L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 195 -- [ b27eb00a-7e20-4749-91b5-b3249d5137a8 ] --

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'b27eb00a-7e20-4749-91b5-b3249d5137a8'.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 196 -- [ Høringssvar til 3. limfjordsforbindelse ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Monica Guldager Terkelsen ([email protected])

Høringssvar til 3. limfjordsforbindelse

11-01-2024 08:51

Hermed høringssvar:

Indsigelse mod anlægslov og linjeføring

Vedr. anlægsloven: Det fremlagte anlægslov giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge den ca. 20

km motorvej vest for Aalborg/Nørresundby. Dette inkl. ikke specificeret anlæggelse og omlægning af

kommunale vejanlæg i den forbindelse jf. lovens paragraf 1.

I paragraf 2 får transportministeren bemyndigelse til at ”foretage de dispositioner, som er nødvendige med

henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.”. Tilladelser, regler og klagemuligheder sættes i

lovens efterfølgende paragraffer ud af kraft:

- Anlægsprojektet kræver ikke tilladelser ift. f.eks. love om planlægning, kystbeskyttelse eller

naturbeskyttelse.

- …Kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§

8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven og lov om landbrugsejendomme finder ikke

anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1 i denne lov.

- § 9 i affalds- og råstofafgiftsloven finder ikke anvendelse for deponering af havbundssediment hos en

registreringspligtig virksomhed.

- Afgørelser vedr. anlægsprojektet ift. relevant lovgivning kan ”ikke påklages til administrativ myndighed”.

Dette med undtagelse af kommunalbestyrelsens afgørelser, der kan påklages til transportministeren, hvor

transportministeren herefter dog selv kan vælge at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser. Dermed kan

afgørelsen alligevel ikke påklages yderligere.

Eneste begrænsning i transportministerens beføjelser er, at det skal være indenfor rammerne af

miljøkonsekvensvurderingen, der netop kun er en vurdering. Dermed fremstår transportministerens

bemyndigelse ubegrænset og magtfuldkommen. De tilstødende lovgivninger og regelsæt - opnået gennem

tidligere demokratiske processer - sættes ud af spil. Det gør jeg hermed indsigelse imod.

Jeg vil opfordre til, at man omskriver nærværende forslag til anlægslov med modsat fortegn, så

transportministerens beføjelser skal være indenfor rammerne af eksisterende regler og lovgivning fremfor at

tilsidesætte dem. Desuden at klagemuligheder opretholdes som en del af den demokratiske proces.

Jeg vil desuden opfordre til, at transportministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og Aalborg Kommune

omskriver anlægsloven så den bemyndiger til at gennemføre en trafikal løsning øst om Aalborg, der afhjælper

trafikbelastningen, der hvor den er. Samtidig en løsning, hvor nuværende støjbelastning fra eksisterende

motorvej gennem byen afhjælpes f.eks. via overdækning eller nedgravning. Dette med en væsentlig lavere

økonomisk omkostning for både kommune og stat og lavere miljømæssig omkostning for os alle.

Vedr. supplerende miljøkonsekvensrapport og opdaterede beregninger: Egholmmotorvejens værdi er fortsat

ikke berettiget ift. trafikafledning og rentabel økonomisk investering. Byudvikling, trafikmønstre,

etableringsomkostninger mm. taler imod den vestlige forbindelse. Måske lufthavnen og Jammerbugt kan få en

umiddelbar værdi, men for den øvrige landsdel må den direkte værdi være begrænset, trods nogle få minutters

vunden tid i myldretiden. Aalborg Kommunes investering på over kr. 700 mio. (når man tæller lokalvejen til

Egholm med) bliver dermed tilsvarende vanskelig at argumentere for.

Men alt det er vand ved siden af miljøhensynene. Måske det over tid kan lade sig gøre at skubbe dyrearterne

til erstatningshabitater. Måske ålegræs og andre vandplanter kan reetableres efter spredningen af sediment ved

udgravningen til tunnel og bro. Men den forestående grundvandsforurening, jord- og luftforurening og

støjforurening vil vi efterlade til generationerne efter os.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Motorvejens linjeføring vil løbe hen over 11 grundvandsforekomster af ”god kvantitativ stand”. I flere af

områderne vil man i anlægsfasen skulle sænke grundvandet. Og selvom man er påpasselig, vil der være risiko

for spild af olie, kemi osv. under anlæggelsen. Trods foranstaltninger vurderes påvirkningen af grundvandets

kemi til at være moderat i anlægsfasen. I driftsfasen vil man stå med andre påvirkninger, så som vejsaltning

om vinteren og påvirkning fra trafikken. Selvom det udledte opsamles i lukkede bassiner og ledes væk fra

området, vil der være en voksende risiko for at byens drikkevandressourcer påvirkes. Vi er netop kommet ud

af det vådeste år målt i DK, og ideen om at vi kan styre regnvandsmængderne via lukkede bassiner og

afgrænsende kanter virker naiv. Man kan diskutere intensiteten og udbredelsen af påvirkningen, men den

lægger sig oven i PFAS, pesticider mm., og vi burde være blevet klogere end at skabe den næste lokale

generationsforurening.

Verdens ende. Sådan kaldes området på Nørresundbysiden nord for Egholm. Her har Tænketanken GeoHav

gjort et stort stykke arbejde for at afdække forurening i motorvejens linjeføring. I området er der gennem

1970’erne og 1980’erne deponeret tonsvis af kemikalieforurenet jord og tilsyneladende asbestholdigt eternit.

Tilsvarende er der på Aalborgsiden en kendt, dårligt beskyttet, asbestholdig deponi, der ligger få hundrede

meter fra linjeføringen og dermed også udgravningen i fjorden. Èt er hvor det afgravede jord og gytje

deponeres næste gang og under hvilken klassificering. Et andet er, hvad der rodes op og spredes i fjord og

luft. Der har hverken fra kommune eller stat været udvist den store interesse i at anerkende deponiernes

problematiske eksistens eller i at rydde op efter fortidens synder. Det vil være et oplagt sted at starte uanset

den videre proces.

Støjen fra motorvejen vil være betydelig. Som det anføres i Vejdirektoratets opdaterede støjberegninger fra

nov. 2023: ”Det indgår ikke i støjberegningerne, hvordan den enkelte beboer vil opleve en støjpåvirkning fra

en ny motorvej, i et område hvor der ikke er støj i forvejen, og dette er svært at beskrive. En motorvej vil

ændre lydmiljøet i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må

forvente, at motorvejen vil kunne høres i flere kilometers afstand.”

Ift. støjens belastning kan man bøje virkeligheden via gennemsnitsberegninger over døgnet, forventninger til

støjværn, støjreducerende belægning og dæk osv. Men erfaringerne andre steder fra i ind- og udland er, at støj

vandrer, også trods støjværn. Og det vandrer med den hyppige vestenvind ind over Aalborg/Nørresundby.

Motorvejen vil blive ført flere meter over terræn og ved krydsende veje endnu højere. Udover det synlige

indgreb i de grønne områder, hæves vejstøjens mulige spredning også. Både dyr og mennesker kan vænne sig

til støj, så støjen vil i sig selv måske ikke have indflydelse på antallet af dyr eller mennesker omkring

motorvejen. Hvor WHO har en anbefalet grænse på 53 db i dag-aften tid og 45 db om natten – for at

modvirke blandt andet hjertesygdom, søvnforstyrrelser og færre leveår – så mener miljøstyrelsen, at 58 db er

sundhedsmæssigt acceptabelt. Som en gennemsnitsværdi. En værdi, som vinden vil være med til at forskubbe

mod vest ind over byen ca. halvdelen af året.

Opsamlende er dette både en indsigelse mod forslaget til anlægslov, den fremlagte linjeføring og den uskønne

proces. Samlet set er motorvejen en dårlig arv til vores børn i nærmiljøet i og omkring byen – både ift. trafik,

økonomi, drikkevand, støj, luftforurening og natur. Lidt bredere set vidner processen over de seneste 10 år om

et demokrati, der har brug for at blive ledt på rette vej, til inspiration for dem der følger efter os.

Med venlig hilsen

Monica Guldager Terkelsen

Geskevej 18

9000 Aalborg

Mvh Monica Guldager Terkelsen

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 197 -- [ Egholmforbindelsen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Jan Blankensteiner ([email protected])

Egholmforbindelsen

11-01-2024 08:42

En motorvej over Egholm vil være en miljømæssig og økonomisk katastrofe!

Som borger i Aalborg bliver jeg bekymret, når jeg læser:

"Gennem aktindsigt fremgår det, at transportminister Thomas Danielsen (V) bevidst blokerer for en grundig

miljømæssig gennemgang i forbindelse med anlæg af en motorvej over Egholm ved Aalborg."

Kilde:

https://nejtilegholmmotorvej.dk/.../transportminister...

Flere undersøgelser viser, at et alternativ med en østlig tunnel vil

være en både billigere og mere klimavenlig løsning.

Kilde:

https://nejtilegholmmotorvej.dk/.../city-tunnel-et...

Vær venlig at vælge dén løsning, og ikke løsningen med de ulemper vi alle efterhånden kender så godt:

- Voldsom dyr løsning: Estimeret mindst 7,9 mia. kroner, heraf 600 mio. kroner betalt af Aalborg Kommune +

merudgifterne til sideveje mm., der ikke er indregnet.

- Løser alligevel ikke trængselsproblemerne (Læs det lige igen: Løser alligevel ikke trængselsproblemerne!)

- Sundhedsskadeligt støjmæssigt!

- Drikkevand i høj fare for forurening

- Risiko for ny alvorlig asbestforurening.

- Trafikalt potentielt kaotisk for den centrale trafik i Aalborg

- Nå ja, og så er der naturen og dyrelivet, bl.a. de sjældne arter der

kommer til at uddø.

Med venlig hilsen

Jan Blankensteiner

Sendt fra

Outlook

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 198 -- [ Egholm Motorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

shemon unknown ([email protected])

Egholm Motorvej

11-01-2024 08:34

Jeg er fortvivlet og rystet over planen om at etablere Egholm Motorvej. Den vil påvirke rødlistede arter og

naturbeskyttede områder, medføre en markant CO2-udledning og få flere biler på vejene. Vi står midt i en

buldrende klima- og biodiversitetskrise, og Egholm Motorvej vil bremse den nødvendige og presserende

håndtering af kriserne.

Motorvejen vil uden tvivl ødelægge et af de mest betydningsfulde grønne åndehuller nær Aalborg, Egholm Ø,

som i dag er noget helt særligt for både dyrelivet og borgerne. Som et af de lande i EU med mindst natur kan

Danmark ikke tåle at lave nye ar i landskabet i form af naturkvælende motorveje.

Jeg accepterer ikke præmissen om, at Egholm Motorvej er nødvendigt for udviklingen i Nordjylland. For

motorvejen vil aflaste trafikken meget lidt – alt for lidt til at retfærdiggøre dens negative konsekvenser. Man

forventer at ved åbningen af motorvejen vil der være samme trængselsproblemer på E45 som der er i dag. Det

er yderst uansvarligt fortsat at forsøge at asfaltere os ud af trængselsproblemerne, for biltrafikken vil blive ved

med at vokse og skabe trængsel, så længe vi udvider vores motorveje. Derved fastholder vi Danmark i en

ressourcetung transportform i stedet for at skabe bedre forhold for kollektiv transport.

Det er slående, at man stadig overvejer at bygge motorvejen, når der er så stor en folkelig modstand imod den.

At der i sidste høringsrunde i 2021 blev indsendt over 7.000 kritiske høringssvar burde være nok til at lægge

projektet i graven. Jeg finder det skræmmende, at ministeriet ignorerer både sundhedsskadelige støjniveauer

for tusindvis af borgere og risikoen for forurening af en tredjedel af Aalborgs drikkevand. At beslutningen fra

politisk side virker urokkelig før den sidste miljøkonsekvensrapport blev offentliggjort, før borgerne er blevet

hørt og før det endeligt er politisk stemt igennem. Og at Egholm Motorvej ikke er et enestående eksempel,

men en del af et større fossilt vokseværk i Danmark, bestående af nye motorveje, havne og

lufthavnsudvidelser.

Jeg mener at det er dybt bekymrende at der indgås så store beslutninger bag lukkede døre og at ministeriet

dermed tromler over al borgerinddragelse, fornuft og ansvarlighed. Egholm Motorvej er et prestigeprojekt for

de få, der vil binde vores og fremtidige generationer til støj, flere biler og en alt for langsom grøn omstilling.

Med de utallige brister i projektet virker det uforsvarligt at 9 milliarder kr. skal afsættes til en halvtreds år

gammel lunken lappeløsning med så lav en intern rente, at projektet rent økonomisk set er ekstremt uholdbart.

Jeg frygter for forringelsen af Aalborg by, den omkringliggende natur, borgernes trivsel og den grønne

omstilling. Jeg mener ikke, at motorvejen passer ind i den fremtid, som vi må skabe for at imødegå både

klima- og biodiversitetskrisen. Jeg ønsker et liv med bedre trivsel og plads til alle arter, hvor vi udvikler vores

kollektive transportformer, hvor der er ro fra byens trafikstøj, hvor borgerne bliver hørt og hvor magthaverne

tør bryde med status quo.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 199 -- [ Høring om 3. Limfjordsforbindelse. ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

mette brøndum ([email protected])

Høring om 3. Limfjordsforbindelse.

11-01-2024 08:20

Til hvem det måtte vedrøre.

Vi mener, man ødelægger og gør et dejligt boligområde mindre attraktivt og bl.a farligt at færdes på, især for

cyklister, ved at lave tilkørsel til motorvejen fra Mølholmsvej, hvor vi i forvejen har luftforureningen fra

rensningsanlægget.

Rensningsanlægget kendte vi til, da vi flyttede hertil, men at man nu yderligere vil belaste området med

støjforurening er vi dybt frustret over.

Vi nyder det fugleliv, der findes her. Både i vores have og når vi går tur ved fjorden. Stanken fra

rensningsanlægget lever vi med, selvom den fylder mere end vi havde forventet.

Ønsker I notater på hvilke dage, der har været lugtgener derfra det sidste halve år fremsendes de gerne, da vi

har noteret det ned.

Er det ikke forkert at centrere så meget trafik inde midt i et boligkvarter? Kunne man ikke lave tilkørslen fra

Ny Nibevej. Her er infrastrukturen til det ift. krydset på Skalborgbakke og let tilgang fra E45.

Med en tilkørsel fra Mølholmsvej vil Svalegårdsvej og Under Lien blive slemt belastet, mere end de er i

forvejen. Der er kaos på disse veje morgen og eftermiddag i forvejen.

Vi håber og krydser fingre for, at I finder en anden løsning, hvor man ikke ødelægger vores dejlige natur og

tager hensyn til de folk, som måske har brugt alt hvad de ejer og har (som undertegnede) , for at købe et hus

(og dyr ejendomsskat) i dette naturskønne område lige midt i byen.

Argumentation for hvorfor der slet ikke burde ligge en bro over Egholm:

Egholm og området mellem øen og Nørresundby er et vitalt rasteområde for et stort antal ænder. Netop dette

sted kommer forbindelsen til at skære direkte igennem. Det vil igen igen, betyde endnu mindre plads til

naturen, men ikke nok med det, så er det også et stykke meget produktivt natur, som danner grundlag for et

sikkert hvilested for et stort antal hjemmehørende fuglearter. Bugten er såvel blot en del del af et

sammenhængende større lavvandsområde med en stor pærevælling af hjemmehørende fuglearter fouragerer.

Som beboere i området og naturinteresseret borger er vi bekymret for, at denne udvikling vil have alvorlige

konsekvenser for den lokale biodiversitet. Det er afgørende, at vi bevarer disse naturlige habitater for vores

vilde dyreliv, især i den tid vi befinder os i.

Vi opfordrer derfor til en grundig revurdering af projektet, idet vi som samfund virkelig skal træffe vores

beslutninger med miljømæssige påvirkninger med større forsigtighed end måske nogensinde før. Vel vidende

om, at vi måske har mindre, end nogensinde før.

Der bør udføres yderligere miljøundersøgelser, og alternative løsninger, der mindsker indvirkningen på det

lokale dyreliv, bør overvejes.

De bedste hilsner

Jan Jensen og Mette Brøndum, Lindskovvej 31, 9000 Aalborg.

Sendt fra min iPhone

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 200 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

Sandra Magnolia Højbjerg ([email protected])

Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse

11-01-2024 08:12

LF-Dokumentation af asbestlossepladser i linjef├©ring for 3.Limfjordsforbindelse-Low-res.pdf;

Til rette vedkommende / styrelse

Jeg finder det afsindigt bekymrede at Aalborg Kommune har meldt ud at der ikke findes asbest i linjeføringen for den

foreslåede 3. Limfjordsforbindelse.

Linjeføringen ligger tæt op ad store boligbebyggelser (hvilket i sig selv også er problematisk i forhold til støj, særligt sårbare

drikkevandsområder og rekreative områder) og det er uacceptabelt at sætte asbest fri. Især her i kommunen, hvor asbest i

forvejen har MANGE liv på samvittigheden.

Talrige sagsakter fra anlægsperioden af asbestlossepladserne, dokumenterer at der ligger fuldstændig abnorme mængder

gravet ned flere steder i korridoren for den påtænkte motorvej. Disse gigantiske lossepladser indeholder blandt andet

støvaffald fra Dansk Eternitfabrik fra de gigantiske asbeststøvsugere. Lossepladserne er desuden etableret uden

bundmembran og percolat.

Dokumenterende materiale (vedhæftet som PDF) har jeg og andre gennem en årrække sendt til alle relevante politikere,

styrelser, udvalg, byråd, region mv. Ingen reagerer.

Der findes ingen kendte metoder til at håndtere asbest i dette vanvittige omfang. Det er altså ikke et par trailerlæs med

byggeaffald vi taler om, men 75-års affald fra en kæmpe spiller i international eternitproduktion.

Seriøse og retvisende alternativer til en placering i Egholmlinjen er ikke undersøgt. I 2011 var to lige useriøse alternativer

medtaget: et voldsomt overdimensioneret anlæg i øst med 12 spor, som derfor havde en urealistisk høj pris og en

linjeføring ind gennem Aalborg Vestby.

Det er uansvarligt at træffe en beslutning, uden at mere klimavenlige og mindre indgribende løsninger er

undersøgt. Beskrivelsen af en øst-løsning i VVM’en fra 2011 var overdimensioneret. Den løsning var dermed ikke korrekt

belyst.

Jeg forlanger at en mindre omfattende og mere realistisk løsning med et ekstra tunnelrør i øst undersøges sammen med en

afkørsel fra E45 til City Syd. Støj ved boliger langs den eksisterende E45 er et kæmpe problem. Støjreduktion her skal

medtænkes og udføres i starten af anlægsprocessen.

Løsningen skal entydigt afspejle de bindende mål i Danmarks Klimalov herunder en “grundig vurdering af klimaeffekten af

større anlægsprojekter.” Vejdirektoratets opdatering af den 10 år gamle VVM-undersøgelse for en 3. Limfjordsforbindelse

udgør et mangelfuldt politisk beslutningsgrundlag. Jeg siger derfor nej tak til en vestlig linjeføring og ja tak til en ny og seriøs

undersøgelse til gavn for borgere i både øst og vest.

Gåde:

Hvad er det, der er billigst, hurtigst at gennemføre, vil aflaste trafikken mest og er mest skånsomt?

Hjælp til svar:

22 km motorvej + tunnel + lavbro + tilkørsler gennem bynær natur eller en tunnel-udvidelse i et industriområde?

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 201 -- [ LF-Dokumentation af asbestlossepladser i linjef├©ring for 3.Limfjordsforbindelse-Low-res ] --

FORETRÆDE FOR TRU 16. MAJ 2023

LISBETH FAST, TALSMAND, BORGERBEVÆGELSEN, AALBORG

Dokumentation af

asbest-lossepladser

i den planlagte linjeføring for 3.

Limfjordsforbindelse

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Hovedpunkter

+75 års eternitproduktion

har gjort Aalborg og omegn til arneplads for asbestlossepladser

Aalborg kommune og Region Nordjylland har mod lovlig forpligtigelse (Vejloven §17g, stk.

10) undladt at videregive yderst relevante oplysninger omkring områderne med

asbestforurening, som derfor ikke er fyldestgørende kortlagt i VVM redegørelsen i forhold

til anlæg af en 3. limfjordsforbindelse i Egholmslinjen

En motorvej med denne linjeføring vil

på mindst 3 lokaliterer løbe direkte igennem

asbestdeponier

Asbestfibre er hypermobile og

oralt indtag kan medføre forskellige kræfttyper

kroppens organer

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Cement + asbest =

fibercement

(eternit)

Den tunge cementindustri i Aalborg fandt ud af

at asbest er et magisk mineral.

Asbest kan ikke brænde.

Asbest kan ikke gå i opløsning.

Desværre er de mikroskopiske asbestfibre

kræftfremkaldende,

både hvis de indåndes

som støv og hvis de indtages gennem

mad/drikke.

Asbeststøv har utallige liv på samvittigheden.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Kendte deponiområder = cementfabrikkernes placering

1960’erne:

3. Limfjordsforbindelse

Egholm

(Dansk Eternitfabrik)

Mange af deponiområderne er tidligere ejet af F.L. Schmidt, idet deres

cementfabrikker var placeret her. Der er en tydelig sammenhæng mellem disse

fabrikkers lokalitet og

The Danish

af affald

deponering

Portland-Cement Company Ltd (1891-1896)

Anlægget af Rørdal havde afsløret de helt ekstraordinære gode og rene

De enkelte fabrikker

UDDRAG FRA “AALBORG OG CEMENTEN” AF HENNING BENDER

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

+75 års dumping af

asbestaffald

Enorme mængder asbestholdigt aﬀald og asbeststøv

(opfej fra gulv + aﬀald fra kollosale asbeststøvsugere)

er e=erladt på mange lokaliteter i Aalborg og omegn

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Gamle lossepladser i

Aalborg og omegn

Mølholm Asbestdeponi er det eneste godkendte deponi til asbestaffald ved Aalborg. Men i og

omkring byen er der over 80 gamle lossepladser, der sandsynligvis er etableret ud fra princippet

om at hælde affaldet ud og lukke øjnene. Det viser en opgørelse, som Miljøstyrelsen

offentliggjorde sidste forår som et led i Miljøministerens besvarelse af et § 20-spørgsmål i

Folketinget. Ministeren svarer, at der blandt de mange deponier er flere, der ifølge

myndighedernes opgørelse med sikkerhed rummer deponeret affald med eternit. Men han

understreger, at eternit – og dermed asbest – sagtens også kan vise sig at være deponeret på de

https://ing.dk/artikel/fortidens-synder-tonsvis-af-herreloes-asbest-flyder-i-og-omkring-aalborg-fjord

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Fra aktindsigt vedr. lossepladser

Cement + asbest =

ﬁbercement

https://www.geohav.dk/pdfarchive/883181937414682.pdf?fbclid=IwAR2MPHTJrQdGoLr-

9k5mCoeIJOdzqx_- rltAMv-c7zrDD3kUcIBr2FsVnO8

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Asbest-

deponi

Deponeringspladser 1982

Klostereng

Asbest-

deponi

3. Limfjordsforbindelse

linjeføring

Asbest-

deponi

”Registrering af deponeringspladser 1945-1982” (Fulde sagsakt:

h>ps://www.geohav.dk/pdfarchive/375213678178545.pdf)

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

FORTEGNELSE – JUNI 1982

Deponeringspladser

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Snittegning af opbygning af deponi ved kyst

Bemærk: INGEN bundmembran

ILLUSTRATION FRA AKTINDSIGT

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

EGHOLM

Luftfoto

1954

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

EGHOLM

Fremtidig omdannelse m. asbestholdigt

affald fra Dansk Eternitfabrik

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

EGHOLM

Omdannelse m. affald fra Dansk Eternitfabrik

2023

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

EGHOLM

3. Limfjordsforbindelse – placering

gennem områder kontamineret med asbest

2023

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG

iVinnin

Btii

sfjru&e/rrst

<1 t:sT/rcrM

er hverken der

afvandet giftstofferl

Und

rsogelser langt? Derellerignende,

|fabrikkenkabe afj

vils problemer

ligger

at pH-tallet

ser.detnormaleerud kan ræbe Det udemed ensyn

fiskene.

d produktionsaffald. tilforurening

er ogLimfjorden.

over

lukkende

surhedsgrad, slags der

forvandets 0U14 samme affald, er ? Der tale m stor

tryk

måleskalaen Når kort

gårra 1 det

og 7 somneutral. blevet udsidentarten. bliver oforhindre

dæmning,vil

som

med erundererder direktor s

deropfyldes

detmateriale, direkte

pH-værdien 7. nårsiger Schonnemann.i at komme

i si

med. medjorvandet,

i7 derale

tale

omsyrer vandet,

forbindelse

værdien er t i

Affaldet

erover pH-tallet

Jensen.

