Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 28.02.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Når vi i dag behandler anlægsloven om den tredje Limfjordsforbindelse, er det på mange måder en vigtig og en historisk dag, ikke mindst for Nordjylland. Det er et anlæg, der har været meget diskuteret, og det er noget, der har delt nordjyderne, i forhold til om man var for eller imod. Men der er ikke nogen tvivl om, at der er et kæmpe behov for, at de store trængselsproblemer, der er i forbindelse med krydsning af Limfjorden, bliver løst.

Vi ser, at der hver dag er mennesker, der risikerer at holde i kø; der er færgerederier i Hirtshals og i Frederikshavn, der diskuterer, om man skal overveje at sejle ud et andet sted fra, fordi der er problemer med forbindelsen ned igennem Europa; der er virksomheder, der døjer med at tiltrække den arbejdskraft, de skal bruge; der er i det hele taget rigtig mange problemer. Så det at få det her løst er noget, rigtig mange nordjyder har ventet længe på. Jeg tænker også, det er derfor, at samtlige nordjyske kommuner bakker op omkring det her, og at regionsrådsformanden bakker op omkring det her, og at man senest den anden dag så et indlæg i Nordjyske Stiftstidende, hvor samtlige borgmestre i Nordjylland og regionsrådsformanden skrev, at det er vigtigt, at vi får det her afklaret.

Det er et spørgsmål, der har været diskuteret i mange år. Allerede tilbage til den 6. maj 1969, da man havde åbningen af den nuværende Limfjordstunnel, gik man i gang med at diskutere: Skal vi have en ny forbindelse? I 1973, der er mit fødeår, fremlagde man ni forskellige modeller for, hvordan det her skulle være, og så har man i løbet af årene diskuteret de forskellige modeller. Vi har så i de seneste år diskuteret denne linjeføring, Egholmforbindelsen, og den har været undersøgt hele tre gange. Så det er altså en forbindelse, der i den grad er undersøgt til bunds. Og det er også, fordi der har været dygtige og engagerede mennesker, som har været nervøse for, om det nu ville gå for meget ud over miljøet og klimaet, og hver eneste gang har man taget det alvorligt, undersøgt det til bunds og lavet en redegørelse og lagt den frem, så vi kunne diskutere det.

Det er vigtigt i et dansk demokrati, og det er vigtigt, ikke mindst i en tid, hvor vi tager klima og miljø så alvorligt, at hver gang der er den mindste tvivl, så undersøger vi det, så følger vi det til dørs, og så sikrer vi os, at vi ikke gør noget, som er overilet. Og alt det vil jeg sige vi har gjort den her gang. Vi har en rigtig god forbindelse, som vil styrke Nordjylland, som vil binde Nordjylland sammen, og som vil sikre, at Nordjylland ikke bliver hægtet af udviklingen, men også en forbindelse, hvor der er taget behørigt hensyn, som der skal. Det synes vi i Socialdemokratiet er rigtig positivt, og derfor var vi også glade, da man med infrastrukturplan 2035 lagde fast, at vi kunne have den anlægslov med, som vi nu går i gang med.

Så jeg synes, at dagen i dag, den 19. marts 2024, på mange måder er en glædens dag, fordi vi her kan slå et slag for en forbindelse, som vi er rigtig mange der har glædet os rigtig meget til i lang tid. Så ved jeg godt, at der er bekymringer og debat, og det skal der være plads til, og derfor har vi også i udvalget i dag vedtaget en ekstra lang tidsplan, sådan at vi kan få det her behandlet på behørig vis. Jeg ser rigtig meget frem til debatten, og jeg ser også frem til at svare på spørgsmål.

Første korte bemærkning er til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det er jo en glædens dag i dag, hvor vi kommer til at behandle den her anlægslov. Det har jeg i hvert fald set meget frem til, og det tror jeg at der er rigtig mange der har i Nordjylland. Men jeg har jo også noteret mig, at hr. Rasmus Prehn igennem tiderne har skiftet holdning om og også direkte talt imod en tredje Limfjordsforbindelse.

Hvis man kigger på, hvad hr. Rasmus Prehn har sagt til Nordjyllands radio i 2012, har hr. Rasmus Prehn jo givet udtryk for, at han som transportordfører skulle varetage hele landets interesse, og at de få ressourcer, vi har, var vi nødt til at prioritere; han syntes ikke, at en tredje Limfjordsforbindelse lå ligefor. Det sagde hr. Rasmus Prehn, der afviste, at der var råd til en ny forbindelse. Hvad er det, der har fået hr. Rasmus Prehn på andre tanker?

Ordføreren.

Vi skal jo tilbage til 2012 for at finde det citat, og på det tidspunkt diskuterede man indgående, at det, man skulle have, var en udvidelse i øst. Der var en uafklarethed internt i Socialdemokratiet: Skal vi gå med den ene forbindelse, eller skal vi gå med den anden forbindelse? Det var jo netop, fordi der har været forskellige modeller fremme, som jeg også var inde på i mit historiske svar, og på det tidspunkt var jeg endnu ikke overbevist om det her. Det blev jeg så i 2014.

Spørgeren.

Jeg tænker også lidt på, om det måske har noget at gøre med, at hr. Rasmus Prehn skiftede valgkreds på et tidspunkt og kom til at skulle repræsentere nogle i Hjørringkredsen, hvor hr. Rasmus Prehn jo er opstillet. Var det det, der fik Rasmus Prehn på bedre tanker? Måske havde borgmesteren i Hjørring et ønske om, at hr. Rasmus Prehn skulle gå ind for en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm?

Ordføreren.

Jeg kan høre, at man er vant til konspirationsteorier i Det Konservative Folkeparti. Nu er det sådan, at jeg skiftede holdning i 2014. Jeg stillede op til folketingsvalget i 2015 repræsenterende Aalborg Vestkredsen. Så var det først i 2017, at jeg skiftede til Hjørringkredsen. Så den der konspirationsteori passer altså ikke.

Næste korte bemærkning er til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Ordføreren siger, at alting er blevet undersøgt til bunds, og det er nok det, som mange vil være uenige i. Grunden til, at der har været så mange miljøundersøgelser, er jo netop, at de foregående er blevet kritiseret sønder og sammen, og så har man forsøgt en gang til, og så er det blevet kritiseret, og så er det blevet forsøgt en gang til, og så står vi så her i dag. Der er pointen jo bare, at undersøgelserne stadig bliver kritiseret for slet ikke at være tilstrækkelige. Det er også derfor, at hele lovforslaget handler om, at der skal dispenseres, der skal afvises, og klagemuligheder skal afskæres, og EU skal underrettes, fordi der er så mange miljøhensyn, der skal laves afværgeforanstaltninger til osv. osv., og som mange netop er kritiske over for. Så det med, at det er undersøgt til bunds, tror jeg måske lidt må stå for ordførerens egen regning.

Lovforslaget siger, at der ikke er fundet asbest i den undersøgte jord. Men vi ved fra høringssvarene, at der er mange borgere, som er vidende om, at der findes nogle asbestdeponier i de områder, der skal graves. Så mit spørgsmål til ordføreren er: Hvad vil det betyde for ordførerens vurdering af det her lovforslag, hvis det, der står, faktisk er forkert, og at der er fundet asbest? Er der så ikke behov for, at det bliver undersøgt til bunds, før vi laver sådan et lovforslag?

Ordføreren.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her lovforslag bygger på meget udførlige undersøgelser. Igen og igen har man lavet undersøgelser. Er man så helt til bunds? Jeg kan være i tvivl om, om fru Theresa Scavenius vil stille sig tilfreds på noget tidspunkt. Det, jeg kan sige, er, at man lægger til grund, at det med hensyn til asbest er undersøgt tilstrækkeligt. Opstår der så noget, må man kigge ind i det.

Spørgeren.

Det er jo opstået. Vi har jo en organisation i det her land, som har dokumenteret, at der findes asbest. Derudover har de også dokumenteret, at der findes noget materiale omkring de asbestdeponier, som ikke er blevet taget ind i lovforarbejdet, og det er problematisk. Så det er der allerede. Og det her handler heller ikke om, om jeg synes, det er tilstrækkeligt. Det her handler om, hvorvidt Miljøstyrelsen synes, det er tilstrækkeligt, om EU synes, det er tilstrækkeligt. Det er faktisk de institutioner, jeg refererer til. Jeg har ikke tilstrækkelig viden om alle de her miljøkonsekvenser, men alle de her organisationer og instanser er dybt kritiske. Så GeoHav har dokumenteret, at der findes asbest. Skal vi ikke have det undersøgt til bunds, inden det her lovforslag kan fortsætte?

Ordføreren.

Lovforslaget er undersøgt til bunds, og det, jeg lægger til grund, er, at man fremsætter det her ud fra den forudsætning, at tingene er undersøgt. Hvad der så kan opstå i fremtiden, må vi tage i den rækkefølge, det kommer. Jeg synes, at det her forslag er mere undersøgt end så meget andet, og vi har gode eksempler på, når vi har lavet infrastruktur, at det går rigtig, rigtig positivt i Danmark. Og opstår der noget, tager vi hånd om det, heldigvis.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, og tak for talen. Nu siger ordføreren, at det er en glædens dag. Jeg synes, ordføreren også skulle anerkende, at det godt kan gå hen at blive en sorgens dag for rigtig, rigtig mange mennesker. I den sidste undersøgelse, jeg så, var der ikke flertal i Aalborg for at gennemføre det her; der var et flertal imod. Og når ordføreren siger, at den mindste smule tvivl er undersøgt, synes ordføreren så, at det er at undersøge den mindste smule tvivl, når den store, store høring, der har været på baggrund af miljøbeskrivelsen og er blevet sammenfattet, først er landet i vores postkasse for 5 dage siden? Det er altså 177 siders sammenfatning af høring med massevis af kritik af projektet, af anlæggelsen, af habitatsoverskridelserne, af direktivoverskridelserne osv. Synes ordføreren virkelig, at man har undersøgt den mindste tvivl, når vi har 5 dage til at læse 177 siders kritik og fire nye rapporter om vand?

Ordføreren.

Som jeg nævnte, har man diskuteret det her spørgsmål siden 1969. Det er, 4 år før jeg blev født. Og siden 1973 har man undersøgt forskellige modeller, og i de seneste 15-20 år har vi så undersøgt den nuværende forbindelse igen, igen og igen. Så man har undersøgt det grundigt. Er folk så tilfredse? Det kan jeg forstå at de ikke er. Det, jeg lægger til grund, er, at samtlige nordjyske borgmestre bakker det op, regionsrådet med regionsformanden bakker det op, og et flertal i Folketinget bakker det op. Og det har jo været situationen ikke bare efter det her valg, men efter flere valg. Så der er opbakning til det, og tingene er undersøgt. Som jeg nævnte i min indledende tale, har vi lagt ekstra tid ind i forhold til behandling af det her lovforslag, så vi kan komme til bunds i alt. Og hr. Torsten Gejl har også bedt om at få et samråd. Det tager vi med. Der skal være plads til spørgsmål.

Spørgeren.

Jamen vi har fået 177 siders sammenfatning af høringssvar for 5 dage siden, og så siger ordføreren, at alt er undersøgt. Var det så bare en skueproces? Var det bare et skuespil, at alle de mennesker skulle lave den høring, og at Vejdirektoratet skulle skrive en miljørapport? Var det bare skuespil? Det blev der jo bare tromlet fuldstændig hen over. Har ordføreren overhovedet læst de fire vandrapporter, når ordføreren står og siger, at vi skal stemme for det her?

I dag skriver de fremmeste trafikforskere i landet, Otto Anker Nielsen og Mogens Fosgerau, som ikke sådan nødvendigvis plejer at være enige, at den samfundsmæssige forankring i det her projekt er alt for lav, og at man bare kan lave et ekstra tunnelrør meget billigere og meget bedre. Hvad tænker ordføreren om det?

Tak. Ordføreren.

Jeg har selvfølgelig læst det materiale, der er, når jeg stiller mig op på talerstolen her. Det her lovforslag er utrolig grundigt gennemgået. Kan man så være endnu mere grundig? Ja, det kan man muligvis, og det er jo også derfor, vi så har lagt ekstra meget tid ind i forhold til behandling af det her. Og det er sådan, at hr. Torsten Gejl har bedt om at have et samråd. Han kan også bede om mere: teknisk gennemgang. Og så svarer vi på de spørgsmål, der måtte være. Tingene skal undersøges korrekt, inden vi sætter spaden i jorden.

Næste korte bemærkning er til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for talen til ordføreren. Der er jo ingen tvivl om, at ordføreren om nogen i salen her kender historikken bag den her forbindelse bedre end de fleste. Mit spørgsmål går lidt i tråd med det, ordføreren er inde på med, at man altid kan undersøge mere og stille flere spørgsmål, men at den oprindelige tidsplan for lovforslaget her jo var, at vi skulle have debatten til efteråret. Man har så fremskyndet det et halvt års tid, så vi står her nu, i stedet for at holde fast i den oprindelig aftalte tidsplan.

Så jeg vil blot høre ordføreren, om ikke man med de oplysninger, der kommer, og de bekymringer, der er fra flere sider, kunne holde fast i den oprindelige plan og sige, at vi lige tager os lidt tid og får kigget på de 177 sider, der kom forleden, og venter til efteråret med at tage beslutningen.

Ordføreren.

Jeg tror, der har været mange forskellige tidsplaner for, hvordan man skulle gøre det her. Nu er man så landet på det her, fordi man har følt, man var klar til det. Tingene var undersøgt, og man synes, at man har et gennemarbejdet forslag, og at vi kan tage en debat.

Der er, som jeg har forstået det, bred opbakning til det i Folketinget, og det er jo en kendt sag, at Radikale Venstre lidt har det med at skifte holdning i de her spørgsmål. Altså, jeg har jo forstået det sådan, at Radikale Venstre oprindelig var med til at lave aftalen om infrastrukturplan 2035, som det jo er en del af, og her sagde man ikke fra. Nu har man så en anden holdning. Når vi så er ved historik, er det jo også interessant, at Radikale Venstre var imod Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og dankortet. Så vi kender jo til, at De Radikale kan være meget, meget skeptiske, og spørgsmålet er, om vi nogen sinde fik anlagt noget som helst, hvis det var De Radikale, der skulle bestemme.

Spørgeren.

Nu har jeg jo ikke 90 mandater alene, men det er rigtigt, at jeg er skeptisk, stiller spørgsmål og forholder mig, som vi alle sammen gør, selvfølgelig kritisk spørgende til de ting, vi står med. For det er en stor beslutning, og det hører jeg også ordføreren være enig i. Det her er jo en stor beslutning. Men jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der er trafikale udfordringer. Jeg er fuldstændig enig i, at der skal gøres noget for at løse de kæmpe udfordringer, der er i Aalborg, og som ordføreren ganske givet kender bedre, end jeg gør. Min bekymring er som sagt bare, om det her er den rette beslutning. Jeg synes, der er kommet masser af nye oplysninger frem. Hr. Torsten Gejl nævnte nogle eksperter, der var fremme her i dag. Så jeg synes bare, der er grund til at kigge på, om det er den rette beslutning, inden vi bruger 9 mia. kr.

Ordføreren.

Det er den rette beslutning. De trafikforskere, der har været fremme i dag, er jo nogle, vi har kendt til de sidste 20-25 år, hvor de har sagt noget af det samme. Så det er jo en debat, der er kendt. Det, der er det gode ved den vestlige linjeføring, er, at man også aflaster trafikken inde i Aalborg, altså bl.a. den nuværende Limfjordsbro. Der bliver jo mulighed for, at vi kan opgradere det plusbussystem, der er i Aalborg, så vi kan få en bedre kollektiv trafik. Vi kan muligvis også få plads til mere cyklisme. Nu så jeg hr. Preben Bang Henriksen, der sidder hernede, på cykel i Aalborg den anden dag, og jeg tror, der er stor opbakning til at få det her, så vi ligesom får trafikken uden om Aalborg i stedet for ind igennem Aalborg.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Theresa Berg Andersen, SF.

Tak for det. Jeg er jo glad for, at ordføreren kan sige, at der er 11 borgmestre, der er glade. Jeg kan fortælle, at der er rigtig mange byrådsmedlemmer, der er knap så glade som de borgmestre.

Jeg kunne godt tænke mig at tage fat i et høringssvar fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der frygter, at en motorvej over Limfjordsforbindelsen tæt ved Flyvestation Aalborg kan få konsekvenser for flyvevåbnet. Har ordføreren kigget på det?

Ordføreren.

Ja, det har jeg, og det har man også i Transportministeriet og i Vejdirektoratet – faktisk allerede tilbage i 2019, da det her var oppe at vende første gang. Jeg så godt, at det var i TV 2 Nord i går aftes, og det blev fremlagt som noget nyt, som noget, der måtte være så vigtigt, at det ligesom skulle udsætte hele processen. Men det, der er sagen, er, at det, der blev refereret, at man har sagt fra forsvarets side, er noget, som forsvaret har været i proces med Transportministeriet og Vejdirektoratet om allerede i 2019 og årene derefter.

Så det forslag, vi behandler her, har taget højde for den bekymring, der var fremme i TV 2 Nord i går. Så det er jo lidt ærgerligt, også rent journalistisk, at man, når man tager et høringssvar og gør et stort nummer ud af det og får det til at lyde, som om det må have stor indvirkning på behandlingen i dag, så ikke lige har noteret sig, at det faktisk er noget, der er taget højde for, og at man har lavet om på anlægget, sådan at de bekymringer er imødekommet.

Spørgeren.

Det var jo positivt. Så lad mig tage hul på noget andet, nemlig undersøgelser omkring støj. Det har vist sig, at 10.000 boliger, når vestenvinden står rigtigt, vil blive voldsomt påvirket, også i en grad, hvor det kan få sundhedsmæssige konsekvenser. Hvad tænker ordføreren om de konsekvenser?

Ordføreren.

Netop støjspørgsmålet er noget, vi i Socialdemokratiet tager meget alvorligt. Og jeg oplever faktisk, at hele Transportudvalget er stærkt optaget af støjspørgsmålet – også fordi nogle af dem, vi får allermest på besøg, i deputation, i Transportudvalget, er borgere, som er bekymrede over det med støj. Så det står meget højt på vores dagsorden.

Derfor er jeg også glad for, at når man kigger i forslaget her, så tager det behørige hensyn til at lave støjafskærmning, og det er jo noget, man vil følge tæt. Det er noget, vi har stor interesse for.

Den næste korte bemærkning er til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil spørge til de mulige alternativer, for i mine øjne bliver de bare sådan blankt afvist, og når man spørger hvorfor, er det, fordi det nu er valgt og besluttet. Betyder det, er det ikke gør noget indtryk, hvis man kunne lave en østlig forbindelse, som tog den halve tid og kostede det halve?

Ordføreren.

Jeg tænker, at når man behandler noget i Folketinget og i Transportministeriet, så tager man udgangspunkt i, hvad der er reelle forslag, og ikke i, at der er en forsker, der har en idé om, at man måske nok kunne gøre noget, hvis og såfremt man i øvrigt ikke lever op til nogle af de kriterier, der lægges til grund af Vejdirektoratet.

