Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven. (Adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering, høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse, ændring af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret samt fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 08.02.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det var en ordentlig svada, formanden lige læste op, og det bærer høringsnotatet jo også præg af, altså at vi har at gøre med et lovforslag, der involverer ufattelig mange elementer. Og det har en meget teknisk karakter, men der er en række elementer, som er interessante alligevel. Med det her lovforslag prøver vi at skabe mere smidighed og bedre tekniske rammer om forhold under repatrieringsloven, udlændingeloven og hjemrejseloven. Jeg vil til at starte med prøve at gennemgå nogle af de allerallervigtigste og så prøve at sige noget mere overordnet på vegne af Socialdemokratiet til sidst.

Et af de vigtigste elementer i den her lov er, at kommunerne nu får nemmere ved at finde ud af, hvilke udlændinge de skal indkalde til en dedikeret vejledningssamtale ved at få adgang til indkomstregisteret. I dag er det jo sådan, at hvis en kommune f.eks. gerne vil finde ud af, om en tilflytter fra en anden kommune har været på kontanthjælp eller har haft en lignende ydelse, skal de data i dag hentes ved en forespørgsel til den fraflyttedes kommune. Med det her lovforslag vil vi give mulighed for, at kommunerne kan hente de relevante oplysninger direkte fra indkomstregisteret. På den måde bliver det mere smidigt for kommunerne at indhente de her oplysninger.

Så ændrer vi i repatrieringsloven, og det gør vi flere steder. Vi lægger op til nu, at den repatrieringsydelse, man får udbetalt, skal udbetales i tre rater i stedet for i to rater for at mindske risikoen for misbrug. Derudover laver vi nogle faste udbetalingsbeløb, sådan at kommunerne ikke skal indregne alle de forskellige forhold – det kunne være erhvervsudstyr eller skolegang eller transport – som i dag indgår, når man skal vurdere størrelsen på repatrieringsydelsen.

Høringsnotatet rejser en række bekymringer i forhold til at få en bankkonto i udlandet og regler om hvidvask og terrorsikring hos udenlandske banker, som jeg ved at Udlændinge- og Integrationsministeriet er meget opmærksom på.

Et par af de andre vigtige elementer i det her lovforslag er, at politiet nu skal høres i alle sager om repatriering. Og det er afgørende, fordi kommunerne jo ikke har adgang til de samme data, som PET og politiet har, når de skal vurdere, om de mennesker, vi sender ud af landet med en god sum penge i ryggen, kunne finde på at bruge de penge til terroraktivitet. Derudover får Hjemrejsestyrelsen mere kompetence end i dag, og vi gør deres arbejde nemmere.

Alt i alt er det her lovforslag, selv om det er teknisk, helt vildt vigtigt, fordi det smidiggør processerne med at få sendt de mennesker ud af landet, som ikke skal være her. Og for Socialdemokratiet er det meget afgørende, at flere bruger repatrieringsordningen; at mennesker, som har været her i 5 år eller mere og ikke er blevet tilknyttet arbejdsmarkedet og ikke er blevet en del af det danske samfund og ikke i deres adfærd viser, at de kommer til at ville blive en del af det danske samfund, får nemmere mulighed for at forlade vores land.

Så alt i alt er det her et godt lovforslag, på trods af at det er tungt, og vi i Socialdemokratiet bakker op om det og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre mener vi, at det er nødvendigt med en stram og ansvarlig udlændingepolitik, hvor der sendes så mange udlændinge hjem som muligt, som ikke har noget at gøre her, og det er væsentligt, at vores myndigheder har de rette værktøjer til dette arbejde.