Johannes mulig

stoffer lå

basiske i

istedet

ger håber, bliver

om frasoenMolholm

der området,

Han indrette

vandet fra 30.

hed

den decem

ved rovende Al

ILimfjorden

kunigger

pden ag. dodeblev Stadsgartner Jenderforat fåkilometer

lcentrum,

JohannesAalborgs som fra

ber d 10.2. det r sen

? ? på Og e oplyser,

aftivt s som centrale

atopfyldningen edoen detrekrea

opdaget Ole

vil

statsbiolog soen b stoppet af m

ifolge Fiskeri-Bagge tid. live ilobet punkt.

Havun

Danmarks end til kort har ftalt Etemit-

ognok ? Vi a med

lab

dersøgelser,

mere

fiskene.

atdræbe

ansaffald

produkt, fra

Det efter

?ing'ed

er alsandsynlighedåliMa-

der skylddode

Eternit-Fabrik,de iden jbredden nogle

er Molholm

Dansk

afLimfjorden

Norden,

SSVZ

vandgrav de ål

skinlabrikken i kunne veat-

;ste odkendelse,

Ved

nytårstide dode g

menr

del Aalborg. iområdet

nermed. detgår

jegeg

lige af

i orden,

beboerne

samles

ogindvirke

Johannes

opspandevis, på frygtede,

Jensen.ner-

siger

er ikke !

skulle grundvandet.

affaldetEternit-

Stadsgartneren I

isoen

atgiftstoffer

fra

tale vøsor,

om f at

dræbt

Mølholm-ålene

affald

?Eternittens?

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

eferien

DEBAT=

DAGENS

må

daboet f

i håbentlig

kontor

Merete

Nu gymnasiet. ikkenok

Seefeldt havde hosamilien ikkelerte Blot

Men

henvendelse.

bemærket

i nærværende

hag.yderligere

a sepåpleje

t måtte man atypiske.

k talt b vitil kunkerne: d

47- 9009701Men man ar un i kommer sagensfa oveni fysiske ud Det år, eg hos 34år, g noget jeg forældrenes status,

Postgiro med.... h ogkun Minror oede hos meden denudnyttelse sidstej boede aldrig idenid til mengså socialefor

sige

kom psykiske

»forældrene«, milienb

blev

både Jeg negativt

i toår,hvorefter langt varangt Vi familien, brugt nogen.skulleremkom o pådefaktiske

som l værre

agskontrol meget omfang bosatte i Arhushan nyttelse. belastende. og der vold odALT,måttefinde i holdorbørnene.

begrænset

f mig

åndeligselv

I N A

forat og

D E N D

afskåret

mig.

O R I G

de fstand

I K L

eninger,

mere

sig

R G S T I F T S T I

indirekte

1 9 7

fra

7 6

Jeg legemlig

L A R T

med

E R

kun

D L A G T

O M B I L A G

002

ndage

Jeg

I K

selvorældreløs

L B O

hanblev elevar

R T L E

R F R A A A

Men

–

er u a

fami

meh m

som

blev

viundgå

kan

indprentet Forhåbentlig

mig,

ogsåforbindelse forælU1 aldrig

af15

v nærme at

b stulere. forkælet, dres medores jeg forklare for lien avde andetfrygtgentagelser slags

år.Minrortident han

enalder år)

meget

afden

turde

måtte hvorfor, jeg it ikke af og get kedelige me

til

gåudmedfor helbred.

16 og

vores minmine

venner

(dengang eller blevefter selv ik 2.real,slefamilie

jegindre aJeg varflyttet

skolekammetater,m

ideriblandt

anbragt selv) fa damin døde.

mere m

kun

hosde

søster år boede

udentvælge hos Arhus. g Familien, ogsvoger. der meget komme mig Efter enneistorie tragedier.

var

mor skolevæsenet, 19 og Hun måtte

såkunne k d h

sjældent,

milie.

dengang

VTKAR deres f s s

Tilsyneladendehun:

alt

var han:

degodtisikere,blivemin onklusion må

r ogat

atbør-

MERETE

lutter

OVERLÆRER fororigelv.)

være,

idyl

LØRDAG

(.SEPTEMBER

1975

MRØgM«

AOF:

Konsulent E. ortensen,

Svend M

i skolelokalet

holdet

Det unne

deligt. for

ig k ved

værelaret at

afDall

tilantennen ,

Medlemmerne tilslutning

Men

nduerdøre p,

og o

vilVilla

byAntenneforeningbetingelsen t antennen-

for,a

gerne

kunne

seeuropæisk enkommer nokra i

levrdentligt

luftet

atrejse kommer

ønsker der tv. erfor itilslutning be-

foreningen boerne atståer,atderi

detrebyer, j

liis.ntenne.rforberedt Vang.

tilføjer

dr. Sv.

Overlæge ed. Hei-getitelgod

Den i selv, kvinde

denne

og indtjening.fen sig Kontakten

for odtagelsen sa-Svend

afdirekte

m således

ca.'

tellit-tv, atdetekniske

skuffelse at

primære over,

til

ikke

i »Politiken« barnløs 4-6 harlidtnok.

sikkert

avde

nild,

foreslår

installationer kun

monteres,

forblive

tilbageværende

? Folkår g Vimå

g o småkeder

sig

adop

denspecielle og

parabolantenne

dom

anstrengende

enanden i Brems-sa blev efter i hendes

mere

søndag

eftermiddag.

til at modtage

tv-signalerne

Budtz

Lawip ikke

«I

aborter overvundet børbevaresud

tivbørn

kunne dernoget de

arrangere

Når påettids

mangler.der eneuro

i form

ritidssysler

gen:

strålende mede9 bygges.

overmodd

mennesker, gforga

Samfundetfra

AUC

stiller

på

bliver vilbeboerne

punkt opsendt

tilmøde

tilfodbold.ikke ider

tv-satellit,

pæisk udnytte

bold andre

b ikkeolketings

eller ud

relevante

iBrems-sagen

nuafalle til hjælpe

? Dommen

er adoptivbørn.

konsulent

Svend

kunne deman Det Budtz d p

Siger Aalborg E.

hurtigt derhervilmandliver (S) er å

Lasseiskutere

utvivlsomt

Mortensen. Aftenskole.

ser,nogle

gekanaltilbud,

forog

som afdem

onsdag d

opgave foranstaltninger

v n tage til.

Hanil få initiativ t

komme.

mod skal folketingsmand

børn

disketAnklagerjuri selv ambitiøse ler kanendnu rådighed.

forsva

s uangribelig Den

høje Såvel som m at

fritiden

folk i u mulighed

kan

tede tilatka

Jens Fmed paAal

(SF)

Maigaard Han

Dall illaby

AntenneforeUniversitetscenter.

have

deltage aktiviteter

nogle forat

sensatio i samfundetsag giveinanden eget

harikkeøgt

Men

rere tiltalte

uløselig. kan a be

ø dogDen t

ning nsker ikke tståborgeldt og sted

søndagen.

m afbud, Jør«

ihans

alene antennen. arilhar folketingsmand

afli

De sharfået n brejde atdehar mbiti Men i der

nen.ehandling, manoner? en man vet. den resten ar

17. kommer Nielsen

? opfordringerlave

generalforsamlingen Brøndlund(V)

gange

kommer,

ati man

fåetVihargentagne

fair

såvidte

M B. 'et,

indkaldt

tember sVissesepgen påAalborg

i Gugkole

b med strafud folk.samfu? og svigtet mand, h

påat

der anafolk at

alle Gug fælles tetscenter iUniversi

forat Mødet

noget,kvilviårhjemme

1laveog antenne

tilliden

tillægens

kan

skønne k n

hvor foræl

fru

m, begge

ikke,

fra. erfor atdekan

eretled den ri

kunne en

op«,

prøve

kald,

til

somEF-

tilbyde

amatører,

for tre

derkke stå dermed forstår at højede ogtilliden

foreninge byer. lysningskampagne.

være

forvi

måling,ideneunne opgaven

eruløselig, detembede,

ude,

ejder hardet

infor

danske

for

forsam

optræde nstørre

harallekommissionens

Antenneforeningen

hanbestrider,

når skulletil harforsømt befolk afhensyn

mildere, nævninge

atlære

har 000.

mationscenter700

ling.

rede Post- Telegrafvæ som lanceret

faet og kommunes

atfå

oblemernogen

koster

Kampagnen, Den n

tilbefolknin

for par skulle atbørns erno børretsbevidsthed

Sidste Erik aaske

årlavede P

senets

ansvar 12 Men ningen materielle gens

ogAalborgen60kroner, niuger. be»tn

varer søndag.

Nedergaard

børnene

tilladelse

tilatanbringe gynder

ogPrebenrlige enlags,

efter

i de

folkets Man

suspende

a endbehov res. afhensyn

røst. s

kår. Dog

øjne, dømmes? id get ndet

det

baret.kan an. enca-

og e d et kal

meter Visse.paKongs- i morgen, eLc

a Denne Frederikshavn. r

høj ntenne højde

Onsdag

tilgener

tror slå D

ntede fridage

ekstra

jeg enkombination KonsulentE.Morten i

debegge

højved

handler

første

kampagnens i Aal

dag »

afskue

Svend

være

ku»»

med b

der af.atderikke levnårbelastningen hvervelseåremål.

tilbage enfornem Medea irrationelt, afselvagtelse

borg.

har gå

amatørteater sen, kedeskal noktil at sagkyndige Her lutter pålør-

spil.

llige åttetfor

- Folk ikkeskulle kunne odtage s den m

ogartistop AOF: sigsøndag følge mvære

overstiger

dag.

foretkortere

melse

og tv.

føreratnogle søen

område.

til,

hendes

g plads. Mølholm-boerne

skæbne"

lossetræden. have siddeeftermiddag norsksvensk

verden

Udtømningen

Også

almindeligformen

ivestenden

breder

Sådan

kræfterne,

afdet rønne

for hambærer

benyttersom

sig,

opfyldningen

vand havde

oldt og

Nu forarrangementerne.

skal

viførst fundet og

? ViDall antennefore

prettede

siger

skrevetderellers styrter - ogmanden isigelv.

historie været

i grus

sidste

ioformandenår.

været

gentlig bedre

af primære derefter påenannonce,vi

læs Det

debatten

Det avde Aalborg.

brokker

kvinde.

forfore

kun

faldeller visse tilfinde blivervis are amatører, hvori ningen VillabyVil

Idrætsstævne

går

Den lergrav,

store som igen om

gårmed

iNordens

straffens

enyngre

vandgrav:

For at delser

kridt tilført planering,publikum.skal søgteogviventer ogfortællerVang. ikke

for koleelever

Svend Dall Østermarkens older

jord beregnet erpublikum bdeartister, skuespillere Men

ningen.

ed tfådetsidste

tiden at

for, Det

Stodig

ikke

nok,

mulighed erved Menlem atvistadig Dommen kunne

og skrider også komme, sig.Vikanikke dakommunen

sit årlige

der

atflere

i Aalborg

skole

overdækning

laby. for tfåantenner

hvoropfyldningen

idræts-

moden

har,

værejeg dertil. knir har traditionko-porlig nokvoreage

Dette eraftalt optrædende platilbydemenidtkløn erbegejstret vilvinupåonsdagoregår

sig

ver tilafkøling.

for Sta måske

Svendfundet vilmelde

fabrikken. tilså siger havenokn deltagerne, ander allesmå eanfællesantengamle ogsamtli«

nogen

frem. sidste

Det

påVeje

byer.

såvidt kankønne, afstraffelse land. skrevet1 dennevære

? Vikørermed ViskalE.Mortensen. blive. fyrsteligtil iforsogeVisseDall stævne.stadion,

s i juraen

gaard deltager.

lages forvejen

fora vinuvillave.

vel

mange læs ogceringd fmuligheder,

i hadve år,

ketsstrafbegrebeti tistisk 1dette at kel. under synsvin

i byområdet ernoket,eksempel Forffamiliefester.t laby.atlave ogomkring vejrøges y

Aal-

holdtese ne Det ilkoste Vilgeklassers I tilfælde

setkanjegsige. andetend

der for ug.

i et

steder

til borghallen

så

bringer lossepladser,

stævnet

afdårligt

ikke

der ertidtil

løb kroner

denidste snes manlangt

deregulære ffald egnet, erdervilkomme a i tide Folk

torsdag.

atfåstedet

på

gennemført

aftilhørerne om naturligvis

mangeaenfor Der hvisforVi velutalårtilbageutide. 3000 vpr.parcel

HMHMMIb i

defleste

i børvel

skal ned

Ltnd- det for

Sørensen, og g ele. atintet og tvejfraHasserisgade atsætte

det

ind Henning

ke fornødne skovvejAalborg, blivelemtaltforAal-stykke ølholmsvej!

erbegyndt projektø

harbanket

mennesker. lidtsammen jemmevi

retssalen

debare

deres sr>rg og

detaldrig være at nogle om pusler sidder hogDet ke

ikke

kunne renovati en

delforvognmandsfirmaet

gåforan rets

»fremmede« med ide atlave slags sigensøndag.ogNu

il h

29, hvor

der

Men

såde

påbørnene, seretområde, anvi borg-reklamens

bagefter

tilsøen. Rask

Der i tidligere renv bag i Aalborgling Virker strafudmå

bildæk Vihardumpe Mølholmsvej, Old ays. fen have M ved.må

NB! M ar

D små.

men

væ om kulisserne. børn!

årikke

afopfyldningen

befolkningens

siger

på4 en underlig

Svend

begynder f henven E. noget pointerer

bevidsthed. bærer

Lund.

skolen man borg hans Aal Menierendel fAal retdrøftelser forat manalgtehvor

borg, borgerforening kanten som gamleeternitfabrikkens ved Bert Goodviidetlereoreløbiggjortortensen.ca.

er med

på i etemitaffaldet,

EnMølholm

v skyld.

gang nu blive altså manr. kluntet

Aal

rettilfældig

ge udover

Hvorfor

onslæs

eftervej:mening kommunes

Viharfået

af-

stående,traditionel

Beboerforening, med

ordner

ved

- og

oven ergodt siger

indbyggere, p

som

borg sermedaljen løse etteroblem, Man

kundskaber. langtviser

Det

fra

vred kvarteretsure,

erAalborgalvorligt nerer

livsfor

valgte foret

atvære

pimod

BeboerneVihenvendte

kæder?

sato

for.

bristede

støv.-

hvad

ogsådette fra Var i

en e løsning.

vert ikkeed ? AtAalborg vej, som og er, tEter-kræver hurtig

fald b

viser

over

på k

håbninger?

kalder

»langsommelighed

den kommune Erik

atladestrafudmåling

fabrikken vandgrav Hyldgaard.Jensen

afaffaldssagen Har Johs.

Marius bagsiden,

afvarmeharborgmester An nitfabrikken adøgnet detkkenidé

esultatet

for

gange

Dette

ostilstadsgartner

næstenmedEternitfabrikken symptom. iblandt

Nordens

ikke

peget entagne

begynde just var

medlaring

fra2.maj. påulempen,

haver«.

i etforsvar

juli,

Nordens århar

hjel,

sagde og

dersen bekendt alle rundt t pendulfart mednopfyldning Men Medea

nær ved

slåbørn

siden

misforstå

gjort

som opmærksomme

iver, udenaalborgensere

atman

ladet nuvardetaftalt i at

afdette

kører

I hen

med

læs

d e

Eternitfabrik stadsgartnerenfabrik

Dansk ethalvt ugle

retblik

skulle

tomme

dei

ver par koleda vedorskellige Siporex. hvaded kæmpekrater, abrikos,ogvigenkender migkke.totaltrustreret

et s

men

selabriksaffald f ken, tilder som

påa.ved lejligheder, giftaffald, nesøb skabt f åre dybest alle. hende

grøntomkransede

udtømningen

henvisning

kemikalietønder

ved

Genopfrisket

iden

Den

snarest findes

l Man som lige

nedtrappes,

og ved ken?har velkke blevset pressens indi

Mølholmsvej.

tore

kunne

Med

tilBrems-

rigeog langs

merferien efter

alenderen. bL f atforetage jeg. tipper

enre

vandgrav blev

efter kvindes

s tra

hun

sjæl

ind

Aftaleopfyldning

over h klo og altsammen

lig e

? ogdet rnok klameturden alve Norden,i lergraven frem kan i hul skrift i oglevende

fabrik

scene

nyløsning.Intet,

forForaldre

tilned

Enkvikmed

dmellem

på

kommu

lærred. sagen - formanden

atetsådant

gåetom overtog Der kertadig

og are

påstå, forAalborg sygeplejerskeodgedieomdommen

siger

spørger

s s

2 km.

ne, ogstadsgartnerErik

havde

tigste det de, 2.500tilManila. brydelsenaturen,

dette

? havde

Hvad

ung Hendes m

akommunen

i retning

Udoverit

en deltagelse

mandag

sidste

tanke a den

Jensens

gælde regionalradioen

afføl

dejlige i kanten

lydt oget

pågyldne her vandt

var, Johs. Hyldgaard.

gen

e nogen holde formidabeli turligt som af by. pryd Sørensenlivet. Jason

alerne, skulletopfyld

bærer

gavosnogle

Børn Samfund,

været dårlig foruden fødsels område, etna ernogen

dag, andre

kun

Skæbnen

som

ningen

åndehul

det skind,overlæ-

afarealet stadsgartneren han

Kaos,

straf-

Henning

gende:

nærkunne fremført

Eigil

vifinder

forklaringer, frastar

ende

vestligste

børnene mange sammenhænge, masser

gogik,

på

kolonihaverne. ten. havesom han

Brønshøj, det

med afplanter

mest skulle

byen. hvilket fugle

hvornår

145,

hvor

om er

Det

brokkerne lyder,skrider

åde erfaret, Marius billede

havde

Senere

med og

positiv.

dækkes jord fområdet Alligevel frem.

nytte t indgive

med somomkring etfristed,

bekendt Andersen ogandre giver

nævnes

foruroligende

e visse

har pligter

fyldningen i

kan

grønt for uglesøen taler faldhus-

gøres igen,harnetop

væsener

Mølholmsvej Beboerneom

langs

netop dekender

anmeldelse

til

for færd

tilglæde har eres

også mennesker,

et, dem man

fordi

og har

dem,

til

og gør

ognetop

ensådanarakter som grundpriserkvarter,

fåetdog

naturværdier,

sådanne skabe

tørtropå,

tde

rykke

Kaas

atdeikke

der Hvorfor

nlosseplads

tildaglig

som

enræk

uanset

muligt, om

1flere

søger

man v at indenornabo.

for

ikke

Eigil omtaler

vilhave

chancerat

tilat

forbi. ikke d borgme

udmod

andre andhuller

air

opfyldningenfjorden?

fraKøben

)

inner sneen

eller

parat

kommune. Vi eefterhånden

keeksempler

Aalborg

eftertragtede i

brin

kan l

stRinger havn

Jegnoeenoveforat » orpenat?isen deutilfredsstillendefåde

ladetfolketingsmedlem

fortsætter:

Detlyder åske

'»-Po

fri onkurrence?

formiljømini

Jj/?L

steren medalje

Stadsgartneren ef

Der ledelses

forat denne ge siger

den

ensen,

b mishandlet

dette naturen

stoppe griseridenne sten«

en»vandhulsplan« steren. Erik yldgaard.

harfølgende forhold.kandriftsledel

harbebudetspørgsmåletJaten

Børnliver

og og

be se, om eren ene

tersommer ifåklarhed tidligereudtalt,

ligt

gammeldags, Insmreret tastee ødelæggelse

men

atden

Problemerne

Stadsgartner

s man msom

værdi, antal,

tiltro

erpåvej, an

udover udentnogen

meget

menltmens løsning Johs.denne

landet, a

hullernes placering

daktionelle r miljøet, aflene at mærkninger om om, etradioråd,

over

misiroan

der kun haratderskal

sigafdetTilsyn

at gøre

grund

gensidigeomkring tager

gen tillige Stiftstiikommentar

for

tilføje,

a arbe'de

men dette journalist inden og endnu man

harstået med

henholdsvis

endes

Aalborgside etstvkke

gang

konf?ikten kan

handlingerne

dem

pdrage tilat .frai lørdags

slås

udtømning

menun

Dansk

mene merem.

ted,

påMøl-

arbejderne påden det

have almindelige for anma.

n inæste

eternitfabrikken være ytmødeuge.

indbyrdes,

med

urimeligt måde,

harKaren g?ori

k udøves:

Radio: Og et man.

d gør

befolk-

etnyt

derne seere ?yttere

ogaltmens Eternitfabrik

forden

vede opfor Pedersen.

oggive

Evt. sin

Boodrdrgadei elafAalbo«-" ? D ks

harførstover Direktør

klaget

holm-beboere 1maj,

A. Schønnemann.

Danma- erenpo- vil oretrækkes på ringer

ksRadio

udtømningen Dansk

nn» ganske bvom- Hvisournalisterne k ledet tatsinst

fyldesssiden

atdet iter

siger,

oganmelder

i lit

140.

