Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 1
Offentligt
2830946_0001.png
-- AKT 311293 -- BILAG 11 -- [ Indsigelse mod VVM redegørelse ang 3. Limfjordsforbindelse ] --
Transportudvalget 2023-24
L 112 - Bilag 1
Offentligt
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Peter Petersen ([email protected])
Indsigelse mod VVM redegørelse ang 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 11:53
Jeg finder det dybt rystende, at alle kontrolinstanser på Miljøområdet udelukkes fra indsigelser mod
Limfjordsforbindelsen, og samtidig fjernes retssikkerheden fra den enkelte borger.
Det kan ikke være rigtigt, at man kan overføre al beslutningskraft til Transportministeren, og samtidig se bort
fra offentlige eksperter på området samt blokere for borgernes normale indsigelsesmuligheder via domstolene.
Ovennævnte kan vel alene skyldes man er klar over, at der ved projektet, løbende vil være basis for såvel
indsigelser som sagsanlæg.
Denne udelukkelse af alle, er vel noget vi normalt alene forbinder med diktaturer - trist vi langsomt bevæger
os den vej.
Med venlig hilsen
Peter Petersen
Enggaardsgade 38E. 2 tv
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0002.png
-- AKT 311293 -- BILAG 12 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Trine Bindslev Tree ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 16:59
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af virkelig mange grunde. Nye motorvejslinjeføringer er en forældet måde
at løse de trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især klima og nedbringelse af CO2-udledningen er i fokus.
Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom mængde indlejret CO2, i form af at selve anlægsarbejdet og
udvinding/produktionen/transport af materialer.
I bygningsreglementet er der krav til LCA beregning og overholdelse af max grænser for CO2 belastning for alt
nybyggeri, hvilket allerede i dag (og især ved fremtidige skærpelser), umuliggør tungt byggeri og medfører
genovervejelser, valg af transformation, renoveringer, tilbygninger til eksisterende byggerier mv. Samme
samvittighedsfulde overvejelser mener jeg ville være på sin plads ved anlæg af veje. Når der opførelse vejanlæg,
udgør især beton og asfalt en stor miljø- og CO2-belastning. Det er derfor afgørende at alle projekter overvejes
nøje med dette sigte. I dette tilfælde findes der mere klimavenlige og billigere løsninger, i form af udvidelse af E45
med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen alt efter belastningsintensitet.
Danmark har sat sig som mål, i klimaloven, at reducere udledningen af CO2 med 70% i 2030, og i det lys bør alle
nye motorveje vurderes. Og der bør indgå en vurdering af alternative løsninger.
Venlig hilsen
Trine Bindslev Tree
Bejsebakkevej 46
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0003.png
-- AKT 311293 -- BILAG 13 -- [ Egholm høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mikkel Avlund Overgaard ([email protected])
Egholm høringssvar
11-01-2024 22:49
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af virkelig mange grunde. Nye motorvejslinjeføringer
er en forældet måde at løse de trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især klima og
nedbringelse af CO2-udledningen er i fokus. Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en
voldsom mængde CO2, i form af at selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt
udgør en stor CO2-belastning. Hertil kommer den øgede mængde trafik, som en ny
vejforbindelse vil medføre. Selvom der forventes elbiler på vejene de kommende år, udgør de
stadig en klimabelastning, om end den er mindre set over bilens samlede levetid. Danmark har
sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen af CO2 med 70 % i 2030, og i det lys bør
alle nye motorveje vurderes. Og der bør indgå en vurdering af alternative løsninger.
Mvh Mikkel
Porshedevej 14 9240 Nibe
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0004.png
-- AKT 311293 -- BILAG 14 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Signe Sofie Nørgård ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 20:28
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af virkelig mange grunde. Nye motorvejslinjeføringer er en forældet måde at løse de
trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især klima og nedbringelse af CO2-udledningen er i fokus. Selve byggeriet af motorvejen
vil udlede en voldsom mængde CO2, i form af at selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt udgør en stor CO2-
belastning. Hertil kommer den øgede mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre. Selvom der forventes elbiler på vejene de
kommende år, udgør de stadig en klimabelastning, om end den er mindre set over bilens samlede levetid. Danmark har sat sig som mål i
klimaloven at reducere udledningen af CO2 med 70 % i 2030, og i det lys bør alle nye motorveje vurderes. Og der bør indgå en
vurdering af alternative løsninger.
Det er virkelig trist og et samfundsmæssigt svigt, at man vil ødelægge et unikt stykke natur og et grønt åndehul midt i Aalborg.
Mvh.
Signe Sofie Nørgård
Egholm 37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0005.png
-- AKT 311293 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar Aalborg har Danmarksrekord mht. CO2 udledning ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Birte Svop ([email protected])
Høringssvar: Aalborg har Danmarksrekord mht. CO2 udledning
11-01-2024 18:32
Aalborg har Danmarksrekord mht. CO
2
udledning
Aalborg har i forvejen
Danmarksrekord mht. CO
2
udledning
i kraft af Aalborg Portland. En potentiel
udledning af mindst
480.380 tons CO2e
i anlægsfasen er absolut ikke hvad vi har brug for midt i en
klimakrise. På næsten daglig basis mærker vi også herhjemme konsekvenserne af klimaforandringerne i
form af forhøjede vandstande, oversvømmelser og ødelæggelser på både natur og samfundsskabte
installationer. Set i lyset af Aalborg Kommunes mangelfulde klimatilpasningsberedskab kan bortskaffelse af
ca. 1.000.000 m
3
havbundssediment godt give anledning til alvorlig bekymring. Desuden vil anlæg af
motorvejen betyde et enormt træk på nogle af Nordjyllands vigtigste råstoffer, så som sand, grus, kalk og
ler, råstoffer der ikke kan genskabes.
Det vil derfor være en
Gigantisk Misforståelse
at anlægge en 20 km lang motorvej hen over Egholm,
som blandt andet vil påvirke klima, miljø og råstoflagre negativt.
Birte Svop, Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0006.png
-- AKT 311293 -- BILAG 16 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Andrea Krsnik ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 16:26
Høringssvar:
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af virkelig mange grunde. Nye motorvejslinjeføringer er en
forældet måde at løse de trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især klima og nedbringelse af CO2-
udledningen er i fokus. Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom mængde CO2, i form af at
selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt udgør en stor CO2-belastning. Hertil kommer den
øgede mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre. Selvom der forventes elbiler på vejene de
kommende år, udgør de stadig en klimabelastning, om end den er mindre set over bilens samlede levetid.
Danmark har sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen af CO2 med 70 % i 2030, og i det lys
bør alle nye motorveje vurderes. Og der bør indgå en vurdering af alternative løsninger.
Andrea Krsnik
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0007.png
-- AKT 311293 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 20… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Henning Husum ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
11-01-2024 15:10
Jeg har haft adgang til at besøge områderne, hvor den nye motorvej påtænkes placeret, og er i den forbindelse
blevet opmærksom på, at der er flere særlige naturværdier dér, der ikke bør forringes.
Det er ligeledes ganske overordnet vanskeligt at forstå, at projektet skal gennemføres i en situation, hvor Danmark
har en europæisk bundplacering i bevarelse af natur. Over et projekt som dette bliver Danmarks yndede rolle som
grønt foregangsland eller stormagt til grin. Når vi ser projektet sammen med den øvrige udvikling i Danmark, er vores
tilsagn ved COP15 i Toronto - hvor vi har lovet verdens befolkninger, herunder vore egne børn at være 30 by 30 -
grotesk og en fuckfinger til de kræfter, der stadig arbejder på at holde fast i en rest af liberalt demokrati. Det sker,
når projektet med sin arrogance over for os selv og fremtidige generationer stråler af et politisk system, der i sin
overfladiskhed og hulhed i forhold til vore eksistentielle udfordringer på værste vis vander den udhuling af
demokratiet og den lede ved politikerne, der allerede har gode kår.
Endvidere er det klimamæssige aftryk af byggeriet stort. Igen stemmer det dårligt med Danmarks internationale
promovering af sig selv i Beyond Oil And Gas Alliance. Og netop klimaproblematikken er kun indtænkt i
forudsætningerne for projektet i meget utilstrækkelig grad. Der mangler således i dansk kontekst en overvejelse af
ressourcebehovet i forhold til ressourcetilgængeligheden i forbindelse med en elektrificering af individuel transport,
betydningen af, at energi i fremtiden bliver dyrere, og at vi formodentlig kommer til at flytte os mindre. I en
situation, hvor alt bliver anderledes, er det ikke ansvarlig politik at antage, at vi blot fortsætter som hidtil. Derfor kan
den tredje Limfjordsforbindelse risikere aldrig at blive færdig eller blive færdig, uden at der er et behov for
forbindelsen, og der samtidig ikke er den fornødne energi til at vedligeholde eller fjerne forbindelsen igen.
Bortset fra ovennævnte summariske bemærkninger, kan jeg konstatere, at Borgerbevægelsen mod Egholmlinien igen
og igen har påpeget væsentlige problemstillinger ved projektet og dets miljøkonsekvenser. Disse indvendinger bør
tages alvorligt og ikke blot fejes til side, som det i al væsentlighed sker.
Opsummeret: Egholmforbindelsen bør opgives, og dens miljøvurdering bør forkastes.
Med venlig hilsen
Henning Husum
Grønagervej 4
2300 København S
Telefon +45 42 74 16 70
---
Interesseret i klima- og biodiversitetsproblemerne?
Så er min YouTube-kanal måske noget for dig:
https://www.youtube.com/channel/UCC5s6rlI45ORQ6pyvG4f24Q
Hvis du abonnerer på kanalen får du besked, når der er en ny video klar,
og samtidig bliver det lettere for andre at blive opmærksom på videoerne.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0008.png
-- AKT 311293 -- BILAG 18 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Henrik A. Nielsen ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 12:37
Til Transportministeriet
Jeg er imod anlægget af en motorvej over Egholm. Nye motorvejslinjeføringer er en forældet
måde at løse de trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især klima og nedbringelse af
CO2-udledningen er i fokus. Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom mængde
CO2, i form af at selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt udgør en stor CO2-
belastning. Hertil kommer den øgede mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre.
Danmark har sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen af CO2 med 70 % i 2030,
og i det lys bør alle nye motorveje vurderes. Og der bør indgå en vurdering af alternative
løsninger.
Alle erfaringer viser, at byggeri af nye motorveje har som hovedeffekt at tiltrække mere trafik,
altså flere biler og mere CO2 udledning. Det er derfor den forkerte vej at gå at bygge flere
motorveje, så vi øger udledningen. Forslaget om at bygge Egholmmotorvejen bør derfor
trækkes tilbage.
Med venlig hilsen
Henrik A. Nielsen
Sætervej 2B, 9520 Skørping
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0009.png
-- AKT 311293 -- BILAG 19 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Groth Rasmussen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:15
Nej til
Egholmmotorvej
– Miljøkonsekvenser
Aalborg Vestby
har et uerstatteligt miljø med rekreative områder langs fjorden og på Egholm. Vi har for få år siden
fået etableret en Fjordpark, som benyttes af folk fra hele byen. Vi har roklubber, kajakklubber, sejlklubber,
vinterbadeklub m.m. Folk kommer her for stilheden, og for at nyde fjordengene og området ved Egholm. På
Nørresundbysiden har vi ”Verdens Ende” (lige der, hvor motorvejen kommer til at gå i land) et yndet udflugtsmål.
Ingen andre større byer har lignende natur så bynært. Skal det virkelig ødelægges med støj fra en motorvej?
Egholm er et fantastiske og attraktivt område. Det tager kun 5 minutter at komme over med færgen. Hvert år
besøger omkring 120.000 mennesker øen. Folk, der nyder naturen, roen og freden.
Aalborg er den mest støjplagede by i Danmark, men i den vestlige del af byen og på Egholm kan man nyde stilheden.
Man taler om miljø og grøn omstilling! Egholmmotorvejen er et skridt i den helt forkerte retning. Alene CO2-
udledningen, både i anlægsfasen og efter, vil være skræmmende store. Vi skal til at tænke anderledes. Hver gang der
anlægges en motorvej, går der kun kort tid, så er den fyldt op med biler og dermed mere forurening. Vi skal tænke på
kollektiv trafik i stedet.
Tiden er løbet fra den slags motorvejsprojekter.
Med venlig hilsen
Anders Groth Rasmussen
Ny Kastetvej 5
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0010.png
-- AKT 311293 -- BILAG 20 -- [ EGHOLMMOTORVEJ ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
annette roed ottosen ([email protected])
EGHOLMMOTORVEJ
10-01-2024 19:07
Klima Anlægslov.pdf;
Til Transportministeren
Hermed indsigelse til Anlægslov - tema Klima.
Jeg ønsker bekræftelse på at indsigelsen er modtaget.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Annette Roed Ottosen
Dejgårdsvej 7
9240 Nibe
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0011.png
-- AKT 311293 -- BILAG 21 -- [ Klima Anlægslov ] --
KLIMA - Miljøvurderinger og Anlægslov
En udsættelse af anlægsloven er nødvendig, da VVM processen og anlægsloven er
ULOVLIG, fordi de er i modstrid med dansk lovgivning og EU-direktiver, da relevante
alternative løsninger ift. en 3. Limfjordsforbindelse ikke er blevet undersøgt.
*
Jeg gør indsigelse over, at CO2 udledninger i anlægsfasen ikke er medregnet i
samfundsøkonomien og den interne rente.
VD undlader at medregne udledning af op i
mod 500.000 t CO2e, som med en pris på 5000 kr. pr t ville belaste projektet
samfundsmæssigt med yderligere små 2,5 mia og vise dets mangel på rentabilitet.
Da Infrastrukturplanen blev indgået med påstand om ”Klimaneutralitet”, kostede det en
minister taburetten, da vigtige klimatal blev tilbageholdt, men mærkværdigvis ændrede
kendskabet til klimatallene og til motorvejenes katastrofale klimakonsekvenser hverken
Infrastrukturplanen eller de bagvedliggende beregningsmetoder.
At motorvejen så kun lige er rentabel - med alt overvejende begrundelse om påståede
tidsgevinster som mestendels kommer fra
fritidskørsel
- er også grotesk i en klimakrise.
Jeg gør indsigelse over det uvederhæftige i, at CO2 udledning i anlægsfasen
modregnes af spekulative gevinster fra eventuel fremtidig teknologi.
Jeg gør indsigelse over, at CO2 udledning ifm. ændringerne af arealanvendelse ikke
indgår i motorvejsprojektets samlede CO2 opgørelse.
Projektets klimaaftryk bliver
underestimeret, da det er store arealer - heraf en betydelige del kulstofrige lavbundsjorde -
der dækkes af motorvej og anlæg.
Egholmforbindelsen er den værst tænkelige løsning set ud fra klima- og miljøhensyn og
derfor ikke noget, som vi kan igangsætte midt i en klima- og biodiversitetskrise. I forvejen
stammer 24 % af den gennemsnitlige danskers klimaaftryk fra transport og med en ny
motorvej øges trafikken. Tiden ikke er til unødvendig transport at sand og sten, produktion
og anlæg af beton og asfalt, der vil medføre en stor udledning af CO2 både under anlæg
og ved drift. Alle tiltag som går stik mod Danmarks erklærede klimamål.
Danmark bør gøre som flere europæiske foregangslande, nemlig fokusere på
helhedsorienterede, bæredygtige mobilitetsplaner og strategier og kun bygge nyt, hvor det
ikke er muligt at udvide eksisterende vejanlæg, hvilket er langt mindre CO2 udledende og
mere omkostningseffektivt.
Og en udvidelse at E45 og tunnel, som alternativ til Egholmmotorvejen – er mulig.
Jeg henstiller til at lovforslaget om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0012.png
*
Det er i modstrid med dansk lovgivning og EU-direktiver at undlade at belyse alternativer. Det fremgår af
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete.
projekter (VVM)
§20 stk. 2.4 at en Miljøkonsekvensrapport bl.a. SKAL omfatte “...en beskrivelse af de
rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige
karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets
indvirkninger på miljøet..”
Anlægsloven er et forsøg på at sætte lovgivningen på dette område ud af kraft. Men da EU´s habitatsdirektiv
og drikkevandsdirektiv er overordnet dansk lovgivning kan de ikke sættes ud af kraft med en dansk
anlægslov.
Anlægsloven for Eghomforbindelsen er ULOVLIG, da den hverken overholder habitatsdirektivet eller
drikkevandsdirektivet.
Habitatsdirektivet Art. 6 drejer sig om natura 2000 områder, Art. 12 og 16 om bilag IV-arter.
Drikkevandsdirektivet Art. 4 sikrer drikkevandets kvalitet, hvilket VVM2021 beskriver kun sker med betydelige
risici. Art. 7 giver mulighed for at fravige Art. 4, hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt og her er en
forudsætning, at alternativer SKAL være undersøgt med den skærpende forudsætning at fokus er på at sikre
miljøet og drikkevandet (ikke på økonomi eller trafik). Her handler det altså om at Art. 4 kun fraviges hvis et
projekt kan gøre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig sikre at drikkevandet ikke bliver forurenet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0013.png
-- AKT 311293 -- BILAG 22 -- [ Klimaet belastes ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bent Skovgaard Olsen ([email protected])
Klimaet belastes
10-01-2024 18:52
Klimaet belastes.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bent Skovgaard Olsen
Klimaet belastes
Nye motorvejslinjeføringer er en forældet måde at løse de trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især
klima og nedbringelse af CO2-udledningen er i fokus. Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom
mængde CO2, i form af at selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt udgør en stor CO2-
belastning. Hertil kommer den øgede mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre. Selvom der
forventes elbiler på vejene de kommende år, udgør de stadig en klimabelastning, om end den er mindre set
over bilens samlede levetid. Danmark har sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen af CO2 med
70 % i 2030, og i det lys bør alle nye motorveje vurderes. Og der bør indgå en vurdering af alternative
løsninger.
Et stort anlægsprojekt som etablering af en ny motorvej medfører betydeligt øget CO2 udslip i forbindelse
med fremstilling af materialer, transport til byggepladsen og selve anlæggelsen. De seneste klimarapporter og
hastigheden af vejrforandringer, der selv har overrasket forskere, viser med al tydelighed, at vi på ingen måde
kan forsvare at udlede flere hundrede tusind tons CO2 ekstra.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark
ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være forbeholdt fodgængere, cyklister og
busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0014.png
-- AKT 311293 -- BILAG 23 -- [ Klimaet belastes ] --
Klimaet belastes
Nye motorvejslinjeføringer er en forældet måde at løse de trafikmæssige
udfordringer på i en tid, hvor især klima og nedbringelse af CO2-
udledningen er i fokus. Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en
voldsom mængde CO2, i form af at selve anlægsarbejdet og produktionen
af beton og asfalt udgør en stor CO2-belastning. Hertil kommer den øgede
mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre. Selvom der
forventes elbiler på vejene de kommende år, udgør de stadig en
klimabelastning, om end den er mindre set over bilens samlede levetid.
Danmark har sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen af CO2
med 70 % i 2030, og i det lys bør alle nye motorveje vurderes. Og der bør
indgå en vurdering af alternative løsninger.
Et stort anlægsprojekt som etablering af en ny motorvej medfører
betydeligt øget CO2 udslip i forbindelse med fremstilling af materialer,
transport til byggepladsen og selve anlæggelsen. De seneste
klimarapporter og hastigheden af vejrforandringer, der selv har overrasket
forskere, viser med al tydelighed, at vi på ingen måde kan forsvare at
udlede flere hundrede tusind tons CO2 ekstra.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle
motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være
forbeholdt fodgængere, cyklister og busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0015.png
-- AKT 311293 -- BILAG 24 -- [ Klimaet belastes ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bitt Juul Jensen ([email protected])
Klimaet belastes
10-01-2024 12:29
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bitt Juul Jensen
Klimaet belastes
Nye motorvejslinjeføringer er en forældet måde at løse de trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især
klima og nedbringelse af CO2-udledningen er i fokus. Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom
mængde CO2, i form af at selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt udgør en stor CO2-
belastning. Hertil kommer den øgede mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre. Selvom der
forventes elbiler på vejene de kommende år, udgør de stadig en klimabelastning, om end den er mindre set
over bilens samlede levetid. Danmark har sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen af CO2 med
70 % i 2030, og i det lys bør alle nye motorveje vurderes. Og der bør indgå en vurdering af alternative
løsninger.
Et stort anlægsprojekt som etablering af en ny motorvej medfører betydeligt øget CO2 udslip i forbindelse
med fremstilling af materialer, transport til byggepladsen og selve anlæggelsen. De seneste klimarapporter og
hastigheden af vejrforandringer, der selv har overrasket forskere, viser med al tydelighed, at vi på ingen måde
kan forsvare at udlede flere hundrede tusind tons CO2 ekstra.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark
ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være forbeholdt fodgængere, cyklister og
busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0016.png
-- AKT 311293 -- BILAG 25 -- [ Egholm motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bente Koren Mouritzen ([email protected])
Egholm motorvej
10-01-2024 08:09
Til Transportministeriet
Vi SKAL reducere vores CO2-udledninger, vi SKAL ændre måden vi er i
verden på - måden vi “vækster” på (hvis vækst da overhovedet skal være
en del af vores fremtidsstrategi)!
Det er er der langt om længe konsensus om!
Derfor virker det skræmmende, deprimerende og stik imod, hvad man ville
forvente af politikere, der taler og taler om at nedbringe
CO2-udledninger, at man vil anlægge en tredje Limfjordsforbindelse - en
motorvej over Egholm. Med anlæggets enorme energiforbrug og
co2-udledning, og med en evidens om, at flere veje blot fører til mere
trafik (og dermed endnu mere udledning), bekræfter politikerne, at “vi
siger ét, men gør noget andet”! Det er simpelthen visionsløst og
“business as usual” og mangel på vilje til reelt at søge fremsynede
løsninger.
Og værst af alt, det er respektløst og en ligegyldighed overfor de
kommende generationer, jeres, vores børn og børnebørns fremtid.
Jeg håber virkelig, at politikerne vil springe ud som modige og
visionære, og gå forrest ved reelt at søge løsninger, der imødegår såvel
biodiversitetskrise som klimakrise og én gang for alle lægge
Egholm-forbindelsen i graven!
Venlig hilsen
Bente Mouritzen
Tannisbugtvej 85
9881 Bindslev
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0017.png
-- AKT 311293 -- BILAG 26 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
09-01-2024 20:27
Danmark har sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen af CO2 med
70 % i 2030, og i det lys bør alle nye motorveje vurderes.
Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom mængde CO2, da selve
anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt udgør en stor CO2-belastning.
Hertil kommer den øgede mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre.
Og der bør naturligvis indgå en vurdering af alternative løsninger og disses påvirkning
af CO2-belastning i mindst mulig målestok.
Mvh
Ann Porsmose
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0018.png
-- AKT 311293 -- BILAG 27 -- [ Høringssvar ved. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar ved. Egholmmotorvejen
09-01-2024 19:56
Danmark har sat sig som mål i klimaloven at reducere udledningen af CO2 med
70 % i 2030, og i det lys bør alle nye motorveje vurderes.
Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom mængde CO2, da selve
anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt udgør en stor CO2-belastning.
Hertil kommer den øgede mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre.
Og der bør naturligvis indgå en vurdering af alternative løsninger og disses påvirkning
af CO2-belastning i mindst mulig målestok.
Mvj
Keld Torben Jensen
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0019.png
-- AKT 311293 -- BILAG 28 -- [ Høring, anlægslov Egholmforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Susanne Zimmer ([email protected])
Høring, anlægslov Egholmforbindelse
09-01-2024 11:31
høring, klima.pdf;
Hermed et høringssvar ifm anlægslov om en Egholmmotorvej.
Jeg håber modtagelse vil blive bekræftet.
Mvh
Susanne Zimmer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0020.png
-- AKT 311293 -- BILAG 29 -- [ høring, klima ] --
Skørping 09.01.24
Høringssvar, anlægslov Egholmmotorvej
KLIMABELASTNING
Allerede nu får vi både i Danmark og globalt dagligt påmindelser om klimaforandringerne.
Hvis vi ikke NU gør alvorlige tiltag for at bremse CO2 udledningen, forpasser vi vores chance for
at bremse klimaforandringerne, og de næste generationer kommer til at betale prisen.
Ved anlæg af en Egholmmotorvej forventes en udledning på 480.380 tons CO2, et tal som bliver
meget højere pga tilkørselsveje, ekstra støjskærme og alt det uforudsete.
Desuden viser undersøgelser at flere motorveje genererer mere trafik, og altså flere biler. Ved
produktion af en bil udledes store mængde CO2. At det sker i andre lande gør det ikke mindre
alvorligt.
Derfor skulle vi se på andre løsninger, som f.eks. godstransport over på jernbaneskinner, bedre og
billigere kollektiv transport, bedre delebilsløsninger, bedre forhold for cyklister, mere fleksibel
arbejdtid.
Derfor bør dette anlægsprojekt droppes.
Mvh
Susanne Zimmer
Purkervej 1
9520 Skørping
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0021.png
-- AKT 311293 -- BILAG 30 -- [ indsigelse vedr 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Olav ([email protected])
indsigelse vedr 3. limfjordsforbindelse
06-01-2024 11:55
indsigelse Egholm.docx;
Se venligst vedlagt indsigelse.
Mvh
Olav Scheunemann
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0022.png
-- AKT 311293 -- BILAG 31 -- [ indsigelse Egholm ] --
Til Trafikministeren/Trafikministeriet
Jeg gør hermed indsigelse mod udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Lovforslaget omhandler en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via øen Egholm
med forbindelse til E45 Nordjyske motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.
Med henvisning til udtalelser fra FNs generalsekretær om den verdensomspændende
klimakatastrofe, COP15- Paris aftalen, IPCC’s klimarapporter, den danske klimalov, og
diverse andre bidrag til dette altoverskyende problemkompleks, anser jeg et
anlægsprojektet der sigter på øget individualtrafik som uansvarlig.
Anlægsloven indeholder disse tal om projektets klimabelastning som bilag:
480.380 t CO2
e
ved byggeri snarest, der forventes betydelige teknologigevinster i de
kommende år, så den endelige belastning forventes at være ca 350.000 t.
Realistisk vil belastningen fra anlægsfasen sikkert ligger et sted imellem disse tal.
Men tallene er ikke regent med i regeringens beregninger om klimagassernes reduktioner
indtil 2030 og 2050.
Klimarådet har gentagne gange konstateret at regeringen ikke har vist en realistisk vej til
at overholde reduktionsmålene. Hvis belastningerne fra anlægsprojekter som
Egholmforbindelsen bliver til virkelighed, betyder det at den danske stat rammer langt forbi
Parisaftalen og vores eget klimalov.
Klimamålene er fastsat som modværge mod klimaforandringer og tippingpoints, der
allerede opleves tydelig også i Danmark som lange udprægede perioder med tørke, der
bliver afløst af lange perioder med regn, blæst og højvande. I andre lande over hele
verdenen har der været ekstreme skovbrande og højvandshændelser med tab af mange
menneskeliv og værdier til følge
Det er nødvendigt med øjeblikkelige reduktioner af alle CO2udledniger, som også ved at
tage form i enkle sektorer. Man kan ikke bruge evt besparelser fra el-biler i en fjern fremtid,
som begrundelse for udvidelse af trafikvejene med medfølgende kraftige udledninger.
Hvis der besluttes og gennemføres nye store anlægsprojekter med store udledninger
under gravearbejderne og produktion af cement, stål, asfalt, bliver effekten af øvrige
reduktioner annulleret. Danmark viser dermed sin egen befolkning og omverdenen, at man
ikke ønsker at bidrage til de nødvendige klimagasreduktioner!
Jeg er sikker på, at trafikken også kan blive afviklet fremover uden nye vejprojekter. Hvis
der skulle opstå kødannelser på visse tidspunkter, skal trafikken tilpasses til den
eksisterende vejkapacitet. Der findes forskellige tilgange hertil, herunder en kraftig
forøgelse af afgange i den offentlige transport.
Lovgiveren bliver således opfordret til at afvise anlægsloven for den 3. limfjodsforbindelse.
Med venlig hilsen
Olav Scheunemann, Ravnholtvej 24, 5853 Ørbæk
medlem af Bedsteforældrenes Klimaktion
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0023.png
-- AKT 311293 -- BILAG 32 -- [ Høringssvar; Den tredje limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Dorte Marie Frilund Grøn ([email protected])
Høringssvar; Den tredje limfjordsforbindelse
06-01-2024 10:01
Høringssvar 3 limfjordsforbindelse.pdf;
Hermed høringssvar vedr. den tredje limfjordsforbindelse.
--
Med venlig hilsen
Dorte Marie Frilund Grøn
Skolebakken 20
9000 Aalborg
tlf. 27901462
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0024.png
-- AKT 311293 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar 3 limfjordsforbindelse ] --
Høringssvar; Den tredje limfjordsforbindelse
06.01.24
Dorte Grøn, Skolebakken 20, 9000 Aalborg
Jeg er Aalborgenser, og jeg holder af Aalborg. Men ikke alene af den grund er jeg modstander af den vestlige
forbindelse.
Vores klima lider under store forandringer både i nutiden og fremtiden. Verdenssamfundet, EU landende og herunder
Danmark har forpligtiget sig til, at bidrage positivt til at begrænse disse forandringer. Via Parisaftalen har Danmark sat
sig et mål om, at reducere CO2 udledningen med 70% i 2030 set i forhold til udledningen i 1990. I Danmark har vi jf.
Danmarks statistik opnået en reduktion på 41% i 2022. Hvilket efterlader os med en ambition om en yderligere
reduktion på 29% de kommende 6 år.
Reduktionen stammer overvejende fra omstillingen i energisektoren, og her er fortsat lidt potentiale for reduktion. Jf.
Danmarks statistik har transport og anlægssektoren endnu ikke bidraget betydeligt. For at opnå målsætningen bør alle
sektorer bidrage.
Og Danmark har et ansvar for CO2 udledningen, på trods af størrelsen af vores land. Jf. Overshootday for 2023, havde
vi opbrugt vores ressourcer for 2023 allerede d. 28.marts 2023. Dette placerer os på en pinlig 7. plads.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0025.png
Høringssvar; Den tredje limfjordsforbindelse
06.01.24
Dorte Grøn, Skolebakken 20, 9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0026.png
Høringssvar; Den tredje limfjordsforbindelse
06.01.24
Dorte Grøn, Skolebakken 20, 9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0027.png
Høringssvar; Den tredje limfjordsforbindelse
06.01.24
Dorte Grøn, Skolebakken 20, 9000 Aalborg
Den klimarisiko, som er konsekvensen af vores CO2 udledning, opleves både i nutiden og vil forværes i fremtiden i det
omfattede område for den tredje limfjordforbindelse. Baseret på nationale anerkendte databaser (DMI og KAMP) ses
de tydelige forandringer, som motorvejen vil blive underlagt indenfor en kort årrække. Vedlagte data er baseret på 50-
årshændelser ved højt udledningsscenarie. Det ses at området for den vestlige forbindelse vil i langt større omfang
blive ramt af klimahændelser forbundet med skybrud, forhøjet vandstand og stormflod end den østlige forbindelse.
Beslutningen om en øst eller vestforbindelse bør foretages ved gennemførelse af klimarisikoanalyser baseret på
nyeste datagrundlag. Dertil bør en totaløkonomisk (LCC) analyse suppleret med analyser for motorvejens levetid, der
bygger på de planetære grænser, herunder LCA, biodiversitet mm. anvendes som beslutningsgrundlag forud for valg
af øst- eller vestforbindelse.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0028.png
Høringssvar; Den tredje limfjordsforbindelse
06.01.24
Dorte Grøn, Skolebakken 20, 9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0029.png
Høringssvar; Den tredje limfjordsforbindelse
06.01.24
Dorte Grøn, Skolebakken 20, 9000 Aalborg
Nyeste viden om planetens bæredygtighed, som er baseret på forskning, adresserer jordens ni planetære grænser.
Samtlige af disse grænser overskrides ved etablering af den vestlige forbindelse. De ni grænserne, hvoraf 6 allerede er
overskredet omhandler;
Klima (overskredet), Biodiversitet (overskredet), Nedbrydning af ozonlaget, Forsuring af
havet, Udslip af fosfor og kvælstof (overskredet), Skovfældning (overskredet), Forbrug af ferskvand (overskredet),
Luftforurening, Kunstige, forurenende materialer (overskredet).
Ved beslutningen om etablering af den tredje limfjordsforbindelse bør man i et moderne samfund, som anlægger en
vej til fremtiden basere sin beslutning på anerkendt viden om planeten, og den belastning vi mennesker dagligt
udsætter den for. Danmark anses som et foregangsland indenfor bæredygtighed. Men analyser og
beslutningsprocessen, som ligger til grund for den tredje limfjordforbindelse, er en kraftig kontrast hertil.
Jeg anser det uansvarligt at anlægge et motorvejsprojekt, uden at tage hensyn til både de forpligtigelser, Danmark har
indgået, samt den viden vi har i dag om overskridelse af de planetære grænser.
Dertil bør beslutningen om anlægsprojektet; den tredje limfjordsforbindelse, varetages på et veldokumenteret
grundlag. Et grundlag hvor både den østlige og vestlige forbindelse sammenlignes på fremtidens relevante parametre,
som er defineret i de planetære grænser og med udgangspunkt i den klimamæssige fremtid, vi i dag er bekendte med,
der bliver vores hverdag og nutid i motorvejens driftsperiode.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0030.png
-- AKT 311293 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar vedr. motorvejsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Camilla Winther ([email protected])
Høringssvar vedr. motorvejsforbindelse over Egholm
05-01-2024 07:38
Jeg finder en motorvejsforbindelse via Egholm yderst problematisk af flere grunde:
Det er en vanvittig dyr løsning, og jeg har ingen steder kunnet finde ordentlig og tilstrækkelig dokumentation for en positiv
samfundsgevinst der opvejer alle de ulemper et sådant anlæg vil have, hvis det sættes i en større (global) kontekst.
Jeg har derimod kunnet læse mig til mange problematiske følgevirkninger der omhandler alt lige fra sundhedsskadelig
støj, til asbest og forurenet drikkevand, for ikke at tale om de skadelige virkninger det alt andet lige vil have på både
naturområder og dyrearter.
En motorvejsforbindelse over Egholm, vil ikke kun ødelægge en naturperle i Limfjorden og være omkostningstung i
etablering, den vil også have helt enorme konsekvenser på CO2 udledning.
Det er mig en gåde, at der ikke tænkes i at nedsætte hastigheder generelt, så vi netop kan nedbringe CO2 udslippet. Det
er ude af proportioner med virkeligheden, at der fortsat tænkes i at skabe løsninger der gør at vi skal køre hurtigere og
samtidig mene, at vi taler om grøn omstilling. Hvis vi virkelig skal gøre noget, bør der tænkes i løsninger hvor
hastigheder sættes ned (dermed vil mennesker bedre kunne overskue trafiksituationer – blive bedre til at flette og
dermed mindske risiko for opbremsninger med tilhørende kødannelser). Der bør tænkes i infrastrukturer der understøtter
at man i og omkring større byer, benytter offentlig transport – IKKE at man bygger dyre motorveje der i alle måder og
henseender kun forværrer forurening. – Såvel forurening i form af støj, som kemisk (fx asbest) og CO2 udledning.
Samlet set giver det overhovedet ikke mening at tale om samfundsgevinst, når man ikke medtager netop det som det vil
gøre ved både nærmiljø (Aalborg/Egholm) og klima (Danmark/Jorden). Dårlige politiske beslutninger af denne karakter
gennem mange år, har bidraget til de klimaforandringer vi ser ud. Alligevel stopper det ikke.
Hvornår tager nogen et
overordnet
ansvar – ansvar for
sammenhængen
mellem beslutninger om store
anlægsbyggerier og klimaforandringer? Jeg taler ikke ”kun” om truede dyrearter på og omkring Egholm, eller lokal
forurening som er slemt nok i sig selv,
men om at vi har en global problematik med måden beregninger foretages, og det der lægges vægt på i beregninger
hvor nogle få sparede minutter/timer for enkelte bilister er en mere vigtig gevinst for samfundet her og nu, end de
konsekvenser beslutningerne har for klimaet og dermed jordkloden og alles fælles bedste på den lange bane.
Jeg gør hermed som klimabevidst borger indsigelse mod, at der etableres en forbindelse over Egholm.
Med venlig hilsen
Camilla Winther
Østkystvejen 226, 9300 Sæby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0031.png
-- AKT 311293 -- BILAG 35 -- [ Egholmlinjen Negative klimamæssige konsekvenser ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Egholmlinjen: Negative klimamæssige konsekvenser
03-01-2024 19:33
Kære Transportministerie
Jeg er bekymret over projektets klimamæssige konsekvenser, baseret på indholdet af projektets
klimapåvirkning (november 2023).
Selvom opdateringen fra VejLCA til InfraLCA v. 3.0 bidrager til en mere detaljeret forståelse af CO2-
udledningen, er det bekymrende, at dette sker uden fuldstændig vished om fremtidens teknologiske
forbedringer og deres reelle effekt på klimapåvirkningen​​.
De nye trafikberegninger med Grøn mobilitetsmodel (GMM) inkorporerer flere projekter, men projektets
isolerede placering giver anledning til bekymring om dens marginale effekt på trafikmængden, som kan
undervurdere den samlede klimapåvirkning​​.
Der synes at være en betydelig CO2-udledning i anlægsfasen. Den samlede udledning på omkring 480.400
ton CO2e fra anlægsfasen understreger en massiv klimapåvirkning, som bliver yderligere kompliceret af
usikkerheden omkring produktionsstederne for de anvendte materialer​​.
Projektet forventes at medføre en merudledning på omkring 128.700 ton CO2e over en 50 års periode,
hvilket fremhæver en betydelig ekstra klimabelastning, der ikke kan ignoreres. Denne merudledning står i
skarp kontrast til de ambitiøse klimamål og strategier for CO2-reduktion​​.
Selvom der forventes fald i CO2e-udledningen fra biltrafikken grundet en stigende andel af elbiler, er det
dybt bekymrende at basere så vigtige klimaafgørelser på forventninger og usikre fremskrivninger. Det er
risikabelt at antage, at fremtidige teknologiske fremskridt alene vil kunne afbøde den betydelige
klimapåvirkning fra et projekt af denne størrelse​​.
I betragtning af disse alvorlige negative klimamæssige konsekvenser opfordrer jeg til, at disse spørgsmål
overvejes nøje, og at beslutningstagere helt afgørende tager højde for den samlede klimapåvirkning samt
forholder sig til den faktuelle usikkerhed og risiko, som projektet indebærer. I stedet bør man i højere grad
arbejde aktivt for at sikre en bæredygtig og ansvarlig fremtid og derfor klogt omgøre en beslutning om, at
en 3. Limfjordsforbindelse skal gå over Egholm.
Hilsen Anita Corpas
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0032.png
-- AKT 311293 -- BILAG 36 -- [ Egholm motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Magnus Pilgaard Christensen ([email protected])
Egholm motorvej
01-01-2024 22:41
Jeg er imod Egholm Motorvej, da den vil få konsekvenser for både klimaet, naturen, drikkevand og
sundhed.
Som ung føler jeg et ansvar for at værne omkring vores klima og især vores natur, så den stadig er her, når
jeg bliver ældre.
Man kommer hurtig til at føle sig magtesløs som ung, når man selv arbejder for at forbedre klimaet og
nedbringe sin udledning af CO2, mens politikkerne beslutter sig for at bygge endnu mere motorvej, som
kommer til at udlede tonsvis af det. Jeg ønsker politikkerne tager mere ansvar for vores fremtid.
Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise.
Tiden er ikke til anlæg og produktion af beton og asfalt, der vil medføre en stor udledning af CO2, som går
stik imod vores mål om at reducere udledning af CO2 med 70% inden 2030.
Tiden er ikke til at ødelægger flere levesteder for beskyttede arter.
Tiden er ikke til at ødelægge mere af vores rene drikkevand.
Tiden er ikke til at støjforurene mere af vores byer.
Tiden er til at værne om vores miljø og handle på klimakrisen, fordi hvis vi ikke gør noget nu, så er det snart
for sent.
Der er dit ansvar, at tage ansvar for min fremtid.
Hilsen
Magnus P. Christensen
Virus-free.www.avg.com
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0033.png
-- AKT 311293 -- BILAG 37 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Peter Gai Hjulmand ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
01-01-2024 11:47
Til transportministeriet!
Jeg er lodret imod en motorvej i Egholmlinjen af virkelig mange
grunde. Nye motorvejslinjeføringer er en forældet måde at løse de
trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især klima og
nedbringelse af CO2-udledningen er i fokus.
Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom mængde CO2, idet
selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt belaster
udledningen af CO2 intensivt. - Hertil kommer den øgede
trafikmængde, som en ny motorvejsforbindelse vil medføre. Selvom
der forventes flere elbiler på vejene de kommende år, udgør disse
stadig en klimabelastning, om end den er mindre, set over bilens
samlede levetid. Danmark har sat sig som det ambitiøse mål i
klimaloven at reducere udledningen af CO2 med 70 % i 2030. - Set i
dét lys bør alle nye motorveje kritisk vurderes!
Og i den grad den påtænkte motorvej over vores rekreative og helt
særlige Egholm! Ud over de trafikke forhold, er der SÅ mange andre
gener som indikerer, at den rigtige løsning, for af afhjælpe de trafikale
forhold på tværs af Limfjorden, findes i et ekstra rør parallel med den
nuværende motorvejstunnel.
Venlig hilsen
Peter Gai Hjulmand
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0034.png
-- AKT 311293 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
29-12-2023 14:37
Klima:
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af virkelig mange grunde. Nye motorvejslinjeføringer er en
forældet måde at løse de trafikmæssige udfordringer på i en tid, hvor især klima og nedbringelse
af CO2-udledningen er i fokus. Selve byggeriet af motorvejen vil udlede en voldsom mængde
CO2, i form af at selve anlægsarbejdet og produktionen af beton og asfalt udgør en stor CO2-
belastning. Hertil kommer den øgede mængde trafik, som en ny vejforbindelse vil medføre.
Selvom der forventes elbiler på vejene de kommende år, udgør de stadig en klimabelastning, om
end den er mindre set over bilens samlede levetid. Danmark har sat sig som mål i klimaloven at
reducere udledningen af CO2 med 70 % i 2030, og i det lys bør alle nye motorveje vurderes. Og
der bør indgå en vurdering af alternative løsninger.
Venlig hilsen
Thomas Johannsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0035.png
-- AKT 311293 -- BILAG 39 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinien, rekreative områder ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Mette sonne ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinien, rekreative områder
11-01-2024 15:58
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den ødelæggende
påvirkning den vil få på rigtig mange, bynære, rekreative områder - som forbindelsen
vil ligge tæt på eller gennemskære. Områder som mange anvender til gå-, løbe- og
cykelture. Eller til kajak, roning, windsurfing, sejlsport og SUP. Der er en håndfuld ro-
og kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en vinterbadeklub og et par sejlklubber ved
fjordområdet nær Egholm. Plus, der er mange der bruger fjordområdet uden at være
organiseret i en klub. Det vil få en væsentlig negativ indflydelse på den oplevelse af ro
og genopladning, som mange får ud af at færdes i områderne i dag. Det er ikke alene
Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er også
Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne
vest for Hasseris, Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for
fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og kolonihaverne nordenfjords. Det er
værdifulde, bynære, rekreative områder, som man burde bevare og beskytte. Når der
findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring ikke have
nogen gang på jorden, alene på grund af den store påvirkning linjeføringen har på rigtig
mange, bynære, rekreative områder. Mvh Mette Sonne
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0036.png
-- AKT 311293 -- BILAG 40 -- [ Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
11-01-2024 23:04
Rekreative forhold
Min indsigelse tager afsæt i, Egholm har som naturoase i nærområdet et rigt, sjældent dyreliv og
fauna, som vil lide skade ved en vest-forbindelse, muligheden for naturskole, udflugter for mange
børn og unge mistes, specielt dem som bor i den ældre boligmasse i Vest byen. Udflugtssted for
mange familier vil forsvinde, som i dag er muligt med kort transporttid selv på cykel fra storbyen.
Sports-og foreningsliv omkring fjorden, byens søsportsaktiviteter er koncentreret i nærområdet
omkring linjeføringen, roklubber, sejlklubber, søspejdere, bådklubber, dykkerklubber, vind, kite og
foil/surferklub, kajakklubber osv. vil negativt blive påvirket af forbindelsen. Ligesom friluftsbad og
vinterbadeklubber i området kompromitteres ved en Egholmforbindelse.
Det vil være et stort tab for rigtig mange borgeres sociale og rekreative forening-og fritidsliv
såfremt Egholm forbindelsen gennemføres, området bruges af mange som et rekreativt
afstresningsområde, hvorfor der tages afstand til forbindelsen
Mvh.
Henrik Kraft
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0037.png
-- AKT 311293 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Karlsson & Jessen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
11-01-2024 22:24
Kære transportminister!
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den
altødelæggende påvirkning den vil få på rigtig mange, bynære, rekreative områder -
som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære. Områder som mange
anvender til gå-, løbe- og cykelture samt til forskellige former for
vandsportsaktiviteter. Der er ro- og kajakklubber, SUP-/surfklub, vinterbadeklub og
et par sejlklubber ved fjordområdet nær Egholm. Der er også mange der bruger
fjordområdet uden at være organiseret i en klub.
Det vil få en væsentlig negativ indflydelse på den oplevelse af ro og genopladning,
som mange får ud af at færdes i områderne i dag. Det er ikke alene Egholm og
fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er også Østerådalen,
Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for
Hasseris, Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden,
Lindholm Strandpark, Lindholm Å og kolonihaverne nordenfjords. Det er værdifulde,
bynære, rekreative områder, som man burde bevare og beskytte.
Når der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring
ikke have nogen gang på jorden, alene på grund af den store påvirkning
linjeføringen har på rigtig mange, bynære, rekreative områder.
--
Med venlig hilsen
Marianne R. Karlsson
Gravenstenvej 25
9000 Aalborg
E-mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0038.png
-- AKT 311293 -- BILAG 42 -- [ Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
11-01-2024 22:11
Rekreative forhold
Min indsigelse peger på, Egholm har som naturoase i nærområdet et rigt, sjældent dyreliv og
fauna, som vil lide skade ved en vest-forbindelse, muligheden for naturskole, udflugter for mange
børn og unge mistes, specielt dem som bor i den ældre boligmasse i Vest byen. Udflugtssted for
mange familier mistes, som er muligt med kort transporttid selv på cykel fra storbyen.
Sports-og foreningsliv omkring fjorden, byens søsportsaktiviteter er koncentreret i nærområdet
omkring linjeføringen, roklubber, sejlklubber, søspejdere, bådklubber, dykkerklubber, vind, kite og
foil/surferklub, kajakklubber osv. vil negativt blive påvirket af forbindelsen. Ligesom friluft-og
vinterbadeklubber i området kompromitteres ved en Egholmforbindelse, hvorfor der tages afstand
til den planlagte etablering
Det vil være et stort tab for rigtig mange borgeres sociale og rekreative forening-og fritidsliv
såfremt Egholm forbindelsen gennemføres, området bruges af mange som et rekreativt
afstresningsområde, hvorfor der tages afstand til forbindelsen
Mvh.
Henrik Kraft
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0039.png
-- AKT 311293 -- BILAG 43 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Jane Jensen ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 19:13
Jeg er i mod etableringen af en motorvej i Egholmlinjen af flere årsager.
En sådan placering af motorvejen vil have store konsekvenser for miljøet og naturen i området.
Den vestlige del af byen er præget af rekreative områder, der benyttes af mange mennesker hver dag og
boligområder, der vil blive påvirket af den støj forurening, der vil være en uundgåelig konsekvens. Ligeledes vil
det i høj grad påvirke området og naturen omkring fjorden og ikke mindst Egholm. Det er helt umuligt at
forestille sig og forstå det fornuftige i at placere en ny motorvej her. Særligt når der findes alternativer.
De største virksomheder og uddannelsesinstitutioner er placeret i den østlige del af byen, hvor behovet
hovedsageligt er. Det vil give bedre mening med en udvidelse af den østlige forbindelse.
Venlig hilsen
Jane Sabzevari Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0040.png
-- AKT 311293 -- BILAG 44 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Trine Bindslev Tree ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 16:55
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er at den kommer til at ødelægge rigtig mange
rekreative, naturskønne områder i umiddelbar nærhed til byen. Forbindelsen kommer til at ligge tæt på eller direkte
gennemskære dem.
Områder benyttes flittigt af mange borgere i alle aldre, både i forbindelse med gå-, løbe- og cykelture, vand-
/sejlsport, vinter og sommer badning, men også spejderture og familieudflugter med madpakken eller overnatning i
shelters ved fjorden, Egholm, Østerådalen, Hasseris skov m.fl. Der er rigtig mange der bruger fjordområdet både
som del af klub-aktiviteter og uden at være organiseret i en klub. Det vil få en væsentlig negativ indflydelse på den
oplevelse af ro og genopladning, som mange får ud af at færdes i områderne i dag og gøre Aalborg som by mindre
attraktiv. Det er ikke alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er også
Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris, Hasseris
Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og kolonihaverne
nordenfjords. Det er yderst værdifulde, bynære, rekreative områder, som man burde bevare og beskytte. Der er så
mange værdier og gode oplevelser knyttet til de berørte områder som jeg, som ansvarlig borger i Aalborg,
spejderleder og især mor, ønsker at bevare og videregive til næste generationer.
”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige
generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
(Brundtland-rapporten 1987)
Når der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, som kan opfylde nuværende generationers behov, uden
at bringe fremtidige generationers mulighed for bynære, rekreative områder i fare, så burde denne linjeføringen
slet ikke have nogen gang på jorden.
Venlig hilsen
Trine Bindslev Tree
Bejsebakkevej 46
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0041.png
-- AKT 311293 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Brandmandens lov - om at begrænse det fortsatte artstab på den mest l… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Anne Løvenskjold ([email protected])
Høringssvar: Brandmandens lov - om at begrænse det fortsatte artstab på den mest logiske måde
11-01-2024 13:13
Jeg er kommet til Danmark fra et land med høj biodiversitet, omfattende naturområder og storslåede
naturoplevelser. I Israel har jeg gennem min barndom nydt at observere især store mængder spændende træk-
og standfugle, og jeg er altid på udkig efter fugle i mit nye hjemland.
Det har pint mig at se, hvordan naturen er blevet trængt, de gange, jeg har besøgt mit barndoms land, i takt
med at landet efterhånden er blevet komplet asfalteret og industrialiseret. Det bekymrer mig voldsomt at vide,
hvilken påvirkning anlæggelsen af en motorvej gennem et habitat for sjældne og truede fuglearter vil have for
disse fugle - og også andre dyr i området, såsom strandtudsen. Fugle, der netop søger til disse områder, fordi
kvaliteten af deres andre mulige habitater er for ringe. Når først fuglene og strandtudserne er fortrængt og
deres habitater ødelagt, vender de ikke tilbage. Udsætning er aldeles vanskelig, hvis overhovedet mulig.
Jeg vil derfor på det kraftigste råde Folketingets medlemmer til at stemme nej til forslaget om en anlægslov
vedr. en motorvej i Egholmlinjen!
Lyt til best practises fra biologernes side, når de siger, at vi skal følge “Brandmandens lov”, hvis vi skal
forsøge at bremse nogle af de artstab, der foregår med bekymrende hast disse år.
Brandmandens lov, som fremsat af Peer Høgsberg (“Naturplaner på bedriftsniveau", oktober 2000) er en
analogi, der henter sin praksis i brandmandens best practises: Når brandfolk ankommer til en brand, begynder
de straks med at sprøjte vand på de endnu uskadte bygninger. Dernæst på bygninger, hvor skaderne er relativt
begrænsede. Til sidst slukker de branden helt. Slutteligt ankommer håndværkere og arkitekter for at tage
stilling til, hvilke bygninger, der kan reddes ved reparation, og hvilke, der må bygges op fra grunden.
Omsat til prioritering i naturbevaring betyder Brandmandens lov, at vi først og fremmest skal sikre de mest
intakte naturområder, og først derefter genopbygge (dvs. forsøge at skabe erstatningsnatur.
Det er vigtigt at huske på, at der sker et fortsat tab af biodiversitet i Danmark. Det står klart i Rødlisten,
artikel 17-indberetninger til EU mv..
Dette tab sker helt overvejende fra områder, der allerede henhører en eller anden form for beskyttelse
(paragraf 3, Natura2000, fredning), som fx Egholms strandenge og det nærliggende Natura2000-område. Den
eksisterende naturbeskyttelse yder øjensynligt ikke effektiv nok beskyttelse mod menneskelige indvirkninger.
Det er vi nødt til at gøre op med, hvis arts- og biodiversitetstabet skal stoppes.
At sige nej til motorvej gennem eksisterende natur er en af de lavthængende frugter, vi er nødt til at plukke i
disse år!
Med venlig hilsen,
Amit Ben-Zvi, ingeniør
Jakob Skomager Vej 4, 2. tv.
9000 Aalborg
[email protected]
og medunderskriver, der sammen med Amit har nydt utallige naturoplevelser sammen, både i ind- og udland:
Anne Aall Løvenskjold Speich
Jakob Skomager Vej 4, 2. tv.
9000 Aalborg
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0043.png
-- AKT 311293 -- BILAG 46 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jesper Møller ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 23:53
Til rette vedkommende
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den ødelæggende påvirkning den vil få
på rigtig mange, bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære. Områder
som mange anvender til gå-, løbe- og cykelture. Eller til kajak, roning, windsurfing, sejlsport og SUP.
Der er ligeledes en håndfuld ro- og kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en vinterbadeklub og flere sejlklubber
ved fjordområdet nær Egholm.
Ligeledes er der mange der bruger fjordområdet uden at være organiseret i en klub. Vi er mange - helt
almindelige mennesker - som bruger disse rekreative grønne områder som en måde at have kontakt til naturen
på. Områder som der i Aalborg og omegn bliver færre og færre af, da de lokale entreprenører i Nordjylland
agerer med voldsom byggefeber og bygger boliger overalt, hvilket går ud over den bynære natur. Det vil få en
væsentlig negativ indflydelse på den oplevelse af ro og genopladning, som mange får ud af at færdes i
områderne i dag. Det er ikke alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er
også Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris,
Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å
og kolonihaverne nordenfjords.
Det er værdifulde, bynære, rekreative områder, som man bør bevare og beskytte.
Når der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring ikke have nogen gang på
jorden, alene på grund af den store påvirkning linjeføringen har på rigtig mange, bynære, rekreative områder.
Venligst
- Jesper Møller
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0044.png
-- AKT 311293 -- BILAG 47 -- [ Egholm motorvej - Omkringliggende landskab, nord og syd for Limfjorden ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Annie Petersen ([email protected])
Egholm motorvej - Omkringliggende landskab, nord og syd for Limfjorden
10-01-2024 18:48
Jeg er imod Egholmsforbindelsen pga. alt for store og indgribende ændringer i landskabet.
Påvirker store naturområder som:
Verdens Ende, Vandskiklubben, Nørredybet, Egholm Ø, Strandengene, Hasseris Enge, Sofiendal Enge,
Drastrup Skov og Østerådalen.
Mvh.
Annie Maria Petersen
Toftevej 9
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0045.png
-- AKT 311293 -- BILAG 48 -- [ Høring vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Hanne Juul ([email protected])
Høring vedr. 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 18:47
Høringssvarsnummer:
VD-Suppl.-Limfjordsforbindelse-2023-92192
Modtagelsesdato:
2024-01-07
Overskrift:
Natur
Argumentation:
Hvis den påtænkte vestlige forbindelse bliver en realitet, betyder det, at man fordriver
adskillige dyrearter fra deres naturlige habitat. Hvordan kan man bevidst være med til at foretage indgreb i
naturen og på det nærmeste være medvirkende til at drive rovdrift på truede dyrearter, på tværs af
lovgivningen? Flere steder i VVM redegørelsen står der: det vil ikke give "nævneværdig skade/konsekvenser"
for natur/fauna. Man kan undre sig over at vi i dag, hvor alle ved at det er vigtigt at passe på naturen, taler om
"ikke nævneværdig skade" Der burde være 0-tolerance... De rekreative områder, som i dag findes på bl.a.
Egholm samt på begge sider af fjorden som fx "Verdens Ende" bør tværtimod beskyttes og bevares for nu- og
eftertidens mennesker og dyr.
Venligst, Hanne Juul
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0046.png
-- AKT 311293 -- BILAG 49 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Erik Larsen ([email protected])
Egholmmotorvejen
10-01-2024 16:12
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den ødelæggende påvirkning den vil få på rigtig
mange, bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære. Områder som mange
anvender til gå-, løbe- og cykelture. Eller til kajak, roning, windsurfing, sejlsport og SUP. Der er en håndfuld ro- og
kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en vinterbadeklub, med over 2000 medlemmer, og et par sejlklubber ved
fjordområdet nær Egholm. Vestre Fjordpark med mange mange tusinde fra hele Aalborg, der hver sommer bruger
området til boldspil og badning. Det er alle byens borgere, der bruger fjorden som rekreativt åndehul. Det vil få en
væsentlig negativ indflydelse på den oplevelse af ro og genopladning, som mange får ud af at færdes i områderne i
dag. Det er ikke alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er også Østerådalen,
Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris, Hasseris Skov, Vestre
Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og kolonihaverne nordenfjords.
Det er værdifulde, bynære, rekreative områder, som man burde bevare og beskytte. Når der findes alternativer til en
forbindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring ikke have nogen gang på jorden, alene på grund af den store
påvirkning linjeføringen har på rigtig mange, bynære, rekreative områder. En østlig forbindelse med et vendbart rør,
er at foretrække. Det koster det halve af Egholmlinjen og aflaster tunnelen med 50%, fremfor Egholmlinjen, som
aflaster med 23%.
Mvh.
Erik Larsen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0047.png
-- AKT 311293 -- BILAG 50 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse i forhold til rekreative områder ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
anna villadsen ([email protected])
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse i forhold til rekreative områder
10-01-2024 15:25
Kære Minister
Jeg er imod en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. En sådan vil påføre rigtig mange bynære, rekreative
områder en negativ til ødelæggende miljøpåvirkning. Det vestlige Aalborg/Nørresundby og Egholm er
Aalborg Kommunes største samlede, bynære rekreative område. I det rekreative område er der fri og lige
adgang for alle og det bliver i høj grad og dagligt anvendt af borgere til gå-, løbe- og cykelture for ro og
genopladning og i weekender er der folkevandringer til områderne for samvær og afslapning. Vores dejlige
Friluftsbad, en magnet for hele byen, vil blive påvirket sammen med det utal af klubber og foreninger der
holder til og anvender området. Bynære rekreative områder er en uhyre vigtig ressource som ikke kan
prissættes for højt, da det giver mulighed for daglig rekreation af krop og sjæl og dermed er uhyre vigtig for
mental og fysisk sundhed og et vigtigt element i at undgå yderligere belastning af sundhedsvæsnet. En 3.
Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen vil kraftigt minimere byens beboeres mulighed for let og lige adgang til
at rekreere sig udendørs. Med venlig hilsen
Anna Villadsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0048.png
-- AKT 311293 -- BILAG 51 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Gunhild ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 12:34
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den ødelæggende
påvirkning den vil få på rigtig mange, bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge
tæt på eller gennemskære. Områder som mange anvender til gå-, løbe- og cykelture. Eller til
kajak, roning, windsurfing, sejlsport og SUP. Der er en håndfuld ro- og kajakklubber, en SUP-/
surfklub, en vinterbadeklub og et par sejlklubber ved fjordområdet nær Egholm. Plus, der er
mange der bruger fjordområdet uden at være organiseret i en klub. Det vil få en væsentlig
negativ indflydelse på den oplevelse af ro og genopladning, som mange får ud af at færdes i
områderne i dag. Det er ikke alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket
væsentligt. Det er også Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge,
engarealerne vest for Hasseris, Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for
fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og kolonihaverne nordenfjords. Det er værdifulde,
bynære, rekreative områder, som man burde bevare og beskytte. Når der findes alternativer til en
forbindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring ikke have nogen gang på jorden, alene på
grund af den store påvirkning linjeføringen har på rigtig mange, bynære, rekreative områder.
Med venlig hilsen
Gunhild Andersen
Sdr Tranders Bygade 30a
9260 Gistrup
Sendt fra min iPhone
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0049.png
-- AKT 311293 -- BILAG 52 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
09-01-2024 20:21
Tab og ødelæggelse af rekreative områder
En motorvej i Egholmlinjen vil have en ødelæggende påvirkning på rigtig mange,
bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære.
Det er ikke alene naturperlen øen Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket
væsentligt. Det er også Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i
Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris, Hasseris Skov, Vestre Fjordpark,
kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og
kolonihaverne nordenfjords. Det er værdifulde, bynære, rekreative områder, som man
burde bevare og beskytte.
Og der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, som ikke er undersøgt og
dokumenteret.
Ann Porsmose
Guldborghaven
1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0050.png
-- AKT 311293 -- BILAG 53 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
09-01-2024 19:43
Tab og ødelæggelse af rekreative områder
En motorvej i Egholmlinjen vil have en ødelæggende påvirkning på rigtig mange,
bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære.
Det er ikke alene naturperlen øen Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket
væsentligt. Det er også Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i
Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris, Hasseris Skov, Vestre Fjordpark,
kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og
kolonihaverne nordenfjords. Det er værdifulde, bynære, rekreative områder, som man
burde bevare og beskytte.
Og der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, som ikke er undersøgt og
dokumenteret.
Mvh
Keld Torben Jensen
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0051.png
-- AKT 311293 -- BILAG 54 -- [ egholm motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Wolfgang Zank ([email protected])
egholm motorvej
09-01-2024 17:30
Indsigelse imod Egholm-forbindelsen.
At bevæge sig udendørs i frisk luft i naturen (gå, cykle, jogge, m.fl.) er meget vigtigt for ens mentale og fysiske
velbefindende. Det har flere dimensioner. Et måske nogle gange overset aspekt er det
optiske,
dvs. glæden ved
at se
større naturområder, mens man bevæger sig i dem. Jeg oplever det selv flere gange om måneden. Her vil den
planlagte Egholm-forbindelse have en simpelthen nedslående effekt. Billeder af storslået natur vil simpelt destrueret.
Denne negative effekt ville blive betydeligt forstærket af den uundgåelige støjbelastning. Motorvejsforbindelsen er
som bekendt planlagt mellem Egholm og Thistedvejen som en op til 12-meter høj bro. Eksperter er enige om at det
ikke er muligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt fra trafikken ved sådan en konstruktion.
Den optiske og akustiske effekt er tilsammen af sådan en karakter, at Egholm-egnens værdi som rekreativt bynært
naturområde vil blive stort set ødelagt. For mig, som bor i Vejgård, ville det ikke mere give mening at cykle til
Egholm-området. Jeg vil bare blive deprimeret af det.
Med venlig hilsen,
Wolfgang Zank, Kjeldgårdsgade 9, Vejgård, Aalborg.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0052.png
-- AKT 311293 -- BILAG 55 -- [ Egholm motorvejen- Jeg er imod den indstillede linieføring - vest- Vores natur og rek… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Egholm motorvejen- Jeg er imod den indstillede linieføring - vest- Vores natur og rekreative områder ødelægges.
08-01-2024 18:01
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den ødelæggende påvirkning den vil få på
rigtig mange, bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære. Områder som
mange anvender til gå-, løbe- og cykelture. Eller til kajak, roning, windsurfing, sejlsport og SUP. Der er en håndfuld
ro- og kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en vinterbadeklub og et par sejlklubber ved fjordområdet nær Egholm.
Plus, der er mange der bruger fjordområdet uden at være organiseret i en klub. Det vil få en væsentlig negativ
indflydelse på den oplevelse af ro og genopladning, som mange får ud af at færdes i områderne i dag. Det er ikke
alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er også Østerådalen, Drastrup Skov,
den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris, Hasseris Skov, Vestre Fjordpark,
kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å og kolonihaverne nordenfjords. Det er
værdifulde, bynære, rekreative områder, som man burde bevare og beskytte. Når der findes alternativer til en
forbindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring ikke have nogen gang på jorden, alene på grund af den store
påvirkning linjeføringen har på rigtig mange, bynære, rekreative områder.
Lad os få et xtra rør i Øst.
Venlig Hilsen
Per Bang
NOVI Science Park
Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst
Tlf. + 45 22 23 80 00
www.pbang.dk
-
[email protected]
Dette er en e-mail fra
pbang++ People Search & Selection
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger, som udelukkende er beregnet for den angivne modtager. Hvis du
ved en fejltagelse har modtaget denne e-mail, bedes du venligst kontakte afsenderen. Desuden bedes du straks slette
denne e-mail uden at gøre brug af eller videresende dens indhold.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0053.png
-- AKT 311293 -- BILAG 56 -- [ 3. Limfjordsfobindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Thea Kåstrup Müller ([email protected])
3. Limfjordsfobindelse
07-01-2024 20:19
Til de relevante modtagere
Jeg skriver for at rette min bekymring over de fortsatte planer om den 3. limfjordsfobindelse over
Egholm, til de parter der forhåbentlig kan nå at ændre på det.
Området anvendes af utallige ro- og sejlklubber, herudover er der det store friluftsbad Vestre Fjordpark
som sommeren ud er fyldt med badende gæster. Der er ingen tvivl om at støjgenerne fra en evt 3.
forbindelse vil forstyrre og forringe kvaliteten af områderne som ellers er så afholdt. Herudover er slet
ikke nævnt generne for selve Egholm. I 2023 sov jeg og min forlovede i telt på øen. Vi flygtede fra
lejligheden i indre by, og vågnede til lyden af bølgerne, ikke trafik. Vi var ikke de eneste, der var rift om
shelter pladsen derovre, og alle formåede at give hinanden plads til at nyde stedet. Herudover har jeg
deltaget i motionsløb arrangeret på Egholm, og Egholm festival. At lade en motorvej gennembore
landskabet på den lille ø, ville ødelægge den, ikke blot for gæster, men også beboere.
Jeg skammer mig over at vi i disse tider hvor vi har så stor fokus på mental helbred, og hvor vi ved hvor
vigtig natur og udeliv kan være herfor, er villig til at kompromitere de områder, som de lokale selv
vælger igen og igen som fristeder.
Var der en lignende lokation som Egholm i hovedstadsområdet, ville stedet være hypet og brugt som det
ypperste fristed, tæt på byen. Vi skal i Jylland og udkantsområderne også tillade os at hylde og beskytte
disse steder, i stedet for blot at pløje en motorvej igennem.
Hilsen
Thea Kåstrup Müller
Psykolog
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0054.png
-- AKT 311293 -- BILAG 57 -- [ Høringssvar ang. forslag til anlægslov om motorvej over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lars Erik Larsen ([email protected])
Høringssvar ang. forslag til anlægslov om motorvej over Egholm
06-01-2024 17:07
Til Transportministeriet.
Høringssvar ang. lov om anlæg af motorvej i Lindholmlinjen.
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den ødelæggende påvirkning den vil
få på rigtig mange, bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære.
Områder som mange anvender til gå-, løbe- og cykelture. Eller til kajak, roning, windsurfing, sejlsport og
SUP. Der er en håndfuld ro- og kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en vinterbadeklub og et par sejlklubber
ved fjordområdet nær Egholm. Desuden er der er mange der bruger fjordområdet uden at være
organiseret i en klub. Støjen fra motorvejen – ikke mindst fra lavbroen mellem Egholm og Nørresundby
vil være påfaldende og vedvarende endog meget langt mod både øst og vest, hvilket vil få en væsentlig
negativ indflydelse på den oplevelse af ro og genopladning, som mange får ud af at færdes i områderne i
dag. Det er ikke alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er også
Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris,
Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å
og kolonihaverne nordenfjords. Det er værdifulde, bynære, rekreative områder, som man burde bevare
og beskytte. Når der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring ikke
have nogen gang på jorden, alene på grund af den store påvirkning linjeføringen har på rigtig mange,
bynære, rekreative områder.
Mvh
Lars Erik Larsen
Skrænten 1
9400 Nørresundby
Daglig bruger af de rekreative område umiddelbart nord for Limfjorden samt vandet omkring Egholm.
Jeg vil gerne modtage en bekræftelse på, at mit høringssvar er modtaget.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0055.png
-- AKT 311293 -- BILAG 58 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
03-01-2024 19:37
Hej Anders, Venligst send en kvittering for modtaget mail med høringssvar.
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
Miljøødelæggelser
Til lands
En lang række af de bynære, rekreative grønne områder, som bl.a. hjalp Aalborgs befolkning gennem
nedlukninger i forbindelse med Corona-pandemien 2020-2021, vil ikke alene blive negativt påvirket, men vil være
i stor risiko for at blive markant forringede som rekreative områder, hvis Egholmmotorvejen anlægges, først og
fremmest på grund af trafikstøjen, men også fordi de visuelt og mentalt ikke længere vil være attraktive, når
nærmest nabo er en firesporet motorvej.
Syd for fjorden gælder dette bl.a. Øster Ådal Syd, hvor motorvejen skal forløbe på en såkaldt dalbro, Drastrup
Skov, Hasseris Enge og Klostereng nær Limfjordens sydkyst, hvor motorvejen forløber på en dæmning.
Om selve øen Egholm, som har lagt navn til linjeføringen, skriver Aalborg Kommune følgende:
”Egholm er en ø i Limfjorden. Det tager kun få minutter at blive sejlet med færgen til Egholm fra
færgelejet i Aalborg Vest…. Størstedelen af Egholms areal er opdyrket som agerland, men der findes en
spændende, naturlig plante- og dyreverden på øens strandenge og udyrkede arealer, i øens skove samt
langs markvejene.”
(Aalborg
Kommune, 2023).
En sådan beliggenhed ganske nær en storby er unik, og Egholm har da også i de senere år haft besøg af mere end
100.000 gæster årligt. I 2019 fik Egholm en Stilhedspris af foreningen Vi elsker stilhed:
”Årets nominering og afgivelse af stemmer har vist, at Øen Egholm har stor betydning for mange
mennesker, som med deres stemme har tydeliggjort deres ønske om at sætte fokus på øen, og bevare den
som en stille oase. Stort tillykke!”
(Vi
elsker stilhed,
2023).
Hvis Egholmmotorvejen anlægges hen over Egholm, vil den næppe fremstå som en stille oase og den vil
næppe tiltrække 100.000 gæster årligt.
Nord for fjorden vil motorvejen påvirke og delvist ødelægge områderne Lindholm Fjordpark med punktet Verdens
Ende, Hvorup, Hvorupgaard og Hedelund plantager, Voerbjerg sø, Vadum Banesti samt de to søer nord for
Høvejen, som vil blive lukket inde i en trekant bestående af to motorveje og en stærkt trafikeret landevej.
Samtlige ovennævnte områder har i Corona-pandemiens tid været hyppigt brugt til vandreture, cykelture,
fisketure, shelterture mmm, men også i mere normale tider har vi behov for grønne områder. Således skriver
Friluftsrådet i en folder fra 2017:
”Ophold i naturen og friluftsliv har stor betydning for den enkeltes mentale sundhed og livskvalitet, for
folkesundheden og samfundet som helhed.”
(Friluftsrådet,
2023).
Til vands
Nord for Egholm, hen over den smalle rende som hedder Nørredyb, skal motorvejen forløbe på en lavbro på
piller. Denne bro vil med stor sandsynlighed påvirke vandgennemstrømningen i negativ retning, således at der i
forbindelse med ekstreme vejrsituationer, som vi kan forvente flere af pga. klimaforandringerne, vil opstå store
oversvømmelser og en negativ påvirkning af biodiversiteten i fjorden. Allerede i dag, januar 2024, står store dele
af Egholm under vand.
Syd for Egholm skal øen udvides med 21,2 Ha nyanlæg, hvilket på samme måde vil medvirke til nedsat
vandgennemstrømning og deraf følgende stor risiko for samfundsødelæggende oversvømmelser. Disse
konsekvenser vil gøre sig gældende for samtlige 18 kommuner, som afvander til Limfjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Erstatningsnatur
Ganske vist indeholder Lovforslaget en omtale af såkaldt ’erstatningsnatur’ i forholdet 2:1, men 21,2 Ha natur, som
ikke er tilgængelige for offentligheden, kan næppe siges at udgøre en ’erstatning’, i hvert fald ikke for andre end
odderne (hvis de ikke for længst er forsvundet helt fra Egholm, når/hvis motorvejen står færdig). Derudover er det
svært at gennemskue hvor i Aalborg og omegn det vil være muligt at finde 106 Ha rekreative, grønne områder med
den samme bynære beliggenhed som den natur der ødelægges – og fordi grønne områder er vigtige, både for
naturens og for menneskers skyld, bør forslaget om Egholmmotorvejen forkastes.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0057.png
-- AKT 311293 -- BILAG 59 -- [ Høringssvar mod Egholmsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
marianne eberhardt ([email protected])
Høringssvar mod Egholmsforbindelse
01-01-2024 17:16
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den ødelæggende påvirkning den vil få
på rigtig mange, bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller gennemskære. Områder
som mange anvender til gå-, løbe- og cykelture. Eller til kajak, roning, windsurfing, sejlsport og SUP. Der er
en håndfuld ro- og kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en vinterbadeklub og et par sejlklubber ved fjordområdet
nær Egholm. Plus, der er mange der bruger fjordområdet uden at være organiseret i en klub. Det vil få en
væsentlig negativ indflydelse på den oplevelse af ro og genopladning, som mange får ud af at færdes i
områderne i dag. Det er ikke alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er
også Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris,
Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark, Lindholm Å
og kolonihaverne nordenfjords. Det er værdifulde, bynære, rekreative områder, som man burde bevare og
beskytte. Når der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, så burde den linjeføring ikke have
nogen gang på jorden, alene på grund af den store påvirkning linjeføringen har på rigtig mange, bynære,
rekreative områder
Mvh Marianne Eberhardt
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0058.png
-- AKT 311293 -- BILAG 60 -- [ Høringssvar ved. Egholmmogtorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Peter Gai Hjulmand ([email protected])
Høringssvar ved. Egholmmogtorvejen
01-01-2024 09:50
Til Transportministeren!
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er
den ødelæggende påvirkning den vil få på rigtig mange, bynære,
rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller
gennemskære. Områder som mange anvender til gå-, løbe- og
cykelture. Eller til kajak, roning, windsurfing, sejlsport og SUP. Der er
en håndfuld ro- og kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en vinterbadeklub
og et par sejlklubber ved fjordområdet nær Egholm. Plus, der er
mange der bruger fjordområdet uden at være organiseret i en klub.
Det vil få en væsentlig negativ indflydelse på den oplevelse af ro og
genopladning, som mange får ud af at færdes i områderne i dag. Det er
ikke alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket
væsentligt. Det er også Østerådalen, Drastrup Skov, den kommende
klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris, Hasseris
Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden,
Lindholm Strandpark, Lindholm Å og kolonihaverne nordenfjords. Det
er værdifulde, bynære, rekreative områder, som man burde bevare og
beskytte. Når der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen,
så burde den linjeføring ikke have nogen gang på jorden, alene på grund
af den store påvirkning linjeføringen har på rigtig mange, bynære,
rekreative områder.
Selv bor jeg i Gl. Hasseris, i faretruende nærhed af den eventuelle
kommende Egholmmotorvej, hvor jeg potentielt kan være udsat for
sundhedsskadelig støj og forurening.
Min opfordring til dig: Brug fornuften, lyt til borgerne i Aalborg,
hvoraf langt
de fleste er lodret imod endnu en ‘omfavnende’
motorvej i Danmarks i forvejen mest støjplagede by. - Og se så seriøst
på det indlysende alternativ østpå!
Længe leve borgerinddragelsen - og demokratiet!
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Venlig hilsen
Peter Gai Hjulmand
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0060.png
-- AKT 311293 -- BILAG 61 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
29-12-2023 14:36
Natur:
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er påvirkningen af naturen.
Den Lysbugede Knortegås er fredet og omfattet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv. Den finder føde i
de lavvandede fjordområder rundt om Egholm i vinterhalvåret. Den er afhængig af ålegræsset, der
vokser der, og desuden er arten meget følsom i forhold til støj. Jeg er ikke enig med vurderingen i
VVM’en i, at fuglene blot kan flytte sig mod vest ud mod Gjøl og Nibe. Der er de jo allerede i
forvejen, i det omfang de kan finde føde der. Når man reducerer mængden af ålegræs, som det er
beskrevet, vil ske i anlægsfasen, så påvirker man artens mulighed for at overleve negativt.
Strandtudsen, der er registreret flere steder i linjeføringen, er en bilag IV-art. Der investeres utroligt
mange penge andre steder i Danmark for at udvikle nye levesteder til den. Det virker utroligt
respektløst at ødelægge de arters levesteder i deres naturlige udbredelsesområder, når der er
andre brugbare trafikale alternativer. Habitatdirektivets beskyttelse skal respekteres.
Venlig hilsen
Thomas Johannsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0061.png
-- AKT 311293 -- BILAG 62 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
29-12-2023 14:31
Rekreative områder:
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den ødelæggende påvirkning
den vil få på rigtig mange, bynære, rekreative områder - som forbindelsen vil ligge tæt på eller
gennemskære. Områder som mange anvender til gå-, løbe- og cykelture. Eller til kajak, roning,
windsurfing, sejlsport og SUP. Der er en håndfuld ro- og kajakklubber, en SUP-/ surfklub, en
vinterbadeklub og et par sejlklubber ved fjordområdet nær Egholm. Plus, der er mange der bruger
fjordområdet uden at være organiseret i en klub. Det vil få en væsentlig negativ indflydelse på den
oplevelse af ro og genopladning, som mange får ud af at færdes i områderne i dag. Det er ikke
alene Egholm og fjordområdet omkring, der bliver påvirket væsentligt. Det er også Østerådalen,
Drastrup Skov, den kommende klimapark i Sofiendal Enge, engarealerne vest for Hasseris,
Hasseris Skov, Vestre Fjordpark, kystområderne nord og syd for fjorden, Lindholm Strandpark,
Lindholm Å og kolonihaverne nordenfjords. Det er værdifulde, bynære, rekreative områder, som
man burde bevare og beskytte. Når der findes alternativer til en forbindelse i Egholmlinjen, så
burde den linjeføring ikke have nogen gang på jorden, alene på grund af den store påvirkning
linjeføringen har på rigtig mange, bynære, rekreative områder.
Venlig hilsen
Thomas Johannsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0062.png
-- AKT 311293 -- BILAG 63 -- [ Fwd Indsigelse Natur og rekreative områder fjordengene Aalborgsiden ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Gitte Paracha Thorhauge ([email protected])
Fwd: Indsigelse Natur og rekreative områder fjordengene Aalborgsiden
23-12-2023 10:03
---------- Videresendt mail ---------
Fra:
Gitte Paracha Thorhauge
<[email protected]>
Dato: man. 18. dec. 2023 kl. 23.54
Emne: Indsigelse Natur og rekreative områder fjordengene Aalborgsiden
Til: Transportministeriet - sikkermail SEPO <[email protected]>
Natur- og rekreative områder eller en motorvej over Egholm. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.
Ødelæg ikke de rekreative naturområder i Aalborgs vestlige fjordenge. De har stort potentiale for
fremtiden.
Politikerne i Aalborg Kommune har en fantastisk mulighed for at skabe et stort sammenhængende rekreativt
område vest for Aalborg. I store træk det der hedder Sofiendals Enge (i syd) og Hasseris enge (i nord).
Et område fra Drastrup by, inklusive Drastrup Skov - med kæmpehøjen Odderhøj som det sydligste punkt og
Hasseris Skov som det vestligste - hele vejen ud til fjorden. Det, der kræves er faktisk bare, at politikerne
(regering, folketing, region, kommune) ombestemmer sig og lader være med at ødelægge området ved at
anlægge en støjende Egholm motorvej igennem det. Området benyttes nemlig allerede som rekreativt område.
Specielt er de nye søer ved Sofiendals Enge meget populære at vandre rundt omkring for områdets beboere,
men også borgere fra Aalborgs andre kvarterer benytter stierne omkring søerne, hvor der er masser af ænder,
enkelte svaner og hejrer, men også mere eksotiske fugle har fundet vej dertil. For eksempel sølvhejrer og
traner etc. Ude i engene ser man ind imellem flokke af rådyr. Når man bevæger sig derud, oplever man oftest
en stilhed, der er sjælden så tæt ved en storby. En stilhed, der giver ro i tanker og krop. Når vinden kommer
fra syd, hvilket er sjældent, kan man dog høre trafikken på motortrafikvejen til Nibe. Lige nu er engområdet
for en stor del - med en graverende undtagelse som jeg kommer ind på i mit høringssvar om asbest - anlagt
som marker. Jeg forestiller mig, at kommunen på sigt kan opkøbe disse og med tiden stoppe dræningen af
markerne. Og Hasseris Å, hvor der efter sigende lever oddere, kan bringes tilbage i et snoet forløb. Når der
kommer mere vand i området, vil engene efterhånden få sin oprindelige plantevækst tilbage, hvilket er godt
og nødvendigt for biodiversiteten. Samtidig vil de områder, der vil komme til at stå under vand, fastholde
CO2 under vandfladen, hvilket er godt for - ja essentielt - for klimaet. Som jeg forstår det, efter at COP28 er
afviklet uden at nå frem til en slutdato for brug af fossile brændsler, vil klimaet blive ved med at blive
varmere. Med vildere og vildere vejr som resultat. Aalborg midtby ligger lavt og risikerer med tiden at blive
oversvømmet. Jeg forestiller mig, at engområdet med tiden kan fungere som en svamp, der tager det
overskydende vand, hvorved Aalborg C har bedre chancer for at undgå oversvømmelser. En sådan chance bør
ikke ødelægges ved at placere en motorvej hen over det lavt liggende område.
Men at engområdet kan have en vigtig funktion i hidsige vejrsituationer, betyder jo ikke, at man ikke kan
nyde det i det daglige. Med vandre/cykle stier rundt i området og med shelters og bålpladser, vil hele området
blive til glæde og gavn for Aalborgs borgere og for turister fra nær og fjern. Selvfølgelig skal der , efterhånden
som naturen vender tilbage til området, sættes skilte op, der informere om dyre- og planteliv.
Ja, og så er der jo lige grundvandet, som er blevet dyrket som det reneste, fineste drikkevand i de sidste
tredive år, efter at Drastrup Skov blev plantet. En tredjedel af Aalborgs befolkning får drikkevand herfra og
det vil vi gerne blive ved med.
Giv Aalborg en chance for at blive en grøn og sund by. Drop Egholm motorvejen, før det er for sent. Der er
billigere muligheder for udbygning af fjordkrydsningen ved Limfjordstunnelen. Her tænker jeg på et ekstra
tunnelrør med vendbare baner eller en Citytunnel, som Anker Lohmann-Hansen lektor emeritus i trafik- og
byplanlægning står bag. En østlig forbindelse vil, uanset hvilken af de to modeller, der vælges, have en meget
mere effektiv trafikafvikling, da den fører trafikken fra Vendsyssel langt mere direkte til de mange store
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
arbejdspladser, der ligger i Aalborg Øst. Herunder også det nye supersygehus.
Også ved trafikuheld i Limfjordstunnelen vil trafikken kunne afvikles optimalt, da den hurtigt kan føres over i
det nye rør i modsætning til den lange ekstratur i stangtrafik fra E45 igennem Nørresundby, hen over Egholm
og ind igennem hele Aalborg. Uanset hvilken østlig model, der vælges, vil støjforureningen ikke vokse
markant. Og de østlige modeller vil ikke ødelægge natur.
Altså, der er absolut ingen grund til at ødelægge et stykke natur, der har potentiale til at blive noget
stort, når der er billigere og bedre alternativer, der ligger lige for.
Drop Egholm motorvejen.
Venlig hilsen
Gitte Paracha Thorhauge
Johnstrupsvej 10
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0064.png
-- AKT 311293 -- BILAG 64 -- [ Egholm motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Kasper Kræmer ([email protected])
Egholm motorvej
21-12-2023 20:29
Til rette vedkommende.
Jeg vil hermed gøre indsigelse mod etablering af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Naturen på Egholm og de rekreative områder på vestsiden af Aalborg er af stor værdi for byens borgere.
F.eks. Vester Fjordpark, som i den grad vil blive skæmmet af en larmende motorvej på klods hold.
Danmark er i forvejen fattig på naturskønne områder, og der bør ikke inddrages mere natur til etablering af
flere motorveje. I stedet bør det eksisterende motorvejsnet udbygges og forbedres.
En 3. Limfjordsforbindelse bør derfor etableres som et ekstra rør til den eksisterende tunnel. Dette er tilmed
den billigste løsning og vil genere færrest borgere, dyr og natur.
V.h.
Kasper Kragh Kræmer
Højtoften 10
Aalborg.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0065.png
-- AKT 311293 -- BILAG 65 -- [ Bemærkninger til lovforslag om tredje limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lars Gelsing ([email protected])
Bemærkninger til lovforslag om tredje limfjordsforbindelse.
18-12-2023 21:27
Høringssvar Egholmforbindelsen.docx;
Til transportministeren mv.
Find venligst vedlagt mine bemærkninger til lovforslaget.
Mvh
Lars Gelsing
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0066.png
-- AKT 311293 -- BILAG 66 -- [ Høringssvar Egholmforbindelsen ] --
Til
Transportministeren,
Og Chefkonsulent Anders Petersen.
Nørresundby 18/12-2023.
Bemærkninger til lovforslag om etablering af motorvej over Egholm ved Aalborg.
Endelig, endelig bliver det til noget. En tredje forbindelse over Limfjorden.
Jeg bor i Aalborg Kommune og benytter vejnettet omkring Aalborg dagligt. Jeg har i mange år benyttet
Limfjordstunnellen til og fra arbejde og ved i detaljer, hvor sårbar den trafikåre er for ulykker og hvor
belastet den er i myldretiden. Det sker ofte, at et rør er blokeret og så er trafikken hurtigt helt umulig i
Aalborg by, bl.a. fordi trafikreguleringen i centrum af Aalborg gradvist er blevet mere og mere begrænset for
gennemgående trafik. Derfor er der generelt behov for en trafikal opgradering af kapaciteten i Aalborg
området.
Modstanderne af Egholmforbindelsen har bl.a. henvist til de naturmæssige værdier. Den ene uge er det en
truet frø-art. Den anden er det en enkelt odder eller to, der ikke må forstyrres. Det er beskæmmende
hvordan ignorante folketingspolitikere har været på lynvisit for at støtte modstanden mod Egholmlinjen. Det
er ikke nødvendigt at nævne navne, men at stå i landsdækkende TV og rose en flad og næsten fuldt
opdyrket ø til skyerne, skriger til Himmelen. Egholm er en ganske hyggelig ø, bevares, beboet af nogle
meget stædige beboere, der vil gå langt for at have øen for sig selv. F.eks. har det indtil dato været umuligt
at lave en bådebro, hvor sejlbåde og motorbåde kunne ligge til for en frokost eller et besøg på Kroen. Og
hvem ved, hvordan strandtudsen egentlig er kommet til øen?
Dem, der egentlig har noget reelt på spil for en vestforbindelse er alle dem, der gerne vil krydse Limfjorden
vest for Aalborg og langt fra Aggersund. F.eks. beboere i Åbybro, Pandrup, Blokhus, der arbejder
syndenfjords f.eks. i City Syd og tilsvarende beboere fra Nibe, Farsø og Års, der arbejder i den vestlige del af
Vendsyssel. Her vil der være mange km at spare, når vestforbindelsen kommer og de burde være de
primære til at afgøre, om der er behov for denne forbindelse og ikke en gruppe højtråbende
bilismemodstandere i Aalborg Vestby og i velhaverkvarteret Hasseris.
Hvis den teknologiske udvikling, udviklingen på arbejdsmarkedet og vores velstandsniveau betød at
bilismen ville falde markant i de kommende år, så var jeg villig til at sige, at vi måske burde klappe hesten og
ikke asfaltere mere jord end vi allerede har gjort, men realiteterne er, at borgerne i Nordjylland vil bruge
biler, busser og deres virksomheder lastbiler, så derfor er al snak om faldende trafikrater tom. Det kan ikke
være samfundets eller politikernes rolle at spænde ben for borgerne ønske om mobilitet. Vi skal nedbringe
forbrug af fossile brændsler, men elbiler skal også have veje at køre på, så derfor vil Vestforbindelsen være
en kærkommen løsning.
Mvh
Lars Gelsing, Uldalevej 8 H, 9400 Nørresundby.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0067.png
-- AKT 311293 -- BILAG 67 -- [ Jeg er for en Egholmsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Claus Haugaard Jacobsen ([email protected])
Jeg er for en Egholmsforbindelse
11-01-2024 21:02
Kære Transportministerium
På vej hjem her til aften så jeg plakater i Aalborg, som aktionerede imod en motorvejsforbindelse over
Egholm. I lørdags så jeg i Aalborg midtby en mindre gruppe, der ligeledes aktionerede imod denne
forbindelse.
Jeg kunne læse på plakaterne, at der var høringsfrist i dag. Denne e-mail-adr. var opgivet.
Jeg skriver, da jeg som bosiddende i Aalborg lidt øst for centrum er fortaler for at der etableres en forbindelse
over Egholm. Jeg har ikke bemærket, at der har været kampagner for en sådan forbindelse, men jeg kender nu
mange, der går ind for Egholmsforbindelsen. Her er nogle argumenter fra en borger og lægmand:
1. Beboerne øst for Aalborg C, i Aalborg Ø, Aalborg SØ mv. har i årevis haft støj og luftgener fra E45. Vi
har længe trukket vores del af læsset. I disse områder bor der ganske mange mennesker. Mennesker, der
ikke altid er så ressourcestærke, der ikke sidder i loger og har netværk, og som ikke aktionerer. Dette
imodsætning til de i aftalt langt færre beboere i Hasseris og fra områder syd herfor, der er ganske
aktive. Det kan ikke passe, at vi fortsat alene skal bære generne. Dem bør vi deles om.
