Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 1
Offentligt
2830953_0001.png
-- AKT 311294 -- BILAG 57 -- [ Høringssvar fra Grundejerforeningen Færgemanns Vej og Engelunds Vej vedrørende…
-
--
L 112 Bilag 1
Offentligt
Transportudvalget 2023-24
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
grundejerforeningen engelundsvej_Færgemannsvej ([email protected])
Høringssvar fra Grundejerforeningen Færgemanns Vej og Engelunds Vej vedrørende udkast til lov om anlæg af
en 3. Limfjordsforbindelse
Sendt:
10-01-2024 21:10
Bilag:
Indsigelse fra grundejerforeningen KEF SEV.docx;
Til:
Fra:
Titel:
Vi henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om den 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm opgives jf. vedhæftede dokument.
På vegne af Grundejerforeningen Færgemanns Vej og Engelunds Vej
Tom Kvist
Medlem af bestyrelsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0002.png
-- AKT 311294 -- BILAG 58 -- [ Indsigelse fra grundejerforeningen KEF SEV ] --
Til rette vedkommende
Hasseris Enge, den 10. januar 2024
Høringssvar vedrørende udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
På vegne af grundejerforeningen Færgemanns vej og Engelunds vej indsendes dette høringssvar.
Grundejerforeningen er af den opfattelse, at en ny vestlig motorvej over Egholm vil være en uoprettelig
skade for store dele af Aalborg, særligt de mange boliger som ligger tæt på motorvejen, men store dele af
byen vil blive støjplaget og de rekreative områder mod vest forsvinder.
Udviklingen i Aalborg
I de sidste mange år har Aalborg udviklet sig markant mod øst med Aalborg universitet,
containerhaven/østhavnen , store virksomheder, fragtcentraler, udbygning af Stigsborg havnefront og
senest med bygningen af nyt super sygehus. Det virker derfor uhensigtsmæssigt, med en vestlig
forbindelse, da denne ikke løser de trafikale myldretidsproblemer i Aalborg og ikke giver en sikker trafikal
forbindelse til ambulancer nordfra. Som påpeget i VVM giver vestforbindelsen også en meget lav
forrentning. Grundejerforeningen Færgemanns vej og Engelunds vej er derfor af den opfattelse, at andre
alternativer skal undersøges ordentligt.
I VVM i 2011 var der et alternativ til vestforbindelsen, som var voldsomt overdimensioneret - der bør
således laves et nyt øst alternativ og dermed give politikkere et retningsvisende grundlag at træffe
beslutning ud fra.
Konsekvenser for grundejere i Hasseris Enge.
Hasseris Enge er et nyere parcelhus kvarter med mange børnefamilier. Området ligger ud til rekreative
områder, som mange borgere dagligt benytter. Det har været endnu tydeligere under Covid 19, hvor
mange borgere der reelt benytter området til en stille gåtur til fjorden eller ud over engen, hudeluftning,
leg, løbeture m.v. Mange borgere fra andre områder af byen søger også denne vej for at komme ud i det
grønne. Det er et faktum, at de rekreative og grønne områder i Aalborg ligger mod vest og benyttes af hele
byen.
Regeringen og Aalborg kommune vil gerne sikre og udbygge vores grønne rekreative områder, men
udviklingsplanerne går i den modsatte retning.
En motorvej i Egholmlinien vil skabe et sundhedsskadeligt støjniveau for tusindvis af husstande i den
vestlige del af Aalborg, et støjniveau som mange steder vil være højere end WHO og EUs
sundhedsskadelige grænser - selv med vejdirektoratets gennemsnitsberegninger. Af VVM rapporten
fremgår det, at der bl.a. i Hasseris Enge vil være en støjbelastning på Lden 53 dB. Laver man en
støjberegning som tager højde for den trafik der vil være om 10 år når motorvejen evt. står færdig og en
jævn vestlig vind (vinden kommer fra denne retning 2/3 af tiden) svarer det til en støjbelastning på 65 dB.
Altså en flerdobling af støjen i forhold til VVM'en og også over den danske grænseværdi på 58dB. Vi finder
det stærkt kritisabelt og uacceptabelt at ignorere dette faktum og i det hele taget at regne med
gennemsnitsværdier (hvor nattrafik og weekendtrafik indgår) og planlægningsmetoder, som derfor med
sikkerhed giver mere støj end forventet.
Et sådant støjniveau vil betyde kraftig reduktion af livskvaliteten, gener og øge risikoen for flere sygdomme
for borgerne i Hasseris Enge. Der henvises til Miljøstyrelsens side om trafikstøj og sundhed.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vedrørende processen:
En høringsfase fra den 7. december henover julen med svarfrist til den 11. januar 2024 finder vi helt
uacceptabelt.
Vedtagelse af anlægsloven:
Hvis partierne i folketinget alligevel på trods af ovennævnte skulle stemme for anlægsloven uden at først at
VVM-vurdere også en østforbindelse, da har grundejerforeningen følgende konkrete indsigelser til
projektet:
A.
Der skal gøres meget mere for at støjdæmpe trafikken fra motorvejen op mod Hasseris Enge og
Sofiendal, end der lægges op til. Der bør etableres støjværn langs Hasseris Enge. Som ovenfor nævnt finder
vi slet ikke, at Vejdirektoratets redegørelse for støj er retvisende (nærmere grænsende til det
manipulerende) overfor den støj, som helt givet vil blive oplevet overalt i Hasseris, Sofiendal, Skalborg,
Lindholm og Nørre Sundby området, og i særdeleshed de nærmest beliggende boliger i Gl. Hasseris,
Hasseris Enge og det helt nye kvarter i Sofiendals Enge.
Vestenvinden er meget fremherskende ved Aalborg og vindretningen er i vest/sydvest i ca. 70-75 % af
dagene i et kalenderår, og den vil føre uacceptable støjgener langt videre ind i byområdet end
anskueliggjort i VVM undersøgelsens kortbilag.
B.
En evt. vestlig motorvej bør rykkes endnu længere mod vest og da slet ikke bue ind mod Hassis Enge i
stedet for ud mod åben land.
På vegne af grundejerforeningen Færgemanns vej og Engelunds vej.
Tom Kvist
Medlem af bestyrelsen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0004.png
-- AKT 311294 -- BILAG 59 -- [ Høringssvar - lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Heidi Hedegaard Jørgensen ([email protected])
Høringssvar - lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 20:08
Høringssvar - Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse - 7. december 2023.pdf;
Hermed fremsendes høringssvar til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Med venlig hilsen
Heidi Hedegaard Jørgensen
Landinspektør
Mobil: +45 20638121
Norbis Park 100
9310 Vodskov
Aalborg Forsyning må efter reglerne i databeskyttelseslovgivningen kun kommunikere om fortrolige og
følsomme oplysninger via sikker kommunikation. Hvis du giver os personoplysninger, bliver de registreret.
Læs om dine rettigheder, og hvordan vi behandler personoplysninger på vores
hjemmeside
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0005.png
-- AKT 311294 -- BILAG 60 -- [ Høringssvar - Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse - 7. december 2023 ] --
Aalborg Forsyning
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Sendt pr. mail
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Dato: 10.01.2024
Sagsnr.: 2023-1652
Dok. nr.: 2023-1652-1027009
Telefon: 9982 8299
Initialer: HHJ, CAKJ
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
Transportministeriet har den 7. december 2023 sendt forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i hø-
ring indtil den 11. januar 2024.
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Selskaberne i koncernen Aalborg Forsyning har valgt at afgive et samlet høringssvar, hvorfor nærværende hø-
ringssvar afgives af Aalborg Vand A/S, Aalborg Kloak A/S og Aalborg Varme A/S (herunder betegnet som Aal-
borg Forsyning). Aalborg Forsyning har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Forsyningssikkerhed
Opretholdelse af kloakeringsforhold, varmeforsyning og forsyning af drikkevand er vigtige emner, der skal berø-
res i anlægsloven. Det er blevet en selvfølge, at forsyningen er driftssikker og leverer til borgerne, men det kræ-
ver, at der er fokus på forsyningssikkerheden, hvorfor det bør inddrages i lovforslaget.
Med baggrund i forsyningssikkerheden og fastholdelse af driften bør Aalborg Forsyning sidestilles med grunde-
jerne i området, således der sikres bedre muligheder for at minimere påvirkninger af forsyningssikkerheden.
Dette bør ske ved inddragelse i drøftelser om tilslutningsanlæg og i detailprojekteringsfasen.
Grundvand
Grundvandssænkning
Det ses af bemærkningerne til lovforslaget, at der under afsnit 9.17.4 er taget stilling til de situationer, hvor en
grundvandssænkning kan være kritisk.
Det vurderes, at det vil være særligt kritisk for Drastrup kildepladserne i anlægsfasen, såfremt der sker sænkning
af grundvandet uden reinfiltration. Af hensyn til forsyningssikkerheden vil det sandsynligvis medføre, at Aalborg
Forsyning er tvunget til at reducere indvindingen på kildepladserne, samtidig med risikoen for forurening stiger.
Der ligger en stor afskærende spildevandsledning mellem kildepladserne, hvorfra der kan ske forurening, hvis
grundvandet sænkes til et niveau under ledningen. Samtidig er der betydelig risiko for, at der ”suges” vand til
kildepladserne ved sænkning af grundvandet, hvorved forurening fra anlægsarbejdet eller andre steder kan
komme ned i grundvandet. Ved en begrænset mulighed for at indvinde fra Drastrup Kildepladserne, bliver Aal-
borg Forsyning yderligere sårbare overfor udfald eller uheld på øvrige kildepladser.
Aalborg Forsyning bør inddrages så tidligt som muligt i detailfasen, for at sikre kildepladserne mod forringet ka-
pacitet og indtrængende forurening.
Komprimering af jordlag
I afsnit 9.17.3 i bemærkninger til lovforslaget vurderes konsekvensen ved komprimering af de terrænnære jord-
lag at være begrænset.
Aalborg Forsyning
Norbis Park 100
9310 Vodskov
www.aalborgforsyning.dk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0006.png
I forhold til Drastrup kildepladserne er Aalborg Forsyning ikke enige i den vurdering. Der er en reel risiko for at
komprimeringen af de bløde jordlag under det planlagte vejtracé ændrer på afledningsforholdene øst for Dra-
strup kildepladserne og derved skaber en barriere for grundvandet, som kan give opstuvning af vand ved kilde-
pladserne med risiko for oversvømmelse i nedbørsrige perioder.
Henset til dette, er det særdeles vigtigt at Aalborg Forsyning inddrages så tidligt som muligt i anlægsfasen, såle-
des der kan tages forholdsregler for at minimere barriereeffekten.
Rådighedsindskrænkninger
Aalborg Forsyning har to vigtige kildepladser til indvinding af drikkevand i bl.a. Drastrup. Grundejerne i området
er kompenseret økonomisk for pålæg af rådighedsindskrænkninger i form af dyrkningsrestriktioner, som er ting-
lyst på ejendommene. I Aalborg Kommune har flere vandværker og Aalborg Forsyning dannet foreningen
Grundvandssamarbejde Aalborg. Foreningen håndterer sikring af grundvandet indenfor medlemmernes oplande
i overensstemmelse med Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der samtidig danner baggrund for pålæg af
rådighedsindskrænkningerne. Grundvandssamarbejde Aalborg er derfor angivet som påtaleberettiget på de
tinglyste deklarationer.
Håndteringen af de tinglyste dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af drikkevandet repræsenterer en betydelig
værdi både økonomisk, men også i forhold til beskyttelse af grundvandet. Rådighedsindskrænkningerne har en
værdi, der i de fleste tilfælde overgår jordens værdi. Tabet af disse rådighedsindskrænkninger skal anses som
tab af rettigheder på lige fod med grundejeres tab mm. i området. Der skal kompenseres for tabet af rettigheder-
ne, ligesom Aalborg Forsyning/Grundvandssamarbejde Aalborg bør indgå som part på lige vilkår med grundeje-
ren i drøftelserne af detailprojektering, forundersøgelser, moniteringsprojekter mv.
Det er vigtigt i forbindelse med anlægsfasen, at der på arealerne med tinglyste dyrkningsrestriktioner ikke an-
vendes, håndteres eller tilføres miljøfremmede stoffer herunder bl.a. pesticider og gødning. Der må ligeledes
ikke tilføres stoffer udefra. Overtrædelse af de pålagte rådighedsindskrænkninger kan medføre bod.
Som tidligere nævnt i høringssvar i 2022 bør håndteringen af rådighedsindskrænkningerne fremgå direkte af
lovforslaget.
Overvågning af grundvandet
Aalborg Forsyning fastholder tidligere fremsat ønske om at blive inddraget i dialogen med Vejdirektoratet, bl.a.
om overvågning af sænkningen af grundvandet og herunder også kvaliteten af grundvandet både i anlægs- og
driftsfasen samt om udformningen af tilslutningsanlæggene for at sikre, at tilslutningsanlæggene udformes, så
grundvandsressourcen og vandindvindingsboringerne beskyttes bedst muligt.
Det er ligeledes vigtigt, at der ikke indenfor indvindingsoplandene anvendes genbrugsråstoffer til indbygning i
vejanlægget.
Tilkørselsforhold i indvindingsoplande
Der skal tages særligt højde for afstanden mellem motorvej og drikkevandsboringer. B-anlæg som rampeløsning
for ved tilslutningsanlægget ved Ny Nibevej syd for Limfjorden vil være den mest optimale løsning i forhold til
beskyttelse af grundvandet, og i forhold til at reducere motorvejens påvirkning af forsyningssikkerheden. Det
samme er gældende for Lindholm Vandværk ved Høvejen nord for Limfjorden.
I forhold til kildepladser/indvindingsboringer overholder det kommende vejanlæg kravet om 25 meter beskyttel-
seszone for boringerne, men vejanlægget ligger dog indenfor BNBO (Borings-Nære Beskyttelses-Område), som
er den mest sårbare del af indvindingsoplandet, hvor spild vil nå kildepladsens boringer indenfor et år. Til sam-
menligning kan det tage op til 8 år at få en ny indvindingstilladelse.
Side 2 af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0007.png
Placeringen af rampeanlæg mm. umuliggør udvidelse af kildepladsen Drastrup 2 mod øst, som planlagt. Det er
uafklaret om kildepladsen i stedet kan udvides mod vest.
Som tidligere nævnt i høringssvar i 2022 bør det fremgå af lovforslaget, at Aalborg Forsyning skal være en del af
denne proces, og derfor skal inddrages meget tidligt i detailfasen.
Skovarealer
Det fremgår af lovforslaget, at der etableres erstatningsskove for fredskov, som fjernes syd og nord for Limfjor-
den, hvorfor konsekvensen for fredskoven vurderes at være ubetydelig.
En stor andel af den berørte skov er opført som grundvandsbeskyttende tiltag inden for de sidste 30 år. Konse-
kvensen af fjernelsen af disse skovarealer vil derfor ikke være ubetydelige for Aalborg Forsyning. Der bør som
erstatning for ”grundvandsskov” findes arealer til erstatningsskov i grundvandsdannende oplande, der er til gavn
for grundvandsbeskyttelsen.
Det bør fremgå af lovforslaget, at skov/fredskov opført som grundvandsbeskyttende tiltag, skal erstattes med
skov indenfor grundvandsdannende oplande.
Ledninger
Omlagt vandledning
I 2019 omlagde Aalborg Forsyning en hovedtransmissionsvandledning til et nyt tracé, hvori der blev etableret to
nye forsyningsledninger. Ledningerne er efter dialog med Vejdirektoratet anlagt vinkelret på det fremtidige vejan-
læg og i foringsrør indenfor vejbyggelinjerne i en dybde af 4,0 meter.
Ledningerne er således forberedt til det kommende vejanlæg og forventes derfor at kunne blive liggende. Der
bør derfor tages hensyn til ledningerne i detailfasen.
Ledninger på søterritoriet
Transportministeriet henviser i lovbemærkningerne til, at Transportministeriet ikke er bekendt med retspraksis,
hvori der er taget stilling til, hvorvidt gæsteprincippet er gældende for ledninger på søterritoriet. Henset til at der
potentielt skal ske ledningsomlægninger af ledninger, der er placeret på søterritoriet, er det væsentligt at få af-
dækket, hvem der er ansvarlig for forsyningsledningerne til Egholm, idet der er væsentlige omkostninger forbun-
det hermed.
Aalborg Forsyning er ikke enige med Transportministeriet i, at gæsteprincippet finder anvendelse på ledninger
anbragt på søterritoriet. Statens beføjelser over søterritoriet hviler på statens højhedsret, som er udmøntet i
kystbeskyttelseslovens § 16 a, hvorefter der alene må udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede in-
dretninger eller genstande på søterritoriet efter tilladelse fra miljøministeren. Bestemmelsen regulerer ikke, at der
skal betales et vederlag for at opnå tilladelse til placering af et anlæg på søterritoriet. Alle ledninger på søterrito-
riet er således anbragt efter tilladelse fra miljøministeren, hvorfor vilkårene for flytningen må afgøres ud fra ind-
holdet af tilladelsen.
Det bestrides, at retsgrundlaget for ledninger placeret på landjorden uden videre kan anvendes ved fortolkningen
af spørgsmålet om placering af ledninger på søterritoriet. En ledningsejer, der placerer sin ledning i landjorden,
er i modsætning til en ledningsejer, der placerer sin ledning på søterritoriet, bekendt med, at der er risiko for, at
ledningen skal omlægges som følge af fx et byggeri. Dette gør sig ikke uden videre gældende for en ledningse-
jer med en ledning placeret på søterritoriet. De faktiske forhold er således markant forskellige. En ledningsejer,
der har placeret en ledning på søterritoriet, har ikke mulighed for at sikre sin ret ved tinglysning af en deklaration
om fravigelse af gæsteprincippet, ligesom der ikke i kystbeskyttelsesloven findes hjemmel til, at ledningsejer skal
betale et vederlag, for at opnå tilladelse til placering af anlæg på søterritoriet. Retsstillingen er således væsentlig
Side 3 af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
anderledes end det er tilfældet for vejlovens gæsteprincip samt det ulovbestemte gæsteprincip. Det bør således
udgå af lovforslaget, at gæsteprincippet finder anvendelse ved ledninger placeret i søterritoriet.
Vejbyggelinjer
Vejbyggelinjer skal sikre muligheden for en fremtidig udvidelse af vejen til større bredde. Hvis det vælges at på-
lægge vejbyggelinjer efter anlæg af motorvejen, jf. lovforslaget bør der allerede på nuværende tidspunkt tages
særlige hensyn til Aalborg Forsynings anlæg og ledninger, som kommer til at ligge meget tæt på eller i berøring
med vejanlægget.
Vejvand
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der etableres et afvandingssystem, der dimensioneres således, at det kan
håndtere regnvand fra vejens arealer og kraftigere regnbyger. Vejvandet vil blive ledt videre til regnvandsbassi-
ner, hvor vandet forsinkes og forurenende stoffer tilbageholdes inden udledning til recipient. Opmærksomheden
henledes på, at regnvandsbassinerne skal dimensioneres, således dette kan håndtere et krav om yderligere
forsinkelse, idet der allerede i dag udledes overfladevand til de nærliggende vandløb, som skal kunne håndtere
den øgede mængde overfladevand, som etableringen af vejanlægget vil medføre. Aalborg Forsyning bemærker,
at regnvandsbassinerne designes til en langsom udledning til nærliggende vandløb, hvorfor det forudsættes, at
Transportministeriet har kalkuleret med den udledning af overfladevand, der allerede sker i dag fra etablerede
regnvandsbassiner.
Aalborg Forsyning noterer sig med tilfredshed, at det i lovbemærkningerne fremgår, at vejvandet opsamles ved
asfaltkanten og ledes frem til regnvandsbassinerne i helt lukkede systemer. Det forudsættes således, at der er
taget højde for, at der ikke sker udledning af vejvand til omkringliggende arealer, ej heller ved de øgede regn-
hændelser, der forventes i fremtiden.
Renseanlæg Vest
Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke er påvist indhold af asbest i sedimentet, der skal opgraves
i Limfjorden. Aalborg Forsyning bemærker, at Aalborg Kommune den 18. januar 2022 har meddelt påbud til Aal-
borg Kloak A/S om afværgeforanstaltninger overfor konstaterede forekomster af eternitstykker i terræn på de
alment tilgængelige friarealer inkl. kyststrækningen nær Renseanlæg Vest på Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg
omfattende dele af matr.nr. 3a og 34e, Gl. Hasseris By, Hasseris.
Aalborg Forsyning har påklaget påbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til miljøbeskyttelsesloven,
samt anmodet Ankestyrelsen om udtalelse vedrørende påbuddet i henhold til jordforureningsloven. Der er endnu
ikke truffet afgørelse hvorfor det på nuværende tidspunkt er uklart, hvorvidt der er hjemmel til det af Aalborg
Kommune meddelte påbud, hvilket kan have betydning i anlægsperioden i forhold til, hvem der er ansvarlig for
afværgeforanstaltningerne.
Aalborg Forsyning tager således forbehold for, at der er en uafklaret retstilling, som kan bevirke, at Aalborg For-
syning ikke kan pålægges et ansvar for evt. oprydning af fremkomst af asbest ved etablering af vejanlægget på
kyststrækningen langs Limfjorden.
Vejanlægget er planlagt placeret således det gennemskærer arealer, som i dag bliver anvendt som slamudlæg-
ningsdeponi for Renseanlæg Vest. Der mangler en stillingtagen til håndteringen af disse arealer og en eventuel
forekomst af forurening på disse arealer, som følge af status som slamudlægningsdeponi siden 1985.
Klageadgang
Det følger af § 6 i lovforslaget, at klageadgangen er afskåret, idet kommunalbestyrelsens eller en statslig myn-
digheds afgørelser i medfør af en række specifikke love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Dog kan kommunalbestyrelses afgørelser vedrørende anlægsprojektet påklages til transportministeren, som kan
Side 4 af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
overtage kommunalbestyrelsens eller en anden statslig myndigheds beføjelser. Transportministerens afgørelser
kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Det følger af lovbemærkningerne, at klageadgangen er afskåret af hensyn til fremdriftshensyn og fordyrelse.
Aalborg Forsyning skal hertil bemærke, at afskæring af klageadgangen er meget vidtgående. Hensynet til frem-
drift og fordyrelse bør ikke kunne tilsidesætte en berettiget adgang til at udnytte de klagemuligheder, der er fast-
sat i de forskellige love nævnt i § 6, stk. 1.
Ved at afskære klageadgangen til anden administrativ myndighed vil det være nødvendigt at anlægge en rets-
sag ved domstolene. Dette er forbundet med betydeligt flere omkostninger uagtet der i lovbemærkningerne hen-
vises til retsplejelovens § 312, stk. 3. Dette kan være en ressourcemæssig barriere for nogle parter.
Aalborg Forsyning bemærker, at transportministeren i lovforslagets § 8, stk. 2 tildeles hjemmel til at påbyde en
ledningsejer, at foretage ledningsarbejder, der er nødvendige for gennemførelsen af anlægsarbejdet, såfremt
parterne ikke kan blive enige. Bestemmelsen gælder såvel anlægsprojektet og dertilhørende arbejder. Led-
ningsejer kan ikke indbringe selve påbuddet for ekspropriationskommissionen, hvorfor ledningsejer vil være nødt
til at anlægge sag ved domstolene for at få prøvet det af transportministeren meddelte påbud. Aalborg Forsyning
er selvfølgelig indstillede på at indgå i en dialog med Vejdirektoratet vedrørende flytning af ledninger. Dog er
Aalborg Forsyning bekymret for, hvordan hjemlen til Transportministeren anvendes, idet der ikke i lovbemærk-
ningerne fremgår yderligere end, at hjemlen kan anvendes, såfremt Vejdirektoratet og ledningsejer ikke kan nå
til enighed. Det bør i lovbemærkningerne fremgå, hvilke kriterier der skal til før, at Vejdirektoratet kan anmode
Transportministeren om at udstede et påbud.
Venlig hilsen
Per Clausen
Bestyrelsesformand
Søren Gais Kjeldsen
Direktør
Side 5 af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0010.png
-- AKT 311294 -- BILAG 61 -- [ SV Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr. 289841) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Transportministeriet ([email protected])
Danske motorcyklister ([email protected])
SV: Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
SV: Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
10-01-2024 19:49
Anders R. Petersen,
Hermed fremsendes høringssvar fra Danske MotorCyklister, DMC:
I afsnit 3.1.8 Vejudstyr nævnes bl.a. autoværn. Her vil Danske MotorCyklister, DMC, anbefale at man i
projekteringsfasen samt ved udførelsen ser helt bort fra anvendelsen af kabelautoværn i projektet. Dette begrundes i
højere risiko for alvorlige personskader i forbindelse med uheld med motorcykler end ved traditionelt autoværn med
B-profiler og Sigma-stolper.
I afsnit 9.5 Støj og vibrationer vil vi henlede opmærksomheden for behov for støjskærm på lavbroerne over
Nørredyb, idet dækstøj - specielt fra passage af dilatationsfuger - samt motorstøj ved vind fra vestlig retning bliver
transmitteret uhindret ind til havnefronten i både Aalborg og Nørresundby uangtet de gennemførte støjberegninger i
en afstand på 1000 meter på hver side af vejtraché.
Med venlig hilsen
f. Danske MotorCyklister, DMC
Rolf Skovløkke
Fra:
Anders Robodo Petersen
Sendt:
7. december 2023 14:58
Til:
[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected]; Høringer - BDK <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; FES <[email protected]>; Kommissarius Jylland <[email protected]>;
Kommissarius Øerne <[email protected]>; Arriva <[email protected]>; DSB <[email protected]>; [email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Transport og
Logistik <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; [email protected]; Fælles Fagligt Forbund (3F
<[email protected]>; [email protected]; Forbundet af Offentlige Ansatte <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Håndværksrådet <[email protected]>; International Transport Danmark
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; Cyklist forbundet <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Jytte Jakobsen <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk
Vejforening <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne
<[email protected]>; Danske motorcyklister <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Henrik Mørch <[email protected]>;
[email protected]; hoering <[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>; Sammenslutning af
Danske Småøer <[email protected]>; [email protected]; Hans Hyttel
<[email protected]>; [email protected]; Friluftsrådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug &
Førevarer <[email protected]>; [email protected]; Landsforeningen af Menighedsråd <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; NOAH-Trafik <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Rigsrevisionen - Info <[email protected]>; Kjeld Allan
Larsen <[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; DATA GeoHav <[email protected]>; [email protected]; KM
<[email protected]>
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0011.png
Emne:
Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring.
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
[email protected]
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0012.png
-- AKT 311294 -- BILAG 62 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Hans Hyttel ([email protected])
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 17:15
Afgørelse om aktindsigt med bilag.pdf;
Til Transportministeriet
Hermed fremsender jeg på vegne af Foreningen Fremtidens Aalborg vores høringssvar. Vedhæftet høringssvar
er materiale modtaget i forbindelse med ansøgning om aktindsigt i 2017.
ASBEST
Fra 1976 og frem gav Aalborg kommune tilladelse til, at der blev deponeret affald fra Dansk Eternitfabrik vest
for den tidligere cementfabrik Norden, nord-nordvest for vejsvinget Mølholmsvej-Lindskovvej.
I 2017 søgte Fremtidens Aalborg aktindsigt i materialet om denne proces. Det vedhæftede materiale er
tilvejebragt ved aktindsigten. Materialet afslører, at 35 procent af affaldet var eternit, dvs. asbest, og der er
ganske meget af det – hvert døgn blev der i en periode deponeret 20 vognlæs pr. døgn. Desuden viser
dokumenterne, at der ingen bundmembran er etableret for deponiet – og som man også vil kunne se, ligger
materialet ikke langt fra overfladen.
I forbindelse med deponeringen blev kystlinen vest for Aalborg by i dette område flyttet med omkring 700
meter, til dels ved brug af dette affald.
Det særligt bekymrende er, at kortene viser, at dette område, hvor der altså ligger ganske meget asbest
begravet (se Nummer 1 på kort), er meget tæt på den påtænkte linjeføring for den 3. Limfjordsforbindelse og
på de midlertidige stikveje, der skal etableres i forbindelse med anlægsarbejdet. Ved anlægsarbejdet er der
således stor risiko for at der vil blive opgravet store mængder asbestholdig jord.
Det er ydermere usikkert, om deponierne har flyttet sig siden 1976 på grund af ændrede jordbundsforhold i
området og om grænserne for deponierne i det hele taget blev overholdt, da deponeringen fandt sted. Talrige
fotos, der viser knækkede asbestholdige tagplader indlejret i strandkanten ved linjeføringen, tyder på at det
ikke er tilfældet.
En senere aktindsigt fra Tænketanken GeoHav dokumenterer dertil, at Transportministeriet ikke har oplyst
planmyndigheden Vejdirektoratet om ministeriets eget kendskab til sagsakterne S1200-12 samt S1200-21 for
opfyldning med asbestholdige materialer i Limfjorden inden for undersøgelseskorridoren for 3.
Limfjordsforbindelse Egholmlinjen.
Virkningerne på folkesundheden af forurening med asbest er særdeles veldokumenterede. Det er forbundet
med enorme risici at påbegynde et omfattende anlægsarbejde i de områder, der her er tale om, da der vil blive
blotlagt store områder med asbest.
TRUEDE ARTER
Det har længe været kendt, at der findes oddere
(Lutra lutra)
i LImfjorden, og det er dokumenteret at der lever
oddere på Egholm ved den påtænkte linjeføring. Odderen var i 1980'erne tæt på at uddø i Danmark men
overlevede nogle få steder i Jylland - blandt andet i Limfjordsområdet. Arten er fortsat fredet og beskyttet af
Habitatdirektivet fra EU.
Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
(https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2023/N2023_30.pdf) dokumenterer, at
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0013.png
Vejstøj har subtile, men signifikante negative effekter på mange arter, der ikke ses i forekomstdata, fx
ændringer i fouragerings- og antiprædationsadfærd, forringet helbredstilstand, nedsat ynglesucces og lavere
bestandstæthed […] Grævlinger og rådyr, der lever omkring vindmøller, har højere niveauer af
stresshormoner end artsfæller, der ikke lever nær vindmøller, formentlig pga. støjen ifølge forfatterne […].
Tilsvarende påvirkninger af støj må for ventes på odder.
og
Der er ikke publiceret undersøgelser, der dokumenterer med nogen videnskabelig sikkerhed, at ’odder-
fristeder’ og kunstige huler kan anvendes til at forbedre den økologiske funktionalitet af yngleområder eller
som erstatning for ødelagte yngleområder.
Især sidstnævnte skal give stor grund til bekymring. Vejdirektoratets udtaler til Nordjyske
(https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/hunde-raeve-og-graevlinger-skal-skraemme-odderne-vaek-fra-motorvej-
uansvarligt-kalder-modstandere-det/4728953)
at
Vi kan ikke garantere, odderne ikke lider skade, så derfor tager vi det store skridt og fraviger beskyttelse efter
reglerne i EUs direktiv. Vi har klar forhåbning om, at odderen ikke kommer til skade, og det lykkes at få
odderen skræmt ud. Men det kan vi ikke garantere. Derfor bliver vi nødt til at bruge fravigelsesbestemmelse.
Vi går ud fra worst case her og fraviger beskyttelsen…
Grundlaget for denne fravigelsesbestemmelse er, som det faglige notat fra DCE viser, ikke funderet i
forskningsresultater – tværtimod.
Ved anlægsarbejdet er der store risici for at en truet dyrearts livsgrundlag bliver ødelagt for altid.
Med venlig hilsen
Hans Hyttel (forperson, Fremtidens Aalborg)
Bondropsgade 12A
9400 Nørresundby
Tlf. 31 75 45 20
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0014.png
-- AKT 311294 -- BILAG 63 -- [ Afgørelse om aktindsigt med bilag ] --
#BREVFLET#
Click here to enter text.
Dokument: Neutral titel
Aalborg Kommune, Sekretariat, AFS
Stigsborg Brygge 5, Boks 222, 9400 Nørresundby
Hans Hyttel
Bondropsgade 12 A
9400 Nørresundby
16-08-2017
Sekretariat, AFS
Miljø- og Energiforvaltningen
Stigsborg Brygge 5, Boks 222
9400 Nørresundby
9931 9400
Sagsnr.:
2017-032595
Dok.nr.:
2017-032595-29
Init.: MKI
EAN nr.: 5798003842547
Har du fået dette brev digitalt kan
du svare ved at bruge ”besvar”-
knappen i Digital Post/eBoks. Du
kan altid kontakte Aalborg Kom-
mune sikkert på aalborg.dk eller
via Digital Post på borger.dk.
Har du brug for hjælp til Digital
Post kan du ringe til Den Digitale
Hotline på 7020 0000
Afgørelse om aktindsigt
Du har den 4. juli 2017 bedt om aktindsigt i bilag til miljøgodkendelse af den 21. ja-
nuar 1977.
Vi har den 11. august 2017 modtaget de ønskede bilag fra Rigsarkivet.
En kopi af bilagene vedlægges dette brev. Vi imødekommer din anmodning om akt-
indsigt fuldt ud.
Denne afgørelse er truffet efter miljøoplysningslovens §§ 2 og 4. Du kan finde regler-
ne på www.retsinformation.dk ved at søge efter lovbekendtgørelse nr. 102 af
26/01/2017
Venlig hilsen
Lasse P.N. Olsen
Rådmand
Søren Gais Kjeldsen
Direktør
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0015.png
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Erik Laursen <[email protected]>
11. august 2017 11:33
Marco Kire
Kopier af bilag vedr. j.nr. sag 8-76-1/26-5-76
Kopier af bilag til sag 8-76-1.pdf
Kære Marco Kire
Hermed fremsendes scannede kopier af de 8 bilag, der er tilknyttet afgørelsen vedr. j.nr. 8-76-1/26-5-76.
Faktura for udført arbejde på i alt 2�½ timer fremsendes separat fra Statens Administration.
Husk ved henvendelse i samme sag at oplyse vores j.nr. 17/10480
Venlig hilsen
Erik Laursen
Overassistent
Telefon: 33 92 33 10 | Direkte: 41 71 74 31
[email protected] | www.sa.dk
Indsamling og Bevaring
Indtægtsdækket Virksomhed
Ll. Sct. Hans Gade 5 | 8800 Viborg
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0016.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0017.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0018.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0019.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0020.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0021.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0022.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0023.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0024.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0025.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0026.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0027.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0028.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0029.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0030.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0031.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0032.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0033.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0034.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0035.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0036.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0037.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0038.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0039.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0040.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0041.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0042.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0043.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0044.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0045.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0046.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0047.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0048.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0049.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0050.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0051.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0052.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0053.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0054.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0055.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0056.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0057.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0058.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0059.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0060.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0061.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0062.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0063.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0064.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0065.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0066.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0067.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0068.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0069.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0070.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0071.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0072.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0073.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0074.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0075.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0076.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0077.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0078.png
-- AKT 311294 -- BILAG 64 -- [ Høringssvar forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Henrik Mørch ([email protected])
Høringssvar forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 17:05
2024-01-06 Henrik Udkast Høringssvar Oddere 2023_.docx;
Til Transportministeriet.
Hermed vedhæftet høringssvar fra Foreningen Egholms venner, vedrørende forslag om anlæggelse af en 3.
Limfjordsforbindelse.
Jeg vil gerne bede om en kvittering for modtagelse af høringssvaret.
Venlig hilsen
Henrik Mørch Christensen/ Formand for Egholms venner
Egholm 59
9000 Aalborg
Tlf. 4057 9777
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0079.png
-- AKT 311294 -- BILAG 65 -- [ 2024-01-06 Henrik Udkast Høringssvar Oddere 2023_ ] --
Høringssvar fra Egholms Venner 2023 til Miljøkonsekvensrapporten og
Lovforslaget, og for en 3. Limfjordsforbindelse:
Forklaring: Vi har indkopieret uddrag fra MKR 2023, Opdatering 2021 og
Lovforslaget.
Vi har indsat vores spørgsmål, og kommentarer med
rødt.
Vi håber det er til at forstå, for med den meget stramme tidsfrist, til at udarbejde
høringssvar, kan vi desværre ikke gøre det mere tydeligt.
Vi svarer gerne på evt. tvivlsspørgsmål, hvis det ønskes.
___________________________________________________
Vedr. Oddere på Egholm:
Sådan står der i lovforslaget på side 31:
Det er derfor vurderingen, at anlægsprojektet sker af hensyn til væsentlige samfundsmæssige
interesser, samt er samfundsmæssigt nødvendigt, og at der ikke findes brugbare alternativer til
Egholmlinjen eller til udformningen af Egholmlinjens fjordkrydsning.
EVs kommentarer:
Samfundsmæssig nødvendig?
Hvordan kan man påstå, at en motorvej over Egholm, er samfundsmæssig nødvendig?
Der har aldrig tidligere været en forbindelse over Egholm, så ingen ved hvordan den vil virke!
Der har derimod, i mange år været en forbindelse midt i byen, i form af Limfjordsbroen, og en
tunnel i den østlige bydel, ved E45. Denne forbindelse er ved at være presset, siges der, men det
gør da ikke en forbindelse over Egholm, til en samfundsmæssig nødvendighed!
Stort set al udvikling, i den seneste årrække, er foregået i den østlige del af kommunen, og langt
de fleste, som dagligt krydser fjorden, kommer fra kommuner i den østlige del af regionen.
Så hvordan kan man så påstå, at netop denne linjeføring er Samfundsmæssig nødvendig?
For nogen vil en vestlig forbindelse sikkert blive en bekvemmelighed, fordi man kan spare nogle få
minutters rejsetid, men for ingen, som i overhovedet ingen, er det en nødvendighed.
For rigtig mange vil det tværtimod blive en klar ulempe. I befolkningen er der heller ikke flertal for
en forbindelse over Egholm..
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der er masser af andre mulige linjeføringer:
•
•
•
Der er et tidligere VVMm behandlet projekt af et ekstra 3. tunnelrør ved den eksisterende
tunnel, ved E45!
Der er et VVM behandlet forslag til en hel ekstra dobbelt-tunnel, (i daglig tale kaldt
mamutprojektet) ved E45.
Der er mulighed for at lave en bro, eller tunnel, i forlængelse af E39, der hvor den møder
E45, nord for fjorden, og samtidig, lade E45 foretage en udfletning, som løber sammen
med den forlængede E39. Forslaget til denne linjeføring, er udarbejdet af foreningen: Den
bedste vej!
Man kan fint nøjes med 0+ løsningen, som består af nogle forbedringer ved den
eksisterende forbindelse ved E45
Der er mulighed for at lave en Citytunnel, som forløber på vest-siden af den eksisterende
tunnel, ved E45.
Der er muligheder for at lave en udvidelse af Aggersundbroen, som flere politikere fra bl.a.
Vesthimmerlands kommune, tidligere har talt varmt for
Der er mulighed for at lave den vestlige forbindelse, som en boret tunnel, i hele
linjeføringen, under sønderdybet, Egholm, og Nørredybet.
•
•
•
•
I øvrigt bemærkes, at der ikke er et eneste af de mange alternativer, der er undersøgt som et
alternativ efter habitatdirektivet. Alle alternativer er enten ikke undersøgt eller kun undersøgt som
skitseprojekter og fravalgt af tilfældige for omverdenen ukendte grunde
–
uden nogen som helst
skelen til habitatdirektivets artikel 6 eller artikel 12 eller 16.
Det følger af habitatdirektivet, at en myndighed
–
her altså Folketinget
–
ikke kan give tilladelse til
projekter der skader Bilag IV-arters yngle og rasteområder. Det er projekt skader utvivlsomt
odderens yngle- og rasteområde. Sådan set fjernes de eneste kendte ynglesteder på hele øen.
Vejdirektoratet forsøger at argumentere for at undtagelsen i artikel 16 kan finde anvendelse. Det
kræver imidlertid at der ikke er brugbare alternativer og at der er undersøgt herfor efter den
metode, der er anvist i habitatdirektivet
–
ikke blot efter en og anden metode på et og andet
tidligere tidspunkt i historien.
Betingelserne for at fravige habitatdirektivet
–
eller for at opnå dispensation
–
er ikke opfyldt for
så vidt angår odder, hvorfor der
ikke gyldigt kan vedtages en anlægslov.
Vi finder det aldeles krænkende i forhold til habitatdirektivet, som Danmark er underlagt, at man
forsøger at omgås direktivets tekst, ved at påstå, at der ikke er andre muligheder for linjeføring.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Projektet bør stoppes straks, nu hvor det ENDELIG anerkendes i Miljøkonsekvensrapporten, at der
er ynglende oddere på Egholm.
VVM-opdatering fra 2021: 13.2.2 side: 242.:
anførte således helt
forkert vedr.
Odder.
Der er fundet spor efter odder (veksel) i forbindelse med feltundersøgelser i 2010 imellem to
digegrave på sydsiden af Egholm /154/. Herudover er odder observeret som en civil registrering på
nordkysten af Egholm i undersøgelseskorridoren /160/ og en odder med unger er observeret i
havet mellem Egholm og fastlandet af personalet på Egholmfærgen. Der er ikke registreret kendte
ynglesteder for odder i undersøgelseskorridoren på Egholm. Ved kortlægningen i 2019 og 2020 er
der ikke set spor af odder, men arten vurderes at færdes i grøfter og langs kysten af Egholm i
undersøgelseskorridoren.
EVs kommentarer: Hvis man ikke har fundet spor af oddere på Egholm i 2019 og 2020, er det fordi
man har pudset brillerne i leverpostej, eller vendt kikkerten forkert! Der har været oddere på
Egholm, i mindst 40 år, og sandsynligvis mere. En beboer på øen, har fortalt, at han, på en klapjagt,
tilbage i 1960erne, så en Odder blive skudt i en af dige-gravene på Egholms sydkyst. Den måtte
have adskillige skud før den var død. Jægerne, påstod, at det var en mink, men hvorfor mon den så
skulle graves ned på stedet, og ikke hjem og ligge med i paraden, sammen med det øvrige
nedlagte vildt? Det fik han ingen forklaring på.
Selvom MKV rapporten 2023 (hvor meget gentaget i lovforslaget) nu anerkender at odderen har
beskyttet yngle- og rastested på Egholm, er Miljøkonsekvensrapporten, stadig fuld af fejl.
Rapportens beskrivelser og konklusioner er ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet,
herunder EU-miljørettens forsigtighedsprincip. I det følgende påvises, de konstaterede fej og
fejlslutninger.
5.3.4 Afhjælpende foranstaltninger - odder 5.3.4.1 Anlægsperioden Da odderen primært er aktiv
i perioden fra skumring til solopgang, skal anlægsarbejdet foregå fra solopgang til solnedgang, så
forstyrrelse af arten undgås i videst mulige omfang.
EVs kommentarer: Underlig konklusion!? Afværgeforanstaltningen er uvidenskabeligt funderet.
Oddere kan altså godt være aktive hele døgnet. Store unger, går ofte på jagt i dagtimerne.
De ses ofte ved pælene til færgelejerne, på begge sider af fjorden, samt i havnebassinet i Aalborg
sejlklub, hvor de jager i dagtimerne. Det formodes, at det fortrinsvis er store unger, som er ude for
at træne på egen hånd, som vi ser de pågældende steder i dagtimerne.
Områder hvor der forekommer egnede yngle- og rasteområder for odder skal inden
anlægsarbejdet sættes i gang gennemsøges for odderhuler.
EVs kommentarer: Afværgeforanstaltningen er utilstrækkeligt beskrevet. Oddere har jo ofte
indgangen til deres huler under vandoverfladen. Hvilke metoder har man konkret tænkt, at
anvende til afsøgning af odderhuler? Hvor lang tid har man afsat til gennemsøgning af området?
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Kan det ikke afvises, at der er odderhuler, gøres områderne uegnede som yngle-rasteområde for
odder. Dette skal gøres ved at skabe forstyrrelser i områderne, der får odder til at flytte sig fra
området. Forstyrrelserne skal igangsættes i maj måned som beskrevet i Tabel 5 1. Odderunger
vil være tilknyttet hulerne i sommer-efterår vinter, da odderunger i Danmark primært fødes fra
juni til november og da ungerne normalt er tilknyttet hulen i 2-3 måneder.
EVs kommentarer: Grundlaget for vurderingen er forkert. Ca. 20 % fødes på andre tidspunkter. Der
er meget der taler for, at nogle af de unger vi har dokumenteret i marts/april måned, på Egholm,
kan være født juleaften, eller deromkring.
Forstyrrelse omkring de potentielle levesteder for odder skal dels være støj fra maskiner,
EVs
kommentarer: Hvilke maskiner? Er det gravemaskiner, flyvemaskiner, symaskiner, vaskemaskiner,
kaffemaskiner, landbrugsmaskiner????
eller støj fra naturlige fjender
Altså mennesker, og biler!?
EVs kommentarer: Det anførte er ikke en afværgeforanstaltning. Der er tale om en selvstændig
overtrædelse af habitatdirektivet. Oddere har ingen naturlige fjender, ud over mennesker, og
biler. Den hyppigste dødsårsag blandt oddere, er trafikdrab! Afværgeforanstaltningen
–
selv
betragtet som sådan er helt utilstrækkeligt beskrevet i forhold til anvendelse af maskiner både i
form af materiel og metode. Det lyder som om byggeriet bare skal sættes i gang, og at dette så
udgør en afværgeforanstaltning.
og konkurrenter (afspilning af lyde fra ræv, hund, grævling, mink mv.) og tilstedeværelse af
andre rovdyr (hund). Senest en uge inden anlægsarbejdets start skal der derfor luftes hunde i
området på digerne hver dag, der gerne skal afsætte såvel afføring samt urin i området.
EVs kommentarer: Afværgeforanstaltningen er uvidenskabeligt funderet og næppe virksom. Der
luftes hunde på digerne stort set dagligt, året rundt, det tager odderne sig tilsyneladende ikke af.
Ganske tæt på hvor medlemmer af Egholms venner, i foråret 2023 optog odderunger, var der på
samme tid, en rævegrav, med 5 unger.
samtidig kan arbejdsområderne nord for det potentielle yngleområde etableres i ugen op til
anlægsarbejdet, hvilket vil give maskinstøj. Støjen skal i denne periode også foregå aften og
morgen. Endelig skal der afspilles lyde hen over natten.
EVs kommentarer: Afværgeforanstaltningen er uvidenskabeligt funderet og utilstrækkelig
beskrevet. Der mangler også en vurdering af hvordan den afværgeforanstaltning i sig selv påvirker
andre miljøforhold. Hvor højt skal disse lyde være? Hvilke lyde drejer det sig om? Vil mennesker
kunne høre disse lyde? Og i givet fald på hvilken afstand? Kan lydene evt. være skadelige for dyr og
menneskers hørelse? Vil fugle, flagermus, og padder, i givet fald også blive skræmt væk fra
området?
Forstyrrelserne vil dermed skræmme odder væk fra området inden anlægsarbejdet igangsættes.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0083.png
EVs kommentarer: Som anført ovenfor, Habitatdirektivets krav om videnskabelig vished både i
forhold til vurderinger og afværgeforanstaltninger er ikke opfyldt. Der er tilsyneladende tale om
ren fri fantasi. Kan det oplyses hvem, der har rådgivet Vejdirektoratet om hvordan man udøver
odderfordrivelse? Hvem har præsenteret Vejdirektoratet for metoderne, som er præsenteret her
over? Hvor har vedkommende i givet fald sine erfaringer fra? Er der tale om en ekspert, således
som det kræves i henhold til VVM-direktivet? Har det måske været prøvet tidligere i Danmark?
Hvordan gik det i givet fald? Kom odderne tilbage i samme antal som før?
Efter forstyrrelse opsættes finmasket hegn mellem anlægsområdet og de omkringliggende
naturområder for at undgå tilfældig indvandring af arter til anlægsområdet, samt at
anlægsmaskiner mv. kører ud i de omgivende områder.
EVs kommentarer: Det må være nogle farlige, og utilregnelige maskiner, siden man er nødt til at
sætte hegn op for at holde dem inde?
For at sikre spredningsmuligheder og fourageringsområder på den sydlige del af Egholm, skal
der på landvindingen etableres våde naturtyper i form af større og mindre kanaler som
udformes som strandengsloer. Vandhullerne skal udgøre et sammenhængende netværk af våde
naturområder, som kan anvendes til spredning og fouragering. Kanalerne skal således forbinde
de eksisterende kanaler på begge sider af tunnel-portalen, da disse er meget anvendt af odder
til fouragering og spredning.
Sweco Den 3. Limfjordsforbindelse Projektnummer 41006567 Dato 26-10-2023 Ver 05
Dokumentnavn: 42/47 Det nye kystområde (”landvindingen”) er vist på Figur 5 2, og
udformningen af landopfyldningen er vist på Figur 5 3. Området har et areal på ca. 21,2 ha og
etableres som et netværk af større og mindre kanaler, diger, miler og lavvandede vandhuller.
Figur 5-2 Sydsiden af Egholm med nyt anlæg, hvor tunnelen tilløber med det eksisterende
marine lavvandede område og det nye havdige. Kanalerne udformes så de er mere end 50 cm
dybe, men med lavvandede, padde-egnede områder i kanten. De store kanaler etableres i hele
længden fra de eksisterende kanaler til ringkanalen indenfor det nye havdige. Herudover
etableres en række mindre kanaler/loer med varierende bredde og dybde. På ydersiden af
kanalerne etableres lave diger (miler), som kan anvendes til rast. Milerne skal være 0,5-1 meter
høje, og op til 10 meter brede og forløbe i vandhullernes længde med gennembrud ca. hver 25
meter så padder og andre mindre dyr let kan passere. Ud mod det ydre stendige skal der på
indersiden være en ringkanal med tilhørende lave diger, som det kendes fra det eksisterende
odder-habitat på sydsiden af Egholm. Dele af opfyldningen etableres som strandeng som
erstatning for de strandengsarealer, der inddrages, samt som nye yngle- og rasteområder for
odder. Der er generelt kun begrænset viden om hvilke virkemidler, der skal tages i anvendelse
for at etablere strandenge som nye yngle- og rasteområder.
EVs kommentarer: En Miljøkonsekvensrapport skal anvende fagets anerkendte metoder og
opdateret vidensgrundlag. Vejdirektoratet har tilsyneladende over set en videnskabelig rapport,
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0084.png
fra Aahus universitet (som der er et link til senere i dette høringssvar), og som fortæller, at
strandeng, og overdrev er ml. 10 og 20 år om at gendannes. Der er således tilgængelig viden om,
hvordan der etableres strandenge, og hvor svært dette er. Et projekt, der nødvendiggør 21,2 ha.
Ny strandeng som afværgeforanstaltning, kan ikke tillades, jf. habitatdirektivet Det er ikke en
virksom afværgeforanstaltning. Det er ren gambling.
Fra lovforslaget har vi lige dette:
3.1.11 Landindvinding på Egholm
Anlægsprojektet for den 3. Limfjordsforbindelse omfatter etablering af et nyt ca.1.500
meter kystdige på den sydlige del af Egholm, hvorved der skabes en ca. 21 ha stor landindvinding.
Kystdiget har til formål at sikre tunnelportalen mod permanente oversvømmelser og skabe en
faunapassage langs Limfjorden. I landindvindingen etableres nye yngle- og rasteområder for odder.
Disse tiltag omfatter etablering af nye kanaler, som forbindes til eksisterende kanaler, nye diger,
nye uforstyrrede områder og nye vandhuller.
Materialer til kystdige og opfyld på landindvindingen transporteres ad eksisterende grusveje
henholdsvis øst og vest for odderens område i det eksisterende dige på Egholm.
Der findes
ingen eksisterende grusveje, hverken øst, eller vest for oddernes yngleområde,
på Egholm!!
Hvilke eksisterende grusveje er det man har i tankerne?
Den eneste eksisterende offentlige grusvej ligger meget langt fra landvindingen.
Der er findes heller ikke en eneste markvej, der fører ud til landvindingen.
Hvorfra henter man materialet til opfyldningen?
Hvor mange m3 materiale har man beregnet der skat tilføres for at lave de 21 ha opfyldning, med
tilhørende stensætning syd for Egholm?
Har man beregnet CO2 aftrykket for landvindingen særskilt?
Er der restriktioner for hvilke tidspunkter (af hhv. døgnet, og året) man vil udfører arbejdet med
etablering af det 21 ha nye område?
Spunsning af byggegruben til tunnelportalen på Egholm udføres januar-juni, tidligst to år
efter færdigetableringen af de nye yngle- og rasteområder,
Betyder etablering af de nye områder, at
de er taget i brug af bilag 4 arterne?
Eller er det bare når opfyldningen er tilendebragt?
MKVR:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0085.png
Sweco | Den 3. Limfjordsforbindelse Projektnummer 41006567 Dato 26-10-2023 Ver 05
Dokumentnavn: 43/47 det forudsætter under alle omstændigheder påvirkninger fra havet i form
af periodiske oversvømmelser med saltvand, erosion og saltsprøjt. Desuden forudsættes
næringsfattige forhold og kort afstand til egnede spredningskilder på nærtliggende strandenge. En
værdifuld strandeng indeholder naturligt forekommende plantearter samt strukturer som loer
(afvandingssystemer), saltpander, fritlæggende store sten og strandvolde og disse skal forsøges
genskabt inden for opfyldningen for at fremme levesteder for arter af dyr og planter tilknyttet
strandeng, herunder odder.
En værdifuld strandeng, er ifølge rapporten fra Aarhus universitet,
meget mere end 10 år om at dannes!
Der etableres åbninger i diget, så saltvand periodevist kan
trænge ind på det opfyldte areal. Opfyldningen skal fortrinsvist bestå af næringsfattigt materiale,
som f.eks. sten, sand og grus med et lavt indhold af fosfor, og det skal sikres, at materialet ikke
medfører arter af invasive planter, der er tilpasset saltholdige forhold, såsom rynket rose og
vadegræs. Vegetation fra strandenge tæt på det opfyldte område kan potentielt sprede sig til
erstatningsarealet, hvis de rigtige forhold skabes på arealerne. Alternativt kan der spredes hø fra
strandenge på vest- eller nordkysten af Egholm, eller flyttes materiale og tørv, der fjernes ved
etablering af motorvejen på Egholms strandenge. Figur 5-3 Skitse for udformningen af
landopfyldningen syd for Egholm. Området etableres som et netværk af større og mindre kanaler,
diger, miler og lavvandede vandhuller.
sweco | Den 3. Limfjordsforbindelse Projektnummer 41006567 Dato 26-10-2023 Ver 05
Dokumentnavn: 44/47 Figur 5-4 Principskitse for opbygningen af nyt odder-habitat med kanaler,
diger, miler, strandenge og vandhuller Figur 5-5 Principskitse for det kommende
strandengsområde på landopfyldningen syd for Egholm.
Sweco | Den 3. Limfjordsforbindelse Projektnummer 41006567 Dato 26-10-2023 Ver 05
Dokumentnavn: 45/47 Der vil ikke være offentlig adgang til det nye naturområde eller på diger på
landopfyldningen eller til de gamle digegrave og søer. Området skal være uforstyrret naturområde
med afgræsning.
Egholms venner påpeger at offentligheden har ret til at bevæge sig rundt i
vandkanten langs Danmarks kyster.
EVs kommentarer: Den bedste måde, der sikrer at området er, og forbliver uforstyrret i en grad,
som passer dyrelivet i området bedst, er at lade det være præcis, som nu. Der er både ynglende
ræve og ynglende oddere inden for kort afstand af hinanden, hvilket givetvis vil være
udsædvanligt langs å-løb, men på Egholm, hvor der er tilstrækkelig mulighed for jagt, og
fødesøgning for begge arter, er det tilsyneladende ikke samme problem, som hvis det havde været
ved en å.
Projektet bør ikke vedtages.
Konsekvenserne er negative for en række dyrearter, herunder Bilag
IV-arter og udpegningsarter og fugle. Og man har ikke fået udfordringerne med de praktiske
opgaver tænkt ordentligt ind i projektet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0086.png
Ifølge miljøkonsekvensrapportens støjkortlægning for området vil ca. 10.000 m2 af odderens
yngleområde blive stærkt påvirket af støj (63-68 dB) og ca. 20.000 m2 vil blive moderat påvirket af
støj (58-63 dB) i motorvejens driftsfase.
EVs kommentarer: Man skriver et sted, tidligere i lovforslaget, at man vil jage oddere væk ved at
frembringe støj!? Nu skriver man, at man vil etablere et erstatningsområde, hvor der dagligt vil
forekomme skadelig og generende støj. Igen er der tale om ren frihåndstegning. Der er ingen
videnskabelig vished for at denne afværgeforanstaltning medfører at bestanden ikke påvirkes
negativt eller helt fordrives fra øen. Vil odderne genindvandre til et område, hvor der er støj? Har
man tidligere gjort sig erfaringer med at jage naturligt forekommende oddere, ud fra et område,
ved hjælp støj, og så ødelagt området, med gravemaskiner mv. For så senere at reetablere
området, med den forskel, at der nu er skadelig støj, og oplevet at odderne er vendt tilbage til
området, i samme omfang, som tidligere?
Det virker meget besynderligt, at man først skræmmer odderne væk. Dernæst etablerer man et
nyt område til dem. For så at komme igen, og grave ud til tunnelporten. Jager man dem så ikke
væk igen? Eller er der nogle detaljer vi har overset?
For at sænke
(hvor meget?)
støjpåvirkningen bliver der etableret støjafskærmning langs
tunnelportalen. I forbindelse med landopfyldningen etableres desuden nye levesteder med
potentielle yngle- og rastesteder længere væk fra vejanlægget og dermed støjkilden.
EVs kommentarer: Odderne har altså etableret sig, der hvor de lever nu, altså på sydkysten af
Egholm, fordi, der netop her, er optimale forhold, for jagt, raste og ynglepladser! Den har ikke
etableret sig andre kendte steder på øen. Derfor vil det aldrig blive optimalt for artens fremtidige
tilstedeværelse i området, at der etableres en støjende, Livsfarlig, og barriere fungerende
motorvej gennem området. Uanset hvor mange m2, område man udlægger, så vil de ikke kunne
erstatte det eksisterende område fuldt ud. Det fremgår også tydeligt af den rapport, som Aarhus
universitet har udarbejdet, og offentliggjort i juli 2023.
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2023/N2023_30.pdf
”Støj fra det projekterede vejanlæg vurderes ikke at medføre, at odder forsvinder fra levestederne
i projektområdet, men det kan ikke udelukkes, at der vil være negative effekter på kvaliteten af de
berørte levesteder og yngleområder”.
Samlet bliver op mod 40.000 m2 levested for odder nedlagt
eller påvirket af projektet i hhv. anlægsfase og driftsfase. Det bliver etableret 212.000 m2 nye
levesteder for arten som afværge- og kompensation for de nedlagte og påvirkede områder. De nye
naturområder skal være etableret og i funktion, inden anlægsperioden for projektet påbegyndes.
EVs kommentarer: Som allerede anført, er dette ikke en acceptabel afværgeforanstaltning
medmindre vejdirektoratet i så fald afventer strandengens etablering. Så måske, men kun måske!
Det det som nævnt, ifølge den videnskabelige rapport fra Århus universitet f.eks.
https://dce2.au.dk/pub/SR266.pdf?fbclid=IwAR2flPw_y9ezS6etoaC7Rd-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0087.png
9GgWAQhKN7QPG01MeKBd4h1oGwCWO-Ki6sDQ
mellem 10 og 20 når at etablere ny strandeng,
se tabel 5.2.5.1 side 112. Det anføres, at selv dårlig kvalitet af Strandeng, er 10 til 15 år om at
udvikle sig. Skal der være af høj eller god kvalitet, er tidshorisonten ml. 50 og 100 år.
EV er enige i, at de nye områder skal være funktionelle, og med sikkerhed taget i brug af odderne,
i mindst samme omfang, som i de eksisterende områder er i dag. Men hvem, kan garantere for at
det ikke i al evighed, vil have negative konsekvenser for odderne, og en række andre arter, som vi
vender tilbage til et andet sted i dette høringssvar? Det skal der være videnskabelig vished om.
Vi bemærker, at Vejdirektoratet er opmærksomme på usikkerheden af kvaliteten, af den nye
Strandeng, og vil derfor udlægge væsentligt mere ny natur, end den man ødelægger ved
etablering af motorvejen. Men er det en god, løsning, at man fjerner xxm” natur i en god
kvalitet,
og erstatter det med et xx x2 m2 stort område, som man ikke har vished for nogensinde vil udvikle
sig til bare nogenlunde god natur?
Ansvaret for etableringen samt overvågning af de nye naturområders funktion ligger hos bygherre
(Vejdirektoratet).
I fø. Rapport fra Aarhus universitet om erstatningsnatur, kan vi se, at det kniber
gevaldigt med overvågningen, af de genopretningsprojekter, som man har forsøgt at gennemføre.
5.3.4.2 Driftsfasen Der etableres faunapassager som beskrevet i Tabel 2-3 med tilhørende Figur 2-
2 Ved vandløbskrydsninger etableres passage for odder i form af faste banketter, der er tilpasset
høje vandføringer i vandløbet. Lys fra anlægget må ikke belyse faunapassager ved vandløb, for at
undgå forstyrrelse af odder.
Men 63 db, er ok?
Der
etableres støjreducerende tiltag omkring
tunnel-portalen på Egholm for at mindske støjpåvirkningen på de omkringliggende arealer, der er
yngle-rasteområde for odder.
EVs kommentarer: Afværgeforanstaltningen er utilstrækkelig. Hvordan ved man, at oddere vil
genindtage de gamle/nuværende raste og yngleområder? Der er på ingen måde fremlagt noget
bevis, eller på nogen måde sandsynliggjort, at de bortskræmte oddere, vil søge tilbage, og bruge
de nye, områder, som raste, og yngleområder!
5.3.5 Kompenserende foranstaltninger
–
odder De nye naturområder (vandhuller og tilhørende
diger), der skal etableres for odder som beskrevet i afsnit 5.3.4, udgør kompenserende
foranstaltninger. Anlægsarbejdet inddrager et område på omkring 9.000 m2 den sydlige del af
øen, som er yngle-rasteområde for odder. Der etableres nye levesteder for odder på den 21,2 ha
store landudvidelse syd for Egholm.
Vil det så sige, at området fjernes igen, hvis det viser sig, at
området alligevel ikke tiltrækker nye ynglende oddere?
Der etableres således nye levesteder på et
betydeligt større areal end det areal, der inddrages til anlægsprojektet for at kompensere for det
areal, der inddrages, samt for at kompensere for den usikkerhed, der hersker omkring
afværgeforanstaltningernes effekt.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0088.png
EVs kommentarer: Her overgiver Vejdirektoratet sig og indrømmer, at man reelt ikke ved hvad
man laver! Det kan derfor også konkluderes, at vejdirektoratet erkender at det ikke er en virksom
afværgeforanstaltning efter habitatdirektivet, at fjerner et naturligt, og særdeles fremragende
yngle og rasteområde for oddere, og erstatter det med et meget dårligere, men så til gengæld
bare større område, som vil være udsat for støj, og forstyrrelse, samt forsynet med en motorvej.
Er Vejdirektoratet bekendt med, at trafikdrab er den største trussel for odderne?
Hvor mange år, har Vejdirektoratet forestillet sig, at der går fra et nyt område er etableret, til
odderne har taget det i brug, med samme ynglesucces, som tidligere?
5.4 Kumulative påvirkninger Der gennemføres ikke andre tilsvarende projekter samtidig med eller i
forlængelse af hinanden, som kan påvirke terrestrisk natur så der opstår kumulative påvirkninger
med den 3. Limfjordsforbindelse i anlægsperioden. I driftsfasen øges barrierepåvirkning i forhold
til de allerede eksisterende motorveje syd og nord for Limfjorden.
6 Fravigelsens betydning for odderens bevaringsstatus 6.1 Fravigelsens betydning for odderens
bevaringsstatus Odder er listet som sårbar (VU) på den danske rødliste 2019 /6/. Ifølge artikel 17
indberetningen til EU fra 2019 er odderen i gunstig bevaringsstatus i den atlantiske biogeografiske
region, med stabil udbredelse og stabile forhold i levesteder samt en forventet gunstig fremtidig
udvikling. Fravigelsen vurderes ikke at være til skade for opretholdelsen eller genopretningen af en
gunstig bevaringsstatus for arten i dens naturlige udbredelsesområde.
EVs kommentarer: Man har i det foregående beskrevet en aldeles hårdhændet metode, til at
fordrive odderne fra deres naturlige habitat, og påstår nu, at arten stadig vil have gunstig
bevaringsstatus i sit naturlige udbredelsesområde?
Vi bemærker, at der er tale om en selvstændig overtrædelse af habitatdirektivet, der kræver EU-
kommissionens tilladelse.
Desuden bemærker vi, at trafikdrab årligt gør det af med 50
–
60 oddere. Så anlæggelse og drift af
en motorvej gennem oddernes naturlige habitat, gennem mange år, synes nu ikke at fremme den
artens bevaringsstatus i området.
Fravigelsen påvirker odderens inden for et område af lokal karakter og idet de afværgende og
kompenserende foranstaltninger vurderes at sikre, artens bevaringsstatus fortsat vil være gunstig i
artens naturlige udbredelsesområde.
EVs kommentarer: Det er en helt udokumenteret vurdering/påstand, uden videnskabeligt belæg.
Der er ingen undersøgelser, der godtgør, hvor man virksomt plejer at jage oddere væk fra deres
yngle og rasteområder. Vi er faktisk af den opfattelse, at det under alle omstændigheder er
lovstridigt, og bør behandles som en politisag, med henvisning til dyreværnsloven.
Ӥ
1. Dyr er
levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0089.png
angst, varigt men og væsentlig
ulempe”.
Under alle omstændigheder betragter vi de beskrevne
tiltag, som rendyrket dyrplageri.
Hvilket Ministerium, har i øvrigt godkendt de metoder som, i MKR 2023, er fremlagt til fordrivelse
af oddere fra deres naturlige habitat?
______________________________________________________________________
Næste afsnit omhandler fortrinsvis Flagermus
Dette 1. afsnit omhandler først og fremmest de Flagermus, som er registreret i
linjeføringen, i Mølholm, på Egholm, samt ved Vandskisøen, i Voerbjerg.
Indledningsvis vil vi gøre det helt klart, at vi anser en forbindelse over Egholm,
som ulovlig, da den vil bevirke, at en lang række konventioner, love, og direktiver
overtrædes.
Vi mener det er helt utilstedeligt, at ansøge om dispensation fra Habitdirektivet,
eller andre love og konventioner, når nu der er så mange andre steder, hvor bl.a.
anderkendte trafikforskere, har anvist, at man kan lave en forbindelse, som er
bedre rent trafikalt, er meget billigere, og som slet ikke berører beskyttede arter
og naturtyper.
Så skal man ikke bruge ca. 8 milliarder skattekroner, på at ødelægge Egholm. Der
er jo kun et sted, nemlig Egholm, hvor man kan opleve at tage færgen til en stort
set uberørt ø, som ligger i et citypostnummer (9000 Aalborg). Og som er så
rekreativ, og har så rig en natur.
I det efterfølgende har vi kopieret forskelligt ind fra bl.a.
Miljøkonsekvensrapporten, samt Opdateringen af VVM redegørelsen, fra 2021.
Vi har de fleste steder, med
rødt,
skrevet vores kommentarer og spørgsmål ind. Vi
håber meget det vil være til at forstå, men på grund af den meget korte
høringsperiode, som ikke står i forhold til den enorme mængde af materiale
(ca.1800 sider i alt) som vi skal forholde os til, kan vi desværre ikke nå at gøre det
mere overskueligt.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0090.png
Fra Miljøkonsekvensrapporten nov. 2023:
Vi bemærker f.eks. en omtale af flagermus på side 49 - 51, hvor vejdirektoratet når
til den konklusion, at
Det landskab, som den 3. Limfjordsforbindelse planlægges
anlagt igennem, vurderes ikke at udgøre et væsentligt habitat for flagermus
I VVM-opdateringen fra 2021, vurderes det flere steder at:
”området ikke har
stor betydning for flagermus”!?
Her er et uddrag fra opdatering af VVM. fra 2021, som er lidt mere detaljeret:
Syd for fjorden:
Flagermus I forbindelse med feltundersøgelserne er der registreret syd-, dværg-,
brun-, vand-, trold-, dam-, og skimmelflagermus på strækningen fra Østerådalen til
Limfjorden. Den største aktivitet blev observeret omkring traceets krydsning med
Østerådalen, hvor der er stor aktivitet af især dværgflagermus, men også
vandflagermus (boks 3 d. 26/8 2019). Yderligere er der stor aktivitet ved to større
søer ved Nørholmsvej, hvor der er observeret syv arter med størst aktivitet af dam-,
brun og troldflagermus. På resten af strækningen er der udelukkende registreret lav
aktivitet af flagermus. Alle registreringer af flagermus på strækningen tyder på
enten transportflugt, hvor der er spredte observationer fordelt over natten, eller
fourageringsadfærd, hvor der er stor aktivitet i kortere eller længere perioder midt
på natten. Der er dermed ikke registreret aktivitet, der tyder på forekomst af yngle-
eller rastesteder i nærheden, idet der hverken er registreret stor aktivitet af
flagermus omkring skumringstid, hvor mange individer forlader yngle-
/rastestederne på samme tid eller omkring solopgang, hvor mange individer flyver
tilbage til yngle-/rastestederne på samme tid (jf. naturkortlægningsrapportens bilag
2). På den baggrund vurderes det, at området ikke har stor betydning for flagermus,
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0091.png
bortset fra som spredningskorridor langs vandløb og levende hegn og i begrænset
omfang som fourageringsområde
–
især omkring de større søer i området.
EVs bemærkninger:
F.eks. Mølholmsøerne. Hvor de lever, i følge Aarhus universitet 2023:
Se Rapporten: ”Odder på og omkring Egholm”.”Fagligt notat fra DCE –
Nationalt
Center for Miljø og Energi Dato: 7. juli 2023”
Til sidst i rapporten står der:
”3 Andre bemærkninger:
Klostereng er levested for damflagermus (Myotis dasycneme). Arten er registreret
ved alle NOVANA-overvågninger på lokaliteten (Søgaard m.fl. 2013, Therkildsen
m.fl. 2020, Kjær m.fl. 2023). Ved den seneste overvågning i 2020 blev arten
registreret tidligt på natten over Klosterengen og ved Limfjorden (M. Elmeros,
pers. obs.). Ynglende damflagermus fouragerer over egnede habitater op til 20 km
fra deres dagkvarterer (Ciechanowski m.fl. 2017). De to søer og Limfjorden indgår
formentlig i yngleområder for arten i Aalborg-området. Vejen mellem de to søer i
Klosterengen bør derfor anlægges som lavbro eller nedgraves i en tunnel for at
sikre passagemulighed mellem søerne med lav risiko for trafikdrab for både odder
og damflagermus.”
Igen fra opdateringen 2021:
På Egholm:
Flagermus I forbindelse med feltundersøgelserne er der registreret syd-, dværg-,
vand-, skimmel-, fryns-, dam-, brun- og langøret flagermus på Egholm (se Bilag 2).
Der blev observeret størst aktivitet af arter i gruppen af brun-, syd- og
skimmelflagermus på den sydlige del af øen, mens der på den nordlige del var der
størst aktivitet af dværgflagermus. Langt hovedparten af alle observationer er gjort i
tidsrummet mellem kl. 23.30 og 03.30. Det tyder på, at flagermusene ikke yngler
eller raster på Egholm i undersøgelseskorridoren, men kommer fra andre steder og
fouragerer over strandenge og ferske enge langs kysten, før de igen flyver tilbage til
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0092.png
deres rastesteder. Rambøll - 3. Limfjordsforbindelse
–
Opdatering af VVM for
Egholmlinjen Miljøkonsekvensrapport Natur på land 242/531 På den baggrund
vurderes det, at undersøgelseskorridoren på Egholm ud over at fungere som
fourageringsområde, især langs kysten, ikke er af stor betydning for flagermus.
Vi har foto og video, af Syd, og Dværgflagermus, der flyver omkring i
Egholm by før solnedgang, hvilket klart indikerer at flagermusene både
yngler og raster på Egholm!
Nord for fjorden:
Flagermus I forbindelse med feltundersøgelserne er der registreret syd-, dværg-,
brun-, vand-, trold-, dam-, og skimmelflagermus på strækningen fra Limfjorden til
Vestbjerg. Der blev observeret størst aktivitet omkring traceets krydsning med
Lindholm Å, hvor der er stor aktivitet af især vandflagermus. Der er observeret flest
arter (vand-, trold-, syd-, dværg-, dam- og brunflagermus) langs et læhegn ud mod
Lufthavnsvej, som tydeligvis benyttes som ledelinje (boks 1 d. 20/8 2019, jf. bilag 2).
På resten af strækningen er der udelukkende registreret lav aktivitet af flagermus.
Ved en ejendom på Teglværksvej er der tegn på forekomst af en mindre koloni af
troldflagermus (boks 3 d. 20/8 2019), idet der er stor aktivitet tidligt på aftenen
omkring solnedgang og igen tidligt om morgenen før solopgang. Alle øvrige
registreringer af flagermus på strækningen tyder på transportflugt, hvor der er
spredte observationer fordelt over natten. På den baggrund vurderes det, at
området ikke er af stor betydning for flagermus ud over som spredningskorridor
langs vandløb og levende hegn i begrænset omfang, og som fourageringsområde
–
især omkring de større søer i området.
Og her lidt fra Vejdirektoratets/Swecos nye MKR 2023:
Flagermus:
Alle danske arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. I Danmark
findes der 13 forskellige arter af flagermus (nej
der findes 17).
Der findes flagermus i
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0093.png
hele landet, men tætheden varierer fra landsdel til landsdel. I forbindelse med
feltundersøgelserne i 2019 og 2020 er der registreret ni arter af flagermus i
undersøgelseskorridoren, det var hhv. frynse-, vand-, dam-, dværg-, trold-, brun-,
skimmel- og sydflagermus. Dværg-, syd- brun- og vandflagermus blev observeret på
flest af de udlagte lyttebokse /3/.
Fra MKR 2023:
Samme konklusion som Opdateringen fra 2021:
Det landskab, som den 3. Limfjordsforbindelse planlægges anlagt igennem,
vurderes ikke at udgøre et væsentligt habitat for flagermus, da der ikke
forekommer større løvskovsområder omkring det planlagte vejforløb. Foruden
fjordens kyster krydser det udlagte trace flere større vandløb, som vurderes at
udgøre ledelinjer for flere arter af flagermus.
Men har Vejdirektoratets konsulenter; Sweco, Rambøll, og Cowi, kigget og lyttet
ordentligt?
Og uddrager de forkerte konklusioner?
Et medlem af Egholms Venner, har spurgt Laura Stridsholt, fra flagermuse-forsker-
miljøet på Aarhus Universitet, om hendes kommentarer til Vejdirektoratets/Swecos
undersøgelser, og konklusioner i Miljøkonsekvensrapporten.
Her er hvad hun har bemærket:
Fra side 15. i MKR 2023:
For flagermus vil påvirkninger særligt skyldes øget trafikdrab og rydning af levende
hegn og underføring af vandløb, der fungerer som ledelinjer for flagermusene, som
kan betyde, at arterne ikke længere spredes effektivt i landskabet på tværs af
motorvejens forløb. Da der generelt ikke er stor aktivitet eller betydelige
forekomster af flagermus langs linjeføringen nord og syd for Limfjorden, vurderes
det, at etablering af den 3. Limfjordsforbindelse ikke vil medføre væsentlige
konsekvenser for bestandene af flagermus i områderne. På og ved Egholm er det
særligt motorvejens krydsning af digegravene på sydsiden af Egholm samt på
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0094.png
limfjordskysten ved Nørredyb, der vil kunne forekomme flagermus. Da der friholdes
brede spredningskorridorer langs kysterne, vurderes påvirkningen at være
uvæsentlig. Samlet vurderes det, at konsekvensen for flagermus ikke er væsentlig.
Kommentar fra Laura Stidsholt:
Min største anke ved rapporten er deres datagrundlag, som ligger til grund for deres
konklusioner.
Det fremgår ikke tydeligt hvor mange aftener, de har undersøgt, og hvordan de har
foretaget undersøgelserne.
Hvis de har været ude en enkelt nat i august 2022, og juli 2021, så er det alt for lidt
til at komme med de konklusioner de gør.
Fra side 48 i MKR:
Flagermus Alle danske arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. I
Danmark findes der 13 forskellige arter af flagermus. Der findes flagermus i hele
landet, men tætheden varierer fra landsdel til landsdel. I forbindelse med
feltundersøgelserne i 2019 og 2020 er der registreret ni arter af flagermus i
undersøgelseskorridoren, det var hhv. frynse-, vand-, dam-, dværg-, trold-, brun-,
skimmel- og sydflagermus. Dværg-, syd- brun- og vandflagermus blev observeret på
flest af de udlagte lyttebokse /3/. De ni arter af flagermus, som blev registeret
beskrives enkeltvis herunder:
Kommentar fra Laure Stidsholt:
Jeg synes det tyder på et godt habitat, at der er ni arter af flagermus i området.
Mere fra side 48:
Damflagermus Arten er kendt fra store dele af Jylland herunder flere lokaliteter
omkring projektområdet. Damflagermus yngler primært i bygninger men kan også
yngle i hule træer. Arten overvintrer underjordisk f.eks. i bunkere og kalkminer.
Damflagermus fouragerer primært lavt over vandoverfladen på søer. Vandflagermus
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0095.png
kan træffes på andre lokalitetstyper når den bevæger sig mellem fouragerings- og
rastelokaliteterne
Kommentar fra Laura Stidsholt:
Her står vandflagermus, men det burde være damflagermus.
Damflagermus er også beskyttet som bilag 2 art i modsætning til de resterende 8
arter der er ellers "kun" er beskyttet som bilag 4 arter.
Fra side 56 i MKR:
Omkring traceets krydsning med Østerådalen, var der stor aktivitet af især
dværgflagermus, men også vandflagermus er registeret hen over natten (boks 3 d.
26/8 2019). Der er desuden få registrering af trold-, syd-, skimmel-, dam- og
brunflagermus på denne lokalitet. De fleste registreringer er med kald fra
transportflugt og jagtadfærd, og kun meget få sociale kald og anden adfærd.
Kommentar fra Laura Stidsholt:
Jeg kender ikke lovgivningen, men hvis der er tydelige jagtkald synes jeg det må give
mening at det er vigtige habitater.
Fra side 58 i MKR:
Langt hovedparten af alle observationer er gjort i tidsrummet mellem kl. 23.30 og
03.30. Det tyder på, at flagermusene ikke yngler eller raster på Egholm i
undersøgelseskorridoren, men kommer fra andre steder og fouragerer over
strandenge og ferske enge langs kysten, før de igen flyver tilbage til deres
rastesteder.
Kommentar fra Laura Stidsholt:
Det virker som et mærkeligt argument at det ikke er vigtigt blot fordi der ikke er en
koloni. Flyvekorridorer kan være meget vigtige til at forbinde deres rastepladser
med deres fødesøgningspladser. Så forstår ikke argumentet her. Hvis motorvejen
krydser en vigtig korridor for 8 arter af flagermus, så er det i min optik invasivt. Men
igen, jeg kender desværre ikke noget til lovgivningen.
Fra side 60 i MKR:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0096.png
På den baggrund vurderes det, at området ikke er af stor betydning for flagermus ud
over som spredningskorridor langs vandløb og levende hegn i begrænset omfang, og
som fourageringsområde
–
især omkring de større søer i området.
Lidt ala min sidste kommentar. Korridorer og fødesøgningsområder er utroligt vigtigt
områder for flagermus, så forstår ikke argumenterne. Det bunder nok så i
lovgivningen at den måske tydeligst går på at der skal være ynglekolonier for at
opnå beskyttelse?
Fra side 65 i MKR:
Påvirkning fra kunstigt lys begrænses i projektet ved at bruge gult lys på
arbejdspladser i nærheden af levesteder for flagermus, samt ved at slukke for lyset,
når der ikke er aktivitet på arbejdspladserne, se afsnit 4.5.1 om
afværgeforanstaltninger
Kommentar fra Laura Stidsholt:
Det gør aboslut ingen forskel. Det eneste der nok kan hjælpe lidt er at bruge rødt lys.
Men ellers at det er slukket om natten når der ikke er noget igang. Der er en del
literatur på området hvordan lyset burde have lys-kegler, som kun dirigerer lyset
nedad mod jorden, at de ikke er placeret for højt i landskabet, at lyset tændes ved
bevægelse og ellers er slukket. Og at lysets intensitet holdes lavt. Alt dette kan
minimere indflydelsen på dyrene, mens det ikke burde begrænse arbejdet. det
virker lidt dovent, at det ikke er medtaget i sådan en rapport
Fra side 119 i MKR:
I anlægsfasen kan der forekomme forstyrrelse af flagermus fra lys fra
anlægsarbejdet. Påvirkning minimeres ved, at anlægsarbejdet foregår i dagtimerne,
hvor flagermus ikke er aktive, og ved at undgå belysning med hvidt lys på
vandflader, skov med egnede yngle- og rastetræer samt på ledelinjer såsom læhegn
og vandløb.
Kommentar fra Laura Stidsholt:
mangelfuldt. her kan gøres mere jv min tidligere kommentar.
_____________________________________________________________
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0097.png
Egholms venner bemærker igen, at Vejdirektoratet når til den konklusion, at de
undersøgte områder, Syd for fjorden, Egholm, og nord for fjorden, IKKE er af stor
betydning for flagermus!?
Det synes på ingen måde at harmonere med de bemærkninger, som Laura
Stidsholt er kommet med. Og ej heller med de observationer, som vores
medlemmer selv har gjort!
Hvilken videnskabelig undersøgelse ligger til grund for, at Vejdirektoratet kan
konkluderer, at Egholm ikke har stor betydning for flagermus?
Egholms venner når frem til den konklusion, at Egholm har stor betydning for
flagermus, og at de undersøgelser, som Vejdirektoratet har foretaget har været
yderst mangelfulde, og sporadiske. Man finder ikke så mange forskellige arter, og
i så stort antal, inden for et så begrænset område, hvis ikke området er af stor
betydning!
Vi påstår derfor, at det ikke vil være lovligt, at anlægge en motorvej tværs over
Egholm, uden at der er etableret de nødvendige og beviseligt virksomme
afværgeforanstaltninger!
Fra tidligere VVM-opdatering fra 2021:
På Egholm er arealerne i undersøgelseskorridoren langt overvejende dyrket land
EVs bemærkning fra 2023: Det er det så ikke mere.. Det meste af øen, er nu lagt ud
som permanent græs, med en masse blomster, som tiltrækker insekter. Desuden
er en stor del af øen, ca. 40 ha, lagt ud i fredsskov. Oveni de 30 ha, som i lang tid
har lagt som græsning, og strandeng, er der, for nylig lagt yderligere 300 ha ud,
som permanente græsningsarealer, hvor der er udsået en økologisk blanding med
20 forskellige arter af græs og urter, som tiltrækker insekter, og dermed også
flagermus.
Ny Dæmning:
Vi bemærker at motorvejen over Egholm skal anlægges på en forholdsvis høj
dæmning, som går på tværs af øen. En sådan dæmning kan jo give læ for vinden,
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0098.png
så flagermus kan fourager på læsiden af dæmningen. Normalt ville det jo være en
fordel for flagemusene, men når der så ligge en motorvej oven på dæmningen,
bliver den jo til en ren dødsfælder for flagermusene, da de utvivlsomt, i stort antal,
vil blive dræbt af trafikken på motorvejen. Der dræbes i forvejen rigtig mange
flagermus i trafikken!
(Figur 7-1). Kystnært på hver side af Egholm ligger beskyttede strandenge og enge,
som kan udgøre fødesøgningsområder for flagermus. Lytning til fods
(med hvilken
detektor, eller lytteboks?)
gav registreringer af dværgflagermus i skovområdet ved
færgelejet, og den udlagte boks (Boks 3 d. 21. august 2019) ved en ubeboet
ejendom
(hvilken ubeboet ejendom?)
gav få registreringer af sydflagermus og
dværgflagermus inden boksen blev indsamlet før sidste færgeafgang fra øen ca.
22.30).
Her har lytning altså kun været foretaget en enkelt aften. Lytteboiksen er
fjernet kl. 21.45.(fremgår af VVM opdatering 2021), hvilket i august, vil være for
tidligt til at opfange bl.a. Vand og Dam flagermus, da disse, ifølge vores
iagttagelser, ofte begynder at fouragere senere end flere af de øvrige arter.
FRA OPDATERING AF VVM FOR EGHOLMLINJEN, NATURKORTLÆGNINGSRAPPORT:
Bilag IV-arter Figur 7-1 Marker på Egholm i undersøgelseskorridoren. Lytning efter
flagermus på Egholms sydkyst i yngleperioden 1. juli 2020
(altså kun lytning en
enkelt aften/nat?):
(boks 6) viste flest registreringer af brunflagermus, samt brun-/syd-
/skimmelflagermus, som kan være vanskelige at adskille fra hinanden. Der var en
enkelt registrering af damflagermus midt på natten.
På nordkysten af Egholm var særligt dværgflagermus aktive i løbet af natten (boks
7), med få sociale kald, mens der kun var enkelte registreringer af øvrige arter.
Også fra VVM 2021:
Boks 3 udlagt på Egholm ved ubeboet ejendom. Boksen blev indsamlet ved afgang
fra Egholm ca. kl. 21.45.
Fund ifø. VVM 2021: Syd og Dværg.
Boks 6 er udlagt på sydsiden af Egholm på diget ved digegravene indenfor
undersøgelseskorridoren, hvor vejtraceet krydser.
Det har ikke været muligt for
os, at se hvor præcis lytteboksen har ligget? Og lige så interessant, hvor længe?
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0099.png
Eksperter fra Aarhus universitet, som vi har kontaktet, fortæller, at lyttebokse,
eller andre registreringsmetoder, skal brugers over længere tid for at få et
fyldestgørende overblik, over hvilke arter, og i hvor stort omfang, de forekommer i
undersøgelseskorridoren.
Fund ifølge VVM 2021:
Vand, syd skimmel, Frynse Dværg, Dam, (brun, skimmel, eller syd), Brun.)
EVs bemærkninger:
Alle flagermus er, som bekendt, fredede, i Danmark, og alle arter er beskyttet af
habitatdirektivet. En enkelt art, Damflagermus er på Rødlisten og tillige en bilag
2art...
Ved kortlægningen af flagermus er der registreret i alt ni forskellige arter, hvoraf en
(damflagermus) er rødlistet i kategori VU, dvs. sårbar.
Vi finder at eftersøgningen af Flagermus har været yderst mangelfuld. F.eks. når
man læser, i opdateringen, fra 2021, citat: ”lytteboksen
blev indsamlet før sidste
færgeafgang kl. 22.30”
citat slut.
(Vi kan se andet sted, at den er indsamlet kl. 21.45)
Flagermusene kan ikke forventes, at vide hvornår lytte-boksene fjernes. De
fouragerer næsten hele natten. Specielt Damflagermus, og Vandflagermus begynder
ofte først at fouragere ret sent, har vi observeret, og i denne videnskabelige rapport,
https://www.vordingborg.dk/media/qn5f30ei/nyopdaget-forekomst-af-
damflagermus-i-det-sydoestlige-sjaelland-vordingborg-kommune-2018.pdf
er det
nævnt, at, Damflagermusen er kendt for altid at flyve sent ud om aftenen.
Damflagermus, er, som nævnt i redegørelsen, registreret flere steder på
linjeføringen, f.eks. i Østerådalen, ved søerne i Mølholm, og på Egholm.
Vi kan i Egholms Venner ikke forstå, at det kan være lovligt, at der etableres en
motorvej i gennem, eller tæt på, Damflagermusenes ledelinjer, flyveruter,
fouragerings, og levesteder, når der er andre muligheder. Hvilket der jo er i tilfældet
3. Limfjordsforbindelse. Man kan f.eks. lave forbindelsen som et enkelt 3. rør ved
E45. som f.eks. dette forslag:
PowerPoint-præsentation (en-3-
limfjordsforbindelse.dk)
Man kan etablere en En citytunnel løsning:
TRU Alm.del -
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0100.png
Bilag 145: Replik Vedr. Citytunnel v3 (3-limfjordsforbindelse.dk)
Eller man kan bore
en tunnel hele vejen under Limfjorden og Egholm! Alle tre løsninger, samt en række
øvrige forslag til linjeføringer i øst, er både bedre trafikalt, meget billigere, hurtigere
at etablere, og kan samtidig laves uden, at bilag 4 arter slås ihjel, forstyrres, eller får
deres levesteder ødelagt.
Der må, efter vores opfattelse, under ingen omstændigheder, laves en motorvej
tværs over Egholm, en forlængelse af Mølholmsvej over Mølholmsøerne, gennem
Østerådalen, eller en motorvej tværs over Søndergårdsvej, uden, at der er
indarbejdet en detaljeret og brugbar plan for etablering af faunapassager til de
lavtflyvende arter af flagermus. Faunapassager skal som minimum være som
beskrevet på
vejregler.dk
nærmere bestemt: som dem, der er beskrevet under:
Vejregler/Flagermus.
https://vejregler.dk/h/7e0fba84-06dd-483b-898a-
c7b3e3affaa1/079961305ddf4507a7fc3c04db4ed97f#page=53&dest=XYZ,82,756,0
Vi ser ingen steder i materialet, at der er planlagt
afværgeforanstaltninger/Faunapassager, for flagermus, som minder om de
afværgeforanstaltninger, som kan ses på Vejdirektoratets egen hjemmeside!? Det
anser vi som en klar mangel, og en stor fejl! Ikke mindst, når en truet, og ekstra
strengt beskyttet art, som Damflagermus er i mellem de registrerede arter.
Da der ifølge vores oplysninger ikke har været foretaget særligt detaljerede og
videnskabelige undersøgelser af flagermus i undersøgelseskorridoren, har vi her
indsat vores egen undersøgelse: Og nej, den er ikke valideret 100 % hvad angår
alle fund, men vi vil påstå, at den er bedre end den Vejdirektoratet har fået lavet,
Vores hjælp til Vejdirektoratet:
Nogle af Egholms venners medlemmer, har i sensommer, og efterår 2023 registreret
Flagermus, på nogle lokaliteter på Egholm, og ved Vandskisøen, på Sørndergårdsvej,
i Nørreesundby. Vi har brugt en detektor, af typen Echo Meter.
Vi er fuldt ud opmærksomme på, at denne detektor ikke er 100 % ufejlbarlig, men
har indtryk af at den er faktisk er rimeligt brugbar. Vi forstår også, at den bruges i
stort omfang, både i Danmark, og i udlandet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0101.png
Med den har vi, i perioden: 23-08-2023 til 30-10 2023, registreret ca. 10 arter af
Flagermus. Faktisk har vi fået 13
arter i ”kassen”, men nogle så usikre, og fundet i så
beskedent antal, at vi anser dem, som ikke gyldige.
Ifølge vores detektor, har vi registreret:
203 optagelser af PIPPYG/Dværgflagermus,
133 optagelser af EPTSER/ Sydflagermus,
98 optagelser af MYODAU/Vandflagermus,
97 optagelser af NYCNOC/ Brunflagermus,
61 optagelse af PIPNAT/Troldflagermus,
61 optagelser af. PIPPIP/Pipistrellflagermus,
45 optagelser af PLEAUR/Langøret Flagermus,
39 optagelser med MYODAS/Damflagermus,
21 optagelser af VESMUR/Skimmelflagermus,
4 optagelser af BARBAR/Bredøret flagermus,
2 optagelser af MYOMYS/ Skægflagermus,
1 optagelse af EPTNIL/Nordflagermus
1 optagelse af MYOBEC/. Bechstein flagermus.
Alle arter, her over, er registreret på Egholm, mens Damflagermus,
Dværgflagermus, Vandflagermus, og Sydflagermus, desuden er registreret ved
Vandskisøen i Vorebjerg (26. september 2023).
Vi har her under indsat en række Screenshots, med nogle få, af de billeder, som
Appen: Echo Meter, har listet op. Vi dokumenterer selvfølgelig gerne alle de øvrige
optagelser/spectogrammer vi har.
På:
www.arter.dk
findes i øvrigt også nogle registreringer af flagermus på Egholm.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Ud over ovennævnte, har Anton Thøger-Larsen (DN Aalborg), optaget masse
flagermus, med sin detektor, af næsten samme type som vores (hans hedder
EchoMeter-pro).
Vi har foto og video, af Syd, og Dværgflagermus, der flyver omkring i Egholm by,
før solnedgang, hvilket klart indikerer, at flagermusene både yngler og raster på
Egholm!
Og endelig har vi været så heldige, at få optaget 2 videoer af jagende flagermus i
digegravene på Egholms sydkyst, lige midt i linjeføringen.
Vi kan se, i VVM opdateringen fra 2021, at der bl.a. er foretaget lytning ved
Lindholm å, og i østerådalen, men vi har den opfattelse, at det er lige så væsentligt,
at lave optagelser der hvor flyveruter, ledelinjer, og motorvejen krydser hinanden.
Det er tilfældet på Egholm, hvor flagermus har flyverute på tværs af linjeføringen.
Samt over Nørredybet. Ved alle åer i linjeføringen. og på flagermusenes rute til, og
fra vandskisøen. Her har ingen af de konsulentfirmaer, som tidligere har undersøgt
området, gjort specielt meget ud af at dokumentere flagermus!
Egholms venner er af den opfattelse, at der mangler indarbejdning af effektive
afværgeforanstaltninger, for flagermus på Egholm, ved Mølholmsøerne, og ved
Vandskiklubben (nok også andre steder på strækningen).
Egholms Venner er af den opfattelse, at undersøgelser af forekomst, af flagermus på
Egholm og ved Vandskiklubben, er mangelfulde, og behæftede med fejl, og derfor
ikke kan ligge til grund for en fuldstændig Miljøkonsekvensrapport, som kan bruges
som grundlag til en politisk beslutning.
Egholms venner anmoder om, at der ikke tages yderligere skridt til etablering af en
motorvej over Egholm!
Her under, diverse kort, og screenshots.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0103.png
Kort over hvor Damflagermus er dokumenteret i Danmark.
Bl.a. i linjeføringen af en evt. Egholmmotorvej.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0104.png
Opt. Fra Egholm, med ruter til bl.a. Mølholm.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0105.png
Fra Egholm by.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0106.png
Mere fra Egholm by.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0107.png
Optagelser fra Egholms østlige del.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0108.png
Optagelser fra Egholm nr. 11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0109.png
Her et enkelt screenshot, af optagelser fra den 05-09 2023 fra kl. 21.09.53 til
21.14.30
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0110.png
Spectrogram af Damflagermus.
Vi har naturligvis også spektogrammer af alle de øvrige arter, som vi har optaget.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0111.png
Oversigt af samlet antal optagelser.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0112.png
Optagelser fra Vandskisøen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0113.png
Udpensling af opt. Fra vandskisøen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Dette afsnit omhandler padder, bl.a. Strandtudser på Egholm:
Strandtudser, og andre padder:
Egholms venner påstår, at de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet i
Miljøkonsekvensrapporten, for hhv. Strandtudse og Spidssnudet frø, slet ikke er
tilstrækkelige til, at en motorvej over Egholm, kan anlægges lovligt, Vi mener, at skal
man anlægge en 3. Limfjordsforbindelse, skal der enten være som et af de mange
alternativer, som gennem mange års debat har været foreslået i den østlige del af
byen, f.eks. som et enkelt ekstra rør ved E45, en citytunnel, eller forslaget om en
linjeføring ude ved Nordjyllandsværket.
Det kan også muligvis også lade sig gøre at bibeholde linjeføringen i vest, hvis man
borer en tunnel hele vejen under Limfjorden fra Mølholm til Lindholm.
En forbindelse, som beskrevet, over Egholm vil, i vores optik, være fatal for
padderne.
Forekomst af arterne i linjeføringen:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0115.png
Her et udsnit af et kort over forekomst af Strandtudser og Spidssnudet frø, i Aalborg
kommune. Kortet eg kopieret fra kommunens udgivelse; ”Kortlægning af beskyttet
natur”:
De grå cirkler indikerer hvor Strandtudser er registreret i kommunen. De grønne
mærker viser hvor der er registreret Spidssnudet frø. Der dog en fejl, da Spidssnudet
frø, også er registreret på Egholm.
Siden dette kort blev lavet, er der også registreret Strandtudser på den vestligste del
af
Egholm, hvor der på billedet er en ”bar plet”.
Fra tidligere VVM redegørelser og opdateringer, kan det ses, at Vejdirektoratets folk,
ikke har fundet helt så mange Strandtudser, men det kan jo skyldes, at man har haft
propper i ørene, og vendt kikkerten forkert. Eller sagt på dansk, man har ikke søgt
mere end højst nødvendigt.
Vi har, i forbindelse med en høring af en tidligere VVM redegørelse, gjort
vejdirektoratet opmærksom på, at vi er bekymrede for Strandtudsernes tilstand, og
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0116.png
mulighed for at formere sig, og udøve en udveksling mellem bestanden på
henholdsvis den østlige, og den vestlige del, af en evt. motorvej tværs over Egholm.
Vores bekymring går både på barriereeffekten, og støjen.
Vi stillede følgende spørgsmål:
Hvorfor er der ikke foretaget undersøgelser af om Strandtudser og andre padde-
arter, kan påvirkes negativt af trafikstøjen fra en motorvej?
Vejdirektoratet besvarede sådan:
”Vedr.
Pkt. 23: Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at udenlandske undersøgelser
viser, at vejstøj kan forrykke konkurrenceforholdet mellem paddearter til ugunst for
de arter, hvis stemmer trænger dårligst igennem støjen. Vejstøj omfatter de
frekvenser, hvor tudsernes kvækker. Til gengæld er strandtudse en art, der kvækker
meget højt og kan høres langt. Det kan ikke fuldstændig afvises, at støjen kan
genere strandtudserne, men erstatningsvandhullerne anlægges netop i nogen
afstand fra vejen, hvor støjpåvirkningen er mindre. Vandhullerne på opfyldningen på
Egholms sydkyst ligger tættere på linjeføringen end de øvrige, men her er vejen
nedsænket og støjpåvirkningen mindre. Det vurderes derfor, at vandhullerne kan
fungere som ynglesteder for strandtudse”.
Vejdirektoratet har i den seneste Miljøkonsekvensrapport, på side 120 fig. 4.17 vist,
at erstatningsarealer for Strandtudser, skal anlægges på Egholm, bl.a. klods op ad
motorvejsdæmningen, både på øst og vest siden, og de har samtidig, på side 121 fig.
4.18 vist, at lignende områder skal anlægges på Aalborgsiden, (her er billedteksten
vist forkert, da der står at området er tiltænkt strandtudser på Egholm) også klods
op ad motorvejen, både på øst og vest-siden. Det kan man da næppe kalde for
”nogen afstand”!?
Vi bemærker, at der er udlagt kompensationsarealer lige op ad motorvejen. Her vil
der døgnet rundt være voldsom støj!
Andre kompensationsarealer, er vist på privat grund, der ikke er omfattet af de
tinglyste byggelinjer.
Strandtudsehanner vil normalt ikke kvække, (for at tiltrække hunner) når der er et
støjniveau svarende til støjen fra vind på ca. 4 sek./m.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0117.png
Der vil derfor være risiko for, at paddernes ynglesucces påvirkes negativt, når de
henvises til arealer, som ligger i konstant støj, som er meget højere. Vi finder derfor,
at der slet ikke er tale om afværgeforanstaltninger, når man udlægger
erstatningsarealer, klods op ad motorvejen. I stedet, virker det som om
Vejdirektoratet planlægger at udrydde arten på Ergholm!?
En forbindelse over Egholm vil være fatal for padderne og direkte ulovlig, da der jo
findes gode alternativer.
En motorvej der fjerner levesteder, direkte forstyrrer bilag IV-arterne strandtudse og
Spidssnudet frø er en klar krænkelse af EU’s Habitatdirektiv,
der jo netop strengt
beskytter disse arter.
Kompenserende tiltag, eller mangel på samme:
Sådan står der i den nye MKR på side 15.:
(det med
rød
skrift, er Egholms Venners kommentarer og spørgsmål).
”De
fleste arter af padder er generelt stedfaste og vandrer typisk kun meget kort
mellem deres ynglevandhuller og vinteropholdssteder. Strandtudse vandrer dog gerne
længere efter nye ynglevandhuller, da arten er en udpræget pionerart.
Men hanner,
som først har ynglet i et vandhul, vil ofte ikke flytte til andre vandhuller, står der på
Naturstyrelsens hjemmeside.
Etablering af motorvejen vil lokalt medføre en øget
barriereeffekt, som vil bidrage til en isolering af paddebestande på hver side af
vejanlægget. Effekten forstærkes af, at lys og lyd også kan påvirke padders adfærd.
For at kompensere for barriereeffekten anlægges der flere faunapassager under
motorvejen med tilhørende paddehegn, der leder padderne til passagerne, ligesom der
etableres nye vandhuller, hvor det er relevant.
Altså klods op ad motorvejen på både
øst og vest-siden!?
Konsekvensen for padderne vil derfor være ikke væsentlig”
Hvilke
erfaringer, og videnskabelige undersøgelser, ligger til grund for denne påstand?
Det er ikke lykkedes os, at opdrive nogen videnskabelig rapport, som konkluderer, at
Vejdirektoratets faunapassager, har den ønskede effekt (med mindre man ønsker at
skade dem).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0118.png
Kan vejdirektoratet evt. fremvise en videnskabelig undersøgelse, der dokumenterer, at
afværgeforanstaltninger, som beskrevet i MKR kan sikre gunstig bevaringsstatus for
Strandtudser?
Ved at lave hegn, som leder padder hen til passagerne, som bl.a. oddere, jo også kan
bruge, leder man jo nemt tudserne lige i gabet på sultne oddere, der som bekendt også
har padder på menukortet. Tudser, som kravler langs paddehegn, vil også være mere
udsatte for at blive ædt, at krager og Råger, der som bekendt æder padder. Derfor vil
afværgeforanstaltning med paddehegn, som leder tudserne hen til faunapassager,
virke, som rene dødsfælder!
De områder, som er skraveret på figur 4.17 og 4.18 rækker i øvrigt langt ud over de
tinglyste byggelinjer.. Har vejdirektoratet virkelig ret til, at overtræde loven om den
private ejendomsret, for at lave nogle kompensationsarealer, fordi man selv
overtræder loven om beskyttelse af bilag 4 arter?
Når motorvejen er etableret, skal der desuden gennemføres overvågning af
forekomsterne af strandtudse på Egholm og syd for Limfjorden, så det kan undersøges
om de gennemførte tiltag er tilstrækkelige. Desuden etableres flere
erstatningsvandhuller på landudvidelsen på den sydlige del af Egholm for at forbedre
levesteder for strandtudse.
Med andre ord, så prøver man sig bare frem, men har ingen
faktuel viden om, hvorvidt de afværgeforanstaltninger man har gættet på måske virker,
alligevel ikke er brugbare.?? Hvis det så viser sig at de ikke virker, og Vejdirektoratet
har taget fejl, kan det jo nemt være for sent til, at man kan bevare bestanden, på et
rimeligt niveau.
Strandtudsebestanden, på Egholm, og i Mølholm, skal, efter vores mening, altså ikke
udgøre forsøgsdyr, som en konsekvens af Vejdirektoratets manglende viden..
Der er absolut intet, der kan retfærdiggøre, at Vejdirektoratet spiller hasard, med den
økologiske funktionalitet, for strandtudserne, og andre padder. Strandtudsen er bilag 4
art,
og den er rødlistet, og kvalificeret som ”truet EN” altså en art,
som Danmark er
forpligtet til at passe særligt godt på! Den er gået mere tilbage end andre padder, så
der er ingen undskyldning for at lave forsøg med den!
Der står også i MKRen:
”
Ved nedlæggelse af vandhuller, der er egnede til ynglende
padder, anlægges kompensationsvandhuller på egnede placeringer i nærheden af
eksisterende paddebestande senest to år før de eksisterende vandhuller nedlægges.