Aabybro etlille og

Eternitfabrik,

så der

harskabt

op.

sikkert

detaljerne

vers hedebølgen.:rftder sml g fået atville Radio tænkes s kammeraøtution,

tadig nåret hanikke ender at fa

børnenepænt op,

om g?ort

Udtømningen

uden

k men

komst

vokalen normerede forden og derfår ryddet

taknemmeligt ven Danmarkskan

o en vel

derifugopfyldningssagen,

veritabelstykke

arbejdstid.

hartilla

ldettiletkollegialt fastslået.ligger tidspunkter

tilopfyldningen.

ytteåudpå. tde som Heri netop

losseplads,enbrikken aleneDenir

alt bliver tøjpå.

ikke

temmelig

har

den

stort ud

llerede

hvad m 1

? Ah. gør anden ligtakforhiælpen, råd.

den

lesøen,

siger

indbagte ansatte

ognubegynder

møde«,

vilopstå,

er ikommer,

svaghed,lider

forMølholm delse

er .»buog

sin Marius

hede,

den.

som

manden

der

følgen tilatforetage

pris Andersen,bør gom a

ogcåpå,værd. er opgerankenennyar driftsledelse bådedet»fagl'gtnu hvilket

så

Hertil skønneste

atværeotteplage,for forpligtet

v t

Beboer fabrikken julene

Affaldsdynger

orden. ikke atbar

det sit»vejr«lede. Husk hvor

erligefrem nap atdenne

enk nok

harndet i

til længe etellerh

net ørnene erfortrolig

Erik

Hyldgaard,

samtidig

forening, f

betyder mødes

med

Man

vel

bydel, vibor bejdsnedlæggelse under.

Stiftstidende. s

arbejdsnedlæggelse,

næste

tør

for

ting

ogalskens om skal

forh-ndrer

affald

gang.

køkken dOgDirektøren

den ikkeplyse

enrigtig Viinderkomgang.

så

itales

får,

dogmidnårRadiorådet næste

sted

måde o og

hardisseAalborg Radiorfldetsordilertid atder spørgs

losseplads.pålangteplacereskke

dentilsynsførende

er Afto

gener, med grunde. møde.Dette

ogsom

Det

på

forstået uge.

Dels

skont påenklittop tvunget

ikke, i free

oikke

atselven

ikommendeom

forholdene

indunder

med,

mantil kue står.kommune. ikke m veltilrettelagte, målet desåkaldte

Entenfraeternitfabrikvæk.atder erind

j bringes

mer

grov, enudfordring

smidiafangst a tildenne

mest af get for tfåubehagelig

vognmands-deaffaldsudtømninger,

ken. ikkekulle

tingene

Stille

Vibad o

»spontane« om

ligtorne

læs,

gedriftsledelse

foretages

som s k udtømmes

i kan vær?

omver

rincip,

mig rigtigt

atdestoredetjegkke la??

stegoverensstemmelse elle medarbejderes

ller dervilafmed

ikke

dem medn

v betragteligt arbejdsnedlæggelser, placering eventu

ogsåøres

derlæs

bør

fraeternitfa

når en

her,

findem den.

end

dre siger

fraprivate,

medhvislance

i normerede,sig

illegalt åbenbart

heder, d ? det ære

oder faste

Dog ikke hue. det, ore kattebyrderenskomstbestemmelser

i denne

ganske

Bent

vognmand

orladt

sposter og med på tæer, forbindelse.

? først

læs både maRask und,

nogleskidt. gamle brikken.Nørresundby:

stedet v

har

stillinger

drasser,

ertruffet

ligger

regulære

vattede

o«,?

privat påinstitution.

atgå bare

Der

mest

fald

sig

sygehusenemine eraltfor må, I øvrigt det ndre, kan erske eretuvær fuldstændig beslutning

renovations-ihvert ikkeeller

som

Det L

beslut

h tvivl,

korrekt

sække,

Radiorådets

køkkenaffald

sko i

kan u at digt guacceptabelt ningtoppien mærk

gamle ogbildæk

oprindelige

bringer

om,stårvedmagt,

der

oste

atden

n ogdesmå nåregkal gå. etmedlem byråd, o

røres,

Foreningen

afAalborg onsmiddel, fordi værdige afden

j eren

vedtagelse

sødeste har

gange har gentagne

dels pressi i pyramide.

Tysk

dens

1denlynlåsen eop,

tilatføre bemyndi

den

Stuen varmen ErikWorm

i i

ankkenteresseremå generator, ikke arreageret

(konservativ), og for en

ud gelse

søvn. ntyv

mens virkeliggørelse anmodet pålige

kvinde

lukket

håndtaske,

baggrund

rent ophidselse

straks ventilator.

indtil

disse

bestjålet

har

tilteltet

med »indefra«,

bør stil drøftet den

engrønstatsbor

skydes,

derilhørtetyske

fod

ordi

deikke ety jeg støvsuger ? forurening, pådenne saglige er meget Naturligvis normal endnu

tstjålet

æret

folktilsynmen

b Derfor ha?bruger h som

i faglige

joligger svag.

linger pslås stammer

sekretær den

nej, ishandlingen

o på

Hvordan

et. vilmanaltså hvorjeg »su hans afkommunen,

s Sarstedt,

engang,

En Schmidt,

holdbar

tysk

nogen

ger.

baggrund

kan

fort

den

udad

del

måde.

men Alle

ikke

påMølle- etID-kort

sætte

Oghvorfra

Brigittetatsborger, rochecks,

delEu

der Tasken en

indeholdt

mme den

for farli ger«.

uhindret.

, ,wvt r«

detinteresserer ikkeRadio

måske

tor Camping

ansatte under

tillidsmændenes

tidenori telt

provokation,

til

b i

pladsens e Aalborg,

være.

Karen

Pedersen

Der rjoet

lider i Danmarkslance- mistillid

faalborgenserne.

vilsom

tilchecke .-r-

tilstrækkeligt.

at amtsskat

naturligvis free kollegerne?

nydenstrejke

ogendel ersonlige

Kaas

ikling,

Erdet for

medtslet ne, tpas harnummeret

Eigil

ind e

måejse

usaglig

småting.

r hjem

tryk

Eurocheckene

leredeoppe å

hun hendes lå

Mens og mand21589526.

Juliussen

Vivian

Nielsen

Pia

Mylius Vej

Schau

Vera 48

firedobbelte

af, vad

Grønttorvet/P-hus

Shell, Mandag-lørdag

Shell, Erichsens

Hobrovej

Shell, Alle

Åbningstider:

Mandag-fredag

Åbningstider:

dadeblev

orudset,

8.00-22.00

søndag

aktiv

STIFTSTIDENDE,

dage

7.00-21.00, 8.00-18.00 7.00-22.00,

14. 1975

lørdag-sendag

vær

7.00-23.00

AUGUST

AALBORG

indfbdclsc

erdernoget,

som

disse

afham

d?Estaing, edens

9.30

Indtrykket erind

men

Mandag .s

kl.

piller helt fgø

en a

afethelt nestående

stadigi rampelyset, trykket

den eptember

erhan

lleden

i forbindel

ind p liv,

hanrden

gået idet rivatedogenergibundt, fødte

Projektøren

bag

for til

gider ,fodbold

gå

Visse all

Gug, og tv

lave

skalikke

se D

-Vi dem

vil europæisk

noget

der

svinet

åndehul

Dejligt bliver til

Mølholm-boere:

Suregriseri

det

Stop nu

Påiore

l fod

lokalstof

Mere side

Varme

-vers

rdring

Vi deten

synes,

kedelig kun

mørke

benzintank,

Den skærm

der

ogfremmestælge olie

f service.

Viprofessionelfor s benzin,

erherørst

sælger

benzin.

detDerforenesteat kanøreibl.a.

god, er den nytte, g her

Men ikke viogsåvi hvor

området.har en

kiosk, du

fslik, toiletartikler

å kaffe,

kancigaretter, pibetobak,

cerutter, is,m.m.

chokolade, andet

sodavand

.ytr

Er ore

v sociale

KRONIK?

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG

brugerne

måske

flæse

memålere

gnvarme

overvejer

lvaflæsning

føre

adør

I alt5måleraflæ

lrne

fjemvarme.medt

v erbeskæftigetop-

sere

lgore

forbruget. a

Uvis

selvaflæsning

rmebliver alle

måler-

føres. ikke gennem

Deter

aflæsere

overflødige.i

med

nødvendigtl.a.

ning medaflæsning

forbindelse flytning

singe-

Brand

org

ibil

Posten

kundetjeneste

værdien.reklamebureau

til

på

Brandvæsen

Keatuleilfea

iAlborf

andre

blandt enskrivelse

p-plads

måtte

Jernbanegade

Aalborg ud at Her meningen,kal rekreativt medoenom centrale Endnu

5>l< i

rlbeWI|S

orienterer

erogbogtrykkere

s s det

Ålborg

onsdag rykkefor erdet vil atder værekun områdeetnaturligere punkt.

kundetjenestennye

omde

udseende

opfyldningen fortgive

foregå,

men a soen

em middag påparke

Kerte

1976.

regler adresseløse

bilbrand

slukke ved

Tr'efaa:

(06)

for

forsen

Aalborghal-

ringspladsen

delser 1. Det ker

ogomportoforhøjel

len.

L-je.

trsii'-å

«r.

serne april. gla

pr.

En Boulevarden

time Mary

overskriften:

»En

lifter

del

tglflf©'igve.1ae«ort

>.er

Hbu ftordlf-

under

tunf

inlorxtic.?.«steril«,

"aaakiatrl fået

gtn v

ke halv efter Aal

dersen.

gjort

deligyhed

e- havde 10,bil.

borg. parkeret

sin

lig... - ogensør??

P»t

gjif:

opdagede formentlig

enforbipasserende

/, dreeceleeejleer. os tgbedr for oetfceeerfele

ftnJer eriontérinf

TrdlAft t »is

ny« regler p

t varld

atder i iden. kort

fortene

afen

opstået

VARME ? Det an

ng pågrund

slutning

såTONER k

atselv

IlLilUX

derkelenililatetivn# vien

Fer lpse

Upoettekster, f»idc 1.aprilvdlsggar orientering

blive koldt,

hirtift flLr?e fra

tærmusikere mili-

lse iledningsnettet.

forruden,

Varmen indtræk

sprængte gik

nye

måopgive

i år.

ledningsnet

ogi inden

lokke

tDerfor

udaf

VaT

druM - give for l»4atrethenvandele#

deretteoner har

Ir«

brandvæsnet

op rog.ogfik

instrumenterne.

Har ijrttilat aorgen udtrykg a

til

Prinsens

il-

nåede

ea.

unesfrem slukket

den.

fraViborgmusik

korpsLivregiments

udendørs droppet

minikoncerter

Hed hilsen

venlig

for ntid.

Aalborg-området

e ind

landshavnen, hos

ogpåvejtil

stedet

vJCt'k i

rykker

Hjorring der phold

gores o

Knud

fHinc

Jenaen

andet

påblandt orkestret

plejehjem.

Ottosen

»Nordkær« al.sandsynlighedViharlavet aftale tilstor læde områdets

Icnnarbcrg

gårdejer på

EfterSoi udkanten ? etemitfabrikken.

vilmed

den der?

gtil foror

I dag detsåledes

er Parkpleje

iNørhalne.

Molholm

afskal

at måger, sorg bebo

En en og blød meddelelse hjemmet påVan

sod. sur en

Lions

men Man

Under iAalborgHasseris være

led

besøget Jacques

et atsoenia

par v ernevar ket sårygtede, ETATSFORM postal henvendt gen I

derfår

etaten

ambassadør

? Post-tilpublikum. P sig besøg. gæster

sages Belgiens i Og dnuår omreddet. .rundes« hjørner i området.falvorlig telegrafvæsenet når har har ostens i Nørresundby,

et s håber

især

atder af en

musi

hargen

Det

Smets

konsul hvisområdet be af.Det ilsige, udpe

og århundreder sig kundetjeneste nu kerne april pleje

boerne

vil steder fået

påspecielt det have

forurening etydningnem

Anne

bergvejens

Aalborg

i a

betjent brudt udentdet hjem Aalborg. sker

Aalborg, Niels soen i områderne opfyldninger mere kunne grundvandet,

direktør Stroy- og

gede skal

for

Det

må

er samme? 2 ?

berg.

den lobet omkring Jensen.oplyserbeboernesb

i tilrekreativt naturligt

affåår områ- udseende, Jo

været

drikkevand. afetformfuldendt gåetmed informations idag den 3. som

ske kedeligt sprog, udover

?--og

lidt

omdannet

hannes

På

afkommu

Dronningens bliver

ske

;de.

stadsdyrlæge

Viggo

nenforanledning OMVEJ

udtog forskellige

317 Livregiment

fylder år.Såder

Motorcykel

Soen indtil fådage

Torpet.

Aalborg,

har

byenan is fordelag tid

tilkincert

ogsåkaserne påNørre

afvandet,

Hanne Skuespillerparret gøreig

:siden for foropfyld-

prøvervandetsanalyser bUldalPeter

dysten. Uttrup denne

brugt fra

og var der. egge formedvir bemærket

som

og Schrøtigt

dag.

rg.

bil

ramte

Jan Møller væretaffald pro-

viste,

pH-tal

rost

dArbejdsmand Iningsplads Etemit-

højere

meget endnormalt. i »Mordet når

jduktionen Det

I bilerer.

for ken denpåMarat«,

FabrikpåDansk

en5n-

26.

v drager

Hjortevejskade ki Aalborg. area Etemit-affaldet vandetser etudtryk vedsæsonslutningen JUBILÆUMSFAKTA Deteakta Aal

Skalborg ommune,erAaldet rugt opfyldningpH-værdien Andre ikke ligeej, det forbindelse Aalborg mednehæfter

ger

us tU

til bliver

biområdet. i ste

andre

med ?har spækket f om e

surhedsgrad.

måttebehandling borg

på pålerne, der jer steder

H i dag, det

500 jubilæum borg avn og

viste,

stuenskrammer,

han

menetemitfabrikken kommuneprøver atetemit-affaldet Teater virkehavnevæsenet to detindeholder an

fra

Aalborg mod Havns års

nuudgivet

har

enhistorisk

? Aalborg

målt

de vi tid akkurat

Hvor deerhenne, dansk enmen åske

monom februar, envtnter, m normal Tamperaturan

Lufthavn:

Aalborg

bli

viskrev i kaldte det i dennden

viber,vitankeløst

Kl. idag,5r. C.

12 0 C

ver nu a grøft. Laveste-i-ggr.

ogsom

inat 6,7

kolde.

Klarer Solsorterne

forforårsbebudere?Den

heller

eller

dekuldegraderne,å

siger be

Selv de

dedøpågrund afsted?

afoptimis sidst februar Kl.Baromatarstand

genting.iom var

12 mm

767.0(10223

der vil inok

dem

som Igår mm mb)

men. sendte kun gyndt marken.

Her der v

766,9 (1022,4

mb)

lærken rende nø

over rDe

og n dermåtte

undt

ne finde ogle,trøste jesmed hinandeni

bukke Vi å os haven

under.m

efter

? på

skrutryggedeKl.fugtighedagrad:

med. tiloverholdelse pudsige, at nu Luftens 60

atflertalletklarer

dog i deres betyder,

i 90

12dag pct.

Evnen

sig. stor. vinterskal som

facon,

Igår pct.

a gøresvedrø

naturen Selv

er sammenklader ltså opkoner.

sommerrevir

derses vil

rende i

gækker,

ogkatte

Apotekervagt:

skede

imartsfrosten, Driften ikke

fuglene

rejse kannemlig fryses Budolfi

Apotek

stilkene

igen. derved ud. det med

neOg samme

eetgoder

Og som hårdtset dagenes solly

bider

senvinteren,

IAalborg:

tåle

når

i næsen: lokketog Man an længde.

Haveblomsterog k hvor vier Lægevagten

meget,

Telefon11

13 2

buske ikke videre ved, Det

man

var i år.I fjor ar henneåret. langt ma

frem

på

samme

langt

D nyt

tilat

abnormt, vinte holde fåviberne derne: 12 8 0, o

alting ild.fordi v forhåbentlig Bert Har e tilAalborg-sl-

Ring 5 0 l

m I årtangerede stand.

var

ren

kal

312.

skriveren

VÆRDIDE

trods

Håb kulden

Affaldet

fra ternit-Fabrikken

iAalborg

bruges

til t Limf af

istedetrettejords-kysten

Limfjord-kysten

skal ud

rettes

for

Nuat Mølholm

s ved fyld

stop

isøen

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG

“Alt det hvide på billledet

er opfyldt materiale fra

Dansk Eternitfabrik”

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

EGHOLM

3. Limfjordsforbindelse – placering

gennem områder forurenet med asbest

2023

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Matriklens placering på kort

Fra Region Nordjylland

Jordforureningsattest

Udskrevet 11. december 2021

Denne attest bygger på de oplysninger, som Region Nordjylland har på udskrivningstidspunktet.

Matrikel

3a Gl. Hasseris By, Hasseris, Aalborg Kommune

Adresse

Ajstrupvej 20, 9381 Sulsted m.fl.

Matriklens status

Matriklen er: Kortlagt på vidensniveau 1 (V1kortlagt).

Region Nordjylland har viden om aktiviteter, der kan have medført forurening af matriklen. Det V1kortlagte areal er

ikke blevet undersøgt, og mistanken om forurening er derfor ikke be eller afkræftet.

Lokaliteter på matriklen : 85100193

Indeholder data fra GST, Region Nordjylland, DMP, COWI og Sweco

Matriklens placering på kort

På lokaliteten er der viden om følgende aktiviteter, som har eller kan have forurenet

Navn på aktivitet

Godkendt fyldplads til affald fra Dansk Eternit og

Opfyldt kystområde

Udspredning af slam fra Renseanlæg Vest

Branche

ingen

Driftperiode

1977 1985

1980

Region Nordjylland kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, overfladevand og

menneskers sundhed.

Kortlægningen efter jordforureningsloven er ikke færdig, og der vil derfor løbende kunne ske ændringer i regionens database.

Læs mere om Region Nordjyllands arbejde med jordforurening på www.jordforurening.rn.dk eller www.tjekdingrund.dk.

Få yderligere oplysninger ved at kontakte regionens "Kontor for Jordforurening":

Telefon: 9764 8276

Mail til Birgitte Gorgin: [email protected]

Du kan desuden få oplysninger hos din kommune, om matriklen er omfattet af "områdeklassificering".

Indeholder data fra GST, Region Nordjylland, DMP, COWI og Sweco

På lokaliteten er der viden om følgende aktiviteter, som har eller kan have forurenet

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Klostereng – placering

af tilkørselsanlæg 3.

Limfjordsforbindelse

+ område forurenet

med asbest

Illustration fra Vejdirektoratet

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Etablering af rensningsanlægi i deponiområde

1982

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Udvidelse af rensningsanlæg:

Øjenvidneberetninger :asbestaffaldet fra byggefeltet

omplaceres

1985

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Udvidelse af rensningsanlæg:

Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet

omplaceres

1986

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Udvidelse af rensningsanlæg:

Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet

omplaceres

1987

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Udvidelse af rensningsanlæg:

Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet

omplaceres

1990

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det officielle deponi

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Minimum 95.000 tons

asbestholdigt affald

ligger deponeret i den lille del, der udgør det officielle deponi

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Tidslinie

1976:

Ministeriet for Oﬀentlige Arbejder

giver Aalborg Kommune 0lladelse 0l at foretage opfyldning i søterritori-um i

Lim:orden vest for Aalborg med aﬀaldsmateriale - herunder 35% asbestholdigt eternitaﬀald. DeBe bliver 0l

asbestlossepladsen Klosterengen. Tilladelsen blev givet på vilkår af, at opfyldningen skulle 0lendebringes inden 2 år fra

0lladelsens dato og kystsikring skulle udføres inden påbegyndelse af opfyldningen. DeBe krav valgte Aalborg Kommune og

0lsidesæBe.

Der går imidler0d over 11 år inden deBe arbejde færdiggøres eKer adskillelige påbud fra Ministeriet.

1988:

Kystsikringen og afdækning af asbestdeponiet på Klosterengen færdiggøres af Rambøll (skulle have været 0lendebragt

I 1978!!)

2015:

Aalborg Kommune gennembryder ved SvanholmgrøKen - uden lovliggørelse - asbestlossepladsen på Klosterengen.

Lovliggørelse foreﬁndes stadig ikke.

2015:

Region Nordjylland etablerer en helikopterlandingsplads midt i asbestlossepladsen på Klosterengen. Ingen var

adviseret om forekomsten af asbest i området og byggearbejderne bar derfor ingen værnemidler ved den første del af

udgravningen. 300 tons asbestaﬀald blev :ernet under anlægget af heliporten, en del af deBe aﬀald var rent asbeststøv.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Hvorfor har hverken Aalborg Kommune eller

Rambøll vedstået sig deres viden om den

massive forurening i området?

Ingen foranstaltninger blev taget ved

udgravning til heliport i 2015 – ingen

beskyttelse hverken af arbejdere eller beboere

i området.

Det er en tanke værdig…

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Aalborg Kommune og Rambøll nævner IKKE asbest i forbindelse med

udgravning til heliport i området i 2015

14/03/2023, 15:26

Gravearbejde afslørede farligt fund - som kommunen kendte alt til | Nordjyske.dk

ARTIKEL FRA NORDJYSKE 2/5-21

Gravearbejde afslørede farligt fund - som kommunen kendte alt til | Nordjyske.dk

NYHEDER

ERHVERV

SPORT

KOMMUNER

DEBAT

LÆS E-AVIS

Kirsten

Nordjyske har fået aktindsigt i processen op til byggeriet, og

selvom Aalborg Kommune både har været en del af

planlægning og medforfatter til VVM-undersøgelsen, som de

selv har godkendt, så har kommunen ikke nævnt deri, at de 40

år tidligere har lavet et deponi samme sted. Og at der derfor var

en vis risiko for at støde på gammelt affald fra eternitfabrikken

– heriblandt farlige asbestfibre, der kan føre til

lungehindekræft.

Kommunen fortalte altså hverken regionen eller entreprenøren

om deres eget deponi med farligt affald.

MILJØ

Gravearbejde afslørede farligt fund -

som kommunen kendte alt til

Selvom kommunen selv var med i planlægningen, nævnte de ikke noget om deponiet

nedenunder byggeprojekt. Det møder nu skarp kritik fra 3F

Rambøll har i et notat til kommunen vedhæftet billeder af, hvad de fandt i jorden under arbejdet. Foto: Rambøll

I alt blev omkring 300 tons asbestholdigt materiale kørt til deponi. Foto:

Rambøll

AALBORG:

Det er en af de overraskelser, man ikke har lyst til få,

når man har gang i de store gravemaskiner. Det er september

2015, og byggeriet af en ny helikopterlandingsplads til

lægehelikopteren er i fuld sving vest for Aalborg.

Men jorden er ikke som forventet – for under arbejdet finder

man både gamle eternitplader og rester af poser, hvor der står

asbesto på. Arbejdet stoppes, og der tages tre prøver – alle tre

viser, der er asbest i jorden.

For arbejderne, regionen, der har bestilt arbejdet, og Rambøll,

der er konsulent på projektet, kommer det som en overraskelse.