2. Det forekommer mig ulogisk, at folk bosiddende vest og sydvest i Aalborg først skal transportere sig
tværs gennem byen, for at komme nordenfjords. Dette gælder især de, der skal vestover, når de er nord
for Limfjorden - eller den anden vej fra Nordvest til Sydvest for fjorden. Det giver unødigt megen
bymæssig trafik med mange ekstra kørte kilometer, og tilsvarende udledning.
3. Nogle har anført Egholms naturværdi og rekreative værdi. Jeg har boet 52 år af mine nu 62 år i Aalborg
og må sige, at Egholm mestendels er opdyrket land. Der er marker og marker, og det er ikke en
fantastisk perle. Der er heller ikke specielt mange, der besøger Egholm. Jeg opfatter mange af den slags
argumenter som rationaliseringer for noget andet. Nemlig at folk i Hasseris og Aalborg SV ønsker at
undgå en forbindelse i deres område, omend den ikke vil komme til at ligge så tæt ved den eksisterede
beboelse, som den længe har gjort i østbyen.
4. Lov er lov og der kan være dyr eller planter, der bliver påvirket af en forbindelse over Egholm. Men
andre dyr, planter og ikke mindst mange mennesker, vil jo også blive påvirket af, at man udvider den
eksisterede motorvejsforbindelse med de ekstra kørte kilomenter, som kunne undgås ved den form
mange direkte vej var vest til vest på tværs af Limfjorden.
Med venlig hilsen
Claus Haugaard Jacobsen
Michael Anchers Vej 12
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0068.png
-- AKT 311293 -- BILAG 68 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Mogens Gøttler ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
08-01-2024 14:02
Det er meget tiltrængt med en 3. forbindelse over fjorden. Uanset de mange protester, så SKAL trafikken have
en ny mulighed for at komme over fjorden.
Jeg har i over 40 år været vurderingsmand og har vurderet ejendomme i Aalborg og Nordjylland, og om
eftermiddagen er det så godt som umuligt at køre fra Aalborg til Nørresundby. Det har været nødvendigt at
lægge aftaler i Nørresundby om formiddagen, for at kunne overholde aftaler. Jeg ved godt, at modstanderne
påråber, at der er blomster og odderne m.m. på øen, men vi kan jo se, at der ikke skete noget ved at bygge
hverken Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
Venlig hilsen
Mogens Gøttler
Liselund 81
9000 Aalborg
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0069.png
-- AKT 311293 -- BILAG 69 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Henrik Westerdahl ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
03-01-2024 10:19
Som pendler over limfjorden på 17. år, kan jeg bestemt tilslutte mig en 3. forbindelse over limfjorden, vest om
Aalborg.
Jeg er af den overbevisning at et tredje rør, ved siden af de oprindelige to, ikke vil løse problemet, ligesom det
heller ikke vil have den store betydning ved uheld/hændelser der sker ved enten motorvejskryds vendsyssel
(sammenfletningen mellem E39 og E45), på vejen ud fra tunnelen, i sydgående retning eller i
sammenfletningen lige syd for tunellen, i nordgående retninge.
Efter at have kørt på stræningen, næsten dagligt, gennem 17 år, kan jeg også konstatere at vi danskere er
notorisk dårlige til at flette på motorvejen, i tæt trafik - de andre skal ikke snyde foran, så jeg kan nemt
forstille mig udfordringerne ved at skulle flette seks sport til 3 umiddelbart efter tunnelen - det skal nok gå
godt!
En tredje linjeføring, vest om Aalborg, vil give endnu en forbindelse, hvor trafikken kan ledes over, hvis der
er problemer ved den nuværende forbindelse - eller omvendt. Samtidig vil al den gennemgående trafik fra
E39/Hirtshals kunne ledes en anden vej, så den trafik ikke skal flette ind og ud med dem der har brug for at
komme til den østlige del.
Mvh
Henrik Westerdahl
Vestskoven 42
9700 Brønderslev
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0070.png
-- AKT 311293 -- BILAG 70 -- [ Bemærkninger til høring vedrørende den 3 limfjordsforbindelse over Egholm ved Aalb… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Sabro Larsen ([email protected])
Bemærkninger til høring vedrørende den 3 limfjordsforbindelse over Egholm ved Aalborg
21-12-2023 15:08
Det er glædeligt at der nu kommer gang i arbejdet med den 3 limfjordsforbindelse over Egholm ved Aalborg.
Det har længe været en trafikal mangel, at passage af Limfjorden enten skal ske øst for Aalborg eller lige igennem
centrum af bykernen. Det medfører en hel del tværgående trafik i det indre Aalborg, når trafikanter i vest- Aalborg
skal gennem byen for at komme på motorvejsnettet øst for Aalborg.
Det er glædeligt, at den 3. forbindelse føres henover Egholm så der etableres en trafikal ring omkring Aalborg, samt
til aflastning og ekstra funktionssikkerhed for de to eksisterende overgange.
Det er dog værd at tænke over, om det skal være en motorvejs installation. Den eksisterende forbindelse øst for
Aalborg er for nuværende 4 sporet motorvej, som er meget højt belastet i myldretiden og som ofte har reduceret
kapacitet grundet vedligehold (mest i nattetimerne). Den ældste forbindelse går lige gennem Aalborgs bykerne, men
er trods det, den forbindelse der bærer trafik der ikke kan færdes på motorvej. Derfor ser man svært landbrugs
materiel og særligt entreprenørmateriel, kante sig gennem Aalborgs bykerne for at køre over limfjordsbroen. En bro
der i sig selv kræver meget vedligehold og har en betydelig risiko ved påsejling, som det blev demonstreret på den
nærliggende jernbanebro.
Det foreslås derfor, at opføre den 3. forbindelse som almindelig landevej langs den beskrevne Egholm linje, dog
stadig med 4 spor:
Dette er samme kapacitet som den eksisterende limfjordsbro, men med mulighed for højere hastighed og mindre
bebyggelse nærved. Dermed kan der etableres mere fleksibel linjeføring, der stadig i væsentlig grad kan aflaste
trafikken, dog med nedsat hastighed i forhold til motorvej. Der foreslås hastighedsbegrænsning til 80 km/t. Dermed
bliver der mindre støjbelastning af nærmiljøet i positiv tilgift. Et eventuelt tidstab for trafikken bliver ikke væsentligt
anderledes end den eksisterende motorvejs forbindelse, der med aktiv skiltning ofte (-altid) har nedsat hastighed i og
omkring tunnelrøret.
Vedrørende miljø påvirkning af den 3. forbindelse:
Der har altid været modstand mod nye veje, men denne forbindelse har været drøftet i de 30 år jeg har boet i byen.
Jeg har undret mig over, hvor meget der bygges nær linjeføringen i det sidste 10år. Beboerne dér ses nu demonstrere
mod linjeføringen, som de kendte før der blev bygget!? Området og Egholm selv, er ikke det naturlandskab det bliver
fremført som. Det er landbrugsland alt sammen! Det er rigtigt at der kommer oddere, delfiner etc. til farvandet, men
det er ikke på grund af Egholm. Det skyldes det klart forbedrede vandmiljø i linfjorden over de sidste 30 år. En bro
eller en tunnel med vejanlæg vil ikke ændre på det eller landskabet. Det meste dyreliv kan i øvrigt svømme eller flyve
over til Egholm, så der er ikke noget isoleret ø liv. Kun menneskelig Ø idealisme. Det er hyggeligt at være på øen, men
den består udelukkende af landbrugsland med en smal strandzone omkring. Støjbelastningen er ikke værre end
bymiljøet i øvrigt, især ikke hvis hastigheden holdes nede omkring 80-90 km/t. Dyrelivet vil hurtigt tilpasse sig, som
når man ser sæler sove på bådebroerne i byen.
Mvh
Henrik Sabro Larsen
Ingeniør
Forchhammersvej 36
9000 aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0071.png
-- AKT 311293 -- BILAG 71 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jens Christensen ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
17-12-2023 19:17
Hej.
Selvfølgelig skal vi have en Limfjordsforbindelse via Egholm.
Det er den eneste fornuftige løsning.
Vi Danskere er verdensmestre i at være IMOD forslag - så her en opbakning til forslaget.
Det er en god idé at sprede trafikken, og det mindsker også risikoen for sabotage mod vores infrastruktur.
Se så at komme igang.
Med venlig hilsen
Jens Færløv Christensen
Klostermarken 45
Aalborg
28191920
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0072.png
-- AKT 311293 -- BILAG 72 -- [ 3.Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Steen Frederiksen ([email protected])
3.Limfjordsforbindelse
12-12-2023 17:29
TRM
Jeg glæder på befolkningen nordvest for Limfjorden’s vegne, at de får lettere ved at komme fra nord til syd.
Jeg glæder mig på egne vegne at det bliver lettere at komme fra syd til nord, og det er fra en der får direkte
udsigt til motorvejen over Egholm.
Man kan slippe for kø på Limfjordsbroen eller E 45.
Og indsigelser ja naturligvis selv om alle i ca. 40 år har vidst at der kom en 3. forbindelse.
Og dyreliv, ja som Nordjyske skrev i deres leder forleden ”det er utroligt så mange der lige pludselig er
begyndt at interessere sig for oddere” med fornuftige fauna passager må disse problemer kunne løses.
Der er alligevel noget jeg ikke helt forstår, hvorfor bliver vejbanen over Egholm ikke gravet ned under
terræn eller måske delvist under terræn.
Venlig hilsen
Steen Frederiksen
Egholm Færgevej 11.2.lejl.20
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0073.png
-- AKT 311293 -- BILAG 73 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Mogens Olsen ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
11-12-2023 13:43
God middag
Vi går helt klart ind for en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Argumenter
-Den eksisterende Limfjordstunnels kapacitet er for længst overskredet.
-Der er kø næsten hver morgen helt op til Vodskov og på vej op mod Vestbjerg for motorvejstrafikken fra
nord.
-Et ekstra tunnelrør vil generere mere trafik på den eksisterende motorvej i Nørre Uttrup. Denne bydel er i
forvejen plaget af trafikstøj. Dette gør at et ekstra tunnelrør ikke er acceptabelt. Tilsvarende argument gælder
for bydelene Gug og Vejgaard på sydsiden af Limfjorden.
-Der er ofte trafikstandsninger i et af tunnelrørene pga. trafikuheld i Limfjordstunnellen.
-Der spildes mange timer for erhvervsaktive personer når disse holder i kø for at komme igennem
Limfjordstunnellen.
-Alle de trafikanter der kommer fra vestsiden af Nørresundby og som skal sydpå vil få kortere distance med en
Egholm forbindelse. Det samme gælder for trafikanter fra vestsiden af Aalborg (Hasseris, Frejlev osv.) som
skal nordpå over fjorden.
-Det haster med en 3. Limfjordsforbindelse for at undgå at den Nordjyske region bliver hægtet af i
udviklingen.
-En limfjordsforbindelse over Egholm er oplagt set i relation til den 3. Største lufthavn i Danmark - Aalborg
Lufthavn.
-Vedrørende dyreliv og natur: da man skulle anlægge Storebæltsbroen var det forventeligt at dette ville skade
dyrelivet og faunaen. Det viste sig efter anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen at der i det store og hele ikke
var registreret problemer med dyreliv og fauna.
Venlig hilsen
Agnethe Roslev Østergaard og Mogens Højen Olsen
Kapelvej 33
Nørresundby
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0074.png
-- AKT 311293 -- BILAG 74 -- [ 3. Limfjordsforbindelse i Aalborg - høring ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
John Mikkelsen ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse i Aalborg - høring
07-12-2023 21:26
Til Transportministeriet,
Herved skal jeg som beboer i området af den nye Limfjordsforbindelse give min fulde opbakning til projektet.
Aalborg midtby er yderst forurenet som følge af tæt trafik og megen stillestående trafik.
Som beboer tæt på Nørholmsvej er vi meget generet af trafik fra bl.a. Sønderholm og Nibe. Den nye
Mølholmsvej forlængelse vil klart hjælpe.
Der er alt mulig grund til at få gang i byggeriet.
Det kan kun gå for langsomt.
Med venlig hilsen
John H. Mikkelsen
Filippavej 3
DK-9000 Aalborg
Tlf. +45 29891853
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0075.png
-- AKT 311293 -- BILAG 75 -- [ Egholmforbindelsen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Tarber ([email protected])
Egholmforbindelsen
15-12-2023 14:29
Klage til transportministeren[1736] 2023.docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes indsigelse mod Den 3. Limfjordsforbindelse, i Egholmlinjen.
Med venlig hilsen
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0076.png
-- AKT 311293 -- BILAG 76 -- [ Klage til transportministeren[1736] 2023 ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
Ebbe stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0077.png
-- AKT 311293 -- BILAG 77 -- [ Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Erik Larsen ([email protected])
Egholmmotorvejen
11-01-2024 00:30
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000 turister.
Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i farvandet
omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form af visuel
forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele øen. Det
vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at sejle til en
forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter etableringen af
anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Egholm, stigende
til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge Egholm,
svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner personer i
anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelsesmæssige
værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm. Egholmforbindelsen vil aflaste tunnelen med 23%, mens et vendbart tunnelrør vil
aflaste med 50% og koste det halve.
Underskrift:
Mvh.
Erik Larsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0078.png
-- AKT 311293 -- BILAG 78 -- [ Høringssvar vedr. Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Britta Pedersen ([email protected])
Høringssvar vedr. Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
07-01-2024 12:48
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i
farvandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i
form af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på
øen. Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på
hele øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Egholm,
stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge Egholm,
svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner personer i
anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelsesmæssige
værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
Britta Pedersen
Njalsgade 50.
4.tv
2300 København
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0079.png
-- AKT 311293 -- BILAG 79 -- [ Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ole Bertelsen ([email protected])
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
27-12-2023 20:41
Til rette vedkommende.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000 turister.
Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til friluftsliv såvel til lands, som til vand (sejllads, roning
,lystfiskeri m.v.).
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form af visuel
forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen. Anlægsaktiviteterne vil
samtidig udgøre en barriere, så besøgende og fritidssejlere ikke kan bevæge sig frit rundt på eller om hele øen. Det
vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at sejle eller ro ved
en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter etableringen af
anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turist- og friluftsdestination vurderes derfor at være væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
·
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Egholm, stigende til
209.186 turister i 2021
·
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge Egholm, svarende til
et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner personer i anlægsperioden.
·
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelsesmæssige værdier, vil i
al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Med venlig hilsen
Ole Bertelsen
Demetervej 16,
9210 Aalborg SØ
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0080.png
-- AKT 311293 -- BILAG 80 -- [ Egholmsforbindelsen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Dánjal Hofgaard Hestoy ([email protected])
Egholmsforbindelsen
21-12-2023 21:59
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i farvandet
omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele øen.
Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at sejle
til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Egholm,
stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge Egholm,
svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner personer i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelsesmæssige
værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
Dánjal Hestoy
Solbyen, Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0081.png
-- AKT 311293 -- BILAG 81 -- [ Protest mod afsnit 9,6 i Forslag til Lov om anlæg af 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jytte Thomsen ([email protected])
Protest mod afsnit 9,6 i Forslag til Lov om anlæg af 3. limfjordsforbindelse
21-12-2023 14:18
IMG_0636.jpg;
Jeg protesterer mod afsnit 9,6 i Forslag til Lov om anlæg af 3. limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0082.png
-- AKT 311293 -- BILAG 82 -- [ IMG_0636 ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0083.png
-- AKT 311293 -- BILAG 83 -- [ Protest imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Protest imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse
19-12-2023 13:17
Scanner - 2023-12-19 13_15_57.pdf;
Se vedhæftede!
Mvh
Mikkel Gade
23692377
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0084.png
-- AKT 311293 -- BILAG 84 -- [ Scanner - 2023-12-19 13_15_57 ] --
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limqordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministerenfølgende:
"9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfiorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfiorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsakfiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig."
Bemærkninger til Transportministerenstekst:
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier,vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfiordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfiordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0085.png
-- AKT 311293 -- BILAG 85 -- [ Intet emne ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Solveig Teigen ([email protected])
Intet emne
14-12-2023 16:08
Klage som alle kan indsende.docx;
Solveig Teigen
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0086.png
-- AKT 311293 -- BILAG 86 -- [ Klage som alle kan indsende ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0087.png
-- AKT 311293 -- BILAG 87 -- [ Intet emne ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Solveig Teigen ([email protected])
Intet emne
14-12-2023 16:08
Klage som alle kan indsende.docx;
Solveig Teigen
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0088.png
-- AKT 311293 -- BILAG 88 -- [ Klage som alle kan indsende ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0089.png
-- AKT 311293 -- BILAG 89 -- [ Indsigelse mod anlægslov ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Indsigelse mod anlægslov
14-12-2023 15:33
Klage til transportministeren.docx;
Til Anders R. Andersen!
Hermed fremsendes indsigelse mod Den 3. Limfjordsforbindelse, i Egholmlinjen.
Med venlig hilsen
Ingelise Tarber
Grænsevej 1
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0090.png
-- AKT 311293 -- BILAG 90 -- [ Klage til transportministeren ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0091.png
-- AKT 311293 -- BILAG 91 -- [ Klage angående afsnit 9.6. Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Gitte Paracha Thorhauge ([email protected])
Klage angående afsnit 9.6. Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
14-12-2023 08:02
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod
100.000 turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget
begrænset i farvandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende
forstyrrelser i form af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers
ikke vil forekomme på øen. Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende
ikke kan bevæge sig frit rundt på hele øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil
være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier
ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere
være til stede efter etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som
turistdestination vurderes derfor at være væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der
besøgte Egholm, stigende til 209.186 turister i 2021
•
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at
besøge Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7
millioner personer i anlægsperioden.
•
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store
oplevelsesmæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største
by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger
nej til en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
Gitte Paracha Thorhauge
Johnstrupsvej 10
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0092.png
-- AKT 311293 -- BILAG 92 -- [ Stop motorvej over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Bettina Eriksen ([email protected])
Stop motorvej over Egholm
14-12-2023 01:28
Klage over motorvej over Egholm.docx;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0093.png
-- AKT 311293 -- BILAG 93 -- [ Klage over motorvej over Egholm ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Jeg foreslår i stedet et ekstra tunnelrør i Aalborg Øst.
Underskrift: Bettina Eriksen, Vestbjerg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0094.png
-- AKT 311293 -- BILAG 94 -- [ Høringssvar ved. Anlægslov 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Tom Steen Jensen ([email protected])
Høringssvar ved. Anlægslov 3. limfjordsforbindelse
13-12-2023 15:16
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse.pdf;
Hermed vedhæftet mit høringssvar.
Med venlig hilsen
Tom Steen Jensen
Erhvervspsykolog
Cand.psych.aut.
Telefon +45 22 75 2000
Web:
www.tomsteenjensen.dk
LinkedIn:
www.linkedin.com/in/tomsteenjensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0095.png
-- AKT 311293 -- BILAG 95 -- [ Høringssvar 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
[email protected];
[email protected]
Rebild, 13-12-2023
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag 5l Lov om anlæg af en 3.Lim:ordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i
farvandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold El Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle El en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger El Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte
Egholm, stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner
personer i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store
oplevelsesmæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Tom Steen Jensen
Erhvervspsykolog
Stentoften 68
Rebild
9520 Skørping
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0096.png
-- AKT 311293 -- BILAG 96 -- [ Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Maria Nielsen ([email protected])
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
12-12-2023 14:27
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i farvandet
omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele øen.
Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier ved at sejle
til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til stede efter
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Egholm,
stigende til 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge Egholm,
svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner personer i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store oplevelsesmæssige
værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger nej til en 3.
Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift:
Maria Niemann Nielsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0097.png
-- AKT 311293 -- BILAG 97 -- [ Høringssvar ved. Anlægslov 3. limfjord ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar ved. Anlægslov 3. limfjord
12-12-2023 13:40
Høringssvar anlægslov IH.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0098.png
-- AKT 311293 -- BILAG 98 -- [ Høringssvar anlægslov IH ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag 5l Lov om anlæg af en 3.Lim:ordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigEg, lokal turistdesEnaEon, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. LimIorden omkring Egholm er flere steder aKrakEv i forhold El lysMiskeri.
Erhvervsfiskeriet i LimIorden har i de seneste årEer været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold El Egholms værdi som turistdesEnaEon vil anlægsarbejdet medføre omfaKende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
AnlægsakEviteterne vil samEdig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driVsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdesEnaEon. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle El en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt El storbyens larm, vil ikke længere være El stede eVer
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdesEnaEon vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger El Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, sEgende El 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet Edsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende El et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt El storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier, vil i al fremEd være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag El Lov om anlæg af en 3.LimIordsforbindelse, og siger nej El en 3.
LimIordsforbindelse over Egholm.
UnderskriV:
Ingrid Høg
StaEonsvej 81 B
9440 Åbybro
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0099.png
-- AKT 311293 -- BILAG 99 -- [ Høringssvar ved. Anlægslov 3. limfjord. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar ved. Anlægslov 3. limfjord.
12-12-2023 11:36
protest høringssvar mp.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0100.png
-- AKT 311293 -- BILAG 100 -- [ protest høringssvar mp ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag 5l Lov om anlæg af en 3.Lim:ordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigEg, lokal turistdesEnaEon, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. LimIorden omkring Egholm er flere steder aKrakEv i forhold El lysMiskeri.
Erhvervsfiskeriet i LimIorden har i de seneste årEer været for nedadgående og er meget begrænset i
farvandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold El Egholms værdi som turistdesEnaEon vil anlægsarbejdet medføre omfaKende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
AnlægsakEviteterne vil samEdig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driUsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdesEnaEon. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle El en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt El storbyens larm, vil ikke længere være El stede eUer
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdesEnaEon vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger El Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte
Egholm, sEgende El 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet Edsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende El et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner
personer i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt El storbyens larm, og hvor der er store
oplevelsesmæssige værdier, vil i al fremEd være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag El Lov om anlæg af en 3.LimIordsforbindelse, og siger nej El en 3.
LimIordsforbindelse over Egholm.
UnderskriU:
Mona Elisabeth Pedersen
SEgsborg Bakke 48, 4 Lejl. 5
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0101.png
-- AKT 311293 -- BILAG 101 -- [ Høringssvar Anlægslov 3. limfjord ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar Anlægslov 3. limfjord
12-12-2023 11:28
Høringssvar anlægslov up.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0102.png
-- AKT 311293 -- BILAG 102 -- [ Høringssvar anlægslov up ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag 5l Lov om anlæg af en 3.Lim:ordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigEg, lokal turistdesEnaEon, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. LimIorden omkring Egholm er flere steder aKrakEv i forhold El lysMiskeri.
Erhvervsfiskeriet i LimIorden har i de seneste årEer været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold El Egholms værdi som turistdesEnaEon vil anlægsarbejdet medføre omfaKende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
AnlægsakEviteterne vil samEdig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driVsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdesEnaEon. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle El en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt El storbyens larm, vil ikke længere være El stede eVer
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdesEnaEon vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger El Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, sEgende El 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet Edsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende El et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt El storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier, vil i al fremEd være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag El Lov om anlæg af en 3.LimIordsforbindelse, og siger nej El en 3.
LimIordsforbindelse over Egholm.
UnderskriV:
Ulla Pedersen
Fredericiagade 26
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0103.png
-- AKT 311293 -- BILAG 103 -- [ Høringssvar anlægslov 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar anlægslov 3. limfjordsforbindelse
12-12-2023 11:25
Høringssvar anlægslov IRO.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0104.png
-- AKT 311293 -- BILAG 104 -- [ Høringssvar anlægslov IRO ] --
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag 5l Lov om anlæg af en 3.Lim:ordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigEg, lokal turistdesEnaEon, som årligt besøges af op mod 100.000
turister. LimIorden omkring Egholm er flere steder aKrakEv i forhold El lysMiskeri.
Erhvervsfiskeriet i LimIorden har i de seneste årEer været for nedadgående og er meget begrænset i far-
vandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold El Egholms værdi som turistdesEnaEon vil anlægsarbejdet medføre omfaKende forstyrrelser i form
af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen.
AnlægsakEviteterne vil samEdig udgøre en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele
øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driVsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdesEnaEon. De oplevelsesmæssige værdier ved at
sejle El en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt El storbyens larm, vil ikke længere være El stede eVer
etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som turistdesEnaEon vurderes derfor at være
væsentlig.”
Bemærkninger El Transportministerens tekst:
•
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte Eg-
holm, sEgende El 209.186 turister i 2021
I anlægsfasen (forventet Edsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at besøge
Egholm, svarende El et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7 millioner perso-
ner i anlægsperioden.
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt El storbyens larm, og hvor der er store oplevelses-
mæssige værdier, vil i al fremEd være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største by.
•
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag El Lov om anlæg af en 3.LimIordsforbindelse, og siger nej El en 3.
LimIordsforbindelse over Egholm.
UnderskriV:
Inger Rubæk Olsen
Engsigvej 106
Hellum
9740 Jerslev
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0105.png
-- AKT 311293 -- BILAG 105 -- [ ET PÆNT NEJ TAK TIL EN 3-Forbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
kristoffer stov strengsholt nielsen ([email protected])
ET PÆNT NEJ TAK TIL EN 3-Forbindelse over Egholm
11-12-2023 20:13
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod
100.000 turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget
begrænset i farvandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende
forstyrrelser i form af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers
ikke vil forekomme på øen. Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende
ikke kan bevæge sig frit rundt på hele øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil
være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier
ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere
være til stede efter etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som
turistdestination vurderes derfor at være væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte
Egholm, stigende til 209.186 turister i 2021
•
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at
besøge Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7
millioner personer i anlægsperioden.
•
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store
oplevelsesmæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største
by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger
nej til en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Vh Kristoffer Holmsberg - Født og opvokset i Nørresundby
Sendt fra min iPhone
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0106.png
-- AKT 311293 -- BILAG 106 -- [ Borgerindsigelse mod Egholmforbindelsen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lisbeth Vinther ([email protected])
Borgerindsigelse mod Egholmforbindelsen
11-12-2023 16:49
Til:
[email protected]; [email protected]
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse.
I nævnte afsnit skriver Transportministeren følgende:
”9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af op mod
100.000 turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget
begrænset i farvandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende
forstyrrelser i form af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet, der ellers
ikke vil forekomme på øen. Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere, så besøgende
ikke kan bevæge sig frit rundt på hele øen. Det vurderes, at konsekvensen af anlægsarbejdet vil
være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige værdier
ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere
være til stede efter etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm som
turistdestination vurderes derfor at være væsentlig.”
Bemærkninger til Transportministerens tekst:
•
Ifølge dagbladet Nordjyske (13. januar 2022) var der i 2013 i alt 110.884 turister der besøgte
Egholm, stigende til 209.186 turister i 2021
•
I anlægsfasen (forventet tidsplan ca. 8 år) vil det stort set være umuligt og meningsløst at
besøge Egholm, svarende til et tab af herlighedsværdibaserede turistbesøg for i alt ca. 1.7
millioner personer i anlægsperioden.
•
Den uforstyrrede ø Egholm, hvor der er langt til storbyens larm, og hvor der er store
oplevelsesmæssige værdier, vil i al fremtid være gået tabt for borgerne i Danmarks 4. største
by.
Jeg protesterer imod afsnit 9.6 i Forslag til Lov om anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse, og siger
nej til en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Underskrift
Lisbeth Vinther
Slåenvej 2
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0107.png
-- AKT 311293 -- BILAG 107 -- [ Høringssvar, anlægslov - Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Susanne Zimmer ([email protected])
Høringssvar, anlægslov - Egholmmotorvej
09-01-2024 11:01
Høringssvar, råstoffer.pdf;
Hermed et høringssvar mere, som jeg vil bede om bekræftelse på.
Mvh
Susanne Zimmer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0108.png
-- AKT 311293 -- BILAG 108 -- [ Høringssvar, råstoffer ] --
Skørping 09.01.24
Høringssvar til lovforslag om anlægslov, Egholmmotorvej
Råstoffer
Miljøkonsekvensrapporten fra 2021 nævner side 447, at vejanlæg kræver tilførsel af 3.564.877 m3
jord og 2.684.261 m3 bundsikringsmaterialer (sand, grus, sten). Dertil kommer råstoffer til
udvidelsen af Egholm, med 21,3 ha, hvor der yderst skal være et dige og opfyldning inden for. Det
fremgår af bilag til den nye rapport, at der skal anvendes sten ved diget.
Region Nordjylland har i høringssvar til den nye rapport oplyst, at sand, grus og sten til anlæg af
Egholmforbindelsen svarer til ca. ét års indvinding i hele regionen. Regionen oplyser, at et område
ved Vadum forventes til nyt graveområde. I en aktindsigt fremgår det, at området ved Vadum ikke
har en kvalitet, der er ”vejkasseegnet”, så der vil også skulle findes råstoffer, hvor transporten
formentlig bliver længere. Regionen har endvidere oplyst, at der fremover kan blive råstofmangel i
Nordjylland, og at det allerede er vanskeligt at finde sten, som skal bruges til en række forskellige
projekter. Råstofforbruget til Egholmforbindelsen vil formentlig betyde højere priser, og dermed
fordyre byggeprojekter i hele Nordjylland i de kommende år.
Et nyt stort graveområde ved Vadum vil kræve en miljøkonsekvensvurdering, som bør indgå i den
aktuelle miljøkonsekvensrapport. Gravning af råstoffer indvirker væsentligt på landskabet, støver
og giver andre miljøpåvirkninger. Transporten med råstoffer, beton og asfalt på nordjyske veje i
anlægsfasen bliver omfattende og er også en væsentlig miljøbelastning.
Allerede nu er vores forbrug af råstoffer alt for stort. I Danmark havde vi den 29.marts opbrugt den
mængde råstoffer, som naturen kan nå at regenerere.
Derfor bør denne anlægsforslag lægges i graven.
Mvh
Susanne Zimmer
Purkervej 1
9520 Skørping
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0109.png
-- AKT 311293 -- BILAG 109 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Groth Rasmussen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:15
Nej til
Egholmmotorvej
– Voldsomt forbrug af råstoffer
Der mangler specificerede oplysninger om belastning ved råstofgravning og transport. Flere strækninger af
Egholmmotorvejen skal anlægges på dæmning. Egholm skal udvides med 21,2 ha, der hvor tunnelen skal føres ind på
øen. Det kræver store mængder opfyldning.
Vejanlægget kræver tilførsel af 3.564.877 m3 jord og 2.684.261 m3 bundsikringsmaterialer (sand, grus, sten) iflg.
Miljøkonsekvensrapporten fra 2021. Dertil kommer råstoffer til udvidelsen af Egholm, hvor der yderst skal være et
dige og opfyldning inden for.
Region Nordjylland har i høringssvar til den nye rapport oplyst, at sand, grus og sten til anlæg af Egholmforbindelsen
svarer til ca. ét års indvinding i hele regionen. Regionen oplyser, at et område ved Vadum forventes til nyt
graveområde. I en aktindsigt fremgår det, at området ved Vadum ikke har en kvalitet, der er ”vejkasseegnet”, så der
vil også skulle findes råstoffer, hvor transporten formentlig bliver længere. Regionen har endvidere oplyst, at der
fremover kan blive råstofmangel i Nordjylland, og at det allerede er vanskeligt at finde sten, som skal bruges til en
række forskellige projekter. Råstofforbruget til Egholmforbindelsen vil formentlig betyde højere priser, og dermed
fordyre byggeprojekter i hele Nordjylland i de kommende år.
Et nyt stort graveområde ved Vadum vil kræve en miljøkonsekvensvurdering, som bør indgå i den aktuelle
miljøkonsekvensrapport. Gravning af råstoffer indvirker væsentligt på landskabet, støver og giver andre
miljøpåvirkninger. Transporten med råstoffer, beton og asfalt på nordjyske veje i anlægsfasen bliver omfattende og
er også en væsentlig miljøbelastning.
Med venlig hilsen
Anders Groth Rasmussen
Ny Kastetvej 5
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0110.png
-- AKT 311293 -- BILAG 110 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Martin Granum ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 21:08
Fra Nordens Paris til Nordjyllands Herning.
Med den overskrift mener jeg, at Aalborgs herlighedsværdi og meget store og væsentlige rekreative
områder vil blive uopretteligt ødelagt hvis dette projekt gennemføres. Aalborg er i forvejen Danmarks mest
støjplagede by. Der vil kun komme mere støj af dette projekt. Godt nok står der i projektet at der alt i alt vil
komme mindre støj ved at anlægge motorvejen, men det gælder ikke hele den vestlige del af Nørresundby
og Aalborg, der ifølge rapportens egne tal VIL få mere larm. ”Netto-besparelsen” fås ved at sætte nye
støjværn op på E45 og så trække dem fra som en ”rabat”. De støjværn kunne man jo bare have sat op for
længst. Jeg synes der bliver snydt på vægtskålen når man laver støjværn syd for Aalborg på E45 og så
trækker den støjdæmpende gevinst fra på E39.
Jeg synes også det er uambitiøst at ikke at (turde) bruge WHO’s standarder for sundhedsskadelig støj, men i
stedet – ud af det blå – bruge egne uambitiøse standarder for at kunne presse et larmende projekt som
dette igennem. Nogen embedsmænd burde skamme sig.
Mere om støj:
Vand er en såkaldt ”hård akustisk overflade. Lyd ledes bedre over vand end over land. Det afspejles ikke i
Vejdirektoratets støjkort. Det må være en fejl.
Vinden blæser fra vestlige retninger op mod 40 % af tiden (kilde DMI). Det er slet ikke regnet med i
støjudbredelsen. Det mener jeg er vildledende. Der burde være en model for støjen, der kan/tør bruge de
reelle vejrmæssige vilkår i det område, der undersøges i en VVM. Støjprognosen (der allerede sker skidt ud)
er mere rosenrød end virkeligheden vil blive for Aalborg og Nørresundbys borgere.
Mvh. Martin Granum
Martin Granum
Skrænten 5
9400 Nørresundby
Mobil: (+45) 61462144
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0111.png
-- AKT 311293 -- BILAG 111 -- [ Høringssvar til Transportministeren vedr. 3. Limfjordsforbindelse, januar 2024 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Chres Roendrup ([email protected])
Høringssvar til Transportministeren vedr. 3. Limfjordsforbindelse, januar 2024
11-01-2024 22:54
image008.emz;
Til rette vedkommende i Transportministeriet
Jeg vil gerne kommentere Transportministerens forslag til anlægslov i forhold til emnet støj.
Jeg protesterer mod Egholmmotorvejens vedtagelse, da alt for mange beboere langs linjeføringen udsættes for
sundhedsskadelig støj. Der er tale om virkelig mange beboelser i de vestlige bydele fra linjeføringen og helt op til og
med Hasseris Gymnasium. Det sundhedsskadelige niveau indbefatter endda flere daginstitutioner for børn.
Transportministeren baserer sin anlægslov på en miljøkonsekvensvurdering, der er baseret på Vejdirektoratets
støjberegningsmetoder. Transportministeren ved godt, at Vejdirektoratet anvender metoder, der underdriver
støjkonsekvenserne, og ikke medtager de senere støjgener der kommer, når trafikprognosens trafiktal overstiges af
de faktiske trafiktal. Støjberegningen fra 2011, hvorpå den politiske beslutning blev taget, er derfor også
uigenkendelig med VVM 2023 støjberegningen. Derfor bør alle nordjyske byråd tage stilling til projektets
konsekvenser igen før anlægslov diskuteres i Folketinget. Desuden bør Folketinget fremskaffe støjberegninger der
viser den maksimale støjbelastning, når motorvejen har opnået sin maksimale trafikkapacitet. Se FIG 1 herunder.
Støjdæmpningen langs den nuværende E45 ved Dall Villaby fratrækkes støjbelastningen (SBT) for Egholmlinjen,
hvilket er stærkt kritisabel og misvisende, da denne markante støjreduktion ikke har virkning langs Egholmlinjen.
Dermed vildledes Folketinget. FIG 4
Rapporten giver ikke et retvisende oplysningsgrundlag til Folketinget. Egholmmotorvejen vil støjbelaste Aalborg langt
værre end antaget i VVM’en, og at det kun kan blive værre på sigt.
Folketinget skal have fyldestgørende oplysninger om støjkonsekvenserne af projekter. Aalborg allerede er Danmarks
mest støjforurenede by.
Det bekymrer mig derfor meget, at Folketinget modtager oplysninger, så de urigtigt kan tro, at støjforureningen er
mindre end den reelt er.
Vi ved at usikkerheden i støjberegningerne er uacceptabel stor, og at den reelle støjforurening bliver endnu større,
ligesom efter anlæggelse af motorvejen Silkeborg.
Det er uacceptabelt, når de trafikale gevinster er så begrænsede.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0112.png
FIG 1
VVM 2011. Beslutningsgrundlag.
VVM 2023
Støjgenerne ved Lindholm viser nu i VVM-opdateringen fra 2023 helt uacceptable støjgener for første gang. Fx ved
Lindholm Høje, samt i Hasseris, hvor den sundhedsskadelig støj nu viser sig at gå helt ind til Hasseris Gymnasium.
FIG 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0113.png
FIG 3
45% af projektets støjskærme placeres på eksisterende E45
ved Dall Villaby, som giver en markant støjreduktion.
Da dette ikke har indvirkning på støjgenerne langs
Egholmlinjen, er det stærkt kritisabelt og vildledende, at
denne reduktion fratrækkes i den samlede støjberegning
(SBT) for Egholmlinjen.
Folketinget skal som minimum have retvisende
støjberegninger
FIG 4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0114.png
Folketinget bedes tage stilling til, om dette er et acceptabelt støjniveau.
Med de fremlagte nye støjkonsekvenszoner, kan den 3. Limfjordsforbindelse ikke gennemføres på forsvarlig og
sundhedsmæssigt acceptabel vis.
Jeg beder jer venligst bekræfte modtagelsen af mit fremsendte høringssvar hurtigst muligt, tak.
Med venlig hilsen / Best regards
Chres Røndrup
’Lembgaarden’
Egholm 11
DK-9000 Aalborg
Denmark
Mobile: +4520701445
E-mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0115.png
-- AKT 311293 -- BILAG 112 -- [ image008 ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'image008'.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0116.png
-- AKT 311293 -- BILAG 113 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Karlsson & Jessen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
11-01-2024 22:24
Kære transportminister!
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den
støjpåvirkning som motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup
og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby.
Jeg vil ikke acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er
støjforurenet, også skal forurenes med støj.
Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks
mest trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger internationalt om
støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i
Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra
vejtrafik skal holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok
ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har
tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og
motorveje”, (rapport 551-2016).
Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere
generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er
udsat for den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange
mennesker langs motorveje føler sig stærkt generede i forhold til mennesker lang
byveje. Beboere langs motorveje føler sig generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”.
I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB,
burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52
dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i
VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning
til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til.
VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind
som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store
boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen.
I øvrigt er det svært at finde svar på, hvad støjforurening fra de kommunale
tilslutningsveje vil blive!
Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så
mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i
stedet at forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en
støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
--
Med venlig hilsen
Marianne R. Karlsson
Gravenstenvej 25
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0117.png
9000 Aalborg
E-mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0118.png
-- AKT 311293 -- BILAG 114 -- [ Høringssvar ang motorvej over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Iben Leer Parnell ([email protected])
Høringssvar ang motorvej over Egholm
11-01-2024 22:15
Brug gerne dette som høringsvar. Lav om eller klip, som du har lyst til. Giv også gerne en tilbagemelding,
hvis jeg har skrevet noget fejlagtigt
Støj på grund af en motorvej over Egholm.
Skal Aalborg fortsat vinde konkurrencen om at være Danmarks mest støjplagede by. Nej vel!
Med en motorvej over Egholm vil Aalborgs befolkning lide overgreb af biler og deres konstante støj. Aalborg
er i forvejen den mest støjbelastede by i Danmark med 67% af befolkningen, der er udsat for
sundhedsskadelig støj. Ingen tysk by er så plaget af støj som Aalborg.
Det undrer mig selvfølgelig, at WHO har fastsat grænsen for sundhedsskadelig støj ved 53 dB, mens
Danmark fastholder grænsen for sundhedsskadelig støj ved 58 dB. Det, der måles, er det gennemsnitlige
støjniveau for dag, aften, nat og helligdage i et år. Det vil sige, at der vil være dage, hvor lydniveauet i
perioder er op til 80 dB eller endnu højere. Tæt på grænsen, hvor man bør bruge høreværn.
I Danmark risikerer 500 - 800 danskere at dø af støjrelaterede sygdomme årligt. På Miljøstyrelsens egen
hjemmeside står der: Et forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af hjertesygdom og
forhøjet blodtryk som følge af vejstøj. Under alle omstændigheder dør flere af vejstøj end direkte i trafikken
(ca. 150).
Alligevel vælger I politikere, hvis anlægsloven vedtages, at påføre omtrent 26000 ålborgensere
sundhedsskadelig støj fra Egholm motorvejen. Ikke blot borgerne på Egholm udsættes for sundhedsskadelig
støj, men også borgerne i en masse gamle, hyggelige og velfungerende boligområder uden synderlig trafikstøj
i dag.
Og andre borgere er flyttet ind i helt nye boliger, som Aalborg Kommune har fået opført på trods af planerne
om Egholm motorvejens linjeføring blot et par hundrede meter vest for boligbebyggelsen.
Med et konstant lydniveau på 58 dB eller som omtalt ovenfor i virkeligheden ofte meget højere vil det bestemt
ikke mere være hyggeligt at sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise sin aftensmad.
Ikke mindst når vinden er i vest, vil støjen være voldsom og uudholdelig - og det er den altså så godt som altid
i Aalborg og Nørresundby.
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvor meget Egholm motorvejens støjniveau hæves, når der er
vestenvind. Herunder hvor mange flere mennesker, der kommer til at lide under sundhedsskadelig støj.
Da Egholm motorvejen går vest om Aalborg, samtidig med, at de fleste større arbejdspladser, universitetet og
det nye supersygehus ligger øst for. Det vil sige, at mange af de øst/vest veje i og omkring Aalborg Centrum,
der nu om dage normalt ikke er stærkt overbelastede af trafik, må forventes at blive det i høj grad. Dette,
mener jeg ,vil skabe meget mere støj i byen, end vi har i dag, hvor Aalborg allerede slår rekord i vejstøj. Der
vil jo stadigvæk være trafik på de syd/nord vendte vejstrækninger. Formentlig nogenlunde den samme som i
dag.
Konsekvenser ved støj
Det at anlægge Egholm motorvejen vest om Aalborg/Nørresundby er meget modstridende i forhold til
Verdensmål 3
Som det fremgår ovenfor, er der videnskabelig dokumentation for, at støj (og muligvis især motorvejsstøj) er
sundhedsskadelig.
Verdensmål 11
Aalborg/Nørresundby vil med en støjende Egholm motorvej vest om Aalborg vil gøre byen til en meget lidt
attraktiv by at bo i. Vi som borgere i byen må forvente en stagnation eller ligefrem tilbagegang i byens
positive udvikling.
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvilken virkning Egholm motorvejen har på Aalborgs
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0119.png
bytrafik. Herunder bør byens nye støjkorridorer beskrives.
Støjværn
Egholm motorvejen kommer til at udsætte , 26000 ålborgensere for sundhedsskadelig støj.
Et støjværn kunne være nogle af disse menneskers redning, så de fortsat kan sidde i haver og på altaner og
drikke kaffe eller spise deres aftensmad. MEN… et eventuelt støjværn på Aalborgsiden vil strække sig fire
kilometer fra Drastrup til Limfjorden. Kun gennembrudt ved de to tilkørsler til motorvejen ved Ny Nibevej og
Nørholmsvej. Og det vil nå op i elleve meters højde. Det svarer omtrent til et fire kilometer langt treetages
hus. Et så højt og langt støjværn ud over det flade land er meget indgribende.
Der hvor Aalborg by har en fantastisk mulighed for at smelte sammen med det åbne lands natur og give
borgerne frihed og livsglæde, vil vi borgere i stedet for få et hegn, der spærrer os inde, som var vi i fængsel.
Det har ingen borgere i Aalborg fortjent. Yderligere mener eksperter, at støjværnet kun vil virke et par
hundrede meter fra motorvejen. I stedet for vil støjen slå op over støjværnet og slå ned længere væk.
I Ingeniøren den 24.11.23 står at læse: Støjskærme kan reducere støjen støjen for de nærmeste boliger med op
til 10 dB.
De skriver, at støjskærme koster 10000 - 20000 kroner pr. løbende meter. Det bliver altså rigtig mange penge
for et støjværn, der vil lukke os ålborgensere inde som i et fængsel og som åbenbart ikke kan reducere den
gennemsnitlige støj mere end lige under WHO’ s grænse for sundhedsskadelig støj.
Inden man påbegynder anlæggelse af Egholm motorvejen, bør det i det mindste undersøges, om et så højt og
langt støjværn, der her er tale om, har den ønskede effekt i forhold til alle støjplagede borgere.
Det vil sige, at borgere langs med motorvejen - både på den østlige og vestlige side af den - kan nyde deres
hjem inde og ude uden at blive udsat for sundhedsskadelig støj.
Hvis ikke det kan lade sig gøre, bør motorvejen over Egholm ikke anlægges. Men der er to gode alternativer
ved E45. Et ekstra tunnelrør med vendbare baner og en citytunnel.
Mvh Iben Leer Parnell
Sendt fra
Outlook til iOS
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0120.png
-- AKT 311293 -- BILAG 115 -- [ Høringssvar til MKV og forslag til Anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
"Hans J. Høyer" ([email protected])
Høringssvar til MKV og forslag til Anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 21:02
Støj.pdf;
Hermed høringssvar til MKV og forslag til Anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse.
Jeg beder om at få en kvittering for modtagelse af høringssvaret.
#HvemGiderBoiAalborg
Hilsen
Hans J. Høyer
Aalborg
Mobil 51 4646 22
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0121.png
-- AKT 311293 -- BILAG 116 -- [ Støj ] --
Til:
[email protected],
[email protected]
og Vejdirektoratet
Høringssvar
Støj
Den 3. Lim>ordsforbindelse over Egholm
Støj over 55 decibel skader helbredet
En undersøgelse fra det Europæiske Miljøagentur (EEA) i 2020 påviste, at når man bor i et område, hvor
gennemsnitsstøjen er over 55 decibel, vil det på sigt påvirke helbredet. Det er især hjertesygdomme og
demens, der fremkaldes af støjen. Derudover er der set mulige sammenhænge med diabetes, slagOlfælde,
brystkræP og tyktarmskræP jf. KræPens bekæmpelse.
Selv uden Egholmlinjeføring er Aalborg det mest støjbelastede by med over 100.000 indbyggere i Danmark.
Yderligere 10.000 husstande vil blive berørt af sundhedsskadelig støj ved en eventuel etablering af
Egholmforbindelsen.
Undersøgelsen fra EEA står ikke alene. Forskere fra Syddansk Universitet har sammen med forskere fra de
øvrige danske universiteter undersøgt sammenhængen mellem trafikstøj ved ens bopæl og risikoen for
udvikling af demens blandt ældre. Studiet er baseret på registeroplysninger om mere end 1,9 mio. danskere
fra 60-års alderen og opePer bosiddende i Danmark mellem 1994-2017. Disse danskere blev undersøgt for
eksponering af trafikstøj helt ned på adresseniveau. Disse data blev sammenholdt med oplysninger, hvor
mange af deltagerne, der blev registreret med en demensdiagnose i perioden 2024-2017. Resultatet viste at
der var en signifikant sammenhæng mellem trafikstøj og demens. Risikoen for Alzheimers var øget med ca.
27% for personer bosiddende i støjende omgivelse (mere end 55 decibel) i.f.t. mindre støjende omgivelser
(under 40 decibel). Tilsvarende var risikoen for demens af alle typer øget med 18%.
Endvidere viste undersøgelsen, at risikoen sOger proporOonalt med støjnveauet. De`e er væsentlig, da
Miljøkonsekvensrapporten baserer sig på Miljøstyrelsen vejledende tåle-værdier på 58 decibel. For god
ordens skyld vil jeg blot nævne at decibel skalaen er logaritmisk. Antallet sygdomsramte må således alt
andet lige forventes at blive betydeligt større, når grænseværdien er 58 decibel og ikke 55 decibel.
WHO anbefaler en støjgrænse på 53 decibel. HerOl kan nævnes at Miljøstyrelsen nyeste anbefaling er 52
decibel for motorveje.
En Egholmlinjeføring vil således bringe ufa`eligt mange Aalborgensere i risiko for at død af blodpropper,
slagOlfælde og demens. HerOl kommer de forringede leveår inden dødsfaldene.
Jeg ser ikke at disse forhold er inddraget i Miljøkonsekvensvurderingen. Den er således ikke retvisende som
beslutningsgrundlag.
Med den foreliggende viden fra EU miljøagentur og Syddansk Universitet, kan FolkeOnget ikke erklære sig i
god tro. De`e åbner for en række kollekOve retssager i den kommende år fra familier Ol afdøde som følge af
blodpropper, slagOlfælde og demens. Sammenhængen er jo åbenbar.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
I.f.t. støjesOmaterne fra en eventuel Egholmforbindelse, skal det bemærkes at støjen kun er fremskreven
nogle få år frem. Re`elig burde støjen fremskrives for de næste 30 år. Eksemplet er, at da E45 åbnede
gennem Lim>ordstunnellen omkring 1970, var støjbelastningen fra den daværende motorvej ubetydelig. I
2024 er støjen fra E45 ulidelig og sundhedsskadelig.
I de`e høringssvar vedr. den sundhedsskadelige støj, bør det nævnes at overvejelser om at mindske støjen
langs E45 ved anvendelse af støjskærme ikke mindsker støjen fra en eventuel Egholmforbindelse. Det er ren
hokus-pokus og manipulering af beslutningsgrundlaget. Selvfølgelig skal støjen minimeres langs E45 med
alle midler. Men det mindsker jo ikke den støj, der vil ramme 10.000 ejendomme langs en
Egholmlinjeføring.
Aalborg 10. januar 2024
Hans J. Høyer
NordtoP 36
9000 Aalborg
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0123.png
-- AKT 311293 -- BILAG 117 -- [ Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
A Weis ([email protected])
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 20:26
Til Anders Petersen og rette vedkommende i Transportministeriet.
Høringssvar vedr. støjgener fra Egholm Motorvejen
Støjgenerne fra en bynær Egholm Motorvej kommer til at påvirke tusindvis af mennesker i den vestlige del af
Aalborg og Nørresundby samt alle der benytter de rekreative arealer langs Limfjorden, Hasseris Å, Lindholm
Å samt på Egholm og Limfjorden (sejlere, kajakroer, surfere, strand- og badegæster m.fl.).
Et alternativ er at sænke hastigheden på Egholm Motorvejen. Dette vil udover at komme de mange tusinde
borgere til gavn, også gavne dyrelivet, herunder Bilag IV arten Damflagermus.
TV2.dk bragte den 17. december 2022 en historie om 13 kommuner, der har søgt Vejdirektoratet om tilladelse
til at sænke hastigheden på bynære motorvejsstrækninger ned til 50-80 km/t, se link:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-17-kommune-saetter-hastighed-ned-paa-motorvej-forventer-stoej-
reduceret-med-18-procent?fbclid=IwAR2YmlPfexxjUUEdUpBR7x7YCN1iGbIoWI1butS9ahP8QXvb7i2-
nEy8BNU
Og TV2 Østjylland bragte en historie den 8. oktober 2021 om sænkning af hastighed til 50 km/t af hensyn til
Damflagermus, se link:
https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/sjaelden-dyreart-tvinger-hastigheden-ned-paa-
nyaabnet-vej?fbclid=IwAR3pCbkh4Dg3DjCIQp4TwdJPNLCaIjuil0gTcgHuPoJ2xU-l8yh2mYdcJq4
Vil Transportministeriet og Vejdirektoratet lave supplerende støjberegninger for at undersøge effekten af en
sænkning af hastigheden til 50-80 km/t?
Mvh.
Borger, Anja Wejs
Tjørnevænget 12,
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0124.png
-- AKT 311293 -- BILAG 118 -- [ Høringssvar vedr. støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Gitte Højland Hansen ([email protected])
Høringssvar vedr. støj
11-01-2024 20:15
I forbindelse med udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, ønskes følgende taget i
betragtning:
Støjgenerne fra en bynær Egholmmotorvej kommer til at påvirke tusindvis af mennesker i den vestlige del af
Aalborg og Nørresundby samt alle der benytter de rekreative arealer langs Limfjorden - herunder Hasseris Å,
Lindholm Å samt på Egholm og Limfjorden (sejlere, kajakroer, surfere, strand- og badegæster m.fl.).
Et alternativ er at sænke hastigheden på Egholmsmotorvejen.
Dette vil udover at komme de mange tusinde borgere til gavn, også gavne dyrelivet, herunder Bilag IV arten
Damflagermus. TV2.dk bragte den 17. december 2022 en historie om 13 kommuner, der har søgt
Vejdirektoratet om tilladelse til at sænke hastigheden på bynære motorvejsstrækninger ned til 50-80 km/t, se
link:
Kommune sætter hastighed ned på motorvej - forventer støj reduceret med 18 procent - TV 2
Og TV2 Østjylland bragte en historie den 8. oktober 2021 om sænkning af hastighed til 50 km/t af hensyn til
Damflagermus, se link:
Sjælden dyreart tvinger hastigheden ned på nyåbnet vej | TV2 Østjylland (tv2ostjylland.dk)
Jeg foreslår, at Transportministeriet og Vejdirektoratet laver supplerende støjberegninger for at undersøge
effekten af en sænkning af hastigheden til 50-80 km/t.
Sjælden dyreart tvinger hastigheden ned på
nyåbnet vej
På grund af flagermus må trafikanterne 'kun' køre 50 km/t på den
nyåbnede Nordskovvej i Silkeborg. Men en løsning er på vej, så
hastigheden - nogle gange - kan komme højere op.
www.tv2ostjylland.dk
Kommune sætter hastighed ned på motorvej -
forventer støj reduceret med 18 procent
13 kommuner har bedt Vejdirektoratet om tilladelse til at nedsætte
hastigheden. I Gladsaxe udvides motorvej, og samtidig sættes
hastigheden ned.
nyheder.tv2.dk
Mvh.
Gitte Højland Hansen
Soløjevej 6
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0125.png
-- AKT 311293 -- BILAG 119 -- [ Høringssvar 3. limfjordsforbindelse - indsigelse mod Støjforurening ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse - indsigelse mod Støjforurening
11-01-2024 20:14
Indsigelse mod anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over Egholm af mange
grunde, heriblandt:
Den valgte trace vil medføre en væsentlig støjforurening og forringelse af bynære rekreative arealer
VVM redegørelse for den vestlige Limfjordfjordsforbindelse viser at blandt andet beboere i Hasseris Enge og
Sofiendal Enge til at leve med støj på mellem 53 og 58 dB L
den
.
Risikoen for at få en blodprop i hjertet begynder at stige, når man lever i støj på 53 dB L
den
og derover. Det fandt
forskerne bag en større WHO-rapport i 2018. Støjen ved en
vestlig motorvejsforbindelse vil dermed være sundhedsskadelig ifølge WHO-rapporten. Men hvor stor den forøgede
risiko i spændet mellem 53 og 58 dB L
den
er, ved man stadig ikke
med sikkerhed, men er støjen oppe på 59 dB L
den
, er risikoen for en blodprop i hjertet fem procent højere.
Den forøgede forekomst for blodpropper, vil betyde et samfundsmæssigt økonomisk tab, der ikke er kapitaliseret i
den økonomiske opstilling for vestforbindelsens i forvejen dårlige samfundsmæssige forrentning, der i den senest
opdaterede
version af VVM redegørelsen, dateret 2023, er angivet til 3,5 % pro anno.
Vælger man at udbygge den østlige forbindelse, vil der kun ske en meget begrænset stigning i støjniveauet for de
personer der bor langs denne forbindelse. En forøgelse af trafikmængden med 25%, svarende til det den vestlige
forbindelse forventes at aflaste, vil jf Vejdirektoratet give en forøgelse af trafikstøjen på 1 dB, hvilket svarer til en
meget lille ændring. Vælges en udbygning af den østlige forbindelse opnås en betydelig økonomisk besparelse, der
blandt andet kan bruges til en bedre støjafskærmning langs E 45, eller alternativt at opkøbe og nedrive de mest
støjbelastede parceller.
En anden negativ påvirkning af folkesundheden, som følge af den
vestlige forbindelse, er den ødelæggelse af bynære rekreative
arealer, der enten direkte bliver berørt af traceen, eller som vil få
en stærkt forøget støjbelsatning.
Syd for fjorden, på områderne mellem Drastrup og Skalborg og
mellem Hasseris Shelterpark og Vester Fjordpark vil motorvejen
afbryde naturskønne stiforbindelser, på Egholm vil det yndede
udflugtssted Kronborg med tilhørtende nærvedliggende
badestrand bilve
støjbelastet og afskåret fra den øvrige del af øen, nord for fjorden
vil den rekrative sti til ”verdens ende”, blive reduceret fra en
bynær naturoplevelse til et stærkt visuelt og støjbelastet område.
Ingen af disse herlighedsforringelser er kapitaliseret i de
nuværende budgetter, men vil være med til at forringe den i
forvejen tvivlsomme økonomi ved den vestlige forbindelse.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0127.png
-- AKT 311293 -- BILAG 120 -- [ Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Jan Høgh ([email protected])
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 19:01
Til rette vedkommende
Jeg er som kommende nabo til den 3. Limfjordsforbindelse meget forundre og bekymret over den
tilsidesættelse af WHO anbefaling af sundhedsfarlig støj.
Min bekymring og forundring går på, at man ved etablering af forbindelsen vil skabe et støjinferno til et
meget stort område i Aalborg. Et område der idag ikke er støjplaget og et område hvor mange tusinde borgere
lever i naturskønne omgivelser. Områder, hvor der ligger flere institutioner der også i fremtiden, vil blive
påvirket og belastet af støj.
Støj der beviselig er sundhedsskadeligt.
Jeg har fuld forståelse for behovet for en 3. forbindelse, men beliggenheden er helt helt forkert. Den er for dyr,
udnyttelsen bliver for ringe og man opnår at støjbelaste et endnu ikke stødbelastet område i Aalborg.
Såfremt fornuften ikke måtte sejre og forbindelse bliver lagt hen over Egholm, så håber jeg inderligt at man er
så fornuftig at man fra ministeriets side, nedsætter hastigheden på motorvejen, således støjbelastningen bliver
markant mindre og dermed også skader et langt færre antal borgere i Aalborg.
Man kan med fordel tage ved lære af en by som Berlin, hvor hastigheden nedsættes i takt med øget beboelse.
En nedsættelse af hastigheden for alm. biler til 90 km/t og 70 km/t for lastbiler, vil betyder en væsentlig
nedsættelse af støjbelastningen.
Med venlig hilsen
Jan Høgh
K.E. Færgemanns vej 14,
9000 Aalborg
Mobil - 20123619
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0128.png
-- AKT 311293 -- BILAG 121 -- [ Indsigelse Anlægslov - 3. limfjordsforbindelse Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Jens Kruhøffer ([email protected])
Indsigelse Anlægslov - 3. limfjordsforbindelse Egholmmotorvejen
11-01-2024 18:42
Indsigelse mod Egholmmotorvejen – Anlægslov Sofie K.pdf;
Hermed min indsigelse.
Vh Sofie
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0129.png
-- AKT 311293 -- BILAG 122 -- [ Indsigelse mod Egholmmotorvejen – Anlægslov Sofie K ] --
Indsigelse mod Egholmmotorvejen – Anlægslov.
Vi kommer til at leve i et støjhelvede hvis motorvejen gennemføres.
Vi er en familie med far, mor og 3 børn. Vi ser med skræk frem til at komme til at bo tæt på
motorvejen.
Som journalist har jeg sat mig lidt ind i sagen.
I Aalborg er 67% af befolkningen udsat for sundhedsskadelig støj. Vejstøjen i Tyskland falder,
mens den stiger i DK, hvor ca. 800 årligt dør for tidligt af vejstøjsrelaterede sygdomme, hvilket
koster samfundet ca 44 mia.
At bygge yderligere en motorvej gennem den mest stille, vestlige del af Aalborg og Nrs.by vil
medføre at 26.000 nye borgere rammes af sundhedsskadelig trafikstøj.
Støjen vil påvirke langt større områder end VDs gamle beregningsmetoder viser.
Høje støjskærme vil på visse steder formindske støjen for de nærmeste beboere, men det
hjælper ikke for beboelse lidt længere væk, hvor der tilmed kan opstå uforudseelige støjlommer.
Støjen vil også forværres fra den øgede bytrafik, som skal krydse gennem byernes i
forvejen alt for små veje, hvis trafikanterne vil forsøge at benytte den anden motorvej ved
trængsel.
Egholmmotorvejen nedbringer ikke støjen som påstået i VVM. Den spreder den i
stedet ud over et meget større areal og over mange flere boliger.
Så er der også tale om fusk med tallene, når støjreduktion med støjværn på E45 trækkes fra for
støjbelastningen på Egholm motorvejen.
Det er fiktive beregninger, så på papiret nedbringe støjen på E45 til under 58dB i gennemsnit.
Støjstigningen - i de i dag ikke-støjramte områder - fra 0 til 58dB tæller slet ikke med, da
støj fra 0-58dB i flg. dansk lovgivning påstås ikke at være sundhedsskadeligt.
Myndighederne bør lytte til eksperter i WHO og få indført en lavere støjgrænse for
sundhedsskadelig støj på max 53dB.
Det er også stærkt kritisabelt, at VD benytter misvisende støjberegningsmetoder,
som gang på gang undervurderer det forventede omfang af støj.
Der bør i stedet benyttes moderne metoder, som andre lande anvender, hvor der undgås
bias pga gennemsnitsbetragtninger over døgn og år og hvor støj i stedet udspecificeres for
eksempelvis hverdage og for natten.
Der bør også fremlægges støjberegninger, som viser fremtidig forventet støjbelastning ud
over de første år, når trafikken stiger yderligere.
Der bør ikke benyttes et landsgennemsnit for støj. I stedet bør beregningerne forholde sig
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
til lokale forhold som vind, stigende terræn samt beliggenhed på dæmninger og broer.
Jeg gør indsigelse mod den manipulerede beregningsmetode, som reelt vil udsætte 26.000
borgere i Aalborg vest for sundhedsskadelig trafikstøj og kræver at Egholmforbindelsen stoppes
indtil der er lavet en mere redelig støjberegning.
Venlig hilsen
Sofie Klingberg
Hasserishave 10, 9000 Aalborg.
Kommende Adresse pr. 15. Februar 2024: Poul Anker Bechsvej 179, 9000 Aalborg
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0131.png
-- AKT 311293 -- BILAG 123 -- [ Høringssvar Aalborg har Danmarksrekord som Danmarks mest støjbelastede by. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Birte Svop ([email protected])
Høringssvar: Aalborg har Danmarksrekord som Danmarks mest støjbelastede by.
11-01-2024 18:34
Aalborg har Danmarksrekord som Danmarks mest støjbelastede by.
Egholmlinjen er i strid med den Regional Udviklingsstrategi indsatsområder om ”Renere natur og miljø”
samt ”Bedre trivsel og sundhed”.
Egholmlinjen vil forårsage at yderligere 26.000 beboere i regionen, der bor langs den planlagte linjeføring,
vil udsættes for sundhedsskadelig støj. Det vil have store sundhedsomkostninger for Region Nordjylland og
uoverskuelige menneskelige konsekvenser på helbred og trivsel for regionens beboere.
På landsplan er de samfundsøkonomiske omkostninger der kny er sig l sygdom pga. vejstøj allerede oppe
på 4,4 mia. kr. og stærkt s gende. Det vurderes, at 802 personer årligt dør for dligt i Danmark iht. den
seneste rapport om Environmental noise in Europe (EEA no. 22/2019 (EU). I rapporten er Aalborg i øvrigt
anført som værende Danmarks mest støjbelastede by.
Der findes både billigere og bedre alternativer til Egholm linjen, som vejdirektoratet desværre ikke har
undersøgt, men som kompetente kræfter i Borgerbevægelsen har udarbejdet forslag til. Disse forslag ligger
ved den eksisterende motorvejsstrækning i Aalborg øst. Som, Ifølge vejdirektoratet, ikke vil blive aflastet
tilstrækkeligt når Egholm linjen står færdig. Faktisk så lidt, at den trængsel der i dag opleves ved tunnelen,
vil være den samme den dag Egholm linjen åbnes.
Man kan derfor med stor fordel udvide E45 i stedet for at bygge en motorvej i Egholm linjen, fordi man med
meget stor sandsynlighed alligevel vil være nødt til at udvide E45, med en ekstra tunnel hvor vejbanerne
kan anvendes til at udvide kapaciteten i den retning der er brug for den, når der er behov, hvilket typisk er i
sydlig retning om morgenen og i nordlig retning om aftenen.
Der ligger mange støjplagede boliger langs med E45. Dem kunne man jo bruge de overskydende midler, der
ellers skulle have været brug til Egholmlinjen, på at beskytte betydeligt bedre end i dag, ved at overdække
motorvejen på udvalgte steder. Til stor glæde og gavn for beboerne med meget mindre støj og udvidede
muligheder for rekreative områder på taget af overdækningerne.
Derfor vil det være en
katastrofal og gigantisk fejl
for Aalborg og Nørresundbys borgere hvis den
planlagte motorvej i Egholm linjen gennemføres. Begge byer vil blive omsluttet at støjende og forurenende
motorveje hele vejen rundt. Der vil formentlig ikke være en plet i byen hvor du ikke vil kunne høre trafikken
fra en af de to motorveje.
Birte Svop, Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0132.png
-- AKT 311293 -- BILAG 124 -- [ Høringssvar Store omkostninger for befolkningen i Aalborg, på Egholm og i Nørresu… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Birte Svop ([email protected])
Høringssvar: Store omkostninger for befolkningen i Aalborg, på Egholm og i Nørresundby
11-01-2024 18:30
Store omkostninger for befolkningen i Aalborg, på Egholm og i Nørresundby
En motorvej i Egholm linjen vil have store negative omkostninger for befolkningen i Aalborg, på Egholm og i
Nørresundby. Da motorvejen tænkes opført i vest, vil den altdominerende vestenvinde sørge for at støj og
forurening fra udstødning og dæk vil blive blæst ind over byen. Især det faktum at motorvejen primært
bygges på dæmninger og broer, vil give støjen fri passage ind over byen. Ikke engang den forventede øgede
andel af elbiler vil hjælpe på støjen, da elbiler støjer mere pga deres større vægt, da det er støj fra dækkene
man hører når farten overstiger 40km/timen og ikke motorstøj. Ydermere bliver der tale om støj fra en kant
hvor der hidtil ikke har være støjproblemer af den art.
Nørresundby, Lindholm og bebyggelserne ned mod begge sider af fjorden vil blive specielt hårdt udsat for
støj fra motorvejen over Egholm og lavbroen over Nørredyb, hvor støjen vil fortsætte uhindret over vand
ind over byen og de rekreative områder langs fjorden.
Desuden vil en 10 meter høj vejoverførsel over Thistedvej ved lufthavnen, komme op i højde med
Lindholmhøje og blive absolut ødelæggende for en ellers fantastisk udsigt og et velbesøgt område med
vigtig kulturarv.
Ydermere vil motorvejen ”bagom” Nørresundby blive en sikker kilde til spredning af støj og møg ind over
byen og ikke mindst den nærliggende kolonihavehusbebyggelse. Alene det at motorvejen tænkes anlagt på
dæmninger, vil komme til at virke som en enorm barriere for både dyr og mennesker i et hovedsageligt fladt
landskab.
Aalborg og Nørresundby vil blive omkranset af 2 motorveje en i øst og en i vest – altså støj med støj på!
Tag nu hensyn til Aalborg og Nørresundby indbyggere, der i forvejen er Danmarks mest støjbelastede
befolkning.
Egholm motorvejen må betegnes som et
helt igennem håbløst og uacceptabelt vejprojekt!
Birte Svop, Nørresundby
Med venlig hilsen
Birte Svop
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0133.png
-- AKT 311293 -- BILAG 125 -- [ Indsigelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Ole Sanden ([email protected])
Indsigelse.
11-01-2024 17:18
Skal Aalborg fortsat vinde konkurrencen om at være Danmarks mest støjplagede by. Nej vel! Med en
motorvej over Egholm vil Aalborgs befolkning lide overgreb af biler og deres konstante støj. Aalborg er i
forvejen den mest støjbelastede by i Danmark med 67% af befolkningen, der er udsat for sundhedsskadelig
støj. Ingen tysk by er så plaget af støj som Aalborg. Det undrer mig selvfølgelig, at WHO har fastsat grænsen
for sundhedsskadelig støj ved 53 dB, mens Danmark fastholder grænsen for sundhedsskadelig støj ved 58 dB.
Det, der måles, er det gennemsnitlige støjniveau for dag, aften, nat og helligdage i et år. Det vil sige, at der vil
være dage, hvor lydniveauet i perioder er op til 80 dB eller endnu højere. Tæt på grænsen, hvor man bør bruge
høreværn. I Danmark risikerer 500 - 800 danskere at dø af støjrelaterede sygdomme årligt. På Miljøstyrelsens
egen hjemmeside står der: Et forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af hjertesygdom
og forhøjet blodtryk som følge af vejstøj. Under alle omstændigheder dør flere af vejstøj end direkte i
trafikken (ca. 150). Alligevel vælger I politikere, hvis anlægsloven vedtages, at påføre omtrent 26000
ålborgensere sundhedsskadelig støj fra Egholm motorvejen. Ikke blot borgerne på Egholm udsættes for
sundhedsskadelig støj, men også borgerne i en masse gamle, hyggelige og velfungerende boligområder uden
synderlig trafikstøj i dag. Og andre borgere er flyttet ind i helt nye boliger, som Aalborg Kommune har fået
opført på trods af planerne om Egholm motorvejens linjeføring blot et par hundrede meter vest for
boligbebyggelsen. Med et konstant lydniveau på 58 dB eller som omtalt ovenfor i virkeligheden ofte meget
højere vil det bestemt ikke mere være hyggeligt at sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise sin
aftensmad. Ikke mindst når vinden er i vest, vil støjen være voldsom og uudholdelig - og det er den altså så
godt som altid i Aalborg og Nørresundby. Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvor meget
Egholm motorvejens støjniveau hæves, når der er vestenvind. Herunder hvor mange flere mennesker, der
kommer til at lide under sundhedsskadelig støj. Da Egholm motorvejen går vest om Aalborg, samtidig med, at
de fleste større arbejdspladser, universitetet og det nye supersygehus ligger øst for. Det vil sige, at mange af de
øst/vest veje i og omkring Aalborg Centrum, der nu om dage normalt ikke er stærkt overbelastede af trafik,
må forventes at blive det i høj grad. Dette, mener jeg ,vil skabe meget mere støj i byen, end vi har i dag, hvor
Aalborg allerede slår rekord i vejstøj. Der vil jo stadigvæk være trafik på de syd/nord vendte vejstrækninger.
Formentlig nogenlunde den samme som i dag. Konsekvenser ved støj Det at anlægge Egholm motorvejen vest
om Aalborg/Nørresundby er meget modstridende i forhold til Verdensmål 3 Som det fremgår ovenfor, er der
videnskabelig dokumentation for, at støj (og muligvis især motorvejsstøj) er sundhedsskadelig. Verdensmål 11
Aalborg/Nørresundby vil med en støjende Egholm motorvej vest om Aalborg vil gøre byen til en meget lidt
attraktiv by at bo i. Vi som borgere i byen må forvente en stagnation eller ligefrem tilbagegang i byens
positive udvikling. Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvilken virkning Egholm motorvejen har
på Aalborgs bytrafik. Herunder bør byens nye støjkorridorer beskrives. Støjværn Egholm motorvejen kommer
til at udsætte , 26000 ålborgensere for sundhedsskadelig støj. Et støjværn kunne være nogle af disse
menneskers redning, så de fortsat kan sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise deres aftensmad.
MEN… et eventuelt støjværn på Aalborgsiden vil strække sig fire kilometer fra Drastrup til Limfjorden. Kun
gennembrudt ved de to tilkørsler til motorvejen ved Ny Nibevej og Nørholmsvej. Og det vil nå op i elleve
meters højde. Det svarer omtrent til et fire kilometer langt treetages hus. Et så højt og langt støjværn ud over
det flade land er meget indgribende. Der hvor Aalborg by har en fantastisk mulighed for at smelte sammen
med det åbne lands natur og give borgerne frihed og livsglæde, vil vi borgere i stedet for få et hegn, der
spærrer os inde, som var vi i fængsel. Det har ingen borgere i Aalborg fortjent. Yderligere mener eksperter, at
støjværnet kun vil virke et par hundrede meter fra motorvejen. I stedet for vil støjen slå op over støjværnet og
slå ned længere væk. I Ingeniøren den 24.11.23 står at læse: Støjskærme kan reducere støjen støjen for de
nærmeste boliger med op til 10 dB. De skriver, at støjskærme koster 10000 - 20000 kroner pr. løbende meter.
Det bliver altså rigtig mange penge for et støjværn, der vil lukke os ålborgensere inde som i et fængsel og som
åbenbart ikke kan reducere den gennemsnitlige støj mere end lige under WHO’ s grænse for sundhedsskadelig
støj. Inden man påbegynder anlæggelse af Egholm motorvejen, bør det i det mindste undersøges, om et så højt
og langt støjværn, der her er tale om, har den ønskede effekt i forhold til alle støjplagede borgere. Det vil sige,
at borgere langs med motorvejen - både på den østlige og vestlige side af den - kan nyde deres hjem inde og
ude uden at blive udsat for sundhedsskadelig støj. Hvis ikke det kan lade sig gøre, bør motorvejen over
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Egholm ikke anlægges. Men der er to gode alternativer ved E45. Et ekstra tunnelrør med vendbare baner og
en citytunnel.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0135.png
-- AKT 311293 -- BILAG 126 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Trine Bindslev Tree ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 17:00
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den støjpåvirkning som motorvejen vil få
på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg vil ikke
acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes med støj.
Aalborg er i forvejen udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by, af det Europæiske Miljøagentur (EEA). Med
den viden, der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter og dødsfald, vil jeg mene at et nyt
motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal
holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye, vigtige viden om
motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen:
”Støjgener
fra byveje og motorveje”,
(rapport 551-2016). Heraf fremgår, at
”Mennesker bosiddende langs motorveje er
væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den
samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig Stærkt
generede i forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”.
I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet
over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde
stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig
frem til.
VVM-redegørelsen har ikke medtaget den fremherskende vestenvind som vi har denne del af landet, som en faktor.
Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det
fremgår af VVM-redegørelsen, da blæsten vil bære støjen ind over byen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen nedbringer støjen, når
det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et
acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet
at forbedre E45. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
Venlig hilsen
Trine Bindslev Tree
Bejsebakkevej 46
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0136.png
-- AKT 311293 -- BILAG 127 -- [ Høringssvar, vedr 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinien ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Mette sonne ([email protected])
Høringssvar, vedr 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinien
11-01-2024 16:13
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den
støjpåvirkning som motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og
det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg vil ikke acceptere, at de få
tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes med
støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som
Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger internationalt
om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i
Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik
skal holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang
den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og
henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje”,
(rapport
551-2016).
Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er
væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje,
når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange
mennesker langs motorveje føler sig Stærkt generede i forhold til mennesker lang
byveje. Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere støjniveauer
i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens
vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved
støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget
anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte
boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen
beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen
fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering
umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af
VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i
Egholmlinjen nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen.
Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så
mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i
stedet at forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en
støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
Mvh Mette Sonne
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0137.png
-- AKT 311293 -- BILAG 128 -- [ Høringssvar 3. limfjordsforbindelse - Støjforurening og forringelse af rekreative areal… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse - Støjforurening og forringelse af rekreative arealer
11-01-2024 16:12
Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over
Egholm:
Den valgte trace vil medføre en væsentlig støjforurening og forringelse af bynære
rekreative arealer
VVM redegørelse for den vestlige Limfjordfjordsforbindelse viser at blandt andet beboere i Hasseris
Enge og Sofiendal Enge til at leve med støj på mellem 53 og 58 dB Lden. Risikoen for at få en blodprop
i hjertet begynder at stige, når man lever i støj på 53 dB Lden og derover. Det fandt forskerne bag en
større WHO-rapport i 2018. Støjen ved en vestlig motorvejsforbindelse vil dermed være
sundhedsskadelig ifølge WHO-rapporten. Men hvor stor den forøgede risiko i spændet mellem 53 og 58
dB Lden er, ved man stadig ikke med sikkerhed, men er støjen oppe på 59 dB Lden, er risikoen for en
blodprop i hjertet fem procent højere.
Den forøgede forekomst for blodpropper, vil betyde et samfundsmæssigt økonomisk tab, der ikke er
kapitaliseret i den økonomiske opstilling for vestforbindelsens i forvejen dårlige samfundsmæssige
forrentning, der i den senest opdaterede version af VVM redegørelsen, dateret 2023, er angivet til 3,5
% pro anno.
Vælger man at udbygge den østlige forbindelse, vil der kun ske en meget begrænset stigning i
støjniveauet for de personer der bor langs denne forbindelse. En forøgelse af trafikmængden med 25%,
svarende til det den vestlige forbindelse forventes at aflaste, vil jf Vejdirektoratet give en forøgelse af
trafikstøjen på 1 dB, hvilket svarer til en meget lille ændring. Vælges en udbygning af den østlige
forbindelse opnås en betydelig økonomisk besparelse, der blandt andet kan bruges til en bedre
støjafskærmning langs E 45, eller alternativt at opkøbe og nedrive de mest støjbelastede parceller.
En anden negativ påvirkning af folkesundheden, som følge af den vestlige forbindelse, er den
ødelæggelse af bynære rekreative arealer, der enten direkte bliver berørt af traceen, eller som vil få en
stærkt forøget støjbelsatning. Syd for fjorden, på områderne mellem Drastrup og Skalborg og mellem
Hasseris Shelterpark og Vester Fjordpark vil motorvejen afbryde naturskønne stiforbindelser, på Egholm
vil det yndede udflugtssted Kronborg med tilhørtende nærvedliggende badestrand bilve støjbelastet og
afskåret fra den øvrige del af øen, nord for fjorden vil den rekrative sti til ”verdens ende”, blive
reduceret fra en bynær naturoplevelse til et stærkt visuelt og støjbelastet område.
Ingen af disse herlighedsforringelser er kapitaliseret i de nuværende budgetter, men vil være med til at
forringe den i forvejen tvivlsomme økonomi ved den vestlige forbindelse.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0138.png
-- AKT 311293 -- BILAG 129 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Casper Knudsen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
11-01-2024 15:06
Aalborg har som by allerede massive støjproblemer i Øst pga. E45, som går gennem byen og tæt på
boligområder uden ordentlig støjdæmpning. Med en Vestforbindelse vil den del af Aalborg, som i dag ikke
lider under støj lide samme skæbne som Aalborg Øst. Det seneste projekt har endda - uden megen
opmærksomhed - rykket linieføringen yderligere et par hundrede meter tættere på boligerne på sydsiden af
fjorden. De sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj er velbeskrevet og motorveje producerer den værste
form for støj. Jeg har selv tidligere boet med vejstøj og ønsker det ikke for min værste fjende. Dengang man
byggede E45 havde man ikke den samme viden om støjs sundhedsmæssige konsekvenser, som man har idag.
Hvorfor lave den samme fejl nu og bygge endnu en motorvej klods op af beboelsesområder i landets 4. største
by? Det er fuldstændig uforståeligt for mig, at man med den viden, man har om støjs sundhedsmæssige
konsekvenser idag, kan tage sådan en beslutning.
Egholm-motorvejen er placeret i lavland (enge) lige vest for Aalborg nyopført, tæt bebyggelse med få
hundrede meter mellem vejen og de første matrikler. Dette er ikke synligt i VVM-materialet hvor der bruges
2011-kort og det fremgår som om motorvejen befinder sig langt udenfor byen. Vestenvinden vil frit
transportere støjen ind over 26.000 borgere, der kan forvente støj i sundhedsskadelige niveauer.
WHO har for nylig nedjusteret niveauet for sundhedsskadelig støj til 53dB fordi vi er blevet klogere på hvor
skadelig støj er. Vejdirektoratet fastholder 58dB. Herudover bruges en støjmodellering, der udjævner over
hele året og kun baserer sig på etableringsåret, dvs uden indregning af forventede trafikstigninger. Vind
tages der heller ikke højde for på trods af at motorvejen på hele engstrækket langs Aalborg vil lægge
hævet mellem 2 og 10 m over jorden og på størstedelen af strækningen helt uden støjafskærmning.
Udover boliger vil mange af vores rekreative områder i Aalborg blive ramt af støjen. Det gælder f.eks.
Drastrup skov, Vestre Fjordpark, Mølholm, Verdens Ende, Vestre Bådehavn og skudehavnen og ikke
mindst Egholm. Dette er alle de rekreative områder vi har i Vest, som bruges til vandsport, gå- og løbeture,
krabbefiskning med ungerne, badning og alle de ting, som gør livet godt. Det er bare ikke det samme at gå
en tur i skoven eller langs vandet med en motorvej på lydtapetet.
Aalborg er allerede uden Egholm-motorvejen landets mest støjplagede by. Hvorfor skal Aalborgs borgeres
sundhed ødelægges for at få pendlere fra Brovst kan spare 5 minutter i morgentrafikken?
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om
den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Min begrundelse er baseret på de af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte
argumenter og høringssvar, som jeg hermed tilslutter mig.
Venlig hilsen
Casper Knudsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0139.png
-- AKT 311293 -- BILAG 130 -- [ Høringssvar til Transportministeren vedr. 3. Limfjordsforbindelse, januar 2024 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
gitte røndrup ([email protected])
Høringssvar til Transportministeren vedr. 3. Limfjordsforbindelse, januar 2024
11-01-2024 13:26
Til rette vedkommende i Transportministeriet
Jeg vil gerne kommentere Transportministerens forslag til anlægslov i forhold til emnet støj.
Jeg protesterer mod Egholmmotorvejens vedtagelse, da alt for mange beboere langs
linjeføringen udsættes for sundhedsskadelig støj. Der er tale om virkelig mange beboelser i de
vestlige bydele fra linjeføringen og helt op til og med Hasseris Gymnasium. Det
sundhedsskadelige niveau indbefatter endda flere daginstitutioner for børn.
Transportministeren baserer sin anlægslov på en miljøkonsekvensvurdering, der er baseret på
Vejdirektoratets støjberegningsmetoder. Transportministeren ved godt, at Vejdirektoratet
anvender metoder, der underdriver støjkonsekvenserne, og ikke medtager de senere støjgener
der kommer, når trafikprognosens trafiktal overstiges af de faktiske trafiktal. Støjberegningen
fra 2011, hvorpå den politiske beslutning blev taget, er derfor også uigenkendelig med VVM
2023 støjberegningen. Derfor bør alle nordjyske byråd tage stilling til projektets konsekvenser
igen før anlægslov diskuteres i Folketinget. Desuden bør Folketinget fremskaffe støjberegninger
der viser den maksimale støjbelastning, når motorvejen har opnået sin maksimale
trafikkapacitet. Se FIG 1 herunder.
Støjdæmpningen langs den nuværende E45 ved Dall Villaby fratrækkes støjbelastningen (SBT)
for Egholmlinjen, hvilket erstærkt kritisabel og misvisende, da denne markante støjreduktion
ikke har virkning langs Egholmlinjen. Dermed vildledes Folketinget. FIG 4
Rapporten giver ikke et retvisende oplysningsgrundlag til Folketinget. Egholmmotorvejen vil
støjbelaste Aalborg langt værre end antaget i VVM’en, og at det kun kan blive værre på sigt.
Folketinget skal have fyldestgørende oplysninger om støjkonsekvenserne af projekter. Aalborg
allerede er Danmarks mest støjforurenede by.
Det bekymrer mig derfor meget, at Folketinget modtager oplysninger, så de urigtigt kan tro, at
støjforureningen er mindre end den reelt er.
Vi ved at usikkerheden i støjberegningerne er uacceptabel stor, og at den reelle støjforurening
bliver endnu større, ligesom efter anlæggelse af motorvejen Silkeborg.
Det er uacceptabelt, når de trafikale gevinster er så begrænsede.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0140.png
FIG 1
VVM 2011. Beslutningsgrundlag.
​
​
​
VVM 2023
Støjgenerne ved Lindholm viser nu i VVM-opdateringen fra 2023 helt uacceptable støjgener for
første gang. Fx ved Lindholm Høje, samt i Hasseris, hvor den sundhedsskadelig støj nu viser sig
at gå helt ind til Hasseris Gymnasium.
FIG 2
FIG 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0141.png
45% af projektets støjskærme placeres på eksisterende E45 ved
Dall Villaby, som giver en markant støjreduktion.
Da dette ikke har indvirkning på støjgenerne langs
Egholmlinjen, er det stærkt kritisabelt og vildledende, at denne
reduktion fratrækkes i den samlede støjberegning (SBT) for
Egholmlinjen.
Folketinget skal som minimum have retvisende
støjberegninger
FIG 4
Folketinget bedes tage stilling til, om dette er et acceptabelt støjniveau.
Med de fremlagte nye støjkonsekvenszoner, kan den 3. Limfjordsforbindelse ikke
gennemføres på forsvarlig og sundhedsmæssigt acceptabel vis.
Venlig hilsen
Gitte Røndrup
Lembgaarden
Egholm 11
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0142.png
-- AKT 311293 -- BILAG 131 -- [ Høringssvar til Transportministeren vedr 3. LFF. 2023. KORT.pdf ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Siv von Bülow ([email protected])
Høringssvar til Transportministeren vedr 3. LFF. 2023. KORT.pdf
11-01-2024 11:58
Høringssvar til Transportministeren vedr 3. LFF. 2023. KORT.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0143.png
-- AKT 311293 -- BILAG 132 -- [ Høringssvar til Transportministeren vedr 3. LFF. 2023. KORT ] --
Høringssvar til Transportministeren vedr. 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
Jeg vil gerne kommentere Transportministerens forslag til anlægslov i forhold til emnet støj.
Jeg protesterer mod Egholmmotorvejens vedtagelse, da alt for mange beboere langs linjeføringen udsættes
for sundhedsskadelig støj. Der er tale om virkelig mange beboelser i de vestlige bydele fra linjeføringen og
helt op til og med Hasseris Gymnasium. Det sundhedsskadelige niveau indbefatter endda flere
daginstitutioner for børn.
Transportministeren baserer sin anlægslov på en miljøkonsekvensvurdering, der er baseret på
Vejdirektoratets støjberegningsmetoder. Transportministeren ved godt, at Vejdirektoratet anvender
metoder, der underdriver støjkonsekvenserne, og ikke medtager de senere støjgener der kommer, når
trafikprognosens trafiktal overstiges af de faktiske trafiktal. Støjberegningen fra 2011, hvorpå den politiske
beslutning blev taget, er derfor også uigenkendelig med VVM 2023 støjberegningen. Derfor bør alle
nordjyske byråd tage stilling til projektets konsekvenser igen før anlægslov diskuteres i Folketinget.
Desuden bør Folketinget fremskaffe støjberegninger der viser den maksimale støjbelastning, når
motorvejen har opnået sin maksimale trafikkapacitet. Se FIG 1 herunder.
Støjdæmpningen langs den nuværende E45 ved Dall Villaby fratrækkes støjbelastningen (SBT) for
Egholmlinjen, hvilket er stærkt kritisabel og misvisende, da denne markante støjreduktion ikke har virkning
langs Egholmlinjen. Dermed vildledes Folketinget. FIG 4
Rapporten giver ikke et retvisende oplysningsgrundlag til Folketinget. Egholmmotorvejen vil støjbelaste
Aalborg langt værre end antaget i VVM’en, og at det kun kan blive værre på sigt.
Folketinget skal have fyldestgørende oplysninger om støjkonsekvenserne af projekter. Aalborg allerede er
Danmarks mest støjforurenede by.
Det bekymrer mig derfor meget, at Folketinget modtager oplysninger, så de urigtigt kan tro, at
støjforureningen er mindre end den reelt er.
Vi ved at usikkerheden i støjberegningerne er uacceptabel stor, og at den reelle støjforurening bliver endnu
større, ligesom efter anlæggelse af motorvejen Silkeborg.
Det er uacceptabelt, når de trafikale gevinster er så begrænsede.
FIG 1
VVM 2011. Beslutningsgrundlag.
VVM 2023
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0144.png
Støjgenerne ved Lindholm viser nu i VVM-opdateringen fra 2023 helt uacceptable støjgener for første gang.
Fx ved Lindholm Høje, samt i Hasseris, hvor den sundhedsskadelig støj nu viser sig at gå helt ind til Hasseris
Gymnasium.
FIG 2
FIG 3
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0145.png
45% af projektets støjskærme placeres på
eksisterende E45 ved Dall Villaby, som giver en
markant støjreduktion.
Da dette ikke har indvirkning på støjgenerne langs
Egholmlinjen, er det stærkt kritisabelt og
vildledende, at denne reduktion fratrækkes i den
samlede støjberegning (SBT) for Egholmlinjen.
Folketinget skal som minimum have retvisende
støjberegninger
FIG 4
Folketinget bedes tage stilling til, om dette er et acceptabelt støjniveau.
Med de fremlagte nye støjkonsekvenszoner, kan den 3. Limfjordsforbindelse ikke gennemføres på forsvarlig
og sundhedsmæssigt acceptabel vis.
Mvh.
Siv von Bülow
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0146.png
-- AKT 311293 -- BILAG 133 -- [ Høringssvar til Transportministeren vedr. 3. Limfjordsforbindelse, december 2023 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kristian Røndrup ([email protected])
Høringssvar til Transportministeren vedr. 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
11-01-2024 10:57
Høringssvar til Transportministeren vedr 3. LFF. 2023.pdf;
Til rette vedkommende,
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Mvh. / Kind Regards
Kristian Røndrup
Østerbrogade 111, 1., 117
2100 København Ø, Denmark
Phone:
+45 22 31 54 50
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0147.png
-- AKT 311293 -- BILAG 134 -- [ Høringssvar til Transportministeren vedr 3. LFF. 2023 ] --
Høringssvar til Transportministeren vedr. 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
Jeg vil gerne kommentere Transportministerens forslag til anlægslov i forhold til emnet støj.