Altså, sagen er jo den, at da man valgte i 2014 – det er alligevel 10 år siden nu – at satse på Egholmforbindelsen, valgte man jo også i forhold til den østlige linjeføring at ophæve nogle af de reservationer. Så noget af det areal, man skulle bruge, har man sagt til dem, der var lodsejere og jo var kede af, at der var en reservation på deres grund: I får lov at beholde det her. Det var så stor en sag, at TV 2 Nord var med hr. Preben Bang Henriksen ude at fejre det med champagne på de berørte arealer, hvor borgerne var så glade over, at den reservation, der havde ligget der, blev ophævet. Der havde hr. Preben Bang Henriksen gjort en kæmpe indsats. Så hvis man skulle til at lave en ny forbindelse, skulle man til at skaffe sig nye arealer.

Spørgeren.

Er ordføreren af den opfattelse, at der slet intet er sket siden 2014 i forhold til vores vurdering af klimabelastning, miljøbelastning og alle de øvrige faktorer, der har været nævnt, som kunne gøre, at man ville være bedre tjent med at træffe en anden beslutning i 2024, end man gjorde i 2014 – med det klare resultat, at så er man nødt til at gøre nogle ting om i forhold til det, der er?

Ordføreren.

Ja, det ligger jo nærmest i spørgsmålet, at det er selvklart, at der er sket utrolig meget i forhold til det her spørgsmål, og derfor skal vi virkelig også pudse læsebrillerne og følge med i timen – for der er sket meget på det her område. Det ændrer bare ikke ved, at de arealer, man havde reserveret til at lave en udvidelse i øst, har man ligesom droppet reservationen på. Så hvis man vil starte forfra med en linjeføring øst om, vil man stå uden arealer.

Derfor er det lidt et urealistisk forslag, og det vil betyde, at de mennesker, der holder i kø eller risikerer at miste deres arbejde på grund af trængselsproblemer, så skulle vente yderligere længe, og det er ikke rimeligt.

Næste korte bemærkning er til fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak. Nu er fødselsår blevet nævnt et par gange. Jeg er en my ældre end ordførerne, og jeg tænker, at vi som samfund er blevet meget, meget klogere på både miljø og klima og en masse andre ting siden da. Så selv om det i nogle sammenhænge er en fordel at have vores alder, tænker jeg, at der måske lige her er grund til at gå lidt mere ind i den nye tid. For i rapportens sammenfatning bliver der bl.a. nævnt fire nye rapporter om vand og om, hvad det vil have af betydning for drikkevandet. Hvad gør det af indtryk på ordføreren, og hvad tænker man i forhold til det?

Ordføreren.

Jeg er helt klar over, at alderen begynder at tynge, og det skal jeg selvfølgelig beklage. Jeg prøver dog at holde mig skarp på miljø- og klimaspørgsmål og ikke mindst takket være dygtige kollegaer som fru Sascha Faxe, som jo virkelig er god til at lægge pres her.

Den debat har der jo været hele tiden, og derfor er jeg glad for, at der i forhold til lovforslaget her jo er taget meget behørigt hensyn til det med drikkevand. I forhold til det med forurening fra bildæk og andet, og at det kommer fra vejen og ned, så er der noget opsamling, der gør, at man får ledt vandet i et sted hen, hvor man kan håndtere den forurening, så det ikke går udover drikkevandet.

Så jeg synes sådan set, man tager behørige hensyn, og jeg synes, vi skal være stolte i Danmark af, at når vi laver infrastruktur, viser det sig gang på gang, at vi laver det så godt, at der faktisk efterfølgende kan ende med at være bedre biodiversitet og bedre miljøforhold. Det skal vi være stolte af.

Spørgeren.

Tak for rosen. Jeg tænker, det er en sag, vi kæmper sammen. Nu blev drikkevand nævnt, men det handler jo også om truede arter og asbestforurening osv. Hvis vi kigger på, at det er 9 mia. kr., vi kommer til at bruge, og at det, som jeg har læst det, kun samfundsmæssigt er en forrentning på 3,5 pct., så projekter derfor går i nul, så kan man se, at vi måske står forskelligt. Men jeg vil lige dobbelttjekke, for er det det værd at satse vores vand, vores miljø og vores arter på noget, vi måske tror kan bruges?

Inden ordføreren får ordet, vil jeg gerne bede tilhørerne om at sætte sig ned; find en plads at sidde på.

Så er det ordføreren.

Hvis man forestiller sig den mulighed, at man udskyder projektet yderligere eller lader være med at lave noget, så vil der jo efter al sandsynlighed stadig væk være en stigning i den transport, der er. Og når der er en stigning i transporten, vil der også være en miljøpåvirkning. Der vil måske være flere biler, der holder i kø, og det vil sige, at der vil være mere unødig partikelforurening og mere brændstof, der bliver brugt unødigt. Der vil være en masse negative konsekvenser af det, og det er ikke sådan, at der bliver mindre dækafslid, der ryger af vejbanen, fordi man holder i kø i Aalborg Øst i stedet for at køre uden om Aalborg og dermed sikre, at der er plads til busser og cyklisme inde i byen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Den 6. maj 1969 fik jeg fri fra skole, og det gjorde jeg, fordi vi skulle ud og se Kong Frederik IX klippe snoren til Limfjordstunnellen over. Det skete som planlagt, og i dag håber jeg, at mine børnebørn vil kunne se Kong Frederik X gøre det samme, for så vidt angår den forbindelse, som vi diskuterer her i dag. Den tredje Limfjordsforbindelse har været længe undervejs, som også min kollega fra Socialdemokratiet repeterede. Der blev drøftet ni løsninger i 1970'erne, og i 2001 blev det indskrænket til tre forslag, nemlig vest, Lindholm og øst, og i 2014 indgik man den politiske aftale, der fastlagde den endelig linjeføring. Det var en aftale, der senere er blevet tiltrådt af Moderaterne, og jeg tror også, Danmarksdemokraterne er med. Det må vi høre om lidt senere.

Den blev siden gentaget i trafikforliget fra 2021, og det er den, nemlig en vestlig forbindelse over Egholm, som vi behandler her i dag. Det er ikke en løsning, der er tryllet ud af ærmet. Der har været omfattende vvm-undersøgelser i 2001 og opdateringer af det i 2011 og 2021, og der har været miljøkonsekvensvurderinger ved flere andre lejligheder, hvilket alt sammen er blevet suppleret med offentlige høringer og tusindvis af henvendelser og svar.

I dag behandler vi en anlægslov, som et stort flertal i Folketinget har skrevet under på i form af de aftaler, jeg nævnte lige før, og som et stort flertal i regionsrådet ønsker, og som samtlige nordjyske byråd med markante flertal – ikke små flertal, men markante flertal – har peget på.

Skulle man så følge mindretallet? Nej, det ville nok være lidt utraditionelt – i hvert fald her i Folketinget. Der er ingen realistiske alternativer. Det er jo i hvert fald det, som syv trafikplanlæggere skriver i Nordjyske Stiftstidende, og det er folk, der ved, hvad de taler om, nemlig Jørgen Harder, Jørgen Kristensen, Niels Melchior Jensen, Per Studsholm, Harry Lahrmann, Per Jacobi og Svend Tøfting. Der er ingen realistiske alternativer til det her.

Herudover støttes projektet i den grad af arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer i Nordjylland, og når jeg fremhæver det, er det netop under henvisning til, at der her i den grad er tale om et projekt, der sikrer, at Nordjylland nord for fjorden ikke sakker bagud. For hvem vil nyinvestere i arbejdspladser nord for fjorden under de nuværende og ikke mindst de kommende omstændigheder i de næste mange år, hvor der dagligt er omfattende kødannelser nord og syd for Limfjordstunnellen, og hvor både medarbejder- og varetransporter osv. bliver mere og mere problematiske?

Projektet har flere gange været genstand for indsigelser. Det gælder indsigelser om knortegåsen, den spidssnudede frø, strandtudsen, odderen, asbest, drikkevand, økonomi, tilkørselsveje og støj osv., og som hr. Rasmus Prehn gennemgik, har alt været tjekket af eksperter, af biologer og af ingeniører og dykkere, og det er alt sammen bl.a. beskrevet i det 68 sider lange lovforslag, vi har liggende foran os. Undersøgelserne har bl.a. resulteret i, at projektet er kommet til at omfatte også 210.000 m² erstatningsnatur til sikring af bl.a. odderens velbefindende.

Men vi har næppe set de sidste indsigelser, og jeg vil også skynde mig at sige, at kommer der yderligere relevante indsigelser, skal de også undersøges. Vi er ikke argumentresistente, og det har Transportministeriet heller ikke været, og der kan blive tale om yderligere afværgeforanstaltninger.

Det er livsvigtigt for nordjyderne og for Nordjylland, at vi kommer i gang nu. 10 pct. af den danske befolkning bor nord for fjorden. Kapacitetsgrænserne for både tunnellen og broen er nået for længst, og jeg tør slet ikke tænke på trafikudviklingen i den kommende tid. Medarbejdere, råvarer, færdigvarer osv. kan komme til at holde i kø meget, meget langt ned og op ad motorvejen. Derfor er min henstilling til ministeren, at projektet fremskyndes i videst muligt omfang, og det gælder enhver proces heromkring.

Afslutningsvis har jeg en sidste bøn til ministeren, nemlig at fremskynde de fornødne frivillige overdragelser og ekspropriationer. Der er tale om dispositioner, som staten skal foretage for at realisere projektet, og om det sker den ene eller den anden dag er for så vidt underordnet set fra statens side, men det er det ikke for de enkelte boligejere. De har en streg på deres matrikelkort, og de er i en skrækkelig situation. De kan ikke sælge, de kan ikke bygge om, de kan ikke få byggelån, de kan ikke vedligeholde osv. De er stavnsbundne. Jeg ville ønske, at de kunne få en hurtigere afklaring.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Første korte bemærkning er til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Ordføreren refererer til det her med, at der ligger nogle politiske aftaler bag det her, og det vil sige, at alle de partier, der har stemt for dem, skal stemme for det her lovforslag i forhold til den politiske praksis her i Folketinget, og det er jo rigtigt.

Spørgsmålet er bare, om alle de partier også har accepteret, at det er Vejdirektoratet, som de facto skal være miljømyndighed her. For for mig at se handler det her lovforslag ikke om at være for eller imod en motorvej, hvad ordføreren får det til at lyde som om. Det her handler om hvordan og med hvilke omkostninger. Er der andre hensyn i det her land end en motorvej? Og i det her lovforslag viser det sig, at det er Vejdirektoratet, der skal være den centrale myndighed, som har beføjelser over alle andre myndigheder og endda kommunerne.

Det ser jeg som en magtforskydning, hvor man giver beføjelser til Vejdirektoratet, som jo ikke har den faglige myndighed til at kunne lave alle de dispensationer og afværgeforanstaltninger og underrette EU osv. osv., hvilket er en del af lovforslaget i forhold til at det overhovedet på nogen måde kan siges at være i overenstemmelse med nogen miljøhensyn, hvor jeg er sikker på, at der stadig væk er nogle, der vil være meget kritiske. Men selv hvis man lavede alle foranstaltninger, er pointen jo, hvem der skal forestå de ting. Så spørgsmålet er, hvem der politisk har accepteret det?

Ordføreren.

Der bliver spurgt, om jeg er klar over, at de partier, som har indgået de pågældende trafikaftaler, er klar over, at Vejdirektoratet var myndighed på det her projekt. I dag er det sådan, og det har spørgeren fuldstændig ret i, at bygherren, om jeg så må sige, er Vejdirektoratet. Jeg kan ikke svare for andre partier, der har underskrevet det pågældende. Det må spørgeren spørge dem om, men jeg kan i hvert fald sige fra Venstres side, at vi er utrolig godt tilfredse med det her gennemarbejdede arbejde, som vi her har foran os.

Spørgeren.

I Venstre synes man altså i øjeblikket, at det eneste hensyn, der er i det her samfund, er Vejdirektoratets interesser. For det er jo det, der står direkte, altså at hvis Vejdirektoratet vurderer, at der er nogle interesser, der ikke bliver ledt over i andre instanser, og det er i øvrigt også i forhold til museumsloven, og det kan også være i forhold til folkesundhed, miljø og klima osv., så er det ikke relevante hensyn. Det vil sige, at generelle samfundshensyn ikke skal ikke vægte højere end Vejdirektoratets økonomiske hensyn. Er det linjen i Venstre?

Ordføreren.

Der er det gode ved fru Theresa Scavenius' spørgsmål, at hun selv svarer på dem undervejs. Er det her linjen i Venstre? spørges der, og så får vi at vide, at det er linjen i Venstre. Men nej, det synes jeg bestemt ikke det er. Når jeg kigger på det forslag, som Venstres trafikminister har fremlagt, skal jeg da lige love for, at der er taget hensyn til andet end lige asfalt. Jeg nævnte i min tale, at der etableres 220.000 m² naturarealer bl.a. til odderen, og nu tager jeg den som et eksempel, men derudover er der jo masser af andre forholdsregler, der tages her.

Næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for talen. Ordføreren talte om alle de her høje herrer og kvinder, som går ind for det her projekt, såsom politikere, byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer og borgmestre osv., men hvad med befolkningen, ordfører? Hvad viste f.eks. den undersøgelse, som Jysk Analyse lavede i juni 2023 om befolkningens støtte til en den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm?

Ordføreren.

Jeg er næsten nødt til en gang imellem at kigge op på afstemningstavlen, for der må jo være et eller andet, som folketingsformand hr. Søren Gade har misforstået. For det er åbenbart slet ikke sådan, at vi skal lade os retlede af, hvad der sker i et demokratisk organ som Folketinget, og hvad der sker i et demokratisk organ som regionsrådet eller i de enkelte kommunalbestyrelser – vi skal følge en folkeafstemning.

Jeg må så lige skynde mig at sige, at jeg ikke kender nærmere til den pågældende afstemning. Jeg har boet i Aalborg hele mit liv, men jeg er da aldrig nogen sinde blevet inviteret til at give min mening om det. Men for lige at runde af omkring folkeafstemning vil jeg sige, at hr. Rasmus Prehn var fremme med, at De Radikale var imod Storebæltsforbindelsen. Det var de måske, fordi Storebæltsforbindelsen, da den blev etableret i 1989, havde 59 pct. af danskerne imod sig. Havde man fulgt en folkeafstemning der, havde man holdt i kø ved Nyborg og Korsør, hvad man heldigvis ikke gør i dag.

Spørgeren.

I forhold til den befolkning, som ordføreren ikke regner for noget, har jeg ikke set et flertal i en eneste undersøgelse i Aalborg for at få en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm. I min første periode var jeg trods alt valgt i Nordjyllands Storkreds, altså fra 2015. Jeg har for øvrigt heller aldrig holdt i kø i den tunnel. Jeg ved godt, der er nogle køer på nogle ganske få tidspunkter af døgnet, men synes ordføreren ikke alligevel, at det er værd at bemærke, at der ikke er noget flertal i befolkningen i Aalborg og i Nordjylland, der vil have den her Limfjordsforbindelse?

Ordføreren.

Jeg synes, det taler for sig selv, at spørgeren aldrig nogen sinde har holdt i kø. Det er måske, fordi spørgeren ikke har haft et arbejde nord eller syd for fjorden. Jeg kan da fortælle, at dem, der møder på arbejde hver dag og sørger for, at der er brød på bordene i Nordjylland, holder i kø, såfremt de ellers skal omkring Limfjorden også. I forhold til opinionsundesøgelserne blev den sidste, så vidt jeg husker, lavet på basis af 500 mennesker. Det var ikke 500 mennesker, der krydsede fjorden; det havde man jo ikke sikret sig. Vi har et repræsentativt demokrati, og det holder vi fast ved.

Næste korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. 5 minutter er den tidsmæssige besparelse, som Vejdirektoratet forventer bilisterne kan spare ved den her nye linjeføring. Mener ordføreren, at det er værd at bruge 9 mia. kr. og ca. en halv million t CO2 foruden alle de andre miljømæssige konsekvenser i forsøget på at bygge den her motorvej?

Ordføreren.

Det er jo ikke noget, vi laver for at finde 5 minutter her. Det er noget, vi laver for at flytte 24 pct. af trafikken fra tunnelen og broen, så bilerne ikke holder i kø og CO2-forurener på motorvejene. Jeg ved såmænd ikke, hvor spørgeren har fået de 5 minutter fra. Men prøv selv at tage derop og kig morgen og aften blandt de mennesker, der går på arbejde, blandt de chauffører og virksomheder, der skal have transporteret varer. Det er jo ikke 5 minutter. Om det så var 5 minutter, har vi da i den grad brug for en aflastning af de eksisterende forbindelser.

Spørgeren.

Når vi kigger på, hvad vi ellers har af erfaringer, når vi udbygger motorveje og andre store vejnet, sker der typisk det over år, at der kommer yderligere biltrafik, fordi yderligere veje giver yderligere biltrafik. Altså kan vi stå i samme situation om flere år, ude i fremtiden? Så vil jeg gerne spørge ordføreren, om Venstre kan se andre løsninger på det problem, som jeg ser Venstre har, nemlig ønsket om at aflaste motorvejsforbindelsen. Kunne der være andre løsninger, f.eks. roadpricing, andre typer værktøjer?

Ordføreren.

Jeg har ikke andre løsninger til Limfjordskrydsningsproblemet her. Spørgeren har da fuldstændig ret i, at vi får mere og mere trafik, og det er nok også derfor, at samfundet udvikler sig. Vi kan jo godt sætte en stopper for det, og vi kan også rage Storebæltsbroen ned og indsætte færger dér. Jeg tror ikke, det vil fremme økonomien her i Danmark. Så det her er et eksempel på et projekt, som vi er nødt til at gennemføre, hvis vi overhovedet skal have fremdrift i Nordjylland i fremtiden.

Den næste korte bemærkning er til fru Theresa Berg Andersen, SF.

Tak for det. Jeg bliver lidt i det her med CO2-udslip, for man ser jo, at det her vil give et voldsomt CO2-udslip i anlægsfasen. Jeg har læst mig til, at 1 pct. af Danmarks samlede CO2-udslip vil ske i anlægsfasen. Om 10 år vil 36.200 biler pløje hen over Egholm, som i dag rummer hundredtusind turister om året.

Jeg vil spørge, om det slet ikke gør indtryk på ordføreren, at vi mister et vigtigt erhverv derovre i forhold til turisme.

Ordføreren.

Det var CO2-udslippet, der i hvert fald først blev spurgt om, og der må jeg sige, at det da er fuldstændig rigtigt. Der bliver da CO2-udslip på grund af den her forbindelse både i byggefasen og i driftsfasen, men det ændrer jo ikke på, at der er behov for det; der er behov for forbindelsen.

Så kan vi godt sidde og sige, at det var træls med det CO2. Skal vi så bygge et andet sted? Udløser det så ikke tilsvarende CO2? Det er jeg nu altså alvorligt bange for. Alle projekter udleder CO2, og jeg har da i hvert fald bemærket, at i det, der er beskrevet fra transportministerens side, vil man i selve udbuddet, når folk skal give bud på udførelsen af det her, når virksomhederne skal give bud på det, gøre det til et konkurrenceparameter – et blandt mange – hvor meget CO2 man kan udlede og dermed også spare.

Jeg vil starte med at bede tilhørerne om at finde en stol at sidde på. Spørgeren.