De vidste ikke, Aalborg Kommune tilbage i 1970’erne lavede et

deponi netop her til affald fra eternitfabrikken – for det havde

Thomas Lee

Journalist

02. maj 2021 kl. 06 00

Opdateret 09. maj 2022 kl. 14 22

Et svigt

Entreprenøren, Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S, har ikke

ønsket at stille op til interview om sagen. Men formanden for

3F i Aalborg, Allan Busk, mener det er uansvarligt, kommunen

ikke har fortalt, hvad der lå i jorden, inden arbejdet gik i gang.

- Det er da et svigt. Der er jo nogle mennesker, der kan have

fået asbest i lungerne på baggrund af det her.

https://nordjyske.dk/nyheder/a

alborg/kommunen-fortalte-ikke-

om-farlig-asbest-det-er-

uansvarligt/bc33bfaa-5dbb-

4210-b073-4f2cbe69c787

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ARTIKEL FRA NORDJYSKE 2/5-21

Bill fra ovenstående artikel

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bill fra ovenstående artikel

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Klostereng på land: Det øverste jordlag eroderer og blotlægger

kontinuerligt deponiet

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Klostereng på land: Det øverste jordlag eroderer og blotlægger

kontinuerligt deponiet

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Klostereng ved vand: Fiberdugen er revet løs

Udmunding af Svanholmgrøften ved Klostereng

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

VIDEO:JUNI 2021

Mandag morgen var der ryddet helt op.

Onsdag morgen så det sådan her ud:

Videoen er optaget 16. juni 2021 – umiddelbart efter samråd I transportministeriet hvor daværende transport

minister B. Engelbrecht anklagede MF S. Zimmer for at opfinde sin egen virkelighed. Vedlagt som bilag

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

2 tons

asbestholdigt affald

er blevet fjernet fra denne 300 m kyststrækning siden 2021.

Trods dette dukker fortsat nyt asbestaffald op.

Og støvet kan ikke oprenses!

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Den dødelige konsekvens kommer

fra de mikroskopiske asbestfibre.

Der er sundhedsmæssig fare både

fra fibre som støv og fibre i vand

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Adskillige videnskabelige artikler påviser

sammenhængen mellem asbest optaget oralt og kræft i

eksempelvis mave og strube

Dokumentation vedlagt som bilag

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

“Ingeniøren har været i kontakt med flere

øjenvidner, bl.a. 72-årige Bjarne

Christoffersen fra Ferskenvej, der beretter

om, hvordan de dengang

så lastbiler køre

i pendulfart mellem fabrikken og

deponiet, frem og tilbage, frem og

tilbage, op gennem engarealet og

kyststrækningen og tilbage igen.

Sådan stod det på i et årti, ofte også om

natten, i weekenderne og i andre

tidsrum uden for det tilladte.

Dumpningen genererede voldsomme

mængder støv, der hang i luften som en

tåge. “

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

3. Limfjordsforbindelse gennem deponi nær Dall

Her er deponeret minimum 84.000 ton asbestholdigt affald

Illustration: Geohav

Deponi

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportministeren og Vejdirektoratet har IKKE vurderet konsekvenser ved

anlægsarbejdet i de meget store asbestdeponier i linjeføringen i deres VVM-rapport.

Kritikken affærdiges som om, det der forventes at kunne dukke op, er byggeaffald I

almen størrelsesorden.

Kritikken affærdiges med, at der findes helt vanlige metoder til at håndtere, den slags.

Kæmpestore asbestlossepladser uden bundmembran og uden forsvarlig

indkapsling

Der er imidlertid tale om kæmpestore deponier, der hverken er forseglet med

bundmembran eller forsvarligt indkapslet.

Der findes ingen vanlige metoder til at håndtere omfattende anlægsprojekter direkte i

et asbestdepot, tæt ved fjord, grundvand og afvandingskanaler og endda helt bynært

med beboelse få hundrede meter fra gravearbejdet.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Asbest er

kræftfremkaldende

De mikroskopiske, aflange fibre, kan indåndes som

støv. På den måde kan asbestfibrene trænge ud i

lungerne.

Jo tyndere fibrene er, jo længere ud i luftvejene kan

de nå. De fineste fibre kan trænge helt ud i

blodbanerne og sprede sig til andre dele af kroppen.

Asbestfibre i sedimentet på fjordbunden vil ved

opgravning og gravespild sprede sig til den marine

fødekæde og vandet. Transportministeriet har på

forespørgsel fra tidl. MF S. Zimmer, MF, oplyst at

asbestfibre IKKE kan oprenses fra vandsøjlen:

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/tru/spm/617/

svar/1800485/2430327.pdf

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Sygdomstilfælde og dødsfald grundet asbest er stadig stigende

Antallet af asbestrelaterede sygdomstilfælde og dødsfald fra Dansk

Eternit Fabriks levetid er stadig stigende og eksperterne regner med at tallene først

topper i 2035. De beskæmmende tal knytter sig ikke kun til eternitfabrikkens

ansatte, men også mange uforklarligt ramte borgere, som ikke har haft deres gang

på eller i i umiddelbar nærhed af fabrikken. Statistikkerne knytter sig både til

asbestsygdomme på grund af støvfibre i lungerne, som asbestsygdomme

fremkommet ved at fibrene er slugt eller på anden måde trængt ind i væv og hinder

(eks. testikel- eller bughinde). Asbesten har allerede alt for mange liv på

samvittigheden - især i Aalborg.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Ansvaret er DIT

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Tak for opmærksomheden

L I S B E T H FA S T

TA L S K V I N D E , B O R G E R B E V Æ G E L S E N

Tlf. 2614 8333

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 202 -- [ Høringssvar ved. Anlægslov til 3. Limfjordsforbindelse ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Christina Kærsgaard ([email protected])

Høringssvar ved. Anlægslov til 3. Limfjordsforbindelse

11-01-2024 07:47

2024-01-11 Høringssvar Egholmmotorvej.pdf;

Se venligst vedhæftede høringssvar til anlægslov for en 3. limfjordsforbindelse.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 203 -- [ 2024-01-11 Høringssvar Egholmmotorvej ] --

11. Januar 2024

Høringssvar til miljøvurderingsrapport for 3. Limfjordsforbindelse

Tidsfrist for høring kan ikke være i overensstemmelse med forvaltningsloven

Indledningsvist vil jeg påpege, at når størrelsen på høringsmaterialet tages i betragtning, er der

ikke givet en rimelig høringsfrist på denne høring. Høringen startede d. 7. december 2023 og løber

frem til d. 11. januar 2024. Det er dermed givet 5 uger til at gennemlæse et kompliceret materiale

der omfatter mindst 1000 sider, og som selv myndigheder har svært ved at nå. Dette kan ikke være

i overensstemmelse med forvaltningslovensregler om rimelige høringsfrister, der skal sikre at alle

oplysninger kommer frem om projektet og at retsikkerheden for de berørte af projektet kan nå at

ytre sig kvalificeret. Høringen får karakter af en proformahøring, hvor udkommet er givet på

forhånd og det er ligemeget hvad der kommer ind i høringsfasen.

Grundet den korte høringsfrist er mine bemærkninger ikke nødvendigvis dækkende eller

fyldestgørende, da jeg ikke har kunne nå at læse andet end nedslag i rapporten.

Negativ væsentlig påvirkning på natur og arter

Det står dog klart, at projektet overtræder habitatdirektivet på flere punkter. En fravigelse af

habitatdirektivet på det foreliggende grundlag vil være ulovligt, da der findes realistiske alternative

løsning, hvor der ikke skal laves en fravigelse fra habitatdirektivet.

Projektet vil ødelægge vigtige nationale yngleområder for Odder uden de genskabes til fulde i

samme kvalitet. Oddernes territorier er temmelig store og der etableres kun nye levesteder i

nærheden af den planlagte motorvej, hvor forstyrrelserne permanent vil være store. Dermed er det

ikke en fuldgyldig erstatning, som sikrer at den nuværende bestand kan opretholdes på hidtidigt

niveau eller bedre.

Der er i projektet heller ikke taget hensyn til de tre arter af flagermus der lever på Egholm, ligesom

der ikke er taget hensyn til at der er ynglende Dam-flagermus nær projekttraceet på sydsiden af

Limfjorden. Anlæg af en vej i den projekterede højde, på Egholm og på nordsiden af fjorden, vil

medføre trafikdrab på flagermus, som er beskyttede bilag 4-arter. Dette er også konstateret i den

supplerende miljøkvensrapport, men det anses ikke som forsætlig skade på flagermusene og

faktisk vurderes det i rapporten at der ingen væsentlig påvirkning er på flagermus.

EU domstolen (C-473/19, C-474/19) afgjorde ellers at skovfældning skulle anses som fortsætligt

drab på de bilag IV -arter der levede i skoven og at der derfor skulle iværksættes

afværgeforanstaltninger for disse arter efter habitatdirektivets procedurer før at skovrydningen

kunne gennemføres. I den supplerende miljøkonsekvensrapport konstaterer man at vejen

resulterer i trafikdrab på flagermus, men man indfører ingen afværgeforanstaltninger.

I høringen er der foreløbig allerede kommet nye oplysninger frem om sandsynligheden for at der

kolonier af ynglende Damflagermus nær vejtraceet lige syd for fjorden, men dette indgår ikke i

vurderingen i rapporten. Der er desuden forlydender om at undersøgelserne for flagermus, ikke er

foretaget i aften og nattetimerne med i dagtimerne, hvorfor ynglekolonier af andre arter måske er

underestimerede? Der er dog konstateret en række flagermus i traceet og på Egholm, men deres

ynglesteder er ikke kortlagt.

Projektet vil derudover berøre en lang række andre bilagsarter, fx strandtudse, og en lang række

andre dyre arter, særligt fugle.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Projektet medfører stor risiko for permanent forurening af kommunens drikkevand

Det er utrolig bekymrende, at der ved Egholm-linjen er risiko for forurening og påvirkning for

grundvandsforekomsterne flere steder.

Vi ser i disse år, at drikkevandsressourcerne er under stigende pres mange steder pga. pludseligt

konstaterede forureninger. Man bør derfor ikke tage unødig risiko ved at etablere forurenende

anlæg nær drikkevandsområder.

Linjeføringen berører flere vandindvindingsområder, OSD-områder, boringsnære

beskyttelsesområder og områder med indsatsplaner til beskyttelses af grundvandet.

Der vil være stor risiko for foreningen med både kvælstof og kemikalier. Dette både pga

anlæggelse af vejen og ved udledning af vejvand og luftbåren udledning fra passerende biler og

lastbiler, samt ved uheld med lastbiler der fragter giftige kemikalier.

Det anføres i rapporten at der skal etableres tætte forsinkelsesbassiner, men en blot en lille fejl i

konstruktionen af disse, kan have ireversible konsekvenser for grundvandet ved en forurening.

I Drastrup findes et meget sårbart nitratfølsomt vandindvindingsområde med stor betydning for

Aalborgs drikkevandsforsyning, og som linjeføringen går direkte igennem. Det fremhæves, at den

naturlige beskyttelse af området er meget svag overfor forurenende stoffer.

Målsætningen for det nitratfølsomme områder, som gennemskæres af linjeføringen er:

“Det skal sikres, at den gennemsnitlige udvaskning af nitrat fra rodzonen på matrikelniveau ikke

overstiger 25 mg/liter.”

Der sker også kvælstofforurening fra trafikken på vejene, der ser ikke ud til at dette forhold er

belyst i forhold til forurening af grundvandet. Det er en påvirkning som vil stige med tiden efter

ibrugtagning af vejen. Den vil samtidig have kumulativ effekt med anvendelsen af

landbrugsjorderne omkring vejen.

Dette bør tillige belyses i Miljøkonsekvensrapporten, som derved ikke på dette punkt er

fyldestgørende.

Projektet medfører støj over WHO grænse for hvornår der er negative konsekvenser for

sundheden

Placering af forbindelsen vest om Aalborg vil betyde, at Aalborg fremover må leve med en konstant

lydpåvirkning fra vejen. En påvirkning, som pga højden på vejen vil påvirke hele den vestlige del af

byen. Støj påvirker menneskers sundhed negativt. Det er absurd at støjen ligger lige under de

nationale grænser, men over den grænse WHO sat. Og det på trods af at projektet nogle steder

indbygger afværgeforanstaltninger. Alene pga støjgenerne bør projektet ikke gennemføres.

Projektet indskrænker de fremtidige rekreative muligheder for Aalborg bys borgere

Projektet vil også ødelægge Egholm som et af de sidste nærområder til Aalborg, hvor byens

borgere kan opleve synes over Limfjorden fra øens vestlige ende. Øen giver også mulighed for at

opleve både stilhed og mørke, og endda for de som kun har offentlig transport og sine ben til

rådighed.

Projektet vil også dramatisk forandre hele landskabsoplevelsen af Limfjorden ved Aalborg, som

den opleves fra de mange udsigtspunkter i Aalborg. Fx Aalborgtårnet og Mølleparken.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

En 3. limfjordsforbindelse varetager overvejende trafikforhold i Aalborg by og ikke trafikken

for landsdelen.

Miljøkonsekvensrapporten mangler analyser af bytrafikken i forhold til landsdeltrafikken. En stor del

af belastningen i den nuværende tunnel stammer fra ren bytrafik i Aalborg. Siden den sidste VVM-

rapport fra 2011 er Aalborg blevet byudviklet mod øst. Flytningen af Aalborg sygehus ud i Aalborg

øst vil yderligere skubbe trafikken mod øst. Dette forhold er ikke belyst.

Det skyldes nok, at argumentet for en statslig løsning dermed vil bortfalde, da det er Aalborg

Kommunes eget ansvar at sikre tilstrækkelige vejadgang med tilstrækkelig kapacitet indenfor eget

området.

Østlig forbindelse er en rimelig, alternativ løsning i forhold til bestemmelserne i

habitatdirektivet

Fravalget at opdatere miljøvurderingen af den østlige forbindelse med et ekstra rør ved

Limfjordstunellen er en politisk beslutning. I forhold til habitatdirektivet er det tvivlsomt om dette

betyder, at den østlige forbindelse ikke er en rimelig alternativ løsning, der ville kunne vælges.

Denne løsning vil klart have færre påvirkninger på miljø og naturforhold. Hvordan

samfundsøkonomien i løsningen vil være i dag, ved vi ikke, da der ikke er beregnet, men da den

vestlige forbindelse ikke flytter meget trafik fra limfjordstunnelen, vil den nok være billigere, og i

hvert fald skåne Aalborgs borgere for skader på sundhed og stor risiko for forurening af

drikkevand, samt bevare et af vores få naturområder.

Med venlig hilsen

Christina Kærsgaard,

Teglvænget 1, 3. tv.,

9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 204 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Paul Wardle ([email protected])

Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023

11-01-2024 07:45

(Send venligst bekræftelse af modtagelsen)

Til Transportministeren

Jeg synes, at der er alle mulige grunde til at skrotte planen om at vedtage anlægsloven om den 3.

Limfjordsforbindelse over Egholm. Enhver oprigtig og ærlig politiker, som tør at træde væk fra sin partilinje,

og som vil bruge lidt tid på at se på de utallige saglige argumenter, som taler imod motorvejen, vil konkludere

at denne motorvejsløsning er forældet, forkasteligt og totalt forkert.

Der er naturligvis mange, der er fortaler for en 3. Limfjordsforbindelse. Det argument vil jeg ikke graver

dybere i. Men at vælge en løsning, der vil ødelægge både den dejlige ø Egholm sammen med den vestlige side

af Aalborg er ikke bare tragisk, det er også direkte dumt og dyrt. Og her vil jeg kort udpensle hvorfor.

Egholmmotorvejen løser ikke trængselsproblemet:

Som mange kloge og uddannede trafikforskere har dokumenteret, vil denne løsning ikke have den ønskede

effekt de fleste lokale beboere ønsker. Nemlig mindre ventetid på E45 krydsningen over Limfjorden. Når en

mulig Egholm motorvej står klar om 10 år, og vi har sænket utallige, unøvendige milliarder ind i projektet, vil

vi ende med en situation, hvor mange vil spørge ”hvad var pointen i dette?”. Godt nok vil de gode folk i

Jammerbugt kommune kunne komme hurtigere til IKEA og City Syd, og visse enkelte firmaer i Nordjylland

vil kunne få/levere deres varer liiiiiidt hurtigere (tro ikke på de lokale politikeres propaganda her, der er ikke

nogen firmaer, der bukker under pga. lidt trafik ved Limfjordstunnelen), men at bruge godt og vel 10

milliarder på det formål, er absolut adsurd. At Aalborg Kommune også må se beskæringer og nedprioteringer

pga. deres uhørte bidrag til dette beløb, gør æblet endnu mere surt.

Der er ANDRE ALTERNATIVER som skal kigges på:

Det er ikke for sent at bruge den sunde fornuft. Der er veldokumenteret, saglige alternativer til Egholm

løsningen, som er langt bedre for Aalborg, både miljømæssigt og trængselsmæssigt. Og ovenikøbet væsentlig

billigere! Det er jeres pligt som politikere, at se på alle sider af sagen, og ikke bare tro blindt på en håndful

lokale politikere, som bilde jer ind, at at Egholmmotorvejen er valgt fordi ’der ikke findes alternativer’ og ’at

den er samfundsnødvendigt’. Det er det rene propaganda, lige fra ’Aalborg Alliance bogen’.

Da Egholmmotorvejen blev valgt som løsningen, i et lukket møde blandt lokale politikere for 10 år siden, var

de to andre alternativer ikke seriøse. De var enten for storslået eller slet ikke passende. Man kan kalde det for

aftalt politiske spil. Men det var lige meget for dem, fordi de få beboere, der vil råbe op om sagen, vil ikke

kunne høres alligevel... tænkte de. De havde dog ikke regnet med, at vi vil være så mange, der er imod

projektet og deres måde at tromle over enhver form for modstand. Flere meningsmålinger i Aalborg viser, at

vi vil ikke have en motorvej over Egholm! Derfor stikker vores lokale magtfolk nu fingre i ørene, og

fortsætter, som om en Egholmmotorvej med alle sine katastrofale konsekvenser er den bedste beslutning de

nogensinde har taget, uden at tage stilling til de mange beboere, der konstant stiller væsentlige- og kritiske

spørgsmål til projektet. Deres holdning er ’nu er linjeføringen ’besluttet’, og lige meget hvor tåbeligt denne

løsning er blevet med tiden, er der ikke én eneste af dem, der tør at sige deres parti imod. Nu er der gået

mange år, hvor verden har ændret sig meget, grønne løsninger er vigtige og vi er blevet klogere på mange ting

angående transport infrastruktur. Men Egholmmotorvej projektet sidder stadigvæk på bordet, som en

mindesten for vores fortidssynder.

Asbest og Støj:

Der findes altså asbest i linjeføringen. Masse af det. Jeg bakker op om tænketanken GeoHavs

sedimentprøvetagning i fjorden fra den 18. juni 2023 og de undersøgelse de har udført i de historiske

databaser. Der er deponeret tonsvis af asbestholdige eternitplader fra Aalborgs eternitindustri i og omkring

linjeføringen. Det er et faktum! Der findes dagligt eternit stumper, som er skyllet op på kysten både ved den

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

sydlige Egholm og Mølholm/Nørholm på Aalborg siden. De sedimentprøvetagninger, foretaget på af SWECO

for MKV rapporten er bestemt ikke fyldestgørende, og giver indtryk af, at der slet ikke findes asbest i

linjeføringen. Jeg siger her og nu, at hvis der sænkes et tunnelrør under en fjordbund, der indeholder den

mængde asbest, som er dokumenteret af Aalborg Kommunes egne rekorder, på trods af de mange røde

advarslessignaler den lokale befolkning har vist, vil det være, blandt andet, dig som Transport Minister, der

skal stå til ansvar for de efterfølgende problemer.

Asbest er farlige for lungerne. Støj er farlig for vores psyke. Aalborg er allerede Danmarks mest støjplagede

by. Men det faktum blæser vores beslutningtager bare på. I stedet for at gøre noget ved støjen og samtidig

hjælpe vores mentale sundhed, vil dette projekt simpelthen omringe vores by i et motorvejsstøjhelvede!

VÆKST! VÆKST! VÆKST! Lige meget hvad det koster. Er det sådan vi, som et land, vil fører os frem?

Vækst er åbenbart mere værd end den enkeltes sundhed. Og da MKV rapporten beregner eventuelle

støjniveauer, som noget under hvad de faktisk vil ende med at være, føler vi, altså dem som kommer til at bo i

nærheden af en eventuelle motorvej, bare som ubetydelige tilskuere i denne proces. En MKV skulle belyse de

faktiske konsekvenser af dette projekt, og ikke skjule dem for at nedspille motorvejens effekter.

Ikke nok med at omringe byen med to motorveje, vil I også ødelægge vores lille perle, Egholm, med i

processen. Er I klare over, at Egholm vandt ’Stilhedsprisen’ i 2019? Det gør den næppe igen, hvis jeres drøm

går i opfyldelse.

Miljøkatastrofe:

Egholm har udover sin stilhed og sin smukke natur, en del bilag 4 arter og en masse fugleliv. Dem kan I ikke

bare ’flytte’ eller ’skramme væk’. De bor der. Det er deres hjem, som de specifikt har valgt. Hvis der

nogensinde kommer en 4-sporet motorvej, på 10 meters højde, som vil komme til at skære øen over i to, med

alt det en motorvej bringer med sig, vil Egholm som et unikt hjem til, blandt andet, beskyttet dyr som oddere,

flagermus, frøer og gæs hører til fortiden. Ikke for at nævne andre beboere og gæster som rovfugle, isfugle,

sanglærke, fuglekonge, viber, ræve og rådyr, vil disse dyr opleve en kæmpe ødelæggelse af deres habitat, som

indtil videre er uforstyret af trafik og mennesker. De kan ikke være bekendt, at vores politikere bare kan

trække på skulderne og sige, at det er løsningen på, at der er nogen, der sidder i en trafikkø midt i

myldretiden, eller at det er prisen vi skal betale for at have vækst i Jammerbugt Kommune. Egholm er for os

et lille paradise, kun et stenkast fra Aalborg midtby. Vi burde være stolt af, at have denne fantaskiske ø i vores

kommune, så tæt på byens larm og kaos, men så alligevel langt væk. Vi burde udnytte den til fordel for både

naturen, beboerne og, eventuelt, turister, med diverse naturprægede aktiviteter og programmer. I stedet for det,

vil vores demokratiske valgt politikere, gå bagom flertallet, og udnytte øen til fordel for erhverslivet og dem,

der slet ikke interessere sig for miljøet. Det er så forkasteligt.

Det gode nyhed er, at Egholms bilag 4 arter er beskyttet af EUs habitatsdirektiver. Danmark har en

underskrevet pligt til at beskytte deres levesteder. De kan- og må ikke bare flyttes eller forstyrres. Når MKV

rapporten ser stort på disse arter, med det argument, at der findes ikke ’gangbare alternativer’ til

Egholmmotorvejen, og at motorvejen er ’samfundsnødvendigt’, er det en direkte løgn, brugt af Vejdirektoratet

til at danse rundt om den lovgivning Danmark selv er skrevet op til.

