Transportudvalget 2023-24
L 112 Bilag 1
Offentligt
2830940_0001.png
-- AKT 311285 -- BILAG 1 -- [ Fejl i MKV ] --
Transportudvalget 2023-24
L 112 - Bilag 1
Offentligt
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
søren Madsen ([email protected])
Fejl i MKV
09-01-2024 21:01
parallel tunnel.jpg; Citytunnel variant 2.jpg; kridtsving ny.jpg;
Dette drejer sig om en misinformation i den seneste miljøkonsekvens rapport (MKV)
vedrørende den 3. limfjordsforbindelse. Miljøkonsekvensrapportens oplyser at der ikke er
brugbare alternativer til Egholmlinjen. Møjsommeligt beskrives en række tidligere belyste
alternativer, der alle fravælges. Fakta er at der findes flere alternativer, heraf 2 som er
vedhæftet i billedform Vejdirektoratet oplyser dernæst i sin MKV-rapport, at motorvejen er
samfundsmæssig nødvendig, og at der ikke findes brugbare alternativer. Det er begrundelsen
for at en række EU-miljødirektiver må fraviges selvom projektet har væsentlige skadelige
virkninger. Vejdirektoratet oplyser IKKE at de alternativer der er undersøgt, ikke er undersøgt
som alternativer efter den EU-lovgivning, der gælder herfor vedr. strategiske miljøvurderinger
og almindelige miljøvurderinger for habitater, fugle og vand. EU-lovgivningen var nemlig
sket ikke en del af dansk ret dengang. De andre trafikale løsninger, der er undersøgt, er derfor
ikke undersøgt som alternativer til Egholmlinjen. De er heller ikke fravalgt fordi de ikke er
brugbare til at opnå de samfundsmæssige behov. De er fravalgt af alle mulige tilfældige
politiske årsager. I øvrigt bemærkes at miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet) først for
nyligt (2016) blev implementeret i vejlovens kapitel 2a. EU’s direktiv om strategisk miljø
vurdering, som er det der anvendes, når der prioriteres mellem flere mulige planer, er
ALDRIG NOGENSINDE blevet implementeret på vejlovens område. Habitatdirektivet og de
øvrige EU-miljødirektiver er HELLER IKKE implementeret. De alternativer, der er undersøgt
tilbage i tid, er således ikke undersøgt efter det rigtige lovgivning eller med det juridiske
korrekte sigte. Det er IKKE blevet vurderet om de udgør et brugbart alternativ til
Egholmlinjen,. De er blot undersøgt med grovfilen og af alle mulige andre politisk grunde
blevet fravalgt. Fravalgene er således ikke sket med udgangspunkt i brugbarhed i forhold til
EU-direktiverne, således som de skal. Fravalgene er sket af rent politiske grunde.
Miljøkonsekvensrapporten mangler således en juridisk korrekt undersøgelse af om der er
brugbare alternativer, der ikke nødvendiggør en fravigelse EU's miljødirektiver vedr. blandt
andet vand, habitater og fugle. Det udgør en væsentlig og graverende fejl. Derfor bør man
følge gældende lov, og revurder alternativerne som der nu engang forefindes. man kan udlede
heraf, at man ikke kan fravige EU-kravene om fravigelse af loven, da der korrekt findes
alternativer som både vil være langt billigere, mindre forurenende, bedre samfundsøkonomisk
investering og langt bedre aflastning af eksisterende Limfjordsforbindelse.
Med venlig hilsen
Søren Kollerup Madsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0003.png
-- AKT 311285 -- BILAG 2 -- [ parallel tunnel ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0004.png
-- AKT 311285 -- BILAG 3 -- [ Citytunnel variant 2 ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0005.png
-- AKT 311285 -- BILAG 4 -- [ kridtsving ny ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0006.png
-- AKT 311285 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Karlsson & Jessen ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
11-01-2024 22:24
Kære transportminister!
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af rigtig mange grunde.
Jeg undrer mig over, at Vejdirektoratet finder det foreneligt med VVM-direktivet at
opdatere VVM’en for kun én linjeføring. Jeg undrer mig over, at der mangler en
undersøgelse af alternativer, navnlig i lyset af nærheden til Natura 2000-området og
fuglebeskyttelsesområdet.
Der findes bedre og billigere alternativer, der bør undersøges, så det undgås at tage
chancer på bekostning af sårbare bestande af beskyttede dyrearter. Jeg vil gerne
vide hvilken hjemmel, der er anvendt til kun at opdatere vestforbindelsen?
--
Med venlig hilsen
Marianne R. Karlsson
Gravenstenvej 25
9000 Aalborg
E-mail:
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0007.png
-- AKT 311285 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - De demokratiske spilleregler er ikke overholdt, høringen er ugyldig. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Janne Egede Høyrup ([email protected])
Høringssvar - De demokratiske spilleregler er ikke overholdt, høringen er ugyldig.
11-01-2024 22:06
Jeg tilslutter mig dette supplerende høringssvar 20240111 Supplerende bemærkninger vedrørende lokalitet 851-
00193.pdf;
Høringssvar - De demokratiske spilleregler er ikke overholdt, høringen er ugyldig.
GeoHavs høringssvar samt politianmeldelse af Tranportministeren m.fl. og tilhørende rapporter beviser at
høringen ikke lever op til miljøvurderingslovens §20. Dermed overholder høringen ikke vores lands demokratiske
principper om at høring af projekter og vedtagelse heraf skal bygge på en miljøkonsekvensvurdering der er
fyldestgørende og af tilstrækkelig kvalitet. Væsentlige oplysninger af vital vigtighed for folkesundheden er
udeladt. Dermed er høringen ugyldig, jf. gældende lov.
Jeg tilslutter mig GeoHavs supplerende bemærkninger som jeg vedhæfter.
Venlig hilsen
Janne Egede Høyrup
Sent with
Proton Mail
secure email.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0008.png
-- AKT 311285 -- BILAG 7 -- [ Jeg tilslutter mig dette supplerende høringssvar 20240111 Supplerende bemærkninge… --
HØRINGSSVAR
11. januar 2024
Initialer: TH, MR & SR
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand
af Dansk havmiljø og fungerer i almenvellets interesse som autonom efterforskningsenhed.
Dette høringssvar er interaktivt, hvorved eksterne referencer er tilgængelige vha
således
markerede hyperlinks
tilgængelige i fodnoter. Citater er fremhævet som
således.
Dette høringssvar må deles frit i original og uredigeret form. Enhver deling af dette
høringssvar i redigeret form kræver GeoHavs udtrykkelige skriftelige samtykke, i hvilket
yderligere retningslinjer for korrekt deling vil fremgå.
GeoHav forbeholder sig retten til at tilbagekalde et sådan givent samtykke, såfremt
benyttelsen heraf giver grund til misforståelser i forhold til faktuel korrekt kontekst, eller
at delingen på anden vis er tilrettelagt for at skade GeoHavs ry og rygte.
Enhver deling af dette høringssvar på sociale medier forudsættes af, at Tænketanken GeoHav
ikke blokeres fra at kunne følge, hvorledes høringssvaret benyttes og/eller debateres.
Supplerende bemærkninger vedrørende lokalitet 851-00193
Lokalitet 851-00193 er benævnes i den supplerende miljøkonsekvensrapports afsnit
14.2.1 på side 547-548 og er tidligere kendt som Losseplads 1n (før 1993) samt
Stationering 108,8-109,0 i Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapporter. Endvidere
kendes lokaliteten idag som Mølholm Asbestdeponi. Lokaliteten har siden maj 2021
været genstand for massiv efterforskning
1
på GeoHav.
GeoHav finder som redegjort for i det følgende, at Vejdirektoratet og SWECO ikke
fyldestgørende i den supplerende miljøkonsekvensrapport har inddraget den kendte
viden om lokalitet 851-00193.
Lokalitet 851-00193 benævnes i tabel 14-4 som
Område med udspredning af
spildevandsslam, terrænhævning af kystareal
med bemærkning om, at dette er
Potentielt opfyldt med affald/asbest, potentielt forurenet fra spildevandsslam.
Det anføres, at
arealet kan potentielt være opfyldt med materiale indeholdende
miljøfremmede stoffer, herunder asbest,
hvilket er en usaglig fortolkning, da
der ved flere lejligheder er konstateret asbest på lokalitet 851-00193;
22. september 2015 af Rambøll ved etablering af en helikopterlandingsplads
på lokalitet 851-00193
samt 30. maj 2023 af underentreprenør i 2 boringer på slamdeponerings-
arealerne vest for Svanholmgrøften ligeledes på
lokalitet 851-00193.
Da Vejdirektoratet tilsyneladende ikke er oplyst herom
synes disse oplysninger ikke inddraget i miljø-
konsekvensrapporten, hvorfor dokumentationen herfor er
vedlagt dette høringssvar.
1
Asbest-notatet, GeoHav 8. juni 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/359493794341518.pdf
Asbest-notatet opfølgende, GeoHav 22. september 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/698662556993664.pdf
REDEGØRELSE OM ASBEST I EGHOLMLINJEN - på pixi-niveau, DOCID 258958744692423
GeoHav 14. februar 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/258958744692423.pdf
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 1 af 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0009.png
HØRINGSSVAR
11. januar 2024
Initialer: TH, MR & SR
GeoHav finder det interessant, at det for netop denne lokalitet anføres, at
nylige fund af eternitfragmenter i både terræn og ved kystlinjen indikerer, at
afdækningen kan være mangelfuld.
Lokale øjenvidner beretter, at opskyllende eternit i massive mængder har været
et problem i området siden 1987.
Opskyllende eternit, i et omfang som GeoHav efter kontinuerlig inspektion i
området ikke genkender som eternitfragmenter - men derimod større plader i
varierende brudstykker - er fortsat en væsentlig faktor for Limfjordens sydlige
kyststrækning øst for tracéet for den planlagte sænketunnel.
Med andre ord opskyller eternit fortsat på denne
kyststrækning inden for undersøgelseskorridoren.
SWECO og Vejdirektoratet har til udarbejdelsen af denne supplerende
miljøkonsekvensrapport været i besiddelse af GeoHavs flyfotokortlægning
2
af
851-00193, som indeholder langt grundigere viden og dokumentation end de i
afsnit 14.1 om
metode og afgrænsning
til analyse af fokusarealer inden for
undersøgelseskorridoren
anvendte kort og årgangs-flyfotos og ortofotos. GeoHav
finder, at det af Vejdirektoratet og SWECO inddragne materiale er identisk med
Rambølls flyfotokortlægning
3
brugt i miljøkonsekvensrapporten af 2021.
Trods at GeoHavs flyfotokortlægning af 851-00193 er inddraget som reference 10 i
relation til lokalitet 851-00193, er den tilvejebragte viden tilsyneladende ikke
inddraget, da yderligere flyfotos af deponering på lokalitet 851-00193 fra årene
1977, 1978, 1980, 1982, 1980, 1986 samt 1987 påviser omfattende deponering uden
fyldestgørende inddæmning eller kystsikring af omfattende mængder materialer,
som i henhold til oplysningerne i sagsakterne
4
under ministeriet for offentlige
arbejder journal S 1200-12 med rimelighed kan antages at være asbestholdige.
GeoHav bemærker som benævnt i øvrige høringssvar at sagsakterne under journal
S 1200-12 fortsat ikke fyldestgørende har været inddraget i Vejdirektoratets
vvm-behandling af 3. Limfjordsforbindelse.
Flyfotokortlægning - Mølholm Asbestdeponi, DOCID 228363537229151
GeoHav 10. februar 2023 korrigeret 7. april 2023
https://www.geohav.dk/pdfarchive/228363537229151.pdf
2
OPDATERING AF VVM FOR EGHOLMLINJEN - FLYFOTOKORTLÆGNING
Rambøll 19. januar 2021
https://www.geohav.dk/pdfarchive/538939711957924.pdf
3
Ministeriet for offentlige arbejder journal S 1200-12 i uddrag (ca. 187 megabyte)
Udleveret i maj 2021 til GeoHav i original fysisk form af anden statslig myndighed
https://geohav.dk/pdfarchive/S1200-12.pdf
4
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 2 af 2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0010.png
Aalborg Forsyning A/S
v/ Envidan
Att. Jakob Larsen
Miljønotat
VOR REF.: 23231
DATO: 18.06.2023
Svanholmgrøften
Miljøundersøgelse
Miljønotat.
Svanholmgrøften miljøundersøgelse af brinker
Udarbejdet af
Jens Christian Olsen
Andreasen & Hvidberg Svenstrup Bane Alle 15 9230 Svenstrup J
Tlf. 98 14 32 00 aogh.dk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Miljønotat
På vegne af Envidan har Andreasen & Hvidberg A/S for Aalborg Forsyning udført miljøundersø-
gelse af Svanholmgrøften mellem Nørholmsvej og udløbet i Limfjorden.
Formålet med undersøgelse er at finde ud af, om overskudsjord i forbindelse med udvidelse af
vandløbsbredden på strækningen er forurenet, og hvorvidt jorden kan beholdes på ejendom-
men uden risiko for miljø og sundhed.
På forhånd var det aftalt, at:
- Undersøgelsen skulle dække 710 meter vandløbsstrækning fra Nørholmsvej til udløb i Lim-
fjorden. Station 3500
–
4210.
- Hele strækningen ligger på matrikelnr. 3a Gl. Hasseris By, Hasseris
- Undersøgelsen foretages som prøver fra enkelt-boringer placeret med ca. 50 m mellemrum
ca. 2,5 m vest for nuværende kronekant, dvs. hvor den nye, dybeste del af dobbeltprofilet
kommer til at ligge
- I hver boring udtages prøver i følgende dybder:
o
0,0
–
0,3 meter under terræn (mut)
o
0,3
–
0,7 mut
o
0,7
–
1,8 mut
- Alle jordprøver undersøges for jordpakken med 6 metaller
- Der analyseres for PFAS i dybderne 0,0
–
0,3 mut og 0,3
–
0,7 mut, dog som blandeprøver
for strækningerne station 3500
–
3910, 3910- 4080 og 4080
–
4210.
- Der analyseres for asbest i alle 3 dybder, dog som blandeprøver pr. ca. 100 meter, dvs. blan-
deprøver fra 2 boringer.
Den 30.05.2023 har Andreasen & Hvidberg udtaget 42 prøver fra 14 boringer. Fra alle prøverne
er straks pakket prøver til analyse for jordpakken.
Fra prøverne er der desuden taget blandeprøver til analyse for hhv. PFAS og asbest.
Alle prøver er analyseret hos VBM Eurofins.
Analyseresultater
Analyserapporter er vedhæftet som bilag 1 (jordpakke), 2 (PFAS) og 3 (asbest).
Analyseresultater er i nedenstående skemaer opdelt i henholdsvis jordpakke, PFAS og asbest,
fordi PFAS og asbest er analyseret på blandeprøver fra flere boringer.
{pnum}/ /
-1-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0012.png
Generelt
Station nummer
Boring nummer
Intakt jord
Meter under
terræn
Ler/sand
1,2
Ler m. sand
0,9
Bemærkning
4174
1
4124
4074
2
3
Tættest muligt ved kysten.
Eternit stumper fundet i
overflade og 0,3
–
0,7 mut
Det våde område mellem
kyst og dige.
Toppen af diget.
Fyldjord til 0,7 mut.
Under 0,7 er der sand
4024
3974
3924
3874
3824
4
5
6
7
8
Fint grå sand
0,8
–
0,9
Ler m. sand
0,8
–
0,9
Ler m. sand
0,6
–
0,7
0,6
–
0,7
Opbygning omkring plansilo
0
–
1,5 mut stabilgrus
1,5
–
1,8 mut muld /sand
0,6
–
0,7
Ler m. sand
0,6
Ler m. sand
0,4
Sand m. ler
0,4
Sand m. ler
0,4
Sand m. ler
0,4
Sand m. ler
3774
3724
3674
3624
3574
3524
9
10
11
12
13
14
0,5 mut sandlag
Sti til hestefolden
{pnum}/ /
-2-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0013.png
Jordpakken
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
34
<2
<5
<5
34
#
120
0,24
5,6
6,4
4,6
48
0,34
0,067
0,012
14
<2
<5
<5
14
#
12
0,26
6,3
7,7
5,3
49
0,29
0,054
<0,01
#
<2
<5
<5
<5
#
9,7
0,2
7,3
6,0
4,5
41
0,39
0,065
<0,01
95
<2
<5
<5
95
#
52
0,71
23
32
18
290
0,4
0,069
0,012
17
<2
<5
<5
17
#
16
0,31
7,1
7,3
6,9
72
0,23
0,039
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
300
300
4174
1
P1.1
0,0
–
0,3
08.06.23
4174
1
P1.2
0,3
–
0,7
08.06.23
4174
1
P1.3
0,7
–
1,8
08.06.23
4124
2
P2.1
4124
2
P2.2
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,0
–
0,3 0,3
–
0,7
terier
terier
08.06.23 08.06.23
{pnum}/ /
-3-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0014.png
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
4124
2
P2.3
0,7
–
1,8
08.06.23
4074
3
P3.1
0,0
–
0,3
08.06.23
4074
3
P3.2
0,3
–
0,7
08.06.23
4074
3
P3.3
4024
4
P4.1
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,7
–
1,8 0,0
–
0,3
terier
terier
08.06.23 08.06.23
7,5
<2
<5
<5
7,5
#
5,7
0,11
19
11
14
39
#
<0,01
<0,01
7,3
<2
<5
<5
7,3
#
20
0,25
7,2
6,5
4,4
68
0,16
0,031
<0,01
9,8
<2
<5
<5
9,8
#
27
0,28
9,1
7,2
5,1
79
4,5
0,93
0,14
#
<2
<5
<5
#
#
6,5
0,099
3,9
3,3
3,4
24
0,08
0,018
<0,01
7,4
<2
<5
<5
7,4
#
37
0,35
15
16
10
110
0,088
0,017
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
300
300
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
4024
4
P4.2
0,3
–
0,7
08.06.23
4024
4
P4.3
0,7
–
1,8
08.06.23
3974
5
P5.1
0,0
–
0,3
08.06.23
3974
5
P5.2
3974
5
P5.3
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,3 -0,7 0,7
–
1,8
terier
terier
08.06.23 08.06.23
#
<2
<5
<5
<5
#
39
0,36
16
17
9,5
100
0,043
0,011
<0,01
#
<2
<5
<5
<5
#
5,9
0,057
9,6
4,6
5,5
29
#
<0,01
<0,01
9,5
<2
<5
<5
9,5
#
19
0,23
12
12
7,9
85
0,068
0,013
<0,01
#
<2
<5
<5
<5
#
17
0,18
14
10
9,1
67
0,039
<0,01
<0,01
#
<2
<5
<5
<5
#
8,5
0,081
12
4,7
5,8
40
#
<0,01
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
300
300
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
{pnum}/ /
-4-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0015.png
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
3924
6
P6.1
0,0
–
0,3
08.06.23
3924
6
P6.2
0,3
–
0,7
08.06.23
3924
6
P6.3
0,7 -1,8
08.06.23
2,4
2,4
<5
<5
<5
#
4,4
0,06
10
5,5
7,0
22
#
<0,01
<0,01
3874
7
P7.1
3874
7
P7.2
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,0
–
0,3 0,3
–
0,7
terier
terier
08.06.23 08.06.23
#
<2
<5
<5
<5
#
17
0,23
11
10
7,1
79
0,091
0,018
<0,01
2,9
2,9
<5
<5
<5
#
25
0,29
11
10
8,3
94
0,13
0,024
<0,01
100
<2
<5
<5
100
#
30
0,43
16
40
11
180
0,21
0,036
<0,01
15
2,5
<5
<5
13
#
16
0,19
11
11
8,4
64
0,07
0,013
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
300
300
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
3874
7
P7.3
0,7
–
1,8
08.06.23
3824
8
P8.1
0,0
–
0,3
08.06.23
3824
8
P8.2
0,3
–
0,7
08.06.23
3824
8
P8.3
3774
9
P9.1
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,7
–
1,8 0,0
–
0,3
terier
terier
08.06.23 08.06.23
#
<2
<5
<5
<5
#
6,7
0,35
17
9,4
26
36
#
<0,01
<0,01
7,5
<2
<5
<5
7,5
#
7,6
0,17
17
22
13
53
0,013
<0,01
<0,01
#
<2
<5
<5
<5
#
5,8
0,12
6,8
5,4
6,3
30
#
<0,01
<0,01
6,9
<2
<5
<5
6,9
#
9,2
0,13
4,1
5,8
3,4
31
0,078
0,014
<0,01
23
<2
<5
<5
23
#
12
0,19
13
12
8,7
62
0,099
0,02
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
300
300
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
{pnum}/ /
-5-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0016.png
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
3774
9
P9.2
0,3
–
0,7
08.06.23
3774
9
P9.3
0,7
–
1,8
08.06.23
3724
10
P10.1
0,0
–
0,3
08.06.23
3724
10
P10.2
3724
10
P10.3
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,3
–
0,7 0,7
–
1,8
terier
terier
08.06.23 08.06.23
13
<2
<5
<5
13
#
7,3
0,13
14
7,3
11
31
0,013
<0,01
<0,01
#
<2
<5
<5
<5
#
7,3
0,091
18
8,0
11
36
#
<0,01
<0,01
43
<2
<5
<5
43
#
16
0,21
5,3
11
2,9
70
0,12
0,022
<0,01
26
<2
<5
<5
26
#
3,1
0,11
9,2
4,1
4,4
29
#
<0,01
<0,01
25
<2
<5
<5
25
#
4,3
0,11
23
11
13
33
#
<0,01
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
300
300
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
3674
11
P11.1
0,0
–
0,3
08.06.23
3674
11
P11.2
0,3
–
0,7
08.06.23
3674
11
P11.3
0,7
–
1,8
08.06.23
3624
12
P12.1
3624
12
P12.2
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,0
–
0,3 0,3
–
0,7
terier
terier
08.06.23 08.06.23
80
<2
<5
<5
80
#
16
0,20
5,4
12
2,9
74
0,11
0,021
<0,01
#
<2
<5
<5
<5
#
1,5
0,032
2,2
<1
0,98
6,2
0,011
<0,01
<0,01
6,1
<2
<5
<5
6,1
#
<1
0,022
1,9
<1
1,1
3,7
#
<0,01
<0,01
22
<2
<5
<5
22
#
11
0,15
3,6
8,4
2,6
51
0,07
0,014
<0,01
9,5
<2
<5
<5
9,5
#
2,1
0,033
2,7
1,3
1,3
9,0
#
<0,01
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
300
300
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
{pnum}/ /
-6-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0017.png
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
3624
12
P12.3
0,7
–
1,8
08.06.23
3574
13
P13.1
0,0
–
0,3
08.06.23
3574
13
P13.2
0,3 -0,7
08.06.23
3574
13
P13.3
3524
14
P14.1
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,7 -1,8 0,0
–
0,3
terier
terier
08.06.23 08.06.23
29
<2
<5
<5
29
#
2,0
0,046
3,5
1,8
2,4
9,0
#
<0,01
<0,01
32
<2
<5
<5
32
#
16
0,23
6,8
13
4,3
78
0,13
0,024
<0,01
#
<2
<5
<5
<5
#
5,4
0,088
14
7,4
12
26
#
<0,01
<0,01
35
<2
<5
<5
35
#
6,9
0,14
19
9,4
16
34
#
<0,01
<0,01
34
<2
<5
<5
34
#
16
0,24
6,4
9,9
3,9
68
0,13
0,026
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
300
300
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Kulbrinter total
C6H6
–
C10
C10
–
C15
C15
–
C20
C20
–
C35
C10
–
C20
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink
Sum af PAH
Benzen(a)pyren
Dibenz(a,h)anthracen
Enhed
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
3524
14
P14.2
0,3
–
0,7
08.06.23
3524
14
Jord-
Af-
kvalitets-kri- skærings-kri-
0,7
–
1,8
terier
terier
08.06.23
P14.3
16
<2
<5
<5
16
#
15
0,24
5,5
8,6
4,0
60
0,23
0,039
<0,01
31
14
<5
<5
18
#
5,9
0,088
11
5,3
6,5
28
#
<0,01
<0,01
100
25
40
55
100
95
40
0,5
500
500
30
500
4,0
0,3
0,3
300
300
400
5
1000
1000
30
1000
40
3
3
{pnum}/ /
-7-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0018.png
Asbest
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Asbest
Enhed
Ja/Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
4174
1
P1.1
0,0
–
0,3
08.06.23
4174
1
P1.2
0,3
–
0,7
08.06.23
4174
1
P1.3
0,7
–
1,8
08.06.23
4124
2
P2.1
4124
2
P2.2
Jord-
kvalitets-kriterier
0,0
–
0,3 0,3
–
0,7
08.06.23 08.06.23
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Asbest
Enhed
Ja/Nej
4124
2
P2.3
0,7
–
1,8
08.06.23
4074
3
P3.1
0,0
–
0,3
08.06.23
4074
3
P3.2-3.3
0,3 -1,8
08.06.23
4024-3974 4024-3974
4-5
P4.1-5.1
0,0-0,3
4-5
P4.2-5.2
0,3-0,7
Jord-
kvalitets-kriterier
08.06.23 08.06.23
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Asbest
Enhed
Ja/Nej
4042-3974
4-5
P4.3-5.3
0,7
–
1,8
08.06.23
3924-
3874
6-7
P6.1-7.1
0,0
–
0,3
08.06.23
3924-3874 3924-3874
6-7
P6.2-7.2
0,3 -0,7
08.06.23
6-7
P6.3-7.3
0,7 -1,8
3824
8
P8.3
0,7-1,8
Jord-
kvalitets-kriterier
08.06.23 08.06.23
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Asbest
Enhed
Ja/Nej
3774-3724
9-10
0,0-0,3
08.06.23
3774-
3724
9-10
0,3-0,7
08.06.23
3774-3724 3674-3624 3674-3624
9-10
0,7-1,8
08.06.23
11-12
0,0-0,3
11-12
0,3-0,7
Jord-
kvalitets-kriterier
P9.1-10.1 P9.2-10.2 P9.3-10.3 P11.1-12.1 P11.2-12.2
08.06.23 08.06.23
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
Asbest
{pnum}/ /
Enhed
Ja/Nej
3674-3624 3574-3524 3574-3524 3574-3524
11-12
0,7-1,8
08.06.23
13-14
0,0
–
0,3
08.06.23
13-14
0,3 -0,7
08.06.23
13-14
0,7 -1,8
08.06.23
Jord-
kvalitets-kriterier
P11.3-12.3 P13.1-14.1 P13.2-14.2 P13.3-14.3
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
-8-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0019.png
PFAS
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
PFAS sum 22 stk.
Enhed
ug/kg
5,7
0,97
24
4,0
0,4 mg/kg
(400 ug/kg)
4174-4074 4174-4074 4024-3874 4024-3874
1-3
P1.1-1.3
0,0-0,3
08.06.23
1-3
P1.2-3.2
0,3-0,7
08.06.23
4-7
P4.1-7.1
0,0-0,3
08.06.23
4-7
P4.2-7.2
0,3-0,7
08.06.23
Jord-
kvalitets-kriterier
Station nummer
Boring nr.
Prøve nr.
Udtagningsdybde, m.u.t.
Analysedato
ANALYSER
PFAS sum 22 stk.
Enhed
ug/kg
3774-3524 3774-3524
9-14
P9.1-14.1
0,0-0,3
08.06.23
9-14
P9.2-14.2
0,3-0,7
08.06.23
Jord-
kvalitets-kriterier
11
2,0
0,4 mg/kg
(400 ug/kg)
Konklusion
Der er i ingen prøver fundet PFAS over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. Værdierne er langt
under grænseværdierne.
Fra Station 3500
–
4024 (Boring 4-14) er der ikke fundet forureninger i forhold til jordpakke og
asbest.
I station 4074 (boring 3
–
diget) er der fundet Benzo(a)pyren i 0,3 - 0,7 mut, men der er ikke fun-
det asbest. Fyldsandet i diget er muligvis tidligere vejjord, så overskridelsen kan skyldes asfalt.
I station 4124 (boring 2
–
det våde område mellem diget og fjorden) er der fundet bly og cadmium
i 0,0
–
0,3 mut. I samme dybde er der fundet asbest. Dette er mærkeligt, da arealet er blødt og
besværligt (umuligt?) at køre på.
I station 4174 (boring 1 - ude ved fjorden) er der i 0,0
–
0,3 mut fundet bly.
Desuden er der i 0,3
–
1,8 fundet asbest. Der er desuden observeret eternit på overfladen.
{pnum}/ /
-9-
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0020.png
Svanholmgrøften
250
Svanholmgrøften
Stationering i forbindelse med miljøundersøgels
Meters
0
125.00
250
Dato: 20-06-2023
Målforhold: 1:5000
Nyropsgade 30 • 1780 København V
Support: [email protected]
Ortofotos (DDO®land):
COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af
Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor
miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0022.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977201
P1.1
0,0-0,3
84
JCO
862-2023-
02977202
P1.2
0,3-0,7
84
862-2023-
02977203
P1.3
0,7-1,8
77
862-2023-
02977204
P2.1
0,0-0,3
54
862-2023-
02977205
P2.2
0,3-0,7
68
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
120
0,24
5,6
6,4
4,6
48
12
0,26
6,3
7,7
5,3
49
9,7
0,20
7,3
6,0
4,5
41
52
0,71
23
32
18
290
16
0,32
7,1
7,3
6,9
72
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
34
#
34
<2
<5
<5
14
#
14
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
95
#
95
<2
<5
<5
17
#
17
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
0,11
0,12
0,067
0,044
0,012
0,34
2
0,097
0,095
0,054
0,044
< 0,01
0,29
1
0,18
0,11
0,065
0,038
< 0,01
0,39
1
0,09
0,16
0,069
0,074
0,012
0,40
2
0,08
0,083
0,039
0,027
< 0,01
0,23
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 1
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0023.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977206
P2.3
0,7-1,8
73
JCO
862-2023-
02977207
P3.1
0,0-0,3
91
862-2023-
02977208
P3.2
0,3-0,7
86
862-2023-
02977209
P3.3
0,7-1,8
91
862-2023-
02977210
P4.1
0,0-0,3
82
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
5,7
0,11
19
11
14
39
20
0,25
7,2
6,5
4,4
68
27
0,28
9,1
7,2
5,1
79
6,5
0,099
3,9
3,3
3,4
24
37
0,35
15
16
10
110
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
7,5
#
7,5
<2
<5
<5
7,3
#
7,3
<2
<5
<5
9,8
#
9,8
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
7,4
#
7,4
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
0,048
0,056
0,031
0,022
< 0,01
0,16
1
1,5
1,4
0,93
0,55
0,14
4,5
2
0,024
0,026
0,018
0,012
< 0,01
0,08
1
0,022
0,036
0,017
0,013
< 0,01
0,088
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 2
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0024.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977211
P4.2
0,3-0,7
74
JCO
862-2023-
02977212
P4.3
0,7-1,8
80
862-2023-
02977213
P5.1
0,0-0,3
85
862-2023-
02977214
P5.2
0,3-0,7
87
862-2023-
02977215
P5.3
0,7-1,8
82
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
39
0,36
16
17
9,5
100
5,9
0,057
9,6
4,6
5,5
29
19
0,23
12
12
7,9
85
17
0,18
14
10
9,1
67
8,5
0,081
12
4,7
5,8
40
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
9,5
#
9,5
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
<5
#
#
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
0,012
0,021
0,011
< 0,01
< 0,01
0,043
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
0,016
0,028
0,013
0,011
< 0,01
0,068
1
0,014
0,024
< 0,01
< 0,01
< 0,01
0,039
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 3
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0025.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977216
P6.1
0,0-0,3
87
JCO
862-2023-
02977217
P6.2
0,3-0,7
80
862-2023-
02977218
P6.3
0,7-1,8
82
862-2023-
02977219
P7.1
0,0-0,3
83
862-2023-
02977220
P.7.2
0,3-0,7
78
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
17
0,23
11
10
7,1
79
25
0,29
11
10
8,3
94
4,4
0,060
10
5,5
7,0
22
30
0,43
16
40
11
180
16
0,19
11
11
8,4
64
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
<5
#
#
2,9
<5
<5
<5
#
2,9
2,4
<5
<5
<5
#
2,4
<2
<5
<5
100
#
100
2,5
<5
<5
13
#
15
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
0,022
0,039
0,018
0,013
< 0,01
0,091
1
0,027
0,059
0,024
0,018
< 0,01
0,13
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
0,059
0,081
0,036
0,033
< 0,01
0,21
1
0,017
0,028
0,013
0,012
< 0,01
0,07
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
02977219
Prøvekommentar:
Indeholder kulbrinter med et kogepunktsområde som asfalt/bitumen/fuelolie.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 4
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0026.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977221
P7.3
0,7-1,8
78
JCO
862-2023-
02977222
P8.1
0,0-0,3
94
862-2023-
02977223
P8.2
0,3-0,7
94
862-2023-
02977224
P8.3
0,7-1,8
91
862-2023-
02977225
p9.1
0,0-0,3
86
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
6,7
0,35
17
9,4
26
36
7,6
0,17
17
22
13
53
5,8
0,12
6,8
5,4
6,3
30
9,2
0,13
4,1
5,8
3,4
31
12
0,19
13
12
8,7
62
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
7,5
#
7,5
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
6,9
#
6,9
<2
<5
<5
23
#
23
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
< 0,01
0,013
< 0,01
< 0,01
< 0,01
0,013
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
0,023
0,029
0,014
0,011
< 0,01
0,078
1
0,026
0,039
0,02
0,013
< 0,01
0,099
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 5
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0027.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977226
P9.2
0,3-0,7
84
JCO
862-2023-
02977227
P9.3
0,7-1,8
84
862-2023-
02977228
P10.1
0,0-0,3
90
862-2023-
02977229
P10.2
0,3-0,7
92
862-2023-
02977230
P10.3
0,7-1,8
73
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
7,3
0,13
14
7,3
11
31
7,3
0,091
18
8,0
11
36
16
0,21
5,3
11
2,9
70
3,1
0,11
9,2
4,1
4,4
29
4,3
0,11
23
11
13
33
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
13
#
13
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
43
#
43
<2
<5
<5
26
#
26
<2
<5
<5
25
#
25
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
< 0,01
0,013
< 0,01
< 0,01
< 0,01
0,013
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
0,033
0,047
0,022
0,021
< 0,01
0,12
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 6
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0028.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977231
P11.1
0,0-0,3
90
JCO
862-2023-
02977232
P11.2
0,3-0,7
85
862-2023-
02977233
P11.3
0,7-1,8
79
862-2023-
02977234
P12.1
0,0-0,3
90
862-2023-
02977235
P12.2
0,3-0,7
87
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
16
0,20
5,4
12
2,9
74
1,5
0,032
2,2
<1
0,98
6,2
<1
0,022
1,9
<1
1,1
3,7
11
0,15
3,6
8,4
2,6
51
2,1
0,033
2,7
1,3
1,3
9,0
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
80
#
80
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
6,1
#
6,1
<2
<5
<5
22
#
22
<2
<5
<5
9,5
#
9,5
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
0,027
0,044
0,021
0,015
< 0,01
0,11
1
< 0,01
0,011
< 0,01
< 0,01
< 0,01
0,011
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
0,017
0,029
0,014
0,011
< 0,01
0,07
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 7
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0029.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977236
P12.3
0,7-1,8
81
JCO
862-2023-
02977237
P13.1
0,0-0,3
91
862-2023-
02977238
P13.2
0,3-0,7
83
862-2023-
02977239
P13.3
0,7-1,8
72
862-2023-
02977240
P14.1
0,0-0,3
90
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
2,0
0,046
3,5
1,8
2,4
9,0
16
0,23
6,8
13
4,3
78
5,4
0,088
14
7,4
12
26
6,9
0,14
19
9,4
16
34
16
0,24
6,4
9,9
3,9
68
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
29
#
29
<2
<5
<5
32
#
32
<2
<5
<5
<5
#
#
<2
<5
<5
35
#
35
<2
<5
<5
34
#
34
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
0,039
0,048
0,024
0,02
< 0,01
0,13
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
0,032
0,049
0,026
0,021
< 0,01
0,13
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 8
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0030.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
Gravimetrisk
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977241
P14.2
0,3-0,7
88
JCO
862-2023-
02977242
P14.3
0,7-1,8
86
Enhed
DL
Urel(%)
%
1
15
Metaller
Bly (Pb)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
15
0,24
5,5
8,6
4,0
60
5,9
0,088
11
5,3
6,5
28
mg/kg ts.
1
30
Cadmium (Cd)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,02
30
Chrom (Cr)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Kobber (Cu)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
1
30
Nikkel (Ni)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
0,5
30
Zink (Zn)
EN/ISO 15587-2:2003, DS/EN 16170:2016 mod.
ICP-OES
mg/kg ts.
2
30
Kulbrinter
C6H6-C10
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
<2
<5
<5
16
#
16
14
<5
<5
18
#
31
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
2
5
5
5
30
30
30
30
C10-C15
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C15-C20
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
C20-C35
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C10-C20)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
Sum (C6H6-C35)
REFLAB metode 1:2010 v.2 GC-FID
PAH-forbindelser
Fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
0,091
0,078
0,039
0,027
< 0,01
0,23
1
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
< 0,01
#
1
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
mg/kg ts.
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
40
40
40
40
40
Benzo(b+j+k)fluoranthen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Benzo(a)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Indeno(1,2,3-cd)pyren
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Dibenz(a,h)anthracen
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Sum af 7 PAH'er
REFLAB metode 4: 2008 v.2 GC-MS
Klassificering iht. BEK nr 1452
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 9
af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0031.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Anders Kristensen (AK)
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029772-01
EUAA59-23029772
VL0000047
08.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Batchkommentar:
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 08.06.2023
862-2023-
02977241
P14.2
0,3-0,7
JCO
862-2023-
02977242
P14.3
0,7-1,8
Enhed
DL
Urel(%)
"Sum af 7 PAH'er": Fluoranthen, Benz(b+j+k)fluoranthen, Benz(a)pyren, Indeno(1,2,3)pyren og Dibenz(a,h)anthracen.
Ekstraktionstiden for Reflab 1 analyser er 12 timer.
I henhold til Reflab1:2010 foretages en kvalitativ tolkning af chromatogrammet med angivelse af olietyper for prøver med et
kulbrinteindhold over 100 mg/kg TS.
Med mindre andet er angivet, er REFLAB 1 ekstraktionen lavet på indsendte membranglas og REFLAB 4 ekstraktionen ud fra
indsendte pose.
Forureningskategori foretages iht. Bek.1452 af 07/12/2015 "Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med
flytning af jord" for de parametre, der er specificeret i bekendtgørelsens tabel 3. Kulbrinter, benzen og nikkel er ikke omfattet af
bekendtgørelsens tabel 3, hvorfor kategorisering af disse vurderes af kommunalbestyrelsen. Således er kategoriseringen i denne
rapport kun vejledende. Kategoriseringen for kulbrinter, benzen og nikkel foretages iht. "Liste over kvalitetskriterier i relation til
forurenet jord", Miljøstyrelsen, 2018 og BEK 554 af 19/05/2010 "Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord". ”UK”
angiver at forureningsniveauet ikke kan henføres til kategori 1 og 2 (uden for kategori).
Excel-ark med prøvningsresultaterne medsendes som bilag.
Kopi til:
Andreasen & Hvidberg A/S, Rapportmodtager, Svenstrup Bane Alle 15, 9230 Svenstrup J
08.06.2023
Eurofins VBM
Laboratoriet Kundecenter
Tegnforklaring:
<:
mindre end
>:
større end
#:
ingen parametre er påvist
DL: Detektionsgrænse
Urel (%): Ekspanderede relative måleusikkerhed med dækningsfaktor 2. For resultater på detektionsgrænseniveau kan usikkerheden være større end oplyst på rapporten.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
*):
Ikke omfattet af akkrediteringen
i.p.: ikke påvist
i.m.: ikke målelig
Side 10 af 10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0032.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Rapportmodtager
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029704-01
EUAA59-23029704
VL0000047
15.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 15.06.2023
862-2023-
02970401
P1.1
0,0-0,3
JCO
862-2023-
02970402
P1.2
0,3-0,7
862-2023-
02970403
P1.3
0,7-1,8
862-2023-
02970404
P2.1
0,0-0,3
862-2023-
02970405
P2.2
0,3-0,7
Enhed
DL
Urel(%)
¤)
Uorganiske forbindelser
Visuel procent
NFX43-050 July 2021 Mikroskopi (TEM)
0
1
0
1
0
3
0
1
0
3
*A
*A
Antal prøveforberedelser
HSG 248 - Appendix 2 (2021) Mikroskopi (polariseret lys)
Underleverandør:
A: Underleverandør
02970401
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970402
Prøvekommentar:
Der er observeret asbest fibre af typen chrysotil i prøven.
02970403
Prøvekommentar:
Der er observeret asbest fibre af typen chrysotil i prøven.
02970404
Prøvekommentar:
Der er observeret asbest fibre af typen chrysotil i prøven.
Prøvekommentar:
02970405
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 1
af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0033.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Rapportmodtager
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029704-01
EUAA59-23029704
VL0000047
15.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 15.06.2023
862-2023-
02970406
P2.3
0,7-1,8
JCO
862-2023-
02970407
P3.1
0,0-0,3
862-2023-
02970408
P3.2
0,3-1,8
862-2023-
02970409
P4.1
0,0-0,3
862-2023-
02970410
P4.2
0,3-0,7
Enhed
DL
Urel(%)
¤)
Uorganiske forbindelser
Visuel procent
NFX43-050 July 2021 Mikroskopi (TEM)
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
*A
*A
Antal prøveforberedelser
HSG 248 - Appendix 2 (2021) Mikroskopi (polariseret lys)
Underleverandør:
A: Underleverandør
02970406
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970407
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970408
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970409
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
Prøvekommentar:
02970410
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 2
af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0034.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Rapportmodtager
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029704-01
EUAA59-23029704
VL0000047
15.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 15.06.2023
862-2023-
02970411
P4.3
0,7-1,8
JCO
862-2023-
02970412
P6.1
0,0-0,3
862-2023-
02970413
P6.2
0,3-0,7
862-2023-
02970414
P6.3
0,7-1,8
862-2023-
02970415
P8.3
0,7-1,8
Enhed
DL
Urel(%)
¤)
Uorganiske forbindelser
Visuel procent
NFX43-050 July 2021 Mikroskopi (TEM)
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
*A
*A
Antal prøveforberedelser
HSG 248 - Appendix 2 (2021) Mikroskopi (polariseret lys)
Underleverandør:
A: Underleverandør
02970411
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970412
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970413
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970414
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
Prøvekommentar:
02970415
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 3
af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0035.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Rapportmodtager
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029704-01
EUAA59-23029704
VL0000047
15.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 15.06.2023
862-2023-
02970416
P9.1
0,0-0,3
JCO
862-2023-
02970417
P9.2
0,3-0,7
862-2023-
02970418
P9.3
0,7-1,8
862-2023-
02970419
P11.1
0,0-0,3
862-2023-
02970420
P11.2
0,3-0,7
Enhed
DL
Urel(%)
¤)
Uorganiske forbindelser
Visuel procent
NFX43-050 July 2021 Mikroskopi (TEM)
0
3
0
1
0
1
0
1
0
1
*A
*A
Antal prøveforberedelser
HSG 248 - Appendix 2 (2021) Mikroskopi (polariseret lys)
Underleverandør:
A: Underleverandør
02970416
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970417
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970418
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970419
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
Prøvekommentar:
02970420
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 4
af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0036.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Rapportmodtager
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029704-01
EUAA59-23029704
VL0000047
15.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
05.06.2023
06.06.2023 - 15.06.2023
862-2023-
02970421
P11.3
0,7-1,8
JCO
862-2023-
02970422
P13.1
0,0-0,3
862-2023-
02970423
P13.2
0,3-0,7
862-2023-
02970424
P13.3
0,7-1,8
Enhed
DL
Urel(%)
¤)
Uorganiske forbindelser
Visuel procent
NFX43-050 July 2021 Mikroskopi (TEM)
0
1
0
1
0
1
0
1
*A
*A
Antal prøveforberedelser
HSG 248 - Appendix 2 (2021) Mikroskopi (polariseret lys)
Underleverandør:
A: Underleverandør
02970421
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970422
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970423
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
02970424
Prøvekommentar:
Der er ikke observeret asbest fibre i prøven.
Batchkommentar:
Forureningskategori foretages iht. Bek.1452 af 07/12/2015 "Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med
flytning af jord" for de parametre, der er specificeret i bekendtgørelsens tabel 3. Kulbrinter, benzen og nikkel er ikke omfattet af
bekendtgørelsens tabel 3, hvorfor kategorisering af disse vurderes af kommunalbestyrelsen. Således er kategoriseringen i denne
rapport kun vejledende. Kategoriseringen for kulbrinter, benzen og nikkel foretages iht. "Liste over kvalitetskriterier i relation til
forurenet jord", Miljøstyrelsen, 2018 og BEK 554 af 19/05/2010 "Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord". ”UK”
angiver at forureningsniveauet ikke kan henføres til kategori 1 og 2 (uden for kategori).
Excel-ark med prøvningsresultaterne medsendes som bilag.
15.06.2023
Christina Bonde Christensen
Kemiker Eurofins VBM Laboratoriet
Tegnforklaring:
<:
mindre end
>:
større end
*):
Ikke omfattet af akkrediteringen
i.p.: ikke påvist
#:
ingen parametre er påvist
i.m.: ikke målelig
DL: Detektionsgrænse
¤):
udført af underleverandør
Urel (%): Ekspanderede relative måleusikkerhed med dækningsfaktor 2. For resultater på detektionsgrænseniveau kan usikkerheden være større end oplyst på rapporten.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 5
af 5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0037.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Rapportmodtager
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029680-01
EUAA59-23029680
VL0000047
12.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
SS-EN 12880:2000 Thermo gravimetri
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
02.06.2023
06.06.2023 - 12.06.2023
862-2023-
02968001
P1.1-P3.1
0,0-0,3
74,5
JCO
862-2023-
02968002
P1.2-P3.2
0,3-0,7
78,4
862-2023-
02968003
P4.1-7.1
0,0-0,3
84,5
862-2023-
02968004
P4.2-P7.2
0,3-0,7
81,9
862-2023-
02968005
P9.1-P14.1
0,0-0,3
90,4
Enhed
DL
Urel(%)
¤)
%
5
5
A
PFAS-forbindelser
PFBA (Perfluorbutansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
0,31
<0,030
0,15
<0,10
0,17
0,054
0,26
<0,030
1,2
3,0
<0,030
<0,10
0,17
<0,20
0,19
0,15
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
4,4
5,7
0,11
<0,030
<0,030
<0,10
<0,030
<0,030
0,031
<0,030
0,17
0,66
<0,030
<0,10
<0,030
<0,20
<0,10
<0,030
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
0,83
0,97
0,34
<0,030
0,32
<0,10
0,26
0,11
0,22
0,079
0,94
20
<0,030
0,30
0,27
<0,20
0,66
0,070
0,14
<1,0
0,26
<1,0
<0,10
<1,0
21
24
0,12
<0,030
0,15
<0,10
0,12
0,092
0,11
0,042
0,46
2,9
<0,030
<0,10
0,046
<0,20
<0,10
<0,030
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
3,5
4,0
0,22
<0,030
0,17
<0,10
0,12
0,043
0,100
<0,030
0,55
9,0
<0,030
0,12
0,19
<0,20
0,25
<0,030
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
9,8
11
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
0,1
0,03
0,03
0,1
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,1
0,03
0,2
0,1
0,03
0,1
1
0,1
1
0,1
1
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
A
A
A
*A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
*A
A
A
A
*A
A
*A
A
*A
*A
*A
PFBS (Perfluorbutansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFPeA (Perfluorpentansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFPeS (Perfluorpentansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFHxA (Perfluorhexansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFHxS (Perfluorhexansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFHpA (Perfluorheptansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFHpS (Perfluorheptansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFOA (Perfluoroktansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFOS (Perfluoroktansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
6:2 FTS (Fluortelomersulfonat)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFOSA (Perfluoroktansulfonamid)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFNA (Perfluornonansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFNS (Perfluornonansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFDA (Perfluordekansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFDS (Perflordekanesulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFUnDA (Perfluorundekansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFUnDS (Perfluorundekansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFDoDA (Perfluordodekansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFDoDS (Perfluordodekansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFTrDA (Perfluortridekansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFTrDS (Perfluortridekansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
Sum of PFAS4 (EFSA) excl. LOQ
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
Sum af PFAS excl. LOQ
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
Underleverandør:
A: Underleverandør (ISO/IEC 17025:2017 SWEDAC 1977)
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 1
af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0038.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Rapportmodtager
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029680-01
EUAA59-23029680
VL0000047
12.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Tørstof
SS-EN 12880:2000 Thermo gravimetri
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
02.06.2023
06.06.2023 - 12.06.2023
862-2023-
02968006
P9.2-P14.2
0,3-0,7
85,7
JCO
Enhed
DL
Urel(%)
¤)
%
5
5
A
PFAS-forbindelser
PFBA (Perfluorbutansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
<0,10
<0,030
0,056
<0,10
0,058
0,033
0,051
<0,030
0,30
1,5
<0,030
<0,10
0,036
<0,20
<0,10
<0,030
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
<0,10
<1,0
1,9
2,0
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
µg/kg ts.
0,1
0,03
0,03
0,1
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,03
0,1
0,03
0,2
0,1
0,03
0,1
1
0,1
1
0,1
1
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
A
A
A
*A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
*A
A
A
A
*A
A
*A
A
*A
*A
*A
PFBS (Perfluorbutansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFPeA (Perfluorpentansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFPeS (Perfluorpentansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFHxA (Perfluorhexansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFHxS (Perfluorhexansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFHpA (Perfluorheptansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFHpS (Perfluorheptansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFOA (Perfluoroktansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFOS (Perfluoroktansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
6:2 FTS (Fluortelomersulfonat)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFOSA (Perfluoroktansulfonamid)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFNA (Perfluornonansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFNS (Perfluornonansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFDA (Perfluordekansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFDS (Perflordekanesulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFUnDA (Perfluorundekansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFUnDS (Perfluorundekansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFDoDA (Perfluordodekansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFDoDS (Perfluordodekansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFTrDA (Perfluortridekansyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
PFTrDS (Perfluortridekansulfonsyre)
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
Sum of PFAS4 (EFSA) excl. LOQ
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
Sum af PFAS excl. LOQ
DIN 38414-14 mod. LC-MS/MS
Underleverandør:
A: Underleverandør (ISO/IEC 17025:2017 SWEDAC 1977)
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 2
af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0039.png
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
[email protected]
Andreasen & Hvidberg A/S
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Att.: Rapportmodtager
Rapportnr.:
Batchnr.:
Kundenr.:
Rapportdato:
AR-23-VL-01029680-01
EUAA59-23029680
VL0000047
12.06.2023
Analyserapport
Sagsnr.:
Sagsnavn:
Prøvetype:
Prøveudtagning:
Prøvetager:
Modt. dato:
Analyseperiode:
Lab prøvenr:
Prøvemærke:
Prøvedybde m u.t.:
Batchkommentar:
23231
Svanholmgrøften
Jord
30.05.2023
Rekvirenten
02.06.2023
06.06.2023 - 12.06.2023
862-2023-
02968006
P9.2-P14.2
0,3-0,7
JCO
Enhed
DL
Urel(%)
¤)
Forureningskategori foretages iht. Bek.1452 af 07/12/2015 "Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med
flytning af jord" for de parametre, der er specificeret i bekendtgørelsens tabel 3. Kulbrinter, benzen og nikkel er ikke omfattet af
bekendtgørelsens tabel 3, hvorfor kategorisering af disse vurderes af kommunalbestyrelsen. Således er kategoriseringen i denne
rapport kun vejledende. Kategoriseringen for kulbrinter, benzen og nikkel foretages iht. "Liste over kvalitetskriterier i relation til
forurenet jord", Miljøstyrelsen, 2018 og BEK 554 af 19/05/2010 "Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord". ”UK”
angiver at forureningsniveauet ikke kan henføres til kategori 1 og 2 (uden for kategori).
Excel-ark med prøvningsresultaterne medsendes som bilag.
12.06.2023
Marianne Sofie Vestergaard
Laborant VBM Laboratoriet
Tegnforklaring:
<:
mindre end
>:
større end
*):
Ikke omfattet af akkrediteringen
i.p.: ikke påvist
#:
ingen parametre er påvist
i.m.: ikke målelig
DL: Detektionsgrænse
¤):
udført af underleverandør
Urel (%): Ekspanderede relative måleusikkerhed med dækningsfaktor 2. For resultater på detektionsgrænseniveau kan usikkerheden være større end oplyst på rapporten.
Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r).
Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 3
af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0040.png
-- AKT 311285 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar til MKR og forslag til anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
"Hans J. Høyer" ([email protected])
Høringssvar til MKR og forslag til anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse
11-01-2024 21:06
Miljøkonsekvensvurdering.pdf;
Hermed mit høringssvar til ovenstående
Jeg skal bede om at få en bekræftigelse på modtagelsen
Hilsen
Hans J. Høyer
Aalborg
#HvemGiderBoiAalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0041.png
-- AKT 311285 -- BILAG 9 -- [ Miljøkonsekvensvurdering ] --
Til:
[email protected],
[email protected]
og Vejdirektoratet
Høringssvar
Miljøkonsekvensvurderingen
Den 3. Lim?ordsforbindelse over Egholm
Non-compliant MKV om alterna2ver
Som Edligere topembedsmand i Miljøministeriets styrelser noterer jeg mig en række graverende mangler i
Miljøkonsekvensvurderingen (MKV), som bevirker, at den udarbejdede MKV ingen valeur har som MKV i
2024.
En MKV skal belyse alternaEverne El et planlagt anlægsprojekt. De alternaEver der nævnes i MKV er ikke
behandlet jf. den eksisterende EU-lovgivning på området. Bl.a. vedr. strategiske miljøvurderinger og
almindelige miljøvurderinger for habitater, fugle og vand.
Behandlingen af de nævnte alternaEver i MKV ligner snarere en række løse og udokumenterbare påstande.
Men det er ikke MKV rolle at være et holdningspapir. MKV’en skal være fagligt, faktuel og baseret på det
fulde omfang af Elgængelige data og Edsserier.
Den foreliggende MKV beskriver en række Edligere belyste alternaEver, der uden reel dokumentaEon findes
anvendelige som brugbare alternaEver El Egholmlinjen. På et udokumenteret grundlag (set med EU-reUen)
fravælges disse alternaEver El Egholmlinjen.
Grundlæggende er datagrundlaget for MKV forældet. Beskrivelserne af de eksisterende trafikale alternaEver
er ikke behandlet jf. EU-lovgivningen, da EU-lovgivningen ikke var en del af dansk ret dengang alternaEverne
blev undersøgt. For at stå med en valid MKV skal de eksisterende alternaEver ses gennem og behandles jf.
EU-lovgivning per d.d. DeUe er ikke Elfældet med den foreliggende MKV.
De eksisterende alternaEver El en Egholmlinjeføring vil helt sikkert møde de samfundsmæssige behov.
Hvilken linjeføring der bedst opfylder de samfundsmæssige behov ved vi ikke på nuværende Edspunkt. Det
er netop deUe MKV skal belyse.
De forskellige projekters ”interne rente” er udtryk for den samfundsmæssige værdi. EYersom alternaEverne
El en Egholm linjeføring ikke er blevet belyst jf. gældende EU-lovgivning, kendes den interne rente ikke for
disse alternaEver. Men den interne rente (lig med samfundsmæssig værdi) for alternaEverne kan næppe
forventes at være lavere end den interne rente for Egholm linjeføringen, da sidstnævnte nærmer sig NUL.
EU’s direkEv om strategisk miljøvurdering, som er det der anvendes, når der prioriteres mellem flere mulige
anlægsplaner, er IKKE blevet implementeret på vejlovens område. HabitatdirekEvet og de øvrige EU-
miljødirekEver er heller IKKE implementeret. De alternaEver, der er undersøgt Elbage i Ed, er således ikke
undersøgt eYer det gældende lovgivning per 2024 eller med det juridiske korrekte sigte. Det er IKKE blevet
vurderet om de udgør et brugbart alternaEv El Egholmlinjen. Fravalgene af alternaEverne er således ikke
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
sket med udgangspunkt i brugbarhed i forhold El EU-direkEverne, således som det er krævet. Fravalgene er
sket af usaglige og ikke Edssvarende relevante årsager i 2024.
Miljøkonsekvensrapporten mangler således en juridisk valid undersøgelse af om der er brugbare
alternaEver, der ikke nødvendiggør en fravigelse EUs miljødirekEver vedr. blandt andet vand, habitater og
fugle.
Det er en mangel, der ?erner værdien af den foreliggende MKV som forvaltnings- og beslutningsgrundlag.
Aalborg 10. januar 2024
Hans J. Høyer
NordtoY 36
9000 Aalborg
#HvemGiderBoiAalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0043.png
-- AKT 311285 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar 3. limfjordsforbindelse - Indsigelse mod VVM redegørelse s legitimitet ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse - Indsigelse mod VVM redegørelse s legitimitet
11-01-2024 20:36
Indsigelse mod anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over Egholm af mange
grunde, heriblandt:
Grundlaget for VVM redegørelsen- og konklusionerne heri er mangelfulde
Der mangler en opdateret vurdering af alternative løsninger til den vestlige forbindelse over Egholm.
Vejdirektoratets oprindelig VVM redegørelse fra 2011 sammenligner Egholmforbindelsen med to alternative traceer
(Lindholmforbindelsen og Østforbindelsen) hvor den østlige forbindelse indebar anlæg af en ny paralleltunnel med
2x3 kørebaner, således der i alt blev 12 fjordkrydsende kørebaner. Dette forslag er senere blevet kritiseret af flere af
landets ledende trafikforskere, som værende unødigt dyrt og kompliceret, og der er således foreslået en løsning med
en paralleltunnel med et reversibelt rør med 3 kørebaner, der løser den samme funktion som paralleltunnelen med
de 2x3 kørebaner, men til en betydelig lavere pris. På trods af at VVM redegørelsen for den 3. limfjordsforbindelse er
blevet opdateret 2 gange, er dette alternativ aldrig blevet ordentligt undersøgt.
Dårlig samfundsøkonomi: Den samfundsmæssige værdi af Egholmmotorvejen er stærkt reduceret i forhold til
undersøgelsen fra 2011 ( ca. 3,5% i seneste VVM mod 7,8% i 2011). Der mangler sammenlignende tal for
Østforbindelsen, hvor man tager hensyn til den reducerede anlægssum for den alternative løsning, tager hensyn til
byudvikling med flere store arbejdspladser i Aalborg Øst, trafikken til det nye sygehus NAU samt CO2 udledning fra
drift og anlægsface.
Overtrædelse af Habitatdirektivet:
I den opdaterede VVM redegørelse konkluderes, i forbindelse med der er
konstateret ynglende oddere i traceen for Egholmsforbindelsen, at der ikke findes alternativer til denne forbindelse,
hvorfor der søges om fravigelse af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a-d, der rummer en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV (herunder oddere).
Dette er en overskridelse af gældende EU-lovgivning, idet der er et klart alternativ med en østlig forbindelse, hvor
det, som det fremgår af VVM undersøgelsen fra 2011, ikke findes truede dyre arter.
Trussel mod lysbuget knortegæs:
Egholm motorvejen kan have katastrofale følger for de lysbugede knortegæs, der i
forvejen er truede og/eller fåtallige. Den lysbugede knortegås, der er fredet i Danmark, og er også en del af EU’s
fuglebeskyttelsesdirektiv. Den lysbugede knortegås har sine sommerfourageringsområder og redepladser på
Svalbard eller i Nordøstgrønland. I vinterhalvåret lever de i Danmark. Området på/ved Egholm, er et meget vigtigt
område for dem. Her lever de af ålegræs i Limfjorden. Ved et anlægsarbejde som en tunnel og bro til Egholm, vil der
ske en forplumring af vandsøjlen, der vil true den i forvejen udsatte vegetation af ålegræs i fjorden, og derved fjerne
livsgrundlaget for gæssene.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0044.png
-- AKT 311285 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar Det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver IKKE at belyse altern… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Birte Svop ([email protected])
Høringssvar: Det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver IKKE at belyse alternativer
11-01-2024 18:38
Det er imod gældende lovgivning og EU-direktiver IKKE at belyse alternativer
I
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM)
fremgår det i §20 stk. 2.4 at Miljøkonsekvensrapporten bl.a. SKAL omfatte følgende
oplysninger “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante
for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under
hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”. Det skete IKKE i VVM, 2021, og det er IKKE sket i MKV,
2023 til trods for, at fagligt kompetente trafikforskere, biologer, støjeksperter, økonomer, miljøeksperter
m.fl. overfor trafikudvalg, vejdirektoratet, i tusindvis af høringssvar (VVM 2021) og lokale byråd har
tilkendegivet at Egholmforbindelsen er den dårligste løsning.
Anlægsloven vil imidlertid ved sin vedtagelse sætte lovgivning på dette område ud af kraft.
Det er dog et afgørende forhold, at EU´s habitatsdirektiv og drikkevandsdirektiv er overordnet dansk
lovgivning og ikke kan sættes ud af kraft med en anlægslov. Jeg anser, i lighed med en lang række
organisationer, at Egholmforbindelsen IKKE overholder hverken habitatsdirektivet eller
drikkevandsdirektivet hvis anlægsloven besluttes på de nuværende præmisser.
For habitatsdirektivet drejer det sig om artikel 6 (natura 2000 områder), samt artikel 12 og 16 (bilag 4 arter).
