L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
L 108 Bilag 1
Offentligt

Gadejuristen

The Street Lawyers

Social-, Bolig-, og Ældreministeriet

Att.: [email protected]

Værnedamsvej 7a, 1. sal

1819 Frederiksberg C

T 33310075

[email protected]

www.gadejuristen.dk

CVR: 25048482

18. december 2023

SFØ

Høringssvar fra Gadejuristen

Udkast til forslag til lov om socialt frikort

Gadejuristen skal indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi ser ovenud positivt på det politiske ønske om at gøre ordningen med det sociale frikort perma-

nent. Vi har ventet på dette, siden den nu afdøde Michael ”Krølle” Hansen fik sin idé til det sociale

frikort tilbage i 2013. En idé, som Krølle fremsatte for folketingsmedlem for Liberal Alliance, Joa-

chim B. Olsen, i forbindelse med hans besøg hos og deltagelse i Gadejuristens arbejde.

Med forslaget om at gøre det sociale frikort til en permanent ordning, gøres det mere attraktivt for

arbejdspladser at skabe frijobs og øger kommunernes incitament til at implementere ordningen, li-

gesom det giver de borgere, der benytter sig af ordningen, tryghed og stabilitet. Sammen med den

forhøjede beløbsgrænse for optjening til 41.280 (2024-niveau) kroner årligt på det sociale frikort, er

der derved lagt et godt fundament for, at anvendelsen af det sociale frikort, udbredes, til gavn for

både borgere, virksomheder og samfundet som helhed.

I Gadejuristen har vi selv ansat borgere på det sociale frikort med stor succes og til gavn for både

Gadejuristen og frijobberne. Vores ene frijobber ville gerne knytte en kommentar hertil, da vi ad-

spurgte vedkommende i forbindelse med dette høringssvar; ”Jeg

kommer her jo lige så meget for

snakken med jer og fællesskabet som for pengene. Det er bare rart at komme lidt ud af min lejlighed

og skulle noget, sådan rigtigt”.

Dette understøtter på fin vis én af effekterne ved et frijob - inklusion

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

og følelsen af at være værdsat og betydningsfuld på en arbejdsplads, der øger selvværdet og den ge-

nerelle trivsel - og som potentielt kan være springbræt til yderligere beskæftigelse.

Gadejuristen har produceret flere forskellige oplysnings- og rettighedskort til vores borgere, som vi

deler ud på vores gadeture rundt omkring i hele landet, hvoraf vores lyseblå kort indeholder oplys-

ninger om det sociale frikort. Vi oplever desværre, at størstedelen af de borgere, der står med de ly-

seblå oplysningskort i hånden, sætter spørgsmålstegn ved, hvad et socialt frikort er og aldrig har

hørt om det. Dette på trods af, at ordningen har eksisteret i en del år og mange af de borgere, vi mø-

der, er i målgruppen for et frijob. Vi har desværre erfaret tilsvarende i vores samtaler med borgere,

sagsbehandlere i kommuner, personale på væresteder o. lign. i vores arbejde uden for vores gade-

ture.

Der er dermed sagt fortsat et stort behov for, at kendskabet til ordningen udbredes, hvilket også kan

udledes af antallet af sociale frikort, der udstedes og benyttes, i forhold til de estimerede knap

50.000 borgere, der ville have gavn af det sociale frikort samt antallet af arbejdspladser i Danmark.

Vi savner derfor, at der i bemærkningerne indgår nogle konkrete krav i forhold til de midler, der er

afsat til formidling og forankring af ordningen, så det sociale frikorts fulde potentiale kan udnyttes

til gavn for både arbejdspladser og borgerne i målgruppen.

Dette kan eksempelvis være en forpligtelse til at kommunerne skal have specifikke medarbejdere

ansat udelukkende til at varetage brobygningen mellem virksomheder og borgere på det sociale fri-

kort eller et krav om, at muligheden for det sociale frikort skal fremgå på kommunale hjemmesider.

Det kan også være øget undervisning og oplysning herom til relevante aktører; blandt andet sagsbe-

handlere, gadeplansmedarbejdere og personale på væresteder og lignende trygge relationer nær mål-

gruppen samt potentielle arbejdsgivere med fokus på social ansvarlighed og et øget tværfagligt sam-

arbejde mellem kommuner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer, der kan fremme en fæl-

les indsats.

Vi har desuden følgende bemærkninger:

Årlig kontrol af borgere med socialt frikort

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 4, at videreføre kravet om, at kommunerne mindst én gang år-

ligt skal kontrollere om borgere med et socialt frikort, fortsat opfylder kriterierne. Det er positivt, at

det fremgår i bestemmelsens 2. led, at dette ikke gælder det kalenderår, hvor det sociale frikort er

udstedt.

Side 2 af 4

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Vi henstiller dog til, at kontrollen kun skal foretages maksimalt hvert andet år. Målgruppen for det

sociale frikort er i forvejen borgere, der er udsat for kontrol, overvågning, mistillid og krav fra of-

fentlige myndigheder, og det synes unødvendigt bureaukratisk at foretage yderligere kontrol. Kom-

munerne kunne med fordel bruge tiden og de økonomiske besparelser fra mindre kontrol på at un-

derstøtte borgernes vej til et frijob og skabe arbejdspladser på det sociale frikort i stedet.

Eksklusionskriteriet på maksimalt 10.320 kr. (2024-niveau) i skattepligtig arbejdsindkomst

inden for det seneste år

Gadejuristen gentager, som også understreget i tidligere høringssvar, det uhensigtsmæssige i indret-

ningen af eksklusionskriteriet, hvormed borgere ikke må have haft en arbejdsindkomst på over

10.320 kroner (2024-niveau).

Det fremgår af bemærkningerne, at skattepligtig arbejdsindkomst er defineret som A- og B-ind-

komst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregistret

(eIndkomst), samt lønindkomst erhvervet om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, som er indberettet til eIndkomst.

Dette betyder konkret, at de borgere, der modtager arbejdsdusør for f.eks. at deltage i tilbud efter

servicelovens § 103, risikerer at blive afskåret fra muligheden for at få et socialt frikort. Formålet

med beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb for socialt udsatte borgere

efter servicelovens § 103, stk. 1 og 2, er at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og livs-

vilkår. Det fremgår af Ankestyrelsens evaluering

af det sociale frikort, at beskæftigelse gennem det

sociale frikort skaber synergieffekter i form af forbedret generel sundhedstilstand, herunder fysisk

og psykisk trivsel og sociale forhold, der fører til en øget livskvalitet.

Det er ikke formålstjenesteligt for Gadejuristen, at ordninger, der begge kan fremme borgere med

sociale udfordringers mulighed for selvforsørgelse, og overordnet set skal forbedre deres livsvilkår,

modarbejder hinanden.

Gadejuristen skal derfor igen henstille til, at dette krav nuanceres og modificeres, så det fremgår af

lovbemærkningerne, at arbejdsdusør ikke medregnes som skattepligtig arbejdsindkomst.

Opholdskravet

Gadejuristen henstiller endnu engang til, at opholdskravet om lovligt ophold i riget i sammenlagt 9

år inden for de sidste 10 år, skaber en uhensigtsmæssig ulighed blandt de udsatte borgere, der er i

målgruppen for et socialt frikort. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. §

Ankestyrelsen: Evaluering af det sociale frikort, april 2020

Side 3 af 4

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

11 i lov om aktiv socialpolitik, knytter sig til retten til at modtage en offentlig ydelse, hvorimod det

sociale frikort angår beskæftigelse. Her er borgeren en del af arbejdsmarkedet, hvilket normalt alene

kræver lovligt ophold i landet.

Vi anbefaler på baggrund heraf en ændring i opholdskravet, der udvider målgruppen for det sociale

frikort til gavn for både den enkelte og samfundet som helhed.

Spørgsmål til dette brev kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Gadejuristen

Værnedamsvej 7A, 1.

DK-1819 Frederiksberg C

Tlf.nr. + 45 20 34 70 36

Mail: [email protected]

www.gadejuristen.dk

Side 4 af 4

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Til Social- Bolig - og Ældreministeriet

Sendes per mail til [email protected]

20.december 2023

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om socialt frikort

Brugernes Akademi takker for muligheden for at bidrage med vores svar på

høring over forslaget til lov om socialt frikort.

Brugernes Akademi er en landsdækkende interesseorganisation for stofbrugere

og har stor erfaring med det sociale frikort. Vi ansætter frikortsmedarbejdere med

stoferfaring i vores landsdækkende indsatser, dels som peers i vores Hepatitis C

opsporingsprojekt, dels til formidlingsopgaver og til pakning af injektions - og

rygeudstyr som sendes til udsatte stofbrugere i hele landet for at forebygge smitte

af Hepatitis C, HIV og følgeskader af stoffer.

Brugernes Akademi har herudover stiftet den socialøkonomiske virksomhed

Brugernes Pakkeri, hvor udsatte med socialt frikort pakker injektions - og rygekits

til rusmiddelcentre, herberger, apoteker m.m. Tilsammen har Brugernes Akademi

og Pakkeri genereret ca. 1000 frikortsjobs i perioden 2020 til 2023.

Vi har følgende fire anbefalinger til lovforslaget:

1. Brugernes Akademi anbefaler at der fastsættes en minimumstimeløn.

Brugernes Akademi har frem til 30. april 2023 været en del af Socialt Frikort

Vesterbro, som var et fælles projekt med Reden og Mændenes Hjem, ﬁnansieret af

Velux Fonden. Sammen med virksomheder udviklede vi metoder til at skabe

frikortsjobs til socialt udsatte med tilknytning til den åbne stofscene på Vesterbro.

