetskravene, kræver
det en udpegelse af en blandingszone, for at projektet kan gennemføres. Tilladelsen til denne skal søges
separat og skal foreligge sammen med miljøkonsekvensrapporten.
Derudover mangler der også en redegørelse for, om udtagelsen af landbrugsjord vil have en øjeblikkelig
virkning på belastningen af vandløbene, eller om der vil være en periode, hvor der vil være en rest-
belastning fra tidligere landbrugsanvendelse, samtidig med at vandløbene belastes med vejvand, og hvor
længe denne periode kan forventes at vare.
Vejdirektoratets bemærkninger
I høringsudkast til Miljøministeriets vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter side 45 fremgår: ”Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en
forringelse af berørte vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof
allerede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for
det på gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der antages at
ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative
overvågningspunkter i berørte overfladevandområder.”
17
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0093.png
I den supplerende miljøkonsekvensrapport kapitel 5.4.2 og i besvarelsen af høringssvaret Udledning af
sediment (side 194) fremgår at udledningen af vejvand til de målsatte vandløb ikke vil føre til en
koncentrationsstigning i det samlede vandområde.
Tilsvarende er der i den supplerende miljøkonsekvensrapport kapitel 6.5.2 redegjort for at udledningen af
vejvand til Limfjorden ikke vil føre til en koncentrationsstigning i det samlede vandområde eller
nedstrømsliggende vandområder.
Udtagningen af landbrugsjord forventes at ske i periode 2024 til 2027 hvilket forventeligt er ca. 5 år før
idriftsættelsen. Udvaskningen af f.eks. zink og kobber fra tidligere landbrugsarealer aftager eksponentielt,
med start umiddelbart efter landbrugsdriftens ophør og vil dermed reduceres hurtigt indenfor de første år.
Der forventes derfor ikke efter ca. 5 år at være en væsentlig rest-belastning fra tidligere landbrugs-
anvendelse, samtidig med at vandløbene påbegyndes belastet med vejvand.
Udledningen af vejvand i forbindelse med projektet vil, efter rensning i regnvandsbassinerne der
repræsenterer bedst anvendelig teknologi (BAT), svare til almindeligt belastet regnvand, der ikke er omfattet
af bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledninger af visse forurenende stoffer til
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Udpegning af blandingszoner finder kun
anvendelse for særligt belastet vand der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017.
Miljøfarlige stoffer - Udvaskning af finkornet materiale til vandløb og søer ved erosion (side 164)
Det fremgår af den supplerende miljøkonsekvensrapport, at der i anlægsfasen er risiko for, at der ved
erosion kan udvaskes finkornet materiale til vandløb og søer. Der mangler en redegørelse for og vurdering af
om disse udvaskninger vil give anledning til frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer, og om disse vil give
anledning til overskridelse af miljøkvalitetskrav eller en yderligere forringelse af vandløbene og søerne.
Vejdirektoratets bemærkninger
Projektet vil sikre at ikke sker udvaskning af finkornet materiale til vandløb og søer gennem følgende tiltag:
•
•
•
•
•
Regnvandsbassinerne etableres tidligt i anlægsperioden så sediment i overfladevand fra
anlægsområdet mv. kan bundfældes inden udledningen til vandløbene.
Det sikres at der ikke tilføres sand og finkornede materialer fra anlægsarbejdet til direkte til søer,
vandløb og kysten eller indirekte via grøfter o.lign.
Anlægsområde, arbejdspladser og midlertidige oplag af jord indrettes så regnvand ikke ledes direkte
til naturområder, vandløb, søer og kystvande. Dette gælder også ved ekstremt vejr.
Der sker ikke udledning af oppumpet grundvand til søer.
Eventuel udledning af oppumpet grundvand til vandløb og kysten sker efter forudgående
sedimentation og evt. anden nødvendig rensning som beskrevet i bilag 1. Udledningspunktet sikres
mod erosion.
Brinkerne beskyttes ved anlægsarbejde tæt på vandløb og søer.
Risikoen for forurening med oliekomponenter fra entreprenørmaskiner minimeres mest muligt via en
beredskabsplan samt forbud mod opbevaring og håndtering af brændstof på arealer tæt ved
vandløb, søer og kysten.
Opgravede blødbunds materialer og evt. forurenet jord håndteres således, at udvaskning af
jernforbindelser (okker) minimeres og der ikke sker udvaskning af miljøfarlige stoffer. Det skal
derudover sikres, at overfladevand fra oplag af blødbundsmaterialer eller forurenet jord ikke udledes
urenset til vandløb, søer, kysten og/eller andre beskyttede naturområder.
•
•
•
18
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0094.png
Derved sikres det anlægsarbejdet ikke giver anledning til frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer i
vandløb og søer som kan give anledning til overskridelse af miljøkvalitetskrav eller en yderligere forringelse
af vandløbene og søerne.
Miljøfarlige stoffer - Miljøkvalitetskrav i ikke-målsatte vandløb (side 196)
Det fremgår, at ”Udledningerne
af regnvand vil primært blive til ikke-målsatte vandløb og grøfter. Disse vil
dog efterfølgende, for en stor dels vedkommende, aflede til de overordnede målsatte vandløb i området:
Øster å, Hasseris Å og Lindholm Å.”
Miljøstyrelsen påpeger, at i henhold til bekendtgørelse nr. 1433 af 21.
november 2017 om krav til udledninger af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og havområder, skal miljøkvalitetskravene også overholdes i ikke-målsatte vandområder. Der
mangler derfor redegørelser for og vurderinger af påvirkningerne på de ikke-målsatte vandløb fsva.
miljøfarlige forurenende stoffer, og om udledningerne vil give anledning til overskridelse af
miljøkvalitetskravene.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det regnvand der udledes fra vejen vil, efter rensning i regnvandsbassinerne der repræsenterer bedst
anvendelig teknologi (BAT), svare til almindeligt belastet regnvand.
Der udledes således regnvand, der ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om
krav til udledninger af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
havområder.
19
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0095.png
Marin vandkvalitet
Indsatser i vandområdeplan 2021–2027 fra oplandene 235 og 238 (side 220)
Der er redegjort for indsatser fastlagt i vandområdeplan 2021–2027 i følgende tekst: ”
Den forventede effekt af
de planlagte indsatser i oplandene til vandområde 235 og 238 vedr. vådområder, skovrejsning, lavbund, ekstensivering
og klima-lavbund, som fremgår af skemaet ovenfor, udgør i alt ca. 267 ton kvælstof pr. år. Målrettet regulering frem til
2027 udgør i alt yderligere ca. 118 ton kvælstof pr. år for delopland 238
.”
Umiddelbart er der ikke overensstemmelse mellem kvælstofværdierne i teksten med de kvælstofværdier, der
henvises til i figuren på side 220.
Vejdirektoratets bemærkninger
I de 267 ton N/år er også indregnet CAP effekter og minivådområder. Sum af indsatser 2027 er 385 ton N/år,
hhv. 158,8 ton N for Halkær Bredning og 226,4 ton N for Nibe Bredning (inkl. spildevandsindsats), jf. tabel 6-
4 på side 221 og teksten øverst side 222 i miljøkonsekvensrapporten.
Iltsvind i vandmiljøet omkring Egholm (side 228)
Det konkluderes at simuleringen viser, at iltsvind ikke udgør et problem for vandmiljøet omkring Egholm på
grund af den lave vanddybde og den stærke strøm i sejlrenderne. Men figur 6.17 viser akkumulerede antal
dage, hvor ilt i bundvandet er lavere end 4 mg O
2
/l udelukkende for basisscenariet, som er uden
projektaktiviteter. Der mangler dermed at blive redegjort for effekten af projektscenarierne på forekomsten af
iltsvind.
Derudover mangler der tilsyneladende en del af figuren, figurteksten til figur 6.17 indikerer, at der skal være
to del-figurer.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der mangler ikke en del af figur 6.17 i den supplerende miljøkonsekvensrapport side 228, men figurteksten
er forkert: I rapporten er anført:
Akkumulerede antal døgn med hhv.
ilt≤4
mg/l (øverst) og
ilt≤1
mg/l (nederst)
over perioden 2013-15. 1: lavt vand med vegetation. 2: 3 m vand med periodevis saltlagdeling. 3: dybe huller
8 m svag saltlagdeling.
Det skal rettes til: Akkumulerede antal døgn i basisscenariet med
ilt≤4
mg/l over
perioden 2013-15. 1: lavt vand med vegetation. 2: 3 m vand med periodevis saltlagdeling. 3: dybe huller 8 m
svag saltlagdeling.
Figur 6.17 er angivet i kapitlet vedrørende de eksisterende forhold, og der skal derfor ikke være en figur der
viser effekten af projektet her. I kapitel 6.4.3 side 255 gøres rede for projektets påvirkning af iltforholdene, se
bl.a. figur 6.32 og 6.33. Der er konstateret en lille forskel mellem de akkumulerede døgn med ilt
≤
4 mg/l
mellem blokering-spild minus basisscenariet tæt på udgravningen til sænketunnelen. Forskellen over hele
anlægsperioden vurderes at være ubetydelig.
Der gøres mere detaljeret rede for iltforholdene i kapitel 5.3 i bilag 4 til den supplerende
miljøkonsekvensrapport.
Brug af data fra vandområdeplan 2015-2021 (side 231)
Der redegøres i teksten for, at i vandområdeplan 2015–2021 er det den gennemsnitlige tilførsel for årene
2010-2014, der er anvendt som grundlag for beregning af målbelastning og indsatsbehov.
Der mangler en begrundelse for, hvorfor dataperioden for vandområdeplan 2015–2021 inddrages i
rapporten. I resten af rapporten henvises der til den gældende vandområdeplan 2021-2027.
20
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0096.png
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er korrekt at vi i rapporten anvender gældende vandområdeplan 2021-2027 mht. projektets påvirkninger
af vandområderne.
Begrundelsen for, hvorfor dataperioden 2010 – 2014 for vandområdeplan 2015–2021 inddrages i rapportens
kapitel 6.2.8 er, at modellen anvender statistiske serier for afstrømning, vind, strøm, salinitet, temperatur og
vandstand for årene 2013 – 2015. Når modellen skal kalibreres og kontrolleres i forhold til målte værdier,
anvendes data for denne periode. Vandafstrømningsdata fra vandløb er hentet fra Hydrologisk Informations
og Prognosesystem (HIP) og inkluderes i modellen inden den kalibreres op mod observationer.
Afstrømningen af ferskvand fra vandløb vil nemlig have indflydelse på bl.a. saliniteten og i nogle tilfælde
lagdelingen i modelområdet. Efter kalibrering og kontrol af simulerede værdier anvendes DCEs belastninger
med TN og TP, leveret af DCE til DHI november 2020, som inddrager 4. ordens oplande i den økologiske
model, dvs. data der ligger til grund for basisanalysen til den gældende vandplan. Disse belastningsdata er
anvendt til at korrigere koncentrationerne af TN og TP i alle åer (på nær Binderup Å), som forøges, så de
samlede tilførsler forbliver de samme, som hvis man havde anvendt DCEs oplandsafstrømninger. Der
anvendes døgnværdier på afstrømning og tilførsler i modellerne.
Anlægsfase - Sigtdybde (side 260)
Det fremgår af teksten at: ”
Af den øverste figur på Figur 6.38 ses det også, at sigtdybden flere steder er større end
vanddybden og så betyder en reduktion i sigtdybden ikke, at der ikke kan trænge lys ned til bunden af fjorden.
”
For at tydeliggøre, at ovenstående kun gælder for visse arealer, skal sætningen tilrettes. Pågældende tekst
kan fx i stedet være: ”
Af den øverste figur på Figur 6.38 ses det også, at sigtdybden flere steder er større end
vanddybden. og så
På de arealer, hvor dette er tilfældet,
betyder en reduktion i sigtdybden ikke
nødvendigvis,
at der
ikke kan trænge lys ned til bunden af fjorden.”
–
hvis det er det, der er tilfældet
.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det kan bekræftes at den foreslåede formulering er dækkende for det anførte.
Anlægsfase – Tilførsel af næringsstoffer og påvirkning på opstrøms- og nedstrøms beliggende
kystvandområder (Ikke-teknisk resumés. 20)
Det fremgår af teksten:
”Sedimentspildet til vandsøjlen vil medføre en forventet frigivelse af næringsstoffer på
10,1 tons kvælstof og 2,25 tons fosfor fordelt over de to vintre, hvor der graves. Da der er tale om en intern
frigivelse, betragtes det ikke som en mertilførsel med næring til vandområdet omkring Egholm.”
Miljøstyrelsen er på det foreliggende grundlag ikke enig i, at næringsstoffrigivelse som følge af
graveaktiviteterne i projektet ikke betragtes som en mertilførsel af næringsstoffer til vandområdet omkring
Egholm (vandområde nr. 235).
Der mangler helt en vurdering af om næringsstoffrigivelsen vil kunne påvirke det nedstrøms liggende
kystvandområde (Kattegat, Aalborg Bugt, nr. 222), som er i dårlig økologisk tilstand i vandområdeplan 2021-
2027. Projektet må ikke forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte
kystvandområder, eller forringe den aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer. For
overfladevandområder, hvor mindst et kvalitetselement er i den laveste tilstandsklasse (dårlig tilstand), udgør
enhver forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet. Se bl.a. kapitel
8.1.1 i vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejdirektoratets bemærkninger
I den supplerende miljøkonsekvensrapport tabel 6-17 fremgår, at projektet i anlægsfasen medfører en
reduktion af transporten af kvælstof til det nedstrøms liggende kystvandområde Kattegat Aalborg Bugt nr.
222 på samlet ca. 40 tons i de 3 kalender år, hvor gravearbejdet foregår. Det svarer til ca. 13 tons pr år.
21
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0097.png
Er nærmere analyse har vist, at hovedparten af reduktionen på de 40 tons skyldes, at den modellerede
reduktion af vandgennemstrømningen på 2 promille, medfører en reduktion i tilstrømningen af kvælstof fra
Løgstør Bredning.
Det er derfor undersøgt om der kan foretages en mindre tilpasning af projektet der sikrer at
vandgennemstrømningen i Limfjorden og derved kvælstoftransporten fra vandområdet Løgstør Bredning til
vandområdet Nibe Langerak forbliver uændret, og at der samtidigt ikke sker en forøget tilstrømning af
kvælstof til vandområdet Kattegat, Aalborg Bugt.
Undersøgelsen der er præsenteret i bilag 2, viser at det er inddæmningen ved Egholm der reducerer
vandgennemstrømningen i Limfjorden i både anlægs- og driftsfasen. Bropillerne og de midlertidige
byggegrubber til lavbroen medfører ikke en reduktion i vandgennemstrømningen der påvirker transporten af
kvælstof mellem vandområderne.
Undersøgelsen viser, at ved at inddrage en forbedret opløsning af bunddybderne på det lavvandede område
syd for Egholm i modellen, bliver projektets reduktion af vandgennemstrømningen ved Løgstør Bredning
betydeligt mindre.
For at sikre en uændret vandgennemstrømning er der i bilag 2 præsenteret en løsning, hvor der afgraves ca.
5 cm af bunden i et 2,9 ha område umiddelbart øst for tunneltraceet, svarende til 1.100 m
3
. Mængden af det
opgravede materiale er så lille, at det kan rummes indenfor de mængder, der ligger til grund for vurderingen
af påvirkningen fra sediment spild i anlægsfasen. Området består af sandbund uden ålegræs og området
ligger inden for det område, der i forvejen bliver påvirket af sediment fra gravearbejdet. Afgravningen vil
således ikke forøge projektets påvirkning på vandkvalitet, bundfauna eller bundflora.
Afgravningen skaber et unødvendigt stort fodprint og gravetolerancerne overskrider i praksis de lagtykkelser,
som skal afgraves.
I stedet vil en uændret vandgennemstrømning også kunne sikres ved at udnytte selve sænketunnel-traceet,
hvor der i forvejen er et direkte fodprint. Ved at tilbagefylde til en lidt større dybde på en delstrækning ind
mod Egholm vil man kunne opnå den samme effekt, som med afgravningen på 1.100 m
3
. Dette kan ske ved
at reducere tykkelsen af det erosionsbeskyttende dæklag på en delstrækning i det lavvandede område
mellem strømrenden og Egholm. Et tyndere erosionsbeskyttende dæklag udgør ingen erosionsrisiko, hvis
man blot sikrer, at man anvender et dækmateriale med højere specifik densitet end oprindelig planlagt. Dette
indarbejdes i den efterfølgende detailprojektering.
I bilag 3 er der redegjort nærmere for transport og massebalance for kvælstof i basissituationen uden
projektet og i anlægsfasen, hvor der graves til tunnellen samtidigt med at inddæmningen er fortaget og der
er etableret byggegrubber i Nørredyb og desuden sikres en uændret vandgennemstrømning i forhold til
basissituationen.
Her fremgår at tilstrømningen af kvælstof fra vandområdet Løgstør Bredning til vandområdet Nibe Bredning
og Langerak forbliver uændret på 3535 tons N/år når projektet sikrer en uændret vandgennemstrømning syd
for Egholm. Samtidigt falder tilstrømningen af kvælstof fra vandområdet Nibe Bredning og Langerak til
vandområdet Kattegat, Aalborg Bugt med ca. 4 tons kvælstof fra 6967 tons N/år til 6963 tons N/år.
0 løsningen for vandgennemstrømningen sikrer således, at de 40 tons (13 tons pr. år.) angivet i tabel 6-17 i
den supplerende miljøkonsekvens rapport, bliver reduceret til 11,1 tons (3,7 tons pr år), fordi tilstrømningen
af kvælstof fra Løgstør Bredning forbliver uændret.
22
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0098.png
Projektet vil således hverken i anlægsfasen eller driftsfasen medføre en forøgelse af kvælstoftilførslen til
vandområdet Løgstør Bredning og vandområdet Kattegat, Aalborg Bugt.
Årsagen til at tilstrømningen af kvælstof til vandområdet Kattegat, Aalborg Bugt falder med 3,7 tons pr. år i
anlægsperioden er primært at sediment fra gravearbejdet med et lavere N/C forhold lægger sig på
havbunden inden for vandområdet Nibe Bredning og Langerak. Her reducerer det frigivelsen af kvælstof fra
det eksisterende bundsediment, der har et højt N/C forhold. Reduktion i frigivelsen af kvælstof fra
bundsedimentet er midlertidig, da det er belastningen af kvælstof fra land, der bestemmer sedimentets
kvælstof frigivelse. Hver sommer vil der tilføres overfladesedimentet ny frisk organisk materiale med et højt
N/C forhold, der bevirker at frigivelsen af kvælstof fra bundsedimentet vender tilbage til niveauet fra før
gravearbejdet. Hertil skal lægges at bunddyrene opblander sedimentoverfladen.
Projektets tilførsel med kvælstof til vandområdet Nibe Bredning og Langerak er således begrænset til de
10,1 tons kvælstof der samlet frigives som følge af sedimentet spildet i de 2 graveperioder og de 0,8 tons der
årligt udledes via vejvandet i projektets driftsfase.
Den samlede erhvervelse af landbrugsjord i omdrift på 184 ha vil jf. den supplerende
miljøkonsekvensrapport side 277 reducere den årlige tilførsel af kvælstof til vandområdet Nibe Bredning og
Langerak med ca. 8,3 tons kvælstof på år. Modregnes udledningen af kvælstof via vejvandet i den reduktion,
der sker som følge af erhvervelsen af landbrugsjord bliver den varige reduktion i kvælstoftilførslen til
vandområdet Nibe Bredning og Langerak således (8.280 kg – 815 kg) = 7.465 kg svarende til ca. 7,5 tons.
Påvirkningen som følge af tilførslen af kvælstof til vandområdet Nibe Bredning og Langerak er vurderet i den
supplerende miljøkonsekvensrapport kapitel 6.4.6 og 6.5.2.
Anlægsfase - Reduktion af transport af næringsstoffer (side 265)
Det fremgår af tabel 6-17, at projektet vil medføre en reduktion af transporten af kvælstof og fosfor til det
nedstrøms liggende kystvandområde Aalborg Bugt nr. 222. Der mangler en uddybende faglig redegørelse
for, hvordan projektet kan medføre en reduktion af kvælstoftransport til det tilstødende vandområde 222.
Herunder mangler der et samlet overblik over projektets påvirkning på kvælstofpuljerne i vandområderne
(eks. kvælstofpuljer i fytoplankton, ålegræs, sediment).
Vejdirektoratets bemærkninger
Fremgår af bemærkningerne til høringssvaret: Anlægsfase – Tilførsel af næringsstoffer og påvirkning på
opstrøms- og nedstrøms beliggende kystvandområder (Ikke-teknisk resumé side 20)
Anlægsfase - Kvælstofudledning og kvælstofreduktion (side 264)
Det fremgår, at der i forbindelse med projektet vil blive opkøbt 62 ha landbrugsjord, der som
afværgeforanstaltning tages ud af drift. Derudover vil 122 ha landbrugsjord blive til nye vejanlæg, og vil
dermed også udgå af landbrugsdrift. Det samlede landbrugsareal der tages ud af drift, er dermed på 184 ha.
Der redegøres for, at dette medfører en reduktion i kvælstoftilførslen til Limfjorden på 8,3 tons kvælstof pr.
år. Denne forventede reduktion i kvælstoftilførsel er baseret på en udvaskning fra agerjord på 45 kg kvælstof
pr. ha.
Der mangler en redegørelse for, om der i fastlæggelsen af reduktionen på 8,3 tons kvælstof pr. år er
medregnet, at der fortsat vil være en kvælstofudledning fra de 122 ha landbrugsjord, der omdannes til
vejanlæg. Atmosfærisk deposition bidrager med omkring 13 kg kvælstof pr. ha. Hvis ikke vejvandet renses
helt i regnvandsbassinerne, vil der fortsat være en kvælstofudledning til fjorden fra de 122 ha. Se kommentar
til side 40.
23
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0099.png
Projektet må ifølge § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter ikke forringe den aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer for de direkte og
indirekte berørte målsatte kystvande eller forhindre opfyldelse af miljømål herunder de i indsatsprogrammet
fastlagte foranstaltninger.
Vejdirektoratets bemærkninger
Af den supplerende miljøkonsekvensrapport side 277 fremgår:
”Der udledes ca. 815 kg kvælstof pr. år til
Limfjorden via vejvandet Tabel 6-21. I forbindelse med den permanente arealinddragelse til vejanlægget, vil
der blive udtaget ca. 122 ha landbrugsjord i omdrift. For at modvirke påvirkningen fra de målsatte vandløb
med kobber fra vejvand, skal der ske en yderligere erhvervelse af ca. 62 ha landbrugsjord i omdrift jf. kap 5
målsatte vandløb og søer. Den samlede erhvervelse af landbrugsjord i omdrift på 184 ha vil med en på
gennemsnitlig kvælstofudvaskning fra agerjord på 45 kg N/ha /17/ føre til en varig årlig reduktion i
kvælstoftilførslen til Limfjorden på ca. 8,3 tons kvælstof på år.”
Modregnes udledningen af kvælstof via vejvandet i den reduktion, der sker som følge af erhvervelsen af
landbrugsjord bliver den varige reduktion i kvælstoftilførslen til Limfjorden (8.280 kg – 815 kg) = 7.465 kg
svarende til ca. 7,5 tons.
24
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0100.png
Anlægsfase - MFS - Redegørelse for analyser af sediment og spild (side 244 + 274)
Det fremgår af side 244 ”Det
vurderes, at forureningen af sediment i prøvefelt 5 bør undersøges nærmere og
afgrænses horisontalt og vertikalt ved udførelse af supplerende prøvetagning og analysering, og på
baggrund deraf vil det forurenede sediment kunne afgraves og håndteres særskilt.”
og af side 274 at
”Forurenet
sediment i gravefelt 5 skal inden for udgravningsområdet afgrænses, f. eks. ved udførelse af
geotekniske boringer og supplerende kemiske analyser, og opgraves særskilt ved anvendelse af metoder
som indebærer et minimalt spild, < 3 % af det samlede volumen i gravefeltet.”
