Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Ændring af værdiansættelsesprincipper).

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 22.02.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Som boligordfører for Socialdemokratiet af det en stor fornøjelse at stå her i dag og præsentere vores holdning til ændring af loven om andelsboligforeningernes vurderingsprincipper.

Dette lovforslag er resultatet af en lang og omfattende høringsproces, hvor der har været input fra en bred vifte af interessenter, herunder Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ejendomsmæglere, advokater, revisorer samt en række engagerede borgere. Det er et rigtig godt stykke arbejde, som har resulteret i dette lovforslag, som i min optik skal skabe nogle gode og trygge rammer for vores mange gode andelsboligforeninger rundtom i landet.

Dette lovforslag udspringer af afskaffelsen af den offentlige ejendomsvurdering af erhvervsejendomme, herunder andelsboilgejendomme, som blev vedtaget tilbage i 2021, og det imødekommer konsekvenserne for de andelsboligforeninger, der anvender den offentlige ejendomsvurdering som værdiansættelsesprincip. Derfor er jeg glad for, at vi med lovforslaget her får givet andelsboligforeninger flere muligheder for at værdiansætte deres ejendomme.

Lovforslaget indeholder to ændringer. Den første er en forlængelse af gyldigheden af valuarvurderinger fra 18 til 42 måneder. Det hjælper de mindre foreninger, som ikke har råd til en ny valuarvurdering hvert år, og som har langt imellem salg af boliger. Den anden del giver mulighed for nettoprisindeksering af offentlige vurderinger, så værdien af andelsboligejendomme kommer til at følge den almindelige prisudvikling, så værdien af ejendommen ikke bliver udhulet. Så i fremtiden vil dette lovforslag, hvis vedtaget, give andelsboligforeningerne mulighed for større frihed til at vælge deres egen vurderingsform for deres ejendomme.

Dette lovforslag har været fremsat før, og derfor er vi i Socialdemokratiet glade for, at vi nu giver ro til dem, der bor og lever i de mange dejlige andelsboliger rundtom i landet. Med disse bemærkninger vil jeg sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bang fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, vi drøfter i dag, vedrører de værdiansættelsesprincipper for vores andelsboligforeninger. Det er noget, der har stor betydning for den enkelte andelshaver, ligesom det har betydning for andelsboligforeningerne, og det gælder ikke mindst, når større vedligeholdelsesarbejder i en andelsboligforening skal planlægges. Særlig centralt er det selvsagt ved køb og salg af andele. Ingen har lyst til at købe for dyrt, og ingen har lyst til at sælge deres hjem for billigt. Sådan har de fleste af os det nok.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde fået ét vurderingsprincip, der gjaldt alle andelsboligforeninger. Vi taler politisk evig og altid om at få ryddet op i lovgivningen, således at reglerne er lettere at navigere i, lettere at forstå, men ofte viser det sig sværere end som så. Det gør det også, når det gælder værdiansættelsesprincipper for andelsboliger, hvor forhold som foreningernes geografiske beliggenhed, størrelser og alder spiller ind, ligesom det for et flertal i nogle andelsboligforeninger er væsentligt at fastholde et særligt ideologisk udgangspunkt. Nu er vi heldigvis landet på en løsning, hvor der tages højde for netop de forskelligheder – en løsning, hvor vi giver muligheder og mindre bøvl til andelsboligforeningerne i stedet for begrænsninger.

Det er alt sammen i tråd med anbefalingen fra et flertal i Udvalg om andelsboliglovens værdiansættelsesprincipper. Det er nogle lange ord, vi skal kunne her. Udvalget har i arbejdet vejet hensynet til at begrænse andelsboligforeningernes merudgifter ved at indhente valuarvurdering op imod et ønske om retvisende valuarvurderinger. Balancen er, at andelsboligforeningerne får mulighed for at forlænge gyldighedsperioden for deres valuarvurderinger fra 18 til 42 måneder. Det sparer bøvl for de frivillige andelshavere, der sidder i andelsboligforeningernes ledelse, og det sparer andelshaverne penge, når valuarvurderingerne skal udarbejdes knap så ofte. Det giver rent ud sagt mening. Det er naturligvis forudsat, at den værdi, der til enhver tid bruges fra en valuarvurdering, er korrekt, når man skal ansætte andelsværdien.