Jeg protesterer mod Egholmmotorvejens vedtagelse, da alt for mange beboere langs linjeføringen udsættes
for sundhedsskadelig støj. Der er tale om virkelig mange beboelser i de vestlige bydele fra linjeføringen og
helt op til og med Hasseris Gymnasium. Det sundhedsskadelige niveau indbefatter endda flere
daginstitutioner for børn.
Transportministeren baserer sin anlægslov på en miljøkonsekvensvurdering, der er baseret på
Vejdirektoratets støjberegningsmetoder. Transportministeren ved godt, at Vejdirektoratet anvender
metoder, der underdriver støjkonsekvenserne, og ikke medtager de senere støjgener der kommer, når
trafikprognosens trafiktal overstiges af de faktiske trafiktal. Støjberegningen fra 2011, hvorpå den politiske
beslutning blev taget, er derfor også uigenkendelig med VVM 2023 støjberegningen. Derfor bør alle
nordjyske byråd tage stilling til projektets konsekvenser igen før anlægslov diskuteres i Folketinget.
Desuden bør Folketinget fremskaffe støjberegninger der viser den maksimale støjbelastning, når
motorvejen har opnået sin maksimale trafikkapacitet. Se FIG 1 herunder.
Støjdæmpningen langs den nuværende E45 ved Dall Villaby fratrækkes støjbelastningen (SBT) for
Egholmlinjen, hvilket er stærkt kritisabel og misvisende, da denne markante støjreduktion ikke har virkning
langs Egholmlinjen. Dermed vildledes Folketinget. FIG 4
Rapporten giver ikke et retvisende oplysningsgrundlag til Folketinget. Egholmmotorvejen vil støjbelaste
Aalborg langt værre end antaget i VVM’en, og at det kun kan blive værre på sigt.
Folketinget skal have fyldestgørende oplysninger om støjkonsekvenserne af projekter. Aalborg allerede er
Danmarks mest støjforurenede by.
Det bekymrer mig derfor meget, at Folketinget modtager oplysninger, så de urigtigt kan tro, at
støjforureningen er mindre end den reelt er.
Vi ved at usikkerheden i støjberegningerne er uacceptabel stor, og at den reelle støjforurening bliver endnu
større, ligesom efter anlæggelse af motorvejen Silkeborg.
Det er uacceptabelt, når de trafikale gevinster er så begrænsede.
FIG 1
VVM 2011. Beslutningsgrundlag.
VVM 2023
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0148.png
Støjgenerne ved Lindholm viser nu i VVM-opdateringen fra 2023 helt uacceptable støjgener for første gang.
Fx ved Lindholm Høje, samt i Hasseris, hvor den sundhedsskadelig støj nu viser sig at gå helt ind til Hasseris
Gymnasium.
FIG 2
FIG 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0149.png
45% af projektets støjskærme placeres på
eksisterende E45 ved Dall Villaby, som giver en
markant støjreduktion.
Da dette ikke har indvirkning på støjgenerne langs
Egholmlinjen, er det stærkt kritisabelt og
vildledende, at denne reduktion fratrækkes i den
samlede støjberegning (SBT) for Egholmlinjen.
Folketinget skal som minimum have retvisende
støjberegninger
FIG 4
Folketinget bedes tage stilling til, om dette er et acceptabelt støjniveau.
Med de fremlagte nye støjkonsekvenszoner, kan den 3. Limfjordsforbindelse ikke gennemføres på forsvarlig
og sundhedsmæssigt acceptabel vis.
Mvh. Kristian Røndrup
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0150.png
-- AKT 311293 -- BILAG 135 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Marie Tolstrup ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvej
11-01-2024 00:28
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af flere grunde. En af dem er den støjpåvirkning som
motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og hele det vestlige Aalborg og
vestlige Nørresundby.
Jeg vil ikke acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet,
også skal forurenes med støj. Aalborg er netop kendetegnet af byliv med kort adgang til natur og
en pause fra byens larm. Til gavn for borgernes almindelige velbefindende.
Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest
trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende
effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed
anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53 dB.
I VVM-undersøgelsen anvendes ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som
Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener
fra byveje og motorveje”, (rapport
551-2016).
Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs
motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs
byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange
mennesker langs motorveje føler sig Stærkt generede i forhold til mennesker lang byveje.
Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere støjniveauer i forhold til
beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive
45-52 dB.
Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten,
og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede
boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget
den i landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering
umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af VVM-
redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen
nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal
at betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod
nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet at forbedre E45 og overdække den. Der
skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
Det er uambitiøst for et land som Danmark, hvor forhold, der modarbejder stressreducering og
borgernes trivsel ikke normalt siddes overhørige. Det er ikke bare uforståeligt, men meget meget
kritisabelt, at man lukker øjnene for de åbenlyse konsekvenser en motorvej over Egholm vil
have.
Det kan jeg ikke acceptere.
Marie Tolstrup
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0151.png
-- AKT 311293 -- BILAG 136 -- [ Høringssvar VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Karsten Ries ([email protected])
Høringssvar VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg
10-01-2024 22:04
Hermed mit høringssvar til VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg.
Der er mange grunde til, at en motorvej i Egholmlinjen er et forældet og dårligt projekt. En af dem er den
støjpåvirkning, som motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige
Nørresundby. Linjeføringen er placeret alt for tæt på de eksisterende boligområder, hvilket er uacceptabelt i sig selv
samtidig med, at støjpåvirkningen vil ramme de boligområder, som man forventer vil komme i fremtiden. Den
vestlige del af Aalborg vil blive et boligområde med en motorvej igennem, ligesom man har skabt i Aalborg bydelen
Gug. Man burde være blevet klogere i 2024 og undgå dette for de kommende generationer. Det er uacceptabelt at
støtte et motorvejsprojekt, der ikke engang følger WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53
dB.
I VVM-undersøgelsen anvendes kritisabelt nok ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som
Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og
motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere
generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme
vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig stærkt generede i
forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig generede ved ca. 6-13 dB lavere støjniveauer i
forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58
dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet over støjgenerne
kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte
boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-
redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens
placering umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af VVM-
redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen nedbringer støjen, når det
helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt
ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet at forbedre
E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
Jeg håber mit svar vil blive taget alvorligt.
Venlig hilsen
Karsten Ries
Johannes Hofmeisters Vej 8
DK-9000 Aalborg
E: [email protected]
M: +45 2559 0840
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0152.png
-- AKT 311293 -- BILAG 137 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Groth Rasmussen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:13
Nej til
Egholmmotorvej
– Støj
Aalborg er den mest støjbelastede by i Danmark, og så vil man klemme byen inde mellem 2 motorveje. Man vil føre
en motorvej tæt på bebyggelse i Sofiendal Enge og Hasseris Enge, der er bygget i perioden efter 2011, hvor man fik
ideen til en motorvej vest om Aalborg.
Aalborg har allerede i dag
flest boliger, hvor man oplever vejstøj, der er over EU’s tilladte grænseværdier.
Motorvejen projekteres efter en støjgrænse på maksimalt 58 dB i de tilstødende boligområder. Det er 5 dB over den
grænse på 53 dB, som WHO anbefaler. I Danmark har man via fiksfakserier oversat det til at 58 dB er det samme som
53 dB, men der er en kæmpestor forskel. Støj over 53 dB bliver sundhedsskadelig.
Selvom man ved at støjen i områderne Sofiendal og Hasseris-Enge bliver rigtig slem, og hvor man havde planlagt en
afskærmning på 2,9 km, har man nu valgt at halvere det iflg. den seneste miljøkonsekvensrapport.
Det betyder, at store områder, ikke ”bare” Sofiendal og Hasseris Enge, men nu helt op til Hasseris Gymnasium er
blandt de helt centrale områder i Aalborg, der kan se frem til mange timers daglig sundhedsskadelig vejstøj jf. den
nye VVM støjrapport, som netop er udsendt.
Det er ikke acceptabelt, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes
med støj. Det er negativt for folkesundheden.
Med venlig hilsen
Anders Groth Rasmussen
Ny Kastetvej 5
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0153.png
-- AKT 311293 -- BILAG 138 -- [ Høringssvar til Transportministeriet om støjreduktion på Amagermotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
stig Lorentsen ([email protected])
Høringssvar til Transportministeriet om støjreduktion på Amagermotorvejen
10-01-2024 19:30
Til Transportministeriet
Vi kan forstå, at der med de støjværn, der er lagt op til i lovforslaget, vurderes at blive en væsentlig negativ
påvirkning, da der i området vil være over 8000 støjbelastede boliger.
Vi finder det respektløst at ignorere Vejdirektoratets Miljøkonsekvensrapport vel vidende, at støj er
forurening, som skader menneskers helbred og truer deres liv. Andre steder i samfundet bruges store
ressourcer på at bekæmpe forurening til gavn for miljø og mennesker.
Der findes mange tekniske løsninger til bekæmpe støj, så trafik og mennesker kan eksistere sammen. Der skal
blot foretages prioritering, som tilgodeser hensynet til de mennesker, der bor ved vejen.
Vi ser frem til at miljøet respekteres.
Med venlig hilsen
Tina og Stig Albæk Lorentsen
Hvidovre Strandvej 27
2650 Hvidovre
Tlf. 21713874
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0154.png
-- AKT 311293 -- BILAG 139 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 19:16
Høringssvar: ”Supplerende
høring ifm. Miljøkonsekvensvurdering - 3. Limfjordsforbindelse”, december
2023”
Støjvurderinger
Egholmforbindelsen vil medføre, at ekstra over 20.000 mennesker i Nørresundby/Aalborg bliver udsat for
sundhedsskadelig støj. Det kan undgås ved at udvide kapaciteten på E45 vha et parallelrør med tre spor og forbedre
tilslutningsanlæggene. En væsentlig billigere løsning, der så giver økonomisk mulighed for at støjafskærme den
nødvendig strækning af E45 syd for tunnelen ganske effektivt.
Vejdirektoratets støjberegninger viser kun støj som midlet døgn-niveau. Støjniveauet vil være væsentligt større på
hverdage i myldretiden. Desuden tager Vejdirektoratets beregninger kun i al for ringe grad hensyn til den
fremherskende vindretning i området. De overvejende vestlige vinde, vil resultere i at støjniveauet ofte vil være
noget højere ind mod Nørresundbys vestlige del samt Vestbyen og Hasseris på Aalborgsiden.
Der er kun på en kortere strækning projekteret med støjskærm langs Egholmlinjen, og kun på Aalborgsiden, vest for
Hasseris.
Med venlig hilsen
Knud Suhr
Ellebæk 6
Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0155.png
-- AKT 311293 -- BILAG 140 -- [ Støj og boligområder ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bent Skovgaard Olsen ([email protected])
Støj og boligområder
10-01-2024 19:05
Støj og boligområder.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bent Skovgaard Olsen
Støj og boligområder
Den støjpåvirkning som motorvejen over Egholm vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det
vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby er uacceptabel. Jeg vil ikke acceptere, at de få tilbageværende
byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes med støj. Aalborg er i forvejen af det
Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag
foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i
Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53
dB.
I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som
Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og
motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere
generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme
vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig stærkt generede i
forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens
vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive
45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og
vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som
VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen
fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store
boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen. Jeg finder det uacceptabelt,
at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er
forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så
mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet at forbedre E45 og
overdække den. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0156.png
-- AKT 311293 -- BILAG 141 -- [ Støj og boligområder ] --
Støj og boligområder
Den støjpåvirkning som motorvejen over Egholm vil få på boligområder i
Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige
Nørresundby er uacceptabel. Jeg vil ikke acceptere, at de få
tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal
forurenes med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur
(EEA) udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden,
der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter, må jeg
kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i Danmark som en
selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal
holdes under 53 dB.
I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye,
vigtige viden om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt
og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og
motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende
langs motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til
mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme
vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs
motorveje føler sig stærkt generede i forhold til mennesker lang byveje.
Beboere langs motorveje føler sig generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at
henvise til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-
13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB.
Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist
i VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i
modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen
beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i
landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil
Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give
endnu større støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen. Jeg finder
det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i
Egholmlinjen nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den
forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe
støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet at forbedre E45 og
overdække den. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med
en motorvej i Egholmlinjen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0158.png
-- AKT 311293 -- BILAG 142 -- [ EGHOLMMOTORVEJ ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
annette roed ottosen ([email protected])
EGHOLMMOTORVEJ
10-01-2024 19:02
Støj Anlægslov.pdf;
Til Transportministeren
Hermed indsigelse til Anlægslov - tema støj.
Jeg ønsker bekræftelse på at indsigelsen er modtaget.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Annette Roed Ottosen
Dejgårdsvej 7
9240 Nibe
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0159.png
-- AKT 311293 -- BILAG 143 -- [ Støj Anlægslov ] --
Øget støjbelastning af Danmarks i forvejen mest støjbelastede by pga et ULOVLIGT
motorvejsprojekt, hvor alternativer ikke er undersøgt* og som derfor IKKE er
samfundsnødvendigt*. Derfor gør jeg indsigelse mod projektet og anlægsloven.
I Aalborg er 67% af befolkningen udsat for sundhedsskadelig støj; ingen by i Tyskland er
på samme niveau. Og mens vejstøjen i Tyskland falder, stiger den i DK, hvor ca. 800 årligt
dør for tidligt
af vejstøjsrelaterede sygdomme, hvilket
koster samfundet ca 44 mia.
Med yderligere en motorvej gennem den mest stille del af Aalborg og Nrs.by vil ca. 26.000
flere rammes af sundhedsskadelig vejstøj.
Tilmed forstærkes støjen fra en Egholm-motorvej dels pga en herskende vestenvind 2/3 af
året og dels fordi terrænet øst for motorvejen er stigende, hvilket forværrer udstrækningen
af det støjplagede område, da støj ruller op ad bakke.
Støjen vil påvirke langt større områder end VDs forældede beregningsmetoder viser.
Høje støjskærme vil på visse steder formindske støjen for de nærmeste beboere, men det
er kendt at det ikke hjælper for beboelse lidt længere væk, hvor der tilmed kan opstå
uforudseelige støjlommer. Nye udstykninger i Sofiendals enge syd for fjorden er allerede -
med forventet åbningstrafik - beliggende i skadelig støjzone over 58dB.
De steder i syd i engene, hvor støjværn på 6m sættes op, bliver motorvejens synlige højde
min. 9m, da vejen er beliggende på en 3m høj dæmning. På Egholm fortsat beliggende på
en 3m høj dæmning, videre nord over fjorden på en 8m høj ”lavbro” uden støjværn og op i
10m´s højde gennem Nørresundby igen uden støjværn. Det bliver aldeles rædselsfuldt
både støjmæssigt og visuelt at bo i Drastrup, Hasseris og Sofiendals enge, på Egholm og i
den vestlige del af Nørresundby.
Alle os der bor ved fjorden, ved hvor meget lyde forstærkes over vand og igen vil
vestenvinden forstærke støjen fra Egholm og fra ”lavbroen” ind over vest- og midtvest
delen af Aalborg.
Støjen vil også forværres fra den øgede bytrafik, som skal krydse gennem byernes i
forvejen alt for små veje, hvis trafikanterne vil forsøge at benytte den anden motorvej ved
trængsel.
Egholmmotorvejen nedbringer ikke støjen som påstået i VVM. Den spreder den i
stedet ud over et meget større areal og over mange flere boliger.
Og at støjreduktion med støjværn på E45 trækkes fra for støjbelastningen på Egholm
motorvejen er et yderst kreativt tiltag, men stærk kritisabelt og totalt misvisende. I flg. VD´s
fiktive beregninger nedbringes støjen på E45 derved til under 58dB i gennemsnit.
Støjstigningen - i de i dag ikke-støjramte områder - fra 0 til 58dB tæller slet ikke med, da
støj fra 0-58dB i flg. dansk lovgivning påstås ikke at være sundhedsskadeligt.
Ej heller tæller støjstigningen til over 58dB med for de områder, hvor Aalborg kommune
har lavet lokalplaner efter 2014. Da kommunen vidste, at en motorvej kunne komme,
undlader staten at forholde sig til området, hvor kommunen har lokalplanlagt et
boligområde uden at sikre, at det ikke blev ramt at sundhedsskadelig støj.
Ét er at kommunen har opført sig uansvarligt, noget andet og igen kreativt er, at den støj
som er kendt, så ikke tæller med i VD´s beregninger.
I flg. VD og dermed folketinget kan vi alle bo med 58dB som acceptabelt
støjgennemsnit.
Denne lovgivning øger konstant støjforureningen i Danmark og medvirker til, at der
træffes dårlige og kortsigtede beslutninger for samfundet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0160.png
Myndighederne bør lytte til eksperter i WHO og få indført en lavere støjgrænse for
sundhedsskadelig støj på max 53dB.
Det er også
stærkt kritisabelt, at VD benytter misvisende støjberegningsmetoder,
som gang på gang undervurderer det forventede omfang af støj.
-Der bør i stedet benyttes moderne metoder, som andre lande anvender, hvor der undgås
bias pga gennemsnitsbetragtninger over døgn og år og hvor støj i stedet udspecificeres for
eksempelvis hverdage og for natten.
-Der bør også fremlægges støjberegninger, som viser fremtidig forventet støjbelastning ud
over de første år, når trafikken stiger yderligere.
-Der bør ikke benyttes et landsgennemsnit for støj. I stedet bør beregningerne forholde sig
til lokale forhold som vind, stigende terræn samt beliggenhed på dæmninger og broer.
-Hvordan
kan samfundsberegninger for en motorvej være skruet sammen således at støj
bliver en positiv samfundsøkonomisk faktor, fordi man simpelthen bare kan postulere, at
den bliver under den (i forvejen alt for høje ”støjgrænse”) på 58dB over døgnet/året?
Det er regulær vildledning af borgerne og af det politiske system.
Det er også yderst kritisabelt, at danske borgere gang på gang efterlades retsløse, når
myndigheders beregninger om støjgener slår fejl og de sundhedsskadelige støjgrænser
overskrides, når trafikken viser sig at overstige trafikprognosen eller pga trafikstigninger.
Støjbelastningen ved E45 gennem byerne skal i stedet nedbringes.
Det er decideret forkasteligt, at der på nuværende tidspunkt, hvor en anlægslov
fremlægges, ikke er lavet en sammenlignelig VVM for ét ekstra vendbart rør ved E45
tunnellen (dvs i alt 9 spor), den nødvendige udvidelse af E45, omlægning af diverse
uheldigt placerede bynære til-og frakørsler samt for hvad det vil koste at overdække
E45 motorvejen gennem byerne med mulighed for at benytte områderne til f.eks
rekreative områder, boligområder eller til solceller, som det gøres flere steder i
Tyskland. Dette ville reelt nedbringe støjbelastningen af Aalborg og Nørresundby.
Støjen skal ikke spredes mere og de endnu støjfrie boligområder skal bevares.
Der skal ikke bygges flere støjende motorveje tæt på boligområder.
Hvis I politikere vedtager anlægsloven, så påfører I 26.000 flere borgere støj og I mindsker
samtidig muligheden for i stedet at bruge pengene på at lave reelle støjdæmpende
foranstaltninger, hvor støjen i forvejen er utilstedelig høj og sundhedsskadelig.
Og så godkender I også de yderst tvivlsomme og gammeldags regnemetoder, som ligger
til grund for både VVM og Anlægslov.
Jeg henstiller til at lovforslaget om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes.
* Det er i modstrid med dansk lovgivning og EU-direktiver at undlade at belyse alternativer. Det fremgår af
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
§20 stk. 2.4 at en Miljøkonsekvensrapport bl.a. SKAL omfatte “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som
bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”.
Anlægsloven er et kreativt forsøg på at sætte lovgivningen på dette område ud af kraft. Men da EU´s habitatsdirektiv og
drikkevandsdirektiv er overordnet dansk lovgivning kan de ikke sættes ud af kraft med en dansk anlægslov.
Anlægsloven for Eghomforbindelsen er ULOVLIG, da den hverken overholder habitatsdirektivet eller
drikkevandsdirektivet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Habitatsdirektivet Art. 6 drejer sig om natura 2000 områder, Art. 12 og 16 om bilag IV-arter. Drikkevandsdirektivet Art. 4
sikrer drikkevandets kvalitet, hvilket VVM2021 beskriver kun sker med betydelige risici. Art. 7 giver mulighed for at
fravige Art. 4, hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt og her er en forudsætning, at alternativer SKAL være undersøgt
med den skærpende forudsætning at fokus er på at sikre miljøet og drikkevandet (ikke på økonomi eller trafik). Her
handler det altså om at Art. 4 kun fraviges hvis et projekt kan gøre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig sikre at
drikkevandet ikke bliver forurenet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0162.png
-- AKT 311293 -- BILAG 144 -- [ Støj fra motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Hanne Juul ([email protected])
Støj fra motorvej
10-01-2024 18:55
Afsender
Navn:
Jørgen Klit
Rolle:
Borger
Svar
Høringssvarsnummer:
VD-Suppl.-Limfjordsforbindelse-2023-92187
Modtagelsesdato:
2024-01-07
Overskrift:
støj
Argumentation:
En vestlig forbindelse over Limfjorden vil betyde store konsekvenser for rigtig mange indbyggere i både Aalborg og Lindholm/Nørresundby. I
disse år tales der meget om, hvor skadelig trafikstøj er, og hvordan det påvirker menneskers liv og sundhed. Da vinden oftest kommer fra vest vil det betyde en stor
belastning for indbyggerne, der kommer til at bo i nærheden af motorvejen og endda langt omkring denne. Da Aalborg Kommune i forvejen er en af de mest
støjbelastede byer i Danmark, hvis ikke den mest støjplagede, er det en helt forkert vej at gå. Der findes alternativer, som vil betyde meget mindre påvirkning end
den foreslåede.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0163.png
-- AKT 311293 -- BILAG 145 -- [ Ulidelig støj, døgnet rundt, 365 dage årligt ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Hanne Juul ([email protected])
Ulidelig støj, døgnet rundt, 365 dage årligt
10-01-2024 18:52
Afsender
Navn:
Hanne Juul
Rolle:
Borger
Svar
Høringssvarsnummer:
VD-Suppl.-Limfjordsforbindelse-2023-91497
Modtagelsesdato:
2024-01-02
Overskrift:
påvirkning af miljø
Argumentation:
Etablering af en vestlig 3. Limfjordsforbindelse som foreslået, vil få vidtrækkende konsekvenser for rigtig mange borgere, både nu og i al fremtid. Der vil
være påvirkning af støj døgnet rundt, hvilket alle undersøgelser viser er skadeligt. Op til 58 db skulle være inden for "ikke skadeligt", men ved mange motorveje i Danmark er
det allerede meget højere, op i nærheden af 80 db. Vi ved i dag, at der er op mod 500 borgere, der dør tidligere pga. støj fra trafik, som er den største støjforurener, der findes!
Og selv om der etableres støjværn minimerer dette kun støjen op mod 10 db. Hvis det fortsat er 100 % tæt og slutter til ved jorden, hvilket man kan tvivle på at det vil kunne
alle steder.
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0164.png
-- AKT 311293 -- BILAG 146 -- [ Egholm motorvej - Støjgener ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Annie Petersen ([email protected])
Egholm motorvej - Støjgener
10-01-2024 18:28
Jeg er imod Egholmsforbindelsen pga. støjforurening.
Området ligger i vestenvindsbæltet med retninger nordvest og sydvest der vil føre ekstrem støj indover
Aalborg og Nørresundby.
10.000 boliger udsættes for sundhedsskadeligt støj.
Mvh.
Annie Maria Petersen
Toftevej 9
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0165.png
-- AKT 311293 -- BILAG 147 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anette Melbye Madsen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 16:40
Støjforurening stresser og mindsker livskvalitet
En motorvej over Egholm spærrer Aalborg inde af motorvej og øger støj- og luftforureningen.
En vestlig motorvej lægger en låg af støj over Aalborgs Vestby, Egholm og Nørresundby, ligesom det er boligområder,
der får motorvejen tæt på i Mølholm og nybyggerierne i Hasseris Enge og Sofiendal Enge.
Det øger menneskers stressniveau at være udsat for støj døgnet rundt. Det er overflødigt at pålægge mennesker en
sådan belastning, når der findes andre gode løsninger for en 3. limfjordsforbindelse, herunder at udvide den
bestående tunnel.
Fra Anette Melbye Madsen
Kong Minosvej 70
9210 Aalborg SØ
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0166.png
-- AKT 311293 -- BILAG 148 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse i forhold til støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
anna villadsen ([email protected])
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse i forhold til støj
10-01-2024 15:29
Kære Minister
Jeg er imod en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, da jeg mener at det vil medføre en kraftig
støjforurening i store boligområder. Det gælder både ældre boligområder som fx Dall og Dall Villaby, men
også boligområder byggemodnet og bebygget i de seneste 10-år som Sofiendal Enge og planlagte
boligområder i vestlige del af Aalborg og Nørresundby. Det burde være ulovligt. Det er beskæmmende,
uforståeligt og burde også være ulovligt at Aalborg Kommune med den ene hånd sælger grunde og godkender
lokalplaner for nye beboelsesområder - og med den anden hånd ikke protesterer mod en vestlig motorvej der
placeres op af disse, men ovenikøbet støtter en sådan. Jeg er imod en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen
da støjen vil mindske den rekreative værdi i de bynære, vestlige områder, områder der er så vigtige for det
mentale og fysisk helbred. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks
mest trafikstøjplagede by!!! Med den viden, der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende
effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i Danmark inddrager både disse fakta og denne
viden og endelig begynder at se på og beregne foreslåede alternative løsninger af de trafikale problemer.
Med venlig hilsen
Anna Villadsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0167.png
-- AKT 311293 -- BILAG 149 -- [ Støj og boligområder ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bitt Juul Jensen ([email protected])
Støj og boligområder
10-01-2024 12:40
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bitt Juul Jensen
Støj og boligområder
Den støjpåvirkning som motorvejen over Egholm vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det
vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby er uacceptabel. Jeg vil ikke acceptere, at de få tilbageværende
byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes med støj. Aalborg er i forvejen af det
Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag
foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i
Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53
dB.
I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som
Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og
motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere
generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme
vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig stærkt generede i
forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens
vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive
45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og
vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som
VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen
fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store
boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen nedbringer støjen,
når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et
acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i
stedet at forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en
motorvej i Egholmlinjen.
Bitt Juul Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0168.png
-- AKT 311293 -- BILAG 150 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Paula Joanna Sobczak ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 09:03
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde.
En af dem er den støjpåvirkning som motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall
Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby.
Jeg vil ikke acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er
støjforurenet, også skal forurenes med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske
Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden,
der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne
forlange, at kommende infrastrukturplaner begynder at fremme andre transport
kilder, end blot det ensidige fokus på bilernes fremkommelighed. Og slet ikke når
fremkommeligheden ellers bliver begrænset, når der skæres i buslinjer landet over,
mens priserne på tog bliver sat i vejret.
I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye, vigtige viden
om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i
VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf
fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af
vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den
samme vejstøjsbelastning på boligfacaden.
2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig stærkt generede i forhold til
mennesker langs byveje. Beboere langs motorveje føler sig generede ved ca. 6-13 dB
lavere støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at
henvise til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB
trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB, hvilket måske endnu
er utilstrækkeligt, da sammensætning af trafikken på motorvejen har en højere andel
tung trafik, og disse generelt er meget mere generende, også ved lavere decibel på
45.
Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-
rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de
ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-
redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind som en
faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give
endnu større støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i
Egholmlinjen nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen.
Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så
mange mennesker, for det er det ikke. Hvis I er i tvivl så prøv selv at færdes ved en
motorvej i mere end 5 min, og se om I ikke også mister forstanden på sigt.
Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet at forbedre
E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0169.png
motorvej i Egholmlinjen.
--
Med venlig hilsen
Paula
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0170.png
-- AKT 311293 -- BILAG 151 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
09-01-2024 20:22
Støjforurening i Hasseris, Sofiendal, Aalborg Vest og det vestlige Nørresundby
Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest
trafikstøjplagede by.
I VVM-undersøgelsen anvendes end ikke den nye viden om motorvejsstøj, som
Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag til VVM-undersøgelsen:
”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016).
VVM-redegørelsen har heller ikke medtaget den fremherskende vestenvind som en
faktor. Den planlagte støjskærm langs Egholmforbindelsen er således uden større effekt
med vestenvinden som direkte ”modstander”. Derfor vil Egholmlinjens placering
umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af
VVM-redegørelsen.
Mvh
Ann Porsmose
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0171.png
-- AKT 311293 -- BILAG 152 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
09-01-2024 19:45
Støjforurening i Hasseris, Sofiendal, Aalborg Vest og det vestlige Nørresundby
Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest
trafikstøjplagede by.
I VVM-undersøgelsen anvendes end ikke den nye viden om motorvejsstøj, som
Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag til VVM-undersøgelsen:
”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016).
VVM-redegørelsen har heller ikke medtaget den fremherskende vestenvind som en
faktor. Den planlagte støjskærm langs Egholmforbindelsen er således uden større effekt
med vestenvinden som direkte ”modstander”. Derfor vil Egholmlinjens placering
umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af
VVM-redegørelsen.
Mvh
Keld Torben Jensen
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0172.png
-- AKT 311293 -- BILAG 153 -- [ Indsigelse mod den supplerende miljøkonsekvensvurdering ang. den 3. Limfjordsfor… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Martin A. Nørgaard ([email protected])
Indsigelse mod den supplerende miljøkonsekvensvurdering ang. den 3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 18:29
Til Rette Vedkommende
Det er mig en gåde, at man i Danmarks mest støjplagede by, hvor 67% af befolkningen er generet af støj,
vælger at planlægge en motorvej netop i det område langs Limfjorden hvor Aalborggenserne traditionelt søger
hen når de vil bort fra støjen.
Egholms beboere og gæster, Marina Fjordparkens sejlere og beboere, og Vestre Fjordparks badegæster, beach-
volley-spillere, roere, kajakroere, SUP’ere og rulleskøjteløbere vil blive udsat for konstant støj, netop når de
mindst har brug for det, når de er taget ud for at rekreere sig.
Et forsigtigt skøn siger, at 500 - 800 danskere årligt dør for tidligt som følge af vejstøj.
Ca. 26.000 lokale beboere langs Egholm-linieføringen, vil blive plaget af støjen.
Aalborg/Nørresundby vil med en støjende Egholm-motorvej mod vest gøre byen til en meget lidt attraktiv by
at bo i. Vi som borgere i byen må forvente en stagnation eller ligefrem tilbagegang i byens positive udvikling.
Der hvor Aalborg by aktuelt glider over i det åbne landskab, vil denne trafikale barriere, som en motorvej og
høje støjværn vil udgøre; skæmme og frarøve Aalborggenserne udsigt og livsglæde.
I Ingeniøren den 24.11.23 kan man læse: Støjskærme kan reducere støjen for de nærmeste boliger med op til
10 dB. Til gengæld koster støjskærme 10.000 – 20.000 kroner pr. løbende meter. Det bliver altså rigtig mange
penge for et støjværn, som vil skæmme området.
Der er imidlertid to gode alternativer ved E45: Et ekstra tunnelrør med vendbare baner, og en citytunnel.
Med venlig hilsen
Martin A. Nørgaard
Magnoliavej 11
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0173.png
-- AKT 311293 -- BILAG 154 -- [ Høringssvar . Jeg er modstander af Egholm motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Anne-Mette Aagaard ([email protected])
Høringssvar . Jeg er modstander af Egholm motorvej
09-01-2024 14:33
Vores by Aalborg er i forvejen den mest støjbelastede by i Danmark. Hvis I modsætter jer flertallet af
Aalborgs beboere og alligevel bygger motorvejen over Egholm, bliver Aalborg en af de mest støjbelastede
byer i Europa.
Mange borgere i Aalborg vil blive udsat for støj over den fastansatte grænseværdi på 58 DB.
Dette er ikke nødvendigt ,da vi ved at der er findes en alternativ løsning. Nemlig det østlige Ekstra rør- med
vendbare baner og eller Citytunnel .
Dette skal selvfølgelig undersøges før alt andet går igang.
Husk støj dræber.
Med venlig hilsen
Anne-Mette Aagaard
Solkrogen 4
9000 Aalborg
Mobil 26803794
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0174.png
-- AKT 311293 -- BILAG 155 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om an-læg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (), Transportministeriet ([email protected])
Ove Ax ([email protected])
Høring over udkast til forslag til lov om an-læg af en 3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 11:28
Indsigelse.pdf;
Hørings svar på ovenmnævnte.
Med venlig hilsen
Else & Ove Ax
Klokkevej 35, Dall Villaby
9230 Svenstrup
tlf. 9838 1969 - 23 31 96 83
Klik her for at læse mere.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0175.png
-- AKT 311293 -- BILAG 156 -- [ Indsigelse ] --
Indsigelse i forbindelse med
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse:
Vi har i den sydlige del af Dall Villaby i mange år været plaget af støjgener fra Motorvejen E45, disse
gener kunne imødegås af en støjdæmpning af den nuværende motorvej fra syd enden af Dall
Villaby hen til Dall (Opr. den gamle landsby Dall).
Med planerne om en vestlig forbindelse forværres disse støjgener væsentligt idet bebyggelsen i Dall
Villaby vil blive omkranset af støj fra både øst og vest/sydvest.
Den nye vest forbindelse føres over Østerå området på en vejbro (betonsøjler) der hæves over
Østerå niveau så støjen spredes endnu mere.
Hvis vi skal undgå et støjhelvede kræver dette projekt en masse støjværn.
Vore boliger som bliver meget generede af støj vil sikkert også tabe værdi.
Området er en naturperle, hvor vi går mange ture, vi nyder det og stresser af og på den måde
forbliver sunde og ikke bliver en belastning for vores sundhedssystem.
Det er ikke særlig klogt at placere den nye vest forbindelse så tæt på beboelse, den burde flyttes
længere mod vest og mod syd.
Med venlig hilsen
Else og Ove Ax (Mobil 2331 9683)
Klokkevej 35, Dall Villaby
9230 Svenstrup
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0176.png
-- AKT 311293 -- BILAG 157 -- [ Egholm motorvejen- Jeg er imod den vestlige linieføring ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Egholm motorvejen- Jeg er imod den vestlige linieføring
08-01-2024 18:10
Støj og Boligområder
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den støjpåvirkning som motorvejen vil få
på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg vil ikke
acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes med støj.
Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med
den viden, der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt
motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal
holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye, vigtige viden om
motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener
fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er
væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den
samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig Stærkt
generede i forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet
over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere
tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen
beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind som en
faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end
det fremgår af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen nedbringer støjen, når
det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et
acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet
at forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en motorvej i
Egholmlinjen.
Venlig Hilsen
Per Bang
NOVI Science Park
Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst
Tlf. + 45 22 23 80 00
www.pbang.dk
-
[email protected]
Dette er en e-mail fra
pbang++ People Search & Selection
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger, som udelukkende er beregnet for den angivne modtager. Hvis du
ved en fejltagelse har modtaget denne e-mail, bedes du venligst kontakte afsenderen. Desuden bedes du straks slette
denne e-mail uden at gøre brug af eller videresende dens indhold.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0177.png
-- AKT 311293 -- BILAG 158 -- [ Høringssvar, Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Susanne Zimmer ([email protected])
Høringssvar, Egholmmotorvej
08-01-2024 16:21
Støj.pdf;
Hermed et høringssvar til anlægsloven for en Egholmmotorvej. Jeg vil gerne bede om bekræftelse for modtagelse.
Mvh
Susanne Zimmer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0178.png
-- AKT 311293 -- BILAG 159 -- [ Støj ] --
Skørping 08.01.24
Høringssvar, Anlægslov - Egholmmotorvej
I Danmark dør 200 - 500 mennesker hvert år for tidligt pga hjertesygdomme, som følge af vejstøj.
7500 høringssvar handlede for to år siden i overvejende grad om klager over kommende støj ved
anlæg af en ny motorvej vest om Aalborg over Egholm.
I mange høringssvar blev der dengang efterlyst mere afskærmning mod støj langs motorvejen end
den planlagte afskærmning på 2,9 km på Egholmlinjen.
Og især ved strækningen Hasseris og Sofiendal enge, hvor der i de seneste år er opført mange nye
boliger alt tæt på motorvejstracéet.
På baggrund af de massive reaktioner fra borgerne anbefalede Vejdirektoratet dengang at supplere
projektet med en ca. 2,5 km støjskærm fra Ny Nibevej op til den allerede planlagte støjskærm ved
Nørholmsvej.
Skærm barberet væk
Imidlertid er den indstilling nu forsvundet ud af den nye VVM 2023.
I den miljøvurderingsrapport (VVM 2023) er strækning med støjskærm nu halveret.
I Rapporten er der angivet 1,5 km støjskræm ved Nørreholmsvej, 1,4 km skærm ved Drastrup og
2,4 km skærm ved Dall-Dall Villaby.
Til gengæld har myndighederne anvendt 45% af de samlede støjskærme til at reducere støjen på
E45 ved Dall Villaby, der er hårdt belastet med vejstøj i forvejen.
Denne støjreduktion har man så trukket fra i den samlede støjberegning for hele Egholmlinjen.
Men den på papiret fine beregning hjælper ikke borgerne langs Egholmlinjen.
Effekten hjælper borgerne ved Egholmlinjen lige så meget, som sætter man en støjskærm op i Høje
Tåstrup.
Støj bliver sundsskadeligt, når den overskrider 53 db. Dermed bliver 26.000 borgere vest for
Aalborg med sikkerhed ramt af sundhedsskadelig støj på de fleste hverdage.
Områderne omkring Sofiendal Enge, nu helt op til Hasseris Gymnasium, Frugtkvarteret ved Gl.
Hasseris, Øst for Bygaden i Gl. Hasseris og udsigtsgrunde ved Vikingemuseet Lindholm Høje er
blandt de helt centrale områder i Aalborg, der i overvejende grad kan se frem til mange timers
daglig sundhedsskadelig vejstøj iht. den nye VVM støjrapport.
I Danmark dør 200 - 500 mennesker hvert år for tidligt pga hjertesygdomme, som følge af vejstøj.
Det hjælper ikke de borgere, som bor tæt på en Egholmmotorvej, at nogle andre borgere mod øst
bliver aflastet for støj.
Derfor bør en Egholmmotorvej droppes.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Mvh
Susanne Zimmer
Purkervej 1
9520 Skørping
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0180.png
-- AKT 311293 -- BILAG 160 -- [ Støj - misvisende beregning ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ingrid Høg ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Støj - misvisende beregning
08-01-2024 16:02
høringssvar 3. limfjord - støj misvisende beregning.pdf;
Fra Ingrid Høg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0181.png
-- AKT 311293 -- BILAG 161 -- [ høringssvar 3. limfjord - støj misvisende beregning ] --
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse over Egholm - Støj
Hvis den planlagte motorvej i Egholmlinien bliver en realitet, må man
forvente temmelig mange og mega voldsomme
Støjgener, der vil
strække sig i en korridor langs fjorden, langt ind mod byen. Der vil
dermed være rigtig mange, der bliver udsat for monoton og sund-
hedsskadelig motorvejsstøj.
Der er lagt an til et monster af en motorvej, der indkapsler Aalborg
mel-
lem 2 motorveje,
med deraf følgende støjgener. Det er ikke almindelig
kendt, at vejen kommer til at gå 200 meter fra bebyggelse, hvor den er
nærmest.
Motorvejen kommer til at løbe meget tæt forbi børnehaver og skoler,
hvor børnene (og de voksne der bor der), vil blive hårdt udsat for sund-
hedsskadelig motorvejsstøj.
Nogle steder planlægger man at sætte 10 meter høje støjskærme op.
Hen over engene vil motorvejen, i lighed med hen over Limfjorden, dog
komme op i 4-5 m, hvilket vil udsætte byen for ekstra støj, særligt ved
vestenvind, som jo hersker her i området det meste af tiden. Der hvor
motorvejen er i 5 m højde, vil støjskærmen nå op i 10 m højde. Hvor-
dan vil det lige være at få sådan en lige foran sine vinduer ?? Køn er-
statning for udsigt over engene !
Desuden kommer vejen kommer også op i ca. 10 m hen over et centralt
kryds over Hobrovej i det sydlige Aalborg, samt i Lindholm hen over
jernbaneviadukten på Thistedvej, og igen ved Hvorup.
Hertil kommer også
støjgener i anlægsfasen.
Støj, og især motorvejs-
støj, er særdeles sundhedsskadeligt, hvilket er påvist i mange undersø-
gelser.
Heller ikke her er der lavet supplerende undersøgelser af støjpåvirknin-
gen.
Man
forholder sig i VVM ikke til konsekvenserne af støj
(hvilke må
forventes at være betydelige), jf WHO´s anbefalinger, men man forhol-
der sig kun til miljøstyrelsens udmeldinger, ligesom man ikke forholder
sig til alternative linjeføringer, med mindre støjbelastning. Det synes
som om man bevidst forsøger at nedtone konsekvenserne.
Borgerbevægelsen imod en motorvej i Egholmlinjen har beregnet, at
støjgeneren bliver betydeligt større, end angivet i VVM. Regnemetoder-
ne er forskellige, idet VVM kun angiver gennemsnitsbelastning, jf. ne-
denstående citat fra BB’ hjemmesiden
nejtilegolmmotorvej.dk
(citat):
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
“Transportminister
nægter at anerkende moderne regnemetoder, der kan for-
udsige massive kommende støjgener ved anlæg af nye veje.
Med transportministeren i ryggen fastholder Vejdirektoratet at bruge metoder til at
beregne støj på den kommende motorvej over Egholm, som er misvisende og un-
dervurderer omfanget af støj.
- Og det til trods for de uacceptable erfaringer man allerede har gjort i forbindelse
med Silkeborgmotorvejen, siger Henrik Sakstrup, talsmand i Borgerbevægelsen og
ekspert i støj.
I sit svar til Borgerbevægelsen fra juni i år fastholder Vejdirektoratet, at vejstøj i
EU’s mest omfattende støjrapport udfærdiget af Europas førende eksperter (EEA
Report no 22/2019) ikke kan sammenlignes mellem de enkelte lande.
- Vejdirektoratet kan ikke dokumentere påstanden, og det slører det faktum, at
støjen i Danmark er stærkt stigende, mens den derimod er markant faldende i fx
Tyskland, siger Henrik Sakstrup.
Han forklarer, at »Bilernes land« Tyskland, der med sine 83 mio. indbyggere og en
befolkningstæthed, der er dobbelt så stor som i Danmark på 5 år, har haft succes
med at dæmpe vejstøj på de tyske veje med 17 procent. Hvorimod vejstøj i Dan-
mark i samme periode er steget 17%.
- Ingen andre fagfolk eller eksperter i støj, som Borgerbevægelsen har været i kon-
takt med, er enig i Vejdirektoratets opfattelse.
- Det betyder, at det kan se ud som om, at Vejdirektoratet vildleder borgerne og det
politiske system, pointerer Henrik Sakstrup.
Ønsker ikke at dokumentere
I sit svar til Borgerbevægelsen fastholder Vejdirektoratet imidlertid at bruge de nu-
værende støjberegningsmetoder uden at svare på, hvorfor de vil undgå de moder-
ne metoder, som andre lande anvender.
- Fx svarer Vejdirektoratet ikke på, hvorfor de ikke vil fremlægge støjberegninger,
der viser hvor meget vejen kommer til at støje på et senere tidspunkt. Det er et
yderst relevant spørgsmål, siger Henrik Sakstrup.
Vejdirektoratet svarer heller ikke på, hvordan borgere er sikret mod at blive støjbe-
lastet, hvis deres beboelse havner op ad en motorvej med en for høj støjkonse-
kvenszone.”
Retsløse borgere
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Borgerbevægelsen har tidligere advaret om, at danske borgere er efterladt retsløse
i anlægsbyggerier i Danmark, hvis myndighedernes beregninger om støjgener slår
fejl.
Det skyldes, at den planlov, der skal beskytte landets natur, menneskets livsvilkår
og dyre- og planteliv slet ikke tager højde for vejstøj, der overskrider grænseværdi-
er, der endda kun er vejledende.
- Ny vejstøj fra motorveje er helt ureguleret i Planloven.
- I forhold til gældende lovgivning er borgerne nemlig slet ikke sikret, hvis deres
beboelse bliver belastet med over 58 dB på et senere tidspunkt, når trafikken viser
sig at overstige trafikprognosen, siger Henrik Sakstrup, hvilket han kalder særdeles
relevant for den politiske proces.
- Præcis dette er en af grundene til, at den danske befolkning er historisk hårdt be-
lastet med sundhedsskadelig støj over både 53 og 58 dB Lden, siger han og tilføjer,
at politikerne heller ikke vil indføre den anbefalede lavere støjgrænse på 52 dB
Lden, som Miljøstyrelsen ellers anbefaler.
Det betyder, at med anlæg af en motorvej over Egholm accepterer myndighederne
umiddelbart, at 26.000 beboere i Aalborg bliver belastet med sundhedsskadelig støj
2/3 af året.
- Borgerne kan ikke gøre noget ved det, og politikerne vil heller ikke lovgive om, at
de vejledende støjgrænser ikke kan overskrides.
- På den måde er myndighederne heller ikke forpligtet til at reducere støjen, hvis
grænseværdierne overskrides, pointerer Henrik Sakstrup.
Endelig anstrenger myndighederne sig heller ikke synderligt i deres oplysningsar-
bejde, mener Henrik Sakstrup og efterlyser, at motorvejen over Egholm bliver visu-
aliseret fra boligområdets synsvinkel.
- På den måde vil den foreslåede støjskærm i 4 kilometers længde og i 9-11 meters
højde over terræn syd for Limfjorden, nok give borgere noget af et indtryk.
- Ligesom borgerne vil få et konkret blik på de reelle konsekvenser af de politiske
beslutninger, pointerer han”.
Sådanne fordrejninger og forvridninger af, hvad borgerne reelt bliver
mødt med, kan godt give anledning til bekymring”.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Derfor bør dette projekt gennemarbejdes yderligere med bedre regne-
metoder og angivelse af alternativer.
Med venlig hilsen
Ingrid Høg
Stationsvej 81B
Biersted
9440 Åbybro
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0185.png
-- AKT 311293 -- BILAG 162 -- [ [email protected] ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
[email protected]
08-01-2024 15:53
høringssvar 3. limfjord - støj ommer.pdf;
Fra Inger Rubæk Olsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0186.png
-- AKT 311293 -- BILAG 163 -- [ høringssvar 3. limfjord - støj ommer ] --
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse over Egholm - Støj
Skulle den planlagte motorvej i Egholmlinien blive en realitet, må man
forvente temmelig mange og mega voldsomme
Støjgener, der vil
strække sig i en korridor langs fjorden, langt ind mod byen. Der vil
dermed være rigtig mange, der bliver udsat for monoton og sund-
hedsskadelig motorvejsstøj.
Der er lagt an til et monster af en motorvej. Ikke alene bliver
Aalborg
kapslet ind mellem 2 motorveje,
med deraf følgende støjgener. Det er
ikke særligt kendt, at vejen faktisk kommer til at gå 200 meter fra be-
byggelse, hvor den er nærmest.
Motorvejen kommer til at løbe meget tæt forbi børnehaver og skoler,
hvor børnene (og de voksne der bor der), vil blive hårdt udsat for sund-
hedsskadelig motorvejsstøj.
Nogle steder planlægger man at sætte støjskærme op. Hen over enge-
ne vil motorvejen, i lighed med hen over Limfjorden, dog komme op i 4-
5 m, hvilket vil udsætte byen for ekstra støj, særligt ved vestenvind,
som jo hersker her i området det meste af tiden. Der hvor motorvejen er
i 5 m højde, forestiller man sig en støjskærm i 10 m højde. Hvordan vil
det lige være at få sådan en lige foran sine vinduer ??
Desuden kommer vejen kommer op i ca. 10 m hen over et centralt
kryds over Hobrovej i det sydlige Aalborg, samt i Lindholm hen over
jernbaneviadukten på Thistedvej, og igen ved Hvorup. - det er beboer-
ne der vist ikke helt klar over. Sådan lyder det i hvert fald ikke, når man
taler med folk, der kunne blive berørte.
Hertil kommer også
støjgener i anlægsfasen.
Støj, og især motorvejs-
støj, er særdeles sundhedsskadeligt, hvilket er påvist i mange undersø-
gelser.
Heller ikke her er der lavet supplerende undersøgelser af støjpåvirknin-
gen.
Man
forholder sig i VVM ikke til konsekvenserne af støj
(hvilke må
forventes at være betydelige), jf WHO´s anbefalinger, men man forhol-
der sig kun til miljøstyrelsens udmeldinger, ligesom man ikke forholder
sig til alternative linjeføringer, med mindre støjbelastning. Det synes
som om man bevidst forsøger at nedtone konsekvenserne.
Borgerbevægelsen imod en motorvej i Egholmlinjen har beregnet, at
støjgeneren bliver betydeligt større, end angivet i VVM. Regnemetoder-
ne er forskellige, idet VVM kun angiver gennemsnitsbelastning, jf. ne-
denstående citat fra BB’ hjemmesiden
nejtilegolmmotorvej.dk
(citat):
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
“Transportminister
nægter at anerkende moderne regnemetoder, der kan for-
udsige massive kommende støjgener ved anlæg af nye veje.
Med transportministeren i ryggen fastholder Vejdirektoratet at bruge metoder til at
beregne støj på den kommende motorvej over Egholm, som er misvisende og un-
dervurderer omfanget af støj.
- Og det til trods for de uacceptable erfaringer man allerede har gjort i forbindelse
med Silkeborgmotorvejen, siger Henrik Sakstrup, talsmand i Borgerbevægelsen og
ekspert i støj.
I sit svar til Borgerbevægelsen fra juni i år fastholder Vejdirektoratet, at vejstøj i
EU’s mest omfattende støjrapport udfærdiget af Europas førende eksperter (EEA
Report no 22/2019) ikke kan sammenlignes mellem de enkelte lande.
- Vejdirektoratet kan ikke dokumentere påstanden, og det slører det faktum, at
støjen i Danmark er stærkt stigende, mens den derimod er markant faldende i fx
Tyskland, siger Henrik Sakstrup.
Han forklarer, at »Bilernes land« Tyskland, der med sine 83 mio. indbyggere og en
befolkningstæthed, der er dobbelt så stor som i Danmark på 5 år, har haft succes
med at dæmpe vejstøj på de tyske veje med 17 procent. Hvorimod vejstøj i Dan-
mark i samme periode er steget 17%.
- Ingen andre fagfolk eller eksperter i støj, som Borgerbevægelsen har været i kon-
takt med, er enig i Vejdirektoratets opfattelse.
- Det betyder, at det kan se ud som om, at Vejdirektoratet vildleder borgerne og det
politiske system, pointerer Henrik Sakstrup.
Ønsker ikke at dokumentere
I sit svar til Borgerbevægelsen fastholder Vejdirektoratet imidlertid at bruge de nu-
værende støjberegningsmetoder uden at svare på, hvorfor de vil undgå de moder-
ne metoder, som andre lande anvender.
- Fx svarer Vejdirektoratet ikke på, hvorfor de ikke vil fremlægge støjberegninger,
der viser hvor meget vejen kommer til at støje på et senere tidspunkt. Det er et
yderst relevant spørgsmål, siger Henrik Sakstrup.
Vejdirektoratet svarer heller ikke på, hvordan borgere er sikret mod at blive støjbe-
lastet, hvis deres beboelse havner op ad en motorvej med en for høj støjkonse-
kvenszone.”
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Retsløse borgere
Borgerbevægelsen har tidligere advaret om, at danske borgere er efterladt retsløse
i anlægsbyggerier i Danmark, hvis myndighedernes beregninger om støjgener slår
fejl.
Det skyldes, at den planlov, der skal beskytte landets natur, menneskets livsvilkår
og dyre- og planteliv slet ikke tager højde for vejstøj, der overskrider grænseværdi-
er, der endda kun er vejledende.
- Ny vejstøj fra motorveje er helt ureguleret i Planloven.
- I forhold til gældende lovgivning er borgerne nemlig slet ikke sikret, hvis deres
beboelse bliver belastet med over 58 dB på et senere tidspunkt, når trafikken viser
sig at overstige trafikprognosen, siger Henrik Sakstrup, hvilket han kalder særdeles
relevant for den politiske proces.
- Præcis dette er en af grundene til, at den danske befolkning er historisk hårdt be-
lastet med sundhedsskadelig støj over både 53 og 58 dB Lden, siger han og tilføjer,
at politikerne heller ikke vil indføre den anbefalede lavere støjgrænse på 52 dB
Lden, som Miljøstyrelsen ellers anbefaler.
Det betyder, at med anlæg af en motorvej over Egholm accepterer myndighederne
umiddelbart, at 26.000 beboere i Aalborg bliver belastet med sundhedsskadelig støj
2/3 af året.
- Borgerne kan ikke gøre noget ved det, og politikerne vil heller ikke lovgive om, at
de vejledende støjgrænser ikke kan overskrides.
- På den måde er myndighederne heller ikke forpligtet til at reducere støjen, hvis
grænseværdierne overskrides, pointerer Henrik Sakstrup.
Endelig anstrenger myndighederne sig heller ikke synderligt i deres oplysningsar-
bejde, mener Henrik Sakstrup og efterlyser, at motorvejen over Egholm bliver visu-
aliseret fra boligområdets synsvinkel.
- På den måde vil den foreslåede støjskærm i 4 kilometers længde og i 9-11 meters
højde over terræn syd for Limfjorden, nok give borgere noget af et indtryk.
- Ligesom borgerne vil få et konkret blik på de reelle konsekvenser af de politiske
beslutninger, pointerer han”.
Den slags fordrejninger og forvridninger af, hvad borgerne reelt bliver
mødt med, kan godt give anledning til bekymring”.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Derfor bør dette projekt belyses yderligere med bedre regnemetoder og
angivelse af alternativer. Det er en ommer.
Med venlig hilsen
Inger Rubæk Olsen
Engsigvej 106
Hellum
9740 Jerslev.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0190.png
-- AKT 311293 -- BILAG 164 -- [ Undervurderet støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Undervurderet støj
08-01-2024 15:39
høringssvar 3. limfjord - støj.docx;
Afs. Ulla Pedersen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0191.png
-- AKT 311293 -- BILAG 165 -- [ høringssvar 3. limfjord - støj ] --
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse over Egholm - Støj
Bliver den planlagte motorvej i Egholmlinien en realitet, må man forudse
temmelig mange og voldsomme
Støjgener, der vil strække sig i en
korridor langs fjorden, langt ind mod byen.
Der er lagt an til et monstrom af en motorvej. Ikke alene bliver
Aalborg
kapslet ind mellem 2 motorveje,
med deraf følgende støjgener. Det er
ikke særligt oplyst, at vejen faktisk kommer til at gå 200 meter fra bebyg-
gelse, hvor den er nærmest.
Den kommer også meget tæt på børnehaver og skoler, hvor børnene
(og de voksne der bor der), vil blive hårdt udsat for sundhedsskadelig
motorvejsstøj.
Nogle steder vil man sætte støjskærme op, men hen over engene vil
motorvejen, i lighed med hen over Limfjorden, komme op i 4-5 m, hvilket
vil udsætte byen for ekstra støj, særligt ved vestenvind, som jo hersker
her i området det meste af tiden. Der hvor motorvejen er i 5 m højde, fo-
restiller man sig en støjskærm i 10 m højde. Hvordan vil det lige være at
få sådan en lige foran sine vinduer ??
Desuden kommer vejen kommer op i ca. 10 m hen over et centralt kryds
over Hobrovej i det sydlige Aalborg, samt i Lindholm hen over jernbane-
viadukten på Thistedvej, og igen ved Hvorup. - det er beboerne der vist
ikke helt klar over.
Det har man heller ikke rigtig hørt om her, da den slags ikke tales sær-
ligt højt om offentligt. Det vil give
særdeles kraftige støjgener.
Og hvorfor nu det ? Når nu I siger støjbelastningen vil være indenfor
EUs regler? Fordi det er en gennemsnitsberegning. I dagtimerne, hvor
trafikken er der, forventes støjen langt at overstige denne gennemsnits-
værdi.
Hertil kommer også
støjgener i anlægsfasen.
Støj, og især motorvejs-
støj, er særdeles sundhedsskadeligt, hvilket er påvist i mange undersø-
gelser.
Heller ikke her er der lavet supplerende undersøgelser af støjpåvirknin-
gen.
Man
forholder sig i VVM ikke til konsekvenserne af støj
(hvilke må
forventes at være betydelige), jf WHO´s anbefalinger, men man forhol-
der sig kun til miljøstyrelsens udmeldinger, ligesom man ikke forholder
sig til alternative linjeføringer, med mindre støjbelastning. Det synes
som om man bevidst forsøger at nedtone konsekvenserne.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0192.png
Borgerbevægelsen imod en motorvej i Egholmlinjen har beregnet, at
støjgeneren bliver betydeligt større, end angivet i VVM. Regnemeto-
derne er forskellige, idet VVM kun angiver gennemsnitsbelastning, jf.
nedenstående citat fra BB’ hjemmesiden
nejtilegolmmotorvej.dk
(citat):
“Transportminister
nægter at anerkende moderne regnemetoder, der kan for-
udsige massive kommende støjgener ved anlæg af nye veje.
Med transportministeren i ryggen fastholder Vejdirektoratet at bruge metoder til at
beregne støj på den kommende motorvej over Egholm, som er misvisende og un-
dervurderer omfanget af støj.
- Og det til trods for de uacceptable erfaringer man allerede har gjort i forbindelse
med Silkeborgmotorvejen, siger Henrik Sakstrup, talsmand i Borgerbevægelsen og
ekspert i støj.
I sit svar til Borgerbevægelsen fra juni i år fastholder Vejdirektoratet, at vejstøj i
EU’s mest omfattende støjrapport udfærdiget af Europas førende eksperter (EEA
Report no 22/2019) ikke kan sammenlignes mellem de enkelte lande.
- Vejdirektoratet kan ikke dokumentere påstanden, og det slører det faktum, at stø-
jen i Danmark er stærkt stigende, mens den derimod er markant faldende i fx Tysk-
land, siger Henrik Sakstrup.
Han forklarer, at »Bilernes land« Tyskland, der med sine 83 mio. indbyggere og en
befolkningstæthed, der er dobbelt så stor som i Danmark på 5 år, har haft succes
med at dæmpe vejstøj på de tyske veje med 17 procent. Hvorimod vejstøj i Dan-
mark i samme periode er steget 17%.
- Ingen andre fagfolk eller eksperter i støj, som Borgerbevægelsen har været i kon-
takt med, er enig i Vejdirektoratets opfattelse.
- Det betyder, at det kan se ud som om, at Vejdirektoratet vildleder borgerne og det
politiske system, pointerer Henrik Sakstrup.
Ønsker ikke at dokumentere
I sit svar til Borgerbevægelsen fastholder Vejdirektoratet imidlertid at bruge de nu-
værende støjberegningsmetoder uden at svare på, hvorfor de vil undgå de mo-
derne metoder, som andre lande anvender.
- Fx svarer Vejdirektoratet ikke på, hvorfor de ikke vil fremlægge støjberegninger,
der viser hvor meget vejen kommer til at støje på et senere tidspunkt. Det er et
yderst relevant spørgsmål, siger Henrik Sakstrup.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vejdirektoratet svarer heller ikke på, hvordan borgere er sikret mod at blive støjbe-
lastet, hvis deres beboelse havner op ad en motorvej med en for høj støjkonse-
kvenszone.”
Retsløse borgere
Borgerbevægelsen har tidligere advaret om, at danske borgere er efterladt retsløse
i anlægsbyggerier i Danmark, hvis myndighedernes beregninger om støjgener slår
fejl.
Det skyldes, at den planlov, der skal beskytte landets natur, menneskets livsvilkår
og dyre- og planteliv slet ikke tager højde for vejstøj, der overskrider grænsevær-
dier, der endda kun er vejledende.
- Ny vejstøj fra motorveje er helt ureguleret i Planloven.
- I forhold til gældende lovgivning er borgerne nemlig slet ikke sikret, hvis deres be-
boelse bliver belastet med over 58 dB på et senere tidspunkt, når trafikken viser sig
at overstige trafikprognosen, siger Henrik Sakstrup, hvilket han kalder særdeles re-
levant for den politiske proces.
- Præcis dette er en af grundene til, at den danske befolkning er historisk hårdt be-
lastet med sundhedsskadelig støj over både 53 og 58 dB Lden, siger han og tilføjer,
at politikerne heller ikke vil indføre den anbefalede lavere støjgrænse på 52 dB
Lden, som Miljøstyrelsen ellers anbefaler.
Det betyder, at med anlæg af en motorvej over Egholm accepterer myndighederne
umiddelbart, at 26.000 beboere i Aalborg bliver belastet med sundhedsskadelig støj
2/3 af året.
- Borgerne kan ikke gøre noget ved det, og politikerne vil heller ikke lovgive om, at
de vejledende støjgrænser ikke kan overskrides.
- På den måde er myndighederne heller ikke forpligtet til at reducere støjen, hvis
grænseværdierne overskrides, pointerer Henrik Sakstrup.
Endelig anstrenger myndighederne sig heller ikke synderligt i deres oplysningsar-
bejde, mener Henrik Sakstrup og efterlyser, at motorvejen over Egholm bliver visu-
aliseret fra boligområdets synsvinkel.
- På den måde vil den foreslåede støjskærm i 4 kilometers længde og i 9-11 meters
højde over terræn syd for Limfjorden, nok give borgere noget af et indtryk.
- Ligesom borgerne vil få et konkret blik på de reelle konsekvenser af de politiske
beslutninger, pointerer han”.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Den slags fordrejninger og forvridninger af, hvad borgerne reelt bliver
mødt med, kan godt give anledning til bekymring”.
Derfor må dette projekt belyses yderligere med bedre regnemetoder og
angivelse af alternativer.
Med venlig hilsen
Ulla Pedersen
Fredericiagade 26
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0195.png
-- AKT 311293 -- BILAG 166 -- [ Egholm-motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anne Svarer ([email protected])
Egholm-motorvej
08-01-2024 15:35
Høringssvar Støj
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den støjpåvirkning som motorvejen
vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg vil
ikke acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes
med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest
trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter, må
jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s
anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt
nok ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og
henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf
fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til
mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3
gange så mange mennesker langs motorveje føler sig Stærkt generede i forhold til mennesker lang byveje.
Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere støjniveauer i forhold til beboere langs
byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13
dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til
at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i
modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-
redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil
Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår
af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen nedbringer støjen,
når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et forkert at betragte støj på 58 dB, som et
acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i
stedet at forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en
motorvej i Egholmlinjen. Hellere en parallel tunnel i forbindelse med den eksisterende.
Venlig hilsen
Anne Pia K. Svarer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0196.png
-- AKT 311293 -- BILAG 167 -- [ Høringssvar 3. limfjord støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar 3. limfjord støj
08-01-2024 15:25
høringssvar 3. limfjord - støj ej belyst ordentligt.pdf;
Vedlagt mit høringssvar
Mvh Mona Elisabeth Pedersen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0197.png
-- AKT 311293 -- BILAG 168 -- [ høringssvar 3. limfjord - støj ej belyst ordentligt ] --
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse over Egholm - Støj
Bliver den planlagte motorvej i Egholmlinien en realitet, forudser jeg
temmelig mange
Støjgener.
Der er lagt an til et monstrom af en motorvej. Ikke alene bliver
Aalborg
kapslet ind mellem 2 motorveje,
med deraf følgende støjgener. Det er
ikke særligt oplyst, at vejen faktisk kommer til at gå 200 meter fra be-
byggelse, hvor den er nærmest, og hvor folk har købt deres huse med
løfter om udsigt fx over Hasseris Enge.
Den kommer også meget tæt på børnehaver og skoler, hvor børnene
(og de voksne der bor der), vil blive hårdt udsat for sundhedsskadelig
motorvejsstøj.
Visse steder vil man sætte støjskærme op, men hen over engene vil
motorvejen, i lighed med hen over Limfjorden, komme op i 4-5 m, hvil-
ket vil udsætte byen for ekstra støj, særligt ved vestenvind, som jo her-
sker her i området det meste af tiden. Der hvor motorvejen er i 5 m høj-
de, forestiller man sig en støjskærm i 10 m højde. Hvordan vil det lige
være at få sådan en lige foran sine vinduer ??
Desuden kommer vejen kommer op i ca. 10 m hen over et centralt
kryds over Hobrovej i det sydlige Aalborg - det er beboerne der vist ikke
helt klar over. Desuden igen op i højden hen over viadukten ved Luft-
havnen i Lindholm/Nørresundby, og igen ved Hvorup. Det har man hel-
ler ikke rigtig hørt om her, da den slags ikke tales særligt højt om offent-
ligt. Det vil give
særdeles kraftige støjgener.
Og hvorfor nu det ? Når nu I siger støjbelastningen vil være indenfor
EUs regler? Fordi det er en gennemsnitsberegning. I dagtimerne, hvor
trafikken er der, forventes støjen langt at overstige denne gennemsnits-
værdi.
Hertil kommer
støjgener i anlægsfasen.
Støj, og især motorvejsstøj, er
særdeles sundhedsskadeligt, hvilket er påvist i mange undersøgelser.
Heller ikke her er der lavet supplerende undersøgelser af støjpåvirknin-
gen.
Man
forholder sig i VVM ikke til konsekvenserne af støj
(hvilke må
forventes at være betydelige), jf WHO´s anbefalinger, men kun til mil-
jøstyrelsens udmeldinger, ligesom man ikke forholder sig til alternative
linjeføringer, med mindre støjbelastning. Det synes som om man forsø-
ger at nedtone konsekvenserne.
Borgerbevægelsen imod en motorvej i Egholmlinjen har beregnet, at
støjgeneren bliver betydeligt større, end angivet i VVM. Regnemetoder-
ne er forskellige, idet VVM kun angiver gennemsnitsbelastning, jf. ne-
denstående citat fra BB’ hjemmesiden
nejtilegolmmotorvej.dk
:
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
“Transportminister
nægter at anerkende moderne regnemetoder, der kan for-
udsige massive kommende støjgener ved anlæg af nye veje.
Med transportministeren i ryggen fastholder Vejdirektoratet at bruge metoder til at
beregne støj på den kommende motorvej over Egholm, som er misvisende og un-
dervurderer omfanget af støj.
- Og det til trods for de uacceptable erfaringer man allerede har gjort i forbindelse
med Silkeborgmotorvejen, siger Henrik Sakstrup, talsmand i Borgerbevægelsen og
ekspert i støj.
I sit svar til Borgerbevægelsen fra juni i år fastholder Vejdirektoratet, at vejstøj i
EU’s mest omfattende støjrapport udfærdiget af Europas førende eksperter (EEA
Report no 22/2019) ikke kan sammenlignes mellem de enkelte lande.
- Vejdirektoratet kan ikke dokumentere påstanden, og det slører det faktum, at
støjen i Danmark er stærkt stigende, mens den derimod er markant faldende i fx
Tyskland, siger Henrik Sakstrup.
Han forklarer, at »Bilernes land« Tyskland, der med sine 83 mio. indbyggere og en
befolkningstæthed, der er dobbelt så stor som i Danmark på 5 år, har haft succes
med at dæmpe vejstøj på de tyske veje med 17 procent. Hvorimod vejstøj i Dan-
mark i samme periode er steget 17%.
- Ingen andre fagfolk eller eksperter i støj, som Borgerbevægelsen har været i kon-
takt med, er enig i Vejdirektoratets opfattelse.
- Det betyder, at det kan se ud som om, at Vejdirektoratet vildleder borgerne og det
politiske system, pointerer Henrik Sakstrup.
Ønsker ikke at dokumentere
I sit svar til Borgerbevægelsen fastholder Vejdirektoratet imidlertid at bruge de nu-
værende støjberegningsmetoder uden at svare på, hvorfor de vil undgå de moder-
ne metoder, som andre lande anvender.
- Fx svarer Vejdirektoratet ikke på, hvorfor de ikke vil fremlægge støjberegninger,
der viser hvor meget vejen kommer til at støje på et senere tidspunkt. Det er et
yderst relevant spørgsmål, siger Henrik Sakstrup.
Vejdirektoratet svarer heller ikke på, hvordan borgere er sikret mod at blive støjbe-
lastet, hvis deres beboelse havner op ad en motorvej med en for høj støjkonse-
kvenszone.”
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Retsløse borgere
Borgerbevægelsen har tidligere advaret om, at danske borgere er efterladt retsløse
i anlægsbyggerier i Danmark, hvis myndighedernes beregninger om støjgener slår
fejl.
Det skyldes, at den planlov, der skal beskytte landets natur, menneskets livsvilkår
og dyre- og planteliv slet ikke tager højde for vejstøj, der overskrider grænseværdi-
er, der endda kun er vejledende.
- Ny vejstøj fra motorveje er helt ureguleret i Planloven.
- I forhold til gældende lovgivning er borgerne nemlig slet ikke sikret, hvis deres
beboelse bliver belastet med over 58 dB på et senere tidspunkt, når trafikken viser
sig at overstige trafikprognosen, siger Henrik Sakstrup, hvilket han kalder særdeles
relevant for den politiske proces.
- Præcis dette er en af grundene til, at den danske befolkning er historisk hårdt be-
lastet med sundhedsskadelig støj over både 53 og 58 dB Lden, siger han og tilføjer,
at politikerne heller ikke vil indføre den anbefalede lavere støjgrænse på 52 dB
Lden, som Miljøstyrelsen ellers anbefaler.
Det betyder, at med anlæg af en motorvej over Egholm accepterer myndighederne
umiddelbart, at 26.000 beboere i Aalborg bliver belastet med sundhedsskadelig støj
2/3 af året.
- Borgerne kan ikke gøre noget ved det, og politikerne vil heller ikke lovgive om, at
de vejledende støjgrænser ikke kan overskrides.
- På den måde er myndighederne heller ikke forpligtet til at reducere støjen, hvis
grænseværdierne overskrides, pointerer Henrik Sakstrup.
Endelig anstrenger myndighederne sig heller ikke synderligt i deres oplysningsar-
bejde, mener Henrik Sakstrup og efterlyser, at motorvejen over Egholm bliver visu-
aliseret fra boligområdets synsvinkel.
- På den måde vil den foreslåede støjskærm i 4 kilometers længde og i 9-11 meters
højde over terræn syd for Limfjorden, nok give borgere noget af et indtryk.
- Ligesom borgerne vil få et konkret blik på de reelle konsekvenser af de politiske
beslutninger, pointerer han”.
Den slags fordrejninger og forvridninger af, hvad borgerne reelt bliver
mødt med, kan godt give anledning til bekymring”.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Derfor må dette projekt belyses yderligere med bedre regnemetoder og
angivelse af alternativer.
Med venlig hilsen
Mona Elisabeth Pedersen
Stigsborg bakke 48, 4, Lejl.5
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0201.png
-- AKT 311293 -- BILAG 169 -- [ Høringssvar vedr. lovforslag om anlæg af motorvej over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lars Erik Larsen ([email protected])
Høringssvar vedr. lovforslag om anlæg af motorvej over Egholm
08-01-2024 15:05
Til Transportministeriet
Høringssvar ang. forslag til lov om anlæg af motorvej i Lindholmlinjen.
Jeg er stærkt imod en motorvej i Egholmlinjen på grund af den støjpåvirkning som motorvejen vil få på
boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg kan ikke
acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er væsentligt støjforurenet på
nuværende tidspunkt, også skal forurenes med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur
(EEA) udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger internationalt
om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i Danmark som en
selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53 dB. I VVM-
undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som
Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje
og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er
væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for
den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig
stærkt generede i forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig generede ved ca.
6-13 dB lavere støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved
støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end
vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650
støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke
medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor og desuden tages der ikke højde for,
at støj forplanter sig endog meget lang hen over vand - og derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart
vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det helt uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen
nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at
betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe
støjen ved massiv støjdæmpning ved E45 og evt. overdække den. Der skal ikke etableres endnu en
støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
Mvh
Lars Erik Larsen
Skrænten 1
Lindholm
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0202.png
-- AKT 311293 -- BILAG 170 -- [ Høringssvar - 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar - 3. limfjordsforbindelse
08-01-2024 14:41
Til Transportministeriet
Jeg er som husejer i Hasseris Enge særdeles bekymret for de kommende støjgener ved en kommende 3. limfjordsforbindelse over
Egholm. Efter min opfattelse placeres motorvejen alt for tæt på eksisterende boligområder syd for fjorden og med kun en minimal
støjsikring. Motorvejen burde placeres længere ude, så den ikke kommer til gene for beboere i området. Jeg er bekymret for, at de
gennemførte støjberegninger ikke viser det sande billede af, hvordan støjpåvirkningen bliver i områderne omkring en kommende 3.
limfjordsforbindelse. Der er ikke foretaget specifikke støjberegninger i forhold til spidsbelastningsperioder. I stedet er der anvendt
en gennemsnitlig beregningsmetode, hvor weekender, ferier og nat med lavbelastning også er talt ligeligt med. Den valgte
beregningsmetode giver efter min opfattelse ikke det sande billede af støjpåvirkningen for beboere i områderne. Derfor bør
lovforslaget efter min opfattelse omfatte en beregning af støjbelastningen på spidsbelastningsperioder, som man kan behandle
loven og træffe beslutning på et oplyst grundlag. Jeg håber virkelig, at udfordringerne med støj bliver taget seriøst, og at der både
fra politikere og Transportministeriet/Vejdirektoratet bliver tænkt i støjbekæmpelse i form enten omlægning af linjeføringen, eller
ved etablering af tilstrækkelige volde og hegn til begrænsning af støjgener fra motorvejen.
Vh
Morten Christensen
K.E. Færgemanns Vej 12
9000 Aalborg
Tlf. 22914228
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0203.png
-- AKT 311293 -- BILAG 171 -- [ Egholmmotervejen-støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Karen Gjesing Welinder ([email protected])
Egholmmotervejen-støj
07-01-2024 21:34
Motorvejs indsigelse 07-01-2024.
Støj- og partikelforurening: 26.000 personer får stærkt nedsat livskvalitet, og det vil kræve øgede sundheds resurser.
Området mod en Vest motorvej over Hasseris Enge er uden skov, ikke engang nyplantninger med nåletræer, og
vestenvinden blæser det meste af tiden og bærer lyden og partikelforureningen direkte til os naboer. ”Opdaterede
Støjberegninger”, der er grundigere end i 2021, forholder sig ikke til den oplevede støj. Den anførte lavere støj i
resten af Aalborg, der en den kommune i Danmark med den højeste støjbelastning, opleves som green-washing.
Brugen af Miljøstyrelsens gennemsnitstøj på 58 db og ikke WHOs 53 db grænse opleves som mere end en fordobling
af lydtrykket og er stærkt kritisabel, jvf Silkeborg skandalen. En gennemsnitsstøj består af en meget høj dag støj, der
fortyndes med den langt lavere aften og nat støj.
Den er alt for indgribende for det liv, der leves her - såvel for børn som for voksne.
Så Nej Tak! Ikke nogen vestlig motorvej.
Med venlig hilsen
Karen Gjesing Welinder
Klokkestabelen 12, 9000 Aalborg
+45 21965333
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0204.png
-- AKT 311293 -- BILAG 172 -- [ Egholmmotorvej, høringssvar. Miljøstøj. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mads Mark ([email protected])
Egholmmotorvej, høringssvar. Miljø/støj.
07-01-2024 19:36
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde.
En motorvej i Egholmlinjen vil utvetydigt medføre betydelige og sundhedsskadelige støjgener for et
meget stort antal borgere (mindst 26.000), primært i Hasseris og Lindholm, og det er på ingen måde
tiltalende at forestille sig en stor del af Aalborg by indrammet af motorvej hele vejen rundt.
De bedste hilsner
Mads Mark
Ledavej 15B
9210 Aalborg SØ
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0205.png
-- AKT 311293 -- BILAG 173 -- [ Egholmmotorvejen - STØJ ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Winnie Hjorth ([email protected])
Egholmmotorvejen - STØJ
07-01-2024 19:07
Aalborg 7.januar 2024
Til Transportministeriet
Undertegnede er modstander af Egholmmotorvejen, af mange forskellige grunde .
STØJ : Aalborg er allerede Danmarks mest støjplagede by, derfor er det helt uansvarligt at lukke byen inde
imellem to motorveje .
Endnu en bynær motorvej i vest betyder en kæmpestor belastning for borgerne, der vil blive udsat for
sundhedsskadelig støj, både
i hjemmet og i omgivelserne. Det er påvist at støj øger risikoen for mange forskellige lidelser .
Med den fremherskende vestenvind vil støjen føres vidt omkring, i Mølholm, midtbyen, Hasseris, og i
områder i Nørresundby mv..
Desuden vil den øgede trafik i øst-vestlig og vest-østlig retning medføre stor trængsel på de ret smalle veje i
Vestbyen, Hasseris,
og Mølholm, med deraf følgende ekstra trafikstøj .
Drop Egholmmotorvejen, og få undersøgt de andre alternativer, f.eks. et ekstra tunnelrør og en citytunnel,
som andre eksperter
har foreslået. Disse alternativer vil være meget billigere, aflaste trafikken i meget større grad, - og vil ikke
være så indgribende
og ødelæggende på alle parametre .
N.B. Jeg vil gerne have bekræftelse på, at min mail er modtaget.
Med venlig hilsen
Winnie Hjorth
Kappavej 7, 9000 Aalborg
Mail : [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0206.png
-- AKT 311293 -- BILAG 174 -- [ Egholmsmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Hanne Larsen ([email protected])
Egholmsmotorvej
07-01-2024 16:49
Jeg har Forsøgt at vedlægge en video - lydfil som kan vise jeg mit mareridt.
Det er en video taget i sommers, fra mit vindue som vender væk fra motorvejen, det vil sige at det vender lige
overmod den nye påtænkte motorvej.
Det bliver umenneskeligt at bo her, med 7 familiers soverum på førstesal, der er intet til at stoppe støjen.
Vi er langt over de tilladte DB på Klokkevej 2 (a,b,c,d,e,f,g) (7 boliger/rækkehuse).
Klokkevej 2, 9230 Svenstrup J.
Mobil 25751016
Hanne og Anders Larsen
Jeg har lagt videoen op i DallVillabys fælles gruppe, der kan I gå ind og se/høre den.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0207.png
-- AKT 311293 -- BILAG 175 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Ivalo Rasmussen ([email protected])
Egholmmotorvej
07-01-2024 04:50
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den støjpåvirkning som
motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige
Nørresundby. Jeg vil ikke acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er
støjforurenet, også skal forurenes med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur
(EEA) udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger
internationalt om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt
i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal
holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye,
vigtige viden om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i
VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at
”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til
mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på
boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig Stærkt generede i forhold
til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB,
hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget
anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i
modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til.
VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor.
Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give endnu større
støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen
nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at
betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod
nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet at forbedre E45 og overdække den. Der
skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en motorvej over Egholm.
Vh. Ivalo Rasmussen
Enggården 35
9520 Skørping.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0208.png
-- AKT 311293 -- BILAG 176 -- [ Egholm motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Søren Krantz Simonsen ([email protected])
Egholm motorvej
04-01-2024 10:41
Til rette vedkommende
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den støjpåvirkning som motorvejen
vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg vil
ikke acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes
med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest
trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter,
må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s
anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt
nok ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og
henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf
fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til
mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-
3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig Stærkt generede i forhold til mennesker lang
byveje. Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere støjniveauer i forhold til
beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB,
burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet over
støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere
tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-
undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende
vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give
endnu større støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen nedbringer
støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58
dB, som et acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er
på 58 dB ved i stedet at forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en
støjforureningszone med en motorvej
i Egholmlinjen.
Med venlig hilsen / Best Regards
Søren Krantz Simonsen
Skrædergyden 26
9000 Aalborg
D:
+45 41 24 29 23
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0209.png
-- AKT 311293 -- BILAG 177 -- [ Motorvej over Egholm - høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Zenia Sofia Munk ([email protected])
Motorvej over Egholm - høringssvar
04-01-2024 10:12
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den
støjpåvirkning som motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup
og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg vil ikke acceptere, at de få
tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes
med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som
Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger
internationalt om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt
motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger
om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes
besynderligt nok ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som
Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen:
”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at
”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i
forhold til mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme
vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje
føler sig Stærkt generede i forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs
motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere støjniveauer i forhold til beboere
langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen
ville blive 45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes
ud end vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i
modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner
sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende
vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens placering umiddelbart vest for
store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af VVM-
redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i
Egholmlinjen nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen.
Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så
mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i
stedet at forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en
støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
Mvh
Zenia Sofia Munk
Næssundvej186,
9220 Aalborg Ø
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0211.png
-- AKT 311293 -- BILAG 178 -- [ 3. Limfjordsforbindelse - støjforurening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse - støjforurening
03-01-2024 19:41
Hej Anders, Venligst send kvittering for modtaget mail.
Støjforurening
Aalborg er i forvejen Danmarksmester i sundhedsskadelig støj – en stor del af beboerne i Aalborg lever med støj over
de anbefalede støjgrænser, bl.a. på grund af motorvejen E45. Miljøstyrelsen advarer om sundhedsrisici i forbindelse
med trafikstøj og skriver bl.a. at:
”
forskning [har] vist at trafikstøj skal tages alvorligt, da det kan have helbredsmæssige konsekvenser.
I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på omfanget
af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj. Det blev anslået, at i størrelsesordenen 800-2200 personer i
Danmark årligt indlægges på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra
risiko som trafikstøj giver.
Det blev samtidig vurderet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af
forhøjet blodtryk og hjertesygdom.”
(Miljøstyrelsen, 2023).
Miljøstyrelsen skriver endvidere at
·
·
·
5% af alle slagtilfælde (blodprop eller hjerneblødning), svarende til 600 nye tilfælde årligt,
3,7% af blodprop i hjertet, svarende til 330 nye tilfælde årligt, og
5% af nye tilfælde af diabetes, svarende til 1400 nye tilfælde årligt,
skyldes trafikstøj. Og både børn og unge, såvel som ældre, påvirkes negativt af støjen. For børn og unges
vedkommende i forbindelse med læring:
”Hvis børn udsættes for høj trafikstøj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og
læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet
hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.”
(Miljøstyrelsen, 2023),
mens det for ældre menneskers vedkommende drejer sig om ’aflæring’:
”Hvis du over en længere periode bliver udsat for støj fra en nærliggende vej eller jernbane, så har du
en markant højere risiko for at udvikle demens. Og jo højere støjen er, jo mere stiger risikoen for, at du
udvikler demenssygdomme.”
(Syddansk Universitet, 2023)
Sundhedsrisici i forbindelse med trafikstøj må således siges at være klart dokumenteret og med anlæg af en
Egholmmotorvej øges antallet af borgere i Aalborg Kommune, som udsættes for sundhedsskadelig støj, med
estimeret knap 30.000, samtidig med at trafikaflastningen af E45 vil være så lille, at reduktionen af trafikstøj knap
nok vil være hørbar (og altså først ske om ca. 10 år).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Figur 1. Kort fra VVM-redegørelse 2021
Med anlægget bliver Aalborg, som vist på kortet ovenfor, omkranset af to store firesporede motorveje, hvoraf den
nye Egholmmotorvej jo ligger vest for byen, med det resultat at når vinden blæser fra vest og nordvest, vil store dele
af Aalborg Vest- og Midtby blive generet af støj. Effektiv støjdæmpning på Egholmmotorvejen vil mange steder være
umulig, idet store dele af anlægget forløber i 6 – 10 m højde over jorden. Disse sundhedsmæssige risici for en stor del
af Aalborgs borgere er uacceptable og derfor bør det foreliggende lovforslag IKKE vedtages.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0213.png
-- AKT 311293 -- BILAG 179 -- [ Høringssvar - 3. Limfjordsforbindlse ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected]. ([email protected].)
Bent Lyndgård ([email protected])
Høringssvar - 3. Limfjordsforbindlse
03-01-2024 14:59
Støj.
Jeg er skrækslagen ved tanken om den støj om den påtænkte motorvej vil medføre, det er så
ødelæggende for mange tusinde ålborgensere – tallet 26.000 har været nævnt.
Vejdirektoratet arbejder åbenbart med en grænseværdi på 58 db, som er langt over EU’s grænseværdi på
53 db.
Det er veldokumenteret, at støj bidrager til stres, nedsat livskvalitet, sygdom og dermed til en tidligere død
for nogle af os støjplagede mennesker.
Få aflyst den skrækkelige motorvej, udvid med et ekstra vendbar rør og brug de sparede 4.000.000.000 på
at støjdæmpe østforbindelsen.
Med venlig hilsen
Bent Lyndgård
Tlf. 21584967
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0214.png
-- AKT 311293 -- BILAG 180 -- [ Indsigelse i mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm - Sundhedsskadelig støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse i mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm - Sundhedsskadelig støj
02-01-2024 23:05
Jeg er i mod en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. De støjgener en motorvej vil give overstiger
WHO´s anbefalinger om en støjgrænse på max. 53 dB. Man opererer i projektet med en
gennemsnitsbetragtning på 58 dB - man vælger altså med åbne øjne at negligerer WHO´s
anbefalinger. Dette er i sig selv ikke i orden! Værre bliver det, når man opdager, at de 58 dB
fremkommer som et gennemsnit over et helt døgn. Dvs. at vi som borgere kan forvente støjgener i
spidsbelastningstidspunkterne, der ligger langt over de 58 dB, fordi nattetimerne, hvor
trafikbelastningen er lavest, regnes med i gennemsnittet. Det er utilstedeligt på denne måde at
narre borgerne til at tro, at støjgenerne er minimale. Her oven i kommer det faktum, at
støjværnene nu er fjernet fra projekteringen. Jeg vil ikke finde mig i at myndighederne påtvinger
mig og 26000 andre Aalborgensere sundhedsskadelig støj over WHO´s anbefaling på max. 53
dB. Derfor skal dette projekt begraves straks.
Med venlig hilsen
Liselotte Kirk
Mølle Alle 4
9000 Aalborg
Tlf.: 25676514
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0215.png
-- AKT 311293 -- BILAG 181 -- [ Fwd 3.Limfjordsforbindelse Høringssvar vdr. støj 2024 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
William Christensen ([email protected])
Fwd: 3.Limfjordsforbindelse Høringssvar vdr. støj 2024
02-01-2024 18:47
Høringssvar støj 2024.docx;
---------- Forwarded message ---------
Fra:
Karen Christensen
<[email protected]>
Date: tir. d. 2. jan. 2024 6.14 PM
Subject: 3.Limfjordsforbindelse Høringssvar vdr. støj 2024
To: William Christensen <[email protected]>
3. Limfjordsforbindelse Høringssvar vdr. støj 2024
vedhæftet som docx fil
Jeg ønsker tilbagemelding om at denne mail er modtaget.
Jeg ønsker ligeledes tilbagemelding om at den vedhæftede
fil kan åbnes.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0216.png
-- AKT 311293 -- BILAG 182 -- [ Høringssvar støj 2024 ] --
Høringssvar vdr. 3. Limfjordsforbindelse
En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vil indhylle Aalborg i støj og asbest.
Konsekvenserne er uacceptable.
Jeg kræver at dette projekt tages af bordet.
I forvejen er der manglende tillid til politiske beslutninger p.g.a. hastværk og for mange
dårlige beslutninger.
Hvorfor vil politikerne have en Egholmforbindelse ?
Jo det vil de fordi de vil have en Egholmforbindelse !
Det kan ikke være for at løse trængsels-problematikken ved Limfjordstunnellen.
Det vil en Egholmforbindelse ikke hjælpe på.
I følge Jysk Analyse A/S (2019) ønsker 59% af Aalborgs borgere en anden løsning
i form af en ekstra tunnel med vendbart trafikflow eller en såkaldt City-tunnel som er
foreslået i et gennemarbejdet forslag af trafikforsker Anker Lohmann Hansen fra AAU.
Jeg kræver at der bliver lavet opdaterede VVM rappporter om disse løsninger.
Støj-problematikken ved en Egholmforbindelse.
Støj er et helt centralt problem ved motorveje.
Modsat hvad mange tror, vil elbiler ikke dæmpe udledt støj.
Det er dækkene og hastigheden der genererer støj.
Derfor er motorveje ekstremt støjende.
Vejdirektoratet skriver i den opdaterede VVM at en Egholmmotorvej vil kunne høres på
flere kilometers afstand.
I andre sammenhænge arbejder man med et forsigtighedsprincip.
Det gør man ikke i Danmark når det gælder støj fra motorveje.
I Danmark sætter man grænsen for sundhedsskadelig støj ved 58 dB.
WHO sætter grænsen ved 53 dB.
Altså næsten en halvering.
Det har vist sig at Vejdirektoratets skøn over støj fra motorveje er lige lovlig optimistiske.
Senest ved Silkeborg-motorvejen hvor folk bryder sammen i gråd p.g.a. støj.
Støjen fra en Egholmmotorvej vil blive utålelig for (lavt sat) 26.000 borgere.
På Nørresundby siden planlægger man i fuldt alvor en linieføring i 10 meters højde over
en strækning på 4 km uden støjværn.
Hvad vil turister der besøger Lindholm Høje Vikinge-gravplads ikke tænke om
trafikplanlæggerne i Danmark hvis dette scenarie realiseres.
Hvad vil indbyggerne i Nørresundby området ikke tænke om trafikplanlæggerne
hvis en 4 km lang motorvej i 10 meters højde realiseres.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det vil blive et støjhelvede af dimensioner.
Det er uhørt og uacceptabelt at gå videre i planlægningen af et så ødelæggende projekt.
Videre over Egholm forestiller man sig motorvejen på en flere meter høj dæmning
uden støjværn.
Fladt landområde og fjordens vand vil fremme udbredelsen af støjen.
Egholm afsnittet vil blive en støjgenerator af dimensioner.
Videre på Aalborgsiden tæt på bymæssig bebyggelse vil tusindvis af mennesker få
ødelagt deres livskvalitet.