Der mangler en redegørelse for hvilke analyser, der vil blive foretaget, samt redegørelse for og en vurdering
af om et spild på < 3% vil være begrænsning nok til at sørge for, at miljøkvalitetskravene vil blive overholdt,
og at gravearbejdet ikke vil give anledning til en forringelse af tilstanden. Denne vurdering skal foreligge, før
det kan vurderes, om projektet er i overensstemmelse med § 8 i indsatsbekendtgørelsen.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der udføres 5 forede lagfølgeboringer fra flåde til afgrænsning af delområdet. Boringerne føres til
uddybningsniveau. Fra hver boring analyseres 2 – 3 udvalgte prøver, afhængigt af lagdelingen, for
forurenende miljøfarlige stoffer, herunder TBT, PAH og metaller samt tørstof og glødetab. Ud fra resultaterne
tilrettelægges afgravningsomfang og metode. Der anvendes om nødvendigt ud fra en konkret vurdering
boblegardin til begrænsning af sedimentspredning.
Udgravning af den øverste del af lagserien i felt 5 udgør ca. 1 m indenfor et overfladeareal på ca. 6.400 m
2
svarende til 6400 m
3
. Med et spild på 3% udgør den spildte mængde sediment ca. 200 m
3
. Udgravningen
forventes at tage ca. 20 timer. I Limfjorden er vandgennemstrømningen i vægtet gennemsnit 380 m
3
/s jf. de
gennemførte strømningsmodelberegninger. Ved opgravningen bliver de 200 m
3
materiale således fortyndet
ca. 135.000 gange i selve gravefeltet. Det betyder, at de konstaterede indhold af bly, zink, TBT, PAHer og
PCB ikke medfører en overskridelse af miljøkvalitetskravet (MKK) i vand som vist i nedenstående tabel.
Sikres et spild på under 3% under udgravningen af felt 5 kan miljøkvalitetskravene for vand og derved også
biota overholdes.
Stof
Sediment
koncentration
i felt 5.
µg/kg ts
28.000
28.500
14
105
7
1
Mængde
i spildt
sediment
µg
9.139.200.000
9.302.400.000
456.960
3.427.200
2.284.800
326.000
Koncentration
i vand efter
opblanding.
µg/l
0,33
0,34
0,000017
0,000125
0,000083
0,00001
MKK
Vand
µg/l
1,3
8,3
0,1
0,00017
0,0002
-
Bly
Zink
Anthracen
Benz(a)pyren
TBT-kation
PCB
En del af det spildte sediment vil blive aflejret på havbunden. Ved aflejring af det spildte sediment på en 1
cm vil sedimentkvalitetskravene for bly og anthracen også kunne overholdes. Som følge af den begrænsede
gravemængde og strømforholdene vurderes aflejringen af sediment at være væsentligt under 1 cm.
Det vurderes derfor, at den særskilte udgravning af felt 5 ikke vil give anledning til en forringelse af tilstanden
i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak eller hindre senere målopfyldelse.
Anlægsfase - MFS - Sediment spredning ved fjernelse af gravekasser (side 266)
25
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0101.png
Det fremgår på side 266, at ”Fundamenter
til bropiller til lavbroen over Nørredyb etableres i gravekasser,
som etableres ved indramning af spuns før gravearbejdet udføres. Der vil derfor ikke forekomme spredning
af sediment fra anlægsarbejdet i Nørredyb.”
Her mangler der en redegørelse for, om anlægningen og
eventuel fjernelse af gravekasserne i sig selv vil give anledning til forstyrrelse af sedimentet i et omfang, der
kan give anledning til frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer fra sedimentet. Hvis dette er tilfældet, skal
dette også indgå i redegørelsen for anlægsfasens påvirkninger af vandområdet fsva. miljøfarlige forurenende
stoffer, og vurderingen af risiko for tilstandsforringelse og hindring af målopfyldelse skal potentielt opdateres.
Vejdirektoratets bemærkninger
Etablering (nedpresning) og afrigning (optagning) af spunselementer er en proces der udelukkende
indebærer vertikale forskydninger af de benyttede spunsjern. Idet de enkelte spunselementer er fysisk
koblede til naboelementet, vil den samlede lodretstående konstruktion sikre at de involverede bevægelser er
permanent vertikale. Der vil således ikke være horisontale forskydninger (flytning/opslæmning) af det
bundnære sediment i forbindelse med processerne. Mængden af materiale der vil kunne ”hænge fast” på et
lodretstående spunselement vil være yderst begrænset, svarende i værste fald til få kilo materiale. Etablering
og afrigning af spunselementerne for gravekasserne vil ikke medføre spredning af sediment, ikke medføre
frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer og kan ikke medføre en tilstandsforringelse endsige påvirke
målopfyldelsen.
Anlægsfase - MFS - Udledning af overfladevand fra tørdokken (side 266)
Det fremgår, at ”Overfladevand
fra tørdokken og de omkringliggende arbejdsarealer opsamles og renses
inden udledning til kloak eller recipient.”
Her mangler der oplysninger om, hvordan det vil blive valgt, om
vandet ledes til kloak eller recipient, hvilken recipient, hvordan vandet vil blive renset, og om dette vil
garantere overholdelse af miljøkvalitetskravene i samtlige matricer i det berørte vandområde. Disse
oplysninger skal foreligge, før det kan vurderes, om projektet er tilstrækkeligt oplyst.
Vejdirektoratets bemærkninger
Overfladevandet fra tørdokken ledes udelukkende til kloak. Aalborg Kommune er myndighed i forhold til
tilladelse til tilslutning til kloak. Tilladelsen vil indeholde de nødvendige krav til både rensning og
tilbageholdelse af overfladevandet. Kravene vil sikre, at tilledningen ikke påvirker Aalborg Forsynings
ledningsnet og samtidigt sikre at tilledningen kan rummes inden for Aalborg Forsynings eksisterende
udledningstilladelser.
Anlægsfase - MFS - Jordopfyldning på søterritoriet (side 266)
Det fremgår at ”Opfyldning
på søterritoriet syd for Egholm sker fra Egholm med ren jord som udlægges bag
en perimeter med dige og stensætning, som etableres inden opfyldningen.”
Der mangler en redegørelse for,
hvordan det vurderes, om jorden er ren (fx ved kemisk analyse), samt en redegørelse for og vurdering af, om
der vil være risiko for, at der vil sive miljøfarlige forurenende stoffer fra materialet, som vil kunne give
anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene eller en yderlige forringelse af tilstanden i Nibe Bredning
og Langerak. Disse oplysninger skal fremgå, før det kan vurderes, om projektet er tilstrækkeligt oplyst.
Vejdirektoratets bemærkninger
Med terminologien ”ren jord” menes som udgangspunkt ”jomfruelige råstoffer”. Råstoffer udvundet i
godkendte råstofrave/-områder, i form af inerte intakte aflejringer, er pr. definition rene og kræver ingen
dokumentation i forhold til fri anvendelse – også ved udlægning i områder nær søterritoriet. Skulle det mod
forventning komme på tale at anvende ren jord fra andre kilder end råstofgrave, vil dette indebære, at
jordens renhed skal kontrolleres med udgangspunkt i præmisserne fastlagt i jordflytningsbekendtgørelsen.
Dette vil som minimum omfatte forudgående prøvetagning af jordpartier med en prøvefrekvens på minimum
én prøve pr. 30 tons – analyseret for relevante parametre i forhold til jordens oprindelse – inden jorden kan
accepteres tilkørt.
26
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0102.png
Anlægsfase - MFS - Miljøfarligt stof i suspenderet sediment i marint overfladevand (side 267)
Det fremgår, at ”For
at vurdere, om gældende miljøkvalitetskrav for marint overfladevand er overholdt
beregnes en fiktiv, momentan frigivelse af alt miljøfarligt stof fra det suspenderede sediment til det
omgivende vand. Den beregnede koncentration i vandfasen sammenholdes med miljøkvalitetskravet for de
enkelte stoffer i marint overfladevand.
”
Det fremgår ikke tydeligt, om der i denne vurdering er taget højde for i forvejen forekommende
koncentrationer i vandet, men Miljøstyrelsen antager, at det ikke er tilfældet, da der ikke er oplyst målte
koncentrationer i vandet. Hvis der ikke er taget højde for de i forvejen forekommende koncentrationer i
vandet, er vurderingen ikke foretaget på korrekt grundlag. Såfremt der ikke kan fremskaffes repræsentative
data, må der tages udgangspunkt i det worst-case scenarie, at der er overskridelser af miljøkvalitetskravene i
vandet.
Vejdirektoratets bemærkninger
I forbindelse med gravearbejderne spredes sedimentet, der aflejres og re-suspenderer i Limfjorden.
Hovedparten af de miljøfarlige stoffer i sedimentet findes i koncentrationer, der er under miljøkvalitets-
kravene for sediment. De miljøfarlige stoffer bundet til sedimentet i Limfjorden kan helt eller delvist blive
frigivet til vandfasen ved gravearbejdet.
Uden for gravefeltet og dets umiddelbare nærhed svarende til ca. 250 meters afstand fra center af
tunneltraceet vil koncentrationen af sediment være så lav, at det beregningsmæssigt ikke indebærer en
frigivelse af miljøfarlige stoffer til vandfasen i koncentrationer, der hverken i sig selv overstiger de generelle
miljøkvalitetskrav eller som sammen med de i forvejen forekomne koncentrationer overstiger de generelle
miljøkvalitetskrav. I bilag 5 er der redegjort for de i forvejen forekommende koncentrationer.
Der er som bilag 4 vedlagt en opdateret version af tabel 6-18. I denne tabel er der nu, for alle de allerede
vurderede stoffer, indsat de trufne værdier for i forvejen forekommende koncentrationer, i det omfang de har
kunnet fremskaffes. For de stoffer, for hvilke der ikke er oplysninger om målte værdier, er muligheden for at
anvende en worst-case betragtning i form af antage de i forvejen forekommende koncentrationer som
værende svarende til MKK for stoffet undersøgt. Dette er dog ikke en mulighed, da der for ingen af de
involverede stoffer er fastsat et MKK i vand.
I nærheden af anlægsområdet udledes renset spildevand med et indhold af miljøfarlige stoffer fra Aalborg
Renseanlæg Vest. Ved anlægsområdet og ved udledningen fra renseanlægget syd for Egholm er der
imidlertid en høj vandføring i hhv. østlig og vestlig retning afhængigt af tidevand. Det vurderes på baggrund
af vandføringen i Limfjorden, at fortyndingen vil være i størrelsesordenen en faktor 650 for
spildevandsudledningen. Denne fortynding er indregnet i de resulterende koncentrationer angivet i kolonnen
”Bidrag fra renseanlæg” i bilag 4., Gennemgangen af bidragene fra renseanlægget viser, at der ikke vil være
en påviselig kumulation mellem frigivelsen af miljøfarlige stoffer fra gravearbejdet og udledningen fra
renseanlægget. De generelle miljøkvalitetskrav indregnet den i forvejen forekommende koncentration af
stofferne i vandområdet vil generelt kunne overholdes uden for graveområdet og dets umiddelbare nærhed.
For stoffet benz(a)pyren, som er en tung, svært nedbrydelig PAH-forbindelse som bindes til mineralske
partikler og organiske stoffer, udgøres datagrundlaget for den i forvejen forekommende koncentration (jf.
bilag 5) kun af to analyser, i hvilke stoffet ikke er påvist i koncentrationer over analysemetodens
detektionsgrænse. Den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i vandfasen er dermed usikker.
Indregnes den beregnede gennemsnitsværdi, svarede til værdien af detektionsgrænsen, vil der være tale
om, at den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet overskrider miljøkvalitetskravet for stoffet.
Det generelle miljøkvalitetskrav for stoffet i vandfasen er fastlagt ud fra en beregning af en
27
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0103.png
vandkoncentration, der ikke vil give anledning til en overskridelse af miljøkvalitetskravet for biota på 5 µg/kg
VV. Der foreligger 4 analyser for benz(a)pyren i datagrundlaget for indholdet i biota (mytilus) fra
vandområdet, og det gennemsnitlige indhold af de 4 analyser er 0,58 µg/kg VV, dvs. at miljøkvalitetskravet
for benz(a)pyren i biota i vandområdet er overholdt. Dette indikerer, at den i forvejen forekommende
koncentration af benz(a)pyren i vandområdet kan være noget lavere end det generelle miljøkvalitetskrav for
benz(a)pyren. Derfor vurderes det, at datagrundlaget indikerer, at det generelle miljøkvalitetskrav vil kunne
overholdes i anlægsfasen ved sedimentkoncentrationer på op til ca. 20 mg/l når det konservativt beregnede
bidrag fra udledningen af renseanlægget indregnes og under hensyn til, at den beregningsmæssigt meget
usikre i forvejen forekommende koncentration vurderes at være overestimeret.
For stoffet indeno(123-cd)pyren, som også er en tung, svært nedbrydelig PAH-forbindelse som bindes til
mineralske partikler og organiske stoffer, foreligger der ikke analyser i datagrundlaget for den i forvejen
forekommende koncentration. Denne er derfor i den reviderede tabel 6-18 (bilag 4) sat konservativt til
miljøkvalitetskravet. Derved vil selv et lille bidrag fra projektet give anledning til en beregningsteknisk
overskridelse af miljøkvalitetskravet. Den beregnede overskridelse er i sagens natur usikker, fordi stoffets
koncentration i vandområdet ikke er fastlagt. Indeno(123-cd)pyren tilhører en gruppe prioriterede stoffer,
polyaromatiske kulbrinter (PAH) (nr. 28), hvor kvalitetskravene for biota og tilsvarende de generelle
kvalitetskrav i vand anvendes koncentrationen af benz(a)pyren, hvis toksicitet de er baseret på.
Benz(a)pyren kan betragtes som markør for de øvrige
PAH�½er,
herunder benz(b)fluoranthen (CAS 205-99-2,
EU 205-911-9), benz(g,h,i)perylen (CAS 191-24-2, EU 205-883-8), benz(k)fluoranthen (CAS 207-08-9, EU
205-916-6) og indeno(1,2,3-cd)pyren (CAS 193-39-5, EU 205-893-2), og derfor behøver kun benz(a)pyren at
blive overvåget med henblik på sammenligning med kvalitetskravet for biota eller de tilsvarende generelle
kvalitetskrav i vand, jf. Bekendtgørelse 796 af 13/06/2023. Det vurderes derfor analogt med vurderingen for
benz(a)pyren, at datagrundlaget for stoffet indeno(123-cd)pyren indikerer, at det generelle miljøkvalitetskrav
vil kunne overholdes i anlægsfasen ved sedimentkoncentrationer på op til ca. 20 mg/l når det konservativt
beregnede bidrag fra udledningen af renseanlægget indregnes og under hensyn til at den
beregningsmæssigt meget usikre i forvejen forekommende koncentration vurderes at være overestimeret.
For arsen vil gravearbejdet i kombination med bidraget fra renseanlægget, medføre et bidrag 0,2 µg/l til den i
forvejen forekomne koncentration ved den sediment koncentration på 20 mg/l, der vil forekomme ca. 250 m
fra graveområdet. Den i forvejen forekommende koncentration for arsen i vandområdet er fastlagt til 1,9 µg/l
ved 4 analyser af stoffet i vandfasen jf. bilag 5. Vandkvalitetskravet for arsen er 0,6 µg/l, hvortil den
naturlige
baggrundskoncentration skal lægges til. I bilag 5 er der redegjort for den naturlige baggrundskoncentration,
når der tages højde for, at Limfjorden modtager vand fra en lang række vandløb, hvor den naturlige
baggrundskoncentration er højere end den naturlige baggrundskoncentration i saltvand. På den baggrund
vurderes det i bilag 5, at det generelle miljøkvalitetskrav skal sættes til 2,4 µg/l. Uden for gravefeltet og dets
umiddelbare nærhed svarende til ca. 250 meters afstand fra center af tunneltraceet vil koncentrationen af
arsen i sediment være så lav at miljøkvalitetskravet ikke overskrides.
Inden for graveområdet og i en afstand op til ca. 250 meter fra tunneltraceet vil der kunne forekomme
forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer som følge af sedimentspildet i de områder, hvor
sedimentkoncentrationen overstiger 20 mg/l jf. kapitel 6.4.7 i den supplerende miljøkonsekvensrapport. Heri
er indregnet de i forvejen forekomne koncentrationer i vandområdet jf. bilag 5.
Det samlede areal, hvor der vil kunne forekomme forhøjede koncentrationer over miljøkvalitetskravene,
udgør ca. 130.000 m
2
i den første graveperiode vist på figur 1, og ca. 40.000 m
2
i den anden graveperiode
vist på figur 2. Hver graveperiode varer 5 måneder (november – marts).
Figur 1. Område med overskridelse af miljøkvalitetskravet i første graveperiode markeret med blåt (20 mg/l).
28
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0104.png
29
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0105.png
Figur 2. Område med overskridelse af miljøkvalitetskravet i den anden graveperiode markeret med blåt (20
mg/l).
Det vurderes, at påvirkningen med miljøfarlige stoffer, som frigives til vandmiljøet som følge af gravearbejdet
til tunnelen, vil være lokalt afgrænset, og vil blive kraftigt fortyndet som følge af strømhastighederne i
Limfjorden syd for Egholm.
Miljøkvalitetskravene vil også være overholdt ved overvågningspunkter hhv. øst og vest for Egholm svarende
til positionerne for de referenceprøver for sediment i Limfjorden der er udtaget i 2023 (vist på figur 3).
Som beskrevet ovenfor vil indholdet af benz(a)pyren og arsen beregningsmæssigt overskride
miljøkvalitetskravet, da de i forvejen forekommende koncentrationer umiddelbart overskrider
miljøkvalitetskravet (se bilag 5). Bidraget fra projektet og renseanlægget vil dog være en faktor 6-10 mindre
end miljøkvalitetskravet og hindrer således ikke-målopfyldelse.
30
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0106.png
Figur 3. Positioner for reference prøver for sediment i Limfjorden udtaget i 2023. (Figur 14.13 i den
supplerende miljøkonsekvensrapport).
Det vurderes derfor på baggrund af beregninger af sedimentspredning, at den kemiske tilstand i vandområde
Nibe Bredning og Langerak i sin helhed ikke vil påvirkes som følge af projektet.
Der skal indhentes tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens §27, stk. 2 og udlægges en midlertidig
blandingszone som omfatter de førnævnte arealer, hvor miljøkvalitetskrav kan blive overskredet.
Miljøkvalitetskrav for sediment
I den supplerende miljøkonsekvensrapport kap. 6.4.7 er der redegjort for overholdelse af
miljøkvalitetskravende for sediment i forbindelse med gravearbejdet.
Miljøkvalitetskrav for biota.
Jf. Tabel 6-2 i den supplerende miljøkonsekvensrapport er der i vandområde 235 Nibe Bredning og
Langerak overskridelse af miljøkvalitetskrav for biota mht. BDE, bly og kviksølv.
For de forurenende miljøfarlige stoffer, der er konstateret i sedimentet ved graveområdet til sænketunnelen,
kan det ud fra beregningerne konkluderes, at sedimentspredningen ikke vil give anledning til overskridelse af
vandkvalitetskravene uden for en blandingszone på op til 250 meter. For disse stoffer, herunder bly og
kviksølv vurderes det, at overholdelse af vandkvalitetskravene også vil sikre, at biota-kravene vil kunne
overholdes.
For BDE er der beregningsmæssigt ikke et bidrag til vandfasen, der kan indebære en øget påvirkning af
biota.
31
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0107.png
For PCB er der et meget lavt indhold i tre sedimentprøver, som beregningsmæssigt ikke giver anledning til
en påvirkning af vandet. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil indebære en overskridelse af biota kravet
for PCB.
For PFOS, hvor der er fastsat miljøkvalitetskrav til indholdet i biota, er der ved analyse af sedimenterne ikke
konstateret et indhold i sedimentet. Derfor vurderes det, at projektet ikke vil indebære en overskridelse af
biotakravet.
Samlet vurdering
Det vurderes på baggrund af beregningerne af sedimentspredning, at der ikke vil ske en tilførsel af sediment
og miljøfarlige stoffer som følge af gravearbejderne fra Limfjorden (Vandområde 235 Nibe Bredning og
Langerak) til de vestlige vandområder i Limfjorden (238 Halkjær Bredning og 234 Løgstør Bredning) eller
mod øst til slutrecipienten Kattegat (Vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt).
Den frigivelse af miljøfarlige stoffer, som gravearbejderne potentielt indebærer, kompenseres delvist ved den
reduktion i tilførslen af tungmetaller, der sker som følge af at der inddrages ca. 184 ha landbrugsjord.
Idet de generelle miljøkvalitetskrav vil kunne overholdes i Limfjorden uden for graveområdet og nærområdet
syd for Egholm, vurderes det, at miljøkvalitetskravene også vil kunne overholdes for slutrecipienten
Vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt, og dermed vurderes det, at projektet ikke vil indebære en
påvirkning af tilstanden i Vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt og ikke vil hindre målopfyldelse.
Anlægsarbejdet vurderes derfor samlet set ikke at medføre en forringelse af tilstanden i Limfjorden
(vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak, 238 Halkjær Bredning og 234 Løgstør Bredning) eller
Kattegat (vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt) eller forhindre senere målopfyldelse.
Anlægsfase - MFS - Præcision i forhold til detektionsgrænse af udvalgte stoffer (side 267)
Det fremgår, at ”Det
komplette analyseprogram er beskrevet i kapitel 6.2.10, og i nærværende vurdering
inddrages de stoffer, hvor der ved analyserne er påvist et indhold over detektionsgrænsen. For udvalgte
stoffer, hvor der er konstateret et indhold over detektionsgrænsen i min. 20 % af prøverne, er
detektionsgrænsen x 0,5 anvendt som resultat.”
Miljøstyrelsen antager, at der menes, at for udvalgte stoffer, hvor der er konstateret indhold over
detektionsgrænsen i min. 20% af prøverne, er der antaget, at der også må forekomme disse stoffer i de
andre prøver, men at da disse ikke er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen, er koncentrationen i
disse prøver anslået at være 0,5 x detektionsgrænsen. Hvis dette ikke er en korrekt antagelse, men at der i
stedet menes, at der generelt er antaget en koncentration på 0,5 x detektionsgrænsen, er denne vurdering
baseret på et forkert grundlag.
Derudover mangler der oplysninger om, for hvilke af stofferne dette er tilfældet, idet det uden konteksten af
stoffet og de dertilhørende detektionsgrænser ikke kan vurderes om, om dette er et worst-case scenarie.
Vejdirektoratets bemærkninger
Beregningsprincipperne er bl.a. lagt til grund for bestemmelserne af i forvejen forekommende
koncentrationer for sedimentet i Limfjorden – sammenfattet i bilag 5. I dette bilag findes en mere udførlig
beskrivelse af beregningsprincipperne, ligesom detektionsgrænserne for de enkelte stoffer er angivet i Tabel
2 i bilag 5.
Anlægsfase - MFS - Sikring af sedimentkoncentration ved gravearbejdet (side 268)
32
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0108.png
Det fremgår, at: ”Ved
en sedimentkoncentration på 20 mg/l overholdes de generelle miljøkvalitetskrav for
marint overfladevand ved de anførte forudsætninger. Det absolutte krav (korttidskravet) overholdes også
med god margin.”
og at ”Korrigeres
de beregnede koncentrationer, sådan at indholdet alene antages
associeret til den fine sedimentfraktion, som spredes over relativt store afstande, øges de beregnede
koncentrationer af de miljøfarlige stoffer i vandfasen, men korrektionen giver beregningsmæssigt ikke
anledning til overskridelser af miljøkvalitetskravene for vand, med undtagelse af TBT-kation, hvor der er en
overskridelse med en faktor 2 ved en sedimentkoncentration på 20 mg/l for finkornet sediment. Ved en
koncentration af finkornede sedimentfraktioner på 10 mg/l overholdes det generelle miljøkvalitetskrav for
TBT-kation. Det absolutte krav for stoffet overholdes.”