Et andet element er, at de andelsboligforeninger, der ikke gør brug af den offentlige ejendomsvurdering, kan regulere værdien, så den følger den almindelige prisudvikling. Nævnt er også en anbefaling fra Udvalg om andelsboliglovens værdiansættelsesprincippers arbejde. Det er også nødvendigt at sige, at de forbedringer, vi nu skaber for andelsboligforeningerne, har konsekvenser for de valuarer, der udarbejder valuarvurderingen. Når vi politisk lemper reglerne for, hvor ofte en andelsboligforening skal have udarbejdet en valuarvurdering, giver det selvsagt mindre arbejde nu og her til dem, der har specialiseret sig på området.

Når det er sagt, hører det også med til fortællingen, at markedet for valuarvurderinger det seneste års tid er vokset løbende. Flere og flere andelsboligforeninger har valgt valuarvurdering til som værdiansættelsesprincip. 60 pct. af andelsboligerne svarende til 121.500 boliger er beliggende i foreninger, der anvender valuarvurderinger, og tallet er stigende. I hovedstadsområdet er procentsatsen nok ikke overraskende højere. Her ligger tallet på 72 pct., og det er stigende. Derfor har jeg også en klar forventning om, at man fra ministeriets side kommer til at følge udviklingen tæt, så andelsboligforeningerne bliver ved med at have adgang til det nødvendige antal valuarer – valuarer, der er veluddannet til opgaven og arbejder seriøst med området. Det er vigtigt.

Med de bemærkninger vil jeg på vegne af Venstre sige tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg har glædet mig til i dag, og jeg må indrømme, at jeg også har set frem til det i lidt lang tid, fordi det her jo er et lovforslag, som også nåede at blive fremsat i 2022. Men jeg har glædet mig til at diskutere det i dag, fordi andelsboligtanken fylder meget i SF, og det er også tydeligt, at den er udfordret.

Oprindelig var det idéen om en boligform, hvor man havde en pris, der var til at leve med, at man havde en sikkerhed for, at man ikke skulle se ind i uoverskuelige prisstigninger, at der var et fællesskab i foreningen, og at man havde en trædesten ind på ejermarkedet, hvis man kom fra lejemarkedet.

Desværre er det blevet tydeligt, at den vision for andelsboligmarkedet er voldsomt udfordret i de her år. Store prisstigninger, ikke mindst på grund af de mange valuarvurderinger, har gjort, at andelsboligmarkedet er blevet for færre mennesker, og at de har fulgt den generelle prisudvikling på boligmarkedet. Formålet med andelsboligerne som et boligalternativ, der skulle tilbyde en stabil og forudsigelig boligøkonomi, hvor man kunne træde ind på ejermarkedet, selv om man ikke kom fra meget velhavende kår, er udfordret.

Det her lovforslag er så fint. Det har to elementer, som ikke sikrer os mod de uregulerede prisstigninger, som ikke sørger for, at vi kan klare eller leve op til den samlede vision for andelsboligmarkedet, men som er fine små bidrag til at sikre et lidt bedre andelsboligmarked og et lidt mere reguleret andelsboligmarked.

Der er ingen grund til at kræve nye valuarvurderinger hvert eneste år. Det er en unødvendig udgift for de små foreninger, og vi støtter derfor i SF, at man ændrer det, så de kan gælde op til 3 år. Det er lovforslagets ene element.

Det andet er en nettoprisindeksering, som er de offentlige ejendomsvurderinger, som er et godt alternativ til en valuarvurdering. Det er klart, at når man har haft fastfrosne offentlige vurderinger siden 2012, er der rigtig mange, der har været tvunget til at gå over på en valuarvurdering for at følge med de udgifter, der var i foreningen, men også følge med det boligmarked, der ellers var. Når vi nu giver mulighed for en nettoprisindeksregulering, gør vi, at flere kan forblive på den offentlige vurdering af andelsboligforeningen, som mange derude synes er et rart alternativ til valuarvurderingen. Det synes vi er fornuftigt. Vi kunne godt ønske, som det også er anført i nogle af høringssvarene, at det også gjaldt for foreninger, som brugte anskaffelsessummen som prissætning, at man her kunne nettoprisindeksregulere dem.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at lovforslaget er kommet så sent, og det er også ærgerligt, at det ikke indeholder alle de elementer, vi mener er nødvendige for at regulere andelsboligmarkedet.

Vi støtter lovforslaget, men vi havde håbet på, at man tog mere ambitiøst fat på andelsboligmarked. Jeg ved, at vi er mange her i salen, som ønsker byer med plads til alle og også tror på, at andelsboligen kan og skal være et billigere alternativ til ejerlejligheder. Derfor synes vi, at vi skal sætte os og få kigget på nogle af de forslag, som ikke er en del af det her lovforslag, men som er afgørende for at regulere andelsboligmarkedet. Det er et uddannelseskrav i forhold til valuarerne. Det er at afgrænse, hvordan man kan lave en valuarvurdering, hvilke renter man kan sætte for altid at presse priserne op. Nogle af de elementer er det afgørende at få kigget på for at sikre, at valuarvurderingerne ikke stikker af med det andelsboligmarked og den fine vision, der var for et boligmarked, som var en trædesten ind på ejermarkedet.

Men med det vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Det næste er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med dette lovforslag foreslås det at ændre to ud af tre værdiansættelsesprincipper for andelsboliger. For det første foreslås det, at gyldighedsperioden for valuarvurderinger, som bruges til at fastsætte andelsværdien, forlænges fra 18 til 42 måneder. For det andet foreslås det, at ejendommens værdi, som bruges til at bestemme andelsværdien, fremover kan sættes til den senest ansatte ejendomsværdi reguleret efter udviklingen i nettoprisindekset.

I Liberal Alliance mener vi, at det giver god mening, at andelsforeninger, der i dag anvender valuarvurderinger i forbindelse med værdiansættelse, kan få valuarvurderet deres ejendom sjældnere, hvis de ønsker det. Derudover mener vi, at det er positivt, at de foreninger, der i dag anvender ejendomsværdien i forbindelse med værdiansættelse, kan nettoprisindeksere værdien, således at ejendommens værdi følger udviklingen i indekset.

Selv om vi er positive over for forslaget, mener vi, at forslaget burde have været i høring igen, efter det blev fremsat den her gang, for, at vi som beslutningstagere kunne have haft den mest aktuelle information med i vores overvejelser. Men på trods af dette støtter Liberal Alliance forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så går vi til den næste, og det er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Der er sagt mange fornuftige ting. Alle står her og opsummerer, hvad det her handler om. Det tror jeg godt vi ved her i salen. Vi stod med en bunden opgave med at få løst det her. Der er nogle, der har ventet på os derude. Intentionen er jo at sikre større ro om værdiansættelsen på andelsboligforeningsområdet, og det er det, vi ser ud til at få taget skridt til nu. Det er jo ikke helt enkelt. Jeg har selv været virkelig meget rundt i landet og talt med alverdens forskellige andelsboligforeninger. Der er kæmpe forskelle på København og Vestjylland, og vi er nødt til at prøve at ramme snittet og finde modeller, der passer nogenlunde til det hele. Jeg håber, at snittet er ramt her, og at vi tager hånd om de ting, der måtte være, i udvalgsbehandlingen. Vi støtter op og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går til den næste ordfører, som er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil heller ikke stå og gentage hele lovforslaget, som det ligger her, men egentlig blot understrege, at vi faktisk synes, det er et fint lovforslag, hvor vi giver noget valgfrihed til andelsboligforeningerne. Danmarksdemokraterne støtter op om, at vi får en mulighed for at forlænge mellem valuarvurderingerne, og vi tager det egentlig også som en selvfølge, at hvis man har behov for valuarvurderingerne oftere, kan man jo selvfølgelig stadig væk få det. Vi er opmærksomme på, at der kan være nogle udfordringer på det område, og vi kommer nok til at stille nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen om netop det her for at få afklaret, hvordan vi løser de udfordringer, der måtte ligge her, men fra Danmarksdemokraternes side støtter vi lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. L 111 er jo et lovforslag, som er fremsat som en konsekvens af, at de offentlige ejendomsvurderinger af andelsboliger blev afskaffet i 2021. Det foreslås, at valuarvurderingen skal kunne gælder i 42 måneder mod tidligere 18 måneder. Altså kan andelsboligforeningerne vælge at anvende valuarvurderingen i tre regnskabsår, men foreningerne kan jo også godt bestille en vurdering oftere, hvis der er et ønske og et behov for at få vurderet oftere. Den frihedsgrad er meget fornuftig. Foreningerne har jo forskellige størrelser fra nogle meget små og til nogle meget store, som jo naturligvis kan have forskellige behov.

Der åbnes også for en mulighed for, at andelsboligforeningerne kan vælge at anvende nettoprisindekserede ejendomsværdier, når andelsværdien fastsættes. Hertil kommer anskaffelsesprisen som et andet princip, der jo også anvendes i stor stil i dag. Altså er der flere forskellige muligheder for at sikre gennemskuelighed i fastsættelsen af andelsværdien.

Når man ser på høringssvarene, er de overvejende positive. Valuarerne har været aktive og kontaktet os bredt i forhold til at problematisere lovgivning med tilbagevirkende kraft, og de har sagt, at det er problematisk at indføre nye regler på en gang, men det kan vi jo tage i udvalgsbehandlingen. I Det Konservative Folkeparti stemmer vi for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste, og det er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslistens holdning er, at andelsboliger ikke skal være ejerlejligheder. Hvis man så kigger ud over landet og ser på, hvordan det fungerer, så synes jeg, at der er nogle udfordringer i København og på Frederiksberg med nogle meget høje priser. Virkeligheden er måske, at der er nogle, der ønsker at have et godt liv i deres andelsbolig og i det fællesskab, der kan være i baggården og mellem naboer, og at man egentlig ønsker at bo der resten af sit liv. Og så kan der være andre, der har et stort fokus på det at bo i en andelsbolig, i forhold til at de på et senere tidspunkt skal købe en villa i Valby og gerne skal have til en høj udbetaling til det. Jeg har hørt mange historier om, at der kan være stor interesse om, hvem der sidder i bestyrelsen for andelsboliger og ligesom lægger linjen.

Vi har så andre steder i landet, hvor priserne for en andelsbolig er ekstremt lave. Man kan købe en treværelses lejlighed på 98 m² i Randers for 270.000 kr. Den er bygget i 2006, så hvis man kigger på, hvad der er til salg af andelsboliger sådan lidt ude på landet, så er det en helt anden virkelighed, og det er jo vigtig, at vi vedtager lovgivning, som kan rumme begge virkeligheder.

Jeg kan huske, at der for nogle år tilbage var en andelsboligforening uden for Aarhus, i Hadsten, hvor der var beboere, der flyttede om natten, fordi de ikke kunne overskue deres økonomi. Hvad efterlader man så? Så efterlader man jo sådan set en tom bolig og et problem i en andelsboligforening, som så har svært ved at vedligeholde boligerne til en rimelig standard og dermed har svært ved at sælge dem. Så bliver det sådan en nedadgående spiral, og jeg kan godt blive lidt i tvivl om, om den her lovgivning så sikrer, at vi kan rumme så forskellige virkeligheder.

Vi synes, at det er helt fint, at de her valuarvurderinger kan komme til at gælde for en længere periode, og så er det op til den enkelte andelsboligforening at beslutte, om man skal have det til at gælde i 42 måneder i stedet for 18 måneder. Det er fint nok. Vi synes også, det er et plus, at man kan vælge at sige, at det er ejendomsvurderingen og så nettoprisindekset oveni, som er det, der regulerer priserne.

Når jeg kigger i høringsnotatet, er der bl.a. kommet et input fra ABF, som foreslår, at foreninger, der er opført efter 30. september 2020, gives mulighed for at nettoprisindeksere den oprindelige anskaffelsessum, idet disse foreninger er afskåret fra anvendelse af den offentlige vurdering og dermed enten må vælge mellem at benytte anskaffelsesprisen eller en valuarvurdering til fastsættelse af ejendommens værdi. Og til det svarer ministeren så, at det er et interessant forslag, men at man ikke vil imødekomme det. Det synes jeg jo er lidt ærgerligt, for hvis der kommer interessante forslag under en høring, synes jeg, at man skal være helt åben og tage imod det, som man synes er bedre end det, der står i lovforslaget, så det synes jeg vi skal have en drøftelse af i udvalget, altså om vi kunne gøre det her lovforslag lidt bedre.

Jeg synes også, at mere åbenhed omkring de her valuarvurderinger ville være godt. SF's ordfører var inde på, at man måske godt kunne have taget flere skridt, end hvad der tages i den her lovgivning. Det er sådan set et standpunkt, som Enhedslisten er enig i, altså at det her lovforslag ikke skal være det sidste for andelsboliger. Det kan godt være, at vi gennemfører mere, og det, at man har valuarvurderinger, som kan bestilles på forskelligt niveau, synes jeg jo ikke er særlig sundt. Så jeg synes, det kunne være interessant at komme frem til at have en større åbenhed om det vurderingsgrundlag, der er omkring valuarvurderinger, og hvorfor man kommer frem til et bestemt tal. Det kunne også være andre ting, f.eks. at vi fik sikret mere åbenhed omkring prisdannelsen for andelsboliger.

Jeg har ikke den endelige løsning, men jeg synes faktisk, at man skal have for øje, at der kunne være mere lovgivning, som kunne være nyttig, og at vi i den lovgivning kunne tage hensyn til, at der er store forskelle på, hvordan virkeligheden er for andelsboliger i København og på Frederiksberg, og så den virkelighed, der er langt ude på landet, hvor der er en helt anden prisdannelse.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går til den næste. Det er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg kan jo godt afsløre, at det ikke er boligpolitik, jeg traditionelt har gjort mig mest i. Jeg står her også i dag som erstatning. Det er for hr. Nick Zimmermann, som desværre ikke kunne være her til behandlingen af det her lovforslag. Jeg skal heller ikke trække spændingen særlig lang tid. Dansk Folkeparti kan støtte det her forslag.

Det er vores klare indtryk, at det her er en forbedring for folk, der har andelsboliger, og for andelsboligforeninger, og det vil vi selvfølgelig gerne være med til at anerkende positivt. Så vi stemmer for det her forslag. Tak.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til den næste ordfører. Det er fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Så vil jeg se, om jeg kan gøre det endnu kortere end dem før mig. I Alternativet støtter vi forslaget. Det er et lille skridt i den rigtige retning, i forhold til hvad der er behov for på andelsboligområdet. Det skridt tager vi gerne.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til social- og boligministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak for den positive modtagelse. Det her lovforslag lukker jo et tomrum, der har været i de senere år, og det baserer sig fuldstændig, som flere ordførere også har været inde på, på et grundigt stykke forarbejde, og der er ikke nogen tvivl om, at det selvfølgelig har en betydning for de hundredtusindvis af danskere, der ejer en andelsbolig, og hvor vi nu får lukket det tomrum, der har været.

Mens priserne på det øvrige boligmarked er steget og steget, har priserne på nogle af andelsboligerne stået i stampe, fordi de nye offentlige vurderinger blev udskudt igen og igen og de til sidst helt blev droppet. Og der er ingen tvivl om, at det tomrum og den venteposition har skabt en usikkerhed hos mange på de årlige generalforsamlinger, altså usikkerheden om, om man skulle afvente situationen, eller om man i stedet for skulle skifte over til en dyrere valuarvurdering, og usikkerheden om, hvad det ene eller det andet ville betyde for værdien af ens bolig, og det er måske den bolig, man har sat sin opsparing i, og derfor betyder det selvfølgelig rigtig meget for den enkeltes økonomi og situation.