Tak for det. Så kan jeg jo også godt lytte mig til, at ordføreren nævner børnebørnene: Jeg glæder mig til, at mine, ordførerens, børnebørn skal være med til at klippe den snor. Samtidig lytter jeg mig også til, at ordføreren ikke kan se andre billigere og måske skånsomme alternativer, når vi lige har snakket om CO2-udslip.

Så vil jeg gerne hjælpe ordføreren lidt på vej: Kunne man forestille sig, at et tredje rør kunne være et alternativ og et mere skånsomt alternativ i stedet for en motorvej?

Ordføreren.

Man kunne sagtens forestille sig det, for det har jo været en blandt tre løsninger, som de, der havde forstand på det, fravalgte. Det ville jo altså også være en løsning, der ville medføre, at trafikken skulle igennem Dall, Scheelsminde, Gug, Vejgård, Øster Sundby, Rørdal, Nørresundby og Nørre Uttrup. Og jeg skal lige hilse at sige, at dér er der boliger, der skal væltes, og dér er der eksisterende boliger, der bliver klinet op ad den her motorvej, når man nu taler om hensynet til naboer. Så nej, jeg kan ikke forestille mig anden løsning.

Næste korte bemærkning er til fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak for ordet. Jeg vil godt starte med at sige, at i vores optik er alternativet til mere ødelæggelse ikke at rive eksisterende broer ned, som ordføreren foreslår. Det tror jeg vil give et rimelig stort miljøproblem. Anlægget af en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm kræver, at man graver igennem adskillige asbestdepoter. Hvilken asbestpåvirkning regner ordføreren med at det vil have på grundvandet og på den luft, der driver ind over Aalborg fra byggepladsen?

Ordføreren.

Her må jeg igen sige, at man lægger fakta til grund, som bare ikke er korrekt. Myndighederne har undersøgt 33 områder for asbest, og der har været sendt dykkere ned i Limfjorden for at undersøge det. Det har resulteret i, og jeg citerer: Ingen fund af asbest og PFAS på Limfjordens havbund. Så det er altså bare ikke korrekt, og jeg må desværre sige, at der er sådan en udbredt holdning omkring, at man mistænkeliggør alle. Man mistænkeliggør myndighederne, og man mistænkeliggør politikerne for at have falske lodder i vægtskålen. Jeg vil bare sige, at jeg er født i Nørresundby og er opvokset i Lindholm, og jeg har boet hele mit liv i Aalborg. Hvorfor skulle jeg dog vælge en løsning, der var dårlig? Hvorfor skulle jeg dog skjule nogle omstændigheder omkring det her? Det har jeg jo overhovedet ingen grund til. Og specielt det omkring asbesten har jo altså i den grad været undersøgt, men problemet er, at man jo ikke er færdig med en undersøgelse, før man sætter spørgsmålstegn ved selve undersøgelsen.

Spørgeren.

Det sidste, som ordføreren sagde, var, at undersøgelsen ikke er færdig – nå, okay, men så har jeg misforstået det. Så går vi en anden vej.

Det er jo ikke, fordi jeg forsøger at mistænkeliggøre ordføreren i forhold til det her. Jeg prøver bare at finde ud af, hvordan vægtningen er, altså hvad der vægter højest. Før blev det med de 5 minutter nævnt, og det er der belæg for at sige. Jeg har tidligere talt om drikkevandet med en anden ordfører. Så det, jeg prøver at finde ud af, er, hvad der vægter højest her. Altså, jeg er også fra landet. Så hvad vægter højest – er det transporten, eller er det vores fælles livsgrundlag, nemlig miljøet?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at man kan sætte det op på den måde. Vi taler om et infrastrukturprojekt, der skal, om man så må sige, redde nordjydernes fremtid. Det er, som om man helt negligerer og lader være med at tænke på, at der kunne være problemer, hvis man ikke fik gennemført det her projekt af hensyn til naturen osv. Men der er problemer. Der er problemer for virksomheder og for nordjyder og for mennesker. Derfor skal vi sikre de arbejdspladser, der er der.

Næste korte bemærkning er til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Nu er det mange gange blevet sagt, at de stigninger i transporten, der ville komme i forhold til individuel bilisme, er en af grundene til, at det her skal laves, og at det skal laves nu. Så vil jeg spørge: Er det sådan naturlovsagtigt sikkert, at det er sådan, at vores fremtidige transportbehov skal udvikles som individuel bilisme? For det er jo det, der er forudsætningen i den måde at se det på.

Ordføreren.

Jeg tror, at der er rigtig mange dygtige folk i Vejdirektoratet, der kan regne på det her, og det er jo ikke sådan, at de har siddet og sagt: Nu laver vi nogle falske beregninger for at få det her gennemført. Så når fru Jette Gottlieb spørger, om det virkelig kan passe, at vi skal køre så meget i bil i fremtiden, så vil jeg sige, at jeg faktisk tror, at Vejdirektoratet har gennemgået det til hudløshed, så vi kan stole på tallene.

Spørgeren.

Så vil jeg spørge, om der ikke er også er en erfaring – det ved jeg at der er – der siger, at jo mere vej man laver, jo flere biler kommer der. Jeg kan give et helt konkret eksempel, som vi måske også kommer til at forholde os til senere: Sjællandsbroen mellem Amager og Sjælland var meget belastet, hvorfor man ønskede en Avedøreforbindelse, og 3 år efter at den var bygget, var trafikniveauet nøjagtig det samme på Sjællandsbroen, som det var, inden man byggede det.

Altså, er der ikke tale om en hønen og ægget-proces, hvor jo mere man sikrermuligheder for at komme frem med individuel bilisme, jo mere sikrer man også første, anden, tredje og fjerde bil i husstanden?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, at fru Jette Gottlieb har lidt ret. Jo lettere man kommer frem i bilen, jo mere lyst får man jo nok til at tage bilen – ingen tvivl om det. Men skulle det så være et argument for, at vi skal gøre det endnu ringere, og at vi skal gøre ventetiden endnu længere for dem, der skal på arbejde og skal over fjorden? Det mener jeg bestemt ikke.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Næste ordfører er fru Sofie Lippert, SF.

Tak for ordet. Det er ikke nogen hemmelighed, at SF ikke er glade for Egholmforbindelsen. Projektet er både dyrt og uholdbart, og SF står uden for dette projekt som det eneste parti i aftalen om infrastrukturplan 2035. Det tænker jeg er et fint symbol på, hvor dårlig en idé vi synes den her tredje Limfjordsforbindelse over Egholm er.

De mere end tusind høringssvar, der er modtaget til både lovforslaget og miljøkonsekvensvurderingen, vidner om, at mange har en holdning til projektet. Flertallet af svarene er imod gennemførelsen af projektet, og flere påpeger, at projektet er unødvendigt, skadeligt og særdeles omkostningstungt, og at ulemperne overstiger fordelene. En undersøgelse fra Jysk Analyse i 2023 viste, at 28 pct. af borgerne i Aalborg Kommune foretrækker forbindelsen – kun 28 pct. Så hvorfor overhovedet fortsætte med projektet, når den folkelige modstand er så stor? De nye opgørelser af CO2-forbruget ved anlæg af dette viser desuden det sande og meget voldsomme omfang af den belastning, et projekt som det her har. Laver man projekter af den størrelsesorden, bør det derfor altid ske på et meget gennemarbejdet grundlag. Vi opfordrer derfor ministeren og forligspartierne til at igangsætte en undersøgelse af alternative løsninger til forbindelsen. Desværre virker det ikke til, at der er opbakning til det.

Det er for dårligt, at man ikke vil undersøge alternativer til et projekt, der både er samfundsøkonomisk dyrt og potentielt skadeligt for klimaet og naturen, ligesom man ikke vil oplyse de sande konsekvenser for samfundsøkonomien efter fordyrelsen. Vi i SF vil meget gerne have, at alternativer til motorvejsforbindelsen over Egholm undersøges til bunds. Det skylder vi både klimaet og statskassen. Projektet vil desuden klemme Aalborg ind mellem to motorveje, der kun vil øge støjniveauet i byen, som i forvejen er en af de mest trafikstøjplagede byer i Danmark. Og når vi taler om støj, er det værd at nævne de sundhedsudfordringer, som støj kan medføre, såsom søvnforstyrrelser, stress, forhøjet blodtryk samt risiko for hjerte-kar-sygdomme. Borgerne i Aalborg bør sikres mod øget støjbelastning, og vi bør sikre, når vi laver nye infrastrukturprojekter, at støjbelastningen er mindst mulig.

Undersøgelserne, der ligger til grund for projektet, anklages af mange for ikke at være tilstrækkeligt underbygget, når det kommer til mulige negative miljø- og naturpåvirkninger. Biodiversiteten i området er ikke tilstrækkelig kortlagt, og flere truede arter er blevet overset, ligesom odderen blot planlægges forflyttet. Det tyder på en mangelfuld og kritisabel rapport, der ikke danner et pålideligt grundlag for et projekt med potentielt store konsekvenser for klima, miljø og natur. Hensynet til klimaet, miljøet og naturen er blevet ignoreret til fordel for en alt for dyr løsning, der ikke engang løser de trafikale problemer tilfredsstillende.

Vi i SF er stærke modstandere af den tredje Limfjordsforbindelse og mener, at det er for dårligt, at der ikke bliver kigget på alternativer til forbindelsen, som må være billigere end det nuværende forslag. Vi skylder både klimaet og samfundsøkonomien at undersøge alle muligheder grundigt, før vi træffer en beslutning. SF stemmer derfor imod forslaget.

Første korte bemærkning til ordføreren er fra hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Mange tak til Socialistisk Folkeparti for tilkendegivelserne her. De kan dog undre lidt, for hvad er forklaringen fra Socialistisk Folkeparti til de mange borgere, der i Aalborg oplever, at trafikken fuldstændig sander til en gang imellem, når der er nedbrud, at der er fyldt med trafikos i Aalborg, og at man ikke kan komme frem? Og hvad er forklaringen til dem, der ryster i bukserne, i forhold til om der er arbejdspladser på Hirtshals Havn eller Frederikshavn Havn, der lukker, fordi der er dårlig forbindelse over Limfjorden? Altså, hvor lang tid skal vi vente på, at der bliver en løsning, hvis vi bliver ved med at udsætte den her beslutning?

Så er det ordføreren.

Det er jo altid svært at svare på, hvor lang tid man skal vente, og meget af debatten i dag har handlet om afvejninger af forskellige hensyn. For os er det klart, at klimaet og miljøet er et vigtigt hensyn her. Dermed ikke sagt, at SF ikke kan gå ind for en 3. Limfjordsforbindelse. Som jeg gjorde klart i talen, er vi interesseret i at undersøge alternativer. For os har det bare hele tiden stået klart, at løsningen med at lave en forbindelse hen over Egholm ikke er den rigtige vej at gå, netop af hensyn til miljø og klima. Og så er det jo kun et ekstra argument for os, at det nu også viser sig, at den konkrete løsning er så dyr, at den ikke er samfundsøkonomisk rentabel.

Så er det hr. Rasmus Prehn for sin anden korte bemærkning.

Foreløbig har man brugt hele min levetid, lige siden 1973, på at undersøge forskellige linjeføringer. Hvornår har man undersøgt det nok, hvis 50 år ikke er tilstrækkeligt?

Ordføreren.

Jamen det har man vel, når man er nået til en løsning, som kan betale sig samfundsøkonomisk, og som ikke skader klimaet og miljøet. Og der er jo andre løsninger på trængselsproblemer end blot at bygge flere motorveje. Det er jo ting, vi arbejder med i Transportudvalget og som transportordførere, bl.a. roadpricing. Så vi bliver nødt til at tænke i alternativer, for sandheden er jo, at vi ikke kan blive ved med at bygge nye motorveje og udvide motorveje i et væk.

Tak. Næste spørger er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Ja, det er interessant, at SF ikke er med i det her, og jeg er helt enig med ordføreren i, at det er et projekt, som er hensynsløst over for miljø, natur og klima. Men det, der jo er det interessante, er, at der er nogle ordførere her, der siger, at der simpelt hen ikke er fundet asbest, og at det derfor er det rigtige vidensgrundlag at træffe en beslutning på. Så jeg synes faktisk, at det, der er diskussionen her, er: Vi kan være politisk enige eller uenige om, hvorvidt der skal laves en motorvej, men vi kan jo ikke være uenige om, at vidensgrundlaget skal være tilstrækkeligt. Vi ved, at der er asbest oppe i de områder, hvor der skal graves, og der står også til sidst, at hvis der dukker noget asbest op, så skal der laves nogle foranstaltninger.

Så vil ordføreren tage nogle initiativer til at tilvejebringe noget viden for de folketingsmedlemmer, som jo faktisk er vvm-myndighed? Det vil sige, at de er ansvarlige for, at vi har det tilstrækkelige vidensgrundlag. Det kunne f.eks. være gennem at foreslå en høring, sådan at vi alle sammen kan blive klogere, også de folketingsmedlemmer, som mangler noget viden og skal træffe den her beslutning på et tilstrækkelig oplyst grundlag.

Så er det ordføreren.

Jeg mener grundlæggende, at det er aftalepartiernes ansvar at tilvejebringe den nødvendige information. Dermed ikke sagt, at vi i SF ikke er interesseret i at sikre, at det sker, men for os er det nok ikke den rigtige vej at gå at bruge en masse tid og energi på at kaste information efter nogle, der ikke synes at være interesseret i at lytte. Jeg håber dog, at aftalepartierne vil være interesseret i at undersøge det her til bunds og har en åbenhed over for, at nye oplysninger kan betyde ændringer af projektet, også selv om man er blevet utålmodig efter at have ventet hele sit liv.

Fru Theresa Scavenius.

Så skal jeg forstå det sådan, at ordføreren ikke mener, at vi skal have en større debat her i Folketinget om det her lovforslag, men at det skal foregå i de lukkede forligskredse? Det synes jeg er rigtig ærgerligt for den demokratiske proces, og også når vi ved, at der er mange borgere, der er enormt kritiske, synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at det er der, SF placerer sig i stedet for netop at være dem, der som et stort og stærkt indflydelsesrigt parti i det her land kunne tilvejebringe information til kollegaer her i Folketinget.

Ordføreren.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at fru Theresa Scavenius har svært ved selv at gribe de værktøjer, men jeg er før også af regeringsordførere blevet opfordret til at indkalde til høringer, og der er meget arbejde, der lander på ens bord, når man er sådan et stort og stærkt parti, fordi nogle andre ikke er i stand til at udføre det arbejde. Jeg synes selvfølgelig, det er vigtigt, at vi har en debat, og jeg glæder mig meget til det samråd, hr. Torsten Gejl har indkaldt til her efter påsken, hvor vi kan komme til bunds i nogle af de her ting.

Tak. Så er det meget passende at give ordet til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Det glæder jeg mig også til, og tak for talen, og tak for, at SF er så tydeligt imod en tredje forbindelse over Egholm. Når man skal vurdere sådan et projekt her, gør man det ad en række omgange. Sidst har der været en miljøbeskrivelse fra Vejdirektoratet, som så har været i en kæmpestor høring – en borgerhøring, en høring blandt organisationer. Den er så blevet sammenfattet, som den lovmæssigt skal, og så er den landet på vores bord for 5 dage siden – 177 cm lang og fyldt med kritik af projektet. Føler ordføreren, at vi er blevet reelt informeret om en sag, der koster 9 mia. kr. og udslipper 500.000 t CO2 på den baggrund?

Så er det ordføreren.

Nej, jeg er helt enig med Alternativet og også Alternativets transportordfører, der i dag opfordrede til en lidt længere behandling, netop fordi nogle af de her bilag og det konkrete høringsnotat er kommet meget sent og er meget omfangsrigt. Jeg er helt enig i, at vi bør have mere tid til at sætte os ind i så voldsomt et materiale, som er kommet meget sent.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Det gør der. Så skal man huske at taste sig ind. Værsgo.

Tak. Jeg har en lidt utraditionel anmodning. Hr. Preben Bang Henriksen sagde, efter jeg havde haft lejlighed til at trykke mig ind, at der ikke var asbest på bunden af Limfjorden der, hvor linjeføringen skal gå. Så håber jeg, at ordføreren vil videregive en udfordring fra mig om sammen med mig at hoppe i dykkerudstyr og dykke ned på bunden af Limfjorden der, hvor linjeføringen skal være. Så vil jeg garantere hr. Preben Bang Henriksen, at vi finder asbest. Og hvis hr. Preben Bang Henriksen ikke selv har mod på at hoppe i et dykkerudstyr, kan hr. Preben Bang Henriksen sende en substitut.

Så er det ordføreren.

Så længe jeg slipper for at dykke, er det rigtig fint.

Vi går videre i spørgerækken, og den næste spørger er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til fru Sofie Lippert for talen. Det er velkendt, at SF har været modstander af en tredje Limfjordsforbindelse, men gør det ikke indtryk på ordføreren, at man har haft en proces, hvor der gang efter gang har været enighed blandt alle nordjyske kommuner og samtidig også stor opbakning fra regionen, selv om der faktisk har været valg til både byråd og regionsråd ad flere omgange? Gør det ikke indtryk på ordføreren, at der er så massiv en opbakning blandt de folkevalgte i Nordjylland?

Så er det ordføreren.

Det gør da klart indtryk. Jeg synes altid, at det er vigtigt at lytte til folk, der repræsenterer befolkningen, men SF danner jo generelt ikke holdning efter flertallet. Det er heller ikke sådan, at når et flertal stemmer på Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne til et folketingsvalg, så synes SF pludselig, at de ting, de måtte mene, er en god idé.

Så der er jo også et stort mindretal i Nordjylland, som ikke er tilhængere af den her forbindelse, og det er jo dem, vi i høj grad forsøger at repræsentere i den her sammenhæng.

Så er det hr. Per Larsen. Værsgo.

Det var jo rent faktisk også min opfattelse, at man i SF har et ønske om at have et Danmark i balance, og når der er så store trængselsproblemer, som der er i forhold til krydsning af Limfjorden, er der jo altså en stor risiko for, at den negative udvikling, hvor man kommer til at mangle bosætning og man kommer til at mangle erhvervsudvikling, specielt i Vendsyssel, tiltager. Det synes jeg jo rimer dårligt, hvis det er sådan, at man gerne vil have et Danmark i balance.

Så er det ordføreren.

Som jeg også sagde til Socialdemokratiets ordfører, er det også en bekymring, vi har. Derfor er vi villige til at diskutere, om der kan være en tredje Limfjordsforbindelse ad en anden vej end over Egholm. Kan vi arbejde med roadpricing på en måde, der letter trafikken? Men det er også vigtigt for SF, at der findes flere hensyn, og at hensynet til de borgere, der bor tæt på, og hensynet til miljøet, klimaet og naturen også vejer tungt.

Tak. Næste spørger er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil spørge ordføreren, om hun er af den opfattelse, at hvis vi først har besluttet det her, er det en meget uigenkaldelig beslutning.

Ordføreren.

Ja, det vil klart være min opfattelse.

Værsgo.

