Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 1
Offentligt
2830948_0001.png
-- AKT 311292 -- BILAG 22 -- [ Egholmmotorvej ] --
Transportudvalget 2023-24
L 112 - Bilag 1
Offentligt
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Anette Melbye Madsen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 16:36
Hvad sker der med drikkevandet, hvis den 3. limfjordsforbindelse skal føres over Egholm? Hvad er
konsekvenserne for Drastrup og Lindholm Høje vandværker?
Der er risiko for påvirkning af påvirkning af grundvandsressourcerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup, som
beskrevet i MKV 2023. Miljøkonsekvensrapport (MKV) 2023 foreslår det løst ved at de nuværende
beskyttelseszoner for disse områder ophæves for at muliggøre opførelsen af motorvejen. Men er det en
holdbar løsning? Det ændrer ikke drikkevandets evt. forringede kvalitet, men kun om det er lovligt. Ønsker
politikere virkelig det for jeres medmennesker? Dårlige drikkevandskvalitet? Folketinget har en forpligtelse til
at sikre en god tilstand for grundvandet.
En nedgradering af grundvandsbeskyttelsen kan have direkte og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for
de tusindvis af borgere, som er afhængige af rent drikkevand fra disse kilder.
Det er uansvarligt at foretage sådan et indgreb, og når der er andre muligheder er det også ubegavet. Man kan
lave et ekstra tunnelrør, hvilket endda løser flere problemer end denne potentielle miljø- og
folkesundhedskatastrofale løsning.
Fra Anette Melbye Madsen
Kong Minosvej 70
9210 Aalborg SØ
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0002.png
-- AKT 311292 -- BILAG 23 -- [ Drikkevandet trues ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bitt Juul Jensen ([email protected])
Drikkevandet trues
10-01-2024 12:22
Drikkevandet.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bitt Juul Jensen
Aalborg kommune og Staten vil bygge Egholm motorvejen hen over to beskyttede vandindvindingsområder i
Drastrup og Lindholm.
Inden Folketingets politikere vedtager anlægsloven, vil det være en god ide at se filmen ”De skjulte
konsekvenser/drikkevand” En film som Borgervægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har udgivet på
YouTube. I følge pensioneret landskabsarkitekt Gitte Ramhøj vil det få særdeles alvorlige konsekvenser for
Aalborgs drikkevand at føre en motorvej hen over de meget sarte vandindvindingsområder.
Ved Drastrup ledes overfladevand eksempelvis kun ned igennem kalk og kridt, der overhovedet ingen
rensende effekt har, hvorfor området er stærkt beskyttet. Gitte Ramhøj var som projektleder med til at etablere
et rent grundvandsreservoir ved Drastrup Skov. Hvor EU skød flere millioner i projektet. I dag er vandet så
rent, at det kan hentes direkte op og sendes ud til Aalborgs vandhaner. Aalborg henter i dag en tredjedel af
byens drikkevand fra Drastrup. Det har taget tredive år at få så rent drikkevand. Det var ikke sket uden EU’s
hjælp til skovrejsningen og på grund af, at området i dag er totalt beskyttet. Der må ikke laves ændringer i
terræn, bruges pesticider eller bygges nyt. Der er endog visse træer og planter, der ikke må vokse i området.
Husdyrholdet er begrænset og grundejerne er underlagt stærk kontrol for at tjekke, om beskyttelsen
overholdes.
Ved etablering af Egholm motorvejen ophæves beskyttelsen af vandindvindingsområderne ved Drastrup og
Lindholm, så landmænd og villaejere igen kan bruge gift og pesticider på deres jorde med risiko for
forurening af grundvand/drikkevand. Ifølge Gitte Ramhøj kan drikkevand ikke renses for det utal af farlige
stoffer, der kan ende i det, hvis indvindingsområdet ikke er beskyttet. Og i VVM 21 er det allerede slået fast,
at selve motorvejen risikerer at gøre skade på vores gode drikkevand. Både ved anlæg og efter ibrugtagning.
Jeg håber virkelig, at man ikke ødelægger drikkevandet i anlægsfasen af Egholm motorvejen.
I VVM 21 mener man, at en slags membran efter ibrugtagning vil kunne sikre, at forurening fra dæk,
benzinrester og andre spildprodukter fra motorvejen (for eksempel i forbindelse med uheld) ikke kommer ud i
vandindvindingsområdet. Men vi ved, at Verdens og vores klima ændrer sig. Hvis regnskyl som store dele af
landet har oplevet i oktober 2023, rammer Egholm motorvejen eller endnu voldsommere regnskyl, vil den
omtalte membran så kunne holde på skidtet fra motorvejen, eller vil det flyde ud og forurene vores dyrebare
drikkevand?
HUSK: Det tager tredive år at dyrke drikkevand fra bunden, hvis der altså stadigvæk er et egnet sted at dyrke
det. Jeg mener, at spørgsmålet om Aalborgs drikkevand bør tages meget alvorligt af alle politikere, da vi
borgere ifølge Drikkevandsbekendtgørelsen har ret til rent drikkevand. Det er essentielt, at der er
videnskabeligt belæg for, at den omtalte membran vil kunne holde til fremtidens vejr. Hvis der ikke er et solidt
videnskabeligt belæg for, at Egholm motorvejen ikke forurener Aalborgs drikkevand, bør regering og
Folketing stemme nej til Egholm motorvejen og sikre vores rene drikkevand for fremtidige generationer.
Bitt Juul Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0003.png
-- AKT 311292 -- BILAG 24 -- [ Drikkevandet ] --
Drikkevandet trues
Aalborg kommune og Staten vil bygge Egholm motorvejen hen over to
beskyttede vandindvindingsområder i Drastrup og Lindholm.
Inden Folketingets politikere vedtager anlægsloven, vil det være en god
ide at se filmen ”De skjulte konsekvenser/drikkevand” En film som
Borgervægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har udgivet på YouTube.
I følge pensioneret landskabsarkitekt Gitte Ramhøj vil det få særdeles
alvorlige konsekvenser for Aalborgs drikkevand at føre en motorvej hen
over de meget sarte vandindvindingsområder.
Ved Drastrup ledes overfladevand eksempelvis kun ned igennem kalk og
kridt, der overhovedet ingen rensende effekt har, hvorfor området er stærkt
beskyttet. Gitte Ramhøj var som projektleder med til at etablere et rent
grundvandsreservoir ved Drastrup Skov. Hvor EU skød flere millioner i
projektet. I dag er vandet så rent, at det kan hentes direkte op og sendes ud
til Aalborgs vandhaner. Aalborg henter i dag en tredjedel af byens
drikkevand fra Drastrup. Det har taget tredive år at få så rent drikkevand.
Det var ikke sket uden EU’s hjælp til skovrejsningen og på grund af, at
området i dag er totalt beskyttet. Der må ikke laves ændringer i terræn,
bruges pesticider eller bygges nyt. Der er endog visse træer og planter, der
ikke må vokse i området. Husdyrholdet er begrænset og grundejerne er
underlagt stærk kontrol for at tjekke, om beskyttelsen overholdes.
Ved etablering af Egholm motorvejen ophæves beskyttelsen af
vandindvindingsområderne ved Drastrup og Lindholm, så landmænd og
villaejere igen kan bruge gift og pesticider på deres jorde med risiko for
forurening af grundvand/drikkevand. Ifølge Gitte Ramhøj kan drikkevand
ikke renses for det utal af farlige stoffer, der kan ende i det, hvis
indvindingsområdet ikke er beskyttet. Og i VVM 21 er det allerede slået
fast, at selve motorvejen risikerer at gøre skade på vores gode drikkevand.
Både ved anlæg og efter ibrugtagning. Jeg håber virkelig, at man ikke
ødelægger drikkevandet i anlægsfasen af Egholm motorvejen.
I VVM 21 mener man, at en slags membran efter ibrugtagning vil kunne
sikre, at forurening fra dæk, benzinrester og andre spildprodukter fra
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
motorvejen (for eksempel i forbindelse med uheld) ikke kommer ud i
vandindvindingsområdet. Men vi ved, at Verdens og vores klima ændrer
sig. Hvis regnskyl som store dele af landet har oplevet i oktober 2023,
rammer Egholm motorvejen eller endnu voldsommere regnskyl, vil den
omtalte membran så kunne holde på skidtet fra motorvejen, eller vil det
flyde ud og forurene vores dyrebare drikkevand?
HUSK: Det tager tredive år at dyrke drikkevand fra bunden, hvis der altså
stadigvæk er et egnet sted at dyrke det. Jeg mener, at spørgsmålet om
Aalborgs drikkevand bør tages meget alvorligt af alle politikere, da vi
borgere ifølge Drikkevandsbekendtgørelsen har ret til rent drikkevand. Det
er essentielt, at der er videnskabeligt belæg for, at den omtalte membran
vil kunne holde til fremtidens vejr. Hvis der ikke er et solidt videnskabeligt
belæg for, at Egholm motorvejen ikke forurener Aalborgs drikkevand, bør
regering og Folketing stemme nej til Egholm motorvejen og sikre vores
rene drikkevand for fremtidige generationer.
Bitt Juul Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0005.png
-- AKT 311292 -- BILAG 25 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
09-01-2024 20:29
Egholmmotorvejen… fremtid?
– og rent drikkevand fra Drastrup… fortid?
Egholmmotorvejen er planlagt hen over det særligt sårbare, boringsnære område til
vandværket i Drastrup. Vandværket forsyner i dag cirka 1/3 af borgerne og erhvervslivet i
Aalborg med rent drikkevand. I dag er grundvandet i det boringsbære område beskyttet, da
grundejerne ikke må bygge nyt, ændre terræn eller bruge gødning og pesticider.
Forslaget til anlægsloven for motorvejen ophæver beskyttelsen. Ifølge VVM for motorvejen
er der allerede i anlægsfasen en høj risiko for en forurening af grundvandet. Forurenes
grundvandet først, er der ingen vej tilbage til det gode udgangspunkt.
Myndighedernes (Aalborg Kommunes) og beboernes mere end 30 års indsats for at beskytte
vores grundvand og trusler mod drikkevandet, er nu som det snavsede badevand…smidt i
kloakken. Desværre også en uhyrlighed som en Egholmmotorvej vil føre med sig.
Mvh
Ann Porsmose
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0006.png
-- AKT 311292 -- BILAG 26 -- [ Høringssvar, Anlægslov - Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Susanne Zimmer ([email protected])
Høringssvar, Anlægslov - Egholmmotorvej
09-01-2024 20:19
Høring, drikkevand.pdf;
Hermed et høringssvar til anlægsloven for en Egholmmotorvej.
Jeg beder op bekræftelse af modtagelse.
Mvh
Susanne Zimmer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0007.png
-- AKT 311292 -- BILAG 27 -- [ Høring, drikkevand ] --
Skørping 09.01.24
Høringssvar, anlægslov Egholmmotorvej
Fare for ødelæggelse af drikkevandsreservoir.
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og
planen om den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm opgives på grund af faren for at store
drikkevands reservoir kan blive ødelagt ved ulykker på motorvejen. Reservoir, som forsyner 1/3 af
Aalborgs borgere
Min begrundelse er baseret på de af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte
argumenter og høringssvar, som jeg hermed tilslutter mig.
Mvh
Susanne Zimmer
Purkervej 1
9520 Skørping
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0008.png
-- AKT 311292 -- BILAG 28 -- [ Høringssvar vedr. Egholmsmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmsmotorvejen
09-01-2024 19:58
Egholmmotorvejen… fremtid? – og rent drikkevand fra Drastrup… fortid?
Egholmmotorvejen er planlagt hen over det særligt sårbare, boringsnære område til
vandværket i Drastrup. Vandværket forsyner i dag cirka 1/3 af borgerne og erhvervslivet i
Aalborg med rent drikkevand. I dag er grundvandet i det boringsbære område beskyttet, da
grundejerne ikke må bygge nyt, ændre terræn eller bruge gødning og pesticider.
Forslaget til anlægsloven for motorvejen ophæver beskyttelsen. Ifølge VVM for motorvejen
er der allerede i anlægsfasen en høj risiko for en forurening af grundvandet. Forurenes
grundvandet først, er der ingen vej tilbage til det gode udgangspunkt.
Myndighedernes (Aalborg Kommunes) og beboernes mere end 30 års indsats for at beskytte
vores grundvand og trusler mod drikkevandet, er nu som det snavsede badevand…smidt i
kloakken. Desværre også en uhyrlighed som en Egholmmotorvej vil føre med sig.
Mvh
Keld Torben Jensen
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0009.png
-- AKT 311292 -- BILAG 29 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Stephanie Nagy ([email protected])
Egholmmotorvej
09-01-2024 16:00
Til Trafikministeren/Trafikministeriet
Jeg gør hermed indsigelse mod udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. Lovforslaget omhandler en ca.
20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via øen Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39
Hirtshalsmotorvejen i nord. Der foreligger et meget bedre alternativ for krydsning af Limfjorden i øst.
I Aalborg vil vi – og skal vi - beholde vores rene drikkevand
Aalborg kommune har i en længere årrække arbejdet for drikkevandsbeskyttelsen. Det er her, vi har et af de
skrappeste beskyttede grundvandskamre i Danmark. Et, der har været beskyttet ved lov igennem årtier.
Med opførelsen af en motorvej i Egholmlinjen trues vores rene drikkevand. Vejdirektoratet og vejprojekterne
indeholdt i trafikforlig Fremad Danmark bringer en stor del af aalborgensernes mulighed for rent drikkevand i fare.
Men som FN vedtog i 1999, er rent drikkevand en menneskeret.
Egholmmotorvejen er projekteret til at gå gennem to store vitale grundvandsparker ved Drastrup og Lindholm-Hvorup
nøglevandværker. De to drikkevandmagasiner forsyner tilsammen mere end 1/3-del af borgerne i Aalborg med rene
drikkevand. Nuværende må beboerne ved grundvandsmagasinerne ikke foretage sig nogen former for aktiviteter, der
tilnærmelsesvis kan bringe drikkevandet i fare. Hvis, dog, forligspartierne vedtager anlægslove for projekterne i
forliget, vil en lang række af grundvandsmagasiner blive irreversibelt og varigt forurenet, hvilket giver alvorlige
udsigter for fremtidens rene drikkevand.
Som sagt, vil den vestlige linjeføring gennemskære disse vigtige drikkevandsmagasiner, hvor der både under
anlægsfasen og senere under benyttelse af motorvejen, vil være stor risiko for uheld, der kan true vores forsyning af
rent drikkevand. Som det fremgår af VVM’en vedr. Drastrupområdet: ”Det primære magasin er meget sårbart over for
forureninger på overfladen, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene.”
Folketinget vil ophæve den lovmæssige beskyttelse af grundvandskamrene og dermed vores rene drikkevand ved en ny
lov: anlægsloven for Egholmmotorvejen. Anlægsloven vil/skal ophæve hele beskyttelses lovgivning for netop det
område. At acceptere en forurening strider mod det grundlæggende princip om, at i Danmark skal grundvandet kunne
drikkes efter blot at være iltet og filtreret. Blandt andet derfor mener jeg, at projekteringen af motorvejen over Egholm
skal stoppes omgående.
Jeg vil bede om kvittering for modtagelsen af denne mail.
Med venlig hilsen
Stephanie Nagy
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0010.png
-- AKT 311292 -- BILAG 30 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Elly S. Karlsmose ([email protected])
Høringssvar
09-01-2024 12:29
Høringssvar Drikkevand
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er, at linjeføringen går
gennem vigtige drikkevandsområder, bla. indvindingsområdet i Drastrup. Det område leverer
1/3 af drikkevandet i Aalborg. Et område Aalborg Kommune gennem årene har lavet en kæmpe
indsats for at beskytte. Det virker hovedløst at føre en motorvej gennem det område. Det
fremgår af VVM’en vedr. Drastrupområdet at ”Det primære magasin er meget sårbart over for
forureninger på overfladen, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene.” Et større uheld med
fx en tankvogn eller en kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bla. derfor mener jeg ikke, at den linjeføring er acceptabel.
Elly Skaarup Karlsmose
Klokkevej 10
9230 Svenstrup
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0011.png
-- AKT 311292 -- BILAG 31 -- [ Indsigelse mod forslag til lov om motorvej over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lars Erik Larsen ([email protected])
Indsigelse mod forslag til lov om motorvej over Egholm
08-01-2024 15:24
Til Transportministeriet
Indsigelse mod lovforslag om anlæggelse af motorvej i Egholmlinjen.
Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod anlæggelse af en motorvej vest om Aalborg i den såkaldte
Egholmlinje.
Linjeføringen går gennem vigtige drikkevandsområder, bl.a. indvindingsområdet i Drastrup. Dette område
leverer 1/3 af drikkevandet i Aalborg. Et område, som Aalborg Kommune gennem årene har lavet en
kæmpe indsats for at beskytte gennem opkøb for at undgå forurening fra dyrkning, brug af sprøjtemidler
etc. Det er fuldstændig ansvarsløst at føre en motorvej gennem området. Det fremgår af VVM’en vedr.
Drastrupområdet at: ”Det primære magasin er meget sårbart over for forureninger på overfladen, f.eks.
som følge af drift eller spild på vejene.” Et større uheld med fx en tankvogn eller en kemikalietransport,
der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for drikkevandsforsyningen i Aalborg. Så derfor bør man
stoppe al snak om en vestlig forbindelse og genoverveje alternative linjeføringer.
Mvh
Lars Erik Larsen
Skrænten 1
Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0012.png
-- AKT 311292 -- BILAG 32 -- [ Drikkevand - ikke tilstrækkeligt belyst ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Drikkevand - ikke tilstrækkeligt belyst
07-01-2024 18:44
BB høringssvar vedr. drikkevand.pdf;
Jeg tilslutter mig Borgerbevægelsens høringssvar vedrørende drikkevand (se vedlagte). Det kan ikke passe, at
man har tænkt sig at ødelægge de fineste og reneste drikkevandsreservoirer , for at nogen kan spare nogle få
minutter på en motorvej
BBs høringssvar vedlægges som bilag
Med venlig hilsen
Ulla Pedersen
Fredericiagade 26
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0013.png
-- AKT 311292 -- BILAG 33 -- [ BB høringssvar vedr. drikkevand ] --
Aalborg den 6/1-2024
Dette høringssvar vedr. drikkevand og indleveres på vegne af Borgerbevægelsen mod en motorvej
i egholmlinjen, CVR 33806108. Høringssvaret angår forslag til anlægslov og
Miljøkonsekvensrapportens kapitel 13 - geologi og grundvand.
Konklusion vedr. anlægsloven i forhold til drikkevand, jf. lovens § 5 og § 6
Konklusionen vedr. forslag til anlægslov er, at forslaget må forkastet, navnlig på grund af lovens §
5 og § 6. Anlægsloven ophæver beskyttelsen af grundvand/drikkevand i strid med
vandrammedirek-tivet og beslutninger udskydes i strid med VVM-direktivet til
detailprojekteringsfasen. Derudover ophæver anlægsloven den normalt gældende
funktionsadskillelse i statsadministrationen, der er en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Folketinget
bør forkaste anlægsloven helt idet vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 ikke kan opfyldes. Denne
og fremtidige anlægslove bør ændres, således at Miljøstyrelsen bevarer sine
myndighedsbeføjelser
Transportministeriet/Vejdirektoratet bedes dertil gøre Folketinget opmærksom på, at de alternati-
ver, der er undersøgt i perioden forud for nuværende høring, kun er nogle skitseprojekter, der er
fravalgt af rent politiske og økonomiske grunde. Hverken vandrammedirektivets proceskrav eller
krav til vurderinger i forhold til afklaring af, om der er brugbare alternativer, der ikke forringer mil-
jømålene for grundvandet, er opfyldt efter fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets arti-
kel 4, stk. 7.
Se uddybende om baggrunde for konklusionen nedenfor i afsnit 3.
Bemærkninger vedr. Miljøkonsekvensrapportens kapitel 13:
Vurderingerne i Miljøkonsekvensrapporten opfylder ikke kravene i vandrammedirektivet (EP/Rdir
2000/60) som implementeret i Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017)
med tilhørende bekendtgørelser i forhold til overholdelse af miljømål for grundvand.
Til Vejdirektoratet
Indleveret via høringsportalen
Til Transportministeren
Fremsendt pr mail til [email protected]; [email protected]
Vejdirektoratets høring om Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. Egholm-
linjen og Transportministerens høring vedr. forslag til anlægslov
– Høringssvar vedr. drikkevand, BNBO Drastrup og Hvorup
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Det kan på baggrund af Miljøkonsekvensrapporten konkluderes, at motorvejsprojektet både ved
anlæg og drift af Egholmmotorvejen gør det umuligt for Folketinget at overholde miljømålene for
det nydannede grundvand i to særligt sårbare boringsnære områder (BNBO) til de almene vand-
værker. Det drejer sig om de boringsnære områder ved Drastrup og Lindholm/Hvorup. Folketinget
må ikke give tilladelse til Egholmmotorvejen, når kravene i vandrammedirektivet ikke kan opfyldes.
Projektet skal opgives, da det forringer den gode tilstand for grundvandet, der er opfyldt nu.
Når projektet forringer den gode tilstand af miljøet, kan det ikke gennemføres, når der er alternati-
ver, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7. Der er som anført brugbare alternativer, der ikke for-
ringer miljømålene for grundvandet. Endnu er ingen alternativer undersøgt som foreskrevet efter
fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Miljøkonsekvensrapporten skal redegøre fyldestgørende for påvirkningen af målsatte overflade-
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
vandområder og grundvandsforekomster i tilstrækkelig grad til, at Folketingets medlemmer,
offentligheden, samt Miljøstyrelsen og Aalborg Kommune som berørte myndigheder, kan vurdere,
om grundlaget for vurderinger i Miljøkonsekvensrapporten er tilstrækkeligt, om vurderingerne er
rigtige – herunder om projektet i det lys er politisk ønskeligt.
Miljøkonsekvensrapporten er ikke fyldestgørende for så vidt angår drikkevand, og opfylder ikke
kravene i vejlovens § 17g, stk. 4, eller vandrammedirektivets krav til vurderinger om grundvand.
Miljøkonsekvensrapporten opfylder dermed ikke kravene til at kunne danne grundlag for en gyldig
vedtagelse af en anlægslov.
Miljøkonsekvensvurderingens kapitel 13 vedr. ”Geologi og grundvand” er ufærdigt. Vurderingerne
er ufuldstændige og er nærmest vildledende.
Vedr. anlægsfasen udgøres fejlene af ufyldestgørende vurderinger om påvirkning af grundvand (se
A). Selv hvor rapporten dog konkluderer, at målopfyldelse kan påvirkes negativt på grund af
Grundvandssænkning mangler fyldestgørende konklusioner (B), og de nødvendige afklarende
undersøgelser udskydes ulovligt til senere (C). MKV-2023 konkluderer endda FORKERT, at der er
manglende målopfyldelse i BDNO Drastrup, fordi rapporten fejlagtigt kun forholder sig til det
mellemste drikkevandslag, men ikke det øverste og det nederste der forsyner Aalborgs borgere
(D) Derudover omtales det slet ikke, at påvirkningen vil være væsentlig og indebære en negativ
påvirkning for det øverste grundvandslag både ved grundvandssænkning og ved spild og uheld
allerede i anlægsfasen
(E). Fejlene medfører, at Miljøkonsekvensvurderingen anfører, at miljøpåvirkningen i anlægsfasen
ikke forhindrer målopfyldelse for BNBO i Drastrup. Konklusionen er åbenlyst forkert. Det står klart,
at miljøpåvirkningen allerede i anlægsfasen er negativ og kan være til hinder for målopfyldelse, der
sikrer rent drikkevand til Aalborgs borgere (F).
Vedr. driftsfasen overholder Miljøkonsekvensrapportens vurderingen på ingen måde de krav, der
stilles til vurderinger vedr. vand, jf. vandrammedirektivet, eller de krav, der stilles til vurderinger,
der skal indgå i en miljøkonsekvensrapport, jf. vejlovens § 17g og VVM-direktivet, idet afværgefor-
anstaltningernes tekniske løsninger er ukendte og beslutningerne udskudt (G).
Se uddybende om fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 nedenfor i afsnit 2, litra A-F.
1. Fakta om BNBO Drastrup og Lindholm/Hvorup
Motorvejens linjeføring incl. udfletningsanlæggene til Ny Nibevej og Høvejen er planlagt gennem
de meget sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i Drastrup
og Lindholm/Hvorup.
Drastrup Kildepladserne er et af de første steder i Danmark, hvor der er gennemført grundvands-
beskyttelse, da magasinet er meget sårbart over for forurening, og det samtidig er en nøglekilde-
plads. Dvs. en af de vigtigste kildepladser i Aalborg Kommune. Nøglevandværket skal tage over,
når andre vandværker må lukke. Vandværket forsyner ca. 1/3 af borgerne i Aalborg, altså henved
ved 100.000 mennesker. Det rene vand udgør også forsyningskilden til en betydelig del af
Aalborgs erhvervsvirksomheder.
Jordbunden i grundvandsmagasinerne består fortrinsvis af kalk (skrivekridt) med et overlag af
sand eller grus. I BNBO mangler grundvandsressourcerne et beskyttende lerlag. Det, der udledes
eller
spildes, siver derfor direkte og urenset ned i grundvandet. Grundvandsmagasinerne er derfor me-
get sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer, som følge af anlæg og drift af Egholmmo-
torvejen. (Se tabel 13.4 ”Spild og uheld”).
I BNBO er det muligt at benytte Miljøbeskyttelseslovens § 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør
en risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Inden for BNBO kan risikoen for forurening
med miljøfremmede stoffer være øget, som følge af begrænset højere koncentrationer på grund af
manglende opblanding, og øget grundvandsdannelse som følge af sænkning af grundvandets
tryk-niveau.
Store dele af det grundvandsdannende opland og kildepladszonen i Drastrup har en lav nitratud-
vaskning (<25 mg/l), hvilket blandt andet afspejler, at der er en række tinglyste dyrkningsdeklarati-
oner i området. Kildepladsen er allerede beskyttet med dyrkningsrestriktioner og har været det i
mere end 30 år. Inden for BNBO må der i dag ikke ændres terræn, bygges nyt eller udledes miljø-
fremmede stoffer.
Projektet kan således have konsekvenser for henved 100.000 mennesker, der hver dag drikker
helrent grundvand fra BNBO (Drastrup og Lindholm/Hvorup) direkte fra hanerne i egne
husholdninger.
Der er desværre ikke mange steder i Danmark, hvor grundvandet stadig er så rent.
2. Fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. grundvand/drikkevand i anlægsfasen
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
A. MKV-2023 indeholder ikke fyldestgørende vurderinger om påvirkning af grundvand
Indledningsvist bemærkes, at hverken Miljøkonsekvensrapport 2011 eller Miljøkonsekvensrapport
2021 har indeholdt vurderinger, der opfylder kravene i vandrammedirektivet, jf. Miljøstyrelsens hø-
ringssvar i forbindelse med høringen vedr. udkast til anlægslov 2021/2022. Det er en
hovedårsagen
til, at den nuværende supplerende Miljøkonsekvensrapport-2023 er i høring.
Imidlertid må konstateres, at Miljøkonsekvensrapport-2023 ikke formår at rette op på manglerne.
Miljøkonsekvensrapporten iagttager forsat ikke de skærpede krav til vurderinger med udgangs-
punkt i grundvandets miljømål.
I Miljøkonsekvensrapport-2023, side 500, anføres om BNBO i Drastrup: For den terrænnære og
den
dybe forekomst er den kemiske tilstand god. Tilsvarende ses side 527 vedr. beskrivelsen af
grundvandsforekomsterne i BNBO til vandværkerne i Drastrup og Lindholm Hvorup:
”Grundvandsforekomsterne har god kvantitativ tilstand. For de terrænnære (det nydannede
grundvand) og den dybe grundvandsforekomst (dannet før landbrugets industrialisering))
gælder ligeledes, at der en god kemisk tilstand”.
Dette er helt korrekt. Grundvandet er i god kemisk tilstand. Dvs. vandrammedirektivets krav om
målopfyldelsen er lykkedes i de to BNBO grundet de mangeårige restriktioner.
Vandrammedirektivet forpligter herefter Folketinget til IKKE at forringe grundvandets kemiske til-
stand. Det er derfor heller ikke foreneligt med EU-retten, hvis Folketinget giver tilladelse til et mo-
torvejsprojekt, der kan medføre en forringelse af den kemiske gode tilstand. Folketinget må ikke
forringe grundvand, hvor der er målopfyldelse i forhold til vandrammedirektivet.
Det er et krav i medfør af vandrammedirektivet, at en Miljøkonsekvensvurdering skal indeholde en
vurdering af om et projekt kan påvirke grundvandsforekomsten på en måde, så det forringer
grundvandets miljømål.
Borgerbevægelsens indsigelse om fejl i MKV (A): Miljøkonsekvensvurdering-2023 er behæftet
med væsentlige mangler, da den ikke indeholder fyldestgørende vurderinger af påvirkning af
grundvandsforekomstens tilstand og deres mulighed for målopfyldelse.
B. MKV-2023 påvirker målopfyldelse negativt på grund af Grundvandssænkning i anlægsfasen,
men mangler fyldestgørende konklusioner
Det fremgår af Miljøkonsekvensvurdering-2023 at det rene, nydannede grundvandet allerede i an-
lægsfasen er truet af ændringer i terræn, der bygges nyt og at der vil ske en forurening med miljø-
fremmede stoffer.
Anlægget af Egholmmotorvejen er i strid med de forebyggende bestemmelser om beskyttelse af
det særligt sårbare boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved Drastrup og Lindholm/Hvorup
Vandværk.
I henhold til MKV-2023, skal grundvandet sænkes i anlægsfasen i BNBO i en længere periode. Det
fremgår af teksten side 526, om Påvirkning, at
”Grundvandssænkningerne medfører en negativ påvirkning i form af kvantitativ og kvalitativ
påvirkning af indvindingsboringer, hvis der er hydraulisk kontakt mellem de geologiske lag,
hvor der grundvandssænkes og indvindingsmagasinerne.
Grundvandssænkning medfører en mobilisering af forurening, hvis der er vandopløselige for-
ureninger inden for den estimerede påvirkningsradius. Den naturlige grundvandskemi kan
ændres som følge af iltning af grundvandsmagasinet, i forbindelse med grundvandssænk-
ning.
Oppumpningen ved byggegruberne vil kunne medføre ind- og optrængning af saltvand.
”
Det står således klart, at det ikke kan afvises, at sænkningen af grundvandet allerede i
anlægsfasen vil påvirke målopfyldelsen for det rene drikkevand. MKV-2023 har imidlertid ingen
vurderinger, der viser hvorledes forringelse undgås på teknisk vis. Teksten følges alene op med en
ufærdig konklusion, side 521:
”Omfanget af grundvandssænkningen skal minimeres mest muligt. Der skal udføres supple-
rende geotekniske undersøgelser i hele vejanlægget i detailprojekteringsfasen”.
Miljøkonsekvensrapporten mangler de detaillerede beskrivelser af, hvor stor omfanget af grund-
vandssænkningerne må være. Det er ikke tilstrækkeligt fyldestgørende til at opfylde vejlovens §
17g, og blot anføre, at grundvandssænkningen skal ”minimeres mest muligt. Det er
utilstrækkeligt, idet påvirkningen af grundvandet da henstår i det uvisse.
Miljøkonsekvensrapporten, skal være fuldstændig.
C. MKV-2023 påvirker målopfyldelse negativt på grund af Grundvandssænkning i anlægsfasen,
men udskyder de nødvendige undersøgelser til senere
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det fremgår af MKV-2023, at
”Der skal udføres supplerende geotekniske undersøgelser i hele vejanlægget i detailprojekte-
ringsfasen”.
Det er ikke foreneligt med vejlovens § 17g, jf. kravene i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, at
afslutte rapporten uden de nødvendige geotekniske undersøgelser til detailprojekteringsfasen.
De geotekniske undersøgelser skal udføres inden anlægsloven vedtages. Vejdirektoratet skal
overholde vejlovens kapitel 2a. Kapitlet medfører, at vejdirektoratet er forpligtet til at afslutte
anlægsprojekteringen i den lovforberedende fase, INDEN den lovvedtagende fase igangsættes.
Vejdirektoratets praksis fra før VVM-direktivets implementering i vejlovens kapitel 2a ved lov
2016-06-08 nr. 658, om at udskyde nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen” ikke
længere er lovlig.
Miljøkonsekvensrapporten skal derfor laves færdig.
Udskydelsen af nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen er uforenelig med VVM-di-
rektivets krav om at en miljøkonsekvensrapport skal være fuldstændig. Dertil er udskydelsen ufor-
enelig med VVM-direktivets krav om funktionsadskillelse. Dette skyldes, at det samtidigt i udkast
til anlægslovens § 5 og § 6 foreslås, at hele den danske miljølovgivning, der berører projektet,
herunder også lovgivningen om drikkevand skal ophæves for projektområdet og alle afgørelser
skal kunne træffes af Transportministeren, blandt andet ved call in.
Det er således reelt Transportministeren, der skal overtage og varetage ALLE andre statslige myn-
digheders kompetencer og Aalborg Kommunes beføjelser efter hele den danske
miljøbeskyttelseslovgivning, herunder drikkevandsområdet – og dermed forholde sig til projektets
detailprojektering og dets konsekvenser for påvirkning og fremtidig målopfyldelse om rent
drikkevand for 1/3 af Aalborgs borgere.
D. MKV-2023 konkluderer FORKERT at der er manglende målopfyldelse i BDNO Drastrup
I følge Miljøkonsekvensrapportens Tabel 13.10 om grundvandssænkning oplyser, om BDNO
Drastrup:
”Ny Nibevej: vedr. Grundvandsforekomster: der er manglende målopfyldelse”
På det grundlag konkluderes forkert, at påvirkningen efter en grundvandssænkning kun vil
påvirkes ”moderat”:
”Iltning, øget nedsivning og saltvandsindtrængning kan medføre irreversible lokale ændringer
af grundvandskemien. Da magasinerne flere steder er sårbare, pga. manglende lerdæklag,
kan lokale ændringer i grundvandskemien forplantes til BNBO i Drastrup og Lindholm/Hvo-
rup.
Intensiteten vurderes dog at være lav, og udbredelsen lokal, da grundvandssænkningen pri-
mært vil være knyttet til de sekundære magasiner. Sårbarheden vurderes at være medium, da
de grundvandskemiske forhold over tid vil vende tilbage til den oprindelige tilstand, efter op-
hørt grundvandssænkning. Dette kan dog være en længerevarende proces, og varigheden af
påvirkningen vurderes at være lang.
Samlet set vurderes konsekvensen af de naturlige grundvandskemiske forhold, ved op-
pumpning af grundvand i forbindelse med grundvandssænkning, at være moderat. S. 532
tabel 13.12”
MKV er vildledende. Konklusionen er forkert. Det er en grov fejl.
Det er ikke korrekt, at der er ”manglende målopfyldelse vedr. BDNO i Drastrup ved Ny Nibevej.
Miljøkonsekvensvurderingens ignorerer det øverste og det nederste helt rene grundvandslag i
vurderingen. Vurderingen er kun taget med udgangspunkt i det mellemste lag i
grundvandsmagasinet,
altså inden de i Aalborg pålagte og tinglyste restriktioner i forbindelse med omlægningen af land-
brug til skov og vedvarende græs uden brug af gødning og sprøjtning.
MKV skal tage udgangspunkt i det øverste nydannede grundvandsmagasin, hvor der er målopfyl-
delse. Det er dette nydannede grundvandsmagasin, der er fremtidens drikkevand.
Grundvandssænkningen må ikke forringe målopfyldelsen i det nydannede og rene grundvandslag.
Dette vil være i strid med vandrammedirektivet som implementeret i lov om vandplanlægning (lov-
bekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser i forhold til overholdelse af
miljømål for grundvand.
E. MKV-2023 mangler at konkludere at påvirkningen vil være væsentlig og give negativ påvirk-
ning for det øverste grundvandslag ved grundvandssænkning og ved spild og uheld allerede i an-
lægsfasen
I Miljøkonsekvensrapport-2023 anføres side 527:
”Grundvandsmagasinerne består fortrinsvis af kalk (skrivekridt), sand eller grus, og størstede-
len af grundvandsressourcen mangler et beskyttende lerlag.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Grundvandsmagasinerne er meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer, f.eks.
som følge af drift eller spild under anlægsarbejdet, hvilket kan have betydning for vandkvali-
teten … man skal være særlig opmærksom på spild”
Vurderingen i MKV er, at anlægsfasens påvirkning af det nydannede grundvand er en påvirkning til
det værre, men de tekniske løsninger, dette nødvendiggør, afklares ikke fyldestgørende: Hvordan
skal ”man” være særlig opmærksom på spild? Beskrivelsen i MKV er ukonkret og alt for
overordnet til at opfylde kravene i vejlovens § 17g.
F. MKV-2023 konkludere på grund af ovenstående fejl forkert, at miljøpåvirkningen i anlægsfasen
ikke forhindrer målopfyldelse
Den samlede vurdering i MKV vedr. miljøpåvirkning (Sårbarhed, geografisk udbredelse, Intensitet,
og varighed), er Tabel 13.12 side 532:
”På baggrund heraf vurderes projektet i anlægsfasen således ikke at hindre senere målopfyl-
delse eller forringe den nuværende kvalitet eller kvantitet af grundvandsforekomsten i de ter-
rænnære, regionale og den dybe grundvandsforekomst, såfremt anlægsarbejdet udføres med
de nødvendige afværgetiltag. Påvirkningen i anlægsfasen vurderes derfor at være begræn-
set”.
Som beskrevet ovenfor er de vurderinger, der ligger til grund for den endelige konklusion behæftet
med væsentlige fejl og mangler, herunder retlige. Konklusionen er truffet på et utilstrækkeligt op-
lysningsgrundlag, hvor nødvendige undersøgelser udskydes til senere, og hvor vurderingerne
fejlagtigt ignorere målopfyldelse i det nederste og øverste drikkevandslag. Det er usagligt og for-
kert, at konkludere noget om påvirkning på baggrund af det mellemste drikkevandslag. Det bestri-
des at der er belæg for at konkluderer, at påvirkningen af anlægsfasen kan være ”begrænset”.
Denne vurdering er upræcis, hvortil kommer, at selv en begrænset (altså nogen) påvirkning er uac-
ceptabel ift. til den nuværende beskyttelse.
G. Fejl i Miljøkonsekvensrapport-2023 vedr. grundvand/drikkevand i driftsfasen
Miljøkonsekvensrapporten anfører vedr. Miljøpåvirkning i driftsfasen, om Spildhændelser og ned-
sivning af vejvand, side 533 Tabel 13-13:
”Spildhændelser og nedsivning af vejvand kan medføre, at grundvandskvaliteten forringes,
da indholdet af miljøfremmede stoffer, metaller og salte potentielt kan forurene grundvandet
ved nedsivning.
Derfor opsamles vandet på hele strækningen i et tæt afvandingssystem, hvorfra det ledes til
regnvandsbassiner med tæt bund inden det udledes til recipienter. Regnvandsbassiner inden
for Drastrup og Lindholm indvindingsområder etableres der ud over med dobbelt bentonit-
membran efter aftale med Aalborg Kommune. Konsekvensen ved opsamling og udledning af
vejvand vurderes derfor at være begrænset.
I driftsfasen vurderes den 3. Limfjordsforbindelse derfor ikke at forringe den nuværende til-
stand af grundvandsforekomsterne i området eller hindre senere målopfyldelse”.
Sammenfatning anføres side 537 i Tabel 13-14.
”Miljøpåvirkning Sårbarhed: Høj. Geografisk udbredelse: lokal. Intensitet: Middel. Varighed:
Lang.
Påvirkning af grundvandskvalitet: Begrænset.”
Og side 537 øverste afsnit:
”Det er forudsat, at en række forhold håndteres i henhold til lovgivningen”.
Miljøkonsekvensrapportens vurdering om, at driftens påvirkning af grundvandskvaliteten er upræ-
cis og uden reel vurdering af risiko for miljøpåvirkningerne. Der er ingen oplysninger om hvilke
fremtidsscenarier for nedbørsmængder og hyppigheder ved de kommende klimaændringer, der
lægges til grund, og som skal danne grundlag for dimensioneringen af kantopsamlinger. Membra-
ner, tætte afvandingssystemer og do regnvandsbassiner kan umuligt være tætte, lige så længe
fremtidens generationer har brug for rent drikkevand. Vurderingen indeholder en ”afværgeforan-
staltning” om ”et tæt afvandingssystem, hvorfra det ledes til regnvandsbassiner med tæt bund in-
den det udledes til recipienter.” og ”Regnvandsbassiner (..) med dobbelt bentonitmembran efter
aftale med Aalborg Kommune.” Det henstår i det uvisse, hvad der gør afvandingssystemet tæt og
hvordan et ”dobbelt betonitmembran” skal sikre mod fremtidig negativ påvirkning af drikkevandet.
Det hele krydres af en ansvarsfraskrivelse om ”at en række forhold håndteres i henhold til
lovgivningen”. Hvilken lovgivning? Der er netop ingen lovgivning, der gælder, og derfor ingen
lovgivning der
håndteres, når både lovgivningen og funktionsadskillelsen, ophæves ved vedtagelse af anlægslo-
ven, jf. dennes § 5 og § 6.
De mangelfulde vurderinger fortsætter sider 529, hvor det under afsluttende bemærkninger, anfø-
res:
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
”Det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at risikovurderingen er foretaget”.
”Overvågning generelt: Grundvandssænkningen, spild mm i anlægsfasen og i driften skal
grundvandskvaliteten overvåges, miljøforureninger skal opspores og analyseres. ”
Vurderingen overholder på ingen måde de krav, der stilles til vurderinger vedr. vand, jf. vandram-
medirektivet, elle de krav der stilles til vurderinger, der skal indgå i en miljøkonsekvensrapport, jf.
vejlovens § 17g og VVM-direktivet. De påtænkte afværgeforanstaltningernes tekniske løsninger er
ukendte, risikovurderingen og beslutningerne udskudt til et senere ukendt tidspunkt.
Folketinget har ansvaret for kvalitetssikringen af Miljøkonsekvensrapporten. Ovenstående vurde-
ringer er uafsluttede, og ikke endelige. Det er en fejl, at det ikke fremgår af
Miljøkonsekvensrapporten, at forureningen fra motorvejsprojektet gør det klart vanskeligere og
muligvis helt vil forhindre,
at miljømålene for rent drikkevand opfyldes. Risikoen for væsentlig og negative påvirkninger stor.
De afgørende beslutninger og undersøgelser udskydes til et uafklaret senere tidspunkt, uden at
påvirkningerne er afklarede. Det er naturligvis en forudsætning for projektets lovlige
gennemførelse,
at risikovurderingen er foretaget i den for projektet gældende miljøkonsekvensvurdering. Vurderin-
gerne skal være foretaget i Miljøkonsekvensrapporten, og kan ikke udskydes til senere, jf. VVM-di-
rektivet. Heller ikke selv om der iværksættes overvågning i forbindelse med anlæg.
Derudover vil der være væsentlige økonomiske udgifter forbundet med anlæggelsen og driften,
idet Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne i al fremtid vil have ansvar for overvågning,
opsporing, analyser og rensning. Udgifter der kun kan afholdes, hvis Vandforbrugerne betaler for
det.
3. Bemærkninger til Forslag til anlægslov § 5 og § 6
3.1. Anlægsloven ophæver beskyttelsen af drikkevand i strid med vandrammedirektivet
Det fremgår af bemærkningerne til anlægslovens § 5 og § 6 i Kapitel 3 - Fravigelse af anden
lovgivning og klageadgange, at
”Eksisterende beskyttelse af det særligt sårbare beskyttede boringsnære område (BNBO) til
vandværkerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup ophæves og kan ikke påklages til anden myn-
dighed.”
Under bemærkninger til lovforslaget, Pkt. 19.17 side 93 til side 97, anføres:
Side 10
”Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttede
fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfarlige stoffer, eksem-
pelvis som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet er derfor
stort.
Det nydannede grundvand til de 2 vandværker er terrænnær. Forekomsterne opfylder miljø-
målet om god kvantitativ tilstand i vandområdeplan 2021-2027. Både de terrænnære fore-
komster og den dybe forekomst opfylder ligeledes miljømålet om god kemisk tilstand”.
Borgerbevægelsen protesterer på det kraftigste mod ophævelsen af den eksisterende beskyt-
telse af det nydannede grundvand (det terrænnære grundvand) i de to BNBO grundvandsmaga-
siner i Drastrup og Lindholm/Hvorup.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten, både når den læses som skrevet, og når der korrigeres
for fejl, at de eksisterende miljømål ikke kan opretholdes for de to vandværker, hverken ved anlæg
eller drift af Egholmmotorvejen. Staten er forpligtet til at sikre god miljøtilstand i grundvandet. Hvis
den nuværende deklaration, der vil fremtidssikre 1/3 af Aalborgs borgere rent drikkevand ophæ-
ves, er der ingen beskyttelse af det terrænnære drikkevand. Som det anføres i bemærkningerne,
er
behovet for beskyttelse stort. Deklarationerne skal opretholdes.
Ophævelsen af beskyttelsen forekommer derfor mere vidtgående end blot at ophæve den beskyt-
tende deklaration. Det lader til at Anlægsloven lægger op til at den beskyttelse der følger af den
danske vandlovgivning tillige skal ophæves. Dette vil være traktatstridigt, da vandrammedirektivet,
herunder navnlig artikel 4, stk. 7 derved tilsidesættes. Et projekt må ikke forringe vandkvaliteten i
grundvandsmagasiner, der opfylder miljømålene. Det gør begge BDNO, der påvirkes af
anlægsprojektet.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten at risikoen for en varig og irreversibel forurening af det
terrænnære grundvandsmagasin, allerede vil finde sted i anlægsfasen.
De foreslåede afværgeforanstaltninger er ikke tilstrækkelige og vurderingerne ”moderat” og ”be-
grænset” er diffuse og ikke begrundet. Miljøkonsekvensrapporten er som anført indledningsvis og
iafsnit 2 ikke fyldestgørende, og kan ikke danne grundlag for en gyldig anlægslov. Det står klart, at
anlægsarbejderne vil forringe den nuværende miljøtilstand af grundvandsforekomsterne i det ter-
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
rænnære grundvand i området (BNBO), og vil forhindre en senere målopfyldelse. Det vil være i
strid med vandrammedirektivet at tillade anlægsarbejderne, der forringer det opnåede gode miljø
og forhindre fremtidig målopfyldelse.
Anlægslovens bemærkninger knytter sig til Miljøkonsekvensrapport-2023’s fejlbehæftede
vurderinger, vedr. afværgeforanstaltninger i driftsfasen, herunder at påvirkningen kun er
”begrænset”, trods ”varig og irreversibel”. Anlægslovens bemærkninger er utilstrækkelige og
forkerte af samme grunde som anført ovenfor i afsnit 2, under litra G.
3.2. Anlægsloven udskyder beslutninger til detailprojekteringsfasen i strid med VVM-direktivet
Som anført ovenfor under 2C fremgår det af Miljøkonsekvensrapporten, at en række
undersøgelser vedr. grundvand og afgørende beslutninger udskydes til et uafklaret senere
tidspunkt i ”detailprojekteringsfasen”.
De geotekniske undersøgelser og de afgørende beslutninger skal efter vejlovens kapitel 2a, jf.
VVM-direktivet, udføres inden anlægsloven vedtages. Vejdirektoratets praksis fra før VVM-
direktivets implementering i vejlovens kapitel 2a ved lov 2016-06-08 nr. 658, om at udskyde
nødvendige undersøgelser til ”detailprojekteringsfasen” ikke længere er lovlig.
Miljøkonsekvensrapporten skal korrigeres.
Dertil er udskydelsen uforenelig med VVM-direktivets krav om funktionsadskillelse, når Miljøkon-
sekvensrapporten sammenholdes med udkast til anlægslovens § 5 og § 6. I udkast til anlægslov
foreslås i § 5 og § 6, at hele den danske miljølovgivning, der berører projektet, herunder også
lovgivningen om drikkevand, skal ophæves for projektområdet, og at alle afgørelser skal kunne
træffes afTransportministeren, blandt andet ved en uafgrænset beføjelse til ’call in’ i § 6.
3.3. Anlægsloven ophæver væsentlig retssikkerhedsgaranti i statsadministrationens funktionsad-
skillelse
Anlægsloven vil – hvis den vedtages i sin nuværende form – reelt give Transportministeren, ret til
at overtage og varetage ALLE andre statslige myndigheders kompetencer og Aalborg Kommunes
beføjelser efter hele den danske miljøbeskyttelseslovgivning, herunder drikkevandsområdet.
Det medfører også, at det kan blive Transportministeren, der skal træffe alle beslutninger vedr.
projektets detailprojektering og vurdere dets konsekvenser for påvirkning og fremtidig
målopfyldelse
om rent drikkevand for 1/3 af Aalborgs borgere. Anlægslovens § 5 og § 6 udgør en
retssikkerhedsmæssig meget betænkelig løsning. Det udgør et meget bekymrende brud på de
demokratiske traditioner om at undgå inhabilitet og magtfordrejning ved funktionsadskillelse i
statsadministrationen i forhold til myndighedsafgørelser, når anlægsmyndigheden overtager disse
kompetencer.
Anlægsloven giver Transportministeren for mange kasketter. Transportministeren tildeles både det
overordnede ansvar for Vejdirektoratet og projektet i medfør af anlægsloven, og tildeles samtidigt
beføjelserne til at træffe afgørelser efter al anden lovgivning, hvor hensynene kan være i modstrid
med det påtænkte anlægsprojekt. Beslutnings-Enevælde er ikke en acceptabel løsning.
Folketinget frarådes på det kraftigste at acceptere Transportministerens forslag til anlægslov, her-
under § 5 og § 6, om at ophæve funktionsadskillelsen i statsadministrationen. Bestemmelserne
strider mod alle demokratiske traditioner om, at funktionsadskillelse er nødvendig for at undgå in-
habilitet og magtfordrejning. Transportministerens forslag er juridisk uansvarligt og en letsindig
løsning.
3.4. Anlægsloven bør ændres, således at Miljøstyrelsen bevarer sine myndighedsbeføjelser
Lovgivningen vedr. grundvand og drikkevand, varetages normalt af Miljøstyrelsen, der har
fagkompetencen. Den fagkompetence er helt klart ikke til stede i Transportministeriet, hvilket
Miljøstyrelsens høringssvar i forbindelse med høring om forrige udkast til anlægslov viste med al
tydelighed. Miljøstyrelsen bør bevare sin fagkompetence – det bør de øvrige myndigheder også.
Folketinget gøres opmærksom på, at det er på tide, at Folketinget fører tilsyn med Transportmini-
sterens udøvende myndighed i forhold til anlægsprojekter. Folketingets tilsyn er forhindret af, at
Folketinget i tidligere projekter, har accepteret anlægslovgivning, svarende til det
Transportministeren lægger op til i forslag til anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse § 5 og § 6.
Folketinget bedes sikre, at Transportministeren må gennemføre sine anlægsprojekter med respekt
for demokratiets adskillelse af kompetencer i forskellige styrelser.
Det fordrer naturligvis bedre samarbejde mellem Transportministeriet og andre ministerier og sty-
relser, end det Transportministeriet og Vejdirektoratet hidtil har praktiseret. Men så må Transport-
ministeriet tilføres de fornødne kompetencer.
Det er helt uacceptabelt, at Transportministeriet obstruerer processens retssikkerhedsgarantier,
senest ved at nægte en berørt myndighed som Miljøstyrelsen den fornødne tid. Som oplyst i Bor-
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
gerbevægelsens henvendelse den 2/1-2024 til Folketinget, Transportudvalget og Miljø-og Fødeva-
reudvalget (blandt andet omdelt som MOF alm del – bilag 197) kan det konstateres, at Transport-
ministeriet og Vejdirektoratet end ikke vil give miljøstyrelsen, der er en kompetent myndighed i
henhold til VVM-direktivet, den nødvendige tid til at kvalificere Miljøkonsekvensrapportens konklu-
sioner og anlægslovens fundament.
Der er således al mulig grund til at Folketinget også er på vagt overfor Transportministerens
forsøg,
på at udelukke indsigten fra miljøstyrelsen i hvordan anlægsprojektet realiseres fysisk. Der er be-
hov for, at Miljøstyrelsen bevarer sin ret til at påse om realiseringen af anlægsprojektet er forenelig
med anden lovgivning inden for Miljøstyrelsens ressortområde.
4. Afsluttende
Anlægslovens bør ikke vedtages i den nuværende udformning.
Indholdet i anlægslovens § 5 og § 6 er helt uacceptabel i et demokrati, da funktionsadskillelsen i
statsadministrationen ophæves, mens Transportministeren tildeles uafgrænsede
myndighedsbeføjelser.
Miljøkonsekvensrapporten er derudover ikke fyldestgørende. Den indeholder vurderinger, der vi-
ser, at miljømålene for grundvandet i de to BDNO-områder i henholdsvis Drastrup og Lindholm
Hvorup påvirkes negativt, navnlig i det øverste nuværende rene drikkevandslag. Miljøkonsekvens-
rapporten vurderinger er fejlbehæftet og der mangler tillige en række undersøgelser: Der er vurde-
ringer og beslutninger vedr. drikkevand, der i strid med VVM-direktivet, udskydes til senere.
Med venlig hilsen
Gitte Ramhøj og Louise Faber
Talsperson for drikkevand Formand
Landskabsarkitekt Advokat, ph.d.
Pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt, Aalborg Kommune
har arbejdet over 30 år med at sikre rent drikkevand fra Drastrup til Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0021.png
-- AKT 311292 -- BILAG 34 -- [ Egholmmotervej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Susanne Grimshave Christensen ([email protected])
Egholmmotervej
06-01-2024 12:57
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er, at linjeføringen går
gennem vigtige drikkevandsområder, bla. indvindingsområdet i Drastrup. Det område leverer
1/3 af drikkevandet i Aalborg. Et område Aalborg Kommune gennem årene har lavet en kæmpe
indsats for at beskytte. Det virker hovedløst at føre en motorvej gennem det område. Det
fremgår af VVM’en vedr. Drastrupområdet at ”Det primære magasin er meget sårbart over for
forureninger på overfladen, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene.” Et større uheld med
fx en tankvogn eller en kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bla. derfor mener jeg ikke, at den linjeføring er acceptabel.
Vi ønsker bekræftelse på modtagelse
Af mailen.
Hans-Jørn Olesen
Susanne Grimshave Christensen
Lunekrogen 16
9200 Aalborg SV
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0022.png
-- AKT 311292 -- BILAG 35 -- [ Høringssvar vedrørende Egholmmotorvej, drikkevandsproblematikken ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
vibeke bille rasmussen ([email protected])
Høringssvar vedrørende Egholmmotorvej, drikkevandsproblematikken
04-01-2024 11:13
Beskyttet drikkevand droppes med ny
motorvej over Egholm
30 års arbejde med at sikre rent drikkevand fra to vandværker til fremtidens
generationer i Aalborg droppes.
I forslaget til anlægslov for motorvejen over Egholm, vil Folketinget ophæve den særlige
beskyttelse af de boringsnære områder (BNBO) i Drastrup og Lindholm/Hvorup vandværker.
Det skønnes nødvendigt at ophæve beskyttelsen for at gøre det muligt at bygge motorvejen
over Egholm. Også selvom den udgør en risiko for forurening af de to vandindvindingsanlæg
i boringsnære beskyttede områder.
- Det strider direkte mod Folketingets forpligtelse til at sikre en god tilstand for grundvandet,
Den nye miljøkonsekvensrapport (MKV) oplyser, at »grundvandsmagasinerne omkring
Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttede fra naturens side og dermed meget
sårbare, over for forurening af miljøfremmede stoffer fx som følge af drift eller spild på
vejene.
Behovene for at beskytte grundvandet netop her, er derfor stort«, hedder det i MKV’en.
Vejdirektoratet har i MKV 2023 alene baseret sin vurdering på det forurenede mellemlag i de
beskyttede boringsnære områder (BNBO), hvor miljøkravene ikke er så høje.
Derfor kan det se ud som om, at det bliver et mindre problem at føre en motorvej gennem en
grundvandspark, end det reelt er.
De høje miljømål for det rene grundvand i toplaget ignoreres altså i MKV 2023
Vejdirektoratet har ikke forholdt sig til, at motorvejen også vil forurene toplaget, som på
grund af de mangeårige restriktioner er rent, og har meget højere miljømål.
Der er heller ikke mange nye tiltag i den nye MKV, der skal sikre drikkevandet, selvom
Miljøministeriet også påpegede dette problem overfor Vejdirektoratet sidst, der var høring.
Grundvandet i de sårbare områder kan blive forurenet allerede under byggeriet og under
driften, når man ændrer terræn, ved lækkende entreprenørmaskiner, og af vejvand, der
indeholder miljøfarlige stoffer, metaller og salte.
Egholmforbindelsen er planlagt til at blive etableret ganske tæt på den store rene lergravs sø
mellem Vestbjerg og Hvorup, som kan se frem til blivende forurening fra etableringsarbejdet
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
og fremtidig trafik.
I MKV’en angives, at grundvandet vil være beskyttet af en membran, men der er intet
videnskabeligt belæg for, at den fiberdug vil holde lige så længe, som der er behov for at sikre
borgerne rent drikkevand direkte fra hanerne.
Om det overhovedet er muligt at sikre rent drikkevand i fremtiden er tvivlsomt. Ifølge
MKV’en vil der ske en ”irreversibel og en varig påvirkning af de to grundvandsparker i
Drastrup og Lindholm/Hvorup. Det betyder, at grundvandet vil blive forurenet. Det kan aldrig
gøres om, og drikkevandet kan ikke reddes igen.
Det er altså en ændring til det værre. Også økonomisk, hvis det fremover bliver nødvendigt at
rense vandet efter forurening fra lækkende entreprenørmaskiner og snavset vejvand. Hvis et
voksende antal miljøfremmede stoffer i grundvandet skal opspores, analyseres og fjernes, før
vandet kan sendes ud i rørene, bliver det dyrt for forbrugerne. Perspektivet kan endda være, at
vores børn og børnebørn ender med at skulle drikke renset vand fra flasker og ikke længere
drikke rent vand fra hanen.
Mvh Vibeke Bille Rasmussen
borger, der får sit drikkevand fra Lindholm/Hvorup Vandværk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0024.png
-- AKT 311292 -- BILAG 36 -- [ 3. Limfjordsforbindelse - Drikkevand ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse - Drikkevand
03-01-2024 19:40
Hej Anders, Venligst send kvittering for modtaget mail
Drikkevand
Syd for Limfjorden
Et af de rekreative områder som ligger meget tæt på motorvejens tracé er Drastrup Skov. Om Drastrup Skov skriver Aalborg Kommune følgende:
” Drastrup Skov er beliggende mellem Aalborg og Nibe og er et cirka 300 hektar stort skov- og naturområde. Hovedparten er ejet og
administreret af Naturstyrelsen.
Tidligere landbrugsarealer blev, som led i en beskyttelse af drikkevandet, ekstensiveret og fremstår i dag som et rekreativt område med skov og
afgræsning, hvor der ikke sprøjtes eller gødes.
(Aalborg Kommune, 2023).
Drastrup Skov er
grundvands-indvindingsområde for ca. 1/3 af Aalborg Kommunes drikkevand. Rent drikkevand har stor betydning for borgernes
sundhed og har været et kendetegn for Danmark i mange år, men er desværre ikke længere en selvfølge. Netop derfor har Aalborg Kommune
investeret i at opkøbe jord og plante skov for at beskytte vores grundvand.
Som det fremgår af de to kort nedenfor, vil Egholmmotorvejen forløbe meget tæt på Drastrup Skov og indenfor det såkaldte indvindingsopland.
Anlæg af motorvejen vil sandsynligvis medføre en del jordforurening i de nærliggende områder, men også i driftsfasen er der stor risiko for forurening af
drikkevandet pga. dækstøv, salte, oliespild etc. Worst-case scenariet er selvfølgelig en væltet tankbil med giftige kemikalier eller fossile brændstoffer. I en sådan
situation vil Aalborg Kommune have store udfordringer med at skaffe vand nok til borgene i byen.
Nord for Limfjorden
Her gælder der samme betænkeligheder vedr. Lindholm-Hvorup Vandværk, som ligeledes er et nøglevandværk for Aalborg by og som ligeledes ligger meget tæt
på den planlagte motorvej. Både ved Drastrup og ved Lindholm-Hvorup vandværk består undergrunden af jord og grus ovenpå kalk og kridt, som ikke har nogen
rensende indvirkning på nedsivende vand. Derfor bør det foreliggende forslag ikke vedtages.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0025.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0026.png
-- AKT 311292 -- BILAG 37 -- [ Høringssvar - 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected]. ([email protected].)
Bent Lyndgård ([email protected])
Høringssvar - 3. Limfjordsforbindelse
03-01-2024 15:02
Drikkevand.
Hvordan i alverden kan I finde på at planlægge en motorvej hen over indvindingsområdet for drikkevand
ved Drastrup – området har været beskyttet i en lang årrække – det er ”helligt” område fordi drikkevand er
ved at blive en sparsom ressource.
Med venlig hilsen
Bent Lyndgård
Tlf. 21584967
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0027.png
-- AKT 311292 -- BILAG 38 -- [ VS 3. Limfjordsforbindelse - drikkevandsforurening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
VS: 3. Limfjordsforbindelse - drikkevandsforurening
02-01-2024 17:00
Afsender: Kaj Lauritsen, Egholm 51, 9000 Aalborg
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Drikkevand
Et af de rekreative områder som ligger meget tæt på motorvejens tracé er Drastrup Skov. Om Drastrup Skov
skriver Aalborg Kommune følgende:
” Drastrup Skov er beliggende mellem Aalborg og Nibe og er et cirka 300 hektar stort skov- og
naturområde. Hovedparten er ejet og administreret af Naturstyrelsen.
