L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 110 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændinge-

loven (Adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedikeret vejledning om

repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt

for hjælp til repatriering, høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af

målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregi-

velse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse, ændring af reglerne om be-

handling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret samt fastsæt-

telse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.)

22. januar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 6850

2528251

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslagets elementer om adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedike-

ret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbeta-

lingstidspunkt for hjælp til repatriering, fastsættelse af indrejseforbud ved overskri-

delse af en udrejsefrist og tydeliggørelse af reglerne om vurderingen ved afgørelser

om afslag på forlængelse af opholdstilladelser har i perioden fra den 26. oktober

2023 til den 23. november 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), alle 98 kommuner, Amnesty International,

Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesud-

valg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau

Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier,

DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevæ-

gelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, DI, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Folkehøj-

skolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands

landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,

Side

1/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrations-

tjeneste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsfor-

eningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorgani-

sation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Parliamentary As-

sembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark,

PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red

Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Samtlige byretter, Røde Kors,

Det Nationale Integrationsråd, SOS Racisme, Udlændingenævnet, Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), UNI-

CEF Danmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, 3F og 3F Privat Service, Hotel

og Restauration (3F PSHR).

Lovforslagets elementer om høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af

målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse

af helbredsoplysninger til brug for udsendelse og ændring af reglerne om behand-

ling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret har i perioden fra den 8.

november 2023 til den 6. december 2023 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Advokatrådet (Advokatsam-

fundet), Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Amnesty International, Asylret, Bedste-

forældre for Asyl, BL - Danmarks almene boliger, Børns Vilkår, Børnerådet, Central-

organisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Nationalbank, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk IT,

Dansk Industri , Dansk Journalistforbund, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM),

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd (DSR),

Danske Advokater, Danske Medier, Danske Patienter, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Danske Universiteter, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DI Byggeri, Digitalt Ansvar,

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanstilsynet, Flygt-

ningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Foreningen Danske Revisiorer, Forsikring og Pension, Færøer-

nes landsstyre, Greenpeace, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),

HK/Danmark, HK/Kommunal, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetsho-

spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-

Universitetet i København, IT-Politisk Forening, Justitia, Kirkernes Integrationstje-

neste, KL

–

Kommunernes Landsforening, KOMBIT, Knud Vilby (på vegne af Freds-

fonden), Kreativitet og Kommunikation, Kriminalforsorgsforeningen, Kvindernes In-

ternationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Universitet,

Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af

Side

2/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsstyret via

Rigsombudsmanden på Færøerne, LGBT+ Danmark, Lægeforeningen, Medierådet

for Børn og Unge, Mellemfolkeligt Samvirke, MINO Danmark, Nets DanID A/S, Pati-

entforeningen, Politiforbundet i Danmark, Plums Fond for fred, økologi og bære-

dygtighed (Tidl. Fredsfonden), Praktiserende Lægers Organisation (PLO), PRO-Vest

Prosa, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Radio- og

TV-Nævnet, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rettighedsalli-

ancen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Røde Kors,

Rådet for digital sikkerhed, Samtlige byretter, Selvstyret via Rigsombudsmanden i

Grønland, SMV Danmark, SOS Racisme, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten,

Teleindustrien, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udlændingenævnet,

UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), Yngre Læger, Ældresagen,

Ægteskab uden grænser, 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

De nævnte elementer har desuden været sendt i høring hos alle 98 kommuner i

perioden fra den 22. november 2023 til den 20. december 2023.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger fra:

Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Selskab for Almen Medicin,

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Katolske Kirke, Faxe Kommune, Finans Dan-

mark, KL

–

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, SOS Racisme,

Vesthimmerlands Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dommerforeningen, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Færøernes landsstyre, Københavns Byret på

vegne af samtlige byretter, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Politi-

forbundet, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigs-

advokaten, Rigsrevisionen, Samsø Kommune, Udlændingenævnet og Aalborg Uni-

versitet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders eller

organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Side

3/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Datatilsynet

har bemærket, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i den del af

lovforslaget, der vedrører adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedikeret

vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalings-

tidspunkt for hjælp til repatriering og fastsættelse af indrejseforbud ved overskri-

delse af en udrejsefrist m.v., som har været sendt i ekstern høring i perioden fra

den 26. oktober 2023 til den 23. november 2023, har beskrevet sådanne særlige

kategorier af personoplysninger, som er reguleret i databeskyttelsesforordningens

artikel 9, samt hvornår der kan ske behandling af sådanne oplysninger. På baggrund

af det, der er anført i bemærkningerne til lovforslaget, er det Datatilsynets forstå-

else, at det alene er hensigten, at der i forbindelse med terminaladgangen til ind-

komstregistret vil ske behandling af såkaldte almindelige personoplysninger som

navn og kontaktoplysninger på arbejdsgiver samt indtægtsforhold, og at der ikke vil

blive behandlet artikel 9-oplysninger. På den baggrund skal Datatilsynet opfordre

til, at det overvejes, om der er behov for afsnittet om særlige personoplysninger i

bemærkningerne, idet de pågældende bemærkninger måske kan tolkes sådan, at

der i lovforslaget gives adgang til behandling af sådanne typer af personoplysnin-

ger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig med Datatilsynet i, at beskrivelsen

af databeskyttelsesforordningens artikel 9 ikke er relevant for behandling af de per-

sonoplysninger, der vil blive foretaget med kommunernes terminaladgang til ind-

komstregistret. Ministeriet bemærker, at beskrivelsen er relevant for den behand-

ling af helbredsoplysninger, som vil ske med den foreslåede hjemmel til, at Hjemrej-

sestyrelsen kan indhente helbredsoplysninger til brug for forskellige vurderinger,

der skal foretages i forbindelse med konkrete udsendelser. Dette element blev ikke

sendt i ekstern høring samtidig med elementet om kommunernes adgang til ind-

komstregistret, og det var derfor en fejl, at afsnittet om databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9 fremgik af den del af lovforslaget, som blev sendt i ekstern høring i

perioden fra den 26. oktober 2023 til den 23. november 2023.

Den Katolske Kirke

har anført, at lovforslaget, i stedet for at fokusere på repatrie-

ring, bør arbejde for at få de mennesker, der har fået opholdstilladelse i Danmark,

til at blive en del af det danske samfund.

SOS Racisme

har anført, at hvis Danmark ønsker at hjælpe med repatriering, skal

det være frivilligt og uden pres fra hverken kommunerne eller udlændingemyndig-

hederne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Den

Katolske Kirke og SOS Racisme, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget.