Grunden til, at jeg spørger, er, at jeg er meget opmærksom på det, der bliver sagt om opbakningen i Nordjylland, både af den ene og den anden slags og til den ene og til den anden side. Men ligegyldigt hvad vi gør, kan vi ikke lave det om, hvis det først er iværksat endeligt. Det vil sige, at det er en uigenkaldelig beslutning, vi er i færd med at tage. Hvis vi stadig opfatter det sådan, at der er nogle ting, der ikke er ordentligt undersøgt, kan vi ikke begynde at lave om på det ved at hakke det, der er lavet, op igen, så snart vi har fundet de problemer, der måtte opstå.

Så er det ordføreren.

Den opfattelse deler jeg i høj grad med Enhedslisten.

Tak. Så rejser formanden sig igen, og så får jeg også motion. Vi siger tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Der er ikke flere spørgere, der har indtegnet sig. Vi går derfor videre i rækken af ordførere. Den næste er fra Liberal Alliance. Værsgo, hr. Steffen Larsen.

Mange tak, hr. formand. Jeg er her som substitut for Jens Meilvang, der er vores trafikordfører.

Lovforslaget her er om anlæg af en tredje vejforbindelse over Limfjorden. Det udmønter reelt set aftalen om en ny infrastrukturplan, som Liberal Alliance bl.a. indgik med den tidligere socialdemokratiske regering. Det er en aftale, som vi er rigtig glade for, bl.a. fordi den i store træk viderefører den infrastrukturplan, som vores egen gruppeformand fremlagde, da han var transportminister. Men det er også, fordi en Limfjordsforbindelse er vigtig for at løse nogle af de trængselsproblemer, som er i og omkring Aalborg. Man skal ikke have kørt igennem byen mange gange for at have oplevet problemet på egen krop. Det er ikke kun vigtigt for bilisternes blodtryk, men også for samfundet helt generelt.

Dansk Industri vurderer, at den tid, danskere holder i kø, årligt koster det danske samfund 28 mia. kr. De penge kan vi jo få mange store bededage, sygeplejersker eller ammunition til ukrainske soldater for. Derfor skal vi jo selvfølgelig sørge for at minimere den tid så meget som muligt, og etableringen af en ny forbindelse over Limfjorden er en del af løsningen, i hvert fald for de mange nordjyder, der er afhængige af at krydse Limfjorden hver dag.

Derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak. Der er et par spørgere. Den første er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg ved jo, at LA og ordføreren er meget interesserede demokratisk og principielt, og grunden til, at jeg følger det her lovforslag, er faktisk den samme, og det er jo, fordi det er et eksempel på et lovforslag, hvor man afskærer klageadgang, og hvor man giver én myndighed, Vejdirektoratet, magt og beføjelser over andre myndigheder – det er en ret stor magtforskydning i dansk politik i øjeblikket – men ud over det også over kommunalbestyrelsers beslutninger, og det ser jeg som en ret vild afdemokratisering af lokale beslutninger, hvor man burde sige, at kommunerne har nogen beslutninger. Så her har vi altså et andet hjørne af vores demokrati, hvor man laver en magtcentralisering, i det her tilfælde i et Vejdirektorat.

Igen vil jeg sige: Man kan være enig eller uenig i det politiske indhold, men selve det, at vi flytter magten i det her samfund, synes jeg man skal være dybt opmærksom på. Og mit spørgsmål er: Hvordan stiller ordføreren sig i forhold til den problematik?

Så er det ordføreren.

Vi ser i Liberal Alliance altid kritisk på det, når magt centraliseres. Det er ganske korrekt. Vi bemærker dog også, ligesom hr. Per Larsen fra De Konservative bemærker, at både kommunerne og regionen også ønsker det her projekt. Så der lader til at være i hvert fald en stor forankring i de politiske lag i Nordjylland, og de er jo trods alt sat i verden for at repræsentere borgerne. Så jeg vil sige, at mit grundudgangspunkt i det her selvfølgelig er, at det lader til, at der er en stor opbakning til projektet også i Nordjylland.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Jamen det er jo sandsynligvis, fordi der er et overlap mellem de partier, der sidder her i Folketinget, og dem, der sidder i kommunen, og derfor er det en partipolitisk interesse, men ikke en demokratisk interesse. Vi bør jo også beskytte borgernes ret til i kommunalpolitik at vælge nogle kommunalpolitikere ind, som så har nogle beføjelser de næste år i forhold til en lang række områder, som de normalt har, men det afskærer vi dem fra i fremtiden, for de kan ikke vælge en ny kommunalbestyrelse ind, som kan ændre beslutningen, og de kan heller ikke klage, for den adgang skærer man også af. Og det er endda sådan, at hvis de vil tage sagen til domstolen, står der, at hvis det bliver for dyrt, vil man ikke kunne gøre det, og når der nu ligger en motorvej, bliver det nok lidt dyrt. Det vil sige, at man totalt afskærer den lokaldemokratiske kritik af det her projekt.

Så er det ordføreren.

Nu kan jeg jo referere hr. Rasmus Prehn, som også nævner, hvor lang tid det her projekt har kørt, og hvor lang tid man har forsøgt at opnå det her. Det er jo i flere folketingssamlinger, og det er flere forskellige regeringer, der egentlig har kørt på med det her. Så hvis det var således, at man oppe i Nordjylland var så utilfreds med det, havde man formodentlig også stemt sig til andre lokalpolitikere. Det har man heller ikke gjort. Altså, grundlæggende må jeg jo konstatere, at der lader til at være en meget stor beslutningskraft bag det her forslag.

Næste spørger er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu når vi er ved beslutningskraften bag forslaget: Hvad tænker ordføreren så om, at i de sidste undersøgelser var der 59 pct. af de adspurgte nordjyder, især aalborgensere, som gik ind for en anden løsning, et tredje rør under Limfjorden, altså østløsningen, som man også kalder den, mens der kun var 28 pct. – 28 pct.! – der gik ind for en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm? Gør den befolkningsmæssige røst indtryk på ordføreren?

Så er det ordføreren.

Det gør det jo naturligvis, men der må vi også sige, at når man stiller forskellige alternativer op, skal man jo også kende de fulde omkostninger ved alternativerne. Som jeg forstod det, er en ny boring forbundet med endnu dårligere samfundsøkonomiske beregninger. Så jeg tror, at vi der skal være påpasselige med at sige, at det er det samme, eller overveje, hvad man præcis har spurgt om. For hvis du bare spørger, om de vil have en tunnel, så kan det jo sagtens være, at de vil have det, fordi den ikke skæmmer og den også fører trafikken under og ikke over jorden osv. Der er jo mange gode ting ved en tunnel, men den har også en pris.

Hr. Torsten Gejl.

Fair nok! Det er faktisk ved at blive regnet igennem privat. Det er en meget, meget stor udregning, som et kvalificeret firma vil foretage med de rette computerstørrelser.

Det ser ud, som om et ekstra rør vil betyde, at kapaciteten bliver udlignet med 45-50 pct. Den nedsætter altså trængslen med 45-50 pct., mens en Egholmsforbindelse gør det med 23 pct., og de samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele er større ved et tredje rør. Hvis det viser sig at være rigtigt, vil ordføreren så overveje sin stilling?

Ordføreren.

Så er vi nu ude i at bede mig om at komme med spekulationer. Jeg begår mig helst ikke i spekulyse, og som jeg også sagde, er det ikke mit ordførerområde. Almindeligvis henhører det spørgsmål under hr. Jens Meilvang, der er vores almindelige ordfører på det. Men altså, alternative omkostninger eksisterer. Frédéric Bastiat har ikke levet forgæves, da han beskrev det meget vel, og der er vi jo nødt til at forholde os til dem, hvis de kommer, men lad os da se på det.

Vi går hastigt videre til fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes, der var en vigtig pointe i et af svarene fra ordføreren, som handler om, at det er vigtigt at kende det fulde billede af det, vi går ind i. Hvordan forholder ordføreren sig til den sammenfatning af høringerne, som kom i sidste uge, altså de 177 sider, som jo rummer en hel del nyt? Jeg er godt klar over, at ordføreren er yngre end mig, men han har dog været med et stykke tid, så jeg tænker, at vi begge kan blive klogere i den nye tid.

Så er det ordføreren.

Jeg må konstatere, at jeg ikke har læst de 177 sider . Jeg er her som sagt som substitut. Jeg har læst meget, og jeg har også prøvet at læse op på selve forslaget, op til at jeg skulle stå her i dag, men den rapport har jeg ikke fået læst.

Fru Sascha Faxe.

Jeg har fuld forståelse for det. Så lad mig stille spørgsmålet på en anden måde. Da det jo af gode grunde ikke har været muligt for ordføreren at kunne læse op på det her, tænker jeg, at det måske er en generel ting, at man som ordfører og som politisk parti har haft svært ved at nå at sætte sig ind i så stort et materiale på så kort tid, inden vi skal tage så stor en beslutning, ikke bare i forhold til det økonomiske, altså 9 mia. kr. er også en slags penge, som kunne have været brugt på krudt og kugler til Ukraine, hvilket ordføreren sagde, men også i forhold til en lang række andre konsekvenser, f.eks. for drikkevandet. Hvad tænker ordføreren om den proces rent demokratisk?

Ordføreren.

Man kan jo altid ønske sig mere tid til at gennemgå sager og til at læse ting igennem; særlig hvis materialet kommer meget kort tid op til en forhandling, er det jo altid et problem. Men om det nu har været et problem i den her sag, er jeg ikke sikker på, at man kan entydigt sige.

Vi siger tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der ser ikke ud til at være flere spørgere. Så vi går hastigt videre i rækken af ordførere. Den næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne, hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak, formand. Så står vi igen her og skal tage stilling til et lovforslag på transportområdet, der udspringer af Infrastrukturplan 2035. Danmarksdemokraterne er som bekendt ikke med i forliget om Infrastrukturplan 2035 til trods for flere forsøg på dette. Ikke desto mindre har vi en pragmatisk tilgang til arbejdet og støtter selvfølgelig et forslag som det her, der som tidligere nævnt har fuld opbakning fra samtlige af de omkringliggende kommuners borgmestre, store flertal i byrådene, regionsborgmesteren og et stort flertal i regionen. De har alle i klare vendinger tilkendegivet, at de ønsker, at der sættes en spade i jorden nu, således at de sidste omkring 50 års diskussioner nu ender ud i en tredje forbindelse.

Vi bakker op om, at der anlægges en tredje Limfjordsforbindelse. For at tiltrække arbejdskraft og skabe vækst i Nordjylland er det afgørende, at personer og varer kan krydse Limfjorden efter behov og nå frem til tiden. Det store pres på de nuværende forbindelser og manglen på den tredje Limfjordsforbindelse trækker derfor store veksler på erhvervslivet og på almindelige borgere i hele regionen. Med en tredje Limfjordsforbindelse vil infrastrukturen i Nordjylland blive bundet tættere sammen, og derfor støtter Danmarksdemokraterne som sagt forslaget.

Tak. Der er en række spørgere, og den første er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Kan ordføreren nævne en eneste undersøgelse blandt befolkningen i Aalborg i Nordjylland, hvor der har været et flertal for at lave en 3. Limfjordsforbindelse hen over Egholm?

Så er det ordføreren.

Jeg kan nævne, at der er et stort flertal i samtlige byråd og i regionsrådet, og de byråd og det regionsråd er sammensat af de vælgere, ordføreren her henviser til. Det har været diskuteret i så mange år og igennem så mange valgperioder, at de har haft alle muligheder for at sammensætte byråd og regionsråd, der ikke havde den holdning, som de har tilkendegivet her.

Hr. Torsten Gejl, værsgo.

Så ordføreren kan ikke nævne et eneste eksempel på, at befolkningen er med på en Egholmsforbindelse. Vil det være sådan, at ordføreren, hvis det viser sig, at en østlig linjeføring, et rør mere, faktisk kan løse de samme trafikale problemer og er mere skånsomt CO2-mæssigt og miljømæssigt, ville overveje at stemme for det?

Så er det ordføreren.

Det har igennem rigtig mange år været diskuteret, op til 50 år. Jeg er nødt til at henvise til både Socialdemokratiets ordfører og ikke mindst Venstres ordfører, som har dybe rødder deroppe, og jeg kommer ikke fra Aalborg. Ifølge deres udsagn er der, som jeg har forstået det, store komplikationer og store konsekvenser for beboerne i forhold til det tredje rør. Vi er lidt pragmatiske som sagt, og vi ønsker sådan set, at vi får det her sat i gang efter så mange års diskussion. Alternativt ender det jo bare med, at vi står her igen efter næste samling eller efter næste folketingsvalg, og at der er 177 nye sider, vi skal tage stilling til.

Tak. Næste spørger er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Det er jo et forslag, som har mødt den her massive kritik for det miljømæssige og klimamæssige. Noget af det har tidligere været berettet, og derfor har man ændret det, og nu står man så igen her med samme type af kritik, fordi mange mener, at man ikke har korrigeret tilstrækkeligt. Nu mener mange ordførere så, at det er tilstrækkeligt, men det er jo der, diskussionen går. Er det tilstrækkeligt?

Der var også en ordfører lige før, der snakkede om, at der er nogle, der mistænkeliggør datagrundlaget. Men det er jo netop, fordi høringsfristerne er meget korte. Vi har fået materialet i meget kort tid. Man har ikke forholdt sig til den kritik. F.eks. står der i lovforslaget, at der ikke er fundet asbest. Men vi har dokumentation for, at det findes, og så er det jo ikke en mistænkeliggørelse; så er det en problematisering af, at vi har et lovforslag, der ikke forholder sig til den store mængde asbest, som mange andre har dokumenteret findes.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er, hvad ordførerens holdning er til borgernes inddragelse i politiske beslutninger. For det her er jo ikke bare et forslag, der handler om, at dem, der er valgt ind lige nu, kan forholde sig til det. Det handler jo også om, at man afskærer klagemuligheder, og at man i det hele taget flytter kompetencen hen til Vejdirektoratet, hvor borgerne har mindre indflydelse. Jeg tænker, at Danmarksdemokraterne er på borgerens, den lille mands, side – dem, der er bekymrede for folkesundheden, arbejdsmiljø osv. Er Danmarksdemokraterne ikke også det i den her sag?

Jeg skal erindre Tingets medlemmer om, at når formanden rejser sig, er taletiden udløbet. Så man er nødt til at overholde de regler, der er for os alle. Ordføreren, værsgo.

Tak. Spørgeren har fået svar flere gange på det spørgsmål, som spørgeren åbenlyst vil stille til alle, der går ind for, at vi skal have løst opgaven her. Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke er specialist på området på nogen måde. Ikke desto mindre har jeg tillid til de mange undersøgelser, der er gennemført, og jeg har tillid til, at de høringssvar, der er kommet igennem de rigtig mange år, er blevet undersøgt fra ministeriets side. Med den tillid vælger vi at sige, at det er undersøgt nok, og derfor stemmer vi ja til forslaget.

Fru Theresa Scavenius.

Ja, men en del af den proces, der skal være i Folketinget, er jo netop, at forskellige ordførere og forskellige folk kan komme med relevante informationer, og så skal alle ligesom forholde sig til det. Det burde være sådan, og når der er så stærke bekymringer omkring folkesundhed og miljø, herunder også klima, vil jeg bare appellere til, at ordføreren også interesserede sig for det, f.eks. i forhold til asbest, som er et arbejdsmiljøproblem. Det vil jo være katastrofalt, hvis de medarbejdere, der bliver sendt ud med nogle gravkøer, lige pludselig står midt i det. Det vil sige, at det skal man have undersøgt på forhånd. Problemet er, at det, man skriver i lovforslaget, er, at det gør man først bagefter.

Så er det ordføreren.

Jeg er helt overbevist om, at hvis man skulle støde ind i den tænkte situation – det her er jo igen spekulation, som også er blevet nævnt før – så vil man tage højde for det undervejs. De undersøgelser, som der er gennemført mange af indtil videre, viser ikke, at det skulle blive et problem, med respekt for, der kan dukke ting op undervejs.

Tak. Næste spørger er fru Theresa Berg Andersen fra SF.

Tak for det. Ordføreren nævner, at der er mange aalborgensere, der bliver påvirket af et muligt tredje rør. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om det ikke også påvirker den gruppe borgere, som kæmper imod Egholmforbindelsen. Jeg kan jo nævne, at der er flere facebookgrupper med mellem 6.000 og 10.000 medlemmer, som taler dundrende imod det her.

Samtidig kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor ordføreren står, når vi snakker om den sundhedsskadelige støj, hvor 10.000 borgere bliver berørt, fordi støjen kommer op i nye højder.

Så er det ordføreren.

Det er et faktum, at når man laver større infrastrukturprojekter, vil der være borgere, der bliver ramt af det enten til den ene eller til den anden side, østom eller vestom. I forhold til støjen bliver der jo taget højde for det i den her situation med støjværn omkring motorvejen, og det er da også helt klart beskrevet i forslaget. Så det forventer vi selvfølgelig ender ud i et resultat, hvor beboerne kan leve uden at blive generet af støjen.

Så er det fru Theresa Berg Andersen.

Tak for det. Vil ordføreren medgive, at den miljøkonsekvensrapport, der foreligger, kun beskriver konsekvenserne ved det her projekt? Den fortæller ikke, om der er andre muligheder, bl.a. et tredje rør, som kunne være en mulighed.

Så er det ordføreren.

Alle de muligheder, der har været i spil, er blevet diskuteret igennem mange år. I dag står vi en situation, hvor vi skal tage en beslutning. Det har taget rigtig mange år indtil videre. I den her samling er der et stort flertal for, at vi skal have sat det her i gang, og derfor trækker vi en streg her med alle de høringer og de forslag, der har været, og vi respekterer selvfølgelig, at ikke alle kan være enige i det. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Næste spørger er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Jeg hæftede mig lige ved bemærkningen om, at hvis der skulle opstå noget, må vi jo håndtere det, som ordføreren sagde noget i retning af. Men er det ikke rigtigt, at sådan en beslutning aldrig bliver gjort om, når man først er i gang med byggeriet? Heri er underforstået, at hvis der viser sig nogle virkelig alvorlige ting – det kan være asbest, det kan være Natura 2000-områder, det kan sådan set være det hele, men hvis der viser sig nogle virkelig markante problemer, så kan man ikke gøre noget ved det mere. Er det ikke korrekt?

Så er det ordføreren.

Jeg har en helt klar forventning om, at hvis der opstår nogle situationer undervejs i projektet, så håndterer man det ordentligt. Jeg kan jo ikke vide det; det er igen spekulationer. Jeg håber på ingen måde, at der opstår noget uforudset. Det ville måske være en smule naivt. Men om der skulle opstå noget stort og specielt, kan jeg ikke vide. Men faktum er, at jeg har en forventning om, at man klarer det undervejs, hvis der sker noget.

Så er det fru Jette Gottlieb.

Men er det ikke rigtigt, at der er rejst rigtig mange, i min forståelse, ret vigtige argumenter om ting, der ikke er taget højde for. Det kan være alt lige fra asbestdepoter til Natura 2000-områder, der bliver ødelagt, og drikkevandsforhold og sådan nogle ting? Er det ikke rigtigt, at der i de høringssvar, vi har modtaget, ligger rigtig veldokumenterede kommentarer om, at situationen ikke er gennembelyst, for der er problemer på de områder?

Ordføreren.

Det er rigtigt, der er kommet rigtig mange argumenter imod det.