Iflg. drikkevandsdirektivet artikel 4 SKAL drikkevandets kvalitet sikres (hvilket iflg. VVM 2021 kun sker med
“betydelige risici for forurening” ved etablering af Egholmmotorvejen). Adskillige drikkevandseksperter
udtrykker da også at drikkevandet ved især nøglevandværket i Drastrup ikke kan undgå at blive forurenet).
Artikel 7 i samme direktiv giver ganske vist mulighed for at fravige artikel 4 hvis det er samfundsmæssigt
nødvendigt, men dette er under forudsætning af, at alternativer SKAL være undersøgt og (skærpende) med
fokus på miljøet (ikke den trafikale betydning), eller sagt på en anden måde er det afgørende punkt om
alternativerne kan sikre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig drikkevandets kvalitet.
Birte Svop, Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0045.png
-- AKT 311285 -- BILAG 12 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 19:16
Høringssvar: ”Supplerende
høring ifm. Miljøkonsekvensvurdering - 3. Limfjordsforbindelse”, december
2023”
Manglende undersøgelser af brugbare alternativer
Miljøkonsekvensrapporten oplyser, at der ikke er brugbare alternativer til Egholmlinjen.
Dette er faktisk ikke undersøgt korrekt på den måde, som VVM-direktivet foreskriver. Blandt andet skal det
undersøges, om der findes brugbare alternativer, der ikke nødvendiggøre dispensation fra miljødirektiverne hvad
angår, vandmiljø, Natura-2000 og BilagIV-arter. I VVM rapporten fra 2011 opstiller Vejdirektoratet et alternativ med
et rør med 6 spor parallelt med den eksisterende tunnel. Dette alternativ aflaster den eksisterende tunnel med
100%, men er også en relativ dyr løsning i fht til Egholmforbindelsen. Vejdirektoratet afviser dermed alternativet – og
andre alternativer opstilles ikke -endsige undersøges. Der er ikke senere i forløbet opstillet og undersøgt andre
mulige alternativer fra Vejdirektoratets side.
Der er som førnævnt ikke retligt i orden. Men fadæsen medfører, at der aldrig seriøst er blevet overvejet og
undersøgt mulige alternativer til Egholmforbindelsen, som af en række årsager er en dårlig løsning. F.eks. burde det
være undersøgt om en udvidelse af E45 med et parallelt tunnelrør med tre spor ville være bedre trafikmæssigt og
samfundsøkonomisk. Man kunne få 6 spor sydpå om morgenen og 6 spor nordpå ved fyraften, og på den måde få en
kapacitetsforøgelse på er mere en 50%. Egholmforbindelse vil på åbningsdagen i flg Vejdirektoratet kun aflaste den
nuværende tunnel med 24%. Med bedre tilslutningsanlæg, og evt. en cityring til at tage en stor del af lokaltrafikken,
fås en endnu bedre udnyttelse af E45. Denne løsning vil være væsentligt billigere end Egholmløsningen, men synes
også at være en væsentlig bedre trafikmæssig løsning, idet Nørresundby/Aalborg har ekspanderet østpå, både hvad
angår boliger og erhverv/arbejdspladser herunder det kommende supersygehus. Og nærmest slet ikke vestpå.
Endelig skal det nævnes, at vejnettet i Aalborg og Nørresundby slet ikke er gearet til at tage den tværgående trafik,
der vil komme, når tunnelen helt eller delvis lukkes som følge af ulykker eller planlagte reparationer eller ulykker.
Mvh Knud Suhr
Ellebæk 6
Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0046.png
-- AKT 311285 -- BILAG 13 -- [ EGHOLMMOTORVEJ ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
annette roed ottosen ([email protected])
EGHOLMMOTORVEJ
10-01-2024 19:11
Manglende undersøgelser af alternativer Anlæglov.pdf;
Til Transportministeren
Hermed indsigelse til Anlægslov - tema Manglende undersøgelser af alternative linjeføringer.
Jeg ønsker bekræftelse på at indsigelsen er modtaget.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Annette Roed Ottosen
Dejgårdsvej 7
9240 Nibe
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0047.png
-- AKT 311285 -- BILAG 14 -- [ Manglende undersøgelser af alternativer Anlæglov ] --
Der er IKKE undersøgt relevante alternativer efter gældende EU-lovgivning*, hvorfor
det IKKE kan konkluderes, at Egholmmotorvejen er samfundsmæssig nødvendig*
I Miljøkonsekvensvurderingsrapporten (MKR) henvises til flere tidligere belyste alternative
linjeføringer og det konkluderes, at der ikke er brugbare alternativer til Egholmlinjen.
Der konkluderes også, at Egholmmotorvejen er samfundsmæssig nødvendig, hvorfor en
række EU-miljødirektiver må fraviges, trods projektets væsentlige skadelige virkninger.
I MKV oplyses IKKE, at de belyste alternative linjeføringer ikke er undersøgt som
alternativer til Egholmlinjen efter gældende EU-lovgivning vedrørende strategiske
miljøvurderinger og almindelige miljøvurderinger for habitater, fugle og vand,
fordi EU-lovgivningen – dengang da alternativerne blev belyst i 2011 – ikke var en
del af dansk ret.
Miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet) blev først implementeret i vejlovens kap.
2a i 2016. Men EU's direktiv om strategisk miljøvurdering, som skal anvendes til
prioritering mellem alternative vejplaner, er ALDRIG blevet implementeret i dansk
lovgivning.
Habitatsdirektiv og øvrige EU-miljødirektiver er ALDRIG blevet implementeret i
dansk lov.
Da de 2 alternative linjeføringer, der blev belyst ved VVM2011 ikke er undersøgt efter
korrekt lovgivning, er det ALDRIG blevet vurderet om disse alternativer udgør et
brugbart alternativ til Egholmlinjen. De er ikke fravalgt ift EU-direktiverne, som de
lovmæssigt skal, fordi de ikke er brugbare til at opnå samfundsmæssige behov; de
er i stedet politisk fravalgt.
DET ER VÆSENTLIGE OG GRAVENDE FEJL, AT MKR SÅLEDES MANGLER
JURIDISK KORREKT UNDERSØGELSE AF, OM DER FINDES BRUGBARE
ALTERNATIVER, SOM IKKE NØDVENDIGGØR EN FRAVIGELSE AF EU´S
MILJØDIREKTIVER VEDRØRENDE BL.A HABITATER, FUGLE OG VAND.
Det er desuden stærkt kritisabelt og dybt problematisk for folketingets
beslutningsgrundlag og for demokratiet generelt, at der kun er udarbejdet opdateret
VVM-redegørelse for én bestemt politisk valgt linjeføring.
De tidligere belyste alternative linjeføringer har tilmed ikke været realistiske alternativer;
det var en motorvej direkte gennem Aalborg og Nørresundby samt en overdimensioneret
og derfor dyr motorvejsudvidelse til 12 spor ved den eksisterende tunnel.
RELEVANTE ALTERNATIVER SKAL UNDERSØGES FØR ANLÆGSLOV VEDTAGES
Der findes flere interessante alternative linjeføringer, der ift. Egholmmotorvejen er billigere,
har bedre samfundsøkonomi og erhvervspåvirkning, som løser trængselsproblemerne
bedre, er mindre natur- og klimaødelæggende, er mindre grundvands- og
sundhedstruende samt mindre støjforurenende.
Flere alternativer er undersøgt og velbeskrevet af diverse trafikforskere.
Eksempelvis et ekstra vendbart tunnelrør ved den eksisterende E45, som kan gøre den
fjordkrydsende kapacitet større (9 spor) end Elbtunnelens (8 spor med 150.000
køretøjer/døgn). Et ekstra vendbart tunnelrør vil give 50% forøgelse af antal spor og i
praksis pga vendbarheden 100% ekstra kapacitet ved spidsbelastninger.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0048.png
Det er tæt på tunnellen og E45, at byen udvikler sig; det er her den største trafikbelastning
er og derfor her, der sker forsinkelser på spidsbelastningstidspunkter og dannes køer ved
uheld, som fortrinsvis forekommer pga de meget kritiserede til- og frakørsler tæt på
tunnelen med mange og farlige sporskifte for lokaltrafikken. Beregninger viser også, at et
ekstra vendbart tunnelrør eller en citytunnel har langt større effekt på trængsel, håndtering
af flaskehalse og fremkommelighed og dermed giver større tidsgevinster.
Der er også ikke-infrastruk baserede løsninger, som bør undersøges så som road pricing
og udbygning af den kollektive transport.
Alternativer undersøgt efter korrekt lovgivning er nødvendig før en anlægslov kan
vedtages.
Jeg henstiller til at lovforslaget om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes.
* Det er i modstrid med dansk lovgivning og EU-direktiver at undlade at belyse alternativer. Det fremgår af
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
§20 stk. 2.4 at en Miljøkonsekvensrapport bl.a. SKAL omfatte “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som
bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”.
Anlægsloven er et forsøg på at sætte lovgivningen på dette område ud af kraft. Men da EU´s habitatsdirektiv og
drikkevandsdirektiv er overordnet dansk lovgivning kan de ikke sættes ud af kraft med en dansk anlægslov.
Anlægsloven for Eghomforbindelsen er ULOVLIG, da den hverken overholder habitatsdirektivet eller
drikkevandsdirektivet.
Habitatsdirektivet Art. 6 drejer sig om natura 2000 områder, Art. 12 og 16 om bilag IV-arter. Drikkevandsdirektivet Art. 4
sikrer drikkevandets kvalitet, hvilket VVM2021 beskriver kun sker med betydelige risici. Art. 7 giver mulighed for at
fravige Art. 4, hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt og her er en forudsætning, at alternativer SKAL være undersøgt
med den skærpende forudsætning at fokus er på at sikre miljøet og drikkevandet (ikke på økonomi eller trafik). Her
handler det altså om at Art. 4 kun fraviges hvis et projekt kan gøre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig sikre at
drikkevandet ikke bliver forurenet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0049.png
-- AKT 311285 -- BILAG 15 -- [ Juridisk indsigelse Bekendsgørelse om VVM Kap 7 § 20 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Peter Petersen ([email protected])
Juridisk indsigelse Bekendsgørelse om VVM Kap 7 § 20
08-01-2024 11:18
Jeg mener ikke, at den forelagte VVM rapport lever op til indholdet i punkterne stk 4 nr. 1 - 5, og vil nedenfor
anføre hvorfor. Jeg håber der vil ske en reel behandling af de fremkomne høringssvar.
Miljøkonsekvensrapport
§ 20. Bygherren fremlægger en miljøkonsekvensrapport for et projekt omfattet af § 15. De oplysninger, som
bygherren efter stk. 2 fremlægger i miljøkonsekvensrapporten, skal være fuldstændige og af tilstrækkelig høj
kvalitet.
Stk. 4.
De oplysninger, som bygherren skal give om det ansøgte projekt i miljøkonsekvensrapporten, jf. stk. 2, skal
på en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende
faktorer:
1) Befolkningen og menneskers sundhed,
2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle goder, kulturarv og landskab og
5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1- 4
Ad 1) Der er udarbejdet støjmålinger, hvor man regner med gennemsnits tal for døgnet. Dette giver jo på
ingen måde et retvisende billede for støjniveauerne i dagtimerne, hvor trafikken og støjen vil overstige de
angivne gennemsnitstal ganske betragteligt. (I forvejen er den angivne db belastning lige på kanten af, hvad
der er tilladt).
Yderligere er der ikke taget hensyn til, at den absolut fremherskende vindretning i Aalborg området
er fra vest. Dette vil øge det område der reelt bliver påvirket af støj fra den
planlagte
motorvej.
Samtidig afsættes der i VVM rapporten en pengepulje til en udvendig støjisolering af særligt ramte
beboelsesejendomme i området - i disse tilfælde må man gå ud fra, at al udendørs ophold, medmindre det
er om natten, vil være stort set ulideligt, og dermed direkte sundhedsskadeligt.
Derudover har rigtig mange af os, der jævnligt anvender området langs fjorden syd for Egholm, næsten
altid stødt på eternitaffald. Det er ligeledes almindeligt kendt, at der er sket lovlig og vel også ulovlig
dumpning af en meget stor mængder eternitaffald i området, hvor byggeriet skal ske. I det øjeblik det store
gravearbejde i området påbegyndes, vil der
utvivlsomt blive frigjort asbestfibre til luften, som
grundvandet, og dermed en væsentlig forøgelse af kræftrisikoen for såvel de arbejdere der er beskæftiget
på projektet som de
borgere der bor i området.
Ad 2) Egholm er levested for flere arter der er optaget på EU´s Artikel 4 liste over særligt truede arter i
EU. Som det utvivlsomt er de fleste folketingsmedlemmer bekendt, medfører dette at
man reelt ikke må
igangsætte projekter i disse områder, medmindre man kan argumentere for, at dette ikke vil påvirke de
påviste Artikel 4 arter negativt. Dette er ikke sket med
rapporten, der tværtimod arbejder ud fra en plan om at skræmme dyrene væk fra området, hvilket vel
ikke akkurat taler for en bevarelse af udrydningstruede arter.
Ad 3) Projektet vil endvidere gå gennem de 2 eneste vandreservoirer med rent drikkevand i Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
området, dels ved Nr. Uttrup på Nørresundby siden, og dels ved Drastrup Enge på Aalborg siden. Disse 2
områder leverer i dag ca. 30% af drikkevandet i Aalborg og Nørresundby. For så vidt angår Drastrup
Enge, er der her siden 1980 i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og EU, investeret et trecifret
millionsbeløb i at sikre rent, og urenset vand, med et absolut flot resultat. Vejanlægget vil imidlertid
nødvendiggøre en stor grundvandssænkning i anlægsfasen, der vil medføre tilførsel af store mængder ikke
rent drikkevand fra de omkringliggende områder. Herudover er der risiko for nedsivning af asbestfibre til
grundvandet i forbindelse med anlægsarbejderne.
Ad 4) Netop Drastrup Enge er vel reelt det nærmeste vi kommer på “vild” natur i Aalborg området, og for
så vidt angår Egholm, vil det være ganske enkelt at føre denne tilbage til naturen. Begge områder benyttes
idag flittigt af såvel borgere som turister. Kommer der først en motorvej gennem området, vil det absolut
være et fuldstændigt uinteressant område.
Ad 5) Jeg kan ikke se, at denne nye redegørelse nogetsteds forsøger at vise et samspil mellem de 4
foregående punkter.
Sammenfattende mener jeg de 4 første punkter vil ødelægge masser af natur, ødelægge en stor del af
Aalborgs drikkevand, øge støjniveauet i området til et helt utilstedeligt niveau, der
kombineret med
asbest, vil udgøre en reel sundhedsrisiko for et stort antal borgere i området.
Herudover vil man helt bevist presse Artikel 4 dyr væk fra deres leveområder, og samtidig helt bevist
ødelægge de sidste vandboringer med rent drikkevand til Nørresundby og
Aalborg.
Med venlig hilsen
Peter Petersen
Enggaardsgade 38E 2. tv
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0051.png
-- AKT 311285 -- BILAG 16 -- [ 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Dorte Ive ([email protected])
3. Limfjordsforbindelse
08-01-2024 10:47
Sdr. Tranders 8-1-2024
Høringssvar
til Transportministeren)
Jeg anser det uansvarligt, grænsende til ulovligt, at planlægge et motorvejsprojekt, uden at tage hensyn til
de forpligtigelser, Danmark har indgået på både nationalt og internationalt plan.
Derfor bør beslutningen om anlægsprojektet Den 3. Limfjordsforbindelse, varetages på et veldokumenteret
grundlag. Et grundlag hvor både den østlige og vestlige forbindelse sammenlignes på skadevirkninger på
omgivelserne.
Der foreligger ikke, på trods af loven om alternative løsninger og 0- løsnings krav, nogen VVM 2021/2022
for det østlige område.
Da det er her der udvikles store fremtidige arbejdspladser til Aalborgs borgere, anser jeg det for bydende
nødvendigt at færdiggøre infrastrukturen i dette område, og det bedst med et ekstra rør i øst.
Som ansvarshavende på dette område bør du, Thomas Danielsen, udvise konduite og udsætte endelige
beslutninger for dette dyre, klimabelastende projekt indtil de rette undersøgelser er færdiggjort.
Dorte Ive
Sdr. Tranders Bygade 8
9260 Gistrup
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0052.png
-- AKT 311285 -- BILAG 17 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
08-01-2024 00:58
Fejl i MKV om alternativer trm[1808].docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes indsigelse vedr. ovennævnte. Fejl i MKR
Mvh
Line Tarber
Malden Alle 11
2791 Dragør
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0053.png
-- AKT 311285 -- BILAG 18 -- [ Fejl i MKV om alternativer trm[1808] ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
Jeg mener ikke Egholmmotorvejen kan vedtages, når alternativerne mod øst ikke er undersøgt.
Fejl i MKV om alternativer Limfjordsforbindelse mod øst.
Miljøkonsekvensrapporten oplyser, at der ikke er brugbare alternativer til Egholmlinjen. Møjsommeligt
beskrives en række tidligere belyste alternativer, der alle fravælges.
Vejdirektoratet oplyser dernæst i sin MKV-rapport, at motorvejen er samfundsmæssig nødvendig, og at der
ikke findes brugbare alternativer. Det er begrundelsen for at en række EU-miljødirektiver må fraviges
selvom projektet har væsentlige skadelige virkninger.
Vejdirektoratet oplyser IKKE at de alternativer der er undersøgt, ikke er undersøgt som alternativer efter
den EU-lovgivning, der gælder herfor vedr. strategiske miljøvurderinger og almindelige miljøvurderinger for
habitater, fugle og vand.
EU-lovgivningen var nemlig sket ikke en del af dansk ret dengang. De andre trafikale løsninger, der er
undersøgt, er derfor ikke undersøgt som alternativer til Egholmlinjen. De er heller ikke fravalgt fordi de ikke
er brugbare til at opnå de samfundsmæssige behov. De er fravalgt af alle mulige tilfældige politiske årsager.
Økonomi blandt andet.
I øvrigt bemærkes at miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet) først for nyligt (2016) blev implementeret i
vejlovens kapitel 2a.
EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering, som er det der anvendes, når der prioriteres mellem flere
mulige planer, er ALDRIG NOGENSINDE blevet implementeret på vejlovens område. Habitatsdirektivet og
de øvrige EU-miljødirektiver er HELLER IKKE implementeret.
De alternativer, der er undersøgt tilbage i tid, er således ikke undersøgt efter det rigtige lovgivning eller
med det juridiske korrekte sigte. Det er IKKE blevet vurderet om de udgør et brugbart alternativ til
Egholmlinjen. De er blot undersøgt med grovfilen og af alle mulige andre politisk grunde blevet fravalgt.
Fravalgene er således ikke sket med udgangspunkt i brugbarhed i forhold til EU-direktiverne, således som
de skal. Fravalgene er sket af rent politiske grunde.
Miljøkonsekvensrapporten mangler således en juridisk korrekt undersøgelse af om der er brugbare
alternativer, der ikke nødvendiggør en fravigelse EUs miljødirektiver vedr. blandt andet vand, habitater og
fugle.
Det udgør en væsentlig og graverende fejl.
Mvh
Line Tarber
Malden Alle 11
2791 Dragør
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0054.png
-- AKT 311285 -- BILAG 19 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ebbe Stig Tarber ([email protected])
Egholmmotorvej
08-01-2024 00:34
Fejl i MKV om alternativer trm[1808].docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes indsigelse vedr. ovennævnte. Fejl i alternativ forbindelse.
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0055.png
-- AKT 311285 -- BILAG 20 -- [ Fejl i MKV om alternativer trm[1808] ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
Jeg mener ikke Egholmmotorvejen kan vedtages, når alternativerne mod øst ikke er undersøgt.
Fejl i MKV om alternativer Limfjordsforbindelse mod øst.
Miljøkonsekvensrapporten oplyser, at der ikke er brugbare alternativer til Egholmlinjen. Møjsommeligt
beskrives en række tidligere belyste alternativer, der alle fravælges.
Vejdirektoratet oplyser dernæst i sin MKV-rapport, at motorvejen er samfundsmæssig nødvendig, og at der
ikke findes brugbare alternativer. Det er begrundelsen for at en række EU-miljødirektiver må fraviges
selvom projektet har væsentlige skadelige virkninger.
Vejdirektoratet oplyser IKKE at de alternativer der er undersøgt, ikke er undersøgt som alternativer efter
den EU-lovgivning, der gælder herfor vedr. strategiske miljøvurderinger og almindelige miljøvurderinger for
habitater, fugle og vand.
EU-lovgivningen var nemlig sket ikke en del af dansk ret dengang. De andre trafikale løsninger, der er
undersøgt, er derfor ikke undersøgt som alternativer til Egholmlinjen. De er heller ikke fravalgt fordi de ikke
er brugbare til at opnå de samfundsmæssige behov. De er fravalgt af alle mulige tilfældige politiske årsager.
Økonomi blandt andet.
I øvrigt bemærkes at miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet) først for nyligt (2016) blev implementeret i
vejlovens kapitel 2a.
EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering, som er det der anvendes, når der prioriteres mellem flere
mulige planer, er ALDRIG NOGENSINDE blevet implementeret på vejlovens område. Habitatsdirektivet og
de øvrige EU-miljødirektiver er HELLER IKKE implementeret.
De alternativer, der er undersøgt tilbage i tid, er således ikke undersøgt efter det rigtige lovgivning eller
med det juridiske korrekte sigte. Det er IKKE blevet vurderet om de udgør et brugbart alternativ til
Egholmlinjen. De er blot undersøgt med grovfilen og af alle mulige andre politisk grunde blevet fravalgt.
Fravalgene er således ikke sket med udgangspunkt i brugbarhed i forhold til EU-direktiverne, således som
de skal. Fravalgene er sket af rent politiske grunde.
Miljøkonsekvensrapporten mangler således en juridisk korrekt undersøgelse af om der er brugbare
alternativer, der ikke nødvendiggør en fravigelse EUs miljødirektiver vedr. blandt andet vand, habitater og
fugle.
Det udgør en væsentlig og graverende fejl.
Mvh
Ebbe Stig Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0056.png
-- AKT 311285 -- BILAG 21 -- [ Egholmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Ingelise Tarber ([email protected])
Egholmotorvej
08-01-2024 00:22
Fejl i MKV om alternativer trm.docx;
Til Transportminister Thomas Danielsen!
Hermed fremsendes indsigelse vedr. ovennævnte. Fejl i den alternative østforbindelse
Mvh
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
Sendt fra
Mail
til Windows
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0057.png
-- AKT 311285 -- BILAG 22 -- [ Fejl i MKV om alternativer trm ] --
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
Jeg mener ikke Egholmmotorvejen kan vedtages, når alternativerne mod øst ikke er undersøgt.
Fejl i MKV om alternativer Limfjordsforbindelse mod øst.
Miljøkonsekvensrapporten oplyser, at der ikke er brugbare alternativer til Egholmlinjen. Møjsommeligt
beskrives en række tidligere belyste alternativer, der alle fravælges.
Vejdirektoratet oplyser dernæst i sin MKV-rapport, at motorvejen er samfundsmæssig nødvendig, og at der
ikke findes brugbare alternativer. Det er begrundelsen for at en række EU-miljødirektiver må fraviges
selvom projektet har væsentlige skadelige virkninger.
Vejdirektoratet oplyser IKKE at de alternativer der er undersøgt, ikke er undersøgt som alternativer efter
den EU-lovgivning, der gælder herfor vedr. strategiske miljøvurderinger og almindelige miljøvurderinger for
habitater, fugle og vand.
EU-lovgivningen var nemlig sket ikke en del af dansk ret dengang. De andre trafikale løsninger, der er
undersøgt, er derfor ikke undersøgt som alternativer til Egholmlinjen. De er heller ikke fravalgt fordi de ikke
er brugbare til at opnå de samfundsmæssige behov. De er fravalgt af alle mulige tilfældige politiske årsager.
Økonomi blandt andet.
I øvrigt bemærkes at miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet) først for nyligt (2016) blev implementeret i
vejlovens kapitel 2a.
EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering, som er det der anvendes, når der prioriteres mellem flere
mulige planer, er ALDRIG NOGENSINDE blevet implementeret på vejlovens område. Habitatsdirektivet og
de øvrige EU-miljødirektiver er HELLER IKKE implementeret.
De alternativer, der er undersøgt tilbage i tid, er således ikke undersøgt efter det rigtige lovgivning eller
med det juridiske korrekte sigte. Det er IKKE blevet vurderet om de udgør et brugbart alternativ til
Egholmlinjen. De er blot undersøgt med grovfilen og af alle mulige andre politisk grunde blevet fravalgt.
Fravalgene er således ikke sket med udgangspunkt i brugbarhed i forhold til EU-direktiverne, således som
de skal. Fravalgene er sket af rent politiske grunde.
Miljøkonsekvensrapporten mangler således en juridisk korrekt undersøgelse af om der er brugbare
alternativer, der ikke nødvendiggør en fravigelse EUs miljødirektiver vedr. blandt andet vand, habitater og
fugle.
Det udgør en væsentlig og graverende fejl.
Mvh
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0058.png
-- AKT 311285 -- BILAG 23 -- [ Egholmsmotorvejen - Indsigelse pga. støj og visuel påvirkning af det vestlige Aalborg … --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Michel Mignon ([email protected])
Egholmsmotorvejen - Indsigelse pga. støj og visuel påvirkning af det vestlige Aalborg og naturområder.
05-01-2024 17:57
Dette er et høringssvar vedr. både anlægsloven og miljøkonsekvensvirderingen.
Indsigelse pga. mangelfuld miljøkonsekvensrapport uden info om højt placeret motorvejsføring, støj
herfra og visuel påvirkning
I det udgivne materiale kan man ikke se at motorvejsføringen gennem Sofiendal Enge, Hasseris Enge,
over Egholm, gennem Lindholm hen over Lufthavnsvej, Thistedvej, jernbanen til lufthavnen, Høvejen og
videre til Voerbjerg og E39, kommer til at løbe højt hævet på en 6-10 meter høj jordvold.
Denne høje føring fremgår slet ikke klart af materialet, der i 2D viser en linjeføring, som får alle til at tro,
at det er en linjeføring i terræn.
En visualisering betalt af en lokal FB gruppe viser katastrofens omfang.
Borgerne aner ikke, hvad der rammer dem.
Det er støjmæssigt en katastrofe for hele vest-Aalborg, der med kraftig vestenvind får støjen ind over
den hidtil stille del af byen.
Det er en visuel katastrofe for samme område, hvor en høj ”mur” mod vest fremover vil udgøre
horisont mod vest, og hvor solen går ned i ”muren” i stedet for i horisonten.
Dette kan ikke afhjælpes af støjværn, der blot vi øge den visuelle katastrofe, og være uhyre svære og
dyre at anlægge senere pga. den høje føring.
En lavere føring er formentlig urealistisk i dette område, s¨en udbygget østforbindelse ved E45 er det
korrekte alternativ.
Med en udbygning af E45 undgår vi en by omkranset af sundhedsskadelig og visuel støj.
Med venlig hilsen
Michel Mignon
Rolighedsvej 18
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0059.png
-- AKT 311285 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar til supplerende VVM, Egholmforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Susanne Zimmer ([email protected])
Høringssvar til supplerende VVM, Egholmforbindelse
05-01-2024 15:31
Hørinssvar 1, pdf.pdf;
Hermed et høringssvar, som jeg gerne vil bede om bekræftelse på.
Mvh
Susanne Zimmer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0060.png
-- AKT 311285 -- BILAG 25 -- [ Hørinssvar 1, pdf ] --
Høringssvar 05.01.24
Supperende VVM, ifm en Egholmmotorvej
På Klosterengen er der deponeret over 95.000 ton asbestholdigt affald, hvilket ikke var
fyldestgørende inddæmmet under deponeringen i perioden 1977 til 1979. Området ligger
inden for undersøgelseskorridoren af Egholmlinjen.
Ved siden af, på matriklen hvor renseanlæg vest ligger nu, blev der i perioden 1960 til slut
1970'erne opfyldt med asbestholdige materialer, uden at området på nogen måde var
inddæmmet.
Den uvildige tænketank GeoHav anslår, at der er deponeret i alt ca. 550.000 ton
asbestholdigt materiale på disse lokaliteter.
Opfyldningen af begge områder skete som følge af tilladelser jf. sagsnummer S 1200-12
fra Ministeriet for offentlige arbejder (nu Transportministeriet).
Den mangelfulde inddæmning har resulteret i, at asbestholdigt materiale fortsat opskyller
på kyststrækningen og derfor også forefindes i havbunden.
Verdens ende, som Egholmlinjen gennemskærer, var jf. sagsakterne S 1200-21 (ligeledes
ministeriet for offentlige arbejder) ukontrolleret losseplads for bygningsaffald,
kemikalieaffald, industrifyld og meget mere. GeoHav m.fl. har gjort fund af ikke
uvæsentlige mængder asbestholdige materialer i området.
https://www.geohav.dk/pdfarchive/764556857648844.pdf
GeoHav har i Rigsarkivet fået verificeret, at INGEN myndigheder eller rådgivende
ingeniører har tilgået sagsakterne S 1200-12 og S 1200-21, som Transportministeriet
(formodentlig i perioden 1988-2000) har hengemt i Rigsarkivet.
Jeg sad i folketingen i sidste periode og oplyste på samråd af 10. juni 2021 daværende
transportminister Benny Engelbrecht om sagsakternes eksistens, hvilket af ministeren
kaldtes opspind.
Det tyder på at væsentligt materiale systematisk har været tilbageholdt af
Transportministeriet og dermed udeladt af Vejdirektoratets VVM-processer - og derfor ikke
har været inddraget i miljøkonsekvensrapporterne af 2011, 2021 og nu 2023.
Det er dybt bekymrende, og betyder at en ny supplerende VVM er helt nødvendig.
Mvh
Susanne Zimmer
Purkervej 1
9520 Skørping
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0061.png
-- AKT 311285 -- BILAG 26 -- [ Egholmlinjen Misvisende konklusion om af projektets nødvendighed og mangel på alt… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anita Corpas ([email protected])
Egholmlinjen: Misvisende konklusion om af projektets nødvendighed og mangel på alternativer til Egholmlinjen
03-01-2024 14:04
Miljøkonsekvensrapporten 2023 konkluderer, at der ikke findes brugbare alternativer til Egholmlinjen.
Denne konklusion synes at være baseret på en overfladisk gennemgang af tidligere undersøgte alternativer,
uden at disse er blevet evalueret i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning vedrørende strategiske
miljøvurderinger og almindelige miljøvurderinger for habitater, fugle og vand.
Dette er en væsentlig fejl, da det giver et forvrænget og potentielt misvisende billede af projektets
nødvendighed og manglen på levedygtige alternativer.
Manglende overensstemmelse med EU-direktiver:
Det er væsentligt at påpege, at de alternativer, der er blevet undersøgt, ikke er blevet evalueret under de
korrekte juridiske rammer. Specifikt er EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering, som bør anvendes ved
prioritering mellem forskellige planer, aldrig blevet implementeret på vejlovens område. Ligeledes er
Habitatdirektivet og andre relevante EU-miljødirektiver ikke korrekt implementeret i dansk lovgivning i
denne kontekst.
Politisk motiverede fravalg:
Det fremgår, at tidligere fravalg af alternativer ikke er sket på grundlag af deres brugbarhed i forhold til
opfyldelse af samfundsmæssige behov eller overensstemmelse med EU-direktiver. Disse fravalg synes i
stedet at være baseret på politiske beslutninger og økonomiske overvejelser. Dette udgør en
grundlæggende fejl i processen, da det overser nødvendigheden af en objektiv og lovbestemt vurdering af
alle potentielle alternativer.
Manglende juridisk korrekt undersøgelse:
Miljøkonsekvensrapporten mangler en juridisk korrekt og omfattende undersøgelse af mulige alternativer,
der kunne undgå behovet for at fravige EU’s miljødirektiver. En sådan undersøgelse er essentiel for at sikre,
at alle muligheder er blevet retmæssigt overvejet, og at der ikke er overset potentielt mere miljøvenlige og
samfundsmæssigt ansvarlige alternativer.
Denne fejl og manglende overensstemmelse med EU-lovgivningen udgør en alvorlig mangel ved
miljøkonsekvensrapporten. Det er derfor afgørende, at der foretages en ny, grundig og juridisk korrekt
vurdering af alternativer til Egholmlinjen, der overholder EU's miljødirektiver og tilbyder en fuldstændig og
retvisende bedømmelse af projektets nødvendighed og konsekvenser, således at det kan afklares, hvorvidt
der er brugbare alternativer, der ikke nødvendiggør en fravigelse EUs miljødirektiver vedr. blandt andet
drikkevand, habitater og fugle.
Hilsen Anita Corpas
--------------------------
De bedste hilsner
Anita Corpas
Redaktør
mobil 4030 0060 / e-mail:
[email protected]
Tranebærparken 61
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0062.png
Lyd med dybde
Denne e-mail kan indeholde personlige og fortrolige oplysninger. Modtager du e-mailen ved en fejl, bedes du returnere den til afsender hurtigst muligt uden at distribuere,
kopiere eller arkivere e-mailen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0063.png
-- AKT 311285 -- BILAG 27 -- [ Høringssvar 3. limfjord - manglende alternativer ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mona Elisabeth Pedersen ([email protected])
Høringssvar 3. limfjord - manglende alternativer
03-01-2024 12:57
høringssvar manglende alternativer.pdf;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0064.png
-- AKT 311285 -- BILAG 28 -- [ høringssvar manglende alternativer ] --
Høringssvar 3. limfjordsforbindelse i linjeføring over Egholm.
Jeg vil hermed gerne gøre indsigelse mod både anlægslov og
miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med påtænkt anlæg af 3.
limfjordsforbindelse i linjeføring over Egholm. Dette begrundes i, at der
ikke er undersøgt alternativer ud fra den nuværende EU lovgivning, jf.
nedenstående citat fra advokat Louise Faber.
Det er lovpligtigt at alternative er undersøgt inden der fremlægges
anlægslov, og det mener jeg ikke er sket her, jf. nedenstående.
“Fejl i MKV om alternativer
Miljøkonsekvensrapportens oplyser at der ikke er brugbare alternativer
til Egholmlinjen. Møjsommeligt beskrives en række tidligere belyste
alternativer, der alle fravælges.
Vejdirektoratet oplyser dernæst i sin MKV-rapport, at motorvejen er
samfundsmæssig nødvendig, og at der ikke findes brugbare
alternativer. Det er begrundelsen for at en række EU-miljødirektiver må
fraviges selvom projektet har væsentlige skadelige virkninger.
Vejdirektoratet oplyser IKKE at de alternativer der er undersøgt, ikke er
undersøgt som alternativer efter den EU-lovgivning, der gælder herfor
vedr. strategiske miljøvurderinger og almindelige miljøvurderinger for
habitater, fugle og vand.
EU-lovgivningen var nemlig sket ikke en del af dansk ret dengang. De
andre trafikale løsninger, der er undersøgt, er derfor ikke undersøgt som
alternativer til Egholmlinjen. De er heller ikke fravalgt fordi de ikke er
brugbare til at opnå de samfundsmæssige behov. De er fravalgt af alle
mulige tilfældige politiske årsager. Økonomi blandt andet.
I øvrigt bemærkes at miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet) først for
nyligt (2016) blev implementeret i vejlovens kapitel 2a.
EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering, som er det der anvendes, når
der prioriteres mellem flere mulige planer, er ALDRIG NOGENSINDE
blevet implementeret på vejlovens område. Habitatdirektivet og de
øvrige EU-miljødirektiver er HELLER IKKE implementeret.
De alternativer, der er undersøgt tilbage i tid, er således ikke undersøgt
efter det rigtige lovgivning eller med det juridiske korrekte sigte. Det er
IKKE blevet vurderet om de udgør et brugbart alternativ til
Egholmlinjen,. De er blot undersøgt med grovfilen og af alle mulige
andre politisk grunde blevet fravalgt.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Fravalgene er således ikke sket med udgangspunkt i brugbarhed i
forhold til EU-direktiverne, således som de skal. Fravalgene er sket af
rent politiske grunde.
Miljøkonsekvensrapporten mangler således en juridisk korrekt
undersøgelse af om der er brugbare alternativer, der ikke nødvendiggør
en fravigelse EUs miljødirektiver vedr. blandt andet vand, habitater og
fugle.
Det udgør en væsentlig og graverende fejl.”
Venlig hilsen
Mona Elisabeth Pedersen
Stigsborg Bakke 48, 4 Lejl. 5
9400 Nørresundby
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0066.png
-- AKT 311285 -- BILAG 29 -- [ Indsigelse mod forbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lisbeth Vinther ([email protected])
Indsigelse mod forbindelse over Egholm
03-01-2024 11:45
Fejl i MKV om alternativer
Miljøkonsekvensrapportens oplyser at der ikke er brugbare alternativer til Egholmlinjen. Møjsommeligt
beskrives en række tidligere belyste alternativer, der alle fravælges.
Vejdirektoratet oplyser dernæst i sin MKV-rapport, at motorvejen er samfundsmæssig nødvendig, og at der
ikke findes brugbare alternativer. Det er begrundelsen for at en række EU-miljødirektiver må fraviges selvom
projektet har væsentlige skadelige virkninger.
Vejdirektoratet oplyser IKKE at de alternativer der er undersøgt, ikke er undersøgt som alternativer efter den
EU-lovgivning, der gælder herfor vedr. strategiske miljøvurderinger og almindelige miljøvurderinger for
habitater, fugle og vand.
EU-lovgivningen var nemlig sket ikke en del af dansk ret dengang. De andre trafikale løsninger, der er
undersøgt, er derfor ikke undersøgt som alternativer til Egholmlinjen. De er heller ikke fravalgt fordi de ikke
er brugbare til at opnå de samfundsmæssige behov. De er fravalgt af alle mulige tilfældige politiske årsager.
Økonomi blandt andet.
I øvrigt bemærkes at miljøvurderingsdirektivet (VVM-direktivet) først for nyligt (2016) blev implementeret i
vejlovens kapitel 2a.
EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering, som er det der anvendes, når der prioriteres mellem flere mulige
planer, er ALDRIG NOGENSINDE blevet implementeret på vejlovens område. Habitatdirektivet og de øvrige
EU-miljødirektiver er HELLER IKKE implementeret.
De alternativer, der er undersøgt tilbage i tid, er således ikke undersøgt efter det rigtige lovgivning eller med
det juridiske korrekte sigte. Det er IKKE blevet vurderet om de udgør et brugbart alternativ til Egholmlinjen,.
De er blot undersøgt med grovfilen og af alle mulige andre politisk grunde blevet fravalgt.
Fravalgene er således ikke sket med udgangspunkt i brugbarhed i forhold til EU-direktiverne, således som de
skal. Fravalgene er sket af rent politiske grunde.
Miljøkonsekvensrapporten mangler således en juridisk korrekt undersøgelse af om der er brugbare
alternativer, der ikke nødvendiggør en fravigelse EUs miljødirektiver vedr. blandt andet vand, habitater og
fugle.
Det udgør en væsentlig og graverende fejl.
Mvh
Lisbeth Vinther
Slåenvej 2
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0067.png
-- AKT 311285 -- BILAG 30 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Peter Gai Hjulmand ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
01-01-2024 14:17
Til transportministeriet
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af rigtig mange grunde.
Jeg undrer mig over, at Vejdirektoratet finder det foreneligt med VVM-
direktivet at opdatere VVM’en for kun én linjeføring! - Jeg undrer mig
over, at der mangler en nødvendig og klartvisende undersøgelse af
alternativer, navnlig i lyset af nærheden til Natura 2000-området og
fuglebeskyttelsesområdet.
Der findes jo rent faktisk bedre og langt billigere alternativer, der
bør
undersøges, så det undgås at tage chancer på bekostning af sårbare
bestande af beskyttede dyrearter.
Jeg vil rigtig gerne vide
hvilken hjemmel,
der er anvendt til kun at
opdatere vestforbindelsen…. ?
Venlig hilsen
Peter Gai Hjulmand
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0068.png
-- AKT 311285 -- BILAG 31 -- [ Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
29-12-2023 14:39
Jura:
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af rigtig mange grunde. Jeg undrer mig over, at
Vejdirektoratet finder det foreneligt med VVM-direktivet at opdatere VVM’en for kun én linjeføring.
Jeg undrer mig over, at der mangler en undersøgelse af alternativer, navnlig i lyset af nærheden til
Natura 2000-området og fuglebeskyttelsesområdet. Der findes bedre og billigere alternativer, der
bør undersøges, så det undgås at tage chancer på bekostning af sårbare bestande af beskyttede
dyrearter. Jeg vil gerne vide hvilken hjemmel, der er anvendt til kun at opdatere vestforbindelsen?
Venlig hilsen
Thomas Johannsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0069.png
-- AKT 311286 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Casper Knudsen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
11-01-2024 15:05
Vejanlægget til motorvejen kommer til at gå direkte igennem et gammelt asbest deponi. At miljø og
sundhedskonsekvenserne af dette overhovedet ikke indgår i miljøkonsekvensvurderingen gør den i mine øjne
helt ubrugelig. Miljøkonsekvensvurderingen SKAL indeholder en konkret vurdering af miljø og
sundhedskonsekvenserne af at grave gammel asbest op af både jord og havsediment før man går videre med
motorvejsplanerne, men dette er ikke tilfældet. Der er i de seneste år fremkommet betydelig dokumentation i
både nyt materiale og ‘glemte’ optegnelser fra statens arkiver. At anlægge et motorvejsprojekt tværs gennem
asbestdeponierne er en enorm trussel mod både borgernes sundhedstilstand, men også kommunens økonomi.
Disse dages kamp mod en tilsvarende kamp med forgiftet jord i Randers bør hejse alle flag.
Processen må gå om: Jeg mener ikke at miljøkonsekvensvurderingen lever op til lovens krav
(miljøvurderingsloven $20), da kendte oplysninger om væsentlig forekomst af asbest er udeladt. Astbest
kan udgøre en væsentlig sundhedsfare og i Aalborg har vi en aldeles mørk historik omkring asbest. Med de
enorme mængder dokumentation Tænketanken Geohav dels har produceret, dels identificeret i statens
egne arkiver er det tydeligt, at væsentlige oplysninger er udeladt fra det materiale som høringen bygger på.
Dette har været fremsendt og frembragt bl.a. under samråd med Susanne Zimmer (Å), men fremstår stadig
uberørt.
Aalborg Byråd vælger i deres høringssvar også at undlade at forholde sig til den potentielt enorme
miljøkatastrofe, der ligger i at påbegynde et stort gravearbejde i de uinddæmmede deponier. Dette gør de
mod bedre vidende, for de har ligeledes fået materialet fremsendt og det har herudover været et væsentligt
tema i lokale medier, hvorfor jeg ikke mener at høringssvaret lever op til lovens oplysningskrav.
At både politikere i stat, kommune, region fastholder at et sådant problem
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om
den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Min begrundelse er baseret på de af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte
argumenter og høringssvar, som jeg hermed tilslutter mig.
Venlig hilsen
Casper Knudsen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0070.png
-- AKT 311286 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 202… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Marie Lind Brandtoft ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023 - om asbestdeponier
11-01-2024 23:14
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
Undertegnede protesterer hermed på det kraftigste mod anlæg af en 3.Limfjordsforbindelse over Egholm, med afsæt
i at de miljømæssige konsekvenser er enorme og ikke undersøgte til bunds, især i asbestproblematikken.
Ved gennemlæsning af projektbeskrivelsen på Transportministeriets hjemmeside
(https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/3-limfjordsforbindelse/om-projektet) samt undersøgelse af
oversigtskortene over projektet, står det udenfor enhver tvivl at der IKKE er taget højde for de miljømæssige
konsekvenser af at linjen skal gå gennem et asbestdeponi samt skal have landinvinding på Egholm i et område der er
asbestforurenet af asbestdeponiet umiddelbart syd for Egholm.
Asbestforureningen syd for Egholm er ikke undersøgt til bunds. I Transportministeriets egen rapport fra efteråret
2023 blev både Limfjordens bund og området omkring linjeføringen undersøgt uden at finde asbest. Det er i strid
med virkeligheden, da enhver borger i og omkring Aalborg ved at området syd for Egholm er et asbestdeponi
etableret af den Socialdemokratiske borgmester Marius Andersens tid i et forsøg på at komme af med eternitplader
med asbest produceret i Aalborg på eternitfabrikken. Går man i dag tur i området og langs fjorden, er det hverdag at
se stykker af asbestholdige eternittagplader stikke op af jorden, i vandkanten på Aalborgsiden og skylle i land på
Egholm. Personlige observationer så langt væk som Hals har konstateret stykker af tagplader. Hver gang der har
været frost på fjorden, storm eller lignende, øges fremkomsten af stykkerne af tagplader.
Det burde være unødvendigt at nævne, at asbest er kræftfremkaldende og giver lungehindecancer samt andre
cancerformer. Vi har ENDELIG i Danmark knækket den ellers kraftigt stigende kurve for lungehindecancer – en
cancer, man stort set udelukkende får af asbesteksponering. Og en kræftform, der er langt flere tilfælde af i Aalborg
end i andre landsdele. Desuden har lungehindecancer altid dødelig udgang, med ingen i live 5 år efter konstatering.
Data på dette kan findes her
https://gco.iarc.fr/media/nordcan/factsheets/93/dk/countries/208/lungehinde-170-
danmark-208.pdf
- det anslås imidlertid at mørketallet er 75% dvs. der dør 4 gange så mange af asbest, som hidtil er
klarlagt. Det dokumenteres i det følgende
https://www.tv2nord.dk/naar-stoev-draeber/fire-gange-saa-mange-doer-
af-asbest-de-siger-at-jeg-vil-doe-af-det?fbclid=IwAR2Pcj6ke4ETLMejUJuY4sbeNiev7denuTmKVS-
C139K5RgKhadUoaY7aVs
Om det så er vores egen statsminister Mette Frederiksen, har hendes familie i Aalborg haft asbestproblematikken
tæt på, og i min egen omgangskreds er 2 døde af det og 1 er syg – sidstnævnte har lungehindecancer efter blot 9
måneders arbejde på fabrikken i 1974 som 19-årig.
Det anslås at der er i asbestdeponiet – hvor der for nylig med håndkraft blev indsamlet 2 tons forvitret eternit –
ligger mindst 133tons ren asbest. Det er vanvittige tal. Transportministeriets egne undersøgelser (jf. SWECO-
rapporten) når frem til, at der ikke er asbest i undersøgelseskorridoren, som går gennem et kendt asbestdeponi og i
havbunden ud for asbestdeponiet. Det er vanvittigt og åbenlyst forkert. Asbesten i deponiet syd for Egholm er en
generationsforurening, der bør inddæmmes. IKKE opgraves med asbeststøv ind over hele Aalborg med fare for vores
borgere – store som små – og de håndværkere, der forventes at arbejde på projektet. Det er bl.a. dokumenteret i
fagbladet Ingeniøren d. 12.maj 2023 i artiklen ’Fortidens synder: Tonsvis af herreløs
asbest flyder i og omkring Aalborg Fjord’
I øjeblikket er EU i gang med at stramme lovgivningen om asbestforurening i EU. Lad os gå sammen og være
foregangsland og sørge for at kurven for asbestose og lungehindecancer fortsat går nedad og ikke stiger i de
kommende år.
Jeg vil derfor indtrængende bede om at anlægget af den 3. Limfjordsforbindelse IKKE lægges igennem den i
øjeblikket foreslåede linjeføring. Anlægger man den i den foreslåede linjeføring er bør man som Transportminister
kunne holdes direkte ansvarlig for de kommende mange kræfttilfælde mm i Aalborg og opland.
Mvh
Marie Lind Brandtoft, lektor cand. scient. biol.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0072.png
-- AKT 311286 -- BILAG 3 -- [ Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
11-01-2024 22:00
Indsigelse mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm
Aalborg 110123
Asbest problematik
Min indsigelse tager sigte på en absolut fejlobservation fra undersøgers side omkring
undersøgelsen for asbest forekomster i og ved fjorden, hvor linjeføringen påtænkes etableret.
Asbestforekomster afvises som ikke eksisterende I seneste miljøundersøgelser (VVM), hvilket må
bero på en fejl, en fatal fejl i min optik.
Jeg har som både fritidsdykker og sejlsportsmand igennem flere årtier, mere end 50 år ved fjorden
i netop det pågældende område, ved selvsyn observeret asbest pladerester i anseelige mængder
både i kystlinjen og under vandet i området, hvor den foreslåede tunnel tracè tænkes etableret for
Egholmforbindelsen. Aalborgs tragiske historie og asbestofre fortjener dette forhold bliver behørigt
og sobert afdækket, for beslutningen om forbindelsen skal etableres, tages på oplyst grundlag.
Respekt for demokrati og proces risikerer kompromitteret, såfremt dette forhold reelt ignoreres.
Mvh.
Henrik Kraft
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0073.png
-- AKT 311286 -- BILAG 4 -- [ Indsigelse mod 3. limfjordsforbindelse - Asbestforurening giver sundhedsrisiko ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Robodo Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Indsigelse mod 3. limfjordsforbindelse - Asbestforurening giver sundhedsrisiko
11-01-2024 20:38
Indsigelse mod anlæg af en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
Der gøres hermed indsigelse mod det fremsatte forslag til lov om en 3. limfjordsforbindelse over Egholm af mange
grunde, heriblandt:
Forbindelsen vil betyde en sundhedsmæssig risiko gennem asbestforurening samt udgøre en trussel mod
vandmiljøet som følge af sedimentforurening i anlægsperioden
Den anvendte detektionsmetode af asbest, hvor grænseværdien er sat til 100 mg asbestfibre pr kg udtørret
havbundsmateriale, er urealistisk høj, og kan ikke anvendes som bevis for, at der ikke er skadelige mængder asbest i
fjordbunden.
I de udførte beregninger i VVM redegørelsen er gravespildet sat urealistisk lavt (10%) , det har tidligere været
estimeret til 20-73% afhængig af sedimenternes beskaffenhed
Langs kysten flyder det så meget med eternit, at Aalborg kommune jævnligt fjerner det opskyllede materiale ( mindst
2,1 ton), nye analyser af data fra kommunens og regionens arkiver og gamle luftfotos tyder desuden på, at depoterne
formentlig også rækker ind på nabomatriklerne. Hidtil er sagen blevet håndteret på baggrund af en rapport
udarbejdet for Aalborg Kommune af konsulentfirmaet WSP, der vurderer sundhedsrisikoen som lav, så længe man
blot sørger for at fjerne det synlige eternit. Men det grundlag anfægtes af Øyvind Omland, der er læge og specialist i
asbests skadelige virkninger på mennesker og professor emeritus ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg
Universitetshospital: Omland har udtalt (til Ingeniøren): ”- Det er ikke i orden, at myndighederne sylter sagen og
nøjes med at opsamle synlig eternit. For asbest er ikke så uskadeligt, som det bliver fremstillet i risikovurderingen.
Den er fyldt med udokumenterede påstande og rummer kun én eneste videnskabelig reference i form af en 20 år
gammel WHO-rapport”
Asbestfibre er skyld i mindst 300 dødsfald om året i DK, hvor hovedparten er knyttet til Aalborgområdet. Ud over
kræft i lungehinderne kan asbest forårsage kræft i lunger, strube og æggestokke, og sandsynligvis også i tyk- og
endetarm, mavesæk og svælg. (Kilde: Kræftens bekæmpelse)
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0074.png
-- AKT 311286 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar vedr. forslag till lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse - Asbest forure… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Lisbeth Fast Gjørtz ([email protected])
Høringssvar vedr. forslag till lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse - Asbest forurening
11-01-2024 14:56
Høringssvar LGF. Asbestforureningen^.pdf; Bilag 2. LF-Dokumentation af asbestlossepladser i linjef├©ring for
3.Limfjordsforbindelse-Low-res.pdf; Bilag 3. Aalborg Kommune overskrider med 12 år. 341286183461864.pdf;
Bilag 4. Videnskabelig-artikel-omkring-asbest-fibre-i-undergrunden (1).pdf; Bilag. A.
received_713810803853492.jpeg; Bilag B. Foto af asbestholdigt eternit ved lavvande.jpeg; Bilag C. Asbest i
fjordbunden.jpeg;
Kære trm og arp
Hermed mit høringssvar vedrørende Asbest forureningen i linjeføringen, samt diverse bilag til dokumentation
af dette.
Bilag 2 er den første bilag, da det ikke er en bilag 1
med venlig hilsen
Lisbeth G Fast
Lisbeth Gjørtz Fast
Nørholmsvej 101
9000 Aalborg
Danmark
Mobil. 2614 8333
www.lisbethfast.dk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0075.png
-- AKT 311286 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar LGF. Asbestforureningen^ ] --
1
Høringssvar vedrørende Asbest deponier og fjordsediment
Hermed indsigelse imod Lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse - Egholmmotorvejen.
I forslaget til anlægs lov står der:
Side 96; ”Der er i 2023 foretaget såvel dykkerundersøgelser for visuel påvisning af asbest, såvel som
undersøgelser for miljøfarlige stoffer mv. i Limfjordens sediment. Her er der udtaget 2x15 prøver af
bundsedimentet i traceet for sænketunnelen syd for Egholm og 2x6 prøver i traceet for lavbroen nord for
Egholm. Samtidigt er udtaget referenceprøver andre steder i Limfjorden.
Ved undersøgelsen er der ikke registreret synlige tegn på asbest på havbunden, og der er ikke påvist
asbestfibre i prøverne af bundsedimentet.
Side 98: Der skal i forbindelse med jordarbejder træffes foranstaltninger til at hindre spredning af forurenet
jord, eksempelvis i form af støv ved gravearbejdet eller ved transport. Hvis der bliver behov for håndtering
af asbestholdig jord, skal der iagttages særlig opmærksomhed i forhold til reduktion af støv.
Der må konkluderes at disse udsagn og forslag til lov ikke er baseret på korrekt viden med
videnskabelig vished, og derfor er misvisende.
Følgende er dokumentation for dette er:
”Pressemeddelelse” til Vejdirektoratet d. 11.01. 2024.”
” DER FINDES ASBEST BÅDE I LIMFJORDENS BUND OG I VANDSØJLEN ”
Først vil jeg dog forholde mig til jeres pressemeddelelse. Den 13-09-2023 udsendte
Vejdirektoratet følgende pressemeddelelse:
Ingen fund af asbest og PFAS på Limfjordens havbund
Den udtalelse kan jeg som almindelig borger med sikkerhed tilbagevise. Pressemeddelelsens indhold
er videnskabelig uredelighed - en magtdemonstration – fordrejning af virkeligheden.
Limfjordens kystlinjer i området for anlæggelse af en Egholmmotorvej er opfyldt land. Da jeg læste
meddelelse, blev jeg beskæftiget i, at vi befinder os i en tidsperiode, som med kan rette kan kaldes
”ASBEST _ det kriminelle tidsrum”.
For i det øjeblik Vejdirektoratet valgte at udsende ovennævnte pressemeddelelse, har de placeret sig
i en løbebane, der desværre afspejler et særdeles usundt direktorat, idet virkelighedens barske
realitet ift. asbestforekomst i fjorden forties. Det er videnskabelig uredelighed og en særdeles fatal og
en voldsom trussel imod vores demokrati og ift. folkesundheden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0076.png
2
Jeg har aldrig nogensinde været så chokeret, som da jeg læste Vejdirektoratets udmelding. De må jo
være bevidst om, at det er en magtfuld måde at legalisere placeringen af den 3. Limfjordsforbindelse
hen over fjordlandet og Egholm og samtidig forsøge at gør folket tavs.
Vejdirektoratets pressemeddelelse gambler med det største vi har - livet.
I Århuskonventionen står der:
”Et hvert menneske fødes med rettighederne til eget liv.”
Hvis den 3. Limfjordsforbindelse vedtages i Egholmlinjen, vil menneske dø af det. Vi der bor i Aalborg
kender alle alt for godt asbestens styrke og evner til at fratage livet. ASBEST kan ikke tales til ro, men
det synes det politiske system åbenbart, at de formår. Jeg havde håbet, Pressen havde spurgt mig, for
jeg ville hverken tøve eller ryste ved at sige:
DET HER ER BEDRAG – ET BEDRAG DER BØR FREMFØRES FOR MENNESKERETSKOMMISIONEN.
Alle folk der er koblet til dette projekt, skal afskediges. Vi kan ikke være tjent med så lav faglighed og
evne til at tænke logisk og visionært ift. folkets og miljøets trivsel og sundhed.
Den etiske forpligtigelse til at sikre de bedste levevilkår for borgerne og de kommende slægter fjernes,
hvis anlægsloven vedtages af dem, som styrer bag de lukkede døre.
Om pressemeddelelsen udelukkende er Vejdirektoratets beslutning eller om det er bestilt fra andet
sted sides vides ikke - men jeg må på det kraftigste bede Vejdirektoratet evt. ukendt aktør om at
forholde sig til tjenestemandsloven.
Virkeligheden: Når folk færdes langs fjorden, kan man hver eneste gang i undersøgelses - korridoren
for motorvejen se asbestholdigt eternit på fjordens bund samt på de tilstødende arealer.
Bilag A.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0077.png
3
Der er taget mængder af fotografier af gammel asbestholdige eternit liggende - i alle størrelse. Kan
henvise til at Vejdirektoratet også har modtage info derom fra Tænketanken GEOHAV
https://www.geohav.dk/pdfarchive/228363537229151.pdf
. Dette link giver adgang til dette
dokumentationsmateriale inkl. flyfoto. Der ligger ligeledes asbestholdigt eternit i store mængder
under jordlaget på de tilstødende arealer. Hvilket der findes vidneberetninger derom som
dokumentation. Hvilken Vejdirektoratet og anden myndighed har eftersøgt ”fundet” noget viden
om, hvad der foregik i tidernes morgen.
(Bilag 2.)Pdf. Dokumentation af asbest-lossepladser i den planlagte 3. limfjordsforbindelse. Dette
materiale er anvendt ift. med mit foretræde i Transportudvalget d. 16. maj 2023)
Min kontakt med Projektleder Niels Fejer Christiansen.
Projektlederen Niels Fejer Christiansen og jeg har siden 2014 og frem til 11.01. 2024 været i skriftlig
dialog med hinanden, vedrørende forskellige problemstillinger ift. linjeføringen.
Desuden har jeg og min datter, som er filosof, også været til møde med Niels F., Vejdirektoratet,
Carsten Niebuhrs Gade. Kbh. d. 07.02.2023 og d. 09.06.2023. Samlet varighed 5 timer. 15 min.
Jeg havde til vores første møde en stor mængde flyfoto trykt i A3 format med til NFC.
Disse flyfotoer skildrer, hvordan Limfjordens søterritorium, er blevet opfyldt med asbestholdigt affald
fra Dansk Eternit og dermed omdannet til ”landjord” såvel på nordsiden som på sydsiden. Vi
drøftede/sammenlignede arealernes forvandling fra fjord til ”landjord”. Illustration nedenfor.
I ca. 25 år blev der tilkørt asbest til områderne i Limfjordens og langs kysterne og på de
omkringliggende arealer UDEN forudgående kystsikre.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0078.png
4
Derved er der store risiko ved at grave i fjordens bund. Nfc. sagde, at han troede, de små fibre var
ført væk efter så mange år. Jeg fortalte ham, at Region Nordjylland har oplyst, at alle deponierne er
etableret uden bundmembran og parkomat opsamling. (se Bilag 2) Jeg valgte at forholde mig stille.
Dokumentation for vidensdeling.
Jeg har siden 2021 skriftligt informeret projektleder NFC og dermed Vejdirektoratet om de store
asbestforekomster i undersøgelseskorridoren og de store ukontrollable og uundgåelige irreversible
sundhedsmæssige påvirkningen af folkesundheden samt vedr. ødelæggelse af vores sårbare
drikkevandsområder, (sidstnævnte ligger jo tæt ved de ovennævnte asbestholdige arealer).
Dermed har jeg sikret, at væsentlig viden er blevet tilført den udøvende og besluttende myndighed,
uanset om det er viden, de synes om eller ej.
For at kunne dokumentere dette, har jeg har valgt at indsætte udvalgte dele af mailkorrespondancen
i denne indsigelse.
Jeg har nedenfor indsat referatet fra mødet d. 09. 06. 2023.
Varighed 2 timer og 20 minutter.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0079.png
5
Kære Niels
En anderledes start på mødet end forudset.
Jeg vil hermed sige dig tak, fordi Cecilia og jeg kunne mødes med dig igen fredag d. 9. juni. 2023. Vi
fik talt om meget – så pludselig var der gået 2. timer og 45 minutter.
Mødet startede med en uventet udtalelse fra din side, og den var faktisk så speciel, at jeg ikke forstod
meningen med din ytring, og sådan er det stadig.
Du sagde, at du og Vejdirektoratet er taget som gidsel. Jeg blev simpelthen forbavset, så jeg fik
desværre ikke helt fat i, om følelsen udspringer af mit foretræde d. 16 / 5 2023 i Transportudvalget
vedr. asbest i linjeføringen for Egholmmotorvejen, eller om din udtalelse er en reaktion på artiklen i
Ingeniøren? Eller noget helt andet? Det vil jeg meget gerne vide.
Sætningen bliver ved med at påkalde sig opmærksomhed, for hvordan kan den følelse opstå, når
magten jo er ved dig/jer?
Jeg oplever, at vores møder samt mine mail gennem tiden inkl. diverse bilag har været særdeles
værdifulde for Vejdirektoratet og dig som projektleder.
Nedenfor nogle eksempler:
Hvis din reaktion udspringer af mit foretræde i Transportudvalget
bilag 2
vedrørende asbestforekomst
i undersøgelseskorridoren for Egholmmotorvejen, så kan jeg oplyse, at det jeg gennemgik på vegne
af Sandra Højbjerg og mig, har jeg i store træk informeret dig/vejdirektoratet om via mail gennem de
seneste år.
