Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:

Forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet. (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet).

Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).

(Fremsættelse 08.02.2024).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører er hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, vi behandler i dag, handler om frisættelse af vores velfærd. Vi vil gennemføre en omfattende frisættelse i vores velfærdssamfund. Vi vil gøre op med unødvendig kontrol, dokumentation og bureaukrati, og vi vil i langt højere grad have tillid til, at medarbejderne og de ældre kan finde løsninger sammen. For hvem er bedst til at vurdere de ældres behov? Er det dem, som er tæt på de ældre i hverdagen, eller er det os, som sidder herinde på Christiansborg? Jeg tror på det første. Vi har over årene opbygget et væld af regler og krav på ældreområdet. Meget af det har været velment, men konsekvensen har været, at ældreplejen i alt for høj grad er blevet detailstyret. Det har drænet medarbejderne for arbejdsglæde og betydet, at hjælpen til de ældre er blevet styret af skemaer og minuttyranni frem for af de mennesker, som det hele handler om. Vi skal have mindre tid med papir og mere tid med mennesker. Det er formålet med regeringens ældreudspil.

Det var også formålet med de velfærdsaftaler, som den tidligere regering for snart 3 år siden indgik med Middelfart, Langeland og Viborg Kommuner. Formålet var dengang, at vi i en 3-årig forsøgsperiode ville give i alt syv kommuner en meget stor grad af frihed inden for et udvalgt velfærdsområde, bl.a. ældreområdet. Derfor gav vi med velfærdsaftalerne kommuner mulighed for at blive undtaget fra en lang række statslige regler, bl.a. inden for serviceloven, med den aftale, at kommunerne også selv skulle rydde op i de kommunale regler. Sidste år kom VIVE med en midtvejsevaluering. Den viste, at frisættelsen var godt på vej. Der var gode erfaringer flere steder. Kommunerne har gjort brug af frisættelsen fra statslige regler, og vi har set, hvordan det igen har ført til, at man også lokalt har fjernet kommunale regler, og det er netop helt centralt. For hvis vi skal lykkes med frisættelsen, skal den gennemføres hele vejen ned, fra det statslige niveau til kommunerne ude på de enkelte institutioner. Det nytter ikke noget, at vi fjerner statslige regler, hvis de blot bliver erstattet af nogle kommunale.

Velfærdsaftalerne har således givet os nogle gode erfaringer, som også er indgået i arbejdet med den nye ældrelov. Regeringen har som bekendt fremlagt et forslag om, at en ny ældrelov skal træde i kraft den 1. juli 2025. Velfærdsaftalerne udløber dog allerede til september i år. Det betyder, at de tre kommuner risikerer at skulle administrere efter tre forskellige lovgivninger inden for ganske kort tid: først fra velfærdsaftaleloven tilbage til serviceloven og kort tid derefter fra serviceloven til en ny ældrelov. Det skaber kun mere bureaukrati og mere uklarhed for de ældre og for medarbejderne, og det er sådan set det, vi gerne skal undgå. Jeg synes derfor, det er helt naturligt, at vi med det her forslag forlænger perioden med velfærdsaftaler, så det flugter med regeringens udspil om, at en ny ældrelov skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Derfor kan vi i Socialdemokratiet bakke op om lovforslaget, og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også bakker op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Mange tak. Nu sagde den socialdemokratiske ordfører noget om minuttyranni og også regeringens ældreudspil. Derfor vil jeg gerne lige høre, om ordføreren mener regeringens ældreudspil er et opgør med det minuttyranni, som man har i ældreplejen i dag.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg mener, at der i udspillet ligger en helt klar intention om at ville af med minuttyranniet. Der ligger sådan set en helt anden måde at tænke tingene på. Hvor vi før i tiden har tænkt rigtig meget i skemaer og kontrol, vil vi nu gå mere over til at tænke i, hvordan man lokalt netop kan finde nogle gode løsninger.

Spørgeren.

Tak for det her foreløbige svar. Jeg vil så gerne gentage: Er regeringens ældreudspil et opgør med minuttyranniet – ja eller nej?

Ordføreren.

Udspillet er en helt ny måde at tænke det her på, end vi har gjort det tidligere. Derfor går vi også i den retning, at vi kommer hen imod, at vi mere kigger på, hvad det er for et behov, den enkelte ældre har. Det synes jeg i bund og grund er positivt, og det håber jeg også Danmarksdemokraterne synes.

Så er der en kort bemærkning til fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Det blev lige en interessant debat, synes jeg, for jeg synes faktisk også, det giver god mening at holde fast i, at noget af det, som var målet med velfærdsaftalerne, jo netop var at fjerne bureaukrati og kontrol og andre styringsmekanismer, som forhindrer, at man kan gøre det, der giver mening, altså at bruge den sunde fornuft i hverdagen. Og noget af det, der vil kunne sikre, at man kan undgå alt for meget dokumentation, er jo netop, at man sørger for, at det er det samme faste kendte personale, der kommer hos borgerne.