I projektet fastlagde vi en timeløn på 100,00 kr. Frikortsmedarbejderne oplevede

Brugernes Akademi

· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V

CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117

Mail:

[email protected]

· Tlf..:

20 37 72 64

· Web:

brugernesakademi.dk

Facebook:

@brugernesakademi

· Twitter:

@brugernes

· Instagram:

@brugernes.akademi

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

lønniveauet som fair, men berettede om arbejdspladser udenfor projektets regi,

hvor der blev udbetalt 25,00 kr. pr. time. De oplevede det utrygt, unfair og

uigennemskueligt at timelønnen var forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Samtidig havde de ikke lysten eller ressourcerne til at forhandle løn fra vagt til vagt

hos forskellige arbejdsgivere. Konsekvensen er at udsatte og sårbare

frikortsmedarbejdere underbetales for deres arbejdsindsats og samtidig

bekræftes i en negativ selvforståelse og stigmaet “stofmisbrugere er ikke noget

værd”. Brugernes Akademi anbefaler derfor at der fastsættes en

minimumstimeløn.

2. Brugernes Akademi anbefaler at kommuner forpligtes til at yde rådgivning og

jobmatching og at der afsættes implementeringsmidler til partnerskaber mellem

kommuner og civilsamfundsorganisationer.

I januar 2023 havde 7.600 borgere et socialt frikort og heraf har ca. 3.500 taget det

sociale frikort i brug. Det betyder at mere end halvdelen af de borgere som er

bevilget et socialt frikort, ikke benytter ordningen.

Brugernes Akademi har erfaret at frikortsmedarbejderne gerne vil arbejde, men at

der ikke er nok offentlige og private virksomheder, som ansætter udsatte borgere

med det sociale frikort. Idet det sociale frikort betegnes som ustøttet arbejde, har

udsatte borgere ej heller ret til kommunens hjælp til at ﬁnde frikortsarbejde via

jobcenter eller kommunale sociale indsatser. Vi ved at mange udsatte på kanten

af samfundet ikke har erfaring med at søge arbejde og derfor har særligt brug for

kommunens støtte hertil. Den manglende hjælp til at ﬁnde jobs er dermed en

væsentlig årsag til at det bevilgede sociale frikort ikke tages i brug.

Herudover har vi som landsdækkende interesseorganisation kontakt til udsatte

stofbrugere fra mange kommuner og har erfaret at udsatte ikke har kendskab til

ordningen. Samme billede tegner sig for de private virksomheder og offentlige

arbejdspladser.

Brugernes Akademi

· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V

CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117

Mail:

[email protected]

· Tlf..:

20 37 72 64

· Web:

brugernesakademi.dk

Facebook:

@brugernesakademi

· Twitter:

@brugernes

· Instagram:

@brugernes.akademi

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Af lovforslaget fremgår det, at de samlede offentlige merudgifter skønnes at være

ca. 122,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og derefter 34,8 mio. kr. årligt varigt. Heraf er

der afsat en ramme på 2 mio. kr. i perioden 2025- 2027 og herefter 0,5 mio. kr.

årligt varigt til dækning af formidling og forankring af ordningen.

Det fremgår ikke, hvordan udbredelse og implementering skal eksekveres og

hvem der har ansvar for denne opgave. Brugernes Akademi vurderer at en

lovmæssig kommunal forpligtelse, og dermed udgift, til implementering og

udbredelse skal vægtes lige så højt som lovforslagets øvrige økonomiske

konsekvenser (kommunal visitation, kontrol og klagesagsoplysning m.m).

Samtidig bør loven uddybe på hvilken måde udbredelse og implementering skal

ﬁnde sted.

Brugernes Akademi anbefaler, at der afsættes ﬂere midler til formidling og

forankring, herunder at kommunerne forpligtes til at yde rådgivning og

jobmatching til både arbejdsgivere og frikortsmedarbejdere. Konkret kan den

enkelte kommune ansætte en socialfrikorts-koordinator, som varetager alle

henvendelser fra arbejdsgivere og borgere. Socialfrikorts-koordinatoren agerer

som vidensbank internt i kommunen og er opsøgende i det lokale erhvervsliv,

matcher arbejdsplads og frikortsmedarbejder, foretager opfølgning ude på

arbejdspladserne og sikre at der er enighed om løn, arbejdstid og arbejdsopgaver.

Vi anbefaler tillige at den kommunale indsats understøttes af civilsamfundets

aktører som er tættest på målgruppen. Via metodeudvikling og praksisnær

implementeringserfaring i Socialt Frikort Vesterbro, ved vi at det er afgørende, at

svært udsatte borgere ydes håndholdt hjælp i form af jobmatching, følgeskab,

påmindelser og opfølgning. Konkret kan der i lovgivningen afsættes midler til

partnerskaber mellem kommuner og civilsamfundsaktører. Hermed sikres en

forankring af indsatsen i kommunalt regi samtidig med at lokale sociale aktører

kan brobygge til udsatte borgere, som ikke har erfaring med at henvende sig til

kommunen. Aktuelt er der indgået et partnerskab mellem Københavns

Brugernes Akademi

· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V

CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117

Mail:

[email protected]

· Tlf..:

20 37 72 64

· Web:

brugernesakademi.dk

Facebook:

@brugernesakademi

· Twitter:

@brugernes

· Instagram:

@brugernes.akademi

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Kommune og Mændenes Hjem, hvor man netop afprøver denne type

partnerskabsmodel.

“Jeg meldte mig først ind i samfundet, da jeg fik arbejde gennem det sociale frikort”.

Lone, 58 år, Vesterbro

3. Brugernes Akademi anbefaler en ny lønudbetalingsmetode

Brugernes Akademi og Pakkeri er en del af Social - og Boligstyrelsens

nøglepersonsnetværk vedr. det sociale frikort. I netværket er kommuner,

socialøkonomiske virksomheder og interesseorganisationer repræsenteret.

Samtlige organisationer oplever at virksomheder fravælger ansættelser med det

sociale frikort, alene grundet den administrative byrde foranlediget af den

manuelle behandling af lønudbetalingen. Både store og små virksomheder

melder tilbage, at de ikke kan afsætte yderligere ressourcer til lønadministration.

Derudover problematiserer mange virksomheder at viden om hvordan man

udbetaler lønnen og hvor ansættelsen skal registreres ikke er nem at ﬁnde frem

til. Brugernes Akademi anbefaler, at man igen inviterer SKAT ind i et samarbejde

omkring en it-løsning, så virksomheder kan anvise frikortsløn i e-indkomst. Ved en

smidig og gennemsigtigt lønudbetaling, som ikke kræver alternative systemer,

kan der genereres ﬂere ansættelser til udsatte med det sociale frikort.

4. Brugernes Akademi anbefaler at re-visitation forlænges fra 12 til 24 måneder

I I den nuværende lovgivning og i det aktuelle lovforslag fastholdes en årlig

kontrol af om borgeren fortsat er i målgruppen for det sociale frikort. Denne årlige

kontrol er for nogle frikortsmedarbejdere en barriere for progression. Her er der

tale om en speciﬁk gruppering af målgruppen for det sociale frikort, nemlig

udsatte mennesker som via deres nye erfaringer med frikortsarbejde, får mod på

mere og vækker drømmen om et ordinært arbejde eller uddannelse.

Brugernes Akademi har erfaret, at vejen til det ordinære arbejdsmarked eller

uddannelsessystem ofte er kringlet for udsatte mennesker og dermed både kan

Brugernes Akademi

· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V

CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117

Mail:

[email protected]

· Tlf..:

20 37 72 64

· Web:

brugernesakademi.dk

Facebook:

@brugernesakademi

· Twitter:

@brugernes

· Instagram:

@brugernes.akademi

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

være præget af succes og nederlag. Vi har kontakt til frikortsmedarbejdere som

har lysten og overskuddet til at afprøve sig selv i et ordinært job eller påbegynde

uddannelse, men som ikke tør, da de er bange for at en dårlig periode i livet ikke

blot kan resultere i at job og uddannelse må afbrydes, men også at

sikkerhedsnettet, det sociale frikort, forsvinder idet man ikke længere opfylder

kriterierne for ordningen.

For at give udsatte mennesker på kanten af samfundet en reel chance for at tage

skridtet nærmere arbejdsmarkedet, anbefaler Brugernes Akademi derfor at

re-visitationen forlænges fra 12 til 24 måneder. Hermed får frikortsmedarbejderen

24 måneder, i stedet for de nuværende 12 måneder, til at afprøve sig selv, med en

vished om at de ikke er dårligere stillet, hvis de mister fodfæstet på

arbejdsmarkedet eller uddannelsen.

Social – Bolig - og Ældreministeriet er velkommen til at kontakte Brugernes

Akademi for yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

Brugernes Akademi

Stofbrugernes interesseorganisation

Brugernes Akademi

· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V

CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117

Mail:

[email protected]

· Tlf..:

20 37 72 64

· Web:

brugernesakademi.dk

Facebook:

@brugernesakademi

· Twitter:

@brugernes

· Instagram:

@brugernes.akademi

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

{PRI%d2m*DOKSTART |d2m*CPR:"221157-0892"

Social-, Bolig, og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

KABS

–

Ledelse og administration

Bakken 3

2600 Glostrup

www.kabs.dk

[email protected]

Tlf.: 4511 7500

18-12-2023

Høringssvar over udkast til lov om socialt frikort

KABS takker for at få mulighed for at afgive høringssvar. Ikke mindst i lyset af det sociale frikort en vigtig

social foranstaltning, som skaber inklusionsmuligheder for nogle af de samfundets mest udsatte

grupper. Ordningen vurderes at kunne gøre en positiv forskel ved at øge inklusionsmulighederne i

arbejdsfællesskaber under særlige vilkår, og derigennem understøtte den enkeltes oplevelse af mestring

og værdi. KABS bifalder at forsøg med det sociale frikort forventes at resulterer i en regulær hovedlov,

der kan sikre en permanentliggørelse af ordningen. I nedenstående høringssvar vil KABS fremføre en

række overvejelser ift. lovudkastet.