Tidligere landbrugsarealer blev, som led i en beskyttelse af drikkevandet, ekstensiveret og fremstår i
dag som et rekreativt område med skov og afgræsning, hvor der ikke sprøjtes eller gødes.
(Aalborg
Kommune, 2023).
Drastrup Skov er
grundvands-indvindingsområde for ca. 1/3 af Aalborg Kommunes drikkevand. Rent
drikkevand har stor betydning for borgernes sundhed og har været et kendetegn for Danmark i mange år,
men er desværre ikke længere en selvfølge. Netop derfor har Aalborg Kommune investeret i at opkøbe jord
og plante skov for at beskytte vores grundvand.
Som det fremgår af de to kort nedenfor, vil Egholmmotorvejen forløbe meget tæt på Drastrup Skov og indenfor
det såkaldte indvindingsopland.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0028.png
Anlæg af motorvejen vil sandsyligvis medføre en del jordforurening i de nærliggende områder, men worst-case
scenariet er selvfølgelig en væltet tankbil med giftige kemikalier eller fossile brændstoffer. I en sådan situation vil
Aalborg Kommune have store udfordringer med at skaffe vand nok til borgene i byen.
Nord for Limfjorden gælder der samme betænkeligheder vedr. Lindholm Vandværk i Hvorup, som ligeledes ligger
meget tæt på den planlagte motorvej. Derfor bør det foreliggende forslag ikke vedtages.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0029.png
-- AKT 311292 -- BILAG 39 -- [ 3. Limfjordsforbindelse - drikkevandsforurening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse - drikkevandsforurening
02-01-2024 16:45
Afsender: Betty Bøttger, Egholm 51, 9000 Aalborg
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Drikkevand
Et af de rekreative områder som ligger meget tæt på motorvejens tracé er Drastrup Skov. Om Drastrup Skov
skriver Aalborg Kommune følgende:
” Drastrup Skov er beliggende mellem Aalborg og Nibe og er et cirka 300 hektar stort skov- og naturområde.
Hovedparten er ejet og administreret af Naturstyrelsen.
Tidligere landbrugsarealer blev, som led i en beskyttelse af drikkevandet, ekstensiveret og fremstår i dag som et
rekreativt område med skov og afgræsning, hvor der ikke sprøjtes eller gødes.
(Aalborg Kommune, 2023).
Drastrup Skov er grundvands-indvindingsområde for ca. 1/3 af Aalborg Kommunes drikkevand. Rent drikkevand
har stor betydning for borgernes sundhed og har været et kendetegn for Danmark i mange år, men er desværre ikke
længere en selvfølge. Netop derfor har Aalborg Kommune investeret i at opkøbe jord og plante skov for at beskytte
vores grundvand.
Som det fremgår af de to kort nedenfor, vil Egholmmotorvejen forløbe meget tæt på Drastrup Skov og indenfor
det såkaldte indvindingsopland.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0030.png
Anlæg af motorvejen vil sandsyligvis medføre en del jordforurening i de nærliggende områder, men worst-case
scenariet er selvfølgelig en væltet tankbil med giftige kemikalier eller fossile brændstoffer. I en sådan situation vil
Aalborg Kommune have store udfordringer med at skaffe vand nok til borgene i byen.
Nord for Limfjorden gælder der samme betænkeligheder vedr. Lindholm Vandværk i Hvorup, som ligeledes ligger
meget tæt på den planlagte motorvej. Derfor bør det foreliggende forslag ikke vedtages.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0031.png
-- AKT 311292 -- BILAG 40 -- [ Egholmlinjen potentielle konsekvenser for Drastrup og Lindholm Høje vandværker ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Egholmlinjen: potentielle konsekvenser for Drastrup og Lindholm Høje vandværker
02-01-2024 15:39
Kære Transportministeriet,
Jeg har stor bekymring vedrørende de foreslåede planer for den 3. Limfjordsforbindelse, især med hensyn
til de potentielle konsekvenser for Drastrup og Lindholm Høje vandværker relateret til de foreslåede
ændringer i grundvandsbeskyttelsen i Drastrup og Lindholm/Hvorup.
Baseret på indholdet i den seneste Miljøkonsekvensrapport (MKV) 2023, skal de nuværende
beskyttelseszoner for disse områder ophæves for at muliggøre opførelsen af motorvejen.
Dette udgør en betydelig risiko for forurening af de to vandindvindingsanlæg, hvilket direkte modarbejder
Folketingets forpligtelse til at sikre en god tilstand for grundvandet.
Sundhedsmæssige implikationer:
En nedgradering af grundvandsbeskyttelsen kan have direkte og alvorlige
sundhedsmæssige konsekvenser for de tusindvis af borgere, som er afhængige af rent drikkevand fra disse
kilder.
Det er afgørende, at vi som samfund ikke kompromitterer adgangen til rent drikkevand, som er en
grundlæggende menneskeret.
Miljøkonsekvenser:
Den foreslåede motorvej vil sandsynligvis resultere i en irreversibel og varig påvirkning
af grundvandsressourcerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup, som beskrevet i MKV 2023. Det er afgørende, at
vi anerkender og håndterer disse potentielle langsigtede miljøskader.
Alternativer og løsninger:
Det er essentielt, at der undersøges og vurderes alternative ruter, som kan
minimere eller helt undgå negativ indflydelse på disse kritiske grundvandsområder.
En sådan tilgang ville være i overensstemmelse med bæredygtige og miljømæssige principper, som er
afgørende for at sikre en ansvarlig infrastrukturudvikling.
Jeg opfordrer til en omfattende genovervejelse af de foreslåede planer for den 3. Limfjordsforbindelse, med
særlig opmærksomhed på beskyttelse af grundvandsressourcerne i Drastrup og Lindholm Høje.
Jeg vedhæfter link til video, der nøje bedriver alvoren af at gennemfører en nedgradering af
grundvandsbeskyttelsen i Drastrup og Lindholm Høje
https://youtu.be/QONuPu0g6WE
Video er også sendt med USB til Transportministeriet
Venlig hilsen
Anita Corpas
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0032.png
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0033.png
-- AKT 311292 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar imod motorvejsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
marianne eberhardt ([email protected])
Høringssvar imod motorvejsforbindelse
01-01-2024 17:22
Drikkevand
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er, at linjeføringen går gennem vigtige
drikkevandsområder, bla. indvindingsområdet i Drastrup. Det område leverer 1/3 af drikkevandet i Aalborg.
Et område Aalborg Kommune gennem årene har lavet en kæmpe indsats for at beskytte. Det virker hovedløst
at føre en motorvej gennem det område. Det fremgår af VVM’en vedr. Drastrupområdet at ”Det primære
magasin er meget sårbart over for forureninger på overfladen, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene.”
Et større uheld med fx en tankvogn eller en kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser
for drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bla. derfor mener jeg ikke, at den linjeføring er acceptabel.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0034.png
-- AKT 311292 -- BILAG 42 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Peter Gai Hjulmand ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
01-01-2024 12:39
Til transportministeriet!
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af
bekymringerne er, at linjeføringen går gennem vigtige
drikkevandsområder, bla. indvindingsområdet i Drastrup.
Det område leverer 1/3 af drikkevandet i Aalborg. Et område Aalborg
Kommune gennem årene har gjort en kæmpe indsats for at beskytte. -
Det virker derfor rent ud sagt hovedløst at føre en motorvej gennem
området.
Det fremgår af VVM’en vedr. Drastrupområdet, at ”Det primære
magasin er meget sårbart over for forureninger på overfladen, f.eks.
som følge af drift eller spild på vejene.” Et større uheld med fx en
tankvogn eller en kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale
konsekvenser for drikkevandsforsyningen i Aalborg.
Bla. derfor mener jeg, at den påtænkte linjeføring er helt og aldeles
uacceptabel og en tikkende bombe under vores ellers rene
vandforsyning.
Hele Linjeføringen er total set en ommer! Det østlige alternativ er
stensikkert transportministeriet bekendt! Gør det eneste rigtige, lyt
til borgerne i Aalborg, som protesterer mod at blive lukket inde mellem
en vestlig og østlig motorvej! Og lyt til jeres egen samvittighed!
Venlig hilsen
Peter Gai Hjulmand
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0035.png
-- AKT 311292 -- BILAG 43 -- [ 3. Limfjordsforbindelse. Drikkevand ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bodil Rokkedal Johansen ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse. Drikkevand
01-01-2024 11:21
Jeg er ikke imod en tredie Limfjordsforbindelse, men jeg er imod den vestlige forbindelse over øen Egholm
Der findes bedre og billigere alternativer, fx ved udvidelse af E45 og den eksisterende
tunnel, fx iform af et ekstra rør. Denne løsning er både bedre, billigere og mindre
forurenende.
Og så er der drikkevandet. Egholm linjeføringen går direkte hen over 2 meget vigtige
drikkevandsreservoirer i Drastrup og Hvorup - også lige præcis hvor linjeføringen
planlægges. I 30 år har man arbejdet på at sikre så rent drikkevand som overhovedet muligt.
Lodsejerne på stedet har pligt til at fjerne ukrudt, som fx rødkløver, der skulle forurene
vandet. Der er strenge restriktioner i områderne. I Aalborg er der i forvejen den største
koncentration i Danmark af nitrat, vil man nu til at forurene vores drikkevand yderligere?
Nu tænker man så, at det ikke tager skade af, at der kommer en motorvej hen over. Selv for
en ikke-fagperson på området som undertegnede, lyder det helt vanvittigt. Der kommer store
entreprenørmaskiner i anlægsfasen, og når selve vejen kommer, risikerer man olieudslip,
benzinrester, og andet, der siver ned i grundvandet. Det mener VD så der også er taget
højde for. Men hvordan det? Kan de forhindre ulykker i at ske på de steder ? Og kan de
forhindre massive skybrud, der oversvømmer grøfterne, og tager forurening med ned til
drikkevandet? Næppe. Er drikkevandet først forurenet, er det irreversibelt.
Og netop Drastrup vandværk er en redningsplanke for grundvandet i Aalborg. Når
drikkevandet i Aalborg.har for høje forureningstal, lukker man op for boringen i Drasrup og
blander det rene vand med det forurenede vand, så vi stadigvæk kan drikke vand fra
hanerne. Er det virkelig meningen, at vi skal hente drikkevand på flasker i fremtiden?
Egholm linjeføringen for den 3. Limfjordsforbindelse er en total irreversibel løsning for
Aalborgs drikkevand, at ødelægge drikkevandsreservoiret i Drastrup kan medføre, at vi
borgere ikke får rent drikkevand fra hanen i Aalborg, men må købe drikkevand i flasker!
Det kan jeg ikke være vidne til, uden at protestere.
Mvh Bodil Rokkedal Johansen
Bundgårdsvej 81
900 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0036.png
-- AKT 311292 -- BILAG 44 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
29-12-2023 14:37
Drikkevand:
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er, at linjeføringen går
gennem vigtige drikkevandsområder, bla. indvindingsområdet i Drastrup. Det område leverer 1/3
af drikkevandet i Aalborg. Et område Aalborg Kommune gennem årene har lavet en kæmpe
indsats for at beskytte. Det virker hovedløst at føre en motorvej gennem det område. Det fremgår
af VVM’en vedr. Drastrupområdet at ”Det primære magasin er meget sårbart over for forureninger
på overfladen, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene.” Et større uheld med fx en tankvogn
eller en kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bla. derfor mener jeg ikke, at den linjeføring er acceptabel.
Venlig hilsen
Thomas Johannsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0037.png
-- AKT 311292 -- BILAG 45 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
22-12-2023 17:00
Drikkevand dec 23[599682].docx;
Hermed fremsendes indsigelse vedr. ovennævnte.
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0038.png
-- AKT 311292 -- BILAG 46 -- [ Drikkevand dec 23[599682] ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen.
Ved anlæggelsen af den vestlige motorvej er vores drikkevand i stor fare.
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er, at linjeføringen
går gennem vigtige drikkevandsområder, bl.a. indvindingsområdet i Drastrup og Lindholm-
Hvorup. Det primære magasin er meget sårbart over for forureninger på overfladen, f.eks.
som følge af drift eller spild på vejene. Et større uheld med fx en tankvogn eller en
kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bl.a. derfor mener jeg ikke, at den linjeføring er
acceptabel.
Det er ikke nogen hemmelighed, at drikkevandet i Danmark generelt er under pres. Der
skrives hyppigere om fund af pesticider og andre skadelige stoffer, som leder til lukning af
drikkevandsboringer. Af samme grund er der de seneste årtier brugt millioner af kroner for
at sikre vores drikkevand ved Drastrup Enge, et område hvorfra 1/3 af Aalborgs borgere
og virksomheder får deres drikkevand, og som i VVM-rapporten betegnes som et OSD-
område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). I rapporten skrives der:
”Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttet
fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer,
f.eks. som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet er derfor
stort.” Lad os slå fast, at vejdirektoratet trods alt vedkender sig, at vores drikkevand højst
sandsynligt vil blive påvirket. Skal der virkelig gambles med vores - og kommende
generationers drikkevand, når der findes andre og bedre alternativer til - en i forvejen -
dårlig løsning?
Beboerne i Drastrup må ikke dyrke kløver, da det danner for meget kvælstof, have mere
end 1�½ hest, ikke tisse på deres egen grund, ikke ændre på terræn, bebyggelse og anden
arealanvendelse, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandsmagasinerne.
Mange af ejendommene i Drastrup får et-årlig kontrol - udsendt af Regionen- som skal
sikre, at de ikke bruger sprøjtemidler mm.
Der findes ingen alternativer, og det kan blive meget dyrt for vandforbrugerne, at Aalborg
Kommune skal opspore og rense forurenet grundvand fra anlæg og drift fra en motorvej,
hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Men der må gerne anlægges en motorvej!!!!
Ved at anlægge en af de østlige forbindelser kan man passe på vores
grundvandsboringer og på alle de sårbare områder.
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0039.png
-- AKT 311292 -- BILAG 47 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
22-12-2023 16:53
Drikkevand dec 23.docx;
Hermed fremsendes indsigelse mod ovennævnte
Mvh
Annette Bagge
Bøjdenvej 126
Vindinge
5800 Nyborg
[email protected]
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0040.png
-- AKT 311292 -- BILAG 48 -- [ Drikkevand dec 23 ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen.
Ved anlæggelsen af den vestlige motorvej er vores drikkevand i stor fare.
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er, at linjeføringen
går gennem vigtige drikkevandsområder, bl.a. indvindingsområdet i Drastrup og Lindholm-
Hvorup. Det primære magasin er meget sårbart over for forureninger på overfladen, f.eks.
som følge af drift eller spild på vejene. Et større uheld med fx en tankvogn eller en
kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bla. derfor mener jeg ikke, at den linjeføring er
acceptabel.
Det er ikke nogen hemmelighed, at drikkevandet i Danmark generelt er under pres. Der
skrives hyppigere om fund af pesticider og andre skadelige stoffer, som leder til lukning af
drikkevandsboringer. Af samme grund er der de seneste årtier brugt millioner af kroner for
at sikre vores drikkevand ved Drastrup Enge, et område hvorfra 1/3 af Aalborgs borgere
og virksomheder får deres drikkevand, og som i VVM-rapporten betegnes som et OSD-
område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). I rapporten skrives der:
”Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttet
fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer,
f.eks. som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet er derfor
stort.” Lad os slå fast, at vejdirektoratet trods alt vedkender sig, at vores drikkevand højst
sandsynligt vil blive påvirket. Skal der virkelig gambles med vores - og kommende
generationers drikkevand, når der findes andre og bedre alternativer til - en i forvejen -
dårlig løsning?
Beboerne i Drastrup må ikke dyrke kløver, da det danner for meget kvælstof, have mere
end 1�½ hest, ikke tisse på deres egen grund, ikke ændre på terræn, bebyggelse og anden
arealanvendelse, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandsmagasinerne.
Mange af ejendommene i Drastrup får et årlig kontrol - udsendt af Regionen- som skal
sikre, at de ikke bruger sprøjtemidler mm.
Der findes ingen alternativer, og det kan blive meget dyrt for vandforbrugerne, at Aalborg
Kommune skal opspore og rense forurenet grundvand fra anlæg og drift fra en motorvej,
hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Men der må gerne anlægges en motorvej!!!!
Ved at anlægge en af de østlige forbindelser kan man passe på vores
grundvandsboringer og på alle de sårbare områder.
Mvh
Annette Bagge
Bøjdenvej 126
Vindinge
5800 Nyborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0041.png
-- AKT 311292 -- BILAG 49 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
22-12-2023 16:41
Drikkevand dec 23.docx;
Hermed fremsendes indsigelse vedr. ovennævnte.
Mvh
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0042.png
-- AKT 311292 -- BILAG 50 -- [ Drikkevand dec 23 ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen.
Ved anlæggelsen af den vestlige motorvej er vores drikkevand i stor fare.
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er, at linjeføringen
går gennem vigtige drikkevandsområder, bl.a. indvindingsområdet i Drastrup og Lindholm-
Hvorup. Det primære magasin er meget sårbart over for forureninger på overfladen, f.eks.
som følge af drift eller spild på vejene. Et større uheld med fx en tankvogn eller en
kemikalietransport, der vælter, kan få katastrofale konsekvenser for
drikkevandsforsyningen i Aalborg. Bla. derfor mener jeg ikke, at den linjeføring er
acceptabel.
Det er ikke nogen hemmelighed, at drikkevandet i Danmark generelt er under pres. Der
skrives hyppigere om fund af pesticider og andre skadelige stoffer, som leder til lukning af
drikkevandsboringer. Af samme grund er der de seneste årtier brugt millioner af kroner for
at sikre vores drikkevand ved Drastrup Enge, et område hvorfra 1/3 af Aalborgs borgere
og virksomheder får deres drikkevand, og som i VVM-rapporten betegnes som et OSD-
område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). I rapporten skrives der:
”Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyttet
fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer,
f.eks. som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet er derfor
stort.” Lad os slå fast, at vejdirektoratet trods alt vedkender sig, at vores drikkevand højst
sandsynligt vil blive påvirket. Skal der virkelig gambles med vores - og kommende
generationers drikkevand, når der findes andre og bedre alternativer til - en i forvejen -
dårlig løsning?
Beboerne i Drastrup må ikke dyrke kløver, da det danner for meget kvælstof, have mere
end 1�½ hest, ikke tisse på deres egen grund, ikke ændre på terræn, bebyggelse og anden
arealanvendelse, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandsmagasinerne.
Mange af ejendommene i Drastrup får et årlig kontrol - udsendt af Regionen- som skal
sikre, at de ikke bruger sprøjtemidler mm.
Der findes ingen alternativer, og det kan blive meget dyrt for vandforbrugerne, at Aalborg
Kommune skal opspore og rense forurenet grundvand fra anlæg og drift fra en motorvej,
hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Men der må gerne anlægges en motorvej!!!!
Ved at anlægge en af de østlige forbindelser kan man passe på vores
grundvandsboringer og på alle de sårbare områder.
Mvh
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0043.png
-- AKT 311292 -- BILAG 51 -- [ 3 Limfjordsforbindelse over Egholmbekymring for drikkevand ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Vibeke Gade ([email protected])
3 Limfjordsforbindelse over Egholm/bekymring for drikkevand
11-12-2023 20:08
Aalborg kommune og Staten vil bygge Egholm motorvejen hen over to beskyttede vandindvindingsområder i
Drastrup og Lindholm. Vejdirektoratet har netop sendt VVM23 i høring og anlægsloven forventes vedtaget i
begyndelsen af 2024.
Inden Folketingets politikere vedtager anlægsloven, vil det være en rigtig god ide at se filmen De skjulte
konsekvenser/drikkevand, En film som Borgervægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har udgivet på
YouTube.
Her fortæller pensioneret landskabsarkitekt Gitte Ramhøj, at det kan få særdeles alvorlige konsekvenser for
Aalborgs drikkevand at føre en motorvej hen over de meget sarte vandindvindingsområder. Ved Drastrup
ledes overfladevand eksempelvis kun ned igennem kalk og kridt, der overhovedet ingen rensende effekt har,
hvorfor området er stærkt beskyttet.
Gitte Ramhøj var projektleder ved etableringen af Drastrup Skov med det formål at få etableret et rent
grundvandsreservoir. Dette er til fulde lykkedes. Blandt andet fordi EU skød flere millioner i projektet. I dag
er vandet så rent, at det kan hentes direkte op og sendes ud til Aalborgs vandhaner.
Aalborg henter i dag en tredjedel af byens drikkevand fra Drastrup.
Men det har taget tredive år at opnå at få så rent drikkevand. Og det var ikke sket uden EU’s hjælp til
skovrejsningen. Og på grund af, at området i dag er totalt beskyttet. Der må ikke laves ændringer i terræn,
bruges pesticider og bygges nyt. Ja, der er visse træer og planter, der ikke må vokse i området. Husdyrholdet
er begrænset og grundejerne er underlagt stærk kontrol for at tjekke, om beskyttelsen overholdes.
Ved etablering af Egholm motorvejen ophæves beskyttelsen af vandindvindingsområderne ved Drastrup og
Lindholm, så landmænd og villaejere igen kan bruge gift og pesticider på deres jorde med risiko for
forurening af grundvand/drikkevand. Ifølge Gitte Ramhøj kan drikkevand ikke renses for det utal af farlige
stoffer, der kan ende i det, hvis indvindingsområdet ikke er beskyttet.
Og i VVM 21 er det allerede slået fast, at selve motorvejen risikerer at gøre skade på vores gode drikkevand.
Både ved anlæg og efter ibrugtagning.
Jeg håber virkelig, at man er heldige ikke at ødelægge drikkevandet i anlægfasen af Egholm motorvejen.
I VVM 21 mener man, at en slags membran efter ibrugtagning vil kunne sikre, at forurening fra dæk,
benzinrester og andre spildprodukter fra motorvejen (for eksempel i forbindelse med uheld) ikke kommer ud i
vandindvindingsområdet.
Men enhver kan vel efterhånden forstå, at Verdens og vores klima ændrer sig.
Hvad hvis sådanne regnskyl, som store dele af landet har oplevet i oktober 2023, rammer Egholm motorvejen.
Eller fremtidige endnu voldsommere regnskyl. Vil den omtalte membran så kunne holde på skidtet fra
motorvejen eller vil det suse ud og forurene vores dyrebare drikkevand.
HUSK: Det tager tredive år at dyrke drikkevand fra bunden, hvis der altså stadigvæk er et egnet sted at dyrke
det.
Jeg mener, at spørgsmålet om Aalborgs drikkevand bør tages meget alvorligt af alle politikere, da vi borgere
ifølge Drikkevandsbekendtgørelsen har ret til rent drikkevand.
1.
Det er essentielt, at der er videnskabeligt belæg for, at membranen ikke med årene smuldre og dermed
ødelægger vores drikkevand.
Hvad er den omtalte membran for eksempel lavet af? Er det en form for plastikmateriale, der med tiden kan
blive til mikroplast?
2. Det er essentielt, at der er videnskabeligt belæg for, at den omtalte membran vil kunne holde til fremtidens
vejr. Dette mener jeg dog kan være svært, da videnskaben endnu ikke forstår, hvor hurtigt og hvor meget
klimaet forandre sig.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der skal være et solidt videnskabeligt belæg for, at Egholm motorvejen ikke forurener Aalborgs drikkevand.
Hvis der ikke er det, bør regering og Folketing stemme nej til Egholm motorvejen og sikre vores rene
drikkevand for fremtidige generationer.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0045.png
-- AKT 311292 -- BILAG 52 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Inger Marie Thorhauge ([email protected])
Egholmmotorvejen
10-12-2023 10:54
Drikkevand.
Aalborg kommune og Staten vil bygge Egholm motorvejen hen over to beskyttede vandindvindingsområder
i Drastrup og Lindholm. Vejdirektoratet har netop sendt VVM23 i høring og anlægsloven forventes vedtaget
i begyndelsen af 2024.
Inden Folketingets politikere vedtager anlægsloven, vil det være en rigtig god ide at se filmen
De skjulte
konsekvenser/drikkevand,
En film som Borgervægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har udgivet på
YouTube.
Her fortæller pensioneret landskabsarkitekt Gitte Ramhøj, at det kan få særdeles alvorlige konsekvenser for
Aalborgs drikkevand at føre en motorvej hen over de meget sarte vandindvindingsområder. Ved Drastrup
ledes overfladevand eksempelvis kun ned igennem kalk og kridt, der ikke har nogen rensende effekt,
hvorfor området er stærkt beskyttet.
Gitte Ramhøj var projektleder ved etableringen af Drastrup Skov med det formål at få etableret et rent
grundvandsreservoir. Dette er til fulde lykkedes. Blandt andet fordi EU skød flere millioner i projektet. I dag
er vandet så rent, at det kan hentes direkte op og sendes ud til Aalborgs vandhaner.
Aalborg henter i dag en tredjedel af byens drikkevand fra Drastrup.
Men det har taget tredive år at opnå at få så rent drikkevand. Det var ikke sket uden EU’s hjælp til
skovrejsningen og på grund af, at området i dag er totalt beskyttet. Der må ikke laves ændringer i terræn,
bruges pesticider og bygges nyt. Ja, der er visse træer og planter, der ikke må vokse i området.
Husdyrholdet er begrænset og grundejerne er underlagt stærk kontrol for at tjekke, om beskyttelsen
overholdes.
Ved etablering af Egholmmotorvejen ophæves beskyttelsen af vandindvindingsområderne ved Drastrup og
Lindholm, så landmænd og villaejere igen kan bruge gift og pesticider på deres jorde med risiko for
forurening af grundvand/drikkevand. Ifølge Gitte Ramhøj kan drikkevand ikke renses for det utal af farlige
stoffer, der kan ende i det, hvis indvindingsområdet ikke er beskyttet.
Jeg håber virkelig, at man ikke ødelægger drikkevandet i anlægsfasen af Egholm motorvejen.
I VVM 21 mener man, at en slags membran efter ibrugtagning vil kunne sikre, at forurening fra dæk,
benzinrester og andre spildprodukter fra motorvejen (for eksempel i forbindelse med uheld) ikke kommer
ud i vandindvindingsområdet.
Men enhver kan vel efterhånden forstå, at Verdens og vores klima ændrer sig.
Hvad hvis sådanne regnskyl, som store dele af landet har oplevet i oktober 2023, rammer Egholm
motorvejen. Eller fremtidige endnu voldsommere regnskyl. Vil den omtalte membran så kunne holde på
skidtet fra motorvejen, eller vil det suse ud og forurene vores dyrebare drikkevand.
HUSK: Det tager tredive år at dyrke drikkevand fra bunden, hvis der altså stadigvæk er et egnet sted at dyrke
det.
Jeg mener, at spørgsmålet om Aalborgs drikkevand bør tages meget alvorligt af alle politikere, da vi borgere
ifølge Drikkevandsbekendtgørelsen har ret til rent drikkevand.
Det er essentielt, at der er videnskabeligt belæg for, at den omtalte membran vil kunne holde til fremtidens
vejr.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0046.png
Hvis der ikke er et solidt videnskabeligt belæg for, at Egholmmotorvejen ikke forurener Aalborgs
drikkevand, bør regering og Folketing stemme nej til Egholm motorvejen og sikre vores rene drikkevand for
fremtidige generationer.
Der er to andre alternativer til en 3. limfjordsforbindelse nemlig:
Et tredje rør ved tunnelen, så trafikken kan vendes i myldretiden
En citytunnel der kan adskille den lokale trafik fra den gennemgående. Den vil bl.a. afhjælpe køen ved
Borgmestersvinget og Kridtsvinget.
Venlig hilsen
Inger Marie Thorhauge
Follingsvej 137
9200 Aalborg SV
Mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0047.png
-- AKT 311294 -- BILAG 1 -- [ Hørinssvar - EgholmMotorvejen - Januar 2024 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Mike White ([email protected])
Hørinssvar - EgholmMotorvejen - Januar 2024
12-01-2024 02:35
Høringssvar-PolitiskEgholmMotorvejen-11012024.docx;
Til Transportministeren (Thomas Danielsen) og Transportministeriet!
Høringssvar vedrørende forslag til ”Anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse”:
(Offentlig høring 7/1 2023 til 11/1 2024)
Grov Tilsidesættelse Af Den Sunde Miljø- og SamfundsFornuft
Det er en kendsgerning, at planerne om, at gennemtrumfe EgholmMotorvejen er udtryk for en
uhørt arrogant affejning af al sund fornuft, alle rimelige indsigelser og de ellers højt besungne
samfundspolitiske ambitioner om at udøve en signifikant indsats for at bringe også Aalborg
Kommune ind på et mere sundt, fornuftigt bæredygtigt, grønt, fremtidssikret samt miljø- og
klimavenligt spor.
Den seneste, supplerende miljøkonsekvensvurdering ændrer ikke det mindste på den oplagte
logiske konsekvens af alle hidtidige udredninger, nemlig at droppe hele det åbenlyst uansvarlige
og på alle måder miljø- og klimaskadelige milliard motorvejsprojekt! I stedet bør der naturligvis
anlægges en aflastningstunnel eller to ved den eksisterende Limfjordstunnel, hvor det giver
allermest begavet logik vurderet ud fra samtlige parametre, hvis præmissen er at facilitere fortsat
vækst i biltrafikken på tværs af Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby!
Cyklistforbundet Støtter De Førende Kritikeres Forbehold
Der hersker ikke den ringeste vaklen hos bestyrelsen i Cyklistforbundet Aalborg Afdeling med
hensyn til forståelsen for og tilslutningen til de miljø-anfægtelser og samfundsøkonomiske
analyser, som bl.a. Borgerbevægelsen (- mod en motorvej i Egholmlinjen), Rådet For Bæredygtig
Trafik, NOAH, Enhedslisten m.fl. har gjort gældende i deres respektive høringssvar:
Det planlagte 20 km vejanlæg vest om Aalborg og hen over øen Egholm vil bl.a.
• Ødelægge store bynære naturområder
• Udgøre en stor klimabelastning både ved anlæg og brug
• Støjplage nye store områder, som ikke nu er støjbelastede
• True vigtige grundvandsområder
• Få endnu flere borgere til at anskaffe og benytte bil stik imod alle klima-, ressource og
miljøanbefalinger
• Forringe livsbetingelser for mange forskellige dyrearter og planter både på land og i vandet
• Smadre uerstattelige herligheds- og oplevelsesværdier langs hele linjeføringens tracé i mindst 1-
2 km afstand på begge sider inkl. diverse tilslutningsanlæg
• Indskrænke i væsentlig grad cyklisters frie bevægelses-muligheder i landskabet ad små veje,
markveje og stier mod vest ind/ud af Aalborg
Hensynet Til Den Grønne Omstilling Og Bæredygtigheden Skrottet
Cyklistforbundet Aalborg Afdeling konstaterer, at en Egholm-motorvej har en intern forrentning der
er så lav, at ethvert ansvarligt privat foretagende ville løbe skrigende væk og i stedet placere
pengene i et ekstra tunnelrør eller to i øst, hvor det giver sund, logisk mening, hvis der absolut
skal skabes yderligere kapacitet!
En EgholmMotorvej vil på ingen måde skabe større sammenhængskraft i Aalborg/Nørresundby,
men primært tjene som en måske 10 minutter hurtigere rute for borgere i Vendsyssel til shopping-
lyksalighederne i City Syd samt give lidt hurtigere adgang til lufthavnen og sommerhusområderne
langs nordvestkysten for alle, der kommer fra syd. En sådan motorvej vil sandsynligvis også
medføre yderligere affolkning i dele af Vendsyssel og Hanherred, da mange i så fald ikke vil føle
det nødvendigt længere at bo nordenfjords med en sådan luksusforbindelse.
Det er decideret fantasiløst at insistere på at gennemtvinge en åbenlyst meget skadelig og
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
samfundsøkonomisk uhyre urentabel motorvej til sandsynligvis mere end 10 mia. kr, når den står
færdig, ikke mindst når et meget billigere og langt mere fornuftigt, bæredygtigt ekstra tunnel-anlæg
eller to i øst giver meget mere trængselsløsende og samfundsøkonomisk fornuft!
Reducér I Stedet Biltrafikken
Ret beset burde et Folketingsflertal i virkeligheden tænke på, hvordan man kan reducere
biltrafikken, f.eks. 20%, bl.a. ved at give økonomiske incitamenter til alle, der vælger cykel, bus og
tog frem for at alle partout skal ”nudges” over i privatbiler med 1 person hver til næsten alle
dagligture – Motorveje genererer altid en masse unødvendig, klimaskadelig dovenskabs-baseret
ekstra bilkørsel!
Faktisk er cykeltrafikken gået 20% tilbage de senere år (2014-2021), markant færre unge cykler,
andelen af borgere, der ejer en cykel er faldet fra 77% til 64% (2016-2022) og den kollektive
transport har mistet mange passagerer, mens bilparken vokser nærmest ukontrollabelt og der
foretages vanvittigt mange unødvendige, dovne, korte ture med bil, hvilket går ud over
folkesundheden, miljøet, klimaet og ressourcerne generelt…
Og helt himmelråbende idiotisk presser et politisk flertal på for at stort set hver borger i Danmark
skal eje og køre bil (helst flere biler pr. husstand) ved at stille tillokkende infrastruktur til rådighed
for mange milliarder kroner samtidig med at man dyrker visioner om grøn omstilling,
bæredygtighed og mindre overforbrug af klodens ressourcer – Det er hverken logisk eller
synderligt begavet!
Et politisk flertal sikrede med nød og næppe 3 mia. kr. til cykelrelaterede investeringer over 15 år
for perioden 2021-2035, mens bilerne begunstiges med over 60 mia. kr. i samme periode til
alskens fede motorvejsanlæg, mens der sørges for, at kollektiv transport får takstforhøjelser og
serviceforringelser, der sender endnu flere bilister i dagligt omløb, der kan berettige alle de
tillokkende motorvejsanlæg.
I år 2000 var der 1,85 mio. privatbiler i Danmark, i 2024 er der tæt på 2,9 mio. privatbiler i
Danmark og i 2030 forventes vi at være kommet op på 3,3 mio. privatbiler i Danmark, hvoraf 2/3
vil være fossilt drevne. Alle disse privatbiler skal da selvfølgelig have nogle lækre motorveje at
drøne rundt på og det ville da også være besnærende, hvis alle klima-, miljø-. ressource-,
trængsels- og sundhedsforhold var i fineste orden i den anledning…Men, nej, desværre holder
kabalen ikke i byretten!
Monumental Fejltagelse At Vedtage Egholmmotorvej
Det er ganske enkelt tæt på at være en monumental fejltagelse på samtlige parametre, at presse
en urentabel, overflødig klima- og miljøskadelig motorvej igennem, som endda et stort antal
borgere (iflg. visse undersøgelser et flertal omkring 60%) i Aalborg/Nørresundby slet ikke ønsker!
Der er brug for mere cykeltrafik, bus- og togbetjening til konkurrencedygtige priser og slet ikke
mere biltrafik eller flere lavtforrentende, ufornuftige, klima- og miljøskadelige overflødige
motorveje, hvis Danmark skal tage sig selv alvorligt som førende klima- og miljøforkæmpende
nation i et større klode-perspektiv!
Aalborg og Nordjylland kan sagtens klare sig rigtig godt og vitalt helt uden en Egholm Motorvej –
Et nyt tunnelrør eller to i øst er svaret, hvis der skal skaffes mere robust kapacitets-sikring, men
det allerklogeste ansvarlige ville dog være at reducere biltrafikken med blot 20% (gerne mere)
gennem målrettede, bredspektrede incitamentsprogrammer til kollektiv befordring og et højklasset
cykelparadigme, så behøver vi slet ikke tænke på nye bilforbindelser over fjorden, men i stedet
fokusere på en helt ny central cykel/gangbro mellem Aalborg-Nørresundby til små 600 mio. kr.
Med venlig hilsen,
Cyklistforbundet Aalborg Afd.
E-post: [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0049.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0050.png
-- AKT 311294 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar-PolitiskEgholmMotorvejen-11012024 ] --
CYKLISTFORBUNDET AALBORG AFD.
Aalborg. 10. Januar 2024
Til Transportministeren (Thomas Danielsen) og Transportministeriet!
Høringssvar vedrørende forslag til ”Anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse”:
(Offentlig høring 7/1 2023 til 11/1 2024)
Grov Tilsidesættelse Af Den Sunde Miljø- og SamfundsFornuft
Det er en kendsgerning, at planerne om, at gennemtrumfe EgholmMotorvejen er
udtryk for en uhørt arrogant affejning af al sund fornuft, alle rimelige indsigelser og
de ellers højt besungne samfundspolitiske ambitioner om at udøve en signifikant
indsats for at bringe også Aalborg Kommune ind på et mere sundt, fornuftigt
bæredygtigt, grønt, fremtidssikret samt miljø- og klimavenligt spor.
Den seneste, supplerende miljøkonsekvensvurdering ændrer ikke det mindste på
den oplagte logiske konsekvens af alle hidtidige udredninger, nemlig at droppe hele
det åbenlyst uansvarlige og på alle måder miljø- og klimaskadelige milliard
motorvejsprojekt! I stedet bør der naturligvis anlægges en aflastningstunnel eller to
ved den eksisterende Limfjordstunnel, hvor det giver allermest begavet logik
vurderet ud fra samtlige parametre, hvis præmissen er at facilitere fortsat vækst i
biltrafikken på tværs af Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby!
Cyklistforbundet Støtter De Førende Kritikeres Forbehold
Der hersker ikke den ringeste vaklen hos bestyrelsen i Cyklistforbundet Aalborg
Afdeling med hensyn til forståelsen for og tilslutningen til de miljø-anfægtelser og
samfundsøkonomiske analyser, som bl.a. Borgerbevægelsen (- mod en motorvej i
Egholmlinjen), Rådet For Bæredygtig Trafik, NOAH, Enhedslisten m.fl. har gjort
gældende i deres respektive høringssvar:
Det planlagte 20 km vejanlæg vest om Aalborg og hen over øen Egholm vil bl.a.
• Ødelægge store bynære naturområder
• Udgøre en stor klimabelastning både ved anlæg og brug
• Støjplage nye store områder, som ikke nu er støjbelastede
• True vigtige grundvandsområder
• Få endnu flere borgere til at anskaffe og benytte bil stik imod alle klima-, ressource
og miljøanbefalinger
• Forringe livsbetingelser for mange forskellige dyrearter og planter både på land og i
vandet
• Smadre uerstattelige herligheds- og oplevelsesværdier langs hele linjeføringens
tracé i mindst 1-2 km afstand på begge sider inkl. diverse tilslutningsanlæg
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0051.png
CYKLISTFORBUNDET AALBORG AFD.
Aalborg. 10. Januar 2024
• Indskrænke i væsentlig grad cyklisters frie bevægelses-muligheder i landskabet ad
små veje, markveje og stier mod vest ind/ud af Aalborg
Hensynet Til Den Grønne Omstilling Og Bæredygtigheden Skrottet
Cyklistforbundet Aalborg Afdeling konstaterer, at en Egholm-motorvej har en intern
forrentning der er så lav, at ethvert ansvarligt privat foretagende ville løbe skrigende
væk og i stedet placere pengene i et ekstra tunnelrør eller to i øst, hvor det giver
sund, logisk mening, hvis der absolut skal skabes yderligere kapacitet!
En EgholmMotorvej vil på ingen måde skabe større sammenhængskraft i
Aalborg/Nørresundby, men primært tjene som en måske 10 minutter hurtigere rute
for borgere i Vendsyssel til shopping-lyksalighederne i City Syd samt give lidt
hurtigere adgang til lufthavnen og sommerhusområderne langs nordvestkysten for
alle, der kommer fra syd. En sådan motorvej vil sandsynligvis også medføre
yderligere affolkning i dele af Vendsyssel og Hanherred, da mange i så fald ikke vil
føle det nødvendigt længere at bo nordenfjords med en sådan luksusforbindelse.
Det er decideret fantasiløst at insistere på at gennemtvinge en åbenlyst meget
skadelig og samfundsøkonomisk uhyre urentabel motorvej til sandsynligvis mere end
10 mia. kr, når den står færdig, ikke mindst når et meget billigere og langt mere
fornuftigt, bæredygtigt ekstra tunnel-anlæg eller to i øst giver meget mere
trængselsløsende og samfundsøkonomisk fornuft!
Reducér I Stedet Biltrafikken
Ret beset burde et Folketingsflertal i virkeligheden tænke på, hvordan man kan
reducere biltrafikken, f.eks. 20%, bl.a. ved at give økonomiske incitamenter til alle,
der vælger cykel, bus og tog frem for at alle partout skal ”nudges” over i privatbiler
med 1 person hver til næsten alle dagligture – Motorveje, ikke mindst de bynære af
slagsen, genererer altid en masse unødvendig, klimaskadelig dovenskabs-baseret
ekstra bilkørsel!
Faktisk er cykeltrafikken gået 20% tilbage de senere år (2014-2021), markant færre
unge cykler, andelen af borgere, der ejer en cykel er faldet fra 77% til 64% (2016-
2022) og den kollektive transport har mistet mange passagere, mens bilparken
vokser nærmest ukontrollabelt og der foretages vanvittigt mange unødvendige,
dovne, korte ture med bil, hvilket går ud over folkesundheden, miljøet, klimaet og
ressourcerne generelt…
Og helt himmelråbende idiotisk presser et politisk flertal på for at stort set hver
borger i Danmark helst skal eje og køre bil (helst flere biler pr. husstand) ved at stille
tillokkende infrastruktur til rådighed for mange milliarder kroner samtidig med at man
dyrker visioner om grøn omstilling, bæredygtighed og mindre overforbrug af klodens
ressourcer – Det er hverken logisk eller synderligt begavet!
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0052.png
CYKLISTFORBUNDET AALBORG AFD.
Aalborg. 10. Januar 2024
Et politisk flertal sikrede med nød og næppe 3 mia. kr. til cykelrelaterede
investeringer over 15 år for perioden 2021-2035, mens bilerne begunstiges med over
60 mia. kr. i samme periode til alskens fede motorvejsanlæg, mens der sørges for, at
kollektiv transport får takstforhøjelser og serviceforringelser, der sender endnu flere
bilister i dagligt omløb, der kan berettige alle de tillokkende motorvejsanlæg.
I år 2000 var der 1,85 mio. privatbiler i Danmark, i 2024 er der tæt på 2,9 mio.
privatbiler i Danmark og i 2030 forventes vi at være kommet op på 3,3 mio.
privatbiler i Danmark, hvoraf 2/3 vil være fossilt drevne. Alle disse privatbiler skal da
selvfølgelig have nogle lækre motorveje at drøne rundt på og det ville da også være
besnærende, hvis alle klima-, miljø-. ressource-, trængsels- og sundhedsforhold var i
fineste orden i den anledning…Men, nej, desværre holder kabalen ikke i byretten!
Monumental Fejltagelse At Vedtage Egholmmotorvejen
Det er ganske enkelt tæt på at være en monumental fejltagelse på samtlige
parametre, at presse en urentabel, overflødig klima- og miljøskadelig motorvej
igennem, som endda et stort antal borgere (iflg. visse undersøgelser et flertal
omkring 60%) i Aalborg/Nørresundby slet ikke ønsker!
Der er brug for mere cykeltrafik, bus- og togbetjening til konkurrencedygtige priser og
slet ikke mere biltrafik eller flere lavtforrentende, ufornuftige, klima- og miljøskadelige
overflødige motorveje, hvis Danmark skal tage sig selv alvorligt som førende klima-
og miljøforkæmpende nation i et større klode-perspektiv!
Aalborg og Nordjylland kan sagtens klare sig rigtig godt og vitalt helt uden en
Egholm Motorvej – Et nyt tunnelrør eller to i øst er svaret, hvis der skal skaffes mere
robust kapacitets-sikring, men det allerklogeste ansvarlige ville dog være at reducere
biltrafikken med blot 20% (gerne mere) gennem målrettede, bredspektrede
incitamentsprogrammer til kollektiv befordring og et højklasset cykelparadigme, så
behøver vi slet ikke tænke på nye bilforbindelser over fjorden, men i stedet fokusere
på en helt ny central cykel/gangbro mellem Aalborg-Nørresundby til små 600 mio. kr.
Mvh / Cyklistforbundet Aalborg Afd.
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0053.png
-- AKT 311294 -- BILAG 3 -- [ Mangler bekræftelse på høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anders Wested ([email protected])
Mangler bekræftelse på høringssvar
11-01-2024 23:55
Høringssvar 1 - Grundlæggende fejl i konstruktionen.pdf; Høringssvar 2 - Aalborg bliver omvejens by.pdf;
Høringssvar 3 - Kommentarer til lovforslagets bemærkninger.pdf; Høringssvar 4 - Kommentarer til afsnit om
Verdensmål.pdf; Høringssvar 5 - Misvisende positivt tal for samfundsøkonomi- støj.pdf; Høringssvar 6 - Eksterne
tal for projektets sføkonomi.pdf; Høringssvar 7 - Egnsudvikling.pdf; Høringssvar 8 - Derfor bør man underesøge
alternativ.pdf; Høringssvar 9 - Erstat forslaget om anlægslov med dette.pdf; Høringssvar 10 - en positiv
vision.pdf;
Til Transportministeriet
Da jeg omkring kl. 22:10 har tilsendt 10 høringssvar fra adressen [email protected] til
ministeriet, men kun har modtaget kvittering for det første, fremsendes alle 10 nu som vedhæftede filer i
een og samme mail - for en sikkerheds skyld.
Jeg håber de alle vil blive taget i betragtning.
med venlig hilsen
Anders Wested
Trafikalt Folkeparti
Lindegården 38
9400 Nørresundby
mobil 20489503
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0054.png
-- AKT 311294 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar 1 - Grundlæggende fejl i konstruktionen ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 1:
Der er ”grundlæggende fejl” i konstruktionen!
Formålet
med en 3. limfjordsforbindelse må være at fjerne den trafikale flaskehals ved Limfjorden nær
Aalborg.
Det er et kæmpe problem, at det påtænkte projekt
slet vil ikke fungere
i tilfredsstillende i den henseende.
Linjeføringen kan illustreres således:
Med andre ord dannes der en ny forbindelse mod E39 i retning mod Vestvendsyssel.
Umiddelbart
vil mange tro, at trafikken kan deles i to med en V-form syd for Fjorden i stedet for en Y-form
nord for Fjorden, og at halvdelen derefter kører vest om Aalborg, mens den anden halvdel kører øst om.
Og at man derved kan aflaste den nuværende forbindelse med 50 %.
Denne fejlagtige antagelse synes at være hele filosofien bag dette vejprojekt til næsten 8 mia. kroner. En
antagelse, der endda understøttes via en illustration i
VVM 2021.
Men sådan forholder det sig ikke:
Men ved nærmere analyse af tallene i samme illustration kan man udlede, at
kun 25 % af den
fjordkrydsende trafik er fjerntrafik.
De sidste 75 % skal til og fra Aalborg, områdets absolutte hovedby.
Motorvejssystemet skal primært ekspedere
denne
trafik, og her vil bilister på vej mod Aalborg vælge den
motorvejspassage, der ligger bedst i forhold til endemålet i byområdet (og omvendt).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0055.png
HVOR SKAL BILISTERNE HEN I BYOMRÅDET?
Som det fremgår af de to kort med rejsemål, skal de fleste mod Aalborg C og Aalborg Ø. Her vil
E45 og
Limfjordstunnelen ligge mest centralt.
Mange bilister - selv mange fra E39 - vil vælge Limfjordstunnelen,
når Fjorden skal passeres.
Dette er formentlig årsagen til, at
Vejdirektoratet har beregnet
denne trafikfordeling (HDT) i år 2035 med en
Egholmforbindelse på plads:
Kun 23 % vil vælge ruten vest om. Af tabellen ses, at hele
80.800 vil køre via Limfjordstunnelen
på trods af,
at der kommer en motorvej vest om.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0056.png
Limfjordstunnelens kapacitet vurderes til 75-80.000 med den nuværende døgnfordeling af trafikken.
Estimeret model for døgnfordeling.
Nye vejanlæg bør kunne udfylde deres opgave mindst 20 år frem.
Egholmforbindelsen vil være
utilstrækkelig allerede fra åbningsåret.
Der vil komme køer ved fjordkrydsningen i myldretiderne, og de vil
vokse år for år i takt med, at trafikken vokser. I 2040 forventer Vejdirektoratet 83.300 biler i
Limfjordstunnelen jfr. denne tabel fra Niels Fejer Christiansen, VD.
De 83.300 er måske endda sat optimistisk lavt, da en normal fremskrivning af trafikken med tidligere
stigningstakt vil give et højere resultat. Men 83.300 er stadig et stykke over kapaciteten. Til sammenligning
passerede 87.400 Limfjordstunnelen på hverdage i 2022, hvilket resulterede i markante, daglige køer med
lang ventetid.
Vejdirektoratet har i tidligere høringer være forelagt problemet med overskridelse af kapaciteten i
Limfjordstunnelen trods etablering af en Egholm-forbindelse. Svaret har været, at man slet ikke forventede
en sådan overskridelse de første mange år (inden 2040), og at væksten i trafikken ville ske på
Egholmforbindelsen, hvor der vil være ledig kapacitet, hvis endelig overskridelsen skulle ske.
Det første gælder ikke længere. Det andet er ikke hensigtsmæssigt, hvis ruten via Egholm er en stor omvej.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0057.png
Starter omvejen på Frederikshavnsmotorvejen, vil man tilmed skulle køre de første 4,2 km. på en landevej:
Kigger man fremad over de 50 år, man normalt beregner tidsbesparelserne for et vejanlæg over, må
konklusionen være, at
der må være et meget stort potentiale i en løsning, som ikke giver disse trængselsproblemer.
En sådan løsning kan gå ud på at udvide E45 på strækningen gennem Aalborg inkl. et eller to ekstra
tunnelrør. Herved øges kapaciteten mod Aalborg C og Ø nord fra og mod både Øst- og Vestvendsyssel syd
fra.
Linjeføringen via Egholm er uhensigtsmæssig.
Dette er en ”grundlæggende fejl i konstruktionen” ved
Anlægslov til 3. Limfjordsforbindelse!
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0058.png
-- AKT 311294 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar 2 - Aalborg bliver omvejens by ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 2:
Aalborg bliver omvejenes by
Hvis ikke en Egholm-forbindelse umiddelbart vil løse de trafikale problemer, hvordan
forestiller fortalerne sig da, at den skal kunne fungere?
Fortalerne har været særdeles tavse i de seneste års offentlige debat (bortset fra nogle få,
ivrige facebook-brugere).
På mødet i Aalborg Byråd 10/1 om byrådets høringssvar fik man dog en fornemmelse af, hvad
de ledende politikere tænker, for her tog rådmand for By og Landskab Jan Nymark Rose
Theisen ordet. Han mente, som jeg forstod det:
1. At Aalborg ikke kan udvikle sig længere mod øst på grund af et sumpet område bag
Tranholmvej industriområde. At vejen skal kunne skal skubbe til ny udvikling mod vest, f. eks. i
Nibe, Skalborg, Svenstrup og lufthavnsområdet.
2. At der ikke er noget problem med trængsel, fordi bilerne da blot vil finde en anden vej over
Fjorden og at der ikke er noget problem med CO2 ved omvejskørsel, fordi fremtidens biler
kører på el, der er produceret grønt.
3. At ideen er at lave en ringsvejsforbindelse, der vil fjerne trafik fra byområdets veje, og at det
af den grund kan være nødvendigt at skabe større kapacitet ved sammenkoblingerne af de to
motorveje – dels nord for Fjorden (Høvejen) og dels syd for (udfletningen nær Svenstrup),
hvilket er grunden til, at dette efterlyses i kommunens høringssvar.
4. At man problemfrit kan komme fra den ene forbindelse til den anden, hvis der sker et uheld,
fordi ”trafik er som vand”
Svar herpå:
Ad 1: Forskellen fra nu bliver ikke stor, da tre først nævnte byer også ligger nær E45. Hvis en
motorvej skulle føre nyt erhvervsbyggeri med sig, må man undre sig over, at det ikke er sket i
særligt stort omfang andre steder langs Nordjyllands motorveje. Der er i alle tilfælde stadig
masser af plads her. Og mens man venter på at de nye virksomheder vil etablere sig ved en ny
motorvej vest på, har man et stort, uløst problem ved Limfjordstunnelen med trængsel hver
myldretid. Folk kan ikke komme på arbejde syd for Fjorden. Det bliver dyrt for
samfundsøkonomien.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0059.png
Ad 2: Jan Nymark Rose Tehisen accepterer åbenbart omvejskørsel. Men den kan være lige så
forsinkende som køer. Årsagen til at mange har efterlyst en 3. Limforbindelse har netop været,
at det er utilfredsstillende at bruge tid på at holde i kø.
Ad.3: På grund af ringvejens upraktiske placering vil bilister ofte sendes ud på meget store
omveje, f.eks. vil mange skulle helt omkring Svenstrup, når de skal mellem vest og øst. Dette
erkender Jan Nymark åbenbart, da kommunens i sit høringssvar fokuserer på at øge
kapaciteten i den nordlige og sydlige kobling for denne ”motorvejsring”.
Ovenfor er et eksempel på hvordan man kommer fra Frederikshavnsmotorvejen eller E39 mod
Aalborg Øst. Omvejskørslen vil skabe trængsel og efterlade behov for udbygning af det
kommunale vejnet, f.eks. Annebergvej, Konc Christians Alle, Østre Alle, Peder Skrams Gade,
Strandvejen, Slotspladsen, Ny Nibevej, Egnsplanvej, Universitetsboulevarden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Ad. 4: Ved uheld i Limfjordstunnelen eller Egholmtunnelen er det urealistisk at forestille sig, at
den store mængde trafik, som normalt kræver flere motorvejsspor, vil kunne presse sig på
tværs af byen via enkeltsporede veje så som Annebergvej, Kong Christians Alle m.m. En bedre
løsning på et trafikproblem i et tunnelrør vil være et ekstra rør tæt på.
Konklusion: Det ser ud til, at planen er at acceptere trængslen på E45 og henvise folk til
omveje, der indbefatter kørsel via Egholm.
Aalborg bliver omvejenes by.
Det er uproduktivt,
og det ville ikke være sket, hvis man havde indrettet vejsystemet efter den trafikale
efterspørgsel, som helt klart ligger nær byens ”hovedvej”: E45.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0061.png
-- AKT 311294 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar 3 - Kommentarer til lovforslagets bemærkninger ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 3:
Kommentarer til to afsnit i lovforslagets bemærkninger
3.2 Trafikale forbedringer og muligheder
Trængsel i myldretiderne på de to eksisterende limfjordsforbindelser ved Aalborg gør
trafikafviklingen ekstra sårbar over for trafikuheld og trafikale hændelser på E45. Byområdets
øvrige vejnet har ikke så stor kapacitetsreserve til at afvikle omkørsel fra den ene til den anden
forbindelse, når der er særlige omstændigheder som uheld eller vejarbejder. Derfor giver uforudsete
hændelser på E45 betydelige tidstab for trafikanterne, og jo hyppigere hændelserne forekommer, jo
større usikkerhed oplever trafikanterne i forhold til forventet fremkommelighed.
En 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste Limfjordstunnelen og Limfjordsbroen for trafik. Forbindelsen
vil derudover aflaste tilslutningsanlæggene på E45 syd og nord for Limfjorden, hvor der i dag
opstår flaskehalse i rampekrydsene og tilbagestuvning på motorvejen som følge af manglende
kapacitet til at rumme trafikmængderne. En 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste disse
tilslutningsanlæg og medføre en bedre trafikafvikling på E45.
Aflastningen de nævnte steder bliver minimal sammenlignet med trafikmængden i dag på grund af
trafikstigning i anlægsperioden. Disse hændelser vil derfor fortsætte. Problemet ligger i
fejlkonstruerede tilkørsler f.eks. hvor langsom trafik fra Aalborg ankommer i overhalingsbanen lige
før tunnelmundingen. Dette problem får man ikke løst ved at satse alt på Egholmforbindelsen. Og
når uheld sker, vil det, som der står i første afsnit, ikke være muligt at komme på tværs af byen. Det
gælder jo så også, når man skal en lang tur gennem Hasseris over til Egholmforbindelsen. Vejene
for smalle til at håndtere denne trafik.
En 3. Limfjordsforbindelse vil ligeledes få stor betydning for erhvervslivet og de dertil knyttede
transportbehov, samt for at medarbejdere kan komme på arbejde. Der er gennemført en
samfundsøkonomisk analyse af den 3. Limfjordsforbindelse, som bl.a. omfatter en værdisætning af
sparet rejsetid for såvel private som erhvervsmæssige rejser, men også andre afledte effekter har
væsentlig betydning set fra en erhvervsmæssig synsvinkel. Det gælder blandt andet en bedre
fremkommelighed til kunder, leverandører og kvalificeret arbejdskraft samt bedre muligheder for at
foretage langsigtede investeringer.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0062.png
Man løser jo ikke problemet i myldretiden og det er dette problem plus uheld, der skaber stop i
trafikken. Det bliver netop svært at rekvirere arbejdskraft fra Vendsyssel mod Aalborg, hvis ikke
man vælger en løsning, der sikrer den fornødne kapacitet på det sted, hvor den store bolig-
arbejdssteds trafik passerer, altså nær Limfjordstunnelen. Det kræver en udbygning af E45
.
Fremkommelighed har afgørende betydning for logistikvirksomheders beslutning om investeringer,
og problemer med fremkommelig kan betyde, at områder vælges fra på grund af fordyrende
forsinkelser. Manglende og/eller ustabil fremkommelighed og deraf følgende usikkerhed i
logistikvirksomhedernes mulighed for at planlægge leverancerne medfører derfor, at de sværest
fremkommelige landsdele vælges fra, når virksomhederne skal investere. Forsinkelser som følge af
især uforudsete hændelser breder sig til det omkringliggende vejnet, og især i Aalborg By kan
trafikken gå i stå, som følge af hændelser på Limfjordsbroen eller i Limfjordstunnelen. Sådanne
afledte forsinkelser er generelt underestimerede i de samfundsøkonomiske analyser.
Det er muligvis rigtigt, men så skal man vælge en model for udbygning af vejnettet, der løser
problemet, og det er ikke den fjerntliggende forbindelse via Egholm.
Den 3. Limfjordsforbindelse vil kunne bære trafikken, hvis Limfjordstunnelen er spærret, hvilket vil
medføre en økonomisk besparelse for godstransport og reducere risikoen for, at trafikken går helt i
stå i Aalborg By.
En vej på to spor kan jo ikke bære trafikken fra en vej på tre spor, der er fyldt med trafik. Desuden
overses. at ¾ af den fjordkrydsende trafik kommer fra byområdet og kun på besværlig vis kan nå
over til Ny Nibevej eller Nørholmsvej, hvor der kan køres på Egholmmotorvejen. Der er ikke nogen
beskrivelse af, hvordan trafikken fra byområdet overhovedet skal kunne nå over til
Egholmforbindelsen uden at havne i stillestående køer, når der er stop i Limfjordstunnelen.
De trafikale effekter af 3. Limfjordsforbindelse er beregnet ved anvendelse af Grøn
Mobilitetsmodel på grundlag af en række beregningsmæssige forudsætninger.
Med etablering af den 3. Limfjordsforbindelse forventes knap 150.000 køretøjer i 2035 at krydse
Limfjorden ved Aalborg, hvilket er en stigning fra 140.700 uden den nye forbindelse. På en række
andre veje forventes trafikken at falde, herunder særligt på de ruter, der udgør de eksisterende
krydsninger af Limfjorden via Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen.
Ifølge trafikmodellen vil Egholmtunnelen blive benyttet af 36.200 køretøjer i et gennemsnitligt
hverdagsdøgn i 2035. Trafikken vil bestå af bilister, som uden den 3. Limfjordsforbindelse enten
ville benytte Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen eller have undladt at foretage turen over
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0063.png
Limfjorden. Den ekstra trafik, som skyldes ny eller forbedret infrastruktur, betegnes som et
”trafikspring”.
Tilsvarende viser trafikmodellen, at den 3. Limfjordsforbindelse aflaster Limfjordstunnelen med
23.600 køretøjer i døgnet sammenlignet med den beregnede trafik i 2035 uden en ny
limfjordsforbindelse. Dermed kan der forventes en døgntrafik på 80.900 køretøjer i
Limfjordstunnelen. På Limfjordsbroen opnås en mere beskeden aflastning som følge af den 3.
Limfjordsforbindelse. Her falder trafikken med 3.600 køretøjer pr. døgn.
En 3. Limfjordsforbindelse vil påvirke vejtrafikken i store dele af Nordjylland. Det gælder ikke
mindst E45 Nordjyske Motorvej syd for Svenstrup og E39 Hirtshalsmotorvejen nord for Vestbjerg.
En aflastning af den nuværende E39 nord for motorvejskryds Vendsyssel vil samtidig forbedre
trafikafviklingen i hele motorvejskrydset, hvor der i dag er kapacitetsproblemer ved ud- og
indfletningen mellem E39 og E45.
Hvad angår det sidste vil uheldene fortsætte, hvis man ikke får ombygget det sted, hvor 5 kørebaner
bliver til 3 på en kort strækning på vej syd på, og det er der jo ikke råd til, hvis man bygger
forbindelsen vest om.
9.21.2 Påvirkning i driftsfasen
Efter etablering af motorvejen vil den mest markante virkning på vejnettet være, at det udbyggede
motorvejsnet mindsker risikoen for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved hændelser på E45 eller
Limfjordsbroen, ligesom rejsetiden i og omkring Aalborg generelt vil blive reduceret. Samtidig vil
virksomheder få lettet adgangen for medarbejdere, kunder og transport af varer mm.