2.2. Terminaladgang til indkomstregistret for kommuner til brug for den dedike-

rede vejledningspligt om repatriering

Side

4/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

Faxe Kommune

har anført, at det er hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen kan

få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for vurderingen af, om

der skal vejledes efter § 5, stk. 1, 2. pkt.

Aalborg Kommune

har bemærket, at de støtter den foreslåede ordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Faxe

Kommune og Aalborg Kommune.

har anført, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved at give kommunerne

hjemmel til indkomstregistret, forsøger at finde løsninger på de administrative ud-

fordringer, som kommunerne oplever med at identificere målgruppen for den de-

dikerede vejledning. KL bemærker i forlængelse heraf, at på trods af adgangen til

indkomstregistret er udsøgningen af målgruppen fortsat en administrativ tung og

ressourcekrævende opgave, som kræver manuel opslag på den enkelte person i di-

verse databaser. KL uddyber, at såfremt den administrative opgave reelt skal lettes,

skal alle de relevante data kunne samkøres.

Aarhus Kommune

har anført, at for at en sådan adgang reelt letter det administra-

tive arbejde, forudsætter det, at kommunerne også får adgang til datatabellerne,

så opslaget kan automatiseres, dvs. opslag på flere personer ad gangen, samt få

tilladelse til at samkøre data. Hvis adgangen alene består i at kunne slå ét person-

nummer op ad gangen, vurderes dette ikke at lette arbejdet. Så vidt Aarhus Kom-

mune er bekendt med, kræver det en særlig tilladelse, hvis kommunerne skal kunne

samkøre alle relevante data.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra KL og

Aarhus Kommune, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet bemærker, at adgangen først og fremmest er til-

tænkt en smidiggørelse af kommunernes arbejde med at klarlægge, i hvilket om-

fang en udlænding, som er tilflyttet kommunen inden for de seneste 36 måneder,

har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i en anden kommune i løbet af perio-

den, til brug for fastlæggelsen af, om udlændingen skal indkaldes til en dedikeret

vejledningssamtale. Det er som udgangspunkt hensigten, at afklaringen af om der

skal ske vejledning ved en dedikeret vejledningssamtale sker som led i den øvrige

beskæftigelsesindsats, der er forbundet med at modtage kontanthjælpslignende

ydelser. Det er endvidere hensigten, at samtalen, af hensyn til kommunens admini-

stration, placeres i forlængelse af en obligatorisk samtale, som den pågældende i

forbindelse med beskæftigelsesindsatsen vil blive indkaldt til hos kommunen.

har endvidere bemærket, at organisationen antager, at adgangen til indkomst-

registret giver kommunerne mulighed for at automatisere opslagene, så det ikke

blot drejer sig om en adgang, der afføder flere manuelle opslag. Dertil har KL opfor-

dret til,

at der redegøres for, hvad der menes med at ”adgangen teknisk begrænses

til de oplysninger, der er nødvendigt for kommunerne at få adgang til”.

Side

5/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra KL, som

ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Ministeriet bemærker, at den en-

kelte kommune efter ikrafttrædelse af bestemmelsen vil skulle indgå en aftale med

Skatteforvaltningen om, hvilke oplysninger kommunerne skal have adgang til i ind-

komstregistret. Der vil være tale om oplysninger om navn og kontaktoplysninger på

arbejdsgiver og oplysninger om indtægtsforhold og ydelseshistorik, dvs. private

økonomiske forhold.

Datatilsynet

understreger vigtigheden af, at det konkret overvejes, hvorvidt det er

sagligt og nødvendigt at give adgang til indkomstregistret, og om der inden for det

enkelte område kan gives en begrænset adgang til registrets oplysninger. Det er

således et grundlæggende krav, at offentlige myndigheder mv. ikke må behandle

eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres

konkrete myndighedsudøvelse. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet i bemærkningerne til lovforslagets afsnit 3 har for-

hold sit til terminaladgangens saglighed og nødvendighed, samt de grundlæggende

principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder princippet om data-

minering. Tilsynet forudsætter, at de databeskyttelsesretlige regler vil blive over-

holdt også i administrationen af reglerne og ved udnyttelsen af terminaladgangen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Data-

tilsynet, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Ministeriet bemærker

i den forbindelse, at det er ministeriets forventning, at de enkelte aftaler mellem

kommunerne og Skatteforvaltningen som udgangspunkt vil adressere forholdet til

databeskyttelsesforordningen.

2.3. Ændring af sammensætning og tidspunkt for udbetaling af hjælp til repatrie-

ring

Aarhus Kommune

har anført, at det er positivt, at der sker en forenkling af reglerne

om, hvilke former for hjælp en udlænding kan modtage i forbindelse med repatrie-

ring, så der ikke i samme grad som i dag skal foretages vurderinger i forhold til er-

hvervsudstyr, transport, indbo, børnenes ret til skolegang m.v. Det vurderes også

langt nemmere for borgerne at overskue mulighederne for repatrieringsstøtte.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Aarhus

Kommune.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at problemerne med udbetaling af hjælp til

repatriering til personer, der repatrierer til Iran og Syrien, fortsat ikke er løst, og at

der også opleves problemer med udbetaling til Rusland og Afghanistan. Dansk

Flygtningehjælp har endvidere erfaret, at banker i flere lande kræver særlig doku-

mentation for at modtage og udbetale anden rate af repatrieringshjælpen, hvilket

formentlig skal ses i lyset af bankernes øgede fokus på terrorfinansiering. Dette for-

længer udbetalingen af den nuværende anden rate og opdelingen i flere udbetalin-

ger kan medføre, at flere personer skal vente uforholdsmæssigt længe på at få ud-

Side

6/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

betalt anden og tredje rate af hjælpen. Den foreslåede ændring af ydelsesstruktu-

ren vil medføre endnu større komplikationer for personer, der ønsker at repatriere

til Syrien eller Iran, når den fleksible udbetaling af repatrieringsstøtten træder i

kraft. Det skyldes, at den fleksible udbetalingsordning indebærer, at den pågæl-

dende skal frasige sig retten til at fortryde repatriering. Ønsker den pågældende

ikke det, kan vedkommende, på grund af udfordringerne med udbetaling til sankti-

onsbelagte lande, reelt kun få udbetalt den første ud af tre rater. Dansk Flygtninge-

hjælp er enig i, at ordningen ikke må misbruges, men efter organisationens erfaring

er det meget sjældent, at første del af de bevilgede ydelser bliver udbetalt, hvoref-

ter repatriering ikke finder sted. Til gengæld stilles der ofte spørgsmålstegn ved, om

det kan garanteres, at den resterende del af repatrieringshjælpen kommer til ud-

betaling efter udrejsen. Særligt føler personer, der ikke har fortrydelsesret, at de

udviser stor tillid til myndighederne i forbindelse med repatriering.