Herved har især juvenile padder mulighed for at kolonisere de nye vandhuller, før de
gamle ynglesteder nedlægges”
Er det meningen, at disse vandhuller, skal anlægges
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0119.png
før, der etableres trykpuder tværs over Egholm? Kan man uden risiko, for at skade
eller dræbe en masse padder, etablere trykpude på tværs af Egholm?
Hvad med de erstatningsvandhuller, der skal lavet på landvindingen? Skal de laves
før der graves ud til tunnelporten?
Må man bare indfange Strandtudser og Spidssnudede frøer?
Der står sådan i lovgivningen, Habitatdirektivets Artikel 6:
”Strandtudse,
og
Spidssnudet frø, er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, som omfatter dyre- og
plantearter af fællesskabsbetydning, som kræver streng beskyttelse. Det omfatter
bl.a. forbud mod a) Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af
disse arter i naturen. b) Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i
perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. c)
Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Habitatdirektivet har
stor betydning for strandtudse, da det gør ansvaret overfor arten til en fælles,
international forpligtelse”.citat
slut.
Må man indfange padder, som er omfattet af habitatdirektivet, og er bilag IV art,
rødlistet, og kategoriseret som truet, når der er andre muligheder for en linjeføring,
som gør at det ikke bliver nødvendigt at fravige habitatdirektivet, eller andre love,
direktiver og konventioner? Egholms Venner mener NEJ!
Og som tidliere nævnt, er der adskillige andre muligheder for at etablere en 3.
Limfjordsforbindelse. Men kun en mulighed for at bevare en bynær småø, med et
dyre og planteliv, af meget høj klasse, samt en ø, der udgør et rekreativt åndehul,
for storbyens fortravlede befolkning.
Lige et supplement:
Uddrag fra Lovforslag til anlæggelse af en 3. Limfjordsforbindelse:
3.4.2.1 Vurdering af betingelserne for fravigelse efter habitatdirektivets artikel 16,
stk. 1
Habitatdirektivets artikel 12 kan i henhold til direktivets artikel 16, stk. 1, litra c, kun
fraviges i de tilfælde, hvor der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, og hvor der ikke findes andre brugbare alternativer. Det er
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0120.png
endvidere en betingelse, at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af bestandens
bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, samt at der træffes
kompenserende foranstaltninger.
Vi har tidligere i dette og andre afsnit redegjort for vores opfattelse af andre
brugbare alternativer, som vi mener der er mange af. Og vil her også påpege, at
de afværgeforanstaltninger, der lægges op til langt fra bevirker, at man med
sikkerhed kan fastslå, at bestanden af Strandtudser, og Spidssnudet frø, og
andre padder, i linjeføringen, ikke mindst på Egholm, kan opretholdes, i deres
naturlige udbredelsesområde! Vi mener derfor, at en fravigelse fra
habitatdirektivet, ikke er en mulighed!
Og i øvrigt noget, som man ikke skal søge om, med mindre der er tale om tiltag,
som kan forbedre de beskyttede arters forhold!
Dette afsnit omhandler først og fremmest fugle:
Dette afsnit er Egholms venners høringssvar vedrørende fugle:
Egholms venner mener ikke, at der på lovlig vis kan laves en motorvej
over Egholm, som anvist i Lovforslaget, og Miljøkonsekvensrapporten!
Der forekommer en lang række strengt beskyttede fugle i linjeføringen, de fleste er omfattet af
fuglebeskyttelsesdirektivet, hvilket betyder, at de enkelte lande er forpligtede til at bevare dem.
Nogle er på udpegningsarter, og det betyder, at der hvor de beskyttede fugle vælger at befinde
sig, regelmæssigt i gennem længere tid, og betydeligt antal, der skal der udpeges
fuglebeskyttelsesområder (FBOer).
Egholms Venner har gennem mange år, gentagende gange henvendt sig til flere af de danske
myndigheder, så som: Miljøstyrelsen, flere forskellige Miljøministre, og Aalborg kommune, for at
få udvidet FBO nr. 1 Nibe bredning til at omfatte hele det IBA område, som Dansk Ornitologisk
forening, udpegede for mange år siden (2014).
Hver gang, har vi fået det, som populært kaldes for ”bla, bla, bla svar”, som i grove
træk, bare gik
på; at fuglene jo bare kan være i det eksisterende Natura 2000 område.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0121.png
Se kort over IBA: IBA 1, Ulvedybet & Nibe Bredning
DOF’s forslag
til ændringer af lokalitetens afgrænsning
EU-fuglebeskyttelsesområdet bør udvides dels mod syd med den nedre del af
Halkær Ådal, hvor der i 2005 blev etableret en sø med tilliggende eng/vådområde
(A. Steen-Hansen, pers. medd. 2004),
dels mod øst med Egholm og omgivende
farvand, da ålegræsforekomsterne omkring Egholm har bredt sig og de lysbugede
knortegæs i stort omfang bruger disse områder (T. Kjeldsen, DN Nordjylland, pers.
medd. 2014).
På områdets udpegningsgrundlag findes trækfuglene skestork, knopsvane, pibesvane, sangsvane,
grågås, kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, hvinand, toppet
skallesluger, blishøne, klyde og hjejle. På områdets udpegningsgrundlag findes ud over de nævnte
trækfugle mange ynglefugle, der i perioder trækker over landegrænser: skestork, rørhøg, hedehøg,
klyde, almindelig ryle, brushane, dværgterne, splitterne, fjordterne, havterne, fiskeørnog blåhals.
På udpegningsgrundlaget er desuden rørdrum som er en udpræget standfugl, men som i hårde
vintre kan trække over grænsen.
Er det så bare pjat, at EV ønsker området udvidet?
Her er en lille artikel fra: ”Den Store Danske” af Professor
Peter Pagh, som er en af de ypperste
eksperter i miljøret, som vi har i Danmark:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0122.png
EF-fuglebeskyttelsesområde, betegnelse for de
særlige
fuglebeskyttelsesområder (SBO), som Danmark efter EU's
fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 er forpligtet til at udpege for trækfugle og
særligt beskyttede fuglearter. Områderne udpeges af Naturstyrelsen. Der er i
Danmark udlagt 113 SBO'er med et samlet areal på ca. 14.700 km
2
, hvoraf
størstedelen er havområde (2016). Se også
EU-
habitatområde
og
Ramsarkonventionen.
Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at udpegning og afgrænsning af disse
områder alene skal baseres på ornitologiske kriterier, mens det er ulovligt at
inddrage samfundsøkonomiske, rekreative eller privatøkonomiske hensyn ved
udpegningen. Til forskel fra EU-habitatområder er udpegningen af nye områder
dynamisk. Såfremt de beskyttede fugle vælger et nyt område, vil det derfor
være nødvendigt at udlægge et nyt SBO. Når et område er udpeget, indtræder
der en vidtgående beskyttelse af området som levested på linje med den
beskyttelse, der gælder for EU-habitatområder efter EU's habitatdirektiv.
Hvis der påføres skade på en lokalitets gunstige bevaringsstatus eller på
trækfugle og særligt beskyttede områder, vil skadevolder være ansvarlig efter
EU's miljøansvarsdirektiv. Citat slut.
Så i stedet for at bruge milliarder på, at fordrive fugle, og ødelægge plante og
dyrelivet i fjorden, ved at etablere en motorvej over Egholm, burde Regeringen,
arbejde for, at hele Egholm, samt Limfjorden rundt om, blev udlagt som Natura 2000
område. Vi mener faktisk, at det strider mod EF fuglebeskyttelsesdirektivet, at
området ikke for længst er udpeget! Vi mener derfor også at det vil stride i mod
Fuglebeskyttelsesdirektivet, hvis der anlægges en motorvej over Egholm. Ikke
mindst i lyset af, at der findes adskillige andre steder hvor der kan laves en
forbindelse, og det oven i købet billigere, og bedre rent trafikalt.
Til orientering:
Indsendte klager:
Egholms Venner har, i 2023 sendt klager til hhv. EU kommissionen, og EU
parlamentets borgerklageudvalg, fordi vi mener, at Danmark, bevidst undgår, at
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0123.png
overholde sin forpligtelse til at udvide FBO nr. 1 til at omfatte IBA området, som er
vist her over.
Vi kan se i forslag til anlægslov, at Transportministeriet, er helt bekendt med
reglerne om, at der skal udpeges Fuglebeskyttelsesområder, til sjældne, truede og
karakteristiske fugle:
Her et uddrag fra side 28 i Forslaget:
Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop bekendtgørelsen, men
rapporterne skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147 /EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 (herefter habitatdirektivet).
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger medlemslandene at bevare en
række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske, ved at udpege
særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Fuglebeskyttelsesområder
og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der
betegnes Natura 2000.
På områdets udpegningsgrundlag findes trækfuglene: skestork, knopsvane, pibesvane, sangsvane,
grågås, kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, hvinand, toppet
skallesluger, blishøne, klyde og hjejle. På områdets udpegningsgrundlag findes ud over de nævnte
trækfugle mange ynglefugle, der i perioder trækker over landegrænser: skestork, rørhøg, hedehøg,
klyde, almindelig ryle, brushane, dværgterne, splitterne, fjordterne, havterne, fiskeørn og blåhals.
På udpegningsgrundlaget er desuden rørdrum som er en udpræget standfugl, men som i hårde
vintre kan trække over grænsen.
Alle nævnte udpegningsarter er dokumenteret på og omkring Egholm, og alle er dokumenteret
udenfor det eksisterende Natura 200 område..
I tidligere VVM redegørelser er det dokumenteret, at Egholm er et vigtigt sted for
Lysbugede knortegæs, og at over 1 % af bestanden ofte befinder sig i IBA området,
men uden for det eksisterende FBO. Dette bekræftes også af adskillige
indberetninger på DOF basen, Naturbasen, samt arter.dk.
Der er ingen tvivl om, at fuglen, og nok især vandfuglene, som lever af planter og dyr
i vandet, vil påvirkes negativt, både i anlægsfasen og i driftsfasen af en 3,
Limfjordsforbindelse over Egholm. Det benægtes jo egentlig heller ikke af VVM
materialet, gennem tiderne, eller af hverken MKR, eller lovforslag.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Konsekvensen er selvfølgelig væsentlig, i det øjeblik man fjerner et stort område
med ålegræs, som man har planlagt i både Nørredybet, og i Sønderdybet.
På side.
22, i miljøkonsekvensrapporten står der, at ca.
30 ha
med ålegræs, vil blive
ødelagt ved tildækning med sediment, ved nedsænkningen af tunnelen syd for
Egholm.
I den VVM-rapport som blev gennemført i 2006 og opdateret i 2011, antog man et
sedimentspild på 100 % af den lette gytjefraktion. I VVM-rapporten 2021 antog man
et spild på 20 % (ved at argumentere for bedre gravemetoder) og i MKVR 2023 er
spildprocenten reduceret til 10 %.!? Ifølge MKV 2023 skal der opgraves 1.000.000
ton sediment og gytjefraktionen vurderes at udgøre 70 % af sedimentet. Der er
således en meget stor forskel på hvorvidt der spredes 700.000 ton, 140.000 ton eller
70.000 ton gytjesediment. Er der mon en videnskabelig, og sandfærdig forklaring på
hvordan sedimentspild, pludselig kan reduceres så markant, fra undersøgelse til
undersøgelse?
Men hvis man vis der regnes med, at bundfældning med over 12 kg/m2 er skadelig,
vil det dreje sig om ca. 150 ha hvor ålegræsbevoksning vil blive ødelagt. Dermed må
det konkluderes, at de 60 ha, som man, guderne må vide hvordan? Vil tilplante med
ålegræs, vil være et alt for begrænset område til at kompensere for det ødelagte. Og
det er bare i Sønderdybet. Lysbuget knortegås, er som det måske er bekendt,
afhængig af at der er rigeligt med ålegræs i fjorden, så den kan æde sig stærk nok, til
at klare turen fra Egholm, til Svalbard. Hvis den tvinges til at søge for meget
alternativ føde, så som vinterhvede, og diverse græsser, bliver den ikke stærk nok til
at den kan klare flyveturen, og efterfølgende æglægning, og yngelpleje. Det ender
med, at bestanden kommer til at bestå af for mange gamle fugle, og det vil på sigt
betyde en betydelig risiko for at bestanden ikke kan reproducere sig i tilstrækkeligt
antal.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0125.png
Fra tidligere VVM opdatering, og fra Miljøkonsekvensrapporten, har vi
følgende:
Konsekvenser i anlægsfasen:
I
anlægsfasen kan der ske en fortrængning af fugle, dels som følge af
arealinddragelser ved anlæg af motorvej, sænketunnel og lavbro, og dels som følge
af forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejdet, som støj og visuel forstyrrelse.
Desuden kan der ske en ændring af fuglenes fødegrundlag (tab eller forringelse af
fødesøgnings-områder) i forbindelse med spredning af sediment til fødesøgningsområder
fra graveaktiviteter i fjorden.
Med hensyn til fortrængning af fugle vurderes det samlet set, at anlægsarbejdet vil
medføre
moderate
til
væsentlige
konsekvenser på de strækninger, hvor der forekommer
ynglende, rødlistede fugle og regelmæssigt tilbagevendende arter af trækfugle, der raster
eller fouragerer i stort antal i vinterhalvåret.
Navnlig ynglefugle som vadefugle, f.eks. klyde, må dog forventes helt at forsvinde fra
anlægsområdet.
Det er jo f.eks. helt uacceptabelt, når nu der findes alternativer til
linjeføring, hvor der ikke fordrives nogen fugleart!
Der vil ske påvirkning af fuglenes fødegrundlag fra sedimentation med direkte tab af
fourageringsområder, idet der sker en reduktion af ålegræsområder og anden vegetation.
De fugle, der udnytter ålegræs og andre vandplanter samt smådyr såsom snegle og
krebsdyr, der lever i vegetationen, vil ikke kunne fouragere i et påvirket område omkring
tunnel, dvs. indtil ca. 1 km omkring linjeføringen, og forventes derfor at blive fortrængt til
andre lokaliteter i Limfjorden. Da påvirkningen er længerevarende, dvs. flere år også
udover anlægsfasen, fordi ålegræs ikke gendannes særligt hurtigt, men af lokal
udbredelse, vurderes konsekvensen for fuglene at være
begrænset.
Citat slut.
Begrænset er altså alligevel en alvorlig krænkelse af Fuglebeskyttelsesdirektivet, som ikke
på nogen måde er nødvendig, når nu der findes alternativer til linjeføring, hvor der ikke
fordrives nogen fugleart!
Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop
bekendtgørelsen, men rapporterne skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-
direktivet, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147 /EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0126.png
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret senest ved Rådets
direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 (herefter habitatdirektivet).
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger medlemslandene at bevare en
række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske, ved at udpege
særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Fuglebeskyttelsesområder
og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der
betegnes Natura 2000.
Gravearbejdet vil givetvis jage mange fugle bort fra områderne hvor de plejer at fouragere.
Vi bemærker, at gravearbejdet netop er henlagt til vinterperioden, hvor de Lysbugede
knortegæs befinder sig i området. Det er jo meget uheldigt, og vi forstår også, at man ikke må
grave i ålegræssets vækstperiode, så vi anser det derfor som en betingelse for at man kan lave
en 3. Limfjordsforbindelse, at den anlægges uden for IBA området, hvor den ikke skader
nogen udpegningsart væsentligt. Eller man borer en tunnel fra Mølholm til Voerbjerg:
Derved kommer man fri af de lysbugede knortegæs vinter opholdsområde.
Konsekvenser i driftsfasen
I driftsfasen kan der ske fortrængning af fugle som følge af trafikkens støj og visuelle
forstyrrelse. Derudover vil en ny lavbro over Nørredyb kunne udgøre en barriereeffekt for
fugle og risiko for kollision med broen.
De ynglende rødlistede fugle og regelmæssigt tilbagevendende arter af trækfugle, der
raster eller søger føde i området, forventes efter etablering af motorvejen at være nødt til
at søge til andre egnede lokaliteter som følge af forstyrrelsen. Derfor vil Egholmlinjens
konsekvenser i driftsfasen over Egholm være
moderat
til
væsentlig.
Der er ingen grund til at fortrænge nogen fugl fra sit naturlige og selvvalgte habitat, når der
er andre og bedre steder hvor der kan anlægges en forbindelse over/under fjorden.
Venlig hilsen
Foreningen Egholms Venner
V/Henrik Mørch
Egholm 59
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0127.png
-- AKT 311294 -- BILAG 67 -- [ Svar på høring om forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
AALBORG STIFT
Stiftsøvrigheden
Sag nr. 2023 - 35713 / Akt. nr. 2736048
MJOH
Dato: 4. januar 2024
By-, Land- og Kirkeministeriet
Att. Karen Ebbensgaard Jessen
Bemærkninger til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Aalborg Stift har modtaget forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, i form af en ca. 20.
km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd
og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.
I forbindelse med behandling af sagen, har Aalborg Stift valgt at anmode Den kongelige
Bygningsinspektør om en udtalelse. Udtalelsen er vedhæftet dette brev. Der henvises til udtalelsen
for uddybende bemærkninger.
Af det fremsendte lovforslag fremgår det, at der planlægges med at opsætte støjskærme langs E45 ud
for Dall Kirke, hvilket vurderes at kunne udgøre en visuel barriere i landskabet.
Samlet set vurderes påvirkningerne af Dall Kirke at være moderate, da det nye anlæg føres over E45
ca. 400 meter sydvest for Dall Kirke, og det vurderes, at kirkens synlighed i landskabet opretholdes i
sammenhæng hermed. Det er derfor etableringen af støjskærme, som udgør den primære påvirkning
af kirken.
Det beskrives, at de visuelle påvirkninger af Dall Kirkes omgivelser reduceres ved at arbejde med
materialevalg og det visuelle udtryk af støjskærmene, hvilket vil være medvirkende til at nedtone det
tekniske præg og forberede den landskabelige indpasning.
Aalborg Stift skal anmode om, at selve etableringen af støjskærme sker i samarbejde med de kirkelige
myndigheder og imødeser i den forbindelse et mere detaljeret projektoplæg for støjskærmenes
udformning, hvori der indgår visualiseringer af indkig og udkig fra kirken i sammenhæng med de
ønskede støjskærme.
Ellers giver projektet ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Marie Johansen
chefkonsulent
Thulebakken 1
.
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk – E-post: [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0128.png
-- AKT 311294 -- BILAG 68 -- [ Udtalelse Konsekvenser 3. Limfjorsforbindelse ] --
VMB Arkitekter A/S
•
Skovvejen 46i 8000 Aarhus C
•
[email protected]
•
vmb-arkitekter.dk • T: 86138900 • CVR: 14247335
Aalborg Stift
Thulebakken 1, 9000 Aalborg
Att.: Marie Johansen
Aarhus den 3. januar 2024
Deres Ref.: 2724237
Vedr. Konsekvenser af 3. Limfjordsforbindelse
Med anmodning om udtalelse har Stiftet den 20. december 2023 fremsendt høringsmateriale fra Vejdirektoratet
vedrørende et forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse.
Lovforslaget er et produkt af en længere planlægningsproces, hvori der blandt andet er udført en fuld
miljøkonsekvensvurdering i 2021. I forlængelse heraf er der udarbejdet en supplerende miljøkonsekvensvurdering,
der særligt har fokus på konsekvenser for grundvand, overfladevand, søer, fjorden og den miljømæssige
påvirkning af Natura 2000-området vest for øen Egholm. Arkæologi og kulturarv, herunder kirkerne i nærheden af
anlægget, behandles ikke i den supplerende miljøkonsekvensvurdering, da dette tidligere er behandlet i den fulde
miljøkonsekvensrapport fra 2021.
I den fulde miljøkonsekvensvurdering fra 2021 kan jeg se, at anlægget gennemskærer fjernbeskyttelseszonen for
Dall Kirke og Vadum Kirke. Hvad angår Vadum Kirke, sker dette meget perifert ca. 2,5 km fra kirken og vurderes
ikke at påvirke hverken indkig til eller udkig fra kirken. Hvad Dall Kirke angår, er kirken i forvejen præget af en
meget tæt beliggenhed til E45, der løber forbi umiddelbart vest for kirken.
I lovforslaget beskrives det, at det nye anlæg føres over E45 ca. 400 meter sydvest for Dall Kirke, og det vurderes at
kirkens synlighed i landskabet opretholdes i sammenhæng hermed.
Herudover planlægges det at opsætte støjskærme langs E45 ud for Dall Kirke, hvilket vurderes at kunne udgøre en
visuel barriere i landskabet.
Samlet set vurderes påvirkningerne af Dall Kirke at være moderate, hvor etablering af støjskærme udgør den
primære påvirkning.
Det beskrives, at de visuelle påvirkninger af Dall Kirkes omgivelser reduceres ved at arbejde med materialevalg og
det visuelle udtryk af støjskærmene, hvilket vil være medvirkende til at nedtone det tekniske præg og forbedre den
landskabelige indpasning.
Jeg er enig i ovenstående vurderinger og imødeser et mere detaljeret projektoplæg for støjskærmenes
udformning, hvori der indgår visualiseringer af indkig til og udkig fra kirken i sammenhæng med de ønskede
støjskærme.
I øvrigt giver projektet ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mette Viuf Larsen
Arkitekt MAA, Kgl. Bygningsinspektør
Skrivelsen er fremsendt pr. mail til:
Aalborg Stift, [email protected]
INT MVL • KBI 0631-02
Side 1 af 1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0129.png
-- AKT 311294 -- BILAG 69 -- [ Høringsskrivelse, anlæg af 3. Limfjordsforbindelse - På vegne af Aalborg Flugtskydni… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Trine Øster ([email protected])
Høringsskrivelse, anlæg af 3. Limfjordsforbindelse - På vegne af Aalborg Flugtskydningsforening.
10-01-2024 13:16
Høringsskrivelse.pdf;
Se venligst vedhæftede høringsskrivelse på vegne af Aalborg Flugtskydningsforening.
Med venlig hilsen
Trine Øster
Advokatfuldmægtig
Direkte: 9631 3308
|
Mobil: 2760 5599
Advodan Aalborg & Brønderslev
Mølleå 1, 1. tv., 9000 Aalborg
CVR: 1926 4890
advodan.dk
|
Tilmeld nyhedsbrev
|
LinkedIn
Se hvordan vi behandler dine personoplysninger
Advodan Aalborg og Brønderslev holder ferielukket mellem jul og nytår. Vi er tilbage igen 2. januar 2024.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0130.png
-- AKT 311294 -- BILAG 70 -- [ Høringsskrivelse ] --
Transportministeriet
Att:
[email protected]
[email protected]
Aalborg
Mølleå 1
DK 9000 Aalborg
Brønderslev
Håndværkervej 1
DK 9700 Brønderslev
T:
M:
96 31 33 00
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Undertegnede er af Aalborg Flugtskydningsforening anmodet om at varetage
dennes interesser i forbindelse med anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. Som
følge heraf tillader undertegnede sig på vegne af Aalborg Flugtskydningsfor-
ening at fremkomme med nærværende høringsskrivelse med frist fastsat til 11.
januar 2024.
Aalborg Flugtskydningsforening har dennes faciliteter og aktiviteter på en af
Aalborg Kommune ejet grund. Nærværende kommunale matrikel er i en sådan
grad berørt af den nu planlagte linjeføring, at Aalborg Flugtskydningsforening
ikke i fremtiden vil have mulighed for at drive foreningens aktiviteter og facilite-
ter videre på samme matrikel, men vil skulle anvises til andet areal i kommunen.
Aalborg Flugtskydningsforening ejer anlæg og bygninger på matriklen. Hvis kon-
sekvensen bliver, at Aalborg Flugtskydningsforening skal anvises til andet areal i
kommunen, vil dette have betydelige økonomiske og tidsmæssige konsekvenser
for Foreningen og dermed også Aalborg Kommune.
Foreningen har over 720 aktive medlemmer, der kommer fra hele landet for at
gøre brug af Foreningen. Der er i gennemsnit over året ca. 2000 personer igen-
nem foreningens anlæg om måneden, ligesom Aalborg Flugtskydningsforening
huser Talentudviklingscenter Nordjylland (TUCN), hvor foreningen spotter og
træner kandidater i OL disciplinerne OL-trap og Skeet- dette i samarbejde mel-
lem Dansk Skytteunion- Skydesport Danmark og DIF. Foreningen er således højt
ansete indenfor skydningsdicipliner og danner rammen om et stort fællesskab.
Et videre aspekt i sagen er, at det kan være noget nær umuligt at finde nye eg-
nede arealer til foreningen, da yderligere forhold af miljømæssig karakter vil
gøre sig gældende i den forbindelse.
Det er Aalborg Flugtskydningsforenings ønske, at der ved den endelige beslut-
ning om anlæggets beliggenhed nøje overvejes nødvendighedskravet for, at an-
lægget er placeret således, at matr. nr. 52b og 58 a, Hvorup by og Sogn, i sin
helhed ikke længere kan danne rammen om foreningens fremtidige virke, samt
SM:
[email protected]
Dato:
10. januar 2024
Sagsnr.:
95889
Advokat
Jacob Poulsen Mark
T:
96 31 33 25
M:
[email protected]
Sekretær
Dorte Brændskov
T:
96 31 33 17
M:
[email protected]
Bank
Kontonr.
Mobilepay
Danske Bank
4368 0011750451
439663
Hanne Bruun Jacobsen (H)
Per Nielsen (H)
Thomas Frisgaard (H)
Jacob Poulsen Mark (L)
Trine Binderup (L)
Christian Lund Agerbæk (H)
Amalie Weberskov (adv.fm)
Sara Mosegaard Harlund (adv.fm)
Trine Rønhoff Øster (adv.fm)
Advodan
Aalborg Advokataktieselskab
•
CVR
19264890
•
www.advodan.dk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0131.png
de økonomiske konsekvenser dette kan medføre i ekspropriationsmæssig henseende.
Venlig hilsen
Jacob Poulsen Mark
v/ Trine Øster
T: 96313308
M: [email protected]
Side 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0132.png
-- AKT 311294 -- BILAG 71 -- [ Høringssvar vedrørende Egholmmotorvejen - Foreningen Den Bedste Vej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Toft-Nielsen ([email protected])
Høringssvar vedrørende Egholmmotorvejen - Foreningen Den Bedste Vej
10-01-2024 13:08
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3.
Limfjordsforbindelse Egholmlinjen.
BESLUTNINGER BØR TRÆFFES PÅ OPLYST GRUNDLAG.
Uanset om man er for eller imod et anlægsprojekt, så bør den blive
DEMOKRATISK vedtaget, så vi kan stole på at vores demokrati bliver
overholdt og indenfor lovens rammer. Folketinget skal huske på, at det
er vores alle sammes penge og med store konsekvenser for os alle. Derfor
opfordrer jeg Folketinget til at sætte sig grundigt ind i, hvad sagen
drejer sig om.
Hvis en miljøkonsekvensvurdering IKKE indeholder de oplysninger den
skal, som i f.eks. den supplerende miljøkonsekvensrapport om
Egholmlinjen, skal vi vide det, så der kan gøres noget ved det inden
motorvejen anlægges.
Den demokratiske proces udspringer i dette tilfælde at
miljøvurderingsloven $20 der fastslår, at en miljøkonsekvensvurdering
SKAL være fyldestgørende og af tilstrækkelig kvalitet. Det er grundlaget
for den demokratiske proces: den offentlige høring, politikernes
beslutningsgrundlag og dermed anlægsloven.
Det vi ved mangler i miljøkonsekvensrapporten for Egholmlinjen er:
Fra myndighedernes side påstås, at Egholmlinjen er samfundsmæssigt
nødvendig, og at der ikke findes andre alternativer til løsning af
trængslen. Det sidste er ikke rigtigt. En velvalgt udvidelse af den
eksisterende E45 linjeføring har været foreslået i mange år og vil endog
være væsentligt mere fordelagtig end Egholmmotorvejen. Det skyldes
bl.a., at trængslen på E45 ikke vil forsvinde selv om Egholmmotorvejen
anlægges omkring det planlagte tidspunkt 2032.
Transportministeriet nægter at udføre en opdatering af VVM-rapport 2011
for den østlige linjeføring.
Hvor vi og transportministeriet ved, at der - udover den VVM-planlagte
paralleltunnel i øst (VVM2011) er to meget grundigt udarbejdede forslag
fra bl.a. trafikforskere Otto Anker Nielsen, trafikforsker Anker
Lohmann-Hansen og lektor emeritus Kaj Jørgensen. Projekter som skåner
naturen, vores drikkevand, giver ikke yderligere støj og er 2 mia.
billigere.
1. forslag er en udbygning af Limfjordstunnelen med et ekstra vendbart rør.
2. City Tunnelen som ligger vest for Limfjordtunnelen, og hvor
”Kridtsvinget” sløjfes og giver et bedre flow igennem Limfjordstunnelen.
Vejdirektoratets nye trafikberegninger er interessante. Som Kaj
Jørgensen har gjort opmærksom på, så viser Vejdirektoratets tal, at
trafikken i Limfjordstunnelen efter færdiggørelsen af Egholmforbindelsen
vil være praktisk talt som nu. Det viser også, at den nye forbindelse
kun vil betyde få minutter i tidsgevinst – dog lidt mere for
trafikanter, der skal fra Aabybrokanten og længere sydpå end Aalborg.
Aabybroborgere skal dog ikke glæde sig for meget, for det fremgår også,
at der bliver væsentligt mere trængsel på Thistedvej tæt ved Aalborg.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Egholmforbindelsen vil således give store gener for trafikanter fra
Aabybrokanten, der skal på arbejde i Aalborg. Det er vigtigt at få den
viden frem til borgere fra Aabybr. Det vil være aktuelt allerede under
anlægsfasen med råstoftransporter fra Vadum.
Udeladt er også vitale (og også kendt af ministeriet) oplysninger om
asbest, der kan have meget alvorlige konsekvenser for den maritime
fødekæde og folkesundheden. En evt. gennemførelse af projektet vil være
i strid med vores lands demokratiske principper og til potentiel skade
for miljø og folkesundhed.
Går man tur langs fjorden ved Klosterengene, kan man ikke undgå at se,
der ligger en del eternitplader i vandkanten. Derfor kan jeg ikke tro på
det, der står i Miljøkonsekvensrappporten: ”at der ikke er asbest i
Limfjorden”.
Heldigvis har den uafhængige tænketank GeoHav (geohav.dk) været i gang
med et stort arbejde for at finde årsagen til, at eternitpladerne lå
der. GeoHav gik ind i sagen, fordi de ser det som deres opgave at
eksponere den reelle tilstand af dansk havmiljø. De fandt i
Kystdirektoratet dokumentation for, at Klosterengen er et stort deponi,
hvor blandt andet 95000 tons eternit er deponeret blot i det område,
hvor heliporten er, tæt på en kommende tilkørselsvej til Egholm
motorvejen og med en servicevej til motorvejen lige igennem området. En
tiendedel af eternitten i området er asbest. Altså ligger der 9500 tons
asbest på Klosterengen. Ifølge Vejdirektoratets VVM-undersøgelse 21, er
der ingen asbest i linjeføringen under fjorden og det må selvfølgelig
undre, da eternitplader bliver ved med at dukke op. På trods af disse fund,
Offentligt
TRU Alm.del - Bilag 96
Transportudvalget 2023-24
der kan få meget alvorlige konsekvenser for kommende aalborgensers
helbred, tages GeoHavs dokumentation ikke alvorligt.
Asbest er dokumenteret årsag til kræft i lunger, strube og æggestokke,
og i specielle celler i hinder omkring lunger, bughule og hjerte
(såkaldt malignt mesotheliom). Der er desuden væsentlig mistanke om, at
asbest medvirker til kræft i svælg, tyk- og endetarm og i mavesækken.
Så derfor spiller myndighederne hasard med Aalborgensernes helbred.
Vi ved nu at GeoHav har politianmeldt Transportministeren, så det må
være alvorlige ting på spil, og stærkt bekymrende for os alle sammen,
hvis vi ikke kan stole på vores myndigheder.
Mht. støj følger Danmark ikke WHO’s anbefalinger af støjgrænser, som er
på 53dB, hvor Vejdirektoratet anbefaler 58dB, det er 5 dB over den
anbefalede grænse på 53 dB. I Danmark har man via fiksfakserier oversat
det til at 58 dB er det samme som 53 dB, men der er en kæmpestor
forskel. Støj over 53 dB bliver sundhedsskadelig. I forvejen er Aalborg
den mest støjbelastede by i Danmark, og vi bliver indkapslet imellem 2
motorveje.
Vejdirektoratets ”opdaterede støjberegninger” er utrolige.
Vejdirektoratet når frem til: ”De samlede opgørelser af støjbelastede
boliger og støjbelastningstallet viser en samlet reduktion af
støjpåvirkningen for hele projektet.” Det fremgår at støjskærme ved E45
(Dall og Dall Villaby) medregnes som afværgeforanstaltning til
Egholmforbindelsen. 1100 boliger i Sofiendal Enge og Hasseris Enge
karakteriseres ikke som støjbelastede. Selvom man ved at støjen i
områderne Hasseris- og Sofiendal Enge bliver rigtig slem, og hvor man
havde planlagt en afskærmning på 2,9 km, har man nu valgt at halvere
det, i den seneste miljøkonsekvensrapport - Det betyder, at områderne
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
omkring Sofiendal Enge, nu helt op til Hasseris Gymnasium,
Frugtkvarteret ved Gl. Hasseris, vest for Bygaden i Gl. Hasseris og
udsigtsgrunde ved Vikingemuseet Lindholm Høje er blandt de helt centrale
områder i Aalborg og Nørresundby, der i overvejende grad kan se frem til
mange timers daglig sundhedsskadelig vejstøj iht. den nye VVM
støjrapport, som netop er udsendt. Fuldstændig uacceptabel.
Det holder ikke, hvis Miljøstyrelsens anbefalinger skal overholdes.
Endnu en udeladelse. På forsiden af ugeavisen Ingeniøren: kan man læse
om flere sider om godkendelse af lokalplaner der strider med Planloven
som tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens anbefalinger og derved tillader
beboelse i farlige områder. Det må ikke ske i Aalborg. Vi vil ikke have
en motorvej over Egholm, som ødelægger de rekreative områder vi har,
hvor der nu er stilhed. I Østrig og Wales har man nu valgt at droppe
motorveje, da det giver et betydeligt ringere miljø.
Vores drikkevand er i stor fare for at blive forurenet. Linjeføringen
går direkte hen over 2 meget vigtige drikkevandsreservoirer i Drastrup
og Hvorup - også lige præcis hvor linjeføringen planlægges. I 30 år har
man arbejdet på at sikre så rent drikkevand som overhovedet muligt.
Lodsejerne på stedet har pligt til at fjerne ukrudt, som fx rødkløver,
der skulle forurene vandet. Der er strenge restriktioner i områderne. Nu
tænker man så, at det ikke tager skade af, at der kommer en motorvej hen
over. Det lyder helt vanvittigt. Der kommer store entreprenørmaskiner i
anlægsfasen, og når selve vejen kommer, risikerer man olieudslip,
benzinrester, og andet, der siver ned i grundvandet. Det mener VD der er
taget højde for. Men hvordan det? Kan de forhindre ulykker i at ske på
de steder? Og kan de forhindre massive skybrud, der oversvømmer
grøfterne, og tager forurening med ned til drikkevandet?? Næppe. Er
drikkevandet først forurenet, er det irreversibelt. Akkurat det samme
kan ske i driftsfasen.
Derfor kan man ikke anbefale en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen.
Hvis man ikke tager det alvorligt kan det betyde at drikkevandet til 1/3
af befolkningen i Aalborg by forurenes varigt. VVM-rapporten 2021 gør
selv opmærksom på faren. Jordbunden består af opsprækket kalk dækket af
et tyndt lag sand og grus. Alt siver direkte og urenset ned i grundvandet.
Det er at spille hasard med vores drikkevand.
Vores truede dyrearter. På Egholm og omkring Limfjorden lever flere
truede dyrearter, som Vejdirektorater og Transportministeriet
fuldstændig har valgt at se bort fra, forstået på den måde, at man vil
jage dem væk, så har de jo aldrig været der, og kan derfor ikke hindre
en motorvej.
De mange truede dyrearter er beskyttet af hhv. EU’s
fuglehabitatsdirektiv og § 4. F.eks. den lysbugede knortegås. Det er
veldokumenteret gennem flere år, at den fouragerer lige midt i
linjeføringen, hvor den lever af ålegræs, der i øvrigt også vil blive
forstyrret. Der er odder, der yngler og har reder med unger lige
midt i linjeføringen, der er de stærkt beskyttede strandtudser og
spidssnudede frøer, og 10 slags flagermus, samt den sjældne
mosehornsugle. I forhold til habitatdirektivets beskyttelse af odderen
som bilag IV-art vurderes det således, at ødelæggelse af yngle- og
rasteområder for odderen i driftsfasen ikke med sikkerhed kan udelukkes,
selvom de beskrevne afværgetiltag udføres. Dette begrundes med, at der
er videnskabelig usikkerhed/manglende viden om afværgetiltagenes virkning.
Tilladelse til projektet i form af vedtagelse af en anlægslov kræver
derfor, at der gennemføres en fravigelsesprocedure jf.
habitatdirektivets artikel 16. Hvordan kan det lade sig gøre, når
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Danmark selv har været med til at underskrive Habitatsdirektivet.
At man kan finde på, at ville ophæve fredning og give dispensation,
trods disse stærkt beskyttede dyr, truer retssikkerheden og meningen med
fredning og naturbeskyttelse, og udgør faktisk en alvorlig
tilsidesættelse af demokratiet
Når der findes alternativ mod øst, forstår jeg ikke alle disse
afværgeforanstaltninger. Samtidig forlyder det i Miljøkonsekvens
rapporten at man i bestræbelserne for at gennemføre motorvejen over
Egholm vil indsætte hunde imod ynglende og fredede oddere for at skræmme
dem væk.
Uhørt strategi. Fatalt. Dyrplageri. Uansvarligt.
Der er andre usikkerheder og mangler i miljøkonsekvensrapporten:
Rapporten nævner i kap. 16 usikkerhed og mangler. Formuleringer tyder
på, at Sweco selv finder, at manglerne er særligt store vedrørende
grundvand og forurenet jord.
Råstoffer
Der er sikkert flere mangler, end Sweco selv omtaler. Der savnes bl.a.
oplysninger om råstofgravning, transport m.v. Store dele af
Egholmforbindelsen skal anlægges på dæmninger. Dertil kommer udvidelsen
af Egholm med 21,2 ha, hvor tunnelen skal føres ind på øen. Det kræver
store mængder råstoffer til opfyldning.
Miljøkonsekvensrapporten fra 2021 nævner side 447, at vejanlæg kræver
tilførsel af 3.564.877 m3 jord og 2.684.261 m3 bundsikringsmaterialer
(sand, grus, sten). Dertil kommer råstoffer til udvidelsen af Egholm,
hvor der yderst skal være et dige og opfyldning inden for. Det fremgår
af bilag til den nye rapport, at der skal anvendes sten ved diget. I
øvrigt kan jeg ikke se, hvilke råstoffer, der skal anvendes til
udvidelsen af Egholm.
Region Nordjylland har i høringssvar til den nye rapport oplyst, at
sand, grus og sten til anlæg af Egholmforbindelsen svarer til ca. ét års
indvinding i hele regionen. Regionen oplyser, at et område ved Vadum
forventes til nyt graveområde. I en aktindsigt fremgår det, at området
ved Vadum ikke har en kvalitet, der er ”vejkasseegnet”, så der vil også
skulle findes råstoffer, hvor transporten formentlig bliver længere.
Regionen har endvidere oplyst, at der fremover kan blive råstofmangel i
Nordjylland, og at det allerede er vanskeligt at finde sten, som skal
bruges til en række forskellige projekter. Råstofforbruget til
Egholmforbindelsen vil formentlig betyde højere priser, og dermed
fordyre byggeprojekter i hele Nordjylland i de kommende år.
Et nyt stort graveområde ved Vadum vil kræve en
miljøkonsekvensvurdering, som bør indgå i den aktuelle
miljøkonsekvensrapport. Gravning af råstoffer indvirker væsentligt på
landskabet, støver og giver andre miljøpåvirkninger. Transporten med
råstoffer, beton og asfalt på nordjyske veje i anlægsfasen bliver
omfattende og er også en væsentlig miljøbelastning.
Miljøkonsekvenser for vandløb, søer og Limfjorden
Ved rapportens vurderinger af miljøkonsekvenser for vandløb, søer og
Limfjorden, er det vigtigt, at den vurderer konsekvenser dels i forhold
til nuværende miljøtilstand, dels i forhold til mulighed for opfyldelse
af de mål for miljøtilstanden, der er sat for miljøtilstanden fremover.
Rapporten konkluderer flere steder: ”Samlet set vurderes udledningen
ikke at forringe tilstanden i de målsatte vandløb og søer eller
forhindre senere målopfyldelse.” Det fremgår, at det er den nuværende
tilstand, der sammenlignes med, når der konkluderes, at den ikke forringes.
Den nuværende miljøtilstand er – som beskrevet i rapporten – meget
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
ringe. Derfor betyder den ekstra forurening fra motorvejsprojektet
relativt lidt og kan opvejes af afværgeforanstaltninger.
Som afværgeforanstaltninger medregnes erhvervelse af 62 ha
landbrugsjord, der skal omlægges til varig natur. Der medregnes desuden
arealinddragelse af 122 ha landbrugsjord til vejanlægget. Omfattende
planer for omlægning af lavbundsjorde m.v. fra landbrugsdrift til natur
er ved at komme i gang og vil blive intensiveret i de kommende år - helt
uafhængigt af motorvejsprojektet. Det er besynderligt at medregne en del
af denne omlægning som en afværgeforanstaltning i forbindelse med
motorvejsprojektet.
I den danske vandplanlægning er fastsat konkrete miljømål for de enkelte
forekomster af
overfladevand og grundvand. Kravet i vandområdeplanerne er som
udgangspunkt, at
overfladevandområderne skal opnå ”god økologisk tilstand” i løbet af få
år (jf. rapportens kap. 5).
Når miljømål i gældende planer skal være realiseret inden
motorvejsprojektet forventes færdigt, er det ikke relevant at
sammenligne konsekvenserne med den aktuelle elendige miljøtilstand i
vandløb, søer og Limfjorden. I rapportens vurderinger af
miljøkonsekvenser tilføjes, at motorvejsprojektet ikke vil forhindre
senere målopfyldelse. Formuleringen om, at projektet ikke ”forhindrer”
er næppe tilfældig. Det har ikke været muligt at skrive, at projektet
ikke påvirker målopfyldelsen.
Rapporten burde have oplyst, at forureningen fra motorvejsprojektet vil
gøre det klart vanskeligere at realisere miljømålene. Der skal med andre
ord i de kommende år stilles (endnu) strengere krav til landbrug,
industri og rensningsanlæg for at opfylde målene om god økologisk
tilstand i vandløb, søer og Limfjorden. Det betyder større omkostninger
for borgere, virksomheder og kommuner i Nordjylland.
Transparens er en forudsætning for en demokratisk proces. Uden det kan
der ikke træffes beslutninger på et oplyst grundlag.
Hvis et ministerium og en styrelse bevidst tilbageholder oplysninger om
miljøkonsekvenser er det, at de ikke arbejder for Danmark og danskerne.
Og at de gladeligt tilsidesætter demokrati og retsstat for at varetage
andre interesser.
Med venlig hilsen
Foreningen Den Bedste Vej
Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0137.png
-- AKT 311294 -- BILAG 72 -- [ Høringssvar Dansk Metal høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæ… --
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Emil Drevsfeldt Nielsen ([email protected])
Sara Lützen ([email protected])
Høringssvar Dansk Metal: høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlægslov af en 3.
Limfjordsforbindelse
Sendt:
10-01-2024 10:06
Bilag:
Høring over udkast til forslag til lov om anlægslov af en 3. Limfjordsforbindelse. Dansk Metal.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til transportministeriet
Hermed fremsender jeg Dansk Metals høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlægslov af en 3.
Limfjordsforbindelse.
Såfremt vedhæftede giver anledning til spørgsmål, står vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Sara Lützen
Erhvervspolitisk konsulent
Direkte 33632248
Mobil 20372670
Mail
[email protected]
Formandssekretariatet
Forbundshuset
Molestien 7
2450 København SV
Telefon 33632000
Besøg vores hjemmeside
Følg os på Facebook
Dansk Metal: Vi passer på dine data – læs vores
persondatapolitik
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0138.png
-- AKT 311294 -- BILAG 73 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om anlægslov af en 3. Limfjordsforbindelse. Dan… --
HØRINGSSVAR
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sendt til e-mail:
[email protected]
og
[email protected]
Formandssekretariatet
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Telefon +45 2229 3521
[email protected]
danskmetal.dk
10. januar 2024
Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlægslov af en 3.
Limfjordsforbindelse
Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til
Transportministeriet til
Høring over udkast til forslag til lov om anlægslov af
en 3. Limfjordsforbindelse
.
For Dansk Metal er det vigtigt, at vores infrastruktur binder hele Danmark
sammen. Vi ser desværre hvordan trængsel flere steder viser, at centrale
strækninger af vores infrastruktur er presset til det maksimale. I Dansk Metal
er vi derfor særdeles positive over for Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021.
Planen er med til at sikre en nødvendig udbygning af vores vejnet, så det
kan håndtere det stigende pres fra både private pendlere og godstransport
.
Dansk Metal hilser derfor regeringens forslag til anlægslov for en 3.
Limfjordsforbindelse via Egholm velkommen.
Det haster nemlig med vedtagelsen og realiseringen af en 3.
Limfjordsforbindelse. 39 procent af Dansk Metals medlemmer i Region
Nordjylland sidder mindst én gang om ugen i kø i bilen på vej til arbejde.
Her oplever næsten hver femte, at de kommer for sent pga. trængsel på
vejene. For Dansk Metals medlemmer er fremkommelighed på vejene og
for bilisterne helt afgørende for at de kan komme på arbejde til tiden. 35
procent af vores medlemmer i regionen har nemlig ikke mulighed for at
anvende offentlig transport, da industrivirksomhederne i området ikke er
dækket af offentlige trafikudbydere, og dermed er bilen eneste mulige
transportform til og fra arbejde.
En 3. Limfjordsforbindelse er også vigtig for at sikre et Danmark, der
hænger sammen. Ikke mindst når det kommer til godstransporten og
trængslen gennem Aalborg by er det vigtigt, at kapaciteten på de nordjyske
veje udvides. En ny forbindelse vil særligt lette livet for de mange
medarbejdere og pendlere, som passerer Limfjorden på vej til og fra
arbejde. I dag er risikoen for kø og blokade ganske stor i tilfælde af uheld,
og det øger omkostningerne for både virksomheder og for samfundet.
Samtidig medvirker det til stor usikkerhed i dagligdagen for de mange
pendlere.
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0139.png
Dansk Metal vil på samme tid gerne kvittere for Aalborg Kommunes store
medfinansieringsbidrag på 600 mio. kr. Dette understreger den lokale
opbakning til projektet.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står
vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Side 2 af 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0140.png
-- AKT 311294 -- BILAG 74 -- [ Høring vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Sammenslutning af Danske Småøer ([email protected])
Høring vedr. 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 09:54
Høringssvar SaDS vedr motorvej over Egholm januar 2024.pdf;
Til Transportministeriet
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ”Udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse”.
Med venlig hilsen
Ann-Britt Nørgaard
Kommunikation og netværk
Sammenslutningen af Danske Småøer
Association of danish Small Islands
Strynø Brovej 12 | 5943 Strynø | Denmark
Tlf: 28 83 70 90
www.danske-smaaoer.dk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0141.png
-- AKT 311294 -- BILAG 75 -- [ Høringssvar SaDS vedr motorvej over Egholm januar 2024 ] --
Til
Transportministeriet
Fejø, 10. januar 2024
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
Egholm er en af Sammenslutningen af Danske Småøers 27 medlemmer. Med det fremlagte
forslag til anlægslov af en 3. Limfjordsforbindelse er egholmboerne i overhængende fare for at
miste deres ø og deres ø-identitet, og Danmark er i fare for at gøre uoprettelig skade på en unik
natur- og kulturperle.
Motorvejen vil skære øen over i to og påvirke natur og ø-oplevelsen overalt på Egholm.
Lovforslagets afsnit 9.6. beskriver tydeligt konsekvenserne for Egholm både under
anlægningsperioden og efterfølgende i driftsfasen af motorvejen: ”De oplevelsesmæssige værdier
ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere
være til stede efter etableringen af anlægsprojektet.”
Øen bliver med andre ord aldrig den samme.
Man har simpelthen ved anlægget af motorvejen valgt at ofre Egholm.
Det mener vi i Sammenslutningen af Danske Småøer er forkert og beslutningen bør omgøres.
Omkring 100.000 gæster besøger årligt Egholm – ikke bare i sommerperioden, men året rundt.
Disse gæster tiltrækkes af naturen og stilheden og bidrager ikke alene til Egholms økonomi, men
også til økonomien i Ålborg by og resten af kommunen.
På Egholm kan ålborgenserne på ganske kort tid sejle til en forholdsvis uforstyrret ø med bynær
stilhed og ro. Hvis den 3. Limfjordsforbindelse i den fremlagte udformning bliver en realitet, vil
dette åndehul for ålborgenserne, for vuggestue-, børnehave- og skolebørn forsvinde.
Vi ved, at når turister besøger de danske småøer, søger de fred og ro, unikke naturoplevelser,
øernes særlige kulturhistorie, sejlturen, færgeturen, samt den helt specielle oplevelse det er at
være omgivet af hav til alle sider og opleve en ubrudt horisont.
Etablering af den 3. Limfjordforbindelse med en motorvejsbro over Egholm vil uden tvivl påvirke
turismen negativt, hvilket lovforslaget også påpeger. Mange af de parametre, der står højt på
turisternes ønskeseddel ift. besøg på småøer, vil være ødelagt eller helt væk. Dermed ødelægges
det økonomiske grundlag for mange af Egholms beboere.
Lovforslaget nævner konsekvenserne for Egholm som turistdestination, men ikke konsekvenserne
for Egholms beboere og øens muligheder i forhold til kommende bosætning. I disse år oplever
mange småøer og også Egholm en øget tilflytning af familier, som ud over naturen, freden og roen
også søger den nærhed og frihed, som specielt kan opleves på de små øer. Der er ingen tvivl om,
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0142.png
2
at Egholms muligheder for at fremstå som et attraktivt bosætningssted, fuldstændigt ødelægges
ved etablering af den vestlige Limfjordsforbindelse.
Endelig er en del af Egholm et vigtigt habitatområde for udryddelsestruede dyrearter (bl.a. odder,
lysbuget knortegås, spidssnudet frø og strandtudse). Områderne er derfor beskyttet af
internationale konventioner. Levevilkårene for disse arter vil ødelægges med etableringen af en
motorvej.
Hvis man fastholder en vestlig linjeføring af den nye motorvej, mener Sammenslutningen af
Danske Småøer, at man skal ændre anlægget til en anden løsning, som ikke involverer Egholm –
til gavn for beboerne på Egholm, borgerne i Ålborg Kommune og ikke mindst til gavn for klimaet,
naturen og biodiversiteten.
Med venlig hilsen
Kirsten Sydendal
Formand
Skovvej 33
4944 Fejø
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0143.png
-- AKT 311294 -- BILAG 76 -- [ Indsigelse, 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Hanne Neergaard ([email protected])
Indsigelse, 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 09:30
Hasseris Grundejerforening, anlægslov, 10. januar 2024.pdf;
Hermed indsigelse mod anlægslov, 3. Limfjordsforbindelse.
Vil i sende en kvittering på modtagelse.
Mange hilsner
Hanne Neergaard
Hasseris Grundejerforening
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0144.png
-- AKT 311294 -- BILAG 77 -- [ Hasseris Grundejerforening, anlægslov, 10. januar 2024 ] --
Indsigelse vedr. anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse, januar 2024
Bestyrelsen for Hasseris Grundejerforening har med interesse læst anlægslov fra Transportmini-
steriet vedr. den 3. Limfjordsforbindelse, offentliggjort i december 2023.
Hasseris Grundejerforenings indsigelsespunkter fremgår af det følgende. Flere af indsigelsespunk-
terne har stor betydning for medlemmer af Hasseris Grundejerforening, der består af 1556 hus-
stande. Hasseris Grundejerforening har i november 2023 gennemført en spørgeskemaundersø-
gelse blandt medlemmerne, så der er tale om en helt opdateret undersøgelse, der kort beskrives i
punkt 3.
1. Hasseris Grundejerforening ønsker indledningsvist at slå fast, at Grundejerforeningen er enig i
behovet for at få etableret en ny og bedre nord-syd forbindelse ved Aalborg mellem Vendsys-
sel og Himmerland. Kapacitetsgrænsen ved tunnelen på ca. 80.000 biler i døgnet er nået, og
det er derfor nødvendigt med øget kapacitet for at sikre, at den stigende regionale og lokale
trafikmængde i Nordjylland og Aalborgområdet kan afvikles bedre.
2. Hasseris Grundejerforening noterer, ligesom ved indsigelse vedr. opdateret VVM fra februar
2021, at der ikke foreligger en revurdering af alternativet til en Egholmløsning, nemlig en ud-
bygning af den eksisterende tunnel med et ekstra tunnelrørn. Der er flere grunde til, at Grund-
ejerforeningen anser dette for yderst kritisabelt.
a. Vejdirektoratet anfører selv, at Egholmforbindelsen kun aflaster den eksisterende tun-
nel med 23.600 køretøjer i døgnet i 2035. Men da trafikmængden samtidig er stigende,
vil døgntrafikken ved tunnelen i 2035 være på niveau med den belastning, der er i dag –
og det vil sige, at kapacitetsgrænsen ved tunnelen endnu engang er nået, kort tid efter
at Egholmforbindelsen er etableret.
b. Dette skal ses i sammenhæng med, at behovet for kapacitet er størst i den østlige del af
Aalborg Kommune, hvilket jo også fremgår af Vejdirektoratets egen trafikmodel samt af
Aalborg Kommunes egne forventninger. Aalborg Kommune har således fået udarbejdet
en analyse af et eksternt firma, der beskriver forventede tendenser til udvikling inden-
for flere erhverv, befolkningsudvikling etc. Analysen viser tydeligt, at de mest pladskræ-
vende erhverv forventes at udvikle sig omkring Svenstrup og Skalborg samt i den østlige
del af Aalborg, herunder ved Øst havnen. Desuden beskriver analysen også, at området
vest for Hasseris er vanskeligt at anvende til byggeri pga. den våde undergrund.
c. Den samfundsøkonomiske gevinst ved udbygning med Egholmlinjen er meget lav (næ-
sten nul) – faktisk den laveste blandt alle projekter i infrastrukturplanen. Dette skal ses
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0145.png
i sammenhæng med, at der synes at være sparet voldsomt i nødvendige følgeinveste-
ringer i støjafskærmning ved boligkvarterer som Drastrup, Sofiendals og Hasseris Enge,
Lindholm mm. Skulle disse investeringer medtages vil den samfundsmæssige gevinst
blive reduceret yderligere og måske blive negativ.
CO2-belastningen er heller ikke inddraget i den samfundsøkonomiske beregning. Det
gælder både CO2-belastningen i anlægs- og driftsfasen. I anlægsfasen forventes et CO2-
udslip på 350.000 ton ”med forventet teknologisk udvikling i anlægsåret”. Det svarer til
godt 17.000 ton CO2 pr. km. Ved andre motorveje har CO2-udslippet ligget på ca. 4000
ton pr. km. Det øgede CO2-udslip formodes at have at gøre med sumpet jord samt byg-
ning af tunnel, der kræver store mængder cement. I driftsfasen omtales et ”trafik-
spring” som følge af etablering af den nye motorvej samtidig med at CO2-udledningen
er afhængig af, at den eksisterende tunnele aflastes tilstrækkeligt, sådan at der ikke
fremtidigt opstår kødannelser. Det vigtigste er, at CO2-belastningen ikke indgår i bereg-
ninger, der ved en inddragelse af omkostningerne vil belaste samfundsøkonomien
yderligere i negativ retning.
Det er i øvrigt dette spørgsmål, der gav tidligere transportminister voldsomme proble-
mer ved fremlæggelse af infrastrukturaftalen i 2021. Hvorfor var klimaaftrykket ikke
medtaget i beslutningsgrundlaget. Det er det så stadig ikke, når der skal besluttes
større infrastrukturprojekter.
d. En væsentlig detalje blev desværre fuldstændig overset i debatten om valg af linjeføring
i 2011. Det østlige alternativ med en tunnelløsning, som Vejdirektoratet i 2011 frem-
lagde, var et projekt med 2 nye rør med hver 3 spor. Altså en løsning med i alt 6 spor.
Dette svarer til en mulig100 % aflastning af den eksisterende tunnel. En god, langsigtet
løsning, rent faktisk. Kun ganske få politikere - både lokalt og nationalt - er tilsynela-
dende klar over dette forhold, men det er jo en ret afgørende præmis for sammenlig-
ningen mellem øst og vest, når det gælder samfundsøkonomi. Konsekvensen var – na-
turligvis - at øst forbindelsen ikke kunne konkurrere med en vestlig forbindelse på sam-
fundsøkonomien. Ved at gøre det ene projekt meget dyrere blev det andet automatisk
relativt billigere. VD pegede derfor på Egholmlinjen. Pointen er, at et mindre projekt
med blot 1 rør og 3 spor stadig vil kunne aflaste den eksisterede tunnel med 50 %, hvil-
ket er betydeligt mere end en Egholmlinje vil gøre. Udbygger man endvidere en samlet
“3 rørsforbindelse” med en intelligent styring med vendbar trafik morgen og aften (en
Elb-tunnelløsning), så bliver aflastningsprocenten meget højere. Hvorfor kan en sådan
løsning ikke indgå i en opdateret VVM.
3. Ser man på borgernes holdninger til en 3. Limfjordsforbindelse, så er ønsket om en øst løsning
steget jævnt siden 2011. Undersøgelser fra Jysk Analyse viser en tilslutning til en øst løsning på
knap 40 % i 2011. I 2023 ønsker knap 60 % en øst løsning, mens ca. 30 % over årene har ønsket
en forbindelse over Egholm.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0146.png
Blandt medlemmerne i Hasseris Grundejerforening er der også sket en markant ændring i hold-
ningen til linjeføringen af en 3. Limfjordsforbindelse. Blandt de 1556 medlemshusstande har
735 medlemmer i november 2023 besvaret en online spørgeskemaundersøgelse. Det svarer til
en svarprocent på 47, hvilket opfattes som meget høj for online spørgeskemaundersøgelser.
Undersøgelsen viser, at blandt de 735 medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen,
fore-
trækker 65 % en tunnelløsning
i det østlige Aalborg - en stigning fra 55% i 2019 til 65% i 2023 -
mens
32 % foretrækker en forbindelse over Egholm,
et mindre fald fra 36 % i 2019 til 32% i
dag. Andelen af medlemmer, der har svaret ”ved ikke”, er faldet fra 10 % i 2019 til 3 % i dag.
Det er ikke huspriserne, der bekymrer medlemmerne ved en Egholmlinje. Det er
støjforureningen, samt de ødelæggelser der vil være for natur, flora og fauna på engarealer, ved
fjorden, ved Egholm og nord for fjorden. Adgangen til bynære rekreative arealer fylder også
hos medlemmerne.
Tilsyneladende er tilliden til myndigheder og politikere ikke stor for de medlemmer, der er
imod en Egholmforbindelse. I alt fald afspejler deres holdninger slet ikke politikernes
anbefalinger af Egholmlinjen.
4. Udover de mere hardcore fakta omkring 3. Limfjordsforbindelse som trafikale udfordringer,
kapacitetsforhold samt samfundsøkonomi har bestyrelsen for Hasseris Grundejerforening også
følgende bekymringer, som de i høj grad deler med medlemmerne, jf. ovennævnte
spørgeskemaundersøgelse.
a.
Negativ indvirkning på store rekreative områder syd og nord for fjorden
Både i anlægsfasen og i driftsfasen har en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm store
negative konsekvenser for borgernes brug af de rekreative områder, der kendetegner
særlig Hasseris-, Sofiendals- og Mølholmbydelen syd for fjorden og området vest for
Kulturbroen og til Aalborg Lufthavn på nordsiden af fjorden, herunder stien til Verdens
Ende. Hverken vandrere eller cyklister vil længere uhindret kunne tagen turen i engene
og langs fjorden, sådan som det er tilfældet i dag.
Med planen om til- og frakørselsvej ved Nørholmsvej lige uden for bygrænsen, vil der
ske en yderligere indskrænkning af de rekreative områder ved de gamle lergrave fra
fabrikken Nordens tid. Området vil således blive gennemskåret af en tilkørselsvej, der
fortsætter ind gennem Annebergvej. Og hvad skal der egentlig blive af trafikken
herefter. Vejene fra vest mod Aalborg Centrum har allerede i dag for lidt kapacitet til
den eksisterende trafikmængde. Tilmed har Aalborg Kommune i 2022/2023 yderligere
begrænset vejadgangen til midtbyen som følge af etablering af et nyt separat trace til
den nye ”Plus-Bus” – linje.
Også for sejlere og roere vil det særligt i anlægsfasen være vanskeligt eller helt umuligt
at passere både nord og syd om Egholm, og det vil indskrænke mulighederne for
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0147.png
anvendelse af Limfjorden til rekreative formål på den lange bane. Der er et righoldigt
udbud af sejl-, ro- og kajakklubber både på syd- og nordsiden af fjorden, som ikke
længere vil kunne udfolde sig mod vest.
Borgerne i Hasseris – og i hele Aalborg – nyder godt af den korte afstand til de
rekreative områder langs fjorden og i engene, og det bidrager til en højnelse af
folkesundheden i området.
Desuden er Egholm en rekreativ perle med mindst 100.000 besøgende årligt. Alle
børnehave- og skolebørn i Aalborg besøger Egholm flere gange i løbet af barndommen,
og mange familier og foreninger har mangeårige traditioner med at besøge Egholm om
sommeren.
Alt dette ødelægges med en motorvej med til- og frakørsler hen over området.
b.
Flora og fauna
En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm har konsekvenser for flora og fauna både i
anlægs- og driftsfasen. Særligt skal fremhæves en indgriben i odderens yngle- og
rastepladser (der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv), konsekvenser for padder, tudser,
havfugle og for flagermus. Desuden er lange underføringer af Østerå og Hasseris Å også
i fare for en negativ påvirkning af både smådyr og fisk – det stemmer slet ikke overens
med, at Aalborg Kommune har brugt mange ressourcer på at fritlægge Østerå i
midtbyen.
Den unikke bynære natur på både syd- og nordsiden af fjorden samt på Egholm vil lide
betydeligt under en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
c.
Miljøpåvirkning af gammelt asbest-affald langs sydsiden af fjorden
Det undrer, at der ikke i miljøkonsekvensvurderingen fremgår overvejelser omkring de
gamle asbest-deponier, der er udlagt af den tidligere Aalborg Eternitfabrik med Aalborg
Kommunes godkendelse.
Asbest er absolut sundhedsskadelig. Det er bevist en gang for alle.
Det er uforståeligt, at dette ikke er medtaget i rapporten, idet det ikke kan have
forbigået de ansvarlige statslige myndigheders opmærksomhed, at denne
asbestforurening findes i området. At Aalborg Kommune tilsyneladende heller ikke har
fundet anledning til at gøre opmærksom på dette absolutte sundhedsproblem for
borgerne er endnu mere uforståeligt.
Hasseris Grundejerforening skal kraftigt opfordre til, at der hos de statslige
myndigheder tages initiativ til at få afdækket asbestforureningen langs sydsiden af
Limfjorden fra Egholmfærgen og forbi Rensningsanlæg Vest. Dette uagtet at der måtte
komme en motorvej eller ej.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0148.png
d.
Belastning med støj
I VVM-undersøgelsen fra 2021 anføres, at en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
samlet set vil reducere støjen omkring motorvejene ved Aalborg.
Hertil skal bemærkes, at der i denne vurdering kun er medtaget støj over 58 db. Det
betyder, at der vil ske en støjreduktion ved området omkring Dall, fordi støjafskærmning
i anlægsloven er prioriteret på denne strækning. Og her vil der ske en støjreduktion til
under 58 db. Ligeledes er støjpåvirkning i områder, der er lokalplanlagt efter 2014 heller
ikke medtaget i støjberegningen – det gælder f.eks. Sofiendals Enge.
Allerede i 2021 bemærkede Grundejerforeningen i indsigelse til VVM, at
Vejdirektoratets redegørelse for støj ikke er retvisende for den støj, som helt givet vil
blive oplevet i Drastrup, i Sofiendals Enge, i Hasseris, i Mølholm, på Egholm og i
Lindholm. Indenfor Grundejerforeningens område er det specielt de store boligområder
i Sofiendals Enge, i Hasseris Enge, i ”frugskvarteret” og i de rekreative områder i
engene og langs fjorden, der vil blive voldsomt belastede af støj. Grundejerforeningen
bemærker samtidig, at der kun vil blive opsat støjafskærmning over et 1,5 km langt
område fra Æblevangen til fjorden, mens støjafskærmning fra Ny Nibevej til Æblevangen
er udgået af projektet. Hasseris Grundejerforening finder dette yderst kritisabelt.
I relation hertil kan følgende tilføjes:
Grundejerforeningen finder VVM’s undersøgelser vedr. støj stærkt problematiske.
Hvorfor anvendes en grænse for støj på 58 db, når anbefalingen fra WHO er, at
støj fra vejtrafik skal holdes under 53 db?
Hvorfor er der ikke i støjberegningen taget hensyn til, at støjbelastningen er
meget uens over døgnet – der er anvendt gennemsnitsberegninger, hvilket vil
sige, at støjbelastningen morgen og eftermiddag på hverdage vil være langt
højere end det beregnede?
Hvorfor er støjberegninger foretaget ud fra trafikmængden ved etablering af
motorvejen, og ikke efter nogle år, hvor trafikmængden ifølge Vejdirektoratets
egen trafikmodel forventes at stige?
Hvorfor er der i støjberegninger ikke taget højde for, at vestenvinden er
fremherskende i Danmark og specielt i Nordjylland, og motorvejen vil blive
placeret netop vest for Aalborg? Støjbilledet vil i perioder med vestenvind blive
skævvredet af dette forhold.
Hvorfor er der ikke taget højde for, at motorvejen over lange strækninger i
Sofiendals- og Hasseris Enge vil blive placeret på en 5 – 6 meter høj dæmning,
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0149.png
hvilket yderligere vil påføre bydelen en støjbelastning – udover at det også
visuelt vil påvirke et område, der i dag omfattes som landligt.
Aalborg er i dag Danmarks mest støjplagede by. Støjen i Aalborg er højere end i
eksempelvis nogen by i Tyskland. Og nu foreslås det, at Aalborg skal omkranses af to
motorveje, sådan at yderligere bolig- og rekreative områder vil blive belastet af støj,
fremfor at en alternativ udbygning af en tunnelløsning, hvor der kan foretages en
effektiv støjafskærmning langs hele motorvejsstrækningen – eventuelt ved en
overdækning af den bynære motorvejsstrækning.
5. Endelig har Hasseris Grundejerforening bemærket sig, at Aalborg Kommune har sat 600 mio. kr.
til side som en hjælp til realisering af en ny fjordforbindelse. Hasseris Grundejerforening er
overbevist om, at disse penge også vil kunne aktiveres også i det tilfælde, at man alligevel
skulle beslutte sig for en opgradering af øst forbindelsen i stedet for Egholm-linjen.
Januar 2024
Bestyrelsen for Hasseris Grundejerforening
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0150.png
-- AKT 311294 -- BILAG 78 -- [ Høringssvar til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 09:22
høringssvar søholt.pdf;
Vedhæftet høringssvar til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra Foreningen Søholt, Egholm.
Med Venlig Hilsen
Foreningen Søholt Egholm v. Søren Thorndahl
Klostermarken 9
9000 Aalborg
e-mail:
[email protected]
mobil: 40 96 69 99
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0151.png
-- AKT 311294 -- BILAG 79 -- [ høringssvar søholt ] --
Egholm, 7. januar 2024
Høringssvar til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Foreningen Søholt, Egholm 4, består af 11 fritidshuse placeret ca. 500 m fra det planlagte motorvejstracé
over Egholm. Foreningen har siden 1918 været et rekreativt fristed hvor stilheden, naturen, fjorden og den
friske luft er de væsentligste elementer for foreningens medlemmer.
Søholts rekreative værdier vil utvivlsomt blive ødelagt ved etablering af en motorvej over Egholm, hvilket
uddybes herunder:
Støj:
Motorvejen vil medføre støjgener på Søholt. Ifølge de opdaterede støjberegninger indenfor 53-58 dB i
gennemsnit, men det frygtes at støjniveauet i perioder vil være højere pga. hyppig vestenvind og høj
trafikbelastning.
Natur:
Naturen på Egholm er unik. I Nørredybet kan der jævnligt observeres lysbuede knortegæs som placerer sig
netop her i læ for vestenvinden. Herudover mange andre ande- og strandfugle ved Nørredybet og på de
uberørte strandenge på Egholms østside. Der observeres ofte sæler ud for Søholt. Egholm har en stor bestand
af råvildt som også vil få svære kår ved etablering af en afskærende motorvej.
I miljøkonsekvensrapporten påpeges væsentlige påvirkninger af bilag IV-arter (odder, flagermus,
strandtudse, mv.) som søges løst gennem etablering af erstatningsnatur. Dette er i vores optik en omgåelse af
EU-lovgivningen, da det ikke på forhånd kan påvises hvorvidt erstatningsnaturen kan fungere som habitat for
de beskyttede arter.
Turisme:
Egholm benyttes at mange turister hvert år. Turisterne søger Egholm netop på grund af naturen, gode
vandreruter, stilheden og placering få minutters sejlads fra Aalborg Centrum. Mange institutioner, skoler mv.
benytter øens faciliteter til endagsudflugter ligesom at Kronborgskovens shelters bruges af mange til
overnatning i det fri.
Færgefart og tilknytningsforhold:
Ikke mange steder i Danmark findes en naturskøn ø tæt ved storbyen. Netop den tætte placering på Aalborg
og den korte færgefart gør den helt unik. I kraft af færgen har øen en stærk tilknytning til Aalborg Vestby,
Vesterkær Sogn, mv. I tilfælde af færgedriftens nedlæggelse som resultat af etablering af til- og frakørsler på
øen eller en parallelbro til Lindholm, vil det stærke bånd til Vestbyen forsvinde. Historisk set har Søholt
været et fristed for netop beboere i Vestbyens lejlighedskarréer. Egholm er en del af 9000 Aalborg – ikke
9400 Nørresundby.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Alternativer:
Der er i miljøkonsekvensvurdering samt udkast til lovforslag ikke tilstrækkeligt undersøgt alternativer til en
motorvej over Egholm. Den nærværende linjeføring blev vedtaget for mere end femten år siden og set i lyset
af Aalborgs byudvikling over denne periode samt forudsagte støjkonsekvenser, trafikafvikling,
miljøkonsekvenser, klimakonsekvenser og samfundsøkonomi ved den foreslåede linjeføring, synes det
mangelfulgt at der ikke undersøges alternative linjeføringer.
På vegne af Foreningen Søholt, Søholts bestyrelse:
Hans Jørgen Magnussen
Lisbeth Hansen
Søren Thorndahl
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0153.png
-- AKT 311294 -- BILAG 80 -- [ Svar på høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr. 2898… --
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected]), Cassandra Sophie Green
(CSGR) ([email protected])
Nicolai Holm Larsen (NHLR) ([email protected])
Fra:
Svar på høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (BDK ID: 3514670)
Titel:
E-mailtitel:
Svar på høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841) (BDK ID:
3514670)
10-01-2024 08:58
Sendt:
Til:
Til Transportministeriet
Banedanmark har tidligere modtaget høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra
Vejdirektoratet i december 2021 og kan henvise til Banedanmarks tidligere høringssvar af 3. januar 2022
som sendt til Vejdirektoratet, hvoraf det fremgår, at:
"Banedanmark bemærker, at projektet som et banenært byggeprojekt, der kommer tæt på eller i berøring
med jernbanen eller Banedanmarks matrikler, skal risikovurderes og godkendes i henhold til Banedanmarks
tekniske norm- og regelværk samt gældende lovgivning på området. Dette indebærer arbejde for
Banedanmark svarende til et såkaldt 3.-partsprojekt. Banedanmark skal anmode om, at Banedanmark
tilføres bevilling til at behandle de ansøgninger m.v., som er affødt af dette projekt."
Udover gentagelsen af ovenstående høringssvar har Banedanmark ingen yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Holm Larsen
Teamleder
Forvaltningsret & Generel Jura – C4
M: +45 2118 6629
Banedanmark
Jura, Udbud & Bæredygtighed
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København K.
T: +45 8234 0000
www.banedanmark.dk
[email protected]
Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om vores
persondatapolitik på
www.banedanmark.dk.
Hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi
til, at du bruger din digitale postkasse på
borger.dk
eller
virk.dk.
Til:
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Region Nordjylland ([email protected]), Hø[email protected] ([email protected]), Domstolsstyrelsen
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Kommissarius Jylland ([email protected]),
KOMOE Postkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), 'Morten Brønnum Andersen (Trafikselskaberne i
Danmark ' ([email protected]), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]), Dansk
Byggeri ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Dansk Metal ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), DI – Transport ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Forbundet af
Offentlige Ansatte ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Håndværksrådet ([email protected]),
'ITD' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0154.png
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Cyklist forbundet ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Jytte Jakobsen ([email protected]),
Danmarks Naturfredningsforening, ([email protected]), [email protected] ([email protected]), DHF (dhf@dhf-
net.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Vejforening ([email protected]), Danske Handicaporganisationer
([email protected]), Danske Havne ([email protected]), Danske motorcyklister (skovloekke@dmc-
org.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Henrik Mørch
([email protected]), [email protected] ([email protected]), 'FDM' ([email protected]), Forbrugerrådet
([email protected]), Sammenslutning af Danske Småøer ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Hans Hyttel ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Landsforeningen af Menighedsråd ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), LEV ([email protected]), NOAH-Trafik
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Kjeld Allan Larsen
([email protected]), Rådet for Sikker Trafik ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), DATA GeoHav ([email protected]), [email protected]
([email protected]), KM ([email protected]), Forsvarets Ejendomsstyrelse ([email protected]), [email protected]
([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Sendt:
07-12-2023 14:57
CAUTION:
This email originated from outside the organization.
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring.
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
[email protected]
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0155.png
-- AKT 311294 -- BILAG 81 -- [ Høringssvar på anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
'Jens Neustrup Simonsen' ([email protected])
Inger Tvorup ([email protected])
Høringssvar på anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 17:55
09.01.24 Høringssvar Skipper Samrådet.pdf;
Kære Anders Petersen, Trafikministeriet
Vedhæftet høringssvar.
Med venlig hilsen
Venlig hilsen
Inger Tvorup
Formand
_______________________________________
Hobrovej 63, 9000 Aalborg
Mobil:
Mail:
Web:
Facebook:
21 62 60 92
[email protected]
www.skippersamraadet.dk
Skipper Samrådet_
Jens Neustrup Simonsen
Næstformand
Hobrovej 73, 9000 Aalborg
40 30 19 01
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0156.png
-- AKT 311294 -- BILAG 82 -- [ 09.01.24 Høringssvar Skipper Samrådet ] --
9. januar 2024
Til Transportministeriet
Høringssvar på anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
Skipper Samrådet med 13.000 borgere i Hobrovejs-, Bejsebakke-, Kornblomst- og Scheelsminde-
kvarteret og Kærby området har i snart tre årtier arbejdet for en reduktion af den gennemgående trafik i
området.
Flere analyser viser, at Aalborg sammen med Århus har den største luftforurening, kun overgået af
København. En af årsagerne er, at antallet af personbiler konstant vokser. De seneste tal fra Danmarks
Statistik viser, at bilparken i Danmark i 2022 voksede med 12.000 biler, så der ved årsskiftet 2023 var
2.794.048 personbiler. Alene i Aalborg Kommune er bilejerskabet jf. Danmarks Statistik steget med 25%
i perioden 2010 til 2020, mens befolkningstilvæksten til sammenligning har været på 10% i den periode.
De mange stillestående biler i Aalborg centrums smalle gader, bl.a Vesterbro, skaber allerede nu
problemer med fremkommeligheden, ligesom den stillestående trafik giver øget luftforurening. Ved de
hyppige trafikproblemer i Limfjordstunellen øges trafikken på få minutter på især Hobrovej og Vesterbro,
og står ofte totalt stille.
På en ganske almindelig hverdag bruger danskerne 250.000 timer på at vente i trafikken. Ventetiden
koster lige nu samfundet 13 milliarder kroner årligt. Et beløb, der kun forventes at stige. DI's beregninger
i rapporten 'Vision 2050' viser endda, at de 13 milliarder vil vokse til hele 25 milliarder kroner.
Foruden de mange milliarder til ventetid giver forureningen hvert år sundhedsudgifter for samfundet på
grund af bl.a. luftvejsproblemer samt mere end 100.000 dage med nedsat aktivitet og livskvalitet for de
berørte borgere.
Befolkningen søger til de større byer. Med tilvæksten af indbyggere i Aalborg og den voksende bilpark
er det derfor klart, at byen ikke kan klare sig uden en aflastning af trafikken i og omkring Aalborg.
En ny Limfjordsforbindelse over Egholm er den løsning, der i.h.t VVM redegørelsen kan aflaste
Limfjordstunellen og Limfjordsbroen og reducere den gennemgående trafik i Aalborg midtby.
Hvis Aalborg Kommune skal leve op til EU`s grænseværdier for henholdsvis luft- og støjforurening i
midtbyen og fortsat have et attraktivt bymiljø, der er både sundt og rart at leve i, haster det derfor med
en anlægslov, så arbejdet med en 3. limfjordsforbindelse kan sættes i gang.
På vegne af Skipper Samrådet
Inger Tvorup
Per Toftegaard
Jens Neustrup Simonsen
Kirsten Bayer
Benny Pedersen
Sinne Pedersen
_______________________________________
Hobrovej 63 9000 Aalborg
Mobil:
21 62 60 92
Mail:
[email protected]
Web:
www.skippersamraadet.dk
Facebook:
Skipper Samrådet
___________________________________________________________________
Skipper Samrådet er det lokale talerør for 13.000 borgere i Hobrovejs-, Bejsebakke-, Kornblomst- og Scheelsmindekvarteret og
Kærby området. Skipper Samrådet ser det som sin vigtigste opgave at sikre fortsat udvikling af samrådets virkeområde, så det
altid er et af Aalborgs mest attraktive bosætningsområder for både unge og ældre. Det er samrådets ønske at samle hele
områdets identitet omkring Skipperen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0157.png
-- AKT 311294 -- BILAG 83 -- [ Drastrup Beboerforening - Høringssvar vedr. anlægslov for 3. limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Drastrup Beboerforening ([email protected])
Drastrup Beboerforening - Høringssvar vedr. anlægslov for 3. limfjordsforbindelse.
09-01-2024 14:56
Drastrup Beboerforening-høringssvar.pdf;
På vegne af Drastrup Beboerforening
Vh. Formand
Thomas Gaarde
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0158.png
-- AKT 311294 -- BILAG 84 -- [ Drastrup Beboerforening-høringssvar ] --
Drastrup Beboerforening
–
Høringssvar vedr. vedtagelse af anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse.
1. Utilstrækkelig støjværn i Drastrup
Vi ønsker med dette høringssvar at gøre opmærksom på vores bekymring omkring støj i og omkring
Drastrup, ved en etablering af en vestlig 3. Limfjordsforbindelse
–
Egholmsforbindelsen.
Jævnfør de forelagte støjberegninger ligger Drastrup By placeret i et område som støjpåvirkes væsentligt
ved etableringen af motorvejen. Beregningerne viser at Drastrup By vil blive støjpåvirket i en sådan grad, at
støjbelastningen kan være sundhedsskadeligt. Det forsøger man i VVM-redegørelsen at afhjælpe ved at
etablere støjafskærmning på en del af motorvejsstrækningen igennem Drastrup.
Drastrup Beboerforening mener dog ikke at der ud fra det skitserede i VVM-redegørelsen, vil blive etableret
støjvægge i det omfang som er nødvendigt. Erfaringer fra andre motorvejsbyggerier som fx den nye
Silkeborgmotorvej, har vist at støjpåvirkningen og konsekvenserne heraf i virkeligheden er større end
beregnet, og man bør derfor sikre en mere effektiv støjsikring af Drastrup by.
Dette gøres ved at Støjvæggene på østsiden af motorvejen igennem Drastrup forlænges imod syd til
Hobrovej krydsningen. På vestsiden skal støjvæggene ligeledes forlænges imod syd til den rammer
Drastrupstien.
2. Drastrupstien bør bevares
Drastrup Beboerforening ønsker med dette høringssvar også at gøre opmærksom vores tilknytning til den
storslåede natur i området omkring Drastrup og at det at bo tæt ved naturen er en væsentlig del af det at
bo i Drastrup.
Vi gør derfor indsigelse imod den manglende sikring af Drastrupstien og dermed vores direkte tilknytning til
Drastrup Skov.
Det er problematisk at der i VVM-undersøgelsen ikke tages hensyn til, at motorvejen afskærer borgerne i
Drastrup for deres direkte adgang til de skønne naturområder i og omkring Drastrup Skov. Det er
væsentlige aktiver for lokalområdets fritidsliv, og benyttes i stort omfang af folk som benytter området til fx
løb og gåture, naturoplevelser og som mountainbike-rute. Stien er registreret i kommunalt regi som en
rekreativ hovedsti, hvor den er strategisk vigtig for områdets rekreative formål.
–
Aalborg Kommune har
igennem en årrække sammen med Skov & Naturstyrelsen købt arealer op for tilplantning af skov tæt på
byen, for sikring af drikkevand og for at skabe nye rekreative tilbud til borgerne.
Drastrupstien skal i lighed med Sofiendal Engsti og stien i Østerådalen sikres!
DBF foreslår - Der etableres en bro over motorvejen. Broen kan være af samme type som den bro
BaneDanmark har etableret ved Hjortevej, netop for at sikre den vigtige stiforbindelse imellem Østerådalen
og Drastrup Kilen. Motorvejen er ved stikrydsningen nedgravet, og det skønnes derfor anlægsteknisk muligt
at føre stiforbindelsen over motorvejen. På den måde fastholdes den naturlige tilknytning til naturen for
områdets brugere, så det fortsat kan indgå som et væsentligt aktiv for bl.a
”at være bosat i Drastrup”.
Alternativt forslag
–
Der hvor Drastrupstiens afskæres på østsiden af motorvejen, føres Drastrupstien imod
nord hvor den tilkobles stisystemet på Nibevej hvor vejen føres over motorvejen. Stitraceet tilplantes så
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
den får en grøn afskærmning imod støjværn og motorvejen. På vestsiden af motorvejen etableres der en sti
vest for Drastrup Hedevej, som sikrer at den rekreative sti føres op til Drastrup Skov.
I modsat fald frygter vi, at lokalområdets huse vil falde i værdi med risiko for at vi
–
og Aalborg kommune
–
ender med at have et relativt stort område indenfor bygrænsen, som ikke længere er attraktivt at bosætte
sig i. Og som følge heraf, usælgelige huse.
Drastrup Beboerforening
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0160.png
-- AKT 311294 -- BILAG 85 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse - Klima, miljø og biodiversitet ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse - Klima, miljø og biodiversitet
09-01-2024 14:39
Send venligst kvittering for dette høringssvar!
Aalborg har ikke behov for endnu en kedelig Danmarksrekord!!
Bedsteforældrenes KlimaAktion er en gruppe borgere, der har erkendt alvoren af de to alvorlige kriser, som truer
menneskeheden: Klimakrisen og biodiversitetskrisen. Vi gør en indsats for at engagere borgere. Gennem information
og viden vil vi skabe håb, entusiasme og positiv energi til at tackle årsagerne til og modvirke de negative konsekvenser
af kriserne. Samtidig vil vi påvirke landets politikere, lokalt og nationalt, med budskabet om at vi alle er nødt til at
arbejde sammen om at sikre den grønne omstilling.
Derfor mener vi at det er en
GIGANTISK MISFORSTÅELSE
at anlægge en 20 km lang motorvej hen over Egholm, som
vil påvirke klima, miljø, biodiversitet og sundhed negativt.
Aalborg har i forvejen
Danmarksrekord mht. CO
2
udledning
i kraft af Aalborg Portland. En potentiel udledning af
mindst 340.000 tons CO
2
ækvivalenter i anlægsfasen er absolut ikke hvad vi har brug for midt i en klimakrise. På
næsten daglig basis mærker vi også herhjemme konsekvenserne af klimaforandringerne i form af forhøjede
vandstande, oversvømmelser og ødelæggelser på både natur og samfundsskabte installationer. Set i lyset af Aalborg
Kommunes mangelfulde klimatilpasningsberedskab kan bortskaffelse af ca. 1.000.000 m
3
havbundssediment godt
give anledning til alvorlig bekymring. Desuden vil anlæg af motorvejen betyde et enormt træk på nogle af
Nordjyllands vigtigste råstoffer, så som sand, grus, kalk og ler, råstoffer der ikke kan genskabes.
I forhold til biodiversitetskrisen vil anlæg af motorvejen betyde en alvorlig trussel mod dyrearter, som er beskyttet af
EU's Habitatdirektiv som Bilag IV-arter. Det vil også betyde, at mange
bynære
grønne områder vil blive ødelagt som
rekreative områder (Østerådal syd, Drastrup skov, Hasseris og Sofiendal enge, Klostereng, Egholm, Lindholm
Fjordpark med Verdens Ende og området omkring Hvorup og Hvorupgård med Voerbjerg sø og to mindre søer).
Heriblandt er områder med to landskabsformer som Danmark i hht. EU’s Habitatdirektiv skal passe særligt på, nemlig
rigkær i Østerådal og strandengene ved Klostereng og Egholm Hage. Danmark er et af de få lande i EU, som har
landskabsformen strandeng. Disse områder bliver ødelagt både for dyr og mennesker, og
bynær
erstatningsnatur i
forholdet 2:1 bliver svært at opdrive. Disse miljøødelæggelser bidrager til at øge den allerede meget alvorlige
biodiversitetskrise herhjemme.
Andre store negative omkostninger for befolkningen i Aalborg og Nørresundby omfatter:
Sundhedsskadelig støj. Trafikstøj kan forårsage hjerte-kar-sygdomme, diabetes, dårlig indlæring hos børn og
kraftigt forøget risiko for udvikling af demens. Aalborg har i forvejen
Danmarksrekord i støjforurening,
og hvis
byen bliver omkranset af to nord-syd gående, firesporede motorveje vil trafikstøjen blive uudholdelig mange
steder i området, uanset vindretning!
Alvorlig risiko for asbestforurening. I forbindelse med anlæg af motorvejen skal der ske opgravning til lands og
til vands i områder, hvor der er deponeret asbestholdigt affald fra Dansk Eternit Fabrik. Igen et område hvor
Aalborg har en
Danmarksrekord i form af overrepræsentation af alvorlige, asbestrelaterede sygdomme,
mere end 40 år efter Eternitten blev lukket!
Alvorlig risiko for forurening af drikkevandet. Motorvejen er planlagt til at løbe gennem to
drikkevandsindvindingsområder, hh. Drastrup syd for fjorden og Lindholm-Hvorup nord for fjorden. Både i
anlægsfasen og i driftsfasen er risikoen for nedsivning af forurenet vand til grundvandet stor, idet de jordlag,
der ligger ovenpå grundvandsreservoirerne ikke har nogen rensende effekt. Derfor vil alt hvad der skylles væk
fra vejen i forbindelse med regnvejr og oversvømmelser, som f.eks. dækstøv, oliespild og evt. endnu farligere
stoffer i forbindelse med uheld på motorvejen, sive direkte ned i grundvandet. Også på dette område har
Aalborg en
Danmarksrekord i form af meget forhøjet indhold af kræftfremkaldende nitrat i drikkevandet!
Læg til alle disse indvendinger yderligere tre aspekter:
Landskabet langs de 20 km motorvej ændres varigt ved et unødvendigt indgribende byggeri, der spærrer for
frit udsyn.
Vejdirektoratet har selv beregnet, at Egholmmotorvejen kun vil have en begrænset effekt i fht. at løse det
eksisterende infrastrukturproblem.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0161.png
Endelig er der den alt andet end regelrette – for ikke at sige på visse punkter muligvis direkte ulovlige og
udemokratiske – beslutningsproces, der er gået forude for det foreliggende lovforslag.
Det er rigeligt med de 4 kedelige Danmarksrekorder vi allerede har – Aalborg har ikke behov for at deltage i
konkurrencen om en
Danmarksrekord i infrastrukturskandaler.
Derfor er der al mulig grund til at sige stort og klart
NEJ
til Egholmmotorvejen, især fordi der er bedre og billigere
løsningsalternativer med langt færre negative konsekvenser.
På vegne af
Bedsteforældrenes KlimaAktion Danmark
Ulla Bryanne, tovholder BKA Aalborg
Kjeldgårdsgade 9, 9000 Aalborg
Mobil 22320902
Mail
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0162.png
-- AKT 311294 -- BILAG 86 -- [ Høringssvar vedrørende 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Per Clausen ([email protected])
Høringssvar vedrørende 3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 13:27
høringssvar Egholm motorvej 2023.docx;
Dette høringssvar erstatter det tidligere fremsendte.
MVH
For Enhedslisten Aalborg
Per Clausen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0163.png
-- AKT 311294 -- BILAG 87 -- [ høringssvar Egholm motorvej 2023 ] --
Høringssvar vedrørende forslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
Etableringen af en motorvej hen over Egholm vil give et tab i rekreative
muligheder for befolkningen, påvirke natur, biodiversitet og dyreliv negativt,
udsætte flere mennesker for sundhedsskadelig og generende støj, udsætte
grundvand og drikkevand for risici for at blive forurenet og øge CO
2
udslippet.
Investeringen er ud fra en samfundsøkonomisk beregning ufornuftig, så de relativt
små reduktioner, der vil ske i transporttiden, kan ikke begrunde oprettelsen af en 3.
Limfjordforbindelse hen over Egholm.
Det vil heller ikke være miljø- og klimamæssigt forsvarligt at udvide den
eksisterende motorvejsforbindelse, hvilket også vil medvirke til at øge biltrafikken.
Derfor skal der investeres i alternativer til øget bilkørsel i form af bedre forhold for
cyklisme, kollektiv trafik, samkørsel, delebiler, pendlerparkering nord og syd for
fjorden, fleksible arbejdstider m.v.
Mere negativ klimapåvirkning
Etableringen af den planlagte motorvej vil i sig selv medføre øget biltrafik og
hermed medvirke til at øge CO
2
udslippet
–
hertil kommer det CO
2
udslip, som vil
ske i forbindelse med etableringen af motorvejen, hvor der også vil blive brugt
store mængder af råstoffer, som begrænser mulighederne for at bruge disse
råstoffer til andre vigtige initiativer. Denne stigning i CO
2
udslippet strider både mod
statens, Aalborg Kommunes klimapolitik, Paris-aftalen, klimatopmødernes intention
og Danmarks internationale forpligtelser.
Flere rammes af støj
Etableringen af den planlagte motorvej vil medføre, at flere borgere i Aalborg vil
blive udsat for støj over den fastansatte grænseværdi på 58 dB gennemsnitligt hen
over et døgn og i spidsbelastningsperioder betydeligt højere. Langt flere vil opleve
støjgener og komme til at leve med støj, som overstiger WHO’s grænseværdi på 53
dB. Dette vil ramme borgere i Hasseris, Hasseris Enge, Sofiendal Enge, Drastrup
Enge, Østerådalen, Dal, kolonihaver, rekreative områder og beboelse i Vestbyen,
Egholm, Nørresundby og Lindholm. Dette vil påføre disse mennesker en reel
sundhedsrisiko. I forhold til de mennesker, som i dag er hårdt ramt af støj fra den
eksisterende motorvej, ville en direkte indsats i form af etablering af støjvolde og
lavere hastighed i bymæssig bebyggelse have en langt større positiv effekt end
etableringen af en ny motorvej
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
.
Natur og rekreative områder forringes
Etableringen af motorvejen vil inddrage og ødelægge naturområder, som borgerne
værdsætter højt og forringe forudsætningerne for dyre-, fiske og fuglelivet i
områderne.
Særligt problematisk er planerne og at ”fordrive” odderne fra deres
nuværende levesteder. Der foreligger ingen evidens for, at dette kan ske på en
måde, som ikke forringer deres leve- og forplantningsvilkår væsentligt og det vil i
øvrigt også være i strid med EU's habitatsregler.
Vigtig natur vil få forringede vilkår og paragraf 3. beskyttet natur vil blive
inddraget. Vigtige rekreative områder, stier og kolonihaver vil blive negativt
påvirket eller ødelagt af øget støj, visuel påvirkning, barriereeffekt og direkte fysisk
påvirkning. Særligt er det værd at fremhæve, at der i Østeraadalen sker en
permanent inddragelse af naturområder, som
kun ”vanskeligt
og inden for en lang
tidshorisont” kan erstattes.
Såfremt projektet gennemføres, bør alle områder til erstatningsnatur, samt
afværgeforanstaltninger for bilag IV arter, være beviseligt funktionsdygtige før
anlægsfasen påbegyndes.
VVM fremstår meget fokuseret på anlægsfasen, vi finder ikke, at det er
tilstrækkeligt underbygget at projektet ikke vil have en negativ indvirkning på bilag
IV raste- og yngleområde under selve driftsfasen. Blandt andet tænker vi her på
undervandsstøj- og vibrationer som opstår i forbindelse med brug af selve broen,
og som kan have en negativ indvirkning på vandlevende pattedyrs
bevægelsesmønstre.
Desuden finder enhedslisten ikke at der er grundlag for dispensation fra
naturbeskyttelseslovens §3, da det på baggrund af analysen ikke er godtgjort at
der her er tale om “væsentlige samfundsmæssige interesser”. Da der her er tale
om et projekt, som ved at flytte det østpå, vil blive både billigere- samt give mindre
påvirkning af den omkringliggende natur, kan vi ikke se grundlaget for at der kan
gives dispensation fra national- eller international lovgivning.
Grundvandet trues
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Grundvandsressourcen og vandindvindingsboringerne ved Drastrup og
Lindholm/Hvorup, som udgør 1/3 af byens drikkevand, udsættes for risiko for
forurening både ved etableringen og i forbindelse med anvendelsen af motorvejen.
Vandkvaliteten forringes
Vandkvaliteten i Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å vil blive påvirket negativt af
forurenet vand fra motorvejen herunder bl.a. fra mikroplast, der tillige føres fra åer
og vandløb til Limfjorden og videre ud i havet. Mikroplasts indvirkning på
konsumfisk er endnu ikke fuldt ud klarlagt. Hertil komme risiko for forurening i
forbindelse med anlægsarbejdet.
Markant forringelse af den visuelle oplevelse af landskabet
Den visuelle oplevelse af landskabet vil blive markant forringet. Dette vil være
særligt markant i Østerådalen, i Hasseris Enge, Sofiendal Enge, Drastrup Enge,
omkring Limfjorden og nord for denne, hvor den vil blive hævet op til 11 meter på
sandpuder.
Markant forringelse af rekreative områder og turismen
Udover de negative effekter for beboerne på Egholm vil etableringen af denne
motorvej få en meget stor negativ effekt på Egholm som rekreativt område og
turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at sejle til en forholdsvis
uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, går tabt.
Også vigtige rekreative området og turistattraktioner som Østerådalen,
Klosterengen, Lindholm Strandpark og Verdens Ende bliver markant forringet.
Særlige udfordringer i anlægsperioden
I anlægsfasen for Egholm-linjen vil befolkningens sundhed blive negativt påvirket
som følge af støj, luftforurening, støvgener samt forringet adgang til rekreative
områder og funktioner.
Der er registreret 52 arealer i nærheden af Egholm-linjen, som vurderes at kunne
være forurenede. Der er risiko for, at denne forurening spredes i forbindelse med
anlægsarbejdet. Særligt er forekomsten af asbestaffald i et ukendt, men meget
større omfang end den reviderede VVM-undersøgelse påviste, er bekymrende. Der
er påvist asbestaffald hele vejen fra Klosterengen, i Limfjordens søndre dyb og på
Verdens Ende. Hertil kommer de nye oplysninger om forurening med PFAS/PFOS i
området. I forhold til forekomsten af asbest i Limfjorden, er der fremkommet
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
meget alvorlig faglig baseret kritik af den undersøgelse, som Vejdirektoratet har
fået foretaget, hvilket peger på, at der er brug for fornyede undersøgelser af dette.
Alternativer til mere motorvej
Enhedslisten har fremlagt en række konkrete forslag, som et alternativ til at
investere i mere motorvej, som vi opfordrer til, at der nu tages fast på:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
I forlængelse af etableringen af en BRT-buslinje fra Vestbyen til det nye
universitetshospital tages der initiativ til etablering af en tilsvarende fra
Vodskov til Svenstrup.
Der etableres nye stoppesteder på nærbanen nord for Aalborg og syd for
Aalborg. (mulige steder er Vestbjerg, Sulsted eller Tylstrup nord for fjorden
og Svenstrup Syd eller Ellidshøj syd for Aalborg)
Etablering af flere vigespor på jernbanen i Vendsyssel så man kan øge
togdriften for både passagerer og gods.
Elektrificering helt til Hirtshals for at gøre det mere attraktivt at transportere
gods på skinner.
Udbygning af Aalborg Havns samarbejde med andre havne i Danmark og
resten af Europa for at få mere gods på skinner og vand.
Flere park and ride anlæg (pendlerparkering) både syd og nord for fjorden
med direkte forbindelse til kollektiv trafik over fjorden og ind til Aalborg og
andre vigtige knudepunkter samt gode forhold for opbevaring og eventuelt
leje af cykler.
En systematisk indsats for at sprede myldretidstrafikken ved hjælp af
fleksible arbejdstider, hvor Aalborg Kommune og Region Nord går i spidsen
og koordinerer indsatsen med andre store virksomheder.
Indførelse af roadpricing, som kan medvirke til at reducere og sprede
biltrafikken.
Bedre mulighed for hjemmearbejde.
Understøttelse af mere samkørsel og anvendelse af delebiler
–
blandt andet
ved at stille Aalborg Kommunes bilpark til rådighed, når bilerne ikke bruges
af kommunen.
Investeringer i bedre kollektiv trafik
–
herunder i decentrale løsninger, som
tilpasses behovene i de mindre byer og landdistrikterne i Aalborg Kommune.
Investeringer i bedre forhold for cyklister (cykelstier, forbedret
fremkommelighed og andre faciliteter).
Etablering af en broforbindelse for cykler og gående mellem Stigsborg og
Aalborg. Muligheden for færgetransport på tværs af fjorden andre steder
undersøges.
Bedre kapacitet på Hals-Egense forbindelsen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
•
Prioritering af en indsats for at reducere støjproblemerne ved den
eksisterende motorvej ved hjælp af støjvolde og lavere hastigheder i
bymæssig bebyggelse.
Enhedslisten Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0168.png
-- AKT 311294 -- BILAG 88 -- [ Bemærkninger Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Bemærkninger Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 13:13
Bemærkninger til anlægsloven for den 3 Limfjordsforbindelse.pdf;
Vi sender hermed vores bemærkninger til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Med Venlig Hilsen
Lene Rubæk
Formand
Vestbyens Samraad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0169.png
-- AKT 311294 -- BILAG 89 -- [ Bemærkninger til anlægsloven for den 3 Limfjordsforbindelse ] --
Bemærkninger til anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
I rapporten skriver man: Grunde til, at projektet skal gennemføres trods de negative virkninger, er
fordi den 3. Limfjordsforbindelse er vurderet, at der ikke findes et tilfredsstillende alternativ til
Egholmlinjen, hvilket bl.a. dokumenteres i det omfattende forarbejde, herunder VVM-
undersøgelsen fra 2011. Denne dokumentation ligger til grund for Folketingets beslutning i
Trafikaftale 2014 om at den 3. Limfjordsforbindelse skal forløbe i Egholmlinjen.
Der virker som om man ikke er klar over, at der er sket meget siden den beslutning blev truffet i
trafikaftalen i 2014. For det første er der bygget mange boliger, erhverv og universitetet er udvidet
meget mod øst i Aalborg, for det andet har man nu placeret supersygehuset her. Man skulle tro det
åbnede op for at I politiker kan se at det er en helt forkert beslutning i er ved at træffe. Der er
nemlig ingen arbejdspladser i Aalborg Vest, så der er ingen behov for at komme her.
Vi har længe peget på, at man skulle etablere en tunnel mere ved krydsningen med E45. Det har
man gjort I Elb-tunnelen hvor man har en kapacitet på 150.000 biler med 8 spor og reversible
kørebaner. Det må man da også kunne finde ud af i Danmark. Alt tyder på at det er en lang billigere
løsning, og så undgår man også mange af de miljømæssige konsekvenser som linjen over Egholm
giver.
Hertil kommer flere bemærkninger til projektet:
Samfundsøkonomi
Støj
Trafiktrængsel
Klima
Drikkevand
Asbest
Fravigelse for bilag IV-arten odder mv.– vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12,
litra d og rødlister
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Samfundsøkonomi
Der er ikke noget som tyder på, at der reelt er nogen samfundsøkonomisk gevinst ved at etablere
denne linjeføring, da der ikke er tage højde for de reelle prisstigninger ved anlægget.
Vejdirektoratet har allerede nu afskrevet at etablere en ny bro over Vejle fjord, hvis man ser på
samfundsøkonomien.
Derfor kan det undre os, at man stadig farer frem med så dyrt et anlæg som denne forbindelse over
Limfjorden er. Der skal ikke rykkes meget på de økonomiske omkostninger før den ikke er rentabel.
Støj
Aalborg by er den mest støjbelastede by i Danmark det har flere skrevet, og der har været flere
artikler og undersøgelser om dette.
Denne forbindelse, I her vil have gennemført, vil få katastrofale støj konsekvenser for Vestbyens
indbyggere og friluftslivet i Vestbyen som benyttes af hele Aalborg by og opland.
Vejdirektoratet skriver selv i deres seneste støjberegning side 2.:
En motorvej vil ændre lydmiljøet i
større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må forvente, at
motorvejen vil kunne høres i flere kilometers afstand.
Trafiktrængsel
Denne forbindelse løser ikke trafiktrængselen, da vi som tidligere har skrevet, at alle arbejdspladser
og ny store boligområder ligger tæt på E45. Det vil sige, at de aldrig vil benytte sig af den nye
forbindelse, og hvis de endelig gjorde, vil det få store konsekvenser for Vestbyen og hele Aalborg
by, for så skal trafikken ledes gennem de mindre veje som slet ikke har nogen kapacitet til så meget
trafik.
I de sidste 40 år har Aalborg udviklet sig drastisk mod øst med AAU, containerhavnen, store
virksomheder, fragtcentraler og senest supersygehuset, som bygges i Aalborg Øst og som ikke kan
undvære en sikker trafikal forbindelse til ambulancer nordfra. Hertil kommer udviklingen af
Stigsborg Havnefront med plads til 7.500 nye boliger (byudviklingen af det ca. 32,5 ha område). Så
Vejdirektoratets kort svarer slet ikke til virkeligheden.
Aalborgs "trafikale midte" i øst-vest aksen ligger i dag ved Limfjordstunnelen, altså hvor E45
krydser fjorden. Ikke ved Limfjordsbroen. I VVM fra 2021 indgår flere kort over Aalborg, som er
direkte misvisende tilsvarende i supplementet, ved at skære en stor del af Aalborgs Øst fra og/eller
fremvise industri som om, at der var tale om ubebyggede områder!