Ikke nok med Egholm, vil en eventuelle motorvej ved den vestlig side af Aalborg true vores drikkevand, ved

at være placeret overordenlig tæt på vores store drikkevandsmagasiner ved Drastrup og Lindholm. Både ved

anlægs- og driftsfasen vil drikkevandet for de fleste i Aalborg være i fare for forurening. MKV rapporten ser

også stort på vores bekymringer omkring dette, og lade som om, at problemstillingen ikke eksisterer.

Mangel på respekt overfor de regler og love der er – hvor er den demokratiske proces?

Danmark, det er da et demokratisk land, er det ikke? Det ville jeg for få år tilbage have svaret ja til. Men der

er desværre blevet en tendens, hvor det ikke virker sådan. I stedet er oplevelsen, at politikerne bare siger et

(når der skal høstes stemmer), men gør noget andet (når de er blevet valgt ind - hvad enten det er kommunalt,

regionalt eller til folketinget).

At både den lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse og den supplerende miljøkonsekvensrapport er sendt i

høring på én gang, med en meget kort frist (fra den 7. december 2023 til den 11. januar 2024), altså hen over

jul og nytår, det er da en helt uacceptabel demokratisk proces.

At man i miljøkonsekvensrapporten desuden beder om fravigelse af EU regulerede habitatregler, ifm. odder på

Egholm, med den begrundelse ”at forbindelsen er samfundsmæssigt nødvendigt, og der ikke findes

alternativer”, det er ikke i orden, for der er alternativer. Men igen og igen får vi borgere af vide ”det er

besluttet”. Og det kan godt være, at det er med i Infrastrukturplanen, men så længe der ikke er en anlægslov,

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

så er der jo faktisk ikke noget, ”der er besluttet”!

Det er heller ikke i orden, at anlægsloven:

• vil fjerne tilsynsmyndigheders adgang til at sikre, at miljølovgivningen overholdes (også for

miljøstyrelsens adgang).

• stiller forslag om en magtkoncentration, der giver Transportministeren vide rammer for at overtage

kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser.

• fjerner muligheden for at klage eller appellere afgørelser relateret til motorvejsprojektet.

Konsekvensen - ubetydeligt, begrænset, moderat eller væsentlig?

I rapporten står der, hvordan noget er ”vurderet” ud fra de 4 ord. Jeg synes, det er bekymrende, at denne

rapport baseres på vurderinger. Det lader ikke til, at der er noget, der er ”med sikkerhed”.

• Væsentlig optræder 253 gange i rapporten.

• Moderat optræder 195 gange i rapporten.

• Begrænset optræder 293 gange i rapporten.

• Ubetydelig optræder 119 gange i rapporten.

Mangel på politikere, der rent faktisk vil kæmpe for natur, klima og miljø – og ikke bare siger, at de vil?

Hvis du har valgt at læse hele mit brev, håber jeg, du forstår den bekymring og frustration, jeg sidder med.

Specielt siden ”klimavalget”, da har den ene efter den anden politiker udtalt, hvordan de vil gøre noget for

naturen, miljøet, klimaet, børnene, de ældre osv. osv. Men som borger ser det ud til, at det der tæller mest, det

er vælgerstemmer, ministerposter og -biler – og så pyt med, hvordan vores miljø, klima eller natur har det. Og

det tager ikke nogen Sherlock Holmes for at finde ud af, at det hele står ret skidt til!

DERFOR gør nu det rigtige, få undersøgt de alternativer, der rent faktisk er til en motorvej over Egholm, og

vær stolt over, at du er en politiker, der tør gå mod (parti)strømmen – men være ærlig og tro mod dit

(valg)ord!

Jeg håber mit brev har givet stof til eftertanker, og at det får dig til at ændre din mening.

Heroppe i Aalborg er vi mange, der ser hjælpeløst på, mens der tages katastrofale beslutninger på vores - og

miljøets vegne.

Vi krydser fingre for, at der er nogen der lytter på Christiansborg.

Mvh

Paul Wardle

Cort Adelers Gade 7 2.th

Aalborg

9000

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 205 -- [ Egholmmotorvejen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected])

Ebbe Stig Tarber ([email protected])

Egholmmotorvejen

11-01-2024 01:50

Vi har ikke brug for flere motorveje[1838].odt;

Til Transportminister Thomas Danielsen!

Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Ikke flere motorveje

Mvh

Line Tarber

Malden Alle 11

2791 Dragør

Sendt fra

Mail

til Windows

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 206 -- [ Vi har ikke brug for flere motorveje[1838] ] --

Vi har ikke brug for flere motorveje.

Vi har brug for mere ro.

Mere biodiversitet.

Vi har brug for at sætte vores CO2 udslip helt ned, så vi også har en klode i fremtiden.

Vi har brug for naturen til at få vores stressede hjerner til at slappe af, så vi kan blive på arbejdsmarkedet og

ikke gå ned med stress.

Vi har brug for langsomhed, så vi kan trives.

Motorveje larmer.

Motorveje ødelægger naturen.

Motorveje får os til at forbruge mere, og ødelægger levesteder for andre dyr, som har lige så meget ret til at

være her, som vi har.

De var her først, og nu vil vi komme og tage deres levesteder fra dem.

Det er ikke i orden, at vi hele tiden jorder livet, fordi vi synes vi er de vigtigste

–

det er vi ikke.

Hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve, så skal vi holde op med at ødelægge

vores verden.

Vi bliver nødt til at skrue ned for vores forbrug, for vores stress niveau og for vores ødelæggelse af planeten

- og i stedet begynde at hele den tilknytningsforstyrrelse som vi har til os selv, hinanden og planeten.

”Vær modig, stop motorvejen!”

Mvh

Line Tarber

Malden Alle 11

2791 Dragør

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 207 -- [ Egholmmotorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected])

Ebbe Stig Tarber ([email protected])

Egholmmotorvej

11-01-2024 01:36

Vi har ikke brug for flere motorveje[1838].odt;

Til Transportminister Thomas Danielsen!

Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Ikke flere motorveje

Mvh

Ebbe Stig Tarber

Fyrrebakken 34, 1.

9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 208 -- [ Vi har ikke brug for flere motorveje[1838] ] --

Vi har ikke brug for flere motorveje.

Vi har brug for mere ro.

Mere biodiversitet.

Vi har brug for at sætte vores CO2 udslip helt ned, så vi også har en klode i fremtiden.

Vi har brug for naturen til at få vores stressede hjerner til at slappe af, så vi kan blive på arbejdsmarkedet og

ikke gå ned med stress.

Vi har brug for langsomhed, så vi kan trives.

Motorveje larmer.

Motorveje ødelægger naturen.

Motorveje får os til at forbruge mere, og ødelægger levesteder for andre dyr, som har lige så meget ret til at

være her, som vi har.

De var her først, og nu vil vi komme og tage deres levesteder fra dem.

Det er ikke i orden, at vi hele tiden jorder livet, fordi vi synes vi er de vigtigste

–

det er vi ikke.

Hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve, så skal vi holde op med at ødelægge

vores verden.

Vi bliver nødt til at skrue ned for vores forbrug, for vores stress niveau og for vores ødelæggelse af planeten

- og i stedet begynde at hele den tilknytningsforstyrrelse som vi har til os selv, hinanden og planeten.

”Vær modig, stop motorvejen!”

Mvh

Ebbe Stig Tarber

Fyrrebakken 34, 1

9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 209 -- [ Egholmmotorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected])

Ingelise Tarber ([email protected])

Egholmmotorvej

11-01-2024 01:09

Vi har ikke brug for flere motorveje.odt;

Til Transportminister Thomas Danielsen!

Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Ikke flere motorveje.

Mvh

Annette Bagge

Bøjdenvej 126

Vindinge

5800 Nyborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 210 -- [ Vi har ikke brug for flere motorveje ] --

Vi har ikke brug for flere motorveje.

Vi har brug for mere ro.

Mere biodiversitet.

Vi har brug for at sætte vores CO2 udslip helt ned, så vi også har en klode i fremtiden.

Vi har brug for naturen til at få vores stressede hjerner til at slappe af, så vi kan blive på arbejdsmarkedet og

ikke gå ned med stress.

Vi har brug for langsomhed, så vi kan trives.

Motorveje larmer.

Motorveje ødelægger naturen.

Motorveje får os til at forbruge mere, og ødelægger levesteder for andre dyr, som har lige så meget ret til at

være her, som vi har.

De var her først, og nu vil vi komme og tage deres levesteder fra dem.

Det er ikke i orden, at vi hele tiden jorder livet, fordi vi synes vi er de vigtigste

–

det er vi ikke.

Hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve, så skal vi holde op med at ødelægge

vores verden.

Vi bliver nødt til at skrue ned for vores forbrug, for vores stress niveau og for vores ødelæggelse af planeten

- og i stedet begynde at hele den tilknytningsforstyrrelse som vi har til os selv, hinanden og planeten.

”Vær modig, stop motorvejen!”

Mvh

Annette Bagge

Bøjdenvej 126

Vindinge

5800 Nyborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 211 -- [ Egholmmotorvejen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected])

Ingelise Tarber ([email protected])

Egholmmotorvejen

11-01-2024 00:54

Vi har ikke brug for flere motorveje.odt;

Til Transportminister Thomas Danielsen!

Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Vi har ikke brug for flere motorvej.

Mvh

Ingelise Tarber

Fyrrebakken 34, 1.

9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 212 -- [ Vi har ikke brug for flere motorveje ] --

Vi har ikke brug for flere motorveje.

Vi har brug for mere ro.

Mere biodiversitet.

Vi har brug for at sætte vores CO2 udslip helt ned, så vi også har en klode i fremtiden.

Vi har brug for naturen til at få vores stressede hjerner til at slappe af, så vi kan blive på arbejdsmarkedet og

ikke gå ned med stress.

Vi har brug for langsomhed, så vi kan trives.

Motorveje larmer.

Motorveje ødelægger naturen.

Motorveje får os til at forbruge mere, og ødelægger levesteder for andre dyr, som har lige så meget ret til at

være her, som vi har.

De var her først, og nu vil vi komme og tage deres levesteder fra dem.

Det er ikke i orden, at vi hele tiden jorder livet, fordi vi synes vi er de vigtigste

–

det er vi ikke.

Hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve, så skal vi holde op med at ødelægge

vores verden.

Vi bliver nødt til at skrue ned for vores forbrug, for vores stress niveau og for vores ødelæggelse af planeten

- og i stedet begynde at hele den tilknytningsforstyrrelse som vi har til os selv, hinanden og planeten.

”Vær modig, stop motorvejen!”

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 213 -- [ Indsigelse imod en 3.limfjordsforbindelse over Egholm ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

jeppe bengtzon ([email protected])

Indsigelse imod en 3.limfjordsforbindelse over Egholm

11-01-2024 00:27

Til rette vedkomne.

Jeg bor I Mølholm og vil blive direkte berørt af anlæggelsen af en tredje limfjordsforbindelse over Egholm, og

indgiver hermed, på vegne af mig selv og min familie, indsigelse mod projektet.

Det er bekymrende, at skatteborgeres kroner bruges på en løsning, som kommer til at have enorme irreversible

konsekvenser for vores natur, miljø, drikkevand og sundhed.

En linjeføring der går direkte henover sårbare vandboringsområder, vil betyde at spild og forurening vil være

uundgåeligt i både anlægsfasen og tiden fremover. Dette stemmer ikke overens med vores ønske om også

vores børn vil kunne nyde rent drikkevand i fremtiden.

Dertil kommer risikoen for spredning af de mange tons asbest, som ligger begravet hvor linjeføringen er

planlagt. Asbest, som jeg ved selvsyn mange gange har set stikke op af jorden, såvel som i vandkanten, på

mine gåture i området omkring rensningsanlæg vest. Som beboer i området er dette en kæmpe stor bekymring

og jeg er ærligt bange for mine børns sundhed.

Flere bilag IV arter findes på Egholm, men for at omgåes det, er der fabrikeret en sandhed om, at der ikke

forefindes noget alternativ til Egholm forbindelsen. Sandheden er at der findes flere andre løsninger, men man

har fra politisk side fraveget, at lave en opdateret vvm redegørelse for en alternativ rute, siden 2011. Det burde

være for tyndt et grundlag, til at søge en EU dispensation.

At pakke en hel by ind i motorvejsstøj, er en meget umoderne løsning, da vi i dag ved, hvor store mentale

konsekvenser, det kan have for de mange tusinder af borgere, der vil blive berørt. Aalborg er i forvejen

Danmarks mest støjplagede by. Hver eneste dag bruges områderne i Lindholm, Mølholm og Drastrup som

rekreative områder. Hvad rekreativt er der ved at færdes i støj og os?

Kan vi virkelig tilbyde de fremtidige generationer alt dette? Jeg tror faktisk de hellere vil prioritere miljø,

sundhed og natur fremfor at kunne komme et par minutter hurtigere over fjorden. Det ved jeg i hvert fald at

jeg vil. Og derfor er jeg imod linjeføring over Egholm.

Mvh Jeppe Bengtzon

Kvædevej 39

9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 214 -- [ Nej til Egholmmotorvejen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Louise Brøndum ([email protected])

Nej til Egholmmotorvejen

10-01-2024 23:23

Nej til 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Hermed høringssvar mod en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Vi er mange her i Aalborg og omegn der oplever at være vidne til noget der minder om kejserens nye klæder

når det gælder 3 limfjordsforbindelse og planerne om at anlægge den over Egholm. Vi oplever magthavere,

politikere nægter at se det åbenlyst forkerte i at anlægge en motorvej her. Det helt åbenlyse i at vi nu lever i en

tid hvor man bør prioritere klimaet over økonomi. Det åbenlyst forkerte i at man vil rode op i Asbest der blot

Med en enkelt partikel kan fremkalde lungehindekræft. Der er adskillige vidner der har berettet om

Lastbiler fyldt med

Asbest der i tidernes morgen er deponeret der. Det åbenlyst forkerte i at man ikke bør

Lukke en by inde imellem

Motorveje. Det åbenlyst forkerte i at man ikke bør smadre noget så fint som

En ø i en by. Det åbenlyst forkerte i at man ikke må lave en alvorlig overtrædelse af EU-reglerne, i forhold til

at man tænker man vil jage beskyttede og fredede dyrearter væk fra Egholm. Det åbenlyst forkerte i at man

ikke igangsætter et projekt der vil skabe store støjscener i by og områder

Med villakvarterer og lejlighedskomplekser. Ej heller luftmæssige og drikkevandsforurening som

Følgerne af etablering af motorvejen. Det åbenlyst forkerte i at der bevidst er tilbageholdt oplysninger fra

transportministeren, som man må sige er meget biased som

Beslutningstager da han er født og opvokset i Fjerritslev som er et af de få områder der er fortaler for

forbindelsen så de kan komme bare lidt hurtigere frem. Det hører ingen steder hjemme i et demokrati. Vi

udvider Aalborg i øst lad den 3 limfjordsforbindelse ligge der, billigere og med langt færre omkostninger for

naturen, Aalborg som

By. Det er modigt af politikere at træffe en så tåbelig løsning som

En egholmforbindelse vil være - og det er til gengæld kundskab, viden og modigt når politikere kan indrømme

en så gigantisk fejl!

NEJ tak til en forbindelse over Egholm.

Mvh.

Vilfred Brøndum

Bygaden

9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 215 -- [ Ingen motorvej over Egholm ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Anders Robodo Petersen ([email protected])

Kirsten Reenberg ([email protected])

Ingen motorvej over Egholm

10-01-2024 23:23

Fortalerne for motorvejen har kun 1 argument.: Partiernes trafikordførere lavede en aftale i 2014 om at føre en

motorvej over Egholm. BASTA !

Modstanderne har i sagens natur rigtig mange.

Det får man, når man undersøger sager til bunds.

Aalborgs nuværende borgmester, Lasse Frimann, har et argument: Bilister nordenfjords skal ikke sidde fast i

trafikken i tunnellen.

De fleste arbejdspladser tilbyder sine ansatte flekstid/hjemmearbejde.

Varekørsel kan planlægges, så tunnellen ikke passeres i døgnets 2x1 times spidsbelastningstid.

Check på overvågningskameraet hvor få biler, der kører gennem tunnellen udenfor de 2x1 time

De områder, der i årtier har været vores sikkerhed for rent vand, bliver nu en del af den påtænkte motorvej.

Aalborg havde for år tilbage en dårlig statistik mht personer ramt af asbestose. Den ramte også personer uden

ansættelse på Eternitten.

Er man virkelig klar til at ofre så mange lidelser og liv for at undgå kø.

Der er end ikke forsøgt at omlægge trafiksystemet i Aalborg og omegn for at give et bedre flow.

Jeg er borger og mit navn er

Kirsten Reenberg

Runddyssen 335

9230 Svenstrup

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 216 -- [ Jeg håber i vil lytte. Stop egholm-motorvejen. ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Anton B ([email protected])

Jeg håber i vil lytte. Stop egholm-motorvejen.

10-01-2024 23:21

Jeg skriver til jer, fordi jeg vil opfordre jer til at stoppe op og lytte; lytte til de forskere der fortæller jer hvorfor

det vil være ekstremt dårligt for både biodiversitet, støjforurening og klima at anlægge Egholm-motorvejen. -

Og så endda uden at det vil få en mærkbart positiv effekt både når det kommer til trafikken og

samfundsøkonomien.

Jeg vil ikke citere rapporterne for jer, dem går jeg stærkt ud fra at i har læst.

Men jeg vil minde jer om at vi står i en menneskeskabt global-opvarmning og masseuddøen (ja, voldsomt ord,

men ikke desto mindre sandt) som er løbet løbsk. Faktisk er vi på vej til en opvarmning 2.9 grader, LANGT

over hvad vi kollektivt har forpligtet os til - og ifølge alt forskning, over hvad de naturlige økosystemer, vi er

afhængige af, vil kunne holde til. Og dermed også over hvad vores samfund og samfundsøkonomier vil kunne

holde til.

Det er et globalt samfundsansvar - vores alles ansvar - at det ikke kommer så vidt.

Det indebærer (blandt 1000 andre ting) at vi bliver nødt til at satse massivt på kollektiv trafik, frem for at

blive ved med at fremme privatbil-industrien, hvis vi vil blive med at kunne komme rundt i samme grad, og

samtidig sænke vores udledninger tilstrækkeligt.

VI HAR IKKE BEHOV FOR ENDNU EN MOTORVEJ I DANMARK - tværtimod.

Vis os at i lytter til forskernes utvetydige forskningsresultater.

Vis os at i tør handle på dem.

Jeres børn og deres børn vil takke jer,

De bedste hilsener Anton

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 217 -- [ Høringssvar ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Høringssvar

10-01-2024 23:11

HoeringsSvarAnlægslov.pdf; Indsigelse2024indscannet.pdf;

Hermed fremsendes høringssvar til anlægslov for den 3. limfjordsforbindelse samt vores indsigelse fremsendt til

Vejdirektoratet.

Mvh

Kirsten Damgaard

Hvorupgårdvej 16B

9400 Nørresundby

Mobil: 40178211

Mail:

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 218 -- [ HoeringsSvarAnlægslov ] --

Kære transportminister og folketing.

Jeg bor i landsbyen Hvorupgård. Vi lever i dag med Hirtshalsmotorvejen kun 1,5 km væk. Afhængig af

vindforholdene støjer den så meget, så det forringer vores livskvalitet. Jeg er derfor meget bekymret for at få

en ny motorvej kun 1 km væk.

De angivne gennemsnitlige støjmålinger, ved vi af erfaring, ikke er dækkende for det, vi oplever i

spidsbelastningsperioderne. Ydermere er anlægget konstrueret med 2 store tilslutningsanlæg, hvor

motorvejen skal føres op over både Høvejen, jernbanen og E39. Selve motorvejsstrækningen mellem de to

anlæg hæves ligeledes. Det vil betyde et anlæg, hvor lyden kan brede sig voldsomt i landskabet.

Det er vel efterhånden accepteret, at støj er direkte skadeligt for mennesker, der udsættes for dette. Det er

derfor komplet uforståeligt for mig og andre her i byen, at man projekterer med et vejanlæg, der vil støje

uforholdsmæssigt meget, og at der ikke samtidig etableres støjdæmpning hele vejen mellem Høvejen og E39

for dog at afhjælpe lidt af problemet. Vores situation kan jo ikke forbedres ved, at der etableres ekstra

støjdæmpning i Hasserisområdet og på E45! At indregne støjdæmpning på E45 i støjbelastningen på E39 er

stærkt kritisabelt og en hån mod os, der nu skal lægge ører til mere larm.

Vi mister også et rekreativt område, hvor vi kan vandre, løbe, cykle, ride og gå på jagt. Et område med 2

store søer, et skovområde med træer der får lov at formulde og masser af fugle, oddere, flagermus og rådyr.

Vi forstår ikke, at man i rapporterne kan skrive, at en motorvej på tværs af dette område ikke har nogen

konsekvens for dyrelivet. Man kan kun få det indtryk, at der er nogen, der prøver at negligere problemets

omfang, så det ikke skal spænde ben for politikernes foretrukne vejforbindelse. Ganske som man forsøger at

omgås en besværlig EU-fredning af odderen ved at henholde til, at der ikke er noget alternativ til den

planlagte vej. Det er jo en decideret usandhed – politikerne har fravalgt den østlige forbindelse ved den

eksisterende tunnel for at få Egholmforbindelsen. Hvis man tog naturbeskyttelse seriøst, ville man som

ansvarlig politiker have lavet en ny undersøgelse af en østlig forbindelse. En ekstra tunnel kunne måske løse

vores trafikudfordringer – og det ville måske slet ikke være nødvendigt at fordrive odderen!

Med østforbindelsen ville et andet overskyggende problem også blive løst – nemlig risikoen for forurening

af grundvandet. At opsamle vand fra vejstrækningen i bassiner lyder jo fascinerende men med de

voldsomme regnmængder, vi kan se frem til i de kommende år, så tvivler jeg da på, at bassinerne kan rumme

vandet i så lang tid, så det kan nå at bundfælde snavset, inden det flyder over ud i bække og åer – og kan

mikroplast fra dækkene overhovedet bundfælde? Ryger det ikke direkte ud i vandløbene? Omkring

Hvorupgård er der konkret risiko for forurening af drikkevandet, hvis overfladevandet løber ud i de to store

søer – det er gamle udgravede søer, der er så dybe, så der ikke længere er et beskyttende lag, der hæmmer

nedsivning til grundvandet. Vi har mange problemer med alle de skadelige stoffer, der i disse år dukker op i

vores drikkevand – alle er det fortidens synder, der nu rammer os. Hvis vi vil undgå at ødelægge alt vores

drikkevand, er det på tide at stoppe op og tage problemerne seriøst. Afværgeforanstaltninger opfatter jeg

desværre mere som en undskyldning for at kunne godkende et projekt end et reelt forsøg på at sikre

fremtidens samfund mod problemer.