Derudover er der nævnt tidligere i den supplerende miljøkonsekvensrapport, at der kan forventes
sedimentkoncentrationer på op til 30 mg/l. Der mangler oplysninger om, hvordan det sikres, at den
sedimentkoncentration, hvor miljøkvalitetskravene overholdes, er den, der vil forekomme under
gravearbejdet. Disse oplysninger skal fremgå, før det kan vurderes, om projektet kan gennemføres i
overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Vejdirektoratets bemærkninger
Sedimentspredningsberegningerne er udført på baggrund af et forudsat spild på 10% af materialerne ved
opgravningen. Som følge af strømforholdene spredes dette spild af sediment som beskrevet i den
supplerende miljøkonsekvensrapport. En spild-% på 10 vurderes at være en meget konservativ
forudsætning, og der vil teknisk kunne opnås mindre spild-% afhængigt af sedimenternes karakteristika. Ved
udbud af opgaven vil det indgå som et tildelingskriterium, at sedimentspildet begrænses til det absolut
nødvendige. Det betyder, at valg af arbejdsmetode og anvendelse af materiel til uddybningsarbejderne vil
blive tilpasset de aflejringer, der skal håndteres, og de strømforhold der er i projektområdet. Anvendelse af
materiel og/eller forekomst af sedimenttyper, der skal håndteres, som vil kunne give anledning til mere
omfattende sedimentspredning end forudsat, vil derfor forudsætte, at der anvendes foranstaltninger til
begrænsning af sedimentspredning under gravearbejdet, eksempelvis boblegardin eller dobbelt boblegardin.
For at kontrollere den faktiske sedimentspredning under gravearbejdet, vil det være nødvendigt, at
entreprenøren implementerer en overvågning, som dokumenterer den faktiske sedimentspredning.
Overvågningen kan eksempelvis gennemføres ved udlægning af bøjer op- og nedstrøms graveområde og
blandingszone, hvor suspenderet stof i forskellige vanddybder overvåges løbende.
Anlægsfase - MFS - Påvirkninger fra gravearbejde i kumulation med spildevandsudledningen fra
Rensningsanlæg vest (side 272)
Det fremgår at ”Når
det tages i betragtning, at der udledes renset spildevand øst for anlægsområdet, med et
indhold af miljøfarlige stoffer, jf. kapitel 6.2.10, kan det imidlertid ikke udelukkes, at der i påviselige
overkoncentrationer i farvandet syd og sydøst for Egholm vil forekomme overskridelser af de generelle
miljøkvalitetskrav ved kumulation mellem det rensede spildevand og frigivelsen af miljøfarlige stoffer som
følge af sedimentspildet og spredning heraf.”
Denne vurdering fremhæver, at miljøkvalitetskravene potentielt
ikke kan overholdes under udgravningen til sænketunnellen. Det fremgår derudover af tabel 6-19, at
gravearbejdet vil vare i op til to år, hvilket ikke kan siges at udgøre en uvæsentlig påvirkning. Der mangler
derfor en redegørelse for, hvor stort et område der påvirkes i forhold til vandområdets samlede størrelse, og
om den lokale påvirkning vil aftage - og i hvilken grad - når anlægsfasen er færdig. Derudover mangler der
en redegørelse for hvilke afværgetiltag, der vil blive anvendt i sammenhæng med udgravningen til
sænketunnellen (fx anvendelse af siltgardiner), for at mindske spredningen af sediment og derved mindske
spredningen af miljøfarlige forurenende stoffer til resten af vandområdet. Disse oplysninger skal fremgå, før
det kan vurderes, om projektet i tilstrækkelig grad har forebygget forringelse af vandkvaliteten.
Vejdirektoratets bemærkninger
33
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0109.png
Se bemærkningerne til høringssvaret: miljøfarligt stof i suspenderet sediment i marint overfladevand (side
267).
Anlægsfase – Sammenfattende vurdering (side 274)
I tabel 6-19 angives konsekvensen af påvirkninger af vandkvaliteten i anlægsfasen for de enkelte
miljøpåvirkninger. Der mangler en samlet vurdering af den samlede effekt på tilstanden og risiko for at hindre
målopfyldelse i kystvandområde nr. 235.
Vejdirektoratets bemærkninger
Besvarelse af Miljøstyrelsens høringssvar ovenfor indgår i besvarelsen nedenfor.
Anlægsfase – Sammenfattende vurdering (side 274)
I tabel 6-19 om konsekvensen af påvirkninger af vandkvaliteten i anlægsfasen angives det for sigtdybde, at
der er høj sårbarhed, regional geografisk udbredelse, høj intensitet, 2 x �½ års varighed og væsentlig
konsekvens.
Miljøstyrelsen er ikke enig i vurderingen af, at den geografiske udbredelse af påvirkningen kun er regional. I
tabel 6-15 på side 263 er det angivet, at projektet vil kunne reducere sigtdybden fra marts til oktober med
eks. op til 12 cm 4 km væk fra anlægsaktiviteterne. Af figur 6.37 på side 260 fremgår det at projektet vil
kunne reducere sigtdybden fra november til marts med minimum 10 cm helt ud til Hals, svarende til
halvdelen af vandområdets udstrækning.
Miljøstyrelsen er ligeledes ikke enig i vurderingen af, at påvirkningen varer 2 x �½ år. Det fremgår tydeligt af
kapitel 6.4.5 om sigtdybde, at projektet vil kunne have en målbar påvirkning på sigtdybden både fra marts til
oktober (fig. 6.38) og november til marts (fig. 6.37). Dermed kan der potentielt være en påvirkning hele året,
altså 2 x 1 år.
Vejdirektoratets bemærkninger
Nedenfor er tabel 6.19 fra den supplerende miljøkonsekvensrapport gengivet med rettelser, som anført med
fed
skrifttype.
Miljøpåvirkning
Vandskifte,
strømforhold og
salinitet
Sedimentspild,
sedimentation
og
sedimentspredning
Sigtdybde
Næringsstoffer
Iltforhold
Miljøfremmede stoffer
Grundvandssænkning
Sårbarhed
Høj
Høj
Høj
Høj
Høj
Høj
Lav
Geografisk
udbredelse
Regional
Lokal/Regional
Regional
Regional
Lokal
Lokal/regional
Lokal
Intensitet
Lav
Høj
Høj
Lav
Lav - mellem
Mellem
Mellem
Varighed
2 år
2 år
2�½ år
2�½ år
Kortvarig
2 år
Mellemlang
Konsekvens
Begrænset
Væsentlig/moderat
Væsentlig
Moderat
Moderat
Væsentlig/Begrænset
Begrænset
Vandområde 235 har en udstrækning fra Løgstør til Hals, ca. 60 km i fugleflugt og ca. 70 km i Limfjordens
forløb. Udstrækningen vurderes at være af regional skala, også når udstrækningen af oplandene til
vandområdet hhv. nord og syd for Limfjorden tages i betragtning.
34
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0110.png
Påvirkning af vandkvalitet omfatter fysiske og kemiske påvirkninger som har betydning for den økologiske
tilstand, herunder de biologiske kvalitetselementer mht. flora og fauna. Påvirkningerne af de biologiske
kvalitetselementer er beskrevet i særskilte kapitler i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Påvirkning af vandområdets vandskifte, strømforhold og salinitet vil kunne have en regional konsekvens,
men da projektet tilpasses en hydrologisk 0-løsning, vurderes påvirkningen at være begrænset.
Sedimentspredningen i anlægsfasen er iht. modelleringen vidtrækkende i vandområdet, og dermed regional.
Sedimentspild og opblanding i vandsøjlen er væsentlig og intens lokalt i og nær projektområdet, mens der
graves, men som følge af strømforholdene vil koncentration af sediment i vandfasen aftage med stigende
afstand til projektområdet og nå sedimentkoncentrationer, som vurderes at være moderate på regionalt
niveau.
Sedimentspredningen indebærer påvirkninger af vandkvaliteten i form af reduktion i sigtdybde og
næringsstoffrigivelse, som iht. modelberegningerne i den supplerende miljøkonsekvensrapport er af regional
udbredelse.
Reduceret sigtdybde indebærer reduceret lysnedtrængning til bundfloraen og reduceret sigtbarhed med
betydning for nogle fisk og fugles fouragering. Varigheden af påvirkningen af sigtdybden omfatter
graveperioderne og vækstsæsonerne i 2 år, i alt ca. 2�½ år og påvirkningen af sigtdybden vurderes at være
væsentlig.
Varigheden for næringsstoffrigivelse vil ligeledes være ca. 2�½ år pga. graveperioderne og efterfølgende
resuspension og omsætning af sedimenteret materiale. Virkningen er kompleks og indebærer en eutrofiering
som påvirker på flere niveauer i det marine miljø. På baggrund af de modellerede specifikke påvirkninger af
marin flora (fytoplankton, makrofytter og ålegræs) som følge af næringsstoffrigivelsen vurderes
konsekvensen af næringsstoffrigivelsen til vandmiljøet dog at være moderat når dels kompleksiteten og dels
næringsstofbelastningen af vandområdet, som er meget stor, tages i betragtning, herunder variationer i den
samlede belastning fra år til år.
Iltsvind vil potentielt kunne påvirkes i områder, hvor der sker sedimentation af sediment med væsentligt
indhold af omsætteligt organisk materiale eller dødt organisk materiale. På baggrund af modelberegningerne
vurderes den potentielle påvirkning at være lokal, og specifikt vurderes påvirkningen at være moderat, fordi
det via modelberegningerne ikke har kunnet påvises at forekomme områder med øget iltsvind set i forhold til
basisscenariet.
Inden for vandområdet, omkring Egholm, vil der lokalt forekomme moderate – væsentlige påvirkninger af
vandkvaliteten som følge af gravearbejdet. Påvirkningerne er vurderet i bemærkningerne til høringssvaret
”Anlægsfase - MFS - Miljøfarligt stof i suspenderet sediment i marint overfladevand (side 267)”.
Heraf fremgår, at der i et lokalt område begrænset til ca. 250 meter både vest og øst for graveområdet vil
forekomme sedimentspredning i vandet i koncentrationer, som er væsentlige mht. indholdet af
miljøfremmede stoffer i sedimentet. Den lokale påvirkning inden for det afgrænsede område vil indebære at
miljøkvalitetskrav for vand vil blive overskredet som følge af gravearbejdet. Det betyder, at der i forbindelse
med planlægning af gravearbejdet, med en varighed på 2 x 5 måneder, skal søges om §27, stk. 2 tilladelse
iht. miljøbeskyttelsesloven for en blandingszone på ca. 130.000 m
2
for gravearbejdet i 1. periode, og ca.
40.000 m
2
for 2. graveperiode.
Udenfor blandingszonen vil sedimentspredningen i vandområdet som følge af gravearbejdet på regionalt
niveau ikke medføre overskridelse af miljøkvalitetskravene for forurenende miljøfarlige stoffer. I denne
35
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0111.png
vurdering er inddraget de i forvejen forkomne koncentrationer samt kumulation fra udledningen af renset
spildevand fra Aalborg Vest renseanlæg. Vurderingen er beskrevet nærmere i bemærkningerne til
høringssvaret ”Anlægsfase - MFS - Miljøfarligt stof i suspenderet sediment i marint overfladevand (side
267)”.
Den samlede miljøpåvirkning af vandkvalitet i anlægsfasen vurderes at være væsentlig med hensyn til
sedimentspredning og den deraf følgende reduktion i sigtdybde. For de øvrige parametre vurderes
påvirkningen at være moderat på regionalt niveau, mens der lokalt omkring Egholm vil kunne forekomme
væsentlige påvirkninger af vandkvaliteten med hensyn til forurenende miljøfarlige stoffer med en varighed på
ca. 2 år.
Blandingszonens udstrækning vil blive begrænset ved anvendelse af materiel og gravemetoder, der kan
begrænse spild af opgravet materiale og desuden i nødvendigt omfang reducere spredning af
sedimentpartikler i vandfasen sådan at der kan indhentes en tilladelse til udlægning af en midlertidig
blandingszone omkring projektområdet efter Miljøbeskyttelseslovens §27 stk. 2. Disse tiltag vil blive fastlagt
på baggrund af resultater af geotekniske boringer som placeres i graveområderne.
Konsekvensen af sedimentspild, frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til vandsøjlen begrænses
ligeledes ved at gravearbejdet foregår fra november til marts.
Det vurderes, at der ikke vil være risiko for at påvirke tilstanden af vandområdet uden for en blandingszone
over en periode på ca. 2 år. Påvirkningen vurderes heller ikke at hindre målopfyldelse for vandområdet.
Anlægsarbejdet vurderes derfor samlet set ikke at medføre en forringelse af tilstanden i Limfjorden
(vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak, 238 Halkjær Bredning og 234 Løgstør Bredning) eller
Kattegat (vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt) eller forhindre senere målopfyldelse.
Driftsfase - MFS- Nonylphenoler i vejvand samt vurdering af alle relevante stoffer (side 279)
Det fremgår, at ”BDE
og nonylphenoler vurderes ikke at forekomme i vejvand og det vurderes derfor at
projektet ikke vil påvirke vandkvaliteten for disse stoffer.”
Det fremgår dog af tabel 5-3, at nonylphenoler er et
relevant stof, som vil blive udledt fra regnvandsbassinerne. Der mangler derfor en konkret redegørelse for
påvirkning med nonylphenoler, og en vurdering af om der kan ske tilstandsforringelse og/eller hindres
målopfyldelse.
Derudover er der kun foretaget vurderinger for nogle udvalgte af de miljøfarlige forurenende stoffer, som der
er fundet relevant for projektet. Der skal dog foreligge vurderinger for alle de relevante stoffer. Det er samme
tilfælde her. Disse vurderinger skal fremgå før det kan vurderes om projektet vil være i overensstemmelse
med § 8 i indsatsbekendtgørelsen.
Vejdirektoratets bemærkninger
Resultaterne for nonylphenoler er ved en fejl ikke blevet indsat i tabel 6-21 (kopieringsfejl – nederste linje) –
og fejlagtigt herefter angivet som ikke værende forekommende i vejvand. Den manglende linje i tabellen
fremgår her:
Gennemgang af alle øvrige tabeller med relevante stoffer for vejvand indbefatter nonylphenoler – ligesom
nonylphenoler er vurderet sammen med de øvrige stoffer. Indholdet af nonylphenol i vejvand der udledes,
overholder MKK for vand og vil således ikke give anledning til tilstandsforringelser i hverken vandfasen eller
36
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0112.png
biota. Der er som svar til øvrige spørgsmål gennemgået forholdene for nonylphenoler i forhold til sediment.
Det kan oplyses, at der ikke vil forekomme overskridelser af forekomster af nonylphenoler i sediment,
hverken for marint- eller ferskvandsmiljø (se høringssvar til ”Udledning af sediment (side 194 + tabel 6-9)”.
Driftsfase – Udledning af næringsstoffer med vejvand (side 40)
Det fremgår af rapporten, at vejvand fra de nye motorvejsarealer vil blive opsamlet i regnvandsbassiner, og
derfra udledes med en forsinkelse, der svarer til naturlig afstrømning til vandløb, sø eller fjord.
Der mangler en redegørelse for, om denne forsinkelse i afstrømningen af vejvand medfører, at det kvælstof
der forekommer i vejvandet også tilbageholdes i regnvandsbassinerne. Der mangler dermed en redegørelse
for, om det øgede vejareal medfører en øget udledning af kvælstof til Limfjorden.
Vejdirektoratets bemærkninger
Se bemærkningerne til høringssvarene Anlægsfase – Kvælstofudledning og kvælstofreduktion (side 264) og
Driftsfase – Udledning af næringsstoffer med vejvand (side 280).
Driftsfase – Udledning af næringsstoffer med vejvand (side 280)
Af tabel 6-22 fremgår det at udledning af næringsstoffer med vejvand vil have en ubetydelig påvirkning på
miljøet. Det fremgår ikke af rapporten, om der i vurderingen angivet i tabel 6-22 er taget højde for en evt.
kvælstofreducerende effekt af de planlagte opkøb af landbrugsjord i omdrift. Miljøstyrelsen henviser til de
øvrigt afgivne bemærkninger vedr. kvælstoftilførsel fra vejvand, f.eks. bemærkning til side 40 og side 264.
På det foreliggende grundlag er Miljøstyrelsen ikke enig i, at næringsstofudledning fra vejvand har en
ubetydelig påvirkning på miljøet i Limfjorden.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det fremgår af bemærkningerne til spørgsmålet Anlægsfase – Kvælstofudledning og kvælstofreduktion (side
264) at projektet vil medføre en reduktion i kvælstofudledningen til Limfjorden på 7,5 tons/år, da mængden
kvælstof udledt via vejvandet på 812 kg/år modvirkes af en kvælstofreduktion fra erhvervelsen af
landbrugsjord i omdrift på 8,3 tons/år. På den baggrund vurderes det, at næringsstofudledningen fra vejvand
har en ubetydelig påvirkning på miljøet i Limfjorden.
Driftsfase – Bundforhold og risiko for iltsvind (ikke-teknisk resumés. 20)
I rapporten er der redegjort for, at tunnelelementerne og beskyttelseslaget oven på disse vil ligge under
fjordbundens nuværende niveau.
Der mangler en vurdering af, om dette vil medføre, at der dannes et sedimentationsområde oven på
tunnelelementerne medførende dårlige bundforhold, som eks. Lokalt iltsvind, der kan påvirke den aktuelle
tilstand eller hindre målopfyldelse.
Vejdirektoratets bemærkninger
Iltsvind vil kunne forekomme i områder hvor organisk materiale eller sediment med højt indhold af organisk
stof ophobes og omsættes med iltsvind til følge. Dette vil kunne forekomme i huller i havbunden eller
afsnørede dele af et vandområde med lave strømhastigheder.
Tunnelen etableres på tværs af strømrenden syd for Egholm, hvor der er høje strømhastigheder, dels
betinget af afstrømningen gennem Limfjorden, dels betinget af de dagligt skiftende tidevandsstrømme. Der
er gode opblandingsforhold i strømrenden i det pågældende område og der vurderes ikke risiko for stabil
lagdeling af vandsøjlen. Det vurderes, at sedimentation af organisk materiale i det pågældende område i
betydeligt omfang vil undergå resuspension og spredes til andre dele af Limfjorden med mere roligt vand.
37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0113.png
Det vurderes, at opbygning af et stabilt sedimentationslag over tunnelen vil ske med grovere
sedimentfraktioner ved sandvandring over tid og det vurderes at være begrænset til især dybere hulheder
eller sprækker i dæklaget.
Marin bundflora og marin bundfauna
Kumulerede effekter på Marine bunddyr og bundfauna (kap. 7-8)
Der mangler i kapitel 7 og 8 en redegørelse for potentielle kumulerede effekter af projektet på marin
bundflora og bundfauna. Miljøstyrelsen kan derfor ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om
kumulerede effekter er håndteret dækkende i rapporten.
Vejdirektoratets bemærkninger
I kapitel 7 er påvirkninger af projektet på marin bundflora beskrevet og vurderet. Der er tale om komplekse
påvirkningsmekanismer som bl.a. omfatter påvirkninger med næringsstoffer, sedimentspredning og
sedimentation, iltforhold og sigtdybde samt de direkte påvirkninger ved inddæmning og udgravning for
vejtunnellen. Derfor er påvirkningerne beskrevet og kvantificeret vha. modelberegninger, jf. kapitel 7, sådan
at de samvirkende påvirkninger i både basisscenariet og projektscenariet indgår i beregningerne. Der er i
den supplerende miljøkonsekvensrapport kapitel 12.3.10 beskrevet projekter eller indsatser, der kan have en
betydning for projektets kumulative påvirkninger.
I kapitel 8.3.3 i den supplerende miljøkonsekvensrapport er påvirkninger af marin bundfauna i anlægsfasen
beskrevet og vurderet. I kapitel 8.4 beskrives påvirkningerne i driftsfasen. Påvirkningen er beskrevet og
vurderet som ubetydelig.
Der er ikke identificeret projekter eller faktorer, som vil kunne indebære en væsentlig kumulativ påvirkning i
relation til marin bundfauna.
Ålegræsbiomasse (side 307)
Det fremgår af teksten at: ”
I hele modelområdet Løgstør-Hals reduceres ålegræsbiomassen i blokering-spildscenariet
med 23,7 ton C. Korrigeret for biomassetabet i det inddæmmede område falder reduktionen til 14,9 ton C, dvs. at
biomassetabet er 8,8 ton for ålegræs
.”
Der mangler en tilstrækkelig dækkende redegørelse for, hvorfor det samlede biomassetab som effekt af
blokerings-spildscenariet fratrækkes biomassetabet i det inddæmmede område. Denne mangel relaterer sig
også til tabeller i kapitel 7.4.2. På det foreliggende grundlag kan Miljøstyrelsen ikke vurdere, om styrelsen er
enig i vurderingerne i dette kapitel.
Vejdirektoratets bemærkninger
Inddæmningen indebærer et direkte biomassetab, som er kvantificeret. Sedimentspredning og frigivelse af
næringsstoffer indebærer komplekse påvirkninger, som indgår i projektscenariet. Når der ses på forskellen
mellem basisscenariet og projektscenariet vil der være en reduktion af ålegræsbiomasse på i alt 23,7 ton C,
heraf udgør den varige reduktion som følge af inddæmningen 8,8 ton C.
Vurdering af skabelse af nye habitater (side 313)
Det fremgår af teksten om ændring af habitater, at: ”
Påvirkningen sker kun i nærområdet og konsekvensen
vurderes at være positiv, da der skabes nye habitater for makroalger, der ellers ikke er særligt udbredt i
undersøgelsesområdet, da der er få overflader med hårdt substrat
.”
Miljøstyrelsen er ikke enig i denne vurdering. Dannelsen af nye habitater, der ikke er naturlige og oprindelige
for et område, kan ikke umiddelbart vurderes som en positiv påvirkning for det pågældende område.
38
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0114.png
Vejdirektoratets bemærkninger
Etablering af tunnelen vil indebære et tab af havbund, hvor der sporadisk forekommer ålegræs på de
lavvandede områder syd for Egholm. Dæklaget – og stensætning langs perimeteren af det inddæmmede
område - vil udgøre at hårdbundssubstrat, der kan danne grundlag for levesteder for både fastsiddende
makrofytter og fauna. Det er ikke nødvendigvis positivt med stenrev, men konstruktionerne vil kunne være
positive set i forhold til de lokaliteter der i øvrigt er under planlægning eller etablering i vandområdet,
herunder lokaliteter med stenrev som Limfjordscenteret etablerer i samarbejde med andre aktører.
39
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0115.png
Grundvand
Grundvandssænkning og påvirkning på grundvandsforekomster (side 528)
Projektet må ikke forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte
grundvandsforekomster, eller forringe den aktuelle tilstand, jf. § 8 i bekendtgørelse nr.
797 af 13. juni 2023
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
I den supplerende miljøkonsekvensrapport mangler der en vurdering af, om grundvandssænkningerne kan
risikere at medføre en yderligere belastning af grundvandsforekomster, som er i ringe tilstand på grund af
nitrat.
Oplysninger om målsatte vandforekomster og deres aktuelle tilstande kan findes på MiljøGIS for
vandområdeplaner 2021-2027:
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-2022
Vejdirektoratets bemærkninger
De regionale grundvandsforekomster dkmj_983_ks og dkmj_152_ks er jf. tabel 13-3 og 13-4 i den
supplerende miljøkonsekvensvurdering i dårlig kemisk tilstand på grund af nitrat. Grundvandsforekomsterne
ligger i den sydlige del af projektet.
Den regionale forekomst dkmj_152_ks ligger i området, hvor der skal sænkes grundvand i forbindelse med
etablering af broen over Østerådalen, mens den regionale grundvandsforekomst dkmj_983_ks ligger under
området, hvor der skal grundvandssænkes i forbindelse med etablering af overføringen af Ny Nibevej.