Er det også Socialdemokratiets holdning, at man bør sikre, at vi med en ny ældrereform garanterer borgerne faste teams og fast, kendt personale, hvis det er sådan, at vi skal lykkes med det her, sådan som man jo faktisk har gjort det nogle af de steder, som der bliver refereret til, altså forsøgskommunerne?

Ordføreren.

Jeg mener, at intentionerne omkring faste teams er rigtig gode. Jeg har selv siddet i byrådet i en kommune, der har indført det her, og hvor man faktisk har rigtig gode erfaringer, også gode erfaringer med at indføre det gradvis, sådan at man stille og roligt kan finde ud af, hvordan man bedst gør det. Så jeg ser nogle gode intentioner i det.

Spørgeren.

Intentioner er jo ikke altid nok. Altså, man skal jo også omsætte det til praksis, hvis fru Hansen skal kunne mærke, at det her hjælper.

Med hensyn til de gode erfaringer, som man har gjort sig i de her tre kommuner – og jeg kommer også til at bakke op om, at vi fortsætter dem – giver det ikke god mening, at man sørger for at inddrage dem i forhold til de videre forhandlinger om en ældrereform, og hvor synes Socialdemokratiet selv at de erfaringer er taget med i regeringens ældreudspil?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Når jeg ser de erfaringer, der har været, ser jeg i høj grad, at det, der er sket ude i de her kommuner, er, at man bl.a. i forhold til den midtvejsevaluering, der er lavet, har taget nogle ting med i forhold til forhandlingerne. Jeg er ikke selv personligt så tæt på forhandlingerne, som jeg ved ordføreren er, men jeg er sikker på, at man har taget de ting med ind i snakken. Tak.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Selvbestemmelse står der på allerførste side i regeringens ældreudspil, som vi sidder og forhandler i øjeblikket. Jeg kunne godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører, om det vigtigste for Socialdemokratiet er selvbestemmelse til borgerne eller selvbestemmelse til kommunerne.

Ordføreren.

Jeg mener i høj grad, at man skal kunne finde nogle løsninger lokalt på, hvordan man bedst kan skabe en løsning på de behov, som de ældre konkret har – de der måder at kigge på det på i kasser og skemaer, som man tidligere har gjort, er netop det, vi skal gå væk fra. Og det handler jo også i høj grad om, at man som medarbejder får en større frihed til at kunne gøre nogle ting, for så får vi bragt kvalifikationerne bedre i spil hos medarbejderne.

Spørgeren.

Så det er et svar, der handler om systemet og medarbejderne, men ikke så meget om borgerne. Altså, mit spørgsmål var: Handler det om selvbestemmelse og frit valg til kommunerne eller til borgerne? Og når jeg spørger, er det, fordi vi står med et forslag her, som er en forlængelse af et tidligere forslag og en aftale, hvor man jo netop fratog borgerne det frie valg, eller rettere gjorde det muligt for kommunerne at fratage borgerne det frie valg – i modsætning til de andre velfærdsaftaler, som jo fastholdt frit valg for borgerne.

Så er det kommunerne, eller er det borgerne, der skal have mere selvbestemmelse?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu skal vi jo huske, at lovforslaget her primært handler om at forlænge den her aftale med et år for at undgå, at de her tre kommuner skal skifte fra det ene til det andet og så over til noget tredje lige om lidt. Det synes jeg vi skal holde fast i. Og så mener jeg grundlæggende, at vi med de intentioner, der ligger, netop også kommer til at gøre det bedre for borgerne, end vi gør det i dag, og det må være det vigtige i den her sag.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren, og så er det fru Louise Elholm fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg skal sige, at jeg ikke er ældreordfører. Jeg står her i stedet for vores ordfører, som desværre ikke afsted kan være til sted, nemlig Hr. Hans Christian Schmidt, og jeg har lovet at holde talen på hans vegne.

Med lovforslaget, som vi behandler i dag, gør vi det muligt at forlænge velfærdsaftalerne på ældreområdet frem til den 30. juni 2025. Forlængelsen af velfærdsaftalerne frem til og med den 30. juni 2025 mener vi i Venstre vil være fornuftig. For hvis lovene ikke ændres, vil velfærdsaftalerne udløbe den 30. september 2024, og det vil betyde, at de tre kommuner Langeland, Middelfart og Viborg igen skal administrere ældreområdet efter serviceloven, indtil den nye lov træder i kraft.

I Venstre mener vi, at der i vores ældrepleje er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. I Venstre ønsker vi, at sætte kommunerne og ældreplejen fri fra en lang statslige regler og dokumentationskrav, så frisættelsen når helt ud til medarbejderne og de ældre. For vi tror på, at det er i mødet mellem fagligt dygtige medarbejdere og de ældre, at der kan findes nogle gode løsninger. Velfærdsaftalerne på ældreområdet er en tillidsbaseret tilgang til udviklingen af ældreplejen, og de støtter Venstres ambition om at give mere frihed til ældreområdet.