Planlagte støjværn vil vise sig utilstrækkelige.
Egholmforbindelsen vil gamble med Aalborg-områdets livskvalitet p.g.a. støj
samtidig med, at man ødelægger bynær natur som er uerstattelig.
Stop med forherligelsen af Egholmforbindelsen.
Stop med at fremture om at Egholmforbindelsen vil løse alle problemer.
Tværtimod vil Egholmforbindelsen skabe problemer på mange fronter,
som kommende generationer skal leve med.
Problemer med støj, asbestforurening, truede drikkevandsressourcer og tab af
uerstattelig bynær natur.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0218.png
-- AKT 311293 -- BILAG 183 -- [ VS 3. Limfjordsforbindelse - støjforurening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
VS: 3. Limfjordsforbindelse - støjforurening
02-01-2024 17:01
Afsender: Kaj Lauritsen, Egholm 51, 9000 Aalborg
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Støjforurening
Aalborg er i forvejen Danmarksmester i sundhedsskadelig støj – en stor del af beboerne i Aalborg lever med støj over
de anbefalede støjgrænser, bl.a. på grund af motorvejen E45. Miljøstyrelsen advarer om sundhedsrisici i forbindelse
med trafikstøj og skriver bl.a. at:
”
forskning [har] vist at trafikstøj skal tages alvorligt, da det kan have helbredsmæssige konsekvenser.
I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på omfanget
af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj. Det blev anslået, at i størrelsesordenen 800-2200 personer i
Danmark årligt indlægges på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra
risiko som trafikstøj giver.
Det blev samtidig vurderet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af
forhøjet blodtryk og hjertesygdom.”
(Miljøstyrelsen, 2023).
Miljøstyrelsen skriver endvidere at
·
·
·
5% af alle slagtilfælde (blodprop eller hjerneblødning), svarende til 600 nye tilfælde årligt,
3,7% af blodprop i hjertet, svarende til 330 nye tilfælde årligt, og
5% af nye tilfælde af diabetes, svarende til 1400 nye tilfælde årligt,
skyldes trafikstøj. Og både børn og unge, såvel som ældre, påvirkes negativt af støjen. For børn og unges
vedkommende i forbindelse med læring:
”Hvis børn udsættes for høj trafikstøj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og
læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet
hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.”
(Miljøstyrelsen, 2023),
mens det for ældre menneskers vedkommende drejer sig om ’aflæring’:
”Hvis du over en længere periode bliver udsat for støj fra en nærliggende vej eller jernbane, så har du
en markant højere risiko for at udvikle demens. Og jo højere støjen er, jo mere stiger risikoen for, at du
udvikler demenssygdomme.”
(Syddansk Universitet, 2023)
Sundhedsrisici i forbindelse med trafikstøj må således siges at være klart dokumenteret og med anlæg af en
Egholmmotorvej øges antallet af borgere i Aalborg Kommune, som udsættes for sundheds-skadelig støj, med
estimeret knap 30.000, samtidig med at trafikaflastningen af E45 vil være så lille, at reduktionen af trafikstøj knap
nok vil være hørbar (og altså først ske om ca. 10 år).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Figur 1. Kort fra VVM-redegørelse 2021
Med anlægget bliver Aalborg, som vist på kortet nedenfor, omkranset af to store firesporede motorveje, hvoraf den
nye Egholmmotorvej jo ligger vest for byen, med det resultat at når vinden blæser fra vest og nordvest, vil store dele
af Aalborg Vest- og Midtby blive generet af støj. Effektiv støjdæmpning på Egholmmotorvejen vil mange steder være
umulig, idet store dele af anlægget forløber i 6 – 10 m højde over jorden. Disse sundhedsmæssige risici for en stor del
af Aalborgs borgere er uacceptable og derfor bør det foreliggende lovforslag IKKE vedtages.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0220.png
-- AKT 311293 -- BILAG 184 -- [ 3. Limfjordsforbindelse - støjforurening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse - støjforurening
02-01-2024 16:41
Afsender: Betty Bøttger, Egholm 51, 9000 Aalborg
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Støjforurening
Aalborg er i forvejen Danmarksmester i sundhedsskadelig støj – en stor del af beboerne i Aalborg lever med støj over
de anbefalede støjgrænser, bl.a. på grund af motorvejen E45. Miljøstyrelsen advarer om sundhedsrisici i forbindelse
med trafikstøj og skriver bl.a. at:
”
forskning [har] vist at trafikstøj skal tages alvorligt, da det kan have helbredsmæssige konsekvenser.
I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på omfanget af de
sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj. Det blev anslået, at i størrelsesordenen 800-2200 personer i Danmark
årligt indlægges på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko som trafikstøj
giver.
Det blev samtidig vurderet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet
blodtryk og hjertesygdom.”
(Miljøstyrelsen, 2023).
Miljøstyrelsen skriver endvidere at
·
·
·
5% af alle slagtilfælde (blodprop eller hjerneblødning), svarende til 600 nye tilfælde årligt,
3,7% af blodprop i hjertet, svarende til 330 nye tilfælde årligt, og
5% af nye tilfælde af diabetes, svarende til 1400 nye tilfælde årligt,
skyldes trafikstøj. Og både børn og unge, såvel som ældre, påvirkes negativt af støjen. For børn og unges
vedkommende i forbindelse med læring:
”Hvis børn udsættes for høj trafikstøj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og
læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet hukommelse og
nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.”
(Miljøstyrelsen, 2023),
mens det for ældre menneskers vedkommende drejer sig om ’aflæring’:
”Hvis du over en længere periode bliver udsat for støj fra en nærliggende vej eller jernbane, så har du en
markant højere risiko for at udvikle demens. Og jo højere støjen er, jo mere stiger risikoen for, at du udvikler
demenssygdomme.”
(Syddansk Universitet, 2023)
Sundhedsrisici i forbindelse med trafikstøj må således siges at være klart dokumenteret og med anlæg af en
Egholmmotorvej øges antallet af borgere i Aalborg Kommune, som udsættes for sundheds-skadelig støj, med
estimeret knap 30.000, samtidig med at trafikaflastningen af E45 vil være så lille, at reduktionen af trafikstøj knap
nok vil være hørbar (og altså først ske om ca. 10 år).
Figur 1. Kort fra VVM-redegørelse 2021
Med anlægget bliver Aalborg, som vist på kortet nedenfor, omkranset af to store firesporede motorveje, hvoraf den
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
nye Egholmmotorvej jo ligger vest for byen, med det resultat at når vinden blæser fra vest og nordvest, vil store dele
af Aalborg Vest- og Midtby blive generet af støj. Effektiv støjdæmpning på Egholmmotorvejen vil mange steder være
umulig, idet store dele af anlægget forløber i 6 – 10 m højde over jorden. Disse sundhedsmæssige risici for en stor del
af Aalborgs borgere er uacceptable og derfor bør det foreliggende lovforslag IKKE vedtages.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0222.png
-- AKT 311293 -- BILAG 185 -- [ Høring 3. Limfjordsforbindelse - støjforurening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høring 3. Limfjordsforbindelse - støjforurening
02-01-2024 16:03
Afsender: Betty Bøttger, Egholm 51, 9000 Aalborg
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Støjforurening
Aalborg er i forvejen Danmarksmester i sundhedsskadelig støj – en stor del af beboerne i Aalborg lever med støj over
de anbefalede støjgrænser, bl.a. på grund af motorvejen E45. Miljøstyrelsen advarer om sundhedsrisici i forbindelse
med trafikstøj og skriver bl.a. at:
”
forskning [har] vist at trafikstøj skal tages alvorligt, da det kan have helbredsmæssige konsekvenser.
I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på omfanget af de
sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj. Det blev anslået, at i størrelsesordenen 800-2200 personer i Danmark
årligt indlægges på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko som trafikstøj
giver.
Det blev samtidig vurderet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet
blodtryk og hjertesygdom.”
(Miljøstyrelsen, 2023).
Miljøstyrelsen skriver endvidere at
·
·
·
5% af alle slagtilfælde (blodprop eller hjerneblødning), svarende til 600 nye tilfælde årligt,
3,7% af blodprop i hjertet, svarende til 330 nye tilfælde årligt, og
5% af nye tilfælde af diabetes, svarende til 1400 nye tilfælde årligt,
skyldes trafikstøj. Og både børn og unge, såvel som ældre, påvirkes negativt af støjen. For børn og unges
vedkommende i forbindelse med læring:
”Hvis børn udsættes for høj trafikstøj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og
læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet hukommelse og
nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.”
(Miljøstyrelsen, 2023),
mens det for ældre menneskers vedkommende drejer sig om ’aflæring’:
”Hvis du over en længere periode bliver udsat for støj fra en nærliggende vej eller jernbane, så har du en
markant højere risiko for at udvikle demens. Og jo højere støjen er, jo mere stiger risikoen for, at du udvikler
demenssygdomme.”
(Syddansk Universitet, 2023)
Sundhedsrisici i forbindelse med trafikstøj må således siges at være klart dokumenteret og med anlæg af en
Egholmmotorvej øges antallet af borgere i Aalborg Kommune, som udsættes for sundheds-skadelig støj, med
estimeret knap 30.000, samtidig med at trafikaflastningen af E45 vil være så lille, at reduktionen af trafikstøj knap
nok vil være hørbar (og altså først ske om ca. 10 år).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Figur 1. Kort fra VVM-redegørelse 2021
Med anlægget bliver Aalborg, som vist på kortet nedenfor, omkranset af to store firesporede motorveje, hvoraf den
nye Egholmmotorvej jo ligger vest for byen, med det resultat at når vinden blæser fra vest og nordvest, vil store dele
af Aalborg Vest- og Midtby blive generet af støj. Effektiv støjdæmpning på Egholmmotorvejen vil mange steder være
umulig, idet store dele af anlægget forløber i 6 – 10 m højde over jorden. Disse sundhedsmæssige risici for en stor del
af Aalborgs borgere er uacceptabel og derfor bør det foreliggende lovforslag IKKE vedtages.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0224.png
-- AKT 311293 -- BILAG 186 -- [ Indsigelse mod manglende støjafskærmning ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
John Robert Andersen ([email protected])
Indsigelse mod manglende støjafskærmning
02-01-2024 14:42
Indsigelse - Egholmlinjen - manglende støjafskærmning.pdf;
Venlig hilsen
John Robert Andersen
Renal Baches Vej 30
9000 Aalborg
Denmark
Mobil: +454090 5020
E-mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0225.png
-- AKT 311293 -- BILAG 187 -- [ Indsigelse - Egholmlinjen - manglende støjafskærmning ] --
Indsigelse mod
manglende støjafskærmning:
Jeg vil gerne have kvalificeret begrundelse for og dokumentation på de
ændringer og/eller nye foranstaltninger, som har medvirket til at tidligere
planlagte støjskærm fra Ny Nibevej til Nørholmsvej nu er fjernet?
o
Vejdirektoratets tidligere anbefaling om at tilføje en cirka 2,5
kilometer lang støjskærm fra Ny Nibevej til den allerede
planlagte støjskærm ved Nørholmsvej. Hvad har ændret sig
støjmæssigt, siden den ikke længere er nødvendigt. Den var
nødvendig i tidligere VVM da støjniveauet vil overstige de
sundhedsfarlige 53 decibel. Hvad er argumentationen og hvor er
dokumentationer for at støjniveauet ikke længere overstiger de
sundhedsfarlige 53 decibel. Beregninger og dokumentation må
fremføres for en fjernelse af støjskærme ellers må støjskærme,
der kan reducere støjniveauet til under de tilladte 53 decibel
etableres og tilbage i projektet?
Svaret på ovenstående spørgsmål skal indeholde redegørelse for, hvordan og
hvorfor VVM og støjniveauet lever op til dansk-lovgivningen på området.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0226.png
-- AKT 311293 -- BILAG 188 -- [ Høringssvar imod motorvejsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
marianne eberhardt ([email protected])
Høringssvar imod motorvejsforbindelse
01-01-2024 17:20
Støjgener
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den støjpåvirkning som motorvejen
vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg vil
ikke acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er støjforurenet, også skal forurenes
med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest
trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger internationalt om støjs helbredstruende effekter, må
jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s
anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt
nok ikke engang den nye, vigtige viden om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og
henviser til i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf
fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til
mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på boligfacaden. 2-3
gange så mange mennesker langs motorveje føler sig Stærkt generede i forhold til mennesker lang byveje.
Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere støjniveauer i forhold til beboere langs
byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13
dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til
at se meget anderledes ud end vist i VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i
modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-
redegørelsen har ikke medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil
Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår
af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen nedbringer støjen,
når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj på 58 dB, som et
acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i
stedet at forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en
motorvej i Egholmlinjen.
Mvh Marianne Eberhardt
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0227.png
-- AKT 311293 -- BILAG 189 -- [ 3. Limfjordsforbindelse. Støjgener ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bodil Rokkedal Johansen ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse. Støjgener
01-01-2024 11:47
Jeg er ikke imod en 3. Limfjordsforbindelse, men jeg er imod den vestlige forbindelse over
Egholm.
Der findes bedre og billigere løsninger f.eks i form af et ekstra tunnelrør, der udvider E45
og den allerede eksisterende motorvej E45 i Aalborg Øst.
Støjgener ved en vestlig motorvejsføring over Egholm
Aalborg bliver kapslet ind mellem 2 motorveje, med deraf følgende støjgener. Det er ikke
særligt oplyst, at vejen faktisk kommer til at gå 200 meter fra bebyggelse, hvor den er
nærmest, og hvor folk har købt deres huse med løfter om udsigt over Hasseris Enge. Den
kommer også meget tæt på børnehaver og skoler, hvor børnene (og de voksne der bor der),
vil blive hårdt udsat for skadelig motorvejsstøj.
Visse steder vil man sætte støjskærme op, men hen over Limfjorden, og i Lindholm og
Hvorup vil motorvejsbroen komme op i 4-5 m, hvilket vil udsætte byen for ekstra støj,
særligt ved vestenvind, som jo hersker her i området det meste af tiden. Men hvor
motorvejen er i 5 m højde, forestiller man sig en støjskærm i 10 m højde. Hvordan vil det
lige være at sidde og glo på sådan en? Vejen kommer op i 10 m hen over et centralt kryds
over Hobrovej i det sydlige Aalborg - det er folk derude vist ikke helt klar over. Desuden
igen hen over viadukten ved Lufthavnen i Lindholm/Nørresundby, og igen ved Hvorrup. Det
har man heller ikke rigtig hørt om her, da den slags ikke er beskrevet offentligt. Det vil give
særdeles kraftige støjgener.
Og hvorfor nu det ? Når nu I siger støjbelastningen vil være indenfor EUs regler? Fordi det
er en gennemsnitsberegning over hele døgnet.
I dagtimerne, hvor trafikken er der, forventes støjen langt at overstige denne
gennemsnitsværdi.
Hertil kommer støjgener i anlægsfasen. Støj, og især motorvejsstøj, er særdeles
sundhedsskadeligt, hvilket er påvist i mange undersøgelser.
Så lad os bare af denne grund droppe en ny motorvej i en vestlig linjeføring hen over
Egholm
Mvh Bodil Rokkedal Johansen
Bundgårdsvej 81
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0228.png
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0229.png
-- AKT 311293 -- BILAG 190 -- [ Høringssvar ved. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Peter Gai Hjulmand ([email protected])
Høringssvar ved. Egholmmotorvejen
01-01-2024 10:21
Til Transportministeriet!
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den
støjpåvirkning som motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby,
Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige Nørresundby. Jeg vil ikke
acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er
støjforurenet, også skal forurenes med støj. Aalborg er i forvejen af det
Europæiske Miljøagentur (EEA) udråbt som Danmarks mest
trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger internationalt om
støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt
motorvejsprojekt i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s
anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal holdes under 53 dB. I VVM-
undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye, vigtige viden
om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til
i et bilag i VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje”,
(rapport 551-2016). Heraf fremgår, at ”Mennesker bosiddende langs
motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til mennesker
bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning
på boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig
Stærkt generede i forhold til mennesker lang byveje. Beboere langs
motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere støjniveauer i forhold
til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB
trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen ville blive 45-52 dB. Kortet
over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i
VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i
modsætning til de ca. 650 støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen
beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke medtaget den i
landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil
Egholmlinjens placering umiddelbart vest for store boligområder give endnu
større støjgener end det fremgår af VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en
motorvej i Egholmlinjen nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0230.png
forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at betragte støj
på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal
derimod nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet at
forbedre E45 og overdække den. Der skal ikke etableres endnu en
støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
Jeg ved, hvad støj kan gøre ved mennesker. - Jeg har i årene 1971-1994
boet i Gug og måtte leve med en øresynderrivende larm fra østmotorvejen i
min baghave. Det behøver jeg heldig ikke længere, idet jeg de seneste 25
år har boet i fredelige Gl. Hasseris. - Nu dog med potentiel fare for ny
voldsom støjforurening, hvis det skændige motorvejsprojekt over Egholm
bliver en realitet. - Måtte Gud, Folketinget og byrådet forbyde det!!!
Kom dog til fornuft! - Lyt til borgerne i Danmarks i forvejen mest
støjplagede by, hvoraf langt de fleste siger et rungende og højt NEJ TAK!
Gør det eneste rigtige - find en anden og langt bedre/billigere løsning -
nemlig det reversible ekstra rør ved siden af motorvejs tunellen.
Venlig hilsen
Peter Gai Hjulmand
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0231.png
-- AKT 311293 -- BILAG 191 -- [ Egholmmotorvejen om støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Egholmmotorvejen om støj
29-12-2023 14:41
Se video om støjberegning vedr. Egholmmotorvejen.pdf;
Jeg er stærkt imod en motorvej i Egholmlinjen, idet den vil forværre støjforureningen i Aalborgs allerede
støjplagede byområder som Dall, Drastrup og Nørresundby.
Det er uacceptabelt, at de få støjfrie områder i Aalborg nu også risikerer støjforurening. Aalborg er kendt
som Danmarks mest støjplagede by, og vi bør følge WHO's anbefalinger om at holde vejstøj under 53 dB.
Den nye VVM-undersøgelse ignorerer vigtig viden om motorvejsstøj og dens sundhedsskadelige effekter.
Den undervurderer antallet af støjbelastede boliger og tager ikke hensyn til den herskende vestenvind,
hvilket vil forværre støjgenerne.
Allerede nu regner myndighederne med, at 26.000 vil blive udsat for sundhedsskadelig støj ved at anlægge
en motorvej over Egholm.
Vi bør i stedet fokusere på at nedbringe støj ved at forbedre E45, ikke skabe endnu en støjforureningszone.
Jeg indsætter hermed link til en video for en letforståelig forklaring til beslutningstagere om
problematikken.
https://youtu.be/H1Xm8wUIiqs
Ligeledes sendes USB-stik med video til Transportministeriet.
Jeg skal venligst bede om en bekræftelse på, at materialet er modtaget i gode hænder.
Hilsen Anita Corpas
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0232.png
-- AKT 311293 -- BILAG 192 -- [ Se video om støjberegning vedr. Egholmmotorvejen ] --
Henrik Sakstrup, pensioneret pilot og har særlig indsigt i Vejdirektoratets støjberegninger. Hanj
forklarer, hvordan Egholmmotorvejen vil komme til at støje, fordi Vejdirektoratet anvender
umoderne metoder til at beregne støj på den kommende motorvej over Egholm.
Det giver misvisende resultater, der undervurderer omfanget af støj uden at dokumentere
hvorfor.
Og det til trods for EU’s mest omfattende støjrapport udfærdiget af Europas førende eksperter
(EEA Report no 22/2019) anviser mere nøjagtige beregningsmetoder.
Imidlertid er danske borgere efterladt retsløse i anlægsbyggerier i Danmark, hvis
myndighedernes beregninger om støjgener slår fejl og senere viser sig at støje mere end
forventet.
Henrik Sakstrup forklarer i let forståelig video
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0233.png
-- AKT 311293 -- BILAG 193 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
29-12-2023 14:33
Støj og boligområder:
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er den støjpåvirkning som
motorvejen vil få på boligområder i Dall, Dall Villaby, Drastrup og det vestlige Aalborg og vestlige
Nørresundby. Jeg vil ikke acceptere, at de få tilbageværende byområder i Aalborg, der ikke er
støjforurenet, også skal forurenes med støj. Aalborg er i forvejen af det Europæiske Miljøagentur
(EEA) udråbt som Danmarks mest trafikstøjplagede by. Med den viden, der i dag foreligger
internationalt om støjs helbredstruende effekter, må jeg kunne forlange, at et nyt motorvejsprojekt
i Danmark som en selvfølgelighed anvender WHO’s anbefalinger om, at støj fra vejtrafik skal
holdes under 53 dB. I VVM-undersøgelsen anvendes besynderligt nok ikke engang den nye,
vigtige viden om motorvejsstøj, som Vejdirektoratet selv har tilvejebragt og henviser til i et bilag i
VVM-undersøgelsen: ”Støjgener fra byveje og motorveje”, (rapport 551-2016). Heraf fremgår, at
”Mennesker bosiddende langs motorveje er væsentligt mere generede af vejstøj, i forhold til
mennesker bosiddende langs byveje, når de er udsat for den samme vejstøjsbelastning på
boligfacaden. 2-3 gange så mange mennesker langs motorveje føler sig Stærkt generede i forhold
til mennesker lang byveje. Beboere langs motorveje føler sig Generede ved ca. 6-13 dB lavere
støjniveauer i forhold til beboere langs byveje”. I stedet for blot blindt at henvise til Miljøstyrelsens
vejledende støjgrænse på 58 dB, burde disse 6-13 dB trækkes fra de 58 dB, hvorved støjgrænsen
ville blive 45-52 dB. Kortet over støjgenerne kommer altså til at se meget anderledes ud end vist i
VVM-rapporten, og vil omfatte flere tusinde stærkt støjberørte boliger i modsætning til de ca. 650
støjbelastede boliger, som VVM-undersøgelsen beregner sig frem til. VVM-redegørelsen har ikke
medtaget den i landsdelen fremherskende vestenvind som en faktor. Derfor vil Egholmlinjens
placering umiddelbart vest for store boligområder give endnu større støjgener end det fremgår af
VVM-redegørelsen.
Jeg finder det uacceptabelt, at man bilder folk i Aalborg ind, at en motorvej i Egholmlinjen
nedbringer støjen, når det helt åbenlyst er forkert. Den forøger støjen. Det er et helt forkert ideal at
betragte støj på 58 dB, som et acceptabelt ideal for så mange mennesker. Vi skal derimod
nedbringe støjen, der hvor den er på 58 dB ved i stedet at forbedre E45 og overdække den. Der
skal ikke etableres endnu en støjforureningszone med en motorvej i Egholmlinjen.
Venlig hilsen
Thomas Johannsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0234.png
-- AKT 311293 -- BILAG 194 -- [ Høringssvar egholmforb. vedrørende støjniveauer i kolonihaver i Nørresundby og V… --
Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Formanden Solgaarden ([email protected])
Høringssvar egholmforb. vedrørende støjniveauer i kolonihaver i Nørresundby og Vejdirektoratets teoretiske
målemetoder
Sendt:
27-12-2023 20:57
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Ejer af have i kolonihave foreningen Aablink med 180 kolonihaver.
Vedrørende det igangværende forslag til anlægsloven ønskes der at rette opmærksomheden mod støjproblematikken i
kolonihaver og Vejdirektoratets metode til støjmåling.
Det er væsentligt at påpege, at Verdenssundhedsorganisationens (WHO) retningslinjer anbefaler væsentligt lavere støjniveauer
end de nuværende nationale standarder. Disse retningslinjer anbefaler et gennemsnitligt støjniveau på 45 dB om dagen og 40 dB
om natten for at undgå sundhedsmæssige konsekvenser. Dette understreger behovet for at opnå lavere støjniveauer i
kolonihaveområder for at beskytte beboernes sundhed.
En lav susen (rullestøj) er også yderst problematisk i have miljøer.
*huse er dårligt støj isolerede
*der er ingen termoruder
*motorvejen løftes højt over thistedvej
* Støj er markant højere ved våd vej
*Vestenvinden er fremherskende og blæser støjen ind over haveforeningen
Det er desuden relevant at bemærke, at Vejdirektoratets brug af gennemsnitlige støjværdier over hele døgnet ikke inkluderer
forhold som våde vejrforhold og fremherskende vestenvinde, hvilket potentielt undervurderer den reelle støjbelastning i
områderne øst for vejen.
Det anbefales derfor, at det foreslåede anlægslovsforslag tager hensyn til WHO's støjretningslinjer og nøje evaluerer de anvendte
støjmålingsmetoder for at sikre en mere præcis vurdering af støjniveauerne i bla. kolonihaver. Desuden vil vi gerne have stilhed, da
det i forvejen larmer fra Thistedvej siden der er hævet op over jernbanen.
Dette vil være afgørende for at sikre beboernes trivsel og sundhed i disse områder.
Venlig hilsen,
Claus Haulund
Aablink 132 (kolonihave)
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0235.png
-- AKT 311293 -- BILAG 195 -- [ Høringssvar anlægsloven Egholm - Misinformation af borgere om STØJ forurening i… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Claus Haulund ([email protected])
Høringssvar anlægsloven Egholm - Misinformation af borgere om STØJ forurening i Aalborg og Nørresundby
23-12-2023 12:13
Det er af afgørende betydning at bemærke, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fastlagt betydeligt lavere
grænseværdier for acceptabel støjeksponering end de nuværende nationale standarder. WHO anbefaler et gennemsnitligt
støjniveau på 45 dB om dagen og 40 dB om natten for at undgå sundhedsmæssige konsekvenser. Denne markante forskel mellem
de internationale retningslinjer og de nationale standarder er bekymrende og illustrerer den potentielle sundhedsrisiko, som
befolkningen i Aalborg, Nørresundby + andre områder kan udsættes for som følge af støjforurening.
Vejdirektoratets fokus er ensidigt rettet mod støjniveauer, der anses som sundhedsskadelige, specifikt over den nationale grænse
på 58 dB, hvilket er højere end den europæiske standard. En essentiel nuance, der kræver opmærksomhed, er at Vejdirektoratets
reelle intention er at sikre, at støjniveauet i Aalborg forbliver UNDER 58 dB I GENNEMSNIT som følge af motorvejsudvidelsen.
Det fremhæves i VVM-rapporten, med en form for alvor, at en motorvejsudvidelse vil resultere i et fald i støjniveauet i Aalborg.
Det er dog væsentligt at påpege, at denne præsentation af informationen kan betegnes som et koncept kendetegnet ved en form
for sprogmanipulation, hvor sandheden formidles på en vildledende måde.
Konklusionen fra Vejdirektoratet indikerer, at støjniveauet på E45 reduceres til under 58 dB med implementeringen af en ny
støjskærm. Dette står i kontrast til støjniveauet på Egholmlinjen, hvor det ikke på papiret forventes, at støjniveauet vil overstige 58
dB I gennemsnit over hele døgnet og vindretninger er kun svagt beskrevet trods den fremhærskende vestenvind.
Værd at bemærke er, at den støjstigning, der kan opleves i områder, der i øjeblikket ikke er klassificeret som støjramte, fra 0 til 58
dB, ikke tages i betragtning. Dette skyldes fraværet af dokumentation for sundhedsskadelige virkninger på papiret. Ligeledes tæller
støjstigningen over 58 dB ikke i områder, hvor Aalborg Kommune har etableret lokalplaner efter 2014.
Det er bemærket at Vejdirektoratet opererer ud fra et implicit ideal: at alle borgere kan bo i områder med et støjniveau på 58
dB, hvilket i deres optik definerer et velfungerende og sundt samfund. Dette er lodret misvisende.
Dog er det værd at fremhæve, at dette ideal er underlagt Folketingets ansvar. Den utilstrækkelige lovgivning, der fastsætter 58 dB
som et acceptabelt GENNEMSNITLIGT støjniveau, er ikke blot begrænset til visse lokationer, men er i stedet normen for ALLE
steder.
Det er en uheldig lovpraksis, idet den bidrager til stigende støjforurening og resulterer i ringere beslutninger for samfundet som
helhed.
På baggrund af disse betragtninger opfordres der til en nærmere evaluering af det foreslåede anlægslovsforslag med fokus på
konsekvenserne for støjniveauet i Aalborg. Det er afgørende at anerkende og adressere den potentielt skadelige støjforurening,
der ikke tilstrækkeligt er taget i betragtning i VVM-rapporten og det nuværende lovforslag.
Forslaget til anlægsloven bør derfor som minimum tage WHO's anbefalinger i betragtning og stræbe efter at opnå støjniveauer,
der er i overensstemmelse med disse sundhedsstandarder. Dette vil ikke blot sikre en bedre folkesundhed, men også demonstrere
en ansvarlig tilgang til støjreduktion i bymiljøer som Aalborg og Nørresundby.
Og vi burde gøre det bedre en WHO’ grænser.
.
Venlig hilsen,
Claus Haulund
Nørresundby, beboer og desuden kolonihave ejer.
Vesterbrogade 6b,
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0236.png
-- AKT 311293 -- BILAG 196 -- [ Egholmmotorvejen om støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Egholmmotorvejen om støj
21-12-2023 16:49
Jeg er stærkt imod en motorvej i Egholmlinjen, idet den vil forværre støjforureningen i Aalborgs allerede
støjplagede byområder som Dall, Drastrup og Nørresundby.
Det er uacceptabelt, at de få støjfrie områder i Aalborg nu også risikerer støjforurening. Aalborg er kendt
som Danmarks mest støjplagede by, og vi bør følge WHO's anbefalinger om at holde vejstøj under 53 dB.
Den nye VVM-undersøgelse ignorerer vigtig viden om motorvejsstøj og dens sundhedsskadelige effekter.
Den undervurderer antallet af støjbelastede boliger og tager ikke hensyn til den herskende vestenvind,
hvilket vil forværre støjgenerne.
Allerede nu regner myndighederne med, at 26.000 vil blive udsat for sundhedsskadelig støj ved at anlægge
en motorvej over Egholm.
Vi bør i stedet fokusere på at nedbringe støj ved at forbedre E45, ikke skabe endnu en støjforureningszone.
Jeg indsætter hermed link til en video for en letforståelig forklaring til beslutningstagere om
problematikken.
https://youtu.be/H1Xm8wUIiqs
Ligeledes sendes USB-stik med adgangskode med video til Transportministeriet.
Jeg skal venligst bede om en bekræftelse på, at materialet er modtaget i gode hænder.
God jul.
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0237.png
-- AKT 311293 -- BILAG 197 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Poul Jensen ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
15-12-2023 19:58
Jeg forstår ikke, hvordan det kan være lovligt, at regne med gennemsnitlig støj. Hvordan kan man godkende
et støj niveau på 58db når der i eu et vedtaget et max støjniveau på 53db og så ovenikøbet regne med et
gennemsnitligt støjniveau. D.v.s støjen kan være 70 til 80db når den er værst (så skal man bruge høreværn),
men trafikken kan så være så lav om natten, at det gennemsnitlige støjniveau bliver indenfor det vedtagne,
hvordan i alverden kan man med god samvittighed godtage det? - Vi kommer til at leve i et støjhelvede som
man ved er hamrende usundt og alligevel er I fuldstændig ligeglade. Aalborg bliver omringet af støj. Det mest
anstændige vil være at udvide den eksisterende motorvej og så støjsikre den ordentligt, det vil ovenikøbet løse
trafikproblemer bedre og være billigere ifølge trafikforskere, men dem nægter I jo at høre på.
Mvh
Poul Jensen
Sendt fra min Galaxy
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0238.png
-- AKT 311293 -- BILAG 198 -- [ Høringssvar anlægslov 3. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar anlægslov 3.
14-12-2023 10:07
Høringssvar vedr. Støj - anlægslov IRO.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0239.png
-- AKT 311293 -- BILAG 199 -- [ Høringssvar vedr. Støj - anlægslov IRO ] --
Støj på grund af en motorvej over Egholm.
Skal Aalborg stadig være i front som Danmarks mest støjplagede by, og
tilmed have endnu mere støj oveni ? Faktisk indkapsles i den ? Nej vel!
Aalborg er i forvejen den mest støjbelastede by i Danmark med 67% af
befolkningen, der er udsat for sundhedsskadelig støj. En motorvej i
linjeføring over øen Egholm vil kun øge dette.
Det undrer mig selvfølgelig, at WHO har fastsat grænsen for
sundhedsskadelig støj ved 53 dB, mens Danmark fastholder grænsen
for sundhedsskadelig støj ved 58 dB. Det, der måles, er det
gennemsnitlige støjniveau for dag, aften, nat og helligdage i et år. Det vil
sige, at der vil være dage, hvor lydniveauet i perioder er op til 80 dB
eller endnu højere. Tæt på grænsen, hvor man bør bruge høreværn.
I Danmark risikerer 500 - 800 danskere at dø af støjrelaterede
sygdomme årligt. På Miljøstyrelsens egen hjemmeside står der: Et
forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af
hjertesygdom og forhøjet blodtryk som følge af vejstøj. Under alle
omstændigheder dør flere af vejstøj end direkte i trafikken (ca. 150).
Alligevel vælger I politikere, hvis anlægsloven vedtages, at påføre
omtrent 26000 ålborgensere sundhedsskadelig støj fra Egholm
motorvejen. Ikke blot borgerne på Egholm udsættes for
sundhedsskadelig støj, men også borgerne i en masse gamle,
hyggelige og velfungerende boligområder uden synderlig trafikstøj i
dag.
Faktisk finder jeg det kritisabelt, at der i miljøvurderingen ikke
indgår en undersøgelse med fokus på folkesundheden ved den
øgede støjbelastning + angivelse af alternativer.
Nogle borgere er flyttet ind i helt nye boliger, som Aalborg Kommune
har fået opført på trods af planerne om Egholm motorvejens linjeføring
blot et par hundrede meter vest for boligbebyggelsen - selvfølgelig
uden at være oplyst om deres kommende nabo.
Med et konstant lydniveau på 58 dB eller som omtalt ovenfor i
virkeligheden ofte meget højere vil det bestemt ikke mere være
hyggeligt at sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise sin
aftensmad.
Ikke mindst når vinden er i vest, vil støjen være voldsom og uudholdelig
- og det er den altså så godt som altid i Aalborg og Nørresundby.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvor meget
Egholm motorvejens støjniveau hæves, når der er vestenvind.
Herunder hvor mange flere mennesker, der kommer til at lide under
sundhedsskadelig støj.
Da Egholm motorvejen går vest om Aalborg, samtidig med, at de fleste
større arbejdspladser, universitetet og det nye supersygehus ligger øst
for. Det vil sige, at mange af de øst/vest veje i og omkring Aalborg
Centrum, der nu om dage normalt ikke er stærkt overbelastede af trafik,
må forventes at blive det i høj grad. Dette, mener jeg ,vil skabe meget
mere støj i byen, end vi har i dag, hvor Aalborg allerede slår rekord i
vejstøj. Der vil jo stadigvæk være trafik på de syd/nord vendte
vejstrækninger. Formentlig nogenlunde den samme som i dag.
Faktisk er der heller ikke vurdering af, hvilke afledte konsekvenser
der vil komme for trafikken gennem Aalborg, samt støjen heraf.
Konsekvenser ved støj
Det at anlægge Egholm motorvejen vest om Aalborg/Nørresundby
er meget modstridende i forhold til Verdensmål 3
Som det fremgår ovenfor, er der videnskabelig dokumentation for, at
støj (og muligvis især motorvejsstøj) er sundhedsskadelig.
Verdensmål 11
Aalborg/Nørresundby vil med en støjende Egholm motorvej vest om
Aalborg vil gøre byen til en meget lidt attraktiv by at bo i. Vi som
borgere i byen må forvente en stagnation eller ligefrem tilbagegang i
byens positive udvikling.
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvilken virkning
Egholm motorvejen har på Aalborgs bytrafik. Herunder bør byens
nye støjkorridorer beskrives.
Støjværn
Egholm motorvejen kommer til at udsætte , 26000 ålborgensere for
sundhedsskadelig støj. Og resten for irriterende støj.
Et støjværn kunne være nogle af disse menneskers redning, så de
fortsat kan sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise deres
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
aftensmad. MEN… et eventuelt støjværn på Aalborgsiden vil strække
sig fire kilometer fra Drastrup til Limfjorden. Kun gennembrudt ved de to
tilkørsler til motorvejen ved Ny Nibevej og Nørholmsvej. Og det vil nå op
i elleve meters højde. Det svarer omtrent til et fire kilometer langt
treetages hus. Et så højt og langt støjværn ud over det flade land er
meget indgribende, og vil i den grad skæmme naturen.
Der hvor Aalborg by har en fantastisk mulighed for at smelte
sammen med det åbne lands natur og give borgerne frihed og
livsglæde, vil vi borgere i stedet for få et hegn, der spærrer os inde,
som var vi i fængsel.
Det har ingen borgere i Aalborg fortjent. Yderligere mener eksperter, at
støjværnet kun vil virke et par hundrede meter fra motorvejen. I stedet
for vil støjen slå op over støjværnet og slå ned længere væk.
I Ingeniøren den 24.11.23 står at læse: Støjskærme kan reducere støjen
støjen for de nærmeste boliger med op til 10 dB.
De skriver, at støjskærme koster 10000 - 20000 kroner pr. løbende
meter. Det bliver altså rigtig mange penge for et støjværn, der vil lukke
os ålborgensere inde som i et fængsel og som åbenbart ikke kan
reducere den gennemsnitlige støj mere end lige under WHO’ s grænse
for sundhedsskadelig støj.
Motorvejen over Egholm bør ikke anlægges. Men der er to gode
alternativer ved E45. Et ekstra tunnelrør med vendbare baner og en
citytunnel. Disse indgår ikke i den seneste miljøvurdering - som
lovmæssigt skal indeholde alternativer. Det har man vist overset ..
Med venlig hilsen
Inger Rubæk Olsen
Engsigvej 106
Hellum
9740 Jerslev
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0242.png
-- AKT 311293 -- BILAG 200 -- [ Høringssvar anlægslov 3. limford ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ingrid Høg ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar anlægslov 3. limford
14-12-2023 10:03
Høringssvar vedr. Støj - anlægslov IH.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0243.png
-- AKT 311293 -- BILAG 201 -- [ Høringssvar vedr. Støj - anlægslov IH ] --
Støj på grund af en motorvej over Egholm.
Skal Aalborg stadig være i front som Danmarks mest støjplagede by, og
tilmed have endnu mere støj oveni ? Faktisk indkapsles i den ? Nej vel!
Aalborg er i forvejen den mest støjbelastede by i Danmark med 67% af
befolkningen, der er udsat for sundhedsskadelig støj. En motorvej i
linjeføring over øen Egholm vil kun øge dette.
Det undrer mig selvfølgelig, at WHO har fastsat grænsen for
sundhedsskadelig støj ved 53 dB, mens Danmark fastholder grænsen
for sundhedsskadelig støj ved 58 dB. Det, der måles, er det
gennemsnitlige støjniveau for dag, aften, nat og helligdage i et år. Det vil
sige, at der vil være dage, hvor lydniveauet i perioder er op til 80 dB
eller endnu højere. Tæt på grænsen, hvor man bør bruge høreværn.
I Danmark risikerer 500 - 800 danskere at dø af støjrelaterede
sygdomme årligt. På Miljøstyrelsens egen hjemmeside står der: Et
forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af
hjertesygdom og forhøjet blodtryk som følge af vejstøj. Under alle
omstændigheder dør flere af vejstøj end direkte i trafikken (ca. 150).
Alligevel vælger I politikere, hvis anlægsloven vedtages, at påføre
omtrent 26000 ålborgensere sundhedsskadelig støj fra Egholm
motorvejen. Ikke blot borgerne på Egholm udsættes for
sundhedsskadelig støj, men også borgerne i en masse gamle,
hyggelige og velfungerende boligområder uden synderlig trafikstøj i
dag.
Faktisk finder jeg det kritisabelt, at der i miljøvurderingen ikke
indgår en undersøgelse med fokus på folkesundheden ved den
øgede støjbelastning + angivelse af alternativer.
Nogle borgere er flyttet ind i helt nye boliger, som Aalborg Kommune
har fået opført på trods af planerne om Egholm motorvejens linjeføring
blot et par hundrede meter vest for boligbebyggelsen - selvfølgelig
uden at være oplyst om deres kommende nabo.
Med et konstant lydniveau på 58 dB eller som omtalt ovenfor i
virkeligheden ofte meget højere vil det bestemt ikke mere være
hyggeligt at sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise sin
aftensmad.
Ikke mindst når vinden er i vest, vil støjen være voldsom og uudholdelig
- og det er den altså så godt som altid i Aalborg og Nørresundby.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvor meget
Egholm motorvejens støjniveau hæves, når der er vestenvind.
Herunder hvor mange flere mennesker, der kommer til at lide under
sundhedsskadelig støj.
Da Egholm motorvejen går vest om Aalborg, samtidig med, at de fleste
større arbejdspladser, universitetet og det nye supersygehus ligger øst
for. Det vil sige, at mange af de øst/vest veje i og omkring Aalborg
Centrum, der nu om dage normalt ikke er stærkt overbelastede af trafik,
må forventes at blive det i høj grad. Dette, mener jeg ,vil skabe meget
mere støj i byen, end vi har i dag, hvor Aalborg allerede slår rekord i
vejstøj. Der vil jo stadigvæk være trafik på de syd/nord vendte
vejstrækninger. Formentlig nogenlunde den samme som i dag.
Faktisk er der heller ikke vurdering af, hvilke afledte konsekvenser
der vil komme for trafikken gennem Aalborg, samt støjen heraf.
Konsekvenser ved støj
Det at anlægge Egholm motorvejen vest om Aalborg/Nørresundby
er meget modstridende i forhold til Verdensmål 3
Som det fremgår ovenfor, er der videnskabelig dokumentation for, at
støj (og muligvis især motorvejsstøj) er sundhedsskadelig.
Verdensmål 11
Aalborg/Nørresundby vil med en støjende Egholm motorvej vest om
Aalborg vil gøre byen til en meget lidt attraktiv by at bo i. Vi som
borgere i byen må forvente en stagnation eller ligefrem tilbagegang i
byens positive udvikling.
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvilken virkning
Egholm motorvejen har på Aalborgs bytrafik. Herunder bør byens
nye støjkorridorer beskrives.
Støjværn
Egholm motorvejen kommer til at udsætte , 26000 ålborgensere for
sundhedsskadelig støj. Og resten for irriterende støj.
Et støjværn kunne være nogle af disse menneskers redning, så de
fortsat kan sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise deres
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
aftensmad. MEN… et eventuelt støjværn på Aalborgsiden vil strække
sig fire kilometer fra Drastrup til Limfjorden. Kun gennembrudt ved de to
tilkørsler til motorvejen ved Ny Nibevej og Nørholmsvej. Og det vil nå op
i elleve meters højde. Det svarer omtrent til et fire kilometer langt
treetages hus. Et så højt og langt støjværn ud over det flade land er
meget indgribende, og vil i den grad skæmme naturen.
Der hvor Aalborg by har en fantastisk mulighed for at smelte
sammen med det åbne lands natur og give borgerne frihed og
livsglæde, vil vi borgere i stedet for få et hegn, der spærrer os inde,
som var vi i fængsel.
Det har ingen borgere i Aalborg fortjent. Yderligere mener eksperter, at
støjværnet kun vil virke et par hundrede meter fra motorvejen. I stedet
for vil støjen slå op over støjværnet og slå ned længere væk.
I Ingeniøren den 24.11.23 står at læse: Støjskærme kan reducere støjen
støjen for de nærmeste boliger med op til 10 dB.
De skriver, at støjskærme koster 10000 - 20000 kroner pr. løbende
meter. Det bliver altså rigtig mange penge for et støjværn, der vil lukke
os ålborgensere inde som i et fængsel og som åbenbart ikke kan
reducere den gennemsnitlige støj mere end lige under WHO’ s grænse
for sundhedsskadelig støj.
Motorvejen over Egholm bør ikke anlægges. Men der er to gode
alternativer ved E45. Et ekstra tunnelrør med vendbare baner og en
citytunnel. Disse indgår ikke i den seneste miljøvurdering - som
lovmæssigt skal indeholde alternativer. Det har man vist overset ..
Med venlig hilsen
Ingrid Høg
Stationsvej 81 b
Biersted
9440
Åbybro
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0246.png
-- AKT 311293 -- BILAG 202 -- [ Høringssvar anlægslov 3. limfjord støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar anlægslov 3. limfjord støj
14-12-2023 10:00
Høringssvar vedr. Støj - anlægslov up.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0247.png
-- AKT 311293 -- BILAG 203 -- [ Høringssvar vedr. Støj - anlægslov up ] --
Støj på grund af en motorvej over Egholm.
Skal Aalborg stadig være i front som Danmarks mest støjplagede by, og
tilmed have endnu mere støj oveni ? Faktisk indkapsles i den ? Nej vel!
Aalborg er i forvejen den mest støjbelastede by i Danmark med 67% af
befolkningen, der er udsat for sundhedsskadelig støj. En motorvej i
linjeføring over øen Egholm vil kun øge dette.
Det undrer mig selvfølgelig, at WHO har fastsat grænsen for
sundhedsskadelig støj ved 53 dB, mens Danmark fastholder grænsen
for sundhedsskadelig støj ved 58 dB. Det, der måles, er det
gennemsnitlige støjniveau for dag, aften, nat og helligdage i et år. Det vil
sige, at der vil være dage, hvor lydniveauet i perioder er op til 80 dB
eller endnu højere. Tæt på grænsen, hvor man bør bruge høreværn.
I Danmark risikerer 500 - 800 danskere at dø af støjrelaterede
sygdomme årligt. På Miljøstyrelsens egen hjemmeside står der: Et
forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af
hjertesygdom og forhøjet blodtryk som følge af vejstøj. Under alle
omstændigheder dør flere af vejstøj end direkte i trafikken (ca. 150).
Alligevel vælger I politikere, hvis anlægsloven vedtages, at påføre
omtrent 26000 ålborgensere sundhedsskadelig støj fra Egholm
motorvejen. Ikke blot borgerne på Egholm udsættes for
sundhedsskadelig støj, men også borgerne i en masse gamle,
hyggelige og velfungerende boligområder uden synderlig trafikstøj i
dag.
Faktisk finder jeg det kritisabelt, at der i miljøvurderingen ikke
indgår en undersøgelse med fokus på folkesundheden ved den
øgede støjbelastning + angivelse af alternativer.
Nogle borgere er flyttet ind i helt nye boliger, som Aalborg Kommune
har fået opført på trods af planerne om Egholm motorvejens linjeføring
blot et par hundrede meter vest for boligbebyggelsen - selvfølgelig
uden at være oplyst om deres kommende nabo.
Med et konstant lydniveau på 58 dB eller som omtalt ovenfor i
virkeligheden ofte meget højere vil det bestemt ikke mere være
hyggeligt at sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise sin
aftensmad.
Ikke mindst når vinden er i vest, vil støjen være voldsom og uudholdelig
- og det er den altså så godt som altid i Aalborg og Nørresundby.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvor meget
Egholm motorvejens støjniveau hæves, når der er vestenvind.
Herunder hvor mange flere mennesker, der kommer til at lide under
sundhedsskadelig støj.
Da Egholm motorvejen går vest om Aalborg, samtidig med, at de fleste
større arbejdspladser, universitetet og det nye supersygehus ligger øst
for. Det vil sige, at mange af de øst/vest veje i og omkring Aalborg
Centrum, der nu om dage normalt ikke er stærkt overbelastede af trafik,
må forventes at blive det i høj grad. Dette, mener jeg ,vil skabe meget
mere støj i byen, end vi har i dag, hvor Aalborg allerede slår rekord i
vejstøj. Der vil jo stadigvæk være trafik på de syd/nord vendte
vejstrækninger. Formentlig nogenlunde den samme som i dag.
Faktisk er der heller ikke vurdering af, hvilke afledte konsekvenser
der vil komme for trafikken gennem Aalborg, samt støjen heraf.
Konsekvenser ved støj
Det at anlægge Egholm motorvejen vest om Aalborg/Nørresundby
er meget modstridende i forhold til Verdensmål 3
Som det fremgår ovenfor, er der videnskabelig dokumentation for, at
støj (og muligvis især motorvejsstøj) er sundhedsskadelig.
Verdensmål 11
Aalborg/Nørresundby vil med en støjende Egholm motorvej vest om
Aalborg vil gøre byen til en meget lidt attraktiv by at bo i. Vi som
borgere i byen må forvente en stagnation eller ligefrem tilbagegang i
byens positive udvikling.
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvilken virkning
Egholm motorvejen har på Aalborgs bytrafik. Herunder bør byens
nye støjkorridorer beskrives.
Støjværn
Egholm motorvejen kommer til at udsætte , 26000 ålborgensere for
sundhedsskadelig støj. Og resten for irriterende støj.
Et støjværn kunne være nogle af disse menneskers redning, så de
fortsat kan sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise deres
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
aftensmad. MEN… et eventuelt støjværn på Aalborgsiden vil strække
sig fire kilometer fra Drastrup til Limfjorden. Kun gennembrudt ved de to
tilkørsler til motorvejen ved Ny Nibevej og Nørholmsvej. Og det vil nå op
i elleve meters højde. Det svarer omtrent til et fire kilometer langt
treetages hus. Et så højt og langt støjværn ud over det flade land er
meget indgribende, og vil i den grad skæmme naturen.
Der hvor Aalborg by har en fantastisk mulighed for at smelte
sammen med det åbne lands natur og give borgerne frihed og
livsglæde, vil vi borgere i stedet for få et hegn, der spærrer os inde,
som var vi i fængsel.
Det har ingen borgere i Aalborg fortjent. Yderligere mener eksperter, at
støjværnet kun vil virke et par hundrede meter fra motorvejen. I stedet
for vil støjen slå op over støjværnet og slå ned længere væk.
I Ingeniøren den 24.11.23 står at læse: Støjskærme kan reducere støjen
støjen for de nærmeste boliger med op til 10 dB.
De skriver, at støjskærme koster 10000 - 20000 kroner pr. løbende
meter. Det bliver altså rigtig mange penge for et støjværn, der vil lukke
os ålborgensere inde som i et fængsel og som åbenbart ikke kan
reducere den gennemsnitlige støj mere end lige under WHO’ s grænse
for sundhedsskadelig støj.
Motorvejen over Egholm bør ikke anlægges. Men der er to gode
alternativer ved E45. Et ekstra tunnelrør med vendbare baner og en
citytunnel. Disse indgår ikke i den seneste miljøvurdering - som
lovmæssigt skal indeholde alternativer. Det har man vist overset ..
Med venlig hilsen
Ulla Pedersen
Fredericiagade 26 st. Tv
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0250.png
-- AKT 311293 -- BILAG 204 -- [ Høringssvar anlægslov 3. limfjord - støj ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar anlægslov 3. limfjord - støj
14-12-2023 09:58
Høringssvar vedr. Støj - anlægslov.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0251.png
-- AKT 311293 -- BILAG 205 -- [ Høringssvar vedr. Støj - anlægslov ] --
Støj på grund af en motorvej over Egholm.
Skal Aalborg stadig være i front som Danmarks mest støjplagede by, og
tilmed have endnu mere støj oveni ? Faktisk indkapsles i den ? Nej vel!
Aalborg er i forvejen den mest støjbelastede by i Danmark med 67% af
befolkningen, der er udsat for sundhedsskadelig støj. En motorvej i
linjeføring over øen Egholm vil kun øge dette.
Det undrer mig selvfølgelig, at WHO har fastsat grænsen for
sundhedsskadelig støj ved 53 dB, mens Danmark fastholder grænsen
for sundhedsskadelig støj ved 58 dB. Det, der måles, er det
gennemsnitlige støjniveau for dag, aften, nat og helligdage i et år. Det vil
sige, at der vil være dage, hvor lydniveauet i perioder er op til 80 dB
eller endnu højere. Tæt på grænsen, hvor man bør bruge høreværn.
I Danmark risikerer 500 - 800 danskere at dø af støjrelaterede
sygdomme årligt. På Miljøstyrelsens egen hjemmeside står der: Et
forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af
hjertesygdom og forhøjet blodtryk som følge af vejstøj. Under alle
omstændigheder dør flere af vejstøj end direkte i trafikken (ca. 150).
Alligevel vælger I politikere, hvis anlægsloven vedtages, at påføre
omtrent 26000 ålborgensere sundhedsskadelig støj fra Egholm
motorvejen. Ikke blot borgerne på Egholm udsættes for
sundhedsskadelig støj, men også borgerne i en masse gamle,
hyggelige og velfungerende boligområder uden synderlig trafikstøj i
dag.
Faktisk finder jeg det kritisabelt, at der i miljøvurderingen ikke
indgår en undersøgelse med fokus på folkesundheden ved den
øgede støjbelastning + angivelse af alternativer.
Nogle borgere er flyttet ind i helt nye boliger, som Aalborg Kommune
har fået opført på trods af planerne om Egholm motorvejens linjeføring
blot et par hundrede meter vest for boligbebyggelsen - selvfølgelig
uden at være oplyst om deres kommende nabo.
Med et konstant lydniveau på 58 dB eller som omtalt ovenfor i
virkeligheden ofte meget højere vil det bestemt ikke mere være
hyggeligt at sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise sin
aftensmad.
Ikke mindst når vinden er i vest, vil støjen være voldsom og uudholdelig
- og det er den altså så godt som altid i Aalborg og Nørresundby.
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvor meget
Egholm motorvejens støjniveau hæves, når der er vestenvind.
Herunder hvor mange flere mennesker, der kommer til at lide under
sundhedsskadelig støj.
Da Egholm motorvejen går vest om Aalborg, samtidig med, at de fleste
større arbejdspladser, universitetet og det nye supersygehus ligger øst
for. Det vil sige, at mange af de øst/vest veje i og omkring Aalborg
Centrum, der nu om dage normalt ikke er stærkt overbelastede af trafik,
må forventes at blive det i høj grad. Dette, mener jeg ,vil skabe meget
mere støj i byen, end vi har i dag, hvor Aalborg allerede slår rekord i
vejstøj. Der vil jo stadigvæk være trafik på de syd/nord vendte
vejstrækninger. Formentlig nogenlunde den samme som i dag.
Faktisk er der heller ikke vurdering af, hvilke afledte konsekvenser
der vil komme for trafikken gennem Aalborg, samt støjen heraf.
Konsekvenser ved støj
Det at anlægge Egholm motorvejen vest om Aalborg/Nørresundby
er meget modstridende i forhold til Verdensmål 3
Som det fremgår ovenfor, er der videnskabelig dokumentation for, at
støj (og muligvis især motorvejsstøj) er sundhedsskadelig.
Verdensmål 11
Aalborg/Nørresundby vil med en støjende Egholm motorvej vest om
Aalborg vil gøre byen til en meget lidt attraktiv by at bo i. Vi som
borgere i byen må forvente en stagnation eller ligefrem tilbagegang i
byens positive udvikling.
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvilken virkning
Egholm motorvejen har på Aalborgs bytrafik. Herunder bør byens
nye støjkorridorer beskrives.
Støjværn
Egholm motorvejen kommer til at udsætte , 26000 ålborgensere for
sundhedsskadelig støj. Og resten for irriterende støj.
Et støjværn kunne være nogle af disse menneskers redning, så de
fortsat kan sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise deres
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
aftensmad. MEN… et eventuelt støjværn på Aalborgsiden vil strække
sig fire kilometer fra Drastrup til Limfjorden. Kun gennembrudt ved de to
tilkørsler til motorvejen ved Ny Nibevej og Nørholmsvej. Og det vil nå op
i elleve meters højde. Det svarer omtrent til et fire kilometer langt
treetages hus. Et så højt og langt støjværn ud over det flade land er
meget indgribende, og vil i den grad skæmme naturen.
Der hvor Aalborg by har en fantastisk mulighed for at smelte
sammen med det åbne lands natur og give borgerne frihed og
livsglæde, vil vi borgere i stedet for få et hegn, der spærrer os inde,
som var vi i fængsel.
Det har ingen borgere i Aalborg fortjent. Yderligere mener eksperter, at
støjværnet kun vil virke et par hundrede meter fra motorvejen. I stedet
for vil støjen slå op over støjværnet og slå ned længere væk.
I Ingeniøren den 24.11.23 står at læse: Støjskærme kan reducere støjen
støjen for de nærmeste boliger med op til 10 dB.
De skriver, at støjskærme koster 10000 - 20000 kroner pr. løbende
meter. Det bliver altså rigtig mange penge for et støjværn, der vil lukke
os ålborgensere inde som i et fængsel og som åbenbart ikke kan
reducere den gennemsnitlige støj mere end lige under WHO’ s grænse
for sundhedsskadelig støj.
Motorvejen over Egholm bør ikke anlægges. Men der er to gode
alternativer ved E45. Et ekstra tunnelrør med vendbare baner og en
citytunnel. Disse indgår ikke i den seneste miljøvurdering - som
lovmæssigt skal indeholde alternativer. Det har man vist overset ..
Med venlig hilsen
Mona Elisabeth Pedersen
Stigsborg Bakke 48, 4, Lejl. 5
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0254.png
-- AKT 311293 -- BILAG 206 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Inger Marie Thorhauge ([email protected])
Egholmmotorvej
12-12-2023 12:51
Støj på grund af en motorvej over Egholm.
Med en motorvej over Egholm vil Aalborgs befolkning lide overgreb af biler og deres konstante støj. Aalborg er i
forvejen den mest støjbelastede by i Danmark med 67% af befolkningen, der er udsat for sundhedsskadelig støj.
WHO har fastsat grænsen for sundhedsskadelig støj ved 53 dB, mens Danmark fastholder grænsen for
sundhedsskadelig støj ved 58 dB. Det, der måles, er det gennemsnitlige støjniveau for dag, aften, nat og
helligdage i et år. Det vil sige, at der vil være dage, hvor lydniveauet i perioder er op til 80 dB eller endnu højere.
Tæt på grænsen, hvor man bør bruge høreværn.
I Danmark risikerer man at dø af støjrelaterede sygdomme årligt. På Miljøstyrelsens egen hjemmeside står der: Et
forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af hjertesygdom og forhøjet blodtryk som følge af
vejstøj. Under alle omstændigheder dør flere af vejstøj end direkte i trafikken (ca. 150).
Alligevel vælger I politikere, hvis anlægsloven vedtages, at påføre omtrent 26000 aalborgensere
sundhedsskadelig støj fra Egholm motorvejen.
Borgere er flyttet ind i helt nye boliger, som Aalborg Kommune har fået opført på trods af planerne om
Egholmmotorvejens linjeføring blot et par hundrede meter vest for boligbebyggelsen.
Med et konstant lydniveau på 58 dB eller som omtalt ovenfor i virkeligheden ofte meget højere vil det bestemt
ikke mere være hyggeligt at sidde i haver og på altaner. Ikke mindst når vinden er i vest, vil støjen være voldsom
og uudholdelig - og det er den så godt som altid i Aalborg og Nørresundby.
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvor meget Egholm motorvejens støjniveau hæves, når der er
vestenvind. Herunder hvor mange flere mennesker, der kommer til at lide under sundhedsskadelig støj.
Egholm motorvejen går vest om Aalborg, samtidig med, at de fleste større arbejdspladser, universitetet og det
nye supersygehus ligger øst for. Det vil sige, at mange af de øst/vest veje i og omkring Aalborg Centrum, der nu
om dage normalt ikke er stærkt overbelastede af trafik, må forventes at blive det i høj grad. Dette, mener jeg, vil
skabe meget mere støj i byen, end vi har i dag, hvor Aalborg allerede slår rekord i vejstøj.
Som det fremgår ovenfor, er der videnskabelig dokumentation for, at støj (og muligvis især motorvejsstøj) er
sundhedsskadelig.
En støjende Egholm motorvej vest om Aalborg vil gøre byen til en meget lidt attraktiv by at bo i.
Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvilken virkning Egholmmotorvejen har på Aalborgs bytrafik.
Herunder bør byens nye støjkorridorer beskrives.
Egholm motorvejen kommer til at udsætte 26000 ålborgensere for sundhedsskadelig støj.
Et støjværn kunne være nogle af disse menneskers redning, så de fortsat kan sidde i haver og på altaner. MEN…
et eventuelt støjværn på Aalborgsiden vil strække sig fire kilometer fra Drastrup til Limfjorden. Kun gennembrudt
ved de to tilkørsler til motorvejen ved Ny Nibevej og Nørholmsvej. Og det vil nå op i elleve meters højde. Det
svarer omtrent til et fire kilometer langt treetages hus. Et så højt og langt støjværn ud over det flade land er
meget indgribende.
Der hvor Aalborg by har en fantastisk mulighed for at smelte sammen med det åbne lands natur og give borgerne
frihed og livsglæde, vil borgere i stedet for få et hegn. (en ny ”Berlinmur”)
Det har ingen borgere i Aalborg fortjent. Yderligere mener eksperter, at støjværnet kun vil virke et par hundrede
meter fra motorvejen. I stedet for vil støjen slå op over støjværnet og slå ned længere væk.
Inden man påbegynder anlæggelse af Egholm motorvejen, bør det i det mindste undersøges, om et så højt og
langt støjværn, der her er tale om, har den ønskede effekt i forhold til alle støjplagede borgere.
Hvis ikke det kan lade sig gøre, bør motorvejen over Egholm ikke anlægges.
Men der er to gode alternativer ved E45. Et ekstra tunnelrør med vendbare baner og en
citytunnel.
Med venlig hilsen
Inger Marie Thorhauge
Follingsvej 137
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0255.png
9200 Aalborg SV
Mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0256.png
-- AKT 311293 -- BILAG 207 -- [ En sund og fornuftig beslutning for alternativ 3. Limfjordsbindelse. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
C M ([email protected])
En sund og fornuftig beslutning for alternativ 3. Limfjordsbindelse.
11-01-2024 18:42
En sund og fornuftig beslutning for alternativ 3. Limfjordsforbindelse.
Med den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm er man ved, at træffe en beslutning til en pris på op mod kr. 9 mia.
eller mere.
Samtidig skal man lave nødvendig vedligeholde af den nu 55 år gamle Limfjords tunnel – hvilket gør det samlede
projekt meget dyrere.
Set ud fra et trængsels samt økonomisk synspunkt – er den eneste og rigtige beslutning, at lave et ekstra tunnelrør
og samtidig lave den nødvendige vedligeholdelse og støjsikring af den eksisterende forbindelse.
Således vil Nordjylland få en forbindelse, som vil kunne løse de trafikale problemer, der er på E45 omkring
Limfjordstunnellen samtidig vil investeringen være langt mindre end den foreslåede forbindelse over Egholm.
venlig hilsen – Carsten Mathiasen, Sorthøj 111, 9000 Aalborg.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0257.png
-- AKT 311293 -- BILAG 208 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Martin Østergaard ([email protected])
Egholmmotorvej
11-01-2024 23:59
Ådalsforbindelsen - Forslag til 3. Limfjordsforbindelse.pdf; ATT00001.htm;
Hej transportminister
Hermed fremsendes undertegnedes høringssvar med opfordring til at genoverveje linjeføringen til fordel
for Ådalsforbindelsen (vedhæftet).
Der må gerne kvitteres for modtagelse af denne mail.
Med venlig hilsen
Martin Østergaard
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0258.png
-- AKT 311293 -- BILAG 209 -- [ Ådalsforbindelsen - Forslag til 3. Limfjordsforbindelse ] --
Ådalsforbindelsen
Forslag til linjeføring af en 3. limfjordsforbindelse.
Dette forslag til en 3. limfjordsforbindelse er udtænkt og udarbejdet af:
Daniel Davidsen
Kort- og landmålingstekniker
Aalborg, den 19.12.2021
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0259.png
I mit virke som landmålingstekniker har jeg arbejdet på mange vejprojekter, og har generelt
interesse for infrastruktur. Jeg er født og opvokset i Aalborg og har meget lokalkendskab til byen og
oplandet. Jeg har derfor været enormt optaget af at udtænke en optimal løsning på spørgsmålet om
en 3. limfjordsforbindelse, der både tilgodeser bilister, som føler sig frustrerede i trafikken, og
lokalbefolkningen der værner om det naturskønne nærmiljø og unikke rekreative områder. Forslaget
har mig bekendt ikke tidligere været belyst eller fremlagt for offentligheden. Således vil forslaget
givetvis være en øjenåbner for mange, der har fulgt debatten gennem årene. Mit forslag vil være en
Ådalsforbindelse, som udgør en tunnelforbindelse mellem Ådalsmotorvejen i Aalborg og motorvej
E45 i Nørresundby. I forslaget tages dog forbehold for, at der endnu ikke foreligger økonomiske
beregninger på Ådalsforbindelsen. Ifølge oplysninger fra interessenter, som jeg har forhørt mig ved,
vil et beregningsgrundlag koste omkring 50.000 kr.
Der er senest truffet beslutning om at anlægge Egholmforbindelsen, en motorvej mellem motorvej
E39 ved Vestbjerg nord for Limfjorden, og motorvej E45 ved Dall syd for Limfjorden. Den er
projekteret til at forløbe vest om Nørresundby og Aalborg, og undervejs krydse øen Egholm. Men
findes der virkelig ikke en anden løsning, som bredt og balanceret tilgodeser både de frustrerede
bilister, der sidder i massiv kø i morgentrafikken, og som samtidigt værner om naturen og miljøet?
Det mener jeg er muligt med Ådalsforbindelsen, som vil tilgodese en stor del af borgerne i regionen:
•
Bilister sydfra og nordfra på motorvej E45, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister nordfra på motorvej E39, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det østlige Vendsyssel, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det vestlige Vendsyssel, der sidder i kø over Limfjordsbroen.
•
Bilister fra det østlige Aalborg og Nørresundby, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det centrale Aalborg og Nørresundby, der sidder i kø over Limfjordsbroen.
•
Borgere i det vestlige Aalborg og det vestlige Nørresundby, der beholder det naturskønne
nærmiljø og unikke rekreative områder.
De største temaer og hensigtsmæssige mål med anlæggelse af en 3. limfjordsforbindelse er:
1. Den trafikale effekt og økonomiske gevinst.
2. Den trafikale sårbarhed og fordeling af trafik ved uheld og vejarbejde.
3. Forkortet kørselstid og CO2-besparelse for flest mulige bilister.
4. Effektivitet for erhvervslivet.
5. Begrænsning af auditiv, visuel, rekreativ og miljømæssig forurening.
1. Den trafikale effekt og økonomiske gevinst
Langt størstedelen af bilisterne, der krydser fjorden, har enten formål med at køre til eller fra
Aalborg og Nørresundby, eller at køre ad motorvej E39 eller motorvej E45 i nord- sydgående retning.
Så jo længere mod vest eller øst for Aalborg man vælger at opføre en supplerende forbindelse, jo
mindre trafikal effekt og dermed mindre økonomisk gevinst vil den give. Jo tættere mod centrum af
Aalborg man udtænker en forbindelse, jo sværere er det dog at finde korridorer at forbinde med
motorvejsnettet, og jo flere indbyggere risikerer man at spolere tilværelsen for med støj og synet af
tung trafik. Ådalsmotorvejen kan ses som en korridor til at forbinde motorvej E45 nord for fjorden
med motorvej E45 syd for fjorden, forbundet ved at anlægge en tunnel. Ådalsforbindelsen forløber
dermed som motorvej hele vejen, i en lige linje og centralt gennem Aalborg, hvilket gør ruten
hurtigst, kortest og mest attraktiv for flest mulige bilister. Således giver Ådalsforbindelsen den
største trafikale effekt og økonomiske gevinst.
2. Den trafikale sårbarhed og fordeling ved uheld og vejarbejde
I tilfælde af at Limfjordsbroen eller Limfjordstunnelen er lukket, eller der opstår trafikuheld, vil
Ådalsforbindelsen være nem at blive dirigeret over til, som alternativ til at krydse fjorden. Den ligger
optimalt placeret lige mellem Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen, hvad end man er østvendt eller
vestvendt eller kører ad motorvej E39 eller motorvej E45. Egholmforbindelsen vil såmænd være et
fint alternativ for bilister, der bor vest for midteraksen af Aalborg, hvis Limfjordsbroen eller
Limfjordstunnelen er midlertidigt lukket. Men den ligger så langt mod vest, at den vil blive en stor
omvej for østvendte bilister til og fra for eksempel supersygehuset, virksomhederne og universitetet
i Aalborg øst, samt E45 nord for fjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0260.png
Størstedelen af borgerne i Aalborg og Nørresundby, samt de bilister, der skal til og fra Aalborg og
Nørresundby, vil ikke have incitament til at køre ud og bruge Egholmforbindelsen.
Ådalsforbindelsen vil være et:
•
Hurtigere og nemmere alternativ for mange, der skal til og fra Aalborg og Nørresundby.
•
Bedre alternativ for mange, der ellers plejer at køre ad Hobrovej og Vesterbro over
Limfjordsbroen.
•
Bedre alternativ for mange, der ellers plejer at køre ad Sønderbro og Østre Allé gennem
Limfjordstunnelen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0261.png
3. Forkortet kørselstid og CO2-besparelse for flest mulige bilister
Jo bedre trafikken glider og jo kortere bilisterne har til deres destination, jo bedre og billigere er det
både samfundsøkonomisk, miljømæssigt og for de pågældende bilisters tilfredshed. Motorvej E39 og
motorvej E45 driver den største andel af bilisterne på tværs af Limfjorden, og i særdeleshed
lastvognstrafikken. Ser man på strækningen mellem Vestbjerg og Dall, så vinder Ådalsforbindelsen
med godt 500 meter kortere end Egholmforbindelsen, og godt 2000 meter kortere end
limfjordstunnelen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0262.png
Ser man på strækningen mellem Vodskov og Dall, så vinder Ådalsforbindelsen med godt 2000 meter
kortere end limfjordstunnelen, og godt 5400 meter kortere end Egholmforbindelsen. Dette
illustrerer, at Egholmforbindelsen kun giver en besparelse for nogle af de vestvendte trafikanter og
motorvej E39. Ådalsforbindelsen giver dermed en miljømæssig og samfundsøkonomisk besparelse
både for trafikken til og fra motorvej E39 og for trafikken på motorvej E45 samt øvrige bilister i
Vendsyssel, der krydser fjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0263.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0264.png
4. Effektivitet for erhvervslivet
Mange virksomheder og iværksættere nord for fjorden efterspørger en infrastruktur, der sikrer en
glidende og effektiv trafik. En infrastruktur, som befordrer gunstige forhold for
konkurrencedygtighed og attraktive forhold for investorer, arbejdstagere og kunder i hele regionen.
En effektiv 3. limfjordsforbindelse vil bidrage til en mere glidende trafik på tværs af fjorden, ved at
aflaste de to eksisterende limfjordsforbindelser. Det gælder, hvad end man anlægger en
Egholmforbindelse eller en Ådalsforbindelse. Men jf. de øvrige argumenter her i dokumentet, vil der
samlet set være flere pendlere, der får reduceret kørselstiden med en Ådalsforbindelse fremfor en
Egholmforbindelse. Det er attraktivt og strategisk at opføre virksomheder tæt på motorvej. Derfor vil
der sikkert ikke gå længe, før myndigheder og investorer finder på at udstykke ejendommene
omkring EghoImforbindelsen til erhvervsområde, når den står færdig. Dette vil naturligvis gøre det
nemt for de ansatte på disse virksomheder at komme på arbejde. Spørgsmålet er bare, om borgerne
i Aalborg, Nørresundby og resten af Nordjylland ønsker en støjende motorvej, synet at buldrende
trafik og virksomheder på den ellers naturskønne og rekreative egn, hvor Egholmmotorvejen er
projekteret til at forløbe? Hovedparten af de nuværende virksomheder i Aalborg og Nørresundby
befinder sig netop strategisk i nærheden af de eksisterende motorveje. Derfor er det mest optimalt
at aflaste trafikken i nærheden af de nuværende erhvervsområder. En Ådalsforbindelse vil bringe
mange bilister hurtigere til og fra arbejde i Aalborg, Nørresundby og på tværs af fjorden til hele
regionen, samt aflaste både Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen.
5. Begrænsning af auditiv, visuel, rekreativ og miljømæssig forurening
Ådalsforbindelsen udgør ca. 5 km anlæg af ny motorvej. Egholmforbindelsen udgør ca. 20 km nyt
motorvejsanlæg. Egholmforbindelsen strækker sig altså over et 4 gange så langt areal som
Ådalsforbindelsens forlængelse af Ådalsmotorvejen. Det fortæller en del om, hvor mange
ressourcer, der forholdsvis ligger i at anlægge og vedligeholde den ene forbindelse frem for den
anden. Ådalsforbindelsen kommer kun til at kræve ganske få strimler af areal til ekspropriering.
Egholmforbindelsen anlægges overjordisk, hvilket kræver ekspropriation af enormt meget areal.
Dens overjordiske anlæg vil medføre auditiv og visuel støj i et bredt bælte over hele den 20 km lange
strækning. Den vil ødelægge synet af solnedgangen og naturen for alle, der plejer at nyde området.
Den hyppige vestenvind vil blæse støjen fra trafikken forstærket ind over Aalborg og Nørresundby.
Spørgsmålet er, om de besøgende og potentielle tilflyttere, som kommer forbi egnen, hvor
Egholmforbindelsen er planlagt til at blive anlagt, får lyst til at besøge byen igen eller at flytte til
byen, når de opdager, hvor meget værdi Egholmforbindelsen har ødelagt af Aalborgs og
Nørresundbys unikke naturskønhed og rekreative områder i vest? Ådalsforbindelsen anlægges
primært underjordisk i tunnel. Den vil indirekte føre til reducering af støjniveauet på motorvej E45
mellem Gug og Limfjordstunnelen, når mange bilister herfra i stedet vælger at køre ad
Ådalsforbindelsen. Den vil indirekte føre til reducering af støjniveauet på mange centrale veje i
Aalborg, når mange bilister herfra i stedet vælger at køre ad Ådalsforbindelsen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0265.png
Herunder præsenteres en mere detaljeret visualisering og beskrivelse af Ådalsforbindelsen:
Kort over Ådalsforbindelsens samlede anlæg og referencenumre til knudepunkter undervejs på
strækningen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0266.png
Kort over motorvej E45 ved afkørsel 10 Høvejen. Syd for denne afkørsel udvides der med 1 spor i
både nordgående og sydgående side (1.), frem til afkørsel 21 Nørresundby N. Således vil der alt i alt
være 4 spor i både nordgående og sydgående side: 2 spor i hver side, som skal forbinde til
Ådalstunnelen mod syd, og motorvej E39 mod nord. 2 spor i hver side, som skal forbinde til
Limfjordstunnelen mod syd, og motorvej E45 mod nord.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0267.png
Skråfoto set mod syd mellem afkørsel afkørsel 10 Høvejen og afkørsel 21 Nørresundby N. 4 sporet
motorvej i begge sider (1.) 2 spor drejer fra den eksisterende motorvej E45 i sydgående side, som
fører til Ådalstunnelen. Disse 2 spor sænkes gradvist og føres ind under motorvej E45, som hæves
tilstrækkeligt de følgende 650 meter. Der anlægges en rundkørsel på Sundsholmen (2.), hvorfra der
bliver anlagt en brolagt tilkørsel til de sydgående spor mod Limfjordstunnelen, så der herfra forløber
3 spor sydgående. Fra rundkørslen føres desuden en tilkørsel til de sydgående spor mod
Ådalstunnelen, så der også herfra forløber 3 spor sydgående. I den nordgående side føres der
henholdsvis 1 spor fra Ådalsforbindelsen til afkørsel 21 Nørresundby N, samt 1 spor fra
Limfjordstunnelen til afkørsel 21 Nørresundby N.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0268.png
Kort over motorvej E45 mellem afkørsel 22 Nørresundby C og afkørsel 21 Nørresundby N. Sydfra
fletter de 3 nordgående spor fra Ådalstunnelen ind under motorvej E45, hvoraf 2 af sporene lægger
sig til 2 nordgående spor fra motorvej E45, så der alt i alt føres 4 spor videre nordpå, som senere
splitter op ved afkørsel 10 Høvejen. Det 3. nordgående spor fra Ådalstunnelen drejer fra ved afkørsel
21 Nørresundby N. Det 3. nordgående spor fra Limfjordstunnelen drejer fra ved afkørsel 21
Nørresundby N (3.). 2 sydgående spor drejer fra den eksisterende motorvej E45, som skal føre til
Ådalsforbindelsen. Disse 2 spor sænkes gradvist og føres ind under motorvej E45, som hæves
tilstrækkeligt de følgende 650 meter. Der anlægges en rundkørsel på Sundsholmen (2.), hvorfra der
bliver anlagt en brolagt tilkørsel til de sydgående spor mod Limfjordstunnelen, så der herfra forløber
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0269.png
3 spor sydgående. De 3 andre sydgående spor føres ned i Ådalstunnelen lige før de passerer til- og
frakørsel 22 Nørresundby C (4.).
Skråfoto set mod syd. Samme beskrivelse som ved kortet før.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0270.png
Kort over Ådalstunnelens linjeføring under Stigsborg Brygge og Limfjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0271.png
Kort over Ådalstunnelens linjeføring under Østre Havnegade kvarteret og Øgadekvarteret. Afkørslen
fra Ådalstunnelen til Sønderbro i den sydgående side (5.).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0272.png
Skråfoto set mod nord med afkørslen fra Ådalstunnelen til Sønderbro i den sydgående side (5.).
Denne afkørsel gør det nemt for bilister nord for fjorden at køre til det centrale Aalborg ved
Håndværkerkvarteret, Kærby, Frydendal, Gug, Over Kæret, Vester Mariendal, Bejsebakken og
Sofiendal. Der anlægges en tilkørsel til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (6.), som
gør det nemt for bilister fra Håndværkerkvarteret, Kærby, Frydendal, Gug, Over Kæret, Vester
Mariendal, Bejsebakken og Sofiendal at køre nordenfjords. Kørebanerne på Sønderbro, vest for
Frydendal og Eternitten, omlægges for at gøre plads til afkørsel (5.) og tilkørsel (6.).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0273.png
Kort over Ådalstunnelens sydlige tilkørsler og afkørsler. Afkørslen fra Ådalstunnelen til Sønderbro i
den sydgående side (5.). Tilkørslen til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (6.)
Omlægning af Sønderbros kørebaner vest for Frydendal og Eternitten. Den primære sydlige
tunnelmunding af Ådalstunnelen, hvor den fortsætter i den eksisterende Ådalsmotorvej (7.) Her
omlægges de eksisterende spor, der fører Ådalsmotorvejen og Sønderbro sammen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0274.png
Skråfoto set mod nord med tilkørslen til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (6.)
Omlægning af Sønderbros kørebaner udfor Frydendal og Eternitten. Den primære sydlige
tunnelmunding af Ådalstunnelen, hvor den fortsætter i den eksisterende Ådalsmotorvej (7.) Her
omlægges de eksisterende spor, der fører Ådalsmotorvejen og Sønderbro sammen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0275.png
Kort over omlægning og udvidelse af sammenfletningen mellem motorvej E45 og Ådalsmotorvejen
ved det sydvestlige Gug (8.). Der anlægges en dæmning med 2 spor fra Ådalsmotorvejen i sydgående
side, som skal flette sammen med motorvej E45. Dæmningen med de 2 spor skal føres over
jernbanen og dernæst over 2 sammenførte spor fra Ådalsmotorvejen og motorvej E45, som skal
udgøre afkørsel 28 Aalborg S til Egnsplanvejen. Formålet er at skabe en gnidningsfri sammenfletning
mellem Ådalsmotorvejen og motorvej E45 og afkørsel 28 Aalborg S.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0276.png
Skråfoto set mod syd. Samme beskrivelse som ved kortet før.
Ådalsforbindelsen i tal:
•
4,20 km nordgående tunnelrør, som forløber fra den nordlige ende af Ådalsmotorvejen før
krydset ved Ny Kærvej, til 0,35 km før afkørsel 21 Nørresundby N. Nordgående tunnelrør har
en tilkørsel 0,10 km efter Ny Kærvej i Aalborg. Herfra er strækningen i tunnel på 3,84 km og
med 3 spor. Før da forløber tunnelen med 2 spor og 1 nødspor.
4,00 km sydgående tunnelrør, som forløber fra afkørsel 22 Nørresundby C, til den nordlige
ende af Ådalsmotorvejen i Aalborg. Sydgående tunnelrør har en afkørsel, som udmunder
0,45 km før Ny Kærvej. Frem til da er strækningen i tunnel på 3,25 km og med 3 spor. De
resterende 0,75 km i tunnelen forløber med 2 spor og 1 nødspor.
1,00 km med 2 ekstra spor på dæmning og bro i sydgående retning af Ådalsmotorvejen i
overgangen til motorvej E45 og Egnsplanvejen, for at optimere sammenfletningen.
1,40 km med 1 ekstra spor i hver side af motorvej E45 mellem afkørsel 10 Høvejen og
afkørsel 22 Nørresundby C.
Ny rundkørsel på Sundsholmen ved tilkørsel 21 Nørresundby N, hvor der blandt andet
anlægges bro med tilkørsel til E45, samt tilkørsel til Ådalsforbindelsen sydgående.
0,65 km af den eksisterende motorvej E45 hæves på strækningen mellem afkørsel 21
Nørresundby N og afkørsel 22 Nørresundby C, så Ådalsforbindelsen kan føres under og
flette sammen med E45 og afkørsel 21 Nørresundby i både nordgående og sydgående
retning.
•
•
•
•
•
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0277.png
-- AKT 311293 -- BILAG 210 -- [ ATT00001 ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0278.png
-- AKT 311293 -- BILAG 211 -- [ Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Peter Birk Andersen ([email protected])
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 23:27
Motorvejen over Egholm løser ikke de trafikale problemer i og omkring Aalborg, da årsagen til trængsel
skyldes at bilisterne ikke kan komme væk fra afkørslerne på den eksisterende motorvej. Dette skyldes igen at
trafikken øst vest flyder meget dårligt og at al trafik i centrum stort set er gjort umuligt. Da udbygningen af
Aalborg Øst er enorm, (universitet, supersygehus, erhverv,..) er det vigtigere at få øst vest flow bedre og mere
oplagt at udvide den eksisterende tunnel eller lave en ny nord for Aalborg Øst.
Peter Birk Andersen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0279.png
-- AKT 311293 -- BILAG 212 -- [ Stop Egholm motorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lisbeth Andersen ([email protected])
Stop Egholm motorvejen
11-01-2024 23:06
Kære Transportminister
Det er bekymrende at folketingspolitikere i kommende anlægslovbehandling skal tage stilling til en 3.
Limfjordsforbindelse vest om Aalborg over Egholm, der er en linjeføring der ikke vil aflaste de trafikale
problematikker i byen. Der har i Aalborg i årtier været debatteret en østlig eller vestlig linjeføring, hvilke
betyder at der nu tages beslutning uden hensynstagen til byen udvikling de sidste 20 år. Det er useriøst at man
vil omringe byen af motorveje. Det kan undre at man ikke søger inspiration i storbyer verden over, hvor
trafikale problematikker løses langt mere optimalt. De trafikale problematikker i Aalborg kan langt hen af
vejen løses med fleksibel og ændret adfærd, alle behøver ikke at møde til kl 8. Derudover er landkommunerne
uden om Aalborg vant til megen plads og ingen kø og ønsker det samme når de skal ind til Aalborg. Hvordan
kan man gå med til at bruge så mange penge på anlæg af motorvej uden hensyntagen til om den løser de
trafikale udfordringer, er et ønske fra byens borgere, bruge kommunale penge på projektet når det mest af alt
handler om en gammel strid i Aalborg om øst eller vest forbindelse.
Vh Lisbeth Andersen
Sendt fra min iPhone
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0280.png
-- AKT 311293 -- BILAG 213 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Karlsson & Jessen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
11-01-2024 22:24
Kære transportminister!
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er, at den ikke
aflaster eksisterende forbindelser særligt meget, og ikke mange år efter åbningen af
vestforbindelsen vil belastningen i tunnelen være, som den er nu. Løsning er dyr
uden at være en særlig langtidsholdbar.
Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af byområdet.
Universitetet, Aalborg Portland, Aalborg Havn, Fibertex, Siemens Windpower, Bladt
Industries, det kommende supersygehus. Mange pendler til de steder, så det virker i
den grad ulogisk at lave en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst behovet
primært er.
I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med
en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen.
Trængslen på E45 er i godt en time i en periode om morgenen fra nord mod syd. Og
omvendt i en periode om eftermiddagen. Det kunne et ekstra rør håndtere bedre og
billigere og uden de store omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i forhold til
støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af rekreative, bynære områder.
--
Med venlig hilsen
Marianne R. Karlsson
Gravenstenvej 25
9000 Aalborg
E-mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0281.png
-- AKT 311293 -- BILAG 214 -- [ Høringssvar, 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ralf Andersen ([email protected])
Høringssvar, 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 21:03
Indsigelse, Anlæg 3. Limfjfrb.doc;
Til transportministeren
Vedhængt et høringssvar vedr.
anlæggelseslov for 3.Limfjordsforbindelse
Med venlig hilsen
Ralf Andersen
Ralf Andersen
Sandäckerstraße 47
D-72070 Tübingen
BRD
Tel: ++49 (0)7073 / 7171
Mobil: ++49 (0) 163 1860 428
WhatsApp
Mail: [email protected]
Facebook:
https://www.facebook.com/ralf.andersen/
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0282.png
-- AKT 311293 -- BILAG 215 -- [ Indsigelse, Anlæg 3. Limfjfrb ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Indsigelse, Anlæg 3. Limfjfrb'.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0283.png
-- AKT 311293 -- BILAG 216 -- [ Egholm Motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Thilde Jørgensen ([email protected])
Egholm Motorvej
11-01-2024 18:44
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er, at den ikke aflaster
eksisterende forbindelser særligt meget. Den aflaster kun den nuværende østlige linjeføring
med 24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil belastningen i tunnelen
være, som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste midtbyen særligt meget, kun 9 %. Det
er en dyr løsning uden at være en særlig langtidsholdbar løsning. Alle de store arbejdspladser i
Aalborg ligger i den østlige del af byområdet. Universitetet, Aalborg Portland, Aalborg Havn,
Fibertex, Siemens Windpower, Bladt Industries, det kommende supersygehus. Mange pendler
til de steder, så det virker i den grad ulogisk at lave en ny forbindelse vest om byen, når det er
mod øst behovet primært er. I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt
billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende
kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt en time i en periode om morgenen fra nord mod
syd. Og omvendt i en periode om eftermiddagen. Det kunne et ekstra rør håndtere bedre og
billigere og uden de store omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i forhold til
støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af rekreative, bynære områder.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0284.png
-- AKT 311293 -- BILAG 217 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mark Jensen ([email protected])
Høringssvar
11-01-2024 17:18
Angående tredje limfjordsforbindelse
Det står klart, at der er behov for en løsning på trafikproblemet ved Limfjordskrydsningen, men Egholmlinjen synes
ikke at være den mest effektive. En alternativ tilgang med et tredje tunnelrør eller endda en city tunnel ville være
mere hensigtsmæssig.
Mange af arbejdspladserne i Aalborg ligger øst for motorvejen, hvilket gør at en forbindelse vestom kun giver
begrænset effekt. Det er væsentligt at overveje, hvor trafikken faktisk genereres, og hvordan den kan håndteres
mere effektivt.
En vigtig observation er, at trafikken gennem tunnellen er meget ensrettet i henholdsvis morgen- og
eftermiddagsspidsbelastningen. Ved at flytte trafikken mere fleksibelt i disse tidsrum kan problemet løses mere
effektivt. Et reversibelt tredje Limfjordsrør ville give mulighed for at imødekomme behovet i begge retninger og
samtidig minimere de økonomiske og miljømæssige påvirkninger.
Derfor bør der foretages en grundig vurdering af alternative løsninger, der bedre imødekommer den faktiske
trafikudfordring ved Limfjordskrydsningen og samtidig sikrer en mere trafik og omkostningseffektiv løsning.
Med venlig hilsen | Best regards
Mark Jensen
T: +4572454509
M: +4525307376
E: [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0285.png
-- AKT 311293 -- BILAG 218 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anker Lohmann-Hansen ([email protected])
Høringssvar
11-01-2024 17:16
Bemærkninger anlægslov.docx;
Jeg fremsender hermed høringssvar i forbindelse med udkast til anlægslov for en tredje Limfjordsforbindelse.
Med venlig hilsen
Anker Lohmann-Hansen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0286.png
-- AKT 311293 -- BILAG 219 -- [ Bemærkninger anlægslov ] --
1
Indsigelse mod
Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Aalborg den 11. januar 2024
Denne indsigelse retter sig primært mod afsnittet om Trafikale forhold, afsnit 3.2 Trafikale forbed-
ringer og muligheder.
1. indledning
Det er nærmest en skandale, at beslutningen om linjeføring for en 3. Limfjordsforbindelse tilbage i
2014 blev taget på baggrund af en trafikberegning i 2011 foretaget med en lokal beregningsmodel,
som ikke inddrog de særlige omstændigheder omkring Limfjordstunnellen så som trængsel, varia-
tion over døgnet mv. Det er ligeledes meget diskutabelt, at beregningshorisonten kun gik til år 2020,
så de store udbygninger i Aalborg især i nord og øst som AAU-området, Universitetshospitalet og
byudviklingsområdet ved Stigsborg slet ikke blev inddraget.
Det gav misvisende resultater især for det alternativ (udbygning af E45 med ekstra tunnelrør), der
netop skulle sikre trafikal kapacitet til de store byudviklingsprojekter.
På baggrund af 2011 beregningen fravalgte man på dette mangelfulde grundlag den såkaldte Lind-
holmlinje, som udmærkede sig ved give en markant aflastning af det centrale byområde i Aalborg
1
,
og udbygningen af E45 med et ekstra tunnelrør.
Man kunne mene, at det er ansvarspådragende ikke at genbesøge de to fravalgte alternativer gen-
nem en trafikberegning med den nye Grønne Mobilitetsmodel, som givetvis ville give et noget andet
resultat, end beregningen med den gamle og simple lokale beregningsmodel.