Virkningen på lokalvejnettet bliver minimal, som det fremgår af kortene herefter. Investeringen er
enorm. Vejen skaber en alternativ og sikker forbindelse for primært fjerntrafikken syd fra mod E39,
men da fjerntrafikken kun udgør 25 % og halvdelen går mod Frederikshavn er det kun en forbedring
for ca. 15 % af den fjordkrydsende trafik.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0064.png
På den baggrund vurderes det samlet, at motorvejen vil medføre en væsentlig positiv påvirkning af
vejnettet, da trafikken vil blive afviklet mere effektivt.
At den positive virkning vil blive meget lille fremgår af beregningen af samfundsmæssigt overskud,
som ligger tæt på 0 (medregnet taksering af CO2 ved anlæg eller korrektion vedr. støj).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0065.png
-- AKT 311294 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar 4 - Kommentarer til afsnit om Verdensmål ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 4:
Konsekvenser for Verdensmål
Positive konsekvenser i form af væsentlig økonomisk udvikling er ikke dokumenteret som resultat af, at der
etableres en genvej som motorvej mellem Aalborg Syd og Jammerbugt Kommune samt en genvej på 1 km.
mod E39. Resultatet kan lige så godt blive, at Jammerbugt drænes for funktioner, som i dag skaber kvalitet
og udvikling i området.
Det eneste, der bruges til at dokumentere en sådan udvikling, er konstatering af, at vejen vil skabe bedre
trafikafvikling, men eftersom at man bruger særdeles mange ressourcer og sender en kæmpe mængde CO2
ud, og resultatet på trafikafviklingen bliver meget begrænset i forhold til, hvad man kunne opnå for de
samme penge f.eks. ved at få gods over på jernbane, må indflydelsen på FNs verdensmål anses for negativ.
Heller ikke påstanden om, at man ved anlæg af vejen øger trafiksikkerheden, synes at være opfyldt set i
forhold til, hvad man kunne opnå for langt færre penge. Der er usædvanligt mange trafikuheld på E45 ved
Aalborg på grund af fejlkonstruerede tilkørsler og for korte strækninger til sammenfletning. Disse problemer
kunne man løse for få penge, men pengene bruges jo til en motorvej et andet sted.
På Vejdirektoratets kort over trafik i byområdet med og uden en Egholmforbindelse kan man endvidere se,
at den aflastning, der finder sted, og som skulle resultere i færre uheld, er minimal. Kun fra det yderste
Hasseris flyttes lidt trafik, som i stedet for at køre tværs over Aalborg kan køre mod vest for at komme på
motorvejsnettet. Til gengæld opbygges vejsystemet således, at en del af myldretidstrafikken kommer til at
skulle køre omveje via Egholm og på tværs af hele byen.
Hvad angår reduktion af dødsfald virker vejanlægget modsat: Der er risiko for, at folk dør af asbeststøv, hvis
dette frigøres under anlægget af vejen. Desuden er det velkendt at vejstøj medfører for tidlige dødsfald. Og
etablering af vejen kan ikke undgå at medføre en masse ny trafikstøj hvor der bor mennesker. Det er direkte
snyd med data at placere nye støjskærme på E45 ved Dall Villaby og knytte dem til projektet. Disse
støjskærme burde være bygget uanset hvad.
Det er green washing at påstå at man understøtter verdenmål nr. 9.4 12.3 og 12.5 ved at anlægge en af de
mest råstofkrævende og CO2-udledende motorveje i Danmark og bagefter prøve at minimere forbruget så
godt man kan. Motorvejen bør slet ikke anlægges med mindre den har en særdeles stor positiv trafikal
effekt. Den lave samfundsmæssige værdi er netop et bevis på, at det har den ikke.
Delmål 11.6 ”negativ miljøbelastninger pr. indbygger skal reduceres” harmonerer overhovedet ikke med
anlægget af denne motorvej, idet den øger brugen af bil ikke mindst ved at gøre City Syd til i større grad at
være opland for beboerne i Jammerbugt kommune. Konsekvenserne er, at specialbutikker i Aabybro og
omegn vil blive udkonkurreret og dem, der ikke hidtil kørte til City Syd for at handle kan blive nødt til det.
Det gælder også dem, der hidtil har klaret sig uden bil. Centralisering af handlen er ikke godt for miljøet.
Delmål 11.4 Indsatsen for at bevare kultur- og natuarv skal styrkes. Dette sker ikke ved at føre en motorvej
hen over Egholm og reducere levevilkårne for sjældne dyrearter.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0066.png
-- AKT 311294 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar 5 - Misvisende positivt tal for samfundsøkonomi- støj ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 5:
Misvisende positivt tal for samfundsøkonomi / bogføring af støj
Som udgangspunkt for hele anlægsloven er en forventning om positiv samfundsøkonomi for
projektet med en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm.
Den seneste version af beregningen ses her i kopi:
Jeg mener, at beregningen er forkert i forhold til posten med støj. I og med at denne post er
positiv, forventer man åbenbart en POSITIV støjmæssig effekt af at anlægge en 20 km. lang
motorvej hævet op i landskabet lige uden for byen i vindretningen.
Det kan jo umuligt være rigtigt.
Man opnår som jeg læser VVM 2021 og
opdateringen af støjberegningen
den nedsatte støj
effekt ved at placere nogle nye støjskærme på E45. Men det har jo ikke har noget med
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0067.png
projektet at gøre.
Projektet må være defineret som det vejanlæg, man kan vælge til og fra
og skal tage beslutning om.
Det indbefatter ikke andre motorveje end det.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
De støjskærme på E45, der ikke bør høre med i projektet, men bør finansieres på anden
(normal) vis er dem ved Dall og Dall Villaby. Fjernes de fra beregningen, vil der efter alt at
dømme ske en kraftig forøgelse af støjen ved gennemførsel af projektet, hvilket vil betyde at
tallet skal være negativt.
Er dette tal over 319 mio. negativt, er hele forrentningen lig nul!
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan motorvejsstøj medføre mange sygdomme og for tidlig død. Der
er desuden grund til at problematisere, om støjberegningen indbefatter tabt arbejdsevne ved
sygdom, sundhedsudgifter f.eks. medicin, læge, hospitalsindlæggelse og en taksering af
risikoen for tidlig død. Jeg tror ikke det er regnet med. Og der er nok heller ikke taget hensyn til
den stigning, der må forventes i støjen i løbet af de 50 års periode, hvori man beregner
motorvejens værdi. Reelt vil motorvejen give et stort underskud alene med disse ting
medregnet.
Tager man disse ting med, er forrentningen af projektet sandsynligvis negativ, og det bør
ikke bygges alene af den grund!
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0069.png
-- AKT 311294 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar 6 - Eksterne tal for projektets sføkonomi ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 6:
Eksterne tal for projektets samfundsøkonomi
Den normale måde at beregne samfundsmæssig værdi af et infrastrukturprojekt rummer visse
poster, mens andre ikke er med. Dem, der bør tilføjes i en retvisende beregning for en 3.
Limfjords-forbindelse via Egholm kan f.eks. være dem i listen neden for, hvor jeg har
anslået
beløbene. Selv om tallene kan diskuteres, er de ikke nul. Det ender med en negativ sum, der i
allerhøjeste grad fortæller, at
dette projekt på ingen måde bør gennemføres.
En tlsvarende beregning for en udvidelse af E45
ender med et positivt beløb på 2.221 mio. kr.!
EKSTERNE OMKOSTNINGER - ikke med i standardberegninger ved Vejdirektoratet
Oprindeligt overskud
Rettelse støjskærme fejlagtigt medtaget jfr. mit høringssvar 7
Støj: tabt arbejdsfortjeneste ved sygdom,
færre leveår
Støj: hospitalsomkostninger pga. flere sygdomme
Ekstra miljøforanstaltninger
Klima (CO2 i anlægsperioden v/1000 kr/ton CO2)
Jfr bilag om klima
Værdi af ødelagte rekreative områder (~=50 års driftstilskud til Kunsten)
Sundhedsmæssigt tab ved fjernelse af områder til motion
Risiko for ødelæggelse af 1/3 af Aalborgs vandforsyning
Risiko for spredning af asbest ved opgravning af eternitdepoter
Værdisætning forringelse af levevilkår for sjældne dyr
Udvidelse af Ny Nibevej, Egnsplanvej, Annebergvej m.m.
Nyt P-hus i Vestbyen, hvis P-forbud på Peder Skrams Gade
Øget grundværdi erhvervsområder nær lufthavn
Øget grundværdi, Travbanens grund
Øget grundværdi erhvervsområde Svenstrup Nord
Øget grundværdi erhvervsområder i Aabybro
Forringede boligværdier Hasseris m.m.
Nedsat økonomisk aktivitet ved mindre belåningsmuligheder af huse
Nye forretningsmuligheder på tværs af Fjorden
Retssager, protester, forsinkelser
Byens renommé i.f.t. klima og demokrati/positivt fællesskab svækkes
Stigende besvær ved at tiltrække/fastholde højt uddannet arbejdskraft
Færre turistindtægter til by presset mellem motorveje på et kort
Barrierevirkninger i landskab
Lindholm Høje Museets udsigt skæmmes af motorvej langs horisonten
Store ar i nordjyske landskaber pga. opgravning af virkelig meget grus
624
-800
-300
-100
-50
-415
-950
-50
-250
-200
-250
-500
-100
300
100
100
100
-1.376
-500
300
-200
-200
-200
-100
-30
-10
-50
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0070.png
Ombygning af Kridtsvinget trods vej vest om (for mange uheld)
Flere kørespor fra Motorvejskryds Vends. og sydpå trods vej vest om
Ekstra rør alligevel nødv. pga. køer - og inden rep. af Limfjordstunnel
Konkurrencefordel Lufthavn og City syd minus for andre lufth./butikker
-500
-30
-3.400
0
Samfundsmæssig værdi i alt
-9.037
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0071.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0072.png
-- AKT 311294 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar 7 - Egnsudvikling ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 7:
Ingen overbevisende effekt i forhold til egnsudvikling
Den store anlægssum kombineret med den lille forrentning undskyldes ofte med, at den påtænkte
motorvej har en stor, positiv effekt på egnsudvikling i Nordjylland. Men er den så stor?
1. Et offentligt byggeprojekt til 8-9 mia. kr. vil naturligvis
i sig selv skabe arbejde og omsætning
i
landsdelen, mens arbejdet står på. Men anlægsarbejdet kan jo ikke være et mål i sig selv.
2. Da problemerne med at komme over Limfjorden er er alment kendte, vil det naturligvis medføre
større investeringslyst i Vendsyssel, hvis man kan skabe
sikre forbindelser.
Investorer til havnene i
Hirtshals og Frederikshavn er formentlig meget opmærksomme på disse problemer.
En Egholmmotorvej vil imidlertid kun skabe en sikker forbindelse mod
Vestvendsyssel (Hirtshals),
mens problemet
ikke løses tilfredsstillende for Østvendsyssel (Frederikshavn).
Alternativet med en udvidelse af E45 inkl. et ekstra rør vil sandsynligvis være bedre for
begge
landområder.
Det fremgår af disse skemaer for henholdsvis
trængsel
og
hændelser/uheld:
TRÆNGSEL
Vestvendsyssel
Østvendsyssel
Egholmforbindelse
OK, problem løses
Problem: fortsat trængsel i
myldretiden, da fjerntrafik blandes
med bolig-arbejdssted i
Limfjordstunnelen. Mulig omkørsel
via Egholm, men besværligt.
Udvidelse af E45/Xtra rør
OK, problem løses
OK, problem løses
HÆNDELSER/UHELD
Vestvendsyssel
Egholmforbindelse
OK, problem løses: To alternative,
lettilgængelige passager.
Udvidelse af E45/Xtra rør
Selve udbygningen af E45 vil
forebygge
uheld, bl.a. fordi uheldigt indrettede
tilkørsler ombygges.
Ingen alternativ rute, dog et ekstra rør hvis
uheld i et andet rør.
Østvendsyssel
Problem: fortsat mange uheld langs
E45, hvor uheldigt indrettede
tilkørsler ikke ombygges. Mulig
omkørsel via Egholm ved
uheld/hændelser, men besværligt
nord for Fjorden.
Selve udbygningen af E45 vil
forebygge
uheld, bl.a. fordi uheldigt indrettede
tilkørsler ombygges.
Ingen alternativ rute, dog et ekstra rør hvis
uheld i et andet rør.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0073.png
Ang. forebyggelse af uheld se også sidste afsnit.
Med den østlige løsning foretages der en udbygning/forbedring af motorvejen, som leder op mod både
E39 og E45. Ikke kun E39.
3. Hvad angår
efterspørgslen efter motorvejsnære erhvervsgrunde
findes der rigeligt med uudnyttet
plads langs de nuværende motorveje i Nordjylland, eksempelvis nær Bouet, hvor Coolshop netop har
etableret sig. Herfra er der hurtige forbindelser måde såvel mod lufthavnen, E45 syd, E39 nord
og
E45
NORD og AAU.
4. Hvad angår en evt. etablering af
nye erhvervsområder vest for Aalborg
som følge af, at motorvejen
skulle bane vejen herfor, fremgår det ikke af kommuneplaner, om man ønsker at udvide Aalborg mod
vest. Det er uhensigtsmæssigt for en by at have erhvervsområder på alle sider. Det skaber en masse
gennemgående trafik i byområdet. Dertil kommer, at det område, der umiddelbart ligger mod vest,
Hasseris Enge, kun ligger 1-2 meter over havets overflade i nord og er følsomt vandindvindingsområde i
syd.
5. Hvad angår tiltrækning af virksomheder med stor fokus på transport, opnås en
besparelse på 4,5
min. fra E45 syd mod Jammerbugt
med en Egholm-motorvej. Dette skal ses i forhold til, at det i
forvejen tager 2-3 timer at komme fra landets centrale dele til Nordjylland. Den relative forskel er
derfor lille. Dertil kommer, at der ligger et forslag om en anden måde at koble Jammerbugt på
motorvejsnettet: en motortrafikvej fra E39 til Vadum. Med en sådan spares der formentlig to minutter.
5. Hvad angår erhvervslivets
mangel på bygningsuddannede,
kan et så stort byggeprojekt virke
negativt på væksten i landsdelen, da der formentlig vil drænes meget arbejdskraft til byggeriet af
forbindelsen.
6. En motorvej vest om byen vil danne en
genvej,
som skaber nye erhvervsmuligheder, f.eks. kan
håndværksmestre i Aabybro kan få kortere kørsel til opgaver i Frejlev eller Svenstrup. Området er dog
forholdsvis øde, da Limfjorden, Vesterhavet, fuglereservater, moser, klitplantager, ubeboede områder
m.m. også ligger i den retning, se kort på næste side:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0074.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0075.png
FOREBYGGELSE AF UHELD
Uheld på E45
er især koncentreret omkring
sammenfletningen i det nordlige Nørresundby og
tunnelen.
A:
I det nordlige Nørresundby fletter 5
kørebaner sammen til 3 på en alt for kort strækning.
B:
ved Limfjordstunnelen ankommer langsomt kørende
trafik fra Aalborg i overhalingsbanen på E45.
C:
Desuden kan det være vanskeligt at positionere sig,
når man kører mod syd på via tunnelen rigtigt på grund
af vejbanernes indretning.
Det østlige alternativ forebygger uheld:
Disse problemer kan løses med en ombygning af E45
med ekstra kørespor, hvilket også indbefatter ombygning
af de fejlkonstruerede tilkørsler. Se forslaget fra Anker
Lohmann-Hansen:
www.en-3-limfjordsforbindelse.dk
Et andet problem er de mange tilkørsler til motorvejen (flere end noget sted i Danmark på så kort en
strækning) kombineret med meget trafik. Det kan dels skabe forvirring, dels tilbagestuvning ved
frakørsler. Disse problemer kan også lindres, hvis der kommer et ekstra spor i hver retning som er et
led i øst-løsningen. Sporet til højre kan evt. kan adskilles med en bred, stiplet linje.
For vest-løsningen
taler dog, at man opnår en aflastning af E45-stringen og at den (mindre) andel af
bilerne, der benytter Egholm-ruten, vil opnå større færdselssikkerhed her, bl.a. fordi vejen er nyere.
I VVM/MKV kan man læse den begrundelse for
Egholmmotorvejen, at der vil komme færre uheld fordi
lokalvejnettet
aflastes, når man kan komme på
motorvejsnettet i begge retninger.
Denne aflastning bliver
yderst begrænset,
da Egholm-
motorvejen kun vil ”trække” i de yderste vestlige områder,
illustreret med dette kort fra VVM 2021’s bilag om trafik:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0076.png
-- AKT 311294 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar 8 - Derfor bør man underesøge alternativ ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 8:
Derfor bør man snarest undersøge det østlige alternativ
Det er uhensigtsmæssigt ikke at undersøge Anker Lohmann-Hansens alternativ forud for
en beslutning om 3. Limfjordsforbindelse.
Historisk set er der sket dette:
En negativ forrentning på en østlige model med ekstra rør nær
Limfjordstunnelen var årsagen til, at et lille flertal i
Aalborg Byråd 2011
tippede til at anbefale Egholm-
linjen. Herefter rullede snebolden den vej i en række andre beslutningsmæssige sammenhænge, fordi
uenighed blev anset for et større problem end valg af det forkerte projekt.
Men noget tyder på, at
anlægsprisen på den østlige model
var
pustet kunstigt op
i
VVM 2011
– og at
dette var en af årsagerne til den lave forrentning. Det virker f.eks. usandsynligt, at prisen skulle stige fra
1,8 mia. i en foregående
VVM i 2006
til hele 5,4 mia. ved VVM 2011.
Vejdirektoratet havde ved VVM 2011 udformet den model for den østlige linjeføring, de blev udnersøgt.
Den indeholdt to ekstra tunnelrør med 3 spor, altså hele 12 motorvejsspor under Fjorden! Dette
krævede en meget stor udfletning på den sydlige fjordbred, som krævede ekspropriation af næsten
hele erhvervsområdet ved Mineralvej.
I debatten, der fulgte, og som gav sig udslag i høringssvar til VVM 2011, mente særdeles mange, at det
var muligt med en billigere løsning, hvor man kunne
nøjes med et enkelt nyt rør under Fjorden.
I en
sådan model kunne retningen i det midterste kunne vendes i takt med myldretiden, ligesom det ses i
Tyskland og Holland. Det gav 9 motorvejsspor under Fjorden (eller 6 spor i myldretidsretningen og 3
spor i modsat retning).
Der forelå
to modeller
til dette ved høringen, en fra foreningen Den Bedste Vej og en fra civilingeniør,
lektor Anker Lohmann-Hansen. Kun den første blev undersøgt. Den havde den nogle tydelige
skavanker, der gjorde, at den let kunne forkastes.
Dette gav ikke Vejdirektoratet anledning til at undersøge den anden model.
I stedet lavede direktoratet selv en
skitse med tre tunnelrør,
som kunne fungere bedre, men som de
beregnede ville koste næsten det samme som modellen med 12 spor. Der blev kun sparet 0,7 mia. ud
af en pris på 5,4 mia.
Årsagen til den høje pris var, at Vejdirektoratets skitse tog udgangspunkt i den overdimensionerede
model med kæmpe udfletning syd for Fjorden (se kort nederst) og blot ændrede antallet af rør ved
fjordpassagen. På denne ikke videre reflekterende baggrund mente Vejdirektoratet at kunne forkaste
en østlig løsning som sådan.
Dette kan i høj grad kritiseres, og mange tog det ikke for gode varer
Opinionsundersøgelser både 2011 og 2014 viste, at langt de fleste stadig foretrak en østlig løsning
frem for en rute via Egholm:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0077.png
Formentlig som led i taktikken fra Egholm-motorvejs-tilhængernes side blev der i 2014 skabt en masse
røre omkring nogle lodsejere ved Skelvej i Nørresundby, som ikke vidste, om en vestlig motorvej skulle
gå hen over deres grunde. Man fik en fornemmelse af, at de hellere så en motorvej hen over deres
lodder end at leve videre med uvisheden. Preben Bang Henriksen (V) besøgte disse ejere med hele den
lokale presse på sidelinjen, og der kom store forsidehistorier ud af. Se nærmere i
en hel bog,
der
skildrer, hvad der skete i den politiske debat om forbindelsen først i 2010’erne.
På baggrund af det politiske pres blev spørgsmålet om linjeføring taget op i forbindelse med et
forlig
om overskydende midler fra en jernbane.
En gruppe transportordførere aftalte (dagen efter, at
folketinget var gået på ferie) at linjeføringen skulle gå via Egholm. Formentlig uden langvarig
diskussion, men fordi den nordjyske repræsentant skulle have noget til gengæld for at ikke at få del i
jernbanemidlerne.
Denne politiske aftale blev efterfølgende forvekslet med en folketingsbeslutning, hvilket betød, at det
østlige alternativ ikke blev undersøgt i forbindelse med
opdateringen af VVM 2021.
Det blev i 2019
skrevet ind i
kommissoriet
for denne undersøgelse, at man kun skulle se på linjeføringen via Egholm.
Dette er formentlig i strid med
Vejlovens
krav om at man skal undersøge ”rimelige alternativer” i VVM-
processer. Men det var et krav/ønske fra Aalborgs borgmester, der troppede op i Transportministeriet
med 2,5 mio. kommunale kr. som tilskud til undersøgelsen.
Som følge af alt dette er det ikke blevet afdækket, om en østlige løsning, som foreslået af Anker
Lohmann-Hansen, vil give større overskud end en vestlig. Det er der god grund til at forvente, da den
samfundsmæssige værdi af en vestlig løsning har vist sig at være faldet fra ca.
4,5 mia.
til ca.
0,5 mia.
i
VVM i 2021. Desuden er der siden 2011 sket store ændringer i trafikmængden og i
undersøgelsesmetoderne, senest med fremkomsten af Grøn Mobilitetsmodel, hvor
myldretidsproblemer også er med i analysen.
Afgørende for Egholmmotorvejens trafikantmæssige gevinster i 2011 var vel primært
genvejen
vest om
Aalborg mod Jammerbugt kommune (38.000 indbyggere). I 2021, hvor der er
trængsel og tidstab ved
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0078.png
kørsel på E45,
fremkommer gevinster vel i høj grad via fjernelse af denne trængsel og disse tidstab. En
østlig løsning med udvidelse af E45 kan også opløse trængslen, muligvis endda bedre end en vestlig,
som kun tager 23 % af trafikken fra. Derved – og på grund af lavere pris – kan den
forventes at opnå
større samfundsmæssig gevinst.
Allerede ved evt. åbning af en vestlig forbindelse i 2032 forventer Vejdirektoratet
80.800 biler
i
Limfjordstunnelen HDT. Altså over kapacitetsgrænsen på 80.000! Det pointerer behovet for at vælge
den model, der er bedre til bekæmpelse af trængsel.
Vi mangler altså
en undersøgelse af
Anker Lohmann-Hansens model
for en 3. Limfjordsforbindelse
med et enkelt ekstra rør og med reversibel trafik i det midterste rør foretaget med moderne metoder på
basis af dagens trafiktal. Som det ses på søjlediagrammet oven for ønsker en meget stor del af
befolkningen en sådan løsning (udvidelse af den nuværende forbindelse), hvorfor det alene af denne
grund er forkasteligt, at politikerne lukker helt af for at undersøge sagen. Lad os dog få sandheden på
bordet om, hvad der er bedst!
Årsager til at man bør lave denne undersøgelse:
-
-
-
-
Vejloven
er ikke blevet overholdt ved VVM 2021
Der er tegn på, at størst
forrentning
opnås med øst-løsningen (udvidelse af E45-korridoren)
Der er meget stor
folkelig
interesse i, at man vælger en østlig løsning
Hvis man undersøger sagen og vælger den bedste, vil der komme mere ro på i Aalborg, hvor
uenigheden og splittelsen
om denne sag er uhensigtsmæssig stor og formentlig bliver større
ved start på anlæg af vejen.
Foruden løsningen fra Anker Lohmann-Hansen er der i 2022 fremkommet et
forslag fra
professor og
leder af DTU Transport Otto Anker Nielsen,
som også bør undersøges, hvis man har interesse i at
finde den bedste model som verden ser ud i dag (og ikke som den så ud i 2011).
Han foreslår en østlig løsning, hvor Kridtsvinget erstattes af en frakørsel i Nørresundby ned mod
Aalborg City. I
hans brev med dette forslag
hedder en overskrift ”Egholmforbindelsen er ikke et godt
projekt”.
Opsigtsvækkende svært at få alternativet beregnet!
Borgerbevægelsen imod en motorvej i Egholmlinjen, Trafikalt folkeparti og mange andre har opfordret
transportministeren til at undersøge i det mindste trafikdelen (ved kørsel af Grøn mobilitetsmodel),
men det er konsekvent blevet afvist. Det koster ca. 100.000 kr. og tager 1-2 måneder.
Efter hvad jeg er oplyst, har Borgerbevægelsen for nylig tilbudt transportministeren 100.000 kr. for at
han bestiller denne undersøgelse, men det er også blevet afvist.
Efter hvad jeg er oplyst, har Borgerbevægelsen så henvendt sig til flere ingeniørfirmaer for at bestille
computerkørslen her, men det er også blevet afvist - formentlig fordi
ingen af disse vil lægge sig ud
med den store kunde: Transportministeriet!
Det kunne jo risikere at ske, hvis de medvirkede til en
undersøgelse, der såede tvivl om Transportministerens dispositioner i denne sag. Det er uacceptabelt!
Man kan derfor håbe, at folketinget vil kræve denne undersøgelse.
Situationen må betegnes som udemokratisk - og uhensigtsmæssig for staten, som risikerer en
investering på op mod 8 mia. med alt for ringe udbytte.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0079.png
Illustration: Vejdirektoratets overdimensionerede model med 12 motorvejsspor og modellen fra Anker
Lohmann-Hansen indtegnet:
Se mere om Anker Lohmann-Hansens model på
www.en-3-limfjordsforbindelse.dk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0080.png
-- AKT 311294 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar 9 - Erstat forslaget om anlægslov med dette ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 9:
Forslaget til anlægslov foreslås erstattet med følgende
”Folketinget konstaterer, at den samfundsmæssige værdi af en 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen er faldet med 88 % (fra 5347 til 624 mio. kr. siden beregningen ved VVM 2011).
Det høje tal i 2011 var udslagsgivende for valg af linjeføring, men det gælder altså ikke
længere. Medregnes taksering af CO2 ved anlæg, er den samfundsmæssige forrentning for
Egholmforbindelsen sandsynligvis negativ.
Dertil kommer, at der er blevet påpeget mange andre problemer ved vejforløbet, og at
lokalbefolkningen i stigende grad er modstander af vejen.
Flere fagfolk har vurderet, at der er grund til at forvente en forrentning på 2 mia. kr. eller mere,
hvis man vælger alternativet: en udvidelse af E45 inklusive et eller to ekstra tunnelrør nær de
nuværende.
Folketinget beslutter derfor, at loven om en 3. Limfjordsforbindelse skal afvente en
opdatering af beregningen af alternativet: en udvidelse af E45 inkl. ekstra tunnelrør.”
BAGGRUND:
I 2011 blev en udvidelse af E45 frarådet af Vejdirektoratet som løsning. Dette er blevet
kritiseret
- fordi beregningen tog afsæt i en model med hele 12 kørespor under Fjorden (en forøgelse på
100 %)
- fordi der ikke dengang var så meget trafik på E45, at en aflastning ville give trafikantgevinster.
- fordi der i 2011 blev benyttet en beregningsmodel, som ikke kunne identificere de særlige
problemer i myldretiden
Situationen er anderledes i dag på alle tre punkter:
- der ligger to forslag fra kompetent side, som fungerer med færre kørespor under Fjorden
- trafikken på E45 er i dag så stor og med så mange køer, at øgning af kapaciteten her kan
skabe store trafikantgevinster.
- den nye ”Grøn mobilitetsmodel” muliggør beregning hvor døgnet opdeles i 10 perioder
3. Limfjordsforbindelse har været på tegnebrættet siden sidste århundrede. En genberegning
kan forsinke den yderligere. Men forsinkelsen kan dog tillægges mindre betydning ud fra
følgende betragtninger:
- En estimering af indtægtssiden (trafikantgevinsterne) vil kunne foretages på 1-2 måneder.
- En estimering af udgiftssiden (primært anlægsomkostningen) kan formentlig foretages af
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vejdirektoratets eksperter også på 1-2 måneder.
På den basis får man de vigtige data frem om forventet samfundsmæssigt overskud.
Såfremt denne linjeføring viser sig væsentlig mere økonomisk attraktiv end linjen via Egholm,
kan projektet igangsættes hurtigt på følgende måde:
- først udformes en VVM alene for udvidelsen af E45-motorvejen
- parallelt udformes en VVM for de mere komplekse dele af projektet (tunneler,
motortrafikvej).
Når den første VVM er kommet igennem høring og er vedtaget, kan arbejdet med udvidelsen af
E45 starte, hvilket forventes at tage ca. 3 år. Dette betyder, at der allerede omkring 2028 kan
stå ændringer klar, der forbedrer kapaciteten på E45 og dermed letter trafikken – hvilket er
tidligere end en Egholmforbindelse, der først kan få sin aflastende effekt, når den er helt
færdig. Senere kan VVM-rapporten om de større og dyrere elementer (tunnel, motortrafikvej)
stå klar og sendes i høring. På dette tidspunkt kan man stadig vælge, om den næste
fjordforbindelse skal gå via Egholm eller en udvidelse af E45-korridoren, hvor den billigste del
dog er klar i udgangspunktet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0082.png
-- AKT 311294 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar 10 - en positiv vision ] --
Trafikalt Folkeparti v/Anders Wested, [email protected], tlf. 20489503, 11. jan 2024
Høringssvar 10:
En positiv vision om infrastruktur i Nordjylland
Længere nede i denne mail har jeg (som ikke professionel) et forslag til kørebaneforløb ved en
udvidelse af E45. Elementer i mit forslag:
-
-
-
-
-
Et minimalt antal ombygning af nye broer
Mulighed for næsten uhindret gennemkørsel af motorvejen i de to inderste spor fra
nord til syd.
Kraftig stiplet linje til det yderste spor til brug som krybespor og/eller til- og
frakørselsspor.
Ingen udvidelse mellem Ådalsmotorvejen og Universitetsboulevarden, fordi trafikken
er forholdsvis lille her.
Fast 3+1 kørebaner under fjorden ved Limfjordstunnelen, mens
det midterste spor i
det midterste rør benyttes til buskørsel
– kl. 0-12 syd på og kl. 12-24 nordpå, se
stiplet markering.
Park-N-Ride P-plads ved Bouet med særlig bygning til udlevering af forudbestilte
supermarkedsvarer og med afgangssted for busser.
Ved trængsel (i myldretider) skal bilister kunne henvises til at benytte disse busser som
en hurtigere måde at nå frem. De kører fra Bouet og i flere retninger på Aalborg-siden.
Omvendt eftermiddag.
Mulighed for overledning mellem motorvejsspor nær tunnelen ved uheld i et rør, men
ikke til dagligt.
Brug af eksisterende skråbro til Nøresundbygrenen
Stikvej til City Syd, ombygning af Kridtsvinget og motortrafikvej til Vadum som foreslået
af Anker Lohmann-Hansen
Der skal gives tilbud om ekspropriation af huse, der er særligt støjramte langs E45 og
benyttelse af disse huse til kontor, korttidsudlejning eller lignende.
-
-
-
-
-
-
Forventet pris for denne lidt skrabede version af en E45 udvidelse ca. 4 mia. kr.
Kan Nordjylland få råderet over nogle af de sparede midler til andre infrastrukturprojekter, kan
disse f.eks. være
-
-
Støjskærme ved Dall Villaby og optimering af støjskærme langs resten af E45 i
området.
Forbedring af jernbanen mellem Aalborg og Hirtshals (vigespor, elektrificering) så det
manglende led fra Europa mod Norge for godstransport via tog kan blive etableret.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
-
Containere kan herefter transporteres på tog fremfor via motorvej E45, der aflastes i
sin fulde længde for lastbiltrafik.
Tilskud til etablering af den påtænkte gang/cykelbro øst for Limfjordsbroen. Samtidig
kan der tilføjes et enkelt kørespor til plusBus 1, hvorefter Limfjordsbroen ikke behøver
at have et særligt spor reserveret til busser.
Se grafikken på næste side.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0084.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0085.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0086.png
Ved beregning af samfundsmæssig værdi af disse tiltag, bør man foruden den samlede
anlægssum medtage de trafikale gevinster, der følger af at frigøre Limfjordsbroen for
busbaner, bygge en hurtigere busforbindelse øst for Limfjordsbroen, flytte gods over på tog og
frigøre plads på motorvejene mod Hirtshals. Foruden selvfølgelig at denne model er bedre
end Egholmforbindelsen til at forhindre køer til/fra Frederikshavn og til/fra Aalborg C og Ø.
Jeg gentager, at der er tale om en tegning fra en ikke-fagmand, men det kan være til inspiration
hvis man vælger at revurdere projektet.
Med en sådan model kan man
bevare enestående rekreative områder mod vest
og bevare
Hasseris’ rolle som liebhaverkvarter, hvilket vil øge Aalborgs evne til at tiltrække og fastholde
højt uddannet arbejdskraft - især fra byer med massive bebyggede områder som København
og Aarhus.
Der er et kæmpe potentiale i de smukke områder mod vest, hvilket man f.eks. har kunnet
opleve ved de mange musikarrangementer mod motorvejen afholdt ved Verdens Ende mens
solen går ned. Netop hvor der påtænkes placeret en motorvej på tværs!
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0087.png
-- AKT 311294 -- BILAG 14 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Gustav Vernal ([email protected])
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 23:50
Vesterkærets Skole_ Høringssvar i forbindelse med Forslag til Lov om anlæg af en 3 (1).docx;
Kære Anders Petersen,
Vedhæftet den mail er bemærkninger til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra
Skolebestyrelsen på Vesterkærets Skole, Aalborg
På vegne af skolebestyrelsen
Gustav Vernal
(Formand for skolebestyrelsen)
--------------
m +4571773583
e
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0088.png
-- AKT 311294 -- BILAG 15 -- [ Vesterkærets Skole_ Høringssvar i forbindelse med Forslag til Lov om anlæg af en 3… --
Høringssvar i forbindelse med forslag til Lov om anlæg af
en 3. Limfjordsforbindelse. (UDKAST)
Skolebestyrelsen på Vesterkærets Skole i Aalborg, vil
i forbindelse denne høring
gerne gøre
opmærksomme på 2 områder hvor anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
overi den udformning
den er præsenteret - “Egholmlinjen” -
vil påvirke skolen og lokalområdet negativt.
Mere tTrafik gør skolevejen usikker
Alle bBeregninger visog forventningen
er, at en motorvej vest om Aalborg vil medføre mere
trafik i lokalområdet i Aalborg Vestby. Her er flere veje i forvejen meget belastede.
Yderligere
belastning, og det
vil medføre en mere usikker skolevej for vores børn til og fra skolen. En
usikker skolevej betyder, at flere forældre vil vælge at bruge bil til at bringe deres børn til og
fra skole, i stedet for at lade børnene cykle. Hvilket igen medfører mere trafik omkring skolen
og at mål for at vores børn kan få en sund og klimavenlig livsstil bliver svære at opnå.
Egholmlinjen løser ikke trafiktrængslen i Aalborg, da arbejdspladser, nye store boligområder
og et nyt stort supersygehus ligger tæt på motoervejen E45 i det østlige Aalborg. En vestlig
forbindelse vil således ikke aflaste trafikken, der hvor den forventeligt øges Vi frygter
således, at dette vil medføre øget trafik tværs gennem byen, og dermed øge det trafikale
pres i området omkring Vesterkæret Skole. Det vil sige, at de aldrig vil benytte sig af den
nye forbindelse, og hvis de gjorde, vil det få endnu større konsekvenser for Vestbyen og
hele Aalborg by, for så skal trafikken ledes gennem de mindre veje.
NOTE: Dette sidste afsnit bliver lidt selvmodsigende i forhold til vores pointe oven for om
mere trafik på skolen. Kan vi skærpe det, så vi undgår at punktere vores eget argument?
Kan vi eventuelt fortsætte således fra ”Det vil sige … at trængslen i øst vil komme til at stige
mere, end forbindelsen i vest vil aflaste. Vi frygter, at flere af trafikanterne til øst, vil være
nødt til at bruge forbindelsen i vest, hvilket vil medføre endnu større konsekvenser for
Vestbyen og hele Aalborg by, da trafikken så skal ledes tværs gennem byen ad mindre veje.
Formatted:
Font: Italic
Støj
skader helbred og indlæring
Vi er bekymredet for
den
støj,
der følger med konsekvenserne af
en motorvej, og hvad det
vil betyde for Vestbyens indbyggere og friluftslivet i Vestbyen som benyttes af skolens
elever. Både som en del af skoledagen og som en del af mange børns fritidsliv.
Vejdirektoratet skriver selv i deres seneste støjberegning: “En motorvej vil ændre lydmiljøet i
større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må forvente,
at motorvejen vil kunne høres i flere kilometers afstand.”
NOTE: Skal vi tilføje, at ifølge EU’s miljøagentur kan længerevarende udsættelse af støj føre
til alvorlig sygdom, søvnforstyrrelser og nedsat kognitiv indlæring hos børn? Hvis ikke, så
slet også lige fra mit forslag til under-overskrift
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0089.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0090.png
-- AKT 311294 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar vedr. anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse - EU- vurderinger ] --
Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej ([email protected]), Transportministeriet
([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar vedr. anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse - EU- vurderinger
Sendt:
11-01-2024 23:25
Bilag:
2024-01-11 Borgerbevægelsens høringsvar - EU-vurderinger.pdf;
Til:
Til Transportministeren
Hermed fremsendes Borgerbevægelsens Høringssvar – vedr. Miljøkonsekvensvurderingens EU-vurderinger, idet
disse ligger til grund for forslag til anlægslov.
Borgerbevægelsens kritik er retlig.
Med venlig hilsen
Louise Faber
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Fra:
Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej <[email protected]>
Sendt:
11. januar 2024 18:28
Til:
[email protected]; [email protected]
Emne:
Høringssvar vedr. anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse
Til Transportministeren
Hermed fremsendes Borgerbevægelsens Høringssvar – et resume vedr. forslag til anlægslov om
Egholmmotorvejen/3. Limfjordsforbindelse.
Resumeet indeholder en oversigt over Borgerbevægelsens retlige kritik.
Med venlig hilsen
Louise Faber
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0091.png
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0092.png
-- AKT 311294 -- BILAG 17 -- [ 2024-01-11 Borgerbevægelsens høringsvar - EU-vurderinger ] --
Til Vejdirektoratet og Transportministeren
Indleveret på Vejdirektoratets høringsportal
og fremsendt på mail til [email protected] og
[email protected]
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Aalborg den 11/1-2024
MKV-2023 vedr. Egholmlinjen: FEJL i VVM- og EU-vurderinger m. anlægslov
Indhold
1. Miljøkonsekvensrapporten er ikke fuldstændig
............................................................................................. 2
1.1. Udestående vedr. grundvandssænkning
..................................................................................................... 2
1.2. Udestående vedr. forureningsforhold
......................................................................................................... 2
1.3. Udestående vedr. Klima
.............................................................................................................................. 3
2. Habitatvurderinger er mangelfulde og ikke med videnskabelig vished
..................................................... 3
2.1. Udestående Flagermus
............................................................................................................................... 3
2.3. Udestående i forhold til Strandtudser
......................................................................................................... 5
2.4 Udestående vedr. Birkemus
......................................................................................................................... 6
3. § 3 - Naturvurderingerne er for gamle og forkerte
................................................................................. 7
3.1 Udestående ifht. placering af erstatningsnatur
........................................................................................... 8
3.2 Udestående ifht. vandløb
............................................................................................................................. 9
3.3 Udestående ifht. fisk
.................................................................................................................................... 9
3.5. Udestående vurderinger Vandrammedirektivet
–
de målsatte vandløb
.................................................. 12
4. Natura 2000-konsekvensvurderingen
................................................................................................. 14
4.1. Odder
–
Habitatvurdering, dispensation og Natura 2000-konsekvensvurdering
...................................... 14
4.2. Spættet sæl
............................................................................................................................................... 18
4.3. Hav og flodlamprette
................................................................................................................................ 19
4.4. Natura 2000-konsekvensvurderingen
–
F1 og øst for F1
.......................................................................... 20
4.5. De kumulative virkninger er vurderet forkert
........................................................................................... 22
5. Samlet
.............................................................................................................................................. 23
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
1. Miljøkonsekvensrapporten er ikke fuldstændig
Det fremgår af MKV-2023, kapitel 16, side 590-591 om eventuelle usikkerheder og mangler, at
”(…)
projektet med anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse endnu ikke er færdigprojekteret.
Der vil derfor kunne forekomme justeringer og ændringer i forbindelse med detailprojekterin-
gen, herunder anvendte arbejdsmetoder, der ikke har kunne forudses i miljøkonsekvensvurde-
ringerne.”
Projektet skal være færdigprojekteret, forinden der kan vedtages en anlægslov. Miljøkonsekvens rapporten
skal være fuldstændig og EU-vurderingerne endelige, jf. bl.a.
EUD C-463/20 Namur-est.
1.1. Udestående vedr. grundvandssænkning
De er væsentlige udestående beslutninger vedr.
grundvandssænkning, der ikke er afklaret i de ”fo-
retagen vurderinger”
”Da behovet for
grundvandssænkning ikke er fastlagt nærmere,
kan konsekvensen af de midlerti-
dige sænkninger af grundvandet have et større omfang, end det fremgår af rapporten.”
”De strækninger, hvor det kan være relevant at sænke grundvandet i anlægsfasen, er identificeret
på et overordnet niveau. Der er
ikke foretaget en nærmere vurdering af grundvandssænkningernes
art og omfang.
Både kendskab til nærliggende forureningers art og omfang i nærheden af grund-
vandssænkningerne har stor betydning for at gennemføre en konkret vurdering af påvirkningen af
grundvandskvaliteten.
Forholdet bør derfor undersøges nærmere i detailfasen, når de eventuelle
nødvendige afværgetiltag planlægges.”
”Usikkerhed omkring grundvandssænkninger og deres udbredelse betyder, at det er usikkert om for-
urenende og potentielt forurenede lokaliteter påvirkes.
De nævnte usikkerheder vil blive håndteret
i detailfasen,
og derfor giver de ikke anledning til at ændre konsekvensvurderingerne.”
Se tillige om forhold vedr. grundvandssænkning, der udskydes til detailprojekteringsfasen MKV-
2023 side 36, side 529, side 537, side 539, side 570.
1.2. Udestående vedr. forureningsforhold
MKV-2023, kapitel 16, side 591:
”Der
er ikke kendskab til specifikke forureningsforhold eller omfang
af forurening på de kortlagte lokaliteter med forurening.
Forholdet bør undersøges nærmere i de-
tailfasen,
så en jordhåndteringsplan kan afklares med Aalborg Kommune og eventuelt nødvendige
afværgetiltag planlægges.
MKV-2023, kapitel 16, side 591:
”Der
er ikke kendskab til omfang af eventuel udsivning af gas ved
tidligere lossepladser, som i form af kuldioxid og metan kan påvirke arbejdsmiljø, afgravningsme-
tode og jordhåndtering.
Forholdet bør derfor undersøges nærmere i detailfasen,
så eventuelt nød-
vendige tiltag og værnemidler tages i brug.”
Side 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
MKV-2023, side 546, om
Lokalitet 851-1372 (V1) er et autolakerings- og autoværksted, hvor der er
risiko for forurening med olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler”,
der først skal
undersøges
i forbindelse med detailprojekteringen.
MKV-2023, side 568, hvor det først i
forbindelse med detailprojekteringen
skal der indhentes op-
daterede oplysninger som kan få betydning for jordhåndteringen, herunder oplysninger om områ-
deklassificeringer, V1 og V2 kortlagte ejendomme fra Aalborg Kommune og Region Nordjylland.
1.3. Udestående vedr. Klima
MKV
’Klimamæssige konsekvenser’
anfører, at den faglige vurdering af øget udledning af drivhus-
gasemissioner er væsentligt negativ, og derfor fordrer afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstalt-
ningerne beskrives sådan:
”Vejdirektoratet arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsar-
bejdet via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse af klimaaftrykket ved pro-
duktion af eksempelvis asfalt og beton
bliver først defineret i en efterfølgende udbudsproces.”
MKV er ikke fuldstændig. Det er i strid med VVM-direktivet, at det ikke fremgår, i hvilken grad de
væsentlige skadelige virkninger på miljøet undgås, forebygges, begrænses eller neutraliseres.
Vurderingen mangler både i anlægs- og driftsfasen.
2. Habitatvurderinger er mangelfulde og ikke med videnskabelig vished
2.1. Udestående Flagermus
MKV: Fourageringsområdet Limfjorden er ikke vurderet.
Dette er en fejl, både vand og damflagermus kan fouragere på Limfjorden. Det er så-
ledes utilstrækkeligt når påvirkningen på fourageringsområdet Limfjorden og de lede-
linjer, der gør at flagermusene flyver fra deres indlandslokaliteter til Limfjorden ikke
vurderes. Dette er specielt en fejl for damflagermus, der kan flyve over længere di-
stancer.
Det skal tillige tages i betragtning, at 2 meget vigtige vinteropholdslokaliteter, ligger
indenfor flagermusenes flyveafstand fra projektet. Her skal der peges på Thingbæk
Kalkminer, og Smidie kalkminer ved Lille Vildmose
MKV omtaler habitatdirektivets beskyttelse af flagermus, som om Bilag IV beskyttelsen kun gælder
for
”væsentlige habitater for flagermus”.
Det er forkert. Se bl.a. EU-dom Skydda Skogan (C-473/19 og C-474/19), hvor det frem-
går at selv rasteområder for enkelte individer er omfattet af beskyttelsen mod beska-
digelse eller ødelæggelse.
Side 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Derfor er det også forkert, når det vurderes, at der ikke er en påvirkning, fordi der ikke
forekommer større skove. De fleste af arterne trives ganske fint i mindre skovpartier
eller ældre levende hegn og deres yngle- eller rasteområde er beskyttede uanset stør-
relse og placering.
MKV side 76:
”Ved
detailprojektering af projektet skal alle træer, der planlægges fældet, besigti-
ges
for at undersøge, om der er mulige raste- eller ynglekolonier af flagermus.”
MKV side 76:
”I
forbindelse med detailprojekteringen skal det samtidig sikres, at bygninger,
der
skal nedrives, ikke indeholder yngle- eller rastekolonier af flagermus. Det kan f.eks. ske ved supple-
rende feltundersøgelser.”
Denne fremgangsmåde er ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet, idet under-
søgelsen og vurderingen udskydes til senere i processen. Dette er en klar og væsentlig
mangel idet der skal skabes tilsvarende yngle- og rasteområder ved projekter, hvor der
påvirkes yngle eller rasteområder. Derudover er damflagermus, der både er en Bilag 1
udpegningsart og en Bilag IV-art, tilknyttet til bygninger og damflagermusen er tilknyt-
tet natura2000 områderne med kalkminer. Udskydelse af de nærmere undersøgelser
til senere accepteres ikke i EU-retten. Konklusionerne skal være med videnskabelig
vished. Det skal undersøges inden beslutningen om anlægsloven træffes, om et hus
eller et træ fungerer som yngle- eller rastested. MKR skal redegøre for at der er lavet
tilstrækkeligt med kompenserende foranstaltninger til at sikre opretholdelsen af den
økologiske funktionalitet, og det er kun muligt, hvis undersøgelserne er udført inden
anlægsloven vedtages.
Denne problemstilling er særligt relevant ved ejendommen på Teglværksvej, hvor det
er helt åbenlyst at vurderingen og undersøgelsen er udskudt og at der helt åbenlyst vil
ske skade på yngle- eller rasteområde for trold/dværgflagermus.
Særligt de steder hvor damflagermusene er registreret skal der laves en vurdering
–
og de landejendomme, som i forbindelse med projektet skal nedrives både på Egholm
og Nørholmsvej burde have været besigtiget. De huser givet flagermus.
MKR indeholder på det foreliggende grundlag, derfor ikke fyldestgørende oplysninger.
Der gør det muligt at vurdere om der er en risiko for påvirkning af yngle og rasteom-
råder for flagermus, der opfylder habitatdirektivet.
At et område ikke har stor betydning for flagermus, gør ikke at det ikke kan være be-
skyttet. Selve forudsætningen for vurderingen ses derfor at være mangelfuld.
Der er langs med linieføringen registreret 9 forskellige flagermusearter af de 13 arter der i alt er
kendt fra DK. Det svarer til at rundt regnet tre fjerdedele af alle de i DK forekommende flagremuse-
arter lever i projektområdet.
Side 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
I betragtning af at der nyanlægges ca. 18,3 km og flere strækninger er med artsrig og formentlig
flere af arterne har relativ stærke bestande indenfor risikoafstand af projektområdets linieføring,
kan projektet påvirke flere af flagermusearters overlevelse betydeligt på grund af trafikdrab. Især
4 arter er udsat for risiko for trafikdrab. Frynse, - Trold-, Dværg-, Sydflagermus. 4 arter flyver/fou-
ragerer i under 2 meters højde og er dermed de mest udsatte for kollisioner med køretøjer på mo-
torvejen.
2.3. Udestående i forhold til Strandtudser
MKV: Strandtudsen er en pionerart.
Strandtudsen er meget krævende med hensyn til valg af ynglelokaliteter. Det er en fejl,
at det anføres at det er en pionerart.
Strandtudse er registreret på 2 lokaliteter i traceet på Egholm og ved Nørholmvej. Op-
lysningerne om populationernes størrelse inden for dens naturlige udbredelsesom-
råde er utilstrækkelig. Antallet af lokaliteter hvor arten forekommer, har i de senere
årtier været i rivende tilbagegang i Danmark og andre nordeuropæiske lande. Strand-
tudsen er iflg. Artikel 17-indberetning fra 2019 i stærkt ugunstig bevaringsstatus. Arten
har en høj sårbarhed i forhold til projektets påvirkning.
Trafikdrab er en væsentlig trussel mod arten, da strandtudse i lighed med skrubtudse,
foretager relativt lange vandringer. Især om efteråret hvor den unge generation fra
sommerens yngleresultater foretager massevandringer. Når disse vandringer krydser
veje, trafikdræbes der et meget stort antal individer.
Afværgeforanstaltningerne er gæt og gisning
MKV: Der fremgår at der skal etableres nye grøfter og vandhuller for at sikre den økologiske funkti-
onalitet på Egholm.
I henhold til bl.a. afgørelsen fra Baltic Pipe (19/06809 MFKN) så skal der være kendskab til
omfanget og placeringen af disse tiltag på det tidspunkt hvor et projekt tillades og disse vil
også skulle fremgå af materialet forud for den offentlige høring så der er vished for at A:
den økolgiske funktionalitet opretholdes i MINDST samme omfang og B: det skal være mu-
ligt at forholde sig til hvorledes etableringen af disse kompenserende foranstaltninger på-
virker miljøet idet der også er elementer der kan påvirke de eksisterende forhold.
MKV:
”Alternativt
kan der spredes hø fra strandenge på vest- eller nordkysten af Egholm, eller flyttes
materiale og tørv, der fjernes ved etablering af motorvejen på Egholms strandenge.”
Det er ikke tilstrækkeligt med en skitse og formuleringer som så løse til at det er uafklaret hvad
der rent faktisk skal ske på arealerne.
Side 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
MKV side 113:
”Paddehegn
opstilles i maj, hvor padderne vil være stærkt tilknyttet vandhullerne.
Herefter indfanges padder i fælder indenfor og udenfor hegnet og ved at fiske i vandhullerne med
ketcher efter larver og adulte individer.”
Dette er en forsætlig indfangning der ikke kan gennemføres uden en forudgående fravigelse
fra habitatdirektivets, jf. artikel 16. Tilladelsen skal foreligge inden den offentlige høring jvf
Namur-est EU dommen og inden anlægslovens (eventuelle) vedtagelse.
Beskrivelsen af metode er helt overfladisk og utilstrækkelig
.
Placeringen og udformningen af
de vandhuller der skal fjernes, skal som minimum være klar så der ved høringen kan ses om
den økologiske funktionalitet reelt er opretholdt for de lokale bestande. Denne fremgangs-
måde hvor der ikke er redegjort for hvor vandhullerne placeres, er ikke i overensstemmelse
med habitatdirektivet og VVM-direktivet.
For strandtudsen er det absolut ikke tilstrækkeligt at der vises et større skraveret område
på den sydlige side hvor der kan laves kompensationsarealer. Nogle af dem ligger oven i
købet inde i motorvejssløjferne hvor strandtudserne potentielt vil blive slået ihjel ved van-
dring til og fra arealerne.
MKV side 113: Fjernelse af vandhuller
Fjernelse af vandhuller der fungerer som yngle- eller rasteområder for bilag IV padder kan
ikke gennemføres uden en forudgående fravigelse, jf. habitatdirketivet.
MKV 4.6.2: Der skal foretages overvågning i driftsfasen for at sikre at bestandene af bl.a. strand-
tudse kan opretholdes.
Når det er nødvendigt at foretage overvågning så er vurderingen per definition ikke med vi-
denskabelig vished. Habitatvurderingen er således direktivstridig. Der vil derfor IKKE på tids-
punktet for vedtagelsen af anlægsloven være den fornødne vished.
Nødvendigheden af at foretage efterfølgende monitering er således ikke i overensstemmelse
med hverken VVM-direktivet, habitatdirektivet eller EU-domstolens praksis. For at kunne an-
vende denne fremgangsmåde vil der forud for tilladelsen skulle meddeles en fravigelse. Dette
er gældende for alle bilag IV arter der skal moniteres.
2.4 Udestående vedr. Birkemus
MKV: Birkesmus er eftersøgt syd for fjorden. Der er anvendt kameraerne til registrering, i perioden
2. maj
–
1. juni.
Side 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Valget af undersøgelsesområde til afklaring af om der findes birkemus i projektområdets nærhed
er fagligt stærkt kritisabelt. Arten burde som minimum også have været eftersøgt langs linieførin-
gen nord for Limfjorden.
Begrundelsen for valg af undersøgelsesområde er at der for godt 80 år siden blev fundet 1 birke-
mus (? nogle få fund) i selve Aalborg, nærmere bestemt i området omkring nuværende atletiksta-
dion Skovdalen, ved Aalborg Universitetshospital sydlige afd. Efter godt 80 år uden et eneste fund i
nævnte område og for den sags skyld i hele Himmerland mm. er det helt forudsigeligt, at der ikke
ville blive fundet birkemus i det valgte undersøgelsesområde. Fund ville med andre ord være helt
sensationelt.
Afstande fra linieføringen til nærmeste kendte og nyere fund af Birkemus, syd for fjorden er målt i
luftlinie over land: Aalborg
–
Horsens = ca. 125 km, Aalborg
–
Esbjerg = ca. 190 km, Aalborg
–
Struer = ca. 120 km.
Den vestjyske bestand nord for Limfjorden, der er derimod Danmarks tætteste fund og sandsynlig-
vis største bestand. Den bestand befinder sig målt fra linieføringen, kun ca. 75 km væk.
På grund af
artens ”usynlige” levevis, som sammen med meget alsidige biotopsvalg og små territo-
rier, 6-7 mdrs vintersøvn, kan birkemusen udmærket forekomme øst for det kendte nordvestjyske
udbredelsesområde, indtil den påtænkte linjeføring.
Derfor må det betragte som mangelfuldt, at arten ikke er eftersøgt nord for Limfjorden, vel og
mærke med egnet eftersøgningsmetode, bedst flere af metoderne på samme lokationer.
Såvel valg af eftersøgningsområde syd for Limfjorden er ubegrundet. De relevante undersøgelser
udestår. Det er derfor ikke på baggrund af habitatvurderingerne i miljøkonsekvensvurderingen,
muligt at afvise, at der kan være birkemuseforekomst i relation til projektområdet. Der kan ud-
mærket være forekomst af birkemus, mest sandsynligt nord for Limfjorden, hvor arten ikke er ef-
tersøgt.
3. § 3 - Naturvurderingerne er for gamle og forkerte
MKV 4.1.1 Det fremgår, at der ikke er udført supplerende besigtigelser for de områder, der er be-
sigtiget i 2016.
Det er en retlig mangel. Alderen alene tilsiger, at der ikke er et tilstrækkeligt oplyst
grundlag til at kunne foretage en vurdering. En 7-8 års tidsramme overstiger den peri-
ode, hvor naturen vil kunne udvikle sig. Specielt enge og moser samt heder vil kunne
udvikle sig markant indenfor 7-8 år.
Side 7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Se MFKN (21/10121): Data der er over 5 år gamle ikke nødvendigvis er retvisende i forhold til at
kunne vurdere en påvirkning og der bemærkes i afgørelsen at kommunen også skal forholde sig til
alderen på deres §3 besigtigelser.
Det er ikke korrekt at driftsfasen ikke vil kunne påvirke naturområder idet NOx gasser
er medvirkende til at øge kvælstofpåvirkningen af naturen
–
både de beskyttede na-
turtyper og habitatnaturtyperne. Det er således en klar mangel at der ikke er lavet
tilstrækkelige vurderinger for påvirkningen i driftsfasen. Særligt for overdrevene (her-
under de sure overdrev på udpegningsgrundlaget) er dette problematisk.
MKV afsnit 4.2.5 anfører,
at et areal ikke er omfattet af §3 beskyttelsen ”da
det er et fyldsted for
flyveaske, der efterfølgende er afdækket med muldjord og tilsået med græs”
Dette er ikke korrekt vurdering. Det er historikken og botanikken, der afgør om et areal
er beskyttet eller ej. Et tidligere jordopfyld kan sagtens være omfattet af beskyttelsen,
hvis blot botanikken er til stede, og hvis det har henligget uden omlæg i en tilstrækkelig
lang periode
–
7 år for eng/strandeng.
MKV afsnit 4.2.5 anfører, at et areal kun er beskyttet mod omlægning til landbrugsformål, hvis det
er beliggende i byzone og byzonen har været gældende før 1992.
Det er ikke en korrekt gengivelse af retsstillingen. Strandenge eller andre naturtyper
der vokser sig ind i beskyttelsen efter 1992 er ikke omfattet af undtagelsen. Det er
således af afgørende betydning om engene også var enge i 1992 for at undtagelsen
skal være gældende. Hvorvidt det ene eller andet er tilfældet fremgår ikke af MKR,
hvorfor det ikke er afklaret endeligt, hvilken retsstilling der gælder.
MKV anfører flere gange, at en påvirkning er begrænset eller ubetydelig fordi en naturtype enten er
i ringe eller dårlig tilstand, eller at der kun skal inddrages mindre arealer.
Generelt for de beskyttede naturtyper så er det en fejlagtig konklusion. Det er ikke sådan beskyttel-
sen af habitatnatur fungerer. Selv mindre inddragelser udgør en overtrædelse af habitatdirektivet,
og vil kræve en dispensation uanset tilstanden på arealet. Det har ingen betydning for om der på-
virkes meget eller lidt.
3.1 Udestående ifht. placering af erstatningsnatur
MKV afsnit 4.5.1:
”Ved
permanent inddragelse af beskyttet natur,
anlægges erstatningsnatur så
vidt muligt,
så de nye naturområder bliver af samme type, som de områder der ødelægges. Erstat-
ningsarealet anlægges derudover
så tæt på det oprindelige naturområde, som det er muligt.
Der
kan dog være tilfælde, hvor naturtypen erstattes med en anden naturtype eller placeres i større
afstand fra det påvirkede areal som følge af naturgivne og landskabelige forhold.”
Side 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Den citerede passage viser, at alle beslutninger vedr. placering af erstatningsnatur, der er en
afværgeforanstaltning, er uafklaret. Det skal bare være
”så
vidt muligt”
både i forhold til place-
ring og i forhold til naturart. Vurderingen er direktivstridig.
MKR skal endeligt og bindende fastslå placeringen af erstatningsnaturen. Denne vurdering af
placering kan ikke udskydes til senere. Det skal klart fremgå, hvor erstatningsnaturen skal ud-
lægges og hvordan det via pleje skal sikres, at der kan opnås den ønskede naturkvalitet. Der skal
også være beskrevet hvor meget der erstattes
–
1:1? 1:2? 1:5?
Det er ikke valgfrit, hvor erstatningsnaturen skal ligge. Erstatningsnaturen skal som udgangs-
punkt ligge i nærheden af den natur der fjernes. Det ses bla. af afgørelsen fra Nordskovvej i
Silkeborg (MFKN NMK-510-00991, NMK-503-00173, NMK-501-00249).
Der kan også være en påvirkning på miljøet ved anlæggelsen af erstatningsnatur, herunder om
der eksempelvis skal fældes flagermusegnede træer for at danne ny eng. Der skal ligeledes være
tilstrækkelig vished for at naturtyperne kan udvikle sig på det pågældende sted, hvor det kan
have afgørende betydning hvad næringsindholdet er på en lokalitet i forhold til, hvornår der vil
kunne indfinde sig eksempelvis nye overdrev.
3.2 Udestående ifht. vandløb
MKV side 167:
”Den
endelige udformning af det nye tracé aftales
med vandløbsmyndigheden.”
Det
anførte omfatter alle vandløbene i MKV
Denne fremgangsmåde er af samme grunde som tidligere anført vedr. beskyttet natur ikke til-
strækkelig endelig. Forlægning af vandløb betragtes i dansk ret som en regulering i både vand-
løbslovens og miljøvurderingslovens forstand. Tilsvarende gælder efter EU-direktiverne.