Faxe Kommune

har anført, at den foreslåede ordning med opdeling af repatrie-

ringshjælpen er egnet til at mindske misbrug af ordningen, men at den vil medføre

yderligere sagsbehandling for kommunerne, der fremover skal indstille til udbeta-

ling tre gange i stedet for de nuværende to. Dertil fremgår det umiddelbart, at der

er et større regnskab ved udbetaling af anden del lige efter ankomst til hjemlandet.

Sagsbehandlingstiden ved udbetaling af anden rate vil blive kompliceret af, at an-

modning og udbetaling skal ske på tværs af grænserne. Det kan indebære, at de

repatrierede skal vente i så lang tid på udbetalingen, at de fortryder repatriering og

vender tilbage til Danmark. Kommunen har endvidere anført, at det er en forud-

sætning for anvendelse af den foreslåede nye ordning, at den fleksible udbetalings-

ordning sættes i kraft.

Finans Danmark

har bemærket, at pengeinstitutter kan have forskellige forret-

ningsgange og risikopolitik, og at de praktiske udfordringer derfor kan variere mel-

lem pengeinstitutterne. Udbetaling af repatrieringsstøtte indebærer en række

praktiske udfordringer, som ikke bliver mindre af, at der skal laves flere udbetalin-

ger. Hvis personen ønsker at opretholde sin konto i Danmark, vil det vanskeliggøre

eller umuliggøre kundekendskabet, som er et krav efter hvidvaskloven. Pengeinsti-

tutterne vil også i mange tilfælde klassificere kunden som højrisikokunde, fordi ved-

kommende ikke længere har tilknytning og bopæl i Danmark og måske nu bor i et

land, som indebærer en øget risiko. Det kan derfor være, at pengeinstituttet vil af-

vikle kundeforholdet under henvisning til pengeinstituttets risikopolitik. I tilfælde

hvor den repatrierende kan oprette og sende oplysninger om en ny konto i repatri-

eringslandet, kan pengeinstituttet overføre fra den pågældende kommunes konto

i banken til kundens nye konto i udlandet, såfremt det kan lade sig gøre i forhold til

de regler, som pengeinstitutterne skal overholde på hvidvask- og sanktionsområ-

det. Her kan dog også opstå en udfordring med, at pengeinstituttet kun kan over-

føre beløbet i en bestemt valuta og ikke altid den lokale valuta. Finans Danmark har

i tidligere høringssvar til Udlændinge- og Integrationsministeriet fremhævet eksem-

pler på, at der kan opstå et ”sammenstød” mellem hvidvaskloven og retten til ud-

betaling af repatrieringsydelser. Med lovforslaget bliver det potentielt nemmere at

indhente kundekendskabsmateriale for pengeinstitutterne, da udlændinge- og in-

tegrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. fremgangsmåden ved

Side

7/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

udbetaling af hjælp til repatriering, herunder oplysningspligt over for det pengein-

stitut, der bistår med at overføre penge ved repatrieringen. Indhentelse af kunde-

kendskabsoplysninger er dog ikke eneste udfordring ved overførsel af repatrierings-

ydelse, da der stadig kan være en udfordring for ansøger i at kunne få oprettet en

konto i visse lande, der ikke har en god bankinfrastruktur. Samtidig er der også en

stor udfordring i forhold til højrisikolande, særligt hvis de er underlagt sanktioner.

Det kan til en række lande være vanskeligt/umuligt at overføre penge. Det kan være

svært for det enkelte pengeinstitut at vurdere på forhånd,

da en ”afvisning” fra en

samarbejdsbank/korrespondentforbindelse om at gennemføre en overførsel kan

opstå uden varsel i forbindelse med en konkret overførsel. Samtidig er ansøgers

pengeinstitut forpligtet til ved overførslen at sikre, at sanktionsreglerne bliver over-

holdt, uanset om kundekendskabet er på plads.

har anført, at det er positivt, at der sker en simplificering af bevillingsgrundlaget,

så der ikke i samme omfang som i dag skal foretages vurderinger i op til 10 forskel-

lige former for hjælp til repatriering. KL kvitterer for, at Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet arbejder for en mere enkel administration i kommunerne. KL vurde-

rer dog fortsat, at kommunerne kan blive udfordret på udbetaling af anden og

tredje rate af repatrieringshjælpen, som udgør størstedelen af støtten, og dermed

er afgørende for borgerens etablering i det land, de er repatrieret til. Dette gælder

lande, som ikke er omfattet af den fleksible udbetalingsmodel, og hvor borgere ikke

på forhånd har en udenlandsk konto, eller

hvor bankerne ikke har sammen ”setup”,

som i Europa m.v. Bl.a. kan oprettelse af en konto i et sådant land tage lang tid, og

ofte vil det også kræve personligt fremmøde i banken. Herefter skal man forvente

en vis overførelsestid fra Danmark til den nye udenlandske konto, ofte via en mel-

lembank. Endelig er det ikke muligt at opretholde en dansk konto til udbetaling af

anden rate, da kontoen lukkes ned med henvisning til hvidvaskreglerne, når borge-

ren udrejser. KL opfordrer derfor til, at udfordringerne med udbetaling håndteres,

inden den ændrede ydelsesstruktur træder i kraft. Manglende udbetaling af repa-

trieringsstøtten kan få konsekvenser for borgernes etablering i hjemlandet og i

yderste konsekvens medføre fortrydelse af repatrieringen.

Københavns Kommune

har bemærket, at intentionen med at udbetale anden rate

af repatrieringshjælpen umiddelbart efter indrejse i repatrieringslandet er god,

men at deres erfaring er, at overførsler til udlandet alene kan tage op til 2-3 uger,

hvis man allerede er i besiddelse af en bankkonto i repatrieringslandet. Hvis man

ikke allerede er i besiddelse af en bankkonto i repatrieringslandet, kan processen

tage op til 4-5 uger eller endnu længere, hvis den pågældende eksempelvis ikke

bevarer sin digitale postadgang. Kommunen oplever, at danske banker ret konse-

kvent lukker konti umiddelbart efter udrejsen af Danmark.