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0171.png
Klima
Nu har Danmark lige været ved FN's 28. klimakonference (COP28)
som fandt sted fra 30.
november til 13. december 2023 i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater. EU og dets 27
medlemsstater deltog som parter i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).
De vigtigste emner på COP28 var:
global statusopgørelse
modvirkning
tilpasning
klimafinansiering, bl.a. fonden for tab og skader
Hvordan kan man så nu forsvare at anlægge en 3. Limfjordsforbindelsen over Egholm, som alene i
anlægsfasen kommer til at udlede 480.380 tons CO
2
og i driftsfasen 128.700 tons CO
2
I statusopgørelsen blev det fremhævet, at de
globale drivhusgasemissioner skal toppe senest i
2025,
og at de skal reduceres
med 43 % senest i 2030 og med 60 % inden 2035
i forhold til 2019-
niveauet for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Det blev påpeget, at nogle lande er
langt fra at nå deres mål i Parisaftalen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0172.png
Klimakonsekvenser af projektet
Vejdirektoratet skriver at det vil have en væsentlig klimatisk påvirkning side4
Herudover viser tallene, at ¼ af EU’s totale CO
2 –
udledning kommer fra transport, hvoraf
biltrafikken er den største synder med hele 77%.
Hvornår lærer vores politikere at se fremad og ikke bagud og planlægge som man plejer. Det må
være på tide at man tager miljø/klima problemerne alvorlig og finder nye måder at takle
problemerne på.
Man føler virkelig, at vores politikkere er dobbeltmoralske og ikke vil se realiteterne i øjnene
når fx. Aalborg i 2024 afholder
en stor international konference om bæredygtighed den 1. til 3.
oktober 2024 for nationale og internationale gæster samtidig med at man arbejder for den 3.
Limfjordsforbindelse.
Drikkevand
Hvordan tør I at spille hasard med Aalborgs bys drikkevand
Vurderingen af forholdene i driftsfasen for geologi og grundvand tager udgangspunkt i
grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor pesticider og spildhændelser og de ændrede
forhold, som projektet giver anledning til. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSD-
områderne omfatter grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional
betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden.
Man har de sidste 30 år gjort meget for at beskytte disse områder, som også er udpeget som
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der er indgået aftaler for at sikre ekstra beskyttelse
af disse områder.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0173.png
Det arbejde sættes nu over styr, og vi ved ikke om vi kommer til at miste disse vigtige
drikkevandsområder i Drastrup og Lindholm for Aalborg by, hvor I tror det hele blot kan løses med
en membran. Adgang til rent drikkevand er vigtig.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0174.png
Eternitaffald
Kortlagte lokaliteter og områdeklassificerede arealer på strækningen st. 101 - 104.
Lokalitet 851-01000 (V1) er et specialdepot for eternitaffald, hvor der er risiko for indhold af
asbest. Motorvejen vil blive anlagt på dæmning hen over den kortlagte lokalitet. De geotekniske
egenskaber skal vurderes i forhold til om vejen kan anlægges uden yderligere tiltag eller om
jorden skal stabiliseres. Hvis det opfyldte materiale skal erstattes med materiale med bedre
geotekniske egenskaber, vil der blive foretaget miljøtekniske undersøgelser af de opfyldte
materialer. Der er flere af disse asbestaffaldsdepoter langs linjeføringen.
Fravigelse for bilag IV-arten odder mv. – vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra d og
rødlister
Man gør meget ud af habitatkonsekvensvurdering /1/ for projektets påvirkning af Natura 2000-
områder, særligt det nærmeste Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup
Ådal (H15 og F1). Det fremgår af habitatkonsekvensvurderingen, at projektets skadevirkninger på
arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for N15 kan afhjælpes gennem nærmere angivne
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
afhjælpende foranstaltninger, som kan sikre, at projektet ikke vil skade Natura 2000- områdets
integritet. Fravigelsesansøgningen omfatter derfor ikke fravigelse af beskyttelsesbestemmelserne i
habitatdirektivets artikel 6. Kan man nu være sikker på det, der er mange usikkerheder i
projektfasen.
Tilbage står forbuddet i artikel 12, litra d mod beskadigelse eller ødelæggelse af
yngle- og rasteområder samt områdernes økologiske funktionalitet (både forsætligt og ikke-
forsætligt).
Man skriver at projektet medfører, at yngle- og rastelokaliteter for odderen og flagermusen
inddrages permanent til det kommende vejanlæg. Man erkender samtidig at vidensgrundlaget er for
dårlig i forhold til at erstatte dem med nye. Her er VVM mangelfuld. Det forhold gælder også for
landindvindingen ved Egholm.
Hvordan kan man tillade at fjerne disse yngle- og rastelokaliteter før man har etableret nye.
Konklusion
Dette projekt er ikke så samfundsøkonomisk nødvendig, at det skal tilsidesætte, vores
drikkevand, miljø, natur og belemre os med en masse støj. Det får også store konsekvenser at
man vil gennemføre landindvinding ved Egholm for vores rastende fugle og øvrigt dyreliv.
Med venlig hilsen
Lene Rubæk
Vestbyens Samråd
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0176.png
-- AKT 311294 -- BILAG 90 -- [ Egholmforbindelsen ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
janepedersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Egholmforbindelsen
09-01-2024 12:26
Til transportministeriet
Ejerforeningen Julius Posselts Vej 1 A – 1 L, 9400 Nørresundby, har drøftet
høringsmaterialet herunder forslag til Anlægslov for etablering af en motorvej over
Egholm.
Ejerforeningen tager som sådan ikke stilling til spørgsmålet om anlæggelse af en
Egholmforbindelse, blot vil ejerforeningen meget gerne sikre sig, at
Transportministeriet, i tilfælde af vedtagelse af anlægsloven, vil initiere, at man
forebygger støjgener for de beboere, der bor i tæt afstand til en evt. forbindelse. Det er
veldokumenteret, at støj kan have en negativ indflydelse på helbredet.
På vegne af bestyrelsen for Ejerforeningen for Julius Posselts Vej 1 A – 1 L, 9400
Nørresundby,
Formand for bestyrelsen
Jane Pedersen.
Jane Pedersen
Julius Posselts Vej 1 D, 5. Sal lej. 1
9400 Nørresundby
42236142
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0177.png
-- AKT 311294 -- BILAG 91 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ellen Frydendal ([email protected])
Egholmmotorvej
09-01-2024 10:24
HærvejsmotorvejNEJTAKs høringssvar til udkast til anlægslov - 3 Limfjordsforbindelse.pdf;
Til Transportministeriet.
Foreningen HærvejsmotorvejNEJTAK finder det nuværende beslutningsgrundlag for vedtagelse af en
anlægslov til 3. Limfjordsforbindelse for utilstrækkeligt til at vedtage en lov.
Det har vi beskrevet i vedhæftede bilag.
På vegne af bestyrelsen for HærvejsmotorvejNEJTAK,
Ellen Frydendal
Formand
Batum Hedevej 3, 8830 Tjele
mobil 2567 1602
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0178.png
-- AKT 311294 -- BILAG 92 -- [ HærvejsmotorvejNEJTAKs høringssvar til udkast til anlægslov - 3 Limfjordsforbindelse ] --
Høringssvar vedr. udkast til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse.
Utilstrækkeligt beslutningsgrundlag for anlægslov vedr. 3. Limfjordsforbindelse.
Foreningen HærvejsmotorvejNEJTAK mener, at beslutningsgrundlaget for en anlægslov ikke er
fyldestgørende. Vi har tidligere overfor forhenværende trafikminister Benny Engelbrecht gjort
opmærksom på, at de økonomiske beregninger for Hærvejsmotorvejen ikke er tilstrækkeligt
specificerede og endog misvisende. Det samme gør sig gældende for de økonomiske beregninger for
en motorvej over Egholm. Endvidere er konsekvenserne for klimaet også mangelfuldt beskrevet.
Dvs. politikerne har ikke tilstrækkelige oplysninger til at træffe deres beslutninger på.
Vi tænker her på følgende utilstrækkeligheder og mangler:
1.
Brugereffekterne indeholder ikke borgernes øgede omkostninger til drivmidler på 1 mia. kr.
De øgede omkostninger til drivmidler, dvs. til brændstof- /elforbrug, er ikke med i beregningerne af
brugereffekterne.
Drivmiddel-omkostninger ”neutraliseres” af et fiktivt beløb svarende til glæden ved at komme et
sted hen. Dvs. det giver en neutral brugereffekt at besøge f.eks. tante Oda i Hirtshals, da drivmiddel-
omkostningerne ved at køre dertil svarer til glæden ved at besøge hende. Problemet ved
neutraliseringen er, at man værdisætter et gode, som i høj grad ikke værdisættes i det virkelige liv.
De forøgede statsafgifter ved en 3. Limfjordsforbindelse i form af afgifter på drivmidler,
registreringsafgift og moms er sat til 582 mio. kr. (Bilag 1). Derfor vil der være en merudgift til
kørsel på ca. 1 mia. kr. (Benzinafgiften udgør ca. halvdelen af benzinprisen i dag). Det beløb skal
komme fra husholdnings- og virksomhedsbudgetterne.
De 1 mia. kr, fremgår ikke - hverken af
baggrundsmaterialet eller udkastet til anlægsloven.
2.
Brugernes meromkostninger er ikke udspecificeret ift. kørselsformål.
Brugernes meromkostninger består af meromkostninger til drivmidler nævnt under punkt 1,
reparation af biler og lastbiler samt nyindkøb af disse. Samlet udgør omkostningerne ca 1.6 mia. kr.
( 1 mia. kr. fra punkt 1 og 627 mio. kr. fra tabel 1 i bilag 1).
Disse omkostninger er ikke udspecificeret i forhold til kørselsformål. Dvs erhvervskørsel, pendling
og fritidskørsel.
Udspecificering vil være interessant ud fra interesserne hos de forskellige typer brugere:
Erhvervslivet prioriterer sparet erhvervskørsel (dvs. sparet chaufførløn, brændstof og slid på
lastbilerne), arbejdstagere sparet pendlingtid og f.eks. børnefamilier sparet fritidskørsel.
En sådan opsplitning vil kunne fortælle, hvordan de 1.6 mia. kr. kan fordeles på hver type
interessent. F.eks. hvilken gruppe er det, der kommer til at betale den største del af de 1.6 mia. kr ?
Dvs. størrelsen af det formindskede råderum for borgerne er således ukendt. Oplysningen er
væsentlig – se punkt 3.
Den manglende udspecificering på kørselsformål og dermed betaling til drivmidler,
reparation og nyindkøb af biler og lastbiler betyder, at debatten og stillingtagen til en
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
motorvej ud fra forskellige interessenters synsvinkel ikke kan ske.
3.
Mindsket råderum for borgerne – hvilke konsekvenser for sundheden ?
At der er et mindsket råderum for borgerne nævnes ikke i bemærkningerne til lovforslaget. Det skal
man ned i et bilag for at se (bilag 2). Her står ”Beslutningen medfører således et mindsket
økonomisk råderum for borgerne”.
Det mindskede råderum for de private husholdninger som følge af en 3. Limfjordsforbindelse vil
betyde, at andre goder ofres.
Her vil det være interessant at få en kvantificering af typerne af ofre. Er det ofre på
sundhedsgoderne (f.eks. kontingent til en sportsforening / fitnesscenter) eller direkte
sundhedsskadelige ”ofre” ? Hvis det er sundhedsgoderne, der først og fremmest reduceres, får
borgerne et dårligere helbred, livskvaliteten forringes, og udgifterne til sygehuse, medicin mm. vil
stige.
En sådan kvantificering vil kunne højne debatten om de sundhedsmæssige konsekvenser af ny
motorvej.
4.
CO2 udledning
a. Offeromkostninger
Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse kan betyde offeromkostninger for andre anlæg som f.eks.
anlæg af vindmøller og solceller. I så fald vil en 3. Limfjordsforbindelse være endnu mere skidt for
Danmarks CO2 regnskab.
b. Forringede muligheder for at nå CO2 mål i 2050
CO2 udledningen vil være størst i starten af projektperioden, hvor vejen anlægges og hvor der er
den største andel af ikke el-biler. Især ud fra et kortere tidsperspektiv – f.eks. indtil 2050 – er tallene
alarmerende store. De vil gå imod de besluttede mål for reduktion af CO2 udledning i 2050.
Der mangler oplysninger om CO2 udledningen år for år. Disse oplysninger ville ellers være med til
at vise hvor stor en negativ påvirkning CO2 udledningen ville have i fht. Danmarks mål for CO2
udledning i 2050.
c. Usikker teknologi
I bilaget om klimakonsekvenser er mængderne af CO2 udledning beregnet med og uden forventet
fremtidige teknologiske forbedringer. (Bilag 2).
Forventet fremtidig teknologi er uholdbart at satse på. En fugl i hånden er bedre end 10 på taget.
Derfor bør man gå ud fra beregningerne fra de i dag kendte teknologier.
5.
Misbrug af FNs verdensmål
Tankegangen bag FN's verdensmål beskrives godt af Mogens Lykketoft i bogen ”Bæredygtig global
udvikling”. Der står: ”Det er et budskab om, at vi ikke kan nå målet om at udrydde den ekstreme
fattigdom ved at vandre frem ad de samme stier, som vi har trasket ad de foregående 15 år – eller for
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0180.png
den sags skyld de foregående 70 år.
….
Der er brug for en ny økonomisk politik, der er gennemsyret af både miljømæssig og social
bæredygtighed”. (Bilag 3).
I bemærkningerne til lovforslaget argumenteres der for en ny motorvej ved hjælp af FN's
verdensmål. At anlægge en 3. Limfjordsforbindelse er at vandre ad de samme stier. Det er ikke at gå
nye veje.
6. Konklusion
Manglende oplysninger om borgernes merudgifter til drivmidler, manglende udspecificeringer af
dels meromkostninger på borgergrupper og dels offeromkostninger på typer af goder, en mulig
satsning på usikker teknologi mht. CO2 udledning samt misbrug af FN's verdensmål gør
beslutningsgrundlaget for anlægsloven for spinkelt.
Anlægsloven bør derfor af demokratiske, økonomiske og miljømæssige grunde ikke vedtages.
Den 9. januar 2024,
På vegne af bestyrelsen for HærvejsmotorvejNEJTAK
Ellen Frydendal,
Formand
Batum Hedevej 3, 8830 Tjele
Mobil: 25671602,
[email protected]
www.hærvejsmotorvejNEJTAK.dk
Bilag 1.
Samfundsøkonomiske beregninger, side 2 tabel 1, under brugereffekter.
https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2023-12/Samfunds%C3%B8konomiske
%20beregninger%20-%203.%20Limfjordforbindelse_wcag.pdf
Bilag 2.
Klimamæssige konsekvenser af den 3. Limfjordsforbindelse, side 3, næstsidste afsnit.
https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2023-12/Klimam%C3%A6ssige%20konsekvenser
%20af%20den%203.%20Limfjordsforbindelse_wcag.pdf
Bilag 3.
Steen Hildebrandt (red): ”Bæredygtig global udvikling”, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2016.
Side 9, 5., 6. og 7 afsnit.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0181.png
-- AKT 311294 -- BILAG 93 -- [ Hørinssvar, anlægslov - Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Susanne Zimmer ([email protected])
Hørinssvar, anlægslov - Egholmmotorvej
09-01-2024 09:36
Høringssvar Q.pdf;
Hermed høringssvar fra Frie Grønne.
Jeg vil gerne have bekræftelse for modtagelse.
Mvh
Susanne Zimmer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0182.png
-- AKT 311294 -- BILAG 94 -- [ Høringssvar Q ] --
Høringssvar til anlægslov om en Egholmmotorvej
09.01.24
I Frie Grønne ønsker vi ikke flere motorveje.
Allerede nu får vi både i Danmark og globalt dagligt påmindelser om klimaforandringerne.
Hvis vi ikke NU gør alvorlige tiltag for at bremse CO2 udledningen, forpasser vi vores chance for
at bremse klimaforandringerne, og de næste generationer kommer til at betale prisen.
Samtidig presser vi ved anlæg af en Egholmmotorvej naturen. Vi har få procenter af vores arealer
friholdt til vild natur, mange arter er truede eller i tilbagegang. Konkret vil motorvejen ødelægge
Natura 2000 områder og inddrage
2.600.000 m2 jord plus 900.000 m2 til arbejdsarealer.
Den grønne omstilling i forhold til både klima og natur presser på.
Når vi asfalterer endnu mere af vores natur, arbejder vi direkte imod både natur og klima.
En 22 km lang Egholmmotorvej vil generere mere trafik, kræve bunker af råstoffer, som vi i
forvejen overforbruger. Den vil udlede store mængder CO2, påvirke miljøet negativt for både
mennesker og dyr, ødelægge Natura 2000 habitater og andre naturområder og bruge plads, som
kunne gøres til fine naturområder.
I Frie Grønne vil vi styrke den grønne infrastruktur for transport ved at lave bedre forhold for
cyklisme, mere og gratis kollektiv transport, ved at flytte godstransport fra veje til skinner, ved at
etablere flere delebilsordninger og mere samkørsel.
Derfor siger vi NEJ til en Egholmmotorvej, drop dette sorte projekt.
Mvh
Sikandar Siddique
Politiks leder i Frie Grønne
Susanne Zimmer
Medlem af Frie Grønne Råd
Tidligere nordjysk MF
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0183.png
-- AKT 311294 -- BILAG 95 -- [ Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra foreningen Jy… --
Transportministeriet ([email protected])
Per Delphin ([email protected])
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra foreningen Jyder Mod Overflødige
Motorveje
Sendt:
08-01-2024 18:51
Bilag:
Høringssvar 3. LFF 2023.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
På vegne af foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje fremsender jeg hermed foreningens høringssvar
til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. Jeg skal anmode om kvittering for modtagelse af
høringssvaret.
Høringssvaret er vedhæftet.
Med venlig hilsen
Per Delphin
(tlf. 41603384)
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0184.png
-- AKT 311294 -- BILAG 96 -- [ Høringssvar 3. LFF 2023 ] --
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra foreningen
Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM)
Drop planerne om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse!
Det er yderst beklageligt, at projektet vedrørende en 3. Limfjordsforbindelse er nået så langt i plan-
lægningsprocessen som til forslag til anlægslov. Helt grundlæggende anser JMOM det for en særdeles dårlig
ide at anlægge denne motorvej, da den vil have en lang række negative konsekvenser, som tilsammen bur-
de være rigelig grund til at afvise projektet. Hvis motorvejen ikke anlægges, undgås de mange negative
konsekvenser. Ydermere spares samfundet for en anslået anlægsudgift på nu 7,8 milliarder kr.
JMOM op-
fordrer Folketinget til at afvise det fremsatte forslag til anlægslov.
Transportudviklingen
Der er generelt mange usikkerheder omkring udvikling efter etablering af nye motorveje. Men ét er tem-
melig sikkert: nye og bredere veje skaber mere biltrafik på landsplan. Bestanden af personbiler i DK var pr.
1. januar 2023 2.800.000 og i 2018 2.530.000
-
altså en stigning over 5 år på 270.000. Den store trængsel
ligger om morgenen og om eftermiddagen (2 x 2 timer) og udgøres for en væsentlig del af personbiler, som
transporterer i gennemsnit 1,05 person. Denne udvikling er ikke ønskværdig. Denne transportform har
medført, at den kollektive transport er stærkt nedadgående især udenfor byerne, hvor den i mange områ-
der faktisk ikke eksisterer. Dette er til stor gene for handicappede, gamle og unge under 18 år. De må ofte
flytte til byen. Dette er tillige en hindring for at skabe balance mellem by og land.
Det er på høje tid, at politikerne ændrer på den kurs for transportudvikling, der har været gældende de
sidste ca. 50 år med etablering af flere og flere motorveje. Grænsen
er
nået! Og dermed skal motorvejen
vest om Ålborg skrottes. Der er brug for nytænkning. Danmark er et af de lande i EU med flest km motorvej
i forhold til befolkningstallet. Danmark er et lille land, og her skal også være plads til større naturområder.
Vi mener: Det skal være dyrt og besværligt at transportere sig alene.
Det skal være billigt og nemt at transportere sig sammen med flere.
Hvis personbilerne på vejene bliver reduceret, vil der være plads til erhvervskørsel på de eksisterende veje.
Danmark har allerede et meget veludbygget vejnet.
Klima
Vi befinder os i en alvorlig klimakrise, og det er et erklæret samfundsmål at nedsætte den hjemlige CO
2
-
udledning markant. Ikke desto mindre indgik politikerne i juni 2021 et infrastrukturforlig, der bl.a. inde-
bærer anlæg af adskillige nye motorveje med dertil hørende udledning af betydelige mængder CO
2
. En 3.
Limfjordsforbindelse er en af disse motorveje. Det skammelige infrastrukturforlig omfatter vejanlæg til 63,8
milliarder kroner og indebærer udledning af skønsmæssigt 2.294.000 tons CO
2
e i anlægsfasen og ved
vedligehold. Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse vil ifølge baggrundsdokumentet ”Klimamæssige konse-
kvenser” nationalt udlede 298.430 tons CO
2
e. Hertil kommer udledning, der sker i udlandet (181.950 tons).
Politikerne bag forliget anser åbenbart anlæg af en stribe klimaskadelige motorveje for så uomgængeligt
vigtige for landet, at det retfærdiggør en betydelig forøgelse af CO
2
-udledningerne, stik imod bestræ-
belserne på at nedbringe disse.
I lyset af klimakrisen vil det være dybt uansvarligt at anlægge en række
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
nye motorveje i Danmark. Den rette klimahandling vil være at droppe projekterne, herunder også en 3.
Limfjordsforbindelse!
Motorveje og vækst
De mange ønsker om flere nye motorveje herhjemme er i sidste instans næret af forventninger om økono-
misk vækst.
Det er en sejlivet myte, at en ny motorvej altid fører til økonomisk vækst og flere arbejds-
pladser overalt i et stort område.
Det er blevet påvist af trafikforskeren Per Homann Jespersen, at motor-
veje flytter rundt på væksten. Nogle steder omkring en ny vej kommer der vækst og nye arbejdspladser,
andre steder kommer der negativ vækst og sker tab af arbejdspladser.
Samfundsøkonomiske analyser
En del af beslutningsgrundlaget for anlæg af nye motorveje er de samfundsøkonomiske analyser. En
svaghed ved analyserne er, at ikke-markedsprissatte effekter af trafikinvesteringerne er meget usikre, og
der er en række effekter, som slet ikke opgøres og medtages i analyserne. Kort fortalt beregnes og pris-
sættes nytteeffekterne af et vejprojekt ved hjælp af Teresa-modellen, og effekterne omsættes til monetæ-
re værdier (beløb i kr.) ud fra, hvad et antal adspurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale for
en given effekt, eksempelvis kortere rejsetid. Sådanne fiktive beløb (”luftpenge”) sammenholdes med
prisen for en ny motorvej, som er et beløb, der er knyttet til den ”virkelige” økonomi. Forsøg på at prissæt-
te effekter, der hidtil ikke er indgået i analyserne, som f. eks. naturværdier, vil næppe falde heldigt ud, men
blot munde ud i yderligere et sæt fiktive beløb. Sammenstillingen af fiktive beløb med beløb, der er knyttet
til den reelle økonomi, gør, at analyserne må anses for uegnede til beregning af et infrastrukturprojekts
rentabilitet. Især tidsbesparelser er en afgørende begrundelse for bygning af nye motorveje. En køretidsbe-
sparelse beregnes som forskellen mellem nutidig transporttid og estimeret transporttid på en planlagt vej
med højst tilladte hastighed og uden forhindringer. Det må anses for meget problematisk, at også ”tabt” tid
ved kørsel i fritiden bliver prissat og indgår i de gængse samfundsøkonomiske analyser. En stor del af per-
sontransportarbejdet foregår netop i fritiden.
Det er derfor yderst kritisabelt, at sådanne uegnede analyser indgår som en del af beslutningsgrundlaget
for in casu forslaget til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. JMOM anser, at de samfundsøkonomi-
ske beregninger er af en så mangelfuld karakter, at de ikke kan indgå som en del af beslutningsgrund-
laget for forslaget til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Støjberegninger
Støjniveauer fra trafikken på den planlagte motorvej er på traditionel vis angivet som gennemsnit over døg-
net og året. Det er særdeles uheldigt, at maksimale støjniveauer, der tidvis forekommer, og som er særligt
generende for beboere ved vejen, ikke angives. Ingen ved, hvad støjniveauet vil være en almindelig hverdag
- eller i myldretiden - eller ved den mest fremherskende vindretning - for det er ikke blevet beregnet. Det
ligger til gengæld fast, at det oplevede støjniveau en stor del af tiden vil være højere end det beregnede
gennemsnit. Med stigende trafik i årene fremover vil støjen øges, også med flere elkøretøjer på vejen, men
det er ikke blevet beregnet, hvad støjniveauerne vil være efter et givet antal år. Det er beboerne langs
motorvejen, som overraskes af og må leve med højere støjniveauer end de angivne gennemsnitsværdier.
Sundhedsfaglig forskning har vist, at vejstøj i værste fald bl.a. kan bevirke stress, søvnforstyrrelser, hjerte-
karsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes, forskellige former for kræft, demens samt nedsat indlæringsev-
ne hos børn. Der er samtidig betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med de helbreds-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
mæssige effekter af trafikstøj.
Det er helt uacceptabelt at fremlægge et forslag til anlægslov for en 3. Lim-
fjordsforbindelse på baggrund af et så mangelfuldt planlægningsgrundlag.
Støjpåvirkning af beboelsesområder
Ved anlæg af ca. 20 km ny motorvej i Egholmlinjen vil et større areal omkring vejen påvirkes af støj, og
adskillige fastboende i relativ nærhed af motorvejen vil blive udsat for vejstøj med forringet livskvalitet til
følge. Egholmlinjen løber gennem åbent land langs den vestlige del af Aalborg, hvor der i dag er begrænset
vejstøj, og passerer undervejs i varierende afstande flere boligområder. Der må forventes en væsentlig
forøgelse af støjpåvirkningen i området langs den 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen sammenlignet med
situationen uden en motorvej. Der vil i forbindelse med projektet blive opsat i alt 5 km støjskærme. Hvad
med de øvrige 15 km? Spørgsmålet er, om ikke vejstøjen trods dæmpning stadig vil være til gene for et
større antal beboere, jf. ovenstående bemærkninger vedr. beregning af vejstøj. Det ligger jo ligesom i
kortene, at et antal helårsbeboelser vil være særligt støjramte efter etablering af anlægsprojektet, når Vej-
direktoratet etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering af sådanne beboelser.
Hvis
forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse vedtages, har politikerne valgt at acceptere, at mange
beboere udsættes for generende og skadelig vejstøj.
Rekreative værdier
Motorvejen passerer gennem eller tæt forbi en række natur- og rekreative områder. For de mennesker, der
med forskelligt formål opholder sig her, vil den visuelle oplevelse af landskabet forringes markant. Eksem-
pelvis vil en landskabsbro over Østerådalen i bedste fald tillade, at dyr kan passere under den, men broen
er og bliver et skæmmende fremmedelement i landskabet.
Motorvejen vil udsætte de mennesker, der opholder sig i naturområderne og de rekreative områder, med
generende støj. Dette gælder bl.a. Egholm. Mange af de oplevelsesmæssige værdier, der er forbundet med
at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø som Egholm, går tabt ved anlæg af motorvejen. Øen vil fremover ikke
have den samme værdi for turismen.
Selv om diverse dyrearter stadig måtte forekomme i et område omkring motorvejen, vil oplevelsen af
arterne i deres miljø være drastisk forringet i det nu støjprægede og visuelt skæmmede område.
Ophold i naturen er godt for den mentale sundhed, men med anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen forringes mulighederne for gode oplevelser markant.
Det er i høj grad kritisabelt at foreslå anlæg af en motorvej, der markant forringer oplevelsen af landska-
ber, naturområder og relativ stilhed for mange mennesker, hvis livskvalitet herved forringes.
Desværre
tillægges muligheden for gode oplevelser i naturen generelt ingen vægt i beslutningsprocessen vedr. anlæg
af nye motorveje.
Dyre- og planteliv
Ved anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen inddrages naturarealer, og herved forringes vokse-
steder for plantearter samt levesteder for forskellige dyrearter. Strækninger af vandløb skal forlægges i
forbindelse med anlæg af motorvejen.
I Danmark er der ikke meget natur tilbage efter mange års omfattende indgreb af forskellig art.
Den reste-
rende, pressede natur har mindst af alt brug for et massivt indgreb som anlæg af en ny motorvej!
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Motorvejen vil virke som en barriere for visse dyrearters spredning. Ved diverse afværgeforanstaltninger
såsom faunapassager og paddehegn m.m. søges skadevirkningerne begrænset. Faunapassager m.v. giver
næppe dyrene samme muligheder for at sprede sig i landskabet, som de havde før etablering af mo-
torvejen.
Landskaber uden motorvej og uden afværgeforanstaltninger er så langt at foretrække frem for
landskaber med motorvej og med afværgeforanstaltninger!
Det planlægges at udlægge områder med erstatningsnatur ved motorvejen, men visse naturtyper såsom
rigkær og strandenge kan kun vanskeligt erstattes.
Strandtudsen er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, er fredet og er på den danske rødliste opført som
truet. Trafikdrab af arten i lavtliggende områder er anført som en mulig trussel, og det formodes, at trafik-
støj i aften- og nattetimerne kan føre til, at hunpadder kan have vanskeligt ved at høre og lokalisere han-
nerne, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces. Desuden anføres det, at strandtudser ikke er særlig villige
til at acceptere erstatningsvandhuller.
Det angives i den opdaterede miljøkonsekvensvurdering, at fugle, herunder beskyttede arter, på en række
angivne lokaliteter vil fortrænges som følge af arealinddragelse ved anlæg af motorvejen og forstyrrelser
ved anlægsaktiviteterne.
Det skal anføres, at flagermus kan blive dræbt i trafikken, når de flyver på tværs af en motorvej. Her er kø-
retøjernes fart så høj, at flagermus generelt ikke kan nå at undvige. Flagermusene dræbes enten ved at
blive ramt af køretøjerne eller ved, at de suges ind af den vind, som omgiver køretøjerne. Sandsynligvis kan
flagermus fanges i den stærke vind, som omgiver lastbiler, i op til en meter over lastbilerne. En motorvej
ført over en ådal vil være hævet over terræn, og flagermus vil kunne blive dræbt i den pågældende højde.
Generelt erstattes et naturareal, der er permanent inddraget til motorvej, med et dobbelt så stort areal.
At
naturarealet herhjemme forøges er absolut ønskværdigt, men det er klart at foretrække, at dette mål
realiseres, uden at det forudsætter anlæg af en ny motorvej!
Fravigelse fra habitatdirektivets artikel 12, litra d
I baggrundsdokumentet ”Fravigelse for bilag IV-arten odder – vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra
d” argumenteres for, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for odderen
kan fraviges, idet der ikke findes noget alternativ til det planlagte forløb af motorvejen i Egholmlinjen, og at
anlæg af motorvejen tjener bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Der er flere år efter VVM-undersøgelsen fra 2011 blevet præsenteret et alternativ til en 3. Limfjords-
forbindelse i Egholmlinjen i form af et ekstra tunnelrør, og der er næppe generel enighed blandt trafik-
eksperter om, at der ikke findes et brugbart alternativ til en motorvej i Egholmlinjen. Mht. bydende nød-
vendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, hvortil hører fremkommelighed for erhverv og private,
kunne alternativet til 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen også tænkes at varetage disse interesser.
Privatøkonomiske konsekvenser
De færreste har lyst til at bo tæt på en motorvej. Derfor vil beboere nær en planlagt motorvej, hvis ejen-
dom ikke bliver eksproprieret, have meget svært ved at sælge deres ejendom. De vil være stavnsbundne og
må dag ind og dag ud leve med den enerverende vedvarende støj fra motorvejstrafikken. Ejendomme, der
er beliggende inden for et område omkring motorvejen, vil falde i værdi.
Hvis forslaget til lov om anlæg af
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
en ny motorvej vedtages, har politikerne hermed valgt at acceptere, at lokale beboere påføres disse
ulemper.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0189.png
-- AKT 311294 -- BILAG 97 -- [ SV Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr. 289841) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
DSB ([email protected])
Magnus Just Hansen ([email protected])
SV: Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
SV: Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
08-01-2024 11:46
Kære Anders
DSB har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Magnus Just Hansen
Senior direktionskonsulent
E-mail: [email protected]
Mobil: 24689048
Fra:
Anders Robodo Petersen <[email protected]>
Sendt:
7. december 2023 14:58
Til:
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
Høringer - BDK <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; FES <[email protected]>; Kommissarius Jylland <[email protected]>;
Kommissarius Øerne <[email protected]>; Arriva <[email protected]>; DSBPOST <[email protected]>;
[email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Transport og
Logistik <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;
[email protected];
Fælles Fagligt Forbund (3F
<[email protected]>;
[email protected];
Forbundet af Offentlige Ansatte <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Håndværksrådet <[email protected]>; International Transport Danmark
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected];
Cyklist forbundet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Jytte Jakobsen <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Vejforening <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne
<[email protected]>; Danske motorcyklister <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Henrik Mørch <[email protected]>;
[email protected];
hoering <[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>; Sammenslutning af
Danske Småøer <[email protected]>;
[email protected];
Hans Hyttel
<[email protected]>;
[email protected];
Friluftsrådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug &
Førevarer <[email protected]>;
[email protected];
Landsforeningen af Menighedsråd <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen - Info <[email protected]>; Kjeld Allan
Larsen <[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
DATA GeoHav <[email protected]>;
[email protected];
KM
<[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring.
Med venlig hilsen
Anders Petersen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0190.png
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
[email protected]
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0191.png
-- AKT 311294 -- BILAG 98 -- [ Høringssvar vedr. ”Udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse” ] --
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected]), Vejdirektoratet - Hovedpostkasse
([email protected])
[email protected] ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar vedr. ”Udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse”
Sendt:
08-01-2024 09:15
Bilag:
EGHOLM-hoeringssvar-RBT-NOAH-Trafik.pdf;
Til:
Til Transportministeriet og Vejdirektoratet
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ”Udkast til forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse”
Modtagelse af høringssvaret bedes venligst bekræftet.
Med venlig hilsen
Poul Kattler
Ivan Lund Pedersen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0192.png
-- AKT 311294 -- BILAG 99 -- [ EGHOLM-hoeringssvar-RBT-NOAH-Trafik ] --
Studiestræde 24, 2. sal
1455 København K
NOAH-Trafik
Studiestræde 24, 2. sal
1455 København K
Kbh. den 8. januar 2024
Til
Folketingets transportudvalg
Vejdirektoratet
Med denne kommentar til Vejdirektoratets
”udkast til forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse”
vil vi opfordre Folketinget til at undlade at bygge en motorvej
vest for Aalborg over Egholm.
Folketinget opfordres til at sørge for at alternativer til en Egholm-forbindelse
undersøges nøje.
Det drejer sig - i lyset at den alvorlige klimakrise og vores klimalov - om en løsning
baseret på udbygning af den kollektive trafik i kombination med roadpricing og
optimale betingelser for cykeltrafikken. Tillige er der brug for en analyse af en
moderat udbygning af den eksisterende østlige motorvej, som ifølge uafhængige
transportforskere, både vil være langt billigere, mere effektiv og skånsom overfor
miljø, klima og natur.
En Egholmmotorvej har - selv ved anvendelse af Vejdirektoratets partielle
samfundsøkonomiske analyser - en meget ringe samfundsøkonomi. Den ringeste i listen over
anlæg i Infrastrukturaftalen af 28. juni 2021.
Vejdirektoratet undlader tilmed at medregne et udslip på omkring 480.380 ton CO2e
vedrørende byggeri af motorvejsanlægget. Udledning af 480.380 tons CO2e vil med en pris på
5.000 kr. pr. ton - jfr. følsomhedsberegningen nedenfor på side 4 - give en udgift på kr.:
2.401.900.000 kr. som vil gøre projektet til en yderligere samfundsøkonomisk belastning.
Efter gennemgang af materialet vedrørende en ca. 20 kilometer 4-sporet motorvej plus 2 nødspor
vest om Aalborg via Egholm vil vi opsummere vores holdning til projektet:
Vejanlægget vil:
•
ødelægge naturområder
•
udgøre en stor klimabelastning både ved anlæg og brug
•
støjbelægge nye store områder, som ikke nu er støjbelastede
•
forringe livsbetingelser for mange forskellige dyrearter og planter både på land og i vandet
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0193.png
•
koste mindst 8 milliarder skattekroner
Egholmmotorvejen har – selv med brug af de snævre samfundsøkonomiske
beregningsmetoder – en elendig samfundsøkonomi
Og det er vel at mærke uden at medtage udslip i forbindelse med bygning af motorvejsanlægget.
At undlade at medregne dette udslip i den samfundsøkonomiske analyse er helt uacceptabelt.
Den lave rentabilitet betyder, at pro-
jektet ligger helt nede på mini-
mumsgrænsen for, om det ud fra et
rent økonomisk udgangspunkt giver
mening at realisere. Det vurderer
professor i transportøkonomi
Mogens Fosgerau.
”Det ligger lige på grænsen til, at
man vil sige, at det giver underskud.
Det er et projekt, som er helt nede
på grænsen for, hvad man kan finde
på at gennemføre. Hvis det var et
vejprojekt tættere på København,
havde det ikke haft en levende
chance for at blive vedtaget,”
siger
han.
Kilde: https://www.altinget.dk/arti-
kel/stoettepartier-afviser-ny-motorvej-over-
limfjorden-det-ser-meget-dyrt-ud
Efter denne samfundsøkonomiske
analyse blev lavet er anlægsudgif-
terne i Vejdirektoratets nyeste ana-
lyse (se næste side) tilmed steget
med 689 millioner. Derved ville den
Interne rente - alt andet lige - blive
endnu lavere. På forunderlig vis har
Vejdirektoratet dog ved at ændre
lidt på forudsætninger bl.a. sat tids-
gevinsten over 50 år op med 22,2 %
svarende til 1112 millioner. Derved
er det lykkedes at nå til samme re-
sultat som tidligere.
Kilde:
https://api.vejdirektoratet.dk/sites/de-
fault/files/2023-12/Samfunds%C3%B8kono-
miske%20beregninger%20-%203.%20Lim-
fjordforbindelse_wcag.pdf
Kilde: Infrastrukturaftalen af 28. juni 2021
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0194.png
I tabellen kan man se, at tidsgevinsten, som ud-
regnes over 50 år - med stadig stigende trafik-
mængder og højere timepriser - er den absolut
største faktor. Tidsgevinsten (brugereffekter) er
sat til 6.774 mio. kr. I VVM 2021 var den sat til
5.998 mio. kr.
Nogen kunne forledes til at tro, at det er rigtige
penge. Det er det ikke. Det er primært fuld-
kommen fiktive beløb, "luftpenge", som end
ikke kan bruges til at købe en is for. Se tabel
med 2022-prissætning nedenfor.
Det næststørste indtægtsbeløb i tabellen udgø-
res af 582 mio. kr. i form af ”afgiftskonsekven-
ser”. Det er en følge af mere trafik med højere
hastigheder, der forøger energiforbruget.
Selvom vores klimapolitik tilsiger, at vi skal
spare på energien, bruges større energiforbrug
og dermed højere afgifter som brækstang for
anlæg af en motorvej.
Beregningen vil falde helt fra hinanden hvis
prissætning af tid udtages/reduceres kraftigt og
øget energiforbrug/afgiftskonsekvens fjernes
som en positiv faktor.
Samtidig med at flere afgifter regnes som et plus for en motorvej skriver Vejdirektoratet også om
flere elbiler, som jo netop
ikke
bidrager med kørselsafhængige indtægter til samfundet. Det er der-
for meget uklart på hvilket grundlag Vejdirektoratet har sat afgiftskonsekvenserne til 582 mio. kr.
Selv ud fra de stærkt kritisable samfundsøkonomiske vurderinger ser det ringe ud for "økonomien" i
projektet.
Der skal så lidt til før det ramler totalt. Se blot i ”Følsomhedsberegninger” nedenfor fra Vejdirekto-
ratet hvordan en mindre reduktion på 25 % af den – efter vores mening - totalt opskruede tidsge-
vinst gennem 50 år - falder den postulerede "gevinst" ved projektet til 2,8 % altså under de
magiske 3,5 %. Et tal som man i øvrigt har fornemmelsen af mest er valgt af Finansministeriet for at
retfærdiggøre de fleste vejprojekter. Tidsgevinsten udgør normalt langt størstedelen af "gevinsten".
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0195.png
Kilde: https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2023-
12/Samfunds%C3%B8konomiske%20beregninger%20-%203.%20Limfjordforbindelse_wcag.pdf
Finansministeriet anser projekter med en forrentning på under 3,5 % som urentable.
Som man kan se i tabel 2 ovenfor vurderes forslaget til en forrentning på kun 3,5 % og ved en 25 %
lavere tidsgevinst falder den til 2,8 %. Også en 10% højere anlægsudgift og en CO2- pris på 5000
kr. pr ton bringer procenten ned under de 3,5 %.
Den helt afgørende faktor i de samfundsøkonomiske beregningerne er, som det kan ses af analysen,
prissættelsen af tid. Og det forudsættes tilsyneladende, at trafikanterne altid kører med højest til-
ladte hastighed. Og at Folketinget i de næste 50 år f.eks. ikke vil efterleve WHOs anbefalede lavere
støjgrænse og derfor ej heller vil nedsætte hastighedsgrænserne for at reducere vejstøjen. Ellers
smuldrer tidsgevinsten og regnestykket.
Til sammenligning bruger en voksen dansker i gennemsnit omkring 3 timer og 20 minutter dagligt
på TV og streaming. I lyset heraf er det mildt sagt endnu mere uhensigtsmæssigt at bruge milliarder
på nogle små tidsbesparelser. Og samtidig påføre natur, miljø og klima store belastninger.
Her må man i øvrigt huske, at omkring 74 % af bilturene er kørsel i fritiden. Alligevel prissættes fri-
tidskørslen, som det fremgår af prislisten ovenfor under ”andet”, meget højt. Børn under 18 år - her-
under spædbørn - medregnes også - dog til halv pris - jfr. noten under tabellen.
Ydermere ville resultatet forringes kraftigt dersom Vejdirektoratet, som det ifølge Mobility
Pro 16. april 2021 (se nedenfor) blev anbefalet af Venstre, Konservative, Industri og eksperter,
medtog klimabelastningen ved anlæg af vejanlægget i de samfundsøkonomiske beregninger.
Det vil man ikke.
”CO2-udledning i
anlægsfasen indgår hverken i GGM-beregninger eller i de samfundsøkonomiske
beregninger”.
Kilde: Uddrag af mail fra Niels Fejer Christiansen, Projektchef, Vejdirektoratet:
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0196.png
Udledning af 480.380 tons CO2e vil f.eks. med en pris på 5.000 kr. pr. ton give en udgift på
kr.: 2.401.900.000 kr.
I Vejdirektoratets samfundsøkonomiske analyse ovenfor er CO2-udgiften de næste 50 år kun
sat til en udgift på 140 millioner kr. bl.a. fordi anlægsfases ikke er medregnet.
Vejdirektoratet skønner jfr. ovenfor i forslag til anlægslov, at der globalt udledes ca. 480.380 ton
CO2e ved bygning af en Egholm-motorvej. Da klimaproblemet er globalt må man se på det globale
klimaaftryk.
Dertil kommer klimabelastningen ved drift og vedligeholdelse af motorvejsforbindelsen. Samt
klimabelastningen ved kørslen på motorvejen.
PS: Vejdirektoratet oplyser, at ny teknik vil kunne reducere udledningerne i fremtiden. Det virker dog som meget
urealistiske forventninger vedr. fremtidig teknik i den forventede byggeperiode.
Kilde: Vejdirektoratet.
https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2023-
12/Klimam%C3%A6ssige%20konsekvenser%20af%20den%203.%20Limfjordsforbindelse_wcag.pdf
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0197.png
Dersom der blev ført en klimavenlig transportpolitik var det helt andre forudsætninger der skulle
puttes ind i fremskrivningerne bag trafikberegningerne og de samfundsøkonomiske beregninger.
Disse forudsætninger, der favoriserer biltransport på bekostning af natur- klima- miljø - cykling og
brug af kollektive transportmidler er dem der primært bruges i dag. Billigere biler og brændstof og
dyrere takster i den kollektive trafik:
Rådet for Bæredygtig trafik og NOAH-Trafik finder ikke, at der er et tilstrækkeligt
beslutningsgrundlag, når det drejer sig om et så dyrt og på alle måder indgribende projekt til
omring 8 milliarder kroner.
Der bør laves langt flere følsomhedsberegningerne på baggrund af projektets størrelse, pris,
beliggenhed, indgribende karakter, miljøbelastning og kompleksitet.
Eftersom tidsgevinsten er afgørende for beregningerne, er det naturligvis interessant, at blot 25%
lavere tidsgevinst resulterer i en intern rente på 2,8 %.
Unægtelig en anden sag end i I VVM-analysen fra 2011, hvor tidsgevinsten ved en Egholmmotorvej
blev takseret så højt, at forbindelsen blev beregnet til at have en intern rente på 7,8 til 9,2 %.
Dengang blev tidsgevinsten i 50 år beregnet ud fra en døgnanalyse, hvor der skete overflytning af
trafik til en Egholmmotorvej døgnet rundt, selvom der det meste af døgnet ikke var skygge af
kapacitetsproblemer i Limfjordstunnelen og på Limfjordsbroen.
6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0198.png
Denne beregningsmetode er heldigvis forladt (nu er der 10 tids-bånd), men den viser, at vi som
borgere helt er prisgivet nogle beregninger, hvor de – normalt for offentligheden ukendte –
forudsætninger i de samfundsøkonomiske beregninger bestemmer resultatet.
Da den postulerede samfundsgevinst ved at komme lidt hurtigere frem er vigtigere end natur, støj,
CO2-udslip, skatteborgernes penge, miljø og stort set alle mulige andre hensyn, er de nu brugte
beregningsmetoder ikke rimelige.
Spørgsmålet er så, hvilken intern rente man ville nå frem til dersom man beregnede tidsgevinsten
50% ,75% lavere og i en situation, hvor man helt så bort fra denne faktor? Med de
beregningsværktøjer, som man har adgang til, må sådanne beregninger hurtigt kunne udføres og
indgå i beslutningsgrundlaget.
Hvilket antal personer pr. bil bygger beregningerne i øvrigt på? Er der i denne forbindelse sondret
mellem de forskellige typer kørsel og tidsrum? Hvilken procentvis stigning i trafikken har man
beregnet i den 50-årige beregningsperiode og hvordan har man forhøjet timeprisen. Hvorledes er
stigningen fordelt over døgnet/i tidsbåndene?
Et andet spørgsmål er, hvordan tidsgevinsten er beregnet eftersom den skiltede hastighedsgrænse jo
er variabel på en betydelig del af E 45 gennem Aalborg? Beskrivelsen af beregning af tidsgevinsten
er i lovforslaget helt fraværende og i VVM-analysen meget kortfattet og udokumenteret. Derfor
efterlyses en nærmere dokumentation og forklaring.
”E45 Nordjyske Motorvej ved Aalborg har en øvre hastighedsbegrænsning på 110 km/t, men en
betydelig del af vejen har variabel hastighedsgrænse, som nedsættes ved tæt trafik. I
Limfjordstunnelen er den øvre hastighedsgrænse dog kun 90 km/t.”
Et yderligere spørgsmål er hvordan beregningerne vil se ud, dersom man af kapacitetsmæssige og
støjmæssige grunde satte hastighedsgrænsen til maksimalt 80 km/t på hele strækningen fra Bouet til
Aalborg S. Og man samtidig af støjmæssige grunde fastlagde en maksimal hastighed på hele en evt.
Egholm-motorvej til 80 km/t.
Vigtige faktorer der ikke tages hensyn til i beregningerne
Til trods for, at det ofte hævdes, at de samfundsøkonomiske
beregninger afspejler fordele og ulemper ved nye
trafikprojekter, er der en række effekter, som ikke indgår i
beregningerne.
Det er ofte disse vigtige effekter gengivet til venstre,
borgere protesterer imod - også i forbindelse med andre
infrastrukturprojekter bl.a. en Kattegatforbindelse, en
Midtjysk motorvej, en Frederikssundsmotorvej og
Lynetteholm/Havnetunnel.
Alligevel tillægges disse forhold ingen betydning i
beregningerne. Det er givetvis af afgørende betydning når
borgere ikke har tillid til beslutningsgrundlaget bag store
infrastrukturinvesteringer.
7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0199.png
Selv ud fra de stærkt kritisable gængse vurderinger ser det som nævnt ringe ud for "økonomien" i
projektet. At benytte den slags regnestykker, der udgør den absolut vigtigste faktor bag beslutningen
om nye vejanlæg, som begrundelse for ødelæggelse af natur, miljø og klima er meningsløst.
Klimaloven bør være af afgørende betydning også på transportområdet. Det
afspejles på ingen måde i udkast til anlægsloven.
§ 1.
Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med
70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest
2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader
celsius for øje.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/965
Vejdirektoratet skønner jfr. ovenfor i forslag til anlægslov, at der globalt udledes ca. 480.380 ton
CO2e ved bygning af en Egholm-motorvej.
Dertil kommer klimabelastningen ved drift og vedligeholdelse af motorvejsforbindelsen. Samt
klimabelastningen ved kørslen på motorvejen.
Trafikken i Limfjordstunnelen er markant lavere end på andre motorveje.
Og Limfjordstunnelen har allerede 6 spor.
Her snittegning af det indgribende motorvejsanlæg, som der er lagt op til. 26 meter i bredden
og en flere kilometer med trafikstøj på begge sider af motorvejen.
8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0200.png
Hvad er problemet? Hændelser?
I betragtning af at trafikken er mindre end på andre store motorveje må man kigge på hvorfor der
tales om problemer med fremkommeligheden.
Det virker som om det primært er uheld og andre såkaldte hændelser, såsom tabt gods og
manglende brændstof, der kan resultere i kortvarige hastighedsreduktioner.
Sådanne hændelser skyldes normalt uopmærksomhed, for høj hastighed og generelt manglende
omtanke.
Man må lære at surre sit gods og effekter ordentlig fast på køretøjet og huske benzin/diesel i tanken
eller strøm på batteriet.
Folk må lære at optræde ansvarligt som førere af motorkøretøjer.
Nedsat hastighed forekommer stort set kun mellem 7.30 og 8.00 om morgenen i sydgående retning
og det er kun på en mindre del af strækningen nord for Limfjordstunnelen. I nordgående retning
glider det normalt med rigelig høj hastighed.
Dataene viser de hastighedsniveauer, som trafikanterne oplever i den tætte trafik henholdsvis
morgen og eftermiddag
9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0201.png
Kilde:
https://www.vejdirektoratet.dk/vvm/limfjorden/trafik/hastigheder-rejsetid-og-forsinkelser-i-myldretiderne
Til at løse op på dette problem ved kørsel mod syd kort tid om morgenen er der fremsat et privat
forslag til kun 5-10 mio. kr. Nok steget i pris siden, men der er langt op til de knap 8.000 millioner,
som en Egholmmotorvej er sat til.
”Mindre kø i Limfjordstunnelen, et nu-og-her løsningsforslag til 5-10 mio. kr.
Sammenfatning: Med dette forslag vil de aktuelle køproblemer i myldretiden i Limfjordstunnelen
kunne reduceres væsentligt, med større sikkerhed, fremkommelighed og stabilitet til følge. Pris: 5-
10 mio. Kr.
Fra Frederikshavn og Hirtshals mod Aarhus: I sommeren 2014 vedtog Folketinget at etablere et 3.
sydgående spor ved Limfjordstunnelen for at mindske kø og uheldsrisiko, og for at forbedre
kapaciteten på E45 omkring Limfjordstunnelen i sydgående retning.
Denne forbedring til en pris af ca. 35 mio. kr. blev færdig i efteråret 2015, og siden har der ikke
været køproblemer i tunnelen i sydlig retning. Længere mod nord, ved sammenfletningen imellem
E39 og E45 ca. 2 km nord for tunnelen, hvor 4 baner bliver til 3, er der dog ofte kø om morgenen.
Denne kø strækker sig helt frem til slutningen af tunnelen.
http://www.landcad.dk/Nu-og-her-Mindre-k%C3%B8-i-Limfjordstunnel.pdf
Antallet af biler i Limfjordstunnelen på forskellige tidspunkter
NOAH-Trafik har måttet indhentet tal for trafikken i Limfjordstunnelen time for time i en typisk
uge valgt af Vejdirektoratet. Disse vigtige oplysninger findes hverken i VVM-undersøgelserne eller
i udkast til lovforslag.
10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0202.png
Eftersom kapacitet på en 6 sporet motorvej er op til 7.200 biler pr. time i hver retning kan man se at
der ikke på noget tidspunkt er trafik nær dette niveau. Det er også værd at huske, at trafikken
i ”spidstimen” primært består af pendlerbiler med i gennemsnit 1,05 person pr. bil.
Det er en ekstrem dårlig udnyttelse af den dyre infrastruktur.
Alle tal for en hel uge kan ses her: https://noah.dk/sites/default/files/inline-
files/Limfjordstunellen%20uge%2037%202019.pdf
Det er vel at mærke trafiktal fra før Covid 19 for ikke at bruge de lavere tal under den periode.
Der er 10 vejbaner til rådighed til biltrafikken ved Aalborg. Dertil komme jernbanen over
Limfjorden og som dog desværre kun har et spor. Miljømæssigt helt grotesk i betragtning af, at en
dobbeltsporet jernbane har en kapacitet på helt op til 32 vejbaner med persontransport. Dog mindre
ved blandet trafik.
Hvis der bygges en ny motorvej, vil der være 14 vejbaner over Limfjorden ved Aalborg, men fortsat
kun en enkeltsporet jernbane.
Selv med en sådan massiv vejinvestering på knap 8 mia. kr. til en Egholm motorvej regner
Vejdirektoratet alligevel kun med, at bilister i myldretiden i gennemsnit kan spare op til 6 minutter
på en tur mellem Svenstrup og dele af Vendsyssel. Det er marginalt og kun i den korte myldretid
med næsten tomme biler.
Denne graf viser de kortvarige spidser i trafikken
Det må, bemærkes, at bilerne i myldretiden i gennemsnit kun har 1,05 person pr. bil. Denne meget
lave kapacitetsudnyttelse er desværre ikke oplyst hverken i VVM-materialet eller lovforslaget.
Hvorfor er alle disse vigtige oplysninger ikke med? Det er afgørende at kende problemernes omfang
inden der investeres knap 8 mia. kr.
11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0203.png
Selvom Limfjordsbroens vejbaner har mindre kapacitet end vejbaner på en motorvej har de 2
vejforbindelser tilsammen have en spidstimekapacitet på omkring 18.000 biler (tilsammen begge
retninger). Det er et meget stort tal for et relativt tyndt befolket område.
Næsten tomme biler i myldretiden
Ifølge Transportvaneundersøgelsen er der i gennemsnit kun 1,05 person pr. personbil i den normalt
korte myldretid på motorveje. Det er udtryk for en ekstrem dårlig udnyttelse af den dyre
infrastruktur. Derfor er der i gennemsnit ca. 4 tomme siddepladser i hver bil. Så tomme sæder
forsinkes i Limfjordstunnelen.
Kilde: Transportvaneundersøgelsen
12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0204.png
I
spidstimen
var der - før corona-tiden - mindst 20.000 tomme normalt brede velpolstrede sæder -
mod syd i Limfjordstunnelen - som altså ikke altid kan komme frem med højest tilladte hastighed.
Da natur, miljø, støj og (mis)brug af skatteborgernes penge tilsyneladende ikke betyder så meget,
foreligger der nu dette forslag til anlægslov om at bruge knap 8 milliarder skattekroner for bl.a. at få
de for det meste tomme sæder lidt hurtigere frem.
Siden der blev lavet en VVM-undersøgelsen i 2011 har et flertal i Folketinget som bekendt besluttet
at udslippet af klimagasser skal reduceres med 70 % sammenlignet med 1990.
Senere VVM-undersøgelser er desværre bygget videre på den gamle fra 2011 uden at forholde sig
til klimaloven. Det er selvindlysende, at hvis man vil opnå et mål om en reduktion af udledningerne
på 70%, skal man ikke bygge en masse nye store veje, der gør det endnu mere vanskeligt at nå
målet.
Hvis man kigger på aftalen mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og
Enhedslisten: ”Retfærdig retning for Danmark” hedder det:
”Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima,
miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan
blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at
leve op til Paris-aftalen”.
På transportområdet har tidligere Transportminister Benny Engelbrecht (S) udtalt denne
ambition:
”Det
markante grønne mandat har jeg taget med mig ind i Transportministeriet, hvor jeg
har gjort det til min klare ambition at skabe et grønt ministerium”.
Kilde: https://www.trm.dk/transportministeren/taler-og-artikler/2019/jeg-arbejder-med-et-groent-mandat-i-ryggen/
Videre forlød det fra Benny Engelbrecht ”Min hovedmission er at gøre transportministeriet til et
grønt ministerium”
Kilde:
https://www.licitationen.dk/article/view/671192/ny_minister_min_hovedmission_er_at_gore_transportministeriet_til_et_gront_minis
terium
13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0205.png
På den baggrund er det endnu vigtigere, at der ikke vedtages projekter der både i anlægsfasen og
brugsfasen udleder store mængder klimagasser. Og samtidig stimulerer til ekstra kørsel med høje
hastigheder.
Vi har store veje nok
Prognoser for vejtrafikken hviler som nævnt på forudsætninger om ubegrænset kapacitet i
vejsystemet og højere og højere takster i den kollektive trafik kombineret med, at der føres en
transportpolitik, der gør det billigere og billigere at købe og bruge personbiler. Med disse
indbyggede forudsætninger i prognoserne er der lagt op til en fortsættelse af årtiers trafik- og
afgiftspolitik.
Vi har rigeligt med motorveje. Vi har således 4 gange så mange kilometer motorvej pr. million
indbyggere som UK, som ikke er med på denne liste da de har forladt EU.
Kilde: Eurostat
Danmark har i forvejen fremragende fremkommelighed på et af verdens absolut mest veludbyggede
statslige vejsystem. Ud over vort store motorvejssystem har vi vores fine parallelt løbende
hovedvejssystem.
Det er evident - ud fra al erfaring og forskning - at den massive udbygning af motorvejssystemerne,
som der lægges op i Infrastrukturaftalen af 28, juni 2021 vil betyde et kraftigt ”trafikspring”,
undergrave brugen af mere miljøvenlige transportmidler og medføre en massiv forøgelse af CO2-
udslippet både ved anlæg og brug.
Lavere hastighed på E45 på Nordjyske Motorvej ved Aalborg for at fremme
trafiksikkerheden, reducere antallet af ”hændelser og reducere støjbelastningen
Hvis hastigheden generelt sænkes til 80 km/t. igennem hele byområdet, vil kapaciteten på
motorvejen tilmed være højere end ved højere hastigheder.
14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0206.png
Det fremgår af graf fra Vejdirektoratet, der viser, at det er tilfældet ved begge udgaver af
Landstrafikmodellen, som nu har skiftet navn.
Kilde: Vejdirektoratet. https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2020-
01/Samfunds%C3%B8konomi%20-%20Ny%20Midtjysk%20motorvej.pdf
Alternativer til en Egholm-motorvej ikke ordentligt undersøgt
En VVM-undersøgelse skal indeholde alternativer til vejforslag
Det skal omfatte et K+ alternativ – med udbygning af den kollektive trafik. Et sådant alternativ
blev berørt og vurderet i VVM-undersøgelsen fra 2011
Effekterne ved at udbygge den kollektive trafik blev dog opsummeret og klart beskrevet i VVM-
redegørelsen:
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke særlige konsekvenser for landskab og
jordbund.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke særlige konsekvenser for kulturmiljøet.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke særlige konsekvenser for friluftslivet,
bortset fra, at det kan blive nemmere at komme rundt i byen og til de forskellige rekreative udbud.
15
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0207.png
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke særlige konsekvenser for grundvand.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke konsekvenser mht. støj under anlæg.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke konsekvenser for vibrationer.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke konsekvenser mht. lys
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke konsekvenser for råstoffer og affald.
Efter sådanne positive vurderinger burde der ikke være så meget at betænke sig på. Man skal vælge
at udbygge den kollektive trafik i stedet for store motorvejsanlæg. Desværre blev det ikke
anbefalingen fra Vejdirektoratet.
Moderate østlige vejudbygninger er ikke blevet analyseret - hverken i VVM-
undersøgelsen fra 2011 eller i efterfølgende analyser.
I VVM-undersøgelsen fra 2011 blev kun en ekstrem udbygning bl.a. med en ny kæmpe
indgribende paralleltunnel med 2x3 spor ca. 60 m øst for den eksisterende Limfjordstunnel
vurderet og kasseret. Senere har Vejdirektoratet/Transportministeriet ikke villet foretage
nye undersøgelser.
Kilde: https://www.vejdirektoratet.dk/api/drupal/sites/default/files/publications/3_limfjordsforbindelse_1.pdf
Her beskrivelse:
”2.3 Udbygning af E45 og en ny paralleltunnel – benævnt Østforbindelsen Syd for Limfjorden
udbygges motorvej E45 fra 4 til 6 spor på strækningen mellem Sønderbro Indføringen og
Kridtsvinget. Der etableres en ny paralleltunnel med 2x3 spor ca. 60 m øst for den eksisterende
Limfjordstunnel. Nord for Limfjorden udbygges E45 fra 6 til 8 spor mellem Nørre-sundbygrenen
og Motorvejskryds Vendsyssel. I alt udbygges E45 på en ca. 11 km lang strækning”.
16
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0208.png
Her Vejdirektoratets begrundelse for en Egholm-forbindelse:
”Valg mellem en vestlig og en østlig forbindelse. Ud fra en samlet afvejning af fordele og ulemper
ved Egholmlinjen og ved en østlig forbindelse med udbygning af E45 og en ny paralleltunnel er
det Vejdirektoratets vurdering, at en 3. Limfjordsforbindelse mest hensigtsmæssigt og som den
mest fremtidssikrede løsning anlægges som beskrevet for Egholmlinjen, dvs. som en 4-sporet
motorvej mellem E45 og E39, ført vest om Aalborg og over Egholm, og med indbygning af alle de
afværgeforanstaltninger, der er beskrevet i VVM-redegørelsen”.
Kilde: https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/tru/bilag/178/1069994/index.htm
I vurdering af alternativer til en Egholm-motorvej kunne man hente inspiration
i Sverige:
Fyrstegsprincipen
Her beskrivelse af det svenske Fyrstegsprincipet, der er udtryk for almindelig sund fornuft. Det
burde man også bruge i Danmark. Her springer vi direkte til at bygge en stor ny vej.
Fyrstegsprincipen tillämpas för att säkerställa en god resurshushållning och för
att åtgärder ska bidra till en hållbar samhällsutveckling. Den är vägledande i
Trafikverkets arbete för att säkerställa effektiva och hållbara lösningar.
Fyrstegsprincipen är Trafikverkets arbetsstrategi och den tillämpas för att säkerställa
en god resurshushållning och för att åtgärder ska bidra till en hållbar
samhällsutveckling.
Varje enskilt steg i fyrstegsprincipen täcker in olika aspekter och skeden i utvecklingen
av transporter och av vår infrastruktur.
1. Tänk om
Det första steget handlar om att först och främst överväga åtgärder som kan påverka
behovet av transporter och resor samt valet av transportsätt.
Exempel på åtgärder: Lokaliseringar, markanvändning, skatter, avgifter,
parkeringsavgifter, subventioner, samverkan, resfria möten, hastighetsgräns,
samordnad distribution, information, marknadsföring, resplaner och program och så
vidare.
17
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0209.png
2. Optimera
Det andra steget innebär att genomföra åtgärder som medför ett mer effektivt
utnyttjande av den befintliga infrastrukturen.
Exempel på åtgärder: omfördelning av ytor, busskörfält, signalprioritering, ITS-
lösningar, särskild drift, samordnad tågplan, ökad turtäthet, logistiklösningar,
reseplanerare och så vidare.
3. Bygg om
Vid behov genomförs det tredje steget som innebär begränsade ombyggnationer.
Exempel på åtgärder: förstärkningar, trimningsåtgärder, bärighetsåtgärder,
breddning, plattformsförlängning, förbigångsspår, stigningsfält, muddring i farleder,
ITS-lösningar, planskilda korsningar, uppställningsspår med mera.
4. Bygg nytt
Det fjärde steget genomförs om behovet inte kan tillgodoses i de tre tidigare stegen.
Det betyder nyinvesteringar och/eller större ombyggnadsåtgärder.
Exempel på åtgärder: nya järnvägar, dubbelspår, förbifart, ny motorväg,
farledsinvestering, centrala kombiterminaler, cirkulationsplats, nya stationslägen, BRT-
lösningar, elmotorvägar, förbindelser till flygplatser, busskörfält, nya mötesspår med
mera.
Kilde:
https://www.trafikverket.se/for-dig-i-branschen/Planera-och-utreda/Planerings--och-
analysmetoder/fyrstegsprincipen/
Lær af CORONA-erfaringerne:
Coronastudie: Blot en lille reduktion af trafikken giver store forbedringer på vejene
Blot en beskeden reduktion af trafikken på de mest belastede motorveje vil føre til markante forbed-
ringer af både fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Helt konkret viser Vejdirektoratets studier,
at en reduktion i trafikken på de travleste motorveje med 5-10 procent vil reducere forsinkelserne
med op til 50-90 procent afhængig af den konkrete lokalitet.
”
Kilde: https://www.vejdirektoratet.dk/pressemeddelelse/coronastudie-blot-en-lille-reduktion-af-trafikken-giver-store-forbedringer-
paa
Fritidskørsel udgør hovedparten af bilture og personkilometer i biler
I trafikdebatten - især fra den meget aktive bil- og vejlobby - fremstår det ofte næsten som om hver
kilometers kørsel er hellig og arbejdsrelateret.
I forbindelse med vurdering af rimeligheden i nye store vejanlæg må man huske, at den langt overvejende
del af det såkaldte ”persontransportarbejde” i bil er kørsel uden forbindelse med arbejde eller erhverv.
74 % af bilturene er således ærinde og fritidskørsel. Kun 16 % af bilturene er arbejdspendling.
18
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0210.png
At bruge nogle få minutter ekstra burde man nok kunne overleve når effekten går i retning af efterlevelse af
vore klimamål og sikre at færre skal lide under støj og trafikulykker.
Kilde: Transportvaneundersøgelsen.
Vejdirektoratet erkender voldsomme støjbelastninger hvis der bygges en motorvej over
Egholm:
”Støj Etablering af Egholmlinjen vil medføre støjpåvirkning af omgivelserne, og vil kunne være til
gene for naboer og anvendelse af rekreative områder mv. Støjpåvirkningen i områderne langs med
den nye motorvej vil ændre sig i forhold til i dag, og især for boliger i nærheden af motorvejen.
Dette skyldes især, at Egholmlinjen forløber gennem åbent land langs den vestlige del af Aalborg,
hvor der i dag er meget begrænset vejstøj. Undervejs passerer motorvejen i varierende afstande flere
boligområder (bl.a. ved Dall, Dall Villaby, Drastrup, Sofiendal Enge, Hasseris Enge og
Nørholmsvej). En motorvej vil ændre lydmiljøet i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på
motorvejen man befinder sig. Man må forvente, at motorvejen vil kunne høres i flere kilometers
afstand.”
”Samtidigt med at antallet af støjbelastede boliger vil stige ved etablering af Egholmlinjen, vil
mange boliger, blandt andet beliggende i Sofiendal Enge og Hasseris Enge, blive udsat for en
forøget støjpåvirkning, men stadig ligge under den vejledende grænseværdi på 58 dB. Selvom
boligerne i disse områder ikke er belastet med 58 dB, betyder det dog ikke, at beboerne langs
Egholmlinjen ikke kan opleve at blive generet af støjen fra en ny motorvej. Det indgår ikke i
støjberegningerne, hvordan den enkelte beboer vil opleve en støjpåvirkning fra en ny motorvej, i et
område hvor der ikke er støj i forvejen, og dette er svært at beskrive. En motorvej vil ændre
lydmiljøet i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må
forvente, at motorvejen vil kunne høres i flere kilometers afstand”
”Vejdirektoratet er opmærksom på, at støj har negative helbredsmæssige konsekvenser. WHO har i
sin rapport ”Environmental Noise Guidelines for the European Region” (2018) en anbefaling om, at
19
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0211.png
støj fra vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB, fordi højere støjniveauer kan være forbundet med
negative helbredsmæssige konsekvenser. Vejdirektoratet henholder sig dog til Miljøstyrelsens
anbefalinger, da det er Miljøstyrelsen, der i Danmark fastlægger retningslinjer til
støjbeskyttelsesniveauet. Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke fundet det nødvendigt at
revidere de vejledende støjgrænseværdier på baggrund af WHO-rapporten”.
Hvorfor er der ikke forlængst etableret et sammenhængende
trafikstyringssystem for biltrafikken på tværs af Limfjorden
Trafikken på E45 omkring Limfjordstunnelen er, som det fremgår af ovennævnte tabel fra
Vejdirektoratets, langt lavere end på tilsvarende 6-sporede motorveje, som f.eks. Motorring 3.
Lovforslaget indeholder dette gode forslag
Det centrale spørgsmål er så: hvorfor et sådant sammenhængende system ikke er lavet for længst
for de eksisterende forbindelser, så disse udnyttes optimalt og man kunne reducere antallet af
hændelse m.m.?
Ud fra en almindelig betragtning er det nærliggende, at
der kan komme problemer
med ”fartblindhed” når folk kommer susende mod Aalborg med 130 km/t eller hurtigere på de lidet
benyttede motorveje
”på rejsen mod Limfjorden”, som der står i forslaget om et sammenhængende
trafikledelsessystem.
20
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
En nærliggende løsning var lavere hastigheder på E45 på en længere strækning nord og syd for
Limfjordstunnelen. Både for at reducere antallet af ulykker, hændelser, reducere trafikstøjen og
forøge kapaciteten.
Roadpricing/kørselsafgifter
Der mangler også oplysninger/analyser om hvordan kørselsafgifter i en eller anden form som, som
foreslået af Eldrup-udvalget, vil kunne styre trafikken i retning af mindre miljøbelastning og
trængsel.
Også Det Økonomiske Råd har anbefalet kørselsafgifter, som en effektiv måde at begrænse
trængsel, miljøbelastninger, vejudgifter i vores store bysamfund.
Dansk Industri har i december 2023 også slået til lyd for trængselsregulerende afgifter.
Emnet er slet ikke berørt af Vejdirektoratet – hverken i VVM-undersøgelserne eller i udkast til lov-
forslag.
Med venlig hilsen
Rådet for Bæredygtig Trafik
Poul Kattler
I
NOAH-Trafik
Ivan Lund Pedersen
21
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0213.png
-- AKT 311294 -- BILAG 100 -- [ høringssvar vedrørende motorvej i Egholmlinjen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Oluf Jørgensen ([email protected])
høringssvar vedrørende motorvej i Egholmlinjen
07-01-2024 09:40
Final Høringssvar til Transportministeriet om lovforslag, offentlighedsrådgiver.docx;
Til Transportministeriet
Hermed fremsendes høringssvar på vegne af Borgerbevægelsen mod
motorvej i Egholmlinjen. Høringssvaret på 8 sider er vedhæftet.
Ved evt. kommunikation om dette høringssvar kan ministeriet sende
til mailadressen:
[email protected]
venlig hilsen
på vegne af Borgerbevægelsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0214.png
-- AKT 311294 -- BILAG 101 -- [ Final Høringssvar til Transportministeriet om lovforslag, offentlighedsrådgiver ] --
Til
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Dette høringssvar er sendt til
[email protected]
og
[email protected]
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Offentlighedsrådgiver
Oluf Jørgensen
7. januar 2024
Høring om forslag til anlægslov for
motorvej vest om Aalborg via Egholm
Lovforslagets linjeføring vil have væsentlige negative konsekvenser. Store dele af strækningen går
gennem naturområder og påvirker bl.a. særligt beskyttede grundvandsressourcer, Limfjordens
tilstand og det unikke rige fugleliv ved Egholm.
Desto mere alvorligt og kritisabelt er det, at forslaget til anlægslov undergraver retssikkerheden (se
afsnit 1), at hensynet til offentlighed er tilsidesat i høringsfasen (se afsnit 2), og at linjeføringen
foreslås uden grundig undersøgelse af relevante alternative linjeføringer (se afsnit 3).
1. Lovforslaget undergraver retssikkerheden
Lovforslaget tilsidesætter en række vigtige lovregler for beskyttelse af natur, miljø, fredninger og
fortidsminder jf. § 5, stk. 1 og 2 (se pkt. 1.1). Desuden ophæver det borgernes normale adgang til
klage og tilsyn jf. § 6, stk. 1, 2, 4 og 6 (se pkt. 1.2). Endvidere bemyndiger lovforslaget
transportministeren til at overtage andre myndigheders kompetence i sager (call in), der vedrører
anlægsprojektet jf. § 6, stk. 3 (se pkt. 1.3).
1.1 Lovforslaget § 5 tilsidesætter beskyttelsesregler
Lovforslagets § 5 betyder, at en række myndigheders kompetence bliver ophævet i forhold til
anlægsprojektet. Ifølge lovforslagets bemærkninger bliver det overladt til Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed at varetage planlægningsmæssige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0215.png
hensyn, der normalt varetages af myndigheder med særlig kompetence på de enkelte områder
(lovforslagets bemærkninger pkt. 3.5.3).
Lovforslagets bemærkninger til § 5 (side 115 – 120) indeholder eksempler på ophævelsen af faglige
kompetencer bl.a.:
”Bestemmelsen indebærer for det første, at anlægsprojektet, herunder afværge- og
kompenserende foranstaltninger, kan gennemføres uden der skal søges dispensation fra en
eksisterende fredning. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der uden dispensation kan
ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som berøres i forbindelse med
anlægsprojektet. Tilsvarende gælder for arbejder inden for strand-, sø-, å- og
skovbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 15-17.”
”Herudover fraviges bestemmelserne i skovlovens §§ 8-13 og 26-28 om fredskovspligt og
kapitel 4 i artfredningsbekendtgørelsen om beskyttelse af arter uden for habitatdirektivets
bilag IV. Det betyder, at der ikke vil være begrænsninger i adgangen til at foretage
nødvendige arbejder, som er en forudsætning for at gennemføre anlægsprojektet.”…
”Det forslås endeligt, at museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder anvendelse.
Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige
for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder, varetages af Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed og med inddragelse af de relevante myndigheder.”
Citaterne ovenfor er blot nogle få eksempler på de kompetencefratagelser, der følger af
lovforslagets § 5. Der er en række andre eksempler i bemærkninger til § 5, og det fremgår klart, at
magten skal samles hos Vejdirektoratet som anlægsmyndighed.
1.2 Lovforslaget § 6 ophæver klageadgang
Efter gældende ret kan borgere, der har en retlig interesse, klage over kommunalbestyrelsens eller
en statslig myndigheds afgørelser til en anden myndighed (administrativ rekurs). Lovforslagets § 6
ophæver borgernes klageret i forhold til en række afgørelser, der vil blive truffet for at realisere
motorvejsprojektet.
Lovforslagets bemærkninger til § 6 (side 120 – 124) indeholder en række beskrivelser af
konsekvenser (citater nedenfor er uddrag):
”Det foreslås i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser
vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter byggeloven, lov om jagt og
vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse, kystbeskyttelsesloven, lov om vandløb med
undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov
om råstoffer, lov om vandplanlægning og regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.”
(Ifølge stk. 2. kan borgere i stedet klage til transportministeren)
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0216.png
”Bestemmelsen i stk. 1 vil indebære, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og
opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter
de nævnte love i forbindelse med arbejder til brug for anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, ikke
følger de normale regler i de respektive love, men afskæres. En afskæring af klageadgangen
er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige risici og
usikkerheder for anlægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse. Afgørelserne kan fortsat
indbringes transportministeren, jf. § 6, stk. 2.”
Lovforslagets § 6, stk. 6 indebærer:
”at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke vil kunne påse kommunernes overholdelse af
eksempelvis reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring mv. samt
aktindsigt efter lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 om offentlighed i forvaltningen.”
Ophævelsen af klageadgange begrundes med hensyn til anlægsprojektets fremdrift:
”Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for projektet i
form af forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet. …. Det foreslås derfor i § 6, stk.
1, at myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes
efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler udstedt i medfør af disse, ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.”
(Lovforslagets bemærkninger pkt. 3.5.3).
1.3 Lovforslaget § 6, stk. 3 bemyndiger til magtkoncentration
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds
beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet jf. §
6, stk. 3.
”Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag
(call in), som verserer hos kommunalbestyrelsen eller en statslig myndighed efter de i stk. 1
nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn
til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig
indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet.”
(Lovforslagets bemærkninger side 124
til § 6).
1.4 Retssikkerheden bliver undergravet ved lovforslagets tilsidesættelse af beskyttelsesregler,
ophævelse af klageadgang og bemyndigelse til magtkoncentration hos anlægsmyndigheder
En lang række love placerer kompetencer hos myndigheder, der har særlig faglig indsigt på de
enkelte forvaltningsområder. Lovforslagets § 5 og 6 tilsidesætter de sædvanlige retsprincipper om
fordeling og adskillelse af myndighedsfunktioner og ophæver klageadgange.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0217.png
Magten bliver samlet hos Transportministeriet og Vejdirektoratet, der som anlægsmyndigheder har
særlige interesser i motorvejsprojektets fremdrift. Forslaget til anlægslov vil dermed undergrave
borgernes retssikkerhed. Principperne om funktionsadskillelse er nødvendige
retssikkerhedsgarantier for at sikre faglig kompetence og undgå habilitetskonflikter.
2. Alvorlig tilsidesættelse af hensynet til offentlighed
Lovforslaget er bl.a. baseret på en supplerende miljøkonsekvensrapport udarbejdet af firmaet
Sweco, der blev udpeget til opgaven af Vejdirektoratet. Vejdirektoratets høring om
miljøkonsekvensrapporten sker samtidig med Transportministeriets høring om lovforslaget.
Det er vigtigt at kende grundlaget for Sweco’s undersøgelser, analyser og vurderinger, men det har
ikke været muligt at opnår indsigt heri for Borgerbevægelsen under høringsfasen. Vejdirektoratet
har udskudt aktindsigt i den kommunikation, der har været mellem direktoratet og Sweco om
metoder og vurderingskriterier m.v., og Transportministeriet har udskudt behandlingen af
klagesagen. Det er en alvorlig tilsidesættelse af hensynet til offentlighed.
Borgerbevægelsen anmodede 9. oktober 2023 om
”aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som Vejdirektoratet har udarbejdet, videregivet
eller modtaget vedrørende de supplerende undersøgelser og vurderinger af
motorvejsprojektet. Tidsperioden afgrænses fra 1. januar 2022 til og med dags dato.
Aktlisten(er) ønskes medsendt.”
Vejdirektoratet afslog 17. oktober aktindsigt
”for
så vidt angår dokumenter og oplysninger om resultaterne af undersøgelser og vurdering
af miljøkonsekvenser. Begrundelsen herfor er, at der er tale om løbende arbejdsdokumenter,
som ikke foreligger i endelig form.”
Borgerbevægelsen klagede over afslaget 18. oktober og pointerede:
”Vejdirektoratets
kommunikation med Sweco i forbindelse med udarbejdelse og rapportering
om resultater og vurderinger kan ikke tilbageholdes som intern eller af hensyn til
planlægning jf. FOB 1987.54.”
Vejdirektoratet afviste igen aktindsigt 6. november. Denne gang med henvisning til, at undtagelsen
for lovgivningssager giver mulighed for at udsætte aktindsigt til lovforslaget bliver fremsat i
Folketinget.
Borgerbevægelsen klagede 15. november til Transportministeriet over Vejdirektoratets gentagne
afvisninger og pointerede, at retten til aktindsigt må omfatte foreløbige resultater og vurderinger,
der er udvekslet vedrørende undersøgelser. Med hensyn til frister for sagsbehandlingen skrev
Borgerbevægelsen:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0218.png
”Sagen hører både under offentlighedsloven fra 2013 og miljøoplysningsloven, og ved
konkrete problemstillinger, skal anvendes den lov, der giver den bedste retsstilling for
borgerne. På dette punkt er det fristerne i § 37 i offentlighedsloven fra 2013.”
Transportministeriet meddelte 17. november, at klagen blev sendt tilbage til Vejdirektoratet med en
frist på 3 uger til direktoratets behandling. Borgerbevægelsen modtog 12. december besked fra
Transportministeriet om, at klagen var kommet retur fra Vejdirektoratet 6. december, og at
ministeriet ville gå i gang med behandling af sagen
”hurtigst muligt”.
Den 7. december 2023 blev den supplerende miljøkonsekvensrapport og forslag til anlægslov sendt
i høring med 11. januar 2024 som frist for bemærkninger.
Borgerbevægelsen anmodede 12. december 2023 Transportministeriet om hastebehandling af
klagen af hensyn til den offentlige høring. Borgerbevægelsen har desuden 15. december og 18.
december anmodet om forlængelse af høringsperioden, men anmodningen blev 20. december afvist
af både Vejdirektoratet og Transportministeriet. Aalborg Kommune og Miljøministeriet, der også
anmodede om fristforlængelse fik tilsvarende afvisning.
Transportministeriet har 4. januar 2024 meddelt Borgerbevægelsen, at
”det ikke er muligt at behandle din klage inden for tyve arbejdsdage efter modtagelsen.
Ministeriet forventer at kunne færdigbehandle din klagesag senest den 18. januar 2024.
Ministeriets manglende mulighed for at afgøre din klagesag inden for fristen skyldes
behandlingen af andre aktindsigtssager og klagesager om aktindsigt, der er modtaget før din
klagesag
.”
Aktindsigten handler ikke om det lovgivningspolitiske arbejde - den handler om det faglige
grundlag for undersøgelser og vurderinger af miljøkonsekvenser. Miljøoplysningsloven stiller krav
om restriktiv tolkning af undtagelser og hensyn til offentlighedens interesser i konkrete sager.
Udsættelsen af aktindsigt forhindrer offentligheden i at få indsigt i oplysninger, der er udvekslet
mellem Vejdirektoratet og Sweco om metoder ved undersøgelser og forudsætninger for analyser og
vurderinger i miljøkonsekvensrapporten.
Aktindsigt skal gives tidligst muligt for at leve op til miljøoplysningsreglernes formål.
Anmodningen om aktindsigt blev fremsendt den 9. oktober 2023. VVM-høringen startede 7.
december næsten 2 måneder efter Borgerbevægelsens første anmodning om aktindsigt. Høringen
afsluttes 11. januar 2024. Til trods for det særlige behov for oplysninger til brug for høringen har
Vejdirektoratet og Transportministeriets håndtering af sagen forsinket aktindsigt.
Med Transportministeriets seneste melding, står det klart, at ministeriet først tager stilling til
klagesagen efter høringsfristens udløb, og mere end 3 måneder efter Borgerbevægelsens anmodning
om aktindsigt.
Vejdirektoratet og Transportministeriets langtrukne håndtering af klagen betyder, at offentligheden
ikke i tide har fået adgang til oplysninger, der har klar relevans for VVM-høringen. Det er en
alvorlig tilsidesættelse af hensynet til offentlighed, der skal tillægges stor vægt ifølge
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0219.png
miljøoplysningsloven, EU-direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger,
Aarhuskonventionen, miljøvurderingsloven og VVM-direktivet.
3. Relevante, alternative linjeføringer er ikke undersøgt
Den valgte linjeføring over Egholm, som lovforslaget handler om, vil have væsentlige negative
konsekvenser for natur og miljø, og den løser ikke de trafikale problemer ved Limfjordstunnelsen.
”I modsætning til en eventuel udbygning af E 45 og anlæg af en paralleltunnel, vil en 3.
Limfjordsforbindelse via Egholm medføre en markant forbedring i fremkommeligheden over
Limfjorden.”
Denne påstand, der står i lovforslagets bemærkninger pkt. 3.4.2.1, holder ikke.
Vejdirektoratets seneste beregninger over trafiktal viser, at der må forventes 80.900 biler i
Limfjordstunnelen på hverdage efter åbning af den nye forbindelse. Det vil sige, at Vejdirektoratets
kapacitetsgrænse for tunnelen, som er 80.000 køretøjer pr. dag, vil blive overskredet, og der vil
fortsat være lange køer i myldretiden. Egholmforbindelsen vil således ikke løse den opgave, der er
grundlag for anlægsloven.
Det er en alvorlig fejltagelse, hvis Folketinget vedtager forslaget til anlægslov uden grundige
undersøgelser af relevante alternative løsninger på trafikproblemerne.
”Vejdirektoratet, daværende Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune har gennem en årrække
gennemført en række undersøgelser med henblik på at vurdere alternativer til Egholmlinjen.
Det er i forbindelse hermed vurderet, at der ikke findes gangbare alternative linjeføringer til
Egholmlinjen”
(lovforslagets bemærkninger pkt. 3.4.2.1).
De undersøgelser af alternativer, Vejdirektoratet henviser til, er lavet for mange år siden og
omfattede ikke de mest relevante alternative løsninger.
To relevante, alternative løsninger er ikke blevet undersøgt. Disse alternativer har været skitseret i
flere år og vil blive nærmere beskrevet i et høringssvar af Borgerbevægelsens talsperson lektor
emeritus Kaj A. Jørgensen.
Begge alternativer omfatter et ekstra tunnelrør tæt på Limfjordstunnelen. Det ene forslag består af et
tresporet tunnelrør lige øst for den nuværende tunnel. Den ekstra kapacitet kan i myldretiden om
morgenen bruges til trafikken fra nord, og i myldretiden om eftermiddagen til trafikken fra syd. Det
andet forslag består af en tresporet tunnel vest for nuværende tunnel, der kan give en ny og lettere
forbindelse fra E 45 til Aalborg Centrum.
Fælles for de to alternativer er udvidelser af E 45 nord og syd for fjorden. Desuden foreslås to nye
vejstrækninger. Det ene er en ny motortrafikvej i stedet for ”Høvejen” til trafikken fra Jammerbugt
Kommune (og andre vestlige områder) til E 39 og E 45. Syd for fjorden anlægges en ny forbindelse
fra E 45 til ”City Syd”.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0220.png
Ifølge lovforslagets bemærkninger er
”vurderingen, at anlægsprojektet sker af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser,
samt er samfundsmæssigt nødvendigt, og at der ikke findes brugbare alternativer til
Egholmlinjen (….)”
(pkt. 3.4.2.1).
Lovforslaget er baseret på helt udokumenterede påstande om, at der ikke findes brugbare
alternativer til Egholmlinjen. Der findes som nævnt to alternativer, der med stor sandsynlighed vil
give bedre løsninger på de trafikale problemer. De negative virkninger på natur og miljø vil være
væsentligt mindre ved anlæg og drift af et af alternativerne end ved anlæg og drift af
Egholmmotorvejen.
Alternativerne vil tilmed være væsentligt billigere og vil derfor ikke kræve medfinansiering fra
Aalborg Kommune. Motorveje er statsveje og bliver normalt finansieret fuldt ud af staten. Det er
besynderligt, at forslaget indeholder krav om medfinansiering fra Aalborg Kommune jf. § 11, som
dermed bliver presset til ekstra besparelser på kommunale opgaver.
Den statslige besparelse ved at vælge et af alternativerne kan anvendes til andre forbedringer. Der
er brug for bedre støjafskærmning af boligområder tæt på E45. Desuden er det vigtigt at sikre, at
den planlagte elektrificering af jernbanenettet også kommer til at omfatte strækningerne nord for
Limfjorden. Elektrificering af jernbanenettet i Vendsyssel vil sikre sammenhæng med
jernbanenettet i andre dele af Danmark og Europa og have stor betydning for både passagerer og
virksomheders godstransport. Skift fra dieseltog til eltog vil:
”reducere
CO2-udledningen, forbedre miljø og biodiversitet langs banen, give kortere
rejsetider, mindre støj og partikelforurening på stationer og langs banen og mere stabil drift
(Banedanmark om elektrificeringsprogrammet).
Som grundlag for Folketingets beslutninger er det vigtigt at få vurderet samfundsøkonomiske og
miljømæssige konsekvenser af de oven for nævnte relevante og brugbare alternativer. Det er
afgørende for at sikre Folketinget et sagligt beslutningsgrundlag, der kan opfylde retskravene.
De alternativer til Egholmforbindelsen, der blev undersøgt tilbage i tid, blev ikke undersøgt med
sigte på at vurdere om de udgør brugbare alternativer til Egholmlinjen, men som skitseprojekter for
at afklare hvilke løsninger, der da var ønskelige for et politisk flertal. Fravalgene er således ikke
sket med udgangspunkt i brugbarhed, men af politiske grunde og på et løst fagligt grundlag.
Der mangler således en undersøgelse af brugbare alternativer, der både kan løse de trafikale
problemer og overholde EU’s miljødirektiver vedrørende blandt andet vand, habitater og fugle.
Anlægsloven kan ophæve danske regler, men kan ikke ophæve EU-retten, og transportministeren
og Folketinget er ansvarlige for, at direktiver om beskyttelse af grundvand, vandområder, natur og
miljø bliver overholdt i forbindelse med anlægsprojektet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0221.png
Det vil være meget alvorligt, hvis den politiske beslutning om linjeføring bliver truffet uden grundig
undersøgelse af relevante, alternative muligheder. Dermed overtrædes retskravet om undersøgelse
af alternativer, der fremgår af både VVM-direktiv og vejloven § 17 g, stk. 2, nr. 4.
På vegne af Borgerbevægelsen mod motorvej i Egholmlinjen
Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver,
fhv. lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet og
forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0222.png
-- AKT 311294 -- BILAG 102 -- [ Høringssvar - Kommentarer til udeladelse af sagsakter om opfyldninger ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mikkel Martin ([email protected]), Niels Fejer Christiansen ([email protected])
DATA GeoHav ([email protected])
Høringssvar - Kommentarer til udeladelse af sagsakter om opfyldninger
07-01-2024 01:28
Høringssvar - Kommentarer til udeladelse af sagsakter om opfyldninger.pdf;
Se venligst vedhæftede høringsvar
med venlig hilsen
Sarah Rasmussen
Tænketanken GeoHav
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0223.png
-- AKT 311294 -- BILAG 103 -- [ Høringssvar - Kommentarer til udeladelse af sagsakter om opfyldninger ] --
HØRINGSSVAR
07. januar 2024
Mikkel Martin
Sarah Rasmussen
Trine Hannson
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand
af Dansk havmiljø og fungerer i almenvellets interesse som autonom efterforskningsenhed.
Dette høringssvar er interaktivt, hvorved eksterne referencer er tilgængelige vha
således
markerede hyperlinks
tilgængelige i fodnoter. Citater er fremhævet som
således.
Dette høringssvar må deles frit i original og uredigeret form. Enhver deling af dette
høringssvar i redigeret form kræver GeoHavs udtrykkelige skriftelige samtykke, i hvilket
yderligere retningslinjer for korrekt deling vil fremgå.
GeoHav forbeholder sig retten til at tilbagekalde et sådan givent samtykke, såfremt
benyttelsen heraf giver grund til misforståelser i forhold til faktuel korrekt kontekst, eller
at delingen på anden vis er tilrettelagt for at skade GeoHavs ry og rygte.
Enhver deling af dette høringssvar på sociale medier forudsættes af, at Tænketanken GeoHav
ikke blokeres fra at kunne følge, hvorledes høringssvaret benyttes og/eller debateres.
Kommentarer til udeladelse af sagsakter om opfyldninger
GeoHav finder, at vital viden om opfyldninger i Limfjorden
med blandt andet asbestholdige materialer inden for
undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse bevidst
er udeladt af også den tredie af Vejdirektoratets VVM-
processer for Egholmlinjen som direkte konsekvens af
Transportministeriets fravigelse af den på linie 20 - 29
benævnte faste praksis og vurdering, om at det ikke er
departementets ansvar at tilvejebringe teknisk materiale til
brug for miljøkonsekvensvurderinger.
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 1 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0224.png
HØRINGSSVAR
07. januar 2024
Mikkel Martin
Sarah Rasmussen
Trine Hannson
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
GeoHav har 5. januar 2024 modtaget 4.592 sider korrespondance mellem
Transportministeriet og Vejdirektoratet fra Transportministeriet som følge
af aktindsigt i
enhver korrespondance jf. notatpligt om 3. Limfjords-
forbindelse Egholmlinjen mellem Transportministeriet og Vejdirektoratet i
perioden 30. april 2021 til dato under inddragelse af samtlige tilhørende
bilag.
Dette omfatter således korrespondancen
1
mellem Transportministeriet og
Vejdirektoratet (i
perioden efter afslutningen af den offentlige høring af
Rambølls opdaterede VVM/miljøkonsekvensrapport for Egholmlinjen i foråret
2021),
hvilken ikke indeholder;
* en orientering til Vejdirektoratet om korrespondance
2
mellem GeoHav
og Transportministeriet af 7. juni 2021 vedrørende sagsakterne under
journal S 1200-12
3
samt S 1200-21, hvilke identificerer opfyldninger i
Limfjorden med blandt andet asbestholdige materialer inden for under-
søgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse - korrespondance som
påviser, at Transportministeriet formentligt i 1988 har oversendt disse
sagsakter til Rigsarkivet, hvorefter Transportministeriet
ikke har
indhentet akterne fra Rigsarkivet i forbindelse med sagen om 3.
Limfjordsforbindelse.
* en orientering til Vejdirektoratet om Transportministeriets redegørelse
til GeoHav af 7. februar 2023 om de nærmere omstændigheder omkring
ovennævnte oversendelse til Rigsarkivet - en redegørelse
4
hvori
Transportministeriet påpeger, at der for de oversendte sagsakter
benævnt linie 12 - 15
er tale om akter af ældre dato,
samt at det
endvidere vurderes
ikke at være departementets ansvar at tilvejebringe
teknisk materiale til brug for miljøkonsekvensvurderinger. I tillæg
hertil kan det oplyses, at det er fast praksis, at der foretages
offentlige høringer i forlængelse af miljøkonsekvensvurderingerne, så
man får alle relevante overvejelser frem.
Afgørelse om aktindsigt, TRM sagsnr.: 2023-5401 (ca 158 megabyte)
Transportministeriet 5. januar 2024
https://www.geohav.dk/pdfarchive/859779539998295.pdf
1
Svar på anmodning om aktindsigt, TRM sagsnr.: 2021-3957
Transportministeriet 7. juni 2021
Medsendt dette høringssvar
2
Ministeriet for offentlige arbejder journal S 1200-12 i uddrag (ca. 187 megabyte)
Udleveret i maj 2021 til GeoHav i original fysisk form af anden statslig myndighed
https://geohav.dk/pdfarchive/S1200-12.pdf
3
Afgørelse om aktindsigt og svar på henvendelse, TRM sagsnr.: 2022-6371
Transportministeriet 7. februar 2023
Medsendt dette høringssvar
4
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 2 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0225.png
HØRINGSSVAR
07. januar 2024
Mikkel Martin
Sarah Rasmussen
Trine Hannson
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
Det undrer således GeoHav;
* at Transportministeriet i en kontekst, som involverer 3. Limfjords-
forbindelse, som benævnt på linie 11 - 19 har kunnet identificere
ministeriets egne sagsakter benævnt linie 12 - 15, der identificerer
opfyldninger i Limfjorden med blandt andet asbestholdige materialer
inden for undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse, uden at
en orientering herom til Vejdirektoratet har fundet sted.
* at den massive viden om sagsakter benævnt linie 12 - 15, der
identificerer opfyldninger i Limfjorden med blandt andet asbestholdige
materialer inden for undersøgelseskorridoren for 3. Limfjords-
forbindelse, som er tilvejebragt Transportministeriet som følge af
GeoHavs henvendelser og særligt Åbent samråd
5
om linjeføring over
Egholm i Folketingets Transportudvalg 10. juni 2021, ikke har
resulteret i henvendelser til Vejdirektoratet herom, da netop denne
viden er årsag til væsentlige
relevante overvejelser,
hvilket
Transportministeriet som benævnt på linie 26 - 29 vægter, forud for de
offentlige høringer over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse samt den supplerende miljøkonsekvensvurdering af
den 3. Limfjordsforbindelse.
* at Vejdirektoratet som plan- og VVM-myndighed ikke har forespurgt
Transportministeriet om sagsakterne eller af egendrift indhentet disse
i Rigsarkivet i forbindelse med udarbejdelsen af den supplerende miljø-
konsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse, da Vejdirektoratet
har haft konkret viden om de på linie 12 - 15 benævnte sagsakter i
kraft af Vejdirektoratets besiddelse
6
af materiale
7
, som
fyldestgørende gennemgår disse sagsakter, der identificerer opfyld-
ninger i Limfjorden med blandt andet asbestholdige materialer inden for
undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse.
Rigsarkivet har 24. juni 2021, 22. september 2021, 8. september 2022 samt
senest 29. november 2023 skrifteligt
8
overfor GeoHav bekræftet ingen
myndigheder eller øvrige relevante aktører har rekvireret og/eller
gennemset de på linie 12 - 15 benævnte sagsakter, der identificerer
opfyldninger i Limfjorden med blandt andet asbestholdige materialer inden
for undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse.
5
https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/TRU/kalender/55457/samraad.htm
Vejdirektoratets engagement i besvarelse af Samrådsspørgsmål P, VD sagsnr.; 21/12775, doknr.: 21/12775-2 af 16.
september 2021
6
Asbest-notatet
GeoHav 8. juni 2021
7
https://www.geohav.dk/pdfarchive/359493794341518.pdf
8
Medsendt dette høringssvar
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 3 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0226.png
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
[email protected]
Til Tænketanken GeoHav: Vedr. henvendelse om oversendelse af akter til Rigsarkivet (Id nr.: 786412)
7. juni 2021 kl. 14.55
Mikkel Martin
[email protected]
Kære Mikkel Martin
Tak for din henvendelse af 7. juni 2021.
Som oplyst telefonisk har ministeriet ikke kvitteringer fra Rigsarkivet vedrørende
oversendelse af de forespurgte sager. Jeg kan se af ministeriets interne oversigt, at
de pågældende sager er oversendt til Rigsarkivet under titlen "Søterritorie 1952-
1988". Oversendelsen har derfor formentlig fundet sted i 1988.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at ministeriet ikke har indhentet akterne fra Rigsarkivet i
forbindelse med sagen om 3. Limfjordsforbindelse. Ministeriet er således ikke i
besiddelse af de pågældende akter og kan henvise dig til at søge arkivadgang hos
Rigsarkivet som oplyst i ministeriets afgørelse af dags dato.
Ministeriet foretager på den baggrund ikke videre i anledning af din henvendelse.
Med venlig hilsen
Trine Niss Bjørling
Specialkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Hej Trine,
Transportministeriet ([email protected])
Mikkel ræv ([email protected])
Fra Tænketanken GeoHav vedr. svar på anmodning om aktindsigt
Re: Til Tænketanken GeoHav: Svar på anmodning om aktindsigt (Id nr.: 786021)
07-06-2021 11:11
Det formodes at Transportministeriet ud fra den stedfundne korrespondance er i besiddelse af
dokumentation for at de specifikke sagsakter er videresendt til Rigsarkivet. Denne dokumentation er
implicit en del af aktindsigten.
Bedste hilsener
Mikkel Martin (alias ræv)
Senior Researcher
Tænketanken GeoHav
[email protected]
+45 23 32 75 99
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand af Dansk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0227.png
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand af Dansk
havmiljø.
GeoHav fungerer således som autonom efterforskningsenhed med visionen om at være Danmarks
havmiljøvagthund uafhængigt af Miljøstyrelsen, eventuelle kapitalinteresser og politisk indgriben.
Den 7. jun. 2021 kl. 09.10 skrev
[email protected]:
Kære Mikkel Martin
Jeg har vedhæftet ministeriets afgørelse af dags dato vedrørende din anmodning
om aktindsigt af 1. juni 2021.
Med venlig hilsen
Trine Niss Bjørling
Specialkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Til:
Fra:
Titel:
Transportministeriet ([email protected])
Mikkel Martin ([email protected])
Aktindsigt - Fra Tænketanken GeoHav, Mikkel Martin vedr. anmodning om aktindsigt i
ethvert kendskab TRM måtte have til opfyld af søterritoriet i Limfjorden og øvrige terrestiske
områder
E-mailtitel:
Anmodning om aktindsigt
Sendt:
01-06-2021 15:17
Anmodning om aktindsigt er vedhæftet.
Der er tale om en hastesag.
Bedste hilsener
Mikkel Martin (alias Ræv)
Senior Researcher
Tænketanken GeoHav
+45 23 32 75 99
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0228.png
Departementet
Mikkel Martin,
[email protected]
7. juni 2021
2021-3957
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Svar på anmodning om aktindsigt
Transportministeriet har modtaget din anmodning af 1. juni 2021
om aktindsigt i ethvert kendskab, som Transportministeriet måtte
have til opfyld af søterritoriet i Limfjorden og øvrige terrestiske om-
råder, jf. Ministeriet for offentlige arbejder J.nr. S 1200-12 samt S
1200-21 og i korrespondance med øvrige aktører og/eller myndig-
heder, hvori viden om Ministeriet for offentlige arbejder J.nr. S
1200-12 samt S 1200-21 er drøftet eller benævnt.
Ministeriet har gennemgået journalsystemet for akter, hvor oven-
stående
optræder,
jf. offentlighedslovens § 7.
Ministeriets gennemgang har vist, at ministeriet ikke er i besiddelse
af akter, der er omfattet af din anmodning om aktindsigt.
Ministeriet kan oplyse dig om, at de pågældende akter er afleveret
til Rigsarkivet. Du kan derfor søge arkivadgang i dokumenterne hos
Rigsarkivet, jf. arkivlovens § 22, stk. 1.
Ministeriet foretager på den baggrund ikke videre i anledning af din
henvendelse.
Med
venlig
hilsen
Trine Niss Bjørling
Specialkonsulent
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0229.png
Geohav
Att. Mikkel Martin
Dato:
25. juni 2020
Journalnummer:
21/29317
Telefon:
33 92 33 10
Vores reference:
AV
Deres reference:
Aktindsigt
Kære Mikkel Martin
I forlængelse af vores tidligere korrespondance, fremsender jeg hermed Rigsarkivets afgørelse på din
forespørgsel om aktindsigt, fremsendt d. 16. juni. Klokken 15.14 Til Rigsarkivet.
Jeg skal først beklage sagsbehandlingstiden. Denne skyldes, at der er foretaget en række tidskrævende
opslag og undersøgelser mhp. At identificere oplysninger til brug for besvarelse af sagen.
Jeg har indsat svarene på jeres spørgsmål i kursiv i teksten for din forespørgsel
–
med blåt.
Hermed anmoder Tænketanken GeoHav hurtigst muligt om aktindsigt i en række særlige
oplysninger vedrørende Arkivserie
“Søterritoriesager
(1952
-
1988)”
med angivet Arkivskaber
“Transportministeriet (1952
-
1988)”.
1) Vi ønsker oplyst i enkel listeform om muligt hvilke specifikke akter der
måtte foreligge i følgende pakke- og sagsnumre,
For så vidt som der ønskes oplysning om konkrete sager, afleveret til Rigsarkivet, må Rigsarkivet henvise til, at disse sager
bestilles til brug på Rigsarkivets læsesal i København.
2) hvornår disse er tilgået Rigsarkivet
Det er ikke muligt for Rigsarkivet, indenfor hvad der må anses for et rimeligt, samlet tidsforbrug (jf. offentlighedslovens
paragraf 9 stik. 2) at fastslå endegyldigt hvornår de pågældende sager er afleveret til Rigsarkivet. Formodningen er dog, at
det er sket ca. 2002 og senest i 2004 hvor de nuværende registreringer af materialet er foretaget.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0230.png
3) samt oplysninger om hvilke offentlige myndigheder eller øvrige eksterne
rådgivere, som måtte have rekvireret adgang hvornår for de følgende specifikke
sagsnumre siden arkivering hos Rigsarkivet.