Jeg har ligeledes sendt diverse skrivelser og videnskabelige forskningsresultater vedr. asbestens styrke
og adfærd/ karakter i fast form og som frisatte mikroskopiske fibre, såvel i luften som i vandsøjlen. Jeg
vil nedenfor kort fremhæve væsentlige oplysninger, som ikke var medtaget i VVM - redegørelsen og i
udkast til anlægsloven i dec. 2021 ….
•
Det var mig der opdagede, at aktindsigten vedr. Klosterengen var reduceret i særdeles
voldsom grad. Det var mig, der søgte aktindsigt, så de ”bortkomne” akter så dagens lys. De 2
års deponering der var givet tilladelse til, blev overskredet markant og varede i virkeligheden
12 år. Det er tidsmæssigt en overskridelse der svarer til 600%. Eller 6 gange længere tid end
tilladt.
Bilag 3.
Det bekymrer mig stadigvæk, at ikke en eneste myndighed koblet til projektet opdagede disse
mangler. Nu hvor det er oplyst, italesættes det stadig ikke, og det til trods for asbestens
vedholdende voldsomme styrke til at fratag livet.
Ingen kan sikre sig imod asbestfibre, for man kan jo hverken se eller mærke dem.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
6
Niels - jeg er nødt til at stå ved min tænkning og sige, at de forskellige myndigheders
manglende nysgerrighed til eftersøgning af fyldestgørende indsigt, efterlader en tvivl hos mig
om, hvorvidt der reelt er et ønske om at sikre det mest fyldestgørende beslutningsgrundlag,
inden der træffes en afgørelse?
Lad os bytte stol i tankerne og lad os begge overveje, hvad der sker. Hvilke værdigrundlag
sætters så i spil? Hvem tages så som gidsel?
•
Jeg har også oplyst dig/jer om, at alle deponiet i Region Nordjylland er uden bund-membran.
Det er dokumenteret fra Region Nordjylland. Det fremgår heller ingen steder.
Bilag 2
Jeg gjorde dig opmærksom på, at forlægning af Østerå ind gennem et deponi ved Dall ikke var
en mulig løsning, idet dette deponi indeholder asbestholdigt materiale. Den viden har
Rambøll, Aalborg Kommune, Region Nordjylland, Vejdirektoratet heller ikke tilvejebragt.
Du har oplyst mig om, at den løsning nu er ændret. Altså kan du anvende min loyale informationer til
Vejdirektoratet, og vi kan sammen undgå utilsigtede konsekvenser.
Det er godt, du har lyttet, hvilket man også må forvente i et demokrati, der skal sikre folkets
forsatte rettighed til deres liv - men denne ændring kan ikke afværge, at der startes en ny stor
asbestforurening, hvis linjeføringen fastholdes hen over fjorden og fjordlandet, der var
ynglings losseplads for Dansk Eternitfabrik.
Det er vigtige møder, vi har haft. Viden er demokratiets styrke – folkets sikkerhed.
Fortielsens fylder i magtens korridorer og efterlader uhyggelige konsekvenser til eftertiden.
•
Den 16.03. 2023 skrev jeg følgende til dig vedrørende min tanker om, hvorfor bogen med
titlen: ”Asbest – det kriminelle tidsrum”, er i mine tanker. Kan I som myndighed negligere
dette? Jeg har intet hørt fra dig vedr. denne formulering.
Du er naturligvis ikke forpligtiget til noget i forhold til mine henvendelse, men denne
lemfældige adfærd ift. at undlade at oplyse om fatal viden i undersøgelseskorridoren, kan
Vejdirektoratet i min optik ikke tilsidesætte. Mine oplysninger til dig gennem tiden har været
båret af viden og ikke synsninger. Du kan ikke bare affærdige dem.
Du har også modtaget mængder af flyfoto.
Jeg har fået trykt en stor mængde flyfoto til dig, der muliggør at se landskabets forandring op gennem
tiden. De er tryk i A3 format, dem talte vi længe om, da vi mødtes d. 7. feb. 2023. Vi kiggede på såvel
Klosterengen og de omkringliggende arealer. Du udtalte, at omfanget af eternitaffaldet fra Dansk
Eternit Fabrik er langt større, end du havde forestillet dig, og jeg er fuldstændig enig med dig.
Vi talte også om, hvorvidt de store hvidklædte områder kunne være opfyldt/dækket med et andet
hvidt materiale f.eks. kalk. Men vi er enige om, at det ikke er kalk, da kalk netop var et vigtigt råstof,
der sammen med ler + asbest dengang udgjorde opskriften til produktion af eternitpladerne.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0081.png
7
Du bemærkede bl.a., at der også var store mængder af asbestmateriale langs med Mølholmsvej, op
mellem søerne på markerne og på begge sider af Svanholmgrøften. Det forefindes dog ingen
aktindsigter eller anden materiale, hvor der fremgår en godkendt tilladelse vedr. disse deponeringer.
Ved studie af disse fotos formulerede du: ”Der ligger også meget asbestaffald, der hvor tilkørslen skal
ligge.
(Dette foto er indsat til denne indsigelse)
Jeg oplyste, at der også er øjenvidneberetninger, der fortæller, at der stort set ikke var nogle regler
for, hvor de dumpede eternitaffaldet. Der er dumpet mængder af asbestholdig eternit og andet affald
i området også i de omkringliggende søer. Ålene/fiskede døde …det samme gør mennesker hele tiden.
Øjenvidneberetninger og flyfoto
https://www.geohav.dk/pdfarchive/228363537229151.pdf
viser, at
Dansk Eternitfabrik var særdeles rundhåndet med deres affald. Hele området er en stor
fyld/losseplads. Ved indgangene til området er der opsat skilte, hvor der bl.a. står her i 2024:
•
”Færdsel på området frarådes og sker på eget ansvar. Dele af området er tidligere
fyldpladsområde (byggepladsaffald og affald fra eternitfabrikken) og der ligger således synlig
affald flere steder heriblandt asbestholdigt eternit”
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0082.png
8
Bemærk at der på skiltet står der tidligere fyldplads...
Bortskaffelse af eternit affald fra Eternitfabrikken materiale foregik allerede i begyndelsen af 60’erne
i ly af offentlighedens bevågenhed. Det var en anden tid. Dansk Eternit Fabriks hovedsæde lå i Aalborg
og i 76 år blev der produceret asbestholdige eternitplader. Det er tale om virkelig kolossale mængder
produktionsaffald, som fabrikken skulle bortskaffe. Der hersker ingen tvivl om, at fyldestgørende
oplysninger om asbestaffaldet fysiske udbredelse i Aalborg og opland ikke er tilgængelig. Akterne er
væk. Men det er affaldet altså ikke.
Du sagde, at linjeføring for Egholmmotorvejen overhovedet ikke kommer i nærheden af at røre
deponiet. Det er ikke korrekt.
Linjeføringen er placeret i det deponiområde, der udgør arealer til højere og venstre for
Svanholmgrøften og rundt omkring og i søerne. Diverse flyfoto viser, hvorledes der også der blev
dumpet store mængder af asbestholdig eternit m.m. Disse arealers tilførsel af asbest m.m. er der som
meget andet dumpning ikke noget bilag på. Tænk bare på deponiet ved Klosterengen…. 2 års tilladelse
blev overskredet med hele 10 år. Det er virkeligheden. Akter derfra er reduceret væsentlig. Bortskaffet
eller blot forvundet? Men igen det ændrer ikke på, at deponiet blev fyldt i mere end 12 år, uden
bundmembran og afdækning -og forsat ligger der.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0083.png
9
Der er ingen sammenhæng mellem en tilladelse, og hvad som faktisk er hændt. Selv her i 2021 har
myndigheder ikke overholdt deres forpligtigelse ift. at oplyse om asbestforekomst, selvom de,
Rambøll, Aalborg Kommune, Region Nordjylland, har viden derom.
Vi drøftede også kort, hvor grotesk den strid er, som stadig verserer her i 2023 mellem Aalborg
Kommune og Kloakforsyningen, vedrørende asbestaffald langs fjorden.
Ovenstående oplysning kombineret med flyfoto, øjenvidneberetninger samt faktuelle iagttagelser i
området, bør et samfund af årgang 2023 etisk og moralsk ikke tillade at planlægge et projekt, hvor
der køres eller bygges på disse arealer.
De forskellige viser med al tydelighed, at forekomst af asbestholdigt affald ikke blot kan afvises. Imens
vi sammenholdt de forskellige flyfoto år for år, var det tydeligt for os, hvor voldsomme mængder, der
blev tilkørt. Det eneste godkendte deponi er Klosterengen. Matriklen, der følger lige efter, der hvor
renseanlæg Vest er placeret på tidligere fjordbund, er opbygget med asbestholdigt materiale samt
andet byggemateriale bl.a. siporeks. Der finder akter fra 1960érne ift. dette område i, men der er kun
meget få tilbage hos Aalborg Kommune.
Det næste store opfyldte søterritorium benævnes som på ”Norden”. Dette område står lige nu på
spring til at blive bebygget massivt. Man har offentlig formuleret, at her skal en hel ny bydel etableres
inkl. børnehave. Det nævnte jeg for dig.
Kære Niels. Du sagde to gange til mig og min datter, at bebyggelse på ”Norden” ikke må ske. Jeg har
det på samme måde som dig og er glad for din udtalelse, men jeg kan ikke gøre noget. Jeg har oplyst,
at denne plan ikke er muligt pga. områdets store forurening, med bl.a. eternit og arsen. Men jeg kan
se, at retorikken lyder på sammen måde i kommunen, som den jeg møder ift. Egholmmotorvejen ved
Vejdirektoratet:
”Der findes vanlige måder at håndtere dette, og bygherren er bekendt med kravene
til håndtering af bl.a. asbestholdigt materiale.”
Det er det samme svar jeg/Borgerbevægelsen møder, når vi laver indsigelser vedr. Egholm
motorvejen, næste uanset emne. Hvad skal få os - der alle kender konsekvenserne af asbesten i egne
familie - til at tro på sådan en udtalelse?
Jeg har også sendt dig min film, hvor du kan lytte til mig fortælle om min mangeårige kamp for at
bevare af strandtudsen. Også her møder jeg samme argumentationsform fra systemet:
Der findes
vanlige måde at håndtere dette på, og bygherre er bekendt med kravene til håndtering og etablering
af nye habitater, der lige præcis opfylder de krav, som strandtudsen ”forlanger”.
https://youtu.be/4X3Li5Lod_g
Jeg synes, det er fortvivlende.
Asbestfibre i vandsøjlen og i drikkevand er lige så farlige som asbestfibre i tør form.
•
Asbest der sluges, giver også kræft. Det ved I tilsyneladende ikke. Ingen
myndighed/virksomhed ej heller Vejdirektoratet har italesat faren ved asbest i vand, eller
asbest, der på anden måde, kan komme ind i kroppen gennem svælget. Asbest, der indtages
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0084.png
10
oralt er lige så farlige som asbestfibre i tør form – de giver ”blot” andre asbestrelaterede
sygdomme.
•
Jeg har tidligere sendt dig en videnskabelig artikel om, hvad der sker, når det regner/sner over
deponiarealer, der ikke har bundmembran. Både du og jeg ved, at det ikke bliver liggende
ovenpå. Det siver ned igennem jorden. Det sker på Klosterengen, men også ved Renseanlæg
Vest, Norden, og den ny marine… helt frem til og med Egholm færgeleje, samt ved ”Verdens
Ende” på Nørresundby siden. Disse områder er tidligere fjord, men er omdannet til land skabt
af store, ja enorme uforståelige mængder af bl.a. asbestholdig eternit, siporeks m.m. Bilag 4.
•
Uanset hvor meget denne faktuelle viden forties, så sker denne tyste transport af
asbestfibrene alligevel pga. udsivning/nedsivning. Dermed tilsidesættes den kumulative
sundhedsmæssige store risiko både i det maritime miljø og ift. Aalborgs sårbare
drikkevandområder, som ligger ganske tæt derved.
Asbestfibre i DRIKKEVAND.
Forskningen fastslår, at regn/smeltevand kontinuerligt trækker de mikroskopiske fibre med sig ud i det
maritime miljø, når det bevæger sig ned gennem et deponi/arealer og på den måde spredes de til det
maritime miljø og dermed opstår der risiko for, at det trænger ind i drikkevandet.
(Artikel (titlen oversat): Mobiliteten af asbestfibre under jorden forbedres af opløst organisk sag fra
jordændringer.)
Bilag 4.
(
Billedet
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0085.png
11
( Dette billede er indsat ifm. dette dokument)
Hvad sker der, når motorvejens store anlæggelsesareal
etableres hen over store deponi - engarealer - videre ned i fjordens gytje og over til ”Verdens Ende”
på Nørresundby siden? De er alle lossepladser/fyldpladser med asbestholdig eternit m.m.
De forskningsmæssige resultater vidner om særdeles uhyggelige følger, som muligvis allerede har haft
deres forfærdelige virkning på byens børn. Der er ingen, der har fundet en løsning på.
Sænketunnellens betydning ift. gravearbejdet og bortskaffelse af gytjen.
Da jeg besøgte dig forrige gang, fortalte jeg dig om de manglende bundmembraner og den store risiko
ved at grave i fjordens bund.
Du sagde forsigtig, at du troede, at de små fibre var ført væk efter så
mange år.
Den tanke er en beroligende tanke, men kun en tanke. Desværre er det ikke virkeligheden. Hver
gang fjorden står højt, når det regner eller sner, sker der udvaskning ud til det maritime miljø, uden
at nogle kan se, hvad der tilføres fjorden. Men på landjorden opstår der huller i terrænet, når ”jord +
støv” er ført væk. Det er et uhyggeligt syn ind i deponiets indre, hvor eternitpladerne ligger stablet
oven på hinanden i mange meters højde. Du har fået et A3-foto fra sådan et ”Pandekagehus”
bestående af asbestholdigt Eternit ---lag på lag på lag….
Du sagde til mig sidst, vi mødtes, at linjeføring for Egholmmotorvejen overhovedet ikke kommer i
nærheden af at røre deponiet øst for Svanholmgrøften. Her må vi konstatere, at vi ikke kan blive enige.
Jeg kan se – med mine egne øjne – jeg bor her jo, at Linjeføringen er placeret og gennemløber det
deponiområde, der udgør arealer vest og øst for Svanholmgrøften og rundt om og i søerne. Det er
vigtigt viden, som også diverse flyfoto, avisartikler kan dokumentere, og som du ligeledes har set på
flyfoto. Selvom motorvejens linjeføring ikke gennemløber deponiet/Klosterengen øst for
Svanholmgrøften, så forurenes det maritime miljø inkl. gytjens sammensætning ved udsivning af
asbestfibre på grund af dets manglende bundmembran.
I det PowerPoint materiale, som jeg præsenterede ifm. foretræde i Transportudvalget,
(bilag 2.)
angives at linjeføring gennemløber 3 asbestholdige områder. Jeg håber, du ser meningen og
nødvendigheden af, at såvel du/Vejdirektoratet som Transportudvalget naturligvis skal være oplyst om
forekomsten af, at de usynlige dødelige asbestfibrene, forefindes i det maritime pga. manglende
bundmembran. Fibrene tilstedeværelse og styrke i det maritime miljø er nok den væsentligste
parameter at være vidende om overhovedet i lyset af at fibrene ikke kan oprenses i vandsøjlen. Hvor
ender de så?
Jeg tror, at ovennævnte viden er tilgængelig internt, hvorfor ellers fragte 1,2 mio. m3. gytje til Rærup,
som netop er et kendt som opsamlingssted til at asbestholdigt materiale.
Måske vil systemet nægte denne antagelse? Men det kommer vi, borgerne i Aalborg og Nørresundby,
nok ikke til at tage for gode vare, af indlysende årsager: Vi har set området blive fyldt op. Der er
øjenvidner, der selv har kørt lastbilerne. Vi ved, der er asbest.
Måske vil systemet nægte denne realitet udadtil? Men grundet de store asbestopfyldte arealers
overflod ift. at frisætte asbestfibre til fjorden, sammenholdt med Rærup Fyldplads som modtager,
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0086.png
12
tillader jeg mig at antage, at Gytjen netop indeholder asbest. Borgere i Aalborg og Nørresundby,
kommer nok heller ikke til at opfatte andet af indlysende årsager: Vi har jo set området blive fyldt op,
og der er øjenvidner, der selv har kørt lastbilerne.
Området udenfor bl.a. deponiet ved Klosterengen har jo ligeledes mængder at synligt asbestholdigt
eternit i fjordbunden, som bliver synlig, når det er lavvandet. Kommunen har ansat folk 2021 der
med håndkraft har samlet 2 tons eternitplader op, siden områdets tilstand blev sendt i luften af en
borger. Kommunen oplyser, at der hele tiden kommer nye forvitret, eternitstykker op. Jeg har
mængder at fotodokumentation om asbestholdigt eternit i alle størrelser dette Foto B
Foto C.
I VVM-redegørelsen oplyses der uagtet intet om asbest i undersøgelseskorridoren og ej nævnt noget
om den konstante tilførsel af asbestfibre til vandsøjlen. Jeg fortalte også ved vores møde igen, hvordan
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0087.png
13
Rambøll skjuler, at de hele 3 gange har været i nærkontakt med deponiet Klosterengen. Det var dem,
der lukkede Klosterengen i 1988, det var dem, der stod for anlæggelse af helikopterpladsen i området
i 2006, hvor arbejdet blev stoppet på grund af fund af asbest i plader, og støv i poser. Det er er dem,
der har foretaget VVM-redegørelse i 2021, men de har ikke nævnt, at deponiet indeholder
asbestholdigt affald fra Dansk Eternit Fabrik. De har også udeladt det i 2021, da de udfærdigede
VVM -redegørelsen!
Hold da op.
Tilbage til gytjen. Det er ikke alt gytjen, der bliver fragtet bort, idet der regnes med et gravespild på
20%, som tabes til spredning direkte i fjorden. Disse mængder af gytjespild vil utvivlsomt frisætte
asbestfibre til vandsøjlen.
Men kan vejdirektoratet forsikre os om, at arbejdet er ufarligt for befolkningen – med nogen som
helst valide henvisninger?
Ikke langt fra graveområdet ligger Aalborgs mest besøgte Sommersted – Friluftsbadet/Aalborg
Fjordpark. Stedet besøges af alle aldersgrupper. Specielt børnefamilier og de unge bruger virkelig
stedet i stor stil. Der er indrettet bassiner med strand og lav vand til alle børnefamilierne og ved siden
af dette forefindes der udspring/vipper til de unge og ældre.
Vandet børnene bader, sopper og falder i – kommer direkte fra fjorden. Det eneste, der sorteres fra
ved filtrering, er tang og krabber. Jeg tror faktisk ikke, at jeg behøver at skrive scenen færdig.
Alt dette er overhovedet ikke italesat i Miljøkonsekvensrapport ej heller andre steder.
Hvorfor? Skyldes det uvidenhed? Skyldes det bevidst tilsidesættelse af den store sundhedsrisiko?
Det kan jeg ikke tro, det kan ikke skyldes uvidenhed, at forholdene ikke omtales i
Miljøkonsekvensrapporten. For jeg har jo netop givet den viden, der behøves. Så hvorfor bliver den
store sundhedsrisiko ignoreret?
Hvad skal til for, at Egholmmotorvejen fjernes som en mulighed, når myndighederne godkender at:
•
Alt synes lovligt.
•
Alle problemer synes mulige at undgå eller løse, selv dem ingen videnskab endnu har fundet
løsninger på.
Kære Niels. Da vi mødtes, talte vi på et tidspunkt ud fra den filosofiske sætning der lyder således:
Når et menneske fødes, fødes det med rettigheder til sit eget liv.
Vores samtale derom, udsprang af din egen personlige beretning ift. at give jeres datter de bedste
rettigheder og vilkår i livet. Det er dét demokratiet kan og bør have som fokus, for det er muligt at
gøre sig umage ift. at give hende og i det hele taget befolkningen de bedste muligheder i livet. Det er
muligt at efterleve, at alle fødes med rettigheder til deres liv, og at denne rettighed ikke fjernes.
Asbest kan fjerne denne rettighed.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0088.png
14
Det kræver kun et sundt demokrati. Et sundt demokrati – med en sund forvaltning i sine offentlige
organer - kan ikke tillade at udsætte befolkningen for disse store risici set i lyset af samfundets
kendskab til asbestens store og velkendte sundhedsrisiko.
Jeg havde slet ikke tænkt, at jeg ville skrive så langt et brev til dig, men din udtalelse om, at
du/Vejdirektoratet følte dig/jer som gidsel efter mit foretræde i Transportudvalget, har jeg ønsket at
belyse. Min vedholdenhed er ikke personlig rettet mod dig.
Dette projekt har Danmarksrekord i borgerindsigelser, og mit fokus er projektet, som du har ansvaret
for. Og jeg forstår godt, at det kan opleves som at være taget som gidsel, hvis dit job fratager dig
muligheden for at træffe de beslutninger, der er åbenlyst mere ansvarligt og demokratisk end andre.
Spørgsmålet er nu efter dette brev, om din udtalelse, om at være taget som gidsel, stadigvæk er din
følelse?
Jeg kender godt min egen følelse.
Og jeg håber inderligt, at sandheden og erkendelse af, at de usynlige asbestfibre ikke kan styres, vil
være dit/jeres pejlepunkt, når afgørelsen træffes.
Kære Niels. Tak for tiden og for opmærksomheden, som gav lidt mulighed for at uddybe alt det svære.
Mange hilsner Lisbeth
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
NB!
Jeg har valgt at indsætte ovennævnte ref. fra mit møde i Vejdirektorat d. 09.06.2023, for at
dokumentere, at NFC/Vejdirektoratet har fået oplysninger om konsekvenserne af deponiernes
manglende bundmembran og dermed asbestfibrenes mangeårige og vedvarende udsivning til det
maritime miljø også i anlægskorridor.
Den 13-09-2023 udsendte Vejdirektoratet følgende pressemeddelelse:
Ingen fund af asbest og PFAS på Limfjordens havbund
I MKV 2023 står der intet om deponiernes manglende bundmembran eller percolatopsamling. Det er
en SØRGELIG KONSTATERING, der afslører at demokratiets søjler sitrer foruroligende.
Vejdirektoratet tilsidesætter fatal viden ift. folkesundheden, hvor konsekvenserne der af vil sætte et
endnu tydelig aftryk på borgernes sundhed og mulighed for et lang og godt liv.
I Aalborg stiger antallet af døde pga. asbest stadigvæk. Forskerne ved ikke hvornår, eller om den
stigning overhovedet stopper. Alligevel fastholdes ønsket om at etablere motorvejen i det mest
massive asbestfyldte område i Aalborg/ Nørresundby. Hvad er det for et land, vi lever i?
I 2021 slog borgerne danmarksrekord i antallet af indsigelse, med håbet om det bedste livet for os
og for dem der endnu ikke er født --- men ingen effekt overhovedet. Jeg har altid været stolt over at
leve i et demokrati, men i min optik, er denne proces langt derfra. Borgerne får godt nok mulighed
for at spille med i ”teaterforestilling”, hvor de skrevne ”replikker er høringssvar. Når forestillingen
og scenelyset slukkes, kasseres disse. Det VAR DET.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
15
Jeg tror ikke det skyldes borgernes manglende evne til at ytre sig med faglighed. Kun systemet
kender svaret.
Men nu skriver vi borgere så høringssvar igen og denne gang med en historisk kort høringsperiode
samtidig med, at det ligger placeret hen over året vigtigste højtid. Denne høringsperiode har været
mentalt ret voldsomt.
Pressemeddelelses indhold bevidner, at Vejdirektoratet ikke har anvendt mine faglige informationer
om, at alle asbestdeponierne/lossepladserne i regionen er etableret uden bundmembran og perkolat-
opsamling – hvilket som nævnt indebærer, at asbestfibrene havner i det maritime miljø. Denne tyste
transport har foregået siden 60èrne og det foregår som nævnt stadigvæk. Fibrene opløser ikke, uanset
om nogle ikke vil ønsker vide det.
Rambøll, Aalborg Kommune, Region Nordjylland har heller ikke oplyst, at arealerne: Klosterengen,
arealerne ved Renseanlæg Vest, Norden, den ny marine… ned til Egholm færgeleje, samt ved Verdens
Ende, alle ligger som ”perler” i første række ned til fjorden og at hver især er de opfyldt
deponier/lossepladser med asbestholdig eternit m.m. - opført som ovenfor nævnt.
Hver gang der regner eller sner, foregår denne tyste transport af de mikroskopiske asbestfibre ud i det
maritime miljø. Ingen kan se de – ingen kan mærke dem – men de er der.
Ingen myndighed/virksomhed ej heller Vejdirektoratet har italesat ovennævnte faktor, som har en
meget betydningsfuld kumulative indvikle på den vedvarende spredning af asbestfibre til vandsøjlen
og med risiko for at trænge ind i drikkevandet. Asbest der indtages oralt og lige så farlige som
asbestfibre i tør form – de giver ”blot” andre asbestrelaterede sygdomme.
MKR er mangelfuld når vi taler om vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (EUR-Le x - 32009L0148 - EN -
EUR-Lex (europa.eu)), at EU skærper fokus på asbest og arbejdsmiljø Ny EU-aftale sænker
grænseværdi for asbest (bm.dk), EU´s Chemicals strategy - European Commission (europa.eu)
forholder man sig ikke til i MKR. Dette er en klar mangel der netop peger på problematikken,
håndtering og gældende direktiver.
De miljømæssige og de sundhedsmæssige konsekvenser ved et anlægsarbejde er ikke vurderet. Den
samlede sundhedsmæssige påvirkning af Aalborg Vest og befolkningen er en usikkerhedsfaktor og
med en meget høj risiko.
•
Aalborg er i forvejen hårdt ramt af forskellige asbest relaterede kræft tilfælde. Asbest
fremprovokerer kræft, og ikke kun asbestose (fibrose) ved luftbåren spredning. Asbest i vand
og ved al indtrængning i kroppen vil frembringe kræft: ”Asbest består af en række 8 naturlige
mineraler. Når man arbejder med asbest, spaltes det til mikroskopiske, aflange fibre, der kan
indåndes som støv. På den måde kan asbestfibrene trænge ud i lungerne. Jo tyndere fibrene
er, jo længere ud i luftvejene kan de nå.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
16
De fineste fibre kan trænge helt ud i blodbanerne og sprede sig til andre dele af kroppen
. !
Asbest
er dokumenteret som årsag til kræft i lunger, strube og æggestokke, og i specielle celler i hinder
omkring lunger, bughule og hjerte (såkaldt malignt mesotheliom). Der er desuden væsentlig mistanke
om, at asbest medvirker til kræft i svælg, tyk- og endetarm og i mavesækken.” (Kræftens Bekæmpelse
Asbest - Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk))
Illusionen om at asbest kun er farligt ved indånding er udbredt, og problematikken med MKR
manglende undersøgelse af asbest er, at den understøtter denne illusion og kommer til at negligere
sundhedsrisikoen.
Studier viser at asbestfiber er hyper mobile (Mohanty, S K et al, nov. 2012, Journal of Hazardous
Materials Letters. Mobility of asbestos fibers below ground is enhanced by dissolved organic matter
from soil amendments - ScienceDirect). Denne kendsgerning forholder sig MKR ikke til, og den
videnskabelig vished og konsekvenser er derfor mangelfuld.
!
Et problem med asbest er at det ikke kun er indånding som er med til at fremprovokere kræft, men
også oral indtagelse eller at asbestfiber på anden måde indtrænger i kroppen.
En omfattende søgning i forskningsdatabaser af disse problemstillinger viser adskillige videnskabelige
publikationer fra Italien, Norge og USA, samt enkelte studier fra andre lande så som Kina, Columbia,
og Indien. Diskussionerne er både indenfor EU-landene, men specielt i USA af flere videnskabelige
studier.
En analyse af konklusionerne viser at de videnskabelige studier er delte: Flere vil ikke konkludere at
asbest-fiber i drikkevand har en kausalitet ift. cancer i mave-tarm og strube, men pointerer et
forsigtighedsprincip.
Andre studier fremhæver klart et sammenhæng mellem asbestfiber i drikkevand og forskellige former
af cancer.
Forskning med udgangspunkt i evidens og kausalitet vil altid være forsigtig med udsagn og derfor en
forsigtighed vedrørende at konkludere.
WHO fremkommer med rapport i 1991 og igen 2021, hvor ekspertgruppen er forsigtige med at
konkluderer pba af deres analyser af studier at der er en sammenhæng. Samtidigt er der fra WHO, en
klar anbefaling, at ikke anvende drikkevandsrør med asbest. Deres konklusion vurderes ligeledes på
evidensforsigtigheden. Man havde en forestilling om at asbestfiber blev indkapslet i kalken og derfor
en mindre risiko. Man forholdt sig ikke til frigørelse af kalken med asbestfiber. WHO-rapporterne bliver
modsagt af flere andre studier (se neden).
Det fremgår i de videnskabelige studier, at målinger og metoder er meget vanskelige mht. asbestfiber
i vand, og der er en stor usikkerhed om resultater eller manglende resultater. Dette er en generel
problematik ift. validitet og konklusioner, og man påpeger at det er kostbart og tager lang tid at
undersøge.
Der fremgår ligeledes at på verdensplan er få longetude studier af sammenhænge mellem indtagelse
oralt af drikkevand med asbest og forekomst af forskellige former af cancer.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0091.png
17
Der er fra politisk hold både i EU og globalt en bevågenhed vedrørende asbest i byggemateriale og
lungehindecancer, og en opfølgning på den lovgivning der kom i 1980 (Danmark 1987). Det seneste
initiativ i EU er fra 2021 og ses i det efterfølgende, og som også indbefatter
drikkevandsproblematikken.
Der fremgår generelt at asbestfiber ses ift. grænseværdier som en mængde, men at der ikke er nogle
studier af hvilke grænseværdier, som ud fra et sundhedsvidenskabeligt perspektiv er ufarlige. Det er
politiske grænseværdier fastsat administrativt. Teoretisk kan en enkelt asbestfiber fremprovokerer
cancer. Dvs. grænseværdien burde være 0.
BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest
(2019/2182(INL) PR_INL (europa.eu):
se side 5 punkt C og D (med referencerne):
C. der henviser til, at den hyppigste erhvervsbetingede kræftform er lungekræft, der tegner sig for
mellem 54 % og 75 % af alle erhvervsbetingede kræfttilfælde, og at asbest er hovedårsagen til
lungekræft (45 %)7); der henviser til, at eksponering for asbest kombineret med brug af tobak øger
risikoen for at udvikle lungekræft betragteligt 8);
D. der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) har anerkendt asbest som et
dokumenteret kræftfremkaldende stof (gruppe 1), der forårsager lungekræft og mesotheliom samt
strubekræft og kræft i æggestokkene; der henviser til, at forskning i andre former for kræft forårsaget
af asbest samt andre helbredsproblemer, der ikke er relateret til kræft, bør fremmes 9) ; der henviser
til, at der selv hos befolkningsgrupper, der udsættes for meget lave asbestfiberniveauer, herunder
chrysotilfibre, er observeret en øget kræftrisiko; der henviser til, at asbest kan forårsage andre
godartede lunge- og pleurasygdomme, herunder pleural plaque, pleuralfortykkelse og godartede
tilfælde af pleuraeffusion;
Ref.:
7http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2018/614772/EPRS_BRI(2016)581397_EN.p
df 8
https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/asbestos-elimination-of-asbestos-related-
disease.
9
https://publications.iarc.fr/Book-And-Report-Series/Iarc-Monographs-On-The-
Identification-Of Carcinogenic-Hazards-To-Humans/Arsenic-Metals-Fibres-And-Dusts-2012
25. at italienske forskere i et studie har stillet det vigtige spørgsmål, hvorvidt indtagelse af vand, der
indeholder asbestfibre, forhøjer risikoen for kræft i mave, tyktarm og endetarm. (se ref. neden)
22; understreger, at potentielle asbestrelaterede sygdomme, der muligvis skyldes indtagelse af vand,
der indeholder sådanne fibre, som stammer fra asbestrør, kan være flere årtier om at vise sig;
understreger, at selv om det italienske studie alene ikke er nok til, at der på nuværende tidspunkt kan
drages en endelig konklusion om sammenhængen mellem indtagelse af asbest via vand og udvikling
af kræft i fordøjelseskanalen, bør der i betragtning af den foreliggende usikkerhed anvendes et
forsigtighedsprincip; mener, at der bør forskes yderligere i dette vigtige spørgsmål; opfordrer derfor
medlemsstaterne til regelmæssigt at overvåge kvaliteten af det vand, der anvendes til indvindingen
af drikkevand, og til at træffe de fornødne forebyggende og afbødende foranstaltninger i de tilfælde,
hvor der er foreligger en risiko for menneskers sundhed;
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
18
26. bekymret over tilstanden af drikkevandsforsyningsnettet i Unionen, og at der findes
asbestcementrør, som udskiller asbestfibre i vandet, når de nedbrydes; minder endvidere om, at
asbestcementrør i henhold til WHO's anbefalinger ikke længere bør anvendes eller godkendes til
drikkevand 23; mener, at der, inden for rammerne af den europæiske strategi for fuldstændig fjernelse
af asbest og gennem den europæiske genopretningsplan og medlemsstaternes genopretningsplaner,
bør udarbejdes og gennemføres en omfattende plan for renovering af og fjernelse af asbest fra det
europæiske drikkevandsforsyningsnet;
Ref.: 20 The health impact of nonoccupational exposure to asbestos: what do we know? (nih.gov) 21
Washington State Department of Health (2009), Advisory for Swift Creek Naturally Occurring
Asbestos.
United
States
Environmental
Protection
Agency,
Swift
Creek
(https://response.epa.gov/site/site_profile.aspx?site_id=3639). 22 Agostino Di Ciaula og Valerio
Gennaro: "Rischio clinico da ingestione di fibre di amianto in acqua potabile" (Klinisk risiko ved
indtagelse af asbestfibre i drikkevand), Epidemiologia&Prevenzione (https://epiprev.it/3608)
Side 17:
bemærker, at Unionens nuværende grænseværdi for erhvervsmæssig påvirkning for asbest er 100
000 fibre pr. m3 (0,1 fibre/cm3), og at et flertal af medlemsstaterne anvender den nuværende
minimumsstandard; fremhæver, at nogle medlemsstater anvender meget lavere grænseværdier for
at beskytte arbejdstagernes sundhed, f.eks. er grænseværdien for erhvervsmæssig påvirkning i
Nederlandene 2 000 fibre/m3 (0,002);
40. understreger, at førende lægevidenskabelige forskere fra International Commission on
Occupational Health (den internationale kommission om sundhed på arbejdspladsen) konkluderer, at
eksponeringsgrænser ikke beskytter tilstrækkeligt mod kræft, og foreslår en grænseværdi for
erhvervsmæssig påvirkning på 1 000 fibre/m3 (0,001 fibre/cm3 ); glæder sig over Kommissionens
tilsagn om at fremlægge et lovforslag om yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering for
asbest i 2022 og opfordrer Kommissionen til at prioritere en ajourføring af disse
eksponeringsgrænseværdier, som bør fastsættes til 0,001 fiber/cm3 (1 000 fibre/m3 ), under
hensyntagen til anbefalinger fra forskellige interessenter og efter høring af Det Rådgivende Udvalg for
Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen; understreger behovet for en tilstrækkeligt lang
overgangsperiode til gennemførelse af den nye metode og de nye eksponeringsværdier.
Videnskabelige publikationer
Følgende viser nogle af de væsentlige studier indenfor problematikken med asbest i drikkevand og
oral indtagelse
“ASBESTOS IN DRINKING WATER AND CANCER INCIDENCE IN THE SAN FRANCISCO BAY AREA.” MARTY
S. KANAREK, PAUL M. CONFORTI, LORENE A. JACKSON, ROBERT C. COOPER, JACK C. MURCHIO
American Journal of Epidemiology, Volume 112, Issue 1, July 1980, Pages 54–72
“Cancer of the gastrointestinal tract and exposure to asbestos in drinking water among lighthouse
keepers (Norway).” Kristina Kjærheim, Bente Ulvestad, Jan Ivar Martinsen & Aage Andersen, Cancer
Causes & Control volume 16, pages 593–598 (2005), Cancer Causes & Control
“Possible health risks from asbestos in drinking water.” Di Ciaula A and Gennaro V
Epidemiologia e Prevenzione, 01 Nov 2016, 40(6):472-475
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
19
hare this article Share with emailShare with twitterShare with linkedinShare with faceboo
“Orally Ingested Chrysotile Asbestos Affects Rat Lungs and Pleura” H. Canan Hasanoglu MD, Erkut
Bayram MD, Adnan Hasanoglu MD & Funda Demirag MD, Archives of Environmental & Occupational
Health vol 63, 2008, Pages 71-75 | Published online: 07 Aug 2010
“A critical review of asbestos concentrations in water and air, according to exposure sources”, Heliyon
9 2023. Margareth Pena-Castro, Michelle Montero-Acosta, Manuel Saba. Faculty of Engineering,
University of Cartagena, Cartagena de Indias, Colombia
“The need to control asbestos fibers in potable water supply systems.” J.R. Millette, R.L. Boone, M.T.
Rosenthal, L.J. McCabe, Science of The Total Environment
Volume 18, April 1981, Pages 91-102
“GROUNDWATER ASBESTOS POLLUTION FROM NATURALLY OCCURRING ASBESTOS (NOA): A
PRELIMINARY STUDY ON THE LANZO VALLEYS AND BALANGERO PLAIN AREA, NW ITALY.” Italian
Journal of Engineering Geology and Environment, 1 (2021)
Chiara AVATANEO, Elena BELLUSO, Silvana CAPELLA, Daniele COCCA, Manuela LASAGNA, Giovanni
PIGOZZI & Domenico Antonio DE LUCA
”Degradation of asbestos – Reinforced water supply cement pipes after a long-term operation.”
Janez Zavašnik, Andreja Šestan, Srečo Škapin, Chemosphere Volume 287, Part 1, January 2022.
”Asbestos in soil and water: A review of analytical techniques and methods.”
Sergio Malinconico a, Federica Paglietti a, Silvia Serranti b, Giuseppe Bonifazi b, Ivano Lonigro b
Journal of Hazardous Materials,Volume 436, 15 August 2022, 129083
WHOs regelsæt: Asbestos in drinking-water (who.int)
Alle disse studier peger på sundhedsmæssige alvorlige problemer, ikke kun ved indånding men også
sammenhænge mellem oral indtagelse og udvikling af forskellige former for kræft.
Drikkevandet i Drastrup.
Drikkevand og oral indtagelses problematikken fremkommer også ved den grundvandssænkning man
vil foretage i Drastrup. Der vurderes, at salter og saltvand kan trænge ind i området og forurene
grundvandet. Dette saltvand kan kun komme fra fjorden og vil sandsynligvis gennemløbe asbest
deponi. Det er en kæmpe risiko man vil tage, og som ikke er oplyst i MKR. Denne risiko og omfanget
er ikke belyst i MKR.
En tilsidesættelse af videnskabelig vished om dette er et alvorligt brud på sundhedslovgivningen,
VVM-direktivet, og moral og etik.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0094.png
20
Problematikkerne med asbest i Aalborg og i området med linjeføringen er kendt af: Vejdirektoratet,
Transportministeriet, Folketingets transportudvalget, Folketingets sundhedsudvalg, Folketingets
miljøudvalg, Aalborg byråd, Nordjyllands Regionsråd, og Statsministeriet.
Vi mangler stadigvæk at se, at disse handler på denne viden.
En linjeføring gennem disse områder med asbest er uansvarligt.
Videnskabelig vished og Forsigtighedsprincippet må være gældende.
Asbestfibre i vandsøjlen og i drikkevand er lige så farlig som asbestfibre i tør form.
Folk vil dø grundet dette projekt, derom hersker ingen tvivl.
Vejdirektoratet har ikke undersøgt forekomsten på landjord, hvilke lokationer, hvilke omfang og grad
af problemer. De har valgt at forstå, at linjeføringen gennemløber min. 3 store asbestområder med
kolossale mængder af asbestholdigt materiale, som vil frisættes såvel til luften som til det maritime
miljø.
Mange kommende slægters livslængde, vil blive forkortet, grundet linjeføringens placering MKR 2023
-2024 er det igen, som i de tidligere VVM-redegørelse, en affejning af alvoren af asbest forurening i
Aalborg.
MKR nøjes med en henvisning til vejledning: FORMULERING ift. håndtering af asbestholdig jord:
Forurenet- eller asbestholdigt jord håndteres i henhold til gældende lovgivning. Det betyder, at
anlægsarbejdet skal planlægges og udføres, så forurenet – eller asbestholdigt jord ikke spredes til
omgivelserne via støv eller regnvand fra afgravning, midlertidige oplag og transport. Ligeledes
bortskaffes jorden til godkendte jordmodtagere.
Ved anlægsarbejder skal der håndteres jord, som kan være forurenet eller indeholder asbest.
( JEG TÆNKER: SOM KAN _ KAN _ KAN)
Formuleringen udstråler arrogant ”uvidenhed” om de store, store mængde, der blev dumpet.
Nedenfor er indsat ud klip fra avisen NORDJYSKE, der kan give et billede om størrelsesforholdet.
Bilag (5 – 13)
DER FINDES ASBESTFIBRE både I VANDSØJLEN OG I LIMFJORDENS BUND.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0095.png
21
Der er vedhæftet 6
Der er vedhæftet 9 foto fra NORDJYSKE 1975-1976 De benævnes (Bilag 5-16) Nedenfor indsat 3 udsnit derfra.
Alt det hvide er opfyldt materiale fra Dansk Eternit-Fabrik.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0096.png
22
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0097.png
23
I næsten 28 år er blevet tilkørt asbestholdigt affald direkte ud i fjorden og ligeledes
i/på de omkringliggende arealer incl. samtlige søer.
Linjeføringen for Egholmmotorvejen ligger placeret i dette - Region Nordjyllands
største asbestforurenede område
I MKR 2023 står der følgende
”Håndtering af forurenet jord eller asbestholdigt jord vurderes derfor at være
ubetydelig.”
Ubetydelig
Ubetydelig
Ubetydelig
Ubetydelig
Lisbeth Gjørtz Fast
Nørholmsvej 101, 9000 Aalborg.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0098.png
-- AKT 311286 -- BILAG 7 -- [ Bilag 2. LF-Dokumentation af asbestlossepladser i linjef├©ring for 3.Limfjordsforbindelse-Low-res ] --
FORETRÆDE FOR TRU 16. MAJ 2023
LISBETH FAST, TALSMAND, BORGERBEVÆGELSEN, AALBORG
Dokumentation af
asbest-lossepladser
i den planlagte linjeføring for 3.
Limfjordsforbindelse
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Hovedpunkter
§
+75 års eternitproduktion
har gjort Aalborg og omegn til arneplads for asbestlossepladser
§
Aalborg kommune og Region Nordjylland har mod lovlig forpligtigelse (Vejloven §17g, stk.
10) undladt at videregive yderst relevante oplysninger omkring områderne med
asbestforurening, som derfor ikke er fyldestgørende kortlagt i VVM redegørelsen i forhold
til anlæg af en 3. limfjordsforbindelse i Egholmslinjen
§
En motorvej med denne linjeføring vil
på mindst 3 lokaliterer løbe direkte igennem
asbestdeponier
§
Asbestfibre er hypermobile og
oralt indtag kan medføre forskellige kræfttyper
i
kroppens organer
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0100.png
Cement + asbest =
fibercement
(eternit)
Den tunge cementindustri i Aalborg fandt ud af
at asbest er et magisk mineral.
Asbest kan ikke brænde.
Asbest kan ikke gå i opløsning.
Desværre er de mikroskopiske asbestfibre
kræftfremkaldende,
både hvis de indåndes
som støv og hvis de indtages gennem
mad/drikke.
Asbeststøv har utallige liv på samvittigheden.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0101.png
Kendte deponiområder = cementfabrikkernes placering
1960’erne:
3. Limfjordsforbindelse
Egholm
(Dansk Eternitfabrik)
Mange af deponiområderne er tidligere ejet af F.L. Schmidt, idet deres
cementfabrikker var placeret her. Der er en tydelig sammenhæng mellem disse
fabrikkers lokalitet og
The Danish
af affald
deponering
Portland-Cement Company Ltd (1891-1896)
Anlægget af Rørdal havde afsløret de helt ekstraordinære gode og rene
De enkelte fabrikker
UDDRAG FRA “AALBORG OG CEMENTEN” AF HENNING BENDER
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0102.png
+75 års dumping af
asbestaffald
Enorme mængder asbestholdigt affald og asbeststøv
(opfej fra gulv + affald fra kollosale asbeststøvsugere)
er e=erladt på mange lokaliteter i Aalborg og omegn
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0103.png
Gamle lossepladser i
Aalborg og omegn
Mølholm Asbestdeponi er det eneste godkendte deponi til asbestaffald ved Aalborg. Men i og
omkring byen er der over 80 gamle lossepladser, der sandsynligvis er etableret ud fra princippet
om at hælde affaldet ud og lukke øjnene. Det viser en opgørelse, som Miljøstyrelsen
offentliggjorde sidste forår som et led i Miljøministerens besvarelse af et § 20-spørgsmål i
Folketinget. Ministeren svarer, at der blandt de mange deponier er flere, der ifølge
myndighedernes opgørelse med sikkerhed rummer deponeret affald med eternit. Men han
understreger, at eternit – og dermed asbest – sagtens også kan vise sig at være deponeret på de
https://ing.dk/artikel/fortidens-synder-tonsvis-af-herreloes-asbest-flyder-i-og-omkring-aalborg-fjord
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0104.png
Fra aktindsigt vedr. lossepladser
Cement + asbest =
fibercement
https://www.geohav.dk/pdfarchive/883181937414682.pdf?fbclid=IwAR2MPHTJrQdGoLr-
9k5mCoeIJOdzqx_- rltAMv-c7zrDD3kUcIBr2FsVnO8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0105.png
Asbest-
deponi
Deponeringspladser 1982
Klostereng
Asbest-
deponi
3. Limfjordsforbindelse
linjeføring
Asbest-
deponi
”Registrering af deponeringspladser 1945-1982” (Fulde sagsakt:
h>ps://www.geohav.dk/pdfarchive/375213678178545.pdf)
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0106.png
FORTEGNELSE – JUNI 1982
Deponeringspladser
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0107.png
Snittegning af opbygning af deponi ved kyst
Bemærk: INGEN bundmembran
ILLUSTRATION FRA AKTINDSIGT
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0108.png
EGHOLM
Luftfoto
1954
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0109.png
EGHOLM
Fremtidig omdannelse m. asbestholdigt
affald fra Dansk Eternitfabrik
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0110.png
EGHOLM
Omdannelse m. affald fra Dansk Eternitfabrik
2023
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0111.png
EGHOLM
EGHOLM
3. Limfjordsforbindelse – placering
gennem områder kontamineret med asbest
2023
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0112.png
ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG
iVinnin
Btii
»
sfjru&e/rrst
ct
<1 t:sT/rcrM
er hverken der
vi
afvandet giftstofferl
Und
rsogelser langt? Derellerignende,
|fabrikkenkabe afj
vils problemer
ligger
at pH-tallet
ser.detnormaleerud kan ræbe Det udemed ensyn
h
fiskene.
d produktionsaffald. tilforurening
er ogLimfjorden.
pH
over
lukkende
surhedsgrad, slags der
forvandets 0U14 samme affald, er ? Der tale m stor
tryk
en
f
måleskalaen Når kort
gårra 1 det
og 7 somneutral. blevet udsidentarten. bliver oforhindre
dæmning,vil
som
med erundererder direktor s
deropfyldes
detmateriale, direkte
j
pH-værdien 7. nårsiger Schonnemann.i at komme
i si
med. medjorvandet,
i7 derale
tale
omsyrer vandet,
f
forbindelse
værdien er t i
Affaldet
erover pH-tallet
Jensen.
Johannes mulig
stoffer lå
basiske i
a
istedet
ger håber, bliver
om frasoenMolholm
der området,
Han indrette
vandet fra 30.
hed
den decem
ved rovende Al
ILimfjorden
kunigger
pden ag. dodeblev Stadsgartner Jenderforat fåkilometer
lcentrum,
JohannesAalborgs som fra
ber d 10.2. det r sen
? ? på Og e oplyser,
aftivt s som centrale
atopfyldningen edoen detrekrea
opdaget Ole
vil
a
statsbiolog soen b stoppet af m
ifolge Fiskeri-Bagge tid. live ilobet punkt.
Havun
Danmarks end til kort har ftalt Etemit-
ognok ? Vi a med
lab
dersøgelser,
mere
fiskene.
atdræbe
ansaffald
i
produkt, fra
Det efter
?ing'ed
er alsandsynlighedåliMa-
i
der skylddode
Eternit-Fabrik,de iden jbredden nogle
er Molholm
Dansk
afLimfjorden
Norden,
SSVZ
vandgrav de ål
skinlabrikken i kunne veat-
;ste odkendelse,
Ved
nytårstide dode g
at
menr
del Aalborg. iområdet
nermed. detgår
jegeg
lige af
i orden,
beboerne
i
samles
ogindvirke
Johannes
opspandevis, på frygtede,
Jensen.ner-
siger
er ikke !
skulle grundvandet.
affaldetEternit-
Stadsgartneren I
isoen
atgiftstoffer
fra
tale vøsor,
om f at
dræbt
Mølholm-ålene
affald
af
?Eternittens?
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0113.png
eferien
DEBAT=
DAGENS
må
0
daboet f
i håbentlig
kontor
Merete
Nu gymnasiet. ikkenok
Seefeldt havde hosamilien ikkelerte Blot
Men
henvendelse.
bemærket
i nærværende
hag.yderligere
a sepåpleje
t måtte man atypiske.
o
?
k talt b vitil kunkerne: d
47- 9009701Men man ar un i kommer sagensfa oveni fysiske ud Det år, eg hos 34år, g noget jeg forældrenes status,
Postgiro med.... h ogkun Minror oede hos meden denudnyttelse sidstej boede aldrig idenid til mengså socialefor
sige
kom psykiske
»forældrene«, milienb
blev
både Jeg negativt
i toår,hvorefter langt varangt Vi familien, brugt nogen.skulleremkom o pådefaktiske
som l værre
agskontrol meget omfang bosatte i Arhushan nyttelse. belastende. og der vold odALT,måttefinde i holdorbørnene.
begrænset
f mig
åndeligselv
I N A
m
forat og
D E N D
afskåret
-
mig.
O R I G
de fstand
I K L
eninger,
og
mere
sig
R G S T I F T S T I
indirekte
1 9 7
fra
7 6
Jeg legemlig
L A R T
med
E R
kun
D L A G T
f
O M B I L A G
002
97
ndage
A
Jeg
I K
selvorældreløs
L B O
hanblev elevar
R T L E
f
R F R A A A
Men
E
5
–
er u a
E
fami
S
meh m
V
som
h
blev
i
viundgå
kan
indprentet Forhåbentlig
mig,
ogsåforbindelse forælU1 aldrig
af15
v nærme at
b stulere. forkælet, dres medores jeg forklare for lien avde andetfrygtgentagelser slags
år.Minrortident han
enalder år)
meget
afden
turde
måtte hvorfor, jeg it ikke af og get kedelige me
til
gåudmedfor helbred.
16 og
vores minmine
venner
og
(dengang eller blevefter selv ik 2.real,slefamilie
jegindre aJeg varflyttet
skolekammetater,m
ideriblandt
i
og
anbragt selv) fa damin døde.
mere m
kun
hosde
søster år boede
udentvælge hos Arhus. g Familien, ogsvoger. der meget komme mig Efter enneistorie tragedier.
var
ac
mor skolevæsenet, 19 og Hun måtte
såkunne k d h
sjældent,
milie.
i
dengang
VTKAR deres f s s
Tilsyneladendehun:
alt
var han:
degodtisikere,blivemin onklusion må
r ogat
atbør-
MERETE
lutter
OVERLÆRER fororigelv.)
være,
idyl
og
©
LØRDAG
(.SEPTEMBER
1975
17
MRØgM«
AOF:
Konsulent E. ortensen,
Svend M
A.
«
i skolelokalet
holdet
k
Det unne
deligt. for
ig k ved
værelaret at
afDall
tilantennen ,
Medlemmerne tilslutning
Men
nduerdøre p,
og o
vilVilla
byAntenneforeningbetingelsen t antennen-
for,a
gerne
kunne
D
»
seeuropæisk enkommer nokra i
op
levrdentligt
luftet
o
atrejse kommer
ønsker der tv. erfor itilslutning be-
f
foreningen boerne atståer,atderi
fa
detrebyer, j
liis.ntenne.rforberedt Vang.
e
tilføjer
dr. Sv.
m
Overlæge ed. Hei-getitelgod
Den i selv, kvinde
denne
og indtjening.fen sig Kontakten
for odtagelsen sa-Svend
afdirekte
m således
«
ca.'
tellit-tv, atdetekniske
skuffelse at
primære over,
til
ikke
i »Politiken« barnløs 4-6 harlidtnok.
sikkert
avde
nild,
foreslår
<
installationer kun
monteres,
forblive
tilbageværende
? Folkår g Vimå
g o småkeder
sig
adop
denspecielle og
parabolantenne
»
dom
anstrengende
enanden i Brems-sa blev efter i hendes
mere
søndag
eftermiddag.
til at modtage
tv-signalerne
Budtz
J
Lawip ikke
«I
aborter overvundet børbevaresud
tivbørn
og
kunne dernoget de
arrangere
Når påettids
mangler.der eneuro
i form
ritidssysler
gen:
strålende mede9 bygges.
overmodd
mennesker, gforga
Samfundetfra
AUC
stiller
på
f
?h
bliver vilbeboerne
punkt opsendt
tilmøde
tilfodbold.ikke ider
tv-satellit,
pæisk udnytte
bold andre
b ikkeolketings
eller ud
relevante
iBrems-sagen
nuafalle til hjælpe
? Dommen
er adoptivbørn.
konsulent
Svend
kunne deman Det Budtz d p
Siger Aalborg E.
hurtigt derhervilmandliver (S) er å
Lasseiskutere
utvivlsomt
Mortensen. Aftenskole.
ser,nogle
gekanaltilbud,
forog
som afdem
onsdag d
opgave foranstaltninger
v n tage til.
Hanil få initiativ t
komme.
a
E
mod skal folketingsmand
børn
disketAnklagerjuri selv ambitiøse ler kanendnu rådighed.
forsva
s uangribelig Den
og
høje Såvel som m at
fritiden
folk i u mulighed
kan
tede tilatka
Jens Fmed paAal
(SF)
Maigaard Han
Dall illaby
AntenneforeUniversitetscenter.
V
have
deltage aktiviteter
nogle forat
om
sensatio i samfundetsag giveinanden eget
harikkeøgt
Men
rere tiltalte
uløselig. kan a be
a
ø dogDen t
ning nsker ikke tståborgeldt og sted
d
i.
søndagen.
m afbud, Jør«
ihans
h
alene antennen. arilhar folketingsmand
om
h
afli
De sharfået n brejde atdehar mbiti Men i der
nen.ehandling, manoner? en man vet. den resten ar
17. kommer Nielsen
? opfordringerlave
generalforsamlingen Brøndlund(V)
gange
il
kommer,
ati man
fåetVihargentagne
fair
såvidte
M B. 'et,
indkaldt
tember sVissesepgen påAalborg
i Gugkole
b med strafud folk.samfu? og svigtet mand, h
påat
f
der anafolk at
alle Gug fælles tetscenter iUniversi
forat Mødet
noget,kvilviårhjemme
1laveog antenne
tilliden
tillægens
kan
skønne k n
hvor foræl
fru
m, begge
op
ikke,
D
fra. erfor atdekan
eretled den ri
kunne en
op«,
prøve
<
kald,
til
somEF-
tilbyde
amatører,
for tre
d
derkke stå dermed forstår at højede ogtilliden
foreninge byer. lysningskampagne.
være
forvi
måling,ideneunne opgaven
eruløselig, detembede,
ude,
ejder hardet
infor
danske
for
forsam
optræde nstørre
e
harallekommissionens
Antenneforeningen
hanbestrider,
når skulletil harforsømt befolk afhensyn
mildere, nævninge
atlære
har 000.
mationscenter700
ling.
rede Post- Telegrafvæ som lanceret
faet og kommunes
atfå
oblemernogen
koster
Kampagnen, Den n
tilbefolknin
for par skulle atbørns erno børretsbevidsthed
Sidste Erik aaske
årlavede P
senets
ansvar 12 Men ningen materielle gens
ogAalborgen60kroner, niuger. be»tn
varer søndag.
Nedergaard
børnene
tilladelse
tilatanbringe gynder
ogPrebenrlige enlags,
efter
i de
folkets Man
suspende
a endbehov res. afhensyn
røst. s
kår. Dog
øjne, dømmes? id get ndet
det
baret.kan an. enca-
ss
og e d et kal
meter Visse.paKongs- i morgen, eLc
a Denne Frederikshavn. r
høj ntenne højde
Onsdag
tilgener
tror slå D
ntede fridage
ekstra
jeg enkombination KonsulentE.Morten i
debegge
højved
handler
første
kampagnens i Aal
dag »
afskue
Svend
være
ku»»
med b
der af.atderikke levnårbelastningen hvervelseåremål.
tilbage enfornem Medea irrationelt, afselvagtelse
borg.
m
har gå
amatørteater sen, kedeskal noktil at sagkyndige Her lutter pålør-
spil.
llige åttetfor
- Folk ikkeskulle kunne odtage s den m
ogartistop AOF: sigsøndag følge mvære
overstiger
dag.
foretkortere
melse
og tv.
føreratnogle søen
område.
til,
hendes
g plads. Mølholm-boerne
skæbne"
lossetræden. have siddeeftermiddag norsksvensk
verden
Udtømningen
Også
almindeligformen
ivestenden
breder
Sådan
kræfterne,
afdet rønne
for hambærer
benyttersom
sig,
opfyldningen
vand havde
oldt og
Nu forarrangementerne.
skal
viførst fundet og
? ViDall antennefore
prettede
siger
i
skrevetderellers styrter - ogmanden isigelv.
historie været
i grus
sidste
ioformandenår.
været
gentlig bedre
af primære derefter påenannonce,vi
læs Det
h
debatten
Det avde Aalborg.
brokker
kvinde.
forfore
kun
faldeller visse tilfinde blivervis are amatører, hvori ningen VillabyVil
Idrætsstævne
går
Den lergrav,
store som igen om
gårmed
iNordens
straffens
enyngre
vandgrav:
h
For at delser
kridt tilført planering,publikum.skal søgteogviventer ogfortællerVang. ikke
for koleelever
Svend Dall Østermarkens older
jord beregnet erpublikum bdeartister, skuespillere Men
-
ningen.
ed tfådetsidste
a
tiden at
for, Det
Stodig
ikke
nok,
mulighed erved Menlem atvistadig Dommen kunne
og skrider også komme, sig.Vikanikke dakommunen
s
sit årlige
der
atflere
h
i Aalborg
skole
g
overdækning
laby. for tfåantenner
hvoropfyldningen
idræts-
moden
har,
værejeg dertil. knir har traditionko-porlig nokvoreage
Dette eraftalt optrædende platilbydemenidtkløn erbegejstret vilvinupåonsdagoregår
sig
ver tilafkøling.
for Sta måske
Svendfundet vilmelde
d
fabrikken. tilså siger havenokn deltagerne, ander allesmå eanfællesantengamle ogsamtli«
nogen
frem. sidste
Det
f
påVeje
byer.
såvidt kankønne, afstraffelse land. skrevet1 dennevære
? Vikørermed ViskalE.Mortensen. blive. fyrsteligtil iforsogeVisseDall stævne.stadion,
l
s i juraen
gaard deltager.
i
lages forvejen
fora vinuvillave.
vel
mange læs ogceringd fmuligheder,
G
i hadve år,
ketsstrafbegrebeti tistisk 1dette at kel. under synsvin
i byområdet ernoket,eksempel Forffamiliefester.t laby.atlave ogomkring vejrøges y
Aal-
holdtese ne Det ilkoste Vilgeklassers I tilfælde
setkanjegsige. andetend
der for ug.
i et
steder
til borghallen
så
bringer lossepladser,
stævnet
afdårligt
ikke
der ertidtil
løb kroner
denidste snes manlangt
at
deregulære ffald egnet, erdervilkomme a i tide Folk
torsdag.
atfåstedet
a
på
gennemført
aftilhørerne om naturligvis
mangeaenfor Der hvisforVi velutalårtilbageutide. 3000 vpr.parcel
HMHMMIb i
defleste
i børvel
skal ned
Ltnd- det for
h
Sørensen, og g ele. atintet og tvejfraHasserisgade atsætte
det
ind Henning
i
ke fornødne skovvejAalborg, blivelemtaltforAal-stykke ølholmsvej!
erbegyndt projektø
harbanket
mennesker. lidtsammen jemmevi
retssalen
debare
deres sr>rg og
detaldrig være at nogle om pusler sidder hogDet ke
ikke
kunne renovati en
delforvognmandsfirmaet
gåforan rets
»fremmede« med ide atlave slags sigensøndag.ogNu
il h
-
29, hvor
der
Men
et
såde
påbørnene, seretområde, anvi borg-reklamens
bagefter
tilsøen. Rask
Der i tidligere renv bag i Aalborgling Virker strafudmå
bildæk Vihardumpe Mølholmsvej, Old ays. fen have M ved.må
NB! M ar
D små.
men
væ om kulisserne. børn!
i
årikke
afopfyldningen
befolkningens
siger
at
ny
på4 en underlig
Svend
begynder f henven E. noget pointerer
bevidsthed. bærer
Lund.
vi
skolen man borg hans Aal Menierendel fAal retdrøftelser forat manalgtehvor
borg, borgerforening kanten som gamleeternitfabrikkens ved Bert Goodviidetlereoreløbiggjortortensen.ca.
er med
og
på i etemitaffaldet,
a
EnMølholm
v skyld.
gang nu blive altså manr. kluntet
Aal
rettilfældig
ge udover
Hvorfor
onslæs
eftervej:mening kommunes
Viharfået
af-
stående,traditionel
Beboerforening, med
ordner
e
ved
- og
oven ergodt siger
-
d
indbyggere, p
som
borg sermedaljen løse etteroblem, Man
kundskaber. langtviser
Det
fra
de
vred kvarteretsure,
erAalborgalvorligt nerer
livsfor
valgte foret
atvære
pimod
BeboerneVihenvendte
kæder?
en
sato
for.
bristede
støv.-
og
hvad
ogsådette fra Var i
en e løsning.
vert ikkeed ? AtAalborg vej, som og er, tEter-kræver hurtig
fald b
viser
over
på k
håbninger?
kalder
»langsommelighed
den kommune Erik
atladestrafudmåling
fabrikken vandgrav Hyldgaard.Jensen
afaffaldssagen Har Johs.