Endelig er der det demokratiske i hele processen! Hvis man virkelig ønsker at inddrage befolkningen, skal

man jo ikke lave en ultrakort høringsfase – og så lige hen over julen!! Det er useriøst. Og det bliver ikke

bedre af, at lovforslaget sendes ud samtidig med VVM redegørelsen – det burde jo være sådan, at man havde

grundlaget på plads først til at træffe de rette valg til lovgivningen. Og man tror ikke sine egne øjne, når man

så i lovforslaget læser om alle de love og regler, som transportministeren kan se bort fra og at alle

klagemuligheder tages fra en. Hvor er demokratiet blevet af??

Jeg håber, alle ansvarlige politikere læser de mange høringssvar og seriøst overvejer, om de har truffet den

rette beslutning omkring valg af forbindelse. En vej der øger støjen, forurener grundvandet og fordriver

dyrene kan blive en skamstøtte over dansk demokrati.

Jeg har vedhæftet vores fælles høringssvar til Vejdirektoratet til yderligere information.

Med venlig hilsen

Kirsten Damgaard, Hvorupgårdvej 16B, 9400 Nørresundby

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 219 -- [ Indsigelse2024indscannet ] --

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 220 -- [ Høringssvar til Egholm Motorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Caroline Bessermann ([email protected])

Høringssvar til Egholm Motorvej

10-01-2024 23:11

Til hvem dette måtte vedrøre i Transportministeriet.

Jeg er dybt rystet over planen om at etablere Egholm Motorvej. Det er jeg fordi, vi står midt i både en klima-

og biodiversitetskrise, der kun forværres af megaprojekter som Egholm motorvej. Årene hvor man under

dække af uvidenhed om disse kriser bekymringsfrit byggede motorveje som denne er forbi. Vi kender til

konsekvenserne for rødlistede arter, CO2-udledninger, naturbeskyttede områder og den øgede fossile trafik.

Egholm motorvej undergraver de nødvendige fremskridt, som vi som samfund er i gang med at forsøge at

tage for at afværge disse kriser. Det er veldokumenteret, og det er dermed dybt uforsvarligt at gå videre med

projektet.

Man behøver ikke at besøge Egholm mere end én gang for at kunne se, hvordan motorveje vil gøre uoprettelig

skade på øen, dens lokale økosystemer såvel som de borgere og arter, der bor der. Danmark er et af de lande i

EU med mindst natur, og vores økosystemer er i

knæ.

Vi er også et af de lande EU med mest motorvej per

indbygger.

Sidstnævnt har Danmark sammen med verden et udledningsproblem, hvor en fortsat øget

udledning af drivhusgasser truer nuværende og fremtidige generationers livsgrundlag. Egholm motorvej, vil

kun bidrage til disse kriser og ulykkelige udviklinger. Vi har akut brug for mere urørt natur og klimahandling -

ikke flere motorveje.

Den trafikale analyse, der ligger til grund for motorvejen, kan også udfordres. For motorvejen vil kun aflaste

trafikken rundt om Aalborg meget lidt. Sat op mod de tidligere oplistede konsekvenser, mener jeg ikke, at

etableringen af motorvejen herigennem kan legitimeres. Konsekvenserne er for store set i lyset af det

begrænsede 'fordele', man ønsker at opnå Man forventer at ved åbningen af motorvejen vil der være samme

trængselsproblemer på E45, som der er i dag. Det er bredt anerkendt og veldokumenteret indenfor

trafikforskning, at vejudvidelser på længere sigt ikke afhjælper

trængsel,

og i visse tilfælde decideret er med

til at forværre den. Dermed vil motorvejen ikke have det ønskede trafikale resultat, og de offentlige midler vil

være brugt meget mere forsvarligt som investeringer i bedre kollektiv transport - både set fra et miljø-,

klimamæssigt og samfundsøkonomisk perspektiv.

Desuden er det slående, at man stadig overvejer at bygge motorvejen, når der er så stor en folkelig modstand

imod den. Efter over 7.000 kritiske høringssvar i 2021, burde man have trukket projektet tilbage. Desuden

kan ministeriet ikke sidde de sundhedsskadelige støjniveauer for tusindvis af borgere og risikoen for

forurening af en tredjedel af Aalborgs drikkevand overhørig. Det er uhørt, at beslutningen fra politisk side

virker urokkelig før den sidste miljøkonsekvensrapport blev offentliggjort, før borgerne er blevet hørt og før

det endeligt er politisk stemt igennem. Hele den politiske proces mangler et forsigtighedsprincip og en

demokratisk respekt. Projektet har gennem hele processen være ikke-transparent og lukket, og det virker som

om, at ministeriet og den nuværende regering er mere interesseret i at tromle projektet igennem end at lytte til

miljø- og klimaforskerne på området og de lokalt påvirkede borgere og den unge generationer, hvis liv

kommer til at blive defineret af de alvorlige konsekvenser, som Egholm motorvej er med til at skabe.

Motorvejen er som projekt uholdbart (på økonomi, trafikale effekter og miljø- og klimakonsekvenser) og er

som idé helt virkelighedfjern fra en verden i økologisk kriser, der kun har vokset sig større siden idéen om

motorvejen først blev født. Det er tydeligt, at motorvejen ikke bygges med hele samfundets bedste for øje,

hele Aalborgs bedste for øje, men for at nogle udvalgte få kan komme 10-15 minutter hurtigere ind til byen.

Vores huse begynder at stå under vand, vejrekstremerne bliver hyppigere, arter bliver ved med at uddø, folk

begynder at overveje, at holde op med at få børn, og migrantstrømme og menneskelig lidelse tager til år for år.

Det kræver virkelig, at nuværende politikere tænker sig om. Vi kan ikke fortsætte som, det har været gjort

siden den industrielle revolution med den fossile udbygning som Egholm motorvej skriver sig ind i. Verden

holder ikke til mere. Vi holder som borgere ikke til mere.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Jeg håber, at modtagerne af dette høringssvar og beslutningstagerne, der skulle blive bekendt med dets

indhold, vil se den afgørende periode vi står i, og forstår vigtigheden af at få stoppet etableringen af Egholm

motorvej i tide. For det er ikke bare en motorvej, det er uoprettelige skader på selve det menneskelige

livsgrundlag, der er tale om. Jeg tror, det bliver svært at tilgive os selv, hvis vi sidder flere af de advarsler

overhørige.

Dbh. Caroline Bessermann

Mail:

Tlf:

40569973

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 221 -- [ Høringssvar til den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Klaus Thrane ([email protected])

Høringssvar til den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm

10-01-2024 22:56

Jeg er stærk modstander af en 3. motorvejsforbindelse over Egholm af mange grunde.

1. Det er et af de dyreste motorvejsprojekter i Danmarks historie. Projektet vil udlede voldsomt meget

CO2 ved anlægningsfasen. Jeg synes ikke, at der er forsket seriøst i alternative ruter, eksempelvis med

et 3. rør. Og med seriøst mener jeg seriøst. Mange politikere henviser til, at de undersøgelser er lavet,

men de er lavet ud fra forældede præmisser og love.

2. Et af de væsentligste argumenter for at lave denne forbindelse er, at der er kø på visse tidspunkter af

dagen til tunnellen. Jeg tror ikke på, at det kø problem vil blive løst, da det kun vil være et fåtal, der vil

vælge Egholms forbindelsen. Med den udvikling der er i øst, vil problemet fortsat være der og måske

endda stige.

3. Projektet er med til at øge privatbilismen, som jeg mener er ødelæggende for samfundet på mange

måder.

4. Jeg tror ikke på, at forbindelsen vil skabe vækst i Nordjylland. Tværtimod tror jeg, at flere vil tage fra

nord til syd for at gå i Storcentret i Skalborg og hvad der ellers findes af indkøbssteder i Aalborg.

5. Jeg tror, at den forbindelse er skabt ud fra et ønske om at få hurtigere og direkte forbindelse til

lufthavnen. Den ide er skabt af politikere, som tænker ud fra egen vinding og prestige og ikke på de

vidtrækkende konsekvenser denne forbindelse vil have for naturen og beboere i nærhed af motorvejen.

6. En meget stor konsekvens af denne forbindelse vil være, at kæmpe store arealer med rekreative områder

vil blive ødelagt. En by som Aalborg skal have et frirum/en ventil, i form af friluftsliv, natur og

områder, hvor man ikke er lukket inde af støj, maskiner, industribygninger og andre store

bygningskolosser. Et sted hvor naturen og stilheden er altdominerende. Med Egholm forbindelsen vil

kæmpe områder af denne art forsvinde. Alternativet for beboerne i Aalborg vil være, hvis de vil opleve

den slags omgivelser er, at de må tage deres bil og køre til de steder, hvor sådanne steder findes. Og der

bliver længere og længere i mellem, fordi vi skal vækste. Koste hvad det vil.

7. Der er truede dyrearter på Egholm. Det respekterer man ikke. Her vil man have dispensation. Hvor

mange dyrearter vil man udrydde i vækstens navn? Hvor mange arter bliver der tilbage, når vi ikke kan

komme hurtigere på, eller måske rettere sagt, hjem fra arbejde?

8. Egholm forbindelsen vil stå som en grim mastodont i mange årtier. Den kan ikke bare lige fjernes, hvis

det skal vise sig, at være en fejldisponering. Det skal vores børn så leve med. Tænk jer grundigt om. Jeg

kommer sandsynligvis/forhåbentlig ikke til at opleve den.

9. Der er eternit i nogle af de områder, hvor der skal graves. Jeg tror, at alle er bekendt med, hvor farligt et

materiale det er.

10. Der er fare for, at store drikkevandsområder vil blive forurenet.

11. Der vil være store støjgener for rigtig mange beboere i nærheden af motorvejen og boligværdierne vil

falde for rigtig mange husejere.

12. Jeg synes at det er utilstedeligt at Aalborg Kommune giver tilskud til forbindelsen. Det viser, at der er

store lokale, politiske og økonomiske interesser i spil. Jeg oplever at man tilsidesætter visse

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

demokratiske regler for at fremtvinge beslutningen om Egholm forbindelsen. Hurtig adgang til

lufthavnen.

13. Jeg synes, at der er flere brud på de almindelige demokratiske spilleregler. Flere transportministre har

forsøgt at fortie advarslerne om asbest deponier og har kommet med mangelfulde/fejlagtige oplysninger

fra modstandere af forbindelsen. Mærkeligt nok ved en aalborgensisk statsminister intet om eternit

problemet. Jeg tror at svaret ville have været anderledes for nogle årtier tilbage.

14. Jeg synes at det er lavt, at den nuværende transportminister beder befolkningen om at sprede hundelort

på Egholm, for at skræmme odderen væk. Så må man da vist være i bekneb for ordentlige argumenter.

Hvor lavt kan man synke? Er det en transportminister værdig? Hvis det var i en børnehave kunne jeg

forstå det.

15. Jeg synes også, at demokratiet er på spil, når man laver dette høringssvar med så kort frist, til et så stort,

dyrt og natur-og klimabelastende projekt. Og så midt i jule-og nytårstravlheden, hvor man åbenbart

håber, at almindelige mennesker tænker mere på hygge og familie, end natur og klima. Sikkert godt

spin, men mangel på respekt for andres holdninger.

Med venlig hilsen

Klaus Thrane

www.klausthrane.dk

www.thranestudiet.dk

Mob: 21 44 54 27

https://www.youtube.com/watch?v=p_8ez_qkzO0

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 222 -- [ Høringssvar motorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Heidi Lykholt ([email protected])

Høringssvar motorvej

10-01-2024 22:37

Syv_svar.docx;

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 223 -- [ Syv_svar ] --

Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse

Klima, miljø og biodiversitet

Vi står midt i to alvorlige kriser, en klimakrise og en biodiversitetskrise, hvor vi også herhjemme på næsten

daglig basis mærker konsekvenserne af klimaforandringerne i form af forhøjede vandstande,

oversvømmelser og ødelæggelser på både natur og samfundsskabte installationer.

Nu vil staten så anlægge en 20 km lang motorvej hen over Egholm, som vil påvirke klima, miljø og

biodiversitet negativt. Det mener jeg er en GIGANTISK MISFORSTÅELSE og i det følgende vil jeg

argumentere for dette synspunkt.

Aalborg har i forvejen Danmarksrekord mht. CO

udledning i kraft af Aalborg Portland. En potentiel

udledning af mindst 340.000 tons CO

ækvivalenter i anlægsfasen er absolut ikke hvad vi har brug for midt i

denne klimakrise. Set i lyset af Aalborg Kommunes mangelfulde klimatilpasningsberedskab og den truende

miljøkatastrofe pga. Nordic Waste, Randers, kan bortskaffelse af ca. 1.000.000 m

havbundssediment

(muligvis forurenet med asbest) give anledning til alvorlig bekymring. Desuden vil anlæg af motorvejen

betyde et enormt træk på nogle af Nordjyllands vigtigste råstoffer, der ikke kan genskabes, så som sand,

grus, kalk og ler.

I forhold til biodiversitetskrisen vil anlæg af motorvejen betyde en alvorlig trussel mod dyrearter beskyttet

af EU's Habitatdirektiv som Bilag IV-arter. Det vil også betyde, at mange bynære grønne områder vil blive

ødelagt som rekreative områder, inkl. rigkær i Østerådal og strandeng ved Klostereng og Egholm Hage, to

landskabsformer som Danmark i hht. EU’s Habitatdirektiv skal passe særligt på Disse områder bliver ødelagt

både for dyr og mennesker, og bynær erstatningsnatur i forholdet 2:1 bliver svært at opdrive. Disse

miljøødelæggelser bidrager til at øge den allerede meget alvorlige biodiversitetskrise herhjemme.

Derfor er der al mulig grund til at sige stort og klart

NEJ

til Egholmmotorvejen, især fordi der er bedre og

billigere løsningsalternativer med langt færre negative konsekvenser.

Miljøødelæggelser

Til lands

En lang række af de bynære, rekreative grønne områder, som bl.a. hjalp Aalborgs befolkning gennem

nedlukninger i forbindelse med Corona-pandemien 2020-2021, vil ikke alene blive negativt påvirket,

men vil være i stor risiko for at blive markant forringede som rekreative områder, hvis

Egholmmotorvejen anlægges, først og fremmest på grund af trafikstøjen, men også fordi de visuelt og

mentalt ikke længere vil være attraktive, når nærmest nabo er en firesporet motorvej.

Syd for fjorden gælder dette bl.a. Øster Ådal Syd, hvor motorvejen skal forløbe på en såkaldt dalbro,

Drastrup Skov, Hasseris Enge og Klostereng nær Limfjordens sydkyst, hvor motorvejen forløber på en

dæmning.

Om selve øen Egholm, som har lagt navn til linjeføringen, skriver Aalborg Kommune følgende:

”Egholm er en ø i Limfjorden. Det tager kun få minutter at blive sejlet med færgen til Egholm fra

færgelejet i Aalborg Vest…. Størstedelen af Egholms areal er opdyrket som agerland, men der findes

en spændende, naturlig plante- og dyreverden på øens strandenge og udyrkede arealer, i øens skove

samt langs markvejene.”

(Aalborg

Kommune, 2023).

En sådan beliggenhed ganske nær en storby er unik, og Egholm har da også i de senere år haft besøg af

mere end 100.000 gæster årligt. I 2019 fik Egholm en Stilhedspris af foreningen Vi elsker stilhed:

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

”Årets nominering og afgivelse af

stemmer har vist, at Øen Egholm har stor betydning for mange

mennesker, som med deres stemme har tydeliggjort deres ønske om at sætte fokus på øen, og bevare

den som en stille oase. Stort tillykke!”

(Vi

elsker stilhed,

2023).

Hvis Egholmmotorvejen anlægges hen over Egholm, vil den næppe fremstå som en stille oase og den vil

næppe tiltrække 100.000 gæster årligt.

Nord for fjorden vil motorvejen påvirke og delvist ødelægge områderne Lindholm Fjordpark med

punktet Verdens Ende, Hvorup, Hvorupgaard og Hedelund plantager, Voerbjerg sø, Vadum Banesti samt

de to søer nord for Høvejen, som vil blive lukket inde i en trekant bestående af to motorveje og en

stærkt trafikeret landevej.

Samtlige ovennævnte områder har i Corona-pandemiens tid været hyppigt brugt til vandreture,

cykelture, fisketure, shelterture mmm, men også i mere normale tider har vi behov for grønne områder.

Således skriver Friluftsrådet i en folder fra 2017:

”Ophold i naturen og friluftsliv har stor betydning for den enkeltes mentale sundhed og livskvalitet,

for folkesundheden og samfundet som helhed.”

(Friluftsrådet,

2023).

Til vands

Nord for Egholm, hen over den smalle rende som hedder Nørredyb, skal motorvejen forløbe på en

lavbro på piller. Denne bro vil med stor sandsynlighed påvirke vandgennemstrømningen i negativ

retning, således at der i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, som vi kan forvente flere af pga.

klimaforandringerne, vil opstå store oversvømmelser og en negativ påvirkning af biodiversiteten i

fjorden. Allerede i dag, januar 2024, står store dele af Egholm under vand.

Syd for Egholm skal øen udvides med 21,2 Ha nyanlæg, hvilket på samme måde vil medvirke til nedsat

vandgennemstrømning og deraf følgende stor risiko for samfundsødelæggende oversvømmelser. Disse

konsekvenser vil gøre sig gældende for samtlige 18 kommuner, som afvander til Limfjorden.

Erstatningsnatur

Ganske vist indeholder Lovforslaget en omtale af såkaldt ’erstatningsnatur’ i forholdet 2:1, men 21,2 Ha

natur, som ikke er tilgængelige for offentligheden, kan næppe siges at udgøre en ’erstatning’, i hvert fald

ikke for andre end odderne (hvis de ikke for længst er forsvundet helt fra Egholm, når/hvis motorvejen står

færdig). Derudover er det svært at gennemskue hvor i Aalborg og omegn det vil være muligt at finde 106

Ha rekreative, grønne områder med den samme bynære beliggenhed som den natur der ødelægges – og

fordi grønne områder er vigtige,

både for naturens og for menneskers skyld, bør forslaget om Egholmmotorvejen forkastes.

Drikkevand

Syd for Limfjorden

Et af de rekreative områder som ligger meget tæt på motorvejens tracé er Drastrup Skov. Om Drastrup

Skov skriver Aalborg Kommune følgende:

”

Drastrup Skov er beliggende mellem Aalborg og Nibe og er et cirka 300 hektar stort skov- og

naturområde. Hovedparten er ejet og administreret af Naturstyrelsen.

Tidligere landbrugsarealer blev, som led i en beskyttelse af drikkevandet, ekstensiveret og fremstår i

dag som et rekreativt område med skov og afgræsning, hvor der ikke sprøjtes eller gødes.

(Aalborg

Kommune, 2023).

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Drastrup Skov er

grundvands-indvindingsområde for ca. 1/3 af Aalborg Kommunes drikkevand. Rent

drikkevand har stor betydning for borgernes sundhed og har været et kendetegn for Danmark i mange

år, men er desværre ikke længere en selvfølge. Netop derfor har Aalborg Kommune investeret i at

opkøbe jord og plante skov for at beskytte vores grundvand.

Som det fremgår af de to kort nedenfor, vil Egholmmotorvejen forløbe meget tæt på Drastrup Skov og

indenfor det såkaldte indvindingsopland.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Anlæg af motorvejen vil sandsynligvis medføre en del jordforurening i de nærliggende områder, men også i

driftsfasen er der stor risiko for forurening af drikkevandet pga. dækstøv, salte, oliespild etc. Worst-case

scenariet er selvfølgelig en væltet tankbil med giftige kemikalier eller fossile brændstoffer. I en sådan

situation vil Aalborg Kommune have store udfordringer med at skaffe vand nok til borgene i byen.

Nord for Limfjorden

Her gælder der samme betænkeligheder vedr. Lindholm-Hvorup Vandværk, som ligeledes er et

nøglevandværk for Aalborg by og som ligeledes ligger meget tæt på den planlagte motorvej. Både ved

Drastrup og ved Lindholm-Hvorup vandværk består undergrunden af jord og grus ovenpå kalk og kridt, som

ikke har nogen rensende indvirkning på nedsivende vand. Derfor bør det foreliggende forslag ikke vedtages.

Støjforurening

Aalborg er i forvejen Danmarksmester i sundhedsskadelig støj – en stor del af beboerne i Aalborg lever med

støj over de anbefalede støjgrænser, bl.a. på grund af motorvejen E45. Miljøstyrelsen advarer om

sundhedsrisici i forbindelse med trafikstøj og skriver bl.a. at:

”

forskning [har] vist at trafikstøj skal tages alvorligt, da det kan have helbredsmæssige konsekvenser.

I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på

omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj. Det blev anslået, at i størrelsesordenen 800-2200

personer i Danmark årligt indlægges på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den

ekstra risiko som trafikstøj giver.

Det blev samtidig vurderet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af

forhøjet blodtryk og hjertesygdom.”

(Miljøstyrelsen, 2023).

Miljøstyrelsen skriver endvidere at

•

5% af alle slagtilfælde (blodprop eller hjerneblødning), svarende til 600 nye tilfælde årligt,

3,7% af blodprop i hjertet, svarende til 330 nye tilfælde årligt, og

5% af nye tilfælde af diabetes, svarende til 1400 nye tilfælde årligt,

skyldes trafikstøj. Og både børn og unge, såvel som ældre, påvirkes negativt af støjen. For børn og unges

vedkommende i forbindelse med læring:

”Hvis børn udsættes for høj trafikstøj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og

læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet

hukommelse og nedsat evne til

at løse vanskelige opgaver.”

(Miljøstyrelsen, 2023),

mens det for ældre menneskers vedkommende drejer sig om ’aflæring’:

”Hvis du over en længere

periode bliver udsat for støj fra en nærliggende vej eller jernbane, så har du

en markant højere risiko for at udvikle demens. Og jo højere støjen er, jo mere stiger risikoen for, at

du udvikler demenssygdomme.”

(Syddansk Universitet, 2023)

Sundhedsrisici i forbindelse med trafikstøj må således siges at være klart dokumenteret og med anlæg af en

Egholmmotorvej øges antallet af borgere i Aalborg Kommune, som udsættes for sundhedsskadelig støj,

med estimeret knap 30.000, samtidig med at trafikaflastningen af E45 vil være så lille, at reduktionen af

trafikstøj knap nok vil være hørbar (og altså først ske om ca. 10 år).

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Figur 1. Kort fra VVM-redegørelse 2021

Med anlægget bliver Aalborg, som vist på kortet ovenfor, omkranset af to store firesporede motorveje,

hvoraf den nye Egholmmotorvej jo ligger vest for byen, med det resultat at når vinden blæser fra vest og

nordvest, vil store dele af Aalborg Vest- og Midtby blive generet af støj. Effektiv støjdæmpning på

Egholmmotorvejen vil mange steder være umulig, idet store dele af anlægget forløber i 6 – 10 m højde over

jorden. Disse sundhedsmæssige risici for en stor del af Aalborgs borgere er uacceptable og derfor bør det

foreliggende lovforslag IKKE vedtages.