Det lovforslag, vi behandler nu, indeholder, ganske som den tidligere ordfører sagde, en lang række forskellige elementer. En god del af dem har til formål at styrke og smidiggøre myndighedernes sagsbehandling på hjemsendelsesområdet, og det ser vi selvfølgelig positivt på. De foreslår bl.a., at kommunerne får adgang til indkomstregistret for at klarlægge, om udlændinge er i målgruppen for dedikeret vejledning om frivillig tilbagevenden til deres hjemland eller opholdsland. Det gør det lettere administrativt for eksempelvis en kommune, hvor der er tilflyttet en udlænding på kontanthjælp, at se, om vedkommende har været i arbejde. Ved at kunne slå op i indkomstregisteret, ja, så gøres det betydelig lettere, og dermed får man lettere fokus på målgruppen, som dermed kan blive kontaktet med henblik på at få tilbud om repatriering.

Der er også et forslag om, at kommunerne skal indhente en udtalelse fra politiet om de pågældende personer, som ansøger om repatriering, og det er klart, at der skal være en sikkerhed fra myndighederne, i forhold til at man ikke sender penge med folk, som efterfølgende vil bruge den økonomiske bistand til at skabe problemer i forhold til den offentlige orden, terrorfinansiering eller det, der er endnu værre. Det er indlysende, at myndighederne skal kunne sagsbehandle på det mest oplyste grundlag, og at vi selvfølgelig ikke skal være med til at understøtte terroraktiviteter for folk, der er hjemrejst.

Derudover lægger lovforslaget også op til at styrke Hjemrejsestyrelsens oplysningsarbejde i udsendelsessager, hvor man udvider persongruppen, som er omfattet af hjemrejselovens regler om videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse. Det drejer sig bl.a. om helbredsoplysninger, og det ved jeg godt man skal være varsom med, men det er sådan set ganske fornuftigt, at myndighederne har adgang til oplysninger om, om en borger, der skal repatrieres, har brug for medicinsk bistand undervejs, således at hjemrejsen kan foregå på betryggende vis.

Derudover er der også en række justeringer af udlændingeloven, som tydeliggør, hvilke regler der gælder for vurderinger og afgørelser i forhold til opholdstilladelse. Centralt er, at repatrieringsydelsen udbetales i flere rater: først en rate, så man har økonomi til at anskaffe sig transport, flybilletter m.v., og så et beløb, når man ankommer til sit hjemland, og også en tredje rate, når fortrydelsesperioden er ophørt, således at man først får det fulde beløb, når man har afsagt sig muligheden for at vende tilbage til Danmark. Dermed mindsker vi risikoen for, at der bliver spekuleret i ordningen, og man får kun sin fulde repatrieringsydelse, når man har forladt Danmark varigt.

Det er alt sammen forslag, der skal være med til at sikre, at vi i Danmark får hjemsendt flere udlændinge, som ikke har lyst til at være i Danmark, som ikke bidrager til Danmark, og som ikke har været i beskæftigelse. Vi synes sådan set, det er ganske fornuftigt, at vi gør det økonomisk attraktivt for de personer at rejse tilbage til deres hjemland i stedet for at fortsætte med et ophold i Danmark, som de tydeligvis ikke har taget til sig. Derfor støtter vi naturligvis lovforslaget fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Mange tak. Da det i sin tid kom frem, at en mand muligvis stod til at modtage repatrieringsydelse, på trods af at han havde stenet sin kone og datter til døde, var det især SF's daværende ordfører Halime Oguz, der løftede urimeligheden i det scenarie i medier og i form af spørgsmål til den daværende udlændingeminister, hr. Mattias Tesfaye. Jeg er sikker på, at hun ville være tilfreds med, at ministeren nu foreslår at inddrage politiets vurdering af, om man med repatrieringsstøtte bidrager til terrorfinansiering. Det er jeg i hvert fald glad for.

Samtidig forenkler vi reglerne og gør dem mere overskuelige for kommunerne, og vi hæfter os ved, at flere kommuner har kvitteret for de ændringer, ligesom de også mener, at det vil gøre det nemmere for borgerne at overskue det hele.