Det var et hurtigt svar. Vi siger tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Der er ikke flere, der har tegnet sig ind som spørgere. Vi går derfor videre i rækkefølgen. Næste ordfører er fra Moderaterne, og det er hr. Peter Have.

Tak for det, formand. Jeg har aldrig læst så meget på en enkelt sag i min korte tid i Folketinget som på den her. Det skal ingen hemmelighed være, at det her lovforslag har været længe i proces, og det har mødt både ris og ros, hvilket er helt forståeligt, for det har naturligvis indvirkning på lokalområdet, på dyrelivet og på klimaet. Men først og fremmest vil jeg fremhæve baggrunden for, hvorfor det her anlægsprojekt er så vigtigt, og hvorfor der er brug for en tredje Limfjordsforbindelse.

Der er behov for at forbedre de trafikale forhold i området, både for at forbedre fremkommeligheden for borgerne og for erhvervslivet i og omkring Nordjylland. Man har i den langvarige proces undersøgt ni forskellige linjeføringer for at finde frem til den, der giver bedst mening, og der har vi i Infrastrukturplan 2035 valgt, at det at den her, som går over Egholm. Det er forventeligt, at det møder kritik fra lokalsamfundet, og at ikke alle er tilfredse. Man er bange for konsekvenserne. Ødelægger vi dyrenes levevilkår? Og har det overhovedet den positive indvirkning på trafikforholdene, som man så kraftigt håber på? Det tror vi det har på baggrund af de mange langvarige undersøgelser. Vi vil gøre alt for at sikre, at både oddere og andre dyr får de bedste forudsætninger under forandringen, og der etableres bl.a. et 21 ha stort landområde, hvor der bl.a. etableres yngleområder.

Vi tror ganske enkelt på, at den her linjeføring er den bedste løsning. Derfor mener vi heller ikke, at der er grund til at vente yderligere med at træffe de nødvendige beslutninger, og derfor støtter Moderaterne forslaget.

Tak. Der er spørgsmål til ordføreren. Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Ved ordføreren, hvem der er vvm-myndighed i forhold til vedtagelse af anlægsloven? Altså, hvem er vvm-myndighed i forhold til vedtagelse af anlægsloven? Ved ordføreren det?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Det må jeg vende tilbage til. Det kan jeg ikke svare på på nuværende tidspunkt.

Så er det spørgeren, hvis han ønsker en anden runde. Værsgo.

Det er ikke transportministeren, og det er heller ikke Vejdirektoratet. Det er hele Folketinget. Det vil sige, at hvis der er problemer med EU's drikkevandsdirektiv, at hvis der er problemer med habitatdirektivet, eller at hvis der er problemer med fuglebeskyttelsesdirektivet, er det os alle sammen, også ordføreren selv, og ikke transportministeren, der står til ansvar over for EU. Tænker ordføreren i den forbindelse, at det er fair, at vi får en stor høringssammenfatning på 177 sider med fire vandrapporter, 5 dage før vi skal vurdere, om vi skal stå ret over for EU i forhold til overtrædelse af en lang række EU-direktiver?

Så er det ordføreren.

Jeg er enig med hr. Torsten Gejl i, at 177 sider er mange sider, og at 5 dage er kort tid. Jeg hæfter mig bare ved, at hr. Torsten Gejl også har indkaldt til et samråd, og jeg tænker, at det bliver godt og givtigt at få hørt, hvad for nogle spørgsmål der må være, og bestemt også at få hørt svarene.

Tak. Næste spørger er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Det, der er tydeligt med det her forslag og også med mange andre forslag, er, at man er ignorant over for information, høringssvar, viden og indsigelser fra borgere, hvis man er en del af et parti, der har besluttet, at man skal stemme for noget. Det er jeg som ny i politik til stadighed dybt chokeret over og på demokratiets vegne virkelig, virkelig ked af. Men det har også store konsekvenser ude i samfundet, for det her handler jo ikke bare om nogle beslutningsprocesser. Det har nogle konsekvenser sundhedsmæssigt, miljømæssigt og klimamæssigt, og det er det her forslag jo et eksempel på. Det illustrerer, hvordan vi laver politik.

Ordføreren er jo også relativt ny i politik, og jeg tænker, at ordføreren på samme måde også være må være lidt chokeret over, hvordan man ligesom bliver tvunget ind i ikke at lytte og høre. For hvis det var en almindelig arbejdsplads eller virksomhed, hvor man sagde, at man havde tænkt sig at lave det her projekt, men at man totalt har skyklapper på i forhold til alle risici, tænker jeg, man ville have en bestyrelse, der skulle sige nej til det, eller også skulle de i hvert fald fyres. Det er jo dybt bekymrende, at der er så mange problematikker, som man bør forholde sig til.

Hvad siger ordføreren til al den dokumentation og de høringssvar? Er der ingen lydhørhed, som han vil repræsentere i regeringen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, jeg har en god tillid til, at alt det, der er kommet i forbindelse med høringssvar igennem mange, mange år, er blevet håndteret på bedste vis, og det er det, jeg kan forholde mig til.

Så er det Theresa Scavenius. Værsgo.

Jeg forstår faktisk godt, at det jo er der, man tit må lande, for hvordan skal man overkomme alt det her materiale og forstå det, hvis man ikke har tillid til de myndigheder? Udfordringen er jo netop, at der er en massiv kritik af det. Der er selv en minister, der er blevet afskediget på grund af fejl i de her tal og i datagrundlaget, så vi ved jo, at der er masser af typer fejl. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved det, og om vi skal blive ved med at være et Folketing, der bare stemmer lovgivning igennem med skyklapper på.

Som hr. Torsten Gejl siger, er Folketinget myndighed og ansvarlig for, at det her foregår på en ordentlig vis, og det nytter jo ikke noget, vi laver et lovforslag, hvor vi skal underrette Europa-Kommissionen og fortælle om alle de fejl og mangler, vi kommer til at lave. Det er altså pinligt.

Ordføreren.

Altså, jeg bliver nødt til at gentage, at jeg forholder mig til alle de ting og alle de undersøgelser, der har været undervejs i hele forløbet, og jeg har tillid til, at myndighederne har håndteret det rigtigt.

Den næste spørger er fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak. Ordførerens venner fra Venstre og Socialdemokratiet har gjort det klart, at hensynet til mennesker og erhvervsliv vejer tungere end bekymringen for vores fælles vand og miljø. Som lollik må jeg så sige, at jeg ikke har særlig ondt af nordjyderne, hverken socialt, uddannelsesmæssigt, sundhedsmæssigt eller infrastrukturelt osv. Derfor vil jeg høre ordføreren, om Moderaterne deler især Venstres nordjyske offerfortælling og kan redegøre for, hvad det er for nogle demokratiske, dramatiske konsekvenser, det vil have for nordjyderne som mennesker, hvis ikke vi får lavet den her forbindelse – ud over de 5 minutter ekstra, de ville vinde, når de skal over Limfjorden.

Så er det ordføreren.

Alternativet er ikke at lave den her, og så bliver vi ved med at have de her trængselsproblemer, som der er oppe i Nordjylland. Det vil være svært for folk at blive ved med at bevare muligheden for at komme frem og tilbage over fjorden – eller i det her tilfælde under fjorden. Så derfor tænker jeg, at alternativet simpelt hen er for dumt. Vi bliver nødt til at lave en ny forbindelse.

Fru Sascha Faxe.

Så jeg hører, at det er de 5 minutter, der er det vigtigste. Lad mig følge op på spørgsmålet i forhold til det, der blev sagt til Torsten Gejl om samråd: Hvis der på det her samråd og ved andre undersøgelser inden afstemningen kommer nye oplysninger frem – sådan som ordføreren også siger at der kan komme – vil man så i Moderaterne være åbne over for at ændre holdning til den her forbindelse?

Ordføreren.

I Moderaterne er vi klar til at kigge på alt, hvad der måtte komme, og klar til at vende hver eneste sten. Betyder det så, at vi lige med det samme vender rundt på det? Nej, det gør det ikke. Det betyder, at hvis det kan belyses, at vi skal holde fast i vores beslutning, holder vi fast i vores beslutning.

Tak. Der ser ikke ud til at være flere spørgere indtegnet. Vi siger tak til ordføreren fra Moderaterne og går videre i rækken af ordførere. Næste ordfører er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er jo med stor tilfredshed, at jeg her kan anbefale folketingspartier at stemme for etableringen af den tredje Limfjordsforbindelse. Vi nordjyder har manglet den forbindelse rigtig, rigtig længe, og hvis ikke Vendsyssel skal kobles helt af det øvrige Jylland, er det jo selvfølgelig på tide, at vi får øget fremkommeligheden. Det har kostet bosætning og erhvervsudvikling, at trængslen bare er tiltaget løbende, og hvem ønsker at bruge dyrebar tid på at holde i kø, når man skal til og fra arbejde?

Den tredje Limfjordsforbindelse bliver et kæmpe løft til hele Nordjylland. Vi har jo ikke et fintmasket kollektivt trafiknet, som man eksempelvis har her i København, hvor metroen kører med ganske få minutter mellem afgangene, hvor S-tog og regionaltog kører med masser af afgange i timen, og hvor det er sådan, at hvis man kommer for sent til en bus, kan man ofte se den næste bus i horisonten. I Nordjylland – som i andre dele af landet – er de fleste nødt til at have en bil, og mange husstande er nødt til at have flere biler. Det fordrer selvfølgelig, at der er rimelig plads på vejene. Nu, hvor jeg har trafikministerens opmærksomhed, vil jeg også godt lige minde om, at når der tales om kollektiv trafik, har vi i Nordjylland et brændende ønske om at få elektrificeret togdriften som i resten af Danmark.

Nå, men nu står vi så her med en anlægslov, som udmønter infrastrukturplanen for 2035, som heldigvis hviler på en bred aftale, og den har jo været længe undervejs. Helt tilbage i 1970'erne begyndte man at tale om en tredje Limfjordsforbindelse, da der var enighed om, at der på et tidspunkt ville blive behov for mere fremkommelighed. Opbakningen har været enestående stor blandt de nordjyske folkevalgte: Samtlige 11 kommuner og Region Nordjylland har været enige om, at den tredje Limfjordsforbindelse skulle have førsteprioritet. Også linjeføringen har der været enighed om blandt kommunerne og regionerne, som også fik opbakning af Vejdirektoratet i 2011 via en vvm-undersøgelse af flere forskellige muligheder, og selv om der har været valg til både byråd og regionsråd flere gange, har opbakningen til det projekt, der nu behandles, været intakt.

Folketinget vedtog i 2014, at den tredje Limfjordsforbindelse skulle gå over Egholm. Aalborg Kommune har tilmed afsat 600 mio. kr. som medfinansiering af forbindelsen, samtidig med at de også får store omkostninger til de berørte vejanlæg, som påvirker kommunen. Den 68 sider lange beskrivelse – det er det, forslaget fylder – viser med al tydelighed, at alle sten er vendt i den her sag. Vejdirektoratet har i den seneste høring modtaget cirka 7.800 svar, og interessen har været stor. Selvfølgelig er der modstand blandt borgere, som jo får gener af motorvejen. Det er der jo sådan set ikke noget unaturligt i. Men der bliver etableret støjdæmpning, og boligejere, der plages af støj, vil få mulighed for at få støjisoleret deres bolig.

Natur, miljø og dyreliv har været det store debatemne blandt borgerne, og det er jo også ganske naturligt, men der er beskrevet masser af forskellige tiltag for at undgå uhensigtsmæssige ulemper for både naturen, selve Limfjorden og tilslutningsvejene nord og syd for fjorden. Projektet bliver faktisk udskudt, fordi der var ønske om en Natura 2000-konsekvensvurdering og en supplerende miljøvurdering vedrørende grundvand og overfladevand. Der er blevet lavet masser af faunapassager i selve byggeperioden, der bliver også lavet passager i selve det færdige projekt, og så bliver der udlagt masser af ny natur – væsentligt mere end det, som man mister.

Jeg glæder mig jo selvfølgelig i den grad til, at vi kan komme i gang med at etablere Limfjordsforbindelsen, og til, at den kommer til at stå færdig. Det vil jo også betyde, at tilgængeligheden til Aalborg Lufthavn bliver øget betragteligt, specielt for dem, der kommer sydfra. Jeg kan sige, at inden jeg blev valgt til Folketinget, arbejdede jeg i Nørresundby i 11 år, og Nørresundby ligger jo som bekendt nordenfjords, men alligevel var der jo tiltagende trængsel. Det er jo simpelt hen, fordi E39 og E45 fletter sammen, og det danner lange bilkøer i myldretiden, specielt når nu man reducerer hastigheden til at være 50 km/t. nogle steder for at undgå ulykker. Og sker der ulykker, går der ofte rigtig lang tid, inden der er ryddet op.

Nordjyderne fortjener, at vi har et Danmark i balance, og at man får noget mere fremkommelighed. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er indtil videre et par spørgere, og den første er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg tænker, at De Konservative er sådan et hæderkronet gammelt parti, som går ind for god lovkvalitet, demokratiske principper og kommunalt selvstyre. Meget af det her lovforslag er lidt en motorvej ind i alt det – så det er ikke kun en motorvej i Nordjylland, det er altså også en motorvej ind i det kommunale selvstyre og i vores demokratiske processer. Så mit spørgsmål er lidt: Hvad er Konservatives holdning til det? Er det den her måde, vi generelt skal lave lovgivning på, altså at hvis man har et ønske, skal det moses igennem, i stedet for at man faktisk hører på den legitime kritik, der er fra borgere og opposition osv., og faktisk finder nogle løsninger, som bliver præget af alle hensyn? Her er vi ude i, at man laver noget lovgivning, som sandsynligvis er retsstridigt både i forhold til national lovgivning og EU-lovgivning, fordi man har ét ønske og tager ingen andre hensyn. Til og med flytter man så myndigheden over til Vejdirektoratet, selv om de ikke har den faglige kompetence til at varetage alle de hensyn.

Nu har jeg nævnt det her med asbest over for flere, og det er jo, fordi det interesserer mig ret meget, og fordi det er et meget konkret eksempel på, hvordan man ignorerer fakta. Mange har sagt, at hvis de ser det, vil de gerne forholde sig til det. Men nu har jeg faktisk lige fået printet fotodokumentation på, at de har fundet asbest i området. Så hvad siger ordføreren til de to spørgsmål?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg synes jo bestemt ikke, at man kan tale om, at der er noget, der bliver moset igennem. Med den lange, lange proces, der har været, med alle de undersøgelser, der er foretaget, og med alle de spørgsmål, som borgerne har stillet igennem lange, lange perioder, og med en intens debat, der har taget rigtig lang tid og meget opmærksomhed i medierne, så synes jeg bestemt ikke man kan sige, at der er blevet moset noget igennem. Og jeg synes også, at man er nødt til at iagttage, at der er så stor folkelig opbakning blandt alle de folkevalgte i forskellige forsamlinger, altså byråd og regionsråd, som gør, at det her er et projekt, som bestemt har sin berettigelse.

Fru Theresa Scavenius.

Det var så ikke et svar på det konkrete spørgsmål. Når der er fotodokumentation på, at der er asbest i området, hvordan forholder ordføreren sig så til, at man ikke i lovarbejdet forholder sig til det, men netop bare moser det igennem uden faktisk at forholde sig til noget, der er folkesundhedsmæssigt virkelig farligt?

Så er det ordføreren.

Jamen, den der asbestproblematik har jeg også set, og hvor der kommer nogle stumper asbest fra, ved jeg ikke. Men når man har lavet den store undersøgelse, er man jo bare kommet frem til, at det ikke er noget problem, og det må man jo også ligesom forholde sig til.

Næste spørger er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Transportministeriet har jo ikke gidet undersøge en alternativ forbindelse i 10 år, og det er der så nogle borgere der er ved at gøre nu. De har måttet samle et meget, meget stort beløb sammen til det. Hvis de borgere får bevist, hvilket det ser ud til, at en østløsning med et ekstra tunnelrør aflaster trafikken med 50 pct. mod 23 pct. på Egholmforbindelsen, og at den har mindst lige så gode samfundsøkonomiske konsekvenser, og at den er mere skånsom for klima, CO2-udledning og miljø, vil ordføreren så være med til at overveje ganske vist at få en løsning, men måske at få et smartere løsning?

Så er det ordføreren.

Der er jo det at sige til det, at det har været undersøgt. Os, der bor der, ved jo godt, hvad det er, der er problemet. Man var jo rent faktisk forudseende, dengang man lavede tunnelrørene med tre baner i hver retning. Så det er jo ikke, fordi tunnellen på den måde er en hindring. Der er jo sådan set kapacitet nok. Det, der er problemet, er jo sammenfletningen. Når to motorveje kobles sammen, giver det de der lange, lange bilkøer. Derfor er den tid forpasset. For 10 år siden var vurderingen, at om 10 år, og det er jo altså nu, ville kapaciteten være opbrugt i forhold til fremkommelighed, og jeg må også sige, at jeg kan bekræfte, at fremkommeligheden er stærkt begrænset.

Så er det hr. Torsten Gejl.

De fremmeste trafikforskere i Danmark, Otto Anker Nielsen og Mogens Fosgerau, udtaler begge to i dag i Ingeniøren, at den samfundsmæssige forankring i det her projekt er for lav, og at man kan lave et ekstra tunnelrør, som er meget billigere og meget bedre, og at det ikke er den løsning, som man regnede på for 12 år siden; det er en ny løsning. Hvis den viser sig at kunne det, jeg sagde før: færre grønne problemer, mindre CO2-udslip, færre miljøproblemer, færre naturproblemer, bedre samfundsøkonomi og større aflastning, vil ordførerens parti så overveje, om det kunne være en god idé?

Så er det ordføreren.

Nej, det er jeg nødt til at sige at jeg ikke vil. Det korte af det lange er bare, at den løsning, der er lagt op til, og den, vi behandler nu her, er den helt rigtige løsning. Den løser det trafikale problem, der er, og det vil også være en rigtig god fremtidssikring. Det er jo rent faktisk sådan, at hvis man kigger på Skatteministeriets fremskrivning af antallet af biler her i landet, er der udsigt til, at der kommer 800.000 flere biler, og det vil jo i den grad også blive en udfordring, og der er jo en fremtidssikring i det projekt, vi behandler nu.

Tak. Vi siger tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti og går videre i rækken af ordførere. Næste ordfører er fra Enhedslisten, fru Jette Gottlieb.

Mange tak. Jeg er bange for, at vi i dag er aktører i noget, der tegner til at blive den største skandale i transportpolitikken siden indkøbet af IC4-togene, og som kan få afledte negative konsekvenser i lang tid frem. Vi taler om den tredje Limfjordsforbindelse, men den grundlæggende del af det handler i lige så høj grad om måden, beslutninger bliver truffet på, især i den her regeringstid.

F.eks. blev den her beslutning pludselig fremrykket til foråret 2024 i stedet for, som det var planlagt, at komme til efteråret. Man kan jo spekulere på, om det er, fordi man vil nå at vedtage den, inden der sker noget andet, eller man kan tænke sig mange ting – man kan også falde i konspiratoriske overvejelser, men det vil jeg undlade.

Men projektet har jo overlevet adskillige regeringsskifter og mange trafikministre. Det, der er problemet, er, at verden har forandret sig betragteligt, siden det første håndslag blev givet på, at nu gør vi det og på lige netop den her måde. Hvis beslutningstagerne tænker tilbage på, hvad de selv vidste og mente om klimaforandringer og transportformer i 2011, så håber jeg, de fleste vil indrømme, at der er sket temmelig meget siden, og det gælder igen i forhold til 2014, hvor håndslaget blev bekræftet.

I dag er der vist ingen ordførere, der ikke vil slå til lyd for, at emissionsbidraget fra transportsektoren skal ned, vel vidende at andelen af det samlede bidrag udgør cirka en tredjedel og dermed er ekstremt afgørende for den samlede klimatilpasning. Ikke desto mindre er regeringen klar til at banke igennem, at vi over de næste 10 år skal investere i øget individuel bilisme, reelt på bekostning af mere kollektive løsninger, men tiden burde i stedet for være til, at man i langt højere grad genovervejede, om alle de foreslåede projekter virkelig vil bidrage til en reel klimaomstilling. Vi har fået det tættere ind på livet med mere vildt vejr og flere oversvømmelser.

Nu står vi så med en tredje Limfjordsforbindelse og skal vælge, hvordan den skal forløbe – eller rettere skal vi ikke det, for det er nemlig fastslået i 2011 og 2014, og den skal gå vest om Aalborg og over Egholm. Og her fristes jeg til at sige, at der synes jeg vi bliver mødt med en vis dumstædighed. Jeg kan ikke mindes, at jeg i nyere tid har behandlet et lovforslag med så mange høringssvar. Ja, det skulle måske lige være om efterlønnen i 1999, men okay.

Langt de fleste handler om, at den beskrevne linjeføring er en stor fejltagelse, og det gælder lokale folk, det gælder trafikeksperter, det gælder økonomer, og det gælder miljøfolk, der alle siger, at der findes bedre og billigere løsninger, der bare reelt ikke er blevet undersøgt i nyere tid og slet ikke i lyset af den ny viden om indvirkning på klima og lokalmiljø, naturværdier, støjforurening, vandforsyning eller mulige giftdepoter.

De fleste af høringssvarene bliver afvist med korte bemærkninger om, at sådan forholder det sig jo slet ikke. Med flertallets ret bliver det trumfet igennem, koste hvad det vil, og det gælder også miljømæssige omkostninger, og der må jeg sige, at jeg ikke finder det dokumenteret, at den samfundsmæssige nødvendighed af projektet kan overtrumfe de miljøskader, der er sandsynliggjort, og slet ikke, at alternative løsninger er efterprøvet i tilstrækkeligt omfang i lyset af viden om klima og også om økonomi, som vi kender det i dag i 2024. Og det har en vis EU-mæssig betydning, om vi kan dokumentere, at alternativerne er dokumenteret i tilstrækkeligt omfang.

Alt i alt er min konklusion, at vi i dag træffer første del af en uigenkaldelig beslutning. Når vi i udvalget kommer til at stille spørgsmål og lave samråd og lignende, vil det sandsynlige svar være, at vi er galt afmarcheret i vores spørgsmål, og det med det resultat, at den endelige beslutning vil blive banket igennem, koste hvad det vil. Enhedslisten vil ikke bidrage til det, der tegner til at blive en potentiel trafikpolitisk skandale, så vi stemmer imod forslaget.

Vi siger tak. Der er en række spørgere til ordføreren. Den første er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg vil bare sige tak for en meget flot tale, der opsummerer hovedproblemerne og netop også fokuserer på alt det her med, hvad det er for en politisk linje, der ligger, i forhold til at det er privatbilismen, der skal fortsætte. Det er en del, der ikke har været så meget diskuteret i debatten indtil videre, så tak for det. Fordi Folketinget jo er vvm-myndighed og ansvarlig, synes jeg, det er ret vigtigt, at nogle af de oplysninger bliver gentaget for vores kolleger, så jeg vil bare appellere til, at Enhedslisten måske var nogle af dem, der forsøgte at stable en høring på benene om alle de her problematikker. Jeg ved godt, at der ligger tonsvis af høringssvar, men bare det at få det som en del af processen i Folketinget, hvor man får hørt det og sagt, at der altså er alle de her problematikker både på økonomisiden, klimasiden, miljøsiden, som vores kolleger her i Folketinget skal være ansvarlige for, når de stemmer den her lovgivning igennem, er vigtigt.

Så er det ordføreren.

Jeg siger tak for det, og så vil jeg sige, at hvis jeg ikke er galt underrettet, er der langt mere end 4.000 siders høringssvar. Det, vi ellers har snakket om, har været høringsnotatet, og det er der, hvor jeg siger, at der er nogle forhold, hvor det bliver meget afkræftet, og at det bare ikke er sådan. Det her er ikke ordentligt konsulteret, når man har en eller anden form for høringsindvending imod det, der foregår. Men lidt over 4.000 siders høringssvar jo også noget.

Så er det fru Theresa Scavenius. Nej, der er ikke et ønske om spørgerens anden korte bemærkning. Vi går videre i spørgerrækken, og det næste er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for en god tale, fru Jette Gottlieb. Jeg er enig med ordføreren i, at det selvfølgelig er en rigtig grim ting, hvis det her forslag bliver stemt igennem i Folketinget, men jeg vil også gerne opmuntre ordføreren lidt, sikkert med nogle ting, som ordføreren selv har tænkt på. Altså, her er blevet overskredet så mange EU-regler – habitatregler, fuglebeskyttelseslovgivning, vanddirektiver osv. – at jeg er ret sikker på, at det sidste ord ikke er sagt. Der venter formentlig en række retssager, som formentlig kommer til at kunne stoppe eller i hvert fald forsinke den her proces så meget, at der er nogle politikere i Aalborg og i resten af Nordjylland, der kommer frem og indrømmer, at de måske ikke synes, det er så god en idé.

Så er det ordføreren.

Nu er det heldigvis sådan, at der ikke er noget, der er overtrådt, før spaden er sat i jorden, og det glæder mig selvfølgelig. Jeg er også en lille smule optimistisk over, at der vil være grupper, der vil være i stand til at dokumentere, at der er spørgsmål, der ikke er afklaret tilstrækkeligt, og at det vil være muligt at få det fremlagt. Men det kræver meget kraftig fælles aktivitet at nå dertil.

Ønskes den anden korte bemærkning? Nej, det gør der ikke. Vi går videre i rækken af spørgere, og den næste er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Mange tak til fru Jette Gottlieb for indlæg fra Enhedslistens side. Jeg har stor veneration for fru Jette Gottliebs engagement i miljøsagen; det synes jeg er positivt. Men fru Jette Gottlieb gør sig også som spåkone og siger, at det bliver den største skandale. Kunne fru Jette Gottlieb overveje at gå ind i at være kontrafaktisk, altså hvordan ville det se ud, hvis det var, at vi havde lyttet – dem, der var lige så kritiske, som Enhedslisten er nu – da vi diskuterede Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen? Er det et scenarie, Enhedslisten ønsker, altså at vi skulle tage færgen til Sverige og færgen mellem Sjælland og Fyn?

Så er det ordføreren.

Det, jeg synes der meget sjældent bliver taget i betragtning, er den akkumulerede effekt. Altså, vi får f.eks., når vi nu bruger det eksempel, et gennemstrømningsproblem i forhold til Østersøens saltholdighed og sådan nogle ting, som måske ikke blev ødelagt af en Øresundsbro, og som måske ikke blev ødelagt af dit og dat, men som bliver ødelagt, hvis man laver Lynetteholmen og Kalundborgforbindelsen og alle de ting. Og den slags akkumulerede effekter tager vi meget sjældent i betragtning. Det tror jeg er et problem. Så derfor er jeg meget obs på, at vi stopper i tide med de forkerte beslutninger og prøver at træffe nogle rigtige i stedet for.

Så er det hr. Rasmus Prehn.

Nu har Danmarks Naturfredningsforening jo netop sagt i forbindelse med Øresund og Storebælt, at miljøforholdene sådan set er blevet bedre, efter man har lavet de her anlæg.

Men vi mangler stadig væk svar fra Enhedslisten på: Er man så meget imod infrastruktur, at man ville foretrække, at vi stadig væk skulle holde i kø ved færgerne?

Ordføreren.

Det, jeg foretrækker, er, at vi sikrer, at den kollektive transportform som toget kan noget, som bilen ikke kan, med det resultat, at vi får flere til at bidrage i den kollektive trafik i stedet for i den individuelle. For jeg er stadig overbevist om, at den individuelle trafikform er skadelig for vores samfund og for vores miljø, og den er også skadelig for den tredjedel, der ikke har valget. Derfor er det vigtigt, at toget kan noget, som bilen ikke kan, for nu at tale om det på et lidt overordnet plan.

Tak. Det blev de sidste ord fra ordføreren i denne omgang. Vi går videre i rækken af ordførere, og den næste ordfører er fra Radikale Venstre, hr. Stinus Lindgreen. Værsgo.

I dag behandler vi forslag til en anlægslov, der har været meget længe undervejs, vel egentlig helt tilbage fra 1970'erne, hvor de første diskussioner om en tredje forbindelse over Limfjorden startede få år efter åbningen af Limfjordstunnellen i 1969.

De trafikale udfordringer er uomtvistelige, og der er behov for at tage livtag med dem. Det er vi i Radikale Venstre enige i. Derfor er vi også med i aftalen om Infrastrukturplan 2035, som dette lovforslag udspringer af. Men, for der er et men, når selve grundlaget for aftalen har ændret sig markant, er der god grund til at stoppe op og genoverveje, om man er på rette vej, for vi er jo enige om målet: at løse de trafikale udfordringer. Så lad os være sikre på, at vi gør det ordentligt.

Debatten og de mange høringssvar peger på en række ændrede forudsætninger og nye problematikker, som jeg mener vi er nødt til at tage meget alvorligt. Det handler om alt fra ynglende oddere og mulig asbestforurening over ændrede trafikprognoser og dårligere samfundsøkonomi til øgede anlægsomkostninger, markante stigninger i CO2-udledningerne og enorme miljømæssige konsekvenser.

Der er ingen skam i at blive klogere, tværtimod, og man skal jo ikke død og pine holde fast i en beslutning, hvis den viser sig at være forkert. Der er tale om et af danmarkshistoriens største statsfinansierede anlægsprojekter uden brugerbetaling, en investering på nu op imod 9 mia. kr. og en anlægsperiode på 11-12 år. Inden man tager den beslutning, er det nødvendigt at tænke sig rigtig godt om. Har man ikke allerede gjort det? kan man med rette spørge. Ja og nej.

Der er ganske rigtigt lavet en lang række undersøgelser over flere år. Men faktum er, at der er dukket en række nye udfordringer op med klima, miljø og økonomi, og at man aldrig har lavet en reel undersøgelse af det alternativ, som en lang række eksperter i årevis har peget på som både billigere og bedre: en ekstra tunnel parallelt med den eksisterende. En sådan undersøgelse, ikke en vvm-undersøgelse, men en undersøgelse af, hvorvidt det vil kunne give mening samfundsøkonomisk og trafikalt, vil koste nogle hundrede tusind og tage et par måneder at udføre. Med den i hånden kan vi tage en reelt oplyst beslutning.

Vi kan også med fordel udnytte de nye teknologier, der er kommet til i form af intelligent trafikstyring og mulighed for kloge vejafgifter, der sikrer optimal afvikling af trafikken. Det kan nu og her være med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, der er, og på sigt kan man så få etableret en løsning, der er fleksibel og sikrer redundans i den del af Aalborg, hvor trafikken er tættest. Det taler også ind i behovet for en samlet mobilitetsplan for Danmark.

Det samlede billede for os i Radikale Venstre er derfor som følger: Vi står med et anlægsprojekt i milliardklassen med tvivlsom samfundsøkonomi, som sandsynligvis ikke løser de trafikale udfordringer, og som ovenikøbet har store miljømæssige og klimamæssige konsekvenser. Vi har også et alternativ, der sandsynligvis er markant billigere og bedre, og vi har en oprindelig tidsplan, der giver tid til at få disse ting afklaret. Min opfordring til ministeren og til mine ordførerkolleger er derfor: Lad os gå tilbage til den oprindelige aftaletidsplan med fremsættelse til efteråret, så der er tid til at få disse ting afklaret. Hellere træffe den rigtige beslutning senere end den forkerte beslutning nu.

Hvis ikke det sker og man fastholder den nye forhastede proces, kommer vi i Radikale Venstre til at stemme imod forslaget til anlægsloven. Vi noterer os, at der i aftaleteksten bag Infrastrukturplan 2035 står, at partierne ikke er bundet til at skulle stemme for alle projekter i aftalen. Jeg citerer: »Aftalen indebærer ikke, at alle parter skal være enige om gennemførelse af alle konkrete projekter m.v. frem til og med 2035. Projekter kan således gennemføres, såfremt der – inden for parterne bag denne aftale – er et flertal for gennemførelsen på tidspunktet for den endelige beslutning af det konkrete projekt.«

Jeg kan jo høre på ordførertalerne her, at der under alle omstændigheder er en ganske bred opbakning til lovforslaget. Det var ordene. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Jeg har stor respekt for engagementet i miljø- og klimaspørgsmål. Det mener vi jo fra Socialdemokratiets side er belyst rigtig flot, og hvis der opstår noget undervejs, kigger vi på det igen. Nu havde vi jo en debat tidligere i dag i forbindelse med det her med, at Radikale Venstre også var imod Storebælts- og Øresundsforbindelserne, og det var lidt de samme argumenter. Er det sådan, at Radikale Venstre og transportordfører hr. Stinus Lindgreen i dag ærgrer sig gul og blå over, at vi har en Storebæltsforbindelse og en Øresundsforbindelse?

Ordføreren.

Nu var jeg jo desværre ikke ordfører dengang, så jeg kender ikke argumenterne for og imod. Men jeg kan love hr. Rasmus Prehn, at hvis jeg havde været ordfører, havde jeg stillet spørgsmål til samfundsøkonomien, til de klimamæssige konsekvenser, til miljøkonsekvenserne for at få belyst det. Jeg ved ikke, hvad udfaldet var. Jeg har ikke kigget på det. Jeg ved, at vi var imod dengang, det er ganske rigtigt. Men personligt er jeg ret glad for, at vi f.eks. har en Storebæltsbro i dag.

Spørgeren.

Er ordføreren bekendt med, at bl.a. Danmarks Naturfredningsforening jo mener, at en række miljøområder og biodiversitet er blevet bedre, efter at man har fået de her infrastrukturanlæg?

Ordføreren.

Ja, det er jeg bekendt med.

Tak. Den næste spørger i rækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak for dagens om ikke bedste, så mest interessante tale, i og med at ordføreren jo repræsenterer det første parti, som måske faktisk kunne tænke sig på baggrund af den debat, vi har i øjeblikket, at skifte holdning til standpunktet om en tredje Limfjordsforbindelse. Tak for det.

Forstod jeg ordføreren rigtigt, at hvis ikke beslutningen bliver skudt til efteråret, så vil ordførerens parti faktisk stemme imod, og at det så vil give os mulighed for at få udboret en hel lang række overtrædelser af direktiver, fuglebeskyttelseslovgivning, vanddirektiver osv. osv. plus at gennemregne økonomien, ja, jeg kan næsten ikke stoppe med alle de ting, vi skal bruge den tid til? Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det er korrekt forstået. Jeg mener, at jeg personligt har – og jeg kan høre, at andre ordførere har det på samme måde – en række uafklarede spørgsmål her. Jeg har også brug for at få belyst alternativ linjeføring, trafikmodelberegninger og samfundsøkonomiske beregninger af den, og jeg mener, vi skulle holde fast i efteråret som det tidspunkt, der oprindelig var lagt ud. Og det er korrekt forstået, at hvis man fastholder, at vi skal stemme om forslaget til anlægslov, som det ligger nu, med den linjeføring, der ligger nu, så stemmer vi imod.

Spørgeren.

Der er i øjeblikket borgere, som er ved at sikre en gennemregning af en østlig forbindelse med et ekstra rør hos et akkrediteret firma, der har den fornødne datakapacitet. Det koster 140.000 kr., og de har foreløbig samlet 100.000 kr. sammen. Det ville være utrolig spændende at få en rigtig professionel gennemregning af en østlig forbindelse, og det kan formentlig nås i den her lovbehandling. Alternativet har lige støttet det med 10.000 kr. Kunne ordførerens parti måske overveje også at lægge lidt i kassen, så vi kan nå i mål?

Ordføreren.

Jeg er godt bekendt med borgergruppen, og jeg synes, det er utrolig spændende, og jeg har også bedt ministeren om at få beregnet en alternativ linjeføring. Det var der ikke opbakning til, og så må vi jo selvfølgelig kigge på alternative løsninger, om man så må sige.

Det, jeg kan gøre som ordfører, er, at jeg kan sige, hvad vi som parti kommer til at stemme her, men jeg kan jo ikke stå og love, at vi som parti kommer til at give penge til noget specifikt. Men jeg synes, det er en rigtig god idé, jeg vil gerne bakke op om initiativet.

Tak. Den næste spørger i rækken er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Det kan godt virke en smule radikalt, i forhold til det her med, at der, sådan som jeg husker det, ikke var noget med, at Radikale Venstre havde taget forbehold for det her fra starten af, da man lavede aftalen. Det kan selvfølgelig være, jeg husker forkert. Men det, der er essensen i det her, er jo, at det er blevet undersøgt. Det blev det bl.a. i 2014, hvor man lavede en vvm og man fandt ud af, at det var uhensigtsmæssigt at skulle lave et rør mere, og der er jo rent faktisk, som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, tre spor i begge retninger.

Så det er simpelt hen ikke, fordi der dér er for lidt kapacitet, og om man så lavede to eller tre rør mere, løser det ikke problemet. For det er simpelt hen sammenfletningen, der gør, at der er kilometerlange køer i myldretidstrafikken. Gør det ikke indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Ordføreren husker helt korrekt. Vi har ikke taget forbehold for denne del af aftalen, og det er derfor, jeg siger, at jeg med de informationer, jeg har i dag, selv er blevet klogere.

I forhold til spørgsmålet er det ikke noget, jeg mener, men det er noget, folk, der er klogere end jeg, trafikforskere, peger på, altså at det her er et bedre alternativ. Og deres forslag er jo ikke bare at lave et rør, men det er jo også en omlægning af hele vejstrukturen, som jeg forstår det, og det er uden for mit emneområde. Men jeg læner mig op ad, hvad eksperter siger, og hvad forskere på området siger, og der er altså flere, der peger på, at der er en bedre løsning end den, der foreligger, og jeg har også spurgt ministeren om, hvorvidt der er blevet regnet på den her konkrete løsning, og det er der jo ikke.

Det er derfor, jeg siger, at jeg gerne vil bruge den tid, der oprindelig var lagt ind i planen her, til at få beregnet de trafikmæssige konsekvenser og den samfundsøkonomiske konsekvens af den her alternative linjeføring, så vi i det mindste har et oplyst grundlag at stå på.

Spørgeren.