Marius bagsiden,
afvarmeharborgmester An nitfabrikken adøgnet detkkenidé
esultatet
g
for
gange
Dette
ostilstadsgartner
næstenmedEternitfabrikken symptom. iblandt
Nordens
ikke
peget entagne
begynde just var
medlaring
er
fra2.maj. påulempen,
haver«.
i etforsvar
juli,
Nordens århar
hjel,
sagde og
dersen bekendt alle rundt t pendulfart mednopfyldning Men Medea
nær ved
slåbørn
siden
misforstå
gjort
som opmærksomme
iver, udenaalborgensere
atman
at
ladet nuvardetaftalt i at
afdette
kører
e
I hen
med
læs
d e
Eternitfabrik stadsgartnerenfabrik
Dansk ethalvt ugle
et
t
retblik
skulle
tomme
dei
i
ver par koleda vedorskellige Siporex. hvaded kæmpekrater, abrikos,ogvigenkender migkke.totaltrustreret
et s
ud
men
a
selabriksaffald f ken, tilder som
påa.ved lejligheder, giftaffald, nesøb skabt f åre dybest alle. hende
grøntomkransede
f
udtømningen
henvisning
v
kemikalietønder
ved
Genopfrisket
iden
Den
snarest findes
l Man som lige
nedtrappes,
og ved ken?har velkke blevset pressens indi
Mølholmsvej.
tore
kunne
Med
tilBrems-
rigeog langs
en
merferien efter
alenderen. bL f atforetage jeg. tipper
enre
vandgrav blev
efter kvindes
en
s tra
hun
sjæl
ind
Aftaleopfyldning
over h klo og altsammen
lig e
? ogdet rnok klameturden alve Norden,i lergraven frem kan i hul skrift i oglevende
fabrik
scene
nyløsning.Intet,
forForaldre
tilned
Enkvikmed
dmellem
på
kommu
lærred. sagen - formanden
atetsådant
gåetom overtog Der kertadig
og are
påstå, forAalborg sygeplejerskeodgedieomdommen
siger
spørger
og
s s
af
2 km.
ne, ogstadsgartnerErik
havde
a
tigste det de, 2.500tilManila. brydelsenaturen,
dette
? havde
af
Hvad
ung Hendes m
akommunen
i retning
Udoverit
en deltagelse
mandag
sidste
tanke a den
Jensens
n
gælde regionalradioen
afføl
dejlige i kanten
og
er
lydt oget
pågyldne her vandt
var, Johs. Hyldgaard.
gen
e nogen holde formidabeli turligt som af by. pryd Sørensenlivet. Jason
alerne, skulletopfyld
bærer
gavosnogle
Børn Samfund,
været dårlig foruden fødsels område, etna ernogen
dag, andre
kun
Skæbnen
som
ningen
åndehul
det skind,overlæ-
afarealet stadsgartneren han
Kaos,
straf-
Henning
gende:
nærkunne fremført
Eigil
vifinder
forklaringer, frastar
ende
vestligste
børnene mange sammenhænge, masser
gogik,
på
om
kolonihaverne. ten. havesom han
Brønshøj, det
med afplanter
mest skulle
byen. hvilket fugle
hvornår
145,
hvor
om er
Det
brokkerne lyder,skrider
åde erfaret, Marius billede
havde
Senere
op
med og
positiv.
dækkes jord fområdet Alligevel frem.
nytte t indgive
med somomkring etfristed,
bekendt Andersen ogandre giver
nævnes
a
en
foruroligende
e visse
har pligter
fyldningen i
kan
grønt for uglesøen taler faldhus-
gøres igen,harnetop
væsener
Mølholmsvej Beboerneom
langs
netop dekender
et
anmeldelse
til
for færd
tilglæde har eres
også mennesker,
i
et, dem man
k
fordi
og har
dem,
til
og gør
ognetop
ensådanarakter som grundpriserkvarter,
fåetdog
naturværdier,
sådanne skabe
tørtropå,
e
tde
rykke
Kaas
atdeikke
der Hvorfor
a
nlosseplads
tildaglig
som
enræk
uanset
muligt, om
1flere
søger
man v at indenornabo.
for
ikke
Eigil omtaler
vilhave
f
chancerat
tilat
f
forbi. ikke d borgme
udmod
andre andhuller
air
opfyldningenfjorden?
fraKøben
)
inner sneen
eller
parat
kommune. Vi eefterhånden
keeksempler
er
Aalborg
#
eftertragtede i
brin
kan l
stRinger havn
Jegnoeenoveforat » orpenat?isen deutilfredsstillendefåde
ladetfolketingsmedlem
fortsætter:
Af
Detlyder åske
m
'»-Po
fri onkurrence?
formiljømini
og
Jj/?L
k
steren medalje
Stadsgartneren ef
Der ledelses
forat denne ge siger
den
ensen,
b mishandlet
dette naturen
stoppe griseridenne sten«
en»vandhulsplan« steren. Erik yldgaard.
harfølgende forhold.kandriftsledel
harbebudetspørgsmåletJaten
Børnliver
og og
be se, om eren ene
tersommer ifåklarhed tidligereudtalt,
?
ligt
gammeldags, Insmreret tastee ødelæggelse
men
atden
Problemerne
H
Stadsgartner
s man msom
værdi, antal,
tiltro
erpåvej, an
udover udentnogen
meget
menltmens løsning Johs.denne
landet, a
hullernes placering
daktionelle r miljøet, aflene at mærkninger om om, etradioråd,
over
misiroan
der kun haratderskal
sigafdetTilsyn
at gøre
pd
grund
gensidigeomkring tager
gen tillige Stiftstiikommentar
k
a
k
for
me
tilføje,
a arbe'de
og
men dette journalist inden og endnu man
harstået med
henholdsvis
endes
Aalborgside etstvkke
er
gang
konf?ikten kan
handlingerne
dem
pdrage tilat .frai lørdags
o
s
slås
udtømning
menun
Dansk
mene merem.
ted,
om
påMøl-
arbejderne påden det
have almindelige for anma.
n inæste
4,
eternitfabrikken være ytmødeuge.
om
indbyrdes,
med
urimeligt måde,
harKaren g?ori
k udøves:
Radio: Og et man.
d gør
befolk-
etnyt
derne seere ?yttere
ogaltmens Eternitfabrik
forden
vede opfor Pedersen.
4
|
1
oggive
Evt. sin
Boodrdrgadei elafAalbo«-" ? D ks
?
harførstover Direktør
?
klaget
holm-beboere 1maj,
og
A. Schønnemann.
Danma- erenpo- vil oretrækkes på ringer
ksRadio
udtømningen Dansk
nn» ganske bvom- Hvisournalisterne k ledet tatsinst
fyldesssiden
atdet iter
siger,
oganmelder
d.
i lit
j
140.
an
Aabybro etlille og
at
Eternitfabrik,
så der
f
harskabt
op.
s
sikkert
detaljerne
vers hedebølgen.:rftder sml g fået atville Radio tænkes s kammeraøtution,
tadig nåret hanikke ender at fa
børnenepænt op,
om g?ort
Udtømningen
uden
k men
komst
vokalen normerede forden og derfår ryddet
taknemmeligt ven Danmarkskan
o en vel
derifugopfyldningssagen,
veritabelstykke
arbejdstid.
hartilla
ldettiletkollegialt fastslået.ligger tidspunkter
tilopfyldningen.
ytteåudpå. tde som Heri netop
losseplads,enbrikken aleneDenir
alt bliver tøjpå.
ikke
temmelig
har
den
stort ud
llerede
hvad m 1
? Ah. gør anden ligtakforhiælpen, råd.
den
e
lesøen,
At
siger
a
indbagte ansatte
ognubegynder
møde«,
vilopstå,
er ikommer,
svaghed,lider
forMølholm delse
er .»buog
sin Marius
hede,
den.
som
manden
der
følgen tilatforetage
pris Andersen,bør gom a
ogcåpå,værd. er opgerankenennyar driftsledelse bådedet»fagl'gtnu hvilket
så
Hertil skønneste
r
atværeotteplage,for forpligtet
v t
Beboer fabrikken julene
Affaldsdynger
orden. ikke atbar
det sit»vejr«lede. Husk hvor
erligefrem nap atdenne
enk nok
og
harndet i
b
til længe etellerh
net ørnene erfortrolig
Erik
Hyldgaard,
samtidig
forening, f
betyder mødes
a
med
Man
vel
bydel, vibor bejdsnedlæggelse under.
Stiftstidende. s
arbejdsnedlæggelse,
næste
tør
for
ting
ogalskens om skal
forh-ndrer
affald
gang.
køkken dOgDirektøren
den ikkeplyse
i
enrigtig Viinderkomgang.
så
itales
får,
dogmidnårRadiorådet næste
sted
måde o og
hardisseAalborg Radiorfldetsordilertid atder spørgs
losseplads.pålangteplacereskke
dentilsynsførende
er Afto
gener, med grunde. møde.Dette
ogsom
Det
på
no
er
forstået uge.
Dels
f
skont påenklittop tvunget
ikke, i free
oikke
atselven
ikommendeom
forholdene
indunder
med,
mantil kue står.kommune. ikke m veltilrettelagte, målet desåkaldte
Entenfraeternitfabrikvæk.atder erind
om
j bringes
mer
grov, enudfordring
smidiafangst a tildenne
mest af get for tfåubehagelig
vognmands-deaffaldsudtømninger,
ken. ikkekulle
d
tingene
Stille
s
Vibad o
»spontane« om
ligtorne
Om
læs,
gedriftsledelse
foretages
som s k udtømmes
a
i kan vær?
omver
rincip,
mig rigtigt
atdestoredetjegkke la??
s
stegoverensstemmelse elle medarbejderes
ller dervilafmed
ikke
dem medn
e
v betragteligt arbejdsnedlæggelser, placering eventu
ogsåøres
ed
derlæs
bør
fraeternitfa
når en
her,
findem den.
end
dre siger
fraprivate,
medhvislance
i normerede,sig
illegalt åbenbart
heder, d ? det ære
oder faste
Dog ikke hue. det, ore kattebyrderenskomstbestemmelser
i denne
ganske
Bent
vognmand
orladt
sposter og med på tæer, forbindelse.
? først
læs både maRask und,
nogleskidt. gamle brikken.Nørresundby:
stedet v
f
har
stillinger
drasser,
ertruffet
ligger
cn
regulære
vattede
o«,?
privat påinstitution.
atgå bare
Der
mest
fald
sig
sygehusenemine eraltfor må, I øvrigt det ndre, kan erske eretuvær fuldstændig beslutning
renovations-ihvert ikkeeller
som
Det L
beslut
?
er
h tvivl,
korrekt
sække,
Radiorådets
køkkenaffald
sko i
kan u at digt guacceptabelt ningtoppien mærk
gamle ogbildæk
oprindelige
s
bringer
om,stårvedmagt,
der
oste
atden
n ogdesmå nåregkal gå. etmedlem byråd, o
røres,
Foreningen
s
afAalborg onsmiddel, fordi værdige afden
j eren
vedtagelse
sødeste har
gange har gentagne
dels pressi i pyramide.
Tysk
dens
1denlynlåsen eop,
tilatføre bemyndi
den
om
Stuen varmen ErikWorm
i i
ankkenteresseremå generator, ikke arreageret
(konservativ), og for en
ud gelse
søvn. ntyv
mens virkeliggørelse anmodet pålige
kvinde
lukket
v
håndtaske,
d
baggrund
rent ophidselse
straks ventilator.
indtil
disse
bestjålet
har
har
tilteltet
med »indefra«,
bør stil drøftet den
engrønstatsbor
skydes,
derilhørtetyske
fod
ordi
deikke ety jeg støvsuger ? forurening, pådenne saglige er meget Naturligvis normal endnu
tstjålet
æret
og
folktilsynmen
WM
b Derfor ha?bruger h som
i faglige
joligger svag.
linger pslås stammer
sekretær den
nej, ishandlingen
o på
Hvordan
et. vilmanaltså hvorjeg »su hans afkommunen,
s Sarstedt,
engang,
En Schmidt,
holdbar
tysk
nogen
ger.
baggrund
kan
fort
den
udad
del
?
måde.
men Alle
ikke
påMølle- etID-kort
sætte
Oghvorfra
Brigittetatsborger, rochecks,
er
delEu
m
der Tasken en
indeholdt
mme den
for farli ger«.
uhindret.
, ,wvt r«
op
detinteresserer ikkeRadio
måske
tor Camping
ansatte under
tillidsmændenes
tidenori telt
provokation,
til
b i
en
pladsens e Aalborg,
være.
p
Karen
Pedersen
Der rjoet
lider i Danmarkslance- mistillid
faalborgenserne.
vilsom
tilchecke .-r-
tilstrækkeligt.
at amtsskat
naturligvis free kollegerne?
a
nydenstrejke
ogendel ersonlige
Kaas
ikling,
e
Erdet for
medtslet ne, tpas harnummeret
Eigil
ind e
,
måejse
usaglig
småting.
r hjem
tryk
Eurocheckene
leredeoppe å
er
p
hun hendes lå
Mens og mand21589526.
Juliussen
Vivian
Nielsen
Pia
Mylius Vej
Schau
Vera 48
firedobbelte
h
af, vad
Grønttorvet/P-hus
Shell, Mandag-lørdag
Shell, Erichsens
Hobrovej
Shell, Alle
Åbningstider:
Åbningstider:
Mandag-fredag
Åbningstider:
dadeblev
orudset,
8.00-22.00
søndag
aktiv
STIFTSTIDENDE,
dage
7.00-21.00, 8.00-18.00 7.00-22.00,
14. 1975
lørdag-sendag
vær
7.00-23.00
AUGUST
t?
fa
AALBORG
indfbdclsc
erdernoget,
som
disse
afham
d?Estaing, edens
9.30
Indtrykket erind
men
1
8
Mandag .s
m
kl.
piller helt fgø
en a
afethelt nestående
e
stadigi rampelyset, trykket
er
den eptember
erhan
lleden
i forbindel
ind p liv,
hanrden
gået idet rivatedogenergibundt, fødte
e
Projektøren
bag
om
for til
gider ,fodbold
gå
Visse all
Gug, og tv
lave
skalikke
se D
-Vi dem
vil europæisk
noget
der
svinet
åndehul
Dejligt bliver til
Mølholm-boere:
Suregriseri
det
Stop nu
Påiore
l fod
19
lokalstof
Mere side
Varme
-vers
rdring
Vi deten
er
synes,
kedelig kun
mørke
benzintank,
Den skærm
der
ogfremmestælge olie
f service.
Viprofessionelfor s benzin,
erherørst
sælger
og
benzin.
detDerforenesteat kanøreibl.a.
god, er den nytte, g her
Men ikke viogsåvi hvor
området.har en
kiosk, du
fslik, toiletartikler
å kaffe,
kancigaretter, pibetobak,
cerutter, is,m.m.
chokolade, andet
sodavand
og
.ytr
Er ore
v sociale
KRONIK?
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0114.png
ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0115.png
ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG
brugerne
måske
flæse
memålere
at
gnvarme
overvejer
lvaflæsning
føre
adør
g
I alt5måleraflæ
lrne
fjemvarme.medt
v erbeskæftigetop-
sere
lgore
forbruget. a
Uvis
selvaflæsning
rmebliver alle
måler-
føres. ikke gennem
Deter
aflæsere
overflødige.i
de
med
nødvendigtl.a.
ning medaflæsning
forbindelse flytning
b
et
v
singe-
Brand
org
ibil
Posten
kundetjeneste
I
værdien.reklamebureau
til
r,
på
Brandvæsen
Keatuleilfea
iAlborf
andre
blandt enskrivelse
me
p-plads
måtte
Jernbanegade
Aalborg ud at Her meningen,kal rekreativt medoenom centrale Endnu
5>l< i
rlbeWI|S
orienterer
erogbogtrykkere
s
s s det
Ålborg
onsdag rykkefor erdet vil atder værekun områdeetnaturligere punkt.
kundetjenestennye
omde
udseende
opfyldningen fortgive
foregå,
men a soen
em middag påparke
Kerte
1976.
regler adresseløse
bilbrand
slukke ved
en
Tr'efaa:
IM
JM
(06)
for
forsen
Aalborghal-
ringspladsen
delser 1. Det ker
ogomportoforhøjel
len.
L-je.
la
trsii'-å
«r.
s
serne april. gla
pr.
En Boulevarden
An
time Mary
overskriften:
»En
lifter
del
tglflf©'igve.1ae«ort
>.er
Hbu ftordlf-
under
tunf
#n
inlorxtic.?.«steril«,
"aaakiatrl fået
gtn v
ke halv efter Aal
dersen.
gjort
en
n
deligyhed
e- havde 10,bil.
borg. parkeret
sin
lig... - ogensør??
P»t
gjif:
opdagede formentlig
enforbipasserende
/, dreeceleeejleer. os tgbedr for oetfceeerfele
ftnJer eriontérinf
TrdlAft t »is
f
ny« regler p
t varld
atder i iden. kort
fortene
afen
opstået
VARME ? Det an
ng pågrund
slutning
såTONER k
atselv
/.
IlLilUX
derkelenililatetivn# vien
Fer lpse
t
Upoettekster, f»idc 1.aprilvdlsggar orientering
blive koldt,
hirtift flLr?e fra
os
tærmusikere mili-
lse iledningsnettet.
forruden,
Varmen indtræk
sprængte gik
do
s
nye
måopgive
i år.
at
ledningsnet
ogi inden
og
lokke
tDerfor
udaf
VaT
druM - give for l»4atrethenvandele#
deretteoner har
Ir«
brandvæsnet
op rog.ogfik
instrumenterne.
La
Har ijrttilat aorgen udtrykg a
til
Prinsens
il-
nåede
y-
ea.
unesfrem slukket
den.
fraViborgmusik
de
korpsLivregiments
udendørs droppet
minikoncerter
i
Hed hilsen
venlig
I
for ntid.
Aalborg-området
e ind
landshavnen, hos
ogpåvejtil
l
stedet
vJCt'k i
rykker
Hjorring der phold
gores o
Knud
fHinc
Jenaen
andet
påblandt orkestret
plejehjem.
Ottosen
»Nordkær« al.sandsynlighedViharlavet aftale tilstor læde områdets
Icnnarbcrg
gårdejer på
EfterSoi udkanten ? etemitfabrikken.
vilmed
den der?
gtil foror
I dag detsåledes
er Parkpleje
iNørhalne.
Molholm
afskal
at måger, sorg bebo
f
En en og blød meddelelse hjemmet påVan
sod. sur en
Lions
men Man
Under iAalborgHasseris være
led
besøget Jacques
et atsoenia
par v ernevar ket sårygtede, ETATSFORM postal henvendt gen I
derfår
NY
etaten
ambassadør
? Post-tilpublikum. P sig besøg. gæster
sages Belgiens i Og dnuår omreddet. .rundes« hjørner i området.falvorlig telegrafvæsenet når har har ostens i Nørresundby,
et s håber
v
især
g
s
atder af en
musi
hargen
Det
Smets
af
konsul hvisområdet be af.Det ilsige, udpe
og århundreder sig kundetjeneste nu kerne april pleje
boerne
vil steder fået
påspecielt det have
forurening etydningnem
at
Anne
bergvejens
a
Aalborg
i a
betjent brudt udentdet hjem Aalborg. sker
Aalborg, Niels soen i områderne opfyldninger mere kunne grundvandet,
direktør Stroy- og
gede skal
for
Det
n
må
er samme? 2 ?
-
berg.
den lobet omkring Jensen.oplyserbeboernesb
i tilrekreativt naturligt
affåår områ- udseende, Jo
været
drikkevand. afetformfuldendt gåetmed informations idag den 3. som
ng
ske kedeligt sprog, udover
?--og
lidt
omdannet
hannes
På
afkommu
Dronningens bliver
ske
;de.
stadsdyrlæge
Viggo
nenforanledning OMVEJ
udtog forskellige
317 Livregiment
fylder år.Såder
Motorcykel
Soen indtil fådage
u
k
Torpet.
Aalborg,
har
byenan is fordelag tid
tilkincert
a
ogsåkaserne påNørre
?
afvandet,
Hanne Skuespillerparret gøreig
:siden for foropfyld-
prøvervandetsanalyser bUldalPeter
dysten. Uttrup denne
brugt fra
og var der. egge formedvir bemærket
som
og Schrøtigt
dag.
rg.
bil
ramte
Jan Møller væretaffald pro-
viste,
at
pH-tal
rost
dArbejdsmand Iningsplads Etemit-
højere
ta
meget endnormalt. i »Mordet når
jduktionen Det
I bilerer.
for ken denpåMarat«,
FabrikpåDansk
en5n-
a
26.
v drager
Hjortevejskade ki Aalborg. area Etemit-affaldet vandetser etudtryk vedsæsonslutningen JUBILÆUMSFAKTA Deteakta Aal
Skalborg ommune,erAaldet rugt opfyldningpH-værdien Andre ikke ligeej, det forbindelse Aalborg mednehæfter
ger
us tU
til bliver
biområdet. i ste
andre
med ?har spækket f om e
surhedsgrad.
måttebehandling borg
e
på pålerne, der jer steder
en
o-
H i dag, det
500 jubilæum borg avn og
viste,
stuenskrammer,
da
han
menetemitfabrikken kommuneprøver atetemit-affaldet Teater virkehavnevæsenet to detindeholder an
fra
Aalborg mod Havns års
n-
nuudgivet
har
enhistorisk
? Aalborg
målt
I
de vi tid akkurat
Hvor deerhenne, dansk enmen åske
monom februar, envtnter, m normal Tamperaturan
Lufthavn:
Aalborg
bli
viskrev i kaldte det i dennden
viber,vitankeløst
Kl. idag,5r. C.
12 0 C
ver nu a grøft. Laveste-i-ggr.
ogsom
inat 6,7
kolde.
Klarer Solsorterne
forforårsbebudere?Den
a
heller
eller
m
in
dekuldegraderne,å
siger be
:
Selv de
dedøpågrund afsted?
afoptimis sidst februar Kl.Baromatarstand
genting.iom var
12 mm
767.0(10223
der vil inok
dem
som Igår mm mb)
men. sendte kun gyndt marken.
Her der v
766,9 (1022,4
mb)
lærken rende nø
over rDe
og n dermåtte
undt
at
ne finde ogle,trøste jesmed hinandeni
bukke Vi å os haven
under.m
efter
? på
skrutryggedeKl.fugtighedagrad:
med. tiloverholdelse pudsige, at nu Luftens 60
atflertalletklarer
dog i deres betyder,
i 90
12dag pct.
Evnen
sig. stor. vinterskal som
facon,
Igår pct.
a gøresvedrø
naturen Selv
er sammenklader ltså opkoner.
sommerrevir
derses vil
rende i
gækker,
ogkatte
Apotekervagt:
skede
imartsfrosten, Driften ikke
fuglene
rejse kannemlig fryses Budolfi
og
Apotek
stilkene
igen. derved ud. det med
neOg samme
eetgoder
e
Og som hårdtset dagenes solly
bider
senvinteren,
IAalborg:
tåle
når
i næsen: lokketog Man an længde.
Haveblomsterog k hvor vier Lægevagten
meget,
Telefon11
13 2
6
buske ikke videre ved, Det
man
var i år.I fjor ar henneåret. langt ma
frem
på
samme
langt
D nyt
tilat
abnormt, vinte holde fåviberne derne: 12 8 0, o
alting ild.fordi v forhåbentlig Bert Har e tilAalborg-sl-
Ring 5 0 l
m I årtangerede stand.
var
ren
kal
312.
skriveren
VÆRDIDE
By
AT
V
trods
Håb kulden
Affaldet
fra ternit-Fabrikken
E
iAalborg
bruges
til t Limf af
istedetrettejords-kysten
a
Limfjord-kysten
skal ud
rettes
for
Nuat Mølholm
s ved fyld
stop
isøen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0116.png
ARTIKLER FRA AALBORG STIFTSTIDENDE 1975-76 – ORIGINALARTIKLER VEDLAGT SOM BILAG
“Alt det hvide på billledet
er opfyldt materiale fra
Dansk Eternitfabrik”
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0117.png
EGHOLM
3. Limfjordsforbindelse – placering
gennem områder forurenet med asbest
2023
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0118.png
Matriklens placering på kort
Fra Region Nordjylland
Jordforureningsattest
Udskrevet 11. december 2021
Denne attest bygger på de oplysninger, som Region Nordjylland har på udskrivningstidspunktet.
Matrikel
3a Gl. Hasseris By, Hasseris, Aalborg Kommune
Adresse
Ajstrupvej 20, 9381 Sulsted m.fl.
Matriklens status
Matriklen er: Kortlagt på vidensniveau 1 (V1­kortlagt). 
Region Nordjylland har viden om aktiviteter, der kan have medført forurening af matriklen. Det V1­kortlagte areal er
ikke blevet undersøgt, og mistanken om forurening er derfor ikke be­ eller afkræftet. 
Lokaliteter på matriklen : 851­00193
Indeholder data fra GST, Region Nordjylland, DMP, COWI og Sweco
Matriklens placering på kort
På lokaliteten er der viden om følgende aktiviteter, som har eller kan have forurenet
Navn på aktivitet
Godkendt fyldplads til affald fra Dansk Eternit og
Opfyldt kystområde
Udspredning af slam fra Renseanlæg Vest
Branche
ingen
ingen
ingen
Driftperiode
1977 ­ 1985
­ 1980
1980 ­
Region Nordjylland kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, overfladevand og
menneskers sundhed.
Kortlægningen efter jordforureningsloven er ikke færdig, og der vil derfor løbende kunne ske ændringer i regionens database.
Læs mere om Region Nordjyllands arbejde med jordforurening på www.jordforurening.rn.dk eller www.tjekdingrund.dk.
Få yderligere oplysninger ved at kontakte regionens "Kontor for Jordforurening":
Telefon: 9764 8276
Mail til Birgitte Gorgin: [email protected]
Du kan desuden få oplysninger hos din kommune, om matriklen er omfattet af "områdeklassificering". 
Indeholder data fra GST, Region Nordjylland, DMP, COWI og Sweco
På lokaliteten er der viden om følgende aktiviteter, som har eller kan have forurenet
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0119.png
Klostereng – placering
af tilkørselsanlæg 3.
Limfjordsforbindelse
+ område forurenet
med asbest
Illustration fra Vejdirektoratet
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0120.png
Etablering af rensningsanlægi i deponiområde
1982
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0121.png
Udvidelse af rensningsanlæg:
Øjenvidneberetninger :asbestaffaldet fra byggefeltet
omplaceres
1985
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0122.png
Udvidelse af rensningsanlæg:
Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet
omplaceres
1986
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0123.png
Udvidelse af rensningsanlæg:
Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet
omplaceres
1987
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0124.png
Udvidelse af rensningsanlæg:
Øjenvidneberetninger: Asbestaffaldet fra byggefeltet
omplaceres
1990
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0125.png
Det officielle deponi
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0126.png
Minimum 95.000 tons
asbestholdigt affald
ligger deponeret i den lille del, der udgør det officielle deponi
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0127.png
Tidslinie
1976:
Ministeriet for Offentlige Arbejder
giver Aalborg Kommune 0lladelse 0l at foretage opfyldning i søterritori-um i
Lim:orden vest for Aalborg med affaldsmateriale - herunder 35% asbestholdigt eternitaffald. DeBe bliver 0l
asbestlossepladsen Klosterengen. Tilladelsen blev givet på vilkår af, at opfyldningen skulle 0lendebringes inden 2 år fra
0lladelsens dato og kystsikring skulle udføres inden påbegyndelse af opfyldningen. DeBe krav valgte Aalborg Kommune og
0lsidesæBe.
Der går imidler0d over 11 år inden deBe arbejde færdiggøres eKer adskillelige påbud fra Ministeriet.
1988:
Kystsikringen og afdækning af asbestdeponiet på Klosterengen færdiggøres af Rambøll (skulle have været 0lendebragt
I 1978!!)
2015:
Aalborg Kommune gennembryder ved SvanholmgrøKen - uden lovliggørelse - asbestlossepladsen på Klosterengen.
Lovliggørelse forefindes stadig ikke.
2015:
Region Nordjylland etablerer en helikopterlandingsplads midt i asbestlossepladsen på Klosterengen. Ingen var
adviseret om forekomsten af asbest i området og byggearbejderne bar derfor ingen værnemidler ved den første del af
udgravningen. 300 tons asbestaffald blev :ernet under anlægget af heliporten, en del af deBe affald var rent asbeststøv.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0128.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0129.png
Hvorfor har hverken Aalborg Kommune eller
Rambøll vedstået sig deres viden om den
massive forurening i området?
Ingen foranstaltninger blev taget ved
udgravning til heliport i 2015 – ingen
beskyttelse hverken af arbejdere eller beboere
i området.
Det er en tanke værdig…
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0130.png
Aalborg Kommune og Rambøll nævner IKKE asbest i forbindelse med
udgravning til heliport i området i 2015
14/03/2023, 15:26
14/03/2023, 15:26
Gravearbejde afslørede farligt fund - som kommunen kendte alt til | Nordjyske.dk
ARTIKEL FRA NORDJYSKE 2/5-21
Gravearbejde afslørede farligt fund - som kommunen kendte alt til | Nordjyske.dk
NYHEDER
ERHVERV
SPORT
KOMMUNER
DEBAT
LÆS E-AVIS
Kirsten
Nordjyske har fået aktindsigt i processen op til byggeriet, og
selvom Aalborg Kommune både har været en del af
planlægning og medforfatter til VVM-undersøgelsen, som de
selv har godkendt, så har kommunen ikke nævnt deri, at de 40
år tidligere har lavet et deponi samme sted. Og at der derfor var
en vis risiko for at støde på gammelt affald fra eternitfabrikken
– heriblandt farlige asbestfibre, der kan føre til
lungehindekræft.
Kommunen fortalte altså hverken regionen eller entreprenøren
om deres eget deponi med farligt affald.
MILJØ
Gravearbejde afslørede farligt fund -
som kommunen kendte alt til
Selvom kommunen selv var med i planlægningen, nævnte de ikke noget om deponiet
nedenunder byggeprojekt. Det møder nu skarp kritik fra 3F
Rambøll har i et notat til kommunen vedhæftet billeder af, hvad de fandt i jorden under arbejdet. Foto: Rambøll
I alt blev omkring 300 tons asbestholdigt materiale kørt til deponi. Foto:
Rambøll
AALBORG:
Det er en af de overraskelser, man ikke har lyst til få,
når man har gang i de store gravemaskiner. Det er september
2015, og byggeriet af en ny helikopterlandingsplads til
lægehelikopteren er i fuld sving vest for Aalborg.
Men jorden er ikke som forventet – for under arbejdet finder
man både gamle eternitplader og rester af poser, hvor der står
asbesto på. Arbejdet stoppes, og der tages tre prøver – alle tre
viser, der er asbest i jorden.
For arbejderne, regionen, der har bestilt arbejdet, og Rambøll,
der er konsulent på projektet, kommer det som en overraskelse.
De vidste ikke, Aalborg Kommune tilbage i 1970’erne lavede et
deponi netop her til affald fra eternitfabrikken – for det havde
Thomas Lee
Journalist
02. maj 2021 kl. 06 00
Opdateret 09. maj 2022 kl. 14 22
Et svigt
Entreprenøren, Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S, har ikke
ønsket at stille op til interview om sagen. Men formanden for
3F i Aalborg, Allan Busk, mener det er uansvarligt, kommunen
ikke har fortalt, hvad der lå i jorden, inden arbejdet gik i gang.
- Det er da et svigt. Der er jo nogle mennesker, der kan have
fået asbest i lungerne på baggrund af det her.
https://nordjyske.dk/nyheder/a
alborg/kommunen-fortalte-ikke-
om-farlig-asbest-det-er-
uansvarligt/bc33bfaa-5dbb-
4210-b073-4f2cbe69c787
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0131.png
ARTIKEL FRA NORDJYSKE 2/5-21
Bill fra ovenstående artikel
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0132.png
Bill fra ovenstående artikel
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0133.png
Klostereng på land: Det øverste jordlag eroderer og blotlægger
kontinuerligt deponiet
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0134.png
Klostereng på land: Det øverste jordlag eroderer og blotlægger
kontinuerligt deponiet
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0135.png
Klostereng ved vand: Fiberdugen er revet løs
Udmunding af Svanholmgrøften ved Klostereng
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0136.png
VIDEO:JUNI 2021
Mandag morgen var der ryddet helt op.
Onsdag morgen så det sådan her ud:
Videoen er optaget 16. juni 2021 – umiddelbart efter samråd I transportministeriet hvor daværende transport
minister B. Engelbrecht anklagede MF S. Zimmer for at opfinde sin egen virkelighed. Vedlagt som bilag
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0137.png
2 tons
asbestholdigt affald
er blevet fjernet fra denne 300 m kyststrækning siden 2021.
Trods dette dukker fortsat nyt asbestaffald op.
Og støvet kan ikke oprenses!
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0138.png
Den dødelige konsekvens kommer
fra de mikroskopiske asbestfibre.
Der er sundhedsmæssig fare både
fra fibre som støv og fibre i vand
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Adskillige videnskabelige artikler påviser
sammenhængen mellem asbest optaget oralt og kræft i
eksempelvis mave og strube
Dokumentation vedlagt som bilag
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0140.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0141.png
“Ingeniøren har været i kontakt med flere
øjenvidner, bl.a. 72-årige Bjarne
Christoffersen fra Ferskenvej, der beretter
om, hvordan de dengang
så lastbiler køre
i pendulfart mellem fabrikken og
deponiet, frem og tilbage, frem og
tilbage, op gennem engarealet og
kyststrækningen og tilbage igen.
Sådan stod det på i et årti, ofte også om
natten, i weekenderne og i andre
tidsrum uden for det tilladte.
Dumpningen genererede voldsomme
mængder støv, der hang i luften som en
tåge. “
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0142.png
3. Limfjordsforbindelse gennem deponi nær Dall
Her er deponeret minimum 84.000 ton asbestholdigt affald
Illustration: Geohav
Deponi
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Transportministeren og Vejdirektoratet har IKKE vurderet konsekvenser ved
anlægsarbejdet i de meget store asbestdeponier i linjeføringen i deres VVM-rapport.
Kritikken affærdiges som om, det der forventes at kunne dukke op, er byggeaffald I
almen størrelsesorden.
Kritikken affærdiges med, at der findes helt vanlige metoder til at håndtere, den slags.
Kæmpestore asbestlossepladser uden bundmembran og uden forsvarlig
indkapsling
Der er imidlertid tale om kæmpestore deponier, der hverken er forseglet med
bundmembran eller forsvarligt indkapslet.
Der findes ingen vanlige metoder til at håndtere omfattende anlægsprojekter direkte i
et asbestdepot, tæt ved fjord, grundvand og afvandingskanaler og endda helt bynært
med beboelse få hundrede meter fra gravearbejdet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0144.png
Asbest er
kræftfremkaldende
De mikroskopiske, aflange fibre, kan indåndes som
støv. På den måde kan asbestfibrene trænge ud i
lungerne.
Jo tyndere fibrene er, jo længere ud i luftvejene kan
de nå. De fineste fibre kan trænge helt ud i
blodbanerne og sprede sig til andre dele af kroppen.
Asbestfibre i sedimentet på fjordbunden vil ved
opgravning og gravespild sprede sig til den marine
fødekæde og vandet. Transportministeriet har på
forespørgsel fra tidl. MF S. Zimmer, MF, oplyst at
asbestfibre IKKE kan oprenses fra vandsøjlen:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/tru/spm/617/
svar/1800485/2430327.pdf
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Sygdomstilfælde og dødsfald grundet asbest er stadig stigende
Antallet af asbestrelaterede sygdomstilfælde og dødsfald fra Dansk
Eternit Fabriks levetid er stadig stigende og eksperterne regner med at tallene først
topper i 2035. De beskæmmende tal knytter sig ikke kun til eternitfabrikkens
ansatte, men også mange uforklarligt ramte borgere, som ikke har haft deres gang
på eller i i umiddelbar nærhed af fabrikken. Statistikkerne knytter sig både til
asbestsygdomme på grund af støvfibre i lungerne, som asbestsygdomme
fremkommet ved at fibrene er slugt eller på anden måde trængt ind i væv og hinder
(eks. testikel- eller bughinde). Asbesten har allerede alt for mange liv på
samvittigheden - især i Aalborg.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0146.png
Ansvaret er DIT
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0147.png
Tak for opmærksomheden
L I S B E T H FA S T
TA L S K V I N D E , B O R G E R B E V Æ G E L S E N
[email protected]
Tlf. 2614 8333
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0148.png
-- AKT 311286 -- BILAG 8 -- [ Bilag 3. Aalborg Kommune overskrider med 12 år. 341286183461864 ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0149.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0150.png
-- AKT 311286 -- BILAG 9 -- [ Bilag 4. Videnskabelig-artikel-omkring-asbest-fibre-i-undergrunden (1) ] --
Journal of Hazardous Materials Letters 2 (2021) 100015
Contents lists available at
ScienceDirect
Journal of Hazardous Materials Letters
journal homepage:
www.elsevier.com/locate/hazl
Mobility of asbestos fibers below ground is enhanced by dissolved organic
matter from soil amendments
Sanjay K. Mohanty
a,d,
*
, Ashkan Salamatipour
b,d
, Jane K. Willenbring
c,d
a
Civil and Environmental Engineering, University of California, Los Angeles, CA, USA
Midwestern University, Chicago College of Osteopathic Medicine, Downers Grove, IL, USA
c
Department of Geological Sciences, Stanford University, Stanford, CA, USA
d
Formerly in the Department of Earth and Environmental Science, University of Pennsylvania, Philadelphia, PA, USA
b
A R T I C L E I N F O
Keywords:
Asbestos mobility
Humic acid
Fulvic acid
Chrysotile
Groundwater pollution
Asbestos remediation
A B S T R A C T
To prevent exposure of millions of people living near thousands of contaminated sites to asbestos, the sites are
typically capped with soil and amendments, assuming asbestos mobility underground is negligible in all conditions.
Here, we disprove this long-standing assumption and showed that the presence of certain types of dissolved organic
matter (DOM) can facilitate the transport of the asbestos fibers through packed sand or soil columns. The column
scale simulates asbestos transport without and without DOM, although asbestos transport at a longer scale through
aquifer may vary because of soil heterogeneity. Our data shows that the extent of fiber transport in soil is affected by
DOM quality: fulvic acid
>
humic acid
>
natural organic matter isolated from Suwanee River, a model terrestrial
organic carbon. We attribute the results to the ability of DOM to affect aggregation of asbestos fibers and limit their
attachment on soil. Thus, types of organic amendments applied on asbestos-contaminated sites may have an
unintended consequence: transport of asbestos fibers to shallow groundwater to receiving streams or rivers, from
where they could be resuspended in the air via irrigation or drying of the riverbed.
1. Introduction
Studies on exposure to asbestos fibers via air have received a lot of
attention due to their implication to lung cancer and mesothelioma
(Furuya
et al., 2018; Nielsen et al., 2014; WHO, 2006),
whereas exposure
of asbestos via water received far less attention, despite increased risks of
stomach cancer from ingested asbestos (Fortunato
and Rushton, 2015).
Furthermore, environmental exposure through water or soil has been
assumed to be negligible (Fuller,
1977)
with the premise that asbestos
fibers should stick with soil and be filtered out of infiltrating water.
However, recently asbestos fibers were found underground hundreds of
meters away from their source (Buzio
et al., 2000; Emmanouil et al.,
2009; Buck et al., 2013),
suggesting an alternative asbestos exposure
pathway: shallow groundwater. Typically, asbestos-containing materials
are buried in the soil to prevent erosion. However, smaller fibers may be
produced in the waste piles by abrasion during transportation or storage.
Owing to their smaller size, the fibers have a higher potential than bulk
asbestos for transport in water. They could be transported from the waste
piles via infiltrating water to groundwater. Use of contaminated
groundwater for irrigation (Turci
et al., 2016)
and showering or indoor
humidifiers (Roccaro
and Vagliasindi, 2018)
have been shown to increase
asbestos inhalation risk (Fig.
1).
Thus, it is critical to understand the
environmental conditions that increase the mobility of asbestos fibers
from contaminated soil to groundwater.
A lack of research on asbestos fiber mobility in porous media limits our
understanding of environmental factors that may trigger the transport of
fibers in soil. Assuming asbestos fibers behave similarly to other mineral
colloids in water, the fiber mobility in the soil can be predicted based on
numerous colloid transport studies (Ryan
and Elimelech, 1996).
Colloids
are transported through soil by infiltrating water and deposited on grain
surfaces by settling, interception, and diffusion as predicted by colloid
filtration theory (Elimelech,
1994).
Thus, transport and removal of
colloids can be affected by physical factors such as size (Pelley
and
Tufenkji, 2008),
the shape of colloids (Seymour
et al., 2013),
and the
distribution of pore sizes in soil (Bradford
et al., 2002),
and chemical
factors such as pH (Bergendahl
and Grasso, 1999),
ionic strength
(Tufenkji
and Elimelech, 2005),
and the presence of phosphates and
dissolved organic carbon (Hofmann
and Liang, 2007),
which affect the
interaction between colloids and soil.
Unique physical and surface chemical properties of asbestos fibers
could affect their transport in soil. Asbestos fibers have long aspect ratios
with fiber length within the range of 100
m
m (Skinner
et al., 1988).
Thus,
they are expected to get trapped in soil pores due to physical straining
(Bradford
et al., 2006).
As diffusion or transport of fibers along the
* Corresponding author at: Civil and Environmental Engineering, University of California, Los Angeles, USA.
E-mail addresses:
[email protected]
(S.K. Mohanty),
[email protected]
(J.K. Willenbring).
http://doi.org/10.1016/j.hazl.2021.100015
Received 18 June 2020; Received in revised form 11 January 2021; Accepted 18 January 2021
Available online 27 January 2021
2666-9110/© 2021 The Author(s). Published by Elsevier B.V. This is an open access article under the CC BY-NC-ND license (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-
nd/4.0/).
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0151.png
S.K. Mohanty et al.
Journal of Hazardous Materials Letters 2 (2021) 100015
Fig. 1.
Potential transport pathways of asbestos fibers in groundwater from contaminated sites.
longitudinal axis is expected to be higher (Wu
et al., 2017),
fibers can pass
through pores that are smaller than the length but bigger than the width of
fibers. Some asbestos minerals such as chrysotile—the most commonly
used asbestos mineral—exhibit a net positive surface charge in the water
around neutral pH because of an outer brucite-like layer (Pollastri
et al.,
2014).
As natural soil has a net negative surface charge, electrostatic
attraction between soil and chrysotile fibers can limit their mobility in
soil. The surface charge, however, can be reversed with increasing pH or
exposure to dissolved organic matter (DOM) (Morales
et al., 2011),
which
in turn could increase their mobility.
DOM is ubiquitous in surface and subsurface environments. The
concentration of DOM is expected to be high in the asbestos-contaminated
site because the protective capped soil layer typically contains biosolids
or compost to support vegetation cover (Li
et al., 2014; Gonneau et al.,
2017)
and to support soil microorganisms, which can biodegrade asebstos
using exudates (Mohanty
et al., 2018).
Yet, the ability of DOM to increase
the transport of asbestos fibers has not been evaluated. Herein, we
examine the effect of the presence of DOM on chrysotile fiber mobility in
soil. By injecting chrysotile fiber suspensions in the presence of DOM
through saturated soil or sand columns, we identify the potential culprit
for asbestos fiber mobility in soil or groundwater.
2. Material and methods
2.1. Asbestos suspension
Chrysotile was chosen as the model asbestos mineral because it is the
most commonly used asebstos type and ubiquitous in asbestos-contami-
nated sites (Li
et al., 2014).
To produce monodispersed chrysotile fibers,
chrysotile ore (Globe, Arizona) was first ground in dry condition
(Salamatipour
et al., 2016)
and then purified using ammonium chloride
and heat to remove brucite impurities (Benson,
1982).
The purified fibers
were dispersed by an ultrasonic probe, and large fibers (length
>
50
m
m)
were removed by settling the fibers with gravity for 30À45 min. Based on
Stoke’s law, 30 min is sufficient to settle particles larger than 50
m
m
assuming the particle density of asbestos is 2.6 g cm
À3
. The smaller size
fraction was used in this experiment due to their high potential for mobility
compared to the bulk particle. The size also simulates silt and clay particles,
which are typically eroded and transported from asbestos waste piles. The
resulting suspensions were diluted with deionized water to lower the
turbidity, equivalent to the fiber concentrations of 0.3
Æ
0.05 g L
À1
, based
on the calibration curve between fiber concentrations and absorbance or
turbidity of samples. The concentration was determined based on a
calibration curve of suspensions containing a known quantity of dried
asbestos fibers of a similar particle size range (Mohanty
et al., 2018).
To
examine the effect of DOM on asbestos mobility, three types of organic
carbon were used: fulvic acid, humic acid, and natural organic matter from
Suwannee River (Green
et al., 2015).
Concentrated DOM prepared from all
types of organic carbon fractions were spiked into the asbestos suspensions
to adjust the concentration of DOM between 0–25 mg L
À1
. The DOM stock
solution (250 mg L
À1
) was prepared by dissolving 25 mg of organic matter
in 25 mL of ultrapure water raised to pH 11 and diluting the stock solution to
100 mL. Filtration of stock solution through 0.7
m
m carbon fiber filter did
not result in changes in absorbance indicating the absence of particulate
organic carbon (>0.7
m
m).
To adjust the geochemical conditions of the suspensions, pH, ionic
strength, and DOM concentration were varied. The pH was adjusted
between 3–12 by adding a buffer solution containing 1 mM MOPS buffer
(MOPS, 3-N-morpholino propanesulfonic acid) and small quantities of
concentrated HCl or NaOH. To examine whether the organic buffer has
any effect on asbestos mobility, pH was also adjusted with only HCl and
NaOH. To examine the effect of ionic strength, NaCl was added to the
solutions to adjust the ionic strength to values between 0.1 mM–100 mM.
To examine the effect of other ions that may be present in soil leachate,
mobility experiments were repeated using soil leachate or suspensions
containing phosphate (1 and 5 mg L
À1
). To isolate the effect of
confounding factors, we examine the effect of geochemical factors
including pH, ionic strength, dissolved organic carbon quantity, soil
leachate, and phosphate concentration in sand columns. All soil column
experiments were conducted at pH 7 due to their relevance to the most
natural soil pH.
2.2. Asbestos mobility experiments
Coarse quartz sand (ASTM 20-30) and soil collected from BoRit, PA
—a
site previously contaminated with asbestos-containing material—were
used as porous media for this study. Sand or sieved (< 2 mm) soil was
packed in glass columns (2.54 cm ID and 15 cm length) and flushed with
deionized water at 12 cm h
À1
or 2 pore volumes per hour using a peristaltic
pump for 24 h from bottom to top to displace air, maintain saturation, and
remove any loosely attached natural colloids. Solution without asbestos,
adjusted to a specific pH, ionic strength, with and without specific DOM,
was injected from the bottom of the column to equilibrate the packed sand
or soil with the geochemical composition of the asbestos suspension. After
flushing 10 pore volumes of the asbestos-free solution, 4 pore volumes of
asbestos suspension with and without DOM was injected through the
columns, followed by injection of 4 pore volumes of asbestos-free solution
to flush fibers from pore water. The effluents were collected at 10 mL
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0152.png
S.K. Mohanty et al.
Journal of Hazardous Materials Letters 2 (2021) 100015
fractions and analyzed for asbestos fibers. Control experiments without
asbestos were conducted to measure the background turbidity under the
same experimental conditions. The difference in turbidity of samples
collected in experiments with and without asbestos fibers was used to
quantify the approximate concentration of asbestos fibers in the effluent.
This method eliminates the contribution of soil particles and any
background asbestos present originally in the soil to effluent turbidity
values and helps estimate the percentage of injected asbestos transported
through sand or soil columns.
Effluents were analyzed for pH and optical density (Hach DR 2700).
The optical density of suspensions at 595 nm was used as a surrogate
measure of asbestos concentration in water. At this wavelength, the
color of the suspension from any added DOM has a negligible (<0.1 %)
effect on the optical density of the suspension. This method assumes
that any increase in absorbance during the experiments was due to the
presence of asbestos fibers or particles in the effluent. To confirm the
presence of asbestos fibers, the effluent samples were concentrated to
10x concentration. Briefly, nearly 10 mL suspension in 15 mL
centrifuge tube was centrifuged at 5000
g
for 10 min, and 9 mL
supernatant was discarded, leaving behind settled asbestos with 1 mL of
effluent. A drop of concentrated (10x) suspension was dried and
analyzed for fiber morphology using a scanning electron microscope
with an energy-dispersive X-ray spectroscope (SEM-EDX). The asbestos
samples were not coated with gold before SEM analysis. To measure any
change in surface charge of chrysotile fibers in the presence of DOM,
electrophoretic mobility of asbestos fibers at neutral pH was measured
with and without the presence of humic acid, fulvic acid, and natural
organic matter (10 mg/L), and corresponding zeta potential was
estimated (Pollastri
et al., 2014).
3. Results and discussion
3.1. Dissolved organic matter enhanced asbestos mobility in sand and soil
columns
Using three types of organic carbon from the same sources, we showed
that the presence of DOM increased asbestos mobility in soil columns
(Fig.
2)
and sand columns (Fig. S1, Supporting Materials). The columns
experiments where no DOM was used showed no detectable breakthrough
curves in sand columns (Fig. S1) and soil columns (Fig. S2). When DOM
was not used in the suspension, the effluent turbidity in columns without
and with asbestos was similar, indicating limited to no asbestos mobility
without DOM. In contrast, when DOM was used, effluent turbidity in
columns with asbestos was signficantly higher than effluent turbidity
without DOM, indicating transport of asbestos through soil columns was
enhanced in the presence of DOM. Subtracting the area below the
breakthrough curves in control columns (without asbestos) from the area
below the columns with asbestos, we estimated the recovery or net
amount of asbestos transported through columns in the presence of each
type of DOM. The fraction transported in the presence of FA, HA, and
NOM are 10.4 %
Æ
0.2 %, 4.4 %
Æ
0.8 %, and 0.4 %
Æ
0.8 %, respectively.
The result indicates that NOM has the least effect on asbestos mobility
compared with humic or fulvic acids.
SEM image of asbestos fibers size in the effluent showed that some
fibers with a size of nearly 10
m
m were transported through columns
(Fig.
3),
indicating pore size in sand columns were large enough to permit
passage of large asbestos fibers, especially along with the fiber c- or z-axis.
Smaller fibers were appeared lighter compared to large and thicker fibers
(dark) due to excess charging under the electron beam during SEM image
aquisition. It should be noted that effluent samples were concentrated by
a factor of 10 by centrifugation before evaporating a drop of concentrated
asbestos suspension on SEM grids. Thus, fibers were aggregated on the
SEM grid. Therefore, the result should not be used to quantify aggregation
state and any change in the size distribution of fiber during transport
through sand or soil columns.
3
Fig. 2.
Transport of asbestos fibers through duplicate soil columns, in the presence
of 10 mg/L of (a) fulvic acid (FA), (b) humic acid (HA) or (c) natural organic
matter (NOM). The ionic strength (I) was adjusted to 10 mM and the pH was
adjusted to 7. Duplicate experiments were conducted for each condition: with or
without asbestos in the influent. The data for control columns where no DOM was
used is provided in Figure S2.
We attributed DOM-facilitated transport of asbestos fibers to
alteration in aggregation or dispersion of asbestos fibers in pore water
by DOM, which could have made the fibers move through soil pores with
limited interaction with soil grains. We observed a lack of settling of fibers
in fulvic acid solution in 24 h and formation of stratified layers in the
absence of DOM tested in this study, indicating that the addition of DOM
increase the stability of the fiber suspension (Supporting Material).
DOM can also alter the surface charge of chrysotile fibers and change
their interaction with the soil. Zeta potential measurement indicates that
the zeta potential of chrysotile was reversed from net positive (2.34
Æ
0.57 mV) to negative (-44.45
Æ
13.21 mV) in the presence of all DOM at a
concentration of 10 mg/L at pH 7. Thus, electrostatic repulsion between
DOM-coated chrysotile and soil could partially explain an increase the
fiber mobility in the presence of DOM. We attributed the increase in
transport of asbestos fibers to a decrease in interaction of asbestos fibers
with soil and an increase in stability of asbestos suspension in the presence
of DOM, similar to transport of other positively charged minerals such as
hematite, goethite, and magnetite (Philippe
and Schaumann, 2014).
However, surface charge reversal alone may not explain the observed
increase in asbestos mobility in sand or soil, partly because an increase in
pH from 3–12 did not have any effect on asbestos mobility in sand
columns (Fig. S3). An increase in pH beyond the point of zero charges of
chrysotile is expected to reverse the surface charge of chrysotile from net
positive to net negative and increase their transport through the sand.
However, we did not observe an increase in transport of asbestos fibers at
pH 12, suggesting that pH does not affect asbestos mobility. Exposure to
phosphate, which can also reverse surface charge, and soil leachate,
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0153.png
S.K. Mohanty et al.
Journal of Hazardous Materials Letters 2 (2021) 100015
subtracting the area of control experiments (no asbestos), we estimated
that on average 10.4 %, 4.4 %, and 0.4 % of applied asbestos fibers were
transported in the presence of fulvic acid, humic acid, and natural organic
matter, respectively. These results confirmed that DOM quality is critical
in determining the extent to which they can increase asbestos mobility in
soil. It should be noted that the pH of suspension (7.0
Æ
0 0.2) was
buffered using 1 mM or 209 mg L
À1
MOPS, which is also another type of
DOM. Yet, effluent turbidity did not increase, indicating MOPS did not
affect the mobility of asbestos fibers. A lack of fiber mobility in the
presence of 209 mg L
À1
MOPS buffer further confirmed that DOM quality
is critical for fiber mobility. However, the characteristic property of DOM
or specific quality that may make it effective for asbestos mobility is not
clear. Our study shows that negative charge density may be one attribute
of DOM that could affect asbestos transport. Fulvic acid, humic acid, and
natural organic carbon contain carboxyl or other negatively charged
functional groups, which can bind with positively charged surfaces via
adsorption or complexation. Based on the properties of these well-
characterized organic carbons, fulvic acid has higher negative charge
density than humic acid, and humic acid has higher negative charge
density than natural organic carbon (Green
et al., 2015).
Mechanism of
DOM adsorption on inorganic colloids highly depends on the character-
istics of colloids and DOM characteristics such as molecular structure,
charge, hydrophobicity, molecular weight, and conformation (Philippe
and Schaumann, 2014).
Thus, future studies should examine the relative
importance of the specific DOM qualities on asbestos mobility.
3.3. Environmental implications
These results may have profound consequences on the asbestos
mobility in soils and groundwater, which in turn could increase asbestos
exposure to millions of people living near asbestos-contaminated sites.
For instance, if the DOM released from compost and biosolids from the
capped soil layer increases the release of asbestos fibers from the
contaminated soil, it could increase the fiber transport to surface water
via shallow groundwater. Thus, this alternative asbestos exposure route
via groundwater should not be ignored, and organic amendment types
should be selected based on their potential impact on asbestos mobility.
Caution should be practiced in extrapolating the results of this bench-
scale study to field sites because of the difference in the scale of transport
at the field site (Leij
et al., 2016),
the grain size distribution of soil and
asbestos, types of asbestos minerals, and DOM concentration and quality
(Lyon
et al., 2011).
4. Conclusions
Our results disproved the prevailing assumption that asbestos fibers
are immobile in soils and could not move in groundwater in all conditions.
We showed that exposure to certain types of DOM at the contaminated
sites can increase asbestos mobility. The extent to which DOM increases
asbestos mobility depended on the DOM quality: fulvic acid
>
humic acid
>
natural organic matter. We surmised that a combination of increased
stability of asbestos fiber suspension and decreased interaction between
the fiber and soil or sand grain in the presence of DOM could increase the
mobility of asbestos fibers through soils.
Declaration of Competing Interest
The authors declare that they have no known competing financial
interests or personal relationships that could have appeared to influence
the work reported in this paper.
Acknowledgments
The breakthrough concentration of asbestos fibers decreased in the
following order: fulvic acid
>
humic acid
>
natural organic matter
(Fig.
2).
Integrating the area underneath the breakthrough curve and
4
Fig. 3.
SEM picture of chrysotile fibers in influent (A) and effluents of sand (B) and
soil columns (C). Note the scale of the bar is different in each figure.
which may contain some organic carbon, did not alter asbestos mobility
through sand columns. Thus, we assume that DOM can affect asbestos
fiber behavior such as aggregation in the suspension and its interaction
with soil or sand surface, both of which can affect asbestos mobility.
3.2. Dissolved organic matter quality is critical for asbestos fiber mobility
We thank Jamie Ford (Singh Center for Nanotechnology, University of
Pennsylvania) for assistance in the acquisition of SEM images of asbestos
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
S.K. Mohanty et al.
Journal of Hazardous Materials Letters 2 (2021) 100015
Hofmann, A., Liang, L., 2007. Mobilization of colloidal ferrihydrite particles in porous
media - an inner-sphere complexation approach. Geochim. Cosmochim. Acta 71 (24),
5847–5861.
Leij, F.J., Bradford, S.A., Sciortino, A., 2016. Analytic solutions for colloid transport with
time- and depth-dependent retention in porous media. J. Contam. Hydrol. 195, 40–51.
Li, J., Dong, Q., Yu, K., Liu, L., 2014. Asbestos and asbestos waste management in the Asian-
Pacific region: trends, challenges and solutions. J. Clean. Prod. 81, 218–226.
Lyon, S.W., Grabs, T., Laudon, H., Bishop, K.H., Seibert, J., 2011. Variability of
groundwater levels and total organic carbon in the riparian zone of a boreal catchment.
J. Geophys. Res. Biogeosci. 116 (G1) .
Mohanty, S.K., Gonneau, C., Salamatipour, A., Pietrofesa, R.A., Casper, B., Christofidou-
Solomidou, M., Willenbring, J.K., 2018. Siderophore-mediated iron removal from
chrysotile: Implications for asbestos toxicity reduction and bioremediation. J. Hazard.
Mater. 341, 290–296.
Morales, V.L., Zhang, W., Gao, B., Lion, L.W., Bisogni Jr., J.J., McDonough, B.A.,
Steenhuis, T.S., 2011. Impact of dissolved organic matter on colloid transport in the
vadose zone: deterministic approximation of transport deposition coefficients from
polymeric coating characteristics. Water Res. 45 (4), 1691–1701.
Nielsen, L.S., Baelum, J., Rasmussen, J., Dahl, S., Olsen, K.E., Albin, M., Hansen, N.C.,
Sherson, D., 2014. Occupational asbestos exposure and lung cancer-a systematic review
of the literature. Arch. Environ. Occup. Health 69 (4), 191–206.
Pelley, A.J., Tufenkji, N., 2008. Effect of particle size and natural organic matter on the
migration of nano- and microscale latex particles in saturated porous media. J. Colloid
Interface Sci. 321 (1), 74–83.
Philippe, A., Schaumann, G.E., 2014. Interactions of dissolved organic matter with natural
and engineered inorganic colloids: a review. Environ. Sci. Technol. 48 (16), 8946–8962.
Pollastri, S., Gualtieri, A.F., Gualtieri, M.L., Hanuskova, M., Cavallo, A., Gaudino, G.,
2014. The zeta potential of mineral fibres. J. Hazard. Mater. 276 (0), 469–479.
Roccaro, P., Vagliasindi, F.G.A., 2018. Indoor release of asbestiform fibers from naturally
contaminated water and related health risk. Chemosphere 202, 76–84.
Ryan, J.N., Elimelech, M., 1996. Colloid mobilization and transport in groundwater.
Colloids Surf. A-Physicochem. Eng. Asp. 107, 1–56.
Salamatipour, A., Mohanty, S.K., Pietrofesa, R.A., Vann, D.R., Christofidou-Solomidou,
M., Willenbring, J.K., 2016. Asbestos fiber preparation methods affect fiber toxicity.
Environ. Sci. Technol. Lett. 3 (7), 270–274.
Seymour, M.B., Chen, G.X., Su, C.M., Li, Y.S., 2013. Transport and retention of colloids
in porous media: does shape really matter? Environ. Sci. Technol. 47 (15), 8391–
8398.
Skinner, H.C.W., Ross, M., Frondel, C., 1988. Asbestos and Other Fibrous Materials:
Mineralogy, Crystal Chemistry, and Health Effects. Oxford University Press.
Tufenkji, N., Elimelech, M., 2005. Breakdown of colloid filtration theory: role of the
secondary energy minimum and surface charge heterogeneities. Langmuir 21 (3),
841–852.