Samtidig bemærker vi også, at flere af høringssvarene påpeger de store vanskeligheder, der er, med at realisere repatrieringsstøtten. Det udvander både det praktiske formål med støtten at hjælpe folk med at vende tilbage til, hvor de kommer fra, når de har brug for det, men underminerer også den argumentation, at repatrieringsstøtten er et af de mange værktøjer, der skal til, for at asylsystemet som helhed kommer til at fungere bedre. Derfor ærgrer det mig lidt, at lovforslaget ikke gør mere for at imødekomme de udfordringer, men jeg er glad for, at Udlændingeministeriet fortsat arbejder på præciseringer af lovgivningen, der gør udmøntningen mere retfærdig.

Så er der bemyndigelserne til Hjemrejsestyrelsen. Det er en kompliceret affære, synes jeg, og et rigtig godt eksempel på det emne, hvor politiske automatreaktioner ikke hører hjemme. Et funktionelt hjemrejsesystem er nemlig for mig at se lige så centralt et element i et velfungerende asylsystem, som evnen til at modtage flygtninge og udøve beskyttelse over for dem er. For asylsystemet afhænger jo af den retfærdighed, der opstår, ved at personer med et legitimt beskyttelsesbehov får tildelt asyl, mens personer, som ikke har et beskyttelsesbehov efter konventionerne, hjælpes hjem med den støtte, vedkommende har brug for.

Derfor er SF som udgangspunkt positivt indstillet over for en styrelse, der har ansvar for at få hjemrejsesystemet, som er meget dysfunktionelt, desværre, i bedre stand. Samtidig er vi dog lettede over ministeriets ændring af lovforslaget fra det, der blev sendt i høring, til det, der så foreligger for os nu, hvor Udlændingestyrelsen beholder den formelle beslutningskompetence og klageadgangen også sikres.

Som stort set alle andre forslag på udlændingeområdet indeholder det her forslag flere dilemmaer, men jeg mener egentlig, at ministeriet med det her forslag langt hen ad vejen har ramt balancen mellem hensynet til den enkelte og så incitamenterne i systemet. Derfor støtter SF også op om det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Det er det indre ur, der driller igen, kan jeg afsløre. Det er jo mærkeligt at være rykket to pladser frem i ordførerrækken. Men sådan kan det gå, når ens parti bliver lidt større og andre partier bliver lidt mindre. Jeg er vant til, at jeg har lidt over 20 minutter, før jeg skal herop, og nu har jeg kun lige over 10.

Men vi skal tilbage til det vigtige: Det her er jo førstebehandlingen af et lovforslag til ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven, og de tidligere ordførere har allerede gennemgået en del af detaljerne omkring det, så det vil jeg undlade og så egentlig bare sige, at vi kan se, at det er et forslag, som styrker og forenkler reglerne, og det er en skærpelse af, hvem der har ansvaret i de forskellige faser af en hjemsendelse. Derfor kan vi sige, at Liberal Alliance støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Ja, det er to skridt frem og to skridt tilbage, men sådan er det jo.

Jeg tænker ikke, at jeg vil gøre så meget ud af lovforslaget. Mine gode kollegaer fra de forskellige partier har allerede været inde på de forskellige tiltag i lovforslaget. Dog vil jeg sige, at jeg synes, det er godt, og jeg synes, det er vigtigt, at vi med det her lovforslag er med til at smidiggøre og forenkle sagsbehandlingen på udlændingeområdet. Det er et vigtigt område, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi har sådan en type lovforslag, hvor vi kan gå ind og smidiggøre nogle af de her regler.

Så er jeg også glad for, at lovforslaget bl.a. overfører kompetencen til at træffe afgørelser om opholdstilladelse på grund af udsendelsesændringer fra Udlændingestyrelsen til Hjemrejsestyrelsen. Det giver sådan set bare meget mere mening, at de vurderinger ligger hos Hjemrejsestyrelsen.

Så indeholder lovforslaget også en masse andre elementer, bl.a. i forhold til repatrieringshjælpen og tilvejebringelse af hjemmel til, at kommunerne kan få adgang til borgernes indkomst- og ydelseshistorik i indkomstregisteret til brug for vurdering af, hvilke udlændinge der skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om muligheden for at modtage støtte, og det er sådan set ret vigtigt.