#1 Præcisering af ansættelsesretlige regler i forbindelse med ansættelsesforholdet

KABS bifalder at ministeriet i lovforslaget lægger op til, at frijobbere i højere grad sidestilles med øvrige

lønmodtagere jf. forslag om samtidighedsferie. Dertil fremgår der af lovbemærkningerne, at der som

hovedregel gælder de samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet ansættelsesforhold. Dog er

det problematisk, at de forsikringsforhold der gælder for ansættelsesforholdet ikke præciseret i

lovforslaget. Selvom et af godkendelseskriterierne for socialt frikort er, at frijobberen er omfattet af

arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring uagtet om der udfærdiges et ansættelsesbevis eller ej, fremgår

dette ikke lovteksten. Det er problematisk, idet det bør præciseres overfor arbejdsgiveren, at

frijobberen er omfattet af den lovpligtige arbejdsgiverforsikring mod arbejdsulykker og

erhvervssygdomme. I hovedloven eller en tilstødende vejledning bør dette præciseres, såvel som hvilke

øvrige ansættelsesretlige der i øvrigt gælder for ansættelsesforholdet.

#2 Sikring af ensartethed i sagsbehandling af ansøgning om det sociale frikort

KABS bifalder at afgørelser om socialt frikort vil være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige

principper om klageadgang samt øvrige formelle sagsbehandlingsregler i forvaltningsretten. Dog synes

det problematisk, at der af lovmærkningerne fremgår, at det vil være op til den enkelte kommune at

tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen foregår, herunder om dette sker via et ansøgningsskema,

en mundtlig tilkendegivelse eller lignende. Hertil skønnes det afgørende at der fastsættes

sagsbehandlingstider, praksis for ansøgning samt oplistning af nødvendige sagsakter, der altid skal

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

tilvejebringes. Dette skønnes både vigtigt ift. den del af afgørelsen som beror på et fagligt skøn, såvel

som den der kan træffes automatisk på baggrund af objektive kriterier. Ensartethed vil kunne sikre

smidighed i sagsbehandlingen, men også hurtig adgang til frijob, hvilke ikke alene er afgørende for

fastholdelse af borgerens motivation for beskæftigelse, men også for udredelse af ordningen.

#3 Implikationer ved borgere der hopper over kommunegrænserne

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er borgerens handlekommune, dvs. den

kommune, hvor den pågældende har bopæl eller sædvanligvis opholder sig, der skal træffe afgørelse

om frikortet. Borgeren der flytter mellem kommuner undervejs i hjælpeforanstaltninger, har normalvis

samme rettigheder ved flytning fra en kommune til en anden. Eksempelvis skal kontanthjælp eller

førtidspension ikke revisiteres i tilflytterkommunen. I lovforslagets formulering om kontrol og mulighed

for deaktivering af socialt frikort er KABS bekymrede for, at borgerne ikke stilles lige med andre

lovhjemlede ydelser, såfremt borgeren flytter på tværs af kommunegrænser. Lovforslaget burde snarere

tage udgangspunkt i at sikre at borgeren kan beholde sit arbejde og dermed tilknytning til

arbejdsmarkedet (som følge af det sociale frikort), selvom han eller hun flytter på tværs af

kommunegrænser.

#4 Præciser præmis for det tværgående samarbejde mellem den bevilligende myndighed og

frivillige foreninger, organisationer, virksomheder, offentlige myndigheder m.v. der i forvejen

har kontakt til målgruppen

Af lovbemærkningerne fremgår det, at det vil være op til den enkelte kommune at sikre hensigtsmæssig

sammenhæng til kommunens øvrige tilbud til målgruppen samt ud fra lokale forhold og ønsker at

etablere et eventuelt samarbejde med frivillige foreninger, organisationer, virksomheder, offentlige

myndigheder m.v. der i forvejen har kontakt til målgruppen. For at sikre at borgeren får et optimalt

udbytte af ordningen, bør der i loven præciseres praksis for samarbejde, herunder kommunernes

forpligtigelser til at etablere et samarbejde med de aktører, der har kontakt til målgruppen.

#5 Nationale udbredelse af frikort-koordinatorer

Kommunerne er fortsat ikke forpligtet til at hjælpe den enkelte borger med at finde et arbejde, hvor det

sociale frikort kan bringes i anvendelse. Det kan betyde, at det er op til borgeren selv at finde et

arbejde. KABS erfarer at borgere, der har et problematisk rusmiddelforbrug og multiple problemer, har

vanskeligt ved at facilitere den rette hjælp i et ofte fragmenteret hjælpesystem. Dette samme angår

målgruppen for det sociale frikort. Derfor anbefaler KABS, at brugen af frikort-koordinatorer udbredes

på landsplan, og at dette princip bør præciseres i hovedloven.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Med venlig hilsen

Rasmus Axelsson

Centerleder i KABS

Glostrup kommune

KABS Rusmiddelbehandling leverer lægelig og social behandling for stofmisbrug og alkoholmisbrug. Hos KABS driver vi fem

behandlingscentre, som er specialiseret i hash- og feststoffer, alkoholmisbrug, opioidmisbrug, samt integreret dobbelt

diagnosebehandling. I KABS udmærker vi os ved at tænke nyt, prioritere høj tværfaglighed og koble lægelige og sociale

indsatser i en helhedsorienteret behandling med udgangspunkt i borgerens behandlingsbehov.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Sendt per mail til

[email protected]

Abel Cathrines Gade 21, st.th

1654 København V

(+45) 33 33 05 05

CVR: 42350176

[email protected]

stenbroensjurister.dk

21. december 2023

Jnr. L-1571

FBS

Høringssvar over udkast til lov om socialt frikort

Stenbroens Jurister er en specialiseret retshjælp for hjemløse, stofafhængige og andre særligt

udsatte. En betydelig del af målgruppen for vores retshjælp vil også være i målgruppen for det

sociale frikort. Vi har på denne baggrund følgende bemærkninger til lovforslaget.

Først og fremmest er det ubetinget positivt, at regeringen ønsker at gøre ordningen med socialt

frikort permanent. Stenbroens Jurister har tidligere i høringssvar om det sociale frikort påpeget,

at de gentagne korte forlængelser af forsøgsordningen i sig selv kan udgøre en barriere for at

sikre udbredelsen og stærkere implementering af ordningen i kommunerne. Regeringen skal

derfor have ros for, at man allerede nu lægger op til at gå længere end de politiske ambitioner

i regeringsgrundlaget, hvor der alene var stillet endnu en forlængelse i udsigt.

Ordningen med det sociale frikort vil i den foreslåede form udgøre et relevant og godt tilbud

for mange i Stenbroens Juristers målgruppe.

Stenbroens Jurister håber imidlertid, at regeringen ikke med vedtagelsen af dette lovforslag, vil

stoppe udviklingen af ordningen med socialt frikort. Der er efter Stenbroens Juristers opfattelse

stadig et stort potentiale for at forbedre ordningen, så det i højere grad kan blive den trædesten

mod mere ordinær beskæftigelse og give udsatte en fod indenfor på arbejdsmarkedet på egne

præmisser, som lovudkastet beskriver.

Det er en særskilt problemstilling, at der endnu ikke er indtænkt nogen tryg vej videre fra det

sociale frikort. Nogle udsatte kan ved arbejdet under ordningen med socialt frikort opbygge en

selvtillid og en arbejdsevne, der gør det realistisk at forsøge sig med arbejde på mere

almindelige vilkår. For dem, der herigennem opnår varig beskæftigelse, vil dette selvsagt være

positivt. Men gør man forsøget uden at klare den, vil man have afskrevet sig muligheden for at

falde tilbage på arbejde under det sociale frikort i et år, hvis man har nået at tjene over

beløbsgrænsen. At stille målgruppen i denne

’alt eller intet’

situation, risikerer efter Stenbroens

Juristers opfattelse at udgøre en væsentlig barriere for realisering af lovforslagets intentioner.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Med venlig hilsen

Stenbroens Jurister

Filip Soos

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

NOTAT

18-12-2023

EMN-2023-01251

1672489

Liva Hartvig Hansen

Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om socialt frikort

Danske Regioner modtog d. 22 november 2023 høring over udkast til lov om

socialt frikort fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, som træder i kraft pr. 1.

januar 2025.

Danske Regioner vil gerne kvittere for ambitionen og formålet med det sociale

frikort, som er at give borgere i udsathed bedre muligheder for at deltage i sam-

fundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve værdi herved i hverda-

gen. Siden 2019 har forsøgsordningerne med det sociale frikort været med til

at understøtte inklusion gennem muligheder for meningsfuld beskæftigelse, fø-

lelsen af jobidentitet samt oplevelsen af succes. Dette mener Danske Regioner

er med til at give en forbedret livskvalitet og social progression for mennesker

i socialt udsathed og for samfundet.

Danske Regioner ser et potentiale i fortsat fokus på formidling og udbredelse

af viden om det sociale frikort samt fortsat understøttelse af implementering

af ordningen. Herunder viden om anvendelse af ordningen, synliggørelse af ca-

ses og videndeling af de allerede gode erfaringer med ordningen. Samt et fokus

på at møde borgerne med viden og støtte om frikortet, hvor de er (fx i samar-

bejde med sociale tilbud).