Jeg er rigtig glad for, at vi med lovforslaget her kan få skabt en afklaring og også kan få skabt mere ro og tryghed for andelsboligejerne igen. Jeg har selv boet i en af de andelsforeninger, der gik nedenom og hjem, og jeg ved, hvor meget det betyder for nattesøvnen, om man kan regne nogenlunde med værdien af ens bolig, og derfor betyder det her lovforslag noget, og det, vi gør her, er, vi ændrer på de måder, en andelsboligforening kan værdiansætte ejendommen på og dermed også værdien i de enkelte boliger.

Vi fastholder, at der skal være forskellige måder og forskellige veje, man kan vælge imellem, og det har der traditionelt altid været forskellige opfattelser af her i Folketinget, og det er der selvfølgelig også uforandret. Derfor er det her lovforslag et udtryk for et kompromis, og det er, fordi vi har forskellige måder, de forskellige andelsforeninger har valgt at køre på. Der er meget forskellige udgangspunkter for de forskellige andelsboligforeninger i dag. Der er meget stor forskel på, om det er by eller land, der er meget stor forskel på, om det er små foreninger, eller om det er kæmpestore foreninger, der er stor forskel på, om det er nybyggede, altså nye, foreninger, eller om det er gamle foreninger. Så det er bare for sige, at de situationer, de enkelte andelsforeninger står i, er ekstremt forskellige, og at vi har valgt at give mulighed for, at der er frit valg i forhold til nogle forskellige veje, man kan gå.

Men vi ændrer som sagt en smule på, hvordan man værdiansætter, og dermed bliver værdiansættelsen mere retvisende, uanset hvilken metode man vælger til værdiansættelsen, og på den måde kommer vi også til at gøre omkostningerne så lave som muligt for andelsboligforeningerne. Det er jeg selv meget begejstret over, og det betyder selvfølgelig rigtig meget i en andelsboligforenings økonomi, at vi går ind og laver de lettelser, vi gør, med det her. Og dermed gør vi jo også, hvad vi lovede, da vi afskaffede de offentlige vurderinger af andelsboligejendommene, og vi gør i øvrigt også det, som ekspertudvalget dengang i forbindelse med afskaffelsen har anbefalet os at gøre.

De to ændringer har flere forskellige været inde over, så det skal jeg gøre kort, men vi gør det jo muligt, at man kan regulere den seneste offentlige vurdering, sådan at værdien af andelsboligforeningen kommer til at følge den almindelige prisudvikling, og sådan at værdien af ejendommen ikke bliver udhulet, og dermed vil det stadig væk være relevant at sætte sin andelsværdi efter den offentlige vurdering, hvilket mange foreninger, især de mindre, stadig ønsker, jo bl.a. fordi det er gratis for dem. Og det er altså ikke uvæsentligt, at det er en gratis vej at gå for en andelsforening, og derfor er der en hel del, der har et ønske om at holde fast i det.

Den anden ændring, vi laver, handler så om valuarvurderingerne, hvor vi forlænger den periode, valuarvurderingerne er gyldige, fra 18 til 42 måneder. Det betyder, at en valuarvurdering fremover kan bruges i 3 år i stedet for kun et enkelt år, hvis foreningen ønsker det. Så foreningen kan godt lave flere valuarvurderinger, hvis man gerne vil det, men man kan altså forlænge sin valuarvurdering, og det er selvfølgelig også væsentlig billigere for en forening, at man ikke behøver at få dem gentaget så ofte.

Jeg er glad for, at vi har fået bred opbakning til lovforslaget, og de bemærkninger, der har været, vil vi selvfølgelig kigge på i udvalgsarbejdet. Det er jo også det, høringsfaser er til for, altså at vi bliver klogere, og det vil sige, at jeg ser frem til udvalgsarbejdet, og til, at vi kan behandle nogle af de spørgsmål, der har været oppe. Tak.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.