I begge områder ligger den terrænære grundvandsforekomst dkmj_1099_ks oven på de regionale
forekomster. Den terrænære grundvandsforekomst dkmj_1099_ks er i god kemisk tilstand.
Grundvandssænkningerne vil begge steder foregå i de terrænnære sandlag, som udgør en del af den
terrænnære grundvandsforekomst dkmj_1099_ks. Grundvandsspejlet forventes at stå i terræn begge steder.
I Østerådalen er der hydraulisk forbindelse mellem det terrænnære sandlag og den regionale
grundvandsforekomst dkmj_152_ks som ligger ca. 10 m under terræn som vist på figuren nedenfor.
Ved Ny Nibevej er det terrænnære sandlag og den regionale grundvandsforekomst dkmj_983_ks adskilt af
et mindre lerlag ca. 10 m under terræn som vist på figuren nedenfor.
40
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0116.png
Grundvandssænkningerne vil medføre en lokal sænkning af grundvandsspejlet i de terrænnære sandlag
omkring byggegrubberne. Da grundvandssænkningerne foregår tæt på terræn mens de regionale
forekomster ligger relativt dybt, vurderes de terrænnære sænkninger ikke at medføre sænkning af
grundvandsspejlet i de regionale grundvandsforekomster.
Grundvandssænkningerne vil således ikke forøge tilstrømningen af overfladenært vand til de dybere
liggende regionale grundvandsforekomster.
Begge steder ligger de terrænnære sandlag i vandløbsdale, hvorfor der forventes en betydelig tilstrømning af
grundvand fra oplandet. Vandspejlet i de terrænnære sandlag vil derfor etableres relativt hurtigt, efter at de
midlertidige grundvandssænkninger er ophørt.
Den sænkning af grundvandsspejlet der potentielt kan føre til en forøget mobilisering af nitrat i det
terrænnære sandlag vil således være begrænset til selve pumpeperioden og det område hvor grundvandet
sænkes.
I Østerådalen skal der foregå recirkulering af det oppumpede grundvand for at opretholde
grundvandsvandspejlet i Østerå og de omkringliggende naturområder. Recirkuleringen vil mindske
udbredelsen af sænkningstragten fra grundvandssænkningerne ved de enkelte brofundamenter og derved
området, hvorfra der kan ske en forøget mobilisering af nitrat.
Ved samtlige grundvandssænkninger vil indholdet af nitrat i det oppumpede grundvand blive overvåget
løbende som beskrevet i bilag 1. Hvis der konstateres en stigende tendens i indholdet af nitrat i det
oppumpede grundvand, vil det blive afværget med recirkulering.
Generelt vurderes det, at den relativt lokale udbredelse af sænkningerne sikrer at den direkte påvirkning af
den terrænnære grundvandsforekomst med nitrat bliver ubetydelig. Ligeledes vurderes der ikke at kunne ske
en indirekte påvirkning af de dybere liggende regionale grundvandsforekomster.
Grundvandssænkningerne vil derfor ikke medføre risiko for forringelse af tilstanden i
grundvandsforekomsterne i forhold til nitrat eller hindre senere målopfyldelse.
Grundvandsprøver og plan for hvis der findes forurenet grundvand (side 529 + 540)
I den supplerende miljøkonsekvensrapport mangler der en konkret beskrivelse af, hvornår der vil blive taget
prøver af grundvandet, og hvad der vil ske, hvis der er forurenet grundvand på de steder, hvor der
grundvandssænkes - ledes vandet til kloak, recipient, terræn, og renses det? Det er ikke muligt at udsætte
en vurdering, ved at henvise til en endnu ikke eksisterende udledningstilladelse.
Hvis der er dele af projektet, som fortsat ikke er planlagt i detaljer, kan beskrivelsen opbygges som
41
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0117.png
scenarier, hvor det beskrives, under hvilke omstændigheder der vil blive taget grundvandsprøver og hvordan
det oppumpede grundvand vil blive håndteret ved forskellige forureningsgrader.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der er i bilag 1 redegjort for de tiltag, der gennemføres i forbindelse med planlægning og gennemførelse af
grundvandssænkningerne. Tiltagene skal sikre at grundvandssænkning og bortledning af oppumpet
grundvand ikke forringer den nuværende tilstand, hindrer eventuel senere målopfyldelse eller modvirker de
planlagte indsatser i grundvands- og overfladevandsforekomsterne.
Vurdering af påvirkningen af nedsivning af vejvand på tilstanden af grundvandsforekomsterne (side
534)
Det er ikke korrekt at udsætte en vurdering, ved at henvise til en endnu ikke eksisterende
udledningstilladelse. Der mangler derfor en vurdering af, om nedsivning af vejvand kan medføre en
forringelse af tilstanden i grundvandsforekomsterne. Vurderingen skal være begrundet ud fra de
koncentrationer og mængder, der kan forventes at blive udledt, samt grundvandsforekomsternes tilstand.
Hvis der er dele af projektet, som fortsat ikke er planlagt i detaljer, kan der tages udgangspunkt i en worst
case betragtning.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der vil ikke ske nedsivning af vejvand på strækningen, i det vejvandet på hele strækningen opsamles ved
kantopsamling og transporteres i tætte grøfter eller rør til regnvandsbassiner med tæt bund.
Kantopsamling og nedsivning af vejvand (side 534)
Det fremgår af den supplerende miljøkonsekvensrapport, at:
”Da magasinerne flere steder har en høj sårbarhed, pga. manglende lerdæklag, kan lokal nedsivning af
miljøfremmede stoffer forplantes til de primære magasiner, og intensiteten vurderes som middel.
Påvirkningens varighed vurderes at være lang. Konsekvensen for det omkringliggende miljø vurderes at
være
begrænset,
forudsat at der indarbejdes tiltag som kantopsamling og tæt bund ved regnvandsbassiner i
områder med særlige drikkevandsinteresser og grundvandsforekomster med dårlig kemisk tilstand.”
Da vurderingen baserer sig på forudsætningen om kantopsamling mm., vil vurderingen ikke være gældende,
hvis tiltagene ikke gennemføres. Det skal derfor tydeliggøres, om tiltagene
vil
blive anvendt i de sårbare
områder. Alternativt skal der foretages en vurdering af, om nedsivning af vejvand i de pågældende områder
risikerer at forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte
grundvandsforekomster, eller forringe den aktuelle tilstand, jf. § 8 i bekendtgørelse nr.
797 af 13. juni 2023
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejdirektoratets bemærkninger
Der vil ikke ske nedsivning af vejvand på strækningen, i det vejvandet på hele strækningen opsamles ved
kantopsamling og transporteres i tætte grøfter eller rør til regnvandsbassiner med tæt bund.
Overvågning i forhold til grundvandskemi (side 541)
Det fremgår af teksten at:
”I
driftsfasen vurderes der ikke at være behov for monitering i forhold til grundvandskemi eller allerede
kendte grundvandsforureninger, idet eventuel generel monitering forventes foretaget af myndighederne.”
Det er uklart, hvordan den generelle overvågning af grundvandet er relevant i forhold til det konkrete projekt.
Hvis der som følge af projektet er risiko for påvirkning af grundvandet i driftsfasen, i en sådan grad at den
aktuelle tilstand forringes eller målopfyldelse hindres, skal dette beskrives og et eventuelt
overvågningsprogram opsættes. Hvis der som følge af projektet ikke er risiko for tilstandsforringelse eller
42
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0118.png
hindring af målopfyldelse, er overvågning ikke relevant, hvorfor ovenstående henvisning til den generelle
overvågning enten skal ændres eller fjernes.
Vejdirektoratets bemærkninger
Projektet medfører jf. kapitel 13.5.1 ikke en påvirkning af områdets grundvandsforekomster, der udgør en
risiko for tilstandsforringelse eller hindring af målopfyldelse. Overvågning er derfor ikke relevant i forhold til
det konkrete projekt.
Miljømål for målsatte grundvandsforekomster (side 541)
I forhold til kumulative effekter på målsatte grundvandforekomster er Miljøstyrelsen, på det foreliggende
grundlag, ikke enig i konklusionen. Ud fra det foreliggende grundlag kan det ikke udelukkes, at projektets
påvirkninger i kumulation med den eksisterende nitratbelastning ikke vil medføre en forringelse af tilstanden
for nitrat i grundvandsforekomster, som er i ringe tilstand for nitrat.
Projektet må ikke forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte
grundvandsforekomster, eller forringe den aktuelle tilstand, jf. § 8 i bekendtgørelse nr.
797 af 13. juni 2023
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejdirektoratets bemærkninger
I besvarelsen af spørgsmålet vedr.: ”Vurdering af påvirkningen af nedsivning af vejvand på tilstanden af
grundvandsforekomsterne (side 534)” fremgår, at der ikke vil ske nedsivning af vejvand, idet vejvandet på
hele strækningen opsamles ved kantopsamling og transporteres i tætte grøfter eller rør til regnvandsbassiner
med tæt bund.
Projektet medfører derfor ikke en belastning af grundvandsforekomsterne med nitrat.
Udtagningen af landbrugsjord i omdrift, som beskrevet i bevarelsen af kvælstofudledning og
kvælstofreduktion til Limfjorden (side 264) vil medføre en reduktion af kvælstofbelastning til områdets
grundvandsforekomster. De landbrugsarealer, der udtages, er dog ikke nødvendigvis placeret oven på de
terrænnære grundvandsforekomster, der er i ringe tilstand pga. nitrat.
43
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0119.png
Forurenet jord
Prøvetagningsprogram for havbundsundersøgelserne (side 558)
Det fremgår på side 558 at ”Prøvetagningsprogrammet
i 2023 er udarbejdet på baggrund af bruttoliste
udarbejdet af Miljøstyrelsen. Prøvetagningsprogrammet inklusive prøvetagningslokaliteter er efterfølgende
blevet godkendt af Miljøstyrelsen.”
Miljøstyrelsen bemærker, at såfremt den ovenstående udtalelse refererer til den vejledning Miljøstyrelsen har
bistået med fsva. udarbejdelse af bruttoliste, er der ikke tale om en godkendelse.
Derudover, antager Miljøstyrelsen, at der er foretaget analyser for samtlige stoffer fra bruttolisten. Der
mangler imidlertid en tydeliggørelse af om der er andre stoffer, der er vurderet relevante for projektet, eller
hvorfor der ikke er andre stoffer, der er vurderet relevante for projektet.
Vejdirektoratets bemærkninger
Miljøstyrelsen blev konsulteret i forhold til at sammensætte et relevant analyseprogram og har bidraget med
input.
Analyseprogrammet afspejler NOVANA-overvågningsprogrammet, i kombination med klapvejledningen og
BEK nr. 796 af 13/06/2023 (Gældende). Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand, således at undersøgelsen med stor sandsynlighed kan påvise,
hvad der forekommer af miljøfarlige forurenende stoffer i bundsedimentet. Der er ligeledes inddraget stoffer,
der på det seneste har vist sig at kunne udgøre en begrundet risiko i miljøet (PFAS´er) ligesom der med
udgangspunkt i den lokale historik for området er inddraget undersøgelser for asbest i de topnære lag i
undersøgelsesområderne.
44
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0120.png
Dato
Dokument
Side
13. marts 2024
24/03154-1
1/7
Bilag til høringsnotat - Supplerende miljøkonse-
kvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
Høringssvar fra Miljøstyrelsen – Hav- og Vand-
miljø
Bilag
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Procedure for håndtering af grundvandssænkninger
Nulløsning for vandgennemstrømning i Limfjorden
Transport af kvælstof i Limfjorden
Revideret tabel 6-18 Indhold af miljøfarlige stoffer i vandfase i Limfjorden som følge af gravearbejdet.
I forvejen forekommende koncentrationer i overfladevand
Beregning af sediment koncentrationer i vandløb
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0121.png
Bilag 1. Procedure for håndtering af grundvandssænkninger
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0122.png
2024-03-01
3. Limfjordsforbindelse
Procedure
for håndtering af grundvand ved midlertidig
grundvandssænkning
Ver: 0.1
Projektnummer: 41006567
Projekt: Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Kunde: Vejdirektoratet
1.1
Introduktion
Flere steder langs linjeføringen vil der være behov for midlertidig
grundvandssænkning i forbindelse med anlægsfasen.
For at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af grundvandsressourcen,
drikkevandsindvinding, sårbar natur, forureninger, sætningsfølsomme bygninger,
vil det blive gennemført en række tiltag.
Ligeledes gennemføres der tiltag, der sikrer at der ikke sker en væsentlig
påvirkning ved bortledning af det oppumpede grundvand.
Tiltagene skal sikre at grundvandssænkning og bortledning af oppumpet
grundvand ikke forringer den nuværende tilstand, hindrer eventuel senere
målopfyldelse eller modvirker de planlagte indsatser i grundvands- og
overfladevandsforekomster.
Forud for opstart vil der blive lavet forundersøgelser i form af boringer, pejlinger
og pumpeforsøg, der vil fastlægge de konkrete behov for grundvandssænkning.
Hovedparten af det oppumpede grundvand ledes til nedsivning på terræn.
Der vil ikke blive ledt vand til søer, men muligvis til målsatte vandløb eller til
Limfjorden.
I områder hvor en sænkning af grundvandvandspejlet kan være kritisk i forhold til
indtrængende saltvand, eller påvirkning af grundvandsressourcen,
drikkevandsindvinding, sårbar natur, forureninger, sætningsfølsomme bygninger
og anlæg vil en del af det oppumpede grundvand blive reinfiltreret.
1.2
Lovgrundlag
Forud for opstart af grundvandssænkning vil de nødvendige tilladelser blive
indhentet hos myndigheden. Arbejdet udføres i efter gældende lovgivning. Krav i
kommende tilladelser fra kommunen vil blive overholdt.
·
Pumpeboringer udføres efter §21 i Vandforsyningsloven (lovbek. nr. 602
af 10/05/2022 om vandforsyning m.v.), §19 i Miljøbeskyttelsesloven
(lovbek. nr. 5 af 03/01/2023 om miljøbeskyttelse) samt bestemmelser i
boringsbekendtgørelsen (bek.nr. 1260 af 28/10/2013 om udførelse og
sløjfning af boringer og brønde på land).
Reinfiltrations- og moniteringsboringer udføres efter §19 i
Miljøbeskyttelsesloven (lovbek. nr. 5 af 03/01/2023 om miljøbeskyttelse)
samt bestemmelser i boringsbekendtgørelsen (bek.nr. 1260 af
28/10/2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land).
·
Sweco
Telefon +45 72 20 72 07
www.sweco.dk
Ørestads Boulevard 41
DK 2300 København
Denmark
Sweco Danmark A/S
CVR nr. 48233511
Reg. kontor København
1/11
Dokumentnavn: Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0123.png
·
Midlertidig grundvandssænkning udføres efter §26 i
Vandforsyningsloven (lovbek. nr. 602 af 10/05/2022 om vandforsyning
m.v.).
Reinfiltration af oppumpet grundvand udføres efter §19 i
Miljøbeskyttelsesloven (lovbek. nr. 5 af 03/01/2023 om
miljøbeskyttelse).
Udledning af oppumpet grundvand til recipient udføres efter §28 stk. 1 i
Miljøbeskyttelsesloven (lovbek. nr. 5 af 03/01/2023 om miljøbeskyttelse).
Udledning til recipient og reinfiltration udføres i efter bekendtgørelse om
fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
og grundvand (bek. nr 796 af 13/06/2023) samt liste over
grundvandskvalitetskriterier pr. 21. juli 2021 (MST).
2024-03-01
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
·
·
·
1.3
Forundersøgelser
Inden opstart af grundvandssænkningen vil der blive udført boringer, pejlinger og
pumpeforsøg for at fortage den endelige projektering af antal boringer,
pumpeydelser samt de forventede vandmængder til nedsivning, reinfiltration eller
eventuelt udledning til recipient.
I forbindelse med pumpeforsøget vil der ligeledes blive udtaget en vandprøve til
analyse for at vurdere eventuelle behov for renseforanstaltninger (se afsnit 1.9).
Analyseprogrammet fremgår af følgende afsnit. Prøven vil blive analyseret af
akkrediteret laboratorie.
Vandspejlet pejles inden opstart af grundvandssænkningen. På baggrund af
disse resultater udarbejdes der et pejleprogram, der løbende måler vandstanden i
og uden for byggegruberne. I pejleprogrammet opstilles 3 niveauer
(styringsniveau, observationsniveau og alarmniveau) angivet i koter for
sænkningen udenfor byggegruben for at kunne dokumentere at:
·
·
·
·
der ikke opstår sætningsskader på de omkringliggende
bygninger
eventuelle grundvandsforureninger ikke mobiliseres
våd natur ikke påvirkes
grundvandsressourcen eller nærliggende indvindingsboringer ikke bliver
påvirket
Der udarbejdes ligeledes en beredskabsplan for grundvandssænkningen, der
beskriver fremgangsmåden, hvis vandspejlet når observations- og
alarmniveauerne i pejleprogrammet.
I det følgende beskrives procedure for etablering af boringer, midlertidig
grundvandssænkning samt udledning og reinfiltration af det oppumpede vand.
1.4
Etablering af pumpe- og pejleboringer
Pumpe- og pejleboringer vil blive udført i overensstemmelse med bekendtgørelse
om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr. 1260 af 28. oktober
2013 (boringsbekendtgørelsen).
Boringerne indberettes til GEUS, jf. reglerne i kapitel 5 i boringsbekendtgørelsen
(1260 af 28. oktober 2013).
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
2/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0124.png
Borearbejdet udføres i henhold til bek. nr. 915 af 27. juni 2016 om uddannelse af
personer der udfører boringer på land (brøndborerbekendtgørelsen) således af
boringerne udføres af brøndborer med A-bevis. Opboret jord vil blive håndteret
efter gældende regler.
Boringerne sikres med passende afskærmning, f.eks. betonring. Forerør sikres
med prop eller lignende, og boringsafslutningen/overbygningen samt langs
forerør sikres således, at der ikke kan ske indtrængning af
overfladevand/regnvand
.
Sløjfningen af boringen vil ske efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende
boringsbekendtgørelse.
Borehuller fra sløjfede boringer tildækkes, og områderne retableres umiddelbart
efter arbejdet er færdiggjort.
2024-03-01
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
1.5
Midlertidig grundvandssænkning
I forbindelse med hver grundvandssænkning vil grundvandsspejlet blive pejlet
boringer i og omkring byggegruben samt i pejleboringer placeret i nærheden af
sårbare områder.
Hvis pejlingerne viser sænkninger svarende til de definerede observations- og
alarmniveauer (se afsnit 1.3) vil der blive reageret efter beredskabsplanen, så der
ikke sker en negativ påvirkning af nærved liggende bygninger, våd natur,
indvindingsboringer, grundvandsressourcen og således at
grundvandsforureninger i området ikke mobiliseres.
Vandspejlet overvåges online med sms varsel til den ansvarlige for
grundvandssænkningen samt Vejdirektoratets tilsyn.
Ligeledes vil der i nødvendigt omfang blive taget løbende vandprøver til analyse i
nærved liggende moniteringsboringer for at holde øje med, at der ikke
mobiliseres forurening eller saltholdigt grundvand.
Den samlede oppumpning og ydelse registreres ved hver grundvandssænkning,
og data for oppumpning, ydelse, og pejlinger vil løbende blive afrapporteret (se
1.11).
1.6
Midlertidig udledning på terræn / nedsivning
Det oppumpede grundvand vil som udgangspunkt blive udledt på terræn til
nedsivning i umiddelbar nærhed af grundvandssænkningen.
Vandet vil blive renset igennem passende renseforanstaltninger inden udledning
på terræn, og der vil løbende blive prøvetaget i hht. afsnit 1.9 og 1.10.
Vandkvaliteten af det udledte vand vil overholde krav stillet i de kommende
myndighedstilladelser, og vil som minimum følge
miljømål fastsat i bek. nr 796 af
13/06/2023
(”Bekendtgørelse
om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand”).
Alle vandprøver vil blive analyseret for følgende parametre. Parametervalget sker
ud fra en generel viden om mulige forureningskomponenter, der med stor
sandsynlighed kan være til stede i dansk grundvand. I samråd med myndigheden
kan analyseprogrammet reguleres efter opstart af grundvandssænkningen.
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
3/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0125.png
2024-03-01
Parameter
Total-kvælstof
pH
Temperatur
Tungmetaller
Arsen
Chrom (III + VI)
Chrom VI
Bly, uorganisk
Cadmium
Kobber
Nikkel
Zink
Kulbrinter
Total kulbrinter, C
5
– C
35
Aromatiske kulbrinter
BTEX
Benzen
Toluen
Sum af xylener (o-, p- og m-xylen og ethylbenzen)
PAH’er
Acenaphten
Acenaphtylen
Anthracen
Benz(a)anthracen
Benz(a)pyren
Chrysen/Triphenylen
Dibenzo(a,h)anthracen
Fluoranthen
Fluoren
Naphtalen
Phenanthren
Pyren
Sum PAH’er
Chlorerede opløsningsmidler
Trichlormethan (Chloroform)
1,1,1-trichlorethan
Tetrachlormethan (TCM)
Trichlorethylen (TCE)
Tetrachlorethylen (PCE)
1,1-dichlorethan
1,2-dichlorethan
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
4/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0126.png
1,1-dichlorethylen (DCE)
1,2-dichlorethylen (DCE)
Dichlormethan
Vinylchlorid
Chlorforbindelser, flygtige, organiske, sum
Pesticider
Pesticider iht. Drikkevandsbekendtgørelsens bilag 2
2024-03-01
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
1.7
Midlertidig reinfiltration
I områder hvor en sænkning af grundvandvandspejlet kan være kritisk i forhold til
indtrængende saltvand, eller påvirkning af grundvandsressourcen,
drikkevandsindvinding, sårbar natur, forureninger, sætningsfølsomme bygninger
og anlæg vil en del af det oppumpede grundvand blive reinfiltreret for at
opretholde niveauet for grundvandsspejlet omkring byggegruben eller ved det
sårbare område.
Vandet vil blive renset igennem passende renseforanstaltninger inden
reinfiltration, og der vil løbende blive prøvetaget i hht. afsnit 1.9 og 1.10.
Infiltrationsboringer påsættes alarm, så boringerne ikke kan løbe over.
Vandkvaliteten af det udledte vand vil overholde krav stillet i de kommende
myndighedstilladelser, og vil som minimum følge
miljømål fastsat i bek. nr 796 af
13/06/2023
(”Bekendtgørelse
om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand”).
Alle vandprøver vil blive analyseret for følgende parametre. Parametervalget sker
ud fra en generel viden om mulige forureningskomponenter, der med stor
sandsynlighed kan være til stede i dansk grundvand. I samråd med myndigheden
kan analyseprogrammet reguleres efter opstart af grundvandssænkningen.
Parameter
Total-kvælstof
pH
Temperatur
Tungmetaller
Arsen
Chrom (III + VI)
Chrom VI
Bly, uorganisk
Cadmium
Kobber
Nikkel
Zink
Kulbrinter
Total kulbrinter, C
5
– C
35
Aromatiske kulbrinter
BTEX
Benzen
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
5/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0127.png
Toluen
Sum af xylener (o-, p- og m-xylen og ethylbenzen)
PAH’er
Acenaphten
Acenaphtylen
Anthracen
Benz(a)anthracen
Benz(a)pyren
Chrysen/Triphenylen
Dibenzo(a,h)anthracen
Fluoranthen
Fluoren
Naphtalen
Phenanthren
Pyren
Sum PAH’er
Chlorerede opløsningsmidler
Trichlormethan (Chloroform)
1,1,1-trichlorethan
Tetrachlormethan (TCM)
Trichlorethylen (TCE)
Tetrachlorethylen (PCE)
1,1-dichlorethan
1,2-dichlorethan
1,1-dichlorethylen (DCE)
1,2-dichlorethylen (DCE)
Dichlormethan
Vinylchlorid
Chlorforbindelser, flygtige, organiske, sum
Pesticider
Pesticider iht. Drikkevandsbekendtgørelsens bilag 2
2024-03-01
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
1.8
Midlertidig udledning til recipient
I forbindelse med den midlertidige grundvandssænkning vil det oppumpede vand
ikke blive udledt til søer, men muligvis til målsatte vandløb eller til Limfjorden.