Rigsarkivet er i besiddelse af strukturerede registreringer om bestillinger af arkivmateriale fra 2011 og frem. Der er i
perioden fra 2011 og frem ikke registreret nogen bestillinger af de pågældende pakker.
For perioden frem til 2011 har Rigsarkivet ikke strukturerede oplysninger om benyttelsen af de enkelte arkivpakker. Der
kan derfor ikke foretages en tilbundsgående afklaring af hvorvidt de pågældende sager har været fremfundet til brug af
myndigheder eller andre. Det er endvidere Rigsarkivets vurdering, at selv en undersøgelse af de oplysninger om brug der
faktisk er tilgængelige, vil overskride grænserne for et samlet set rimeligt tidsforbrug jf. offentlighedslovens paragraf 9 stk.
2. Der er foretaget en række stikprøver i de foreliggende registreringer, men der er i forbindelse med disse ikke fundet
nogen ekspeditioner i de pågældende sager.
Med venlig hilsen
Allan Vestergaard
Enhedschef
Brugerservice
Rigsarkivet
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0231.png
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
Cc:
Michael Graae
[email protected]
Svar på spørgsmål om aktindsigt i evt. brugere af specifikke "søterritoriesager"
22. september 2021 kl. 14.23
[email protected]
[email protected]
Kære Mikkel Martin / Tænketanken GeoHav
I spørger om aktindsigt:
Vi ønsker oplyst hvilke offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere,
som måtte have rekvireret adgang hvornår for de følgende specifikke
sagsnumre i perioden 16. juni 2021 til medio september 2021.
Vores anmodning omhandler følgende sagsnumre;
·
S 1200-12 under pakke nr. 212
·
S 1200-21 under pakke nr. 215
Der ses ikke at være hensyn til private interesser, der taler imod aktindsigt, og da
Rigsarkivets fremsøgning af oplysningerne kan klares på forholdsvis kort tid, kan
aktindsigtsanmodningen kunne imødekommes fuldt ud.
Svaret er: Ingen.
Med lidt flere ord: Der er ingen
offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere,
der
har bestilt (og dermed ej heller set) de to specifikke magasinenheder i perioden juni til
september d.å.
En supplerende teknisk information: I vores system er de to æsker kun bestilt en eneste
gang i den registrerede tid (fra juni 2011 til dato), nemlig da jeg selv bestilte dem i juni, så vi
kunne svare på jeres forrige ønske om aktindsigt. Mine to bestillinger blev umiddelbart efter
bestillingen annulleret af mig selv, så de to æsker har end ikke forladt magasinerne.
Mvh
Michael Graae
Enhedschef
Læsesale og Ekspedition
Kalvebod Brygge 34
1560 København V
Telefon: 33 92 33 10 | Direkte: 41 71 72 71
[email protected]
|
www.sa.dk
Fra:
Mikkel Martin <[email protected]>
Sendt:
20. september 2021 09:00
Til:
# Rigsarkivet <[email protected]>
Emne:
Anmodning om aktindsigt
Hermed anmoder Tænketanken GeoHav hurtigst muligt om aktindsigt i en række særlige oplysninger
vedrørende Arkivserie
“Søterritoriesager (1952 - 1988)”
med angivet Arkivskaber
“Transportministeriet
(1952 - 1988)”.
Vi ønsker oplyst hvilke offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere, som måtte have rekvireret
adgang hvornår for de følgende specifikke sagsnumre i perioden 16. juni 2021 til medio september 2021.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0232.png
adgang hvornår for de følgende specifikke sagsnumre i perioden 16. juni 2021 til medio september 2021.
Vores anmodning omhandler følgende følgende sagsnumre;
S 1200-12 under pakkenr 212
S 1200-21 under pakke pakkenr 215
Om muligt anmoder vi om at fremsendelse af oplysninger sker til
[email protected]
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
GeoHav takker Rigsarkivet på forhånd.
Bedste hilsener
Mikkel Martin (alias Ræv)
Operativ Chef / Senior Researcher
Tænketanken GeoHav
+45 23 32 75 99
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0233.png
Danmarks
Hukommelse
GeoHav
Afgørelse om aktindsigt
Dato:
08-09-2022
Journalnummer:
22/26036
Direkte tlf.:
Direkte e-mail:
[email protected]
Sidenummer:
1/2
Ved e-mail af 25. august 2022 har Geohav anmodet om aktindsigt
på følgende måde:
”Under
reference til tidligere anmodning om aktindsigt af 16. juni
2021 (rigsarkivet journalnr. 21/29317) anmoder Tænketanken
GeoHav hermed hurtigst muligt om gentagen aktindsigt i arkivserien
“Søterritoriesager (1952
-
1988)”
med angivet Arkivskaber
“Transportministeriet (1952
-
1988)”
omhandlende følgende
sagsnumre;
* S 1200-12, under pakkenr 212
* S 1200-21, under pakke pakkenr 215
Vi ønsker oplyst hvilke offentlige myndigheder eller øvrige, som
måtte have rekvireret adgang hvornår for de listede specifikke
sagsnumre siden 25. juni 2021 til dato.”
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside
www.rigsarkivet.dk
CVR-nr.:
60208212
EAN-nr.:
5798000794382
Anmodningen kan imødekommes. Det kan således oplyses, at det
fremgår af et udtræk fra Rigsarkivets bestillingssystem, at det
pågældende materiale i den pågældende periode har været bestilt
to gange.
Den ene bestilling er foretaget af en medarbejder hos Rigsarkivet
den 28. juni 2022. Bestillingen er efterfølgende annulleret, og den
pågældende har således ikke haft adgang til materialet.
Den anden bestilling er foretaget af Ingeniøren v/ Jakob Engelund
Vistisen den 13. december 2021. Det fremgår af registreringerne, at
den pågældende har haft adgang til materialet på Rigsarkivets
læsesal i perioden fra 16. december 2021 til 30. december 2021.
Afgørelsen er truffet i medfør af offentlighedslovens § 7, stk. 1.
Undertegnede kan kontaktes i tilfælde af eventuelle spørgsmål til
afgørelsen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0234.png
Venlig hilsen
Klaus Tranbjerg Toftgaard
HR & Jura
Sidenummer:
2/2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0235.png
Departementet
GeoHav
[email protected]
7. februar 2023
2022-6371
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Afgørelse om aktindsigt og svar på henven-
delse
Aktindsigt
Ved e-mail af 6. december 2022 har I anmodet Transportministe-
riet om aktindsigt på følgende måde:
”GeoHav anmoder hermed i henhold til gældende be-
stemmelser i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og
særligt Miljøoplysningsloven om aktindsigt i Trans-
portministeriets
interne oversigt over “Søterritorie
1952 -
1988” med henblik på at identificere de nærmere
omstændigheder omkring oversendelsen til Rigsarki-
vet, særligt;
fortegnelser over sagsakter
noter og korrespondancer jf. notatpligt
enhver fortegnelse over Ministeriet for Offentlige
Arbejder (nu Transportministeriet) sagsnummer S
1200-12”
Ministeriet rettede telefonisk henvendelse til jer den 12. januar
2023. På baggrund af telefonsamtalen forstår ministeriet anmod-
ningen således, at der ikke anmodes om aktindsigt i selve sag S
1200-12, men i akter, som vedrører
afleveringen
af sagen til Rigs-
arkivet.
Ministeriet har konkret vurderet, at ministeriets interne oversigt
over “Søterritorie 1952
-
1988” kan udleveres
til jer i sin helhed.
Der henvises til vedlagte materiale og aktliste.
Det bemærkes, at akten indeholder flere dokumenter, som ikke
vurderes at være omfattet af jeres anmodning. De er derfor ikke
blevet behandlet med denne anmodning. Der henvises til vedlagte
aktlistes bemærkningsfelt, hvor det er anført, såfremt dokumentet
ikke er omfattet af anmodningen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0236.png
Side 2/3
Ministeriet har gennemgået journalsystemet for akter, som omfat-
ter Transportministeriets oversendelse af sag S 1200-12 til Rigsar-
kivet, jf. offentlighedslovens § 7.
Ministeriets gennemgang har vist, at ministeriet ikke er i besid-
delse af sådanne akter.
Ministeriet har rettet henvendelse til Rigsarkivet, for at få belyst,
hvorvidt de er i besiddelse af akter, som vedrører afleveringen af
sag S 1200-12.
Rigsarkivet har oplyst over for ministeriet, at Rigsarkivets afleve-
ringssag for alle de sager, der blev afleveret sammen med S 1200 12
ligger i Rigsarkivets arkivserie 1998-1997. Denne arkivserie kan
findes på følgende link:
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=rigsarki-
vet&b=journalsa-
ger&c=&d=1&e=2023&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=1836240
&henid=11668457&epid=1836240&faid=11&meid=&m2rid=&side
=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Rigsarkivet har oplyst, at afleveringssagerne ikke er dokumenter,
der er oprettet af Transportministeriet, men at disse oprettes af
Rigsarkivet.
Rigsarkivet har oplyst, at sagerne er henlagt efter proveniensnum-
mer. Transportministeriets nummer er 0013, hvorfor den rele-
vante afleveringssag for sag S 1200 12 ligger i en eller flere af arkiv-
seriens pakker 73
–
79 (der henvises til ovenstående link). Materia-
let er ikke registreret så præcist, at Rigsarkivet kan oplyse hvil-
ken/hvilke af de 7 kasser, den relevante afleveringssag ligger i.
Rigsarkivet har desuden oplyst, at afleveringssagerne er frit tilgæn-
gelige, og kan bestilles til Rigsarkivets læsesal. Det er ikke muligt at
identificere, hvordan den enkelte sag er blevet afleveret, men man
kan se, om den arkivserie, som sagen tilhører, er blevet afleveret til
Rigsarkivet.
Transportministeriet skal på baggrund af ovenstående henvise jer
til at rette henvendelse til Rigsarkivet, idet Transportministeriet
hverken er eller har været i besiddelse af akter, som omfatter afle-
veringen af sag S 1200 12.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0237.png
Side 3/3
Henvendelse vedr. 3. Limfjordsforbindelse
I har endvidere ved e-mail af 6. december 2022 anført følgende:
”Da sagsakter under Ministeriet for Offentlige Arbejder
(nu Transportministeriet) sagsnummer S 1200-12 do-
kumenterer deponi af asbestholdigt affald i omfanget
af minimum 179.000 ton i tracé og undersøgelseskorri-
dor for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen, ønsker
GeoHav endvidere en redegørelse for hvorfor Trans-
portministeriet ikke har oplyst Vejdirektoratet om
Transportministeriets kendskab til disse sagsakter hen-
hørende under “Søterritorie 1952
-
1988” i
forbindelse
med Vejdirektoratets planlægning af VVM af 2003,
2006, 2011 samt 2021 for en 3. Limfjordsforbindelse.”
Transportministeriet kan i den forbindelse oplyse, at anlægsmyn-
dighederne udarbejder miljøkonsekvensvurderinger af anlægspro-
jekter baseret på teknisk viden og med hjælp fra eksterne eksper-
ter. Derfor er det også anlægsmyndighederne, som sikrer, at miljø-
konsekvensvurderingerne er fyldestgørende.
I har anført, at Transportministeriet har haft kendskab til sagsak-
ter henhørende “Søterritorie 1952
-
1988”, og at departementet
havde en aktiv orienteringspligt herom over for Vejdirektoratet.
Departementet finder det ikke korrekt at antage dette, da der er
tale om akter af ældre dato. Endvidere vurderes det generelt ikke at
være departementets ansvar at tilvejebringe teknisk materiale til
brug for miljøkonsekvensvurderinger.
I tillæg hertil kan det oplyses, at det er fast praksis, at der foretages
offentlige høringer i forlængelse af miljøkonsekvensvurderingerne,
så man får alle relevante overvejelser frem. Desuden gennemføres
offentlig høring af forslag til anlægslov.
Med
venlig
hilsen
Lasse Winterberg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0238.png
Side 1 af 1.
.
Akt-id Akttitel
Vedhæftet dokument
Til
Fra
Brevdato
Bemærkning
Sag: 2022 - 1599 - F2 - Gamle journallister
67244 Gamle journallister - Sager før 1990
Vedhæft.: Aktdokument
Vedhæft.: 5 kontor 587 Landeveje 1955 1986
Vedhæft.: 5 KT Vejdirektoratet 1950 1972
Vedhæft.: 5 Kt Vejsager 1950 1988
Vedhæft.: 6 kT Vejsager 1970 1988
Vedhæft.: AP Personale 1971 1988
Vedhæft.: AX Brosager 1972 1988
Vedhæft.: C HAVNESAGER 1952 1988
Vedhæft.: CEMT sager 1971 1988
Vedhæft.: COM Faellesmarkedet 1974 1988
Vedhæft.: E 550 Ekspropriation 1953 1988
Vedhæft.: E Jernbaner 1951 1988
Vedhæft.: F Elektriske anlaeg 1971 1988
Vedhæft.: Flyvepladsudvalget 1973
Vedhæft.: G int Luftfart 1946 1988
Vedhæft.: G Luftfart 1951 1988
Vedhæft.: GVS Gas vand sanitet 1976 1988
Vedhæft.: H Faergesager 1964 1988
Vedhæft.: Jernbaneerstatningskommisionen1922 1980
Vedhæft.: Journalkort foer 1989
Vedhæft.: KL Kloakuddannelse 1976 1988
Vedhæft.: Kopi af 5 kontor 587 Landeveje 1955 1986
Vedhæft.: M int Transport 1950 1988
Vedhæft.: M Transportsamarbejde 1950 1988
Vedhæft.: Ministerens Journalboeger 1967 1968
Vedhæft.: MP PLANLAeGNING 1974 1988
Vedhæft.: Nordisk trafiksikkerhed 1972 1993
Vedhæft.: NR Nordisk Raad 1972 1988
Vedhæft.: Oe PLANLAeGNING 1973 1988
Vedhæft.: P finanslov 1971 1988
Vedhæft.: Privatbaneudvalg 1954 1984
Vedhæft.: R Gassager 1970 1988
Vedhæft.: S Soeterritorie 1952 1988
Vedhæft.: Telefonvoldgiftsnaevn 1950 1978
Vedhæft.: V Vejrtjeneste 1966 1988
Vedhæft.: Vejnaevnet 1957 1987
Vedhæft.: Vejnaevnet journal 1960 1989
TRM Maria Ahmad Qubtan
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Udleveres
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0239.png
-- AKT 67244 -- BILAG 1 -- [ S Soeterritorie 1952 1988 ] --
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
1
1976
1978
1977
1978
2
1979
1979
1977
3
1980
4
1981
5
1982
6
1982
7
1982
8
1983
9
1983
10
1984
11
1984
12
1985
13
1986
14
1987
1988
15
1978
1979
1981
1985
16
1979
1988
1972
17
1988
1988
1966
18
1966
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-100-2
Coastal Engineering Conference
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg I
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg II
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg III
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg IV
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg V
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg VI
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-100-1
S-100-1
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2-80
S-100-2-80
S-100-2-81
S-100-2-81
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-83
S-100-2-83
S-100-2-83
S-100-2-83
S-100-2-84
S-100-2-84
S-100-2-84
S-100-2-84
S-100-2-85
S-100-2-85
S-100-2-86
S-100-2-86
S-100-2-87
S-100-2-87
S-100-2-88
S-100-7
S-100-7
S-100-7
S-100-7
S-100-7
S-100-7-1
S-100-7-1
S-100-8
S-100-9
S-100-12
S-100-12
S-100-14
S-100-15
S-100-15
S-100-15
1
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg I
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg II
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg III
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg I
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg II
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg I
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg II
1
FN`s havretskonvention (FN= Forenede Nationer)
1
FN`s havretskonvention
S-100-2-88
FN`s havretskonvention
FN`s havretskonvention
Søterritoriets udstrækning og grænser
Søterritoriets udstrækning og grænser
Søterritoriets udstrækning og grænser
Søterritoriets udstrækning og grænser
S-100-9
Afgrænsning af private ejendomme
Behandling af søterritoriesager
Lystfiskeres anvendelse af læmolen ved Vorupør
S-100-15
Lov om fjernelse af ulovlige indretninger på søterritorie
Lov om anlæg på søterritoriet
Lov om naturfredning. Læg I
Lov om naturfredning. Læg II + III + IV
1
1
1
1
1
Side1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0240.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
19
1972
1973
1974
1977
1978
1979
1980
1981
20
1988
1974
21
1971
22
1975
23
1964
1977
1977
24
1978
1978
1978
1978
1979
25
1975
26
1979
1978
1980
1980
1980
1980
1980
27
1981
1981
1981
1981
1982
1982
28
1984
29
1986
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-100-21
Lov om naturfredning
Miljøbeskyttelseskonvention
Dumpning og klapning på søterritoriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
S-100-23
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelse fra landbrugsministeriet. Læg I-II
Grav- og pløjning efter sandorm
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-100-16
S-100-16
S-100-17
S-100-20
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-23
S-100-24
S-100-24
S-100-26
S-100-26
S-100-30
S-100-30
S-100-34
S-100-36
S-100-38
S-100-38
S-100-41
S-100-42
S-100-44
S-100-45
S-100-46
S-100-46
S-100-47
S-100-47
S-100-48
S-100-49
S-100-50
S-100-51
S-100-52
S-100-53
S-100-54
S-100-54
S-100-55
S-100-56
S-100-58
S-100-59
S-100-60
S-100-60
S-100-60
S-100-60
S-100-60
1
1
1
Grænsevandløbskommissionens forretningsorden
S-100-36
Saltvandsfiskeriloven
Fjernelse af materialer fra strandbreder
Recipientkvalitetsplan for Limfjorden
S-100-45
Trafikken til fem udvalgte badestrande i Vestsjælland
Korrespondance med fiskeriinspektøren
Afstrømningsmålinger i Danmark
Farvandsdirektoratets virksomhed
Fredning af landbrugsarealer
Landvæsensretten. Læg I-II
S-100-53
Bekendtgørelse om etablering af kystanlæg
Fredning ved Hirsholmene
Biltrafikken på strandene
Forlængelse af carteraftalen for havforskning
FN-kommentarer om udnyttelse af maritime ressourcer
Besigtigelse af havbrug
Fredning af fortidsminder på søterritoriet
S-100-60
Oprensning og uddybning af områder i Norsminde Fjord
Udredning om kystarealer ved dybt vand
Strandbeskyttelseslinier,højvandssluser, Køge Bugt
Mødeplan vedrørende ministerkampagnen
Fredning på Hesselø
Placering af vindmøller på søterritoriet.
Placering af vindmøller på søterritoriet.
1
Placering af vindmøller på søterritoriet.
1
1
1
1
1
1
Side2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0241.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
30
1982
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
31
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
32
1985
1985
1985
1985
1986
1986
1987
33
1986
1987
1987
1987
1988
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-100-61
S-100-61
S-100-62
S-100-63
S-100-64
S-100-65
S-100-66
S-100-67
S-100-68
S-100-69
S-100-70
S-100-70
S-100-71
S-100-72
S-100-73
S-100-74
S-100-75
S-100-76
S-100-77
S-100-77
S-100-78
S-100-80
S-100-81
S-100-82
S-100-83
S-100-84
S-100-84
S-100-84
S-100-85
S-100-86
S-100-87
S-100-88
34
35
1988 S-100-89
1988 S-100-90
1988 S-100-91
S-200-1-78
1978 S-200-1-78
1979 S-200-1-79
1980 S-200-1-80
1981 S-200-1-81
S-200-1-82
1982 S-200-1-82
1983 S-200-1-83
1984 S-200-1-84
1985 S-200-1-85
1986 S-200-1-86
1987 S-200-1-87
1988 S-200-1-88
S-100-69
Fredning af strandenge i Århus amt
Nakskov Inderfjord
Fredning af Kattinge Vig
Fredning af Nørrestrands søterritorium i Horsens
Fredning af Ringkøbing Fjord
Fredning af Stavns Fjord med tilstødende farvand
Dansk hydraulisk Institut
Sikkerhedszoner omkring havanlæg og rørledninger
Anbringelse af faste fortøjningsarrangementer på søterritoriet
S-100-76
Fredning af søterritoriet ud for Øleå og Læså, Bornholm
Rørlægning af vandløb under Savnsø landvindingslag
Oprettelse af styringsgruppe for dansk akvakultur
Kompetancen for saltvandsdambrug
Fredning af øgruppen Ertholmene
Fredning af farvandet mellem fjord og Glænø
Vandkvaliteten i Ringkøbing Fjord
S-100-84
Strandingslovgivningen
Bådoplæg på offentlige strande
Fredning af søterritoriet omkring Saltholm
Udnyttelse af råstoffer i Kattegat
Havbundsundersøgelse vedrørende fredning af råstoffer
Stewart Mclaren anmoder om oplysninger om kystspørgsmål
Udvalgsmøder
S-100-91
Statens opgaver på farvandsområdet.
Grænser for anbringelse af bundgarnsstader i Køge Bugt
Udkast til standardvilkår for bundgarnssystem
Rensning af Køge Bugt
VVM-direktivet ( EF´s vurdeing af offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet.) EF= Europæiske Fællesskab
Om Kelds Nor er omfattet af statens højhedsret over søterritoriet
Fredning af kystområder i Storstrøms Amt
Sandsugning på Rønne Banke
S-200-1-81
Eventuel dansk ratifikation om beskyttelse af kultur- og naturarv
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nummer 156
Ramsar-konventionen
Dansk rapport om Ramsar-konventionen
S-200-1-88
Koordinering af vådområders placering i Holland,Tyskland,Danmark
EF - Fuglebeskyttelsesområder. (EF=Europæiske Fællesskab)
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nummer S 650
Konvention vedrørende "Wetlands of Internatinal Importance"
Konvention vedrørende "Wetlands of Internatinal Importance"
Udpegning af Vadehavsområdet som Ramsar-område
Ramsar-konventionen
1
1
1
1
1
Side3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0242.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
36
1982
1982
1984
1978
1977
37
1957
1972
1974
1976
38
1978
39
1978
40
1976
41
1977
42
1954
1954
1980
1965
1971
43
1979
1970
1956
1953
1960
1982
1953
44
1976
1967
45
1957
1971
1977
1978
1979
46
1979
47
1979
1980
48
1970
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-300-1
Fjernelse af flodskarn fra de sønderjyske diger
Skrivelse fra Walter Schultz om oplysninger om digeanlæg
Digeskader i januar 1984
Bestyrelsen
Darum-Tjæreborg Dige
S-300-2-7
Medlemmer af Darum-Tjæreborg Dige
Ordensreglement
Marsken ved Ribe
Forstærkning af Ribe Dige
Udvalget vedrørende forstærkning af Ribe Dige. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-200-8
S-200-8
S-200-9
S-200-10
S-300
S-300-1
S-300-1-20-2
S-300-1-20-2
S-300-1-50-1
S-300-2
S-300-2-7
S-300-2-7-1
S-300-2-7-1
S-300-2-7-1
S-300-2-7-1
S-300-2-8
S-300-2-8
S-300-2-9
S-300-2-9
S-300-2-20-1
S-300-2-20-1
S-300-2-20-2
S-300-2-50-1
S-300-2-100-1
S-300-2-100-6
S-300-2-100-7
S-300-2-100-7
S-300-3
S-300-5
S-300-5-20-1
S-300-5-20-2
S-300-5-20-3
S-300-6
S-300-6-3
S-300-6-3
S-300-6-20-1
S-300-6-20-2
S-300-6-20-2
S-300-7-2
S-300-7-6
S-300-7-7
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-7-9
S-300-8
S-300-8
1
1
1
Udvalget vedrørende forstærkning af Ribe Dige. Læg II
1
Statslån til Ribe Dige
1
Nyt hotel i Ribe
S-300-2-100-6
Vedtægt for marsken ved Ribe
Bestyrelsen for marsken ved Ribe
Ordensreglement, adgang til diget
Radioudstyr for radiopatruljetjenesten
Tilsanding ved kongeåslusen ved Ribe Dige
S-300-6
Ekspropriation af klægtagningsarealer
Lysabild-Skovby digelag
Juvre Dige
Vedtægter
Medlemmer
Ekspropriation af arealer ved Juvre Dige
Rejsby Dige
S-300-6-20-1
Reparation efter stormflod
Ny vedtægt for Digelaget Kong Christian den Tiendes Kog
S-300-7-8
Medlemmer af Digelaget
Fredning af fugle
Tysk henvendelse om udvidet vadehavsplan
Nordisk seminar om vadehavet
Fredning af vadehavet. Læg I
Fredning af vadehavet. Læg II
S-300-7-9
Fredning af vadehavet. Læg III
Arkitektonisk og landskabsæstetisk bearbejdning
Statusrapport 1970
1
1
1
1
1
1
1
Side4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0243.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
49
1981
1978
1979
1980
1981
1982
1983
50
1967
51
1983
1965
1973
1973
1966
52
1953
1979
53
1954
1974
1952
1977
54
1977
55
1954
1966
1980
1980
56
1981
57
1972
1974
1976
1953
1974
1955
1982
58
1976
1977
59
1978
1979
1980
60
1976
1977
61
1977
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-300-8-83
Katastrofeveje
Stormflodsvarslingsmodeller
Højer og Emmelev diger. Alarmtelefoner langs diget
Stormflodsvarsling, inddragelse af Horns Rev fyrskib
Revision af prognosemodel for stormflodsvarsling
Forbedring af stormflodsvarsling
Stormflodsvarsling, revision af prognosemodel
Ballumdiget (Bådsbøl-Koldby)
S-300-10-20-1
Vedtægter
Medlemmer af Bredådalens Dige
Stormflodsskader på Hartsø Lavnings Dige
Regnskaber
Vedtægter for Hartsø Lavnings Dige
S-300-12
Medlemmer af Hartsø Lavnings Dige
Haneby Dige, Rømø
S-300-13-8
Vedtægt for havnebydiget
Medlemmer af havnebydiget
Regler for sejlads ved Ballum Sluse
Afvanding af marsken ved Tønder
Bebyggelse i Tønder Marsk
S-300-13-100-2
Vedtægt for marsken ved Tønder
Medlemmer af marsken ved Tønder
Fåregræsning
Udpumpning af vand i Højer kanal ved den nye kog
Fredning af Tøndermarsken
S-300-18-1
Vidåen øst for Tønder
Ballum Sluse og Dige
Kirkebydiget
Vedtægt for Kirkebydiget
Medlemmer
Højer Dige
Fredning ved det ny kog ved Højer
Dansk-Tysk digeoverenskomst
Dansk-Tysk digeoverenskomst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-300-8-2
S-300-8-2
S-300-8-78
S-300-8-79
S-300-8-80
S-300-8-81
S-300-8-82
S-300-8-83
S-300-9
S-300-9
S-300-9-20-1
S-300-9-20-1
S-300-9-20-2
S-300-10
S-300-10-10
S-300-10-20-1
S-300-10-20-2
S-300-10-20-2
S-300-12
S-300-12-20-1
S-300-12-20-1
S-300-12-20-2
S-300-12-50-1
S-300-13-8
S-300-13-9
S-300-13-9
S-300-13-20-1
S-300-13-20-1
S-300-13-20-2
S-300-13-100-1
S-300-13-100-2
S-300-13-100-3
S-300-13-100-3
S-300-14
S-300-14
S-300-15
S-300-16
S-300-16-20-1
S-300-16-20-2
S-300-18
S-300-18-1
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Dansk-Tysk digeoverenskomst
Dansk-Tysk digeoverenskomst
Dansk-Tysk digeoverenskomst
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Side5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0244.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
62
1979
63
1979
64
1979
1980
65
1980
1981
1982
66
1983
67
1978
68
1978
69
1978
70
1978
71
1980
72
1980
73
1980
74
1980
75
1980
76
1980
77
1980
1981
1977
78
1976
79
1978
1978
80
1978
81
1980
1982
1982
1985
1988
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-97-1
S-300-19-6
S-300-19-7
S-300-19-7
S-300-19-9
S-300-19-9
S-300-19-10
S-300-19-10-1
S-300-19-10-1
S-300-19-11
S-300-19-11
S-300-19-12
S-300-19-13
S-300-19-14
S-300-19-15
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Fremskudt dige. Overslag, tilbud, kontrakt, projekt. Læg I
1
Fremskudt dige. Overslag, tilbud, kontrakt, projekt. Læg II
1
Fremskudt dige. Overslag, tilbud, kontrakt, projekt. Læg III
1
Fremskudt dige. Overslag, tilbud, kontrakt, projekt. Læg IV+V
1
Fremskudt dige. Voldgiftnævnsbehandling. Læg I-II
1
Fremskudt dige. Voldgiftnævnsbehandling. Læg III
1
Fremskudt dige. Voldgiftnævnsbehandling. Læg IV
1
Saltvandsindtag, saltvandsreservoir. Læg I-II
1
Saltvandsindtag, saltvandsreservoir. Læg III
1
Saltvandsindtag, saltvandsreservoir. Læg IV
S-300-19-6
Saltvandsindtag, saltvandsreservoir. Læg V
Opførelse af slusemesterbolig
Lån til fremskudt dige
Byggeudvalget til anlæg af bærmeveje langs Ribediget
S-300-19-10
Bevaringsværdige naturforhold i Tøndermarsken
Udvalg -Tønder Marsk i henhold til loven om fremskudt dige
Udvalgets arkiv
S-300-19-15
Yderligere forland, fremskudt dige
Observationstårn ved det fremskudte dige
Slusedirektiv
Matrikulering ved det fremskudte dige
Spørgsmål om deponering af asfalt ved det fremskudte dige
1
1
1
1
1
Side6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0245.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
82
1957
1968
1967
1963
83
1976
84
1981
1953
1940
1978
1981
1963
85
1977
86
1977
1977
1979
87
1970
1973
1975
1975
1975
1976
1982
1954
1955
88
1970
1982
1982
89
1982
1966
1974
90
1975
1953
1976
1978
1978
1979
91
1979
1980
1982
1983
1984
1985
1985
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-300-23-20-2
Digesyn på Mandø havdige
Digesyn på Mandø bydige
Vedtægter
Medlemmer
Forstærkning af digerne
S-300-26
Reparation af digerne
Diget ved Ho
Vedtægter
Sydvestjydske diger, stormflod 1976
Kopi
Rømødæmningen
Hjarbæk fjord undersøgelse. Læg II
S-300-29
Regionplanlægning nummer 4 vedrørende Hjarbæk Fjord
Dæmningen Bogø-Farø
Stormskadetilskud til diger efter beskadigelse
S-500-7-20-2
Nygårddiget
Agger Dige på Nordre Limfjordstange
Salg af matrikel nummer 9, Øster Agger By ,Agger Sogn
Andragende fra landinspektør Almer Frederiksen
Vedtægter
Vedrørende matrikel nummer 44ak, Harboøre, Vrist sogn
Privat dige, Hjerting Strandvej 49
Kystsikring ud for diget ved Nørrekær Enge
Medlemmer af Øland-Gjøl diget
S-500-10
Sønder Lem Vig Dige
Digelaget-Brovst, Øland, Gjøl og Aaby - Stormflodsskader
Stormflodsskader på digeanlæg. Øland-Attrup Landvindingslag
S-500-14-6
Stormflodsskader, Aggersborg digelag, Løgstør kommune
Fredning af Agger Tange
Motelbyggeri
S-500-18
Parkeringsplads ved havdiget i Agger By
Sønderho havdige
Reglement for benyttelsen af diget
Inddigning og afvanding af Helligsø
Vedtægter
Landvindingslaget Resen Kær
S-500-24
Vedtægt for Resen Kær diget
Landvindingslaget Eltangvig
Bådsgård-Lundø Landvindingslag
Halkær-Ejdrup pumpelaug, Nibe kommune
Højvandsdige ved Krik By
Tjærby-Vestrup pumpelag, godtgørelse ved stormflod
Romalt Enges Landvindingslag, godtgørelse ved stormflod
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-300-23
S-300-23
S-300-23-1
S-300-23-20-1
S-300-23-20-2
S-300-23-100-1
S-300-23-100-1
S-300-23-100-2
S-300-23-100-2
S-300-24
S-300-24-20-1
S-300-25
S-300-25
S-300-26
S-300-27
S-300-27
S-300-27
S-300-27
S-300-28
S-300-29
S-400-1
S-400-1
S-400-3
S-400-3-1
S-400-5
S-400-6-20-1
S-400-7
S-400-8
S-500-6
S-500-7-20-2
S-500-8
S-500-8
S-500-9
S-500-10
S-500-11
S-500-11
S-500-14-5
S-500-14-6
S-500-14-7
S-500-14-7
S-500-16
S-500-16-50-1
S-500-17
S-500-17-20-1
S-500-18
S-500-18-20-1
S-500-18-20-1
S-500-19
S-500-20
S-500-21
S-500-22
S-500-23
S-500-24
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0246.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
92
1953
1971
1953
1963
1976
1988
93
1954
1967
1963
94
1962
1962
1970
1972
1976
1953
95
1965
1979
1967
1967
1963
1971
1955
1962
1958
1958
96
1976
1976
1954
1954
1953
1969
1969
1980
1980
1973
1981
97
1953
1975
1975
98
1979
1954
1955
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-600-3-40-1
Genopbygning af Hasmark Vestre Dige
Regnskab og budget
Hasmark mellemste dige
Regnskab og budget
Vedtægt
Byggeri på matrikel nummer 8 G
S-600-6-10-30
Forstærkning af Jørgensø-Tørresø dige
Regnskab og budget
Regnskab og budget
S-600-14-10-30
Vedtægt
Nødebo Huse Pumpelag
Kikhavn Dige- og Kystsikringslag
Reersø Pumpelag
Råby Sø og Mose Dige
Regnskab og budget
S-600-19-20-1
Vedtægt for Råbylille dige- og kystsikringslag
Råby Sø og Mose
Regnskab og budget
Vedtægter
Regnskab og budget
Regulering af sognevandløb nummer 3 i Købelev
Nordfynske digers fælles administrationsudvalg
Regnskab og budget
Dræby landvindingslag
Vedtægt
S-600-32-20-1
Bogense-Fogense dige, vedtægtsændringer
Vedtægt for " Bogense Vestre Digelag"
Botofte Skovmose landvindingslag
Botofte Skovmose landvindingslag, vedtægtsændring
Kædeby Has landvindingslag
Kindvig by
Kindvig Hoved, oprettelse
Næs Havdige
Vedtægt for " Bogense Vestre Digelag"
Ølsmade landvindingslag
Ølsmade landvindingslag, vedtægt
S-600-42
Kastager landvindingslag
Vedtægt for Lammefjordens dige- og pumpelag
Ellinge-Kongepart dige
S-600-46-20-1
Ellinge Kongeparts Digelag
Spodsbjerg digelag
Vedtægt for digelaget ved Spodsbjerg
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-600-2
S-600-2
S-600-2-10-30
S-600-3
S-600-3-10-30
S-600-3-20-1
S-600-3-40-1
S-600-4
S-600-4
S-600-4-10-30
S-600-6-10-30
S-600-6-20-1
S-600-6-20-1
S-600-7
S-600-8-20-2
S-600-11
S-600-14
S-600-14-10-30
S-600-14-20-1
S-600-14-20-1
S-600-15
S-600-15-10-30
S-600-15-20-1
S-600-16-10-30
S-600-17
S-600-18
S-600-18-10-30
S-600-19
S-600-19-20-1
S-600-20
S-600-20
S-600-20-20-1
S-600-21
S-600-21-20-1
S-600-22
S-600-23
S-600-23-20-1
S-600-25
S-600-30-20-1
S-600-32
S-600-32-20-1
S-600-33
S-600-33
S-600-38-20-1
S-600-42
S-600-42-20-1
S-600-42-20-1
S-600-46
S-600-46-20-1
1
1
1
1
1
1
Side8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0247.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
99
1978
1979
1977
1979
1952
1958
1955
1988
1983
1980
1981
100
1983
101
1983
102
1954
1985
1987
1987
1988
103a
1987
1980
103b
1978
1976
104
1978
1970
105
1961
1955
1963
1973
1970
1953
1961
106
1957
1985
107
1979
1981
1982
1955
108
1967
109
1967
110
1967
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-600-47-20-1
S-600-64
S-600-47-20-1
Telefonsamtale med kontorchef Reidar Jørgensen
S-600-48
Diger ved Sortsø Skanse, Grønsund
S-600-49
Ulfshale-Fællesskov digelag
S-600-49-20-1
Vedtægt for Ulfshale-Fællesskov Digelag
S-600-51
Bogense Østre Dige, stormflod
S-600-51-20-1
Vedtægter for landvindingslaget Bogense Østre Enge
S-600-53
Agernæs Dige
S-600-53-20-2
Nedlæggelse af landvindingslaget
S-600-62
Borre Mose Landvindingslag, Møn
S-600-63
Etablering af trådhegn på diget Krusesminde syd for Højklint
S-600-64
Tjørneby Enge Landvindingslag, digesyn
S-600-65
S-600-65
Kystdige ved Nordby på Fanø. Læg I
S-600-65
S-600-65
Kystdige ved Nordby på Fanø. Læg II+III
S-600-66
S-600-70
S-600-66
Dige på "Nøjsomhed"
S-600-67
Landvindingslaget Kærby Fed, Fyn
S-600-68
Ringholm og Nykøbing Digelag
S-600-69-20-1
Vedtægter for Gudskov Dige
S-600-70
Nykøbing pumpelag, nedlæggelse
S-600-I-12
S-600-I-12-20-2
S-600-I-12
Cykelsti
S-600-I-12-20-2
Vedtægt for Det falsterske Digelag
S-600-I-12-50-1
S-600-I-12-100-3
S-600-I-12-50-1
Reglement for benyttelse af Falsterske Dige 1875 - 1976
S-600-I-12-100-3
Vedligeholdelse af Falsterske Dige 1926 - 1978
S-600-II-13
S-600-II-13-10
S-600-II-13
Lollandske Dige
S-600-II-13-10
Regnskaber
S-600-II-13-20-1 S-600-II-13-60-1
S-600-II-13-20-1
Vedtægt for Det Lollandske Digelag
S-600-II-13-20-2
Vedtægt for Det Lollandske Diges reservefond
S-600-II-13-20-3
Ansættelse som distriktsingeniør
S-600-II-13-20-4
Formand for Det lollandske Digelag
S-600-II-13-30
Budgetter
S-600-II-13-50-1
Ordensreglement
S-600-II-13-60-1
Overenskomst-lollandske diger og De danske Statsbaner
S-600-II-13-100-3 S-600-II-13-100-4
S-600-II-13-100-3
Forstærkningsarbejder mod stormflod
S-600-II-13-100-4
Digeskat for de lollandske diger
S-600-II-13-100-9 S-700-1
S-600-II-13-100-9
Statstilskud til vejreparation i Rudbjerg og Rødby kommuner
S-600-II-13-100-10 Forslag til fredning af Saxfjed inddæmning og Hyllekrog
S-700
Fjernelse af stenhøfde ved Snekkersten
S-700-1
Vilkår for etablering af kystsikringsanlæg
S-700-2
S-700-2
Kystsikringsmetoder. Læg I
S-700-2
S-700-2
Kystsikringsmetoder. Læg II
S-700-2
S-700-2
Kystsikringsmetoder. Læg III
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0248.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
111
1967
1988
1977
1972
112
1975
113
1975
114
1975
1978
1978
1978
1981
115
1982
1985
1981
116
1981
117
1981
118
1981
119
1981
1981
1982
1981
120
1981
1981
121
1981
1981
122
1981
1981
123
1981
1981
1981
1982
124
1982
125
1982
126
1982
1982
1982
1982
1982
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-700-5
Kystsikringsmetoder. Læg IV
Patent på bølgebrydere
Metode til standsning af materialevandring
Bevillinger til kystsikring
Kystsikring på sjællands nordkyst.Hundested-Helsingør
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-700-2
S-700-2
S-700-2-1
S-700-3
S-700-5
S-700-9
S-700-9
S-700-10
S-700-10
S-700-11
S-700-11
S-700-14
S-700-15
S-700-16
S-700-17
S-700-17-1
S-700-17-1
S-700-17-2
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18-1
S-700-18-1
S-700-18-2
S-700-18-3
S-700-18-4
S-700-18-5
S-700-18-5
S-700-18-6
S-700-18-7
S-700-18-7
S-700-18-8
S-700-18-9
S-700-18-9
S-700-18-10
S-700-18-11
S-700-18-11
S-700-18-12
S-700-18-13
S-700-18-14
S-700-18-15
S-700-18-15
S-700-18-16
S-700-18-16
S-700-18-17
S-700-18-17
S-700-18-18
S-700-18-20
S-700-18-21
S-700-18-22
1
1
Bebyggelse nær kyster, § 15 rammer
S-700-17
Spørgsmål fra folketingets miljøudvalg
Opgave til Danmarks Journalisthøjskole
Planlægning på kystsikringsområdet
Fjord Larsens patent
Forespørgsel om iværksættelse af sikring af danske kyster
S-700-18
Fradrag for kystsikring, private
Kystsikring ved fyranlæg
Stormflodsskader den 24.-25. November 1981. Læg I
Stormflodsskader den 24.-25. November 1981. Læg II
1
Stormflodsskader den 24.-25. November 1981. Læg II+III
1
Stormflodsskader den 24.-25. November 1981. Læg III
S-700-18-4
Stormflodsskader, Rømø Skibsværft
Stormflodsskader, Fanø
Stormflodsskader, Ballum-Koldby
Stormflodsskader, Mandø
S-700-18-6
EF -katastrofehjælp ( EF= Europæiske Fællesskab)
Stormflodsskader, Vrist
S-700-18-8
Stormflodsskader, Rømø
Stormflodsskader, Sindrup Vejle
S-700-18-10
Stormflodsskader, Morsø kommune
Stormflodsskader, Hjerting
S-700-18-14
Stormflodsskader, Esbjerg
Stormflodsskader, Gårdejer Børge Mortensen "Ny Aarupgaard"
Stormflodsskader, Skallerup Klit
Stormflodsskader, Bønnerup Havn
Stormflodsskader, Limfjorden-Nordjyllands amt
1
Stormflodsskader, Limfjorden-Viborg amt
S-700-18-22
Stormflodsskader, Limfjorden-Ringkøbing amt
Ansøgning om bidrag fra EF-midler til stormflodsskader
Statslån til kommuner i forbindelse med stormfloden 1981
Konsulentbistand i forbindelse med stormfloden 1981
Skader på diger i forbindelse med stormfloden 1981
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0249.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
127
1982
128
1982
129
1982
130
1982
131
1983
132
1983
1984
133
1984
134
1984
135
1984
136
1984
1984
1986
137
1982
138
1982
139
1983
1983
1984
140
1985
141
1985
142
1985
143
1986
1987
1987
144
1987
1987
145
1985
146
1985
147
1985
148
1985
149
1985
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Katastrofefond. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19-1
S-700-19-1
S-700-19-2
S-700-19-2
S-700-19-3
S-700-19-3
S-700-19-3
S-700-19-4
S-700-19-4
S-700-19-5
S-700-19-5
S-700-19-5
S-700-19-5
S-700-19-6
S-700-19-7
S-700-20
S-700-20
S-700-20
S-700-20
S-700-20-1
S-700-20-1
S-700-21
S-700-22
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23-1
S-700-23-1
S-700-23-2
S-700-23-3
S-700-23-4
S-700-23-4
S-700-23-5
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
Katastrofefond. Læg II
1
Katastrofefond. Læg III
1
Katastrofefond. Læg IV
1
Stormflodsforsikring
S-700-19-3
Amtsrådenes stilling til dækningsordning
Dækningsordning for stormflodsskader. Læg I
Dækningsordning for stormflodsskader. Læg II+III
1
Risikovudering af stormflods-truede områder
1
Reguleringsbestemmelser mod byggeri. Læg I
S-700-19-7
Reguleringsbestemmelser mod byggeri. Læg II
Forsikringsordningsforholdet til EF.(Europæiske Fællesskab)
Assurandør-Societetet
Kystsikringsloven. Læg I
1
Kystsikringsloven. Læg II
S-700-22
Forslag til lov om ændring af lov om kystsikringsanlæg
Kystsikring på de mindre øer
EF-støtte til kystsikring
Lov om kystbeskyttelse. Læg I
1
Lov om kystbeskyttelse. Læg II+III
1
Lov om kystbeskyttelse. Læg IV
S-700-23-3
Forslag til lov om kystbeskyttelse
Vedtægt for Kystbeskyttelseslaget
Bekendtgørelse til lov om kystbeskyttelse
S-700-23-5
Kystbeskyttelsesvejledning
Standard for påligning af bidrag
Oversvømmelser 6.-7. November 1985
1
Oversvømmelser 6.-7. November 1986. Læg I+II
1
Oversvømmelser 6.-7. November 1987. Læg III
1
Oversvømmelser 6.-7. November 1988. Læg IV
1
Oversvømmelser 6.-7. November 1989. Læg V
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0250.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
150
1986
1986
151
1986
152
1986
153
1986
1986
154
1956
155
1955
156
1955
1973
157
1977
1967
1968
1969
1969
1969
1971
1957
158
1970
159
1970
160
1970
161
1970
162
1953
1974
1975
1977
163
1965
1972
1966
164
1966
1976
1973
1969
1974
1974
1975
1978
1975
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-700-24-1
Oversvømmelser 6.-7. November 1989. Læg VI
Honorar til taksator for vurdering af skader. Læg I
Honorar til taksator for vurdering af skader. Læg II
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-700-24
S-700-24
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-25
S-800-1
S-800-1
S-800-2
S-800-2
S-800-2
S-800-2
S-800-2-1
S-800-2-2
S-800-2-2
S-800-3
S-800-3-1
S-800-3-2
S-800-3-3
S-800-3-4
S-800-4
S-800-5
S-800-6
S-800-6
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-10
S-800-10
S-800-10-80-2
S-800-10-80-3
S-800-10-80-4
S-800-10-81-12
S-800-10-81-12
S-800-11
S-800-12
S-800-12
S-800-12
S-800-12-1
S-800-13
S-800-14
S-800-18
S-800-19
S-80019-1
S-80019-2
S-800-20
1
1
Honorar til taksator for vurdering af skader. Læg III
S-700-25
Honorar til taksator for vurdering af skader. Læg IV
Oversvømmelse i Dragør i december 1986
Kystsikring ved Fjaltring. Læg I+II
1
Kystsikring ved Langehuse vest for Harboøre. Læg I+II
S-800-2-1
Kystsikring ved Langehuse vest for Harboøre. Læg III
Partiel byplanvedtægt nummer 16, Ferring Strand
S-800-5
§ 15-rammer for Thyborøn-Harboøre kommune
Stormflodssikringer på Jyllands vestkyst
Kontrakt om ralbjærgning, Kroghs Stensiloer
Kontrakt med C. Olsen om ralbjærgning på vestkysten
Kontrakt om ralbjærgning, Thorup Strand
Kontrakt om ralbjærgning, Klim Strand Grusværk
Perspektivplanlægning for vestkysten
Kystsikring ved Årgab
Kystsikring ved Lild Strand
1
Kystsikring ved Lønstrup. Læg I
1
Kystsikring ved Lønstrup. Læg II
1
Kystsikring ved Lønstrup. Læg III
S-800-10-80-4
Kystbeskyttelse ved Thyborøn Kanal
Ophævelse af deklaration på arealer samt udstykning, Agger
Aflysning af servitutter, Agger
Aflysning af deklaration på matrikel nummer 21a, Thyborøn by
S-800-12
Udvidelse af uopsigelighedsperiode for Ville Jensens lejemål
Kystsikringsforsøg ved Rømø
Kystsikring ved Holmsland Klit. Læg I
S-800-20
Kystsikring ved Holmsland Klit. Læg II
Klitfodsbeskyttelsesforsøg
Ralgravning, Thyborøn til Lykken
Kystsikring ved Thyborøn
Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger på Jyllands vestkyst
Thorsmindetangerne og området ved Mærsk, kystsikringsarbejder
Parkeringspladser på Thorsmindetangerne
Kystteknisk rapport " Thorsmindetangerne 1978"
Dispositionsplan for Sydthy kommune
1
1
1
1
1
1
1
1
Side12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0251.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
165
1975
166
1975
1975
167
1976
1976
1977
168
1977
169
1977
1984
170
1977
171
1977
172
1977
1978
1979
1980
173
1977
1978
1979
1979
1980
1980
1981
1981
174
1967
175
1967
176
1981
1980
177
1980
178
1980
179
1980
180
1981
1981
1982
181
1982
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Langbjergslette-diget. Læg I
S-800-22-3
Langbjergslette-diget. Læg II
Flytning af Søndre Tværdige i Thyborøn
S-800-27
Byplanvedtægt for sommerhusområde i Klegod
Kystsikring ved Thorsminde Havn
Harboøre Tange, fredning. Læg I+II
Harboøre Tange, fredning. Læg III
S-800-27-1
Harboøre Tange, fredning. Læg IV
Tilladelse til opsætning af fire nye fyr på Agger Tange
Sandindpumpningsledning ved Fjaltring. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-800-22-2
S-800-22-2
S-800-22-2
S-800-22-2
S-800-22-3
S-800-24
S-800-24
S-800-26
S-800-27
S-800-27
S-800-27
S-800-27
S-800-27
S-800-27-1
S-800-28
S-800-28
S-800-28
S-800-28
S-800-30
S-800-30
S-800-30
S-800-30
S-800-30
S-800-31
S-800-31
S-800-32
S-800-33
S-800-35
S-800-36
S-800-37
S-800-37-1
S-800-39
S-800-40
S-800-40
S-800-40
S-800-40
S-800-41
S-800-41
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-44
S-800-44
S-800-45
S-800-46
S-800-47
S-800-47
1
1
1
1
1
Sandindpumpningsledning ved Fjaltring. Læg II
1
Hovedistandsættelse af Lykken læmole
Hovedistandsættelse af Lykken læmole
Hovedistandsættelse af Lykken læmole
Hovedistandsættelse af Lykken læmole
S-800-39
Etablering af vandkraftsøer ved den jydske vestkyst
Lokalplanforslag til feriehotel i Ulfborg-Vemb kommune
Bunkers på vestkysten
Kystsikring ved Lønstrup Bæk´s udløb i Vesterhavet
Drøftelse af kystsikring i Ringkøbing amtskommune
Rapport " Vestkysten 80"
Strandfodring ved affaldsdepotet på Harboøre Tange
Ralgravning ved Kollerup Strand
Kystsikring ved Nørre Lyngby. Læg I
1
Kystsikring ved Nørre Lyngby. Læg II
S-800-42
Kystsikring af Vestkysten fra den kommunale momsfond
Gennemgang af kystinspektoratets rapporter 1975-1980
Gennemgang af kystinspektoratets rapporter 1975-80
1
Gennemgang af kystinspektoratets rapporter 1975-80
1
Gennemgang af kystinspektoratets rapporter 1975-80
S-800-46
Råstofindvinding på matrikel nummer 13 i Klim
Fredning af strandenge ved Bøvling og Holmen
Eventuelt tilskud til kystsikring ved Blåvand
Kystsikring, Sædding Strand
1
1
1
1
1
1
Side13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0252.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
182
1959
1982
1982
1983
183
1983
1984
1986
1986
184
1969
1972
1972
1974
185
1967
186
1967
187
1967
188
1974
1975
1975
1975
1975
1975
1976
189
1976
1976
1977
1977
1972
1977
1977
1979
1977
190
1978
1977
1978
1978
1978
1978
1977
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-800-51
Kystsikring ved Klitmøller
Motelbyggeri i Krig-Vig
Klitforstærkning ved Hovvig
Kystsikring ved Fjand
S-800-56
Forslag til lov om bidrag til kystsikring i Ringkøbing amt
Sikring af Mårup kirke
Stormflodsskader ved vestkysten i november 1985
Høfdeanlæg ved Kleppen
S-900-24
Kystsikring mellem Sæby og Sulbæk
Kystsikring ud for Søkjær Dige
Kystforholdene i Juelsminde kommune
Høfdeanlæg ved Trelde Næs, Fredericia
Kystsikring ved Skagen. Læg Va+Vb
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-800-48
S-800-48
S-800-49
S-800-50
S-800-51
S-800-52
S-800-52
S-800-54
S-800-55
S-800-56
S-900-2
S-900-2
S-900-7
S-900-9
S-900-24
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-26
S-900-26
S-900-27
S-900-28
S-900-29
S-900-31
S-900-32
S-900-36
S-900-44
S-900-44
S-900-48
S-900-50
S-900-52
S-900-56
S-900-58
S-900-60
S-900-62
S-900-64
S-900-65
S-900-65
S-900-66
S-900-67
S-900-68
S-900-69
S-900-70
S-900-71
S-900-72
1
1
1
1
Kystsikring ved Skagen. Læg VI
1
Kystsikring ved Skagen. Læg VII
S-900-36
Høfde ved Skæring Strand
Ulovligt opførte høfder på Engelst Odde, Fur
Høfder ved Gammelbro Camping, Årøsund
Høfdeanlæg ved Vrinners Strand
Høfdeanlæg ved Pøt Strandby
Etablering af to høfder ud for feriekolonien "Naldtang"
Kystsikring ved Glyngøre Odde
S-900-64
Kystsikring i Floulev
Kystsikring ved Glyngøre
Kystsikring ved Ejsingholm
Ændring af kystlinien ved Dueholm
Ulovligt opført høfdebyggeri foretaget af Holger Pedersen
Høfdebyggeri ved Sønderskoven
Etablering af høfde ved Blans Strand, Als Fjord
Kystbeskyttelse ved vestkysten
Statstilskud til kystsikringsarbejde ved Lågmade i Egernsund
S-900-72
Kystsikring ved Hellesø, Als
Kystsikring ved Gullerup, Mors
Kystsikring ved Hørup Klint
Kystsikring i den sydlige del af Frederikshavn kommune
Høfder ved Nappedam, Rønde kommune
Ulovligt opført betonmur af rederiet C. Clausen A/S, Graasten
Høfdeanlæg i Sønderborg kommune
Savværk på søterritoriet i Kattegat
1
1
1
Side14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0253.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
191
1978
1979
1979
1979
1979
1960
1979
1979
192
1979
1979
1979
1979
1980
1980
1983
1981
193
1981
194
1981
195
1981
196
1982
1981
1981
1982
1983
1983
1983
1984
1984
1984
1984
1985
1987
1988
197
1953
1954
1968
198
1965
1974
1958
1958
199
1956
1974
200
1953
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-900-81
Eventuel kystsikring ud for Rønvej på Jegindø
Kystforholdene omkring Vemmingbund i Sønderjyllands amt
Kystsikringsarbejder på matrikel nummer 369 Holm ejerlav
Høfdeanlæg, Hadsund kommune
Kystsikring ved Hvidbjerg Strand
Høfder fra Lundingsvej til Lillebælts Alle´ ved Østerstrand
Mole for matrikel nummer 69 , Skovby
Kystsikring ved Røjle by, Vejle amt
S-900-90
Etablering af kystsikringsanlæg ved Ørbyhage
Kystsikringsanlæg matrikel nummer 5 ab, Houens Odde
Høfdeanlæg etableret uden tilladelse ud for Dampskibsvej 17
Kystsikring på Skallingen
Kystsikring Grønninghoved Strand, Christiansfeld kommune
Bygning af høfder langs kysten ud for Egense Skanse
Deklaration vedrørende betonbro ved Kysing Næs
Forsøgsanlæg på Skallingen
Kystsikring langs Limfjorden. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-900-73
S-900-73
S-900-75
S-900-76
S-900-77
S-900-78
S-900-79
S-900-80
S-900-81
S-900-82
S-900-82
S-900-83
S-900-84
S-900-85
S-900-86
S-900-87
S-900-88
S-900-90
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-92
S-900-92
S-900-93
S-900-94
S-900-95
S-900-96
S-900-97
S-900-98
S-900-99
S-900-100
S-900-101
S-900-102
S-900-103
S-900-104
S-900-105
S-1000-1
S-1000-1
S-1000-1-20-1
S-1000-7
S-1000-24
S-1000-24
S-1000-29
S-1000-30
S-1000-30-20-1
S-1000-34
S-1000-34
S-1000-34-1
S-1000-37
S-1000-37
1
1
1
Kystsikring langs Limfjorden. Læg II
1
Kystsikring langs Limfjorden. Læg III+IV
S-900-105
Stormflodsskader på Geddal dige
Kystsikring ud for Sæby Havn
Kystnedbrydning ved Aggersborg i Løgstør kommune
Hovedistandsættelse af høfder ved den nordlige kyst på Mors
Kystsikringsanlæg øst for Ballebro
Kystsikringsanlæg ved matrikel nummer 31h, Erritsø
Kystsikring ud for "Fodmosen" Vadum Strand, Spøttrup
Kystsikring på Endelave
Råstofindvinding på søterritoriet i Limfjorden
Vedrørende henkastning af affald på matrikel nr. 3a, Taulov
Høfde ved Gudsø Vig
Sandindvinding på matrikel nummer 93 Trelde by, Fredericia
Stormflodsberedskab ved Limfjorden
Ulovlig kystsikring ved Humlum
S-1000-7
Gilbjerghoved kystsikringsanlæg
Vedtægt for kystsikringslaget Gilbjerghoved
Opfyldning, Lundeborg
S-1000-30-20-1
Kystsikring, Dueodde
Kystsikring, Enebærodde
Kystsikring, Ålsgårde
Vedtægt for kystsikringslaget Ålsgårde, Boderne, Ellekilde
S-1000-34-1
Tisvilde kystsikringslag
Sankt Helenekilde kystsikringslag
Kystsikring ved Rågeleje strand. Læg I
1
1
1
1
1
Side15
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0254.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
201
1953
1955
202
1975
1977
1975
1985
1976
1953
203
1956
1966
1978
204
1955
1953
1956
1976
1976
1977
1977
205
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1977
206
1977
1977
1977
1978
1978
1978
207
1978
1978
1978
1979
1979
1979
1979
1979
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1000-37
S-1000-37
S-1000-37-20-1
S-1000-42
S-1000-42
S-1000-42-1
S-1000-45
S-1000-45-20-1
S-1000-48
S-1000-50
S-1000-51
S-1000-51
S-1000-51-20-1
S-1000-52
S-1000-53
S-1000-53
S-1000-53-10
S-1000-53-20-1
S-1000-54
S-1000-59
S-1000-63
S-1000-64
S-1000-66
S-1000-66
S-1000-67
S-1000-68
S-1000-69
S-1000-71
S-1000-72
S-1000-73
S-1000-74
S-1000-75
S-1000-75
S-1000-76
S-1000-79
S-1000-80
S-1000-81
S-1000-82
S-1000-83
S-1000-83
S-1000-84
S-1000-86
S-1000-87
S-1000-88
S-1000-89
S-1000-90
S-1000-91
S-1000-37-20-1
Kystsikring ved Rågeleje strand. Læg II
Vedtægt for Rågeleje Strand Øst af 1953
S-1000-50
Kystsikring ved Hald Strand
Reetablering af kystsikring, Hald Strand
Kystsikring fra Helsingør Nordhavn til Julebækskoven
Klage over bestyrelsen for Dige- og Kystsikringslaget Marienlyst
Kystsikring, Sletten
Kystsikring ved Holløse og Helenekilden
S-1000-52
Kystsikring, Gilleleje
Vedtægt for kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker
Kystsikring, Kikhavn
S-1000-64
Kystsikring, Børstrup Hage
Regnskaber vedrørende Børstrup Hage kystsikringslag
Vedtægt for Børstrup Hage kystsikringslag
3 høfder ved Veddinge
Kystsikring ved Ejby Havn
Høfder ved Galløkken, Rønne kommune
Kystsikring mellem Gasværksvej og Bagerstræde i Hundested
S-1000-74
Kystsikring ved Strøby
Kystsikring ved Gjorslev
Kystsikring ved Falsters Østkyst
Kystsikring ved Kirkebakken i Bogense
Kystsikring ved Skælskør Fjord og Omø
Kystsikring ved Hyllingebjerg i Liseleje
Kystsikring ved Liseleje
Kystsikring ved Humlebæk
S-1000-82
Kystsikring ved Vejby Strand
Høfder ved Nysted Feriehjem
Kystsikring ud for Nordre Strandvej, Ellekilde
Kystsikring for landevej nummer 723, Ærøskøbing-Marstal
Kystsikring i grundejerforeningen Drøsselbjerg Strandpark
Kystsikring ved børnehjemmet "Vallø Strand"
S-1000-91
Kystsikring ved Kirke Stillinge
Kystsikring ved matrikel nummer 11b, Keldstrup by
Kystsikring ved Dovns Klint
Kystsikring ved Nakkehoved, Nordsjælland
Sti langs kysten fra Tuborg til Charlottenlund Fort
Stenkastning ud for matrikel nummer 31ab, Ristinge by
2 ulovligt opførte høfder ud for matrikel nr.7p, Ny Humlebæk
Kystsikring ved Strib Nordstrand, Provstebakken
1
1
1
1
1
1
Side16
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0255.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
208
1979
1980
1980
1980
1981
1981
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1983
209
1983
1983
210
1984
1985
1985
1986
1986
1986
1986
1958
1988
1988
211
1972
1978
1980
1981
1982
1965
1971
212
1967
1960
213
1953
1954
1970
214
1968
215
1968
1969
1967
216
1972
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1000-93
S-1000-93
S-1000-94
S-1000-95
S-1000-96
S-1000-97
S-1000-98
S-1000-99
S-1000-100
S-1000-101
S-1000-102
S-1000-103
S-1000-104
S-1000-105
S-1000-106
S-1000-107
S-1000-108
S-1000-108
S-1000-109
S-1000-111
S-1000-111
S-1000-112
S-1000-113
S-1000-114
S-1000-115
S-1000-116
S-1000-117
S-1000-118
S-1000-119
S-1000-122
S-1100-2
S-1100-2
S-1100-7
S-1100-8
S-1100-9
S-1100-10
S-1200-1
S-1200-3
S-1200-11
S-1200-11
S-1200-12
S-1200-13
S-1200-13
S-1200-14
S-1200-18
S-1200-21
S-1200-21
S-1200-21
S-1200-21
S-1200-23
S-1200-24
S-1200-26
S-1200-26
S-1000-107
Sikring af klitterne på "Hønen", Fanø kommune
Høfde ved Egholm, Agersø
Kystsikring ved Agernakke Klint, Roskilde Fjord
Kystnedbrydning på Anholt
Kystsikringsanlæg på Sevedø
Kystsikring ved Gniben, Sjællands Odde
Kystsikring ved Langø, Fyns Hoveds vestside
Stenhøfder ud for Hjalet, matrikel nummer 28a, Bakkebølle
Kystsikringsanlæg i Tollerup by, Melby
Kystsikring, Udsholt by
Kystsikring mellem Snekkersten Havn og Helsingør Statshavn
Kystsikring fra Hundested Havn til Kikhavn
Kystsikringsanlæg ud for grundejerforeningen Basbjerg
Kystsikring langs Hyldebo Strandvej, Sjællands Odde
Kystsikring ud for matrikel nummer 7d, Glænøvej i Skælskør
S-1000-109
Strandfodringsforsøg ved Hald Strand
Kystsikring, Vejby Strand
S-1000-122
Ulovligt moleanlæg ved Øster Skerninge
Bølgebrydere ved Udsholt Strand, Nordsjælland
Reparation af sandfanger i Lynæs Havn
Kystsikring ved Nøddebohuse, Hundested
Kystsikring ved Enøstranden, Næstved kommune
Klage over bølgebryder ud for matrikel nummer 5c, Holløse
Høfdeanlæg ud for matrikel nr. 490, Frølunde By, Tårnborg
Tilskyllet areal ud for matrikel nummer 22ab, Klostermarken
Høfder ud for matrikel nummer 53b, Strøby
Kystbeskyttelse på matrikel nummer 13g, Søndre Alslev By
S-1200-3
Lossepladser på søterritoriet
Arbejde i Danmark med sandsugere
Vejledning for inddæmning og opfyldning af arealer på søterritoriet
Naturgasledningens krydsning med Lillebælt
Udkast til besvarelse af folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Opfyldning i Nybøl Nor ud for A/S Bachmann´s Teglværk
Opfyldning i Limfjorden vest for Gøl Havn
S-1200-12
Opfyldning øst for Storodde Havn, Thisted
Opfyldning i Limfjorden
S-1200-18
Opfyldning af Sildekulen, Flensborg Fjord
Opfyldning ved Enstedværket
Opfyldning ved Kongsdal vest for cementfabrikken "Dania"
Opfyldning i Limfjorden, Lindholm fyldplads. Læg I
S-1200-24
Opfyldning i Limfjorden, Lindholm fyldplads. Læg II
Inddæmning i krebsehavet ved Aså
Opfyldning af fjorden ved Hjarbæk
Opfyldning syd for Rønnerne ved Frederikshavn. Læg I
1
1
1
1
1
1
1
1
Side17
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0256.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
217
1972
218
1972
219
1971
1958
220
1972
1956
1959
1972
221
1972
1973
222
1961
1975
223
1975
1975
1976
1976
1976
224
1953
225
1953
226
1953
227
1953
228
1953
229
1976
1977
1977
1977
1977
1977
230
1977
1977
231
1978
232
1978
1978
1978
1969
1978
1961
1980
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Opfyldning syd for Rønnerne ved Frederikshavn. Læg II
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-29
S-1200-29
S-1200-31
S-1200-32
S-1200-32
S-1200-34
S-1200-35
S-1200-36
S-1200-39
S-1200-39
S-1200-43
S-1200-47
S-1200-47
S-1200-55
S-1200-61
S-1200-61
S-1200-65
S-1200-66
S-1200-67
S-1200-68
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-71
S-1200-71
S-1200-72
S-1200-73
S-1200-74
S-1200-75
S-1200-76
S-1200-77
S-1200-77
S-1200-78
S-1200-80
S-1200-80
S-1200-81
S-1200-81
S-1200-82
S-1200-83
S-1200-85
S-1200-86
S-1200-87
S-1200-89
Opfyldning syd for Rønnerne ved Frederikshavn. Læg III
S-1200-31
Bademole ved Stejlgabet i Dokkedal, Sejlflod kommune
Opfyldning syd for Horsens Havn
S-1200-36
Opfyldning i Spang Nor, Augustenborg Fjord
Ny mole på Branden-side
Opfyldning i Horsens Fjord
Opfyldning på Mors i forbindelse med bygning af Sallingsundbroen
S-1200-43
Opfyldning syd for Strandby Havn
Opfyldning ved Havnevej i Egernsund
S-1200-55
Vejdæmning over Mariager fjord, godset Overgaard
Opfyldning syd for Sæby Havn
S-1200-68
Opfyldning ved Vejle Fjord, Andkær By
Berigtigelse af kystlinien, Skodsbøl, Broager sogn
Opfyldning i Stenballesund, Horsens Fjord
Opfyldning nord for Struer langs Venø Bugt
Opfyldning ved Hou Havn, Hals kommune
Cheminova, Rønland. Læg I
1
1
1
1
1
1
1
Cheminova, Rønland. Læg II
1
Cheminova, Rønland. Læg III
1
Cheminova, Rønland. Læg IV
1
Cheminova, Rønland. Læg V
S-1200-76
Opfyldning ved Glatved Strand
Udstykning af matrikel nummer 1p, Stevn By, Vive sogn
Opfyldning i Ebeltoft Vig
Etablering af fugleø på "Krabborre" i Gudsø Vig
Landevej 535, forlægning ved Torum og Selde
Opfyldning af Limfjorden til Lindholm Strandpark
S-1200-78
Opfyldning ved Tangkrogen i Århus
Opfyldning ved matrikel nummer 9a, Sejet by, Uth sogn
Opfyldning ved Øster Hurup Havn
S-1200-89
Opfyldning af Lillestrand matrikel nummer 9, Glud by og sogn
Opfyldning i Klosterfjorden
Opfyldning til erhvervsområde, Løgstør
Fyldplads i Vester Hassing
Uddybning af Tunø Havn
Landvindingsarbejder ved øen i Limfjorden
Dæmning ved vestsiden af øen Egholm
1
1
1
1
Side18
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0257.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
233
1980
1980
1981
1980
234
1981
1981
1982
1987
1982
1983
235
1984
1984
1984
236
1984
1985
1985
1985
237
1985
1985
1986
1986
1986
1986
1987
238
1987
1987
1987
1988
1988
1988
1988
1988
239
1964
240
1964
241
1956
242
1967
243
1953
1958
244
1953
245
1953
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1200-93
Opfyldning af søterritoriet syd for Sæby Havn
Opfyldning ud for Vindø teglværk, Mariager Fjord
Opfyldning ved Bønnerup Strand
Opfyldning ved Skærbækværket samt udvidelse af kulplads
S-1200-100
Opfyldning ved Årøsund Havn
Opfyldning ved Hvide Sande, Ringkøbing Fjord
Berigtigelse af matrikelkort, Næs Sund
Lokalplan nr. 126. "Fregatten Jylland"
Morsø Skibsværft
Uddybning ud for Kathrinehøj 31, Vonsbæk
S-1200-103
Inddæmning mellem Aggersundbroen og Amtoft, Limfjorden
Opfyldning af areal i Skyttehusbugten, Vejle Fjord
Sejlrenden ved Læsø
S-1200-107
Opfyldning ved Frydenstrand, Frederikshavn
Kystsikring ved Klitgård i Limfjorden
Matrikulering af opfyldt areal ved Horsens Fjord
Opfyldning, Skærbæk by, Taulov
S-1200-114
Kystsikring ved Hjarbæk Havn
Klage over opfyldning i Egernsund ud for matrikel nummer 61
Indvinding af areal ved Lemvig Havn
Opfyldning i Augustenborg Fjord
Fjernelse af nedbrydningsmaterialer, Nybøl Nor
Opfyldning, Tychsen´s Teglværk
Kystsikring, Karlby
S-1200-123
Lokalplan nummer 156 for Hobro kommune
Opfyldning i Limfjorden ved Sebbersund Kro
Etablering af ny kulplads ved Skærbækværket
Etablering af fyldplads ud for Ålborg Lufthavn
Tilladelse til bibeholdelse af opfyldning i Egernsund
Opfyldning i Århus Bugt ved matrikel nr.12, Vejlby, Risskov
Etablering af indspulingsområde, Skyttehusodden
Opfyldning på søterritoriet Nybølnorvej 10, Broager kommune
Opfyldning øst for Holbæk Havn
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1200-90
S-1200-90
S-1200-91
S-1200-92
S-1200-93
S-1200-94
S-1200-94
S-1200-95
S-1200-97
S-1200-98
S-1200-99
S-1200-100
S-1200-101
S-1200-101
S-1200-102
S-1200-103
S-1200-104
S-1200-104
S-1200-105
S-1200-106
S-1200-107
S-1200-108
S-1200-108
S-1200-109
S-1200-110
S-1200-111
S-1200-112
S-1200-113
S-1200-114
S-1200-115
S-1200-115
S-1200-117
S-1200-118
S-1200-119
S-1200-120
S-1200-121
S-1200-122
S-1200-123
S-1300-1
S-1300-1
S-1300-2
S-1300-2
S-1300-3
S-1300-3
S-1300-5
S-1300-5
S-1300-7
S-1300-7
S-1300-8
S-1300-11
S-1300-11
S-1300-11
S-1300-11
1
1
1
1
1
1
1
Deponering på Odense kommunes losseplads på Stige Ø
1
Opfyldning ved Odense stålskibsværft, Lindø
1
Opfyldning ved Overby Stenværk i Sejerøbugten
S-1300-8
Opfyldning ved Hvidovre Lystbådehavn
Opfyldning ved Masnedøværket
Opfyldning i Roskilde fjord nord for Frederiksværk Havn. Læg I
1
Opfyldning i Roskilde fjord nord for Frederiksværk Havn. Læg II
1
1
Side19
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0258.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
246
1971
1953
247
1956
248
1956
249
1958
1969
1954
250
1966
1956
1954
251
1963
1961
1953
1964
252
1969
1969
1972
253
1957
254
1957
1973
255
1966
256
1976
257
1976
258
1958
1959
1974
259
1974
1987
1975
1975
260
1975
1960
1979
261
1979
1975
1976
1976
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1300-14
Opfyldning ved Superfos A/S, Tårnby kommune, Kastrup
Opfyldning ud for Dragørfortet
Opfyldning ved Stålvalseværket ved Roskilde Fjord. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1300-13
S-1300-13
S-1300-14
S-1300-15
S-1300-15
S-1300-15
S-1300-15
S-1300-23
S-1300-23
S-1300-24
S-1300-26
S-1300-27
S-1300-27
S-1300-33
S-1300-34
S-1300-35
S-1300-35
S-1300-37
S-1300-40
S-1300-41
S-1300-43
S-1300-43
S-1300-47
S-1300-52
S-1300-57
S-1300-57
S-1300-57
S-1300-57
S-1300-66
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-78
S-1300-78
S-1300-82
S-1300-83
S-1300-85
S-1300-85
S-1300-86
S-1300-88
S-1300-89
S-1300-92
S-1300-92
S-1300-93
S-1300-93-1
S-1300-93-2
S-1300-93-2
S-1300-95
S-1300-102
S-1300-105
1
1
Opfyldning ved Stålvalseværket ved Roskilde Fjord. Læg II+III
S-1300-26
Opfyldning ved Asnæsværket
Opfyldning i Holbæk Fjord ved Dragerupvig Lystbådehavn
Inddæmning af Dybsø Fjord
S-1300-34
Opfyldning ved Kallø Grå, Sakskøbing
Opfyldning af Korsør Nor
Inddæmning ved sindssygehospitalet Sankt Hans
S-1300-41
Broanlæg matrikel nr. 26y, Balle by, Kalvehave, Langebæk
Opfyldning af Vemmenæs færgemole, Tåsinge
Opfyldning ved Avedøre Holme
Opfyldning af areal i Nakskov Fjord
S-1300-52
Opfyldning ved Kyndbyværkets Havn
Udvidelse af Lyndby Havn
Anlæg af ny landevej syd for Skælskør Nor
Opfyldning i Køge Bugt, Junckers savværk. Læg I
S-1300-66
Opfyldning i Køge Bugt, Junckers savværk. Læg II
Dumpning af materiale ved Sorthat, Hasle
Inddæmning og opfyldning til rekreativt område i Køge Bugt
1
Inddæmning og opfyldning til rekreativt område i Køge Bugt
1
Inddæmning og opfyldning til rekreativt område i Køge Bugt
S-1300-83
Opfyldning ved Nykøbing Sjælland
Opfyldning ved Trelholm, Nakskov Havn
Opfyldning ud for matrikel nummer 2d, Vemmenæs
S-1300-89
Opfyldning syd for Mosede Havn
Opfyldning ved Hvidovre Lystbådehavn
Dæmning ved Voerså
Opfyldning i Kalundborg Inderfjord
S-1300-93-1
Forholdene omkring Tude Å´s udløb i Storebælt
Opfyldning i Stege Bugt
Klage over henlæggelse af affald, Stege Sukkerfabrik
S-1300-105
Opfyldning ved Stege Nor
Opfyldning, Kemisk Værk, Køge
Opfyldning i Nakskov Fjord
Etablering af erhvervsområde syd for Hasle Havn
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side20
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0259.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
262
1977
263
1977
1958
1977
1978
1981
1978
1978
264
1978
1979
1979
265
1961
1964
1980
1980
1976
1980
266
1980
1980
1961
1981
267
1981
1969
1981
1982
268
1982
1984
1984
1984
1984
1984
269
1984
1984
1985
1985
1955
1985
1985
1985
270
1986
271
1986
1986
1986
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-1300-108
S-1300-108
S-1300-113
S-1300-113
S-1300-115
S-1300-116
S-1300-117
S-1300-118
S-1300-119
S-1300-121
S-1300-123
S-1300-123
S-1300-124
S-1300-126
S-1300-127
S-1300-127
S-1300-128
S-1300-129
S-1300-130
S-1300-131
S-1300-132
S-1300-134
S-1300-134
S-1300-135
S-1300-136
S-1300-138
S-1300-139
S-1300-139
S-1300-140
S-1300-141
S-1300-142
S-1300-143
S-1300-143
S-1300-144
S-1300-145
S-1300-146
S-1300-147
S-1300-148
S-1300-150
S-1300-150
S-1300-151
S-1300-152
S-1300-153
S-1300-154
S-1300-155
S-1300-156
S-1300-157
S-1300-158
S-1300-158
S-1300-158
S-1300-158
S-1300-159
S-1300-160
Landvindingsarbejder i Smålandshavet
S-1300-121
Opfyldning af nordkysten på Farø
Opfyldning af areal ved Kerteminde Fjord
Indpumpning af sand ved Dansk Folkeferie, Karrebæksminde
Landvindingsprojekt betegnet "Sydsjællandsplanen
Opfyldning ud for matrikel nummer 145c, Skælskør
Broforbindelse, Langø
Opfyldning nord for Kastrup Havn
S-1300-126
Anlæg af skydeanlæg ved Hyllekrog
Opfyldning ved Egebjergvej, Nykøbing Sjælland
Kunstig ø til deponering af flyveaske, Jammerlandsbugten
S-1300-132
Opfyldning ved Bandholm Havn
Opfyldning ved Roskilde Fjord
Opfyldning ved landingen i Troense
Klage over klapning i Dalby Bugt, Odense Havn
Dageløkke Havn
Afståelser til offentlig vej, Rønne
S-1300-138
Kystsikring ved Stevnsvej 13-15, Strøby Egede
Opfyldning mellem Odense Kanal og Seden Strand
Opfyldning ved Rørvig Havn
Opfyldning af stålpram, erstatning af pontonbro, Frederiksværk
S-1300-142
Askedepot, Stigsnæsværket
Inddæmning af Henninge Nor
Inddæmning, Koklapperne, Tårnby
Fejø fyldplads
S-1300-148
Opfyldning ved Hotel Fåborg Fjord
Opfyldning i forbindelse med fast forbindelse over Guldborgsund
Midlertidig opfyldninger i Svendborgsund
Indvindig af areal ved Assens sukkerfabrik
Opfyldning ved Siø
Midlertidige arbejdsdæmninger, Skårupøre Sund
S-1300-157
Opfyldning nord for Kronprins Frederiks Bro, Frederikshavn
Ulovlig opfyldning ud for Kystvej 16-18, Vindeby
Opfyldning ved Hotel Marienlyst i Helsingør
Opfyldning og matrikulering ved Skælskør Fjord
Matrikulering af opfyldt areal ved Ærøskøbing
Fyldplads ved Lindholmsvej, Nyborg
Indpumpning af slam, Pouls Vig, Næstved
Anlæg af Fjordstien, Holbæk
Losseplads ved Avedøre Holme, inddæmning. Læg I
S-1300-160
Losseplads ved Avedøre Holme, inddæmning. Læg II
Opfyldning af areal ved Frederikssund
Opfyldning, Middelfart Lystbådehavn
1
1
1
1
1
1
1
1
Side21
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0260.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
272
1987
1968
1987
273
1988
1988
1988
1988
1988
1972
1972
1970
274
1970
1978
1978
1982
1982
275
1982
1968
1973
1959
276
1974
1976
1976
1976
1977
1977
1977
1977
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1300-161
S-1300-161
S-1300-162
S-1300-163
S-1300-164
S-1300-164
S-1300-167
S-1300-168
S-1300-169
S-1300-170
S-1400-1
S-1400-2
S-1400-4
S-1400-4
S-1400-4
S-1400-12
S-1400-13
S-1400-14
S-1400-15
S-1500-8-1
S-1500-8-1
S-1500-24
S-1500-46
S-1500-53
S-1500-55
S-1500-55
S-1500-60
S-1500-61
S-1500-62
S-1500-67
S-1500-70
S-1500-71
S-1500-72
S-1500-73
S-1300-163
Opfyldning, København´s Lufthavn
Opfyldning ud for matrikel nummer 5bd, Himmelev
Sandindvinding nord for Karrebæksminde
S-1400-4
Opfyldning ved Assens, lokalplan for Hotel Assens
Opfyldning syd for Hundested Havn
Opfyldning ved Søby Monnet, Tåsinge
Opfyldning ud for matrikel nummer 28a, Søby
Opfyldning ud for matrikel nummer 33, Søby
Transport af farlige kemikalier
Udløbsledninger
Retningslinier for udlægning af kabler og udløbsledninger
S-1400-15
Retningslinier for udlægning af kabler og udløbsledninger
Transmissionsledninger for naturgas
Overdragelse af visse sager til Handelsministeriet
Rørledning for transport af råolie. Vesterhavet til Fredericia
Kabelforbindelse over Hjarnø Sund. Kloakering mod Binderup
S-1500-53
Søkabelanlæg mellem Ellekilde Hage og Domsten
El-kabel mellem Vigelsø og Klintebjerg
Udlægning af 60 Kilowatt søkabel i Egernsund
2 stk. 250 kilowatt søkabler i Skagerak fra Norge til Jylland
S-1500-73
10 kilowatt søkabel mellem Sønderby Strand og Endelave
Søkabel fra Bornholm til Sverige
Stærkstrømskabel for rederiet A.P.Møller´s skibe i Sandvig, Als
Kabel fra England til Danmark
Kabelrør,Guldborgsund,KTAS(KøbenhavnsTelefon Aktieselskab)
Kabel mlellem Avernakø og Korshavn
Udvidelse af kabelgrav under Masnedsund
Udløbsledninger, fjernvarmeledninger under Masnedsund
Oplægning af tankskibe i Sandvigbugten
1
1
1
1
Side22
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0261.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
277
1977
1978
1957
1978
1978
1966
1978
1979
1979
1979
1980
1980
1980
1980
1980
1981
1981
1984
1986
1988
278
1971
1970
279
1971
1970
1980
1971
1969
280
1972
1972
1972
1972
281
1972
1972
1969
1972
1965
1965
282
1964
1973
1973
283
1973
1973
1973
284
1973
1973
1973
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1500-74
S-1500-74
S-1500-75
S-1500-76
S-1500-77
S-1500-78
S-1500-79
S-1500-80
S-1500-81
S-1500-82
S-1500-83
S-1500-85
S-1500-86
S-1500-87
S-1500-88
S-1500-89
S-1500-90
S-1500-91
S-1500-92
S-1500-93
S-1500-94
S-1600-3
S-1600-3
S-1600-7
S-1600-8
S-1600-8
S-1600-9
S-1600-11
S-1600-17
S-1600-24
S-1600-28
S-1600-28
S-1600-31
S-1600-34
S-1600-35
S-1600-36
S-1600-36
S-1600-38
S-1600-39
S-1600-40
S-1600-41
S-1600-47
S-1600-48
S-1600-48
S-1600-49
S-1600-50
S-1600-51
S-1600-51
S-1600-52
S-1600-53
S-1600-55
S-1600-55
S-1600-56
S-1600-57
S-1500-94
10 kilowatt kabelanlæg i Agersø Sund
Kabel til "RAS MÆRSK" og "REGINA MÆRSK"
Kabelfelt mellem Esbjerg og Fanø
Kabel fra Brohave, Fyn til Nordlangeland
Nedspuling af elkabler til fyrbelysning ved Udbyhøj
Ulykke på Ketting Nor ved passage under luftledning
Kabel, København-Rønne-Bielice (Polen)
Kabel mellem Blanc Hoved og øen Lindholm
10 kilowatt kabel under Orø Østerløb
Kabel mellem Sjælland og Sverige
Lavspændingskabel mellem Hornsherred og Eskildsø
Søkabel fra Skårup til Fæbæk
60 kilowatt kabel i Als Fjord mellem Ballebro og Hardeshøj
Dragning af søkabler til fyrbåde i Nakskov Fjord
Udlægning af 10 kilowatt højspændingsledning, Salling og Fur
Multiplex-kabelanlæg på strækningen Holbæk og Asnæs
10 kilowatt søkabel i Haderslev Fjord - Stevelt og Havgyden
El-kabel og rentvandsledning over Hjarnø Sund
Vandkabel fra Rødby til Puttgarten
Luftledning over Limfjorden ved Vendsysselværket
S-1600-7
Sugeledning i Limfjorden
Spildevandsledning fra Grinstedsværkets fabrik
S-1600-24
Udløbsledning og forbindelsesledning i Limfjorden ved Nr. Sundby
Kloak-og afløbsledning ved Mommark Camping
Kølevandsindsugningsledning for Nordalim aktieselskab, Århus
Spildevandsudløb i Vejle Fjord ved Vognkær Enge
Udløbsledning ved Haslevgårde syd for Øster Hurup Havn
S-1600-35
Fjernelse af kloakledning i Lillebælt ved Erritsø
Udløbsledning i Mariager Fjord øst for Hadsund fiskerihavn
Udløbsledning i Ebeltoft Vig, Sølystgård Camping, Fuglesøcentret
Udløbsledning i Kattegat ved Fornæs, Grenå kommune
S-1600-47
Ændring af udløbsledning i Jammerland Bugt
Udløbsledning ved Nyøbing Mors Havn
Udløbsledning ved Sønderby på Kegnæs
Kloakudløb fra Gråsten Slagteri i Gråsten Havn
Spildevandsledning nord for Dalsgårde, Flensborg Fjord
Udløbsledninger i Vejle Fjord ved Strandhuse, Juelsminde
S-1600-50
Klage over udløbsledning i Lillebælt, Fredericia Centralrenseanlæg
Udløbsledning fra Jysk Nervesanatorium i Vejle Fjord
Udløbsledning ved Hals
S-1600-53
Dykkerkontrol af udløbsledning i Kattegat fra Sæby renseanlæg
Udløbsledning for spildevand fra renseanlæg, Tversted
Frederikshavn centralrenseanlæg
S-1600-57
Udløbsledning fra Kolding centralrenseanlæg i Lillebælt
Udløbsledning i Alssund fra kursusejendom "Sandbjerg", Sundved
Udløbsledning til Limfjorden fra Attrup renseanlæg, Brovst
1
1
1
1
1
1
1
Side23
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0262.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
285
1973
1973
1973
1973
286
1973
1973
1973
1974
1974
287
1974
1974
1974
1974
1974
1974
1975
288
1975
1975
1975
1967
289
1976
1976
1976
1962
290
1976
1976
1976
1976
291
1958
292
1976
1976
1967
1976
1977
1977
293
1977
1977
1977
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1600-64
Udløbsledning fra Marselisborg renseværk
Rørledning ved Halk Strand, Haderslev
Vejlefjord Højere Skole, spildevands- og regnvandsledning
Udløbsledning fra Gammelmark Camping ved Vemmingbund
S-1600-78
Udløbsledning ved Kodals rende, Løkken-Vrå kommune
Etablering af mekanisk-biologisk renseanlæg ved Nibe
Udledning af spildevand i Ålbæk Bugt
Udløbsledning fra Jegindø rensningsanlæg til Tambosund
Udløbsledning fra Vig Centralrenseanlæg, Juelsminde
S-1600-91
Udledning af regnvand og spildevand fra Erritsø, Lillebælt
Spildevandsledning i Limfjorden fra Superfos aktieselskab
Udløbsledning i Flensborg Fjord ved Huk
Udløbsledning fra tidligere aktieselskab Nestle Nordisk
Spildevandsledning fra Vinkelhage til Rønbjerghage, Lemvig
Ålborg kommunes spildevandsledning under Limfjorden
Udløbsledning fra Aså renseanlæg
S-1600-99
Fjernelse af indsugningsledning i Boeslum Bugt - Holme Strand
Svineslagteriet i Blans, udløbsledning
Overløbsledning i Lillebælt øst for Erritsø
Kloakledning ved Junget Øre i Risgårde Bredning i Limfjorden
S-1600-107
Udløbsledninger i Mriager Fjord
Kloakudløb ved Rønbjerg Hage ved den østlige side af Lemvig
Udløbsledning fra Skibdal til Kås Bredning i Limfjorden
Spildevandsledning ved Vesterø Havn, Læsø
S-1600-112
Havledning i Flensborg Fjord ud for Kollund Østerskov, Bov
Spildevandsledning ved Brejning i Børkop
Afløbsledning ved Fredericia Cellulosefabrik
Udløbsledning ved Odden i Glyngøre
Superfos ansøgning til ændring af udløbsledning i Lille-Bælt
S-1600-123
Renseanlæg - kloakering vest for Hou Havn, Århus
Udløbsledning i Hjelm Dyb ved Boeslum Strand
Udløbsledning i Saxild Bugt fra Kjelsdam Mejeri
Udløbsledning for renset spildevand Aggersund, Fjerreitslev
Rensningsanlæg og udløbsledning ved Knebel
Dykkerkontrol af udløbsledningTyverenden, Hammerhavnen
S-1600-128
Havledning i Åbenrå Fjord ud for Gammel Skovbøl
Udløbsledning ved Saxild-Boulstrup
Udløbsledning i Mariager Fjord, Bilfragmentering
Udløbsledning i Vesterhavet ved Agger
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1600-59
S-1600-59
S-1600-60
S-1600-63
S-1600-64
S-1600-65
S-1600-65
S-1600-68
S-1600-73
S-1600-75
S-1600-78
S-1600-80
S-1600-80
S-1600-83
S-1600-84
S-1600-85
S-1600-86
S-1600-89
S-1600-91
S-1600-93
S-1600-93
S-1600-96
S-1600-98
S-1600-99
S-1600-102
S-1600-102
S-1600-103
S-1600-106
S-1600-107
S-1600-108
S-1600-108
S-1600-109
S-1600-111
S-1600-112
S-1600-114
S-1600-114
S-1600-116
S-1600-116
S-1600-117
S-1600-120
S-1600-121
S-1600-122
S-1600-123
S-1600-125
S-1600-125
S-1600-126
S-1600-127
S-1600-128
1
1
1
1
1
1
1
1
Side24
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0263.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
294
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1966
1978
295
1978
1978
1978
1978
296
1978
1978
1958
297
1978
1978
298
1957
1979
1979
1969
1979
1979
1979
299
1979
1979
1979
1980
1980
300
1980
1980
1980
1979
301
1958
1956
1966
1972
1967
302
1970
1972
1970
1970
1970
1970
1970
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1600-139
Mariager rensningsanlæg
Assens rensningsanlæg i Mariager Fjord
Vandledning til Manø gennem Vadehavet
Udløbsledning fra Østerby renseanlæg, Læsø
Udløbsledning Gjøl-Åbybro kommune
Spildevandstrykledning på søterritoriet ved Øster Hurup
Trykvandsledning under Norsminde Fjord
Udløbsledning i Mariager Fjord
S-1600-143
Udløbsledning ved Hyby Lund til Tragten i Lillebælt
Udløbsledninger i Limfjorden fra Ålborg renseanlæg Vest
Spildevandsledning i Alssund, Sønderborg
Udløbsledning fra Gravenshoved Kostskole, Lillebælt
S-1600-146
Fjernvarmeanlæg, Ålborg-Nørre Sundby under Limfjorden
Thisted rensningsanlæg
Cheminovas afløbsledning ved høfde 42/43 i Vesterhavet
S-1600-148
Udløbsledning i Nissum Bredning ved Kallerup Kær
Udløbsledning fra Hirtshals renseanlæg til Nordsøen
S-1600-156
Udløbsledning fra Østerstrand renseanlæg, Morsø
Renseanlæg og udløbsledning i Årøsund, Haderslev
Udløbsledning ved Snoghøj Færgeleje
Spølledning i Mariager Fjord, De danske Spritfabrikker, Hobro
Udløbsledning i Mariager Fjord, Søndre Renseanlæg, Hobro
Udløbsledning ved Sallingsund - Kybehuse-Vile Vestergård
Udløbsledning i Venø Bugt, Nørgårdsvej, Struer
S-1600-162
Udløbsledning ved Snoghøj Strand, Fredericia
Spildevandsledning ved Nibe kommune
Udløbsledning i Lillebælt fra sommerlejr "Lyngsbo", Erritsø
Studstrupværkets kølevandsudledning
Udløbsforholdene for Spangå, Visby Bredning
S-1600-168
Udledning af saltvand ved Lovns Bredning
Udløbsledning ved "Det grå Fyr", Skagen
Pejleboringer øst for Rønland ved Harboøre Tange
Aarø renseanlæg
S-1700-13
Afløbsforholdene ved "Kilen", Struer Bugt
Saltvandspumpeledning ved Bangsbostrand, Frederikshavn
Kloakering, Middelfart-Karslunde
Spildevandsledning ud for campingplads ved Smørmosen
Rensningsanlæg og kloakering i Helnæs Bugt
S-1700-24
Udledning af skyllevand fra Nakskov Sukkerfabrik
Kloakering i og ved Røjlemose, Strib
Spildevandsledning ved Marstal Skibsværft
Udløbsledning til Skårupøre Sund ved Mejerivej
Kloakudløb øst for den gamle brodæmning i Thurø
Havledninger i Svendborg kommune
Kloakudløb vest for Thurøbroen på Fynssiden
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1600-130
S-1600-130
S-1600-131
S-1600-132
S-1600-134
S-1600-135
S-1600-137
S-1600-138
S-1600-139
S-1600-140
S-1600-140
S-1600-141
S-1600-142
S-1600-143
S-1600-144
S-1600-144
S-1600-145
S-1600-146
S-1600-147
S-1600-147
S-1600-148
S-1600-150
S-1600-150
S-1600-151
S-1600-152
S-1600-153
S-1600-154
S-1600-155
S-1600-156
S-1600-157
S-1600-157
S-1600-158
S-1600-159
S-1600-161
S-1600-162
S-1600-163
S-1600-163
S-1600-165
S-1600-166
S-1600-168
S-1600-169
S-1600-169
S-1600-170
S-1700-9
S-1700-11
S-1700-13
S-1700-15
S-1700-15
S-1700-16
S-1700-19
S-1700-21
S-1700-22
S-1700-23
S-1700-24
1
1
1
1
1
1
1
1
Side25
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0264.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
303
1965
1972
1972
1972
1954
304
1972
1964
1972
1970
1968
305
1970
1972
1972
1972
1972
306
1973
1972
1972
1972
1972
1972
1972
307
1972
1973
1973
1973
1973
1973
308
1956
1973
1973
1973
309
1974
1974
1972
1974
1974
310
1974
1974
1974
1974
1974
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1700-25
S-1700-25
S-1700-28
S-1700-32
S-1700-35
S-1700-37
S-1700-38
S-1700-38
S-1700-40
S-1700-42
S-1700-45
S-1700-47
S-1700-48
S-1700-48
S-1700-49
S-1700-50
S-1700-51
S-1700-54
S-1700-55
S-1700-55
S-1700-56
S-1700-57
S-1700-59
S-1700-60
S-1700-61
S-1700-62
S-1700-64
S-1700-64
S-1700-67
S-1700-69
S-1700-70
S-1700-71
S-1700-72
S-1700-73
S-1700-73
S-1700-77
S-1700-79
S-1700-83
S-1700-84
S-1700-84
S-1700-86
S-1700-87
S-1700-90
S-1700-91
S-1700-94
S-1700-94
S-1700-95
S-1700-96
S-1700-97
S-1700-98
S-1700-37
Udløbsledning til Kattegat ved Lumsås, Sjællands Odde
Udlægning af plastledninger fra renseanlæg i Helletofte
Kloakudløbsledning i Pilekrogen ved Troense, Svendborgsund
Kloakudløb ved Blåby, Thurø
Strøby Egede kloak
S-1700-47
Kloakering i Ommel, Marstal kommune
Spildevandsledning i Lillebælt - Nordisk Kabel- og Trådfabrik
Udløbsledning i Storebælt ved Strandalleen
Udløbsledning ved Ballen Strand, Egebjerg kommune
Spildevandsledning ved Sønderstrand syd for Asnæs
S-1700-54
Kloakudløb ved Skovbo Strand, Svendborgsund
Spildevandsledning nord for den nye Lillebæltsbro
Spildevandsledning ved Rørkærsvej ud for Strib Motel
Spildevandsledning ved Korsvejs Alle Nord for Strib, Røjlemose
Spildevandsledning ved Teglgaardsbroen, Middelfart
S-1700-62
Udløbsledning ved Pedersker
Udløbsledning ved Kystvej, Vindeby, Svendborg kommune
Udløbsledning ved Åbyskov, Svendborg kommune
Kloakledning 80 meter vest for gammel bådehavn, "Lunden"
Udløbsledning syd for Troense Lodsbro
Kloakudløb vest for arbejdsplatformen ved Svendborgsundsbro
Kloakudløb øst for Svendborgsundbroen
S-1700-72
Spildevandsledning nord for Falsled Havn i Helnæsbugten
Udløbsledning i Lejre Vig
Spildevandsledning fra Klemensker, Bornholm
Udløbsledning i Thisted Bredning ved Sennels
Kloakering ved Vesterby Fejø, Ravnsborg
Rensningsanlæg "Nordkysten" i Hornbæk-Helsingør kommune
S-1700-83
Udløbsledning Frederikssund renseanlæg, Kalvø-Roskilde Fjord
Udløbsledning ved Rønne kommune
Udløbsledning mellem Fyn og Langeland fra Dageløkke Marina
Udløbsledninger, Svendborg kommune
S-1700-91
Udløbsledning ved Nordenbro, Langeland
Udløbsledning ved Bratten, Svendborg kommune
Udløbsledning ved Stenodden Sommerland, Tåsinge
Slamledning over Korsør Nor
Etablering af udløbsledning fra pumpestation på Tunø
S-1700-98
Udløbsledning fra A/S Ferrosan, Køge Bugt
Udløbsledning fra Kemisk værk Køge, Køge Bugt
Udløbsledning i Øresund ud for Larsensvej, Vedbæk
Kloakudløb ved Bukkemose på Langeland
Kloakledning langs Nysted Nor
1
1
1
1
1
1
1
Side26
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0265.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
311
1974
1975
1975
1975
312
1975
1975
1975
1975
313
1975
1975
1975
1975
314
1975
1975
315
1975
1975
1976
1976
1976
316
1976
1976
1976
1976
1976
317
1976
318
1976
1976
1977
1975
1977
1977
319
1977
1977
1977
1977
320
1977
1977
1977
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1700-108
Arnager Kloakanlæg´s udløbsledning i Østersøen
Udløbsledning ved Hårbølle Bro
Udløbsledning for spildevand ved Kløverhage kommune
Udløbsledning ud for Nordre Tangvej, Dragør
S-1700-114
Havledning ved Knolden, Faaborg
Rensningsanlæg og udløbsledning ved Rudkøbing
Udløbsledning for spildevand ved Fællesskov Rev, Rørvig
Hovedkloakanlæg for sydlige del af Egebjerg kommune
S-1700-118
Udløbsledning ved Dyrvig Als
Udløbsledning for spildevand ved Petersværft, Vordingborg
Rørledning med fortøjningsarrangement, Kongsgård-Helgenæs
Udløbsledning fra Botofte Sommerby til Langelandsbælt
S-1700-121
Vandledning fra Assens til Bågø
Udløbsledning fra Sandersvig området til Lillebælt
S-1700-131
Reaktor DR 3. Dækværker for kølevandsindtag, Risø
Havledning fra Samsø Andelsslagteri
Biologisk rensningsanlæg, Lohals by og Stoense Sommerby
Udløbsledning, Lorokem A/S
Spildevandsledning ved Orø Strand
S-1700-140
Spildevandsledning ud for Ballen syd for Fyn
Kloakering af campingplads i Uggerløse
Udløbsledning i Karrebækstorp, Karrebæksminde Bugt
Omø renseanlæg og udløbsledning, Skælskør kommune
Udløbsledning fra Ølsted renseanlæg til Roskilde Fjord
Udløbsledninger fra Vordingborg kommunes renseanlæg
S-1700-149
Privat havledning ved Ballen Strand
Udløbsledning fra Å Strand renseanlæg, Assens kommune
Indsugningsledning på søterritoriet i Nyborg Fjord
Spildevandsledning til Guldborgsund
Udløbsledning i Langelandsbælt fra Bøstrup og Lejbølle byer
Udløbsledning ved Hunseby Strand, Maribo
S-1700-154
Spildevandsledning ved Mønsbroen
Regnvandsudløb ved Bakkebølle Strand, Vordingborg
Udløbsledning fra Stege rensningsanlæg
Udløbsledning fra Lynettens renseanlæg, Middelgrunden
S-1700-158
Spillevandsledninger til og fra pumpestationen,Tuborg
Regnvandsledning vest for Klinten, Fåborg
Udløbsledning ved Koldby Kås
Spildevandsledning fra rensningsanlæget i Tyreengen, Korsør
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1700-101
S-1700-101
S-1700-105
S-1700-107
S-1700-108
S-1700-109
S-1700-109
S-1700-110
S-1700-111
S-1700-114
S-1700-115
S-1700-115
S-1700-116
S-1700-117
S-1700-118
S-1700-119
S-1700-119
S-1700-121
S-1700-123
S-1700-123
S-1700-124
S-1700-127
S-1700-129
S-1700-131
S-1700-132
S-1700-132
S-1700-133
S-1700-134
S-1700-137
S-1700-140
S-1700-141
S-1700-141
S-1700-142
S-1700-142
S-1700-143
S-1700-145
S-1700-146
S-1700-148
S-1700-149
S-1700-150
S-1700-150
S-1700-151
S-1700-153
S-1700-154
S-1700-155
S-1700-155
S-1700-156
S-1700-157
S-1700-158
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side27
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0266.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
321
1977
1977
1977
1978
1978
1978
322
1978
1978
1978
1978
1978
323
1978
1978
1978
1978
1978
324
1979
1979
1979
1979
1979
325
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1980
1980
326
1980
1984
1981
1983
1984
327
1986
1988
1988
1988
1973
1976
1978
1981
1977
328
1980
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1700-159
S-1700-159
S-1700-160
S-1700-161
S-1700-162
S-1700-163
S-1700-164
S-1700-165
S-1700-165
S-1700-166
S-1700-167
S-1700-168
S-1700-169
S-1700-170
S-1700-170
S-1700-171
S-1700-172
S-1700-173
S-1700-174
S-1700-175
S-1700-175
S-1700-176
S-1700-177
S-1700-178
S-1700-179
S-1700-180
S-1700-180
S-1700-181
S-1700-182
S-1700-184
S-1700-185
S-1700-186
S-1700-187
S-1700-188
S-1700-189
S-1700-189
S-1700-190
S-1700-191
S-1700-192
S-1700-193
S-1700-194
S-1700-194
S-1700-195
S-1700-196
S-1700-197
S-1800-6
S-1800-7-7-1
S-1800-7-7-2
S-1800-8
S-1800-9
S-1800-10
S-1800-10
S-1700-164
Udløbsledning fra Kosør centralrensningsanlæg, Maglehøj
Udløbsledning fra sommerhusområdet "Hyllingeris"
Indpumpningsledning og anlægsplads for sandpumper
Ledning til indpumpning af saltvand, Odense Universitet
Udløbsledning ved Melsted Havn, Bornholm
Mekanisk rensningsanlæg i Søby, Fyn
S-1700-169
Kloakudløbsledning i Svendborgsund, Søgaardsbækken
Spildevandsledning i Stege Bugt
Rørledning ved Sandager Næs, Assens
Udløbsledning ved Tuse Næs, Holbæk
Udløbsledning ved Orø, Holbæk.