Regeringen har fremlagt et udspil til en ældrereform, som lige nu forhandles med Folketingets partier. En central del af regeringens udspil er en ny ældrelov, som kan sætte den overordnede ramme for fremtidens ældrepleje. Ældreloven vil bestå af få bærende værdier om selvbestemmelse til den ældre, tillid til medarbejderne og lokale fællesskaber. Disse værdier skal fremover være styrepinden for den gode ældrepleje.

Velfærdsaftalerne udløber den 30. september 2024, såfremt velfærdsaftaleloven ikke ændres, og Langeland, Middelfart og Viborg Kommune vil i det tilfælde igen skulle administrere ældreloven efter serviceloven for så senere at overgå til den nye ældrelov. Derfor er Venstre enige i, at de tre velfærdsaftalekommuner kan fortsætte under den nye velfærdsaftalelov, indtil den nye ældrelov træder i kraft. Det vil give kommunerne mulighed for at fortsætte deres arbejde med at forbedre kvaliteten og fagligheden i ældreplejen, samtidig med at det sikrer stabilitet og forudsigelighed i overgangsperioden.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Pernille Vermund.

Tak for det. Da vi første gang behandlede et lovforslag, som handlede om udmøntning af velfærdsaftalerne, var Venstre et andet sted, og jeg vil gerne citere Venstres ordfører fra den førstebehandling. Ordføreren sagde, og jeg citerer:

»Lovforslaget her, forslag om lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, kan både fratage og begrænse ældres frihedsrettigheder. Det kan vi i Venstre på ingen måde støtte. Det er simpelt hen systemtænkning af værste skuffe. Lovforslaget giver nemlig kommunerne mulighed for at kunne nedlægge fritvalgsmuligheden, f.eks. når det gælder madservice, pleje og omsorg, og, hvad værre er, borgerne kan ikke engang klage, hvis de f.eks. bliver frataget deres hjemmehjælp, som er en privat aktør, og i stedet får tildelt kommunal hjemmehjælp. Det er simpelt hen ikke i orden.«

Hvad er der sket i mellemtiden?

Ordføreren.

Først vil jeg lige sige, at jeg jo ikke er ældreordfører. Jeg er her som stedfortræder for ældreordføreren, og jeg sidder heller ikke i de rigtige udvalg, og derfor plejer man normalt ikke at stille spørgsmål, men jeg vil gerne svare på spørgsmålet alligevel. Vi synes jo heller ikke, at det skal være velfærdsaftaler, indtil solen brænder ud. Vi vil jo gerne have ældreloven i stedet for. Det synes vi er den rigtige vej. Men vi synes heller ikke, det er hensigtsmæssigt, at man går fra det ene regime til et andet regime og så til et tredje regime i løbet af et år. I stedet for at bruge en masse ressourcer på at omstille sig hele tiden, er det derfor bedre at fortsætte med det, der er nu, indtil vi er klar med det nye, som jeg er sikker på bliver en rigtig god løsning.

Spørgeren.

Så svaret er, at af hensyn til systemet fastholder man, at kommunerne har ret til at fratage borgerne deres frie valg. Det plejer ellers at være noget, som Venstre går rigtig meget op i, og jeg bemærker også, at ordføreren siger »ældreområdet« og ikke »ældre«, når man taler om, hvem der skal have frihed. Er det vigtigst for Venstre, at der er frihed til kommunerne, eller at der er frihed til borgerne?

Ordføreren.

Det er sådan set ikke af hensyn til systemet. Det er af hensyn til de mennesker, der bliver ofre i systemet, hvis systemet skal bruge al sin energi på at omlægge til nogle nye regler for så igen at omlægge til nogle andre regler. Hvem er det, der bliver tabt, når man ikke kan hitte rundt i systemerne? Det er borgerne, og vi skal altid sætte mennesket før systemet. Det er en grundregel i Venstre, og det er det også fremadrettet – også med den nye ældrereform.

Så er det fru Marlene Harpsøe.

Tak. Jeg vil gerne høre ind til lovforslaget, som jo handler om frisættelse, men også i forhold til regeringen og Venstre, som jo har været ude at sige, at der skal ske en historisk frisættelse af den offentlige sektor. Mener Venstres ordfører, at det ældreudspil, der er fremlagt af regeringen, er udtryk for lige præcis det?

Ordføreren.

Ja. Der bliver langt flere muligheder for den enkelte borger, og det synes vi er rigtig positivt. Samtidig prøver vi at løfte nogle af de mange meget restriktive regler, der er på ældreområdet, så de også bliver lettere at håndtere. For man kan ikke kun give rettigheder. Der skal også være plads til, at der er nogle, der kan udføre det, og det kan man jo gøre ved at lette de byrde, der ligger.

Spørgeren.

Jeg vil også gerne lige høre Venstres ordfører, hvordan man så fra Venstres side mener, at borgeren rent faktisk vil mærke, at man prøver at løsne nogle bånd her. For det, som jeg bl.a. kan læse mig frem til, er, at man vil afskaffe kravet om at lave værdighedspolitikker ude i kommunerne. Hvordan vil borgerne opleve det som noget positivt? Man vil afskaffe det her med, at man skal lave kvalitetsstandarder. Man vil også afskaffe det her med, at der skal foretages forebyggende hjemmebesøg. Hvordan vil borgeren helt præcis mærke det her positivt?