Hvis der skal kunne gives tilladelse ved en anlægslov på baggrund af denne MKR, så skal det
være klart beskrevet hvilet forløb, hældning, bundkoter m.v. der skal anlægges. Der skal være
beskrevet, hvilke afstrømningsmæssige konsekvenser forlægningen vil kunne have for både op-
strøms og nedstrømsliggende matrikler.Det samme er gældende hvis anlægslovens hvidbog skal
træde i stedet for reguleringstilladelsen.
Det er således ikke i overensstemmelse med VVM direktivet eller vandrammedirektivet, at ud-
skyde den endelige udformning og trace-placering til efter anlægsloven er vedtaget.
3.3 Udestående ifht. fisk
Side 9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
MKV- Ingen oplysninger om gydebanker
Der ses ikke at være redegjort for om der findes gydebanker på de strækninger der skal flyttes,
om der er et fald der sandsynliggør, at der er gydepladser for fisk og i så fald hvilken betydning
de konkrete vandløbsstrækninger har for fiskebestanden i de enkelte vandløb.
Vurderingen er således foretaget på et ikke tilstrækkeligt grundlag og det er ikke muligt at kon-
kludere at det ikke vil medføre hverken midlertidige fald i tilstandsklassen eller at der ikke vil
kunne opnås målopfyldelse.
MKV
–
der skal anlægges sandfang
…
Anlæggelse af sandfang på flere strækninger er en regulering af et vandløb, der skal medvurde-
res i en MKV. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den endelige udformning og placering af sand-
fangene først sker efter miljøvurderingen er gennemført.
Hvor skal de placeres? Ligger de hvor der støder §3 op til vandløbet? Skal der fældes træer der
kan have flagermus i for at komme til med maskineriet? Kan der være lampretter i det sediment
der løbende skal opgraves?? Alt dette skal være belyst i MKR.
MKV: Det fremgår at der skal erhverves jord til at reducere udvaskningen
”For
at sikre at udlednin-
gen af vejvand ikke medfører en yderligere belastning af de målsatte vandløb med kobber, zink og
evt. andre miljøfremmede stoffer skal der erhverves landbrugsjord som omlægges til natur, skov
eller varigt græs. Arealerne der skal erhverves, er opgjort i Tabel 5-40”.
Hvis der skal erhverves jord, er det en del af projektet. Der skal derfor være råderet over disse
arealer på det tidspunkt hvor anlægsloven meddeles. Det skal kunne medvurderes, hvilke are-
aler der berøres og hvor der rejses skov. Det er ikke muligt med den anvendte fremgangs-
måde, at vurdere den samlede miljøpåvirkning af projektet.
MKV: ny beplantning som afværgetiltag
Beplantning som afværgetiltag for flagermus hvor levende hegn byrdes vil ikke være effektivt
i en lang årrække. Bevoksningen når ikke en højde, der virker ledende eller begrænsende for
flagermusene. Det vil netop være i starten at flagermusene er mest udsat for trafikdrab, da
flagermus er meget stedfaste og følger de samme kendte linjer. Her vil flagermusene ikke
blive bremset af en mindre beplantning, men søge via de normale flyveruter og ud dermed
flyve på kørebanen.
Ledelinjerne med ny beplantning vil først være funktionelle efter en længere årrække, der
er dermed hverken den tilstrækkelige sikring mod forsætligt drab (dolus eventualis) eller til-
strækkelig med beskyttelse mod påvirkning af bestande idet flagermus har enormt lave re-
produktionsrater og derved vil være særligt udsatte i forhold til at miste individer i en lokal
bestand.
Side 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
MKV side 165:
”Såfremt
nedsivning ikke er mulig, iværksættes afværgetiltag i form af drosling til et
udløbstal, der sikrer at vandløbets tilstand ikke påvirkes negativt. Udløbstallet fastsættes på bag-
grund af egentlige hydrauliske beregninger. Desuden skal det oppumpede grundvand renses til-
strækkeligt for fx okker og suspenderet stof inden udledning. Med disse afværgetiltag vil der ikke ske
en påvirkning af kvalitetselementerne i recipienterne og udledningen vurderes ikke at kunne hindre
målopfyldelse.”
Denne fremgangsmåde er ikke tilstrækkelig idet der ikke er reelt er overblik over de mulige
konsekvenser. Hvordan sikres der eksempelvis at der ikke sker udledning af okker? Skal det
ske via okkerrensebassiner og hvor skal de i så fald ligge? Hvilket udløbstal er fastlagt for de
enkelte lokaliteter? Hvilket tidspunkt kommer denne påvirkning og kan renseforanstaltnin-
gerne bevirke at der udledes opvarmet og afiltet vand? Hvilke kemiske stoffer kan det oppum-
pede vand have i forhold til kravene i recipienten?
Indhold af stoffer og indholdet af jern skal være oplyst på nuværende tidspunkt, og der skal
være redegjort for de faktiske problemstillinger inden tilladelsen kan meddeles og ikke først
under arbejdets udførelse.
Hvis der efterfølgende skal kunne meddeles en udledningstilladelse skal det ske på baggrund
af denne miljøvurdering. DET kan der ikke, når det ikke er behandlet. Det fremgår at der først
efterfølgende skal tages stilling til mulige afværgeforanstaltninger, men disse skal være be-
skrevet og vurderet i denne MKR for at kunne danne grundlaget for den efterfølgende tilla-
delse.
MKV - det fremgår at der skal overvåges fisk før og efter.
Også overvågningen af fiskene skal være afsluttet før projektet vedtages, ellers kan det ikke
ud fra VVM direktivet vurderes om der sker påvirkning på et kvalitetselement. Se eks holste-
broafgørelsen hvor det fremgår at Miljø og Fødevareklagenævnet vedr. en VVM-tilladelse
”nævnet
forudsætter, at vilkårene er indsat for et reducere potentielle skader på gydebanker,
og at projektets påvirkninger på gydebanker således først anskueliggøres, når projektet er
etableret, og at der således ikke er sikkerhed for påvirkning og eventuelt skade på gydeban-
kerne på tidspunktet for VVM-tilladelsen. Nævnet bemærker, at det er en forudsætning for, at
VVM-redegørelsen vil kunne danne grundlag for en VVM-tilladelse, at den indeholder en vur-
dering af, hvorvidt det aktuelle projekt vil kunne påvirke gældende miljømål og den aktuelle
tilstand for de berørte overfladevandområder, og i givet fald, om projektet vil udgøre en hin-
dring for opnåelsen af de gældende miljømål.”.
Der skal være vished for påvirkningen på det tidspunkt hvor afgørelsen træffes. Betingelsen
er ikke opfyldt.
Side 11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
3.5. Udestående vurderinger Vandrammedirektivet
–
de målsatte vandløb
MKV: Der er lavet vurderinger i forhold til vandrammedirektivet
Vurderingerne i forhold til om en eller flere kvalitetselementer går en tilstandsklasse ned er
slet ikke foretaget på trods af at vandløbet vil blive ”nulstillet” over længere strækninger
som følge af anlægsarbejdet.
For de målsatte vandløb gælder det helet generelt, jf. holstebroafgørelsen (MFKN
21/10121) og EU dommene fra Weser C-461/13 og Association France Nature Environne-
ment C-525/20) at selv midlertidige forringelse skal forvaltes restriktivt. En omlægning af et
målsat vandløb vil medføre en nulstilling af den omlagte strækning, hvilket både medfører
at kvalitetselementerne i den pågældende vil gå en tilstandsklasse ned og der vil efterføl-
gende på de strækninger, hvor der etableres rørføringer være risiko for at der ikke vil
kunne opnås målopfyldelse. Denne påvirkning vil derfor kun kunne gennemføres hvis der
forud for tilladelsen meddeles en fravigelse jf. vandrammedirektivets artikel 4 stk. 7.
Når der er ukendt tilstand for nogle kvalitetselementer, så skal denne tilstand oplyses in-
den der kan foretages en vurdering af påvirkningen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre skal-
forsigtighedsprincippet bringes i anvendelse. Dvs. vurdering vil være at antage at den på-
gældende kvalitetsparameter befinder sig i laveste tilstandsklasse
Herefter følger det af EU-miljøbeskyttelsen at enhver påvirkning ikke vil kunne tillades
uden en foregående fravigelse af vandrammedirektivet.
MKV:
”Indholdet
af kvælstof og fosfor i grundvandet vurderes at være lavt og udgøre en ubetydelig
af recipienterne i forhold til den øvrige kvælstofbelastning i oplandet. Merbidrag af kvælstof
og fosfor fra udledning af grundvand vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af
vandkvaliteten i de målsatte vandløb Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å.”
Der mangler en konkret vurdering af hver enkelt strækning i forhold til de konkrete nærings-
stofværdier i recipienten
MKV: Det fremgår at der vil være en rørlægning på op til 54 meter.
En rørlægning på 54 meter vil fungere som en spærring. Selvom den anlægges som våd, vil
det stadig defakto være en spærring for bl.a. fisk, men formentlig også odderen. Denne frem-
gangsmåde vil ikke være i overensstemmelse med vandrammedirektivet eller habitatdirek-
tivet. og vil ikke kunne gennemføres uden en forudgående fravigelse fra direktiv-bestemmel-
serne.
Side 12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
MKV side 176:
”I
anlægsfasen er der en kortvarig påvirkning af vandløbene i forbindelse med om-
lægninger og etablering af underføringer”
Dette er ikke korrekt. Når et vandløb flyttes dør alle planter, alger og smådyr på den stræk-
ning der nedlægges og planterne vil ikke rekolonisere strækningerne med det samme.
Navnlig ikke der, hvor strækningerne fremadrettet er beskyggede af broerne i et sådan om-
fang at planterne ikke vil kunne vokse under broerne.
Der er således tale om en fejlagtig vurdering.
Det fremgår af flere EU domme at selv midlertidige forringelser skal forvaltes restriktivt. En
reel nulstilling af flere hundrede meter vandløb kan ikke på nogen måde kunne gennemføres
uden en fravigelse.
MKV:
”Samtidig
kan vandet, der udledes fra regnvandsbassiner i sommerperioden, have en højere
temperatur end vandet i recipienten som følge af opholdstiden i bassinet, hvilket kan have betydning
i mindre vandløb med lave vandføringer. Det vurderes dog at påvirkningen vil være ubetydelig i mål-
satte vandløb Østerå, Hasseris å og Lindholm Å på grund af vandløbenes vandføring og deraf føl-
gende robusthed.”
Denne vurdering er ikke i overensstemmelse med kravene til vurderingen idet der skal laves en
konkret vurdering for hvert vandløb. Der ses slet ikke at være lavet en vurdering for de tilfælde
hvor der vil være overløb fra bassinerne ved hændelser større end 5års hændelser og der ses
ikke at være lavet robusthedsanalyser for de enkelte vandløb. Der står heller ikke hvad der skal
neddrosles til og det fremgår ikke hvad den hydrauliske belastning er for de eksisterende vand-
løb. Disse vurderinger kan ikke udskydes til en detailprojektering men skal fremgå af MKR så det
er muligt at forholde sig til den samlede påvirkning på miljøet som er det der er tiltænkt i en
miljøvurderingsproces.
For de elementer der er ukendt tilstand skal denne vurdering foretages ud fra et worst-case
scenarie.
MKV side 179:
”Det
er dog ikke umiddelbart muligt at afvise, at der kan ske en erosion i de mindre
grøfter som følge af udledninger fra regnvandsbassiner. Erosionen kan betyde, at der tilføres sedi-
ment til de målsatte vandområder, hvilket potentielt kan forringe den eksisterende
tilstand.”
Vurderingen medfører, at der ikke kan meddeles tilladelse til projektet med mindre der ligger
en tilladelse til at fravige bestemmelserne jf. vandrammedirektivet artikel 4 stk. 7.
MKV:
”Den
hydrauliske belastning af Hasseris Å vurderes derfor at være begrænset som følge af
udledningen fra regnvandsbassinerne. Udledningen af BOD er på 4,8 mg/l og grænseværdi for
Side 13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
opretholdelse af god tilstand for fisk er 1,5 mg/l og for DVFI 1,4-1,8 mg/l. Det kan derfor ikke afvises,
at der kortvarigt og lige ved udløbet kan være en negativ påvirkning af fiske- og invertebratfaunaen
i vandløbet. Koncentrationen vil blive fortyndet i vandløbet og påvirkningen vurderes ikke at være til
hinder for opfyldelsen af god økologisk tilstand.”
Vurdering er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i vandrammedirektivet. Her henvi-
ses bl.a. Til sagen fra Horsens (22/02461), der medførte at Miljøstyrelsen trak deres vejledning
tilbage. Derudover kan der ikke meddeles tilladelse til projekter der medføre gentagne negative
påvirkninger af den nuværende tilstand.
MKV:
”Udledningerne af vejvand vil, efter rensning i regnvandsbassinerne der repræsenterer bedst
anvendelig teknologi (BAT), være at betragte som alm. regnvandsbetingede udløb. Der vil i kraft af,
at indholdet i vejvandet for kobber, zink og benz(a)pyren, overskrider miljøkvalitetskravet (MKK) i
vand for de pågældende stoffer, lokalt i/ved udledningspunkterne sandsynligvis også forekomme
overskridelse af MKK i vandet, der udledes til. Dette er et iboende faktum ved alle regnvandsbetin-
gede udløb og kan med de nuværende teknologiske muligheder ikke elimineres fuldstændigt. Over-
skridelserne vurderes som værende kortvarige og af varierende intensitet, da der, som de analyse-
rede prøver fra f.eks. vandløbene (se afsnit 5.2.2) viser, er stor variation i koncentrationen af stof-
ferne i vandløbene.”
s
Det her minder påfaldende meget om den samme tilgang som klagenævnet allerede en gang
har underkendt i Horsensafgørelsen. Metoden er direktivstridig.
4. Natura 2000-konsekvensvurderingen
4.1. Odder
–
Habitatvurdering, dispensation og Natura 2000-konsekvens-
vurdering
Det følger af EU dommen C-463/20 Namur-est at fravigelser fra habitatbeskyttelsen skal være en-
delige. Habitatvurderingerne er ikke endelige, men fyldt med en række forbehold, antagelser og
gisninger.
Habitatvurderingen er i forhold til spørgsmålet om odderens yngle- og rasteområder beskadiges
eller ødelægges ved projektet, og at den økologiske funktionalitet bibeholdes, ikke fyldestgørende,
da der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, se eksempelvis:
MKV side 34:
”Inden
forlægning af Østerå skal den del af vandløbet, der påvirkes undersøges grun-
digt for odderhuler.
Området forstyrres jævnligt inden gravearbejderne igangsættes for at sikre, at
der ikke er oddere i området, hvor der sker anlægsarbejde. Dette gøres jf. principperne i afsnit 5.3.4.”
Side 14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
MKV side 34
”Brinkerne
langs Østerå, som omlægges i den sydlige del af undersøgelseskorridoren,
kan potentielt rumme odderhuler, og der indgår derfor afværgeforanstaltninger med eftersøg-
ning af odderhuler og forstyrrelser,
efter metoden, der er beskrevet i afsnittet om afværgeforan-
staltninger ”
For Lindholm Å anføres tilsvarende.
M
KV 2.3 anfører
”Såfremt
det bliver nødvendigt
med indfangning af individer f.eks. i forbindelse
med flytning til nye levesteder, vil Miljøstyrelsen blive ansøgt om dispensation fra artsfredningsbe-
kendtgørelsen.”
Det fremgår tydeligt, af de anførte citater, at der ikke er lavet tilstrækkeligt med undersøgelse
inden habitatvurderingen er foretaget. Brinkerne langs Østerå skal først undersøges for od-
derhuler i forbindelse med at gravearbejderne iværksættes.
Det ændrer ikke herpå, at det er besluttet, at der skal søges dispensation efter habitatdirekti-
vets artikel 16. Den forudgående vurdering, skal forsat være fyldestgørende og med videnska-
belig vished.
Transportministerens forslag til håndtering af odder udgør en selvstændig overtrædelse af individ-
beskyttelsen i Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a), b) og d) og at der anvendes forbudte me-
toder og midler til indfangning og drab af odder, jf. Habitatdirektivets artikel 15, litra a) og b), jf.
bilag VI, herunder
”båndoptagere”, ”elektriske og elektroniske apparater, som kan dræbe eller
larme”, kunstigt lys samt ”motorkøretøjer i bevægelse”.
SWECO, Side 7, pkt. 2.1:
”Af habitatkonsekvensvurderingen for 3. Limfjordsforbindelse
fremgår, at
der ikke er konstateret skadevirkning på Natura 2000-områder. Der er således ingen arter og natur-
typer på udpegningsgrundlagene, der vurderes at blive væsentligt påvirket, når en række nærmere
angivne afhjælpende foranstaltninger iværksættes, og Natura 2000-områdets bevaringsmålsætnin-
ger og integritet forbliver intakt. De nærmere vurderinger og begrundelser, der ligger til grund for
denne konklusion, kan findes i habitatkonsekvensvurderingen”
SWECO´s overmåde kraftige nedtoning af de mulige/sandsynlige samlede negative påvirkninger
af odder, underbygges ikke af DCE´s faglige notat, nærmest tvært i mod. Konklusionen i DCE
faglige notat, side 9 pkt. 4, er
”Der er
ingen videnskabelige undersøgelser
af effekter af vejstøj på den økologiske funktionali-
tet for yngleområder for odder, eller for effektiviteten af erstatningshabitater eller afværgetiltag
for ødelagte eller forringede yngleområder for odder.
Vejanlægget, inkl. tilslutningsanlæg, vil fragmentere levesteder og yngleområder for odder.
Det vurderes ikke at medføre, at odder forsvinder fra området, men i hvilken grad det vil påvirke
den økologiske funktionalitet af levesteder og yngleområder kan ikke vurderes ud fra den tilgæn-
gelige viden.”
Side 15
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
DCE’s vurderingen viser med al tydelighed, at forsigtighedsprincippet skal bringes i anvendelse,
da der ikke er
”videnskabelig
vished”
Desuden skriver DCE, at det projekterede erstatningsområde, 21 ha, udformet for odder, på
sydsiden af Egholm, ikke kan vurderes som havende en positiv effekt, altså om odderne vil be-
nytte det!
DCE’s
vurderingen
viser også af den grund, at forsigtighedsprincippet skal bringes i anvendelse,
da der ikke er
”videnskabelig vished”
MKV: Den eksisterende påvirkning af N15, H15 og F1 er ikke inddraget.
Vurderingen er ufuldstændig. For Natura 2000-konsekvensvurderingen er den kumulative vur-
dering og projektbegrebet ikke sammenfaldende med projektbegrebet der kendes fra VVM,
jf. EU dommen fra Moorburg.
Der skal derfor laves kumulerede vurderinger med både eksisterende og kommende påvirk-
ninger. Det er helt åbenlyst i forhold til odder, der er på udpegningsgrundlaget, med hunner
og redder i tracéet, at med den tætte distance til Natura 2000-området, så vil den bestand,
der er tilknyttet Egholm også være en del af den bestand der er tilknyttet H 15.
Hvis det kræver fravigelser fra bilag IV beskyttelsen i henhold til habitatdirektivets artikel 6,
stk. 4, 1. pkt.
SWECO Side 8, 2.2.2”Driftsfasen
I driftsfasen vil påvirkning af bilag IV-arter
som følge af motor-
vejsanlægget i form af vejen som barriere for spredning samt støj og lys fra vejen. Vejen som barri-
ere vil desuden
medføre risiko for trafikdrab af krydsende dyr.
I Tabel 2-2 er vist projektets poten-
tielle påvirkninger for bilag IV-arter
i driftsfase.”
Dette er korrekt, men de negative risikovurderinger hviler på et meget tyndt grundlag og er helt
generelt undertonede så meget, at de forskellige risici konklusioner er kritisable.
Side 9 SWECO
”Tabel 2-2
Potentielle påvirkninger af flora og fauna, herunder bilag IV-arter, i drifts-
fasen. -Aktivitet eller påvirkning Konsekvens Barrierevirkning fra anlægget Projektet kan betyde, at
populationer af dyr kan blive forhindret i naturlig spredning i landskabet.
-Trafikdrab Projektet kan øge antallet af trafikdræbte dyr.
-Påvirkning af lys fra anlægget Projektet kan betyde, at populationer af dyr kan blive forhindret i
naturlig spredning i landskabet som følge af forstyrrelse ved lys, som også kan påvirke yngle-raste-
områder samt fourageringsområder.
-Påvirkning af støj fra anlægget Projektet kan betyde, at populationer af dyr kan blive forhindret i
naturlig spredning i landskabet som følge af forstyrrelse ved støj, som også kan påvirke yngle-raste-
områder samt fourageringsområder. ”
Side 16
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
De 3 lavbro-forløb, sydgående, nordgående samt lokalforbindelsen har en samlet bredde på 38
meter. Dertil kommer støj og lysbarrierevirkning. Lavbroen er placeret i et hvad der korrekt kan
kaldes ”oddertrafikknudepunkt”. Nemlig fra sydsiden af Limfjorden,
Nordsiden af Limfjorden,
Egholm, Ryå, Lindholm å, m.fl. vigtige oddervandveje.
Det fremgår af vurderingen, at barrierevirkningen kan påvirke odder i dens naturlige udbredel-
sesområde. Langs hele linieføringen (bortset fra tunnelstrækningen) vil projektet have en bety-
delig barriere effekt for odder. Ud over motorvejsforløbs fysiske barriere, skal tillægges, støj og
lys. Der er ingen videnskabelige undersøgelser om påvirkning fra lys, herunder vejbelysning,
nærliggende belysning samt belysning fra trafik. Jf. DCE’s
notat. Dermed skal det lægges til grund
at virkningen er væsentlig, jf. forsigtighedsprincippet. Tilsvarende gælder vejstøj.
Samlet set vil det udgøre en væsentlig barriereeffekt. Mængden af åer, mindre vandløb, grøfter
op til motorvejsforløbet, tilsiger at motorvejen vil få en væsentlig negativ virkning for artens
naturlige spredning, udvekslinger mellem populationer, som f.eks.
nyindvandring ”opfyldning”,
når dyr dør af naturlige årsager eller trafikdrab.
Langs lavbroen over Nørredyb vil barriereeffekten være af meget væsentlig betydning. Dette
taget i betragtning af at det er velkendt, at oddere afviger fra at svømme under broer af kun få
meters bredde, ved krydsende vandløb. Det er ud fra erfaringerne, muligt at de fast etablerede
oddere i området omkring lavbroen, lærer at tolerere, støj, lys og den visuelle spærring, men
nyindvandrede odderere vil ikke have den tilvænning, og derfor med sandsynlighed, ikke krydse
under lavbroen.
Ifølge notat fra DCE, findes der heller ikke undersøgelser, forskning der påviser effekten af fau-
napassager for odder. Oddere er som så mange andre dyr, individualister. Derfor må det påreg-
nes, at oddere, vil krydse motorvejsforløbet udenom faunapassagerne, dvs. henover motorve-
jen. Den vurdering mangler.
Ud over naturlige dødsårsager er trafikdrab af oddere den hyppigste kendte dødsårsag. (efter at
jagt blev forbudt, og der blev indført påbud om odderriste i ruser). Oddere flytter sig ikke kun
via vandveje, vandløb og grøfter, de går også forholdsvis langt over land, hvor der ikke er vand-
veje. 10 km over land er der dokumenterede eksempler på. Den bestandsnedgang, der må for-
årsages af trafikdrab og fysisk barrierevirkninger, der begrænser migration og immigration er
ikke behandlet. Dermed er det ikke vurderet hvilken samlet effekt anlægget vil have for arten.
Påvirkningerne burde have været vurderet som væsentlige både i henhold til habitatdirektivets
artikel 6, 12, 16.
Side 9 nederst, SWECO
”Faunapassagerne og hegningen har til formål at sikre, at der fortsat er mu-
lighed for spredning af arterne, og at trafikdrab afværges eller mindskes betydeligt. I alt etableres
37 faunapassager, der tilpasses, så de tilgodeser flere arters krav, som vist på Figur 2-2 og oplistet i
Tabel 2-3”
Side 17
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der er ikke faglig underbygning af effekten af faunapassagerne. Der er tale om en afværgefor-
anstaltning, der ikke opfylder kravet om videnskabelig vished. I betragtning af at det er en af-
værgeforanstaltningen for en af projektets største trusler for bilag IV arten odder, trafikdrab, er
betingelserne i artikel 16 og artikel 6 ikke opfyldt.
SWECO’s
vurdering
af
”beskadigelse eller ødelæggelse af yngle-
eller rasteområder”
er for snæver.
For odderens vedkommende gælder beskyttelsen også de vandtransportveje, som arten er af-
hængig af, dvs. vandløb i alle størrelser, samt grøfter og søer der støder op til projektet eller
ligger i dettes nærhed. Påvirkningen af disse er ikke medvurderet.
Transportvejene fungerer ikke kun som transportveje, de er også fourageringsområder.
Artens arealmæssige behov for territorie er store, som korrekt anført andet sted er 10 km og for
hanner betydeligt længere forløb.
I betragtning af at der på landdelen af projektet er tale om 18,7 km, plus lavbroen 0,578 km, er
det et meget stort odderopland der påvirkes væsentligt. Langs nogle strækninger af vejforløbet
er der i dettes nærhed (indenfor 10 km), endog særdeles gode odderbiotoper, grøfter vandløb,
søer og fjord. F.eks. Østerådalen, sydsiden af Limfjorden, strækninger på nordsiden af Limfjor-
den, der ikke er indgået i den samlede vurdering.
Undersøgelsesområdet for forekomst af odder, herunder yngleforekomst, er kun udført snævert
omkring vejføringen på Egholm, med den velegnede registreringsmetode, kamerafælder. Når
der ikke foreligger undersøgelser om odderforekomst, ynglelokaliteter, territorier langs resten
af projektet, kan der reelt ikke siges noget om den samlede påvirkning af arten. Med andre ord
kan der både i projektområdet, udmærket være flere forekomster af oddere, inkl. ynglende hun-
ner, der vil påvirkes af projektet i deres naturlige udbredelsesområde.
4.2. Spættet sæl
MKV: Konklusionerne i konsekvensvurderingen vedr.
spættet sæl:
”På
baggrund af ovenstående
vurderes påvirkningen fra undervandsstøj fra anlægsarbejdet at have en medium påvirkning af
spættet sæl i form af adfærdsændringer, maskering og risiko for midlertidigt høretab. Risikoen for
permanent høretab for spættet sæl vurderes at være lav. På den baggrund kan det udelukkes, at
påvirkningen af spættet sæl på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N15 er væsentligt
negativ.”
Vurderingen er ikke i overensstemmelse med kravene til en konsekvensvurdering. Konsekvens-
vurderingen udenfor rimelig videnskabelig tvivl kunne afvises en skade på udpegningsgrundlaget
ikke en væsentlig negativ påvirkning.
Side 18
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vejdirektoratet/SWECO udviser eklatant ringe indsigt i reglerne. Der skal kunne afvises, at der
er en påvirkning. Det er
ikke tilstrækkeligt blot at skrive at en risiko er ”lav”.
Hvis der er en risiko,
så skal forsigtighedsprincippet anvendes, og projektet kan ikke tillades.
Der er ikke redegjort for om området, hvor der skal arbejdes, er et vigtigt fourageringsområde
for arterne på udpegningsgrundlaget. Det fremgår ikke om bortskræmning der sker kan have en
effekt på bestanden, hvis den sker på tidspunkter hvor dyrene er drægtige eller fødesøgende
med diende unger. Hvis de har diende unger der ligger i nærheden, vil de så kunne udvise den
tilstrækkelige flugtrespons for at sikre mod høreskader?
En ting er at nedramningen af de enkelte pæle ikke sker over en lang periode, men hvis selve
anlægsarbejdet sker over en længere periode, hvad vil den samlede periode så betyde for en
bestand i området kun 14 km væk?
4.3. Hav og flodlamprette
MKV:
”Projektet
medfører ingen påvirkning af
hav- og flodlamprettens
gydeområder i vandløbene.”
Vurderingen udgøres af et rent postulat. Der er ingen vurdering!
Umiddelbart vil flere af de vandløb, der skal arbejdes i være potentielle gydevandløb for hav-
og flodlampret, og da udløbet af vandløbene er forholdsvist tæt på habitatområdet er der stor
sandsynlighed for at eventuelle lampretter i vandløbene er en del af bestanden i habitatom-
rådet i Limfjorden. Der er tale om en udpegningsart, der tillige er en prioriteret art, der HVIS
den kan påvirkes af projektet, medfører at betingelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,
2. pkt. skal være opfyldt.
Betingelserne der skal opfyldes, for at projektet kan godkendes, vil da kræve en fravigelse i
henhold til artikel 6.4, 2. pkt. om hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed
eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre
bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Der skal redegøres for om de lange broer over 50 meter vil have en barriereeffekt på lampret-
terne, om de sandfang der skal etableres, vil kunne være opvækstområde for lampretlarverne
inden de trækker ud i Limfjorden og om en tømning af disse bassiner vil kunne medføre tab af
lampretter.
Der skal ligeledes redegøres for om sløjfningen af flere vandløbsstrækninger sker, hvor der er
gydebanker for lampretterne, og om der er risiko for at bestandene skades, hvis bortgravnin-
gen sker på tidspunkter, hvor der er æg og larver i vandløbene. Der skal også redegøres for
Side 19
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0111.png
om udledningen af stoffer fra forsinkelsesbassinerne kan påvirke lampretter i de forskellige
livsstadier.
Vurderingerne på lampret er mangelfulde og utilstrækkelige.
4.4. Natura 2000-konsekvensvurderingen
–
F1 og øst for F1
Den administrative østgrænse for Natura 2000 H 15, F1 er lagt i en nord-sydgående afgrænsning,
der krydser i den vestlige ende af Egholm og ud i det marine miljø nord og syd for Egholm.
Den valgte administrative afgrænsning af Natura 2000 området H15, N15 og F1, følger ikke udbre-
delsen af en række af de marine udpegningsnaturtyper. Flere af de vigtige udpegningsnaturtyper
fortsætter og findes hele vejen rundt omkring Egholm og farvandet omkring øen. I høj grad på Eg-
holms nordside, omkring Nørredyb og det store vadeområde mod nordvest op mod Ryå´s udløb.
Natura 2000 områdets udpegningsnaturtypers forekomst øst for afgrænsningen, dvs. rundt om Eg-
holm inkl. projektområdet. De væsentligste nævnt.
Nr.
Udpegningsnaturtype
Betydning for
Påvirkning
1110 Sandbanker med lavvandet
vedvarende dække af havvand.
1140 Mudder og sandflader blottet ved
ebbe.
Det marine miljø, samt
fugleudpegningsarter
Det marine miljø,
fugleudpegningsarters
fourageringsgrundlag
Sediment og ændrede
strømforhold
Sediment og ændrede
strømforhold samt støj
Sediment og ændrede
strømforhold samt støj
1160 Større lavvandede bugter og vige,
Det marine miljø
vegetation af kveller, og andre enårige fugleudpegningsarters
plantearter, der koloniserer mudder
fourageringsgrundlag
og sand.
Der er endvidere oddere, der tillige er på udpegningsgrundlaget, der befinder sig med redder og
unger øst for H15, N15 og F1.
Derudover er der flere af de vigtige fugle udpegningsarters raste- og fourageringsområder. Fuglenes
beskyttelse er dynamisk, jf. habitatdirektivets artikel 7. Dette medfører, at Natura 2000-beskyttel-
sen gælder også for det ikke formet udpegede område øst for F1.
Natura 2000 områdets udpegningsfuglearters forekomst øst for afgrænsningen dvs. rundt om Eg-
holm, især nordsiden af Egholm de væsentligste nævnt, inkl. projektområdet.
Nr.
Udpegnings fuglearter Betydning for
Det marine miljø
–
raste- og
Påvirkning
Sediment og ændrede
A 037 Pibesvane
Side 20
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0112.png
fourageringsgrundlag
A 038 Sangsvane
A 036 Knopsvane
A 052 Krikand
A 050 Pibeand
Lysbuget Knortegås
Det marine miljø
–
raste og-
fourageringsgrundlag
Det marine miljø
–
raste- og
fourageringsgrundlag
Det marine miljø
–
raste- og
fourageringsgrundlag
Det marine miljø
–
raste og
fourageringsgrundlag
Det marine miljø
–
raste og
fourageringsgrundlag
strømforhold, kollision
Sediment og ændrede
strømforhold, kollision
Sediment og ændrede
strømforhold, kollision
Sediment og ændrede
strømforhold, kollision
Sediment og ændrede
strømforhold, kollision
Sediment og ændrede
strømforhold, kollision
Der skal således laves en habitatkonsekvensvurdering vedr. fuglene, selvom de befinder sig udenfor
det udpegede F1. Den vurdering mangler helt.
Side 21
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Allerede MKV’s oplysninger om sedimentpåvirkning omkring Egholm og ind i Natura 2000 H 15 F1 i
Anlægsfasen viser at projekter kan påvirke lokalitetens fugle væsentligt, vurderes med hensyn til
virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for disse.
Ifølge MKV, fig 14.14 side 562 vil der i anlægsfasen i forbindelse med tunneludgravningen ske en
betydelig sedimentfrigørelse og påvirkning af Limfjorden adskillige km mod både øst og vest for
tunnelarbejdet. Påvirkningen ligger i store dele af påvirkningsområdet, fra middel til høj. Påvirknin-
ger sker i det område, der er omfattet af den dynamiske beskyttelse og adskillige km ind i Natura
2000 område F1.
Som det korrekt anføres i MKV vil ålegræs påvirkes betydeligt (forringet sigtedybde og sedimentaf-
sætning). Ålegræs er en særdeles vigtig del af bundfloraen i et sundt og intakt marint miljø som det
pågældende. Følgelig påvirkes fuglene på udpegningsgrundlaget også. Det er reelt umuligt at for-
udse disse virkninger præcist nok, da strømforhold og projektets påvirkning af disse, er vanskeligt
forudsigelige.
MKV om driftsfasen: I forhold til driftsfasen peges der kun på, at sedimentpåvirkning vil være en
negativ faktor. Ændring af strømforhold og deres virkning på sedimentspredning og kysterodering
er erfaringsvist meget vanskelige at forudsige. Der kan udmærket være helt uforudsete negative
virkninger efter anlægsfasen, hvorfor forsigtighedsprincippet også af den grund finder anvendelse.
Afværgeforanstaltningen
”Plantning
af ålegræs”, er ikke fastsat med videnskabelig vished. Plantning
af ålegræs i et mindre afgrænset område, kan ikke væsentligt ændre på den store negative påvirk-
ning af ålegræsudbredelsen og vækstforholdene.
Eutrofiering
–
næringsstofbelastning.
De ændrede strømforhold vil påvirke vandudskiftningen og lejringen af næringsstoffer. I betragtning
af hvor belastet de danske indre farvande er af næringsstoffer og følgende stærkt negative konse-
kvenser og DK´s i forvejen store problemer med opfyldelse af Vandrammedirektivet, vil selv mindre
forøgelser af næringsstoftransport og afsætning, være stærkt problematiske. Afværgeforanstaltnin-
gens med udtagning af landbrugsjorders, forventede mindskning af kvælstoftilførslen kan næppe
opveje de negative næringsstofændringer.
4.5. De kumulative virkninger er vurderet forkert
MKV: Den kumulative vurdering for påvirkning er kun foretaget for tilsvarende projekter.
Det er forkert. Påvirkningerne skal vurderes generelt, i forhold til om der kan være andre
forhold der kan påvirke odderen i samme område. Det er således fejlagtigt når det angives
at der ikke er andre kumulative påvirkninger idet grundlaget for vurderingen er utilstrække-
lige.
Tilsvarende gælder Damflagermusene i Jylland er alle tilknyttet natura2000 områder idet
den kendte viden siger at de alle er tilknyttet til kalkgruber. Alle kalkgruber er beliggende i
Side 22
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0114.png
Natura 2000 områder med Damflagermus på udpegningsgrundlaget og disse skal således
behandles i habitatvurderingerne
Der er generelt ikke foretaget kumulative vurderinger for habitatområderne hvilket er en
væsentlig retlig mangel. Påvirkningerne på fugle skal eksempelvis ses i kumulation med an-
dre eksisterende og kommende planer og projekter, herunder flere af de eksisterende og
kommende vindmølleparker i området.
5. Samlet
Samlet set kan det ikke afvises at påvirkningerne af Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag,
både vedr. odder, fugle, Spættet sæl og det marine miljø omsluttende Egholm, væsentlige.
Det er grundet den manglende videnskabelige vished ikke muligt at sikre, at projektet ikke skader
lokalitetens integritet, hverken i eller udenfor det udpegede område.
Følgelig kan en anlægslov ikke vedtages, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.
I forhold til de andre EU-vurderingerne er de afsluttende konklusioner MKV, som minimerer vurde-
ringen af de skadelige virkninger helt generelt (ubetydelig, ingen etc.) misvisende. Dette gælder ikke
mindre end 6 arter Bilag IV arter, samt 5 arter flagermus. De afsluttende konklusioner er ikke rigtige,
og flugter slet ikke med de faglige vurderinger undervejs i SWECOs rapport, der ofte korrekt anfører
negative virkninger fra moderate
–
væsentlige.
Hertil kommer at en lang række undersøgelser og beslutninger i strid med habitatdirektivet er udsat
til senere i detailprojekteringsfasen. Derudover mangler en undersøgelse for birkemus norden-
fjords.
Samlet set påvirker projektet i både anlægsfasen som er flere år, samt efterfølgende i driftsfasen,
ikke mindre end 6 arter Bilag IV arter, samt 5 arter flagermus, et Natura 2000 område H 15, F1, samt
naturkvaliteten i især det marine miljø på så mange og også erkendte væsentlige punkter, at pro-
jektet ikke kan tillades.
En anden linjeføring skal vælges, der ikke har tilnærmelsesvist de mange og store negative konse-
kvenser på natur og miljø. Der finders andre alternativer, der ikke krænker habitatdirektivets artikel
6, artikel 12, artikel 15 og artikel 16.
På vegne af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
Louise Faber
Formand
Advokat, ph.d
Fhv. lektor, Aalborg Universitet
Side 23
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0115.png
-- AKT 311294 -- BILAG 18 -- [ Høring af forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høring af forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 23:09
Motorvejsudfletning ved Dall.pdf; Høringsbrev vedr.lov forslag til 3 limfjordsforbindelse 02-01-2022.pdf;
Til Transportministeriet
Det er spændende læsning men jeg ønsker hermed at fremsende mine betænkeligheder
og kritikpunkter i forbindelse med den planlagte 3. Limfjordsforbindelse over Egholm,
som er i høring på baggrund af miljøkonsekvensrapporten 2023. Jeg finder flere
elementer i processen og projektet er mangelfuld og ønsker, at udtrykke mine
bekymringer som jeg håber kommer med i betragtningen. Jvf Bilag. 1 og 2.
Hermed fremsendes høringsbrev fra Dall Villaby Grundejerforening, vedr.3 Limfjordsforbindelse.
Med venlig hilsen
Dall Villaby Grundejerforening
Formand
Jan Hjermitslev
40875746
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0116.png
-- AKT 311294 -- BILAG 19 -- [ Motorvejsudfletning ved Dall ] --
Motorvejsudfletning ved Dall
Alternativ til
Forslag til anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse
En motorvej vest om Aalborg er ikke en optimal løsning på kapacitetsproblemerne ved
limfjordskrydsningen. En udbygning af E45 er at foretrække.
Hvis ikke en motorvej vest om Aalborg over øen Egholm kan forhindres fremlægges her:
Alternative løsningsforslag, som åbner op for en forenkling og en billigere løsning for en
motorvejsudfletning syd for Dall
Udarbejdet ultimo december 2021/Anker Lohmann-Hansen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
VVM21
•
Hensigten med at beskrive alternativer i VVM undersøgelsen er dels at oplyse om de overvejelser, som Vejdirektoratet har
foretaget om muligheden for andre løsningsmodeller, dels at give et referencegrundlag for vurdering af
miljøpåvirkningerne (VD har i modstrid med hensigten ikke foretaget undersøgelser af andre løsninger i VVM21 ).
•
Beskrivelsen af alternativer indeholder et krav til Vejdirektoratet om at oplyse, hvilke alternativer der er undersøgt, og
oplysninger om de vigtigste grunde til valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Vejdirektoratet skal
desuden give en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt
(VD har i VVM21 ikke foretaget undersøgelser af alternativer).
•
Der har gennem hele processen været efterlyst alternativer til en motorvej vest om Aalborg over øen Egholm.
Vejdirektoratet har undskyldt sig med, at en vurdering af alternativer ligger uden for Vejdirektoratets kommissorium.
•
Vejdirektoratet henviser her til kommissorium: Der skal i henhold til aftale om Finansloven for 2019 af 30. november 2018
gennemføres en opdatering af VVM-undersøgelsen for en 3. Limfjordsforbindelse (Egholmlinjen). Der er afsat 5 mio. kr. til
arbejdet, hvoraf halvdelen betales af Aalborg Kommune.
•
Man fravælger altså bevidst at fremlægge alternativer, på trods af en voldsom lokal modstand mod Egholmløsningen.
•
Det er på kant med bekendtgørelsen om VVM undersøgelser. Ekspropriationskommissionen må oplyses om de manglende
alternative løsninger. Ekspropriationskommissionen skal bedømme og godkende det vejprojekt, Vejdirektoratet
planlægger. Vejprojektet kan ikke gennemføres uden Ekspropriationskommissionens godkendelse af projektet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Problemstilling
E45 og City Syd
•
Gennem mange år er der fra Vejdirektoratet,
Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt arbejdet
på at finde en løsning på den manglende
sammenhæng mellem E45 og det regionale
center: City Syd – uden held, hvem skal betale.
•
Den manglende forbindelse medfører en
voldsom trængsel i krydset Hobrovej/Ny
Nibevej. Kødannelser på Hobrovej og i perioder
kødannelse på Mariendals Mølle indføringen.
•
En enkel og billig løsning er etablering af en
motorvejstilslutning ved Dall Rasteplads.
Desværre er den ikke blevet realiseret endnu.
•
En motorvejsafgrening syd for Dall landsby vest
om Aalborg vil give tilslutning til Hobrovej og
dermed indirekte til City Syd.
Motorvej vest om Aalborg
•
En motorvej vest om Aalborg har imidlertid
alvorlige ulemper i form af
•
Meget høje anlægsomkostninger og ringe
samfundsnytte
•
Krydsningen af den bevaringsværdige ø Egholm
•
Landskabelig hård belastning af Østerå-dalen
•
Alvorlige støjproblemer for det vestlige Hasseris
•
Alvorlige støjproblemer især ved Dall Villaby
•
De støjmæssige problemer kan reduceres ved
•
Flytning af motorvejen mod vest ved Hasseris og ved
etablering af høje støjskærme
•
Flytning af motorvejen mod sydvest ved Dall Villaby og
ved at undlade at etablere nordvendte ramper på
motorvejsafgreningen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0119.png
En evt. vestlig motorvej over øen Egholm bør
flyttes mod vest og sydvest
Alternativ linjeføring
Under den offentlige debat i forbindelse med VVM 21 om en omfartsvej vest
om Aalborg er der indleveret et endog meget stort antal indlæg mod
gennemførelsen af motorvejen. Argumenterne er trafikale,
samfundsøkonomiske, støjmæssige og miljømæssige, men vigtigst af alt:
Der har ikke fra Vejdirektoratet eller Transportministeren været vilje til at se på
alternativer, som kunne bringes i spil fx en udbygning af E45.
Alternativ
linieføring
Dall Villaby
Et af de steder, hvor der gentagne gange har rejst sig protester mod
lokaliseringen af en motorvejsafgrening mod vest fra E45 er ved Dall Villaby,
som allerede i dag er stærkt generet af trafikstøj. Det er ikke rimeligt, at
Vejdirektoratet og dermed Transportministeren ikke seriøst overvejer de
betænkeligheder og løsningsforslag, Dall Villaby har fremlagt, og som jeg er
engageret i.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0120.png
Vejdirektoratets varianter
Vejdirektoratet arbejder i VVM 21 med to
varianter for en motorvejsafgrening syd for Dall.
Trafikberegningerne viser, at de nordvendte
ramper ved motorvejs-afgreningen ikke har
regional eller national trafikal betydning. Dette
gælder især varianten, hvor den ene rampe er
trukket meget langt mod syd. De nordvendte
ramper fører kun lokal trafik, som på en enkel
måde kunne betjenes af en tilslutning ved Dall
Rasteplads.
Ved at adskille den lokale og den regionale-
/nationale trafik kan man opnå en enklere
udformning af motorvejs-afgreningen samtidig
med, at man reducerer generne ved Dall Villaby
og Dall landsby samt reducerer de komplicerede
anlægsforhold i ådalen.
Ådalen bliver èt voldsomt
motorvejsanlæg, som
strækker sig over 3 km fra
nord til syd.
Et voldsomt indgreb i
naturen.
Hovedalternativ
Vejdirektoratet viste i tidligere udgaver en
motorvejsafgreningen uden nordvendte ramper.
Variant
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0121.png
En enkel løsning
City Syd
Hvis Egholmløsning:
Motorvej flyttes mod sydvest bort fra Dall Villaby.
Nordvendte ramper opgives og erstattes af
tilslutningsanlæg nord for Dall Villaby. Det giver en
række fordele:
•
•
•
•
Motorvej anlægges over den nordlige del af
Svenstrupholm med bedre funderingsforhold.
Afgreningen flyttes væk fra Dall Villaby og Dall.
Afgreningen udformes med Fly-over og får et
mere overskueligt og trafiksikkert vejforløb.
En flytning mod syd-vest giver markant bedre
støjforhold for Dall Villaby
Sydvendte ramper forenkler udfletning syd for Dall
Fjerner generne ved Dall kirke
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0122.png
Afgrening ved Svenstrupholm
Svenstrupholm
Afgreningen flyttes mod sydvest væk fra Dall kirke
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0123.png
Vejdirektoratet vil indvende:
Der er ingen direkte forbindelse mellem motorvejene E39 og E45
E20
E55
Det er der heller ikke mellem E20 og E55. Forbindelsen går ad landevej 150 gennem Lellinge
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0124.png
Der er heller ikke direkte forbindelse ved følgende
motorvejsafgreninger:
E39
E45
501
E45
E45
13/18
Bouet - afgreningen
Århus Vest afgreningen
Vejle Nord afgreningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Tilslutning til City Syd
•
En forbindelse mellem E45 og City Syd har i princippet ikke noget med en 3.
Limfjordsforbindelse at gøre.
•
En forbindelse mellem E45 og City Syd er og har gennem tiden været en
nødvendighed for at sikre fremkommeligheden på Hobrovej og Indkildevej.
•
En forbindelse mellem E45 og City Syd kan gennemføres for ca. 125 mio. kr.
•
En forbindelse mellem E45 og City Syd kan anlægges inden for kort tid og
derved få en hurtig aflastende effekt på det omgivende vejnet.
•
En forbindelse mellem E45 og City Syd kan have alternative løsninger med
eller uden bevaring af rasteplads Dall.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0126.png
City Syd
Mangler tilslutning til City Syd
City Syd er et af Aalborgs regionale trafikale tyngdepunkter.
Gennem årene har der udviklet sig stadig større trafikale
problemer langs Hobrovej, som er den centrale vej gennem
området. Især krydset Hobrovej/Ny Nibevej er meget hårdt
belastet. Årsagen er blandt andet, at der ikke er nogen direkte
forbindelse mellem E45 og City Syd.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0127.png
Ekstra spor
City Syd
Ekstra spor
Dall Villaby
Forslag til tilslutningsanlæg på E45
Nord for Dall Villaby
Dall Rasteplads nedlægges
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0128.png
City Syd
Ekstra spor
Ekstra spor
Dall Villaby
Forslag til tilslutningsanlæg på E45
Ved Dall Rasteplads
Dall Rasteplads udbygges
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0129.png
City Syd
Ekstra spor
Ekstra spor
Dall Villaby
Forslag til tilslutningsanlæg på E45
inspireret af Aalborg Kommunes forslag
af 2009. Dall rasteplads nedlægges.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0130.png
Ekstra spor
City Syd
Ekstra spor
Dall Villaby
Forslag til tilslutningsanlæg på E45
Dall Rasteplads nedlægges
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0131.png
-- AKT 311294 -- BILAG 20 -- [ Høringsbrev vedr.lov forslag til 3 limfjordsforbindelse 02-01-2022 ] --
Dall Villaby Grundejerforening
og
Dall Villaby Vandværk
a.m.b.a.
.
Vejdirektoratet
Vejplan og Miljøafdelingen
Carsten Niebuhrs gade 43, 5. sal
1577 København V
Att. Niels Fejer Christiansen.
.
Formand: Jan Hjermitslev
Dallvej 36
9230 Svenstrup J
Tlf. 40875746
[email protected]
www.dallvillaby.dk
Dall Villaby d.2. januar 2022
Høringssvar til Forslag til Lov om anlæg af en. 3. Limfjordsforbindelse.
Af det følgende fremgår Dall Villaby Grundejerforeningens redegørelse i samråd med forhenværende
næstformand Sven Hvid Nielsen, tidligere lektor ved Institut For Produktion og Maskinteknik, AAU.
Vi kan ikke tilslutte os Forslaget, som det foreligger.
Vi føler, at vi igen ikke har fået en fair, faglig og værdig behandling af vejdirektoratet i forbindelse
med det på side 11 -12 i sammenfattede høringsnotat (august 2021, offentliggjort 9. september 2021),
som anses for en væsentlig del af baggrunden for lovforslaget på side 14.
Specielt vedr. motorvejsudfletningen ved Dall og Dall Villaby, samt motorvejskryds E45 ved
Svenstrup J.
Vi mener dermed at et endeligt lovforslag ikke kan sendes videre før end disse forhold er belyst og
behandlet seriøst og værdigt.
Den 8. nov. 2021 ringede Sven til Niels Fejer Christiansen og bad om et møde med ham hurtigst
muligt for at opnå en positiv konstruktiv dialog og få afklaret problemerne som kort blev fremført fra
begge parter. Vi tilbød at mødes i København men Niels oplyste, at han ofte kom til Aalborg, hvor vi
kunne mødes. Niels ville selv kontakte os, vi aftalte at det kunne være hensigtsmæssigt i Dall Villaby.
Sven tilbød at hente og bringe ham.
Niels henvendte sig aldrig, før end den 3.december i form af e-mail til formanden, vedr. høring af
forslag om lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse.
Vi håber det bliver bedre i det nye år.
Som vi anførte i høringssvaret af d.27. april 2021, fremhæves følgende:
Dall Villaby Grundejerforening og Dall Villaby Vandværk a. m. b. a. har fælles bestyrelse,
der repræsenterer 450 husstande i Dall Villaby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0132.png
”Da Dall Villaby Grundejerforening i sin tid ikke kunne acceptere behandlingen af deres første
Høringssvar vedr. 3.Limfjordsforbindelse, d.30. aug. 2011 (vedlagte bilag 1), sendte vi d. 26.09.2012,
indsigelse (vedlagte bilag 2) til Transportministeren og Folketingets Transportudvalg. Vi modtog
d.20. dec. 2012 svar på e-mail fra Trafikministeren med bl.a. følgende:
”
Såfremt det besluttes at anlægge en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg i Egholmlinjen, vil der i
forbindelse med detailprojekteringen være fokus på at begrænse påvirkningen af Dall og Dall Villaby
samt Østerådalen mest muligt.
”
Dette synes ikke opfyldt tilfredsstillende derfor følgende:”
Hvorfor har man ikke henvendt sig til Grundejerforeningen+under processen?
For at undgå yderligere misforståelse i forbindelse med et forhåbentligt snarligt møde eller muligt svar
er der i bilag 1 redegjort for det faglige, i ovennævnte høringssvar (27. april 2021) med venlig
assistance og tilladelse af Anker Lohmann Hansen, som vi i processen løbende har været i dialog med.
Gå til vedhæftet bilag og gennemgå slides
Vi mener at linjeføringen på slide 7 kan tilpasses og opfylder kirkens krav i rimeligt omfang med
nogle elementer fra Varianten.
Vi har tidligere anført nogle oplagte fordele ved vores forslag:
•
•
•
•
•
•
Der bliver kortere og lettere forbindelser til/fra E45 og fra/til City Syd.
Forslaget vil give aflastning af trafikken i Svenstrup og Skalborg (bakke især).
Trafikken bliver mindre hørbar og synlig, idet vejen nu kan graves ned i Svenstrupholm.
Lavbroen over Østerådalen kan afkortes.
Dall Møllevej kan evt. føres over begge motorveje ved at den sydlige nordvendte rampe
overflødiggøres.
Muliggør at forlægningen af Østerå kan undgås.
Overordnet kan anføres, at det både er en mere miljørigtig og måske billigere linjeføring, samt skåner
det kulturelle værdier i form af Dall Kirke, naturmæssige værdier i Østerådalen og færre mennesker
udsættes for unødig støj fra den nye motorvej.
Vedrørende støjforhold:
Vi arbejder stadig på at få Miljøstyrelsen til at revidere deres vejledende støjgrænse til 53 dB for nye
motorveje i lighed med, at der stilles krav til nye bilers forurening med en overgangs ordninger for
gamle biler i det omfang, det er muligt at finde brugbare løsninger for gamle biler.
Sven bor på Klokkevej 33 med 300 meter fra E45, 65 dB, og den vindbårne støj fra Øst kan let nå op
på 80-85 dB, yderst sjældent under de 65 dB, kun når der er vesten vind, så et hvert tiltag på reduktion
er velkomment og tiltrængt men det er nok tvivlsomt! Vi finder slet ikke, at Vejdirektoratets
redegørelse for støj er retvisende overfor den støj, som helt givet vil blive oplevet i Dall Villaby med
både en østvendt og en kommende vestvendt motorvej.
Enten kommer den vindbårne støj fra Øst (E45) eller og fra Vest (Egholmlinjen) med mulighed for
refleksioner og interferens fra bagsiden af de støjskærme Vestenvinden er meget fremherskende ved
Dall Villaby Grundejerforening og Dall Villaby Vandværk a. m. b. a. har fælles bestyrelse,
der repræsenterer 450 husstande i Dall Villaby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0133.png
Aalborg og vindretningen er i vest/sydvest i ca. 70-75 % af dagene i et kalenderår, og den vil føre
uacceptable støjgener langt videre ind i byområdet end anskueliggjort i undersøgelsens kortbilag.
Derfor har det været os magtpåliggende af finde alle de tiltag små som store, som vi har forsøgt at
tilstræbe nævne i vores forslag til forbedret linjeføring bilag 1
Med den viden, der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter, må vi - som
borgere og indbyggere i Aalborg - tilmed anno 2021 kunne forvente/forlange, at et nyt
motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra
vejtrafik skal tilstræbes, holdt under 53 dB.
Ydermere anvender Vejdirektoratet besynderligt nok ikke den nye, vigtige viden om motorvejsstøj,
som direktoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra
byveje og motorveje”, rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker
bosiddende langs motorveje
er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er
udsat for den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs
motorveje føler sig Stærkt generede i forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler
sig generede ved ca. 6-13 dB (svarende til en gennemsnitsværdi på ca. 5 dB) lavere støjniveauer i
forhold til beboere langs byveje”.
I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænse på 58 dB, burde disse 5 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive WHO´s
anbefalede 53 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-
rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i Aalborg omr.
•
•
•
Støjskærmene ved Dall Kirke skal være transparente aht. udsyn til kirke. Dette kan medføre
betydelig reflekteret støj med vestenvind til Dall Villaby.
I redegørelsen på side 28 skal SBT reduktion fra 107 til 86 tages med et vist
forbehold.
Det
skyldes nok kun fordi man har indregnet støjskærmen fra E45 med overvejende sydøstenvind.
Vi kan ikke forestille os, at vi ikke også skal have en slags støjskærme på udfletningen både før
og på lavbroen grundet den vindbårne støj fra den opvejende vindretning er i vest/sydvest i ca.
70-75 % af dagene i et kalenderår og sammenholdt med reflekterende støj fra Dall´s
støjskærme.
Konklusion
Vi ser frem til og håber på at vi efter en konstruktiv dialog kan nå frem til en revideret linjeføring af
den på side 6 viste forslag til Lov overensstemmelse med vores høringssvar af 27. april 2021
synliggjort i bilag 1.
Vi ønsker og håber at vi bliver inddraget i det videre arbejde og vedr. detaljer for byen i passende
omfang.
Med venlig hilsen
På vegne af bestyrelsen for Dall Villaby Grundejerforening
Jan Hjermitslev
Dall Villaby Grundejerforening og Dall Villaby Vandværk a. m. b. a. har fælles bestyrelse,
der repræsenterer 450 husstande i Dall Villaby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vedlagt bilag: Motorvejsfletning ved Dall
Dall Villaby Grundejerforening og Dall Villaby Vandværk a. m. b. a. har fælles bestyrelse,
der repræsenterer 450 husstande i Dall Villaby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0135.png
-- AKT 311294 -- BILAG 21 -- [ høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbinde… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ove Holm ([email protected]), Finn Bjerremand ([email protected])
Finn Bjerremand ([email protected])
høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse
11-01-2024 22:14
Hsvar TRPmin 3Limfjords. 11012024.pdf;
Hej
Hermed fremsendes høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en
3.Limfjordsforbindelse, for både DTL Danske Vognmænd og DTL KRAN BLOK ERFA.
Såfremt der er spørgsmål, står vi til venlig disposition.
De bedste hilsner
DTL KRAN-BLOK ERFA
Finn Bjerremand
Sekretær
DTL - Danske Vognmænd
Grønningen 17, mezz.
1270 København K
Tlf.:
+45 7015 9500
Direkte: +45 4096 1611
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0136.png
-- AKT 311294 -- BILAG 22 -- [ Hsvar TRPmin 3Limfjords. 11012024 ] --
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Deres ref.:Anders Petersen
Vor ref.:OHO/fba
Dato: 11.1.2024
Høringssvar
DTL & DTL KRAN BLOK ERFA takker for at vi har fået mulighed for at afgive høringssvar til
Høring over forslag
til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Etableringen af en tredje forbindelse over Limfjorden ved Aalborg er en rigtig god idé. Det giver samtidig en
unik chance for at vælge en løsning som betyder at både Aalborg City og Nr. Sundby i fremtiden kan slippe
for at alle overdimensionerede transporter, især omfattende høje særtransporter, der ikke har mulighed for
at køre gennem Limfjordstunnelen, skal køre gennem de to byers centrum. Forbindelsen over Limfjorden er
af vital betydning for hele industrien og i særdeleshed for særtransporter af alle arter, som skal fra det øvrige
Fyn og Jylland samt det sydlige udland til det øvrige Norden via de nordjyske færgehavne.
DTL og DTL KRAN BLOK ERFA’s forslag er at man så vidt det er muligt helt undgår at bygge en tunnel, men i
stedet vælger broløsninger, hvor der er fri højde fra vejbanen og opad. Vælger man en tunnelløsning, vil vi
anbefale at den indvendige frihøjde bliver mindst 5,50 m og gerne højere samt at bredden bliver så stor, så
særtransporter med op til 7,5 m brede laster kan passere uden problemer.
Hvis man vælger at omlægge en del af Limfjordsbroen til letbane med elledninger i luften, må vi samtidig
gøre opmærksom på, at det bør ske uden at høje særtransporter, som måske også er brede, fortsat vil kunne
passere broen.
Er der spørgsmål, står vi til venlig disposition.
Med venlig hilsen
Finn Bjerremand
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0137.png
-- AKT 311294 -- BILAG 23 -- [ VS Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr. 289841) ] --
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Dansk Erhverv ([email protected]), Jesper Højte Stenbæk ([email protected]), Jesper
Kronborg ([email protected]), Kristian Baasch Pindbo ([email protected])
Kristian Baasch Pindbo ([email protected])
Fra:
VS: Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Titel:
E-mailtitel:
VS: Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
11-01-2024 21:28
Sendt:
Høringsbrev.pdf; Forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse-1.pdf; Høringsliste.pdf; Høringssvar
Bilag:
fra Dansk Erhverv - forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse_11.01.2024.pdf;
Til:
Cc:
Til Transportministeriet
Att.: Anders Petersen
Hermed fremsendes Dansk Erhvervs høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Chefkonsulent
M. +4522650933
T. +4533746089
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
Dansk Erhverv - Det er nu, vi skal handle
Læs vores persondatapolitik online
Fra:
Anders Robodo Petersen <[email protected]>
Sendt:
7. december 2023 14:58
Til:
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
Høringer - BDK <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; FES <[email protected]>; Kommissarius Jylland <[email protected]>;
Kommissarius Øerne <[email protected]>; Arriva <[email protected]>; DSB <[email protected]>;
[email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>; Info Dansk
Erhverv <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Dansk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0138.png
Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;
[email protected];
Fælles Fagligt
Forbund (3F <[email protected]>;
[email protected];
Forbundet af Offentlige Ansatte <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Håndværksrådet <[email protected]>; International
Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Danske Advokater
<[email protected]>;
[email protected];
Cyklist forbundet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Jytte Jakobsen <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Vejforening <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer
<[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske motorcyklister <skovloekke@dmc-
org.dk>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Henrik Mørch
<[email protected]>;
[email protected];
hoering <[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk
<[email protected]>; Sammenslutning af Danske Småøer <[email protected]>;
[email protected];
Hans Hyttel <[email protected]>;
[email protected];
Friluftsrådet
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected];
Landsforeningen af Menighedsråd
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen - Info
<[email protected]>; Kjeld Allan Larsen <[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
DATA GeoHav
<[email protected]>;
[email protected];
KM <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Du får ikke ofte mails fra
[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring.