Turci, F., Favero-Longo, S.E., Gazzano, C., Tomatis, M., Gentile-Garofalo, L., Bergamini,
M., 2016. Assessment of asbestos exposure during a simulated agricultural activity in
the proximity of the former asbestos mine of Balangero, Italy. J. Hazard. Mater. 308,
321–327.
WHO, 2006. Elimination of Asbestos-related Diseases (No. WHO/SDE/OEH/06.03). World
Health Organization.
Wu, L., Ortiz, C.P., Jerolmack, D.J., 2017. Aggregation of elongated colloids in water.
Langmuir 33 (2), 622–629.
fibers. The illustrations in
Fig. 1
and TOC art were made using Integration
& Application Network (Ian), University of Maryland Center for
Environmental Science. This study was supported by the University of
Pennsylvania’s SRP Center Grant (P42 ES027320),
“Asbestos
fate,
exposure, remediation, and adverse health effects” from the National
Institute of Environmental Health Science (NIEHS).
Appendix A. Supplementary data
Supplementary material related to this article can be found, in the
online version, at doi:https://doi.org/10.1016/j.hazl.2021.100015.
References
Benson, R.F., 1982. Method for Leaching Magnesium from Magnesium Hydroxide-
containing Composition. Carey Canada Inc.
Bergendahl, J., Grasso, D., 1999. Prediction of colloid detachment in a model porous media:
thermodynamics. AIChE J. 45 (3), 475–484.
Bradford, S.A., Yates, S.R., Bettahar, M., Simunek, J., 2002. Physical factors affecting the
transport and fate of colloids in saturated porous media. Water Resour. Res. 38 (12) .
Bradford, S.A., Simunek, J., Bettahar, M., van Genuchten, M.T., Yates, S.R., 2006.
Significance of straining in colloid deposition: evidence and implications. Water
Resour. Res. 42 (12) .
Buck, B.J., Goossens, D., Metcalf, R.V., McLaurin, B., Ren, M., Freudenberger, F., 2013.
Naturally occurring asbestos: potential for human exposure, Southern Nevada, USA.
Soil Sci. Soc. Am. J. 77 (6), 2192–2204.
Buzio, S., Pesando, G., Zuppi, G.M., 2000. Hydrogeological study on the presence of
asbestos fibres in water of northern Italy. Water Res. 34 (6), 1817–1822.
Elimelech, M., 1994. Effect of particle-size on the kinetics of particle deposition under
attractive double-layer interactions. J. Colloid Interface Sci. 164 (1), 190–199.
Emmanouil, K., Kalliopi, A., Dimitrios, K., Evangelos, G., 2009. Asbestos pollution in an
inactive mine: determination of asbestos fibers in the deposit tailings and water. J.
Hazard. Mater. 167 (1–3), 1080–1088.
Fortunato, L., Rushton, L., 2015. Stomach cancer and occupational exposure to asbestos: a
meta-analysis of occupational cohort studies. Br. J. Cancer 112 (11), 1805–1815.
Fuller, W.H., 1977. Movement of Selected Metals, Asbestos, and Cyanide in Soil:
Applications to Waste Disposal Problems. Municipal Environmental Research
Laboratory, Office of Research and Development, US Environmental Protection Agency.
Furuya, S., Chimed-Ochir, O., Takahashi, K., David, A., Takala, J., 2018. Global asbestos
disaster. Int. J. Environ. Res. Public Health 15 (5), 1000. https://doi.org/10.3390/
ijerph15051000.
Gonneau, C., Miller, K., Mohanty, S.K., Xu, R., Hwang, W.-T., Willenbring, J.K., Casper, B.
B., 2017. Framework for assessment and phytoremediation of asbestos-contaminated
sites. Environ. Sci. Pollut. Res. - Int. 24 (33), 25912–25922.
Green, N.W., McInnis, D., Hertkorn, N., Maurice, P.A., Perdue, E.M., 2015. Suwannee river
natural organic matter: isolation of the 2R101N reference sample by reverse osmosis.
Environ. Eng. Sci. 32 (1), 38–44.
5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0155.png
-- AKT 311286 -- BILAG 10 -- [ Bilag. A. received_713810803853492 ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0156.png
-- AKT 311286 -- BILAG 11 -- [ Bilag B. Foto af asbestholdigt eternit ved lavvande ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0157.png
-- AKT 311286 -- BILAG 12 -- [ Bilag C. Asbest i fjordbunden ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0158.png
-- AKT 311286 -- BILAG 13 -- [ KRITIK af Egholmmotorvej Asbest er miljø-og sundhedsfarligt og udgør stor risiko! ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Betina Thøgersen ([email protected])
KRITIK af Egholmmotorvej: Asbest er miljø-og sundhedsfarligt og udgør stor risiko!
11-01-2024 09:32
Høringssvar:
Jeg vil her give udtryk for min store bekymring angående miljøvurderingen og rapporteringen relateret til
Egholm motorvejsprojektet, specifikt i konteksten af testning for asbest og PFAS i Limfjorden.
Den høje grænseværdi for detektion af asbest er bekymrende. Det er afgørende, at grænseværdierne er sat
på niveauer, der tilstrækkeligt beskytter miljøet og folkesundheden.
Iflg. Tænketanken GEOHAV er den benyttede detektionsgrænse for asbest i de udførte analyser (100 mg
asbest pr. kilo udtørret havbundsmateriale) urealistisk høj.
Denne detektionsgrænse kan ifølge GEOHAV ikke benyttes med videnskabelig redelighed til at fastslå, at
der ikke er asbest i de udtagne prøver.
Jeg opfordrer til en gennemgang af denne tærskelværdi, med henvisning til specifikke retningslinjer eller
standarder, der argumenterer for en lavere detektionsgrænse.
Desuden forekommer det bekymrende og usagligt, at det er et firma som Naturfokus, der tidligere er kendt
for at tilbyde bryllupsfotografi, der er ansvarlig for prøvetagningsprocessen i Limfjorden forud for et
byggeprojekt til næsten 10 milliarder.
Spørgsmål om firmaets ekspertise og kvalifikationer til at udføre miljøprøvetagning for et projekt af en
sådan størrelse og betydning bør adresseres.
Fx har Tænketanken GEOHAV foretaget dykkerundersøgelse, hvor der blev fundet asbestholdigt materiale i
fjordbunden. Dette modsiger påstande om, at der ikke er observeret asbeststykker på fjordbunden i hele
traceet for sænketunnelen, hvilket rejser tvivl om omfanget og kvaliteten af de udførte visuelle
dykkerundersøgelser.
Borgerbevægelsen Aalborg har desuden offentliggjort og flere gange haft foretræde for Vejdirektoratet,
Transportudvalg og Miljøudvalg med dokumentation for forekomst af asbest og opfyldning med
asbestholdigt materiale i store områder og kyststrækninger - alle uden bundmembran.
Tænketanken GEOHAV har desuden beregnet et mørketal på 1331 ton asbest i de 700.000 kubikmeter
blødbund/gytje, der skal bortgraves ved anlæg af en sænketunnel. Dette tal forudsætter, at de udførte
prøver er repræsentative for hele området, hvilket GEOHAV betvivler.
Der nævnes en historisk deponering af asbestholdige materialer i nærområdet, hvilket kan indikere en
større forekomst af asbest i området end antaget.
Dette kan udgøre en betydelig miljørisiko.
Afslutningsvis understreger jeg nødvendigheden af grundig miljø testning og gennemsigtig kommunikation
for at sikre beskyttelsen af både miljøet og folkesundheden.
Det er alarmerende, at myndighederne ikke i højere grad selv bidrager til at indtage en mere ansvarlig
holdning til at anerkende og handle på de potentielt katastrofale sundheds- og miljømæssige konsekvenser
ved at forstyrre asbestforurenede områder.
Vh
Betina Thøgersen
Tranebærparken 61
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0160.png
-- AKT 311286 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar til 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Britta Pedersen ([email protected])
Høringssvar til 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 20:58
motorvejsforløb over asbestdeponier.odt;
Se venligst vedhæftede, som jeg kan tilslutte mig.
Med venlig hilsen
Britta Pedersen
Njalsgade 50,
4.tv
2300 København S
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0161.png
-- AKT 311286 -- BILAG 15 -- [ motorvejsforløb over asbestdeponier ] --
Høringssvar Transportministeriet ved. 3. Limfjordsforbindelse i Eg-
holmlinjen.
Da vejdirektoratet i efteråret breakede nyheden om, at nu havde man
undersøgt traceet for mulige asbestforekomster og intet fundet, var det
nok mest for at så tvivl om hvorvidt der er asbestforekomster eller ej. Vi
aalborgensere er nok ikke i tvivl, og det burde vejdirektoratet heller ikke
være. Der findes voldsom megen dokumentation, omend det har været
ret svært at indhente aktindsigter desangående.
Men det det er lykkedes, og Tænketanken Geohav har endda selv også
foretaget deres undersøgelser for private midler, og disse peger i
samme retning som dokumentationen, nemlig at der findes massive fo-
rekomster.
Almindelige mennesker, der går tur i området kan forvisse sig om det
samme, eftersom det ligger fuldt synligt i området, ligesom der lokalt
også findes mange mennesker, der kan fortælle historier om, hvor
mange lastbiler, der dagligt kørte med asbestaffald ud og læssede det i
områderne, uden hensyntagen til folk, der boede i nærheden, eller egen
sikkerhed for den sags skyld. Og nu vil man så til at grave i det igen,
med fare for, at der endnu engang hvirvles støv op til skade for befolk-
ningen. Helt udokumenteret kan jeg tilføje, at det er kendt ,at der er sær-
ligt mange i Mølholm (nær den planlagte linieføring), der har haft asbes-
tose, ligesom i Øgadekvarteret ved siden af den daværende Eternitfa-
brik. Myndighederne nægter tilsyneladende at anerkende, at der findes
massive forekomster, endsige at tage hensyn til det. Endnu engang vil
man tilsidesætte folkesundheden for profit og ‘udvikling’.
Det er i den grad beskæmmende og skræmmende.
Den planlagte linieføring vil pløje gennem massive asbestdeponier, til
stor fare for lokalbefolkningen. Og det værste er, at myndighederne ved
det, og har valgt at ignorere eller skjule det.
For at der ikke skal være tvivl om denne påstand, fremsendes her Geo-
havs dokumentation for asbestforekomsterne i området (citat Tænketan-
ken Geohav) :
“Her vises undersøgelseskorridoren for den 3. Limfjordsforbindelse Eg-
holmlinjen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Undersøgelseskorridoren er den fysiske afgrænsning for det område,
der er VVM-behandlet og angiveligt med fuldstændige oplysninger af til-
strækkelig høj kvalitet beskrevet i miljøkonsekvensrapporten af 2021
(Rambøll) og af 2023 (SWECO), hvoraf sidstenævnte er i høring frem til
11. januar 2024.
Daværende transportminister Benny Engelbrecht fastholdt, der ikke er
registrerede eller kendte forekomster af asbestholdige materialer inden
for det planlagte tracé for Egholmlinjen.
https://www.ft.dk/.../udva.../TRU/kalender/55457/samraad.htm
GeoHav har derfor grafisk og under inddragelse af fotodokumentation
placeret væsentlige fund af asbestholdigt eternit inden for undersøgel-
seskorridoren.
Ved Dall henligger minimum 84.000 ton asbestholdigt affald ikke fyldest-
gørende skærmet midt i linjeføringen.
https://www.geohav.dk/pdfarchive/247527455276847.pdf
Ved Mølholm er der deponeret estimeret 550.000 ton asbestholdigt ma-
teriale i perioden 1960-1988 uden på daværende tidspunkt fyldestgø-
rende inddæmning eller kystsikring - hvorfor asbestholdigt materiale har
spredt sig ud i Limfjorden. Heraf ligger minimum 95.000 ton inden for
undersøgelseskorridoren.
https://www.geohav.dk/pdfarchive/228363537229151.pdf
I tracéet for sænketunnelen har GeoHav fundet asbestholdigt eternit i
fjordbunden under en dykkerundersøgelse i sommeren 2023.
https://www.geohav.dk/pdfarchive/692742987487454.pdf
På Verdens Ende henligger ikke uvæsentlige mængder asbestholdige
materialer spredt og uafdækket i undersøgelseskorridoren og direkte i
tracéet. Ingen har det fyldestgørende overblik over omfanget.
https://www.geohav.dk/pdfarchive/764556857648844.pdf
GeoHav har den fyldestgørende dokumentation for det her beskrevne,
hvoraf offentliggjorte publikationer kan findes på følgende link;
https://www.geohav.dk/?egholmlinjen
Ovenstående er indgivet som høringssvar til Vejdirektoratets supple-
rende miljøkonsekvensrapport, hvilket kan downloades på følgende link;
https://www.geohav.dk/pdfarchive/155761619474712.pdf “
Billede lånt af Geohav.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0163.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Den linieføring vil være en katastrofe for Aalborg, alene på grund af asbesten. Men selvføl-
gelig også af mange andre årsager, som støj, bilag 4 truede dyrearter, ødelæggelse af na-
tur og rekreative miljøer i Aalborg Vestby, dårlig forrentning, herunder dårlig aflastning af
nuværende tunnel, ødelæggelse af drikkevandsdeponier og meget andet. Den må stop-
pes.
Med venlig hilsen
Britta Pedersen
Njalsgade 50.4.tv
2300 Kbh S
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0165.png
-- AKT 311286 -- BILAG 16 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Groth Rasmussen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 20:12
Nej til
Egholmmotorvej
- Asbest
Der findes asbestdeponier i linjeføringen, som også ministeriet har kendskab til, og som kan have meget alvorlige
konsekvenser for folkesundheden. Aalborg havde allerede haft en asbestskandale (Dansk Eternit Fabrik), som har
forårsaget mange dødsfald på grund af lungehindekræft og mange invaliderede af asbestose.
En tur langs fjorden ved Klosterengene viser klart at vi har et problem. Der ligger gamle ituslåede eternitplader i
vandkanten. Derfor kan jeg ikke tro på det, der står i Miljøkonsekvensrapporten: ”at der ikke er asbest i Limfjorden”.
Allerede på nuværende tidspunkt er der samlet mange hundrede kilo asbestaffald.
Med venlig hilsen
Anders Groth Rasmussen
Ny Kastetvej 5
9000 Aalborg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0166.png
-- AKT 311286 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar vedrørende 3. Limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Bjarne Jensen ([email protected])
Høringssvar vedrørende 3. Limfjordsforbindelse
10-01-2024 20:06
Miljøkatastrofe på grund af asbest - nej Tak!
Jeg ved at Aalborg Kommune i andre sammenhæng går vældig op i asbestproblemer, nemlig når
vi borgere skal aflevere gamle tagplader på genbrugsstationerne - så kan jeg love for at asbesten
bliver taget alvorligt. Det er åbenbart ikke tilfældet med hensyn til de asbestdeponi som, blandt
andet Aalborg Kommune, ønsker at grave tværs igennem for at etablere en eventuel 3.
Limfjordsforbindelse. Det har været anerkendt viden i over 100 år at asbest er livsfarligt, et faktum
som Aalborg Kommune ignorerede, da man i mange år accepterede de deponi af asbestholdigt
materiale, som Aalborg Eternitfabrik etablerede. Det mest kritiske deponi ligger ved Klosterengen
og indeholder i følge den uafhængige tænketank GeoHav mere end 9000 tons asbest, dette
deponi lod Aalborg Kommune ligge hen ulovligt i mere end 10 år. Der er masser af eternitplader
som helt sikkert indeholder asbest. Vejdirektoratet påstår at der ikke er asbest indenfor
linjeføringen, af den muligvis kommende motorvej (VVM undersøgelse 21), men den mulige
motorvej vil gå gennem asbestdeponier, også det ved Klosterengen. Hvis der ikke er noget
problem med de mange tagplader hvorfor har jeg så oplevet gule advarselsbånd med 'asbest'
påtrykt omkring deponiet ved Klosterengen? Jeg har også selv set mange eternitplader i fjorden
og ved kanten af fjorden. Det er ikke mærkeligt at man kan se det, det ulovlige deponi er ikke
inddæmmet og den membran som kunne stoppe udvaskningen af asbestfibre eksisterer ikke.
Aalborg Kommune har medarbejdere som går ved fjorden og samler stumper af tagplader og må
derfor være klar over problemet. Aalborg Kommune burde for længst have taget initiativ til at sikre
depotet mod udvaskning af asbestfibre til fjorden. Det er beskæmmende at høre en byrådspolitiker
sige: 'det drejer sig om 2-3 plader' (byrådsmøde 10-01-2024). Desværre kan planen om at grave
igennem depoterne, placere de ansvarlige i samme skuffe, som den ledelse af Aalborg
Eternitfabrik, der vidste at asbest er farligt, men alligevel udsatte deres ansatte for de
dødbringende fibre.
Link til GeoHavs asbestnotat:
https://www.geohav.dk/pdfarchive/359493794341518.pdf
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0167.png
-- AKT 311286 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 20… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Mette Olesen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, december 2023
10-01-2024 19:29
pro-asEDDIEw.jpeg; pro-xkdawuus.jpeg; pro-EouEI7HQ.jpeg; pro-yFOOb7C1.jpeg;
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. Først og fremmest påvirkningen af støjniveauet i
boligområderne, de rekreative områder,
klimapåvirkningen og forurening af drikke vand.
Jeg er særdeles bekymret for asbest/eternit risikoen. Så sent som 26 december har jeg selv observeret flere
stykker eternit i strandkanten ved udmundingen af Hasseris å (se vedhæftede dokumentation). Jeg er stærkt
imod, at man i en velfærdsstat som Danmark er villig til at sætte klimaet, samt befolkningens psykiske og
fysiske helbred over styr for en trafikal dagsorden, som der ikke engang er dokumentation for, vil løse de
trafikale problemer den er sat i verden for. Derudover mangler der fortsat tilstrækkelig belysning og
undersøgelse af en udbygning af den østlige linjeføring. En linjeføring der vil have markant færre
konsekvenser for natur, indbyggere og økonomi.
Jeg henstiller hermed til at udkast til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse forkastes, og planen om den
3. Limfjordsforbindelse over Egholm opgives.
Min begrundelse er baseret på de af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremførte argumenter
og høringssvar, som jeg hermed tilslutter mig.
Venlig hilsen
Mette Olesen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0168.png
-- AKT 311286 -- BILAG 19 -- [ pro-asEDDIEw ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0169.png
-- AKT 311286 -- BILAG 20 -- [ pro-xkdawuus ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0170.png
-- AKT 311286 -- BILAG 21 -- [ pro-EouEI7HQ ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0171.png
-- AKT 311286 -- BILAG 22 -- [ pro-yFOOb7C1 ] --
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0172.png
-- AKT 311286 -- BILAG 23 -- [ EGHOLMMOTORVEJ ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
annette roed ottosen ([email protected])
EGHOLMMOTORVEJ
10-01-2024 19:00
Asbest Anlægslov.pdf;
Til Transportministeren
Hermed indsigelse til Anlægslov - tema asbest.
Jeg ønsker bekræftelse på at indsigelsen er modtaget.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Annette Roed Ottosen
Dejgårdsvej 7
9240 Nibe
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0173.png
-- AKT 311286 -- BILAG 24 -- [ Asbest Anlægslov ] --
Asbest – en betydelig sundhedsrisiko ved anlæg af en Egholmmotorvej, som
desuden er ULOVLIG, da der ikke er undersøgt alternativer* og som derfor IKKE er
samfundsnødvendig*. Derfor gør jeg indsigelse mod projektet og mod anlægsloven.
Da oralt indtag af asbest kan medføre cancer, er det yderst centralt at forholde sig til, om
der er risici for spredning af asbest som følge af etablering af sænketunnel syd for Egholm.
I VVM2021 er beskrevet, at der forventes et gravespild på ca 20 % af det opgravede
materiale til fjordvandet ved opgravning og under sejlads til asbestdepotet Rærup.
Asbesten forekommer, da der forefindes affaldsdepoter med store mængder asbestholdigt
materiale i og nær linjeføringen samt ved til- og frakørselsanlæg både i Klostereng syd for
fjorden, ved Verdens Ende i Nrs.by og i Drastrup.
Alle deponier er i flg. Region Nordjylland etableret uden bundmembran og deponi ved
fjorden er tilmed etableret uden inddæmning ud mod fjorden.
Kritisk er, at både Aalborg kommune (AK), Amt/Region og Transportministeriet har undladt
at oplyse om deponier og manglende bundmembram/inddæmning ved tidligere høringer.
Dokumentation for at bare depotet ved Klosterengen ved fjorden indeholder
hundredtusinder af ton asbestholdigt byggemateriale fandtes ved Kystdirektoratet.
Det er et kendt syn for alle, at der konstant ses asbestholdigt byggemateriale i fjorden og
at det skyller op på fjordbredderne. Området nær linjeføringen på sydsiden af fjorden har i
årevis været afspærret af AK med skiltning om asbestarbejde, som har bestået af løbende
fjernelse af synligt asbestholdigt materiale.
Det asbestholdige byggemateriale ødelægges af vejr og vand. Asbestfibre frigives til
fjordvandet, hvor det bringes både mod øst og vest pga skiftende havstrømme samt til
luften, når det tørrer på bredderne. I vandet kan asbest blive spist af dyr og komme videre
op i fødekæden, ligesom badende i fjord og i nærliggende friluftbad/vinterbad kan risikere
at indtage fibrene oralt. I luften kan det blive indåndet af mennesker og dyr i området.
Derfor skal der ikke graves unødigt i deponierne for at undgå yderligere spredning.
Pga grundvandssænkning i anlægsfasen er der, som beskrevet i VVM2021, desuden også
risiko for, at der trænger salt fjordvand med asbest ind i drikkevandet, hvilket også for en
hver pris skal undgås.
I den supplerende miljøkonsekvensrapport (MKR) anføres det, at der i undersøgelser
udført i 2023 ikke er asbest i sedimentet, som skal opgraves.
Jeg vil anfægte denne konklusion,
da den benyttede analysemetode ikke med
videnskabelig vished kan fastslå, at der ikke er asbest i sedimentprøverne,
bl.a fordi
den benyttede detektionsgrænse i de udførte analyser er urealistisk høj, fordi de øverste
30 cm af sedimentlaget slet ikke er undersøgt, ligesom det heller ikke er dokumenteret i
MKR, at selve havbundsoverfladen er dykkerundersøgt for asbestholdigt materiale.
Dykkere fra Geo-hav har kunnet dokumentere fund af asbestholdigt materiale på
havbundsoverfladen i linjeføringen for Egholmmotorvejen.
Det virker uredeligt, at detektionsgrænsen er fastlagt af et laboratorie og ikke af en
myndighed,
på trods af at Miljøstyrelsen har henvist VD til anden fagkompetent myndighed
for fastsættelse af en detektionsgrænse i marin sediment.
Derfor er det uvederhæftigt, når VD pga ovennævnte dokumentation i MKR
beskriver, at asbest udgør en ”ubetydelig risiko ved anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse”,
da der er væsentlige fejl og mangler samt udeladelser i de
udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, på dyr og menneskers sundhed.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0174.png
Der kan tværtimod være en betydelig risiko for at opgravning og bortskaffelse af sediment
kan frigive asbestholdigt materiale i ukendt mængde, som pga strømmen kan true både
regional og national sundhed.
Asbest relaterede sygdomme stiger i forvejen i Aalborg området og det skal ikke forværres
ved anlæg af en motorvej, som der findes adskillige alternativer til.
Tidligere transportminister (BE) har beskrevet, at der ikke findes kendte metoder til
oprensning af asbest i vand, hvilket gør det yderst nødvendigt at undgå gravning i vand og
kyster ved asbestholdige deponier, til der forhåbentlig på et tidspunkt findes metoder til
oprydning af denne type generationsforurening.
Jeg henstiller til at lovforslaget om en 3. Limfjordsforbindelse forkastes.
* Det er i modstrid med dansk lovgivning og EU-direktiver at undlade at belyse alternativer. Det fremgår af
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
§20 stk. 2.4 at en Miljøkonsekvensrapport bl.a. SKAL omfatte “...en beskrivelse af de rimelige alternativer, som
bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet..”.
Anlægsloven er et forsøg på at sætte lovgivningen på dette område ud af kraft.
Men da EU´s habitatsdirektiv og drikkevandsdirektiv er overordnet dansk lovgivning kan de ikke sættes ud af kraft med
en dansk anlægslov.
Anlægsloven for Eghomforbindelsen er også ULOVLIG, da den hverken overholder habitatsdirektivet eller
drikkevandsdirektivet.
Habitatsdirektivet Art. 6 drejer sig om natura 2000 områder, Art. 12 og 16 om bilag IV-arter. Drikkevandsdirektivet Art. 4
sikrer drikkevandets kvalitet, hvilket VVM2021 beskriver kun sker med betydelige risici. Drikkekvandsdirektivet Art. 7
giver mulighed for at fravige Art. 4, hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt og her er en forudsætning, at alternativer
SKAL være undersøgt med den skærpende forudsætning at fokus er på at sikre miljøet og drikkevandet (ikke på
økonomi eller trafik). I denne sammenhæng handler det altså om at Art. 4 kun fraviges, hvis et alternativt projekt kan
gøre det som Egholmmotorvejen ikke kan, nemlig sikre at drikkevandet ikke bliver forurenet.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0175.png
-- AKT 311286 -- BILAG 25 -- [ Alvorlig risiko for asbestforurening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bent Skovgaard Olsen ([email protected])
Alvorlig risiko for asbestforurening
10-01-2024 18:37
Alvorlig risiko for asbestforurening.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bent Skovgaard Olsen
Alvorlig risiko for asbestforurening
I forbindelse med anlæg af motorvejen skal der ske opgravning til lands og til vands i områder, hvor der er
deponeret asbestholdigt affald fra Dansk Eternit Fabrik.
Aalborg har en meget kedelig Danmarksrekord i form af overrepræsentation af alvorlige, asbestrelaterede
sygdomme, mere end 40 år efter Eternitten blev lukket. Vi har absolut ikke brug for mere asbest.
Det kan varmet anbefales, at I nærstuderer Geohavs høringssvar til Vejdirektoratets supplerende
miljøkonsekvensrapport, hvilket kan downloades på følgende link;
https://www.geohav.dk/pdfarchive/155761619474712.pdf
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0176.png
-- AKT 311286 -- BILAG 26 -- [ Alvorlig risiko for asbestforurening ] --
Alvorlig risiko for asbestforurening
I forbindelse med anlæg af motorvejen skal der ske opgravning til lands og
til vands i områder, hvor der er deponeret asbestholdigt affald fra Dansk
Eternit Fabrik.
Aalborg har en meget kedelig Danmarksrekord i form af
overrepræsentation af alvorlige, asbestrelaterede sygdomme, mere end 40
år efter Eternitten blev lukket. Vi har absolut ikke brug for mere asbest.
Det kan varmet anbefales, at I nærstuderer Geohavs høringssvar til
Vejdirektoratets supplerende miljøkonsekvensrapport, hvilket kan
downloades på følgende link;
https://www.geohav.dk/pdfarchive/155761619474712.pdf
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0177.png
-- AKT 311286 -- BILAG 27 -- [ Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Signe Damgaard ([email protected])
Høringssvar vedr. Egholmmotorvejen
10-01-2024 17:08
10. januar 2024
Til Vejdirektoratet
Jeg bakker fuldt ud op om GeoHav´s argumenter for ikke at lave en motorvej over Egholm. Argumenterne
lyder som følger:
Vi Aalborgensere ønsker ikke en ny miljøkatastrofe grundet asbest.
For et par år siden var der en, der gik tur langs fjorden ved Klosterengen, som linjeføringen for Egholm
motorvejen gennemskærer. Til sin store undren fandt vedkommende en del eternitplader, der lå i
strandkanten. Dette kom den uafhængige tænketank GeoHav (geohav.dk) for ører og her gik man igang
med et stort arbejde for at finde årsagen til, at eternitpladerne lå der. GeoHav gik ind i sagen, fordi de ser
det som deres opgave at eksponere den reelle tilstand af dansk havmiljø. De fandt i Kystdirektoratet
dokumentation for, at Klosterengen er et stort deponi, hvor blandt andet 95000 tons eternit er deponeret
blot i det område, hvor heliporten er, tæt på en kommende tilkørselsvej til Egholm motorvejen og, så vidt
jeg kan se, med en servicevej til motorvejen lige igennem området. En tiendedel af eternitten i området er
asbest. Altså ligger der 9500 tons asbest på Klosterengen. Ifølge Vejdirektoratets VVM undersøgelse 21, er
der ingen asbest i linjeføringen under fjorden og det må selvfølgelig undre, da eternitplader bliver ved med
at dukke op.
Årsagen til de opskyllede eternitplader er sandsynligvis, at deponiet på Klosterengen lå ulovligt hen i elleve
år helt ud til/i fjorden, men uden at være inddæmmet.
På trods af disse fund, der kan få meget alvorlige konskvenser for kommende ålborgenseres helbred, tages
GeoHavs dokumentation ikke alvorligt.
Mennesker, der har arbejdet med asbest og som udvikler dødelig lungehindekræft, er berettiget til
erstatning, da den sygdom kun opstår efter kontakt med asbest. En eksponering i blot to til fire uger er nok,
skriver Ingeniøren den 11.02.2015.
I Kræftens Bekæmpelse 19.08.22 står at læse:
Asbest er dokumenteret som årsag til kræft i lunger, strube og æggestokke, og i specielle celler i hinder
omkring lunger, bughule og hjerte (såkaldt malignt mesotheliom). Der er desuden væsentlig mistanke om,
at asbest medvirker til kræft i svælg, tyk- og endetarm og i mavesækken.
Asbest er bestemt ikke et materiale at spøge med.
For mig at se er det påfaldende, at både Aalborg Kommune og Region Nordjylland (tidligere Nordjyllands
Amt) ikke har kunnet fremvise papirer, der dokumenterer et asbestdeponi præcis der, hvor de politiske
magthavere i både kommune, region og stat meget gerne vil have en motorvej.
Siden der blev gjort opmærksomt på eternitplader i strandkanten ved Klosterengen, har man kunnet se
skiltning om, at der foregår asbestarbejde. Dette arbejde består i, at kommunale medarbejdere fjerner
eternitplader, der har fundet vej ud i fjorden fra deponiet. Også efter stormen Hans (august 2023 og sidst
igen stormen den 20. - 21. oktober 2023) dukkede der nye eternitplader op. Sådanne eternitplader går
efterhånden til grunde og asbestfibrene frigives.
Specielt i forhold til den sænketunnel, der skal føres under Limfjorden, er det frigivne asbest, så vidt jeg
forstår, problematisk, idet en million kubikmeter fjordbund skal fjernes ved hjælp af en vandsøjle. Heraf vil
en del med al sandsynlighed være asbest i fri bevægelse.
Tidligere trafikminister Benny Engelbrecht
har i en spørgetime med Susanne Zimmer (Alternativet) i Folketinget udtalt, at
asbesten ikke kan fjernes fra vandsøjlen og der er stor risiko for, at den vil ende i det omgivende samfund.
Dette er helt klart at spille hasard med ålborgensernes helbred.
– Det er et kæmpe problem, at ministeren skriftligt har tilkendegivet, at asbest ikke kan renses fri af
vandsøjlen, så hvis/når der registreres asbest, er det ikke muligt at rense det. Asbesten kan blive spist af
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
fisk, som efterfølgende bliver spist af mennesker. Børn, unge og voksne i Vestre Fjordbad og Havnebadet,
som ligger øst for linjeføringen, kan risikere at sluge det, når de bader. Asbesten flyder op på bredden langs
fjorden, tørrer ud og spredes med vinden specielt ind over Aalborg og Nørresundby, advarer Susanne
Zimmer.
Tænketanken GeoHavs vurdering af de nyligt afsluttede undersøgelser for asbest i fjordbunden (i
forbindelse med MKV23)
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen er i gang. Vi
finder niveauet af de gennemførte undersøgelser ganske lavt, da den benyttede detektionsgrænse i
analyserne for asbest i fjordbunden er cirka 196.000.000 gange højere end den, anerkendte laboratorier
benytter. Dette betyder, at GeoHav på det foreliggende VVM-grundlag estimerer et muligt mørketal for
asbest i fjorbunden på 133 ton eller mellem 260.000.000.00.000.000 - 1.739.000.000.000.000.000
asbestfibre. Problematikken består i, at disse kan forefindes i de 700.000 kubikmeter gytje, som skal
bortgraves i forbindelse med etableringen af sænketunnelen, hvorved det forudsatte gravespild på 140.000
kubikmeter gytje kan forårsage en spredning af asbest, som opskyller, udtørrer og bliver en trussel mod
folkesundheden på både nationalt og internationalt plan som følge af de yderst komplekse havstrømme i
danske farvande.
Aalborg har en voldsom historie, hvad asbest angår. Mange ålborgensere er døde af asbest relaterede
sygdomme. Ekspertisen, hvad angår asbestrelaterede sygdomme findes da også på Aalborg
Universitetshospital under Region Nordjylland. Dette selvfølgelig fordi Dansk Eternitfabrik lå i Aalborg og
fordi visse kvarterer i Aalborg har haft en meget stor overrepræsentation af asbestrelaterede sygdomme.
Set i lyset i af dette, er det uforståeligt, at landets politikere (kommune, region, stat) vil åbne for en ny og
muligvis farlig asbest forurening af vores dejlige by. Drop Egholm motorvejen. Lad Klosterengen og alle de
andre skjulte deponier ligge, som de ligger i dag med oplysende skiltning om deres triste historie og byg en
eventuel motorvej i forbindelse med E45 og Limfjordstunnelen. Der er to alternativer: Et ekstra vendbart
tunnelrør eller en citytunnel.
Med venlig hilsen
Signr Bonne Damgaard
Skovsyrevej 13
9310 Vodskov
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0179.png
-- AKT 311286 -- BILAG 28 -- [ Egholmmotorvej ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Anette Melbye Madsen ([email protected])
Egholmmotorvej
10-01-2024 16:41
Testning for asbest og PFAS i Limfjorden
Iflg. Tænketanken GEOHAV er den benyttede detektionsgrænse for asbest i de udførte analyser (100 mg
asbest pr. kilo udtørret havbundsmateriale) urealistisk høj.
Denne detektionsgrænse kan ifølge GEOHAV ikke benyttes med videnskabelig redelighed til at fastslå, at
der ikke er asbest i de udtagne prøver.
Jeg opfordrer til en gennemgang af denne tærskelværdi, med henvisning til specifikke retningslinjer eller
standarder, der argumenterer for en lavere detektionsgrænse.
Det her handler ikke om at få ret, men at gøre det rigtige. Er det rigtigt (dvs. ansvarligt) at ignorerer årtiers
aflæsning i Limfjorden fra Eternitfabrikken og bore ned i havbunden? Det mener jeg ikke.
Er det rigtigt (dvs. forsvarligt), at anvende firmaet Naturfokus, der tidligere er kendt for at tilbyde
bryllupsfotografi, som ansvarlig for prøvetagningsprocessen i Limfjorden forud for et byggeprojekt til
næsten 10 milliarder?
Hvilken ekspertise og kvalifikationer har firmaet til at udføre en sådan miljøprøvetagning til et projekt af
denne størrelse med den risiko det indebærer?
Tænketanken GEOHAV har foretaget dykkerundersøgelse, hvor der blev fundet asbestholdigt materiale i
fjordbunden. Dette modsiger påstande om, at der ikke er observeret asbeststykker på fjordbunden i hele
traceet for sænketunnelen, hvilket rejser tvivl om omfanget og kvaliteten af de udførte visuelle
dykkerundersøgelser.
Borgerbevægelsen Aalborg har desuden flere gange offentliggjort og har haft foretræde for Vejdirektoratet,
Transportudvalg og Miljøudvalg med dokumentation for forekomst af asbest og opfyldning med
asbestholdigt materiale i store områder og kyststrækninger - alle uden bundmembran.
Tænketanken GEOHAV har beregnet et mørketal på 1331 ton asbest i de 700.000 kubikmeter
blødbund/gytje, der skal bortgraves ved anlæg af en sænketunnel. Dette tal forudsætter, at de udførte
prøver er repræsentative for hele området, hvilket GEOHAV betvivler, fordi eternitfabrikkens deponering af
asbestholdige materialer i nærområdet, kan have medført større forekomst af asbest i området end
antaget. Dette kan udgøre en betydelig miljørisiko.
At gøre det rigtige er at være ansvarlig foretage en grundig miljøtestning og gennemsigtig kommunikation
for at sikre beskyttelsen af både miljøet og folkesundheden et asbestkontaminerede område.
Fra Anette Melbye Madsen
Kong Minosvej 70
9210 Aalborg SØ
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0180.png
-- AKT 311286 -- BILAG 29 -- [ Alvorlig risiko for asbestforurening ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Bitt Juul Jensen ([email protected])
Alvorlig risiko for asbestforurening
10-01-2024 12:14
Asbest.docx;
Høringssvar
Send gerne en bekræftelse på at I har modtaget min mail
Venligst
Bitt Juul Jensen
Alvorlig risiko for asbestforurening
I forbindelse med anlæg af motorvejen skal der ske opgravning til lands og til vands i områder, hvor der er
deponeret asbestholdigt affald fra Dansk Eternit Fabrik.
Aalborg har en meget kedelig Danmarksrekord i form af overrepræsentation af alvorlige, asbestrelaterede
sygdomme, mere end 40 år efter Eternitten blev lukket. Vi har absolut ikke brug for mere asbest.
Det kan varmet anbefales, at I nærstuderer Geohavs høringssvar til Vejdirektoratets supplerende
miljøkonsekvensrapport, hvilket kan downloades på følgende link;
https://www.geohav.dk/pdfarchive/155761619474712.pdf
Bitt Juul Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0181.png
-- AKT 311286 -- BILAG 30 -- [ Asbest ] --
Alvorlig risiko for asbestforurening
I forbindelse med anlæg af motorvejen skal der ske opgravning til lands og
til vands i områder, hvor der er deponeret asbestholdigt affald fra Dansk
Eternit Fabrik.
Aalborg har en meget kedelig Danmarksrekord i form af
overrepræsentation af alvorlige, asbestrelaterede sygdomme, mere end 40
år efter Eternitten blev lukket. Vi har absolut ikke brug for mere asbest.
Det kan varmet anbefales, at I nærstuderer Geohavs høringssvar til
Vejdirektoratets supplerende miljøkonsekvensrapport, hvilket kan
downloades på følgende link;
https://www.geohav.dk/pdfarchive/155761619474712.pdf
Bitt Juul Jensen
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0182.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Asbest i fjorden Billedet er taget den 5.1.24 i fjordkanten Svanholmgrøften.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0184.png
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0186.png
-- AKT 311286 -- BILAG 31 -- [ høringssvar 3. limfjordsforbindelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), Anders Robodo Petersen ([email protected])
Janne Egede Høyrup ([email protected])
høringssvar 3. limfjordsforbindelse
10-01-2024 00:30
Jeg tilslutter mig dette høringssvar fra GeoHav - Kommentarer til udeladelse af sagsakter om opfyldninger.pdf;
Jeg indsender hermed GeoHavs høringssvar, da jeg tilslutter mig det de skriver.
Venlig hilsen
Janne Egede Høyrup
Sent with
Proton Mail
secure email.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0187.png
-- AKT 311286 -- BILAG 32 -- [ Jeg tilslutter mig dette høringssvar fra GeoHav - Kommentarer til udeladelse af sagsa… --
HØRINGSSVAR
07. januar 2024
Mikkel Martin
Sarah Rasmussen
Trine Hannson
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand
af Dansk havmiljø og fungerer i almenvellets interesse som autonom efterforskningsenhed.
Dette høringssvar er interaktivt, hvorved eksterne referencer er tilgængelige vha
således
markerede hyperlinks
tilgængelige i fodnoter. Citater er fremhævet som
således.
Dette høringssvar må deles frit i original og uredigeret form. Enhver deling af dette
høringssvar i redigeret form kræver GeoHavs udtrykkelige skriftelige samtykke, i hvilket
yderligere retningslinjer for korrekt deling vil fremgå.
GeoHav forbeholder sig retten til at tilbagekalde et sådan givent samtykke, såfremt
benyttelsen heraf giver grund til misforståelser i forhold til faktuel korrekt kontekst, eller
at delingen på anden vis er tilrettelagt for at skade GeoHavs ry og rygte.
Enhver deling af dette høringssvar på sociale medier forudsættes af, at Tænketanken GeoHav
ikke blokeres fra at kunne følge, hvorledes høringssvaret benyttes og/eller debateres.
Kommentarer til udeladelse af sagsakter om opfyldninger
GeoHav finder, at vital viden om opfyldninger i Limfjorden
med blandt andet asbestholdige materialer inden for
undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse bevidst
er udeladt af også den tredie af Vejdirektoratets VVM-
processer for Egholmlinjen som direkte konsekvens af
Transportministeriets fravigelse af den på linie 20 - 29
benævnte faste praksis og vurdering, om at det ikke er
departementets ansvar at tilvejebringe teknisk materiale til
brug for miljøkonsekvensvurderinger.
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 1 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0188.png
HØRINGSSVAR
07. januar 2024
Mikkel Martin
Sarah Rasmussen
Trine Hannson
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
GeoHav har 5. januar 2024 modtaget 4.592 sider korrespondance mellem
Transportministeriet og Vejdirektoratet fra Transportministeriet som følge
af aktindsigt i
enhver korrespondance jf. notatpligt om 3. Limfjords-
forbindelse Egholmlinjen mellem Transportministeriet og Vejdirektoratet i
perioden 30. april 2021 til dato under inddragelse af samtlige tilhørende
bilag.
Dette omfatter således korrespondancen
1
mellem Transportministeriet og
Vejdirektoratet (i
perioden efter afslutningen af den offentlige høring af
Rambølls opdaterede VVM/miljøkonsekvensrapport for Egholmlinjen i foråret
2021),
hvilken ikke indeholder;
* en orientering til Vejdirektoratet om korrespondance
2
mellem GeoHav
og Transportministeriet af 7. juni 2021 vedrørende sagsakterne under
journal S 1200-12
3
samt S 1200-21, hvilke identificerer opfyldninger i
Limfjorden med blandt andet asbestholdige materialer inden for under-
søgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse - korrespondance som
påviser, at Transportministeriet formentligt i 1988 har oversendt disse
sagsakter til Rigsarkivet, hvorefter Transportministeriet
ikke har
indhentet akterne fra Rigsarkivet i forbindelse med sagen om 3.
Limfjordsforbindelse.
* en orientering til Vejdirektoratet om Transportministeriets redegørelse
til GeoHav af 7. februar 2023 om de nærmere omstændigheder omkring
ovennævnte oversendelse til Rigsarkivet - en redegørelse
4
hvori
Transportministeriet påpeger, at der for de oversendte sagsakter
benævnt linie 12 - 15
er tale om akter af ældre dato,
samt at det
endvidere vurderes
ikke at være departementets ansvar at tilvejebringe
teknisk materiale til brug for miljøkonsekvensvurderinger. I tillæg
hertil kan det oplyses, at det er fast praksis, at der foretages
offentlige høringer i forlængelse af miljøkonsekvensvurderingerne, så
man får alle relevante overvejelser frem.
Afgørelse om aktindsigt, TRM sagsnr.: 2023-5401 (ca 158 megabyte)
Transportministeriet 5. januar 2024
https://www.geohav.dk/pdfarchive/859779539998295.pdf
1
Svar på anmodning om aktindsigt, TRM sagsnr.: 2021-3957
Transportministeriet 7. juni 2021
Medsendt dette høringssvar
2
Ministeriet for offentlige arbejder journal S 1200-12 i uddrag (ca. 187 megabyte)
Udleveret i maj 2021 til GeoHav i original fysisk form af anden statslig myndighed
https://geohav.dk/pdfarchive/S1200-12.pdf
3
Afgørelse om aktindsigt og svar på henvendelse, TRM sagsnr.: 2022-6371
Transportministeriet 7. februar 2023
Medsendt dette høringssvar
4
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 2 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0189.png
HØRINGSSVAR
07. januar 2024
Mikkel Martin
Sarah Rasmussen
Trine Hannson
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
Det undrer således GeoHav;
* at Transportministeriet i en kontekst, som involverer 3. Limfjords-
forbindelse, som benævnt på linie 11 - 19 har kunnet identificere
ministeriets egne sagsakter benævnt linie 12 - 15, der identificerer
opfyldninger i Limfjorden med blandt andet asbestholdige materialer
inden for undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse, uden at
en orientering herom til Vejdirektoratet har fundet sted.
* at den massive viden om sagsakter benævnt linie 12 - 15, der
identificerer opfyldninger i Limfjorden med blandt andet asbestholdige
materialer inden for undersøgelseskorridoren for 3. Limfjords-
forbindelse, som er tilvejebragt Transportministeriet som følge af
GeoHavs henvendelser og særligt Åbent samråd
5
om linjeføring over
Egholm i Folketingets Transportudvalg 10. juni 2021, ikke har
resulteret i henvendelser til Vejdirektoratet herom, da netop denne
viden er årsag til væsentlige
relevante overvejelser,
hvilket
Transportministeriet som benævnt på linie 26 - 29 vægter, forud for de
offentlige høringer over udkast til forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse samt den supplerende miljøkonsekvensvurdering af
den 3. Limfjordsforbindelse.
* at Vejdirektoratet som plan- og VVM-myndighed ikke har forespurgt
Transportministeriet om sagsakterne eller af egendrift indhentet disse
i Rigsarkivet i forbindelse med udarbejdelsen af den supplerende miljø-
konsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse, da Vejdirektoratet
har haft konkret viden om de på linie 12 - 15 benævnte sagsakter i
kraft af Vejdirektoratets besiddelse
6
af materiale
7
, som
fyldestgørende gennemgår disse sagsakter, der identificerer opfyld-
ninger i Limfjorden med blandt andet asbestholdige materialer inden for
undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse.
Rigsarkivet har 24. juni 2021, 22. september 2021, 8. september 2022 samt
senest 29. november 2023 skrifteligt
8
overfor GeoHav bekræftet ingen
myndigheder eller øvrige relevante aktører har rekvireret og/eller
gennemset de på linie 12 - 15 benævnte sagsakter, der identificerer
opfyldninger i Limfjorden med blandt andet asbestholdige materialer inden
for undersøgelseskorridoren for 3. Limfjordsforbindelse.
5
https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/TRU/kalender/55457/samraad.htm
Vejdirektoratets engagement i besvarelse af Samrådsspørgsmål P, VD sagsnr.; 21/12775, doknr.: 21/12775-2 af 16.
september 2021
6
Asbest-notatet
GeoHav 8. juni 2021
7
https://www.geohav.dk/pdfarchive/359493794341518.pdf
8
Medsendt dette høringssvar
Hotline +45 28 83 11 81
www.geohav.dk
side 3 af 3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0190.png
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
[email protected]
Til Tænketanken GeoHav: Vedr. henvendelse om oversendelse af akter til Rigsarkivet (Id nr.: 786412)
7. juni 2021 kl. 14.55
Mikkel Martin
[email protected]
Kære Mikkel Martin
Tak for din henvendelse af 7. juni 2021.
Som oplyst telefonisk har ministeriet ikke kvitteringer fra Rigsarkivet vedrørende
oversendelse af de forespurgte sager. Jeg kan se af ministeriets interne oversigt, at
de pågældende sager er oversendt til Rigsarkivet under titlen "Søterritorie 1952-
1988". Oversendelsen har derfor formentlig fundet sted i 1988.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at ministeriet ikke har indhentet akterne fra Rigsarkivet i
forbindelse med sagen om 3. Limfjordsforbindelse. Ministeriet er således ikke i
besiddelse af de pågældende akter og kan henvise dig til at søge arkivadgang hos
Rigsarkivet som oplyst i ministeriets afgørelse af dags dato.
Ministeriet foretager på den baggrund ikke videre i anledning af din henvendelse.
Med venlig hilsen
Trine Niss Bjørling
Specialkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Hej Trine,
Transportministeriet ([email protected])
Mikkel ræv ([email protected])
Fra Tænketanken GeoHav vedr. svar på anmodning om aktindsigt
Re: Til Tænketanken GeoHav: Svar på anmodning om aktindsigt (Id nr.: 786021)
07-06-2021 11:11
Det formodes at Transportministeriet ud fra den stedfundne korrespondance er i besiddelse af
dokumentation for at de specifikke sagsakter er videresendt til Rigsarkivet. Denne dokumentation er
implicit en del af aktindsigten.
Bedste hilsener
Mikkel Martin (alias ræv)
Senior Researcher
Tænketanken GeoHav
[email protected]
+45 23 32 75 99
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand af Dansk
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0191.png
GeoHav er en privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand af Dansk
havmiljø.
GeoHav fungerer således som autonom efterforskningsenhed med visionen om at være Danmarks
havmiljøvagthund uafhængigt af Miljøstyrelsen, eventuelle kapitalinteresser og politisk indgriben.
Den 7. jun. 2021 kl. 09.10 skrev
[email protected]:
Kære Mikkel Martin
Jeg har vedhæftet ministeriets afgørelse af dags dato vedrørende din anmodning
om aktindsigt af 1. juni 2021.
Med venlig hilsen
Trine Niss Bjørling
Specialkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Til:
Fra:
Titel:
Transportministeriet ([email protected])
Mikkel Martin ([email protected])
Aktindsigt - Fra Tænketanken GeoHav, Mikkel Martin vedr. anmodning om aktindsigt i
ethvert kendskab TRM måtte have til opfyld af søterritoriet i Limfjorden og øvrige terrestiske
områder
E-mailtitel:
Anmodning om aktindsigt
Sendt:
01-06-2021 15:17
Anmodning om aktindsigt er vedhæftet.
Der er tale om en hastesag.
Bedste hilsener
Mikkel Martin (alias Ræv)
Senior Researcher
Tænketanken GeoHav
+45 23 32 75 99
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0192.png
Departementet
Mikkel Martin,
[email protected]
7. juni 2021
2021-3957
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Svar på anmodning om aktindsigt
Transportministeriet har modtaget din anmodning af 1. juni 2021
om aktindsigt i ethvert kendskab, som Transportministeriet måtte
have til opfyld af søterritoriet i Limfjorden og øvrige terrestiske om-
råder, jf. Ministeriet for offentlige arbejder J.nr. S 1200-12 samt S
1200-21 og i korrespondance med øvrige aktører og/eller myndig-
heder, hvori viden om Ministeriet for offentlige arbejder J.nr. S
1200-12 samt S 1200-21 er drøftet eller benævnt.
Ministeriet har gennemgået journalsystemet for akter, hvor oven-
stående
optræder,
jf. offentlighedslovens § 7.
Ministeriets gennemgang har vist, at ministeriet ikke er i besiddelse
af akter, der er omfattet af din anmodning om aktindsigt.
Ministeriet kan oplyse dig om, at de pågældende akter er afleveret
til Rigsarkivet. Du kan derfor søge arkivadgang i dokumenterne hos
Rigsarkivet, jf. arkivlovens § 22, stk. 1.
Ministeriet foretager på den baggrund ikke videre i anledning af din
henvendelse.
Med
venlig
hilsen
Trine Niss Bjørling
Specialkonsulent
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0193.png
Geohav
Att. Mikkel Martin
Dato:
25. juni 2020
Journalnummer:
21/29317
Telefon:
33 92 33 10
Vores reference:
AV
Deres reference:
Aktindsigt
Kære Mikkel Martin
I forlængelse af vores tidligere korrespondance, fremsender jeg hermed Rigsarkivets afgørelse på din
forespørgsel om aktindsigt, fremsendt d. 16. juni. Klokken 15.14 Til Rigsarkivet.
Jeg skal først beklage sagsbehandlingstiden. Denne skyldes, at der er foretaget en række tidskrævende
opslag og undersøgelser mhp. At identificere oplysninger til brug for besvarelse af sagen.
Jeg har indsat svarene på jeres spørgsmål i kursiv i teksten for din forespørgsel
–
med blåt.
Hermed anmoder Tænketanken GeoHav hurtigst muligt om aktindsigt i en række særlige
oplysninger vedrørende Arkivserie
“Søterritoriesager
(1952
-
1988)”
med angivet Arkivskaber
“Transportministeriet (1952
-
1988)”.
1) Vi ønsker oplyst i enkel listeform om muligt hvilke specifikke akter der
måtte foreligge i følgende pakke- og sagsnumre,
For så vidt som der ønskes oplysning om konkrete sager, afleveret til Rigsarkivet, må Rigsarkivet henvise til, at disse sager
bestilles til brug på Rigsarkivets læsesal i København.
2) hvornår disse er tilgået Rigsarkivet
Det er ikke muligt for Rigsarkivet, indenfor hvad der må anses for et rimeligt, samlet tidsforbrug (jf. offentlighedslovens
paragraf 9 stik. 2) at fastslå endegyldigt hvornår de pågældende sager er afleveret til Rigsarkivet. Formodningen er dog, at
det er sket ca. 2002 og senest i 2004 hvor de nuværende registreringer af materialet er foretaget.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0194.png
3) samt oplysninger om hvilke offentlige myndigheder eller øvrige eksterne
rådgivere, som måtte have rekvireret adgang hvornår for de følgende specifikke
sagsnumre siden arkivering hos Rigsarkivet.
Rigsarkivet er i besiddelse af strukturerede registreringer om bestillinger af arkivmateriale fra 2011 og frem. Der er i
perioden fra 2011 og frem ikke registreret nogen bestillinger af de pågældende pakker.
For perioden frem til 2011 har Rigsarkivet ikke strukturerede oplysninger om benyttelsen af de enkelte arkivpakker. Der
kan derfor ikke foretages en tilbundsgående afklaring af hvorvidt de pågældende sager har været fremfundet til brug af
myndigheder eller andre. Det er endvidere Rigsarkivets vurdering, at selv en undersøgelse af de oplysninger om brug der
faktisk er tilgængelige, vil overskride grænserne for et samlet set rimeligt tidsforbrug jf. offentlighedslovens paragraf 9 stk.
2. Der er foretaget en række stikprøver i de foreliggende registreringer, men der er i forbindelse med disse ikke fundet
nogen ekspeditioner i de pågældende sager.
Med venlig hilsen
Allan Vestergaard
Enhedschef
Brugerservice
Rigsarkivet
2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0195.png
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
Cc:
Michael Graae
[email protected]
Svar på spørgsmål om aktindsigt i evt. brugere af specifikke "søterritoriesager"
22. september 2021 kl. 14.23
[email protected]
[email protected]
Kære Mikkel Martin / Tænketanken GeoHav
I spørger om aktindsigt:
Vi ønsker oplyst hvilke offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere,
som måtte have rekvireret adgang hvornår for de følgende specifikke
sagsnumre i perioden 16. juni 2021 til medio september 2021.
Vores anmodning omhandler følgende sagsnumre;
·
S 1200-12 under pakke nr. 212
·
S 1200-21 under pakke nr. 215
Der ses ikke at være hensyn til private interesser, der taler imod aktindsigt, og da
Rigsarkivets fremsøgning af oplysningerne kan klares på forholdsvis kort tid, kan
aktindsigtsanmodningen kunne imødekommes fuldt ud.
Svaret er: Ingen.
Med lidt flere ord: Der er ingen
offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere,
der
har bestilt (og dermed ej heller set) de to specifikke magasinenheder i perioden juni til
september d.å.
En supplerende teknisk information: I vores system er de to æsker kun bestilt en eneste
gang i den registrerede tid (fra juni 2011 til dato), nemlig da jeg selv bestilte dem i juni, så vi
kunne svare på jeres forrige ønske om aktindsigt. Mine to bestillinger blev umiddelbart efter
bestillingen annulleret af mig selv, så de to æsker har end ikke forladt magasinerne.
Mvh
Michael Graae
Enhedschef
Læsesale og Ekspedition
Kalvebod Brygge 34
1560 København V
Telefon: 33 92 33 10 | Direkte: 41 71 72 71
[email protected]
|
www.sa.dk
Fra:
Mikkel Martin <[email protected]>
Sendt:
20. september 2021 09:00
Til:
# Rigsarkivet <[email protected]>
Emne:
Anmodning om aktindsigt
Hermed anmoder Tænketanken GeoHav hurtigst muligt om aktindsigt i en række særlige oplysninger
vedrørende Arkivserie
“Søterritoriesager (1952 - 1988)”
med angivet Arkivskaber
“Transportministeriet
(1952 - 1988)”.
Vi ønsker oplyst hvilke offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere, som måtte have rekvireret
adgang hvornår for de følgende specifikke sagsnumre i perioden 16. juni 2021 til medio september 2021.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0196.png
adgang hvornår for de følgende specifikke sagsnumre i perioden 16. juni 2021 til medio september 2021.
Vores anmodning omhandler følgende følgende sagsnumre;
S 1200-12 under pakkenr 212
S 1200-21 under pakke pakkenr 215
Om muligt anmoder vi om at fremsendelse af oplysninger sker til
[email protected]
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
GeoHav takker Rigsarkivet på forhånd.
Bedste hilsener
Mikkel Martin (alias Ræv)
Operativ Chef / Senior Researcher
Tænketanken GeoHav
+45 23 32 75 99
[email protected]
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0197.png
Danmarks
Hukommelse
GeoHav
Afgørelse om aktindsigt
Dato:
08-09-2022
Journalnummer:
22/26036
Direkte tlf.:
Direkte e-mail:
[email protected]
Sidenummer:
1/2
Ved e-mail af 25. august 2022 har Geohav anmodet om aktindsigt
på følgende måde:
”Under
reference til tidligere anmodning om aktindsigt af 16. juni
2021 (rigsarkivet journalnr. 21/29317) anmoder Tænketanken
GeoHav hermed hurtigst muligt om gentagen aktindsigt i arkivserien
“Søterritoriesager (1952
-
1988)”
med angivet Arkivskaber
“Transportministeriet (1952
-
1988)”
omhandlende følgende
sagsnumre;
* S 1200-12, under pakkenr 212
* S 1200-21, under pakke pakkenr 215
Vi ønsker oplyst hvilke offentlige myndigheder eller øvrige, som
måtte have rekvireret adgang hvornår for de listede specifikke
sagsnumre siden 25. juni 2021 til dato.”
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside
www.rigsarkivet.dk
CVR-nr.:
60208212
EAN-nr.:
5798000794382
Anmodningen kan imødekommes. Det kan således oplyses, at det
fremgår af et udtræk fra Rigsarkivets bestillingssystem, at det
pågældende materiale i den pågældende periode har været bestilt
to gange.
Den ene bestilling er foretaget af en medarbejder hos Rigsarkivet
den 28. juni 2022. Bestillingen er efterfølgende annulleret, og den
pågældende har således ikke haft adgang til materialet.
Den anden bestilling er foretaget af Ingeniøren v/ Jakob Engelund
Vistisen den 13. december 2021. Det fremgår af registreringerne, at
den pågældende har haft adgang til materialet på Rigsarkivets
læsesal i perioden fra 16. december 2021 til 30. december 2021.
Afgørelsen er truffet i medfør af offentlighedslovens § 7, stk. 1.
Undertegnede kan kontaktes i tilfælde af eventuelle spørgsmål til
afgørelsen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0198.png
Venlig hilsen
Klaus Tranbjerg Toftgaard
HR & Jura
Sidenummer:
2/2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0199.png
Departementet
GeoHav
[email protected]
7. februar 2023
2022-6371
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Afgørelse om aktindsigt og svar på henven-
delse
Aktindsigt
Ved e-mail af 6. december 2022 har I anmodet Transportministe-
riet om aktindsigt på følgende måde:
”GeoHav anmoder hermed i henhold til gældende be-
stemmelser i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og
særligt Miljøoplysningsloven om aktindsigt i Trans-
portministeriets
interne oversigt over “Søterritorie
1952 -
1988” med henblik på at identificere de nærmere
omstændigheder omkring oversendelsen til Rigsarki-
vet, særligt;
fortegnelser over sagsakter
noter og korrespondancer jf. notatpligt
enhver fortegnelse over Ministeriet for Offentlige
Arbejder (nu Transportministeriet) sagsnummer S
1200-12”
Ministeriet rettede telefonisk henvendelse til jer den 12. januar
2023. På baggrund af telefonsamtalen forstår ministeriet anmod-
ningen således, at der ikke anmodes om aktindsigt i selve sag S
1200-12, men i akter, som vedrører
afleveringen
af sagen til Rigs-
arkivet.
Ministeriet har konkret vurderet, at ministeriets interne oversigt
over “Søterritorie 1952
-
1988” kan udleveres
til jer i sin helhed.
Der henvises til vedlagte materiale og aktliste.
Det bemærkes, at akten indeholder flere dokumenter, som ikke
vurderes at være omfattet af jeres anmodning. De er derfor ikke
blevet behandlet med denne anmodning. Der henvises til vedlagte
aktlistes bemærkningsfelt, hvor det er anført, såfremt dokumentet
ikke er omfattet af anmodningen.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0200.png
Side 2/3
Ministeriet har gennemgået journalsystemet for akter, som omfat-
ter Transportministeriets oversendelse af sag S 1200-12 til Rigsar-
kivet, jf. offentlighedslovens § 7.
Ministeriets gennemgang har vist, at ministeriet ikke er i besid-
delse af sådanne akter.
Ministeriet har rettet henvendelse til Rigsarkivet, for at få belyst,
hvorvidt de er i besiddelse af akter, som vedrører afleveringen af
sag S 1200-12.
Rigsarkivet har oplyst over for ministeriet, at Rigsarkivets afleve-
ringssag for alle de sager, der blev afleveret sammen med S 1200 12
ligger i Rigsarkivets arkivserie 1998-1997. Denne arkivserie kan
findes på følgende link:
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=rigsarki-
vet&b=journalsa-
ger&c=&d=1&e=2023&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=1836240
&henid=11668457&epid=1836240&faid=11&meid=&m2rid=&side
=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Rigsarkivet har oplyst, at afleveringssagerne ikke er dokumenter,
der er oprettet af Transportministeriet, men at disse oprettes af
Rigsarkivet.