Ift. den årlige kontrol af, hvorvidt borgeren fortsat opfylder kriterierne for at få

udstedt et socialt fripas, anbefales det at have fokus på den usikkerhed det kan

skabe for borgere i udsathed. Med denne opmærksomhed in mente vil Danske

Regioner gerne kvittere positivt for, samt tilslutte sig, at forsøgsordningen med

det sociale frikort nu gøres permanent.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Att: Julie Malene Asmussen

mail: [email protected]

Sagsnr. 23-4024

Vores ref. CHBO

Den 20. december 2023

Høring over udkast til lov om socialt frikort

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til

udkast til lov om socialt frikort.

FH er overordnet set positive over for, at ordningen om socialt frikort permanentgøres. Det

sociale frikort kan være et godt redskab til at give de mest udsatte og sårbare borgere med

særlige sociale problemer fx misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder en mulighed

for at deltage i arbejdsfællesskabet.

Det er for FH afgørende, at ansatte med socialt frikort med den permanente ordning sikres

ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Derudover er det for FH vigtigt, at ansættelserne

etableres i dialog med tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen med henblik på at sikre et

konstruktivt samspil mellem de ansatte efter det sociale frikort og de øvrige medarbejdere.

FH mener, at det skal tydeliggøres, at borgerens ordinære og ustøttede arbejde på et socialt

frikort ikke får betydning for borgerens offentlige ydelser og rettigheder. FH har i tidligere

høringssvar påpeget, at der har været uklarhed om, hvordan indtægterne indvirker på de

offentlige ydelser og øvrige regler. Der kan med formuleringerne i det udsendte udkast til lov

om socialt frikort fortsat opstå misforståelser og dermed utryghed for de borgerne, der søger

om socialt frikort.

FH mener desuden, at der er behov for at udbrede kendskabet til socialt frikort blandt

sagsbehandlere, virksomheder og borgere, samt at der er behov for at understøtte de gode

erfaringer på tværs af kommunerne.

FH mener, at det er vigtigt at følge udviklingen i brugen af ordningen, således som vi allerede i

dag på socialtfrikort.dk kan se antal borgere med et socialt frikort, antal virksomheder der har

ansat borgere, kommuner der har visiteret mv. FH anbefaler, at Social-, Bolig- og

Ældreministeriet derudover følger udviklingen i forhold antal timer borgeren arbejder om året

og hvilke erhverv, de arbejder inden for.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Næstformand, FH

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag om socialt frikort (SM Id nr.: 784770)

KFUKs Sociale Arbejde takker for muligheden for at bidrage med vores kommentarer til udkastet til

lovforslag om socialt frikort. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke Folketinget for at turde gøre

loven om socialt frikort til en permanent ordning. Ordningen har siden forsøget startede været til stor

glæde for mange mennesker, der lever i udsathed, men som til trods for massive udfordringer gerne vil

bidrage til samfundet.

Nedenstående bemærkninger tager udgangspunkt i de daglige, praktiske erfaringer med socialt frikort fra

Redernes arbejde, primært Reden København.

Generelle betragtninger:

Formålet med det sociale frikort

Arbejde på et socialt frikort er en social indsats med beskæftigelse som greb - og kræver derfor støtte fra

medarbejdere i sociale tilbud og en særlig håndholdt støttet kontakt til virksomhederne.

Målgruppen for det sociale frikort lever liv med mange udfordringer og er ofte præget af stofafhængighed,

sindslidelse og/eller hjemløshed, og for flere ligger kontakten til det etablerede arbejdsmarked mere end

10 og 30 år tilbage. For størstedelen vil det ikke være realistisk at tilgå frikortsarbejde, hvis de selvstændigt

og aktivt selv skulle opsøge virksomheder og skabe frijobs.

Det primære formål med det sociale frikort er derfor ikke at forbedre eller udvikle borgerens arbejdsevne.

Derfor er der også et behov for, at det i lovgivningen fremgår klart, at arbejde via det sociale frikort ikke

påvirker andre ydelser såsom kontanthjælp eller førtidspension.

Vedr. implementering

Der bør tilføres offentlige midler til kommuner, og til de civilsamfundsorganisationer og socialfaglige

aktører, der er tættest på målgruppen, og som kan agere bindeled til virksomheder og være den stabile

støtte til frijobberne i hverdagen, da disse borgere har brug for støtte og følgeskab i velkendte relationer

for at få gavn af ordningen.

Der bør desuden afsættes midler i kommunerne til at implementere og administrere ordningen.

Derudover er det vores vurdering, at det er vigtigt at formidle kendskab til ordningen og skabe samarbejde

med relevante aktører, som kan og vil ansætte mennesker med et socialt frikort – herunder sociale tilbud,

væresteder, kommunale indsatser, virksomheder mv.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget:

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Opholdskrav

Der er behov for en lempelse af reglerne for udenlandske borgere.

Som loven er lige nu, skal udenlandske borgere have opholdt sig i landet i sammenlagt 9 år inden for de

seneste 10 år for at være berettiget til et socialt frikort. Der er mange borgere, som ikke opfylder disse krav,

der kunne have gavn af et socialt frikort. Særligt udenlandskere borgere, som er brugere af sociale

væresteder.

Genvisitering

Vi opfordrer til, at man ændrer lovforslaget, således at borgere visiteres/genvisiteres til det sociale frikort

for en toårig periode, og at der tages stilling til genvisitering forud for udløb af en periode, så der ikke

opstår stilstand. Det vil sige at de borgere, der har fået udstedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden i

2023 eller som bliver genvisiteret i 2024, bliver genvisiteret til perioden 2024-2025, således at de ikke

indgår i kommunens kontrol i første kvartal 2025.

Vedr. udelukkelseskriterier

Vi mener, at teksten jf. § 2 stk. 2 bør opblødes. I udkastet til lovforslag står der, at man som borger ikke er

målgruppe for ordningen, hvis man er indskrevet gennem en ordinær SU-berettiget uddannelse. (2024-

niveau) inden for det seneste år. At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse defineres i

lovforslaget som at have været indskrevet på en SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har

deltaget i undervisningen eller ej.

Vi mener, at man skal have mulighed for at forbedre sine fremtidsudsigter, hvis man kan. Man kan

eksempelvis læse et enkelt fag på HF, så man samtidig opretholder retten til uddannelseshjælp eller

kontanthjælp gennem § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er ikke alle borgere, der kan opfylde kravet om at

have mindst 23 lektioner om ugen, hvilke er et krav for at modtage Statens Uddannelsesstøtte.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 20. december 2023

Høringssvar

–

udkast til

lov om socialt frikort, hvorved det

sociale frikort gøres permanent.

–

Danmarks Almene Boliger har den 22. november 2023 modtaget høring over udkast til lov

om socialt frikort, hvorved det sociale frikort gøres permanent.

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Som det fremgår af vores høringssvar af 31. marts 2023 ved den seneste forlængelse af den

hidtidige forsøgsordning, kan det sociale frikort understøtte, at socialt udsatte grupper får

fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket kan udvikle sig til ordinær beskæftigelse.

BL er derfor meget tilfreds med, at ordningen nu gøres permanent. Vi håber også, at det sociale

frikort i stadig stigende grad vil blive anvendt i kommunerne.

BL har dog enkelte bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at borgere, der har været indskrevet på en

uddannelse inden for det seneste år, ikke har adgang til det sociale frikort, uanset at de ikke har

haft en arbejdsindtægt på over 10.000 kr. Dette kunne blive en hindring for unge hjemløse, der

måske løbende har forsøgt opstart på uddannelse uden at få fodfæste i uddannelsessystemet.

BL finder det hensigtsmæssigt, at det er spørgsmålet om, hvilken ydelse den enkelte har

modtaget, og om borgeren har de krævede særlige sociale problemer, der burde være

afgørende for adgang til det sociale frikort.

Når det sociale frikort med lovforslaget gøres permanent, anbefales det, at der bliver

implementeret en løsning i e-indkomst, hvor socialt frikort kan krydses af og

lønadministrationen dermed kan varetages i samme system som for de øvrige ansatte. Den

nuværende

”håndholdte”

løsning giver en administration på ca. en halv time pr. ansat med

socialt frikort pr. måned samt en risiko for fejl pga. de manuelle processer.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Att.: Social- og Ældreministeriet

[email protected]

Dato: 21. december 2023

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om socialt frikort

Mændenes Hjem, Reden København og Brugernes Akademi takker for muligheden for at bidrage med vores

svar på høring over udkast til lovforslag om sociale frikort.

Permanentgørelse af loven

At loven om det sociale frikort er under permanentgørelse jf. fremsatte lovforslag den 24. oktober 2023 er et

vigtigt og afgørende skridt for, at flere borgere i målgruppen kan få adgang til en beskæftigelsesindsats, som

på en og samme tid virker stabiliserende og trivselsfremmende. Vores erfaringer viser, at det sociale frikort,

har en afkriminaliserende effekt og giver borgere følelsen af at bidrage positivt til fællesskabet og egen

livsførelse. Samtidigt, ser vi flere borgere, der ved hjælp af frikortet, over tid, får mod til at komme i

forskellige former for ordinær beskæftigelse.

På Vesterbro har vi i projekt

Socialt Frikort Vesterbro (SFV)

og nu i projekt

Socialt Frikort København

(SFK),

været støttet af Velux Fonden. Siden 2019 har vi arbejdet fokuseret og systematisk med at udvikle og

afprøve praksisnære metoder til at skabe varige ‘frijobs’ via det sociale frikort - med bæredygtighed og

stabilitet for øje. I projektperioden har flere hundrede udsatte borgere fået det sociale frikort, og vi har skabt

over 11.553 enkeltstående frijobs.