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
[email protected]
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0139.png
-- AKT 311294 -- BILAG 24 -- [ Høringsbrev ] --
Departementet
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
7. december 2023
2021-3128
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg
af en 3. Limfjordsforbindelse
Transportministeriet sender hermed vedlagte udkast til forslag til
lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge en ca.
20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbin-
delse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen
i nord.
Baggrunden for lovforslaget er aftalen af 28. juni 2021 om Infra-
strukturplan 2035. Lovforslaget skal således være med til at ud-
mønte infrastrukturplanen.
Transportministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger
til udkastet er ministeriet i hænde
senest den 11. januar 2024.
Bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
samt
[email protected].
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til chefkonsulent An-
ders Petersen på telefon 20 69 79 95 eller på
[email protected].
Med
venlig
hilsen
Anders Petersen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0140.png
-- AKT 311294 -- BILAG 25 -- [ Høringsliste ] --
Aalborg Kommune
Kommunerne Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Banedanmark
Domstolsstyrelsen
Nordjyllands Beredskab
Forsvarets Materielstyrelse/ejendomstjeneste
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Kommissarius (Jylland og Øerne)
Arriva
DSB
Nordjyllands Trafikselskab
Trafikselskaber i Danmark
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Business Danmark
Business Region North Denmark
Dansk arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Erhvervsfremme
Dansk Metal
Dansk Transport og Logistik (DTL)
DI Transport
Erhverv Norddanmark
Fagligt Fælles Forbund
–
3F
FH Nordjylland
FOA
Grundvandssamarbejde Aalborg
Håndværksrådet
ITD
Komiteen 3. Limfjordsforbindelse.nu
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Nibe Erhvervsråd
Aalborg Fjordudvalg/Port of Aalborg
Aalborg Forsyning
9bevej Ejerlaug
Bedsteforældrenes Klimaaktion
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0141.png
Side 2/3
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlin-
jen
Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk
motorvejsproces
Brancheforeningen Danske Advokater
Campingbranchen
Cyklistforbundet
Cyklistforbundet Aalborg Afd.
Dall Villaby Grundejerforening
Danmarks Frie Autocampere
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening Aalborg
Dansk Handicap Forbund
Dansk Ledningsejerforum
Dansk ornitologisk forening
Dansk ornitologisk forening Nordjylland
Dansk Vandrelaug
Dansk Vejforening
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne
Danske motorcyklister
Den Grønne Studenterbevægelse Aalborg
Det Centrale Handicapråd
Det Økologiske Råd
Drastrup Beboerforening
Egholms Venner
Energinet
FDM
Forbrugerrådet
Foreningen af danske småøer
Foreningen Den Bedste Vej
Foreningen Fremtidens Aalborg
Foreningen Søholt, Egholm
Friluftsrådet
Grundejerforeningen Færgemanns vej og Enge-
lunds vej
Hasseris Grundejerforening
Haveselskabet Vesterkær
Kano og Kajakklubben Limfjorden
Landbrug & Fødevarer
Landsbyrådet i Poulstrup
Landsforeningen af menighedsråd
Landsforeningen landsbyer i Danmark
Livet med Handicap (LEV)
NOAH-Trafik
Nordjydsk Windsurfing Klub Pelikanen
Nørholm egnens samråd
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0142.png
Side 3/3
Parcelhusejernes landsforening
Rigsrevision
Rådet for Bæredygtig Trafik
Rådet for Sikker trafik
Samråd Syd
Skipper Samrådet
Trafikalt Folkeparti
Tænketanken Geohav
Vestbyens Samråd
Aalborg Stiftsøvrighed
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0143.png
-- AKT 311294 -- BILAG 26 -- [ Høringssvar fra Dansk Erhverv - forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse… --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Transportministeriet
Att.: Anders Petersen
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Den 11. januar 2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Dansk Erhverv har den 7. december 2023 modtaget ovenstående forslag til lovforslag i høring.
Lovforslaget er en anlægslov, der muliggør anlægget af 3. Limfjordsforbindelse
–
en ca. 20 km
lang 4-sporet motorvejsforbindelse vest om Aalborg, der forbinder E45 Nordjyske Motorvej i syd
med E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.
Dansk Erhverv støtter lovforslaget, der udmønter den politiske aftale
”Infrastrukturplan
2035”
om at etablere den 3. Limfjordsforbindelse.
Dansk Erhverv noterer sig, at projektet har en positiv samfundsøkonomiske effekt (intern rente
3,3-3,5 pct.).
Trafikalt behov for ny forbindelse
En ny Limfjordsforbindelse er afgørende for at sikre fremkommelighed og mobilitet på tværs af
Limfjorden ved Aalborg. Forbindelsen er kritisk infrastruktur og afgørende for trafikafviklingen
både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
En ny forbindelse vil aflaste Limfjordstunnelen og Limfjordsbroen, der i dag er præget af megen
trængsel. Limfjordstunnelen den 10. mest trafikerede motorvejsstrækning i Danmark, hvilket un-
derbygger, at der er et stort behov for at udbygge infrastrukturen.
Trængsel i myldretiderne på de to eksisterende limfjordsforbindelser ved Aalborg/Nørresundby
gør trafikafviklingen ekstra sårbar over for trafikuheld og trafikale hændelser, som kan påvirke
pendlingen og erhvervstransportens fremkommelighed negativt. Trængslen har store samfunds-
økonomiske konsekvenser for virksomhederne, når medarbejdere får længere rejsetid til arbejds-
pladsen og erhvervstransporten er længere tid om at levere varer mm.
En ny forbindelse vil få stor positiv betydning for erhvervslivet og de dertil knyttede transportbe-
hov, samt for at medarbejdere kan komme på arbejde. Virksomheder vil få lettet adgangen for
medarbejdere, kunder og transport af varer mm. Derudover mindskes risikoen for sammenbrud i
trafikken, der påvirker erhvervstransport negativet.
Deres ref.: 2021-3128
[email protected]
Side 1/2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0144.png
DANSK ERHVERV
Der kan i den forbindelse henvises til den analyse, som Aalborg Universitet har udarbejdet om,
hvordan hændelser som trafikuheld påvirker godstransport. Analysen konkluderer, at omkostnin-
gen for godstransport ved hændelser som trafikuheld på kritisk infrastruktur undervurderes i
samfundsøkonomiske analyser.
For den del af erhvervstransporten, der kører særtransport, er det afgørende, at der fremover er
gode muligheder for at passere, og at mobiliteten for dette erhvervssegment ikke forringes.
Regional Erhvervsudvikling
En ny limfjordforbindelse er en afgørende brik i den fortsatte regionale erhvervsudvikling i Nord-
jylland. God og velfungerende infrastruktur er forudsætningen for vækst. Det kendetegner både
de store bysamfund, men i høj grad også de egne af landet hvor transporttid og afstand er en væ-
sentlig faktor i en funktionel hverdag. Den fortsatte vækst i Nordjylland afhænger derfor af inve-
steringerne i mobilitet og infrastruktur. En ny limfjordforbindelse vil også understøtte Nordjyl-
land som turistdestination, idet den i stort omfang understøtter Aalborg Lufthavn som en væsent-
lig vækstaktør.
Med venlig hilsen,
Kristian Baasch Pindbo
Chefkonsulent
Side 2/2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0145.png
-- AKT 311294 -- BILAG 27 -- [ Høringssvar vedrørende supplerende miljøkonsekvensrapport og forslag til lov om an… --
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
DN Aalborg ([email protected]), Thorkild Kjeldsen ([email protected]), Jens Anton Tingstrøm Klinken
([email protected]), Mette Damgaard ([email protected]), Bo Håkansson ([email protected]), Henning Mørk Jørgensen
([email protected])
[email protected] ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar vedrørende supplerende miljøkonsekvensrapport og forslag til lov om anlæg af den 3.
limfjordsforbindelse
Sendt:
11-01-2024 21:20
Bilag:
Høringssvar vedrørende den tredje limfjordsforbindelse 20241001.pdf;
Til:
Cc:
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, og Danmarks Naturfredningsforenings sekretariat, hermed
vores høringssvar vedrørende den supplerende miljøkonsekvensrapport og forslag til lov om anlæg af den 3.
limfjordsforbindelse.
Bedste hilsner,
Lasse Jesper Bering Pedersen
Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver
Danmarks Naturfredningsforening
Tlf.: 31193234
@:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0146.png
-- AKT 311294 -- BILAG 28 -- [ Høringssvar vedrørende den tredje limfjordsforbindelse 20241001 ] --
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Til:
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 49,
1577 København
Uploadet via formular på:
vd.dk/limfjorden
&
Transportministeriet
Færøsk Pakhus,
Frederiksholms Kanal 27,
1220 København
mail til:
[email protected], [email protected]
og
Fra:
Danmarks Naturfredningsforening,
Masnedøgade 20
2100 København V
Dato:
11. januar 2024
Høringssvar vedrørende supplerende miljøkonsekvensrapport og
forslag til lov om anlæg af den 3. limfjordsforbindelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN), her tegnet af DNs sekretariat og DN Aalborg, takker for
muligheden for at kommentere på den supplerede miljørapport og forslag til lov om anlæg af den 3.
Limfjordsforbindelse. Vi sender her et samlet høringssvar.
Indledningsvis vil vi gerne udtrykke dyb bekymring i forbindelse med forslaget, specifikt med hensyn til
den foreslåede linjeføring over Egholm. Vi mener grundlæggende, at denne linjeføring vil få betydelige
og uacceptable miljømæssige konsekvenser, især i forhold til Egholms unikke natur og biodiversitet. I det
omfang det er nødvendigt at håndtere fremtidige trafikale udfordringer på tværs af Limfjorden, foreslår
DN i stedet at udvide den eksisterende Limfjordstunnel. En anden mulighed kunne være at anlægge
vejen under terræn på Egholm og i tunnel under Nørredyb. Disse alternativer vil ikke kun være mindre
skadelige for natur og miljø, men også mere holdbare løsninger for de trafikale problemer. De vil være
bedre for beboerne i og omkring Aalborg og, i tilfældet med tunneludvidelsen, sandsynligvis også
billigere.
Det følgende høringssvar fokuserer på den linjeføring, som DN ikke støtter. Skulle denne beslutning
forblive uændret, præsenteres her et forsøg på at begrænse de natur- og miljømæssige konsekvenser
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0147.png
så meget som muligt. Vores fokus ligger særligt på grundvand og drikkevandsressourcer,
miljøkonsekvenser for Limfjorden, og truslen mod lokalt dyreliv og naturlige habitater. Afslutningsvis vil vi
fremhæve en række alvorlige retslige bekymringer, vi ser i forhold til vedtagelsen af anlægsloven –
særligt med udgangspunkt i den forhåndenværende miljøkonsekvensrapport.
Vi står overfor en kæmpe udfordring med et kolossalt stort tab af biodiversitet globalt. Det er løsninger
som dette, der ikke lykkedes med at tilgodese både natur, miljø og mennesker, der er skyld i den
udfordring. Vi håber at de ansvarlige beslutningstagere vil komme til fornuft, og bede om at der findes en
alternativ løsning, hvor natur og mennesker vægtes lige så højt som økonomi og andre særinteresser.
Indhold:
Påvirkning af grundvand og drikkevand
...............................................................................................................................
2
Påvirkning af vandløb og søer
..............................................................................................................................................
4
Påvirkning af Limfjorden
.......................................................................................................................................................
4
Påvirkning af Bilag IV arter
...................................................................................................................................................
5
Påvirkning af fugle
................................................................................................................................................................
6
Erstatningsnatur
...................................................................................................................................................................
6
Faunapassager
......................................................................................................................................................................
7
Støj
........................................................................................................................................................................................
7
Retslige bekymringer
............................................................................................................................................................
7
Konklusion
............................................................................................................................................................................
9
Bilag 1: Figurer omtalt i afsnit om grundvand og drikkevand
............................................................................................
10
Påvirkning af grundvand og drikkevand
Grundvandet i Aalborg Kommune, især ved Drastrup og Lindholm/Hvorup, er afgørende for
drikkevandsforsyningen til Aalborgs borgere. Et særligt problem er nødvendigheden af at sænke
grundvandsniveauet under etableringsfasen, hvilket kan medføre risiko for indtrængen af forurenet vand.
De foreslåede afværgeforanstaltninger i lovforslaget, herunder genudledning af overfladevand, er efter
vores vurdering utilstrækkelige og skaber risiko for yderligere forurening, især fra vejtrafik. Manglen på
en dybdegående vurdering af disse risici i miljøkonsekvensrapporten, navnlig i de boringsnære områder
ved de almene vandværker, både under anlægs- og driftsfasen, udgør en retlig bekymring og truer
Aalborgs fremtidige vandforsyning. Det er derfor nødvendigt at der udarbejdes en mere omfattende og
detaljeret undersøgelse, før en eventuel anlægslov kan vedtages.
I nedenstående er fremhævet konkrete udfordringer ift. grundvandsressourcen i området for den
skitserede Egholmforbindelse. Udsnit fra miljøkonsekvensrapporten og fra forslag til anlægslov er indsat
i figur 1-7 (bilag 1). Der henvises løbende til de enkelte figurer i teksten, hvor det er relevant. Områder
med drikkevandsinteresser, Drastrup og Lindholm/Hvorup, som berøres af Egholmforbindelsen er
illustreret på kort 1 og 2, indsat herunder. Kort 1 er gengivet fra Danmarks Arealinformation og viser
drikkevandsinteresserne i området og kort 2 er gengivet fra bilagene til miljøkonsekvensrapporten og
viser linjeføringen af den planlagte Egholmforbindelse.
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0148.png
Ifølge oplysninger i figur 4 fra miljøkonsekvensrapporten er drikkevandsmagasinerne ved Drastrup og
Hvorup dårligt beskyttede. Derudover er de seks regionale grundvandsforekomster i nærheden af den
planlagte Egholm-motorvej i en bekymrende kemisk tilstand, som primært skyldes forhøjede niveauer
af nitrat, pesticider, krom og zink. Dette kontrasterer med de fire terrænnære grundvandsforekomster
samt den dybe grundvandsforekomst i området, som alle er i god kemisk og kvantitativ tilstand og
dermed opfylder miljømålene i henhold til EU's vandrammedirektiv.
Grundvandsressourcen omkring Aalborg er generelt meget sårbar, og den gode tilstand i de 4
terrænnære grundvandsmagasiner skyldes en langvarig og vigtig beskyttelsesindsats. De terrænnære
grundvandsmagasiner i området er fremtidens og fremtidige generationers drikkevand og det er derfor
helt afgørende, at de fortsat beskyttes. Danmark er via EU's vandrammedirektiv forpligtet til at sikre rent
drikkevand og forpligtet til ikke at hindre målopfyldelse for vores grundvandsressourcer. At placere et
forurenende motorvejsanlæg, indenfor sårbare områder med særlige drikkevandsinteresser (Drastrup og
Hvorup), kan derfor medføre forurening af de terrænnære grundvandsmagasiner, hvorved den kemiske
tilstand forringes og målopfyldelse hindres – Dette vil være i strid med Danmarks forpligtelser iht. EU’s
vandrammedirektiv. Udfordringerne ift. grundvandsressourcerne i området understreges desuden af
Miljøstyrelsens høringssvar i forbindelse med høringen af udkast til anlægslov tilbage i 2021/2022, hvor
projektet blev udskudt, netop pga. manglende hensyn til drikkevandsressourcen. Anlægsfasen for
motorvejen udgør, på samme måde som driften af motorvejen, en risiko for grundvandsressourcen i
området. Som beskrevet i figur 1 og 5 vil den endelige risikovurdering af anlægsfasen først blive belyst i
detailprojekteringsfasen og risikoen er derfor ikke endelig belyst i den nuværende
miljøkonsekvensrapport.
I det konkrete projekt, bliver der som beskrevet i figur 2, 3, 6 og 7, etableret kantopsamling, lukkede
ledninger og regnvandsbassiner, til opsamling af regnvand/vejvand, som skal forhindre nedsivning af
miljøfarlige stoffer til de underliggende grundvandsmagasiner. Håndtering af regnvand er umiddelbart
ikke dimensioneret til at kunne håndtere fremtidige regn-hændelser og den generelt øgede nedbør som
i fremtiden vil blive en del af det danske vejr og klima. De nuværende risikovurderinger samt
afværgeforanstaltninger er derfor utilstrækkelige og der vil med projektet være øget risiko for forurening
af de terrænnære grundvandsmagasiner og dermed øget risiko for forurening af Aalborgs fremtidige
drikkevand.
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0149.png
I tillæg til ovenstående skal sikringen mod nedsivning af forurenet vejvand håndteres med
bentonitmembraner i regnvandsbassinerne. Der er ingen dokumentation for holdbarheden af disse
membraner og risikoen for eventuelle læk og nedsivning fremadrettet kan således ikke endelig vurderes
på det foreliggende grundlag.
Som det fremgår af figurerne 1-7 (bilag 1) og ovenstående eksempler bliver flere dele af
risikovurderingen fremrykket til detailprojekteringsfasen. Dette betyder, at den samlede risiko for
grundvandet ikke er belyst i den nuværende miljøkonsekvensrapport. Der foreligger altså ikke en
endelig vurdering af grundvandsrisikoen og den politiske beslutning omkring vedtagelse af projektet og
lovforslaget kan dermed ikke tages på et fyldestgørende grundlag.
Med lovforslagets kapitel 3, hhv. §5 og §6, tilsidesættes desuden relevant miljølovgivning, som efter
lovvedtagelsen skal varetages af transportministeriet, de facto vejdirektoratet. Miljøstyrelsen bevarer
dermed ikke sine myndighedsbeføjelser. Derudover fjernes klageadgangen ifm. vedtagelse af
lovforslaget. Begge dele kan få store miljømæssige konsekvenser for grundvandet og drikkevandet i
området, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, særligt set i lyset af forpligtelserne i vandrammedirektivet og
hensynet til sikring af rent drikkevand i fremtiden.
Med en tilsidesættelse af EU's vandrammedirektiv og en udvanding af dansk lovgivning ved
overdragelse af myndighedsbeføjelserne til Vejdirektoratet, som således bliver både bygherre og
myndighed på projektet, mener Danmarks Naturfredningsforening ikke at etableringen af
Egholmforbindelsen kan foretages miljømæssigt forsvarligt ift. de nødvendige grundvandshensyn.
Påvirkning af vandløb og søer
Aalborg Kommune bør fortsat have myndighedsansvar efter Vandløbsloven, særligt i forhold til
koordineringen af kommunale vandløbsprojekter med den planlagte motorvejsforbindelse. Dette sikrer
en offentlig og åben høringsproces og effektiv håndtering af klimarelaterede hændelser som skybrud.
Den fremlagte miljøkonsekvensvurdering mangler imidlertid detaljerede redegørelser for påvirkninger
på vandløb, især under etableringsfasen. Dette inkluderer udfordringer som brinkerosion og ændringer i
vandløbenes tilstand ved omlægninger. DN efterlyser også en fuldstændig belysning af projektets
indvirkning på både de private og ikke-målsatte vandløb, da disse kan have betydelig indflydelse på de
målsatte vandløbs tilstand og målopfyldelse. En dybdegående vurdering af disse aspekter er nødvendig,
før en endelig tilladelse kan gives, for at sikre, at miljøpåvirkningerne er fuldt forstået og adresseret.
Påvirkning af Limfjorden
Egholm motorvejsforbindelsen risikerer at have alvorlige miljømæssige konsekvenser af, især hvad angår
vandgennemstrømningen og sedimentspredningen i Limfjorden. De foreslåede anlægsarbejder -
herunder sænketunnel, lavbroer og arealindvinding - har potentiale til at påvirke vandstrømningens
dynamik, hvilket kan have væsentlige konsekvenser for fjordens økologiske balance. Overordnet kræver
projektets indflydelse på Limfjordens vandskifte og sedimentspredningens effekter yderligere afklaring
før en anlægslov kan vedtages. Anlægsloven skal efter DNs opfattelse inkludere krav om
afværgeforanstaltninger.
Det er blandt andet uklart hvorvidt projektet sikrer en reel 0-løsning for Limfjordens vandskifte mellem
Nordsøen og Kattegat nord og syd om Egholm eller om man blot tilstræber en minimal påvirkning.
Uklarheden opstår fordi den supplerende miljøkonsekvensvurdering (side 210) anfører at det er en
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0150.png
grundlæggende forudsætning at hverken lavbro eller sænketunnel medfører en ”væsentlig
reduktion
eller blokering” af vandskiftet”,
mens anlægsloven side 84 siger: ”Det
er dog en grundlæggende
projektforudsætning, at det gennem anlægsmetode og design af bropiller og sænketunnel sikres, at den
nuværende samlede vandgennemstrømning nord og syd for Egholm opretholdes.”
Samtidig inddrager
ingen af formuleringerne indvindingen af fjordareal syd for Egholm. Anlægsloven skal formuleres
således at den fuldt ud sikrer opretholdelsen af den eksisterende vandgennemstrømning, hvilket er
afgørende for at bevare Limfjordens saltbalance, næringsstofbalance og økologiske tilstand. Det
bemærkes desuden, at den vestlige del af Egholm og Limfjorden derfra mod vest er udpeget som
Natura2000 område (nr. 15). Både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Reduceres
vandgennemstrømningen skal der foretages en konsekvensvurdering jf. habitatdirektivets artikel 6.3 om
påvirkning af udpegningsgrundlaget.
Særligt problematisk er den potentielle påvirkning af sedimentspredning på både bundvegetationen,
fytoplankton, bundfauna og fiskefaunaens vandringsmønstre. Den supplerende
miljøkonsekvensvurdering fastslår stor påvirkning af 30 ha fjordareal med over 5 cm tilslamning af
bundplanter og bunddyr som følge af sedimentspredning, men det indebærer indlysende at langt større
arealer vil påvirkes af mindre lagtykkelser. Der mangler således en fuldstændig vurdering af
konsekvenserne for økosystemet, som skal tilvejebringes inden der kan gives tilladelse til projektet.
Sedimentspredningen giver også anledning til spredning af miljøfarlige stoffer (MFS), som ikke i
tilstrækkelig grad er vurderet i kumulativ sammenhæng med især Renseanlæg Vest i Aalborg. Af den
supplerende Miljøkonsekvensvurdering fremgår klart (side 272 ff) at der er betydelig risiko for
overskridelser af gældende generelle miljøkvalitetskrav for MFS allerede i dag som følge af udløb fra
Renseanlæg Vest og sedimentspredningen ved anlægsarbejderne vil bidrage yderligere hertil. Der ses
ingen bestræbelser på at minimere disse skader fra sedimentspredningen, idet
sedimentspredningsbegrænsende foranstaltninger, såsom skånsom gravemetode og brug af
siltgardiner ikke nævnes med et ord i anlægsloven. Limfjordens ringe miljøtilstand kræver allerede
massive indsatser indenfor landbrug og spildevandsudledninger og naturgenopretningstiltag, og derfor
skal Egholm-projektet naturligvis udføres med maksimal hensyntagen til at sikre Limfjordens
miljøforhold og ikke tilføre yderligere miljøskader.
I lyset af områdets nuværende ringe økologiske og kemiske tilstand, er det afgørende, at projektet ikke
fører til yderligere forringelse, i overensstemmelse med kravene i vandområdeplanerne. Vi ser en
mangel på sikkerhed for, at der ikke sker en klassenedgang for kvalitetselementer såsom bundfauna,
fytoplankton og bundplanter, hvilket vil være i strid med vandrammedirektivet og tilhørende EU-
domstolsafgørelser også selvom de er tidsmæssigt og geografisk begrænsede.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til grundige, videnskabeligt funderede undersøgelser og
tilpasninger af anlægsprojektet for at sikre, at disse kritiske miljømæssige aspekter adresseres og
håndteres ansvarligt. DN anbefaler således at anlægsprojektet helt klart og utvetydigt tilkendegiver, at 1)
ingen dele af anlægsprojektet må medføre et ændret vandskifte for Limfjorden – altså en reel 0-løsning.
At 2) anlægsprojektet skal anvende alle til rådighed værende midler til begrænsning af den
sedimentspredning, som er af afgørende betydning for projektets virkning på Limfjordens økologiske og
kemiske tilstand samt 3) at projektet udformes og udføres under fuld overholdelse af
vandrammedirektivet og tilhørende EU-domstolsafgørelser
Påvirkning af Bilag IV arter
Miljøkonsekvensrapporten behandler beskyttede bilag iv arter som odderen, strandtudsen og flere
flagermusarter alt for overfladisk og summarisk. Der mangler blandt andet aktuelle undersøgelser og
vurderinger af påvirkningen på disse arter, såvel som på yngle- og fourageringsområder. Disse
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0151.png
undersøgelser skal tilvejebringes før projektet påbegyndes. Såfremt disse undersøgelser ikke er
tilvejebragt, er gældende praksis at man skal handle ud fra et forsigtighedsprincip, hvor man antager at
arterne er til stede på arealet, og afværgeforanstaltninger, erstatningsnatur mv. skal etableres inden
anlæg kan påbegyndes. Dette er gældende praksis, eksemplificeret gennem en række EU-sager, bl.a.
ifm. etableringen af Baltic Pipe og Aflandshage Havvindmøllepark i Køge Bugt.
Specielt er DN bekymringer omkring flagermusarter i forbindelse med nedrivning af ejendomme og
fjernelse af træer langs projektets tracé. Flere ejendomme har stået tomme i længere tid, hvilket øger
sandsynligheden for, at der kan findes flagermus her. Desuden er der fundet strandtudser nær
projektområdet ved Østhavnen, hvilket kræver yderligere kortlægning for at undgå negativ påvirkning.
For odderen, som er observeret flere steder langs linjeføringen, er der behov for detaljerede
konsekvensvurderinger af levesteder og rasteområder, samt effektiviteten af de foreslåede
afværgeforanstaltninger, herunder brugen af hunde til bortskræmning. Det er vigtigt, at omtalte
vurderinger foretages inden der gives tilladelse til projektet og anlægsloven vedtages, så de fulde
miljømæssige konsekvenser kan forstås og adresseres i tide og korrekt igennem krav i anlægslov, krav til
afværgeforanstaltninger mv.
Påvirkning af fugle
I forbindelse med projektet er der foretaget en Natura 2000-konsekvensvurdering, som omfatter 10
fuglearter (side 33 og 591), men bemærkelsesværdigt er lysbuget knortegås ikke inkluderet, på trods af
dens betydning for det nærliggende Natura 2000-område nr. 15. Dette område er ifølge Natura 2000-
planen af "international betydning" for netop denne art. Derudover fokuserer den supplerende
miljøkonsekvensrapport på ålegræssets er i udbredelse, men overser at lysbuget knortegås også søger
føde på land, især på strandenge.
I
Folketinget er der rejst spørgsmål
vedrørende Egholms østlige dels betydning for lysbuget knortegås
og potentielle EU-forpligtelser om at udvide Natura 2000-området mod øst. Det er derfor afgørende at
vurdere, om landanlæg på Egholm, både i anlægs- og driftsfasen, kan medføre fortrængning af denne
art, som rækker ind i det eksisterende Natura 2000-område og i den ikke udpegede østlige del af
Egholm.
DN bakker op om det høringssvar, der er indsendt af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Aalborg, som
særligt fremhæver betydningen af yderligere beskyttelse af lysbuget knortegås, en art af international
betydning for Natura 2000-området nr. 15. DOF påpeger betydelige mangler i projektets vurdering af
påvirkningen på denne og andre fuglearter, og understreger, at projektet potentielt kan fortrænge disse
arter fra deres naturlige levesteder. De kritiserer også den generelle tilgang til håndtering af
miljøpåvirkninger og biodiversitet i området, hvilket indikerer et behov for mere omfattende
miljøundersøgelser og beskyttelsestiltag.
Erstatningsnatur
Vi mangler i høj grad sammenhængende naturområder af god kvalitet i Danmark. Den planlagte
linjeføring vil være endnu en mavepuster for en trængt dansk natur. Selvom projektet for den 3.
Limfjordsforbindelse indebærer krav erstatningsnatur, mener DN ikke at forholdet på 1:2 tager hensyn til
den høje kvalitet og biodiversitet i de berørte områder, samt den fragmentering der sker af eksisterende
sammenhængende naturområder af høj kvalitet. Til eksempel kan nævnes Østerådalen hvor der findes
vigtige rigkær med intakte økosystemer og orkidésamfund, og hvor de hydrologiske forhold er af stor
betydning for naturtypen. DN anbefaler en fordobling af erstatningsnaturarealet, selvom det anerkendes,
at nogle naturtyper, som rigkær, er vanskelige, hvis ikke umulige at genoprette. Dette kan man blandt
6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0152.png
andet læse i DCE’s videnskabelige rapport nr. 266, hvor der står at genopretning af rigkær sjældent er
mulig og er en meget svær opgave som sjældent kan lykkes. Mange andre ødelagte naturtyper kan
heller ikke genskabes med sikkerhed.
DN mener at Vejdirektoratet pålægges krav om dokumentation for muligheden for genetablering af
ødelagte naturtyper i nærheden af den natur som fjernes, før beslutning om motorvejen kan træffes.
Desuden skal placeringen af erstatningsnaturen være kendt for offentligheden, så dens potentiale kan
vurderes, inden en dispensation gives. Dette vil hjælpe med at adressere tabet af biodiversitet og den
øgede fragmentering af naturområder.
Faunapassager
Den planlagte 4-sporede motorvej på 22 km vil utvivlsomt hindre dyrs frie passage. De foreslåede 37
faunapassager kan være utilstrækkelige, især med afstande på over en halv kilometer mellem dem,
hvilket begrænser deres effektivitet. Selvom en 700 meter lang dalbro i Østerådalen kan fungere for
mindre dyr, vil større arter som rådyr sandsynligvis ikke benytte denne passage. Derfor er der en
betydelig risiko for trafikdræbte dyr langs motorvejen, hvilket nødvendiggør yderligere foranstaltninger
for at beskytte faunaen i området.
Støj
Den foreslåede 3. Limfjordsforbindelse vil markant forøge støjniveauet i Aalborg, idet byen bliver
omkranset af fire-sporede motorveje. Denne motorvej vil være særligt synlig i landskabet på grund af
dens placering over lavtliggende områder, herunder en 700 meter lang dalbro i Østerådalen, hvilket gør
det svært at etablere effektive støjværn. Ligeledes vil motorvejen over Egholm og andre lavtliggende
områder hæves, hvilket forhindrer effektiv støjdæmpning. Lavbroen over Nørredybet udgør en særlig
støjkilde, hvor trafiklyden kan spredes over åbne vandflader. De planlagte støjværn vil kun have lokal
effekt og er utilstrækkelige til at dæmpe støjen fra motorvejen i større omfang. Støj vil formegentlig have
lille effekt på biodiversitet, men stor effekt på Egholm som et yndet naturområde og udflugtsmål for
rigtigt mange mennesker.
Retslige bekymringer
Forslaget til anlæg af den tredje Limfjordsforbindelse rejser alvorlige retlige spørgsmål, blandt andet i
forhold til overholdelse af miljølovgivningen. En central bekymring er projektets overensstemmelse med
EU's vandrammedirektiv og naturbeskyttelseslovgivning, herunder betydningen for beskyttede arter og
habitater. Herunder gennemgås en håndfuld af de problemstillinger vi mener med den nuværende
proces og de forhåndenværende dokumenter i høring.
1.
Alle alternativer er ikke undersøgt: I forslaget til lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse,
afsnit 3.4.2.1, fremstilles det fejlagtigt, at Vejdirektoratet i forbindelse med VVM-undersøgelsen
fra 2011 vurderede forskellige fjordkrydsningsmetoder for Egholmlinjen, inklusiv en boret tunnel
eller en sænketunnel under hele Limfjorden, for at minimere miljøpåvirkning og støj. Dette
stemmer ikke. En boret tunnel blev overvejet udelukkende for Lindholmlinjen, som ikke blev
valgt. Derimod blev en sænket tunnel under hele Limfjorden for Egholmlinjen ikke grundigt
undersøgt, kun en forlængelse nær Egholms sydside. Økonomiske grunde førte til fravalg af
disse muligheder. Yderligere, i de efterfølgende VVM- og miljøkonsekvensundersøgelser fra
2021 og 2023, blev disse alternativer, samt østlige muligheder som en paralleltunnel til
Limfjordstunnelen, ikke inkluderet i undersøgelserne.
7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0153.png
2.
Tilsidesættelse af Aarhuskonventionens bestemmelser: Proceduren ved fremlæggelsen af den
supplerende miljøkonsekvensrapport og forslaget til anlægsloven, både præsenteret samtidigt
og med en kort høringsfrist, der inkluderer jul og nytår, strider mod Aarhuskonventionen. Ifølge
Artikel 6, stk. 3 i konventionen, skal offentlighedsprocedurerne give rimelige tidsrammer for hver
fase, herunder tilstrækkelig tid til offentligheden til at forberede og aktivt deltage i
miljøbeslutningsprocessen. En fem ugers høringsperiode, der inkluderer helligdage, er ikke
tilstrækkelig for en grundig gennemgang af det omfattende materiale. Artikel 6, stk. 8,
understreger behovet for, at resultatet af offentlig deltagelse skal tages behørigt i betragtning
ved endelige beslutninger. Den korte tidsramme og parallelle høringsproces gør det vanskeligt
at se, hvordan man kan garantere, at input fra offentligheden kan nå at blive indarbejdes i
lovforslaget, ikke mindst fordi forslaget til anlægsloven ventes vedtaget af Folketinget før
udgangen af juni 2024. Dette udfordrer konventionens principper om reel offentlig deltagelse og
indflydelse.
Manglende overholdelse af EU’s miljølovgivning (Lov om miljøvurdering): Lovens formål er at
sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under
udarbejdelsen og vedtagelsen af planer/programmer og ved tilladelse til projekter med henblik
på at fremme en bæredygtig udvikling. Det brede miljøbegreb i lovens § 1, stk. 2, afspejler EU-
rettens overordnede målsætninger for EU’s miljøpolitik, som er »bevarelse, beskyttelse og
forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig og rationel
udnyttelse af naturressourcerne, og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning
af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer«. Af
lovens § 20, stk. 2 fremgår, at der skal udarbejdes ”en beskrivelse af de rimelige alternativer, som
bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en
angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger
på miljøet”. Alternativer til Egholmlinjen er ikke undersøgt og beskrevet siden VVM-rapporten i
2011. 3. Limfjordsforbindelse er således ikke behandlet efter Miljøvurderingsloven, der først blev
indarbejdet i dansk lovgivning i 2017. Men projektet burde efterfølgende – ved VVM-rapporten
2021 og miljøkonsekvensrapporten 2023 – have været behandlet efter gældende lov, og de
rimelige alternativer have været beskrevet.
Konflikt med Lov om råstoffer: Anvendelsen af råstoffer i forbindelse med anlægget af den tredje
Limfjordsforbindelse over Egholm rejser alvorlige bekymringer i forhold til Lov om råstoffer.
Denne lovgivning fokuserer på bæredygtig brug af råstoffer, hvilket er et centralt aspekt, da
råmaterialer er afgørende for økonomien, men samtidig begrænsede i mængde og har
betydelige miljømæssige konsekvenser ved udvinding og forbrug. Egholm-forbindelsens
forventede forbrug af grus, asfalt og beton, der er omtrent 10 gange højere (forbruget af beton er
cirka 50 procent højere) end ved en alternativ løsning som en paralleltunnel til
Limfjordstunnelen, strider mod principperne om rationel og bæredygtig anvendelse af råstoffer.
Dette understreger udfordringerne ved at ikke at have undersøgt alle rimelige alternativer, der
kunne reducere det totale forbrug af råstoffer og dermed mindske de miljømæssige
konsekvenser af projektet.
Overtrædelse af EU's Vandrammedirektiv: Projektet rejser alvorlige bekymringer om
overholdelsen af EU's vandrammedirektiv, især i forhold til beskyttelsen af grundvand og
drikkevand. Vandrammedirektivet kræver, at medlemsstaterne beskytter og forbedrer alle
vandforekomster, herunder grundvand. I Aalborg Kommune er grundvandet, særligt ved
Drastrup og Lindholm/Hvorup, afgørende for drikkevandsforsyningen. Anlægget af en motorvej
over Egholm truer med at sænke grundvandsniveauet og risikerer indtrængen af forurenet vand,
hvilket er i strid med vandrammedirektivets mål. Miljøkonsekvensrapporten og forslaget til
anlægslov synes at mangle en fuldstændig vurdering af disse risici (se afsnit længere oppe),
hvilket udgør en væsentlig retlig bekymring.
3.
4.
5.
8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0154.png
Konklusion
I lyset af de fremlagte argumenter og bekymringer i Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar, er
det tydeligt, at projektet for den tredje Limfjordsforbindelse rummer betydelige miljømæssige og retlige
problemstillinger, der kræver grundig overvejelse. Fra grundvandets beskyttelse til den mulige
fortrængning af beskyttede arter og manglende belysning af alternative løsninger, rejser høringssvaret
her alvorlige spørgsmål om dets bæredygtighed og lovlighed. Med de mange mangler, mener vi ikke at
anlægsloven kan vedtages.
Vores analyse understreger, at der ikke kun er behov for dybere miljøundersøgelser, men også en reel og
omfattende offentlig debat, der inddrager alle relevante stakeholders. Dette er essentielt for at sikre en
bæredygtig fremtid for Aalborg og de omkringliggende naturområder. Vi opfordrer beslutningstagere til
at revurdere projektets nuværende form og overveje alternative metoder, der bedre balancerer
regionens miljømæssige, sociale og økonomiske behov.
Det er af største vigtighed, at Danmark som nation står fast på vores forpligtelser over for miljøet og
biodiversiteten, og at vi sikrer, at alle infrastrukturprojekter overholder såvel national som EU-lovgivning.
Vi håber derfor, at dette høringssvar vil bidrage til en mere informeret og ansvarlig beslutningsproces
omkring den tredje Limfjordsforbindelse.
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg,
Thorkild Kjeldsen,
Næstformand
&
På vegne af Danmarks Naturfredningsforenings sekretariat,
Lasse Jesper Bering Pedersen,
Klima- og energipolitisk seniorrådgiver
9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0155.png
Bilag 1: Figurer omtalt i afsnit om grundvand og drikkevand
Figur 1
Konsekvenser for grundvandet i anlægsfasen – Udsnit fra miljøkonsekvensrapporten side 36
Figur 2
Konsekvenser for grundvandet i driftsfasen – Udsnit fra miljøkonsekvensrapporten side 36-37
10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0156.png
Figur 3
Afsnit om vejafvanding – udsnit fra forslag til anlægslov, side 22
11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0157.png
Figur 4
Afsnit om geologi og grundvand, eksisterende forhold
– udsnit fra forslag til anlægslov, side 93-94
Figur 5
Afsnit om geologi og grundvand, påvirkninger i anlægsperioden – udsnit fra forslag til anlægslov,
side 94
12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0158.png
Figur 6
Afsnit om geologi og grundvand, påvirkninger i driftsfasen – udsnit fra forslag til anlægslov, side
94-95
13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0159.png
Figur 7
Afsnit om geologi og grundvand, afværgeforanstaltninger – udsnit fra forslag til anlægslov, side 95
Figur 8
Afsnit om vandrammedirektivet - udsnit fra forslag til anlægslov, side 106
14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0160.png
-- AKT 311294 -- BILAG 29 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 20… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Egholm ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
11-01-2024 21:10
Bevar Egholm som ø!
Vi finder det helt og aldeles afgørende at Egholm bevares som en ø.
Der findes ikke andre byer i Danmark, som har en uberørt ø, så tæt på.
Egholm er et åndehul, og et fristed for mere end 100.000 besøgende om året. Langt de fleste kommer for at
opleve øens stilhed, og den unikke natur.
For de fleste er sejlturen med færgen en væsentlig del af oplevelsen. Skulle man benytte en bro, ville langt de
fleste komme til øen i bil, og så ville stilheden og roen, være ikke eksisterende.
Der er rigtig mange steder, der er mulighed for at etablere en forbindelse på tværs af fjorden, men muligheden for
at opleve en ægte dansk småø, hvor stilheden er markant (Egholm vandt i øvrigt stilhedsprisen i 2019), lige midt i
9000 Aalborg, Danmarks 4. største by, det er kun muligt hvis man friholder Egholm for nogen form for fast
forbindelse
Det kan godt være at et flertal i Aalborg byråd og Region Nordjylland, mener, at det kan være lige meget med
sådan en ø, men spørger man befolkningen i hele regionen, så får man et andet svar. Det viser alle de
opinionsundersøgelser der har været lavet gennem tiden.
Vores opfordring er at Folketinget sikre, at Egholm, også i fremtiden kan være til glæde og gavn, for dens beboere,
den fortravlede befolkning fra fastlandet, og de mange sjældne dyr og planter, som findes på øen.
Der er ingen grund til at Danmark skal til at søge om lov til at fravige habitatdirektivet, når der er så mange
muligheder for at etablere en forbindelse et andet sted. Hvor den i øvrigt vil afhjælpe trafikken bedre, og kun
koster det halve af en Egholmmotorvej.
Støjen, asbestfaren, truslen mod drikkevandet, fald i huspriserne, overdrevent brug af jordens ressourcer,
naturødelæggelserne, overgrebet mod odderen, strandtudserne, de lysbugede knortegæs, sælerne, flagermusene,
klyderne, er bare nogle få, af rigtig mange, argumenter for at lade Egholm være i fred.
Det mest fremherskende argument for at køre en motorvej over øen, er: Nu har vi diskuteret den forbindelse i 30
år, lad os nu komme i gang.
Men når man har diskuteret i 30 år, uden at der er enighed i befolkningen, så er det jo nok fordi, den rigtige
løsning/linjeføring ikke er fundet endnu!?
Og det vil være halsløs gerning, at bruge ca. 9 milliarder skattekroner på en forbindelse, der ikke er ønsket, er
ulovlig, som ikke er trafikalt fornuftig, og som er alt for dyr.
Mvh
Egholm samråd
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0161.png
-- AKT 311294 -- BILAG 30 -- [ Høringssvar vedr. anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej ([email protected])
Høringssvar vedr. anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 18:28
2024-01-11 Borgerbevægelsens høringssvar - et resume.pdf;
Til Transportministeren
Hermed fremsendes Borgerbevægelsens Høringssvar – et resume vedr. forslag til anlægslov om
Egholmmotorvejen/3. Limfjordsforbindelse.
Resumeet indeholder en oversigt over Borgerbevægelsens retlige kritik.
Med venlig hilsen
Louise Faber
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0162.png
-- AKT 311294 -- BILAG 31 -- [ 2024-01-11 Borgerbevægelsens høringssvar - et resume ] --
Til Vejdirektoratet og Transportministeren
Indleveret på Vejdirektoratets høringsportal
og fremsendt på mail til [email protected] og [email protected]
Aalborg den 11/1-2024
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen
Dette høringssvar er indleveret af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen (CVR
33806108).
Borgerbevægelsen er en forening, der blev stiftet i 2011 i forbindelse med Vejdirektoratets første
VVM-proces om den 3. Limfjordsforbindelse. Foreningen har mere end 1.500 formelle medlemmer
og ca. 6.500 følgere på Facebook. Foreningens formål er:
a)
At deltage aktivt i det danske demokrati, lokalt såvel som nationalt i spørgsmålet
en 3. Limfjordsforbindelse i form af en motorvej med fokus på problematikker
vedr. beslutningsprocessen, der har lokal, national og international betydning.
At sikre og øge hensyntagen til og beskyttelse af mennesker, natur og miljø ved
beslutninger om motorveje o.l.
At styrke folkeoplysningen og dermed medlemmers evne og lyst til at tage ansvar
for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet med udgangspunkt i
foreningens formål a) og b).
b)
c)
Bevægelsen påser navnlig, at de demokratiske spilleregler for beslutninger herom overholdes,
herunder vedrørende borgerinddragelse, naturbeskyttelse og retssikkerhed, herunder prøvelse af
offentlige beslutninger ved klage til tilsyn, rekursorganer og domstole. Overholdes spillereglerne
ikke, og indebærer dette en retlig overtrædelse, kan bevægelsen påtale dette ved søgsmål.
Bevægelsens virke er upolitisk på alle områder, der ligger uden for formålsparagraffen.
Det er Borgerbevægelsens opfattelse, at vedtagelsen af anlægsprojektet, der vedrører 3.
Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen på baggrund af det fremsendte forslag til anlægslov med
tilhørende miljøkonsekvensrapport er behæftet med væsentlige retlige mangler, der kan føre til,
at den eventuel anlægslov, der vedtages på nuværende grundlag, vil kunne tilsidesættes af
domstolene.
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0163.png
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledende bemærkninger til anlægsloven med tilhørende MKV
................................ 3
Anlægslovens §§ 1-4 og MKR-2023
–
De alm. miljøvurderinger
................................... 4
Anlægslovens §§ 1-4 og MKR-2023
–
EU-miljøvurderingerne
....................................... 6
Anlægslovens §§ 5-6
–
Uindskrænket magt til transportministeren?
........................ 10
Anlægslovens § 10
–
Støjisoleringsordning er utilstrækkelig
...................................... 12
Anlægslovens § 11
–
Aalborg Kommunes 600 millioner kr.
........................................ 13
Anlægslovens § 12
–
Domstolsprøvelse, men af hvem?
.............................................. 14
Retlige mangler i MKV-processen frem til nu
.............................................................. 15
Retlige mangler i lovgivningsprocessen frem til nu
..................................................... 20
Anlægslovens § 13
–
Brev til Folketinget
...................................................................... 26
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0164.png
1.
Indledende bemærkninger til anlægsloven med tilhørende MKV
Det er Folketinget, der er den beslutningstagende myndighed i henhold til VVM-direktivet.
Det er derfor Folketingets ansvar, at processen frem mod vedtagelse af en anlægslov overholder
kravene i VVM-direktivet. Overholdes VVM-direktivets proceskrav ikke vil anlægsloven kunne
tilsidesættes af domstolene.
Borgerbevægelsen gør derfor venligst opmærksom på, at Vejdirektoratets igangværende høringen
vedr. Egholmmotorvejen er behæftet med væsentlige retlige mangler, der kan medføre, at
anlægsloven ikke kan vedtages gyldigt.
Lovforslaget er i sin nuværende udformning en blanco-check til Transportministeren og
Vejdirektoratet
–
hvor ingen
–
hverken Folketinget eller domstolene
–
kan efterprøve, hvad der
egentlig er givet tilladelse til.
Domstolene skal kunne læse lovforslagets §-tekst og dets bemærkninger, og herefter skal det stå
knivskarp: Hvad er det præcist der er særkende ved dette projekt, og hvordan skal det udføres?
Det er det, der er formålet med en VVM-tilladelse, hvad end den gives ved en anlægslov eller ej.
Folketinget skal kunne føre tilsyn med at det er Folketingets tilladelse, der realiseres af
Transportministeren og vejdirektoratet, og ikke et projekt der modelleres løbende efter
transportministeriet og vejdirektoratet ønsker.
Kommentar Note 1:
Note 1 er forkert. Lovforslaget gennemfører
ikke
EU-direktiver. Der
gives en tilladelse, og i den forbindelse er direktiverne (eller det burde
de være) iagttaget, direkte. I øvrigt nævnes kun to EU-direktiver,
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Hvad med de øvrige
direktiver?
Bestemmelsen er alt for upræcis til at give et retvisende billede af
projektets særkender.
Det medsendte kortbilag er utilstrækkeligt. Hverken borgere eller
beslutningstagere kan ikke se om vejen omfatter deres ejendom eller
ej. Projektets placering, højde og konstruktion er upræcist angivet.
Alt for upræcis til at opfylde krave til en tilladelse. Bestemmelsen skal
ændres, så den som minimum svarer til en almindelige VVM-tilladelse.
Navnlig i lyset af Udkast til bemærkninger til loven heller ikke bidrager
til at definere de nødvendige dispositioner, og udskyder en mængde
beslutninger til senere i detailprojekteringsfasen. Bemyndigelsen er for
omfattende og uklar.
Kommentar § 1, stk. 1
Kommentar § 1, stk. 2
Kommentar § 2
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0165.png
Kommentar § 3 og § 4
For upræcis. Hvilke udførte vurderinger? Er det både dem, de er anført i
VVM-2011 og opdateret Miljøkonsekvensrapport 2021 og supplerende
Miljøkonsekvensvurdering 2023? Hvilke afværgeforanstaltninger er det
egentlig, der skal gennemføres?
Bestemmelsen skal opfylde samme betingelser som en normal VVM-
tilladelse. Blanco check til Transportministeren og vejdirektoratet er
ikke en præcis tilladelse. Alt for mange undersøgelser og vurderinger er
udskudt til senere.
2. Anlægslovens §§ 1-4 og MKR-2023
–
De alm. miljøvurderinger
Høringssvar vedr. §§1-4: Anlægsloven med tilhørende MKR 2023 kan ikke gyldigt vedtages
Bemyndigelsen til Transportministeren i anlægslovens §§ 1-4 omfatter et projekt og en række
vurderinger, hvor det ikke er endeligt og bindende afklaret i den til loven hørende
Miljøkonsekvensvurdering, hvilke
”dispositioner der er nødvendige”
eller indenfor hvilke
”rammer”
og med hvilke
”afværge- og kompenserende foranstaltninger”,
der er
”indeholdt i de udførte
vurderinger”,
jf. nedenfor under 2.
Miljøkonsekvensrapportens konklusioner er ikke fuldstændige som krævet i henhold til vejlovens
kapitel 2a, jf. § 17g og VVM-direktivets artikel 5, stk. 3.
Nedenfor ses et resume af de relevante problematikker, som der er redegjort uddybende for i
selvstændige høringssvar.
Støj:
Miljøkonsekvensrapportens vurderingerne angående støj er ikke
fuldstændige som påkrævet. Dels fordi de beregningsmodeller
vejdirektoratet anvender ikke er egnede til at opfylde VVM-direktivets
formål, men systematisk underdriver støjkonsekvenserne og dermed de
sundhedsmæssige konsekvenser. Dels fordi Vejdirektoratet i sine afsnit
om støjkonsekvenser
–
og kun i forhold til støjkonsekvenserne
–
udvider
projektet til at omfatte støjværn på andre vejstrækninger, der er
projektet uvedkommende. Resultatet er et manipuleret støjbillede der
ikke er retvisende for projektets sundhedsmæssige konsekvenser.
Se hertil særskilt høringssvar fra Borgerbevægelsens Talsmand Henrik
Sakstrup.
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0166.png
Asbest:
Vejdirektoratets vurderinger i MKV-2023 er forkerte og vi mener
desværre at såvel Transportminister som direktoratet med overlæg
forholder Folketingets medlemmer oplysninger om kendte lossepladser
i Tracéet.
MKV-2023 er ikke fyldestgørende. De undersøgelser, der fremgår af
referencenoterne, er heller ikke fagligt korrekte. Hverken i forhold til
fakta eller anvendte metoder i forhold til undersøgelser vedr. asbest i
vand.
Se hertil særskilt høringssvar fra foreningens talsperson Lisbeth Gjørts
Fast.
Vi anmoder Folketinget om at Vejdirektoratet pålægges at have større
respekt for befolkningens sundhed. Afklaring af asbestdeponiernes
størrelse og omfang kan ikke udskydes til projektdetailfasen.
Miljøkonsekvensrapporten skal være fuldstændig og fagligt set korrekt.
Det er ikke lovligt at henskyde de afgørende undersøgelser til
detailprojekteringsfasen, som om der er tale om et tabt trailerlæs eller
to.
Der er tale om lossepladser for asbestholdigt materiale, der antagelig er
Danmarks største. Lossepladser, der igennem år har fået lov at ligge
ubeskyttede under at Aalborg Kommune har foretaget sig noget for at
beskytte omboende. Det lader heller ikke til at Region Nordjylland eller
Aalborg byråd videregiver sin viden om deponiernes karakter eller
omfang. De lokale myndigheders forseelser i den henseende fritager
imidlertid ikke Vejdirektoratet fra at inddrage den viden, der er
tilvejebragt Vejdirektoratet igennem de sidste 12 år.
Foreningen er i besiddelse af øjenvidneberetninger, fra de mennesker
der har fyldt deponierne med asbestholdigt materiale og efter
anvisninger fra arbejdsgiver og kommune hældt det direkte i fjorden.
Uden forudgående inddæmning. Uden stensætninger. Uden
perkolatopsamling. Deponierne er indenfor tracéet både på nordsiden
og sydside af Limfjorden. Der er deponi, hvor frakørslen er planlagt
mellem Mølholmssøerne. Der er deponier syd for fjorden hvor eternitten
er lemfældigt dækket med jord, men forsat ligger frit synligt i terrænet.
Aalborgs borgere ved kun alt for godt, hvad omfattende deponierne er
nedenunder græslaget på land og hvorfor der på daglig basis kan
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0167.png
konstateres opskylninger af byggemateriale fra fjorden, herunder
eternitstykker.
Det viser antallet af samråd, indholdet af høringssvar fra privatpersoner
og andre interesseorganisationer kun alt for godt.
Samlet:
Folketinget er forpligtet til ikke at vedtage anlægsloven, idet MKV-2023
ikke giver sandfærdige oplysninger om de reelle sundhedsfarer, der er
forbundet med projektet hverken i forhold til støj eller i forhold til
håndteringen af asbest i anlægsfasen for omboende og brugere af
fjordens vand.
VVM-tilladelsen, der gives af Folketinget i medfør af anlægsloven,
såfremt den vedtages på det foreliggende grundlag, vil ikke opfylde
VVM-direktivets artikel 5, stk. 3
krav om at være ”fuldstændig”,
men
vil kunne tilsidesættes som ugyldig, jf. nedenfor under 3.
3. Anlægslovens §§ 1-4 og MKR-2023
–
EU-miljøvurderingerne
Høringssvar vedr. §§1-4: Anlægsloven med tilhørende EU-Miljøvurderinger kan ikke gyldigt
vedtages
Bemyndigelsen til Transportministeren i anlægslovens §§ 1-4 omfatter et projekt og en række EU-
miljøvurderinger, der ikke opfylder kravene i EU-miljødirektiverne. Der er væsentlige fejl i
vurderingerne. Konklusionerne ikke med videnskabelig vished og forsigtighedsprincippet er
tilsidesat. Derudover udskydes en række beslutninger og vurderinger til senere.
EU-miljøvurderingerne opfylder dermed ikke kravene som krævet i henhold til vejlovens kapitel 2a,
jf. § 17g, stk. 6, nr. 2, samt habitatdirektivets artikel 6, 12 og 16 og vandrammedirektivets artikel 4.
Nedenfor ses et resume
–
for så vidt angår uddybning henvises til selvstændige høringssvar herom
fra Borgerbevægelsens talsmænd Louise Faber, Lisbeth Fast, Gitte Ramhøj, Kaj A. Jørgensen.
Derudover henvises til høringssvar fra foreningen Egholms Venner foruden de landsdækkende
organisationer med miljømæssigt sige, foruden fagligt velkvalificerede enkeltpersoner. Det kan
tillige konstateres at MKR-2023 ikke har rettet op på de mangler, der er påpeget af Miljøstyrelsen
som berørt myndighed i 2021, hvorfor ovenstående høringssvar forventes at være i tråd med
Miljøstyrelsens.
Natur 2000
Det er vores opfattelse at konsekvensvurderingen vedr. N15, H15 og F1
ikke overholder habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0168.png
Hvis anlægsloven vedtages på det foreliggende grundlag, vil anlægsloven
ikke opfylde kravene i henhold til habitatdirektivets artikel 6, men vil
kunne tilsidesættes som ugyldig.
Hvis Habitatkonsekvensvurderingen derimod var udført med
videnskabelig vished, og forsigtighedsprincippet bragt i anvendelse ved
tvivl
–
ville konsekvensvurderingen vise, at projektet påvirker Natura
2000-områdets udpegningsgrundlag væsentligt. Projektet kan derfor
ikke kan gennemføres, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. artikel 7.
Betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af
Natura 2000-området er ikke opfyldt, da ingen
”bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art”
godtgør nødvendigheden. Derudover er der en
”alternativ løsning”
Folketinget er derfor forpligtet til ikke at vedtage anlægsloven, jf.
habitatdirektivets artikel 6.
Fuglebeskyttelsen
øst for F1
Det er vores opfattelse at konsekvensvurderingen vedr. F1 mangler at
medtage fuglenes faktiske fourageringsområde øst for det udpegede F1,
og dermed ikke overholder habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. artikel 7
Folketinget gøres opmærksom på at hele Egholm og Limfjordens vand
omkring øen opfylder de biologfaglige kriterier for udpegning som
Natura 2000-område. Det aktuelt udpegede område N15, H15 og F1, der
kun omfatter de vestlige dele af øen, er ikke biologfagligt begrundet,
men skyldes udelukkende en usaglig politisk interesse for ikke at hindre
en vedtagelse af en motorvej i Egholmmotorvejen.
Grundet
fuglenes
dynamiske
beskyttelse
efter
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, er det område, hvor
linjeføringen planlægges omfattet af Natura 2000-beskyttelsen for så
vidt angå fugle, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, første
punktum, for så vidt angår de områder, der er udlagt som særligt
beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter artikel
4, stk. 2, jf. således habitatdirektivets artikel 7.
7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0169.png
Folketinget er derfor forpligtet til ikke at vedtage anlægsloven, jf.
habitatdirektivets artikel 6, jf. artikel 7 og fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 4.
Folketinget bedes straks foranledige at fuglebeskyttelsesområdet
formelt udpeges i habitatbekendtgørelsen som omfattet af Natura
2000-beskyttelse. I den henseende gøres opmærksom på, at de
biologfaglige kriterier for at udpege området tillige er opfyldt for
udpegningsarterne odder og damflagremus.
Bilag IV-arter
Det er vores opfattelse, at habitatvurderingerne vedr. Bilag IV-arter ikke
overholder individ- og levestedsbeskyttelsen i habitatdirektivets artikel
16 for så vidt angår strandtudsen og flagermus.
Der er tillige vores opfattelse at Transportministerens forslag til
håndtering af odder udgør en selvstændig overtrædelse af
individbeskyttelsen i Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a), b) og d)
og at der anvendes forbudte metoder og midler til indfangning og drab
af odder, jf. Habitatdirektivets artikel 15, litra a) og b), jf. bilag VI,
herunder
”båndoptagere”, ”elektriske og elektroniske apparater, som
kan dræbe eller larme”, kunstigt lys samt ”motorkøretøjer i bevægelse”.
Hvis anlægsloven vedtages på det foreliggende grundlag, vil anlægsloven
ikke opfylde kravene i henhold til habitatdirektivets artikel 15 eller artikel
16, men vil kunne tilsidesættes som ugyldig.
Hvis habitatvurderingerne derimod var udført med videnskabelig vished,
og forsigtighedsprincippet bragt i anvendelse ved tvivl
–
ville de vise, at
projektet påvirker en yngle-og rasteområder for bl.a. flagermus og
strandtudsen væsentligt.
Betingelserne i direktivets artikel 16, stk. 1, litra c) for at fravige
beskyttelsen er ikke opfyldt for så vidt angår odder, flagermus og
strandtudse. Projektet er til hindre for
”opretholdelse
af den pågældende
bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde”,
og der
”findes
nogen anden brugbar
løsning”.
Folketinget er derfor forpligtet til ikke at vedtage anlægsloven, jf.
habitatdirektivets artikel 12, artikel 15 og artikel 16.
8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0170.png
Drikkevand
Det er vores opfattelse at projektet forringer miljømål og forhindre
fremtidig målopfyldelse for god vandkvalitet for drikkevand i BDNO
Drastrup og BDNO Hvorup/Lindholm, jf. høringssvar indleveret af
talsmand Gitte Ramhøj, pensioneret projektleder, Drastrup pilotprojekt.
Vurderingerne vedr. drikkevand er ikke i overensstemmelse med
gældende vandplanlægning eller vandrammedirektivet.
Projektet kan derfor ikke gennemføres, medmindre betingelserne i
vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Betingelserne er ikke opfyldt, da der er brugbare alternativer, der ikke
væsentligt påvirker drikkevandet.
Folketinget er derfor forpligtet til ikke at vedtage anlægsloven, jf.
vandrammedirektivets artikel 4.
Alternativer
Betingelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, (Natura 2000-
områder), artikel 16 (Bilag IV-arter) og vandrammedirektivets artikel 4,
stk. 7 (drikkevand m.v.) er ikke opfyldt.
Der er brugbare alternativer, der ikke væsentligt påvirker de beskyttede
forhold. De alternativer, der er undersøgt ifølge Vejdirektoratet, er ikke
undersøgt efter de kriterier, der gælder i henhold til EU-
miljødirektiverne. De undersøgte alternativer er heller ikke fravalgt efter
lovformelig procedure eller efter de kriterier, der gælder i henhold til EU-
miljødirektiverne.
Se hertil yderligere nedenfor i afsnit 8 om forligsprocessens
tilsidesættelse af samtlige EU-miljødirektiver
Der ud over er der andre alternativer, der slet ikke er undersøgt, selvom
de er velbeskrevne og nogle endda anbefalet af landets førende
trafikforskere.
Se hertil særskilt høringssvar fra foreningens talsperson Kaj A. Jørgensen
om City forbindelsen og By Pass-løsningen. Derudover henvises til andre
velkvalificerede bud på alternative løsninger, der ikke påvirker forhold
omfattet af EU-miljøbeskyttelsen
9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0171.png
Havstrategien
Borgerbevægelsen stiller sig meget tvivlende overfor, at MKV-2023s
vurderinger er i overensstemmelse med Havstrategien og dens miljømål.
4. Anlægslovens §§ 5-6
–
Uindskrænket magt til transportministeren?