Rigsarkivet har oplyst, at sagerne er henlagt efter proveniensnum-
mer. Transportministeriets nummer er 0013, hvorfor den rele-
vante afleveringssag for sag S 1200 12 ligger i en eller flere af arkiv-
seriens pakker 73
–
79 (der henvises til ovenstående link). Materia-
let er ikke registreret så præcist, at Rigsarkivet kan oplyse hvil-
ken/hvilke af de 7 kasser, den relevante afleveringssag ligger i.
Rigsarkivet har desuden oplyst, at afleveringssagerne er frit tilgæn-
gelige, og kan bestilles til Rigsarkivets læsesal. Det er ikke muligt at
identificere, hvordan den enkelte sag er blevet afleveret, men man
kan se, om den arkivserie, som sagen tilhører, er blevet afleveret til
Rigsarkivet.
Transportministeriet skal på baggrund af ovenstående henvise jer
til at rette henvendelse til Rigsarkivet, idet Transportministeriet
hverken er eller har været i besiddelse af akter, som omfatter afle-
veringen af sag S 1200 12.
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0201.png
Side 3/3
Henvendelse vedr. 3. Limfjordsforbindelse
I har endvidere ved e-mail af 6. december 2022 anført følgende:
”Da sagsakter under Ministeriet for Offentlige Arbejder
(nu Transportministeriet) sagsnummer S 1200-12 do-
kumenterer deponi af asbestholdigt affald i omfanget
af minimum 179.000 ton i tracé og undersøgelseskorri-
dor for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen, ønsker
GeoHav endvidere en redegørelse for hvorfor Trans-
portministeriet ikke har oplyst Vejdirektoratet om
Transportministeriets kendskab til disse sagsakter hen-
hørende under “Søterritorie 1952
-
1988” i
forbindelse
med Vejdirektoratets planlægning af VVM af 2003,
2006, 2011 samt 2021 for en 3. Limfjordsforbindelse.”
Transportministeriet kan i den forbindelse oplyse, at anlægsmyn-
dighederne udarbejder miljøkonsekvensvurderinger af anlægspro-
jekter baseret på teknisk viden og med hjælp fra eksterne eksper-
ter. Derfor er det også anlægsmyndighederne, som sikrer, at miljø-
konsekvensvurderingerne er fyldestgørende.
I har anført, at Transportministeriet har haft kendskab til sagsak-
ter henhørende “Søterritorie 1952
-
1988”, og at departementet
havde en aktiv orienteringspligt herom over for Vejdirektoratet.
Departementet finder det ikke korrekt at antage dette, da der er
tale om akter af ældre dato. Endvidere vurderes det generelt ikke at
være departementets ansvar at tilvejebringe teknisk materiale til
brug for miljøkonsekvensvurderinger.
I tillæg hertil kan det oplyses, at det er fast praksis, at der foretages
offentlige høringer i forlængelse af miljøkonsekvensvurderingerne,
så man får alle relevante overvejelser frem. Desuden gennemføres
offentlig høring af forslag til anlægslov.
Med
venlig
hilsen
Lasse Winterberg
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0202.png
Side 1 af 1.
.
Akt-id Akttitel
Vedhæftet dokument
Til
Fra
Brevdato
Bemærkning
Sag: 2022 - 1599 - F2 - Gamle journallister
67244 Gamle journallister - Sager før 1990
Vedhæft.: Aktdokument
Vedhæft.: 5 kontor 587 Landeveje 1955 1986
Vedhæft.: 5 KT Vejdirektoratet 1950 1972
Vedhæft.: 5 Kt Vejsager 1950 1988
Vedhæft.: 6 kT Vejsager 1970 1988
Vedhæft.: AP Personale 1971 1988
Vedhæft.: AX Brosager 1972 1988
Vedhæft.: C HAVNESAGER 1952 1988
Vedhæft.: CEMT sager 1971 1988
Vedhæft.: COM Faellesmarkedet 1974 1988
Vedhæft.: E 550 Ekspropriation 1953 1988
Vedhæft.: E Jernbaner 1951 1988
Vedhæft.: F Elektriske anlaeg 1971 1988
Vedhæft.: Flyvepladsudvalget 1973
Vedhæft.: G int Luftfart 1946 1988
Vedhæft.: G Luftfart 1951 1988
Vedhæft.: GVS Gas vand sanitet 1976 1988
Vedhæft.: H Faergesager 1964 1988
Vedhæft.: Jernbaneerstatningskommisionen1922 1980
Vedhæft.: Journalkort foer 1989
Vedhæft.: KL Kloakuddannelse 1976 1988
Vedhæft.: Kopi af 5 kontor 587 Landeveje 1955 1986
Vedhæft.: M int Transport 1950 1988
Vedhæft.: M Transportsamarbejde 1950 1988
Vedhæft.: Ministerens Journalboeger 1967 1968
Vedhæft.: MP PLANLAeGNING 1974 1988
Vedhæft.: Nordisk trafiksikkerhed 1972 1993
Vedhæft.: NR Nordisk Raad 1972 1988
Vedhæft.: Oe PLANLAeGNING 1973 1988
Vedhæft.: P finanslov 1971 1988
Vedhæft.: Privatbaneudvalg 1954 1984
Vedhæft.: R Gassager 1970 1988
Vedhæft.: S Soeterritorie 1952 1988
Vedhæft.: Telefonvoldgiftsnaevn 1950 1978
Vedhæft.: V Vejrtjeneste 1966 1988
Vedhæft.: Vejnaevnet 1957 1987
Vedhæft.: Vejnaevnet journal 1960 1989
TRM Maria Ahmad Qubtan
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Udleveres
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
Ikke omfattet af anmodning
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0203.png
-- AKT 67244 -- BILAG 1 -- [ S Soeterritorie 1952 1988 ] --
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
1
1976
1978
1977
1978
2
1979
1979
1977
3
1980
4
1981
5
1982
6
1982
7
1982
8
1983
9
1983
10
1984
11
1984
12
1985
13
1986
14
1987
1988
15
1978
1979
1981
1985
16
1979
1988
1972
17
1988
1988
1966
18
1966
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-100-2
Coastal Engineering Conference
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg I
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg II
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg III
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg IV
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg V
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg VI
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-100-1
S-100-1
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2
S-100-2-80
S-100-2-80
S-100-2-81
S-100-2-81
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-83
S-100-2-83
S-100-2-83
S-100-2-83
S-100-2-84
S-100-2-84
S-100-2-84
S-100-2-84
S-100-2-85
S-100-2-85
S-100-2-86
S-100-2-86
S-100-2-87
S-100-2-87
S-100-2-88
S-100-7
S-100-7
S-100-7
S-100-7
S-100-7
S-100-7-1
S-100-7-1
S-100-8
S-100-9
S-100-12
S-100-12
S-100-14
S-100-15
S-100-15
S-100-15
1
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg I
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg II
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg III
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg I
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg II
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg I
1
Retsordenen på havet, FN`s havnekonference. Læg II
1
FN`s havretskonvention (FN= Forenede Nationer)
1
FN`s havretskonvention
S-100-2-88
FN`s havretskonvention
FN`s havretskonvention
Søterritoriets udstrækning og grænser
Søterritoriets udstrækning og grænser
Søterritoriets udstrækning og grænser
Søterritoriets udstrækning og grænser
S-100-9
Afgrænsning af private ejendomme
Behandling af søterritoriesager
Lystfiskeres anvendelse af læmolen ved Vorupør
S-100-15
Lov om fjernelse af ulovlige indretninger på søterritorie
Lov om anlæg på søterritoriet
Lov om naturfredning. Læg I
Lov om naturfredning. Læg II + III + IV
1
1
1
1
1
Side1
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0204.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
19
1972
1973
1974
1977
1978
1979
1980
1981
20
1988
1974
21
1971
22
1975
23
1964
1977
1977
24
1978
1978
1978
1978
1979
25
1975
26
1979
1978
1980
1980
1980
1980
1980
27
1981
1981
1981
1981
1982
1982
28
1984
29
1986
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-100-21
Lov om naturfredning
Miljøbeskyttelseskonvention
Dumpning og klapning på søterritoriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
S-100-23
Bekendtgørelser og cirkulærer fra miljøministeriet
Bekendtgørelse fra landbrugsministeriet. Læg I-II
Grav- og pløjning efter sandorm
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-100-16
S-100-16
S-100-17
S-100-20
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-21
S-100-23
S-100-24
S-100-24
S-100-26
S-100-26
S-100-30
S-100-30
S-100-34
S-100-36
S-100-38
S-100-38
S-100-41
S-100-42
S-100-44
S-100-45
S-100-46
S-100-46
S-100-47
S-100-47
S-100-48
S-100-49
S-100-50
S-100-51
S-100-52
S-100-53
S-100-54
S-100-54
S-100-55
S-100-56
S-100-58
S-100-59
S-100-60
S-100-60
S-100-60
S-100-60
S-100-60
1
1
1
Grænsevandløbskommissionens forretningsorden
S-100-36
Saltvandsfiskeriloven
Fjernelse af materialer fra strandbreder
Recipientkvalitetsplan for Limfjorden
S-100-45
Trafikken til fem udvalgte badestrande i Vestsjælland
Korrespondance med fiskeriinspektøren
Afstrømningsmålinger i Danmark
Farvandsdirektoratets virksomhed
Fredning af landbrugsarealer
Landvæsensretten. Læg I-II
S-100-53
Bekendtgørelse om etablering af kystanlæg
Fredning ved Hirsholmene
Biltrafikken på strandene
Forlængelse af carteraftalen for havforskning
FN-kommentarer om udnyttelse af maritime ressourcer
Besigtigelse af havbrug
Fredning af fortidsminder på søterritoriet
S-100-60
Oprensning og uddybning af områder i Norsminde Fjord
Udredning om kystarealer ved dybt vand
Strandbeskyttelseslinier,højvandssluser, Køge Bugt
Mødeplan vedrørende ministerkampagnen
Fredning på Hesselø
Placering af vindmøller på søterritoriet.
Placering af vindmøller på søterritoriet.
1
Placering af vindmøller på søterritoriet.
1
1
1
1
1
1
Side2
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0205.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
30
1982
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
31
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
32
1985
1985
1985
1985
1986
1986
1987
33
1986
1987
1987
1987
1988
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-100-61
S-100-61
S-100-62
S-100-63
S-100-64
S-100-65
S-100-66
S-100-67
S-100-68
S-100-69
S-100-70
S-100-70
S-100-71
S-100-72
S-100-73
S-100-74
S-100-75
S-100-76
S-100-77
S-100-77
S-100-78
S-100-80
S-100-81
S-100-82
S-100-83
S-100-84
S-100-84
S-100-84
S-100-85
S-100-86
S-100-87
S-100-88
34
35
1988 S-100-89
1988 S-100-90
1988 S-100-91
S-200-1-78
1978 S-200-1-78
1979 S-200-1-79
1980 S-200-1-80
1981 S-200-1-81
S-200-1-82
1982 S-200-1-82
1983 S-200-1-83
1984 S-200-1-84
1985 S-200-1-85
1986 S-200-1-86
1987 S-200-1-87
1988 S-200-1-88
S-100-69
Fredning af strandenge i Århus amt
Nakskov Inderfjord
Fredning af Kattinge Vig
Fredning af Nørrestrands søterritorium i Horsens
Fredning af Ringkøbing Fjord
Fredning af Stavns Fjord med tilstødende farvand
Dansk hydraulisk Institut
Sikkerhedszoner omkring havanlæg og rørledninger
Anbringelse af faste fortøjningsarrangementer på søterritoriet
S-100-76
Fredning af søterritoriet ud for Øleå og Læså, Bornholm
Rørlægning af vandløb under Savnsø landvindingslag
Oprettelse af styringsgruppe for dansk akvakultur
Kompetancen for saltvandsdambrug
Fredning af øgruppen Ertholmene
Fredning af farvandet mellem fjord og Glænø
Vandkvaliteten i Ringkøbing Fjord
S-100-84
Strandingslovgivningen
Bådoplæg på offentlige strande
Fredning af søterritoriet omkring Saltholm
Udnyttelse af råstoffer i Kattegat
Havbundsundersøgelse vedrørende fredning af råstoffer
Stewart Mclaren anmoder om oplysninger om kystspørgsmål
Udvalgsmøder
S-100-91
Statens opgaver på farvandsområdet.
Grænser for anbringelse af bundgarnsstader i Køge Bugt
Udkast til standardvilkår for bundgarnssystem
Rensning af Køge Bugt
VVM-direktivet ( EF´s vurdeing af offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet.) EF= Europæiske Fællesskab
Om Kelds Nor er omfattet af statens højhedsret over søterritoriet
Fredning af kystområder i Storstrøms Amt
Sandsugning på Rønne Banke
S-200-1-81
Eventuel dansk ratifikation om beskyttelse af kultur- og naturarv
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nummer 156
Ramsar-konventionen
Dansk rapport om Ramsar-konventionen
S-200-1-88
Koordinering af vådområders placering i Holland,Tyskland,Danmark
EF - Fuglebeskyttelsesområder. (EF=Europæiske Fællesskab)
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nummer S 650
Konvention vedrørende "Wetlands of Internatinal Importance"
Konvention vedrørende "Wetlands of Internatinal Importance"
Udpegning af Vadehavsområdet som Ramsar-område
Ramsar-konventionen
1
1
1
1
1
Side3
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0206.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
36
1982
1982
1984
1978
1977
37
1957
1972
1974
1976
38
1978
39
1978
40
1976
41
1977
42
1954
1954
1980
1965
1971
43
1979
1970
1956
1953
1960
1982
1953
44
1976
1967
45
1957
1971
1977
1978
1979
46
1979
47
1979
1980
48
1970
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-300-1
Fjernelse af flodskarn fra de sønderjyske diger
Skrivelse fra Walter Schultz om oplysninger om digeanlæg
Digeskader i januar 1984
Bestyrelsen
Darum-Tjæreborg Dige
S-300-2-7
Medlemmer af Darum-Tjæreborg Dige
Ordensreglement
Marsken ved Ribe
Forstærkning af Ribe Dige
Udvalget vedrørende forstærkning af Ribe Dige. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-200-8
S-200-8
S-200-9
S-200-10
S-300
S-300-1
S-300-1-20-2
S-300-1-20-2
S-300-1-50-1
S-300-2
S-300-2-7
S-300-2-7-1
S-300-2-7-1
S-300-2-7-1
S-300-2-7-1
S-300-2-8
S-300-2-8
S-300-2-9
S-300-2-9
S-300-2-20-1
S-300-2-20-1
S-300-2-20-2
S-300-2-50-1
S-300-2-100-1
S-300-2-100-6
S-300-2-100-7
S-300-2-100-7
S-300-3
S-300-5
S-300-5-20-1
S-300-5-20-2
S-300-5-20-3
S-300-6
S-300-6-3
S-300-6-3
S-300-6-20-1
S-300-6-20-2
S-300-6-20-2
S-300-7-2
S-300-7-6
S-300-7-7
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-7-9
S-300-8
S-300-8
1
1
1
Udvalget vedrørende forstærkning af Ribe Dige. Læg II
1
Statslån til Ribe Dige
1
Nyt hotel i Ribe
S-300-2-100-6
Vedtægt for marsken ved Ribe
Bestyrelsen for marsken ved Ribe
Ordensreglement, adgang til diget
Radioudstyr for radiopatruljetjenesten
Tilsanding ved kongeåslusen ved Ribe Dige
S-300-6
Ekspropriation af klægtagningsarealer
Lysabild-Skovby digelag
Juvre Dige
Vedtægter
Medlemmer
Ekspropriation af arealer ved Juvre Dige
Rejsby Dige
S-300-6-20-1
Reparation efter stormflod
Ny vedtægt for Digelaget Kong Christian den Tiendes Kog
S-300-7-8
Medlemmer af Digelaget
Fredning af fugle
Tysk henvendelse om udvidet vadehavsplan
Nordisk seminar om vadehavet
Fredning af vadehavet. Læg I
Fredning af vadehavet. Læg II
S-300-7-9
Fredning af vadehavet. Læg III
Arkitektonisk og landskabsæstetisk bearbejdning
Statusrapport 1970
1
1
1
1
1
1
1
Side4
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0207.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
49
1981
1978
1979
1980
1981
1982
1983
50
1967
51
1983
1965
1973
1973
1966
52
1953
1979
53
1954
1974
1952
1977
54
1977
55
1954
1966
1980
1980
56
1981
57
1972
1974
1976
1953
1974
1955
1982
58
1976
1977
59
1978
1979
1980
60
1976
1977
61
1977
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-300-8-83
Katastrofeveje
Stormflodsvarslingsmodeller
Højer og Emmelev diger. Alarmtelefoner langs diget
Stormflodsvarsling, inddragelse af Horns Rev fyrskib
Revision af prognosemodel for stormflodsvarsling
Forbedring af stormflodsvarsling
Stormflodsvarsling, revision af prognosemodel
Ballumdiget (Bådsbøl-Koldby)
S-300-10-20-1
Vedtægter
Medlemmer af Bredådalens Dige
Stormflodsskader på Hartsø Lavnings Dige
Regnskaber
Vedtægter for Hartsø Lavnings Dige
S-300-12
Medlemmer af Hartsø Lavnings Dige
Haneby Dige, Rømø
S-300-13-8
Vedtægt for havnebydiget
Medlemmer af havnebydiget
Regler for sejlads ved Ballum Sluse
Afvanding af marsken ved Tønder
Bebyggelse i Tønder Marsk
S-300-13-100-2
Vedtægt for marsken ved Tønder
Medlemmer af marsken ved Tønder
Fåregræsning
Udpumpning af vand i Højer kanal ved den nye kog
Fredning af Tøndermarsken
S-300-18-1
Vidåen øst for Tønder
Ballum Sluse og Dige
Kirkebydiget
Vedtægt for Kirkebydiget
Medlemmer
Højer Dige
Fredning ved det ny kog ved Højer
Dansk-Tysk digeoverenskomst
Dansk-Tysk digeoverenskomst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-300-8-2
S-300-8-2
S-300-8-78
S-300-8-79
S-300-8-80
S-300-8-81
S-300-8-82
S-300-8-83
S-300-9
S-300-9
S-300-9-20-1
S-300-9-20-1
S-300-9-20-2
S-300-10
S-300-10-10
S-300-10-20-1
S-300-10-20-2
S-300-10-20-2
S-300-12
S-300-12-20-1
S-300-12-20-1
S-300-12-20-2
S-300-12-50-1
S-300-13-8
S-300-13-9
S-300-13-9
S-300-13-20-1
S-300-13-20-1
S-300-13-20-2
S-300-13-100-1
S-300-13-100-2
S-300-13-100-3
S-300-13-100-3
S-300-14
S-300-14
S-300-15
S-300-16
S-300-16-20-1
S-300-16-20-2
S-300-18
S-300-18-1
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Dansk-Tysk digeoverenskomst
Dansk-Tysk digeoverenskomst
Dansk-Tysk digeoverenskomst
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Side5
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0208.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
62
1979
63
1979
64
1979
1980
65
1980
1981
1982
66
1983
67
1978
68
1978
69
1978
70
1978
71
1980
72
1980
73
1980
74
1980
75
1980
76
1980
77
1980
1981
1977
78
1976
79
1978
1978
80
1978
81
1980
1982
1982
1985
1988
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-97-1
S-300-19-6
S-300-19-7
S-300-19-7
S-300-19-9
S-300-19-9
S-300-19-10
S-300-19-10-1
S-300-19-10-1
S-300-19-11
S-300-19-11
S-300-19-12
S-300-19-13
S-300-19-14
S-300-19-15
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Nyt dige fra Emmerlev Klev til grænsen
1
Fremskudt dige. Overslag, tilbud, kontrakt, projekt. Læg I
1
Fremskudt dige. Overslag, tilbud, kontrakt, projekt. Læg II
1
Fremskudt dige. Overslag, tilbud, kontrakt, projekt. Læg III
1
Fremskudt dige. Overslag, tilbud, kontrakt, projekt. Læg IV+V
1
Fremskudt dige. Voldgiftnævnsbehandling. Læg I-II
1
Fremskudt dige. Voldgiftnævnsbehandling. Læg III
1
Fremskudt dige. Voldgiftnævnsbehandling. Læg IV
1
Saltvandsindtag, saltvandsreservoir. Læg I-II
1
Saltvandsindtag, saltvandsreservoir. Læg III
1
Saltvandsindtag, saltvandsreservoir. Læg IV
S-300-19-6
Saltvandsindtag, saltvandsreservoir. Læg V
Opførelse af slusemesterbolig
Lån til fremskudt dige
Byggeudvalget til anlæg af bærmeveje langs Ribediget
S-300-19-10
Bevaringsværdige naturforhold i Tøndermarsken
Udvalg -Tønder Marsk i henhold til loven om fremskudt dige
Udvalgets arkiv
S-300-19-15
Yderligere forland, fremskudt dige
Observationstårn ved det fremskudte dige
Slusedirektiv
Matrikulering ved det fremskudte dige
Spørgsmål om deponering af asfalt ved det fremskudte dige
1
1
1
1
1
Side6
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0209.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
82
1957
1968
1967
1963
83
1976
84
1981
1953
1940
1978
1981
1963
85
1977
86
1977
1977
1979
87
1970
1973
1975
1975
1975
1976
1982
1954
1955
88
1970
1982
1982
89
1982
1966
1974
90
1975
1953
1976
1978
1978
1979
91
1979
1980
1982
1983
1984
1985
1985
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-300-23-20-2
Digesyn på Mandø havdige
Digesyn på Mandø bydige
Vedtægter
Medlemmer
Forstærkning af digerne
S-300-26
Reparation af digerne
Diget ved Ho
Vedtægter
Sydvestjydske diger, stormflod 1976
Kopi
Rømødæmningen
Hjarbæk fjord undersøgelse. Læg II
S-300-29
Regionplanlægning nummer 4 vedrørende Hjarbæk Fjord
Dæmningen Bogø-Farø
Stormskadetilskud til diger efter beskadigelse
S-500-7-20-2
Nygårddiget
Agger Dige på Nordre Limfjordstange
Salg af matrikel nummer 9, Øster Agger By ,Agger Sogn
Andragende fra landinspektør Almer Frederiksen
Vedtægter
Vedrørende matrikel nummer 44ak, Harboøre, Vrist sogn
Privat dige, Hjerting Strandvej 49
Kystsikring ud for diget ved Nørrekær Enge
Medlemmer af Øland-Gjøl diget
S-500-10
Sønder Lem Vig Dige
Digelaget-Brovst, Øland, Gjøl og Aaby - Stormflodsskader
Stormflodsskader på digeanlæg. Øland-Attrup Landvindingslag
S-500-14-6
Stormflodsskader, Aggersborg digelag, Løgstør kommune
Fredning af Agger Tange
Motelbyggeri
S-500-18
Parkeringsplads ved havdiget i Agger By
Sønderho havdige
Reglement for benyttelsen af diget
Inddigning og afvanding af Helligsø
Vedtægter
Landvindingslaget Resen Kær
S-500-24
Vedtægt for Resen Kær diget
Landvindingslaget Eltangvig
Bådsgård-Lundø Landvindingslag
Halkær-Ejdrup pumpelaug, Nibe kommune
Højvandsdige ved Krik By
Tjærby-Vestrup pumpelag, godtgørelse ved stormflod
Romalt Enges Landvindingslag, godtgørelse ved stormflod
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-300-23
S-300-23
S-300-23-1
S-300-23-20-1
S-300-23-20-2
S-300-23-100-1
S-300-23-100-1
S-300-23-100-2
S-300-23-100-2
S-300-24
S-300-24-20-1
S-300-25
S-300-25
S-300-26
S-300-27
S-300-27
S-300-27
S-300-27
S-300-28
S-300-29
S-400-1
S-400-1
S-400-3
S-400-3-1
S-400-5
S-400-6-20-1
S-400-7
S-400-8
S-500-6
S-500-7-20-2
S-500-8
S-500-8
S-500-9
S-500-10
S-500-11
S-500-11
S-500-14-5
S-500-14-6
S-500-14-7
S-500-14-7
S-500-16
S-500-16-50-1
S-500-17
S-500-17-20-1
S-500-18
S-500-18-20-1
S-500-18-20-1
S-500-19
S-500-20
S-500-21
S-500-22
S-500-23
S-500-24
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side7
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0210.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
92
1953
1971
1953
1963
1976
1988
93
1954
1967
1963
94
1962
1962
1970
1972
1976
1953
95
1965
1979
1967
1967
1963
1971
1955
1962
1958
1958
96
1976
1976
1954
1954
1953
1969
1969
1980
1980
1973
1981
97
1953
1975
1975
98
1979
1954
1955
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-600-3-40-1
Genopbygning af Hasmark Vestre Dige
Regnskab og budget
Hasmark mellemste dige
Regnskab og budget
Vedtægt
Byggeri på matrikel nummer 8 G
S-600-6-10-30
Forstærkning af Jørgensø-Tørresø dige
Regnskab og budget
Regnskab og budget
S-600-14-10-30
Vedtægt
Nødebo Huse Pumpelag
Kikhavn Dige- og Kystsikringslag
Reersø Pumpelag
Råby Sø og Mose Dige
Regnskab og budget
S-600-19-20-1
Vedtægt for Råbylille dige- og kystsikringslag
Råby Sø og Mose
Regnskab og budget
Vedtægter
Regnskab og budget
Regulering af sognevandløb nummer 3 i Købelev
Nordfynske digers fælles administrationsudvalg
Regnskab og budget
Dræby landvindingslag
Vedtægt
S-600-32-20-1
Bogense-Fogense dige, vedtægtsændringer
Vedtægt for " Bogense Vestre Digelag"
Botofte Skovmose landvindingslag
Botofte Skovmose landvindingslag, vedtægtsændring
Kædeby Has landvindingslag
Kindvig by
Kindvig Hoved, oprettelse
Næs Havdige
Vedtægt for " Bogense Vestre Digelag"
Ølsmade landvindingslag
Ølsmade landvindingslag, vedtægt
S-600-42
Kastager landvindingslag
Vedtægt for Lammefjordens dige- og pumpelag
Ellinge-Kongepart dige
S-600-46-20-1
Ellinge Kongeparts Digelag
Spodsbjerg digelag
Vedtægt for digelaget ved Spodsbjerg
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-600-2
S-600-2
S-600-2-10-30
S-600-3
S-600-3-10-30
S-600-3-20-1
S-600-3-40-1
S-600-4
S-600-4
S-600-4-10-30
S-600-6-10-30
S-600-6-20-1
S-600-6-20-1
S-600-7
S-600-8-20-2
S-600-11
S-600-14
S-600-14-10-30
S-600-14-20-1
S-600-14-20-1
S-600-15
S-600-15-10-30
S-600-15-20-1
S-600-16-10-30
S-600-17
S-600-18
S-600-18-10-30
S-600-19
S-600-19-20-1
S-600-20
S-600-20
S-600-20-20-1
S-600-21
S-600-21-20-1
S-600-22
S-600-23
S-600-23-20-1
S-600-25
S-600-30-20-1
S-600-32
S-600-32-20-1
S-600-33
S-600-33
S-600-38-20-1
S-600-42
S-600-42-20-1
S-600-42-20-1
S-600-46
S-600-46-20-1
1
1
1
1
1
1
Side8
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0211.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
99
1978
1979
1977
1979
1952
1958
1955
1988
1983
1980
1981
100
1983
101
1983
102
1954
1985
1987
1987
1988
103a
1987
1980
103b
1978
1976
104
1978
1970
105
1961
1955
1963
1973
1970
1953
1961
106
1957
1985
107
1979
1981
1982
1955
108
1967
109
1967
110
1967
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-600-47-20-1
S-600-64
S-600-47-20-1
Telefonsamtale med kontorchef Reidar Jørgensen
S-600-48
Diger ved Sortsø Skanse, Grønsund
S-600-49
Ulfshale-Fællesskov digelag
S-600-49-20-1
Vedtægt for Ulfshale-Fællesskov Digelag
S-600-51
Bogense Østre Dige, stormflod
S-600-51-20-1
Vedtægter for landvindingslaget Bogense Østre Enge
S-600-53
Agernæs Dige
S-600-53-20-2
Nedlæggelse af landvindingslaget
S-600-62
Borre Mose Landvindingslag, Møn
S-600-63
Etablering af trådhegn på diget Krusesminde syd for Højklint
S-600-64
Tjørneby Enge Landvindingslag, digesyn
S-600-65
S-600-65
Kystdige ved Nordby på Fanø. Læg I
S-600-65
S-600-65
Kystdige ved Nordby på Fanø. Læg II+III
S-600-66
S-600-70
S-600-66
Dige på "Nøjsomhed"
S-600-67
Landvindingslaget Kærby Fed, Fyn
S-600-68
Ringholm og Nykøbing Digelag
S-600-69-20-1
Vedtægter for Gudskov Dige
S-600-70
Nykøbing pumpelag, nedlæggelse
S-600-I-12
S-600-I-12-20-2
S-600-I-12
Cykelsti
S-600-I-12-20-2
Vedtægt for Det falsterske Digelag
S-600-I-12-50-1
S-600-I-12-100-3
S-600-I-12-50-1
Reglement for benyttelse af Falsterske Dige 1875 - 1976
S-600-I-12-100-3
Vedligeholdelse af Falsterske Dige 1926 - 1978
S-600-II-13
S-600-II-13-10
S-600-II-13
Lollandske Dige
S-600-II-13-10
Regnskaber
S-600-II-13-20-1 S-600-II-13-60-1
S-600-II-13-20-1
Vedtægt for Det Lollandske Digelag
S-600-II-13-20-2
Vedtægt for Det Lollandske Diges reservefond
S-600-II-13-20-3
Ansættelse som distriktsingeniør
S-600-II-13-20-4
Formand for Det lollandske Digelag
S-600-II-13-30
Budgetter
S-600-II-13-50-1
Ordensreglement
S-600-II-13-60-1
Overenskomst-lollandske diger og De danske Statsbaner
S-600-II-13-100-3 S-600-II-13-100-4
S-600-II-13-100-3
Forstærkningsarbejder mod stormflod
S-600-II-13-100-4
Digeskat for de lollandske diger
S-600-II-13-100-9 S-700-1
S-600-II-13-100-9
Statstilskud til vejreparation i Rudbjerg og Rødby kommuner
S-600-II-13-100-10 Forslag til fredning af Saxfjed inddæmning og Hyllekrog
S-700
Fjernelse af stenhøfde ved Snekkersten
S-700-1
Vilkår for etablering af kystsikringsanlæg
S-700-2
S-700-2
Kystsikringsmetoder. Læg I
S-700-2
S-700-2
Kystsikringsmetoder. Læg II
S-700-2
S-700-2
Kystsikringsmetoder. Læg III
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side9
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0212.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
111
1967
1988
1977
1972
112
1975
113
1975
114
1975
1978
1978
1978
1981
115
1982
1985
1981
116
1981
117
1981
118
1981
119
1981
1981
1982
1981
120
1981
1981
121
1981
1981
122
1981
1981
123
1981
1981
1981
1982
124
1982
125
1982
126
1982
1982
1982
1982
1982
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-700-5
Kystsikringsmetoder. Læg IV
Patent på bølgebrydere
Metode til standsning af materialevandring
Bevillinger til kystsikring
Kystsikring på sjællands nordkyst.Hundested-Helsingør
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-700-2
S-700-2
S-700-2-1
S-700-3
S-700-5
S-700-9
S-700-9
S-700-10
S-700-10
S-700-11
S-700-11
S-700-14
S-700-15
S-700-16
S-700-17
S-700-17-1
S-700-17-1
S-700-17-2
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18-1
S-700-18-1
S-700-18-2
S-700-18-3
S-700-18-4
S-700-18-5
S-700-18-5
S-700-18-6
S-700-18-7
S-700-18-7
S-700-18-8
S-700-18-9
S-700-18-9
S-700-18-10
S-700-18-11
S-700-18-11
S-700-18-12
S-700-18-13
S-700-18-14
S-700-18-15
S-700-18-15
S-700-18-16
S-700-18-16
S-700-18-17
S-700-18-17
S-700-18-18
S-700-18-20
S-700-18-21
S-700-18-22
1
1
Bebyggelse nær kyster, § 15 rammer
S-700-17
Spørgsmål fra folketingets miljøudvalg
Opgave til Danmarks Journalisthøjskole
Planlægning på kystsikringsområdet
Fjord Larsens patent
Forespørgsel om iværksættelse af sikring af danske kyster
S-700-18
Fradrag for kystsikring, private
Kystsikring ved fyranlæg
Stormflodsskader den 24.-25. November 1981. Læg I
Stormflodsskader den 24.-25. November 1981. Læg II
1
Stormflodsskader den 24.-25. November 1981. Læg II+III
1
Stormflodsskader den 24.-25. November 1981. Læg III
S-700-18-4
Stormflodsskader, Rømø Skibsværft
Stormflodsskader, Fanø
Stormflodsskader, Ballum-Koldby
Stormflodsskader, Mandø
S-700-18-6
EF -katastrofehjælp ( EF= Europæiske Fællesskab)
Stormflodsskader, Vrist
S-700-18-8
Stormflodsskader, Rømø
Stormflodsskader, Sindrup Vejle
S-700-18-10
Stormflodsskader, Morsø kommune
Stormflodsskader, Hjerting
S-700-18-14
Stormflodsskader, Esbjerg
Stormflodsskader, Gårdejer Børge Mortensen "Ny Aarupgaard"
Stormflodsskader, Skallerup Klit
Stormflodsskader, Bønnerup Havn
Stormflodsskader, Limfjorden-Nordjyllands amt
1
Stormflodsskader, Limfjorden-Viborg amt
S-700-18-22
Stormflodsskader, Limfjorden-Ringkøbing amt
Ansøgning om bidrag fra EF-midler til stormflodsskader
Statslån til kommuner i forbindelse med stormfloden 1981
Konsulentbistand i forbindelse med stormfloden 1981
Skader på diger i forbindelse med stormfloden 1981
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side10
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0213.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
127
1982
128
1982
129
1982
130
1982
131
1983
132
1983
1984
133
1984
134
1984
135
1984
136
1984
1984
1986
137
1982
138
1982
139
1983
1983
1984
140
1985
141
1985
142
1985
143
1986
1987
1987
144
1987
1987
145
1985
146
1985
147
1985
148
1985
149
1985
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Katastrofefond. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19-1
S-700-19-1
S-700-19-2
S-700-19-2
S-700-19-3
S-700-19-3
S-700-19-3
S-700-19-4
S-700-19-4
S-700-19-5
S-700-19-5
S-700-19-5
S-700-19-5
S-700-19-6
S-700-19-7
S-700-20
S-700-20
S-700-20
S-700-20
S-700-20-1
S-700-20-1
S-700-21
S-700-22
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23-1
S-700-23-1
S-700-23-2
S-700-23-3
S-700-23-4
S-700-23-4
S-700-23-5
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
Katastrofefond. Læg II
1
Katastrofefond. Læg III
1
Katastrofefond. Læg IV
1
Stormflodsforsikring
S-700-19-3
Amtsrådenes stilling til dækningsordning
Dækningsordning for stormflodsskader. Læg I
Dækningsordning for stormflodsskader. Læg II+III
1
Risikovudering af stormflods-truede områder
1
Reguleringsbestemmelser mod byggeri. Læg I
S-700-19-7
Reguleringsbestemmelser mod byggeri. Læg II
Forsikringsordningsforholdet til EF.(Europæiske Fællesskab)
Assurandør-Societetet
Kystsikringsloven. Læg I
1
Kystsikringsloven. Læg II
S-700-22
Forslag til lov om ændring af lov om kystsikringsanlæg
Kystsikring på de mindre øer
EF-støtte til kystsikring
Lov om kystbeskyttelse. Læg I
1
Lov om kystbeskyttelse. Læg II+III
1
Lov om kystbeskyttelse. Læg IV
S-700-23-3
Forslag til lov om kystbeskyttelse
Vedtægt for Kystbeskyttelseslaget
Bekendtgørelse til lov om kystbeskyttelse
S-700-23-5
Kystbeskyttelsesvejledning
Standard for påligning af bidrag
Oversvømmelser 6.-7. November 1985
1
Oversvømmelser 6.-7. November 1986. Læg I+II
1
Oversvømmelser 6.-7. November 1987. Læg III
1
Oversvømmelser 6.-7. November 1988. Læg IV
1
Oversvømmelser 6.-7. November 1989. Læg V
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side11
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0214.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
150
1986
1986
151
1986
152
1986
153
1986
1986
154
1956
155
1955
156
1955
1973
157
1977
1967
1968
1969
1969
1969
1971
1957
158
1970
159
1970
160
1970
161
1970
162
1953
1974
1975
1977
163
1965
1972
1966
164
1966
1976
1973
1969
1974
1974
1975
1978
1975
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-700-24-1
Oversvømmelser 6.-7. November 1989. Læg VI
Honorar til taksator for vurdering af skader. Læg I
Honorar til taksator for vurdering af skader. Læg II
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-700-24
S-700-24
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-25
S-800-1
S-800-1
S-800-2
S-800-2
S-800-2
S-800-2
S-800-2-1
S-800-2-2
S-800-2-2
S-800-3
S-800-3-1
S-800-3-2
S-800-3-3
S-800-3-4
S-800-4
S-800-5
S-800-6
S-800-6
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-10
S-800-10
S-800-10-80-2
S-800-10-80-3
S-800-10-80-4
S-800-10-81-12
S-800-10-81-12
S-800-11
S-800-12
S-800-12
S-800-12
S-800-12-1
S-800-13
S-800-14
S-800-18
S-800-19
S-80019-1
S-80019-2
S-800-20
1
1
Honorar til taksator for vurdering af skader. Læg III
S-700-25
Honorar til taksator for vurdering af skader. Læg IV
Oversvømmelse i Dragør i december 1986
Kystsikring ved Fjaltring. Læg I+II
1
Kystsikring ved Langehuse vest for Harboøre. Læg I+II
S-800-2-1
Kystsikring ved Langehuse vest for Harboøre. Læg III
Partiel byplanvedtægt nummer 16, Ferring Strand
S-800-5
§ 15-rammer for Thyborøn-Harboøre kommune
Stormflodssikringer på Jyllands vestkyst
Kontrakt om ralbjærgning, Kroghs Stensiloer
Kontrakt med C. Olsen om ralbjærgning på vestkysten
Kontrakt om ralbjærgning, Thorup Strand
Kontrakt om ralbjærgning, Klim Strand Grusværk
Perspektivplanlægning for vestkysten
Kystsikring ved Årgab
Kystsikring ved Lild Strand
1
Kystsikring ved Lønstrup. Læg I
1
Kystsikring ved Lønstrup. Læg II
1
Kystsikring ved Lønstrup. Læg III
S-800-10-80-4
Kystbeskyttelse ved Thyborøn Kanal
Ophævelse af deklaration på arealer samt udstykning, Agger
Aflysning af servitutter, Agger
Aflysning af deklaration på matrikel nummer 21a, Thyborøn by
S-800-12
Udvidelse af uopsigelighedsperiode for Ville Jensens lejemål
Kystsikringsforsøg ved Rømø
Kystsikring ved Holmsland Klit. Læg I
S-800-20
Kystsikring ved Holmsland Klit. Læg II
Klitfodsbeskyttelsesforsøg
Ralgravning, Thyborøn til Lykken
Kystsikring ved Thyborøn
Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger på Jyllands vestkyst
Thorsmindetangerne og området ved Mærsk, kystsikringsarbejder
Parkeringspladser på Thorsmindetangerne
Kystteknisk rapport " Thorsmindetangerne 1978"
Dispositionsplan for Sydthy kommune
1
1
1
1
1
1
1
1
Side12
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0215.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
165
1975
166
1975
1975
167
1976
1976
1977
168
1977
169
1977
1984
170
1977
171
1977
172
1977
1978
1979
1980
173
1977
1978
1979
1979
1980
1980
1981
1981
174
1967
175
1967
176
1981
1980
177
1980
178
1980
179
1980
180
1981
1981
1982
181
1982
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Langbjergslette-diget. Læg I
S-800-22-3
Langbjergslette-diget. Læg II
Flytning af Søndre Tværdige i Thyborøn
S-800-27
Byplanvedtægt for sommerhusområde i Klegod
Kystsikring ved Thorsminde Havn
Harboøre Tange, fredning. Læg I+II
Harboøre Tange, fredning. Læg III
S-800-27-1
Harboøre Tange, fredning. Læg IV
Tilladelse til opsætning af fire nye fyr på Agger Tange
Sandindpumpningsledning ved Fjaltring. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-800-22-2
S-800-22-2
S-800-22-2
S-800-22-2
S-800-22-3
S-800-24
S-800-24
S-800-26
S-800-27
S-800-27
S-800-27
S-800-27
S-800-27
S-800-27-1
S-800-28
S-800-28
S-800-28
S-800-28
S-800-30
S-800-30
S-800-30
S-800-30
S-800-30
S-800-31
S-800-31
S-800-32
S-800-33
S-800-35
S-800-36
S-800-37
S-800-37-1
S-800-39
S-800-40
S-800-40
S-800-40
S-800-40
S-800-41
S-800-41
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-44
S-800-44
S-800-45
S-800-46
S-800-47
S-800-47
1
1
1
1
1
Sandindpumpningsledning ved Fjaltring. Læg II
1
Hovedistandsættelse af Lykken læmole
Hovedistandsættelse af Lykken læmole
Hovedistandsættelse af Lykken læmole
Hovedistandsættelse af Lykken læmole
S-800-39
Etablering af vandkraftsøer ved den jydske vestkyst
Lokalplanforslag til feriehotel i Ulfborg-Vemb kommune
Bunkers på vestkysten
Kystsikring ved Lønstrup Bæk´s udløb i Vesterhavet
Drøftelse af kystsikring i Ringkøbing amtskommune
Rapport " Vestkysten 80"
Strandfodring ved affaldsdepotet på Harboøre Tange
Ralgravning ved Kollerup Strand
Kystsikring ved Nørre Lyngby. Læg I
1
Kystsikring ved Nørre Lyngby. Læg II
S-800-42
Kystsikring af Vestkysten fra den kommunale momsfond
Gennemgang af kystinspektoratets rapporter 1975-1980
Gennemgang af kystinspektoratets rapporter 1975-80
1
Gennemgang af kystinspektoratets rapporter 1975-80
1
Gennemgang af kystinspektoratets rapporter 1975-80
S-800-46
Råstofindvinding på matrikel nummer 13 i Klim
Fredning af strandenge ved Bøvling og Holmen
Eventuelt tilskud til kystsikring ved Blåvand
Kystsikring, Sædding Strand
1
1
1
1
1
1
Side13
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0216.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
182
1959
1982
1982
1983
183
1983
1984
1986
1986
184
1969
1972
1972
1974
185
1967
186
1967
187
1967
188
1974
1975
1975
1975
1975
1975
1976
189
1976
1976
1977
1977
1972
1977
1977
1979
1977
190
1978
1977
1978
1978
1978
1978
1977
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-800-51
Kystsikring ved Klitmøller
Motelbyggeri i Krig-Vig
Klitforstærkning ved Hovvig
Kystsikring ved Fjand
S-800-56
Forslag til lov om bidrag til kystsikring i Ringkøbing amt
Sikring af Mårup kirke
Stormflodsskader ved vestkysten i november 1985
Høfdeanlæg ved Kleppen
S-900-24
Kystsikring mellem Sæby og Sulbæk
Kystsikring ud for Søkjær Dige
Kystforholdene i Juelsminde kommune
Høfdeanlæg ved Trelde Næs, Fredericia
Kystsikring ved Skagen. Læg Va+Vb
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-800-48
S-800-48
S-800-49
S-800-50
S-800-51
S-800-52
S-800-52
S-800-54
S-800-55
S-800-56
S-900-2
S-900-2
S-900-7
S-900-9
S-900-24
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-26
S-900-26
S-900-27
S-900-28
S-900-29
S-900-31
S-900-32
S-900-36
S-900-44
S-900-44
S-900-48
S-900-50
S-900-52
S-900-56
S-900-58
S-900-60
S-900-62
S-900-64
S-900-65
S-900-65
S-900-66
S-900-67
S-900-68
S-900-69
S-900-70
S-900-71
S-900-72
1
1
1
1
Kystsikring ved Skagen. Læg VI
1
Kystsikring ved Skagen. Læg VII
S-900-36
Høfde ved Skæring Strand
Ulovligt opførte høfder på Engelst Odde, Fur
Høfder ved Gammelbro Camping, Årøsund
Høfdeanlæg ved Vrinners Strand
Høfdeanlæg ved Pøt Strandby
Etablering af to høfder ud for feriekolonien "Naldtang"
Kystsikring ved Glyngøre Odde
S-900-64
Kystsikring i Floulev
Kystsikring ved Glyngøre
Kystsikring ved Ejsingholm
Ændring af kystlinien ved Dueholm
Ulovligt opført høfdebyggeri foretaget af Holger Pedersen
Høfdebyggeri ved Sønderskoven
Etablering af høfde ved Blans Strand, Als Fjord
Kystbeskyttelse ved vestkysten
Statstilskud til kystsikringsarbejde ved Lågmade i Egernsund
S-900-72
Kystsikring ved Hellesø, Als
Kystsikring ved Gullerup, Mors
Kystsikring ved Hørup Klint
Kystsikring i den sydlige del af Frederikshavn kommune
Høfder ved Nappedam, Rønde kommune
Ulovligt opført betonmur af rederiet C. Clausen A/S, Graasten
Høfdeanlæg i Sønderborg kommune
Savværk på søterritoriet i Kattegat
1
1
1
Side14
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0217.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
191
1978
1979
1979
1979
1979
1960
1979
1979
192
1979
1979
1979
1979
1980
1980
1983
1981
193
1981
194
1981
195
1981
196
1982
1981
1981
1982
1983
1983
1983
1984
1984
1984
1984
1985
1987
1988
197
1953
1954
1968
198
1965
1974
1958
1958
199
1956
1974
200
1953
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-900-81
Eventuel kystsikring ud for Rønvej på Jegindø
Kystforholdene omkring Vemmingbund i Sønderjyllands amt
Kystsikringsarbejder på matrikel nummer 369 Holm ejerlav
Høfdeanlæg, Hadsund kommune
Kystsikring ved Hvidbjerg Strand
Høfder fra Lundingsvej til Lillebælts Alle´ ved Østerstrand
Mole for matrikel nummer 69 , Skovby
Kystsikring ved Røjle by, Vejle amt
S-900-90
Etablering af kystsikringsanlæg ved Ørbyhage
Kystsikringsanlæg matrikel nummer 5 ab, Houens Odde
Høfdeanlæg etableret uden tilladelse ud for Dampskibsvej 17
Kystsikring på Skallingen
Kystsikring Grønninghoved Strand, Christiansfeld kommune
Bygning af høfder langs kysten ud for Egense Skanse
Deklaration vedrørende betonbro ved Kysing Næs
Forsøgsanlæg på Skallingen
Kystsikring langs Limfjorden. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-900-73
S-900-73
S-900-75
S-900-76
S-900-77
S-900-78
S-900-79
S-900-80
S-900-81
S-900-82
S-900-82
S-900-83
S-900-84
S-900-85
S-900-86
S-900-87
S-900-88
S-900-90
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-92
S-900-92
S-900-93
S-900-94
S-900-95
S-900-96
S-900-97
S-900-98
S-900-99
S-900-100
S-900-101
S-900-102
S-900-103
S-900-104
S-900-105
S-1000-1
S-1000-1
S-1000-1-20-1
S-1000-7
S-1000-24
S-1000-24
S-1000-29
S-1000-30
S-1000-30-20-1
S-1000-34
S-1000-34
S-1000-34-1
S-1000-37
S-1000-37
1
1
1
Kystsikring langs Limfjorden. Læg II
1
Kystsikring langs Limfjorden. Læg III+IV
S-900-105
Stormflodsskader på Geddal dige
Kystsikring ud for Sæby Havn
Kystnedbrydning ved Aggersborg i Løgstør kommune
Hovedistandsættelse af høfder ved den nordlige kyst på Mors
Kystsikringsanlæg øst for Ballebro
Kystsikringsanlæg ved matrikel nummer 31h, Erritsø
Kystsikring ud for "Fodmosen" Vadum Strand, Spøttrup
Kystsikring på Endelave
Råstofindvinding på søterritoriet i Limfjorden
Vedrørende henkastning af affald på matrikel nr. 3a, Taulov
Høfde ved Gudsø Vig
Sandindvinding på matrikel nummer 93 Trelde by, Fredericia
Stormflodsberedskab ved Limfjorden
Ulovlig kystsikring ved Humlum
S-1000-7
Gilbjerghoved kystsikringsanlæg
Vedtægt for kystsikringslaget Gilbjerghoved
Opfyldning, Lundeborg
S-1000-30-20-1
Kystsikring, Dueodde
Kystsikring, Enebærodde
Kystsikring, Ålsgårde
Vedtægt for kystsikringslaget Ålsgårde, Boderne, Ellekilde
S-1000-34-1
Tisvilde kystsikringslag
Sankt Helenekilde kystsikringslag
Kystsikring ved Rågeleje strand. Læg I
1
1
1
1
1
Side15
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0218.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
201
1953
1955
202
1975
1977
1975
1985
1976
1953
203
1956
1966
1978
204
1955
1953
1956
1976
1976
1977
1977
205
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1977
206
1977
1977
1977
1978
1978
1978
207
1978
1978
1978
1979
1979
1979
1979
1979
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1000-37
S-1000-37
S-1000-37-20-1
S-1000-42
S-1000-42
S-1000-42-1
S-1000-45
S-1000-45-20-1
S-1000-48
S-1000-50
S-1000-51
S-1000-51
S-1000-51-20-1
S-1000-52
S-1000-53
S-1000-53
S-1000-53-10
S-1000-53-20-1
S-1000-54
S-1000-59
S-1000-63
S-1000-64
S-1000-66
S-1000-66
S-1000-67
S-1000-68
S-1000-69
S-1000-71
S-1000-72
S-1000-73
S-1000-74
S-1000-75
S-1000-75
S-1000-76
S-1000-79
S-1000-80
S-1000-81
S-1000-82
S-1000-83
S-1000-83
S-1000-84
S-1000-86
S-1000-87
S-1000-88
S-1000-89
S-1000-90
S-1000-91
S-1000-37-20-1
Kystsikring ved Rågeleje strand. Læg II
Vedtægt for Rågeleje Strand Øst af 1953
S-1000-50
Kystsikring ved Hald Strand
Reetablering af kystsikring, Hald Strand
Kystsikring fra Helsingør Nordhavn til Julebækskoven
Klage over bestyrelsen for Dige- og Kystsikringslaget Marienlyst
Kystsikring, Sletten
Kystsikring ved Holløse og Helenekilden
S-1000-52
Kystsikring, Gilleleje
Vedtægt for kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker
Kystsikring, Kikhavn
S-1000-64
Kystsikring, Børstrup Hage
Regnskaber vedrørende Børstrup Hage kystsikringslag
Vedtægt for Børstrup Hage kystsikringslag
3 høfder ved Veddinge
Kystsikring ved Ejby Havn
Høfder ved Galløkken, Rønne kommune
Kystsikring mellem Gasværksvej og Bagerstræde i Hundested
S-1000-74
Kystsikring ved Strøby
Kystsikring ved Gjorslev
Kystsikring ved Falsters Østkyst
Kystsikring ved Kirkebakken i Bogense
Kystsikring ved Skælskør Fjord og Omø
Kystsikring ved Hyllingebjerg i Liseleje
Kystsikring ved Liseleje
Kystsikring ved Humlebæk
S-1000-82
Kystsikring ved Vejby Strand
Høfder ved Nysted Feriehjem
Kystsikring ud for Nordre Strandvej, Ellekilde
Kystsikring for landevej nummer 723, Ærøskøbing-Marstal
Kystsikring i grundejerforeningen Drøsselbjerg Strandpark
Kystsikring ved børnehjemmet "Vallø Strand"
S-1000-91
Kystsikring ved Kirke Stillinge
Kystsikring ved matrikel nummer 11b, Keldstrup by
Kystsikring ved Dovns Klint
Kystsikring ved Nakkehoved, Nordsjælland
Sti langs kysten fra Tuborg til Charlottenlund Fort
Stenkastning ud for matrikel nummer 31ab, Ristinge by
2 ulovligt opførte høfder ud for matrikel nr.7p, Ny Humlebæk
Kystsikring ved Strib Nordstrand, Provstebakken
1
1
1
1
1
1
Side16
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0219.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
208
1979
1980
1980
1980
1981
1981
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1983
209
1983
1983
210
1984
1985
1985
1986
1986
1986
1986
1958
1988
1988
211
1972
1978
1980
1981
1982
1965
1971
212
1967
1960
213
1953
1954
1970
214
1968
215
1968
1969
1967
216
1972
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1000-93
S-1000-93
S-1000-94
S-1000-95
S-1000-96
S-1000-97
S-1000-98
S-1000-99
S-1000-100
S-1000-101
S-1000-102
S-1000-103
S-1000-104
S-1000-105
S-1000-106
S-1000-107
S-1000-108
S-1000-108
S-1000-109
S-1000-111
S-1000-111
S-1000-112
S-1000-113
S-1000-114
S-1000-115
S-1000-116
S-1000-117
S-1000-118
S-1000-119
S-1000-122
S-1100-2
S-1100-2
S-1100-7
S-1100-8
S-1100-9
S-1100-10
S-1200-1
S-1200-3
S-1200-11
S-1200-11
S-1200-12
S-1200-13
S-1200-13
S-1200-14
S-1200-18
S-1200-21
S-1200-21
S-1200-21
S-1200-21
S-1200-23
S-1200-24
S-1200-26
S-1200-26
S-1000-107
Sikring af klitterne på "Hønen", Fanø kommune
Høfde ved Egholm, Agersø
Kystsikring ved Agernakke Klint, Roskilde Fjord
Kystnedbrydning på Anholt
Kystsikringsanlæg på Sevedø
Kystsikring ved Gniben, Sjællands Odde
Kystsikring ved Langø, Fyns Hoveds vestside
Stenhøfder ud for Hjalet, matrikel nummer 28a, Bakkebølle
Kystsikringsanlæg i Tollerup by, Melby
Kystsikring, Udsholt by
Kystsikring mellem Snekkersten Havn og Helsingør Statshavn
Kystsikring fra Hundested Havn til Kikhavn
Kystsikringsanlæg ud for grundejerforeningen Basbjerg
Kystsikring langs Hyldebo Strandvej, Sjællands Odde
Kystsikring ud for matrikel nummer 7d, Glænøvej i Skælskør
S-1000-109
Strandfodringsforsøg ved Hald Strand
Kystsikring, Vejby Strand
S-1000-122
Ulovligt moleanlæg ved Øster Skerninge
Bølgebrydere ved Udsholt Strand, Nordsjælland
Reparation af sandfanger i Lynæs Havn
Kystsikring ved Nøddebohuse, Hundested
Kystsikring ved Enøstranden, Næstved kommune
Klage over bølgebryder ud for matrikel nummer 5c, Holløse
Høfdeanlæg ud for matrikel nr. 490, Frølunde By, Tårnborg
Tilskyllet areal ud for matrikel nummer 22ab, Klostermarken
Høfder ud for matrikel nummer 53b, Strøby