Vesthimmerlands Kommune

har anført, at det allerede nu er problematisk med

udbetaling af anden rate, som ikke kan udbetales til lande som Syrien og Iran, lige-

som bankerne ikke vil lade den udrejstes konto stå åben efter udrejsen eller accep-

tere en fuldmagt til en anden borger. Med opdeling af repatrieringshjælpen i tre

dele vil der således være en større andel af hjælpen, der ikke kan udbetales, når de

Side

8/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

pågældende er repatrieret til de pågældende lande. Dermed er der risiko for, at

færre vil benytte sig af ordningen.

Aalborg Kommune

har bemærket, at den foreslåede ordning vil forenkle ydelses-

strukturen og tyngden i behandlingen af repatrieringssager. Kommunen forudser

dog, at ordningen vil vanskeliggøre muligheden for udbetaling af både 2. og 3. rate

ved repatriering til sanktionsbelagte lande som Syrien og Iran, som bevirker, at der

ikke kan overføres hertil. Dette særligt sammenholdt med, at den fleksible udbeta-

lingsordning ikke kan anvendes endnu. Kommunen har desuden en opmærksom-

hed på samarbejde med pengeinstitutterne, hvor de allerede nu ser udfordringer

med mulighederne for, at borgere kan få udbetalt de store pengebeløb kontant

forud for udrejse.

Aarhus Kommune

har anført, at lovforslaget må forventes at føre til en kortere

sagsbehandlingstid for de lande, hvortil det er ukompliceret at overføre penge,

f.eks. Tyrkiet. Der eksisterer imidlertid i dag en stor udfordring med udbetaling af

repatrieringsstøtte til både lande, hvor der ikke er traditionelle banker og sankti-

onsbelagte lande. Aarhus Kommune anerkender, at der er vedtaget en fleksibel ud-

betalingsmodel for udlændinge, der repatrierer til Syrien eller Iran, men der mang-

ler fortsat en endelig afklaring af opgavesnittet og kompetencedelingen mellem

kommunerne og Hjemrejsestyrelsen. For så vidt angår ikke-sanktionsbelagte lande

opleves der også stigende problemer i forhold til bankernes indsats mod hvidvask-

ning, som medfører, at der ikke er så stor fleksibilitet hos bankerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp, Faxe Kommune, Finans Danmark, KL, Københavns Kommune,

Vesthimmerlands Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune om de prak-

tiske udfordringer med at udbetale hjælp til repatriering til personer, der opholder

sig uden for Danmark, herunder i sanktionsbelagte lande. Ministeriet bemærker ind-

ledningsvis, at den foreslåede ændring af ydelsesstrukturen og tidspunktet for ud-

betaling af hjælp til repatriering allerede er blevet vedtaget af Folketinget ved lov

nr. 1190 af 8. juni 2021. Lovens ikrafttræden blev udsat på grund af udfordringerne

med udbetaling til primært sanktionsbelagte lande. Den fleksible udbetalingsløs-

ning er blevet implementeret efter høringsperioden for lovforslaget, idet bekendt-

gørelse nr. 1493 af 6. december 2023 om fleksibel udbetaling af hjælp til repatrie-

ring og hjemrejsestøtte ved tilbagevenden til Syrien eller Iran trådte i kraft den 1.

januar 2024. For så vidt angår udfordringer med udbetaling af repatrieringsstøtte

til lande, der ikke er sanktionsbelagte, er ministeriet ved at undersøge problemstil-

lingen nærmere sammen med relevante parter. Ministeret har derfor besluttet at

udsætte ikrafttrædelsestidspunktet for den ændrede ydelsesstruktur og udbeta-

lingstidspunkt, indtil problemstillingen er nærmere afklaret. Dette svarer til den ord-

ning for de ændringer, der blev vedtaget ved lov nr. 1190 af 8. juni 2021.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at det fremgår af lovforslaget, at kommunerne

fortsat skal foretage formuevurdering, inden der bevilges hjælp til repatriering, hvil-

ket kan få betydning for størrelsen af den støtte, der bevilges, hvis ansøgeren selv

Side

9/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

har formue. Dermed kan der fortsat være usikkerhed om størrelsen på repatrie-

ringshjælpen. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvilken rate der skal modregnes i,

hvis ansøgeren har formue, der overstiger det, der kan ses bort fra. Det vil efter

Dansk Flygtningehjælps mening være uhensigtsmæssigt, at modregne i den første

udbetalingsrate, da denne i forvejen har en beskeden størrelse og skal dække rej-

seudgifter og den første tid efter indrejse i repatrieringslandet. Dansk Flygtninge-

hjælp opfordrer til, at det tydeliggøres hvordan kommunerne skal forholde sig til

modregning i repatrieringshjælpen. Dansk Flygtningehjælp er derudover ikke enig i

argumentet om, at det vil lette kommunernes sagsbehandling at ændre på udbeta-

lingsraterne af repatrieringshjælpen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. For så vidt

angår modregning bemærker ministeriet, at det ikke vurderes nødvendigt at regu-

lere i lovgivningen. Det fremgår således allerede i dag af Vejledning til repatrierings-

loven, jf. VEJ nr. 10044 af 2. december 2021, afsnit 7.1.1, at beløb, der overstiger de

formuebeløb, der efter repatrieringslovens § 7, stk. 11, kan ses bort fra, fradrages i

den sidste del af etableringsydelsen efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 4, der

kommer til udbetaling efter et år eller, for de personer, der har fortrydelsesret efter

udlændingelovens § 17 a, efter fortrydelsesfristens udløb. Dette er med til at sikre,

at den pågældende person får det bedste grundlag for en holdbar repatriering. Mi-

nisteriet vil opdatere vejledningen efter vedtagelse af lovforslaget, så det afspejler

den nye ydelsesstruktur.

