Erhvervsudvalget 2023-24
L 107 Bilag 8
Offentligt
2851970_0001.png
Fra:
Niels Ovesen - Cert <[email protected]>
Dato:
15. april 2024 kl. 19.48.59 CEST
Emne: Anmodning om foretræde for udvalget i forbindelse med behandling af L 107 (om gennemførelse
af direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering m.v.).
Kære Tina Grønlund.
Med henvisning til behagelig telefonsamtale i dag kan vi oplyse, at formålet med Certificerende Organer
Forum (COF)’s ønske om foretræde for erhvervsudvalget
den 18. april 2024 var gøre udvalgsmedlemmerne
opmærksom på primært følgende punkter:
1. Ved udelukkende at anvende revisorer som godkendte erklæringsudbydere, opnås det ikke at
reducere erhvervslivets økonomiske byrder
2. I materialet fra Erhvervsministeriet fremgår det, at implementering af CSRD er et nyt marked,
hvilket vi gerne vil argumentere for ikke er korrekt. TIC virksomhederne (Testing, Inspection og
Certification) har i mere end 30 år beskæftiget sig med troværdig akkrediteret verifikation og
certificering af virksomhedernes indsamlede data. Et lille eksempel er CO2-verifikation
efter EU’s
forordninger, hvor TIC-industriens verifikatorer validerer CO2-data, der indrapporteres til EU, så
korrekte kvoter tildeles de enkle virksomheder
3. Troværdighed og upartiskhed af de akkrediterede certificeringsorganer har i mere end 30 år været
sikret gennem de nationale akkrediteringsorgan og funderet i European Accreditation (EA), som
medlemsstaterne og EU Kommissionen har givet bemyndigelse til og opstillet anerkendte krav til.
4. COF har på møder og gennem fremsendelse kommentarer til såvel præhøring- som høring til
lovforslaget forsøgt at gøre opmærksom på de oplagte muligheder for at anvende eksisterende
verifikations- og certificeringsordninger for at opnå en reduktion i erhvervslivets økonomiske
byrder ved implementering af direktivet
hvilket også EU-kommissionen anerkender. Vi er
desværre ikke lykkedes med at få disse muligheder i betragtning ved udarbejdelse dette lovforslag,
men vi håber efterfølgende at få mulighed for at komme med kvalificeret input under udarbejdelse
af det kommende lovforslag om akkrediterede erklæringsudbydere.
COF accepterer at udvalget ikke ønsker vores foretræde til mødet på torsdag, og vi ser frem til at møde
udvalget ved behandlingen af det kommende lovforslag om akkrediterede erklæringsudbydere. Vi
vedlægger den ”two-pager”, som vi havde tænkt at udlevere på det kommende møde i Erhvervsudvalget.
Med venlig hilsen
På COF’s vegne
Niels Ovesen (formand)
Administrende Direktør
FORCE Certification A/S
Park Allé 345
2605 Brøndby
Denmark
Phone: +45 43 25 00 00
Direct: +45 43 25 04 04
Mobile: +45 22 69 74 04
Fax: +45 43 25 00 10
e-mail:
[email protected]
www:
forcecertification.com