Kystbeskyttelse på matrikel nummer 13g, Søndre Alslev By
S-1200-3
Lossepladser på søterritoriet
Arbejde i Danmark med sandsugere
Vejledning for inddæmning og opfyldning af arealer på søterritoriet
Naturgasledningens krydsning med Lillebælt
Udkast til besvarelse af folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Opfyldning i Nybøl Nor ud for A/S Bachmann´s Teglværk
Opfyldning i Limfjorden vest for Gøl Havn
S-1200-12
Opfyldning øst for Storodde Havn, Thisted
Opfyldning i Limfjorden
S-1200-18
Opfyldning af Sildekulen, Flensborg Fjord
Opfyldning ved Enstedværket
Opfyldning ved Kongsdal vest for cementfabrikken "Dania"
Opfyldning i Limfjorden, Lindholm fyldplads. Læg I
S-1200-24
Opfyldning i Limfjorden, Lindholm fyldplads. Læg II
Inddæmning i krebsehavet ved Aså
Opfyldning af fjorden ved Hjarbæk
Opfyldning syd for Rønnerne ved Frederikshavn. Læg I
1
1
1
1
1
1
1
1
Side17
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0220.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
217
1972
218
1972
219
1971
1958
220
1972
1956
1959
1972
221
1972
1973
222
1961
1975
223
1975
1975
1976
1976
1976
224
1953
225
1953
226
1953
227
1953
228
1953
229
1976
1977
1977
1977
1977
1977
230
1977
1977
231
1978
232
1978
1978
1978
1969
1978
1961
1980
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Opfyldning syd for Rønnerne ved Frederikshavn. Læg II
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-29
S-1200-29
S-1200-31
S-1200-32
S-1200-32
S-1200-34
S-1200-35
S-1200-36
S-1200-39
S-1200-39
S-1200-43
S-1200-47
S-1200-47
S-1200-55
S-1200-61
S-1200-61
S-1200-65
S-1200-66
S-1200-67
S-1200-68
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-71
S-1200-71
S-1200-72
S-1200-73
S-1200-74
S-1200-75
S-1200-76
S-1200-77
S-1200-77
S-1200-78
S-1200-80
S-1200-80
S-1200-81
S-1200-81
S-1200-82
S-1200-83
S-1200-85
S-1200-86
S-1200-87
S-1200-89
Opfyldning syd for Rønnerne ved Frederikshavn. Læg III
S-1200-31
Bademole ved Stejlgabet i Dokkedal, Sejlflod kommune
Opfyldning syd for Horsens Havn
S-1200-36
Opfyldning i Spang Nor, Augustenborg Fjord
Ny mole på Branden-side
Opfyldning i Horsens Fjord
Opfyldning på Mors i forbindelse med bygning af Sallingsundbroen
S-1200-43
Opfyldning syd for Strandby Havn
Opfyldning ved Havnevej i Egernsund
S-1200-55
Vejdæmning over Mariager fjord, godset Overgaard
Opfyldning syd for Sæby Havn
S-1200-68
Opfyldning ved Vejle Fjord, Andkær By
Berigtigelse af kystlinien, Skodsbøl, Broager sogn
Opfyldning i Stenballesund, Horsens Fjord
Opfyldning nord for Struer langs Venø Bugt
Opfyldning ved Hou Havn, Hals kommune
Cheminova, Rønland. Læg I
1
1
1
1
1
1
1
Cheminova, Rønland. Læg II
1
Cheminova, Rønland. Læg III
1
Cheminova, Rønland. Læg IV
1
Cheminova, Rønland. Læg V
S-1200-76
Opfyldning ved Glatved Strand
Udstykning af matrikel nummer 1p, Stevn By, Vive sogn
Opfyldning i Ebeltoft Vig
Etablering af fugleø på "Krabborre" i Gudsø Vig
Landevej 535, forlægning ved Torum og Selde
Opfyldning af Limfjorden til Lindholm Strandpark
S-1200-78
Opfyldning ved Tangkrogen i Århus
Opfyldning ved matrikel nummer 9a, Sejet by, Uth sogn
Opfyldning ved Øster Hurup Havn
S-1200-89
Opfyldning af Lillestrand matrikel nummer 9, Glud by og sogn
Opfyldning i Klosterfjorden
Opfyldning til erhvervsområde, Løgstør
Fyldplads i Vester Hassing
Uddybning af Tunø Havn
Landvindingsarbejder ved øen i Limfjorden
Dæmning ved vestsiden af øen Egholm
1
1
1
1
Side18
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0221.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
233
1980
1980
1981
1980
234
1981
1981
1982
1987
1982
1983
235
1984
1984
1984
236
1984
1985
1985
1985
237
1985
1985
1986
1986
1986
1986
1987
238
1987
1987
1987
1988
1988
1988
1988
1988
239
1964
240
1964
241
1956
242
1967
243
1953
1958
244
1953
245
1953
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1200-93
Opfyldning af søterritoriet syd for Sæby Havn
Opfyldning ud for Vindø teglværk, Mariager Fjord
Opfyldning ved Bønnerup Strand
Opfyldning ved Skærbækværket samt udvidelse af kulplads
S-1200-100
Opfyldning ved Årøsund Havn
Opfyldning ved Hvide Sande, Ringkøbing Fjord
Berigtigelse af matrikelkort, Næs Sund
Lokalplan nr. 126. "Fregatten Jylland"
Morsø Skibsværft
Uddybning ud for Kathrinehøj 31, Vonsbæk
S-1200-103
Inddæmning mellem Aggersundbroen og Amtoft, Limfjorden
Opfyldning af areal i Skyttehusbugten, Vejle Fjord
Sejlrenden ved Læsø
S-1200-107
Opfyldning ved Frydenstrand, Frederikshavn
Kystsikring ved Klitgård i Limfjorden
Matrikulering af opfyldt areal ved Horsens Fjord
Opfyldning, Skærbæk by, Taulov
S-1200-114
Kystsikring ved Hjarbæk Havn
Klage over opfyldning i Egernsund ud for matrikel nummer 61
Indvinding af areal ved Lemvig Havn
Opfyldning i Augustenborg Fjord
Fjernelse af nedbrydningsmaterialer, Nybøl Nor
Opfyldning, Tychsen´s Teglværk
Kystsikring, Karlby
S-1200-123
Lokalplan nummer 156 for Hobro kommune
Opfyldning i Limfjorden ved Sebbersund Kro
Etablering af ny kulplads ved Skærbækværket
Etablering af fyldplads ud for Ålborg Lufthavn
Tilladelse til bibeholdelse af opfyldning i Egernsund
Opfyldning i Århus Bugt ved matrikel nr.12, Vejlby, Risskov
Etablering af indspulingsområde, Skyttehusodden
Opfyldning på søterritoriet Nybølnorvej 10, Broager kommune
Opfyldning øst for Holbæk Havn
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1200-90
S-1200-90
S-1200-91
S-1200-92
S-1200-93
S-1200-94
S-1200-94
S-1200-95
S-1200-97
S-1200-98
S-1200-99
S-1200-100
S-1200-101
S-1200-101
S-1200-102
S-1200-103
S-1200-104
S-1200-104
S-1200-105
S-1200-106
S-1200-107
S-1200-108
S-1200-108
S-1200-109
S-1200-110
S-1200-111
S-1200-112
S-1200-113
S-1200-114
S-1200-115
S-1200-115
S-1200-117
S-1200-118
S-1200-119
S-1200-120
S-1200-121
S-1200-122
S-1200-123
S-1300-1
S-1300-1
S-1300-2
S-1300-2
S-1300-3
S-1300-3
S-1300-5
S-1300-5
S-1300-7
S-1300-7
S-1300-8
S-1300-11
S-1300-11
S-1300-11
S-1300-11
1
1
1
1
1
1
1
Deponering på Odense kommunes losseplads på Stige Ø
1
Opfyldning ved Odense stålskibsværft, Lindø
1
Opfyldning ved Overby Stenværk i Sejerøbugten
S-1300-8
Opfyldning ved Hvidovre Lystbådehavn
Opfyldning ved Masnedøværket
Opfyldning i Roskilde fjord nord for Frederiksværk Havn. Læg I
1
Opfyldning i Roskilde fjord nord for Frederiksværk Havn. Læg II
1
1
Side19
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0222.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
246
1971
1953
247
1956
248
1956
249
1958
1969
1954
250
1966
1956
1954
251
1963
1961
1953
1964
252
1969
1969
1972
253
1957
254
1957
1973
255
1966
256
1976
257
1976
258
1958
1959
1974
259
1974
1987
1975
1975
260
1975
1960
1979
261
1979
1975
1976
1976
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1300-14
Opfyldning ved Superfos A/S, Tårnby kommune, Kastrup
Opfyldning ud for Dragørfortet
Opfyldning ved Stålvalseværket ved Roskilde Fjord. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1300-13
S-1300-13
S-1300-14
S-1300-15
S-1300-15
S-1300-15
S-1300-15
S-1300-23
S-1300-23
S-1300-24
S-1300-26
S-1300-27
S-1300-27
S-1300-33
S-1300-34
S-1300-35
S-1300-35
S-1300-37
S-1300-40
S-1300-41
S-1300-43
S-1300-43
S-1300-47
S-1300-52
S-1300-57
S-1300-57
S-1300-57
S-1300-57
S-1300-66
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-78
S-1300-78
S-1300-82
S-1300-83
S-1300-85
S-1300-85
S-1300-86
S-1300-88
S-1300-89
S-1300-92
S-1300-92
S-1300-93
S-1300-93-1
S-1300-93-2
S-1300-93-2
S-1300-95
S-1300-102
S-1300-105
1
1
Opfyldning ved Stålvalseværket ved Roskilde Fjord. Læg II+III
S-1300-26
Opfyldning ved Asnæsværket
Opfyldning i Holbæk Fjord ved Dragerupvig Lystbådehavn
Inddæmning af Dybsø Fjord
S-1300-34
Opfyldning ved Kallø Grå, Sakskøbing
Opfyldning af Korsør Nor
Inddæmning ved sindssygehospitalet Sankt Hans
S-1300-41
Broanlæg matrikel nr. 26y, Balle by, Kalvehave, Langebæk
Opfyldning af Vemmenæs færgemole, Tåsinge
Opfyldning ved Avedøre Holme
Opfyldning af areal i Nakskov Fjord
S-1300-52
Opfyldning ved Kyndbyværkets Havn
Udvidelse af Lyndby Havn
Anlæg af ny landevej syd for Skælskør Nor
Opfyldning i Køge Bugt, Junckers savværk. Læg I
S-1300-66
Opfyldning i Køge Bugt, Junckers savværk. Læg II
Dumpning af materiale ved Sorthat, Hasle
Inddæmning og opfyldning til rekreativt område i Køge Bugt
1
Inddæmning og opfyldning til rekreativt område i Køge Bugt
1
Inddæmning og opfyldning til rekreativt område i Køge Bugt
S-1300-83
Opfyldning ved Nykøbing Sjælland
Opfyldning ved Trelholm, Nakskov Havn
Opfyldning ud for matrikel nummer 2d, Vemmenæs
S-1300-89
Opfyldning syd for Mosede Havn
Opfyldning ved Hvidovre Lystbådehavn
Dæmning ved Voerså
Opfyldning i Kalundborg Inderfjord
S-1300-93-1
Forholdene omkring Tude Å´s udløb i Storebælt
Opfyldning i Stege Bugt
Klage over henlæggelse af affald, Stege Sukkerfabrik
S-1300-105
Opfyldning ved Stege Nor
Opfyldning, Kemisk Værk, Køge
Opfyldning i Nakskov Fjord
Etablering af erhvervsområde syd for Hasle Havn
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side20
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0223.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
262
1977
263
1977
1958
1977
1978
1981
1978
1978
264
1978
1979
1979
265
1961
1964
1980
1980
1976
1980
266
1980
1980
1961
1981
267
1981
1969
1981
1982
268
1982
1984
1984
1984
1984
1984
269
1984
1984
1985
1985
1955
1985
1985
1985
270
1986
271
1986
1986
1986
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
1
S-1300-108
S-1300-108
S-1300-113
S-1300-113
S-1300-115
S-1300-116
S-1300-117
S-1300-118
S-1300-119
S-1300-121
S-1300-123
S-1300-123
S-1300-124
S-1300-126
S-1300-127
S-1300-127
S-1300-128
S-1300-129
S-1300-130
S-1300-131
S-1300-132
S-1300-134
S-1300-134
S-1300-135
S-1300-136
S-1300-138
S-1300-139
S-1300-139
S-1300-140
S-1300-141
S-1300-142
S-1300-143
S-1300-143
S-1300-144
S-1300-145
S-1300-146
S-1300-147
S-1300-148
S-1300-150
S-1300-150
S-1300-151
S-1300-152
S-1300-153
S-1300-154
S-1300-155
S-1300-156
S-1300-157
S-1300-158
S-1300-158
S-1300-158
S-1300-158
S-1300-159
S-1300-160
Landvindingsarbejder i Smålandshavet
S-1300-121
Opfyldning af nordkysten på Farø
Opfyldning af areal ved Kerteminde Fjord
Indpumpning af sand ved Dansk Folkeferie, Karrebæksminde
Landvindingsprojekt betegnet "Sydsjællandsplanen
Opfyldning ud for matrikel nummer 145c, Skælskør
Broforbindelse, Langø
Opfyldning nord for Kastrup Havn
S-1300-126
Anlæg af skydeanlæg ved Hyllekrog
Opfyldning ved Egebjergvej, Nykøbing Sjælland
Kunstig ø til deponering af flyveaske, Jammerlandsbugten
S-1300-132
Opfyldning ved Bandholm Havn
Opfyldning ved Roskilde Fjord
Opfyldning ved landingen i Troense
Klage over klapning i Dalby Bugt, Odense Havn
Dageløkke Havn
Afståelser til offentlig vej, Rønne
S-1300-138
Kystsikring ved Stevnsvej 13-15, Strøby Egede
Opfyldning mellem Odense Kanal og Seden Strand
Opfyldning ved Rørvig Havn
Opfyldning af stålpram, erstatning af pontonbro, Frederiksværk
S-1300-142
Askedepot, Stigsnæsværket
Inddæmning af Henninge Nor
Inddæmning, Koklapperne, Tårnby
Fejø fyldplads
S-1300-148
Opfyldning ved Hotel Fåborg Fjord
Opfyldning i forbindelse med fast forbindelse over Guldborgsund
Midlertidig opfyldninger i Svendborgsund
Indvindig af areal ved Assens sukkerfabrik
Opfyldning ved Siø
Midlertidige arbejdsdæmninger, Skårupøre Sund
S-1300-157
Opfyldning nord for Kronprins Frederiks Bro, Frederikshavn
Ulovlig opfyldning ud for Kystvej 16-18, Vindeby
Opfyldning ved Hotel Marienlyst i Helsingør
Opfyldning og matrikulering ved Skælskør Fjord
Matrikulering af opfyldt areal ved Ærøskøbing
Fyldplads ved Lindholmsvej, Nyborg
Indpumpning af slam, Pouls Vig, Næstved
Anlæg af Fjordstien, Holbæk
Losseplads ved Avedøre Holme, inddæmning. Læg I
S-1300-160
Losseplads ved Avedøre Holme, inddæmning. Læg II
Opfyldning af areal ved Frederikssund
Opfyldning, Middelfart Lystbådehavn
1
1
1
1
1
1
1
1
Side21
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0224.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
272
1987
1968
1987
273
1988
1988
1988
1988
1988
1972
1972
1970
274
1970
1978
1978
1982
1982
275
1982
1968
1973
1959
276
1974
1976
1976
1976
1977
1977
1977
1977
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1300-161
S-1300-161
S-1300-162
S-1300-163
S-1300-164
S-1300-164
S-1300-167
S-1300-168
S-1300-169
S-1300-170
S-1400-1
S-1400-2
S-1400-4
S-1400-4
S-1400-4
S-1400-12
S-1400-13
S-1400-14
S-1400-15
S-1500-8-1
S-1500-8-1
S-1500-24
S-1500-46
S-1500-53
S-1500-55
S-1500-55
S-1500-60
S-1500-61
S-1500-62
S-1500-67
S-1500-70
S-1500-71
S-1500-72
S-1500-73
S-1300-163
Opfyldning, København´s Lufthavn
Opfyldning ud for matrikel nummer 5bd, Himmelev
Sandindvinding nord for Karrebæksminde
S-1400-4
Opfyldning ved Assens, lokalplan for Hotel Assens
Opfyldning syd for Hundested Havn
Opfyldning ved Søby Monnet, Tåsinge
Opfyldning ud for matrikel nummer 28a, Søby
Opfyldning ud for matrikel nummer 33, Søby
Transport af farlige kemikalier
Udløbsledninger
Retningslinier for udlægning af kabler og udløbsledninger
S-1400-15
Retningslinier for udlægning af kabler og udløbsledninger
Transmissionsledninger for naturgas
Overdragelse af visse sager til Handelsministeriet
Rørledning for transport af råolie. Vesterhavet til Fredericia
Kabelforbindelse over Hjarnø Sund. Kloakering mod Binderup
S-1500-53
Søkabelanlæg mellem Ellekilde Hage og Domsten
El-kabel mellem Vigelsø og Klintebjerg
Udlægning af 60 Kilowatt søkabel i Egernsund
2 stk. 250 kilowatt søkabler i Skagerak fra Norge til Jylland
S-1500-73
10 kilowatt søkabel mellem Sønderby Strand og Endelave
Søkabel fra Bornholm til Sverige
Stærkstrømskabel for rederiet A.P.Møller´s skibe i Sandvig, Als
Kabel fra England til Danmark
Kabelrør,Guldborgsund,KTAS(KøbenhavnsTelefon Aktieselskab)
Kabel mlellem Avernakø og Korshavn
Udvidelse af kabelgrav under Masnedsund
Udløbsledninger, fjernvarmeledninger under Masnedsund
Oplægning af tankskibe i Sandvigbugten
1
1
1
1
Side22
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0225.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
277
1977
1978
1957
1978
1978
1966
1978
1979
1979
1979
1980
1980
1980
1980
1980
1981
1981
1984
1986
1988
278
1971
1970
279
1971
1970
1980
1971
1969
280
1972
1972
1972
1972
281
1972
1972
1969
1972
1965
1965
282
1964
1973
1973
283
1973
1973
1973
284
1973
1973
1973
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1500-74
S-1500-74
S-1500-75
S-1500-76
S-1500-77
S-1500-78
S-1500-79
S-1500-80
S-1500-81
S-1500-82
S-1500-83
S-1500-85
S-1500-86
S-1500-87
S-1500-88
S-1500-89
S-1500-90
S-1500-91
S-1500-92
S-1500-93
S-1500-94
S-1600-3
S-1600-3
S-1600-7
S-1600-8
S-1600-8
S-1600-9
S-1600-11
S-1600-17
S-1600-24
S-1600-28
S-1600-28
S-1600-31
S-1600-34
S-1600-35
S-1600-36
S-1600-36
S-1600-38
S-1600-39
S-1600-40
S-1600-41
S-1600-47
S-1600-48
S-1600-48
S-1600-49
S-1600-50
S-1600-51
S-1600-51
S-1600-52
S-1600-53
S-1600-55
S-1600-55
S-1600-56
S-1600-57
S-1500-94
10 kilowatt kabelanlæg i Agersø Sund
Kabel til "RAS MÆRSK" og "REGINA MÆRSK"
Kabelfelt mellem Esbjerg og Fanø
Kabel fra Brohave, Fyn til Nordlangeland
Nedspuling af elkabler til fyrbelysning ved Udbyhøj
Ulykke på Ketting Nor ved passage under luftledning
Kabel, København-Rønne-Bielice (Polen)
Kabel mellem Blanc Hoved og øen Lindholm
10 kilowatt kabel under Orø Østerløb
Kabel mellem Sjælland og Sverige
Lavspændingskabel mellem Hornsherred og Eskildsø
Søkabel fra Skårup til Fæbæk
60 kilowatt kabel i Als Fjord mellem Ballebro og Hardeshøj
Dragning af søkabler til fyrbåde i Nakskov Fjord
Udlægning af 10 kilowatt højspændingsledning, Salling og Fur
Multiplex-kabelanlæg på strækningen Holbæk og Asnæs
10 kilowatt søkabel i Haderslev Fjord - Stevelt og Havgyden
El-kabel og rentvandsledning over Hjarnø Sund
Vandkabel fra Rødby til Puttgarten
Luftledning over Limfjorden ved Vendsysselværket
S-1600-7
Sugeledning i Limfjorden
Spildevandsledning fra Grinstedsværkets fabrik
S-1600-24
Udløbsledning og forbindelsesledning i Limfjorden ved Nr. Sundby
Kloak-og afløbsledning ved Mommark Camping
Kølevandsindsugningsledning for Nordalim aktieselskab, Århus
Spildevandsudløb i Vejle Fjord ved Vognkær Enge
Udløbsledning ved Haslevgårde syd for Øster Hurup Havn
S-1600-35
Fjernelse af kloakledning i Lillebælt ved Erritsø
Udløbsledning i Mariager Fjord øst for Hadsund fiskerihavn
Udløbsledning i Ebeltoft Vig, Sølystgård Camping, Fuglesøcentret
Udløbsledning i Kattegat ved Fornæs, Grenå kommune
S-1600-47
Ændring af udløbsledning i Jammerland Bugt
Udløbsledning ved Nyøbing Mors Havn
Udløbsledning ved Sønderby på Kegnæs
Kloakudløb fra Gråsten Slagteri i Gråsten Havn
Spildevandsledning nord for Dalsgårde, Flensborg Fjord
Udløbsledninger i Vejle Fjord ved Strandhuse, Juelsminde
S-1600-50
Klage over udløbsledning i Lillebælt, Fredericia Centralrenseanlæg
Udløbsledning fra Jysk Nervesanatorium i Vejle Fjord
Udløbsledning ved Hals
S-1600-53
Dykkerkontrol af udløbsledning i Kattegat fra Sæby renseanlæg
Udløbsledning for spildevand fra renseanlæg, Tversted
Frederikshavn centralrenseanlæg
S-1600-57
Udløbsledning fra Kolding centralrenseanlæg i Lillebælt
Udløbsledning i Alssund fra kursusejendom "Sandbjerg", Sundved
Udløbsledning til Limfjorden fra Attrup renseanlæg, Brovst
1
1
1
1
1
1
1
Side23
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0226.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
285
1973
1973
1973
1973
286
1973
1973
1973
1974
1974
287
1974
1974
1974
1974
1974
1974
1975
288
1975
1975
1975
1967
289
1976
1976
1976
1962
290
1976
1976
1976
1976
291
1958
292
1976
1976
1967
1976
1977
1977
293
1977
1977
1977
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1600-64
Udløbsledning fra Marselisborg renseværk
Rørledning ved Halk Strand, Haderslev
Vejlefjord Højere Skole, spildevands- og regnvandsledning
Udløbsledning fra Gammelmark Camping ved Vemmingbund
S-1600-78
Udløbsledning ved Kodals rende, Løkken-Vrå kommune
Etablering af mekanisk-biologisk renseanlæg ved Nibe
Udledning af spildevand i Ålbæk Bugt
Udløbsledning fra Jegindø rensningsanlæg til Tambosund
Udløbsledning fra Vig Centralrenseanlæg, Juelsminde
S-1600-91
Udledning af regnvand og spildevand fra Erritsø, Lillebælt
Spildevandsledning i Limfjorden fra Superfos aktieselskab
Udløbsledning i Flensborg Fjord ved Huk
Udløbsledning fra tidligere aktieselskab Nestle Nordisk
Spildevandsledning fra Vinkelhage til Rønbjerghage, Lemvig
Ålborg kommunes spildevandsledning under Limfjorden
Udløbsledning fra Aså renseanlæg
S-1600-99
Fjernelse af indsugningsledning i Boeslum Bugt - Holme Strand
Svineslagteriet i Blans, udløbsledning
Overløbsledning i Lillebælt øst for Erritsø
Kloakledning ved Junget Øre i Risgårde Bredning i Limfjorden
S-1600-107
Udløbsledninger i Mriager Fjord
Kloakudløb ved Rønbjerg Hage ved den østlige side af Lemvig
Udløbsledning fra Skibdal til Kås Bredning i Limfjorden
Spildevandsledning ved Vesterø Havn, Læsø
S-1600-112
Havledning i Flensborg Fjord ud for Kollund Østerskov, Bov
Spildevandsledning ved Brejning i Børkop
Afløbsledning ved Fredericia Cellulosefabrik
Udløbsledning ved Odden i Glyngøre
Superfos ansøgning til ændring af udløbsledning i Lille-Bælt
S-1600-123
Renseanlæg - kloakering vest for Hou Havn, Århus
Udløbsledning i Hjelm Dyb ved Boeslum Strand
Udløbsledning i Saxild Bugt fra Kjelsdam Mejeri
Udløbsledning for renset spildevand Aggersund, Fjerreitslev
Rensningsanlæg og udløbsledning ved Knebel
Dykkerkontrol af udløbsledningTyverenden, Hammerhavnen
S-1600-128
Havledning i Åbenrå Fjord ud for Gammel Skovbøl
Udløbsledning ved Saxild-Boulstrup
Udløbsledning i Mariager Fjord, Bilfragmentering
Udløbsledning i Vesterhavet ved Agger
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1600-59
S-1600-59
S-1600-60
S-1600-63
S-1600-64
S-1600-65
S-1600-65
S-1600-68
S-1600-73
S-1600-75
S-1600-78
S-1600-80
S-1600-80
S-1600-83
S-1600-84
S-1600-85
S-1600-86
S-1600-89
S-1600-91
S-1600-93
S-1600-93
S-1600-96
S-1600-98
S-1600-99
S-1600-102
S-1600-102
S-1600-103
S-1600-106
S-1600-107
S-1600-108
S-1600-108
S-1600-109
S-1600-111
S-1600-112
S-1600-114
S-1600-114
S-1600-116
S-1600-116
S-1600-117
S-1600-120
S-1600-121
S-1600-122
S-1600-123
S-1600-125
S-1600-125
S-1600-126
S-1600-127
S-1600-128
1
1
1
1
1
1
1
1
Side24
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0227.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
294
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1966
1978
295
1978
1978
1978
1978
296
1978
1978
1958
297
1978
1978
298
1957
1979
1979
1969
1979
1979
1979
299
1979
1979
1979
1980
1980
300
1980
1980
1980
1979
301
1958
1956
1966
1972
1967
302
1970
1972
1970
1970
1970
1970
1970
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1600-139
Mariager rensningsanlæg
Assens rensningsanlæg i Mariager Fjord
Vandledning til Manø gennem Vadehavet
Udløbsledning fra Østerby renseanlæg, Læsø
Udløbsledning Gjøl-Åbybro kommune
Spildevandstrykledning på søterritoriet ved Øster Hurup
Trykvandsledning under Norsminde Fjord
Udløbsledning i Mariager Fjord
S-1600-143
Udløbsledning ved Hyby Lund til Tragten i Lillebælt
Udløbsledninger i Limfjorden fra Ålborg renseanlæg Vest
Spildevandsledning i Alssund, Sønderborg
Udløbsledning fra Gravenshoved Kostskole, Lillebælt
S-1600-146
Fjernvarmeanlæg, Ålborg-Nørre Sundby under Limfjorden
Thisted rensningsanlæg
Cheminovas afløbsledning ved høfde 42/43 i Vesterhavet
S-1600-148
Udløbsledning i Nissum Bredning ved Kallerup Kær
Udløbsledning fra Hirtshals renseanlæg til Nordsøen
S-1600-156
Udløbsledning fra Østerstrand renseanlæg, Morsø
Renseanlæg og udløbsledning i Årøsund, Haderslev
Udløbsledning ved Snoghøj Færgeleje
Spølledning i Mariager Fjord, De danske Spritfabrikker, Hobro
Udløbsledning i Mariager Fjord, Søndre Renseanlæg, Hobro
Udløbsledning ved Sallingsund - Kybehuse-Vile Vestergård
Udløbsledning i Venø Bugt, Nørgårdsvej, Struer
S-1600-162
Udløbsledning ved Snoghøj Strand, Fredericia
Spildevandsledning ved Nibe kommune
Udløbsledning i Lillebælt fra sommerlejr "Lyngsbo", Erritsø
Studstrupværkets kølevandsudledning
Udløbsforholdene for Spangå, Visby Bredning
S-1600-168
Udledning af saltvand ved Lovns Bredning
Udløbsledning ved "Det grå Fyr", Skagen
Pejleboringer øst for Rønland ved Harboøre Tange
Aarø renseanlæg
S-1700-13
Afløbsforholdene ved "Kilen", Struer Bugt
Saltvandspumpeledning ved Bangsbostrand, Frederikshavn
Kloakering, Middelfart-Karslunde
Spildevandsledning ud for campingplads ved Smørmosen
Rensningsanlæg og kloakering i Helnæs Bugt
S-1700-24
Udledning af skyllevand fra Nakskov Sukkerfabrik
Kloakering i og ved Røjlemose, Strib
Spildevandsledning ved Marstal Skibsværft
Udløbsledning til Skårupøre Sund ved Mejerivej
Kloakudløb øst for den gamle brodæmning i Thurø
Havledninger i Svendborg kommune
Kloakudløb vest for Thurøbroen på Fynssiden
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1600-130
S-1600-130
S-1600-131
S-1600-132
S-1600-134
S-1600-135
S-1600-137
S-1600-138
S-1600-139
S-1600-140
S-1600-140
S-1600-141
S-1600-142
S-1600-143
S-1600-144
S-1600-144
S-1600-145
S-1600-146
S-1600-147
S-1600-147
S-1600-148
S-1600-150
S-1600-150
S-1600-151
S-1600-152
S-1600-153
S-1600-154
S-1600-155
S-1600-156
S-1600-157
S-1600-157
S-1600-158
S-1600-159
S-1600-161
S-1600-162
S-1600-163
S-1600-163
S-1600-165
S-1600-166
S-1600-168
S-1600-169
S-1600-169
S-1600-170
S-1700-9
S-1700-11
S-1700-13
S-1700-15
S-1700-15
S-1700-16
S-1700-19
S-1700-21
S-1700-22
S-1700-23
S-1700-24
1
1
1
1
1
1
1
1
Side25
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0228.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
303
1965
1972
1972
1972
1954
304
1972
1964
1972
1970
1968
305
1970
1972
1972
1972
1972
306
1973
1972
1972
1972
1972
1972
1972
307
1972
1973
1973
1973
1973
1973
308
1956
1973
1973
1973
309
1974
1974
1972
1974
1974
310
1974
1974
1974
1974
1974
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1700-25
S-1700-25
S-1700-28
S-1700-32
S-1700-35
S-1700-37
S-1700-38
S-1700-38
S-1700-40
S-1700-42
S-1700-45
S-1700-47
S-1700-48
S-1700-48
S-1700-49
S-1700-50
S-1700-51
S-1700-54
S-1700-55
S-1700-55
S-1700-56
S-1700-57
S-1700-59
S-1700-60
S-1700-61
S-1700-62
S-1700-64
S-1700-64
S-1700-67
S-1700-69
S-1700-70
S-1700-71
S-1700-72
S-1700-73
S-1700-73
S-1700-77
S-1700-79
S-1700-83
S-1700-84
S-1700-84
S-1700-86
S-1700-87
S-1700-90
S-1700-91
S-1700-94
S-1700-94
S-1700-95
S-1700-96
S-1700-97
S-1700-98
S-1700-37
Udløbsledning til Kattegat ved Lumsås, Sjællands Odde
Udlægning af plastledninger fra renseanlæg i Helletofte
Kloakudløbsledning i Pilekrogen ved Troense, Svendborgsund
Kloakudløb ved Blåby, Thurø
Strøby Egede kloak
S-1700-47
Kloakering i Ommel, Marstal kommune
Spildevandsledning i Lillebælt - Nordisk Kabel- og Trådfabrik
Udløbsledning i Storebælt ved Strandalleen
Udløbsledning ved Ballen Strand, Egebjerg kommune
Spildevandsledning ved Sønderstrand syd for Asnæs
S-1700-54
Kloakudløb ved Skovbo Strand, Svendborgsund
Spildevandsledning nord for den nye Lillebæltsbro
Spildevandsledning ved Rørkærsvej ud for Strib Motel
Spildevandsledning ved Korsvejs Alle Nord for Strib, Røjlemose
Spildevandsledning ved Teglgaardsbroen, Middelfart
S-1700-62
Udløbsledning ved Pedersker
Udløbsledning ved Kystvej, Vindeby, Svendborg kommune
Udløbsledning ved Åbyskov, Svendborg kommune
Kloakledning 80 meter vest for gammel bådehavn, "Lunden"
Udløbsledning syd for Troense Lodsbro
Kloakudløb vest for arbejdsplatformen ved Svendborgsundsbro
Kloakudløb øst for Svendborgsundbroen
S-1700-72
Spildevandsledning nord for Falsled Havn i Helnæsbugten
Udløbsledning i Lejre Vig
Spildevandsledning fra Klemensker, Bornholm
Udløbsledning i Thisted Bredning ved Sennels
Kloakering ved Vesterby Fejø, Ravnsborg
Rensningsanlæg "Nordkysten" i Hornbæk-Helsingør kommune
S-1700-83
Udløbsledning Frederikssund renseanlæg, Kalvø-Roskilde Fjord
Udløbsledning ved Rønne kommune
Udløbsledning mellem Fyn og Langeland fra Dageløkke Marina
Udløbsledninger, Svendborg kommune
S-1700-91
Udløbsledning ved Nordenbro, Langeland
Udløbsledning ved Bratten, Svendborg kommune
Udløbsledning ved Stenodden Sommerland, Tåsinge
Slamledning over Korsør Nor
Etablering af udløbsledning fra pumpestation på Tunø
S-1700-98
Udløbsledning fra A/S Ferrosan, Køge Bugt
Udløbsledning fra Kemisk værk Køge, Køge Bugt
Udløbsledning i Øresund ud for Larsensvej, Vedbæk
Kloakudløb ved Bukkemose på Langeland
Kloakledning langs Nysted Nor
1
1
1
1
1
1
1
Side26
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0229.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
311
1974
1975
1975
1975
312
1975
1975
1975
1975
313
1975
1975
1975
1975
314
1975
1975
315
1975
1975
1976
1976
1976
316
1976
1976
1976
1976
1976
317
1976
318
1976
1976
1977
1975
1977
1977
319
1977
1977
1977
1977
320
1977
1977
1977
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1700-108
Arnager Kloakanlæg´s udløbsledning i Østersøen
Udløbsledning ved Hårbølle Bro
Udløbsledning for spildevand ved Kløverhage kommune
Udløbsledning ud for Nordre Tangvej, Dragør
S-1700-114
Havledning ved Knolden, Faaborg
Rensningsanlæg og udløbsledning ved Rudkøbing
Udløbsledning for spildevand ved Fællesskov Rev, Rørvig
Hovedkloakanlæg for sydlige del af Egebjerg kommune
S-1700-118
Udløbsledning ved Dyrvig Als
Udløbsledning for spildevand ved Petersværft, Vordingborg
Rørledning med fortøjningsarrangement, Kongsgård-Helgenæs
Udløbsledning fra Botofte Sommerby til Langelandsbælt
S-1700-121
Vandledning fra Assens til Bågø
Udløbsledning fra Sandersvig området til Lillebælt
S-1700-131
Reaktor DR 3. Dækværker for kølevandsindtag, Risø
Havledning fra Samsø Andelsslagteri
Biologisk rensningsanlæg, Lohals by og Stoense Sommerby
Udløbsledning, Lorokem A/S
Spildevandsledning ved Orø Strand
S-1700-140
Spildevandsledning ud for Ballen syd for Fyn
Kloakering af campingplads i Uggerløse
Udløbsledning i Karrebækstorp, Karrebæksminde Bugt
Omø renseanlæg og udløbsledning, Skælskør kommune
Udløbsledning fra Ølsted renseanlæg til Roskilde Fjord
Udløbsledninger fra Vordingborg kommunes renseanlæg
S-1700-149
Privat havledning ved Ballen Strand
Udløbsledning fra Å Strand renseanlæg, Assens kommune
Indsugningsledning på søterritoriet i Nyborg Fjord
Spildevandsledning til Guldborgsund
Udløbsledning i Langelandsbælt fra Bøstrup og Lejbølle byer
Udløbsledning ved Hunseby Strand, Maribo
S-1700-154
Spildevandsledning ved Mønsbroen
Regnvandsudløb ved Bakkebølle Strand, Vordingborg
Udløbsledning fra Stege rensningsanlæg
Udløbsledning fra Lynettens renseanlæg, Middelgrunden
S-1700-158
Spillevandsledninger til og fra pumpestationen,Tuborg
Regnvandsledning vest for Klinten, Fåborg
Udløbsledning ved Koldby Kås
Spildevandsledning fra rensningsanlæget i Tyreengen, Korsør
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1700-101
S-1700-101
S-1700-105
S-1700-107
S-1700-108
S-1700-109
S-1700-109
S-1700-110
S-1700-111
S-1700-114
S-1700-115
S-1700-115
S-1700-116
S-1700-117
S-1700-118
S-1700-119
S-1700-119
S-1700-121
S-1700-123
S-1700-123
S-1700-124
S-1700-127
S-1700-129
S-1700-131
S-1700-132
S-1700-132
S-1700-133
S-1700-134
S-1700-137
S-1700-140
S-1700-141
S-1700-141
S-1700-142
S-1700-142
S-1700-143
S-1700-145
S-1700-146
S-1700-148
S-1700-149
S-1700-150
S-1700-150
S-1700-151
S-1700-153
S-1700-154
S-1700-155
S-1700-155
S-1700-156
S-1700-157
S-1700-158
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side27
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0230.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
321
1977
1977
1977
1978
1978
1978
322
1978
1978
1978
1978
1978
323
1978
1978
1978
1978
1978
324
1979
1979
1979
1979
1979
325
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1980
1980
326
1980
1984
1981
1983
1984
327
1986
1988
1988
1988
1973
1976
1978
1981
1977
328
1980
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1700-159
S-1700-159
S-1700-160
S-1700-161
S-1700-162
S-1700-163
S-1700-164
S-1700-165
S-1700-165
S-1700-166
S-1700-167
S-1700-168
S-1700-169
S-1700-170
S-1700-170
S-1700-171
S-1700-172
S-1700-173
S-1700-174
S-1700-175
S-1700-175
S-1700-176
S-1700-177
S-1700-178
S-1700-179
S-1700-180
S-1700-180
S-1700-181
S-1700-182
S-1700-184
S-1700-185
S-1700-186
S-1700-187
S-1700-188
S-1700-189
S-1700-189
S-1700-190
S-1700-191
S-1700-192
S-1700-193
S-1700-194
S-1700-194
S-1700-195
S-1700-196
S-1700-197
S-1800-6
S-1800-7-7-1
S-1800-7-7-2
S-1800-8
S-1800-9
S-1800-10
S-1800-10
S-1700-164
Udløbsledning fra Kosør centralrensningsanlæg, Maglehøj
Udløbsledning fra sommerhusområdet "Hyllingeris"
Indpumpningsledning og anlægsplads for sandpumper
Ledning til indpumpning af saltvand, Odense Universitet
Udløbsledning ved Melsted Havn, Bornholm
Mekanisk rensningsanlæg i Søby, Fyn
S-1700-169
Kloakudløbsledning i Svendborgsund, Søgaardsbækken
Spildevandsledning i Stege Bugt
Rørledning ved Sandager Næs, Assens
Udløbsledning ved Tuse Næs, Holbæk
Udløbsledning ved Orø, Holbæk.
S-1700-174
Udløbsledning Middelfart renseanlæg ved Stavrby Skov-Lillebælt
Spildevandsledning fra et et-familiehus, Ballen
Opfyldning på søterritoriet ud for Gammel Strandvej 25, Middelfart
Udløbsledning fra Åkirkeby
Regnvandsudløb i Storebælt, Svenstrup Strand
S-1700-179
Etablering af afskærende kloakledning mellem Enø og Sjælland
Udløbsledning fra Assens Cellulosefabrik til Lillebælt
Overløbsledning ved Strandmøllen
Udløbsledning ved Elsehoved Gudme
Kosør regnvandsledning
S-1700-188
Udløbsledning nr. 2 fra Sukkerfabrikken Nykøbing til Guldborgsund
Spildevandsledning ved Knudsnæs i Allinge
Spildevandsledning i Sandvig
Udløbsledning ved Lyndby
Havledning til rensningsanlægget i Langø
Frederiksværk kommunes spildevandsplan
Udløbsledning nord for Spodsbjerg
Havledning fra Lumsås
S-1700-193
Rønne Lufthavns udledning af overfladevand til Østersøen
Spildevandsledning i Hjelm Bugt ved Klintholm Havn
Frederiksværk kommunes udledning af mekanisk renset vand
Udløbsledning i Aggersøsund
Udløbsledning ved Marstal
S-1800-9
Etablering af udløbsledning i Båring Vig
Udløbsledning nord for Rungsted Havn
Spildevandsledning i Kerteminde Fjord
Udløbsledning fra Mølleåkloakværkets rensningsanlæg
Typegodkendelse af broer overalt ved de danske kyster
Regler for opstilling af bådebroer i Fyns amt
Vilkår for tilladelse til private broer og lystbådehavne
Vejledning for etablering af faste anlæg på søteritoriet
Flydebroer i danske havne
Delegation af kompetence for brotilladelser. Læg I+II
1
1
1
1
1
1
1
Side28
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0231.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
329
1981
1982
1988
1983
1984
1983
1982
1982
1982
1971
1968
1971
330
1971
1972
1972
1973
1973
1973
1973
1973
331
1974
1974
1974
1975
1978
1975
1975
1976
1976
1976
332
1976
1977
1967
333
1977
1977
1977
1977
1977
1977
334
1976
1976
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-1900-16
Havneafgift af registrerede fiskerfartøjer som lystfartøjer
Mindre broer i Sønderjyllands amt
Mindre broanlæg i Vejle amt
Mindre broanlæg i Århus amt
Mindre broanlæg i Nordjyllands amt
Mindre broanlæg i Vestsjællands amt
Mindre broanlæg i Storestrøms amt
Mindre broanlæg i hovedstadsområdet
Mindre broanlæg i Fyns amt
Bade- og bådebro placeret ud for matrikel nr. 104, Broager
Udvidelse af Gråsten Sejlklubs broanlæg
Udvidelse af Skærbæk Havn
S-1900-47
Fjernelse af bademole ved Bygholm Vejle Campingplads
Bade-og bådebro ved Skarrev Strand, Åbenrå kommune
Badebro ved Sønderby Strand, Kegnæs
Bådebro ved Sandager, Rinkenæs
Bådebro ved Skæring Strand
Broanlæg ud for ejendommen matrikel nr. 115, Gråsten Ejerlav
Bådebro ved matrikel nummer 116 af Gråsten
Badebro ved Nørup Hav, Sydals kommune
S-1900-89
Bådebro ud for Strandgården , Gullerup, Mors
Bådebro i Høruphav
Ordensreglement
Bådebro ved Holmsø
Sandholm både-og jollehavn
Bade-og jollebro i Dyrhave, Åbenrå Fjord
Bådebro på matrikel nr.11x, Fjellerup, Nørre Djurs kommune
Bådebro ved Genner Bugt, Haderslev kommune
Bade-og bådebro ved Ørding Strand
Bade-og bådebro i Lemvig
S-1900-97
Tilladelse til Dalgaard Grundejerforening til badebro
Badebro på ejendommen Skibelund, Stenderup
Broanlæg ved Toft
S-1900-104
Bade-og bådebroer ved Kysing Strand for campister
Badebroer ved Østerstrand-Lundingsvej og Snoghøjparken
Højbro over Alssund
Badebro Hostrup Strandgrundejerforening, Spøttrup kommune
Flydebro ud for havneanlægget ved Høruphav
Bådebro ved Moesgård Strand
S-1900-106
Bådebroer ved Kysing Næs
Ordensreglement
Bade-og bådebro ved Høruphav
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1800-11
S-1800-11
S-1800-12
S-1800-14
S-1800-16
S-1800-18
S-1800-19
S-1800-20
S-1800-22
S-1800-23
S-1900-2
S-1900-15
S-1900-16
S-1900-22
S-1900-22
S-1900-31
S-1900-36
S-1900-39
S-1900-40
S-1900-44
S-1900-45
S-1900-47
S-1900-53
S-1900-53
S-1900-54
S-1900-61-50-1
S-1900-67
S-1900-68
S-1900-70
S-1900-72
S-1900-77
S-1900-88
S-1900-89
S-1900-92
S-1900-92
S-1900-95
S-1900-97
S-1900-98
S-1900-98
S-1900-99
S-1900-101
S-1900-102
S-1900-103
S-1900-104
S-1900-105
S-1900-105
S-1900-105-50-1
S-1900-106
1
1
1
1
1
Side29
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0232.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
335
1975
1977
1977
1978
1978
1978
1978
1978
336
1978
1987
1978
1978
1978
1978
1978
1978
337
1978
1978
1979
1979
1983
1979
1979
1963
1979
1979
338
1979
1979
339
1984
1979
1979
1980
1980
1980
340
1980
1980
1980
1980
1981
1981
1981
1981
1981
1981
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1900-107
S-1900-107
S-1900-108
S-1900-109
S-1900-110
S-1900-111
S-1900-112
S-1900-113
S-1900-114
S-1900-115
S-1900-115
S-1900-116
S-1900-117
S-1900-118
S-1900-119
S-1900-121
S-1900-122
S-1900-124
S-1900-125
S-1900-125
S-1900-126
S-1900-128
S-1900-129
S-1900-129-1
S-1900-131
S-1900-132
S-1900-133
S-1900-134
S-1900-136
S-1900-137
S-1900-137
S-1900-138
S-1900-139
S-1900-139
S-1900-140
S-1900-141
S-1900-143
S-1900-144
S-1900-145
S-1900-146
S-1900-146
S-1900-147
S-1900-148
S-1900-149
S-1900-150
S-1900-151
S-1900-152
S-1900-153
S-1900-154
S-1900-155
S-1900-114
Ulovlig bådehavn ved Nørhede, Nissum Fjord
Havneanlæg ved Nørre Fjand
Anløbsbro i Augustenborg Fjord ud for matrikel nummer 103
Anløbsbro ved Elvighøj i Kolding Fjord
Badebro for grundejerforeningen Trappedal, Hejlsminde
Bro ved Sondrup Strand
Badebro i Nybøl Nor
2 badebroer i Ebeltoft Vig, Mols
S-1900-124
Badebro i Fur Sund
Badebro ved Moshuse
Bade- og anløbsbro på matrikel nummer 6f, Hjerk sogn
Bade-og bådebro ud for Egeskov 9, Broager, Flensborg Fjord
Badebro ved Doverodde
Etablering af udsætningsmuligheder for joller ved høfde 1, Skagen
Midlertidig udlægning af pontonbro til joller, Løgstør kommune
Ponton- og jollebro, Flensborg Fjord
S-1900-136
Træbro ud for "Slugten", Ejsing Strand, Vinderup kommune
Rørbro ved Vinkel Hage, Lemvig kommune
Bådebro i " Nørrefjord"
Bådebro på matrikel nummer 1x. Ouegaard Hovedgaard, Oue
Broanlæg ved "Høllet", Mariager Fjord
Anløbsbro for fjordbåd ved Ibæk, Vejle Fjord
Bro ud for Gendarmstien, Flensborg Fjord
Badebro ved Sønderhav
Bådebro ud for Fjordvej 59, Flensborg Fjord
Bådebro ved Juelminde Efterskole, Vejle Fjord
S-1900-138
Etablering af bådebro ved Nybøl Nor, Egernsund, Broager
Fjernelse af udskibningsanlæg ved Øerhage
S-1900-145
Broanlæg ved Hørup Klint
Badebro ved Bjert Strand
Bådebro ved Blans
Badebro i Hou
Badebro ved Kaløvig Strandgård
Flydebro nord for Aggertange
S-1900-155
Bådebro i Tirsbæk Bugt
Badebro ved Dragsmur, Ebeltoft
Bådebro i Kolding Fjord
Åben pælebro ved Kalvø, Genner Bugt
Broanlæg ved Næssund
Bådebro i Gudenå
Bådebro for Struer Kajakklub og Struer Roklub
Bådebro i Stevelt Bugt
Bro ud for fjordvej, Flensborg Fjord
Bådebro ved Fiskenæs, Gråsten kommune
1
1
1
1
1
Side30
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0233.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
341
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1983
1983
342
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1984
1984
343
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
344
1984
1984
1984
1984
1985
1985
1985
345
1985
1986
1986
1986
1987
346
1987
1987
1988
1988
1988
1988
1988
1970
1968
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-1900-156
S-1900-156
S-1900-157
S-1900-158
S-1900-160
S-1900-161
S-1900-162
S-1900-163
S-1900-164
S-1900-165
S-1900-165
S-1900-167
S-1900-168
S-1900-169
S-1900-170
S-1900-172
S-1900-173
S-1900-174
S-1900-175
S-1900-176
S-1900-176
S-1900-177
S-1900-178
S-1900-179
S-1900-180
S-1900-181
S-1900-182
S-1900-183
S-1900-184
S-1900-185
S-1900-185
S-1900-186
S-1900-187
S-1900-188
S-1900-189
S-1900-190
S-1900-191
S-1900-192
S-1900-192
S-1900-193
S-1900-194
S-1900-195
S-1900-196
S-1900-197
S-1900-197
S-1900-199
S-1900-200
S-1900-202
S-1900-204
S-1900-205
S-1900-208
S-2000-3
S-2000-10
S-1900-164
Bådebro ved Dybvighoved, Løjt Kirkeby
Bådebro i Hejlminde
Bådebro på matrikel nummer 1cv Mellerup, Randers
Bade- og bådebro i Alssund
Etablering af bådebro ved Hesteskoven, Ålborg
Kolding Bådelaug, bådebro i Kolding Fjord
Udlægning af pontonbro ved Sildehagen, Mariager Fjord
Bådebro og ophalerrampe ved Daugård Strand ,Vejle Fjord
S-1900-175
Bådebro ved Skaare Odde, Kolding Fjord
Bådebro i Flensborg Fjord ud for matrikel nummer 304, Gråsten
Klage over placering af bade- og bådebro i Mariager Fjord
Bådebro ved Bredballe Strand, Vejle Fjord
Bådebro i Andkær Vig, Vejle Fjord, ved Holtser Hage, Børkop
Bådebro i Dyvig Fjord ud for matrikel nr. 11, Holm, Nordborg
Badebro i Horsens Fjord
2 anløbs- og badebroer i Genner Bugt
Ulovligt anbragt bådebro ud for matrikel nummer 31h, Erritsø
S-1900-184
Bådebro i Genner Bugt, matrikel nummer 161, Genner
Privat bro i Mariager Fjord ved Krogen By, Valsgaard
Bade- og bådebro ved Løgten Bugt, Rosenholm kommune
5 badebroer i Kås Bredning, Nymølle, Knud, Vadum og Albæk
2 badebroer i Venø Bugt ud for Gyldendal Teglværk og Hostrup
Badebro ud for matrikel nummer 7æ, Vile
Bådebro ud for Dyvig Havn
Broanlæg ved Starup Kirke i Haderslev Fjord
Etablering af badebro ved Glyngøre Strand
S-1900-191
Legalisering af broanlæg i Hørup ejerlav, Sydals kommune
Bro i Blåhøj
Bibeholdelse af bådebroer ved Sandskær Campingplads
Bådebro ud for Sverdrup Færgegård
Flydebro ud for Knebelbro, Ebeltoft
Reetablering af bådebro ud for Brunsnæs Kro, Broager
Bådebro ved Øster Strand, Struer
S-1900-196
Adgang til eksisterende bådebro på Nordre Strandvej, Hobro
Broprojekt ved Gammel Ålbo
Bådudlejning ved det tidligere færgeleje ved Pinen
Etablering af broanlæg ved Nybøl Nor, Sundeved kommune
Bådebro i Stevning Nor
S-2000-10
Etablering af bådebro i Kolding Fjord
Havneanlæg ud for matrikel nummer 7, Hadrup By, Vindblæs
Fjernelse af bådebro ud for matrikel nummer 26, Løjtkirkeby
Bådebro ud for matrikel nummer 49n, Bredballe
Bådebro, Egernsund
Badebro ved Udbyhøj
Badebro ud for matrikel nummer 3ae, Thise
Lystbådehavneanlæg i Roskilde Fjord ved Neder Dråby
Bådebro ved Storstrømsbroen, Orehoved
1
1
1
1
1
Side31
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0234.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
347
1970
1970
1982
348
1971
1972
1972
1973
1973
1973
1973
349
1974
1974
1974
1974
350
1974
1974
1975
1975
1975
351
1958
1976
352
1976
1976
1976
1976
353
1976
1976
1975
1976
1976
354
1976
1976
1977
1977
1977
355
1977
1979
1977
1977
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2000-12-1
Badebro ved Vestervang, Stubbekøbing
Både-og badebro ved Sortsø Skanse, Grønsund
Matrikulering af Sortsø Havn
S-2000-41
Fortøjningsanlæg, Fakse Bugt
Bådebro ved Gundesstrup
Badebro ved Bøsserup Strand
Træbroer nord for Bisserup anlægsbro
Ordensreglement, Bisserup
Bådebro ud for matrikel nr.15b, Sætting Strandvej,Svendborg
Muligt ulovligt opført badebro på matrikel nr.10e, Ravnsborg
S-2000-54
Bådebro i Karrebæk Fjord tilhørende "De hvide Svaner"
Bådebro ved Klintebjerg Bro, Odense Fjord
Uddybning af havnebassin, Ellebæk Vig, Gamborg Fjord
Anlæg af bro til lystfartøjer, Bøjden Bro
S-2000-74
Badebro ved Skuldelev Strand
Lokalplan for Enø og Lungshave
Pælebro ved Middelfart
Overdragelse af bådebro, Øksnerodde
Bådebro i Skårupøre Sund
S-2000-77
Anvendelse af fabriksbygning, matrikel nummer 34m, Skibby
Forlængelse af bådebro på Enø´s østkyst
S-2000-82
Fortøjningsbro for Hvidovre Sejlklub, Hvidovre Havn
Badebro ved Skolelodden 11, Rørvig
Bådebro ved Karrebæk
Bådebro ved Prinseholmsvej, Nykøbing Falster
S-2000-96
Udvidelse af Vemmenæs Færgebro
Bådebro i Roskilde Fjord, "Strandsegårds Bådelaug"
Bådebro, Ellebæk Vig
Matrikel nummer 20q, Svendborg
Bådebroer ved Dybsø Havn, Svinø Strand
S-2000-106
Broanlæg ved Siøsund
Anløbsbro, Karrebæk Fjord
Oprensning af sejlrende ved Kulhus Rende, Isefjorden
Anløbsbro på Fænø
2 træbadebroer, Kelstrup
S-2000-112
Arbejdsbro ved Thurøbund Yacht- og Kutterværft
Badebro i Bøgestrømmen
Bådebro i Isefjorden, Kyndeløse Strand, Bramsnæs
Sprængning af mole ved Bognæs
Badebro ved Tibberup Strand
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-11
S-2000-11
S-2000-12
S-2000-12-1
S-2000-15
S-2000-15
S-2000-30
S-2000-32
S-2000-37
S-2000-37-50-1
S-2000-38
S-2000-41
S-2000-46
S-2000-46
S-2000-48
S-2000-49
S-2000-54
S-2000-55
S-2000-55
S-2000-56
S-2000-71
S-2000-72
S-2000-74
S-2000-76
S-2000-76
S-2000-77
S-2000-79
S-2000-79
S-2000-80
S-2000-81
S-2000-82
S-2000-87
S-2000-87
S-2000-89
S-2000-91
S-2000-92
S-2000-96
S-2000-97
S-2000-97
S-2000-101
S-2000-103
S-2000-104
S-2000-106
S-2000-107
S-2000-107
S-2000-108
S-2000-110
S-2000-111
S-2000-112
1
1
1
1
1
1
1
1
Side32
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0235.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
356
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1977
1977
357
1977
1979
1977
1977
1978
1978
1978
358
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
1978
359
1978
1978
1978
1978
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2000-122
Badebro, Grønsund
Pælebro, Langelandsbroen, Siø
Pælebro ved Hindsgavl
Bro til eget lystfartøj. Hindsgavl bro nummer 2
2 Bådebroer ud for Strib Færgegård
Bro til Klinten, Fåborg
Bådebro ved Vindeby Sundvej, Svendborg
Badebro ved Vesterstrand, Jægerspris
S-2000-129
Bådebro ved Kystagerparken, Kalvebod Strand, Hvidovre
Ordensreglement
Bådebro i Svendborgsund, Strandhuse 52
Anløbsbro på Thorø
Bådebro for Børge Andersen, Middelfart
Badebro i Lammefjorden
Spørgsmål om etablering af bådebro fra Johannes Pedersen
S-2000-148
Badebro ved Bundragerne mellem Rødbyhavn og Hyllekrog
Badebro ved Hyltofte Østersøbad, Holeby
Badebro i Humlebæk
Badebro ud for matrikel nummer 17fd, Gentofte
Badebro ud for matrikel nummer 4c, Kalundborg Fjord
Bådebroer, Thurø Sund
Bro ved Lillebæltsbroen for Frede Sørensen
Klage over badebro, Skotterup
Bådebro ved Houg, Fænøsund, Middelfart
Bro ved lillebæltsbroen for Hardy Nielsen
Bro ved Lillebæltsbroen for Marie Christensen
Bro ved Lillebæltsbroen for Ove Schultz
Bro ved Lillebæltsbroen for Rasmus Asmussen
Bro ved Lillebæltsbroen for Knud Søndergård
Bro ved Lillebæltsbroen for Hans Nielsen
Bro ved Lillebæltsbroen for Arne Kristensen
Bro ved Lillebæltsbroen for Jørgen Jensen
S-2000-161
Bro ved Lillebæltsbroen for Mette Brorsen
Bro ved Lillebæltsbroen for Helmut Rasmussen
Bro ved Lillebæltsbroen for Viggo Marcussen
Bro ved Lillebæltsbroen for I.M.Christensen
Ulovlig badebro, Jyllinge
Bådebro ved Ulvshale
Badebro ud for ejendommen Richeliesus Alle 4, Hellerup
Bådebro og 2 badebroer i Båring Vig, Bogense
Overført til S-2800-95.