Dansk Flygtningehjælp

har endvidere bemærket, at der ud fra en gennemsnitsbe-

tragtning ikke ændres på den samlede værdi af repatrieringshjælpen for den en-

kelte person. Hvis gennemsnitsberegningen er lavet på baggrund af den udbetalte

hjælp til repatriering må man dog have får øje, at flere af de repatrierede personer

eller evt. deres ægtefæller kan have haft gæld eller personlig formue, hvorfor der

er modregnet i den bevilligede repatrieringshjælp til disse personer. Samlet set vil

det derfor fremstå som om, der er bevilget og udbetalt mindre hjælp til repatrie-

ring, men årsagen hertil er, at en andel at de repatrierede personer ikke har været

berettiget til den fulde hjælp. Dansk Flygtningehjælp er endvidere uforstående over

for argumentet om, at den foreslåede ændring ikke er en forringelse af repatrie-

ringshjælpens størrelse på baggrund af en gennemsnitsberegning, da værdien af

hjælpen til repatriering i lovforslaget

–

på det individuelle plan

–

er lavere end stør-

relsen på den nuværende hjælp. I tillæg hertil bemærkes, at beløbene i den udgave

af lovforslaget, der har været sendt i ekstern høring, er identiske med de beløb, der

fremgår af den tilsvarende ændring af repatrieringsloven i lov nr. 1190 af 8. juni

2021, som er fastsat i 2021-nuveau. Med den foreslåede bestemmelse i repatrie-

ringslovens § 14, stk. 1, hvorefter beløbene først satsreguleres fra og med 2025, er

der tale om en yderligere nedjustering af repatrieringshjælpen, idet den nuvæ-

rende repatrieringshjælp er blevet satsreguleret to gange siden vedtagelsen af lov

nr. 1190 af 8. juni 2021. Det er første gang siden repatrieringslovens ikrafttræden,

at ordningens støtteforudsætninger forringes.

Side

10/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

Københavns Kommune

har om størrelsen af den første rate i den foreslåede ord-

ning anført, at den kan føre til, at færre vil benytte sig af ordningen, fordi den ikke

er attraktiv nok. Kommunen har en oplevelse at, at en del personer ikke selv har

midlerne til at købe flybilletten, hvorfor de har behov for hurtig refundering af rej-

seudgifterne. Det vurderes endvidere, at 25.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, til

dækning af udgifter for afrejse og ankomst erfaringsmæssigt er for lavt til at dække

de omkostninger, som en repatriering reelt kan indebære. Kommunen har en ople-

velse af, at den økonomiske del af repatrieringshjælpen har en altafgørende betyd-

ning for beslutningen om at repatriere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp og Københavns Kommune om størrelsen af hjælpen til repatriering,

som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Ministeriet bemærker indled-

ningsvis, at den foreslåede ændring af repatrieringshjælpens sammensætning alle-

rede er blevet vedtaget af Folketinget ved lov nr. 1190 af 8. juni 2021. Lovens ikraft-

træden blev udsat på grund af udfordringerne med udbetaling til primært sankti-

onsbelagte lande, som nu er håndteret med ikrafttræden af bekendtgørelse nr.

1493 af 6. december 2023 om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjem-

rejsestøtte ved tilbagevenden til Syrien eller Iran. Lov nr. 1190 af 8. juni 2021 kan

derfor sættes i kraft, og indgår i dette lovforslag, da der var behov for forskellige,

tekniske konsekvensrettelser. For så vidt angår størrelsen af den samlede repatrie-

ringshjælp bemærker ministeriet

–

i lighed med ministeriets svar på Dansk Flygtnin-

gehjælps tilsvarende bemærkninger, der blev fremsendt i forbindelse med høringen

over lovforslaget til lov nr. 1190 af 8. juni 2021, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L

215 som fremsat

–

at sammensætningen af hjælp til repatriering i lovforslaget ikke

er ændret med henblik på at nedjustere eller opjustere hjælpen i forhold til i dag.

Hensigten er således at foretage en omlægning af hjælpen, der ud fra en gennem-

snitlig betragtning er neutral. Ministeriet fastholder overordnet, at der i forbindelse

med de foreslåede ændringer af sammensætningen er taget udgangspunkt i den

forventede aktivitet og den gennemsnitlige, budgetterede enhedsudgift på finans-

loven for 2021. Da hjælpen til repatriering i dag udgøres af en række delelementer,

betyder den foreslåede omlægning til en mere fast ydelse, at nogle personer vil

modtage en lidt højere hjælp til repatriering, mens den for andre vil være lidt lavere

i forhold til i dag. Den foreslåede ændring betyder dog

–

ud fra en gennemsnitlig

betragtning

–

at modtagere af hjælp til repatriering bevilges samme økonomiske

støtte som med den eksisterende ordning. For så vidt angår bemærkningerne om

satsregulering bemærkes, at det ikke på det tidspunkt, hvor lovforslaget blev udar-

bejder med henblik på ekstern høring, var muligt at satsregulere beløbene til 2024-

niveau. Det fremgår således også af bemærkningerne i høringsudgaven, at belø-

bene er angivet i 2021-niveau. I overensstemmelse med den foreslåede bestem-

melse i lovforslaget til § 14, stk. 1, i repatrieringsloven, er beløbene nu angivet i

2024-niveau. Størrelsen af den samlede repatrieringshjælp bliver dermed ikke for-

ringet med den foreslåede ordning.

Aarhus Kommune

har anført, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvornår kom-

munerne efter den foreslåede opdeling af udbetalingstidspunktet skal indhente op-

lysninger fra Kriminalregistret om, hvor vidt den pågældende er sigtet eller dømt

Side

11/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

for en lovovertrædelse. Såfremt kommunerne skal indhente oplysningerne ved ud-

betalingen af alle tre rater, vil dette forlænge sagsbehandlingstiden betydeligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af den gældende

repatrieringslovs § 7, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i forbindelse med af-

gørelse om hjælp til repatriering indhenter en udtalelse fra politiet om, hvor vidt

ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse, der er registreret i Kriminalregistret. Ef-

ter § 7, stk. 5, 1. pkt., indhenter kommunalbestyrelsen endvidere inden udbetaling

af den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5, en udtalelse fra politiet

om, hvorvidt den pågældende på udbetalingstidspunktet er sigtet eller dømt i Kri-

minalregistret for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-

8, og som er begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp

til repatriering. I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås henvisningen i repatrieringslovens

§ 7, stk., 5, 1. pkt., til lovens § 7 a, stk. 2-5, ændret til § 7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr.

3. Heraf følger, at kommunalbestyrelsen fortsat i forbindelse med afgørelse om

hjælp til repatriering vil skulle indhente en udtalelse fra politiet om, hvor vidt ansø-

geren er sigtet for en lovovertrædelse, der er registreret i Kriminalregistret, og at

kommunalbestyrelsen inden udbetaling af den sidste rate, jf. de foreslåede § 7 a,

stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, skal indhente en sådan udtalelse fra politiet.