2. Trængsel på tværs af Limfjorden
Af lovforslaget fremgår det,
at trængsel i myldretiderne på de to eksisterende limfjordsforbindelser
ved Aalborg gør trafikafviklingen ekstra sårbar over for trafikuheld og trafikale hændelser på E45.
Byområdets øvrige vejnet har ikke så stor kapacitetsreserve til at afvikle omkørsel fra den ene til den
1
I 1974 udtaler daværende stadsingeniør Skov Madsen til Stiftstidende om den vej, Aalborg Kommune har foreslået
vest om byen: ”Aalborg Kommune har ikke lagt sig fast på en linjeføring. Men det står fast, at tunnelen skal føres un-
der vandet ved Friluftsbadet (Lindholmlinjen). Det er utopi at tro, at den kan føres over Egholm, for så kommer forbin-
delsen så langt væk fra Aalborgs centrum, at den ikke aflaster Limfjordsbroen”
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0287.png
2
anden forbindelse, når der er særlige omstændigheder som uheld eller vejarbejder. Derfor giver ufor-
udsete hændelser på E45 betydelige tidstab for trafikanterne, og jo hyppigere hændelserne forekom-
mer, jo større usikkerhed oplever trafikanterne i forhold til forventet fremkommelighed.
Det er fuldstændigt korrekt, men man mangler lige at fortælle, at på trods af talrige opfordringer vil
Vejdirektoratet ikke forholde sig til, at det med stor sandsynlighed vil være endnu bedre for en mere
sikker fremkommelighed omkring Limfjordstunnellen, hvor der hvert år sker ca. 100 trafikuheld eller
trafikale hændelser, at der sker en ombygning af E45 og den uhensigtsmæssige udformning, især
omkring Limfjordstunnellen, som Vejdirektoratet ofte har fremhævet, er nødvendig. Kun ved at
vælge alternativet med en udbygget E45 med et ekstra tunnelrør kan man opnå en kapacitetsre-
serve, der hvor der er brug for den og en strømlinet passage af Limfjorden.
Af lovforslaget fremgår det,
at en 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste Limfjordstunnelen og Limfjords-
broen for trafik. Forbindelsen vil derudover aflaste tilslutningsanlæggene på E45 syd og nord for
Limfjorden, hvor der i dag opstår flaskehalse i rampekrydsene og tilbagestuvning på motorvejen som
følge af manglende kapacitet til at rumme trafikmængderne. En 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste
disse tilslutningsanlæg og medføre en bedre trafikafvikling på E45.
Det er korrekt, men det er slet ikke godt nok. Den begrænsede aflastning af Limfjordsbroen vil ikke
være registrerbar i trafikken på Vesterbro. I limfjordstunnellen vil trængselssituationen fortsat være
uholdbar i eftermiddagsmyldretiden
–
tilsvarende ved Bouet om morgenen.
Vejdirektoratet erkender i et ministersvar, at der var begyndende trængsel ved Limfjordstunnellen
allerede i 2014. I 2014 var trafikken gennem Limfjordstunnellen ca. 75.000 køretøjer i døgnet (HDT).
Det var også i 2014, at det nordjyske erhvervsliv for alvor lagde sig i selen for at få en motorvej over
Limfjorden. Som fx
Direktør Peter Rindebæk udtaler: ”Med en 3. Limfjordsforbindelse kan medar-
bejdere komme på arbejde uden at skulle sidde i kø i halve timer. Dermed er der reel udsigt til, at
de lange køer - der kun bliver værre i de kommende år -
kan være historie”.
Det holder bare ikke! De mange trafikanter, der arbejder i Aalborg, havner i 2030 i samme træng-
selssituation som i 2014 - vel at mærke efter at der er brugt op mod 10.000.000.000 kr. på en om-
fartsvej vest om Aalborg. Beregninger viser, at trafikken i 2030 i Limfjordstunnellen med en Egholm-
motorvej vil være
–
hold nu fast
–
75.000 køretøjer i døgnet.
Transportministeren har med en Egholmforbindelse på tegnebrættet ingen planer om at forbedre
trafiksituationen på E45 ved Limfjordstunnellen. Det er overraskende, for det er netop usikkerheden
om trafikuheld og forsinkelserne, der har stor betydning for erhvervslivets transporter.
I henhold til nye beregninger for år 2035, hvor forbindelsen over Egholm kan være nyåbnet, vil tra-
fikken i Limfjordstunnellen være ca. 81.000 køretøjer i døgnet. Det var den trafik, der var i 2020.
Mange har den omfattende trængsel og kødannelserne ved Limfjordstunnellen og ved Bouet i 2020
i bitter erindring.
Vejdirektoratet har ikke officielle tal for trafikudviklingen frem mod 2040, men en simpel fremskriv-
ning af trafikbelastningen taler om ca. 85.000 køretøjer i døgnet i Limfjordstunnellen. Så bliver kø-
dannelsen massiv og analog med den tilstand, der kunne aflæses på Google Maps mandag den
7.8.2023:
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0288.png
3
Tidspunkt
15.15
15.30
15.45
16.00
16.15
16.30
16.45
17.00
17.15
Begyndende trængsel ved Kridtsvinget
Kritisk trængsel på E45 fra TH Sauers vej
Kritisk trængsel på E45 fra Gug
Kritisk trængsel på E45 fra Ådalen
Kritisk trængsel på E45 fra Ådalen
Kritisk trængsel på E45 fra Ådalen
Kritisk trængsel på E45 fra Gug
Kritisk trængsel på E45 fra Gug
Aftagende trængsel på E45 fra TH Sauers vej
Forsinkelse op til 22 min.
Forsinkelse op til 35 min.
Forsinkelse op til 30 min.
Forsinkelse op til 29 min.
Forsinkelse op til 22 min.
Forsinkelse op til 21 min.
Forsinkelse op til 13 min.
Er det virkelig den situation, man stræber efter at opnå med en Egholmforbindelse, som er så øde-
læggende for natur og miljø?
Af lovforslaget fremgår,
at den 3. Limfjordsforbindelse vil kunne bære trafikken, hvis Limfjordstun-
nelen er spærret, hvilket vil medføre en økonomisk besparelse for godstransport og reducere risikoen
for, at trafikken går helt i stå i Aalborg By.
Det er ikke korrekt. Et simpelt regnestykke med udgangspunkt i et eksempel fra Vejdirektoratet vi-
ser, at dersom der sker en hændelse fx kl. 7.30 i sydgående retning i Limfjordstunnellen, og man
forstiller sig, at hele trafikken fra E39 og rute 11 ledes væk fra E45 og gennem Egholmtunnellen, da
vil trafikken her bryde sammen, og tilsvarende vil ske på de to relevante afkørsler til Aalborg ved
Annebergvej og Ny Nibevej. Trafikken fra Frederikshavnsgrenen på E45 vil ikke kunne slippe væk fra
motorvejen og må pænt holde i kø ud forbi Vodskov.
Vejdirektoratet indrømmer, at den eneste måde, man kan eftervise overflytningspotentialet mellem
E45 og E39 er ved en trafiksimulering af fx den ovenfor nævnte hændelse. En sådan har man aldrig
villet gennemføre.
Og man siger selv:
Byområdets øvrige vejnet har ikke så stor kapacitetsreserve til
at afvikle omkørsel fra den ene til den anden forbindelse.
Hvordan så?
3. Alternativer
I Lovforslaget nævnes ikke et ord om den voldsomme debat, der har været om den utroligt fastlåste
holdning blandt forligspartierne. Der ingen tvivl om, at tiden har gjort alternativet over Egholm
utidssvarende af mange grunde:
a. Aalborgs by-mønster er i dag helt anderledes orienteret mod byudvikling i den østlige del af
byen. E45 er i dag den absolut centrale trafikåre i Aalborg, og langt den overvejende del af
Aalborgs erhvervsliv er orienteret mod E45.
b. Store trafikskabende enheder er lokaliseret i oplandet til E45:
a. Aalborg Universitet med flere end 20.000 ansatte/studerende
b. Nordjyllands Universitetshospital med flere ed 5.000 ansatte
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0289.png
4
c. Port of Aalborg og det store erhvervsområde langs Tranholmvej med op mod 10.000
ansatte
d. Gigantium med flere end 10.000 siddepladser
e. Aalborg bymidte via. Nyhavnsgade med byens primære handelsliv, kulturliv og privat
og offentlig service
–
mindst 30.000 arbejdspladser
Fortsætter den store byudvikling i Aalborg Øst og på Stigsborg, vil trafikken på E45 stige yderligere.
Det er Vejdirektoratet opmærksom på, idet de siger, at fortsætter byudviklingen i Aalborg Øst, kan
det blive nødvendigt at udbygge E45. Så er det lige før, vi kun mangler et ekstra tunnelrør.
Der foreligger en række alternativer til løsning af de trafikale problemer omkring Limfjorden. Nævnt
i historisk rækkefølge:
a. Lindholmforbindelsen. Dette er den oprindelige linjeføring foreslået af Aalborg kommune
tilbage i 60-erne, men fremlagt i sin endelige udgave i forbindelse med beregningerne i 2011.
Her blev den forkastet, selvom den bedst løste op for de trafikale problemer i det centrale
Aalborg og havde en samfundsnytte og pris på linje med Egholmforbindelsen. Er aldrig gen-
nemregnet med Landstrafikmodellen eller den Grønne Mobilitetsmodel.
b. Udbygning af E45 med paralleltunnel. Denne løsning er den klart billigste og mest kapaci-
tetsstærke af alle. Let at udbygge i etaper og frem for alt uden væsentlige miljømæssig på-
virkning af omgivelser og natur. Forkastet i 2011. Lav nettokapitalværdi. Idegrundlag tidli-
gere fremsat af undertegnede. Er aldrig gennemregnet med den nye Landstrafikmodel eller
den Grønne Mobilitetsmodel.
c. Egholmforbindelsen
–
omfartsvej vest om Aalborg. Medfører ringe trafikal aflastning af det
centrale byområde og af Limfjordstunnellen. Har voldsomme konsekvenser for natur og
miljø i området ved Egholm. Påfører tusinder af nyere boliger ny trafikstøj. Idegrundlag må-
ske Region Nordjylland, der burde kæmpe for natur og miljø, men som næppe kendte kon-
sekvenserne på det tidspunkt. Er gennemregnet med både Landstrafikmodel og den grønne
mobilitetsmodel. Dyr løsning og lav nettokapitalværdi.
d. Cityforbindelsen er en ny løsning fremsat af professor Otto Anker Nielsen, DTU. I al sin en-
kelhed søger han med dette forslag at løse to problemer på en gang: Nedlæggelse af Kridt-
svinget, som er en forbandelse for E45, hvilket Vejdirektoratet er enig i, og tilføjelse af en
direkte, kapacitetsstærk forbindelse mellem Aalborg Bymidte og det nordlige opland. Er al-
drig gennemregnet med nogen trafikmodel.
De to løsninger, som ligger lige for at vælge som alternativ til en miljøødelæggende Egholmforbin-
delse, er dels en Cityforbindelse eller en udbygning af E45 med en paralleltunnel med alternerende
vognbanefordeling afhængig af den konkrete trafikbelastning. Transportministeren har gentagne
gange nægtet at lade Vejdirektoratet gennemregne de to løsningsforslag med den Grønne Mobili-
tetsmodel, selvom Vejdirektoratet har meddelt, at det vil være en overkommelig opgave. Det er
ganske uforståelig og grænsende til det ansvarspådragende i tilfælde af en efterfølgende miljøsag.
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0290.png
5
Forslag til basisvejnet som
fælles grundlag for de to al-
ternative løsninger: En City-
forbindelse og en udbygning
af E45 med ekstra tunnelrør.
I nord suppleres med en mo-
tortrafikvej mellem E39 og
rute 11 mod Thisted.
I syd suppleres med en ny ad-
gangsvej til City Syd.
Ingen af de foreslåede vejud-
videlser eller nyanlæg påvir-
ker de omgivende miljø og na-
tur i væsentlig grad.
Det bemærkes, at Egholm og
Limfjordsområdet lades ube-
rørt.
Nuværende Limfjordstunnel
Paralleltunnel
Cityforbindelse
Når E45 ombygges til normal motorvejsstandard øges kapaciteten dramatisk. De mange flettema-
nøvrer bortfalder. Vognbaneskift og opbremsninger reduceres betydeligt. Det er realistisk at opnå
sædvanlig motorvejskapacitet: 85 - 90.000 køretøjer i døgnet.
Vigtigst er måske, at antal trafikuheld og fremfor alt de mange hændelse på E45 vil om ikke bort-
falde, så dog reduceres til gennemsnittet for motorvejsstandard. Trafikanterne kan regne med at
kunne passere Limfjorden uden forsinkelser.
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0291.png
6
Med udgangspunkt i Vejdirektoratets beregning af trafikken over Limfjorden i 2035 og fordeling af
trafikken på de relevante alternative løsninger for en 3. Limfjordsforbindelse kan trafikken over Lim-
fjorden opgøres således:
Basisvejnet
Udbygning med en Cityforbindelse
Udbygning af E45, ekstra tunnelrør
Motorvej over Egholm
Limfjordsbro
36.200
32.000
34.000
32.600
Limfjordstunnel
104.500
86.000
113.000
80.900
Fjordkrydsende trafik
140.700
146.000
147.000
149.800
En Egholmforbindelse vil som omfartsvej tiltrække ny trafik i lidt større omfang end de øvrige. De
to alternative løsninger skaber frem for alt langt bedre fremkommelighed på tværs af Limfjorden,
der hvor der er behov for det, og ikke vest for Aalborg hvor den trafikale efterspørgsel er mindre.
En Egholmforbindelse vil aflaste Limfjordstunnellen i så begrænset omfang, at der allerede i 2035
vil være kritisk trængsel
–
et problem som vil forværres seriøst frem mod år 2040, hvor trængslen
vil af samme størrelsesorden som i 2023 med forsinkelser på op mod 30 minutter i spidstimerne.
Belastningsgrad i Limfjordstunnellen 2035
1,60
1,40
Kritisk trængsel
Belastningsgrad
Stor trængsel
1,20
1,00
0,80
0,60
0,40
0,20
0,00
Begyndende
trængsel
Basisvejnet
Udbygning med en
Cityforbindelse
Morgenspidstime
Udbygning af E45, ekstra Motorvej over Egholm
tunnelrør
Eftermiddagsspidstime
I Lovforslaget oplyses,
at med etablering af den 3. Limfjordsforbindelse (over
Egholm)
forventes knap
150.000 køretøjer i 2035 at krydse Limfjorden ved Aalborg, hvilket er en stigning fra 140.700 uden
den nye forbindelse.
Ifølge trafikmodellen vil Egholmtunnelen blive benyttet af 36.200 køretøjer i et gennemsnitligt hver-
dagsdøgn i 2035. Trafikken vil bestå af bilister, som uden den 3. Limfjordsforbindelse enten ville be-
nytte Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen eller have undladt at foretage turen over Limfjorden. Den
ekstra trafik, som skyldes ny eller forbedret infrastruktur, betegnes som et
”trafikspring”.
Vejdirektoratet har i anden sammenhæng tilkendegivet, at muligheden for anvendelse af kollektiv
transport som alternativ til bil er så godt som ikke eksisterende i en nordjysk sammenhæng, da til-
buddet om kollektiv transport er ringe i forhold til bilbenyttelse.
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0292.png
7
Ligeledes har Vejdirektoratet oplyst, at en udvidelse af E45 som anført vil have en effekt i forhold til
et trafikspring på tværs af Limfjorden af næsten samme størrelse som med en Egholmforbindelse.
4. Erhvervsliv
I lovforslaget nævnes, at
fremkommelighed har afgørende betydning for logistikvirksomheders be-
slutning om investeringer, og problemer med fremkommelig kan betyde, at områder vælges fra på
grund af fordyrende forsinkelser. Manglende og/eller ustabil fremkommelighed og deraf følgende
usikkerhed i logistikvirksomhedernes mulighed for at planlægge leverancerne medfører derfor, at de
sværest fremkommelige landsdele vælges fra, når virksomhederne skal investere.
Nordjysk erhvervsliv har gentagne gange ytret sig om vigtigheden af, at der etableres en Tredje Lim-
fjordsforbindelse. Det er vigtigt, at der sikres bedre kapacitet for biltrafikken på tværs af Limfjorden.
Erhvervslivets transporter er helt afhængige af, om Limfjordstunnelen er fuldt passabel.
Det er helt korrekt, at trængselsproblemerne ved især Limfjordstunnellen er et seriøst problem. Det
skal løses
–
ja det burde for længst være løst, men Transportministeren ønsker øjensynligt ikke, at
der gøres noget for at forbedre fremkommeligheden på E45. Vejdirektoratet er fuldt bevidst om
problemets omfang og karakter, men kan ikke komme igennem med selv mindre forbedringer.
Videre hedder det,
forsinkelser som følge af især uforudsete hændelser breder sig til det omkringlig-
gende vejnet, og især i Aalborg By kan trafikken gå i stå, som følge af hændelser på Limfjordsbroen
eller i Limfjordstunnelen. Sådanne afledte forsinkelser er generelt underestimerede i de samfunds-
økonomiske analyser.
Helt enig
–
det har især betydning for vurderingen af en udbygning af E45.
Vejdirektoratets beregninger viser, at den del af Vendsyssel, som benytter E45 (Hals, Hjallerup,
Sæby og Frederikshavn) samt trafikken til Sverige, i 2035 med en Egholmforbindelse fortsat vil op-
leve trængsel ved Limfjordstunnellen på et niveau svarende til år 2020. Det vil sige med kødannelser
i myldretiderne og risiko for trafikalt sammenbrud ved de ca. 100 årlige hændelser. De, der benytter
E39 med mål syd for Aalborg, vil få fordel af en vestlig omfartsvej uden om Aalborg, men har de mål
i Aalborg Centrum, erhvervsområdet ved Port of Aalborg, Universitetet, Universitetshospitalet eller
Gigantium, så hænger også de i trængslen ved Limfjordstunnellen.
Erhvervslivet ved godt, at den eneste løsning, som kan samle alle interesser i Nordjylland er en ud-
bygning af E45 fra Svenstrup til Bouet incl. ekstra kapacitet ved Limfjordskrydsningen. En udbygning
af E45 vil løse alle problemer for trafikken fra Vendsyssel. En udbygningsløsning er skånsom over for
naturinteresser, fauna og miljø og vil sikre en større trafikal kapacitet på tværs af Limfjorden, der
hvor der er brug for den. Og ikke mindst er den billigere.
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0293.png
8
5. Konklusion
Det foreliggende oplæg til en anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse er desværre særdeles man-
gelfuldt, når vi taler om den trafikale begrundelse for valget af en linjeføring over øen Egholm. Det
er næsten utilgiveligt, at Transportministeren ikke har ønsket at bringe andre løsninger i spil
–
løs-
ninger som i langt højere grad end den valgte linjeføring vest om Aalborg er nutidige i deres afvej-
ning af trafikale fordele i forhold til miljø og naturinteresser.
Egholmmotorvejen tilfører naturen omkring Aalborg et voldsomt anlægsprojekt, som på hele stræk-
ningen belaster naturinteresser. I syd belastes Østerådalen med et ekstremt udfletningsanlæg (va-
rianten). Vest for Hasseris skærer vejen gennem Hasseris Enge, som kunne bidrage til biodiversitet
og CO2 fangst. Ved krydsningen af Limfjorden i en tunnel belastes det lavvandede område med
risikabel gravearbejde i fjordbunden. Egholm krydses på en dæmning. Lavbro
til ”Verdens Ende”
tværs gennem rekreative områder vest for Aalborg/Nørresundby.
På hele strækningen belastes natur og mennesker med ny støj op til grænsen på 58 dB. Samtidig
sker der ingen hørbar reduktion i støjniveauet på de veje som aflastes for noget trafik.
Hvis Vejdirektoratets spådom om at Aalborg kommune fortsætter udbygningen i Aalborg Øst og
Nord, så er der ingen vej uden om. Så skal kapaciteten på E45 - i det mindste på strækningen Hum-
lebakken
–
Bouet udvides. Det er Motorring 3 om igen.
Derfor er konklusionen:
Enten udbygger man E45 med et ekstra tunnelrør
eller
Man bygger en motorvej over Egholm og udbygger E45
med et ekstra tunnelrør
Man kan undvære en motorvej over Egholm
–
man kan ikke undvære en velfungerende E45
Med venlig hilsen
Anker Lohmann-Hansen
Risbjergvej 9, Gistrup
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0294.png
9
Problemer ved Fjordkryds-
ningen
Trængsel ved Limfjordsbroen
Trængsel i Limfjordstunnellen
Aflastning af Midtbyen
Nye tilslutningsanlæg på E45
Forbindelse til City Syd
Forbindelse til Jammerbugt
Sammenhæng med byudvikling
Erhvervstilgængelighed
Problemer/trafikuheld ved Bouet
Trafikuheld v. Limfjordstunnellen
Redundans
Naturbelastning
Beskyttede dyrearter
Vandindvindings interesser
Støj påført nye områder
CO2 effekt
Samfundsnytte
Anlægsomkostninger
Egholmforbindelse
Løser ikke
Reducerer
på kort sigt
Løser ikke
Løser ikke
Løser
Løser
Løser ikke
Løser delvis
Løser delvis
Løser ikke
Løser delvis
Voldsom
EU problemer
Trussel
Rammer mange
Stor
Ingen
Meget store, godt 9 mia. kr.
Løser ikke
Udbygning af E45 m.
Tunnel
Løser ikke
Løser
Løser ikke
Løser
Løser
Løser
Løser
Løser delvis
Løser
Løser
Løser delvis
Løser delvis
Nej
Nej
Nej
Nej
Ret stor
Positiv, sansynligvis
Store, ca. 6 mia. kr.
Belastning af E45 gennem Aalborg Løser delvis
Civilingeniør, lektor emer. Trafik-og byplanlægning AAU Anker Lohmann-Hansen
* [email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0295.png
-- AKT 311293 -- BILAG 220 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ulrich Böttger ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
11-01-2024 16:45
Den forkerte løsning på de trafikale problemer
Der er mange problemer med den foreslåede motorvej vest om Aalborg over Egholm (forrentning, støj, asbest, klima,
natur m.m.), men det helt centrale problem er, at Egholmmotorvejen i bund og grund er en dårlig løsning!
Udgangspunktet for hele projektet er trængselsproblemerne på E45 ved Limfjordstunnellen, men Egholmmotorvejen
vil ikke afhjælpe trængselsproblemerne i tilstrækkeligt omfang. Få år efter den forventede afslutning af projektet vil
trængslen i tunnelen forventeligt være den samme som i dag, og så er vi lige vidt!
Egholmmotorvejen vil i øvrigt ikke gøre det nemmere at afvikle trafikken, når der sker uheld i tunnelen.
Der findes alternative løsningsforslag, som fx en udvidelse af Limfjordstunnelen, og de bør undersøges på lige fod
med Egholmmotorvejen.
Opgaven er at løse trængselsproblemerne i Limfjordstunnelen – ikke at skabe en motorvejsforbindelse til Aalborg
Lufthavn!
Mvh Ulrich W Böttger
Annekærvej 3
8250 Egå
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0296.png
-- AKT 311293 -- BILAG 221 -- [ Høringssvar 3. limfjordsforbindelse - Dårlig trafikal løsning ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse - Dårlig trafikal løsning
11-01-2024 16:15
Indsigelse mod lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over
Egholm:Etablering
af en motorvej vest om Aalborg vil ikke løse de trafikmæssige
trængselsproblemer
• I den opdaterede VVM redegørelse af december 2023 forudsiger vejdirektoratet at trafikfordelingen
i 2035, mellem den påtænkte vestlige forbindelse over Egholm, Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen er
en hverdagsdøgntrafik 36.300 biler i Vestforbindelsen, 32.600 biler over Linfjordsbroen og 80.800 biler
gennem den eksisterende østlige tunnel. Samtidig regner Vejdirektoratet med en årlig øgning af
trafikmængden på 2.1%.
Trafikbelastningen i Limfjordstunnelen var i 2022/23 er en hverdagsdøgntrafik på ca. 87.200 biler.
Den vestlige forbindelse vil altså kun give en aflastning på ca. 6.400 biler i døgnet, hvilket svarer til ca.
4. års trafikudvikling
• Når det nye sygehus NAU bliver færdigt, vil de ske en stigning af trafikken øst/vest i Aalborg, og da
kapaciteten på Egnsplanvej næsten er opbrugt, vil det kunne give gener for ambulancer med patienter
fra det vestlige opland til sygehuset. Også patienter fra det nordlige opland vil opleve gener, da den
østlige tunnel vil have kapacitetsproblemer jf. ovenstående.
• En løsning med en østlig paralleltunnel vil kunne løse disse problemer til en væsentlig lavere
anlægspris, se for eksempel Anker Lohmann-Hansen ” Løsninger for tilvejebringelse af yderligere
kapacitet for trafik på tværs af Limfjorden”, december 2022.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0297.png
-- AKT 311293 -- BILAG 222 -- [ Vedr.Egholmmotorvej ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Transportministeriet ([email protected])
Leif Ginnerup ([email protected])
Vedr.:Egholmmotorvej
11-01-2024 12:35
Transportministeriet og Transportministeren
Jeg er imod Egholmlinjen! Jeg vil have et retvisende beslutningsgrundlag.
Vejdirektoratets opdatering af den 10 år gamle VVM-undersøgelse for en 3. Limfjordsforbindelse udgør et
mangelfuldt politisk beslutningsgrundlag, da man ikke har lavet en tilsvarende vurdering af den østlige forbindelse.
Jeg forstår ikke politikkerne, der ønsker en vestlig forbindelse, selv Aalborgs borgmester der i sin tid gik på valgt for
en østlig forbindelse har ændret holdning og hvorfor?
Den eneste grund til at vores borgmester med andre ønsker en vestlig forbindelse må være, at på den måde får
Aalborg to store anlægsprojekter, da vores nuværende forbindelse stadig vil være nødvendig med udvidelse når
Egholm-forbindelsen er færdig om ca. 10 til 12 år.
Aalborg får også løst trafikproblemet i og City Syd og Skalborg Bakke for statsmidler i stedet for selv at bekoste en
løsning.
Vores politikere kan ikke være det bekendt, det gælder både de lokale og dem på Christiansborg. De har fået så
mange relevante input fra lokale trafikforskere, men sidder alle argumenter helt overhørige.
Det kan ikke være rigtigt at skatteborgerne i hele landet skal belastes med to projekter der tilsammen vil udgøre 11-
12 mia., når problemet ved Limfjorden kan løses for ca. 4 mia. Differencen på de ca. 7-8 mia. er der rigeligt huller at
lukke, her tænkes på ældreområdet, sundhedssektoren og støjreducering på nuværende veje. Dette er kun et lille
udpluk hvad diff. kunne bruges til, men der mange flere.
En vestlig forbindelse har følgende negative punkter:
Koster ca. det dobbelte af hvad et østlig ekstra rør vil koste, incl. en afkørsel fra E45 til City Syd og ekstra
støjdæmpning for beboerne der er generet af støj fra E45.
Når Egholm-forbindelsen er færdig, vil der i den nuværende tunnel være det samme pres på som i dag, problemet
med kø og uheld løses ikke, da trafikken stiger med det Egholm-forbindelsen forventer at aflaste.
Egholm-forbindelsen ligger alt for tæt ved Hasseris Enge, det vil blive et støjhelvede for alle de beboer der er flyttet
ind i de nye bebyggelser. Det er helt uforståeligt at Aalborg Kommune har udstykket Hasseris Enge, når man ved
hvilken støj der vil blive med en vestlig linieføring.
Der hvor Egholm-forbindelsen skal krydse Limfjorden er der meget store depoter af asbest fra den tidligere
Eternitfabrik, mig bekendt er der ikke i VVM-undersøgelse taget hensyn til disse depoter, hverken økonomisk eller
den sundhedsrisiko det vil være for Aalborgenserne, vi har stadig efterveerne fra Eternitfabrikken i tankerne.
I 2000 udgav Aalborg Kommune et meget flot folder med en
¨Helhedsplan for nuværende og fremtidig
arealanvendelse i Drastrupområdet¨
med en vestlig linieføring har byrådet ikke skævet ret meget til ovennævnte
plan.
Linjeføringen vest om Aalborg kommer særdeles tæt på Drastrup kildeplads, hvorfra Aalborg vandforsyning
modtager 1/3 af det samlede vandforbrug til Industri og husholdninger. I helhedsplanen for Drastrup-området står
der bla. at fremtidig forurening skal forebygges. Der må ikke benyttes sprøjtemidler. Alle tiltag udføres med størst
mulig hensyn til beskyttelse af grundvandet på kort og lang sigt.
Til sidst men ikke mindst er der EGHOLM, hvor mange byer har et naturområde der besøges af ca. 100.000
mennesker om året der kun ligger i en afstand på 5 min med færge fra Aalborg.
Den uspolerede natur der er på Egholm, vil blive ødelagt hvis Egholm-forbindelsen bliver vedtaget.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Med venlig hilsen
Leif Ginnerup
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0299.png
-- AKT 311293 -- BILAG 223 -- [ Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kaj A. Jørgensen ([email protected])
Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 12:14
Kaj A. Jørgensen
Lektor emeritus v. Aalborg Universitet
Tranevej 48, Grindsted, 9310 Vodskov
[email protected]
10.1.2024
Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
E45 med udvidelser er bedst
Limfjordsforbindelsen med E45 og Limfjordstunnelen er den klart bedste linjeføring og meget bedre end den
foreslåede 20 km motorvej vest om Aalborg og over øen Egholm.
Trafikanterne, der dagligt krydser Limfjorden, foretrække i langt overvejende grad at benytte E45 fremfor
Egholmmotorvejen. Det har statens regnemodel, Landstrafikmodellen, dokumenteret. Det er endog så tåbeligt, at
Egholmmotorvejen ikke vil flytte nær nok trafik over fra E45, og det betyder, at trængslen ved E45 og
Limfjordstunnelen vil fortsætte hvis Egholmmotorvejen bliver bygget.
Politikerne har hidtil vist sig parate til at ofre
nu 7,8 mia. kr. på et projekt, der ikke tilfredsstiller behovet.
Alternativet er oplagt.
Ved ganske enkelt at
gennemføre
et antal udvidelser ved E45,
kan man få
en løsning, der vil sikre, at trængslen bliver fjernet
mange år frem i tiden, og – modsat
Egholmmotorvejen – give
værdi for samfundet.
Den langt største opgave er at få bygget
et ekstra
tunnelrør,
så det midterste rør af de tre kan
indrettes med skiftende trafikretninger, sydgående
om morgenen og nordgående om eftermiddagen.
Det er lavet andre steder i verden med stor succes.
Det nye tunnelrør vil på sydsiden ligge direkte på
kridt og kan bedst placeres helt tæt øst for den
eksisterende tunnel. Udløbet på nordsiden placeres
50-60m længere mod øst.
Kridtsvinget
har som bekendt i mange år været et
problem, da det er en stor begrænsende faktor for
trafikken om eftermiddagen. Løsningen her er at
lave en tunnel ind under motorvejssporene, så
trafikken mod nord føres ind fra højre side. Med
længere tilkørsler, vil trafikken komme til at glide
som normalt.
Som antydet på figuren kan man i stedet for et
ekstra tunnelrør og ændring af Kridtsvinget anlægge
en ny tunnel ”CityTunnelen” vest for og dermed
fjerne Kridtsvinget. Det afgørende er, at man med
begge løsninger kan skave rigelig ekstra kapacitet,
der hvor behovet er.
Motorvejskrydset Vendsyssel ved Bouet
har de
seneste år givet anledning til kødannelser om
morgenen, idet fem spor her på en lille strækning
skal flettes til tre spor. For at løse dette problem
foreslås det at anlægge
en ny motortrafikvej fra E39 nord for Bouet til Vadum.
For det første vil det give direkte
adgang fra vest til motorvejen og aflaste Lindholm/Nørresundby samt fra alle retninger aflaste Høvejen, der så kan
afbrydes ved motorvejskrydset Vendsyssel.
Yderligere indgår i udvidelserne at lave
en direkte tilslutning fra E45 til City Syd,
f.eks. ved rasteplads Dall. Det vil
tilgodese det store behov at aflaste Skalborg og Hobrovej/Skalborg Bakke.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0300.png
Parallelt med disse udvidelser skal der over tid etableres
ekstra spor på hele motorvejen fra Bouet i nord til Dall i syd.
Det betyder også, at
et antal broer skal fornys.
Det største behov for
eksproprieringer
hænger sammen med, at nogle olierør og tankinstallationer umiddelbart syd
for fjorden skal flyttes/fjernes (de skal jo nok alligevel snart fjernes som følge af udfasning af fossile brændstoffer).
Udvidelser af motorvejen fra to til tre spor kan stort set alle steder gøres uden behov for yderligere arealerhvervelse,
idet midterrabatten kan reduceres og sporbredden kan formindskes. Forøgelse af antal spor fra tre til fire vil dog
kræve inddragelse af 3-4m i hver side. En del ramper bør forlænges i samme anledning. Det er væsentligt at pointere,
at der alt i alt kun kræves
eksproprieringer i begrænset omfang
sammenlignet med mængden ved
Egholmmotorvejen.
Som nævnt vil disse udvidelser tilsammen give langt den bedste løsning og uden den lange liste af ulemper, som
Egholmmotorvejen vil medføre. Arbejdet kan endog gennemføres hurtigere, i etaper og til meget lavere pris.
Ekstra tunnelrør
Egholmlinjen skal forkastes, og al fokus bør rettes imod den eksisterende E45 linjeføring. Hvis man i stedet tilføjer et
ekstra tresporet rør og trafikken i det midterste rør vendes efter behov, vil kapaciteten i spidsbelastningsperioderne
potentielt blive fordoblet (fra tre spor til seks spor). Selv med fremskrivning af trafikken som i MKV2023 vil
kapaciteten være stor nok mange år frem i tiden. Almindelige kødannelser vil blive fjernet. Det illustreres af den
vedhæftede principielle figur, nemlig afstanden mellem den blå og de røde grænser. Vejdirektoratet har i
høringssvaret ved VVM2011 udtalt, at ”anser løsningen med reversibel tunneltrafik for at have en utilstrækkelig
restkapacitet”. Dette er en ganske usand udtalelse og jeg kræver en begrundet forklaring. Jeg beder derfor om, at I
seriøst tager faglig stilling til dette alternativ. Der er sikket behov for flere forandringer, og lad os få vist, hvad der kan
lade sig gøre. Kom med seriøs bedømmelse af alternative muligheder?
Der vil naturligvis være behov for yderligere tiltag som f.eks. ekstra spor, og et projekt med et ekstra tunnelrør kan
hensigtsmæssigt planlægges, så en samlet opgradering sker gradvist. Tunnelrøret er den absolut største enkeltpost,
men andre forbedringer kan samtidigt eller efterfølgende udføres i nøje fastlagte trin og forskydes i takt med
behovet. Prisen for sådanne ekstra forbedringer vil være småbeløb i forhold til selve tunnelrøret, men en ændret
placering af omkostninger i tid kan får betydning for samfundsøkonomien. Ser VD en sådan tilgang som en vigtig
fremgangsmåde? Der er således behov for en proaktiv indsats på området!
Er Limfjordstunnelen sikker nok?
Der kan komme uforudsete driftsmæssige og trafikale hændelser, som kan få uoverstigelige konsekvenser for
Limfjordstunnelen. F.eks. ved vi, at der en gang imellem transporteres farligt gods gennem tunnelen og noget kan
være brændbart eller endog eksplosivt. Hvis en brand udvikler sig i tunnelen eller noget eksploderer, siger det sig
selv, at visse dele kan blive beskadiget. Armeringsjern kan i værste tilfælde blive blotlagt eller det elektriske udstyr,
signaler, kabler og lign. kan blive beskadiget. Alle ved også, at en terrorhandling ikke kan udelukkes. Tunnelen kan
altså blive påvirket i så alvorlig grad, at et eller måske begge rør skal spærres i nogen tid.
Konsekvenserne af en alvorlig beskadigelse af tunnelen kan være enorme. Hvis bare lavt sat 25.000 private bilister af
hverdagstrafikkens rundt regnet 80.000 køretøjer hver dag skal finde nye ruter og forårsage i gennemsnit en times
længere transporttid morgen og ligeså aften til 100 kr./time, koster det 25.000x2x100 = 5 mio. kr./dag. Hvis desuden
10.000 erhvervsansatte oplever det samme til 500 kr./time, koster det 10.000x2x500 = 10 mio. kr./dag
(enhedspriserne ifølge VD fra 2021). Dertil bør tillægges brændstof, øget risiko for ulykker (evt. med personskade og
dødsfald), samt øget miljøbelastning. En lukning af tunnelen giver altså et uhyrligt samfundsmæssigt tab på over 15
mio./dag, eller mere end 3 mia. kr. pr. år.
Alvorlige uforudsete hændelser skal derfor helt selvfølgeligt forebygges eller forhindres. Der skal til alle tider udvises
stor ansvarlighed vedrørende opretholdelse af E45. Trafikken her må under ingen omstændigheder forhindres. Det
siger al sund fornuft. En vestforbindelse vil ikke være ideel, da mange vil blive tvunget til at køre længere udenom og
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0301.png
gennem Aalborg by. Det gælder ikke mindst for redningskøretøjer til hændelser nord for fjorden. En udvidelse i E45
linjeføring med et tredje tunnelrør er derimod mere hensigtsmæssigt og fleksibel via de mulige omstillinger. Aktuelle
udfordringerne kan dermed bedre afhjælpes. Sikkerhed vedrørende tunnelen er et bredspektret emne, der bør tages
alvorligt. Spørgsmålet er, om der udvises tilstrækkelig ansvarlighed eller om myndighederne i for høj grad blot lukker
øjnene for alvoren.
Gradvise forbedringer/udvidelser
Transportministeren har politisk advokeret for, at planlægningen af infrastrukturen skal være sammenhængende og
gælde en del år frem. Det er meget fornuftigt, men historien viser desværre noget andet, og i den nuværende
situation er der kun lidt indikationer på, at infrastrukturaftaler kan deles i mindre projekter, der strategisk hænger
sammen over en årrække. Ingen kender naturligvis udviklingen 50-60 år frem, men der bør trods alt gøres et forsøg
på at se på de mest fremherskende udviklingstendenser, sådan som de kommer til udtryk af internationale eksperter.
Er VD overordnet set enig i dette?
Den teknologiske udvikling på transportområdet er en afgørende drivkraft til underbygning af nye
mobilitetsløsninger, og det vil naturligvis fortsætte. Alle nye køretøjer er spækket med elektronik, mikrocomputere,
sensorer, aktuatorer, kameraer, osv., så udtrykket, at køretøjer mere og mere tenderer til at være ”computere på
hjul”, er ret så dækkende. Yderligere investeres der umådelige summer i udvikling af software til alle former for
køretøjer, så vi ser nærmest ingen grænser for fantasien.
På en række områder vil de aktuelle teknologier gennemgå en glidende fremtidig udvikling. Trådløs kommunikation
vil gå fra 5G til 6G osv., hvilket vil give mulighed for at køretøjer, sikringssystemer, signaler, osv. kan udveksle data
indbyrdes med højere hastighed og større pålidelighed. Computerkraft vil fortsat blive forøget og være grundlag for
gradvis udnyttelse af selvkørende funktioner, og biler vil kunne køre tættere efter hinanden (trådløs
sammenkobling).
Det er ganske enkelt en stor mangel ved dette MKV-arbejde her i 2023, at der stort set ikke gøres noget for at
vurdere i bare nogen grad, hvilken indflydelse nye teknologier vil få over de nærmeste år af den nævnte 60-årige
horisont. Des flere spor en motorvej har, des større er mulighederne for at anvende nye sikre teknologier.
Fleksibilitet er i det hele tager et centralt emne, for ud over ovennævnte muligheder, vil en større kapacitet på E45
betyde flere muligheder for også at tilgodese den kollektive transport. F.eks. vil man kunne prioritere ydersporet til
buskørsel. Mere plads på vejene vil naturligvis også være gavnligt for undgåelse af uheld, og skulle de opstå vil
redningskørsler af enhver art også lettere og mere sikkert kunne afvikles. Det skal understreges, at disse muligheder
for fleksible omstillinger ikke kan tilvejebringes ved anlæggelse af Egholmmotorvejen.
Nyt tunnelrør med cykel/gangsti/flugtvej
Et nyt tunnelrør skal give mulighed for at det midterste rør med tilpas slange overledningspladser, underført
Kridtsving og med tidssvarende automatik kan omstilles til nord- eller sydgående trafikretningen efter behov. Det
nye rør kan og bør derfor lægges umiddelbart øst for den eksisterende tunnelmunding på sydsiden, se figur. Det er
vigtigt for at have fleksibilitet til at lede trafikken ind i op til seks spor. Er VD enig i, at tre rør med reversible
trafikretninger giver en meget hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten?
Da røret faktisk vil ligge på land (kridt) næsten helt ned til midt under fjorden, vil det ikke genere den eksisterende
tunnel i denne ende. Ved nordenden bør der skabes lidt afstand (50-70 m) til den eksisterende tunnel. Er der rent
teknisk nogen overordnede hindringer for denne løsning?
Et ekstra tunnelrør bør naturligvis have en mulig flugtvej, det vil være meget hensigtsmæssigt at ofre lidt ekstra
beton og lave passagen bred nok til at den i det daglige kan fungere som en cykel-/gangsti som vist i figuren af
tværsnittet. Det vil være bekvemt for rigtigt mange og utvivlsomt noget, som mange vil tage imod det med kyshånd,
nu hvor cyklisme vinder kraftigt frem. Er VD principielt enig i dette?
Kørselsafgift er en afgørende parameter for begrænsning af trængsel
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Mogens Fosgerau er professor i økonomi ved Københavns Universitet og en af landets førende trafikøkonomer. Han
gav 15. apr. 2021 i Weekendavisen tydeligt udtrykt sin frustration over manglende handling vedrørende reduktion af
CO2 udledningen. Effekten af at bygge flere motorveje er meget begrænset og kun for en tid. Hvis politikerne for
alvor vil reducere CO₂ i transporten er der ét enkelt og effektivt værktøj. De skal kappe kilden til forureningen og
indføre en afgift, så fossile brændstoffer bliver dyrere. Pris er en afgørende parameter, der kan få folk til at ændre
adfærd. Anvenderen skal betale. Er VD enig i denne udtalelse? Er VD derfor også enig i at dette forhold bør der
redegøres for, når der skal opstilles alternativer til det at bygge nyt? Det er et krav i VVM-direktivet og det bliver
udmærket efterlevet i andre lande, f.eks. vores naboland Sverige.
Portalbygning?
I VVM’en står der ingen steder beskrevet en udformning af en portalbygning, hverken ved syd- eller nordenden af
tunnelen. Det er heller ikke visualiseret. Det en alvorlig mangel, at det ikke er beskrevet klart. Hvis en sådan bygning
vil rejse sig op over terrænet (som ved den eksisterende Limfjordstunnel), vil det være ret markant og vil skæmme
særdeles meget. Afklaring udbedes.
Visualisering ved jernbane og Thistedvej mangler
I VVM’en er der lavet mange fine visualiseringer, men på et af de mest betydende steder mangler der en
synliggørelse. Det gælder ved dobbeltoverføringerne af jernbanen til lufthavnen og Thistedvej. Det er jo en særdeles
kluntet og grim løsning. Motorvejen skal jo bl.a. føres over meget tæt ved den helt nye bro, hvor Thistedvej føres
over den nye jernbane. Det er jo ret betænkeligt, at denne visualisering er ”glemt”. Det kan jo ikke være en bevidst
undladelse, vel?
Ekstra tunnelrør påstås at være en ”ikke robust løsning”
Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker i VVM2011 høringsnotatet, at ”det anses for tvivlsomt, om forslaget til et
ekstra tunnelrør med reversibel trafik i midterste rør kan tilgodese ønsket om en robust løsning for den
fjordkrydsende trafik”. Det må betragtes som en særdeles overfladisk udtalelse, som kræver en dybere begrundelse.
Jeg må gå ud fra, at VD bakker op om udtalelsen, så hvad er betragtningen i dag? Der er jo vedrørende robusthed
ikke ændret væsentligt i den mellemliggende tid. Faktum er, at et ekstra rør med reversibel trafik i midterste rør vil
give en 100 % kapacitetsforøgelse i myldretiden (fra tre spor op til seks spor). Det forudsætter naturligvis visse andre
ændringer, men i denne sammenhæng er det småting, såvel teknisk som prismæssigt.
Ekstra tunnelrør påstås at være en ”ikke fremtidssikret løsning”
I VVM 2011 høringsnotatet skrives: ”Vejdirektoratet har foretaget en skitsemæssig optegning af den foreslåede
løsning (i relation til et ekstra tunnelrør) ud fra gældende vejtekniske og vejgeometriske standarder for
motorvejsanlæg, og på den baggrund udarbejdet et anlægsoverslag for løsningen. Det er Vejdirektoratets vurdering,
at motorvejs- og tilslutningsanlæggene syd og nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible
kørespor i det midterste rør skal have en væsentlig større udstrækning. Det er Vejdirektoratets samlede vurdering, at
forslaget ikke er en tilstrækkelig fremtidssikret løsning”. Selvfølgelig skal visse andre forbedringer foretages, men at
påstå, at det ikke er en tilstrækkelig fremtidssikret løsning må betegnes som en særdeles overfladisk betragtning. Der
er jo kun tale om relativt små tekniske udfordringer, som naturligvis skal udformes efter gældende vejtekniske og
vejgeometriske standarder. En nærmere forklaring på udtalelsen kræves!
Kapacitet af tre spor ud af ni ved løsning med et ekstra rør
I høringsnotatet til VVM 2011 stod der: ”Vejdirektoratet har foretaget kapacitetsvurderinger i en 2020-situation af en
tunnelløsning med i alt 9 kørespor, og med en forudsat trafikstigning svarende til normalvækst-scenariet. Trafikken i
tunnelen er retningsmæssigt fordelt således, at den sydgående/nordgående trafik om morgenen er fordelt med hhv.
61/39 % af den samlede trafik. Om eftermiddagen er den sydgående/nordgående trafik fordelt med hhv. 41/59 % af
den samlede trafik. De kapacitetsmæssigt kritiske situationer forekommer for trafikken i myldretiden i den mindst
belastede retning, hvor der kun er 3 spor til rådighed. Aktuelt er det for den sydgående trafik i
eftermiddagsmyldretiden. En kapacitetsberegning, hvor der er taget højde for trafikkens sammensætning (andel af
lastbiler) og den aktuelle lange stigning mod syd, viser, at der i 2020 vil være en kapacitetsudnyttelse på ca. 84 %.”
Denne udtalelse blev altså i høringsnotatet brugt som en kritik af at anlægge et ekstra tunnelrør på basis af en ganske
uhørt forenkling af forholdene. Der foreligger jo nu meget præcise målinger opdelt på meget mindre perioder,
hvorfor en konkret databaseret redegørelse efterlyses. I citatet henvises også til stigningen sydpå ved tunnelen, men
denne strækning er jo netop i mellemtiden forbedret med et ekstra spor.
Fuldt udnyttet kapacitet ved E45 tunnelen
VD har i opsamlingsnotatet fra borgermødet 24. marts 2021 på side 8 svaret med følgende udtalelse: ”En større
trafikal stigning i Limfjordstunnelen vil uundgåeligt lede til mere trængsel, og dermed mere tabt tid for trafikken på
E45. Det vil samlet set skabe grobund for større tidsgevinster ved en Egholmlinje og dermed bedre
samfundsøkonomi. Da det ikke er modelberegnet, er der selvfølgelig en usikkerhed, men umiddelbart er det derfor
forventningen at yderligere trafikal stigning på E45 end de 1%, vil indebære større trafikale gevinster ved
Egholmlinjen.”
Jeg kender godt sammenhængen i trafikken mellem de to linjer og ved, at et fald i trafikbelastningen ved
Limfjordstunnelen vil give en øget tidsgevinst og være en samfundsøkonomisk fordel for Egholmforbindelsen. Men
det kan jo ikke isoleret set begrunde, at Egholmlinjen har den ønskede værdi. Man må da tilsvarende beregne, hvad
samfundsøkonomien har af betydning for en udvidet tunnel og øgning af spor på E45 vil betyde. En større forøgelse
af kapaciteten vil jo på samme måde øge tidsgevinsten. En nærmere beregning med GMM er påkrævet og nødvendig
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
for at få et retvisende grundlag. Ind til ny har myndighederne bevidst forhindret en sammenlignelig beregning.
Ekstra tunnelrør ved Limfjordstunnelen koster ca. 5 mia. kr.
VD har i opsamlingsnotatet fra borgermødet 24. marts 2021 udtrykt, at et ekstra rør ved Limfjordstunnelen med
”omfattende ombygning af E45 i området omkring Limfjorden” vil koste 4 mia. Projektleder Niels Fejer Christiansen
sagde det på borgermødet! Det er jo en særdeles god udtalelse, som i øvrigt stemmer overens med jeres egne
beregninger. Egholmtunnelen og lavbroen over Østerå koster 3,5 mia. kr. tilsammen, og det svarer altså meget godt
med prisen for et ekstra tunnelrør ved E45 inkl. de omtalte ”ombygninger”.
Nedsat sporbredde og inddragelse af nødspor
Det er hævdet fra flere sider, at en udvidelse af E45 motorvejen også skal indebære ekstra spor i begge sider syd for
Limfjordstunnelen. Det er rigtigt at et par fra-/tilkørsler er udfordret og skal forbedres, men to+to spor på
motorvejen er tilstrækkelige i mange år endnu på langt den største del af den samlede strækning helt til Svenstrup.
En afgørende ny udvikling vil utvivlsomt blive aktuel inden for nogle år. Nye transportteknologier vil gøre det muligt,
at sporbredden kan nedsættes i visse overhalingsspor som følge af nye bilers teknologier, f.eks. 5G
telekommunikation. Ligeledes kan det sædvanlige nødspor udnyttes i visse perioder og på særlige strækninger, så en
tosporet motorvej med nødspor kan udnyttes som tre spor, en tresporet som fire spor, osv. Den nuværende
motorvej ved tunnelen vil derfor kunne få tilstrækkelig kapacitet nogle år frem og således éntydigt dokumentere, at
etablering af ekstra kapacitet ved Limfjordstunnelen som beskrevet vil give en væsentlig synergieffekt og medføre en
relativ stor gevinst. Det kan etableres andre steder i verden og så kan det vel også her. Jeg beder om VDs faglige
vurdering.
Nye trådløse alarmteknologier
Elektronisk trådløs indmelding af ulykkessteder og tilsvarende mulighed for modtagelse af signaler fra alarmcentraler
er allerede på vej, og en lille specialenhed til ældre køretøjer kan gøre, at det vil kunne udbredes til alle. En
obligatorisk løsning vil bane vejen for, at der ikke længere er behov for at reservere en del af kørebanen til nødspor,
så hele bredden af vejen kan udnyttes til vejspor. Det vil dog kræve ændrede regler for hvor, der skal gives plads til
udrykningskøretøjer, men det vil være en selvfølgelig ændring, og i andre lande har man da også allerede nu regler,
der giver plads til udrykningskøretøjer midt mellem sporene. Jeg beder om VDs principielle stillingtagen til dette
fremtidige forhold.
Selvkørende køretøjer
Nye køretøjer bliver gradvist udstyret med mere selvkørende funktioner og får større grad af sikkerhed indbygget.
Det kan snart få den betydning, at de kan køre tættere efter hinanden og/eller at hastigheden kan forøges uden at
det går ud over sikkerheden. For sådanne køretøjer vil der naturligt opstå et pres for at reservere en overhalingsbane
særligt til dette formål. Som nævnt kan det også få betydning for kapaciteten omkring en udvidet E45-løsning, idet
flere spor kan udnyttes. Ud over håndtering af uheld og redningskørsel, kan ydersporet eventuelt delvist reserveres
til buskørsel og indersporet kan i perioder reserveres til kolonne-kørsel med dertil indrettede højteknologibiler. Det
vil give en fleksibilitet, der ikke kan skabes på Egholmmotorvejen. Jeg beder om VDs vurdering gældende for en fem
til tiårig periode og frem.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0304.png
-- AKT 311293 -- BILAG 224 -- [ Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kaj A. Jørgensen ([email protected])
Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 12:16
Kaj A. Jørgensen
Lektor emeritus v. Aalborg Universitet
Tranevej 48, Grindsted, 9310 Vodskov
[email protected]
10.1.2024
Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
Overordnet plan for Danmarks fremtidige infrastruktur savnes
Professor Mogens Fosgerau ser projektet ved Limfjorden som et godt eksempel på, hvordan det ofte går galt i
planlægningen. I stedet for at tænke infrastrukturen i anerkendt planlægningsmetode bliver det til
isolerede/usammenhængende og dyre projekter, som ikke altid er til gavn for samfundet i det store hele, men kun
bliver til små sejre ude i kommunerne. »Regeringens plan har karakter af en lang bestillingsliste, hvor borgmestre
rundtom i landet kan krydse af, om de nu har fået deres projekt,« siger han. »Regeringen har brugt hele apparatet til
at lave en plan, som er deres. Og så er det svært for os andre at vide, hvad vi skal stille op med den, når vi ikke kan se
alternativerne.« Fosgerau savner en konkret overordnet plan for, hvor Danmark skal hen med sin infrastruktur. VDs
arbejde med infrastruktur forslag giver indtryk af at man ikke involverer sig i en seriøs overordnet udvikling. Er det
sådant, at det forholder sig?
I Sverige bliver der regnet på en vifte af scenarier, så embedsværket ikke kun fremmer ministerens politik, men rent
faktisk faciliterer grundlaget for en offentlig diskussion af, hvor samfundet skal hen. For eksempel om det skal i en
mere grøn retning.« Fosgerau fremhæver Sverige som et foregangsland. Svenskerne har kørselsafgifter i Stockholm
og Göteborg, og større succes med den kollektive transport. Som ved flyafgange varierer priserne. Hvis der er pladser
tilovers, bliver billetterne billigere og omvendt. Hvis de er på vej til at blive udsolgt, stiger priserne. På den måde
bliver togene i Sverige fyldt op. Professorens håb er, at man vil tage flere af beregningerne fra forskningen med ud i
virkeligheden. Er VD enig i, at de nævnte svenske fremgangsmåder er værd at overveje? Og kan VD se det som en
uvildig opgave at udarbejde lignende forslag i dansk sammenhæng?
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0305.png
-- AKT 311293 -- BILAG 225 -- [ Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kaj A. Jørgensen ([email protected])
Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 12:09
Kaj A. Jørgensen
Lektor emeritus v. Aalborg Universitet
Tranevej 48, Grindsted, 9310 Vodskov
[email protected]
10.1.2024
Høringssvar til MKV 2023 og forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse
Trængsel er et hovedpunkt i begrundelserne for en ny Limfjordsforbindelse
Byrådsflertallet, de nordjyske borgmestre og topfolkene i Erhverv Norddanmark fremfører konsekvent trængslen på
E45 som det største problem, og at man derfor skal have anlagt en Egholmforbindelse, men kødannelserne i
Limfjordstunnelen vil ikke blive fjernet med en Egholmforbindelse (se figur).
Vejdirektoratet understreger nu i VVM2023 delrapporten om trafikberegninger (citat): ”Efter åbning af den 3.
Limfjordsforbindelse vil ca. 80.900 køretøjer benytte Limfjordstunnelen, hvilket er mindre end i dagens situation,
hvor omkring 87.000 køretøjer benytter tunnelen på en hverdag.”
Trængslen på E45 vil ikke blive fjernet med en Egholmmotorvej, og virksomhedslederne givet vis protestere!
Trafikken med en Egholmmotorvej kommer ikke under den kapacitetsgrænse i 2035, hvor trængsel opstår.
Begyndende trængsel, som opstår ved ca. 75.000, indfandt sig allerede omkring år 2015, altså for ca. otte år siden. Vi
kender alle til disse års udvikling. 2035 er bare et øjebliksbillede, og trafikken stiger og trængslen bliver derfor
nogenlunde som i dag.
Stigningen i trafikken ved Limfjordstunnelen er i gennemsnit over de sidste 9-10 år målt til 2,4% og uvist af hvilken
grund fandt Landstrafikmodellen i VVM2021 grundlag for, at der frem til 2030 kun vil være en stigning på 1,0%. Det
protesterede vi over i høringssvar dengang. Nu viser MKV2023, at stigningen vil blive 1,5%, men vi har set en
redegørelse nu for denne ændrede forudsætning, som i øvrigt er særdeles afgørende for værdien af den foreslåede
Egholmforbindelse. Hvad er desuden usikkerheden ved dette tal? Derfor slås det fast, at Egholmmotorvejen ikke
løser behovet for at fjerne trængslen på E45
Trafikforskere ved, at nogle trafikanter ved regelmæssigt opstået trængsel vælger en anden rute, primært
Limfjordsbroen (selv om den også er fuldt udnyttet). De fleste vælger dog nok at forskyde kørselstidsrummet lidt.
Limfjorden er særlig derved at andre muligheder ikke er til rådighed. Det betyder jo, at der kan forventes en ukendt
tidsgevinst, hvis E45 udvides. Nogle nævner, så kan Egholmmotorvejen jo bare udnyttes noget mere, men det vil
påføre trafikanterne et tab, hvis det ikke er et ønske.
Egholmmotorvejen vil naturligvis give ekstra kapacitet men kun en aflastning af Limfjordstunnelen på 23%, og
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
sammenlignet med VVM2021 er dette tal faldet fra 24%. Det viser derfor endnu en gang, at trafikanternes behov
langt overvejende knytter sig til E45. Efterspørgslen er hovedsagelig i relation til arbejdspladser og institutioner i
centrum og Aalborg Øst. De mange trafikanter, der af en eller anden årsag bliver tvunget til at køre via
Egholmmotorvejen vil komme til at lide tab. Det vil I virksomhedsledere vel ikke acceptere?
Har jeg ret i at tallene i den nye MKV viser, at der er ringe begrundelser for netop en omfartsvej? Er det ikke rigtigt, at
det er den store magnet, Aalborg Øst og Centrum med store arbejdspladser, virksomheder, institutioner, skoler,
butikker, osv., der overvejende genererer behovet for trafik på tværs af fjorden, væsentligst for transport til og fra
arbejde i Vendsyssel? Vises det dermed ikke med al ønskelig tydelighed, at en Egholmforbindelse slet ikke løser
trængselsproblemet?
Det er dermed ganske uforståeligt, hvordan en Egholm linjeføring overhovedet kan komme på tale. Rent trafikalt er
det Danmarks ringeste infrastrukturprojekt, og vi taler her om et anlæg til 7,8 mia. kr., der jo skal gælde for 50 år.
Altså et kæmpe spild af ressourcer og penge til ingen nytte ift. mulige andre løsninger. Er det ikke korrekt?
Milliarderne af kroner vil gå til dette projekt 3. Limfjordsforbindelse, der samfundsøkonomisk er påvist værende ikke
rentabelt, udtaler Professor ved DTU, Otto Anker Nielsen. Den foreslåede Egholmforbindelse ligger således helt i
bund sammenlignet med andre projekter. Hvis målet er at skabe forståelse for en løsning af trængselsproblemer ved
Limfjorden, må de relevante alternativer analyseres på sammenligneligt grundlag. Ellers er der ikke et ordentligt
beslutningsgrundlag. Myndighederne har bevidst forhindret dette i over 12 år nu, hvilket dermed grænser sig til
upassende magtanvendelse eller magtmisbrug. Jeg savner i den grad en ordentlig opførsel. I har jo ikke været i tvivl
om at der findes passende alternativer, og at sådanne ifølge ånden i VVM-direktivet/bekendtgørelsen altid skal
opstilles. Hvorfor i alverden har I, ministeriet/ministeren, Region Nordjylland, Aalborg Byråd, m.fl. ikke efterlevet
dette?
Jeg opfatter fortsat Vejdirektorat som professionel institution, men som er tvunget til at følge
ministerens/ministeriets ordrer. Derfor bør der etableres en selvstændig uvildig ekspert-enhed med en
uafhængighed af ministeriet. Som positivt eksempel har vi set, hvordan eksperter på troværdig og ansvarlig vis har
givet råd om Corona pandemien for få år siden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0307.png
-- AKT 311293 -- BILAG 226 -- [ Høringssvar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mads Christiansen ([email protected])
Høringssvar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse
11-01-2024 02:09
Høringssvar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse
Det store, grundlæggende problem ved en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm er, at man PLACERER EN NY
VEJ PÅ ET ANDET STED, END HVOR DET STORE OG STIGENDE BEHOV ER.
Dette får en række uheldige følgevirkninger i forhold til løsning af de trafikale problemer, som beskrives lidt
længere nede.
Egholm-forbindelsen ligger helt vest for Aalborg. Det store og stigende trafikale behov findes i midten af
byområdet, hvilket i dag er nær Limfjordstunnelen. Aalborg har nemlig - siden de første planer kom frem om
en 3. Limfjordsforbindelse - udviklet sig markant mod øst med en lang række trafikskabende aktiviteter.
LimfjordsBROEN er i dag at opfatte som en vestligt placeret forbindelse og LimfjordsTUNNELEN er blevet
den centralt placeret forbindelse.
På Vejdirektoratets to kort mangler en masse industriområder, bl.a. ved Aalborg Containerhavn
(Grønlandshavn), Tranholmvej (bl.a. Siemens Gamesa), Langagervej (bl.a. GomSpace), Rørdalsvej (Aalborg
Portland). Der mangler også det nye Supersygehus, Nordjysk Videnspark, Gigantium samt de nye
boligområder mellem Gug og Sønder Tranders.
Vejdirektoratets kort:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0308.png
Trafik i 2030 med og uden Egholmlinjen
Kort over Aalborg med industriområderne markeret i rødt:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0309.png
Et billede, der indeholder kort, atlas, tekst Automatisk genereret beskrivelse
Tilstræber man en afbalanceret løsning, bør næste forbindelse faktisk placeres øst for Limfjordstunnelen. Men
det kan være problematisk, hvis det skal være en motorvej. Et ekstra rør nær den nuværende tunnel er derfor
mest oplagt. Se også note vedr. balance.
Egholm-løsningens yderlige placering er formentlig årsagen til, at den IKKE AFLASTER
LIMFJORDSTUNNELEN MERE END 24 % (jfr. VVM - endda kun 17 % jfr. Konsolideringsrapporten fra
2014).
Hermed opstår en række nye problemer (A-H):
A: Med den nuværende fremskrivning af trafik udviklingen vil den Limfordstunellens kapacitet allerde være
opbrugt inden åbningen af en Egholmforbindelse. Fremskrivningen forventer at Limfjordstunellens kapacitet
vil være fuldt udnyttet allerede i 2034 såfremt Egholmforbindelsen er etableret. Denne forventes åbnet i 2035.
B: Bilister, der vil undgå denne trængsel, kan køre via Egholm, men for langt de fleste vil dette være en STOR
OMVEJ.
C: For en stor dels vedkommende går denne omvej gennem Aalborg Centrum, Aalborg Vestby, Mølholm og
Hasseris. Disse bydele vil opleve en stigende mængde UØNSKET, GENNEMKØRENDE trafik, især i
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0310.png
myldretiderne. For bilisternes vedkommende vil omvejene via byens gader og veje være meget tidkrævende.
Dette skyldes at langt hovedparten af trafikken har destination i øst.
D: For andre går denne omvej via ”motorvejsringen” syd om Aalborg ved hjælp af udfletningen øst for
Svenstrup. Det gælder eksempelvis bilister fra Aalborg Øst mod E39, der ikke kan komme igennem via
Limfjordstunnelen. Der er tale om en lang og tidkrævende omvej syd om, der foregår med
motorvejshastighed. Den nye trafik vil belaste motorvejsnettet ved bl.a. Hasseris og Gug og bevirke stærkt
ØGET CO2 UDSLIP.
E: Andre igen vil forsøge at komme på tværs ved Ny Nibevej/Egnsplanvej, hvilket vil medføre
OVERBELASTNING af denne vejstrækning og af det vanskelige kryds ved Hobrovej.
F: For at mindske antallet af køer i Limfjordstunnelen og sikre, at forbindelsen her reserveres til netop de
bilister, der får størst fordel af den, kan det blive nødvendigt at indføre BROPENGE på alle andre forbindelser
end Egholmforbindelsen. Dette gør igen Limfjorden til en trafikal barriere.
G: Det kommende Regionssygehus, som bygges i Aalborg Øst, kan ikke undvære en sikker trafikal
forbindelse til ambulancer nord fra. Hvis en ambulance skal fra Frederikshavnsmotorvejen til Supersygehuset
i morgenmyldretiden, og der er prop i Limfjordstunnelen, kan resultatet blive en tur på over 25 km via
Egholm og syd om Aalborg.
H: I området øst for den østlige linje (Aalborg Ø) bor der i dag lige så mange som i Hobro. Vest for den
vestlige linje bor meget få. Vest for den vestlige linje ligger et område med flade marker, landsbyen Nørholm,
Klitgaards Fiskerleje og Limfjorden (Nibe Bredning). Det er ikke lige så vigtigt med en motorvej her som
mod øst, hvor Aalborg udvikler sig.
Intet af dette (A-H) vil nå at udvikle sig, hvis man alene ser på situationen i år 2030 og kun regner med en
årlig trafikvækst i årene op til på 1 %. Og det er jo netop denne vinkel, der benyttes i VVM 2021.
1 % årlig stigning i motorvejstrafikken på tværs af fjorden ved Aalborg virker som meget lidt, da den
gennemsnitlige stigning fra 2000 til 2019 har været 2,3 %. Men selv med 1 % årlig stigning vil problemet
opstå (se
figur).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0311.png
Ifølge figuren, som er lavet af ingeniør Kaj A. Jørgensen på basis af Vejdirektoratets prognoser i VVM 2021,
nås kapacitetsgrænsen allerede igen i år 2034. Trafikken vil herefter forsøge at komme ad andre veje
over/under fjorden, i alle tilfælde i myldretiden. 5-10 år senere vil problemet formentlig være så udpræget, at
de negative konsekvenser vil være markante.
Det eneste, VVM nævner omkring denne problematik, er muligheden for trafikledelse og -styringen af
trafikanterne mellem de tre limfjordsforbindelser. Dette er en ringe trøst, hvis trafikanterne typisk sendes ud
på vanskelige omveje.
Uanset om man bygger Egholmforbindelsen eller satser på et ekstra rør, vil det inden for en overskuelig
årrække være nødvendigt at udvide E45 langs Nørresundby fra 3 til 4 kørebaner i hver retning og langs
Aalborg fra 2 til 3 kørebaner i hver retning. Der er allerede udvidet til 3 spor på Aalborgsiden fra tunnelen
mod syd til Humlebakken, og der er anlagt 2 gange 3 spor ved den nye udfletning i Aalborg Syd (ved
Egnsplanvej) i begge retninger
Man vil kunne undgå problemet med den tværgående trafik på byens gader og veje i myldretiderne, hvis man i
stedet bygger et ekstra rør ved den nuværende tunnel, altså hjælper trafikken over fjorden på det sted, hvor det
store og stigende behov er?
Spørgsmål til Vejdirektoratet 6: I forbindelse med VVM 2021 er der formentlig lavet en opgørelse af værdien
af den sparede trafikanttid i perioden indtil 50 år efter anlæggets åbning. Kan vi få en tilsvarende beregning
for en østlig løsning med et ekstra, reversibelt rør og et ekstra kørespor på E45 ud for byområderne, hvor den
østlige løsning også indbefatter en direkte frakørsel til Aalborg City Syd via Dallvej (så køer mod City Syd
undgås) og en motortrafikvej fra Vadum til E39 (så den uheldige indfletning af Høvejen ved Bouet kan
lukkes)?
Note vedrørende balance:
Mange tilhængere af Egholm-forbindelsen opfatter balance-situationen anderledes.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Dette kan skyldes, at de er påvirket af de misvisende bykort i VVM 2011 og VVM 2021. Mange kort i disse
rapporter placerer Limfjordsbroen i midten og medtager slet ikke de mange nye udbygninger af byen mod øst.
Det gælder eksempelvis kortet i resumé-rapporten. De fleste virksomheder mod øst fremstår på disse kort som
om, at de var marker, og området med Aalborg Containerhavn inklusive de store fragtcentraler er direkte
skåret fra. Dette finder vi misledende.
Den fejlagtige opfattelse kan også skyldes, at man fokuserer på fjerntrafikken med motorvejenes Y-forgrening
i Vendsyssel. Med en forbindelse via Egholm kan dette ændres til en V-forgrening allerede syd for fjorden.
Her glemmer man, at 80-90 % af den fjordkrydsende trafik i Aalborg-området er relateret til byen (startpunkt,
slutpunkt eller begge dele). Det er derfor mere vigtigt at placere en ny forbindelse optimalt i forhold til
Aalborg byområde end i forhold til fjerntrafikken.
Var der kun tale om fjerntrafik, ville en forgrening syd for fjorden dele trafikken i to ca. lige store dele, som
det vises i VVM afsnittet ”Nye muligheder for rutevalg”. Men dette er også misledende. Fjerntrafikken udgør
kun en lille del.
Natur og miljø
Naturområderne vest for Aalborg og Nørresundby har en særlig værdi, fordi de er bynære og fordi solen jo går
ned mod vest, når folk har fri. Solen kan mange steder betragtes ud over flade enge eller ud over fjorden. Der
er meget stille i områderne mod vest, byens nærhed til trods, fordi lyden følger vinden, og vinden ofte
kommer fra vest.
Danmark er i forvejen et af de lande i verden med mindst antal kvkm natur pr. indbygger. Hvis man fremturer
med at ville anlægge en motorvej direkte gennem et af de ganske få levesteder for flere truede dyrearter på
Egholm, så vil det være et overgreb på den smule natur vi har. Som det er dokumenteret og indberettet i
observationer af fagfolk, så bor der såbare rødlistede strandtudser, oddere og flere arter af flagermus på øen
Egholm og de er derfor strengt beskyttede af EU direktiver. Der ud over er øen hjemsted for mange andre
sjældne dyrearter og fugle der enten bor på eller bruger øen og fjorden som spisekammer, når de kommer på
træk.
Selve Egholm og områderne omkring er hjemsted for flere rødlistede arter, bl.a lysbuget knortegås,
strandtusse, flagermus, odder og mosehornugle. Disse er alle strengt beskyttet af EUs habitatdiriktiv. Det kan
kun tilsidesættes hvis der er stærke samfundsmæssige behov og der ikke findes alternativer. Et 3. rør ved
limfjordstunellen er ikke tilstækkeligt belyst i forhold til habitatdiriktivet, da det er kommet til efter den
indledende undersøgelse af linjeføringerne. Miljøkonsekvensrapporten mangler således en juridisk korrekt
undersøgelse af om der er brugbare alternativer, der ikke nødvendiggør en fravigelse EUs miljødirektiver vedr.
blandt andet vand, habitater og fugle. Det udgør en væsentlig og graverende fejl.
En vestlig motorvej vil blive placeret oven på vigtige drikkevandsressourcer i Hasseris Enge og Lindholm.
Det kan blive kritisk. Aalborg har i forvejen noget ad Danmarks dårligste drikkevand med et nitratindhold
oppe nær den øvre grænse. Det vil være katastrofalt hvis disse områder skulle blive beskadigede.
Tunellen mellem Aalborg og Egholm vil skulle graves igennem et gammelt asbest depot, med dertilhørende
risiko for udslip af asbestfibre til omgivelserne. Den fremherskende vind vil føre disse fibre ind over de
omkringliggende boligområder med dertilhørende sundhedsrisici.
Aalborg er i forvejen målt til at være Danmarks mest støjbelastede by, hvor 67% af befolkningen udsættes for
sundhedsskadelig støj. WHO har fastsat grænsen for sundhedsskadelig støj ved 53 dB, mens Danmark
fastholder grænsen for sundhedsskadelig støj ved 58 dB. Det, der måles, er det gennemsnitlige støjniveau for
dag, aften, nat og helligdage i et år. Det vil sige, at der vil være dage, hvor lydniveauet i perioder er op til 80
dB eller endnu højere - tæt på grænsen, hvor man bør bruge høreværn. På Miljøstyrelsens egen hjemmeside
står der: Et forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af hjertesygdom og forhøjet
blodtryk som følge af vejstøj.
Hvis I politikere vælger at vedtage anlægsloven vil I påføre omtrent 26000 aalborgensere sundhedsskadelig
støj fra Egholm motorvejen for at de ca 35.000 indbygere i Jammerbugt kommune kan komme 5 minutter
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
hurtigere i Bilka. Ikke blot borgerne på Egholm vil blive udsat for sundhedsskadelig støj, men også borgerne i
boligområder syd og nord for fjorden - områder uden synderlig trafikstøj i dag. Med et konstant lydniveau på
58 dB eller - som omtalt ovenfor i virkeligheden ofte meget højere - vil det bestemt ikke være hyggeligt at
sidde i haver og på altaner og drikke kaffe eller spise sin aftensmad. Ikke mindst når vinden er i vest, vil
støjen være voldsom og uudholdelig - og det er den altså så godt som altid i Aalborg og Nørresundby.
Venlig hilsen
Mads Christiansen
Gammel Åvej 13
9000 Aalborg
Tel: 21230165
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0314.png
-- AKT 311293 -- BILAG 227 -- [ Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected]. ([email protected].)
[email protected] ([email protected])
Kommentar til lov om anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
10-01-2024 22:09
Venlig hilsen
Lars Rom Jensen
Visborggaardvej 18
9200 Aalborg SV
98188825/51813730
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0315.png
-- AKT 311293 -- BILAG 228 -- [ Høringssvar_3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Per Muff ([email protected])
Høringssvar_3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 20:49
Kære Transportministerium
En 3. Limfjordsforbindelse i form af en motorvej over Egholm vil kun i meget ringe grad aflaste den nuværende
trængsel i Limfjordstunnellen. Vejdirektoratets egne beregninger viser, at en Eghom-motorvej kun vil nedbringe
antallet i biler i tunnelen fra ca. 87.000 til ca. 80.000.
Og der findes jo mindst en alternativ løsning, nemlig en udvidelse af den nuværende østlige forbindelse i form at
et tredje tunnelrør, hvor vejbanerne af vendbare. Denne løsning er både billigere, har en bedre
samfundsøkonomi og erhvervspåvirkning, løser i lngt højere grad trængselsproblemerne. Herudover er østlig
løsning mindre belastende for både Aalborgs borgere, mindre naturødelæggende og mindre støjforurenende.
Så lad os få en ny VVM-redegørelse, hvor alternativerne tages seriøst og undersøges mere grundigt.
Mvh
Per Muff
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0316.png
-- AKT 311293 -- BILAG 229 -- [ Høringssvar. En 3dje linjeføring ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Britta Pedersen ([email protected])
Høringssvar. En 3dje linjeføring
10-01-2024 20:49
Det tredje rør bør ikke fravælges som mulighed.pdf;
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig det skrevne i vedhæftede PDF.
Med venlig hilsen,
Britta Pedersen
Njalsgade 50,
4.tv
2300 København
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0317.png
-- AKT 311293 -- BILAG 230 -- [ Det tredje rør bør ikke fravælges som mulighed ] --
7/1/2024
DET TREDJE RØR BØR IKKE FRAVÆLGES SOM MULIGHED
af Anders Wested, tlf. 20489503
En negativ forrentning på det østlige alternativ med ekstra rør nær Limfjordstunnelen var årsagen til,
at et lille flertal i Aalborg Byråd 2011 tippede til at anbefale Egholm-linjen. Herefter rullede
snebolden den vej, fordi uenighed blev anset for et større problem end valg af det forkerte projekt.
Men noget tyder på, at anlægsprisen på den østlige model var
pustet kunstigt op
– og at dette var
årsagen til den lave forrentning. Det virker f.eks. ikke let at forstå, at prisen skulle stige fra 1,8 mia.
ved VVM 2006 til hele 5,4 mia. ved 2011.
Vejdirektoratet havde ved VVM 2011 lavet en model for den østlige linjeføring med to ekstra
tunnelrør, altså hele 12 motorvejsspor under Fjorden. Dette krævede en kæmpe udfletning syd for
fjorden og ekspropriation af et helt erhvervsområde. Vejdirektoratet fastholdt, at en så stor model
var nødvendig.
I debatten, der fulgte, og som gav sig udslag i høringssvar til VVM 2011, mente særdeles mange, at
man kunne nøjes med et enkelt rør under Fjorden, hvorefter retningen i det midterste kunne vendes
i takt med myldretiden. Det gav 9 motorvejsspor under Fjorden eller med andre ord 6 spor i
myldretidsretningen og 3 spor i modsat retning.
Der forelå to modeller til dette ved høringen, en fra foreningen Den Bedste Vej og en fra lektor,
civilingeniør Anker Lohmann-Hansen. Den første model blev anbefalet af Borgerbevægelsen, hvorfor
det var den, som Vejdirektoratet valgte at undersøge. Desværre havde denne model nogle skavanker,
der gjorde at den blev forkastet. I stedet lavede Vejdirektoratet selv en model med tre tunnelrør, som
kunne fungere rent vejteknisk, men som de beregnede ville koste næsten det samme som modellen
med 12 spor. Der blev kun sparet 0,7 mia. ud af en pris på 5,4 mia. Dette tal virker særdeles lavt, men
på den baggrund mente Vejdirektoratet altså at kunne fraråde en østlig løsning.
Anker Lohmann-Hansens model med et enkelt ekstra rør så man ikke nærmere på, hvilket vi er
mange, der har efterlyst lige siden VVM 2011, se forslaget på
www.en-3-limfjordsforbindelse.dk
.
Desuden har vi siden 2021 efterlyst en beregning af forslaget om at en frakørsel allerede i
Nørresundby mod Aalborg City som foreslået af professor, leder af DTU Transport Otto Anker Nielsen,
se
www.3-limfjordsforbindelse.dk/3.
Anker Lohmann-Hansens model er meget slankere end de to modeller for henholdsvis 1 og 2 ekstra
rør, der fremkom ved VVM 2011. Man kan se på figuren nederst i dette skrift, hvordan man undgår at
ekspropriere hele den ene side af Mineralvej. Denne ekspropriation var muligvis årsagen til den
voldsomme fordyrelse?
Vejdirektoratet kritiserede også, at modellen med et ekstra rør og mulighed for at vende retningen i
det midterste havde for lav kapacitet. De påstod, at disse vejanlæg kun ville holde 6-9 år efter år
2020. Dette hang muligvis sammen med, at Den Bedste Vej ikke havde medregnet udbygning af E45
med et ekstra kørespor i hver retning omkring Aalborg. Det havde Anker Lohmann-Hansen og
(senere) Otto Anker Nielsen gjort i deres modeller. Med en ekstra kørebane langs Nørresundby samt
en ny motortrafikvej fra Vadum, vil de desuden løse problemet i det nordlige Nørresundby, hvor
sammenfletningen mellem E45 og E39 giver daglige køer.
I dag er situationen, at der er for lille kapacitet ved Limfjordstunnelen, hvis ikke denne bliver udvidet,
uanset om man bygger en motorvej vest om Aalborg. Den tidligere virkelighed er blevet vendt på
hovedet – en udvidelse af E45 er den bedste sikring mod køer – især mod Østvendsyssel og Aalborg
C/Ø. Der forventes 80.800 biler i Limfjordstunnelen i 2032 selv med en Egholmforbindelse på plads.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0318.png
Anker Lohmann-Hansen har beregnet, at hans model koster ca. 4,5 mia. kr. Ca. det samme har
professor Otto Anker Nielsen beregnet, at hans model vil koste. Og dette er inklusive udvidelse af
E45, stikveje mod City Syd og Vadum. Denne beregning blev foretaget, mens Egholmforbindelsen i
kraft af inflationen var steget til ca. 7 mia. kr. i pris. Der er ingen ny beregning fra Vejdirektoratet
hverken vedrørende pris eller effekt eller resulterende forrentning for en østlig løsning (E45).
Et meget stort flertal af Aalborgenserne foretrækker en model med ekstra rør nær den nuværende
tunnel:
Der er derfor god grund til at undersøge denne løsning bedre. Men stærke politiske kræfter har hidtil
lykkedes med at forhindre dette. Da VVM-undersøgelsen for 3. Limfjordsforbindelse var forældet i
2019, drog Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen til Christiansborg med en gave på 2,5 mio.
kommunale kroner til transportminister Ole Birk Olesen - til brug for en ny VVM, som kun måtte
indeholde vurdering af den vestlige løsning. Det blev accepteret, og klausulen fremgik af et såkaldt
kommissorium. Politikerne har altså ikke bakket op om befolkningens åbenlyse ønsker, det gælder
hverken lokalt eller på Christiansborg.
Én ting er anlægsomkostningen, en anden de indtægter, der hører til i regnskabet for et
motorvejsanlægs rentabilitet. Hvad angår indtægterne, er trafikantgevinster afgørende. I 2011
befandt man sig langt fra en situation, hvor der var daglig kø ved Limfjordstunnelen. Gevinsten ved
anlæg af en ny Limfjordsforbindelse lå derfor primært i, at der blev oprettet en genvej vest om
Aalborg mod Aabybro-området. I 2020’erne er de daglige myldretidskøer en realitet, og vi ser nu
frem for en lang periode, hvor disse vil blive stadig større. Hovedgevinsten ved en 3.
Limfjordsforbindelse opnås derfor ved at få opløst disse køer på E45. Og dette vil begge linjeføringer
kunne bidrage til.
Sammenligner vi med regnestykket fra 2011, er der altså både lavere anlægsudgifter til en østlig
løsning og nu også store trafikantbesparelser, hvor de før var minimale. Der er brug for en
computerkørsel for at vurdere, om ikke en østlig løsning er at foretrække – baseret på dagens
trafikmængde og dagens computerprogrammer (Grøn mobilitetsmodel).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0319.png
En sådan computerkørsel bør man foretage for at undgå en fejlinvestering på op mod 8 mia. kr. til en
motorvej via Egholm. Dette er ikke mindst relevant at undersøge i lyset af, at den
samfundsøkonomiske gevinst ved Egholmforbindelsen er væltet ned fra ca. 5,5 mia. kr. til ca. 0,5 mia.
kr. mellem de sidste to VVM-rapporter.
Når resultatet foreligger, skal man medtænke, at en vestlig Limfjordsforbindelse har en masse
negative eksterne effekter, der ikke normalt prissættes men - hvis de blev det – ville give især den
vestlige løsning et mere negativt resultat. F.eks. påvirkning af natur, sjældne dyr, støj, asbest,
drikkevand. De eksterne effekter skal tænkes med! Meget tyder på, at resultatet vil blive langt bedre
for en østlig model som foreslået af Anker Lohmann-Hansen eller Otto Anker Nielsen.
Dertil kommer, at byen undgår den splid, der er mellem det politiske niveau og befolkningen og den
negative følelse i forhold til det lokale demokrati og sammenhængskraft, det medfører, især den dag
byggeriet begynder i alle de vestlige naturområder. Dette vil ikke gavne en by som Aalborg.
NB: Vejdirektoratet omtaler også emnet ”robusthed i systemet”, som kan øges med to forbindelser.
Hertil må svaret være, at de mange uheld er et problem, men at disse er koncentreret ved
sammenfletningen nord fra i Nørresundby og ved Limfjordstunnelen hvor langsom trafik fra Aalborg
ankommer i overhalingsbanen på E45 og skal flette i tunnelen for at komme fra i Nørresundby. Disse
to problemer løser man med Anker Lohmann-Hansens og Otto Anker Nielsens modeller. Det er bedre
at forebygge uheld end at satse på helbredelse. En forøgelse af antallet af kørespor på E45 vil også
forebygge uheld. Uheld og andre hændelser, der sætter trafikken i stå, forekommer over alt på
motorvejsnettet, men derfor bygger man jo ikke parallelle motorveje. Dertil kommer, at et ekstra rør
jo vil være en mulig omvejskørsel ved problemer i et andet rør.
NB2: Vejdirektoratet skriver også, at trafikafviklingen vil være begrænset af tilslutningsanlæggene til
E45. Der tænkes vel, at en fordeling på to motorveje vil være en fordel. Hertil må man bemærke, at
der kun trækkes trafik fra det vestligste Hasseris og vestligste Lindholm i retning mod en Egholm-
motorvej, hvilket fremgår af Vejdirektoratets kort over trafikale effekter. Forskellen vil ikke være stor.
Herefter følger nogle af sagens dokumenter:
FRA VEJDIREKTORATETS NOTAT TIL VVM-HØRINGEN 2011:
”Foreningen ”Den Bedste Vej” er stiftet af en gruppe borgere. Foreningens høringssvar har 3
hovedemner:
1. …
2. …
3. VVM-redegørelsen bør suppleres med en alternativ østlig løsning – forslaget ”Den Bedste Vej”.
Vejdirektoratet har noteret foreningens synspunkter, og de er kommenteret i afsnit 4.2. Foreningen
har skitseret et alternativt forslag til en østlig forbindelse – kaldet ”Den Bedste Vej” – som efter
foreningens vurdering kan afvikle den fremtidige trafik på E45 og samtidig tilgodese den fremtidige
udvikling både i Aalborg og i hele Nordjylland. Forslaget kan efter foreningens vurdering etableres for
ca. 2,5 mia. kr.
Forslaget ”Den Bedste Vej” omfatter 2 hovedetaper. Etape 1 - med forbedret adgang til City Syd m.m.
- omfatter en mindre udbygning af E45 syd for Limfjorden, en ny frakørsel til City Syd/Svenstrup Nord
ved Dall Møllevej, Intelligent trafikstyring (ITS) på Høvejen og på Sønderbro/Østre Allé samt ekstra
støjværn m.m. på E45. Etape 2 - benævnt Elbtunnelløsningen - omfatter etablering af en østligere
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0320.png
tunnel end forudsat i VVMredegørelsen, med 3 spor til nordkørende trafik, indretning af det
nuværende nordgående (østlige) tunnelrør til reversibel trafik, korte overledningsstrækninger mellem
det fremtidige midterrør og henholdsvis det østlige og det vestlige tunnelrør samt ændret
udformning af Mariendalsmølle Indføringen.
Vejdirektoratet har foretaget kapacitetsmæssige, vejtekniske og økonomiske vurderinger af forslaget
”Den Bedste Vej”. Vejdirektoratet har endvidere anmodet Aalborg Kommunes Teknik- og
Miljøforvaltning om en udtalelse vedrørende forslaget.
Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker til forslaget bl.a., at der ved valg af Østforbindelsen som
løsning for en 3. Limfjordsforbindelse skal tilvejebringes en løsning, der er robust i forhold til
trafikvæksten og i forhold til hændelser på vejnettet. Det anses for tvivlsomt, om forslaget ”Den
Bedste Vej” kan tilgodese ønsket om en robust løsning for den fjordkrydsende trafik. Forvaltningen
bemærker endvidere, at det af hensyn til trafikafviklingen er vigtigt, at der bibeholdes en lokal og
regional forbindelse til Nørresundby fra E45 via Nørresundbygrenen.
Derudover har Teknik- og Miljøforvaltningen en række bemærkninger til de foreslåede om- og
udbygninger af det kommunale vejnet.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at den kapacitetsmæssige restlevetid for tunnelløsningerne
vurderes at være ca. 6-9 år efter 2020.
Vejdirektoratet anser på den baggrund løsningen med reversibel tunneltrafik for at have en
utilstrækkelig restkapacitet.
Vejdirektoratet har desuden foretaget en skitsemæssig optegning af den foreslåede løsning, ud fra
gældende vejtekniske og vejgeometriske standarder for motorvejsanlæg, og på den baggrund
udarbejdet et anlægsoverslag for løsningen. Det er Vejdirektoratets vurdering, at motorvejs- og
tilslutningsanlæggene syd og nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible
kørespor i midterrøret skal have en væsentlig større udstrækning end vist i foreningens forslag ”Den
Bedste Vej”.
Vejdirektoratet vurderer endvidere, at der som i VVM-redegørelse vil være behov for at udbygge E45
fra 4 til 6 spor mellem Sønderbro Indføringen og Øster Uttrup Vej, og fra 6 til 8 spor nord for
Limfjorden, op til Motorvejskryds Vendsyssel. Vejdirektoratet skal til det skitserede forslag endvidere
bemærke, at en forlægning af Mineralvej mod øst vil blive placeret meget tæt ved Rørdal Kirke.
Vejdirektoratet vurderer, at de samlede anlægsudgifter til en løsning med et tunnelrør til reversibel
trafik og udbygning af E45 i 2011-priser vil være i størrelsesordenen ca. 4,7 mia. kr. Til sammenligning
er de samlede anlægsudgifter til den i VVM-redegørelsen beskrevne Østforbindelse med en ny
paralleltunnel med 2x3 spor opgjort til ca. 5,4 mia. kr.
Det er Vejdirektoratets samlede vurdering, at forslaget ”Den Bedste Vej” ikke er en tilstrækkelig
fremtidssikret løsning grundet den begrænsede restkapacitet, og at forslaget er meget dyrere end
anslået af forslagsstillerne. Vejdirektoratet kan ikke anbefale, at forslaget ”Den Bedste Vej” indgår i
de videre overvejelser om en 3. Limfjordsforbindelse.”
FRA HØRINGSNOTAT 2021:
”Alternativer til Egholmlinjen
I et stort antal høringssvar ønskes det, at der undersøges en udbygning af E45 med et ekstra (3-
sporet) tunnelrør parallelt med Limfjordstunnelen, som efter mange borgeres mening vil løse de
nuværende og forventede kommende trængselsproblemer. Flere anfører, at Egholmlinjen vil være en
dårlig løsning, herunder relateret til trafikal aflastning på E45, og at netop et ekstra tunnelrør vil give
den nødvendige og ønskede trafikale lempelse. Flere mener i forlængelse heraf, at nye boligområder
både nord og syd for fjorden vil medføre øget trafik, som med fordel kan føres via en udvidelse af den
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0321.png
eksisterende forbindelse fremfor yderligere at belaste trafikårerne på tværs af Aalborg. På baggrund
heraf efterspørger flere borgere en særlig VVM-undersøgelse for en østlig forbindelse, og mange
udtrykker utilfredshed med, at den opdaterede VVM-undersøgelse ikke inkluderer en østlig
forbindelse.