Inden det besluttes, hvorvidt der skal udledes til recipient, skal det afsøges, om
det i stedet vil være muligt at transportere vandet væk til nedsivning et andet sted
langs strækningen. Nedsivning vil være den primære metode til afledning af det
oppumpede vand. Udledning til recipient vil kun ske, hvis der ikke er andre
muligheder.
I nedenstående tabel er mulige recipienter for en eventuel udledning af
grundvand opsummeret. Tilstanden af de målsatte vandløb (Øster Å, Hasseris Å
og Lindholm Å) og Limfjorden er nærmere beskrevet i hhv. kap. 5.2 og kap. 6.2 i
den supplerende miljøkonsekvensrapport.
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
6/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0128.png
2024-03-01
St.
Bygværk
Anlægsbeskrivelse
Mulig recipient for en eventuel udledning
af grundvand
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Ved fundering og bundudskiftning skal der
graves under det målte vandspejl, og der
skal foretages grundvandssænkning forud
for udgravningsarbejdet. Med de trufne
Dalbro over
sandaflejringer vurderes
102+380 Østerå og
grundvandssænkning for udgravninger
jernbanen
(fundamenter) at kunne udføres med
sugespidsanlæg. Der bliver formentligt ikke
tale om store vandmængder.
Østerå (o8934).
105+280
OF af Ny
Nibevej
Broen forudsættes funderet direkte ca. 1,3
Grøft i den sydlige del af vandløbssystemet
m under motorvejens niveau efter
udskiftning til ca. 2,5 m.u.t. af blødbund og for Hasseris Å. Grøften har ikke noget navn,
men er et tilløb til Svanholmgrøften.
organisk/ løstlejret sand med
Alternativ kan vandet udledes i
velkomprimeret sandfyld og forudgående
Svanholmgrøften eller Hasseris Å (o8931).
grundvandssænkning af udgravning med
sugespidsanlæg.
Der etableres en tæt byggegrube, der
holdes tør ved en midlertidig sænkning af
grundvandsspejlet. Byggegruben gøres
vandtæt fra tre- evt. fire sider. Det kan være, Hasseris Å (o8931) ved udløbet til Limfjorden
at det vil være nødvendigt at afskære
eller direkte til Limfjorden (235 Nibe Bredning
grundvandet på landsiden af udgravningen.
og Langerak).
Dette kan gøres med en spuns på tværs af
tracéet. Enden ud imod vandet laves med
en spuns og skråning.
Tunnel- og
rampeanlæg
108+700 på land syd
for Egholm
Der etableres en tæt byggegrube, der
holdes tør ved en midlertidig sænkning af
grundvandsspejlet. Byggegruben gøres
Tunnel- og
vandtæt fra tre- evt. fire sider. Det kan være,
rampeanlæg
Grøfter på Egholm eller direkte til Limfjorden
at det vil være nødvendigt at afskære
110+100 på land på
(235 Nibe Bredning og Langerak)
grundvandet på landsiden af udgravningen.
Egholm
Dette kan gøres med en spuns på tværs af
tracéet. Enden ud imod vandet laves med
en spuns og skråning.
Ved fundering og bundudskiftning skal der
graves under det målte vandspejl, og der
skal foretages grundvandssænkning forud
for udgravningsarbejdet. Med de trufne
sandaflejringer vurderes
grundvandssænkning for udgravninger
(fundamenter) at skulle udføres med
sugespidsanlæg. Der bliver formentligt ikke
tale om store vandmængder.
116+134
UF af
Høvejen
Tilløb til Lindholm Å. Alternativt direkte til
Lindholm Å (o8954_c).
Ved fundering og bundudskiftning skal der
graves under de målte vandspejl, og der
skal foretages grundvandssænkning forud
Hvorup Gaard Mosegrøft med udløb i
for udgravningsarbejdet. Med de trufne
OF af
Lindholm Å (o8954_c). Alternativt direkte til
sandaflejringer vurderes
118+207 Teglværksvej
Lindholm Å (o8954_c).
grundvandssænkning for udgravninger
(fundamenter) at skulle udføres med
sugespidsanlæg. Der bliver formentligt ikke
tale om store vandmængder.
Ved fundering og bundudskiftning skal der
graves under de målte vandspejl, og der
skal foretages grundvandssænkning forud
for udgravningsarbejdet. Med de trufne
OF af E39
sandaflejringer vurderes
sydgående
grundvandssænkning for udgravninger
118.896 spor (mod
(fundamenter) at skulle udføres med
Nørresundby)
afskærende dræn ved små sænkninger (<
0,5 m) og ellers med sugespidsanlæg. Der
bliver formentligt ikke tale om store
vandmængder.
Grøfter med udløb i Lindholm Å (o8954).
Alternativt direkte til Lindholm Å (o8954).
Vandet vil blive renset igennem passende renseforanstaltninger inden udledning
på terræn, og der vil løbende blive prøvetaget i hht. afsnit 1.9 og 1.10.
Udløbet vil blive placeret under vandoverfladen, således af erosion på begge
brinker undgås. Udløbet udformes, så der ikke ophvirvles sediment.
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
7/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0129.png
Vandkvaliteten af det udledte vand vil overholde krav stillet i de kommende
myndighedstilladelser, og vil som minimum følge
miljømål fastsat i bek. nr 796 af
13/06/2023
(”Bekendtgørelse
om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand”),
herunder også krav til sediment og
biota.
Samtidigt må udledningen af grundvandet til recipient ikke medføre en
mertilførsel af kvælstof, der forringer den nuværende tilstand, hindrer eventuel
senere målopfyldelse eller modvirker de planlagte indsatser i vandområderne i
Limfjorden eller i vandområdet Kattegat, Aalborg Bugt.
Udledningen må ikke forårsage oliefilm, okkerudfældning, kalkudfældning og
lignende i recipienten. Hvis der registreres oliefilm på overfladen af vandet eller
andre tegn på forurening, standses udledningen straks, og der udtages prøve til
hasteanalyse for relevante parametre.
Alle vandprøver vil blive analyseret for følgende parametre. Parametervalget sker
ud fra en generel viden om mulige forureningskomponenter, der med stor
sandsynlighed kan være til stede i dansk grundvand, suppleret med parametre
der kan have betydning for de økologiske kvalitetselementer i vandløb og
kystvande. I samråd med myndigheden kan analyseprogrammet reguleres efter
opstart af grundvandssænkningen.
Parameter
Total-kvælstof
Total fosfor samt ortho fosfat
Total-jern
Opløst-jern (felt filtret)
pH
Suspenderet stof
Alkanitet
Temperatur
Tungmetaller
Arsen
Chrom III
Chrom VI
Bly, filtreret
Cadmium
Kobber
Nikkel, filtreret
Zink, filtreret
Kulbrinter
Total kulbrinter, C5 – C35
Aromatiske kulbrinter
BTEX
Benzen
Toluen
Ethylbenzen
Sum af xylener (o-, p- og m-xylen)
2024-03-01
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
8/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0130.png
PAH’er
Acenaphten
Acenaphtylen
Anthracen
Benz(a)anthracen
Benz(a)pyren
Chrysen/Triphenylen
Dibenzo(a,h)anthracen
Fluoranthen
Fluoren
Naphtalen
Phenanthren
Pyren
Chlorerede opløsningsmidler
Trichlormethan (Chloroform)
1,1,1-trichlorethan
Tetrachlormethan (TCM)
Trichlorethylen (TCE)
Tetrachlorethylen (PCE)
1,1-dichlorethan
1,2-dichlorethan
1,1-dichlorethylen (DCE)
1,2-dichlorethylen (DCE)
Dichlormethan
Vinylchlorid
Chlorforbindelser, flygtige, organiske, sum
Pesticider
Pesticider iht. Drikkevandsbekendtgørelsens bilag 2
2024-03-01
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
1.9
Prøvetagning
Der vil blive udtaget en prøver til analyse af det oppumpede grundvand ved
grundvandssænkninger. Prøverne udtages både før og efter evt.
renseforanstaltning.
Prøvetagningshyppigheden vil for hver grundvandssænkning være som følger:
Periode
Inden opstart
1 dag efter opstart
0-1 måned
Herefter
Antal prøver
1 prøve
1 prøve
1 prøve pr. uge (4 i alt)
1 prøve pr. måned
Prøvetagningshyppigheden kan reguleres i samråd med myndigheden.
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
9/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0131.png
Vanprøverne analyseres af akkrediterede analyselaboratorium og
prøvetagningen vil ske i henhold til bekendtgørelse om kvalitetskrav til
miljømålinger (bek. nr 529 af 14/05/2023 om kvalitetskrav til miljømålinger).
2024-03-01
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
1.10 Renseforanstaltninger
Det oppumpede vand vil passere passende renseforanstaltninger, inden
udledning til på terræn, reinfiltration eller udledning til recipient.
Renseforanstaltningerne vil blive dimensioneret efter de forventede
vandmængder.
Renseforanstaltningerne vil yderligere blive tilpasset vandkvaliteten ved den
enkelte grundvandssænkning.
Hvis forundersøgelsen og den indledende vandanalyse viser, at det oppumpede
vand ikke er forurenet, vil renseforanstaltningerne bestå af:
·
·
Sedimentation af partikler.
Iltning og filtrering af jern og mangan efter behov.
Hvis analyseresultaterne viser, at vandkvaliteten ikke overholder krav i
kommende myndighedstilladelser, vil vandet blive renset yderligere inden
udledning eller reinfiltration, og der vil blive udtaget vandprøver til analyse for de
pågældende parametre. Renseforanstaltningerne kan således suppleres med:
·
·
kulfilteranlæg til rensning for chlorerede opløsningsmidler, PFAS,
pesticider og oliekomponenter
Olieudskiller
Der opsættes en flowmåler og den afledte vandmængde til recipient registreres.
Den registrerede vandmængde opsummeres løbende i en driftsjournal.
1.11 Driftsjournal
Ved hver grundvandssænkning vil der blive udarbejdet en driftsjournal for
perioden til brug for registrering af:
Grundvand
a. Data – oppumpede mængder, ydelse, manuelle pejlinger og eventuelt
loggerdata med kort statusnotat.
b. Analyserapporter.
c.
Alarmer og reaktion på alarmer
d. Dato og beskrivelse af evt. driftsforstyrrelser eller uheld.
Rensning
a. Løbende drift af anlæg til sedimentation, iltning og filtering.
b. Dato for regenerering eller udskiftning af kulfilter etc. på eventuel
renseforanstaltning, hvis rensning viser sig at være nødvendigt.
c.
Analyserapporter.
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
10/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0132.png
Nedsivning
a. Vandmængder, der aflæses med mellemrum og opsummeres ved
afledningens afslutning.
b. Inspektion af nedsivningsarealer
c.
Analyserapporter.
2024-03-01
Ver 0.1
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Reinfiltration
a. Infiltrerede vandmængder og ydelser.
b. Analyserapporter.
Udledning
a. Udledte vandmængder, der aflæses med mellemrum og opsummeres
ved afledningens afslutning.
b. Markering af udledningspunkt.
c.
Daglig inspektion af udledningspunkt i vandløb.
d. Analyserapporter.
Efter hver grundvandssænkning vil der blive lavet en samlet driftsjournal.
Translations.swLead_DocRef Bilag 1_Procedure for grundvandssænking
11/11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0133.png
Bilag 2. Nulløsning for vandgennemstrømning i Limfjorden
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0134.png
MEMO
Til:
Fra:
DHI ref.:
Projekt:
Dato:
Emne:
Vejdirektoratet og Sweco
Bo Brahtz Christensen, DHI A/S
11829846
3. Limfjordsforbindelse
15-02-2024
Projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning
1
Introduktion og sammenfatning
Den til MKV-undersøgelsen anvendte Limfjordskanalmodel har fundet, at den 3. Limfjordsforbindelse
over Egholm fører til en svag ændret gennemstrømning af Limfjordskanalen. En ændring som medfører
en indirekte påvirkning af Løgstør Bredning, da nettotransporten af kvælstof og fosfor herved også
svækkes, hvilket ikke kan tillades, da vandområdet er klassificeret som værende i dårlig økologisk
tilstand. For at imødegå den indirekte påvirkning af Løgstør Bredning er det nødvendigt med en mindre
projekttilpasning i form af en beskeden uddybning syd for Egholm. Denne note kvantificerer
uddybningsbehovet, der skal til for at sikre en nulløsning med henblik på at opretholde
gennemstrømningen og imødegå projektets indirekte påvirkning af Løgstør Bredning.
Afgravningsbehovet er fundet ved hjælp af en lokal strømningsmodel, der dækker strækningen omkring
Egholm og linjeføringen, hvor projektændringerne finder sted. Til undersøgelsen er der anvendt en
strømningsmodel med en finere opløsning og et forbedret batymetrigrundlag i forhold til det, som er
anvendt i strømningsmodellen af Limfjordskanalen. Der er på baggrund af den nye lokale model fundet,
at en afgravningsmængde på blot 1.100 m
3
vil kunne opretholde den nuværende gennemstrømning.
I dele af anlægsperioden vil der være en midlertidig merpåvirkning, som følge af byggegruber omkring
bropillerne i løbet nord for Egholm (Nørredybet). Påvirkningen af disse er ligeledes undersøgt for en
situation med byggegruber omkring alle 10 bropiller samtidigt. I denne situation vil afgravningsbehovet
være 1.170 m
3
. Bropillerne planlægges støbt etapevis, så der vil i praksis kun være 3 byggegruber ad
gangen. Det reelle afgravningsbehov vil derfor være mindre end de beregnede 1.170 m
3
og samtidig vil
behovet kun optræde i en begrænset tidsperiode.
Baseret på en 3-årig modelleringsperiode er der med den til MKV-undersøgelsen anvendte
Limfjordskanalmodel, fundet en svag ændring af årsmidlet gennemstrømning. Ved indgangen til
Limfjordskanalen i Løgstør Bredning er det beregnet, at den periodemidlede (3 år) vandtransport i
retning vest mod øst falder fra 241,0 m
3
/s til 240,5 m
3
/s i driftsfasen, dvs. en ændring på 0,5 m
3
/s eller
0,2 %. Modelkørsler og en efterfølgende analyse baseret på Limfjordskanalens modelgrundlag
(batymetri i området omkring Egholm og modstandsforhold på vegetationsdækkede områder), har
fundet, at projektet blokeringsvirkning er overvurderet med en faktor 4, hvilket kan oversættes til, at
ændringen på den periodemidlede vandtransport uden en projekttilpasning blot er 0,1-0,2 m
3
/s ved
indgangen til Limfjordskanalen i Løgstør Bredning. Denne justering kan umiddelbart overføres til den
modellerede transport af næringsstofferne N og P fra Løgstør til Hals. Med Limfjordsmodellen er det
fundet, at nettotransporten af N fra Løgstør Bredning falder fra 3.534 tons N/år til 3.524 tons N/år, dvs.
en indirekte påvirkning af Løgstør Bredning med 10 tons N/år. Dette tal kan nedjusteres til 2-3 tons N/år
med udgangspunkt i den overestimerede blokeringspåvirkning af projektet. Tilsvarende er det for fosfor
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0135.png
fundet, at nettotransporten af P fra Løgstør Bredning falder fra 217,8 tons P/år til 217,1 tons P/år, dvs.
en indirekte påvirkning af Løgstør Bredning med 0,7 tons P/år. Dette tal kan nedjusteres til 0,2 tons/år
med udgangspunkt i den overestimerede blokeringspåvirkning af projektet. Med en projektilpasning og
afgravning af 1.100 m
3
i et område syd for Egholm bringes projektpåvirkningen af Løgstør Bredning ned
på nul også i anlægsfasen.
Det giver ikke mening at lave en isoleret afgravning på 1.100 m
3
i et område syd for Egholm, da det
skaber et unødvendigt stort fodprint og ikke mindst, da gravetolerancer i praksis overskrider de
lagtykkelser, som skal afgraves. Det anbefales i stedet at udnytte selve sænketunnel-traceet, hvor der i
forvejen er et direkte fodprint, til at opnå en nulløsning. Ved at tilbagefylde til et lidt lavere
batymetriniveau på en delstrækning ind mod Egholm vil man kunne opnå den samme effekt, som med
afgravningen på 1.100 m
3
. Da man forventeligt ikke ønsker at ændre på sænketunnelelementernes
placering og forløb, vil man i stedet kunne reducere på tykkelsen af det ovenpå liggende
erosionsbeskyttende dæklag på en delstrækning. Et tyndere erosionsbeskyttende dæklag udgør ingen
erosionsrisiko, hvis man blot sikrer, at man anvender et dækmateriale med højere specifik densitet end
oprindelig planlagt.
2
Problemstilling
Beregninger udført med den til MKV-undersøgelsen opstillede Limfjordskanalmodel har fundet en svagt
ændret gennemstrømning i anlægsfasen og driftsfasen, som giver sig udslag i en transport af
næringsstofferne N og P fra Løgstør til Hals. Denne indirekte påvirkning af Løgstør Bredning, som er i
dårlig økologisk tilstand, kan ikke tillades. Det er derfor nødvendigt med en mindre projekttilpasning,
som sikrer, at den nuværende gennemstrømning opretholdes.
Figur 1
Årsgennemsnitlig vandtransport fra Løgstør til Hals i basisscenariet over perioden
2013-2015, som beregnet med Limfjordskanalmodellen.
I Figur 1 er årsmidlet vandtransport fra Løgstør til Hals illustreret for basisscenariet, dvs. uden en
projektpåvirkning.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0136.png
Den tilsvarende vandtransport (som modelleret af Limfjordskanalmodellen) er vist i Figur 2 for
anlægsfasen, hvor der er en opfyldning syd for Egholm og byggegruber omkring bropillerne nord for
Egholm. Vandtransporten ændres stort set ikke herfra i driftsfasen, da byggegrubernes påvirkning
kontra bropillernes påvirkning er lille.
Figur 2
Årsgennemsnitlig vandtransport fra Løgstør til Hals i blokerings grave scenariet
over perioden 2013-2015, som beregnet med Limfjordskanalmodellen.
Den mindskede gennemstrømning påvirker transporten af næringsstofferne N og P fra Løgstør til Hals
og fører til en indirekte påvirkning af Løgstør Bredning, som er i dårlig økologisk tilstand og dermed ikke
må tilføres yderligere mængder af N og P om end de er indirekte tilført. Modelleringen har fundet, at
nettotransporten fra Løgstør Bredning falder fra 3.534 tons N/år til 3.524 tons N/år, dvs. en indirekte
påvirkning af Løgstør Bredning med 10 tons N/år. For fosfor er det fundet, at nettotransporten fra
Løgstør Bredning falder fra 217,8 tons P/år til 217,1 tons P/år, dvs. en indirekte påvirkning af Løgstør
Bredning med 0,7 tons P/år.
3
Datagrundlag
Det til dette studie anvendte datagrundlag tager overvejende udgangspunkt i det som er anvendt til
Limfjordskanalmodellen, samt modelresultater herfra.
3.1
Batymetri
Limfjordskanalmodellens batymetri er primært baseret på MIKE C-Map, samt enkelte pejlinger. Den til
denne analyse konstruerede model tager udgangspunkt i data fra Farvandsvæsenet, som dækker hele
Limfjorden med et 50 m x 50 m raster og som generelt har en bedre beskrivelse af de lavvandede
områder. Der er lavet en sammenligning med 2 opmålte transekter syd for Egholm (se Figur 3 og Figur
4), som viser, at Farvandsvæsenets data giver en væsentlig bedre beskrivelse af det lavvande område
syd for Egholm, hvor der i forbindelse med projektet laves en landindvinding.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0137.png
Figur 3
Sammenligning med målte dybder og den lokale models dybder på det lavvandede
område syd for Egholm med anvendelse af Farvandsvæsenets batymetri.
Sammenligning med målte dybder og den regionale Limfjordskanalmodels
vanddybder på det lavvandede område syd for Egholm.
Sammenligningen indikerer, at den regionale model har for store vanddybder i det lavvandede område
syd for Egholm, hvor der opfyldes og at modellen dermed vil have en tendens til at overdrive
Figur 4
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0138.png
vandføringen gennem dette område. Opfyldningens betydning for gennemstrømningen bliver derfor
overvurderet i den regionale Limfjordskanalmodel.
3.2
Q-H relation
For at kunne opnå en uændret gennemstrømning ved hjælp af en lokal model er det nødvendigt at
kende sammenhængen mellem vandføring og vandstand. Denne information er udtrukket fra den
regionale Limfjordskanalmodel. Sammenhængen mellem modelleret vandføring Q og vandstand H i
området ved Egholm er vist i Figur 5. Det ses, at sammenhængen beskrives meget dårligt med en lineær
sammenhæng fundet ved lineær regression. I stedet er det valgt at inddele vandføringen i en række
intervaller, hvor middelværdien og spredningen af vandstanden H beregnes. Den overordnede trend
viser, at vandtransporten er østgående, når vandstanden er over middelniveau og vestgående, når
vandstanden er under. I den regionale Limfjordskanalmodel er der fundet en årsmidlet vandtransport på
52 m
3
/s i løbet nord om Egholm og 203 m
3
/s syd om Egholm svarende til, at 1/5 af vandet strømmer
nordom og 4/5 sydom. Fordelt på tid er der østgående vandtransport i 67,7% af tiden med en
gennemsnitlig vandføring på 529 m
3
/s og vestgående vandtransport i 32,3% af tiden med en
gennemsnitlig vandføring på 340 m
3
/s.
Figur 5
Sammenhæng mellem vandføring Q og vandstand H i området ved Egholm.
Inddelingen i vandføringsintervaller og de hertil tilknyttede middelværdier og spredninger af
vandstanden er angivet i Tabel 1. Negative vandføringer angiver, at vandtransporten er rettet fra øst
mod vest og omvendt for de positive vandføringer.
Tabel 1
Sammenhæng mellem vandføring og vandstand.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0139.png
Vandføring Q
[m
3
/s]
<-1000
-1000 - -800
-800 - -600
-600 - -400
-400 - -200
-200 - 0
0 - 200
200 - 400
400 - 600
600 - 800
800 - 1000
1000 - 1200
1200 - 1400
1400 - 1600
1600 - 1800
1800 - 2000
>2000
Middelvandstand H
[m DVR90]
-0,22
-0,20
-0,23
-0,17
-0,12
-0,08
-0,07
-0,05
0,00
0,12
0,28
0,42
0,54
0,61
0,80
0,98
0,91
Standardafvigelse
σ
[m]
0,11
0,18
0,17
0,16
0,17
0,18
0,18
0,18
0,18
0,18
0,19
0,20
0,20
0,21
0,26
0,21
0,27
3.3
Bro og byggegrubegeometri
Bro og byggegruber indlægges i modellen som en pier modstand. Der er anvendt følgende antagelser
om geometrien:
Bropiller: Bredde x Længde = 0,8 m x 30 m
Byggegrube: Bredde x Længde = 6 m x 30 m
I tilfældet med bropiller er der regnet med en strømforstærkning på 2%, som følge af det reducerede
strømningstværsnit. For tilfældet med byggegruber er der anvendt en strømforstærkning på 12%.
Bropiller og byggegruber antages at have samme tværsnit igennem hele vandsøjlen. Det er bropillens
bredde, der virker blokerende på strømningen. Der tages hensyn til, at bropillen kan være vinklet i
forhold til strømretningen.