S-1700-174
Udløbsledning Middelfart renseanlæg ved Stavrby Skov-Lillebælt
Spildevandsledning fra et et-familiehus, Ballen
Opfyldning på søterritoriet ud for Gammel Strandvej 25, Middelfart
Udløbsledning fra Åkirkeby
Regnvandsudløb i Storebælt, Svenstrup Strand
S-1700-179
Etablering af afskærende kloakledning mellem Enø og Sjælland
Udløbsledning fra Assens Cellulosefabrik til Lillebælt
Overløbsledning ved Strandmøllen
Udløbsledning ved Elsehoved Gudme
Kosør regnvandsledning
S-1700-188
Udløbsledning nr. 2 fra Sukkerfabrikken Nykøbing til Guldborgsund
Spildevandsledning ved Knudsnæs i Allinge
Spildevandsledning i Sandvig
Udløbsledning ved Lyndby
Havledning til rensningsanlægget i Langø
Frederiksværk kommunes spildevandsplan
Udløbsledning nord for Spodsbjerg
Havledning fra Lumsås
S-1700-193
Rønne Lufthavns udledning af overfladevand til Østersøen
Spildevandsledning i Hjelm Bugt ved Klintholm Havn
Frederiksværk kommunes udledning af mekanisk renset vand
Udløbsledning i Aggersøsund
Udløbsledning ved Marstal
S-1800-9
Etablering af udløbsledning i Båring Vig
Udløbsledning nord for Rungsted Havn
Spildevandsledning i Kerteminde Fjord
Udløbsledning fra Mølleåkloakværkets rensningsanlæg
Typegodkendelse af broer overalt ved de danske kyster
Regler for opstilling af bådebroer i Fyns amt
Vilkår for tilladelse til private broer og lystbådehavne
Vejledning for etablering af faste anlæg på søteritoriet
Flydebroer i danske havne
Delegation af kompetence for brotilladelser. Læg I+II
1
1
1
1
1
1
1
Side28
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0267.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
329
1981
1982
1988
1983
1984
1983
1982
1982
1982
1971
1968
1971
330
1971
1972
1972
1973
1973
1973
1973
1973
331
1974
1974
1974
1975
1978
1975
1975
1976
1976
1976
332
1976
1977
1967
333
1977
1977
1977
1977
1977
1977
334
1976
1976
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1900-16
Havneafgift af registrerede fiskerfartøjer som lystfartøjer
Mindre broer i Sønderjyllands amt
Mindre broanlæg i Vejle amt
Mindre broanlæg i Århus amt
Mindre broanlæg i Nordjyllands amt
Mindre broanlæg i Vestsjællands amt
Mindre broanlæg i Storestrøms amt
Mindre broanlæg i hovedstadsområdet
Mindre broanlæg i Fyns amt
Bade- og bådebro placeret ud for matrikel nr. 104, Broager
Udvidelse af Gråsten Sejlklubs broanlæg
Udvidelse af Skærbæk Havn
S-1900-47
Fjernelse af bademole ved Bygholm Vejle Campingplads
Bade-og bådebro ved Skarrev Strand, Åbenrå kommune
Badebro ved Sønderby Strand, Kegnæs
Bådebro ved Sandager, Rinkenæs
Bådebro ved Skæring Strand
Broanlæg ud for ejendommen matrikel nr. 115, Gråsten Ejerlav
Bådebro ved matrikel nummer 116 af Gråsten
Badebro ved Nørup Hav, Sydals kommune
S-1900-89
Bådebro ud for Strandgården , Gullerup, Mors
Bådebro i Høruphav
Ordensreglement
Bådebro ved Holmsø
Sandholm både-og jollehavn
Bade-og jollebro i Dyrhave, Åbenrå Fjord
Bådebro på matrikel nr.11x, Fjellerup, Nørre Djurs kommune
Bådebro ved Genner Bugt, Haderslev kommune
Bade-og bådebro ved Ørding Strand
Bade-og bådebro i Lemvig
S-1900-97
Tilladelse til Dalgaard Grundejerforening til badebro
Badebro på ejendommen Skibelund, Stenderup
Broanlæg ved Toft
S-1900-104
Bade-og bådebroer ved Kysing Strand for campister
Badebroer ved Østerstrand-Lundingsvej og Snoghøjparken
Højbro over Alssund
Badebro Hostrup Strandgrundejerforening, Spøttrup kommune
Flydebro ud for havneanlægget ved Høruphav
Bådebro ved Moesgård Strand
S-1900-106
Bådebroer ved Kysing Næs
Ordensreglement
Bade-og bådebro ved Høruphav
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1800-11
S-1800-11
S-1800-12
S-1800-14
S-1800-16
S-1800-18
S-1800-19
S-1800-20
S-1800-22
S-1800-23
S-1900-2
S-1900-15
S-1900-16
S-1900-22
S-1900-22
S-1900-31
S-1900-36
S-1900-39
S-1900-40
S-1900-44
S-1900-45
S-1900-47
S-1900-53
S-1900-53
S-1900-54
S-1900-61-50-1
S-1900-67
S-1900-68
S-1900-70
S-1900-72
S-1900-77
S-1900-88
S-1900-89
S-1900-92
S-1900-92
S-1900-95
S-1900-97
S-1900-98
S-1900-98
S-1900-99
S-1900-101
S-1900-102
S-1900-103
S-1900-104
S-1900-105
S-1900-105
S-1900-105-50-1
S-1900-106
1
1
1
1
1
Side29
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0268.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
335
1975
1977
1977
1978
1978
1978
1978
1978
336
1978
1987
1978
1978
1978
1978
1978
1978
337
1978
1978
1979
1979
1983
1979
1979
1963
1979
1979
338
1979
1979
339
1984
1979
1979
1980
1980
1980
340
1980
1980
1980
1980
1981
1981
1981
1981
1981
1981
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1900-107
S-1900-107
S-1900-108
S-1900-109
S-1900-110
S-1900-111
S-1900-112
S-1900-113
S-1900-114
S-1900-115
S-1900-115
S-1900-116
S-1900-117
S-1900-118
S-1900-119
S-1900-121
S-1900-122
S-1900-124
S-1900-125
S-1900-125
S-1900-126
S-1900-128
S-1900-129
S-1900-129-1
S-1900-131
S-1900-132
S-1900-133
S-1900-134
S-1900-136
S-1900-137
S-1900-137
S-1900-138
S-1900-139
S-1900-139
S-1900-140
S-1900-141
S-1900-143
S-1900-144
S-1900-145
S-1900-146
S-1900-146
S-1900-147
S-1900-148
S-1900-149
S-1900-150
S-1900-151
S-1900-152
S-1900-153
S-1900-154
S-1900-155
S-1900-114
Ulovlig bådehavn ved Nørhede, Nissum Fjord
Havneanlæg ved Nørre Fjand
Anløbsbro i Augustenborg Fjord ud for matrikel nummer 103
Anløbsbro ved Elvighøj i Kolding Fjord
Badebro for grundejerforeningen Trappedal, Hejlsminde
Bro ved Sondrup Strand
Badebro i Nybøl Nor
2 badebroer i Ebeltoft Vig, Mols
S-1900-124
Badebro i Fur Sund
Badebro ved Moshuse
Bade- og anløbsbro på matrikel nummer 6f, Hjerk sogn
Bade-og bådebro ud for Egeskov 9, Broager, Flensborg Fjord
Badebro ved Doverodde
Etablering af udsætningsmuligheder for joller ved høfde 1, Skagen
Midlertidig udlægning af pontonbro til joller, Løgstør kommune
Ponton- og jollebro, Flensborg Fjord
S-1900-136
Træbro ud for "Slugten", Ejsing Strand, Vinderup kommune
Rørbro ved Vinkel Hage, Lemvig kommune
Bådebro i " Nørrefjord"
Bådebro på matrikel nummer 1x. Ouegaard Hovedgaard, Oue
Broanlæg ved "Høllet", Mariager Fjord
Anløbsbro for fjordbåd ved Ibæk, Vejle Fjord
Bro ud for Gendarmstien, Flensborg Fjord
Badebro ved Sønderhav
Bådebro ud for Fjordvej 59, Flensborg Fjord
Bådebro ved Juelminde Efterskole, Vejle Fjord
S-1900-138
Etablering af bådebro ved Nybøl Nor, Egernsund, Broager
Fjernelse af udskibningsanlæg ved Øerhage
S-1900-145
Broanlæg ved Hørup Klint
Badebro ved Bjert Strand
Bådebro ved Blans
Badebro i Hou
Badebro ved Kaløvig Strandgård
Flydebro nord for Aggertange
S-1900-155
Bådebro i Tirsbæk Bugt
Badebro ved Dragsmur, Ebeltoft
Bådebro i Kolding Fjord
Åben pælebro ved Kalvø, Genner Bugt
Broanlæg ved Næssund
Bådebro i Gudenå
Bådebro for Struer Kajakklub og Struer Roklub
Bådebro i Stevelt Bugt
Bro ud for fjordvej, Flensborg Fjord
Bådebro ved Fiskenæs, Gråsten kommune
1
1
1
1
1
Side30
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0269.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
341
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1983
1983
342
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1984
1984
343
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
344
1984
1984
1984
1984
1985
1985
1985
345
1985
1986
1986
1986
1987
346
1987
1987
1988
1988
1988
1988
1988
1970
1968
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1900-156
S-1900-156
S-1900-157
S-1900-158
S-1900-160
S-1900-161
S-1900-162
S-1900-163
S-1900-164
S-1900-165
S-1900-165
S-1900-167
S-1900-168
S-1900-169
S-1900-170
S-1900-172
S-1900-173
S-1900-174
S-1900-175
S-1900-176
S-1900-176
S-1900-177
S-1900-178
S-1900-179
S-1900-180
S-1900-181
S-1900-182
S-1900-183
S-1900-184
S-1900-185
S-1900-185
S-1900-186
S-1900-187
S-1900-188
S-1900-189
S-1900-190
S-1900-191
S-1900-192
S-1900-192
S-1900-193
S-1900-194
S-1900-195
S-1900-196
S-1900-197
S-1900-197
S-1900-199
S-1900-200
S-1900-202
S-1900-204
S-1900-205
S-1900-208
S-2000-3
S-2000-10
S-1900-164
Bådebro ved Dybvighoved, Løjt Kirkeby
Bådebro i Hejlminde
Bådebro på matrikel nummer 1cv Mellerup, Randers
Bade- og bådebro i Alssund
Etablering af bådebro ved Hesteskoven, Ålborg
Kolding Bådelaug, bådebro i Kolding Fjord
Udlægning af pontonbro ved Sildehagen, Mariager Fjord
Bådebro og ophalerrampe ved Daugård Strand ,Vejle Fjord
S-1900-175
Bådebro ved Skaare Odde, Kolding Fjord
Bådebro i Flensborg Fjord ud for matrikel nummer 304, Gråsten
Klage over placering af bade- og bådebro i Mariager Fjord
Bådebro ved Bredballe Strand, Vejle Fjord
Bådebro i Andkær Vig, Vejle Fjord, ved Holtser Hage, Børkop
Bådebro i Dyvig Fjord ud for matrikel nr. 11, Holm, Nordborg
Badebro i Horsens Fjord
2 anløbs- og badebroer i Genner Bugt
Ulovligt anbragt bådebro ud for matrikel nummer 31h, Erritsø
S-1900-184
Bådebro i Genner Bugt, matrikel nummer 161, Genner
Privat bro i Mariager Fjord ved Krogen By, Valsgaard
Bade- og bådebro ved Løgten Bugt, Rosenholm kommune
5 badebroer i Kås Bredning, Nymølle, Knud, Vadum og Albæk
2 badebroer i Venø Bugt ud for Gyldendal Teglværk og Hostrup
Badebro ud for matrikel nummer 7æ, Vile
Bådebro ud for Dyvig Havn
Broanlæg ved Starup Kirke i Haderslev Fjord
Etablering af badebro ved Glyngøre Strand
S-1900-191
Legalisering af broanlæg i Hørup ejerlav, Sydals kommune
Bro i Blåhøj
Bibeholdelse af bådebroer ved Sandskær Campingplads
Bådebro ud for Sverdrup Færgegård
Flydebro ud for Knebelbro, Ebeltoft
Reetablering af bådebro ud for Brunsnæs Kro, Broager
Bådebro ved Øster Strand, Struer
S-1900-196
Adgang til eksisterende bådebro på Nordre Strandvej, Hobro
Broprojekt ved Gammel Ålbo
Bådudlejning ved det tidligere færgeleje ved Pinen
Etablering af broanlæg ved Nybøl Nor, Sundeved kommune
Bådebro i Stevning Nor
S-2000-10
Etablering af bådebro i Kolding Fjord
Havneanlæg ud for matrikel nummer 7, Hadrup By, Vindblæs
Fjernelse af bådebro ud for matrikel nummer 26, Løjtkirkeby
Bådebro ud for matrikel nummer 49n, Bredballe
Bådebro, Egernsund
Badebro ved Udbyhøj
Badebro ud for matrikel nummer 3ae, Thise
Lystbådehavneanlæg i Roskilde Fjord ved Neder Dråby
Bådebro ved Storstrømsbroen, Orehoved
1
1
1
1
1
Side31
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0270.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
347
1970
1970
1982
348
1971
1972
1972
1973
1973
1973
1973
349
1974
1974
1974
1974
350
1974
1974
1975
1975
1975
351
1958
1976
352
1976
1976
1976
1976
353
1976
1976
1975
1976
1976
354
1976
1976
1977
1977
1977
355
1977
1979
1977
1977
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2000-12-1
Badebro ved Vestervang, Stubbekøbing
Både-og badebro ved Sortsø Skanse, Grønsund
Matrikulering af Sortsø Havn
S-2000-41
Fortøjningsanlæg, Fakse Bugt
Bådebro ved Gundesstrup
Badebro ved Bøsserup Strand
Træbroer nord for Bisserup anlægsbro
Ordensreglement, Bisserup
Bådebro ud for matrikel nr.15b, Sætting Strandvej,Svendborg
Muligt ulovligt opført badebro på matrikel nr.10e, Ravnsborg
S-2000-54
Bådebro i Karrebæk Fjord tilhørende "De hvide Svaner"
Bådebro ved Klintebjerg Bro, Odense Fjord
Uddybning af havnebassin, Ellebæk Vig, Gamborg Fjord
Anlæg af bro til lystfartøjer, Bøjden Bro
S-2000-74
Badebro ved Skuldelev Strand
Lokalplan for Enø og Lungshave
Pælebro ved Middelfart
Overdragelse af bådebro, Øksnerodde
Bådebro i Skårupøre Sund
S-2000-77
Anvendelse af fabriksbygning, matrikel nummer 34m, Skibby
Forlængelse af bådebro på Enø´s østkyst
S-2000-82
Fortøjningsbro for Hvidovre Sejlklub, Hvidovre Havn
Badebro ved Skolelodden 11, Rørvig
Bådebro ved Karrebæk
Bådebro ved Prinseholmsvej, Nykøbing Falster
S-2000-96
Udvidelse af Vemmenæs Færgebro
Bådebro i Roskilde Fjord, "Strandsegårds Bådelaug"
Bådebro, Ellebæk Vig
Matrikel nummer 20q, Svendborg
Bådebroer ved Dybsø Havn, Svinø Strand
S-2000-106
Broanlæg ved Siøsund
Anløbsbro, Karrebæk Fjord
Oprensning af sejlrende ved Kulhus Rende, Isefjorden
Anløbsbro på Fænø
2 træbadebroer, Kelstrup
S-2000-112
Arbejdsbro ved Thurøbund Yacht- og Kutterværft
Badebro i Bøgestrømmen
Bådebro i Isefjorden, Kyndeløse Strand, Bramsnæs
Sprængning af mole ved Bognæs
Badebro ved Tibberup Strand
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-11
S-2000-11
S-2000-12
S-2000-12-1
S-2000-15
S-2000-15
S-2000-30
S-2000-32
S-2000-37
S-2000-37-50-1
S-2000-38
S-2000-41
S-2000-46
S-2000-46
S-2000-48
S-2000-49
S-2000-54
S-2000-55
S-2000-55
S-2000-56
S-2000-71
S-2000-72
S-2000-74
S-2000-76
S-2000-76
S-2000-77
S-2000-79
S-2000-79
S-2000-80
S-2000-81
S-2000-82
S-2000-87
S-2000-87
S-2000-89
S-2000-91
S-2000-92
S-2000-96
S-2000-97
S-2000-97
S-2000-101
S-2000-103
S-2000-104
S-2000-106
S-2000-107
S-2000-107
S-2000-108
S-2000-110
S-2000-111
S-2000-112
1
1
1
1
1
1
1
1
Side32
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0271.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
356
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1977
357
1977
1979
1977
1977
1978
1978
1978
358
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
359
1978
1978
1978
1978
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2000-122
Badebro, Grønsund
Pælebro, Langelandsbroen, Siø
Pælebro ved Hindsgavl
Bro til eget lystfartøj. Hindsgavl bro nummer 2
2 Bådebroer ud for Strib Færgegård
Bro til Klinten, Fåborg
Bådebro ved Vindeby Sundvej, Svendborg
Badebro ved Vesterstrand, Jægerspris
S-2000-129
Bådebro ved Kystagerparken, Kalvebod Strand, Hvidovre
Ordensreglement
Bådebro i Svendborgsund, Strandhuse 52
Anløbsbro på Thorø
Bådebro for Børge Andersen, Middelfart
Badebro i Lammefjorden
Spørgsmål om etablering af bådebro fra Johannes Pedersen
S-2000-148
Badebro ved Bundragerne mellem Rødbyhavn og Hyllekrog
Badebro ved Hyltofte Østersøbad, Holeby
Badebro i Humlebæk
Badebro ud for matrikel nummer 17fd, Gentofte
Badebro ud for matrikel nummer 4c, Kalundborg Fjord
Bådebroer, Thurø Sund
Bro ved Lillebæltsbroen for Frede Sørensen
Klage over badebro, Skotterup
Bådebro ved Houg, Fænøsund, Middelfart
Bro ved lillebæltsbroen for Hardy Nielsen
Bro ved Lillebæltsbroen for Marie Christensen
Bro ved Lillebæltsbroen for Ove Schultz
Bro ved Lillebæltsbroen for Rasmus Asmussen
Bro ved Lillebæltsbroen for Knud Søndergård
Bro ved Lillebæltsbroen for Hans Nielsen
Bro ved Lillebæltsbroen for Arne Kristensen
Bro ved Lillebæltsbroen for Jørgen Jensen
S-2000-161
Bro ved Lillebæltsbroen for Mette Brorsen
Bro ved Lillebæltsbroen for Helmut Rasmussen
Bro ved Lillebæltsbroen for Viggo Marcussen
Bro ved Lillebæltsbroen for I.M.Christensen
Ulovlig badebro, Jyllinge
Bådebro ved Ulvshale
Badebro ud for ejendommen Richeliesus Alle 4, Hellerup
Bådebro og 2 badebroer i Båring Vig, Bogense
Overført til S-2800-95.
Badebroer i Rørvig
Grundejerforeningen "Pilevang", Rødvig, Stevns kommune
Bådebro for søfartsskole på Fanø
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-114
S-2000-114
S-2000-116
S-2000-117
S-2000-118
S-2000-119
S-2000-120
S-2000-121
S-2000-122
S-2000-123
S-2000-123
S-2000-123-50-1
S-2000-124
S-2000-126
S-2000-127
S-2000-128
S-2000-129
S-2000-130
S-2000-130
S-2000-131
S-2000-132
S-2000-133
S-2000-134
S-2000-135
S-2000-136
S-2000-138
S-2000-139
S-2000-141
S-2000-142
S-2000-143
S-2000-144
S-2000-145
S-2000-146
S-2000-147
S-2000-148
S-2000-149
S-2000-149
S-2000-150
S-2000-151
S-2000-152
S-2000-153
S-2000-155
S-2000-156
S-2000-157
S-2000-158
S-2000-159
S-2000-160
S-2000-161
1
1
1
Side33
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0272.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
360
1979
1979
1979
1980
1980
1982
1980
1980
1980
1980
1982
1980
361
1980
1980
1981
1981
1981
362
1981
1981
363
1981
1981
1981
1981
1981
1981
1982
1982
1982
1982
1982
364
1982
1982
1982
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2000-176
Vedrørende dæmning ved Holcenhavn Bugt
Badebro ved Rørvig for Rørmose Grundejerforening
Etablering af sejlrende ved matrikel nr. 6m, Langø, Nakskov
Ny bådebro i Skårupøre Sund på nordsiden af Thurø
Ordensreglement
Træbro ud for Fredskoven, Thurø
Både- og badebro ved Ørnhøj , Bakkebølle Strand
Badebro på matrikel nummer 13z, Nordenhuse, Avnslev
8 anløbsbroer ved Hønen på Fanø
Badebro i Nyrup Bugt ,Trundholm
Forlængelse af Fåborg Sejlklub´s bådebro med 15 meter
Landgangsmole på Rågø, Ravnsborg
S-2000-181
Bådebro i Thurø Sund
Både- og badebro ud for Birke Alle, Thurø
Bådebro for Hjaltevejens grundejerforening
Bro ved Vasebro, Skælskør Fjord
Både- og badebro ud matrikel nummer 36, Thurø
S-2000-183
Bådebro ved Hjaltesvej ud for matrikel nummer 6eæ, Thurø
Bådebro ved Hejlsminde Nor, Christiansfeld
S-2000-195
Badebro i Bramsnæs
Badebro ved Greve Badehotel
Badebro for handicappede ved Kyndeløse Strand
Badebro ud for matrikel nummer 20t, Ejby
2 Badebroer øst for Søby Havn
Badebro ud for matrikel nummer 19f, Yderby, Odden
Sejlklubbens jollebro, Skælskør
Bådebro ved kystvejen i Kalundborg
Badebro ved Hellesklint, Kallundborg Fjord
Badebro ved Kyndeløse Sydmark, Bramsnæs
Bådebro for Middelfart Sejlklub i Ellebæk Vig
S-2000-208
Bådebro ud for Hjalet
Ejerforhold vedrørende Lindelse Bro
Bådebro i Skælskør Lystbådehavn
Høfde- og badebroanlæg Strandalleen 44, Nyborg
Bådebro ud for matrikel nr.13af, Hasselø, Nykøbing Falster
Bådebro ud for matrikel nr.14bt, Hasselø, Nykøbing Falster
Bådebro ud for matrikel nr.14, Sundby, Toreby
Badebro ved Orø
Anløbsbro ved Valdemar Slot for turistbåden "Helge"
Bade- og bådebro i Skårupøre Sund
Etablering af bådebro ved den gamle Lillebæltsbro
Fiskerbro ved Skårup Skovmølle Naturskole
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-162
S-2000-162
S-2000-163
S-2000-164
S-2000-166
S-2000-166-50-1
S-2000-167
S-2000-168
S-2000-170
S-2000-171
S-2000-173
S-2000-175
S-2000-176
S-2000-177
S-2000-177
S-2000-178
S-2000-179
S-2000-180
S-2000-181
S-2000-182
S-2000-182
S-2000-183
S-2000-184
S-2000-184
S-2000-185
S-2000-187
S-2000-188
S-2000-189
S-2000-190
S-2000-191
S-2000-192
S-2000-193
S-2000-194
S-2000-195
S-2000-196
S-2000-196
S-2000-198
S-2000-199
S-2000-200
S-2000-201
S-2000-202
S-2000-203
S-2000-204
S-2000-205
S-2000-206
S-2000-207
S-2000-208
1
1
1
1
Side34
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0273.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
365
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
366
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
367
1984
1984
1984
1984
1984
1985
1985
1985
1985
1985
368
1985
1985
1985
1985
1985
1986
1986
1986
1986
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2000-222
Badebro ved Holmeskov Strand, Hasselager
Badebro ved Klintholm Strand
Badebro nord for Lundeborg Havn, Oure
Badebro ved Knarreborg Mølle Campingplads, Gudme
Badebro ud for Langelinie i Fåborg
Badebro ved matrikel nummer 10, Karlslunde Strandvej
3 badebroer, Brøndby Strand, Ishøj Strand, Hundige Strand
Flydeponton i Øresund ved Espergærde
Etablering af vandrutschebane ved Amager strand
Bådebro ud for matrikel nummer 11b, Hasselø
Bådebro ved Klintbjerg Otterup
Broer i Præstø Fjord
Bådebro ved Munkebo
Badebro i Nyrup Bugt, Trundholm
S-2000-234
Næsby Strand, Rudbjerg
Badebro ved
Badebro i Føns Vig
Badebro ved Hylleholt, Fakse
Badebro ved Espergærde, Helsingør
Badebro ved Skotterup, Helsingør
4 Badebroer ved Snekkersten
2 badebroer i Lyø Krog, Fåborg
Opsætning af badebroer i Fåborg kommune
Badebro på strandarealet "Lunden"
Badebro ud for matrikel nummer 20b, Bøjden by, Horne
Bådebro ud for matrikel nummer 3c, Bognæs, Udby
S-2000-244
Badebro ud for matrikel nummer 23, Ommel, Marstal
Bådebro ud for matrikel nummer 7c, Nordenhuse, Avnslev
Moleanlæg ud for matrikel nummer 62c, Thurø
Bådebro ud for matrikel nummer 2a, Munke by, Avernakø
Anløbsbro, Egholm, Vellerup Vig
Sikringsanlæg ved Petersværft Bro, Langebæk kommune
Badebro ved Bisserup Strand, Skælskør
Prinsebroen, Svendborgsund, Svendborg kommune
Midlertidig pælebro ved Siøsundbroen
Badebro ved Greve Badehotel
S-2000-254
Badebro ved Bjørnemosevej, Svendborg
Bådudsætningsrampe, Jægerspris
Badebro og høfde ved Enø, Karrebæk
Badebro ud for matrikel nummer 86, Thurø
Etablering af badebro udenfor Bogense Marina
Etablering af Badebro ved Thurø Sund
Etablering af badebro ved Orø
Badebro ud for matrikel nummer 8bø, Kisserup by, Udby
Forlængelse af bademole, Tårbæk
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-209
S-2000-209
S-2000-210
S-2000-211
S-2000-212
S-2000-213
S-2000-214
S-2000-215
S-2000-216
S-2000-217
S-2000-218
S-2000-219
S-2000-220
S-2000-221
S-2000-222
S-2000-223
S-2000-224
S-2000-225
S-2000-226
S-2000-227
S-2000-228
S-2000-229
S-2000-230
S-2000-232
S-2000-233
S-2000-234
S-2000-235
S-2000-235
S-2000-236
S-2000-237
S-2000-238
S-2000-239
S-2000-240
S-2000-241
S-2000-242
S-2000-243
S-2000-244
S-2000-245
S-2000-245
S-2000-246
S-2000-247
S-2000-248
S-2000-249
S-2000-250
S-2000-251
S-2000-253
S-2000-254
1
1
1
Side35
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0274.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
369
1986
1986
1986
1987
1987
1987
1987
1987
370
1987
1987
1987
1987
1987
1987
1988
1988
371
1988
1988
1988
1988
1988
1988
1979
372
1972
1973
373
1958
1975
1976
1976
1977
1977
374
1977
1977
1977
1978
1978
1978
1955
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-255
S-2000-255
S-2000-256
S-2000-257
S-2000-258
S-2000-259
S-2000-260
S-2000-261
S-2000-262
S-2000-263
S-2000-263
S-2000-264
S-2000-265
S-2000-266
S-2000-267
S-2000-268
S-2000-269
S-2000-270
S-2000-271
S-2000-271
S-2000-272
S-2000-273
S-2000-275
S-2000-276
S-2000-279
S-2100
S-2100-1
S-2100-1
S-2100-5
S-2100-9
S-2100-9
S-2100-14
S-2100-18
S-2100-19
S-2100-26
S-2100-27
S-2100-31
S-2100-31
S-2100-33
S-2100-34
S-2100-35
S-2100-36
S-2100-37
S-2100-40
S-2000-262
Badebro ud for foreningen "Det lollandske Digelag", Næsby by
Fjernelse af pælestumper ved Dyrnæs Bro, Roskilde Fjord
Badebro ved Sandvig Strand, Bornholm
Badebro ved Sundby, Nykøbing Falster
Reetablering af færgebroen ved Grønsund
Badebro ved Skårupøre by, Svendborg
Placering af badebro ud for hotel "Kystens Perle", Egebæksvang
Bådebro ved Thurø Sejlklub
S-2000-270
Ulovligt opført bådebro ved Sortsø by, Gundslev
Ulovlig bade- og bådebro ved Vellerup Vig, Skibby
Godkendelse af bådebro i Stevning Nor, Nordborg
Pælebro ved Thurø
Bro ved Walsteds Bådeværft, Thurø
Bade- og bådebro ved Dalby, Kirke Helsinge
Bade- og bådebro ud for Koster Færgegård, Stege
Bådebro ud for matrikel nummer 36b, Egense
S-2100
Bådebro ved Skovsbo Strand
Losse- og anløbsbro ud for matrikel nr.14d, Skrillinge Strand
Bådebro ved Klintebjerg, Otterup kommune
Flydebro ud for Hornsved grundejerforening ved Isefjordsvej
Bådebro ud for matrikel nummer 116f, Thurø
Udbygning af Skuldelev Havn
Oversigt over tilladelser til havbrug
S-2100-5
Forbindelsesvej langs dige i Ribe kommune
Dæmning og bro over Sebbersund
S-2100-27
Ophævelse af tilsyn med Norsminde sluses landvindingslag
Udvidelse af moleanlæg i Næs Sund
Tilladelse til dambrug på søterritoriet i Kalø Vig
Ulovligt broanlæg i Vejle Fjord, Bredballe
Mole i Storebælt ved Tårup Strand
Ørredopdræt i Limfjorden, Nibe
S-2100-40
Saltvandsdambrug i Ringkøbing Fjord
Ørreddambrug i Horsens Fjord, Hjarnø
Anbringelse af fiskebure til opdræt af ørreder i Genner Bugt
Badebro i Kolding Fjord, Løverodde
Svar på spørgsmål nr. 740 fra Askjær Jørgensen, politiker
Læmole ved Vester Assels ud for Serupsvej
Fortøjningsarrangement ud for kysten ved Frederikshavn
1
1
1
1
1
Side36
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0275.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
375
1955
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1980
376
1957
1981
1980
1980
1980
1980
1984
1980
1980
377
1980
1980
1981
378
1981
1983
1982
1982
1982
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1984
1984
1984
1984
1984
1984
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2100-56
Tilladelse til fortsat drift af havbruget, Hjarnø
Saltvandsdambrug ved Borre, Horsens Fjord
Havbrug i Ebeltoft Vig
Anlæg af solterrasse i ved badeanstalt, Augustenborg
Import af 10.000 stk. østersyngel af typen Crassosstrea gigas
Ulovligt havneanlæg syd for Halby Havn, Ringkøbing Fjord
Klage over afgørelse vedrørende havbrug i Ebeltoft Vig
Etablering af 3 havbrug i Ebeltoft Vig
Etablering og drift af 3 saltvandsdambrug ved Ebeltoft Vig
Varmepumpeanlæg i Munkebo
Etablering af saltvandsdambrug i Begtrup Vig
S-2100-66
Udbygning af lystbådehavn ved Mou Bro, Sejlflod kommune
Ordensreglement
Saltvandsdambrug i Begtruo Vig
Saltvandsdambrug i Knebel Vig
Flydende sommerhus i Kolding Fjord
Hegn på søterritoriet ved Sønderborg Lufthavn
Tilladelse af saltvandsdambrug for østers og muslinger
Oprensning og uddybning ved Sønderborg Skibsværft
Saltvandsdambrug vest for Rønland i vestlige del af Limfjorden
S-2100-69
Diverse anlæg ved Vosnæs Pynt
Muslingeopdræt i Mariager Fjord
Saltvandsfiskeopdræt i Begtrup Vig
S-2100-98
Saltvandsdambrug i Ringkøbing Fjord
Havbrug i Vejle Fjord
Havdambrug i Haderslev Fjord
Moleanlæg ved civil forsvars kasernen i Thisted
Etablering af havbrug øst for Livø
Saltvandsdambrug ved Glatved Strand, Grenå kommune
Forsøgsproduktion af blåmuslinger
Muslingeopdræt i Ålbæk Bugt
Etablering af havbrug ved Sundøre
Havdambrug i Alssund, Als
Havbrug ved Blans Strand i Als Fjord
Etablering og drift af 3 havbrug, Vejle Fjord
Etablering af anlæg for østers ved Råby Odde, Randers Fjord
Havbrug ved Brejning, Vejle Fjord
Heltopdræt i Hjarbæk Fjord
Havbrug ved Cementfabrikken Dania i Mariager Fjord
Havbrug i Alsdyb, Læsø
Havbrug i en del af vadehavet
Farlige jernrør for badende ud for Tålfor Bakke, Skæring
Anmodning om tilkendelse af en ø i Mariager Fjord
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2100-41
S-2100-41
S-2100-43
S-2100-44
S-2100-45
S-2100-47
S-2100-49
S-2100-51
S-2100-52
S-2100-53
S-2100-54
S-2100-56
S-2100-57
S-2100-57
S-2100-57-50-1
S-2100-58
S-2100-59
S-2100-60
S-2100-61
S-2100-62
S-2100-65
S-2100-66
S-2100-67
S-2100-67
S-2100-68
S-2100-69
S-2100-70
S-2100-70
S-2100-71-1
S-2100-73
S-2100-74
S-2100-81
S-2100-83
S-2100-84
S-2100-85
S-2100-86
S-2100-87
S-2100-88
S-2100-89
S-2100-91
S-2100-92
S-2100-93
S-2100-94
S-2100-95
S-2100-96
S-2100-97
S-2100-98
1
1
1
Side37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0276.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
379
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1986
1986
1986
380
1986
1986
381
1986
1986
1986
382
1986
1987
1987
1987
1988
1988
1988
383
1966
384
1972
1974
385
1974
386
1974
1962
387
1977
1977
1966
1977
1977
1978
1978
1955
388
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2100-99
S-2100-99
S-2100-100
S-2100-101
S-2100-102
S-2100-103
S-2100-104
S-2100-105
S-2100-106
S-2100-107
S-2100-108
S-2100-109
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-111
S-2100-112
S-2100-113
S-2100-113
S-2100-114
S-2100-115
S-2100-116
S-2100-117
S-2100-118
S-2100-119
S-2200-3
S-2200-3
S-2200-10
S-2200-10
S-2200-13
S-2200-13
S-2200-13
S-2200-19
S-2200-19
S-2200-23
S-2200-29
S-2200-29
S-2200-30
S-2200-33
S-2200-34
S-2200-35
S-2200-36
S-2200-37
S-2200-38
S-2200-39
S-2200-39
S-2100-109
Etablering af havbrug sydvest for Aggersundbroen
Etablering af havbrug ved Attrup Havn
Etablering af 3 havbrug omkring Barsø
Etablering af havbrug i Kolding Fjord
Bådoptagningsanlæg i Nybøl Nor, Broager kommune
"Havbruget Als Fjord"
Havbrug i Helnæs Bugt
Anlæg af dæmning ud for udløbet fra Indfjorden til Bøvling Fjord
Fortøjningspæl ved Udbyhøj
Etablering af vandskibane i Doverodde
Fortøjningspæle ud for matr.nr.7e, Bangsbo, Frederikshavn
Sejlrende og mole ved Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft
Sejlrende og mole ved Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft
S-2100-112
Sejlrende og mole ved Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft
Etablering af fyrbåke øst for udløbet af Skive Å
Anlæg af Wiretårn ved Slettestrand
S-2100-119
Indstilling af straffesag for opankring af fartøj ved Udbyhøj
Etablering af vandskibane og bro i Vilsund
Observationstårn ved Nibe Bredning
Etablering af netspærring ved Årø
Lokalplanforslag nummer 307, Rejsby Ferieland
Bølgekraftværk i Nordsøen
Placering af ferie- og fritidsbebyggelse, Ringkøbing
Sagen om husbåden "Jan". Læg I+II
S-2200-13
Ulovligt broanlæg vd Plejerup Strand
Ny dæmning i Kalveboderne, Kastrup
Ny dæmning i Kalveboderne, Kastrup
S-2200-23
Drift af anlæg for ørredopdræt mellem Tærø og Møn
Dækmole ud for matrikel nummer 34g, Børges Alle 13
S-2200-38
Saltvandsørreddambrug i Hirsholmene Havn
Laksegårde i Isefjorden, Rørvig
Reetablering af dæmning ved Ølsemagle revle
Tilladelse til saltvandsdambrug for østers og muslinger
Udsætning og optagning af lystbåde i Dragsholm kommune
Etablering af dæmning ud på søterritoriet,Nørskov Vig
Havbrug i Guldborgsund
Langebro i Ålsgårde, Helsingør kommune
Rantzausminde bådebyggeri. Læg I+II
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side38
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0277.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
389
1978
1978
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1980
1980
1980
1981
1981
1981
1981
1981
390
1981
1981
1981
1982
1982
1982
391
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
392
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
393
1983
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2200-59
Etablering af havbrug i Præstø Fjord
Træningsbane for kaproere og optimistjoller i Nysted Nor
Etablering af et marint ørreddambrug ved Fyenshoved
Opankring af tidligere Bornholmerbåd i Kongedybet
Nedlægning af plastrør til varmepudeanlæg, Hellerup
Mole-og ophalingsspil, Sejerø
Etablering af mole og opstilling af sorteringsanlæg, Bøjden
Anlæg ud for matrikel nr.8a, Randrup by, Vestervig sogn
Ørredopdræt uden for Langø Havn
Saltvandsdambrug ved Klinteby, Storstrøms amt
Etablering af saltvandsdambrug på Bogø
Muslingedyrkning i Isefjorden
Varmepumpeanlæg i Hårby
Fortøjningsarrangement ved Majbølle, Grønsund
Jordvarmeanlæg, Vordingborg
Opfyldning ved Thurø
S-2200-65
Ny redningshavn i Kastrup Lufthavn
Opfyldning i Agersø Sund
Fjernvarmeledning under Odense Kanal
Etablering af anlæg til produktion af blåmuslinger i Isefjorden
Muslingeopdræt i Isefjorden. Ansøgning fra Leif Davidsen
Muslingeopdræt i Isefjorden. Ansøgning fra Mogens Bendtzen
S-2200-76
Muslingeopdræt i Isefjorden - Hans Jørgen Larsen
Høstning af søsalat i Seden Strand ved Odense
Klage over mole ved Ølsted Strand, Kildebakkerne
Rampe til surferne ved Skovshoved Havn, Gentofte kommune
Høfder, Oure
Etablering af nye øer, Odense Fjord
Cementpram i Roskilde Fjord
Fortøjningsarrangement ved Kronprins Frederiks Bro
Fortøjningssteder, Farøbroerne
Etablering af havbrug ved Musholm Bugt
S-2200-90
Etablering af nyt havbrug øst for Tærø
Etablering af havdambrug i Rudkøbing, Langeland
Overdragelse af tilladelse til havbrug ved Arnager
Østersproduktion øst for Dragerup Skov, Isefjorden
Saltvandsdambrug i Holsteinsborg Nor - ud for Fedet, Glænø
Havdambrug i Fænø Sund
Definition af industriel fiskeproduktion´s tilhørsforhold
Havbrug i Agersøsund
Dyrkningsanlæg for muslinger ved Læsø
Etablering af havbrug for stillehavsøsters i Helnæsbugten
Slidske ved Yderby Lyng, Sjællands Odde
Havbrug i Storebælt
Havbrug ved Korsør Nor
Etablering af havbrug ved Illumø
De danske Statsbaner´s anlægsområde ved Knudshoved
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2200-40
S-2200-40
S-2200-41
S-2200-42
S-2200-43
S-2200-44
S-2200-46
S-2200-47
S-2200-48
S-2200-51
S-2200-52
S-2200-53
S-2200-54
S-2200-55
S-2200-56
S-2200-58
S-2200-59
S-2200-60
S-2200-60
S-2200-61
S-2200-62
S-2200-63
S-2200-64
S-2200-65
S-2200-66
S-2200-66
S-2200-68
S-2200-69
S-2200-70
S-2200-71
S-2200-72
S-2200-73
S-2200-74
S-2200-75
S-2200-76
S-2200-78
S-2200-78
S-2200-79
S-2200-80
S-2200-81
S-2200-82
S-2200-83
S-2200-84
S-2200-85
S-2200-86
S-2200-87
S-2200-88
S-2200-89
S-2200-89-1
S-2200-90
S-2200-91
S-2200-91
1
1
1
1
Side39
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0278.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
394
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
395
1985
1985
1985
1985
1985
1986
1986
396
1986
1986
1986
1987
1987
1987
1987
1987
1988
1988
1988
397
1973
1967
1976
1975
398
1977
1977
1977
1978
1978
1978
1979
1979
1980
1984
1987
1972
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2200-92
S-2200-92
S-2200-93
S-2200-94
S-2200-95
S-2200-96
S-2200-97
S-2200-98
S-2200-100
S-2200-101
S-2200-102
S-2200-103
S-2200-104
S-2200-104
S-2200-105
S-2200-106
S-2200-107
S-2200-108
S-2200-109
S-2200-110
S-2200-111
S-2200-111
S-2200-112
S-2200-113
S-2200-114
S-2200-115
S-2200-116
S-2200-117
S-2200-118
S-2200-119
S-2200-120
S-2200-121
S-2300-1
S-2300-1
S-2600-1
S-2600-3
S-2600-4
S-2600-6
S-2600-6
S-2600-7
S-2600-8
S-2600-9
S-2600-10
S-2600-11
S-2600-12
S-2600-13
S-2600-14
S-2600-15
S-2600-16
S-2700-1
S-2200-103
Bølgeenergi pilotprojekt i Øresund
Forsøgshavbrug ved Røddinge Strand
Havbrug vest for Orehæld på Møn
Etablering af havbrug i Siø Sund, Tåsinge
Etablering af havbrug i Lunkebugten, Tåsinge
Etablering af havbrug mellem Tærø og Sjælland
Etablering af havbrug nordøst for Bøsserup Strand, Isefjorden
Bølgeenergiprojekt ved Sjællands Odde
Anlægsrampe for Hoovercraftfartøjer i Kastrup Lufthavn
Genetablering af Charlottenlund Søbadeanstalt
Bro i Nivåbugten
S-2200-110
Tunnel under Guldborgsund
Vandskibaner i Skårupøre Sund og ved Østerskov på Thurø
Moleanlæg ved Baunehøj, Isefjorden
Etablering af slæbested ved Egense
Springvand i Holbæk Fjord
Udlægning af betonfyldte betonrør ved Over Dråby Strand
Fjernelse af stenmole ved Hotel Fåborg Fjord
S-2200-121
Bibeholdelse af mastefundament i Lejre Vig
Etablering af vindmøllepark på Middelgrunden
Pælekonstruktion til maritim brug, Køge Bugt
Matrikulering og etablering af en natursti, Stubbekøbing
Spørgsmål om etablering af høfder ved Kongsmark Strand
Etablering af vindmøllepark syd for Amager
Svajepladser i Roskilde Fjord
Bølgeenergianlæg ved Dueodde
Fortøjningspæle ved Korsør Nor
Placering af vindmøller i Smålandsfarvandet
Pumpestation, Nyborg
S-2600-4
Spørgsmål om fredning overført til Miljøministeriet
Anlæg af lystbådehavne
Oplysninger om lystbådehavne og marinaer
Standardvilkår i forbindelse med godkendelse af lystbådehavne
S-2700-1
Vejledning for etablering af af stenanlæg på søterritoriet
Midlertidige rammer for udbygning af lystbådehavne i Århus amt
Lystbådehavne i hovedstadsområdet
Fortegnelse over lystbådehavne og sejlklubber
Lystbådehavne i Svendborg kommune
Notits vedrørende registrering af fiskefartøjer som lystfartøjer
Indførsel og transit af hunde og katte
Oversigt over lystbådehavne
Vejledning vedrørende anlæg af lystbådehavne
Konference om lystbådehavne
Havnekapacitet, Randers Fjord
Bork Lystbådehavn, Ringkøbing Fjord
1
1
1
1
Side40
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0279.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
399
1973
1969
1974
1971
400
1971
1967
401
1967
402
1967
403
1967
404
1967
1975
1971
405
1971
1972
1971
406
1971
407
1972
1972
1979
408
1970
1975
409
1972
410
1972
1978
1972
411
1972
412
1972
1972
413
1972
1973
1973
414
1971
1975
1973
415
1973
1978
1968
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2700-3
Ordensreglement for Bork Havn
Lystbådehavn, Nappedam, Kalø Vig
Ordensreglement for Nappedam Lystbådehavn
Lystbådehavn i Skærbæk. Læg I
S-2700-5
Lystbådehavn i Skærbæk. Læg II
Kaløvig Bådehavn. Læg I
Kaløvig Bådehavn. Læg II+III+IV
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2700-1-50-1
S-2700-1-50-1
S-2700-2
S-2700-2-50-1
S-2700-3
S-2700-3
S-2700-3
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5-50-1
S-2700-6
S-2700-7
S-2700-7
S-2700-8
S-2700-9
S-2700-9
S-2700-9
S-2700-10
S-2700-10
S-2700-11
S-2700-11-50-1
S-2700-12
S-2700-12
S-2700-12-50-1
S-2700-13
S-2700-13
S-2700-14
S-2700-14
S-2700-14-50-1
S-2700-18
S-2700-19
S-2700-19
S-2700-19
S-2700-19
S-2700-21
S-2700-21
S-2700-21
S-2700-24
S-2700-25
S-2700-26
S-2700-26
S-2700-26-50-1
S-2700-27
S-2700-34
S-2700-34
S-2700-34-50-1
S-2700-35
1
1
1
Kaløvig Bådehavn. Læg V
1
Kaløvig Bådehavn. Læg VI
S-2700-6
Kaløvig Bådehavn. Læg VII
Ordensreglement for Kaløvig Bådehavn
Hvalpsund Lystbådehavn, Farsø
S-2700-9
Lystbådehavn, Hou, Hals kommune
Lystbådehavn, Virksund
Lystbådehavn, Fynshav. Læg I
Lystbådehavn, Fynshav. Læg II+III
S-2700-11-50-1
Augustenborg Marina
Lystbådehavn, Skaven Strand
Ordensreglement
S-2700-12-50-1
Søsportshavn, Frederikshavn
Ordensreglement
Lystbådehavn, Fanø
S-2700-18
Udvidelse af Hjarbæk Havn
Ordensreglement
Lystbådehavneanlæg, Sennels Strand
Lystbådehavn, Juelsminde. Læg I
S-2700-21
Lystbådehavn, Juelsminde. Læg II
Årøsund Marina. Læg I
S-2700-25
Årøsund Marina. Læg II
Lystbådehavn, Ringkøbing
Lemvig Marina
S-2700-27
Lystbådehavn, Doverodde
Ordensreglement
Lystbådehavn, Egense
S-2700-35
Lystbådehavn, Attrup
Ordensreglement
Lystbådehavn, Høruphav. Læg I
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side41
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0280.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
416
1968
1974
417
1973
418
1973
419
1974
1974
1974
420
1974
421
1974
1979
422
1970
423
1975
1969
1975
424
1975
425
1975
426
1975
427
1959
1977
1975
428
1975
1970
429
1978
1976
430
1976
1976
431
1976
1970
432
1976
1977
1979
433
1978
434
1978
435
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2700-35-50-1
Lystbådehavn, Høruphav. Læg II
Ordensreglement
Lystbådehavn, Hejlsminde. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2700-35
S-2700-35
S-2700-35-50-1
S-2700-36
S-2700-36
S-2700-36
S-2700-36
S-2700-37
S-2700-37
S-2700-37-50-1
S-2700-38
S-2700-40
S-2700-40
S-2700-40
S-2700-40
S-2700-40-50-1
S-2700-41
S-2700-41
S-2700-41-50-1
S-2700-41-50-1
S-2700-45
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-47
S-2700-47
S-2700-47-50-1
S-2700-48
S-2700-49
S-2700-49
S-2700-50
S-2700-50-50-1
S-2700-50-50-1
S-2700-52
S-2700-55
S-2700-55
S-2700-56
S-2700-57
S-2700-57
S-2700-58
S-2700-59
S-2700-59
S-2700-60
S-2700-60-50-1
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
1
1
Lystbådehavn, Hejlsminde. Læg II+III
S-2700-38
Lystbådehavn, Aså
Ordensreglement
Lystbådehavn, Marselisborg
Lystbådehavn, Egå. Læg I+II+III
S-2700-40-50-1
Lystbådehavn, Egå. Læg IV
Ordensreglement
Lystbådehavn, Norsminde
S-2700-46
Ordensreglement
Lokalplan nummer 11, Rønbjerg Havn
Lystbådehavn, Egernsund, Flensborg Fjord. Læg I+II
Lystbådehavn, Egernsund, Flensborg Fjord. Læg III+IV
1
Egernsund Marina,Flensborg Fjord. Læg V
1
Egernsund Marina,Flensborg Fjord Læg VI
S-2700-48
Lystbådehavn, Hadsund
Ordensreglement
Lystbådehavn, Hou
S-2700-50
Lystbådehavn, Dyvig
Skudehavn, Ebeltoft
S-2700-52
Ordensreglement
Lystbådehavn, Kolding
S-2700-56
Lystbådehavn, Nibe
Lystbådehavn, Thisted
S-2700-58
Lystbådehavn, Munkebjerg
Lystbådehavn, Vildsund
S-2700-60-50-1
Besigtigelse af Knebel Bro
Lystbådehavn, Brejning
Ordensreglement
Lystbådehavn, Hjerting. Læg I
1
Lystbådehavn, Hjerting. Læg II
1
Lystbådehavn, Hjerting. Læg III
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side42
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0281.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
436
1978
1978
1978
1979
437
1978
438
1978
1978
1979
439
1978
1979
1979
440
1979
1979
1981
441
1979
442
1979
443
1979
1979
1978
1974
444
1979
1979
1979
1980
1981
445
1981
1963
1983
1987
446
1982
1982
1983
1983
447
1983
1984
1985
1985
448
1986
1983
449
1987
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2700-65-50-1
Midlertidigt lystbådehavneanlæg ved Kær Vig, Alssund
Jollehavn i Voerså
Lystbådehavn, Uggelhuse, Randers
Ordensreglement
Lystbådehavn, Thyborøn
S-2700-69
Lystbådehavn, Skydebanevej, Limfjorden
Lystbådehavn, Aggersund
Lystbådehavn, Brønsodde, Vejle Fjord
S-2700-72
Lystbådehavn, Udbyhøj Nord
Lystbådehavn, Løgstør
Lystbådehavn, Udbyhøj Syd. Læg I
S-2700-74-50-1
Lystbådehavn, Udbyhøj Syd. Læg II
Lystbådehavn, Hobro
Ordensreglement
Lystbådehavn, Sønderborg, Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2700-63
S-2700-63
S-2700-64
S-2700-65
S-2700-65-50-1
S-2700-66
S-2700-66
S-2700-67
S-2700-67
S-2700-68
S-2700-69
S-2700-70
S-2700-70
S-2700-71
S-2700-72
S-2700-72
S-2700-72
S-2700-74
S-2700-74-50-1
S-2700-75
S-2700-75
S-2700-75
S-2700-75
S-2700-77
S-2700-77
S-2700-78
S-2700-79
S-2700-80
S-2700-81
S-2700-81
S-2700-83
S-2700-84
S-2700-86
S-2700-87
S-2700-88
S-2700-88
S-2700-90
S-2700-90-50-1
S-2700-91
S-2700-92
S-2700-92
S-2700-93
S-2700-94
S-2700-95
S-2700-96
S-2700-96
S-2700-97
S-2700-98
S-2700-99
S-2700-100
S-2700-100
S-2700-101
S-2700-102
S-2700-102
1
1
1
1
1
1
Lystbådehavn, Sønderborg, Læg II
S-2700-80
Lystbådehavn, Snaptun
Lystbådehavn, Kollund
Læmole ved Grønninghoved Strand, Christiansfeld
Placering af jernskrog i Varnæs Vig
S-2700-87
Skødshoved Bro Jollehavn, Mols
Lystbådehavn, Gråsten
Lystsejlads, Se S-2700-75
Havneanlæg i Ringkøbing Fjord ud for Stauning Vesterstrand,Skjern
Lystbådehavn, Rosenvold, Vejle
S-2700-91
Jollehavn i Flensborg Fjord mellem Rendbjerg og Egeskov
Sundby-Hvorup Sejlklub´s lystbådehavn
Ordensreglement
Lystbådehavn, Mommark
S-2700-95
Skitseprojekt til udvidelse af Øster Hurup Havn
Lystbådehavn, Mellerup
Lystbådehavn, Grenå
Lystbådehavn, Sundsøre
S-2700-99
Bådehavn, Skovby Landing, Hørup Havn
Lystbådehavn, Gyldendal
Jollehavn, Haverslev
Lystbådehavn, Endelave
S-2700-101
Lystbådehavn, Gjøl Havn
Broer ved Spang Nor, Ulkebøl
Lystbådehavn, Kongsdal
1
1
1
1
1
1
1
Side43
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0282.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
450
1988
1965
451
1969
452
1971
453
1965
1965
454
1971
455
1971
456
1964
1972
1971
1971
457
1972
1971
458
1972
1970
459
1971
1972
1954
460
1968
1959
461
1967
462
1972
1979
463
1967
1982
1975
1971
464
1973
1975
465
1973
466
1973
467
1973
1974
1971
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2800-1
Lystbådehavn, Kollund Lillestrand
Lystbådehavn, Frederikssund
Lystbådehavn, Rådalsgård, Jyllinge
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2700-106
S-2700-106
S-2800-1
S-2800-2
S-2800-2
S-2800-3
S-2800-3
S-2800-4
S-2800-4
S-2800-4-50-1
S-2800-5
S-2800-5
S-2800-6
S-2800-6
S-2800-8
S-2800-8
S-2800-10
S-2800-11
S-2800-12
S-2800-15
S-2800-15
S-2800-16
S-2800-17
S-2800-17
S-2800-19
S-2800-20
S-2800-20
S-2800-21
S-2800-23-50-1
S-2800-24
S-2800-24
S-2800-25
S-2800-26
S-2800-26
S-2800-27
S-2800-27
S-2800-27-50-1
S-2800-30
S-2800-30
S-2800-30-50-1
S-2800-35
S-2800-41
S-2800-42
S-2800-42
S-2800-42-50-1
S-2800-43
S-2800-43
S-2800-44
S-2800-44
S-2800-44
S-2800-44
S-2800-46
S-2800-49
1
1
Lystbådehavn, Dragør
S-2800-4-50-1
Vedbæk Havn
Ordensreglement
Lystbådehavn, Sundby, Nykøbing Falster
1
Lystbådehavn, Kerteminde
S-2800-12
Lystbådehavn, Jyllinge
Jyllinge Sejlklub´s ansøgning om lystbådehavn
Lystbådehavn, Stubbekøbing
Godkendelse af projekt til lystbådehavneanlæg,Stubbekøbin
S-2800-16
Lystbådehavn, Masnedø
Lystbådehavn, Blans Havn
S-2800-19
Lystbådehavn, Fakse Ladeplads
Lystbådehavn, Brøndby Strand
S-2800-23-50-1
Lystbådehavn, Klintebjerg
Ulovligt havneanlæg ved Appenæs, Otto baron Reedtz-Thott
Ordensreglement
S-2800-25
Lystbådehavn, Rantzausminde
Lystbådehavn, Rungsted
Lystbådehavn, Nivå. Læg I+II
S-2800-27-50-1
Lystbådehavn, Karrebæksminde
Ordensreglement
S-2800-41
Broanlæg i Selsø Møllekrog, Skibby
Ordensreglement
Næstved Sejlklub´s Jolleafdeling Ydernæs i Karrebæk Fjord
Helligpeder Bådehavn, Bornholm
S-2800-42-50-1
Holbæk Marina, Dragerup Vig
Ordensreglement
Lystbådehavn, Omø
1
Lystbådehavn, Ballen. Læg I
S-2800-49
Lystbådehavn, Ballen. Læg II
Lystbådehavn, Vallø
Lystbådehavn for grundejerforeningen"Kindvig Enge"
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side44
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0283.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
468
1974
1978
1974
1970
1974
1975
469
1966
1962
1974
470
1974
1959
471
1974
472
1974
1953
1978
1975
473
1975
1977
474
1975
475
1978
1976
1961
1976
1976
476
1976
1976
477
1976
1979
478
1976
1976
1976
479
1976
1978
1977
480
1977
1977
481
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2800-53-50-1
Lystbådehavn , Hørby
Ordensreglement
Ordensreglement
Bådebro, Kertinge Nor, Munkebo
Lystbådehavn, Sylowsvej, Korsør
Ordensreglement
S-2800-55
Helsingør Nordhavn, tværmole med bådebro
Ordensreglement
Lystbådehavn, Langø
S-2800-57
Lystbådehavn, Agernakke, Roskilde Fjord
Bådebroer i Præstø Havn
Lystbådehavn, Kignæs
S-2800-61
Ordensreglement
Strib Bådehavn
Strib Bådehavn, skibs- og vareafgifter
Lystbådehavn, Roskilde
S-2800-62-50-1
Lystbådehavn, Kastrup, Tårnby kommune
Ordensreglement
Lystbådehavn, Gedser. Læg I+II
S-2800-70
Ordensreglement for Gedser Lystbådehavn
Bådepladser i hovedstadsområdet
Ordenreglement for Skovshoved Strand
Broanlæg, Snekkersten
Lystbådehavn, Rønne
S-2800-72
Lystbådehavn, Rødvig Havn
Lystbådehavn, Gammel Hestehauge, Svendborg Sund
S-2800-73-50-1
Lystbådehavn, Køge. Læg I+II
Ordensreglement
S-2800-75
Lystbådehavn, Gisseløre, Kalundborg Fjord
Ordensreglement
Lystbådehavn, Teglgårds Bugt, Fænø Sund. Læg I
S-2800-78
Lystbådehavn, Teglgårds Bugt, Fænø Sund. Læg II
Ordensreglement
Lystbådehavn, Frederikssund Havn
S-2800-80-50-1
Lystbådehavn, Nykøbing Sjælland
Ordensreglement
Lystbådehavn, Veddelev Hage, Roskilde Fjord
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2800-50
S-2800-50
S-2800-50-50-1
S-2800-51-50-1
S-2800-52
S-2800-53
S-2800-53-50-1
S-2800-54
S-2800-54
S-2800-54-50-1
S-2800-55
S-2800-56
S-2800-56
S-2800-57
S-2800-58
S-2800-58
S-2800-58-50-1
S-2800-58-50-1
S-2800-60
S-2800-60-70-78
S-2800-61
S-2800-62
S-2800-62
S-2800-62-50-1
S-2800-64
S-2800-64
S-2800-64-50-1
S-2800-64-50-1
S-2800-65
S-2800-67-50-1
S-2800-69
S-2800-70
S-2800-71
S-2800-71
S-2800-72
S-2800-73
S-2800-73
S-2800-73-50-1
S-2800-74
S-2800-74
S-2800-74-50-1
S-2800-75
S-2800-75
S-2800-75
S-2800-75-50-1
S-2800-78
S-2800-79
S-2800-79
S-2800-80-50-1
S-2800-81
S-2800-81
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side45
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0284.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
482
1977
1972
1977
483
1977
1977
484
1979
485
1978
486
1978
487
1978
488
1979
1979
1978
1976
489
1979
1979
1979
1980
1980
1980
490
1987
1980
491
1982
492
1971
1972
493
1981
1982
494
1983
1984
1985
1985
495
1985
496
1985
1986
1987
497
1987
1987
1987
1987
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2800-85
Lystbådehavn, Maltrup Vænge, Sakskøbing
Bro og estakadeværk ved Skælskør Amatør Sejlklub
Lystbådehavn, Gamborg Fjord
S-2800-88
Lystbådehavn, Valdemars Slot, Tåsinge
Lystbådehavne, Køge Bugt Strandpark. Læg I+II
Udbygning for havn nummer 1, Køge Bugt Strandpark
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2800-82
S-2800-82
S-2800-83
S-2800-85
S-2800-87
S-2800-87
S-2800-88
S-2800-88-1
S-2800-88-1
S-2800-88-2
S-2800-88-2
S-2800-88-3
S-2800-88-3
S-2800-88-4
S-2800-88-4
S-2800-88-4-a
S-2800-88-4-a
S-2800-88-4-b
S-2800-91
S-2800-93
S-2800-94
S-2800-94
S-2800-95
S-2800-96
S-2800-99
S-2800-100
S-2800-101
S-2800-102
S-2800-102
S-2800-102-50-1
S-2800-103
S-2800-103
S-2800-103-1
S-2800-103-1
S-2800-104
S-2800-105
S-2800-105
S-2800-106
S-2800-107
S-2800-107
S-2800-108
S-2800-110
S-2800-111
S-2800-112
S-2800-112
S-2800-113
S-2800-113
S-2800-114
S-2800-115
S-2800-116
S-2800-116
S-2800-117
S-2800-118
S-2800-119
1
1
1
Udbygning for havn nummer 2, Vallensbæk
1
Udbygning for havn nummer 3, Ishøj
1
Udbygning for havn nummer 4, Hundige Havn
S-2800-93
Havneø 4a, Hundige
Havneø 4b, Hundige
Lystbådehavn, Guldborg
Lystbådehavn, Troense
S-2800-101
Lystbådehavn, Bagenkop
Ophalingsplads i Arnakke
Eventuel etablering af lystbådehavn i Køge Bugt
Lystbådehavn, Ronæsbro
Små-bådehavn, Hasle Havn
Lystbådehavn, Mårup
S-2800-102-50-1
Lystbådehavn, Kongebro, Middelfart
Ordensreglement
Udbedring og udvidelse af Faldsled Havn. Læg I+II
S-2800-104
Matrikulering og skelforandring, matrikel nr. 20, Faldsled By
Lystbådehavn, Rødvig
S-2800-106
Lystbådehavn, Klintholm Havn. Læg I+II
Lystbådehavn, Røsnæs
S-2800-111
Forslag til lokalplan nummer 21, Rødby
Godkendelse af fast anlæg ud for matrikel nr. 28a, Hesselø
Udvidelse af Vindeby Havn, Tåsinge
Lystbådehavn, Skarø
Lystbådehavn, Bandholm. Læg I+II
S-2800-115
Lystbådehavn, Agersø
Havneanlæg på Feddet, Gavnø Gods og havneanlæg-Roholte
Forslag til lokalplan nummer I-F 301, Hotel Assens Marina
S-2800-119
Anlæg af marina på Nordsjællands kyst ved Rågeleje
Feriecenter ved Reersø Havn
Lystbådehavn, Gilleleje
Lystbådehavn, Strøby Ladeplads
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side46
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0285.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
498
1987
1988
1988
1978
1978
1971
1977
1979
1980
1980
1982
1983
1984
1987
1972
499
1983
1977
1978
1979
1980
1981
500
1982
1976
1979
1987
1968
501
1977
1977
1977
1980
1981
1981
1981
502
1970
1976
1975
503
1967
1978
1985
1985
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2800-120
S-2800-120
S-2800-124
S-2800-125
S-2900-6-50-1
S-2900-6-60
S-2900-6-60-2
S-2900-6-70-78
S-2900-6-70-79
S-2900-6-70-80
S-2900-6-70-81
S-2900-6-70-82
S-2900-6-70-84
S-2900-6-70-85
S-2900-6-78-2
S-2900-6-100-1
S-2900-10-1
S-2900-10-1
S-2900-10-77/78
S-2900-10-78
S-2900-10-79
S-2900-10-80
S-2900-10-81
S-2900-10-82
S-2900-10-82
S-2900-20-4
S-2900-20-4-1
S-2900-20-4-3
S-2900-20-7
S-2900-20-8
S-2900-20-8
S-2900-20-9
S-2900-20-10
S-2900-20-12
S-2900-20-13
S-2900-20-14
S-2900-30-1
S-2900-31-78-2
S-2900-31-78-2
S-2900-60
S-2900-60-1
S-2900-60-5
S-2900-60-5
S-2900-78
S-2900-78-3
S-2900-78-4
S-2900-6-100-1
Stenkastningsmole ved indsejlingen til Fjellebroen Havn
Lokalplan nummer 15, fritidshavn i Sortsø
Lystbådehavn, Tisvildeleje
Ordensreglement for Nordre Arbejdshavn
Klassifikationsplan, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Kontrakt med Limfjordsøsterskompagniet om leje af areal
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Godkendelse af fyldplads på Agger Tange
Nordre Arbejdshavn, Agger
S-2900-10-81
Regnskabsafslutning 1984+1985, Anlægskonto finanslov 1984
Regnskab, Finansåret 1977/78
Regnskab, Finansåret 1978
Regnskab, Finansåret 1979
Regnskab, Finansåret 1980
Regnskab, Finansåret 1981
S-2900-20-7
Regnskab, Finansåret 1982
Godtgørelse for merarbejde
Ydelse af § 1, stk. 2-tillæg til landmålingstekniker Søren Dalgård
Betaling for tredelt tjeneste
Rådighedstjenesten i forbindelse med stormflodsledelsen
S-2900-30-1
Udgifter i forbindelse med lære- og praktikpladser
Varsling i henhold til afskedigelser i større omfang
Spørgsmål om erstatning for anvist arbejde uden for akkord
Oprettelse af et forfremmelsesnævn
Akademikernes Centralorganisation
Uniformsregulativ
Ledig stilling som kontorchef i kystinspektoratet
S-2900-60-1
Frederik den Syvendes Kanal, Løgstør
Klassifikationsplan
Overenskomst Finansministeriet og Specialarbejderforbund
S-2900-78-4
Overenskomst, Finansministeriet og Snedker-Tømrerforbundet
Personalebladet "Kyst-nyt"
Kystsikring på Jyllands vestkyst, finansåret 1985
Kystsikring på Jyllands vestkyst, finansåret 1985
1
1
1
1
1
Side47
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0286.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
504
1976
1977
1976
1977
1978
1979
1981
1974
1974
1976
1977
1977
1978
1979
505
1956
1962
1971
506
1955
1979
1971
507
1980
1976
1977
1977
1978
1979
508
1980
1980
1983
1983
1983
1984
509
1984
1984
1984
1987
1987
1974
510
1974
1980
1987
1974
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2900-82-10
Bevilling til afhændelse af matrikel nummer 54a, Harboøre
Lysning af servitut ved Sønderborg Lufthavn
Afhændelse af baneareal ved Harboøre til lodsejere
Adgangsvej til færgeleje, Nordre Limfjordstange
Bebyggelse og fiskeplads nord for Harboøre
Afståelse af areal til vejformål, Skærbæk
Reetablering af Svaneholm ledefyrlinie
Støbning-betonelementer på kystinspektoratets arbejdspladser
Tjenestebil til personbefordring
Anskaffelse af EDB-udstyr
Indkøb af strømmåleudstyr
Anskaffelse af positionsudstyr
Anskaffelse af hydraulisk gravemaskine ved høfdereparationer
Anskaffelse af elektronisk tachymeter
S-2900-94-78-2
Kompensationsordning for personale
Klapbro ved Ribe kammersluse
Ribe kammersluse, retssag
S-2900-97-1
Tjenesteboligerne ved Ribe kammersluse
Overdragelse af Ribe kammersluse til Ribe kommune
Kontorlokaler i Lemvig. Læg I+II
S-2900-100-10
Personaleforeningen "Finnehuset", Agger
Strandfodring, Thorsminde
Erstatningssager for færdselsuheld
Hoveddæmning, Gudenåen
Lejekontrakt Hydraulisk Institut-Skibsteknisk Laboratorium
Udnyttelse af jagtretten til statens arealer
S-2900-100-16
Retssager anlagt af Regnecentralen mod 17 statsinstitutioner
Tilmelding til bedriftssundhedstjeneste
Ordensreglement for Thorsminde Havn
Uddybning af Kalvebodløbet
Udleje af fiskeri i Flade Sø
Oprettelse af et oceanografisk center ved Meteorologisk Institut
S-2900-131-60-69
Udskiftning af statens uddybningsmateriel
Lemvig, 750 års jubilæum
Kystinspektoratets adgang til at føre lagerbeholdningskonto
Register for løn- og personalesystem
Projekt til samarbejde mellem privat og offentlig sektor
Lejemål vedrørende matrikel nummer 86cg, Thyborøn
S-2900-161-100-4
Afhændelse af ejendommen matrikel nummer 86bp, Thyborøn
Salg og mageskifte af arealer i Thyborøn - Hvide Sande
Salg af matrikel nummer 90 til Ulla Nielsen, Thyborøn
Statens eventuelle køb af halvøen Skallingen
Jagten på statens arealer på Skallingen
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2900-81-1
S-2900-81-1
S-2900-81-2
S-2900-81-3
S-2900-81-4
S-2900-81-5
S-2900-81-6
S-2900-81-7
S-2900-82-2
S-2900-82-3
S-2900-82-4
S-2900-82-6
S-2900-82-7
S-2900-82-9
S-2900-82-10
S-2900-94-20-2
S-2900-94-20-2
S-2900-94-50-1
S-2900-94-78-2
S-2900-94-97-1
S-2900-94-97-1
S-2900-94-100-2
S-2900-97-1
S-2900-97-2
S-2900-97-2
S-2900-100-4
S-2900-100-6
S-2900-100-8
S-2900-100-9
S-2900-100-10
S-2900-100-11
S-2900-100-11
S-2900-100-12
S-2900-100-13
S-2900-100-14
S-2900-100-15
S-2900-100-16
S-2900-100-17
S-2900-100-17
S-2900-100-18
S-2900-100-19
S-2900-100-21
S-2900-100-22
S-2900-131-60-69
S-2900-131-81-1
S-2900-131-81-1
S-2900-131-81-2
S-2900-131-81-3
S-2900-161-100-3
S-2900-161-100-4
1
1
1
1
1
1
Side48
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0287.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
511
1979
1980
1981
1982
1983
512
1973
1974
1984
513
1978
1965
1971
1970
1954
1978
1979
1971
1979
1954
514
1952
1961
1983
1979
1980
1982
1985
1969
515
1971
1974
1980
1985
1974
1978
1980
1980
1983
1983
1981
1976
1980
1952
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2900/83
Kystnyt - 1979
Kystnyt - 1980
Kystnyt - 1981
Kystnyt - 1982
Kystnyt - 1983
S-2900-alm-4-2
Kystinspektoratets organisation og personaleoversigt
Stillinger i Kystinspektoratet
Smedeværksted i Thyborøn
S-2900-g-1
Civilingeniør Jens Otto Andersen,
Civilingeniør J. Bulow Beck
Elektroniktekniker Karsten Bønding
Ingeniør K. Bjørnlund-Larsen
Overkonstruktør Thomas Rud Borgholm
Civilingeniør Erling Bay
Teknisk assistent Kim Kappel Christensen
Teknisk assistent Lene Emtkjær
Teknikumingeniør Preben Friis
Kontorchef Hans Frede Gnauer
S-2900-l-1
Civilingeniør F. Hofdahl
Civilingeniør Evan Hansen
Civilingeniør John Jensen
Civilingeniør Søren Knudsen
Teknisk assistent Grethe Stougaard Kristensen
Landmålingstekniker Jens Kjeldgaard
Ingeniør Bjørn Knudsen
Civilingeniør Christian Laustrup
S-2900-s-1
Konstruktør H.J. Lavrsen
Kontorfuldmægtig Anne Lund
Opmålingstekniker Asger Lauridsen
Teknisk assistent Tove Lisby
Formand Thomas Mensel
Civilingeniør Søren Mikkelsen
Civilingeniør H. Toxvig Madsen
Civilingeniør R. Birch Nielsen
Tømrer Verner Ø. Nielsen
Civilingeniør Niels H. Worm Nielsen
Teknisk assistent J.M. Olesen
Teknisk assistent Ole L. Røn
Teknisk assistent Lena Rasmussen
Kystdirektør H.B. Sørensen
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2900/79
S-2900/79
S-2900/80
S-2900/81
S-2900/82
S-2900/83
S-2900-alm-1
S-2900-alm-1
S-2900-alm-4-1
S-2900-alm-4-2
S-2900-a-3
S-2900-a-3
S-2900-b-1
S-2900-b-2
S-2900-b-3
S-2900-b-5
S-2900-b-6
S-2900-c-3
S-2900-e-1
S-2900-f-1
S-2900-g-1
S-2900-h-1
S-2900-h-1
S-2900-h-2
S-2900-j-5
S-2900-k-3
S-2900-k-4
S-2900-k-5
S-2900-k-6
S-2900-l-1
S-2900-l-2
S-2900-l-2
S-2900-l-3
S-2900-l-4
S-2900-l-5
S-2900-m-1
S-2900-m-3
S-2900-m-4
S-2900-n-5
S-2900-n-6
S-2900-n-7
S-2900-o-1
S-2900-r-1
S-2900-r-2
S-2900-s-1
1
1
1
1
Side49
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0288.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
516
1970
1979
1979
1972
1978
1979
1987
1983
1983
517
1974
1974
1975
1979
518
1980
1980
1983
1984
519
1969
520
1985
1986
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2900-w-1
Teknikumingeniør B. Sandgrav
Akademiingeniør N.J. Springborg
Assistent Tove Saugmandsgård
Civilingeniør Flemming Thyme
Akademiingeniør H. Tobiasen
Teknikumingeniør Peter Thyssen
Karen Margrethe Tommerup,pension efter Ib Tommerup
Tømrersvend Sven Frichmann Villemoes
Teknikumingeniør Poul Wittus
S-3000-4
Dybdeforholdene i Drogden
Ny sejlrende til Agger Havn
Sejlrende ved Sælhundeholm Løb, Thyborøn
Gravning af sejlrende i Nissum Fjord
S-3000-8
Etablering af ny rute ved Hatter Barn
Uddybning af sejlløbet mellem Kattegat og Aalborg
Uddybning af sejlrende ved Kalvehave
Tilsanding af sejlrenden over Løgstør Grunde
Uddybning af Højesteneneløbet Ærøskøbing og Svendborg
S-3000-11
Klapplads for Sælhundeholm Løb
Oprensning af sejlrende i Ringkøbing Fjord til Nørre Lyngvig
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2900-s-3
S-2900-s-3
S-2900-s-6
S-2900-s-7
S-2900-t-1
S-2900-t-2
S-2900-t-3
S-2900-t-4
S-2900-v-2
S-2900-w-1
S-3000-1
S-3000-1
S-3000-2
S-3000-3
S-3000-4
S-3000-5
S-3000-5
S-3000-6
S-3000-7
S-3000-8
S-3000-9
S-3000-9
S-3000-10
S-3000-10
S-3000-11
1
1
1
1
Side50
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0289.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-100-1
S-100-2
S-100-2-80
S-100-2-81
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-83
S-100-2-83
S-100-2-84
S-100-2-84
S-100-2-85
S-100-2-86
S-100-2-87
S-100-7
S-100-7-1
S-100-12
S-100-15
S-100-16
S-100-21
S-100-24
S-100-26
S-100-30
S-100-38
S-100-46
S-100-47
S-100-54
S-100-60
S-100-60
S-100-61
S-100-70
S-100-77
S-100-84
S-200-1-78
S-200-1-82
S-200-8
S-300-1-20-2
S-300-2-7-1
S-300-2-7-1
S-300-2-8
S-300-2-9
S-300-2-20-1
S-300-2-100-7
S-300-6-3
S-300-6-20-2
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-8
S-300-8-2
S-300-9
S-300-9-20-1
S-300-10-20-2
S-300-12-20-1
S-100-2
Til
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-100-2-88
S-100-9
S-100-15
S-100-21
S-100-23
S-100-36
S-100-45
S-100-53
S-100-60
S-100-69
S-100-76
S-100-84
S-100-91
S-200-1-81
S-200-1-88
S-300-1
S-300-2-7
S-300-2-100-6
S-300-6
S-300-6-20-1
S-300-7-8
S-300-7-9
S-300-8-83
S-300-10-20-1
S-300-12
S-300-13-8
Side51
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0290.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103a
103b
104
105
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-300-13-9
S-300-13-20-1
S-300-13-100-3
S-300-14
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-7
S-300-19-9
S-300-19-10-1
S-300-19-11
S-300-23
S-300-23-100-1
S-300-23-100-2
S-300-27
S-300-27
S-400-1
S-500-8
S-500-11
S-500-14-7
S-500-18-20-1
S-600-2
S-600-4
S-600-6-20-1
S-600-14-20-1
S-600-20
S-600-33
S-600-42-20-1
S-600-47-20-1
S-600-65
S-600-65
S-600-66
S-600-I-12
S-600-I-12-50-1
S-600-II-13
S-600-II-13-20-1
Til
S-300-13-100-2
S-300-18-1
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-300-19-6
S-300-19-10
S-300-19-15
S-300-23-20-2
S-300-26
S-300-29
S-500-7-20-2
S-500-10
S-500-14-6
S-500-18
S-500-24
S-600-3-40-1
S-600-6-10-30
S-600-14-10-30
S-600-19-20-1
S-600-32-20-1
S-600-42
S-600-46-20-1
S-600-64
S-600-70
S-600-I-12-20-2
S-600-I-12-100-3
S-600-II-13-10
S-600-II-13-60-1
Side52
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0291.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-600-II-13-100-3
S-600-II-13-100-9
S-700-2
S-700-2
S-700-2
S-700-2
S-700-9
S-700-10
S-700-11
S-700-17-1
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18-1
S-700-18-5
S-700-18-7
S-700-18-9
S-700-18-11
S-700-18-15
S-700-18-16
S-700-18-17
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19-1
S-700-19-2
S-700-19-3
S-700-19-4
S-700-19-5
S-700-19-5
S-700-20
S-700-20
S-700-20-1
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23-1
S-700-23-4
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-800-1
S-800-2
S-800-2
S-800-2-2
S-800-6
Til
S-600-II-13-100-4
S-700-1
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-700-5
S-700-17
S-700-18
S-700-18-4
S-700-18-6
S-700-18-8
S-700-18-10
S-700-18-14
S-700-18-22
S-700-19-3
S-700-19-7
S-700-22
S-700-23-3
S-700-23-5
S-700-24-1
S-700-25
S-800-2-1
S-800-5
Side53
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0292.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-10
S-800-10-81-12
S-800-12
S-800-22-2
S-800-22-2
S-800-24
S-800-27
S-800-27
S-800-28
S-800-28
S-800-30
S-800-31
S-800-40
S-800-40
S-800-41
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-44
S-800-47
S-800-48
S-800-52
S-900-2
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-26
S-900-44
S-900-65
S-900-73
S-900-82
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-92
S-1000-1
S-1000-24
S-1000-34
S-1000-37
S-1000-37
S-1000-42
S-1000-51
S-1000-53
S-1000-66
S-1000-75
S-1000-83
S-1000-93
S-1000-108
S-1000-111
S-1100-2
Til
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-800-10-80-4
S-800-12
S-800-20
S-800-22-3
S-800-27
S-800-27-1
S-800-39
S-800-42
S-800-46
S-800-51
S-800-56
S-900-24
S-900-36
S-900-64
S-900-72
S-900-81
S-900-90
S-900-105
S-1000-7
S-1000-30-20-1
S-1000-34-1
S-1000-37-20-1
S-1000-50
S-1000-52
S-1000-64
S-1000-74
S-1000-82
S-1000-91
S-1000-107
S-1000-109
S-1000-122
S-1200-3
Side54
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0293.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-1200-11
S-1200-13
S-1200-21
S-1200-21
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-29
S-1200-32
S-1200-39
S-1200-47
S-1200-61
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-71
S-1200-77
S-1200-80
S-1200-81
S-1200-90
S-1200-94
S-1200-101
S-1200-104
S-1200-108
S-1200-115
S-1300-1
S-1300-2
S-1300-3
S-1300-5
S-1300-7
S-1300-11
S-1300-11
S-1300-13
S-1300-15
S-1300-15
S-1300-23
S-1300-27
S-1300-35
S-1300-43
S-1300-57
S-1300-57
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-78
S-1300-85
S-1300-92
S-1300-93-2
S-1300-108
S-1300-113
S-1300-123
Til
S-1200-12
S-1200-18
S-1200-24
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-1200-31
S-1200-36
S-1200-43
S-1200-55
S-1200-68
S-1200-76
S-1200-78
S-1200-89
S-1200-93
S-1200-100
S-1200-103
S-1200-107
S-1200-114
S-1200-123
S-1300-8
S-1300-14
S-1300-26
S-1300-34
S-1300-41
S-1300-52
S-1300-66
S-1300-83
S-1300-89
S-1300-93-1
S-1300-105
S-1300-121
S-1300-126
Side55
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0294.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-1300-127
S-1300-134
S-1300-139
S-1300-143
S-1300-150
S-1300-158
S-1300-158
S-1300-161
S-1300-164
S-1400-4
S-1500-8-1
S-1500-55
S-1500-74
S-1600-3
S-1600-8
S-1600-28
S-1600-36
S-1600-48
S-1600-51
S-1600-55
S-1600-59
S-1600-65
S-1600-80
S-1600-93
S-1600-102
S-1600-108
S-1600-114
S-1600-116
S-1600-125
S-1600-130
S-1600-140
S-1600-144
S-1600-147
S-1600-150
S-1600-157
S-1600-163
S-1600-169
S-1700-15
S-1700-25
S-1700-38
S-1700-48
S-1700-55
S-1700-64
S-1700-73
S-1700-84
S-1700-94
S-1700-101
S-1700-109
S-1700-115
S-1700-119
S-1700-123
S-1700-132
S-1700-141
Til
S-1300-132
S-1300-138
S-1300-142
S-1300-148
S-1300-157
S-1300-160
S-1300-163
S-1400-4
S-1400-15
S-1500-53
S-1500-73
S-1500-94
S-1600-7
S-1600-24
S-1600-35
S-1600-47
S-1600-50
S-1600-53
S-1600-57
S-1600-64
S-1600-78
S-1600-91
S-1600-99
S-1600-107
S-1600-112
S-1600-123
S-1600-128
S-1600-139
S-1600-143
S-1600-146
S-1600-148
S-1600-156
S-1600-162
S-1600-168
S-1700-13
S-1700-24
S-1700-37
S-1700-47
S-1700-54
S-1700-62
S-1700-72
S-1700-83
S-1700-91
S-1700-98
S-1700-108
S-1700-114
S-1700-118
S-1700-121
S-1700-131
S-1700-140
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
Side56
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0295.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-1700-142
S-1700-150
S-1700-155
S-1700-159
S-1700-165
S-1700-170
S-1700-175
S-1700-180
S-1700-189
S-1700-194
S-1800-10
S-1800-11
S-1900-22
S-1900-53
S-1900-92
S-1900-98
S-1900-105
S-1900-107
S-1900-115
S-1900-125
S-1900-137
S-1900-139
S-1900-146
S-1900-156
S-1900-165
S-1900-176
S-1900-185
S-1900-192
S-1900-197
S-2000-11
S-2000-15
S-2000-46
S-2000-55
S-2000-76
S-2000-79
S-2000-87
S-2000-97
S-2000-107
S-2000-114
S-2000-123
S-2000-130
S-2000-149
S-2000-162
S-2000-177
S-2000-182
S-2000-184
S-2000-196
S-2000-209
S-2000-235
S-2000-245
S-2000-255
S-2000-263
Til
S-1700-149
S-1700-154
S-1700-158
S-1700-164
S-1700-169
S-1700-174
S-1700-179
S-1700-188
S-1700-193
S-1800-9
S-1900-16
S-1900-47
S-1900-89
S-1900-97
S-1900-104
S-1900-106
S-1900-114
S-1900-124
S-1900-136
S-1900-138
S-1900-145
S-1900-155
S-1900-164
S-1900-175
S-1900-184
S-1900-191
S-1900-196
S-2000-10
S-2000-12-1
S-2000-41
S-2000-54
S-2000-74
S-2000-77
S-2000-82
S-2000-96
S-2000-106
S-2000-112
S-2000-122
S-2000-129
S-2000-148
S-2000-161
S-2000-176
S-2000-181
S-2000-183
S-2000-195
S-2000-208
S-2000-222
S-2000-244
S-2000-254
S-2000-262
S-2000-270
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
Side57
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0296.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
371
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-2000-271
S-2100-1
S-2100-9
S-2100-31
S-2100-41
S-2100-57
S-2100-67
S-2100-70
S-2100-99
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-113
S-2200-3
S-2200-10
S-2200-13
S-2200-19
S-2200-29
S-2200-39
S-2200-40
S-2200-60
S-2200-66
S-2200-78
S-2200-91
S-2200-92
S-2200-104
S-2200-111
S-2300-1
S-2600-6
S-2700-1-50-1
S-2700-3
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-7
S-2700-9
S-2700-10
S-2700-12
S-2700-13
S-2700-14
S-2700-19
S-2700-19
S-2700-21
S-2700-26
S-2700-34
S-2700-35
S-2700-36
S-2700-36
S-2700-37
S-2700-40
S-2700-40
S-2700-41
S-2700-41-50-1
Til
S-2100
S-2100-5
S-2100-27
S-2100-40
S-2100-56
S-2100-66
S-2100-69
S-2100-98
S-2100-109
S-2100-112
S-2100-119
S-2200-13
S-2200-23
S-2200-38
S-2200-59
S-2200-65
S-2200-76
S-2200-90
S-2200-103
S-2200-110
S-2200-121
S-2600-4
S-2700-1
S-2700-3
S-2700-5
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-2700-6
S-2700-9
S-2700-11-50-1
S-2700-12-50-1
S-2700-18
S-2700-21
S-2700-25
S-2700-27
S-2700-35
S-2700-35-50-1
S-2700-38
S-2700-40-50-1
S-2700-46
Side58
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0297.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
424
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
444
445
446
447
448
449
450
451
452
453
454
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
466
467
468
469
470
471
472
473
474
475
476
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-47
S-2700-49
S-2700-50-50-1
S-2700-55
S-2700-57
S-2700-59
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-63
S-2700-66
S-2700-67
S-2700-70
S-2700-72
S-2700-75
S-2700-75
S-2700-77
S-2700-81
S-2700-88
S-2700-92
S-2700-96
S-2700-100
S-2700-102
S-2700-106
S-2800-2
S-2800-3
S-2800-4
S-2800-5
S-2800-6
S-2800-8
S-2800-15
S-2800-17
S-2800-20
S-2800-24
S-2800-26
S-2800-27
S-2800-30
S-2800-42
S-2800-43
S-2800-44
S-2800-44
S-2800-50
S-2800-54
S-2800-56
S-2800-58
S-2800-58-50-1
S-2800-62
S-2800-64
S-2800-64-50-1
S-2800-71
Til
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-2700-48
S-2700-50
S-2700-52
S-2700-56
S-2700-58
S-2700-60-50-1
S-2700-65-50-1
S-2700-69
S-2700-72
S-2700-74-50-1
S-2700-80
S-2700-87
S-2700-91
S-2700-95
S-2700-99
S-2700-101
S-2800-1
S-2800-4-50-1
S-2800-12
S-2800-16
S-2800-19
S-2800-23-50-1
S-2800-25
S-2800-27-50-1
S-2800-41
S-2800-42-50-1
S-2800-49
S-2800-53-50-1
S-2800-55
S-2800-57
S-2800-61
S-2800-62-50-1
S-2800-70
S-2800-72
Side59
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0298.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
497
498
499
500
501
502
503
504
505
506
507
508
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
519
520
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-2800-73
S-2800-74
S-2800-75
S-2800-79
S-2800-81
S-2800-82
S-2800-87
S-2800-88-1
S-2800-88-2
S-2800-88-3
S-2800-88-4
S-2800-88-4-a
S-2800-94
S-2800-102
S-2800-103
S-2800-103-1
S-2800-105
S-2800-107
S-2800-112
S-2800-113
S-2800-116
S-2800-120
S-2900-10-1
S-2900-10-82
S-2900-20-8
S-2900-31-78-2
S-2900-60-5
S-2900-81-1
S-2900-94-20-2
S-2900-94-97-1
S-2900-97-2
S-2900-100-11
S-2900-100-17
S-2900-131-81-1
S-2900/79
S-2900-alm-1
S-2900-a-3
S-2900-h-1
S-2900-l-2
S-2900-s-3
S-3000-1
S-3000-5
S-3000-9
S-3000-10
Til
S-2800-73-50-1
S-2800-75
S-2800-78
S-2800-80-50-1
S-2800-85
S-2800-88
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-2800-93
S-2800-101
S-2800-102-50-1
S-2800-104
S-2800-106
S-2800-111
S-2800-115
S-2800-119
S-2900-6-100-1
S-2900-10-81
S-2900-20-7
S-2900-30-1
S-2900-60-1
S-2900-78-4
S-2900-82-10
S-2900-94-78-2
S-2900-97-1
S-2900-100-10
S-2900-100-16
S-2900-131-60-69
S-2900-161-100-4
S-2900/83
S-2900-alm-4-2
S-2900-g-1
S-2900-l-1
S-2900-s-1
S-2900-w-1
S-3000-4
S-3000-8
S-3000-11
Side60
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0300.png
Danmarks
Hukommelse
GeoHav
Afgørelse om aktindsigt
Dato:
29-11-2023
Journalnummer:
23/28771
Direkte tlf.:
Ved e-mail af 18. november 2023 har I anmodet om aktindsigt på følgende måde;
”Geohav
har tidligere været i dialog med Rigsarkivet om hvilke offentlige
myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere, som måtte have haft rekvireret
Rigsarkivet adgang hvornår for de følgende specifikke sagsnumre;
S 1200-12 under pakkenr 212
S 1200-21 under pakkenr 215
Såfremt ovenstående sager har været tilgået siden 8. september 2022, forespørges
ligeledes om muligt, om hvem som har tilgået disse”.
Rigsarkivet har behandlet jeres anmodning efter offentlighedsloven.
Under henvisning til offentlighedslovens § 7 kan Rigsarkivet oplyse, at Rigsarkivet
via opslag i det interne bestillingssystem har kunnet konstatere, at de omtalte
arkivalier i perioden den 8. september 2022 til 18. november 2023 har været
bestilt én gang. Bestillingen var foretaget af en medarbejder i Rigsarkivet. Ved
forespørgsel har den pågældende medarbejder oplyst, at arkivalierne blev bestilt,
da den afleverende myndighed (Transportministeriet) havde spørgsmål til,
hvordan afleveringen af arkivalier til Rigsarkivet var foregået. Efter telefonisk
drøftelse blev sagen oplyst, og det var herefter ikke nødvendigt at fremtage de
omtalte arkivalier og give adgang hertil. Bestillingen blev derfor afsluttet, og
arkivalierne har derfor ikke været fremtaget siden jeres seneste forespørgsel.”
Undertegnede kan kontaktes i tilfælde af spørgsmål til afgørelsen.
Venlig hilsen
Torben Skytte Raahede
Økonomi og Magasiner
Direkte e-mail:
[email protected]
Sidenummer:
1/1
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside
www.rigsarkivet.dk
CVR-nr.:
60208212
EAN-nr.:
5798000794382
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0301.png
Departementet
Tænketanken GeoHav
Sarah Emilie Rasmussen
[email protected]
1. december 2023
2023-5400
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Afgørelse om aktindsigt
Ved e-mail af 25. november 2023 har du anmodet Transportmini-
steriet om aktindsigt på følgende måde:
”
Under henvisning til Ministeransvarlighedsloven § 5 Stk. 2
samt gældende bestemmelser i Forvaltningsloven, offentlig-
hedsloven samt særligt Miljøoplysningsloven og dennes § 3
anmoder GeoHav hermed om aktindsigt i datagrundlaget
for tidligere Transportminister Benny Engelbrechts udta-
lelse af 1. december 2021, om at der er jo taget analyser af
forurening af fjordbunden af Limfjorden, og der er jo heller
ikke fundet asbest i den forbindelse.
Datagrundlaget udbedes øjeblikkeligt fremsendt data@geo-
hav.dk i form af DANAK akkrediterede analyserapporter
dateret før 1. december 2021, hvilke for analyseparamet-
rene actinolit, amosit, anthophyllit, chrysotil, crocidolit
samt tremolit, hvilke alle repræsenterer asbest, er anført
ikke påvist”
Ministeriet er ikke i besiddelse af materiale, der er omfattet af din
aktindsigtsanmodning.
Din anmodning om aktindsigt kan derfor ikke imødekommes, jf.
offentlighedsloven § 7, stk. 1, forudsætningsvis.
Med
venlig
hilsen
Pia Brodersen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0302.png
-- AKT 311294 -- BILAG 104 -- [ Høringssvar 202324. Egholmmotorvejen. Vedr. drikkevand. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar 2023/24. Egholmmotorvejen. Vedr. drikkevand.
06-01-2024 19:56
2024-01-07 Høringssvar MKV og forslag til anlægslov vedr. drikkevand.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0303.png
-- AKT 311294 -- BILAG 105 -- [ 2024-01-07 Høringssvar MKV og forslag til anlægslov vedr. drikkevand ] --
Til Vejdirektoratet
Indleveret via høringsportalen
Til Transportministeren
Fremsendt pr mail til [email protected]; [email protected]
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Aalborg den 6/1-2024
Vejdirektoratets høring om Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. Egholm-
linjen og Transportministerens høring vedr. forslag til anlægslov
–
Høringssvar vedr. drikkevand, BNBO Drastrup og Hvorup
Dette høringssvar vedr. drikkevand og indleveres på vegne af Borgerbevægelsen mod en motorvej i
egholmlinjen, CVR 33806108. Høringssvaret angår forslag til anlægslov og Miljøkonsekvensrappor-
tens kapitel 13 - geologi og grundvand.
Konklusion vedr. anlægsloven i forhold til drikkevand, jf. lovens § 5 og § 6
Konklusionen vedr. forslag til anlægslov er, at forslaget må forkastet, navnlig på grund af lovens § 5
og § 6. Anlægsloven ophæver beskyttelsen af grundvand/drikkevand i strid med vandrammedirek-
tivet og beslutninger udskydes i strid med VVM-direktivet til detailprojekteringsfasen. Derudover
ophæver anlægsloven den normalt gældende funktionsadskillelse i statsadministrationen, der er
en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Folketinget bør forkaste anlægsloven helt idet vandrammedi-
rektivets artikel 4, stk. 7 ikke kan opfyldes. Denne og fremtidige anlægslove bør ændres, således at
Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Transportministeriet/Vejdirektoratet bedes dertil gøre Folketinget opmærksom på, at de alternati-
ver, der er undersøgt i perioden forud for nuværende høring, kun er nogle skitseprojekter, der er
fravalgt af rent politiske og økonomiske grunde. Hverken vandrammedirektivets proces
krav
eller
krav til vurderinger i forhold til afklaring af, om der er brugbare alternativer, der ikke forringer mil-
jømålene for grundvandet, er opfyldt efter fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets arti-
kel 4, stk. 7.
Se uddybende om baggrunde for konklusionen nedenfor i afsnit 3.
Bemærkninger vedr. Miljøkonsekvensrapportens kapitel 13:
Vurderingerne i Miljøkonsekvensrapporten opfylder ikke kravene i vandrammedirektivet (EP/Rdir
2000/60) som implementeret i Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017)
med tilhørende bekendtgørelser i forhold til overholdelse af miljømål for grundvand.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0304.png
Det kan på baggrund af Miljøkonsekvensrapporten konkluderes, at motorvejsprojektet både ved
anlæg og drift af Egholmmotorvejen gør det umuligt for Folketinget at overholde miljømålene for
det nydannede grundvand i to særligt sårbare boringsnære områder (BNBO) til de almene vand-
værker. Det drejer sig om de boringsnære områder ved Drastrup og Lindholm/Hvorup. Folketinget
må ikke give tilladelse til Egholmmotorvejen, når kravene i vandrammedirektivet ikke kan opfyldes.
Projektet skal opgives, da det forringer den gode tilstand for grundvandet, der er opfyldt nu.
Når projektet forringer den gode tilstand af miljøet, kan det ikke gennemføres, når der er alternati-
ver, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7. Der er som anført brugbare alternativer, der ikke for-
ringer miljømålene for grundvandet. Endnu er ingen alternativer undersøgt som foreskrevet efter
fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Miljøkonsekvensrapporten skal redegøre fyldestgørende for påvirkningen af målsatte overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i tilstrækkelig grad til, at Folketingets medlemmer, offent-
ligheden, samt Miljøstyrelsen og Aalborg Kommune som berørte myndigheder, kan vurdere, om
grundlaget for vurderinger i Miljøkonsekvensrapporten er tilstrækkeligt, om vurderingerne er rig-
tige – herunder om projektet i det lys er politisk ønskeligt.
Miljøkonsekvensrapporten er ikke fyldestgørende for så vidt angår drikkevand, og opfylder ikke
kravene i vejlovens § 17g, stk. 4, eller vandrammedirektivets krav til vurderinger om grundvand.
Miljøkonsekvensrapporten opfylder dermed ikke kravene til at kunne danne grundlag for en gyldig
vedtagelse af en anlægslov.
Miljøkonsekvensvurderingens kapitel 13 vedr. ”Geologi og grundvand” er ufærdigt. Vurderingerne
er ufuldstændige og er nærmest vildledende.
Vedr. anlægsfasen udgøres fejlene af ufyldestgørende vurderinger om påvirkning af grundvand (se
A). Selv hvor rapporten dog konkluderer, at målopfyldelse kan påvirkes negativt på grund af Grund-
vandssænkning mangler fyldestgørende konklusioner (B), og de nødvendige afklarende undersø-
gelser udskydes ulovligt til senere (C). MKV-2023 konkluderer endda FORKERT, at der er manglende
målopfyldelse i BDNO Drastrup, fordi rapporten fejlagtigt kun forholder sig til det mellemste drik-
kevandslag, men ikke det øverste og det nederste der forsyner Aalborgs borgere (D) Derudover
omtales det slet ikke, at påvirkningen vil være væsentlig og indebære en negativ påvirkning for det
øverste grundvandslag både ved grundvandssænkning og ved spild og uheld allerede i anlægsfasen
(E). Fejlene medfører, at Miljøkonsekvensvurderingen anfører, at miljøpåvirkningen i anlægsfasen
ikke forhindrer målopfyldelse for BNBO i Drastrup. Konklusionen er åbenlyst forkert. Det står klart,
at miljøpåvirkningen allerede i anlægsfasen er negativ og kan være til hinder for målopfyldelse, der
sikrer rent drikkevand til Aalborgs borgere (F).
Vedr. driftsfasen overholder Miljøkonsekvensrapportens vurderingen på ingen måde de krav, der
stilles til vurderinger vedr. vand, jf. vandrammedirektivet, eller de krav, der stilles til vurderinger,
der skal indgå i en miljøkonsekvensrapport, jf. vejlovens § 17g og VVM-direktivet, idet afværgefor-
anstaltningernes tekniske løsninger er ukendte og beslutningerne udskudt (G).
Side 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Se uddybende om fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 nedenfor i afsnit 2, litra A-F.
1. Fakta om BNBO Drastrup og Lindholm/Hvorup
Motorvejens linjeføring incl. udfletningsanlæggene til Ny Nibevej og Høvejen er planlagt gennem
de meget sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i Drastrup
og Lindholm/Hvorup.
Drastrup Kildepladserne er et af de første steder i Danmark, hvor der er gennemført grundvands-
beskyttelse, da magasinet er meget sårbart over for forurening, og det samtidig er en nøglekilde-
plads. Dvs. en af de vigtigste kildepladser i Aalborg Kommune. Nøglevandværket skal tage over, når
andre vandværker må lukke. Vandværket forsyner ca. 1/3 af borgerne i Aalborg, altså henved ved
100.000 mennesker. Det rene vand udgør også forsyningskilden til en betydelig del af Aalborgs er-
hvervsvirksomheder.
Jordbunden i grundvandsmagasinerne består fortrinsvis af kalk (skrivekridt) med et overlag af sand
eller grus. I BNBO mangler grundvandsressourcerne et beskyttende lerlag. Det, der udledes eller
spildes, siver derfor direkte og urenset ned i grundvandet. Grundvandsmagasinerne er derfor me-
get sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer, som følge af anlæg og drift af Egholmmo-
torvejen. (Se tabel 13.4 ”Spild og uheld”).
I BNBO er det muligt at benytte Miljøbeskyttelseslovens § 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en
risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Inden for BNBO kan risikoen for forurening med
miljøfremmede stoffer være øget, som følge af begrænset højere koncentrationer på grund af
manglende opblanding, og øget grundvandsdannelse som følge af sænkning af grundvandets tryk-
niveau.
Store dele af det grundvandsdannende opland og kildepladszonen i Drastrup har en lav nitratud-
vaskning (<25 mg/l), hvilket blandt andet afspejler, at der er en række tinglyste dyrkningsdeklarati-
oner i området. Kildepladsen er allerede beskyttet med dyrkningsrestriktioner og har været det i
mere end 30 år. Inden for BNBO må der i dag ikke ændres terræn, bygges nyt eller udledes miljø-
fremmede stoffer.
Projektet kan således have konsekvenser for henved 100.000 mennesker, der hver dag drikker helt
rent grundvand fra BNBO (Drastrup og Lindholm/Hvorup) direkte fra hanerne i egne husholdninger.
Der er desværre ikke mange steder i Danmark, hvor grundvandet stadig er så rent.
2. Fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. grundvand/drikkevand i anlægsfasen
A. MKV-2023 indeholder ikke fyldestgørende vurderinger om påvirkning af grundvand
Indledningsvist bemærkes, at hverken Miljøkonsekvensrapport 2011 eller Miljøkonsekvensrapport
2021 har indeholdt vurderinger, der opfylder kravene i vandrammedirektivet, jf. Miljøstyrelsens hø-
ringssvar i forbindelse med høringen vedr. udkast til anlægslov 2021/2022. Det er en hovedårsagen
til, at den nuværende supplerende Miljøkonsekvensrapport-2023 er i høring.
Side 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Imidlertid må konstateres, at Miljøkonsekvensrapport-2023 ikke formår at rette op på manglerne.
Miljøkonsekvensrapporten iagttager forsat ikke de skærpede krav til vurderinger med udgangs-
punkt i grundvandets miljømål.
I Miljøkonsekvensrapport-2023, side 500, anføres om BNBO i Drastrup: For den terrænnære og den
dybe forekomst er den kemiske tilstand god. Tilsvarende ses side 527 vedr. beskrivelsen af grund-
vandsforekomsterne i BNBO til vandværkerne i Drastrup og Lindholm Hvorup:
”Grundvandsforekomsterne har god kvantitativ tilstand. For de terrænnære (det nydannede
grundvand) og den dybe grundvandsforekomst (dannet før landbrugets industrialisering))
gælder ligeledes, at der en god kemisk tilstand”.
Dette er helt korrekt. Grundvandet er i god kemisk tilstand. Dvs. vandrammedirektivets krav om
målopfyldelsen er lykkedes i de to BNBO grundet de mangeårige restriktioner.
Vandrammedirektivet forpligter herefter Folketinget til IKKE at forringe grundvandets kemiske til-
stand. Det er derfor heller ikke foreneligt med EU-retten, hvis Folketinget giver tilladelse til et mo-
torvejsprojekt, der kan medføre en forringelse af den kemiske gode tilstand. Folketinget må ikke
forringe grundvand, hvor der er målopfyldelse i forhold til vandrammedirektivet.
Det er et krav i medfør af vandrammedirektivet, at en Miljøkonsekvensvurdering skal indeholde en
vurdering af om et projekt kan påvirke grundvandsforekomsten på en måde, så det forringer
grundvandets miljømål.
Borgerbevægelsens indsigelse om fejl i MKV (A):
Miljøkonsekvensvurdering-2023 er behæftet
med væsentlige mangler, da den ikke indeholder fyldestgørende vurderinger af påvirkning af
grundvandsforekomstens tilstand og deres mulighed for målopfyldelse.
B. MKV-2023 påvirker målopfyldelse negativt på grund af Grundvandssænkning i anlægsfasen,
men mangler fyldestgørende konklusioner
Det fremgår af Miljøkonsekvensvurdering-2023 at det rene, nydannede grundvandet allerede i an-
lægsfasen er truet af ændringer i terræn, der bygges nyt og at der vil ske en forurening med miljø-
fremmede stoffer.
Anlægget af Egholmmotorvejen er i strid med de forebyggende bestemmelser om beskyttelse af
det særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved Drastrup og Lindholm/Hvorup
Vandværk.
I henhold til MKV-2023, skal grundvandet sænkes i anlægsfasen i BNBO i en længere periode. Det
fremgår af teksten side 526, om
Påvirkning,
at
Side 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
”Grundvandssænkningerne
medfører en negativ påvirkning
i form af kvantitativ og kvalitativ
påvirkning af indvindingsboringer, hvis der er hydraulisk kontakt mellem de geologiske lag,
hvor der grundvandssænkes og indvindingsmagasinerne.