Ordføreren.

Der vil jo generelt være et større fokus på den enkelte og på, at det, vi skal fokusere på, ikke er papirnusseri, men i højere grad borgerens behov. Det er jo et forsøg på at sige, at vi har begrænset med arbejdskraft i Danmark. Det er vi nødt til at indse alle sammen, og vi vil gerne fokusere den på borgeren i stedet for.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren, og så er det fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg tror faktisk, det er tredje gang, jeg behandler det her forslag i Folketingssalen. Vi har nemlig forlænget aftalerne tidligere, men det er stadig væk omdrejningspunktet for den her aftale, at man gerne vil prøve at gøre op med unødvendig kontrol og unødvendigt bureaukrati og tage et opgør med minuttyranni. Hvem synes ikke, at det er en rigtig god idé!

Det er det, som velfærdsaftalerne handler om, og konkret i forhold til ældreområdet i kommunerne Middelfart, Langeland og Viborg, hvor man har gjort sig forskellige erfaringer med, om man kan tilrettelægge arbejdet på en anden måde og på en bedre måde. Nogle af eksemplerne handler også om, at man har organiseret arbejdet i faste teams og i et tæt samarbejde med borgerne.

Jeg kan høre på debatten, at jeg også skal understrege med det samme, at for SF er det vigtigt, at det handler om frihed for borgerne, og at vi i højere grad skal give borgerne medindflydelse på, hvad det er for en hjælp, som man har brug for, og at det giver rigtig god mening for den enkelte, hvis det er det, vi gør.

Jeg synes, at målet med de her forsøg med afbureaukratisering og velfærdsaftalerne må være, at vi også får samlet erfaringerne op, så de kan bruges af alle, ikke kun i de tre kommuner, men i virkeligheden også i alle andre kommuner. Det må jo nødvendigvis bero på videre forhandlinger, også om en ældrereform, at de gode erfaringer og idéer gøres til virkelighed for alle. Jeg vil gerne sige, at jeg ikke føler mig hundrede procent overbevist om, at det er det, som ligger til grund for regeringens ældrereform, og jeg ville have ønsket, at vi kunne inddrage de her erfaringer mere i det arbejde, der skal laves i forhold til en ældrelov.

Med frihed følger også ansvar. Det kan jeg heller ikke understrege nok; det handler netop om ansvar i forhold til den enkelte ældre, og om, at man sikrer, at den enkelte ældre selv er med til at beslutte, hvad der er vigtigt for den enkelte. Det forudsætter et nært og meget tæt samarbejde. Det er derfor, vi i SF har været optaget af at forhandle faste teams, fordi vi tror på, at det tætte samarbejde og det relationelle samarbejde med de medarbejdere, der skal tage sig af mennesker, er en forudsætning for, at man kan få højere kvalitet, at man kan afbureaukratisere og sikre værdig ældrepleje. Og det er jo virkeligheden forudsætningen for, at ældre får den helt nødvendige hjælp.

Jeg synes, vi allerede har set nogle gode eksempler fra de tre kommuner i forhold til afbureaukratisering. Jeg håber, at de kan gøres til genstand for, at vi kan bruge dem andre steder også, og jeg tænker, at det jo må bero på de videre forhandlinger. Vi bakker selvfølgelig op om, at man forlænger velfærdsaftalerne, men jeg håber inderligt, at de tre kommuner ikke kommer til at opleve, at de nu i en periode har arbejdet på én måde og i virkeligheden bliver tvunget til at gå tilbage til andre og nye faste lovgivninger, men oplever, at den lovgivning, der bliver lavet i fremtiden, giver mulighed for, at man kan videreføre de rigtig gode idéer, som man har fået på de her områder. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Gennem liver er vi vant til at træffe egne beslutninger om, hvordan vi vil indrette vores tilværelse. Vi er rundet af en fælles kultur, men vi prioriterer forskelligt i hverdagen. Det skal vi også kunne, når vi bliver ældre og får brug for pleje. Det kan vi langtfra alle steder i dag. Ældreplejen i Danmark er præget af en alt for stor ensretning i tilbuddene, og det er en skam. Ældre mennesker er lige så forskellige som alle andre, og ældre skal have noget at vælge imellem. Øget selvbestemmelse og mangfoldighed i tilbuddene kræver et opgør med politisk detailregulering og offentlig ensretning.

I mange år har ansvaret for ældreplejen ligget hos kommunerne med tillid til, at de kunne løse den meget komplekse opgave, som værdig ældrepleje udgør. Den opgave har kommunerne ikke løst godt nok. Ældre har ret til frit valg, men kun under halvdelen af landets kommuner har etableret friplejehjem, og i hver fjerde kommune er der stadig ikke mulighed for at vælge privat hjemmepleje som alternativ til den kommunale.