…
Vejdirektoratets bemærkninger
En nærmere vurdering af såvel nye vejprojekter som kollektive alternativer ligger uden for
Vejdirektoratets kommissorium for en opdatering af VVM-undersøgelsen for Egholmlinjen. Det
gælder ligeledes forslaget om en udbygning af E45 med et ekstra (3-sporet) tunnelrør parallelt med
Limfjordstunnelen. Hvad angår sidstnævnte, så blev der i forbindelse med den offentlige høring af
VVM-undersøgelsen for en 3. Limfjordsforbindelse i 2011 fremsendt et borgerforslag kaldet ’Den
Bedste Vej’. Det var tænkt som et billigt alternativ til Vejdirektoratets forslag til udbygning af E45
(som i VVM-undersøgelsen blev kaldt Østforbindelsen).
Hovedelementet i ’Den Bedste Vej’ - benævnt Elbtunnelløsningen - omfattede etablering af en
østligere tunnel end forudsat i VVM-undersøgelsen med 3 spor til nordkørende trafik, indretning af
det eksisterende nordgående (østlige) tunnelrør til reversibel trafik, korte overledningsstrækninger
mellem det fremtidige midterrør og henholdsvis det østlige og det vestlige tunnelrør.
Vejdirektoratet foretog en skitsemæssig bearbejdning af forslaget og vurderede de
kapacitetsmæssige, vejtekniske og økonomiske konsekvenser af forslaget ‘Den Bedste Vej’, som blev
indarbejdet i Vejdirektoratets høringsnotat fra 2012, se vd.dk/projekt/3-
limfjordsforbindelse/dokumenter.
Vejdirektoratets beregninger viste, at den kapacitetsmæssige restlevetid for en sådan tunnelløsning
ville være ca. 6-9 år efter 2020. Vejdirektoratet anså på den baggrund løsningen med reversibel
tunneltrafik for at have en begrænset restkapacitet. Med andre ord vurderede Vejdirektoratet, at
forslaget ikke var en tilstrækkelig fremtidssikret løsning.
Det var endvidere Vejdirektoratets vurdering, at udbygningen af motorvejen og
tilslutningsanlæggene syd og nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible
kørespor i midterrøret skulle have en væsentlig større udstrækning end vist i foreningens forslag ‘Den
Bedste Vej’. Vejdirektoratet fastholdt på den baggrund vurderingen af, at der ville være behov for at
udbygge E45 med ekstra spor både syd og nord for Limfjorden.
Det er endvidere blevet endnu tydeligere end i 2011-undersøgelsen, at bedre fremkommelighed
forudsætter en udbygning af hele korridoren omkring Aalborg, idet Limfjordstunnelen ikke er eneste
begrænsende faktor for trafikafviklingen. Trafikafviklingen i korridoren er i høj grad begrænset ved
sammenfletning af E39 og E45 ved motorvejskryds Vendsyssel samt af de øvrige E45-
tilslutningsanlægs indflettende trafikstrømme.”
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0322.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0323.png
Efterfølgende skitse er medtaget bagest i VVM 2011 høringsnotatet uden titel, men dette er
sandsynligvis Vejdirektoratets skitse til løsning med et enkelt rør.
Forslaget med 12 kørespor under Fjorden som indgår i VVM 2011.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0324.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0325.png
-- AKT 311293 -- BILAG 231 -- [ Bemærkninger til lovforslag om 3. limfjordsforbindelse Forældet beslutningsgrundlag ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Bemærkninger til lovforslag om 3. limfjordsforbindelse: Forældet beslutningsgrundlag
10-01-2024 20:46
Lovforslaget tager udgangspunkt i en forældet beslutning fra 2014. Der er ikke taget hensyn til 10 års
udvikling i Nordjylland:
Vindmølleindustrien er vokset - i det østlige Aalborg
Energiindustrien (PtX, brintcelleudvikling m.m) - i det østlige Aalborg
Port of Aalborg er vokset - i det østlige Aalborg
Det nye supersygehus er undervejs - i det østlige Aalborg
Et indkøbsområde ("aflastningscenter", City Nord) er under etablering i det østlige Nørresundby
Stigsborgkvarteret med 7000 beboere, børneunivers, P-huse m.m. er under etablering - i det østlige
Nørresundby
Træk lovforslaget tilbage og lav en vurdering af, hvor den 3. limfjordsforbindelse er mest nyttig.
Med venlig hilsen
Keld Poulsen
Anders Nielsens Vej 19, 9400 Nørresundby
e-mail:
[email protected]
tlf. 2521 6364
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0326.png
-- AKT 311293 -- BILAG 232 -- [ Egholm motorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Jørgen Herold ([email protected])
Egholm motorvejen
10-01-2024 20:32
Anlægsloven for Egholm motorvejen er besluttet på grundlag der bygger
stort set på de forhold der var dengang vedrørende passage af limfjorden
ved Aalborg i 2011
At der siden er kommet et supersygehus, en udbygning af Aalborg Havn,
nye universitetsbygninger og en ny bydel i Nr. Sundby øst var ukendte
dengang.
En evt. kommende Egholms forbindelse forventes at løse nogle af
trængselsproblemerne omkring Aalborg Centrum og øst, men de er slet ikke
tilskrækkelig, viser prognoserne.
Summasummarum, hvis en. evt. kommende Egholms forbindelse står klar i
begyndelsen af 30erne forventes problemerne med passage af fjorden
omkring Aalborg centrum og øst stadigvæk at være uløste.
Har staten en plan B klar for at løse de problemer, når en evt.
vestforbindelse står klar?
En Investering på 8-9 mia. som ikke løser de reelle problemer bør
skatteyderne ikke acceptere.
Jørgen Herold
Skolemestervej 18
9000 Aalborg
--
Denne mail er blevet tjekket for vira af AVG-antivirussoftware.
www.avg.com
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0327.png
-- AKT 311293 -- BILAG 233 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Groth Rasmussen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:11
Nej til Egholmmotorvej – Trængselsproblemer i Vestbyen og Lindholm
Egholmlinjen vil forårsage væsentligt mere trængsel på Annebergvej, Nørholmsvej og Hasserisvej i Aalborg og
Thistedvej i Nørresundby og aktuelt, allerede under anlægsfasen, vil der blive problemer for de trafikanter, der skal
gennem Vadum, hvor råstoftransporter af sand fra Vadum skal frem.
Selve linjeføringen er uforståelig. Den siges at skulle aflaste E45, så man undgår så meget kø i morgentrafikken. Det
er målt, at den skulle kunne aflaste den nuværende Limfjordtunnel med 23%. Er det overhovedet rentabel?
Sker der uheld i tunnelen, skal man opdage det i rigtig god tid, inden man kan køre fra og over på E39, for der er
ingen direkte forbindelse. Skal man over på E39 fra E45, så må det være ved at køre gennem Nørresundby eller
Aalborg Centrum og Vestby, hvilket vil belaste trafikken der, og så er der alligevel ikke noget vundet, i forhold til
kødannelse. Kommer man fra Frederikshavn og den østlige del af Vendsyssel, giver det ingen mening.
Måske giver det mening for bilister fra Jammerbugt, der skal til City Syd, eller dem, der kommer fra
Hirtshalsfærgerne. Det drejer sig kun under normale omstændigheder mellem 7-10 minutters længere køretid på
E45. Skal befolkningen i Aalborg virkelig belastes for at nogle få bilister kan spare 7 minutter? Visse kommunal- og
regionspolitikere og nogle erhvervsfolk påstår, at Egholmsmotorvejen vil give vækst i Nordjylland. Det er kun en
times tid om morgenen og ligeledes om eftermiddagen, der kan være kødannelse. Resten af døgnet kan man køre
gennem tunnelen uden problemer. Væksten stoppes vel ikke af, at der kan være kø. Så ville Københavnsområdet
være ilde stedt.
Og hvis vi endelig skal se på erhvervslivet og for den sags skyld det nye Supersygehus, så ligger de fleste fabrikker og
Supersygehuset øst for den nuværende motorvej E45. Altså væksten foregår mod øst.
Med venlig hilsen
Anders Groth Rasmussen
Ny Kastetvej 5
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0328.png
-- AKT 311293 -- BILAG 234 -- [ Trafik – Egholmmotorvejen er en forkert måde at løse trængselsproblemerne på ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bent Skovgaard Olsen ([email protected])
Trafik – Egholmmotorvejen er en forkert måde at løse trængselsproblemerne på
10-01-2024 19:11
Trafik.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bent Skovgaard Olsen
Trafik – Egholmmotorvejen er en forkert måde at løse trængselsproblemerne på
Linjeføringen over Egholmlinjen aflaster ikke de eksisterende forbindelser særligt meget. Den aflaster kun
den nuværende østlige linjeføring med 24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil
belastningen i tunnelen være, som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste midtbyen særligt meget, kun
9 %. Det er en dyr løsning uden at være en særlig langtidsholdbar løsning.
Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af byområdet. Universitetet, Aalborg Portland,
Aalborg Havn, Fibertex, Siemens Windpower, Bladt Industries, det kommende supersygehus. Mange pendler
til disse steder, så det virker i den grad ulogisk at lave en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst
behovet primært er. I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en
udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt
en time i en periode om morgenen fra nord mod syd. Og omvendt i en periode om eftermiddagen. Det kunne
et ekstra rør håndtere bedre og billigere og uden de store omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i
forhold til støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af rekreative, bynære områder.
Fra andre motorvejsprojekter ved man, at forøgelsen af vejnettet giver mere trafik, der efter ganske få år igen
medfører trængselsproblemer , som atter øger kravet om nye veje osv. Vores trafikale problemer kan løses på
meget mere hensigtsmæssige måder.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark
ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være forbeholdt fodgængere, cyklister og
busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0329.png
-- AKT 311293 -- BILAG 235 -- [ Trafik ] --
Trafik – Egholmmotorvejen er en forkert måde at løse
trængselsproblemerne på
Linjeføringen over Egholmlinjen aflaster ikke de eksisterende forbindelser
særligt meget. Den aflaster kun den nuværende østlige linjeføring med
24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil belastningen
i tunnelen være, som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste
midtbyen særligt meget, kun 9 %. Det er en dyr løsning uden at være en
særlig langtidsholdbar løsning.
Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af
byområdet. Universitetet, Aalborg Portland, Aalborg Havn, Fibertex,
Siemens Windpower, Bladt Industries, det kommende supersygehus.
Mange pendler til disse steder, så det virker i den grad ulogisk at lave en
ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst behovet primært er. I
VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere
alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at
vende kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt en time i en periode
om morgenen fra nord mod syd. Og omvendt i en periode om
eftermiddagen. Det kunne et ekstra rør håndtere bedre og billigere og uden
de store omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i forhold til
støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af rekreative, bynære
områder.
Fra andre motorvejsprojekter ved man, at forøgelsen af vejnettet giver
mere trafik, der efter ganske få år igen medfører trængselsproblemer , som
atter øger kravet om nye veje osv. Vores trafikale problemer kan løses på
meget mere hensigtsmæssige måder.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle
motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være
forbeholdt fodgængere, cyklister og busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0330.png
-- AKT 311293 -- BILAG 236 -- [ Egholm motorvej - Trafik, kø og trængsel ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Annie Petersen ([email protected])
Egholm motorvej - Trafik, kø og trængsel
10-01-2024 18:43
Jeg er imod Egholmsforbindelsen pga. at jeg mener at trængslen ved Limfjordstunnelen ikke bliver mærkbar
mindre.
De fleste trafikanter har behov for at krydse Limfjorden i øst pga. Universitet, NAU og alle de store
virksomheder i Aalborg Øst.
Mvh.
Annie Maria Petersen
Toftevej 9
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0331.png
-- AKT 311293 -- BILAG 237 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anette Melbye Madsen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 16:31
Trafiktrængslen på E45 fortsætter
Trængslen på E45 vil ikke forsvinde på grund af en Egholmlinje, allerhøjest aftage en smule.
Vejdirektoratets egne beregninger viser nemlig, at Egholmlinjen kun vil få trafikken på E45 gennem
Limfjordstunnellen til at falde med 17 procent. Altså vil 83 procent stadig køre igennem tunnelen.
Med de trafikstigninger, som regeringen forventer i de kommende ti år, vil den samlede lettelse af trængslen hurtigt
være spist op.
De 17 procent biler, der skal ledes vest om, vil til gengæld ødelægge områder, som i dag ikke er støjplagede. Og om
nogle år skal der så alligevel laves et ekstra tunnelrør, fordi det er i øst, byen udvikler sig
Fra Anette Melbye Madsen
Kong Minosvej 70
9210 Aalborg SØ
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0332.png
-- AKT 311293 -- BILAG 238 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Bjarne Sørensen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 13:43
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er, at den ikke aflaster
eksisterende forbindelser særligt meget. Den aflaster kun den nuværende østlige
linjeføring med 24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil belastningen
i tunnelen være, som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste midtbyen særligt
meget, kun 9 %. Det er en dyr løsning uden at være en særlig langtidsholdbar løsning. Alle
de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af byområdet. Universitetet,
Aalborg Portland, Aalborg Havn, Fibertex, Siemens Windpower, Bladt Industries, det
kommende supersygehus. Mange pendler til de steder, så det virker i den grad ulogisk at
lave en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst behovet primært er. I VVM’en burde
indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med
et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt en
time i en periode om morgenen fra nord mod syd. Og omvendt i en periode om eftermiddagen.
Det kunne et ekstra rør håndtere bedre og billigere og uden de store omkostninger, der er
ved en vestforbindelse, i forhold til støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af
rekreative, bynære natur områder.
M.v.h.
Bjarne Sørensen
Toften 29
9000 Aalborg
23384696
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0333.png
-- AKT 311293 -- BILAG 239 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bjarne Sørensen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 13:43
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er, at den ikke aflaster
eksisterende forbindelser særligt meget. Den aflaster kun den nuværende østlige
linjeføring med 24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil belastningen
i tunnelen være, som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste midtbyen særligt
meget, kun 9 %. Det er en dyr løsning uden at være en særlig langtidsholdbar løsning. Alle
de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af byområdet. Universitetet,
Aalborg Portland, Aalborg Havn, Fibertex, Siemens Windpower, Bladt Industries, det
kommende supersygehus. Mange pendler til de steder, så det virker i den grad ulogisk at
lave en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst behovet primært er. I VVM’en burde
indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med
et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt en
time i en periode om morgenen fra nord mod syd. Og omvendt i en periode om eftermiddagen.
Det kunne et ekstra rør håndtere bedre og billigere og uden de store omkostninger, der er
ved en vestforbindelse, i forhold til støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af
rekreative, bynære natur områder.
M.v.h.
Bjarne Sørensen
Toften 29
9000 Aalborg
23384696
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0334.png
-- AKT 311293 -- BILAG 240 -- [ Trafik – Egholmmotorvejen er en forkert måde at løse trængselsproblemerne på ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bitt Juul Jensen ([email protected])
Trafik – Egholmmotorvejen er en forkert måde at løse trængselsproblemerne på
10-01-2024 12:48
Trafik.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bitt Juul Jensen
Trafik – Egholmmotorvejen er en forkert måde at løse trængselsproblemerne på
Linjeføringen over Egholmlinjen aflaster ikke de eksisterende forbindelser særligt meget. Den aflaster kun
den nuværende østlige linjeføring med 24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil
belastningen i tunnelen være, som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste midtbyen særligt meget, kun
9 %. Det er en dyr løsning uden at være en særlig langtidsholdbar løsning.
Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af byområdet. Universitetet, Aalborg Portland,
Aalborg Havn, Fibertex, Siemens Windpower, Bladt Industries, det kommende supersygehus. Mange pendler
til disse steder, så det virker i den grad ulogisk at lave en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst
behovet primært er. I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en
udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt
en time i en periode om morgenen fra nord mod syd. Og omvendt i en periode om eftermiddagen. Det kunne
et ekstra rør håndtere bedre og billigere og uden de store omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i
forhold til støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af rekreative, bynære områder.
Fra andre motorvejsprojekter ved man, at forøgelsen af vejnettet giver mere trafik, der efter ganske få år igen
medfører trængselsproblemer , som atter øger kravet om nye veje osv. Vores trafikale problemer kan løses på
meget mere hensigtsmæssige måder.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle motorvejsbyggerier på pause. Gid
Danmark ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være forbeholdt fodgængere, cyklister
og busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
Bitt Juul Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0335.png
-- AKT 311293 -- BILAG 241 -- [ Trafik ] --
Trafik – Egholmmotorvejen er en forkert måde at løse
trængselsproblemerne på
Linjeføringen over Egholmlinjen aflaster ikke de eksisterende forbindelser
særligt meget. Den aflaster kun den nuværende østlige linjeføring med
24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil belastningen
i tunnelen være, som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste
midtbyen særligt meget, kun 9 %. Det er en dyr løsning uden at være en
særlig langtidsholdbar løsning.
Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af
byområdet. Universitetet, Aalborg Portland, Aalborg Havn, Fibertex,
Siemens Windpower, Bladt Industries, det kommende supersygehus.
Mange pendler til disse steder, så det virker i den grad ulogisk at lave en
ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst behovet primært er. I
VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere
alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at
vende kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt en time i en periode
om morgenen fra nord mod syd. Og omvendt i en periode om
eftermiddagen. Det kunne et ekstra rør håndtere bedre og billigere og uden
de store omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i forhold til
støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af rekreative, bynære
områder.
Fra andre motorvejsprojekter ved man, at forøgelsen af vejnettet giver
mere trafik, der efter ganske få år igen medfører trængselsproblemer , som
atter øger kravet om nye veje osv. Vores trafikale problemer kan løses på
meget mere hensigtsmæssige måder.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle
motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være
forbeholdt fodgængere, cyklister og busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Bitt Juul Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0337.png
-- AKT 311293 -- BILAG 242 -- [ Høring d. 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Susanne Backman Nøhr ([email protected])
Høring d. 3. limfjordsforbindelse
10-01-2024 08:13
Undertegnede ønsker at give vores mening tilkende vedrørende d. 3 limfjordsforbindelse.
Alt taler for at der skal vælges en
østlig forbindelse,
fremfor en forbindelse over Egholm.
Hvis man vælger en vestlig forbindelse vil Aalborg by blive pakket ind mellem 2 støj - og luftforurenende
motorveje. Det vil have sundhedsmæssige - både fysiske og mentale - konsekvenser - og det er uforeneligt
med fremtidens behov for klima - og naturforbedrende tiltag.
Mange hilsener
Susanne & Mads Nøhr, læger
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0338.png
-- AKT 311293 -- BILAG 243 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
09-01-2024 20:24
En vestlig forbindelse afhjælper ikke E45 og Limfjordstunellens
nuværende/snarlige trængselsproblemer, og for den sags skyld heller ikke
Limfjordsbroens…
Egholmlinjen aflaster kun den nuværende østlige linjeføring med 24%, og inden for få
år vil belastningen i tunnelen være på samme niveau som nu. Heller ikke midtbyen
aflastes særlig meget. Kun 9 %. En dyr løsning uden at være langtidsholdbar.
Alle store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af byområdet. AaU, Aalborg
Portland, Port of Aalborg, Fibertex, Siemens, Bladt Industries, Aalborg
Universitetshospital, Forbrændingsanlæg Aalborg, Gigantium og et nyt stort
boligområde ved Gigantium. Det er ulogisk at lave en ny forbindelse til fjordkrydsende
trafik vest om byen, når det er mod øst og E45 den store transport/logistikudvikilng
ønskes og foregår.
I VVM’en bør der indgå en trafikfremskrevet sammenligning af Egholmforbindelsen
med den langt billigere alternative løsning: En udvidelse af E45 med et ekstra rør, med
mulighed for at vende kørselsretningen. Dette kunne lette trængselsperioderne i flere
år frem.
Mvh
Ann Porsmose
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0339.png
-- AKT 311293 -- BILAG 244 -- [ Høringssvar ved. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Keld Jensen ([email protected])
Høringssvar ved. Egholmmotorvejen
09-01-2024 19:46
En vestlig forbindelse afhjælper ikke E45 og Limfjordstunellens
nuværende/snarlige trængselsproblemer, og for den sags skyld heller ikke
Limfjordsbroens…
Egholmlinjen aflaster kun den nuværende østlige linjeføring med 24%, og inden for få
år vil belastningen i tunnelen være på samme niveau som nu. Heller ikke midtbyen
aflastes særlig meget. Kun 9 %. En dyr løsning uden at være langtidsholdbar.
Alle store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af byområdet. AaU, Aalborg
Portland, Port of Aalborg, Fibertex, Siemens, Bladt Industries, Aalborg
Universitetshospital, Forbrændingsanlæg Aalborg, Gigantium og et nyt stort
boligområde ved Gigantium. Det er ulogisk at lave en ny forbindelse til fjordkrydsende
trafik vest om byen, når det er mod øst og E45 den store transport/logistikudvikilng
ønskes og foregår.
I VVM’en bør der indgå en trafikfremskrevet sammenligning af Egholmforbindelsen
med den langt billigere alternative løsning: En udvidelse af E45 med et ekstra rør, med
mulighed for at vende kørselsretningen. Dette kunne lette trængselsperioderne i flere
år frem.
Mvh
Keld Torben Jensen
Guldborghaven 1
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0340.png
-- AKT 311293 -- BILAG 245 -- [ En tom motorvej over øen Egholm. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
C M ([email protected])
En tom motorvej over øen Egholm.
09-01-2024 19:25
En tom motorvej over øen Egholm.
Trafik tætheds problemerne omkring Aalborg er på motorvejen E45 og i særdeleshed i Limfjords tunnelen
lige ved Aalborg centrum.
Derfor virker det helt udenfor sund fornuft, at den påtænkte nye motorvej har sit udspring i motorvejen E39
ved Vestbjerg – da der ingen trafik tætheds problemer er på E39. Ydermere slutter den nye motorvej sig
først på E45 langt efter tunnelen ved Dall Villaby.
Det vil sige, at motorvejen kommer til at aflaste motorvejen E39 – hvor der ingen trafik tæthed er og man
aflaster ikke E45 og tunnelen, hvor trafik tætheds problemerne er.
Man er således i øjeblikket ved, at ofre op mod kr. 9 mia, eller mere på et vejprojekt, som ikke løser trafik
tæthedsproblemerne på E45 samt tunnelen.
Politikerne skal tænke sig godt om, inden Egholm forbindelsen vedtages – da det er for sent, når
motorvejen er etableret – ligeledes er det en god forudsætning – at politikerne som vil vedtage
forbindelsen – garanterer, at trafik tætheds problemerne på E45 bliver afhjulpet med Egholm forbindelsen.
Denne garanti vil det være rart, at høre fra de politiske partier inden vedtagelsen af Egholm forbindelsen.
Samtidig virker det helt besynderligt, at Aalborgs borgere skal medfinansiere motorvejen med kr. 600 mio.
(selvom det er et statsligt projekt) og borgerne bare skal betale dette beløb uden, at blive hørt på nogen
måde, om hvilken forbindelse de ønsker.
Der er lavet flere undersøgelser i Aalborg som viser, at borgerne ikke ønsker en forbindelse over Egholm.
venlig hilsen
Carsten Mathiasen, Sorthøj 111, 9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0341.png
-- AKT 311293 -- BILAG 246 -- [ Høringssvar_3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Per Muff ([email protected])
Høringssvar_3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 17:35
En motorvejsforbindelse over Egholm vil have uoverskuelige miljømæssige konsekvenser. Herudover er det
spild af penge, da en linjeføring over Egholm kun i meget ringe grad vil aflaste den nuværende
tunnelforbindelse og Limfjordsbroen.
En udvidet østlig forbindelse vil med et ekstra vendbart tunnelrør + evt. en citytunnel give en meget mere
effektiv trafikafvikling, da den fører trafikken fra Vendsyssel og Himmerland mere direkte til de mange store
arbejdspladser, der ligger i Aalborg Øst. Herunder også det nye supersygehus.
Også ved trafikuheld i Limfjordstunnelen vil trafikken kunne afvikles optimalt, da den hurtigt kan føres over
i det nye rør i modsætning til den lange ekstratur i stangtrafik fra E45 igennem Nørresundby, hen over
Egholm og ind igennem hele Aalborg. Uanset hvilken østlig model, der vælges, vil støjforureningen ikke
vokse markant. Og de østlige modeller vil ikke ødelægge natur.
Altså, der er absolut ingen fornuftige grunde til at anlægge en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.
Mvh
Per Muff
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0342.png
-- AKT 311293 -- BILAG 247 -- [ 3’ Limfjordsforbindelse - et ekstra rør mod øst ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bodil Rokkedal Johansen ([email protected])
3’ Limfjordsforbindelse - et ekstra rør mod øst
09-01-2024 15:35
DET TREDJE RØR BØR IKKE FRAVÆLGES SOM MULIGHED
af Anders Wested, tlf. 20489503
En negativ forrentning på det østlige alternativ med ekstra rør nær Limfjordstunnelen var årsagen til, at et lille
flertal i Aalborg Byråd 2011 tippede til at anbefale Egholm-linjen. Herefter rullede snebolden den vej, fordi
uenighed blev anset for et større problem end valg af det forkerte projekt.
Men noget tyder på, at anlægsprisen på den østlige model var pustet kunstigt op – og at dette var årsagen til
den lave forrentning. Det virker f.eks. ikke let at forstå, at prisen skulle stige fra 1,8 mia. ved VVM 2006 til
hele 5,4 mia. ved 2011.
Vejdirektoratet havde ved VVM 2011 lavet en model for den østlige linjeføring med to ekstra tunnelrør, altså
hele 12 motorvejsspor under Fjorden. Dette krævede en kæmpe udfletning syd for fjorden og ekspropriation
af et helt erhvervsområde. Vejdirektoratet fastholdt, at en så stor model var nødvendig.
I debatten, der fulgte, og som gav sig udslag i høringssvar til VVM 2011, mente særdeles mange, at man
kunne nøjes med et enkelt rør under Fjorden, hvorefter retningen i det midterste kunne vendes i takt med
myldretiden. Det gav 9 motorvejsspor under Fjorden eller med andre ord 6 spor i myldretidsretningen og 3
spor i modsat retning.
Der forelå to modeller til dette ved høringen, en fra foreningen Den Bedste Vej og en fra lektor, civilingeniør
Anker Lohmann-Hansen. Den første model blev anbefalet af Borgerbevægelsen, hvorfor det var den, som
Vejdirektoratet valgte at undersøge. Desværre havde denne model nogle skavanker, der gjorde at den blev
forkastet. I stedet lavede Vejdirektoratet selv en model med tre tunnelrør, som kunne fungere rent vejteknisk,
men som de beregnede ville koste næsten det samme som modellen med 12 spor. Der blev kun sparet 0,7 mia.
ud af en pris på 5,4 mia. Dette tal virker særdeles lavt, men på den baggrund mente Vejdirektoratet altså at
kunne fraråde en østlig løsning.
Anker Lohmann-Hansens model med et enkelt ekstra rør så man ikke nærmere på, hvilket vi er mange, der har
efterlyst lige siden VVM 2011, se forslaget på www.en-3-limfjordsforbindelse.dk . Desuden har vi siden 2021
efterlyst en beregning af forslaget om at en frakørsel allerede i Nørresundby mod Aalborg City som foreslået
af professor, leder af DTU Transport Otto Anker Nielsen, se www.3-limfjordsforbindelse.dk/3.
Anker Lohmann-Hansens model er meget slankere end de to modeller for henholdsvis 1 og 2 ekstra rør, der
fremkom ved VVM 2011. Man kan se på figuren nederst i dette skrift, hvordan man undgår at ekspropriere
hele den ene side af Mineralvej. Denne ekspropriation var muligvis årsagen til den voldsomme fordyrelse?
Vejdirektoratet kritiserede også, at modellen med et ekstra rør og mulighed for at vende retningen i det
midterste havde for lav kapacitet. De påstod, at disse vejanlæg kun ville holde 6-9 år efter år 2020. Dette hang
muligvis sammen med, at Den Bedste Vej ikke havde medregnet udbygning af E45 med et ekstra kørespor i
hver retning omkring Aalborg. Det havde Anker Lohmann-Hansen og (senere) Otto Anker Nielsen gjort i
deres modeller. Med en ekstra kørebane langs Nørresundby samt en ny motortrafikvej fra Vadum, vil de
desuden løse problemet i det nordlige Nørresundby, hvor sammenfletningen mellem E45 og E39 giver daglige
køer.
I dag er situationen, at der er for lille kapacitet ved Limfjordstunnelen, hvis ikke denne bliver udvidet, uanset
om man bygger en motorvej vest om Aalborg. Den tidligere virkelighed er blevet vendt på hovedet – en
udvidelse af E45 er den bedste sikring mod køer – især mod Østvendsyssel og Aalborg C/Ø. Der forventes
80.800 biler i Limfjordstunnelen i 2032 selv med en Egholmforbindelse på plads.
7/1/2024
Anker Lohmann-Hansen har beregnet, at hans model koster ca. 4,5 mia. kr. Ca. det samme har professor Otto
Anker Nielsen beregnet, at hans model vil koste. Og dette er inklusive udvidelse af E45, stikveje mod City
Syd og Vadum. Denne beregning blev foretaget, mens Egholmforbindelsen i kraft af inflationen var steget til
ca. 7 mia. kr. i pris. Der er ingen ny beregning fra Vejdirektoratet hverken vedrørende pris eller effekt eller
resulterende forrentning for en østlig løsning (E45).
Et meget stort flertal af Aalborgenserne foretrækker en model med ekstra rør nær den nuværende tunnel:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Der er derfor god grund til at undersøge denne løsning bedre. Men stærke politiske kræfter har hidtil lykkedes
med at forhindre dette. Da VVM-undersøgelsen for 3. Limfjordsforbindelse var forældet i 2019, drog
Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen til Christiansborg med en gave på 2,5 mio. kommunale kroner
til transportminister Ole Birk Olesen - til brug for en ny VVM, som kun måtte indeholde vurdering af den
vestlige løsning. Det blev accepteret, og klausulen fremgik af et såkaldt kommissorium. Politikerne har altså
ikke bakket op om befolkningens åbenlyse ønsker, det gælder hverken lokalt eller på Christiansborg.
Én ting er anlægsomkostningen, en anden de indtægter, der hører til i regnskabet for et motorvejsanlægs
rentabilitet. Hvad angår indtægterne, er trafikantgevinster afgørende. I 2011 befandt man sig langt fra en
situation, hvor der var daglig kø ved Limfjordstunnelen. Gevinsten ved anlæg af en ny Limfjordsforbindelse
lå derfor primært i, at der blev oprettet en genvej vest om Aalborg mod Aabybro-området. I 2020’erne er de
daglige myldretidskøer en realitet, og vi ser nu frem for en lang periode, hvor disse vil blive stadig større.
Hovedgevinsten ved en 3. Limfjordsforbindelse opnås derfor ved at få opløst disse køer på E45. Og dette vil
begge linjeføringer kunne bidrage til.
Sammenligner vi med regnestykket fra 2011, er der altså både lavere anlægsudgifter til en østlig løsning og nu
også store trafikantbesparelser, hvor de før var minimale. Der er brug for en computerkørsel for at vurdere, om
ikke en østlig løsning er at foretrække – baseret på dagens trafikmængde og dagens computerprogrammer
(Grøn mobilitetsmodel).
En sådan computerkørsel bør man foretage for at undgå en fejlinvestering på op mod 8 mia. kr. til en motorvej
via Egholm. Dette er ikke mindst relevant at undersøge i lyset af, at den samfundsøkonomiske gevinst ved
Egholmforbindelsen er væltet ned fra ca. 5,5 mia. kr. til ca. 0,5 mia. kr. mellem de sidste to VVM-rapporter.
Når resultatet foreligger, skal man medtænke, at en vestlig Limfjordsforbindelse har en masse negative
eksterne effekter, der ikke normalt prissættes men - hvis de blev det – ville give især den vestlige løsning et
mere negativt resultat. F.eks. påvirkning af natur, sjældne dyr, støj, asbest, drikkevand. De eksterne effekter
skal tænkes med! Meget tyder på, at resultatet vil blive langt bedre for en østlig model som foreslået af Anker
Lohmann-Hansen eller Otto Anker Nielsen.
Dertil kommer, at byen undgår den splid, der er mellem det politiske niveau og befolkningen og den negative
følelse i forhold til det lokale demokrati og sammenhængskraft, det medfører, især den dag byggeriet
begynder i alle de vestlige naturområder. Dette vil ikke gavne en by som Aalborg.
NB: Vejdirektoratet omtaler også emnet ”robusthed i systemet”, som kan øges med to forbindelser. Hertil må
svaret være, at de mange uheld er et problem, men at disse er koncentreret ved sammenfletningen nord fra i
Nørresundby og ved Limfjordstunnelen hvor langsom trafik fra Aalborg ankommer i overhalingsbanen på E45
og skal flette i tunnelen for at komme fra i Nørresundby. Disse to problemer løser man med Anker Lohmann-
Hansens og Otto Anker Nielsens modeller. Det er bedre at forebygge uheld end at satse på helbredelse. En
forøgelse af antallet af kørespor på E45 vil også forebygge uheld. Uheld og andre hændelser, der sætter
trafikken i stå, forekommer over alt på motorvejsnettet, men derfor bygger man jo ikke parallelle motorveje.
Dertil kommer, at et ekstra rør jo vil være en mulig omvejskørsel ved problemer i et andet rør.
NB2: Vejdirektoratet skriver også, at trafikafviklingen vil være begrænset af tilslutningsanlæggene til E45.
Der tænkes vel, at en fordeling på to motorveje vil være en fordel. Hertil må man bemærke, at der kun trækkes
trafik fra det vestligste Hasseris og vestligste Lindholm i retning mod en Egholm- motorvej, hvilket fremgår
af Vejdirektoratets kort over trafikale effekter. Forskellen vil ikke være stor.
Herefter følger nogle af sagens dokumenter:
FRA VEJDIREKTORATETS NOTAT TIL VVM-HØRINGEN 2011:
”Foreningen ”Den Bedste Vej” er stiftet af en gruppe borgere. Foreningens høringssvar har 3 hovedemner:
1. ...
2. ...
3. VVM-redegørelsen bør suppleres med en alternativ østlig løsning – forslaget ”Den Bedste Vej”.
Vejdirektoratet har noteret foreningens synspunkter, og de er kommenteret i afsnit 4.2. Foreningen har
skitseret et alternativt forslag til en østlig forbindelse – kaldet ”Den Bedste Vej” – som efter foreningens
vurdering kan afvikle den fremtidige trafik på E45 og samtidig tilgodese den fremtidige udvikling både i
Aalborg og i hele Nordjylland. Forslaget kan efter foreningens vurdering etableres for ca. 2,5 mia. kr.
Forslaget ”Den Bedste Vej” omfatter 2 hovedetaper. Etape 1 - med forbedret adgang til City Syd m.m. -
omfatter en mindre udbygning af E45 syd for Limfjorden, en ny frakørsel til City Syd/Svenstrup Nord ved
Dall Møllevej, Intelligent trafikstyring (ITS) på Høvejen og på Sønderbro/Østre Allé samt ekstra støjværn
m.m. på E45. Etape 2 - benævnt Elbtunnelløsningen - omfatter etablering af en østligere
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
tunnel end forudsat i VVMredegørelsen, med 3 spor til nordkørende trafik, indretning af det nuværende
nordgående (østlige) tunnelrør til reversibel trafik, korte overledningsstrækninger mellem det fremtidige
midterrør og henholdsvis det østlige og det vestlige tunnelrør samt ændret udformning af Mariendalsmølle
Indføringen.
Vejdirektoratet har foretaget kapacitetsmæssige, vejtekniske og økonomiske vurderinger af forslaget ”Den
Bedste Vej”. Vejdirektoratet har endvidere anmodet Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om en
udtalelse vedrørende forslaget.
Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker til forslaget bl.a., at der ved valg af Østforbindelsen som løsning for
en 3. Limfjordsforbindelse skal tilvejebringes en løsning, der er robust i forhold til trafikvæksten og i forhold
til hændelser på vejnettet. Det anses for tvivlsomt, om forslaget ”Den Bedste Vej” kan tilgodese ønsket om en
robust løsning for den fjordkrydsende trafik. Forvaltningen bemærker endvidere, at det af hensyn til
trafikafviklingen er vigtigt, at der bibeholdes en lokal og regional forbindelse til Nørresundby fra E45 via
Nørresundbygrenen.
Derudover har Teknik- og Miljøforvaltningen en række bemærkninger til de foreslåede om- og udbygninger
af det kommunale vejnet.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at den kapacitetsmæssige restlevetid for tunnelløsningerne vurderes at være
ca. 6-9 år efter 2020.
Vejdirektoratet anser på den baggrund løsningen med reversibel tunneltrafik for at have en utilstrækkelig
restkapacitet.
Vejdirektoratet har desuden foretaget en skitsemæssig optegning af den foreslåede løsning, ud fra gældende
vejtekniske og vejgeometriske standarder for motorvejsanlæg, og på den baggrund udarbejdet et
anlægsoverslag for løsningen. Det er Vejdirektoratets vurdering, at motorvejs- og tilslutningsanlæggene syd
og nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible kørespor i midterrøret skal have en
væsentlig større udstrækning end vist i foreningens forslag ”Den Bedste Vej”.
Vejdirektoratet vurderer endvidere, at der som i VVM-redegørelse vil være behov for at udbygge E45 fra 4 til
6 spor mellem Sønderbro Indføringen og Øster Uttrup Vej, og fra 6 til 8 spor nord for Limfjorden, op til
Motorvejskryds Vendsyssel. Vejdirektoratet skal til det skitserede forslag endvidere bemærke, at en
forlægning af Mineralvej mod øst vil blive placeret meget tæt ved Rørdal Kirke. Vejdirektoratet vurderer, at
de samlede anlægsudgifter til en løsning med et tunnelrør til reversibel trafik og udbygning af E45 i 2011-
priser vil være i størrelsesordenen ca. 4,7 mia. kr. Til sammenligning er de samlede anlægsudgifter til den i
VVM-redegørelsen beskrevne Østforbindelse med en ny paralleltunnel med 2x3 spor opgjort til ca. 5,4 mia.
kr.
Det er Vejdirektoratets samlede vurdering, at forslaget ”Den Bedste Vej” ikke er en tilstrækkelig
fremtidssikret løsning grundet den begrænsede restkapacitet, og at forslaget er meget dyrere end anslået af
forslagsstillerne. Vejdirektoratet kan ikke anbefale, at forslaget ”Den Bedste Vej” indgår i de videre
overvejelser om en 3. Limfjordsforbindelse.”
FRA HØRINGSNOTAT 2021:
”Alternativer til Egholmlinjen
I et stort antal høringssvar ønskes det, at der undersøges en udbygning af E45 med et ekstra (3- sporet)
tunnelrør parallelt med Limfjordstunnelen, som efter mange borgeres mening vil løse de nuværende og
forventede kommende trængselsproblemer. Flere anfører, at Egholmlinjen vil være en dårlig løsning, herunder
relateret til trafikal aflastning på E45, og at netop et ekstra tunnelrør vil give den nødvendige og ønskede
trafikale lempelse. Flere mener i forlængelse heraf, at nye boligområder både nord og syd for fjorden vil
medføre øget trafik, som med fordel kan føres via en udvidelse af den
eksisterende forbindelse fremfor yderligere at belaste trafikårerne på tværs af Aalborg. På baggrund heraf
efterspørger flere borgere en særlig VVM-undersøgelse for en østlig forbindelse, og mange udtrykker
utilfredshed med, at den opdaterede VVM-undersøgelse ikke inkluderer en østlig forbindelse.
...
Vejdirektoratets bemærkninger
En nærmere vurdering af såvel nye vejprojekter som kollektive alternativer ligger uden for Vejdirektoratets
kommissorium for en opdatering af VVM-undersøgelsen for Egholmlinjen. Det gælder ligeledes forslaget om
en udbygning af E45 med et ekstra (3-sporet) tunnelrør parallelt med Limfjordstunnelen. Hvad angår
sidstnævnte, så blev der i forbindelse med den offentlige høring af VVM-undersøgelsen for en 3.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Limfjordsforbindelse i 2011 fremsendt et borgerforslag kaldet ’Den Bedste Vej’. Det var tænkt som et billigt
alternativ til Vejdirektoratets forslag til udbygning af E45 (som i VVM-undersøgelsen blev kaldt
Østforbindelsen).
Hovedelementet i ’Den Bedste Vej’ - benævnt Elbtunnelløsningen - omfattede etablering af en østligere tunnel
end forudsat i VVM-undersøgelsen med 3 spor til nordkørende trafik, indretning af det eksisterende
nordgående (østlige) tunnelrør til reversibel trafik, korte overledningsstrækninger mellem det fremtidige
midterrør og henholdsvis det østlige og det vestlige tunnelrør.
Vejdirektoratet foretog en skitsemæssig bearbejdning af forslaget og vurderede de kapacitetsmæssige,
vejtekniske og økonomiske konsekvenser af forslaget ‘Den Bedste Vej’, som blev indarbejdet i
Vejdirektoratets høringsnotat fra 2012, se vd.dk/projekt/3- limfjordsforbindelse/dokumenter.
Vejdirektoratets beregninger viste, at den kapacitetsmæssige restlevetid for en sådan tunnelløsning ville være
ca. 6-9 år efter 2020. Vejdirektoratet anså på den baggrund løsningen med reversibel tunneltrafik for at have
en begrænset restkapacitet. Med andre ord vurderede Vejdirektoratet, at forslaget ikke var en tilstrækkelig
fremtidssikret løsning.
Det var endvidere Vejdirektoratets vurdering, at udbygningen af motorvejen og tilslutningsanlæggene syd og
nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible kørespor i midterrøret skulle have en
væsentlig større udstrækning end vist i foreningens forslag ‘Den Bedste Vej’. Vejdirektoratet fastholdt på den
baggrund vurderingen af, at der ville være behov for at udbygge E45 med ekstra spor både syd og nord for
Limfjorden.
Det er endvidere blevet endnu tydeligere end i 2011-undersøgelsen, at bedre fremkommelighed forudsætter en
udbygning af hele korridoren omkring Aalborg, idet Limfjordstunnelen ikke er eneste begrænsende faktor for
trafikafviklingen. Trafikafviklingen i korridoren er i høj grad begrænset ved sammenfletning af E39 og E45
ved motorvejskryds Vendsyssel samt af de øvrige E45- tilslutningsanlægs indflettende trafikstrømme.”
Efterfølgende skitse er medtaget bagest i VVM 2011 høringsnotatet uden titel, men dette er sandsynligvis
Vejdirektoratets skitse til løsning med et enkelt rør.
Forslaget med 12 kørespor under Fjorden som indgår i VVM 2011.
Mvh
Bodil Rokkedal Johansen
Bundgårdsvej 81
9000 Aalborg
Sendt fra min iPhone
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0346.png
-- AKT 311293 -- BILAG 248 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Kis Clemmensen ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 14:58
Høringssvar!
En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ser ud til at være blevet et blåøjet prestigeprojekt, et politisk flertal har
stirret sig blind på, på trods af, at det ikke effektivt løser trafikudfordringerne i hverken midtbyen eller tunnelen.
Samtidigt bliver samtlige klima-, natur- og miljøhensyn tilsidesat til fordel for en alt for dyr løsning, der unødvendigt
vil klemme
Aalborg inde mellem to motorveje.
Nyere tal og beregninger bekræfter, at en østlig løsning er en bedre, billigere og mere borgerstøttet løsning end en
vestlig Egholmmotorvej.
En vestlig Egholmmotorvej:
Er det dyreste projekt ift. alternativerne i øst
Har en ringere samfundsøkonomi end alternativerne i øst
Løser ikke trængselsproblemerne ved Limfjordstunnelen
Har en voldsom ødelæggende klima-, miljø- og naturpåvirkning ift. alternativerne i øst
Har en øget oplevet støjpåvirkning ift. alternativerne i øst
Har en ringere uheldsreduktion end alternativerne i øst
Har en ringere erhvervspåvirkning end alternativerne i øst ift. de mange virksomheder i Aalborg C, Aalborg Øst,
Universitet/Universitetshospitalet mv.
Har en markant ringere opbakning i befolkningen end alternativerne i øst.
Med venlig hilsen
Kirsten Clemmensen
Golfparken 146
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0347.png
-- AKT 311293 -- BILAG 249 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Ole Rokkjær ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfordsforbindelse
09-01-2024 13:07
Jeg vil hermed gerne opfordre til, at man undersøger den alternative østlige linjeføring ved en
udvidelse af den eksisterende tunnel under Limfjorden, inden der vedtages en anlægslov.
Argumenterne herfor er dels de betydelige omkostninger, der er forbundet med den foreslåede
vestlige linjeføring over Egholm. Det er dokumenteret, at den vestlige linjeføring er meget dyr i
anlægsudgifter – både i sammenligning med andre motorvejsprojekter og i sammenligning med
en østlig linjeføring. At en vestlig linjeføring tillige medfører at Aalborg bliver omkranset af
motorveje virker helt forkert. Det er svært at forestille sig at det bliver særligt attraktivt at bo i
nærheden af motorvejen og tilslutningsvejene, hvorfor byudviklingen vestpå vil stoppe.
Støjgenerne vil være voldsomme for de nærliggende boliger, trods støjskærme mm. Samtidig er
det tvivlsomt, hvor meget trafikken reelt vil aflastes af en vestlig linjeføring, fordi den
væsentligste bymæssige udvikling foregår i den østlige del af Aalborg. Alene af disse grunde er
det objektivt svært at forstå, hvorfor man politisk vælger en dyr og ineffektiv vestlig løsning frem
for en billigere og mere effektiv østlig løsning.
Desuden er der et væsentligt naturtab forbundet med den foreslåede vestlige linjeføring, som
der ikke vil være ved en udvidelse af den eksisterende østlige linje. Den foreslåede vestlige
linjeføring gennem Østerådalen, hen over Egholm samt videre gennem Lindholm vil reelt
omdanne og opdele beskyttede og sammenhængende naturområder til ødelæggende anlægs-
og byggeprojekter over en meget lang årrække. I Danmark er sammenhængende
naturområder ekstremt pressede. De få sammenhængende naturområder, der findes, er derfor
ekstra værdifulde. I Aalborg findes faktisk sammenhængende naturområder vest for byen, der
udgør både rekreativt og naturmæssigt værdifulde områder. Det er disse områder, som et nyt
motorvejsprojekt vil skære midt over og ødelægge. Det gælder både Østerådalen, selve øen
Egholm, men også de områder ved Drastrup Enge, der er udlagt til drikkevandsbeskyttelse,
samt ikke mindst det nærliggende Natura 2000 område N15 ud mod Nibe Bredning, Halkær
Ådal og Sønderup Ådal, som ifølge den Supplerende miljøkonsekvensrapport fra
Vejdirektoratet (november 2023) … ”kan blive påvirket væsentligt af projektet” (s. 30) - både i
anlægsfasen og i driftsfasen.
I en tid, hvor klimaforandringer kalder på mere biodiversitet og naturbeskyttelse, forekommer
det ikke fornuftigt at inddrage endnu mere af den i forvejen knappe natur til nye
infrastrukturprojekter. Især ikke, når der findes bedre og billigere alternativer.
Folketinget bør derfor afvise Transportministerens lovforslag.
--
De bedste hilsner
Ole Rokkjær
Herskindsgade 26
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0348.png
-- AKT 311293 -- BILAG 250 -- [ Egholmmotorvej - høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anne-Mette Kristensen ([email protected])
Egholmmotorvej - høringssvar
09-01-2024 08:50
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er, at den ikke
aflaster eksisterende forbindelser særligt meget. Den aflaster kun den nuværende østlige
linjeføring med 24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil
belastningen i tunnelen være, som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste
midtbyen særligt meget, kun 9 %. Det er en dyr løsning uden at være en særlig
langtidsholdbar løsning. Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af
byområdet. Universitetet, Aalborg Portland, Aalborg Havn, Fibertex, Siemens
Windpower, Bladt Industries, det kommende supersygehus. Mange pendler til de steder,
så det virker i den grad ulogisk at lave en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst
behovet primært er. I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt
billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende
kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt en time i en periode om morgenen fra nord
mod syd. Og omvendt i en periode om eftermiddagen. Det kunne et ekstra rør håndtere
bedre og billigere og uden de store omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i forhold
til støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af rekreative, bynære områder.
Med venlig hilsen
Anne-Mette Kristensen
Toften 29, 9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0349.png
-- AKT 311293 -- BILAG 251 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvej - IKKE den rette løsning ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Pia Lindbergh ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvej - IKKE den rette løsning
08-01-2024 18:28
Jeg anerkender til fulde, at der er behov for en løsning på de trafikale udfordringer vedr.
trafikken ”hen over” Limfjorden.
Jeg vil dog inderligt appellere til, at planerne om en motorvej henover Egholm IKKE bliver en
mulighed, da konsekvenserne er uoverskuelige.
Egholm-løsningen vil ikke kunne aflaste Limfjordstunellen tilstrækkeligt (se
landstrafikmodellen), da efterspørgslen tydeligt nu går via E45.
Dette sammenholdt med, at en Egholm-løsning vi blive Danmarks urimelig dyreste
motorvej.
På 10 år er motorvejen blevet 50% dyre og gevinsten halveret.
OG nytteværdien er NUL !
Det vil være 2 mia. billigere at bygge et nyt tunnelrør, hvilket samtidig vil være en meget
fleksibel løsning. Her vil man kunne ”vende trafikken” efter behov (jvnf. som man gør i
Elbtunellen i Hamborg) jvnf. lektor emeritus Kaj A. Jørgensen, ekspert i samfundsøkonomi,
Aalborg universitet.
Egholm er en perle som ligger midt i vores smukke Limfjord – lad os bevare og passe på
dette åndehul for såvel dyr som mennesker.
Jeg vil appellere til byrådet og politikkerne i Aalborg kommune om, at de reelle fakta/
konsekvenser – også dem om vores asbestdeponier – bliver lagt for dagen og taget med på
vægtskålen.
En linjeføring over Egholm vil være en katastrofe
Med venlig hilsen
Pia Lindbergh
Ledavej, Gug
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0350.png
-- AKT 311293 -- BILAG 252 -- [ Egholmmotorvejen-indsigelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Karen Gjesing Welinder ([email protected])
Egholmmotorvejen-indsigelse
07-01-2024 21:47
De trafikale problemer, der bliver voldsomme med åbningen af Supersygehuset mod Øst, løses ikke. De spredes blot
ud over et større område.
Løsningen ødelægger alt det bedste ved min by: Skønne bolig og rekreative områder på Egholm og begge sider af
fjorden: Lindholm Strandpark, Aalborg Vestby, Hasseris Bakke, Pigekvarteret, Egholm Færgevej, Mølholm og Hasseris
Enge.
Mvh
Karen Gjesing Welinder
Klokkestabelen 12, 9000 Aalborg
+45 21965333
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0351.png
-- AKT 311293 -- BILAG 253 -- [ Egholmmotorvej-løser ikke de trafikale problemer ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Karen Gjesing Welinder ([email protected])
Egholmmotorvej-løser ikke de trafikale problemer
07-01-2024 21:41
Trafikforskere har vist, at kun ca 8% af trafikken i E45 tunnellen og broen er ikke-lokal, men langturs.
De vigtigste kommende lokale trafikproblemer består i at få ansatte og patienter frem til den nye Supersygehus, Novi
og Aalborg Universitet. Hvem har ansvaret for at løse vores virkelige problemer, når ca 10 mia kr bliver brændt af på
Egholm linjen?
Mvh
Karen Gjesing Welinder
Klokkestabelen 12, 9000 Aalborg
+45 21965333
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0352.png
-- AKT 311293 -- BILAG 254 -- [ 3. Rør som mulighed ikke undersøgt nok. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
3. Rør som mulighed ikke undersøgt nok.
07-01-2024 18:06
Det tredje rør bør ikke fravælges som mulighed.pdf;
Bilag grundig argumentation for, at der ikke er undersøgt nok alternativer, og at et 3. rør vil være en realistisk
mulighed. Jeg er enig med forfatteren til dette skrift.
Mvh Mona Elisabeth Pedersen
Stigsborg Bakke 48, 4, Lejl. 5
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0353.png
-- AKT 311293 -- BILAG 255 -- [ Det tredje rør bør ikke fravælges som mulighed ] --
7/1/2024
DET TREDJE RØR BØR IKKE FRAVÆLGES SOM MULIGHED
af Anders Wested, tlf. 20489503
En negativ forrentning på det østlige alternativ med ekstra rør nær Limfjordstunnelen var årsagen til,
at et lille flertal i Aalborg Byråd 2011 tippede til at anbefale Egholm-linjen. Herefter rullede
snebolden den vej, fordi uenighed blev anset for et større problem end valg af det forkerte projekt.
Men noget tyder på, at anlægsprisen på den østlige model var
pustet kunstigt op
– og at dette var
årsagen til den lave forrentning. Det virker f.eks. ikke let at forstå, at prisen skulle stige fra 1,8 mia.
ved VVM 2006 til hele 5,4 mia. ved 2011.
Vejdirektoratet havde ved VVM 2011 lavet en model for den østlige linjeføring med to ekstra
tunnelrør, altså hele 12 motorvejsspor under Fjorden. Dette krævede en kæmpe udfletning syd for
fjorden og ekspropriation af et helt erhvervsområde. Vejdirektoratet fastholdt, at en så stor model
var nødvendig.
I debatten, der fulgte, og som gav sig udslag i høringssvar til VVM 2011, mente særdeles mange, at
man kunne nøjes med et enkelt rør under Fjorden, hvorefter retningen i det midterste kunne vendes
i takt med myldretiden. Det gav 9 motorvejsspor under Fjorden eller med andre ord 6 spor i
myldretidsretningen og 3 spor i modsat retning.
Der forelå to modeller til dette ved høringen, en fra foreningen Den Bedste Vej og en fra lektor,
civilingeniør Anker Lohmann-Hansen. Den første model blev anbefalet af Borgerbevægelsen, hvorfor
det var den, som Vejdirektoratet valgte at undersøge. Desværre havde denne model nogle skavanker,
der gjorde at den blev forkastet. I stedet lavede Vejdirektoratet selv en model med tre tunnelrør, som
kunne fungere rent vejteknisk, men som de beregnede ville koste næsten det samme som modellen
med 12 spor. Der blev kun sparet 0,7 mia. ud af en pris på 5,4 mia. Dette tal virker særdeles lavt, men
på den baggrund mente Vejdirektoratet altså at kunne fraråde en østlig løsning.
Anker Lohmann-Hansens model med et enkelt ekstra rør så man ikke nærmere på, hvilket vi er
mange, der har efterlyst lige siden VVM 2011, se forslaget på
www.en-3-limfjordsforbindelse.dk
.
Desuden har vi siden 2021 efterlyst en beregning af forslaget om at en frakørsel allerede i
Nørresundby mod Aalborg City som foreslået af professor, leder af DTU Transport Otto Anker Nielsen,
se
www.3-limfjordsforbindelse.dk/3.
Anker Lohmann-Hansens model er meget slankere end de to modeller for henholdsvis 1 og 2 ekstra
rør, der fremkom ved VVM 2011. Man kan se på figuren nederst i dette skrift, hvordan man undgår at
ekspropriere hele den ene side af Mineralvej. Denne ekspropriation var muligvis årsagen til den
voldsomme fordyrelse?
Vejdirektoratet kritiserede også, at modellen med et ekstra rør og mulighed for at vende retningen i
det midterste havde for lav kapacitet. De påstod, at disse vejanlæg kun ville holde 6-9 år efter år
2020. Dette hang muligvis sammen med, at Den Bedste Vej ikke havde medregnet udbygning af E45
med et ekstra kørespor i hver retning omkring Aalborg. Det havde Anker Lohmann-Hansen og
(senere) Otto Anker Nielsen gjort i deres modeller. Med en ekstra kørebane langs Nørresundby samt
en ny motortrafikvej fra Vadum, vil de desuden løse problemet i det nordlige Nørresundby, hvor
sammenfletningen mellem E45 og E39 giver daglige køer.
I dag er situationen, at der er for lille kapacitet ved Limfjordstunnelen, hvis ikke denne bliver udvidet,
uanset om man bygger en motorvej vest om Aalborg. Den tidligere virkelighed er blevet vendt på
hovedet – en udvidelse af E45 er den bedste sikring mod køer – især mod Østvendsyssel og Aalborg
C/Ø. Der forventes 80.800 biler i Limfjordstunnelen i 2032 selv med en Egholmforbindelse på plads.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0354.png
Anker Lohmann-Hansen har beregnet, at hans model koster ca. 4,5 mia. kr. Ca. det samme har
professor Otto Anker Nielsen beregnet, at hans model vil koste. Og dette er inklusive udvidelse af
E45, stikveje mod City Syd og Vadum. Denne beregning blev foretaget, mens Egholmforbindelsen i
kraft af inflationen var steget til ca. 7 mia. kr. i pris. Der er ingen ny beregning fra Vejdirektoratet
hverken vedrørende pris eller effekt eller resulterende forrentning for en østlig løsning (E45).
Et meget stort flertal af Aalborgenserne foretrækker en model med ekstra rør nær den nuværende
tunnel:
Der er derfor god grund til at undersøge denne løsning bedre. Men stærke politiske kræfter har hidtil
lykkedes med at forhindre dette. Da VVM-undersøgelsen for 3. Limfjordsforbindelse var forældet i
2019, drog Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen til Christiansborg med en gave på 2,5 mio.
kommunale kroner til transportminister Ole Birk Olesen - til brug for en ny VVM, som kun måtte
indeholde vurdering af den vestlige løsning. Det blev accepteret, og klausulen fremgik af et såkaldt
kommissorium. Politikerne har altså ikke bakket op om befolkningens åbenlyse ønsker, det gælder
hverken lokalt eller på Christiansborg.
Én ting er anlægsomkostningen, en anden de indtægter, der hører til i regnskabet for et
motorvejsanlægs rentabilitet. Hvad angår indtægterne, er trafikantgevinster afgørende. I 2011
befandt man sig langt fra en situation, hvor der var daglig kø ved Limfjordstunnelen. Gevinsten ved
anlæg af en ny Limfjordsforbindelse lå derfor primært i, at der blev oprettet en genvej vest om
Aalborg mod Aabybro-området. I 2020’erne er de daglige myldretidskøer en realitet, og vi ser nu
frem for en lang periode, hvor disse vil blive stadig større. Hovedgevinsten ved en 3.
Limfjordsforbindelse opnås derfor ved at få opløst disse køer på E45. Og dette vil begge linjeføringer
kunne bidrage til.
Sammenligner vi med regnestykket fra 2011, er der altså både lavere anlægsudgifter til en østlig
løsning og nu også store trafikantbesparelser, hvor de før var minimale. Der er brug for en
computerkørsel for at vurdere, om ikke en østlig løsning er at foretrække – baseret på dagens
trafikmængde og dagens computerprogrammer (Grøn mobilitetsmodel).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0355.png
En sådan computerkørsel bør man foretage for at undgå en fejlinvestering på op mod 8 mia. kr. til en
motorvej via Egholm. Dette er ikke mindst relevant at undersøge i lyset af, at den
samfundsøkonomiske gevinst ved Egholmforbindelsen er væltet ned fra ca. 5,5 mia. kr. til ca. 0,5 mia.
kr. mellem de sidste to VVM-rapporter.
Når resultatet foreligger, skal man medtænke, at en vestlig Limfjordsforbindelse har en masse
negative eksterne effekter, der ikke normalt prissættes men - hvis de blev det – ville give især den
vestlige løsning et mere negativt resultat. F.eks. påvirkning af natur, sjældne dyr, støj, asbest,
drikkevand. De eksterne effekter skal tænkes med! Meget tyder på, at resultatet vil blive langt bedre
for en østlig model som foreslået af Anker Lohmann-Hansen eller Otto Anker Nielsen.
Dertil kommer, at byen undgår den splid, der er mellem det politiske niveau og befolkningen og den
negative følelse i forhold til det lokale demokrati og sammenhængskraft, det medfører, især den dag
byggeriet begynder i alle de vestlige naturområder. Dette vil ikke gavne en by som Aalborg.
NB: Vejdirektoratet omtaler også emnet ”robusthed i systemet”, som kan øges med to forbindelser.
Hertil må svaret være, at de mange uheld er et problem, men at disse er koncentreret ved
sammenfletningen nord fra i Nørresundby og ved Limfjordstunnelen hvor langsom trafik fra Aalborg
ankommer i overhalingsbanen på E45 og skal flette i tunnelen for at komme fra i Nørresundby. Disse
to problemer løser man med Anker Lohmann-Hansens og Otto Anker Nielsens modeller. Det er bedre
at forebygge uheld end at satse på helbredelse. En forøgelse af antallet af kørespor på E45 vil også
forebygge uheld. Uheld og andre hændelser, der sætter trafikken i stå, forekommer over alt på
motorvejsnettet, men derfor bygger man jo ikke parallelle motorveje. Dertil kommer, at et ekstra rør
jo vil være en mulig omvejskørsel ved problemer i et andet rør.
NB2: Vejdirektoratet skriver også, at trafikafviklingen vil være begrænset af tilslutningsanlæggene til
E45. Der tænkes vel, at en fordeling på to motorveje vil være en fordel. Hertil må man bemærke, at
der kun trækkes trafik fra det vestligste Hasseris og vestligste Lindholm i retning mod en Egholm-
motorvej, hvilket fremgår af Vejdirektoratets kort over trafikale effekter. Forskellen vil ikke være stor.
Herefter følger nogle af sagens dokumenter:
FRA VEJDIREKTORATETS NOTAT TIL VVM-HØRINGEN 2011:
”Foreningen ”Den Bedste Vej” er stiftet af en gruppe borgere. Foreningens høringssvar har 3
hovedemner:
1. …
2. …
3. VVM-redegørelsen bør suppleres med en alternativ østlig løsning – forslaget ”Den Bedste Vej”.
Vejdirektoratet har noteret foreningens synspunkter, og de er kommenteret i afsnit 4.2. Foreningen
har skitseret et alternativt forslag til en østlig forbindelse – kaldet ”Den Bedste Vej” – som efter
foreningens vurdering kan afvikle den fremtidige trafik på E45 og samtidig tilgodese den fremtidige
udvikling både i Aalborg og i hele Nordjylland. Forslaget kan efter foreningens vurdering etableres for
ca. 2,5 mia. kr.
Forslaget ”Den Bedste Vej” omfatter 2 hovedetaper. Etape 1 - med forbedret adgang til City Syd m.m.
- omfatter en mindre udbygning af E45 syd for Limfjorden, en ny frakørsel til City Syd/Svenstrup Nord
ved Dall Møllevej, Intelligent trafikstyring (ITS) på Høvejen og på Sønderbro/Østre Allé samt ekstra
støjværn m.m. på E45. Etape 2 - benævnt Elbtunnelløsningen - omfatter etablering af en østligere
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0356.png
tunnel end forudsat i VVMredegørelsen, med 3 spor til nordkørende trafik, indretning af det
nuværende nordgående (østlige) tunnelrør til reversibel trafik, korte overledningsstrækninger mellem
det fremtidige midterrør og henholdsvis det østlige og det vestlige tunnelrør samt ændret
udformning af Mariendalsmølle Indføringen.
Vejdirektoratet har foretaget kapacitetsmæssige, vejtekniske og økonomiske vurderinger af forslaget
”Den Bedste Vej”. Vejdirektoratet har endvidere anmodet Aalborg Kommunes Teknik- og
Miljøforvaltning om en udtalelse vedrørende forslaget.
Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker til forslaget bl.a., at der ved valg af Østforbindelsen som
løsning for en 3. Limfjordsforbindelse skal tilvejebringes en løsning, der er robust i forhold til
trafikvæksten og i forhold til hændelser på vejnettet. Det anses for tvivlsomt, om forslaget ”Den
Bedste Vej” kan tilgodese ønsket om en robust løsning for den fjordkrydsende trafik. Forvaltningen
bemærker endvidere, at det af hensyn til trafikafviklingen er vigtigt, at der bibeholdes en lokal og
regional forbindelse til Nørresundby fra E45 via Nørresundbygrenen.
Derudover har Teknik- og Miljøforvaltningen en række bemærkninger til de foreslåede om- og
udbygninger af det kommunale vejnet.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at den kapacitetsmæssige restlevetid for tunnelløsningerne
vurderes at være ca. 6-9 år efter 2020.
Vejdirektoratet anser på den baggrund løsningen med reversibel tunneltrafik for at have en
utilstrækkelig restkapacitet.
Vejdirektoratet har desuden foretaget en skitsemæssig optegning af den foreslåede løsning, ud fra
gældende vejtekniske og vejgeometriske standarder for motorvejsanlæg, og på den baggrund
udarbejdet et anlægsoverslag for løsningen. Det er Vejdirektoratets vurdering, at motorvejs- og
tilslutningsanlæggene syd og nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible
kørespor i midterrøret skal have en væsentlig større udstrækning end vist i foreningens forslag ”Den
Bedste Vej”.
Vejdirektoratet vurderer endvidere, at der som i VVM-redegørelse vil være behov for at udbygge E45
fra 4 til 6 spor mellem Sønderbro Indføringen og Øster Uttrup Vej, og fra 6 til 8 spor nord for
Limfjorden, op til Motorvejskryds Vendsyssel. Vejdirektoratet skal til det skitserede forslag endvidere
bemærke, at en forlægning af Mineralvej mod øst vil blive placeret meget tæt ved Rørdal Kirke.
Vejdirektoratet vurderer, at de samlede anlægsudgifter til en løsning med et tunnelrør til reversibel
trafik og udbygning af E45 i 2011-priser vil være i størrelsesordenen ca. 4,7 mia. kr. Til sammenligning
er de samlede anlægsudgifter til den i VVM-redegørelsen beskrevne Østforbindelse med en ny
paralleltunnel med 2x3 spor opgjort til ca. 5,4 mia. kr.
Det er Vejdirektoratets samlede vurdering, at forslaget ”Den Bedste Vej” ikke er en tilstrækkelig
fremtidssikret løsning grundet den begrænsede restkapacitet, og at forslaget er meget dyrere end
anslået af forslagsstillerne. Vejdirektoratet kan ikke anbefale, at forslaget ”Den Bedste Vej” indgår i
de videre overvejelser om en 3. Limfjordsforbindelse.”
FRA HØRINGSNOTAT 2021:
”Alternativer til Egholmlinjen
I et stort antal høringssvar ønskes det, at der undersøges en udbygning af E45 med et ekstra (3-
sporet) tunnelrør parallelt med Limfjordstunnelen, som efter mange borgeres mening vil løse de
nuværende og forventede kommende trængselsproblemer. Flere anfører, at Egholmlinjen vil være en
dårlig løsning, herunder relateret til trafikal aflastning på E45, og at netop et ekstra tunnelrør vil give
den nødvendige og ønskede trafikale lempelse. Flere mener i forlængelse heraf, at nye boligområder
både nord og syd for fjorden vil medføre øget trafik, som med fordel kan føres via en udvidelse af den
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0357.png
eksisterende forbindelse fremfor yderligere at belaste trafikårerne på tværs af Aalborg. På baggrund
heraf efterspørger flere borgere en særlig VVM-undersøgelse for en østlig forbindelse, og mange
udtrykker utilfredshed med, at den opdaterede VVM-undersøgelse ikke inkluderer en østlig
forbindelse.
…
Vejdirektoratets bemærkninger
En nærmere vurdering af såvel nye vejprojekter som kollektive alternativer ligger uden for
Vejdirektoratets kommissorium for en opdatering af VVM-undersøgelsen for Egholmlinjen. Det
gælder ligeledes forslaget om en udbygning af E45 med et ekstra (3-sporet) tunnelrør parallelt med
Limfjordstunnelen. Hvad angår sidstnævnte, så blev der i forbindelse med den offentlige høring af
VVM-undersøgelsen for en 3. Limfjordsforbindelse i 2011 fremsendt et borgerforslag kaldet ’Den
Bedste Vej’. Det var tænkt som et billigt alternativ til Vejdirektoratets forslag til udbygning af E45
(som i VVM-undersøgelsen blev kaldt Østforbindelsen).
Hovedelementet i ’Den Bedste Vej’ - benævnt Elbtunnelløsningen - omfattede etablering af en
østligere tunnel end forudsat i VVM-undersøgelsen med 3 spor til nordkørende trafik, indretning af
det eksisterende nordgående (østlige) tunnelrør til reversibel trafik, korte overledningsstrækninger
mellem det fremtidige midterrør og henholdsvis det østlige og det vestlige tunnelrør.
Vejdirektoratet foretog en skitsemæssig bearbejdning af forslaget og vurderede de
kapacitetsmæssige, vejtekniske og økonomiske konsekvenser af forslaget ‘Den Bedste Vej’, som blev
indarbejdet i Vejdirektoratets høringsnotat fra 2012, se vd.dk/projekt/3-
limfjordsforbindelse/dokumenter.
Vejdirektoratets beregninger viste, at den kapacitetsmæssige restlevetid for en sådan tunnelløsning
ville være ca. 6-9 år efter 2020. Vejdirektoratet anså på den baggrund løsningen med reversibel
tunneltrafik for at have en begrænset restkapacitet. Med andre ord vurderede Vejdirektoratet, at
forslaget ikke var en tilstrækkelig fremtidssikret løsning.
Det var endvidere Vejdirektoratets vurdering, at udbygningen af motorvejen og
tilslutningsanlæggene syd og nord for Limfjorden med den forudsatte funktionalitet med reversible
kørespor i midterrøret skulle have en væsentlig større udstrækning end vist i foreningens forslag ‘Den
Bedste Vej’. Vejdirektoratet fastholdt på den baggrund vurderingen af, at der ville være behov for at
udbygge E45 med ekstra spor både syd og nord for Limfjorden.
Det er endvidere blevet endnu tydeligere end i 2011-undersøgelsen, at bedre fremkommelighed
forudsætter en udbygning af hele korridoren omkring Aalborg, idet Limfjordstunnelen ikke er eneste
begrænsende faktor for trafikafviklingen. Trafikafviklingen i korridoren er i høj grad begrænset ved
sammenfletning af E39 og E45 ved motorvejskryds Vendsyssel samt af de øvrige E45-
tilslutningsanlægs indflettende trafikstrømme.”
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0358.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0359.png
Efterfølgende skitse er medtaget bagest i VVM 2011 høringsnotatet uden titel, men dette er
sandsynligvis Vejdirektoratets skitse til løsning med et enkelt rør.
Forslaget med 12 kørespor under Fjorden som indgår i VVM 2011.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0360.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0361.png
-- AKT 311293 -- BILAG 256 -- [ Høringssvar Miljøkonsekvensrapport ved. Den 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Birgitte Rode ([email protected])
Høringssvar Miljøkonsekvensrapport ved. Den 3. Limfjordsforbindelse
07-01-2024 12:41
Jeg ønsker at forslaget til anlægslov trækkes tilbage og at der gennemføres en fornyet VVM-proces, hvor
alternative østlige løsninger også undersøges, da dette ikke er sket ved de seneste opdaterede VVM-rapporter.
Det er en fejl, at der ikke er taget højde for de menneskelige miljøkonsekvenser i form ødelagt adgang til
bynære rekreative områder, som ødelægges med stor udledning af CO2 og fjerner menneskers muligheder for
adgang til naturen, både i engarealerne, ved vandmiljøet ved Aalborg Havn, på øen Egholm og ved ‘Verdens
Ende.
En 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ser ud til at være blevet et prestigeprojekt et
politisk flertal har stirret sig blind på, på trods af, at det ikke effektivt løser trafikudfordringerne i hverken
midtbyen
eller tunnelen.
Samtidigt bliver samtlige klima-, natur- og miljøhensyn tilsidesat til fordel for en alt for dyr løsning, der
unødvendigt vil klemme
Aalborg inde mellem to motorveje.
Nyere tal og beregninger bekræfter, at en østlig løsning er en bedre, billigere og mere borgerstøttet løsning
end en vestlig Egholmmotorvej.
En vestlig Egholmmotorvej:
Er
det dyreste projekt ift. alternativerne i øst
Har
en ringere samfundsøkonomi end alternativerne i øst
Løser
ikke trængselsproblemerne ved Limfjordstunnelen
Har
en voldsom ødelæggende klima-, miljø- og naturpåvirkning ift. alternativerne i øst
Har
en øget oplevet støjpåvirkning ift. alternativerne i øst
Har
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0362.png
en ringere uheldsreduktion end alternativerne i øst
Har
en ringere erhvervspåvirkning end alternativerne i øst ift. de mange virksomheder i Aalborg C, Aalborg Øst,
Universitet/Universitetshospitalet mv.
Har
en markant ringere opbakning i befolkningen end alternativerne i øst.
De bedste hilasner/Best Regards
Birgitte Rode
Kirkegårdsgade 3
9000 Aalborg
www.soundbranding.com
[email protected]
+45 40 36 64 62
+45 39 40 64 60
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0363.png
-- AKT 311293 -- BILAG 257 -- [ Høringssvar Angående anlægslov om en 3. limfjordsforbindelse. Alternativt forslag ti… --
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
DAVIDSEN Daniel ([email protected])
Høringssvar: Angående anlægslov om en 3. limfjordsforbindelse. Alternativt forslag til en 3. limfjordsforbindelse -
Ådalsforbindelsen
Sendt:
06-01-2024 21:53
Bilag:
Ådalsforbindelsen - Forslag til 3 limfjordsforbindelse - version 4.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Kære Transportminister
Som høringssvar til anlæggelse af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm fremsender jeg hermed et alternativt
forslag til en 3. limfjordsforbindelse mellem Ådalsmotorvejen i Aalborg og motorvej E45 ved afkørsel 21 Nørresundby
N.
Jeg har brugt i omegnen af 100 timer på at granske, hvor den mest effektive forbindelse for flest mulige trafikanter
kan anlægges, med blik for samtidigt at værne om Aalborgs og Nørresundbys natur og miljø.
Aalborg kommune har indvilliget i at sponsorere 600.000.000 kr. til en eventuel anlæggelse af en Egholmforbindelse.
Egholmforbindelsen er placeret således at stort set ingen i Aalborg kommune vil have incitament for at benytte sig af
denne vej.
Hvis Egholmforbindelsen bliver en realitet, så bør staten og de omkringliggende kommuner omvendt sponsorere
600.000.000 kr. årligt til Aalborg kommune som dækning for de udgifter, der kommer til at blive for tabt
herlighedsværdi af adskillige tusinde boliger og rekreative områder, samt indlæggelser, sygemeldinger og tabt
arbejdsevne for alle de borgere, der bliver syge af depression, dårligt drikkevand og støjgener heraf.
Dokumentet med beskrivelse, argumentation og visualisering af mit forslag til en 3. limfjordsforbindelse er
vedhæftet som PDF-fil.
Håber at forslaget vinder ræson og opbakning fra Transportministeriet, til at stemme for iværksættelse af en
økonomisk og samfundsmæssig beregning, samt miljøvurdering af dette, frem for en Egholmforbindelse.
Med venlig hilsen og godt nytår
Daniel Davidsen
Kort- og landmålingstekniker
Aalborg
========================================================
This message has been scanned for malware. This message and any attachments (the "message") are
confidential, intended solely for the addressees, and may contain legally privileged information. Any
unauthorised use or dissemination is prohibited. E-mails are susceptible to alteration. Neither our company or
any of its subsidiaries or affiliates shall be liable for the message if altered, changed or falsified.
=========================================================
Ce message a ete verifie et ne contient pas de programme malveillant. Ce message et toutes les pieces jointes
(ci-apres le "message") sont confidentiels et susceptibles de contenir des informations couvertes par le secret
professionnel. Ce message est etabli a l'intention exclusive de ses destinataires. Toute utilisation ou diffusion
non autorisee est interdite. Tout message electronique est susceptible d'alteration. Notre societe et ses filiales
declinent toute responsabilite au titre de ce message s'il a ete altere, deforme falsifie. O
=========================================================
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0364.png
-- AKT 311293 -- BILAG 258 -- [ Ådalsforbindelsen - Forslag til 3 limfjordsforbindelse - version 4 ] --
Ådalsforbindelsen
Forslag til linjeføring af en 3. limfjordsforbindelse, hvor den kollektive trafik er indtænkt.
Dette forslag til en 3. limfjordsforbindelse er udtænkt og udarbejdet af:
Daniel Davidsen
Kort- og landmålingstekniker
Aalborg, den 16.01.2022
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0365.png
I mit virke som landmålingstekniker har jeg arbejdet på mange vejprojekter, og har generelt
interesse for infrastruktur. Jeg er født og opvokset i Aalborg og har meget lokalkendskab til byen og
oplandet. Jeg har derfor været enormt optaget af at udtænke en optimal løsning på spørgsmålet om
en 3. limfjordsforbindelse, der både tilgodeser bilister og buspassagerer, som føler sig frustrerede i
trafikken, og lokalbefolkningen der værner om det naturskønne nærmiljø og unikke rekreative
områder. Forslaget har mig bekendt ikke tidligere været belyst eller fremlagt for offentligheden.
Således vil forslaget givetvis være en øjenåbner for mange, der har fulgt debatten gennem årene.
Mit forslag vil være en Ådalsforbindelse, som udgør en tunnelforbindelse mellem Ådalsmotorvejen i
Aalborg og motorvej E45 i Nørresundby. I forslaget tages dog forbehold for, at der endnu ikke
foreligger økonomiske beregninger på Ådalsforbindelsen.
Flere beslutningstagere har lagt sig fast på anlæggelse af Egholmforbindelsen, en motorvej mellem
motorvej E39 ved Vestbjerg nord for Limfjorden, og motorvej E45 ved Dall syd for Limfjorden. Den er
projekteret til at forløbe vest om Nørresundby og Aalborg, og tage en bue ud over øen Egholm. Men
findes der virkelig ikke en anden løsning, som bredt og balanceret tilgodeser både de frustrerede
bilister, der sidder i massiv kø i morgentrafikken, og som samtidigt værner om naturen og miljøet?
Det mener jeg er muligt med Ådalsforbindelsen, som vil tilgodese en stor del af borgerne i regionen:
•
Bilister sydfra og nordfra på motorvej E45, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister nordfra på motorvej E39, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det østlige Vendsyssel, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det vestlige Vendsyssel, der sidder i kø over Limfjordsbroen.
•
Bilister fra det østlige Aalborg og Nørresundby, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det centrale Aalborg og Nørresundby, der sidder i kø over Limfjordsbroen.
•
Borgere i det vestlige Aalborg og det vestlige Nørresundby, samt resten af Nordjylland, der
ønsker at bevare de naturskønne og unikke rekreative områder, hvor Egholmforbindelsen er
projekteret til at forløbe.
De største temaer og hensigtsmæssige mål med anlæggelse af en 3. limfjordsforbindelse er:
1. Den trafikale effekt og økonomiske gevinst.
2. Den trafikale sårbarhed og fordeling af trafik ved uheld og vejarbejde.
3. Forkortet kørselstid og CO2-besparelse for flest mulige bilister.
4. Effektivitet for erhvervslivet.
5. Begrænsning af auditiv, visuel, rekreativ og miljømæssig forurening.
6. Smarte løsninger for den kollektive trafik og sammenhængskraft på tværs af fjorden.
1. Den trafikale effekt og økonomiske gevinst
Langt størstedelen af bilisterne, der krydser fjorden, har enten formål med at køre til eller fra
Aalborg og Nørresundby, eller at køre ad motorvej E39 eller motorvej E45 i nord- sydgående retning.
Så jo længere mod vest eller øst for Aalborg man vælger at opføre en supplerende forbindelse, jo
mindre trafikal effekt og dermed mindre økonomisk gevinst vil den give. Jo tættere mod centrum af
Aalborg man udtænker en forbindelse, jo sværere er det dog at finde korridorer at forbinde med
motorvejsnettet, og jo flere indbyggere risikerer man at spolere tilværelsen for med støj og synet af
tung trafik. Ådalsmotorvejen kan ses som en korridor til at forbinde motorvej E45 nord for fjorden
med motorvej E45 syd for fjorden, forbundet ved at anlægge en tunnel. Ådalsforbindelsen forløber
dermed som motorvej hele vejen, i en lige linje og centralt gennem Aalborg, hvilket gør ruten
hurtigst, kortest og mest attraktiv for flest mulige bilister. Således giver Ådalsforbindelsen den
største trafikale effekt og økonomiske gevinst.
2. Den trafikale sårbarhed og fordeling ved uheld og vejarbejde
I tilfælde af at Limfjordsbroen eller Limfjordstunnelen er lukket, eller der opstår trafikuheld, vil
Ådalsforbindelsen være nem at blive dirigeret over til, som alternativ til at krydse fjorden. Den ligger
optimalt placeret lige mellem Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen, hvad end man er østvendt eller
vestvendt eller kører ad motorvej E39 eller motorvej E45. Egholmforbindelsen vil være et akkurat
tåleligt alternativ for bilister, der bor i det aller vestligste Aalborg, hvis Limfjordsbroen eller
Limfjordstunnelen er midlertidigt lukket. Men den ligger så langt mod vest, at den vil blive en stor
omvej for østvendte bilister til og fra for eksempel supersygehuset, virksomhederne og universitetet
i Aalborg øst, samt E45 nord for fjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0366.png
Størstedelen af borgerne i Aalborg og Nørresundby, samt de bilister, der skal til og fra Aalborg og
Nørresundby, vil ikke have incitament til at køre en kæmpe bue ud og bruge Egholmforbindelsen.
Ådalsforbindelsen vil være et:
•
Hurtigere og nemmere alternativ for mange, der skal til og fra Aalborg og Nørresundby.
•
Bedre alternativ for mange, der ellers plejer at køre ad Hobrovej og Vesterbro over
Limfjordsbroen.
•
Bedre alternativ for mange, der ellers plejer at køre ad Sønderbro og Østre Allé gennem
Limfjordstunnelen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0367.png
3. Forkortet kørselstid og CO2-besparelse for flest mulige bilister
Jo bedre trafikken glider og jo kortere bilisterne har til deres destination, jo bedre og billigere er det
både samfundsøkonomisk, miljømæssigt og for de pågældende bilisters tilfredshed. Motorvej E39 og
motorvej E45 driver den største andel af bilisterne på tværs af Limfjorden, og i særdeleshed
lastvognstrafikken. Ser man på strækningen mellem Vestbjerg og Dall, så vinder Ådalsforbindelsen
med godt 500 meter kortere end Egholmforbindelsen, og godt 2000 meter kortere end
limfjordstunnelen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0368.png
Ser man på strækningen mellem Vodskov og Dall, så vinder Ådalsforbindelsen med godt 2000 meter
kortere end limfjordstunnelen, og godt 5400 meter kortere end Egholmforbindelsen. Dette
illustrerer, at Egholmforbindelsen kun giver en besparelse for nogle af de vestvendte trafikanter og
motorvej E39. Ådalsforbindelsen giver dermed en miljømæssig og samfundsøkonomisk besparelse
både for trafikken til og fra motorvej E39 og for trafikken på motorvej E45 samt øvrige bilister i
Vendsyssel, der krydser fjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0369.png
4. Effektivitet for erhvervslivet
Mange virksomheder og iværksættere nord for fjorden efterspørger en infrastruktur, der sikrer en
glidende og effektiv trafik. En infrastruktur, som befordrer gunstige forhold for
konkurrencedygtighed og attraktive forhold for investorer, arbejdstagere og kunder i hele regionen.
En effektiv 3. limfjordsforbindelse vil bidrage til en mere glidende trafik på tværs af fjorden, ved at
aflaste de to eksisterende limfjordsforbindelser. Dette gælder delvist ved en Egholmforbindelse,
men i særdeleshed ved en Ådalsforbindelse. Jf. de øvrige argumenter her i dokumentet, vil der
samlet set være flere pendlere, der får reduceret kørselstiden med en Ådalsforbindelse fremfor en
Egholmforbindelse. Det er attraktivt og strategisk at opføre virksomheder tæt på motorvej. Derfor vil
der sikkert ikke gå længe, før myndigheder og investorer finder på at udstykke ejendommene
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0370.png
omkring EghoImforbindelsen til erhvervsområde, hvis den bliver realiseret. Dette vil naturligvis gøre
det relativt nemt for nogle af de ansatte på disse virksomheder at komme på arbejde. Men det
smadrer og forurener miljøet på enormt mange parametre og berører enormt mange indbyggere.
Og spørgsmålet er, om borgerne i Aalborg, Nørresundby og resten af Nordjylland vil nyde gavn af en
støjende motorvej, synet at buldrende trafik og virksomheder på den ellers naturskønne og
rekreative egn, hvor Egholmmotorvejen er projekteret til at forløbe? Hovedparten af de nuværende
virksomheder i Aalborg og Nørresundby befinder sig netop strategisk i nærheden af de eksisterende
motorveje. Derfor er det mest optimalt at aflaste trafikken i nærheden af de nuværende
erhvervsområder. En Ådalsforbindelse vil bringe mange bilister hurtigere til og fra arbejde i Aalborg,
Nørresundby og på tværs af fjorden til hele regionen, samt aflaste både Limfjordsbroen og
Limfjordstunnelen. Bilisterne i morgen- og eftermiddagstrafikken ad Ny Nibevej bliver sikkert ikke
glade for endnu et lyskryds ved til- og frakørslerne, plus den ekstra trafik, der kommer til at blande
sig, hvis Egholmmotorvejen bliver realiseret.
5. Begrænsning af auditiv, visuel, rekreativ og miljømæssig forurening
Ådalsforbindelsen udgør ca. 5 km anlæg af ny motorvej. Egholmforbindelsen udgør ca. 20 km nyt
motorvejsanlæg. Det fortæller en del om, hvor mange ressourcer, der forholdsvis ligger i at anlægge
og vedligeholde den ene forbindelse frem for den anden. Ådalsforbindelsen kommer kun til at kræve
ganske få strimler af areal til ekspropriering. Egholmforbindelsen anlægges overjordisk, hvilket
kræver ekspropriation af enormt meget areal. Dens overjordiske anlæg vil medføre auditiv og visuel
støj i et bredt bælte over hele den 20 km lange strækning. Den vil ødelægge synet af solnedgangen
og naturen for alle, der plejer at nyde området. Den hyppige vestenvind vil blæse støjen fra trafikken
forstærket ind over Aalborg og Nørresundby. Spørgsmålet er, om de besøgende og potentielle
tilflyttere, som kommer forbi egnen, hvor Egholmforbindelsen er planlagt til at blive anlagt, får lyst
til at besøge byen igen eller at flytte til byen, når de opdager, hvor meget værdi Egholmforbindelsen
har ødelagt af Aalborgs og Nørresundbys unikke naturskønhed og rekreative områder i vest?
Ådalsforbindelsen anlægges primært underjordisk i tunnel. Den vil indirekte føre til reducering af
støjniveauet på motorvej E45 mellem Gug og Limfjordstunnelen, når mange bilister herfra i stedet
vælger at køre ad Ådalsforbindelsen. Den vil indirekte føre til reducering af støjniveauet på mange
centrale veje i Aalborg, når mange bilister herfra i stedet vælger at køre ad Ådalsforbindelsen.
6. Smarte løsninger for den kollektive trafik og sammenhængskraft på tværs af fjorden
Aalborgs nye investering i kollektiv trafik er Plusbus konceptet, hvor hovedfærdselsårer på tværs af
byen bliver indrettet med dedikerede busbaner, så det bliver attraktivt og hurtigere at transportere
sig med bus mellem bydelene. Ådalsforbindelsen forløber centralt gennem Stigsborg Brygge i
Nørresundby, som er en bydel under stor udvikling med nye boligkvarterer. En direkte linje via
Stigsborg Brygge til det centrale Aalborg ved Karolinelunden vil danne en større sammenhængskraft
og fleksibilitet for borgerne i Aalborg og Nørresundby. En attraktiv, nem og hurtig linje til resten af
Aalborgs og Nørresundbys områder med handel, uddannelse, arbejdspladser, parker, kulturtilbud,
fritidsaktiviteter og det øvrige kollektive transportsystem. Ådalsforbindelsen vil kunne yde større
effektivitet i den kollektive trafik mellem Vendsyssel og Aalborg. Politi, ambulancer og
beredskabsvæsen vil få en lynhurtig færdselsåre over Limfjorden via Ådalsforbindelsen. Den vil være
et rigtigt godt supplement til de eksisterende forbindelser, eller et effektivt alternativ, hvis der er
problemer på de to øvrige forbindelser. Se hvilken gigantisk omvej politi, ambulancer og beredskab
skal ud på, hvis de skal anvende Egholmforbindelsen.
Således opfylder Ådalsforbindelsen alle de vigtigste mål med en 3. linjeføring på tværs af Limfjorden,
og overgår Egholmforbindelsen på alle disse punkter:
•
Den mest optimale afvikling, aflastning og fordeling af langt størstedelen af trafikken på
tværs af Limfjorden og i Aalborg.
•
Det mest optimale alternativ for langt størstedelen af bilisterne på tværs af Limfjorden, hvis
der opstår problemer ved Limfjordstunnelen eller Limfjordsbroen.
•
Den mest direkte rute for langt størstedelen af bilisterne på tværs af Limfjorden, med 2 km
besparelse og dermed stor reduktion af CO2-forbruget.
•
Den mest optimale plan for et effektivt og naturvenligt erhvervsliv.
•
Den mest støjreducerende og naturbeskyttende løsning.
•
Den mest effektive linjeføring til kollektiv trafik på tværs af fjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0371.png
Sådan som Nordjylland er indrettet geografisk, bymæssigt og infrastrukturmæssigt, kan det ikke
betale sig at bygge bro eller tunnel over fjorden, langt fra Aalborg, Nørresundby og de eksisterende
motorveje. Dels fordi det vil være et relativt mindretal, der vil få gavn deraf, og fordi det vil
ødelægge alt for meget natur. Den bedste økonomiske løsning for effektivisering af den østvendte,
vestvendte og diagonale trafik i de mindre befolkede distrikter vil være at skabe bedre hovedveje og
indfaldsveje for dem.