Grundvandssænkning
medfører en mobilisering af forurening,
hvis der er vandopløselige for-
ureninger inden for den estimerede påvirkningsradius. Den naturlige grundvandskemi kan
ændres som følge af iltning af grundvandsmagasinet, i forbindelse med grundvandssænk-
ning.
Oppumpningen ved byggegruberne
vil kunne medføre ind- og optrængning af saltvand.”
Det står således klart, at det ikke kan afvises, at sænkningen af grundvandet allerede i anlægsfasen
vil påvirke målopfyldelsen for det rene drikkevand. MKV-2023 har imidlertid ingen vurderinger, der
viser hvorledes forringelse undgås på teknisk vis. Teksten følges alene op med en ufærdig konklu-
sion, side 521:
”Omfanget af grundvandssænkningen skal minimeres mest muligt. Der skal udføres supple-
rende geotekniske undersøgelser i hele vejanlægget i detailprojekteringsfasen”.
Miljøkonsekvensrapporten mangler de detaillerede beskrivelser af, hvor stor omfanget af grund-
vandssænkningerne må være. Det er ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til at opfylde vejlovens §
17g, og blot anføre, at grundvandssænkningen skal ”minimeres mest muligt. Det er utilstrækkeligt,
idet påvirkningen af grundvandet da henstår i det uvisse. Miljøkonsekvensrapporten, skal være
fuldstændig.
C. MKV-2023 påvirker målopfyldelse negativt på grund af Grundvandssænkning i anlægsfasen,
men udskyder de nødvendige undersøgelser til senere
Det fremgår af MKV-2023, at
”Der
skal udføres supplerende geotekniske undersøgelser i hele vejanlægget i detailprojekte-
ringsfasen”.
Det er ikke foreneligt med vejlovens § 17g, jf. kravene i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, at
afslutte rapporten uden de nødvendige geotekniske undersøgelser til detailprojekteringsfasen.
De geotekniske undersøgelser skal udføres inden anlægsloven vedtages. Vejdirektoratet skal over-
holde vejlovens kapitel 2a. Kapitlet medfører, at vejdirektoratet er forpligtet til at afslutte anlægs-
projekteringen i den lovforberedende fase, INDEN den lovvedtagende fase igangsættes. Vejdirekto-
ratets praksis fra før VVM-direktivets implementering i vejlovens kapitel 2a ved lov 2016-06-08 nr.
658, om at udskyde nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen” ikke længere er lovlig.
Miljøkonsekvensrapporten skal derfor laves færdig.
Side 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Udskydelsen af nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen er uforenelig med VVM-di-
rektivets krav om at en miljøkonsekvensrapport skal være fuldstændig. Dertil er udskydelsen ufor-
enelig med VVM-direktivets krav om funktionsadskillelse. Dette skyldes, at det samtidigt i udkast til
anlægslovens § 5 og § 6 foreslås, at hele den danske miljølovgivning, der berører projektet, herun-
der også lovgivningen om drikkevand skal ophæves for projektområdet og alle afgørelser skal
kunne træffes af Transportministeren, blandt andet ved call in.
Det er således reelt Transportministeren, der skal overtage og varetage ALLE andre statslige myn-
digheders kompetencer og Aalborg Kommunes beføjelser efter hele den danske miljøbeskyttelses-
lovgivning, herunder drikkevandsområdet – og dermed forholde sig til projektets detailprojektering
og dets konsekvenser for påvirkning og fremtidig målopfyldelse om rent drikkevand for 1/3 af Aal-
borgs borgere.
D. MKV-2023 konkluderer FORKERT at der er manglende målopfyldelse i BDNO Drastrup
I følge Miljøkonsekvensrapportens Tabel 13.10 om grundvandssænkning oplyser, om BDNO
Drastrup:
”Ny Nibevej: vedr. Grundvandsforekomster: der er manglende målopfyldelse”
På det grundlag konkluderes forkert, at påvirkningen efter en grundvandssænkning kun vil påvirkes
”moderat”:
”Iltning, øget nedsivning og saltvandsindtrængning kan medføre irreversible lokale ændringer
af grundvandskemien. Da magasinerne flere steder er sårbare, pga. manglende lerdæklag,
kan lokale ændringer i grundvandskemien forplantes til BNBO i Drastrup og Lindholm/Hvo-
rup.
Intensiteten vurderes dog at være lav, og udbredelsen lokal, da grundvandssænkningen pri-
mært vil være knyttet til de sekundære magasiner. Sårbarheden vurderes at være medium, da
de grundvandskemiske forhold over tid vil vende tilbage til den oprindelige tilstand, efter op-
hørt grundvandssænkning. Dette kan dog være en længerevarende proces, og varigheden af
påvirkningen vurderes at være lang.
Samlet set vurderes konsekvensen af de naturlige grundvandskemiske forhold, ved op-
pumpning af grundvand i forbindelse med grundvandssænkning, at være moderat.
S. 532
tabel 13.12”
MKV er vildledende. Konklusionen er forkert. Det er en grov fejl.
Det er ikke korrekt, at der er ”manglende målopfyldelse vedr. BDNO i Drastrup ved Ny Nibevej. Mil-
jøkonsekvensvurderingens ignorerer det øverste og det nederste helt rene grundvandslag i vurde-
ringen. Vurderingen er kun taget med udgangspunkt i det mellemste lag i grundvandsmagasinet,
Side 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
altså inden de i Aalborg pålagte og tinglyste restriktioner i forbindelse med omlægningen af land-
brug til skov og vedvarende græs uden brug af gødning og sprøjtning.
MKV skal tage udgangspunkt i det øverste nydannede grundvandsmagasin, hvor der er målopfyl-
delse. Det er dette nydannede grundvandsmagasin, der er fremtidens drikkevand.
Grundvandssænkningen må ikke forringe målopfyldelsen i det nydannede og rene grundvandslag.
Dette vil være i strid med vandrammedirektivet som implementeret i lov om vandplanlægning (lov-
bekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser i forhold til overholdelse af
miljømål for grundvand.
E. MKV-2023 mangler at konkludere at påvirkningen vil være væsentlig og give negativ påvirk-
ning for det øverste grundvandslag ved grundvandssænkning og ved spild og uheld allerede i an-
lægsfasen
I Miljøkonsekvensrapport-2023 anføres side 527:
”Grundvandsmagasinerne består fortrinsvis af kalk (skrivekridt), sand eller grus, og størstede-
len af grundvandsressourcen mangler et beskyttende lerlag.
Grundvandsmagasinerne er meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer, f.eks.
som følge af drift eller spild under anlægsarbejdet, hvilket kan have betydning for vandkvali-
teten … man skal være særlig opmærksom på spild”
Vurderingen i MKV er, at anlægsfasens påvirkning af det nydannede grundvand er en påvirkning til
det værre, men de tekniske løsninger, dette nødvendiggør, afklares ikke fyldestgørende: Hvordan
skal ”man” være særlig opmærksom på spild? Beskrivelsen i MKV er ukonkret og alt for overordnet
til at opfylde kravene i vejlovens § 17g.
F. MKV-2023 konkludere på grund af ovenstående fejl forkert, at miljøpåvirkningen i anlægsfasen
ikke forhindrer målopfyldelse
Den samlede vurdering i MKV vedr. miljøpåvirkning (Sårbarhed, geografisk udbredelse, Intensitet,
og varighed), er Tabel 13.12 side 532:
”På baggrund heraf vurderes projektet i anlægsfasen således ikke at hindre senere målopfyl-
delse eller forringe den nuværende kvalitet eller kvantitet af grundvandsforekomsten i de ter-
rænnære, regionale og den dybe grundvandsforekomst, såfremt anlægsarbejdet udføres med
de nødvendige afværgetiltag. Påvirkningen i anlægsfasen vurderes derfor at være begræn-
set”.
Som beskrevet ovenfor er de vurderinger, der ligger til grund for den endelige konklusion behæftet
med væsentlige fejl og mangler, herunder retlige. Konklusionen er truffet på et utilstrækkeligt op-
lysningsgrundlag, hvor nødvendige undersøgelser udskydes til senere, og hvor vurderingerne
Side 7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
fejlagtigt ignorere målopfyldelse i det nederste og øverste drikkevandslag. Det er usagligt og for-
kert, at konkludere noget om påvirkning på baggrund af det mellemste drikkevandslag. Det bestri-
des at der er belæg for at konkluderer, at påvirkningen af anlægsfasen kan være ”begrænset”.
Denne vurdering er upræcis, hvortil kommer, at selv en begrænset (altså nogen) påvirkning er uac-
ceptabel ift. til den nuværende beskyttelse.
G. Fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. grundvand/drikkevand i driftsfasen
Miljøkonsekvensrapporten anfører vedr. Miljøpåvirkning i driftsfasen, om Spildhændelser og ned-
sivning af vejvand, side 533 Tabel 13-13:
”Spildhændelser og nedsivning af vejvand kan medføre, at grundvandskvaliteten forringes,
da indholdet af miljøfremmede stoffer, metaller og salte potentielt kan forurene grundvandet
ved nedsivning.
Derfor opsamles vandet på hele strækningen i et tæt afvandingssystem, hvorfra det ledes til
regnvandsbassiner med tæt bund inden det udledes til recipienter. Regnvandsbassiner inden
for Drastrup og Lindholm indvindingsområder etableres der ud over med dobbelt bentonit-
membran efter aftale med Aalborg Kommune. Konsekvensen ved opsamling og udledning af
vejvand vurderes derfor at være begrænset.
I driftsfasen vurderes den 3. Limfjordsforbindelse derfor ikke at forringe den nuværende til-
stand af grundvandsforekomsterne i området eller hindre senere målopfyldelse”.
Sammenfatning anføres side 537 i Tabel 13-14.
”Miljøpåvirkning Sårbarhed: Høj. Geografisk udbredelse: lokal. Intensitet: Middel. Varighed:
Lang.
Påvirkning af grundvandskvalitet: Begrænset.”
Og side 537 øverste afsnit:
”Det er forudsat, at en række forhold håndteres i henhold til lovgivningen”.
Miljøkonsekvensrapportens vurdering om, at driftens påvirkning af grundvandskvaliteten er upræ-
cis og uden reel vurdering af risiko for miljøpåvirkningerne. Der er ingen oplysninger om hvilke
fremtidsscenarier for nedbørsmængder og hyppigheder ved de kommende klimaændringer, der
lægges til grund, og som skal danne grundlag for dimensioneringen af kantopsamlinger. Membra-
ner, tætte afvandingssystemer og do regnvandsbassiner kan umuligt være tætte, lige så længe
fremtidens generationer har brug for rent drikkevand. Vurderingen indeholder en ”afværgeforan-
staltning” om ”et
tæt afvandingssystem, hvorfra det ledes til regnvandsbassiner med tæt bund in-
den det udledes til recipienter.”
og
”Regnvandsbassiner (..) med dobbelt bentonitmembran efter af-
tale med Aalborg Kommune.”
Det henstår i det uvisse, hvad der gør afvandingssystemet tæt og
hvordan et
”dobbelt betonitmembran”
skal sikre mod fremtidig negativ påvirkning af drikkevandet.
Side 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det hele krydres af en ansvarsfraskrivelse om
”at en række forhold håndteres i henhold til lovgivnin-
gen”.
Hvilken lovgivning? Der er netop ingen lovgivning, der gælder, og derfor ingen lovgivning der
håndteres, når både lovgivningen og funktionsadskillelsen, ophæves ved vedtagelse af anlægslo-
ven, jf. dennes § 5 og § 6.
De mangelfulde vurderinger fortsætter sider 529, hvor det under afsluttende bemærkninger, anfø-
res:
”Det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at risikovurderingen er foretaget”.
”Overvågning generelt: Grundvandssænkningen, spild mm i anlægsfasen og i driften skal
grundvandskvaliteten overvåges, miljøforureninger skal opspores og analyseres. ”
Vurderingen overholder på ingen måde de krav, der stilles til vurderinger vedr. vand, jf. vandram-
medirektivet, elle de krav der stilles til vurderinger, der skal indgå i en miljøkonsekvensrapport, jf.
vejlovens § 17g og VVM-direktivet. De påtænkte afværgeforanstaltningernes tekniske løsninger er
ukendte, risikovurderingen og beslutningerne udskudt til et senere ukendt tidspunkt.
Folketinget har ansvaret for kvalitetssikringen af Miljøkonsekvensrapporten. Ovenstående vurde-
ringer er uafsluttede, og ikke endelige. Det er en fejl, at det ikke fremgår af Miljøkonsekvensrappor-
ten, at forureningen fra motorvejsprojektet gør det klart vanskeligere og muligvis helt vil forhindre,
at miljømålene for rent drikkevand opfyldes. Risikoen for væsentlig og negative påvirkninger stor.
De afgørende beslutninger og undersøgelser udskydes til et uafklaret senere tidspunkt, uden at på-
virkningerne er afklarede. Det er naturligvis en forudsætning for projektets lovlige gennemførelse,
at risikovurderingen er foretaget i den for projektet gældende miljøkonsekvensvurdering. Vurderin-
gerne skal være foretaget i Miljøkonsekvensrapporten, og kan ikke udskydes til senere, jf. VVM-di-
rektivet. Heller ikke selv om der iværksættes overvågning i forbindelse med anlæg.
Derudover vil der være væsentlige økonomiske udgifter forbundet med anlæggelsen og driften,
idet Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne i al fremtid vil have ansvar for overvågning, op-
sporing, analyser og rensning. Udgifter der kun kan afholdes, hvis Vandforbrugerne betaler for det.
3. Bemærkninger til Forslag til anlægslov § 5 og § 6
3.1. Anlægsloven ophæver beskyttelsen af drikkevand i strid med vandrammedirektivet
Det fremgår af bemærkningerne til anlægslovens § 5 og § 6 i Kapitel 3 - Fravigelse af anden lovgiv-
ning og klageadgange, at
”Eksisterende beskyttelse af det særligt sårbare beskyttede boringsnære område (BNBO) til
vandværkerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup ophæves og kan ikke påklages til anden myn-
dighed.”
Under bemærkninger til lovforslaget, Pkt. 19.17 side 93 til side 97, anføres:
Side 9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
”Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttede
fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfarlige stoffer, eksem-
pelvis som følge af drift eller spild på vejene.
Behovet for at beskytte grundvandet er derfor
stort.
Det nydannede grundvand til de 2 vandværker er terrænnær.
Forekomsterne opfylder miljø-
målet om god kvantitativ tilstand i vandområdeplan 2021-2027. Både de terrænnære fore-
komster og den dybe forekomst opfylder ligeledes miljømålet om god kemisk tilstand”.
Borgerbevægelsen protesterer på det kraftigste mod ophævelsen af den eksisterende beskyt-
telse af det nydannede grundvand (det terrænnære grundvand) i de to BNBO grundvandsmaga-
siner i Drastrup og Lindholm/Hvorup.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten, både når den læses som skrevet, og når der korrigeres
for fejl, at de eksisterende miljømål ikke kan opretholdes for de to vandværker, hverken ved anlæg
eller drift af Egholmmotorvejen. Staten er forpligtet til at sikre god miljøtilstand i grundvandet. Hvis
den nuværende deklaration, der vil fremtidssikre 1/3 af Aalborgs borgere rent drikkevand ophæ-
ves, er der ingen beskyttelse af det terrænnære drikkevand. Som det anføres i bemærkningerne, er
behovet for beskyttelse stort. Deklarationerne skal opretholdes.
Ophævelsen af beskyttelsen forekommer derfor mere vidtgående end blot at ophæve den beskyt-
tende deklaration. Det lader til at Anlægsloven lægger op til at den beskyttelse der følger af den
danske vandlovgivning tillige skal ophæves. Dette vil være traktatstridigt, da vandrammedirektivet,
herunder navnlig artikel 4, stk. 7 derved tilsidesættes. Et projekt må ikke forringe vandkvaliteten i
grundvandsmagasiner, der opfylder miljømålene. Det gør begge BDNO, der påvirkes af anlægspro-
jektet.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten at risikoen for en varig og irreversibel forurening af det
terrænnære grundvandsmagasin, allerede vil finde sted i anlægsfasen.
De foreslåede afværgeforanstaltninger er ikke tilstrækkelige og vurderingerne ”moderat” og ”be-
grænset” er diffuse og ikke begrundet. Miljøkonsekvensrapporten er som anført indledningsvis og i
afsnit 2 ikke fyldestgørende, og kan ikke danne grundlag for en gyldig anlægslov. Det står klart, at
anlægsarbejderne vil forringe den nuværende miljøtilstand af grundvandsforekomsterne i det ter-
rænnære grundvand i området (BNBO), og vil forhindre en senere målopfyldelse. Det vil være i
strid med vandrammedirektivet at tillade anlægsarbejderne, der forringer det opnåede gode miljø
og forhindre fremtidig målopfyldelse.
Anlægslovens bemærkninger knytter sig til Miljøkonsekvensrapport-2023’s fejlbehæftede vurderin-
ger, vedr. afværgeforanstaltninger i driftsfasen, herunder at påvirkningen kun er ”begrænset”, trods
”varig og irreversibel”. Anlægslovens bemærkninger er utilstrækkelige og forkerte af samme grun-
de som anført ovenfor i afsnit 2, under litra G.
3.2. Anlægsloven udskyder beslutninger til detailprojekteringsfasen i strid med VVM-direktivet
Side 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Som anført ovenfor under 2C fremgår det af Miljøkonsekvensrapporten, at en række undersøgelser
vedr. grundvand og afgørende beslutninger udskydes til et uafklaret senere tidspunkt i ”detailpro-
jekteringsfasen”.
De geotekniske undersøgelser og de afgørende beslutninger skal efter vejlovens kapitel 2a, jf. VVM-
direktivet, udføres inden anlægsloven vedtages. Vejdirektoratets praksis fra før VVM-direktivets
implementering i vejlovens kapitel 2a ved lov 2016-06-08 nr. 658, om at udskyde nødvendige un-
dersøgelser til ”detailprojekteringsfasen” ikke længere er lovlig. Miljøkonsekvensrapporten skal
korrigeres.
Dertil er udskydelsen uforenelig med VVM-direktivets krav om funktionsadskillelse, når Miljøkon-
sekvensrapporten sammenholdes med udkast til anlægslovens § 5 og § 6. I udkast til anlægslov fo-
reslås i § 5 og § 6, at hele den danske miljølovgivning, der berører projektet, herunder også lovgiv-
ningen om drikkevand, skal ophæves for projektområdet, og at alle afgørelser skal kunne træffes af
Transportministeren, blandt andet ved en uafgrænset beføjelse til ’call in’ i § 6.
3.3. Anlægsloven ophæver væsentlig retssikkerhedsgaranti i statsadministrationens funktionsad-
skillelse
Anlægsloven vil – hvis den vedtages i sin nuværende form – reelt give Transportministeren, ret til
at overtage og varetage ALLE andre statslige myndigheders kompetencer og Aalborg Kommunes
beføjelser efter hele den danske miljøbeskyttelseslovgivning, herunder drikkevandsområdet.
Det medfører også, at det kan blive Transportministeren, der skal træffe alle beslutninger vedr. pro-
jektets detailprojektering og vurdere dets konsekvenser for påvirkning og fremtidig målopfyldelse
om rent drikkevand for 1/3 af Aalborgs borgere. Anlægslovens § 5 og § 6 udgør en retssikkerheds-
mæssig meget betænkelig løsning. Det udgør et meget bekymrende brud på de demokratiske tra-
ditioner om at undgå inhabilitet og magtfordrejning ved funktionsadskillelse i statsadministratio-
nen i forhold til myndighedsafgørelser, når anlægsmyndigheden overtager disse kompetencer.
Anlægsloven giver Transportministeren for mange kasketter. Transportministeren tildeles både det
overordnede ansvar for Vejdirektoratet og projektet i medfør af anlægsloven, og tildeles samtidigt
beføjelserne til at træffe afgørelser efter al anden lovgivning, hvor hensynene kan være i modstrid
med det påtænkte anlægsprojekt. Beslutnings-Enevælde er ikke en acceptabel løsning.
Folketinget frarådes på det kraftigste at acceptere Transportministerens forslag til anlægslov, her-
under § 5 og § 6, om at ophæve funktionsadskillelsen i statsadministrationen. Bestemmelserne
strider mod alle demokratiske traditioner om, at funktionsadskillelse er nødvendig for at undgå in-
habilitet og magtfordrejning. Transportministerens forslag er juridisk uansvarligt og en letsindig løs-
ning.
3.4. Anlægsloven bør ændres, således at Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Lovgivningen vedr. grundvand og drikkevand, varetages normalt af Miljøstyrelsen, der har fagkom-
petencen. Den fagkompetence er helt klart ikke til stede i Transportministeriet, hvilket
Side 11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Miljøstyrelsens høringssvar i forbindelse med høring om forrige udkast til anlægslov viste med al
tydelighed. Miljøstyrelsen bør bevare sin fagkompetence – det bør de øvrige myndigheder også.
Folketinget gøres opmærksom på, at det er på tide, at Folketinget fører tilsyn med Transportmini-
sterens udøvende myndighed i forhold til anlægsprojekter. Folketingets tilsyn er forhindret af, at
Folketinget i tidligere projekter, har accepteret anlægslovgivning, svarende til det Transportministe-
ren lægger op til i forslag til anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse § 5 og § 6.
Folketinget bedes sikre, at Transportministeren må gennemføre sine anlægsprojekter med respekt
for demokratiets adskillelse af kompetencer i forskellige styrelser.
Det fordrer naturligvis bedre samarbejde mellem Transportministeriet og andre ministerier og sty-
relser, end det Transportministeriet og Vejdirektoratet hidtil har praktiseret. Men så må Transport-
ministeriet tilføres de fornødne kompetencer.
Det er helt uacceptabelt, at Transportministeriet obstruerer processens retssikkerhedsgarantier,
senest ved at nægte en berørt myndighed som Miljøstyrelsen den fornødne tid. Som oplyst i Bor-
gerbevægelsens henvendelse den 2/1-2024 til Folketinget, Transportudvalget og Miljø-og Fødeva-
reudvalget (blandt andet omdelt som MOF alm del – bilag 197) kan det konstateres, at Transport-
ministeriet og Vejdirektoratet end ikke vil give miljøstyrelsen, der er en kompetent myndighed i
henhold til VVM-direktivet, den nødvendige tid til at kvalificere Miljøkonsekvensrapportens konklu-
sioner og anlægslovens fundament.
Der er således al mulig grund til at Folketinget også er på vagt overfor Transportministerens forsøg,
på at udelukke indsigten fra miljøstyrelsen i hvordan anlægsprojektet realiseres fysisk. Der er be-
hov for, at Miljøstyrelsen bevarer sin ret til at påse om realiseringen af anlægsprojektet er forenelig
med anden lovgivning inden for Miljøstyrelsens ressortområde.
4. Afsluttende
Anlægslovens bør ikke vedtages i den nuværende udformning.
Indholdet i anlægslovens § 5 og § 6 er helt uacceptabel i et demokrati, da funktionsadskillelsen i
statsadministrationen ophæves, mens Transportministeren tildeles uafgrænsede myndighedsbefø-
jelser.
Miljøkonsekvensrapporten er derudover ikke fyldestgørende. Den indeholder vurderinger, der vi-
ser, at miljømålene for grundvandet i de to BDNO-områder i henholdsvis Drastrup og Lindholm
Hvorup påvirkes negativt, navnlig i det øverste nuværende rene drikkevandslag. Miljøkonsekvens-
rapporten vurderinger er fejlbehæftet og der mangler tillige en række undersøgelser: Der er vurde-
ringer og beslutninger vedr. drikkevand, der i strid med VVM-direktivet, udskydes til senere.
Side 12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Med venlig hilsen
Gitte Ramhøj
Talsperson for drikkevand
Landskabsarkitekt
Pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt, Aalborg Kommune
har arbejdet over 30 år med at sikre rent drikkevand fra Drastrup til Aalborg
og Louise Faber
Formand
Advokat, ph.d.
Side 13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0316.png
-- AKT 311294 -- BILAG 106 -- [ Egholmsmotorvej - Nej tak. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bartholine Jørgensens Minde ([email protected])
Egholmsmotorvej - Nej tak.
06-01-2024 10:20
Til rette vedkommende.
Vi er dybt bekymret - bekymret for vores bydel, vores natur og selvfølgelig foreningslivet i vores dyrbare
kolonihaver.
Vi gør hermed indsigelse imod planerne om en motorvej vest om Aalborg/Nørresundby og over Egholm. Den kommer
ufatteligt tæt på ufatteligt mange mennesker, herunder os i Vestbyen og dermed også kolonihaverne på Annebergvej. Den
kommer til at få enorme konsekvenser for livets gang i alle kolonihaverne i Vestbyen, "Norden" og Åblink i Nørresundby.
Indsigelserne går på følgende:
Støj: Med vestenvind 2/3 af tiden i Aalborg kommer motorvejen til at larme helt enormt, og det er både ind fra vest og
Støj
nordvest hen over fjorden. Slut med stilheden - til gengæld kan vi vel så få lov til at larme med motorsave og
græsslåmaskiner hele døgnet rundt. Da vi helt mister den ro og stilhed som er med til at vores kolonihaver er noget helt
særligt!
Trafikale problemer: Annebergvej bliver bogstaveligt talt en til- og frakørsel til motorvejen. Det bidrager yderligere til øget
støjniveau, og trygheden ved at cykle til og fra kolonihaven bliver endnu ringere end nu. Samt børnene som færdes til og fra
kolonihaverne hver dag, eller skal krydse Annebergvej for at besøge hestene på den anden side i Vestbyens Rideklub.
Asbest: I områderne omkring kolonihaverne ligger helt enorme mængder asbestholdigt materiale nedgravet. Noget af det
popper allerede op disse år, da det kun blev tildækket med omkring 30 cm topmuld. I har muligvis hørt, at der ikke er noget at
frygte, at der ikke findes asbest i linjeføringen, men det er beviseligt og faktuelt forkert. Det er både beskrevet i
øjenvidneberetninger, det kan dokumenteres ved flyfotos, i prøveboringer foretaget af uvildige, ligesom det er beskrevet i
dokumenter, som kun findes hos Rigsarkivet i Kbh.
Asbesten vil med usvigelig sikkerhed blive hvirvlet rundt i, hvilket vil føre til både øget asbest indhold i vand og senere luft.
Så nu har vi fået Vestbyen næsten helt bilfri på kastetvej, så lad os forurene vores luft og vand med asbest??
Læg hertil langtidseffekterne i form af
- øget udledning af CO2,
CO2
- tilførsel af mikroplast fra dæk ført med vestenvinden,
- den helt enorme pris for projektet (ca. 10.000.000.000 kroner), som også aalborgensere kommer til at betale ekstra til, fordi
kommunen bidrager til projektet med 600.000.000 kommunale kroner, som selvfølgelig ikke kan bruges to gange.
kroner
- Det bliver også slut med cykelture til Egholm, da færgen planlægges at sløjfes
Der har været snak omkring denne limfjordsforbindelse over Egholm i over 40 år, og der kunne man måske
forstå tanken - men at man ikke er blevet klogere og kan se at det vil få massive konsekvenser for de
mennesker som dette vil berøre og ødelægge så meget natur, foreningsliv, samt skabe utryghed.
Vi håber at denne indsigelse bliver taget seriøst og at man tager alle de indsigelser som kommer med i sine
overvejelser!
--
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Bartholine Jørgensens Minde
Annebergvej
9000 Aalborg
www.bartholine.dk
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0317.png
-- AKT 311294 -- BILAG 107 -- [ Høring om anlægslov 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jens Neustrup Simonsen ([email protected])
Høring om anlægslov 3. limfjordsforbindelse
05-01-2024 14:37
05.01.23 Høringssvar Business Danmark.pdf;
Kære Transportministerium og Anders Petersen.
På vegne af Business Danmark 30.000 medlemmer har vi vedhæftede bemærkninger til anlægsloven for den 3.
limfjordsforbindelse.
Venlig hilsen
Jens Neustrup Simonsen - Landsformand
MBA, D.BA, & Exam. coach
Villa FORZA Hobrovej 73
9000 Aalborg
Telefon 33 740 348
Mobil 40 30 19 01
[email protected]
www.businessdanmark.dk
Fagforeningen for Salg & Marketing
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0318.png
-- AKT 311294 -- BILAG 108 -- [ 05.01.23 Høringssvar Business Danmark ] --
Til Transportministeriet
Høringssvar på anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
Som formand for Business Danmarks 30.000 medlemmer glæder det os, at samtlige
nordjyske kommuner, KKR, fagforeninger og erhvervsorganisationer står politisk bag
den 3. limfjordsforbindelse, og den linjeføring, der blev vedtaget i 2014.
Endvidere glæder det os, at et bredt flertal i Folketinget i 2021 indgik forlig om
Infrastrukturplan 2035, og at Egholmlinjen indgik i finansloven for 2024 – nu mangler vi
bare, at anlægsloven vedtages.
Regionalt har Limfjorden altid udgjort en barriere mellem den nordligste del af
Danmark og resten af landet. I årtier har de to nuværende forbindelser, først
Limfjordsbroen og siden Limfjordstunnelen, dog været med til at sikre, at borgere,
virksomheder og rejsende har haft en nogenlunde pålidelig passage over fjorden. Nu
er kapaciteten på de to gamle Limfjordsforbindelser for længst brugt op. Limfjorden er
en trafikal flaksehals, og vi kan derfor ikke vente længere på, at de trafikale problemer
ved Limfjorden bliver løst.
Aalborg by har de seneste 15 år haft en markant vækst og imponerende udvikling.
Effekten af den 3. Limfjordsforbindelse vil derfor også være gavnlig og mærkbar i
Aalborg.
Ifølge Vejdirektoratets beregninger vil den kommende 3. Limfjordsforbindelse via
Egholm medføre væsentlige ændringer i trafikmønstrene og være med til at løse en
stor del af de trængsels og forureningsproblemer, der er i Aalborg by. Mange af de
personbiler og lastbiler, der i dag kører ind gennem byens centrum for at passere
Limfjordsbroen, vil i fremtiden i stedet have muligheden for, at køre helt udenom byen.
Vækstmulighederne for resten af Nordjylland hænger sammen med, at især
Vendsyssel er meget sårbare i forhold til E45 og Limfjordstunnellen – et uheld på E 45,
vedligeholdelse, eller reparation på den reparationsmodne Limfjordstunnellen, betyder
at alt Nord for krydsningen nærmest lukker.
De trafikale udfordringer for både borgere, arbejdskraft, erhvervsliv, turister og gods,
der skal krydse Limfjorden, hober sig i stigende tempo op. Derfor håber vi på handling
fra Folketinget, så der hurtigst muligt kan blive vedtaget en anlægslov for den fastlagte
Egholm linjeføring vest om Aalborg.
På grund af trængslen, har DI tidligere skønner, at de samlede samfundsøkonomiske
omkostninger ved forsinkelser for vejtrafikken forsat stiger. I 2019, blev det vurderet, at
omkostningerne var mellem 25 og 27 mia. kr. samlet for hele Danmark.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0319.png
Med vores høje lønniveau vil det være uacceptabelt i en verden, hvor vi bl.a. skal
konkurrere på produktivitet. Manglende infrastruktur løsninger betyder, at
virksomhederne primært vil investere der, hvor der er en god infrastruktur, ligesom
arbejdskraften vil bosætte sig der, hvor de har mulighed for at nå frem til arbejde
indenfor 50 minutter.
Investeringer i infrastruktur betyder oftest kortere rejsetid. Når rejsetiden reduceres,
kan det have stor betydning for arbejdsudbuddet. I henhold til den rapport som Region
Nordjylland tidligere har lavet, vil en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm betyde, at
rejsetiden i Nordjylland vil blive reduceret betydeligt og at der dermed vil blive et langt
større rekrutteringsgrundlag for arbejdskraft, som er alt afgørende for virksomhederne.
Den sparede rejsetid kan arbejdskraften omsættes til øget fritid, øget arbejdstid eller
en kombination af begge. En undersøgelse af effekterne i Danmark over en syv-årig
periode peger på, at pendlere veksler 17-25 pct. af den sparede rejsetid til øget
arbejdstid og resten med fritid.
Når der er trængsel på infrastrukturen, kan selv små hændelser som fx en mindre
ulykke – og dem er der en del af i den nuværende Limfjordstunnel - ændre rejsetiden
markant. Uforudsigeligheden betyder, at rejsende – for eksempel en
forretningsrejsende der skal nå et møde – tager tidligere af sted for at være sikker på
at være der til tiden. I det omfang bedre infrastruktur reducerer trængslen, bliver det
nemmere for virksomhederne og deres medarbejdere at forudsige og planlægge
transporttider og dermed udnytte arbejdstiden effektivt.
Nordjylland har behov for optimale udviklingsbetingelser for virksomhederne, og der er
behov for en infrastruktur, der kan sikre bosætning og udvikling i hele Regionen. Derfor
haster det med en anlægslov for den 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
Venlig hilsen
Jens Neustrup Simonsen - Landsformand
MBA, D.BA, & Exam. coach
Villa FORZA Hobrovej 73
9000 Aalborg
Telefon 33 740 348
Mobil 40 30 19 01
[email protected]
www.businessdanmark.dk
Fagforeningen for Salg & Marketing
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0320.png
-- AKT 311294 -- BILAG 109 -- [ SV Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr. 289841) ] --
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Bilag:
Kære Anders
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jakob Sandhoff ([email protected])
SV: Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
SV: Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
05-01-2024 10:41
L&F Høringssvar om udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.pdf;
Hermed fremsendes høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Venlig hilsen
Jakob Sandhoff
Konsulent
Forskning & Uddannelse
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
M +45 2647 2161 | E [email protected]
Fra:
Anders Robodo Petersen <[email protected]>
Sendt:
7. december 2023 14:58
Til:
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
Høringer - BDK <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; FES <[email protected]>; Kommissarius Jylland <[email protected]>;
Kommissarius Øerne <[email protected]>; Arriva <[email protected]>; DSB <[email protected]>;
[email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Transport og
Logistik <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;
[email protected];
Fælles Fagligt Forbund (3F
<[email protected]>;
[email protected];
Forbundet af Offentlige Ansatte <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Håndværksrådet <[email protected]>; International Transport Danmark
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected];
Cyklist forbundet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Jytte Jakobsen <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Vejforening <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne
<[email protected]>; Danske motorcyklister <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Henrik Mørch <[email protected]>;
[email protected];
hoering <[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>; Sammenslutning af
Danske Småøer <[email protected]>;
[email protected];
Hans Hyttel
<[email protected]>;
[email protected];
Friluftsrådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
hoering
<[email protected]>;
[email protected];
Landsforeningen af Menighedsråd <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen - Info <[email protected]>; Kjeld Allan
Larsen <[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
DATA GeoHav <[email protected]>;
[email protected];
KM
<[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0321.png
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
[email protected]
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0322.png
-- AKT 311294 -- BILAG 110 -- [ L&F Høringssvar om udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Dato
Side
2. januar 2024
1 af 1
Transportministeriet
[email protected]
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Hermed fremsendes høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedrørende forslag til lov om anlæg af
en 3. Limfjordsforbindelse, som er sendt i høring af Transportministeriet den 7. december 2023.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til en lov, der kan løse
trafikal sårbarhed samt øge mobiliteten og sammenhængskraften i Nordjylland.
Landbrug & Fødevarer er positive over for anlæggelsen af en 3. Limfjordsforbindelse af flere årsager.
Først og fremmest er anlæggelsen af en ny forbindelse over Limfjorden yderst nødvendig, da den
nuværende trafikale infrastruktur ved fjordkrydsningen er enorm sårbar og belastet. Den nye
Limfjordsforbindelse imødekommer en stigende trængsel på tværs af Limfjorden, som allerede i dag
er en stor udfordring for nordjyderne samt de nordjyske virksomheder og medarbejdere. Varer, som
ikke kan nå sin destination til tiden, og medarbejdere, der sidder fast i trafikken, er hverdagskost
omkring Limfjorden. Ved anlæg af en 3. Limfjordforbindelse mindskes samfundsøkonomisk dyr
spildtid, hvilket er afgørende for den fortsatte udvikling Nordjylland og den danske infrastruktur.
Samtidig kan en 3. Limfjordsforbindelse øge mobiliteten og sammenhængskraften i hele Nordjylland.
Forbindelsen imødekommer den usikre fremkommelighed på tværs af Limfjorden, som risikerer at
påvirke beredskabets serviceniveau, virksomheders investeringslyst samt mulighederne for at
rekruttere de rette og nødvendige medarbejdere. En 3. Limfjordsforbindelse kan derfor sikre
forudsætningerne for, at Nordjylland også i fremtiden kan bidrage til udvikling og vækst i hele
Danmark.
På den baggrund er Landbrug & Fødevarer positive over for lovforslaget, og ser frem til at forslaget
vedtages, så projektet hurtigst muligt kan igangsættes.
Med venlig hilsen
Jakob Sandhoff
Politisk konsulent
Erhverv & Forskning, Landbrug & Fødevarer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0323.png
-- AKT 311294 -- BILAG 111 -- [ SF Aalborg's Høringssvar vedr. anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SF Aalborg's Høringssvar vedr. anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse.
04-01-2024 17:37
SF Aalborg’s høringssvar vedr. anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse.pdf;
Kære minister.
Hermed fremsendes SF Aalborg's høringssvar, det er at finde i dokumentet vedhæftet mailen.
På vegne af SF Aalborg
Magnus Kronborg Christiansen
Næstformand i SF Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0324.png
-- AKT 311294 -- BILAG 112 -- [ SF Aalborg’s høringssvar vedr. anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse ] --
SF Aalborg’s høringssvar vedr. anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse.
Samlet set
opfordrer SF Aalborg folketinget til, at forslaget til anlægslov trækkes tilbage og at der
gennemføres en fornyet VVM-proces, hvor alternative østlige løsninger også undersøges, da dette
ikke er sket ved de seneste opdaterede VVM-rapporter.
Vi mener, at en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ser ud til at være blevet et prestigeprojekt,
man har stirret sig blind på, på trods af, at man ikke effektivt løser trafikudfordringerne i hverken
midtbyen eller tunnelen. Samtidigt er det vores opfattelse, at samtlige klima-, natur- og
miljøhensyn bliver tilsidesat til fordel for en alt for dyr løsning, der unødvendigt vil klemme
Aalborg inde mellem to motorveje.
Nyere tal og beregninger bekræfter at en østlig løsning er en bedre og billigere løsning end en
vestlig Egholmmotorvej.
En vestlig Egholmmotorvej:
Er det dyreste projekt ift. alternativerne i øst.
Har en ringere samfundsøkonomi end alternativerne i øst.
Løser ikke trængselsproblemerne ved Limfjordstunnelen.
Har en voldsom ødelæggende klima-, miljø- og naturpåvirkning ift. alternativerne i øst.
Har en øget oplevet støjpåvirkning i forhold til alternativerne i øst.
Har en ringere uheldsreduktion end alternativerne i øst.
Har en ringere erhvervspåvirkning end alternativerne i øst ift. de mange virksomheder i
Aalborg C, Aalborg Øst, Universitet/Universitetshospitalet mv.
Har en markant ringere opbakning i befolkningen end alternativerne i øst.
SF Aalborg opfordrer folketinget til, at forslaget til anlægslov trækkes tilbage og at der
gennemføres en fornyet VVM-proces, hvor alternative østlige løsninger på de trafikmæssige
udfordringer også undersøges, da dette ikke er sket ved de seneste opdaterede VVM-rapporter.
Mangelfuldt beslutningsgrundlag.
SF Aalborg finder det dybt kritisabelt og problematisk for folketingspolitikernes
beslutningsgrundlag, at der kun er udarbejdet en opdateret supplerende VVM-redegørelse for den
ene af de mulige linjeføringer for en tredje limfjordsforbindelse, uden at der samtidig et foretaget
en opdatering af alternative løsningsmodeller. Det er problematisk, at man har valgt kun at
udarbejde en supplerende opdateret VVM-redegørelse for Egholmlinjen, da det ikke giver et
retvisende beslutningsgrundlag for politikerne op til anlægslovbehandlingen, der nu skal finde
sted.
Ift. det trafikale er det problematisk, at man i den supplerende VVM kun vælger at undersøge én
af de mulige linjeføringer og derfor ikke har et reelt billede af, hvordan der kan ske en aflastning af
de trafikale problemer i Aalborg. Særligt når undersøgelser viser, at en Egholmforbindelse kun
aflaster Limfjordstunnellen med 24% og allerede om få år ikke vil medføre nogen reel aflastning af
de allerede eksisterende trafikale problemer.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0325.png
Ift. samfundsøkonomien er det problematisk, at man i den supplerende VVM ikke laver
opdaterede analyser af den samfundsmæssige gevinst ved alternative østlige løsninger, men
fastholder gamle tal knyttet til Egholmlinjeføringen, hvor den interne rente kun lige er på et
niveau, som får det til at være en samfundsmæssig rentabel investering. Det bør lede
opmærksomheden hen på alternative østlige løsninger, der som minimum bør undersøges efter
samme metoder mhp at på sammenligne den samfundsøkonomiske gevinst og interne rente.
Særligt når nyere undersøgelser fra viser, at en østlig løsning med et ekstra tunnelrør
sandsynligvis kan give en betydelig bedre samfundsøkonomisk gevinst og bedre intern rente.
Ift. CO2-regnskabet mener SF Aalborg, set i lyset af klimaudfordringerne og aftalen om 70 % CO2-
reduktion i 2030, at det er en væsentlig mangel i den supplerende VVM, at der ikke er undersøgt
og fremanalyseret et samlet CO2-regnskab, der - ud over øget CO2-udledning som følge af
trafikstyring - også tager højde for CO2-udledning i anlægsfasen, herunder ved fabrikation af
betonelementer m.v. En kapitalisering af CO2-regnskabet for anlægsfasen bør desuden indgå i
beregningen af den interne rente.
Mangelfuld naturbeskyttelse.
Det er uforståeligt at man vil ødelægge naturskønne områder i og omkring Aalborg, for at få plads
til flere biler. For uanset hvad, så vil en motorvej over Egholm, selvfølgelig påvirke naturen på
Egholm, hvor der blandt andet lever fredede dyr og findes sjældne planter. Det er skudt helt ved
siden af, at etablere en motorvej så tæt på et Natura2000-område. Flere andre rekreative områder
syd, vest og nord om Aalborg og Nørresundby berøres også voldsomt.
Den opdaterede VVM påviser endnu en gang, at der vil ske store naturødelæggelser i
Østeraadalen, som næppe og i hvert fald kun på mege langt sigt kan erstattes af anden natur. Hertil
kommer, at den supplerende VVM konkluderer, at der ikke findes afværgeforanstaltninger for
odderen, der betegnes som et sjælden dyreart ift EU habitatdirektiv. Da odderen er beskyttet af
EU’s habitatdirektiv kræver etableringen af Egholm-motorvejen, at et folketingsflertal får lov til at
anvende fravigebestemmelser i EU regulerede habitatregler.
For at folketinget kan fravige EU habitatdirektivet, er der klare begrundelseskrav om, at der skal
være tale om en afgørende nødvendig samfundsinteresse og at der ikke findes alternative
løsninger til Egholmlinjen. Men sandheden er jo, at der findes mindst en alternativ østlig løsning
over fjorden, der er billigere, har en bedre samfundsøkonomi og erhvervspåvirkning, bedre løser
trængselsproblemerne og er mindre naturødelæggende og mindre støjforurenende.
Derfor mener SF Aalborg, at det er helt uacceptabelt, hvis et folketingsflertal er klar til og på et
tyndt og særdeles problematisk dokumentationsgrundlag får mulighed for, at fravige fra EU
regulerede naturhensyns-forpligtelser for, at kunne tromle vedtagelsen af en anlægslov igennem.
Mangelfuld undersøgelse af støjpåvirkningen.
Når man ikke i en opdateret supplerende VVM undersøger støjpåvirkningen, er det under al kritik,
idet man i den tidligere VVM-redegørelse ikke medtager påvirkningen fra den fremherskende
vestenvind. Man har ikke i den tidligere VVM taget udgangspunkt i, at påvirkningen kan ske i flere
kilometers afstand fra motorvejen, men regner kun på en gennemsnitlig støj på max. 58 dB. Man
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
har desuden - meget fordelagtigt for denne linjeføring – også undladt at lave supplerende
undersøgelser af støjpåvirkningen af Svenstrup.
Det lader til, at man vil skjule de reelle støjmæssige konsekvenser, da disse med stor
sandsynlighed vil tale imod en etablering af Egholmlinjen. Når man heller ikke inddrager
supplerende undersøgelser af støjpåvirkningen af de områder, der på nuværende tidspunkt ikke er
støjbelastet, herunder rekreative områder, giver det jo et endnu mere skævt billede af de
støjmæssige konsekvenser af denne linjeføring.
Når man samtidig forventer en maksimal støjreduktion på 3 dB i dele af Aalborg, vil der overordnet
være markante støjmæssige konsekvenser, der ikke opvejes af de positive gevinster ved at flytte
støjen, hvilket ikke fremgår tydeligt af redegørelsen. Derudover er det generelt kritisabelt, at man i
den supplerende VVM ikke forholder sig til konsekvenserne af støj jf. WHO’s anbefalinger, men
kun til Miljøstyrelsens udmeldinger.
Mangelfuld undersøgelse af asbestaffald
SF Aalborg finder det kritisabelt, at den opdaterede supplerende VVM ikke har foretaget
systematiske undersøgelser af asbestdeponier i de landområder, der vil blive påvirket af
anlægsarbejderne i forbindelse med etableringen den motorvej. Særligt efter det står klart, at der
er langt mere asbestaffald i linjeføringen i det vestlige Aalborg og Nørresundby, end man
forventede i den tidligere VVM. Det er kritisabelt, at asbestdeponier i linjeføreringen stort set kun
er undersøget via historiske luftfoto og at man først i forbindelse med selve anlægsarbejdet vil
undersøge og handle på asbestaffald.
Det er meget problematisk og sundhedsfarligt, hvis man først opdager dette asbestaffald under
selve anlægsarbejdet. Og det er jo også præcist det en VVM skal afdække, en fuldstændig og
tilstrækkelig afdækning af, hvor der er asbestaffald og hvordan man har tænkt sig at håndtere
dette affald
før
man fremsætter anlægsloven, så disse forhold også kan indgå i behandlingen af
denne.
Grundvandsbeskyttelse
Der har i mange år været gjort et stort arbejde for at sikre Aalborgs væsentligste
grundvandsområde, ved Drastrup, mod forurening. Egholmmotorvejens linieføring gennemskærer
dette sikrede grundvandsområde i syd. I nord gennemskærer linieføringen et vigtigt boringsnært
område for Lindholm Vandværk. Disse forringelser af grundvandssikkerheden er ikke acceptable.
Ved etablering af Egholm motorvejen ophæves beskyttelsen af vandindvindingsområderne ved
Drastrup og Lindholm, så landmænd og villaejere igen kan bruge gift og pesticider på deres jord
med risiko for forurening af grundvand/drikkevand. Og i den tidligere VVM er det allerede slået
fast, at selve motorvejen risikerer at gøre skade på vores gode drikkevand. Både ved anlæg og
efter ibrugtagning.
Vi finder det kritisabelt, at der ikke i den supplerende VVM er fremanalyseret videnskabeligt belæg
for, at den membranløsning man påtænker skulle løse problemet ift. nedsivning, ikke med årene
smuldrer/ødelægges, og dermed ikke forhindrer katastrofale ødelæggelser af vores
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
grundvand/drikkevand. Derfor er et essentielt, at der er videnskabeligt belæg for, at den påtænkte
membran vil kunne holde til fremtidens vejr og udfordringer.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0328.png
-- AKT 311294 -- BILAG 113 -- [ Til Transportministeriet med svar på høring om forslag til lov om anlæg af en 3. Limfj… --
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
KM ([email protected])
Til Transportministeriet med svar på høring om forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (STPR F2:
2736472)
Sendt:
04-01-2024 13:30
Bilag:
Til Transportministeriet med svar på høring om forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.pdf;
20230103 KBI Udtalelse Konsekvenser 3. Limfjorsforbindelse.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Transportministeriet
att.: Anders Petersen
Fremsendes af bemærkninger til høring om forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
Med venlig hilsen
Marie Johansen
Chefkonsulent
Aalborg Stift
[email protected]
Læs mere om hvordan Aalborg Stift behandler dine persondata
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0329.png
-- AKT 311294 -- BILAG 114 -- [ Til Transportministeriet med svar på høring om forslag til lov om anlæg af en 3. Limf… --
AALBORG STIFT
Stiftsøvrigheden
Sag nr. 2023 - 35713 / Akt. nr. 2736472
MJOH
Dato: 4. januar 2024
Til Transportministeriet
att.: Anders Petersen
Bemærkninger til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Aalborg Stift har modtaget forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, i form af en ca. 20.
km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd
og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.
I forbindelse med behandling af sagen, har Aalborg Stift valgt at anmode Den kongelige
Bygningsinspektør om en udtalelse. Udtalelsen er vedhæftet dette brev. Der henvises til udtalelsen
for uddybende bemærkninger.
Af det fremsendte lovforslag fremgår det, at der planlægges med at opsætte støjskærme langs E45 ud
for Dall Kirke, hvilket vurderes at kunne udgøre en visuel barriere i landskabet.
Samlet set vurderes påvirkningerne af Dall Kirke at være moderate, da det nye anlæg føres over E45
ca. 400 meter sydvest for Dall Kirke, og det vurderes, at kirkens synlighed i landskabet opretholdes i
sammenhæng hermed. Det er derfor etableringen af støjskærme, som udgør den primære påvirkning
af kirken.
Det beskrives, at de visuelle påvirkninger af Dall Kirkes omgivelser reduceres ved at arbejde med
materialevalg og det visuelle udtryk af støjskærmene, hvilket vil være medvirkende til at nedtone det
tekniske præg og forberede den landskabelige indpasning.
Aalborg Stift skal anmode om, at selve etableringen af støjskærme sker i samarbejde med de kirkelige
myndigheder og imødeser i den forbindelse et mere detaljeret projektoplæg for støjskærmenes
udformning, hvori der indgår visualiseringer af indkig og udkig fra kirken i sammenhæng med de
ønskede støjskærme.
Ellers giver projektet ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Marie Johansen
chefkonsulent
Thulebakken 1
.
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk – E-post: [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0330.png
-- AKT 311294 -- BILAG 115 -- [ 20230103 KBI Udtalelse Konsekvenser 3. Limfjorsforbindelse ] --
VMB Arkitekter A/S
•
Skovvejen 46i 8000 Aarhus C
•
[email protected]
•
vmb-arkitekter.dk • T: 86138900 • CVR: 14247335
Aalborg Stift
Thulebakken 1, 9000 Aalborg
Att.: Marie Johansen
Aarhus den 3. januar 2024
Deres Ref.: 2724237
Vedr. Konsekvenser af 3. Limfjordsforbindelse
Med anmodning om udtalelse har Stiftet den 20. december 2023 fremsendt høringsmateriale fra Vejdirektoratet
vedrørende et forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse.
Lovforslaget er et produkt af en længere planlægningsproces, hvori der blandt andet er udført en fuld
miljøkonsekvensvurdering i 2021. I forlængelse heraf er der udarbejdet en supplerende miljøkonsekvensvurdering,
der særligt har fokus på konsekvenser for grundvand, overfladevand, søer, fjorden og den miljømæssige
påvirkning af Natura 2000-området vest for øen Egholm. Arkæologi og kulturarv, herunder kirkerne i nærheden af
anlægget, behandles ikke i den supplerende miljøkonsekvensvurdering, da dette tidligere er behandlet i den fulde
miljøkonsekvensrapport fra 2021.
I den fulde miljøkonsekvensvurdering fra 2021 kan jeg se, at anlægget gennemskærer fjernbeskyttelseszonen for
Dall Kirke og Vadum Kirke. Hvad angår Vadum Kirke, sker dette meget perifert ca. 2,5 km fra kirken og vurderes
ikke at påvirke hverken indkig til eller udkig fra kirken. Hvad Dall Kirke angår, er kirken i forvejen præget af en
meget tæt beliggenhed til E45, der løber forbi umiddelbart vest for kirken.
I lovforslaget beskrives det, at det nye anlæg føres over E45 ca. 400 meter sydvest for Dall Kirke, og det vurderes at
kirkens synlighed i landskabet opretholdes i sammenhæng hermed.
Herudover planlægges det at opsætte støjskærme langs E45 ud for Dall Kirke, hvilket vurderes at kunne udgøre en
visuel barriere i landskabet.
Samlet set vurderes påvirkningerne af Dall Kirke at være moderate, hvor etablering af støjskærme udgør den
primære påvirkning.
Det beskrives, at de visuelle påvirkninger af Dall Kirkes omgivelser reduceres ved at arbejde med materialevalg og
det visuelle udtryk af støjskærmene, hvilket vil være medvirkende til at nedtone det tekniske præg og forbedre den
landskabelige indpasning.
Jeg er enig i ovenstående vurderinger og imødeser et mere detaljeret projektoplæg for støjskærmenes
udformning, hvori der indgår visualiseringer af indkig til og udkig fra kirken i sammenhæng med de ønskede
støjskærme.
I øvrigt giver projektet ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mette Viuf Larsen
Arkitekt MAA, Kgl. Bygningsinspektør
Skrivelsen er fremsendt pr. mail til:
Aalborg Stift, [email protected]
INT MVL • KBI 0631-02
Side 1 af 1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0331.png
-- AKT 311294 -- BILAG 116 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelsen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Borgerforeningen for Nørholm og omegn ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelsen
03-01-2024 17:55
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse.pdf;
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg
af en 3. Limfjordsforbindelse
Vedhæftet høringssvar afgivet d. 3. januar 2024.
Bekræft venligst modtagelsen af denne mail og vedhæftede hørringssvar..
pva. Nørholm Og Omegns Borgerforening og Nørholmegnens Samråd
Med venlig hilsen
Jan Sort
Formand
Læs mere på
https://borgernyt.dk
CVR.nr. Borgerforening 40473734, Samråd: 33669232
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0332.png
-- AKT 311294 -- BILAG 117 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse ] --
Transportministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Sendt til [email protected] samt [email protected].
Der er helt sikkert mange velovervejede grunde til, at en 3. Limfjordsforbindelse ønskes realiseret, men
argumenterne for en Egholmmotorvej er i bedste fald fejlbehæftet og i værste fald direkte vildledende og
refererer til et markant dårligt politisk beslutningsgrundlag.
Der er i både Aalborg Kommunes Byråd og i Folketinget allerede for år tilbage truffet flertalsbeslutning om
en linjeføring over Egholm. Dette på trods af at alternative løsninger end ikke er undersøgt til bunds.
Man har endog politisk bevidst undladt, at inddrage andre mere miljøvenlige og bedre økonomiske
løsningsmuligheder, selv om der blot skal laves nogle enkle overslagsberegninger for at klarlægge det.
Det er logisk nok et krav ved større anlægsopgaver, at der skal foreligge alternative løsningsberegninger,
som kan dokumentere at den valgte løsning, er den bedste samfundsøkonomiske løsning. Denne
dokumentation er ikke eksisterende.
Data fra Vejdirektoratet – oplysninger som ikke tidligere har været tydeliggjort viser derimod, at en
udvidelse af E45 med ekstra tunnelrør og vendbar trafik i takt med behovet over døgnet vil give langt større
reservekapacitet for passage af Limfjorden og vil sandsynligvis give en samfundsøkonomisk gevinst af
betydelig størrelse i forhold til en Egholmforbindelse, som ikke vil give nogen som helst
samfundsøkonomisk gevinst.
Se i øvrigt data fra vejdirektoratets Rapport 380-2011, afsnit 2 side 15, om hvor meget de forskellige
forbindelser vil øge antal kørte kilometer pr. år, samt øgning af antal lokale bilture. På begge områder vil en
Egholmforbindelse være mere end 3 gange så belastende end en løsning i øst med en paralleltunnel. En så
voldsom ekstra klimabelastning bør anses for helt uacceptabelt, i forhold til klimasituationen og Co2
udledningen.
Politikere må naturligvis have en holdning til en sag, men det er jo ikke i orden at agere og vedtage
lovgivning på forkert grundlag. Heller ikke at påstå noget der ikke er evidens for, desuden at accepter en
bevidst vildledning af befolkningen og undlade at tilegne sig vigtige oplysninger.
Af ovennævnte grunde vil det være en politisk ansvarlig handling, at udskyde folketingsbehandlingen af
”Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsbehandling”, som alene handler om den såkaldt
Egholmforbindelse, indtil alternativ linjeføringer er blevet ordentligt belyst og holdt op mod den i
lovgrundlaget valgte løsning, der både samfundsmæssigt og miljømæssigt, efter alle kendte indikationer, vil
vise sig at blive den dårligst tænkelige løsning.
Med venlig hilsen
Nørholm Egnens Samråd og Nørholm og Omegns Borgerforening
På bestyrelsens vegne
Jan Sort – Formand
[email protected]
www.borgernyt.dk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0333.png
-- AKT 311294 -- BILAG 118 -- [ Høringssvar vedr. anlægslov 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Jan Kondrup ([email protected])
Høringssvar vedr. anlægslov 3. limfjordsforbindelse
03-01-2024 13:55
På vegne af Andelsboligforeningen Marina Fjordparken
Skydebanevej 30
Egholm Færgevej 9
9000 Aalborg.
fremsendes dette høringssvar.
I alt 48 boliger.
Bekræft venligst modtagelse af denne mail.
Indsigelse mod anlægslov og linjeføring
Vedr. anlægsloven: Det fremlagte anlægslov giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge den ca. 20
km motorvej vest for Aalborg/Nørresundby. Dette inkl. ikke specificeret anlæggelse og omlægning af
kommunale vejanlæg i den forbindelse jf. lovens paragraf 1.
I paragraf 2 får transportministeren bemyndigelse til at ”foretage de dispositioner, som er nødvendige med
henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.”. Tilladelser, regler og klagemuligheder sættes i
lovens efterfølgende paragraffer ud af kraft:
- Anlægsprojektet kræver ikke tilladelser ift. f.eks. love om planlægning, kystbeskyttelse eller
naturbeskyttelse.
- …Kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§
8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven og lov om landbrugsejendomme finder ikke
anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1 i denne lov.
- § 9 i affalds- og råstofafgiftsloven finder ikke anvendelse for deponering af havbundssediment hos en
registreringspligtig virksomhed.
- Afgørelser vedr. anlægsprojektet ift. relevant lovgivning kan ”ikke påklages til administrativ myndighed”.
Dette med undtagelse af kommunalbestyrelsens afgørelser, der kan påklages til transportministeren, hvor
transportministeren herefter dog selv kan vælge at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser. Dermed kan
afgørelsen alligevel ikke påklages yderligere.
Eneste begrænsning i transportministerens beføjelser er, at det skal være indenfor rammerne af
miljøkonsekvensvurderingen, der netop kun er en vurdering. Dermed fremstår transportministerens
bemyndigelse ubegrænset og magtfuldkommen. De tilstødende lovgivninger og regelsæt - opnået gennem
tidligere demokratiske processer - sættes ud af spil. Det gør jeg hermed indsigelse imod.
Jeg vil opfordre til, at man omskriver nærværende forslag til anlægslov med modsat fortegn, så
transportministerens beføjelser skal være indenfor rammerne af eksisterende regler og lovgivning fremfor at
tilsidesætte dem. Desuden at klagemuligheder opretholdes som en del af den demokratiske proces.
Jeg vil desuden opfordre til, at transportministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og Aalborg Kommune
omskriver anlægsloven så den bemyndiger til at gennemføre en trafikal løsning øst om Aalborg, der afhjælper
trafikbelastningen, der hvor den er. Samtidig en løsning, hvor nuværende støjbelastning fra eksisterende
motorvej gennem byen afhjælpes f.eks. via overdækning eller nedgravning. Dette med en væsentlig lavere
økonomisk omkostning for både kommune og stat og lavere miljømæssig omkostning for os alle.
Vedr. supplerende miljøkonsekvensrapport og opdaterede beregninger: Egholmmotorvejens værdi er fortsat
ikke berettiget ift. trafikafledning og rentabel økonomisk investering. Byudvikling, trafikmønstre,
etableringsomkostninger mm. taler imod den vestlige forbindelse. Måske lufthavnen og Jammerbugt kan få en
umiddelbar værdi, men for den øvrige landsdel må den direkte værdi være begrænset, trods nogle få minutters
vunden tid i myldretiden. Aalborg Kommunes investering på over kr. 700 mio. (når man tæller lokalvejen til
Egholm med) bliver dermed tilsvarende vanskelig at argumentere for.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0334.png
Men alt det er vand ved siden af miljøhensynene. Måske det over tid kan lade sig gøre at skubbe dyrearterne
til erstatningshabitater. Måske ålegræs og andre vandplanter kan reetableres efter spredningen af sediment ved
udgravningen til tunnel og bro. Men den forestående grundvandsforurening, jord- og luftforurening og
støjforurening vil vi efterlade til generationerne efter os.
Motorvejens linjeføring vil løbe hen over 11 grundvandsforekomster af ”god kvantitativ stand”. I flere af
områderne vil man i anlægsfasen skulle sænke grundvandet. Og selvom man er påpasselig, vil der være risiko
for spild af olie, kemi osv. under anlæggelsen. Trods foranstaltninger vurderes påvirkningen af grundvandets
kemi til at være moderat i anlægsfasen. I driftsfasen vil man stå med andre påvirkninger, så som vejsaltning
om vinteren og påvirkning fra trafikken. Selvom det udledte opsamles i lukkede bassiner og ledes væk fra
området, vil der være en voksende risiko for at byens drikkevandressourcer påvirkes. Vi er netop kommet ud
af det vådeste år målt i DK, og ideen om at vi kan styre regnvandsmængderne via lukkede bassiner og
afgrænsende kanter virker naiv. Man kan diskutere intensiteten og udbredelsen af påvirkningen, men den
lægger sig oven i PFAS, pesticider mm., og vi burde være blevet klogere end at skabe den næste lokale
generationsforurening.
Verdens ende. Sådan kaldes området på Nørresundbysiden nord for Egholm. Her har Tænketanken GeoHav
gjort et stort stykke arbejde for at afdække forurening i motorvejens linjeføring. I området er der gennem
1970’erne og 1980’erne deponeret tonsvis af kemikalieforurenet jord og tilsyneladende asbestholdigt eternit.
Tilsvarende er der på Aalborgsiden en kendt, dårligt beskyttet, asbestholdig deponi, der ligger få hundrede
meter fra linjeføringen og dermed også udgravningen i fjorden. Èt er hvor det afgravede jord og gytje
deponeres næste gang og under hvilken klassificering. Et andet er, hvad der rodes op og spredes i fjord og
luft. Der har hverken fra kommune eller stat været udvist den store interesse i at anerkende deponiernes
problematiske eksistens eller i at rydde op efter fortidens synder. Det vil være et oplagt sted at starte uanset
den videre proces.
Støjen fra motorvejen vil være betydelig. Som det anføres i Vejdirektoratets opdaterede støjberegninger fra
nov. 2023: ”Det indgår ikke i støjberegningerne, hvordan den enkelte beboer vil opleve en støjpåvirkning fra
en ny motorvej, i et område hvor der ikke er støj i forvejen, og dette er svært at beskrive. En motorvej vil
ændre lydmiljøet i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må
forvente, at motorvejen vil kunne høres i flere kilometers afstand.”
Ift. støjens belastning kan man bøje virkeligheden via gennemsnitsberegninger over døgnet, forventninger til
støjværn, støjreducerende belægning og dæk osv. Men erfaringerne andre steder fra i ind- og udland er, at støj
vandrer, også trods støjværn. Og det vandrer med den hyppige vestenvind ind over Aalborg/Nørresundby.
Motorvejen vil blive ført flere meter over terræn og ved krydsende veje endnu højere. Udover det synlige
indgreb i de grønne områder, hæves vejstøjens mulige spredning også. Både dyr og mennesker kan vænne sig
til støj, så støjen vil i sig selv måske ikke have indflydelse på antallet af dyr eller mennesker omkring
motorvejen. Hvor WHO har en anbefalet grænse på 53 db i dag-aften tid og 45 db om natten – for at
modvirke blandt andet hjertesygdom, søvnforstyrrelser og færre leveår – så mener miljøstyrelsen, at 58 db er
sundhedsmæssigt acceptabelt. Som en gennemsnitsværdi. En værdi, som vinden vil være med til at forskubbe
mod vest ind over byen ca. halvdelen af året.
Opsamlende er dette både en indsigelse mod forslaget til anlægslov, den fremlagte linjeføring og den uskønne
proces. Samlet set er motorvejen en dårlig arv til vores børn i nærmiljøet i og omkring byen – både ift. trafik,
økonomi, drikkevand, støj, luftforurening og natur. Lidt bredere set vidner processen over de seneste 10 år om
et demokrati, der har brug for at blive ledt på rette vej, til inspiration for dem der følger efter os.
--
Med venlig hilsen / Best Regards
Jan Kondrup
Næstformand AMF
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
tlf. +45 21 97 65 68
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0336.png
-- AKT 311294 -- BILAG 119 -- [ Høringssvar Egholm Motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Aalborg DGUB ([email protected])
Høringssvar: Egholm Motorvej
03-01-2024 12:56
I Den Grønne Ungdomsbevægelse er vi fortvivlede og rystede over planen om at
etablere Egholm Motorvej. Den vil påvirke rødlistede arter og naturbeskyttede områder,
medføre en markant CO2-udledning og få flere biler på vejene. Vi står midt i en
buldrende klima- og biodiversitetskrise, og Egholm Motorvej vil bremse den nødvendige
og presserende håndtering af kriserne.
Motorvejen vil uden tvivl ødelægge et af de mest betydningsfulde grønne åndehuller
nær Aalborg, Egholm Ø, som i dag er noget helt særligt for både dyrelivet og borgerne.
Som et af de lande i EU med mindst natur kan Danmark ikke tåle at lave nye ar i
landskabet i form af naturkvælende motorveje.
Vi accepterer ikke præmissen om, at Egholm Motorvej er nødvendigt for udviklingen i
Nordjylland. For motorvejen vil aflaste trafikken meget lidt – alt for lidt til at retfærdiggøre
dens negative konsekvenser. Man forventer at ved åbningen af motorvejen vil der være
samme trængselsproblemer på E45 som der er i dag. Det er yderst uansvarligt fortsat at
forsøge at asfaltere os ud af trængselsproblemerne, for biltrafikken vil blive ved med at
vokse og skabe trængsel, så længe vi udvider vores motorveje. Derved fastholder vi
Danmark i en ressourcetung transportform i stedet for at skabe bedre forhold for
kollektiv transport.
Det er slående, at man stadig overvejer at bygge motorvejen, når der er så stor en
folkelig modstand imod den. At der i sidste høringsrunde i 2021 blev indsendt over
7.000 kritiske høringssvar burde være nok til at lægge projektet i graven. Vi finder det
skræmmende, at ministeriet ignorerer både sundhedsskadelige støjniveauer for
tusindvis af borgere og risikoen for forurening af en tredjedel af Aalborgs drikkevand. At
beslutningen fra politisk side virker urokkelig før den sidste miljøkonsekvensrapport blev
offentliggjort, før borgerne er blevet hørt og før det endeligt er politisk stemt igennem.
Og at Egholm Motorvej ikke er et enestående eksempel, men en del af et større fossilt
vokseværk i Danmark, bestående af nye motorveje, havne og lufthavnsudvidelser.
Vi mener at det er dybt bekymrende at der indgås så store beslutninger bag lukkede
døre og at ministeriet dermed tromler over al borgerinddragelse, fornuft og ansvarlighed.
Egholm Motorvej er et prestigeprojekt for de få, der vil binde vores og fremtidige
generationer til støj, flere biler og en alt for langsom grøn omstilling.
Med de utallige brister i projektet virker det uforsvarligt at 9 milliarder kr. skal afsættes til
en halvtreds år gammel lunken lappeløsning med så lav en intern rente, at projektet rent
økonomisk set er ekstremt uholdbart. Vi frygter for forringelsen af Aalborg by, den
omkringliggende natur, borgernes trivsel og den grønne omstilling. Vi mener ikke, at
motorvejen passer ind i den fremtid, som vi må skabe for at imødegå både klima- og
biodiversitetskrisen. Vi ønsker et liv med bedre trivsel og plads til alle arter, hvor vi
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
udvikler vores kollektive transportformer, hvor der er ro fra byens trafikstøj, hvor
borgerne bliver hørt og hvor magthaverne tør bryde med status quo.
Mvh
Den Grønne Ungdomsbevægelse
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0338.png
-- AKT 311294 -- BILAG 120 -- [ Anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse Høringssvar fra Region Nordjylland ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Tommy Tvedergaard Madsen ([email protected])
Anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse: Høringssvar fra Region Nordjylland
02-01-2024 11:05
Høringssvar fra Region Nordjylland 3. Limfjordsforbindelse anlægslov og MKV underskrevet.pdf; RR
beslutningsprotokol Miljøkonsekvensvurdering_og_anlægslov_for_3._Limfjordsforbindelse.pdf; Begrundelse for
ikke at godkende høringssvar Enhedslisten.pdf;
Til Transportministeriet
Hermed vedlægges Region Nordjyllands høringssvar på forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse. Høringssvaret er godkendt
på Regionsrådsmødet 18. december 2023.
Et enslydende høringssvar indsendes til Vejdirektoratets høring af supplerende miljøkonsekvensvurdering for 3.
Limfjordsforbindelse.
Vedlagt:
Godkendt høringssvar
Regionsrådets beslutningsprotokol
Enhedslistens skriftlige begrundelse for ikke at kunne tilslutte sig høringssvaret
Med venlig hilsen
Tommy Tvedergaard Madsen
| Specialkonsulent
Mobil: +45 22 56 84 64 | [email protected]
Regional Udvikling
Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Øst
Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om dig
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0339.png
-- AKT 311294 -- BILAG 121 -- [ Høringssvar fra Region Nordjylland 3. Limfjordsforbindelse anlægslov og MKV unde… --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0340.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0341.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0342.png
-- AKT 311294 -- BILAG 122 -- [ RR beslutningsprotokol Miljøkonsekvensvurdering_og_anlægslov_for_3._Limfjordsf… --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0343.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0344.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0345.png
-- AKT 311294 -- BILAG 123 -- [ Begrundelse for ikke at godkende høringssvar Enhedslisten ] --
Tommy Tvedergaard Madsen
Emne:
VS: Høringssvar som aftalt
Fra:
Susanne Vendelbo Flydtkjær <[email protected]>
Sendt:
19. december 2023 08:48
Til:
Jørgen Krogh <[email protected]>
Cc:
Søren Brunsholt Andersen <[email protected]>
Emne:
Høringssvar som aftalt
Hej Jørgen
Her vores høringssvar
Enhedslisten han ikke tilslutte sig det høringssvar, som et flertal i regionsrådet har
tilsluttet sig og fresender hermed eget høringssvar.
Høringssvar vedrørende forslaget til anlægslov for en 3.
Limfjordsforbindelse
Enhedslisten kan ikke tilslutte sig det høringssvar som et flertal i regionsrådet har tilsluttet sig, idet
etableringen af en motorvej hen over Egholm vil give et tab i rekreative muligheder for
befolkningen, påvirke natur og biodiversitet negativt, udsætte flere mennesker for
sundhedsskadelig og generende støj, udsætte grundvand og drikkevand for risici for at blive
forurenet og øge CO
2
udslippet.
Investeringen er ikke ud fra en samfundsøkonomisk beregning
fornuftig så de relativt små reduktioner, der vil ske i transporttiden, - og for en del en øgning af
transporttiden - kan ikke begrunde oprettelsen af en 3. Limfjordforbindelse hen over Egholm. Det
vil heller ikke være miljø- og klimamæssigt forsvarligt at skabe rammer for en markant forøget
biltrafik på den eksisterende motorvejsforbindelse. Derfor skal der investeres i alternativer til øget
bilkørsel i form af bedre forhold for cyklisme, kollektiv trafik, samkørsel, delebiler,
pendlerparkering nord og syd for fjorden, fleksible arbejdstider m.v.
Mere negativ klimapåvirkning.
Etableringen af den planlagte motorvej vil i sig selv medføre øget
biltrafik og hermed medvirke til at øge CO
2
udslippet – hertil kommer det CO
2
udslip, som vil ske i
forbindelse med etableringen af motorvejen, hvor der også vil blive brugt store mængder af
råstoffer. Denne stigning i CO
2
udslippet strider både mod statens og Region Nordjyllands
klimapolitik – og medvirker stærkt til at klimamålene ikke kan nås.
Flere rammes af støj.
Etableringen af motorvejen vil medføre at flere borgere i Nordjylland –
især i Aalborg-området - vil blive udsat for støj over den fastansatte grænseværdi på 58 dB og
langt flere vil opleve støjgener og komme til at leve med støj, som overstiger WHO’s grænseværdi
på 53 dB. Dette vil ramme borgere i Hasseris, Hasseris Enge, Sofiendal Enge, Drastrup Enge,
Østerådalen, Dal, kolonihaver, rekreative områder og beboelse i Vestbyen, Egholm, Nørresundby
og Lindholm. Støj som påvirker disse menneskers sundhed negativt. I forhold til de mennesker,
som i dag er hårdt ramt af støj fra den eksisterende motorvej, ville en direkte indsats i form af
etablering af støjvolde og lavere hastighed i bymæssig bebyggelse have en langt større positiv
effekt.
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Natur og rekreative områder forringes.
Etableringen af motorvejen vil inddrage og ødelægge
naturområder, som borgerne værdsætter højt og forringe forudsætningerne for dyre-, fiske og
fuglelivet i områderne. Vigtig natur vil få forringede vilkår og paragraf 3. beskyttet natur vil blive
inddraget. Vigtige rekreative områder, stier og kolonihaver vil blive negativt påvirket eller ødelagt
af øget støj, visuel påvirkning, barriereeffekt og direkte fysisk påvirkning. Særligt er det værd at
fremhæve, at der i Østeraadalen sker en permanent inddragelse af naturområder, der kun
”vanskeligt og inden for en lang tidshorisont” kan erstattes; samt at den lokale bestand af oddere
på Egholm, som er beskyttet af EUs habitatsdirektiv, vil blive udsat for en væsentlig negativ
effekt.
Grundvandet trues – vandkvalitet forringes.
Grundvandsressourcen og
vandindvindingsboringerne ved Drastrup, som udgør 20 procent af byens drikkevand, udsættes
for risiko for forurening både ved etableringen og i forbindelse med anvendelsen af motorvejen.
Vandkvaliteten i Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å vil blive påvirket negativt af forurenet vand fra
motorvejen herunder bl.a. fra mikroplast, der tillige føres fra åer og vandløb til Limfjorden og
videre ud i havet. Mikroplasts indvirkning på konsumfisk er endnu ikke fuldt ud klarlagt. Hertil
komme risiko for forurening i forbindelse med anlægsarbejdet.
Markant forringelse af den visuelle oplevelse af landskabet.
Den visuelle oplevelse af
landskabet vil blive markant forringet. Dette vil være særligt markant i Østerådalen, i Hasseris
Enge, Sofiendal Enge, Drastrup Enge og omkring Limfjorden.
Markant forringelse af Egholm som rekreativt område og turistdestination.
Udover de
negative effekter for beboerne på Egholm vil etableringen af denne motorvej få en meget stor
negativ effekt på Egholm som rekreativt område og turistdestination. De oplevelsesmæssige
værdier ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, går tabt.
Særlige udfordringer i anlægsperioden.
I anlægsfasen for Egholm-linjen vil befolkningens
sundhed blive negativt påvirket som følge af støj, luftforurening, støvgener samt forringet adgang
til rekreative områder og funktioner.Der er registreret 52 arealer i nærheden af Egholm-linjen,
som vurderes at kunne være forurenede. Der er risiko for, at denne forurening spredes i
forbindelse med anlægsarbejdet. Særligt er forekomsten af asbestaffald i et ukendt, men meget
større omfang end den reviderede VVM-undersøgelse påviste, bekymrende. Hertil kommer de nye
oplysninger om forurening med PFAS/PFOS i området. I forhold til forekomsten af asbest i
Limfjorden, er der fremkommet meget alvorlig faglig baseret kritik af den undersøgelse, som
Vejdirektoratet har fået foretaget, hvilket peger på, at der er brug for fornyede undersøgelser af
dette.
Alternativer til mere motorvej.
Enhedslisten Nordjylland har fremlagt en række konkrete forslag,
som et alternativ til at investere i mere motorvej i Aalborgområdet, som vi opfordrer til, at der nu
tages fast på:
I forlængelse af etableringen af en BRT-buslinje fra Vestbyen i Aalborg til det nye
universitetshospital tages der initiativ til etablering af en tilsvarende fra Vodskov til
Svenstrup.
Der etableres nye stoppesteder på nærbanen nord for Aalborg og syd for Aalborg. (mulige
steder er Vestbjerg, Sulsted eller Tylstrup nord for fjorden og Svenstrup Syd eller Ellidshøj
syd for Aalborg)
Etablering af flere vigespor på jernbanen i Vendsyssel så man kan øge togdriften for både
passagerer og gods.
Elektrificering helt til Hirtshals for at gøre det mere attraktivt at transportere gods på
skinner.
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0347.png
Udbygning af Aalborg Havns samarbejde med andre havne i Danmark og resten af Europa
for at få mere gods på skinner og vand.
Flere park and ride anlæg (pendlerparkering) både syd og nord for fjorden med direkte
forbindelse til kollektiv trafik over fjorden og ind til Aalborg og andre vigtige knudepunkter
samt gode forhold for opbevaring og eventuelt leje af cykler.
En systematisk indsats for at sprede myldretidstrafikken ved hjælp af fleksible arbejdstider,
hvor Region Nordjylland sammen med Aalborg Kommune går i spidsen og koordinerer
indsatsen med andre store virksomheder.
Bedre mulighed for hjemmearbejde.
Understøttelse af mere samkørsel og anvendelse af delebiler – blandt andet ved at stille
Region Nordjyllands bilpark til rådighed, når bilerne ikke bruges af regionen.
Investeringer i bedre kollektiv trafik – herunder i decentrale løsninger, som tilpasses
behovene i de mindre byer og landdistrikterne i region Nordjylland
Investeringer i bedre forhold for cyklister (cykelstier, forbedret fremkommelighed og andre
faciliteter).
Etablering af en broforbindelse for cykler og gående mellem Stigsborg og Aalborg. Indtil
denne er etableret, sikres gratis færgetransport her. Muligheden for færgetransport på
tværs af fjorden andre steder undersøges.
Bedre kapacitet på Hals-Egense forbindelsen.
Prioritering af en indsats for at reducere støjproblemerne ved den eksisterende motorvej
ved hjælp af støjvolde og lavere hastigheder i bymæssig bebyggelse.
Med venlig hilsen
Susanne Flydtkjær
Regionsrådsmedlem
Vestre Fjordvej 34, 3. tv
9000 Aalborg
+4526853497
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0348.png
-- AKT 311294 -- BILAG 124 -- [ Høringssvar vedr. forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse i Aalborg ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Strøybergs Minde Bestyrelse ([email protected])
Høringssvar vedr. forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse i Aalborg
29-12-2023 12:00
Høringssvar vedr. forslag til Anlægslov 3L 2024 til Transportministeriet (1).pdf;
Hej Anders og TM,
Jeg fremsender hermed høringssvar på vegne af kolonihaveforeningen Strøybergs Minde. Vi fremgår ikke explicit af jeres
høringsliste, men er ligesom HF Vesterkær et af fire kolonihaveforeninger beliggende ved Annebergvej i Aalborg Vestby,
som alle bliver væsentligt berørt af følgevirkningerne af et nyt motorvejsanlæg over Egholm og vest om Aalborg.
Vi håber at vores bekymringer tages i betragtning i den videre behandling af lovforslaget.
Venlig hilsen
Annette Rosenbæk
Formand
HF Strøybergs Minde
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0349.png
-- AKT 311294 -- BILAG 125 -- [ Høringssvar vedr. forslag til Anlægslov 3L 2024 til Transportministeriet (1) ] --
Til
Transportministeriet
[email protected]
att. Anders Petersen
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Kolonihaveforeningen Strøybergs Minde gør hermed indsigelse mod anlægsloven vedrørende en vestlig 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Til brug for den videre behandling af lovforslaget skal vi særligt gøre opmærksom på tre forhold ved det
foreslåede vejanlæg, som væsentligt berører vores medlemmers interesser på en negativ måde:
➔
Fordobling af biltrafikken på Annebergvej vil medføre forringet mobilitet for bløde trafikanter.
➔
Kolonihavernes belastning med trafikstøj vil blive væsentligt forøget
➔
En vestlig 3. Limfjordsforbindelse vil ødelægge det unikke rekreative fjordlandskab, som vores
kolonihaver indgår i.
Betydningen af de negative konsekvenser uddybes herunder.
Øget biltrafikbelastning skaber utryghed og forringer mobiliteten for cyklister og gående
Kolonihaverne er en del af Aalborgs kulturarv. Bevægelsens ophavsmand var aalborgenser, og siden
1930’erne har beboerne i tætbyens lejligheder kunnet finde et rekreativt fristed i de grønne havefællesskaber
ved Annebergvej. Kolonihaverne ligger typisk i gå- og cykelafstand fra hvor vi bor, og vi kolonister tager i
“haven” både efter arbejdstid, i weekenderne og i ferier. En del af os flytter endda ud i kolonihaven om
sommeren, så haven er også vores sommerbolig og rammen om vores medlemmers hverdagsliv.
Annebergvej er kolonihavernes link til resten af byen og til fjorden. Og om sommeren er det den vej, vi bor ved.
Vi krydser den til fods og på cykel flere gange dagligt, og allerede i dag kan det føles utrygt at lade ungerne
tage turen alene, for der er en del biltrafik på Annebergvej og bilerne kører hurtigt. VVM-undersøgelsen viste,
at der må forventes en fordobling af trafikken på Annebergvej, hvis vejen bliver tilkørselsvej til motorvejen. Det
vil uundgåeligt gøre det endnu mere uoverskueligt og farligt at krydse vejen.
Øget trafikstøj belaster sundhed og livskvalitet
Kolonihaverne ved Annebergvej indgår i et sammenhængende rekreativt område med boldbaner, rideskole,
fjordpark, lystbådehavne, campingplads mm. Beliggenheden gør, at man her næsten kan have en oplevelse af
at “være på landet”, selv om vi faktisk befinder os lige i kanten af den tætte by.
Vi er taknemmelige for, at vores kolonihaver ligger så relativt fredeligt. Ikke mindst fordi det i dag er alment
kendt at trafikstøj er en alvorlig sundhedstrussel. VVM-undersøgelsen forudså, at trafikstøjen på Annebergvej
efter realisering af en vestlig 3. Limfjordsforbindelse vil øges med 3 dB. I dag er det kun de haver, der ligger i
umiddelbar nærhed til Annebergvej som plages af trafikstøj, men vi frygter, at langt flere havelejere vil blive
belastet, hvis Egholmlinjen realiseres.
I vores optik er øget trafikstøj et skridt i den helt forkerte retning - både konkret for vores kolonihaver - men
også for det rekreative bylandskab i vestbyen som helhed. En larmende storby har brug for “stilleområder” til
gavn for folkesundhed og livskvalitet.
En Egholmforbindelse vil ødelægge et unikt uforstyrret rekreativt fjordlandskab
Det særlige ved den vestlige del af Aalborg er det rige fritidsliv, de mange rekreative muligheder og nærheden
til fjordens uforstyrrede landskab. Det er denne grønne oase, vores kolonihaver indgår i, og vi glædes dagligt
over de muligheder, det giver. Muligheden for at gå tur, at cykle, løbe, sejle, padle og svømme. Muligheden for
at opleve naturen, dyrelivet, fuglene, at få jord under neglene og vand mellem tæerne. Muligheden for at
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
sanse. Muligheden for at få perspektiv på livet, fordi der ved Limfjorden er vid horisont og “højt til loftet”.
Muligheden for at man - trods tiltagende urbanisering af Aalborg - stadig også kan opleve fred og ro
Om sommeren tager vi færgen til Egholm. Her kommer man i løbet af en 5 minutters sejltur helt væk fra
storbyen. Vi tager på søndagsudflugt. Vi går på opdagelse, bader, leger, kravler i træer, sover i shelters, går
tur, plukker urter og samler tang. Måske har vi en madkurv med, som vi nyder med fjordvand og sand mellem
tæerne. Måske bruger vi de sidste rester af en kødpølse til at fange krabber med en tøjklemme i snor. Det
elsker ungerne.
En Egholmforbindelse vil endegyldigt ødelægge det uforstyrrede rekreative fjordlandskab i den vestlige del af
Aalborg. Og det er både landskabets skønhed, naturen, de rekreative muligheder og aalborgensernes
livskvalitet, som er på spil. Det er uerstattelige værdier, som i givet fald ofres - og det tilmed til fordel for en alt
for dyr og gammeldags infrastrukturinvestering af beskeden samfundsmæssig nytteværdi.
Afsluttende bemærkninger
Udover de alvorlige negative konsekvenser som vejanlægget vil få lokalt for vores medlemmer, så vil en
motorvejsforbindelse for biler være et skridt i den helt forkerte retning, i en tid der mere end nogensinde skriger
på politikere, der tager deres ansvar for klimaet alvorligt.
Vi håber og tror på, at det stadig kan nås at bremse en alvorlig fejltagelse og opfordrer på vegne af
medlemmerne i haveforeningen Strøybergs Minde til, at den foreslåede anlægslov vedr. en vestlig 3.
Limfjordsforbindelse droppes.
Venlig hilsen
Haveforeningen Strøybergs Minde
v. Formand Annette Rosenbæk
Borgergade 18, 3. th
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0351.png
-- AKT 311294 -- BILAG 126 -- [ bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforb… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
DATA GeoHav ([email protected])
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
27-12-2023 01:47
20231227_høringssvar.pdf; Kort sammenfatning om asbestfund i Egholmlinjen.pdf;
20230927_598647543848748_indledende_vurdering_analyseresultater.pdf;
Hermed fremsendes GeoHavs kommentarer til Transportministeriets høring over udkast til forslag til lov om
anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse vedhæftet som
20231227_høringssvar.pdf
Vedhæftet er øvrige relevante materialer.
GeoHav anmoder om bekræftigelse på Transportministeriets rettidige modtagelse af disse fremsendte
kommentarer.
med venlig hilsen
Sarah Emilie Rasmussen
Tænketanken GeoHav
Døgnvagt/Hotline 28 83 11 81
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0352.png
-- AKT 311294 -- BILAG 127 -- [ 20231227_høringssvar ] --
HØRINGSSVAR
27. december 2023
Initialer: SR, JJ, AR, MR & TH
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand
af Dansk havmiljø og fungerer i almenvellets interesse som autonom efterforskningsenhed.
Dette høringssvar er interaktivt, hvorved eksterne referencer er tilgængelige vha
således
markerede hyperlinks
tilgængelige i fodnoter. Citater er fremhævet som
således.
Hermed GeoHavs kommentarer til Transportministeriets høring over
udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
- i det følgende benævnt som
lovforslaget.
Væsentlige fejl og mangler i samt udeladelser fra de udførte vurderinger af
projektets påvirkninger på miljøet betyder, at kumulative effekter fra anlæg af
3. Limfjordsforbindelse i et område, som gennem et halvt århundrede har været
påvirket af opfyld i Limfjorden med asbestholdige materialer i et omfang af
minimum 550.000 ton, ikke er tilstrækkeligt belyst, da;
* Transportministeriets egen viden om disse opfyldninger i form af sagsakter
under journal S 1200-12 samt S 1200-21 fra ministeriet for offentlige
arbejder ikke har været inddraget i de udførte vurderinger af projektets
påvirkninger på miljøet af 2011, 2021 eller 2023.
* Resultaterne af de gennemførte undersøgelser, som angiveligt påviser, at
der ikke er asbest i fjordbunden, ikke indeholder de oplysninger, der med
rimelighed kræves for at nå frem til, at der ikke er asbest i det område af
havbunden, hvor den 3. Limfjordsforbindelse skal gå. Tekniske detaljer i
resultaterne åbner derimod op for et mørketal på 133 ton asbest i de
700.000 kubikmeter blødbund, som skal bortgraves i forbindelse med anlæg af
den i
lovforslagets
§ 1 punkt 1 benævnte
sænketunnel under Limfjordens
sydlige løb.
GeoHav har i tidligere publikation
1
, hvilken er medsendt
dette høringssvar, gennemgået disse resultater og fundet dem videnskabeligt
uredelige.
* Asbestholdige materialer er at forefinde i bekymrende og væsentligt omfang
adskillige steder i linjeføring og undersøgelseskorridor for 3. Limfjords-
forbindelse, herunder tracéet for den i
lovforslagets
§ 1 punkt 1 benævnte
sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,
hvilket er udførtligt
dokumenteret i medsendt materiale
2
.
Indledende vurdering af SWECOs orientering om opnåede analyseresultater ved prøvetagning af
sediment i forbindelse med forarbejder til 3. Limfjordsforbindelse
DOC ID 598647543848748, GeoHav 27. september 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/598647543848748.pdf
1
Høringssvar til Vejdirektoratets høring af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3.
Limfjordsforbindelse; Kort sammenfatning om asbestfund i Egholmlinjen, GeoHav 23. december 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/155761619474712.pdf
2
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 1 af 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0353.png
HØRINGSSVAR
27. december 2023
Initialer: SR, JJ, AR, MR & TH
De udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet efterlever således
ikke de i miljøvurderingslovens § 20 foreskrevne krav, om at oplysningerne i
vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet
skal
være fuldstændige og af
tilstrækkelig høj kvalitet,
hvilket kan have den følge, at bortgravning af
700.000 kubikmeter blødbund i forbindelse med anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
kan frigive en ukendt mængde asbestholdigt materiale, som føres bort af markante
strømforhold i Limfjorden, hvorved dette kan opskylle på kyststrækninger i
øvrige indre danske farvande, udtørre og udgøre en markant trussel mod regional
og national folkesundhed.
GeoHav finder det efter
lovforslagets
§ 6 stk. 3 uhensigtsmæssigt, at
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens eller en anden
statslig myndigheds beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere
bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet,
da Transportministeren ved
overtagelse af øvrige administrative myndigheders beføjelser tilsidesætter disse
øvrige administrative myndigheders kompetencer - nødvendige fagkompetencer, hvis
fravær kan resultere i væsentlige påvirkninger på miljøet samt på menneskers
sundhed, da det
ikke er muligt at oprense asbest i vandsøjlen
3
.
Da anlægsprojektet efter
lovforslagets
§§ 1 stk. 1, 3 skal gennemføres inden for
rammerne af de foreliggende
udførte vurderinger af projektets påvirkninger på
miljøet,
hvilke på baggrund af væsentlige fejl og mangler heri ikke belyser
faktiske og vitale påvirkninger af miljøet og dermed kumulative effekter på
menneskers sundhed, henstiller GeoHav til, at
lovforslaget
forkastes.
Transportudvalget 2020-21 TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 617
Transportministeren 20. juli 2021
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/tru/spm/617/svar/1800485/2430327.pdf
3
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 2 af 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0354.png
-- AKT 311294 -- BILAG 128 -- [ Kort sammenfatning om asbestfund i Egholmlinjen ] --
HØRINGSSVAR
23. december 2023
Initialer: JJ, AR, TH, SR & MR
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand
af Dansk havmiljø og fungerer i almenvellets interesse som autonom efterforskningsenhed.
Kort sammenfatning om asbestfund i Egholmlinjen
Herunder vises undersøgelseskorridoren for den 3. Limfjordsforbindelse
Egholmlinjen, hvori GeoHav grafisk og under inddragelse af fotodokumentation har
placeret væsentlige fund af asbestholdigt eternit inden for
undersøgelseskorridoren.
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 1 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0355.png
HØRINGSSVAR
23. december 2023
Initialer: JJ, AR, TH, SR & MR
Undersøgelseskorridoren er den fysiske afgrænsning for det område, der er VVM-
behandlet og ANGIVELIGT med fuldstændige oplysninger af tilstrækkelig høj
kvalitet beskrevet i miljøkonsekvensrapporten af 2021 (Rambøll) og af 2023
(SWECO), hvoraf sidstenævnte er i høring frem til 11. januar 2024.
Daværende transportminister Benny Engelbrecht har på samråd og i ministersvar
til Transportudvalgets spørgsmål 515, 523 samt 689 (vedlagt
som bilag)
fastholdt, der ikke er registrerede eller kendte forekomster af asbestholdige
materialer inden for det planlagte tracé for Egholmlinjen.
Åbent samråd om linjeføring over Egholm
Folketingets Transportudvalg 10. juni 2022
https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/TRU/kalender/
55457/samraad.htm
Ved Dall henligger minimum 84.000 ton asbestholdigt affald ikke fyldestgørende
skærmet midt i linjeføringen, hvilket er beskrevet i vedhæftede
20211101_viden_om_lokalitet1000.pdf
Viden om lokalitet 1000
GeoHav 1. november 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/247527455276847.pdf
På Verdens Ende henligger ikke uvæsentlige mængder asbestholdige materialer
spredt og uafdækket i undersøgelseskorridoren og direkte i tracéet. Ingen har
det fyldestgørende overblik over omfanget.
Eternit på verdens ende
GeoHav 12. oktober 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/764556857648844.pdf
I tracéet for sænketunnelen har GeoHav fundet asbestholdigt eternit i
fjordbunden under en dykkerundersøgelse i sommeren 2023.
Feltnotat for dykkerundersøgelse i tracéet for
Egholmlinjens planlagte sænketunnel d. 18. juni 2023
GeoHav 24. juni 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/692742987487454.pdf
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 2 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0356.png
HØRINGSSVAR
23. december 2023
Initialer: JJ, AR, TH, SR & MR
Ved Mølholm er der deponeret estimeret 550.000 ton asbestholdigt materiale i
perioden 1960-1988 uden på daværende tidspunkt fyldestgørende inddæmning eller
kystsikring - hvorfor asbestholdigt materiale har spredt sig ud i Limfjorden.
Heraf ligger minimum 95.000 ton inden for undersøgelseskorridoren.
Asbest-problematikken ved Egholmlinjeføringen
GeoHav 12. maj 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/375965668171916.pdf
Asbest-notatet
GeoHav 8. juni 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/359493794341518.pdf
Asbest-notatet opfølgende
GeoHav 22. september 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/698662556993664.pdf
Flyfotokortlægning - Mølholm Asbestdeponi
GeoHav 10. februar 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/228363537229151.pdf
ASBEST-NOTATET LIGHT
REDEGØRELSE OM ASBEST I EGHOLMLINJEN - på pixi-niveau
GeoHav 14. februar 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/258958744692423.pdf
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 3 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0357.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 515:
Ministeren svar på TRU alm. del - spørgsmål 411 lyder sådan: På
baggrund af de gennemførte miljøundersøgelser forventer Vejdi-
rektoratet ikke at skulle håndtere havbundssediment forurenet
med asbest i forbindelse med udgravning af renden til sænketun-
nelen. Vil ministeren oplyse, om det helt konkret betyder, at jorden
ikke undersøges for asbest, og at jorden bliver flyttet uden yderli-
gere undersøgelser?
Svar:
Der er ikke kendte forekomster eller deponier af asbestholdige ma-
terialer inden for det planlagte tracé for Egholmlinjen ved Limfjor-
den. Derfor forventer Vejdirektoratet ikke at skulle håndtere hav-
bundssediment forurenet med asbest i forbindelse med udgravning
af renden til sænketunnelen.
Dette ændrer dog ikke på, at der i forbindelse med anlægsarbejdet
vil blive foretaget grundige undersøgelser af tracéet, og at der er
helt klare retningslinjer for en forsvarlig håndtering af et eventuelt
fund af asbestholdige materialer i forbindelse med et kommende
anlægsarbejde.
For en nærmere uddybning af de påtænkte undersøgelser skal jeg
henvise til mit svar på spm. 523 (TRU alm. del).
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0358.png
!
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. juni 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 523:
Vil ministeren med henvisning til redegørelsen fra tænketanken
Geohav »Asbest-problematikken ved Egholmlinjeføringen« af 12.
maj 2021 oplyse, hvilke muligheder ministeren har for at få en
bedre afdækning af de affaldsstoffer, som siden 1976 er deponeret i
og omkring Limfjorden, samt muligheder for at få undersøgt, hvil-
ke affaldsstoffer der stadig befinder sig i områderne, som bliver
påvirket og/eller involveret i etableringen af en ny limfjordsforbin-
delse?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Det er kendt, at der kan findes områder, hvor der findes nedgra-
vede, asbestholdige materialer i området langs Limfjorden. Der er
dog ikke kendte forekomster eller deponier indenfor det planlagte
tracé for Egholmlinjen.
Omkring 300 meter øst for selve linjeføringen er der tilbage i 1977
givet tilladelse til deponering af asbestholdige materialer i et om-
råde. I den opdaterede VVM for Egholmlinjen er området indteg-
net som opfyld, som vist på kortet nedenfor.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0359.png
!
Side
!
2/! 3
!
En problematik med eventuelle, ukendte forekomster af nedgrave-
de asbestholdige materialer i selve traceet for motorvejen løses i
forbindelse med detailprojekteringen, hvor der vil blive foretaget
miljøtekniske jordundersøgelser med det formål at belyse, hvorvidt
der findes jordforurening og indhold af f.eks. bygningsmaterialer,
der indeholder asbest. Samtidig udarbejdes en detaljeret plan for
jordhåndtering og for sikkerhed og sundhed, hvor det bl.a. fastlæg-
ges, hvilke miljøhensyn og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger,
der skal iværksættes for at hindre en spredning af f.eks. asbestfibre
ved afgravning og bortskaffelse.
Ved afgravning af asbestholdigt jord og materialer på land kan af-
gravningsområdet holdes fugtigt for at hindre spredning af asbe-
sten. Desuden vil der blive stillet krav til transport af asbestholdigt
materiale for også her at hindre en spredning af asbestholdigt støv.
Eventuelle asbestholdige materialer vil blive sendt på deponi, som
er godkendt til modtagelse heraf. Problematikken vedr. afgravning,
transport og deponering af jord, der indeholder asbestholdige ma-
terialer er en kendt problemstilling fra mange bygge- og anlægsop-
gaver. Hvis der findes asbestholdige materialer tæt ved Limfjor-
den, kan undersøgelsen suppleres med udtagning af prøver af hav-
bunden til analyse af, om der findes asbest her.”
Det følger af Vejdirektoratets oplysninger, at der er helt klare ret-
ningslinjer for håndteringen af et eventuelt fund af asbestholdige
materialer i forbindelse med anlægsarbejdet for 3. Limfjordsfor-
bindelse via Egholmlinjen, og jeg er derfor helt tryg ved, at et
kommende anlægsarbejde vil ske på forsvarlig vis.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0360.png
!
Side
!
3/! 3
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0361.png
Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 689
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. august 2021
2021 - 4854
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juli 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 689:
Ministeren oplyser i svar på TRU alm. del - spm. 617, at det ikke er
muligt at oprense asbest i vandsøjlen. Vil ministeren oplyse, om
det er vurderet, hvor meget asbest, der kan forventes frigivet i
vandsøjlen i forbindelse med anlægsfasen for Egholmmotorvejen,
og herunder hvilke miljømæssige konsekvenser, dette forventes af
have efterfølgende i forhold til mennesker, der anvender fjorden til
badning og fiskeri, fjordarealerne til rekreative formål, samt for ar-
terne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (F1, N15
og H15) og borgerne i de nærliggende boligområder?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Der
er ikke kendte forekomster af asbestdeponering i renden for
den planlagte sænketunnel, og havbundssedimentet er ikke under-
søgt for eventuelt indhold af asbestfibre.
Vejdirektoratet vil i forbindelse med detailprojekteringen under-
søge havbundssedimentet i tunnelrenden i samråd med Miljøsty-
relsen.
Når resultatet foreligger, vil det blive vurderet, om der eventuelt er
sundhedsmæssige og miljømæssige forhold, der skal tages hånd
om i forbindelse med håndteringen af sedimentet fra tunnelren-
den.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0362.png
-- AKT 311294 -- BILAG 129 -- [ 20230927_598647543848748_indledende_vurdering_analyseresultater ] --
NOTAT
27. september 2023
Initialer: TH, SR, JJ & MR
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand
af Dansk havmiljø og fungerer i almenvellets interesse som autonom efterforskningsenhed.
Dette notat er interaktivt, hvorved eksterne referencer vha.
således markerede hyperlinks
er
tilgængelige i fodnoter. Citater er fremhævet som
således.
Dette notat må deles frit i original og uredigeret form. Enhver deling af dette notat i
redigeret form kræver GeoHavs udtrykkelige skriftelige samtykke, i hvilket yderligere
retningslinjer for korrekt deling vil fremgå.
GeoHav forbeholder sig retten til at tilbagekalde et sådan givent samtykke, såfremt
benyttelsen heraf giver grund til misforståelser i forhold til faktuel korrekt kontekst, eller
at delingen på anden vis er tilrettelagt for at skade GeoHavs ry og rygte.
Enhver deling af dette notat på sociale medier forudsættes af, at Tænketanken GeoHav ikke
blokeres fra at kunne følge, hvorledes notatet benyttes og/eller debateres.
Indledende vurdering af
SWECOs orientering om opnåede analyseresultater ved
prøvetagning af sediment i forbindelse med forarbejder
til 3. Limfjordsforbindelse
Vejdirektoratets analyseresultater fra NaturFocus’ seneste prøver
i Limfjordens havbund beror på urealistisk høje detektionsgrænser,
hvor 71,4 % af de analyserede stofparametre, som i Analyse-
kvalitetsbekendtgørelsen har fastsatte krav til detektionsgrænse,
ikke er analyseret korrekt under hensyntagen hertil.
Disse overskrider gennemsnitligt de respektive kravværdier 25
gange og kan derfor ikke betragtes som videnskabeligt redelige.
Transportminister Thomas Danielsen har på baggrund af disse
seneste analyseresultater af prøver i Limfjorden konkluderet,
at
der hverken er asbest eller PFAS i det område af havbunden, hvor
den 3. Limfjordsforbindelse skal gå.
Denne konklusion om projektets ikke væsentlige indvirkninger på
miljøet er usagligt begrundet, da den for asbest benyttede
detektionsgrænse ligeledes er urealistisk høj.
Asbest vurderes som
påvist
eller
ikke påvist,
hvorimod den
benyttede detektionsgrænse på 100 miligram asbest pr. kilo
udtørret havbundsmateriale efterlader et muligt mørketal på
henholdsvis 133 ton asbest i tracéets blødbund og 26 ton asbest i
det forudsatte gravespild som følge af mobilisering af dette
materiale ved kommende udgravning.
Resultaterne indeholder således ikke de oplysninger, der med
rimelighed kræves for at nå frem til,
at der hverken er asbest
eller PFAS i det område af havbunden, hvor den 3.
Limfjordsforbindelse skal gå.
Da GeoHav har gjort fund af eternit direkte i tracéet for
Egholmlinjen sænketunnel, betvivler GeoHav validiteten af de
gennemførte undersøgelser.
DOC ID 598647543848748
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 1 af 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0363.png
NOTAT
27. september 2023
Initialer: TH, SR, JJ & MR
Baggrund
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
For kvalificering af dette notat kvalificering henvises der til tidligere
transportminister Benny Engelbrechts gentagne fastholdelse af
Vejdirektoratets påstand, om
at der ikke er kendte forekomster eller
deponier af asbestholdige materialer inden for det planlagte tracé for
Egholmlinjen ved Limfjorden
1
.
Daværende transportminister Benny Engelbrecht har endvidere oplyst;
* at Vejdirektoratet ikke forventede
at skulle håndtere havbunds-
sediment forurenet med asbest i forbindelse med udgravning af
renden til sænketunnelen
2
.