Aarhus Kommune

har videre anført, at lovforslagets element om dækning af udgif-

ter til nødvendig lægeordineret medicin ikke tager højde for de tilfælde, hvor me-

dicinen eksempelvis har begrænset holdbarhed. Aarhus Kommune foreslår derfor,

at der åbnes op for, at udlændinge også kan få udbetalt et engangsbeløb til selv at

købe (evt. noget af) medicinen i hjemlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig i Aarhus Kommunes bemærkning

om, at det, ligesom efter gældende ret, skal være muligt at dække udgifter til medi-

cin ved forudbetaling, hvis medicinen f.eks. har begrænset holdbarhed. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet har derfor justeret lovforslaget i overensstem-

melse hermed.

Aarhus Kommune

har desuden bemærket, at det ikke fremgår klart af lovforslaget,

om personer, der er fyldt 18 år, og som ikke samtidig modtager reintegrationsbi-

stand, men som medtager deres pension eller førtidspension til repatrieringslan-

det, skal have udbetalt 70.000 (nu 75.080,77) kr. eller 85.000 (nu 91.169,5) kr. efter

de foreslåede bestemmelser i repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det følger af de nævnte, fo-

reslåede bestemmelser, at personer, der er fyldt 18 år og samtidig modtager rein-

tegrationsbistand, efter indrejsen i repatrieringslandet skal have udbetalt 75.080,77

kr., mens personer, der er fyldt 18 år og ikke samtidig modtager reintegrationsbi-

stand, skal have udbetalt 91.169,5 kr. efter indrejsen. Heraf følger, at det ikke har

betydning, om den pågældende samtidig medtager pension eller førtidspension til

repatrieringslandet. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at dette også

Side

12/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

ud fra et administrations- og ressourcehensyn i kommunerne er mest hensigtsmæs-

sigt, således at kommunerne alene skal forholde sig til, om den pågældende mod-

tager eller ikke modtager reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10.

2.4. Høring af politiet i alle sager om hjælp til repatriering og reintegrationsbi-

stand

Bedsteforældre for Asyl

har anført, at politiet får udvidede beføjelser, men at poli-

tiet ikke ses at få udvidede kompetencer til at håndtere beføjelserne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at kommunerne allerede i

dag kan indhente en udtalelse fra politiet i forbindelse med afgørelse om hjælp til

repatriering og reintegrationsbistand, hvis kommunen har grund til at antage, at

ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller

forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trus-

sel mod den offentlige orden. Ministeriet finder på den baggrund, at der ikke behov

for at udvide politiets kompetencer i forbindelse med de foreslåede ændringer.

Dansk Flygtningehjælp

anbefaler, at der sættes en tydelig frist for, hvor lang tid der

må gå med at indhente en udtalelse fra politiet for ikke at forsinke processen yder-

ligere. Derudover formoder Dansk Flygtningehjælp, at ministeriet ønsker at undgå,

at skattekroner understøtter militante bevægelser i udlandet, uanset om de er is-

lamistiske eller noget andet.

finder det positivt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker at sikre re-

patrieringsordning mod misbrug og kvitterer for anerkendelsen af, at kommunerne

kan have vanskeligt ved at foretage en vurdering af, om der bør indhentes en vur-

dering fra politiet på baggrund af de oplysninger, kommunerne råder over. KL vur-

derer dog, at det vil medføre mere administration og længere sagsbehandlingstid

at kommunerne vil skulle indhente en udtalelse fra politiet i alle sager om repatri-

ering. Hertil bemærker KL, at det er afgørende, at sagerne håndteres hurtigt hos

politiet og hos PET og anbefaler, at der sættes en frist på tilbagemeldingen fra po-

litiet. I den forbindelse bemærker KL, at for lang sagsbehandlingstid både kan med-

føre et øget pres i kommunen grundet borgerens utålmodighed omkring muligt ud-

rejsetidspunkt, og i yderste konsekvens kan det også få betydning for, om borgeren

ender med at repatriere. Endelig bemærker KL, at KL forudsætter, at kommunerne

bliver kompenseret for de administrative meropgaver, der er forbundet med lov-

forslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp og KL, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Mini-

steriet er enig med Dansk Flygtningehjælp i, at hensigten med de foreslåede æn-

dringer er at mindske risikoen for, at ordningerne tilfalder eller understøtter aktivi-

teter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller

andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Mini-

steriet har på den baggrund indsat ”f.eks.” i afsnit 2.3.2

i lovforslagets almindelige

bemærkninger,

hvorefter der fremgår: ”Det

er ministeriets vurdering, at en sådan

Side

13/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

ændring vil kunne medvirke til at mindske risikoen for misbrug af ordningerne og

herved i sidste ende, statsborgeres skattekroner helt eller delvist tilfalder eller un-

derstøtter f.eks. militante islamistiske bevægelser i udlandet.”

For så vidt angår det anførte om fastsættelse af en frist er Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet enig i, at det i visse sager kan være hensigtsmæssigt, at kommunen

fastsætter en rimelig frist for politiets udtalelse, dog således at en sag ikke kan af-

gøres, inden en udtalelse er modtaget. Ministeriet finder det dog ikke nødvendigt,

at der fastsættes en sådan frist i lovgivningen.

For så vidt angår kompensation af kommunerne i forbindelse med lovforslaget vil

Udlændinge- og Integrationsministeriet gå i dialog med KL om eventuelle admini-

strative konsekvenser som følge af lovforslaget.

2.5. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for

udsendelse samt videregivelse af helbredsoplysninger uden udlændingens

samtykke

Bedsteforældre for Asyl

har bl.a. anført, at de hæfter sig ved, at oplysningerne må

indhentes, dels uden personens vidende, dels uden at myndighederne har pligt til

at oplyse personen om, hvilke oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

der er indhentet til brug for en udsendelse. Bedsteforældre for Asyl hæfter sig des-

uden ved ønsket om at kunne benytte øget medicinering i forbindelse med en ud-

sendelse. Endelig vil det efter Bedsteforældre for Asyls opfattelse svække tilliden til

tavshedspligten, når Hjemrejsestyrelsen kan forpligte myndigheder, institutioner

og sundhedspersoner til at videregive oplysninger fra patientjournaler.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Bed-

steforældre for Asyl, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Ministeriet

kan oplyse, at det forudsættes i overensstemmelse med udgangspunktet i sund-

hedslovens § 43, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsen, forinden der anmodes om oplysnin-

ger, har forsøgt at indhente udlændingens samtykke. Kun i særlige situationer kan

der være grund til ikke at oplyse den pågældende om Hjemrejsestyrelsens anmod-

ning, hvis det må befrygtes, at den pågældende i så fald vil unddrage sig udsendelse.