Herunder præsenteres en mere detaljeret visualisering og beskrivelse af Ådalsforbindelsen:
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0372.png
Kort over Ådalsforbindelsens samlede anlæg og referencenumre til knudepunkter undervejs på
strækningen. Ruten for den kommende Plusbus linje gennem Aalborg er indtegnet. Ådalstunnelen
krydser Plusbus linjen ved Karolinelunden, hvilket kan åbne for en kobling med et Plusbus system på
tværs af fjorden. Byfortætning på Nørresundbysiden med udbygning af Stigsborg Brygge kommer til
at spæde flere trafikanter til byen. Ådalsforbindelsen kan indrettes smart med spor, tilkørsler og
afkørsler tilegnet den kollektive og lokale trafik mellem Nørresundby og Aalborg. Med Plusbus
systemet gennem Ådalstunnelen afløses den tvivlsomme og pladskrævende idé med at lave Plusbus
linje over Limfjordsbroen af en effektiv og aflastende model på alle linjer.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0373.png
Kort over motorvej E45 ved afkørsel 10 Høvejen. Syd for denne afkørsel udvides der med 1 spor i
både nordgående og sydgående side (1.), frem til afkørsel 21 Nørresundby N. Således vil der alt i alt
være 4 spor i både nordgående og sydgående side: 2 spor i hver side, som skal forbinde til
Ådalstunnelen mod syd, og motorvej E39 mod nord. 2 spor i hver side, som skal forbinde til
Limfjordstunnelen mod syd, og motorvej E45 mod nord.
Skråfoto set mod syd mellem afkørsel afkørsel 10 Høvejen og afkørsel 21 Nørresundby N. 4 sporet
motorvej i begge sider (1.) 2 spor drejer fra den eksisterende motorvej E45 i sydgående side, som
fører til Ådalstunnelen. Disse 2 spor sænkes gradvist og føres ind under motorvej E45, som hæves
tilstrækkeligt de følgende 650 meter. Der anlægges en rundkørsel på Sundsholmen (2.), hvorfra der
bliver anlagt en brolagt tilkørsel til de sydgående spor mod Limfjordstunnelen, så der herfra forløber
3 spor sydgående. Fra rundkørslen føres desuden en tilkørsel til de sydgående spor mod
Ådalstunnelen, så der også herfra forløber 3 spor sydgående. I den nordgående side føres der
henholdsvis 1 spor fra Ådalsforbindelsen til afkørsel 21 Nørresundby N, samt 1 spor fra
Limfjordstunnelen til afkørsel 21 Nørresundby N.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0374.png
Kort over motorvej E45 mellem afkørsel 22 Nørresundby C og afkørsel 21 Nørresundby N. Sydfra
fletter de 3 nordgående spor fra Ådalstunnelen ind under motorvej E45, hvoraf 2 af sporene lægger
sig til 2 nordgående spor fra motorvej E45, så der alt i alt føres 4 spor videre nordpå, som senere
splitter op ved afkørsel 10 Høvejen. Det 3. nordgående spor fra Ådalstunnelen drejer fra ved afkørsel
21 Nørresundby N. Det 3. nordgående spor fra Limfjordstunnelen drejer fra ved afkørsel 21
Nørresundby N (3.). 2 sydgående spor drejer fra den eksisterende motorvej E45, som skal føre til
Ådalsforbindelsen. Disse 2 spor sænkes gradvist og føres ind under motorvej E45, som hæves
tilstrækkeligt de følgende 650 meter. Der anlægges en rundkørsel på Sundsholmen (2.), hvorfra der
bliver anlagt en brolagt tilkørsel til de sydgående spor mod Limfjordstunnelen, så der herfra forløber
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0375.png
3 spor sydgående. De 3 andre sydgående spor føres ned i Ådalstunnelen lige før de passerer til- og
frakørsel 22 Nørresundby C (4.).
Skråfoto set mod syd. Samme beskrivelse som ved kortet før. Øverst til højre i billedet ses afkørsel
fra Ådalstunnelen for busser, udrykningskøretøjer samt lokale bilister fra Stigsborg Brygge og det
øvrige østlige Nørresundby (5.).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0376.png
Kort over Ådalstunnelens linjeføring under Stigsborg Brygge og Limfjorden. Afkørsel og tilkørsel til
Ådalstunnelen for busser, udrykningskøretøjer samt lokale bilister fra Stigsborg Brygge og det øvrige
østlige Nørresundby (5.). Fremtidsplanen for Stigsborg Brygge er afbilledet. Her ses det, at der ikke
er planer om at opføre bebyggelse på arealet, hvor linjeføringen for Ådalstunnelen forløber.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0377.png
Skråfoto set mod sydvest med fremtidsplanen for Stigsborg Brygge illustreret. Afkørsel og tilkørsel til
Ådalstunnelen for busser, udrykningskøretøjer og lokale bilister fra Stigsborg Brygge og det øvrige
østlige Nørresundby (5.).
Skråfoto set mod nord. Afkørsel og tilkørsel til Ådalstunnelen for busser og udrykningskøretøjer fra
det centrale Aalborg til Stigsborg Brygge, det øvrige østlige Nørresundby, eller længere nordpå ad
motorvej E39 / motorvej E45 (6.). Her kan busser, der kommer nordenfjords fra, nemt fortsætte ad
Plusbus-banerne vest på til Aalborg banegård og Aalborg centrum, eller sydøst på til Universitetet og
Supersygehuset i Sønder Tranders. Udrykningskøretøjer kommer hurtigt og uhindret nordenfjords.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0378.png
Kort over Ådalstunnelens linjeføring under Østre Havnegade kvarteret og Øgade kvarteret.
Afkørsel og tilkørsel til Ådalstunnelen for busser og udrykningskøretøjer til og fra det centrale
Aalborg til Stigsborg Brygge, det øvrige Nørresundby, eller ad motorvej E39 / motorvej E45 (6.).
Her kan nordenfjords busser nemt fortsætte ad Plusbus-banerne vest på til Aalborg banegård og
Aalborg centrum, eller sydøst til Universitetet og Supersygehuset i Sønder Tranders.
Afkørslen fra Ådalstunnelen til Sønderbro i den sydgående side (7.).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0379.png
Skråfoto set mod nord med afkørslen fra Ådalstunnelen til Sønderbro i den sydgående side (7.).
Denne afkørsel gør det nemt for bilister nord for fjorden at køre til det centrale Aalborg ved
Håndværkerkvarteret, Kærby, Frydendal, Gug, Over Kæret, Vester Mariendal, Bejsebakken og
Sofiendal. Der anlægges en tilkørsel til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (6.), såvel
som det gør det nemt for bilister fra Håndværkerkvarteret, Kærby, Frydendal, Gug, Over Kæret,
Vester Mariendal, Bejsebakken og Sofiendal at køre nordenfjords. Kørebanerne på Sønderbro, vest
for Frydendal og Eternitten, omlægges for at gøre plads til afkørsel (7.) og tilkørsel (8.).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0380.png
Kort over Ådalstunnelens sydlige tilkørsler og afkørsler. Afkørslen fra Ådalstunnelen til Sønderbro i
den sydgående side (7.). Tilkørslen til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (8.)
Omlægning af Sønderbros kørebaner vest for Frydendal og Eternitten. Den primære sydlige
tunnelmunding af Ådalstunnelen, hvor den fortsætter i den eksisterende Ådalsmotorvej (9.) Her
omlægges de eksisterende spor, der fører Ådalsmotorvejen og Sønderbro sammen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0381.png
Skråfoto set mod nord med tilkørslen til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (8.)
Omlægning af Sønderbros kørebaner udfor Frydendal og Eternitten. Den primære sydlige
tunnelmunding af Ådalstunnelen, hvor den fortsætter i den eksisterende Ådalsmotorvej (9.) Her
omlægges de eksisterende spor, der fører Ådalsmotorvejen og Sønderbro sammen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0382.png
Kort over omlægning og udvidelse af sammenfletningen mellem motorvej E45 og Ådalsmotorvejen
ved det sydvestlige Gug (10.). Der anlægges en dæmning med 2 spor fra Ådalsmotorvejen i
sydgående side, som skal flette sammen med motorvej E45. Dæmningen med de 2 spor skal føres
over jernbanen og dernæst over 2 sammenførte spor fra Ådalsmotorvejen og motorvej E45, som skal
udgøre afkørsel 28 Aalborg S til Egnsplanvejen. Formålet er at skabe en gnidningsfri sammenfletning
mellem Ådalsmotorvejen og motorvej E45 og afkørsel 28 Aalborg S.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0383.png
Skråfoto set mod syd. Samme beskrivelse som ved kortet før.
Ådalsforbindelsen i tal:
•
4,20 km nordgående tunnelrør, som forløber fra den nordlige ende af Ådalsmotorvejen før
krydset ved Ny Kærvej, til 0,35 km før afkørsel 21 Nørresundby N. Nordgående tunnelrør har
en tilkørsel 0,23 km efter Ny Kærvej i Aalborg. Herfra er strækningen i tunnel på 3,73 km og
med 3 spor. Før da forløber tunnelen med 2 spor og 1 nødspor. Nordgående tunnelrør har
en tilkørsel ved Karolinelundsvej, som er beregnet til bustrafik og udrykningskøretøjer.
Nordgående tunnelrør har en afkørsel ved Stigsborgvej. På store dele af strækningen vil man
kunne grave tunnelen og afdække oppe fra terræn, fremfor at bore tunnel.
4,00 km sydgående tunnelrør, som forløber fra afkørsel 22 Nørresundby C, til den nordlige
ende af Ådalsmotorvejen i Aalborg. På store dele af strækningen vil man kunne grave
tunnelen og afdække oppe fra terræn, fremfor at bore tunnel.
Sydgående tunnelrør har en afkørsel, som udmunder 0,45 km før Ny Kærvej. Frem til da er
strækningen i tunnel på 3,27 km og med 3 spor. De resterende 0,73 km i tunnelen forløber
med 2 spor og 1 nødspor. Sydgående tunnelrør har en tilkørsel ved Stigsborgvej. Sydgående
tunnelrør har en afkørsel ved Karolinelundsvej, som er beregnet til bustrafik og
udrykningskøretøjer.
1,40 km med 1 ekstra spor i hver side af motorvej E45 mellem afkørsel 10 Høvejen og
afkørsel 22 Nørresundby C.
1,00 km med 2 ekstra spor på dæmning og bro i sydgående retning af Ådalsmotorvejen i
overgangen til motorvej E45 og Egnsplanvejen, for at optimere sammenfletningen.
0,65 km af den eksisterende motorvej E45 hæves på strækningen mellem afkørsel 21
Nørresundby N og afkørsel 22 Nørresundby C, så Ådalsforbindelsen kan føres under og
flette sammen med E45 og afkørsel 21 Nørresundby i både nordgående og sydgående
retning.
Ny rundkørsel på Sundsholmen ved tilkørsel 21 Nørresundby N, hvor der blandt andet
anlægges bro med tilkørsel til E45, samt tilkørsel til Ådalsforbindelsen sydgående.
•
•
•
•
•
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0384.png
-- AKT 311293 -- BILAG 259 -- [ Høringssvar 3. limfjord ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar 3. limfjord
06-01-2024 17:56
høringssvar 3. limfjord - ingen aflastning.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0385.png
-- AKT 311293 -- BILAG 260 -- [ høringssvar 3. limfjord - ingen aflastning ] --
Høringssvar 3. limfjord - tåbelig linjeføring
Den
linjeføring
er komplet uforståelig.
Målet med linjeføringen siges at være at aflaste E45, så der ikke opstår
kø i morgentrafikken. VVM angiver, at den skulle kunne aflaste 24%.
Det var ikke meget - og slet ikke til det beløb, den kommer til at koste.
Er den overhovedet rentabel ?? Og hvordan den vil afværge køer, kan
jeg ikke forestille mig.
Som det er nu, er problemet med krydsning af Limfjorden stort set for-
bundet med ”myldretidstrafikken”, når folk skal krydse fjorden til og fra
arbejde i Aalborg. Det sker ofte i forbindelse med vognbaneskift nede i
selve tunnelen eller umiddelbart før/efter. Det må kunne afhjælpes på
anden måde.
Langt de fleste arbejdspladser, herunder det kommende supersygehus
i Aalborg, ligger i øst samt delvis i det centrale og sydlige Aalborg. Der
er lavet nye beregninger af trafikforskere, der uden diskussion viser, at
flaskehalsproblemerne på både kort og lang sigt bedst kan afhjælpes
gennem en udbygning af kapaciteten i den østlige del af Aalborg.
Her vil en parallel-tunnel tilsyneladende være den helt rigtige løsning,
som ovenikøbet er billigere både anlægsøkonomisk og samfundsøko-
nomisk Dette er selvfølgelig inklusive nødvendige tilslutningsanlæg og -
veje. Der vil også kunne peges på city-tunnelen, og det forslag er end
aldrig blevet undersøgt i en VVM. Dokumentation herfor ses ved brug af
de nyeste trafikberegningsmodeller, til forskel fra de beregningsmodel-
ler, der tidligere blev brugt i denne sag.
En vestlig linjeføring vil kun være en fordel for Aalborg Lufthavn samt
den vestligste del af Vendsyssel/Hanherred, hvilket ikke burde opveje
ovennævnte fordele, hvortil kommer, at den ødelægger en masse mil-
jøhensyn. Selvom jeg bor i det vestlige Jammerbugt, værdsætter jeg
naturværdierne så meget, at jeg gerne venter et par minutter ekstra,
ved passage af fjorden. Det er et luxus problem vi har her i Nordjylland -
Sjællænderne griner, når de hører hvor lidt vi de facto holder i kø. Det
tåler ingen sammenligning med deres forhold. Og den kommer ikke til
at få den store betydning i forhold til evt. uheld i nuværende tunnel.
Når der sker uheld i tunnelen, og man forestiller sig, at den nye 3. lim-
fjordsforbindelse over Egholm er etableret, Vil den i givet fald kun afla-
ste, hvis man opdager det i rigtig god tid, inden man kan køre fra over
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
på E39. Der er ingen direkte forbindelse mellem E 39 og E 45. Skal man
over på E39 fra E45, så må det være ved at kringle sig gennem nørre-
sundby eller Centrum, hvilket vil belaste trafikken der, og så er der nok
ikke så meget vundet alligevel, i forhold til kødannelse.
Kommer man fra Frederikshavn og den del af Vendsyssel, giver det slet
ingen mening. Måske for nogen fra Jammerbugt, der skal til city syd, el-
ler de, der kommer fra Hirtshalsfærgerne.
Med venlig hilsen
Ingrid Høg
Stationvej 81 b
Biersted
9440
Åbybro
L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0387.png
-- AKT 311293 -- BILAG 261 -- [ Høringssvar 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse
06-01-2024 17:45
høringssvar 3. limfjordsforbindelse - forkert tænkt.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0388.png
-- AKT 311293 -- BILAG 262 -- [ høringssvar 3. limfjordsforbindelse - forkert tænkt ] --
Høringssvar 3. limfjord - tåbelig linjeføring
Selve linjeføringen
er komplet uforståelig.
Målet med linjeføringen skulle være at aflaste E45, så der ikke opstår
kø i morgentrafikken. VVM angiver, at den skulle kunne aflaste 24%.
Det var ikke meget - og slet ikke til det beløb, den kommer til at koste.
Er den overhovedet rentabel ?? Og hvordan den vil afværge køer, kan
jeg ikke forestille mig.
Som det er nu, er problemet med krydsning af Limfjorden i alt væsent-
lighed forbundet med ”myldretidstrafikken”, når folk skal til og fra ar-
bejde i Aalborg. Det sker ofte i forbindelse med vognbaneskift nede i
selve tunnelen eller umiddelbart før/efter. Det må kunne afhjælpes på
anden måde.
Langt de fleste arbejdspladser, herunder det kommende supersygehus
i Aalborg, ligger i øst samt delvis i det centrale og sydlige Aalborg. Der
er lavet nye beregninger af trafikforskere, der uden diskussion viser, at
flaskehalsproblemerne på både kort og lang sigt afhjælpes klart bedst
ved en udbygning af kapaciteten i den østlige del af Aalborg.
Her vil en parallel-tunnel tilsyneladende være den helt rigtige løsning,
som ovenikøbet er billigere både anlægsøkonomisk og samfundsøko-
nomisk. Dette er selvfølgelig inklusive nødvendige tilslutningsanlæg og
-veje. Dette kan dokumenteres ved brug af de nyeste trafikberegnings-
modeller, til forskel fra de beregningsmodeller, der tidligere blev brugt i
denne sag.
En vestlig linjeføring vil kun være en fordel for Aalborg Lufthavn samt
den vestligste del af Vendsyssel/Hanherred, hvilket ikke burde opveje
ovennævnte fordele, hvortil kommer, at den ødelægger en masse mil-
jøhensyn.
Når der sker uheld i tunnelen, og man forestiller sig, at den nye 3. lim-
fjordsforbindelse over Egholm er etableret, Vil den i givet fald kun afla-
ste, hvis man opdager det i rigtig god tid, inden man kan køre fra over
på E39. Der er ingen direkte forbindelse mellem E 39 og E 45. Og skal
man over på E39 fra E45, så må det være ved at kringle sig gennem
nørresundby eller Centrum, hvilket vil belaste trafikken der, og så er der
nok ikke så meget vundet alligevel, i forhold til kødannelse.
Kommer man fra Frederikshavn og den del af Vendsyssel, giver det slet
ingen mening. Måske for nogen fra Jammerbugt, der skal til city syd, el-
ler de, der kommer fra Hirtshalsfærgerne.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Og så er det åbenbart planen, at Aalborgs befolkning skal bøde for
disse skøre planer - hele 6 mia kr.? !! Det er det glade vanvid.
Motorveje plejer at være en statslig opgave - ikke en opgave en lo-
kalbefolkning skal betale for.
Er det overhovedet lovligt? Man siger, at det giver vækst i Nordjylland -
men hvordan?
Vores vækst burde ske gennem udnyttelse af de mange naturområder,
der findes i hele Nordjylland og Himmerland. Et skræmmescenarie er, at
vores landsdel bliver domineret af endnu en skør motorvej - et
monsterprojekt med op til 10 meter høje broer hen over bebyggelse =
skrækscenarie.
Med venlig hilsen
Ulla Pedersen
Fredericiagade 26
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0390.png
-- AKT 311293 -- BILAG 263 -- [ Linjeføring komplet tåbelig ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Linjeføring komplet tåbelig
06-01-2024 17:25
høringssvar 3. limfjord - tåbelig linjeføring.pdf;
Hermed mit høringssvar
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0391.png
-- AKT 311293 -- BILAG 264 -- [ høringssvar 3. limfjord - tåbelig linjeføring ] --
Høringssvar 3. limfjord - tåbelig linjeføring
Selve linjeføringen
er komplet uforståelig.
Den siges at skulle aflaste E45, så der ikke opstår så megen kø i mor-
gentrafikken. Det er målt, at den skulle kunne aflaste 24%. Det var ikke
meget - og slet ikke til det beløb, den kommer til at koste. Er den over-
hovedet rentabel ?? Og hvordan den vil afværge køer, kan jeg ikke fore-
stille mig.
Som det er nu, er problemet med krydsning af Limfjorden i alt væsent-
lighed forbundet med ”myldretidstrafikken”, når folk skal til og fra ar-
bejde i Aalborg.
Langt de fleste arbejdspladser, herunder det kommende supersygehus
i Aalborg, ligger i øst samt delvis i det centrale og sydlige Aalborg. Der
er lavet nye beregninger af trafikforskere, der uden diskussion viser, at
flaskehalsproblemerne på både kort og lang sigt afhjælpes klart bedst
ved en udbygning af kapaciteten i den østlige del af Aalborg.
Her vil en parallel-tunnel tilsyneladende være den helt rigtige løsning,
som ovenikøbet er billigere både anlægsøkonomisk og samfundsøko-
nomisk. Dette er selvfølgelig inklusive nødvendige tilslutningsanlæg og
-veje. Dette kan dokumenteres ved brug af de nyeste trafikberegnings-
modeller, til forskel fra de beregningsmodeller, der tidligere blev brugt i
denne sag.
En vestlig linjeføring vil kun være en fordel for Aalborg Lufthavn samt
den allervestligste del af Vendsyssel/Hanherred, hvilket ikke burde op-
veje ovennævnte fordele, hvortil kommer, at den ødelægger en masse
miljøhensyn.
Når der sker uheld i tunnelen, og man forestiller sig, at den nye 3. lim-
fjordsforbindelse over Egholm er etableret, skulle man i givet fald opda-
ge det i rigtig god tid, inden man kan køre fra over på E39. Der er ingen
direkte forbindelse mellem E 39 og E 45. Og skal man over på E39 fra
E45, så må det være ved at kringle sig gennem nørresundby eller Cen-
trum, hvilket vil belaste trafikken der, og så er der nok ikke så meget
vundet alligevel, i forhold til kødannelse. Kommer man fra Frederiks-
havn og den del af Vendsyssel, giver det slet ingen mening. Måske for
nogen fra Jammerbugt, der skal til city syd, eller de, der kommer fra
Hirtshalsfærgerne.
Men skal Aalborgs befolkning virkelig bøde for det?? 6 mia kr.? !! Det er
det glade vanvid.
Motorveje plejer at være en statslig opgave - ikke
en opgave en lokalbefolkning skal betale for.
Er det overhovedet lov-
ligt? Man siger, at det giver vækst i Nordjylland - men hvordan?
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vores vækst vil i min optik være oplagt at lade ske gennem udnyttelse
af de mange naturområder, der findes i hele Nordjylland og Himmer-
land. Et skræmmescenarie er, at A Enggaard tapetserer øen Egholm
med højhuse, og der opstår industrier herfra og til Hirtshals. Det ville
virkelig være noget , vi ikke ønsker.
Med venlig hilsen
Mona Elisabeth Pedersen
Stigsborg Bakke 48, 4, 5
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0393.png
-- AKT 311293 -- BILAG 265 -- [ Kritik Manglende sammenlignelige beregninger for forbedering af E45 vs Egholmlinj… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Kritik: Manglende sammenlignelige beregninger for forbedering af E45 vs Egholmlinjen
06-01-2024 11:32
En udbygning af E45 kan ikke vente.pdf;
Det er bekymrende, at der ikke er gjort mere for at forbedre fremkommeligheden på E45, trods
Vejdirektoratets bevidsthed om problemets omfang.
Det undrer mig, at myndighederne ikke foretager omfattende beregninger på forbedringer af den
eksisterende E45, hvilket af ukendte årsager aldrig tidligere er udført på en sammenlignelig måde. Det er
afgørende, at alle muligheder og alternativer bliver grundigt vurderet for at finde den mest effektive og
bæredygtige løsning.
Vejdirektoratet har aldrig regnet på forslagene til løsning af trafikproblemerne ved Limfjordstunnellen med
den Grønne Mobilitetsmodel, selv om det iflg. civilingeniør, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning Anker
Lohmann-Hansen, Aalborg Universitet tilsyneladende er en enkel opgave.
Han forklarer, at Vejdirektoratet erkender, at der i 2035 med en Egholmforbindelse fortsat vil være seriøse
trængselsproblemer ved Limfjordstunnellen (81.000 køretøjer i døgnet), og at problemerne i 2040 (85.000
køretøjer i døgnet) vil blive af samme størrelsesorden, som vi oplever dem i dag med forsinkelser på op til
30 minutter i eftermiddagsmyldretiden.
Det er absurd, at kvalificerede fagfolk i embedsværk skal vente på en ministeriel tilladelse til at foretage
samfundsøkonomiske beregninger til gavn for helheden og som, der uvist af hvilken grund, på 20. år stadig
nægtes at give.
Iflg. civilingeniør, lektor emeritus i trafik- og byplanlægning Anker Lohmann-Hansen viser Vejdirektoratets
beregninger, at den del af Vendsyssel, som i dag benytter E45 (Hals, Hjallerup, Sæby og Frederikshavn) samt
trafikken til Sverige, i 2035 med en Egholmforbindelse fortsat vil opleve trængsel ved Limfjordstunnellen på
et niveau svarende til år 2020 – altså med kødannelser i myldretiderne og risiko for trafikalt sammenbrud
ved de ca. 100 årlige hændelser.
De, der benytter E39 med mål syd for Aalborg, vil muligvis få fordel af en vestlig omfartsvej uden om
Aalborg, mens de der har mål i Aalborg Centrum, erhvervsområdet ved Port of Aalborg, Universitetet,
Universitetshospitalet eller Gigantium, fortsat hænger i trængslen ved Limfjordstunnellen.
En alternativ løsning med en udvidelse af E45 vil ikke alene adressere trafikproblemerne fra Vendsyssel,
men også være skånsom over for natur, fauna og miljø. Desuden ville det øge den trafikale kapacitet, hvor
der er mest brug for den, og sandsynligvis være en mere økonomisk løsning.
Jeg opfordrer kraftigt til, at der foretages yderligere undersøgelser og overvejelser omkring en udbygning af
E45, som et alternativ til Egholmforbindelsen. Det er essentielt, at vi finder en løsning, der tilgodeser både
trafikale behov og miljøhensyn.
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0394.png
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0395.png
-- AKT 311293 -- BILAG 266 -- [ En udbygning af E45 kan ikke vente ] --
Nordjyske - 05/01 2024
SIDE 32 | FREDAG 5. JANUAR 2024
En udbygning af E45 kan ikke vente
ANKER LOHMANN-HANSEN SKRIVER I SIT NOTAT TIL POLITIKERNE, AT FLERE BESLUTNINGER OM VEJNETTET I
AALBORG HAR VÆRET DOMINERET AF POLITISKE OG IKKE TRAFIKTEKNISKE HENSYN. ARKIVFOTO: CLAUS
SØNDBERG
TRAFIK: Nordjysk erhvervsliv har gentagne gange ytret sig om vigtighe-
den af, at der etableres en Tredje Limfjordsforbindelse. Senest har Er-
hverv Norddanmark sat fokus på, at det i overvejende grad er Aalborg, der
har interesse i, at der sikres bedre kapacitet for biltrafikken på tværs af
Limfjorden. Det er helt naturligt, fordi det er her, de store kapacitetspro-
blemer findes ved Limfjordsbroen og på E45 ved Limfjordstunnellen – ka-
pacitetsproblemer som breder sig til det omgivende lokale vejnet.
Erhverv Norddanmark mener også, at en Tredje Limfjordsforbindelse er af
stor betydning for virksomheder i de nordlige kommuner som fx Frede-
rikshavn. De taler om nødvendigheden af god og pålidelig fremkomme-
å
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0396.png
-- AKT 311293 -- BILAG 267 -- [ Egholmforbindelsen- Indsigelse - Vestlig forbindelse løser ikke trængselsproblemet … --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Egholmforbindelsen- Indsigelse - Vestlig forbindelse løser ikke trængselsproblemet nok
05-01-2024 17:25
Dette er et høringssvar vedr. både anlægsloven og miljøkonsekvensvurderingen.
Vestlig forbindelse løser ikke problemet med trængsel ved E45, Limfjordstunnelen.
Ifølge Vejdirektoratets egne beregninger af trafikudviklingen, vil Egholmslinjen ikke aflaste E45 tilstrækkeligt til at
undgå at kapicitetsgrænsen ved Limfjordstunnelen igen er nået omkring år 2035. Det er kun få år efter åbningen af
Egholmsmotorvejen.
Aalborg udvikler sig mod øst, og det har i særklasse været tilfældet siden 2011, hvor Egholmmotorvejen blev
besluttet.
Herude ligger Universitetet, det kommende Supersygehus, de store arbejdspladser, Aalborg Havn, boligkvarterer etc.
Aalborg Kommune by-udvikler lige nu Stigsborg-området på østsiden af Nørresundby, hvor en helt ny bydel vil
rumme 7.500 mennesker lige ved E45.
E45 er allerede overbelastet trafikalt og kan ikke følge med behovet, da slet ikke i fremtiden.
Jeg er enig med trafikforskere (fx Anker Lohmann-Hansen) der påpeger at en udbygning af den eksisterende
forbindelse – altså et ekstra rør eller to ved siden af den nuværende tunnel – er den indlysende rigtige løsning for
både mennesker og natur og trafikale forhold i regionen.
En udbygning af E 45 kan ikke vente.
En vestforbindelse over Egholm er at betragte som en motor-ringvej for Aalborg kommune og bør ikke betales af
staten.
Mvh
John Sloth
Kong Georgs Vej 10
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0397.png
-- AKT 311293 -- BILAG 268 -- [ Egholmforbindelsen- Høringssvar- Vestlig forbindelse løser ikke problemet ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Egholmforbindelsen- Høringssvar- Vestlig forbindelse løser ikke problemet
05-01-2024 17:02
Vestlig forbindelse løser ikke problemet
Aalborg udvikler sig mod vest. Herude ligger Universitetet, det kommende Supersygehus, store boligkvarterer etc.
E45 er allerede overbelastet trafikalt og kan ikke følge med behovet, da slet ikke i fremtiden.
Jeg er enig med trafikforskere (fx anker Lohmann-Hansen) på peger at en udbygning af den eksisterende forbindelse
– altså et ekstra rør eller to ved siden af den nuværende tunnel – den indlysende rigtige løsning for både mennesker
og natur og trafikale forhold i regionen.
En udbygning af E 45 kan ikke vente.
En vestforbindelse over Egholm er at betragte som en ringvej for kommunen og intet andet.
Mvh
Mie M. Sloth
Kong Georgs Vej 10
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0398.png
-- AKT 311293 -- BILAG 269 -- [ Motorvej over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Dan Brock-Faber ([email protected])
Motorvej over Egholm
05-01-2024 12:10
Kære transportminister og folketing.
Jeg tilslutter mig fuldt ud vedlagte artikel af Anker Lohmann-Hansen.
Den illustrerer til fulde at en motorvej over Egholm
ikke
løser problemerne på E45.
Det er samtidig et bedre og billigere alternativ, selv om Vejdirektoratet hævder, at et sådant ikke findes.
Det er uhørt, at påstå dette og det ville tjene folkestyret, at bedre og billigere alternativer undersøges ved så
store anlægsopgaver.
"TRAFIK:
Nordjysk erhvervsliv har gentagne gange ytret sig om vigtigheden af, at der etableres en Tredje
Limfjordsforbindelse. Senest har Erhverv Norddanmark sat fokus på, at det i overvejende grad er Aalborg, der
har interesse i, at der sikres bedre kapacitet for biltrafikken på tværs af Limfjorden. Det er helt naturligt, fordi
det er her, de store kapacitetsproblemer findes ved Limfjordsbroen og på E45 ved Limfjordstunnellen –
kapacitetsproblemer som breder sig til det omgivende lokale vejnet.
Erhverv Norddanmark mener også, at en Tredje Limfjordsforbindelse er af stor betydning for virksomheder i
de nordlige kommuner som fx Frederikshavn. De taler om nødvendigheden af god og pålidelig
fremkommelighed, når Limfjorden skal krydses ved Aalborg.
De hævder - i et debatindlæg bragt i Nordjyske, at den Egholm-forbindelsen vil sikre, at Nordjylland som
helhed – og i særdeleshed Vendsyssel – ikke bliver koblet af udviklingen i resten af landet og landene
omkring os samt, at det vil sikre en en god og pålidelig fremkommelighed – og reelle alternativer – når
Limfjorden skal krydses ved Aalborg, så både gods og personer kan nå frem til aftalt tid.
Jeg er enig med Erhverv Norddanmark i, at trængselsproblemerne ved især Limfjordstunnellen er et seriøst
problem. Det skal løses – ja det burde for længst være løst, men Transportministeren og i nogen grad Aalborg
Kommune ønsker øjensynligt ikke, at der gøres noget for at forbedre fremkommeligheden på E45.
Vejdirektoratet er fuldt bevidst om problemets omfang og karakter, men kan ikke komme igennem med selv
mindre lokale forbedringer.
Vejdirektoratets beregninger viser, at den del af Vendsyssel, som benytter E45 (Hals, Hjallerup, Sæby og
Frederikshavn) samt trafikken til Sverige, i 2035 med en Egholmforbindelse fortsat vil opleve trængsel ved
Limfjordstunnellen på et niveau svarende til år 2020 – altså med kødannelser i myldretiderne og risiko for
trafikalt sammenbrud ved de ca. 100 årlige hændelser. De, der benytter E39 med mål syd for Aalborg, vil få
fordel af en vestlig omfartsvej uden om Aalborg, men har de mål i Aalborg Centrum, erhvervsområdet ved
Port of Aalborg, Universitetet, Universitetshospitalet eller Gigantium, så hænger også de i trængslen ved
Limfjordstunnellen.
Vejdirektoratet har aldrig regnet på forslagene til løsning af trafikproblemerne ved Limfjordstunnellen med
den Grønne Mobilitetsmodel, selv om det er en enkel opgave. De venter på ministerens tilladelse, og den
nægter han at give. Vejdirektoratet erkender, at der i 2035 med en Egholmforbindelse fortsat vil være seriøse
trængselsproblemer ved Limfjordstunnellen (81.000 køretøjer i døgnet), og at problemerne i 2040 (85.000
køretøjer i døgnet) vil blive af samme størrelsesorden, som vi oplever dem i dag med forsinkelser på op til 30
minutter i eftermiddagsmyldretiden.
Erhvervslivet ved inderst inde godt, at den eneste løsning, som kan samle alle interesser i Nordjylland er en
udbygning af E45 fra Svenstrup til Bouet incl. ekstra kapacitet ved Limfjordskrydsningen. En udbygning af
E45 vil løse alle problemer for trafikken fra Vendsyssel. En udbygningsløsning er skånsom over for
naturinteresser, fauna og miljø og vil sikre en større trafikal kapacitet på tværs af Limfjorden, der hvor der er
brug for den. Og ikke mindst er den billigere.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Vi kan ikke vente ti år med at få gjort noget ved kapacitetsproblemerne på tværs af Limfjorden.
Transportministeren må ”se at få fingeren ud” og komme i gang med en etapevis udbygning af E45."
Venlig hilsen
Dan Brock-Faber
Jenlebakken 4, 9520 Skørping
Mobil +45 20 77 07 96
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0400.png
-- AKT 311293 -- BILAG 270 -- [ Høringssvar omkring 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), [email protected]. ([email protected].)
[email protected] ([email protected])
Høringssvar omkring 3. Limfjordsforbindelse
04-01-2024 21:24
Til Transportministeriet
Jeg vil som borger i Aalborg stærkt anmode om en revurdering af linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse.
Ikke fordi jeg selv bor i den vestlige del af Aalborg, men fordi Aalborg som sådan vil blive negativt påvirket af en
vestforbindelse (først og fremmest en ”indpakning” af byen mellem to motorveje – men også støj fra lavbroen helt til
centrum og en meget negativ virkning på øen Egholm og naturområderne vest/syd for Aalborg).
Selvom jeg bor i den østlige del af Aalborg, mener jeg, at en ekstra østforbindelse (gerne et ekstra rør, så man kan
benytte to rør sydpå om morgenen og to nordpå om eftermiddagen) vil gøre meget mere gavn på langt sigt, da det er
her de store kapacitetsproblemer blot vil tiltage de kommende år – også selvom vi evt. ville få en vestforbindelse.
Samtidig ville en sådan billigere forbindelse også kunne give økonomi til en langt bedre støjbeskyttelse (gerne med
overdækning) af en mere samlet (udbygget) motorvej nord og syd for fjorden – og den ville også undgå mange ekstra
tilkørsler og omkørsler, som en vestforbindelse ville nødvendiggøre.
Det er hovedtrækkene i mine indvendinger mod lovforslaget, som det ligger nu.
Med venlig hilsen
Thue Ørberg
Thue Ørberg
Hirsevej 8
9000 Aalborg
Tlf. 27 46 25 46
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0401.png
-- AKT 311293 -- BILAG 271 -- [ Klage 3 limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
katja thomsen ([email protected])
Klage 3 limfjordsforbindelse
04-01-2024 10:31
ønsker at gøre indsigelse mod 3 limfjordsforbindelse, som desværre ikke opfylder gældende regler.
I øvrigt er der kommet nye undersøgelser der viser at den IKKE kommer til at løse Aalborgs trafik
problemer. Det vil en østlig forbindelse gøre.
Alt er rykket ud øst på i Aalborg, med det nye sygehus og industri.
Aalborg vestby er stort set lukket for trafik, da der netop er lavet en busrute, og derfor må biler ikke køre der.
Det vil få konsekvenser for afkørsel på Nørhomsvej, som i forvejen er helt stoppet til. Det er ikke taget med i
beregningerne.
Hvordan sikrer man at folk ikke blive syge af larmen.
Hele området i Hasseris er vokset kolosalt de sidste par år, og motervejen kommer til at være gangske få
meter fra tæt bebyggelse?
Hilsen Katja Thomsen
K.E. Færgemanns vej 10
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0402.png
-- AKT 311293 -- BILAG 272 -- [ 3. Limfjordsforbindelse - Trafikale løsninger ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse - Trafikale løsninger
03-01-2024 19:43
Hej Anders, Venligst send en kvittering for modtaget mail.
Den trafikale løsning
Egholmmotorvejen
Den trafikale løsning af trængselsproblemerne omkring Limfjordstunnellen, som Egholmmotorvejen tilbyder, er
med +7.6 milliarder kr ikke alene den dyreste løsning, men også den dårligste, idet den ifølge Vejdirektoratets
egne trafikberegninger og -estimater kun lige netop vil bringe trængslen i Limfjordstunnellen ned på nul, når den
engang i 2032 er færdig, hvorefter trængslen vil stige igen, og i de mellemliggende ti år vil bilister stadig opleve
trængselsproblemer. Og så harmonerer en motorvej slet ikke med Aalborg Kommune’s ambitioner om at tænke
”i
grønne og fremtidssikre løsninger – og tør satse på nye transportformer.”
(Aalborg Kommune, 2018).
Egholmmotorvejen er i den grad et udtryk for fortidens uduelige løsning på dagens og morgendagens
transportproblemer.
Grønne løsninger på transportproblemer
Min personlige grundholdning til løsning af trafiktrængselsproblemer i et moderne grønt samfund er, at sådanne
problemer bør løses ved hjælp af smarte og fremtidssikrede metoder, så som: samkørselsbaner, road pricing,
pendlerparkeringspladser, billig fleksibel offentlig transport, f.eks. i form af små el-busser mellem
pendlerparkeringspladser og bycentrum, elcykler og cykelstier etc., snarere end at bygge motorveje. Sådanne tiltag
fungerer fint i andre storbyer rundt om i verden, og ville i en eller anden kombination i løbet af kort tid kunne løse de
trængselsproblemer, som i dag gør livet surt for bilister i og omkring Aalborg.
Et forslag
Men skal der bygges en motorvej, så foreligger der andre, bedre løsninger i den østlige del af Aalborg, hvor der for
tiden sker stor udbygning af privat industri og offentlige arbejdspladser med det nye Supersygehus. Det gælder for
eksempel, et tredje tunnelrør i Limfjordstunnellen, en tunnel længere øst for den nuværende Limfjordstunnel, eller
den såkaldte City-tunnel, en væsentlig bedre og billigere løsning end Egholmmotorvejen, udarbejdet af Lektor
Emeritus Anker Lohmann-Hansen, civilingeniør i trafik- og byplanlægning, Aalborg Universitet og Otto Anker Nielsen,
DTU. Ved hjælp af nogle kort vil jeg nedenfor argumentere for denne City tunnel. Et af kortene har jeg kopieret fra
Lohmann-Hansens egen
præsentation af forslaget om en City-tunnel.
Første kort viser det bynære udsnit af den i VVM-redegørelsen foreslåede Egholmmotorvej, kortet er ca. 6,5 km i
bredden. Læg mærke til hvordan Aalborg bliver omkranset af motorveje, med dertil hørende støj.
Det næste kort er et udsnit af et bykort for Aalborg, som viser noget der ikke fremgår af VVM-redegørelsens kort,
nemlig tilkørselsvejene til Limfjordstunnellen, som de ser ud i dag, Det drejer sig om hh. Kridtsvinget på Aalborg-
siden og Borgmestersvinget på Nørresundby-siden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0403.png
Det tredje kort viser forslaget til en City-tunnel, som fører trafikken fra Aalborg Centrum gennem en ny tunnel i
forlængelse af Østre Allé og vest for den eksisterende Limfjordstunnel. Forslaget tager udgangspunkt i den aktuelle
trafikfordeling af trafikken gennem Limfjordstunnellen, fra hh. Aalborg Centrum via Kridtsvinget og fra E45.
Sammenfletningen af disse to trafikstrømme i Kridtsvinget giver i dag anledning til uforholdsmæssigt mange
trafikuheld og hændelser, som forsinker trafikken. City-tunnel forslaget fjerner Kridtsvinget og muliggør at
Borgmestersvinget på Nørresundby-siden, som ligeledes giver anledning til uheld, også kan fjernes, og
Aalborgensere, som kun skal over fjorden til Nørresundby, skal ikke ind på E45, som således bliver en gennemgående
motorvej, som vil kunne fungerer gnidningsfrit, også i myldretiden. Kortet findes på side 5 i præsentationen af
forslaget.
En City-tunnel vil medføre
langt mere harmonisk trafikafvikling ved Limfjordstunnellen, således at daglige kødannelser
undgås, og de talrige trafikuheld og hændelser reduceres mærkbart
langt lavere anlægsudgift end ved etablering af Egholmmotorvejen – anslået 4,5 milliarder kr
forventeligt kortere anlægstid
øget trafikal kapacitet på tværs af Limfjorden
kun få miljømæssige problemstillinger - ingen inddragelse af uberørte arealer og natur
genekoncentration, som reducerer den samlede støjbelastning, den samlede belastning med trafikuheld og
den samlede visuelle belastning.
Alt i alt må et sådant forslag til løsning af de transportproblemer, som bilister oplever i Limfjordstunnellen siges at
være både bedre og billigere end det foreliggende forslag til en Egholmmotorvej.
I Fravigelse for bilag IV-arten odder, udarbejdet af SWECO for Vejdirektoratet, hævdes det at ”der ikke findes et
tilfredsstillende alternativ til Egholmlinjen” må siges at være ukorrekt. Det foreliggende lovforslag bør ikke vedtages,
når der findes andre og bedre løsninger på trængselsproblemet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0404.png
-- AKT 311293 -- BILAG 273 -- [ VS 3. Limfjordsforbindelse - trafikale løsning ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
VS: 3. Limfjordsforbindelse - trafikale løsning
02-01-2024 17:02
image009.emz; image011.emz;
Afsender: Kaj Lauritsen, Egholm 51, 9000 Aalborg
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Den trafikale løsning
Egholmmotorvejen
Den trafikale løsning af trængselsproblemerne omkring Limfjordstunnellen, som Egholmmotorvejen tilbyder, er med +7.6 milliarder kr
ikke alene den dyreste løsning, men også den dårligste, idet den ifølge trafikberegninger og -estimater kun lige netop vil bringe
trængslen i Limfjordstunnellen ned på nul, når den engang i 2032 er færdig, hvorefter trængslen vil stige igen, og i de mellemliggende
ti år vil bilister stadig opleve trængselsproblemer. Og så harmonerer en motorvej slet ikke med Aalborg Kommune’s ambitioner om at
tænke
”i grønne og fremtidssikre løsninger – og tør satse på nye transportformer.”
(Aalborg Kommune, 2018). Egholmmotorvejen er i
den grad et udtryk for fortidens uduelige løsning på dagens og morgendagens transportproblemer.
Grønne løsninger på transportproblemer
Min personlige grundholdning til løsning af trafiktrængselsproblemer i et moderne grønt samfund er, at sådanne problemer bør løses ved
hjælp af smarte og fremtidssikrede metoder, så som: samkørsel, road pricing, pendlerparkeringspladser, billig fleksibel offentlig transport,
f.eks. i form af små el-busser mellem pendlerparkeringspladser og bycentrum, elcykler og cykelstier etc., snarere end at bygge motorveje.
Sådanne tiltag fungerer fint i andre storbyer rundt om i verden, og ville i en eller anden kombination i løbet af kort tid kunne løse de
trængselsproblemer, som i dag gør livet surt for bilister i og omkring Aalborg.
Et forslag
Men skal der bygges en motorvej, så foreligger der andre, bedre løsninger i den østlige del af Aalborg, hvor der for tiden sker stor
udbygning af privat industri og offentlige arbejdspladser med det nye Supersygehus. Det gælder for eksempel, et tredje tunnelrør i
Limfjordstunnellen, en tunnel længere øst for den nuværende Limfjordstunnel, eller den såkaldte City-tunnel, en væsentlig bedre og
billigere løsning end Egholmmotorvejen, udarbejdet af Lektor Emeritus Anker Lohmann-Hansen, civilingeniør i trafik- og byplanlægning,
Aalborg Universitet og Otto Anker Nielsen, DTU. Ved hjælp af nogle kort vil jeg nedenfor argumentere for denne City tunnel. Et af kortene
har jeg kopieret fra Lohmann-Hansens egen
præsentation af forslaget om en City-tunnel
Første kort viser det bynære udsnit af den i VVM-redegørelsen foreslåede Egholmmotorvej, kortet er ca. 6,5 km i bredden. Læg mærke
til hvordan Aalborg bliver omkranset af motorveje, med dertil hørende støj.
Det næste kort er et udsnit af et bykort for Aalborg, som viser noget der ikke fremgår af VVM-redegørelsens kort, nemlig tilkørselsvejene
til Limfjordstunnellen, som de ser ud i dag, Det drejer sig om hh. Kridtsvinget på Aalborg-siden og Borgmestersvinget på Nørresundby-
siden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0405.png
Det tredje kort viser forslaget til en City-tunnel, som fører trafikken fra Aalborg Centrum gennem en ny tunnel i forlængelse af Østre Allé
og vest for den eksisterende Limfjordstunnel. Forslaget tager udgangspunkt i den aktuelle trafikfordeling af trafikken gennem
Limfjordstunnellen, fra hh. Aalborg Centrum via Kridtsvinget og fra E45. Sammenfletningen af disse to trafikstrømme i Kridtsvinget giver i
dag anledning til uforholdsmæssigt mange trafikuheld og hændelser, som forsinker trafikken. City-tunnel forslaget fjerner Kridtsvinget og
muliggør at Borgmestersvinget på Nørresundby-siden, som ligeledes giver anledning til uheld, også kan fjernes. Derved får Aalborg en
gennemgående E45-motorvej, som fungerer gnidningsfrit. Kortet findes på side 5 i præsentationen af forslaget.
En City-tunnel vil medføre
langt mere harmonisk trafikafvikling ved Limfjordstunnellen, således at daglige kødannelser
undgås, og de talrige trafikuheld og hændelser reduceres mærkbart
langt lavere anlægsudgift end ved etablering af Egholmmotorvejen – anslået 4,5 milliarder kr
forventeligt kortere anlægstid
øget trafikal kapacitet på tværs af Limfjorden
kun få miljømæssige problemstillinger - ingen inddragelse af uberørte arealer og natur
genekoncentration, som reducerer den samlede støjbelastning, den samlede belastning med trafikuheld og den samlede visuelle
belastning.
Alt i alt må et sådant forslag til løsning af de transportproblemer, som bilister oplever i Limfjordstunnellen siges at være både bedre og
billigere end det foreliggende forslag til en Egholmmotorvej.
Det foreliggende lovforslag bør ikke vedtages, når der findes andre og bedre løsninger på trængselsproblemet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0406.png
-- AKT 311293 -- BILAG 274 -- [ image009 ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'image009'.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0407.png
-- AKT 311293 -- BILAG 275 -- [ image011 ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'image011'.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0408.png
-- AKT 311293 -- BILAG 276 -- [ 3. Limfjordsforbindelse - trafikale løsning ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse - trafikale løsning
02-01-2024 16:40
image003.emz; image005.emz;
Afsender: Betty Bøttger, Egholm 51, 9000 Aalborg
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Den trafikale løsning
Egholmmotorvejen
Den trafikale løsning af trængselsproblemerne omkring Limfjordstunnellen, som Egholmmotorvejen tilbyder, er med +7.6 milliarder kr
ikke alene den dyreste løsning, men også den dårligste, idet den ifølge trafikberegninger og -estimater kun lige netop vil bringe
trængslen i Limfjordstunnellen ned på nul, når den engang i 2032 er færdig, hvorefter trængslen vil stige igen, og i de mellemliggende
ti år vil bilister stadig opleve trængselsproblemer. Og så harmonerer en motorvej slet ikke med Aalborg Kommune’s ambitioner om at
tænke
”i grønne og fremtidssikre løsninger – og tør satse på nye transportformer.”
(Aalborg Kommune, 2018). Egholmmotorvejen er i
den grad et udtryk for fortidens uduelige løsning på dagens og morgendagens transportproblemer.
Grønne løsninger på transportproblemer
Min personlige grundholdning til løsning af trafiktrængselsproblemer i et moderne grønt samfund er, at sådanne problemer bør løses ved
hjælp af smarte og fremtidssikrede metoder, så som: samkørsel, road pricing, pendlerparkeringspladser, billig fleksibel offentlig transport,
f.eks. i form af små el-busser mellem pendlerparkeringspladser og bycentrum, elcykler og cykelstier etc., snarere end at bygge motorveje.
Sådanne tiltag fungerer fint i andre storbyer rundt om i verden, og ville i en eller anden kombination i løbet af kort tid kunne løse de
trængselsproblemer, som i dag gør livet surt for bilister i og omkring Aalborg.
Et forslag
Men skal der bygges en motorvej, så foreligger der andre, bedre løsninger i den østlige del af Aalborg, hvor der for tiden sker stor
udbygning af privat industri og offentlige arbejdspladser med det nye Supersygehus. Det gælder for eksempel, et tredje tunnelrør i
Limfjordstunnellen, en tunnel længere øst for den nuværende Limfjordstunnel, eller den såkaldte City-tunnel, en væsentlig bedre og
billigere løsning end Egholmmotorvejen, udarbejdet af Lektor Emeritus Anker Lohmann-Hansen, civilingeniør i trafik- og byplanlægning,
Aalborg Universitet og Otto Anker Nielsen, DTU. Ved hjælp af nogle kort vil jeg nedenfor argumentere for denne City tunnel. Et af kortene
har jeg kopieret fra Lohmann-Hansens egen
præsentation af forslaget om en City-tunnel
Første kort viser det bynære udsnit af den i VVM-redegørelsen foreslåede Egholmmotorvej, kortet er ca. 6,5 km i bredden. Læg mærke
til hvordan Aalborg bliver omkranset af motorveje, med dertil hørende støj.
Det næste kort er et udsnit af et bykort for Aalborg, som viser noget der ikke fremgår af VVM-redegørelsens kort, nemlig tilkørselsvejene
til Limfjordstunnellen, som de ser ud i dag, Det drejer sig om hh. Kridtsvinget på Aalborg-siden og Borgmestersvinget på Nørresundby-
siden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0409.png
Det tredje kort viser forslaget til en City-tunnel, som fører trafikken fra Aalborg Centrum gennem en ny tunnel i forlængelse af Østre Allé
og vest for den eksisterende Limfjordstunnel. Forslaget tager udgangspunkt i den aktuelle trafikfordeling af trafikken gennem
Limfjordstunnellen, fra hh. Aalborg Centrum via Kridtsvinget og fra E45. Sammenfletningen af disse to trafikstrømme i Kridtsvinget giver i
dag anledning til uforholdsmæssigt mange trafikuheld og hændelser, som forsinker trafikken. City-tunnel forslaget fjerner Kridtsvinget og
muliggør at Borgmestersvinget på Nørresundby-siden, som ligeledes giver anledning til uheld, også kan fjernes. Derved får Aalborg en
gennemgående E45-motorvej, som fungerer gnidningsfrit. Kortet findes på side 5 i præsentationen af forslaget.
En City-tunnel vil medføre
langt mere harmonisk trafikafvikling ved Limfjordstunnellen, således at daglige kødannelser
undgås, og de talrige trafikuheld og hændelser reduceres mærkbart
langt lavere anlægsudgift end ved etablering af Egholmmotorvejen – anslået 4,5 milliarder kr
forventeligt kortere anlægstid
øget trafikal kapacitet på tværs af Limfjorden
kun få miljømæssige problemstillinger - ingen inddragelse af uberørte arealer og natur
genekoncentration, som reducerer den samlede støjbelastning, den samlede belastning med trafikuheld og den samlede visuelle
belastning.
Alt i alt må et sådant forslag til løsning af de transportproblemer, som bilister oplever i Limfjordstunnellen siges at være både bedre og
billigere end det foreliggende forslag til en Egholmmotorvej.
Det foreliggende lovforslag bør ikke vedtages, når der findes andre og bedre løsninger på trængselsproblemet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0410.png
-- AKT 311293 -- BILAG 277 -- [ image003 ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'image003'.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0411.png
-- AKT 311293 -- BILAG 278 -- [ image005 ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'image005'.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0412.png
-- AKT 311293 -- BILAG 279 -- [ Indsigelse - Egholmlinjen - manglende alternative linjeføringer ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
John Robert Andersen ([email protected])
Indsigelse - Egholmlinjen - manglende alternative linjeføringer
02-01-2024 14:39
Indsigelse - Egholmlinjen - manglende alternative linjeføringer.pdf;
Venlig hilsen
John Robert Andersen
Renal Baches Vej 30
9000 Aalborg
Denmark
Mobil: +454090 5020
E-mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0413.png
-- AKT 311293 -- BILAG 280 -- [ Indsigelse - Egholmlinjen - manglende alternative linjeføringer ] --
Indsigelse mod
manglende og kvalificeret beregninger af alternative
linjeføringer
➢
Jeg vil gerne have en kvalificereret begrundelse for, hvorfor der ikke er
undersøgt og beregnet alternative linjeføringer, der er brugbare i
forhold til at vurdere, om valgte løsning er rigtig i forhold til
samfundsøkonomi, trafikløsning og miljøet.
Svaret på ovenstående spørgsmål skal indeholde redegørelse for, hvordan og
hvorfor VVM-høringen lever op til dansk- og EU-lovgivningen på områderne.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0414.png
-- AKT 311293 -- BILAG 281 -- [ Høringssvar_3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Per Muff ([email protected])
Høringssvar_3. Limfjordsforbindelse
01-01-2024 20:27
Den påtænkte motorvej over Egholm har et klart alternativ - et ekstra tunnelrør ved E45. Med
denne løsning på de trafikale udfordringer, undgår vi fatale naturødelæggelser i Hasseris og
Sofiendal Enge, i Mølholm, i Limfjorden, på Egholm, Lindholm og i Voerbjerg nord for
Nørresundby. Vi undgår sundhedsskadelig støj, høj risiko for ødelæggelser af drikkevandsområder
i Drastrup og gennempløjning af sundhedsfarlige asbestdeponier på land, både nord og syd for
Limfjorden.
Og Egholm-motorvejen vil på ingen måde løse de trafikale udfordringer i og omkring Aalborg.
Vejdirektoratet udtaler nu i VVM2023 delrapporten om trafikberegninger (citat): ”Efter åbning af
den 3. Limfjordsforbindelse vil ca. 80.900 køretøjer benytte Limfjordstunnelen, hvilket er mindre
end i dagens situation, hvor omkring 87.000 køretøjer benytter tunnelen på en hverdag.”
Egholmmotorvejen vil altså kun i meget ringe grad aflaste Limfjordstunnellen. Så at bruge 7 mia.
til en Egholmmotorvej er en absolut dårlig investering.
De 7 milliarder kroner kunne bruges meget bedre!
For et langt mindre beløb vil man kunne bygge et 3. tunnelrør – helst et vendbart, som er fleksibelt
ift. om trafikbelastningen er sydgående eller nordgående.Og dertil en citytunnel, som kan aflaste
trafikken over Limfjordsbroen.
Denne løsning vil i langt højere grad løse trafikudfordringerne i og omkring Aalborg.
Mvh
Per Muff
.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0415.png
-- AKT 311293 -- BILAG 282 -- [ Fwd Høringssvar_3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Mette-Marie Reimer ([email protected])
Fwd: Høringssvar_3. Limfjordsforbindelse
01-01-2024 20:20
Den påtænkte motorvej over Egholm har et klart alternativ - et ekstra tunnelrør ved E45. Med
denne løsning på de trafikale udfordringer, undgår vi fatale naturødelæggelser i Hasseris og
Sofiendal Enge, i Mølholm, i Limfjorden, på Egholm, Lindholm og i Voerbjerg nord for
Nørresundby. Vi undgår sundhedsskadelig støj, høj risiko for ødelæggelser af drikkevandsområder
i Drastrup og gennempløjning af sundhedsfarlige asbestdeponier på land, både nord og syd for
Limfjorden.
Og Egholm-motorvejen vil på ingen måde løse de trafikale udfordringer i og omkring Aalborg.
Vejdirektoratet udtaler nu i VVM2023 delrapporten om trafikberegninger (citat): ”Efter åbning af
den 3. Limfjordsforbindelse vil ca. 80.900 køretøjer benytte Limfjordstunnelen, hvilket er mindre
end i dagens situation, hvor omkring 87.000 køretøjer benytter tunnelen på en hverdag.”
Egholmmotorvejen vil altså kun i meget ringe grad aflaste Limfjordstunnellen. Så at bruge 7 mia.
til en Egholmmotorvej er en absolut dårlig investering.
De 7 milliarder kroner kunne bruges meget bedre!
For et langt mindre beløb vil man kunne bygge et 3. tunnelrør – helst et vendbart, som er fleksibelt
ift. om trafikbelastningen er sydgående eller nordgående.Og dertil en citytunnel, som kan aflaste
trafikken over Limfjordsbroen.
Denne løsning vil i langt højere grad løse trafikudfordringerne i og omkring Aalborg.
Mvh Mette-Marie Reimer
.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0416.png
-- AKT 311293 -- BILAG 283 -- [ Høringssvar mod Egholmsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
marianne eberhardt ([email protected])
Høringssvar mod Egholmsforbindelse
01-01-2024 17:04
Jeg anbefaler en udvidelse af nuværende limfjordsforbindelse i øst, det er en mere relevant, billigere og aktuel
løsning, da det er der de reele trafikale problemer er.
Jeg mener ikke, at de trafikale problemer løses med en motorvej over Egholm, og ønsker at der skal yderligere
og opdaterede undersøgelser til for at finde løsninger der løser de trafikale problemer mere optimalt.
Vurderinger bygger på forældede og ufuldstændige undersøgelser og derfor nedlægger jeg protest.
Ønsker en bekræftelse på at høringssvar er modtaget
Mvh Marianne Eberhardt
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0417.png
-- AKT 311293 -- BILAG 284 -- [ Egholmsmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Charlotte Pape ([email protected])
Egholmsmotorvej
01-01-2024 16:32
MED LØGN SKAL MOTORVEJ BYGGES
I Vejdirektoratets ny VVM/MVK findes et opdateret bilag om trafik. Det står sort på hvidt på side 2, at man
forventer 80.900 biler i Limfjordstunnelen i 2032 EFTER en evt. åbning af en motorvej via Egholm.
Kapacitetsgrænsen siges at være 75-80.000. Køerne vil derfor fortsætte, og det vil kun blive værre i årene
derefter.
Bilisterne vil ganske vist have en alternativ rute via Egholm, men enhver kan se på et kort, at det bliver en
meget stor omvej for de fleste. Og så er vi lige vidt. Kortet skal i øvrigt ikke være det fra Vejdirektoratet, for
det angiver industriområderne i Aalborg Øst som marker og skærer containerhavnen af. Der foregår mange
mærkelige ting!
Egholmforbindelsen løser ikke myldretidsproblemet på det sted, hvor flertallet har behov for at passere: ved
Limfjordstunnelen. Limfjordstunnelen ligger i dag tæt på midten af byområdet og har forbindelse mod bøde
Øst- og Vest-vendsyssel. Limfjordsbroen ligger faktisk mod vest. En Egholm-forbindelse placeret vest for den
vestlige skaber derfor IKKE et Nordjylland i balance.
Den lette måde at snakke uden om, er at rette al fokus mod transittrafikken fra E45 syd mod Hirtshals og
Jammerbugt. Denne trafik slipper for myldretidskøen, hvis der bygges en motorvej via Egholm. Men
transittrafikken udgør kun ca. 25 % af den fjordkrydsende trafik og en del skal jo mod Frederikshavn. Ca. 85
% af trafikken vil fortsat få problemer.
Figuren, der følger denne artikel, bygger på Vejdirektoratets seneste tal for Limfjordstunnelen. Den viser,
hvad der vil ske. Tager vi udgangspunkt i år 2014, kan man se, hvordan trafikken vokser sig op over
kapacitetsgrænsen (kun afbrudt af Corona). Hen mod 2032 vil der for alvor blive propper på vejnettet.
En tilsvarende kurve må forventes at gentage sig fra 2032 og frem. Her vil nogle vælge at sidde i kø, andre at
køre omvejen via Egholm, hvilket også forsinker turen. Når vi kommer op i 2040'erne, vil mange vendelboer
formentlig undlade at søge arbejde i Aalborg C og Ø, da det er for besværligt at komme derover. Unge
mennesker vil fraflytte Frederikshavn for at kunne gå på uddannelser i Aalborg, andre vil flytte fra byen, fordi
de ikke tør bo et sted, hvor ambulancer ender i kø på vej mod det nye Regionshospital.
I 2019 indgik borgmester Thomas Kastrup-Larsen og transportminister Ole Birk Olesen en yderst kritisabel
aftale om at forny VVM, men kun hvad angik den vestlige linjeføring. I mange år før og efter har
modstanderne af Egholmforbindelsen efterlyst en VVM for en udvidelse af E45 inklusive et ekstra rør (eller
en Citytunnel). Det har man nægtet, og nu bruger man argumentet, at det er for sent, og påstår, at vi har
diskuteret det så længe. Men der er jo spændt ben for en ligeværdig diskussion.
Man bør snarest muligt lave en VVM for løsningen med udvidelse af E45 og et enkelt ekstra tunnelrør. En
sådan vil øge kapaciteten med ca. 50 %, hvilket er meget mere end de 23 %, en forbindelse via Egholm vil
aflaste med. Så er alle store problemer løst. Man kan starte med en rapport, der vedrører udvidelsen af selve
vejen med tre meter til hver side, derefter lave rapporten vedrørende en ekstra tunnel. På den måde kan
arbejdet med første del komme hurtigt i gang.
Jeg kan i øvrigt ikke forstå, at det tavse flertal af regions- og kommunalpolitikerne ikke kan se fidusen i at
vælge udvidelsen af E45, spare 3-4 mia. på statens budget og få nogle af disse penge retur til brug for
elektrificering af jernbanen mod Hirtshals godsterminal og en bus-bro ved siden af Limfjordsbroen. Det var
forresten også godt for klimaet, hvis nogen kan huske den problematik.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0418.png
-- AKT 311293 -- BILAG 285 -- [ 3. Limfjordsforbindelse- for et bedre nytår 2024 med valg af østlig motorvejstunnel o… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Bodil Rokkedal Johansen ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse- for et bedre nytår 2024 med valg af østlig motorvejstunnel over Limfjorden
01-01-2024 13:30
​
Jeg er ikke imod en 3. Limfjordsforbindelse, men jeg er imod den vestlige forbindelse over
Egholm.
Der findes bedre og billigere løsninger f.eks i form af et ekstra tunnelrør, der udvider E45
og den allerede eksisterende motorvej E45 i Aalborg Øst.
Spørgsmål til byrådet i Aalborg og Folketinget
Hvad er den logiske forklaring på, at den 3. Limfjordsforbindelse ikke skal være et ekstra
rør mod øst i tilknytning til nuværende tunnel?
Den østlige forbindelse er 2 milliarder billigere.
Den østlige forbindelse vil give mere afhjælpning af trafikken
Den østlige forbindelse vil ikke ødelægge 2 meget vigtige drikkevandsboringer, hvor den
ene leverer rent drikkevand til 1/3 af Aalborg.
Den østlige forbindelse vil ikke ødelægge et unikt økologisk ø miljø og rekreative vestlige
områder
Der er beskyttede dyrearter ved Egholm, hvis habitater vil blive ødelagt ved en linjeføring
over Egholm, bla Oddere og knortegæs.
Der vil blive en kæmpe støjforurening over den tætbefolkede Aalborg Vestby, Hasseris
Enge, Nørre Sundby og Hvorup. De besparede 3 milliarder kan bruges til støjbeskyttelse
ved eksisterende E45
Hvad med asbestdepoterne ved en Egholm forbindelse, som kan give asbestforurening i
vand, luft og fjord?
Alt taler for en østlig linjeføring
Hvorfor tror du, at Socialdemokratiet har tabt så mange stemmer i Aalborg -og stod uden for
det grønne valgforbund, som var alle partier tv for S, som alle er imod Egholm linjeføringen.
Hvorfor afsætter Aalborg Kommune midt i denne sparetid 30 mill årlig til en statsfinansieret
motorvej? Denne Aalborg Alliance giver endvidere ulige konkurrencemyndigheder for
erhvervslivets medlemmer om man betaler til Egholm forbindelsen eller ej.
Den påtænkte motorvej over naturskønne Egholm har et klart alternativ - et ekstra tunnelrør
ved E45. Med denne løsning på de trafikale udfordringer, undgår vi fatale
naturødelæggelser i Hasseris og Sofiendal Enge, i Limfjorden, på Egholm, Lindholm og i
Voerbjerg nord for Nørresundby. Vi undgår sundhedsskadelig støj, høj risiko for
ødelæggelser af drikkevandsområder i Drastrup og gennempløjning af sundhedsfarlige
asbestdeponier på land, både nord og syd for Limfjorden. Staten overholder dermed også
lovgivningen i EU-Habitatdirektivet, der strengt beskytter bilag IV-arter som eksempelvis
Oddere, flagermus og strandtudser. Oddere yngler året rundt og det dyrplageriske i denne
påtænkte sag opstår, når voksne hunoddere med små unger i rederne skræmmes væk og
ungerne efterlades tilbage overladt til sig selv bag trådhegn og store gravemaskiner
Godt nytår 2024
Mvh Bodil Rokkedal Johansen
Bundgårdsvej 81
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0420.png
-- AKT 311293 -- BILAG 286 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Peter Gai Hjulmand ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
01-01-2024 10:41
Til Transportministeriet!
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er,
at den ikke aflaster eksisterende forbindelser særligt meget. Den
aflaster kun den nuværende østlige linjeføring med 24%, og ikke mange
år efter åbningen af vestforbindelsen, vil belastningen i tunnelen være,
som den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste midtbyen særligt
meget, kun 9 %. Det er en dyr løsning uden at være en særlig
langtidsholdbar løsning. Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i
den østlige del af byområdet. Universitetet, Aalborg Portland, Aalborg
Havn, Fibertex, Siemens Windpower, Bladt Industries, det kommende
supersygehus. Mange pendler til de steder, så det virker i den grad
ulogisk at etablere en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst
behovet primært er - ikke alene i Aalborg, men hele vejen op langs
østkysten mod Frederikshavn. I VVM’en burde indgå en sammenligning
med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et
ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Trængslen på
E45 er i godt en time i en periode om morgenen fra nord mod syd. Og
omvendt i en periode om eftermiddagen. Det vil et ekstra rør
indlysende kunne håndtere bedre og langt billigere - og uden de
astronomiske omkostninger, der er forbundet med den påtænkte
vestforbindelse, i forhold til støjpåvirkning af boligområder og
ødelæggelse af rekreative, bynære områder.
Tænk jer dog om! Lad fornuften råde og skrot det i enhver henseende
dårlige motorvejsprojekt via Egholm og kig i stedet for på det eneste
forstandige alternativ - mod ØST! Langt de fleste borgere i Aalborg er
lodret imod den vestlige forbindelse ….. Bak os op!
Venlig hilsen
Peter Gai Hjulmand
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0422.png
-- AKT 311293 -- BILAG 287 -- [ Re Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Dan Brock-Faber ([email protected])
Re: Egholmmotorvej
31-12-2023 16:27
>
>​
> Kære trafikminister og folketing
>
> Jeg synes, at en motorvej over Egholm dels er unødvendig og dels forårsager alt for mange indgreb i
menneskers livskvalitet samt uvurderlig natur og dyreliv.
>
> En udbygning af det eksisterende tunnel system ved E45 med et ekstra rør med 3 spor og vendbar
trafikretning afhængig at trafikintensitet vil klart være at foretrække af flere årsager:
>
> 1) Den er væsentlig billigere og hurtigere at bygge.
>
> 2) Der etableres i øjeblikket støjværn og et ekstra spor vil være relativt nemt at etablere og vil ikke skabe
mærkbart højere støjnineau.
>
> 3) Den nuværende tunnel sætter sig og trafikken vil iflg. Vejdirektoratets egne tal ikke blive mærkbart
aflastet af en Egholmforbindelse, så det bliver alligevel nødvendigt med et ekstra rør for at løse problemerne.
>
> Så hvorfor ikke etablere denne billigere og bedre løsning først?
>
>
> Venlig hilsen
>
> Dan Brock-Faber
> Jenlebakken 4, 9520 Skørping
> Mobil +45 20 77 07 96
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0423.png
-- AKT 311293 -- BILAG 288 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Elias kramer ([email protected])
Høringssvar
30-12-2023 12:20
Den påtænkte motorvej over naturskønne Egholm har et klart alternativ - et ekstra tunnelrør ved E45. Med
denne løsning på de trafikale udfordringer, undgår vi fatale naturødelæggelser i Hasseris og Sofiendal Enge, i
Limfjorden, på Egholm, Lindholm og i Voerbjerg nord for Nørresundby. Vi undgår sundhedsskadelig støj, høj
risiko for ødelæggelser af drikkevandsområder i Drastrup og gennempløjning af sundhedsfarlige
asbestdeponier på land, både nord og syd for Limfjorden. Staten overholder dermed også lovgivningen i EU-
Habitatdirektivet, der strengt beskytter bilag IV-arter som eksempelvis Oddere, flagermus og strandtudser.
Oddere yngler året rundt og det dyrplageriske i denne påtænkte sag opstår, når voksne hunoddere med små
unger i rederne skræmmes væk og ungerne efterlades tilbage overladt til sig selv bag trådhegn og store
gravemaskiner!
Det er uforsvarlig brug af skatteborgernes penge!
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0424.png
-- AKT 311293 -- BILAG 289 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
30-12-2023 00:24
AlternativeLimfjordsforbindelser[5285][1797].pdf;
Til Trafikminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes indsigelse vedr. ovennævnte.
De alternative Limfjordsforbindelser udarbejdet af professor i transportmodellering Otto Anker Nielsen, civilingeniør,
lektor emeritus Anker Lohmann-Hansen og lektor emeritus Kaj Jørgensen.
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0425.png
-- AKT 311293 -- BILAG 290 -- [ AlternativeLimfjordsforbindelser[5285][1797] ] --
2023-12-21 / KAJ
Om ny limfjordsforbindelse
To løsninger ved E45 er bedre end Egholmmotorvejen
Alle nordjyder ved, at E45 nu har været til rådighed i over 50 år, og at det er den absolut største
vejforbindelse, når det drejer sig om færdsel på tværs af Limfjorden. På hverdage kører
omkring 87.000 køretøjer gennem Limfjordstunnelen, og den årlige stigning ligger på 1200-
1500 køretøjer om året. Kapaciteten er opbrugt for længst, idet erfaringen har vist, at der
opstår begyndende trængsel ved 75.000 køretøjer, og i dag er der kritisk trængsel med
adskillige minutters forsinkelser i lang tid morgen- og eftermiddagstimerne.
I de senere år har Vejdirektoratet arbejdet
på at skitsere en ny Limfjordsforbindelse i
form af en 20 km motorvej vest om Aalborg
by og hen over øen Egholm, ofte kaldt
Egholmmotorvejen. Nu har man fra
myndighedernes side tillige fremført, at
denne linjeføring er samfundsmæssigt
nødvendig, og at der ikke findes andre
alternative til løsning af trængslen.
Det sidste er ikke rigtigt. En velvalgt
udvidelse af den eksisterende E45 linjeføring
har været foreslået i mange år og vil endog
være væsentligt mere fordelagtigt end
Egholmmotorvejen. Det skyldes, at
trængslen på E45 ikke vil forsvinde selv om
Egholmmotorvejen anlægges omkring det
planlagte tidspunkt 2032.
Vejdirektoratet (VD) skriver nu i MKV2023
delrapporten om trafikberegninger (citat):
”Efter åbning af den 3. Limfjordsforbindelse
vil
ca.
80.900
køretøjer
benytte
Limfjordstunnelen, hvilket er mindre end i
Figur 1- Limfjordsforbindelser - to muligheder
dagens situation, hvor omkring 87.000
køretøjer benytter tunnelen på en hverdag.”
Trafikken i tunnelen kommer med en gennemført Egholmmotorvej således ikke under
tunnelens kapacitetsgrænse, når den åbner, og VD har erkendt, at begyndende trængsel som
nævnt indtræffer ved 75.000 køretøjer, hvilket vi allerede oplevede omkring år 2015.
I forhold til mulige alternative løsninger er det afgørende, at trafikanternes behov langt
overvejende knytter sig til E45, idet efterspørgslen hovedsagelig knytter sig til Aalborg
Centrum og Aalborg Øst med de store arbejdspladser og institutioner. Et alternativ, der
indebærer en udvidelse af E45 vil give rigelig ekstra kapacitet der, hvor behovet er.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0426.png
I det følgende beskrives, hvad en
udvidelse af E45 omfatter. Der er tale om
to alternative løsninger som hovedsagelig
adskiller sig fra hinanden i forløbet
umiddelbart i nærheden af fjorden. Det
betyder at alternativerne, har et fælles
forløb og et særforløb. Alternativ a)
”Bypass-løsningen” består
af et ekstra
tresporet tunnelrør med vendbar trafik
lige øst for den nuværende tunnel og en
ny udformning af
”kridtsvinget”.
Alternativ b)
”City Tunnelen” består
af en
ny tunnel vest for den nuværende tunnel,
hvorved ”Kridtsvinget”,
der leder
trafikken til/fra Aalborg Centrum, kan
nedlægges. Begge alternativer passerer
fjorden i en tunnel. Bypass-løsningen øst
for nuværende tunnel og City Tunnellen,
vest for. Begge forandrer
”Kridtsvinget”.
Bypass-løsningen med en forbedring og
City Tunnellen med en nedlæggelse, idet
der således kommer en helt ny afkørsel til
Allborg Centrum. De to alternativer er
dermed kun forskellige i forhold til
Figur 2 - Oversigt over ændringer ved udvidet E45
passagen ved fjorden og forbindelsen
mod Aalborg Centrum.
Udvidelse af E45: a) Ekstra tunnelrør og ændret Kridtsving
Ved at anlægge et ekstra tunnelrør ved
siden af Limfjordstunnelen bliver der i alt
9 spor til rådighed ved fjordkrydsningen.
Med tre rør i alt vil der kunne opnås en
god fleksibilitet, idet der ved installation
af et nyt elektrisk hurtigt reagerende
styringsanlæg, kan opnås forskellige
opsætninger af alle spor. Det afgørende
bliver muligheden for at vende trafikken
efter behov. I normalsituationen uden
spidsbelastning vil man typisk benytte
fire spor i hver retning og friholde det
midterste spor i midterste rør (en 4 + 1 +
4 opsætning). Om morgenen vil man
Figur 3 - Ekstra tunnelrør og Kridtsvinget
vælge at åbne et eller to spor mere mod
syd (altså i yderste konsekvens en 6 + 3
opsætning), og om eftermiddagen vil man gøre modsat mod nord.
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0427.png
Denne mulighed for fleksibel omstilling kan også med stor fordel udnyttes i tilfælde af uheld,
redningskørsel eller større vedligeholdelsesopgaver i eller tæt ved tunnelen. Som regel vil to
af de tre rør altid være åbne og kun i ekstreme tilfælde vil to rør være spærret. Med den
nuværende sekssporede Limfjordstunnel vil der fortsat ikke kunne etableres en sådan
fleksibilitet, og diverse uheld vil stadig forekomme og skabe trængsel.
Det ekstra tunnelrør kan med fordel placeres umiddelbart øst for den eksisterende tunnel,
mere præcist med den sydlige munding tæt ved, mens det nordlige udløb kan rykkes 50-60 m
væk fra tunnelen. Langt ned i fjorden på sydsiden er der solid fundering i form af en
kridtundergrund, så den nuværende tunnel vil ikke blive generet der. Modsat består den
nordlige fjordbred af dynd, som tidligere har generet tunnelen. Enten skal dette dyndlag
graves væk eller også skal det nye rør funderes på en anden måde, f.eks. ved at bore pæle
ned.
Det såkaldte ”Kridtsving” har
i mange år nu forårsaget en dårlig trafikafvikling ved den sydlige
tunnelmunding, idet der på en meget lille strækning er fletning af to spor fra Aalborg C og to
spor fra motorvejen. Anlægget er yderligere uheldigt, da
”Kridtsvinget” føres ind
på
motorvejen i venstre side. Det får derved en fortrinsstilling frem for motorvejen.
Konsekvensen er, at tæt trafik meget hurtigt skaber kødannelser med forsinkelser til følge.
Der er således behov for, at Kridtsvingets sydlige kørebane bliver ført ind under motorvejens
østlige kørebane. Yderligere skal Rørdalsvej broen over motorvejen forlænges.
Ved tunnelmundingerne på såvel nordsiden som sydsiden skal ramperne forlænges en del for
at gøre plads til overledning mellem spor, jf. de ovenfor omtalte muligheder for opsætning af
styringsanlægget. Desuden skal der foretages nødvendige eksproprieringer. En konsekvens
heraf vil blive, at en del rør og tankinstallationer umiddelbart øst for Limfjordstunnelen skal
fjernes eller flyttes.
Udvidelse af E45: b) Ny tunnel – ”City Tunnelen”
En ny tunnel ”City Tunnelen” anlægges
som en 2 + 2 sporet motortrafikvej
mellem Nørresundbygrenen ved E45 og
”Gassen” på sydsiden af fjorden.
Vejen
tilsluttes Østre allé og koblingen til
”Rørdalsvej” ændres.
På nordsiden af
fjorden kan den nye tunnel etableres i
passende afstand vest for den
eksisterende tunnel, men der vil også her
blive behov for særlig fundering, f.eks.
med nedborede pæle. En særlig
udfordring bliver at føre City Tunnelens
østlige kørebane ind under motorvejens
seks spor.
Figur 4 - Ny City Tunnel
En hovedpointe ved City Tunnelen
er, at ”Kridtsvinget” kan nedlægges, så trafikken
gennem
Limfjordstunnelen kan flyde uforstyrret.
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Udvidelse af E45: fællesdelen – nord og syd for fjorden
Fællesdelen af de to alternativer består i en udvidelse af E45 nord og syd for fjorden, og der
foreslås tilføjet to nye vejstrækninger. Den ene vejstrækning udgøres af en ny motortrafikvej
fra E39 nord for Bouet til Vadum og med afgrening til lufthavnen.
Formålet med etablering af denne nye statsvej er primært at skabe en god hurtig og sikker
forbindelse mellem Jammerbugt Kommune (og længere vest på) og motorvejsanlægget
E39/E45. Vejen vil
erstatte landevejen ”Høvejen”,
hvilket vil give god forbindelse fra E39/E45
til lufthavnen.
Tilslutningen af
”Høvejen”
til motorvejen har de senere år været en væsentlig årsag til, at der
hver morgen kommer trængsel og forsinkelser
i motorvejskrydset ”Vendsyssel”
ved Bouet. I
sydgående retning skal fem spor nemlig på en relativt kort strækning indsnævres til tre spor.
Ved anlæggelse af motortrafikvejen længere mod nord vil trafikken ind mod motorvejskrydset
blive bedre fordelt.
Fra Bouet mod syd til Limfjordstunnelen udvides kørebanerne fra tre til fire spor i begge sider.
Denne udvidelse vil sandsynligvis på hele strækningen kræve ekspropriering af en smal
strimmel på 3-4 m.
Som følge deraf skal broen over motorvejen ved ”Forbindelsesvejen”
udskiftes og gøres længere.
Den eksisterende ”Borgmesterbro”
fjernes, og en ny bro bygges
længere mod nord. Det giver en mere optimal tilkobling af ”Stigsborg Brygge” til
motorvejsnettet.
Fællesdelen af de to alternativer består også i en udvidelse syd for fjorden. Den udgøres af en
ny forbindelse fra E45 nord for Dall Villaby til bydelsområdet
”City
Syd”. Tilslutningen til E45
kan med fordel etableres i eller ved
”Info-teria
Dall.
Fra Limfjordstunnelen mod syd til Egnsplanvej (evt. til Svenstrup) udvides kørebanerne fra to
til tre spor. Arbejdet her kan mest passende udføres i etaper. Da man nord for fjorden for år
tilbage udvidede antal spor til tre i begge sider, kunne det gøres uden eller med meget få
ekstra eksproprieringer, idet man kunne flytte grøfterne lidt, inddrage mest muligt af
midterrabatten og desuden nedsætte sporbredden. Forventeligt kan det samme gøres på de
fleste af strækningerne syd for fjorden. Visse gamle broer skal dog straks eller på et senere
tidspunkt udskiftes og gøres længere.
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0429.png
-- AKT 311293 -- BILAG 291 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
29-12-2023 16:33
AlternativeLimfjordsforbindelser[5285].pdf;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes indsigelse vedr. ovennævnte.
Alternativ Limfjordsforbindelse udarbejdet af Kaj Jørgensen, Anker Lohmann-Hansen og Otto Anker Nielsen.
Mvh
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0430.png
-- AKT 311293 -- BILAG 292 -- [ AlternativeLimfjordsforbindelser[5285] ] --
2023-12-21 / KAJ
Om ny limfjordsforbindelse
To løsninger ved E45 er bedre end Egholmmotorvejen
Alle nordjyder ved, at E45 nu har været til rådighed i over 50 år, og at det er den absolut største
vejforbindelse, når det drejer sig om færdsel på tværs af Limfjorden. På hverdage kører
omkring 87.000 køretøjer gennem Limfjordstunnelen, og den årlige stigning ligger på 1200-
1500 køretøjer om året. Kapaciteten er opbrugt for længst, idet erfaringen har vist, at der
opstår begyndende trængsel ved 75.000 køretøjer, og i dag er der kritisk trængsel med
adskillige minutters forsinkelser i lang tid morgen- og eftermiddagstimerne.
I de senere år har Vejdirektoratet arbejdet
på at skitsere en ny Limfjordsforbindelse i
form af en 20 km motorvej vest om Aalborg
by og hen over øen Egholm, ofte kaldt
Egholmmotorvejen. Nu har man fra
myndighedernes side tillige fremført, at
denne linjeføring er samfundsmæssigt
nødvendig, og at der ikke findes andre
alternative til løsning af trængslen.
Det sidste er ikke rigtigt. En velvalgt
udvidelse af den eksisterende E45 linjeføring
har været foreslået i mange år og vil endog
være væsentligt mere fordelagtigt end
Egholmmotorvejen. Det skyldes, at
trængslen på E45 ikke vil forsvinde selv om
Egholmmotorvejen anlægges omkring det
planlagte tidspunkt 2032.
Vejdirektoratet (VD) skriver nu i MKV2023
delrapporten om trafikberegninger (citat):
”Efter åbning af den 3. Limfjordsforbindelse
vil
ca.
80.900
køretøjer
benytte
Limfjordstunnelen, hvilket er mindre end i
Figur 1- Limfjordsforbindelser - to muligheder
dagens situation, hvor omkring 87.000
køretøjer benytter tunnelen på en hverdag.”
Trafikken i tunnelen kommer med en gennemført Egholmmotorvej således ikke under
tunnelens kapacitetsgrænse, når den åbner, og VD har erkendt, at begyndende trængsel som
nævnt indtræffer ved 75.000 køretøjer, hvilket vi allerede oplevede omkring år 2015.
I forhold til mulige alternative løsninger er det afgørende, at trafikanternes behov langt
overvejende knytter sig til E45, idet efterspørgslen hovedsagelig knytter sig til Aalborg
Centrum og Aalborg Øst med de store arbejdspladser og institutioner. Et alternativ, der
indebærer en udvidelse af E45 vil give rigelig ekstra kapacitet der, hvor behovet er.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0431.png
I det følgende beskrives, hvad en
udvidelse af E45 omfatter. Der er tale om
to alternative løsninger som hovedsagelig
adskiller sig fra hinanden i forløbet
umiddelbart i nærheden af fjorden. Det
betyder at alternativerne, har et fælles
forløb og et særforløb. Alternativ a)
”Bypass-løsningen” består
af et ekstra
tresporet tunnelrør med vendbar trafik
lige øst for den nuværende tunnel og en
ny udformning af
”kridtsvinget”.
Alternativ b)
”City Tunnelen” består
af en
ny tunnel vest for den nuværende tunnel,
hvorved ”Kridtsvinget”,
der leder
trafikken til/fra Aalborg Centrum, kan
nedlægges. Begge alternativer passerer
fjorden i en tunnel. Bypass-løsningen øst
for nuværende tunnel og City Tunnellen,
vest for. Begge forandrer
”Kridtsvinget”.
Bypass-løsningen med en forbedring og
City Tunnellen med en nedlæggelse, idet
der således kommer en helt ny afkørsel til
Allborg Centrum. De to alternativer er
dermed kun forskellige i forhold til
Figur 2 - Oversigt over ændringer ved udvidet E45
passagen ved fjorden og forbindelsen
mod Aalborg Centrum.
Udvidelse af E45: a) Ekstra tunnelrør og ændret Kridtsving
Ved at anlægge et ekstra tunnelrør ved
siden af Limfjordstunnelen bliver der i alt
9 spor til rådighed ved fjordkrydsningen.
Med tre rør i alt vil der kunne opnås en
god fleksibilitet, idet der ved installation
af et nyt elektrisk hurtigt reagerende
styringsanlæg, kan opnås forskellige
opsætninger af alle spor. Det afgørende
bliver muligheden for at vende trafikken
efter behov. I normalsituationen uden
spidsbelastning vil man typisk benytte
fire spor i hver retning og friholde det
midterste spor i midterste rør (en 4 + 1 +
4 opsætning). Om morgenen vil man
Figur 3 - Ekstra tunnelrør og Kridtsvinget
vælge at åbne et eller to spor mere mod
syd (altså i yderste konsekvens en 6 + 3
opsætning), og om eftermiddagen vil man gøre modsat mod nord.
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0432.png
Denne mulighed for fleksibel omstilling kan også med stor fordel udnyttes i tilfælde af uheld,
redningskørsel eller større vedligeholdelsesopgaver i eller tæt ved tunnelen. Som regel vil to
af de tre rør altid være åbne og kun i ekstreme tilfælde vil to rør være spærret. Med den
nuværende sekssporede Limfjordstunnel vil der fortsat ikke kunne etableres en sådan
fleksibilitet, og diverse uheld vil stadig forekomme og skabe trængsel.
Det ekstra tunnelrør kan med fordel placeres umiddelbart øst for den eksisterende tunnel,
mere præcist med den sydlige munding tæt ved, mens det nordlige udløb kan rykkes 50-60 m
væk fra tunnelen. Langt ned i fjorden på sydsiden er der solid fundering i form af en
kridtundergrund, så den nuværende tunnel vil ikke blive generet der. Modsat består den
nordlige fjordbred af dynd, som tidligere har generet tunnelen. Enten skal dette dyndlag
graves væk eller også skal det nye rør funderes på en anden måde, f.eks. ved at bore pæle
ned.
Det såkaldte ”Kridtsving” har
i mange år nu forårsaget en dårlig trafikafvikling ved den sydlige
tunnelmunding, idet der på en meget lille strækning er fletning af to spor fra Aalborg C og to
spor fra motorvejen. Anlægget er yderligere uheldigt, da
”Kridtsvinget” føres ind
på
motorvejen i venstre side. Det får derved en fortrinsstilling frem for motorvejen.
Konsekvensen er, at tæt trafik meget hurtigt skaber kødannelser med forsinkelser til følge.
Der er således behov for, at Kridtsvingets sydlige kørebane bliver ført ind under motorvejens
østlige kørebane. Yderligere skal Rørdalsvej broen over motorvejen forlænges.
Ved tunnelmundingerne på såvel nordsiden som sydsiden skal ramperne forlænges en del for
at gøre plads til overledning mellem spor, jf. de ovenfor omtalte muligheder for opsætning af
styringsanlægget. Desuden skal der foretages nødvendige eksproprieringer. En konsekvens
heraf vil blive, at en del rør og tankinstallationer umiddelbart øst for Limfjordstunnelen skal
fjernes eller flyttes.
Udvidelse af E45: b) Ny tunnel – ”City Tunnelen”
En ny tunnel ”City Tunnelen” anlægges
som en 2 + 2 sporet motortrafikvej
mellem Nørresundbygrenen ved E45 og
”Gassen” på sydsiden af fjorden.
Vejen
tilsluttes Østre allé og koblingen til
”Rørdalsvej” ændres.
På nordsiden af
fjorden kan den nye tunnel etableres i
passende afstand vest for den
eksisterende tunnel, men der vil også her
blive behov for særlig fundering, f.eks.
med nedborede pæle. En særlig
udfordring bliver at føre City Tunnelens
østlige kørebane ind under motorvejens
seks spor.
Figur 4 - Ny City Tunnel
En hovedpointe ved City Tunnelen
er, at ”Kridtsvinget” kan nedlægges, så trafikken
gennem
Limfjordstunnelen kan flyde uforstyrret.
3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Udvidelse af E45: fællesdelen – nord og syd for fjorden
Fællesdelen af de to alternativer består i en udvidelse af E45 nord og syd for fjorden, og der
foreslås tilføjet to nye vejstrækninger. Den ene vejstrækning udgøres af en ny motortrafikvej
fra E39 nord for Bouet til Vadum og med afgrening til lufthavnen.
Formålet med etablering af denne nye statsvej er primært at skabe en god hurtig og sikker
forbindelse mellem Jammerbugt Kommune (og længere vest på) og motorvejsanlægget
E39/E45. Vejen vil
erstatte landevejen ”Høvejen”,
hvilket vil give god forbindelse fra E39/E45
til lufthavnen.
Tilslutningen af
”Høvejen”
til motorvejen har de senere år været en væsentlig årsag til, at der
hver morgen kommer trængsel og forsinkelser
i motorvejskrydset ”Vendsyssel”
ved Bouet. I
sydgående retning skal fem spor nemlig på en relativt kort strækning indsnævres til tre spor.
Ved anlæggelse af motortrafikvejen længere mod nord vil trafikken ind mod motorvejskrydset
blive bedre fordelt.
Fra Bouet mod syd til Limfjordstunnelen udvides kørebanerne fra tre til fire spor i begge sider.