Høringssvar vedr. §§ 5-6: Anlægsloven ophæver funktionsadskillelsen i statsadministrationen og
giver Transportministeren uindskrænket magt
Se hertil særskilt høringssvar fra foreningens talsperson Oluf Jørgensen
Fast om problematikken generelt.
Se hertil særskilt høringssvar fra foreningens talsperson Gitte Ramhøj og
formand Louise Faber specifikt vedr. drikkevand.
Kommentar § 5, stk. 1
Stk. 1 fastslår at projektet ikke kræver tilladelse. Det forekommer
forkert, at loven skal ophæve krav om tilladelser, der udgør EU-retlig
implementering. Lovteknisk er der andre løsninger, som normalvis
tages i brug.
Hvorfor skal bestemmelserne ophæves indenfor hele anlægslovens
anvendelsesområde
–
hvor længe skal de det? For tid og evighed? Og
kan man det, når flere af bestemmelserne udgør implementering af EU-
direktiver? (nej det kan man ikke). Det findes lovteknisk andre
løsninger, der ikke tilsidesætter EU-retten.
Stk. 3 fastslår herefter at transportministeren skal ”varetage
hensynene” bag de ophævende bestemmelser i stk. 1 og 2.
Nej tak. Grundlovens § 3 skal iagttages.
Vi må fastholde legalitetsprincippet og magtens tre-deling som
fundamentet for vores demokrati, også for Transportministre.
Kommentar § 5, stk. 3 og 4Transportministerens
Call-in beføjelse er alt for omfattende.
Den ophæver funktionsadskillelsen i den statslige administration.
Det er uforsvarligt, navnlig i lyset af den meget ringe kvalitet af VVM-
2011 og MKV-2021 indenfor de områder, der normalvis varetages af
Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen skal bevare sine beføjelser også under
projektets anlæg.
Kommentar § 5, stk. 2
Kommentar § 5, stk. 3,
10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0172.png
Transportministeren, der er tilsynsmyndighed i forhold til
vejdirektoratet, har ikke i 12 år kunnet finde ud af at afholde EU-
miljøbeskyttelsesreglerne i VVM-2011 eller i MKV-2021. Dette er den
tredje rapport, og den overholder heller ikke EU-
miljøbeskyttelsesdirektiverne. Der er al mulig grund til at sikre et
kompetent myndighedstilsyn. Det ligger ved Miljøstyrelsen.
Kommentar § 5, in fine
Hvorfor skal der ikke betales afgift af muligvis stærkt forurenet
havbundsediment med asbestfibre og andre tungmetaller? Hvordan
skal de øgede udgifter så finansieres? - af kommunen?
Kommentar § 6, stk. 1-5
Borgerbevægelsen erindrer om Århus Konventionen. Såfremt borgernes
normale administrative klageadgang (rekurs) afskæres, mangler en
præcision af, at afgørelserne forsat kan indbringes for domstolene.
Stk. 2 og stk. 3 udgør en krænkelse af VVM-direktivets artikel 9a.
Kommentar § 6, stk. 6
Hvordan vil Folketinget forsvare at sætte Ankestyrelsens tilsyn med
Aalborg Kommune ud af kraft, når kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse efter en lang række love? Skal det gøres muligt at varetage
usaglige hensyn? Udøve magtfordrejning? Eller på anden måde
tilsidesætter de forvaltningsretlige grundsætninger?
Der er stort behov for at Ankestyrelsen har tilsyn med netop Aalborg
Kommune. Det erindres om, at Ankestyrelsen for nylig har iværksat
tilsyn med Aalborg Kommune efter mere end 10 års ulovlig praksis med
udbygningsaftaler.
Det erindres ligeledes om, at Ankestyrelsen aktuelt behandler en
omfattende klage om lovligheden vedr. Aalborg Alliancen og Kommune
såvel som borgmesterens reklamering for Alliancens medlemmer og
Egholmmotorvejen.
11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0173.png
5. Anlægslovens § 10
–
Støjisoleringsordning er utilstrækkelig
Høringssvar vedr. § 10
Folketinget bedes være opmærksom på, at Aalborg i forvejen er landets
mest støjramte by. Egholmmotorvejen forværrer støjforureningen
yderligere til nu støjfrie boligområder.
Den foreslåede støjisoleringsordning udgør en utilstrækkelig
kompensation og udgør ikke en ansvarlig foranstaltning for de mange
borgere, der vil blive ramt af støjgener, herunder sundhedsskadelig støj,
i et område, hvor alle har indrettet sig efter, at der ingen støj har været
tidligere.
Støjisoleringsordningen kompenserer ingen borgere for gener udendørs,
men kun indendørs.
Støjisoleringsordningen udstrækker sig over 36 måneder, det er en for
kort periode, til at borgerne har oplevet de reelle støjkonsekvenser, da
brugen af vejen da ikke har nået sin maksimale kapacitet.
Folketinget misinformeres der til omkring motorvejens konsekvenser i
forhold til støj i Aalborg. De af vejdirektoratets anvendte
beregningsmetoder underdriver med fuldt overlæg de reelle
støjkonsekvenser og sundhedsmæssige udfordringer.
Se selvstændigt høringssvar herom indleveret af talsperson Henrik
Sakstrup.
Det bemærkes at Aalborg Kommune lokalplanlægger i tillid til
vejdirektoratets støjoplysninger, og at der derfor vil blive planlagt for
støjfølsom benyttelse
–
uden iagttagelse af planlovens § 15a.
Hvis Motorvejen anlægges, vil nyopførte boligområder være ramt af støj,
over det sundhedsskadelige niveau. Folketinget bedes sikre lovhjemmel
der i disse situationer, pålægger
Vejdirektoratet at dæmpe
støjforureningen til under sundhedsskadeligt niveau. Dette kan ikke
være kommunernes ansvar, når der lokalplanlægges i tillid til
Vejdirektoratets støjvurderinger og kort.
12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0174.png
Kommentar § 10, stk. 1
Bestemmelsen om facadeisolering er for upræcis. Hvornår er man
”særlig støjramt”? De grænser,
der fremgår af lovbemærkningerne, er
alt for højt sat. Folketinget bør tage ansvaret på sig, hvis det accepteres
at etablere en motorvej så bynært. Ellers har lovforslaget uoplyst
ekspropriativ virkning og kan indebære en tilsidesættelse af den
naboretlige tålegrænse, der er erstatningspådragende.
Ansøgningsfristen for facadeisolering på 36 måneder er for kort tid.
Navnlig i lyset af, at Vejdirektoratets støjberegninger ikke har oplyst
borgerne om mulig støjpåvirkning ved vejens fulde kapacitet.
Ansøgninger bør være mulige at indgive indtil vejens fulde kapacitet er
nået. Ellers har lovforslaget uoplyst ekspropriativt virkning og kan
indebære en tilsidesættelse af den naboretlige tålegrænse.
Ordningen om facadeisolering bør ikke kun gælde 60 måneder, men
indtil motorvejens fulde kapacitet er nået.
I modsat fald har lovforslaget uoplyst ekspropriativt virkning og kan
indebære en tilsidesættelse af den naboretlige tålegrænse.
Kommentar § 10, stk. 2
Kommentar § 10 stk. 4
6. Anlægslovens § 11
–
Aalborg Kommunes 600 millioner kr.
Kommentar § 11, stk. 1
Aalborg Kommunes medfinansiering på 600 millioner kroner er
fremkommet på baggrund af et mundtligt løfte fra Aalborg Kommunes
afgåede borgmester under stærkt kritisable forhold.
Løftet er bakket på af et spinkelt flertal i byrådet, men tilsyneladende
uden en egentlig byrådsbeslutning herom.
Hvis Folketinget accepterer en kommunes medfinansiering. Hvad så
med andre kommuner? Selvom der tilsyneladende etableres hjemmel i
anlægsloven til kommunens betaling, forekommer hjemlen uforenelig
med kommunernes grundlovssikrerede ret til selvstyre og
lokalitetsprincippet?
Er dette singulær lovgivning i strid med grundloven, jf. Tvind dommen:
En dummebøde til en borgmester og et flertal i et byråd for at opnå
indflydelse på den statslige proces?
Det bemærkes, at løftet har været anvendt til populistisk spin, der har
medvirket til profilering af både den afgående borgmester og
trafikforligets parter i Trafikforlig 2021, til skade for borgernes adgang
13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0175.png
til effektiv deltagelse, som krævet i VVM-direktivet, og til stor skade for
tilliden til saglig forvaltning i landets 3. største kommune.
Vil Folketinget medvirke til det?
Kommentar § 11, stk. 2
Bestemmelsen er uklar for så vidt angår den økonomiske fordeling
mellem Vejdirektoratet og Aalborg Kommune. Fordelingen skal fremgå
og den fordeling der angår andre afgræsninger mellem det statslige
projekt og de afledte kommunale skal være klar. Hvor stopper det
statslige projekt fysisk, og hvilke afledte omkostninger påfører det
Aalborg Kommune i forhold til tilslutningsveje.
Folketinget og Kommunens borgere
–
og Aalborg byråd - har krav på at
vide, hvor stor de afledte omkostninger, der vil belaste de kommunale
budgetter i og efter anlægsfasen forventes at være.
Bestemmelsen er endnu et eksempel på en blanco check, der ikke
udgør et betryggende oplysningsgrundlag for Folketinget.
7. Anlægslovens § 12
–
Domstolsprøvelse, men af hvem?
Kommentar § 12, stk. 1
Bestemmelsen opfylder ikke Aarhus Konventionen eller VVM-direktivet.
Der mangler en angivelse af, hvem der er søgsmålsberettigede,
herunder at landsdækkende organisationer med miljømæssigt formål
og mere end 100 betalende medlemmer har søgsmålskompetence.
Kommentar § 12, Stk. 2
Bestemmelsen opfylder ikke kravene i Aarhus Konventionen.
Det er utilstrækkeligt, at retssager skal anlægges i uvished om
omkostningerne herved helt frem til sagen afgøres ved dom.
Reglerne om fri proces tilgodeser dertil ikke miljøforeninger, der har
meget vanskeligt ved at opnå ret til fri proces.
Folketinget opfordres til at benytte anledningen til at forbedre
retsstillingen på dette område, herunder sikre en mere hensigtsmæssig
implementering af Aarhus Konventionen og de tilsvarende regler i
VVM-direktivet.
14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0176.png
8. Retlige mangler i MKV-processen frem til nu
Høringsfrist MKV-2023
Er for kort
Høringsfristen varede fra 7/12-2023 til 11/1-2024.
Høringsfristen udgør kun 5 hele uger, eller i alt 35 dage. Omregnet efter
rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 artikel 3, litra c) og litra
udgør høringsfristen 22 arbejdsdage. Fratrækkes den traditionelle
danske juleferie kun 19 arbejdsdage.
Fristen er ikke
”passende
fastsat”, da den ikke har givet myndighederne
og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse.
Det bemærkes, at Vejdirektoratets hjemmeside ikke har indeholdt
forudgående varsel med informationer om, i hvilken perioden høringen
ville pågå i.
Det er Borgerbevægelsens opfattelse, at målene i VVM-direktivet ikke
er opfyldt i forhold til direktivets processuelle bestemmelser om
offentlighedens inddragelse og i forhold til Miljøkonsekvensrapportens
indhold.
Selvom VVM-direktivet, jf. direktivets præambel (22) ikke skal anvendes
på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet
de mål, der forfølges direktivet, herunder om at give oplysninger, skal
nås gennem lovgivningsprocessen, er Folketinget forpligtet til at sikre at
direktivets mål nås, herunder at projektets vedtagelse ikke krænker de
EU-miljødirektiverne.
I henhold til VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, kan medlemsstaterne i
tilfælde
”(…) hvor et projekt vedtages ved en særlig national lov, fritage
dette projekt fra de i dette direktiv fastlagte bestemmelser om offentlig
høring,
forudsat at målene med dette direktiv opfyldes.”
Vejdirektoratets Høring vedr. Miljøkonsekvensrapporten skal overholde
Vejlovens § 17h, stk. 7, jf. stk. 6. Vejlovens § 17h, stk. 6, 2. pkt., der finder
anvendelse på en miljøkonsekvensrapport, lyder:
15
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0177.png
”Vejdirektoratet fastsætter
en passende frist
for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog
mindst 8 uger, som
giver myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede sig
og opnå en reel deltagelse i processen.”
Vejlovens § 17h, stk. 7, der finder anvendelse på en supplerende
miljøkonsekvensrapport, lyder:
”I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 5 og 6 er afsluttet og der opstår
behov for at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan
høringen over en supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en
passende høringsfrist på
mindst 30 dage, som giver myndighederne og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.”
Miljøkonsekvensrapport 2021/2023 har ikke i tilstrækkelig grad rettet
op på de fejl, der kunne konstateres i 2011. Miljøkonsekvensrapport
2023 har heller ikke i tilstrækkelig grad rettet op på de fejl,
Miljøstyrelsen konstaterede i sine høringssvar ved høringen omkring
årsskiftet 2021/2022. Det er derfor meget graverende, at den aktuelle
høringsfrist er så kort, at Miljøstyrelsen endnu engang hindres i at
gennemgå høringsmaterialet fyldestgørende.
Dette er tillige påtalt særskilt overfor Vejdirektoratet og
Transportministeren den 15/12-2023 og den 18/12-2023, der afviste
fristforlængelse. Folketinget, herunder også Transportudvalget og
Miljø- og Fødevareudvalget er anmodet om at føre parlamentarisk
kontrol med Transportministeren den 2/1-2024.
Anmodningen gentages her.
VD.dk mangler
myndighedsbeslutninger
Borgerbevægelsen vil gøre Folketinget opmærksomme på, at
Vejdirektoratet undlader at offentliggøre alle de afgørende
myndighedsbeslutninger/anbefalinger vedr. projektet.
De myndighedsbeslutninger, der dikterer projektets fremdrift i
perioden 2007 til i dag gennemgås kun helt overfladisk i MKV
rapportens indledningstekst.
Processen, herunder baggrunden for at der nu for tredje gang er en
høring vedr. en Miljøkonsekvensrapport (2011, 2021 og 2023) er med
overlæg sløret og processen vanskelig at forstå og efterprøve.
16
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0178.png
Blandt andet mangler de seks myndighedsbeslutninger/anbefalinger,
der er redegjort for i Miljøkonsekvensrapportens indledningstekst:
1.
2.
3.
4.
5.
Beslutning om konsoliderende trafikberegninger
truffet mellem 2011 og 2014
Trafikaftale
2014
Beslutning om opdatering af Miljøkonsekvensrapport 2011
truffet i 2019
Miljøstyrelsens anbefalinger i sine fire høringssvar vedr. anlægslov
afgivet
julen 2021/2022
Transportministeriets anbefaling om en Natura 2000-konsekvensvurdering og
en supplerende miljøkonsekvensvurdering vedrørende grundvand og
overfladevand
givet i 2022
Politisk beslutning om at fremrykke undersøgelser vedrørende miljøskadelige
stoffer i havbunden mangler
truffet i 2023
6.
Vejdirektoratets oplysninger på sin hjemmeside opfylder ikke kravene i
vejlovens § 17h, stk. 2, nr. 9), 10) og 11), der skal fortolkes
direktivkonformt som en implementering af VVM-direktivets artikel 6,
stk. 3, litra a) til c).
Det er i relation til den igangværende høring navnlig graverende, at
Miljøministeriets anbefalinger indleveret ved høringen om udkast til
forslag til Anlægslov hen over julen 2021/2022, ikke er offentliggjort
eller på anden måde gengivet. Det er helt åbenlyst Miljøstyrelsens
høringssvar og anbefalinger, der er årsagen til den igangværende
høring.
Transportministeren/Vejdirektoratet skjuler herved for offentligheden,
berørte myndigheder og Folketingets medlemmer, at hverken VVM
2011 eller MKV
2021 har overholdt EU’s miljødirektiverne.
Folketinget og borgerne er herved frataget indsigt i
beslutningsprocessen og muligheden for prøvelse af de undladelser og
vedtagelser der træffes.
Aarhus Konventionen
er tilsidesat
Artikel 9, stk. 2 og 4, i Århuskonventionen indeholder bestemmelser om
adgang til ved en domstol eller ved andre procedurer at få prøvet den
materielle og processuelle lovlighed
af enhver afgørelse, handling eller
undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne om offentlig deltagelse
i konventionens artikel 6.
Borgerbevægelsen bemærker, at der ikke var adgang til en retslig
prøvelse af den kritiserede VVM-rapport fra 2011 eller dens vurdering i
forhold til Natura 2000-området og bilag IV-arter.
17
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0179.png
Borgerbevægelsen bemærker tillige, at der ikke er adgang til at rejse
indsigelser eller får foretaget en retslig prøvelse af Vejdirektoratets
indstilling i 2012, Vejdirektoratets konsoliderende trafikberegninger i
2014, Infrastrukturforlig 2014, Vejdirektoratets tinglysning af byggelinje
i 2015, Infrastrukturforlig 2019, infrastrukturforlig 2021, MKV-2021 eller
udkast til forslag til anlægslov-2022.
På det grundlag konkluderer Borgerbevægelsen, at der heller ikke er
adgang til at rejse indsigelse mod Vejdirektorats MKV-2023 eller forslag
til anlægslov, medmindre anlægsloven vedtages af Folketinget.
Aarhus konventionens artikel 9, stk. 2 og stk. 4 har således være
tilsidesat i en periode på mere end 12 år i forhold til dette vejprojekt.
Folketinget bedes lov regulere beslutningsprocessen frem mod
anlægsloves vedtagelser, således at det sikres, at borgerne opnår de
rettigheder, der er vedtaget i Aarhus Konventionen. Det bemærkes at
Aarhus konventionen er tiltrådt af EU, og at Danmark således er
forpligtet hertil i medfør af Traktaten.
Forseelsen kan påtales af EU’s instanser, herunder såvel parlament som
kommission.
Vejdirektoratet
har manglet hjemmel
Indtil 16/-2016
Folketinget bedes være opmærksom på, at vejdirektoratets
myndighedsudøvelse i forhold til sagsoplysning og udarbejdelse af
Miljøkonsekvensrapporter vedr. dette projekt og andre projekter, der
skal vedtages ved en anlægslov, har manglet hjemmel i perioden fra
2007 til 2016.
Hjemmelsgrundlaget blev først tilvejebragt ved folketingets vedtagelse
af vejlovens kapitel 2a blev vedtaget ved lov 2016-06-08 nr. 658 om
ændring af lov om offentlige veje m.v. der trådte i kraft den 16/5-2016.
Vejdirektoratet havde ikke før dette tidspunkt hjemmel til at varetage
den lovforberedende fase vedr. et projekt, der skal vedtages ved en
anlægslov.
Dette medfører, at processen, der er beskrevet i indledningsteksten i
MKV-2023 har manglet hjemmel i helt frem til den 16/5-2016.
18
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0180.png
Dette er også forklaringen på, at rapportens vurderinger ikke er i
overensstemmelse med EU-miljødirektiverne, og derfor heller ikke kan
godtgøre, at der ikke findes nogen alternativer.
En række direktiver
er ikke implementeret
på vejlovens område
Folketinget bedes være opmærksom på, at blandt andet SMV-
direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og
vandrammedirektivet forsat ikke er implementeret på vejlovgivningens
område. Hverken i den lovforberende fase, der varetages af
vejdirektoratet, jf. vejloven eller i den lovvedtagende fase, der
varetages af transportministeren.
Forslaget til anlægsloven er således frembragt på baggrund af en
miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet af Vejdirektoratet, uden at
direktoratet har haft et hjemmelsgrundlag der reelt sikre, at Folketinget
iagttager EU-retten.
Dette skyldes, at Folketinget på grund af vedtagelse af
strukturreformen i 2009 ophævede hele den lovmæssige ramme for
alle projekter, der vedtages ved en anlægslov. Projekterne ville før være
blevet miljøkonsekvensvurderet i henhold til Miljøvurderingsloven, og
ad den vej også sikret sin forenelighed med de øvrige EU-
miljøbeskyttelsesdirektiver. Strukturreformen ophævede hele
regelkomplekset, og ingen af de nævnte EU-miljødirektiver, er søgt gen-
implementeret på vejlovgivningens område.
Projektet er således fremmet i en periode helt uden implementering af
EU-miljødirektiver.
Dette afspejler sig i Miljøkonsekvensvurderingerne fra 2011 og 2021, i
sjælden grov grad var fejlbehæftet, og at Miljøkonsekvensvurderingen i
2023 forsat er det.
19
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0181.png
9. Retlige mangler i lovgivningsprocessen frem til nu
Høringsfrist anlægslov-2023
er for kort
Høringsfristen varede fra 7/12-2023 til 11/1-2024.
Høringsfristen udgør kun 5 hele uger, eller i alt 35 dage. Omregnet efter
rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 artikel 3, litra c) og litra
udgør høringsfristen 22 arbejdsdage. Fratrækkes den traditionelle
danske juleferie kun 19 arbejdsdage.
Transportministerens høring ved forslag til anlægslov skal iagttage
VVM-direktivet direkte. Transportministeren skal sikre, at VVM-
direktivets mål, herunder om at give oplysninger nås gennem
lovgivningsprocessen, jf. direktivets præambel (22), samt VVM-
direktivets artikel 2, stk. 5. bestemmelsen har følgende ordlyd:
Med forbehold af artikel 7 kan medlemsstaterne i tilfælde, hvor et
projekt vedtages ved en særlig national lov, fritage dette projekt fra de i
dette direktiv fastlagte bestemmelser om offentlig høring,
forudsat at
målene med dette direktiv opfyldes.
Folketinget er tillige forpligtet til at iagttage Aarhus Konventionen. Dels
som følge af EU’s implementering af konventionen i VVM-direktivet.
Dels på selvstændigt grundlag som følge af sin ratificering heraf.
Et af Århuskonventionens formål er at sikre retten til offentlig
deltagelse i beslutningsprocessen på miljøområdet med henblik på at
bidrage til at beskytte ethvert menneskes ret til at leve i et miljø, der er
passende for hans eller hendes sundhed og trivsel.
Artikel 6 i Århuskonventionen indeholder bestemmelser om offentlig
deltagelse i afgørelser vedrørende de konkrete aktiviteter, der er opført
i konventionens bilag I, og aktiviteter, som ikke er indeholdt i nævnte
bilag I, men som kan have væsentlige indvirkninger på miljøet.
Høringsfristen varede fra 7/12-2023 til 11/1-2024. Høringsfristen udgør
kun 5 hele uger, eller i alt 35 dage. Omregnet efter rådets forordning nr.
1182/71 af 3. juni 1971 artikel 3, litra c) og litra udgør høringsfristen 22
arbejdsdage. Fratrækkes den traditionelle danske juleferie kun 19
arbejdsdage.
20
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0182.png
Fristen er ikke passende fastsat. Den er for kort til at målene med VVM-
direktivet har kunnet opnås. Navnlig har miljøstyrelsen, der er beskyttet
af VVM-direktivet
som ”kompetent myndighed”, ikke haft tilstrækkelig
tid, til at varetage sin funktion.
Det bemærkes, at Transportministeren ikke har udsendt forudgående
varsel med informationer om, i hvilken perioden høringen ville på gå i.
Ingen har således kunne forberede sig på høringen og indrette
ferieafholdelse i det lys.
Folketinget anmodes også af den grund om at føre parlamentarisk
kontrol med Transportministeren.
Trafikforligets parter
Fastlagde linjeføringen
Uden fornøden hjemmel
Det fremgår af MKV-2023 og af bemærkningerne til forslag til
anlægslov, at Egholmlinjen er fastlagt i
”Trafikaftale 2014
- udmøntning
af disponible midler i Infrastrukturfonden”
af 24. juni 2014.
Egholmlinjen kan på ingen måde være bindende fastlagt ved Trafikforlig
2014, selvom dette anføres i Miljøkonsekvensrapporten, og
tilsyneladende er forligspartiernes opfattelse.
Vejdirektoratets VVM-2011 er udarbejdet uden hjemmelgrundlag, og
VVM-2011 kan således ikke danne grundlag for nogen gyldig vedtagelse
om linjeføring.
Folketinget bedes dertil være opmærksom på, at Trafikforligenes
juridiske status højst udgøres af en hensigtserklæring, der er afgivet af
forligets parter.
Der er ikke hjemmel i lovgivning eller i sædvane på lovsniveau, der
berettiger parterne i et tilfældigt trafikforlig, til at træffe en beslutning
om placering af en linjeføring
–
ud fra rent politisk fastsatte kriterier og
uden fyldestgørende miljøoplysninger.
Trafikforligets parter manglede dermed hjemmel til at fastlægge
linjeføringen i Egholmlinjen.
21
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0183.png
Byggelinjen tinglyst
uden fornøden hjemmel
Byggelinjen er tinglyst den 22/5-2015.
Byggelinjen er ifølge Transportministeriets/vejdirektoratets oplysninger
i svar på spørgsmål nr. 446 af 19/3-2019 godkendt af
transportministeren i henhold til vejlovens § 19. Godkendelsen skulle
dermed give Vejdirektoratet mulighed for at sikre vejplanen i den
fysiske planlægning og med vejbyggelinjer på arealer.
Det anføres, at hjemmelsgrundlaget udgøres af Lov nr. 1520 af 27.
december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af
29. december 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved § 4 i lov nr. 175 af
21. februar 2017.
Intet af det oplyste hjemmelsgrundlag var gældende den 22/5-2015,
hvor byggelinjen blev tinglyst. Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om
offentlige veje m.v. trådte først i kraft den 1/7-2015. Ændringslovene
hertil endnu senere. Transportministerens svar på spørgsmål nr. 446 af
19/3-2019 er således urigtigt.
Deklarationsteksten lyder
”DEKLARATION
OM § 35 BYGGELINJER EFTER VEJLOVEN
PKT. 1:
I anledning af planerne for en udbygning af Den Nordjyske
Motorvej ved Aalborg med en 3. Limfjordforbindelse
(Egholmlinjen),
har Vejdirektoratet den 3. december 2014
kundgjort byggelinjer,
som er pålagt ejendomme langs
udbygningsstrækningen til sikring af et vejanlæg mod unødig
fordyrelse eller vanskeliggørelse. Byggelinjepålægget er sket
efter § 35, og den offentlige kundgørelse af byggelinjerne er
sket efter § 37 i lov om offentlige veje. Lovgrundlaget for
byggelinjebestemmelserne er fastlagt i lov om offentlige veje
(vejloven), bekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011,
kapitel 3 og 4, §§ 32 - 42 og § 112. Vejdirektoratets J.nr. 14/10943 og
14/15517.”
På tidspunktet for byggelinjens tinglysning udgjordes den dagældende
vejlov af lbkg nr. 1048 af 3. november 2011 om offentlige veje m.v.
22
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0184.png
Dagældende vejlov § 35 lyder:
”
Til sikring af gennemførelsen af nye veje og forlægninger af bestående veje,
der er
optaget på vejplan,
og til sikring af fri oversigt ved sådanne veje kan vejbestyrelsen
træffe bestemmelse om, at bebyggelse og de i § 34 i øvrigt omhandlede anlæg af
blivende art skal holdes bag byggelinjer, der angives på en af vejbestyrelsen
udarbejdet plan. Der kan tillige træffes bestemmelse om vejens tilslutning til andre
veje samt om, i hvilket omfang der fra de tilstødende arealer vil blive direkte adgang til
vejen. Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan
forlænges med indtil 10 år ad gangen”
Processen for pålæg af byggelinjer fremgår af dagældende § 35, stk. 2.
Det fremgår heraf, at
”
forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til
hovedlandeveje, skal de
kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale
sig.”.
Tilsvarende fremgår af dagældende § 27
”Vejplaner
for hovedlandeveje
stadfæstes af transportministeren.
Stk. 2.
Forinden et hovedlandevejsanlæg søges optaget på vejplanen, skal de
vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig.”
Udarbejdelse af en vejplan er en forudsætning for, at vejmyndigheden
kan udnytte den hjemmel, der er i vejloven, til at fastsætte
forberedende byggelinjer.
Det er en gyldighedsbetingelse for vejbyggelinjen, at vejplanen er
fremkommet efter den anførte proces, og at vejplanen er offentliggjort.
Der ses ikke nogen offentliggjort vejplan på tidspunktet for
Egholmlinjens tinglysning den 22/5-2015.
Trafikforligsprocessen iagttager ikke de processuelle krav.
Trafikforligene udgør heller ikke af en
”vejplan”.
Der er ikke
offentliggjort en
”Vejplan”, forinden byggelinjens
tinglysning.
Dette skyldes, at vedtagelse af fremtidige anlæggelse af
hovedlandeveje (det der i dag er statsveje) i henhold til dagældende §
14, skulle ske ved lov. Således anføres:
23
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0185.png
”Det
bestemmes
ved lov,
hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje, og
hvilke
nye hovedlandeveje der skal anlægges.”
Det var på tidspunktet for byggelinjens tinglysning den 22/5-2015. ikke
bestemt ved lov, at Egholmlinjen skulle anlægges, og fremgik heller ikke
af en vejplan.
Det tyder på, at der manglede hjemmel til at lade byggelinjen tinglyse
på de i alt 179 ejendomme i henhold til lbkg nr. 1048 af 3. november
2011 om offentlige veje m.v.
Byggelinjen blev
ikke kundgjort
Byggelinjen er dertil ikke kundgjort offentligt, som foreskrevet i
dagældende vejlovs § 37, hvorefter der skal ske kundgørelse i stedlige
blade.
Beboerne på linjeføringen fik oplyst, at der var sket kundgørelse i
”Vejlgaard Avis”.
Avisen findes ikke.
Arealreservationer
Ophævet uden fornøden
Hjemmel
I henhold til Transportministeriets/vejdirektoratets oplysninger i svar på
spørgsmål nr. 446 af 19/3-2019 blev arealreservationen vedr.
Lindholmlinjen ophævet i forbindelse,
med ”Aftale om elektrificering af
jernbanen mv. af 7. februar 2012”,
og arealreservationerne til
Østforbindelsen blev ophævet i
”Trafikaftale 2014
- udmøntning af
disponible midler i Infrastrukturfonden”
af 24. juni 2014.
På tidspunktet for byggelinjernes ophævelse udgjordes den
dagældende vejlov af lbkg nr. 1048 af 3. november 2011 om offentlige
veje m.v.
Det fremgår af den dagældende § 33 om ophævelse af
arealreservationer, at dette skal ske efter samme fremgangsmåde som
anført i §§ 27-29.
Fremgangsmåden er ikke iagttaget ved de indgåede forligsaftaler.
24
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0186.png
Det tyder på, at der heller ikke var hjemmel til at ophæve
arealreservationerne lbkg nr. 1048 af 3. november 2011 om offentlige
veje m.v.
EU-miljødirektiver
Ikke iagttaget ved
fravalg af Lindholmlinjen
og Øst forbindelsen
I de trafikforlig, hvor henholdsvis Lindholmlinjen, og østforbindelse i
forbindelse, fravælges (”Aftale
om elektrificering af jernbanen mv. af 7.
februar 2012”
og” Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i
Infrastrukturfonden”
af 24. juni 2014), er dette sket på baggrund af rent
politiske beslutning.
Ingen af de gældende EU-miljødirektiver er implementeret i forhold til
forligsprocessen, hverken i forhold til vedtagelse af planer eller
projekter.
Ret politiske beslutninger kan ikke udgøre et gyldigt fravalg af
brugbare linjeføringer/alternativer i medfør af EU-miljødirektiverne.
EU-miljødirektiver
Ikke iagttaget ved
valg af Egholmlinjen
Der er som anført tidligere ikke hjemmel i lovgivningen eller i sædvane
på lovsniveau, der berettiger parterne i et tilfældigt trafikforlig til at
træffe en beslutning om placering af en linjeføring.
Selv - hvis det må antages, at der består en sådan hjemmel
–
kan
forligets parter ikke træffe en beslutning, der ignorerer de EU-
miljødirektiver, der skal iagttages ved fastlæggelse af en linjeføring.
Forligspartiernes beslutningskompetence er ikke fastlagt ved lov.
Ingen af de gældende EU-miljødirektiver er implementeret i forhold til
forligsprocessen, hverken i forhold til vedtagelse af planer eller
projekter.
Vejloven finder imidlertid ikke anvendelse på forligsprocessen, der
pågår helt uafhængig af den proces, som Vejdirektoratet følger.
Derudover er EU-miljødirektiverne heller ikke implementeret i vejloven,
25
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0187.png
udover VVM-direktivet, der først blev implementeret ved lov nr. 658 af
8. juni 2016.
Trafikforligene er derfor indgået uden iagttagelse af SMV-direktivet
eller VVM-direktivet og uden iagttagelse af de EU-
miljøbeskyttelsesdirektiver, der skal iagttages i forbindelse med
henholdsvis en SMV-proces og en VVM-proces.
Såfremt anlægsloven fremsættes til vedtagelse og forligets parter
vedtager projektet som
”lovet”
i trafikforligene, vil Folketingets
vedtagelse af anlægsloven om motorvejen i Egholmlinjen medføre en
overtrædelse af samtlige EU-miljøbeskyttelsesdirektiver, der gælder
for medlemsstaterne.
10.
Anlægslovens § 13
–
Brev til Folketinget
Ikrafttrædelses tidspunktet er i anlægsloven fastsat til den 1/7-2024.
Kære Folketingsmedlem
Det er dit ansvar, at du som Folketingsmedlem kan varetage dit hverv i
henhold til grundloven behørigt. Føler du, at du kan gøre det forsvarligt
på baggrund af den tidsplan, Transportministeren mener, skal gælde for
dit arbejde?
Eller er tidsplanen så stram, at du reelt ikke har en chance?
Vi havde ikke.
Når du skimmer høringssvarene, vil du kunne se, at borgerne har
oplevet processens tidsmæssige rammer uanstændige.
Er det sådan, du synes, det fineste redskab i den demokratiske
værktøjskasse, en borgerhøring, skal foregå?
Som en pludselig straf først hen over julen i en Corona-nedlukning i
2021/2022 og igen julen 2023/2024
–
hver gang med alt for kort
varighed.
Senest kun 19 arbejdsdage!
Kan du tillade dig at forvente at medarbejderne i de statslige styrelser,
herunder Miljøstyrelsen, nedprioriterer alle andre opgaver og aflyser
26
Kommentar § 13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0188.png
ferie, fordi Transportministeren gerne vil levere overfor sine venner i et
Trafikforlig?
Transportministerens adfærd er symptomatisk, og gælder næppe kun
denne motorvej.
Hvilket arbejdsmiljø, vil du egentlig byde de ansatte i de statslige
styrelser? Arbejdsmiljøet har du også ansvar for.
Det er også dit ansvar, at de myndigheder, der skal bistå med de
lovforberedende skridt, udviser respekt for at dialogen med borgerne.
Det er demokratiets fundament. Folketinget skal stå inde for det
endelige resultat af en anlægslov, jf. grundlovens § 73 og SMV- og VVM-
direktivet.
Borgerne skal opleve processen demokratisk legitim, hvis de skal bevare
tilliden til Folketinget og den demokratiske styreform.
I modsat fald er du med til at undergrave det fineste, vi har i vores
demokrati: Respekten for lovgivningen og tilliden til hinanden.
Beslutningen er din.
På vegne af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
Louise Faber
Formand
Advokat, ph.d.
Fhv. lektor, Aalborg Universitet
27
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0189.png
-- AKT 311294 -- BILAG 32 -- [ Port of Aalborgs svar vedr. Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbi… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kristian Thulesen Dahl ([email protected])
Mette Schmidt ([email protected])
Port of Aalborgs svar vedr. Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Port of Aalborgs svar vedr. Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
11-01-2024 16:14
Høringsbrev.pdf; Forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse-1.pdf; Høringsliste.pdf;
Port of Aalborgs svar vedr. Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Til
[email protected]
samt
[email protected].
Tak for det fremsendte materiale.
Der er følgende kommentarer fra Port of Aalborg (PoA):
Side 19 – ”transporteres til Aalborg Fjordudvalgs sedimentdepoter ved Rærup.”.
Det er aftalt med Vejdirektoratet (VD), at sedimentet deponeres i sedimentdepotet i Vester Hassing og i
Rærup. Der skal konsekvensrettes, at der ved sedimentdepotet i Rærup tilføjes ”og Vester Hassing” i
resten af teksten (eks. side 80 + 96 + 97 + 119)
Side 19 – ”I miljøkonsekvensvurderingerne er det forudsat, at elementerne til sænketunnelen bliver støbt i en
tørdok ved Østhavnen i Aalborg”
Der er pt. ikke indgået en aftale mellem projektet og PoA. PoA stiller sig selvfølgelig til rådighed for en
konstruktiv dialog om dette med VD/kommende entreprenør.
Side 96 – ”planlægges at etablere en tørdok” – se ovenstående bemærkning
Herudover tilføjes:
Det bør undersøges, om sand/jord til projektet kan komme fra en samtidig uddybning af sejlrenden i
Limfjorden. En uddybning er efterspurgt af virksomhederne bl.a. indenfor off-shore- og vindmøllebranchen,
der er placeret i Aalborg og flere formål kan således måske løses samtidig.
Med venlig hilsen / Kind regards
Mette Schmidt
Chief Technical & Sustainability Officer
Dir. +45 99 30 15 53
Mob. +45 29 20 72 53
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0190.png
Fra:
Anders Robodo Petersen <[email protected]>
Sendt:
7. december 2023 14:58
Til:
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
Høringer - BDK <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; FES <[email protected]>; Kommissarius Jylland <[email protected]>;
Kommissarius Øerne <[email protected]>; Arriva <[email protected]>; DSB <[email protected]>;
[email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Transport og
Logistik <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;
[email protected];
Fælles Fagligt Forbund (3F
<[email protected]>;
[email protected];
Forbundet af Offentlige Ansatte <[email protected]>;
[email protected];
Pernille Stampe Jakobsen <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>; International
Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Mette Schmidt
<[email protected]>;
[email protected];
Pernille Stampe Jakobsen
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected];
Cyklist forbundet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Jytte Jakobsen <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Vejforening <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Havne
<[email protected]>; Danske motorcyklister <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Henrik Mørch <[email protected]>;
[email protected];
hoering <[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>; Sammenslutning af
Danske Småøer <[email protected]>; Jens Toft-Nielsen <[email protected]>; Hans Hyttel
<[email protected]>;
[email protected];
Friluftsrådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug &
Førevarer <[email protected]>;
[email protected];
Landsforeningen af Menighedsråd <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen - Info <[email protected]>; Kjeld Allan
Larsen <[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
DATA GeoHav <[email protected]>;
[email protected];
KM
<[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Id nr.: 289841)
Du får ikke ofte mails fra
[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til rette vedkommende
Se vedhæftet høring.
Med venlig hilsen
Anders Petersen
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 2069 7995
[email protected]
www.trm.dk
For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0192.png
-- AKT 311294 -- BILAG 33 -- [ Høringsbrev ] --
Departementet
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
7. december 2023
2021-3128
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg
af en 3. Limfjordsforbindelse
Transportministeriet sender hermed vedlagte udkast til forslag til
lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge en ca.
20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbin-
delse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen
i nord.
Baggrunden for lovforslaget er aftalen af 28. juni 2021 om Infra-
strukturplan 2035. Lovforslaget skal således være med til at ud-
mønte infrastrukturplanen.
Transportministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger
til udkastet er ministeriet i hænde
senest den 11. januar 2024.
Bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
samt
[email protected].
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til chefkonsulent An-
ders Petersen på telefon 20 69 79 95 eller på
[email protected].
Med
venlig
hilsen
Anders Petersen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0193.png
-- AKT 311294 -- BILAG 34 -- [ Høringsliste ] --
Aalborg Kommune
Kommunerne Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Banedanmark
Domstolsstyrelsen
Nordjyllands Beredskab
Forsvarets Materielstyrelse/ejendomstjeneste
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Kommissarius (Jylland og Øerne)
Arriva
DSB
Nordjyllands Trafikselskab
Trafikselskaber i Danmark
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Business Danmark
Business Region North Denmark
Dansk arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Erhvervsfremme
Dansk Metal
Dansk Transport og Logistik (DTL)
DI Transport
Erhverv Norddanmark
Fagligt Fælles Forbund
–
3F
FH Nordjylland
FOA
Grundvandssamarbejde Aalborg
Håndværksrådet
ITD
Komiteen 3. Limfjordsforbindelse.nu
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Nibe Erhvervsråd
Aalborg Fjordudvalg/Port of Aalborg
Aalborg Forsyning
9bevej Ejerlaug
Bedsteforældrenes Klimaaktion
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0194.png
Side 2/3
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlin-
jen
Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk
motorvejsproces
Brancheforeningen Danske Advokater
Campingbranchen
Cyklistforbundet
Cyklistforbundet Aalborg Afd.
Dall Villaby Grundejerforening
Danmarks Frie Autocampere
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening Aalborg
Dansk Handicap Forbund
Dansk Ledningsejerforum
Dansk ornitologisk forening
Dansk ornitologisk forening Nordjylland
Dansk Vandrelaug
Dansk Vejforening
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne
Danske motorcyklister
Den Grønne Studenterbevægelse Aalborg
Det Centrale Handicapråd
Det Økologiske Råd
Drastrup Beboerforening
Egholms Venner
Energinet
FDM
Forbrugerrådet
Foreningen af danske småøer
Foreningen Den Bedste Vej
Foreningen Fremtidens Aalborg
Foreningen Søholt, Egholm
Friluftsrådet
Grundejerforeningen Færgemanns vej og Enge-
lunds vej
Hasseris Grundejerforening
Haveselskabet Vesterkær
Kano og Kajakklubben Limfjorden
Landbrug & Fødevarer
Landsbyrådet i Poulstrup
Landsforeningen af menighedsråd
Landsforeningen landsbyer i Danmark
Livet med Handicap (LEV)
NOAH-Trafik
Nordjydsk Windsurfing Klub Pelikanen
Nørholm egnens samråd
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0195.png
Side 3/3
Parcelhusejernes landsforening
Rigsrevision
Rådet for Bæredygtig Trafik
Rådet for Sikker trafik
Samråd Syd
Skipper Samrådet
Trafikalt Folkeparti
Tænketanken Geohav
Vestbyens Samråd
Aalborg Stiftsøvrighed
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0196.png
-- AKT 311294 -- BILAG 35 -- [ Høringssvar til anlægslov for Egholmmotorvejen ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jens Kruhøffer ([email protected])
Frederik R. Sandby ([email protected])
Høringssvar til anlægslov for Egholmmotorvejen
11-01-2024 16:04
Høringssvar om den 3. Limfjordsforbindelse.pdf;
Til transportministeriet,
Vi sender her høringssvar i forbindelse med høring af anlægsloven for Egholmmotorvejen.
De bedste hilsner,
Frederik
Frederik Roland Sandby
Sekretariatsleder
Klimabevægelsen i Danmark
Mobil: +45 2295 4047
Støt os og bliv medlem på
www.klimabevægelsen.dk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0197.png
-- AKT 311294 -- BILAG 36 -- [ Høringssvar om den 3. Limfjordsforbindelse ] --
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs sidevej 2,
1865 Frederiksberg
[email protected]
Høringssvar om den 3. Limfjordsforbindelse
Foreningen Klimabevægelsen i Danmark (herfra benævnt som
Klimabevægelsen) gør indsigelse mod projektet som helhed, herunder
vedtagelse af anlægsloven, da Egholmforbindelsen ikke tilgodeser klima- og
miljøhensyn. Klimabevægelsen opfordrer til at sætte anlægsloven i bero.
En udsættelse er under alle omstændigheder nødvendig, da processen op til
anlægsloven, og dermed anlægsloven, er i modstrid med dansk lovgivning og
flere EU-direktiver, da alternative, relevante løsninger ift. 3.
Limfjordsforbindelse ikke er blevet undersøgt i forbindelse med tidligere
VVM´er eller den efterfølgende Miljøkonsekvensvurdering MKV i 2023. Dette
er især kritisk i forhold til overholdelse af EU's habitatdirektiv og EU's
drikkevandsdirektiv.
Derudover gør Klimabevægelsen indsigelse over:
●
CO2 udledningen i anlægsfasen er ikke medregnet i den interne rente
og i samfundsøkonomien for projektet.
●
Modregning af CO2 udledning i anlægsfasen ved inddragelse af
teknologiske gevinster ved umoden teknologi (så som CCS er ikke
vederhæftigt.
●
CO2 udledning i forbindelse med arealanvendelse indgår ikke i CO2
opgørelsen af hele projektet.
●
Placeringen af en alt for kort høringsproces midt i jule- og nytårsferien.
Det er udemokratisk og uværdigt. Derudover vil det medføre en
kvalitetsforringelse af de faglige høringssvar, som er formålet med
høringen.
Vedr. projektet som helhed
Klimabevægelsen ser kritisk på, at man endnu engang ønsker at bidrage til
fremtidens mobilitet med et tungt infrastrukturprojekt, som kommer til at
udlede mange drivhusgasser. Projekter som dette er inkompatible med en
målopfyldelse af Parisaftalen 2015 , og udfordrer Danmarks rolle som grønt
foregangsland. Projektets klimapåvirkning er så stort at selve anlægsarbejdet
vil udgøre ca. 1 pct. af Danmarks årlige udledninger.
Projektets rentabilitet er meget usikker, hvilket ikke engang kan retfærdiggøre
projektet fra en økonomisk vinkel. Klimabevægelsen mener derfor, at de midler
som finansierer projekter bør anvendes til at støtte projekter, der matcher
samfundets behov for reduktionen af drivhusgasudledningerne.
Manglende undersøgelse af alternative løsninger:
VVM’en er begrænset til præsentation af projektets forventede påvirkning på
miljøet og samfundet, uden at nævne relevante alternativer til den
Side 1 af 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0198.png
mobilitetsudfordring, som den er designet til at løse. Trafikforskere peger især
på 3 undervurderede alternativer:
1. Ikke-infrastruktur baserede alternativer som har vist sig at give positive
resultater (fx. road pricing i Tyskland) ser ikke ud til at have været
undersøgt, selvom de ville give A stor mulighed for en hurtigere løsning
af de trafikale problemer, B et markant lavere klimaaftryk, og ikke
mindst C mulighed for teknologisk udvikling der kan sikre større
konkurrencedygtighed for den danske industri i en klimaneutral økonomi.
2. Effektive mobilitetsløsninger, som kollektiv transport (især når den
største del af trafikken gennem fjorden handler om mobilitet indenfor
kommunens grænser)
3. Hvis der skal laves en ny LImfjordsforbindelse er der fra adskillige
kompetente trafikforskere peget på at et ekstra rør i den eksisterende
Limfjordstunnel ved E45 eller en City-tunnel er langt mere skånsomme
for klima og miljø, samtidigt med at de samfundsøkonomisk og ift.
afhjælpning af trængsel på E45 er langt bedre.
Concito har peget på denne mangel på nytænkning og manglende hensyn til
klimakrisen i deres rapport udgivet i Juni 2023 (“Grøn Omstilling kræver ny
tilgang til infrastrukturbeslutninger”), som bl.a. refererer til succeshistorier i
udlandet som f.eks. Wales modellen for klima og transport beslutninger. I
forlængelsen af denne meget relevante analyse opfordrer Klimabevægelsen til,
at beslutningstagerne i stedet for at beslutte løsrevne infrastrukturplaner
baseret på politiske forlig (“hvor alle skal have noget”) i stedet fokuserer på
helhedsorienterede, bæredygtige mobilitetsplaner og strategier.
Det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver IKKE at belyse
alternativer:
I
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter VVM
fremgår det i §20 stk. 2.4 at
Miljøkonsekvensrapporten bl.a. SKAL omfatte følgende oplysninger “...en
beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er
relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets
indvirkninger på miljøet..”. Det skete IKKE i VVM, 2021, og det er IKKE sket i
MKV, 2023 til trods for, at fagligt kompetente trafikforskere, biologer,
støjeksperter, økonomer, miljøeksperter m.fl. overfor folketingets trafik- og
miljøudvalg, vejdirektoratet, i tusindvis af høringssvar VVM 2021 og lokale
byråd har tilkendegivet at Egholmforbindelsen er den dårligste løsning.
Anlægsloven vil ganske vist ved sin vedtagelse sætte dansk lovgivning på dette
område ud af kraft.
Det er dog et afgørende forhold, at EU´s habitatdirektiv og drikkevandsdirektiv
er overordnet dansk lovgivning og ikke kan sættes ud af kraft med en
anlægslov. Klimabevægelsen anser, i lighed med en lang række andre
organisationer, at Egholmforbindelsen IKKE overholder hverken
habitatdirektivet eller drikkevandsdirektivet, hvis anlægsloven besluttes på de
nuværende præmisser.
Side 2 af 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
For habitatdirektivet drejer det sig om artikel 6 (natura 2000 områder), samt
artikel 12 og 16 (bilag 4 arter). Iflg. drikkevandsdirektivet artikel 4 SKAL
drikkevandets kvalitet sikres (hvilket iflg. VVM 2021 kun sker med “betydelige
risici for forurening” ved etablering af Egholmmotorvejen). Adskillige
drikkevandseksperter udtrykker da også at drikkevandet ved især
nøglevandværket i Drastrup ikke kan undgå at blive forurenet). Artikel 7 i
samme direktiv giver ganske vist mulighed for at fravige artikel 4 hvis det er
samfundsmæssigt nødvendigt, men dette er under forudsætning af, at
alternativer SKAL være undersøgt og (skærpende) med fokus på miljøet (ikke
den trafikale betydning), eller sagt på en anden måde er det et afgørende
forhold om alternativerne kan sikre det som Egholmmotorvejen ikke kan,
nemlig en bevarelse af drikkevandets kvalitet.
Vedr. rapportens manglende inddragelse af klimabelastningen i de
samfundsøkonomiske beregninger:
I MKV rapporten, 2023, beregner Vejdirektoratet den interne rente til 3,5 pct.
Iflg. Rådet for større bæredygtighed er denne interne rente endda højt sat, fordi
man var nødt til at ændre taksterne for den helt dominerende “indtægt” for
motorvejen, nemlig “tidsgevinsterne” for at nå op på de 3,5 pct. Det virker
generelt grotesk at regne på denne måde taget i betragtning, at omkring 74
pct. af bilturene er kørsel i fritiden.
Samtidigt er de 3,5 pct. udtryk for den lavest mulige størrelse for at et
infrastrukturprojekt er rentabelt. Egholm-motorvejen er på det område også det
klart dårligste projekt i Infrastrukturpakken. Det gør den ekstremt sårbar, både i
forhold til prisstigninger og i forhold til fald i trafikprognoser. F.eks. vil 25 pct.
lavere tidsgevinster sænke rentabiliteten til 2,8 pct. !
Men det er værre endnu, for klimabelastningen er IKKE medtaget i den
samfundsøkonomiske beregning. Vejdirektoratet undlader nemlig at medregne
et udslip på omkring 480.380 ton CO2e vedrørende byggeri af
motorvejsanlægget. Udledning af 480.380 tons CO2e vil med en pris på 5.000
kr. pr. ton give en udgift på kr. 2.401.900.000 kr. som vil gøre projektet til en
yderligere samfundsøkonomisk belastning.
Resultatet vil altså forringes kraftigt, hvis Vejdirektoratet, som det ifølge mediet
Mobility Pro 16. april 2021 blev anbefalet af Venstre, Konservative, Industri og
eksperter, medtager klimabelastningen ved anlæg af vejanlægget i de
samfundsøkonomiske beregninger.
Vejdirektoratet har meddelt, at man ikke vil medtage klimabelastningen, hvilket
efter Klimabevægelsens mening er helt uforsvarligt.
Vedr. rapportens beregningsmetoder i forhold til klimabelastningen:
Klimabevægelsen stiller spørgsmål om den optimistiske teknologisk
fremskrivning, der leder til en forventet 27 pct. reduktion i
drivhusgasudledninger 43,6 pct. af de udledninger der vurderes til at foregå
på dansk jord). Disse tal betragtes som meget optimistisk og spekulative, givet
at de baserer sig på forventet teknologisk udvikling over mere end 5 år for
teknologier der ikke er moden endnu (bl.a. CCS og en opdeling mellem
Side 3 af 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
materialeproduktion i Danmark og udlandet, som er en meget ukendt faktor
(som Vejdirektoratet selv peger på).
Hvis teknologi fremskrivningen er et stærkt argument for projektet, så skulle en
klimaforsvarlig vurdering vel være, at hvert år projektet bliver skudt, kommer til
at give en markant reduktion i dens klimapåvirkning. Sagt på en anden måde,
finder Klimabevægelsen IKKE, at de nuværende problemer med at leve op til
klimamålene i 2025 og 2030 giver plads til CO2 udledningen fra anlæg og drift
fra en motorvej over Egholm.
Klimabevægelsen finder ikke, at rapporten er gennemsigtig nok i forhold til
antagelser og metodologiske detaljer, da den blot nævner den transition fra et
tidligere værktøj VejLCA v. 1.4 til den nye InfraLCA v. 3.0 inkl. en kort
forklaring af forskellene på højt niveau, nærmest helt uden detaljer.
Rapporten og metodologien sætter fokus på materialerne, transporten og
driften af anlægget og driften, uden at nævne de udledninger der ville følge
ændringerne i arealforbrug. Givet det store areal der dækkes af motorvej og
anlæg, bør der tages hensyn til disse aspekter, især når en betydelig del af
arealet består af kulstofrigt lavbundsjord. Dette manglende hensyn betyder
både, at projektets klimaaftryk bliver underestimeret, og at der potentielt bliver
tabt nogle muligheder for at reducere denne del af konsekvenserne ved at
agere proaktivt i designfasen.
Vedr. høringsprocessen
Høringsprocessen omkring MKV og Anlægslov er et nyt eksempel på
manglende vilje til at inddrage borgerne, organisationers og myndigheders
faglige og erfaringsbaserede kommentarer på en sober og konstruktiv måde.
Det er helt absurd at vælge en meget kort høringsperiode hen over juletiden.
Denne taktik ser Klimabevægelsen som et forsøg på at kortslutte den sociale
dialog omkring projektet og imødegå den markante modstand fra mange sider.
Derudover vil det med sikkerhed resultere i en kvalitetsforringelse af
høringssvarene, at myndigheder (f.eks. Aalborg Byråd og Miljøministeriet),
organisationer og borgere får så dårlige betingelser til at lave
gennemarbejdede høringssvar. I den forbindelse er det en meget dårlig
undskyldning, at anlægsloven skal fremlægges i februar.
Samlet set giver det et billede af, at alle midler tages i anvendelse for at gøre et
dybt upopulært, klima-skadeligt og økonomisk uforsvarligt projekt igennem.
På vegne af foreningen Klimabevægelsen i Danmark
Jen Kru øffer & Fre
k R. San y
10. januar 2024
Side 4 af 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0201.png
-- AKT 311294 -- BILAG 37 -- [ Høringssvar til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra DCEA, Aalb… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jannick Schmidt ([email protected])
Høringssvar til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra DCEA, Aalborg Universitet
11-01-2024 14:49
Høringssvar_Transportministeriet_DCEA_2024.pdf;
Vedhæftet er Høringssvar til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse fra DCEA, Aalborg Universitet.
Med venlig hilsen
Jannick,
Web:
http://personprofil.aau.dk/109449
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0202.png
-- AKT 311294 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar_Transportministeriet_DCEA_2024 ] --
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Institut for Bæredygtighed og Planlægning
Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA)
Rendsburggade 14
9000 Aalborg
Kontaktperson: Jannick Schmidt på vegne af
DCEA
Telefon: 4025 1299
E-mail: [email protected]
Dato: 11-01-2024
Høringssvar til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Hermed afsiges høringssvar til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. Det bemærkes at tilsvarende hø-
ringssvar er sendt til Vejdirektoratet vedr. Supplerende miljøkonsekvensvurdering 2023 for 3. Limfjordsforbin-
delse.
1. Væsentlige negative konsekvenser ift. begrænsede positive
Den Tredje Limjordsforbindelse vil have såvel positive som negative indvirkninger:
Fordele/positive indvirkninger ved 3. Limfjordsforbindelse
‐
Der opnås en genvej på få minutter op mod Jammerbugt kommune, hvor kun 5 % af regionens befolk-
ning bor - samt til en lufthavn, hvortil højst 500 biler dagligt vil ankomme syd fra via motorvejen.
Ulemper/negative indvirkninger ved 3. Limfjordsforbindelse (ifølge anlægsloven)
‐
‐
‐
‐
‐
Koste 7,8 mia. DKK
Udlede 480.000 tons CO
2
i anlægsfasen og herefter 8.000 tons årligt
Massive påvirkninger af natur syd, vest og nord for Aalborg – herunder store engområder og fuglehabi-
tater
Ødelægge Egholm som rekreativt område, som årligt har 100.000 besøgende
Massive støj- og barrieregener
Det taler for sig selv, at ulemper og omkostninger ikke står mål med fordelene. Der henstilles derfor til, at det
nuværende forslag om Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ikke vedtages.
2. Fravær af alternativvurdering
VVM-redegørelsen har ikke medtaget en vurdering af et alternativ med et ekstrarør ved den eksisterende tun-
nel under Limfjorden – en sådan løsning ville i samme omfang løse trængselsproblemerne som forslaget til an-
lægsloven, det ville være billige, og ikke have ovenstående ulemper.
Side 1 af 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0203.png
3. Manglende afværge og overvågning ift. udledning af drivhusgasemissioner
Jævnfør rapporten ’Klimamæssige konsekvenser’
1
, så er den faglige vurdering af øget udledning af drivhusgas-
emissioner er væsentligt negativ, og derfor fordrer afværgeforanstaltninger. Det lovmæssige krav om forslag til
afværge finder vi ikke er i overensstemmelse med gældende lov og vejledning.
I rapporten er følgende beskrevet: ”Vejdirektoratet arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet
via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse af klimaaftrykket ved produktion af eksempel-
vis asfalt og beton bliver først defineret i en efterfølgende udbudsproces.” (side 4).
Den udskydelse af stillingtagen, uklarhed om konkret afværge samt manglende overvågning af en væsentlig
indvirkning vurderes til dels ikke afspejle god praksis og dels ikke leve op til gældende regulering. Jf. eksempel-
vis Vejledning om Miljøvurdering af Konkrete Projekter (2023, side 57-58):
”En
beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger … Denne beskrivelse bør redegøre for, i hvilken grad de væ-
sentlige skadelige virkninger på miljøet undgås, forebygges, begrænses eller neutraliseres og bør dække både
anlægs- og driftsfasen. Dette afsnit knytter sig til lovens §27, hvorefter et projekt, der vil have væsentlig skade-
lige indvirkninger på miljøet, skal underlægges et overvågningsprogram”.
Det bemærkes at høringsperioden har været tilrettelagt hen over jul og nytår, hvilket har begrænset tiden til at
gennemføre en fuld gennemlæsning og kommentering af lovforslag og medfølgende supplerende miljøkonse-
kvensvurdering.
På vegne af Det Danske Center for Miljøvurdering
Jannick Schmidt, professor
1
https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/3-limfjordsforbindelse/dokumenter
Side 2 af 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0204.png
-- AKT 311294 -- BILAG 39 -- [ Høringssvar - udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar - udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 12:56
Høringssvar - forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.pdf;
Til Transportministeriet
Vedhæftet Energinets høringssvar til udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Hvis det giver anledning til spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at kontakte Energinet for uddybning.
Venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Juridisk seniorkonsulent
Myndighedsenheden
+4523338877
[email protected]
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
www.energinet.dk
Energinets Myndighedsenhed er Energinets kontaktpunkt for andre myndigheder.
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail, eller hvis du modtager den
ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-
mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0205.png
-- AKT 311294 -- BILAG 40 -- [ Høringssvar - forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
1/2
Energinet
TonneKjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
NOTAT
+45 70 10 22 44
[email protected]
CVR-nr.
28980671
Dato:
11. januar2024
HØRINGSSVAR
- FORSLAG LOVOM ANLÆG EN
TIL
AF
3. LIMFJORDSFORBINDELSE
Energinettakker for mulighedenfor at kommemed kommentarertil de foreslåede
ændringer
til forslagtil lov om anlægaf en 3. Limfjordsforbindelse.
Energinethar gennemgået
lovforslagetmed fokuspå de emner,der har særligbetydningfor
Energinet, har målrettet kommenteringen disse.Energinethar i december2021sendt
og
til
høringssvar,
hvorfor dette høringssvar sesi lyset af det tidligerehøringssvar.
skal
Forfatter:
SGL/SGL
1. Energinets
bemærkninger
Side25: 3.3.1Ekspropriation forbindelsemed anlægsprojektet
i
…..”Det forudsat,at flytning og omlægning ledningertil placeringpå ejendomme
er
af
tilhø-
rendetredjemandskervedfrivillig aftale eller vedekspropriation
med hjemmeli den relevante
lovgivningfor de pågældende
ledninger”…………..
Side41: 3.6.2Transportministeriets
overvejelse den foreslåede
og
ordning
”Gennemførelsen anlægsprojektet det nødvendigt gennemføre
af
gør
at
ledningsarbejder
dvs.
der skalbl.a. flyttes eller omlægges rækkeforskellige
en
typer forsyningsledninger. forud-
Det
sættesat flytning og omlægningaf ledningertil placeringpå ejendomme
tilhø-rendetredje-
mandsomudgangspunkt
skervedfrivillig aftale heromeller vedekspropriation
med hjemmeli
lovgivningen vedkommende
for
forsyningsselskab.
Lovforslaget
indeholder
ikkehjemmeltil ek-
spropriationtil placeringaf ledningerpå tredjemands
ejendom”.
SomEnerginet
læserovenstående
afsnit i bemærkninger lovforslaget, har man tilsynela-
til
så
dendeikke iagttagetbemærkningerne input (Seside4 -Hjemmel til afledte ledningsomlæg-
fra
ninger)til høringssvar
vedrørendehjemmeltil at eksproprieretil omlægning eltransmissions-
af
anlæggrundetet vejprojekt.
Side29: 3.4.2Transportministeriets
overvejelser den foreslåedeordning
og
”Med Folketingets
vedtagelse dennelov bemyndiges
af
transportministeren at gennemføre
til
anlægsprojektet
nævnti § 1, jf. bilag 1, projektbeskrivelsen
i dette lovforslag,miljøkonsekvens-
vurderingen 2021 og den supplerende
fra
miljøkonsekvensvurdering 2023.Anlægsprojektet
fra
er miljøvurderet forberedttil at kunnevedtages Folketinget anlægslov overensstem-
og
af
ved
i
melsemed vejlovens
kapitel 2 a.”
Dok.18/06595-195
Offentlig/Public
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0206.png
2/2
Det fremgår ikke entydigt af bemærkningerne om miljøkonsekvensvurderingen også omfatter
afledte ombygninger herunder ledningsomlægninger og kumulative effekter, hvilket er omtalt i
bemærkninger fra input (Se side 3 - Ad § 2 om miljøvurdering) til høringssvar. Det er uklart for
Energinet, om de omtalte supplerende miljøkonsekvensvurderinger har været i høring hos
Energinet.
Side 41: 3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
”Lovforslaget
indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder nød-
vendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af ledninger
og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder mv.”
I tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og Energinet Eltrans-
mission A/S angående betaling for ledningsomlægninger, må uenigheden forelægges for ek-
spropriationskommissionen og eventuelt videreproces følges.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på
[email protected]
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Energinet Myndighedsenheden
Dok.18/06595-195
Offentlig/Public
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0207.png
-- AKT 311294 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kaj A. Jørgensen ([email protected])
Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 12:22
HøringssvarModBefolkningen2023-BB.pdf;
Til Transportministeriet og Vejdirektoratet
Modtag hermed venligst vedhæftede høringssvar.
Med venlig hilsen
Kaj A. Jørgensen
Lektor emeritus v. Aalborg Universitet
Næstformand i Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
Tranevej 48, Grindsted, 9310 Vodskov
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0208.png
-- AKT 311294 -- BILAG 42 -- [ HøringssvarModBefolkningen2023-BB ] --
Til
Transportministeriet og
Vejdirektoratet
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Aalborg den 10-1-2024 / Kaj A. Jørgensen
Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
De nordjyske politikere bakket op af erhvervsorganisationer er i modstrid med befolkningen
Opinionsundersøgelsen, der sid-
ste år blev offentliggjort, viste ty-
deligt at Aalborgs politiske ledelse
er i klar modstrid med kommu-
nens borgere.
Et flertal af byrådspolitikerne har
siden 2011 markeret, at de øn-
sker en ny forbindelse i form af en
20 km motorvej vest om Aalborg
by og over øen Egholm. Det me-
ner Aalborgs vælgere ikke!
Tværtimod!
Meningsmålingen (se grafen) vi-
ser, at kun 28% af de
adspurgte ”foretrækker Egholmmotorvejen” (cit.), mens flere end dobbelt så mange,
59%, ”foretrækker en udvidelse af den nuværende motorvej og Limfjordstunnelen” (cit.).
Det er en særdeles klar stillingtagen, som nordjyske politikere over en bred kam bør give fornyede overvejel-
ser.
Ved offentliggørelsen af undersøgelsen har nogle straks forsøgt at negligere resultatet, men det er ganske
enkelt usagligt. Undersøgelsen er lavet af det anerkendte institut ”Jysk Analyse a/s”, og de forespurgte er
tilfældigt udvalgt. Antallet af besvarelser på 501 giver en usikkerhed på omkring 5%, så der er ikke noget at
komme efter. Det er helt sædvanligt. Det er altså situationen!
Aalborg byråd har 31 medlemmer, og det betyder, at det tilsvarende forhold i byrådet skulle være ca. 10 for
Egholmmotorvejen og ca. 20 for en udvidelse af E45. Disse tal illustrerer tydeligt, i hvor høj grad de nuvæ-
rende medlemmer er i modstrid med borgene.
Borgerne vil ikke acceptere, at et flertal i rådet fortsat vil modarbejde borgerne. Ved sidste kommunalvalg
gav sagen en klar lussing til mange vælgere, og Socialdemokratiet med den tidligere borgmester i spidsen
mistede sit absolutte flertal. Ingen repræsentation kan i længden holde til at være så meget i splid med sin
befolkning.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Politikerne vil i stigende grad blive afkrævet et forsvar for deres personlige holdninger, og så er vi ved et ømt
punkt, for der er tilsyneladende ingen, der vil forsvare Egholmmotorvejen på ordentlig måde. Enkelte argu-
menter er direkte usande og andre er fordrejede/vildledende. Det må høre op. Politikere skal afkræves sag-
ligt velfunderede begrundelser. Gå også i dialog med sagkundskaben på området. Intet er jo reelt vedtaget
endnu.
I grundloven hedder det så fint, at hvert enkelt medlem skal tage stilling efter personlig overbevisning, og
mon ikke det kommer til at blive mere udbredt i den forstand, at man i mange flere enkeltsager vil kræve
løsrivelse fra partilinjen. Den mere direkte kontakt til vælgerne gennem bl.a. de sociale medier driver en ud-
vikling, hvor flere føler vanskeligere ved at følge en fælles holdning i alle spørgsmål. Opgiv gruppepresset fra
partibosserne og tag selvstændig stilling i bedre overensstemmelse med vælgerne.
Evnen til at ødelægge?
Erhverv Norddanmark har skrevet et antal udtalelser til støtte for 3. Limfjordsforbindelse.
I et af de seneste indlæg er
følgende frase udtrykt: ”Den, der har evnen, har pligten”, og i en anden formule-
ring: ”Aalborg har både evnen og pligten”.
Rigtigt mange må da synes at det er ganske flertydigt og dermed
intetsigende, ja tomt. Alle har jo forskellige evner og jo, de forpligter.
Det afgørende er vel derfor, hvad evnerne udnyttes til. Vi ved jo, at nogle evner bliver udnyttet til at skabe
lovbrud og forbrydelser, andre til at ødelægge ting endog skade mennesker. Det kan vel ikke være sådanne
evner, der tænkes på.
I dette indlæg handler det om 3. Limfjordsforbindelse, og som det er påpeget så ofte, så har der hele tiden
været en mulighed for ganske enkelt at udvide den eksisterende forbindelse via E45, men lederne i Erhverv
Norddanmark ønsker i stedet, at der skal anlægges en 20 km ny motorvej vest om Aalborg og dermed ud-
nytte evnen til at skabe en masse ødelæggelser. Det er vel stik imod hensigten med de fremsatte udtryk.
Vi kan da godt undvære sådanne fordummende udtryk. Tror man at de nordjyske virksomheder ikke er klo-
gere? Ifølge den nyligt afholdte opinionsundersøgelse er borgerne i Aalborg Kommune ikke i tvivl.
Kun 28 %
foretrækker motorvejen via Egholm, mens hele 59 % foretrækker en udvidelse af den nuværende motorvej
og Limfjordstunnelen. Hvis undersøgelsen gjaldt hele Nordjylland, har det tidligere vist sig at resultatet bliver
omtrent det samme.
Fra et langt liv med et stort antal ledere i nordjyske produktionsvirksomheder har jeg set, at man formår lø-
bende at træffe de bedste valg ud fra grundige analyser og overvejelser. Når det så er tydeligt bevist, at en
Egholmmotorvej ikke løser behovet, men vil betyde, at medarbejdere, håndværkere, godstransporter mv.
fortsat vil komme til at spilde tiden og holde i kø, vil jeg påstå at virksomhedslederne godt kan se, hvor uan-
svarligt det er. I bør protestere!
En ny vej giver ikke nødvendigvis erhvervsmæssig og beskæftigelsesmæssig vækst. Professor Mogens Fos-
gerau, vil gerne have aflivet myten om, at et udbygget vejsystem sætter gang i erhvervslivet uden for de
store byer. »Men nu er der det med veje, at de kører to veje,« siger Fosgerau til Weekendavisen 15. apr.
2021. »Så hvis man nemmere kan komme et sted hen, kan man også nemmere komme væk.« Han nævner
som eksempel udvidelsen af de nordjyske motorveje fra Aalborg til Frederikshavn og Hirtshals. De nordjyske
virksomheder fandt ud af, at de i stedet kunne flytte sydpå til Aalborg og stadig tiltrække arbejdskraft. En ny
vej er altså ikke en garanti for, at arbejdspladserne strømmer ind, de kan lige så godt strømme ud. Er VD enig
i at en ny vej ikke nødvendigvis giver erhvervsmæssig og beskæftigelsesmæssig vækst, der hvor den bygges?
En 3. Limfjordsforbindelse er altså ikke nødvendigvis eneste mulighed til gavn for samfundet. En udvidelse af
den eksisterende E45/E39 motorvej kan få samme gavn.
Vi har stadig til gode at få ordentlige argumenter på
bordet fra jer samt fra flertallet af byrådsmedlemmerne og regionsrådsmedlemmerne.
Side 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Erhverv Norddanmark
–
fortsat en skjult dagsorden?
Erhverv Norddanmark har ved flere lejligheder udtrykt støtte for 3. Limfjordsforbindelse og har fremsat en
særlig dagsorden. Man udtrykker, at denne forbindelse bør gennemføres så hurtigt som muligt, så kødannel-
serne ved krydsning af fjorden bliver fjernet. Man påpeger ofte, hvor uhensigtsmæssigt det er, at ansatte til
og fra arbejde samt håndværkere og lignende skal spilde deres tid, hvis det kan undgås. Det tror jeg de fleste
kan være enige i.
Det er bemærkelsesværdigt, at forfatterne til deres aktuelle indlæg konsekvent skriver Den Tredje Limfjords-
forbindelse og dermed ikke specifikt peger på Egholmmotorvejen som løsningen. Det er jo yderst fornuftigt,
da det med MKV2023 er beregnet, at denne forbindelse ikke fjerner trængslen.
Med de forventede fremskrivninger af trafikken, så vil E45 umiddelbart efter åbning af Egholmmotorvejen
have en belastning omtrent som nu. Rigtigt mange har mærket de stigende daglige forsinkelser på helt op til
30 minutter. Jeg kan ikke forestille mig, at netværkets virksomheder kan acceptere en udvikling, hvor
trængslen end ikke vil blive fjernet med en Egholmmotorvej.
Beregninger viser, at det er efterspørgslen efter ruterne koncentreret omkring E45, der har den afgørende
betydning. E45 er altså trafikanternes foretrukne linje, så det er her, kapaciteten skal udvides. Det vil desu-
den kunne give overskud af kapacitet mange år frem. Egholmmotorvejen løser ganske enkelt ikke behovet.
Den vil tværtimod fortsat skabe kødannelser og forsinkelser for trafikanterne på E45.
Det er altså på høje tid, at netværkets medlemmer/virksomhedslederne nu toner klart flag og indser, at nød-
vendige og tilstrækkelige udvidelser af E45 er det rigtige valg. Det kan desuden gøres hurtigere, billigere og
gavne samfundet bedre. De ledere i Erhverv Norddanmark, der udtrykker, at Vendsyssel er i fare for at blive
afkoblet og at regionens sammenhængskraft er truet, hvis man ikke vælger at anlægge Egholmmotorvejen,
er altså helt på vildspor. Det er udvidelse af E45, der løser behovet. Har netværket fortsat en skjult dagsor-
den?
Et mangeårigt ledende medlem af netværket udtaler, at virksomhederne er afhængige af borgerne
–
som
medarbejdere og som kunder. Virksomhederne bør altså komme i bedre samklang med borgerne. Politi-
kerne bør ligeledes komme på bedre tanker.
Hvad er så lyksaligt?
Vi har endnu ikke fået de ledende politikeres udtalelser om, hvor lyksaligt det vil være at få anlagt en Eg-
holmmotorvej vest om Aalborg. Senest har de konservatives MF’er
Per Larsen og vores lokale venstreråd-
mand Jan Nymark Thaysen (godt suffleret af formanden for Erhverv Norddanmark) udtalt, at motorvejen skal
anlægges for at forbedre udviklingen i Vendsyssel. Man påstår, at erhvervsvirksomheder nord for fjorden vil
lide tab, hvis ikke den kommer.
Der er gode grunde til, at en 3. Limfjordsforbindelse skal realiseres, men argumenterne for en Egholmmotor-
vej er papirstynde og refererer til en markant dårlig politisk historik. Man har endog fra myndighedernes side
bevidst forhindret, at andre muligheder kan undersøges, selv om der blot skal laves nogle enkle overslagsbe-
regninger for at klarlægge det.
En udvidelse af E45 med ekstra tunnelrør og vendbar trafik i takt med behovet over døgnet vil give langt
større reservekapacitet ved fjorden der, hvor behovet er.
Side 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Fortalere for Egholmmotorvejen bruger ofte argumentet, at der er trængsel på E45, men når en udvidelse af
E45 giver mest plads til trafikanterne, hvor behovet er, så er det jo klart for enhver, at politikernes argumen-
ter er ubegrundede og vildledende. Anlægges Egholmmotorvejen, vil trængslen på E45 blive reduceret alt for
lidt over de kommende år. Mon erhvervsvirksomhederne i nord synes, at det er den rigtige udvikling? E45 er
en bedre løsning, og det bør politikerne erkende nu inden det er for sent!
Det bliver også fremhævet, at den ekstra kapacitet, som Egholmmotorvejen vil give, jo bare kan udnyttes,
men trafikanternes behov er langt overvejende ved E45. Efterspørgslen ligger simpelthen primært i relation
til arbejdspladser og institutioner i centrum og Aalborg Øst. Mange trafikanter, der af en eller anden årsag
bliver tvunget til at køre via Egholmmotorvejen vil komme til at lide tab, og det er jo ikke til gavn for nogen.
Egholmmotorvejen er endnu ikke vedtaget i Folketinget, idet der kun er lavet en aftale mellem de ledende
partibosser, ikke ved afstemninger i Folketingssalen. Historisk set er valget af Egholmlinjen sket på et fejlag-
tigt grundlag. Modelberegningerne i VVM 2011 var enormt forkerte ift. de seneste og meget mere korrekte
modeller, nu GMM. Anlægspris ca. 7,8 mia. kr. (i VVM2011: 6,2 mia. kr.), restværdi: 1,5 mia. kr. (i VVM2011:
408 mio. kr.), nettonutidsværdi: 624 mio. kr. (i VVM2011: 5,3 mia. kr.), intern rente: 3,5% (kun minimum er
nået og i VVM2011: 7,8%. Endelig er tidsgevinster nu beregnet til: 6,1 mia. kr., hvor den i VVM2021 blev be-
regnet til over 10 mia. kr. Disse tal viser, hvor utroværdigt resultat fra VVM2011 var ift. nu.
Dette grundlag blev imidlertid i Aalborg byråd i 2011 brugt som udslagsgivende (en afstemning, som i øvrigt
endte meget lige). Selv om man altså godt ved, at grundlaget for Egholmmotorvejen er forkert, vil de nuvæ-
rende politikere ikke anmode ministeren om et opdateret grundlag omkring en udvidet E45-løsning.
Politikere må naturligvis have en holdning til en sag, men det er jo ikke i orden at agere på forkert grundlag,
at påstå noget urigtigt, at vildlede befolkningen og modsætte sig tilvejebringelse af vigtige oplysninger.
Politiske studehandler
Fremsættelsen af projektforslaget 3. Limfjordsforbindelse som et af regeringens projekter i trafikaftalen har
karakter af studehandel. Professor ved DTU Otto Anker Nielsen betegner fremgangsmåden om vedtagelse af
infrastruktur som politiske slagsmål, når det er politikerne, der skal forhandle en samlet aftale på plads. Der
er tale om et regeringsoplæg, der ikke tager behørigt hensyn til mulige alternativer. Enten tilslutter man sig
oplægget eller også får man ingenting, påstås det. Politikerne fortsætter åbenbart med at foreslå projekter,
som befolkningen er enormt utilfredse med
–
f.eks. den tidligere foreslåede omfartsvej ved Mariager. Det er
et relativt ubetydeligt projekt, men fremkomsten har mange ligheder med 3LF-projektet, der også er en om-
fartsvej, men af langt større dimensioner. Jeg beder jeg om at få en nøgtern udtalelse om sagligheden i dette
projekt målt med hovedparametrene: behov for fjernelse af trængsel, behov for det kæmpemæssigt store
forbrug af ressourcer, konsekvenserne ved at påføre ny støj og støj over sundhedsgrænsen, konsekvenserne
for drikkevandsforurening, konsekvenserne for unødvendig inddragelse af skattet natur.
I kortmaterialet er Egholmmotorvejen tegnet som en blodrød linje, der synes skåret med skalpel ind i sjælen
på de mange tusinde mennesker, der bliver ubehageligt berørt af dette forslag. Og det gør jo netop så ondt.
Ikke mærkeligt, når man tænker på det operative indgreb, der er tale om: 20 km motorvej skal skæres ind i
landskabet gennem Østerådalen, gennem Drastrup, over Hasseris enge, hen over øen Egholm og vest om
Lindholm. Dertil kommer en tunnel, to lange lavbroer, to motorvejskryds, fem tilslutningsanlæg og 10 motor-
vejsbroer, en mængde mindre broer og underføringer og faunapassager.
Modsat vil det være logisk blot at udvide den eksisterende E45 forbindelse og til langt lavere pris, og det er
der ikke større tekniske forhindringer for? Er man enig i, at det endog vil være mindst én enklere løsning i
omfang, indgreb, påvirkninger, pris, osv.? Der er i høj grad brug for saglighed i valg af projekter, og Egholm-
linjen er så tåbelig set fra eksperters bedømmelser og -udtalelser. Befolkningen betragter det med afsky.
Side 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det forkasteligt, at de involverede politikere ikke vil ændre holdning til projektet og drøfte det med et antal
eksperter. De lokale myndighedspersoner bærer ansvaret. Vejdirektoratets rapporter demonstreres klart, at
en vestlig omfartsvej er en eklatant dårlig løsning. Den samfundsøkonomiske gevinst (inkl. CO2 bidraget ved
anlæg) er væk, så nu er det bevist, at de nordjyske politikere, regionsformanden, Aalborgs borgmester, an-
dre nordjyske borgmestre m.fl. bærer ansvaret for at spille højt spil mod resten af landet ved stædigt at fast-
holde dette projekt til 7,8 mia. kr. Tilsvarende viser trafikbelastning ift. vejkapacitet, at Egholmmotorvejen er
forkert. I mange år har målinger over trafikmønstrene vist, at langt det største behov for at krydse fjorden, er
fra borgere i Vendsyssel, der skal til og fra virksomheder, institutioner, skoler, osv. Er det ikke rigtigt, at dette
er dokumenteret i GGM (tidligere LTM), og at man dermed hele tiden har vidst det? Er det ikke også rigtigt,
at det bare ikke er tydeliggjort for befolkningen? Med den nye MKV2023 er det nu afsløret med al ønskelig
tydelighed: det er ikke en omfartsvej vest om Aalborg der er behov for.
Desuden har folkedomstolen talt via seneste opinionsundersøgelse foretaget af anerkendt institut. Kun 29%
borgere i Aalborg Kommune ønsker den vestlige linjeføring, mens 59% går ind for en udvidelse af E45. Der
skal findes en løsning der. Så enkelt er det!
Side 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0213.png
-- AKT 311294 -- BILAG 43 -- [ SV Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kaj A. Jørgensen ([email protected])
SV: Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 12:21
HøringssvarFravigelse2023-BB.pdf;
Til Transportministeriet og Vejdirektoratet
Modtag hermed venligst vedhæftede høringssvar.
Med venlig hilsen
Kaj A. Jørgensen
Lektor emeritus v. Aalborg Universitet
Næstformand i Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
Tranevej 48, Grindsted, 9310 Vodskov
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0214.png
-- AKT 311294 -- BILAG 44 -- [ HøringssvarFravigelse2023-BB ] --
Til
Transportministeriet og
Vejdirektoratet
Høringssvar til
MKV2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Aalborg den 10-1-2024 / Kaj A. Jørgensen
Høringssvar vedrørende Sweco-rapporten:
”Fravigelse for bilag IV-arten
odder
– vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra d”
1. Bemærkninger til rapportens indhold
Bemærkningerne i dette notat er udelukkende knyttet til de markerede citater. Øvrige dele af rapporten er
ikke behandlet i denne tekst.
I appendiks findes en komplet gennemgang af, hvad udvidede E45 løsninger indeholder.
2. Ansvarsfordeling
Denne rapport er udarbejdet og offentliggjort af Sweco, og det fremgår, at Vejdirektoratet er kunden. Det
fremgår imidlertid ikke, hvilket kontraktligt forhold der er mellem de to organisationer. Det fremgår således
ikke om Vejdirektoratet til fulde har ansvaret for rapportens indhold, eller om Sweco har et ansvar eller med-
ansvar. Dette har i særdeleshed betydning i forhold til de urigtige påstande, der udtrykkes i rapporten.
Ref. 2.4 Projektelementer, der forårsager fravigelsen
Cit.: Der foreligger ikke tilfredsstillende alternativer til den valgte linjeføring, som ønskes gennemført grundet
bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, som beskrevet i afsnit 3 og 4. Det vurderes,
som beskrevet i afsnit 5 og 6, at en fravigelse ikke vil være til skade for opretholdelse af odderens gunstige
bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. Forudsætningerne for at tillade en fravigelse vurderes
på den baggrund at være opfyldt.
Allerede i dette afsnit fremføres ovenstående påstand om ”nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinte-
resser”. Der foreligger i dette afsnit ikke en forudgående begrundelse og argumentation. Påstanden tilbagevi-
ses i det følgende.
3. Ref. 2.5
Cit.: Ifølge habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, kan forbuddet i artikel 12 fraviges, hvis der ikke findes nogen
anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringssta-
tus i dens naturlige udbredelsesområde. Hvis der findes alternativer eller bestandens bevaringsstatus ikke kan
opretholdes, må fravigelse ikke tillades.
Udfaldet, at der ”ikke findes nogen anden brugbar løsning”, er fremhævet her som en del af habitatdirekti-
vet, og det præciseres, at ”fravigelse ikke tillades”, hvis der findes alternativer.
4. Ref. 3.1
Grunde til, at projektet skal gennemføres trods de negative virkninger
Cit.: For den 3. Limfjordsforbindelse er det vurderet, at der ikke findes et tilfredsstillende alternativ til Egholm-
linjen, hvilket bl.a. dokumenteres i det omfattende forarbejde, herunder VVM-undersøgelsen fra 2011. Denne
dokumentation ligger til grund for Folketingets beslutning i Trafikaftale 2014 om at den 3. Limfjordsforbin-
delse skal forløbe i Egholmlinjen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
At der ikke findes et ”tilfredsstillende alternativ til Egholmlinjen” søges begrundet i VVM 2021, men der frem-
føres intet om begrundelsens indhold. At forholdene kan være ændret efter 12 år, udelades i betragtningen.
Begrundelsen kan derfor ikke siges at være forsvarlig.
5. Ref. videre i 3.1
Cit.: Fravigelsen hører under ovenstående pkt. 3), idet projektet er begrundet med bydende nødvendige hen-
syn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art. Dette er nærmere beskrevet i ne-
denstående.
Henvisningen til ”ovenstående pkt. 3” må være en fejl, og det følgende ”projektet er begrundet med bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art” er ikke nævnt
tidligere og helt uden argumentation på dette sted.
6. Ref. 3.2
Beskrivelse af grundene og argumentation for den bydende nødvendighed
Cit: Regionalt set er tunnelen forbindelse mellem Vendsyssel og Himmerland og lokalt fungerer den som ring-
vej, der binder Aalborg og Nørresundby sammen.
I dag kan E45 ikke betragtes som en ”ringvej”, idet den sønden fjords ligger placeret centralt i byområdet.
7. Ref. videre I 3.2
Cit.: Sådanne afledte forsinkelser er generelt underestimerede i de samfundsøkonomiske analyser.
Det er uklart, hvad der menes med dette udsagn. Er man ved at påstå noget, som ligger udenfor modelbereg-
ningerne?
8. Ref. videre i 3.2
Cit.:
De trafikale effekter af 3. Limfjordsforbindelse er beregnet ved anvendelse af Grøn Mobilitetsmodel
5
på grundlag af
en række beregningsmæssige forudsætninger
6
.
I fodnote 6 henvises til et generelt notat i tilknytning til GMM om forudsætningerne for beregningerne i MKV.
Henvisningen er derfor ikke specifik for MKV 2023 og uden relevans i denne rapport.
9. Ref. videre i 3.2
Cit.: Den ekstra trafik som skyldes ny eller forbedret infrastruktur betegnes et ”trafikspring”.
Størrelsen af trafikspringet er ikke nævnt her. I rapporten ”Trafikberegninger” er følgende oplyst: ”Samlet er
den 3. Limfjordsforbindelse beregnet til at skabe omkring 2.400 nye ture pr. døgn.” Hvad trafikspringet ved
udvidet E45 kan forventes at blive, er ikke omtalt. Sandsynligvis vil det være endnu større, da trafikmængden
her er væsentlig større.
10. Ref. videre i 3.2
Cit.: Generelt vil der på de fleste veje i og omkring Aalborg ske et fald i trafikken, særligt på E45 og i Aalborg
by. Trafikken i yderkanten af Hasseris vil stige, mens trafikken på de indre veje samlet vil falde med op til 25%.
I rapporten ”Trafikberegninger” tabel 1 vises kun få af de indre veje i Aalborg, så denne påstand er yderst
overfladisk. Ændringerne er dels meget svingende og dels på baggrund af relativt små trafikmængder. At der
er store udsving i nærheden af Egholmmotorvejen og E45 er kun en logisk konsekvens.
11. Ref. 3.3 Opsummering
Cit.: Den 3. Limfjordsforbindelse er af bydende samfundsmæssig nødvendighed for at sikre den trafikale sam-
menhæng på tværs af Limfjorden og de erhvervsmæssige interesser og udviklingsmuligheder i områder. For-
bindelsen vil forbedre fremkommeligheden over Limfjorden til og fra Vendsyssel, i Aalborg, Nørresundby og
det nærmeste opland, og reducere de trafikale konsekvenser ved trafikuheld og andre ikke-planlagte hændel-
ser blandt andet understøttet af et trafikledelsessystem, som kan guide trafikanterne.
Side 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Konklusionen med bl.a. ”bydende samfundsmæssig nødvendighed” som opsummering af hele afsnit 3 inde-
holder ikke en eneste argumentation. Der henvises udelukkende til afsnit 3.1 (se ovenfor), hvor der så i ring
henvises til afsnit 3.
Udsagnet ”Forbindelsen vil forbedre fremkommeligheden over Limfjorden … ” er jo ikke (videnskabelig) hold-
bar begrundelse for denne ene løsning, og alternative løsninger er ikke undersøgt af Vejdirektoratet. De op-
regnede fordele vedrørende fremkommelighed vil være større for en udvidet E45-løsning med ekstra tunnel-
rør, vendbar trafik, nye tilslutninger, ekstra spor, osv. Den større fleksibilitet vil være afgørende.
12. Ref. 4 Alternative løsninger
Cit.: Udbygning af E45 blev fravalgt politisk i 2014, dels fordi anlægsarbejdet vil medføre store trafikantgener
i en flerårig periode, dels fordi løsningen vil medføre en uændret koncentration af den fjordkrydsende trafik
omkring E45 og Limfjordstunnelen uden reelle alternativer og uden at medføre reelle forbedringer for virk-
somheder i den vestlige del af Aalborg og Vendsyssel.
At der i nuværende situation henvises til et politisk valg i en forligskreds (ikke som en Folketingsbeslutning)
kan ikke være et sagligt argument og være holdbar videnskabeligt.
Vedr. Østforbindelsen er påstanden om ”store gener” ikke bevist, idet der ikke er fremlagt en skitse til arbej-
dets udførelse. Udsagnet om ”uændret koncentration af trafikken” ved en nærmere specificeret udvidet Øst-
forbindelsen er direkte usand. Myndighederne har ikke fremlagt passende alternativer, men tværtimod for-
hindret dette. Det har hidtil være op til lokale eksperter at påpege sådanne muligheder.
13. Ref. 4.1
Udpegning og beskrivelse af mulige alternative løsninger …
Cit.: Vejdirektoratet har i 2014 konsolideret trafikberegningerne for Egholmlinjen og Østforbindelsen. Det
fremgår af afrapporteringen, at konsolideringsberegningerne med Landstrafikmodellen (Grøn Mobilitetsmo-
del) ikke har ændret på grundlaget for Vejdirektoratets indstilling fra VVM-undersøgelsen om, at en fremtidig
3. Limfjordsforbindelse trafikalt og samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt anlægges i Egholmlinjen frem
for i Østforbindelsen.
Disse henvisninger kan heller ikke sagligt set bruges som begrundelse. Grundlæggende henvises til VVM2011,
hvor Landstrafikmodellen ikke fandtes, hvorfor trafik- og økonomiberegningerne senere (med LTF 2.3 i
VVM2021) har vist sig at være meget forkerte og misinformerende. F.eks. er tidsgevinsterne faldet til det
halve, mens anlægsomkostningerne er steget. Begrundelserne er derfor usaglige og videnskabeligt holder de
ikke.
14. Ref. 4.2 Evaluering af de overvejede alternativer og begrundelse for valg af alternativ løs-
ning (grunde til, at den kompetente nationale myndighed har konkluderet, at der ikke findes
alternative løsninger
Cit.: Vejdirektoratet anser Østforbindelsen – med en ny paralleltunnel øst for Limfjordstunnelen og med ud-
bygning af E45 mellem Sønderbro Indføringen og Motorvejskryds Vendsyssel - som en mindre hensigtsmæssig
løsning end Egholmlinjen, da størstedelen af den fjordkrydsende trafik i så fald vil være koncentreret omkring
Limfjordstunnelen. En udbygning som i Østforbindelsen vil desuden medføre, at der sker en væsentlig mindre
trafikal aflastning af Limfjordsbroen og Aalborgs bymidte end med Egholmlinjen.
Ud fra en samlet afvejning af de trafikale, miljømæssige og økonomiske hensyn er det således Vejdirektora-
tets vurdering, at Egholmlinjen er den mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede løsning til en 3. Limfjordsfor-
bindelse.”
Dette citat er fra Vejdirektoratets indstilling til Transportministeriet af 17. januar 2012, og det benyttes altså
som hovedargumentation for, at Østforbindelsen skulle være ”mindre hensigtsmæssig”. At ”størstedelen af
den fjordkrydsende trafik i så fald vil være koncentreret omkring Limfjordstunnelen” er en helt usaglig be-
Side 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
grundelse. En passende udvidelse af E45 vil sagtens kunne skabe en tilstrækkelig stor ekstra kapacitet og flek-
sibilitet i fjordkrydsningen. Aflastning af Limfjordsbroen og Aalborgs bymidte er proportionalt af mindre be-
tydning.
15. Ref. 4.3.2
Cit.: Østforbindelsen med udbygning af E45 og anlæg af en paralleltunnel indgik i VVM-undersøgelsen fra
2011, se Figur 4-4, men blev fravalgt forud for Trafikaftale 2014, primært på grund af meget store konsekven-
ser mht. arealindgreb og de samlede udgifter til arealerhvervelse. Østforbindelsens samfundsøkonomiske for-
rentning blev i VVM-undersøgelsen fra 2011 beregnet til at være betydeligt lavere end for vestforbindelserne
(Egholmlinjen og Lindholmlinjen).
Her anføres ”meget store konsekvenser mht. arealindgreb”, men det hænger jo hovedsagelig sammen med
den unødvendigt ”oppustede” Østforbindelse med en sekssporet paralleltunnel i VVM2011. En udvidelse af
E45 vil samlet set maksimalt være på niveau med, hvad der kræves for Egholmmotorvejen.
Som nævnt ovenfor, er påstanden om forrentning ikke holdbar. LTM fandtes endnu ikke i 2011, og de senere
beregninger har påvist at tidsgevinsterne var forkerte.
16. Tilføjelse vedrørende høringsnotatet til VVM 2011 – tre citater
Cit.: ”Vejdirektoratet har foretaget en skitsemæssig optegning af den
foreslåede løsning (i relation til et ekstra
tunnelrør) ud fra gældende vejtekniske og vejgeometriske standarder for motorvejsanlæg, og på den baggrund
udarbejdet et anlægsoverslag for løsningen. Det er Vejdirektoratets vurdering, at motorvejs- og tilslutningsan-
læggene syd og nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible kørespor i midterrøret
skal have en væsentlig større udstrækning. Det er Vejdirektoratets samlede vurdering, at forslaget ikke er en
tilstrækkelig fremtidssikret løsning”.
Påstanden om, at tilslutningsanlæggene ikke er en tilstrækkelig fremtidssikret løsning, må betegnes som en
særdeles overfladisk betragtning. At anføre dette, når løsningen kun er skitseret helt overordnet, er ude af
proportioner. Det er jo klart, at alle strækninger skal udformes efter gældende vejtekniske og vejgeometriske
standarder. En nærmere forklaring savnes!
Cit.: ”Vejdirektoratet har foretaget kapacitetsvurderinger i en 2020-situation af en tunnelløsning med i alt 9
kørespor, og med en forudsat trafikstigning svarende til normalvækst-scenariet. Trafikken i tunnelen er ret-
ningsmæssigt fordelt således, at den sydgående/nordgående trafik om morgenen er fordelt med hhv. 61/39
% af den samlede trafik. Om eftermiddagen er den sydgående/nordgående trafik fordelt med hhv. 41/59 % af
den samlede trafik. De kapacitetsmæssigt kritiske situationer forekommer for trafikken i myldretiden i den
mindst belastede retning, hvor der kun er 3 spor til rådighed. Aktuelt er det for den sydgående trafik i efter-
middagsmyldretiden. En kapacitetsberegning, hvor der er taget højde for trafikkens sammensætning (andel
af lastbiler) og den aktuelle lange stigning mod syd, viser, at der i 2020 vil være en kapacitetsudnyttelse på ca.
84 %.”
I forbindelse med VVM2021 høringen blev forslaget ”Den Bedste Vej” også fremsat, og det er næsten udluk-
kende indarbejdet i de aktuelt forslag til udvidede E45 løsninger.
Cit.: Det er Vejdirektoratets samlede vurdering, at forslaget ”Den Bedste Vej” ikke er en tilstrækkelig fremtids-
sikret løsning grundet den begrænsede restkapacitet, og at forslaget er meget dyrere end anslået af forslags-
stillerne.
Disse udtalelser blev altså i høringsnotatet i 2012 brugt som en kritik af at anlægge et ekstra tunnelrør. Som
nævnt fandtes LTM ikke på dette tidspunkt, og først med VVM2021 var LTM v.2.3 i stand til at håndtere trafik-
kens udsving over døgnet med modellens 10 tidsbånd. Denne tidsopdeling (i stedet for gennemsnit over døg-
net) gav anledning til en meget mere præcis estimering af tidsgevinsterne, der således faldt til det halve (fra
10,8 mia. kr. til 5,0 mia. kr.). Der henvises også til stigningen sydpå fra tunnelen som et kapacitetsproblem,
men denne strækning er jo netop i mellemtiden udvidet med et tredje spor.
Side 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
De anførte vurderinger er således ganske forældede og grundløse. Vejdirektoratet kender meget vel til rela-
tivt konkrete forslag til alternativer i relation til udvidede E45 løsninger. Disse alternativer og oplyst og gen-
nemgået overfor både direktoratet og ministeriet/ministeren. Specielt gøres opmærksom på forslaget om
ekstra tunnelrør med et nyt hurtigt virkende elektronisk styringsanlæg til regulering af trafikretningen i spo-
rene. Det vil give en tilstrækkelig stor ekstra kapacitet, hvor behovet/efterspørgslen er og giver desuden en
meget betydelig fleksibilitet (stigning/fald i trafikken, uheld, redningskørsel, mv.), hvilket ikke vil kunne opnås
med den eksisterende Limfjordstunnel.
Påstandene om at en udvidet E45 løsning ikke skulle yde tilstrækkelig samfundsøkonomisk gevinst bygger
udelukkende på de forældede beregninger i VVM2011. Forslaget til Egholmmotorvej er samfundsøkonomisk
tvivlsom, og der foreligger ikke sammenlignelige beregninger af passende alternativer. Man benytter altså
disse utidssvarende begrundelser vel vidende, at passende alternativer har eksisteret i mange år. Vi ved desu-
den, at der for meget beskedne midler kan laves troværdige beregninger, men myndighederne har bevidst
forhindret, at et retvisende grundlag bliver leveret.
Side 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0219.png
Appendiks – Om ny limfjordsforbindelse
To løsninger ved E45 er bedre end Egholmmotorvejen
Alle nordjyder ved, at E45 nu har været til rådighed i over 50 år, og at det er den absolut største
vejforbindelse, når det drejer sig om færdsel på tværs af Limfjorden. På hverdage kører omkring
87.000 køretøjer gennem Limfjordstunnelen, og den årlige stigning ligger på 1200-1500 køretøjer om
året. Kapaciteten er opbrugt for længst, idet erfaringen har vist, at der opstår begyndende trængsel
ved 75.000 køretøjer, og i dag er der kritisk trængsel med adskillige minutters forsinkelser i lang tid
morgen- og eftermiddagstimerne.
I de senere år har Vejdirektoratet arbejdet på at
skitsere en ny Limfjordsforbindelse i form af en 20
km motorvej vest om Aalborg by og hen over øen
Egholm, ofte kaldt Egholmmotorvejen. Nu har man
fra myndighedernes side tillige fremført, at denne
linjeføring er samfundsmæssigt nødvendig, og at
der ikke findes andre alternative til løsning af
trængslen.
Det sidste er ganske enkelt ikke rigtigt. En velvalgt
udvidelse af den eksisterende E45 linjeføring har
været foreslået i mange år og vil endog være
væsentligt
mere
fordelagtig
end
Egholmmotorvejen. Det skyldes, at trængslen på
E45 ikke vil forsvinde selv om Egholmmotorvejen
anlægges omkring det planlagte tidspunkt 2032.
Vejdirektoratet (VD) skriver nu i MKV2023
delrapporten om trafikberegninger (citat): ”Efter
åbning af den 3. Limfjordsforbindelse vil ca. 80.900
køretøjer benytte Limfjordstunnelen, hvilket er
mindre end i dagens situation, hvor omkring 87.000
køretøjer benytter tunnelen på en hverdag.”
Trafikken i tunnelen kommer med en gennemført
Figur 1- Limfjordsforbindelser - to muligheder
Egholmmotorvej således ikke under tunnelens
kapacitetsgrænse, når den åbner, og VD har
erkendt, at begyndende trængsel som nævnt indtræffer ved 75.000 køretøjer, hvilket vi allerede
oplevede omkring år 2015.
I forhold til mulige alternative løsninger er det afgørende, at trafikanternes behov langt overvejende
knytter sig til E45, idet efterspørgslen hovedsagelig knytter sig til Aalborg Centrum og Aalborg Øst
med de store arbejdspladser og institutioner. Et alternativ, der indebærer en udvidelse af E45 vil give
rigelig ekstra kapacitet der, hvor behovet er.
Side 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0220.png
I det følgende beskrives, hvad en udvidelse af
E45 omfatter. Der er tale om to alternative
løsninger som hovedsagelig adskiller sig fra
hinanden i forløbet umiddelbart i nærheden af
fjorden. Det betyder at alternativerne, har et
fælles forløb og et særforløb. Alternativ a)
”Bypass-løsningen” består af et ekstra tresporet
tunnelrør med vendbar trafik lige øst for den
nuværende tunnel og en ny udformning af
”kridtsvinget” (vejen mellem E45 og Aalborg
Centrum). Alternativ b) ”City Tunnelen” består af
en ny tunnel vest for den nuværende tunnel,
hvorved ”Kridtsvinget” kan nedlægges. Begge
alternativer passerer fjorden i en tunnel. Bypass-
løsningen øst for nuværende tunnel og City
Tunnellen
vest
for.
Begge
forandrer
”Kridtsvinget”, Bypass-løsningen
med en
forbedring og City Tunnellen med en
nedlæggelse, idet der således kommer en helt ny
afkørsel til Aalborg Centrum. De to alternativer
er dermed kun forskellige i forhold til passagen
ved fjorden og forbindelsen mod Aalborg
Centrum.
Figur 2 - Oversigt over ændringer ved udvidet E45
Udvidelse af E45: a) Ekstra tunnelrør og ændret Kridtsving
Figur 3 - Ekstra tunnelrør og Kridtsvinget
Ved at anlægge et ekstra tunnelrør ved siden af
Limfjordstunnelen bliver der i alt 9 spor til
rådighed ved fjordkrydsningen. Med tre rør i alt
vil der kunne opnås en god fleksibilitet, idet der
ved installation af et nyt elektrisk hurtigt
reagerende styringsanlæg, kan opnås forskellige
opsætninger af alle spor. Det afgørende bliver
muligheden for at vende trafikken efter behov. I
normalsituationen uden spidsbelastning vil man
typisk benytte fire spor i hver retning og friholde
det midterste spor i midterste rør (en 4 + 1 + 4
opsætning). Om morgenen vil man vælge at
åbne et eller to spor mere mod syd (altså i
yderste konsekvens en 6 + 3 opsætning), og om
eftermiddagen vil man gøre modsat mod nord.
Denne mulighed for fleksibel omstilling kan også med stor fordel udnyttes i tilfælde af uheld,
redningskørsel eller større vedligeholdelsesopgaver i eller tæt ved tunnelen. Som regel vil to af de tre
rør altid være åbne og kun i ekstreme tilfælde vil to rør være spærret. Med den nuværende
Side 7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0221.png
sekssporede Limfjordstunnel vil der fortsat ikke kunne etableres en sådan fleksibilitet, og relativt
mange uheld vil stadig forekomme og skabe trængsel.
Det ekstra tunnelrør kan med fordel placeres umiddelbart øst for den eksisterende tunnel, mere
præcist med den sydlige munding tæt ved, mens det nordlige udløb kan rykkes 50-60 m væk fra
tunnelen. Langt ned i fjorden på sydsiden er der solid fundering i form af en kridtundergrund, så den
nuværende tunnel vil ikke blive generet der. Modsat har den nordlige fjordbred et tykt dyndlag, og
det skabte i sin tid udfordringer for tunnelen. Dyndlag skal enten graves væk eller det nye rør skal
funderes på en anden måde, f.eks. ved at bore pæle ned.
Det såkaldte ”Kridtsving” har i mange år forårsaget en dårlig trafikafvikling ved den sydlige
tunnelmunding, idet der på en meget lille strækning er fletning af to spor fra Aalborg C og to spor fra
motorvejen. Anlægget er yderligere uheldigt, da ”Kridtsvinget” mod nord føres ind på motorvejen i
venstre side. Det får derved en fortrinsstilling frem for motorvejen. Konsekvensen er, at tæt trafik
meget hurtigt skaber kødannelser med forsinkelser til følge. Der er således behov for, at Kridtsvingets
sydlige kørebane bliver ført ind under motorvejens østlige kørebane. En følgevirkning er, at
”Rørdalsvej” broen over motorvejen skal forlænges.
Ved tunnelmundingerne på såvel nordsiden som sydsiden skal ramperne forlænges en del for at gøre
plads til overledning mellem spor, jf. de ovenfor omtalte muligheder for opsætning af
styringsanlægget. Desuden skal der foretages nødvendige eksproprieringer. En konsekvens heraf vil
blive, at en del rør- og tankinstallationer umiddelbart øst for Limfjordstunnelen skal fjernes eller
flyttes.
Udvidelse af E45: b) Ny tunnel – ”City Tunnelen”
”City Tunnelen” anlægges som en ny 2 + 2 sporet
tunnel
(motortrafikvej)
mellem
Nørresundbygrenen ved E45 og ”Gassen” på
sydsiden af fjorden. Vejen tilsluttes Østre allé og
koblingen til ”Rørdalsvej” ændres. På nordsiden
af fjorden kan den nye tunnel etableres i
passende afstand vest for den eksisterende
tunnel, men der vil også her blive behov for
særlig fundering, f.eks. med nedborede pæle. En
særlig udfordring bliver at føre City Tunnelens
østlige kørebane ind under motorvejens seks
spor.
En hovedpointe ved City Tunnelen er, at
”Kridtsvinget” kan nedlægges, så trafikken
gennem Limfjordstunnelen kan flyde uforstyrret. En anden fordel er, at afstanden til Aalborg C bliver
kortere, så der opnås en større tidsgevinst.
Figur 4 - Ny City Tunnel
Udvidelse af E45: fællesdelen – nord og syd for fjorden
Fællesdelen af de to alternativer består i en udvidelse af E45 nord og syd for fjorden, og der foreslås
tilføjet to nye vejstrækninger. Den ene vejstrækning udgøres af en ny motortrafikvej fra E39 nord for
Bouet til Vadum og med afgrening til lufthavnen.
Side 8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0222.png
Formålet med etablering af denne nye statsvej er primært at skabe en god hurtig og sikker forbindelse
mellem Jammerbugt Kommune (og længere vest på) og motorvejsanlægget E39/E45. Vejen vil
erstatte
landevejen ”Høvejen”, hvilket vil give god forbindelse fra E39/E45 til lufthavnen.
Tilslutningen af ”Høvejen” til motorvejen har de senere år været en væsentlig årsag til, at der hver
morgen kommer trængsel og forsinkelser i motorvejskrydset ”Vendsyssel” ved
Bouet. I sydgående
retning skal fem spor nemlig på en relativt kort strækning indsnævres til tre spor. Ved anlæggelse af
motortrafikvejen længere mod nord vil trafikken ind mod motorvejskrydset blive bedre fordelt.
Som yderligere forbedring udvides kørebanerne fra Bouet mod syd til Limfjordstunnelen fra tre til
fire spor i begge sider. Denne udvidelse vil sandsynligvis på hele strækningen kræve ekspropriering
af en smal strimmel på 3-4 m.
Som følge deraf skal broen over motorvejen ved ”Forbindelsesvejen”
udskiftes og gøres længere. Den eksisterende ”Borgmesterbro” fjernes, og en ny bro bygges længere
mod nord. Det giver en mere optimal tilkobling af ”Stigsborg Brygge” til motorvejsnettet.
Fællesdelen af de to alternativer består også i en udvidelse syd for fjorden. Den udgøres af en ny
forbindelse fra E45 nord for Dall Villaby til bydelsområdet ”City Syd”. Tilslutningen til E45 kan med
fordel etableres i eller ved ”Info-teria
Dall.
Fra Limfjordstunnelen mod syd til Egnsplanvej (evt. til Svenstrup) udvides kørebanerne fra to til tre
spor. Arbejdet her kan forventeligt udføres uden inddragelse af ret meget areal i siderne
1
og kan i
øvrigt mest passende udføres i etaper. Visse gamle broer skal dog på et tidspunkt udskiftes.
Konklusion
Ovenstående beskrivelse viser to muligheder for udvidelse af den eksisterende linjeføring E45/E39.
Egholmmotorvejen er trafikalt en nyttesløs løsning, da den ikke vil fjerne trængslen omkring
Limfjordstunnelen. Hvis Egholmmotorvejen bliver anlagt, vil belastningen på den eksisterende
forbindelse være nogenlunde som i dag. De to alternativer er billigere, og de vil samtidigt give en
kapacitetsforøgelse, der er rigelig stor mange år frem. Det dokumenterer Vejdirektoratets seneste
modelberegning, der dels redegør for prognosegrundlaget, og dels estimerer den forventede trafik i
2035 og 2040. I både VVM2021 og nu i MKV2023 kan vi udlede, at trafikanternes foretrukne
forbindelse er E45. Det skyldes hovedsageligt placeringen af erhvervsvirksomheder og institutioner i
Aalborg Centrum, Aalborg Øst og Nørresundby. At fremføre en påstand om, at der ikke findes et
alternativ til Egholmmotorvejen er altså uden hold i virkeligheden.
I MKV2023 udtrykkes endog yderligere, at Egholmmotorvejen er nødvendig for samfundet, og det er
ligeledes en grundløs
påstand. Man anfører noget i retning af, at ”Nordjylland ellers vil blive hægtet
af resten af landet”, og det er uden saglig begrundelse. Som det netop er argumenteret ovenfor,
forholder det sig lige modsat. Samfundet vil få mere gavn af en udvidelse af E45. Denne løsning vil
være billigere, give mere trafikal værdi og være langt mere skånsom. Desværre har myndighederne
forhindret, at disse alternativer bliver regnet igennem, så Folketingets medlemmer kan få et
fyldestgørende beslutningsgrundlag.
1
Da man nord for fjorden for år tilbage udvidede antal spor til tre i begge sider, kunne det gøres ved meget lille
arealinddragelse, idet man kunne nøjes med at flytte grøfterne lidt, fjerne mest muligt af midterrabatten og
desuden nedsætte sporbredden.
Side 9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0223.png
-- AKT 311294 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar vedr. Lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Signe Krogh ([email protected])
Høringssvar vedr. Lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 11:55
Høringssvar fra GVA vedr. Lov om anlæg af 3 Limfjordsforbindelse.pdf;
Se venligst vedhæftede
Med venlig hilsen
Signe Krogh
Sekretariatsleder
Mobil: +45 41739174
Norbis Park 100
9310 Vodskov
Aalborg Forsyning må efter reglerne i databeskyttelseslovgivningen kun kommunikere om fortrolige og
følsomme oplysninger via sikker kommunikation. Hvis du giver os personoplysninger, bliver de registreret.
Læs om dine rettigheder, og hvordan vi behandler personoplysninger på vores
hjemmeside
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0224.png
-- AKT 311294 -- BILAG 46 -- [ Høringssvar fra GVA vedr. Lov om anlæg af 3 Limfjordsforbindelse ] --
Grundvandssamarbejde Aalborg
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Dato:11.01.2024
Sagsnr.:
2023-0057
Dok. nr.:
2023-0057-1028274
Telefon:
9982 8299
Initialer:
SIKR
Sendt pr. mail
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 22 F
1220 København K
3. Limfjordsforbindelse
- Høringssvar til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Transportministeriet har den 7. december 2023 sendt forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjords-
forbindelse i høring indtil den 11. januar 2024.
Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg (i det følgende Grundvandssamarbejde Aalborg) har
følgende bemærkninger til lovforslaget:
Grundvandssamarbejde Aalborg har på vegne af vandværkerne i området indgået aftaler om
grundvandsbeskyttende tiltag og arbejder forsat på at sikre grundvandsressourcen til drikkevand
inden for vandværkernes indvindingsoplande. Arbejdet tager udgangspunkt i Aalborg Kommunes
indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, der er vedtaget af Aalborg Byråd, og som beskriver de
nødvendige tiltag, der skal til for at sikre forsyningssikkerhed af drikkevand til borgerne.
Forsyningssikkerhed
Levering af drikkevand er kritisk infrastruktur, og en opretholdelse af forsyning af drikkevand er selvsagt
derfor vigtig og et emne, der skal berøres i anlægsloven. Det er blevet en selvfølge, at forsyningen af
drikkevand er driftssikker og bliver leveret til borgerne, men det kræver, at der er fokus på
forsyningssikkerheden, hvorfor det bør inddrages og fremgå tydeligere i både lovforslaget og den
supplerende miljøkonsekvensvurdering.
Med baggrund i forsyningssikkerheden og fastholdelse af driften bør vandværkerne (i dette område
Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg) sidestilles med grundejerne i området, således der sikres bedre
muligheder for at minimere påvirkninger af forsyningssikkerheden. Dette bør ske ved inddragelse i drøftelser
om tilslutningsanlæg og i detailprojekteringsfasen.
Rådighedsindskrænkninger
I Aalborg Kommune har 37 vandværker dannet Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg bl.a. med det
formål, at Grundvandssamarbejde Aalborg håndterer sikring af grundvand til drikkevand indenfor
medlemmernes oplande i overensstemmelse med Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der samtidig
danner baggrund for pålæg af rådighedsindskrænkningerne. Grundejerne i områderne er kompenseret
økonomisk for pålæg af rådighedsindskrænkninger i form af dyrkningsrestriktioner, som er tinglyst på
ejendommene. Grundvandssamarbejde Aalborg er derfor angivet som påtaleberettiget på de tinglyste
deklarationer.
Håndteringen af de tinglyste dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af drikkevandet repræsenterer en
www.grundvandssamarbejde.dk
CVR-nr: 39204711
1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0225.png
Grundvandssamarbejde Aalborg
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
betydelig værdi både økonomisk, men også i forhold til beskyttelse af grundvandet.
Rådighedsindskrænkningerne har en værdi, der i de fleste tilfælde overgår jordens værdi. Tabet af disse
rådighedsindskrænkninger skal anses som tab af rettigheder på lige fod med grundejeres tab mm. i området.
Der skal kompenseres for tabet af rettighederne, ligesom Grundvandssamarbejde Aalborg bør indgå som part
på lige vilkår med grundejeren i drøftelserne af detailprojektering, forundersøgelser, moniteringsprojekter mv.
Det er vigtigt i forbindelse med anlægsfasen, at der på arealer med tinglyste deklarationer ikke anvendes,
håndteres eller tilføres miljøfremmede stoffer herunder bl.a. pesticider og gødning. Der må ligeledes ikke
tilføres stoffer udefra. Det gælder også anvendelse af genbrugsråstoffer til indbygning i vejanlægget.
Overtrædelse af deklarationerne kan medføre bod. Uenighed om fortolkning af deklarationen og de ved
denne skabte forhold afgøres ved anvendelse af dansk ret ved voldgift, eller hvis parterne er enige herom, ved
de almindelige domstole med Aalborg som værneting. Eksempel på en dyrkningsdeklaration fra områderne
langs linjeføringen kan rekvireres ved henvendelse til Grundvandssamarbejde Aalborg.
Som tidligere nævnt i høringssvar fra høring i 2022 bør håndteringen af rådighedsindskrænkningerne fremgå
direkte af lovforslaget.
Skovarealer
Det fremgår af lovforslaget, at der etableres erstatningsskove for fredskov, som fjernes syd og nord for
Limfjorden, hvorfor konsekvensen for fredskoven vurderes at være ubetydelig.
En stor andel af den berørte skov er opført som grundvandsbeskyttende tiltag inden for de sidste 30 år; jf.
ovenstående afsnit om rådighedsindskrænkninger. Konsekvensen af fjernelsen af disse skovarealer vil derfor
ikke være ubetydelige. Der bør som erstatning for ”grundvandsskov” findes arealer til erstatningsskov i
grundvandsdannende oplande, der er til gavn for vandværkerne og grundvandsbeskyttelsen.
Det bør fremgå af lovforslaget, at skov/fredskov opført som grundvandsbeskyttende tiltag, skal erstattes med
skov indenfor grundvandsdannende oplande.
Grundvandssamarbejde Aalborg mener, at vandværkerne skal
inddrages i udpegning af mulige erstatningsarealer.
Tilkørselsforhold i indvindingsoplande
Grundvandssamarbejde Aalborg fastholder tidligere foreslået ønsker om at ændre udformningen af
tilslutningsanlæggene til B-anlæg ved henholdsvis Aalborg Forsynings kildeplads i Drastrup samt Lindholm
Vandværks kildeplads i Hvorup. Det vil være den mest optimale løsning i forhold til beskyttelse af
grundvandet, og i forhold til at reducere motorvejens påvirkning af forsyningssikkerheden.
Der skal tages særligt højde for afstanden mellem linjeføringen og drikkevandsboringer. B-anlæg som
rampeløsning for tilslutningsanlæggene ved henholdsvis Ny Nibevej syd for Limfjorden og ved Høvejen nord
for Limfjorden vil være den mest optimale løsning i forhold til beskyttelse af grundvandet og reducere
motorvejens påvirkning af forsyningssikkerhed.
www.grundvandssamarbejde.dk
CVR-nr: 39204711
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0226.png
Grundvandssamarbejde Aalborg
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Grundvandssamarbejde Aalborg forventer, at Aalborg Forsyning og Lindholm Vandværk bliver inddraget i en
dialog med Vejdirektoratet, om udformning af tilslutningsanlæg samt overvågning af sænkningen af
vandstanden som følge af bortpumpning af grundvand og kvaliteten af grundvandet både i anlægs- og
driftsfasen.
Beredskabsplaner
I forhold til kildepladser/indvindingsboringer overholder det kommende vejanlæg kravet om 25 meter
beskyttelseszone for boringerne, men vejanlægget ligger dog indenfor BNBO (Borings-Nære
Beskyttelses-Område), som er den mest sårbare del af indvindingsoplandet, hvor spild vil nå
kildepladsens boringer indenfor et år.
Det skal fremgå af lovforslaget, at vandværkerne (Aalborg Forsyning, Drastrup Vandværk og Lindholm
Vandværk) skal inddrages meget tidligt i detailfasen i udformningen af beredskabet og være en del af denne
proces, således det sikres, at spild håndteres og opsamles med det samme, det skulle ske.
Etablering af ny kildeplads
Grundvandssamarbejde Aalborg vil gerne fremhæve, at etablering af en ny kildeplads, i tilfælde af at en
kildeplads bliver forurenet eller på anden vis ødelagt, er en både meget tidskrævende og bekostelig affære.
BNBO er en akut beskyttelseszone/sikringszone med en reaktionstid på 1 år for en kildeplads. Til
sammenligning tager det erfaringsmæssigt 15-20 år at etablere en ny kildeplads, og det koster op imod 100
mio. kr. Det vil sige, at hvis en kildeplads skal erstattes, vil vandværket være udfordret i en lang periode, og
forbrugerne får en ikke ubetydelig meromkostning.
Grundvandssænkning
Det ses af bemærkningerne til lovforslaget, at der under afsnit 9.17.4 er taget stilling til de situationer, hvor en
grundvandssænkning kan være kritisk.
Det er vurderet, at en grundvandssænkning vil være særligt kritisk for vandværkerne i anlægsfasen, hvis der
sker sænkning af grundvandet uden reinfiltration. Af hensyn til forsyningssikkerheden vil det sandsynligvis
medføre, at vandværkerne er tvunget til at reducere indvindingen på kildepladserne, samtidig med at risikoen
for forurening stiger.
Der ligger en stor afskærende spildevandsledning mellem Aalborg Forsynings kildepladser i Drastrup, hvorfra
der kan ske forurening, hvis grundvandet sænkes til et niveau under ledningen. Samtidig er der betydelig
risiko for, at der ”suges” vand til kildepladserne
både syd og nord for Limfjorden ved sænkning af
grundvandet, hvorved forurening fra anlægsarbejdet eller andre steder kan komme ned i grundvandet. Ved
en begrænset mulighed for at indvinde fra Drastrup Kildepladserne, bliver Aalborg Forsyning yderligere
sårbare overfor udfald eller uheld andre steder. Tilsvarende kan det give udfordringer for Drastrup Vandværk
og Lindholm Vandværk nord for Limfjorden.
Aalborg Forsyning, Drastrup Vandværk og Lindholm Vandværk bør inddrages så tidligt som muligt i
detailfasen, for at sikre kildepladserne mod forringet kapacitet og indtrængende forurening.
www.grundvandssamarbejde.dk
CVR-nr: 39204711
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0227.png
Grundvandssamarbejde Aalborg
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Komprimering af jordlag
I afsnit 9.17.3 i bemærkninger til lovforslaget vurderes konsekvensen ved komprimering af de terrænnære
jordlag at være begrænset.
Grundvandssamarbejde Aalborg er ikke enige i en vurdering af, at konsekvenserne ved komprimering
af de terrænnære jordlag er begrænset.
Der er en reel risiko for, at komprimeringen af de bløde
jordlag under det planlagte vejtracé ændrer på afledningsforholdene øst for vandværkernes
kildepladser i Drastrup området og derved skaber en barriere for grundvandet, som kan give
opstuvning af vand ved kildepladserne med risiko for oversvømmelse i nedbørsrige perioder.
Det er derfor særdeles vigtigt, at vandværkerne inddrages så tidligt som muligt i anlægsfasen, således der kan
tages forholdsregler for at minimere barriereeffekten.
Vejbyggelinjer
Vejbyggelinjer skal sikre muligheden for en fremtidig udvidelse af vejen til større bredde. Hvis det vælges at
pålægge vejbyggelinjer efter anlæg af motorvejen, jf. lovforslaget bør der allerede på nuværende tidspunkt
tages særlige hensyn til både Lindholm Vandværk, Drastrup Vandværk og Aalborg Forsynings anlæg og
ledninger, som kommer til at ligge meget tæt på eller i berøring med vejanlægget.
Vejvand
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der etableres et afvandingssystem, der dimensioneres således, at det
kan håndtere regnvand fra vejens arealer og kraftigere regnbyger. Vejvandet vil blive ledt videre til
regnvandsbassiner, hvor vandet forsinkes og forurenende stoffer tilbageholdes inden udledning til recipient.
Grundvandssamarbejde Aalborg har noteret, at det i lovbemærkningerne fremgår, at vejvandet opsamles ved
asfaltkanten og ledes frem til regnvandsbassinerne i helt lukkede systemer. Det forudsættes således, at der er
taget højde for, at der ikke sker udledning af vejvand til omkringliggende arealer, OG at der er taget højde for
at det heller ikke sker ved de øgede regnhændelser, der forventes i fremtiden.
Klageadgang
Det følger af § 6 i lovforslaget, at klageadgangen er afskåret, idet kommunalbestyrelsens eller en statslig
myndigheds afgørelser i medfør af en række specifikke love, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Dog kan kommunalbestyrelses afgørelser vedrørende anlægsprojektet påklages til
transportministeren, som kan overtage kommunalbestyrelsens eller en anden statslig myndigheds beføjelser.