*
For så vidt angår eventuel forekomst af asbest i
havbundssedimentet, vil Vejdirektoratet inden anlægsarbejdet
igangsættes, undersøge havbundssedimentet i tunnelrenden for
forekomst og mængde af asbestfibre i samråd med Miljøstyrelsen,
* samt at
planlægningen af den konkrete prøvetagning i Limfjorden
samt den efterfølgende analyse af sedimentprøverne vil blive
udført af virksomheder, som vurderes at have tilstrækkelig
ekspertise inden for dette felt
3
.
I forhold til anlæg af en sænketunnel syd for Egholm har GeoHav ud fra
omfanget af opskyllende eternit i varierende nedbrydningsgrader i
høringssvar påpeget,
at de pågældende 1.000.000 kubikmeter
havbundsmateriale,
som skal bortgraves,
kan indeholde anseelige mængder
asbest og eternit
4
.
Åbent samråd om linjeføring over Egholm 10. juni 2021
https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/TRU/kalender/55457/samraad.htm
Herunder transportministerens talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmålet
https://www.geohav.dk/pdfarchive/615658366897142.pdf
1
Møde i salen 1. december 2021. 1.6) Spm. nr. S 220: Om asbest i fjordbunden fra Susanne Zimmer (FG),
talepunkt 86
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20211/salen/27.aspx#tab-2
Transportudvalget 2020-21 TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 515
Transportministeren 3. juni 2021
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/tru/spm/515/svar/1790901/2409778.pdf
2
Transportudvalget 2021-22 TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13
Transportministeren 8. november 2021
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/TRU/spm/13/index.htm
3
Høringssvar til Udkast til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
GeoHav 9. december 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/492212418338656.pdf
4
DOC ID 598647543848748
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 2 af 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0364.png
NOTAT
27. september 2023
Initialer: TH, SR, JJ & MR
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
GeoHav kan desuden ud fra tidligere efterforskning
5
konstatere;
* at deponier i kort afstand til det planlagte tracé for
Egholmlinjens sænketunnel blev opfyldt uden fyldestgørende
inddæmning i perioden 1960 til 1974 og videre mangelfuld
inddæmning samt kystsikring frem til 1988.
* at denne mangelfulde inddæmning samt kystsikring har resulteret i
spredning af deponeret materiale til søterritoriet,
* hvilket med stor sandsynlighed har haft den følge at asbestholdigt
eternit fortsat opskyller meget tæt på tracéet for Egholmlinjens
sænketunnel, i hvilket hovedparten af Vejdirektoratets analyserede
prøver er udtaget.
* at der under en dykkerundersøgelse
6
blev påvist eternit i det
øverste lag af havbunden i dette tracé GeoHav 18. juni 2023.
* at brudstykker af eternit i variende størrelse er en synlig faktor
på samtlige kyststrækninger, som berøres af Egholmlinjen.
Relevant viden fra tidligere havbundsundersøgelser
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
I 2006 gennemførtes undersøgelser
7
på 15 stationer i tracéet for
Egholmlinjen sænketunnel, hvor det blev tilstræbt
at udtage prøver fra
overfladen og ned til 20 cm
́
s dybde. Som oftest var det kun muligt at
udtage en mindre andel.
Disse prøver var præget af sand og blev undersøgt
for de gængse tungmetaller - men ikke for asbest.
I 2019 gennemførte NaturFocus undersøgelser
8
i 6 delområder i tracéet for
Egholmlinjen sænketunnel, hvor de øverste 0-30 cm blev undersøgt for de
gængse tungmetaller - men ikke for asbest. Særligt i tracéets sydlige
forløb forekom der intakte aflejringer(ler) i de øverste 0-30 cm.
GeoHav bemærker, at tidligere Transportminister Benny Engelbrecht
fejltolkede disse tidligere undersøgelser med udtalelsen,
at der er
foretaget analyser af forurening af fjordbunden i Limfjorden, og der er jo
Flyfotokortlægning - Mølholm Asbestdeponi
GeoHav 10. februar 2023
5
https://www.geohav.dk/pdfarchive/228363537229151.pdf
ASBEST-NOTATET LIGHT - REDEGØRELSE OM ASBEST I EGHOLMLINJEN - på pixi-niveau
GeoHav 14. februar 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/258958744692423.pdf
Feltnotat Dykkerundersøgelse 18. juni 2023
GeoHav, 24. juni 2023
6
7
https://www.geohav.dk/pdfarchive/692742987487454.pdf
Teknisk notat, 3. Limfjordsforbindelse - Konsekvensvurdering for marine Natura 2000 habitater og
arter
COWI for Nordjyllands Amt September 2006
https://www.geohav.dk/pdfarchive/248573677132594.pdf
Teknisk baggrundsnotat - Kemiske og fysiske sedimentforhold
Naturfocus 2020
https://www.geohav.dk/pdfarchive/434759742168172.pdf
8
DOC ID 598647543848748
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 3 af 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0365.png
NOTAT
27. september 2023
Initialer: TH, SR, JJ & MR
50
51
52
53
heller ikke fundet asbest i den forbindelse
9
.
Transportministeren redegjorde i samme kontekst videre for, at
der kommer
altså til at blive lavet en undersøgelse af havbunden, inden vi sætter
selve anlægsarbejdet i gang.
Nye supplerende undersøgelser
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
Ovennævnte på linie 10 - 17 samt 47 - 53 undersøgelser, som Transport-
ministeren henviste til, blev gennemført slut april/start maj 2023
ligeledes af NaturFocus, hvorefter prøverne blev analyseret af ALS
Denmark A/S frem til august.
SWECOs orientering
10
herom til Vejdirektoratet er dateret 6. september
2023 og udarbejdet til Vejdirektoratet, som offentliggjorde denne 13.
september 2023.
SWECO fremsætter heri påstand, om at
der er ikke konstateret indhold af
asbest eller PFAS i nogle af de udtagne prøver,
samt at der for de øvrige
hovedgrupper i større eller mindre omfang er
konstateret indhold der
overstiger målemetodernes detektionsgrænser.
Det kommende forløb for tunnelen syd for Egholm repræsenteres af
delområderne 1 - 15, som hver er
en blandingsprøve sammenstukket af 5
delprøver udtaget med kajakrør fra de øverste ca. 30-60 cm af sedimentet i
hvert af de angivne prøveområder.
De faktiske analyserapporter herfor
11
er ikke anført prøvetagningsdybde,
hvorfor GeoHav antager, at sedimentlaget 0 - 30 cm tydeligvis ikke
indgår i undersøgelserne.
Det er i orienteringen endvidere anført at
delprøverne fra kajakrørene er
udsorteret i 2 dybder som repræsenterer hhv. toppen af prøven (A prøven –
”Above”) og bunden af prøven (G-prøven – ”Glacial”) i kajakrøret,
samt at
i
de kajakrør, hvor sedimentationslaget har kunnet adskilles visuelt fra
de underliggende intakte aflejringer, er udsorteringen fortaget, så A
prøven består af sedimentationslaget, mens G prøven består af de intakte
aflejringer. I de øvrige rør er prøvematerialet delt ligeligt i 2.
Møde i salen 1. december 2021. 1.6) Spm. nr. S 220: Om asbest i fjordbunden fra Susanne Zimmer
(FG), talepunkt 90
9
Orientering om opnåede analyseresultater ved prøvetagning af sediment i forbindelse med
forarbejder til 3. Limfjordsforbindelse.
SWECO 6. september 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/614951476874998.pdf
10
11
Bilag 1 (vedlagt dette notat)
https://www.geohav.dk/pdfarchive/328114613966927.pdf
DOC ID 598647543848748
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 4 af 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0366.png
NOTAT
27. september 2023
Initialer: TH, SR, JJ & MR
GeoHavs bemærkninger
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
12
SWECOs orientering fremsætter påstand om, at sedimentprøver udtaget i
havbunden i 30-60 cm dybde i sænketunnelens tracé indeholder både
sedimentationslag og intakte aflejringer.
Det interessante heri er, at specifikt delprøverne D1, D2 & D3 i
sedimentundersøgelser af 2019 (linie 43 - 46) for sænketunnelens tracé
påviser intakte aflejringer allerede i dybden 0-30 cm i tracéets sydlige
forløb.
Der er således uoverenstemmelser mellem SWECOs orientering til
Vejdirektoratet af 6. september 2023 og observationer i NaturFocus
sedimentundersøgelser af 2019.
Særligt for Delprøve D3-1 beskrives bundforholdene
søgelserne af 2019 som
blød silt m. tomme skaller,
Denne prøve er udtaget ca. 22 m. fra den position,
benævnt på linie 34 - 35 har gjort fund af eternit
under forhold som matcher bundforholdene beskrevet
i sedimentunder-
uden vegetation.
hvor GeoHav m.fl. som
øverst i blødbunden
ovenfor.
Da den øverste del af havbunden i dybden 0 - 30 cm i henhold til
betragtninger benævnt på linie 72 - 88 ikke er undersøgt, finder GeoHav
det usagligt og utilstedeligt, at udelukkende sedimentundersøgelser af
dybereliggende havbundsmateriale danner grundlaget for Transportminister
Thomas Danielsens udtalelse af 13. september 2023, om
at det er en god
nyhed, at undersøgelserne viser, at der hverken er asbest eller PFAS i det
område af havbunden, hvor den 3. Limfjordsforbindelse skal gå. Der har
været lokal bekymring for, at der skulle være uopdaget asbest. Nu er det
undersøgt, og der er heldigvis intet, der giver grund til bekymring.
GeoHav påpeger, at analyser for asbest generelt resulterer i
påvist
eller
ikke påvist.
Analyserapporterne i bilag 1 anfører for asbest uagtet typen konsekvent
<100 mg asbest/KG ts under henvisning til analysemetode VDI 3866 part 6,
hvilken specificerer kvalitativ påvisning af asbest i tekniske produkter,
hvis asbestmassefraktion er mindst 1 %.
GeoHav vurderer heraf, at den benyttede metode ikke kan benyttes med
videnskabelig vished, da den benyttede detektionsgrænse svarer til en
asbestmassefraktion på 0,01 %
12
.
Således er den benyttede detektionsgrænse på 100mg asbest/KG ts
urealistisk høj og dermed uredelig.
100mg asbest, som er den benyttede detektionsgrænse, svarer typisk til
39,2 kubikmilimeter asbest, hvis man beregner med den typiske densitet
13
på 2,55 ton/m3. Dette åbner op for et markant mørketal for muligt asbest i
fjordbunden.
Således kan der som følge af de forholdsvist høje detektionsgrænser
100 mg = 0,0001 kg
0,0001 kg / 1 kg = 0,01 %
13
Asbest har typisk en densitet på 2,55 ton/m3 eller 2,55 g/cm3 eller 2,55 mg/mm3
DOC ID 598647543848748
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 5 af 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0367.png
NOTAT
27. september 2023
Initialer: TH, SR, JJ & MR
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
optræde op til 39,2 kubikmilimeter asbest pr. kilo tørt materiale, som der
ikke er taget højde for i de udførte undersøgelser.
I MKR
14
2021, afsnit 3.4.5 forudsættes et gravespild på 20 % af de
700.000 kubikmeter gytje, som udgør det øverste sedimentlag af
afgravningen i forbindelse med Egholmlinjens sænketunnel.
Som gennemgået i dette notat på linie 72 - 88 karakteriserer analyserne af
de 15 A-prøver i Egholmlinjens sænketunnels tracé delvis sedimentations-
laget i henhold til betragtningerne i SWECOs orientering.
Disse 15 A-prøver påviser et gennemsnitligt tørstof-indhold på 73,8 % samt
en gennemsnitlig massefylde på 1.901,467 kg/m3.
De 6 delprøver fra sedimentundersøgelserne af 2019, hvilke repræsenterer
det øvre sediment i dybden 0 - 30 cm, påviser et gennemsnitligt tørstof-
indhold på 66,5 %. Heraf antager GeoHav, at massefylden af det øvre
sediment i dybden 0 - 30 cm kan være lavere.
Betragtes den gennemsnitlige massefylde på 1901,467 kg/m3 i A-prøverne
alligevel som repræsentativ for de 700.000 kubikmeter gytje, som skal
afgraves, svarer en detektionsgrænse på 100 kg asbest/KG ts til et
mørketal på 133.102,69 kg eller 133 ton asbest.
Perspektiverende tager Asbestbekendtgørelsens bilag 2
tages kun fibre, der
er længere end fem mikrometer og tyndere end tre mikrometer
(μm),
og hvor
forholdet længde/tykkelse er større end 3:1, i betragtning
ved måling af
asbest i luft.
Her ud fra tages der hypotetisk udgangspunkt i en typisk fiberstørrelse på
9
μm
i længden og en diameter på 3
μm
med en beregnet volumen på 0,000027
mm3, hvorfor den benyttede detektionsgrænse på 100 mg asbest/KG ts ud fra
betragtningen benævnt linie 114 - 120 kan svare til 1.452.432 fibre
15
.
Overføres dette til 700.000 kubikmeter gytje, estimeres mørketallet til
1.933.226.062.000.000 fibre.
GeoHav benytter generelt ikke wikipedia som officiel kilde. Wikipedia
16
anfører dog, at et typisk asbestfiber kan have en længde på 3,0-20
μm
og
en diameter på 0,01
μm.
Med udgangspunkt heri svarer den benyttede
detektionsgrænse til mellem 196.078.430 (20 x 0,01
μm)
til 1.307.189.533
(3 x 0,01
μm)
fibre.
Overføres disse til 700.000 kubikmeter gytje, estimeres mørketallet til
mellem 260.985.664.800.000.000 (20 x 0,01
μm)
til
1.739.904.432.000.000.000 (3 x 0,01
μm)
fibre.
Da der som benævnt på linie 121 - 123 tidligere er forudsat et gravespild
på op mod 140.000 m3, estimerer GeoHav, at der heri vurderet ud fra den
benyttede detektionsgrænse for asbest kan være et mørketal på 26,6 ton
17
asbest.
3. Limfjordsforbindelse - Opdatering af VVM for Egholmlinjen Miljøkonsekvensrapport
Rambøll for Vejdirektoratet februar 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/498226841543688.pdf
14
15
16
17
39,215686 mm3 / 0,000027 mm3 = 1.452.432,926 fibre
https://da.wikipedia.org/wiki/Asbest
1901,467 kg/m3 * 140.000 m3 * 0,0001 kg = 26.620,538 kg asbest
DOC ID 598647543848748
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 6 af 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0368.png
NOTAT
27. september 2023
Initialer: TH, SR, JJ & MR
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
Ved gennemgang af de til SWECOs orientering i Bilag 1 vedlagte
analyserapport overlapper 42 analyseparametre med Analysekvalitets-
bekendtgørelsens tabel 1.12 om
overvågning af marint sediment,
hvor krav
til detektionsgrænse (LD) er anført.
Ud af disse 42 analyseparametre efterlever 30 (71,4 %) ikke den fastsatte
kravværdi for detektionsgrænse. Disse 30 analyseparametre er listet
på side 8 med anførsel af, hvor mange gange den benyttede detektionsgrænse
ligger over den anførte kravværdi i Analysekvalitetsbekendtgørelsen;
30 analyseparametre ligger gennemsnitligt 25,7 gange over de anførte krav
til detektionsgrænser i marint sediment i henhold til Analysekvalitets-
bekendtgørelsen.
GeoHav finder dette betænkeligt, da disse analyseparametre antages udledt
fra Renseanlæg Vest’s slamdeponi til Svanholmgrøften med Limfjorden som
recipient ved dennes udløb få hundrede meter østligt sænketunnelens tracé.
For asbest samt PFAS-stofferne forefindes der ikke krav til
detektionsgrænse for analyse på marine sedimenter jf. Analysekvalitets-
bekendtgørelsen. GeoHav finder dog de for PFAS-stofferne benyttede
detektionsgrænser urealistisk høje.
Da asbest påvises ved tilstedeværelsen af et fiber, er grænsen for
påvist/
ikke påvist
således 0 (null). Antages denne værdi hypotetisk som kravværdi
til detektionsgrænse, og antages en generel fiberstørrelse som benævnt
linie 147 - 154 på 20
μm
i længde og en diameter på 0,01
μm,
overskrider
den benyttede detektionsgrænse på 100mg asbest/KG ts den hypotetiske
kravværdi 196 mio. gange
18
.
18
100 / (0,02 mm x 0,00001 mm * 2,55mg/mm3)
= 196.078.431,4
DOC ID 598647543848748
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 7 af 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0369.png
NOTAT
27. september 2023
Initialer: TH, SR, JJ & MR
analyseparameter
Arsen
Acenaphten
Acenaphtylen
Anthracen
Benz(a)pyren
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(ghi)perylen
Benzo(k)fluoranthen
Butylbenzylphthalat (BBP)
DBP (Dibutylphthalat)
DEHP (Bis(2-ethylhexyl)phthalat)
DEP (Diethylphthalat)
Dibenzo(a,h)anthracen
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Dimethylphthalat (DMP)
DiNP (Diisononylphthalat)
Di-n-octylphthalat (DOP)
Fluoren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Kviksølv
Nonylphenoler (sum)
Nonylphenoldiethoxylater (NP2EO)
Nonylphenolmonoethoxylater (NP1EO)
Phenanthren
Tributyltin, TBT-Sn
4-n-Nonylphenol
4-n-octylphenol
4-t-octylphenoldiethoxylater (OP2EO)
4-t-octylphenolmonoethoxylater (OP1EO)
SUM
gennemsnit
x kravværdi
5
20
20
1,33
5
5
10
5
50
50
50
50
10
50
25
50
25
50
5
5
2
10
100
100
3,33
41
2
2
20
20
771,66
25,722
DOC ID 598647543848748
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 8 af 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0370.png
Bilag 1 
 
 
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0371.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds vej 11
8660 Skanderborg
Att.: Vejdirektoratet
Udskrevet:
Version:
Modtaget:
Analyseperiode:
Ordrenr.:
25-08-2023
1
08-05-2023
08-05-2023 -
09-08-2023
786152
Sagsnavn:
Lokalitet:
Udtaget:
Prøvetype:
Prøvetager:
Kunde:
P418
1-21, Limfjorden, Korridorer
27-04-2023 - 28-04-2023
Sediment
Rekv./CBH/RUF/MK
Vejdirektoratet, Thomas Helsteds vej 11, 8660 Skanderborg, Att. Niels Krogh
Kristensen, PersonRef. (nkk)
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
#
#
106163/23
1A
*1
74.7
1849
2.2
1.5
3.8
0.090
5.7
4.1
<0.010
4.9
18
5000
<50
230
106164/23
2A
*1
75.1
1952
1.7
6.3
2.1
0.031
18
22
<0.010
17
19
4300
<50
410
106165/23
3A
*1
80.3
1991
1.5
2.5
4.3
0.099
6.7
4.9
<0.010
5.8
16
4600
<50
270
106166/23
4A
*1
66.6
1781
3.2
4.2
4.2
0.084
6.4
4.7
0.033
5.8
15
8300
<50
260
106167/23
5A
*1
Enhed
72.2
1784
2.2
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
3.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
11 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.11 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
4.5 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
6.4 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.042 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
4.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
16 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
6400 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
210 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
18
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
17
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
4.9
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
67
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
35
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
11
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
19
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
50
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
24
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
50
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
28
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
37
<10
<10
10
<4.0
<10
35
13
<10
<10
<10
<10
14
23
27
<10
<10
5.3
<10
12
<10
<10
15
24
17
43
<10
<10
<10
<10
6.5
12
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
side 1 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0372.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Amosit (Brun asbest)
Asbest
Aktinolit
Antofyllit
Chrysotil (Hvid asbest)
Chrocidolit (Blå asbest)
Tremolit
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
#
#
106163/23
1A
*1
<10
<10
<10
<90
28
106164/23
2A
*1
<10
<10
<10
72
110
106165/23
3A
*1
18
<10
27
120
210
106166/23
4A
*1
<10
<10
<10
<10
19
106167/23
5A
*1
Enhed
Metode
24
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
35
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
260
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
350
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<100 mg/kg VDI 3866 part 6
<100
<100
<100
<100
<100
<100
75.5
se vedhæftede
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
%
-
-
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
CSN ISO 11465
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
-
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
80.0
se vedhæftede
522
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
76.5
se vedhæftede
425
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
80.1
se vedhæftede
418
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
67.5
se vedhæftede
609
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
536 mg/kg TS CSN ISO 11261
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
*3
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
side 2 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0373.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*2
*2
*5
106163/23
1A
*1
<2.50
<5.00
<38.8
79.9
106164/23
2A
*1
<2.50
<5.00
<38.8
78.5
106165/23
3A
*1
<2.50
<5.00
<38.8
81.5
106166/23
4A
*1
<2.50
<5.00
<38.8
68.1
106167/23
5A
*1
Enhed
Metode
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
77.6
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00011 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00014 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00018 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00030 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.000730 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
side 3 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0374.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Amosit (Brun asbest)
Asbest
Aktinolit
Antofyllit
*3
*3
*3
*3
#
#
#
#
106168/23
6A
*1
69.0
2076
2.9
1.7
4.4
0.099
2.6
4.3
0.018
2.7
13
5700
<50
210
106169/23
7A
*1
70.5
2047
1.5
1.9
3.0
0.061
14
19
<0.010
9.2
33
6700
<50
450
106170/23
8A
*1
81.6
1871
1.1
1.7
5.1
0.035
14
3.8
0.034
6.8
39
6600
<50
280
106171/23
9A
*1
80.2
2094
0.7
0.83
1.3
0.045
1.1
1.1
<0.010
1.1
4.6
5600
<50
93
106172/23
10A
*1
Enhed
81.1
1949
1.0
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
0.93 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
1.8 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.052 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
1.6 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
2.8 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<0.010 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
1.6 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
6.8 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
4800 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
140 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
19
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<4.0
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<90
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
19
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<100 mg/kg VDI 3866 part 6
<100
<100
<100
mg/kg
mg/kg
mg/kg
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
-
110
11
11
13
7.4
<10
27
11
<10
<10
12
<10
23
<10
<10
14
95
240
35
<10
13
15
9.6
<10
150
53
29
39
22
31
81
24
<10
30
430
530
120
<10
<10
<10
5.5
<10
10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
16
140
43
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
43
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
side 4 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0375.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Chrysotil (Hvid asbest)
Chrocidolit (Blå asbest)
Tremolit
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
*3
*3
*3
*3
106168/23
6A
*1
<100
<100
<100
79.0
se vedhæftede
378
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
79.2
106169/23
7A
*1
<100
<100
<100
74.6
se vedhæftede
597
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
77.4
106170/23
8A
*1
<100
<100
<100
81.6
se vedhæftede
491
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
80.1
106171/23
9A
*1
<100
<100
<100
82.7
se vedhæftede
586
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
84.9
106172/23
10A
*1
Enhed
<100
<100
<100
80.9
se vedhæftede
mg/kg
mg/kg
mg/kg
%
-
-
Metode
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
CSN ISO 11465
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
330 mg/kg TS CSN ISO 11261
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
80.9
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
*3
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.0010
0.0013
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
0.0016 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
*5
*5
side 5 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0376.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
106168/23
6A
*1
<0.10
106169/23
7A
*1
<0.10
106170/23
8A
*1
<0.10
106171/23
9A
*1
<0.10
106172/23
10A
*1
Enhed
-
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
Metode
DIN ISO 10382: 2003-05
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
0.00010
0.00013
<0.00010
0.000230
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.000350 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
0.74
1.80
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
#
106173/23
11A
*1
82.3
1938
0.6
0.77
1.3
<0.020
1.5
1.0
106174/23
12A
*1
74.3
1870
1.2
0.95
1.7
0.032
1.9
1.3
106175/23
13A
*1
69.9
1721
1.7
2.1
3.3
0.060
4.8
2.8
106176/23
14A
*1
72.2
1930
1.8
3.3
5.0
0.13
8.5
5.3
106177/23
15A
*1
Enhed
57.5
1669
3.2
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
2.2 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
1.9 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.077 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
16 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
8.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
side 6 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0377.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Amosit (Brun asbest)
Asbest
Aktinolit
Antofyllit
Chrysotil (Hvid asbest)
Chrocidolit (Blå asbest)
Tremolit
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
#
#
#
106173/23
11A
*1
<0.010
1.3
3.9
2600
<50
120
106174/23
12A
*1
<0.010
1.7
5.5
7300
<50
130
106175/23
13A
*1
0.029
4.5
11
5000
<50
200
106176/23
14A
*1
0.031
7.8
19
11000
<50
250
106177/23
15A
*1
Enhed
Metode
<0.010 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
11 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
71 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
16000 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
740 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
22
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
13
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
5.0
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
11
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
18
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
51
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<100 mg/kg VDI 3866 part 6
<100
<100
<100
<100
<100
<100
67.7
se vedhæftede
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
%
-
-
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
CSN ISO 11465
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
-
14
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
14
43
<10
<10
<10
<4.0
10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
53
28
<10
<10
<10
4.9
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
33
<10
<10
<10
<10
4.1
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
82.3
se vedhæftede
240
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
73.6
se vedhæftede
481
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
71.6
se vedhæftede
570
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
72.8
se vedhæftede
868
<2.50
<2.50
<2.50
1040 mg/kg TS CSN ISO 11261
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
side 7 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0378.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PFNA, Perfluornonansyre
*3
106173/23
11A
*1
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
83.2
106174/23
12A
*1
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
80.0
106175/23
13A
*1
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
70.6
106176/23
14A
*1
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
74.0
106177/23
15A
*1
Enhed
Metode
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
62.6
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
<0.0010
0.0012
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
0.0012
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
0.0012
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
0.0012 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.000350 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
side 8 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0379.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
106173/23
11A
*1
106174/23
12A
*1
106175/23
13A
*1
106176/23
14A
*1
106177/23
15A
*1
Enhed
-
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
Metode
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
#
#
106178/23
16A
*1
81.6
2119
0.4
0.99
1.9
0.029
1.3
1.2
<0.010
1.4
5.9
5000
<50
140
106179/23
17A
*1
72.5
2039
1.4
6.7
9.0
0.18
42
45
0.019
16
64
5000
<50
540
106180/23
18A
*1
76.8
2112
1.2
1.5
3.1
0.050
3.3
2.9
0.029
2.8
13
5500
<50
290
106181/23
19A
*1
70.8
2182
2.1
4.1
12
0.17
7.2
9.2
0.052
6.1
32
4900
<50
320
106182/23
20A
*1
Enhed
62.4
1493
1.8
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
3.0 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
5.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.11 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
6.0 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
5.6 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.037 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
5.0 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
24 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
10000 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
310 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
110
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
18
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
24
<10
16
<10
37
15
70
25
side 9 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0380.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Amosit (Brun asbest)
Asbest
Aktinolit
Antofyllit
Chrysotil (Hvid asbest)
Chrocidolit (Blå asbest)
Tremolit
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
#
#
106178/23
16A
*1
14
11
4.4
<10
13
<10
<10
<10
<10
<10
12
<10
<10
<10
40
78
106179/23
17A
*1
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
16
106180/23
18A
*1
<10
<10
12
11
16
<10
<10
<10
11
11
15
11
11
13
67
160
106181/23
19A
*1
22
84
29
19
340
120
46
74
90
120
150
63
22
88
990
1400
106182/23
20A
*1
Enhed
Metode
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
23
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
16
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
20
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
38
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
13
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
18
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
13
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
13
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
30
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
15
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
20
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
180
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
360
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<100 mg/kg VDI 3866 part 6
<100
<100
<100
<100
<100
<100
61.3
se vedhæftede
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
%
-
-
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
CSN ISO 11465
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
-
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
81.9
se vedhæftede
310
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
76.8
se vedhæftede
603
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
73.4
se vedhæftede
454
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
77.8
se vedhæftede
644
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
1590 mg/kg TS CSN ISO 11261
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
*3
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
side 10 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0381.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
106178/23
16A
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
82.5
106179/23
17A
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
75.7
106180/23
18A
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
79.5
106181/23
19A
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
72.6
106182/23
20A
*1
Enhed
Metode
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
66.8
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
<0.0010
0.0011
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
0.0015 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
0.00011
<0.00010
0.00015
0.00018
<0.00010
0.000440
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.000350 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
side 11 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0382.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
106178/23
16A
*1
106179/23
17A
*1
106180/23
18A
*1
106181/23
19A
*1
106182/23
20A
*1
Enhed
-
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
Metode
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
#
#
106183/23
21A
*1
73.2
1737
1.4
7.4
14
0.24
34
21
<0.010
15
74
7300
<50
1100
106184/23
1G
*1
70.4
1934
2.0
3.7
5.8
0.077
13
8.1
<0.010
11
30
5800
<50
400
106185/23
2G
*1
73.6
2018
1.7
<0.50
1.8
0.026
<1.0
<1.0
0.14
0.51
12
3600
<50
<50
106186/23
3G
*1
73.4
1932
1.7
1.7
4.3
0.033
24
3.3
0.024
6.8
9.9
3800
<50
97
106187/23
4G
*1
Enhed
79.8
1932
0.9
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
1.5 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
2.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<0.020 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
2.8 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
2.4 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<0.010 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
2.4 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
6.5 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
1800 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
150 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<4.0
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
30
15
<10
11
8.5
<10
190
77
40
60
86
68
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
side 12 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0383.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Amosit (Brun asbest)
Asbest
Aktinolit
Antofyllit
Chrysotil (Hvid asbest)
Chrocidolit (Blå asbest)
Tremolit
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
#
#
106183/23
21A
*1
150
41
17
58
640
850
106184/23
1G
*1
<10
<10
<10
<10
<90
<160
106185/23
2G
*1
<10
<10
<10
<10
<90
<160
106186/23
3G
*1
<10
<10
<10
<10
<90
<160
106187/23
4G
*1
Enhed
Metode
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<90
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<160
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg VDI 3866 part 6
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
CSN ISO 11465
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
-
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
69.3
se vedhæftede
1130
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<0.0010
67.5
se vedhæftede
467
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
70.0
se vedhæftede
298
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
73.0
se vedhæftede
289
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
71.1
se vedhæftede
%
-
-
382 mg/kg TS CSN ISO 11261
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
*3
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
side 13 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0384.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*3
*2
*2
*5
106183/23
21A
*1
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
73.2
106184/23
1G
*1
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
76.1
106185/23
2G
*1
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
73.6
106186/23
3G
*1
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
73.4
106187/23
4G
*1
Enhed
Metode
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
75.6
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.000350 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
side 14 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0385.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total kvælstof, N
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
*3
*3
*3
#
#
#
#
106188/23
5G
*1
64.5
1812
3.4
6.1
45
0.36
10
12
0.17
9.7
41
16000
51
340
106189/23
6G
*1
53.4
1710
4.0
2.8
11
0.30
9.8
9.6
<0.010
8.0
27
33000
<50
340
106190/23
7G
*1
75.3
2104
1.1
1.4
3.6
0.079
2.9
2.3
0.011
2.4
11
5500
<50
700
190
106191/23
8G
*1
79.6
1903
0.6
0.51
<1.0
<0.020
<1.0
1.2
<0.010
0.69
<3.0
1300
<50
450
72
106192/23
9G
*1
Enhed
77.8
1776
0.8
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
0.54 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<1.0 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.027 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
1.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<1.0 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<0.010 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
1.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<3.0 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
2900 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
470 mg/kg TS DS/EN 16168:2012
120 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<4.0
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<90
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<160
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
81.1
%
CSN ISO 11465
se vedhæftede
-
ISO 11277:2020
mg/kg TS CSN ISO 11261
-
26
18
20
59
23
17
380
140
50
73
120
120
160
77
21
100
1100
1400
19
<10
<10
17
7.5
<10
69
30
<10
15
18
17
39
18
<10
25
220
270
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
13
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
13
13
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
<0.0010
<0.0010
<0.0010
69.4
se vedhæftede
778
<0.0010
<0.0010
<0.0010
65.2
se vedhæftede
<0.0010
<0.0010
<0.0010
78.2
se vedhæftede
<0.0010
<0.0010
<0.0010
82.5
se vedhæftede
side 15 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0386.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PFAS-forbindelser i sediment
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
*3
*3
106188/23
5G
*1
106189/23
6G
*1
106190/23
7G
*1
106191/23
8G
*1
106192/23
9G
*1
Enhed
-
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
67.1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
67.8
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
76.8
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
82.0
Metode
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
82.5
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
0.00023
0.00011
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
0.00036
0.00037
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
side 16 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0387.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
106188/23
5G
*1
0.00035
0.00040
0.00017
0.00126
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
106189/23
6G
*1
0.00011
0.00015
<0.00010
0.000260
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
106190/23
7G
*1
0.00040
0.00035
<0.00010
0.00148
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
106191/23
8G
*1
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
106192/23
9G
*1
Enhed
Metode
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.000350 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
5.61
13.7
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
3.06
7.47
<0.050
<0.10
<0.10
<0.10
<5.0
1.66
4.06
<0.050
<0.10
<0.10
<0.10
7.5
<0.41
<1
<0.050
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.10
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.10
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.10
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<5.0
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
#
#
106193/23
10G
*1
68.3
1724
2.0
1.8
2.5
0.078
4.0
3.1
0.028
3.5
9.3
8800
<50
106194/23
11G
*1
80.3
1873
0.8
1.4
1.5
0.041
2.2
1.5
0.022
2.0
5.4
4000
<50
106195/23
12G
*1
75.5
1762
1.6
1.2
2.2
0.048
3.3
2.0
0.024
2.9
23
3300
<50
106196/23
13G
*1
79.6
1731
0.9
2.5
4.3
0.10
8.1
5.0
0.011
7.5
17
14000
<50
106197/23
14G
*1
Enhed
68.4
1456
2.4
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
2.6 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
3.8 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.063 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
6.6 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
5.8 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.011 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
6.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
15 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
16000 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
side 17 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0388.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Total kvælstof, N
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
*3
#
#
106193/23
10G
*1
106194/23
11G
*1
106195/23
12G
*1
106196/23
13G
*1
1600
106197/23
14G
*1
Enhed
190
120
130
200
Metode
2400 mg/kg TS DS/EN 16168:2012
230 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<4.0
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<90
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<160
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
66.8
%
CSN ISO 11465
se vedhæftede
-
-
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
mg/kg TS CSN ISO 11261
-
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
<0.0010
<0.0010
<0.0010
73.3
se vedhæftede
622
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
75.7
se vedhæftede
213
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
76.8
se vedhæftede
548
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
69.6
se vedhæftede
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
*3
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
*3
side 18 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0389.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
106193/23
10G
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
71.5
106194/23
11G
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
63.0
106195/23
12G
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
80.1
106196/23
13G
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
76.8
106197/23
14G
*1
Enhed
Metode
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
70.8
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.000350 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
side 19 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0390.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
*5
106193/23
10G
*1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
106194/23
11G
*1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
106195/23
12G
*1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
106196/23
13G
*1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
106197/23
14G
*1
Enhed
Metode
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total kvælstof, N
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
#
#
106198/23
15G
*1
62.1
1538
3.3
2.4
4.7
0.11
8.6
4.9
<0.010
7.4
18
12000
<50
1500
290
106199/23
16G
*1
81.3
1814
0.6
0.59
1.3
<0.020
1.1
<1.0
<0.010
1.1
4.1
1000
<50
170
106200/23
17G
*1
77.8
2064
1.2
1.6
3.6
0.063
3.4
2.8
<0.010
3.0
13
3400
<50
270
106201/23
18G
*1
77.2
2222
1.0
0.88
2.3
0.041
1.8
2.5
<0.010
1.6
10
3100
<50
860
200
106202/23
19G
*1
Enhed
75.2
1849
1.2
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
0.78 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
2.2 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.045 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
1.6 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
3.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<0.010 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
1.5 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
8.9 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
4200 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
mg/kg TS DS/EN 16168:2012
170 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
21
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
33
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
15
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
12
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
68
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
28
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
13
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
22
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
20
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
18
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
37
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
13
<10
<10
<10
<4.0
<10
14
<10
<10
<10
<10
<10
<10
11
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
side 20 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0391.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
*3
#
#
106198/23
15G
*1
<10
<10
<10
<90
<160
106199/23
16G
*1
<10
<10
<10
<90
<160
106200/23
17G
*1
<10
<10
<10
14
27
106201/23
18G
*1
<10
<10
<10
<90
11
106202/23
19G
*1
Enhed
Metode
16
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
18
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
250
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
320
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
71.1
%
CSN ISO 11465
se vedhæftede
-
-
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
516 mg/kg TS CSN ISO 11261
-
<0.0010
<0.0010
<0.0010
60.2
se vedhæftede
<0.0010
<0.0010
<0.0010
64.8
se vedhæftede
128
<0.0010
<0.0010
<0.0010
77.7
se vedhæftede
390
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
79.9
<0.0010
<0.0010
<0.0010
75.9
se vedhæftede
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
*3
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
62.2
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
84.6
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
81.3
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
77.0
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
side 21 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0392.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
*5
106198/23
15G
*1
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
106199/23
16G
*1
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
106200/23
17G
*1
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
106201/23
18G
*1
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
106202/23
19G
*1
Enhed
Metode
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
0.00012
<0.00010
0.000120
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00012 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00017 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.000390 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
0.55
1.34
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
0.42
1.02
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
1.26
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
3.07
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
#
106203/23
20G
*1
64.7
1895
106204/23
21G
*1
Enhed
64.7
1729
%
kg/m3
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
side 22 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0393.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
*3
*3
*3
#
#
#
106203/23
20G
*1
2.4
4.2
9.9
0.20
7.8
22
0.051
6.9
48
20000
<50
320
106204/23
21G
*1
Enhed
2.9
4.0
11
0.31
8.6
8.5
0.058
7.5
47
3600
<50
310
%
Metode
DS 204:1980
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS/EN 13137:2001
mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
%
CSN ISO 11465
-
-
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
mg/kg TS CSN ISO 11261
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
-
25
<10
<10
<10
<4.0
<10
38
14
<10
<10
11
12
25
12
<10
16
110
150
60
14
11
23
9.1
11
150
54
19
36
51
37
70
34
10
44
440
630
<0.0010
<0.0010
<0.0010
75.2
se vedhæftede
968
<2.50
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
74.2
se vedhæftede
1010
<2.50
<2.50
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
side 23 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0394.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
106203/23
20G
*1
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
75.0
106204/23
21G
*1
Enhed
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
72.0
Metode
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
0.0011
<0.010
<0.010
0.060
<0.0010
<0.10
<0.10
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
0.00013
0.00016
<0.00010
<0.00010
<0.00010
0.00019
0.00016
0.00029
0.00037
0.00020
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
side 24 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0395.png
Ordrenr:
786152
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
27-04-2023 - 28-04-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
106203/23
20G
*1
0.000290
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
106204/23
21G
*1
Enhed
0.00121
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
-
Metode
DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
1.65
4.04
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
4.99
12.2
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Kommentar
*1
*2
*3
*4
*5
Ingen kommentar
# Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030
Underleverandør: GBA Gesellschaft für Bioanalytik mbH, DAkkS D-PL-14170-01-00
Camilla Højsted
side 25 af 25
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0396.png
Ordrenr:
785068
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
03-05-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds vej 11
8660 Skanderborg
Att.: Vejdirektoratet
Udskrevet:
Version:
Modtaget:
Analyseperiode:
Ordrenr.:
21-08-2023
1
03-05-2023
03-05-2023 -
21-08-2023
785068
Sagsnavn:
Lokalitet:
Udtaget:
Prøvetype:
Prøvetager:
Kunde:
P418
REF, Referencer, Limfjorden
03-05-2023
Jord
Rekv./CBH/RUF/JC
Vejdirektoratet, Thomas Helsteds vej 11, 8660 Skanderborg, Att. Niels Krogh
Kristensen, PersonRef. (nkk)
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
#
#
100982/23
REF300A
*1
80.5
2015
0.6
<0.50
1.2
0.036
1.3
1.0
0.012
1.2
6.0
1300
<50
140
100983/23
REF600A
*1
Enhed
62.6
1649
3.5
3.1
5.1
0.19
11
9.4
0.012
13
34
7700
64
320
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS/EN 13137:2001
mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
29
31
11
26
31
15
21
side 1 af 4
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0397.png
Ordrenr:
785068
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
03-05-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
*3
#
#
100982/23
REF300A
*1
<10
<10
<10
<90
<160
100983/23
REF600A
*1
Enhed
11
<10
20
150
200
Metode
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
%
CSN ISO 11465
-
-
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
mg/kg TS CSN ISO 11261
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
-
<0.0010
<0.0010
<0.0010
81.6
se vedhæftede
<50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
82.7
<0.0010
<0.0010
<0.0010
72.4
se vedhæftede
50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
70.3
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
*3
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
side 2 af 4
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0398.png
Ordrenr:
785068
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
03-05-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*5
*5
100982/23
REF300A
*1
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
100983/23
REF600A
*1
Enhed
<0.0040
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
Metode
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
0.00035
0.0017
0.00077
0.0034
0.0042
0.0031
0.0135
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.050
<0.10
<0.10
<0.10
<5.0
<0.41
<1
<0.050
<0.10
<0.10
<0.10
<5.0
1.4
3.43
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Kommentar
*1
*2
*3
*4
*5
Ingen kommentar
# Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030
Underleverandør: GBA Gesellschaft für Bioanalytik mbH, DAkkS D-PL-14170-01-00
side 3 af 4
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0399.png
Ordrenr:
785068
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
03-05-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Camilla Højsted
side 4 af 4
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0400.png
Ordrenr:
785078
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
03-05-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds vej 11
8660 Skanderborg
Att.: Vejdirektoratet
Udskrevet:
Version:
Modtaget:
Analyseperiode:
Ordrenr.:
25-08-2023
1
02-05-2023
02-05-2023 -
25-08-2023
785078
Sagsnavn:
Lokalitet:
Udtaget:
Prøvetype:
Prøvetager:
Kunde:
P418
REF, Referencer, Limfjorden
03-05-2023
Jord
Rekv./CBH/RUF/JC
Vejdirektoratet, Thomas Helsteds vej 11, 8660 Skanderborg, Att. Niels Krogh
Kristensen, PersonRef. (nkk)
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
#
#
101038/23
REF400A
*1
56.1
1734
2.8
2.8
14
0.33
6.0
6.2
0.061
5.3
37
11000
<50
270
101039/23
REF500A
*1
Enhed
29.8
1458
3.5
5.2
14
0.42
12
13
0.042
11
91
120000
<50
550
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS/EN 13137:2001
mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
<10
<10
23
4.5
<10
120
98
30
50
110
64
63
28
<10
<10
42
5.4
17
54
48
17
26
47
22
31
side 1 af 4
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0401.png
Ordrenr:
785078
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
03-05-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i sediment
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*3
*3
#
#
101038/23
REF400A
*1
67
20
77
530
730
101039/23
REF500A
*1
Enhed
27
<10
60
310
420
Metode
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
-
ISO 11277:2020
mg/kg TS CSN ISO 11261
-
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
-
<0.0010
<0.0010
<0.0010
se vedhæftede
1210
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
75.2
<0.0010
<0.0010
<0.0010
se vedhæftede
1930
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
41.8
PFAS-forbindelser i sediment
*3
*3
*3
*3
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*3
*3
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*3
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*3
*3
*3
*3
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*3
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*3
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*3
*2
*2
*5
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*5
4-n-octylphenol
<0.0010
<0.0050
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
side 2 af 4
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0402.png
Ordrenr:
785078
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
03-05-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Kommentar
Parameter
4-tert-octylphenol
*5
101038/23
REF400A
*1
<0.0010
<0.010
<0.010
0.029
<0.0010
<0.10
<0.10
101039/23
REF500A
*1
Enhed
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
Metode
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*5
(OP1EO)
*5
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*5
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
*5
<0.00010
0.00016
0.00049
0.00032
0.00070
0.00083
0.00043
0.00293
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
0.00016
0.00061
0.00036
0.00084
0.0011
0.00077
0.00384
<0.050
<0.050
<0.050
0.067
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*5
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*4
*4
*5
*5
*5
*5
<0.050
<0.10
<0.10
<0.10
<5.0
3.23
7.90
<0.050
<0.10
<0.10
<0.10
<5.0
1.03
2.52
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Kommentar
*1
*2
*3
*4
*5
Ingen kommentar
# Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030
Underleverandør: GBA Gesellschaft für Bioanalytik mbH, DAkkS D-PL-14170-01-00
side 3 af 4
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0403.png
Ordrenr:
785078
Sagsnavn:
P418
Udtaget:
03-05-2023
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Camilla Højsted
side 4 af 4
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0404.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds vej 11
8660 Skanderborg
Att.: Vejdirektoratet
Udskrevet:
Version:
Modtaget:
Analyseperiode:
Ordrenr.:
02-08-2023
1
26-04-2023
26-04-2023 -
02-08-2023
784235
Sagsnavn:
Lokalitet:
Udtaget:
Prøvetype:
Prøvetager:
Kunde:
P418
22-29, Nørredyb, kompensation
25-04-2023
Jord
Rekv./CBH/RUF/MK
Vejdirektoratet, Thomas Helsteds vej 11, 8660 Skanderborg, Att. Niels Krogh
Kristensen, PersonRef. (nkk)
96216/23
22A
- m u.t
*1
70.3
#
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
#
96217/23
23A
- m u.t
*1
72.5
1837
1.8
1.6
4.4
0.073
3.5
3.4
<0.010
3.0
14
7400
<50
190
96218/23
24A
- m u.t
*1
69.2
1811
1.6
1.2
2.1
0.028
2.5
1.5
<0.010
1.9
7.7
6300
<50
230
96219/23
25A
- m u.t
*1
76.6
1819
0.9
2.1
11
0.19
4.1
5.2
0.030
4.0
27
6200
<50
210
96220/23
26A
- m u.t
*1
Enhed
64.4
1662
2.5
%
kg/m3
%
1871
1.7
2.1
5.9
0.11
3.9
5.5
0.015
3.2
16
10000
<50
250
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
2.0 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
5.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.11 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
3.7 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
3.9 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
<0.010 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
3.7 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
17 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
20000 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
290 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
14
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
6.2
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
34
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
27
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
14
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
23
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
16
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
13
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
18
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
17
13
<10
<10
10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
17
13
<10
<10
12
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
25
8.5
<10
57
44
22
24
33
21
21
22
<10
side 1 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0405.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Amosit (Brun asbest)
Asbest
Aktinolit
Antofyllit
Chrysotil (Hvid asbest)
Chrocidolit (Blå asbest)
Tremolit
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
#
#
96216/23
22A
- m u.t
*1
10
40
50
96217/23
23A
- m u.t
*1
10
40
52
96218/23
24A
- m u.t
*1
<10
<90
<160
96219/23
25A
- m u.t
*1
26
250
300
96220/23
26A
- m u.t
*1
Enhed
Metode
23
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
160
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
200
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<100 mg/kg VDI 3866 part 6
<100
<100
<100
<100
<100
<100
46.6
se vedhæftede
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
%
-
-
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
CSN ISO 11465
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
-
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
75.2
se vedhæftede
597
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
46.7
se vedhæftede
1350
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
73.5
se vedhæftede
611
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
76.1
se vedhæftede
520
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
2000 mg/kg TS CSN ISO 11261
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
PFAS-forbindelser i sediment
*4
*4
*4
*4
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*4
*4
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*4
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*4
*4
*4
*4
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*4
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*4
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*3
side 2 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0406.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*3
*6
96216/23
22A
- m u.t
*1
<38.8
76.1
96217/23
23A
- m u.t
*1
<38.8
69.7
96218/23
24A
- m u.t
*1
<38.8
79.6
96219/23
25A
- m u.t
*1
<38.8
79.6
96220/23
26A
- m u.t
*1
Enhed
34.0
%
-
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
Metode
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*6
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
(OP1EO)
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
0.0068 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
0.0068 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
0.18 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
0.00024 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00058 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.0015 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.0011 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.0021 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.0027 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.0014 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00962 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
0.082 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
0.18 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*6
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*5
*5
*6
*6
*6
*6
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
2.54
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
6.20
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
side 3 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0407.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Amosit (Brun asbest)
Asbest
Aktinolit
Antofyllit
Chrysotil (Hvid asbest)
*4
*4
*4
*4
*4
#
#
#
#
96221/23
27A
- m u.t
*1
59.3
1618
2.3
2.5
6.2
0.18
5.4
5.0
0.011
4.8
25
14000
<50
300
96222/23
28A
- m u.t
*1
53.7
1694
3.4
2.3
4.4
0.085
5.3
4.7
<0.010
4.4
17
16000
<50
300
96223/23
29A
- m u.t
*1
50.5
1582
2.8
3.2
6.6
0.19
7.5
7.5
<0.010
6.6
26
23000
<50
340
96224/23
22G
- m u.t
*1
54.1
1746
3.6
5.4
36
0.47
9.1
9.3
0.12
7.9
36
31000
<50
390
96225/23
23G
- m u.t
*2
Enhed
72.1
1808
2.2
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
2.7 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
26 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.20 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
4.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
8.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.098 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
4.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
24 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
8000 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
230 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
21
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
76
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
58
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
26
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
30
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
47
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
28
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
29
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
38
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
45
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
330
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
410
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
- mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
- mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
- mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg VDI 3866 part 6
mg/kg
mg/kg
mg/kg
mg/kg
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
-
-
11
<10
<10
30
9.5
13
38
28
13
16
16
16
12
18
<10
24
190
240
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
<10
<10
<10
13
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
13
13
<10
13
13
69
30
19
310
230
89
110
140
110
110
120
34
140
1200
1500
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<0.0010
<0.0010
<0.0010
<100
<100
<100
<100
<100
<0.0010
<0.0010
<0.0010
side 4 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0408.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Chrocidolit (Blå asbest)
Tremolit
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*4
*4
*4
*4
*4
96221/23
27A
- m u.t
*1
<100
<100
61.3
se vedhæftede
1170
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
68.9
96222/23
28A
- m u.t
*1
<100
<100
64.5
se vedhæftede
2400
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
45.4
96223/23
29A
- m u.t
*1
<100
<100
42.4
se vedhæftede
2080
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
57.4
96224/23
22G
- m u.t
*1
96225/23
23G
- m u.t
*2
Enhed
mg/kg
mg/kg
61.7
se vedhæftede
1780
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
65.9
58.6
se vedhæftede
%
-
-
Metode
VDI 3866 part 6
VDI 3866 part 6
CSN ISO 11465
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
1710 mg/kg TS CSN ISO 11261
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
67.7
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
PFAS-forbindelser i sediment
*4
*4
*4
*4
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*4
*4
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*4
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*4
*4
*4
*4
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*4
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*4
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*3
*3
*6
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*6
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*6
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
0.017
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*6
(OP1EO)
*6
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*6
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
*6
*6
*6
side 5 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0409.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
96221/23
27A
- m u.t
*1
<0.00010
0.00010
0.00021
0.00015
0.00024
0.00031
0.00014
0.00115
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
0.075
<2.5
<2.5
<0.050
96222/23
28A
- m u.t
*1
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
0.16
0.35
<2.5
<2.5
<0.050
96223/23
29A
- m u.t
*1
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
0.066
0.15
<2.5
<2.5
<0.050
96224/23
22G
- m u.t
*1
<0.00010
<0.00010
0.00010
<0.00010
0.00012
0.00014
<0.00010
0.00026
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
96225/23
23G
- m u.t
*2
Enhed
Metode
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*6
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*5
*5
*6
*6
*6
*6
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
0.43
1.06
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
0.52
1.28
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
#
96226/23
24G
- m u.t
*2
63.0
2146
2.5
2.0
5.0
0.094
4.4
5.0
<0.010
4.1
96227/23
25G
- m u.t
*2
78.3
1904
1.0
2.8
13
0.31
6.3
7.4
0.039
5.6
96228/23
26G
- m u.t
*1
75.5
1749
1.6
1.6
3.7
0.094
3.3
3.9
<0.010
3.2
96229/23
27G
- m u.t
*1
67.9
1583
2.0
1.8
5.2
0.15
5.2
8.9
<0.010
4.7
96230/23
28G
- m u.t
*1
Enhed
47.6
1715
3.6
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
3.8 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
11 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.29 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
11 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
10 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
0.016 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
9.2 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
side 6 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0410.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*4
*4
*4
#
#
#
96226/23
24G
- m u.t
*2
26
14000
<50
250
96227/23
25G
- m u.t
*2
36
28000
<50
250
96228/23
26G
- m u.t
*1
16
6700
<50
190
96229/23
27G
- m u.t
*1
19
3400
<50
270
96230/23
28G
- m u.t
*1
Enhed
Metode
40 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
23000 mg/kg TS DS/EN 13137:2001
<50 mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
430 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
13
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<4.0
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
32
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
25
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
11
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
14
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
19
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
14
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
17
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
20
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
140
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
180
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
<0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
50.1
%
CSN ISO 11465
se vedhæftede
-
-
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
1150 mg/kg TS CSN ISO 11261
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<10.0
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
-
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
-
-
-
-
61.4
se vedhæftede
1230
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<10
<10
<10
27
7.6
<10
64
49
20
27
37
27
22
27
<10
32
280
340
-
-
-
-
54.6
se vedhæftede
1140
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<90
<160
<0.0010
<0.0010
<0.0010
76.9
se vedhæftede
808
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<0.0010
<0.0010
<0.0010
75.7
se vedhæftede
2160
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
PFAS-forbindelser i sediment
*4
*4
*4
*4
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*4
*4
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*4
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*4
*4
*4
*4
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*4
side 7 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0411.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*4
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*3
*3
*6
96226/23
24G
- m u.t
*2
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
80.6
96227/23
25G
- m u.t
*2
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
76.6
96228/23
26G
- m u.t
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
73.3
96229/23
27G
- m u.t
*1
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
81.1
96230/23
28G
- m u.t
*1
Enhed
Metode
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<2.50
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<5.00
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
<38.8
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
76.0
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*6
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
*6
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
0.013
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
<0.10 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*6
(OP1EO)
*6
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
*6
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
0.00025
0.00014
0.00028
0.00034
0.00015
0.00116
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
0.00023
0.00013
0.00031
0.00038
0.00017
0.00122
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
0.064
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00014 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00018 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.00022 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
<0.00010 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
0.000540 mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<2.5 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
<0.050 mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
side 8 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0412.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*6
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*5
*5
*6
*6
*6
*6
96226/23
24G
- m u.t
*2
96227/23
25G
- m u.t
*2
96228/23
26G
- m u.t
*1
96229/23
27G
- m u.t
*1
96230/23
28G
- m u.t
*1
Enhed
-
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
2.76
6.75
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
1.17
2.87
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
Metode
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<0.50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
<50
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
<0.41
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
<1
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Massefylde
Glødetab af total prøve
Arsen, As
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Kviksølv, Hg
Nikkel, Ni
Zink, Zn
TOC
Jernbundet-P (Fe-P)
Total phosphor, P
PAH'er, 16 EPA i sediment
Naphtalen
Acenaphtylen
Acenaphten
Phenanthren
Anthracen
Fluoren
Fluoranthen
Pyren
Benzo(a)anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)fluoranthen
Benzo(k)fluoranthen
Benz(a)pyren
#
#
96231/23
29G
- m u.t
*1
Enhed
68.7
1808
1.7
0.73
2.0
0.051
2.8
6.0
<0.010
2.8
9.9
11000
<50
150
%
kg/m3
%
Metode
DS 204:1980
SM 17udg,2710F
DS 204:1980
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175-
1:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
mg/kg TS DS/EN 13137:2001
mg/kg TS DMU Tekn.Anv.
mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN
16170:2016
-
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
<10
<10
<10
<10
<4.0
<10
25
21
18
18
15
15
15
side 9 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0413.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
Benzo(ghi)perylen
Sum af PAH'er 9 komp.
Klapningsbek.
PAH, sum (EPA - 16 komp.)
PCB i jord, fast m.m.
PCB congen 31
PCB congen 105
PCB congen 156
Tørstof
Kornstørrelsesfordeling
Total kvælstof, N
PFHxA, Perfluorhexansyre
PFHpA, Perfluorheptansyre
PFOA, Perfluoroctansyre
PFNA, Perfluornonansyre
*4
*4
*4
#
#
96231/23
29G
- m u.t
*1
Enhed
10
<10
16
120
150
Metode
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
µg/kg TS
REFLAB 4:2008
Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
mg/kg TS Egen metode + DS/EN
17322:2020, mod
%
CSN ISO 11465
-
-
ISO 11277:2020
DIN 38414-14:2011
mg/kg TS CSN ISO 11261
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
µg/kg TS
DIN 38414-14:2011
%
-
DIN ISO 11465: 1996
DIN EN ISO 18857-2
-
<0.0010
<0.0010
<0.0010
75.1
se vedhæftede
840
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<10.0
<10.0
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<2.50
<5.00
<38.8
79.6
PFAS-forbindelser i sediment
*4
*4
*4
*4
PFBS, Perfluorbutansulfonsyre
*4
*4
PFHxS,
Perfluorhexansulfonsyre
PFOS, Perfluoroctansulfonsyre
*4
PFDS,
Perfluordecansulfonsyre
PFOSA,
Perfluoroctansulfonamid
PFBA, Perfluorbutansyre
PFPeA, Perfluorpentansyre
*4
*4
*4
*4
PFUnDA, Perfluorundecansyre
*4
PFDoDA, Perfluordodecansyre
*4
PFDA, Perfluordecansyre
6:2 FTS, 1H,1H,2H,2H-
Perfluoroctansulfonsyre
PFDoDS,
Perfluordodecansulfonsyre
PFHpS,
Perfluorheptansulfonsyre
PFNS,
Perfluornonansulfonsyre
PFPeS,
Perfluorpentansulfonsyre
PFTrDA, Perfluortridecansyre
PFTrDS,
Perfluortridecansulfonsyre
PFUnDS,
Perfluorundecansulfonsyre
Sum af PFOA, PFOS, PFNA,
PFHxS
Sum af PFAS, 22 stoffer
Tørstofindhold
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*4
*3
*3
*6
Nonyl- og octylphenoler incl.
Ethoxylater
*6
4-n-octylphenol
<0.0010
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
side 10 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0414.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
4-tert-octylphenol
(OP1EO)
4-t-octylphenoldiethoxylater
(OP2EO)
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenolmonoethoxylater
(NP1EO)
Nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO)
PCB i sediment
PCB congen 28
PCB congen 52
PCB congen 101
PCB congen 118
PCB congen 138
PCB congen 153
PCB congen 180
PCB, sum af 7 congener
Phthalater
Dimethylphthalat (DMP)
Di-n-octylphthalat (DOP)
DEP (Diethylphthalat)
DEHP (Bis(2-
ethylhexyl)phthalat)
DiBP (Di-iso-Butylphthalat)
DBP (Dibutylphthalat)
DiNP (Diisononylphthalat)
Diisodecylphthalat (DiDP)
Butylbenzylphthalat (BBP)
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
96231/23
29G
- m u.t
*1
Enhed
<0.0010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.0010
<0.10
<0.10
Metode
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2
-
DIN ISO 10382: 2003-05
4-t-octylphenolmonoethoxylater
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
*6
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.00010
<0.000350
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<0.050
<2.5
<2.5
<0.050
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
mg/kg TS DIN ISO 10382: 2003-05
-
DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
mg/kg TS DIN 19742 (2014-08)
-
DIN EN ISO 22032:2009-07
Bromerede
flammehæmmere, sediment
*6
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
Organotinforbindelser, TBT
Tributyltin, TBT-Sn
Tributyltin-cation (TBT)
*5
*5
*6
*6
*6
*6
<0.50
<0.50
<0.50
<0.50
<50
<0.41
<1
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
µg/kg TS
DIN EN ISO 22032:2009-07
-
SS-EN ISO 23161:2018
µg Sn/kg
SS-EN ISO 23161:2018 +
TS
beregning
µg/kg TS
SS-EN ISO 23161:2018
Kommentar
*1
*2
*3
*4
*5
*6
Ingen kommentar
Det har ikke været muligt at udføre analysen for PCB congenerne 31, 105 og 156 grundet mangel på prøvemateriale.
# Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163
Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030
Underleverandør: GBA Gesellschaft für Bioanalytik mbH, DAkkS D-PL-14170-01-00
side 11 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0415.png
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Sofie Askjær Hass
side 12 af 12
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed
findes på www.alsglobal.dk
Tegnforklaring, Resultat:
i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført
# i rapporten betyder ikke akkrediteret
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0416.png
Bilag 2 
 
 
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0417.png
Prøvedata
Prøve-
mærke
Prøvested
Tørstof-
indhold
%
1A
2A
3A
4A
5A
6A
7A
8A
9A
10A
11A
12A
13A
14A
15A
1G
2G
3G
4G
5G
6G
7G
8G
9G
10G
11G
12G
13G
14G
15G
16A
17A
18A
19A
20A
21A
16G
17G
18G
19G
20G
21G
REF 1
REF 4
REF 2
REF 3
22A
23A
24A
25A
26A
27A
28A
29A
22G
23G
24G
25G
26G
27G
28G
29G
Kilde /1/
Kilde /1/
Kilde /2/
Kilde /2/
Kilde /3/
Kilde /4/
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nedre aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Jordkvalitetskriterier
Afskæringskriterier
MKK - Sediment
Modtagekriterier, Rærup
74,7
75,1
80,3
66,6
72,2
69,0
70,5
81,6
80,2
81,1
82,3
74,3
69,9
72,2
57,5
70,4
73,6
73,4
79,8
64,5
53,4
75,3
79,6
77,8
68,3
80,3
75,5
79,6
68,4
62,1
81,6
72,5
76,8
70,8
62,4
73,2
81,3
77,8
77,2
75,2
64,7
64,7
80,5
62,6
56,1
29,8
70,3
72,5
69,2
76,6
64,4
59,3
53,7
50,5
54,1
72,1
63,0
78,3
75,5
67,9
47,6
68,7
Fysiske parametre, kulstof og mineraler
Kornstørrelses-
fordeling
-
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Se Bilag
Massefylde
Glødetab
af total prøve
%
2,2
1,7
1,5
3,2
2,2
2,9
1,5
1,1
0,7
1,0
0,6
1,2
1,7
1,8
3,2
2,0
1,7
1,7
0,9
3,4
4,0
1,1
0,6
0,8
2,0
0,8
1,6
0,9
2,4
3,3
0,4
1,4
1,2
2,1
1,8
1,4
0,6
1,2
1,0
1,2
2,4
2,9
0,6
3,5
2,8
3,5
1,7
1,8
1,6
0,9
2,5
2,3
3,4
2,8
3,6
2,2
2,5
1,0
1,6
2,0
3,6
1,7
TOC
Jernbundet-P
(Fe-P)
mg/kg TS
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
51
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
64
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
Total
kvælstof
N
mg/kg TS
522
425
418
609
536
378
597
491
586
330
240
481
570
868
1.040
467
298
289
382
778
:
700
450
470
622
213
548
1.600
2.400
1.500
310
603
454
644
1.590
1.130
128
390
860
516
968
1.010
<50
50
1.210
1.930
597
1.350
611
520
2.000
1.170
2.400
2.080
1.780
1.710
1.230
1.140
808
2.160
1.150
840
Total
phosphor
P
mg/kg TS
230
410
270
260
210
210
450
280
93
140
120
130
200
250
740
400
<50
97
150
340
340
190
72
120
190
120
130
200
230
290
140
540
290
320
310
1.100
170
270
200
170
320
310
140
320
270
550
250
190
230
210
290
300
300
340
390
230
250
250
190
270
430
150
Amosit
(Brun asbest)
mg/kg
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
Asbest
Aktinolit
Asbest
Antofyllit
Chrysotil
(Hvid asbest)
mg/kg
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
Chrocidolit
(Blå asbest)
mg/kg
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
Tremolit
TBT
Tributyltin
TBT-Sn
µg
Sn/kg TS
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
0,74
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
5,61
3,06
1,66
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
0,55
0,42
1,26
1,65
4,99
<0,41
1,4
3,23
1,03
<0,41
<0,41
<0,41
<0,41
2,54
0,43
<0,41
<0,41
0,52
<0,41
2,76
<0,41
1,17
<0,41
<0,41
<0,41
Tributyltin
-cation
(TBT)
µg/kg
TS
<1
<1
<1
<1
<1
<1
1,8
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
13,7
7,47
4,06
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
<1
1,34
1,02
3,07
4,04
12,2
<1
3,43
7,9
2,52
<1
<1
<1
<1
6,2
1,06
<1
<1
1,28
<1
6,75
<1
2,87
<1
<1
<1
7
200
kg/m
1.849
1.952
1.991
1.781
1.784
2.076
2.047
1.871
2.094
1.949
1.938
1.870
1.721
1.930
1.669
1.934
2.018
1.932
1.932
1.812
1.710
2.104
1.903
1.776
1.724
1.873
1.762
1.731
1.456
1.538
2.119
2.039
2.112
2.182
1.493
1.737
1.814
2.064
2.222
1.849
1.895
1.729
2.015
1.649
1.734
1.458
1.871
1.837
1.811
1.819
1.662
1.618
1.694
1.582
1.746
1.808
2.146
1.904
1.749
1.583
1.715
1.808
3
mg/kg TS
5.000
4.300
4.600
8.300
6.400
5.700
6.700
6.600
5.600
4.800
2.600
7.300
5.000
11.000
16.000
5.800
3.600
3.800
1.800
16.000
33.000
5.500
1.300
2.900
8.800
4.000
3.300
14.000
16.000
12.000
5.000
5.000
5.500
4.900
10.000
7.300
1.000
3.400
3.100
4.200
20.000
3.600
1.300
7.700
11.000
120.000
10.000
7.400
6.300
6.200
20.000
14.000
16.000
23.000
31.000
8.000
14.000
28.000
6.700
3.400
23.000
11.000
mg/kg
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
mg/kg
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
mg/kg
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
mg/kg
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
<100
1000
1.600
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0418.png
Prøvedata
Prøve-
mærke
Prøvested
Arsen
As
mg/kg TS
1,5
6,3
2,5
4,2
3,1
1,7
1,9
1,7
0,83
0,93
0,77
0,95
2,1
3,3
2,2
3,7
<0,50
1,7
1,5
6,1
2,8
1,4
0,51
0,54
1,8
1,4
1,2
2,5
2,6
2,4
0,99
6,7
1,5
4,1
3
7,4
0,59
1,6
0,88
0,78
4
<0,50
3,1
2,8
5,2
2,1
1,6
1,2
2,1
2
2,5
2,3
3,2
5,4
2,7
2
2,8
1,6
1,8
3,8
0,73
20
60
20
20
30 (60)
Bly
Pb
mg/kg TS
3,8
2,1
4,3
4,2
11
4,4
3
5,1
1,3
1,8
1,3
1,7
3,3
5
1,9
5,8
1,8
4,3
2,1
45
11
3,6
<1,0
<1,0
2,5
1,5
2,2
4,3
3,8
4,7
1,9
9
3,1
12
5,3
14
1,3
3,6
2,3
2,2
9,9
11
1,2
5,1
14
14
5,9
4,4
2,1
11
5,1
6,2
4,4
6,6
36
26
5
13
3,7
5,2
11
2
40
200
40
400
163
400
Cadmium
Cd
mg/kg TS
0,09
0,031
0,099
0,084
0,11
0,099
0,061
0,035
0,045
0,052
<0,020
0,032
0,06
0,13
0,077
0,077
0,026
0,033
<0,020
0,36
0,3
0,079
<0,020
0,027
0,078
0,041
0,048
0,1
0,063
0,11
0,029
0,18
0,05
0,17
0,11
0,24
<0,020
0,063
0,041
0,045
0,2
0,31
0,036
0,19
0,33
0,42
0,11
0,073
0,028
0,19
0,11
0,18
0,085
0,19
0,47
0,2
0,094
0,31
0,094
0,15
0,29
0,051
0,4
2,5
0,5
5
3,8
5
Tungmetaller
Chrom
(total)
Cr
mg/kg TS
5,7
18
6,7
6,4
4,5
2,6
14
14
1,1
1,6
1,5
1,9
4,8
8,5
16
13
<1,0
24
2,8
10
9,8
2,9
<1,0
1,3
4
2,2
3,3
8,1
6,6
8,6
1,3
42
3,3
7,2
6
34
1,1
3,4
1,8
1,6
7,8
8,6
1,3
11
6
12
3,9
3,5
2,5
4,1
3,7
5,4
5,3
7,5
9,1
4,3
4,4
6,3
3,3
5,2
11
2,8
50
270
500
1.000
540
Kobber
Cu
mg/kg TS
4,1
22
4,9
4,7
6,4
4,3
19
3,8
1,1
2,8
1
1,3
2,8
5,3
8,1
8,1
<1,0
3,3
2,4
12
9,6
2,3
1,2
<1,0
3,1
1,5
2
5
5,8
4,9
1,2
45
2,9
9,2
5,6
21
<1,0
2,8
2,5
3,3
22
8,5
1
9,4
6,2
13
5,5
3,4
1,5
5,2
3,9
5
4,7
7,5
9,3
8,1
5
7,4
3,9
8,9
10
6
20
90
500
1.000
180
Kviksølv
Hg
mg/kg TS
<0,010
<0,010
<0,010
0,033
0,042
0,018
<0,010
0,034
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
0,029
0,031
<0,010
<0,010
0,14
0,024
<0,010
0,17
<0,010
0,011
<0,010
<0,010
0,028
0,022
0,024
0,011
0,011
<0,010
<0,010
0,019
0,029
0,052
0,037
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
0,051
0,058
0,012
0,012
0,061
0,042
0,015
<0,010
<0,010
0,03
<0,010
0,011
<0,010
<0,010
0,12
0,098
<0,010
0,039
<0,010
<0,010
0,016
<0,010
0,25
1
1
3
2
Nikkel
Nikkel, Ni
mg/kg TS
4,9
17
5,8
5,8
4,1
2,7
9,2
6,8
1,1
1,6
1,3
1,7
4,5
7,8
11
11
0,51
6,8
2,4
9,7
8
2,4
0,69
1,1
3,5
2
2,9
7,5
6,3
7,4
1,4
16
2,8
6,1
5
15
1,1
3
1,6
1,5
6,9
7,5
1,2
13
5,3
11
3,2
3
1,9
4
3,7
4,8
4,4
6,6
7,9
4,1
4,1
5,6
3,2
4,7
9,2
2,8
30
60
30
30
120
Zink
Zn
mg/kg TS
18
19
16
15
16
13
33
39
4,6
6,8
3,9
5,5
11
19
71
30
12
9,9
6,5
41
27
11
<3,0
<3,0
9,3
5,4
23
17
15
18
5,9
64
13
32
24
74
4,1
13
10
8,9
48
47
6
34
37
91
16
14
7,7
27
17
25
17
26
36
24
26
36
16
19
40
9,9
130
500
500
1.000
1.000
PCB
congen 28
mg/kg TS
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00024
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
PCB
congen 31
mg/kg TS
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
-
-
-
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
PCB
congen 52
mg/kg TS
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00035
0,00016
0,00016
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00058
0,0001
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
PCB i jord samt PCB i sediment
PCB
congen 105
mg/kg TS
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
-
-
-
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
PCB
congen 101
mg/kg TS
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00011
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00023
<0,00010
0,00036
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00011
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0001
<0,00010
0,00019
<0,00010
0,0017
0,00049
0,00061
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0015
0,00021
<0,00010
<0,00010
0,0001
<0,00010
<0,00010
0,00025
0,00023
<0,00010
0,00014
<0,00010
PCB
congen 118
mg/kg TS
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00011
<0,00010
0,00037
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00016
<0,00010
0,00077
0,00032
0,00036
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0011
0,00015
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00014
0,00013
<0,00010
<0,00010
<0,00010
PCB
congen 138
mg/kg TS
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00014
0,0001
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00035
0,00011
0,0004
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00015
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00012
0,00013
0,00029
<0,00010
0,0034
0,0007
0,00084
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0021
0,00024
<0,00010
<0,00010
0,00012
<0,00010
<0,00010
0,00028
0,00031
<0,00010
0,00018
<0,00010
PCB
congen 153
mg/kg TS
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00018
0,00013
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0004
0,00015
0,00035
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00018
<0,00010
<0,00010
0,00012
<0,00010
<0,00010
0,00017
0,00016
0,00037
<0,00010
0,0042
0,00083
0,0011
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0027
0,00031
<0,00010
<0,00010
0,00014
0,0001
<0,00010
0,00034
0,00038
<0,00010
0,00022
<0,00010
PCB
congen 156
mg/kg TS
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
-
-
-
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
PCB
congen 180
mg/kg TS
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0003
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00017
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0002
<0,00010
0,0031
0,00043
0,00077
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,0014
0,00014
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
<0,00010
0,00015
0,00017
<0,00010
<0,00010
<0,00010
PCB, sum af
7 congener
mg/kg TS
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
0,00073
0,00023
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
0,00126
0,00026
0,00148
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
0,00044
<0,000350
<0,000350
0,00012
<0,000350
<0,000350
0,00039
0,00029
0,00121
<0,000350
0,0135
0,00293
0,00384
<0,000350
<0,000350
<0,000350
<0,000350
0,00962
0,00115
<0,000350
<0,000350
0,00026
0,0001
<0,000350
0,00116
0,00122
<0,000350
0,00054
<0,000350
0,020
0,200
1A
2A
3A
4A
5A
6A
7A
8A
9A
10A
11A
12A
13A
14A
15A
1G
2G
3G
4G
5G
6G
7G
8G
9G
10G
11G
12G
13G
14G
15G
16A
17A
18A
19A
20A
21A
16G
17G
18G
19G
20G
21G
REF 1
REF 4
REF 2
REF 3
22A
23A
24A
25A
26A
27A
28A
29A
22G
23G
24G
25G
26G
27G
28G
29G
Kilde /1/
Kilde /1/
Kilde /2/
Kilde /2/
Kilde /3/
Kilde /4/
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nedre aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Jordkvalitetskriterier
Afskæringskriterier
MKK - Sediment
Modtagekriterier, Rærup
100
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0419.png
Prøvedata
Prøve-
mærke
Prøvested
Naphtalen
(SKK)
PAH´er
Ace-
naphtylen
Ace-
naphten
Phenanthren
Anthracen
(SKK)
Fluoren
Fluor-
anthen
Pyren
Benzo(a)-
anthracen
Chrysen
Benzo(b+j)-
fluoranthen
µg/kg
TS
<10
<10
24
<10
50
12
22
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
120
18
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
11
90
13
86
<10
<10
<10
20
11
51
<10
31
110
47
10
12
<10
33
23
16
<10
<10
140
47
<10
37
<10
<10
19
15
Benzo(k)-
fluoranthen
Benz(a-)
pyren
Indeno(1,2,3-cd)-
pyren
µg/kg
TS
<10
<10
18
<10
24
<10
24
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
77
18
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
11
63
15
41
<10
<10
<10
16
12
34
<10
11
67
27
<10
<10
<10
22
18
18
<10
<10
120
38
<10
27
<10
<10
17
10
Dibenzo(a,h)-
anthracen
µg/kg
TS
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
21
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
11
22
<10
17
<10
<10
<10
<10
<10
10
<10
<10
20
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
34
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
Benzo(ghi)-
perylen
µg/kg
TS
<10
<10
27
<10
35
14
30
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
100
25
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
13
88
20
58
<10
<10
<10
18
16
44
<10
20
77
60
10
10
<10
26
23
24
<10
<10
140
45
<10
32
<10
<10
20
16
Sum af PAH'er
5 komp.
Jordkvalitet.
µg/kg
TS
0
49
97
0
191
62
277
10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
758
144
13
0
0
0
0
0
0
0
0
25
0
64
665
96
484
0
14
0
141
86
315
0
92
380
159
27
29
0
133
88
84
0
0
714
190
0
150
0
0
78
65
Sum af PAH'er
9 komp.
Klapningsbek.
µg/kg
TS
<90
72
120
<10
260
95
430
16
<90
<90
<90
<90
<10
<10
18
<90
<90
<90
<90
1100
220
13
<90
<90
<90
<90
<90
<90
<90
<90
40
<90
67
990
180
640
<90
14
<90
250
110
440
<90
150
530
310
40
40
<90
250
160
190
<90
13
1200
330
<90
280
<90
<90
140
120
3000
30000
PAH, sum
(EPA - 16 komp.)
µg/kg
TS
28
110
210
19
350
240
530
140
43
19
14
53
33
<10
51
<160
<160
<160
<160
1400
270
13
<160
<160
<160
<160
<160
<160
<160
<160
78
16
160
1400
360
850
<160
27
11
320
150
630
<160
200
730
420
50
52
<160
300
200
240
<160
13
1500
410
<160
340
<160
<160
180
150
µg/kg
TS
1A
2A
3A
4A
5A
6A
7A
8A
9A
10A
11A
12A
13A
14A
15A
1G
2G
3G
4G
5G
6G
7G
8G
9G
10G
11G
12G
13G
14G
15G
16A
17A
18A
19A
20A
21A
16G
17G
18G
19G
20G
21G
REF 1
REF 4
REF 2
REF 3
22A
23A
24A
25A
26A
27A
28A
29A
22G
23G
24G
25G
26G
27G
28G
29G
Kilde /1/
Kilde /1/
Kilde /2/
Kilde /2/
Kilde /3/
Kilde /4/
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nedre aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Jordkvalitetskriterier
Afskæringskriterier
MKK - Sediment
Modtagekriterier, Rærup
28
37
23
<10
18
110
35
120
43
19
14
43
28
<10
22
<10
<10
<10
<10
26
19
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
24
16
37
70
110
30
<10
13
11
21
25
60
<10
<10
<10
28
<10
<10
<10
<10
<10
11
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
(61)
(47)
(41)
(88)
(61)
(80)
(41)
(30)
(19)
(28)
(17)
(33)
(47)
(50)
(88)
(55)
(47)
(47)
(25)
(94)
(110)
(30)
(17)
(22)
(55)
(22)
(44)
(25)
(66)
(91)
(11)
(39)
(33)
(58)
(50)
(39)
(17)
(33)
(28)
(33)
(66)
(80)
(17)
(97)
(77)
(97)
(47)
(50)
(44)
(25)
(69)
(63)
(94)
(77)
(99)
(61)
(69)
(28)
(44)
(55)
(99)
(47)
µg/kg
TS
µg/kg
TS
<10
<10
<10
<10
27
<10
<10
<10
<10
<10
11
11
<10
13
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
18
20
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
14
<10
<10
15
<10
25
22
18
<10
15
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
14
11
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
13
13
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
µg/kg
TS
<10
10
<10
<10
17
13
15
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
13
<10
<10
<10
<10
59
17
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
11
<10
<10
84
23
11
<10
<10
<10
33
<10
23
<10
<10
23
42
<10
<10
<10
25
14
30
<10
13
69
21
<10
27
<10
<10
13
<10
µg/kg
TS
<4,0
<4,0
5,3
6,5
4,9
7,4
9,6
5,5
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
4,9
4,1
5
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
23
7,5
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
4,4
<4,0
12
29
16
8,5
<4,0
<4,0
<4,0
15
<4,0
9,1
<4,0
<4,0
4,5
5,4
<4,0
<4,0
<4,0
8,5
6,2
9,5
<4,0
<4,0
30
10
<4,0
7,6
<4,0
<4,0
<4,0
<4,0
(2,1)
(1,6)
(1,4)
(3,1)
(2,1)
(2,8)
(1,4)
(1,1)
(0,7)
(1)
(0,6)
(1,2)
(1,6)
(1,7)
(3,1)
(1,9)
(1,6)
(1,6)
(0,9)
(3,3)
(3,8)
(1,1)
(0,6)
(0,8)
(1,9)
(0,8)
(1,5)
(0,9)
(2,3)
(3,2)
(0,4)
(1,3)
(1,2)
(2)
(1,7)
(1,3)
(0,6)
(1,2)
(1)
(1,2)
(2,3)
(2,8)
(0,6)
(3,4)
(2,7)
(3,4)
(1,6)
(1,7)
(1,5)
(0,9)
(2,4)
(2,2)
(3,3)
(2,7)
(3,5)
(2,1)
(2,4)
(1)
(1,5)
(1,9)
(3,5)
(1,6)
µg/kg
TS
µg/kg
TS
µg/kg
TS
<10
<10
<10
<10
35
13
<10
12
<10
12
<10
<10
<10
67
35
<10
27
11
<10
150
53
<10
10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
11
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
17
380
140
<10
69
30
<10
13
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
13
<10
<10
<10
<10
11
16
<10
19
340
120
20
38
13
<10
190
77
<10
<10
<10
<10
14
<10
<10
<10
<10
12
68
28
<10
38
14
11
150
54
<10
<10
<10
<10
29
31
<10
120
98
17
54
48
<10
17
13
<10
17
13
<10
<10
<10
<10
57
44
<10
34
27
13
38
28
<10
<10
<10
<10
<10
<10
19
310
230
<10
76
58
<10
<10
<10
<10
64
49
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
32
25
<10
25
21
µg/kg
TS
µg/kg
TS
<10
<10
<10
<10
<10
15
<10
<10
11
19
<10
<10
29
39
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
50
73
<10
15
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
46
74
10
18
40
60
<10
<10
<10
<10
<10
<10
13
22
<10
<10
19
36
<10
<10
11
26
30
50
17
26
<10
<10
<10
<10
<10
<10
22
24
10
14
13
16
<10
<10
<10
<10
89
110
26
30
<10
<10
20
27
<10
<10
<10
<10
11
14
18
18
µg/kg
TS
µg/kg
TS
<10
<10
<10
14
17
43
<10
<10
24
50
<10
23
31
81
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
120
160
17
39
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
12
<10
<10
11
15
120
150
13
30
68
150
<10
<10
<10
<10
<10
<10
18
37
12
25
37
70
<10
<10
15
21
64
63
22
31
<10
<10
<10
<10
<10
<10
21
21
16
13
16
12
<10
<10
<10
<10
110
110
28
29
<10
<10
27
22
<10
<10
<10
<10
14
10
15
15
300
3000
2760 * f
oc
96 * f
oc
300
3000
4000
40000
60.000
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0420.png
Prøvedata
Prøve-
mærke
Prøvested
4-n-octylphenol
4-tert-octylphenol
SKK
Nonyl- og octylphenoler incl. Ethoxylater
4-t-octylphenol-
monoethoxylater
(OP1EO)
mg/kg TS
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
4-t-octylphenoldi-
ethoxylater
(OP2EO)
mg/kg TS
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
Nonylphenoler
4-n-Nonylphenol
Nonylphenoler
Beregn. Jordkval.
mg/kg TS
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0013
0,0016
0,0012
0,0012
0,0012
0,001
0,0012
0,001
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0011
0
0
0
0,0015
0
0
0
0
0
0
0,0611
0
0
0,029
0
0
0
0
0
0,1936
0,017
0
0
0
0
0
0,013
0
0
0
0
Sum Nonylphenoler
Beregn. Sediment
(SKK)
Nonylphenol-
monoethoxylater
(NP1EO)
mg/kg TS
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
Nonylphenoldi-
ethoxylater
(NP2EO)
mg/kg TS
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
Nonylphenol-
ethoxylater
Beregn. Jordkval.
mg/kg TS
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1A
2A
3A
4A
5A
6A
7A
8A
9A
10A
11A
12A
13A
14A
15A
1G
2G
3G
4G
5G
6G
7G
8G
9G
10G
11G
12G
13G
14G
15G
16A
17A
18A
19A
20A
21A
16G
17G
18G
19G
20G
21G
REF 1
REF 4
REF 2
REF 3
22A
23A
24A
25A
26A
27A
28A
29A
22G
23G
24G
25G
26G
27G
28G
29G
Kilde /1/
Kilde /1/
Kilde /2/
Kilde /2/
Kilde /3/
Kilde /4/
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nedre aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Jordkvalitetskriterier
Afskæringskriterier
MKK - Sediment
Modtagekriterier, Rærup
mg/kg TS
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0040
<0,0010
<0,0050
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
0,0068
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
mg/kg TS
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
0,0013
0,0016
0,0012
0,0012
0,0012
0,001
0,0012
0,001
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
0,0011
<0,0010
<0,0010
<0,0010
0,0015
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
0,0011
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
0,0068
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
(0,0865)
(0,0668)
(0,059)
(0,1258)
(0,0865)
(0,114)
(0,059)
(0,0432)
(0,0275)
(0,0393)
(0,0236)
(0,0472)
(0,0668)
(0,0707)
(0,1258)
(0,0786)
(0,0668)
(0,0668)
(0,0354)
(0,1336)
(0,1572)
(0,0432)
(0,0236)
(0,0314)
(0,0786)
(0,0314)
(0,0629)
(0,0354)
(0,0943)
(0,1297)
(0,0157)
(0,055)
(0,0472)
(0,0825)
(0,0707)
(0,055)
(0,0236)
(0,0472)
(0,0393)
(0,0472)
(0,0943)
(0,114)
(0,0236)
(0,1376)
(0,11)
(0,1376)
(0,0668)
(0,0707)
(0,0629)
(0,0354)
(0,0983)
(0,0904)
(0,1336)
(0,11)
(0,1415)
(0,0865)
(0,0983)
(0,0393)
(0,0629)
(0,0786)
(0,1415)
(0,0668)
mg/kg TS
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
0,06
<0,010
<0,010
0,029
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
0,18
0,017
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
0,013
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
mg/kg TS
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
<0,0010
mg/kg TS
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
0,06
<0,010
<0,010
0,029
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
0,18
0,017
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
0,013
<0,010
<0,010
<0,010
<0,010
(0,055)
(0,0425)
(0,0375)
(0,08)
(0,055)
(0,0725)
(0,0375)
(0,0275)
(0,0175)
(0,025)
(0,015)
(0,03)
(0,0425)
(0,045)
(0,08)
(0,05)
(0,0425)
(0,0425)
(0,0225)
(0,085)
(0,1)
(0,0275)
(0,015)
(0,02)
(0,05)
(0,02)
(0,04)
(0,0225)
(0,06)
(0,0825)
(0,01)
(0,035)
(0,03)
(0,0525)
(0,045)
(0,035)
(0,015)
(0,03)
(0,025)
(0,03)
(0,06)
(0,0725)
(0,015)
(0,0875)
(0,07)
(0,0875)
(0,0425)
(0,045)
(0,04)
(0,0225)
(0,0625)
(0,0575)
(0,085)
(0,07)
(0,09)
(0,055)
(0,0625)
(0,025)
(0,04)
(0,05)
(0,09)
(0,0425)
25
3,93 * f
oc
2,5 * f
oc
65
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0421.png
Prøvedata
Prøve-
mærke
Prøvested
Dimethyl-
phthalat
(DMP)
mg/kg TS
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
Di-n-octy-
phthalat
(DOP)
mg/kg TS
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
Diethyl-
phthalat
(DEP)
mg/kg TS
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
Bis(2-ethylhexyl)-
phthalat
(DEHP)
mg/kg TS
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
0,067
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
Phthalater
Di-iso-Butyl-
phthalat
(DiBP)
mg/kg TS
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
0,082
<0,050
0,16
0,066
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
Dibutyl-
phthalat
(DBP)
mg/kg TS
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
0,18
0,075
0,35
0,15
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
0,064
<0,050
<0,050
<0,050
Diisononyl-
phthalat
(DiNP)
mg/kg TS
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
Diisodecyl-
phthalat
(DiDP)
mg/kg TS
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
<2,5
Butylbenzyl-
phthalat
(BBP)
mg/kg TS
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
Phthalater (÷ DEHP)
Beregn. Jordkval.
mg/kg TS
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,262
0,075
0,51
0,216
0
0
0
0
0,064
0
0
0
Bromerede flammehæmmere, sediment
PBDE 28
PBDE 47
PBDE 99
PBDE 100
HBCDD
1A
2A
3A
4A
5A
6A
7A
8A
9A
10A
11A
12A
13A
14A
15A
1G
2G
3G
4G
5G
6G
7G
8G
9G
10G
11G
12G
13G
14G
15G
16A
17A
18A
19A
20A
21A
16G
17G
18G
19G
20G
21G
REF 1
REF 4
REF 2
REF 3
22A
23A
24A
25A
26A
27A
28A
29A
22G
23G
24G
25G
26G
27G
28G
29G
Kilde /1/
Kilde /1/
Kilde /2/
Kilde /2/
Kilde /3/
Kilde /4/
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nedre aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Jordkvalitetskriterier
Afskæringskriterier
MKK - Sediment
Modtagekriterier, Rærup
µg/kg
TS
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,050
<0,050
<0,050
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,050
<0,050
<0,050
<0,050
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
µg/kg
TS
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,10
<0,10
<0,10
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
µg/kg
TS
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,10
<0,10
<0,10
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
µg/kg
TS
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,10
<0,10
<0,10
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,10
<0,10
<0,10
<0,10
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
<0,50
µg/kg
TS
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<5,0
7,5
<5,0
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<5,0
<5,0
<5,0
<5,0
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
<50
25
250
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0422.png
Prøvedata
Prøve-
mærke
Prøvested
Perfluor-
hexansyre
PFHxA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
heptansyre
PFHpA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
octansyre
PFOA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
nonansyre
PFNA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
butansulfonsyre
PFBS
µg/kg
TS
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
Perfluor-
hexansulfonsyre
PFHxS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
PFAS
Perfluor-
octansulfonsyre
PFOS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
decansulfonsyre
PFDS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
octansulfonamid
PFOSA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
butansyre
PFBA
µg/kg
TS
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
Perfluor-
pentansyre
PFPeA
µg/kg
TS
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
<10,0
Perfluor-
undecansyre
PFUnDA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
dodecansyre
PFDoDA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
decansyre
PFDA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
1A
2A
3A
4A
5A
6A
7A
8A
9A
10A
11A
12A
13A
14A
15A
1G
2G
3G
4G
5G
6G
7G
8G
9G
10G
11G
12G
13G
14G
15G
16A
17A
18A
19A
20A
21A
16G
17G
18G
19G
20G
21G
REF 1
REF 4
REF 2
REF 3
22A
23A
24A
25A
26A
27A
28A
29A
22G
23G
24G
25G
26G
27G
28G
29G
Kilde /1/
Kilde /1/
Kilde /2/
Kilde /2/
Kilde /3/
Kilde /4/
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nedre aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Jordkvalitetskriterier
Afskæringskriterier
MKK - Sediment
Modtagekriterier, Rærup
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0423.png
Prøvedata
Prøve-
mærke
Prøvested
Perfluor-
octansulfonsyre
6:2 FTS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
dodecansulfonsyre
PFDoDS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
heptansulfonsyre
PFHpS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
nonansulfonsyre
PFNS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
PFAS
- fortsat
Perfluor-
pentansulfonsyre
PFPeS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
tridecansyre
PFTrDA
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
tridecansulfonsyre
PFTrDS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Perfluor-
undecansulfonsyre
PFUnDS
µg/kg
TS
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
<2,50
Sum af PFOA, PFOS
PFNA, PFHxS
µg/kg
TS
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
<5,00
Sum af PFAS
22 stoffer
µg/kg
TS
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
<38,8
1A
2A
3A
4A
5A
6A
7A
8A
9A
10A
11A
12A
13A
14A
15A
1G
2G
3G
4G
5G
6G
7G
8G
9G
10G
11G
12G
13G
14G
15G
16A
17A
18A
19A
20A
21A
16G
17G
18G
19G
20G
21G
REF 1
REF 4
REF 2
REF 3
22A
23A
24A
25A
26A
27A
28A
29A
22G
23G
24G
25G
26G
27G
28G
29G
Kilde /1/
Kilde /1/
Kilde /2/
Kilde /2/
Kilde /3/
Kilde /4/
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nedre aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Jordkvalitetskriterier
Afskæringskriterier
MKK - Sediment
Modtagekriterier, Rærup
10
400
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0424.png
Bilag 3 
 
 
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0425.png
Prøvedata
Prøve-
mærke
Prøvested
TBT
Tributyltin
-cation
(TBT)
µg/kg
TS
Bly
Tungmetaller
Cadmium
Cd
mg/kg TS
0,031
0,099
0,084
0,11
0,099
0,061
0,035
0,045
0,032
0,06
0,13
0,077
0,36
0,3
0,029
0,18
0,05
0,17
0,11
0,24
0,045
0,2
0,31
0,33
0,42
0,19
0,11
0,18
0,47
0,2
0,31
0,4
2,5
0,5
5
3,8
5
Kobber
Cu
mg/kg TS
22
4,9
4,7
6,4
4,3
19
3,8
1,1
1,3
2,8
5,3
8,1
12
9,6
1,2
45
2,9
9,2
5,6
21
3,3
22
8,5
6,2
13
5,2
3,9
5
9,3
8,1
7,4
20
90
500
1000
180
Pb
mg/kg TS
2,1
4,3
4,2
11
4,4
3
5,1
1,3
1,7
3,3
5
1,9
45
11
1,9
9
3,1
12
5,3
14
2,2
9,9
11
14
14
11
5,1
6,2
36
26
13
40
200
40
400
163
400
PAH´er
Naphtalen
(SKK)
Nonylph.
Sum Nonylphenoler
Beregn. Sediment
(SKK)
(SKK)
Anthracen
µg/kg
TS
37
23
<10
18
110
35
120
43
43
28
<10
22
26
19
24
16
37
70
110
30
21
25
60
<10
28
<10
<10
11
<10
<10
<10
(47)
(41)
(88)
(61)
(80)
(41)
(30)
(19)
(33)
(47)
(50)
(88)
(94)
(110)
(11)
(39)
(33)
(58)
(50)
(39)
(33)
(66)
(80)
(77)
(97)
(25)
(69)
(63)
(99)
(61)
(28)
µg/kg
TS
<4,0
5,3
6,5
4,9
7,4
9,6
5,5
<4,0
<4,0
4,9
4,1
5
23
7,5
4,4
<4,0
12
29
16
8,5
15
<4,0
9,1
4,5
5,4
8,5
6,2
9,5
30
10
7,6
(1,6)
(1,4)
(3,1)
(2,1)
(2,8)
(1,4)
(1,1)
(0,7)
(1,2)
(1,6)
(1,7)
(3,1)
(3,3)
(3,8)
(0,4)
(1,3)
(1,2)
(2)
(1,7)
(1,3)
(1,2)
(2,3)
(2,8)
(2,7)
(3,4)
(0,9)
(2,4)
(2,2)
(3,5)
(2,1)
(1)
µg/kg
TS
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
<10
60
29
<10
<10
180
17
<10
<10
13
(42,5)
(37,5)
(80)
(55)
(72,5)
(37,5)
(27,5)
(17,5)
(30)
(42,5)
(45)
(80)
(85)
(100)
(10)
(35)
(30)
(52,5)
(45)
(35)
(30)
(60)
(72,5)
(70)
(87,5)
(22,5)
(62,5)
(57,5)
(90)
(55)
(25)
2A
3A
4A
5A
6A
7A
8A
9A
12A
13A
14A
15A
5G
6G
16A
17A
18A
19A
20A
21A
19G
20G
21G
REF 2
REF 3
25A
26A
27A
22G
23G
25G
Kilde /1/
Kilde /1/
Kilde /2/
Kilde /2/
Kilde /3/
Kilde /4/
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, toplag
Tunnel, underliggende
Tunnel, underliggende
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, toplag
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Lavbro, underliggende
Referencer, Limfjorden
Referencer, Limfjorden
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. Toplag
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nørredyb, komp. underl.
Nedre aktionsniveau
Øvre aktionsniveau
Jordkvalitetskriterier
Afskæringskriterier
MKK - Sediment
Modtagekriterier, Rærup
<1
<1
<1
<1
<1
1,8
<1
<1
<1
<1
<1
<1
13,7
7,47
<1
<1
<1
<1
<1
<1
3,07
4,04
12,2
7,9
2,52
<1
6,2
1,06
1,28
<1
<1
7
200
2760 * f
oc
96 * f
oc
2,5 * f
oc
1.600
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0426.png
-- AKT 311294 -- BILAG 130 -- [ Høringssvar vedr. forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr. 28984… --
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Rigsrevisionen ([email protected])
Høringssvar vedr. forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Høringssvar vedr. forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
13-12-2023 09:36
Transportministeriet har den 7. december 2023 sendt forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af
19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre
offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Fra:
Anders Robodo Petersen <[email protected]>
Sendt:
7. december 2023 14:58
Til:
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
Høringer - BDK <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; FES <[email protected]>; Kommissarius Jylland <[email protected]>;
Kommissarius Øerne <[email protected]>; Arriva <[email protected]>; DSB <[email protected]>;
[email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Transport og
Logistik <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;
[email protected];
Fælles Fagligt Forbund (3F
<[email protected]>;
[email protected];
Forbundet af Offentlige Ansatte <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Håndværksrådet <[email protected]>; International Transport Danmark
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected];
Cyklist forbundet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Jytte Jakobsen <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Vejforening <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne
<[email protected]>; Danske motorcyklister <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Henrik Mørch <[email protected]>;
[email protected];
hoering <[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>; Sammenslutning af
Danske Småøer <[email protected]>;
[email protected];
Hans Hyttel
<[email protected]>;
[email protected];
Friluftsrådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug &
Førevarer <[email protected]>;
[email protected];
Landsforeningen af Menighedsråd <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen <[email protected]>; Kjeld Allan Larsen
<[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
DATA GeoHav <[email protected]>;
[email protected];
KM
<[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0427.png
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
[email protected]
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0428.png
-- AKT 311294 -- BILAG 131 -- [ SV Høring over forslag til lov om anlg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr. 289841) ] --
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])
SV: Høring over forslag til lov om anl??g af en 3. Limfjordsforbindelse
SV: Høring over forslag til lov om anl??g af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
07-12-2023 15:24
Kære Anders Robodo Petersen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra:
Anders Robodo Petersen <[email protected]>
Sendt:
7. december 2023 15:02
Til:
[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected]; Høringer - BDK <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; FES <[email protected]>; Kommissarius Jylland <[email protected]>;
Kommissarius Øerne <[email protected]>; Arriva <[email protected]>; DSB <[email protected]>; [email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Transport og
Logistik <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; [email protected]; Fælles Fagligt Forbund (3F
<[email protected]>; [email protected]; Forbundet af Offentlige Ansatte <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Håndværksrådet <[email protected]>; International Transport Danmark
<[email protected]>; [email protected]; DA/LO-Udviklingsfonden <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Advokater
<[email protected]>; [email protected]; Cyklist forbundet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Jytte Jakobsen <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Vejforening <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer
<[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske motorcyklister <skovloekke@dmc-
org.dk>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Henrik Mørch
<[email protected]>; [email protected]; hoering <[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk
<[email protected]>; Sammenslutning af Danske Småøer <[email protected]>;
[email protected]; Hans Hyttel <[email protected]>; [email protected]; Friluftsrådet
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; [email protected]; Landsforeningen af Menighedsråd
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Rigsrevisionen - Info
<[email protected]>; Kjeld Allan Larsen <[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; DATA GeoHav
<[email protected]>; [email protected]; KM <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om anl??g af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring.
Med venlig hilsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0429.png
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
[email protected]
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0430.png
-- AKT 311289 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ved anlæggelse af en tredje motorvejsforbindelse i Aalborg ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anne-Dorte Hertzum ([email protected])
Høringssvar ved anlæggelse af en tredje motorvejsforbindelse i Aalborg
11-01-2024 23:53
Til Miljøstyrelsen
En bekymring omkring anlæggelsen af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm i form af en motorvej kaldet
Egholmlinjen.
Egholm er en idyllisk og fredfyldt ø i nærområdet omkring Aalborg og Nørresundby.
Et sjældent åndehul så tæt på byens larm og travle liv, som dog synes meget fjern, så snart du har taget
Egholmfærgen og efter 5 minutter befinder dig i de rolige omgivelser, den vilde natur og dyrelivet, som
definerer øen Egholm. Øen er naturligvis et eftertragtet sted også for turister, som ønsker at overnatte under
åben himmel. Egholm er en "perle", som Aalborgs politikere og politikerne på Christiansborg burde gøre alt
for at beskytte, både i biodiversitetens navn, for natur- og havmiljø, og for at værne om de beskyttede
dyrearter, der findes på øen.
Anlæggelsen af motorvejen kan have miljømæssige konsekvenser for drikkevandsressourcer som kan lide stor
skade. Drikkevandet skal vi værne om.
Asbestforekomster i området, som ville blive blotlagt og spredt i hele Limfjorden ved anlægsarbejdet, er svært
at forestille sig konsekvenserne af. Blot en enkelt asbestfiber kan føre til kræft.
Sidst men ikke mindst vil den evindelige støj både i anlægsfasen og langt ud i fremtiden som projektet vil
afstedkomme, forringe livskvaliteten for befolkningen i Aalborg og Nørresundby.
Med et ønske om at Miljøstyrelsen kan øve indflydelse og stoppe de vanvittige planer, som Aalborg
Kommune sammen med politikerne på Christiansborg har med dén motorvej over Egholm.
En bedre løsning ville være en 3. limfjordsforbindelse i den østlige ende af Aalborg.
Med venlig hilsen
Anne-Dorte Hertzum
Eskimovej 66
7100 Vejle.
Vokset op i Lindholm og besøgt Egholm mange gange.
Bor på 39 år ved siden af motorvejen. De færreste år var der ingen støj, men trafikken bliver tættere og udeliv
er lig med støj.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0431.png
-- AKT 311289 -- BILAG 2 -- [ Indsigelse 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
24-01-2024 14:24
Med opførelsen af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm bringes en stor del af aalborgensernes mulighed
for rent drikkevand i fare. Må jeg minde om, at rent drikkevand er en menneskeret. Motorvejen kommer til
at gå hen over drikkevandsreservoiret i Restrup Enge. I dag må beboerne derude ikke foretage sig nogen
former for aktiviteter, der tilnærmelsesvis kan bringe drikkevandet i fare, men myndighederne må gerne
fræse området igennem med en beskidt motorvej. Det giver ingen mening! Mine børn og børnebørn skulle
også gerne kunne drikke rent vand af vandhanen, uden at være bange for liv og helbred. Det mener jeg, der
er en reel fare for, at de ikke vil kunne. Derfor skal projekteringen af motorvejen over Egholm stoppes
straks. Det er ligeledes problematisk, at motorvejen i anlægsfasen vil udlede rigtig meget CO2 samt
tilskynde til øget anvendelse af biler som transportmiddel, hvilket er i mod enhver fornuft. Tiden er ikke til
mere udledning af CO2 men tværtimod til smarte og grønne alternativer. Hermed en opfordring til at tænke
mere kreativt og grønt i stedet for at hænge fast i fortidens forældede, sorte løsninger. Det kan vi gøre
bedre.
Med venlig hilsen
Henning Axelsen
Mølle Alle 4
9000 Aalborg
Tlf.: 22103881
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0432.png
-- AKT 311289 -- BILAG 3 -- [ Egholm motorvejen! ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Manley ([email protected])
Egholm motorvejen!
20-01-2024 09:29
Jeg håber at denne mail modtages af et menneske, der endnu har fornuft og følelse nok til at mærke at en
motorvej over Egholm, med alle de afledte miljømæssige konsekvenser - er en frygtelig ide. Ikke alene er der
forskning på området, der viser at de trafikale forhold ikke står til at blive forbedret markant og samtidig er
CO2 udledningen i forbindelse opførslen af motorvejen katastrofal - set i kontekst af den galoperende krise vi
står i.
Vores nuværende regering viser med deres - nærmest barnagtige - opførsel i denne forbindelse at de, ligesom
med Elly-Luke og Hejrefeltet i Nordsøen, konsekvent stiller sig på storkapitalens side og ikke miljøets. Det er
kortsigtet, det er, i bedste fald, uansvarligt og i værste fald decideret dumt…
Håber nogen vågner op!
Mvh,
Anders
Sendt fra min iPhone
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0433.png
-- AKT 311289 -- BILAG 4 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
jane nordstrand ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
12-01-2024 08:49
Trafikministeriet
Vejdirektoratet opsatte i samarbejde med Det Danske Odderinstitut den 16. oktober 2016 to odderskilte ved Karup
Å, Hagebro i en femårig forsøgsperiode. Vejdirektoratet har informeret om, at der i den femårige periode ikke blev
observeret trafikdræbte oddere.
Har Trafikministeriet overvejet at opsætte odderskilte ved den planlagte 3. Limfjordsforbindelse?