Så Moderaterne bakker selvfølgelig også op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Dette lovforslag har til formål at forenkle og smidiggøre de danske myndigheders sagsbehandling på udlændingeområdet. Lovforslaget indeholder en række forslag til ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven. Konkret består lovforslaget af følgende fire elementer: Adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering, fastsættelsen af indrejseforbud for overskridelse af en udrejsefrist og tydeliggørelse af reglerne om vurdering ved afgørelser om afslag på forlængelse af opholdstilladelse.

Jeg vil gerne begynde med at sige, at vi i Danmarksdemokraterne mener, at forslaget viser nogle gode takter omkring, at ikkeintegrerbare udlændinge i størst muligt omfang skal repatrieres. I Danmarksdemokraterne er vi tilhængere af repatrieringsordningen, da vi mener, at udlændinge, der aldrig er blevet integreret i Danmark og derfor aldrig har lært dansk, har været ledige og aldrig har taget danske værdier til sig, skal vejledes om, hvordan de kan vende hjem til deres hjemland. Det mener vi er godt, både for udlændingen selv og for den danske stat. At der skal betales økonomisk støtte, for at udlændingen gør dette, er en økonomisk byrde, som vi må bære på kort sigt, men som selvfølgelig vil ende med at være en gevinst for Danmark på lang sigt, når disse udlændinge ikke længere opholder sig i landet.

At udlændinge i dag tager imod støtten og rejser tilbage til deres hjemland for så senere at vende tilbage til Danmark uden at betale støtten tilbage, er dybt problematisk og en udfordring, der skal løses. Dette lægger lovforslaget også op til. Dog er der fortsat udfordringer med udbetaling af den anden rate af støtten grundet bl.a. hvidvaskningsloven. Det er en udfordring, som Danmarksdemokraterne vil opfordre ministeren til at løse hurtigst muligt.

Derudover forsøger forslaget om adgang til indkomstregisteret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen at løse nogle af de administrative udfordringer, som kommunerne oplever med at identificere målgruppen for den dedikerede vejledning om repatriering. Det mener vi i Danmarksdemokraterne er meget fornuftigt

Når alt dette så er sagt, mener vi fortsat, at regeringen skal styrke ordningen omkring flygtninge endnu mere, end regeringen gør i dag, så flere flygtninge kan forlade Danmark frivilligt. Derfor ser vi i Danmarksdemokraterne gerne, at kommunernes indsats rettet mod flygtninges frivillige repatriering bliver styrket yderligere. Jeg kan meddele, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. I 2021 var vi meget uenige med den daværende S-regering og aftalekredsen om de nye regler for repatriering, hvor S-regeringen med støtte fra flere partier lempede på hjemrejsepolitikken ved at friholde 30.000 ud af 60.000 arbejdsløse udlændinge fra vejledning i hjemsendelsessamtaler. Det var vi fra konservativ side selvfølgelig meget imod, og derfor fremsatte vi selv et beslutningsforslag, hvorefter man kun kunne fritages fra vejledning i hjemrejse, hvis man havde haft lovligt ophold i Danmark i mindst 15 år og højst havde været på kontanthjælpslignende ydelser i op til 3 måneder ud af de seneste 3 år og havde bestået danskprøve 3 eller lignende. Det var fuldstændig i tråd med de krav, som vi i øvrigt normalt stiller på udlændingeområdet.

Når det er sagt, synes jeg, at det her lovforslag indeholder mange gode og vigtige elementer i forhold til at gøre repatrieringsordningen bedre. Her tænker jeg bl.a. på ændring af ratesystemet, hvor der bliver større fokus på at forhøje incitamentet til, at man bliver i hjemlandet, og på at skabe en større gennemsigtighed i forhold til de forventede udbetalinger. Samtidig får politiet også vigtige værktøjer i forhold til at kunne vurdere, om de mennesker, vi sender ud af landet, har tænkt sig at foretage sig noget skadeligt som f.eks. terrorfinansiering for de penge, som vi sender med dem.

Det Konservative Folkeparti kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Det her lovforslag indeholder en bred vifte af store og små ændringer i forhold til repatriering af flygtninge, udbetaling af ydelser, udsendelse af personer, indrejseforbud og udrejsefrister. Det er altså en ægte klassiker, har jeg lyst til at sige, fra udlændinge- og integrationsministeren – eller fra ministeriet.

Det er et bunkelovforslag, hvor man som folketingsmedlem kan finde elementer, man kan støtte, og elementer, man ikke kan støtte. Det siger sig selv, at regeringen ved at samle vidt forskellige ændringer i samme lovforslag kan stille nogle af os folketingsmedlemmer i en lidt vanskelig situation. For hvordan skal man stemme til et lovforslag, som indeholder elementer, man er for, og elementer, man er imod? Vi kan selvfølgelig altid bede om at få lovforslaget delt op. Når der er sådan et bunkelovforslag her, kan vi jo bede om, at det så skal deles op i fire-fem lovforslag, og det virker også lidt fjollet på en eller anden måde. Jeg tror egentlig godt, at ministeren ved, hvordan os folketingsmedlemmer, som ikke har et helt embedsapparat i ryggen, har det med de her bunkelovforslag.

Enhedslisten er principielt af den opfattelse, at flygtninge og indvandrere, der selv har et klart ønske om at vende tilbage til deres oprindelsesland, fortjener en økonomisk håndsrækning fra det danske samfund, så de kan etablere sig i oprindelseslandet. Når man læser bemærkningerne til det her lovforslag, får man desværre ikke indtrykket af, at det er hovedformålet med repatrieringsydelsen, altså at hjælpe flygtninge og indvandrere.

Et centralt element i lovforslaget er de dedikerede vejledningssamtaler, der, som der står i bemærkningerne, og jeg citerer, »er et vigtigt element i forhold til at få flere personer med lovligt ophold til at gøre brug af repatrieringsordningen og rejse frivilligt hjem.« Enhedslisten er ikke enig i præmissen om, at det skulle være et selvstændigt mål at få personer med lovligt ophold i Danmark til at forlade Danmark, og vi er ikke enige i strammerflertallets regler om, at kommunale sagsbehandlere skal være forpligtet til ved samtaler med udenlandske borgere at vejlede dem om mulighederne for at forlade Danmark.

Vi mener, at vi i stedet skal arbejde for at integrere og hjælpe flygtninge og indvandrere, der bor her i landet. Vi skal gøre det lettere for dem at føle sig velkomne i Danmark, f.eks. ved at lempe reglerne for at få permanent ophold eller lempe reglerne for at få statsborgerskab. Det burde ikke være ny viden for mine kollegaer her i salen, at det er Enhedslistens politik. Hvis nogle af dem helt af sig selv ønsker at rejse til oprindelseslandet, vil vi gerne være med til at give dem repatrieringsstøtte, men vi vil gerne være sikre på, at de selv ønsker at rejse og ikke er blevet presset til det.

Så vi er i Enhedslisten uenige i den grundlæggende præmis om, at det skulle være ønskværdigt at få mennesker, der ikke har begået kriminalitet, og som har lovligt ophold i Danmark, til at forlade landet. Vi kan i Enhedslisten derfor ikke støtte det her bunkelovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Det var, fordi fru Rosa Lund sagde, at Enhedslisten ikke mener, at hvis man har et lovligt ophold her i Danmark, skal man opfordres til at overveje at forlade landet. Men er fru Rosa Lund ikke enig i, at mange af dem, som smadrer det danske samfund rundtomkring ved at promovere undergravende værdier, f.eks. hvis man råber jihad på gaderne, eller hvis man sylter børnesager i socialforvaltningen, fordi dem, der er i skudlinjen, har den samme baggrund som en selv. Man kan godt have lovligt ophold, selv om man bidrager til den type aktivitet. Det er vel ikke kun folk på et ulovligt opholdsgrundlag, som undergraver vores samfund hver eneste dag?

