Albertslund, den 6. marts 2024
Folketingets Boligudvalg
Notat vedr. lovforslag 111 om værdiansættelse af andelsboliger.
L111
1
om ændring af værdiansættelsesprincipperne i andelsboligloven er ventet med længsel af mange
andelsboligforeninger, der ser frem til en forhåbentlig snarlig vedtagelse i Folketinget.
Jeg følger, som mangeårig formand for en andelsboligforening, dagligt med i behandlingen via
Folketingets glimrende abonnementsordning. I den forbindelse er det faldet mig for brystet, at nogle af de
udsagn, der fremgår af materiale fra nogle af de personer og organisationer, der har haft foretræde for
udvalget, ikke er holdbare. Det gælder ikke mindst STAD Valuars meget bombastiske overskrift om
lovforslaget som ”… EN BOMBE UNDER ANDELSBOLIGMARKEDET”
2
.
Jeg tillader mig derfor med dette notat, at kommenterer nogle af disse udsagn.
Indledningsvist vil jeg påpege, at det en valuarvurdering skal vise er den kontante handelsværdi som
udlejningsejendom, ”… der defineres som det kontantbeløb, som ejendommen skønnes at kunne sælges
til i en handel mellem en villig køber og en villig sælger i en armslængdetransaktion, efter passende
markedsføring, og hvor parterne har handlet kyndigt, fornuftigt og uden tvang…”
3
.
De offentlige ejendomsvurderinger frem til og med 2012 skulle fastlægge det samme, så i princippet
burde en forenings ejendomsvurdering og valuarvurdering være ens. Vurderingen er dog ikke en eksakt
videnskab, så der kan være signifikante forskelle mellem såvel den offentlige vurdering som de
vurderinger forskellige valuarer kommer frem til.
En valuarvurdering
4
skal udtrykke dagsværdien af andelsboligforeningens ejendom på vurderingsdagen,
og anvendes som sådan i foreningens årsregnskab.
Valuarvurderingen vil derudover, medmindre foreningen benytter en ”fastholdt valuarvurdering” fra før 1/7
2020, indgå i opgørelsen, efter tillæg af øvrige aktiver og fratrækning af passiver, af den egenkapital, der
kan udmøntes i andelskronen. Foreningen kan vælge at udmønte 100% af egenkapital/andelsværdien
men veldrevne foreninger vælger typisk at afsætte en reserve/buffer til fremtidigt vedligehold, markeds
fluktuationer m.v.
Andelskronen er væsentlig for andelshavere, der står foran at sælge deres andel, mens den for de
andelshavere, der bliver boende, kun har interesse, hvis de skal pantsætte andelen for at låne penge til
f.eks. nyt køkken eller badeværelse.
Ejendommens værdi er væsentlig for andelsboligforeningen hvis den står foran større
vedligeholdelsesopgaver eller andet, der betyder at den skal omlægge eller ny optage realkreditlån. I den
forbindelse vil det også have betydning hvor velpolstret foreningen er i form af reserver/buffere, der ikke
er udmøntet i andelskronen.
Problemerne i STAD Valuars indlæg [Bilag 7] starter allerede på side 1, i 4. afsnit, 1. punktum hvor det
hævdes ”En af lovens formål er at spare andelsboligforeningerne for at skulle bekoste en årlig
valuarvurdering hvis man som forening har valgt dette vurderingsprincip.” Dette postulerede formål
hænger ikke sammen med virkeligheden.
1
2
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L111/bilag/1/2828625.pdf
fremover [L111]
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L111/bilag/7/2831343.pdf
- overskrift fremover [Bilag 7]
3
L111 side 3, 2. spalte, uddrag fra 2. punktum i sidste afsnit.
4
https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/2022-10/Regnskabsvejledning-for-
andelsboligforeninger_TA.pdf
- fastslår på side 11,4. afsnit at en offentlig vurdering ikke kan anvendes
som udtryk for dagsværdien i et årsregnskabs balance.