Disse erfaringer synliggør særligt fire forhold, der bør justeres i lovforslaget, så det er mindre ressourcetungt

at udbrede og etablere flere af de nødvendige samarbejdsaftaler - omkring frijobs - med hhv. kommuner og

private aktører. Samarbejdsaftaler, der kan sikre fastholdelse af målgruppen i frijob-beskæftigelse samt

tilstrækkelig tryghed i overgang til ordinært arbejde for dem i målgruppen, der kan.

Afsæt midler til praksisnær implementering, følgeskab og opdyrkelse af nyt job-lag i virksomhederne

Sikre, at beskæftigelse via det sociale frikort ikke får betydning for borgerens sociale ydelser.

Visitér og genvisitér for to år af gangen og planlæg med overlap, så der ikke opstår stilstand mellem

udløb og genvisitering.

Sikre, at bureaukrati ved genvisitering ikke forhindrer kommuner i at få fuldt udbytte af frikortet.

1. Afsæt midler til praksisnær implementering, følgeskab og opdyrkelse af nyt job-lag i virksomhederne

De resultater, som flere civilsamfundsorganisationer har opnået - siden maj 2019 under lovens

forsøgsordning, ville ikke være nået uden fondsstøtte, samt den økonomiske egeninvestering, som disse

organisationer dagligt supplerer med i form af frijobs inhouse. Fondsmidlerne har sikret den praktiske

Ét såkaldt ‘frijob’ er lig med alt fra en halv time til fem times arbejde à 100 kr. i timen

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

implementering, dvs. sagsbehandling og administration. Dertil opdyrkelse af en bred vifte af forskellige

frijobs samt det altafgørende følgeskab og relationsarbejdet, der fastholder den udsatte målgruppe i at

arbejde via det sociale frikort.

Der bør tilføres offentlige midler til kommuner, og de civilsamfundsorganisationer og socialfaglige aktører,

der er tættest på målgruppen, og som kan agere bindeled til virksomheder og være den stabile støtte til

frijobberne i hverdagen.

Frikortet er endnu ikke implementeret tilstrækkeligt i alle kommuner. Flere har lagt netop midlertidigheden

af ordningen til grund for dette. For at sikre, at ordningen nu kommer ud at leve i alle kommuner, er der

behov for at afsætte midler til, at kommunerne kan bruge nogle ekstra ressourcer i 2024 og 2025, til at få

skabt en god struktur for ordningen i de enkelte kommuner. Der er både motivation og interesse i private

virksomheder i forhold til at ansætte udsatte borgere på det sociale frikort.

Det kræver tid og investeringer at opdyrke et nyt job-lag i virksomhederne, samt fastholde frijobberne i

arbejde. Det er en afgørende forudsætning, for udbredelsen af det sociale frikort i den enkelte kommune, at

der tilføres midler til bl.a. at vejlede virksomheder omkring den ekstra administration, der er forbundet med

ordningen. Det kræver nemlig, at lønnen til frijobbere ikke går gennem virksomhedens ordinære lønsystem,

men gennem det særlige frikort-it-system.

Desuden er arbejde på et socialt frikort en social indsats med beskæftigelse som greb - og kræver derfor

fortsat personalemæssig støtte og indsats, og en særlig håndholdt støttet kontakt til virksomhederne.

Målgruppen for det sociale frikort lever liv med mange udfordringer og ofte præget af stofafhængighed,

sindslidelse og/eller hjemløshed, og for flere ligger kontakten til det etablerede arbejdsmarked mere end 10

og 30 år tilbage. For størstedelen vil det ikke være realistisk at tilgå frikortsarbejde, hvis de selvstændigt og

aktivt skulle opsøge virksomheder og skabe frijobs. Disse borgere har brug for støtte og følgeskab i velkendte

relationer for at få gavn af ordningen, hvorfor der bør tilføres offentlige midler til de sociale aktører, der er

tættest på målgruppen.

2. Det skal sikres, at beskæftigelse via det sociale frikort ikke får betydning for borgerens ydelser

Frikortet skal være et frirum for de mest socialt udsatte fra beskæftigelsessystemets logik og krav. Når

frijobberne får erfaringer med at tjene egne penge og være en del af et værdifuldt arbejdsfællesskab, kan

det medføre, at nogle frijobbere får tilstrækkelig mod og struktur på deres liv, at de er klar til noget mere

forpligtende. For at de trygt kan tage skridtet videre, bør det tydeliggøres i loven, at det sociale frikort ikke

må have betydning for borgerens ret til anden hjælp, og at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal

ses bort fra indtægter på baggrund af et socialt frikort.

§2 stk. 6 beskriver, at socialt frikort ikke kan erstatte øvrig støtte og tilbud til borgeren. Her kan med fordel

uddybes, at frikortet heller ikke kan lægges til grund for afgørelser ift. ydelser og afklaring i

beskæftigelsessystemet. I bemærkningerne til lovforslaget (*s.27) fremgår det, at det at have et socialt

frikort og indtægter via dette, ikke

alene

kan lægges til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet

der skal foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne. Formuleringen i

lovforslagets bemærkninger kan misforstås og skabe utryghed blandt brugere af frikortet, da der kan opstå

usikkerhed om, hvorvidt arbejde på frikort med tiden vil medføre yderligere krav til fx arbejdsevne.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det bør tydeliggøres i loven at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke hverken kontanthjælp, indstilling til

førtidspension mv.

For mennesker i udsatte livssituationer er et frijob i sig selv en stor udfordring at nå til at kunne varetage.

Hvis frijobbere føler sig pressede til at tage en anden type arbejde end frijob, kan det virke negativt på deres

ofte skrøbelige selvtillid og det kan være for risikofyldt for frijobberen at forsøge sig med en anden type

beskæftigelse, fx flexjob, hvis retten til frijob bortfalder.

3. Visitering/genvisitering for to år af gangen

I lovforslagets § 2, stk. 5 forslås det, at der indsættes et nyt § 2, stk. 4, om, at kommunalbestyrelsen i første

kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig

opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.

Vi vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis en borger får deaktiveret sit sociale frikort, fordi borgeren

har haft fx en enkeltstående positiv periode med arbejde på ordinære vilkår, og har tjent lidt mere end

grænsebeløbet på 10.320 kr. (2024-niveau).

Vi ved, at der er en risiko for, at målgruppen kan ’falde tilbage’, og kan miste sit ordinære arbejde. I denne

situation kan netop det sociale frikort afhjælpe en social deroute, og fortsat give borgeren en tro på, at

denne kan tilføre værdi til eget liv og samfundet ved at arbejde. Vi opfordrer til at lovforslaget ændres til, at

borgere visiteres/genvisiteres til det sociale frikort for en toårig periode og at der tages stilling til

genvisitering forud for udløb af en periode, så der ikke opstår stilstand. Det vil sige, at de borgere, der har

fået udstedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden i 2023 eller som bliver genvisiteret i 2024, bliver

genvisiteret til perioden 2024-2025, og vil således ikke indgå i kommunens kontrol i første kvartal 2025.

4. Bekymring for bureaukrati ved genvisitering

Jf. nærværende lovforslag, skal den løbende kontrol og genvisitering foretages af handlekommunen, som

potentielt ikke har udstedt frikortet til borgeren, hvis borgeren har ophold i en anden kommune. Dette kan

støde sammen med retssikkerhedsloven, da kontrolkommunen ikke har adgang til de nødvendige data, der

skal afgøre om borgere kan genvisiteres. Det skal være nemt for kommunerne at visitere og genvisitere, hvis

de skal se værdi i at investere i ordningen. Derfor bør it-systemet, der knytter an til administration af det

sociale frikort – kunne fremsende en advis over de borgere, som den enkelte kommune har til opgave at

kontrollere.

Desuden opfordrer vi til, at der sker en tilføjelse til lovforslaget, hvor det fremgår tydeligt hvornår borgeren,

der har fået deaktiveret sit sociale frikort, kan ansøge kommunen om at få genaktiveret sit sociale frikort,

hvis borgeren igen opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.

Beskrivelse fra praksis

Det fondsstøttet ’Projekt Socialt Frikort Vesterbro’ (SFV) under Mændenes Hjem, Reden og Brugernes

Akademi, lykkedes med, at 80 pct. af de 221 visiterede frijobbere har gjort brug af frikortet. Sammenlignet

med Socialstyrelsens evalueringen (2022) på tværs af kommuner havde kun 36 pct. af de visiterede borgere

anvendte frikortet. SFV har haft succes med at visiterede frijobbere er kommet i frijob pga. en decentral og

tværgående implementeringsmodel, hvor civilsamfundsorganisationer, virksomheder og målgruppen har

samarbejdet. En model, som også Ankestyrelsen omtaler i deres evaluering af det sociale frikort fra 2020.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Hvis frikortet skal have succes med forankring, så bør der følge medarbejderressourcer med til kunne skabe

virksomhedssamarbejder i flere lokalområder. Det kræver en stor indsats og det er nødvendigt fortsat at

prioritere øremærkede ressourcer til medarbejder(e), der arbejder med det Sociale Frikort, der har viden om

socialt frikort og kompetencer til at løfte denne opgave for målgruppen.

Der er stor interesse i udbredelse af frikortet fra både praktikere og ledere, men også tøven, usikkerhed og

stor efterspørgsel på ressourcepersoner, der kan hjælpe med jobskabelse og bindeleddet fra borger til frijob.

Frijobs, og interessen i at tage ansvar lokalt er til stede – men er strandet på grund af manglende ressourcer

og manglende bindeled til jobs. For at forhindre tilsanding af gode intentioner, skal der tilføres offentlige

midler, så vi kan kombinere det bedste fra civilsamfundsaktør og kommune og styrke den enkelte borgers

trivsel og beskæftigelsesmuligheder ind i en bred vifte af frijobs til forskellige funktionsniveauer og forskellige

livsfaser, så den enkelte kan arbejde både når vedkommende har en god periode, men også når livet er

svært og der er brug for mere skærmet arbejde.