Med velfærdsaftalerne på ældreområdet gik den daværende socialdemokratiske regering og dens støttepartier endnu længere. For modsat velfærdsaftalerne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet gav velfærdsaftalerne på ældreområdet frihed til kommunerne på bekostning af borgerne. I de tre kommuner, som aftalen og dagens lovforslag omhandler, kan kommunen fratage de ældre retten til at vælge en privat leverandør af hjemmepleje. Det er et skridt i en helt forkert retning, og det var af gode grunde en enig borgerlige opposition, der stod uden for aftalen på ældreområdet, og det var en enig borgerlig opposition, der stemte imod, da vi første gang behandlede forslag, som skulle udmønte aftalen. Dengang sagde Venstres ordfører følgende, og jeg citerer:

»Lovforslaget her, forslag om lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, kan både fratage og begrænse ældres frihedsrettigheder. Det kan vi i Venstre på ingen måde støtte. Det er simpelt hen systemtænkning af værste skuffe. Lovforslaget giver nemlig kommunerne mulighed for at kunne nedlægge fritvalgsmuligheden, f.eks. når det gælder madservice, pleje og omsorg, og, hvad værre er, borgerne kan ikke engang klage, hvis de f.eks. bliver frataget deres hjemmehjælp, som er en privat aktør, og i stedet får tildelt kommunal hjemmehjælp. Det er simpelt hen ikke i orden.«

Venstres ordfører fortsætter:

»Regeringen indfører nu lovgivning, hvor man med helt åbne øjne åbner for, at ældres ret til frit valg tages fra dem, og samtidig vil de tusindvis af ældre reelt heller ikke have en klagemulighed. Det er simpelt hen systemtænkning af værste skuffe, når man på rød stue strammer systemskruen for de tusindvis af sårbare ældre, som kun har begrænsede ressourcer til at råbe vagt i gevær.«

Jeg var meget enig med Venstres ordfører dengang, og jeg kan desværre konstatere, at Venstre har skiftet holdning i forhold frit valg på ældreområdet, og at Venstre i dag stemmer for at give kommunerne lov til at fratage borgerne deres frie valg af hjemmepleje. Liberal Alliance ønsker at fremme det kommunale selvstyre, men ikke på bekostning af de rettigheder, vi i Folketinget har besluttet at sikre borgerne, og borgernes ret til at vælge frit mellem offentlige og private leverandører skal ikke afvikles. Den skal udvides og garanteres til alle borgere. Derfor stemmer vi mod dagens lovforslag.

Tak til ordføreren.

Jeg glemte at sige, at jeg skulle hilse fra Konservative og sige, at de også stemmer imod.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Kenneth Bjerg Andersen som ordfører for Moderaterne.

Tak for ordet. Det lovforslag, der behandles i dag, er egentlig af teknisk karakter. I Moderaterne støtter vi ministerens forslag om at forlænge velfærdsaftalerne for Viborg, Middelfart og min egen hjemkommune, kan man sige, nemlig Langeland Kommune, til den 1. juli 2025. Lovforslaget og forlængelsen skal sikre stabilitet og forudsigelighed for de her tre kommuner, og vi er enige i, at det ikke vil give mening, at de skal overgå fra den nuværende lovgivning til serviceloven og tilbage til en kommende ny ældrelov. Derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er næste ordfører fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Det var på baggrund af aftalen om velfærdsaftaler på ældreområdet, som blev indgået i december 2020, at Langeland, Viborg og Middelfart Kommuner blev udpeget til frikommuner på ældreområdet. Aftalen om at være frikommune udløber dog den 30. september 2024, og regeringen har så fremsat dette lovforslag for at forlænge ordningen til og med den 30. juni 2025.

I Danmarksdemokraterne mener vi helt grundlæggende, at det er rigtig vigtigt at skille sig af med bureaukratiet i den offentlige sektor, og på ældreområdet kan det spænde ben for den pleje og omsorg, som er central for at kunne lykkes med at skabe værdighed for den enkelte ældre, ligesom bureaukratiet kan tage livtag på medarbejdernes virkelyst samt lægge bånd på ressourcer, som kunne være anvendt bedre ude i borgernes hjem.

Derfor støtter vi i Danmarksdemokraterne de intentioner, der ligger i velfærdsaftalerne, hvor flere kommuner på bl.a. ældreområdet er blevet fritaget fra udvalgte paragraffer i lovgivningen. De får lov til at tænke nyt og prøve deres faglighed af på nye måder med henblik på at løse nogle af de velfærdsudfordringer, som ældreplejen og samfundet står over for. Bureaukratiet må ikke være det, der fylder i ældreplejen. Det er relationen og den enkelte ældre, der skal være i centrum.