Så kan jeg gøre det samme, som jeg har gjort over for andre ordførere, og spørge ordføreren efter, om det ikke gør indtryk, når nu samtlige 11 kommuner vedholdende igennem efterhånden mange, mange år, selv om der har været byrådsvalg og regionsrådsvalg, så har holdt fast i, at man skulle have den her løsning, som jo set med nordjyske øjne er den absolut bedste. Og vi har jo en kæmpe udfordring, i forhold til at vores kollektive trafik på mange måder er skrøbelig. Altså, der går jo lang tid mellem at busserne kører, og togdriften er eksempelvis her heller ikke så intens. Så vi har jo i langt større omfang et behov for at køre i privatbiler, end man har det her i hovedstadsområdet.

Ordføreren.

Altså, behovet anerkender jeg, og de trafikale udfordringer anerkender jeg fuldt ud eksisterer. Jeg er bare interesseret i, at vi finder den bedste løsning på de udfordringer, der er. Og spørgeren spørger, om det gør indtryk, at der er så bred opbakning. Naturligvis gør det indtryk. Jeg kan også høre, at der er en stor modstand flere steder, men det er ikke det, der er det væsentlige for mig. Man kan sige meget om Radikale Venstre, men det er ikke, fordi vi nødvendigvis altid træffer de populære beslutninger, og det her er bare, hvad jeg helt nede i maven mener er det rigtige at gøre.

Tak. Den næste ordfører eller spørger i rækken er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg vil også gerne rose ordføreren for at lytte og tage den her proces alvorligt og netop korrigere sin holdning, når man har set, at der er noget, vi skal kigge på. Spørgsmålet er så netop bare, om det er nok at udskyde processen og kun kigge på de alternative løsninger, for det, jeg faktisk synes er rigtig interessant og vigtigt med det her lovforslag, er at forstå, at det ikke kun er en diskussion om for eller imod miljøhensyn, for eller imod klimahensyn; det er et skifte i, hvad det er for en faglig myndighed, der administrerer de her ting. Vi kan herinde sige, at vi politisk set synes, at der skal tages nogle af de her miljøhensyn, men man flytter og centraliserer alligevel myndigheden hos Vejdirektoratet, som ikke har den faglige kompetence. Det vil sige, at vi skaber ligesom en administrativ udfordring. Det er f.eks. sådan noget, som vi har set med Nordic Waste, hvor vi har problemet med, at der hos de myndigheder, der skal varetage de miljørisici, ikke er den tilstrækkelige faglige kompetence og magt i henhold til EU-retten. Hvordan vil ordføreren forholde sig til det?

Ordføreren.

Det kom jeg ikke ind på i min tale – det er helt korrekt. Men jeg er enig, for den bekymring har jeg også bidt mærke i, altså den ændring i praksis, der bliver lagt op til med lovforslaget her. Det var også noget af det, jeg gerne vil bruge tiden på at undersøge og spørge ind til, for jeg er ligesom ordføreren også bekymret over den tilgang

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for, for så er det noget af det, vi kan rejse som en del af den politiske debat og sige: Hvor er det magten skal ligge henne i forhold til at varetage miljø- og klimahensyn? Er det hos Vejdirektoratet, eller skulle magten blive hos Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen osv.? Men jeg er glad for, at ordføreren er opmærksom på problematikken.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at jeg i hvert fald på det her punkt er meget enig med fru Theresa Scavenius.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det næste ordfører i rækken er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jamen i dag er jo en historisk dag, tør jeg da godt sige, for rigtig mange nordjyder, for vi står på tærsklen til at vedtage den tredje Limfjordsforbindelse, og det har været en meget, meget lang proces. Det er faktisk mere end 50 år siden, at man begyndte at diskutere behovet for en tredje forbindelse over Limfjorden, efter at Limfjordstunnellen var kommet til i 1969.

Der har været mange holdninger i Aalborg og Nordjylland til, om den tredje Limfjordsforbindelse skulle etableres, hvor den skulle ligge henne, og om det skulle være en tunnel eller en bro. Men det er et bredt politisk flertal, der lokalt har bakket op om etableringen af en fast forbindelse over Egholm, og i Folketinget er der også bred tilslutning til den her løsning. Det er jo ikke spørgsmål om, hvorvidt der skal etableres en tredje Limfjordsforbindelse, men alene hvor den skal være, for trafikudviklingen i det nordjyske område og uheld i Limfjordstunnellen har vist, hvor sårbare nordjyderne er i forhold til den nuværende trafikafvikling.

I Dansk Folkepartis øjne er Egholmløsningen den bedste løsning. Det er klart, at der har været bekymringer for indvirkningen på det naturskønne område og dyrelivet i Limfjorden, i forhold til hvad byggeprocessen og etableringen af den 20 km lange motorvej vest om Aalborg via Egholm kommer til at føre med sig. Og selvfølgelig har der været mange borgere, der også er bekymrede for udsigten til øget trafikstøj og forurening.

Vi har lyttet rigtig meget til bekymringer fra brugere og landbruget og andre folk, der bor i området, om, hvordan den nye forbindelse vil påvirke adgangen til deres marker og om den potentielle ekspropriation af jord. Lokale erhvervsdrivende har ligeledes givet udtryk for en blanding af forventning og usikkerhed, idet nogle ser store muligheder i forbedret infrastruktur, mens andre naturligvis frygter de kortsigtede udfordringer under byggeriet. Vi har tillid til, at man i lovforslaget om den tredje Limfjordsforbindelse adresserer de her bekymringer tilstrækkeligt, og at der er lagt vægt på at implementere støjreducerende tiltag, beskyttelse af naturområdet og sikre en dialog med de lokale for at imødekomme deres behov og bekymringer under projektet.

Som indledningsvis nævnt er det en historisk dag i dag. Det er en stor dag for Nordjylland og sådan set også for hele Danmark. Over 50 års diskussion munder endelig ud i en løsning på den trafikale udfordring i Nordjylland, og det er efter min og Dansk Folkepartis opfattelse den bedst mulige løsning. Og med de ord kan jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Der er nogle projekter, der bliver mere relevante med tiden, og der er andre projekter, som bliver totalt irrelevante med tiden. Den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm er i udpræget grad i den sidste kategori. Tidens gang har givet anledning til at belyse Egholmforbindelsen, som den er. Det er en gammel fossil dinosaur skabt med magtfuldkommenhed, politisk manipulation, undertrykkelse af demokratiet og en tonedøvhed over for klima og miljø, der hører den sorte fossile fortid til. CO2-forbruget i forbindelse med anlæggelsen af projektet er opjusteret til næsten 0,5 mio. t.

Samtidig udgør linjeføringen en regulær massakre på en række bilag IV-dyrearter, der er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Det handler om ni flagermusarter; det handler om strandtudse; det handler om spidssnudet frø; det handler om mindst to ynglende hunoddere, som begge vil få deres reder smadret af en motorvejsbro; det handler om, at Egholm er et vigtigt hjemsted for lysbuget knortegås, hvor hele verdensbestanden befinder sig i Danmark om foråret, og en stor del af dem spiser ålegræs i vinterhalvåret ved Egholm, navnlig på det lave vand, hvor linjeføringen skal gå. Alle de dyr er beskyttet af EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, og det betyder, at man kun må true deres eksistens i området, hvis der ikke er andre muligheder for at bygge infrastruktur.

Her kommer vi jo ind på en af de ting, som er fuldstændig latterlig ved den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm, nemlig at der kun er gjort ynkelige og useriøse forsøg på at undersøge alternativer, der kan afhjælpe trafiktætheden. Derfor har borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen samlet over 100.000 kr. ind til en professionel udregning af de trafikale og samfundsmæssige konsekvenser ved en alternativ forbindelse gennem et ekstra tunnelrør. Der mangler 40.000 kroner, og derfor har vi i Alternativet støttet indsamlingen med 10.000 kr., og vi opfordrer Radikale Venstre, SF og Enhedslisten til at gøre det samme, da borgerbevægelsen regner med at have beregningerne færdige før afslutningen på lovbehandlingen.

Det er ikke kun EU's direktiver inden for arter, linjeføringen over Egholm overtræder. Beskyttelsen af drikkevandet, der er omfattet af vandrammedirektivet, er også udfordret. To særligt sårbare drikkevandsområder, der har været beskyttet mod forurening siden 1980, vil påvirkes negativt. De leverer drikkevand til en tredjedel af Aalborgs borgere.

Dertil kommer asbestproblematikken, som er et tema i sig selv. I områderne langs Limfjorden og i selve Limfjorden er der gigantiske asbestlossepladser, og nogle af dem skal gennemgraves i forbindelse med anlæggelsen af den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm. Asbestproduktionen har allerede haft hårde konsekvenser i form af dødelige kræftformer, der har ramt befolkningen i og ved Aalborg, og ingen ved endnu, hvad det medfører af asbestforurening af luft og grundvand, når man gennemgraver lossepladserne for at anlægge motorvejsbyggeriet. Ingen ved, hvor meget asbest der potentielt ender i grundvandet, i fjorden og føres med strømmen, eller hvor meget støv der igen blæser ind over Aalborg fra det gigantiske byggeri på en tør sommerdag. De politikere, der stemmer ja til linjeføringen over Egholm, risikerer at sende en sundhedsregning til fremtidige generationer i form af alle de kræftformer, som man kan blive ramt af ved at indånde eller indtage asbestfibre.

I dag er vi samlet, fordi det er Folketinget, der er vvm-myndighed på det her projekt. Det er ikke transportministeren, ikke Vejdirektoratet, det er os, der skal stå skoleret over for Europa-Kommissionen i forhold til negative påvirkninger af drikkevandet, af bilag IV-dyrearter, fuglene og Natura 2000-området. Men har vi viden nok? Transportministeriet fremsendte sit lovforslag d. 28. februar 2024, og først i sidste uge, for 5 dage siden, modtog vi Vejdirektoratets 177 siders lange høringsnotat vedrørende miljøkonsekvensrapporten. Her kritiserer Miljøstyrelsen, privatpersoner og organisationer rapportens indhold og påpeger fejl vedrørende bilag IV-arter, drikkevand og den trejde Limfjordsforbindelses påvirkning af vandløb, søer, fjorde og grundvand i forbindelse med grundvandssænkning.

I dag har transportministeren oplyst, at det er helt lovligt, at vi ikke har fået den information før i sidste uge, fordi der ikke står noget i vejloven om, at der skal foreligge et høringsnotat, inden loven fremsættes. Der står kun, at det skal være offentligt tilgængeligt. Men hvordan kan transportministeren så forholde sig til de ændringer i miljøkonsekvensvurderingen, der er indeholdt i Vejdirektoratets 177 siders notat, når man fremsætter loven, før han har læst den massive kritik fra Miljøstyrelsen, enkeltpersoner og organisationer? Hvordan skal befolkningen forholde sig? Hvordan skal vi folketingsmedlemmer forholde os? Så er miljørapporten og borgerhøringen jo bare totalt skuespil.

Hvis det skulle lykkes ministeren at få flertal fra en række ikkeinformerede partier til at gennemføre anlæggelsen af den tredje Limfjordsforbindelse, så tror jeg, det ville være klogt at overveje, hvem der ler sidst. For jeg er ret sikker på, at han trækker Danmark ind i en lang række EU-retssager. Der er næsten ikke grænser for, hvor mange EU-regler der kan være brudt i det her projekt.

Alternativet stemmer naturligvis nej til en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm, og vi beder nærmest på vores knæ om, om vi ikke kunne lave den østløsning, som befolkningen går ind for, og som er skånsom over for natur, klima og miljø.

Tak til ordføreren for talen. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg vil gerne rose ordføreren for en rigtig flot tale, som på kort tid oplister de her tonsvis af problemer, der er i det her lovforslag, både i forhold til miljø, klima og folkesundhed, og som netop med alvorstyngde og dramatik ligesom understreger alvoren i, at det er Folketinget, der er med til og er ansvarlig for den her lovgivning og de sandsynligvis store retsstridigheder, der vil være i forhold til EU-retten.

Det er jo også den her type af lovgivning, der skaber den her mistillid. Borgerne står jo derude og spørger sig selv: Er I i Folketinget fuldstændig ligeglade med, at der er en risiko for asbest i vores drikkevand, både arbejdsmiljømæssigt og i vores lokalområde? Er I fuldstændig ligeglade? Det skaber jo en grundlæggende mistillid hos borgerne, som jeg synes ordføreren på meget fornem vis får linet hurtigt op.

Som mit spørgsmål er bare: Vil ordføreren tage initiativ til en høring, sådan at vi i højere grad kan få mere information omkring det her, og så der er flere kollegaer, som måske – som nogle allerede er blevet nu – kan blive overbevist om, at den her proces er demokratisk uværdig? Der er så mange problemer, at selv om man synes, at det er vigtigt med en motorvej, så skal man stadig lytte til kritikken og finde en anden løsning.

Ordføreren.

Ja, fru Theresa Scavenius. Det vil jeg rigtig, rigtig gerne. Der er mange ting, vi skal have udboret, særlig det med asbesten. Jeg har talt med folk, der siger, at de har været med til at grave asbest ned der, hvor linjeføringen skal gå. Så der er asbest i linjeføringen. Jeg har talt med folk, der har dykket ned på bunden af Limfjorden og fundet asbest. Det passer ikke, at der ikke er asbest i de udgravninger og i den linjeføring. Det passer simpelt hen ikke, og det er vi nødt til at få bevis på.

Vi er også nødt til at få udboret, at der er en langt bedre vej, og det er den model, som flertallet af befolkningen går ind for. Formentlig reduceres trafiktætheden med 50 pct. mod 23 pct. med Egholmforbindelsen.Den er formentlig bedre samfundsøkonomisk, og den er da i sandhed både miljømæssigt, CO2-mæssigt og naturmæssigt langt bedre. Så vi er på vej til at lave en gigantisk skandale, som også Enhedslistens ordfører sagde, og det kan vi nå at rette op på. Så lad os da få en høring, hvor nogle af de mennesker, der ved mest om det her, kan få lov til at forklare os det ordentligt.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Nej. Den næste ordfører i rækken er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er lidt overrasket over at høre Alternativet her. De kritikpunkter, som bliver fremført i talen her, er jo alle sammen nogle, som er blevet undersøgt, og som er blevet tilbagevist. Da jeg sådan sad og kiggede ned i mine papirer og hørte, hvad der blev sagt fra talerstolen, så tænkte jeg: Kan det være Alternativet, der taler så grimt og så nedladende til andre mennesker?

Det her har været undersøgt siden 1973, og alene den nuværende linjeføring har været undersøgt tre gange. Der har været høringer. Der er embedsfolk, der har knoklet en vis del ud af bukserne for at gøre det så godt som muligt. Skal de så høre, at det er en gigantisk skandale, at det er ynkeligt, at det er magtfuldkomment, og at det er manipulation?

Altså, nu slog jeg lige op på Alternativets hjemmeside, hvor der står: »Mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati«. Hvilke af de her værdier er det, ordføreren bruger, når han taler så grimt om andre mennesker?

Ordføreren.

Det er bl.a. mod og gennemsigtighed. Det er typisk, at ordføreren rejser sig op og prøver at lave et karaktermord på Alternativet. Det har de socialdemokratiske ordførere gjort igen og igen, og det kan ordføreren glimrende fortsætte med.

Men hvis vi ser på den sag, som det her handler om, og jeg skal svare på ordførerens spørgsmål om, hvad der ikke er blevet undersøgt ordentligt, kan jeg sige, at det f.eks. er det med asbesten. Jeg har talt med mennesker, der har begravet den asbest der, hvor linjeføringen skal gå; jeg har set dykkere hente asbest op fra bunden af Limfjorden. Det bliver ordføreren nødt til at forholde sig til i stedet for at lave det sædvanlige karaktermord på Alternativet.

Spørgeren.

Jeg har stor respekt for engagementet i miljø og klima, og jeg har på ingen måde intention om at lave karaktermord. Jeg synes, at det er ordføreren, der taler meget, meget grimt og ned til de mange, mange mennesker, der har gennemført de her undersøgelser, til de folkevalgte borgmestre i de 11 kommuner, der anbefaler det her, og til regionen, der anbefaler det her.

Så jeg synes sådan set, at det er omvendt i forhold til det med karaktermord. Med hensyn til det om asbest vil jeg sige, at der jo er et notat, der beskriver, at man har undersøgt det, at man ikke har fundet noget, og at man har et beredskab, hvis det er, at der opstår noget undervejs.

Ordføreren.

Ordføreren har jo godt set, at den undersøgelse af asbest er blevet fuldstændig gennemhullet. Jeg har talt med de mennesker, som gerne vil have en østlig forbindelse. Det er faktisk et flertal i befolkningen. Hvorfor er det det i Nordjylland?Det er det jo. Det siger undersøgelse efter undersøgelse. Hvorfor er det, at regeringen for en gangs skyld ikke vil lande på benene og lave en harmonisk løsning sammen med flertallet af befolkningen, som sparer miljøet i forhold til naturødelæggelse og CO2-udledning, i stedet for at vi igen skal have sådan et projekt her, der bliver hamret igennem med alle de negative konsekvenser, det har?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Den politiske kamp mellem naturbeskyttelse og miljøregulering på den ene side og retten til at forurene på den anden side har altid været en central politisk kamp. Det er jo kampen mellem forskellige hensyn: Skal vi have nogle hurtige virksomheder, der er kan få deres varer hurtigere ud, eller skal vi beskytte vores natur og miljø? I 1980'erne og 1990'erne lykkedes det på baggrund af nogle store miljøskandaler ude i Europa at lave en hel masse international lovgivning om nogle konventioner, hvor man ligesom sagde, at naturen skal vægtes meget højt og beskyttes. Man lavede f.eks. et meget smukt dokument, der hedder »World Charter for Nature«. Det kom så senere ned i EU-direktiverne, og der havde vi en rigtig, rigtig stærk EU-regulering i forhold til at sige, at vi alle sammen har besluttet, at hensynet til natur og miljø er en meget, meget vigtig del af vores samfund. Det betyder ikke, at der ikke er andre hensyn, men det skal vægtes tungt.

Nu har vi så haft en politik i de sidste mange år, hvor man i højere grad i Danmark forsøger at udvande den her lovgivning, hvor vi har besluttet, at naturen og miljøet skal beskyttes godt. Derfor har man forsøgt systematisk at favorisere retten til at forurene frem for hensynet til miljø og natur. Det skete til at starte med, da Anders Fogh Rasmussen fjernede en hel masse miljøfaglige råd og nævn; det skete senere hen, man flyttede Miljøstyrelsen til Odense, og det gjorde, at hele administrationen blev stillet dårligere. Og der kommer så en ekstra indsats her, hvor man så netop siger, at det her ikke bare handler om, at vi er politisk uenige om politiske hensyn, men at det også handler om, hvordan den faglige kompetence er fordelt i vores administration. Det betyder, at det fra efter denne lovs vedtagelse, hvis loven ligesom også får præcedens andre steder, vil være sådan, at vi politisk kan beslutte en hel masse ting. Men vi har ikke de fagligt kompetente myndigheder, og derfor skal vi stoppe den her lovbehandling. Det nytter ikke noget, at vi gør Vejdirektoratet til miljømyndighed.

