L 109 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2023-24
L 109 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Center for Ældre og

Tværgående Velfærd

Sagsnr.

2023 - 6506

Doknr.

784666

Dato

22-11-2023

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag om lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældre-

området (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet).

1. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 17. november 2023 til den 18.

december 2023.

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Be-

skæftigelsesministeriet, BL - Danmarks Almene Boliger, Børne- og Under-

visningsministeriet, Center for Sund Aldring

–

KU, Dansk Erhverv, Dansk Handi-

cap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske

Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Dan-

ske Seniorer, Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skolerne

–

Bestyrelserne,

Danske Ældreråd, Datatilsynet, Menighedsplejen i Danmark, DemensKoordina-

torer i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstols-

styrelsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsministeriet, Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finansministeriet, FOA

–

Fag og Ar-

bejde, Kommunale Velfærdschefer, HK Kommunal, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitsministeriet, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-

ansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Langeland Kommune, LO’s Faglige

Seniorer, Lægeforeningen, Middelfart Kommune, National Videnscenter for De-

mens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre, Selveje Danmark,

Socialpædagogernes Landsforbundet, SUFO (Landsforeningen for ansatte i

sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Sundhedsstyrelsen, Vi-

borg Kommune, VIVE og Ældre Sagen.

Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:

Ankestyrelsen, Dansk Industri, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i Dan-

mark, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, National Videnscenter for Demens,

Sundhedsstyrelsen, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende

og forebyggende hjemmebesøg) og Ældre Sagen.

Ankestyrelsen, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i Danmark, Erhvervs-

ministeriet, Finansministeriet, National Videnscenter for Demens, Sundhedssty-

relsen og SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og fore-

byggende hjemmebesøg) har afgivet høringssvar om, at de ikke har bemærk-

ninger til lovforslaget.

Høringssvarene offentliggøres på Høringsportalen.

L 109 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

3. Ændringer på baggrund af høringen

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

Der er dog foretaget mindre justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.

4. Hovedpunkter i høringssvarene

Ældre Sagen påpeger, at velfærdsaftalerne fjerner betydelige rettigheder efter

serviceloven, hvilket skaber usikkerhed om ældres retssikkerhed. Ældre Sagen

bemærker, at midtvejsevalueringen konkluderer, at kun få forsøgsaktiviteter har

krævet fritagelse fra national lovgivning. Ældre Sagen bemærker, at det derfor

ikke er serviceloven, der står i vejen for en forbedret ældrepleje, og Ældre Sagen

ser derfor ikke behov for at forlænge forsøgsperioden.

Dansk Industri anbefaler, at regeringen har fokus på at velfærdsaftalerne konkret

udøves og implementeres på en måde, der i højere grad understøtter ligebe-

handling af og samarbejdet med private aktører. Dansk Industri opfordrer også

regeringen til, i samarbejde med de omfattede kommuner, at rette et større fokus

på kvaliteten

–

særligt den borgeroplevede

–

i forbindelse med evalueringen af

de afprøvede indsatser. Dansk Industri har erfaret, at de foreløbige evalueringer

og afrapporteringer først og fremmest har fokus på medarbejdernes oplevelser.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Kommunerne er med lov om velfærdsaftaler på ældreområdet forpligtigede til at

levere den hjælp, som borgeren har behov for. Borgere visiteret til hjælp har ikke

retskrav på de hidtidige indsatser og ydelser, herunder bl.a. personlig pleje, prak-

tisk hjælp, genoptræning, rehabiliteringsforløb m.v., men kommunerne kan ikke

undlade at give borgerne en hjælp, der modsvarer deres behov. Kommunerne

har mulighed for at tænke nye måder at sammensætte hjælpen på, tænke hel-

hedsorienteret og være innovative, hvormed de med afsæt i den enkeltes bor-

gers behov kan give netop den hjælp, borgeren har behov for.

Dertil kan nævnes, at de skriftlige afgørelser efter lov om velfærdsaftaler på æld-

reområdet skal leve op til begrundelseskravene i forvaltningsloven som en ga-

ranti for afgørelsernes rigtighed, da forvaltningsloven fortsat er gældende for de

tre kommuner omfattet af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet.

Velfærdsaftaler er en samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden i den offent-

lige sektor. Det fremgår af den politiske aftale af 17. december 2020 om vel-

færdsaftaler på ældreområdet, at aftalepartierne er enige om, at der er brug for

mere frihed, tillid, sund fornuft, større arbejdsro og plads til at lave lokale løsnin-

ger tæt på borgeren.

Med lov om velfærdsaftaler på ældreområdet har kommunerne frihed fra reg-

lerne om frit valg af leverandør. Det er op til kommunerne, hvorvidt de vil benytte

denne frihed til at lave forsøg med det frie valg af leverandør herunder forsøg

med udvidet frit valg og inddragelse af private aktører.

Med evalueringen af velfærdsaftalerne følger VIVE løbende op på kommunernes

erfaringer og resultater for både borgere, pårørende og medarbejdere, herunder

hvilken betydning de friere rammer har haft for den oplevede kvalitet og medar-

bejdertrivsel. Det fremgår af den politiske aftale, at erfaringerne skal bruges som

inspiration til at tegne fremtidens offentlige sektor og styrke velfærden på ældre-

området på tværs af landet. Samtidig er det et vigtigt fokuspunkt i tilrettelæggel-

sen af evalueringen, at denne sker på en måde, der opleves mindst mulig for-

styrrende i kommunernes arbejde med velfærdsaftalerne.