I Danmarksdemokraterne kan vi støtte lovforslaget, men vi ser altså også frem til, at man begynder at kunne høste nogle konkrete erfaringer fra kommunerne og udbrede dem til andre kommuner. Det synes jeg snart vi skylder de andre kommuner og især de ældre, som trænger til at få en meget mere værdig ældrepleje. Det er i hvert fald det, vi i Danmarksdemokraterne kæmper for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er her som substitut for Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkeparti kan selvfølgelig støtte op omkring en forlængelse af velfærdsaftalen, for uden den ville kommunerne skulle forhaste sig gennem overgangen fra velfærdsaftaleloven til serviceloven for til sidst at skulle overgå til en ny ældrelov, som Dansk Folkeparti i øvrigt ikke får lov til at tage del i til undren for mange. Men det må ældreministeren selvfølgelig have haft en gennemtænkt grund til.

De ældres parti er et navn, vi har fået gennem vores engagement, viden om og erfaring med at varetage de ældres interesser og sætte deres velvære øverst, og vi er med den baggrund meget forundret og bekymret over en kommende ældrelov og den tvivlsomme dybde, den vil få, nu hvor partierne med en dyb forståelse for området ikke længere ønskes hørt. Men vi står stadig fast på at gøre det bedste, vi kan for vores ældre, og derfor støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi til næste år, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Velkommen.

Mange tak. Jeg skal også gøre det ganske kort. Alternativet er jo med i den her aftale om velfærd og stemmer selvfølgelig også for en forlængelse bl.a. af den grund, som DF også fremlagde her, nemlig at man selvfølgelig ikke skal gå frem og tilbage mellem forskellige love. Vi havde glædet os til at indgå konstruktivt i forhandlingerne om ældrereformen, men er jo ligesom Dansk Folkeparti og Enhedslisten blevet sat uden for døren, før vi overhovedet nåede at komme til forhandlingsbordet, hvilket jeg jo virkelig er ked af. Så er jeg glad for at høre, at SF og Danmarksdemokraterne siger, at de vil være med til at prøve at høste nogle af de erfaringer, som man har gjort sig i de her kommuner, som har været forsøgskommuner i forhold til velfærdsaftalerne, og tage dem med ind i forhandlingerne, nu når vi ikke kan være med. Men vi støtter selvfølgelig op om en forlængelse. Og jeg skal hilse fra Enhedslisten, som SF glemte, og sige, at de også støtter. Det var det.

Tak til ordføreren. Så går vi til ældreministeren. Velkommen.

Tusind tak for ordet, og også tak for modtagelsen af lovforslaget, tak for debatten, og tak også til ordførerne for, at der er kommet gode spørgsmål. Det lovforslag, vi behandler i dag, giver jo hjemmel til grundlæggende at forlænge velfærdsaftalerne på ældreområdet frem til og med den 30. juli 2025. Konteksten for lovforslaget er, at regeringen nu har lagt et udspil til en ældrereform frem, som lige nu forhandles med flere af Folketingets partier og jer herinde.

En helt central del af regeringens udspil er jo en ny ældrelov, som skal lægge den overordnede ramme for fremtidens ældrepleje. Ældreloven består jo af mange ting, og den består bl.a. i udspillet af nogle få bærende værdier om selvbestemmelse til den ældre, tillid til medarbejderne, tillid til deres faglige dømmekraft og et styrket og forstærket samspil mellem lokale fællesskaber, civilsamfundet og pårørende. De værdier skal fremover være styrepinden for den gode ældrepleje sammen med en grundlæggende værdi om, at ældre menneskers livsglæde handler om, at den enkelte ældres behov skal kunne imødekommes. Ældre mennesker er forskellige, og derfor skal ældreplejen også se forskellig ud, for ældre har nemlig forskellige værdier og ser forskellige ud, som fru Pernille Vermund også var inde på.

Velfærdsaftalerne udløber her den 30. september 2024, såfremt velfærdsaftaleloven ikke ændres, og det vil betyde, at Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner igen skal administrere ældreområdet efter serviceloven for senere så at skulle overgå til den ny ældrelov. Velfærdsaftalerne på ældreområdet er en tillidsbaseret måde at udvikle ældreplejen på, og de understøtter regeringens ambition om en omfattende frisættelse af ældreområdet. Derfor ønsker vi i regeringen, at de tre velfærdsaftalekommuner kan fortsætte efter velfærdsaftaleloven, indtil en ny ældrelov træder i kraft. Det vil give de tre kommuner mulighed for at fortsætte deres arbejde med at skabe øget kvalitet og plads til faglighed i ældreplejen, og samtidig vil det sikre en stabilitet og forudsigelighed i de tre pågældende kommuner, mens der arbejdes med forslaget om en ny ældrelov.

Jeg vil også gerne nævne, hvad flere af ordførerne var inde på, bl.a. fru Kirsten Normann Andersen og fru Marlene Harpsøe, at jeg synes, at det er oplagt også at tage hele arbejdet med de gode erfaringer, og hvordan vi får dem i spil, ind i forbindelse med implementeringsarbejdet, for det er jo i hvert fald grundlæggende meget positivt og fornuftigt at bruge nogle af de erfaringer, som man allerede har gjort i de tre kommuner. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, både dem, ordførerne måtte have her i dag, og de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til fru Pernille Vermund.

Tak for det. En væsentlig del af velfærdsaftalerne på ældreområdet og noget, som også var det, der var årsagen til, at det kun var den socialdemokratiske regering og dens daværende støttepartier, der stod bag aftalen i sin tid, er jo det her med, at man lige præcis med den her aftale gør det muligt for kommunerne at fratage de ældre deres frie valg til at vælge mellem kommunal og privat pleje, når vi taler hjemmepleje.

Jeg er med på, at ministeren ikke var minister på det tidspunkt, men når man nu har sådan en aftale og man forlænger den, er det formentlig for at høste nogle erfaringer og formentlig også, fordi man tænker, at hvis det er nogle gode erfaringer, har man tænkt sig at rulle dem ud, også i en ny ældrelov.

Er det ministerens intention eller tanke, at man eventuelt kan fratage de ældre valget mellem privat og offentlig pleje i en ny ældrelov, når vi er på den anden side af det her eksperiment, hvis man kan sige det sådan?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at der jo er nogle hegnspæle i velfærdsaftalerne, der netop går på det om det frie valg. Nu vil jeg også sige, at hele arbejdet med ældrereformen og det udspil, vi har lagt frem fra regeringens side, jo også går videre end det, som velfærdsaftalerne indeholder. Noget af det, jeg virkelig synes er positivt i velfærdsaftalekommunerne, er, at vi har set et stort, kreativt fagligt engagement hos medarbejderne.

Vi har set, at det i højere grad bliver muligt at sætte den enkelte ældres behov i centrum. Vi har set, at det, at man ikke arbejder efter kvalitetsstandarder og hverdagspolitikker, giver en helt anden mulighed for at bruge sin faglige dømmekraft ude hos de ældre. Jeg synes, at det er nogle af de takter, vi tager med videre. Men derfra og så til at sige, at ældreloven vil være en en til en-fortsættelse af kun det her, kan man jo ikke. For som ordføreren også er vidende om, indeholder udspillet til en ny ældrereform jo en række andre ting.

Spørgeren.

Det, jeg hører ministeren sige, er så, at hvis ministeren havde siddet for bordenden, da den her aftale blev lavet, havde man måske ikke valgt at give kommunerne mulighed for at fratage de ældre retten til at vælge et privat tilbud på hjemmepleje. Når jeg spørger, er det jo, fordi jeg tror, at man i forhold til velfærdsaftalerne kunne have haft et helt Folketing bag sig på ældreområdet, hvis ikke man havde sat den her mulighed ind hos kommunerne, og jeg kan godt blive lidt bekymret over, om det er noget, man sådan går og barsler med, altså at man nu skal fratage de ældre deres frie valg af hjemmepleje.

Ministeren.

Nu er det sådan lidt svært at forestille sig, præcis hvordan tingene ville være retrospektivt. Det er jo egentlig også det, jeg hører ordføreren sige. I forhold til det fremadrettede – nu er det jo ikke ældrereformen og ældreloven, vi forhandler her i dag – vil jeg da gerne sige, at i udspillet til ældrereformen har vi netop fokus på at styrke det frie valg for først og fremmest den enkelte ældre, både i forhold til leverandørvalget, men også i forhold til at man i dagligdagen kan styrke valget om, hvad det er for nogle ydelser, man får den ene dag og den anden dag.

Så er det fru Marlene Harpsøe.

Mange tak. Nu skal vi så igen behandle sådan et lovforslag om forlængelse af de her velfærdsaftaler. Vi er jo i Danmarksdemokraterne fuldstændig positive over for at se på og nedbringe alt det her bureaukrati, der er i den offentlige sektor, og som man må sige der også er på ældreområdet.

Derfor må jeg altså ærlig talt indrømme, at da jeg så læste regeringens ældreudspil, blev jeg lidt skuffet og slukøret – også set i lyset af at vi mangler rigtig mange med mange medarbejdere derude, der godt kunne bruge deres tid på noget andet – over at se, at noget af det, man f.eks. så foreslår er, at man vil afskaffe kravet om at skrive en værdighedspolitik og kravet om, at der skal være kvalitetsstandarder og sådan noget. Og så tænker jeg: Hvad giver det egentlig? Jeg har også prøvet at spørge ministeren tidligere om, hvad det egentlig giver, og ministeren kan ikke komme med et svar på, hvor mange ressourcer det rent faktisk frigiver.

Burde det ikke være sådan, at vi i forhold til at nedbringe bureaukratiet skal have et mål for, hvor mange årsværk der skal frigives til noget andet?

Ministeren.

Tusind tak for et meget relevant spørgsmål. Nu vil jeg også gerne understrege, at det jo ikke er nu og her i den her sammenhæng, at vi sidder og forhandler ældreudspillet. Men når det er sagt, vil jeg gerne kvittere for hele det her om at have fokus på, hvordan vi får frigivet nogle ressourcer hos medarbejderne. For jeg er jo for så vidt ganske enig med ordføreren om, at en af de allerallerstørste udfordringer på ældreområdet er arbejdskraft; vi kommer til at mangle rigtig mange hen ad vejen.

Det betyder også, at det er et fokus i sig selv at få frigivet tid, man bruger på administration og bureaukrati, sådan som man gør, når man arbejder med kvalitetsstandarder, og sådan som man gør, når man arbejder med afgørelser omkring enkeltydelser osv. Det bl.a. derfor, vi også har foreslået, at kernen og motoren i udspillet til en ny ældrereform er en helhedspleje, som af en række forskellige årsager kommer til at nedbringe bureaukratiet og frigive flere ressourcer til der, hvor værdien skabes for de ældre, nemlig i mødet mellem medarbejdere og den ældre.

Spørgeren.

Det lyder jo rigtig positivt. Det er der ikke nogen tvivl om. Regeringen har sådan set også sagt, og Moderaternes ældreordførerhar sådan set også sagt, at der skal være en omfattende frisættelse. Jeg tror endda, at jeg fik læst mig frem til, at I vil have sådan en historisk frisættelse af den offentlige sektor. Er regeringens ældreudspil et helt konkret eksempel på det? For jeg synes bare, at der er ret få frisættelsespunkter med i lige præcis regeringens ældreudspil, bl.a. i forhold til at nedbringe bureaukratiet.

Ministeren.

Det er jo ganske rigtigt, og jeg kunne ønske, at det var Moderaterne alene, der talte om en historisk frisættelse, men det står faktisk i regeringsgrundlaget, at det vil være en historisk frisættelse i den måde, vi styrer, kontrollerer, leverer og dokumenterer ældreplejen på. Nu forhandler vi jo ikke ældreloven i den her sammenhæng, men jeg vil sige, at jeg selv mener, at vi i vores udspil kommer med et virkelig ambitiøst bud på, hvordan vi lykkes med den frisættelse.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg er helt med på, at vi ikke forhandler ældrelov lige her, men de her aftaler har jo været en forløber for, at man har ønsket at lave en ældrereformigennem lang tid og også har sat rigtig mange – altså virkelig mange – aktiviteter i gang for at prøve at få skabt grobund i forhold til det.

Når så ministeren siger, at de gode erfaringer tages med i implementeringsfasen, bliver jeg alligevel bare lidt nysgerrig på, hvilke gode erfaringer man har taget med sig som regering i det udspil, som regeringen selv kom med den 30. januar, altså udspillet til en ældrereform. For jeg synes selv, at det er svært at få øje på, hvor de gode erfaringer fra eksempelvis arbejdet med velfærdsaftalerne er videreført i forhold til det, regeringen kommer og siger at den gerne vil.

Så jeg vil måske blot spørge: Hvor kan ministeren pege på at man ligesom allerede har taget nogle af de gode erfaringer med sig i forhold til det, man gerne vil i fremtiden?

Ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet. Jeg synes jo, at det er utrolig relevant, at man, når man har igangsat nogle forsøg, som velfærdsaftalerne er, så også bygger på og inddrager de gode erfaringer, der er. Hvis jeg skulle slå ned på to steder, ville jeg pege på hele fokusset på selvbestemmelse for den ældre. Det har også været kardinalt i nogle af de erfaringer, vi kan se fra velfærdsaftalekommunerne og midtvejsevalueringen; man kunne simpelt hen erfare en større responsivitet i forhold til de ældre.

Så ville jeg også pege på punktet om tillid til medarbejdernes dygtighed, deres faglighed og deres dømmekraft. Det er jo også noget af det, som midtvejsevalueringerne pegede på; man lykkedes bedre i sin ældrepleje, når det er sådan, at man i højere grad har mulighed for at bruge sin faglige dømmekraft.

Spørgeren.

Det hørte jeg også ministeren sige, altså at faglighed, kreativitet og engagement var noget af det, som var gennemgående i nogle af de foreløbige evalueringer, som vi har lavet, og at det også giver mening at arbejde videre med. Jeg er også enig i, at selvbestemmelse er en vigtig ting, men selvbestemmelse for meget svækkede ældre kræver jo også, at der er noget fast, kendt og dygtigt personale, som man kan lave aftalerne med. Jeg hørte også ministeren sige, at man vil gå videre end i velfærdsaftalerne. Så det er måske blot for at få ministerens bud på, hvad det så er.

Ministeren.

Jeg synes, at vi med udspillet til en ny ældrereform og en ny ældrelov faktisk går videre i forhold til en lang række tilfælde. Hvis jeg igen lige skulle slå ned på to ting, ville jeg sige, at hele det, der er motoren i udspillet til en ny ældrelov om helhedsplejen, er noget, der i sin forvaltningsstruktur er noget helt nyt. For med velfærdsaftalekommunerne har vi sagt, at man kunne lade være med at lave værdighedspolitikker, kvalitetsstandarder og tilsynspolitikker osv., men der har jo ikke været noget om, hvad forvaltningsstrukturen, der skal erstatte det, er, og der er hele helhedsplejen jo et område. Et andet område er hele civilsamfundsarbejdet, hvor vi får det sat ind som en bærende værdi.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så tusind tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)