4
Strømningsmodeller
Til analyserne er der konstrueret en række lokale modeller med et forbedret batymetrigrundlag. De 3 af
modellerne er konstrueret med henblik på at fastlægge uddybningsbehovet og består af:
1. Baseline model (uden projekt)
2. Fremtidige forhold med bro og landindvinding uden projekttilpasning (driftsfase)
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0140.png
3. Fremtidige forhold med bro og landindvinding med projekttilpasning i form af afgravning
Under model 3 er der undersøgt en række forskellige afgravninger iterativt med henblik på at kunne
fastlægge, hvor stort et volumen der skal afgraves for at opnå en uændret gennemstrømning. I tillæg til
disse er der konstrueret en model for anlægsfasen med henblik på at fastlægge byggegrubernes
betydning for gennemstrømningsevnen.
4. Forhold med landindvinding og byggegruber omkring bropiller i det nordlige løb uden
projekttilpasning (anlægsfasen)
Endelig har der været et behov for at fastlægge, hvor meget den regionale Limfjordskanalmodel
overestimerer projektets påvirkning af gennemstrømningsevnen. Disse modeller anvender det
oprindelige batymetrigrundlag og består af:
5. Baseline model (uden projekt)
6. Fremtidige forhold med bro og landindvinding uden projekttilpasning (driftsfase)
7. Forhold med landindvinding og byggegruber omkring bropiller i det nordlige løb (anlægsfasen)
Model 5-7 anvender det sammen beregningsnet, som de øvrige modeller, men batymetrigrundlaget er
ændret.
Den lokale baseline modelbatymetri (model 1) er vist i Figur 6. Der er lagt vægt på at opløse området
syd for Egholm, hvor opfyldningen etableres ekstra detaljeret.
Figur 6
Modelberegningsnet og batymetri baseret på Farvandsvæsenets data (Model 1).
Forskellen på Model 1 og 2 er relateret til opfyldningen syd for Egholm. I Figur 7 er der vist et udsnit af
de to modelbatymetrier og beregningsnet i området omkring opfyldningen. Det ses, at hele opfyldningen
er beliggende i et meget lavvandet område.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0141.png
Figur 7
Udsnit af modelberegningsnet og batymetri. Øverst: Model 1 eksisterende forhold.
Nederst: Model 2 med opfyldning.
Der er ingen betydende lagdeling, hvorfor strømningsmodellen afvikles med en barotrop
strømningsbeskrivelse. Vertikalt anvendes der 10 ækvidistante sigmalag, hvilket betyder, at der vertikalt
anvendes en opløsning på 1/10 af den lokale vanddybde.
Til fastlæggelse af afgravningsbehovet afvikles der en række stationære strømningshændelser med
udgangspunkt i Tabel 1, hvor der defineres en opstrøms vandføring og en nedstrøms vandstand.
Vandføringen i Limfjordskanalen er proportional med kvadratroden af vandstandsændringen på
strækningen:
~√∆
Ændringen i vandføring, som følge af projektet, kan derfor bestemmes som:
∆
~∆√∆
Hver af de modellerede hændelser tillægges en vægt i forhold til forekomsthyppigheder og størrelsen
på vandføringen. Den tillagte hyppighed og normaliseret vægt af de enkelte strømningshændelser er
angivet i Tabel 2. Projektets blokerende effekt kan derfor findes som den kumulerede værdi af alle
hændelser. Er værdien negativ virker projektet svækkende på gennemstrømningen, mens en positiv
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0142.png
værdi angiver, at projektet har en forstærkende virkning på gennemstrømningen. Kunsten er derfor at
finde en afgravningsmængde, som kan sikre, at gennemstrømningen forbliver upåvirket.
Tabel 2
Varigheder af strømningssituationer og deres relative vægt i forhold til
gennemstrømning.
Vandføring Q
[m
3
/s]
2.200
1.900
1.700
1.500
1.300
1.100
900
700
500
300
100
-100
-300
-500
-700
-900
-1.100
Relativ forekomst
[%]
0,19
0,22
0,25
0,55
1,55
3,20
6,00
12,20
17,37
15,35
10,83
9,64
10,41
8,33
3,26
0,55
0,09
Normaliseret vægt
af hændelse
0,0089
0,0089
0,0092
0,0176
0,0428
0,0748
0,1148
0,1813
0,1845
0,0978
0,0230
0,0205
0,0663
0,0885
0,0485
0,0105
0,0020
5
Projekttilpasningsbehov
For at identificere projekttilpasningsbehovet gennemregnes først de 17 identificerede hændelser for
baseline og derefter for driftsfasen uden en projekttilpasning. Herved bliver det muligt at udregne det
blokeringsmål, som der skal kompenseres for. Efterfølgende udføres der iterativt en række beregninger,
hvor man gradvist skyder sig ind på afgravningsbehovet. Der er udført 3 iterationer til at bestemme
afgravningsbehovet til opnåelse af en nulløsning. I Figur 8 er de enkelte strømningshændelsers bidrag
til blokeringen angivet for det ukompenserede anlæg og de 3 undersøgte afgravningsscenarier.
Negative værdier indikerer, at opfyldningen har en blokerende effekt, mens positive værdier indikerer
forhold med forbedret ledningsevne. Det ses, at den blokerende effekt med det ukompenserede anlæg
er størst ved vestgående vandføring i intervallet 900 – 1.300 m
3
/s. Blokeringseffekten på
gennemstrømningen er den kumulerede værdi af alle hændelserne. Denne er angivet i Figur 9 og
aflæses som værdien længst til højere i diagrammet, hvor alle bidrag er indeholdt. Det ses af
diagrammet, at alle de 3 undersøgte afgravningsmængder er svagt overkompenseret, men at
afgravningen på 1.169 m
3
næsten sikrer en uændret gennemstrømning.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0143.png
Figur 8
De enkelte hændelsers vægtede bidrag til gennemstrømningsblokering. Blå kurve:
Ukompenseret anlæg. Øvrige 3 kurver med afgravning på henholdsvis 1.670 m
3
,
1.335 m
3
og 1.169 m
3
.
Figur 9
Det kumulerede blokeringsbidrag af de enkelte hændelser. Blå kurve: Ukompenseret
anlæg. Øvrige 3 kurver med afgravning på henholdsvis 1.670 m
3
, 1.335 m
3
og 1.169
m
3
.
Det præcise afgravningsbehov fastlægges med udgangspunkt i de tre undersøgt afgravninger. Herved
findes en lineær sammenhæng, som det fremgår af Figur 10, hvor y-aksen skæres i 1.103 m
3
, hvilket
angiver det afgravningsvolumen, der skal til for at sikre en uændret gennemstrømning. Denne mængde
er så lille i forhold til projektets øvrige jordarbejder, at det er at betegne som en projekttilpasning.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0144.png
Figur 10
Diagram til fastlæggelse af afgravningsbehovet som kan sikre en uændret
gennemstrømning i driftsfasen.
Det i modelleringen definerede afgravningsområde er vist på Figur 11 for tilfældet med en afgravning
på 1.169 m
3
. I modellen dækker afgravningsområdet et areal på 29.300 m
2
, hvor den største afgravning
udgør 7 cm og den gennemsnitlige afgravning 4 cm. Gravetolerancer taget i betragtning er det derfor
en mængde, som ikke giver meget mening.
Figur 11
Afgravningsområde til opnåelse af en nulløsning og uændret gennemstrømning.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0145.png
5.1
Blokering i anlægsfasen
Miljøstyrelsen udtrykker en bekymring for, om der er en mærkbar større påvirkning af
gennemstrømningen i anlægsfasen end i driftsfasen. Der er derfor udført modellering med byggegruber
omkring alle 10 bropiller samtidigt i kombination med, at der er opfyldt syd for Egholm. Her er det vigtigt
at påpege, at bropillerne ikke vil blive støbt samtidigt, men etapevis med kun 3 byggegruber i spil. Den
i modelleringen fundne påvirkning af byggegruberne er derfor overvurderet. Den kumulerede blokering
af det ukompenserede anlæg i driftsfasen og anlægsfasen kan aflæses på y-aksen, som værdien på
kurven længst til højre i diagrammet vist i Figur 12. Det ses, at forskellen er meget lille (blokeringen er
øget med 4,4%) på trods af en antagelse om at alle 10 byggegruber optræder samtidigt. Skulle der
afgraves for denne situation vil det kræve, at afgravningsvolumenet øges fra 1.100 m
3
til 1.170 m
3
. Dette
giver dog ingen mening, gravetolerancer taget i betragtning. Desuden er det reelle behov mindre end
de estimerede 70 m
3
.
Figur 12
Det kumulerede blokeringsbidrag af de enkelte hændelser. Blå kurve: Ukompenseret
anlæg i driftsfasen. Gul kurve: Ukompenseret anlæg i anlægsfasen.
6
Blokering i Limfjordskanalmodellen
Limfjordskanalmodellens vanddybder, som udgør grundlaget for MKV-undersøgelsen, afviger fra de
faktiske vanddybder i området syd for Egholm, hvor der opfyldes. Den i Figur 1 og Figur 2 præsenterede
projektpåvirkning af gennemstrømningen fra Løgstør til Hals er derfor overvurderet. Miljøstyrelsen har
derfor udtrykt et ønske om at få fastlagt, hvor meget blokeringen i Limfjordskanalmodellen er
overbestemt. Til at klarlægge dette er der etableret yderligere 3 lokale modeller (Model 5 – 7), hvor disse
er etableret med udgangspunkt i Limfjordskanalmodellens dybdedata. Projektets blokering er bestemt
på helt analog vis med udgangspunkt i de 3 modeller (model 5 -7) og sammenholdt med det fundne
med udgangspunkt i model 1, 2 og 4. I diagrammet vist i Figur 13 er den kumulerede blokering angivet
for det ukompenserede projekt i driftsfasen baseret på Limfjordskanalmodellens batymetri og modellen
med det forbedrede batymetrigrundlag. Det ses, at blokeringen er mere end 4 gange større i
Limfjordskanalmodellen. Denne overvurdering af projektet påvirkning på gennemstrømningen bevirker,
at de fundne ændringer kan nedskaleres med en faktor 4 alene for det ukompenserede anlæg. Med
andre ord kan den fundne ændring på 0,5 m
3
/s af den periodemidlede vandtransport ved indgangen til
Limfjordskanalen i Løgstør Bredning reduceres til 0,125 m
3
/s, uden at der projekttilpasses - tilsvarende
for næringsstofferne N og P.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0146.png
Figur 13
Det kumulerede blokeringsbidrag af de enkelte hændelser. Blå kurve: Faktisk
blokering i driftsfasen beregnet med udgangspunkt i et forbedret batymetrigrundlag.
Brun kurve: Beregnet blokering med udgangspunkt i dybdedata fra Limfjordskanal-
modellen.
Der er udført en tilsvarende beregning for anlægsfasen. Resultatet af denne beregning er vist i Figur
14. Her er blokeringseffekten på gennemstrømningen også vurderet 4 gange for højt.
Figur 14
Det kumulerede blokeringsbidrag af de enkelte hændelser. Blå kurve: Faktisk
blokering i anlægsfasen beregnet med udgangspunkt i et forbedret batymetri-
grundlag. Brun kurve: Beregnet blokering med udgangspunkt i dybdedata fra
Limfjordskanalmodellen.
bilag 1_projekttilpasning for opnåelse af en nulløsning / bbc / 2024-02-15
13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0147.png
Bilag 3. Transport af kvælstof i Limfjorden
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0148.png
MEMO
Til:
Fra:
Projekt
Dato:
Emne:
Vejdirektoratet og Sweco
Erik K Rasmussen, DHI
11829846 - 3. Limfjordsforbindelse
15-2-2024
3. Limfjordsforbindelse - Q & N transport i Limfjorden
Miljøministeriet har den 10.01.2024 givet et høringssvar
miljøkonsekvensvurdering udarbejdet af Sweco for Trafikministeriet.
på
den
reviderede
I en af kommentarerne ønsker Miljøministeriet en nærmere analyse af de modelberegnede
transporter af næringsstoffet N fra Løgstør til Hals. Dette for at finde ud af om Løgstør Bredning
samt Kattegat udfor Hals belastes med N ved bygningen af den 3. Limfjordsforbindelse. Både
Løgstør Bredning og Kattegat ud for Hals er i en dårlig økologisk tilstand, hvilket betyder, at
områderne ikke må tilføres en yderligere N-belastning.
I et notat fra DHI dateret 25.01.24 viser det sig, at der under etableringen af 3.
Limfjordsforbindelse (blokerings-grave scenariet) vil blive transporteret 2,1‰ mindre vand fra
Løgstør bredning ind i Nibe bredning og Langerak, ligesom der bliver transporteret en
tilsvarende mængde vand mindre ud til Kattegat via Hals. Det samme billede findes for N-
transporten, dog er transporten fra Løgstør til Nibe Bredning-Langerak 2,8 ‰ mindre end i
basisscenariet uden Limfjordsforbindelse. Eksporten af N til Kattegat via. modelranden ved
Hals, er ligeledes lidt mindre end i basisscenariet, dette til trods for, at der under udgravningen
af linjeføringen til sænketunnelen bliver spildt ca. 112 ton TN over to vintre under byggeriet af
tunnelen. Modelberegningerne er udført over 3 år (2013-2015), hvor spildet sker i
vintermånederne (november-marts) 2013-14 og 2014-15. Den spildte mængde TN som er lagt
ind i modellen, er lidt højere end de 112 ton TN, idet den er hævet til i alt 145,7 ton N. Forskellen
er opstået ved i modellen at øge sedimentets glødetab fra 2,68% til 3,5%. Dette begrundes
med at beregningerne er foretaget ud fra data af en enkelt geoteknisk boring uden måling af
sedimentets TN-indhold. Ved beregningerne af sediments N spild er der således indlagt en
”sikkerhedsmargin” på 33,7 ton N.
En nærmere analyse af vand, N og P transporten gennem Nibe Bredning og Langerak viser,
at inddæmningen af et område syd for Egholm, hvor sænketunnelen kommer op på Egholm,
var årsagen til den mindre gennemstrømning samt transport af TN fra Løgstør Bredning til Nibe
Bredning og Langerak.
Det blev besluttet at undersøge, hvor meget der skulle udgraves i hovedløbet for at opnå en
hydraulisk 0-løsning. DHI blev sat til at lave beregningerne. En bedre batymetri blev etableret
omkring et område øst for Gjøl Hoved til Ålborg ved brug af 50 x 50 m raster batymetridata fra
Farvandsvæsnet, se Figur 2. Det viser sig, at den batymetri, som er anvendt ved de foregående
beregninger, har for dybt vand i området, hvor inddæmningen etableres. Dette medfører, at
den hydrauliske modstand fra opfyldningen er overvurderet i Limfjordskanalmodellen. De
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0149.png
efterfølgende beregninger viser, at man kan opnå en hydraulisk 0-løsning ved at afgrave ca.
1100 m
3
overfladesediment lige øst for dæmningen, når Limfjordsforbindelsen er etableret
(driftsfasen), se (DHI-notat februar 2024, under udarbejdelse).
Miljøstyrelsen bad om at få et opdateret estimat af vand (Q) og N transporten ved etableringen
af Limfjordsforbindelsen, hvis der foretages de foreslåede tilpasninger, som foreslået i DHIs
notat af februar 2024.
1
Vandtransport
Implementeres en hydraulisk 0-løsning ved etablering af det inddæmmede område syd for
Egholm og en projekttilpasning, vil der netto over Løgstørranden transporteres 7.600*10
6
m
3
/år
i basisscenariet og i tilsvarende i grave-0-løsnings scenariet, se Figur 1. Over modelranden
ved Hals vil der netto strømme 8.305*10
6
m
3
/år i begge scenarier.
2
Kvælstoftransport ved hydraulisk 0- løsning
I alt transporteres der i det simulerede blokering-grave scenarie 9,6 ton N/år mindre ind over
randen ved Løgstør til Nibe Bredning-Langerak. Dvs. at der skal tillægges en transport på 9,6
ton/år for at nå en hydraulisk 0-løsning over randen ved Løgstør.
Den estimerede korrigerede nettotransport af N for basis og grave-0-løsnings scenarierne er
præsenteret i Figur 3 og Figur 4. Over modelranden ved Løgstør transporteres 3.534 ton N/år
i henholdsvis basis- og grave-0-løsnings scenarierne.
Den estimerede nettotransport over modelranden ved Hals er 6.967,1 ton N/år i basisscenariet
og 6.963,3 ton N/år i grave-0-løsnings scenariet. Dvs. at der transporteres 3,8 ton N/år mindre
ud til Kattegat i grave-0-løsnings scenariet. Beregningen er imidlertid foretaget på grundlag af
de to eksisterende simuleringer og er derfor behæftet med en usikkerhed, idet man i
blokeringsscenariet må forvente en lidt større tilbageholdelse af N i sedimentet.
Det åbner imidlertid for spørgsmålet om, hvor blev de 145,7 ton N af, som i modellen blev spildt
under gravearbejdet? Dette undersøges nærmere i næste afsnit.
3
Sedimentets N massebalance.
For at kunne lave et budget over sedimentets N-puljer i en hydraulisk 0-løsning fra 2013 til
2015 er det først nødvendigt at beregne, hvor meget blokeringen medfører af ekstra ophobning
af N i sedimentet. I det følgende kaldes denne N-pulje ”N-blokeringen” Derefter fratrækkes N-
blokeringen fra den ophobede mængde af N i sedimentet, således at der kan findes en ophobet
sedimentpulje i 2015 i en hydraulisk 0-løsning.
Bestemmelsen af N-blokeringen i blokerings-grave scenariet er opgjort i Tabel 1 over perioden
2013-15. Sedimentets N-puljer består af partikulær organisk N i det øverste ukonsoliderede og
nederste konsoliderede lag (SON1 &2), porevandes indhold af NH
4
, NO
3
og CDON, samt N-
indholdet af mikrobentiske alger, se Figur 5.
De initiale N-puljer i 2013 er 16 ton N mindre i blokerings-grave scenariet, hvilket skyldes, at N
puljen i den inddæmmede fjordbund syd for Egholm ikke er inkluderet.
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0150.png
I basisscenariet reduceres sedimentets N-puljer med 127 ton N, hvorimod det stiger med 56
ton N i blokering-grave scenariet. Dette giver en netto N-pulje ændring på 183 ton N i blokering-
grave scenariet i forhold til basisscenariet. Korrigeret for en mindre N-transport over randen
ved Løgstør eksporteres der 11 ton N over 3 år (3*3,8 ton N) mindre ud af modelranden ved
Hals i grave-0-løsning scenariet i forhold til basisscenariet. Denne N-pulje antages at ende i
sedimentet. Dette reducerer sedimentets nettotilvæksten til 172 ton N. Ved gravearbejdet
spildes i modellen 145,7 ton N, af hvilket ca. 2,5 ton er opløst N, hvilket betyder, at der tilføres
143,2 ton partikulært organisk N til sedimentet. Ud over de 2,5 ton opløst N frigives der N fra
sedimentspildet ved mineralisering af det partikulært bundne N i sedimentet.
Tilbage er der en nettotilvækst i sedimentet på 29 ton N som udgør ”N-blokeringen”, som ved
et N regnskab for en hydraulisk 0-løsning inklusive gravespild skal fratrækkes i grave-0-
løsingens netto N puljeforskel.
Tabel 1
Beregning af blokeringseffekt på sedimentets N-pulje fra 2013 til 2015 i
blokerings-grave scenariet.
N
sedimentpulje
Jan. 2013
Ton N
17.065
17.049
N
sedimentpulje
Dec. 2015
Ton N
16.938
17.105
Forskel
Ton N
over 3 år
-127
56
Sediments N
regnskab
Basis
Blokering-grave
Beregning af blokeringseffekt
Diff. sediment puljeændringer N, Basis Blokering
Forskel N, korrigeret transport Hals
grave-0-løsning
- Basis
Netto tilvækst sediment N korrigeret blokering
Tilført partikulært N ved opgravning
Forskel i sediment N pulje blokeringseffekt
183
-11
172
143
29
I Tabel 2 er sedimentets N regnskab for grave-0-løsningen præsenteret, hvor de 29 ton N er fratrukket
puljer mærket med kursiv og røde tal. Herved opnås at N blokeringseffekten bliver 0.
Tabel 2
Sedimentets N-regnskab fra 2013 til 2015 i grave-0-løsning scenariet.
N
sedimentpulje
Jan. 2013
Ton N
17.065
17.049
N
sedimentpulje
Dec. 2015
Ton N
16.938
17.076
Forskel
Ton N
over 3 år
-127
27
154
-11
143
143
0
Sediments N
regnskab
Basis
grave-0-løsning
Diff. sediment puljeændringer N, grave-0-løsning
Forskel N, korrigeret transport Hals grave-0-løsning - Basis
Netto tilvækst sediment N korrigeret grave-0-løsing
Tilført partikulært N ved opgravning
Forskel i sediment N pulje blokeringseffekt, grave-0-løsning
Opgørelsen af sedimentets N-puljer viser, at det er muligt at genfinde de ca. 143 ton N, som
er tilført via gravearbejdet.
I modellen er mineraliseringen af sedimentets organiske C, N og P puljer afhængige af
puljernes N/C-forhold. Maksimal nedbrydning foregår ved N/C-forhold svarende til
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0151.png
planktonalgers ”Redfield forhold”. Et lavere forhold giver en lavere nedbrydningshastighed. I
Figur 6 er afbildet det øverste ukonsoliderede sedimentslags N/C-forhold over tid i
basisscenariet og i blokerings-grave scenariet. Det fremgår, at N/C forholdet i blokerings-grave
scenariet falder, når der graves fra november til marts i 2013-1014 samt i 2014-2015. Dette
medfører, at mineraliseringshastigheden reduceres. Til gengæld bliver tykkelsen af det
ukonsoliderede lag større, hvilket kompenserer for den lavere mineraliseringshastighed. N/C-
forholdet for det sediment som graves op og spildes er sat til 0,09. Dette N/C forhold, som er
beregnet ud fra 110 sedimentprøver fra Lynetteholm analyseret i gytje beliggende dybere end
1,5 m fra bundsedimentets overflade. De dybereliggende sedimenter vil være mere nedbrudte
og vil med nogle få undtagelser have afgivet en del af deres N til det overliggende vand
dengang for 100 til flere tusinde år siden, hvor de udgjorde en sedimentoverflade
.
Fra modelkørslerne er det muligt at udtrække sedimentets samlede denitrifikation, N-frigivelse
samt mineralisering af de organiske puljer (SOC1 &2) over 3 år, jf.
Tabel 3
. Det fremgår heraf,
at der i blokerings-grave scenariet er lidt større denitrifikation, N-frigivelse samt C-
mineralisering end i basisscenariet.
Tabel 3
Sedimentets denitrifikation, frigivelse af uorganisk N og opløst organisk N,
(NH
4
, NO
3
, CDON) samt mineraliseringen af sedimentets C pulje fra 2013-
15.
Denitrifi-
kation.
Ton N
3.252,1
3.253,5
N efflux
Ton N
Mineralisering af
sedimentets C
pulje
Ton C
36,573.10
36,621.40
Periode
2013-15
Basis
Blokering
2.546,3
2,548.9
Opgørelsen i Tabel 3 viser, at mineraliseringen af sedimentets C og N ikke reduceres i
blokerings-grave scenariet, men øges en lille smule i forhold til basisscenariet.
Man skal forstå opgørelsen således ar hvis der ikke havde en blokering Opgørelsen viser
samlet, at det tilførte N fra gravespildet, deponeres i sediment og det antages at det forbliver
og omsættes i systemet.
4
Konklusion
Den hydrauliske blokeringseffekt fra det inddæmmede område syd for Egholm kan elimineres
ved at afgrave ca. 1.100 m
3
overfladesediment øst for inddæmningen, så der opnås en
hydraulisk 0-løsning.
Dette betyder, at nettotransporten af TN fra Løgstør Bredning til Nibe Bredning og Langerak
er den samme i basisscenariet uden 3. Limfjordsforbindelse, som i grave-0-løsnings scenariet.