Denne udvidelse vil sandsynligvis på hele strækningen kræve ekspropriering af en smal
strimmel på 3-4 m.
Som følge deraf skal broen over motorvejen ved ”Forbindelsesvejen”
udskiftes og gøres længere.
Den eksisterende ”Borgmesterbro”
fjernes, og en ny bro bygges
længere mod nord. Det giver en mere optimal tilkobling af ”Stigsborg Brygge” til
motorvejsnettet.
Fællesdelen af de to alternativer består også i en udvidelse syd for fjorden. Den udgøres af en
ny forbindelse fra E45 nord for Dall Villaby til bydelsområdet
”City
Syd”. Tilslutningen til E45
kan med fordel etableres i eller ved
”Info-teria
Dall.
Fra Limfjordstunnelen mod syd til Egnsplanvej (evt. til Svenstrup) udvides kørebanerne fra to
til tre spor. Arbejdet her kan mest passende udføres i etaper. Da man nord for fjorden for år
tilbage udvidede antal spor til tre i begge sider, kunne det gøres uden eller med meget få
ekstra eksproprieringer, idet man kunne flytte grøfterne lidt, inddrage mest muligt af
midterrabatten og desuden nedsætte sporbredden. Forventeligt kan det samme gøres på de
fleste af strækningerne syd for fjorden. Visse gamle broer skal dog straks eller på et senere
tidspunkt udskiftes og gøres længere.
4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0434.png
-- AKT 311293 -- BILAG 293 -- [ 3. Limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Helle Højmose ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse.
29-12-2023 14:40
Hej Anders.
Vi synes, den 3. Limfjordsforbindelse skal være den østlige linjeføring. Vores holdning er begrundet i, at det den så vil kunne
aflaste Egnsplanvej, som allerede i dag (2023) er stærkt presset. Desuden ligger der, på den østlige rute, det nye
supersygehus, der når det står færdig, vil have stærkt behov for en god infrastruktur således, at personale og patienter kan
komme let til og fra hospitalet.
Vi frygter, hvis man laver en vestlig forbindelse, ar man også bliver nødt til at lave en østlig forbindelse kort tid efter, for at
imødekomme trafikken til og fra det nye supersygehus. Vi synes, at behovet for en velfungerende infrastruktur ved det nye
supersygehus, er stærkt underbelyst i debatten.
Med venlig hilsen
Peter og Helle Højmose
Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0435.png
-- AKT 311293 -- BILAG 294 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
29-12-2023 14:35
Trafik:
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er, at den ikke aflaster
eksisterende forbindelser særligt meget. Den aflaster kun den nuværende østlige linjeføring med
24%, og ikke mange år efter åbningen af vestforbindelsen, vil belastningen i tunnelen være, som
den er nu. Den forventes heller ikke at aflaste midtbyen særligt meget, kun 9 %. Det er en dyr
løsning uden at være en særlig langtidsholdbar løsning. Alle de store arbejdspladser i Aalborg
ligger i den østlige del af byområdet. Universitetet, Aalborg Portland, Aalborg Havn, Fibertex,
Siemens Windpower, Bladt Industries, det kommende supersygehus. Mange pendler til de steder,
så det virker i den grad ulogisk at lave en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst behovet
primært er. I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en
udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Trængslen på
E45 er i godt en time i en periode om morgenen fra nord mod syd. Og omvendt i en periode om
eftermiddagen. Det kunne et ekstra rør håndtere bedre og billigere og uden de store
omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i forhold til støjpåvirkning af boligområder og
ødelæggelse af rekreative, bynære områder.
Venlig hilsen
Thomas Johannsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0436.png
-- AKT 311293 -- BILAG 295 -- [ Indsigelse de østlige forbindelser ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Gitte Paracha Thorhauge ([email protected])
Indsigelse de østlige forbindelser
21-12-2023 23:36
Jeg vil gerne have bekræftelse på modtagelse af denne mail.
Høringssvar imod en motorvej over Egholm.
De meget bedre og billigere østlige alternativer
Kære politiker
I dette høringssvar vil jeg kort og godt argumentere for, at Staten besinder sig og dropper Egholm
motorvejen.
I stedet for at vedtage anlægsloven for en motorvej over Egholm, bør I politikere genoverveje:
Et ekstra rør med vendbare kørebaner ved Limfjordstunnelen. En model, der har været et hit flere steder, hvor
en gammel tunnel manglede kapacitet.
Eller en citytunnel, som Anker Lohmann-Hansen lektor emeritus i trafik- og byplanlægning og professor og
leder af transportdivisionen DTU Otto Anker Nielsen står bag.
“Udgiften kan reduceres med op mod 2,5 mia. kr. med en alternativ linjeføring, lyder det nu fra to
trafikforskere, professor Otto Anker Nielsen, leder af transportdivisionen DTU, og lektor emeritus
Anker Lohman-Hansen, Aalborg Universitet”.
Kilde: Netavisen Søfart, 19.01.22 i en artikel om Egholm motorvejen.
Citytunnelen er også placeret i nærheden af Limfjordstunnelen, men med det formål at få skilt den lokale
trafik fra den gennemkørende inden Limfjordstunnelen. Det vil soleklart give meget mere plads til begge
trafikstrømme.
Begge de beskrevne alternativer er meget billigere og har ifølge de ovenfor nævnte eksperter en meget bedre
forrentning end Egholm motorvejen, hvis forrentning efterhånden er nul (0).
Derudover ligger de, hvor der er brug for dem. Nemlig der, hvor de fleste arbejdspladser er. Og der, hvor
universitetet og det nye supersygehus er.
I tilfælde af trafikuheld vil de to alternativer også være mere velegnede, fordi de giver mulighed for hurtigt at
flytte meget af trafikken væk fra Limfjordstunnelen. Ved uheld i Limfjordstunnelen er Egholm motorvejen
faktisk katastrofal. Jeg vil ihvertfald nødigt være bosiddende i den nye bydel ved Stigsparken i Nørresundby
eller i Vodskov, den dag trafikken er brudt fuldstændig sammen i Limfjordstunnelen og mit barn pludselig får
brug for en akut ambulance. Så er vejen igennem Nørresundby, hen over Egholm og hele vejen igennem
Aalborg i en endeløs kø af biler altså meget lang og direkte livstruende. Limfjordsbroen sander selvfølgelig -
som altid - til med det samme i den slags situationer.
Der mangler en offentlig undersøgelse af de to alternativers rentabibilitet.
Rentabiliteten af disse burde som minimum have været beskrevet i miljøkonsekvensrapporten 23. Det er
desværre ikke sket. Når man fra politisk side har valgt ikke at lave en VVM for i det mindste et af de to
beskrevne østlige alternativer, har I politikere i princippet selv udelukket anlæg af Egholm motorvejen. For
der lever oddere i dens linjeføring. Oddere nyder normalt en meget høj beskyttelse under EU’s Habitatdirektiv
bilag 4. Det vil sige, at de ikke må dræbes, ikke må flyttes og IKKE MÅ FORSTYRRES. Nu har vi så en
miljøkonsekvensvurdering og et oplæg til anlægslov, hvor det helt uden blusel foreslåes, at der skal bruges
hundelort, hundetis og hundeglam + lys og andre lyde til at skræmme odderne væk fra deres levepladser, hvor
de har reder og måske unger. Dette er fuldstændigt imod Habitatsdirektivets ånd, imod loven og imod normal
dyreetik.
Og det er til fare for oddernes liv og overlevelse.
Man kan jo undre sig over, at ingen - heller ikke Vejdirektoratet - har været opmærksomme på odderne i de to
tidligere vurderinger af virkninger på miljøet, VVM 11 og VVM 21. Man har måske i virkeligheden gerne
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
villet skjule, at odderne var der og derfor er det ikke kommet offentligheden for øre. Først da et par friske
herrer fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen satte vildtkameraer op, blev offentligheden gjort
opmærksom på oddernes eksistens på Egholm.
Jeg mener faktisk ud fra ovenstående, at VVM 23 ligesom de to tidligere VVM’er bør skrottes og at
anlægsloven ikke bør vedtages.
Venlig hilsen
Gitte Paracha Thorhauge
Johnstrupsvej 10
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0438.png
-- AKT 311293 -- BILAG 296 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Dan Brock-Faber ([email protected])
Egholmmotorvej
21-12-2023 12:54
Kære trafikminister og folketing
Det fremgår af udkast til Anlægslov:
"Det er derfor vurderingen, at anlægsprojektet sker af hensyn til væsentlige samfunds-mæssige
interesser, samt er samfundsmæssigt nødvendigt, og at der ikke findes brug-bare alternativer til
Egholmlinjen eller til udformningen af Egholmlinjens fjordkrydsning."
En 3. limfjordsforbindelse er givet samfundsmæssig nødvendig, men den bør ikke nødvendigvis
føres over Egholm, da der helt klart findes brugbare, mindre natur og støjbelastende samt billigere
alternativer, man har blot fravalgt at undersøge dem forsvarligt.
Et tredje tunnelrør ved E45 med 2-3 spor og vendbar trafik er et af de brugbare alternativer, som
endog giver en væsentlig større økonomisk afkastning.
Stop Egholmløsningen mens tid er og få E45 løsningen undersøgt forsvarligt
Den bliver alligevel nødvendig iflg. Vejdirektoratets egne tal.
Venlig hilsen
Dan Brock-Faber
Jenlebakken 4, 9520 Skørping
Mobil +45 20 77 07 96
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0439.png
-- AKT 311293 -- BILAG 297 -- [ Re Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Dan Brock-Faber ([email protected])
Re: Egholmmotorvej
21-12-2023 12:52
>​
> Kære trafikminister og folketing
>
> Jeg synes, at en motorvej over Egholm dels er unødvendig og dels forårsager alt for mange indgreb i
menneskers livskvalitet samt uvurderlig natur og dyreliv.
>
> En udbygning af det eksisterende tunnel system ved E45 med et ekstra rør med 3 spor og vendbar
trafikretning afhængig at trafikintensitet vil klart være at foretrække af flere årsager:
>
> 1) Den er væsentlig billigere og hurtigere at bygge.
>
> 2) Der etableres i øjeblikket støjværn og et ekstra spor vil være relativt nemt at etablere og vil ikke skabe
mærkbart højere støjnineau.
>
> 3) Den nuværende tunnel sætter sig og trafikken vil iflg. Vejdirektoratets egne tal ikke blive mærkbart
aflastet af en Egholmforbindelse, så det bliver alligevel nødvendigt med et ekstra rør for at løse problemerne.
>
> Så hvorfor ikke etablere denne billigere og bedre løsning først?
>
>
> Venlig hilsen
>
> Dan Brock-Faber
> Jenlebakken 4, 9520 Skørping
> Mobil +45 20 77 07 96
>
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0440.png
-- AKT 311293 -- BILAG 298 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Peter Breum ([email protected])
Høringssvar
21-12-2023 12:10
Alle i Aalborg og Nordjylland anerkender, at der er behov for mere kapacitet på vejnettet over Limfjorden.
Trængselsproblemerne ved tunellen i myldretid er tydelige og en gene for mange borgere. For mange år siden
besluttede et i øvrigt splittet byråd i Aalborg Kommune, at en 3. forbindelse skulle gå vest om Aalborg. Siden
er byudviklingen rykket mod øst i form af udvidelse af havnen, nyt supersygehus, flere uddannelser, mange
flere boliger og mange flere arbejdsplader. Men beslutning om den vestlige linjeføring fastholdes - endda uden
ønske om fornyet afvejning af alternativer. Det er virkelig svært at forstå - sådan helt objektivt set.
Udfordringerne ved den vestlige linjeføring er mange, hvoraf de fleste direkte fremgår af Vejdirektoratets
analyser:
- Den løser ikke trængselsudfordringen ved tunnellen på sigt, her vil stadig være kø om få år
- Den er samfundsøkonomisk dårligt rentabel
- Den giver skadelig støj i de vestlige dele af Aalborg og Nørresundby og alle vestvendte bakker i byen
- Den anlægges igennem store giftige asbestdeponier med stor fare for spredning
- Den anlægges igennem to af Aalborgs vigtigste drikkevandsområder
- Den ødelægger beskyttet natur og levesteder for beskyttede arter
Linjeføringen er lige nu i høring, og alle kan sende høringssvar, se https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/3-
limfjordsforbindelse eller få vejledning på facebooksiden for ‘Borgerbevægelsen mod en motorvej i
Egholmlinjen’. Det vil jeg opfordre alle til. Jeg vil selv med baggrund i ovenstående opfordre til, at det
alternative forslag om en udvidelse af tunnellen undersøges på ny, inden der vedtages en anlægslov. Og at den
udvidede løsning i øst kan kombineres med en solid støjdæmpning, gerne en fuld overdækning af motorvejen.
Det er der brug for, for der er allerede store støjgener fra motorvejen i det østlige Aalborg - og der er masser af
penge til det, for løsningen i øst koster kun det halve af løsningen i vest, men giver dobbelt så stor aflastning
af trafikken!
Kære politikere: vis mod! Kræv at linjeføringen i øst kommer i betragtning igen. Det ønsker et flertal af
aalborgenserne (60% vs 28% ifølge meningsmåling). Eftertiden vil også takke jer for det. I byer verden over
bruges der store beløb på at fjerne eller overdække motorveje, som tidligere tiders politikere har placeret alt
for bynært. Den fejl behøver I ikke også begå!
Vh.
Peter Breum
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0441.png
-- AKT 311293 -- BILAG 299 -- [ Høringssvar ift. Egholm forbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Charlotte Paludan-Muller Andersen ([email protected])
Høringssvar ift. Egholm forbindelse
18-12-2023 20:41
Ådalsforbindelsen - Forslag til 3 limfjordsforbindelse.pdf;
Hej Transportminister
Jeg ønsker ikke en Egholm forbindelse. Mine argumenter uddybes i vedhæftet.
Mvh. Charlotte Paludan-Müller
Sendt fra min iPad
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0442.png
-- AKT 311293 -- BILAG 300 -- [ Ådalsforbindelsen - Forslag til 3 limfjordsforbindelse ] --
Ådalsforbindelsen
Forslag til linjeføring af en 3. limfjordsforbindelse.
Dette forslag til en 3. limfjordsforbindelse er udtænkt og udarbejdet af:
Daniel Davidsen
Kort- og landmålingstekniker
Aalborg, den 19.12.2021
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0443.png
I mit virke som landmålingstekniker har jeg arbejdet på mange vejprojekter, og har generelt
interesse for infrastruktur. Jeg er født og opvokset i Aalborg og har meget lokalkendskab til byen og
oplandet. Jeg har derfor været enormt optaget af at udtænke en optimal løsning på spørgsmålet om
en 3. limfjordsforbindelse, der både tilgodeser bilister, som føler sig frustrerede i trafikken, og
lokalbefolkningen der værner om det naturskønne nærmiljø og unikke rekreative områder. Forslaget
har mig bekendt ikke tidligere været belyst eller fremlagt for offentligheden. Således vil forslaget
givetvis være en øjenåbner for mange, der har fulgt debatten gennem årene. Mit forslag vil være en
Ådalsforbindelse, som udgør en tunnelforbindelse mellem Ådalsmotorvejen i Aalborg og motorvej
E45 i Nørresundby. I forslaget tages dog forbehold for, at der endnu ikke foreligger økonomiske
beregninger på Ådalsforbindelsen. Ifølge oplysninger fra interessenter, som jeg har forhørt mig ved,
vil et beregningsgrundlag koste omkring 50.000 kr.
Der er senest truffet beslutning om at anlægge Egholmforbindelsen, en motorvej mellem motorvej
E39 ved Vestbjerg nord for Limfjorden, og motorvej E45 ved Dall syd for Limfjorden. Den er
projekteret til at forløbe vest om Nørresundby og Aalborg, og undervejs krydse øen Egholm. Men
findes der virkelig ikke en anden løsning, som bredt og balanceret tilgodeser både de frustrerede
bilister, der sidder i massiv kø i morgentrafikken, og som samtidigt værner om naturen og miljøet?
Det mener jeg er muligt med Ådalsforbindelsen, som vil tilgodese en stor del af borgerne i regionen:
•
Bilister sydfra og nordfra på motorvej E45, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister nordfra på motorvej E39, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det østlige Vendsyssel, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det vestlige Vendsyssel, der sidder i kø over Limfjordsbroen.
•
Bilister fra det østlige Aalborg og Nørresundby, der sidder i kø ved Limfjordstunnelen.
•
Bilister fra det centrale Aalborg og Nørresundby, der sidder i kø over Limfjordsbroen.
•
Borgere i det vestlige Aalborg og det vestlige Nørresundby, der beholder det naturskønne
nærmiljø og unikke rekreative områder.
De største temaer og hensigtsmæssige mål med anlæggelse af en 3. limfjordsforbindelse er:
1. Den trafikale effekt og økonomiske gevinst.
2. Den trafikale sårbarhed og fordeling af trafik ved uheld og vejarbejde.
3. Forkortet kørselstid og CO2-besparelse for flest mulige bilister.
4. Effektivitet for erhvervslivet.
5. Begrænsning af auditiv, visuel, rekreativ og miljømæssig forurening.
1. Den trafikale effekt og økonomiske gevinst
Langt størstedelen af bilisterne, der krydser fjorden, har enten formål med at køre til eller fra
Aalborg og Nørresundby, eller at køre ad motorvej E39 eller motorvej E45 i nord- sydgående retning.
Så jo længere mod vest eller øst for Aalborg man vælger at opføre en supplerende forbindelse, jo
mindre trafikal effekt og dermed mindre økonomisk gevinst vil den give. Jo tættere mod centrum af
Aalborg man udtænker en forbindelse, jo sværere er det dog at finde korridorer at forbinde med
motorvejsnettet, og jo flere indbyggere risikerer man at spolere tilværelsen for med støj og synet af
tung trafik. Ådalsmotorvejen kan ses som en korridor til at forbinde motorvej E45 nord for fjorden
med motorvej E45 syd for fjorden, forbundet ved at anlægge en tunnel. Ådalsforbindelsen forløber
dermed som motorvej hele vejen, i en lige linje og centralt gennem Aalborg, hvilket gør ruten
hurtigst, kortest og mest attraktiv for flest mulige bilister. Således giver Ådalsforbindelsen den
største trafikale effekt og økonomiske gevinst.
2. Den trafikale sårbarhed og fordeling ved uheld og vejarbejde
I tilfælde af at Limfjordsbroen eller Limfjordstunnelen er lukket, eller der opstår trafikuheld, vil
Ådalsforbindelsen være nem at blive dirigeret over til, som alternativ til at krydse fjorden. Den ligger
optimalt placeret lige mellem Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen, hvad end man er østvendt eller
vestvendt eller kører ad motorvej E39 eller motorvej E45. Egholmforbindelsen vil såmænd være et
fint alternativ for bilister, der bor vest for midteraksen af Aalborg, hvis Limfjordsbroen eller
Limfjordstunnelen er midlertidigt lukket. Men den ligger så langt mod vest, at den vil blive en stor
omvej for østvendte bilister til og fra for eksempel supersygehuset, virksomhederne og universitetet
i Aalborg øst, samt E45 nord for fjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0444.png
Størstedelen af borgerne i Aalborg og Nørresundby, samt de bilister, der skal til og fra Aalborg og
Nørresundby, vil ikke have incitament til at køre ud og bruge Egholmforbindelsen.
Ådalsforbindelsen vil være et:
•
Hurtigere og nemmere alternativ for mange, der skal til og fra Aalborg og Nørresundby.
•
Bedre alternativ for mange, der ellers plejer at køre ad Hobrovej og Vesterbro over
Limfjordsbroen.
•
Bedre alternativ for mange, der ellers plejer at køre ad Sønderbro og Østre Allé gennem
Limfjordstunnelen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0445.png
3. Forkortet kørselstid og CO2-besparelse for flest mulige bilister
Jo bedre trafikken glider og jo kortere bilisterne har til deres destination, jo bedre og billigere er det
både samfundsøkonomisk, miljømæssigt og for de pågældende bilisters tilfredshed. Motorvej E39 og
motorvej E45 driver den største andel af bilisterne på tværs af Limfjorden, og i særdeleshed
lastvognstrafikken. Ser man på strækningen mellem Vestbjerg og Dall, så vinder Ådalsforbindelsen
med godt 500 meter kortere end Egholmforbindelsen, og godt 2000 meter kortere end
limfjordstunnelen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0446.png
Ser man på strækningen mellem Vodskov og Dall, så vinder Ådalsforbindelsen med godt 2000 meter
kortere end limfjordstunnelen, og godt 5400 meter kortere end Egholmforbindelsen. Dette
illustrerer, at Egholmforbindelsen kun giver en besparelse for nogle af de vestvendte trafikanter og
motorvej E39. Ådalsforbindelsen giver dermed en miljømæssig og samfundsøkonomisk besparelse
både for trafikken til og fra motorvej E39 og for trafikken på motorvej E45 samt øvrige bilister i
Vendsyssel, der krydser fjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0447.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0448.png
4. Effektivitet for erhvervslivet
Mange virksomheder og iværksættere nord for fjorden efterspørger en infrastruktur, der sikrer en
glidende og effektiv trafik. En infrastruktur, som befordrer gunstige forhold for
konkurrencedygtighed og attraktive forhold for investorer, arbejdstagere og kunder i hele regionen.
En effektiv 3. limfjordsforbindelse vil bidrage til en mere glidende trafik på tværs af fjorden, ved at
aflaste de to eksisterende limfjordsforbindelser. Det gælder, hvad end man anlægger en
Egholmforbindelse eller en Ådalsforbindelse. Men jf. de øvrige argumenter her i dokumentet, vil der
samlet set være flere pendlere, der får reduceret kørselstiden med en Ådalsforbindelse fremfor en
Egholmforbindelse. Det er attraktivt og strategisk at opføre virksomheder tæt på motorvej. Derfor vil
der sikkert ikke gå længe, før myndigheder og investorer finder på at udstykke ejendommene
omkring EghoImforbindelsen til erhvervsområde, når den står færdig. Dette vil naturligvis gøre det
nemt for de ansatte på disse virksomheder at komme på arbejde. Spørgsmålet er bare, om borgerne
i Aalborg, Nørresundby og resten af Nordjylland ønsker en støjende motorvej, synet at buldrende
trafik og virksomheder på den ellers naturskønne og rekreative egn, hvor Egholmmotorvejen er
projekteret til at forløbe? Hovedparten af de nuværende virksomheder i Aalborg og Nørresundby
befinder sig netop strategisk i nærheden af de eksisterende motorveje. Derfor er det mest optimalt
at aflaste trafikken i nærheden af de nuværende erhvervsområder. En Ådalsforbindelse vil bringe
mange bilister hurtigere til og fra arbejde i Aalborg, Nørresundby og på tværs af fjorden til hele
regionen, samt aflaste både Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen.
5. Begrænsning af auditiv, visuel, rekreativ og miljømæssig forurening
Ådalsforbindelsen udgør ca. 5 km anlæg af ny motorvej. Egholmforbindelsen udgør ca. 20 km nyt
motorvejsanlæg. Egholmforbindelsen strækker sig altså over et 4 gange så langt areal som
Ådalsforbindelsens forlængelse af Ådalsmotorvejen. Det fortæller en del om, hvor mange
ressourcer, der forholdsvis ligger i at anlægge og vedligeholde den ene forbindelse frem for den
anden. Ådalsforbindelsen kommer kun til at kræve ganske få strimler af areal til ekspropriering.
Egholmforbindelsen anlægges overjordisk, hvilket kræver ekspropriation af enormt meget areal.
Dens overjordiske anlæg vil medføre auditiv og visuel støj i et bredt bælte over hele den 20 km lange
strækning. Den vil ødelægge synet af solnedgangen og naturen for alle, der plejer at nyde området.
Den hyppige vestenvind vil blæse støjen fra trafikken forstærket ind over Aalborg og Nørresundby.
Spørgsmålet er, om de besøgende og potentielle tilflyttere, som kommer forbi egnen, hvor
Egholmforbindelsen er planlagt til at blive anlagt, får lyst til at besøge byen igen eller at flytte til
byen, når de opdager, hvor meget værdi Egholmforbindelsen har ødelagt af Aalborgs og
Nørresundbys unikke naturskønhed og rekreative områder i vest? Ådalsforbindelsen anlægges
primært underjordisk i tunnel. Den vil indirekte føre til reducering af støjniveauet på motorvej E45
mellem Gug og Limfjordstunnelen, når mange bilister herfra i stedet vælger at køre ad
Ådalsforbindelsen. Den vil indirekte føre til reducering af støjniveauet på mange centrale veje i
Aalborg, når mange bilister herfra i stedet vælger at køre ad Ådalsforbindelsen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0449.png
Herunder præsenteres en mere detaljeret visualisering og beskrivelse af Ådalsforbindelsen:
Kort over Ådalsforbindelsens samlede anlæg og referencenumre til knudepunkter undervejs på
strækningen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0450.png
Kort over motorvej E45 ved afkørsel 10 Høvejen. Syd for denne afkørsel udvides der med 1 spor i
både nordgående og sydgående side (1.), frem til afkørsel 21 Nørresundby N. Således vil der alt i alt
være 4 spor i både nordgående og sydgående side: 2 spor i hver side, som skal forbinde til
Ådalstunnelen mod syd, og motorvej E39 mod nord. 2 spor i hver side, som skal forbinde til
Limfjordstunnelen mod syd, og motorvej E45 mod nord.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0451.png
Skråfoto set mod syd mellem afkørsel afkørsel 10 Høvejen og afkørsel 21 Nørresundby N. 4 sporet
motorvej i begge sider (1.) 2 spor drejer fra den eksisterende motorvej E45 i sydgående side, som
fører til Ådalstunnelen. Disse 2 spor sænkes gradvist og føres ind under motorvej E45, som hæves
tilstrækkeligt de følgende 650 meter. Der anlægges en rundkørsel på Sundsholmen (2.), hvorfra der
bliver anlagt en brolagt tilkørsel til de sydgående spor mod Limfjordstunnelen, så der herfra forløber
3 spor sydgående. Fra rundkørslen føres desuden en tilkørsel til de sydgående spor mod
Ådalstunnelen, så der også herfra forløber 3 spor sydgående. I den nordgående side føres der
henholdsvis 1 spor fra Ådalsforbindelsen til afkørsel 21 Nørresundby N, samt 1 spor fra
Limfjordstunnelen til afkørsel 21 Nørresundby N.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0452.png
Kort over motorvej E45 mellem afkørsel 22 Nørresundby C og afkørsel 21 Nørresundby N. Sydfra
fletter de 3 nordgående spor fra Ådalstunnelen ind under motorvej E45, hvoraf 2 af sporene lægger
sig til 2 nordgående spor fra motorvej E45, så der alt i alt føres 4 spor videre nordpå, som senere
splitter op ved afkørsel 10 Høvejen. Det 3. nordgående spor fra Ådalstunnelen drejer fra ved afkørsel
21 Nørresundby N. Det 3. nordgående spor fra Limfjordstunnelen drejer fra ved afkørsel 21
Nørresundby N (3.). 2 sydgående spor drejer fra den eksisterende motorvej E45, som skal føre til
Ådalsforbindelsen. Disse 2 spor sænkes gradvist og føres ind under motorvej E45, som hæves
tilstrækkeligt de følgende 650 meter. Der anlægges en rundkørsel på Sundsholmen (2.), hvorfra der
bliver anlagt en brolagt tilkørsel til de sydgående spor mod Limfjordstunnelen, så der herfra forløber
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0453.png
3 spor sydgående. De 3 andre sydgående spor føres ned i Ådalstunnelen lige før de passerer til- og
frakørsel 22 Nørresundby C (4.).
Skråfoto set mod syd. Samme beskrivelse som ved kortet før.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0454.png
Kort over Ådalstunnelens linjeføring under Stigsborg Brygge og Limfjorden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0455.png
Kort over Ådalstunnelens linjeføring under Østre Havnegade kvarteret og Øgadekvarteret. Afkørslen
fra Ådalstunnelen til Sønderbro i den sydgående side (5.).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0456.png
Skråfoto set mod nord med afkørslen fra Ådalstunnelen til Sønderbro i den sydgående side (5.).
Denne afkørsel gør det nemt for bilister nord for fjorden at køre til det centrale Aalborg ved
Håndværkerkvarteret, Kærby, Frydendal, Gug, Over Kæret, Vester Mariendal, Bejsebakken og
Sofiendal. Der anlægges en tilkørsel til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (6.), som
gør det nemt for bilister fra Håndværkerkvarteret, Kærby, Frydendal, Gug, Over Kæret, Vester
Mariendal, Bejsebakken og Sofiendal at køre nordenfjords. Kørebanerne på Sønderbro, vest for
Frydendal og Eternitten, omlægges for at gøre plads til afkørsel (5.) og tilkørsel (6.).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0457.png
Kort over Ådalstunnelens sydlige tilkørsler og afkørsler. Afkørslen fra Ådalstunnelen til Sønderbro i
den sydgående side (5.). Tilkørslen til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (6.)
Omlægning af Sønderbros kørebaner vest for Frydendal og Eternitten. Den primære sydlige
tunnelmunding af Ådalstunnelen, hvor den fortsætter i den eksisterende Ådalsmotorvej (7.) Her
omlægges de eksisterende spor, der fører Ådalsmotorvejen og Sønderbro sammen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0458.png
Skråfoto set mod nord med tilkørslen til Ådalstunnelen fra Sønderbro i den nordgående side (6.)
Omlægning af Sønderbros kørebaner udfor Frydendal og Eternitten. Den primære sydlige
tunnelmunding af Ådalstunnelen, hvor den fortsætter i den eksisterende Ådalsmotorvej (7.) Her
omlægges de eksisterende spor, der fører Ådalsmotorvejen og Sønderbro sammen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0459.png
Kort over omlægning og udvidelse af sammenfletningen mellem motorvej E45 og Ådalsmotorvejen
ved det sydvestlige Gug (8.). Der anlægges en dæmning med 2 spor fra Ådalsmotorvejen i sydgående
side, som skal flette sammen med motorvej E45. Dæmningen med de 2 spor skal føres over
jernbanen og dernæst over 2 sammenførte spor fra Ådalsmotorvejen og motorvej E45, som skal
udgøre afkørsel 28 Aalborg S til Egnsplanvejen. Formålet er at skabe en gnidningsfri sammenfletning
mellem Ådalsmotorvejen og motorvej E45 og afkørsel 28 Aalborg S.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0460.png
Skråfoto set mod syd. Samme beskrivelse som ved kortet før.
Ådalsforbindelsen i tal:
•
4,20 km nordgående tunnelrør, som forløber fra den nordlige ende af Ådalsmotorvejen før
krydset ved Ny Kærvej, til 0,35 km før afkørsel 21 Nørresundby N. Nordgående tunnelrør har
en tilkørsel 0,10 km efter Ny Kærvej i Aalborg. Herfra er strækningen i tunnel på 3,84 km og
med 3 spor. Før da forløber tunnelen med 2 spor og 1 nødspor.
4,00 km sydgående tunnelrør, som forløber fra afkørsel 22 Nørresundby C, til den nordlige
ende af Ådalsmotorvejen i Aalborg. Sydgående tunnelrør har en afkørsel, som udmunder
0,45 km før Ny Kærvej. Frem til da er strækningen i tunnel på 3,25 km og med 3 spor. De
resterende 0,75 km i tunnelen forløber med 2 spor og 1 nødspor.
1,00 km med 2 ekstra spor på dæmning og bro i sydgående retning af Ådalsmotorvejen i
overgangen til motorvej E45 og Egnsplanvejen, for at optimere sammenfletningen.
1,40 km med 1 ekstra spor i hver side af motorvej E45 mellem afkørsel 10 Høvejen og
afkørsel 22 Nørresundby C.
Ny rundkørsel på Sundsholmen ved tilkørsel 21 Nørresundby N, hvor der blandt andet
anlægges bro med tilkørsel til E45, samt tilkørsel til Ådalsforbindelsen sydgående.
0,65 km af den eksisterende motorvej E45 hæves på strækningen mellem afkørsel 21
Nørresundby N og afkørsel 22 Nørresundby C, så Ådalsforbindelsen kan føres under og
flette sammen med E45 og afkørsel 21 Nørresundby i både nordgående og sydgående
retning.
•
•
•
•
•
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0461.png
-- AKT 311293 -- BILAG 301 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Dan Brock-Faber ([email protected])
Egholmmotorvej
18-12-2023 16:44
Kære trafikminister og folketing
Det anføres i forslag til Anlægslov:
"I modsætning til en eventuel udbygning af E45 og anlæg af en paralleltunnel, vil en 3.
Limfjordsforbindelse via Egholm medføre en markant forbedring i fremkommeligheden over
Limfjorden. Derudover vil en 3. Limfjordsforbindelse kunne reducere de trafikale konsekvenser
ved trafikuheld og andre ikke-planlagte hændelser i og omkring Limfjordstunnelen.
Det vurderes derfor, at 3. Limfjordsforbindelse er samfundsmæssig nødvendig."
Det må bero på en fejl konklusion, når det påstås, at Limfjordsforbindelse via Egholm vil medføre
en markant forbedring i fremkommeligheden over Limfjorden.
Det fremgår af Vejdirektoratets egne tal, at der, hvis Egholmforbindelsen bliver realiseret om 7-8
år, næppevil ske en reduktion af den nuværende trafikbelastning gennem tunnelen.
Trafikbelastningen vil være som i dag eller større, og den vil være voksende, da rigtig mange
arbejdspladser findes her qua Aalborgs industri, Universitet, nyt Universitetshospital og der
fortsat udbygges med nye arbejdspladser i dette område.
Det er heller ikke korrekt, at en 3. Limfjordsforbindelse vil kunne reducere de trafikale
konsekvenser ved trafikuheld og andre ikke-planlagte hændelser i og omkring Limfjordstunnelen.
Det er nemlig ikke muligt tilstrækkeligt tidligt at fravælge tunnelen, så der vil dannes meget
lange kødannelser på begge sider. Der er desuden for de
bilister,
der har mulighed for at dreje
fra,
tale om en voldsom omvej, hvis de overhovedet kan komme tilbage til Aalborg Øst og deres
arbejde.
Dermed bliver det heller ikke korrekt, når
"det vurderes derfor, at 3. Limfjordsforbindelse over
Egholm er samfundsmæssig nødvendig".
Det bliver først korrekt, hvis der etableres et ekstra tunnelrør med vendbar trafik, og denne
løsning er absolut samfundsmæssig nødvendig, da trafikbelastningen er klart størst mod øst, hvor
det nye universitetshospital bygges, hvor Universitetet ligger, samt hvor størsteparten af Aalborgs
industri og arbejdspladser er beliggende og fortsat udbygges.
Venlig hilsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Dan Brock-Faber
Jenlebakken 4, 9520 Skørping
Mobil +45 20 77 07 96
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0463.png
-- AKT 311293 -- BILAG 302 -- [ Høringssvar Egholm motorvejen Vest om Aalborg ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Børsting og Sørensen ([email protected])
Høringssvar: Egholm motorvejen Vest om Aalborg
17-12-2023 19:46
Jeg har erfaret at man påtænker etablering af en ny motorvej vest om Aalborg. Som Civil ingeniør ved
Aalborg Universitet har jeg beskæftiget mig med de tekniske forhold, og vil gerne påpege, at projekt ikke
fremstår som den rigtige løsning. Dels fordi den logaritmiske natur af lydtryk betyder, at man skaber nye
støjgener ved at opdele trafikken på to motorveje istedet for at udbygge den eksisterende. Dels fordi
kødannelse på den eksisterende motorvej dårligt løses med en vest forbindelse. Dertil kommer ødelæggelse af
natur og rekreative områder vest for Aalborg. Det synes langt mere fordelagtigt at udbygge den eksisterende
forbindelse øst om Aalborg.
Venlig Hilsen
Peter Borgen Sørensen
Lunavej 6
8600 Silkeborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0464.png
-- AKT 311293 -- BILAG 303 -- [ Tredje limfjordsforbindelse. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Ib Jul Pedersen ([email protected])
Tredje limfjordsforbindelse.
11-12-2023 20:11
Transportministeriet
Trafikalt folkeparti (modstander af Egholm forbindelsen) har omdelt en skrivelse
www.3-
limfjordsforbindelse.dk/skriv-din-mening
for at få folk til at skrive deres mening om forbindelsen. -
Da jeg er af anden opfattelse end dem, har jeg valgt at skrive til jer a.h.t. den snarlige høring.
Her er så min mening:
Selvfølgelig skal Aalborg have en tredje limfjordsforbindelse.
Selvfølgelig er den bedste og billigste løsning en forbindelse hen over Egholm.
Da ideen opstod for mange år siden, var det et ønske, at mindske trafikken fra vest mod øst tværs
gennem Aalborg frem til tunellen.
Det problem løser et ekstra rør ikke.
En motorvej over Egholm synes dog, at være skudt over mål.
At man måske kan komme to minutter hurtigere frem på strækningen mellem E45 og E39 ad en
motorvej, end ad en kombineret landevej/motortrafikvej betyder intet for kommende brugere.
I Tyskland er forbindelserne mellem motorveje ofte sådanne veje, og der fungerer det fint.-
En kombineret landevej/motortrafikvej er desuden billigere at anlægge og giver mindre trafikstøj.
Til- og frakørsler er lettere at lave og meget broarbejde spares.
Ligeledes udføres til- og frakørsel på Egholm, og den påtænkte særskilte bro fra Nørresundbysiden til
Egholm spares. Herved undgås også, at trafikken, som kommer fra Aalborgsiden ikke skal køre gennem
Nørresundby for at komme til Egholm.
Venlig Hilsen
Ib Jul Pedersen, Nordtoft 58, 9000 Aalborg.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0465.png
-- AKT 311293 -- BILAG 304 -- [ Økonomi – alternative løsninger efterlyses ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bitt Juul Jensen ([email protected])
Økonomi – alternative løsninger efterlyses
10-01-2024 12:54
Økonomi.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bitt Juul Jensen
Økonomi – alternative løsninger efterlyses
Udgifterne til den planlagte motorvej i Egholmlinjen løber op i svimlende 7,3 milliarder kr., hvoraf Aalborgs
borgere via deres skat betaler 600 millioner. Det er uhørt, at der i forbindelse med så stor en
samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen for at undgå et stort pengespild.
Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den
samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår
endda ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke
tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge. Og den risiko der
ligger i, at motorvejen føres henover to vigtige vandindvindingsområder, som risikere at blive forurenet, hvis
membranen ikke holder.
I VVM-redegørelsen burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse
af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af
E45, helst en overdækning, gennem boligområder.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark
ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være forbeholdt fodgængere, cyklister og
busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
Bitt Juul Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0466.png
-- AKT 311293 -- BILAG 305 -- [ Økonomi ] --
Økonomi – alternative løsninger efterlyses
Udgifterne til den planlagte motorvej i Egholmlinjen løber op i svimlende
7,3 milliarder kr., hvoraf Aalborgs borgere via deres skat betaler 600
millioner. Det er uhørt, at der i forbindelse med så stor en
samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-
redegørelsen for at undgå et stort pengespild. Det er lige så uhørt, at
Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den
samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på
kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår endda ikke de sundhedsmæssige
konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke
tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for
befolkningen til følge. Og den risiko der ligger i, at motorvejen føres
henover to vigtige vandindvindingsområder, som risikere at blive
forurenet, hvis membranen ikke holder.
I VVM-redegørelsen burde indgå en sammenligning med det væsentligt
billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med
mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv
støjafskærmning af E45, helst en overdækning, gennem boligområder.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle
motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være
forbeholdt fodgængere, cyklister og busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0467.png
-- AKT 311293 -- BILAG 306 -- [ Høringssvar Kritik af manglende inddragelse af den nye grønne regnemodel ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Anne Løvenskjold ([email protected])
Høringssvar: Kritik af manglende inddragelse af den nye grønne regnemodel
11-01-2024 22:32
Jeg vil hermed fremføre min kritik af beslutningsprocessen vedrørende 3. Limfjordsforbindelse via Egholm,
specifikt den manglende inddragelse af
den nye grønne regnemodel,
udarbejdet af forskere fra Aarhus
Universitet, DREAM og Danmarks Statistik. I alt taber samfundet svimlende 245 milliarder kroner om året på
grund af skader på miljøet, viser beregninger med den grønne regnemodel.
Det burde have været undersøgt, hvilke miljø- og klimakonsekvenser Egholmlinjen får - også i en økonomisk
ramme. Særligt i lyset af, at projektet i forvejen
har modtaget meget omfattende og meget kvalificeret kritik på en lang række forskelligartede punkter,
som behandles i talrige andre høringssvar
har en meget dårlig samfundsøkonomisk forrentning
møder omfattende modstand i lokalbefolkningen*.
Det er dybt kritisabelt, at myndighederne ikke inddrager et værktøj som den nye grønne regnemodel i
beslutningsprocessen. Der har været rig mulighed for at inddrage den, eftersom den lå klar til brug allerede i
januar 2023.
Denne model tilbyder afgørende indsigt i miljømæssige-økonomiske konsekvenser, som ikke må overses, og
som befolkningen har krav på at få oplyst!
*Referencer:
Jysk Analyse:
Meningsmåling vedr. Limfjordsforbindelsen, hele regionen, maj 2014
Jysk Analyse:
Meningsmåling vedr. Limfjordsforbindelsen, hele regionen, november 2019
Jysk Analyse:
Meningsmåling vedr. Limfjordsforbindelsen, hele regionen, juni-juli 2023
Anne Aall Løvenskjold Speich
Jakob skomager Vej 4, 2 TV
9000 Aalborg
# 60 89 86 75
Best regards
// Anne Løvenskjold
----
www.annelovenskjold.com
social: @anne_lovenskjold
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0468.png
-- AKT 311293 -- BILAG 307 -- [ Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Peter Petersen ([email protected])
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 12:29
Modsat et hvert andet projekt, har man i dette tilfælde valgt ikke at regne på alternative placeringer.
Dette til trods for, at forrentningen, hvis Aalborg Kommunes tilskud på kr 600 millioner fraregnes, ( skal
pristalsreguleres), ikke opfylder kravet om min. 3% afkast ved offentlige investeringer. Kravet er fastsat af FT.
Med venlig hilsen
Peter Petersen
Enggaardsgade 38E 2.tv
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0469.png
-- AKT 311293 -- BILAG 308 -- [ Høringssvar VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Karsten Ries ([email protected])
Høringssvar VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg
10-01-2024 22:12
Hermed mit høringssvar til VVM & Anlægslov 2023 for Egholm linjen, Aalborg.
Egholmlinjen er et alt for dyrt og dårligt projekt. Det er uhørt, at der i forbindelse med så stor en
samfundsinvestering på 7,3 milliarder kr. slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen. Det er lige så
uacceptabelt, at Aalborgs borgere via skatten skal betale 600 mio. kr. og dermed være medfinansierende på et
statsligt vejanlæg.
Den samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår
endda ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke tabet af
store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge. I VVM’en burde indgå en
sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for
at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af E45, helst en overdækning, gennem boligområder.
Venlig hilsen
Karsten Ries
Johannes Hofmeisters Vej 8
DK-9000 Aalborg
E: [email protected]
M: +45 2559 0840
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0470.png
-- AKT 311293 -- BILAG 309 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Groth Rasmussen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:03
Nej til Egholmmotorvej – Økonomisk en dårlig
Egholmlinjen er ikke samfundsmæssigt økonomisk, og der findes andre og bedre alternative til løsning af trængslen
på E45. En udvidelse af den eksisterende linjeføring på E45 vil endog være væsentligt billigere og mere fordelagtigt
end Egholmmotorvejen. Det skyldes, at trængslen på E45 ikke vil forsvinde, selv om Egholmmotorvejen anlægges og
står færdig omkring det planlagte tidspunkt.
Transportministeriet nægter at udføre en VVM-rapport for en østlig linjeføring. Vi og for den sags skyld
transportministeriet ved, at der er to meget grundigt udarbejdede forslag fra bl.a. trafikforskere Otto Anker Nielsen,
trafikforsker Anker Lohmann-Hansen og lektor emeritus Kaj Jørgensen. Projekter som skåner naturen, vores
drikkevand, ikke giver yderligere støj og er flere mia. kr. billigere.
Der ligger et forslag om udbygning af Limfjordstunnelen med et ekstra vendbart rør og et forslag til en Citytunnel,
som ligger vest for Limfjordtunnelen, og hvor ”Kridtsvinget” sløjfes og giver et bedre flow igennem
Limfjordstunnelen.
Vejdirektoratets nye trafikberegninger er interessante. Ifølge lektor emeritus Kaj Jørgensen, så viser Vejdirektoratets
tal, at trafikken i Limfjordstunnelen efter færdiggørelsen af Egholmforbindelsen vil være praktisk talt som nu.
En investering i en motorvej over Egholm er i strid med målene om grøn omstilling og bør revurderes. Jeg opfordrer
derfor politikerne til at I tager disse bekymringer alvorligt og lytter til eksperterne.
Med venlig hilsen
Anders Groth Rasmussen
Ny Kastetvej 5
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0471.png
-- AKT 311293 -- BILAG 310 -- [ Høringssvar vedrørende 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bjarne Jensen ([email protected])
Høringssvar vedrørende 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 19:42
Pengene bruges bedst ved udbygning af E45
Den muligvis kommende motorvej, med linjeføring over Egholm motorvejen, har en ringe
forrentning. Samfundsøkonomisk kan det ikke betale sig at bygge denne Danmarks dyreste
motorvejsstrækning. Det er fastslået af flere eksperter i trafik og samfundsøkonomi, både lokalt
(Kaj A. Jørgensen og Anker Lohmann-Hansen) og nationalt (Mogens Fosgerau og Otto Anker
Nielsen). Derfor bør den eksisterende E45 udbygges på strækningen gennem Aalborg og
Nørresundby, gerne ved at tilføje et ekstra tunnelrør - en løsning som fungerer udmærket i
Hamborg, hvor der er bygget ekstra tunnelrør under Elben. I løbet af årene er prisen for den 3.
Limfjordsforbindelse steget betydeligt og Aalborg Kommunes del af de samlede udgifter stiger
også hastigt. Det kommer til at koste Aalborg Kommune en del millioner til diverse tilkørselsveje
og veje til tværgående trafik. Den samlede regning for den mulige 3. Limfjordsforbindelse til
Aalborg Kommunes borgere, bliver væsentligt højere end de 600 millioner kroner som indtil videre
er på tale, garantien fra regeringen vedrørende at beløbet vil være maksimum vil ikke blive
virkelighed. Udgiften til løsningen med et nyt tunnelrør ved E45 er aldrig blevet beregnet realistisk,
men mon ikke det bliver billigere?
Nye motorveje er meget dyre, så lad os i hvert fald bruge pengene hvor det giver mest nytte - der
hvor det er bedst samfundsmæssigt. Vi må tage hensyn til miljøet, bevare Egholm og forhindre ny
støjplage for mange flere borgere i Aalborg.
Venlig hilsen
Bjarne Jensen
Kongensgade 20
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0472.png
-- AKT 311293 -- BILAG 311 -- [ Økonomi – alternative løsninger efterlyses ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bent Skovgaard Olsen ([email protected])
Økonomi – alternative løsninger efterlyses
10-01-2024 19:15
Økonomi.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bent Skovgaard Olsen
Økonomi – alternative løsninger efterlyses
Udgifterne til den planlagte motorvej i Egholmlinjen løber op i svimlende 7,3 milliarder kr., hvoraf Aalborgs
borgere via deres skat betaler 600 millioner. Det er uhørt, at der i forbindelse med så stor en
samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen for at undgå et stort pengespild.
Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den
samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår
endda ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke
tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge. Og den risiko der
ligger i, at motorvejen føres henover to vigtige vandindvindingsområder, som risikere at blive forurenet, hvis
membranen ikke holder.
I VVM-redegørelsen burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse
af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af
E45, helst en overdækning, gennem boligområder.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark
ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være forbeholdt fodgængere, cyklister og
busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0473.png
-- AKT 311293 -- BILAG 312 -- [ Økonomi ] --
Økonomi – alternative løsninger efterlyses
Udgifterne til den planlagte motorvej i Egholmlinjen løber op i svimlende
7,3 milliarder kr., hvoraf Aalborgs borgere via deres skat betaler 600
millioner. Det er uhørt, at der i forbindelse med så stor en
samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-
redegørelsen for at undgå et stort pengespild. Det er lige så uhørt, at
Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den
samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på
kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår endda ikke de sundhedsmæssige
konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke
tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for
befolkningen til følge. Og den risiko der ligger i, at motorvejen føres
henover to vigtige vandindvindingsområder, som risikere at blive
forurenet, hvis membranen ikke holder.
I VVM-redegørelsen burde indgå en sammenligning med det væsentligt
billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med
mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv
støjafskærmning af E45, helst en overdækning, gennem boligområder.
I Østrig har man taget konsekvensen af klimakrisen og sat alle
motorvejsbyggerier på pause. Gid Danmark ville gøre det samme.
Bliv inspireret af Utrecht:
En by med 350.000 indbyggere: Bilerne ud af byen og lad byen være
forbeholdt fodgængere, cyklister og busser:
https://www.youtube.com/watch?v=Boi0XEm9-4E
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0474.png
-- AKT 311293 -- BILAG 313 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Flemming Nielsen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 22:33
Til Transportministeriet
Som borgere i Aalborg midtby er vi imod en motorvej over Egholmd af mange grunde.
En af dem er økonomien i projektet. Det er folkevalgtes pligt at forvalte offentlige midler økonomisk
forsvarligt. Motorvej over Egholm forventes af koste ca. DKK 7,9 mia., hvoraf Aalborg Kommunes borgere
via deres skat betaler DKK 600 mia. Det er helt uhørt, at der i forbindelse med så stor en samfundsinvestering
slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen for at undgå et stort pengespild. Den
samfundsmæssige gevinst af Egholmforbindelsen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. I
VVM’en
burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med
et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen, inkl. en effektiv støjafskærmning af E45 gennem
boligområder Det er DKK 2 mia. billigere at udvide Limfjordstunnelen end at bygge en motorvej over
Egholm. På 10 år er byggeriet af motorvejen blevet 50% dyrere, og gevinsten er halveret. Nytteværdier er lig
med 0. I stedet er der en gevinst på DKK 2 mia. kroner ved at udvide Limfjordstunnelen på E45 frem for at
bygge en motorvej over Egholm. Dertil kommer tilkørselsveje, og megen ombygning af Aalborg by, som ikke
fremgår af beregningerne. Trafikalt vil Egholmlinjen ikke løse trængselsproblemerne. Hverken nu eller i
fremtiden. Trafikken stiger ifølge fremskrivningerne lige så meget som en Egholmforbindelse aflaster. Ved
åbningen vil mængden af trafik i tunnelen være steget til det nuværende niveau - selv når der åbnes for trafik
på
Egholmmotorvejen.
Vi vil gerne gentage igen, at det er de folkevalgtes pligt, at forvalte de offentlige midler økonomisk
forsvarligt. Dette er ikke sket i denne sag, hvor beslutningen om at anlægge Danmarks dyreste stykke
motorvej bliver truffet uden at alternative og bedre placeringer er undersøgt.
Udover økonomien kommer også de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder
samt tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge samt en
betydelig miljøbelastning i anlægsfasen.
Vi beder de ansvarlige for dette forslag anlæg af 3. Limfjordsforbindelse om at leve op til deres ansvar om
ift. anvendelse af offentlige midler.
Annette og Flemming Nielsen
Østerågade 5
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0475.png
-- AKT 311293 -- BILAG 314 -- [ Høringssvar - anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Susanne Ries ([email protected])
Høringssvar - anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
09-01-2024 09:56
Høringssvar - anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
Egholmlinjen er et alt for dyrt og dårligt projekt. Det er uhørt, at der i forbindelse med en så stor samfundsinvestering på 7,3 milliarder kr. slet ikke
er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen. Man har lagt sig fast på et projekt, der er mange år gammelt uden hensyn til de nye anbefalinger
fra faglige eksperter som trafikforskere, der kan dokumentere både billigere og bedre alternativer for aflastning af trafikken. Som myndighed er
man forpligtet til at oplyse sagen - netop for at finde den bedste løsning for trafikafvikling, byen, mennesker og natur. Anlægget af en motorvej vil
få så store konsekevenser for Aalborg og de kommende generationer, at vi i det mindste bør gøre os umage og sikre os, at vi har det helt rette
billede af udfordringerne. Det er ikke tilfældet i forhold til det nuværende projekt. Den samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en
intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår endda ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår
heller ikke tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge. I VVM’en burde indgå en sammenligning
med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en
effektiv støjafskærmning af E45, helst en overdækning, gennem boligområder.
Jeg vil bede om, at projektet ændres til en undersøgelse af de nutidige relevante muligheder, så vi kan få et nuanceret billede af en trafik løsning
baseret på faglige vurderinger frem for politiske holdninger.
Venlig hilsen
Susanne Ries
Johannes Hofmeisters Vej 8
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0476.png
-- AKT 311293 -- BILAG 315 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Jens Rosenkilde ([email protected])
Egholmmotorvej
08-01-2024 18:19
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er økonomien i projektet. 7,3
milliarder kr. koster den, hvoraf Aalborgs borgere via deres skat betaler 600 millioner. Det er helt hen i
vejret, at der i forbindelse med så stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-
redegørelsen, som er bedre og billigere. Det er lige så uforståeligt, at Aalborgs borgere skal være
medfinansierende på et statsligt vejanlæg, som vi ikke får gavn af men blot støjen fra. Den
samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente. Deri indgår endda ikke de
sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke tabet af store,
bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge. I VVM’en burde indgå en
sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med
mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af E45, som aldrig har været
foretaget siden etableringen Også helst med en overdækning igennem boligområder. Plus, at E45 skal
renoveres på sigt, så hvorfor ikke slå de to projekter sammen og spare tid og penge.
Med venlig hilsen
Murermester, Jens Rosenkilde
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0477.png
-- AKT 311293 -- BILAG 316 -- [ Jeg er imod de, 3 Limfjordsforbindelse over Egholm- ikke mindst pga. økonomien ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Jeg er imod de, 3 Limfjordsforbindelse over Egholm- ikke mindst pga. økonomien
08-01-2024 17:57
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er økonomien i projektet. 7,3 milliarder kr.
koster den, hvoraf Aalborgs borgere via deres skat betaler 600 millioner. Det er uhørt, at der i forbindelse med så
stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen for at undgå et stort
pengespild. Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den
samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår
endda ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke tabet
af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge.I VVM’en burde indgå en
sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med mulighed
for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af E45, helst en overdækning, gennem
boligområder.
Venligst bekræft modtagelsen af denne mail- Tak
Venlig Hilsen
Per Bang
NOVI Science Park
Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst
Tlf. + 45 22 23 80 00
www.pbang.dk
-
[email protected]
Dette er en e-mail fra
pbang++ People Search & Selection
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger, som udelukkende er beregnet for den angivne modtager. Hvis du
ved en fejltagelse har modtaget denne e-mail, bedes du venligst kontakte afsenderen. Desuden bedes du straks slette
denne e-mail uden at gøre brug af eller videresende dens indhold.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0478.png
-- AKT 311293 -- BILAG 317 -- [ Egholmmotorvej, høringssvar. Økonomi. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mads Mark ([email protected])
Egholmmotorvej, høringssvar. Økonomi.
07-01-2024 19:29
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde.
Motorvej i Egholmlinjen er en meget dyr løsning, som jf. de nye beregninger ikke giver nogen
samfundsmæssig nettogevinst, dette i modsætning til udvidet tunnelsystem på E45.
De bedste hilsner
Mads Mark
Ledavej 15B
9210 Aalborg SØ
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0479.png
-- AKT 311293 -- BILAG 318 -- [ Høringssvar, lovforslag om 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
John Gade ([email protected])
Høringssvar, lovforslag om 3. Limfjordsforbindelse
07-01-2024 14:53
Høring Egholm..pdf;
Kære TRM / Anders Petersen,
Se venligst vedhæftede om usikkerheden i de samfundsøkonomiske beregninger. Central er
værdisætningen af sparet tid, hvor TERESA bygger på gamle spørgeskemaundersøgelser, som
kun har spurgt en delmængde af befolkningen, og derfor kan være fejlbehæftet. Endvidere ses
værdien af landbrugsproduktion over 50 år ikke at indgå i beregningerne. Der tænkes IKKE på
ekspropriationsværdien, men på værdien af landbrugsproduktionen som den vil indgå i BNP og
som derfor vil blive formindsket. Dette såvel landbrugsarealer,som bliver direkte fjernet pga
motorvejen, som arealer, som indgår som erstatningsarealer.
Ovenstående punkt 1-4 bør, som minimum i overslagsform, gennemføres for at give Folketinget et
retvisende grundlag for at træffe beslutning. I modsat fald bliver Folketinget ført bag lyset, idet
man i givet fald beslutter en anlægslov uden at vide, at der findes et alternativ med såvel bedre
økonomi som bedre klima- og sundhedseffekter.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0480.png
-- AKT 311293 -- BILAG 319 -- [ Høring Egholm. ] --
Høringssvar 3. Limfjordsforbindelse - økonomi og trafikale forhold.
1. Den centrale vurdering af økonomien i rapporten baseres på TERESA, som igen bygger sine
økonomiske vurderinger af værdien af tid anvendt til transport på nogle gamle (ca 2006)
spørgeskeemaer, som mundede ud i Tidsværdistudiet og Danish value of time study - final report.
Der ses således ikke at være taget stilling til følgende:
1a. Den aktuelle rapport bygger på TERESA 6.0. Er der foretaget nyere spørgeskemaundersøgelser,
der er anvendt til opdateringen til TERESA 6.0. ?
1b. Ovennævnte studier inkluderede ikke cyklister. Er de derfor overhovedet videnskabeligt
holdbare, fordi cyklisters vurdering af den tidsmæssige værdi kunne være anderledes og således
samlet give anledning til andre konklusioner?
1c. Værdien af spørgeskemaer er tvivlsom, når det drejer sig om hypotetiske antagelser, i dette
tilfælde betalingsvilligheden for en given tidsbesparelse. Der synes ikke at indgå konkrete, fysiske
undersøgelser eller forsøg omkring dette i TERESA 6.0. Selve grundlaget for undersøgelserne og
dermed værdien af TERESA 6.0. må derfor frygtes at være misvisende.
1d. Som bekendt viste betalingsvilligheden over Kronprinsesse Marys Bro sig at være mindre end
de 14 kr., der oprindeligt var kalkuleret med, og der kom væsentligt mindre trafik her end forventet,
mens der stadig var betydelig trafik på Kronprins Frederiks Bro, og der var således et stort antal
bilister, som foretrak længere tid frem for at betale broafgift. Da denne blev fjernet, ændredes
trafikmønsteret markant med meget større trafik på Kronprinsesse Marys Bro. Er der på den
baggrund foretaget fornyet vurdering af bilisters betalingsvillighed generelt? Hvis ja, hvordan
indgår den i TERESA 6.0. ? Ville ovennævnte mindre betalingsvillighed være i overensstemmelse
med beregningerne i TERESA 6.0. ? Med andre ord, ville TERESA 6.0. være kommet til samme
resultat, som det der skete i virkeligheden eller er der en uoverensstemmelse ? I sidstnævnte
tilfælde, hvordan ville det påvirke samfundsøkonomien for den 3. Limfjordsforbindelse ?
2. Der ses i de samfundsøkonomiske beregninger ikke en opgørelse over værdien af tabt
landbrugsproduktion over de 50 år, som beregningerne dækker. Tabet af landbrugsproduktion er jo
konkret, i modsætning til den teoretiske værdi af tidsgevinster. Der ses således ikke at være taget
stilling til følgende:
2a. Hvor store landbrugsarealer vil gå tabt, både på grund af selve vejen, men også fordi de evt
måtte afskæres fra bedriften og derved blive udyrkbare i praksis, herunder produktionsarealer, som
bliver inddraget til erstatningsnatur ?
2b. Hvor stort bliver tabet af den manglende landbrugsproduktion over 50 år og hvordan vil det
påvirke den samlede samfundsøkonomiske værdi af Egholmforbindelsen ? Der tænkes ikke på
erstatnings/kompensationsværdien af ejendomme, men værdien af den konkrete produktion, som
indgår i BNP, som dermed formindskes.
3. På kort over trafikprognoser ses betydeligt mindsket trafikbelastning i centrale dele af Aalborg,
og især hen mod den nuværende Limfjordstunnel. Der ses forventeligt en betydelig øgning af
trafikken via Egholmforbindelsen, men der ses kun beskeden øgning af trafikken fra centrum hen
mod Egholmforbindelse af enkelte veje. Hvordan forklares denne diskrepans ?
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
4. Der er ikke i den opdaterede MKV fra 2023 lavet samfundsøkonomiske beregninger for
alternativer til den foreslåede linjeføring, hverken mht anden linjeføring for biler eller alternativer
med cykling eller kollektiv transport. Der er således betydelig risiko for en kæmpemæssig
samfundsmæssig fejlinvestering på linje med Prinsesse Marys Bro, bare gange 3 eller 4. Manglende
alternativer hindrer reelt Folketinget i at tage stilling på et retvisende grundlag. I disse tider, hvor
klimaspørgsmålet bør stå i centrum for infrastrukturinvesteringer, er det særdeles vigtigt ikke at lave
investeringer, som på samme tid øger udledningen af klimagasser og har en enten negativ
samfundsmæssig værdi eller dårligere samfundsmæssig værdi end alternativet, da disse ressourcer
kunne allokeres andre samfundsprojekter, herunder klima- og sundhedsprojekter. Der ses således
ikke at være taget stilling til følgende:
4a. Hvor meget skal trafikken i Limfjordstunnelen reduceres i myldretiden før der ikke er trængsel,
eller at denne er så beskeden, at en 3. Limfjordsforbindelse ikke giver samfundsøkonomisk mening,
også med de aktuelle beregningsmetoder ?
4b. Hvis de aktuelle cykelstier over Limfjorden suppleres med yderligere 2 cykelbroer, strategisk
placerede i forhold til aktuelle trafikmønster, hvor mange trafikanter ville da kunne spare tid ved at
cykle frem for at køre i bil, såvel gennem Limfjordstunnelen som via Egholmforbindelsen ?
4c. Med de nuværende antagelser om værdien af tidsgevinster og -tab, hvor stort et tilskud skulle
man give cyklister, for at de ville vælge cykel frem for bil? Herunder under hensyntagen til, at nogle
trafikanter ville have en tidsmæssig gevinst ved at cykle frem for at køre i bil ?
4d. Under forudsætning af at 2 supplerende cykelbroer i høj kvalitet med tilsvarende højkvalitets
tilslutnings cykelstier på begge sider på 1-2 km, herunder afskærmning mod vejr og vind og
niveaufri krydsning af vejkryds, kan bygges for 2 mia. kr., efterlader det inden for det eksisterende
ramme sv.t. Egholmmotorvejen 5,8 mia. kr. til tilskud, sv.t. 6.900 passager á 40 kr. på alle hverdage
de næste 50 år. Tilskuddet bør kun gives i myldretiden med et tillæg på 15-20 minutter på hver side,
(og bør i øvrigt aftrappes gradvis efter 30 år, når der er kommet en anden cykelkultur). I dag
passerer 3.500 cyklister og 1000 gående Limfjorden dagligt, men langt fra alle i myldretiden.
Hvad vil den potentielle samfundsøkonomiske gevinst for et sådant projekt være, såfremt man
medregner sundhedsgevinster ved cykling i stedet for bil (8 kr. pr km), værdien af nedsat trængsel i
tunnelen med nuværende værdisætning, værdien af opretholdt landbrugsproduktion, værdien af
mindsket CO
2
udledning og værdien af støjreduktion og forurening i centrale dele af Aalborg
(formentlig medførende færre dødsfald), hvis antal køretøjer pr time i spidsbelastningen reduceres
med henholdsvis 500 og 1.000?
Ovenstående punkt 1-4 bør, som minimum i overslagsform, gennemføres for at give Folketinget et
retvisende grundlag for at træffe beslutning. I modsat fald bliver Folketinget ført bag lyset, idet man
i givet fald beslutter en anlægslov uden at vide, at der findes et alternativ med såvel bedre økonomi
som bedre klima- og sundhedseffekter.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0482.png
-- AKT 311293 -- BILAG 320 -- [ Høringssvar imod motorvejsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
marianne eberhardt ([email protected])
Høringssvar imod motorvejsforbindelse
01-01-2024 17:24
Økonomi
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er økonomien i projektet. 7,3 milliarder
kr. koster den, hvoraf Aalborgs borgere via deres skat betaler 600 millioner. Det er uhørt, at der i forbindelse
med så stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen for at undgå et
stort pengespild. Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg.
Den samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri
indgår endda ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller
ikke tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge.I VVM’en
burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra
rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af E45, helst en
overdækning, gennem boligområder.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0483.png
-- AKT 311293 -- BILAG 321 -- [ Engholmsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Charlotte Pape ([email protected])
Engholmsforbindelse
01-01-2024 16:51
Limfjordsforbindelsernes samfundsøkonomi
Gennem tiden er der lavet en del beregninger af økonomien for en 3. Limfjordsforbindelse - enten som en
vestlig forbindelse via Egholm eller som en østlig med ekstra rør ved den nuværende tunnel kombineret med
en udvidelse af E45. Her er mit forsøg på at beskrive udviklingen:
VVM 2006:
I denne VVM-undersøgelse foretaget af Nordjyllands Amt, kostede vest 3,6 mia. kr. og øst 1,8 mia. Dengang
lavede man ikke en beregning for effekten over 50 år.
VVM 2011.
Denne VVM blev lavet af Vejdirektoratet. Vest var på fem år steget med 31 %, mens prisen på øst var sat op
med hele 231 %. Den kom næsten til at koste det samme som ruten via Egholm!
Min tolkning af dette er, at der sad nogle folk i Vejdirektoratet og andre steder, som var trætte af, at der ikke
snart blev taget en beslutning. Så synes de lige, de ville lave en rapport, som var helt klar i mælet!
Projektet, der blev præsenteret som det østlige alternativ, var ganske voldsomt. Det var hele 12 motorvejsspor
under Fjorden. For at udfletningen syd for kunne være der, måtte et kæmpe erhvervsområde ved Mineralvej
eksproprieres.
I 2011 kørte der stadig langt under 80.000 biler pr. hverdagsdøgn i Limfjordstunnelen. Kapacitetsgrænsen var
ikke nået. Gevinsterne var derfor størst på den model, der gav en genvej vest om byen. De to ting til sammen:
opskruet pris og ingen køer, man kunne opnå en fordel ved at fjerne, ledte til, at øst fik et direkte underskud
på 3,3 mia. kr. mens Egholmforbindelsen fik et overskud på 5,3 mia.
På basis af dette, valgte byrådet side. Og derefter en masse andre, som ikke ville være uenige. Tallene fra
VVM 2011 er blevet stående på nethinden hos Egholm-motorvejens tilhængere og bruges den dag i dag.
Billedligt set svarer det til, at deres internetforbindelse gik ned i år 2011, mens de fine tal stadig var på
skærmen.
VVM 2021:
I løbet af 2010’erne passerede trafikmængden Limfjordstunnelen kapaciteten. Der opstod køer i myldretiden.
Pludselig blev det vigtigt og værdifuldt at fjerne disse køer – vigtigere end at give en lille trafikmængde
mellem Aalborg S/V og Jammerbugt en genvej. Vejdirektoratet var desuden begyndt at bruge en
beregningsmodel (LTM 3.2) som opdelte døgnet op i 10 tidsperioder. Derved opfangede man problemet med
disse køer.
Med den nye model og højere anlægspris faldt forrentningen for Egholm-forbindelsen voldsomt! Fra 5,3 mia.
til blot 0,2 mia. (eller 0,5 mia. med en ændret udformning ved Svenstrup). Det skyldtes, at
Egholmforbindelsen er placeret så langt mod vest, at aflastningen af Limfjordstunnelen er lille. Vejdirektoratet
kunne dog ikke få lov til at beregne forrentningen af den østlige model.
Men det må jo være logisk, at man ved tilstrækkelig udvidelse af den østlige linjeføring - f.eks. 50 % - vil
opnå tilstrækkelig kapacitet. Lokale eksperter har anslået, at den samfundsmæssige forrentning af en østlig
model med blot et enkelt nyt rør og stikveje mod City Syd og fra E39 til Vadum vil være ca. 2 mia. kr. Se en
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0484.png
video om dette her: www.kortlink.dk/2ntgr
VVM 2023:
Der er netop kommet en ny beregning, se www.3-limfjordsforbindelse.dk/37 . Der er blevet et krav, at man
også medtager taksering af CO2 ved anlæg. Samtidig er anlægsprisen steget. Begge dele trækker ned i
overskuddet.
Man kunne derfor forvente, at Egholmforbindelsen ville give direkte underskud. Men regnskabet ender
alligevel med et overskud på 0,6 mia. En vigtig årsag hertil er, at trafikken er steget så meget, at en lempelse
af problemet med kø i Limfjordstunnelen får endnu større værdi. Faktisk vindes der over 1 mia. ekstra på
denne post.
Men det må jo så gælde begge linjeføringer. Man må derfor forvente et samfundsmæssigt overskud på mindst
3 mia. hvad angår øst-løsningen.
Øst-løsningen er simpelthen det bedste valg. Men transportministeren tillader ikke, at Vejdirektoratet regner
det efter, for nu har ”man” eller ”nogen” jo "valgt" linjeføringen via Egholm.
En helt anden måde at forstå, hvorfor en vest-løsning ikke er rentabel, er trafiktallene. Allerede 3 år efter
åbningen af ruten vest om, forventer Vejdirektoratet, at der igen vil køre flere biler igennem
Limfjordstunnelen, end der er plads til. Så starter køen igen!
Med i regnskabet er ikke alle de ekstra omkostninger, der plager især Egholm-ruten: taksering af risikoen for
at ødelægge kilden til 1/3 af Aalborgs drikkevand, af sygdom, sundhedsudgifter og tidlig død, hvis yderligere
10.000 boliger udsættes for sundhedsskadelig støj, af risikoen ved at rode i asbestdepoter, af tabet af
rekreative områder og af risikoen for at ødelægge levesteder for dyr, der anses for truede, her under odder.
Så kom odderen også med i dette indlæg.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0485.png
-- AKT 311293 -- BILAG 322 -- [ Egholmsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Charlotte Pape ([email protected])
Egholmsforbindelse
01-01-2024 16:42
Gennem tiden er der lavet en del beregninger af økonomien for en 3. Limfjordsforbindelse - enten som en
vestlig forbindelse via Egholm eller som en østlig med ekstra rør ved den nuværende tunnel kombineret med
en udvidelse af E45. Her er mit forsøg på at beskrive udviklingen:
VVM 2006:
I denne VVM-undersøgelse foretaget af Nordjyllands Amt, kostede vest 3,6 mia. kr. og øst 1,8 mia. Dengang
lavede man ikke en beregning for effekten over 50 år, (hvilket i dag bruges til at finde frem til den
samfundsøkonomiske værdi af et sådant byggeri).
VVM 2011:
Denne VVM blev lavet af Vejdirektoratet. Prisen på vest var på fem år steget med 31 %, mens prisen på øst
var sat op med hele 231 %. Den kom næsten til at koste det samme som ruten via Egholm!
Min tolkning af dette er, at der sad nogle folk i Vejdirektoratet, som var trætte af, at der ikke snart blev taget
en beslutning. Så synes de lige, de ville lave en rapport, som var helt klar i mælet!
Projektet, der blev præsenteret som det østlige alternativ, var ganske enormt. Det var hele 12 motorvejsspor
under Fjorden. For at udfletningen syd for kunne være der, måtte et kæmpe erhvervsområde ved Mineralvej
eksproprieres.
I 2011 kørte der stadig langt under 80.000 biler pr. hverdagsdøgn i Limfjordstunnelen. Kapacitetsgrænsen var
ikke nået. Gevinsterne var derfor størst på den model, der gav en genvej vest om byen. De to ting til
sammen: opskruet pris og ingen køer, som man kunne få fordel af at fjerne, var nok udslagsgivende for, at
øst fik et direkte underskud på 3,3 mia. kr., mens Egholmforbindelsen fik et overskud på 5,3 mia.
På basis af dette valgte Aalborg Byråd at anbefale Egholm-forbindelsen. Og derefter en masse andre, som
ikke ville være uenige. Tallene fra VVM 2021 er blevet stående på nethinden hos Egholm-motorvejens
tilhængere, og bruges den dag i dag i debatten. Billedligt set svarer det til, at deres internetforbindelse gik
ned i år 2011, mens de fine tal stadig var på skærmen.
VVM 2021:
I løbet af 2010’erne passerede trafikmængden Limfjordstunnelen kapaciteten. Der opstod køer morgen og
eftermiddag. Pludselig blev det vigtigt og værdifuldt at fjerne disse køer – vigtigere end at give en
forholdsvis lille trafikmængde vest om Aalborg en genvej. Vejdirektoratet var desuden begyndt at bruge en
beregningsmodel (LTM 3.2), som opdelte døgnet op i 10 tidsperioder. Derved indfangede man det store
problem: køerne i myldretiden i beregningen.
Med den nye model og højere anlægspris faldt forrentningen for Egholm-forbindelsen voldsomt! Fra 5,3 mia.
til blot 0,2 mia. (eller 0,5 mia. med en ændret udformning ved Svenstrup). Den lave forrentning
skyldtes formentlig, at Egholmforbindelsen er placeret så langt mod vest, at aflastningen af
Limfjordstunnelen er lille.
Tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) besluttede i 2019, at Vejdirektoratet skulle opdatere
beregningen for en vestlig model og kun denne - som forberedelse til en anlægslov.
Men det må jo være logisk, at man ved tilstrækkelig udvidelse af den østlige linjeføring - f.eks. 50 % - vil
opnå tilstrækkelig kapacitet, og at den vil være billigere at anlægge. Lokale eksperter har for nylig anslået, at
den samfundsmæssige værdi af en østlig model med blot et enkelt nyt rør og stikveje mod City Syd og fra
E39 til Vadum vil være ca. 2 mia. kr.
VVM (MKV) 2023:
I den nye rapport er anlægsprisen for Egholm-linjen er steget til 7,8 mia. kr., se www.3-
limfjordsforbindelse.dk/37 .
Man kunne derfor forvente, at Egholmforbindelsen gav direkte underskud. Men regnskabet ender alligevel
med et lille plus på 0,6 mia. En vigtig årsag hertil er, at trafikken er steget så meget, at en lempelse af
problemet med kø i Limfjordstunnelen får endnu større værdi. Faktisk vindes der over 1 mia. ekstra på denne
post.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Men det må jo så gælde begge linjeføringer. Man må altså forvente et samfundsmæssigt
overskud på ca. 3 mia. på Øst-løsningen.
Øst-løsningen må simpelthen være det bedste valg. Men heller ikke den nye transportminister tillader, at
Vejdirektoratet regner den efter, for nu har ”man” eller ”nogen” jo "valgt" linjeføringen via Egholm.
DE TING, DER IKKE REGNES MED
Visse poster er med i den standardmodel, Vejdirektoratets bruger.
Andre er ikke, f.eks. taksering af kæmpe CO2-udslip i anlægsfasen. I 2011 anslog man, at der ville blive
udledt
280.000 ton CO2 under byggeriet. I VVM 2023 er tallet vokset til 480.000 ton (medmindre man kan vinde
lidt
på grund af fremtidens teknologi)!
Andre poster, der heller ikke er medtaget, er taksering af risikoen for at ødelægge kilden til 1/3 af Aalborgs
drikkevand, af sygdom, sundhedsudgifter og tidlig død, hvis yderligere 10.000 boliger udsættes for
sundhedsskadelig støj, af risikoen ved at rode i asbestdepoter, af tabet af rekreative områder og risikoen for
at ødelægge levesteder for sjældne dyr.
Jeg har lavet et regneark, hvor jeg har forsøgt at få mange af de ekstra budgetposter med. Se det på www.3-
limfjordsforbindelse.dk/38 . Resultatet er direkte chokerende! Der er al mulig grund til, at folketinget
undersøger de østlige modeller, som foreslås af flere eksperter.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0487.png
-- AKT 311293 -- BILAG 323 -- [ Egholm Samfundsmæssig nødvendighed ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Bente Schmidt Nielsen ([email protected])
Egholm: Samfundsmæssig nødvendighed?
01-01-2024 16:17
Kære Transportministerium
Hvis det forholder sig sådan, at Egholm motorvejen må betragtes som en bydende samfundsmæssig nødvendighed,
hvorfor er det så Aalborg Kommunes skatteborgere alene, der skal medfinanciere anlægget af motorvejen?
Når de Nordenfjords kommuner, især Jammerbugt og Hjørring betoner vigtigheden af den vestlige forbindelse,
hvorfor er det så ikke (også) dem, der skal til lommerne?
I det hele taget er det en rigtig dum ide, at inddrage store arealer i den vestlige del af byen – med støj og møg til
følge, frem for at se mod øst, hvor al udvikling foregår og hvorfra man jo sagtens kan få adgang også til E39 og på den
måde komme hurtigt og smertefrit til både Jammerbugt og Hjørring Kommuner?
Venlig hilsen
Bente
Bente Schmidt Nielsen
Vesterbrogade 4A st. tv.
9400 Nørresundby
M: 20 64 75 94
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0488.png
-- AKT 311293 -- BILAG 324 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected])
Peter Gai Hjulmand ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
01-01-2024 13:10
Til transportministeriet!
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg over øen Egholm af flere
grunde.
En af dem er økonomien i projektet. Godt 8 milliarder kr. er den
budgetteret til at koste, men hvis den rent faktisk bliver bygget, vil
den med stor sandsynlighed blive endnu dyrere. Desuden kommer
Aalborgs borgere via skatten til at bidrage med 600 millioner - Hallo!
Det er uhørt, at der i forbindelse med så stor en samfundsinvestering
slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen for at undgå et
stort pengespild. Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være
medfinansierende på et statsligt vejanlæg.
Den samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern
rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår endda ikke de
sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder,
bl.a. i Hasseris, Sofiendal Enge og andre steder. Der indgår heller ikke
tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed
for befolkningen til følge. I VVM’en burde indgå en sammenligning med
det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et
ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen.
I november 2023 foretog Hasseris Grundejerforening en undersøgelse
blandt medlemmerne. Den afslørede, at hele 65% foretrækker et
ekstra rør frem for Egholm løsningen. - Tankevækkende ikke sandt!
Det er på høje tide at slå hælene i - og udvise rettidig omhu ved at
undersøge det realistiske alternativ i øst!
Venlig hilsen
Peter Gai Hjulmand
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0489.png
-- AKT 311293 -- BILAG 325 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
29-12-2023 14:38
Økonomi:
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er økonomien i projektet.
7,3 milliarder kr. koster den, hvoraf Aalborgs borgere via deres skat betaler 600 millioner. Det er
uhørt, at der i forbindelse med så stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i
VVM-redegørelsen for at undgå et stort pengespild. Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal
være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er
dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår endda ikke de sundhedsmæssige
konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke tabet af store, bynære,
rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge.I VVM’en burde indgå en
sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør,
med mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af E45, helst en
overdækning, gennem boligområder.
Venlig hilsen
Thomas Johannsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0490.png
-- AKT 311293 -- BILAG 326 -- [ Egholmlinjen vedr. økonomiske og samfundsmæssige betænkeligheder ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Egholmlinjen vedr. økonomiske og samfundsmæssige betænkeligheder
29-12-2023 14:36
Se video om samfundsøkonomien på Egholmmotorvejen.pdf;
Jeg udtrykker stærk modstand mod projektet om en motorvej vest om Aalborg, især pga. økonomiske
overvejelser.
Projektets omkostninger på 7,3 milliarder kroner, herunder Aalborg borgernes bidrag på 600 millioner via
skat, er bekymrende.
Dette er særligt alarmerende, da der ikke er foretaget en grundig undersøgelse af billigere alternativer i VVM-
redegørelsen, hvilket udgør en risiko for omfattende pengespild.
Desuden er projektets økonomiske gevinst tvivlsom, med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent, hvilket ikke
engang tager højde for sundhedsmæssige konsekvenser som støjrelateret påvirkning af nye boligområder og
tabet af bynære rekreative områder, som potentielt kan forringe borgernes sundhed.
Yderligere forværres situationen af, at omkostningerne til motorvejsprojektet er steget med 50 % over de
sidste 10 år, mens den forventede gevinst er halveret.
Det daglige økonomiske tab på 1,2 millioner kroner på grund af trafikkøer er også bekymrende.
Eksperter har udtalt, at nytteværdien af Egholmlinjen er nærmest ikke-eksisterende, og en udvidelse af E45
ville være en langt mere økonomisk løsning, estimeret til at være 2 milliarder kroner billigere.
Det er afgørende, at VVM-redegørelsen inkluderer en sammenligning med dette alternativ, herunder udvidelse
af E45 med et ekstra rør og effektiv støjafskærmning, eventuelt med overdækning i boligområder.
Af disse grunde er jeg imod etableringen af en motorvej vest om Aalborg og opfordrer til en grundigere
evaluering af økonomisk mere fornuftige alternativer.
Se desuden vedhæftede video for en letforståelig forklaring til beslutningstager mfl. om
problematikken.
https://youtu.be/31JwhM4gOdc
Video på USB sendes også med post.
Hilsen Anita Corpas
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0491.png
-- AKT 311293 -- BILAG 327 -- [ Se video om samfundsøkonomien på Egholmmotorvejen ] --
Lektor emeritus Kaj A. Jørgensen fra Aalborg Universitet og ekspert i samfundsøkonomi afslører,
hvorfor mortovejen over Egholm er en dårlig forretning, og hvorfor myndighedernes beregninger
er mangelfulde.
Samfundsøkonomisk er det politiske ønske om at bygge Danmarks dyreste motorvejsstrækning en
rigtig dårlig forretning.
På 10 år er byggeriet af motorvejen blevet 50% dyrere, og gevinsten er halveret. Nytteværdier er
lig med 0.
I stedet er der en gevinst på 2 mia. kroner ved at udvide Limfjordstunnelen på E45 frem for at
bygge en motorvej over Egholm, mens det koster en kvart mia om året at holde i kø ved
Limfjordstunnelen - altså 1,2 millioner kroner om dagen.
Endelig baserer myndighederne deres beregninger alene på tal fra et enkelt år - 2030 - mens Kaj A.
Jørgensen mfl. beregner samfundsøkonomien hen over 50 år.
Alle nævnte tal i videoen er 2021-tal.
Se video om økonomien på Egholmmotorvejen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0492.png
-- AKT 311293 -- BILAG 328 -- [ Egholm Motorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Dicte Juul Schøt ([email protected])
Egholm Motorvej
23-12-2023 14:16
9 milliarder kroner, er virkelig mange penge. Penge der kunne bruges på grøn omstilling, på forbedring af
vores folkeskoler, på nødhjælp til børn i Gaza. Penge der er utroligt vigtige, og som kan gøre en verden til
forskel for nogen. Penge der ikke skal bruges på en ny motorvej, der ikke kun vil udlede op mod 300.000 tons
CO2, men som vil ødelægge et grønt naturareal og som ikke engang vil løse det problem, som den bliver
bygget for. Jeg synes, at det er en skændsel, at så mange penge bliver brugt på noget, som er til så meget
skade. 9 milliarder kroner kunne gøre så meget godt. Jeg synes ikke at Egholm motorvej skal bygges. Jeg
synes, at det burde stoppes. Jeg synes, at de 9 milliarder kroner skal bruges på grøn omstilling. De skal bruges
på, at redde vores alle sammens liv, ikke på en unødvendig motorvej.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0493.png
-- AKT 311293 -- BILAG 329 -- [ Egholmlinjen vedr. økonomiske og samfundsmæssige betænkeligheder ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Egholmlinjen vedr. økonomiske og samfundsmæssige betænkeligheder
22-12-2023 10:29
Video om økonomi.pdf;
Jeg udtrykker stærk modstand mod projektet om en motorvej vest om Aalborg, især pga. økonomiske
overvejelser.
Projektets omkostninger på 7,3 milliarder kroner, herunder Aalborg borgernes bidrag på 600 millioner via
skat, er bekymrende.
Dette er særligt alarmerende, da der ikke er foretaget en grundig undersøgelse af billigere alternativer i VVM-
redegørelsen, hvilket udgør en risiko for omfattende pengespild.
Desuden er projektets økonomiske gevinst tvivlsom, med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent, hvilket ikke
engang tager højde for sundhedsmæssige konsekvenser som støjrelateret påvirkning af nye boligområder og
tabet af bynære rekreative områder, som potentielt kan forringe borgernes sundhed.
Yderligere forværres situationen af, at omkostningerne til motorvejsprojektet er steget med 50 % over de
sidste 10 år, mens den forventede gevinst er halveret.
Det daglige økonomiske tab på 1,2 millioner kroner på grund af trafikkøer er også bekymrende.
Eksperter har udtalt, at nytteværdien af Egholmlinjen er nærmest ikke-eksisterende, og en udvidelse af E45
ville være en langt mere økonomisk løsning, estimeret til at være 2 milliarder kroner billigere.
Det er afgørende, at VVM-redegørelsen inkluderer en sammenligning med dette alternativ, herunder udvidelse
af E45 med et ekstra rør og effektiv støjafskærmning, eventuelt med overdækning i boligområder.
Af disse grunde er jeg imod etableringen af en motorvej vest om Aalborg og opfordrer til en grundigere
evaluering af økonomisk mere fornuftige alternativer.
Se desuden vedhæftede video for en letforståelig forklaring til beslutningstager mfl. om problematikken.
https://youtu.be/31JwhM4gOdc
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0494.png
-- AKT 311293 -- BILAG 330 -- [ Video om økonomi ] --
Lektor emeritus Kaj A. Jørgensen fra Aalborg Universitet og ekspert i samfundsøkonomi afslører,
hvorfor mortovejen over Egholm er en dårlig forretning, og hvorfor myndighedernes beregninger
er mangelfulde.
Samfundsøkonomisk er det politiske ønske om at bygge Danmarks dyreste motorvejsstrækning en
rigtig dårlig forretning.
På 10 år er byggeriet af motorvejen blevet 50% dyrere, og gevinsten er halveret. Nytteværdier er
lig med 0.
I stedet er der en gevinst på 2 mia. kroner ved at udvide Limfjordstunnelen på E45 frem for at
bygge en motorvej over Egholm, mens det koster en kvart mia om året at holde i kø ved
Limfjordstunnelen - altså 1,2 millioner kroner om dagen.
Endelig baserer myndighederne deres beregninger alene på tal fra et enkelt år - 2030 - mens Kaj A.
Jørgensen mfl. beregner samfundsøkonomien hen over 50 år.
Alle nævnte tal i videoen er 2021-tal.
Beskrivende video om økonomi
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0495.png
-- AKT 311293 -- BILAG 331 -- [ Egholmlinjen vedr. økonomiske og samfundsmæssige betænkeligheder ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Egholmlinjen vedr. økonomiske og samfundsmæssige betænkeligheder
22-12-2023 10:27
Video om økonomi.pdf;
Jeg udtrykker stærk modstand mod projektet om en motorvej vest om Aalborg, især pga. økonomiske
overvejelser.
Projektets omkostninger på 7,3 milliarder kroner, herunder Aalborg borgernes bidrag på 600 millioner via
skat, er bekymrende.
Dette er særligt alarmerende, da der ikke er foretaget en grundig undersøgelse af billigere alternativer i VVM-
redegørelsen, hvilket udgør en risiko for omfattende pengespild.
Desuden er projektets økonomiske gevinst tvivlsom, med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent, hvilket ikke
engang tager højde for sundhedsmæssige konsekvenser som støjrelateret påvirkning af nye boligområder og
tabet af bynære rekreative områder, som potentielt kan forringe borgernes sundhed.
Yderligere forværres situationen af, at omkostningerne til motorvejsprojektet er steget med 50 % over de
sidste 10 år, mens den forventede gevinst er halveret.
Det daglige økonomiske tab på 1,2 millioner kroner på grund af trafikkøer er også bekymrende.
Eksperter har udtalt, at nytteværdien af Egholmlinjen er nærmest ikke-eksisterende, og en udvidelse af E45
ville være en langt mere økonomisk løsning, estimeret til at være 2 milliarder kroner billigere.
Det er afgørende, at VVM-redegørelsen inkluderer en sammenligning med dette alternativ, herunder udvidelse
af E45 med et ekstra rør og effektiv støjafskærmning, eventuelt med overdækning i boligområder.
Af disse grunde er jeg imod etableringen af en motorvej vest om Aalborg og opfordrer til en grundigere
evaluering af økonomisk mere fornuftige alternativer.
Se desuden vedhæftede video for en letforståelig forklaring til beslutningstager mfl. om problematikken.
https://youtu.be/31JwhM4gOdc
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0496.png
-- AKT 311293 -- BILAG 332 -- [ Video om økonomi ] --
Lektor emeritus Kaj A. Jørgensen fra Aalborg Universitet og ekspert i samfundsøkonomi afslører,
hvorfor mortovejen over Egholm er en dårlig forretning, og hvorfor myndighedernes beregninger
er mangelfulde.
Samfundsøkonomisk er det politiske ønske om at bygge Danmarks dyreste motorvejsstrækning en
rigtig dårlig forretning.
På 10 år er byggeriet af motorvejen blevet 50% dyrere, og gevinsten er halveret. Nytteværdier er
lig med 0.
I stedet er der en gevinst på 2 mia. kroner ved at udvide Limfjordstunnelen på E45 frem for at
bygge en motorvej over Egholm, mens det koster en kvart mia om året at holde i kø ved
Limfjordstunnelen - altså 1,2 millioner kroner om dagen.
Endelig baserer myndighederne deres beregninger alene på tal fra et enkelt år - 2030 - mens Kaj A.
Jørgensen mfl. beregner samfundsøkonomien hen over 50 år.
Alle nævnte tal i videoen er 2021-tal.
Beskrivende video om økonomi
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830946_0497.png
-- AKT 311293 -- BILAG 333 -- [ Egholmlinjen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmlinjen
20-12-2023 16:57
Indsigelse okonomi[5261].docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes indsigelse vedr. ovennævnte.
Mvh
Ingelise Tarber
Grænsevej 1
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows