Boligudvalget 2023-24
L 111
Offentligt
2837781_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1745
Doknr.
832941
Dato
13-03-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 23. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
2 til L 111 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Er ministeren enig i, at såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil
konsekvensen af en valuarrapport hvert 3. år, hvor efterspørgslen vil være
meget høj, ikke kun være, at prisen for valuarrapporten vil stige ganske
betydeligt, men også at der måske slet ikke er nok valuarer til at vurdere
ejendommene, og der således ikke vil være den store gevinst for
andelsboligforeningerne i en vurdering hvert 3. år, hvorved en del af formålet
med den nye lov slet ikke opnås?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen hentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Lovforslaget er baseret på anbefalinger fra Udvalg om
andelsboliglovens
værdiansættelsesprincipper, som blev nedsat i forbindelse med, at Folketinget
vedtog en afskaffelse af de offentlige vurderinger af erhvervsejendomme,
herunder andelsboligforeningsejendomme. Udvalget var sammensat af de
væsentligste interessenter på området, herunder Dansk
Ejendomsmæglerforening. I udvalgets rapport fra december 2021 anfører
udvalget, at det vil være forsvarligt at forlænge valuarvurderingernes gyldighed
med op til 2 år. I denne vurdering indgik blandt andet også hensynet
til ”at
opretholde et marked for valuarvurderinger med valuarer, der besidder den
fornødne faglige kvalitet”.
En vurdering af lovforslagets betydning for markedet for valuarvurderinger er
imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed, da der er flere modsatrettede
effekter i spil, som er vanskelige at vurdere størrelsen af.
Som det fremgår af lovforslaget økonomiske bemærkninger, er det
vurderingen, at en stor del af de andelsboligforeninger, som i dag benytter en
valuarvurdering (svarende til ca. 70 pct. af andelsboligerne), også fremover vil
vælge at indhente en årlig valuarvurdering. På den måde har de en aktuel
ejendomsvurdering i tilfælde af, at en bolig i foreningen skal sælges. Det vil
især være tilfældet for andelsboligforeninger i de større byer, hvor de fleste
andelsboliger er beliggende, hvor der er flest handler med andelsboliger, og
hvor der oftere sker større udsving i de generelle ejendomspriser.
1
 L 111 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren vil redegøre for, hvad det forventeligt vil betyde for prisen på og adgangen til valuarvurderinger, når der i det andet år efterspørges langt færre valuarrapporter end i det tredje år
2837781_0002.png
Lovforslaget skal ses i lyset af, at der for andelsboligforeningsejendomme ikke
er foretaget en almindelige offentlig ejendomsvurdering efter 2012. Det har
øget incitamentet for andelsboligforeninger til at vælge valuarvurderingen i
stedet for den offentlige vurdering som værdiansættelsesprincip, hvilket har
bidraget til en betydelig stigning i efterspørgslen efter valuarvurderinger.
Antallet af årlige valuarvurderinger er således steget fra ca. 1.700 vurderinger i
2014 til ca. 3.900 vurderinger i 2022. Det svarer til en stigning på ca. 2.200
årlige vurderinger, jf. lovforslaget økonomiske bemærkninger.
Det er vurderingen, at på trods af denne betydelige stigning i antallet af årlige
vurderinger, så har markedet tilpasset sig således, at der har været
tilstrækkeligt med kvalificerede valuarer til at foretage vurderingerne.
Det må forventes, at antallet af andelsboligforeninger, der vælger at benytte en
valuarvurdering, vil fortsætte med at stige. Det skyldes, at en del af de
foreninger, som benytter anskaffelsesprisen som værdiansættelsesprincip
(svarende til ca. 12 pct. af andelsboligerne) har afventet en opdateret offentlig
vurdering. En del af disse forventes nu at gå over til en valuarvurdering, da det
nu er afgjort, at der ikke kommer en ny offentlig vurdering. Der vil formentlig
være forskel på, hvornår de forskellige andelsboligforeninger vælger at overgå
til at bruge valuarvurderinger. Derfor vil de andelsboligforeninger, der vælger at
overgå til valuarvurdering, men kun får lavet en hvert tredje år, ikke
nødvendigvis efterspørge vurderinger i samme år.
Det er styrelsens vurdering, at der ikke vil være den store sammenklumpning af
efterspørgslen efter valuarvurderinger, som nogle aktører forudser. Det
skyldes, som nævnt, dels en forventning om, at et stort antal
andelsboligforeninger fortsat vil indhente en årlig vurdering. Dels at det
forventes, at der fortsat vil ske en bevægelse mod flere valuarvurderede
foreninger, hvor den nye efterspørgsel vil sprede sig ud over årene. Der vil
derfor også fremover løbende blive indhentet nye valuarvurderinger, og disse
vurderinger forventes prismæssigt ikke at adskille sig væsentligt fra i dag. Det
er dermed forventningen, at man med lovforslaget sikrer formålet om, at
andelsboligforeninger også fremover skal kunne vælge mellem
værdiansættelsesprincipper, som henvender sig til de forskellige typer af
andelsboligforeninger (store og små andelsboligforeninger, yngre og ældre
andelsboligforeninger, beliggende i eller uden for de større byer).”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2