Boligudvalget 2023-24
L 111
Offentligt
2837796_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1745
Doknr.
832941
Dato
13-03-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 23. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
6 til L 111 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
”Er ministeren enig i, at den seneste højesteretsdom, sag BS-25027/2023-
HJR, afsagt den 8. februar 2024, hvor en andelsboligforening bliver
erstatningsansvarlig, fordi der er sket et salg, hvor bestyrelsen var klar over, at
prisen ville have været højere, såfremt sælger havde ventet, også kan give
andelsboligforeninger udfordringer, når vurderingerne nu kan blive op til 3 år
gamle, og forskellen
mellem de to vurderinger kan være markante?”
Svar:
Dommen fastslår bl.a., at en andelsboligforenings bestyrelse har pligt til
inden godkendelse af en overdragelsesaftale - at informere den sælgende
andelshaver om mulige forhøjelser af andelsværdien på den førstkommende
generalforsamling samt, hvis der er hjemmel hertil i foreningen, at orientere om
muligheden for at vedtage en prisreguleringsklausul for at tage højde for en
sådan mulig forhøjelse.
Lovforslaget indebærer, at en valuarvurdering kan anvendes i op til tre år. En
andelsboligforening har ikke pligt til at indhente en ny valuarvurdering i denne
periode, selvom der er en formodning om, at ejendommens værdi er steget.
Konsekvensen af dommen for andelsboligforeninger, der anvender en
valuarvurdering i tre år er, at bestyrelsen er forpligtet til at informere en
sælgende andelshaver, hvis ejendommen er værdisat højere i den nye
valuarvurdering, og dette kan medføre, at andelskronen øges på den
kommende generalforsamling.
Det er ikke ministeriets vurdering, at dommen vil give særlige udfordringer i de
andelsboligforeninger, der bruger en ældre valuarvurdering til fastsættelse af
andelsværdien.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1