Det er vigtigt, at vi har de her, hvad hedder det, checks and balances i vores system, så der er forskellige myndigheder, som varetager forskellige hensyn. Derfor er jeg bare bekymret over den der magtforskydning, der sker, for der sker dels en magtforskydning fra hensynet til miljø og natur og klima til en ensidig fokus på transportpolitiske hensyn, dels en yderligere afdemokratisering forstået på den måde, at det også er kommunalbestyrelsens beslutningskraft, man inddrager her. Det vil sige, at man centraliserer rigtig meget af vores demokratiske beslutningskompetence i ét organ i ét Transportministerium.

Hvorfor er det så et problem? Jamen det viser alt i den her proces jo tydeligt. Ja, der har været masser af undersøgelser, der har været masser af processer, men de er jo ikke lavet fagligt kompetent. De bliver ved med at få kritik. Hvorfor kan vi ikke få en lovgivning i det her land, hvor vi kan være stolte af, at der bliver lavet nogle ordentlige undersøgelser, og at der bliver lyttet til dem, og så finder man løsninger inden for de rammer, sådan at alle hensyn bliver varetaget? Jeg tror ikke på, der er nogen i det her Folketing, der synes, det er en god idé, at man har en medarbejder, der skal møde asbest på arbejdet, eller at man skal få forurenet drikkevand. Jeg tror simpelt hen ikke på det. Så der går et eller andet galt i vores politiske proces. Og noget af det skyldes, at man har altså ikke lytter til den faglige kritik på politisk plan, men det handler også om, hvordan vi organiserer vores offentlige forvaltning.

Derfor synes jeg, det er meget vigtigt, at vi er kritiske over for den her afbureaukratisering, fordi det netop også handler om, at borgerne bliver afskåret fra deres klageret. Det er noget, vi også har set i forhold til Lynetteholmen, så igen er det her ikke en enlig svale. Det er en politisk bevægelse, vi ser, hvor man tilbageruller borgernes ret til at gøre indsigelse over for de politiske processer, der kommer til at være. Tilmed er der allersidst netop nævnt det her med, at når man indskrænker klageretten, er det en overskridelse af det, der hedder Århuskonventionen, som netop siger, at det er ekstra vigtigt med offentlig inddragelse og indsigt i den her type af processer, når det handler om miljø og natur. Men allervigtigst er det også, at man tilmed også har skrevet ind, at der ikke må kunne blive anlagt en retssag, hvis det har mange økonomiske konsekvenser. Det betyder, at hvis broen først bliver bygget, vil den aldrig nogen sinde kunne blive fjernet igen, heller ikke selv om den er EU-retsstridig.

Så på en eller anden måde er det sådan ligesom en fuld cirkel, hvor viden ikke bliver taget seriøst. Vi har myndigheder, som skal fjernes, for Vejdirektoratet skal have overmyndighed over andre myndigheder. Borgere og journalister skal ikke have rettigheder, og det har vi et andet lovforslag, vi lige har diskuteret tidligere i dag, om, nemlig om offentlighedsloven. Så jeg vil næsten sige, at Vejdirektoratet står tilbage som sådan en solkonge i det her samfund, som kan skalte og valte uden noget fagligt grundlag. På en måde synes jeg, det er lidt tragikomisk, at det ligesom er en demokratisk beslutning i et Folketing, hvor nogle borgere har valgt nogle repræsentanter i god tro og med tro på, at de vil varetage deres interesser – folkesundhed, miljø, hele den offentlige stat – og så har vi et Folketing, hvor man langsomt tilbageruller både borgernes rettigheder, men også de administrative praksisser. Det var ordene.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi er nu nået igennem ordførerrækken, og derfor giver jeg ordet til transportministeren.

Tak for det, formand. Tak for debatlysten i forbindelse med vores infrastrukturprojekter og i det her spørgsmål om den tredje Limfjordsforbindelse. Tak for alle bemærkningerne. Jeg har siddet og noteret i min sorte bog. Og det er ikke negativt at komme i den sorte bog; det er sådan set kun positivt.

Jeg vil starte et andet sted, nemlig med et lille citat. Det lyder: »Det andet spørgsmål, det ærede medlem hr. Peter Kristensen (Ålborg) rejste, var spørgsmålet om den tredje faste forbindelse imellem Ålborg og Nørresundby. Jeg forstod, at det, der interesserede det ærede medlem, var tidsspørgsmålet ...«

Man skulle måske ikke tro det, men det er et citat fra den daværende minister, der var ansvarlig for transporten, i en ordveksling i forbindelse med førstebehandlingen af anlægsloven for Limfjordstunnellen. Det var et lovforslag, som blev førstebehandlet her i salen den 25. oktober 1963. Så man kan konstatere, at man allerede dengang begyndte at drøfte den tredje Limfjordsforbindelse, altså for ca. 60 år siden.

Nu skriver vi 2024, og jeg er glad for, at vi nu omsider kan få taget debatten her i Folketingssalen om anlæg af den tredje Limfjordsforbindelse. I regeringen arbejder vi for et Danmark i geografisk balance. Derfor er det også vigtigt med god infrastruktur i hele landet. Det er en forudsætning for, at man kan bo og arbejde i alle dele af landet. Anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse er en kæmpe investering i infrastrukturen i Nordjylland. Det er en forbindelse, der både vil binde regionen og landet bedre sammen og give både erhvervslivet og danskerne mindre transporttid.

I forhold til hvorfor vi foreslår den tredje Limfjordsforbindelse via Egholm, vil jeg sige: Når man læser høringssvarene og visse indlæg i medierne og debatten i salen, må man jo forstå, at vi fravælger en lavthængende frugt, når vi ikke bare foretager en udbygning af E45 og anlægger en paralleltunnel til den eksisterende Limfjordsforbindelse. Det fremstår, som om man kan få det hele for det halve med en paralleltunnel, så hvorfor vælger vi så ikke den løsning? Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapport fra 2011 indeholder en vurdering af tre linjeføringer: en linjeføring via Egholm, en linjeføring via Lindholm og en østlig linjeføring. Vejdirektoratets faglige indstilling efter den offentlige høring dengang lød bl.a.:

»Vejdirektoratet anser Østforbindelsen – med en ny paralleltunnel øst for Limfjordstunnelen og med udbygning af E45 mellem Sønderbro Indføringen og Motorvejskryds Vendsyssel - som en mindre hensigtsmæssig løsning end Egholmlinjen, da størstedelen af den fjordkrydsende trafik i så fald vil være koncentreret omkring Limfjordstunnelen. En udbygning som i Østforbindelsen vil desuden medføre, at der sker en væsentlig mindre trafikal aflastning af Limfjordsbroen og Aalborgs bymidte end med Egholmlinjen.

Ud fra en samlet afvejning af de trafikale, miljømæssige og økonomiske hensyn er det Vejdirektoratets vurdering, at Egholmlinjen er den mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede løsning til en 3. Limfjordsforbindelse.«

Politisk valgte man i 2012 på baggrund af indstillingen at fravælge en linjeføring via Lindholm. I 2013 blev det politisk aftalt, at Vejdirektoratet skulle foretage opdaterede trafikberegninger af konsekvenserne af de to tilbageværende linjeføringer. På baggrund af de opdaterede trafikberegninger konkluderede Vejdirektoratet i 2014, at disse ikke ændrede på Vejdirektoratets indstilling om, at det vil være mest hensigtsmæssigt at anlægge en tredje Limfjordsforbindelse via Egholm.

Selv om der er gået tid siden Vejdirektoratets vurderinger i 2014, er det fortsat den faglige vurdering, at det er forbindelsen via Egholm, der er den bedste løsning. Så der er gode, faglige begrundelser for den linjeføring, vi i dag drøfter anlægsloven for. Der er desuden også politisk opbakning til projektet fra samtlige nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Jeg mener derfor, at vi samtidig skylder nordjyderne at træffe en beslutning.

I regeringen er vi ikke i tvivl om, at vi mener, at det er et godt projekt, som vil gavne mange danskere og erhvervslivet. Forbindelsen vil bidrage til at binde landet bedre sammen og skabe et land i en bedre balance. Derfor er den tredje Limfjordsforbindelse et godt og vigtigt projekt.

Men det er ikke et projekt, som kun vil være godt for fremkommeligheden. Med projektet får vi også mere natur. Der bliver skabt i alt 119 ha ny natur med bl.a. eng, mose, skove og søer og 9 ha fredskov, og 62 ha landbrugsjord bliver taget ud af drift til eng. Der etableres et 21 ha stort naturområde på den sydlige del af Egholm. Området skal være et uforstyrret naturområde med våde naturtyper, gunstige betingelser for, at odderen kan søge føde og sprede sig. Projektet vil også medføre en permanent reduktion i udledning af kvælstof til Limfjorden, fordi landbrugsarealer bliver til nye naturområder eller vejarealer.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse hermed. Tak for ordet.

Tak til ministeren for talen. Der er en række ordførere, der har meldt sig på banen. Den første er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Der er jo en hel masse ordførere her i dag, som har sagt, at de har tillid til Transportministeriets vurdering i forhold til tal og undersøgelser osv. Så jeg har bare et spørgsmål i forhold til asbestdelen: Kan ministeren garantere de ordførere, at der ikke bliver fundet asbest i forbindelse med anlægsprojektet?

Nej.

Er det så ikke noget, som ordførerne skal oplyses om i forbindelse med det her projekt? For der siger man jo, at det ikke er der, og det er det, som de baserer deres stemme på. Så det er da en meget vigtig information, som jeg håber at de andre ordførere lytter til, og så må vi jo bore mere i det. For jeg står også her med noget fotodokumentation fra høringssvarene, som jeg kan gå op og aflevere til dig, hvis du ikke selv har fået det printet ud. Så har jeg i tillæg til det et spørgsmål netop omkring, hvordan I, når Vejdirektoratet får samlet al myndighed i forhold til miljøhensyn, så sikrer den faglige kompetence til det.

Så er det ministeren. Men jeg skal lige minde om, at vi omtaler hinanden i tredjeperson. Værsgo til ministeren.

Jeg synes egentlig, at der er blevet redegjort rimelig præcist i forhold til spørgsmålet om asbest. Man altså, finder vi asbest på land, skal vi håndtere det, som man nu skal og bør, og vi ved, at der er flere asbestdeponier i området deroppe, så jeg kan ikke garantere, at vi ikke vil finde noget som helst asbest. Men der er blevet redegjort skriftligt for, hvorledes det er blevet håndteret.

I forhold til det sidste spørgsmål om det med Vejdirektoratet som ansvarlig myndighed vil jeg sige, at naturligvis er det Vejdirektoratet ligesom ved alle andre projekter. Det skal ikke være anderledes med det her projekt. Det ville være mærkeligt at sætte f.eks. Banedanmark ind i forbindelse med sådan et tunnelprojekt her.

Den næste i spørgerækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Ministeren refererer til en undersøgelse fra 2011 omkring en alternativ løsning. Med den fart tiden går, er det jo en oldnordisk undersøgelse. Jeg ved lidt om den. Det var en undersøgelse, hvor man undersøgte tolv spor, og den blev prismæssigt sat alt for højt, sådan at den på papiret blev totalt urentabel. Det var jo ikke en seriøs undersøgelse.

Hvis det gør noget, at vi træder ind i nutiden, så er det i dag, at Danmarks to fremmeste trafikforskere har en artikel i Ingeniøren, hvor de siger, at den samfundsmæssige forankring i det projekt er for lav, og at man kan lave et ekstra tunnelrør meget billigere og meget bedre. Det er ikke den gamle løsning, som der bliver refereret til hele tiden, men en ny løsning. Det går jeg ud fra at transportministeren har kigget nøje igennem. Hvad er transportministerens konklusion på den nye løsning af en alternativ forbindelse?

Ministeren.

Jeg kan godt blive en lille smule provokeret af, at når vi har undersøgt det her for plus/minus 100 mio. kr., står hr. Torsten Gejl og sætter spørgsmålstegn ved, om man har lavet et grundigt arbejde. Jeg synes faktisk, det er på grænsen til at være uartigt, især når ordføreren så påstår, at hvis bare lige vi kan få 140 mio. kr. plus og så foretage lidt trafikberegninger her til efter sommerferien, så er alt godt. Jeg synes, det er useriøst, og jeg synes, det er under lavmålet; det må jeg indrømme. Jeg synes ikke, det er værdigt.

Man kan godt tage udsagn, projekter osv. ud af en sammenhæng og så kigge på f.eks. tunnelforbindelsens kapacitet lige nøjagtig, hvis alt spiller, lige nøjagtig under fjorden uden at skele til opland osv., men det kan man jo ikke, hvis man er ansvarlig beslutningstager.

Ordføreren.

Minister, hvordan føles det at stå og argumentere for en løsning, som er så naturødelæggende og CO2-udledende og miljøødelæggende og dyr, når der er en løsning undervejs, som heldigvis vil blive dokumenteret, fordi det har borgerne selv været nødt til at bruge 140.000 kr. på i den her måned? Hvordan føles det at stå og argumentere for en løsning, der er så ringe, og når så mange borgere og så stort et flertal af borgerne vil have den løsning, som aflaster med 50 pct. i stedet for 23 pct. og formentlig har en bedre samfundsøkonomi og i sandhed har en bedre miljø-, klima- og naturmæssig påvirkning?

Ministeren.

Hvis man var odder, skulle man jo være glad for den her løsning. Odderen får jo f.eks. markant bedre vilkår og forhold, end de har i dag. Så jeg tror faktisk, at hvis jeg var ordfører, ville jeg se mere positivt på, hvad der er af potentialer og muligheder for at skabe helt unik natur, som vil blive et tilløbsstykke; det er jeg ikke i tvivl om. Det prioriterer man også som en del af projektet. Det skal ikke være tilgængeligt, fordi det skal være uberørt, men der er ingen tvivl om, at det vil blive langt mere attraktivt for en lang række arter, end det er i dag.

Den næste spørger er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Tak for talen, og tak for svar på de mange spørgsmål, jeg har sendt over til ministeren her i de seneste måneder. Jeg kan næsten forudsige svaret på mit spørgsmål, fordi ministeren var lidt inde på det i sit svar til hr. Torsten Gejl. Men ikke desto mindre er jeg nødt til at spørge, nu jeg er tullet op på talerstolen selv. Den oprindelige plan var jo – det har ministeren skrevet i et svar – at det skulle fremstilles til efteråret. Man så på at fremrykke det til februar, hvilket man jo havde gjort, hvis ikke der var behov for yderligere analyser. Noget i den dur var svaret dengang. Jeg vil jo så mene, at der er behov for yderligere analyser. Jeg har i hvert fald et række spørgsmål, jeg har brug for at få afklaret. Jeg kunne som andre også godt tænke mig at få lavet nogle modelberegninger af den alternative linjeføring, så vi i det mindste er klogere.

Så mit spørgsmål til ministeren er ganske simpelt, om ministeren kunne være indstillet på, at vi udskyder til efteråret, som det oprindelig var planen, så vi kan få svar på de her spørgsmål og derved træffe et oplyst valg.

Ministeren.

Altså, man kan i hvert fald ikke beskylde os for, at man ikke træffer den her beslutning på et oplyst grundlag. Og jeg beklager: Ordføreren kan jo ikke få de beregninger, som ordføreren kunne tænke sig, i hvert fald ikke når man sådan hører, hvad der er rystet ud af ærmet af ønsker, hverken for de 140.000 kr. eller til efteråret. Så hvis man vil kigge på samfundsøkonomiske konsekvenser ved en helt ny forbindelse, er det jo udmærket, hvis man ønsker at forpurre projektet eller i hvert fald udskyde det, men det er ikke noget, man kan levere til efter sommerferien. Det her er som sagt undersøgt særdeles grundigt.

Jeg har forståelse for, hvis man får ondt i maven, når man skal træffe beslutningen. Jeg har også forståelse for, at det kan være svært, men jeg synes ikke, man kan gøre det på et bedre oplyst grundlag. Og det er jo ikke sådan, at vi ikke fortsætter vores tætte arbejde med miljømyndigheder osv., ligesom vi har gjort indtil nu, og man skal måske bemærke, at Miljøstyrelsen også har repliceret på det resumé og de høringer, der har været, at de ikke har nogen væsentlige indvendinger til materialet på nuværende tidspunkt. Men det ændrer ikke på, at de løbende vil blive inddraget i processen.

Ordføreren.

Tak for det. Det tog jeg som et nej. Men de beregninger, jeg taler om, er ikke en fuld vvm på flere år. Det er at få lavet de trafikale modelberegninger og få lavet et samfundsøkonomisk overslag – og det siger klogere folk end jeg tager 2-3 måneder og kan gøres for et par 100.000 kr. – så vi har noget at stå på i forhold til den alternative linjeføring. Det er det, jeg beder om, ikke et eller andet stort forkromet 4-årigt projekt. Og så har ministeren selvfølgelig ret i, at hvis det viser sig at være det kloge at gøre, vil det selvfølgelig forsinke processen. Men jeg vil så mene, at det er det værd, hvis det faktisk viser sig at være bedre end det forslag, der ligger nu.

Ministeren.

Jamen jeg har jo svaret ordføreren skriftligt uddybende på, at det agter jeg ikke at gøre, og jeg har også forsøgt at uddybe det flere gange, men jeg er ikke sikker på, at det skaber en fælles forståelse. Men altså, der har været tale om et projekt, der er blevet fordyret osv. Det er ikke blevet fordyret, siden Radikale Venstre lagde stemmer til den her linjeføring. Det er blevet prisfremskrevet, og der var en høj inflation. Det udleder ikke mere CO2. Der er kommet nye beregningsmodeller, som gør, at vi mere præcist kan sige, hvor CO2'en kommer fra, sådan at det ikke bare er vejgodstransport, vi registrerer det som, men nu kan vi i højere grad lægge det ud. Det er sådan set fedt. Det er godt.

En ordfører nævnte, at det har kostet en minister livet. Ja, det var faktisk, fordi ministeren dengang henviste til, at der kommer noget, der er endnu bedre, som vil være mere retvisende. Og det er kommet nu, og det er godt. Det skal vi glæde os over.

Tak for det. Den næste spørger i rækken er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil spørge ministeren om, hvor mange høringssvar der er kommet.

Ministeren.

Der er kommet mange. Hvis jeg skulle frasortere dem, der har sendt ind to eller tre gange fra samme husstand, ved jeg ikke, præcis hvad tallet er. Men der har været mange.

Ordføreren.

Vi er enige om, at der er [Lydudfald] mindst 4.000 eller sådan noget, ikke? Mit spørgsmål går på, hvordan ministeren opfatter det, at der er så mange høringssvar. Er det bare kværulanter, eller er det folk, som har en viden, eller folk, der har en holdning, som de mener det er vigtigt at beslutningstagerne bliver gjort bekendt med?

Ministeren.

Jeg blander mig ikke i, hvorfor man sender et høringssvar. Men der er privatpersoner, som bliver personligt påvirket; det er jo én kategori. Der er også interessenter, altså interesseorganisationer, som sender ind, som er imod projektet; det er en anden kategori. Så er der også professionelle aktører, som ønsker at berige os med viden, som de sidder inde med; det er en tredje gruppe. Det er helt almindeligt i forbindelse med infrastrukturprojekter, at især dem, der bliver påvirket, selvfølgelig er kede af det. Derfor er det vores opgave at tage så mange hensyn som overhovedet muligt i forhold til støj og andre hensyn.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet nu, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)