Det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen i sådanne tilfælde i forbindelse med anmod-

ningens fremsættelse til den sundhedsperson, der er i besiddelse af oplysningerne,

beskriver, hvis der er konkret grund til, at udlændingen ikke skal oplyses om styrel-

sens anmodning. Det forudsættes, at denne fremgangsmåde alene vil blive anvendt

helt undtagelsesvist og alene i de situationer, hvor det vurderes at være afgørende

for udsendelsens gennemførelse, at udlændingen ikke får oplysning om Hjemrejse-

styrelsens anmodning.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at det må bero på en misforståelse fra Bedstefor-

ældre for Asyl, at der med forslaget skulle være et ønske om øget medicinering.

Hjemrejsestyrelsen skal som led i sit virke vurdere, om udlændingens helbredstil-

stand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse

Side

14/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

med planlægning og gennemførelse af udsendelse, og om der er behov for lægeor-

dineret medicin i forbindelse med udsendelsen. Hermed menes, om udlændingen

har behov for lægeordineret medicin under hjemrejsen og den første tid i hjemlan-

det på baggrund af sin helbredstilstand. Dette er således ikke et udtryk for øget

medicinering.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at organisationen opfordrer til, at der udarbej-

des klare retningslinjer for, hvornår der kan ske indhentelse af helbredsoplysninger

uden samtykke, samt hvornår videregivelsen vurderes at være nødvendig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Dansk Flygtningehjælps op-

fordring, som ministeriet vil viderebringe til Hjemrejsestyrelsen.

Dansk Selskab for Almen Medicin

har anført, at organisationen er positivt indstillet

over for forslaget, og har i den forbindelse understreget vigtigheden af, at videre-

givelse af sundhedsoplysninger og sygejournaler til brug for hjemsendelsessager

reduceres til det nødvendige og tilstrækkelige ved, at der som hovedregel alene

indhentes oplysninger om afgrænsede helbredsproblemstillinger via anmodning

om erklæring fra relevant læge.

Danske Regioner

har anført, at regionerne bifalder forslaget om, at der etableres

lovhjemmel til videregivelse af oplysninger fra patientjournaler til Hjemrejsestyrel-

sen. Regionerne bemærker i relation til forslaget, at det kan give anledning til tvivl,

hvorvidt det med den forslåede § 20, stk. 3, i hjemrejseloven, er hensigten alene at

skabe lovhjemmel til videregivelse af helbredsoplysninger eller, om der ligeledes

kan videregives oplysninger om andre fortrolige forhold, hvis sådanne oplysninger

fremgår af journalen og kan skønnes relevante for Hjemrejsestyrelsens vurdering

af udrejsesagen. Danske Regioner foreslår desuden, at der udarbejdes en fast ska-

belon, som Hjemrejsestyrelsen kan anvende i forbindelse med anmodning om op-

lysninger efter den forslåede § 20, stk. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der efter den foreslåede be-

stemmelse alene vil være pligt til at udlevere helbredsoplysninger til Hjemrejsesty-

relsen i det omfang, videregivelsen er nødvendig for styrelsens vurdering af, om ud-

lændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige for-

holdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelsen eller et

eventuelt behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen. Oplys-

ninger, som ikke skønnes at være af væsentlig betydning for denne vurdering, vil

derimod ikke kunne videregives efter bestemmelsen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse være hjemmel til at videregive oplysninger

om andre fortrolige forhold end helbredsoplysninger, hvis sådanne oplysninger

fremgår af journalen og er nødvendige for Hjemrejsestyrelsens vurdering. Da Hjem-

rejsestyrelsens vurdering tager udgangspunkt i, om en udlændingens helbredstil-

stand tillader udsendelse, vil videregivelse af andre fortrolige oplysninger end hel-

bredsoplysninger i praksis kun forekomme meget sjældent, hvis overhovedet.

Side

15/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig Danske Regioners forslag om udarbejdelse af en fast ska-

belon, som Hjemrejsestyrelsen kan anvende i forbindelse med anmodning om op-

lysninger efter den foreslåede § 20, stk. 3.

Datatilsynet

har anført, at bemærkningerne bør tydeliggøres således, at det tyde-

ligt fremgår, at der er tale om en nødvendighedsbetingelse frem for en relevansbe-

tingelse med henblik på at sikre overholdelse af dataminimeringsprincippet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Data-

tilsynet og har tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger, at helbredsoplysningerne

skal være nødvendige for Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om udlændingens hel-

bredstilstand tillader udsendelse m.v., førend der er pligt til videregivelse til styrel-

sen.

2.6. Ændring af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsen-

delseshindret

Bedsteforældre for Asyl

har anført, at den foreslåede ordning tilsyneladende ikke

følges op af overførsel af personale til Hjemrejsestyrelsen, og spørger til, om det er

betryggende for kvaliteten og tilliden til Hjemrejsestyrelsens fremtidige afgørelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne, som ikke

giver anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at Hjemrejsestyrelsen ikke hidtil har haft kom-

petence til at træffe afgørelse om opholdstilladelse. Ud fra Hjemrejsestyrelsens for-

mål om, at flere udlændinge uden lovligt ophold udrejser, findes det ikke hensigts-

mæssigt, at Hjemrejsestyrelsen tillægges kompetence til at træffe afgørelse om op-

holdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Styrelsens klare fokus på udsen-

delse af udlændinge kan således betyde tilbageholdenhed i forhold til at vurdere,

at udsendelses for tiden er udsigtsløs. Vurderingen heraf er i forvejen vanskelig i

praksis og ikke tilknyttet vejledning eller andet fortolkningsbidrag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at Hjemrejsestyrelsen som en-

hver anden forvaltningsmyndighed forudsættes at behandle sager og træffe afgø-

relse i overensstemmelse med gældende ret, almindelige principper for saglighed

og lovfortolkning samt i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige

sagsbehandlingskrav, som følger af bl.a. forvaltningsloven.

Dansk Flygtningehjælp

er bekymrede over den procedure for behandlingen af sa-

ger, der lægges op til. Med henvisning til de forarbejder, der knytter sig til ændrin-

gen af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, står der

således i både cirkulæreskrivelse nr. 123 af 13. juli 2000 og i vejledning nr. 122 af

13. juli 2000,

at ”Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen skal ske i alle

sager, snarest efter at der er forløbet 18 måneder fra udløbet af den udrejsefrist,

som blev fastsat i forbindelse med et endeligt

afslag på asyl..” samt videre, at ”Rigs-

Side

16/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

politiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen skal ske i alle de nævnte sager, uan-

set om udlændingen har undladt at medvirke ved udsendelsesbestræbelserne.”

Ef-

ter gældende ret skal alle sager således forelægges 18 måneder efter endeligt afslag

på asyl eller seneste afslag på opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer,

hvorefter der træffes afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse på grund af ud-

sendelseshindringer eller om afslag, som kan påklages til udlændinge- og integrati-

onsministeren. Hvis Hjemrejsestyrelsen, som der lægges op til i udkastet, kun skal

vurdere sagerne af egen drift, hvis de vurderer, at alle betingelserne for en opholds-

tilladelse umiddelbart er opfyldt, vil styrelsens vurdering af, at en udsendelse ikke

er udsigtsløs, aldrig blive forelagt ansøger til partshøring eller efterprøvet af en uaf-

hængig klageinstans. Dette vil så alene ske, hvis personen selv ansøger om opholds-

tilladelse. De pågældende personer har på det her tidspunkt typisk ikke en advokat

og har ofte heller ikke de fornødne ressourcer til selv at udfærdige en ansøgning.

Dansk Flygtningehjælp skal derfor opfordre til, at Hjemrejsestyrelsen forpligtes til

af egen drift at vurdere sagerne, snarest efter at der er forløbet 18 måneder fra

udløbet af den seneste udrejsefrist.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der siden lovforslaget blev

sendt i ekstern høring er foretaget flere ændringer i elementet om ændring af reg-

lerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret. Det

fremgår således nu af bemærkningerne bl.a., at Hjemrejsestyrelsen af egen drift

skal vurdere, om betingelserne for at blive anset for udsendelseshindret i udlændin-

gelovens § 9 c, stk. 2’s forstand er opfyldt, snarest

efter, at der er forløbet 18 måne-

der fra udløbet af udrejsefristen. Hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at betingelserne

for opholdstilladelse ikke er opfyldt, skal styrelsen træffe en afgørelse herom, over

hvilken der vil være klageadgang til udlændinge- og integrationsministeren. Det

fremgår videre af bemærkningerne, at det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen her-

efter hver 18. måned af egen drift skal vurdere sagen på ny med henblik på at tage

stilling til, om betingelserne for at udlændingen kan anses som udsendelseshindret

nu er opfyldt.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra

de udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:

Ændring af repatrieringsloven:

•

Ikrafttrædelsestidspunktet for de ændringer, der vedrører den ændrede ydel-

sesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering udsættes på ud-

lændinge- og integrationsministerens bestemmelse. Ministeren vil sætte æn-

dringerne i kraft, når problemstillingerne vedrørende fremgangsmåden ved

den praktiske udbetaling af navnlig anden rate er afklaret.

Side

17/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

•

De beløb, der kan bevilges til repatriering, jf. den foreslåede nyaffattelse af re-

patrieringslovens § 7 a, var angivet i 2021-niveau i høringsudgaven, men er ef-

terfølgende blevet opdateret til 2024-niveau i overensstemmelse med den fo-

reslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 14, stk. 1.

I forbindelse med hjælp til repatriering skal det, ligesom efter gældende ret,

fortsat være muligt at dække udgifter til medicin ved forudbetaling, hvis medi-

cinen har begrænset holdbarhed. Lovforslaget er derfor justeret sådan, at det

nu fremgår, at medicinen så vidt muligt forudsættes indkøbt i Danmark inden

udrejse, men at udgifterne til indkøb af medicinen i repatrieringslandet kan

dækkes ved forudbetaling der, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende

–

f.eks. at medicinen har begrænset holdbarhed.

•

Ændring af udlændingeloven:

•

I høringsudgaven af lovforslaget var der lagt op til, at Hjemrejsestyrelsen fra

Udlændingestyrelsen skulle overtage den fulde afgørelseskompetence vedrø-

rende opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer i medfør af udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 2, herunder at Hjemrejsestyrelsen også skulle have kom-

petencen for så vidt angår udelukkelse efter udlændingelovens § 10, forlæn-

gelse, meddelelse af tidsubegrænset ophold m.v.

Efter høringen er denne del af lovforslaget blevet ændret sådan, at Hjemrejse-

styrelsen ikke får kompetence til at meddele opholdstilladelse, men kompe-

tence til at vurdere, om betingelserne for at blive anset som udsendelseshin-

dret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, er opfyldt. Hjemrejsestyrelsen laver,

hvis betingelserne vurderes at være opfyldt, en bindende indstilling herom til

Udlændingestyrelsen, der herefter træffer den formelle afgørelse på baggrund

af Hjemrejsestyrelsens indstilling, som skal lægges uprøvet til grund. Udlæn-

dingestyrelsen vurderer fortsat, om den pågældende evt. er udelukket fra op-

holdstilladelse efter § 10.

Dette indebærer også, at en del af de konsekvensrettelser, der fremgik af den

udgave af lovforslaget, der blev sendt i ekstern høring, nu er udgået.

Hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at betingelserne for at blive anses som ud-

sendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, ikke er opfyldt, træffer

styrelsen en afgørelse herom, som kan påklages til udlændinge- og integrati-

onsministeren.

•

I høringsudgaven til lovforslaget fremgik det, at Hjemrejsestyrelsen skulle vur-

dere alle sager, når betingelserne for opholdstilladelse umiddelbart vurdere-

des at være opfyldt, det vil sige efter udløbet af 18 måneder efter den seneste

udrejsefrist og når der var truffet afgørelse om at den pågældende medvirkede

ved udsendelsesbestræbelserne.

Side

18/19

L 110 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og Integrationsministeren

Det var ikke herved Udlændinge- og Integrationsministeriets hensigt at be-

grænse, i hvilket omfang potentielt relevante skal vurderes. Det er derfor nu

præciseret, at Hjemrejsestyrelsen af egen drift skal vurdere, om betingelserne

for at blive anset for udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,

er opfyldt snarest efter, at der er forløbet 18 måneder fra udløbet af udrejse-

fristen. Hvis betingelserne vurderes ikke at være opfyldt, f.eks. fordi den på-

gældende ikke medvirker ved udsendelsesbestræbelserne, træffes en afgø-

relse herom, over hvilken der er klageadgang til udlændinge- og integrations-

ministeren.

Side

19/19