En korrektion af N-transporten på baggrund af de eksisterende simuleringer viser, at der på
årsbasis transporteres ca. 3,8 ton N/år mindre ud via. modelranden ved Hals til Kattegat.
Usikkerheden på estimatet taget i betragtning betyder det, at der ikke tilføres Kattegat mere
TN end i basisscenariet.
I simuleringen med blokering-grave scenariet spildes 145,7 ton N, hvoraf 143 ton N består af
partikulært organisk bundet N, der sedimenterer til bunden. Spildet der stammer fra
sedimentdybder fra 0-12 m, er flere hundrede og evt. flere tusind år gammelt. Det betyder, på
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0152.png
grund af et lavere N/C-indhold end N/C-indholdet i sedimentoverfladen, at sedimentet er
mindre nedbrydeligt.
En opgørelse over sedimentets N-puljer i basis og blokerings-grave-0-løsning scenariet viser,
at det spildte sediment forbliver i systemet, men at det forårsager en lille forøgelse i
sedimentets mineralisering, denitrifikation og N-frigivelse til det overliggende vand, som indgår
i modelsimuleringerne
.
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0153.png
Figur 1
Årsgennemsnitlig vandtransport fra Løgstør til Hals i basisscenariet og grave-0-løsnings scenariet over perioden 2013-2015.
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0154.png
Figur 2
Batymetri baseret på Farvandsvæsnets kort. Nederst med og uden inddæmning.
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0155.png
Figur 3
Årsgennemsnitlig N-transport fra Løgstør til Hals i basisscenariet over perioden 2013-2015
.
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0156.png
Figur 4
Årsgennemsnitlig N-transport fra Løgstør til Hals i grave scenariet med hydraulisk 0-løsningover perioden 2013-2015.
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0157.png
Figur 5
Diagram over sedimentdelen af det kombinerede EU-MT-modul
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0158.png
Figur 6
Tidslig udviklingen af N/C forholdet (SIN1/SIC1) i sedimentets øverste ukonsoliderede lag i basis og i blokering-grave
scenariet som gennemsnit i hele modelområdet fra Løgstør til Hals.
Q -N transport 3. Limfjordsforbindelse, /ekr/ 15.02.2024
6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0159.png
Bilag 4. Revideret tabel 6-18 Indhold af miljøfarlige stoffer i vandfase i
Limfjorden som følge af gravearbejdet.
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0160.png
Revideret tabel 6-18 Indhold af miljøfarlige stoffer i Limfjorden som følge af gravearbejdet.
MFS
Enhed
Antal
Naturligt
analyser
Detektions-
forekom-
over
grænse
mende stof detektions-
grænsen
-
<0,5
<1
<0,02
<1
<1
<0,01
<0,5
<3
<10
<10
<4
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<0,00035
<0,41
<1
<0,01
<0,001
<0,5
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
28
27
26
25
26
26
13
28
26
13
5
9
7
4
1
3
5
3
4
3
3
3
0
0
0
Sediment
gns. total
indhold*
Ved 20 mg Opslemmet
sediment/l < 63
µ
(20%)
I forv. forek.
konc.
Bidrag fra
sediment
Bidrag fra
renseanlæg
Bidrag fra
sediment og
renseanlæg
Gennemsnit
1,7
2,0
3,3
0,07
6,8
4,8
0,018
5,1
16,5
22,0
6,5
3,4
15,0
8,1
5,9
6,9
11,3
6,6
7,7
0,0001
0,1950
0,4761
0,0000
0,0000
0,0000
Opslemmet Gennemsnit, Gennemsnit,
< 63 µ (20%)
år
år
ALT
komuleret i
sedimen-
tations-
området
Miljøkvalitetskrav jf. BEK nr 796 af 13/06/2023
Generelt
krav
Absolut
krav
Sediment
krav
Biota
Glødetab
Arsen
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink
Naphthalen
Phenantren
Anthracen
Flouranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
B(a)P
Indeno(123-cd)pyren
Benzo(ghi)perylen
Total PCB
TBT-Sn
TBT-kation
Nonylphenoler
4-tert-octylphenol
BDE
%
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
mg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
µg/kg TS
µg/l
0,04
0,07
0,001
0,14
0,10
0,000
0,10
0,33
0,00044
0,00013
0,00007
0,00030
0,00016
0,00001
0,00014
0,00002
0,00001
0,00002
0,00000
0,0000
0,0000
0,00000
0,00000
0,0000
µg/l
0,197
0,33
0,01
0,68
0,48
0,002
0,51
1,65
0,00220
0,00065
0,00034
0,00150
0,00081
0,00006
0,00069
0,000113
0,00007
0,00008
0,00000
0,00002
0,00005
0,000000
0,0000
0,0000
µg/l
1,90
0,1
0,03
0,23
0,49
0,0023
0,65
1,67
0,003
0,00159
0,0005
0,00063
0,0005
0,0005
0,0005
0,0005
0,00017
0,0005
-
0,0002
0,00004
0,0082
0,005
0,014
µg/l
0,197
0,33
0,01
0,68
0,48
0,002
0,51
1,65
0,00220
0,00065
0,00034
0,00150
0,00081
0,00006
0,00069
0,000113
0,00007
0,00008
0,00000
0,00002
0,00005
0,000000
0,0000
0,0000
µg/l
0,0026
0,0051
0,0001
0,0245
0,0445
0,0002
0,0089
0,2496
0,0001
0,0000
0,0000
0,0000
0,0000
0,0000
0,0000
0,000015
0,0000
0,0000
0,0000
I.m.
I.m.
0,0001
I.m.
I.m.
µg/l
0,20
0,33
0,007
0,70
0,53
0,0020
0,52
1,90
0,00228
0,00067
0,00035
0,00152
0,00083
0,00007
0,00071
0,000128
0,00008
0,00009
0,00000
0,00002
0,00005
0,00008
0,00000
0,00000
µg/l
2,10
0,43
0,04
0,93
1,02
0,0043
1,17
3,57
0,005
0,002
0,001
0,0021
0,0013
0,0006
0,0012
0,00063
0,00025
0,001
0,0000
0,0002
0,00009
0,008
0,005
0,014
µg/l
2,4
1,3
0,2
3,4
1,6
8,6
8,3
2
1,3
0,1
0,0063
0,0017
0,0012
0,0014
0,00017
0,00017
µg/l
2,9
14
0,45
17
2,6
0,07
34
8,9
130
4,1
0,1
0,12
0,023
0,018
0,014
0,027
0,027
0,00082
mg/kg TS
163
3,8
µg/kg VV
110
160
20
0,0520
0,0018
2400
30
5
0,0065
0,0002
0,0002
0,3
0,0015
0,0015
2
0,014
0,047
0,074
0,0085
0,0185
Diethyl-phthalat (DEP)
mg/kg TS
<0,05
Nej
0
0,0000
0,00000
0,0000
1,30
0,000
0,0007
0,00068
1,30
1,3
Note * Sediment koncentrationerne, der er indregnet i tabellen, omfatter alle prøver 1A - 15G (toplag "A" og underliggende lag "G" i tunneltraceet - BORTSET fra prøverne repræsenterende felt 5 (A og G prøverne) da felt 5 skal håndteres separat.
Sedimentanalyserne er vedlagt som bilag 1 i bilag 6 til den supplerende MKR.
Beregnede, komulerede værdier der overstiger MKK for det pågældende stof
Teknisk fastsatte, I forvejen forekommende koncentratioer - sat = detektionsgrænsen for målingen
Teknisk fastsatte, I forvejen forekommende koncentratioer - sat = MKK for stoffer (worst case betragtning)
Data, mere end 6 år gamle.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0161.png
Bilag 5. I forvejen forekommende koncentrationer i overfladevand
6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0162.png
2024-03-13
Indhentning af data til fastlæggelse af i
forvejen forekommende koncentrationer
Ver: 6
Projektnummer: 41006567
Projekt: Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Kunde: Vejdirektoratet
1
1.1
Limfjorden
Vandkemiske data
Med henblik på fastlæggelse af i forvejen forekommende koncentrationer i
vandfasen i Limfjorden er der udsøgt data for gennemførte undersøgelser via
”Miljødata” (Link) jf. Miljøstyrelsen FAQ #63.
Der er søgt på den østligste del af Limfjorden via et indtegnet område som
nedstående Figur 1.
Figur 1: Målestationer i østlige del af Limfjorden
Data er inden for det angivne område udvalgt som hhv. ”Nationalt specifikke
stoffer” og ”EU-prioriterede stoffer” tillige med ”Marin” som undersøgelses-
område samt ”Miljøstyrelsen” som dataejer. Søgningen er afgrænset til
resultater fra 1. januar 2021 og frem, således at datasættet repræsenterer nye,
umiddelbart sammenlignelige data. Søgningerne fremgår af nedstående Figur
2:
Sweco
Telefon +45 72 20 72 07
www.sweco.dk
Ørestads Boulevard 41
DK 2300 København S
Denmark
Sweco Danmark A/S
CVR nr. 48233511
Reg. kontor København S
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
1/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0163.png
2024-03-13
Ver 6
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Figur 2: Snip af søgeparametre.
De to datasæt er herefter samlet og der er udsøgt data for ”Vandkemi, Marin”,
hvilket giver i alt 160 resultater. Gennemgang af data viser, at alle vandkemiske
data (på nær to analyser for PFAS udtaget ved Ålborg havn) er udtaget ved den
samme station:
VIB3708-00001 (Løgstør st 17, LIM-3708-1) - Løgstør-Livø Bredning.
Stationens placering i Limfjorden er vist i Figur 3:
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
2/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0164.png
2024-03-13
Ver 6
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Figur 3: Placering af eneste station i østlige del af Limfjorden, hvorfra der er udtaget analyser til
bestemmelse af vandkemi.
Den pågældende målestation er ikke beliggende i vandområde ”Nibe Bredning
og Langerak” (Link), men derimod centralt placeret i vandområde ”Løgstør
Bredning” (Link).
Ud fra en betragtning om at der er tale om vandanalyser, og der generelt er en
østlig strømning i Limfjorden hvorved vandet i Løgstør Bredning efter forholds-
vist kort tid vil befinde sig i området omkring Egholm, vurderes data fra det
pågældende undersøgelsespunkt at kunne udgøre et repræsentativt grundlag til
fastlæggelse af i forvejen forekommende koncentrationer i marint vand indenfor
vandområde ”Nibe Bredning og Langerak”.
Med udgangspunkt i data fra Løgstør st 17, LIM-3708-1 (Løgstør-Livø Bredning)
er de i forvejen forekommende koncentrationer, for de i projektet relevante
stoffer, angivet ved gennemsnitskoncentrationerne i nedstående Tabel 1. Alle
prøver er ifølge det oplyste udtaget i henhold til teknisk anvisning.
Værdier der er angivet som ”under detektionsgrænsen” er, idet der er så få data
for hvert stof, medtaget i gennemsnitsberegningerne med værdien for
detektionsgrænsen. Det er for hvert datasæt angivet hvor mange målinger er er
registreret, og hvor mange af disse der er under detektionsgrænsen. Chrom har
f.eks. 4 målinger i datasættet. Én på 0,30 µg/l (der dermed også udgør den
maksimale værdi i datasættet) og 3 målinger under detektionsgrænsen på 0,20
µg/l. Gennemsnittet er derfor udregnet som (0,3 + (3 x 0,2)) / 4 = 0,225 – i
tabellen afrundet til 0,23 µg/l. Anthracen har f.eks. 2 analyser i datasættet, der
begge er under detektionsgrænsen på 0,0005 µg/l. Gennemsnittet er her
udregnet som (2 x 0,0005) / 2 = 0,0,0005 µg/l. Resultater der udelukkende er
baseret på værdien af detektionsgrænsen er i Tabel 1 markeret med orange.
For flere af stofferne forefindes der ingen målinger i vandfasen, hverken i Lim-
fjorden – eller marine områder i Danmark i øvrigt. Da det dermed ikke kan
udelukkes at stofferne forekommer i forhøjede koncentrationer, sættes de i
forvejen forekommende koncentrationer, med udgangspunkt i en worst case
betragtning, til de aktuelle miljøkvalitetskriterier for de pågældende stoffer.
Disse teknisk fastsatte værdier er i Tabel 1 markeret med lilla.
Beregnings-/fastsættelsesmetoderne medfører at flere af de oplistede i forvejen
forekommende koncentrationer angivet i Tabel 1, sandsynligvis er overesti-
merede.
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
3/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0165.png
Tabel 1: Fastlæggelse af i forvejen forekommende koncentrationer for relevante stoffer i vandfasen.
I forvejen forekommende
koncentrationer
Data
(under d.l.)
Gennem-
snit
Miljøkvalitetskrav jf. BEK nr 796 af 13/06/2023
2024-03-13
Ver 6
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
MFS
Max-værdi i datasæt
Generelt
krav
Absolut krav
Sediment
krav
Biota
Antal
Arsen *
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber *
Kviksølv
Nikkel
Zink *
Naphthalen
Phenantren
Anthracen
Flouranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benz(a)pyren / B(a)p
Indeno(123-cd)pyren
Benzo(ghi)perylen
Total PCB
TBT-Sn
TBT-kation
Nonylphenoler
4-tert-octylphenol
BDE
Diethyl-phthalat (DEP)
4
4 (4)
4 (4)
4 (3)
4
4 (1)
4
4 (1)
2 (2)
2
2 (2)
2 (1)
2 (2)
2 (2)
2 (2)
2 (2)
Ingen målinger
2 (2)
Ingen målinger
2 (2)
4 (3)
2 (2)
Ingen målinger
Ingen målinger
µg/l
1,90
0,1
0,03
0,23
0,49
0,0023
0,65
1,67
0,003
0,00159
0,0005
0,00063
0,0005
0,0005
0,0005
0,0005
µg/l
2,20
-
-
0,30
0,66
0,003
0,94
4,6
-
0,00211
-
0,00075
-
-
-
-
-
Genms. = MKK
-
0,015
-
Genms. = MKK
Genms. = MKK
µg/l
2,4
1,3
0,2
3,4
1,6
8,6
8,3
2
1,3
0,1
0,0063
0,0017
0,0012
0,0014
0,00017
0,00017
µg/l
2,9
14
0,45
17
2,6
0,07
34
8,9
130
4,1
0,1
0,12
0,023
0,018
0,014
0,027
0,027
0,00082
mg/kg TS
163
3,8
µg/kg VV
110
160
20
0,052
0,0018
2400
30
5
0,00017 Genms. = MKK / B(a)p
0,0005
0,0002
0,00004
0,0082
0,005
0,014
1,3
Ingen målinger - og intet MKK i vand
0,0002
0,0002
0,3
0,0015
0,0015
2
0,014
1,3
0,047
0,074
0,0065
0,0185
0,0085
* Miljøkvalitetskriteriet for arsen, kobber og zink udgøres af et kriterium, tillagt den naturligt forekom-
mende baggrundskoncentration.
1.1.1
Naturligt forekommende baggrundskoncentrationer
MKK for arsen, kobber og zink udgøres af en fastsat koncentration (jf. Bek. 796)
tilføjet den naturlige baggrundskoncentration.
For Arsen er det i Miljøstyrelsens faktablad for arsen i vand
1
(Link) angivet, at
”Dersom der ikke haves målinger til bedømmelse af den naturlige baggrunds-
koncentration i kystnære farvande kan baggrundsniveauet evt. skønnes udfra
det geometriske gennemsnit af den naturlige baggrundskoncentration i de åer,
der løber ud i farvandet og den naturlige baggrundskoncentration i det omgiv-
ende hav”.
Da der ikke foreligger målinger for Limfjorden, er den naturligt forekommende
baggrundskoncentration udregnet på baggrund af antallet af tilstrømmende
vandløb til vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak (13 stk. jf. afsnit 6.2.1 i
MKK´en) samt de to omgivende havområder. Den naturlige baggrundskoncen-
tration i åer er jf.
1
2 µg/l, mens den naturlige baggrundskoncentration i saltvand
er 1 µg/l. Det geometriske gennemsnit kan på baggrund heraf beregnes som:
(2
1 )
Den naturlige baggrundskoncentration for arsen i Limfjorden (vandområde 235
Nibe Bredning og Langerak) sættes således til 1,82 µg/l. Kvalitetskriteriet for
arsen bliver således 0,6 µg/l (jf. Bek 796) + 1,8 µg/l = 2,4 µg/l.
For hhv. kobber og zink er de naturlige baggrundskoncentrationer fastlagt af
DCE i 2014
2
. Det er her fastslået at kobber i Limfjorden har en naturlig
1
2
Miljøstyrelsen. Arsen (CAS nr. 7440-38-2). Fastsættelse af kvalitetskriterier. As og uorganiske
arsenforbindelser. 30/9-2008. Opdateret i maj 2017
Baggrundsniveau for barium, zink, kobber, nikkel og vanadium i fersk- og havvand. Notat fra DCE
- Nationalt Center for Miljø og Energi. 9/12, 2014
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
4/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0166.png
baggrundskoncentration på 0,6 µg/l mens zink – med reference til forekomsten i
nordsøen – har en naturlig baggrundskoncentration på 0,45 µg/l. De resulter-
ende kvalitetskriterier bliver dermed for kobber: 1 µg/l (jf. Bek 796) + 0,6 µg/l =
1,6 µg/l og for zink: 7,8 µg/l (jf. Bek 796) + 0,45 µg/l = 8,3 µg/l.
De absolutte (maksimale) kriterier justeres tilsvarende med baggrund i de
naturlige baggrundskoncentrationer.
2024-03-13
Ver 6
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
1.2
Sediment
Fastlæggelse af i forvejen forekommende koncentrationer i sedimentet i
Limfjorden er primært foretaget på baggrund af de til projektet gennemførte
undersøgelser (se afsnit 6.2.1 i MKK´en samt bilag 6 i MKK´en). Analyserne er
således de nyeste data og vurderes at repræsentere de bedste resultater for
sedimentet i området.
Der er taget udgangspunkt i data fra de øverste undersøgte lag, svarende til
prøver udtaget i: Lavbro (toplag), Referencer samt Nørredyb, komp. (Toplag).
Datasættet udgøres dermed af 33 prøver, alle udtaget indenfor vandområde
”Nibe Bredning og Langerak” og af nyeste dato.
Eneste undtagelse er resultater for Methylnapthalener, der er indhentet via
”Miljødata”, på baggrund af alle potentielle stationer angivet i Figur 1.
I forvejen forekommende koncentrationer i sedimentet i Limfjorden er, for de
relevante stoffer for hvilke der er fastsat et miljøkvalitetskriterium, repræsenteret
ved de i Tabel 2 angivne gennemsnitskoncentrationer.
Tabel 2: Fastlæggelse af i forvejen forekommende koncentrationer for relevante stoffer i sediment
Antal
Naturligt
analyser Sediment
Detektions-
forekom-
over
gns. total
grænse
mende stof detektions- indhold
grænsen
Miljøkvalitetskrav jf. BEK nr 796 af 13/06/2023
MFS
Enhed
Generelt
krav
Absolut
krav
Sediment
krav
Biota
Glødetab
Arsen
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink
Methylnaphthalener *
Naphthalen
Phenantren
Anthracen
Flouranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
B(a)P
Indeno(123-cd)pyren
Benzo(ghi)perylen
Total PCB
TBT-Sn
TBT-kation
Nonylphenoler
4-tert-octylphenol
BDE
Diethyl-phthalat (DEP)
%
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
mg/kg TS
µg/kg TS
µg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
µg/kg TS
mg/kg TS
-
<0,5
<1
<0,02
<1
<1
<0,01
<0,5
<3
<0,5
<10
<10
<4
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<0,00035
<0,41
<1
<0,01
<0,001
<0,5
<0,05
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
33
32
33
32
33
33
26
33
33
18
23
15
25
28
15
11
12
26
13
16
8
6
6
3
0
0
0
1,9
2,6
5,4
0,11
8,1
7,4
0,018
5,9
24,9
13,0
28,1
13,2
5,7
40,4
21,6
10,6
14,7
24,7
13,9
18,8
0,0011
0,2839
0,6942
0,0068
0,0000
0,0000
0,0000
µg/l
2,4
1,3
0,2
3,4
1,6
8,6
8,3
2
1,3
0,1
0,0063
0,0017
0,0012
0,0014
0,00017
0,00017
µg/l
2,9
14
0,45
17
2,6
0,07
34
8,9
mg/kg TS
163
3,8
µg/kg VV
110
160
20
9,08
130
4,1
0,1
0,12
0,023
0,018
0,014
0,027
0,027
0,00082
0,0065
0,0002
0,0002
0,3
0,0015
0,0015
2
0,014
1,3
0,047
0,074
0,0085
0,0185
5
0,0018
2400
30
0,052
* Data er indhentet via Miljødata, stationerne VIB3708-00001, LIM-3714-1, LIM-3716-1 og LIM-3718-2.
F
oc
er, for de MKK hvori denne parameter indgår, sat til 1,9% – som er gennemsnittet for de
involverede analyser, repræsenterende det øverste lag i sedimentet i Limfjorden.
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
5/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0167.png
For de stoffer, hvor der foreligger resultater under analysens detektionsgrænse,
er disse blevet indregnet ud fra en betragtning om, at datasættet har en stør-
relse (analyser af 33 prøver) der retfærdiggør en sådan inddragelse. Databe-
handlingen er foretaget ud fra de principper, der er anbefalet for vurdering af
miljøfarlige stoffer i bl.a. sediment i kystvande
3
.
Der sondres her mellem ”naturligt forekommende” stoffer (f.eks. PAH´er eller
tungmetaller) og ”ikke-naturligt forekommende stoffer” (f.eks. TBT eller
phthalater). Naturligt forekommende stoffer indregnes med �½-delen af
detektionsgrænsen. Ikke-naturligt forekommende stoffer indregnes afhængigt af
fundhyppigheden i datasættet. Såfremt mindre end 20% af værdierne i et
datasæt er under detektionsgrænsen, indregnes koncentrationer under
detektionsgrænsen som 0 i gennemsnitsberegningerne. Er mere end 20% af
datasættet over detektionsgrænsen, indregnes fund under detektionsgrænsen
med �½-delen af værdien. Principperne er sammenfattet i Tabel 3.
I Tabel 2 er der for hvert stof angivet målemetodens detektionsgrænse, hvorvidt
stoffet er ”naturligt forekommende”, antallet af analyser i datasættet der er over
detektionsgrænsen og de beregnede gennemsnitskoncentrationer for indholdet
in sedimentet. Disse koncentrationer anses som værende de bedste
repræsentationer for i forvejen forekommende koncentrationer i sedimentet.
Tabel 3: Principper for inddragelse af værdier under detektionsgrænserne
3
.
2024-03-13
Ver 6
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Beregningsmetoden vurderes at give retvisende, men dog konservative,
værdier for de aktuelle koncentrationer i Limfjorden. Metoden vurderes f.eks.
mere konservativ end den, jf. Miljøstyrelsen FAQ #53, anvendte metode til
inddragelse af værdier under detektionsgrænsen ved beregning af
gennemsnitskoncentrationer for spildevandsudledninger.
Ud over de stoffer, som der er redegjort for i Tabel 2, er der som tidligere nævnt
gennemført undersøgelser for yderligere miljøfremmede stoffer i sedimentet
hvilket indbefatter PFAS og bromerede flammehæmmere. Idet der for de
pågældende komponenter hverken er fastsat MKK for sediment, eller anvist
krav til målemetodernes detektionsgrænser (BEK nr. 529 af 14/05/2023 -
Overvågning af marint sediment), er prøverne analyseret ved anvendelse af
opnåelige detektionsgrænser for akkrediterede analyser. Gennemgang af
analyser for de pågældende komponenter i marint miljø i Danmark viser, at
sedimentanalyser ikke anvendes, idet overvågningen for stofferne kun udføres
hhv. i vandprøver (PFAS) og biota (bromerede flammehæmmere). På baggrund
af ovenstående er der ikke foretaget yderligere vurderinger for disse stoffer.