Den trafikale løsning

Egholmmotorvejen

Den trafikale løsning af trængselsproblemerne omkring Limfjordstunnellen, som Egholmmotorvejen

tilbyder, er med +7.6 milliarder kr ikke alene den dyreste løsning, men også den dårligste, idet den ifølge

Vejdirektoratets egne trafikberegninger og -estimater kun lige netop vil bringe trængslen i

Limfjordstunnellen ned på nul, når den engang i 2032 er færdig, hvorefter trængslen vil stige igen, og i

de mellemliggende ti år vil bilister stadig opleve trængselsproblemer. Og så harmonerer en motorvej

slet ikke med Aalborg Kommune’s ambitioner om at tænke

”i grønne og fremtidssikre løsninger – og tør

satse på nye transportformer.”

(Aalborg Kommune, 2018). Egholmmotorvejen er i den grad et udtryk for

fortidens uduelige løsning på dagens og morgendagens transportproblemer.

Grønne løsninger på transportproblemer

Min personlige grundholdning til løsning af trafiktrængselsproblemer i et moderne grønt samfund er, at

sådanne problemer bør løses ved hjælp af smarte og fremtidssikrede metoder, så som: samkørselsbaner,

road pricing, pendlerparkeringspladser, billig fleksibel offentlig transport, f.eks. i form af små el-busser

mellem pendlerparkeringspladser og bycentrum, elcykler og cykelstier etc., snarere end at bygge

motorveje. Sådanne tiltag fungerer fint i andre storbyer rundt om i verden, og ville i en eller anden

kombination i løbet af kort tid kunne løse de trængselsproblemer, som i dag gør livet surt for bilister i og

omkring Aalborg.

Et forslag

Men skal der bygges en motorvej, så foreligger der andre, bedre løsninger i den østlige del af Aalborg, hvor

der for tiden sker stor udbygning af privat industri og offentlige arbejdspladser med det nye

Supersygehus. Det gælder for eksempel, et tredje tunnelrør i Limfjordstunnellen, en tunnel længere øst for

den nuværende Limfjordstunnel, eller den såkaldte City-tunnel, en væsentlig bedre og billigere løsning end

Egholmmotorvejen, udarbejdet af Lektor Emeritus Anker Lohmann-Hansen, civilingeniør i trafik- og

byplanlægning, Aalborg Universitet og Otto Anker Nielsen, DTU. Ved hjælp af nogle kort vil jeg nedenfor

argumentere for denne City tunnel. Et af kortene har jeg kopieret fra Lohmann-Hansens egen

præsentation

af forslaget om en City-tunnel.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Første kort viser det bynære udsnit af den i VVM-redegørelsen foreslåede Egholmmotorvej, kortet er ca.

6,5 km i bredden. Læg mærke til hvordan Aalborg bliver omkranset af motorveje, med dertil hørende

støj.

Det næste kort er et udsnit af et bykort for Aalborg, som viser noget der ikke fremgår af VVM-

redegørelsens kort, nemlig tilkørselsvejene til Limfjordstunnellen, som de ser ud i dag, Det drejer sig om hh.

Kridtsvinget på Aalborg-siden og Borgmestersvinget på Nørresundby-siden.

Det tredje kort viser forslaget til en City-tunnel, som fører trafikken fra Aalborg Centrum gennem en ny

tunnel i forlængelse af Østre Allé og vest for den eksisterende Limfjordstunnel. Forslaget tager

udgangspunkt i den aktuelle trafikfordeling af trafikken gennem Limfjordstunnellen, fra hh. Aalborg

Centrum via Kridtsvinget og fra E45. Sammenfletningen af disse to trafikstrømme i Kridtsvinget giver i dag

anledning til uforholdsmæssigt mange trafikuheld og hændelser, som forsinker trafikken. City-tunnel

forslaget fjerner Kridtsvinget og muliggør at Borgmestersvinget på Nørresundby-siden, som ligeledes giver

anledning til uheld, også kan fjernes, og Aalborgensere, som kun skal over fjorden til Nørresundby, skal ikke

ind på E45, som således bliver en gennemgående motorvej, som vil kunne fungerer gnidningsfrit, også i

myldretiden. Kortet findes på side 5 i præsentationen af forslaget.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

En City-tunnel vil medføre

•

langt mere harmonisk trafikafvikling ved Limfjordstunnellen, således at daglige kødannelser

undgås, og de talrige trafikuheld og hændelser reduceres mærkbart

•

langt lavere anlægsudgift end ved etablering af Egholmmotorvejen

–

anslået 4,5 milliarder kr

•

forventeligt kortere anlægstid

•

øget trafikal kapacitet på tværs af Limfjorden

•

kun få miljømæssige problemstillinger - ingen inddragelse af uberørte arealer og natur

•

genekoncentration, som reducerer den samlede støjbelastning, den samlede belastning med

trafikuheld og den samlede visuelle belastning.

Alt i alt må et sådant forslag til løsning af de transportproblemer, som bilister oplever i Limfjordstunnellen

siges at være både bedre og billigere end det foreliggende forslag til en Egholmmotorvej.

I Fravigelse for bilag IV-arten odder, udarbejdet af SWECO for Vejdirektoratet, hævdes det at ”der ikke

findes et tilfredsstillende alternativ til Egholmlinjen” må siges at være ukorrekt. Det foreliggende lovforslag

bør ikke vedtages, når der findes andre og bedre løsninger på trængselsproblemet.

Asbestforurening

Med anlæg af Egholmmotorvejen er der stor risiko for en ny alvorlig asbest-katastrofe i Aalborg. Knap 40 år

efter at det blev forbudt at bruge asbest på Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, forårsager asbesten stadig

sygdom og dødsfald i byen:

”Mellem 2014 og 2017 har Aalborg skilt sig ud i statistikken, når det gælder patienter, der er blevet

henvist for asbestose. I den årrække har mellem 11 og 20 procent af alle danske patienter, der er

blevet henvist for asbestose, været fra Aalborg.”

(Nordjyske, 2021).

Aalborgs befolkning udgjorde i 2020 knap 4% af den samlede danske befolkning, altså en klar

overrepræsentation af asbestose i Aalborg.

Dansk Eternit Fabrik, grundlagt i 1927, stod for 90% af importen af asbest til Danmark, og vedblev med

at importere og bruge asbest indtil 1985, i de senere år op til 15.000 tons årligt. Fra 1976 fik Aalborg

Kommune tilladelse til at dumpe affald fra Dansk Eternit Fabrik, indeholdende asbest, i Limfjorden.

Ganske vist blev tilladelsen givet på betingelse af at der skulle etableres en sikring i form af en solid

stenindfatning mod fjorden inden påbegyndelse af deponi, men denne stenindfatning blev først opført

adskillige år efter at deponeringen var påbegyndt, og i mellemtiden kan store mængder af asbest være

sivet ud i fjorden. På foto ses det uddrag af Limfjordskysten på Aalborg-siden, med Egholm i

baggrunden, hvor sænketunnellen fra Aalborg til Egholm skal udgraves.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Foto fra Hasseris Enge

(Geohav, 2021)

Hvor asbest andre steder i Danmark behandles med meget stor forsigtighed og forsegles i stærke

plastposer o.l., kan du her i Aalborg – som fotoet viser - finde det på stranden. Det ligner en losseplads

og det er det reelt også.

Asbestaffald blev også deponeret på andre lokaliteter langs med Egholmmotorvejens trace, bl.a. i Dall

hvor ca. 84.000 tons er deponeret. Udgravning af disse områder i forbindelse med anlæg af

Egholmmotorvejen vil med meget stor sandsynlighed rode så meget op i det deponerede asbestaffald,

at asbest vil spredes over store områder, især i vandmiljøet, med stor risiko for at det dels ender i

planter og fisk, hvorfra det fortsætter op i fødekæden, dels driver i land, tørrer op og spredes som

asbeststøv. I hvilket omfang asbest også er farligt hvis det indtages på anden vis end ved indånding i

form af asbestfibre er der meget lidt viden om, men det er efter min mening ikke et asbest-eksperiment,

vi som Aalborg-borgere har lyst til at deltage i. Derfor bør det foreliggende lovforslag

ikke

vedtages.

Truede dyrearter

Der er mange gode grunde til at det foreliggende lovforslag ikke bør vedtages. Eet af de væsentligste er at

øen Egholm er levested for indtil flere truede dyrearter, som er strengt beskyttede, både i hht. dansk og

international lovgivning.

Om øen Egholm, som har lagt navn til linjeføringen, og som i de senere år har haft besøg af op mod

100.000 gæster årligt, skriver Aalborg Kommune følgende:

”Egholm er en ø i Limfjorden. …. Størstedelen af Egholms areal er opdyrket som agerland, men der

findes en spændende, naturlig plante- og dyreverden på øens strandenge og udyrkede arealer, i øens

skove samt langs markvejene.”

Aalborg Kommune, 2023

Der er på Egholm fundet følgende strengt beskyttede dyrearter: Lysbugede knortegæs, strandtudser,

oddere og forskellige slags flagermus. Alle disse dyrearter er strengt beskyttede som såkaldt Bilag IV-

arter i hht. EU-Habitatdirektivet. Det betyder, at der er totalt forbud mod alle former for forsætlig

forstyrrelse, forringelse og ødelæggelse af deres levesteder. Det betyder også, at myndighederne skal

sikre sig at der ikke tillades aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder.

Hvad angår den

lysbugede knortegås

har Danmark et meget stort, internationalt artsforvaltningsansvar

for at beskytte den. Knortegåsen er en trækfugl, som yngler på Svalbard, men som trækker sydpå om

vinteren, hvor 50 – 75% af populationen fra Svalbard overvintrer på Egholm efterår og vinter. Om

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

foråret indfinder resten af populationen sig på Egholm, hvor de raster og fouragerer, inden den lange tur

tilbage til yngleområderne på Svalbard, som begynder i maj. En af de store trusler mod knortegæssene

er menneskelige forstyrrelser på raste- og fourageringspladserne, fordi det kan betyde, at de ikke får

optaget den mængde energi de behøver for at klare den lange tur tilbage til Svalbard, samt de

strabadser, som yngleprocessen medfører. Den lysbugede knortegås kan beskyttes, bl.a. ved at sikre

uforstyrrede raste- og fourageringsområder.

Strandtudsen,

som er Danmarks mindste tudse, er på kanten af udryddelse i Danmark og er derfor på

Den Danske Rødliste over truede dyrearter og altså også en Bilag 4-art. Egholm er hjemsted for én af

Danmarks største naturlige populationer af strandtudser. Som én af årsagerne til at arten er truet

nævner Miljøstyrelsen:

”Udbygning af infrastrukturen på lavere liggende områder kan desuden medføre øget

trafikdødelighed for strandtudsen, der gerne fouragerer i grænsen mellem helt åbne arealer og

vegetation.”

(Miljøstyrelsen 2016).

Odderen

kan i Danmark spores helt tilbage til den ældste stenalder for ca. 9000 år siden, men var i

1900-tallet tæt på at uddø som det mest truede pattedyr i Danmark, indtil der i 1990-erne blev

iværksat en plan for at beskytte og bevare odderen gennem naturgenopretninger af odderens

levesteder. I dag skønnes det at der er mellem 500 og 1000 oddere i Danmark, flest i Nord- og

Vestjylland. Én af de største trusler mod odderen i Danmark er trafikken, idet langt størstedelen af

døde oddere, som er registrerede, er trafikdræbte. Den i Bemærkninger til Lovforslaget fremsatte

plan for at skræmme odderne væk fra anlægsområdet er efter min mening et eksempel på grov

dyreplageri.

I Danmark findes der 17 arter af

flagermus,

som alle er totalfredede og strengt beskyttede i hht.EU-

Habitatdirektivet og Bilag IV. Adskillige af disse arter er fundet på Egholm og bidrager således til den

af Aalborg Kommune lovpriste ’spændende, naturlige dyreverden’ på Egholm. Vejdirektoratet har

udgivet en rapport om flagermus og større veje, i hvilken der konkluderes:

”Samlet set må man altså konkludere, at alle danske flagermusarter kan udsættes for kollisioner

med hurtig trafik. Det kan dreje sig om et betragteligt antal dyr. Nær Warszawa har man fundet

op til 9 individer af forskellige arter pr. 100m motorvej pr. år (Lesinski 2008). Dertil skal lægges alle

de individer, der ikke blev fundet i kanten af vejen, men som var blevet slynget længere væk, taget

af andre dyr etc. De fleste af de trafikdræbte arter i undersøgelsen fra Warszawa findes også i

Danmark.”

(Vejdirektoratet, 2011)

Hvordan anlæg af en firesporet motorvej gennem knortegåsens raste- og fourageringsområder,

strandtudsens levesteder, odderens leve- og ynglesteder og flagermusens levesteder vil påvirke

dyrenes udbredelse, kan vi selvfølgelig ikke med sikkerhed sige særlig meget om, men i en tid med

negativ udvikling hvad angå biodiversitet og hvis Danmark skal leve op til sine internationale

forpligtelser hvad angår beskyttelse af dyreliv, så bør det foreliggende lovforslag forkastes.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 224 -- [ Egholmmotorvejen Høringssvar til forslag til planlov ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Egholmmotorvejen: Høringssvar til forslag til planlov

10-01-2024 22:36

alternativ limfjordsbro-2.pdf;

Til Transportministeren

Jeg ser med stor glæde, at du beder om høringssvar til forslaget til anlægslov, der skal muliggøre Egholm-

motorvejen. Da lovforslaget bygger på en oprindelig VVM-undersøgelse, der på helt essentielle punkter ikke

er tilfredsstillende, kan jeg naturligvis kun på det kraftigste advare imod at dette forslag vedtages.

Jeg har i mit tidligere høringssvar til Vejdirektoratet (se nederst i denne mail) påpeget, hvordan den

oprindelige VVM-undersøgelse er udarbejdet af et inhabilt rådgivningsfirma, hvordan VVM-analysen

mangler analyse af alternative linieføringer, og hvordan den grundlæggende trafikanalyse er overfladisk.

Siden jeg skrev det høringssvar er der fra ansete trafikforskere blevet fremlagt en trafikal løsning kaldet "City-

tunellen", der i modsætning til Egholmmotorvejen bygger på en detaljeret analyse af trafikmønstrene i

Aalborg, og som rent faktisk vil løse de (iøvrigt ret små) trængselsproblemer på E45 i myldretiden.

Jeg har vedlagt en skitse til endnu en linieføring, der ligeledes bør undersøges, nemlig en bro imellem

Musikkens Hus og Stigsborg Brygge. Denne linieføring har ikke været undersøgt siden starten af 90'erne, på

trods af, at den åbenlyst vil aflaste den nuværende tunnel og dermed formentlig fjerne behovet for en ny

forbindelse over LImfjorden.

Jeg vil anbefale, at det videre lovgivningsarbejde tager udgangspunkt i en opdateret analyse af alle alternative

linieføringer, herunder City-tunnellen og den nævnte bro. Dette har ikke været foretaget siden starten af

90'erne og det virker useriøst og tendentielt farligt at lave store anlægsprojekter på baggrund af 30 år gamle

analyser uden at lave et eftersyn af, om konklusionerne fra dengang holder stik i dag.

Endelig må man sige, at de drastiske skader som Egholm-motorvejen vil påføre naturen, herunder særligt

beskyttede som oddere, flagermus og strandtudser, der får deres levested ødelagt, samt de titusindvis af

mennesker, der får deres bolig ramt af trafikstøj slet ikke står mål med de påståede samfundsmæssige behov

for denne vej.

mvh

Sebastian Frische

Scheelsmindevej 19

9200 Aalborg SV

---

Mit tidligere fremsendte høringssvar til VVM-undersøgelsen:

Høringsvar vedr. VVM-undersøgelse for Egholmlinjen

1) Inhabile Rambøll har sminket VVM-undersøgelsen.

2) Alternative linieføringer er ikke undersøgt.

3) Trafikanalysen er overfladisk.

Ad 1) Konsulentfirmaet Rambøll er ”medlem” af Aalborg-alliancen. Aalborg-alliancen er en ”aftale” imellem

firmaer og Aalborg kommune, hvor firmaerne stilles en særlig service i udsigt fra Job-centeret i Aalborg.

Firmaerne skal omvendt arbejde for at ansætte indbyggere fra Aalborg kommune og arbejde for, at Egholm-

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

motorvejen gennemføres. Aalborg kommune lover som en del af aftalen at afsætte i alt 600 mio til Egholm-

motorvejen. Rambøll har lavet opdateringen af VVM-undersøgelsen.

Jeg mener, at Rambøll er inhabil i denne sag på grund af deres medlemskab af Aalborg-alliancen. Dette skaber

tvivl om VVM-redegørelsens brugbarhed som et uafhængigt beslutningsgrundlag og om VVM-redegørelsen

således lever op til kravene i EU’s direktiv om VVM-redegørelser.

Det skal dog siges, at det ikke er lykkedes Rambøll at sminke de drastiske effekter på miljø og natur som

Egholm-motorvejen nok til at dens skadevirkninger ikke kan ses i VVM-undersøgelsen. Egholm-motorvejen

vil blandt andet true strandtudsens opholds- og ynglesteder, den vil have alvorlig negativ landskabelig effekt,

den vil true vigtige grundvandsressourcer, den vil skabe støj over WHO’s tærskelværdier for tusindvis af

boliger og titusindvis af beboere, og den vil fremme en trafik og forbrugskultur, der ikke er forenelige med

målene om reduktion af udledning af drivhusgasser etc etc.

Inhabile Rambøll har forsøgt at sminke disse effekter, ved for eksempel ikke at medregne CO2 udslip under

opføringsfasen og ikke beregne, hvor mange beboere, der vil få støj over WHO’s grænse, men kun

Miljøstyrelsens grænser. Det ser som nævnt slemt nok ud trods denne sminke.

Ad 2) Siden de tidligere 1970’ere, har der rumsteret planer om en motorvej over Egholm. I 1993-94 blev 9

forskellige linjeføringer for en tredje vej over Limfjorden undersøgt. Siden er kun varianter af Egholm-

motorvejen og varianter af en udvidelse af Limfjordstunellen blevet undersøgt.

På baggrund af en politisk aftale på Folketings-niveau i 2014 undersøges nu kun Egholm-motorvejen. Verden

har ændret sig radikalt siden 1993-94. Aalborg er vokset i øst, store gamle industriområder langs havnen i

både Aalborg og Nørresundby omdannes. Klimatilpasninger er helt afgørende i dag. Et opdateret uafhængigt

beslutningsgrundlag må nødvendigvis indeholde en opdatering af de alternativer, der findes til løsning af de

trafik-problemer som unægtelig findes i Aalborg.

VVM-undersøgelsen indeholder ikke reelle undersøgelser af alternativer og er derfor ikke et tilstrækkeligt

beslutningsgrundlag. Den manglende analyse af alternativer gælder på alle parametre: trafik, miløj og ikke

mindst økonomi. I forhold til sidstnævnte bør en opdateret analyse også indeholde justeringer, der tager

effekter af corona-epidemien med herunder øget brug af hjemmearbejde og voldsom reduktion af flytrafik,

hvilket er særdeles væsentligt for Egholm-motorvejen, da den reelt er en tilslutning af Aalborg Lufthavn til

E45.

Ad 3) Trafik-analysen bygger på den såkaldte landstrafik-model. Den kan jo være fin nok til at beskrive

trafikken på landsplan, men det er bare slet ikke landstrafik, som er problemet i Aalborg. Det er lokal-trafik.

Aalborg kommune har via Aalborg Alliancen skabt et falsk billede af et landstrafikalt problem ved Limfjords-

tunnellen.

Reelt er der tale om 5-7 minutters længere rejsetid i myldretiden på de 12 km af E45 imellem Dall og Bouet

(Vejdirektoratets tal). Dette såkaldte problem kan på ingen måde retfærdiggøre et så dyrt og natur- og miljø

ødelæggende projekt som Egholm-motorvejen. Og den ægte motivation for Aalborg kommunes engagement

og heftige lobbyisme via Aalborg-alliancen skyldes da også, at Aalborg har lokal-trafikale problemer

kommunen burde løse, men som den bare vil have staten til at betale for.

Det mest åbenlyse eksempel på manipulationen er, at Aalborg kommune har tilladt butiksområdet City Syd at

vokse så stort, at det i dag er en regional trafikmagnet. 50% af alle solgte udvalgsvarer i Aalborg Kommune

sælges i City Syd og der sælges i Aalborg by 78% flere udvalgsvarer end beboerne i Aalborg by køber.

Aalborg kommune har ikke sikret, at vejene til City Syd kan klare trafikken. Ældre to-spors landeveje fra øst,

syd og vest udgør tre ud af fire veje til City syd. Fra nord udgør en nødtørftig udbygget landevej forbindelsen

til Aalborg.

Hele området omkring City Syd er trafik og støjplaget – og Egholm motorvejen vil faktisk kun gøre det værre,

da den vil lede en stor del af trafikken til City Syd tæt forbi boligområder ,der i dag ikke er er støjplagede.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Man kunne forestille sig, at dette ville reducere støjplagen tilsvarende andre steder i byen (primært langs

E45), men dette er ikke tilfældet, da reduktionen af trafikken på E45 ikke vil have nævneværdig betydning for

støjen langs E45 og da den øgede adgang til City Syd formentlig bare vil øge den samlede trfaikmængde til

denne trafikale kræftknude i Aalborgs sydlige udkant.

VVM-undersøgelsen undersøger ikke alternative løsninger på trafik-problemerne i relation til City Syd,

hvilket er en stor fejl, da en simpel vej fra E45 til City Syd i kombination med en øget kapacitet over

Limfjorden i Aalborgs østlige del ville kunne løse mange af de trafikale problemer, som påstås løst med

Egholm-motorvejen.

Den overfladiske tilgang til trafikanalysen gør VVM-undersøgelsen uegnet som beslutningsgrund og peger

alene på behovet for, at der gennemføres en gennemgribende undersøgelse af trafikken i Aalborg og hvilken

effekt de oprindelige 9 linjeføringer over Limfjorden vil have i 2020’erne. Som nævnt er VVM-undersøgelsen

begrænset til Egholm-motorvejen på baggrund af analyse lavet 1993-4, der i dag er helt utidssvarende og

således ikke kan udgøre et fundament for en beslutning med så store miljø- og naturmæssige konsekvenser

som Egholm-motorvejen.

Med venlig hilsen

Sebastian Frische Scheelsmindevej 19 9200 Aalborg SV

---

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 225 -- [ alternativ limfjordsbro-2 ] --

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 226 -- [ Høringssvar, forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Henrik Mørch ([email protected])

Høringssvar, forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse

10-01-2024 22:15

Bevar Egholm som ø.docx;

Til Transportministeriet,

Hermed, vedhæftet, et høringssvar til Ministeriet, vedr. forslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse.

Jeg vil gerne bede om bekræftelse på at høringssvaret er modtaget.