Mange hilsner
Jane Nordstrand
Det Danske Odderinstitut
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0434.png
-- AKT 311289 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar ang. 3 Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kaj Laursen ([email protected])
Høringssvar ang. 3 Limfjordsforbindelse
12-01-2024 00:00
Sendt fra
Mail
til Windows
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod Egholm Forbindelsen – Den 3 limfjordsforbindelse .
STØJ
Jeg mener at forbindelsen er ødelæggende for mennesker og natur , i og omkring Aalborg.
Med den planlagte linjeføring på lægger man rolige og rekreative områder trafik støj som vil forringe livskvaliteten
for de berørte borgere.
Trafikstøjen vil næsten dagligt blive ført ind over bebyggede områder pga den fremherskende vesten vind.
Forskning viser at trafikstøj er invaliderende.
ASBEST
Der bliver frygteligt farligt at ”rode” op i Eternitfabrikkens gamle depoter langs den planlagte linjeføring.
AALBORGS VANDFORSYNING
Aalborgs drikkevand kommer overvejende fra undergrunden ved Drastrup.
I flere år har det været forbudt at bruge gifte over reservoirerne af hensyn til de borgere der skal drikke vandet-
hvordan kan det pludseligt være ligegyldigt
Det er meget letsindigt at gå på kompromis med eksperters syn på de problemer som linjeføringen vil medføre for
vandforsyningen til Aalborga borgere.
Rent drikkevand er det vigtigt at værne om. Det ved vi alle fra de efterretninger vi får fra andre dele af kloden.
Ingen grund til at være letsindige med livsgrundlaget for vores dejlige by.
EGHOLM
Egholm er et fristed og meget brugt rekreativt område for alle i Aalborg. Særligt for den vestlige del af byen, skoler
fra hele byen og et yndet sted for diverse daginstitutioner og dagplejere. Her kan stor som lille møde naturen og dens
indbyggere.
Vanvittigt at forestille sig at øen skal gennempløjes af en motorvej OG vi bliver frataget den bynære mulighed for at
være i naturen – uden at skulle fragtes langt i bil.
ØKONOMI
Jeg vil protestere mod at vores skattepenge bliver brugt letsindigt på en linjeføring der ikke giver den ønskede effekt
på myldretids køerne i Limfjords tunnelen.
Venlig hilsen
Lisbeth Andersen
Mester Eriksvej 10
9000 Aalborg
Tlf 23339182
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0435.png
-- AKT 311289 -- BILAG 6 -- [ Negativt høringsvar vdr. 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Marcus Høgsbro Ottosen ([email protected])
Negativt høringsvar vdr. 3. limfjordsforbindelse
11-01-2024 23:59
Jeg er som ung borger sindssygt bekymret for at man vil bygge flere motorveje i en tid hvor vi er på vej imod
et klimakollaps! Det burde ikke være muligt i en tid hvor vi har så sparsomt et CO2 budget tilbage burde det
bruges på at udbygge de mest klimavenlige transport former, som tog og cykel transport. Ikke mere
privatbilisme og da slet ikke som i tilfældet med Egholmmotervejen, der ikke engang vil løse trafik
problemerne på sigt! Dog er min største bekymring ikke engang klimaet og miljøet i denne sag. Det mest
uhyggelige er hvordan den politiske proces har spillet sig ud. Politikerne og de ansvarlige embedsmænd
glemmer i fremskridtets og vækstens hellige navn at varetage det dyrebareste vi har i Danmark; et levende og
aktivt demokrati, hvor vi kan tror på den fakta der bliver fremsat og at der ikke er alle mulige andre
kortsigtede erhvervsinteresser som trumfer det fælles bedste. Jeg håber nogle vil tage ansvar og sætte
demokratiet og langsigtede stabile økosystemer over økonomisk vækst og personlige prestige projekter.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0436.png
-- AKT 311289 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Liv Lolholm ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 23:56
Hej i Trafikministeriet
Hermed indsigelse mod, at I vil lave en tredje Limfjordforbindelse over Egholm. Det er mit svar til den
offentlige, alt for korte, og strategisk planlagte over juleferien, høring som er igang netop nu.
Høringssvarrunden er under al kritik da almindelige demokratiske processer ikke kan nåes indenfor den
korte svartid.
På Egholm bor der ikke kun særlige mennesker, ø-boeere som ikke skal have frataget hjem, stilhed og ø-liv,
vi har dér også noget af den fineste bynære natur. Vi lever i en tid, hvor naturen ikke må ødelægges mere,
og da slet ikke så bynært og så særlig natur som vi har på Egholm. Det er jo den stik modsatte retning af de
17 verdensmål, hvis I vil ødelægge både livet i vand og livet på land, mål nr. 14 og 15. I går helt galt med
anlæggelse af den motorvej.
Egholms som rekreativt område for byens borgere, ikke mindst alle dem der ikke har bil, må ikke ødelægges
for NATUR er det der bedrer folkesundheden - det vil I da ikke ødelægge vel? Det vil svække både dyr og
menneskers trivsel at anlægge en motorvej over Egholm, allerede i anlægsfasen, det vil give forværring over
årene efter. Folk hér vil blive så stressramte og syge, at de ikke kan opretholde et almndeligt arbejdsliv.
På Egholm bor også en del flagermus, tjae faktisk 10 forskellige arter, ud af Danmarks 17, yngler og lever dér
og de vil blive bl.a. trafikdræbte, en del af dem allerede i anlægsfasen. Vil I stå til ansvar for det?
På Egholm yngler og bor også en meget vigtig odderbestand, et rødlistet dyr, som er beskyttet af
Habitatsderektivet - og derfor kan jeres motorvej slet ikke få lov til at blive anlagt over Egholm. Det er
gangske enkelt ULOVLIGT - bla. fordi der er flere alternativer, og det derfor ikke er nødvendigt at anlægge
motorvejen over Egholm.
Så er der knortegæssene, som kommer forbi Egholm et par gange om året. De furagerer og holder
velfortjent hvil på Egholm og de kan ikke omdiregeres på deres trækrute - det må I heller ikke ødelægge for
hverken dem eller os.
Ved anlæggelse af Egholmmotorvejen vil I overtræde Dyreværnsreglerne, med afværgeordninger. Det må
man ikke og heller ikke I vil gå ustraffede hen. Konsekvenserne af jeres beslutning vil ramme, forhåbentlig
kun jer når I stilles til ansvar for alle de regler og love I bevidst vælger at ignorere, HVIS I vælger at lave en
katastofe i Aalborg og omegn.
I anlægsfasen af en Egholmmotorvej er der planlagt at åbne for aspestdeponiER og det vil give fatale
konsekvenser for alt liv i og omkring Aalborg, med langvarige og alvorlige sygdomme til følge. Aalborg har
haft asbestkatastrofer nok. Åbn IKKE for en ny!
Støjen fra en vestlig forbindelse over Egholm vil være helt forfærdelig, ikke kun for os der for under 100
meter fra jeres planlagte vej, men for alle bosatte i hele den vstlige del af alborg. Mange husejere frygter for
deres friværdier, men allerværst er den sundhedsskadelige påvirkning af den støj der vil komme, da vi som
store pattedyr ikke kan tåle de støjmængder der vil følge. Vores nervesystemer kan simpelthen ikke tåle at
hverken arbejde, bo eller opholde os i de støjmængder Egholmmotorvejen vil medføre og der vi ALTID være
støj, døgnets 24 timer, båret af den næsten kroniske vestenvid vi har ved Limfjorden.
Som ministerie og dermed ansvarshavende så skal I vide at I også ødelægger drikkevandet i Aalborg hvis I
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
vælger at anlægge motorvej over Egholm.
Ikke mindst så er det kun 28% af borgerne i Aalborg kommune der ønsker dén motorvej - så I har ganske
enkelt IKKE befolkningens opbagning.
FØRST NÅR DET SIDSTE TRÆ ER FÆLDET
FØRST NÅR DEN SIDSTE FISK ER FANGET
FØRST NÅR DEN SIDSTE KILDE ER FORURENET
FØRST DA, VIL I FORSTÅ, AT MAN IKKE KAN ÆDE PENGE!
Jeg modsætter mig, med alt hvad jeg har i mig, at I vil bygge en motorvej over Egholm - det er mit svar til
jeres høring om Egholmotorvejen.
Hilsen Liv Lolholm
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0438.png
-- AKT 311289 -- BILAG 8 -- [ Egholmmotorvej Høringssvar vedr. anlægsloven om 3. limfjordsforbindelse over Eghol… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Michelle Poulsen ([email protected])
Egholmmotorvej: Høringssvar vedr. anlægsloven om 3. limfjordsforbindelse over Egholm
11-01-2024 23:49
Alternativer, udemokratisk proces og samfundsøkonomi.pdf; Natur og dyreliv.pdf; Støj.pdf; Småø og
rekreation.pdf;
Kære Transportminister og -ministerium,
Hermed fremsendes mine bemærkninger til anlægsloven om en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. Se
venligst de vedhæftede pdf-filer.
Med venlig hilsen
Michelle Poulsen
Egholm 17, 9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0439.png
-- AKT 311289 -- BILAG 9 -- [ Alternativer, udemokratisk proces og samfundsøkonomi ] --
Jeg er imod etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm af flere årsager, heriblandt
en udemokratisk proces, manglende (seriøs) stillingtagen til alternativer og
samfundsøkonomien i projektet.
Der mangler sammenligning med alternativer i VVM-redegørelsen, der skal begrunde
tilblivelsen af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Navnlig mangler en undersøgelse af
mindre indgribende løsninger: særligt et parallelt rør i øst (ikke to), mulighed for vendbar
trafik, en afkørsel til City Syd kombineret med støjværn på E45 og gerne andre klimavenlige
optimeringer af trafikforholdene. Dette bør politikerne kræve, så beslutningen for en 3.
Limfjordsforbindelse baseres på et retvisende beslutningsgrundlag.
Dette understøttes af følgende argumenter:
1. Med udgangspunkt i VVM-direktivet undrer jeg mig over, at Vejdirektoratet accepterer
at opdatere VVM-redegørelsen fra 2011 uden at inkludere alternativer til at
sammenligne med. Lokalpolitisk enighed om en linjeføring bør ikke tilsidesætte, at
Vejdirektoratet/ministeriet skal afveje og sammenligne forskellige alternativers
potentiale i borgernes interesse for at sikre, at det er det rette beslutningsgrundlag til
gavn for flest borgere. Den seneste VVM-redegørelse sætter for mig spørgsmålstegn
ved Vejdirektoratets evne til at agere som uvildigt organ. Ligeledes gør forslag som at
oddere skal skræmmes væk ved at folk lufter deres hunde i de områder, hvor der er
observeret oddere i linjeføringen for at skræmme dem væk, som det foreslås i den
supplerende miljøkonsekvensrapport fra november 2023. Det er både useriøst og
uhørt i et land som Danmark, hvor yngle- og levesteder for vilde dyr allerede er
betydeligt indskrænket.
2. Egholmlinjen er klart den dyreste forbindelse frem for et yderligere tunnelrør ved den
eksisterende motorvej under Limfjorden i Aalborg Øst. Det er uansvarligt at bruge
skattepenge på en forbindelse i Egholmlinjen, når en øst-forbindelse vil være langt
billigere. Ifølge anlægsloven vil en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm endvidere stige
i pris med 800 miillioner kroner fra 7 mia. kroner til 7,8 mia. kroner. Det er uhørt, hvis
dette ikke medfører en opdatering af beregninger for projektets rentabilitet, når man
tager i betragtning, at forbindelsen oprindeligt var på grænsen til at være rentabel. En
af de væsentligste grunde til, at rentabiliteten sneg sig op en intern rente på 3,5 % var
ovenikøbet de ændringer, der er effektueret fra Finansministeriets side i 2021 for at
sikre rentabilitet af grønne projekter (som på den korte bane er mindre rentable
samfundsøkonomisk). En 3. limfjordsforbindelse over Egholm er på ingen måde et
grønt projekt (tværtimod) og bør derfor ikke vurderes ukritisk efter den standard.
3. Firmaet Rambøll Danmark A/S, der var involveret i udarbejdelsen af VVM-
redegørelsen fra 2021, er/var en del af Aalborg Alliancen og derfor ikke neutrale. Her
henvises til, at Aalborg Alliancens medlemmer ved medlemskab medgiver at støtte
tilblivelsen af 3. limfjordsforbindelse.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
4. En 3. Limfjordsforbindelse har været diskuteret siden 70’erne, og trafikmønstret i og
omkring Aalborg har udviklet sig betydeligt siden da. Derudover sker den væsentligste
industrielle udvikling, der kræver en god og robust tilgang til motorvejsnettet, i
Aalborg Øst. Her er sygehus, virksomheder, universitet mv., mens det vestlige Aalborg
er domineret af grønne områder, boliger og rekreation. En 3. limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen afskærer desuden byens mulighed for at udvikle sig mod vest, da
udstykning af byggegrunde mv. omkring forbindelsen må formodes at stoppe så snart,
forbindelsen måtte blive en realitet. Dermed får det også betydning for Aalborgs
fremtidige udvikling og vækst og indskrænker byens mulighed for at skabe nye
attraktive boligområder at bosætte sig i.
5. Er det muligt, at natur, rekreative værdier og folkesundhed underprioriteres og
værdisættes for lavt i samfundsøkonomiske analyser? Det er i hvert fald paradoksalt,
at natur, rekreation og folkesundhed igen og igen
må vige for billismens
bekvemmelighed og virksomheders vækst. Natur, rekreation og folkesundhed
–
tre
faktorer, som er svære at opgøre og værdisætte for samfundsøkonomen. Alt for ofte
ses ukritisk på de samfundsøkonomiske analyser som det eneste eller tungestvejende
vidensgrundlag for politiske beslutninger til trods for, at styrelserne selv understreger,
at en sådan analyse ikke bør stå alene. Argumenter om støj og forurening har således
ikke fået den rette fylde i debatten og beslutningsprocessen om
danske vejprojekter,
fordi betydningen heraf er langt sværere at kvantificere og de samfundsmæssige
gevinster langsigtede og behæftede med større usikkerhed. Derudover er forbindelsen
planlagt anlagt gennem områder, hvor der lever rødlistede/truede/fredede dyrearter,
herunder bl.a. den lysbugede knortegås, som Danmark er forpligtet til at beskytte i
henhold til EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Vejdirektoratet publicerede i 2021 i
samarbejde med Københavns Universitet den omfattende rapport ”Værdisætning af
konsekvenser for natur og friluftsaktiviteter ved anlæg af motorveje gennem
naturområder”, der tydeligt viste, at danskere værdisatte højt, at naturområder blev
beskyttet og ikke forstyrret af støj i forbindelse med etablering af motorveje samt at
danskerne ville give mest for at opnå ro fra motorvejsstøj. Undersøgelsen viste også, at
danskere har en stor præference for, at motorvejsprojekter gennemføres sådan, at
værdifuld natur ikke påvirkes negativt. Rapporten understreger derfor vigtigheden af,
at det værditab der er forbundet med anlæg af nye motorveje medtages i vurderinger,
hvilket hverken tidligere eller nuværende miljøkonsekvensvurdering/VVM-
redegørelse formår.
6. En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm er ikke en langsigtet løsning til at afhjælpe de
trængselsproblemer, der opleves i limfjordstunnelen/E45, da kapaciteten i tunnelen er
vurderet til at blive opbrugt igen kortvarigt efter, at en motorvej i Egholmlinjen vil
kunne være etableret. VVM-rapporten fra 2021 indikerer tydeligt, at anlæggelsen af en
3. limfjordsforbindelse over Egholm ikke effektivt løser udfordringerne med trafikken
på tværs af Limfjorden ved Aalborg. Den beregnede trafikmængde, der omlægges fra
E45 til 3. limfjordsforbindelse, er meget begrænset. Beregningerne, der bygger på
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Landstrafikmodellen, viser kun en reduktion af belastningen på Limfjordstunnelen på
omkring 24%. Trafikanter nord for fjorden foretrækker således E45 som deres
primære rute - særligt de, der pendler til og fra arbejde. Som de trafikale
fremskrivninger i VVM-rapporten dokumenterer vil Limfjordstunnelens kapacitet
være overskredet i 2032, hvor en 3. limfjordsforbindelse over Egholm forventes at stå
færdig. Dette vil medføre, at trafikpropper atter vil opstå de samme steder, og
trængselsproblematikkerne vil utvivlsomt vokse yderligere parallelt med udviklingen
som de seneste mange år.
Derudover afhjælper en 3. limfjordsforbindelse over Egholm ej heller de uheld, der er i
tunnelen pga. uhensigtsmæssige tilkørselsforhold og vejbaneskift. Det løser heller ikke
trafikstøjsproblemerne, der er omkring E45 på nuværende tidspunkt. Det ville der dog
kunne bliver MASSER af budget til, hvis man fokuserede på optimering af
fjordkrydsning omkring den eksisterende forbindelse, limfjordstunnelen. Her ville der
med det 7-8 mia. kroner blive råd til både ekstra tunnelrør, omfattende
støjafskærmning og intelligent trafikafvikling. Endvidere er det på E45, at der er behov
for yderligere kapacitet, og ikke ift. E39, som en 3. limfjordsforbindelse over Egholm
forbinder til nord for fjorden. På denne måde er forbindelsen ganske enkelt en streg på
et kort, der er sat forkert, da den ikke vil aflaste den fjordkrydsende trafik på sigt. En 3.
limfjordforbindelse over Egholm har kort sagt ingen samfundsmæssig værdi til trods
for anlægsprisen på over 7 mia. kroner og vil tilmed være nytteløs i forsøget på at
afhjælpe fremtidige trængselsproblematikker ved limfjordstunnellen, som netop er
det, den skal afhjælpe.
7. Kommunal medfinansiering af statslige vejprojekter burde være ulovligt. Det er et
politisk virkemiddel, der – særligt i dette tilfælde – har vist sig at være et afgørende
incitament på regeringsniveau ift. at udvise villighed over for et vejprojekt. Dette til
trods for, at der er borgerlig modstand mod vejprojektet – og at vejprojektet på alle
måder afviger fra øvrige vejprojekter i det trafikudspil, som den er en del af, herunder
ift. bæredygtighed, rentabilitet, miljøhensyn mv.
8. Den eksisterende limfjordstunnel vil indenfor en kortere årrække kræve betydelig
renovering pga. sætning, hvorfor der (uanset) vil blive behov for finansiering af et
ekstra tunnelrør for at sikre, at fjorden fortsat kan krydses via E45. Det synes
samfundsmæssigt fornuftigt, at starte med den løsning og se om ikke, det netop vil
gøre en betydelig forskel for trafikken.
Michelle Poulsen, Egholm 17, 9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0442.png
-- AKT 311289 -- BILAG 10 -- [ Natur og dyreliv ] --
Jeg er imod etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm af flere årsager, heriblandt
manglende naturbeskyttelseshensyn.
Den Lysbugede Knortegås er fredet og omfattet af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Den finder
føde i de lavvandede fjordområder omkring Egholm i vinterhalvåret og er afhængig af
ålegræs, der vokser der. Desuden er arten meget følsom over for støj. Jeg er ikke enig i VVM-
rapportens vurdering af, at fuglene blot kan flytte sig mod vest ud mod Gjøl og Nibe, da de
allerede befinder sig der i det omfang, de kan finde føde. Reduktionen af ålegræs under
anlægsfasen, der beskrives, vil negativt påvirke artens overlevelsesmuligheder.
Strandtudsen, registreret flere steder i linjeføringen, er en bilag IV-art, og der investeres
betydelige midler andre steder i Danmark for at udvikle nye levesteder til den. Det virker dybt
respektløst at ødelægge levesteder for disse arter i deres naturlige udbredelsesområder, især
når der findes andre trafikale alternativer. Beskyttelsen af levesteder i henhold til
Habitatdirektivet bør respekteres.
At Vejdirektoratet med fuld seriøsitet fremlægger, at der bør laves tiltag for at skræmme de
oddere, herunder ynglende oddere, væk, der er observeret i linjeføringen, gør mig utroligt
harm. Odderen skal ligeledes i henhold til EU’s Habitatdirektiv beskyttes. At folk til trods
herfor opfordres af Vejdirektoratet til at lufte deres hunde i dette område samt at der skal
afspilles afskrækkende lyde mv. for at skræmme dem væk, er forfærdeligt.
Det er ikke mange steder i Danmark, at man på så kort tid kan komme til naturoplevelser af
den kaliber, som Egholm og eksempelvis Østerådalen kan give. At fredskov endvidere blot må
vige pladsen for forbindelsen er ganske forfærdeligt. Der er taget INGEN hensyn til den
enorme værdi, som bynære naturområder har.
Og hvis ikke sund fornuft ift. naturbeskyttelseshensyn er nok – så er det jo faktisk sådan, at
EU’s Habitatdirektiv kun må fraviges ved ”bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, og hvor der ikke findes andre brugbare alternativer”. En 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm opfylder INGEN af delene. Den er hverken bydende
nødvendig – og der findes bedre og langt mere brugbare alternativer.
Verden lider allerede under massevis af menneskeskabte ’naturkatastrofer’ – lad ikke dette
projekt bidrage yderligere hertil. Det er tid til fremtidssikrede, fremadskuende og fornuftige
infrastrukturløsninger fremfor at nogle lokalpolitikere får deres prestigeprojekt af en
forurenende og forældet motorvej foreviget på landkortet. Aalborg Kommune er desperat
efter en løsning, hvorfor lokalpolitiske fortalere argumenterer for forbindelsen med
henvisning til, at hvis dette er den forbindelse som regeringen ønsker at bakke op om
økonomisk, så er det bedre at vi tager imod dette nu fremfor at forsinke processen yderligere
og risikere, at der slet ikke kommer en løsning på den fjordkrydsende trafikafvikling over
Limfjorden. Vi antager og håber ikke, at dette er en form for argumentation, der er
tungtvejende for lovforslag og fordeling af samfundets ressourcer.
Michelle Poulsen, Egholm 17, 9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0443.png
-- AKT 311289 -- BILAG 11 -- [ Støj ] --
Nedenstående høringssvar fremsendes i håb om, at borgerne i denne høringsfase vil blive
hørt, så et politisk prestigeprojekt med stor lokal modstand ikke får lov at blive gennemført
uden, at dette i så fald gøres på et velunderbygget og ikke mindst validt grundlag. Det er på
tide, at borgere og lokale organisationer mod en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm bliver
lyttet til. En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm har allerede ved flere lejligheder opnået
danmarksrekord i antal indsigelser/høringssvar, hvorfor det er på høje tid, at dette tages
seriøst. Tiden er til, at der tages hensyn til sundhed, natur og klima – og ingen af disse hensyn
tilgodeses, hvis det fremsatte Udkast til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
vedtages. Nedenfor argumenteres for væsentlige forhold ved en 3. Limfjordsforbindelse over
Egholm, som bør overvejes og/eller tages yderligere hensyn til, hvis man fra politisk side
vælger at vedtage forbindelsen. Både af hensyn til potentielle lovbrud samt menneskelige og
naturmæssige værdier.
Støj
En 3. limfjordsforbindelse over Egholm bidrager til, at flere boligområder forurenes med
trafikstøj. En stor del af det vestlige Aalborg og omegn vil blive berørt af den trafikstøj, som et
sådant motorvejsprojekt unægteligt fører med sig – særligt med den medvind trafikstøjen vil
få som følge af den insisterende vestenvind ind over fjorden.
Det betyder konkret, at
boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup samt det vestlige Aalborg og Nørresundby vil blive
udsat for betydelig trafikstøj, hvor der tidligere ikke har været denne form for støjforurening.
Det er uacceptabelt, at byområder, der tidligere har været skånet for støjforurening af den
kaliber en nærtliggende 20 km motorvejsstrækning vil medføre skal indhylles i trafikstøj.
Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm med den støjkorridor det vil skabe
fremstår yderligere fornuftstridigt for Aalborg som by taget i betragtning, at det Europæiske
Miljøagentur (EEA) har udråbt Aalborg som Danmarks mest trafikstøjplagede by, og at 67 %
af aalborgenserne i forvejen lever med sundhedsskadelige støjniveauer.
Miljøstyrelsen har sat en vejledende grænseværdi for trafikstøj på 58 dB (hvilket dog kun
gælder nybyggede boliger), mens WHO har fastslået, at støj helt ned til 53 dB kan
være
sundhedsskadeligt at leve i. Vi undrer os over, at trafikstøjen ikke tages mere seriøst i
anlægningen af et permanent trafikanlæg og er bekymret over, hvordan det er opgjort i VVM-
redegørelsen. I VVM-redegørelsen tilsidesættes endvidere ny vigtig viden om motorvejsstøj,
som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen:
”Støjgener fra byveje og motorveje” (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker
bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til mennesker
bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-
3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig Stærkt generede i forhold til
mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. Det er foruroligende, at Vejdirektoratet
alligevel fortsat blot henviser til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, fremfor at
trække 6-13 dB fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen bliver 45-52 dB. Kortet over støjgenerne
kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-redegørelsen og vil omfatte flere
tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-
redegørelsen beskriver. Derudover medtager VVM-redegørelsen ikke betydningen af den i
landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering
umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af VVM-
redegørelsen. Det er uacceptabelt, at det skildres i VVM-redegørelsen, at en 3.
limfjordsforbindelse over Egholm nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
forøger og udbreder støjen – særligt med udgangspunkt i at støj på 58 dB efter dansk
standard vurderes som acceptabelt bynært og i boligområder. Det giver langt mere mening at
afgrænse motorvejsstøj omkring det eksisterende motorvejsnet ved E45 og intensivere
støjbekæmpelsen i disse områder til gavn for de mennesker, som i forvejen er stærkt plagede
af motorvejsstøj. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en motorvej i
Egholmlinjen, hvorved Aalborg omkranses af støjende motorveje. Det vil betydeligt begrænse
de områder, som Aalborg kan udbygges i og generelt gøre Aalborg til en meget lidt attraktiv
by at bosætte sig i.
Støj har store konsekvenser for menneskers sundhed og velbefindende, hvilket kan være
svært at opgøre samfundsøkonomisk med risiko for, at det ikke vægtes tilstrækkeligt.
Trafikstøj er bl.a. associeret med øget risiko for diabetes, overvægt, hjerte-kar-sygdomme,
forringet hukommelse, indlæringsvanskeligheder
og visse typer kræft. En del af denne
sammenhæng formodes at bero på, at trafikstøj forårsager stress og søvnforstyrrelser.
Trafikstøj har således stor
betydning for menneskers sundhed og trivsel, og Miljøstyrelsen
vurderede da også tilbage i 2003, at trafikstøj er skyld i 200-500 for tidlige dødsfald årligt i
Danmark. At WHO endvidere fremhæver trafikstøj som det næststørste miljøproblem efter
luftforurening understreger vigtigheden af, at støjproblematikken tages seriøst.
Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse er således både i strid med verdensmål nr. 3
”Sundhed og trivsel” samt nr. 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”.
Afslutningsvist synes det ironisk, at et område som Egholm, der i 2019 modtog Stilhedsprisen,
går en fremtid i møde som et helle for en støjende motorvej fremfor som et udpeget
stilleområde med plads til natur, dyr og mennesker. I en verden af støj er det altafgørende, at
der er rum til stilhed.
Michelle Poulsen, Egholm 17, 9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0445.png
-- AKT 311289 -- BILAG 12 -- [ Småø og rekreation ] --
Rekreation
En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vil have betydelige negative indvirkninger på centrale
og velbesøgte rekreative områder i Aalborg og omegn - effekter, som ikke kan reverseres, men
som vil påvirke aalborgenseres fritids- og friluftsliv så længe forbindelsen eksisterer.
Forbindelsens placering - hævet op midt i limfjorden – i kombination med den vanlige friske
vestenvind vil bidrage til, at trafikstøjen kan bevæge sig langt ind over Aalborg, Lindholm og
Nørresundby. Dette betyder, at de få resterende bynære grønne og rekreative områder, der er
tilbage i et ellers betonbelagt Aalborg vil blive påvirket af motorvejsstøj. Vi er bekymrede
over, at dette ikke får den vægtning, som det bør i VVM-redegørelsen/beslutningsgrundlaget.
Dette vil påvirke langt flere mennesker end blot de, der bor langs linjeføringen. Blandt andet
vil forbindelsen påvirke børnefamiliers, ældres, skoleelevers, unges – ja, alle aalborgenseres
mulighed for at tilgå grønne og rekreative områder væk fra storbyens ellers summende
støjforurening. Aalborgensere uden bil, herunder børnefamilier, ældre og unge, har ikke
mulighed for at besøge andre nordjyske grønne områder i køreafstand fra Aalborg – i tillæg til
at aalborgensere generelt bør have adgang til ro og rekreation i deres hverdag. Derfor er det
afgørende, at der værnes om de få grønne åndehuller, der stadig er tilbage i Aalborg. Her
refererer jeg bl.a. til Egholm inkl. fjordområdet omkring, Østerådalen, Drastrup Skov, den
kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris, Hasseris Skov, Vestre
Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og
kolonihaverne nordenfjords. Derudover vil det påvirke den nyligt fornyede og velbesøgte
Vestre Fjordpark med sports- og vandaktiviteter, Aalborg Street Food, lystbådehavnen og på
dage med frisk blæst over limfjordens vande: Aalborgs havnefront med havnebadet og Jomfru
Ane Parken. Områder som mange anvender til gå-, løbe- cykel- og svømmeture. Eller til kajak,
roning, windsurfing, sejlsport og SUP.
Turisme og tilflytning, herunder småøers betydning for Danmark
Vejdirektoratet konkluderer i VVM-redegørelsen for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm,
at den sydøstlige halvdel af Egholm vil blive påvirket negativt ift. støj og barriereeffekter pga.
vejprojektet. Dette vil få fatal betydning for Egholm som udflugtsmål og ikke mindst som hjem
for øboere. Øens flade landskab midt i limfjorden vil bidrage til, at lyden fra en motorvej vil
være hørbar på hele øen og ødelægge den ø-stemning, som en småø uden broforbindelse
rummer. Skeler man eksempelvis til Venø, vest for Egholm, møder man lokalt en helt anden
mentalitet ift. ø-liv og potentialet ved at have en bynær småø sammenlignet med den
mentalitet, der hersker fra lokalpolitisk side ift. Egholm. En småø så tæt på byliv giver unikke
muligheder for anderledes virksomhedsdrift, kultur- og naturoplevelser og ikke mindst en
mulighed for folk til ”at bo på landet i byen” – noget flere og flere børnefamilier efterspørger.
Småøerne og ikke-brofaste øer har en helt speciel status i Danmark, som bør medtænkes i
VVM-redegørelsen/beslutningsgrundlaget. En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vil
ødelægge den unikke ø-stemning og ikke mindst gøre Egholm langt mindre attraktiv for
tilflyttere såvel som besøgende. At gøre Egholm til bropille vil være øens endeligt, da Egholms
hovednerve, grusvejen, vil blive gennemskåret af en motorvej, der afskærer udflugtsstederne
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
ved færgelejet, herunder shelterplads og Restaurant Kronborg, fra resten af øens oplevelser,
herunder statsbroen, Thomas Dambos kunstværk, trolden Pil Tusindtunge, den vestlige
kyststrækning mv. En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vil således få uoprettelig
betydning for turismen på Egholm, som alene i juli måned 2020 udgjorde 50.000 besøgende
på øen.
Michelle Poulsen, Egholm 17, 9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0447.png
-- AKT 311289 -- BILAG 13 -- [ Fwd Egholm motorvej. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Claus Krahn ([email protected])
Fwd: Egholm motorvej.
11-01-2024 23:43
-------- Videresendt meddelelse --------
Emne:Egholm
motorvej.
Dato:Wed,
10 Jan 2024 18:58:28 +0100
Fra:Claus
Krahn
<[email protected]>
Til:[email protected]
Jeg frygter Egholmlinjen både nu og for vores næste generation. Etableringen af en motorvej hen over
Egholm vil give et tab i rekreative muligheder for befolkningen, påvirke natur, biodiversitet og dyreliv
negativt, der i blandt de fredede dyr, udsætte mennesker for sundhedsskadelig og generende støj, der bliver
højere end den fastsatte grænseværdi. Dette vil ramme borgere i Hasseris, Hasseris Enge, Sofiendal Enge,
Drastrup Enge, Østerådalen, Dal, kolonihaver, rekreative områder og beboelse i Vestbyen, Egholm,
Nørresundby og Lindholm. Vores grundvand og drikkevand bliver udsat for risici for at blive forurenet. For
ikke at snakke om alt det asbest der er smidt i fjorden, der nu skal graves og rodes op i. Der er bestemt brug
for flere undersøgelser.
Tænk jer om. Regler og love er til for at blive overholdt ikke tilpasses.
Hilsen Thomsen Lindholm.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0448.png
-- AKT 311289 -- BILAG 14 -- [ Fwd Nej til Egholm motorvejen. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Claus Krahn ([email protected])
Fwd: Nej til Egholm motorvejen.
11-01-2024 23:41
-------- Videresendt meddelelse --------
Emne:Nej
til Egholm motorvejen.
Dato:Fri,
5 Jan 2024 15:49:35 +0100
Fra:Claus
Krahn
<[email protected]>
Til:[email protected]
Stop dette vanvittige projekt med at lukke Aalborg inde af motorveje. Vi skal som by være stolte af at have en
ø. Hvilke andre byer kan prale med det. Det er jo en turistattraktion, vi bør prale med. Hvor man tager færgen
til øen og finder dejlig natur og ro.
I stedet ødelægges byen nu fuldstændig for altid.
Jeg har i 20 år hver dag kørt på arbejde til Aalborg gennem tunnellen uden problemer. Der er lidt trafik om
morgenen kl. 8 og igen kl. 16, men trafikken glider lige så stille af sted. Det er jo ingen samligning med feks.
København. Der er kun kødannelse ved uheld, og det kan kun løses ved et ekstra rør. Desuden ligger alle de
store arbejdspladser og det kommende supersygehus i den østlige del af byområdet. Der er bedre og billigere
alternativer end Egholmlinjen, der bør kigges på.
Vi skal værne om naturen, siger politikkerne, men her bliver gjort stik lige modsat. Så megen
naturødelæggelser i Hasseris og Sofiendal Enge, i Limfjorden, Lindholm og i Voerbjerg nord for Nørresundby
og Egholm. Truede dyrearter er i fare der i blandt lysbugede knortegæs, odder, strandtudse, spidssnudet frø,
10 slags flagermus og sjældne mosehornugler. Habitatdirektivets beskyttelse skal respekteres.
Og hvad med med vores drikkevand. Hvad med fjorden og alt det asbest, der flyder rundt i vandet og som
man kan se, der bliver skyllet op. Men påståes ikke findes. Skal der nu til at graves i det, så det endnu engang
hvirvles op til skade for befolkningen.
Vi er mange der kommer til at bo i et støjhelvede. Aalborg er i forvejen en af Europas mest støjbelastede byer.
Egholmlinjen berører så mange mennesker. Støj er sundhedsskadelig for mennesker. Al vind der kommer fra
syd og hele nord tager støjen med til Lindholm. 70% af den danske vindretning ligger i det område.
Boligpriserne vil falde drastisk og folk vil begynde at søge væk her fra. Er det det I vil opnå ? Desuden ligger
der mange daginstitutioner tæt op af Egholmslinjen. Støj påvirker også indlæringsevnen. Frygter fremtiden
for næste generation.
Det koster 7,3 milliader kr. , hvor af Aalborgs borgere via skat betaler 600 millioner. Det er uhørt, at der i
forbindelse med så stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM -redegørelsen for at
undgå et stort pengespild. Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansirende på et statsligt
vejanlæg.
Tid til omtanke !
Hilsen Lene Thomsen
Åvej 18 Nørresundby.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0450.png
-- AKT 311289 -- BILAG 15 -- [ Fwd Fwd Nej til Egholm motorvejen. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Claus Krahn ([email protected])
Fwd: Fwd: Nej til Egholm motorvejen.
11-01-2024 23:36
-------- Videresendt meddelelse --------
Emne:Fwd:
Nej til Egholm motorvejen.
Dato:Thu,
11 Jan 2024 23:29:38 +0100
Fra:Claus
Krahn
<[email protected]>
Til:[email protected]
-------- Videresendt meddelelse --------
Emne:Nej
til Egholm motorvejen.
Dato:Fri,
5 Jan 2024 15:49:35 +0100
Fra:Claus
Krahn
<[email protected]>
Til:[email protected]
Stop dette vanvittige projekt med at lukke Aalborg inde af motorveje. Vi skal som by være stolte af at have en
ø. Hvilke andre byer kan prale med det. Det er jo en turistattraktion, vi bør prale med. Hvor man tager færgen
til øen og finder dejlig natur og ro.
I stedet ødelægges byen nu fuldstændig for altid.
Jeg har i 20 år hver dag kørt på arbejde til Aalborg gennem tunnellen uden problemer. Der er lidt trafik om
morgenen kl. 8 og igen kl. 16, men trafikken glider lige så stille af sted. Det er jo ingen samligning med feks.
København. Der er kun kødannelse ved uheld, og det kan kun løses ved et ekstra rør. Desuden ligger alle de
store arbejdspladser og det kommende supersygehus i den østlige del af byområdet. Der er bedre og billigere
alternativer end Egholmlinjen, der bør kigges på.
Vi skal værne om naturen, siger politikkerne, men her bliver gjort stik lige modsat. Så megen
naturødelæggelser i Hasseris og Sofiendal Enge, i Limfjorden, Lindholm og i Voerbjerg nord for Nørresundby
og Egholm. Truede dyrearter er i fare der i blandt lysbugede knortegæs, odder, strandtudse, spidssnudet frø,
10 slags flagermus og sjældne mosehornugler. Habitatdirektivets beskyttelse skal respekteres.
Og hvad med med vores drikkevand. Hvad med fjorden og alt det asbest, der flyder rundt i vandet og som
man kan se, der bliver skyllet op. Men påståes ikke findes. Skal der nu til at graves i det, så det endnu engang
hvirvles op til skade for befolkningen.
Vi er mange der kommer til at bo i et støjhelvede. Aalborg er i forvejen en af Europas mest støjbelastede byer.
Egholmlinjen berører så mange mennesker. Støj er sundhedsskadelig for mennesker. Al vind der kommer fra
syd og hele nord tager støjen med til Lindholm. 70% af den danske vindretning ligger i det område.
Boligpriserne vil falde drastisk og folk vil begynde at søge væk her fra. Er det det I vil opnå ? Desuden ligger
der mange daginstitutioner tæt op af Egholmslinjen. Støj påvirker også indlæringsevnen. Frygter fremtiden
for næste generation.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det koster 7,3 milliader kr. , hvor af Aalborgs borgere via skat betaler 600 millioner. Det er uhørt, at der i
forbindelse med så stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM -redegørelsen for at
undgå et stort pengespild. Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansirende på et statsligt
vejanlæg.
Tid til omtanke !
Hilsen Lene Thomsen
Åvej 18 Nørresundby.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0452.png
-- AKT 311289 -- BILAG 16 -- [ Fwd Fwd Egholm motorvej. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Claus Krahn ([email protected])
Fwd: Fwd: Egholm motorvej.
11-01-2024 23:34
-------- Videresendt meddelelse --------
Emne:Fwd:
Egholm motorvej.
Dato:Wed,
10 Jan 2024 19:00:49 +0100
Fra:Claus
Krahn
<[email protected]>
Til:[email protected]
-------- Videresendt meddelelse --------
Emne:Egholm
motorvej.
Dato:Wed,
10 Jan 2024 18:58:28 +0100
Fra:Claus
Krahn
<[email protected]>
Til:[email protected]
Jeg frygter Egholmlinjen både nu og for vores næste generation. Etableringen af en motorvej hen over
Egholm vil give et tab i rekreative muligheder for befolkningen, påvirke natur, biodiversitet og dyreliv
negativt, der i blandt de fredede dyr, udsætte mennesker for sundhedsskadelig og generende støj, der bliver
højere end den fastsatte grænseværdi. Dette vil ramme borgere i Hasseris, Hasseris Enge, Sofiendal Enge,
Drastrup Enge, Østerådalen, Dal, kolonihaver, rekreative områder og beboelse i Vestbyen, Egholm,
Nørresundby og Lindholm. Vores grundvand og drikkevand bliver udsat for risici for at blive forurenet. For
ikke at snakke om alt det asbest der er smidt i fjorden, der nu skal graves og rodes op i. Der er bestemt brug
for flere undersøgelser.
Tænk jer om. Regler og love er til for at blive overholdt ikke tilpasses.
Hilsen Thomsen Lindholm.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0453.png
-- AKT 311289 -- BILAG 17 -- [ Fwd Nej til Egholm motorvejen. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Claus Krahn ([email protected])
Fwd: Nej til Egholm motorvejen.
11-01-2024 23:31
-------- Videresendt meddelelse --------
Emne:Nej
til Egholm motorvejen.
Dato:Fri,
5 Jan 2024 15:49:35 +0100
Fra:Claus
Krahn
<[email protected]>
Til:[email protected]
Stop dette vanvittige projekt med at lukke Aalborg inde af motorveje. Vi skal som by være stolte af at have en
ø. Hvilke andre byer kan prale med det. Det er jo en turistattraktion, vi bør prale med. Hvor man tager færgen
til øen og finder dejlig natur og ro.
I stedet ødelægges byen nu fuldstændig for altid.
Jeg har i 20 år hver dag kørt på arbejde til Aalborg gennem tunnellen uden problemer. Der er lidt trafik om
morgenen kl. 8 og igen kl. 16, men trafikken glider lige så stille af sted. Det er jo ingen samligning med feks.
København. Der er kun kødannelse ved uheld, og det kan kun løses ved et ekstra rør. Desuden ligger alle de
store arbejdspladser og det kommende supersygehus i den østlige del af byområdet. Der er bedre og billigere
alternativer end Egholmlinjen, der bør kigges på.
Vi skal værne om naturen, siger politikkerne, men her bliver gjort stik lige modsat. Så megen
naturødelæggelser i Hasseris og Sofiendal Enge, i Limfjorden, Lindholm og i Voerbjerg nord for Nørresundby
og Egholm. Truede dyrearter er i fare der i blandt lysbugede knortegæs, odder, strandtudse, spidssnudet frø,
10 slags flagermus og sjældne mosehornugler. Habitatdirektivets beskyttelse skal respekteres.
Og hvad med med vores drikkevand. Hvad med fjorden og alt det asbest, der flyder rundt i vandet og som
man kan se, der bliver skyllet op. Men påståes ikke findes. Skal der nu til at graves i det, så det endnu engang
hvirvles op til skade for befolkningen.
Vi er mange der kommer til at bo i et støjhelvede. Aalborg er i forvejen en af Europas mest støjbelastede byer.
Egholmlinjen berører så mange mennesker. Støj er sundhedsskadelig for mennesker. Al vind der kommer fra
syd og hele nord tager støjen med til Lindholm. 70% af den danske vindretning ligger i det område.
Boligpriserne vil falde drastisk og folk vil begynde at søge væk her fra. Er det det I vil opnå ? Desuden ligger
der mange daginstitutioner tæt op af Egholmslinjen. Støj påvirker også indlæringsevnen. Frygter fremtiden
for næste generation.
Det koster 7,3 milliader kr. , hvor af Aalborgs borgere via skat betaler 600 millioner. Det er uhørt, at der i
forbindelse med så stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM -redegørelsen for at
undgå et stort pengespild. Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansirende på et statsligt
vejanlæg.
Tid til omtanke !
Hilsen Lene Thomsen
Åvej 18 Nørresundby.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0455.png
-- AKT 311289 -- BILAG 18 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Allan Kaihøj Jensen ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 23:24
3 vægtige grunde til at opgive Vestforbindelsen over Egholm og søge andre løsninger af de trafikale
problemer på E45.
- På trods af vidneudsagn og dokumenterende billeder for tilstedeværelsen af deponeret asbest i området
fortsætter man ufortrødent projektet, uden hensyntagen til de forurenende elementer, der som følge af
anlægsarbejdet vil bliver frigivet og transporteret videre gennem luften eller med vandløb, eksempelvis fra
depotet mellem Svenstrup og Dall. Alene risikoen for denne type forurening bør være grund til at stoppe
eller omtænke projektet.
- Truslen mod truede og sjældne dyrearter bliver ignoreret og man dispenserer fra EU’s habitatsregler på
trods af at andre muligheder for linjeføring ikke er tilbundsgående undersøgt, hvilket ellers er reglernes
grundlag for at en sådan dispensation kan opnås.
- Da projektet selv nævner at man tager ekstra hensyn til drikkevandet med dobbeltforede
regnvandsbassiner i erkendelse af risikoen for drikkevandet i området – en risiko for forurening af
drikkevandet og grundvandet vil være en ikke-reversibel katastrofe for de 100.000+ mennesker, der får
deres drikkevand derfra.
Tag derfor venligst disse indsigelser i betragtning når der skal stemmes om gennemførelsen af projektet.
Med venlig hilsen
Allan Kaihøj Jensen
Hedevej 11, Mou
9280 Storvorde
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0456.png
-- AKT 311289 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar om den 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Evy Holmelund ([email protected])
Høringssvar om den 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 23:23
Jeg, Evy Holmelund, gør indsigelse mod projektet som helhed, herunder vedtagelse af anlægsloven, da
Egholmforbindelsen ikke tilgodeser klima- og miljøhensyn. Jeg opfordrer til at sætte anlægsloven i bero. En
udsættelse er under alle omstændigheder nødvendig, da processen op til anlægsloven, og dermed anlægsloven,
er i modstrid med dansk lovgivning og flere EU- direktiver, da alternative, relevante løsninger ift. 3.
Limfjordsforbindelse ikke er blevet undersøgt i forbindelse med tidligere VVM ́er eller den efterfølgende
Miljøkonsekvensvurdering (MKV) i 2023. Dette er især kritisk i forhold til overholdelse af EU's
habitatdirektiv og EU's drikkevandsdirektiv. Derudover gør jeg indsigelse over: • CO2 udledningen i
anlægsfasen er ikke medregnet i den interne rente og i samfundsøkonomien for projektet. • Modregning af
CO2 udledning i anlægsfasen ved inddragelse af teknologiske gevinster ved umoden teknologi (så som CCS)
er ikke vederhæftigt. • CO2 udledning i forbindelse med arealanvendelse indgår ikke i CO2 opgørelsen af hele
projektet. • Placeringen af en alt for kort høringsproces midt i jule- og nytårsferien. Det er udemokratisk og
uværdigt. Derudover vil det medføre en kvalitetsforringelse af de faglige høringssvar, som er formålet med
høringen.
Vedr. projektet som helhed Jeg ser kritisk på, at man endnu engang ønsker at bidrage til fremtidens mobilitet
med et tungt infrastrukturprojekt, som kommer til at udlede mange drivhusgasser. Projekter som dette er
inkompatible med en målopfyldelse af Parisaftalen (2015), og udfordrer Danmarks rolle som grønt
foregangsland. Projektets klimapåvirkning er så stort at selve anlægsarbejdet vil udgøre ca. 1 pct. af
Danmarks årlige udledninger. Projektets rentabilitet er meget usikker, hvilket ikke engang kan retfærdiggøre
projektet fra en økonomisk vinkel. Jeg mener derfor, at de midler som finansierer projekter bør anvendes til at
støtte projekter, der matcher samfundets behov for reduktionen af drivhusgasudledningerne.
Manglende undersøgelse af alternative løsninger: VVM’en er begrænset til præsentation af projektets
forventede påvirkning på miljøet og samfundet, uden at nævne relevante alternativer til den
mobilitetsudfordring, som den er designet til at løse. Trafikforskere peger især på 3 undervurderede
alternativer: 1. Ikke-infrastrukturbaserede alternativer, som har vist sig at give positive resultater (fx. road
pricing i Tyskland) ser ikke ud til at have været undersøgt, selvom de ville give (A) stor mulighed for en
hurtigere løsning af de trafikale problemer, (B) et markant lavere klimaaftryk, og ikke mindst (C) mulighed
for teknologisk udvikling der kan sikre større konkurrencedygtighed for den danske industri i en klimaneutral
økonomi.
2. Effektive mobilitetsløsninger,som kollektiv transport(især når den største del af trafikken gennem fjorden
handler om mobilitet indenfor kommunens grænser)
3. Hvis der skal laves en ny LImfjordsforbindelse er der fra adskillige kompetente trafikforskere peget på at et
ekstra rør i den eksisterende Limfjordstunnel ved E45 eller en City-tunnel er langt mere skånsomme for klima
og miljø, samtidigt med at de samfundsøkonomisk og ift. afhjælpning af trængsel på E45 er langt bedre.
Concito har peget på denne mangel på nytænkning og manglende hensyn til klimakrisen i deres rapport
udgivet i Juni 2023 (“Grøn Omstilling kræver ny tilgang til infrastrukturbeslutninger”), som bl.a. refererer til
succeshistorier i udlandet som f.eks. Wales modellen for klima og transport beslutninger. I forlængelsen af
denne meget relevante analyse opfordrer jeg til, at beslutningstagerne i stedet for at beslutte løsrevne
infrastrukturplaner baseret på politiske forlig (“hvor alle skal have noget”) i stedet fokuserer på
helhedsorienterede, bæredygtige mobilitetsplaner og strategier. Det er imod gældende lovgivning og EU-
direktiver IKKE at belyse alternativer: I Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) fremgår det i §20 stk. 2.4 at
Miljøkonsekvensrapporten bl.a. SKAL omfatte følgende oplysninger “...en beskrivelse af de rimelige
alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og
en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på
miljøet..”. Det skete IKKE i VVM, 2021, og det er IKKE sket i MKV, 2023 til trods for, at fagligt kompetente
trafikforskere, biologer, støjeksperter, økonomer, miljøeksperter m.fl. overfor folketingets trafik- og
miljøudvalg, vejdirektoratet, i tusindvis af høringssvar (VVM 2021) og lokale byråd har tilkendegivet at
Egholmforbindelsen er den dårligste løsning. Anlægsloven vil ganske vist ved sin vedtagelse sætte dansk
lovgivning på dette område ud af kraft. Det er dog et afgørende forhold, at EU ́s habitatdirektiv og
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
drikkevandsdirektiv er overordnet dansk lovgivning og ikke kan sættes ud af kraft med en anlægslov. Jeg
anser, i lighed med en lang række organisationer, at Egholmforbindelsen IKKE overholder hverken
habitatdirektivet eller drikkevandsdirektivet, hvis anlægsloven besluttes på de nuværende præmisser. For
habitatdirektivet drejer det sig om artikel 6 (natura 2000 områder), samt artikel 12 og 16 (bilag 4 arter). Iflg.
drikkevandsdirektivet artikel 4 SKAL drikkevandets kvalitet sikres (hvilket iflg. VVM 2021 kun sker med
“betydelige risici for forurening” ved etablering af Egholmmotorvejen). Adskillige drikkevandseksperter
udtrykker da også at drikkevandet ved især nøglevandværket i Drastrup ikke kan undgå at blive forurenet).
Artikel 7 i samme direktiv giver ganske vist mulighed for at fravige artikel 4 hvis det er samfundsmæssigt
nødvendigt, men dette er under forudsætning af, at alternativer SKAL være undersøgt og (skærpende) med
fokus på miljøet (ikke den trafikale betydning), eller sagt på en anden måde er det et afgørende forhold om
alternativerne kan sikre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig en bevarelse af drikkevandets kvalitet.
Vedr. rapportens manglende inddragelse af klimabelastningen i de samfundsøkonomiske beregninger: I MKV
rapporten, 2023, beregner Vejdirektoratet den interne rente til 3,5 pct. Iflg. Rådet for større bæredygtighed er
denne interne rente endda højt sat, fordi man var nødt til at ændre taksterne for den helt dominerende
“indtægt” for motorvejen, nemlig “tidsgevinsterne” for at nå op på de 3,5 pct. Det virker generelt grotesk at
regne på denne måde taget i betragtning, at omkring 74 pct. af bilturene er kørsel i fritiden. Samtidigt er de
3,5 pct. udtryk for den lavest mulige størrelse for at et infrastrukturprojekt er rentabelt. Egholm-motorvejen er
på det område også det klart dårligste projekt i Infrastrukturpakken. Det gør den ekstremt sårbar, både i
forhold til prisstigninger og i forhold til fald i trafikprognoser. F.eks. vil 25 pct. lavere tidsgevinster sænke
rentabiliteten til 2,8 pct. ! Men det er værre endnu, for klimabelastningen er IKKE medtaget i den
samfundsøkonomiske beregning. Vejdirektoratet undlader nemlig at medregne et udslip på omkring 480.380
ton CO2e vedrørende byggeri af motorvejsanlægget. Udledning af 480.380 tons CO2e vil med en pris på
5.000 kr. pr. ton give en udgift på kr.:2.401.900.000 kr. som vil gøre projektet til en yderligere
samfundsøkonomisk belastning. Resultatet vil altså forringes kraftigt, hvis Vejdirektoratet, som det ifølge
mediet Mobility Pro (16. april 2021) blev anbefalet af Venstre, Konservative, Industri og eksperter, medtager
klimabelastningen ved anlæg af vejanlægget i de samfundsøkonomiske beregninger. Vejdirektoratet har
meddelt, at man ikke vil medtage klimabelastningen, hvilket efter Klimabevægelsens mening er helt
uforsvarligt. Vedr. rapportens beregningsmetoder i forhold til klimabelastningen: Klimabevægelsen stiller
spørgsmål om den optimistiske teknologisk fremskrivning, der leder til en forventet 27 pct. reduktion i
drivhusgasudledninger (43,6 pct. af de udledninger der vurderes til at foregå på dansk jord). Disse tal
betragtes som meget optimistisk og spekulative, givet at de baserer sig på forventet teknologisk udvikling
over mere end 5 år for teknologier der ikke er moden endnu (bl.a. CCS) og en opdeling mellem
materialeproduktion i Danmark og udlandet, som er en meget ukendt faktor (som Vejdirektoratet selv peger
på). Hvis teknologi fremskrivningen er et stærkt argument for projektet, så skulle en klimaforsvarlig vurdering
vel være, at hvert år projektet bliver skudt, kommer til at give en markant reduktion i dens klimapåvirkning.
Sagt på en anden måde, finder jeg IKKE, at de nuværende problemer med at leve op til klimamålene i 2025 og
2030 giver plads til CO2 udledningen fra anlæg og drift fra en motorvej over Egholm. Jeg finder ikke, at
rapporten er gennemsigtig nok i forhold til antagelser og metodologiske detaljer, da den blot nævner den
transition fra et tidligere værktøj (VejLCA v. 1.4) til den nye InfraLCA v. 3.0 inkl. en kort forklaring af
forskellene på højt niveau, nærmest helt uden detaljer. Rapporten og metodologien sætter fokus på
materialerne, transporten og driften af anlægget og driften, uden at nævne de udledninger der ville følge
ændringerne i arealforbrug. Givet det store areal der dækkes af motorvej og anlæg, bør der tages hensyn til
disse aspekter, især når en betydelig del af arealet består af kulstofrigt lavbundsjord. Dette manglende hensyn
betyder både, at projektets klimaaftryk bliver underestimeret, og at der potentielt bliver tabt nogle muligheder
for at reducere denne del af konsekvenserne ved at agere proaktivt i designfasen. Vedr. høringsprocessen
Høringsprocessen omkring MKV og Anlægslov er et nyt eksempel på manglende vilje til at inddrage
borgerne, organisationers og myndigheders faglige og erfaringsbaserede kommentarer på en sober og
konstruktiv måde. Det er helt absurd at vælge en meget kort høringsperiode hen over juletiden. Denne taktik
ser jeg som et forsøg på at kortslutte den sociale dialog omkring projektet og imødegå den markante
modstand fra mange sider. Derudover vil det med sikkerhed resultere i en kvalitetsforringelse af
høringssvarene, at myndigheder (f.eks. Aalborg Byråd og Miljøministeriet), organisationer og borgere får så
dårlige betingelser til at lave gennemarbejdede høringssvar. I den forbindelse er det en meget dårlig
undskyldning, at anlægsloven skal fremlægges i februar. Samlet set giver det et billede af, at alle midler tages i
anvendelse for at gøre et dybt upopulært, klima-skadeligt og økonomisk uforsvarligt projekt igennem.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Ovenstående er stort set identisk med et høringssvar fra Klimabevægelsen, men da høringsperioden er så kort,
har jeg været nødsaget til at kopiere, da jeg er fuldt ud enig med Klimabevægelsen
Med venlig hilsen
Evy Holmelund
Birke Alle 16
9200 Aalborg SV
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0459.png
-- AKT 311289 -- BILAG 20 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmmotorvejen
11-01-2024 23:13
Poesi mod forbindelsen.docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Poesi mod forbindelsen
Mvh
Line Tarber
Malden Alle 11
2791 Dragør
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0460.png
-- AKT 311289 -- BILAG 21 -- [ Poesi mod forbindelsen ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
Poesi mod forbindelsen
Drop Egholmsforbindelsen.
Så enkelt kan det siges med Jens Østergaards ord.
Kære politikere.
Tænk jer om og lyt til os bekymrede borger, der gerne vil passe på vores natur og efterlade en
verden, vi kan være bekendt overfor de opvoksende og kommende generationer.
Noget værd
Ren natur og demokrati er vigtige veje
De er for alvor værd at eje.
Hvad skal vi med al den vækstfilosofi!
Har vi fortsat råd til at putte noget deri.
Vi er en del af naturen på Moder Jord.
Også, bæk, sø, hav og fjord.
Hvad gør vi, hvis vi kommer for sent,
til at holde jorden og vandet rent?
(Jens Østergaard, "Fisk kan ikke tale ", 2016)
Med venlig hilsen
Line Tarber
Malden Alle 11
2791 Dragør
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0461.png
-- AKT 311289 -- BILAG 22 -- [ Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
11-01-2024 23:10
Trafik-Støj
Min indsigelse tager sigte på paradokset at by, havn og industri udvider sig mod øst, hvor også et
nyt supersygehus er under etablering. I min optik bør vejsystemet udvides, hvor behovet reelt set
findes, og ikke i diametral retning, hvor Egholm forbindelse tænkes placeret. Den tunge trafik bør
ledes kortest muligt af større veje til og fra industri og hospital, som befinder sig i øst. Implicit vil
en øst-forbindelse bidrage til mindre miljøbelastning, støj, luftforurening, kortere opholdstid af
køretøjer på vejen, deraf mindre trafiktæthed.
Eksisterende tunnel skal i fremtiden gennemgå en større renovering, hvor en redundans tunnel
ville bidrage til en fornuftig trafikafvikling magen til forholdene i dag, da der der ellers vil reduceres
fra 6 vejbaner til blot 2 under denne langvarige renoveringsperiode. Fastholdes Egholm
forbindelsen, tvinges mange køretøjer til en større unødig omvej. Kødannelse er i dag
koncentreret omkring selve tunnelpassagen, da der er reduceret hastighed igennem tunnelen ud
fra dens dårlige tilstand, samt mange tilkørselsveje på begge sider af fjorden. Der er god plads,
når først den er passeret, en ret klassisk ”flaskehals” problematik.
Endnu en fordel ved en Øst-forbindelse, vil være muligheden for ændring af trafikretning i
myldretiden.
Erfarer mulige Øst-forbindelser i seneste vurderinger ikke indgår, hvilket der findes krav om,
alternativer skal undersøges, også ifm. på påviste dyre og naturforhold, som findes på Egholm.
Etablering af fjordkrydsning mod vest vil medføre hele byen ”omringes” af motorveje og støj derfra
uanset vindretning. Langt den størst del af tiden forekommer vindretningen i området fra den
vestlige kvadrant, som vil bære motorvejsstøj ind over byen i overvejende del af tiden.
Henstiller til lov og regler efterleves, for beslutninger kan tages på oplyst grundlag
Mvh.
Henrik Kraft
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0462.png
-- AKT 311289 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar om Egholm Motorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
carl lassen ([email protected])
Høringssvar om Egholm Motorvejen
11-01-2024 23:02
Der er sikkert kommet mange høringssvar der tager udgangspunkt i videnskab og kvantitative data.
Jeg vil i stedet tage udgangspunkt i min personlige måde at bruge Egholm og området omkring.
Mange kobler området sammen med friluftsbadet, hvor alle aldre mødes for at bade og hygge sig om
sommeren.
Jeg elsker også friluftsbadet, men for mig er Egholm et sted, hvor jeg tager hen når det hele brænder på.
Jeg har taget derud når stress over eksamener river mit hoved fra hinanden.
Derude er der ro til at samle sig.
Jeg tog derud, da min morfar lå døende på sygehuset.
Men jeg tog også derud, da jeg skulle forkæle min kæreste.
Jeg tog derud, da jeg slog op med min kæreste.
Og jeg kommer nok til at tage derud, når jeg skal mindes de gamle tider.
Det lyder som om at jeg oftest tager derud, når tingene går dårligt.
Og det er nok også rigtigt.
Når jeg ikke kan være i mig selv, så kan jeg være i naturen.
Når jeg ikke kan være i Aalborg, så kan jeg være på Egholm.
Venlig hilsen,
Carl Kjeldbjerg Lassen
60810367
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0463.png
-- AKT 311289 -- BILAG 24 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Winnie Hjorth ([email protected])
Egholmmotorvejen
11-01-2024 23:01
Aalborg 11.januar 2024
Til Transportministeriet
Undertegnede vil hermed gerne opfordre til at Anlægslov af Egholmmotorvejen opgives . Denne løsning er
alt for dyr og altødelæggende på alle parametre .
Flere eksperter har budt ind med alternative forslag, som er langt billigere og mindre indgribende for natur
&
miljø. Borgerne har krav på, at andre forslag undersøges i en ny VVM .
Egholmmotorvejen vil destruere habitater for truede dyr (Bilag IV-arter), hvilket er ulovligt .
Alle rekreative områder på Egholm og omkring Aalborg & Nørresundby, vil ødelægges af en infernalsk støj,
og landskabet, med udsyn til høje motorvejsbroer mv., spoleres for altid. Disse stille områder benyttes af en
masse mennesker, fra nær og fjern.
Af disse nævnte, og mange andre grunde, bør Egholmmotorvejen droppes.
N.B. Jeg vil gerne modtage bekræftelse på, at min mail er modtaget.
Med venlig hilsen
Winnie Hjorth
Kappavej 7, 9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0464.png
-- AKT 311289 -- BILAG 25 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 22:54
Poesi mod forbindelsen.docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Poesi mod forbindelsen
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0465.png
-- AKT 311289 -- BILAG 26 -- [ Poesi mod forbindelsen ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
Poesi mod forbindelsen
Drop Egholmsforbindelsen.
Så enkelt kan det siges med Jens Østergaards ord.
Kære politikere.
Tænk jer om og lyt til os bekymrede borger, der gerne vil passe på vores natur og efterlade en
verden, vi kan være bekendt overfor de opvoksende og kommende generationer.
Noget værd
Ren natur og demokrati er vigtige veje
De er for alvor værd at eje.
Hvad skal vi med al den vækstfilosofi!
Har vi fortsat råd til at putte noget deri.
Vi er en del af naturen på Moder Jord.
Også, bæk, sø, hav og fjord.
Hvad gør vi, hvis vi kommer for sent,
til at holde jorden og vandet rent?
(Jens Østergaard, "Fisk kan ikke tale ", 2016)
Med venlig hilsen
Ebbe Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0466.png
-- AKT 311289 -- BILAG 27 -- [ Nej tak til 3 limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Louise Brøndum ([email protected])
Nej tak til 3 limfjordsforbindelse
11-01-2024 22:48
Nej tak til 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Egholm er en idyllisk og fredfyldt ø i nærområdet omkring Aalborg centrum med flot nyetableret fjordpark
som
Både børnefamilier og unge som
Gamle nyder godt af. På den anden side af Egholm ligger Nørresundby.
Et sjældent åndehul så tæt på byens larm og travle liv, som dog synes meget fjern, så snart du har taget
Egholmfærgen og efter 5 minutter befinder dig i de rolige omgivelser, den vilde natur og dyrelivet, som
definerer øen Egholm. Hvor skoler, børnehaver vuggestuer etc. Har taget på ture i umindelige tider. Øen er
naturligvis et eftertragtet sted også for turister, som ønsker at overnatte under åben himmel. Egholm er en
"perle", som Aalborgs politikere burde gøre alt for at beskytte, både i biodiversitetens navn, for natur- og
havmiljø, og for at værne om de beskyttede dyrearter, der findes på øen, men også fordi det i fremtiden er lige
præcis sådan boget som natur i byen der vil
Kunne være noget en ny kan sælge sig selv på til tilflyttere. Unge mennesker idag har heldigvis et stort fokus
på
Nature og klima.
Som jeg kan læse mig, til, kan de miljømæssige konsekvenser for vores drikkevandsressourcer lide stor skade,
og er det ikke netop drikkevandet vi måske ikke har nok af på sigt?
Asbestforekomster i området, som ville blive blotlagt og spredt i hele Limfjorden ved anlægsarbejdet er svært
at forestille sig konsekvenserne af.
Sidst men ikke mindst vil den evindelige støj både i anlægsfasen og langt ud i fremtiden som projektet vil
afstedkomme, spolere alt dét vi som borgere sætter allermest pris på i vort nærområde, når det kommer til
trivsel og livsværdier.
Jeg håber at kan øve indflydelse og stoppe de vanvittige planer, som Aalborg Kommune har med dén
motorvej over Egholm og måske også kigge på, om det evt. ville være bedre at anlægge en 3.
limfjordsforbindelse i den østlige ende af Aalborg istedet! ?
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Louise Holm skalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0467.png
-- AKT 311289 -- BILAG 28 -- [ Høringssvar - 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Johanne Sofie Buch ([email protected])
Høringssvar - 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 22:45
Til Transportministeriet
Jeg sender yderligere høringssvar ang. udkast til lov om anlæggelse af 3. Limfjordsforbindelse, december
2023.
Tidligere mail var tilslutning til de af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjens fremførte
argumenter.
Jeg skriver yderligere, da jeg som borger i Danmark ikke forstår argumentet bag anlæggelsen af en motorvej
over en ø som Egholm. Vi er i en tid hvor vi skal passe på naturen for at kunne drømme om en lang fremtid
på denne jord. Opgivelsen af anlæggelsen af en motorvej over Egholm vil ikke redde den større klimakamp
som hele verden står overfor, men der er noget grundlæggende symbolsk ved at opgive anlæggelsen.
Beslutningen vil fremstå som symbol for at en magtfuld instans som Transportministeriet går ind og
grundlæggende tager ansvar for den skrøbelige natur, vi uundgåeligt skal leve med og som skal leve med os.
Dette vil aftjene stor respekt i den danske befolkning.
Jeg opfordrer som borger til at man opgiver anlæggelsen af en motorvej over Egholm, for den symbolske
værdi og for at komme et skridt nærmere en sundere klode mere flere klimavenlige valg - især når der er et
alternativ til den 3. Limfjordsforbindelse som er fornuftigt at sætte i stedet.
Mvh
Johanne Sofie Buch
23305305
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0468.png
-- AKT 311289 -- BILAG 29 -- [ Egholm Motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Ida ([email protected])
Egholm Motorvej
11-01-2024 22:44
Vdr. Egholm motorvejen
Det ville være katastrofalt på utallige måder, hvis dette projekt bliver sat i gang. Aldrig har jeg hørt, at
nogen overhovedet vil have denne motorvejsbro, jeg vidste ikke engang den skylle bygges indtil jeg
hørte modråb imod den. Mange mennesker og nabolag vil komme til at lide af støjforurening , både
byggeriet men også selve motorvejen. Mange sjældne dyr der bor på og omkring Egholm, vil have det
svært ved at overleve. I og med man graver op omkring og på Egholm, vil tidligere asbestdepoter blive
gravet op og forgifte fjorden omkring. Jeg mener at det er komplet spild af penge, når det intet gavn gør
- tværtimod. Specielt når vi taler klima, da endnu en motorvejsforbindelse ville opfordre flere til at køre
i bil, dermed forurene mere og samtidigt skabe mere kø pga. den øgede trafik. Der er så mange flere
problemer som jeg ikke hat sat ord på, simpelthen fordi der er så mange. Dette ville ødelægge
dagligdagen for mange flere, end det ville gære gavn.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0469.png
-- AKT 311289 -- BILAG 30 -- [ Nej til Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Louise Brøndum ([email protected])
Nej til Egholmmotorvejen
11-01-2024 22:42
Hej
jeg er 45 år og mor til 3. Jeg flyttede til Aalborg for en del år siden, og har altid sat pris på byen
og at der var bynær natur. Det betyder meget når man er ung og det er attraktivt for unge
mennesker, at være i en by med nær natur. Det behov og den omsorg for naturen og klima er ikke
blevet mindre. Som mor til 2 børn der forhåbentligt også vil bo i Aalborg føler Jeg det er min
pligt at komme med en indsigelse mod at indkredse Aalborg i motorvej. Vi står desuden midt i en
biodiversitets/klimakrise, og tiden ikke til anlæg og produktion af beton og asfalt, der vil medføre
en stor udledning af CO2, som går stik imod vores mål om at reducere udledning af CO2 med
70% inden 2030. Det er en forældet ide at der skal bygges en motorvej over Egholm. Vi ved efter
aktindsigter at der er sket en hel del snyd i det ene og det andet. Det ligner noget der er værre end
minkskandalen, det trods alt sketei en presset situation. Det snyd og bedrag, manglende
undersøgelser, eller fordrejning af resultater der foregår omkring 3. Limfjordsforbindelse er
foregået over en årerække, det er en katastrofe for demokratiet så vel som for ønsket om at nå
klimamål inden 2030. Man synes at man kan se bort fra eu direktiver: der er truede dyrearter på
Egholm og masser af smuk vigtig natur, der hvor man vil anlægge motorvejen. Og så tænker man
at man vil jage dem væk med hunde. Dertil er både landarealer og fjorden man vil grave i, depot
for store mængder asbest, og det vil være voldsomt sundhedsskadeligt at grave op og få frigjort
partikler fra asbest i den luft vi indånder. Min mand er ingeniør og i fagbladet har vi fulgt med i
artikler omkring de negative konsekvenser opgravning af gammelt asbest kan have. Hertil
drikkevand der vil blive påvirket. Den fysiske sundhed for rigtig mange borgere kommer på
spil. 4000 dødsfald årlig pga luftforurening, og der er ny forskning der viser at det er særligt
koncentreret ved veje med meget trafik. Derfor bør man ikke anlægge motorvejen i tæt befolkede
områder, og slet ikke når beregninger viser at det er billigere at anlægge den i det eksisterende
tunnelrør. Flere borgere bekræfter i øvrigt at de kun en sjælden gang ved tragikuheld holder i kø i
tunellen om morgenen. Det er Jylland. Vi har i forvejen en motorvej til hirtshals der kaldes
spøgelsesmotorvejen fordi den er så sporadisk trafikeret. Vi behøver ikke en mere! Og skal der
være en så lad den komme i Øst! Det er her vi anlægger det nye supersygehus og i den øger byen
og bebyggelse. Det gør vi ikke i Vest. Det er en stor fejl at Transportministeren nægter at få de
nye alternativer undersøgt. Andre har heldigvis undersøgt det og det falder ud til at en østlig
forbindelse er at foretrække. Vi har faktisk rigtig fine landvejsforholde til dem der kommer vest
fra.
Tiden er ikke til at bygge nye store motorveje der udleder tonsvis af CO2 og ødelægger naturlige
habitater for flere beskyttede dyrearter, som Findes på Egholm. Eller at ødelægge et stort område
af natur på hele den strækning motorvejen skal ligge på. Eller sætte
Mental og fysisk sundhed på spil for rigtig mange borgere fordi der sidder nogle der ikke har
nosser nok til at indse at det var en fejl.
Tiden er til at værne om vores miljø, fordi hvis vi ikke gør noget nu, så er det snart for sent.
Mvh.
Louise Holm
Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0470.png
-- AKT 311289 -- BILAG 31 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse over Egholm Aalborg ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Louise Brøndum ([email protected])
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse over Egholm / Aalborg
11-01-2024 22:41
Jeg er på alle måder imod en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Jeg ved som psykolog, hvor
meget det betyder i reduktion af stress at kunne bevæge sig i naturen, som
Aalborgenserne (selv dem der bor midt i centrum) på
Nuværende tidspunkt er i gåafstand til. Forskning har vist at stress reduceres med 50
Procent blot ved en gåtur på 30
Min i naturen i modsætning til samme længde gåtur i byen, hvor stresshormonet er
uændret. Med en 3. Forbindelse over Egholm, kommer vi til at lukke vores ellers dejlige og
naturrige by inde mellem motorvej. I en tid hvor folk kæmper for mental sundhed,
Vil den betyde at folk ikke kan søge ud i naturen,
Men i stedet ved en gåtur her, vil blive mentalt belastet. Området omkring fjorden, både på
Aalborg siden og Nørresundby siden,Egholm,
hasseris enge etc. er ekstremt velbesøgte Områder for løbeture,
Gåture etc. Dertil er der støjscenerne, som på ingen måde kan reduceres i tilstrækkelig grad
uanset hvor meget der forsøges med støjdæmpning. Det er alt sammen ting der er ødelæggende
for den mentale sundhed i en tid hvor den skal være i fokus, fordi vores mentale sundhed er så
udfordret. Jeg er på alle måder imod.
Med venlig hilsen
Psykolog Louise Brøndum
Adelgade 12
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0471.png
-- AKT 311289 -- BILAG 32 -- [ Indsigelse mod den projekterede 3. Linfjordforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Henrik Plaschke ([email protected])
Indsigelse mod den projekterede 3. Linfjordforbindelse over Egholm
11-01-2024 22:38
Indsigelse mod den projekterede 3. Linfjordforbindelse over Egholm_Plaschke.docx;
Hermed fremsendes en indsigelse mod den projekterede 3. Linfjordforbindelse over Egholm.
Venlig hilsen,
Henrik Plaschke
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0472.png
-- AKT 311289 -- BILAG 33 -- [ Indsigelse mod den projekterede 3. Linfjordforbindelse over Egholm_Plaschke ] --
Indsigelse mod den projekterede 3. Linfjordforbindelse over Egholm.
Jeg skal hermed udtrykke min indsigelse mod den projekterede 3.
Linfjordforbindelse over Egholm. Det projekt bør af en række grunde enten blankt
afvises. Min indsigelse gælder projektet som helhed, herunder vedtagelse af
anlægsloven.
Det er mange grunde til denne indsigelse, og de grunde, jeg kan fremføre, adskiller
sig ikke fra, hvad der allerede er fremført i en række andre indlæg udarbejdet af
såvel almindelige engagerede borgere som af fagfolk og forskere med specialviden
inden relevante felter (ingeniører, biologer, transportforskere, økonomer, geologer,
jurister m.fl.). Jeg kan eksempelvis henvise til Klimabevægelsens høringssvar, til en
rapport fra Concito (juni 2023) m.v.
Vi mangler således fortsat seriøse undersøgelser af Egholmprojektet i forhold til
alternative projekter. De forventede miljømæssige effekter af projektet, herunder
udledning af drivhusgasser, er yderst alvorlige og bør i sig selv give anledning til at
droppe projektet. Hertil kommer påvirkningen af støj, der vil ramme såvel Egholm
som betydelige dele det vestlige Aalborg m.v.
Ser vi på de økonomiske aspekter af projektet, ved vi også, at projektet er tvivlsomt.
Set i relation til Danmarks internationale forpligtelser, herunder i forhold til EU, er
der også problemer. Hvis DK ønsker at være et grønt foregangsland, er tunge
infrastrukturprojektet ikke vejen frem pga. forventede udledning af drivhusgasser.
Det er tvivlsomt, om projektet overholder EU's habitatdirektiv og EU's
drikkevandsdirektiv.
Skulle det ulykkelige indtræffe: at en Egholmforbindelse gennemføres, vil vi
(borgerne i Nordjylland og Danmark i øvrigt) om måske 25 år, kigge på det
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
gennemførte makværk og spørge og selv: hvorfor forstod vi så lidt af, hvilke
udfordringer vi stod overfor, og hvad vi snarere burde have gjort.
Det er ikke for sent at standse.
Venlig hilsen,
Henrik Plaschke
Cand.polit. & tidligere lektor ved AAU.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0474.png
-- AKT 311289 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Stinus Lindgreen ([email protected]), Jette Gottlieb
([email protected]), Sofie Lippert ([email protected]), Thomas Jensen ([email protected]), Peter Have
([email protected]), Hans Christian Schmidt ([email protected]), Nick Zimmermann ([email protected]),
Niels Flemming Hansen ([email protected]), Kim Edberg Andersen ([email protected]), Kenneth
Fredslund Petersen ([email protected]), Jens Meilvang ([email protected]), Peter Juel-Jensen
([email protected]), Christina Olumeko ([email protected])
Martin Kamp Dalgaard ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Sendt:
11-01-2024 22:36
Til:
Cc:
Kære folkevalgte
Jeg vil gerne gøre opmærksom på min store modstand mod den 3. Limfjordsforbindelse, som
Transportministeriet har foreslået skal forløbe vest om Aalborg og Nørresundby.
Min modstand mod projektet skyldes kort sagt:
Projektet vil ødelægge store områder med natur vest for Aalborg og Nørresundby, herunder også
leveområder for beskyttede dyrearter. Disse områder kan ikke bare erstattes af natur andre steder.
Projektet medfører høje niveauer af støj i boligområderne og de rekreative områder vest for Aalborg
og Nørresundby. Dette vil have voldsomme sundhedsmæssige konsekvenser, hvilket man først lige er
begyndt at indse ved andre motorveje.
Anlægsfasen vil betyde udledning af op mod 480.000 tons CO2. Hertil kommer den øgede trafik, som
projektet medfører.
Projektet har potentiale til at forurene drikkevandsboringer vest for Aalborg, som leverer 1/3 af
drikkevandet i Aalborg.
På trods af alle disse negative konsekvenser har projektet ydermere også en elendig økonomi. Det er ikke
samfundsøkonomisk rentabelt (specielt ikke når man medregner udgifterne til CO2-udledningerne), og det
løser ikke de trafikale problemer, der på nuværende tidspunkt er ved Limfjordstunnelen. Projektet er derfor
både elendigt og visionsløst.
Transportministeriet forsøger alligevel ihærdigt at få vedtaget dette projekt:
Man lægger op til at fravige fra EU's habitatdirektiv med henvisning til, at projektet er
samfundsmæssigt nødvendigt. Dette er
ikke
korrekt; man ønsker bare ikke at undersøge
alternativerne ordentligt, hvilket er i strid med EU-lov.
Man har lagt høringsperioderne for både den supplerende miljøkonsekvensvurdering og anlægsloven
oveni hinanden og hen over juleferien, og man har afvist protester fra både borgere, Aalborg
Kommune og Miljøstyrelsen med henvisning til, at anlægsloven skal fremlægges og vedtages hurtigst
muligt. Det samlede materiale er på over 1.800 sider.
Transportministeriet er således fuldstændigt ligeglade med, om det er et godt eller dårligt projekt, der
vedtages; det skal bare vedtages hurtigst muligt og med så få kritiske røster fra både borgere og andre
myndigheder som overhovedet muligt. Det vil jeg betegne som magtmisbrug og en demokratisk skandale.
I mine øjne er denne anlægslov derfor udarbejdet af politikere, der hader vores demokrati. Denne mail er
sendt til alle partiernes transportordførere, og jeg håber, at I vil arbejde for at sikre, at vores demokrati
bevares, og at der rent faktisk findes løsninger på de trafikale problemer. I modsat fald mener jeg ikke, at I
er jeres hverv som folkevalgte værdigt.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Med venlig hilsen
Martin Kamp Dalgaard
Vesterbro, Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0476.png
-- AKT 311289 -- BILAG 35 -- [ Egholmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmotorvejen
11-01-2024 22:27
Poesi mod forbindelsen.docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Poesi mod forbindelsen
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0477.png
-- AKT 311289 -- BILAG 36 -- [ Poesi mod forbindelsen ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
Poesi mod forbindelsen
Drop Egholmsforbindelsen.
Så enkelt kan det siges med Jens Østergaards ord.
Kære politikere.
Tænk jer om og lyt til os bekymrede borger, der gerne vil passe på vores natur og efterlade en
verden, vi kan være bekendt overfor de opvoksende og kommende generationer.
Noget værd
Ren natur og demokrati er vigtige veje
De er for alvor værd at eje.
Hvad skal vi med al den vækstfilosofi!
Har vi fortsat råd til at putte noget deri.
Vi er en del af naturen på Moder Jord.
Også, bæk, sø, hav og fjord.
Hvad gør vi, hvis vi kommer for sent,
til at holde jorden og vandet rent?
(Jens Østergaard, "Fisk kan ikke tale ", 2016)
Med venlig hilsen
Annette Bagge
Bøjdenvej 126
Vindinge
5800 Nyborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0478.png
-- AKT 311289 -- BILAG 37 -- [ Egholm motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Julie Jørgensen ([email protected])
Egholm motorvej
11-01-2024 22:20
Hey... Jeg hedder Julie og kommer fra Nørresundby. Min mening som borger i Nørresundby er, at vi ikke skal
have denne motorvej. Vi har ikke brug for det, den kommer til skade os mere end det kommer til give os gavn.
Naturen på begge sider bliver ødelagt. Liv for både dyr og mennesker bliver ødelagt. Mennesker bliver revet
væk fra deres hjem, hvis de ikke bliver revet, er de nødt til at flygte fra deres hjem. Det synes jeg ikke er fair.
Endnu en grund til at jeg er i mod motorvejen er alt det materielle spild. Alt grus der bliver brugt. Vi har ikke
materiale til foreviget her på denne her jord. Så hvorfor spilde det vi har. De personer hvor gruset kommer fra
bliver folk også mere bekymret for, for snart er deres by midt grusgrav.
Og værst er, at det hele bliver naturen og dyrelivet ødelagt på begge sider. Ingen hyggelig gå turer til verdens
ende, for den oplevelse og ro bliver forstyrret af motorvejsstøj. Mange søger tilflugt fra storbyen hen til
egholm, for at komme væk fra byen. Her hvor du kan mærke vinden og regne i dit hår. Et sted hvor storbyens
støj forsvinder væk fra stun Hvor du bare kan være menneske. Hvis Motorvejen bliver lavet, bliver det til et
minde. Et sted vi hader hver gang vi kigger derover. Som menneske har vi brug for naturen, det samme som
dyrene.
KH Julie
Virusfri.www.avg.com
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0479.png
-- AKT 311289 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar vedrørende Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anders Hippe Larsen ([email protected])
Høringssvar vedrørende Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 22:19
Angående forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse mener jeg, at jeg har noget at skulle have
sagt. Jeg er en 20-årig mand fra København, som hele sin barndom har hørt på voksne fortælle, hvordan
tidligere generationer har sat klimaforandringer i gang, som nærmest virker ustoppelige. Undskyld, men dem,
som kommer til at mærke følgerne af disse, er jer: Danmarks fremtid, siger de. Det er jer, som skal lære at
tænke anderledes, for det er for sent for os.
Jeg er blevet opdraget til i alle indkøbssituationer, beslutninger og ikke mindst valg af transport at tænke over
hvad der er bedst for miljøet, og at jeg skal tænke bæredygtigt og anderledes, end mine forældre og
bedsteforældre gør og har gjort. Selvfølgelig bidrager min generation til problemerne, og der skal ikke pudses
glorier eller glorificeres, men jeg mener, at vi som Danmarks fremtid også har noget at skulle have sagt, når
det kommer til beslutninger, der, om ikke andet potentielt, har noget med miljøet og dets fremtid at gøre.
Det kan ikke nytte noget, at man opfordrer til at benytte offentlig transport af bæredygtige grunde, og bruger
tonsvis af ressourcer på, at reklamere for samme, men alligevel i ny og næ vælger at anlægge dyre og
naturødelæggender bilmotorveje, som skal spare en lille del af danskere få minutter hver dag i ugen.
Som en del af Danmarks fremtid vil jeg gerne have lov til at fortælle lidt om, hvilke prioriteringer nogle af os
har. Hele verden (og Danmark med) går mod en mere afslappet tilgang til hverdagen. Det nytter ikke noget, at
vi går ned til en arbejdsuge på 4 dage (hvilket med sikkerhed skaber mere produktivitet for mange), men
alligevel går op i at spare 5 minutter i myldretid på en motorvej. Minutter, som alligevel i den bæredygtige
fremtid skal erstattes af en hyggelig samtale i et tog, som forhåbentligt ikke er mere end 2 minutter forsinket.
Det er intet mindre en kontraintuitivt og uden argumenter dumt.
Selvom jeg er født, opvokset og bor i København, vil jeg gerne have lov til at bevare muligheden for (som jeg
har gjort det så mange gange før) at besøge den flotte natur omkring Limfjorden. Skulle jeg ende med at
arbejde der i fremtiden, vil jeg gerne køre på arbejde i et lækkert tog igennem landskabet med søde
mennesker, som ikke dytter af mig, eller i hvert fald have mulighed for at køre ad de motorveje, som allerede
ligger i området, og slippe for myldretid, pga. en opprioritering af togforbindelser, der vil tiltrække fremtidens
arbejdstagere.
Mvh. Anders Hippe Larsen
Ellebakken 21, 2900 Hellerup
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0480.png
-- AKT 311289 -- BILAG 39 -- [ Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Henrik Simonsen ([email protected])
Henrik Simonsen ([email protected])
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 22:17
Hermed fremsendes høringssvar mod forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse umiddelbart vest for
Aalborg bymidte.
Vi er beboere og daglige brugere af Aalborgs Vestby.
Vores valg af bolig havde i sin tid tæt sammenhæng med bydelens beliggenhed i tilknytning til fjorden og dens store
rekreative værdi - et stort aktiv for alle Aalborgs borgere med lystbådehavne, kajakklubber, friluftsbad etc. rekreative
tilbud.
Denne ganske unikke herlighedsværdi for Aalborg vil ødelægges via anlægsprojektet - grundet såvel de funktionelle og
barriereskabende, som de visuelle og støjmæssige konsekvenser.
Derfor vil vi endnu en gang udtrykke vores store modstand ift. forslaget om en så bynær indpasning af et så stort
infrastruktur-projekt.
Helt grundlæggende vil anlægsprojektet medføre uoprettelig skade på et ganske unikt og enestående fjordlandskab
med store natur- og landskabsværdier, som giver attraktions- og rekreationsværdi for hele Aalborg.
De negative indvirkninger på det samlede bymiljø vil skade byens position som en attraktiv bosætningsby i tæt
tilknytning til et herligt fjordlandskab - i stedet vil byen blive klemt inde mellem 2 støjende og stor-skalige
motorvejsstrukturer incl. arvæv som følge den nødvendige tilkørselslogistik.
Så store ødelæggelser af så unikke landskabelige herlighedsværdier kan i vores øjne på ingen måde berettiges af en så
relativ lille opnået trafik-aflastning, oven i købet med en så relativ lav økonomisk samfundsgevinst - der er i vore øjne
ingen som helst raison d’etre anno 2024 for dette anlægsprojekt i den vestlige del af Aalborg.
I forlængelse heraf, er det i vores øjne helt fatalt, at man i det meget langstrakte forarbejde til anlægsloven
tilsyneladende ikke har haft de politiske ambitioner om at ville undersøge langt mere klimavenlige,
samfundsøkonomisk billigere samt langt mere skånsomme løsninger i forhold til såvel bykvalitet som et unikt
fjordlandskab – der har tilsyneladende alene været et mål om at tilgodese fremkommeligheden for biltransport, ’koste
hvad det vil’.
Så énøjet mener vi ikke, at vi længere har råd til at planlægge for fremtidens bæredygtige byer med tilhørende
infrastruktur. Vi er midt i en nødvendig grøn omstilling, med eksempelvis fokus på indsatser for ændrede
mobilitetsvaner for at mindske CO2-udslip - vi har helt enkelt svært ved at gennemskue den dybere mening med dette
samfunds- og miljømæssige alt for dyre forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Venlig hilsen
Henrik Simonsen & Bodil Henningsen
Annebergvej 32, 9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0481.png
-- AKT 311289 -- BILAG 40 -- [ Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
11-01-2024 22:17
Trafik-Støj
Min indsigelse tager sigte på paradokset at by, havn og industri udvider sig mod øst, hvor også et
nyt supersygehus er under etablering. I min optik bør vejsystemet udvides, hvor behovet reelt set
findes, og ikke i diametral retning, hvor Egholm forbindelse tænkes placeret. Den tunge trafik bør
ledes kortest muligt af større veje til og fra industri og hospital, som befinder sig i øst. Implicit vil
en øst-forbindelse bidrage til mindre miljøbelastning, støj, luftforurening, kortere opholdstid af
køretøjer på vejen, deraf mindre trafiktæthed.
Eksisterende tunnel skal i fremtiden gennemgå en større renovering, hvor en redundans tunnel
ville bidrage til en fornuftig trafikafvikling magen til forholdene i dag, da der der ellers vil reduceres
fra 6 vejbaner til blot 2 under denne langvarige renoveringsperiode. Fastholdes Egholm
forbindelsen, tvinges mange køretøjer til en større unødig omvej. Kødannelse er i dag
koncentreret omkring selve tunnelpassagen, da der er reduceret hastighed igennem tunnelen ud
fra dens dårlige tilstand, samt mange tilkørselsveje på begge sider af fjorden. Der er god plads,
når først den er passeret, en ret klassisk ”flaskehals” problematik.
Endnu en fordel ved en Øst-forbindelse, vil være muligheden for ændring af trafikretning i
myldretiden.
Erfarer mulige Øst-forbindelser i seneste vurderinger ikke indgår, hvilket der findes krav om,
alternativer skal undersøges, også ifm. på påviste dyre og naturforhold, som findes på Egholm.
Etablering af fjordkrydsning mod vest vil medføre hele byen ”omringes” af motorveje og støj derfra
uanset vindretning. Langt den størst del af tiden forekommer vindretningen i området fra den
vestlige kvadrant, som vil bære motorvejsstøj ind over byen i overvejende del af tiden.
Henstiller til lov og regler efterleves, for beslutninger kan tages på oplyst grundlag
Mvh.
Henrik Kraft
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0482.png
-- AKT 311289 -- BILAG 41 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmmotorvejen
11-01-2024 22:12
Poesi mod forbindelsen.docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Poesi
Mvh
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0483.png
-- AKT 311289 -- BILAG 42 -- [ Poesi mod forbindelsen ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
Poesi mod forbindelsen
Drop Egholmsforbindelsen.
Så enkelt kan det siges med Jens Østergaards ord.
Kære politikere.
Tænk jer om og lyt til os bekymrede borger, der gerne vil passe på vores natur og efterlade en
verden, vi kan være bekendt overfor de opvoksende og kommende generationer.
Noget værd
Ren natur og demokrati er vigtige veje
De er for alvor værd at eje.
Hvad skal vi med al den vækstfilosofi!
Har vi fortsat råd til at putte noget deri.
Vi er en del af naturen på Moder Jord.
Også, bæk, sø, hav og fjord.
Hvad gør vi, hvis vi kommer for sent,
til at holde jorden og vandet rent?
(Jens Østergaard, "Fisk kan ikke tale ", 2016)
Med venlig hilsen
Ingelise Tarber
Grænsevej 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0484.png
-- AKT 311289 -- BILAG 43 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmmotorvejen
11-01-2024 22:07
Poesi mod forbindelsen.docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes høringssvar vedr. ovennævnte. Poesi
Mvh
Annette Bagge
Bøjdenvej 126
Vindinge
5800 Nyborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0485.png
-- AKT 311289 -- BILAG 44 -- [ Poesi mod forbindelsen ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
Poesi mod forbindelsen
Drop Egholmsforbindelsen.
Så enkelt kan det siges med Jens Østergaards ord.
Kære politikere.
Tænk jer om og lyt til os bekymrede borger, der gerne vil passe på vores natur og efterlade en
verden, vi kan være bekendt overfor de opvoksende og kommende generationer.
Noget værd
Ren natur og demokrati er vigtige veje
De er for alvor værd at eje.
Hvad skal vi med al den vækstfilosofi!
Har vi fortsat råd til at putte noget deri.
Vi er en del af naturen på Moder Jord.
Også, bæk, sø, hav og fjord.
Hvad gør vi, hvis vi kommer for sent,
til at holde jorden og vandet rent?
(Jens Østergaard, "Fisk kan ikke tale ", 2016)
Med venlig hilsen
Annette Bagge
Bøjdenvej 126
Vindinge
5800 Nyborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0486.png
-- AKT 311289 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar vedr. ”Udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse” ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Nils Thidemann ([email protected])
Høringssvar vedr. ”Udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse”
11-01-2024 22:06
Høringssvar vedr. ”Udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse”
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og
planen om den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Jeg gør indsigelse mod projektet som helhed – af mange grunde:
-
Egholmforbindelsen er en omkostningstung, forældet løsning, som på ingen måde tilgodeser
klima- og miljøhensyn.
-
Egholmforbindelsen repræsenterer en tilgang til infrastrukturbeslutninger, som repræsenterer
en forældet tænkning og en manglende hensyn til klimakrisen.
-
Det er problematisk, når løsrevne infrastrukturplaner besluttes baseret på politiske forlig (ud
fra devisen “alle skal havenoget”). Det er på tide, at vi i stedet fokuserer på
helhedsorienterede, bæredygtige mobilitetsplaner ogstrategier.
-
Egholmforbindelsen er voldsomt problematisk for det dyreliv, der er på Egholm.
-
Egholm udgør et unikt rekreativt område tæt på Aalborg centrum, med mange besøgende
hvert år. I en tid der kalder på grøn omstilling og ændring i mobilitets- og levevaner burde vi
klart satse på at værne om Egholm, fremfor at afvikle øen.
-
Egholmforbindelsen vil ødelægge et af de vigtigste rekreative områder i Aalborg og
Nørresundby; herunder friluftsbadet på Aalborgsiden, og den fine, og meget velbesøgte,
cykel- og gårute over kulturbroen og ud til Verdens Ende på Nørresundbysiden. Dette vil
være til store gene, ikke kun for borgere de vestlige bydele men for alle de mange andre
borgere, som nyder godt af disse områder.
-
Egholmforbindelsen vil ikke bare øge støjbelastningen for byens borgere betragteligt; det vil
også vil være til stor gene for de mange foreninger i området (vinterbaderklub, kajakklub,
roklubberne, sup-klubben, sejlere generelt osv.).
-
Egholmforbindelsen vil bidrage massivt til øget støjforurening af Aalborg; særligt i de
vestlige bydele. Som en professor fra DTU, Otto Anker Nielsen, udtalte i en
debat omkringEgholmforbindelsen, så rejser lyd/støj over vand, og særligt den vestlige del af
Aalborg vil blive negativt påvirket; herunder friluftsbadet, skudehavnen, lystbådehavnen og
den øvrige havnefront.
Jeg vil med min indsigelse gerne fremhæve følgende:
-
Alternative løsninger ift. 3. Limfjordsforbindelse (som ikke går over Egholm) er
IKKE blevet tilstrækkeligt undersøgt. Trafikforskere peger især på 3 undervurderede
alternativer:
o Ikke-infrastruktur baserede alternativer (fx. roadpricing) som har vist sig at give positive
resultater i andre lande.
o Udbygning af den kollektive transport. Dette kan være effektive mobilitetsløsninger i
lyset af at den største del af trafikken over fjorden handler om mobilitet indenfor
kommunens grænser.
o Et ekstra rør i den eksisterende Limfjordstunnel ved E45 eller en City-tunnel kan
afhjælpe trængsel på E45 tilstrækkeligt. Disse er langt mere skånsomme for klima og
miljø, og en bedre investering rentsamfundsøkonomisk
-
Ovennævnte alternative løsninger er IKKE undersøgttilstrækkeligt, selvom de potentielt
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
rummer mulighed for en hurtigere løsning af de trafikale problemer, og dertil har et markant
lavere klimaaftryk.
Der er ingen tvivl om, at de trafikale problemer omkringlimfjordstunellen bør løses, men at lade
motorvejen gå over Egholm er IKKE svaret. Hvis motorvejen anlægges over Egholm, vil Aalborg
som by blive indkapslet af motorveje på begge sider. Det vil på alle måder være ødelæggende for
byen. Anlægningen af en motorvej er irreversibel. Er motorvejen først etableret er der ingen vej
tilbage.
Jeg appellerer til at beslutningen om at placere den nye motorvej over Egholm revideres.
Udover ovenstående vil jeg gerne benytte lejligheden til at tilslutte mig de mange grundige
argumenter og indsigelser som bl.a. Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen samt
Klimabevægelsen har fremført.
Mvh.
Nils Thidemann
Benediktevej 11
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0488.png
-- AKT 311289 -- BILAG 46 -- [ Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
11-01-2024 22:05
Trafik-StøjAalborg
Min indsigelse tager sigte på paradokset at by, havn og industri udvider sig mod øst, hvor også et
nyt supersygehus er under etablering. I min optik bør vejsystemet udvides, hvor behovet reelt set
findes, og ikke i diametral retning, hvor Egholm forbindelse tænkes placeret. Den tunge trafik bør
ledes kortest muligt af større veje til og fra industri og hospital, som befinder sig i øst. Implicit vil
en øst-forbindelse bidrage til mindre miljøbelastning, støj, luftforurening, kortere opholdstid af
køretøjer på vejen, deraf mindre trafiktæthed.
Eksisterende tunnel skal i fremtiden gennemgå en større renovering, hvor en redundans tunnel
ville bidrage til en fornuftig trafikafvikling magen til forholdene i dag, da der der ellers vil reduceres
fra 6 vejbaner til blot 2 under denne langvarige renoveringsperiode. Fastholdes Egholm
forbindelsen, tvinges mange køretøjer til en større unødig omvej. Kødannelse er i dag
koncentreret omkring selve tunnelpassagen, da der er reduceret hastighed igennem tunnelen ud
fra dens dårlige tilstand, samt mange tilkørselsveje på begge sider af fjorden. Der er god plads,
når først den er passeret, en ret klassisk ”flaskehals” problematik.
Endnu en fordel ved en Øst-forbindelse, vil være muligheden for ændring af trafikretning i
myldretiden.
Erfarer mulige Øst-forbindelser i seneste vurderinger ikke indgår, hvilket der findes krav om,
alternativer skal undersøges, også ifm. på påviste dyre og naturforhold, som findes på Egholm.
Etablering af fjordkrydsning mod vest vil medføre hele byen ”omringes” af motorveje og støj derfra
uanset vindretning. Langt den størst del af tiden forekommer vindretningen i området fra den
vestlige kvadrant, som vil bære motorvejsstøj ind over byen i overvejende del af tiden.
Henstiller til lov og regler efterleves, for beslutninger kan tages på oplyst grundlag
Mvh.
Henrik Kraft
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0489.png
-- AKT 311289 -- BILAG 47 -- [ Drop Egholm-motorvejen - brug for bedre løsninger ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Kasper Kofod ([email protected])
Drop Egholm-motorvejen - brug for bedre løsninger
11-01-2024 21:58
Kære Transportministeriet,
Egholm-motorvejen er en virkelig dårlig idé.
Vi har brug for mere vild og uberørt natur i DK, og Egholm rummer meget natur, som virkelig burde bevares,
særligt i en tid med en accelererende biodiversitets-krise og selvfølgelig også klimakrisen, som øget trafik
virkelig vil forværre, dertil også vores klimamål, herunder 2025-klimamålet.
Hvis vi bliver ved med at ekspandere med flere motorveje etc, så får vi formentlig også mere trafik, bl.a. fordi
økonomien nok også vokser med disse udvidelser.
Der vil så blive bygget flere vejnet etc,
men hvor skal vi finde plads og ro til den uberørte natur, som
både verdensledere, NGO og borgere efterlyser?
Egholm-motorvejs-etableringen bør standses, og vi skal tænke os bedre om med, hvordan vi tager bedre hånd
om naturen, så der bliver plads og muligheder for både mennesker og natur.
Vh Kasper
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830953_0490.png
-- AKT 311289 -- BILAG 48 -- [ Høringssvar vedr. ”Udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse” ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Stine Thidemann Faber ([email protected])
Høringssvar vedr. ”Udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse”
11-01-2024 21:51
11/1-2024
Høringssvar vedr. ”Udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse”
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om den 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Jeg gør indsigelse mod projektet som helhed – af mange grunde:
- Egholmforbindelsen er en omkostningstung, forældet løsning, som på ingen måde tilgodeser klima- og
miljøhensyn.
- Egholmforbindelsen repræsenterer en tilgang til infrastrukturbeslutninger, som repræsenterer en
forældet tænkning og en manglende hensyn til klimakrisen.
- Det er problematisk, når løsrevne infrastrukturplaner besluttes baseret på politiske forlig (ud fra devisen
“alle skal have noget”). Det er på tide, at vi i stedet fokuserer på helhedsorienterede, bæredygtige
mobilitetsplaner og strategier.
- Egholmforbindelsen er voldsomt problematisk for det dyreliv, der er på Egholm.
- Egholm udgør et unikt rekreativt område tæt på Aalborg centrum, med mange besøgende hvert år. I en
tid der kalder på grøn omstilling og ændring i mobilitets- og levevaner burde vi klart satse på at værne om
Egholm, fremfor at afvikle øen.
- Egholmforbindelsen vil ødelægge et af de vigtigste rekreative områder i Aalborg og Nørresundby;
herunder friluftsbadet på Aalborgsiden, og den fine, og meget velbesøgte, cykel- og gårute over kulturbroen
og ud til Verdens Ende på Nørresundbysiden. Dette vil være til store gene, ikke kun for borgere de vestlige
bydele men for alle de mange andre borgere, som nyder godt af disse områder.
- Egholmforbindelsen vil ikke bare øge støjbelastningen for byens borgere betragteligt; det vil også vil være
til stor gene for de mange foreninger i området (vinterbaderklub, kajakklub, roklubberne, sup-klubben,
osv.).
- Egholmforbindelsen vil bidrage massivt til øget støjforurening af Aalborg; særligt i de vestlige
bydele. Som en professor fra DTU, Otto Anker Nielsen, udtalte i en debat omkring Egholmforbindelsen, så
rejser lyd/støj over vand, og særligt den vestlige del af Aalborg vil blive negativt påvirket; herunder
friluftsbadet, skudehavnen, lystbådehavnen og den øvrige havnefront.
Jeg vil med min indsigelse gerne fremhæve følgende:
- Alternative løsninger ift. 3. Limfjordsforbindelse (som ikke går over Egholm) er IKKE blevet tilstrækkeligt
undersøgt. Trafikforskere peger især på 3 undervurderede alternativer:
o Ikke-infrastruktur baserede alternativer (fx. road pricing) som har vist sig at give positive resultater
i andre lande.
o Udbygning af den kollektive transport. Dette kan være effektive mobilitetsløsninger i lyset af at
den største del af trafikken over fjorden handler om mobilitet indenfor kommunens grænser.
o Et ekstra rør i den eksisterende Limfjordstunnel ved E45 eller en City-tunnel kan afhjælpe trængsel
på E45 tilstrækkeligt. Disse er langt mere skånsomme for klima og miljø, og en bedre investering rent
samfundsøkonomisk
- Ovennævnte alternative løsninger er IKKE undersøgt tilstrækkeligt, selvom de potentielt rummer
mulighed for en hurtigere løsning af de trafikale problemer, og dertil har et markant lavere klimaaftryk.
Der er ingen tvivl om, at de trafikale problemer omkring limfjordstunellen bør løses, men at lade motorvejen gå
over Egholm er IKKE svaret. Hvis motorvejen anlægges over Egholm, vil Aalborg som by blive indkapslet af motorveje
på begge sider. Det vil på alle måder være ødelæggende for byen. Anlægningen af en motorvej er irreversibel. Er
motorvejen først etableret er der ingen vej tilbage.
Jeg appellerer indtrængende til at beslutningen om at placere den nye motorvej over Egholm revideres.
Udover ovenstående vil jeg gerne benytte lejligheden til at tilslutte mig de mange grundige argumenter og
indsigelser som bl.a. Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen samt Klimabevægelsen har fremført.
Mvh.
Stine Thidemann Faber
Benediktevej 11
9000 Aalborg