3
Naturstyrelsen. Notat om ”Udredning af metode til databehandling og datavurdering af miljøfarlige
stoffer i vand, sediment og biota fra vandløb, søer og kystvande”. Notat fra DCE - Nationalt Center
for Miljø og Energi. Rev. 12. januar 2017
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
6/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0168.png
2024-03-13
Ver 6
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
1.3
Udledning fra Renseanlæg ”Aalborg Vest”
Udledningerne fra renseanlægget ”Aalborg Vest” indgår i beregningerne af de
kumulative påvirkninger der kan forudsættes ved de projekterede arbejder i
fjorden.
Nedstående Tabel 4 repræsenterer således en opdatering og udvidelse af tabel
6-8 i MKR´en, bl.a. ved at det nu har været muligt at inddrage alle data for
2023.
I forhold til at opnå så repræsentative data som muligt, er der søgt oplysninger
om udledningerne via puls.miljoeportal.dk/ og miljødata.dk ud fra søgning
konkret på resultater for rensningsanlægget.
Der foreligger ikke fyldestgørende data for alle stoffer, der indgår i vurderingen
af påvirkningen af vandfasen i Limfjorden.
Det er derfor valgt at tilstræbe så nye data som muligt. Dersom der foreligger
nyere data for indløbet til renseanlægget, end der gør for afløbet, er data for
indløbet anvendt – og overført direkte som udløbskoncentrationer. Dette er
således en konservativ betragtning, idet der dermed ikke indregnes en
reduktion som følge af renseprocessen.
Der er således i Tabel 4 angivet årstallet hvori det pågældende datasæt er
udtaget/analyseret. Herefter hvorvidt der er tale om målinger i tilløbet til, eller
afløbet fra, renseanlægget. Det er angivet hvor mange analyser der indgår i
gennemsnitsberegningen, herunder (i parentes) hvor mange af disse analyser
der er under den angivne detektionsgrænse. Analyser, der er under detektions-
grænsen, indgår i gennemsnitsberegningerne med den aktuelle detektions-
grænse. Gennemsnitskoncentrationen bliver således, teknisk set, overesti-
meret. For alle PAH´er gør dette, at der ses gennemsnitskoncentrationer og
udledte mængder, upåagtet der ikke konkret er påvist et indhold.
Den udledte mængde (udtrykt i kg/år) er beregnet ved kombinationen af
gennemsnitskoncentrationen og den årlige afledte mængde (jf. PULS
18.500.000 m
3
/år)
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
7/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0169.png
Tabel 4: Beregning af gennemsnitlige koncentrationer i vand der afledes fra renseanlæg Aalborg
Vest.
Koncentrationer i vand udledt fra rensningsanlægget "Aalborg Vest"
MFS
År for
prøvetagning
Måle-
punkt
Anvendte Detektions- Gennem-
analyser
grænse
snit
Mængde
udledt
Generelt
krav
Absolut
krav
Sediment
krav
Biota
Miljøkvalitetskrav jf. BEK nr 796 af 13/06/2023
2024-03-13
Ver 6
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Årstal
Arsen
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink
Naphthalen
Phenantren
Anthracen
Flouranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
B(a)P
Indeno(123-cd)pyren
Benzo(ghi)perylen
Total PCB
TBT-Sn
TBT-kation
Nonylphenoler
4-tert-octylphenol
BDE
Diethyl-phthalat (DEP)
2002
2023
2014
2023
2023
2023
2023
2007
2023
2023
2002
2023
2002
2023
2023
2002
1999
2023
2023
2023
2023
Placering
Afløb
Tilløb
Tilløb
Tilløb
Tilløb
Afløb
Tilløb
Tilløb
Afløb
Afløb
Afløb
Afløb
Afløb
Afløb
Afløb
Afløb
Afløb
Afløb
Afløb
Antal
24 (1)
4
4 (1)
4
4
2 (1)
4
4
4 (4)
1 (1)
4 (4)
1 (1)
1 (1)
4 (4)
3 (3)
1 (1)
1 (1)
1 (1)
1 (1)
µg/l
0,80
-
0,05
-
-
0,05
-
-
0,05
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,001
µg/l
1,70
3,33
0,10
15,9
29
0,15
5,78
162,5
0,05
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,001
kg/år
31
62
1,8
295
537
2,8
107
3.006
0,9
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,0
µg/l
2,4
1,3
0,2
3,4
1,6
8,6
8,3
2
1,3
0,1
0,0063
0,0017
0,0012
0,0014
0,00017
0,00017
µg/l
2,9
14
0,45
17
2,6
0,07
34
8,9
130
4,1
0,1
0,12
0,023
0,018
0,014
0,027
0,027
0,00082
mg/kg TS
163
3,8
µg/kg VV
110
160
20
0,0520
0,0018
2400
30
5
0,0065
0,0002
0,0002
0,0015
0,0015
2
0,014
0,047
0,074
0,0085
0,0185
Ingen målinger
Ingen målinger
Afløb
1 (1)
Ingen målinger
Ingen målinger
Afløb
4 (1)
0,2
0,45
8,2
0,05
0,05
0,9
0,3
1,3
Opmærksomheden skal være på, at der for en del stoffer kun foreligger ældre
data. Data der er over 6 år gamle er markeret med grå, idet disse data
nødvendigvis skal tages med et vist forbehold. Omvendt repræsenterer de
pågældende data det bedst tilgængelige materiale der kan fremskaffes.
2
2.1
Overfladevand
Vandkemiske data
Der er i sommeren og efteråret 2023 udtaget vandprøver fra 4 udvalgte
lokationer i målsatte vandløb indenfor projektområdet. Alle data for disse
vandprøver fremgår af MKK´en, bilag 3 – hvor også selve prøvetagnings-
lokaliteterne er angivet.
Der er i forbindelse med vurderingen af vandkemiske data i MKK´en redegjort
for i forvejen forekommende koncentrationer for de væsentligste stoffer, hvorfor
disse ikke sammenstilles igen her.
2.2
Sediment
På de samme prøvetagningslokaliteter, som der er anvendt til vandkemiske
data, er der udtaget prøver til bestemmelse af MFS i sedimentet. Alle data for
disse prøvetagninger fremgår ligeledes af MKK´en – bilag 3.
Da det er sparsomt med øvrige data fra de pågældende vandløb samt at f.eks.
miljøkvalitetskriterierne for PAH´erne er relateret til det aktuelle indhold af
organisk stof i sedimentet – er det valgt at anvende de undersøgte lokationer
som repræsentative områder i forhold til at vurderer konsekvensen ved
udledning af vejvand fra regnvandsbassinerne.
Fastlæggelse af i forvejen forekommende koncentrationer udgøres dermed ved
de gennemførte undersøgelser – hvorved der samtidig er entydig
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
8/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0170.png
sammenhæng mellem analyseresultater, evt. påvirkninger og de MKK som
resultaterne skal sammenholdes med.
I forvejen forekommende koncentrationer af relevante stoffer for, hvilke der
foreligger MKK, for sediment i undersøgelsesområderne er sammenfattet i
Tabel 5.
Tabel 5: I forvejen forekommende koncentrationer i sediment ved de 4 undersøgte lokationer i
vandløbene.
Kvalitetskriterier jf. Bek.796 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/796)
Baggrundsniveauer jf: (https://edit.mst.dk/media/atyneiyi/53-baggrundsniveau-for-barium-zink-kobber-nikkel-og-vanadium-i-fersk-
h
nd
f dc 2014 pdf)
Østerå
Østerå
Hasseris Lindholm
Komponent / Prøve mærke
Enhed
MKK
(Syd)
(Nord)
Å
Å
Glødetab på tørstof
% ts.
3,6
17
2,4
2,2
Bly (Pb)
mg/kg ts.
20,3
163
Cadmium (Cd)
mg/kg ts.
0,44
3,8
Naphthalen målt i vandløb
mg/kg ts.
0,005
0,0093
< 0,02
< 0,001
2,76 x f
oc
Naphthalen -
Beregnet kriterie
mg/kg ts.
0,10
0,47
0,07
0,06
Anthracen - målt i vandløb
mg/kg ts.
0,0029
0,0048
0,0036
0,0005
0,48 x f
oc
Anthracen -
Beregnet kriterie
mg/kg ts.
0,02
0,08
0,01
0,01
1-methylnaphthalen
mg/kg ts. < 0,0009
< 0,002
0,0014
< 0,001
2-methylnaphthalen
mg/kg ts.
0,0014
0,0022
0,0018
< 0,001
Sum
Dimethylnaphthalener, sum
mg/kg ts.
0,0077
< 0,03
0,014
0,0035
0,478 x f
oc
Trimethylnaphthalener, sum
mg/kg ts.
< 0,002
< 0,003
0,0052
0,0014
Methylnaapthalener - målt i vandløb (
ber. Sum)
mg/kg ts.
0,0091
0,0022
0,0224
0,0049
Methylnaapthalener -
ber. krit.
mg/kg ts.
0,02
0,08
0,01
0,01
Nonylphenoler - målt i vandløb
mg/kg ts.
< 0,1
< 0,1
< 0,1
< 0,1
25 x f
oc
Nonylphenoler
- beregnet kriterier
mg/kg ts.
0,90
4,25
0,60
0,55
Data er indhentet (via Miljødata) som gennemsnit af resultater fra 3 vandløb i Ålborg Kommune
2024-03-13
Ver 6
Projektnummer 41006567
Projekt Suppl MKV af 3. Limfjordsforb.
Opmærksomheden skal her henledes på, at der ikke i forbindelse med
undersøgelserne i 2023 er udtaget prøver til analyse for tungmetaller i
sediment. Disse data er derfor indhentet (via. Miljødata) med baggrund i
gennemsnit af målinger fra sediment i 3 målepunkter lokaliseret i Ålborg
Kommune (Landgrøft, Romdrup å, køkkengrøft m tilløb til Lindholm Å, og
Kærsmølle å, Indkildestrømmen). Anvendelse af referencepunkter med
lokalisering indenfor kommunen vurderes at være sammenlignelige med de i
projektet omfattede vandløb, idet naturlige bidrag samt bidrag fra deposition vil
være på samme niveau. Den antopogene belastning ved de beskrevne
målepunkter vil sandsynligvis være større, hvormed de angivne værdier for i
forvejen forekommende koncentrationer af bly og cadmium i realiteten vil være
overestimerede.
Dokumentnavn: Bilag 5_I_forvejen_forekommende_koncentrationer_Limfjorden13032024
9/9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0171.png
Bilag 6. Beregning af sediment koncentrationer i vandløb
7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0172.png
Konsekvens v. tilledning af sediment til vandløb
Projekt
Projektnummer
Kunde
Dato
Ver
Suppl_MKV_af_3._Limfjordsforb
41006567 VD
14. feb. 2024
1
Østerå_Syd
Generelle forudsætninger
Rumvægt af sediment (som TS)
Årsmiddelnedbør
(korrigeret for 10% befugtningstab)
Tilledning
Station
Udløb fra bassin nr.
Vejareal der afvandes
Volumen der afledes
Konc. af suspenderet stof
Andel der sedimenteres
Mængde suspenderet stof pr. år
Antal år der afledes
100.5
3a
1,4
9.142
27,4
100
250
5
1,6 kg/l (ton/m
3
)
653 mm (l/m
2
)
Vandløbet
Længde af observationsområde
50
Bredde i observationsområde
4
Dybde i observationsområde
0,5
Bundforhold
Sten, rodfæstede planter
Strømforhold
Jævn, tydelig
Sediment- (opblandings) dybde
0,05
Andel af areal der sedimenteres
25
Mængde af sediment i obs.område
4.000
382
Middelvandføring
12.055.003
Vandføring, 5 års hændelse
935
Målt indhold af organisk stof (glødetab)
3,6
m
m
m
ha
m
3
/år
mg/l
%
kg
år
m
%
Kg
l/sek
m
3
/år
l/sek
%
Sediment
Grundlag før tilledning
I forvejen
forekommende konc.
Enhed
Bly
Cadmium
Methylnaphthalener
Naphthalen
Antracen
Nonylphenoler
mg/kg TS
20,3
0,44
0,0091
0,005
0,0029
0,1
I forvejen
forekommende
mængde MFS
mg
81.200
1.760
36,40
20
12
400
Konc. af MFS i
suspenderet stof
mg/kg TS
36,5
0,639
0,010
0,173
0,036
0,73
Konsekvens af tilledning
Mængde MFS der
afledes pr. år
mg
9142,9
160,1
2,5
43,3
9,0
182,9
MKK
Koncentration af MSF i
(Justeret for indhold
sediment - efter 5 år
af org. stof)
mg/kg TS
24
0,5
0,009
0,05
0,011
0,25
mg/kg TS
163
3,8
0,017
0,10
0,017
0,90
Vand
Mængde MFS der er
aflejret efter 5 år
Enhed
Bly
Cadmium
Methylnaphthalener
Naphthalen
Antracen
Nonylphenoler
mg
45.715
800
12,5
217
45,1
914
Konc. af MSF i vandet
v. resuspension
µg/l
0,57
0,010
0,00
0,0
0,00
0,01
MKK
Korttidskrav
µg/l
14
0,45
2,00
130
0,1
2,0
Østerå_Syd
01-03-2024
1 (1)
Beregning_Nedbrydning#2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0173.png
Konsekvens v. tilledning af sediment til vandløb
Projekt
Projektnummer
Kunde
Dato
Ver
Suppl_MKV_af_3._Limfjordsforb
41006567 VD
14. feb. 2024
1
Østerå_Nord
Generelle forudsætninger
Rumvægt af sediment (som TS)
Årsmiddelnedbør
(korrigeret for 10% befugtningstab)
Tilledning
Station
Udløb fra bassin nr.
Vejareal der afvandes
Volumen der afledes
Konc. af suspenderet stof
Andel der sedimenteres
Mængde suspenderet stof pr. år
Antal år der afledes
101.5
4c
4,9
31.997
27,4
100
877
5
1,6 kg/l (ton/m
3
)
653 mm (l/m
2
)
Vandløbet
Længde af observationsområde
50
Bredde i observationsområde
3
Dybde i observationsområde
0,7
Bundforhold
Dynd, sten, rodfæstede planter
Strømforhold
Jævn
Sediment- (opblandings) dybde
0,05
Andel af areal der sedimenteres
50
Mængde af sediment i obs.område
6.000
408
Middelvandføring
12.875.501
Vandføring, 5 års hændelse
1.002
Målt indhold af organisk stof (glødetab)
17
m
m
m
ha
m
3
/år
mg/l
%
kg
år
m
%
Kg
l/sek
m
3
/år
l/sek
%
Sediment
Grundlag før tilledning
I forvejen
forekommende konc.
Enhed
Bly
Cadmium
Methylnaphthalener
Naphthalen
Antracen
Nonylphenoler
mg/kg TS
20,3
0,44
0,00922
0,0093
0,0048
0,1
I forvejen
forekommende
mængde MFS
mg
121.800
2.640
55,32
56
29
600
Konc. af MFS i
suspenderet stof
mg/kg TS
36,5
0,639
0,010
0,173
0,036
0,73
Konsekvens af tilledning
Mængde MFS der
afledes pr. år
mg
32000,2
560,2
8,8
151,7
31,6
640,0
MKK
Koncentration af MSF i
(Justeret for indhold
sediment - efter 5 år
af org. stof)
mg/kg TS
27
0,5
0,010
0,08
0,018
0,37
mg/kg TS
163
3,8
0,081
0,47
0,082
4,25
Vand
Mængde MFS der er
aflejret efter 5 år
Enhed
Bly
Cadmium
Methylnaphthalener
Naphthalen
Antracen
Nonylphenoler
mg
160.001
2801
43,8
758
157,8
3200
Koncentration af MSF i
vandet v.
resuspension
µg/l
1,85
0,032
0,00
0,0
0,00
0,04
MKK
Korttidskrav
µg/l
14
0,45
2,00
130
0,1
2,0
Østerå_Nord
01-03-2024
1 (1)
Beregning_Nedbrydning#2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0174.png
Konsekvens v. tilledning af sediment til vandløb
Projekt
Projektnummer
Kunde
Dato
Ver
Suppl_MKV_af_3._Limfjordsforb
41006567 VD
15. feb. 2024
2
Hasseris å
Generelle forudsætninger
Rumvægt af sediment (som TS)
Årsmiddelnedbør
(korrigeret for 10% befugtningstab)
Tilledning
Station
Udløb fra bassin nr.
Vejareal der afvandes
Volumen der afledes
Konc. af suspenderet stof
Andel der sedimenteres
Mængde suspenderet stof pr. år
Antal år der afledes
108
13
3,1
20.243
27,4
100
555
5
1,6 kg/l (ton/m
3
)
653 mm (l/m
2
)
Vandløbet
Længde af observationsområde
50
Bredde i observationsområde
3,5
Dybde i observationsområde
0,4
Bundforhold
Dynd, sten, rodfæstede planter
Strømforhold
Svag, jævn
Sediment- (opblandings) dybde
0,05
Andel af areal der sedimenteres
75
Mængde af sediment i obs.område
10.500
376
Middelvandføring
11.865.658
Vandføring, 5 års hændelse
1.600
Målt indhold af organisk stof (glødetab)
2,4
m
m
m
ha
m
3
/år
mg/l
%
kg
år
m
%
Kg
l/sek
m
3
/år
l/sek
%
Sediment
Grundlag før tilledning
I forvejen
forekommende konc.
Enhed
Bly
Cadmium
Methylnaphthalener
Naphthalen
Antracen
Nonylphenoler
mg/kg TS
20,3
0,44
0,0224
0,02
0,0036
0,1
I forvejen
forekommende
mængde MFS
mg
213.150
4.620
235,20
210
38
1.050
Konc. af MFS i
suspenderet stof
mg/kg TS
36,5
0,639
0,010
0,173
0,036
0,73
Konsekvens af tilledning
Mængde MFS der
afledes pr. år
mg
20245,0
354,4
5,5
96,0
20,0
404,9
MKK
Koncentration af MSF i
(Justeret for indhold
sediment - efter 5 år
af org. stof)
mg/kg TS
24
0,5
0,0198
0,05
0,010
0,23
mg/kg TS
163
3,8
0,011
0,07
0,012
0,60
Vand
Mængde MFS der er
aflejret efter 5 år
Enhed
Bly
Cadmium
Methylnaphthalener
Naphthalen
Antracen
Nonylphenoler
mg
101.225
1772
27,7
480
99,8
2025
Koncentration af MSF i
vandet v.
resuspension
µg/l
0,73
0,013
0,00
0,0
0,00
0,01
MKK
Korttidskrav
µg/l
14
0,45
2,00
130
0,1
2,0
Hasseris_å
01-03-2024
1 (1)
Beregning_Nedbrydning#2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0175.png
Methylnapthalener
Tilledning
Mængde susp. Stof
Konc. MFS i vand
Halveringstid
Mængde tilledt pr. dag:
0,001437622
Ligevægtsmængde:
Ligevægt =
Sedimentkoncentration efter 1000 dage:
Sedimentkoncentration efter 10 år:
20.243 m år
27,4 mg/l
0,00000675 mg/l
-1
0,0248 dag
0,374
15,095
40,3
0,010
0,003
mg
mg
dagsbidrag
mg/kg TS
mg/kg TS
3/
Dag
nr.
55.460 L/døgn
0,641901
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
1
3666
0,011
0,011
16
17
Mængde MFS
Mængde SS
Halveringstid (T
�½
):
28 dage
mg/aktuel dag mg/aktuel dag
0,374
1519612
0,739
3039223
1,095
4558835
1,443
6078446
1,781
7598058
2,111
2,433
2,747
3,054
3,352
3,643
3,927
4,204
4,475
4,738
4,995
5,245
9117669
10637281
12156892
13676504
15196115
16715727
18235338
19754950
21274561
22794173
24313784
25833396
Resulternde
konc.
mg/kg TS
0,246
0,243
0,240
0,237
0,234
0,232
0,229
0,226
0,223
0,221
0,218
0,215
0,213
0,210
0,208
0,205
0,203
Hasseris å
Data for konkret område
Mængde af organisk stof
MKK i pågældende område
2,4 %
0,011 mg/kg TS
Udvikling i sediment
Mængde
Konc
MKK
0,30
16,00
14,00
0,25
12,00
0,20
10,00
8,00
6,00
0,10
4,00
0,05
2,00
0,00
0
600
1200
1800
2400
3000
3600
0,00
0,15
Sedimentkonc./MKK (mg/kg TS)
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
5,490
5,728
5,960
6,187
6,408
6,623
6,833
7,038
7,238
7,433
7,623
7,808
27353007
28872619
30392230
31911842
33431453
34951065
36470676
37990288
39509899
41029511
42549122
44068734
0,201
0,198
0,196
0,194
0,192
0,189
0,187
0,185
0,183
0,181
0,179
0,177
Samlet mængde (mg)
Dag nr.
30
31
32
33
34
35
36
37
38
7,989
8,165
8,337
8,504
8,668
8,827
8,983
9,134
9,282
45588345
47107957
48627568
50147180
51666791
53186403
54706014
56225626
57745237
0,175
0,173
0,171
0,170
0,168
0,166
0,164
0,162
0,161
Hasseris_å
01-03-2024
1 (1)
Beregning_Nedbrydning#2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0176.png
Konsekvens v. tilledning af sediment til vandløb
Projekt
Projektnummer
Kunde
Dato
Ver
Suppl_MKV_af_3._Limfjordsforb
41006567 VD
14. feb. 2024
1
Lindholm Å
Generelle forudsætninger
Rumvægt af sediment (som TS)
Årsmiddelnedbør
(korrigeret for 10% befugtningstab)
Tilledning
Station
Udløb fra bassin nr.
Vejareal der afvandes
Volumen der afledes
Konc. af suspenderet stof
Andel der sedimenteres
Mængde suspenderet stof pr. år
Antal år der afledes
114
21
1,2
7.836
27,4
100
215
5
1,6 kg/l (ton/m
3
)
653 mm (l/m
2
)
Vandløbet
Længde af observationsområde
50
Bredde i observationsområde
10
Dybde i observationsområde
0,9
Bundforhold
Sand, stenet, begrænset veget.
Strømforhold
Tydelig
Sediment- (opblandings) dybde
0,05
Andel af areal der sedimenteres
25
Mængde af sediment i obs.område
10.000
1.527
Middelvandføring
48.188.455
Vandføring, 5 års hændelse
9.279
Målt indhold af organisk stof (glødetab)
2,2
m
m
m
ha
m
3
/år
mg/l
%
kg
år
m
%
Kg
l/sek
m
3
/år
l/sek
%
Sediment
Grundlag før tilledning
I forvejen
forekommende konc.
Enhed
Bly
Cadmium
Methylnaphthalener
Naphthalen
Antracen
Nonylphenoler
mg/kg TS
20,3
0,44
0,0049
0,001
0,0005
0,1
I forvejen
forekommende
mængde MFS
mg
203.000
4.400
49,00
10
5
1.000
Konc. af MFS i
suspenderet stof
mg/kg TS
36,5
0,639
0,010
0,173
0,036
0,73
Konsekvens af tilledning
Mængde MFS der
afledes pr. år
mg
7836,8
137,2
2,1
37,1
7,7
156,7
MKK
Koncentration af MSF i
(Justeret for indhold
sediment - efter 5 år
af org. stof)
mg/kg TS
22
0,5
0,005
0,02
0,004
0,16
mg/kg TS
163
3,8
0,011
0,06
0,011
0,55
Vand
Mængde MFS der er
aflejret efter 5 år
Enhed
Bly
Cadmium
Methylnaphthalener
Naphthalen
Antracen
Nonylphenoler
mg
39.184
686
10,7
186
38,6
784
Koncentration af MSF i
vandet v.
resuspension
µg/l
0,05
0,001
0,00
0,0
0,00
0,00
MKK
Korttidskrav
µg/l
14
0,45
2,00
130
0,1
2,0
Lindholm_Å
01-03-2024
1 (1)
Beregning_Nedbrydning#2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 3: Vejdirektoratets høringsnotat til den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse
2838524_0177.png