L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
L 108 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 108

Folketinget 2023-24

Fremsat den 7. februar 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om socialt frikort

Definition

§ 1.

Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at

borgeren kan tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skatte-

frit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virk-

somheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder

m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller

andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Udstedelse og virkning af sociale frikort

§ 2.

Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune

træffer på baggrund af en ansøgning fra en borger afgørelse

om udstedelse af et socialt frikort.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udsteder et socialt frikort til

borgere med særlige sociale problemer, som

1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte

efter afsnit V i lov om social service,

2) hverken har været under ordinær SU-berettiget uddan-

nelse eller har haft en skattepligtig arbejdsindkomst på

over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år

3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp el-

ler kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Kontrol af sociale frikort

§ 3.

Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang pr.

kalenderår kontrollere, om borgere med et socialt frikort,

som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder be-

tingelserne for at få udstedt et socialt frikort, jf. § 2, stk.

2. Kommunalbestyrelsen er dog ikke forpligtet til at foretage

kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det sociale

frikort er udstedt.

Stk. 2.

Opfylder en borger ikke længere betingelserne, jf.

§ 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at

deaktivere borgerens sociale frikort. Afgørelse om deaktive-

ring har virkning fra afgørelsestidspunktet.

Egenbetaling og øvrig støtte

§ 4.

Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ikke

i beregningen af borgerens betaling, jf. §§ 163 og 163 a

i lov om social service, for botilbud efter kapitel 20 i lov

om social service og udslusningsbolig efter lov om almene

boliger m.v., eller i beregningen af borgerens betaling, jf.

§ 188 i barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold

efter kapitel 13 i barnets lov.

Stk. 2.

Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud

til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at

yde efter lovgivningen.

Optjening af ret til betalt ferie ved indtægt med et socialt

frikort

§ 5.

Lov om ferie finder ikke anvendelse for indtægt med

et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 2.

En borger, der har fået udstedt et socialt frikort,

optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-

se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-

gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver

dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,

når den er optjent (samtidighedsferie).

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel medde-

le borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst

muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.

Stk. 4.

Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente

løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalin-

gen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren. Feriebetalin-

gen indgår i opgørelsen af borgerens maksimale indtægt, jf.

§ 1, på baggrund af et socialt frikort.

Stk. 5.

Borgeren er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og

§§ 12-14 i lov om ferie.

Stk. 6.

Borgerens arbejdsgiver er omfattet af § 46, stk. 1,

1. pkt., og stk. 4, i lov om ferie.

Stk. 7.

Overskrider borgeren den maksimale indtægt i § 1,

vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskri-

delsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være

DH001707

Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2023-2415

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

omfattet af stk. 1-6. Optjening, betaling og afholdelse vil

derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.

Indberetning af indtægt

§ 6.

Som betingelse for, at en indtægt er omfattet af

et socialt frikort og dermed af reglerne i denne lov, skal

arbejdsgiveren indberette oplysninger om ansættelsen, her-

under oplysninger om indtægten m.v., til den it-løsning, der

skal understøtte ordningen.

Klage til Ankestyrelsen

§ 7.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan

påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering

§ 8.

Beløbene i §§ 1 og 2, stk. 2, nr. 2, reguleres én

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.

lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første

gang den 1. januar 2025. De beløb, der fremkommer efter

regulering, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Borgere, der den 31. december 2024 har et socialt

frikort efter lov om forsøg med et socialt frikort, får videre-

ført deres sociale frikort, så dette kan anvendes i 2025 og

frem. Deaktiverede sociale frikort videreføres, jf. 1. pkt.,

dog som deaktiverede. Videreførte sociale frikort efter 1. og

2. pkt., er fra den 1. januar 2025 omfattet af denne lov.

Ændring i anden lovgivning

§ 10.

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.

januar 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1563 af 12.

december 2023, foretages følgende ændring:

§ 7, nr. 32,

udgår »forsøg med et«.

Territorialbestemmelse

§ 11.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Behandling af personoplysninger

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

10. Klimamæssige konsekvenser

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

12. Forholdet til EU-retten

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

14. Sammenfatttende skema

1. Indledning

I 2018 vedtog Folketinget lov nr. 689 af 8. juni 2018 om

forsøg med et socialt frikort. Loven trådte i kraft den 2. ja-

nuar 2019, og det var dengang hensigten, at forsøgsperioden

skulle vare til og med 2020. I 2020 vedtog Folketinget lov

nr. 2217 af 29. december 2020 om ændring af lov om forsøg

med et socialt frikort, der forlængede forsøgsperioden til og

med 2022. I december 2022 vedtog Folketinget lov nr. 1596

af 28. december 2022 om ændring af lov om forsøg med et

socialt frikort, der videreførte forsøgsperioden i første halvår

af 2023. Lovforslaget blev hastebehandlet og i den forbin-

delse forsynet med en solnedgangsklausul på 6 måneder. I

juni 2023 vedtog Folketinget endnu en ændring af lov om

forsøg med et socialt frikort, jf. lov nr. 751 af 13. juni 2023,

der forlængede forsøgsperioden til og med 2024.

Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort således

fungeret som forsøgsordning. Regeringen ønsker nu at gøre

ordningen permanent.

Formålet med det sociale frikort er at understøtte, at de

mest udsatte og sårbare borgere i samfundet gives bedre

muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber,

bidrage hertil og opleve værdi herved i hverdagen. Med den

gældende forsøgsordning med et socialt frikort får borgere

med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjem-

løshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene

op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit årligt, uden at dette

fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængi-

ge offentlige ydelser. Med dette lovforslag permanentgøres

ordningen med et socialt frikort fra den 1. januar 2025.

Hensigten med et socialt frikort er således at fjerne barrie-

rer og motivere de mest udsatte og sårbare borgere til at

engagere sig på arbejdsmarkedet under fleksible vilkår, som

er tilpasset den enkelte borgers præmisser. Borgere med et

socialt frikort kan selv finde en arbejdsgiver, og efter aftale

med denne kan de være med til at definere arbejdsmæng-

den, så denne tilpasses den enkelte borgers livsomstændig-

heder. Dette giver borgerne mulighed for at arbejde, når de

har lysten og ressourcerne til det.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019 med

senere ændringer, at borgere med særlige sociale problemer

i forsøgsperioden fra 2019 til og med 2024 har ret til et

socialt frikort, såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.

Det er, jf. § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort,

kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ansøgning fra

en borger kan træffe afgørelse om at udstede et socialt fri-

kort til vedkommende. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, at det er borgerens opholdskommune, dvs.

den kommune, hvor den pågældende har bopæl eller sæd-

vanligvis opholder sig, der skal træffe afgørelse om frikor-

tet.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at målgruppen for ordningen er borgere med særlige

sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage

hjælp og støtte efter afsnit V i lov om social service, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter service-

loven). Derudover er det et krav, at borgeren hverken har

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

været under ordinær uddannelse eller har haft en arbejds-

indkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det

seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil

skal borgeren opfylde opholdskravet for ret til uddannelses-

hjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 (herefter

aktivloven). Dette krav betyder, at borgeren lovligt skal have

opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste

10 år.

Ifølge bemærkningerne til § 2 i lovforslaget til lov om

forsøg med et socialt frikort er borgere med særlige soci-

ale problemer defineret som personer, der er socialt udsat-

te (f.eks. på grund af hjemløshed eller misbrug) eller har

psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller depression), jf.

Folketingstidende 2017-18, A, L 161 som fremsat, side

9. Personer med handicap (fysisk eller psykisk) indgår såle-

des ikke i definitionen, medmindre de har særlige sociale

problemer.

Efter lovens § 2, stk. 3, forstås ved et socialt frikort en mu-

lighed for, at borgeren i perioden 2019-2022 kan tjene op til

20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår og i perioden 2023-2024

kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. ka-

lenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,

offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i

forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli-

ge ydelser.

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i første kvartal af

2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommu-

nen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingel-

serne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke læn-

gere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal

kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deakti-

vere borgerens sociale frikort.

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke

skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud

efter kapitel 20 i serviceloven, jf. § 163 i serviceloven,

og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1343 af. 24. november 2023 (herefter

almenboligloven), jf. § 163 a i serviceloven.

Et socialt frikort har således ikke betydning for borgerens ret

til anden hjælp, som det også fremgår af bemærkningerne

til § 2 i lovforslaget til lov om forsøg med et socialt frikort,

og et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til

borgeren, hvilket fremgår af lovens § 2, stk. 6.

Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på

40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsre-

guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf.

lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort,

optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-

se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-

gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver

dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,

når den er optjent (samtidighedsferie).

Efter § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, skal

arbejdsgiveren med et rimeligt varsel meddele borgeren,

hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang

tages hensyn til borgerens ønske.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt fri-

kort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved

ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ik-

ke afholdt ferie direkte til borgeren.

Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at borgere med et socialt frikort fra den 1. september

2020 er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14 i lov

om ferie, jf lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021

(herefter ferieloven).

Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5

dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt

er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår

i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved

arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved

arbejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i

ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på

søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæs-

sigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodta-

ger syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt

til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, har

en lønmodtager, som bliver syg under ferien, mod lægelig

dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage

under ferie i samme ferie år. En lønmodtager, som ikke

har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret

til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sy-

gedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i

ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage,

der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter

ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige

dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4,

fremgår det, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1

og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmod-

tageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen,

medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes løn-

modtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en

lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver rask, før

den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af

sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte

ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding

giver besked herom.

Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der

deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, ikke

kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie,

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1 måned

for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager

ikke har pligt til at holde ferie i en periode, hvor lønmodta-

geren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12

og 13 er afskåret fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i fe-

rieloven fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan afskære

en lønmodtager fra at holde ferie.

Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at borgerens arbejdsgiver fra den 1. september 2020

er omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bø-

de straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig

grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende

vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46,

stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel

5. Ferielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496

af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til §

46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov

om forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen ikke

konsekvensrettet.

Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med socialt

frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk.

3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor over-

skridelsen sker, og feriebetalingen herfor, ikke længere væ-

re omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og

afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende

ferielov.

Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort,

at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes

af virksomheden til kommunen via it-løsningen Socialtfri-

kort.dk.

Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort, at

kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter denne lov

og afgørelser om deaktivering, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., kan

påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023 (herefter

retssikkerhedsloven).

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at loven ophæves den 1. januar 2025.

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort været en

forsøgsordning. Hensigten har været, at det på baggrund af

erfaringer fra forsøgsperioden og evaluering af ordningen

skulle vurderes, om det sociale frikort skulle gøres til en

permanent ordning.

Det har i løbet af forsøgsperioden vist sig, at det sociale

frikort er en stor succes til gavn for både borgere, virksom-

heder og kommuner, og at ordningen har vundet stor udbre-

delse og bred opbakning generelt.

I perioden januar 2019 til og med 19. januar 2024 er 11.552

borgere blevet visiteret til et socialt frikort. Af disse havde

ca. 10.600 borgere et aktivt socialt frikort i januar 2024,

mens resten havde fået deaktiveret deres sociale frikort som

følge af f.eks. kommunernes kontrol af, om borgerne fortsat

opfyldte betingelserne for ordningen. Ydermere har knap

5.100 borgere frem til januar 2024 anvendt deres sociale

frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser.

Ordningen har således vundet stor udbredelse i løbet af for-

søgsperioden, og tendensen er stigende.

I 2020 foretog Ankestyrelsen en evaluering af ordningen,

der viser, at arbejde via det sociale frikort kan skabe

synergieffekter, hvor borgernes generelle sundhedstilstand,

herunder fysisk og psykisk trivsel, og sociale forhold for-

bedres gennem beskæftigelsen, hvilket alt i alt fører til en

øget livskvalitet for de mest udsatte borgere. Ydermere viser

evalueringen, at samarbejdet mellem virksomheder, offentli-

ge myndigheder m.v. og de borgere, der har anvendt deres

sociale frikort, generelt er velfungerende. Arbejdsgiverne

oplever desuden en stor værdi ved at se udsatte borgere ud-

vikle sig via beskæftigelse og ved, at der via frikortet skabes

øget kontakt mellem en marginaliseret samfundsgruppe og

virksomheder, offentlige myndigheder m.v.

Social- og Boligstyrelsen (tidligere Socialstyrelsen) foretog

yderligere en evaluering af ordningen i 2022, der tegner det

samme billede af, at brugen af det sociale frikort har positiv

betydning for borgerne. Evalueringen viser blandt andet,

at blandt borgere, der har anvendt deres sociale frikort, er

andelen, der er i beskæftigelse, steget fra 1 til 9 pct. fra visi-

tationstidspunktet til halvandet år efter. Derudover er 2 pct.

overgået til SU og 10 pct. til fleksjob. For borgere, der ikke

har anvendt deres frikort, er andelen, der er i beskæftigelse,

steget fra 1 til 4 pct., 2 pct. modtager SU, og cirka 7 pct. er i

fleksjob halvandet år efter visitation.

For nogle borgere fungerer det sociale frikort således som

trædesten til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, mens

det for de allermest udsatte potentielt kan hjælpe dem til at

tjene penge på andre måder end ved f.eks. at skulle låne eller

gøre tjenester.

Det sociale frikort er på den måde med til at give nogle af de

mest udsatte borgere en fod ind på arbejdsmarkedet på deres

egne præmisser.

På den baggrund er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets

vurdering, at ordningen med et socialt frikort med fordel kan

gøres permanent fra den 1. januar 2025.

Permanentgørelse af ordningen vil gøre det muligt at skabe

tryghed og kontinuitet for borgere med et socialt frikort,

virksomheder, offentlige myndigheder m.v., der anvender

eller ønsker at anvende ordningen, samt kommuner og civil-

samfundsorganisationer, idet der skabes vished om ordnin-

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

gens fremtid. Ydermere forventes det at bidrage til yderli-

gere udbredelse af brugen af ordningen blandt borgere og

virksomheder, offentlige myndigheder m.v., samt sikre stær-

kere implementering af ordningen i landets kommuner.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ordningen med et socialt frikort permanent-

gøres ved en ny hovedlov. Forslaget vil medføre, at borgere

med særlige sociale problemer, som opfylder betingelserne

efter loven, også vil kunne visiteres til og anvende et socialt

frikort fra den 1. januar 2025 og frem.

Forslaget vil desuden medføre, at borgere, der ved udgangen

af den 31. december 2024 har et socialt frikort, automatisk

vil få videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anven-

de dette i 2025 og frem. For så vidt angår deaktiverede soci-

ale frikort vil disse blive videreført som deaktiverede. Dette

vil fortsat give borgere, der ved udgangen af den 31. decem-

ber 2024 har et deaktiveret socialt frikort, mulighed for at

få dette genaktiveret, såfremt de på et senere tidspunkt igen

opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort og

ansøger deres handlekommune herom.

Det foreslås yderligere, at målgruppen for ordningen med et

socialt frikort vil forblive uændret i forhold til i forsøgspe-

rioden. For at være i målgruppen for ordningen vil borgeren

fortsat skulle opfylde nedenstående tre betingelser.

Den første betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for

at være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende er

socialt udsat, f.eks. pga. hjemløshed eller misbrug, eller har

psykiske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression, og på

baggrund heraf opfylder betingelserne for at modtage hjælp

eller støtte efter afsnit V i serviceloven.

Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne over

18 år, herunder f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggen-

de indsatser, personlig hjælp, omsorg og pleje, social stof-

misbrugsbehandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og

samværstilbud og botilbud.

Målgruppen omfatter både personer, der modtager indsatser

efter servicelovens afsnit V, og personer, som af forskellige

årsager ikke har fået eller taget imod kommunens tilbud

efter serviceloven.

Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er

ikke i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de

samtidig har særlige sociale problemer. Dermed vil borgere,

der alene modtager eller er berettigede til at modtage hjælp

efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk eller psy-

kisk funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind, synsbesvær

eller demens, ikke kunne få et socialt frikort.

Den anden betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for

at være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende

skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse ved hverken

at have været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller

haft skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-ni-

veau) inden for det seneste år.

At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse om-

fatter personer, som har været indskrevet på en SU-beret-

tiget uddannelse, uanset om vedkommende har deltaget i

undervisningen eller ej.

Den sidste betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for at

være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende vil

skulle opfylde det til enhver tid gældende opholdskrav i §

11 i aktivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni

2023, for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Retten

til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at

personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år

inden for de seneste 10 år.

Som følge af forslaget vil udsatte borgere med socialt frikort

kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit om

året. Indtægt inden for det skattefri beløb vil ikke skulle fra-

drages i forsørgelsesydelser eller andre sociale ydelser. Det

foreslås således, at udbetalinger indtil 41.280 kr. (2024-ni-

veau) årligt til personer med et socialt frikort vil være

skattefritaget og fritaget for fradrag i forsørgelsesydelser

eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, forudsat at

udbetalingerne er omfattet af de i loven fastsatte krav om

beskæftigelsens karakter, indberetning af indtægt, herunder

løn og feriebetaling m.v.

I forlængelse heraf foreslås det, at et socialt frikort, som hid-

til, vil kunne anvendes i forbindelse med ordinært og ustøt-

tet arbejde, hvor hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen

med et socialt frikort ydes økonomisk støtte fra kommunen

eller øvrige myndigheder i forbindelse med ansættelsen, og

hvor der som hovedregel gælder de samme ansættelsesretli-

ge andet ansættelsesforhold. Det foreslås desuden, at et so-

cialt frikort, som hidtil, ikke vil kunne anvendes i forbindel-

se med arbejde for privatpersoner og indtægt fra selvstændig

erhvervsvirksomhed. Kun virksomheder, som har et dansk

CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. vil kunne udbe-

tale vederlag i henhold til den foreslåede ordning.

Personer, der ønsker at få et socialt frikort, vil skulle ansøge

deres handlekommune herom. Det vil være op til den enkel-

te kommune at tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen

foregår, herunder om borgeren skal udfylde et ansøgnings-

skema, kan ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lignen-

de.

Det foreslås således, at det bliver handlekommunen, der vil

skulle behandle ansøgninger og visitere borgere til ordnin-

gen med et socialt frikort. Kommunerne vil i den forbindelse

skulle oprette sociale frikort til borgerne via den it-løsning,

der vil skulle understøtte ordningen.