Transportministerens afgørelser kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Det følger af lovbemærkningerne, at klageadgangen er afskåret af hensyn til fremdriftshensyn og fordyrelse.
Grundvandssamarbejde Aalborg skal hertil bemærke, at afskæring af klageadgangen er meget vidtgående.
Hensynet til fremdrift og fordyrelse bør ikke kunne tilsidesætte en berettiget adgang til at udnytte de
klagemuligheder, der er fastsat i de forskellige love nævnt i § 6, stk. 1.
www.grundvandssamarbejde.dk
CVR-nr: 39204711
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0228.png
Grundvandssamarbejde Aalborg
Norbis Park 100, 9310 Vodskov
Ved at afskære klageadgangen til anden administrativ myndighed vil eneste alternativ være at anlægge en
retssag ved domstolene. Dette er forbundet med betydeligt flere omkostninger, uagtet der i
lovbemærkningerne henvises til retsplejelovens § 312, stk. 3. Dette kan være en ressourcemæssig barriere for
nogle parter.
Venlig hilsen
Signe Krogh
Sekretariatsleder
Tlf. 41739174
[email protected]
Grundvandssamarbejde Aalborg
v/ Aalborg Forsyning
Norbis Park 100
9310 Vodskov
www.grundvandssamarbejde.dk
CVR-nr: 39204711
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0229.png
-- AKT 311294 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar på udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected]), Lars Stoklund Pedersen
([email protected])
Nina Berg Jørgensen ([email protected])
Cc:
Friluftsraadet Himmerland Ålborg ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar på udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Sendt:
11-01-2024 10:55
Bilag:
Høringsbesvarelse Friluftsrådet.pdf;
Til:
Friluftsrådet Himmerland-Aalborg fremsender hermed høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse.
Såfremt der er behov for yderligere afklaring eller dialog, er I velkomne til at tage kontakt til os på denne
mailadresse.
På Friluftsrådet Himmerland-Aalborgs vegne
Lars Stoklund Pedersen
Bestyrelsesmedlem
Direkte telefon: 30 74 24 47
E-mail: [email protected]
Følg os:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0230.png
-- AKT 311294 -- BILAG 48 -- [ Høringsbesvarelse Friluftsrådet ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0231.png
-- AKT 311294 -- BILAG 49 -- [ Anlægslov 3. Limfjordsforbindelse. Høringssvar fra Komiteen 3. Limfjordsforbindelse.… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Tommy Tvedergaard Madsen ([email protected])
Anlægslov 3. Limfjordsforbindelse. Høringssvar fra Komiteen 3. Limfjordsforbindelse.nu
11-01-2024 10:08
Høringssvar fra Komiteen 3 Limfjordsforbindelse nu.pdf;
Til Transportministeriet
Hermed fremsendes høringssvar fra Komiteen 3. Limfjordsforbindelse.nu
Med venlig hilsen
Sekretariatet for
3. Limfjordsforbindelse.nu
Tommy Tvedergaard Madsen
| Specialkonsulent
Mobil: 22 56 84 64 |
[email protected]
Region Nordjylland
| Regional Udvikling
Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Øst
Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om dig
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0232.png
-- AKT 311294 -- BILAG 50 -- [ Høringssvar fra Komiteen 3 Limfjordsforbindelse nu ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0233.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0234.png
-- AKT 311294 -- BILAG 51 -- [ Aalborg Kommunes høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Mette Skamris Holm ([email protected])
Aalborg Kommunes høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 09:47
Byrådsreferat pkt 3 Forslag anlægslov.pdf; Aalborg Kommunes høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3
Limfjordsforbindelse 11-1-24.pdf;
Til Transportministeriet
Hermed fremsendes Aalborg Kommunes høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse.
Venlig hilsen
Mette Skamris Holm
Stadsingeniør
Mobilitet og Infrastruktur, BL
By og Land
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2350
www.aalborg.dk
facebook.com/aalborgkommune
www.linkedin.com/company/aalborg-kommune/
Kommunen må efter reglerne i databeskyttelseslovgivningen kun kommunikere om fortrolige og følsomme oplysninger via sikker kommunikation. Hvis du giver
os personoplysninger, bliver de registreret. Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på
www.aalborg.dk/gdpr
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0235.png
-- AKT 311294 -- BILAG 52 -- [ Byrådsreferat pkt 3 Forslag anlægslov ] --
Byrådet
Punkt 3
Godkendelse af høring over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
2023-091757
By og Land samt Klima og Miljø indstiller, at byrådet godkender Aalborg Kommunes høringssvar til
Transportministeriet over forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
By- og Landskabsudvalget:
Vibeke Gamst stillede følgende ændringsforslag:
Tilføjelse til det udarbejdede høringssvar:
"Aalborg Kommune noterer sig, at E45 ved Svenstrup, syd for sammenfletningen mellem E45 og E39, ikke
tænkes udbygget. Aalborg Kommune har et ønske om, at der er fokus på kapaciteten på denne strækning."
Ændringsforslaget blev bragt til afstemning.
Ændringsforslaget blev godkendt (alle stemte for).
Indstillingen med ændringsforslaget indarbejdet blev herefter bragt til afstemning:
Jan Nymark Rose Thaysen, Peter Lindholt, Vibeke Gamst, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen kan
anbefale.
Lasse P.N. Olsen og Jane Østergaard kan ikke anbefale, da der er tale om en uhensigtsmæssig linjeføring, og
at der ikke på ordentlig vis er taget stilling til alternative muligheder. Den fremlagte anlægslov vil desuden
kunne påføre Aalborg Kommune væsentlige udgifter til eksempelvis støjafskærmning ved Hasseris og
Sofiendal Enge, hvor der, efter linjeføringen er tinglyst, er opført boliger.
Indstillingen med ændringsforslaget indarbejdet kan herefter anbefales.
Klima- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.
Per Clausen og Daniel Nyboe Andersen kan ikke anbefale indstillingen.
Daniel Borup var fraværende.
Økonomiudvalget:
Morten Thiessen, Jan Nymark Rose Thaysen, Kristoffer Storm, Lasse Frimand Jensen og Nuuradiin S.
Hussein kan anbefale indstillingen med de af By- og Landskabsudvalgets vedtagne ændringsforslag.
Per Clausen og Jes Lunde kan ikke anbefale, da der er tale om en uhensigtsmæssig linjeføring, og at der ikke
på ordentlig vis er taget stilling til alternative muligheder. Den fremlagte anlægslov vil desuden kunne påføre
Aalborg Kommune væsentlige udgifter til eksempelvis støjafskærmning ved Hasseris og Sofiendal Enge.
Beslutning:
Socialistisk Folkepartis, Enhedslisten og Det Radikale Venstres byrådsgrupper har stillet følgende
ændringsforslag:
"Aalborg Byråd opfordrer til, at forslaget til anlægslov trækkes tilbage og at der gennemføres en fornyet VVM-
proces, hvor relevante alternative løsninger undersøges - herunder alternativer med et ekstra østligt tunnelrør
og andre forbedringer af vejkapaciteten samt alternativer uden etablering af mere motorvejkapacitet."
For stemte: 7 (Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
Imod stemte: 23
Ændringsforslaget er ikke godkendt.
Herefter blev der stemt om indstillingen med de af By- og Landskabsudvalget vedtagne ændringsforslag:
Byrådet
Møde den 10.01.2024
kl. 16.00
Side 1 af 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0236.png
Byrådet
For stemte: 23
Imod stemte: 7 (Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
Indstillingen med de af By- og Landskabsudvalget vedtagne ændringsforslag er herefter godkendt.
Tobias Bøgeskov var fraværende.
Byrådet
Møde den 10.01.2024
kl. 16.00
Side 2 af 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0237.png
Byrådet
Sagsbeskrivelse
Sagen behandles i Økonomiudvalget og byrådet på ekstraordinære møder den 10. januar 2024, idet
høringsfristen er den 11. januar 2024.
Bemærkning jf. styrelsesloven § 8 stk. 5
By- og Landskabsudvalgets, Klima- og Miljøudvalgets og Økonomiudvalgets beslutninger foreligger ikke tids
nok til at fremgå af dagsordenen.
Transportministeriet har den 7. december 2023 på Høringsportalen offentliggjort udkast til forslag til Lov om
anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Høringsbrev, Høringsliste og Forslag til lov er vedhæftet denne
indstilling som bilag 1, 2 og 3). Der er høringsfrist 11. januar 2024 og ikrafttrædelsesdato for loven er angivet
til 1. juli 2024.
Det fremgår af Regeringens Lovprogram for 2023/2024, at Forslag til Lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse forventes fremlagt i Folketinget i februar 2024.
Baggrunden for fremsættelse af lovforslaget er en supplerende miljøkonsekvensvurdering som supplerer
den gennemførte VVM med tilhørende offentlighedsfase fra 2021. Vejdirektoratet offentliggjorde den 25.
februar 2021 en opdateret VVM for 3. Limfjordsforbindelse (Egholmlinjen) med en offentlighedsfase frem til
30. april 2021. Aalborg Kommune afsendte høringssvar hertil den 27. april 2021.
Vejdirektoratet offentliggjorde supplerende miljøkonsekvensvurdering den 7. december 2023 med
høringsfrist den 11. januar 2024. Aalborg Kommunes høringssvar hertil afgives sideløbende med
høringssvaret på forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. Der blev sidst afgivet høringssvar på
udkast til forslag om lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse den 2. januar 2022.
Projektet er overordnet beskrevet som følger (§ 1 i Udkast til Forslag til Lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse):
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 20 km 4- sporet motorvej vest om Aalborg via
Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder at
1)
2)
3)
4)
anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,
anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb),
indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm,
anlægge og omlægge kommunale veje og stier, herunder omlægning af Dall Møllevej, forlængelse af
Mølholmsvej, og
5) anlægge en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm.
Aalborg Kommune noterer sig følgende fokuspunkter i Forslag til Lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
(tekst i parentes henviser til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. Der er ikke et kapitel 4 i
det nye forslag til anlægslov):
(Kapitel 1 Anlægsprojektet)
Transportministeren er vejmyndighed under gennemførelsen af anlægsprojektet, som gennemføres efter
reglerne om statslige vejanlæg i lov om offentlige veje mv. Efter færdiggørelse af anlægsprojektet overdrager
Transportministeren de pågældende anlæg (ikke selve 3. Limfjordsforbindelse, men lokale veje og stier) til
Aalborg Kommune, som kommuneveje og -stier. Det drejer sig f.eks. om Dall Møllevejs omlægning,
Nørholmsvejs forlægning og Mølholmvejs forlængelse.
I udkast til høringsbrev anerkender Aalborg Kommune, at der anlægges 4 samkørselspladser og indgår
gerne i dialogen om udformningen og den endelige placering af samkørselspladsen ved Ny Nibevej (anført
som Nibevej) i detailprojekteringsfasen, da den som den eneste ikke er nærmere beskrevet i Forslag til
anlægsloven.
Byrådet
Møde den 10.01.2024
kl. 16.00
Side 3 af 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0238.png
Byrådet
Aalborg Kommune anerkender ligeledes, at der som en del af anlægsprojektet, etableres et
sammenhængende trafikledelsessystem for biltrafikken på tværs af Limfjorden. Der anmodes i denne
forbindelse om en drøftelse med transportministeren, om muligheden for at en kapacitetsforbedring af den
nordlige overledningsforbindelse mellem E39 rampeanlægget ved Høvejen og E45 rampeanlægget ved
Bouet over gl. Høvej og Høvejen, indgår som en del af anlægsprojektet og indskrives i anlægsloven.
Der skal laves en grænsedragning og indgås en overdragelsesaftale med Vejdirektoratet.
Transportministeriet noterer at vejene overdrages løbende efterhånden som de bliver færdiggjorte.
(Kapitel 2 Rammer for projektets miljømæssige påvirkninger)
Anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger
på miljøet. Vedtagelsen af Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse vil således være den
samlede bemyndigelse for Transportministeriet til at igangsætte anlægsprojektet. Det er en forudsætning, at
projektet udføres inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger, der fremgår af og er lagt til grund i
miljøkonsekvensrapporten fra 2021 samt supplerende miljøkonsekvensvurdering fra 2023.
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet udfører anlægsmyndigheden (Vejdirektoratet)
afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger. Projektet skal dermed
gennemføres i henhold til beskrivelserne i den gennemførte VVM samt supplerende
miljøkonsekvensvurdering.
(Kapitel 3 Fravigelse af anden lovgivning og klageadgang)
Ved vedtagelse af Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse reguleres en række
myndighedsopgaver gennem anlægsloven. Det betyder, at hensynene bag lovene varetages af
transportministeren og ikke gennem den normale myndighed (i nogle tilfælde Aalborg Kommune). Det drejer
sig f.eks. om Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning. Endvidere kan
transportministeren beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i nævnte love i en nærmere
bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet. Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttelsesniveau,
som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Hensynene bag disse regler varetages
fortsat i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed ved gennemførelsen af projektet skal
overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de
miljømæssige undersøgelser. Dette er normal praksis ved større og komplicerede statslige projekter for at
sikre projekternes fremdrift.
(Kapitel 5 Ledningsarbejder)
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet skal gennemføres, herunder om
nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden (læs
Vejdirektoratet) under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, medmindre andet er
særligt bestemt ved aftale. Dette er normal praksis ved statslige anlægsarbejder.
(Kapitel 6 Støjisoleringsordning)
Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er
særligt støjramte efter anlæg af motorvejen. Ansøgning om tilskud skal været modtaget senest 36 måneder
efter motorvejen er taget i brug. Ordningen om tilskud til facadeisolering bortfalder automatisk 60 måneder
efter, at motorvejen er taget i brug.
Hertil skal bemærkes, at Vejdirektoratet som en del af projektet anlægger den i VVM-redegørelsen angivne
støjafskærmning. I udkast til høringsbrev fra Aalborg Kommune er der sat fokus på behovet for
støjafskærmning i Hasseris og Sofiendal Enge – jf. også høringsbrevet fra VVM-offentlighedsfasen i 2021.
(Kapitel 7 Finansiering)
Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægget af en lokalvej med dertilhørende bro
til Egholm. Betingelserne for afholdelse af udgifter under anlægsarbejdet af lokalvej med dertilhørende bro til
Egholm, mellem Vejdirektoratet og Aalborg Kommune reguleres nærmere i en samarbejdsaftale. Aalborg
Kommune noterer sig i forhold til etablering af lokalvejen til Egholm, at dette er en tilvalgsmulighed, der gør
det muligt at gennemføre en lokalpolitisk proces herom. I bemærkning til loven står der, at en
samarbejdsaftale skal indgås, inden anlægsarbejdet kan udbydes.
(Kapitel 8 Domstolsprøvelse)
Ingen bemærkninger.
Byrådet
Møde den 10.01.2024
kl. 16.00
Side 4 af 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0239.png
Byrådet
(Kapitel 9 Ikrafttræden)
Loven forventes at træde i kraft 1. juli 2024.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget indeholder hjemmel til, at Aalborg Kommune yder medfinansiering af projektet på 600 mio. kr.
En medfinansiering der er beskrevet i aftalen om Infrastrukturplan 2035. I bemærkninger til loven er
beskrevet at afdragene foretages over en 10-årig periode med afdrag fra 2025. Det står ligeledes beskrevet,
at afdragene ikke påvirker Aalborg Kommunes anlægsramme.
Aalborg Kommune vil, jf. Forslag til Lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse overtage nogle nyanlagte
vejstrækninger og stier. Der vil komme efterfølgende driftsudgifter af disse vejstrækninger og stier.
For at sikre trafikafviklingen fra den 3. Limfjordsforbindelse og videre ind på det kommunale vej- og stinet, vil
det blive nødvendigt med nogle tilretninger og eventuelt nyanlæg. Der blev i budget 2022 afsat 2 mio. kr. til
bl.a. at klarlægge omfanget af disse udgifter. Analyserne er igangsat.
Byrådet
Møde den 10.01.2024
kl. 16.00
Side 5 af 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0240.png
Byrådet
Bilag:
Bilag 1 - Høringsbrev fra Transportministeriet - Høring over udkast til forslag om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse
Bilag 2 - Høringsliste - Oversigt over myndigheder m.v., der høres over udkast til forslag om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse
Bilag 3 - Forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Bilag 4 - Høringssvar fra Aalborg Kommune over forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Byrådet
Møde den 10.01.2024
kl. 16.00
Side 6 af 6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0241.png
-- AKT 311294 -- BILAG 53 -- [ Aalborg Kommunes høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3 Limfjordsforbindelse … --
#BREVFLET#
Aalborg Kommune, Økonomi og Erhverv
Boulevarden 13, 9000 Aalborg
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
[email protected]
[email protected]
Økonomi og Erhverv
Økonomi og Erhverv
Boulevarden 13
9000 Aalborg
+4599311505
Mandag 8-15
Tirsdag 8-15
Onsdag 8-15
Torsdag 8-17
Fredag 8-15
Weekend lukket
11. januar 2024
Aalborg Kommunes høringssvar til Forslag til Lov om an-
læg af en 3. Limfjordsforbindelse
Aalborg Kommune noterer sig, at der nu er udsendt Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsfor-
bindelse i offentlig høring, og er glade for, at processen med tilvejebringelse af en anlægslov for 3.
Limfjordsforbindelse nu er sat i gang, efter den gennemførte supplerende miljøkonsekvensvurde-
ring ligeledes er sendt i høring.
Aalborg Kommune noterer sig, at Transportministeriet gennemfører projektet for 3. Limfjordsfor-
bindelse i henhold til den vedtagne VVM-redegørelse samt supplerende miljøkonsekvensvurde-
ring med de deraf følgende afværgeforanstaltninger som beskrevet i de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger.
Aalborg Kommune noterer sig, at ved vedtagelse af Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsfor-
bindelse reguleres en række myndighedsopgaver gennem anlægsloven således, at der sker fravi-
gelse af anden lovgivning. Aalborg Kommune tager dette forhold til efterretning og understreger i
den forbindelse, at det gode samarbejde mellem Aalborg Kommune og Vejdirektoratet i VVM-
fasen og efterfølgende fase med supplerende undersøgelser forventes at fortsætte i detailprojek-
terings- og anlægsfasen, herunder også om myndighedsmæssige forhold.
I den forbindelse noterer Aalborg Kommune sig, at der i bemærkningerne til lovforslaget er angi-
vet, at anlægsprojektet gennemføres i tæt dialog med Aalborg Kommune, og anerkender den alle-
rede igangsatte drøftelse om etablering af erstatningsnatur.
Aalborg Kommune noterer sig, at der som en del af projektet anlægges støjafskærmning. I Aal-
borg Kommunes høringsbrev fra VVM-fasen i 2021 er der sat fokus på behovet for støjafskærm-
ning i Hasseris og Sofiendal Enge. Dette forhold anmoder Aalborg Kommune om også indgår i
den tætte dialog i detailprojekteringsfasen.
Aalborg Kommune anerkender, at Transportministeren anlægger og finansierer færdige anlæg
med gode og fremtidssikrede løsninger som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Aalborg
Kommune ser med tilfredshed på, at der heri også indgår anlæggelse af 4 samkørselspladser og
indgår gerne i dialogen om udformningen og den endelige placering af samkørselspladsen ved Ny
Nibevej (anført som Nibevej) i detailprojekteringsfasen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0242.png
Yderligere anerkender Aalborg Kommune, at der som en del af anlægsprojektet etableres et sam-
menhængende trafikledelsessystem for biltrafikken på tværs af Limfjorden og som blandt andet
skal guide og overlede trafikanterne ved hændelser og uheld på hhv. E39 og E45. Aalborg Kom-
mune anmoder i denne forbindelse om en drøftelse med transportministeren om muligheden for,
at en kapacitetsforbedring af den nordlige overledningsforbindelse mellem E39 rampeanlægget
ved Høvejen og E45 rampeanlægget ved Bouet over Gl. Høvej og Høvejen, kan indgå som en del
af anlægsprojektet og indskrives i anlægsloven, således at de trafikale forbedringer og muligheder
som beskrevet i bemærkningerne til anlægsloven for alvor kan ske fyldest.
Aalborg Kommune noterer sig, at E45 ved Svenstrup, syd for sammenfletningen mellem E45 og
E39, ikke tænkes udbygget. Aalborg Kommune har et ønske om, at der er fokus på kapaciteten
på denne strækning.
Aalborg Kommune noterer sig, at efter færdiggørelse af anlægsprojektet overdrager Transportmi-
nisteren lokale veje og stier til Aalborg Kommune, som kommuneveje. Aalborg Kommune forven-
ter, at der efter normal praksis laves en grænsedragning og der udarbejdes en overdragelsesaf-
tale herom.
Aalborg Kommune noterer sig, at Aalborg Kommune selv skal afholde alle omkostninger forbun-
det med anlægget af en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, og at der i så fald skal indgås
en samarbejdsaftale med Vejdirektoratet herom.
Aalborg Kommunes samlede høringssvar består af dette brev, vedhæftet referatet fra Aalborg By-
råds behandling af sagen.
Venlig hilsen
Lasse Frimand Jensen
borgmester
Tommy Christiansen
kommunaldirektør
Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på www.aalborg.dk/kontakt eller via Digital Post på www.borger.dk.
Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på www.aalborg.dk/gdpr.
2/2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0243.png
-- AKT 311294 -- BILAG 54 -- [ Høringssvar til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Daniel Nyboe Andersen ([email protected])
Høringssvar til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse / Egholmmotorvejen
11-01-2024 09:38
På vegne af Radikale Venstre, Enhedslisten og SF i Aalborg Byråd fremsender jeg hermed vores høringssvar
angående lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse. Høringssvaret er al teksten nedenfor:
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse (SF, Ø, RV)
Vi opfordrer til, at forslaget til anlægslov trækkes tilbage og at der gennemføres en fornyet VVM-proces, hvor
relevante alternative løsninger undersøges - herunder alternativer med et ekstra østligt tunnelrør og
andre forbedringer af vejkapaciteten samt alternativer uden etablering af mere motorvejskapacitet.
Set i forhold til prisen og de negative effekter etableringen af denne forbindelse giver for sundhed, miljø og
klima, er de opnåede gevinster for trafikafviklingen og reduktionerne i rejsetiderne små. Der er stort set ingen
samfundsøkonomisk gevinst ved etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Regnestykket
bliver hurtigt negativt, hvis man medtager nogle af de forringelser for mennesker og dyr, som anlægget
medfører, herunder beregner en pris for CO2-udledning i anlægsfasen. Derfor opfordrer vi til, at forslaget til
anlægslov trækkes tilbage og der gennemføres en fornyet VVM-proces, hvor alternative løsninger på de
trafikmæssige udfordringer også undersøges, da dette ikke skete ved de seneste opdateringer af VVM’en.
Disse alternativer bør både omfatte mulighederne for at løse udfordringerne ved forbedringer af den kollektive
trafik, flytning af godstransport fra veje til vand og skinner og bedre forhold for cyklister uden etablering af
nye vejforbindelser og alternativer, hvori der indgår et ekstra tunnelrør og/eller den såkaldte City- løsning.
Etableringen af motorvejen vil medføre, at flere borgere i Aalborg vil blive udsat for støj over den fastansatte
grænseværdi på 58 dB og langt flere vil opleve støjgener, der overstiger WHO’s grænseværdi på 53 dB. Dette
vil ramme borgere i Hasseris, Hasseris Enge, Sofiendal Enge, Drastrup Enge, Østerådalen, Dall, kolonihaver,
rekreative områder og beboelse i Vestbyen, Egholm og Lindholm. Dette vil også påvirke disse menneskers
sundhed negativt. I forhold til de mennesker, som i dag er hårdt ramt af støj, ville en direkte indsats i form af
bedre støjskærme og lavere hastighed på motorveje i bymæssig bebyggelse have betydeligt større effekt en
etablering af en ny motorvej i Egholmlinjen.
Etableringen af motorvejen vil inddrage og ødelægge naturområder og forringe forudsætningerne for dyre- og
fuglelivet både nord og syd for fjorden samt på Egholm. Vigtig natur vil få forringede vilkår og det gælder
også for en række dyrearter - særligt fisk, fugle, flagermus og oddere. Den opdaterede VVM påviser endnu en
gang, at der vil ske store naturødelæggelser i Østeraadalen, som næppe og i hvert fald kun på mege langt sigt
kan erstattes af anden natur. Hertil kommer, at den supplerende VVM konkluderer, at der ikke findes
afværgeforanstaltninger for odderen, der betegnes som et sjælden dyreart ift EU habitatdirektiv. Da odderen er
beskyttet af EU’s habitatdirektiv kræver etableringen af Egholm-motorvejen, at et folketingsflertal får lov til at
anvende fravigebestemmelser i EU regulerede habitatregler.
For at folketinget kan fravige EU habitatdirektivet, er der klare begrundelseskrav om, at der skal være tale om
en afgørende nødvendig samfundsinteresse og at der ikke findes alternative løsninger til Egholmlinjen. Men
sandheden er jo, at der findes mindst en alternativ østlig løsning over fjorden, der er billigere, har en bedre
samfundsøkonomi og erhvervspåvirkning, bedre løser trængselsproblemerne og er mindre naturødelæggende
og mindre støjforurenende.
Grundvandsressourcen og vandindvindingsboringerne ved Drastrup udsættes for risiko for forurening både
ved etableringen og i forbindelse med anvendelsen af motorvejen. Vandkvaliteten i Østerå, Hasseris Å og
Lindholm Å vil blive påvirket negativt af forurenet vand fra motorvejen, herunder bl.a. ved mikroplast der
tillige føres fra åer og vandløb til Limfjorden og videre ud i havet. Mikroplasts indvirkning på konsumfisk er
endnu ikke fuldt ud klarlagt.
I forhold til VVM fra 2011 er udledningen af CO2 alene fra anlægsfasen næsten fordoblet fra 280.000 ton til
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
480.000 ton. Man håber at ”teknologisk udvikling i anlægsåret” vil reducere
udledningen til 350.000 CO2. Dels er selv 350.000 ton en helt uacceptabel CO2-udledning fra ét anlæg og
dels går vi ikke ind for at basere så vigtige beslutninger på håb. Som tidligere nævnt så takseres denne CO2-
udledning til 0 kr./ton. Takserede man den i stedet til 1000 kr./ton ville den samfundsøkonomiske gevinst ved
anlægget blive mere end halveret fra meget lidt til i praksis ingenting.
Den visuelle oplevelse af landskabet vil blive markant forringet. Dette vil være særligt markant i Østerådalen,
i Hasseris Enge, Sofiendal Enge, Drastrup Enge og omkring Limfjorden.
Vigtige rekreative områder, stier og kolonihaver vil blive negativt påvirket eller ødelagt af øget støj, visuel
påvirkning, barriereeffekt og direkte fysisk påvirkning. Udover de negative effekter for beboerne på Egholm
vil etableringen af denne motorvej få en meget stor negativ effekt på Egholm som rekreativt område og
turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt
til storbyens larm, går tabt.
I anlægsfasen for Egholm-linjen vil befolkningens sundhed blive negativt påvirket som følge af støj,
luftforurening, støvgener samt forringet adgang til rekreative områder og funktioner. Der er registreret 52
arealer i nærheden af Egholm-linjen, som vurderes at kunne være forurenede. Der er risiko for, at denne
forurening spredes i forbindelse med anlægsarbejdet.
Efter færdiggørelsen af VVM undersøgelsen er der kommet oplysninger frem, som tyder på en langt mere
omfattende forurening af asbest i de områder, som vil blive påvirket af anlægsarbejderne i forbindelse med
etableringen den motorvej, end det fremgår af VVM-undersøgelsen. Det kan meget overraskende
dokumenteres, at hverken Transportministeriet, Vejdirektoratet eller nogen anden myndighed eller andre
relevante aktører på noget tidspunkt har indhentet eller gennemset de dokumenter i Rigsarkivet, som de
gentagne gange er blevet gjort opmærksomme på dokumenterer, at der er deponeret adskillige hundrede
tusinde tons asbestholdigt materiale inden for undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen. Også set i lyset af dette bør disse asbestforekomsters omfang og placering afdækkes og der bør
udarbejdes en plan for håndteringen af dette affald i anlægsperioden, inden en eventuel anlægslov fremlægges
for folketinget.
Vi mener, at Aalborg Kommune bør beholde de myndighedsopgaver, som kommunen har ifølge eksisterende
lovgivning og protesterer imod, at anlægsloven på en række områder fratager kommunen disse opgaver. Vi
ønsker også, at de foreslåede indskrænkninger i borgernes mulighed for at indklage afgørelser for andre
administrative myndigheder udgår af lovforslaget. I forlængelse heraf er vi enige i den massive kritik, der har
været og stadigvæk er af den usædvanligt korte høringsperiode på 19 kun arbejdsdage til at gennemgå flere
end 1800 sider. En høringsperiode så kort, at Aalborg byråd eksempelvis har måttet indkalde til
ekstraordinære udvalgsmøder og ekstraordinært byrådsmøde for overhovedet at nå at behandle høringssvar
indenfor tidsfristen, ligesom blandt andre Miljøstyrelsen har gjort klart, at de bliver nødt til at skrive
væsentlige forbehold ind i deres svar på grund af den alt for korte høringsperiode. Det er en helt uacceptabel
demokratisk proces, når selv stærke aktører som Aalborg Kommune og Miljøstyrelsen har store problemer
med høringsfristen.
Den folkelige modstand er i forvejen meget stor. Senest viste en undersøgelse fra Jysk Analyse i 2023, at kun
28% af borgerne i Aalborg kommune foretrækker en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Det kom sig
også til udtryk i efteråret 2023, hvor en lang række organisationer og fagforeninger mv. dannede fælles front
fordi de var enige om at afvise Aalborg Kommunes tilskud på 600 mio. til en statslig motorvej, som et stort
flertal er imod. Det burde i sig selv føre til at man indstiller et projekt af denne art, at de lokale borgere ganske
enkelt ikke ønsker det gennemført.
Angående Aalborg Kommunes tilskud og udgifter er der i det hele taget en del uafklarede spørgsmål, som kun
får os til at frygte, at det er endnu værre, end det ser ud. For det første står der, at der i budget 2022 blev afsat
2 millioner kroner til, at klarlægge omfanget af tilretninger og eventuelt nyanlæg af det kommunale vej- og
stinet. Beslutningen var faktisk en del af 2019-budgetforliget, så det er positivt, at arbejdet endelig er kommet
i gang, men samtidig meget bekymrende at forpligte sig til et projekt, hvor en ukendt regning venter. Udover
direkte tilslutninger og udvidelser, så gælder det jo også fx eventuelle udvidelser af Annebergvej, Kong
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0245.png
Christians Alle, Peder Skrams Gade, Slotspladsen, Ny Nibevej, Egnsplanvej og mange flere veje, der bliver
belastede. Det samme gælder de nyanlagte vejstrækninger og stier, som Aalborg Kommune, jvf. Forslag til
Lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, står til at overtage fra staten. Den fremlagte anlægslov vil desuden
kunne påføre Aalborg Kommune væsentlige udgifter til eksempelvis støjafskærmning ved Hasseris og
Sofiendal Enge.
Endelig vil vi gerne allerede nu understrege, at skulle der alligevel komme en Egholmmotorvej, så er vi ikke
tilhængere af den 600 meter lavbro til 140 millioner kroner, der ligeledes er omtalt. I forvejen har en eventuel
motorvej i Egholmlinjen allerede alt for mange ødelæggende konsekvenser og vil ende med at koste borgerne
i Aalborg kommune uoverskueligt mange penge. En udgift på yderligere 140 mio. for endnu mere
ødelæggende vej vil kun gøre det værre.
--
Daniel Nyboe Andersen
Byrådsmedlem i Aalborg Kommune
Tlf.: 23236109
E-mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0246.png
-- AKT 311294 -- BILAG 55 -- [ Høringssvar støjgener 3. Limfjordsforbindelse. TRM. 2023 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Henrik Sakstrup ([email protected])
Høringssvar støjgener 3. Limfjordsforbindelse. TRM. 2023
11-01-2024 00:19
Høringssvar støjgener 3. Limfjordsforbindelse. TRM. 2023.pdf;
Til Transportministeren
Venligst bekræft modtagelse af vedhæftet ” Høringssvar støjgener 3. Limfjordsforbindelse. TRM. 2023”, i alt 14 sider.
På forhånd tak
Mvh.
Henrik Sakstrup
Talsmand
Borgerbevægelsen
M: +45-4072-1015
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0247.png
-- AKT 311294 -- BILAG 56 -- [ Høringssvar støjgener 3. Limfjordsforbindelse. TRM. 2023 ] --
Til Transportministeren
Indsendt via mail l
[email protected]
og [email protected]
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nej legholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
Talsmand for støj
Henrik Sakstrup
[email protected]
Tlf: 40721015
Aalborg den 10/1-2024
Høringssvar vedr. støjgener ifm. ”
Supplerende høring af
Miljøkonsekvensvurdering - 3. Limfjordsforbindelse”, december 2023 samt Transportministerens forslag
til anlægslov
Der hens lles hermed l at miljøkonsekvensvurderingen forkastes som værende ufuldstændig i forhold l
støj, da rapportens oplysninger er baseret på støjberegningsmetoder, der er u lstrækkelige, misvisende og
uegnede l at beskrive de væsentlige virkninger af støj fra motorvejen i dri sfasen i forhold l omboendes
sundhed. Se uddybende nedenfor under 1.
Derudover har Vejdirektoratet for så vidt angår vurderingerne af støj udvidet projektets omfang, så det
omfa er et andet og større projekt, end det der er beskrevet i Miljøkonsekvensvurderingen. I forhold l støj
medtages således støjdæmpningsforanstaltninger, der angår helt andre vejstrækninger, end dem, der er
omfa et af det projekt, som VVM’en angår. Dermed skjules de reelle støjmæssige konsekvenser af projektet
ved at støjforbedringer på andre vejstrækninger, der ikke udgør en del af projektet, medtages. De e udgør
en væsentlig retlig mangel, idet Miljøkonsekvensrapportens vurderinger ikke er fuldstændige for så vidt
angår det konkrete projekt. Se uddybende nedenfor under 2.
I lyset af Folke ngets egne poli ske udmeldinger vedr. støj og EU-kommissionens åbningsskrivelse fra den
10/10-2019 vil vi opfordre Folke nget l at beslu e Egholmlinjen udsæ es, ind l der er taget beslutning
om de nye grænseværdier (52dB for motorveje) skal indføres, og der er beslu et at Vejdirektoratet skal
anvende retvisende støjberegninger, der ikke underdriver vejprojekternes støjkonsekvenser, hverken de
sundhedsskadelige eller de blot generende. Se uddybende herom under 3
Folke nget kan ikke godkende en anlægslov baseret på en VVM-proces og en VVM-rapport, der IKKE
opfylder VVM-direk vets krav for så vidt angår støj.
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
1/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0248.png
1. De anvendte støjberegningsmetoder opfylder ikke VVM-direk vets mål
Det følger af VVM-direk vets ar kel 2, at
stk. 1. Medlemsstaterne vedtager
de nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at projekter,
der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet,
undergives et krav om lladelse og en vurdering af deres
indvirkninger på miljøet, inden der gives lladelse.
Disse projekter er defineret i ar kel 4. 2.
Stk. 2.
Miljøkonsekvensvurderingen kan indgå i medlemsstaternes gældende procedurer for
lladelse l projekter
eller, i mangel heraf, i andre procedurer eller i de procedurer, der skal
udarbejdes for at
opfylde de e direk vs målsætninger.
Vejdirektoratet har oplyst, at de anvendte støjberegningsmetoder udgøres af Miljøstyrelsens vejledende
metoder. Imidler d skal anlægsloven, der vedtages på baggrund af Miljøkonsekvensrapporten opfylde
VVM-direk vet direkte. De anvendte metoder er ikke egnede l at opfylde VVM-direk vets formål.
De miljøoplysninger der er indeholdt i Miljøkonsekvensvurderingen skal på passende måde påvise, beskrive
og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte virkninger på befolkning og menneskers sundhed, jf.
VVM-direk vets ar kel 3, stk. 1, litra a), d) og e):
Stk. 1
Miljøkonsekvensvurderingen skal,
a ængigt af hvert enkelt lfælde,
bestå i på
passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte
virkninger på følgende faktorer:
a) befolkning og menneskers sundhed
d) materielle goder,
kulturarv og landskabet
e) samspillet mellem faktorerne i litra a)-d)
Følgende rapporter opfylder IKKE VVM-direk vets krav, da de alle er udfærdiget e er de misvisende
beregningsmetoder, og dermed ikke på passende måde påviser, beskrive eller vurderer projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger i forhold l sundhedsmæssigpåvirkningen fra støj, tab af
materielle gode på grund af støj – sundhedsmæssig skadelig eller ej:
VVM-rapport 379, 2011,
Miljøkonsekvensrapport, 3. Lim ords-forbindelse – Opdatering af VVM for Egholmlinjen, 2021
Supplerende miljøkonsekvensrapport – 3. Lim ordsforbindelse, november 2023, Opdaterede
støjberegninger
I de nævnte rapporter er støjberegningerne u lstrækkelige. Egholmlinjen vil støjbelaste Aalborg langt mere
end det oplyses i VVM’en, og at det kun kan blive værre på sigt. Det er ikke foreneligt med VVM-direk vet,
at de beregninger der anvendes, ikke beskriver projektets reelle væsentlige direkte og indirekte virkninger.
Det bemærkes:
at støjberegningerne i fremlagte VVM ikke er fuldstændige og af lstrækkelig høj kvalitet. De er
uegnede l at besky e borgerne langs linjeføringen mod sundhedsskadelig vejstøj, herunder også
sundhedsskadelig vejstøj over 58 dB Lden
at usikkerheden i støjberegningerne fortsat eksisterer og er uacceptabel stor, nøjag gt som vi
kender det fra Silkeborg
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
2/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0249.png
at den usikkerhed, der er kny et l de anvendte beregninger, er uacceptabel stor, ide det fremgår
at den er ∆ +/- 10 år eller mere, i . de anvendte trafikprognoser, der er grundlaget for
støjberegningerne.
at Vejdirektoratet ikke svarer på, hvorfor Vejdirektoratet ikke anvender vejens maksimale
kapacitet som trafikprognose l støjberegningen. Vejdirektoratet er ikke begrænset af lovgivning
eller vejledninger, der forhindrer i at beregne støjen ud fra højere trafikprognoser end nuværende
praksis.
at Vejdirektoratet ikke kan dokumentere, hvorledes beboelse etableret op ad/tæt på MKV Lden
58 dB støjkonsekvenszone, iht. gældende vejledninger, er besky et mod at blive belastet med
støjniveau over 58 dB på et senere dspunkt, når trafikken s ger over trafikprognosen.
at Vejdirektoratet ikke ønsker, at de specielle lokale vindforhold tages i betragtning for at give et
retvisende billede af de lokale støjforhold
at Vejdirektoratet ikke vil fremlægge visualiseringer fra terrænniveau af hhv. støjskærme i 9-11m
over terræn, set fra i boligområderne, eller motorvejen nord for Lim orden, der i ca. 4 km
etableres i kote højde 8-11m.
at Vejdirektoratet ikke ønsker at udarbejde supplerende støjberegninger iht. nærværende
høringssvar, således at borgere og poli kere får et væsentligt mere retvisende og bedre
beslutningsgrundlag
at en motorvej der det meste af strækningen er hævet over terræn fra 3m l ca. 10m, med
beboelse på s gende terræn på læ side af den primære vindretning, gør det l et historisk projekt
med støjkonsekvenser uden dligere sammenligning i Danmarkshistorien. De e kræver ekstra
opmærksomhed, og støjberegningerne der medtager nødvendige sikkerhedsmarginaler.
Alt i følgende begrundelser kan dokumenteres.
Begrundelse og dokumenta on
Støjberegningerne viser kun gennemsnitstøj baseret på en gennemsnitlig meteorologisk database for hele
Danmark, hvor 4 vejrklasser (M8, M13, M18, M24) ud af 9 anvendes, og på kortsigtede trafiktal baseret på
prognose der er 2 gange mindre en den historiske trafikudvikling i området. Der tages ikke hensyn l senere
trafiks gninger.
Støjberegningen viser intet om afvigelserne og udsving i dB. Man kan hverken som poli ker, kommune eller
borger vurdere støjkonsekvenserne af Egholm-linjen ud fra VVM støjberegningerne. Man kan ikke vurdere
hverdags støj, støj i myldre d, støj ved mest fremherskende vindretning, maksimumstøj eller hvad støjen vil
være den dag vejen har opnået sin maksimale kapacitet.
Da udstykninger l ny beboelse fortsæ er ud fra den kortsigtede VVM-beregning, vil de nye boligområder,
der etableres - eller allerede er etableret – inden projektet anlægges, med sikkerhed overskride
grænseværdien på 58 dB e erhånden som trafikken og dermed støjen s ger med d.
Det samme vil ske for eksisterende beboelse, der også vil blive dækket af 58 dB zonen e erhånden som den
udvides. Desuden kan en fejlprognose gøre, at grænseværdien allerede er overskredet ved vejens indvielse,
som det skete i Silkeborg. Så lang d støjen ikke beregnes ved vejens maksimale kapacitet, ved man med
sikkerhed, at grænseværdien vil overskrides l stor gene for beboerne. Det er kun et spørgsmål om d.
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
3/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0250.png
Metoderne er aldeles uacceptabelt og misvisende. Det kalkuleres åbenlyst med at støjgenerne først
kommer for en dag, når projektet er vedtaget og opført.
På denne måde udsæ er man sikkert og bevidst beboerne for sundhedsskadelig støj med
forskningsmæssigt belæg for at dø før d (WHO), og opbygger enorme samfundsøkonomiske omkostninger
– DKK 4,4 mia./år iht. COWI ved TRU Høring 20/1-20.
De sundhedsmæssige omkostninger for borgerne og de økonomiske tab på grund af fald i ejendomsværdi er
irreversible, når først motorvej og bydele er etableret.
Vejdirektoratets (VD) normale svar på nævnte problema k er, at s gende trafik kun giver minimal forøgelse
af støjgenerne, fx at en fordobling af trafikken ”kun” giver en forøgelse af støjniveauet på 3 dB, hvilket ikke
er den fulde sandhed. Udbredelse/forøgelse af støjzonen ved s gende trafik er markant, som det
dokumenteres af nedenstående.
Allerede nu kan man se at støjzonens udbredelse er blevet markant forøget fra VVM 2011 l VVM 2021, FIG
1 og FIG 2, mange strækninger med en forøgelse på 100%, hvilket bekræ er ovennævnte, og beviser
nuværende metodes u lstrækkelighed. Med de e simple konkrete eksempel baseret på Vejdirektoratets
egne beregninger, burde al yderligere dokumenta on være overflødig. Alligevel dokumenteres der
yderligere på følgende sider. Af ovenstående årsag er beslutning om linjeføring taget på et forkert og
misvisende grundlag baseret på VVM 2011, og bør revurderes med supplerende støjberegninger.
… fortsæ es næste side
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
4/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0251.png
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
5/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0252.png
At udviklingen fortsæ er, og at støjkonsekvenszonen fortsæ er med at udvide sig, kan også ses af næste
sammenligning, FIG 2a. VVM 2011 og VVM 2023.
VVM 2011. Poli sk beslutningsgrundlag
FIG 2a herover
VVM 2023
At det poli ske beslutningsgrundlag i VVM 2011, som alle har forholdt sig l i . valg af linjeføring, er
baseret på støjgener der nu viser sig at være særdeles langt fra sandheden, bør få VD l at oplyse
Folke nget om de endelige støjkonsekvenserne når vejen har opnået sin maksimale kapacitet.
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
6/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0253.png
VVM 2023 – og udviklingen fortsæ er.
FIG 2c, herover: Sundhedsskadelig støj iht. Vejdirektoratet nu op l Vikingemuseet og i det nye boligkvarter
ved Højens Allé, Lindholm Høje. FIG 2d, herunder: Sundhedsskadelig støj nu ind l Hasseris Gymnasium mv.
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
7/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0254.png
Hvornår stopper denne udvikling med øget støj?
Svaret er simpelt – det gør den når vejen har opnået sin maksimale trafikale kapacitet med maksimale
støjgener. Derfor må støjberegningerne nødvendigvis tage hensyn her l og medtages i støjberegningerne
allerede ved planlægning af nye veje, for at give et retvisende billede af miljøkonsekvenserne.
Som borger og poli ker har man et krav på at kende de kommende støjgener.
FIG 3 herunder illustrerer hvor markant støjudbredelsen forøges med s gende trafiktal, specielt i medvind
som beboerne må leve med 2/3 af den i Egholmlinjen. Vinden er den største meteorologiske faktor for
støjudbredelsen. Baseret på 40 års vindmøllesta s kker, kan det med sikkerhed påvises, at der i
Aalborgområdet blæser væsentligt mere end landsgennemsni et og sam dig 2/3 af den fra vestlige
retninger. Da Egholmlinjen er placeret vest for byen, og på store strækninger hævet over terræn i typisk 3-
4m’s højde, og nord for orden, 4 km motorvej i kote-højde 8-11m, sam dig med beboelserne generelt
findes på s gende terræn mod øst, får vinden særdeles stor indflydelse på støjgenerne langs Egholmlinjen
for alle bydele på læ side. Silkeborg er desværre et sammenligneligt eksempel hvor støjberegningerne var
særdeles fejlag ge, men der s lles stadig ingen garan er for støjberegningernes validitet.
I illustra on herunder er anvendt 65 dB zonen l sammenligning, hvilket er meget støjende og en fordobling
i . 55 dB. Her kan man se at Lden 65 dB som udgangspunkt findes i en afstand på 130m fra motorvejen ved
30.000 køretøjer/døgn (ATD) i de e eksempel, og samme støjniveau ved fx 60.000 ATD i medvind på en
afstand på 410m, så trafiks gning og medvind har så stor betydning. For 53 og 58dB er afstandene
væsentligt større/længere ude, da der er tale om en halvering at støjen i . 65 dB. På lignende vis kan man
lave en sammenligning med 58 dB zonen, men forholdet er det samme. Dvs. som myndighed kan man
planlægge bebyggelse og acceptere nuværende beboelse på meget kort afstand fra vejen, selv om man med
sikkerhed ved, at støjzoneudbredelsen s ger markant, og over grænseværdierne – både i 0 vind,
gennemsnitsvind og medvind.
Myndighedernes svar på konsekvenserne i ovenstående eksempel med fordobling at trafiktallet fra 30.000
l 60.000 ATD, vil være at det har negligerbar betydning, da støjen kun s ger 3 dB som knap er hørbart,
hvilket er korrekt, men absolut ikke fyldestgørende og objek vt.
Nævnte forhold kan man som ansvarlig myndighed ikke negligere, da beboere med sikkerhed belastes
med vejstøj over 58 dB på et dspunkt, og endnu mere med de lokale vindforhold. Derfor må
støjgrænserne baseres på vejens maksimale kapacitet som minimum, og med al sund forebyggende
fornu , også den fremherskende vindretning, inklusiv en relevant sikkerhedsfaktor, som man gør i mange
andre sammenhænge.
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
8/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0255.png
StøjudBredelse ved stigende trafik.
65 DB
600
Afstand til vej, M
500
400
300
200
100
0
0 VIND
MEDVIND
Antal køretøjer/døgn (ATD)
FIG 3
Støjberegningerne er baseret på en gennemsnitlig meteorologiske database, der skulle tage højde for
vindretninger i Danmark. For at vurdere de e må man analysere støjkort over vand hvor støjen ikke
påvirkes af landskabet. Når man ser på støjudbredelser over vand i VVM’erne, er der forsvindende lille
forskel på støjudbredelsen øst og vest for de pågældende veje. Når man foreligger det for eksperter
vedkender de at det ”ikke ser rig gt ud”, når man som i Nordjylland har vestenvind 2/3 af året. Derfor
foreligger nu en ny beregning for Egholmlinjen som Vejdirektoratet ikke ønsker at udføre, baseret på
hverdagstrafik og let vestlig vind, hvilket resulterer i, at 26.000 borgere i Aalborg vil blive belastet med
sundhedsskadelig støj. Det er man nødsaget l at tage hensyn l. Vejdirektoratet erkender at man i
Nordjylland kan have afvigelser fra den gennemsnitlige vejrdatabase (4 vejrklasser ud af 9), men finder det
ikke nødvendigt at beregne. Man kan modsat spørge sig selv – hvorfor ikke? Det giver et mere realis sk
billede, hvis man reelt ønsker at sikre beboerne mod sundhedsskadelig støj. Som reference anvender andre
lande også supplerende støjberegninger ud over Lden – så som medvindsberegninger, maksimumsværdier,
Lday, trigger værdier for støjdæmpende ltag, forpligtende lovgivning og subjek ve støjforhold som man
vurderer relevant at tage i betragtning i de konkrete vejprojekter.
Nedenstående FIG 4 viser hvor stor en del af Aalborg og Nørresundby der vil blive belastet med
sundhedsskadelig støj øst for motorvejen, med VVM trafiktal, en almindelig hverdag med let vestlig vind.
Støjniveau og udbredelse vil s ge yderligere med den.
VD har dligere svaret herpå, men ud fra fejllæsning anvendt 23.000 husstande, og ikke 26.000 beboere.
Hvis VD stadig s ller sig tvivlende på beregningen, opfordres VD l at fremlægger egen beregning med
samme forudsætninger l sammenligning.
9/14
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0256.png
FIG 4
At udviklingen fortsæ er i en forkert retning kan man allerede konstaterer nu. Iht. VVM 2021 er der
beboelse i Sofiendal Enge der overskrider 58 dB, og yderligere ny bebyggelse på vej i 58-63 dB zonen.
Desuden er ny børnehave opført med stort fokus på udendørsak viteter for børnene, beliggende i 58-63 dB
Lden zonen, selv med en støjvold, vel at mærke for en børnehave der kun er åben i hverdagen.
Hvis man ønsker at tage støj alvorligt i . en børnehave, bør man selvfølgelig anvende Lday (støj mellem
kl. 07-19), som dækker det reelle dsrum børnehaven anvendes.
Som borger må man konstatere at den vejledende grænseværdi på 58 dB er uden virkning, og beboerne er
ladt i s kken uden retslige krav eller sikkerhed ved disse overskridelser. At myndighederne ikke forholder sig
l disse overskridelser eller forhindre disse, at kommunen fortsæ er med at udstykke i støjzoner over 58
dB, at kommunen ikke er forpligtet l at støjdæmper når grænseværdien overskrides, er uacceptabelt og
uforståeligt, specielt i lyset af, at selv når grænseværdien overholdes iht. en usikker trafikprognose der o e
er underes meret, så vil grænseværdierne være overskredet straks trafiktallet overs ger prognosen, hvilket
er set ske allerede ved åbning at nye veje. Sagt på en anden måde – Vejdirektoratet bør besvare, hvad
argumentet er for at anvende en særdeles usikker trafikprognose, når vejens maksimale kapacitet er en
langt mere sikker værdi, der sam dig giver en langsigtet støjberegning der reelt sikre borgerne mod
overskridelser af grænseværdierne, så man ikke senere skal l at lave støjdæmpning, pga. midler dige
trafikprognoser. Støjdæmpning som i øvrigt ikke al d er lstrækkelige, da de kun har begrænset effekt og
tæt på motorvejen. Vejbroer er også bygget således de kan bære vejens maksimale trafik inklusiv en
sikkerhedsfaktor! Hvorfor denne forskel?
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
10/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0257.png
Allerede nu har man overvejet yderligere støjdæmpning på Egholmlinjen, hvilket beviser at man allerede nu
er bagud i . virkeligheden. Virkelighedens trafiks gningerne har overhalet VVM 2011 og 2021. De e
dokumenterer tydeligt planlægningsmetodens u lstrækkelighed og manglende dshorisont med store
sundhedsskadelige konsekvenser for beboerne langs motorvejen. Det kræver refleksion både hos
myndigheder og Folke ngets medlemmer.
På den baggrund er det derfor vanskeligt med de nuværende planlægningsmetoder, at have begrundet
llid l, at man fra statslig- eller kommunal side reelt ønsker at besky e borgerne mod sundhedsskadelig
støj.
Derfor kræver det lovgivning på området, hvis udviklingen skal vendes. Derfor appelleres l, at der skabes
lovgivning som varetager sundhedsmæssige hensyn l borgerne ved planlægningen og etableringen af
motorveje, samt løbende sikrer støjen overholder fastsa e grænseværdier, og at støjberegningerne som et
absolut minimum er baseret på vejens maksimale kapacitet – ellers er det umuligt at tage hensyn l den
kommende støj. Dernæst at Miljøstyrelsens nye notat med foreslået grænseværdi på 52 dB anvendes.
At løse støjproblemerne på sigt hvis det skulle vise sig nødvendigt, at gøre det bedst muligt, som foreslået
fra officiel side, kan ikke accepteres som en løsning. Et projekt af denne størrelse kan ikke være baseret på
formodninger og ikke specifikke løsninger. Som minimum må det dokumenters, at støjgrænserne kan
overholdes ved vejens maksimale kapacitet. Specielt set i lyset af, at Vejdirektoratet konstaterer, at det er
urealis sk og ikke prak sk muligt at støjdæmpe med særlig effekt visse steder på Egholmlinjen, og specielt
på Lindholm-strækningen, som placeres i en højde på kote 8-11m i ca. 4 km.
VVM støjberegninger er ikke bedre end de forudsætninger de er baseret på. Vi opfordrer derfor l at disse
beregninger kvalitetssikres med kontrolmålinger fra andre vejprojekter, fx i Silkeborg, før en ny VVM
støjberegning foretages for Egholm-linjeføringen og inden en anlægslov kan vedtages. Hvis de e ikke
e erkommes, må det være et relevant krav, at myndighederne s ller garan for at grænseværdierne
overholdes.
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
11/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0258.png
2. Projektet er usagligt udvidet med andre vejstrækninger
I VVM 2021 er der planlagt støjskærme, hvoraf 45% er placeret langs eksisterende E45. Se FIG 5, markeret
med sorte streger i den røde ring.
FIG 5
Støjreduk onen på E45 øst for Dall Villaby har intet at gøre med det projekt, der skal miljøvurderes.
Miljøkonsekvensrapporten skal vise støjen langs Egholmlinjen og dennes påvirkning af trafikmønsteret og
lhørende støjgener.
At Vejdirektoratet vælger at støjreducerer øst for Dall Villaby er fornemt, da beboerne har ventet på de e i
mange år, men at fratrække det i det samlede støjregnskab for Egholmlinjen, viser intet om linjeføringens
støjbelastning. Støjskærmene ud for Dall Villaby giver en meget stor reduk on i den samlede støjberegning,
da byen er særdeles støjplaget. Man kunne have valgt at støjdæmpe ud for Gug og fratrukket de e. De e
vil heller ikke reducerer støjen på Egholmlinjen. På denne måde har man kunne fremvise et
Støjbelastningstal SBT, der er pyntet og langt bedre end reelt - og særdeles misvisende. Som
Folke ngspoli ker og myndighed bør man forholde sig l, hvorvidt nævnte beregningsmetode giver et
retvisende billede.
Folke nget bedes anmode Vejdirektoratet om at beregne støjgenerne for Egholmlinjen uden reduk on
pga. støjskærme ved Dall Villaby, så læserne af VVM’en kan se det reelle støjbillede af Egholmlinjen.
3. Afslu ende
Der er uoverensstemmelse i trafiktallene som er anvendt i VVM 2023 støjberegningerne. Der er anmodet
om ak ndsigt, men disse data er for nuværende ikke modtaget. Derfor må vi tage forbehold for
støjberegningernes rig ghed og validitet, ind l vi kan bekræ e andet e er modtagelse af de ønskede data.
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
12/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0259.png
Ud over en nødvendig debat og diskussionen om beregningsmetoder og grænseværdier mv., taler
resultaterne fra EEA-rapport 22/2019 sit tydelige sprog. Aalborg er Danmarks mest støjbelastede by og
ingen tysk by l sammenligning er lige så støjbelastet. I Danmark er 23% af befolkningen støjbelastet – mere
end det dobbelte af lsvarende støjbelastning i Tyskland. I perioden 2012-2017 steg støjen med 17% i
Danmark, i Tyskland faldt den med 17%.
Selv med udfordringer i sammenligninger af støjgener mellem lande, kan udvikling i det enkelte land ikke
betvivles. Derfor må de danske myndigheder vise, at de reelt ønsker at ændre denne udvikling i Danmark.
Hvis de nuværende planlægningsmetoder og støjberegninger fortsæ er uændret, vil denne uacceptable
udvikling fortsæ e, og Egholmlinjen vil desværre kun bidrage l at støjforureningen øges.
På Høring i Trafikudvalget (TRU) d. 20/1-2020 s llede TRU’s daværende formand Jeppe Bruus spørgsmålet
”Hvorfor overraskes vi alle af at vejstøj – den er nærmest eksploderet – bare inden for de sidste 5-6 år?”.
De e spørgsmål er hermed besvaret. Nærværende dokumenta on viser med al tydelighed, at de
nuværende planlægningsmetoder resulterer i systema sk sikkerhed for at vi overraskes af støj, da
myndighederne udelukkende anvender Lden og kortsigtede trafikprognoser der ikke tager højde for det
langsigtede støjniveau og i øvrigt uden sikkerhedsmargin eller konserva v lgang. Intet er sket siden.
Der må derfor konkluderes
at støjberegningerne er u lstrækkelige og at Egholmlinjen vil støjbelaste Aalborg langt værre end
antaget i VVM’en, og at det kun kan blive værre på sigt
at støjberegningerne i fremlagte VVM ikke er fuldstændige og af lstrækkelig høj kvalitet, og
dermed ikke sikre beboerne langs linjeføringen mod sundhedsskadelig støj og støj over 58 dB
Lden
at usikkerheden i støjberegningerne fortsat eksisterer og er uacceptabel stor, nøjag gt som vi
kender det fra Silkeborg
at Vejdirektoratet ikke svarer på, hvorfor Vejdirektoratet ikke anvender vejens maksimale
kapacitet som trafikprognose l støjberegningen. Vejdirektoratet er ikke begrænset af lovgivning
eller vejledninger, der forhindrer i at beregne støjen på senere dspunkter end nuværende
praksis.
at Vejdirektoratet ikke kan dokumentere, hvorledes beboelse etableret op ad/tæt på MKV Lden
58 dB støjkonsekvenszone, iht. gældende vejledninger, er besky et mod at blive belastet med
støjniveau over 58 dB på et senere dspunkt, når trafikken s ger over trafikprognosen.
at Vejdirektoratet ikke ønsker, at de specielle lokale vindforhold tages i betragtning for at give et
retvisende billede af de lokale støjforhold
at Vejdirektoratet ikke vil fremlægge visualiseringer fra terrænniveau af hhv. støjskærme i 9-11m
over terræn, set fra i boligområderne, eller motorvejen nord for Lim orden, der i ca. 4 km
etableres i kote højde 8-11m.
at Vejdirektoratet ikke ønsker at udarbejde supplerende støjberegninger iht. nærværende
høringssvar, således at borgere og poli kere får et væsentligt mere retvisende og bedre
beslutningsgrundlag
at en motorvej der det meste af strækningen er hævet over terræn fra 3m l ca. 10m, med
beboelse på s gende terræn på læ side af den primære vindretning, gør det l et historisk projekt
uden sammenligning i Danmarkshistorien, der kræver ekstra opmærksomhed, og
støjberegningerne der medtager nødvendige sikkerhedsmarginaler.
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
13/14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830948_0260.png
E er foreningen ”Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen” foretræde for TRU d. 6.4.2021, gav
MF Orla Hav (S) udtryk for på TV2, at den fremlagte dokumenta on gav anledning l skærpet
opmærksomhed og yderligere overvejelser i . støjgener. Borgerne ser frem l disse.
Med nærværende høringssvar inds ller vi hermed den af Vejdirektoratet fremsa e VVM og
Miljøkonsekvensvurderinger 2023 inkl. opdateringer og dligere referencer underkendes, og at
Egholmlinjen frafaldes.
Miljøstyrelsen har udarbejdet notat, J. nr.2021-36155, ”Støj fra motorveje – vurdering af konsekvenser for
ændring af vejledende grænseværdier for støj fra motorveje”.
Vi opfordrer Folke nget l at beslu e Egholmlinjen som minimum udsæ es, ind l der er taget beslutning
om de nye grænseværdier (52dB for motorveje) skal indføres, og såfremt, implementere disse i ny
opdatering af støjberegningerne. Vi opfordrer l at grænseværdien ændres l WHO 53 dB eller den i notatet
foreslåede 52dB for motorveje, som minimum for nye vejanlæg, som en start på at vende den uheldige
støjudvikling i Danmark. Vi opfordrer l at der i notatet bemærkes, at støjberegninger skal foretages med
vejens maksimale trafikkapacitet, samt at der fokuseres på industribygninger frem for beboelse, såfremt der
skal bygges i nærheden af nye motorveje.
EU’s åbningsskrivelse af 10/10-2019 påtaler at Danmark ikke opfylder VVM direk vets krav, bla., men ikke
udelukkende, at;
”Danmarks uklare na onale regler for vedtagelsen af projekter ved lov, en ukorrekt gennemførelse af
bestemmelserne om høring af offentligheden og myndighederne samt ukorrekte na onale
bestemmelser om, hvad bygge- og anlægs lladelser skal indeholde.”
Der
hens lles l at VVM-processen -og rapporten omgøres, således at alle forhold opfylder de i EU’s
åbningsskrivelsens mangler og påtaler. Folke nget kan ikke godkende en anlægslov basere på en VVM-
proces og VVM-rapport der IKKE opfylder EU’s krav her l.
Med venlig hilsen
Henrik Sakstrup
Talsmand
Borgerbevægelsen
Fhv. officer RDAF og pilot
Høringssvar vedr. støjgener, 3. Lim ordsforbindelse, 2023
14/14