Ordføreren.

Det har hr. Frederik Vad fuldstændig ret i. Der er jo også masser af mennesker, som har et rødbedefarvet pas og samme hudfarve, jeg har, som er født her i landet, og som hver dag bidrager til at undergrave danske værdier, f.eks. den meget gode danske værdi om demokrati og ligestilling, vi har i det her land. Skal vi så også bare sige til dem, at de skal rejse et andet sted hen? Jeg tror ikke, at det egentlig er sådan, et demokrati fungerer, hr. Frederik Vad.

Spørgeren.

Hudfarve? Det var interessant. Det er jo det, man altid hører. Det er kun fru Rosa Lund og ligesindede, der tager det ord i munden. Mener fru Rosa Lund, at nogle af dem, der f.eks. går i Københavns gader og råber, at problemet nede i Mellemøsten skal løses med jihad, kunne have gavn af en samtale og en opfordring til at overveje den her repatrieringsordning, hvis de lever op til kravene?

Ordføreren.

Jeg har ingen som helst chance på jorden for at vide, hvilket opholdsgrundlag de mennesker, der råber det, har, og derfor kan jeg heller ikke stå her på Folketingets talerstol og lave sagsbehandling. Jeg synes generelt, at det er en uskik, at vi i Folketinget laver konkret sagsbehandling af konkrete personer. Derfor mener jeg jo også, at f.eks. Indfødsretsudvalget burde fungere på en helt anden måde, end det gør i dag. Det burde heller ikke være ukendt for hr. Frederik Vad.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu er det jo sjældent, at jeg skriver mine taler hjemmefra, og det har jo den pointe, at man kan replicere direkte på det, der bliver sagt, og reflektere over det, der bliver sagt.

Jeg synes, at det er nogle lidt specielle eksempler, som bliver nævnt af hr. Frederik Vad. Det kan godt være, at der sidder socialrådgivere med anden etnisk baggrund, som misbruger deres position, men det er nok ikke dem, der boner ud i indkomstregistret, som man nu vil give kommunerne adgang til.

Dermed er det nogle helt underlige eksempler at bruge i forbindelse med et forslag, der handler om nogle helt andre. Det handler måske snarere om at identificere dem, der har stået uden for arbejdsmarkedet i lang tid og ikke bidrager økonomisk til samfundet. Så man må i hvert fald sige, at den her ordning måske mere drejer sig om det, som hr. Frederik Vad plejer at kalde Socialdemokratiets udlændingepolitiske ben nr. 1. Så vidt jeg husker, er der tre ben i Socialdemokratiets nye udlændingepolitik. Så vidt jeg ved, er det kun en malkeskammel, der plejer at have tre ben. Men det her handler så om det første ben, som handler om at bidrage til arbejdsmarkedet.

Nå, men jeg har lige et par generelle ord om selve lovforslaget. Vi er heller ikke tilhængere af en meget aktivt og aggressivt opsøgende repatrieringspolitik. Når folk er her på et lovligt grundlag og i øvrigt ikke har begået kriminalitet, synes vi overhovedet ikke, at det hører nogen steder hjemme at opsøge dem og bede dem om at rejse et andet sted hen.

Så har vi også en række problemer med selve forslaget. Et af de vigtigste problemer bliver fremhævet af Dansk Flygtningehjælp, der i deres høringssvar siger, at vi allerede har store problemer med at udbetale repatrieringshjælp til, så vidt jeg husker, er det Syrien og Iran, men der er også problemer med Afghanistan og Rusland. De problemer vil kun blive endnu større, hvis man gennemfører det her lovforslag. Derfor er deres vurdering, at det her vil medføre mere bureaukrati og mere mistillid til ordningen blandt dem, der ellers kunne være i målgruppen for ordningen.

Så selv hvis man sad med det mål at skulle udsende så mange som muligt – repatriere så mange som muligt – synes jeg, at man må være en lillebitte smule loren over for det her forslag, når nu Dansk Flygtningehjælp, som er nogle af dem, som kender mest til den her gruppe, siger, at det her sandsynligvis vil få den effekt, at der er færre, der vil bruge ordningen, fordi de vil blive mere bekymret for, om den danske stat også vil leve op til aftalen og rent faktisk overføre de penge, som er aftalt.

Med de ord vil jeg egentlig bare gerne meddele, at vi ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu var ordføreren jo ikke til stede i salen, da jeg gennemgik lovforslaget slavisk og teknisk oppe på talerstolen som den første ordfører. Min kommentar til fru Rosa Lund handlede sådan set om en principiel diskussion om, hvorvidt folk, der har lovligt ophold her i landet, egentlig ikke udgør noget problem for samfundet. Det gør en række mennesker, som har lovligt ophold her i landet, og som aktivt promoverer værdier, som er undergravende.

Jeg vil gerne have ordføreren til at bekræfte noget. Når ordføreren rejser den problemstilling, som fremgår af høringssvarene fra flere sider, bl.a. Dansk Flygtningehjælp, om det her med overførsler af de forskellige rater i forbindelse med repatrieringsydelsen. Vil ordføreren ikke anerkende, at ministeriet faktisk har givet udtryk for, at det skal løses, og at det skal løses, før lovgivningen egentlig kan sættes i gang. Der er en opmærksomhed på, at lige præcis de spørgsmål vedrørende bankkontoer nok skal blive løst.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne anerkende, og så vil jeg håbe, at det så også bliver løst. Så vidt jeg kan forstå, er det jo et problem, der har eksisteret længe, men det er da godt at høre, at det er noget, som regeringen vil søge at løse, før eventuel ny lovgivning træder i kraft.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg skal egentlig ikke forlænge det særlig meget. Min opfattelse er, at det – måske med et par kritiske bemærkninger – er noget, som kan samle, og det vil jeg godt tilslutte mig. Repatriering eller – hvad det måske mere mundret hedder – hjemrejse skal jo med den her lov gøres nemmere, hvorfor vi selvfølgelig kan støtte en lovstramning af reglerne. Det siger sig selv.

For ønsker man at prioritere danskerne og Danmark er det af allerhøjeste nødvendighed, at man hjemsender flest mulige udlændinge, som dybest set aldrig burde være kommet til landet, og som efterfølgende har vist sig heller ikke at have evnet eller haft lyst til at tilegne sig Danmark og blive en ordentlig del af os. Så jo hurtigere de rejser hjem, jo bedre.

Vi kan selvfølgelig støtte den her lovstramning af reglerne om hjemsendelse af ikkeintegrerbare udlændinge. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Vi går videre til udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen på talerstolen.

Tak for det, og tak for den brede opbakning til lovforslaget. Det indeholder jo ændringer af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven. Jeg skal ikke gennemgå det udover det sådan helt overordnede, men blot sige, at lovforslaget skal sikre, at reglerne på den bedst mulige måde understøtter en hensigtsmæssig sagsbehandling hos myndighederne.

Det gør vi f.eks. med repatrieringsområdet ved at sikre, at kommunerne via adgang til indkomstregistret lettere kan identificere, hvilke tilflyttede udlændinge, der skal indkaldes til en dedikeret vejledningssamtale. Den er målrettet de udlændinge, der på trods af længere tids ophold i landet ikke har fundet sig til rette, og som derfor ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den dedikerede vejledning er en vigtig del af repatrieringsordningen, og det er jo centralt, at kommunerne har de redskaber, der skal til for at sikre, at de relevante borgere modtager en vejledningssamtale.

Derudover er det selvfølgelig afgørende, at repatrieringsordningen ikke bliver misbrugt til at finansiere aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, for andre staters sikkerhed eller være en væsentlig trussel imod den offentlige orden. Det kan imidlertid være vanskeligt for kommunerne at vurdere på baggrund af de oplysninger, som de selv råder over, og det er derfor, at kommunerne fremover skal høre politiet i alle sager om repatriering for at mindske risikoen for, at ordningen bliver misbrugt.

Lovforslaget skal også sikre, at Hjemrejsestyrelsen kan få oplysninger, der er nødvendige for, at styrelsen kan gennemføre konkrete udsendelser. Det sikres med lovforslaget for det første ved, at flere udlændinge bliver omfattet af den eksisterende ordning om videregivelse af oplysninger til Hjemrejsestyrelsen til brug for udsendelse, og for det andet ved at fastslå, at også helbredsoplysninger efter omstændighederne skal videregives til styrelsen. Der har været tale om helbredsoplysninger, der er nødvendige for styrelsens vurdering af, om udlændinges helbredstilstand tillader en udsendelse, om der skal træffes særlig forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse udsendelsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen.

Ændringen skal hermed bidrage til at sikre, at udsendelserne kan gennemføres, og at de gennemføres på en måde, der er sundhedsmæssigt forsvarlig, værdig og på en bæredygtig måde. Endelig giver lovforslaget Hjemrejsestyrelsen kompetence til at træffe afgørelse om indrejseforbud og om, hvorvidt udlændinge kan anses for at være udsendelseshindret, i stedet for at sådanne sager skal sendes til afgørelse hos andre myndigheder på udlændingeområdet.

Lovforslaget skal således understøtte sagsbehandlingen på forskellige dele af udlændingeområdet for at gøre det mere enkelt for myndighederne i deres behandling af sagerne. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Det er et spørgsmål angående de her opsøgende samtaler, som kommunen kan skråstreg skal afholde med eventuelle kandidater til den her ordning. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om ministeriet allerede har eller har tænkt sig eller måske netop ikke har tænkt sig at udarbejde en eller anden vejledning, i forhold til hvor langt væk fra arbejdsmarkedet man skal være. Er det efter nogle års arbejdsløshed, eller er det efter 10 års arbejdsløshed? Er der nogen retningslinjer, pejlemærker, for det, eller er det hver enkelt kommune, der skal så lægge sin egen linje?

Ministeren.

Som jeg husker det, er folk, der er uden for arbejdsmarkedet, typisk jo nogle, der slet ikke har været på arbejdsmarkedet. Man kan sige, at hvis man ser på syriske kvinder, er det sådan, at for hver gang de tjener 1 kr. på arbejdsmarkedet, får de mere end 2 kr. i offentlig støtte. Det er under 30 pct., som er tilknyttet arbejdsmarkedet.

Men jeg er ikke hundrede procent sikker på, hvordan det forholder sig, hvis man har været i job og så efterfølgende kommer ud fra arbejdsmarkedet. Det vil jeg selvfølgelig gerne undersøge og sende et skriftligt svar på.

Spørgeren.

Det synes jeg var et bemærkelsesværdigt eksempel: syriske kvinder. Jeg har faktisk meget svært ved at se, uanset hvor mange opsøgende samtaler man holder som kommune med enlige syriske kvinder, at de skulle vælge at tage tilbage til Assads diktatur. Men det indgår måske ikke i overvejelsen af, om man er en potentiel kandidat. Kan ministeren overhovedet forestille sig en situation, hvor en enlig syrisk kvinde, der ikke er blevet integreret på det danske arbejdsmarked, tager til Syrien for at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet der?

Ministeren.

Det er klart, at hvis man har fru Zenia Stampes verdenssyn, hvor folk som udgangspunkt helst skal blive i Danmark, uanset hvad for en mulighed de får for at tage hjem, så kan det virke urealistisk, at folk vil tage hjem til Syrien, men der er 400-500 mennesker, der frivilligt er taget hjem til Syrien.

Det forholder sig jo også sådan, at der simpelt hen findes mennesker i Syrien, som er enige i Assads linje. Altså, der er mennesker, som bor i Syrien, som støtter en diktator, selv om han er en diktator. Så sådan kan verden jo også være anderledes, end den er herhjemme i vores egen andedam.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.