Det foreslås endvidere, at handlekommunen vil skulle fore-

tage kontrol af alle borgere med et socialt frikort mindst

én gang pr. kalenderår. Dog foreslås det, at kommunerne

ikke vil være forpligtede til at foretage kontrol i året for

visitation. Kontrollen vil have til formål at sikre, at borgerne

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt

frikort og dermed fortsat er i målgruppen.

Det anbefales, at kontrollen gennemføres på en måde, der

er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne,

og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumen-

tation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne

vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kun-

ne gennemføres administrativt via relevante registre. For så

vidt angår opfølgningen på, om borgeren fortsat er i mål-

gruppen for servicelovens afsnit V, forventes denne også

at kunne gennemføres uden inddragelse af borgeren i de

tilfælde, hvor borgeren modtager en indsats efter servicelo-

vens afsnit V. For de borgere, der ikke modtager en ind-

sats efter servicelovens afsnit V, kan der være behov for,

at kommunen inddrager borgeren i forbindelse med opfølg-

ningen. Kommunen kan efter reglerne i § 11 a i retssikker-

hedsloven indhente visse typer af oplysninger til brug for

kontrollen uden borgerens samtykke.

Det vil være op til kommunen selv at tilrettelægge, hvornår

og hvor ofte kontrollen skal foretages, sådan at alle borgere,

der har et socialt frikort, bliver kontrolleret mindst én gang

pr. kalenderår. Kommunalbestyrelsen vil dog ikke være for-

pligtet til at foretage kontrol af borgeren i det år, hvor borge-

ren er blevet visiteret til ordningen.

Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle træffe

afgørelse om at deaktivere sociale frikort for borgere, som

ikke længere opfylder betingelserne for at få udstedt et so-

cialt frikort. Kommunen vil som følge heraf skulle deaktive-

re borgerens sociale frikort via den særskilte it-løsning.

Formålet med opfølgningen er at mindske risikoen for mis-

brug af ordningen. Samtidigt mindskes risikoen for forskels-

behandling mellem borgere, hvilket der ellers er risiko for,

som følge af at nogle borgere, der siden visitationen har

bevæget sig ud af målgruppen, har og kan anvende et socialt

frikort, mens andre borgere i samme livssituation, som ikke

tidligere er blevet visiteret til et socialt frikort, ikke kan få

og anvende et socialt frikort.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,

på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få

udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune

herom, har kommunen mulighed for at genaktivere borge-

rens frikort.

Foruden den minimumskontrol, som kommunerne skal fore-

tage, jf. ovenstående, har kommunerne en generel forpligtel-

se til at føre tilsyn med, at borgere ikke er bevilget hjælp

og støtte, som de ikke er berettigede til, dvs. at der ikke

sker udbetaling af ydelser, i dette tilfælde mulighed for at

optjene indtægt skattefrit, uden hjemmel. Borgeren har i den

forbindelse en forpligtelse efter § 11 i retssikkerhedsloven til

at oplyse kommunen om ændringer, der kan have betydning

for hjælpen i form af det sociale frikort. Kommunen skal

efter § 12, nr. 4 og 5, i retssikkerhedsloven oplyse borgeren

om, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for

hjælpen. Såfremt en kommune konstaterer, at en borger ikke

længere lever op til betingelserne for ordningen, skal kom-

munen, som beskrevet, alene deaktivere borgerens sociale

frikort. Det gælder også i tilfælde, hvor borgeren ikke har

oplyst kommunen om, at vedkommende ikke længere lever

op til betingelserne for ordningen, eller hvis kommunen har

mistanke om snyd, idet afgørelse om deaktivering af det

sociale frikort og dermed skattefritagelsen ikke træffes med

tilbagevirkende kraft. Borgere kan dog straffes med bøde i

tilfælde, hvor de ved grov uagtsomhed undlader at give op-

lysninger om ændringer, der kan have betydning for hjælpen

i form af det sociale frikort, jf. straffelovens § 289 a og § 12

b i retssikkerhedsloven.

Det foreslås endvidere, at et socialt frikort fortsat ikke må

erstatte støtte og tilbud til borgeren, som kommunalbestyrel-

sen eller andre myndigheder vil være forpligtet til at yde

efter lovgivningen. Et socialt frikort skal ses som et supple-

ment til den rådgivning, hjælp og støtte m.v., som kommu-

nalbestyrelsen eller andre myndigheder i dag er forpligtet til

at yde til borgere med særlige sociale problemer, f.eks. efter

reglerne i serviceloven. Ligeledes foreslås det, at borgerens

indtægter i forbindelse med et socialt frikort på samme må-

de ikke vil kunne indgå i beregningen af borgerens indtægt

ved beregning af egenbetaling efter servicelovens §§ 163

og 163 a, for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven og

udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., eller i

beregningen af borgerens betaling, jf. § 188 i barnets lov, for

døgnophold og udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets

lov.

Det vil være op til den enkelte kommune at sikre hensigts-

mæssig sammenhæng til kommunens øvrige tilbud til mål-

gruppen, samt ud fra lokale forhold og ønsker at etablere

et eventuelt samarbejde med frivillige foreninger, organisati-

oner, virksomheder, offentlige myndigheder m.v. der i forve-

jen har kontakt til målgruppen.

Efter den gældende ferielov skal feriebetaling registreres i

indkomstregistret (eIndkomst) og afholdelsen og udbetalin-

gen af optjent ferie med feriegodtgørelse skal ske efter an-

modning til Feriepengeinfo. Eftersom indtægt via et socialt

frikort ikke skal indberettes til eIndkomst, er det ikke hen-

sigtsmæssigt at lade arbejde via ordningen være omfattet

af ferieloven. Derfor foreslås der, at borgere med et socialt

frikort ikke skal være omfattet af ferieloven, men at de i ste-

det skal sikres en tilsvarende ret til ferie i denne foreslåede

lov om socialt frikort. Der skal være samtidighedsferie for

borgere med et socialt frikort, og feriebetalingen for ikke

afholdt ferie skal udbetales direkte til borgeren ved ansættel-

sesforholdets ophør uden indberetning til eIndkomst. Ferie-

betalingen er en del af indtægten på det sociale frikort og

skal medregnes i denne. Såfremt en borger med et socialt

frikort overskrider den maksimale indtægt for det sociale

frikort, vil ferie, der er optjent, efter beløbsgrænsen for det

sociale frikort er nået, ikke optjenes efter denne foreslåede

lov om socialt frikort, men i stedet efter ferielovens almin-

delige regler. Det betyder, at både indtægt og feriebetaling,

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

der er optjent, efter beløbsgrænsen for det sociale frikort er

nået, typisk vil skulle indberettes til eIndkomst.

Indtægt på baggrund af et socialt frikort vil som hidtil skul-

le indberettes af arbejdsgiveren til den it-løsning, der vil

skulle understøtte ordningen. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren

indberetter borgerens indtægt til eIndkomst, er ordningen

med et socialt frikort ikke anvendt i overensstemmelse med

denne foreslåede lov om socialt frikort, hvormed indtægten

ikke vil være skattefritaget og vil kunne blive fradraget i

borgerens forsørgelsesydelser.

Kommunerne vil som hidtil skulle oprette sociale frikort via

den samme it-løsning, som arbejdsgiveren skal indberette

oplysninger til.

Beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) vil gælde for

hele året. Ved udstedelse af sociale frikort sent i kalenderåret

vil hele beløbet på 41.280 kr. (2024-niveau) således kunne

anvendes i de resterende måneder af året.

Borgere, der har et socialt frikort ved årets udløb, vil pr.

1. januar i det nye år få et nyt socialt frikort på 41.280 kr.

(2024-niveau) til anvendelse i det nye år.

Arbejdsgivere, der overvejer at ansætte en borger med et so-

cialt frikort, vil forud for ansættelsens ikrafttrædelse skulle

sikre sig, at der er et tilstrækkeligt beløb til rådighed under

de 41.280 kr. (2024-niveau). Er dette ikke tilfældet, bør

arbejdsgiveren orientere borgeren herom, så vedkommende

er opmærksom på, at potentiel fremtidig indtægt ikke vil

være omfattet af et socialt frikort. Borgeren har imidlertid

ansvaret for at holde sig orienteret om restsaldoen på ved-

kommendes sociale frikort.

It-løsningen vil skulle indrettes således, at der ikke gives

mulighed for, at arbejdsgivere eller andre vil kunne identifi-

cere den registrerede borger i et længere tidsrum end det, der

er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne

behandles, jf. punkt 3.

Dataansvarlig og databehandler vil skulle træffe de fornødne

tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod,

at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes

eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes

kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med

loven, jf. punkt 3.

Med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er det

hensigten at fastsætte i bekendtgørelse om retssikkerhed og

administration på det sociale område, at reglerne i retssik-

kerhedsloven gælder, når sager behandles og afgøres efter

denne foreslåede lov om socialt frikort, på samme måde

som retssikkerhedslovens regler gælder for kommunernes

behandling af sager på det sociale område i øvrigt. Da hele

retssikkerhedsloven vil gælde, vil f.eks. også regler om kla-

geadgang, handlekommune, tilsynsforpligtelse og helheds-

orienteret sagsbehandling være gældende. Det vil også be-

tyde, at borgere med sociale frikort vil have pligt til at

oplyse deres handlekommune om ændringer, der kan have

betydning for deres ret til at have et socialt frikort, jf. §

11, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Sager og afgørelser om

socialt frikort vil desuden være omfattet af de almindelige

forvaltningsretlige principper, herunder om tilbagekaldelse

af begunstigende forvaltningsakter, partshøring m.v.

Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-

niveau) for den årlige skattefri indtægt via frikortet, og

betingelsen om en maksimal indtægt på 10.320 kr. (2024-ni-

veau) det forgangne år, vil skulle reguleres med satsregule-

ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent pr. 1.

januar hvert år.

Personer med et socialt frikort antages som udgangspunkt at

være arbejdstagere, der udfører arbejde under instruktion, og

de vil derfor være omfattet af de samme rettigheder, som øv-

rige lønmodtagere er. Tilsvarende skal en arbejdsgiver, som

ansætter en person efter ordningen med et socialt frikort, le-

ve op til de samme lovkrav som ved ansættelse af en person,

der ikke er en del af ordningen, herunder også arbejdsmil-

jølovgivningen og arbejdsskadelovgivningen. Personer, der

har et social frikort, er dermed obligatorisk sikrede efter

§ 2 i arbejdsskadesikringsloven, og arbejdsgiverne for de

pågældende er dermed forpligtede til at arbejdsskadesikre de

pågældende personer, jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.

De regler, som en arbejdsgiver skal overholde, er f.eks. reg-

ler om udstedelse af ansættelsesbevis, hvorefter en lønmod-

tager har krav på at modtage et ansættelsesbevis senest 1

måned efter ansættelsens start, såfremt ansættelsesforholdet

har en varighed på 1 måned, og den gennemsnitlige ugentli-

ge arbejdstid overstiger 8 timer. Desuden skal indbetaling

af ATP-bidrag som hovedregel betales, når den ansatte løn-

modtager er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer om

ugen, 18 timer i en 14 dages periode, 39 timer pr. måned

eller som løsarbejder, uanset antallet af timer. ATP-bidraget

indberettes af arbejdsgiveren til indkomstregistret.

Ordningen med et socialt frikort rummer nogle risici for

misbrug, som det vil være vanskeligt for skattemyndighe-

derne og andre myndigheder at kontrollere. Det kan eksem-

pelvis være, at et socialt frikort anvendes af andre personer,

end den person der er visiteret til det pågældende frikort, el-

ler at arbejdet ikke opfylder lovens krav om, at det skal være

ustøttet beskæftigelse. Derudover rummer ordningen risiko

for, at borgere, som siden visitationen har bevæget sig ud af

målgruppen og dermed ikke længere har ret til et socialt fri-

kort, anvender deres sociale frikort. Den foreslåede kontrol

har netop til formål at mindske risikoen herfor, ligesom det

er hensigten med den ovenstående beskrivelse af borgerens

oplysningspligt at gøre opmærksom på borgerens forpligtel-

se efter § 11 i retssikkerhedsloven til at oplyse kommunen

om ændringer, der kan have betydning for hjælpen i form af

det sociale frikort.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

De oplysninger, som vil blive behandlet, herunder indsam-

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

let, registreret, sammenkoblet og offentliggjort, i forbindelse

med denne foreslåede lov om socialt frikort, er bl.a. person-

oplysninger. Behandling af personoplysninger er i alminde-

lighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven.

Med indsamling af oplysninger efter § 6 i denne lov vil

den særskilte it-løsning, der vil skulle understøtte ordnin-

gen, skulle håndtere personoplysninger om borgere med et

socialt frikort, herunder CPR-numre og oplysninger om an-

sættelsesperioder og lønindtægter på baggrund af det sociale

frikort. Det vil i den forbindelse skulle sikres, at it-løsningen

opfylder gældende krav til databeskyttelse samt fortrolig og

forsvarlig behandling af individoplysninger.

Efter databeskyttelsesforordningen vil det relevante behand-

lingsgrundlag for almindelige personoplysninger kunne væ-

re databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,

hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, el-

ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt. Der er herved lagt vægt

på, dels at behandlingen af oplysningerne foretages som

led i kommunens afgørelser om udstedelse og deaktivering

af sociale frikort og dels som led i arbejdsgiverens indbe-

retning og udbetaling af løn til borgeren. Behandlingen af

oplysningerne vil derfor også være til gavn for borgere med

et socialt frikort.

For eventuelle følsomme personoplysninger er udgangs-

punktet et behandlingsforbud, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 1, men i dette tilfælde vil personoplysnin-

gerne kunne behandles med hjemmel i artikel 6, stk. 1,

litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er

lovlig, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i

deres egenskab af domstol.

Det fremgår endvidere af databeskyttelseslovens § 10, at

oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene

sker med henblik på at udføre statistiske undersøgelser af

væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen

er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.

For så vidt angår CPR-numre kan offentlige myndigheder

behandle oplysninger om personnummer med henblik på en

entydig identifikation eller som journalnummer, jf. databe-

skyttelseslovens § 11, stk. 1.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-

rum for fastsættelse af særregler om behandling af person-

oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

2 og 3.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at der

bør fastsættes en national særregel, hvorefter Social-, Bolig-

og Ældreministeriet vil kunne indsamle følsomme personop-

lysninger om borgere, der får udstedt eller har et socialt

frikort. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at der

er hjemmel hertil i databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, og at det således

er i samfundets interesse, at der tilvejebringes et klart og

ensartet hjemmelsgrundlag for indsamling af oplysningerne,

ligesom der tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger

for denne indsamling.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

3, 3. pkt., at EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret

skal stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forføl-

ges. Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering,

at den udvidede adgang til indsamling af personoplysninger

vil være proportionel, idet det bemærkes, at indsamlingen af

oplysningerne vil skulle overholde de generelle principper

for behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 5. Personoplysningerne, der behandles,

vil således bl.a. skulle være tilstrækkelige, relevante og be-

grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,

hvortil de behandles, og de vil skulle behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi-

strerede.

Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve op til

forordningens artikel 32, hvor det fastsættes, at den data-

ansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende

tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et

sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32 frem-

går ligeledes, at den dataansvarlige og databehandleren skal

sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den

dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til

personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den

dataansvarlige.

Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve op til

forordningens artikel 32, hvor det fastsættes, at den data-

ansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende

tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et

sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32 frem-

går ligeledes, at den dataansvarlige og databehandleren skal

sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den

dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til

personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den

dataansvarlige.

Dataansvarlig og databehandler vil i forbindelse hermed

skulle vurdere, om det er relevant at foretage en konse-

kvensanalyse vedrørende databeskyttelse. I forordningens

artikel 35 er det således fastsat, at hvis en type behandling,

navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin

karakter, omfang, sammenhæng og formål, sandsynligvis

vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder

og frihedsrettigheder, foretager den dataansvarlige forud for

behandlingen en analyse af de påtænkte behandlingsaktivite-

ters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Dan-

marks indfrielse af FN’s verdensmål om dels at gennemføre

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstalt-

ninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om, at enhver, uan-

set alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion

eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i

sociale, økonomiske og politiske beslutninger (delmål 10.2).

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Eftersom der er flere socialt udsatte mænd, end der er kvin-

der, og eftersom Social- og Boligstyrelsens evaluering af

forsøgsordningen med et socialt frikort viser, at der er flere

mænd, der er visiteret til et socialt frikort, end der er kvin-

der, må det antages, at lovforslaget vil komme flest mænd til

gavn.

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Eftersom der er et særligt stort antal socialt udsatte menne-

sker i København, og eftersom erfaringer fra forsøgsperio-

den med et socialt frikort viser, at Københavns Kommune

har udstedt det højeste antal sociale frikort til borgere, må

det antages, at lovforslaget vil komme flest mennesker i

Københavnsområdet til gavn.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonse-

kvenser i form af visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol

og klagesagsbehandling i kommunerne og Ankestyrelsen.

For så vidt angår visitation, vil borgere skulle visiteres af

kommunen til ordningen med et socialt frikort på baggrund

af en konkret individuel vurdering af, om den pågældende er

i målgruppen for ydelser og tilbud til voksne i servicelovens

afsnit V på baggrund af særlige sociale problemer, samt

om vedkommende opfylder opholdskravet og hverken har

været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft

en skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-

niveau) inden for det seneste år, og kommunen vil skulle

træffe en afgørelse i sagen.

For så vidt angår kontrol, vil kommunerne skulle foretage en

vurdering af, om de borgere med sociale frikort, som kom-

munen er handlekommune for, fortsat opfylder betingelserne

for at få udstedt et socialt frikort.

Kommunale sagsbehandlere vil således ved behandling af

en borgers ansøgning om et socialt frikort og ved kontrol

af borgeren skulle tjekke borgerens indkomst de forgangne

12 måneder, undersøge om borgeren har været under ud-

dannelse i samme periode, og om vedkommende opfylder

opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp

i § 11 i aktivloven. Dertil skal sagsbehandleren vurdere, om

vedkommende opfylder betingelserne for at modtage hjælp

eller støtte efter afsnit V i serviceloven.

Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at medføre kom-

munale og statslige merudgifter.

Der er i forbindelse med finansloven for finansåret 2024

afsat 102,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 34,8

mio. kr. årligt varigt (2024-pl) til permanentgørelsen af det

sociale frikort. Midlerne skal finansiere følgende delelemen-

ter.

Til dækning af merudgifter i forbindelse med kommunal

visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og klagesagsop-

lysning er afsat en ramme på 19,2 mio. kr. i perioden

2025-2027 og herefter 6,4 mio. kr. årligt varigt.

Til drift og udbud af it-løsningen er afsat en ramme på 3,5

mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 0,9 mio. kr. årligt

varigt.

Til dækning af klagesagsbehandling i Ankestyrelsen er afsat

en ramme på 0,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter

0,1 mio. kr. årligt varigt.

Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu

er afsat en ramme på 69 mio. kr. i perioden 2025-2027

og herefter 24 mio. kr. årligt varigt. Det sociale frikort har

karakter af en skatteudgift og vil indgå i Skatteministeriets

opgørelse over skatteudgifter.

Til dækning af manglende fradrag i sociale ydelser er afsat

en ramme på 8,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter

2,9 mio. kr. årligt varigt.

Til dækning af formidling og forankring af ordningen er af-

sat en ramme på 2 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter

0,5 mio. kr. årligt varigt.

Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hver-

ken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-

kvenser for regionerne.

Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder

forventes at ligge inden for de statslige udgiftslofter.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet,

hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er

iagttaget i lyset af det overordnede formål, der forfølges

med lovforslaget, om at lave en ordning med få regler og

krav til administration for både kommuner, erhvervsliv m.v.

og borgere.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om

digital kommunikation, da det med lovforslaget forventes,

at borgerens ansøgning om et socialt frikort som udgangs-

punkt kan ske digitalt, dog med mulighed for ansøgning

gennem f.eks. mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse over

for kommunen. Det forventes samtidig, at kommunernes

behandling af borgerens ansøgning kan ske digitalt via kom-

munens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sagsbe-

handlingen kan ske automatisk for så vidt angår de dele af

afgørelsen, der træffes efter objektive betingelser, herunder

vurderingen af om borgeren opfylder indkomst-, uddannel-

ses- og opholdskravet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2 og

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

3. Videregivelse af oplysninger i disse tilfælde skal ske efter

de almindelige databeskyttelsesretlige regler. Kommunerne

forventes dermed at kunne foretage automatiseret behand-

ling af ansøgninger, dog suppleret af manuel behandling

for så vidt angår betingelserne, om at borgeren skal være i

målgruppen for afsnit V i serviceloven, da det indebærer et

fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i overensstemmel-

se med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk sagsbehandling

og genbrug af data.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databe-

handling henvises til Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,

L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af

personoplysninger skal følge gældende lov om behandlinger

af personoplysninger og leve op til kravene hertil.

Derudover forventes lovforslaget at være i overensstemmel-

se med princip nr. 6, da den tekniske understøttelse af lov-

forslaget forventes at skulle baseres på den til enhver tid

gældende, nationale eID-løsning.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af

snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle

borgerens ansøgning om et socialt frikort med brug af rele-

vante offentlige registre, herunder eIndkomst m.fl.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Da det er frivilligt at ansætte borgere via ordningen med et

socialt frikort, har lovforslaget ingen økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for

de arbejdsgivere, der vælger at benytte ordningen og dermed

ansætter en borger via det sociale frikort.

Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør-

gelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget

af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver

via den særskilte it-løsning, skal arbejdsgiveren påtage sig

de administrative forpligtelser, der er forbundet hermed, i

lighed med, hvad der har været gældende i den hidtidige

forsøgsperiode.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-

kvenser for borgere.

Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan

ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens

ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den

enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om at udstede et socialt frikort.

Borgere, der har et socialt frikort den 31. december 2024,

får automatisk videreført dette i 2025 og skal derfor ikke fo-

retage sig noget i forbindelse med ophøret af lov om forsøg

med et socialt frikort og en kommende permanentgørelse af

ordningen.

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet (Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. novem-

ber 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggel-

se af arbejdstiden), at medlemsstaterne træffer de nødvendi-

ge foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en

årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstem-

melse med de betingelser for opnåelse og tildeling heraf,

som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. Det

fremgår af stk. 2, at den minimale årlige betalte ferieperiode

ikke kan erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre

arbejdsforholdet ophører.

Da forslaget om udbetaling af ikke afholdt ferie direkte til

borgeren, uden at ferien er holdt, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt., kan

henføres til at vedrøre et ophørt ansættelsesforhold, vurderes

forslaget at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirekti-

vet.

Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at

borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp

eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Op-

holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp

gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter

EU-retten er berettigede til hjælpen.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. novem-

ber til den 19. december 2023 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL – Dan-

marks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårø-

rende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårøren-

de for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmis-

brugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin-

gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiver-

forening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk So-

cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysiotera-

peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Ud-

viklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske

Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD – Foreningen af Kom-

munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Gadejuristen, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK

Kommunal, HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneske-

rettigheder, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbru-

gere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde,

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen,

Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af

Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af nuværende og

tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Være-

steder (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS – De

private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden

14. Sammenfattende skema

Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Socialt Ud-

satte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Dan-

mark, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Selveje

Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt

Udviklingscenter (SUS), Socialpædagogernes Landsforbund

og SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap).

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom- Ingen

muner og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

De samlede offentlige merudgifter skøn-

nes at være ca. 102,3 mio. kr. i perioden

2025-2027 og herefter 34,8 mio. kr. årligt

varigt (2023-pl).

Det vurderes, at lovforslaget har imple-

menteringskonsekvenser i form af visi-

tation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og

klagesagsbehandling i kommunerne og i

form af klagesagsbehandling og afgørel-

sesvirksomhed i Ankestyrelsen.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- Ingen

vet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

For de virksomheder, der vælger at benyt-

te ordningen og dermed ansætte en borger

med et socialt frikort, vil der være vis-

se administrative konsekvenser forbundet

med indberetning af oplysninger om an-

sættelsen.

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen

Borgere, der har et socialt frikort den 31.

december 2024, vil automatisk få videre-

ført dette i 2025 og skal derfor ikke fo-

retage sig noget i forbindelse med lovæn-

dringen.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet (Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter

i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden).

Er i strid med de fem principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-regule-

Nej

ring/Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at der ved et socialt frikort forstås en mulighed for,

at borgeren kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skatte-

frit pr. kalenderår ved ordinært ustøttet arbejde for virksom-

heder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fra-

drages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige

offentlige ydelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 1,

at der ved et

socialt frikort vil skulle forstås en mulighed for, at borgeren

vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr.

kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomhe-

der med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v.,

uden at indtægten vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser

eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Ved indtægter vil skulle forstås løn, rådighedsløn, honorarer,

feriebetaling, pensioner, fritvalgsopsparing og søgnehellig-

dagsgodtgørelse m.v., herunder indtægter, der træder i stedet

for løn. Det vil gælde både ved udbetaling af engangsbeløb

og løbende indtægter.

Forslaget vil medføre, at borgere, der har et aktivt socialt

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

frikort, vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skat-

tefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages i deres

eventuelle forsørgelsesydelser, såfremt det gennemførte ar-

bejde er ordinært og ustøttet, og indtægten er indberettet

korrekt af arbejdsgiveren til den særskilte it-løsning.

Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen fastsættes til 41.280

kr. i 2024-niveau, hvormed beløbet vil tilsvare beløbsgræn-

sen for forsøgsordningen med et socialt frikort, der satsregu-

leres den 1. januar 2024, jf. lov om forsøg med et socialt

frikort. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 8, hvori

det foreslås, at der skal foretages en regulering af bl.a. belø-

bet på 41.280 kr. i det foreslåede § 1.

Arbejde med brug af socialt frikort vil kunne udføres for

både private og offentlige virksomheder og myndigheder,

organisationer, foreninger m.v., der ellers ville være ind-

beretningspligtige efter skatteindberetningslovens §§ 1 og

4. Dette vil eksempelvis også være socialøkonomiske virk-

somheder.

Selve skattefritagelsen foreslås indført ved ændring af lig-

ningsloven, jf. lovforslagets § 10, hvortil der henvises.

Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold

til ordningen omfatte vederlag til personer for personligt ar-

bejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige

myndigheder m.v. Der vil således ikke kunne ske skattefri

udbetaling af vederlag for arbejde for privatpersoner eller

ske anden skattefri indkomsterhvervelse, f.eks. indtægt fra

selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en tilbage-

vendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste, men der vil

skulle være tale om ordinært og ustøttet arbejde.

For at der er tale om ordinært ustøttet arbejde, vil der som

udgangspunkt skulle være tale om lønnet arbejde, hvor der

vil gælde de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert

andet ansættelsesforhold, og hvor hverken arbejdsgiveren

eller medarbejderen med et socialt frikort ydes økonomisk

støtte fra kommunen eller øvrige myndigheder. Loven inde-

holder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn. Afløn-

ning af en person med et socialt frikort vil slådes skulle

fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejde-

ren. Virksomheder, offentlige myndigheder m.v. vil ved an-

sættelse af medarbejdere med et socialt frikort skulle over-

holde gældende overenskomst på området. Arbejde i løntil-

skudsjob, fleksjob, beskyttet beskæftigelse, arbejde som led

i jobrotation eller arbejde (i lønnede) praktikperioder under

en uddannelse vil ikke kunne betragtes som ordinært og

ustøttet arbejde.

Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfat-

tet af 225-timersreglen, jf. §§ 13 f-13 h i aktivloven, skal

opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet

arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at

hjælpen ikke bliver nedsat. Det er kommunalbestyrelsens

ansvar at tage stilling til, om en borger, der er undtaget

fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet

arbejde efter ordningen med et socialt frikort, fortsat skal

være undtaget fra 225-timersreglen.

Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter

via dette, vil ikke alene kunne lægges til grund for vurderin-

gen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle foretages en

konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i

forhold til 225-timersreglen og førtidspension.

Det fremgår af vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-

timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter

aktivlovens § 11, at arbejde udført via socialt frikort kan

tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet

arbejde. Dokumentation af arbejde vil kunne tilvejebringes

via den særskilte it-løsning, hvortil indtægter på baggrund

af et socialt frikort skal indberettes af arbejdsgiveren, men

det vil også kunne dokumenteres på anden måde, f.eks. ved

fremvisning af lønsedler.

Det foreslås endvidere, at indtægt på baggrund af et socialt

frikort ikke vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller

andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser

vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et socialt fri-

kort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt på baggrund af

et socialt frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger

om hjælp i særlige tilfælde (behovsbestemte enkeltydelser

m.v.) efter kapitel 10 i aktivloven. Formålet er at sikre, at det

sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har

ret til.

Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at

et socialt frikort ikke vil skulle have betydning for borgerens

ret til anden hjælp.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt fri-

kort, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en ansøgning

fra en borger udsteder et socialt frikort.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at et socialt frikort kan udstedes til borgere med

særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at

modtage hjælp og støtte efter afsnit V i serviceloven. Derud-

over er det et krav, at borgerne hverken har været under or-

dinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over

10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for

tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgerne opfylde

opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp

i § 11 i aktivloven. Det betyder, at borgeren lovligt har

opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste

10 år.

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen i borgerens

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

handlekommune på baggrund af en ansøgning fra en borger

vil skulle træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen i borgerens

handlekommune på baggrund af en ansøgning fra borgeren

og med afsæt i de foreslåede betingelser vil kunne visitere

borgeren til ordningen og samtidig oprette et socialt frikort

til vedkommende via den it-løsning, der skal understøtte

ordningen. Det vil være op til den enkelte kommune at

tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen skal foregå, her-

under om borgeren vil skulle udfylde et ansøgningsskema,

vil kunne ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lignen-

de.

Det foreslås i

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen vil kunne ud-

stede et socialt frikort til borgere med særlige sociale proble-

mer, som desuden opfylder betingelserne, der fremgår af nr.

1-3.

Borgere med særlige sociale problemer vil med forslaget

skulle defineres som personer, der er socialt udsatte, f.eks.

på grund af hjemløshed eller misbrug, eller som har psyki-

ske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression. Personer

med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse vil ikke indgå

i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de også har

særlige sociale problemer. Borgere, der alene modtager eller

er berettigede til at modtage hjælp efter servicelovens afsnit

V som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,

f.eks. muskelsvind, synsbesvær eller demens, vil således

ikke kunne få et socialt frikort.

Det fremgår af betingelse nr. 1, at borgere desuden for at

få et socialt frikort vil skulle opfylde betingelserne for at

modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven.

Det fremgår af betingelse nr. 2, at for at få et socialt frikort

vil borgere derudover hverken skulle have været under ordi-

nær SU-berettiget uddannelse eller have haft skattepligtig

arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for

det seneste år.

Det fremgår endelig af betingelse nr. 3, at borgere for at få

et socialt frikort vil skulle opfylde opholdskravet for ret til

uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven.

Forslaget vil medføre, at målgruppen for ordningen med et

socialt frikort vil forblive uændret i forhold til målgruppen i

forsøgsperioden.

Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i forbindel-

se med visitation af borgere til ordningen vil skulle under-

søge, om borgerne har været under ordinær SU-berettiget

uddannelse eller har haft skattepligtig arbejdsindkomst over

10.320 kr. (2024-niveau) inden for de seneste 12 måneder

forud for afgørelsestidspunktet. For så vidt angår undersø-

gelsen af, om borgerne opfylder betingelserne for at modta-

ge hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven og opfylder

opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp

i § 11 i aktivloven, vil der ligeledes i forbindelse med visi-

tation til ordningen skulle tages udgangspunkt i borgernes

situation på afgørelsestidspunktet.

Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne, herun-

der f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggende indsatser, per-

sonlig hjælp, omsorg og pleje, social stofmisbrugsbehand-

ling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud

og botilbud. Målgruppen vil omfatte både personer, der

modtager indsatser efter servicelovens afsnit V, og personer,

som af forskellige årsager ikke har fået eller taget imod

kommunens tilbud efter serviceloven.

Ved ordinær SU-berettiget uddannelse vil alene alle SU-be-

rettigede uddannelser skulle medregnes. At have været un-

der ordinær SU-berettiget uddannelse vil med lovforslaget

skulle defineres som at have været indskrevet på en ordinær

SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har deltaget i

undervisningen eller ej.

I indkomstgrænsen på 10.320 kr. (2024-niveau) vil der skul-

le medregnes skattepligtig arbejdsindkomst defineret som

A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkeds-

bidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret (eInd-

komst), jf. lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1305 af 20. november 2023. Desuden vil der skulle

medregnes lønindkomst erhvervet om bord på dansk skib

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som er

indberettet til eIndkomst. Indtægt på baggrund af et socialt

frikort vil ikke skulle indgå i opgørelsen.

Det foreslås, at indkomstgrænsen fastsættes til 10.320 kr.

i 2024-niveau. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets §

8, hvormed det foreslås, at der vil skulle foretages en regule-

ring af bl.a. indtægtsgrænsen i det foreslåede § 2, stk. 2, nr.

Endeligt vil målgruppen omfatte personer, der opfylder op-

holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp

i § 11 i aktivloven. Retten til uddannelseshjælp eller kon-

tanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig

her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. I

beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen

har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige

grunde fører til et andet resultat, jf. § 11, stk. 3, i aktivloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

Til § 3

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i første kvartal af

2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommu-

nen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingel-

serne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke læn-

gere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal

kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deakti-

vere borgerens sociale frikort.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen mindst

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

én gang pr. kalenderår vil skulle kontrollere, om borgere

med et socialt frikort, som kommunen er handlekommune

for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt

frikort, jf. § 2, stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf i

pkt.,

at kommunalbestyrelsen dog ikke vil være forpligtet til

at foretage kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det

sociale frikort er udstedt.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen mindst én

gang pr. kalenderår vil skulle foretage kontrol af, om de bor-

gere med socialt frikort, som kommunen er handlekommune

for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt

frikort. Kommunen vil ikke være forpligtet til at foretage

kontrol af borgeren i det kalenderår, hvor kommunen har vi-

siteret borgeren til et socialt frikort. Kommunen vil desuden

have mulighed for at gennemføre kontrol flere gange i løbet

af et kalenderår, men vil kun være forpligtet hertil én gang

årligt.

Såfremt en borger flytter, og handlekommuneforpligtelsen

for borgeren skifter, vil det være den nye handlekommune,

der skal gennemføre kontrollen. Det vil i forbindelse hermed

være hensigtsmæssigt for den hidtidige handlekommune at

videregive oplysninger til borgerens nye handlekommune

om, at borgeren har et socialt frikort, således at borgerens

nye handlekommune er opmærksom på, at den skal gennem-

føre kontrol med den pågældende borgers anvendelse af

frikortet.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at hvis en borger ikke længere

opfylder betingelserne, jf. § 2, stk. 2, vil kommunalbesty-

relsen skulle træffe afgørelse om at deaktivere borgerens

sociale frikort. Det foreslås i forlængelse heraf i

2. pkt.,

at afgørelse om deaktivering har virkning fra afgørelsestids-

punktet.

Forslaget vil således medføre, at borgere vil skulle have

deaktiveret deres sociale frikort, hvis det ved en af kommu-

nens kontroller vurderes, at vedkommende ikke længere op-

fylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort. Kom-

munen vil i så fald skulle træffe afgørelse herom.

Forslaget vil desuden medføre, at afgørelser om deaktive-

ring har virkning fra afgørelsestidspunktet, hvormed en bor-

ger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, ikke vil kunne

anvende dette i forbindelse med en ansættelse pr. den dato,

hvor afgørelsen er truffet.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,

på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få

udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune

herom, vil kommunen skulle træffe afgørelse om at genakti-

vere borgerens frikort, hvis borgeren opfylder betingelserne

herfor.

Kommunerne vil skulle kontrollere alle de borgere med so-

ciale frikort, som kommunen er handlekommune for. Kon-

trollen vil skulle gennemføres mindst én gang pr. kalenderår

pr. borger. Første kontrol af en borger vil skulle gennemfø-

res senest i kalenderåret efter, at borgeren er blevet visiteret

til ordningen. Det vil være op til kommunen at tilrettelæg-

ge, hvornår i løbet af året kommunen vil skulle foretage

kontrollen.

Der vil ikke blive stillet krav til, hvordan kommunerne or-

ganiserer og foretager kontrollen. Kontrollen vil dog med

fordel kunne foretages i forbindelse med kommunernes nor-

male arbejdsgange med løbende opfølgning eller kontrol af

modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v.

Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en

måde, der vil være mindst muligt administrativt krævende

for kommunerne, og som ikke vil stille store krav til borger-

ne om dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på

betingelserne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes

denne at kunne gennemføres administrativt via relevante

registre.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

Til § 4

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke

skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud

efter kapitel 20 i serviceloven, jf. § 163 i serviceloven, og

udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf. § 163

a i serviceloven.

Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt fri-

kort, at et socialt frikort ikke erstatter de kommunale tilbud

og indsatser, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at

yde efter lovgivningen.

Det foreslås i

stk. 1,

at indtægt på baggrund af et socialt

frikort ikke vil skulle indgå i beregningen af borgerens beta-

ling, jf. §§ 163 og 163 a i lov om social service, for botilbud

efter kapitel 20 i lov om social service og udslusningsbolig

efter lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af

borgerens betaling, jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og

udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hen-

sigten, at borgeren ikke vil blive stillet dårligere i forhold til

betaling for botilbud m.v. som følge af indtægt på baggrund

af et socialt frikort.

Det bemærkes, at der med lovforslagets § 10 samtidig fore-

slås skattefritagelse for ydelsen omfattet af forslaget til den-

ne lov om socialt frikort. Der henvises til bemærkningerne

hertil.

Det bemærkes, at der heller ikke i indtægten vil kunne ske

lønindeholdelse for gæld til det offentlige m.v., da alene

A-indkomst kan anvendes til lønindeholdelse, jf. § 10, stk.

2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås i

stk. 2,

at et socialt frikort ikke vil skulle

erstatte de kommunale tilbud og indsatser, som kommunal-

bestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Formålet med et socialt frikort vil være at supplere den

eksisterende sociale eller beskæftigelsesrettede indsats, som

borgeren er i målgruppen for.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hen-

sigten, at kommunalbestyrelsen ikke må undlade at tilbyde

borgeren hjælp efter serviceloven, aktivloven og anden rele-

vant lovgivning, selvom borgeren har et socialt frikort. Be-

stemmelsen vil dermed skulle sikre, at borgere, som har et

socialt frikort, ikke vil blive stillet ringere end borgere, der

ikke har et socialt frikort.

Hvis en borger med et socialt frikort har opsparet midler

gennem sit sociale frikort, vil det følge af de gældende

formueregler, der knytter sig til borgerens respektive forsør-

gelsesgrundlag, om formuen får betydning for udmålingen

af forsørgelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort,

der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil det betyde,

at formue over 10.000 kr. (for ægtefæller 20.000 kr.) indgår

i udmålingen af hjælpen. I kommunens vurdering af, hvor-

vidt en borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter

kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, vil opsparede midler

gennem et socialt frikort ligeledes indgå i udmålingen af

hjælpen. En eventuel formue under 10.000 kr. (20.000 kr.)

har dog efter praksis også betydning ved tildelingen af hjælp

efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

Til § 5

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort,

optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-

se. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjenin-

gen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver

dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,

når den er optjent (samtidighedsferie).

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt fri-

kort, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel skal meddele

borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt

omfang tages hensyn til borgerens ønske.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt fri-

kort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved

ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ik-

ke afholdt ferie direkte til borgeren.

Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at borgeren fra den 1. september 2020 er omfattet af

ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30.

januar 2018.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5

dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt

er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår

i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved

arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved

arbejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i

ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på

søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæs-

sigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodta-

ger syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt

til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, har

en lønmodtager, som bliver syg under ferien, mod lægelig

dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygeda-

ge under ferie i samme ferieår. En lønmodtager, som ikke

har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret

til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sy-

gedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i

ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage,

der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter

ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige

dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4,

fremgår det, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1

og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmod-

tageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen,

medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes løn-

modtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en

lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver rask, før

den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af

sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte

ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding

giver besked herom.

Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der

deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, ikke

kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie,

når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1 måned

for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager

ikke har pligt til at holde ferie i en periode, hvor lønmodta-

geren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12

og 13 er afskåret fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i fe-

rieloven fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan afskære

en lønmodtager fra at holde ferie.

Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt fri-

kort, at arbejdsgiveren fra den 1. september 2020 er omfattet

af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, jf. lov nr. 60 af

30. januar 2018.

Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bø-

de straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig

grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende

vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46,

stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel

5. Ferielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496

af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til §

46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov

om forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen ikke

konsekvensrettet.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk.

3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor over-

skridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være

omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og af-

holdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov

om ferie.

Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om optjening,

afholdelse og udbetaling af feriebetaling for borgere med

socialt frikort i denne foreslåede lov om socialt frikort. For-

målet er desuden, at arbejdsgiveren herved ikke vil skulle

indberette feriegodtgørelse til eIndkomst, hvilket er tilfældet

efter ferielovens regler.

Det foreslås med

stk. 1,

at lov om ferie ikke finder anvendel-

se for indtægt med et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at borgere med et

socialt frikort ikke vil være omfattet af ferieloven, men at

de i stedet vil blive sikret en tilsvarende ret til optjening af

ferie, jf. de foreslåede stk. 2-7, hvorved blandt andet nogle

få bestemmelser i ferieloven vil finde anvendelse for indtægt

med et socialt frikort, jf. de foreslåede stk. 5 og 6.

Det foreslås i

stk. 2,

at en borger, der har fået udstedt et

socialt frikort, vil optjene 2,08 dages betalt ferie for hver

måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned

vil optjeningen ske forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt

ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien

vil kunne afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere, der

har et socialt frikort, vil optjene og afholde samtidighedsfe-

rie. Dette vil indebære, at borgeren vil optjene 2,08 ferieda-

ge pr. måned, hvor borgeren er ansat. Optjening af 2,08 fe-

riedage pr. måned vil svare til 25 feriedage ved 1 års ansæt-

telse, hvilket er den samme ret til betalt ferie, der optjenes

af lønmodtagere omfattet af ferieloven og borgere omfattet

af lov om forsøg med et socialt frikort. At ferien afholdes

som samtidighedsferie vil sikre videst muligt, at borgeren

altid vil kunne have overblik over, hvor mange feriedage

vedkommende vil kunne afholde og derved tilskyndes til at

gøre brug af sin optjente ferie. Der vil ikke være tilknyttet

en bestemt ferieafholdelsesperiode, inden for hvilken optjent

ferie efter denne foreslåede lov om socialt frikort skal afhol-

des.

Det foreslås i

stk. 3,

at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel

vil skulle meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der

vil i videst muligt omfang skulle tages hensyn til borgerens

ønske.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det, som det

kendes fra den gældende ferielov og fra lov om forsøg med

det sociale frikort, er arbejdsgiveren, der vil skulle varsle

ferien, men at dette vil ske under hensyntagen til, hvad

borgeren måtte have af ferieønsker. Såfremt arbejdsgiveren

vælger ikke at varsle ferien til afholdelse, vil ferien skulle

udbetales, jf. det foreslåede stk. 4.

Det foreslås

i stk. 4,

at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den

optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør vil feriebeta-

lingen for ikke afholdt ferie skulle udbetales direkte til bor-

geren. Feriebetalingen vil indgå i opgørelsen af borgerens

maksimale indtægt, jf. § 1, på baggrund af et socialt frikort.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at beregningen af

feriebetalingen vil være 12,5 pct. af lønnen, svarende til

feriegodtgørelse efter ferieloven og lov om forsøg med et

socialt frikort. Derudover vil den foreslåede bestemmelse

medføre, at feriebetaling for ikke afholdt ferie vil skulle ud-

betales direkte til borgeren ved ansættelsesforholdets ophør,

samt at feriebetalingen vil skulle indgå i opgørelsen af, hvor

mange penge borgeren har tjent via sit sociale frikort. Dette

vil sikre, at borgeren vil modtage sin optjente feriebetaling,

og at denne vil indgå i opgørelsen af saldoen på borgerens

sociale frikort.

Som følge af den foreslåede § 5 vil feriebetalingen indgå i

opgørelsen af borgerens indtægt på det sociale frikort. Ferie-

betalingen vil dermed skulle indberettes af arbejdsgiveren

til den særskilte it-løsning på lige fod med borgerens lønind-

tægt.

Det foreslås i

stk. 5,

at borgeren vil blive omfattet af § 6, stk.

2 og 3, samt §§ 12-14 i ferieloven.

Henvisningen til bestemmelserne i ferieloven vil skulle sik-

re, at ferie ikke vil kunne afholdes på helligdage eller sæd-

vanlige fridage, og at det vil blive reguleret, hvornår en

lønmodtager ikke vil kunne afholde ferie, herunder når bor-

geren er syg, på barsel eller strejker. Ydermere vil ferielo-

vens bestemmelser om ret til erstatningsferie i tilfælde af

sygdom også skulle være gældende for ferie optjent efter

denne foreslåede lov om socialt frikort.

Det foreslås i

stk. 6,

at borgerens arbejdsgiver vil være om-

fattet af § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, i ferieloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ferielovens §

46, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en arbejdsgiver, som trods på-

krav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebeta-

ling, vil blive straffet med bøde, vil skulle være gældende

for borgere med socialt frikort. Dette vil medføre, at arbejds-

givere til borgere, der optjener ferie efter denne foreslåede

lov om socialt frikort, vil kunne straffes, såfremt de undlader

at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v.

(juridiske personer) efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne

pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

Det foreslås i

stk. 7,

at overskrider borgeren den maksimale

indtægt i forslagets § 1, vil feriedage, der er optjent fra

det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen

herfor, ikke længere være omfattet af stk. 1-6. Optjening,

betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid

gældende lov om ferie.

Det forslåede stk. 7 vil medføre, at borgere med et socialt

frikort, der oppebærer en indtægt, der overstiger grænsen på

41.280 kr. (2024-niveau) i kalenderåret, for så vidt angår

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

ferie ikke længere vil være omfattet af § 5, stk. 1-6, i denne

forslåede lov, men vil være omfattet af alle ferielovens reg-

ler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

Til § 6

Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort,

at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes

af virksomheden til kommunen via it-løsningen socialtfri-

kort.dk.

Det foreslås, at som en betingelse for at en indtægt vil være

omfattet af et socialt frikort og dermed af reglerne i den-

ne forslåede lov, vil arbejdsgiveren skulle indberette oplys-

ninger om ansættelsen, herunder oplysninger om indtægten

m.v., til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen.

Forslaget vil medføre, at skattefrihed og friholdelse for

fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en person med

socialt frikort forudsætter, at arbejdsgiveren vil have indbe-

rettet det optjente beløb til den it-løsning, der vil skulle

understøtte ordningen. Såfremt arbejdsgiveren ikke har ind-

berettet borgerens indtægt til den dertil indrettede it-løsning,

men derimod til eIndkomst, vil det sociale frikort ikke være

blevet anvendt. Borgeren kan derfor få fradraget indtægten

i sin forsørgelsesydelse og skal ligeledes betale skat af ind-

tægten. Det kan desuden få betydning for, om borgeren fort-

sat lever op til betingelserne for ordningen, hvis borgerens

indtægt overstiger beløbet nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2.

Arbejdsgiverne vil, jf. skatteindberetningsloven, skulle ind-

berette A- eller B-indkomst på normal vis for beløb over det

maksimale beløb for det sociale frikort.

Udbetaling af indtægt, der vil være optjent med brug af

et socialt frikort, vil kunne udbetales med elektronisk kon-

tooverførsel eller ved kontant betaling fra arbejdsgiver til

borger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

Til § 7

Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort,

at kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter lov om

forsøg med et socialt frikort og afgørelser om deaktivering

jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort,

kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i

retssikkerhedsloven.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter den-

ne foreslåede lov om socialt frikort ligeledes vil kunne på-

klages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 50, at Ankestyrelsen

er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang,

det fastsættes ved lov. Den foreslåede § 5 vil således have til

hensigt at sikre denne klageadgang. Tilsvarende klageregler

findes f.eks. i servicelovens § 168. Forslaget vil således

medføre, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne

foreslåede lov om socialt frikort vil kunne påklages til An-

kestyrelsen. Dog gælder det, jf. § 66 i retssikkerhedsloven,

at inden en klage behandles, vil den myndighed, som har

truffet afgørelsen, skulle vurdere, om der er grundlag for

at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor vil en

klage først skulle afleveres til kommunalbestyrelsen, som

har truffet afgørelsen.

Der vil kunne træffes afgørelser efter denne forslåede lov

om udstedelse af sociale frikort, deaktivering af sociale

frikort, genaktivering af sociale frikort samt om afslag på

ansøgninger om sociale frikort og anmodninger om genakti-

vering af sociale frikort. Kommunalbestyrelsen vil i den for-

bindelse skulle overholde de almindelige forvaltningsretlige

principper og reglerne i retssikkerhedsloven ved behandling

af sager efter denne foreslåede lov om socialt frikort.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

Til § 8

Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på

40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsre-

guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De

beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærme-

ste kronebeløb.

Det foreslås, at beløbene i §§ 1 og 2, stk. 2, nr. 2, vil skulle

reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregulerings-

procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Regulerin-

gen vil ske første gang den 1. januar 2025. De beløb, der

fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nærmeste

hele kronebeløb.

Forslaget vil medføre, at beløbene årligt vil blive reguleret

med satsreguleringsprocenten. Social-, Bolig- og Ældremi-

nisteriet vil hvert år offentliggøre satserne i denne foreslåede

lov på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Re-

guleringen vil ske første gang den 1. januar 2025. De beløb,

der fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nær-

meste hele kronebeløb.

Til § 9

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2025.

Den forslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at ordningen

med et socialt frikort gøres permanent fra den 1. januar

2025.

Det foreslås desuden i

stk. 2,

at borgere, der den 31. decem-

ber 2024 har et socialt frikort efter lov om forsøg med et

socialt frikort, vil få videreført deres sociale frikort, så dette

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

vil kunne anvendes i 2025 og frem. Deaktiverede sociale

frikort vil blive videreført, jf. 1. pkt., dog som deaktivere-

de. Videreførte sociale frikort efter 1. og 2. pkt., vil fra den

1. januar 2025 være omfattet af denne foreslåede lov.

Forslaget vil medføre, at de borgere, der har et socialt frikort

ved udgangen af den 31. december 2024, automatisk vil få

videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anvende det-

te i 2025 og frem. Borgere med et socialt frikort vil derfor

ikke skulle foretage sig noget i forbindelse med ikrafttrædel-

sen af denne foreslåede lov om socialt frikort. Forslaget

medfører desuden, at deaktiverede sociale frikort bliver vi-

dereført som deaktiverede. Videreførte sociale frikort fra

forsøgsperioden med et socialt frikort vil fra den 1. januar

2025 være omfattet af denne foreslåede lov.

Til § 10

Det fremgår af § 7, nr. 32, i ligningsloven, at der til den

skattepligtige indkomst ikke medregnes udbetalinger, som er

omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort.

Det foreslås i

stk. 1,

at ”forsøg med et” udgår af § 7, nr. 32, i

ligningsloven.

Forslaget vil medføre, at der fremadrettet i ligningsloven vil

stå ”lov om socialt frikort”.

Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1, som vil med-

føre, at ordningen med et socialt frikort gøres permanent

fra den 1. januar 2025 og dermed ikke længere vil være en

forsøgsordning.

Det foreslås, at der vil skulle være skattefrihed for udbeta-

linger omfattet af ordningen om et socialt frikort. Dette sker

ved den foreslåede ændring af ligningslovens § 7, nr. 32.

Forslaget vil medføre, at udbetalinger i henhold til lov om

socialt frikort vil være skattefritaget. Der vil således kunne

modtages skattefri udbetalinger på indtil 41.280 kr. (2024-

niveau) årligt pr. person med socialt frikort.

Det bemærkes, at udbetaling af vederlag fra virksomheder

med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. vil

kunne ske i henhold til lov om socialt frikort, mens vederlag

for arbejde for privatpersoner og indtægt fra selvstændig

erhvervsvirksomhed ikke vil være omfattet af ordningen,

jf. lovforslagets § 1, og bemærkningerne hertil. Skattefri

udbetaling af vederlag i henhold til den foreslåede ordning

vil således kun kunne foretages af arbejdsgivere, som har et

dansk CVR-nummer.

Det bemærkes, at skattefri udbetalinger efter lov om socialt

frikort som følge af skattefritagelsen ikke vil skulle indbe-

rettes til eIndkomst. I stedet vil indtægten skulle indberettes

til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen., jf.

lovforslagets § 6.

Som følge af skattefritagelsen vil arbejdsgiveren heller ikke

skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag.

I de tilfælde, hvor vederlag for en arbejdsydelse for en

arbejdsgiver ikke opfylder betingelserne for at kunne udbe-

tales skattefrit efter efter denne foreslåede lov, f.eks. fordi

loftet på 41.280 kr. (2024-niveau) årligt er nået, eller fordi

der ikke foretages korrekt indberetning af vederlaget til den

særskilte it-løsning, vil beløbet være skattepligtigt efter de

almindelige regler. Det vil sige, at modtageren af vederlaget,

hvis der er tale om en honorarmodtager, efter de gældende

regler vil skulle selvangive værdien og beskattes heraf. Ar-

bejdsgiveren vil endvidere være indberetningspligtig af be-

løbet. Er der tale om et lønmodtagerforhold, vil arbejdsgiver

være indberetningspligtig og indeholdelsespligtig af A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag efter de almindelige regler herom.

Det bemærkes, at skatteforvaltningen efter de almindelige

regler i forvaltningsloven og reglerne i databeskyttelsesfor-

ordningen samt supplerende nationale bestemmelser om be-

handling af personoplysninger af den eller de databasean-

svarlige myndigheder vil kunne få videregivet oplysninger

om indberettede indbetalinger m.v. til brug for skattekontrol.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

2 og 3.

Til § 11

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-

land.

Det skyldes, at de grønlandske og færøske myndigheder har

overtaget sagsområder på det sociale område.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Ændring af anden lovgivning

§ 10.

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.

januar 2023, ssom ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 12.

december 2023, foretages følgende ændring:

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1-31) ---

32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt

frikort.

33-38) ---

§ 7, nr. 32,

udgår »forsøg med et«.