Venlig hilsen

Henrik Mørch

Egholm 59

9000 Aalborg.

Sendt fra

Mail

til Windows

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 227 -- [ Bevar Egholm som ø ] --

Bevar Egholm som ø!

For mig, og mange andre, er det helt og aldeles afgørende at Egholm bevares som en ø.

Der findes ikke andre byer i Danmark, som har en uberørt ø, lige henne om hjørnet.

Egholm er et åndehul, og et fristed mere end 100.000 besøgende om året. Langt de fleste kommer for at

opleve øens stilhed, og den unikke natur.

For de fleste er sejlturen med færgen en væsentlig del af oplevelsen.

Skulle man benytte en bro, ville langt de fleste komme til øen i bil, og så ville stilheden og roen, være ikke

eksisterende.

Der er rigtig mange steder, der er mulighed for at etablere en forbindelse på tværs af fjorden, men

muligheden for at opleve en ægte dansk småø, hvor stilheden er markant (Egholm vandt i øvrigt

stilhedsprisen i 2019), lige midt i 9000 Aalborg, Danmarks 4. største by, det er kun muligt så længe man

friholder Egholm for nogen form for fast forbindelse.. Der er kun denne ene mulighed!!

Det kan godt være at et flertal i Aalborg byråd og Region Nordjylland, mener, at det kan være lige meget

med sådan en ø, men spørg man befolkningen i hele regionen, så får man et andet svar. Det viser alle de

opinionsundersøgelser der har været lavet gennem tiden.

Min opfordring er at Folketinget sikre, at Egholm, også i fremtiden kan være til glæde og gavn, for dens

beboere, den fortravlede befolkning fra fastlandet, og de mange sjældne dyr og planter, som findes på

øen.

At lave den til en bropille er, i min optik, en simpel forbrydelse, og en dumhed af dimensioner,

Der er ingen grund til at Danmark skal til at søge om lov til at fravige habitatdirektivet, når der er så

mange muligheder for at etablere en forbindelse et andet sted. Hvor den i øvrigt vil afhjælpe trafikken

bedre, og kun koster det halve af en Egholmmotorvej.

Støjen, asbestfaren, truslen mod drikkevandet, fald i huspriserne, overdrevent brug af jordens

ressourcer, naturødelæggelserne, overgrebet mod odderen, strandtudserne, de lysbugede knortegæs,

sælerne, flagermusene, klyderne, er bare nogle få, af rigtig mange, argumenter for at lade Egholm være i

fred.

Det mest fremherskende argument for at køre en motorvej over øen, er: Nu har vi diskuteret den

forbindelse i 30 år, lad so nu komme i gang.

Men når man har diskuteret i 30 år, uden at der er enighed i befolkningen, så er det jo nok fordi, den

rigtige løsning/linjeføring ikke er fundet endnu!?

Og det vil være halsløs gerning, at bruge ca. 9 milliarder skattekroner på en forbindelse, der ikke er

ønsket, er ulovlig, som ikke er trafikalt fornuftig, og som er alt for dyr.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Venlig hilsen

Henrik Mørch

Egholm 59

9000 Aalborg

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 228 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Vibeke Løkke ([email protected])

Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse

10-01-2024 22:08

Jeg bor I Mølholm og vil blive direkte berørt af anlæggelsen af en tredje limfjordsforbindelse over

Egholm, og indgiver hermed, på vegne af mig selv og min familie, indsigelse mod projektet.

Det er bekymrende, at skatteborgeres kroner bruges på en løsning, som kommer til at have

enorme irreversible konsekvenser for vores natur, miljø, drikkevand og sundhed.

En linjeføring der går direkte henover sårbare vandboringsområder, vil betyde at spild og

forurening vil være uundgåeligt i både anlægsfasen og tiden fremover. Dette stemmer ikke

overens med vores ønske om også vores børn vil kunne nyde rent drikkevand i fremtiden.

Dertil kommer risikoen for spredning af de mange tons asbest, som ligger begravet hvor

linjeføringen er planlagt. Asbest, som jeg ved selvsyn mange gange har set stikke op af jorden, på

mine gåture i området omkring renseanlæg vest. Som beboer i området er dette en kæmpe stor

bekymring og jeg er ærligt bange for mine børns sundhed.

At pakke en hel by ind i motorvejsstøj, er en meget umoderne løsning, da vi i dag ved, hvor store

mentale konsekvenser, det kan have for de mange tusinder af borgere, der vil blive berørt. hver

eneste dag bruges områderne i Lindholm, Mølholm og Drastrup som rekreative områder. Hvad

rekreativt er der ved at færdes i støj og os?

Kan vi virkelig tilbyde de fremtidige generationer alt dette? Jeg tror faktisk de hellere vil prioritere

miljø, sundhed og natur fremfor at kunne komme et par minutter hurtigere over fjorden. Det ved

jeg i hvert fald at jeg vil. Og derfor er jeg imod linjeføring over Egholm.

Vibeke

Mølholm

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 229 -- [ Høringssvar VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Karsten Ries ([email protected])

Høringssvar VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg

10-01-2024 22:08

Hermed mit høringssvar til VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg.

Egholmlinjeføringen er et dårligt og forældet projekt. Inden der træffes en så dyr og indgribende beslutning for

mennesker og natur i området, bør alle sten have været vendt. På trods af at de faggrupper der vitterligt er eksperter

f.eks. trafikforskere har fremlagt et gennemarbejdet materiale om andre muligheder, har man stædigt holdt fast ved

en forældet model vest om Aalborg. Det er tragisk for de kommende generationer i Aalborg, at de skal leve i en by

omgivet af støj, når der findes bedre og billigere alternativer. Det giver absolut ingen mening.

Jeg undrer mig over, at Vejdirektoratet finder det foreneligt med VVM-direktivet at opdatere VVM’en for kun én

linjeføring. Jeg undrer mig over, at der mangler en undersøgelse af alternativer, navnlig i lyset af nærheden til Natura

2000-området og fuglebeskyttelsesområdet, strandtusser og oddere samt asbest problematikker. Myndighederne

har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse og dermed understøtte, at der træffes

materielt lovlige og rigtige afgørelser. Det mener jeg ikke, at der er gjort i dette projekt, og det er dybt kritisabelt.

Miljøkonsekvensvurderingen siger, at der ikke findes brugbare alternativer til Egholmlinjen. Men det er jo ikke rigtigt.

Det er f.eks. muligt at anlægge et ekstra tunnelrør ved den nuværende tunnel og endda mindske omkostningerne.

Venlig hilsen

Karsten Ries

Johannes Hofmeisters Vej 8

DK-9000 Aalborg

E: [email protected]

M: +45 2559 0840

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 230 -- [ Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.

10-01-2024 22:07

Venlig hilsen

Lars Rom Jensen

Visborggaardvej 18

9200 Aalborg SV

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

98188825/51813730

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 231 -- [ Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.

10-01-2024 22:06

Indsigelse mod lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.

Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over Egholm af mange

grunde, heriblandt:

Grundlaget for VVM redegørelsen- og konklusionerne heri er mangelfulde

Der mangler en opdateret vurdering af alternative løsninger til den vestlige forbindelse over Egholm.

Vejdirektoratets oprindelig VVM redegørelse fra 2011 sammenligner Egholmforbindelsen med to alternative

traceer (Lindholmforbindelsen og Østforbindelsen) hvor den østlige forbindelse indebar anlæg af en ny

paralleltunnel med 2x3 kørebaner, således der i alt blev 12 fjordkrydsende kørebaner. Dette forslag er senere

blevet kritiseret af flere af landets ledende trafikforskere, som værende unødigt dyrt og kompliceret, og der

er således foreslået en løsning med en paralleltunnel med et reversibelt rør med 3 kørebaner, der løser den

samme funktion som paralleltunnelen med de 2x3 kørebaner, men til en betydelig lavere pris. På trods af at

VVM redegørelsen for den 3. limfjordsforbindelse er blevet opdateret 2 gange, er dette alternativ aldrig

blevet ordentligt undersøgt.

Dårlig samfundsøkonomi:

Den samfundsmæssige værdi af Egholmmotorvejen er stærkt reduceret i forhold til

undersøgelsen fra 2011 ( ca. 3,5% i seneste VVM mod 7,8% i 2011). Der mangler sammenlignende tal for

Østforbindelsen, hvor man tager hensyn til den reducerede anlægssum for den alternative løsning, tager

hensyn til byudvikling med flere store arbejdspladser i Aalborg Øst, trafikken til det nye sygehus NAU samt

CO2 udledning fra drift og anlægsface.

Overtrædelse af Habitatdirektivet:

I den opdaterede VVM redegørelse konkluderes, i forbindelse med der er

konstateret ynglende oddere i traceen for Egholmsforbindelsen, at der ikke findes alternativer til denne

forbindelse, hvorfor der søges om fravigelse af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a-d, der rummer en

streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV

(herunder oddere). Dette er en overskridelse af gældende EU-lovgivning, idet der er et klart alternativ med en

østlig forbindelse, hvor det, som det fremgår af VVM undersøgelsen fra 2011, ikke findes truede dyre arter.

Venlig hilsen

Lars Rom Jensen

Visborggaardvej 18

9200 Aalborg SV

98188825/51813730

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 232 -- [ EGHOLM MOTORVEJ ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

Søren Rohleder ([email protected])

EGHOLM MOTORVEJ

10-01-2024 22:04

Kære Transportministeriet.

Jeg er en 25-årig ung mand, der starter på studiet til februar og drømmer om at leve af at formidle naturen i fremtiden. Jeg

bliver glad, når jeg går en tur i skoven eller bader på stranden. Jeg bruger naturen ofte og den hjælper mig til, at føle mig

sund.

Desværre sidder jeg alt for ofte med en følelse af nervøsitet og bekymring over, hvordan vi i Danmark behandler vores

natur. Vi oplevede det værste iltsvind i vores fjorde i mange år tilbage i september.. Vi er et land med kun 2,3% beskyttet

natur målt på landarealet. Vores natur i Danmark er under et umanerligt og ubærligt pres. Vi må skabe en forandring, der

hjælper den danske natur tilbage på sporet nu!

I betragtning af at vi befinder os i en alvorlig klimakrise, der truer livet på jorden. Vi må ikke bygge nye motorveje i 2023.

Projektet om en ny motorvej over Egholm må aflyses.. NU!!

Vi har ikke råd til den CO2, som motorvejen vil udlede både når den bygges, men også når den bliver taget i brug og når

den skal vedligeholdes. Luftforurening dræber i forvejen mange danskere årligt. Der skal ikke dræbes flere!

Støjforureningen af etablering af en ny motorvej må også tages alvorligt!

Vi må ikke bruge 7-8,9 mia. kr på en ny motorvej! Pengene kunne bruges meget bedre til andre grønnere initiativer. Fx.

gratis offentlig transport i Aalborg eller opkøb af landbrugsjord til beskyttet natur. Der er mange områder og sektorer hvor

pengene mangler mere end de gør til et nyt motorvejsprojekt.

Hvis jeg skal komme med én ting, som jeg IKKE ønsker mig til jul.. Så er det en ny motorvej over Egholm..

Jeg håber, at I vil sætte en stopper for Egholmmotorvejen nu!

Bedste Hilsner Søren R. fra Odense. :)

Sent with

Proton Mail

secure email.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 233 -- [ Egholm Motorvej ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Søren Rohleder ([email protected])

Egholm Motorvej

10-01-2024 22:03

Kære Transportministeriet.

Jeg er en 25-årig ung mand, der starter på studiet til februar og drømmer om at leve af at formidle naturen i

fremtiden. Jeg bliver glad, når jeg går en tur i skoven eller bader på stranden. Jeg bruger naturen ofte og den

hjælper mig til, at føle mig sund.

Desværre sidder jeg alt for ofte med en følelse af nervøsitet og bekymring over, hvordan vi i Danmark

behandler vores natur. Vi oplevede det værste iltsvind i vores fjorde i mange år tilbage i september.. Vi er et

land med kun 2,3% beskyttet natur målt på landarealet. Vores natur i Danmark er under et umanerligt og

ubærligt pres. Vi må skabe en forandring, der hjælper den danske natur tilbage på sporet nu!

I betragtning af at vi befinder os i en alvorlig klimakrise, der truer livet på jorden. Vi må ikke bygge nye

motorveje i 2023. Projektet om en ny motorvej over Egholm må aflyses.. NU!!

Vi har ikke råd til den CO2, som motorvejen vil udlede både når den bygges, men også når den bliver taget i

brug og når den skal vedligeholdes. Luftforurening dræber i forvejen mange danskere årligt. Der skal ikke

dræbes flere! Støjforureningen af etablering af en ny motorvej må også tages alvorligt!

Vi må ikke bruge 7-8,9 mia. kr på en ny motorvej! Pengene kunne bruges meget bedre til andre grønnere

initiativer. Fx. gratis offentlig transport i Aalborg eller opkøb af landbrugsjord til beskyttet natur. Der er

mange områder og sektorer hvor pengene mangler mere end de gør til et nyt motorvejsprojekt.

Hvis jeg skal komme med én ting, som jeg IKKE ønsker mig til jul.. Så er det en ny motorvej over Egholm..

Jeg håber, at I vil sætte en stopper for Egholmmotorvejen nu!

Bedste Hilsner Søren R. fra Odense. :)

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 234 -- [ Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.

10-01-2024 22:03

Venlig hilsen

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Lars Rom Jensen

Visborggaardvej 18

9200 Aalborg SV

98188825/51813730

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 235 -- [ Bemærkninger til lovforslag om 3. limfjordsforbindelse Forældet beslutningsgrundlag ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Bemærkninger til lovforslag om 3. limfjordsforbindelse: Forældet beslutningsgrundlag

10-01-2024 22:01

Den 10. januar 2024 kl. 20.46.36 +01.00, skrev [email protected]:

Lovforslaget tager udgangspunkt i en forældet beslutning fra 2014. Der er ikke taget hensyn til 10

års udvikling i Nordjylland:

Vindmølleindustrien er vokset - i det østlige Aalborg

Energiindustrien (PtX, brintcelleudvikling m.m) - i det østlige Aalborg

Port of Aalborg er vokset - i det østlige Aalborg

Det nye supersygehus er undervejs - i det østlige Aalborg

Et indkøbsområde ("aflastningscenter", City Nord) er under etablering i det østlige

Nørresundby

Stigsborgkvarteret med 7000 beboere, børneunivers, P-huse m.m. er under etablering - i det

østlige Nørresundby

Træk lovforslaget tilbage og lav en vurdering af, hvor den 3. limfjordsforbindelse er mest nyttig.

Med venlig hilsen

Keld Poulsen

Anders Nielsens Vej 19, 9400 Nørresundby

e-mail:

tlf. 2521 6364

P.S. Gensendt mail på grund af fejl i arp-mailadressen. Beklager.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 236 -- [ Bemærkning til forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Bemærkning til forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse

10-01-2024 22:00

Indsigelse mod lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.

Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over Egholm af mange

grunde, heriblandt:

Forbindelsen vil betyde en risiko for asbestforurening samt udgøre en trussel mod vandmiljøet som følge af

sedimentforurening i anlægsperioden

Den anvendte detektionsmetode af asbest, hvor grænseværdien er sat til 100 mg asbestfibre pr kg

udtørret havbundsmateriale, er urealistisk høj, og kan ikke anvendes som bevis for, at der ikke er

skadelige mængder asbest i fjordbunden.

I de udførte beregninger i VVM redegørelsen er gravespildet sat urealistisk lavt (10%) , det har tidligere

været estimeret til 20-73% afhængig af sedimenternes beskaffenhed

Langs kysten flyder det så meget med eternit, at Aalborg kommune jævnligt fjerner det opskyllede

materiale ( mindst 2,1 ton) , nye analyser af data fra kommunens og regionens arkiver og gamle luftfotos

tyder desuden på, at depoterne formentlig også rækker ind på nabomatriklerne. Hidtil er sagen blevet

håndteret på baggrund af en rapport udarbejdet for Aalborg Kommune af konsulentfirmaet WSP, der

vurderer sundhedsrisikoen som lav, så længe man blot sørger for at fjerne det synlige eternit. Men det

grundlag anfægtes af Øyvind Omland, der er læge og specialist i asbests skadelige virkninger på

mennesker og professor emeritus ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg

Universitetshospital: Omland har udtalt (til Ingeniøren): ”- Det er ikke i orden, at myndighederne sylter

sagen og nøjes med at opsamle synlig eternit. For asbest er ikke så uskadeligt, som det bliver fremstillet i

risikovurderingen. Den er fyldt med udokumenterede påstande og rummer kun én eneste videnskabelig

reference i form af en 20 år gammel WHO-rapport”

Asbestfibre er skyld i mindst 300 dødsfald om året i DK, hvor hovedparten er knyttet til Aalborgområdet.

Ud over kræft i lungehinderne kan asbest forårsage kræft i lunger, strube og æggestokke, og

sandsynligvis også i tyk- og endetarm, mavesæk og svælg. (Kilde: Kræftens bekæmpelse)

Egholm motorvejen kan have katastrofale følger for de lysbugede knortegæs, der i forvejen er truede

og/eller fåtallige. Den lysbugede knortegås, der er fredet i Danmark, og er også en del af EU’s

fuglebeskyttelsesdirektiv. Den lysbugede knortegås har sine sommerfourageringsområder og redepladser

på Svalbard eller i Nordøstgrønland. I vinterhalvåret lever de i Danmark. Området på/ved Egholm, er et

meget vigtigt område for dem. Her lever de af ålegræs i Limfjorden. Ved et anlægsarbejde som en tunnel

og bro til Egholm, vil der ske en forplumring af vandsøjlen, der vil true den i forvejen udsatte vegetation

af ålegræs i fjorden, og derved fjerne livsgrundlaget for gæssene.

Venlig hilsen

Lars Rom Jensen

Visborggaardvej 18

9200 Aalborg SV

98188825/51813730

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 237 -- [ Re Egholm motorvejen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

Jørgen Herold ([email protected])

Re: Egholm motorvejen

10-01-2024 21:48

Egholms forbindelsen lever ikke helt op til de 17 verdensmål.

At nogle ansvarlige politikere i Danmark ikke tager disse verdensmål

alvorligt er ikke ukendt, heller ikke når det gælder Egholms motorvejen.

De konsekvenser Danmark skal leve op til i forbindelse med Egholms

forbindelsen må EU-lovgivningen derfor tage sig af.

Det er naivt hvis nogle politikere tror at "greenwashing" kan tilsløre

deres forståelse af verdensmålene.

------:-------

> Anlægsloven for Egholm motorvejen er besluttet på grundlag der bygger

> stort set på de forhold der var dengang vedrørende passage af

> limfjorden ved Aalborg i 2011

> At der siden er kommet et supersygehus, en udbygning af Aalborg Havn,

> nye universitetsbygninger og en ny bydel i Nr. Sundby øst var ukendte

> dengang.

> En evt. kommende Egholms forbindelse forventes at løse nogle af

> trængselsproblemerne omkring Aalborg Centrum og øst, men de er slet

> ikke tilskrækkelig, viser prognoserne.

> Summasummarum, hvis en. evt. kommende Egholms forbindelse står klar i

> begyndelsen af 30erne forventes problemerne med passage af fjorden

> omkring Aalborg centrum og øst stadigvæk at være uløste.

> Har staten en plan B klar for at løse de problemer, når en evt.

> vestforbindelse står klar?

> En Investering på 8-9 mia. som ikke løser de reelle problemer bør

> skatteyderne ikke acceptere.

> Jørgen Herold

> Skolemestervej 18

> 9000 Aalborg

Denne mail er blevet tjekket for vira af AVG-antivirussoftware.

www.avg.com

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 238 -- [ Høringssvar til forslag om anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm o… --

Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])

Ole Rosenørn de Lasson ([email protected])

Høringssvar til forslag om anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm omhandlende fejl/mangler ifm.

drikkevand

Sendt:

10-01-2024 21:48

Bilag:

HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand.pdf;

Til:

Fra:

Titel:

Med udgangspunkt i håndteringen af drikkevand i henholdsvis MKV2023 og udkast til lov om anlæg af en 3.

Limfjordsforbindelse over Egholm henstiller jeg til, at begge forkastes. Det gør jeg med afsæt i høringssvar afgivet af

Borgerbevægelsens talsperson for drikkevandsinteresser Gitte Ramhøj, som med stor autoritet påpeger adskillige fejl

og mangler.

Gitte Ramhøj har som Landskabsarkitekt arbejdet som projektleder for ”Drastrup Pilotprojekt” ved Aalborg

Kommune og har gennem 30 år arbejdet med at sikre rent drikkevand fra Drastrup til Aalborg. Der er derfor alt mulig

god grund til at tage hendes indsigelse alvorligt.

Gitte Ramhøjs høringssvar er vedhæftet (HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand.pdf).

Et par citater fra høringssvarets konklusion:

Konklusionen vedr. forslag til anlægslov er, at forslaget må forkastet, navnlig på grund af lovens § 5 og § 6.

Anlægsloven ophæver beskyttelsen af grundvand/drikkevand i strid med vandrammedirek-tivet og beslutninger

udskydes i strid med VVM-direktivet til detailprojekteringsfasen. Derudover ophæver anlægsloven den normalt

gældende funktionsadskillelse i statsadministrationen, der er en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Folketinget bør

forkaste anlægsloven helt idet vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 ikke kan opfyldes. Denne og fremtidige

anlægslove bør ændres, således at Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser

Transportministeriet/Vejdirektoratet bedes dertil gøre Folketinget opmærksom på, at de alternati-ver, der er

undersøgt i perioden forud for nuværende høring, kun er nogle skitseprojekter, der er fravalgt af rent politiske og

økonomiske grunde. Hverken vandrammedirektivets proceskrav eller krav til vurderinger i forhold til afklaring af, om

der er brugbare alternativer, der ikke forringer mil-jømålene for grundvandet, er opfyldt efter

fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets arti-kel 4, stk. 7.

Det kan på baggrund af Miljøkonsekvensrapporten konkluderes, at motorvejsprojektet både ved anlæg og drift af

Egholmmotorvejen gør det umuligt for Folketinget at overholde miljømålene for det nydannede grundvand i to

særligt sårbare boringsnære områder (BNBO) til de almene vand-værker. Det drejer sig om de boringsnære

områder ved Drastrup og Lindholm/Hvorup. Folketinget må ikke give tilladelse til Egholmmotorvejen, når kravene

i vandrammedirektivet ikke kan opfyldes. Projektet skal opgives, da det forringer den gode tilstand for

grundvandet, der er opfyldt nu.

Med venlig hilsen

Ole Rosenørn de Lasson

Letvadvej 19

9200 Aalborg SV.

L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

-- AKT 311289 -- BILAG 239 -- [ HøringssvarMKVogForslagTilAnlægslovVedrDrikkevand ] --

Til Vejdirektoratet

Indleveret via høringsportalen

Til Transportministeren

Fremsendt pr mail til [email protected]; [email protected]

Borgerbevægelsen

Ida Maries vej 16

9000 Aalborg

CVR: 33806108

Nejtilegholmmotorvej.dk

borgerbevæ[email protected]

Formand

Louise Faber

Tlf: 22799535