Bilag –

de fem centrale virkemidler for udbredelse af beskæftigelsesmuligheder via det Sociale Frikort og

dermed greb til at styrke den personlige værdighed for de mest udsatte borgere.

Kommunale og lokale aktører vurderer, at en håndholdt indsats, styrker anvendelsen af frikortet. Borgere

støttes i en hurtigansøgningsproces, meningsfuldt job-match og får støtte under frijob. Dette kan potentielt

betyde, at flere visiterede reelt, anvender det sociale frikort.

SFV – Udarbejdet af Social Respons

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Til Social- Bolig og Ældreministeriet

København, december 2023

Høringssvar vedrørende:

Høring over udkast til lovforslag om socialt frikort

Kirkens Korshær takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Kirkens Korshær er fortsat tilhængere af det sociale frikort. Vi oplever, at mennesker, vi møder og

hjælper i vores sociale arbejde, har glæde af ordningen. Og vi finder det vigtigt, at de mest udsatte

mennesker i samfundet gives bedre mulighed for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber.

Kirkens Korshær har længe opfordret til at gøre det sociale frikort permanent. Derfor bifalder vi, at

det nu sker. Det er vores overbevisning, at den permanente ordning vil have positiv indvirkning på

kommunernes prioritering af det sociale frikort, mennesker med sociale problemers trivsel samt

virksomheders oplevelse af værdiskabelse.

Vi vil dog endnu en gang påpege, at ordningen i hele sin levetid har været forbundet med

’administrativt bøvl’ – både for den enkelte borger og for arbejdsgivere. Kirkens Korshær opfordrer

derfor til, at der skabes en mere smidig og barrierefri adgang til ordningen, da det utvivlsomt vil

bidrage til, at flere får øjnene op for det sociale frikort – til glæde og gavn for alle.

Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.

Med venlig hilsen

Jeanette Bauer

Chef for Kirkens Korshær

Nikolaj Plads 15

1067 København K

33121600

[email protected]

www.kirkenskorshaer.dk

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.

Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private

midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

KL's bemærkninger til udkast til lov om Socialt Frikort

Dato: 12. december 2023

KL har modtaget udkast til lovforslag om socialt frikort fra SBÆM. Mini-

steriet udbeder sig KL's bemærkninger senest den 21. december 2023.

KL har en række bemærkninger både til de socialfaglige ændringer og til

de mere tekniske/juridiske ændringer, som er udtaget af lovforslaget.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af et systemskifte og

går ud fra at såfremt kommunerne får en opgave i forhold til at udvikle og

drive systemet, at der iværksættes en DUT forhandling

Sags ID: SAG-2017-05318

Dok. ID: 3399111

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

KL's bemærkninger:

KL er tilfreds med, at det forsat er borgerens handlekommune (som efter

1/1-24 er borgerens opholdskommune), som skal visitere til socialt frikort.

Lovforslaget lægger op til en øget kontrol i forhold til, om borgeren forsat

er i målgruppen for Socialt Frikort. KL erkender, at kommunerne bliver

DUT kompenseret for kontrolopgaven, men kompensationen dækker ikke

den fulde omkostning ved kontrollen og den administrative byrde mod-

svarer ikke den gevinst, der evt. måtte være. Set i lyset af målgruppens

grad af udsathed vurderes det, at der vil være få, som er visiteret til ord-

ningen, som efterfølgende ikke længere vil være i målgruppen for ordnin-

gen.

Lovforslaget forholder sig ikke til, hvorledes den fremadrettede systemun-

derstøttelse skal tilvejebringes. Den nuværende løsning har været en

smal løsning, da den alene skulle understøtte en forsøgsordning.

KL gør opmærksom på at KOMBITs kontrakt med Knowledge Kube udlø-

ber 31. december 2024 og kan IKKE forlænges.

KL vurderer, at der er behov for, et EU-udbud i forhold til en ny digital un-

derstøttelse af opgaverne ift. Socialt frikort.

I den forbindelse er der behov for en afklaring af hvem, der er "ejer" af

det nye system samt hvem der skal finansiere både udvikling og driften af

systemet.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Erfaringsmæssigt tager processen for et EU-udbud, omkring 46 uger. Så-

fremt forventningen er, at loven træder i kraft d. 1.januar 2025, er det

hensigtsmæssigt at udbudsprocessen igangsættes hurtigst muligt.

KL vurderer, at der fremadrettet skal findes en permanent governance-

model som afløsning for den hidtil gældende. Som inspiration for en ny

model kan KL i den sammenhæng pege på bekendtgørelserne for Nem-

Refusion og YdelsesRefusion fra beskæftigelsesområdet.

Dato: 12. december 2023

Sags ID: SAG-2017-05318

Dok. ID: 3399111

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

å net Samuel, Kontorchef

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Københavns Kommune

Høringssvar

21. december 2023

Københavns Kommunes høringssvar til udkast til for-

slag til lov om socialt frikort

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sendt udkast til forslag til Lov om

socialt frikort i høring.

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i

Københavns Kommune fremsender hermed bemærkninger til lov-

forslaget.

Københavns Kommune har oplevet det sociale frikort som et godt red-

skab til at motivere socialt udsatte københavnere til at få positive erfarin-

ger med lønnede timer på det ordinære arbejdsmarked. At træde ind

på arbejdsmarkedet kan have stor betydning for borgernes generelle

trivsel og livskvalitet. Københavns Kommune har arbejdet målrettet

med det sociale frikort, og er den kommune, der har bevilliget flest soci-

ale frikort på landsplan. Primo december 2023 havde Københavns

Kommune bevilliget socialt frikort til ca. 3.542 borgere, hvoraf ca. 45

pct. af borgerne har haft én eller flere ansættelser på deres sociale fri-

kort.

Kommunen har erfaret flere uhensigtsmæssigheder ved den nuvæ-

rende lovgivning, som ligeledes er blevet rejst ved forrige høringssvar

af 28. marts 2023 i forbindelse med forslag til lov om forlængelse af for-

søg med et socialt frikort. Flere af disse problematikker ses ikke adresse-

ret i dette lovforslag.

It-løsningen for det sociale frikort og andre systemer

Borgernes skattefriholdelse er betinget af, at arbejdsgiverne indberetter

løn optjent under det sociale frikort via en særskilt it-løsning, der er lavet

til socialt frikort-ordningen. It-løsningen taler ikke sammen med andre

it-systemer. Eksempelvis fremgår lønudbetalinger ikke af kommuner-

nes ydelsessystemer, ligesom den udbetalte løn ikke fremgår af e-ind-

komst. Den særskilte it-løsning medfører væsentligt ekstra arbejde for

arbejdsgivere samt kommuner.

It-systemet betyder, at lønudbetalingen skal ske manuelt og udenom de

almindelige lønsystemer. Lønudbetalingen omfatter fx beregningen af

løn, ATP, pensionsbidrag, feriepenge mv. ift. det sociale frikorts nuvæ-

rende maksbeløb på 40.000 kr. pr. år. Pt. anvender Københavns Kom-

mune ca. 75 pct. af et årsværk på at administrere lønudbetalingen for

ca. 300 borgere med et socialt frikort.

Sagsnummer i F2

2023-21744

Dokumentnummer i F2

Sagsnummer i eDoc

2023-0478612

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

2/4

Københavns Kommune oplever, at flere arbejdsgivere ikke har mulig-

hed for at udbetale løn til borgere med socialt frikort, og at flere borgere

bliver modregnet i deres offentlige forsørgelse, fordi lønnen er indbe-

rettet forkert.

Københavns Kommune ønsker derfor, at udkast til forslag til loven æn-

dres, og at man finder en løsning, der taler sammen med de relevante

it-systemer, herunder eindkomst. Hvis problemet udbedres, vil det

også løse flere af de snitfladeudfordringer, der er til beskæftigelsesom-

rådet. Eksempelvis indgår ordinære løntimer optjent under det sociale

frikort ikke i Beskæftigelsesministeriets løbende dataopgørelser over or-

dinære løntimer, eller i de såkaldte fokusmål, som er mål, kommunerne

skal nå på beskæftigelsesområdet for ikke at komme i skærpet tilsyn.

Oplysninger til kontrol med sociale frikort

Det fremgår af lovforslaget, at det anbefales, at den årlige kontrol gen-

nemføres på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende for

kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumenta-

tion. Det fremgår desuden, at "For

så vidt angår opfølgningen på krite-

rierne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kunne

gennemføres administrativt via relevante registre. Kommunen kan ef-

ter reglerne i § 11 a i retssikkerhedsloven indhente visse typer af oplys-

ninger til brug for kontrollen uden borgerens samtykke."

Københavns Kommune har erfaret, at det er yderst ressourcekrævende

at kontrollere, om borgere med sociale frikort fortsat lever op til betin-

gelserne for at have et socialt frikort. Ved kontrol skal de ovenfornævnte

oplysninger sammenholdes med aktive sociale frikort i den eksiste-

rende it-løsning, som ikke understøtter en sådan kontrol. Københavns

Kommune foreslår derfor, at staten, til brug for den årlige kontrol, stiller

data til rådighed for den relevante kommune, hvor de ovennævnte op-

lysninger er sammenstillet med oplysninger om aktive sociale frikort.