Badebroer i Rørvig
Grundejerforeningen "Pilevang", Rødvig, Stevns kommune
Bådebro for søfartsskole på Fanø
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-114
S-2000-114
S-2000-116
S-2000-117
S-2000-118
S-2000-119
S-2000-120
S-2000-121
S-2000-122
S-2000-123
S-2000-123
S-2000-123-50-1
S-2000-124
S-2000-126
S-2000-127
S-2000-128
S-2000-129
S-2000-130
S-2000-130
S-2000-131
S-2000-132
S-2000-133
S-2000-134
S-2000-135
S-2000-136
S-2000-138
S-2000-139
S-2000-141
S-2000-142
S-2000-143
S-2000-144
S-2000-145
S-2000-146
S-2000-147
S-2000-148
S-2000-149
S-2000-149
S-2000-150
S-2000-151
S-2000-152
S-2000-153
S-2000-155
S-2000-156
S-2000-157
S-2000-158
S-2000-159
S-2000-160
S-2000-161
1
1
1
Side33
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0236.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
360
1979
1979
1979
1980
1980
1982
1980
1980
1980
1980
1982
1980
361
1980
1980
1981
1981
1981
362
1981
1981
363
1981
1981
1981
1981
1981
1981
1982
1982
1982
1982
1982
364
1982
1982
1982
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2000-176
Vedrørende dæmning ved Holcenhavn Bugt
Badebro ved Rørvig for Rørmose Grundejerforening
Etablering af sejlrende ved matrikel nr. 6m, Langø, Nakskov
Ny bådebro i Skårupøre Sund på nordsiden af Thurø
Ordensreglement
Træbro ud for Fredskoven, Thurø
Både- og badebro ved Ørnhøj , Bakkebølle Strand
Badebro på matrikel nummer 13z, Nordenhuse, Avnslev
8 anløbsbroer ved Hønen på Fanø
Badebro i Nyrup Bugt ,Trundholm
Forlængelse af Fåborg Sejlklub´s bådebro med 15 meter
Landgangsmole på Rågø, Ravnsborg
S-2000-181
Bådebro i Thurø Sund
Både- og badebro ud for Birke Alle, Thurø
Bådebro for Hjaltevejens grundejerforening
Bro ved Vasebro, Skælskør Fjord
Både- og badebro ud matrikel nummer 36, Thurø
S-2000-183
Bådebro ved Hjaltesvej ud for matrikel nummer 6eæ, Thurø
Bådebro ved Hejlsminde Nor, Christiansfeld
S-2000-195
Badebro i Bramsnæs
Badebro ved Greve Badehotel
Badebro for handicappede ved Kyndeløse Strand
Badebro ud for matrikel nummer 20t, Ejby
2 Badebroer øst for Søby Havn
Badebro ud for matrikel nummer 19f, Yderby, Odden
Sejlklubbens jollebro, Skælskør
Bådebro ved kystvejen i Kalundborg
Badebro ved Hellesklint, Kallundborg Fjord
Badebro ved Kyndeløse Sydmark, Bramsnæs
Bådebro for Middelfart Sejlklub i Ellebæk Vig
S-2000-208
Bådebro ud for Hjalet
Ejerforhold vedrørende Lindelse Bro
Bådebro i Skælskør Lystbådehavn
Høfde- og badebroanlæg Strandalleen 44, Nyborg
Bådebro ud for matrikel nr.13af, Hasselø, Nykøbing Falster
Bådebro ud for matrikel nr.14bt, Hasselø, Nykøbing Falster
Bådebro ud for matrikel nr.14, Sundby, Toreby
Badebro ved Orø
Anløbsbro ved Valdemar Slot for turistbåden "Helge"
Bade- og bådebro i Skårupøre Sund
Etablering af bådebro ved den gamle Lillebæltsbro
Fiskerbro ved Skårup Skovmølle Naturskole
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-162
S-2000-162
S-2000-163
S-2000-164
S-2000-166
S-2000-166-50-1
S-2000-167
S-2000-168
S-2000-170
S-2000-171
S-2000-173
S-2000-175
S-2000-176
S-2000-177
S-2000-177
S-2000-178
S-2000-179
S-2000-180
S-2000-181
S-2000-182
S-2000-182
S-2000-183
S-2000-184
S-2000-184
S-2000-185
S-2000-187
S-2000-188
S-2000-189
S-2000-190
S-2000-191
S-2000-192
S-2000-193
S-2000-194
S-2000-195
S-2000-196
S-2000-196
S-2000-198
S-2000-199
S-2000-200
S-2000-201
S-2000-202
S-2000-203
S-2000-204
S-2000-205
S-2000-206
S-2000-207
S-2000-208
1
1
1
1
Side34
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0237.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
365
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
366
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
367
1984
1984
1984
1984
1984
1985
1985
1985
1985
1985
368
1985
1985
1985
1985
1985
1986
1986
1986
1986
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2000-222
Badebro ved Holmeskov Strand, Hasselager
Badebro ved Klintholm Strand
Badebro nord for Lundeborg Havn, Oure
Badebro ved Knarreborg Mølle Campingplads, Gudme
Badebro ud for Langelinie i Fåborg
Badebro ved matrikel nummer 10, Karlslunde Strandvej
3 badebroer, Brøndby Strand, Ishøj Strand, Hundige Strand
Flydeponton i Øresund ved Espergærde
Etablering af vandrutschebane ved Amager strand
Bådebro ud for matrikel nummer 11b, Hasselø
Bådebro ved Klintbjerg Otterup
Broer i Præstø Fjord
Bådebro ved Munkebo
Badebro i Nyrup Bugt, Trundholm
S-2000-234
Næsby Strand, Rudbjerg
Badebro ved
Badebro i Føns Vig
Badebro ved Hylleholt, Fakse
Badebro ved Espergærde, Helsingør
Badebro ved Skotterup, Helsingør
4 Badebroer ved Snekkersten
2 badebroer i Lyø Krog, Fåborg
Opsætning af badebroer i Fåborg kommune
Badebro på strandarealet "Lunden"
Badebro ud for matrikel nummer 20b, Bøjden by, Horne
Bådebro ud for matrikel nummer 3c, Bognæs, Udby
S-2000-244
Badebro ud for matrikel nummer 23, Ommel, Marstal
Bådebro ud for matrikel nummer 7c, Nordenhuse, Avnslev
Moleanlæg ud for matrikel nummer 62c, Thurø
Bådebro ud for matrikel nummer 2a, Munke by, Avernakø
Anløbsbro, Egholm, Vellerup Vig
Sikringsanlæg ved Petersværft Bro, Langebæk kommune
Badebro ved Bisserup Strand, Skælskør
Prinsebroen, Svendborgsund, Svendborg kommune
Midlertidig pælebro ved Siøsundbroen
Badebro ved Greve Badehotel
S-2000-254
Badebro ved Bjørnemosevej, Svendborg
Bådudsætningsrampe, Jægerspris
Badebro og høfde ved Enø, Karrebæk
Badebro ud for matrikel nummer 86, Thurø
Etablering af badebro udenfor Bogense Marina
Etablering af Badebro ved Thurø Sund
Etablering af badebro ved Orø
Badebro ud for matrikel nummer 8bø, Kisserup by, Udby
Forlængelse af bademole, Tårbæk
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-209
S-2000-209
S-2000-210
S-2000-211
S-2000-212
S-2000-213
S-2000-214
S-2000-215
S-2000-216
S-2000-217
S-2000-218
S-2000-219
S-2000-220
S-2000-221
S-2000-222
S-2000-223
S-2000-224
S-2000-225
S-2000-226
S-2000-227
S-2000-228
S-2000-229
S-2000-230
S-2000-232
S-2000-233
S-2000-234
S-2000-235
S-2000-235
S-2000-236
S-2000-237
S-2000-238
S-2000-239
S-2000-240
S-2000-241
S-2000-242
S-2000-243
S-2000-244
S-2000-245
S-2000-245
S-2000-246
S-2000-247
S-2000-248
S-2000-249
S-2000-250
S-2000-251
S-2000-253
S-2000-254
1
1
1
Side35
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0238.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
369
1986
1986
1986
1987
1987
1987
1987
1987
370
1987
1987
1987
1987
1987
1987
1988
1988
371
1988
1988
1988
1988
1988
1988
1979
372
1972
1973
373
1958
1975
1976
1976
1977
1977
374
1977
1977
1977
1978
1978
1978
1955
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2000-255
S-2000-255
S-2000-256
S-2000-257
S-2000-258
S-2000-259
S-2000-260
S-2000-261
S-2000-262
S-2000-263
S-2000-263
S-2000-264
S-2000-265
S-2000-266
S-2000-267
S-2000-268
S-2000-269
S-2000-270
S-2000-271
S-2000-271
S-2000-272
S-2000-273
S-2000-275
S-2000-276
S-2000-279
S-2100
S-2100-1
S-2100-1
S-2100-5
S-2100-9
S-2100-9
S-2100-14
S-2100-18
S-2100-19
S-2100-26
S-2100-27
S-2100-31
S-2100-31
S-2100-33
S-2100-34
S-2100-35
S-2100-36
S-2100-37
S-2100-40
S-2000-262
Badebro ud for foreningen "Det lollandske Digelag", Næsby by
Fjernelse af pælestumper ved Dyrnæs Bro, Roskilde Fjord
Badebro ved Sandvig Strand, Bornholm
Badebro ved Sundby, Nykøbing Falster
Reetablering af færgebroen ved Grønsund
Badebro ved Skårupøre by, Svendborg
Placering af badebro ud for hotel "Kystens Perle", Egebæksvang
Bådebro ved Thurø Sejlklub
S-2000-270
Ulovligt opført bådebro ved Sortsø by, Gundslev
Ulovlig bade- og bådebro ved Vellerup Vig, Skibby
Godkendelse af bådebro i Stevning Nor, Nordborg
Pælebro ved Thurø
Bro ved Walsteds Bådeværft, Thurø
Bade- og bådebro ved Dalby, Kirke Helsinge
Bade- og bådebro ud for Koster Færgegård, Stege
Bådebro ud for matrikel nummer 36b, Egense
S-2100
Bådebro ved Skovsbo Strand
Losse- og anløbsbro ud for matrikel nr.14d, Skrillinge Strand
Bådebro ved Klintebjerg, Otterup kommune
Flydebro ud for Hornsved grundejerforening ved Isefjordsvej
Bådebro ud for matrikel nummer 116f, Thurø
Udbygning af Skuldelev Havn
Oversigt over tilladelser til havbrug
S-2100-5
Forbindelsesvej langs dige i Ribe kommune
Dæmning og bro over Sebbersund
S-2100-27
Ophævelse af tilsyn med Norsminde sluses landvindingslag
Udvidelse af moleanlæg i Næs Sund
Tilladelse til dambrug på søterritoriet i Kalø Vig
Ulovligt broanlæg i Vejle Fjord, Bredballe
Mole i Storebælt ved Tårup Strand
Ørredopdræt i Limfjorden, Nibe
S-2100-40
Saltvandsdambrug i Ringkøbing Fjord
Ørreddambrug i Horsens Fjord, Hjarnø
Anbringelse af fiskebure til opdræt af ørreder i Genner Bugt
Badebro i Kolding Fjord, Løverodde
Svar på spørgsmål nr. 740 fra Askjær Jørgensen, politiker
Læmole ved Vester Assels ud for Serupsvej
Fortøjningsarrangement ud for kysten ved Frederikshavn
1
1
1
1
1
Side36
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0239.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
375
1955
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1980
376
1957
1981
1980
1980
1980
1980
1984
1980
1980
377
1980
1980
1981
378
1981
1983
1982
1982
1982
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1984
1984
1984
1984
1984
1984
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2100-56
Tilladelse til fortsat drift af havbruget, Hjarnø
Saltvandsdambrug ved Borre, Horsens Fjord
Havbrug i Ebeltoft Vig
Anlæg af solterrasse i ved badeanstalt, Augustenborg
Import af 10.000 stk. østersyngel af typen Crassosstrea gigas
Ulovligt havneanlæg syd for Halby Havn, Ringkøbing Fjord
Klage over afgørelse vedrørende havbrug i Ebeltoft Vig
Etablering af 3 havbrug i Ebeltoft Vig
Etablering og drift af 3 saltvandsdambrug ved Ebeltoft Vig
Varmepumpeanlæg i Munkebo
Etablering af saltvandsdambrug i Begtrup Vig
S-2100-66
Udbygning af lystbådehavn ved Mou Bro, Sejlflod kommune
Ordensreglement
Saltvandsdambrug i Begtruo Vig
Saltvandsdambrug i Knebel Vig
Flydende sommerhus i Kolding Fjord
Hegn på søterritoriet ved Sønderborg Lufthavn
Tilladelse af saltvandsdambrug for østers og muslinger
Oprensning og uddybning ved Sønderborg Skibsværft
Saltvandsdambrug vest for Rønland i vestlige del af Limfjorden
S-2100-69
Diverse anlæg ved Vosnæs Pynt
Muslingeopdræt i Mariager Fjord
Saltvandsfiskeopdræt i Begtrup Vig
S-2100-98
Saltvandsdambrug i Ringkøbing Fjord
Havbrug i Vejle Fjord
Havdambrug i Haderslev Fjord
Moleanlæg ved civil forsvars kasernen i Thisted
Etablering af havbrug øst for Livø
Saltvandsdambrug ved Glatved Strand, Grenå kommune
Forsøgsproduktion af blåmuslinger
Muslingeopdræt i Ålbæk Bugt
Etablering af havbrug ved Sundøre
Havdambrug i Alssund, Als
Havbrug ved Blans Strand i Als Fjord
Etablering og drift af 3 havbrug, Vejle Fjord
Etablering af anlæg for østers ved Råby Odde, Randers Fjord
Havbrug ved Brejning, Vejle Fjord
Heltopdræt i Hjarbæk Fjord
Havbrug ved Cementfabrikken Dania i Mariager Fjord
Havbrug i Alsdyb, Læsø
Havbrug i en del af vadehavet
Farlige jernrør for badende ud for Tålfor Bakke, Skæring
Anmodning om tilkendelse af en ø i Mariager Fjord
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2100-41
S-2100-41
S-2100-43
S-2100-44
S-2100-45
S-2100-47
S-2100-49
S-2100-51
S-2100-52
S-2100-53
S-2100-54
S-2100-56
S-2100-57
S-2100-57
S-2100-57-50-1
S-2100-58
S-2100-59
S-2100-60
S-2100-61
S-2100-62
S-2100-65
S-2100-66
S-2100-67
S-2100-67
S-2100-68
S-2100-69
S-2100-70
S-2100-70
S-2100-71-1
S-2100-73
S-2100-74
S-2100-81
S-2100-83
S-2100-84
S-2100-85
S-2100-86
S-2100-87
S-2100-88
S-2100-89
S-2100-91
S-2100-92
S-2100-93
S-2100-94
S-2100-95
S-2100-96
S-2100-97
S-2100-98
1
1
1
Side37
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0240.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
379
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1986
1986
1986
380
1986
1986
381
1986
1986
1986
382
1986
1987
1987
1987
1988
1988
1988
383
1966
384
1972
1974
385
1974
386
1974
1962
387
1977
1977
1966
1977
1977
1978
1978
1955
388
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2100-99
S-2100-99
S-2100-100
S-2100-101
S-2100-102
S-2100-103
S-2100-104
S-2100-105
S-2100-106
S-2100-107
S-2100-108
S-2100-109
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-111
S-2100-112
S-2100-113
S-2100-113
S-2100-114
S-2100-115
S-2100-116
S-2100-117
S-2100-118
S-2100-119
S-2200-3
S-2200-3
S-2200-10
S-2200-10
S-2200-13
S-2200-13
S-2200-13
S-2200-19
S-2200-19
S-2200-23
S-2200-29
S-2200-29
S-2200-30
S-2200-33
S-2200-34
S-2200-35
S-2200-36
S-2200-37
S-2200-38
S-2200-39
S-2200-39
S-2100-109
Etablering af havbrug sydvest for Aggersundbroen
Etablering af havbrug ved Attrup Havn
Etablering af 3 havbrug omkring Barsø
Etablering af havbrug i Kolding Fjord
Bådoptagningsanlæg i Nybøl Nor, Broager kommune
"Havbruget Als Fjord"
Havbrug i Helnæs Bugt
Anlæg af dæmning ud for udløbet fra Indfjorden til Bøvling Fjord
Fortøjningspæl ved Udbyhøj
Etablering af vandskibane i Doverodde
Fortøjningspæle ud for matr.nr.7e, Bangsbo, Frederikshavn
Sejlrende og mole ved Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft
Sejlrende og mole ved Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft
S-2100-112
Sejlrende og mole ved Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft
Etablering af fyrbåke øst for udløbet af Skive Å
Anlæg af Wiretårn ved Slettestrand
S-2100-119
Indstilling af straffesag for opankring af fartøj ved Udbyhøj
Etablering af vandskibane og bro i Vilsund
Observationstårn ved Nibe Bredning
Etablering af netspærring ved Årø
Lokalplanforslag nummer 307, Rejsby Ferieland
Bølgekraftværk i Nordsøen
Placering af ferie- og fritidsbebyggelse, Ringkøbing
Sagen om husbåden "Jan". Læg I+II
S-2200-13
Ulovligt broanlæg vd Plejerup Strand
Ny dæmning i Kalveboderne, Kastrup
Ny dæmning i Kalveboderne, Kastrup
S-2200-23
Drift af anlæg for ørredopdræt mellem Tærø og Møn
Dækmole ud for matrikel nummer 34g, Børges Alle 13
S-2200-38
Saltvandsørreddambrug i Hirsholmene Havn
Laksegårde i Isefjorden, Rørvig
Reetablering af dæmning ved Ølsemagle revle
Tilladelse til saltvandsdambrug for østers og muslinger
Udsætning og optagning af lystbåde i Dragsholm kommune
Etablering af dæmning ud på søterritoriet,Nørskov Vig
Havbrug i Guldborgsund
Langebro i Ålsgårde, Helsingør kommune
Rantzausminde bådebyggeri. Læg I+II
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side38
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0241.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
389
1978
1978
1979
1979
1979
1979
1979
1979
1980
1980
1980
1981
1981
1981
1981
1981
390
1981
1981
1981
1982
1982
1982
391
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
1982
392
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
1983
393
1983
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2200-59
Etablering af havbrug i Præstø Fjord
Træningsbane for kaproere og optimistjoller i Nysted Nor
Etablering af et marint ørreddambrug ved Fyenshoved
Opankring af tidligere Bornholmerbåd i Kongedybet
Nedlægning af plastrør til varmepudeanlæg, Hellerup
Mole-og ophalingsspil, Sejerø
Etablering af mole og opstilling af sorteringsanlæg, Bøjden
Anlæg ud for matrikel nr.8a, Randrup by, Vestervig sogn
Ørredopdræt uden for Langø Havn
Saltvandsdambrug ved Klinteby, Storstrøms amt
Etablering af saltvandsdambrug på Bogø
Muslingedyrkning i Isefjorden
Varmepumpeanlæg i Hårby
Fortøjningsarrangement ved Majbølle, Grønsund
Jordvarmeanlæg, Vordingborg
Opfyldning ved Thurø
S-2200-65
Ny redningshavn i Kastrup Lufthavn
Opfyldning i Agersø Sund
Fjernvarmeledning under Odense Kanal
Etablering af anlæg til produktion af blåmuslinger i Isefjorden
Muslingeopdræt i Isefjorden. Ansøgning fra Leif Davidsen
Muslingeopdræt i Isefjorden. Ansøgning fra Mogens Bendtzen
S-2200-76
Muslingeopdræt i Isefjorden - Hans Jørgen Larsen
Høstning af søsalat i Seden Strand ved Odense
Klage over mole ved Ølsted Strand, Kildebakkerne
Rampe til surferne ved Skovshoved Havn, Gentofte kommune
Høfder, Oure
Etablering af nye øer, Odense Fjord
Cementpram i Roskilde Fjord
Fortøjningsarrangement ved Kronprins Frederiks Bro
Fortøjningssteder, Farøbroerne
Etablering af havbrug ved Musholm Bugt
S-2200-90
Etablering af nyt havbrug øst for Tærø
Etablering af havdambrug i Rudkøbing, Langeland
Overdragelse af tilladelse til havbrug ved Arnager
Østersproduktion øst for Dragerup Skov, Isefjorden
Saltvandsdambrug i Holsteinsborg Nor - ud for Fedet, Glænø
Havdambrug i Fænø Sund
Definition af industriel fiskeproduktion´s tilhørsforhold
Havbrug i Agersøsund
Dyrkningsanlæg for muslinger ved Læsø
Etablering af havbrug for stillehavsøsters i Helnæsbugten
Slidske ved Yderby Lyng, Sjællands Odde
Havbrug i Storebælt
Havbrug ved Korsør Nor
Etablering af havbrug ved Illumø
De danske Statsbaner´s anlægsområde ved Knudshoved
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2200-40
S-2200-40
S-2200-41
S-2200-42
S-2200-43
S-2200-44
S-2200-46
S-2200-47
S-2200-48
S-2200-51
S-2200-52
S-2200-53
S-2200-54
S-2200-55
S-2200-56
S-2200-58
S-2200-59
S-2200-60
S-2200-60
S-2200-61
S-2200-62
S-2200-63
S-2200-64
S-2200-65
S-2200-66
S-2200-66
S-2200-68
S-2200-69
S-2200-70
S-2200-71
S-2200-72
S-2200-73
S-2200-74
S-2200-75
S-2200-76
S-2200-78
S-2200-78
S-2200-79
S-2200-80
S-2200-81
S-2200-82
S-2200-83
S-2200-84
S-2200-85
S-2200-86
S-2200-87
S-2200-88
S-2200-89
S-2200-89-1
S-2200-90
S-2200-91
S-2200-91
1
1
1
1
Side39
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0242.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
394
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
1984
395
1985
1985
1985
1985
1985
1986
1986
396
1986
1986
1986
1987
1987
1987
1987
1987
1988
1988
1988
397
1973
1967
1976
1975
398
1977
1977
1977
1978
1978
1978
1979
1979
1980
1984
1987
1972
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2200-92
S-2200-92
S-2200-93
S-2200-94
S-2200-95
S-2200-96
S-2200-97
S-2200-98
S-2200-100
S-2200-101
S-2200-102
S-2200-103
S-2200-104
S-2200-104
S-2200-105
S-2200-106
S-2200-107
S-2200-108
S-2200-109
S-2200-110
S-2200-111
S-2200-111
S-2200-112
S-2200-113
S-2200-114
S-2200-115
S-2200-116
S-2200-117
S-2200-118
S-2200-119
S-2200-120
S-2200-121
S-2300-1
S-2300-1
S-2600-1
S-2600-3
S-2600-4
S-2600-6
S-2600-6
S-2600-7
S-2600-8
S-2600-9
S-2600-10
S-2600-11
S-2600-12
S-2600-13
S-2600-14
S-2600-15
S-2600-16
S-2700-1
S-2200-103
Bølgeenergi pilotprojekt i Øresund
Forsøgshavbrug ved Røddinge Strand
Havbrug vest for Orehæld på Møn
Etablering af havbrug i Siø Sund, Tåsinge
Etablering af havbrug i Lunkebugten, Tåsinge
Etablering af havbrug mellem Tærø og Sjælland
Etablering af havbrug nordøst for Bøsserup Strand, Isefjorden
Bølgeenergiprojekt ved Sjællands Odde
Anlægsrampe for Hoovercraftfartøjer i Kastrup Lufthavn
Genetablering af Charlottenlund Søbadeanstalt
Bro i Nivåbugten
S-2200-110
Tunnel under Guldborgsund
Vandskibaner i Skårupøre Sund og ved Østerskov på Thurø
Moleanlæg ved Baunehøj, Isefjorden
Etablering af slæbested ved Egense
Springvand i Holbæk Fjord
Udlægning af betonfyldte betonrør ved Over Dråby Strand
Fjernelse af stenmole ved Hotel Fåborg Fjord
S-2200-121
Bibeholdelse af mastefundament i Lejre Vig
Etablering af vindmøllepark på Middelgrunden
Pælekonstruktion til maritim brug, Køge Bugt
Matrikulering og etablering af en natursti, Stubbekøbing
Spørgsmål om etablering af høfder ved Kongsmark Strand
Etablering af vindmøllepark syd for Amager
Svajepladser i Roskilde Fjord
Bølgeenergianlæg ved Dueodde
Fortøjningspæle ved Korsør Nor
Placering af vindmøller i Smålandsfarvandet
Pumpestation, Nyborg
S-2600-4
Spørgsmål om fredning overført til Miljøministeriet
Anlæg af lystbådehavne
Oplysninger om lystbådehavne og marinaer
Standardvilkår i forbindelse med godkendelse af lystbådehavne
S-2700-1
Vejledning for etablering af af stenanlæg på søterritoriet
Midlertidige rammer for udbygning af lystbådehavne i Århus amt
Lystbådehavne i hovedstadsområdet
Fortegnelse over lystbådehavne og sejlklubber
Lystbådehavne i Svendborg kommune
Notits vedrørende registrering af fiskefartøjer som lystfartøjer
Indførsel og transit af hunde og katte
Oversigt over lystbådehavne
Vejledning vedrørende anlæg af lystbådehavne
Konference om lystbådehavne
Havnekapacitet, Randers Fjord
Bork Lystbådehavn, Ringkøbing Fjord
1
1
1
1
Side40
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0243.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
399
1973
1969
1974
1971
400
1971
1967
401
1967
402
1967
403
1967
404
1967
1975
1971
405
1971
1972
1971
406
1971
407
1972
1972
1979
408
1970
1975
409
1972
410
1972
1978
1972
411
1972
412
1972
1972
413
1972
1973
1973
414
1971
1975
1973
415
1973
1978
1968
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2700-3
Ordensreglement for Bork Havn
Lystbådehavn, Nappedam, Kalø Vig
Ordensreglement for Nappedam Lystbådehavn
Lystbådehavn i Skærbæk. Læg I
S-2700-5
Lystbådehavn i Skærbæk. Læg II
Kaløvig Bådehavn. Læg I
Kaløvig Bådehavn. Læg II+III+IV
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2700-1-50-1
S-2700-1-50-1
S-2700-2
S-2700-2-50-1
S-2700-3
S-2700-3
S-2700-3
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5-50-1
S-2700-6
S-2700-7
S-2700-7
S-2700-8
S-2700-9
S-2700-9
S-2700-9
S-2700-10
S-2700-10
S-2700-11
S-2700-11-50-1
S-2700-12
S-2700-12
S-2700-12-50-1
S-2700-13
S-2700-13
S-2700-14
S-2700-14
S-2700-14-50-1
S-2700-18
S-2700-19
S-2700-19
S-2700-19
S-2700-19
S-2700-21
S-2700-21
S-2700-21
S-2700-24
S-2700-25
S-2700-26
S-2700-26
S-2700-26-50-1
S-2700-27
S-2700-34
S-2700-34
S-2700-34-50-1
S-2700-35
1
1
1
Kaløvig Bådehavn. Læg V
1
Kaløvig Bådehavn. Læg VI
S-2700-6
Kaløvig Bådehavn. Læg VII
Ordensreglement for Kaløvig Bådehavn
Hvalpsund Lystbådehavn, Farsø
S-2700-9
Lystbådehavn, Hou, Hals kommune
Lystbådehavn, Virksund
Lystbådehavn, Fynshav. Læg I
Lystbådehavn, Fynshav. Læg II+III
S-2700-11-50-1
Augustenborg Marina
Lystbådehavn, Skaven Strand
Ordensreglement
S-2700-12-50-1
Søsportshavn, Frederikshavn
Ordensreglement
Lystbådehavn, Fanø
S-2700-18
Udvidelse af Hjarbæk Havn
Ordensreglement
Lystbådehavneanlæg, Sennels Strand
Lystbådehavn, Juelsminde. Læg I
S-2700-21
Lystbådehavn, Juelsminde. Læg II
Årøsund Marina. Læg I
S-2700-25
Årøsund Marina. Læg II
Lystbådehavn, Ringkøbing
Lemvig Marina
S-2700-27
Lystbådehavn, Doverodde
Ordensreglement
Lystbådehavn, Egense
S-2700-35
Lystbådehavn, Attrup
Ordensreglement
Lystbådehavn, Høruphav. Læg I
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side41
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0244.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
416
1968
1974
417
1973
418
1973
419
1974
1974
1974
420
1974
421
1974
1979
422
1970
423
1975
1969
1975
424
1975
425
1975
426
1975
427
1959
1977
1975
428
1975
1970
429
1978
1976
430
1976
1976
431
1976
1970
432
1976
1977
1979
433
1978
434
1978
435
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2700-35-50-1
Lystbådehavn, Høruphav. Læg II
Ordensreglement
Lystbådehavn, Hejlsminde. Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2700-35
S-2700-35
S-2700-35-50-1
S-2700-36
S-2700-36
S-2700-36
S-2700-36
S-2700-37
S-2700-37
S-2700-37-50-1
S-2700-38
S-2700-40
S-2700-40
S-2700-40
S-2700-40
S-2700-40-50-1
S-2700-41
S-2700-41
S-2700-41-50-1
S-2700-41-50-1
S-2700-45
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-47
S-2700-47
S-2700-47-50-1
S-2700-48
S-2700-49
S-2700-49
S-2700-50
S-2700-50-50-1
S-2700-50-50-1
S-2700-52
S-2700-55
S-2700-55
S-2700-56
S-2700-57
S-2700-57
S-2700-58
S-2700-59
S-2700-59
S-2700-60
S-2700-60-50-1
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
1
1
Lystbådehavn, Hejlsminde. Læg II+III
S-2700-38
Lystbådehavn, Aså
Ordensreglement
Lystbådehavn, Marselisborg
Lystbådehavn, Egå. Læg I+II+III
S-2700-40-50-1
Lystbådehavn, Egå. Læg IV
Ordensreglement
Lystbådehavn, Norsminde
S-2700-46
Ordensreglement
Lokalplan nummer 11, Rønbjerg Havn
Lystbådehavn, Egernsund, Flensborg Fjord. Læg I+II
Lystbådehavn, Egernsund, Flensborg Fjord. Læg III+IV
1
Egernsund Marina,Flensborg Fjord. Læg V
1
Egernsund Marina,Flensborg Fjord Læg VI
S-2700-48
Lystbådehavn, Hadsund
Ordensreglement
Lystbådehavn, Hou
S-2700-50
Lystbådehavn, Dyvig
Skudehavn, Ebeltoft
S-2700-52
Ordensreglement
Lystbådehavn, Kolding
S-2700-56
Lystbådehavn, Nibe
Lystbådehavn, Thisted
S-2700-58
Lystbådehavn, Munkebjerg
Lystbådehavn, Vildsund
S-2700-60-50-1
Besigtigelse af Knebel Bro
Lystbådehavn, Brejning
Ordensreglement
Lystbådehavn, Hjerting. Læg I
1
Lystbådehavn, Hjerting. Læg II
1
Lystbådehavn, Hjerting. Læg III
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side42
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0245.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
436
1978
1978
1978
1979
437
1978
438
1978
1978
1979
439
1978
1979
1979
440
1979
1979
1981
441
1979
442
1979
443
1979
1979
1978
1974
444
1979
1979
1979
1980
1981
445
1981
1963
1983
1987
446
1982
1982
1983
1983
447
1983
1984
1985
1985
448
1986
1983
449
1987
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2700-65-50-1
Midlertidigt lystbådehavneanlæg ved Kær Vig, Alssund
Jollehavn i Voerså
Lystbådehavn, Uggelhuse, Randers
Ordensreglement
Lystbådehavn, Thyborøn
S-2700-69
Lystbådehavn, Skydebanevej, Limfjorden
Lystbådehavn, Aggersund
Lystbådehavn, Brønsodde, Vejle Fjord
S-2700-72
Lystbådehavn, Udbyhøj Nord
Lystbådehavn, Løgstør
Lystbådehavn, Udbyhøj Syd. Læg I
S-2700-74-50-1
Lystbådehavn, Udbyhøj Syd. Læg II
Lystbådehavn, Hobro
Ordensreglement
Lystbådehavn, Sønderborg, Læg I
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2700-63
S-2700-63
S-2700-64
S-2700-65
S-2700-65-50-1
S-2700-66
S-2700-66
S-2700-67
S-2700-67
S-2700-68
S-2700-69
S-2700-70
S-2700-70
S-2700-71
S-2700-72
S-2700-72
S-2700-72
S-2700-74
S-2700-74-50-1
S-2700-75
S-2700-75
S-2700-75
S-2700-75
S-2700-77
S-2700-77
S-2700-78
S-2700-79
S-2700-80
S-2700-81
S-2700-81
S-2700-83
S-2700-84
S-2700-86
S-2700-87
S-2700-88
S-2700-88
S-2700-90
S-2700-90-50-1
S-2700-91
S-2700-92
S-2700-92
S-2700-93
S-2700-94
S-2700-95
S-2700-96
S-2700-96
S-2700-97
S-2700-98
S-2700-99
S-2700-100
S-2700-100
S-2700-101
S-2700-102
S-2700-102
1
1
1
1
1
1
Lystbådehavn, Sønderborg, Læg II
S-2700-80
Lystbådehavn, Snaptun
Lystbådehavn, Kollund
Læmole ved Grønninghoved Strand, Christiansfeld
Placering af jernskrog i Varnæs Vig
S-2700-87
Skødshoved Bro Jollehavn, Mols
Lystbådehavn, Gråsten
Lystsejlads, Se S-2700-75
Havneanlæg i Ringkøbing Fjord ud for Stauning Vesterstrand,Skjern
Lystbådehavn, Rosenvold, Vejle
S-2700-91
Jollehavn i Flensborg Fjord mellem Rendbjerg og Egeskov
Sundby-Hvorup Sejlklub´s lystbådehavn
Ordensreglement
Lystbådehavn, Mommark
S-2700-95
Skitseprojekt til udvidelse af Øster Hurup Havn
Lystbådehavn, Mellerup
Lystbådehavn, Grenå
Lystbådehavn, Sundsøre
S-2700-99
Bådehavn, Skovby Landing, Hørup Havn
Lystbådehavn, Gyldendal
Jollehavn, Haverslev
Lystbådehavn, Endelave
S-2700-101
Lystbådehavn, Gjøl Havn
Broer ved Spang Nor, Ulkebøl
Lystbådehavn, Kongsdal
1
1
1
1
1
1
1
Side43
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0246.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
450
1988
1965
451
1969
452
1971
453
1965
1965
454
1971
455
1971
456
1964
1972
1971
1971
457
1972
1971
458
1972
1970
459
1971
1972
1954
460
1968
1959
461
1967
462
1972
1979
463
1967
1982
1975
1971
464
1973
1975
465
1973
466
1973
467
1973
1974
1971
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2800-1
Lystbådehavn, Kollund Lillestrand
Lystbådehavn, Frederikssund
Lystbådehavn, Rådalsgård, Jyllinge
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2700-106
S-2700-106
S-2800-1
S-2800-2
S-2800-2
S-2800-3
S-2800-3
S-2800-4
S-2800-4
S-2800-4-50-1
S-2800-5
S-2800-5
S-2800-6
S-2800-6
S-2800-8
S-2800-8
S-2800-10
S-2800-11
S-2800-12
S-2800-15
S-2800-15
S-2800-16
S-2800-17
S-2800-17
S-2800-19
S-2800-20
S-2800-20
S-2800-21
S-2800-23-50-1
S-2800-24
S-2800-24
S-2800-25
S-2800-26
S-2800-26
S-2800-27
S-2800-27
S-2800-27-50-1
S-2800-30
S-2800-30
S-2800-30-50-1
S-2800-35
S-2800-41
S-2800-42
S-2800-42
S-2800-42-50-1
S-2800-43
S-2800-43
S-2800-44
S-2800-44
S-2800-44
S-2800-44
S-2800-46
S-2800-49
1
1
Lystbådehavn, Dragør
S-2800-4-50-1
Vedbæk Havn
Ordensreglement
Lystbådehavn, Sundby, Nykøbing Falster
1
Lystbådehavn, Kerteminde
S-2800-12
Lystbådehavn, Jyllinge
Jyllinge Sejlklub´s ansøgning om lystbådehavn
Lystbådehavn, Stubbekøbing
Godkendelse af projekt til lystbådehavneanlæg,Stubbekøbin
S-2800-16
Lystbådehavn, Masnedø
Lystbådehavn, Blans Havn
S-2800-19
Lystbådehavn, Fakse Ladeplads
Lystbådehavn, Brøndby Strand
S-2800-23-50-1
Lystbådehavn, Klintebjerg
Ulovligt havneanlæg ved Appenæs, Otto baron Reedtz-Thott
Ordensreglement
S-2800-25
Lystbådehavn, Rantzausminde
Lystbådehavn, Rungsted
Lystbådehavn, Nivå. Læg I+II
S-2800-27-50-1
Lystbådehavn, Karrebæksminde
Ordensreglement
S-2800-41
Broanlæg i Selsø Møllekrog, Skibby
Ordensreglement
Næstved Sejlklub´s Jolleafdeling Ydernæs i Karrebæk Fjord
Helligpeder Bådehavn, Bornholm
S-2800-42-50-1
Holbæk Marina, Dragerup Vig
Ordensreglement
Lystbådehavn, Omø
1
Lystbådehavn, Ballen. Læg I
S-2800-49
Lystbådehavn, Ballen. Læg II
Lystbådehavn, Vallø
Lystbådehavn for grundejerforeningen"Kindvig Enge"
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side44
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0247.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
468
1974
1978
1974
1970
1974
1975
469
1966
1962
1974
470
1974
1959
471
1974
472
1974
1953
1978
1975
473
1975
1977
474
1975
475
1978
1976
1961
1976
1976
476
1976
1976
477
1976
1979
478
1976
1976
1976
479
1976
1978
1977
480
1977
1977
481
1977
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2800-53-50-1
Lystbådehavn , Hørby
Ordensreglement
Ordensreglement
Bådebro, Kertinge Nor, Munkebo
Lystbådehavn, Sylowsvej, Korsør
Ordensreglement
S-2800-55
Helsingør Nordhavn, tværmole med bådebro
Ordensreglement
Lystbådehavn, Langø
S-2800-57
Lystbådehavn, Agernakke, Roskilde Fjord
Bådebroer i Præstø Havn
Lystbådehavn, Kignæs
S-2800-61
Ordensreglement
Strib Bådehavn
Strib Bådehavn, skibs- og vareafgifter
Lystbådehavn, Roskilde
S-2800-62-50-1
Lystbådehavn, Kastrup, Tårnby kommune
Ordensreglement
Lystbådehavn, Gedser. Læg I+II
S-2800-70
Ordensreglement for Gedser Lystbådehavn
Bådepladser i hovedstadsområdet
Ordenreglement for Skovshoved Strand
Broanlæg, Snekkersten
Lystbådehavn, Rønne
S-2800-72
Lystbådehavn, Rødvig Havn
Lystbådehavn, Gammel Hestehauge, Svendborg Sund
S-2800-73-50-1
Lystbådehavn, Køge. Læg I+II
Ordensreglement
S-2800-75
Lystbådehavn, Gisseløre, Kalundborg Fjord
Ordensreglement
Lystbådehavn, Teglgårds Bugt, Fænø Sund. Læg I
S-2800-78
Lystbådehavn, Teglgårds Bugt, Fænø Sund. Læg II
Ordensreglement
Lystbådehavn, Frederikssund Havn
S-2800-80-50-1
Lystbådehavn, Nykøbing Sjælland
Ordensreglement
Lystbådehavn, Veddelev Hage, Roskilde Fjord
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2800-50
S-2800-50
S-2800-50-50-1
S-2800-51-50-1
S-2800-52
S-2800-53
S-2800-53-50-1
S-2800-54
S-2800-54
S-2800-54-50-1
S-2800-55
S-2800-56
S-2800-56
S-2800-57
S-2800-58
S-2800-58
S-2800-58-50-1
S-2800-58-50-1
S-2800-60
S-2800-60-70-78
S-2800-61
S-2800-62
S-2800-62
S-2800-62-50-1
S-2800-64
S-2800-64
S-2800-64-50-1
S-2800-64-50-1
S-2800-65
S-2800-67-50-1
S-2800-69
S-2800-70
S-2800-71
S-2800-71
S-2800-72
S-2800-73
S-2800-73
S-2800-73-50-1
S-2800-74
S-2800-74
S-2800-74-50-1
S-2800-75
S-2800-75
S-2800-75
S-2800-75-50-1
S-2800-78
S-2800-79
S-2800-79
S-2800-80-50-1
S-2800-81
S-2800-81
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side45
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0248.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
482
1977
1972
1977
483
1977
1977
484
1979
485
1978
486
1978
487
1978
488
1979
1979
1978
1976
489
1979
1979
1979
1980
1980
1980
490
1987
1980
491
1982
492
1971
1972
493
1981
1982
494
1983
1984
1985
1985
495
1985
496
1985
1986
1987
497
1987
1987
1987
1987
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2800-85
Lystbådehavn, Maltrup Vænge, Sakskøbing
Bro og estakadeværk ved Skælskør Amatør Sejlklub
Lystbådehavn, Gamborg Fjord
S-2800-88
Lystbådehavn, Valdemars Slot, Tåsinge
Lystbådehavne, Køge Bugt Strandpark. Læg I+II
Udbygning for havn nummer 1, Køge Bugt Strandpark
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2800-82
S-2800-82
S-2800-83
S-2800-85
S-2800-87
S-2800-87
S-2800-88
S-2800-88-1
S-2800-88-1
S-2800-88-2
S-2800-88-2
S-2800-88-3
S-2800-88-3
S-2800-88-4
S-2800-88-4
S-2800-88-4-a
S-2800-88-4-a
S-2800-88-4-b
S-2800-91
S-2800-93
S-2800-94
S-2800-94
S-2800-95
S-2800-96
S-2800-99
S-2800-100
S-2800-101
S-2800-102
S-2800-102
S-2800-102-50-1
S-2800-103
S-2800-103
S-2800-103-1
S-2800-103-1
S-2800-104
S-2800-105
S-2800-105
S-2800-106
S-2800-107
S-2800-107
S-2800-108
S-2800-110
S-2800-111
S-2800-112
S-2800-112
S-2800-113
S-2800-113
S-2800-114
S-2800-115
S-2800-116
S-2800-116
S-2800-117
S-2800-118
S-2800-119
1
1
1
Udbygning for havn nummer 2, Vallensbæk
1
Udbygning for havn nummer 3, Ishøj
1
Udbygning for havn nummer 4, Hundige Havn
S-2800-93
Havneø 4a, Hundige
Havneø 4b, Hundige
Lystbådehavn, Guldborg
Lystbådehavn, Troense
S-2800-101
Lystbådehavn, Bagenkop
Ophalingsplads i Arnakke
Eventuel etablering af lystbådehavn i Køge Bugt
Lystbådehavn, Ronæsbro
Små-bådehavn, Hasle Havn
Lystbådehavn, Mårup
S-2800-102-50-1
Lystbådehavn, Kongebro, Middelfart
Ordensreglement
Udbedring og udvidelse af Faldsled Havn. Læg I+II
S-2800-104
Matrikulering og skelforandring, matrikel nr. 20, Faldsled By
Lystbådehavn, Rødvig
S-2800-106
Lystbådehavn, Klintholm Havn. Læg I+II
Lystbådehavn, Røsnæs
S-2800-111
Forslag til lokalplan nummer 21, Rødby
Godkendelse af fast anlæg ud for matrikel nr. 28a, Hesselø
Udvidelse af Vindeby Havn, Tåsinge
Lystbådehavn, Skarø
Lystbådehavn, Bandholm. Læg I+II
S-2800-115
Lystbådehavn, Agersø
Havneanlæg på Feddet, Gavnø Gods og havneanlæg-Roholte
Forslag til lokalplan nummer I-F 301, Hotel Assens Marina
S-2800-119
Anlæg af marina på Nordsjællands kyst ved Rågeleje
Feriecenter ved Reersø Havn
Lystbådehavn, Gilleleje
Lystbådehavn, Strøby Ladeplads
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Side46
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0249.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
498
1987
1988
1988
1978
1978
1971
1977
1979
1980
1980
1982
1983
1984
1987
1972
499
1983
1977
1978
1979
1980
1981
500
1982
1976
1979
1987
1968
501
1977
1977
1977
1980
1981
1981
1981
502
1970
1976
1975
503
1967
1978
1985
1985
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2800-120
S-2800-120
S-2800-124
S-2800-125
S-2900-6-50-1
S-2900-6-60
S-2900-6-60-2
S-2900-6-70-78
S-2900-6-70-79
S-2900-6-70-80
S-2900-6-70-81
S-2900-6-70-82
S-2900-6-70-84
S-2900-6-70-85
S-2900-6-78-2
S-2900-6-100-1
S-2900-10-1
S-2900-10-1
S-2900-10-77/78
S-2900-10-78
S-2900-10-79
S-2900-10-80
S-2900-10-81
S-2900-10-82
S-2900-10-82
S-2900-20-4
S-2900-20-4-1
S-2900-20-4-3
S-2900-20-7
S-2900-20-8
S-2900-20-8
S-2900-20-9
S-2900-20-10
S-2900-20-12
S-2900-20-13
S-2900-20-14
S-2900-30-1
S-2900-31-78-2
S-2900-31-78-2
S-2900-60
S-2900-60-1
S-2900-60-5
S-2900-60-5
S-2900-78
S-2900-78-3
S-2900-78-4
S-2900-6-100-1
Stenkastningsmole ved indsejlingen til Fjellebroen Havn
Lokalplan nummer 15, fritidshavn i Sortsø
Lystbådehavn, Tisvildeleje
Ordensreglement for Nordre Arbejdshavn
Klassifikationsplan, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Kontrakt med Limfjordsøsterskompagniet om leje af areal
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Skibs- og vareafgift, Materialhavnen, Nordre Limfjordstange
Godkendelse af fyldplads på Agger Tange
Nordre Arbejdshavn, Agger
S-2900-10-81
Regnskabsafslutning 1984+1985, Anlægskonto finanslov 1984
Regnskab, Finansåret 1977/78
Regnskab, Finansåret 1978
Regnskab, Finansåret 1979
Regnskab, Finansåret 1980
Regnskab, Finansåret 1981
S-2900-20-7
Regnskab, Finansåret 1982
Godtgørelse for merarbejde
Ydelse af § 1, stk. 2-tillæg til landmålingstekniker Søren Dalgård
Betaling for tredelt tjeneste
Rådighedstjenesten i forbindelse med stormflodsledelsen
S-2900-30-1
Udgifter i forbindelse med lære- og praktikpladser
Varsling i henhold til afskedigelser i større omfang
Spørgsmål om erstatning for anvist arbejde uden for akkord
Oprettelse af et forfremmelsesnævn
Akademikernes Centralorganisation
Uniformsregulativ
Ledig stilling som kontorchef i kystinspektoratet
S-2900-60-1
Frederik den Syvendes Kanal, Løgstør
Klassifikationsplan
Overenskomst Finansministeriet og Specialarbejderforbund
S-2900-78-4
Overenskomst, Finansministeriet og Snedker-Tømrerforbundet
Personalebladet "Kyst-nyt"
Kystsikring på Jyllands vestkyst, finansåret 1985
Kystsikring på Jyllands vestkyst, finansåret 1985
1
1
1
1
1
Side47
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0250.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
504
1976
1977
1976
1977
1978
1979
1981
1974
1974
1976
1977
1977
1978
1979
505
1956
1962
1971
506
1955
1979
1971
507
1980
1976
1977
1977
1978
1979
508
1980
1980
1983
1983
1983
1984
509
1984
1984
1984
1987
1987
1974
510
1974
1980
1987
1974
1978
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2900-82-10
Bevilling til afhændelse af matrikel nummer 54a, Harboøre
Lysning af servitut ved Sønderborg Lufthavn
Afhændelse af baneareal ved Harboøre til lodsejere
Adgangsvej til færgeleje, Nordre Limfjordstange
Bebyggelse og fiskeplads nord for Harboøre
Afståelse af areal til vejformål, Skærbæk
Reetablering af Svaneholm ledefyrlinie
Støbning-betonelementer på kystinspektoratets arbejdspladser
Tjenestebil til personbefordring
Anskaffelse af EDB-udstyr
Indkøb af strømmåleudstyr
Anskaffelse af positionsudstyr
Anskaffelse af hydraulisk gravemaskine ved høfdereparationer
Anskaffelse af elektronisk tachymeter
S-2900-94-78-2
Kompensationsordning for personale
Klapbro ved Ribe kammersluse
Ribe kammersluse, retssag
S-2900-97-1
Tjenesteboligerne ved Ribe kammersluse
Overdragelse af Ribe kammersluse til Ribe kommune
Kontorlokaler i Lemvig. Læg I+II
S-2900-100-10
Personaleforeningen "Finnehuset", Agger
Strandfodring, Thorsminde
Erstatningssager for færdselsuheld
Hoveddæmning, Gudenåen
Lejekontrakt Hydraulisk Institut-Skibsteknisk Laboratorium
Udnyttelse af jagtretten til statens arealer
S-2900-100-16
Retssager anlagt af Regnecentralen mod 17 statsinstitutioner
Tilmelding til bedriftssundhedstjeneste
Ordensreglement for Thorsminde Havn
Uddybning af Kalvebodløbet
Udleje af fiskeri i Flade Sø
Oprettelse af et oceanografisk center ved Meteorologisk Institut
S-2900-131-60-69
Udskiftning af statens uddybningsmateriel
Lemvig, 750 års jubilæum
Kystinspektoratets adgang til at føre lagerbeholdningskonto
Register for løn- og personalesystem
Projekt til samarbejde mellem privat og offentlig sektor
Lejemål vedrørende matrikel nummer 86cg, Thyborøn
S-2900-161-100-4
Afhændelse af ejendommen matrikel nummer 86bp, Thyborøn
Salg og mageskifte af arealer i Thyborøn - Hvide Sande
Salg af matrikel nummer 90 til Ulla Nielsen, Thyborøn
Statens eventuelle køb af halvøen Skallingen
Jagten på statens arealer på Skallingen
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2900-81-1
S-2900-81-1
S-2900-81-2
S-2900-81-3
S-2900-81-4
S-2900-81-5
S-2900-81-6
S-2900-81-7
S-2900-82-2
S-2900-82-3
S-2900-82-4
S-2900-82-6
S-2900-82-7
S-2900-82-9
S-2900-82-10
S-2900-94-20-2
S-2900-94-20-2
S-2900-94-50-1
S-2900-94-78-2
S-2900-94-97-1
S-2900-94-97-1
S-2900-94-100-2
S-2900-97-1
S-2900-97-2
S-2900-97-2
S-2900-100-4
S-2900-100-6
S-2900-100-8
S-2900-100-9
S-2900-100-10
S-2900-100-11
S-2900-100-11
S-2900-100-12
S-2900-100-13
S-2900-100-14
S-2900-100-15
S-2900-100-16
S-2900-100-17
S-2900-100-17
S-2900-100-18
S-2900-100-19
S-2900-100-21
S-2900-100-22
S-2900-131-60-69
S-2900-131-81-1
S-2900-131-81-1
S-2900-131-81-2
S-2900-131-81-3
S-2900-161-100-3
S-2900-161-100-4
1
1
1
1
1
1
Side48
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0251.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
511
1979
1980
1981
1982
1983
512
1973
1974
1984
513
1978
1965
1971
1970
1954
1978
1979
1971
1979
1954
514
1952
1961
1983
1979
1980
1982
1985
1969
515
1971
1974
1980
1985
1974
1978
1980
1980
1983
1983
1981
1976
1980
1952
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2900/83
Kystnyt - 1979
Kystnyt - 1980
Kystnyt - 1981
Kystnyt - 1982
Kystnyt - 1983
S-2900-alm-4-2
Kystinspektoratets organisation og personaleoversigt
Stillinger i Kystinspektoratet
Smedeværksted i Thyborøn
S-2900-g-1
Civilingeniør Jens Otto Andersen,
Civilingeniør J. Bulow Beck
Elektroniktekniker Karsten Bønding
Ingeniør K. Bjørnlund-Larsen
Overkonstruktør Thomas Rud Borgholm
Civilingeniør Erling Bay
Teknisk assistent Kim Kappel Christensen
Teknisk assistent Lene Emtkjær
Teknikumingeniør Preben Friis
Kontorchef Hans Frede Gnauer
S-2900-l-1
Civilingeniør F. Hofdahl
Civilingeniør Evan Hansen
Civilingeniør John Jensen
Civilingeniør Søren Knudsen
Teknisk assistent Grethe Stougaard Kristensen
Landmålingstekniker Jens Kjeldgaard
Ingeniør Bjørn Knudsen
Civilingeniør Christian Laustrup
S-2900-s-1
Konstruktør H.J. Lavrsen
Kontorfuldmægtig Anne Lund
Opmålingstekniker Asger Lauridsen
Teknisk assistent Tove Lisby
Formand Thomas Mensel
Civilingeniør Søren Mikkelsen
Civilingeniør H. Toxvig Madsen
Civilingeniør R. Birch Nielsen
Tømrer Verner Ø. Nielsen
Civilingeniør Niels H. Worm Nielsen
Teknisk assistent J.M. Olesen
Teknisk assistent Ole L. Røn
Teknisk assistent Lena Rasmussen
Kystdirektør H.B. Sørensen
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2900/79
S-2900/79
S-2900/80
S-2900/81
S-2900/82
S-2900/83
S-2900-alm-1
S-2900-alm-1
S-2900-alm-4-1
S-2900-alm-4-2
S-2900-a-3
S-2900-a-3
S-2900-b-1
S-2900-b-2
S-2900-b-3
S-2900-b-5
S-2900-b-6
S-2900-c-3
S-2900-e-1
S-2900-f-1
S-2900-g-1
S-2900-h-1
S-2900-h-1
S-2900-h-2
S-2900-j-5
S-2900-k-3
S-2900-k-4
S-2900-k-5
S-2900-k-6
S-2900-l-1
S-2900-l-2
S-2900-l-2
S-2900-l-3
S-2900-l-4
S-2900-l-5
S-2900-m-1
S-2900-m-3
S-2900-m-4
S-2900-n-5
S-2900-n-6
S-2900-n-7
S-2900-o-1
S-2900-r-1
S-2900-r-2
S-2900-s-1
1
1
1
1
Side49
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0252.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr År
516
1970
1979
1979
1972
1978
1979
1987
1983
1983
517
1974
1974
1975
1979
518
1980
1980
1983
1984
519
1969
520
1985
1986
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Tekst
S-2900-w-1
Teknikumingeniør B. Sandgrav
Akademiingeniør N.J. Springborg
Assistent Tove Saugmandsgård
Civilingeniør Flemming Thyme
Akademiingeniør H. Tobiasen
Teknikumingeniør Peter Thyssen
Karen Margrethe Tommerup,pension efter Ib Tommerup
Tømrersvend Sven Frichmann Villemoes
Teknikumingeniør Poul Wittus
S-3000-4
Dybdeforholdene i Drogden
Ny sejlrende til Agger Havn
Sejlrende ved Sælhundeholm Løb, Thyborøn
Gravning af sejlrende i Nissum Fjord
S-3000-8
Etablering af ny rute ved Hatter Barn
Uddybning af sejlløbet mellem Kattegat og Aalborg
Uddybning af sejlrende ved Kalvehave
Tilsanding af sejlrenden over Løgstør Grunde
Uddybning af Højesteneneløbet Ærøskøbing og Svendborg
S-3000-11
Klapplads for Sælhundeholm Løb
Oprensning af sejlrende i Ringkøbing Fjord til Nørre Lyngvig
Proveniens.nr.:
0013
BD. PK. Andet
1
S-2900-s-3
S-2900-s-3
S-2900-s-6
S-2900-s-7
S-2900-t-1
S-2900-t-2
S-2900-t-3
S-2900-t-4
S-2900-v-2
S-2900-w-1
S-3000-1
S-3000-1
S-3000-2
S-3000-3
S-3000-4
S-3000-5
S-3000-5
S-3000-6
S-3000-7
S-3000-8
S-3000-9
S-3000-9
S-3000-10
S-3000-10
S-3000-11
1
1
1
1
Side50
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0253.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-100-1
S-100-2
S-100-2-80
S-100-2-81
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-82
S-100-2-83
S-100-2-83
S-100-2-84
S-100-2-84
S-100-2-85
S-100-2-86
S-100-2-87
S-100-7
S-100-7-1
S-100-12
S-100-15
S-100-16
S-100-21
S-100-24
S-100-26
S-100-30
S-100-38
S-100-46
S-100-47
S-100-54
S-100-60
S-100-60
S-100-61
S-100-70
S-100-77
S-100-84
S-200-1-78
S-200-1-82
S-200-8
S-300-1-20-2
S-300-2-7-1
S-300-2-7-1
S-300-2-8
S-300-2-9
S-300-2-20-1
S-300-2-100-7
S-300-6-3
S-300-6-20-2
S-300-7-8
S-300-7-8
S-300-8
S-300-8-2
S-300-9
S-300-9-20-1
S-300-10-20-2
S-300-12-20-1
S-100-2
Til
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-100-2-88
S-100-9
S-100-15
S-100-21
S-100-23
S-100-36
S-100-45
S-100-53
S-100-60
S-100-69
S-100-76
S-100-84
S-100-91
S-200-1-81
S-200-1-88
S-300-1
S-300-2-7
S-300-2-100-6
S-300-6
S-300-6-20-1
S-300-7-8
S-300-7-9
S-300-8-83
S-300-10-20-1
S-300-12
S-300-13-8
Side51
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0254.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103a
103b
104
105
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-300-13-9
S-300-13-20-1
S-300-13-100-3
S-300-14
S-300-19-2
S-300-19-2
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-1
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-2
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-4-3
S-300-19-7
S-300-19-9
S-300-19-10-1
S-300-19-11
S-300-23
S-300-23-100-1
S-300-23-100-2
S-300-27
S-300-27
S-400-1
S-500-8
S-500-11
S-500-14-7
S-500-18-20-1
S-600-2
S-600-4
S-600-6-20-1
S-600-14-20-1
S-600-20
S-600-33
S-600-42-20-1
S-600-47-20-1
S-600-65
S-600-65
S-600-66
S-600-I-12
S-600-I-12-50-1
S-600-II-13
S-600-II-13-20-1
Til
S-300-13-100-2
S-300-18-1
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-300-19-6
S-300-19-10
S-300-19-15
S-300-23-20-2
S-300-26
S-300-29
S-500-7-20-2
S-500-10
S-500-14-6
S-500-18
S-500-24
S-600-3-40-1
S-600-6-10-30
S-600-14-10-30
S-600-19-20-1
S-600-32-20-1
S-600-42
S-600-46-20-1
S-600-64
S-600-70
S-600-I-12-20-2
S-600-I-12-100-3
S-600-II-13-10
S-600-II-13-60-1
Side52
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0255.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-600-II-13-100-3
S-600-II-13-100-9
S-700-2
S-700-2
S-700-2
S-700-2
S-700-9
S-700-10
S-700-11
S-700-17-1
S-700-18
S-700-18
S-700-18
S-700-18-1
S-700-18-5
S-700-18-7
S-700-18-9
S-700-18-11
S-700-18-15
S-700-18-16
S-700-18-17
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19
S-700-19-1
S-700-19-2
S-700-19-3
S-700-19-4
S-700-19-5
S-700-19-5
S-700-20
S-700-20
S-700-20-1
S-700-23
S-700-23
S-700-23
S-700-23-1
S-700-23-4
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24
S-700-24-1
S-700-24-1
S-700-24-1
S-800-1
S-800-2
S-800-2
S-800-2-2
S-800-6
Til
S-600-II-13-100-4
S-700-1
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-700-5
S-700-17
S-700-18
S-700-18-4
S-700-18-6
S-700-18-8
S-700-18-10
S-700-18-14
S-700-18-22
S-700-19-3
S-700-19-7
S-700-22
S-700-23-3
S-700-23-5
S-700-24-1
S-700-25
S-800-2-1
S-800-5
Side53
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0256.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-800-9
S-800-9
S-800-9
S-800-10
S-800-10-81-12
S-800-12
S-800-22-2
S-800-22-2
S-800-24
S-800-27
S-800-27
S-800-28
S-800-28
S-800-30
S-800-31
S-800-40
S-800-40
S-800-41
S-800-42
S-800-42
S-800-42
S-800-44
S-800-47
S-800-48
S-800-52
S-900-2
S-900-25
S-900-25
S-900-25
S-900-26
S-900-44
S-900-65
S-900-73
S-900-82
S-900-91
S-900-91
S-900-91
S-900-92
S-1000-1
S-1000-24
S-1000-34
S-1000-37
S-1000-37
S-1000-42
S-1000-51
S-1000-53
S-1000-66
S-1000-75
S-1000-83
S-1000-93
S-1000-108
S-1000-111
S-1100-2
Til
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-800-10-80-4
S-800-12
S-800-20
S-800-22-3
S-800-27
S-800-27-1
S-800-39
S-800-42
S-800-46
S-800-51
S-800-56
S-900-24
S-900-36
S-900-64
S-900-72
S-900-81
S-900-90
S-900-105
S-1000-7
S-1000-30-20-1
S-1000-34-1
S-1000-37-20-1
S-1000-50
S-1000-52
S-1000-64
S-1000-74
S-1000-82
S-1000-91
S-1000-107
S-1000-109
S-1000-122
S-1200-3
Side54
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0257.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-1200-11
S-1200-13
S-1200-21
S-1200-21
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-26
S-1200-29
S-1200-32
S-1200-39
S-1200-47
S-1200-61
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-69
S-1200-71
S-1200-77
S-1200-80
S-1200-81
S-1200-90
S-1200-94
S-1200-101
S-1200-104
S-1200-108
S-1200-115
S-1300-1
S-1300-2
S-1300-3
S-1300-5
S-1300-7
S-1300-11
S-1300-11
S-1300-13
S-1300-15
S-1300-15
S-1300-23
S-1300-27
S-1300-35
S-1300-43
S-1300-57
S-1300-57
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-71
S-1300-78
S-1300-85
S-1300-92
S-1300-93-2
S-1300-108
S-1300-113
S-1300-123
Til
S-1200-12
S-1200-18
S-1200-24
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-1200-31
S-1200-36
S-1200-43
S-1200-55
S-1200-68
S-1200-76
S-1200-78
S-1200-89
S-1200-93
S-1200-100
S-1200-103
S-1200-107
S-1200-114
S-1200-123
S-1300-8
S-1300-14
S-1300-26
S-1300-34
S-1300-41
S-1300-52
S-1300-66
S-1300-83
S-1300-89
S-1300-93-1
S-1300-105
S-1300-121
S-1300-126
Side55
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0258.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-1300-127
S-1300-134
S-1300-139
S-1300-143
S-1300-150
S-1300-158
S-1300-158
S-1300-161
S-1300-164
S-1400-4
S-1500-8-1
S-1500-55
S-1500-74
S-1600-3
S-1600-8
S-1600-28
S-1600-36
S-1600-48
S-1600-51
S-1600-55
S-1600-59
S-1600-65
S-1600-80
S-1600-93
S-1600-102
S-1600-108
S-1600-114
S-1600-116
S-1600-125
S-1600-130
S-1600-140
S-1600-144
S-1600-147
S-1600-150
S-1600-157
S-1600-163
S-1600-169
S-1700-15
S-1700-25
S-1700-38
S-1700-48
S-1700-55
S-1700-64
S-1700-73
S-1700-84
S-1700-94
S-1700-101
S-1700-109
S-1700-115
S-1700-119
S-1700-123
S-1700-132
S-1700-141
Til
S-1300-132
S-1300-138
S-1300-142
S-1300-148
S-1300-157
S-1300-160
S-1300-163
S-1400-4
S-1400-15
S-1500-53
S-1500-73
S-1500-94
S-1600-7
S-1600-24
S-1600-35
S-1600-47
S-1600-50
S-1600-53
S-1600-57
S-1600-64
S-1600-78
S-1600-91
S-1600-99
S-1600-107
S-1600-112
S-1600-123
S-1600-128
S-1600-139
S-1600-143
S-1600-146
S-1600-148
S-1600-156
S-1600-162
S-1600-168
S-1700-13
S-1700-24
S-1700-37
S-1700-47
S-1700-54
S-1700-62
S-1700-72
S-1700-83
S-1700-91
S-1700-98
S-1700-108
S-1700-114
S-1700-118
S-1700-121
S-1700-131
S-1700-140
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
Side56
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0259.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-1700-142
S-1700-150
S-1700-155
S-1700-159
S-1700-165
S-1700-170
S-1700-175
S-1700-180
S-1700-189
S-1700-194
S-1800-10
S-1800-11
S-1900-22
S-1900-53
S-1900-92
S-1900-98
S-1900-105
S-1900-107
S-1900-115
S-1900-125
S-1900-137
S-1900-139
S-1900-146
S-1900-156
S-1900-165
S-1900-176
S-1900-185
S-1900-192
S-1900-197
S-2000-11
S-2000-15
S-2000-46
S-2000-55
S-2000-76
S-2000-79
S-2000-87
S-2000-97
S-2000-107
S-2000-114
S-2000-123
S-2000-130
S-2000-149
S-2000-162
S-2000-177
S-2000-182
S-2000-184
S-2000-196
S-2000-209
S-2000-235
S-2000-245
S-2000-255
S-2000-263
Til
S-1700-149
S-1700-154
S-1700-158
S-1700-164
S-1700-169
S-1700-174
S-1700-179
S-1700-188
S-1700-193
S-1800-9
S-1900-16
S-1900-47
S-1900-89
S-1900-97
S-1900-104
S-1900-106
S-1900-114
S-1900-124
S-1900-136
S-1900-138
S-1900-145
S-1900-155
S-1900-164
S-1900-175
S-1900-184
S-1900-191
S-1900-196
S-2000-10
S-2000-12-1
S-2000-41
S-2000-54
S-2000-74
S-2000-77
S-2000-82
S-2000-96
S-2000-106
S-2000-112
S-2000-122
S-2000-129
S-2000-148
S-2000-161
S-2000-176
S-2000-181
S-2000-183
S-2000-195
S-2000-208
S-2000-222
S-2000-244
S-2000-254
S-2000-262
S-2000-270
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
Side57
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0260.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
371
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-2000-271
S-2100-1
S-2100-9
S-2100-31
S-2100-41
S-2100-57
S-2100-67
S-2100-70
S-2100-99
S-2100-110
S-2100-110
S-2100-113
S-2200-3
S-2200-10
S-2200-13
S-2200-19
S-2200-29
S-2200-39
S-2200-40
S-2200-60
S-2200-66
S-2200-78
S-2200-91
S-2200-92
S-2200-104
S-2200-111
S-2300-1
S-2600-6
S-2700-1-50-1
S-2700-3
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-5
S-2700-7
S-2700-9
S-2700-10
S-2700-12
S-2700-13
S-2700-14
S-2700-19
S-2700-19
S-2700-21
S-2700-26
S-2700-34
S-2700-35
S-2700-36
S-2700-36
S-2700-37
S-2700-40
S-2700-40
S-2700-41
S-2700-41-50-1
Til
S-2100
S-2100-5
S-2100-27
S-2100-40
S-2100-56
S-2100-66
S-2100-69
S-2100-98
S-2100-109
S-2100-112
S-2100-119
S-2200-13
S-2200-23
S-2200-38
S-2200-59
S-2200-65
S-2200-76
S-2200-90
S-2200-103
S-2200-110
S-2200-121
S-2600-4
S-2700-1
S-2700-3
S-2700-5
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-2700-6
S-2700-9
S-2700-11-50-1
S-2700-12-50-1
S-2700-18
S-2700-21
S-2700-25
S-2700-27
S-2700-35
S-2700-35-50-1
S-2700-38
S-2700-40-50-1
S-2700-46
Side58
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0261.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
424
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
444
445
446
447
448
449
450
451
452
453
454
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
466
467
468
469
470
471
472
473
474
475
476
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-46
S-2700-47
S-2700-49
S-2700-50-50-1
S-2700-55
S-2700-57
S-2700-59
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-62
S-2700-63
S-2700-66
S-2700-67
S-2700-70
S-2700-72
S-2700-75
S-2700-75
S-2700-77
S-2700-81
S-2700-88
S-2700-92
S-2700-96
S-2700-100
S-2700-102
S-2700-106
S-2800-2
S-2800-3
S-2800-4
S-2800-5
S-2800-6
S-2800-8
S-2800-15
S-2800-17
S-2800-20
S-2800-24
S-2800-26
S-2800-27
S-2800-30
S-2800-42
S-2800-43
S-2800-44
S-2800-44
S-2800-50
S-2800-54
S-2800-56
S-2800-58
S-2800-58-50-1
S-2800-62
S-2800-64
S-2800-64-50-1
S-2800-71
Til
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-2700-48
S-2700-50
S-2700-52
S-2700-56
S-2700-58
S-2700-60-50-1
S-2700-65-50-1
S-2700-69
S-2700-72
S-2700-74-50-1
S-2700-80
S-2700-87
S-2700-91
S-2700-95
S-2700-99
S-2700-101
S-2800-1
S-2800-4-50-1
S-2800-12
S-2800-16
S-2800-19
S-2800-23-50-1
S-2800-25
S-2800-27-50-1
S-2800-41
S-2800-42-50-1
S-2800-49
S-2800-53-50-1
S-2800-55
S-2800-57
S-2800-61
S-2800-62-50-1
S-2800-70
S-2800-72
Side59
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2830940_0262.png
Afleverings.nr.:
038 - 2003
Løbe.nr
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
497
498
499
500
501
502
503
504
505
506
507
508
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
519
520
TRAFIKMINISTERIET
S - SØTERRITORIE 1952 - 1988
Fra
S-2800-73
S-2800-74
S-2800-75
S-2800-79
S-2800-81
S-2800-82
S-2800-87
S-2800-88-1
S-2800-88-2
S-2800-88-3
S-2800-88-4
S-2800-88-4-a
S-2800-94
S-2800-102
S-2800-103
S-2800-103-1
S-2800-105
S-2800-107
S-2800-112
S-2800-113
S-2800-116
S-2800-120
S-2900-10-1
S-2900-10-82
S-2900-20-8
S-2900-31-78-2
S-2900-60-5
S-2900-81-1
S-2900-94-20-2
S-2900-94-97-1
S-2900-97-2
S-2900-100-11
S-2900-100-17
S-2900-131-81-1
S-2900/79
S-2900-alm-1
S-2900-a-3
S-2900-h-1
S-2900-l-2
S-2900-s-3
S-3000-1
S-3000-5
S-3000-9
S-3000-10
Til
S-2800-73-50-1
S-2800-75
S-2800-78
S-2800-80-50-1
S-2800-85
S-2800-88
BD.
PK.
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Andet
Proveniens.nr.:
0013
S-2800-93
S-2800-101
S-2800-102-50-1
S-2800-104
S-2800-106
S-2800-111
S-2800-115
S-2800-119
S-2900-6-100-1
S-2900-10-81
S-2900-20-7
S-2900-30-1
S-2900-60-1
S-2900-78-4
S-2900-82-10
S-2900-94-78-2
S-2900-97-1
S-2900-100-10
S-2900-100-16
S-2900-131-60-69
S-2900-161-100-4
S-2900/83
S-2900-alm-4-2
S-2900-g-1
S-2900-l-1
S-2900-s-1
S-2900-w-1
S-3000-4
S-3000-8
S-3000-11
Side60
 L 112 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren