Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Sidste år fremsatte SF et beslutningsforslag her i Folketingssalen, B 167, om retskrav på erstatning til ofre for en terrorhandling begået i udlandet. Det var et forslag, som jeg selv på Socialdemokratiets vegne fuldt ud støttede her fra talerstolen. Nu har Justitsministeriet så fulgt op på beslutningsforslaget med lovforslaget om ændring af offererstatningsloven. Det er vi glade for, for det er jo med den seneste tids grufulde hændelser ulykkeligvis ikke blevet mindre relevant at sætte fokus på terrorofres og deres pårørendes rettigheder.

Der er desværre ingen tvivl om, at det, at man enten selv eller ens pårørende bliver udsat for en terrorhandling, som oftest er en dybt traumatiserende og livsomvæltende oplevelse. Så hvis vi kan gøre bare lidt for at forbedre den situation, de ofre står i, skal vi selvfølgelig gøre det. Efter de gældende offererstatningsregler er der ikke et egentligt retskrav på erstatning, hvis man bliver udsat for en forbrydelse, herunder en terrorhandling uden for Danmark. Hvis der skal gives erstatning, sker det i stedet efter en konkret vurdering. Dermed er der forskel på retsstillingen for ofre for terrorhandlinger, som er sket i Danmark, og ofre for terrorhandlinger, som er sket i udlandet. Det er det, som nu ændres med det lovforslag, som indfører en ny bestemmelse i offererstatningsloven.

Fremover vil ofre for terror have krav på erstatning, hvad enten handlingen er sket i Danmark eller i udlandet. Det synes vi er mere end rimeligt, når det handler om helt uskyldige ofre. Har man derimod selv været en del af terroraktiviteterne, er det selvfølgelig en anden sag, og derfor synes vi, at det er på sin plads, at man har tilføjet en undtagelse til retskravet, så man ikke kan stå i en situation, hvor man som dansk stat er forpligtet til at udbetale erstatning til en terrorist. Det er en vigtig sidebemærkning til det her lovforslag, for det skal handle om ofrene.

Ellers vil jeg gerne takke for det her lovforslag, som vi støtter, og jeg vil igen sige tak til SF for initiativet. Forhåbentlig kan den vished, som et retskrav giver, være med til at gøre bare en lille forskel for nogle mennesker, som står i en helt ubærlig situation. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg skal ikke trætte Folketinget med et langt foredrag, for jeg er hundrede procent enig i det, den socialdemokratiske ordfører lige har redegjort for i relation til forslaget. Der er tale om folk, der bliver ofre for en terrorhandling, og om den sker i Danmark, eller om den sker i udlandet, burde jo dybest set ikke have nogen som helst indflydelse på, om staten kan gå ind og yde den erstatning, som følger af offererstatningsloven. Så er jeg i øvrigt helt enig i, at der i sagens natur selvfølgelig bør være en undtagelse, hvis man selv har skrevet sig op til det ved at tilslutte sig en af de her terrororganisationer. Så det bliver med Venstres fulde støtte.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at sige tak til SF for at have fremsat B 167 tilbage i det forgangne folketingsår. Beslutningsforslaget ligger til grund for vores vigtige debat i dag om retskravet på erstatning til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet. Vi støtter op om det her forslag hos Moderaterne.

Jeg har, som mange af de andre retsordførere sikkert også har, haft møder med bl.a. Finn Nørgaard Foreningen forud for det her lovforslag. Foreningen har virkelig formået at sætte fokus på terrorofres rettigheder og kæmpet en sej kamp for at forbedre ofres rettigheder. Stor cadeau for det arbejde, og jeg kan kun bakke op omkring budskabet. Vi har et kæmpe ansvar som samfund for, at terrorofre modtager al den hjælp og støtte, de har brug for, så de ikke står alene.

Ofre for terror er udsat for forfærdelige og yderst traumatiserende oplevelser, som ændrer både deres og deres pårørendes liv. Det mindste, vi kan gøre, er at give dem en større klarhed over, om de kan få erstatning, så de ikke behøver at forholde sig til andre landes love og praksis for at modtage erstatning. Det er klart, at en erstatning ikke kan bidrage til at hele nogle sår og nogle traumer, men det kan forhåbentlig bidrage til en vis tryghed i en meget traumatisk situation.

Jeg håber og tror, at lovforslaget kan være med til at hjælpe ofre for terrorhandlinger og deres pårørende videre i livet som et af de mange skridt på vejen mod at komme tilbage til en normal dagligdag. Jeg ser ingen grund til, at retsstillingen skal være den samme for ofre for terrorhandlinger, uanset om terrorangrebet er sket i Danmark eller i udlandet. Det burde ikke have nogen konsekvens. Derfor synes jeg også, at det giver utrolig god mening at ændre den nuværende ordning, sådan at ofre for terror får et retskrav på erstatning.

Der er ikke nogen, der kan garantere, at Danmark ikke igen bliver ramt af terror. Trusselsniveauet har ifølge PET været permanent højt de sidste mange år, og truslen er desværre heller ikke blevet mindre af de mange koranafbrændinger, der har været på det seneste. Derfor skal vi have beredskabet på plads, så vi kan hjælpe ofrene bedre videre, end vi har gjort hidtil, hvis et terrorangreb skulle ramme Danmark eller danskere i udlandet. Første skridt, som lovforslaget tilsiger, er, at der indføres et retskrav på erstatning til ofre for terror begået i udlandet. Og det er derfor, at Moderaterne støtter op om forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Velkommen.

Tak. Det her er jo et lovforslag, som man dybest set håber ikke at få brug for, men desværre sker der jo fra tid til anden terrorangreb, og så er det godt at have den fornødne lovgivning på plads. Vi må jo bare sige, at de seneste uger viser, at vi igen oplever terrorhandlinger overalt omkring os. For få uger siden var vi vidne til et meget forfærdeligt angreb, som kostede mindst 260 mennesker livet ved en technofest i Israel. Ugen efter blev en skolelærer dræbt og flere uskyldige såret i det nordlige Frankrig; og bare få dage senere gik en radikaliseret mand amok med automatvåben i hjertet af Bruxelles. Denne gang var det så uskyldige svenske fodboldfans, som blev ofre, og som bare ønskede sig en god aften i gode venners lag. I stedet blev de så mejet ned af en fanatisk terrorist.

Det er jo terrorens væsen, at den slår til, når vi har paraderne nede, og den forsøger at skabe mest mulig skræk og rædsel i vores indre og i vores samfund. Der er jo desværre nok ikke nogen grund til at tro, at terrortruslen går væk i morgen; men i stedet for at blive bange må vi så som samfund tage de nødvendige forholdsregler. Vi skal styrke forebyggelsen og efterforskningen, men vi skal også sørge for, at ofre og efterladte tilbydes ordentlig hjælp.

Ofre, som ulykkeligvis bliver ramt af terror i udlandet, har hidtil været underlagt uklare og noget hullede regler og regler, der ikke var gode nok. Det har jo bl.a. fået SF til at fremsætte to forskellige beslutningsforslag. Det ene er så lovforslaget, som vi behandler her i dag, og så håber vi sådan set også, at der kommer en opfølgning på det andet beslutningsforslag.

Et billede på, at reglerne ikke er gode nok, er Helle Vesterager Jespersen, som jo mistede sin datter ved et terrorangreb i Marokko. Efter et lidt besværligt forløb modtog hun efterladtegodtgørelse, men det er jo ikke nogen erstatning. Hun modtog efterladtegodtgørelse, så hun kunne få dækket omkostningerne til at begrave sin datter, men kompensation og erstatning fra de marokkanske myndigheder måtte hun desværre kigge langt efter. Ud over at stå med tabet af sin datter har det haft andre store personlige omkostninger for Helle. Hun blev udsat for grov chikane på Facebook, hvor folk blev ved med at sende billederne af hendes datter til hende. Hun har selv måttet bruge kræfter på at stå med den opgave at lægge sag an. Og sidst, men ikke mindst, har hun udviklet ptsd og kan ikke længere gå på arbejde. Hun er flyttet utallige gange. Så det har haft store konsekvenser for hende.

Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at det skal være så svært at opnå erstatning som terroroffer. Krænkelsen og den følelsesmæssige belastning ved at være udsat for et terrorangreb eller være pårørende til et offer for et terrorangreb er i forvejen rigtig stor, og kampen for erstatning og retfærdighed skal ikke blive et ekstra traume, som ofrene skal slås med. Der skal lovgivningen selvfølgelig være på plads. Derfor er det så også godt, at vi giver terrorofre bedre rettigheder i dag, så de kan få erstatning for den hændelse, de har været udsat for. Det er heldigvis få, der oplever noget så tragisk, men de skal jo leve med konsekvenserne af den her voldsomme handling, som et terrorangreb er. Det her vil skabe en lille smule retfærdighed for ofrene.

Så vi er i SF selvfølgelig glade for forslaget her, som jo er en udløber af det beslutningsforslag, vi samlede flertal for i sommeren 2022. Samme dag fik vi så også det her flertal for B 150, som handler om bedre rettigheder for terrorofre i øvrigt, f.eks. rettigheder, som ikke kun vedrører erstatning. Det forslag pålægger regeringen at undersøge, hvad det koster at sikre, at terrorofrene garanteres de rettigheder, som ofrene ville have efter EU's direktiver om bekæmpelse af terrorisme og rettigheder for ofre, og dem har vi desværre ikke implementeret i Danmark.

Undersøgelsen er undervejs, men er desværre forsinket, og jeg kan jo kun opfordre regeringen til at sætte turbo på det arbejde. Helles sag viser nemlig, hvor vigtigt det er at få lukket hullerne hele vejen rundt. Vi bliver nødt til at anerkende, at terrorofrene ikke kun er dem, der mister livet. Nogle mister faktisk en datter, en søn, en mor, en far eller et andet familiemedlem og gennemlever et langt traumatisk forløb. Derfor er vi kun halvt i mål i dag. Vi bør også sikre erstatning for tab af helbred, arbejdsevne og øvrige skader, f.eks. senfølger, og i det hele taget se grundigt på retssikkerheden for terrorofre. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet. Som det er blevet sagt, er L 11 en opfølgning på B 167, som blev vedtaget i juni 2022 af et bredt flertal. I øjeblikket ser vi frygtelige terrorangreb i Israel, så det her lovforslag er jo meget aktuelt.

Ofre for terrorhandlinger samt deres pårørende står tit over for ufattelige fysiske og psykiske udfordringer, og jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at vi støtter dem. Om danske borgere har været udsat for en terrorhandling i udlandet eller herhjemme, burde ikke være så afgørende for, om man er berettiget til at få erstatning eller ej. Vi har tidligere set nogle sager, hvor det var svært at finde rundt i udenlandske erstatningsmuligheder, og det gælder bl.a. det tragiske terrordrab på to kvinder i Marokko i december 2018, hvoraf den ene var dansk, hvilket også lige er blevet nævnt af fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Derfor synes jeg jo, det er positivt, at der nu med L 11 foreslås at indføre et retskrav i sager om personskade forvoldt ved terror begået i udlandet.

Derudover er der for at undgå misbrug af retskravet også indført en undtagelsesbestemmelse, der skal sikre, at staten ikke skal yde erstatning til en skadelidt, der aktivt har deltaget i en terrorhandling eller har støttet en terrororganisation under ophold i udlandet.

Ud over det var Udenrigsministeriet i går ude at sige, at man opfordrede danske statsborgere i bl.a. Libanon til at rejse hjem. Og der vil jeg også gerne lige dele en bekymring om, hvilken indflydelse det har på det her lovforslag, hvis man nu ikke følger de her retningslinjer, og det håber jeg vi får mulighed for at drøfte i udvalgsbehandlingen.

Men jeg kan sige, at Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, formand. Dette er jo en lov, som jeg tror vi er sammen om at håbe aldrig nogen sinde finder anvendelse. Men terror er desværre en realitet i vores verden, der ikke lader til at gå bort, uanset hvor meget vi ønsker det.

Marokko og Mumbai er to steder ude i verden, hvor terror har ramt danske borgere, og forslaget her går ud på at indføre et retskrav på erstatning til ofre for terror eller terrorlignende handlinger. Forslaget skal skabe klarhed over og sikkerhed for, at ofre for terrorhandlinger begået i udlandet eller pårørende hertil har adgang til erstatning og godtgørelse i Danmark.

Liberal Alliance støtter naturligvis forslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Det lovforslag, vi behandler, tager sigte på at sikre ofre for terrorhandlinger begået i udlandet adgang til erstatning og godtgørelse i Danmark, og det samme gælder for pårørende hertil. Lovforslaget følger også op på det beslutningsforslag, som der var bred opbakning til. Og det er med god grund, for retten til erstatning og godtgørelse til terrorofre skal jo ikke afhænge af, om terroren er foregået i udlandet eller foregået herhjemme i Danmark.

Når vi vælger at støtte dette lovforslag, er det også for at sende det klare signal, at vi som samfund i fællesskab tager os af ofre og pårørende, fordi vi føler et ansvar for dem og for at hjælpe dem videre. Derfor kan vi også stemme for lovforslaget. Vi skulle i øvrigt også hilse fra Nye Borgerlige, som også stemmer for lovforslaget.

Og så er vi rigtig tilfredse med, at det er gået så hurtigt fra tale til handling, for det var jo i foråret, at vi behandlede det her beslutningsforslag, og nu ligger lovforslaget her så. Så det er en god dag, når det er sådan, at det kan gå så hurtigt, og man kan jo håbe på, at det også med andre forslag kommer til at gå lige så hurtigt. Eksempelvis har SF jo fremsat et beslutningsforslag om at give gerningsmænd til stalkingofre og voldsofre en omvendt fodlænke på – et fremragende og glimrende forslag, som man også godt kunne håbe på gik noget hurtigere og blev taget hånd om, sådan at man kunne komme videre med det. Eller man kunne tage det borgerforslag, der også blev fremsat i foråret, om genetisk slægtsforskning, således at det også kunne blive behandlet, så vi kan komme i gang med at sikre, at langt flere forbrydelser potentielt kan blive opklaret.

Så håbet er lysegrønt, og fra Det Konservative Folkepartis side og fra Nye Borgerliges side skal vi melde, at vi er positivt indstillet over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Jeg beklager, at jeg lige var lidt lang tid om at komme herop, men jeg var simpelt hen en til en enig i alt, hvad ordføreren for Konservative sagde, og det sker alligevel sjældent. Tak til SF for i sin tid at fremsætte beslutningsforslaget om at sikre terrorofres ret til erstatning, og tak til regeringen for nu at fremsætte det her lovforslag, der skal sikre terrorofres ret til erstatning, uanset hvor forbrydelsen er sket.

For terror er lige så forfærdeligt, når det sker på dansk jord, som når det sker andre steder i verden. Som det også er blevet nævnt, kan det medføre voldsomme fysiske og psykiske skader, når man er offer eller pårørende til ofre for terrorisme. Derfor er det også godt, at vi i dag har muligheden for at kunne tildele ofrene økonomisk kompensation. Det gør ikke, at det, de har været udsat for, bliver mindre forfærdeligt, eller at de får det bedre, fordi de får nogle penge ind på kontoen, men det kan hjælpe på de mange udgifter, man som offer kan ende med at skulle afholde i mange år efter den forbrydelse, man har været udsat for, præcis ligesom fru Karina Lorentzen Dehnhardt var inde på i sin ordførertale.

Den her erstatning er en mindre ting, også for ofrene, men både af hensyn til offeret og af hensyn til samfundet er det penge, som er godt givet ud for at sikre livet efter et terrorangreb. Selv om muligheden for at få erstatning, hvis man er offer for terror i udlandet, allerede findes i dag, er det godt, at vi med det her lovforslag får slået fast, at man ikke bare har mulighed for at søge erstatning, men at man også har ret til at få erstatning. Derfor kan Enhedslisten støtte lovforslaget.

Så vil jeg også bare bakke den konservative ordfører op, i forhold til at det er dejligt, at der er en hastighed fra Justitsministeriet angående beslutningsforslag, som er fremsat af andre partier end regeringen selv, altså at det rent faktisk også bliver til virkelighed, når nu der er et flertal. Så jeg vil give stor ros for det.

Jeg kan mærke, at jeg er meget positiv i dag, så jeg vil bare vælge at tolke det, som om den stime vil fortsætte fra Justitsministeriets side, bl.a. også i forhold til det her fodlænkeforslag, som fru Mai Mercado nævnte, og som vi jo også savner at se som lovforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren indtil videre. Ordføreren skal blive på talerstolen. Den er fra fru Mai Mercado. Værsgo.

Jeg vil bare kvittere for de pæne ord. Det er ingen hemmelighed, at det er en meget overvældende følelse at stå med.

Jeg blev selv så forvirret, at jeg var på vej ned fra talerstolen igen. Det er spændende, hvad der kan blive udrettet i dag, tænker jeg.

Så siger vi tak til ordføreren, og så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Vi kan selvfølgelig også bakke op om forslaget, ja, ikke bare bakke op om det, men støtte det meget, meget varmt. Det er selvfølgelig lige så alvorligt at blive udsat for et terrorangreb eller være offer for et terrorangreb i udlandet, som det ville være at være det i Danmark. Når det er sagt, synes jeg egentlig også, at ord som erstatning og godtgørelse er svære at bruge i den her situation. For i virkeligheden ser jeg det jo mere som en hjælp til vores egne landsmænd. Man kan jo aldrig give erstatning eller godtgøre dem for det frygtelige tab og den skade og smerte, de har lidt, hvis de har været udsat for et terrorangreb. Det her er et rigtig godt skridt.

Jeg er selv også interesseret i at finde ud af, i hvor høj grad vi også er gode til at tage fat i ofrene og deres pårørende. For jeg synes, og det er nok ikke kun i den her sag, at man ofte hører historier om folk, der har været udsat for de mest frygtelige ting, og det kan godt være, at der er erstatninger og godtgørelser at hente et eller andet sted i systemet, men tit er der rigtig mange juridiske benspænd, og det i sig selv kan også føles som et overgreb. Altså, hvis det var mellem mennesker, ville folk jo komme og lægge armen rundt om en og sige: Nu hjælper jeg dig. Men når det er staten, der hjælper, er det sådan noget med, at man skal udfylde en masse ansøgningsskemaer og måske ligefrem hyre en advokat.

Det er sikkert ikke det eneste område, hvor det her gør sig gældende, men det kunne man måske også kigge lidt ind i, altså hvilken opgave man har med at række ud til de her ofre, så der ikke bare som nu er et ansøgningsskema, som de kan udfylde, men så man også mere proaktivt sørger for at vise, at vi tager hånd om hinanden, og at vi også tager hånd om hinanden, når vi bliver udsat for frygtelige ting i udlandet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Ofre for terrorangreb i udlandet og deres pårørende står ofte over for ekstreme udfordringer og traumer, der kan have langvarige konsekvenser. Det er vores pligt som samfund at støtte og hjælpe dem i deres sværeste stunder, og derfor mener Dansk Folkeparti, at vi skal træffe foranstaltninger for at forbedre den støtte, som vi tilbyder disse ofre, måske også i bredere forstand end det, regeringen lægger op til med det her ellers gode forslag.

For det første bør vi styrke samarbejdet mellem danske myndigheder, herunder Udenrigsministeriet og andre relevante instanser, for at sikre, at ofrene og deres pårørende får den nødvendige information og bistand, når de er ramt af terrorangreb i udlandet. Det kan omfatte hurtig og koordineret nødhjælp, juridisk rådgivning og bistand med transport og hjemkomst.

For det andet er psykologisk og følelsesmæssig støtte afgørende for ofre og pårørende. Vi bør etablere ordninger, der giver dem adgang til den bedste professionelle rådgivning og terapi, så de kan begynde at bearbejde de traumer, de har været udsat for. Det er vigtigt at anerkende, at det kan tage tid at komme sig oven på sådanne oplevelser, og der skal vi være der, også på lang sigt.

Så er der det økonomiske spor, som vi behandler i dag. Der er brug for, at der ydes økonomisk bistand til ofrene for terrorangreb i udlandet og pårørende, især hvis de kommer til at lide af varige skader og tab af indtægtskilde på grund af angrebet. Det kan forhåbentlig hjælpe dem med at finde fodfæste igen. Forslaget her sigter efter klart at forbedre tingenes tilstand, og det er et stort skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi selvsagt også forslaget.

Endelig bør vi selvfølgelig arbejde tæt sammen med internationale partnere for at sikre, at ofre for terror i udlandet modtager den bedste hjælp og beskyttelse. For terrorisme er en global trussel. I Dansk Folkeparti mener vi, at det er afgørende at stå sammen som nation og som internationalt samfund for at beskytte og hjælpe ofre i udlandet. Lad os arbejde sammen for at sikre, at de danske borgere, der rammes af sådanne grusomme handlinger, får den støtte, som de fortjener, og at vi som nation viser vores solidaritet og medmenneskelighed. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Først vil jeg sige tak til SF for oprindelig at have fremsat forslaget. Vi støtter det også i Alternativet, og jeg vil lade være med at bruge tiden på at gentage de mange gode argumenter, som tidligere ordførere har været inde på. Vi er enige i de fleste af dem, der er kommet frem, og mener, at det er vigtigt, at vi tager det her alvorligt og sikrer, at man faktisk har ret til at få erstatning, trods at terroren er sket i udlandet. Så det er jeg glad for at der er blevet handlet hurtigt på, og derfor støtter Alternativet også lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Velkommen.

Mange tak for det, formand. Jeg vil selvfølgelig gerne kvittere for de indlæg, der har været i debatten hidtil i dag. Jeg vil også gerne ligesom andre sende en tak til SF for at have fremsat det her beslutningsforslag i sin tid, men jeg vil faktisk i virkeligheden sende en helt, helt særlig og speciel tak til både Finn Nørgaard Foreningen og ikke mindst Louisas mor, Helle, som også er til stede i salen i dag, og som jeg ved på trods af et ufattelig smerteligt tab, på trods af chikanerier og på trods af alt det, det må kræve også at skulle forsøge at få styr på og få tøjlerne tilbage om livet igen bagefter sådan en forfærdelig hændelse, alligevel har haft styrken til at rejse og holde fast i at råbe Christiansborg op i forhold til den her, helt ufattelige problemstilling.

For vi har en særlig forpligtelse til at behandle de mennesker, der har været udsat for terrorhandlinger, med respekt og ordentlighed. Terrorofre efterlades jo ofte med ar på sjælen, som består hele livet. Chokket og smerten vil typisk være noget, som det tager den enkelte årevis at bearbejde, og nogle kommer sig aldrig igen. Også de pårørende til terrorofre er ramt, navnlig i de ulykkelige situationer, hvor det værste sker og en nærtstående mister livet. De pårørende står med et kæmpe tab, som de skal bearbejde, samtidig med at de skal forholde sig til den store offentlige bevågenhed, der ofte følger med sådan en forbrydelse.

Derfor har vi jo altså også et særligt ansvar for at sikre, at terrorofre og deres pårørende har adgang til erstatning i Danmark, uanset om terrorangrebet finder sted i Danmark eller i udlandet. Vi har i Danmark en offererstatningslov, og loven betyder, at staten træder til og yder erstatning, så offeret ikke selv skal indkræve beløb fra gerningspersonen. I dag er det dog sådan, at man som udgangspunkt ikke har ret til erstatning, hvis man bliver udsat for en forbrydelse uden for Danmark. Staten kan så i stedet yde erstatning i særlige tilfælde, og det beror altså på en konkret rimelighedsvurdering.

Regeringen er enig med forslagsstillerne og støtterne bag beslutningsforslaget i, at der skal gøres op med det her, når det handler om terrorofre. Der skal nemlig være klarhed om, at staten yder erstatning til terrorofre og deres pårørende, også når et terrorangreb har fundet sted i udlandet. Derfor har regeringen fremsat et forslag om at ændre offererstatningsloven, og med lovforslaget vil der blive indsat en ny bestemmelse om, at staten yder erstatning og godtgørelse for personskade, som forvoldes ved terror eller terrorlignende handlinger i udlandet. Det betyder, at der ikke længere vil skulle foretages en konkret rimelighedsvurdering af, om disse sager er omfattet af offererstatningsloven. Terrorofre vil derfor som udgangspunkt have et retskrav på offererstatning.

Det er samtidig vigtigt for regeringen, at vi ikke åbner for at yde erstatning i tilfælde, hvor det kan forekomme stødende. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor skadelidte er rejst til udlandet og har tilsluttet sig en terrororganisation, eller hvis skadelidte ulovligt er indrejst til eller har opholdt sig i et konfliktområde, og hvor skadelidte i den forbindelse eller efterfølgende i udlandet er kommet til skade ved et terrorangreb. Regeringen foreslår derfor, at der skal være en undtagelse til det foreslåede retskrav. Undtagelsen skal dække tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at skadelidte under opholdet i udlandet har udvist en handlemåde, der er kriminaliseret i terrorbestemmelserne i straffelovens § 101 a eller §§ 114-114 j.

Vi mener, at vi med det her forslag rammer den rigtige balance mellem på den ene side hensynet til at udvide adgangen til offererstatning og på den anden side hensynet til at undgå, at staten vil skulle udbetale erstatning til personer i situationer, hvor det kan forekomme ganske urimeligt. Alt i alt vil vi med lovforslaget forhindre, at ofre for terror og deres pårørende skal stå med hatten i hånden og bede staten om erstatning. Det skal være en ret, også selv om terrorangrebet er udført i udlandet. Sådan skal det i hvert fald være, hvis skadelidte ikke selv har udført eller taget del i terroraktiviteter i udlandet.

Under behandlingen af beslutningsforslaget var der bred opbakning blandt Folketingets partier til forslaget om at indføre et retskrav på erstatning til terrorofre. Jeg håber, at lovforslaget vil nyde den samme opbakning. Jeg ser i hvert fald frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre, og den er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er selvfølgelig glad for, at vi meget hurtigt har fået rettet op på det her omkring erstatning, men jeg mener jo også bare, at vi langtfra er i mål, som jeg sluttede med at sige i min tale. For der var jo faktisk to beslutningsforslag. Der er også B 150, som kigger mere på rettighederne for terrorofre. Kan ministeren sige noget om, hvorfor det arbejde er forsinket, og hvornår vi kan forvente, at der også kommer en løsning på alle de andre problemstillinger?

Ministeren.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at det er en problemstilling, som vi arbejder meget ihærdigt på. Den 2. oktober i år orienterede jeg Folketinget om, at det desværre ikke havde været muligt at færdiggøre arbejdet med opfølgning på beslutningsforslag B 150 i den foregående folketingssamling, og det skyldes bl.a., at der har været tale om et mere omfattende arbejde end først antaget. Det arbejde har bl.a. krævet inddragelse af regler og praksis på sundhedsområdet, herunder i forhold til samspillet mellem myndigheder på forskellige ressortområder og myndighedsniveauer. Det forventes, at arbejdet vil blive færdiggjort inden udgangen af folketingsåret 2023-24, hvorefter vi så kan gå videre med det her i Folketinget.

Spørgeren.

Kan ministeren så måske sige noget mere om indholdet af det. Jeg ved ikke, om ministeren er bekendt med det, men en række terrorofre – ikke alene Louisas mor, men også andre danske terrorofre – skrev en kronik om, hvordan de meget selv har stået med opgaven efter det her overgreb. De har selv skullet lægge penge til psykologhjælp, de har selv skullet håndtere pressen. Jeg tror, at Louisas mor faktisk fik det at vide ved, at nogle fra pressen ringede. Man er jo meget sårbar i den situation. Kan ministeren sige noget om, om det lovforslag kommer til at tage hånd om de udfordringer?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at jeg allerede nu kan sige noget om rækkevidden af et kommende lovforslag; vi afventer stadig væk det arbejde, der er i gang. Men ellers vil jeg bare erklære mig grundlæggende enig. Altså, jeg mener grundlæggende, at vi har en politisk forpligtelse til at yde al den opbakning, både vertikalt og horisontalt, til de familier, der bliver ramt af terror, hvad enten den bliver begået i Danmark eller i udlandet. Den nærmere definition og afgrænsning af det må vi jo drøfte videre.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)