Kontrol i handlekommune

I lovforslaget præciseres det, at det er borgerens handlekommune, der

både behandler ansøgning om det sociale frikort samt udfører den år-

lige kontrol. Københavns Kommune påpeger, at lovforslaget ikke speci-

ficerer, hvordan en kommune bliver informeret om borgere, der er 'til-

flyttet' kommunen med et socialt frikort, og som kommunen derfor skal

være ansvarlig for at kontrollere. Det anbefales, at der etableres en tek-

nisk løsning, hvor borgerens nye handlekommune og borgerens tidli-

gere handlekommune i it-løsningen for det sociale frikort får advis om,

at borgeren har et socialt frikort og er flyttet.

Den årlige kontrol

I lovforslaget præciseres det, at kontrollen kan foretages løbende og i

forbindelse med normale arbejdsgange. Københavns Kommune ser

positivt på denne mulighed og vil benytte sig heraf. Det ønskes i den

forbindelse at rejse muligheden for, at kontrollen ikke skal foretages år-

ligt, men derimod i stedet skal udføres hvert andet år. Begrundelsen

herfor er for det første, at der er tale om et væsentlig ressourcetræk til at

føre kontrollen. Det taler desuden ind i afbureaukratiseringsdagsorde-

nen. For det andet vurderes det, at den årlige kontrol kan virke risikabelt

for borgere ift. at tage skridtet ud på det ordinære arbejdsmarked og få

ansættelse efter at have opbrugt beløbet på det sociale frikort. Hvis

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

3/4

kontrollen blev udført hvert andet år, vil borgerne have haft mulighed

for at finde sit ståsted på arbejdsmarkedet uden frygten for at få frataget

det sociale frikort allerede efter et år ved tilbagefald i sygdomsforløb,

hjemløshed eller misbrug.

Tilbagebetalingskrav

Følgende fremgår af bemærkningerne:

”Foruden

den minimumskon-

trol, som kommunerne skal foretage, jf. ovenstående, har kommunerne

en generel forpligtigelse til at føre tilsyn med, at borgere ikke er bevil-

get hjælp og støtte, som de ikke er berettigede til, dvs. at der ikke sker

udbetaling af ydelser, i dette tilfælde mulighed for at optjene indtægt

skattefrit, uden hjemmel. Borgeren har i den forbindelse en forpligtelse

efter § 11 i retssikkerhedsloven til at oplyse kommunen om ændringer,

der kan have betydning for hjælpen i form af det sociale frikort. Kom-

munen skal efter § 12, nr. 4 og 5, i retssikkerhedsloven oplyse borgeren

om, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og

muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalings-

krav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a

og efter § 12 b i retssikkerhedsloven, hvis borgeren ikke oplyser om æn-

dringer, der kan have betydning for hjælpen. Efter § 12, stk. 1, i retssik-

kerhedsloven straffes med bøde den, der ved grov uagtsomhed frem-

kalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at

undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen,

og derved påfører myndigheden et formuetab.

I lovbemærkningerne fremstår det uklart, hvilke forventninger der er til

kommunens handlemuligheder ved snyd eller manglende oplysninger

om ændringer i borgerens forhold, hvilket foreslås uddybet for at sikre

administrativ klarhed. Et eventuelt formuetab for kommunen vil ikke

være selve skattefritagelsen, og kommunen ses ikke at have hjemmel til

at opkræve manglende skatteindbetalinger, og har desuden ikke mulig-

hed for at korrigere arbejdsgivers indberetninger i den nuværende it-

løsning for det sociale frikort.

Det vil være hensigtsmæssigt at få præciseret, hvordan kommunen

med tilbagevirkende kraft kan korrigere uretmæssigt indberettede ind-

tægter i it-løsningen. Derudover påpeges en umiddelbar begrænsning

ift. tilbagebetaling i den nuværende it-løsning for det sociale frikort, der

bør adresseres for at sikre effektiv administration af tilbagebetalings-

krav.

Formue

–

penge tjent på det sociale frikort

Det understreges flere steder i lovudkastet, at indtægter fra det sociale

frikort ikke fradrages ved beregningen af forsørgelsesydelser og andre

offentlige ydelser, der er indkomstafhængige. Det fremgår dog af be-

mærkningerne til lovudkastet, at: "

Hvis en borger med et socialt frikort

har opsparet midler gennem sit sociale frikort, vil det følge af de

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

4/4

gældende formueregler, der knytter sig til borgerens respektive forsør-

gelsesgrundlag, om formuen får betydning for udmålingen af forsør-

gelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort, der modtager

hjælp i kontanthjælpssystemet, vil det betyde, at formue over 10.000 kr.

(for ægtefæller 20.000 kr.) indgår i udmålingen af hjælpen."

Københavns Kommune finder det hensigtsmæssigt at få præciseret, om

ovenstående formueregler for opsparede midler gennem det sociale

frikort også gælder for den økonomiske vurdering efter aktivlovens kapi-

tel 10 om hjælp i særlige tilfælde.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

[email protected]

København 20. december 2023

SANDs høringssvar til udkast til forslag om lov om socialt

frikort

”Det er fedt at jeg kan tjene nogle penge og gøre noget jeg normalt ikke har

råd til, f.eks. at blive klippet og købe tøj.”

Hjemløs X fra SAND om at frijobbe

”Vi har et godt arbejdsfællesskab, et godt samarbejde og løser en masse

opgaver. Det er rart at mærke at man stadig kan arbejde. Efter 4 år som

frijobber, får jeg tildelt mere ansvar og er med til at beskrive hvordan

arbejdsopgaver skal løses”

Hjemløs Y fra SAND om at frijobbe.

Som ovenstående citater også udtrykker, synes SAND det er en god idé at

permanentgøre det sociale frikort. Det kan forhåbentlig også føre til, at

offentlige og private arbejdsgivere, tænker det mere ind i deres

rekrutteringsstrategi for nye medarbejdere; at kommunernes kendskab til

ordningen øges, at de i højere grad vil opfordre arbejdsgivere til at gøre brug

af ordningen og at de vil sikre at potentielle frijobbere får et frikort og får

hjælp til at finde et frijob.

Regulering af beløbsgrænser er positivt

Det er til gavn for hjemløse med socialt frikort, at beløbsgrænsen hæves til

40.000 kr. og at den satsreguleres årligt.

Det er positivt at beløbsgrænsen (på kr. 10.000) for hvad du må tjene det

foregående år, hvis man skal tildeles et socialt frikort, også satsreguleres.

Kontrolforanstaltning er unødvendigt bureaukrati

Vi vurderer ikke at der har fundet et stort misbrug af ordningen sted. Derfor

vil kommunernes indsats med kontrollen ikke stå mål udbyttet. Hvis I

insisterer på at der skal føres kontrol, vil vi foreslå, at der kun stilles krav om

at kommunerne foretager den hvert andet år. I stedet kan en del af

kontrolmidlerne bruges til ordningens implementering.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Arbejdsdusør bør ikke medregnes som skattepligtig arbejdsindkomst

De særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter Servicelovens § 103, der

f.eks. giver hjemløse på forsorgshjem en struktur på hverdagen, et socialt

arbejdsfællesskab og mulighed for at vedligeholde eller oparbejde

håndværksmæssige færdigheder, er et tilbud til nogen af de borgere, der er

længst væk fra arbejdsmarkedet. I Ankestyrelsens evaluering af det sociale

frikort peges der på at socialt udsatte borgere får en bedre psykisk og fysisk

trivsel og en øget livskvalitet ved at være i beskyttet beskæftigelse. Det er

også SANDs indtryk.

Men i og med at de borgere der benytter ordningen, også modtager

arbejdsdusør (ca. 25 kr. i timen før skat), risikerer at blive afskåret fra at

kunne få et socialt frikort fordi dusøren medregnes i den skattepligtige

indkomst.

For borger der er i beskyttet beskæftigelse igennem længere tid, vil et

naturligt næste skridt i deres bumlede vej mod arbejdsmarkedet være at få

et socialt frikort. For at fremme denne gruppes mulighed for at komme

videre i deres ”arbejdsliv”, bør arbejdsdusør ikke medregnes som

skattepligtig indkomst.

Det bør også overvejes at indskærpe kommunernes forpligtelse til at rådgive

og vejlede borgere, der er ved at nå beløbsgrænsen for hvornår de mister

retten til at få et socialt frikort det efterfølgende år.

Brug de gode erfaringer til at justere beskæftigelseslovgivningen

For at understøtte de positive effekter frijobbere får ved at arbejde, bør de

virkemidler det sociale frikort benytter sig af i højere grad indarbejdes i

kontanthjælpssystemet.

Vi savner en mulighed for at kunne øge sin selvforsørgelsesmulighed

gradvist, dvs. få et mindre fradrag i kontanthjælpen end i dag, hvis man

kommer i arbejde og at bureaukratiet mindskes når man har

deltidsarbejde/deltids kontanthjælp.

Hvor er arbejdspladserne til borgere med socialt frikort?

Som omtalt i indledningen, håber vi på at en permanentgørelse af det

sociale frikort vil øge alle aktørers interesse for at understøtte

implementeringen af ordningen. Vi savner initiativer, der giver arbejdsgiver

et incitament til at ansætte folk med socialt frikort.

Ligeledes bør det overvejes at stille større krav til kommunerne om deres

pligt til både at råde og vejlede relevante borgere om det sociale frikort og at

råde og vejlede virksomheder i hvordan og hvornår de kan ansætte

frijobbere.

Der bør stilles konkrete krav til kommunerne om hvad der skal ske med

udbredelsesmidlerne eller der skal i det mindste gives eksempler på

hvordan de kan udbrede ordningen. F.eks. ved at henvise til socialt frikort.dk

eller uddanne ansatte i beskæftigelsesforvaltningen i at omtale ordningen for

de virksomheder, de kontakter ifm. at etablere virksomhedspraktik til

borgere.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Der kan stilles krav til kommuner om at beskrive ordningen om socialt frikort

på deres hjemmeside: hvordan får man et socialt frikort, hvem kan få det og

hvem kan ansætte en frijobber. Kravsspecifikationerne kan være de samme

som dem der stilles til kommunerne på de sagsområder, hvor de skal

fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingstider.

Udvid målgruppen for det sociale frikort

Det sociale frikort kan med fordel tænkes ind i et integrationsperspektiv, så

borger der ikke opfylder opholdskravet også kan visiteres til et socialt frikort.

Der er hjemløse, der er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse fordi myndighederne stiller for store dokumentationskrav,

som rettelig er målgruppen for et socialt frikort. Vi ser også nordiske

statsborgere i hjemløshed, der med fordel kan indlemmes i målgruppen for

frikortet. I lyset af det politiske ønske om at få flere fra selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse i ordinært arbejde, kan det sociale

frikort, være et oplagt værktøj at bruge.

For flere overordnede betragtninger – som overvejende er positive –

henviser vi til vores høringssvar fra november 2020, august 2022 og marts

2023, hvor det relevante ministerium sendte lignende lovforslag i høring.

Ask Svejstrup

Sekretariatsleder i SAND

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social-, Bolig- og

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

21. december 2023

Ankestyrelsens svar til Høring over udkast til lovforslag om

socialt frikort–SM Id nr.: 784770

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 22. november 2023 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af Høring over udkast til lovforslag

om socialt frikort.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen forventer, at merudgifterne, der vil følge af lovændringen

kan afholdes under den ramme, der er fremsat i bemærkningerne.

Venlig hilsen

Morten Starch Lauritsen

J.nr. 23-101440

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Julie Malene Asmussen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Vedr. høring af Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

02-12-2023 17:17

Kære Socialministerium

Vedr. høring af Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

Evalueringerne af det sociale frikort viser, at der i konstruktionen af det sociale frikort er en række udfordringer i den

nuværende og den foreslåede ordninger. Det er svært at skabe jobbene. Det er besværligt at administrere for

arbejdsgivere. For få private arbejdsgivere tager mennesker ind på et socialt frikort, da de er bange og/eller usikre på

hvordan de skal håndtere de sociale problemer, som frijobberen har.

Der bør skabes ”frikortsformidlinger” evt. i NGO regi og/eller på nemme digitale platforme.

Der bør samtidig arbejdes på at Jobnet, som er den offentlige jobportal skal kunne oprette profiler til personer

godkendt til Socialt frikort og frikortsstillinger.

Ordning og forelagte forslag til forsættelse af socialt frikortordningen har ikke taget højde for at der er brug for at

civilsamfundsorganisation f.eks. væresteder, herberger og andre sociale tilbud skal tænkes ind i ordningen

økonomisk og indholdsmæssigt. Det er i praksis i dag ofte civilsamfundsorganisationer, som har det daglige kontakt

og relation til målgruppen for ordningen.

På Vesterbro har man med succes haft en fond, som har støtte en række civilsamfundsorganisationer (Mændenes

Hjem, Reden m.fl.) til at formidle og mediere socialt frikort job til borgere.

Det bør tænkes ind i forslaget at der afsættes økonomiske midler til NGOére, som arbejder med det sociale frikort.

Dette for at gøre det til en succes.

Efter vedtagelsen af lovforslaget bør det offentlige tænke frikortsstillinger ind i Stat, Region og kommune i lang

højere grad end det sker i dag.

2.12 2023

Robert Olsen

Forstander

Tel. 41 73 32 55

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Julie Malene Asmussen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Torben Kajberg ([email protected])

VS: Høring over udkast til lovforslag om socialt frikort

VS: Høring over udkast til lovforslag om socialt frikort (SM Id nr.: 784770)

21-12-2023 16:06

Kære Julie

Mange tak for høringen. Vi er fra DH’s side meget tilfredse med, at ordningen med socialt frikort gøres permanent. Blot den bemærkning til

implementeringen, at kommunerne bør have fokus på, at socialt udsatte borgere i målgruppen kan behov for hjælp og støtte (fx gennem en mentor) til at

kunne fungere i job under ordningen.

På vegne af Thorkild Olesen, formand

Med venlig hilsen

Torben Kajberg

Chefkonsulent

Mobil: +45 30 43 96 88

E-mail:

[email protected]

Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. DH er fælles talerør for 36

handicaporganisationer og repræsenterer alle typer handicap.

Følg os på

handicap.dk, Facebook, Twitter

(X) og

LinkedIn.

Og tilmeld dig nyhedsbrevet

Nyt fra DH

for at følge med i DH’s arbejde.

Vi behandler personoplysninger om dig.

Se her vores databeskyttelsespolitik

Fra:

Julie Malene Asmussen <[email protected]>

Sendt:

22. november 2023 12:34

Til:

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om socialt frikort (SM Id nr.: 784770)

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter

Se vedlagte høringsbrev vedr. høring over udkast til lovforslag om socialt frikort.

Høringen fremgår desuden på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68165

Frist for høringssvar er

torsdag den 21. december 2023.

Med venlig hilsen

Julie Malene Asmussen

Fuldmægtig

Mål, Data og Incitamenter

Mobil: +45 29 44 16 53

Holmens Kanal 22

1060 København K

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Rådet for Socialt Udsatte

19.12.2023

HØRINGSSVAR VEDR. UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM SOCIAL

FRIKORT

Rådet takker for høringen. Ordningen har i forsøgsperioden vist sig at have meget positive

virkninger for målgruppen, og trods implementeringsvanskeligheder er ordningen kommet godt ud

at leve i mange kommuner allerede. Brugere af det sociale frikort beskriver arbejdet med socialt

frikort som en vej til videre udvikling, simpelthen fordi de får troen på, at de er velkomne i

fællesskabet. Frijobbere beskriver, at de på denne måde får mere ud af andre sociale indsatser.

På den måde virker succesen fra det sociale frikort som en løftestang for social progression. Det

glæder derfor Rådet, at det sociale frikort nu gøres permanent.

Rådet tilslutter sig lovforslaget med nedenstående bemærkninger og anbefalinger.

Samspil mellem social- og beskæftigelsessystemet



Det skal sikres at arbejde med det sociale frikort ikke får betydning for borgerens ydelser.

For de mest socialt udsatte skal frikortet være et frirum fra beskæftigelsessystemets logik

om ret og pligt. Hvis de gode erfaringer med at tjene penge, føle sig værdifuld og se sig

selv som en del af fællesskabet leder til, at nogle frijobbere får så meget struktur på deres

liv, at de er klar til noget mere forpligtende, er det kun godt.

Et frikort-job kan ikke sammenlignes med ordinært arbejde og kan derfor ikke lægges til

grund for fx en arbejdsevnevurdering ift. træk i ydelser. Det sociale frikort er ikke en

beskæftigelsesindsats og må ikke påvirke modtagerens ret til anden hjælp.

§2 stk. 6 beskriver, at socialt frikort ikke kan erstatte øvrig støtte og tilbud til borgeren. Her

kan med fordel uddybes, at frikortet heller ikke kan lægges til grund for afgørelser ift.

ydelser og afklaring i beskæftigelsessystemet. I lovforslagets bemærkninger fremgår det,

at det at have et socialt frikort og indtægter via dette, ikke alene kan lægges til grund for

vurderingen af personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og individuel

vurdering af personens arbejdsevne.



Rådet anbefaler,

at det tydeligøres i lovgivningen, at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke

borgerens ret til anden hjælp, herunder ret til ydelser eller afklaring (fx kontanthjælp, indstilling til

førtidspension mv). Formuleringen i bemærkningerne i dag kan misforstås og skabe utryghed

blandt brugere af frikortet, da der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt arbejde på frikort med tiden

vil medføre yderligere krav til fx arbejdsevne. Det er igen vigtigt at understrege, at arbejde på et

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

socialt frikort ikke kan sammenlignes med ordinært arbejde og ikke har til hovedformål at udvikle

frijobbernes arbejdsevne.

Bedre implementering og følgeforskning

Frikortet er endnu ikke implementeret tilstrækkeligt i alle kommuner. Flere kommuner har

lagt netop midlertidigheden af ordningen til grund for dette. Selvom brugen har været

stigende, er der stadig mange kommuner, der ikke er kommet rigtigt i gang med ordningen

og hvor borgere har meget svært ved at finde frem til, hvor de skal henvende sig i

kommunen, hvis de ønsker et socialt frikort.

Der er både behov for at udbrede viden om ordningen, og at dele de gode erfaringer, der

indtil nu er indsamlet omkring brugen af socialt frikort. En implementerings-understøttende

indsats skal sætte fokus på at skabe bedre oplysning om mulighederne for socialt frikort,

der hvor borgerne er (fx i samarbejde med væresteder e.l.), bedre håndholdt hjælp til at

finde et frijob, bedre opsøgende arbejde og hjælp til virksomheder, samt flere frijobs i

kommunen.

Selvom ordningen er ny, er der ikke meget systematisk viden omkring effekterne af

arbejde på det sociale frikort. Når ordningen gøres permanent er det oplagt at følge

brugen og effekterne.

Rådet anbefaler,

at der afsættes midler til implementering af ordningen i kommunerne. For at

sikre at ordningen nu kommer ud at leve i alle kommuner, er der behov for at afsætte midler, til at

kommunerne kan bruge nogle ekstra ressourcer i 2024 og 2025 på at få skabt en god struktur for

ordningen, så det er administrativt let at få adgang til et socialt frikort og så både borgere,

virksomheder og fagprofessionelle kender til ordningen.

Rådet anbefaler,

at der igangsættes følgeforskning, der kan følge brugen og effekterne af det

sociale frikort.

Med venlig hilsen

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne